horysonr nr.4 2009

NUMMER 4 � NOVEMBER 2009

TEMA: Forvalterskab og bæredygtighed � Møde med en distriktskonsulent � Danske Kirkedage i Viborg

MAGASINET

2 horYsont � nr. 4 2009

I N D H O L DhorYsont – Magasinet

Årgang 10 � november 2009

ISSN 1399-9117

Ansvarshavende redaktør:

Evan Johansen

Gjessøparken 58

8600 Silkeborg

Mail [email protected]

Tlf. 97 12 12 01 / 21 44 05 18

Redaktionssekretær:

Søren K. Sørensen


Tlf. 75 82 69 16

Redaktionen:

Bjarke Friis


Tlf. 33 15 13 31

Kirsten M. Brandhøj Pedersen


Tlf. 60 21 44 10

Annonceekspedition:

KFUM og KFUK i Danmark

Valby Langgade 19

2500 Valby

Tlf. 36 16 60 33

Abonnement for ikke-medlemmer af KFUM og KFUK:

200 kroner.

De i artiklerne fremførte synspunkter er

forfatternes og deles ikke nødvendigvis af redaktion

og udgiver.

Deadlines:

Nummer 1/2010:

Lederblad – deadline 26. november 2009

Nummer 2/2010:

Magasin – deadline 1. februar 2010

Oplag: 4.500

Layout: Kathrine Winther Iversen

Tryk: Jørn Thomsen A/S

Papir: Cyclus Print 100 g.

Forsidefoto: Gorm Olesen

Du har andres liv i dine hænder side 6Kan det virkelig passe, at det får konsekvenser for 2-årige Gelmo i

Etiopien, at jeg kører en tur i min gamle forurenende bil, og er der mad

nok i verden? Det giver Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens

Nødhjælp, et bud på.

Fairbar side 8Intet er overladt til tilfældighederne i KFUM og KFUKs cafe fairbar i

Århus, C02-neutral og økologisk – men holder det?

Et fristed i et kummerligt liv side 16KFUKs sociale Arbejde, en del af familien. Kendt for »Reden« et arbejde

blandt prostituerede, men hvem er de og hvad laver de?

Løb for livet side 18Bede- og fællesskabugen har i år temaet »bæredygtighed«, hvordan

forvalter vi det skabte – både materielt og medmenneskeligt?

Møde med en distriktskonsulent side 24Hvad beskæftiger en konsulent i KFUM og KFUK sig med? Vi har sat os

for at finde ud af det, derfor har Kirsten Brandhøj fulgt Viktor Lindholm

Jakobsen i et par dage

Danske Kirkedage side 28Danske Kirkedage er en kombination af en fest og et laboratorium, hvor

tingene får afsmittende virkning, fastslår Poul Erik Knudsen, formand

for Danske Kirkedage. Hvem er han og hvilke tanker har han gjort sig om

det store økumeniske arrangement?

Har du lyst til at skrive for horYsont

og rapportere nyt fra KFUM og KFUK-

landskabet? Så skriv en mail til redaktør

Evan Johansen på [email protected]

og fortæl lidt om dig selv.

horYsont � nr.4 2009 3

L E D E R

For meget klimasnak?

Landsmøde 2010Tilbage til Nyborg Strand!

Evalueringen efter landsmødet i Vildbjerg i 2008 viste, at det er bedre at vende tilbage til

Nyborg Strand. Det gør vi derfor i 2010, som sædvanlig St. Bededag. Landsmødet finder

sted fra fredag den 30. april kl.15.00 til søndag den 2. maj kl.11.00.

Sæt datoen i kalenderen og følg med på www.kfum-kfuk.dk/lm2010

KFUM og KFUK er en

børne- og ungdoms-

bevægelse, som har

til formål at forkynde

evangeliet om Jesus

Kristus.

Landskontor:

Valby Langgade 19

2500 Valby

Tlf. 36 14 15 33

Fax 36 16 08 18

Mail

national@

kfum-kfuk.dk

www.kfum-kfuk.dk

Giro 3 00 73 32

Åbningstider:

mandag-torsdag

kl.10.00 -16.00

fredag kl.10.00 -15.00

Generalsekretær:

Kirsten Lund Larsen

Administrationschef:

Gorm Skat Petersen

Formand:

Ole Thomsen

Unitas Forlag:

Peter Bangs Vej 1D

2000 Frederiksbjerg

Tlf. 36 16 64 81

Mail

[email protected]

www.unitasforlag.dk

Forlagsdirektør:

Henrik Nielsen

Unitas Rejser:

Glarmestervej 20 A

8600 Silkeborg

Tlf. 86 82 56 11


www.unitas.dk

Direktør:

Knud Erik Bjerre

Til december samles alverdens statsmænd og andet godtfolk til FN´s klimakonference i Køben-

havn. Her skal man forsøge at nå til enighed om en samlet indsats mod de klimaforandringer,

der truer vores verden.

Alle medier er fyldt med ord omkring klimaforandringerne og de katastrofale følger det får.

Vi bliver tæppebombet med forslag til, hvad vi skal gøre eller ikke gøre for at bidrage til at

forhindre katastrofen.

Forleden sad jeg i et selskab med en flok engagerede mennesker, som har en holdning til alt mellem himmel og jord. Et par stykker slog til lyd for, at »al den snak om klima og bæredygtighed havde den modsattte virkning«.

De var ved at blive så trætte af snakken, at det havde den modsatte virkning på dem – de gad

ikke spekulere mere på det.

Kan der snakkes for meget om klima og bæredygtighed?

Nej, set fra min stol må vi ikke stoppe snakken, at der snakkes for meget om verdens altoverskyg-

gende problemer er løgn og latin. Det er bare en dum undskyldning for at »gøre som vi plejer«.

Derfor har vi også valgt at sætte fokus på klima og bæredygtighed i denne udgave af horYsont.

Alle kan være med til at gøre en forskel til gavn for vores medmennesker, nær som fjern.

God fornøjelse med kampen mod klimaforandringer og for at skabe en verden, hvor tingene

bliver bæredygtige. Det er de små skridt der tæller, derfor kan du også gøre en forskel i din

dagligdag.

Tekst Evan Johansen


N Y T O M N AV N E

ANDRE NYHEDER

Kvindeligt Voksenarbejde i Varde fylder 25 år7. november er det 25 år siden Kvindeligt Voksenarbejde under KFUM og KFUK

i Varde så dagens lys.

Klubben har studie og tjeneste som basisaktiviteter, som altid har taget udgangs-

punkt i aktuelle emner indenfor kristendom, tro og tjeneste. At gruppen kun

består af kvinder har også betydet, at mange af emnerne har været relateret til

kvinders vilkår og stilling, såvel lokalt som internationalt.

Når det handler om tjeneste har en af de bærende aktiviteter været en aflast-

ningstjeneste. Oprindelig blev den etableret som en hjælp til pårørende til alvor-

ligt syge, kronisk syge og døende mennesker. I dag omfatter den også ensomme

gamle. En anden knopskydning er vågetjenesten, hvor man om aftenen og natten

sidder ved ensomme døende. Foreningens 14 aktive medlemmer markerer jubi-

læet med gudstjeneste, god mad og foredrag.

Der er løbende mere nyt om navne på www.kfum-kfuk.dk. Kender du nogen, der har jubilæum som medlem af KFUM og

KFUK eller på anden vis fortjener at blive omtalt på navnesiderne, kan du skrive til [email protected]

Børnebilen kører stadigKRISTINA ANNA NIELSEN stop-

pede 1. september som chauffør på Bør-

nebilen, som hun sammen med skiftende

chauffører har kørt Danmark tyndt med

de sidste tre år. Børneklubarbejdet er

dermed blevet sat på dagsordenen ved

mange foreningsarrangementer.

Børnebilen har nu ikke længere nogen

fast chauffør, men den er stadig til rå-

dighed, idet KFUM og KFUK i Fredericia

har lovet at betale driftsomkostninger-

ne, og KFUM og KFUK i Herning admini-

strerer udlejningen.

Vagtskifte i ÅrhusCHRISTINA KLEIS, nyuddannet

cand. theol., har i efteråret vikari-

eret for PETER MUNK POVLSEN

som administrativ leder i Distrikt

Århus. Peter har haft orlov i dette

semester for at være i praktik hos

Raasted Bryghus, der er leverandør af

fairbar´s gode øl.

MARIA FRØJK HANSEN har sam-

tidig afløst ANDERS LUNDE som

økonomiansvarlig i distriktet.

Nye ansigter i HelsingørSOPHIE JØRGENSEN startede den 1. oktober som teenkonsulent i KFUM og KFUK i Helsingør.

Foreningen i Helsingør vil dermed forsøge at sætte nyt børne- og teenarbejde i gang, baseret på en

kortlægning af, hvad der er interesse og mulighed for med hensyn til konfirmand-klubtilbud og mini-

konfirmandarbejde. Sophie Jørgensen er cand. teol. fra Århus Universitet og har gået på pastoralse-

minariet i København. Desuden har hun gennem de sidste ti år arbejdet som tilkaldevikar i Hørsholm

Kommunes skoler, ved siden af studiet. Det indgår i stillingen, at Sophie Jørgensen også skal arbejde

med et landsdækkende konfirmandprojekt. Hun er 28 år og bor i Hørsholm.

RIKKE WEISSFELD er oprindelig uddannet skuespiller, men læser nu teologi, og fra 1. oktober er hun

desuden deltidsansat i KFUM og KFUK i Helsingør som led i den nye treårige satsning på børne- og teenar-

bejde i byen. Rikke Weissfeld har gode erfaringer med undervisning af konfirmander, som hun varetager i

to sogne omkring Helsingør. Hun er 41 år og bosat i Helsingør med mand og tre børn i alderen 2-11 år.

Bestil Børnebilen på www.kfum-kfuk.dk/boernebil

Ny konsulent i HærvejenHELLE LOUISE BÆK startede den 15. oktober som kon-

sulent i Distrikt Hærvejen. Helle er opvokset i København i en

meget aktiv KFUM og KFUK familie, er uddannet pædagog og

har arbejdet i vuggestue og børnehave. Hun er gift med Anders Møller Bæk.

Det primære bliver ungdomsarbejde for hele distriktet: café amok og amok

disko. Men de lokale foreninger kan også bruge Helle til et projekt, for eksempel

konfirmandklub-opstart.

horYsont � nr. 4 2009 5

O R D E T E R O L E S

Klima, kritik og mulighedAlle medlemmer i KFUM og KFUK bør tænke grøn ansvarlighed!

Slutspurten frem mod klimatop-

mødet i København er indledt.

Utallige organisationer, virk-

somheder og politikere kæmper for at

komme til orde. Hvordan skal en kirkelig

organisation forholde sig? Hvor står

KFUM og KFUK?

