hovedrapport - ungslagelse · 4 hovedrapport forord kvalitetsrapportens indhold denne...
TRANSCRIPT
222000111222---222000111333 KKKvvvaaallliiittteeetttsssrrraaappppppooorrrttt
HHHooovvveeedddrrraaappppppooorrrttt
2 Hovedrapport
Indholdsfortegnelse Forord ................................................................................................................................................................ 4
Kvalitetsrapportens indhold .......................................................................................................................... 4 Kvalitetsrapportens formål ............................................................................................................................ 5 Kvalitetsrapportens tilblivelse ....................................................................................................................... 5 Kommunale indsatsområder ......................................................................................................................... 6 Kommunale projekter.................................................................................................................................... 6
Kapitel 1: Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune ............................................................... 7 Dansk som andetsprog ................................................................................................................................ 10 Fremtidige udviklingstemaer og mål inden for skoleområdet .................................................................... 11
Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser ............................................................................................... 13 Sammenfatning og vurdering ...................................................................................................................... 13 Elevtal .......................................................................................................................................................... 16 Elev-lærer ratio ............................................................................................................................................ 19 Anvendelse af lærernes arbejdstid .............................................................................................................. 20 Elevfravær .................................................................................................................................................... 22 Andel af elever i 0.-4. klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub ............................................... 24 Planlagte undervisningstimer ...................................................................................................................... 24 Undervisningens gennemførelse ................................................................................................................. 25
Kapitel 3: Læseindsats og faglige resultater .................................................................................................. 27 Sammenfatning og vurdering ...................................................................................................................... 27 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen ................................................................................................ 29 Afholdelse af læsekonferencer .................................................................................................................... 30 Læsetest ...................................................................................................................................................... 31 De nationale test ......................................................................................................................................... 36 Folkeskolens afgangsprøver ........................................................................................................................ 37
Kapitel 4: Overgang til ungdomsuddannelse ................................................................................................. 42 Sammenfatning og vurdering ...................................................................................................................... 42 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner ............................................................................................. 43 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan ................................................................................................ 46 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse og uddannelsesparathed ...................................................... 48 Status på unge der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. ................................................................... 50
Kapitel 5: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling ............................................................ 52 Sammenfatning og vurdering ...................................................................................................................... 52 Centralt planlagt kompetenceudvikling ...................................................................................................... 53 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling ............................................ 55 Undervisningskompetencer / linjefag ......................................................................................................... 56 Kompetencer i specialpædagogik ................................................................................................................ 59 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog (Kun skoler med mere end 10 % tosprogede elever) .......... 61
Kapitel 6: Inklusion og specialpædagogisk bistand ....................................................................................... 63 Sammenfatning og vurdering ...................................................................................................................... 63 Fordeling af elever der visiteres til specialpædagogiske tilbud .................................................................. 66 Ressourcecentre og samarbejdspartnere ................................................................................................... 67 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog .......................................................................................................................................... 70 Lektiehjælp .................................................................................................................................................. 72 Anvendelse og udbytte af LP-modellen ...................................................................................................... 73 Klager ........................................................................................................................................................... 75
Kapitel 7: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur ............................................................................... 76
3 Hovedrapport
Sammenfatning og vurdering ...................................................................................................................... 76 Ressourcer til og organisering af skole-hjem samarbejde .......................................................................... 77 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner ................................................................................................. 79 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen ... 83
Kapitel 8: It og medier i skolen ....................................................................................................................... 85 Sammenfatning og vurdering ...................................................................................................................... 85 Skolernes hardware ..................................................................................................................................... 87 Skolernes it-infrastruktur ............................................................................................................................ 88 Skolernes anvendelse af it og medier.......................................................................................................... 90
Kapitel 9: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø ........................................................................................ 94 Sammenfatning og vurdering ...................................................................................................................... 94 Sundhedsfremmende initiativer .................................................................................................................. 95 Fysisk aktivitet i skole/SFO .......................................................................................................................... 97 Elevernes trivsel ........................................................................................................................................... 99 Anvendelse af naturskolearrangementer .................................................................................................. 100 Uderummet som læringsmiljø ................................................................................................................... 101
Kapitel 10: Bilag ............................................................................................................................................ 103 Bilag A: Budgettildeling i 2012/2013 ......................................................................................................... 103 Bilag B: Kort over skoledistrikter ............................................................................................................... 104 Bilag C: Tids og procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapport 2012-2013 ........................................... 105 Bilag D: Projektoversigt på skoleområdet i 2011-2013 ............................................................................. 106
4 Hovedrapport
Forord
Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013.
I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver
tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor
på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev (Budgettildeling fremgår af
bilag A).
Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for:
19 stk. almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt o Agersø Skole (0.-6. kl. – ø-skole) o Antvorskov Skole (0.-9. kl.) o Baggesenskolen (0.-9. kl.) o Boeslunde Skole (0.-3. kl.) o Broskolen (0.-9. kl.) o Dalmose Centralskole (0.-9. kl.) o Eggeslevmagle Skole (0.-9. kl. + specialklasserække) o Flakkebjerg Skole (0.-6. kl.) o Hashøjskolen (0.-6. kl.) o Hvilebjergskolen (0.-6. kl.) o Kirkeskovsskolen (0.-6. kl. + specialklasserække) o Marievangsskolen (0.-9. kl.) o Nymarkskolen (0.-9. kl.) o Omø Skole (0.-6. kl. – ø-skole) o Skælskør Skole (0.-9. kl.) o Stillinge Skole (0.-9. kl.+ autismeklasser) o Søndermarksskolen (0.-9. kl.+ specialklasserække) o Tårnborg Skole (0.-9. kl.) o Vemmelev Skole (0.-9. kl. + specialklasserække)
1 stk. 10. klassecenter - optager elever fra alle distrikter o Xclass
3 stk. heldagsskoler - optager elever fra alle distrikter o Attekærgård Heldagsskole o Havrebjerg Heldagsskole o Heldagsskolen under Broskolen
3 stk. specialskoler - optager elever fra alle distrikter og fra andre
kommuner o Storebæltskolen o Klostermarken Skole og dagbehandling o Rosenkilde Skole – Skolen er en del af Autisme Center
Vestsjælland og hører organisatorisk under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug.
Kort over skoledistrikter fremgår af bilag B
5 Hovedrapport
Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets
rammebetingelser1, samt status på kommunale indsatsområder i 2011-2013 er
indarbejdet. Temaerne er:
Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en
kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens
redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke
Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde.
Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det
løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på
skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling.
Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensation fra Undervisningsministeriet til at udarbejde
kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport
for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning
på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og
udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og
Centerchefen for Skole- og Fritids udviklingsaftale2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler.
De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013
er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og
Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar 2013. Tidsplanen fremgår af bilag C.
Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et
samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været
indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger
på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold,
hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte
skole.
1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter: her
2 Udviklingsaftale for Center For Skole 2012-2013: her
Grundlæggende rammebetingelser
Læseindsats og faglige resultater
Overgang til ungdomsuddannelse
Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling
Inklusion og specialpædagogisk bistand
Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur
It og medier i skolen
Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø
Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer
6 Hovedrapport
Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale
gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling.
I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket
skyldes udeladelse af tabeller, der ikke er relevante for skolen.
Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede
kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne.
Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens nuværende udviklingsaftale og i skolernes
virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/2011.3
Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen
for 2012-2013.
De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er:
Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og
opgørelseskriterier.
Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført/er i gang med et antal projekter, der understøtter
flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i
Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og
samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer
nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at
implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste
projekter på skoleområdet i perioden 2011-2013 fremgår af bilag D.
3Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: her
De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider
Styrket faglighed
Almen-specialområdet
Sundhed
7 Hovedrapport
Kapitel 1: Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse
Kommune Kvalitetsrapporten viser, at skoleområdet i Slagelse Kommune, i perioden 2011-2013, har
udviklet sig overvejende positivt på indsatsområderne, som er beskrevet i udviklingsaftalen
og skolernes virksomhedsaftaler.
Der er arbejdet strategisk og målrettet med at styrke elevernes faglighed, sundhed og
trivsel, samt udvikle inklusionsindsatsen på folkeskolerne.
Den positive udvikling, der særligt kan fremhæves er forbedrede læseresultater på 3. og 5.
klassetrin, en generel stigning i afgangskaraktererne i 9. og 10. klasse for gruppen af alle
elever og i 9. klasse for gruppen af tosprogede elever, fremgang i andelen af unge, der har
gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, flere sundhedsfremmende
initiativer og færre elever i specialpædagogiske tilbud.
Samtidig er opnået økonomisk mere effektivitet, f.eks. højere klassekvotienter og en højere
undervisningsandel i lærernes arbejdstid.
Rapporten peger også på, at skoleområdet I Slagelse Kommune fortsat skal have fokus på
styrkelse af de faglige læringsmiljøer og udvikling af inklusion. Eleverne i Slagelse
Kommune har generelt faglige resultater under landsgennemsnittet, og samtidig med at
antallet af elever i specialpædagogiske tilbud er faldet, er det samlede antal elever i
Slagelse Kommune også faldet. Andelen er derfor kun faldet lidt.
Grundlæggende rammebetingelser: Center for Skole og Fritid vurderer, at der generelt
er sket en positiv udvikling i forhold til de grundlæggende rammebetingelser.