Ansvar og kritik

Som kristne har vi grundlag for en

særlig etisk tilgang til klimasagen: Vi

tror på, at Gud har skabt os og verden,

og givet os ansvar for jorden. Når vi

blader i Bibelen, kommer vi fra skabel-

sesberetningerne hurtigt til fortællingen

om, hvordan Gud engang holdt stor-

vask, og lod hele verden oversvømme.

Efterfølgende sætter han regnbuen,

som et tegn på, at han vil opretholde

skaberværkets orden og aldrig mere

oversvømme verden.

Syndflodsberetningen er ikke historie-

skrivning, men en myte. Alligevel er det

tankevækkende, at det i dag er vi men-

nesker – vi, der har fået ansvaret for

skaberværket – der forstyrrer naturens

orden, så liv trues af oversvømmelser og

tørke. Det fører nødvendigvis til kritik af

vores måde at bruge skaberværket på.

Mulighed og håb

Vi pådrager os kritik, men der er også

opmuntring. For vi tror, at vi mennesker

er skabt i Guds billede som kreative og

intelligente væsner. Vi har masser af

muligheder og ressourcer. Historien

viser, hvordan vi hele tiden udvikler og

forfiner videnskaberne og teknologi-

erne – nu skal vi gøre det til gavn for

miljøet og klimaet. Vi ikke bare kan, vi

skal! Vi kan og skal spare på energien,

og dermed CO2-udledningenn og tænke

bæredygtighed ind i vores forbrug –

f.eks. i rejsevaner, indkøb af madvarer

og »brug-og-smid-væk artikler«.

Klimasagen er ikke bare en forfalds-

historie. Som kristne tror vi, at der er

tilgivelse for fortidens synder, og vi har

et håb om, at vi som kreative Guds-

skabte væsner kan blive bedre til at

passe på jorden.

Forkyndelse og handling

Bevidsthed om klima og bæredygtighed

hænger i en kirkelig organisation som

KFUM og KFUK derfor helt naturligt

sammen med tro, forkyndelse og hand-

ling. Hovedbestyrelsen har forholdt

sig til emnet – på baggrund af en god

opfordring fra projektgruppen for

IND I EN anden verden. Har KFUM og

KFUK da en klimapolitik? Nej, for vores

formål er et andet. Klima og bæredyg-

tighed er ikke et primært fokusområde,

men vi skal tænke det med, hvor det er

naturligt.

MEN: Jeg håber og forventer, at vi alle

i KFUM og KFUK vil lade temaet indgå i

forkyndelsen. Jeg håber og forventer

også, at alle medlemmer i KFUM og

KFUK vil tænke kritisk efter, hvordan

vi som aktive på hvert vores sted, kan

tænke grøn ansvarlighed, og bæredyg-

tighed ind i vores arbejde, i alt lige fra

transport til energiforbrug i forenings-

bygningen, papir- og tryksager, til rengø-

ringsmidler og genbrug af gamle sager.

Vi har i KFUM og KFUK en opgave i at be-

vidstgøre børn og unge om klimasagen,

og de kristelige vinkler på den, og vi har

et ansvar for selv at tænke klimavenligt

og bæredygtigt.

Tekst Ole Bjerglund Thomsen

Klimatopmødet finder sted fra den 7. til den 18. december i år.


T E M A

Du har andres liv i dine hænder

Når du kører i din gamle forurenende bil i Danmark,

så får det konsekvenser for Gelmo, som er en lille

underernæret pige på 2 år, jeg mødte i det sydlige

Etiopien. Når vi spiser oksekød, er der brugt over 11 kg korn

for at fremstille 1 kg oksekød. Der er mad nok i verden, men

den måde, vi bruger ressourcerne på, er problematisk. Ver-

den hænger tæt sammen, og problemerne med overforbrug,

og voldsom udledning af drivhusgasser hos os i den rige del af

verden, kan nu direkte ses i mange af verdens udsatte og sår-

bare lande, i form af højere fødevarepriser, mangel på mad,

og ustabile regntider.

Jones Laviwa fra Malawi fortæller om, hvordan man nøjag-

tigt vidste, hvornår regnen begyndte, og hvor længe den blev

ved, da han var barn. Man vidste, hvornår man skulle så, og

høsten var forudsigelig. Men i dag er regnen fuldstændig ufor-

udsigelig i Malawi, med tørke og sult til følge i nogle områder,

og med voldsomme oversvømmelser i andre.

Tekst Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Foto Henrik Stubkjær, Michael Bjerrum og Sumit Dayal

Han satte os mennesker til at værne om jorden, og dens dyre- og planteliv. Gud gav os et ansvar forhinanden.


Klimaforandringer er ikke fremtid

Klimaforandringer, og skæv verdens-

orden er ikke en trussel engang i fremti-

den – det er den skinbarlige virkelighed

for millioner af mennesker. Det vil tvinge

millioner af mennesker til at flygte til

andre dele af verden, hvor der stadig er

mad at få.

Verden hænger sammen. Gud skabte

den i sin kærlighed – som en vidunderlig

gave. Han satte os mennesker til at vær-

ne om jorden, og dens dyre- og planteliv.

Gud gav os et ansvar for hinanden.

Som kirke og kirkelige organisationer

har vi et ansvar for den jord, vi er blevet

givet. Vi har et ansvar for at råbe op,

når vi ser, at den måde vi lever vores liv

på, ødelægger livsmuligheder for andre.

»Grøn kirke«

Derfor giver det rigtig god mening, at

kirker og organisationer er gået sam-

men om initiativet »Grøn Kirke«, hvor vi

sammen kæmper for, at vi nedbringer

vores ødelæggende fremfærd overfor

både mennesker og jordens ressourcer.

Som kirke og kirkelige organisationer

må vi kæmpe side om side med det

sårbare menneske, hvis liv er truet på

grund af vores livsførelse.

Al ændring begynder hos os selv. Men

skal vi ændre adfærd i så stort et om-

fang, det er nødvendigt, så er det også

nødvendigt, at de politikere, vi har valgt

til at styre, tager deres ansvar på sig og

sikrer markante og retfærdige globale

initiativer.

Vi står foran det vigtigste globale top-

møde nogensinde – Klimatopmødet i

København – i december. Her samles

verdens ledere, og her skal de nå til en

enighed om, at reducere udledningen af

drivhusgasser med over 40 % i år 2020,

hvis vi skal undgå, at verdenstempera-

turen stiger over to grader. Hvis tempe-

raturen stiger over dette niveau, er der

stor risiko for, at det sætter nye proces-

ser i gang, som vi ikke længere vil være

i stand til at standse. Verdenshavene vil

stige flere meter, og mange landområder

vil forsvinde. Metangassen, som i dag er

bundet af permafrosten i nordlige egne,

vil blive frigivet og speede yderligere tem-

peraturstigninger op. Ørkenen vil brede

sig, så landbrug vil blive umuligt i hidtil

uset målestok.

Gør som du siger!

Derfor skal vi lægge pres på politikerne

for en fair klimaaftale, som betyder både

kraftige reduktioner i udledningen, og

samtidig forpligter vi rige lande, som

har stået for forureningen, til at betale

kompensation til verdens fattigste lande,

som nu skal bruge enorme ressourcer

for at beskytte sig mod tørke og over-

svømmelse. Og DU kan gøre det ved at

underskrive den internationale kirkelige

kampagne Countdown to Copenhagen.

De mange underskrifter vil blive over-

rakt til FN af ærkebiskop Desmond Tutu

den 13. december i København. Samtidig

kan du gå foran med et praktisk eksem-

pel, for når vi gør, hvad vi siger, så flyt-

ter vi noget, og så er vi med til at skabe

håb midt i det, som ser håbløst ud.

Du kan skrive under på:

www.noedhjaelp.dk/i_danmark/kam-

pagner/countdown_to_copenhagen/

skriv_under


T E M A

120 frivillige står bag bæredygtig café i ÅrhusØkologi, fairtrade og bæredygtighed er nøgleord for fairbar i Århus. Overskuddet går til hjælpearbejde i Indien

Tjeneren, der står bag disken og

smiler, får ikke løn for sit arbejde.

T-shirten, hun arbejder i, er CO2-

neutral, og lavet af økologisk bomuld.

Kaffen hun skænker er fairtrade-mær-

ket, og tallerkenen, hun sætter på dit

bord, er fra genbrug.

Intet er overladt til tilfældighederne i

KFUM og KFUKs café fairbar i Århus.

– Vi ønsker at generere penge til gode

formål for at hjælpe andre mennesker.

Men for ikke at ødelægge hele ideen skal

vi sikre, at varerne er produceret under

ordentlige forhold, som vi kan stå inde

for, og som er miljøvenlige, og ikke træ-

der andre mennesker over tæerne. Gen-

brug er for eksempel en del af fairbar,

fordi vi gerne vil gøre det bedst muligt

for alle mennesker, forklarer Merete

Juel Jensen, der er med i styregruppen

bag fairbar.

De første var med til at udvikle ideen om

en bæredygtig non-profit café for næ-

sten fire år siden. Den 31. oktober 2008

blev dørene slået op til en moderne og

hyggelig café i det centrale Århus.

– Et af formålene med caféen er også, at

udbrede kendskabet til KFUM og KFUK.

Man ønskede at nytænke og række ud

over det, vi ellers når i KFUM og KFUK.

Omkring halvdelen af de frivillige havde

ikke kendskab til foreningen, da de starte-

de, men er blevet positivt overraskede og

er interesseret i den kristne profil vi har.

Rift om at optræde

120 frivillige arbejder i dag i fairbar. De

fleste som bartendere, men der er også

mange i udvalgene, som blandt andet

har ansvaret for events, design, perso-

nale og kommunikation.

Flere gange om ugen inviterer fairbar

på livemusik, foredrag eller andre ar-

rangementer. Kunstudstillingerne skif-

ter jævnligt, og der er rift om at få lov

til at optræde på den musikalske scene,

lige som det store udvalg af specialøl er

blevet en succes.

Ingen får penge for at optræde. Både

kunstnere, musikere og foredragsholde-

re stiller gratis op for at støtte fairbar.

Flere melder sig selv på banen, lige som

fairbar ugentligt får 2-3 henvendelser

fra frivillige, der gerne vil være en del

af fairbar.

At caféen er non-profit betyder, at

overskuddet går til velgørenhed. Fairbar

støtter KFUM og KFUKs projekt »IND

I EN anden verden,« som blandt andet

handler om at skabe tilbud til unge

som er faldet ud af uddannelsessy-

stemet på grund af HIV/Aids i byen

Salem. Endnu giver caféens drift ikke

overskud, men alligevel er 50.000

kroner i budgettet øremærket til

Indien, og bliver sendt af sted allerede

det første år.