Den gennemsnitlige klassekvotient for almenklasser og specialklasser er steget,
mens den på specialskolerne er uændret.
Der er en stigning i antallet af elever pr. lærerårsværk på almenskolerne. På
specialskolerne er niveauet det samme som i 2010/2011.
Der er en stigning i andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning.
Stigningen er størst på specialskolerne.
Der er et lille fald i antallet af elevers fraværsdage.
Andelen af elever i 0.- 4. klasse, der er tilmeldt fritidsordninger har været støt
stigende igennem flere år og stiger fortsat.
Der er en stigning i antallet af almenklasser, der modtager det vejledende timetal.
Der aflyses meget få undervisningstimer på skolerne. Der aflyses færrest timer i
specialklasser og på specialskoler og flest ved den supplerende undervisning i Dansk
som Andetsprog og modtagehold/klasser.
Læseindsats og faglige resultater: Center for Skole og Fritid vurderer, at de centralt
fastsatte indsatser for at øge fagligheden, herunder læseindsatsen, har haft god effekt.
I de sidste par år har læseresultaterne generelt været stigende. Andelen af sikre
læsere i 1. klasse er fastholdt i 2013 i forhold til 2011, og læseresultaterne på 3. og
5. klassetrin viser stor fremgang.
Der er en generel stigning i afgangskaraktererne på 9. og 10. årgang for gruppen af
alle elever og på 9. årgang for gruppen af tosprogede elever. Resultaterne for
gruppen af tosprogede elever på 10. årgang er faldet lidt.
Alle almenskoler anvender fortsat de nationale test som værktøj til udvikling og
evaluering af undervisningen. Der er sket en positiv udvikling i specialskolernes
anvendelse af de nationale test.
8 Hovedrapport
På samtlige årgange er der en stigning i antallet af skoler, der afholder
læsekonferencer. Stigningen er mest markant i udskolingsklasserne.
Overgang til ungdomsuddannelse: Center for Skole og Fritid vurderer, at der generelt er
sket en positiv udvikling i forhold til overgang til ungdomsuddannelse. En øget faglighed på
skolerne bidrager til denne udvikling.
Andelen af unge, der ikke er i tilfredsstillende aktiviteter er faldet siden 2012. Der er
en stigning i forhold til unge, der er i gang med eller har gennemført en
ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år. Målet med en årlig stigning på 2 % er
opnået.
Der er et fald i søgningen fra 9. til 10. klasse siden 2012. Der er en stigning i
søgningen fra 9. klasse mod erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
Søgningen fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne er steget, mens søgningen mod
de gymnasiale uddannelser er faldet.
Der er en lille stigning i antallet af elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til
den uddannelse, de har søgt.
Alle almenskoler med overbygning anvender i udskolingen de vejledende
handleplaner i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA), og
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) bistår med tilrettelæggelsen af
undervisningen. I 0.-6. klasse anvendes UEA-handleplanerne i mindre grad, og det
samme gælder for specialskolerne.
Mere end 90 % af almenskolerne og 60 % af specialskolerne mener, at samkøringen
af elev- og uddannelsesplanen har forenklet det administrative arbejde for lærerne,
og at samspillet mellem planerne er blevet nyttiggjort.
Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling: Center for Skole og Fritid har
haft fokus på kompetenceudvikling, som især har taget afsæt i at understøtte
indsatsområder i udviklingsaftalen. Det vurderes, at have haft positiv effekt på de faglige
resultater og læringsmiljøet.
Samlet set har skolerne anvendt mere tid til kompetenceudvikling i 2012/2013 end i
2011/2012. Der er store forskelle i skolernes timeforbrug til kompetenceudvikling.
Generelt varetages en større andel af undervisningen af lærere med linjefag eller
tilsvarende kompetence end i 2010/2011.
10,9 % af medarbejderne på almenskoler og 44,3 % af medarbejderne på
specialskoler har linjefag eller tilsvarende kompetence inden for specialpædagogik.
På skoler med over 10 % tosprogede elever har 7,7 % af lærerne linjefag eller
tilsvarende kompetencer i Dansk som Andetsprog.
Inklusion og specialpædagogisk bistand: Center for Skole og Fritid vurderer, at der er
sket en positiv udvikling i forhold til et mere inkluderende læringsmiljø.
Antallet af elever bosiddende i Slagelse Kommune, der visiteres til
specialpædagogiske tilbud, er faldet med 5 % fra 2012 til 2013. Samtidig er det
samlede antal elever bosiddende i Slagelse Kommune faldet med 4 %. Det betyder,
at andelen af elever i specialpædagogiske tilbud er faldet en smule. 94,8 % af
eleverne går i almenklasser.
Skolerne, herunder deres ressourcecenter, er blevet understøttet af centrale
ressourcepersoner, og langt de fleste skoler har oplevet, at deres behov for og
forventninger til samarbejdet er blevet opfyldt.
Det er oftest skolernes ressourcecenter, der tilrettelægger den specialpædagogiske
bistand på baggrund af elevernes individuelle behov. Der udarbejdes handleplaner
for indsatsen.
9 Hovedrapport
De tildelte midler til tidlig indsats anvender skolerne i høj grad til ekstra lektioner i
indskolingen, men også til tolærerordninger eller pædagoger i undervisningen.
Midlerne fra inklusionspuljen anvender skolerne dels målrettet til elever i
vanskeligheder og dels generelt for at øge trivslen for alle elever.
Undervisningen i Dansk som Andetsprog organiseres alle steder ud fra individuelle
hensyn. For nogle elevers vedkommende foregår den som supplerende undervisning
uden for klassens almindelige skemalagte timer eller som en dimension i den
almindelige undervisning.
På alle skoler tilbydes lektiehjælp til elever i de yngste klasser i skolen og/eller i SFO’
en. Siden 2010/2011 er der en stor stigning i antallet af skoler, der også tilbyder
lektiehjælp til elever på mellemtrinnet og i udskolingen.
Alle almenskoler og nogle specialskoler anvender LP-modellen, og de fleste
skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid er uddannede LP-
vejledere.
Der er en stigning i andelen af skoler, der vurderer, at LP-modellen har vist en
positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, og at skolens kultur i alle sammenhænge er
præget af den systemiske tænkning. 65 % af skolerne har udarbejdet en plan for
fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen.
På kommunens folkeskoleområde har der været 1 sag i Klagenævnet for
Specialundervisning i 2011. Kommunen fik ikke medhold i sagen. I 2012 har der
ligeledes været 1 sag. Sagen blev ophævet/ændret med dissens (uenighed).
Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur: Center for Skole og Fritid kan
konstatere, at mange skoler arbejder med at udvikle skole-hjem samarbejdet og
evaluerings-kulturen.
Almenskolerne har anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 23,7 timer pr. lærer til
skole-hjem samarbejde. Specialskolerne har anvendt cirka det dobbelte. Der er stor
forskel på timeforbruget fra skole til skole.
Flere skoler har gjort en særlig indsats for at styrke skole-hjem samarbejdet ud over
de ordinære forældremøder og skole-hjem samtaler.
Alle skoler anvender i større eller mindre grad elev- og uddannelsesplanerne aktivt
og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Specialskolerne
anvender planerne i højere grad end almenskolerne.
Alle skoler inddrager eleverne ved opstilling af operationelle læringsmål og inddrager
elev- og uddannelsesplanerne i skole-hjem-samtalen, men i forskellig grad.
Alle specialskoler og langt de fleste almenskoler har udarbejdet strategier for,
hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres.
It i undervisningen: Center for Skole og Fritid kan konstatere, at skolerne arbejder
målrettet med at integrere it i skolens aktiviteter.
Der er en stigning i antallet af computere og interaktive tavler på skolerne, og 72,3
% af lærerne har nu en kommunalt finansieret PC.
Halvdelen af skolerne har fået opgraderet deres it-infrastruktur, men der er fortsat
udfordringer med at opnå tilfredsstillende driftsikkerhed og hastighed på netværket.
Skolerne er godt på vej mod de fleste mål i it- og mediehandleplanens tre
visionstemaer: ”It i læreprocessen”, ”Digital kommunikation” og ”Medarbejderne it-
kompetencer”.
10 Hovedrapport
Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø: Center for Skole og Fritid kan konstatere, at
skolerne arbejder målrettet med sundhed, trivsel og undervisningsmiljø.
Center for Skole og Fritid har tilbudt netværk og kompetenceudvikling inden for
området bevægelse, og skolerne har iværksat en bred vifte af sundhedsfremmende
initiativer - lige fra rygestopkurser for elever, til sunde kantineordninger.
Et stigende antal almenskoler tilbyder flere idrætstimer (eller idrætslinje),
legepatruljer og har et udvidet tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/eller i
SFO. 60 % af almenskolerne har samarbejde med lokale idrætsforeninger.
Størstedelen af skolerne har foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering inden
for de sidste 3 år, og har udarbejdet et værdiregelsæt.
Igennem de sidste par år har Naturskolen tilbudt et stigende antal arrangementer,
og der er stor efterspørgsel.
Alle skoler anvender uderummet som læringsmiljø i større eller mindre grad.
Dansk som Andetsprog Af Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter fremgår det, at der skal være en særskilt
vurdering af undervisningen i Dansk som Andetsprog (DSA). DSA er samtidig en
understøttelse af Slagelse Kommunes integrationspolitik4. Data vedrørende DSA indgår i
flere af rapportens kapitler, og dette afsnit samler op på disse data.