Nye initiativer på vej

Emballage, fragt og miljø er noget af

det, der bliver taget hensyn til, når va-

rer skal bestilles hjem til fairbar. Derfor

er næsten alle varer økologiske, handlet

ved en fairtrade-bonde eller danske le-

verandører, fordi det giver den korteste

fragt, og derfor er bedst for miljøet.

Gitte Wallmann er bestyrer, og café-

ens eneste lønnede medarbejder. Ofte

Tekst Mette SøndergårdFoto Morten Ebbesen

Fakta om fairbar� Fairbar åbnede den 31. oktober

2008 og har netop fejret 1 års

fødselsdag.

� Ideen til fairbar har været under

udvikling i næsten fire år.

� Cirka 120 frivillige og en lønnet

medarbejder står i dag bag

succesen.

� Ingen tjener penge på caféen.

Overskuddet går til velgørende

formål.

� Det er KFUM og KFUK i Århus, der

står bag caféen.

� Læs mere og tilmeld dig nyheds-

brevet på www.fairbar.dk


står hun med et dilemma, når de mest

bæredygtige varer skal sikres.

– Vores nachos er for eksempel ikke

økologiske, fordi vi kun kan få økologiske

nachos i poser med 75 eller 100 gram.

Hvis man skal købe så små portioner, vil

vi forbruge alt for meget emballage, og

skabe for meget affald, i forhold til det vi

får ud af det, siger Gitte Wallmann.

Med et år på bagen er fairbar allerede

blevet betegnet som en succes. Det får

dog hverken bestyrer eller styregruppe

til at hvile på laurbærrene, forklarer

Gitte Wallmann.

– Udfordringerne nu er at højne omsæt-

ningen, trimme sortimentet og mindske

spild, ligesom vi har gang i at etablere

et par nebengesjæfter, i form af bære-

dygtige gaveposer som firmagaver, og

formiddagsarrangementer for virksom-

heder, der har lyst til at holde møde

et uformelt sted, og samtidig

fremhæve sit eget sociale

ansvar.

Flere gange om ugen inviterer fairbar på livemusik, foredrag eller andre arrangementer. Kunstudstillingerne skifter jævnligt, og der er rift om at få lov til at optræde på den musikalske scene.


T E M A

Jeg tænker meget over ordet naturlighedJens Krogh har som økologisk landmand erfaring med bæredygtighed og ser økologi som et forsøg på ansvarlighed


Økologi i Danmark� Begyndte sidst i 1980’erne.

� Op gennem 1990’erne var der en begyndende efter-

spørgsel efter mere ansvarlighed over for dyrene og

miljøet.

� I dag er hver 3. liter solgte mælk økologisk, mens

ca. syv % af det dyrkede jordareal er drevet økologisk.

Om Jens Krogh� Er gift med Lisbeth og har fire børn i alderen 5-15 år.

� Driver slægtsgården »Kroghsminde«, og er syvende

generation på gården, med 120 køer og 200 ha jord.

� Har været landmand i 20 år, heraf 16 år som økologisk.

� Er i dag næstformand i Økologisk Landsforening.

� Har været med i KFUM og KFUK i mange år og har

blandt andet siddet i Fællesbestyrelsen og været

landsformand.


Tekst og foto Bjarke Friis

Bæredygtighed får Jens Krogh til at tænke på ansvar-

lighed i den måde, man lever på. Vi har alle et ansvar

for, at flest muligt har så godt et liv som muligt, men

ansvarligheden udleves forskelligt. Landmænd har dog et

særligt ansvar som fødevareproducenter.

Og det resulterer for dig i økologi?

– Ja, jeg vil gerne være med til at producere fødevarer så

sunde og fornuftige som muligt. Da jeg lagde om til økologisk

produktion for 16 år siden, var økologi en ny måde at drive

landbrug på, beretter gårdejeren. Det var nyt for hans gene-

ration, der tænkte på maksimering med gødning, og var et op-

gør med datidens trend og »kemiske tænkning« i lærebøgerne

på landmandsuddannelsen.

Naturlighed

Et ord, han ofte vender tilbage til er naturlighed, som »vi i alt

for mange sammenhænge har glemt«. Naturlighed kommer til

udtryk i den måde vi omgås og behandler natur og dyr på. Det

kommer også til udtryk på den måde vi varetager vores jord

på, og drivkraften er egentlig at behandle tingene ordentligt.

Kan økologi harmonere med økonomi?

Når man producerer fødevarer kan man enten satse på kvan-

titet eller kvalitet. Økologiske produkter smager godt og er

sund næring, og det er forudsætningen for at økologiske pro-

dukter kan sælges til en højere pris, forklarer landmanden,

som også har en interesse i at følge fødevarerne helt frem til

forbrugerne. Det har eksempelvis resulteret i, at han leverer

mælken til et lille mejeri, hvor han har større indflydelse på

sine produkter.

Gør økologien en forskel?

– Det tror jeg da, lyder svaret. Eksempelvis er køerne på græs

hele sommeren, hvilket der en naturlighed over.

– Personligt kan jeg mærke en stor forskel. Jeg oplever økologi

som fornuftigt og godt, og for mig er der i høj grad en faglig

stolthed, tilfredsstillelse og glæde ved at producere økologiske

fødevarer, slutter Jens Krogh.


T E M A

Gør en forskel

Tænd for Nødstrøm

Nødstrøm er et nyt samarbejde mellem

det grønne elselskab Natur-Energi, og

Folkekirkens Nødhjælp. Ved at købe

produktet Nødstrøm opnår man tre

ting: at man køber sin strøm fra ved-

varende energikilder, f.eks. vindmøller,

i stedet for kul og olie; at man er med

til at sikre investeringer i udbygning af

vedvarende energikilder, og at 8 % af

ens regning for forbrugt strøm, går

til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for

verdens fattigste – dem, der bruger

mindst energi, og har bidraget mindst

til verdens klimakrise, men som ofte

rammes hårdest af den.

Det er let og enkelt at skifte elselskab,

det kræver hverken nye ledninger eller

kabler.

Gør din kirke grøn

GRØN KIRKE er et initiativ fra klima-

gruppen under Danske Kirkers Råd.

Hensigten er at få danske menighe-

der til at være opmærksomme på

energi- og ressourceforbruget i alle de

bygninger, de har ansvaret for, og gøre

noget for at formindske det. Som hjælp

til at komme i gang, har klimagruppen

udviklet en liste med 48 punkter, som

kirker og menighedsråd kan bruge som

inspiration og vejledning. De omfat-

ter gudstjenesteliv, undervisning,

indkøb, energiforbrug, transport og

affaldshåndtering. Opfylder man 25

af de 48 punkter, kan man komme på

Danmarkskortet over grønne kirker.

Hvis man vil, kan man bruge det til at

skabe opmærksom om klimadebatten i

sit eget sogn.

Drik mere Kirkekaffe

Hvis man kan gøre verden til et bedre

sted ved at drikke kaffe, så bør KFUM

og KFUK ere og kirkefolk i almindelig-

hed have gode chancer for at gøre en

forskel! Ét sted i verden kan man i hvert

fald gøre en forskel, hvis man køber

sin kaffe gennem initiativet Kirkekaffe.

Den kommer nemlig gennem en særlig

Fairtrade-aftale fra en andelsforening i

landsbyen El Coyolar i det nordlige Nica-

ragua. Kirkekaffe-projektet blev startet

i 2007 på initiativ af sognepræst Kjeld

B. Nielsen, Hinnerup. Kaffen er ikke

billig, men den er velsmagende, den er

miljøvenlig, og handlen med den bygger

ikke på udnyttelse af de fattige bønder,

for ca. en tredjedel af salgsprisen går

tilbage til bønderne. Det er op til 15

gange mere, end ved en pose almindelig

tilbudskaffe i supermarkedet.

TJEK SELVwww.natur-energi.dk

FIND gode praktiske råd, og find de 48 punkter på: www.gronkirke.dk

L ÆS mere om landsbyen og historien bag idéen: www.kirkekaffe.dk

Det er Kina, Indien, USA og andre store lande, der skal blive enige om at gøre noget alvorligt for at passe på klimaet og jordens ressourcer. Det arbejdes der på politisk, og det kan man vælge bare at vente på. Men vi kan også selv prøve at gøre en forskel i mellemtiden. Vi kan alle begynde med at tænke energi- og klimahensyn med i vores beslutninger om forbrug. Både som enkeltperson og familie, og som kirke og organisation. Det er der allerede masser af muligheder for at gøre. Her viser vi blot nogle få af dem.

Tekst RedaktionenFoto CoffeeRoad


Køb mærkevarer

Man kan stadig »stemme« med sin

indkøbskurv, men der er meget at tage

stilling til, hvis man vil købe ind med

omtanke: Hvad har friske grøntsager

fra fjerne lande kostet i flybenzin? Er

det asiatiske børn, der har slidt for

at fremstille mit billige tøj? Får kaf-

febønderne en rimelig andel af den

pris, jeg giver for kaffen? Heldigvis

er der hjælp at hente fra de forskel-

lige mærkningsordninger, der giver

garanti for bæredygtig produktion og

fair handelsprincipper. Svanen (miljø),

Ø-mærket (økologi) og Fairtrade (fair

handel) er de mest kendte. Der er nu

over 400 forskellige produkter, der er

mærket med Fairtrade, og omsætnin-

gen stiger fortsat trods det økonomi-

ske tilbageslag.

Ta’ toget for fremtiden

Allerede for 35 år siden startede en

idealistisk nordmand bevægelsen

»Framtiden i våre hender«. Den sætter

kritisk fokus på forbrugersamfundet

og arbejder for at skabe et mere men-

neskeligt samfund. En af deres mærke-

sager er, at få indført en miljøafgift på

flybilletter. Udslippet af klimagasser er

to en halv gange større fra fly end fra

bilkørsel, og ca. 30 gange højere end

fra tog. Alligevel har den internationale

luftfart indtil nu ikke bidraget til reduk-

tionen af CO2-udslippet – tværtimod

stiger det, fordi billetterne samtidig

er blevet billige. Løsningen er, siger

»Framtiden i våre hender«, at indføre

afgifter, miljøadvarsler på billetterne

som på cigaretpakker og begræns-

ninger i antal årlige rejser. Selvom det

ikke bliver populært, så skal vi sim-

pelthen flyve mindre, og tage toget i

stedet.

FÅ OVERBLIK over mærkerne her: www.miljoeogsundhed.dk

XXX-XXXSvanemærket tryksag

L ÆS MERE om andre »upopulære« idéer: www.framtiden.no


K R I S T E N D O M S U D VA L G E T S K L U M M E

Danmarks Radio (DR) og TV2

kæmper om førstepladsen som

Danmarks største fællesskab.

Bedømmelsesparameteret er flest

mulige seere til flest mulige udsendel-

ser. Der er et eller andet sejrrigt over

at have så mange som muligt i folden,

så man kan bryste sig af det faktum, at

man har forstået folkets smag og omsat

dette til tv. Kendetegnende for en del

tv i dag er, et langt stykke hen ad vejen,

at tv-mediet søger at indkapsle det mo-

derne menneskes liv, så seeren kan se

sig selv genspejlet, ja ligefrem genkende

sig selv i diverse populærserier og ud-

sendelser. Der er noget behageligt ved

at opleve de problematikker, man selv

bakser med, udstillet på tv. Dér bliver

det alment og mere legitimt.

Dåbens fællesskab

I KFUM og KFUK er vi overordentligt pri-

vilegerede. Vi arbejder nemlig allerede

for Danmarks største fællesskab og er

en del af dette ved dåbens gave. Vi behø-

ver ikke at kæmpe for at blive Danmarks

største fællesskab, det har vi været en

del af i mange, mange år. Men hvor irri-

terende det end er at indrømme, så kan

vi godt lære lidt af tv-mediet. Vi kan blive

endnu bedre til at lade børn og unge

spejle sig i evangeliet og det livsperspek-

tiv, der er at hente deri. Evangeliet er

måske nok skrevet i former, vendinger

og ord, der under tiden kan synes svært

oversættelige, men dagligt må vi hver

især forsøge at øve os i oversættelses-

processen – og lade indsigterne tage

livtag med vores konkrete liv, på samme

måde som tv-serierne gør det. Evange-

liet kan imidlertid meget mere end popu-

lærserierne på tv, det kan tale imod, og

provokere os og vores livsførelse. Det

er således både spejl og modspejl – et

særdeles spændende felt at befinde sig

i, og dét kan populærserier ikke slå.

Søger du inspiration til det fortsatte arbejde for Danmarks største fællesskab, kan du tage et kig på: www.kfum-kfuk.dk/kristendomsprofil

Danmarks største fællesskabTekst René Høeg, cand.theol. og medlem af kristendomsudvalget i KFUM og KFUKFoto Nikolaj Hansen


KFUM og KFUKs logo er trekantet, som et billede på, at vi består af ånd, sjæl og krop. Sådan har Gud skabt os, og KFUM og

KFUK vil skabe rammer for, at alle tre sider får plads til at udfolde sig i fællesskab.

Ånd, sjæl og krop er et fællesskab, ligesom Gud, mig og dig er et fællesskab

I KFUM og KFUK betyder det, at vi mener troen på Kristus har betydning for alle aspekter af livet:

Ånden er det der har med Gud at gøre. Gud har radikalt knyttet sit liv sammen med dig og mig, gennem fortællingen om

Kristus.

Den fortælling kan man læse beretninger om i Bibelen, og den fortælling giver mig identitet, som elsket af Gud, og evnen til at

elske dig.

Sjælen er det der har med mig at gøre. Jeg er unik, ligesom du er unik. Vi hylder forskelligheden, og beder Gud hjælpe os med

at respektere den, så den også bliver udtrykt i en ansvarlighed overfor hinanden, og verden.

Kroppen er det der har med dig at gøre. Vi giver fællesskabet krop gennem kreativitet, musik, gudstjenester, venskaber, fester

og samtaler.

KFUM og KFUK er et fællesskab af vidt forskellige mennesker, med vidt forskellige historier, der mødes af vidt forskellige årsa-

ger, men med det omdrejningspunkt, i fællesskab at træne i at leve med Gud, hinanden og os selv

Sådan skrev daværende kristendomskonsulent Hanne Jul Jakobsen 31. maj 2007, efter at det daværende kristendomsudvalg

havde haft en brainstorming, som udgangspunkt for formuleringen af kristendomsprofilen. Vi har nu færdiggjort profilarbejdet

i vores udvalg, og du kan se den lettere reviderede kristendomsprofil på nettet. Men vi vil gerne gribe tilbage til Hannes tekst,

og udfordre jer til i vinterens løb at arbejde med trekanten, som er en vigtig slut-sammenfatning af profilen. Vi har her tilføjet

et sidste slutfløjt: Trekanten husker os på livet.

Kristendomsudvalget har planer om at lave en plakat med statements, der hænger sammen med profilen og med billeder, og

hvor I i foreningen eller klubben, udfordres til at skrive noget i boblerne. Så snakker jeg med René om det i toget hjem fra ud-

valgsmødet, og René siger noget ikke så pænt: »Hvis den kommer op?« Ja, det er jo altså forudsætningen for at vores arbejde

i udvalget bærer frugt. Så brug den, når den kommer! Og vi vil da gerne høre fra jer, hvordan I har kunnet bruge plakaten, og

så vil vi bringe det videre på forårets landsmøde. Men inden jeg kommer for godt i gang, så siger René igen noget ikke så godt:

»Hvis der er nogen der ser den!« Ja, det er selvfølgelig ikke lige meget hvor I hænger den plakat. Vi håber jo under alle omstæ-

digheder plakaten kan give nogle impulser til at snakke om hvad vi står for. Så sørg for at plakaten bliver set – både indadtil, til

gode snakke og udadtil, når I har gæster. Så kan I jo pege på den og sige, det her er et slags visitkort.

God arbejdslyst og gør kristendomsprofilen til jeres helt egen. Så lever den stærkest og gør livet trekantet.

Venlig hilsen

Jørgen Lasgaard,

kristendomsudvalget

Vi er trekantedeVi tror på den treenige Gud

Reden i København


PÅ B E S Ø G H O S FA M I L I E N

KFUKs Sociale Arbejde har siden 1947 været på banen og hjulpet mennesker i nød. Organisationen er en del af KFUM og KFUK familien og ser som sit store formål at være der, hvor andre giver op. Blandt andet arbejdet ud fra »Reden« i København, Odense og Århus har været med til at profilere organisationen, men det er blot en af mange indsatser.

Et fristed i et kummerligt liv


Organisationens navn kunne

indikere, at det er kvinder, der

er målgruppen. Sådan har det

været oprindelig, men i dag er det ikke

udelukkende kvinder, der arbejdes med.

Indtil 1970 var det primært unge piger,

der fik en håndsrækning, men i dag

driver KFUKs Sociale Arbejde et vidt

forgrenet arbejde, hvor der er også er

plads til at tage sig af mænd med sociale

problemer af den ene eller anden art.

– Vi retter vores arbejde og tilbud mod

mennesker i udsatte livssituationer – det

være sig alkoholmisbrugere, stofmisbru-

gere, prostituerede og hjemløse. Vores

arbejde bygger på det kristne menne-

skesyn, og det betyder, at vi arbejder

ud fra den opfattelse, at hvert eneste

menneske er unikt og skabt til noget

helt særligt, fortæller Birgitte Graakjær

Hjort, der er formand for KFUKs Sociale

Arbejde og sognepræst i Århus.

Er der, når andre giver op

Organisationen finder sin inspiration i

den måde Jesus omgikkes mennesker

på. Han var der, hvor de udstødte var og

troede på muligheden for at give dem en

bedre og mere værdig tilværelse.

– Vi vil gerne være dem, der er der, når

andre giver op. Vi arbejder ud fra det

menneskesyn, at hver enkelt vi kom-

mer i kontakt med, er noget unikt. Vi

giver ikke op, selvom det kan se håbløst

ud, og til trods for, at andre har givet

op, fastslår Birgitte G. Hjort, der selv i

mange år har arbejdet som frivillig på

Reden i Århus.

Rederne er ikke offentlige kontorer,

hvor brugerne bliver registreret. Det er

steder, hvor kvinderne bare kan komme

uden at blive sat på et kartotekskort.

Reden er et fristed – ikke bare når det

gælder om at give kvinderne et puste-

rum fra gaden og deres alfonser og

bagmænd, men også et sted, hvor de

kan få hjælp til mange ting, uden at blive

registreret som sådan.

Almindelige mennesker

– Når kvinderne dukker op i Reden, mø-

der de både professionelle, der har en

særlig faglig indsigt, og samtidig frivil-

lige, der »bare« er almindelige medmen-

nesker. Selvfølgelig har vi ledere, der er

ansatte, og som har nogle helt særlige

faglige forudsætninger for at arbejde

blandt kvinderne. Og derudover er der

frivillige medarbejdere, der er drevet

af lysten til at være noget for andre. Og

det er rigtig godt for kvinderne at møde

mennesker, der bare er der, og kan lytte

og give en hjælpende hånd, hvor det er

påkrævet, fastslår formanden.

Der er et stort behov for at hjælpe

mennesker i udsatte livssituationer, og

derfor har KFUKs Sociale Arbejde til sta-

dighed behov for at rekruttere nye frivil-

lige, der vil bruge nogle timer om ugen

på at være med til at gøre en forskel.

– Kunne man tænke sig at være med i vo-

res arbejde, er man meget velkommen

til at henvende sig og høre nærmere.

Når det gælder arbejdet med de prosti-

tuerede, kan vi kun bruge kvinder. Det er

vigtigt, at brugerne af værestederne kan

være i et miljø, hvor der ikke er mænd.

Mange af dem har et kompliceret forhold

til mænd, fordi nogle er bagmænd,

andre kærester eller kunder. Reden skal

være et fristed på alle områder.

Fristed

KFUKs Sociale Arbejde oplever, at beho-

vet for at have et arbejde for prostitue-

rede er stigende. Der bliver til stadighed

flere i branchen, heraf er en stor del

kvinder med udenlandsk baggrund, der

lever en kummerlig tilværelse, og ofte

en tilværelse, hvor de konstant er jaget.

– Kvinder er ofte presset, ikke mindst af

deres bagmænd og -kvinder. De bliver

presset til konstant at skaffe penge. Der-

for har de brug for et fristed som vores,

hvor de også mærker en kærlighed, og

hvor de kan få lov til at være sig selv.

Det er vores opgave at møde kvinderne

der, hvor de er, uden at have en skjult

dagsorden om at lave dem om. Og det er

samtidig vores opgave at være dem, der

er der for dem og støtte dem i det, hvis

de selv giver udtryk for et ønske om at

komme i behandling eller på anden måde

få hjælp til at komme ud af prostitutio-

nen eller misbruget, fastslår Birgitte

Graakjær Hjort.

Det er det mest meningsfulde arbejde,

jeg nogensinde har været med i. Det er

et arbejde, hvor man ikke er i tvivl om, at

det gør en forskel for dem, der bruger

vores væresteder og institutioner.

Derfor vil jeg også opfordre andre til at

søge ind i det som frivillige. Vi bruger

både frivillige i Rederne, på Hovedkonto-

ret i København, i genbrugsbutikkerne

rundt omkring og til særlige arrange-

menter rundt i landet som høstmarke-

der og lign., hvor vi samler penge ind.

Mange andre tilbud

Organisationen har mange andre tilbud

end fristeder for prostituerede. Det

drejer sig om institutioner for hjemløse

og andre i social nød, bespisning m.v..