Siden 2011 har der været en mindre stigning i antallet af tosprogede elever på kommunens
folkeskoler. Ca. 70 % af de tosprogede elever modtager supplerende undervisning i DSA
eller går på modtagelseshold/-klasser.
Mange skoler tilrettelægger undervisningen i DSA via ressourcecenteret, bl.a. fordi nogle af
elevernes udfordringer har flere sider og kræver samarbejde og koordination mellem de
forskellige grupper af ressourcepersoner. Ofte udarbejdes en individuel handleplan. DSA-
undervisningen organiseres alle steder ud fra individuelle hensyn. For nogle elevers
vedkommende foregår den som supplerende undervisning uden for klassens almindelige
skemalagte timer, enten individuelt eller på hold. De fleste steder er der et tæt samarbejde
mellem DSA-lærerne og faglærerne således, at DSA-undervisningen underbygger det, der
arbejdes med i klassen.
For andre elevers vedkommende foregår DSA-undervisningen som en dimension i den
almindelige undervisning, ofte med deltagelse af en DSA-lærer. Nogle steder følges
undervisningen op af lektiehjælp, og der er ekstra fokus på brobygning og udvidet
forældresamarbejde.
Der er skoler, der gør en særlig indsats vedrørende skole-hjem samarbejdet for de
tosprogede forældre: Integrationsministeriets værktøjskasser til skole- hjem samarbejdet
med tosprogede forældre anvendes, deltagelse i projekt ”Dialog – vejen frem til god
integration”, og afholdelse af informationsmøder for tosprogede forældre.
Center for Skole og Fritid kan konstatere, at der aflyses flere timer, når det drejer sig om
den supplerende undervisning i DSA (4,38 %) og modtagehold/klasser (2 %) end den
almindelige undervisning (0,6 %).
Der er en generel stigning i afgangskaraktererne på 9. årgang for gruppen af tosprogede
elever. Der er en tendens til, at det især er de mundtlige prøver, der er steget. Resultaterne
for gruppen af tosprogede elever på 10. årgang er faldet lidt. De tosprogedes resultater
ligger fortsat under gennemsnittet for alle elever.
4 Slagelse Kommunes Integrationspolitik: her
11 Hovedrapport
På skoler med over 10 % tosprogede elever har 7,7 % af lærerne linjefag eller tilsvarende
kompetence i DSA. Center for Skole og Fritid vurderer, at der er behov for yderligere
kompetenceudvikling i DSA på almenskoler med mere end 10 % tosprogede elever. Dette
skal blandt andet ses i relation til de tosprogede elevers resultater ved afgangsprøverne.
Center for Skole og Fritid og en række skoler samarbejder med Undervisningsministeriet i
flere projekter med fokus på kompetenceudvikling i DSA:
I 2012-2015 deltager Broskolen i udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede
elevers faglighed. Efteruddannelse af lærere og skoleledelse, samt omorganisering af
skolens DSA-ressourcer.
I 2012-2015 indgår Søndermarkskolen med omkringliggende børnehaver i
udviklingsprogrammet om styrket brobygning mellem dagtilbud og skoler for
tosprogede børn og forældre.
I 2012-2015 deltager Center for Skole og Fritid med 5 skoler i ministeriets indsats
”Styrk sproget”. Her arbejdes med lærernes kompetencer til at inddrage dansk som
andetsprog i den almene undervisning, udvikling af skole-hjemsamarbejdet med
tosprogede elevers forældre og forsøg med lektiecafe.
I 2013-2016 deltager flere skoler i ministeriets forsøgsprogram med
modersmålsbaseret undervisning. Forsøg med undervisning i og på sproget (grupper
af arabisk og tyrkisk talende elever) samt almen sprogforståelse (hele klasser).
I den kommende udviklingsaftale anbefaler Center for Skole og Fritid, at skoler med mere
end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser udarbejder en handleplan for Dansk
som Andetsprog, som beskriver organiseringen af undervisningen, skole-hjem samarbejdet
og SFO’ens arbejde med tosprogede børn.
Fremtidige udviklingstemaer og mål inden for skoleområdet Skolerne i Slagelse Kommune har vist gode resultater i 2012-2013. Der er stadig en række
udfordringer, og derfor er ambitiøse mål og ihærdig indsats fortsat en nødvendighed.
De udfordringer, som fremgår af kvalitetsrapporten, kan tilgodeses via de politiske mål og
resultatmål i folkeskolereformen, samt de anbefalede udviklingstemaer i den kommende
udviklingsaftale for skoleområdet 2014-2016.
Folkeskolereformens mål:
De politiske mål i folkeskolereformen er:
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
resultater
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for
professionel viden og praksis
De nationale resultatmål i folkeskolereformen er:
Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test
Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik
skal reduceres år for år
Elevernes trivsel skal øges
12 Hovedrapport
Center for Skole og Fritid har anbefalet nedenstående udviklingstemaer og mål i
udviklingsaftalen for skoleområdet 2014-2016. Udviklingstemaerne er tæt forbundet med
målene i folkeskolereformen. Skolerne skal blandt andet konkretisere målene i deres
virksomhedsaftaler.
På baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten anbefaler Center for Skole og Fritid de
konkrete mål, der er knyttet til de tre udviklingstemaer:
Desuden anbefales følgende konkrete fokusområder, der for de flestes vedkommende kan
indgå som mål i skolernes virksomhedsaftaler under de tre udviklingstemaer:
At skolerne har fokus på gennemførelsen af den supplerende DSA-undervisning ved
lærerfravær
At skolerne fortsat har fokus på læsning i alle fag og på alle årgange
At skolerne intensiverer fokus på uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorienteringen på alle årgange.
At skolerne fortsat har fokus på brobygning
At alle skoler udarbejder en plan for fastholdelse og institutionaliseringen af LP-
modellen inden udgangen af 2013
At skolerne fortsat har fokus på inddragelse af eleverne ved opstilling af læringsmål
og styrkelse af feedback-kulturen
At skolerne fortsat arbejder målrettet med implementeringen af it- og
mediehandleplanen
At Center for It og Digitalisering fortsat arbejder målrettet på at få en tidssvarende
it-infrastruktur på alle skoler
At alle skoler har fokus på, at der skal udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering
mindst hvert tredje år og et værdiregelsæt.
At skolerne fortsat har fokus på bevægelse og uderummet som læringsmiljø
Styrkelse af de faglige læringsmiljøer
I skoleåret 2014/15 er der cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende
kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi.
I skoleåret 2014/15 er elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og
den afsluttende prøve steget med 0,4 set i forhold til 2011.
Inklusion
Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter
fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn.
Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle
medarbejdere i de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og
udvikling for alle børn.
I skoleåret 2014/15 oplever 70 % af eleverne, at de får hjælp, er accepteret og
vellidt af kammerater.
I skoleåret 2014/15 er elevfraværet faldet til 6 % svarende til 12 dage årligt.
Kreativitet og innovation
Alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne.
I skoleåret 2014/15 synes mindst 85 % af eleverne godt eller nogenlunde om
skolen
13 Hovedrapport
Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser
Sammenfatning og vurdering Data bygger på resultater fra skoleåret 2012/2013, hvor skolerne fik tildelt ressourcer
efter antallet af elever og grundtilskud til skoler under 400 elever.
I 2011/2012 var især de små skoler udfordret af omlægningen fra den klassebaserede
til den elevbaserede tildelingsmodel, men det blev afhjulpet med indførelsen af
grundtilskuddet til skoler med under 400 elever i 2012/2013. Samlet set er der opnået
økonomisk mere effektivitet på skoleområdet i forhold til 2010/2011.
Fra 2010/2011 til 2012/2013 er antallet af elever i folkeskolen faldet med 1,9 %, fra
7570 elever til 7430 elever. I samme periode er antallet af klasser faldet med 13,8 %,
fra 378 klasser til 326 klasser. Den gennemsnitlige klassekvotient for almenklasser er
dermed steget fra 20,0 til 22,8 elever. Der er fortsat store forskelle i klassekvotienterne
fra skole til skole. Spændet går fra 12 elever til 30 elever i en årgangsdelt klasse.
Den gennemsnitlige klassekvotient i specialklasser/funktionsklasser/modtageklasser er
steget fra 5,7 til 6,9 i samme periode, mens den på specialskoler stort set er uændret.
Klassekvotienten på ø-skoler er faldet fra 5,5 til 4,0.
Der har været en mindre stigning i antallet af tosprogede elever på kommunens
folkeskoler, fra 1052 elever i marts 2011 til 1106 elever i marts 2013. Det er fortsat ca.
70 % af de tosprogede elever, der modtager supplerende undervisning i Dansk som
Andetsprog eller går på modtagelseshold/-klasser.
Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever, der er pr. lærerårsværk. Fra
2010/2011 til 2011/2012 var der en stor stigning i antallet af elever pr. lærerårsværk.
Elev-lærerrationen på almenskoler steg fra 11,9 til 13,3. Dette skal sandsynligvis ses i
sammenhæng med et fald i budgettildelingen i dette skoleår. I 2012/2013, da der blev
justeret i budgettildelingen, bl.a. indførelsen af grundtilskud til skoler med under 400
elever, faldt elev-lærerratioen fra 13,3 til 12,3. Almenskolernes gennemsnitlige elev-
lærerratio ligger dermed tæt op ad det nationale gennemsnit, der i 2011/2012 var 12,2.
Der er et stort spænd mellem skoler med den højeste og laveste lærer-elev ratio (10,9
til 17,4).
På specialskolerne er den gennemsnitlige lærer-elevratio 4,4 og dermed det samme som
i 2010/2011.
Fra 2010/2011 til 2012/2013 er den gennemsnitlige andel af lærernes nettoarbejdstid,
der anvendes på undervisning i almenskoler steget fra 38,4 % til 39,2 %. På
specialskolerne er lærernes undervisningsandel steget fra 37,3 % til 42,2 %.
Det nationale gennemsnit for skoler der anvender lærernes arbejdstidsaftale fra 2008
(A08) var i skoleåret 2011/2012 på 39,6 %. Selv om undervisningsandelen er steget,
ligger Slagelse Kommune fortsat under landsgennemsnittet.
Fra 2010/2011 til 2012/2013 har der været et lille fald i antallet af elevers fraværsdage
fra 7,7 % til 7,5 %. En fraværsprocent på 7,5 % svarer til 15 fraværsdage pr. elev pr.
år. Hvis en elev har dette gennemsnitlige fravær hvert år igennem hele sin folkeskoletid,
svarer det til, at eleven mister undervisning i ¾ skoleår. Til sammenligning var det
samlede elevfravær på landsplan 5,4 %, svarende til 10 fraværsdage pr. elev pr. år.
14 Hovedrapport
En analyse fra Undervisningsministeriet5 viser, at fraværet er størst for de ældste
klasser. Desuden viser analysen, at der er en tendens til, at elever med lavt fravær i 9.
klasse klarer sig bedre ved afgangseksamen.
Center for Skole og Fritid må konstatere, at elevfraværet fortsat er højt i Slagelse
Kommune, og da der er en sandsynlig sammenhæng mellem elevfravær og faglige
resultater, må fraværet nedbringes.
Med afsæt i Handleguiden i Slagelse Kommune6 og ud fra et princip om tidlig indsats,
blev ”Dropout-projektet”7 igangsat i 2012 med det formål, at have større
opmærksomhed på begyndende og bekymrende fravær. I perioden 2. februar til 22.
marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige
fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag.
For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær, er der udarbejdet en
vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt
”Dropout-team”, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager.
89 % af skolerne har angivet, at de anvender vejledningen i håndtering af bekymrende
fravær i høj eller nogen grad.
Andelen af elever i 0.- 4. klasse, der er tilmeldt SFO, fritidshjem eller klub har været
støt stigende igennem flere år. I 2012/2013 var 92 % af eleverne tilmeldt en
fritidsordning. Det er en positiv udvikling, idet læringsmiljøet i fritidsordningerne ofte
kan være et godt supplement til læringsmiljøet i skoletiden.
90,2 % af almenklasserne modtager det vejledende timetal, hvilket er en stigning på 3,1
% i forhold til 2010/2011.
99,2 % af undervisningen på almenskoler og 99,9 % af undervisningen på specialskoler
gennemføres med planlagt lærer eller vikar. De fleste skoler arbejder i teams, hvor
skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en
lærer er fraværende.
Der aflyses flest timer, når det drejer sig om den supplerende undervisning i Dansk som
Andetsprog (4,38 %) og modtagehold/klasser (2 %). I specialklasser og på specialskoler
aflyses færrest timer (0,04 % og 0,13 %). Opgørelsen i kvalitetsrapporten fra
2010/2011 viser samme tendens. Center for Skole og Fritid vurderer, at
undervisningens gennemførelse generelt er tilfredsstillende. Der bør dog være
opmærksomhed på gennemførelse af DSA-undervisningen.
5 Notat fra UNI-C vedr. elevfravær 2011-2012: her
6Slagelse Kommunes handleguide: her
7 Om Dropout-indsatsen samt ”Vejledning til håndtering af bekymrende fravær”: På InSlag her
15 Hovedrapport
Anbefalinger:
Mange af de nuværende rammebetingelser for folkeskolerne ændres som følge af nye
arbejdstidsregler og ny folkeskolereform, der træder i kraft 1. august 2014. De nye
arbejdstidsregler betyder blandt andet, at lærerne i gennemsnit skal undervise 2 timer
mere om ugen og have mere tilstedeværelsestid på skolen til samarbejde om den
understøttende undervisning.
Center for Skole og Fritid anbefaler, at skolerne har skærpet fokus på at nedsætte
elevfraværet. Derfor er der i den kommende udviklingsaftale for skoleområdet for
2014 – 2016 opsat et mål om, at elevfraværet nedbringes til 6 %. Desuden er en
vejledning under udarbejdelse med henblik på situationer, hvor der er mistanke om, at
elever vil blive sendt på længevarende rejser til udlandet.
Desuden anbefaler Center for Skole og Fritid, at skolerne har fokus på gennemførelsen
af den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog og undervisning på
modtagehold/-klasser ved lærerfravær.
Center for Skole og Fritid og en række skoler samarbejder med Undervisnings-
ministeriet i flere projekter med fokus på kompetenceudvikling i Dansk som
Andetsprog frem til 2015/2016.
I den nye udviklingsaftale fremgår det, at skoler med mere end 10 % tosprogede
elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som
Andetsprog, som blandt andet beskriver organiseringen af undervisningen.
16 Hovedrapport
fuldt årgangsdelt - almenklasser
Ø-skoler Specialklasser Specialskoler
22,8
4,0 6,9 5,3
20,0
5,5 5,7 5,2
Tabel 1.1A: Fuldt årgangsdelt - Klassekvotienter
2012/2013 2010/2011
Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for
skoleåret 2010/2011 og 2012/2013 (Tabellen omfatter også elever, der ikke er
bosiddende i Slagelse Kommune, men går på en af kommunens folkeskoler/
Specialskoler).
Tabel 1.1A vedrører fuldt årgangsdelte almenklasser. Tabel 1.1B vedrører Ikke fuldt
årgangsdelte klasser (Ø-skoler, specialklasserækker/funktionsklasser/modtageklasser på
almenskoler, specialskoler og heldagsskoler, jf. skoleoversigten side 4).
Data er indhentet fra Tabulex og er fra den 5. september 2010 og 2012.
Tabel 1.1A
Landsgennemsnittet på klassekvotienten i almenklasser var i 2010/2011 på 20,7 og i
2011/2012 på 21,1
Fuld årgangsdelt - Almenklasser
Klasse-trin 2012/2013
Antal klasser
2012/2013
Antal elever
2012/2013
Gns. klasse-
kvotient
2010/2011
Antal klasser
2010/2011
Antal elever
2010/2011
Gns. klasse-
kvotient
0 32 732 22,9 35 799 22,8
1 35 696 19,9 41 753 18,4
2 33 753 22,8 35 682 19,5
3 34 726 21,4 37 715 19,3
4 28 666 23,8 35 701 20,0
5 30 700 23,3 37 714 19,3
6 30 689 23,0 38 705 18,6
7 31 729 23,5 36 774 21,5
8 30 683 22,8 35 708 20,2
9 32 670 20,9 35 698 19,9
10 16 386 24,1 14 321 22,9
I alt 326 7430 22,8 378 7570 20,0
17 Hovedrapport
fuldt årgangsdelt - almenklasser
Ø-skoler Specialklasser Specialskoler
22,8
4,0 6,9 5,3
20,0
5,5 5,7 5,2
Tabel 1.1B: Ikke fuldt årgangsdelt - Klassekvotienter
2012/2013 2010/2011
Tabel 1.1B
Ikke fuldt årgangsdelt (Ø-skoler, specialklasserækker på almenskoler, specialskoler og heldagsskoler – jf. skoleoversigten s. 4)
2012/2013 Antal klasser
2012/2013 Antal
elever
2012/2013 Gns. klasse-
kvotient
2010/2011 Antal klasser
2010/2011 Antal elever
2010/2011 Gns. klasse-
kvotient
Ø-skoler i alt
4 16 4,0 4 22 5,5
Spec.kl. +
modtagekl. + funkt.kl.
37 235 6,4 37 212 5,7
Specialskoler
i alt 55 292 5,31 60 310 5,2
Konklusion på tabel 1.1A og 1.1B: Fra 2010/2011 til 2012/2013 er antallet af elever i
folkeskolen faldet med 1,9 %. I samme periode er antallet af klasser faldet med 13,8 %.
Den gennemsnitlige klassekvotient for almenklasser er dermed steget fra 20,0 til 22,8
elever. Der er fortsat store forskelle i klassekvotienterne fra skole til skole. Spændet går
fra 12 elever til 30 elever i en årgangsdelt klasse.
Den gennemsnitlige klassekvotient i specialklasser/funktionsklasser/modtageklasser er
steget fra 5,7 til 6,9 i samme periode, mens den på specialskoler stort set er uændret.
Klassekvotienten på ø-skoler er faldet fra 5,5 til 4,0.
18 Hovedrapport
Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011
1106 891
1052 738 630 717
46 39 34
Tabel 1.2: Alle skoler - Antal tosprogede og indstilling til DSA-undervisning
Antal tosprogede elever
Indstillet til supplerende undervisning i DSA
Indstillet til modtagelseshold/- klasser
Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolerne, og hvilke af disse der
henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til
modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids
indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på
efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende
børnehaveklasser.