Endvidere driver man genbrugsbutikker,

som giver et afkast til arbejdet.

Tekst Evan JohansenFoto KFUKs Sociale Arbejde

Disse tilbud kan der læses meget mere om på hjemmesiden www.kfuks-socialearbejde.dk

På denne side kan man også se,

hvordan man kan støtte arbejdet,

og hvordan man bliver frivillig

medarbejder.


I N T E R N AT I O N A LT A R B E J D E

Løb for livet

Tekst Marie Munk Povlsen, Karen Frendø-Sørensen og Merete Juel Jensen Foto www.sxc.hu

Bøn:Gud.

Jeg bekymrer mig.

Toilettet løber.

Mit vandforbrug stiger.

Iskapper smelter

øer forsvinder.

Mon vi nogensinde får hvid jul igen?

Gud.

Hjælp mig til at tænke på andre end

mig selv.

Giv mig din kraft til at vælge rigtigt og

gåpåmod til at blive ved.

Tak for din forunderlige jord, som du

lader os leve på.

Tak for mennesker der elsker mig.

Hjælp mig til at vise kærlighed.

Amen


Bede- og fællesskabsugen, uge 46 2009 – en uge, som har været afholdt af YMCA og YWCA hvert år siden 1875. Denne uge samles vi med vores brødre og søstre i KFUM og KFUK verden over til aktiviteter som bøn og refleksion. I år over temaet bæredygtighed.

En løber fortæller:

– For et par år siden løb jeg maraton.

Jeg vidste at målstregen var 42,195 km

væk. Det betød alt. Det at have noget at

spejde efter i horisonten gav mig styrke.

Men efter 30 km kunne jeg ikke længere

se nogen ende på løbet. Jeg mistede gej-

sten til at fortsætte – havde svært ved at

se en mening med galskaben. Det gjorde

ikke længere nogen forskel, at jeg vidste,

der var et mål.

Du kender det sikkert. Alt det der om at

handle, være og gøre bæredygtige ting.

Vi skal sikre os, at vi kun handler på må-

der, der ikke skader miljøet eller udnytter

andre mennesker. Købe økologisk, bruge

genbrugspapir, tage korte bade, cykle på

arbejde og slukke lyset, når vi går hjem-

mefra. Det kan fuldstændig slå luften ud

af os – en ordentlig klimapuster!

Bæredygtig kristendom?

At være ansvarsfuld i sin måde at omgås

jordens ressourcer på findes også i Bi-

belen. I begyndelsen skabte Gud himlen

og jorden og alt som er derpå, og Gud

skabte mennesket i sit billede. Menneske-

ne fik til opgave at forvalte den. Jorden

tilhører Gud, og han har givet os denne

fantastiske jord, som kan dække alle

vores behov, generation efter genera-

tion. Når vi forbruger uden at tænke os

om, har vi glemt, at vi har fået til opgave

at passe ordentligt på Guds skaberværk.

I stedet ødelægges det af global opvarm-

ning og økologisk katastrofe.

Vi er ikke her på jorden som menne-

sker, der svæver frit i luften. Vi hører

sammen med vores medmennesker

i Danmark og vores medmennesker,

som er langt væk – måske i et land, som

påvirkes meget mere af klimaforandrin-

gerne end Danmark. Måske er det tørke

eller oversvømmelser, der ødelægger

høsten eller bringer sygdomme med sig.

At passe ordentligt på jorden er også

næstekærlighed.

Vi har et ansvar for at passe på vo-

res jord og give den videre til vores

efterkommere.

Jorden er Guds kærlighedsgave til alle

i verden, før, nu og fremover, som Can-

terburys ærkebiskop Rowan Williams

udtrykker det. Vi handler uretfærdigt

mod fremtidige generationer, hvis vi kun

tænker på os selv lige nu, og ikke på,

hvad vores efterkommere har brug for.

Kristendommen handler om at give slip

på nogle af vores krav om fremgang og

velstand, for at hele verden må blom-

stre, også om 30 år.

Bæredygtighed er også vigtig i forholdet

til vores medmennesker. Gud anser ikke

nogen for affald, vi er alle uendelig vær-

difulde. Vi skal have bæredygtige forhold

til hinanden og ikke udnytte andre, men

bære med på hinandens byrder. (Gal. 6,2)

Skaberværket er forunderligt, og vi kan

stirre os små, når vi kigger ud i univer-

set. Midt i en kritisk situation må vi som

kristne være midt i verden og turde tro,

vi kan gøre en forskel!

– Maratonmålet var langt væk – men

hvert eneste skridt førte mig tættere på

målstregen. Hvert skridt talte. Og hver

skridt tæller i livet!

Bæredygtighed:Der er forskellige former for bæredygtighed – den menneskelige og den

miljømæssige.

Den miljømæssige bæredygtighed handler om at bruge jorden på en måde, så vi

ikke ødelægger de kommende generationers muligheder for at bruge den.

Den menneskelige bæredygtighed fokuserer på ikke at udnytte vores medmen-

nesker – vi er en del af et fællesskab med andre kloden rundt.

Løb for livet

Andagts- og aktivitetsmateriale:I uge 46 kan du hente færdige forslag

til andagter og aktiviteter på

www.kfum-kfuk.dk

Bedsteforældre- og børnebørnlejr på Tommerup Efterskole fra 10.-13. oktober.Foto Thorkild Specht


B E D S T E F O R Æ L D R E - O G B Ø R N E B Ø R N E F T E R Å R S L E J R


A N M E L D E L S E R

At sætte ord på, hvad jeg tror på

� � � �

Materialet er lavet som ny inspiration til

konfirmandundervisningen. Ideen med

materialet er at få kristendommen og de

unges liv til at spille sammen. Som et led

i det bruges erfaringsbaserede meto-

der som refleksion og projektarbejde.

Materialet behandler følgende emner:

Kirken og gudstjenesten, Gud, Jesus

Kristus, Dåb og bøn, Nadver og kristent

liv. Der lægges op til, at der arbejdes

projektorienteret ud fra de unges egne

forudsætninger.

Derfor vil ideerne kræve bearbejdning

og udvælgelse til den enkelte situation.

Dertil kommer, at den projektoriente-

rede undervisningsform i klubberne kan

virke lidt for voldsom, men mange af

elementerne magter at stå alene.

I forbindelse med klubarbejde mener

jeg, at materialet er godt som inspi-

ration, da der er en lang række meto-

debeskrivelser og oplæg til brug af de

bibelske tekster. Disse kan omsættes

til alternative andagtsformer, særligt

for målgruppen unge. Udformningen af

materialet er i et lækkert layout.

Materialet lægger op til at være person-

ligt udfordrende, og det inspirerer til at

lade de unge »opleve« kristendommen,

på egen krop.

Et spændende materiale – som særlig

er brugbart til konfirmander, men det

kan klart inspirere og bruges i KFUM og

KFUK.

Titel: At sætte ord, hvad jeg tror påForfattere: Signe Rørdam Thomsen og Lars NymarkForlag: Aros UnderviserPris: Underviserbogen: 349 kr.Elevens bog: 139 kr.Antal sider: Underviserbogen 80 siderElevens bog 80 siderAnmeldt af: Kamilla Bundgaard

Er det den samme Gud?

� � � �

Bogen er et værk, som på en velargu-

menteret og let læst måde tager et af de

mest centrale problemstillinger i det kir-

kelige samfundsliv i dag op: Er der basis

for en form for religiøst fællesskab på

tværs af trosretninger?

Biskop Niels Henrik Arendt tager livtag

med guddommeligheden i kristendom-

men og de største verdensreligioner

og argumenterer sig frem til essensen

heraf. Dernæst diskuterer han både,

hvordan de stemmer overens, og hvor-

vidt selve denne diskussion giver me-

ning. Arendt tager udgangspunkt i sin

egen kristne tro og griber fat omkring

nælden i problemstillingen – vores angst

for at sætte evangeliet på spil. Med stor

respekt for den religiøse integritet påpe-

ger Arendt, at trosfriheden fordrer en

»åndskamp«, som han med sin storar-

tede bog ruster os til.

Arendt kommer ikke med de endelige

svar, men tilbyder nogle redskaber,

begreber og udgangspunkter for at gå

ind i denne trosmæssige dialog. Han

slutter sigende af med Grundtvigs salme

»De levendes land« og minder os om

ordene: menneske først – og kristen så.

Med disse ord – og Arendts debatoplæg

i hånden – er du godt rustet til en god,

sund debat i troens navn! Er velegnet

til inspiration til egen refleksion og til

studiegrupper.

Titel: Er det den samme Gud?Forfatter: Niels Henrik ArendtForlag: Unitas ForlagAntal sider: 141Pris: 199 kr.Anmeldt af: Hanne Bohnstedt

Sangbog med styrker og svagheder!

� � � �

Der lød et bump, og et eksemplar af

sangbogen PULS landede i min post-

kasse. Jeg gik med stor fornøjelse i

gang med at læse forordet og gennemse

udgivelsen.

Som det vil være horYsonts læsere

bekendt, erstatter sangbogen PULS hele

to sangbøger, De Unges Sangbog og

Teensangbogen. Alene dette forhold gør

udgivelsen interessant at granske nær-

mere, da en sådan udgivelse vel aldrig i

nuet kan tilfredsstille alle parter?

Ved gennemgang af indholdsfortegnel-

sen grunder jeg over målet: sangbo-

gen skal dække behovet for sange fra

teenager til pensionist. Det er meget

ambitiøst! Men jeg må medgive, at der

er sange til næsten enhver lejlighed:

Lige fra »Hil dig, Frelser og Forsoner«

(Grundtvig) til »Der går min klasselærer«

(popgruppen TV2). Men hvilke musiske

og æstetiske valg, der ligger bag valget

af f.eks. »Der går min klasselærer«, kan

jeg ikke gennemskue. Er den overhove-

det velegnet til fællessang? Skal sangen

være en del af KFUM og KFUKs kerne-

repertoire? Lignende overvejelser kan

gøres ved andre kompositioner.

Sangbogen er tydeligt et resultat af

en række kompromisser og fremstår

derfor uden en egentlig profil. Dette er

sangbogens styrke og dens svaghed.

Tilbage sidder jeg med glæden over, at vi

har fået en ny sangbog, som helt sikkert

vil give anledning til mange timers glad

sang! Lad sangen få vinger!