Tabel 1.2
Alle skoler
Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011
Antal tosprogede elever
1106 891 1052
Indstillet til supplerende undervisning i DSA
738 630 717
Indstillet til modtagelseshold/- klasser
46 39 34
Konklusion på tabel 1.2: Fra 2011 har der været en lille stigning i antallet
af tosprogede elever på kommunens folkeskoler. Ca. 70 % af de tosprogede
elever modtager supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog eller går
på modtagelseshold/-klasser.
Center for Skole og Fritid vejleder skolerne og foretager en vurdering af alle
tosprogede elever, heraf de kommende børnehaveklasser, i samarbejde med
skoler og institutioner.
Center for Skole og Fritid og en række skoler fortsætter samarbejdet med
Undervisningsministeriet i flere projekter omkring DSA.
I den kommende udviklingsaftale er det besluttet, at skoler med mere end
10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en
handleplan for DSA, som blandt andet skal beskrive organiseringen af DSA-
undervisningen.
19 Hovedrapport
2012/2013 2011/2012 2010/2011
12,3 13,3 11,9 12,2 11,6
Tabel 2A: Almenskoler/Xclass - Elev-lærerratio
Almenskoler - Slagelse Nationalt
2012/2013 2011/2012 2010/2011
4,4 3,9 4,4
3,0 2,9
Tabel 2B: Specialskoler - Elev-lærerratio
Specialskoler -Slagelse Nationalt
Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for antal elever pr. lærerårsværk (pr. 5. september).
Tabel 2A viser den gennemsnitlige elev-lærer ratio i kommunen for skoleårene
2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013 og det nationale gennemsnit for 2010/2011 og
2011/2012. Ø-skoler indgår ikke i det kommunale gennemsnit for almenskolerne.
Tabel 2B viser elev-lærer ratio i 2010/2011 og 2012/2013 for de fem specialskoler, der
organisatorisk hører under Center for Skole og Fritid (Attekærgård Heldagsskole,
Havrebjerg Heldagsskole, Heldagsskolen under Broskolen, Storebæltskolen og
Klostermarken Skole), samt det nationale gennemsnit for specialskoler i 2010/2011 og
2011/2012
Tabel 2A
Almenskoler/ Xclass
Gns. 2012/2013
Gns. 2011/2012
Gns. Nationalt
2011/2012
Gns. 2010/2011
Gns. Nationalt
2010/2011
Elev-lærer ratio
12,3 13,3 12,2 11,9 11,6
Tabel 2B
Specialskoler Gns. 2012/2013
Gns. 2011/2012
Gns Nationalt
2011/2012
Gns. 2010/2011
Gns Nationalt
2010/2011
Elev-lærer-ratio
4,4 3,9 3,0 4,4 2,9
20 Hovedrapport
Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier:
Undervisning – omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel
undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på
lejrskoler og ekskursioner)
Opgaver i tilknytning til undervisningen – omfatter forberedelse og
efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde
og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik
Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl.
undervisning) og afgangsprøver.
Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien
andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen.
Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til
de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013. Data er indhentet fra
skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og 2012.
Tabel 3A vedrører almenskoler/Xclass og tabel 3B vedrører specialskoler.
Tabel 3A
Til sammenligning var det nationale gennemsnit på undervisningsandelen for skoler på
A08 i skoleåret 2011/2012 på 39,6 %.
Ovenstående nettoarbejdstid for 2010/2011 og 2012/2013 er beregnet på baggrund af
UNI-C’ s data.
Almenskoler/ Xclass
Gns. – 2012/2013 Gns. – 2010/2011
Undervisning
39,2 % 38,4 %
Opgaver i tilknytning til undervisning
46,7 % 48,2 %
Andre opgaver
14,1 % 13,4 %
Konklusion på tabel 2A og 2B: Fra 2010/2011 til 2011/2012 var der en stor
stigning i antallet af elever pr. lærerårsværk. Elev-lærerrationen på
almenskoler steg fra 11,9 til 13,3. Dette skal sandsynligvis ses i sammenhæng
med et fald i budgettildelingen i dette skoleår. I 2012/2013, da der blev
justeret i budgettildelingen, bl.a. indførelsen af grundtilskud til skoler med
under 400 elever, faldt elev-lærerratioen fra 13,3 til 12,3. Almenskolernes
gennemsnitlige elev-lærerratio ligger dermed tæt op ad det nationale
gennemsnit, der i 2011/2012 var på 12,2. Der er et stort spænd mellem skoler
med den højeste og laveste lærer-elev ratio (10,9 til 17,4).
På specialskolerne er den gennemsnitlige lærer-elevratio 4,4 og dermed det
samme som i 2010/2011.
21 Hovedrapport
I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL’s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her
viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt
under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i
partnerskabet.
Tabel 3B
Undervisning Opgaver i tilknytning til undervisning
Andre opgaver
39,2% 46,7% 14,1%
38,4% 48,2% 13,4%
Tabel 3A: Almenskoler/Xclass - Lærernes arbejdstid
2012/2013 2010/2011
Undervisning Opgaver i tilknytning til undervisning
Andre opgaver
42,2% 45,5%
12,2%
37,3% 40,8%
21,9%
Tabel 3B: Specialskoler - Lærernes arbejdstid
2012/2013 2010/2011
Specialskoler Gns. – 2012/2013 Gns. – 2010/2011
Undervisning
42,2 % 37,3 %
Opgaver i tilknytning til undervisning
45,5 % 40,8 %
Andre opgaver
12,2 % 21,9 %
Konklusion på tabel 3A og 3B: Fra 2010/2011 til 2012/2013 er andelen af
lærernes nettoarbejdstid, der anvendes på undervisning på almenskoler steget fra
38,4 % til 39,2 %. På specialskolerne er lærernes undervisningsandel steget fra
37,3 % til 42,2 %.
Det nationale gennemsnit for skoler der anvender lærernes arbejdstidsaftale fra
2008 (A08) var i skoleåret 2011/2012 på 39,6 %. Selv om undervisningsandelen i
Slagelse er steget, ligger vi fortsat under landsgennemsnittet.
De nye arbejdstidsregler, der træder i kraft 1. august 2014, vil bl.a. betyde, at
lærernes undervisningsandel vil stige yderligere.
22 Hovedrapport
Fravær i alt Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær
7,5%
4,5% 1,4% 1,6%
7,7%
4,8%
1,4% 1,5%
Tabel 4.1: Alle skoler - Elevfravær
2012/2013 2010/2011
Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev
”Dropout-projektet” igangsat i 2012, med det formål, at have større opmærksomhed på
begyndende og bekymrende fravær. For at styrke indsatsen omkring elever med
bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for
indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt ”Dropout-team”, der
tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager.
I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige
komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og
særlige tiltag.
Tabel 4.1 viser det samlede elevfravær i kommunen, fordelt på kategorierne:
Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet
om, at eleven har fravær på grund af sygdom.
Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har
fravær af andre årsager end sygdom – og altså en tilladelse fra hjemmet.
Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden, at der foreligger en meddelelse fra
hjemmet.
Fravær i alt
Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013.
Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode.
Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender ”Vejledning til håndtering af bekymrende
fravær”.
Tabel 4.1
På landsplan var det samlede elevfravær i 2011/2012 på 5,4 % (Sygdom: 3,2 %,
Fravær med skolelederens tilladelse: 1,5 % og ulovlig fravær: 0,8 %)
Alle skoler Sygdoms fravær
Ulovligt fravær
Lovligt fravær
Fravær i alt
Gns. Kommunen 2012/2013
4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 %
Gns. Kommunen 2010/2011
4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 %
23 Hovedrapport
Tabel 4.2
I høj grad I nogen grad I mindre grad
Slet ikke
62% 27%
4% 8%
Tabel 4.2: Alle skoler - Anvendelse af "Vejledning til håndtering af bekymrende fravær"
Alle skoler I høj grad
I nogen grad
I mindre
grad
Slet ikke
”Vejledning til håndtering af bekymrende fravær” anvendes
62 % 27 % 4 % 8 %
Konklusion på tabel 4.1 og 4.2: Fra 2010/2011 til 2012/2013 har der været et lille
fald i antallet af elevers fraværsdage fra 7,7 % til 7,5 %.
En fraværsprocent på 7,5 % svarer til 15 fraværsdage pr. elev pr. år. Hvis en elev
har dette gennemsnitlige fravær hvert år igennem hele sin folkeskoletid, svarer det
til, at eleven mister undervisning i ¾ skoleår.
Til sammenligning var det samlede fravær på landsplan 5,4 %, svarende til 10
fraværsdage pr. elev pr. år.
En analyse fra Undervisningsministeriet viser, at fraværet er størst for de ældste
klasser. Desuden viser analysen, at der er en tydelig tendens til, at elever med lavt
fravær i 9. klasse klarere sig bedre ved afgangseksamen.
Center for Skole og Fritid må konstatere, at elevfraværet fortsat er højt i Slagelse
Kommune.
Da der er en sandsynlig sammenhæng mellem elevfravær og faglige resultater, må
fraværet nedbringes.
89 % af skolerne har angivet, at de anvender vejledningen i håndtering af
bekymrende fravær i høj eller nogen grad. Det tværfaglige ”Drop-Out-team” tager
sig fortsat af vanskelige og komplekse fraværssager.
I den kommende udviklingsaftale for skoleområdet for 2014 – 2016 er der opsat et
mål om, at elevfraværet nedbringes til 6 %. Desuden er en vejledning under
udarbejdelse med henblik på situationer, hvor der er mistanke om, at elever vil blive
sendt på længevarende rejser til udlandet.
24 Hovedrapport
Andel af elever i 0.-4. klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn i kommunen, der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i
procent af det samlede elevtal i 0.-4. klasse.
Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september
2010 og 2012.
Tabel 5
Planlagte undervisningstimer Undervisningsministeriets krav om minimums-
timetal og vejledende timetal for 2012/2013
fremgår herunder.
Minimumstimetallet er det antal timer, som
skolen som minimum skal tilbyde hver klasse
og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode.
De vejledende timetal er det årlige antal timer,
som Undervisningsministeriet anbefaler på de
enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende
timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun
minimumstimetal.
Gns. Kommunen 2012/2013
Gns. Kommunen 2010/2011
92,0% 89,2%
Tabel 5: Almenskoler - Andel af elever 0.- 4. klassse i SFO/Fritidshjem/klub
Almenskoler
Gns. Kommunen 2012/2013
Gns. Kommunen 2010/2011
Pct. af elever 0.-4. kl. der går i SFO/FH/Klub
92,0 % 89,2 %
Klasse Minimums-timetal
Vejledende timetal
0. 600
1. 2150 690
2. 712,5
3. 802,5
4. 2290 802,5
5. 832,5
6. 840
7. 2520 870
8 990
9. 930
10 840
Konklusion på tabel 5: Der er en stigning på 2,8 % fra 2010/2011 til
2012/2013 i antallet af elever i 0.-4. klasse, der er tilmeldt
SFO/Fritidshjem/klub. Center for Skole og Fritid anser dette som en positiv
udvikling. Læringsmiljøet i fritidsordningerne kan ofte være et godt supplement til læringsmiljøet i skoletiden.
25 Hovedrapport
2012/2013 2010/2011
90,2% 87,1%
Tabel 6: Almenskoler/Xclass - Vejledende timetal eller derover
Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer
til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår).
I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde
vejledende timetal.
Tabel 6 viser andelen af klasser på de enkelte skoler, hvor det planlagte timetal er på
eller over Undervisningsministeriets vejledende timetal i skoleåret 2010/2011 og
2012/2013. Alle skoler opfylder Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal.
Tabel 6
Almenskoler/ Xclass 2012/2013 2010/2011
Andel af klasser på vejledende timetal eller derover
90,2 % 87,1 %
Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i
skoleårene 2012/2013. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i
perioden 1.august 2012 til 1.april 2013
Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget
udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning
(Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m.
v. er ikke medtaget)
Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager
undervisning.
Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller
hjemme med en opgave, der følges op på.
Aflyste lektioner: Hvor elever får fri.
Konklusion på tabel 6: Der er en stigning på 3,1 % fra 2010/2011 til
2012/2013 i antallet af klasser, der modtager det vejledende timetal. Nu modtager over 90 % af klasserne det vejledende timetal.
26 Hovedrapport
99,2% 98% 95,57%
99,96% 99,87%
Tabel 7: Alle skoler - Undervisning gennemført med planlagt lærer eller vikar
Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne
”Undervisning gennemført med planlagt lærer” og ”Undervisning gennemført med vikar”
er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet
organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er
fraværende.
Tabel 7
Alle skoler Almenklasser
Gns.
0.- 10. kl.
Gns.
Modtagehold/
klasser
Gns.
Supplerende
undervisning i
DSA
Gns.
Specialklasser
Specialskoler
Gns
0.-10. kl.
Lektioner gennemført
med planlagt lærer eller vikar
99,2 % 98 % 95,57 % 99,96 % 99,87 %
Lektioner, hvor elever
arbejder selvstændigt 0,2 % 0 % 0,04 % 0 % 0 %
Lektioner, der aflyses 0,6 % 2 % 4,38 % 0,04 % 0,13 %
Konklusion på tabel 7: 99,2 % af undervisningen fra 0.-10. klasse på almenskoler og
99,87 % af undervisningen på specialskoler gennemføres med planlagt lærer eller vikar.
De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går
nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende.
Der aflyses flest timer når det drejer sig om den supplerende undervisning i Dansk som
Andetsprog (4,38 %) og modtagehold/klasser (2 %). I specialklasser og på
specialskoler aflyses færrest timer (0,04 % og 0,13 %). Opgørelsen i kvalitetsrapporten
fra 2010/2011 viser samme tendens.
Center for Skole og Fritid vurderer, at undervisningens gennemførelse generelt er
tilfredsstillende, der bør dog være fokus på gennemførelsen af den supplerende
undervisning i Dansk som Andetsprog og undervisning på modtagehold/-klasser ved
lærerfravær.
27 Hovedrapport
Kapitel 3: Læseindsats og faglige resultater
Sammenfatning og vurdering En afgørende forudsætning for, at Slagelse Kommune kan leve op til målsætningen om,
at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse er, at eleverne kommer ud
af folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder og gode faglige resultater.
Læsning er et nationalt og kommunalt indsatsområde.
Mål i Udviklingsaftale er:
At udvikle elevernes læsekompetencer i hele skoleforløbet og i alle faglige
sammenhænge
At øge lærernes kompetencer i læsning i fagene via kurser
Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier
Læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013
målt i forhold til 2011.
Center for Skole og Fritid udbyder netværk og kurser
Center for Skole og Fritid har igennem de sidste par år forestået kurser i læsning for
dansklærere i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, samt læsekurser på
mellemtrinnet og i udskolingen for faglærere der underviser i matematik, natur/teknik,
engelsk, historie og kristendom.
Skolerne har arbejdet målrettet med læseindsatsen. Det fremgår af skolerapporterne,
at læseinitiativerne er mangfoldige, og mange af dem bygger på evidensbaseret viden.
Her kan blandt andet nævnes folder til forældre på alle trin, læsekurser for faglærere i
alle fag, nye bogsystemer, læsevenner, læseteater, dialogisk læsning, læsekontrakter,
samarbejde med SFO om læsning, intensive læse-/stavekurser samt kurser i faglig
læsning på forskellige årgange og for forskellige målgrupper.
På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og
hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende
evaluering og eventuelle testresultater. På samtlige årgange er der sket en stigning i
antallet af skoler, der afholder læsekonferencer. Stigningen er mest markant i
udskolingsklasserne, hvilket kan betyde, at skolerne er blevet mere opmærksomme på
vigtigheden af, at fastholde fokus på læsning for de ældste elever. F.eks. var det kun
38 % af almenskoler med overbygning der afholdte læsekonferencer på 8. årgang i
2010/2011, og det er 83 % i i 2012/2013.
Center for Skole og Fritid indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder
årligt en læserapport.
På første klassetrin er der, fra 2007 til 2012, sket en kontinuerlig fremgang i andel af
sikre og hurtige læsere. I forhold til 2011 er resultatet fastholdt, men i forhold til 2012
er sket en tilbagegang. Gruppen af meget svage læsere, er steget med 3 % og gruppen
af sikre og hurtige læsere er faldet med 4 %. Slagelse Kommune ligger nu på
landsnormen, når det gælder andelen af sikre læsere, men med flere usikre læsere.
Læseresultaterne på tredje klassetrin viser stor fremgang i 2013 forhold til 2012. I
forhold til 2011 er opnået en fremgang på 4 %, hvilket er målet i udviklingsaftalen. I
28 Hovedrapport
forhold til 2012 er andelen af sikre læsere er steget med 7 %. Der er nu 82 % sikre
læsere, hvilket er meget tæt på landsnormen på 83 %.
I læsetesten ”Uroksen” på 5. klassetrin er sket en fremgang på 2 % i forhold til 2012
for gruppen af elever, der læser med god læseforståelse. Andelen af elever, som har en
noget usikker læseforståelse, er faldet med 4 %, hvilket er meget positivt, da det netop
er de svage elever, der kan være svære at rykke.
”Malmbanen” er en noget sværere tekst end ”Uroksen”. I ”Malmbanen” er ligeledes sket
en fremgang i gruppen af elever med god læseforståelse - en fremgang på 3 % fra
2012 til 2013.
Center for Skole og Fritid vurderer, at læseindsatsen samlet set har haft god effekt.
Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitets-
rapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke
gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Derfor er der
målt på skolernes anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og
evaluering af undervisningen. Almenskolernes anvendelse af de nationale test som
værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen er stort set uændret. Omtrent
halvdelen af skolerne anvender dem således i høj grad og halvdelen i nogen grad. Der
er sket en positiv udvikling i specialskolernes anvendelse af de nationale test. I
2012/2013 anvender 33,3 % af specialskolerne de nationale test i høj grad, hvor det
var 0 % i 2010/2011.
Center for Skole og Fritid vurderer, at flere specialskoler er blevet opmærksomme på,
at deres elever også er i stand til at gennemføre de nationale test, og at testene kan
bidrage med værdi til undervisningen.
Samlet set er der en fremgang i kommunens afgangsresultater i 9. klasse fra år til år.