Titel: PULSForlag: Unitas ForlagAntal sange: 250Pris: 139 kr. (179 kr. med spiralryg)Anmeldt af: Per Bhutho

Î Î Î Î Î Den kan du simpelthen ikke leve uden

Î Î Î Î Den er absolut værd at se/læse

Î Î Î Den vil ikke gøre nogen forskel i dit liv

Î Î Læs/se hvis du alligevel keder dig

Î Hold dig langt væk

Jordens og sjælens

overlevelseEn brevveksling fra 2018

Stefan Edm

an | Martin L

önnebo

UNITAS FORLAG

9 788775 178261

ISBN 978-87-7517-826-1

Jordens og sjælens overlevelse Stefan E

dman | M

artin Lönnebo

„Hvert eneste barn ved at Moder Jord sveder i

feber. Tror du vi kan helbrede hende?“ Sådan af-

slutter Stefan Edman sit første brev til Martin

Lönnebo i denne „science-fi ction-brevveksling“

der foregår i år 2018. Med udgangspunkt i bl.a.

videnskabelige fakta og FN’s klima-ekspertpanel

har de skabt en platform ude i fremtiden hvorfra

de skriver til hinanden om det de håber på, og

det, de frygter.

I bogen blandes fantasi med fakta og naturviden-

skab med fi losofi og teologi. Men det hele kred-

ser om spørgsmålet: Hvordan skaber vi en udvik-

ling og en fremtid som er holdbar for både

jorden og sjælen?

Midt i denne fremtids-brevveksling indtræffer

det som mange har frygtet – en naturkatastrofe

af gigantiske dimensioner som umiddelbart ser

ud til at ville ødelægge alt…

Martin Lönnebo

er biskop emeritus i

Linköpings stift. Han er

manden bag Kristus-

kransen og forfatter til

en række bøger.

Stefan Edman

er biolog og forfatter og

kendt i Sverige for sit

engagement i miljø-

og klimaspørgsmål.

Bestil bogen på www.unitasforlag.dk eller køb den hos din boghandler

„Hvert eneste barn ved, at Moder Jord sve-der i feber. Tror du, vi kan helbrede hende?”

Kr. 199,- 236 sider

JORDENS OG SJÆLENS OVERLEVELSEEN BREVVEKSLING FRA 2018

Hvad er k l i m a u d e n s jæl?

Tankevækkende indspark i klimadebatten

af kendt svensk teolog og biolog


P O R T R Æ T

Møde med en distriktskonsulentTekst Kirsten Brandhøj PedersenFoto Torben Pedersen

VIKTOR LINDHOLM

JACOBSEN er en af de 15

konsulenter, der er ansat lokalt.

Han er ansat af to distrikter,

Distrikt Syd og Distrikt Trekanten.

De to distrikter tæller tilsammen 24

foreninger med fem unge-voksen-

afdelinger og ca. 10 teenklubber.

Fortæl mig om Viktor:

Jens 15 år, fra Kolding:

»Han er mega nice og total sjov. Nem

at snakke med, og man har en ople-

velse af, at han rent faktisk lytter…

Det er så fedt, at han har valgt KFUM

og KFUK, for det kan virkelig mær-

kes, at han går meget op i det.«

Kristine 14 år, fra Haderslev

»Han er sej.«

Julie 15 år fra Haderslev

»Han er flink og med til alting, og det

er fedt, for så ved man bare, at det

bliver helt vildt sjovt.«

Mikkel 13 år fra Randerup

»Han er møj flink.«


70 unge inklusive Viktor og 15 ledere

har indtaget huset for weekenden. Det

emmer af liv, unge mennesker der

snakker og griner, tegner og spiller

bold. Inde i fællessalen er der ved at blive

pyntet op til aftenens temafest: fødsels-

dag med masser af flag og balloner, over

det hele.

Vi sætter os ned og laver vores egen

lille oase i solen. Omkring os bliver der

kastet med vand og spillet fodbold, men

som altid så er Viktor lige her og meget

nærværende.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det hele – menneskene jeg møder i

KFUM og KFUK, at se dem samarbejde

på tværs af distrikterne, at arbejde

sammen med dem, og se at jeg mange

steder kan undværes, men det kan de

frivillige ikke.

Det er jo min primære opgave at kaste

stenene i vandet og så følge, hvordan

ringene breder sig i vandet. Det bedste

er ikke altid at komme ud til noget, men

derimod at komme ind til noget.

Og så sidder jeg jo lige nu midt i det

bedste, en teenweekend med en masse

unge mennesker, som har det sjovt, og

som gør, at mit job giver mening.

Hvor har dit fokus som konsulent været indtil nu?

Helt klart teenområdet. At styrke

samarbejdet imellem distrikterne, så

alle kender alle. De unge skal kende

hinanden, de skal kende lederne, de skal

kende mig, vi skal kende dem, og deres

forældre. Jo mere vi samarbejder, jo

mere knytter vi båndene til det fælles-

skab, som jo er kernen i KFUM og KFUK.

Projekt for Unge før, under og efter ef-

terskole, i form af inspirationsmateriale

til foreningerne med ideer, til hvordan vi

kan gøre noget, for de unge. I projek-

tet har det været vigtigt, at alle har

været en del af det, og det er der blandt

andet kommet Raptus ud af. Raptus er

distriktsarrangementer for unge efter

efterskole, planlagt af de unge selv.

Raptus betyder på latin: Anfald af begej-

string – og der er bestemt begejstring,

når de for eksempel disker op med

brunch den 1. januar kl.11, til »kom som

du er« arrangement, og der så kommer

mellem 30 og 40 unge mennesker, som

bare har lyst til lige at hænge ud.

Du er en af idemagerne til netværkspilot-uddannelsen, hvordan opstod den?

Jeg synes lige, at der manglede noget

til de 17 til 25-årige, der vil være med til

at skabe noget mere i KFUM og KFUK.

Andre lokalt ansatte var med på ideen,

og ja, så greb det om sig, og blev til et

helt koncept, med Michael Bager som

underviser. Rammen er en tur til London

for at vise, at KFUM og KFUK er en del af

en international bevægelse. Undervejs

er der indlagt teambuildingsopgaver og

netværksopbygning deltagerne imellem.

Deltagerne kommer hjem med konkrete

værktøjer som de kan bruge i deres for-

eninger. Vi glæder os til at tage af sted

sammen med 25 unge mennesker i den

sidste weekend i oktober.

Hvor er din oase, hvor du tanker op?

Min familie – min kone og 3 børn –

betyder alt, og det er dem, der giver

mig ny energi ved at give mig rum til at

arbejde, når andre holder fri.

At mødes med mine kollegaer fylder

også på tanken med gode ideer og mas-

ser af positiv energi.

Derudover har jeg lige fundet nogen,

som har lyst til at spille fodbold fredag

morgen kl. 8, måske ikke det mest op-

lagte tidspunkt, men det er det tidspunkt

vi kan, så det er der, vi gør det!

Jeg har sat Viktor stævne midt i en teen-weekend på Philipsborg ved Hejlsminde. Godt gemt væk fra uro og larm finder jeg ham inde i skoven, et stenkast fra vandet.

Og så sidder jeg jo lige nu midt i det bedste, en teenweekend med en masse unge mennesker, som har det sjovt, og som gør, at mit job giver mening.


S P O T

Navn: Annette og Christian

Christensen

Alder: 53 og 56 år

Hvor længe har I været medlem?

Ca. 40 år

Antal Ung Uger:

Èn, da det var i Løgumkloster i 2007

Hvad er jeres bedste Ung Uge

oplevelse?

Det var rigtigt sjovt, udfordrende og

spændende at være med i arbejdsfæl-

lesskabet. Fællesskabet med andre

voksenmedlemmer, som hjalp til, var

berigende. Den største glæde var nok

at møde alle de dejlige unge mennesker

og opleve det store fællesskab, de har.

Vi var bare høje efter sådan en uge!

Hvorfor vil I med på Ung Uge?

Vi havde en super god oplevelse i 2007

og vil gerne give de unge mennesker

en rigtig god uge.

Hvad skal I lave?

Vi har sagt ja til at stå for cafeteriet

sammen med to andre dejlige ægtepar

– og vi er godt i gang.

En rigtig Ung Uge-familieFamilien Christensen bor på en gård i Bedsted i det sønderjyske. Ikke langt derfra ligger byen Løgumkloster, hvor der sommeren 2010 igen vil blive liv og glade dage på Ung Uge.

Navn: Maja Meilandt Hørlyck

Alder: 29 år

Hvor længe har du været medlem?

Det har jeg vel siden 1982-83

Antal Ung Uger:

Tre, i 2000, 2004 og 2007

Hvad er din bedste Ung Uge oplevelse?

Det bedste ved Ung Uge er helt sikkert

at mærke suset, når vi alle er samlet i

storteltet og f.eks. synger velsignelsen

stående – eller når Ung Uge bandet

spiller op, og alle mand skråler med af

lungernes fulde kraft.

Hvorfor vil du med på Ung Uge?

Ung Uge skal jo afholdes i Løgumklo-

ster, meget tæt på min hjemby Bed-

sted, så selvfølgelig skal vi med på

Ung Uge. Det er jo nærmest en lokal

begivenhed.

Hvad skal du lave?

Det ved jeg endnu ikke, men min bror,

der sidder i programudvalget, har sik-

kert et Ung Uge-job til mig.

Hvad glæder du dig mest til?

Jeg glæder mig til at være med i Ung

Uge fællesskabet og at hygge mig med

familie og venner, og selvfølgelig til at

møde bekendte, som jeg ikke har set

længe.

Navn: Peter Hørlyck

Alder: 31 år

Antal Ung Uger:

Fem stk. 1992, 1996, 2000, 2004 og

2007


Det var nok min første Ung Uge, der blev

afholdt i Horsens. Der var ligesom en

stemning, som jeg blev meget betaget

af. Og flækkeledere var flinke til at holde

party med chips om aftenen, det var

fedt.


Der er bare noget ved den type festival,

der fanger mig. Det er nok derfor, jeg

har været med, siden jeg blev gammel

nok.

Hvad skal du lave?

Jeg er også så heldig at have en lille-

bror, som er godt i gang med forbere-

delserne til Ung Uge, og jeg skal hjælpe

til med nogle ekstreme aktiviteter. Så

vi ses ved den store svævebane!


At komme ned og være en del af den

kæmpe oplevelse, som Ung Uge er

hver gang. Og så er det jo altid dejligt

at holde ferie sammen med en masse

gode venner.

Tekst Bodil Christine Andersen

Ung Uge… Det er da vist noget for teenagere, ikke? Joh, men der er også rigelig af muligheder for voksne, der gerne vil have

en stor oplevelse og opleve fællesskabet. Familien Christensen er samlet om arbejdet med Ung Uge 2010 – alle bortset fra den

ældste søn og hans familie skal nemlig på Ung Uge 2010, og nogen af dem er allerede i gang med forberedelserne.

Navn: Mads Meilandt Hørlyck

Alder: 3 år


Siden 2007

Antal Ung Uger:

Et stk. i 2007 – og jeg husker intet

herfra...

iHvad glæder du dig mest til på Ung Uge festival?

Børnelejren og at lege en hel uge med de andre børn.