Resultatet i dansk og matematik er stort set uændret, men i sprogfagene er der
fremgang i både engelsk og tysk. I de øvrige bundne eksamensfag er der fremgang i
fysik/kemi, biologi, geografi, historie og samfundsfag, mens der er en tilbagegang i
kristendomskundskab. Der er en lille fremgang i den obligatoriske projektopgave.
Center for Skole og Fritid må konstatere, at resultaterne fortsat ligger under det
nationale gennemsnit.
Samlet set er der også en fremgang i afgangsresultater på 10. årgang.
Der er en markant fremgang i fysik/kemi. Der er en tilbagegang i de mundtlige prøver
og en fremgang i de skriftlige prøver i fagene dansk, engelsk og tysk. I fransk er der til
gengæld en markant fremgang i både mundtlig og skriftlig. I matematik er resultaterne
faldet, hvilket også gælder for den obligatoriske selvvalgte opgave.
Center for Skole og Fritid må konstatere, at resultaterne fortsat ligger under det
nationale gennemsnit.
Der er en tendens til, at de tosprogede elevers resultater i 9. klasse er steget i de
mundtlige og faldet i de skriftlige prøver fra 2011/2012 til 2012/2013. Samlet set er der
en fremgang i resultaterne fra år til år. Dette gør sig dog også gældende for alle elever
samlet set.
Center for Skole og Fritid må konstatere, at de tosprogede elevers resultater i
størstedelen af fagene ligger under gennemsnittet for alle elever.
De tosprogede elevers resultater ved 10. klasses afsluttende prøve er samlet set faldet
lidt. Der har været fremgang i engelsk og tysk, mens der har været tilbagegang i de
øvrige fag. Center for Skole og Fritid må konstatere, at de tosprogedes resultater i alle
fag med undtagelse af skriftlig tysk ligger under gennemsnittet for alle elever.
29 Hovedrapport
Selv om der på flere områder er sket en positiv udvikling med hensyn til det faglige
niveau, har folkeskolerne i Slagelse Kommune fortsat en udfordring her.
Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Center for Skole og Fritid har igennem de sidste par år forestået kurser i læsning for
dansklærer i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, samt læsekurser på
mellemtrinnet og udskolingen for faglærere der underviser i matematik, natur/teknik,
engelsk, historie og kristendom.
Skolerne har angivet, hvordan de har arbejdet med de centralt fastsatte initiativer for at
optimere elevernes læseindlæring. Det fremgår tydeligt, at skolerne tager læseindsatsen
alvorligt. Læseinitiativerne er mangfoldige, og mange af dem bygger på evidensbaseret
viden. Nedenstående er en opsamling på skolernes svar:
Fortsat implementering af lokale og centrale læsehandleplaner
Lokal læsepolitik - systematisk anvendelse af læsetest og evaluering
Læsekonferencer
Uddannede læsevejledere
Samarbejde med centrale læsekonsulenter og deltagelse i centralt netværk for
læsevejledere
Videndeling i fagteam
Anvendelse af LP-modellen
Brobygning – bl.a. læsevejlederinformationsmøde for førskoleforældre og i
børnehaverne.
Folder til forældre - på alle trin
Efteruddannelse af faglærere
Nye bogsystemer
Afdækning af læsestrategier
Læsekontrakt med forældre
Læsekontrakt med elever
Anbefalinger:
I den nye udviklingsaftale har Center for Skole og Fritid et mål om, at der i skoleåret
2014/15 er 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik,
engelsk og fysik/ kemi (målet i fysik/kemi og dansk er allerede opnået og skal
fastholdes).
Center for Skole og Fritid fortsætter med eller iværksætter kompetenceudvikling for
medarbejdere bl.a. indenfor naturfag, matematik, læsning og Dansk som Andetsprog.
I den kommende udviklingsaftale fremgår det, at skoler med mere end 10 %
tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk
som Andetsprog, som bl.a. beskriver organiseringen af undervisningen.
Det er et mål, at elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den
afsluttende prøve er steget med 0,4 i skoleåret 2014/2015 set i forhold til 2011.
Center for Skole og Fritid anbefaler, at den viden, som lærerne har opnået gennem de
seneste års kompetenceudvikling, sættes i spil. Skolerne skal fortsat lave læseaftaler
for alle elever, arbejde med læsehastighedstræning, sprogforståelse og
læsemotivation m.v.
30 Hovedrapport
Læsekonkurrencer/læsemaraton/læselog
Intensive læse-/stavekurser samt kurser i faglig læsning
Dialogisk læsning
Læsebånd, morgenlæsning
Boguge/læseuge/læsefestival/international læsedag
Spilleværksteder, læsekort, GPS-løb
Læsevenner/læsemakker
Læseteater og inddragelse af musik og sangtekster/filmarbejde
It-understøttelse, herunder CD-ord
Læselærer deltager i klassernes læseundervisning i indskolingen
Læse-/lektiecafe
Samarbejde med SFO om læsning
Læsesvage har adgang til ”Materialebasen” og lærer brugen af netlydbog.dk
Besøg på kommunebibliotek/understøttelse fra skolebiblioteket
Bevægelse der understøtter læsning
Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og
hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende
evaluering og eventuelle testresultater.
Tabel 8 viser, hvor stor en procentdel af skolerne, der afholder læsekonferencer på de
forskellige klassetrin i 2010/2011 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og Xclass er
ikke medtaget. Ø-skoler og Specialskoler har ikke årgangsdelte klasser og på grund af
det lave elevtal, har de andre mødestrukturer, der kan tilgodese læsekonferencernes
formål.
Tabel 8
Almenskoler
0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl.
2012/2013 Andel af skoler, hvor der afholdes årlige læsekonferencer
94 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
83 %
67 %
2010/2011 Andel af skoler, hvor der afholdes årlige læsekonferencer
89 %
95 %
95 %
89 %
89 %
83 %
78 %
54 %
38 %
31 %
31 Hovedrapport
0. Kl.
1. Kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
94%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
83%
67%
89%
95%
95%
89%
89%
83%
78%
54%
38%
31%
Tabel 8: Almenskoler - Afholdelse af læsekonferencer
2010/2011 2012/2013
Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De
test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af
læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for
lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens
læseindsats. Center for Skole og Fritid indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og
udarbejder årligt en læserapport.
Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i
antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til 2011.
Konklusion på tabel 8: På samtlige årgange er der en stigning i antallet af skoler, der
årligt afholder læsekonference. Stigningen er mest markant i udskolingen, hvilket kan
betyde, at skolerne er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af, at fastholde fokus
på læsning for de ældste elever.
F.eks. var det 38 % af almenskolerne med overbygning, der afholdte læsekonferencer
på 8. årgang i 2010/2011, og det var 83 % i 2012/2013.
32 Hovedrapport
Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og
5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og 2013. Tabellerne viser også landsnormen.
Specialskolerne indberetter ikke læseresultater til Center for Skole og Fritid, da
læseprøver ikke foretages systematisk, men individuelt og efter den enkelte elevs
faglige niveau.
Data er hentet fra skolernes indberetning til Center for Skole og Fritid.
Tabel 9.1
OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord -
stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil
sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan
afkode enkelte ord, der måles på rigtighedsprocent og tid.
OP = opmærksomhedskrævende
Almenskoler OS64
Sikkert og hurtigt
Sikkert og langsomt
Usikkert og OP
Gns Kommunen - 2013 77 % 8 % 14 %
Gns Kommunen - 2012 81 % 8 % 11 %
Gns. Kommunen - 2011 77 % 13 % 10 %
Gns. Kommunen - 2010 76 % 12 % 12 %
Landsnorm 2010 77 % 12 % 11 %
Konklusion på tabel 9.1: På første klassetrin er resultatet fastholdt i forhold til
2011 , men i forhold til 2012 er sket en tilbagegang. Gruppen af meget svage
læsere er steget med 3 %, og gruppen af sikre og hurtige læsere er faldet med 4
%.
Slagelse Kommune ligger nu netop på landsnormen, når det gælder sikre læsere,
men med flere usikre læsere.
2013 2012 2011 2010 Landsnorm
77% 81% 77% 76% 77%
8% 8% 13% 12% 12% 14% 11% 10% 12% 11%
Tabel 9.1 - 1. klasse (OS64)
Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert
33 Hovedrapport
2013 2012 2011 2010 Landsnorm
82% 75% 78% 76%
83%
12% 18% 16% 17%
11% 7% 7% 6% 7% 6%
Tabel 9.2: 3. klasse (SL60)
Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert
Tabel 9.2
SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve -
der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne
kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid.
Almenskoler SL60
Sikkert og hurtigt
Langsomt og evt. OP
Noget usikkert og upræcist, evt. OP
Usikkert og OP
Gns. Kommunen - 2013 82 % 12 % 1 % 6 %
Gns. Kommunen - 2012 75 % 18 % 1 % 6 %
Gns. Kommunen - 2011 78 % 16 % 1 % 5 %
Gns. Kommunen - 2010 76 % 17 % 2 % 5 %
Landsnorm 2010 83 % 11 % 6 %
OP = opmærksomhedskrævende
Konklusion på tabel 9.2: Læseresultaterne fra tredje klassetrin viser stor fremgang
i 2013 forhold til 2012. Andelen af sikre læsere er steget med 7 %. Der er nu 82 %
sikre læsere, hvilket er meget tæt på landsnormen på 83 %.