Ungdomsrejse til IndienEr du mellem 18 og 30 år? Har du lyst til at komme til Indien og skal du ikke noget fra fredag den 12. til søndag den 21. februar 2010 (uge 7)?

Har du lyst til at smage stærk, krydret mad og spise med

fingrene? Føle templets varme sten under dine bare fødder

og blive klogere på Indien og FN´s 2015 mål?

Du får også mulighed for at shoppe silke, guld, farver, lir,

glimmer og plastic fantastic. Måske får du lov til at bade i 3

oceaner på én gang, danse bollywood og dyrke yoga.

Og så koster det KUN 5000 kr

Er det noget for dig?

Tilmeldingsfrist den 1. december 2009

Se mere på hjemmesiden www.kfum-kfuk.dk/indien

Navn: Gustav Meilandt Hørlyck

Alder: Otte måneder

Antal Ung Uger:

Har min første til gode endnu – glæder mig…

Navn: Katja Steengård Christensen.

Alder: 25 år.


Siden 1990

Antal Ung Uger:

Tre, i 2000, 2004 og 2007


Første gang hvor jeg var med som deltager, syntes jeg, det

var en stor oplevelse, at man kunne få et så godt fælles-

skab med sin flække på bare en uge.


Det er dejligt at medvirke i et så stort projekt med det

formål at samle en masse unge mennesker og give dem

en fantastisk oplevelse. Og for os frivillige er det en god og

anderledes måde at være sammen med venner og familie.

Hvad skal du lave?

Jeg tror, jeg skal hjælpe til i caféerne, ligesom jeg gjorde

i 2007. Det er en hyggelig tjans, hvor vi møder mange af

deltagerne, og hvor vi kan få os en sludder over sandwich-

produktionen og de belgiske vafler.


Jeg glæder mig til at genopleve den specielle stemning, der

altid er på Ung Uge. Stemningen i spiseteltet, den fanta-

stiske følelse når alle skråler med på festivalsangen den

sidste dag og masser af tid til hygge og fællesskab med

unge og frivillige.

Jeg ser en stor udfordring i at arrangere Kirkedage og håber, at mange – såvel unge som ældre – tager mod vores tilbud.


P O R T R Æ T

Danske Kirkedage har mange år

på bagen, og i sine unge leveår

var der tale om en bevægelse,

der så det som sit formål at revse

kirken og skabe »oprør«. Som årene

er gået, har Danske Kirkedage ændret

karakter og fremstår i dag mere som en

form for festival, hvor kirkefolk fra alle

kirkesamfund og organisationer mødes

til nogle dages fest.

– Det er nok rigtigt, at der ikke er så

meget bid i Kirkedagene, som der var

engang, men tiderne har også ændret

sig, og kirken er kommet meget mere

på banen, end den var sidst i tresserne.

Men det betyder ikke, at Danske Kirke-

dage har tabt i værdi. Der sker stadig

ting og sager på kirkedagene, som smit-

ter af på livet i menighederne rundt om

i landet. Sådan vil det selvfølgelig også

være i Viborg. Der præsenteres mange

Danske Kirkedage – en fest der sætter sporKirkedagene i Viborg bliver et laboratorium, hvor der skal afprøves nye ting, men det bliver også en fest, der sætter spor hos deltagerne. Derfor håber formanden for det store økumeniske arrangement fra 13.-16. maj 2010, at mange bakker op og kommer til Viborg.

Tekst Evan JohansenFoto Karsten Poulsen

Poul Erik Knudsen� 50 år

� Sognepræst i Lemvig-Heldum

� Inkarneret KFUM-spejder

� Medlem af Mission Afrikas bestyrelse

� Formand for Kirkedagskomiteen

� Formand for Danske Kirkedage i

Viborg


Læs mere om Danske Kirkedage på www.danskekirkedage.dk

nye ting, som deltagerne vil kunne tage

med hjem og bruge. Kirkedagene bliver

en kombination af en fest og et labora-

torium, hvor tingene får afsmittende

virkning, fastslår Poul Erik Knudsen.

Formanden ved, hvad han snakker om.

Han er inkarneret Kirkedagsdeltager

og har været med de fleste gange siden

Kirkedagene i Ålborg i begyndelsen af

firserne.

– Jeg har altid været optaget af kirke-

dagene, og derfor er det jo helt naturligt,

at jeg har engageret mig i de kommende

Kirkedage i Viborg. Jeg ser en stor

udfordring i at arrangere Kirkedage, og

håber at mange, såvel unge som ældre,

tager mod vores tilbud.

Bred opbakning

Det var en lille snæver kreds, der stod

bag de første kirkedage, der bar navnet

Haslev møderne. I dag er kredsen af

organisationer og kirkesamfund bag

Danske Kirkedage blevet rigtig stor, og

den udvides hele tiden.

– Vi oplever, at stadig flere bakker op om-

kring Kirkedagstanken. Der er kommet

en stor bredde i flokken bag arrangemen-

tet, og det, at vi løbende har taget nye

ting ind i programmet, har gjort, at også

mange frikirker nu bakker op og deltager

aktivt i arrangementet. Også organisatio-

ner fra den traditionelle højrefløj har fået

øjnene op for, at de kan være en del af

Danske Kirkedage.

Denne gang delta-

ger blandt andet

Menighedsfakulte-

ket på Muligheder-

nes Marked, fortæller Poul Erik Knudsen.

Deltagerkredsen er også blevet bre-

dere, og det skyldes blandt andet, at

dagene nu er placeret i Kristi Himmel-

fartsferien. Det gør, at flere kan være

med i arrangementet.

– Jeg tror, vi langsomt kommer længere

ud, og Kirkedagene har også appel til folk,

som ikke er så kirkevante, idet program-

met sætter fokus på mange ting, som har

med menneskelivet generelt at gøre.

Himmel og jord i bevægelse

Årets tema er med til at sætte livet i

perspektiv. Det sætter fokus på de ting,

der optager det moderne menneske i

dagligdagen.

– Himmel og jord har altid været i

bevægelse. Sådan har det været siden

skabelsen, hvor Gud for første gang

satte tingene i bevægelse. Vi vil med

temaet sætte fokus på kristenlivet, og på

de ting der rører sig i vores liv, og som

påvirker os. Vi skal på Kirkedagene sæt-

tes i bevægelse, både når det gælder det

åndelige perspektiv, men også når det

gælder dagliglivet, hvor vi skal tage an-

svar for næsten og den verden vi lever i,

konstaterer Poul Erik Knudsen.

Danske Kirkedage har tre undertitler:

Spiritualitet og tro i bevægelse

Kirke i bevægelse

Verden i bevægelse

Gennem gudstjenester, workshops, pil-

grimsvandring, sang og musik, dialog og

mange andre ting sættes der fokus på

det at være en aktiv kirke i verden.

– Vi bestræber os på at lave en bred vifte

af tilbud, som kan fange den enkelte, og

sætte deltagerne i bevægelse. Lige nu

sidder der mange og arbejder med at få

tingene på plads. Vi arbejder ihærdigt

på at få et fat i en hovedtaler, desværre

kiksede det med at få Tony Blair til at

komme, men vi håber at finde en anden,

der kan give et overordnet input til delta-

gerne, fortæller Poul Erik Knudsen.

Komiteen bag Kirkedagene håber, at

mange vil dukke op i Viborg for at være

med til at sætte »Himmel og jord i bevæ-

gelse«, og dermed være med til at vise,

at kirken stadig er levende.

Kirkedagene bliver et vigtigt mødested for os der ønsker at sætte himmel og jord i bevægelse, for at der også skal være en verden til vo-res oldebørn.

Kirsten Auken,InternationalKlimakampag-ne koordinator

Danske Kirkedage 13.-16. maj 2010

Medlemsbutikken holder efterårsudsalg!På alle varer, der bestilles i november 2009 får du 25% rabat.

Benyt lejligheden til at gøre en god handel – og få foreningens beholdning af profilvarer opdateret!

Rabatten fratrækkes inden vi trækker beløbet via netbank eller inden faktura udskrives til foreningens konto.

SPAR25%

Oplev det spændende passionsspil i Oberammergau og kombinerer det med smuk natur i Østrig og den spændende by Salzburg

Tag med Unitas Rejser og Elly Østergaard og Bente Sørensen fra Ikast som rejseledere på en 7 dages rejse til Oberammergau og Østrig, hvor passions-spillet i Oberammergau er rejsens højdepunkt.

PRIS kr. 9.995,-.

Kontakt Unitas Rejser på 87 231 240 for at modtage et uddybende program for rejsen. BEMÆRK tilmeldingsfrist 1. januar.

Mødes vi i Viborg?– Det er jo næsten som at være til et KFUM og KFUK-stævne,

udbrød en førstegangs-deltager begejstret, da hun på Danske

Kirkedage i Haderslev endnu engang var stødt på en anden

deltager, med en T-shirt med det velkendte trekantede logo.

Hendes positive følelser skyldtes nu ikke bare antallet af

genkendelige T-shirts, men i lige så høj grad, at program-

mets indhold også godt kunne være taget, ud af et af vores

egne stævner. Fælles gudstjenester med nye salmer og ny

liturgi, sangtimer, foredrag med kendte kirkelige personlig-

heder, paneldebatter, internationale input, møder med andre

kirkesamfund, workshops og fysiske aktiviteter, god musik og

natcaféer – det er der alt sammen.

Det er også grunden til, at rigtig mange KFUM og KFUK´ere

bør sætte kryds i kalenderen i Kristi himmelfartsferien, når

Danske Kirkedage 2010 løber af stabelen i Viborg. Landsbe-

vægelsen arbejder på forskellige tilbud om overnatning, som

vil være klar, når tilmeldingen åbner til februar, og vil desuden

være til stede, med medlemsbutik på Mulighedernes Marked.

Der er også mange gode KFUM og KFUK-kræfter i udvalgene

bag hele arrangementet. Så derfor: hold øje med de tilbud,

der kommer og sæt kursen mod Viborg til Kristi himmelfart!


D A N S K E K I R K E D A G E

Læs mere om Danske Kirkedage på www.danskekirkedage.dk

Jacob Zakarias Larsen,præst i FDF.

Peter Kiel Nielsen,sognepræst i Sommersted og Oksenvad

samt flyverpræst.

Præstepanelet er et panel, der vil give hver deres synspunkt

på forskellige spørgsmål i horYsont-magasinet.

Emnerne kan være kirkelige, trosmæssige spørgsmål eller

samfundstendenser, som debatteres i KFUM og KFUK. Denne gang er spørgsmålet: Skal kirken beskæftige sig

med miljøspørgsmål og bæredygtighed?

PRÆSTE- PANELET


P R Æ S T E PA N E L E T

AF PETER KIEL NIELSEN

Et afrikansk ordsprog siger, at verden

er ikke en gave fra mine forfædre, men

til låns af mine børnebørn. Og det må

kirken gerne forkynde. Og forkyndelsen

af dette handler i bund og grund om, at

jeg skal elske Gud og elske min næste.

Om taknemlighed og gavmildhed.

Naturen er ikke bare en brugsgenstand,

men et sårbart system, der skal give

mad og liv til kommende generationer.

Det har jeg et medansvar for. Og derfor

skal det forkyndes i kirken.

Går verden under? Ja, måske. Men

som Luther svarede på spørgsmålet

om, hvad han ville gøre, hvis verden går

under i morgen: jeg vil plante et træ. Om

og hvordan verden går under overlader

jeg til Gud. Men Gud har overladt til mig

at pleje, værne, forvalte og dyrke den

verden, hvori jeg er sat. Og at elske det

medmenneske, jeg er sat sammen med

på denne dejlige klode.

Og det er ikke bare bønderne, der spre-

der for meget gylle, eller fabrikkerne

der oser for meget. Men det handler om

det enkelte menneske – om mig. Lige fra

valg af bil til isolering af huset og køb af

ordentlig producerede varer. At værne

om det, Gud har skabt.

Verden er ikke en gave fra fortiden – men til låns fra fremtiden

Gud og grønne skoveAF JACOB ZAK ARIAS L ARSEN

Døren går op, og ind træder mennesket

med et MUS-skema i den ene hånd og

stillingsbeskrivelsen som medforvalter

af jorden i den anden. Mennesket sætter

sig og kigger på chefen. Chefen peger

med fingeren på de nyeste klimatal og

siger: »Jeg ansatte dig til at herske over

alle jordens dyr og dyrke og vogte den,

men polerne smelter, og naturkatastro-

ferne tager til i styrke. På en skala fra

et til ti, hvor godt synes du så selv, det

går?«

Bibelen giver ingen færdige svar og

løsninger på ret mange ting, heller ikke

på klimaspørgsmålet, men det er vores

opgave som kristne og som kirke at

holde hinanden fast på det ansvar, vi har

som forvaltere af jorden. Hvis kirken

ikke beskæftiger sig med vores liv og

de problemstillinger, som presser sig

på, så ender kirken som et museum og

jorden som en rosin. Og ind imellem be-

tyder det, at kirken bliver politisk. Martin

Luther sagde om forholdet mellem

religion og politik: ikke sammenblande,

ikke adskille. Det samme kan man sige

om religion og klimaspørgsmålet. At

deltage i indsatsen for et bedre klima

som kristen handler ikke om at gøre sig

retfærdig over for Gud eller andre, men

om at tage ansvar. Om det betyder flere

elsparepærer, mindre varmeforbrug el-

ler genbrugstoiletpapir, må den enkelte

kirke vurdere. Det kan også betyde,

at man peger på staten som den, der

bedst løser klimaopgaven, men det

fritager os ikke hver især, og os som

kirke, for et medansvar.

Det er muligt, at Gud dumper vores ind-

sats for den jord, vi skal forvalte, men

han er nådig og dumper ikke os som

mennesker.

At deltage i indsatsen for et bedre klima som kristen handler ikke om at gøre sig retfærdig over for Gud eller andre, men om at tage ansvar.

PRÆSTE- PANELET

Helge Larsen, Esbjerg

At skrive testamente er både en alvorlig og glædelig sag.

KFUM og KFUK har betydet så uendeligt meget for os begge

i næsten hele vort liv, at det var en kær opgave for os at føje

KFUM og KFUK ind i testamentet på et tidligt tidspunkt efter de

nære personer, vi er tilknyttet – og har et særligt ansvar for.

Jeg er næsten sikker på, at mange, som vil tage sig tid til at se

tilbage, vil opleve, hvor meget af det allervigtigste, vi har fået

givet her i livet, vi skylder Gud tak for – også i handling! Vi, som

lever i dag, er i den grad en privilegeret slægt. Vi har erfaring,

mange af os har kræfter, og endnu flere har økonomiske mid-

ler, som vore forældre ikke havde.

KFUM og KFUKs børn og unge har store muligheder, og de

har også brug for at høre Jesu Kristi klare

evangelium.

Måtte den arv, vi fik, også bære den

frugt, at den nye slægt får bud-

skabet at høre – og om-

sorgen at mærke – at

mange testamenter

i tide må få KFUM

og KFUK prentet

ned med en god

andel!

Inger Riiskær, Århus

Da jeg for nogle år siden blev enig med mig selv om, at jeg

måtte skrive mit testamente, var det helt naturligt, at KFUK og

KFUK i Danmark skulle have sin part.

Gennem KFUM og KFUK har jeg fået del i livslange trosfælles-

skaber, og fået givet dyrebare venskaber. Så ved at testamen-

tere et beløb til KFUM og KFUK, betaler jeg lidt tilbage som tak

for det, jeg selv har fået.

Det var en god oplevelse at få skrevet testamente. Så bliver

det, som jeg gerne vil have det. Livet kan jo pludselig tages ud

af hænderne på os.

Vi testamenterer til KFUM og KFUK

Sådan opretter du et testamente

1) Overvej hvordan din arv skal fordeles

(tænk fx i procenter).

2) Kontakt en advokat for at få testamentet udarbejdet

korrekt i to eksemplarer. Ønsker du at gøre brug

af KFUM og KFUKs tilbud om gratis advokat-

bistand, kontaktes i første omgang KFUM

og KFUKs administrationschef, Gorm Skat

Petersen, på tlf. 36 14 15 45 eller gsp@

kfum-kfuk.dk

3) Testamentet registreres hos en

notar (på det lokale dommerkon-

tor), som arkiverer det ene ek-

semplar hos Centralregistret for

Testamenter.


F U N D R A I S I N G

Hvad skal der ske med dine penge og ejendele, den dag du dør? Det er et spørgsmål, som du måske kun sjældent har tænkt på. Med den nye arvelov er der skabt bedre muligheder for også at tilgodese velgørende formål. Mød to medlemmer, der testamenterer til KFUM og KFUK.

Har du tænkt på arv og testamente?


F U N D R A I S I N G

L ÆS MERE:

Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/testamente eller ring

til Gorm Skat Petersen på tlf. 36 14 15 45 for at bestille

en folder.

Tekst Nicolai DiemerFoto Rune Hansen, Jakob Lyngs m.fl.

Det er vigtigt i tide at gøre sig klart, hvad der skal ske med ens

formue og ejendele, når man ikke mere selv kan bestemme.

Ved at oprette testamente sikrer man sig, at ens efterladte

værdier bliver fordelt sådan, som man selv ønsker. Hvis der

ikke oprettes testamente, vil værdierne blive fordelt efter

arvelovens regler, som fastsætter, at den nærmeste familie

arver. Har man ingen arvinger og ikke skrevet testamente,

tilfalder alle de efterladte værdier staten.

Opretter man et testamente, kan man derimod selv bestem-

me, hvordan arven skal fordeles. Det kan for eksempel være,

at man både ønsker at testamentere til sin familie og til en

eller flere organisationer. Man kan frit testamentere de tre

fjerdedele af arven, der ikke skal tilfalde ens tvangsarvinger,

det vil sige ægtefælle og livsarvinger (den lige linje nedad:

børn – børnebørn – oldebørn). Har man ingen tvangsarvinger,

kan man frit disponere over alle sine værdier og ejendele.

Arv sætter ting i gang

En række foreninger – deriblandt KFUM og KFUK i Danmark –

er ved modtagelse af arv fritaget for at betale afgift til staten.

De arvebeløb, man betænker KFUM og KFUK i Danmark med,

vil således gå ubeskåret til organisationens arbejde. Og det er

penge, der kommer til at arbejde for børn og unge, fortæller

KFUM og KFUKs formand, sognepræst Ole Bjerglund Thomsen:

– Vi har en vision om, at børn og unge skal vide, de kan tro på

Gud – og at Gud tror på dem. Det er en ambitiøs vision, som

organisationens mange frivillige med imponerede engagement

har arbejdet for i mere end hundrede år, og som vi fortsat vil

lægge alle vores kræfter i. Når KFUM og KFUK arver, bliver

pengene brugt med omhu til at finansiere og styrke arbejdet

med at forkynde evangeliet for nye generationer. Vi er yderst

taknemmelige for, at venner af KFUM og KFUK vælger at prio-

ritere dette i deres testamenter.

KFUM og KFUK møder flere tusinde børn og unge over hele landet gennem klubber, børnediskoteker og sommerlejre. Vi skaber rammerne for gode fællesskaber, hvor børn og unge mærker, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Det er vores vision.

Fakta om testamenter Formelle krav

For at et testamente kan træde i kraft, skal det være udarbej-

det i overensstemmelse med arveloven. Blandt andet derfor

er det en god ide at benytte en advokat, når testamentet

udarbejdes. KFUM og KFUK tilbyder gratis advokatbistand i

den forbindelse.

Advokaten sørger for, at testamentet overholder de lovmæs-

sige krav og sikrer samtidig, at det opfylder ens specifikke

ønsker og behov.

Procedure for registrering

Testamentet udarbejdes i to eksemplarer, hvoraf det ene skal

være skrevet på Justitsministeriets genpartspapir (advoka-

ten har dette). De to eksemplarer medbringes derefter til

en notar (på et dommerkontor) og underskrives først dér.

Testamentet registreres nu i Centralregistret for Testamen-

ter, som skifteretten altid laver en forespørgsel hos, når et

dødsfald bliver anmeldt.

Ændringer i testamente

Ønsker man at ændre i et testamente, for eksempel for at be-

tænke KFUM og KFUK med en andel, skal man henvende sig til

en advokat. Det behøver ikke være den samme advokat, som

man tidligere har benyttet. Advokaten kan lave de tilføjelser

eller ændringer, som man ønsker. Samtidig kan advokaten se

testamentet efter i sømmene. Vær også opmærksom på, at

alle navne skal være skrevet tydeligt og korrekt, for eksempel

»KFUM og KFUK i Danmark«.

Et ændret testamente skal registreres hos en notar på

samme måde som beskrevet ovenfor.

Afsender:Magasinpost BKFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 192500 ValbyID.nr.: 46678

Kalender20.-22. november Kursus 09 – Vildbjerg

16.-17. januar TtT – Distrikt Midtjylland

22.-24. januar Landsstævne for voksne – Nyborg Strand

22.-24. januar Unglederkursus – Blåkilde Efterskole

10. februar Påskeindsamling starter

12.-14. februar TtT – Distrikt Midtjylland

13.-21. februar Ungdomsrejse IND I EN anden verden

13. marts Landsdelsstævner, Kvindeligt voksenarbejde – Varde, Ikast, Tåstrup og Hjørring

26. marts Sidste frist for forslag til Landsmødet

28.-31. marts Bedsteforældre- og børnebørnlejr – Skrødstrup Efterskole

horysonr nr.4 2009

Documents