34 Hovedrapport
2013 2012 2011 2010 Landsnorm
53% 51% 51% 50%
60%
28% 26% 27% 27% 26% 19% 23% 21% 23%
14%
Tabel 9.3: 5. klasse (Læs 5 - Uroksen)
God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Usikker læseforståelse
Tabel 9.3
Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to
foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af
sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger
prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster, Uroksen
og Malmbanen, der har forskellig sværhedsgrad.
Uroksen
Almenskoler Læs 5 - Uroksen
God læse-forståelse
Nogenlunde læse-forståelse
Noget usikker Læse- forståelse og OP
Meget usikker læse-forståelse og OP
Gns. Kommunen - 2013 53 % 28 % 13 % 6 % Gns. Kommunen - 2012 51 % 26 % 17 % 6 % Gns. Kommunen - 2011 51 % 27 % 16 % 5 % Gns. Kommunen - 2010 50 % 27 % 18 % 5 % Landsnorm 2003 60 % 26 % 11 % 3 %
OP = opmærksomhedskrævende
Malmbanen
Almenskoler Læs 5 - Malmbanen
God læse-forståelse
Nogenlunde læse- forståelse
Noget usikker læse- forståelse og OP
Meget usikker læse- forståelse og OP
Gns. Kommunen - 2013 35 % 26 % 25 % 14 %
Gns. Kommunen - 2012 32 % 27 % 27 % 14 %
Gns. Kommunen - 2011 31 % 26 % 29 % 14 %
Gns. Kommunen 2010 31 % 25 % 28 % 16 %
Landsnorm 2003 43 % 25 % 19 % 13 %
OP = opmærksomhedskrævende
35 Hovedrapport
2013 2012 2011 2010 Landsnorm
35% 32% 31% 31%
43%
26% 27% 26% 25% 25%
39% 41% 43% 44%
32%
Tabel 9.3: 5. klasse (Læs 5 - Malmbanen)
God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Usikker læseforståelse
Konklusion på tabel 9.3: I læsetesten ”Uroksen” på 5. klassetrin er sket en fremgang
på 2 % siden 2012 for gruppen af elever, der læser teksten med god læseforståelse.
Andelen af elever, som har en noget usikker læseforståelse, er faldet med 4 %, hvilket
er meget positivt, da det netop er de svage elever, der kan være svære at rykke.
”Malmbanen” er en noget sværere tekst end ”Uroksen”. I ”Malmbanen” er der ligeledes
sket en fremgang i gruppen af elever med god læseforståelse - en fremgang på 3 % fra
2012 til 2013.
Det målrettede arbejde med læsestrategier og genrer har vist sig at have haft en god
effekt.
36 Hovedrapport
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
47,4% 47,4%
5,2% 0%
48% 52%
0% 0%
Tabel 10A: Almenskoler - Anvendelse af de nationale test til udvikling og evaluering af undervisningen
2012/2013 2010/2011
De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitets-
rapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke
gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige.
Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folke-
skoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baserede, selv-
scorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet).
Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin
og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres.
Tabel 10 viser skoleledelsernes vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes
på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Til sammenligning
vises skoleledernes vurdering fra 2011. Tallene angiver antal svar i procent.
Tabel 10A vedrører almenskoler og tabel 10B vedrører specialskoler.
Tabel 10A
Fag og
klassetrin
2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
Dansk, læsning x x x x
Matematik x x
Engelsk x
Geografi x
Biologi x
Fysik/kemi x
Almenskoler
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
2012/2013 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen
47,4 % 47,4 % 5,2 % 0 %
2010/2011 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen
48 % 52 % 0 % 0 %
37 Hovedrapport
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
33,3%
16,7%
33,3%
16,7%
0%
40% 40%
20%
Tabel 10B: Specialskoler - Anvendelse af de nationale test til udvikling og evaluering af undervisningen
2012/2013 2010/2011
Tabel 10B
Folkeskolens afgangsprøver Tabel 11.1 viser kommunens gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra
Folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for 2011, 2012 og 2013. Desuden fremgår de
nationale gennemsnit for 2011 og 2012.
Tabel 11.2 viser kommunens gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra
Folkeskolens afsluttende prøver i 10. kl. for 2011, 2012 og 2013. Desuden fremgår de
nationale gennemsnit for 2011 og 2012.
Specialskoler
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
2012/2013 Anvendelse af De nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen
33,3 % 16,7 % 33,3 % 16,7 %
2010/2011 Anvendelse af De nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen
0 % 40 % 40 % 20 %
Konklusion på tabel 10A og 10B: Almenskolernes anvendelse af de
nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen er
stort set uændret. Omtrent halvdelen af skolerne anvender dem således i
høj grad og halvdelen i nogen grad. Der er sket en positiv udvikling i
specialskolernes anvendelse af de nationale test. I 2012/2013 anvender 33,3
% af specialskolerne de nationale test i høj grad, hvor det er 0 % i
2010/2011.
Center for Skole og Fritid vurderer, at flere specialskoler er blevet
opmærksomme på, at deres elever også er i stand til at gennemføre de
nationale test, og at testene kan bidrage med værdi til undervisningen.
38 Hovedrapport
Tabel 11.3 viser kommunens gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra
Folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for 2011, 2012 og 2013 – for tosprogede elever.
Tabel 11.4 viser kommunens gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra
Folkeskolens afsluttende prøver i 10. kl. for 2011, 2012 og 2013 – for tosprogede elever
Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet.
Ét totalgennemsnit er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning,
ikke har været tilgængelige.
Data er hentet fra skolens indberetning til Tabulex.
Tabel 11.1 – FSA, Alle elever
9. årgang FSA 9. Alle elever
Gns.
kommunen
2013
Gns
kommunen
2012
Gns.
Nationalt
2012
Gns.
kommunen
2011
Gns
nationalt
2011
Dansk - Mundtlig 7,00 7,15 7,4 7,13 7,3
Dansk - Retskrivning 5,81 5,68 6,5 5,45 6,2
Dansk - Læsning 5,88 5,88 6,5 5,31 6,0
Dansk - Orden - 5,33 5,8 5,15 5,7
Dansk – Skr. fremstilling 5,91 5,64 6,3 5,80 6,3
Engelsk – Mundtlig 7,24 7,03 7,4 6,46 7,2
Engelsk - Skriftlig 6,81 6,59 7,0 5,06 6,7
Tysk - Mundtlig 5,63 5,21 5,8 6,00 5,7
Tysk – Skriftlig 7,20 6,34 7,3 5,51 6,5
Fransk - Mundtlig - 5,33 7,0 - 6,5
Fransk - Skriftlig 4,60 7,60 6,9 8,56 6,8
Kristendomskundskab - Mundtlig
6,88 7,35 7,3 7,34 7,3
Historie - Mundtlig 6,74 6,31 6,9 6,80 6,8
Samfundsfag - Mundtlig 6,49 6,39 7,1 6,56 6,9
Sløjd - Mundtlig - - - 8,40 -
Hjemkundskab - Mundtlig 9,89 9,92 - 8,32 -
Matematik - Mundtlig 6,67 - - - -
Matematik - Problem 5,27 5,36 6,3 5,26 6,0
Matematik - Færdighed 6,35 6,17 7,0 6,12 6,7
Fysik/kemi - Praktisk/mund. 6,05 5,56 6,3 5,50 6,1 Geografi - Skriftlig 6,37 5,96 6,8 6,59 7,4 Biologi - Skriftlig 6,23 6,03 6,9 6,95 7,2
Obligatorisk projektopgave 7,09 7,01 7,6 7,03 7,5
39 Hovedrapport
Tabel 11.2 – FS10, Alle elever
10. årgang FS 10 Alle elever
Gns.
Kommunen
2013
Gns.
Kommunen
2012
Gns.
Nationalt
2012
Gns.
Kommunen
2011
Gns.
nationalt
2011
Dansk - Mundtlig 6,25 6,83 7,2 6,65 7,2
Dansk - Skr. fremstilling 5,69 5,60 6,1 6,08 6,0
Engelsk - Mundtlig 6,09 5,71 6,9 5,85 6,9
Engelsk - Skriftlig 5,46 5,29 6,3 4,75 6,1
Tysk - Mundtlig 2,91 4,21 6,1 5,22 6,0
Tysk - Skriftlig 3,92 3,89 5,7 4,70 5,5
Fransk - Mundtlig 6,33 3,00 6,5 - 6,4
Fransk - Skriftlig 7,33 3,75 5,9 3,33 6,2
Matematik - Mundtlig 4,21 4,69 6,0 4,37 5,9
Matematik - Skriftlig 3,32 4,75 6,4 3,57 5,5
Fysik/kemi - Praktisk/mund.
5,37 3,55 6,2 5,37 6,3
Obl. selvvalgt opgave 5,71 6,94 7,5 5,96 7,4
Konklusion på tabel 11.1: Samlet set er der en fremgang i kommunens
afgangsresultater i 9. klasse fra år til år.
Resultatet i dansk og matematik er stort set uændret, men i sprogfagene er
der fremgang i både engelsk og tysk. I de øvrige bundne eksamensfag er der
fremgang i fysik/kemi, biologi, geografi, historie og samfundsfag, mens der
er tilbagegang i kristendomskundskab. Der er en lille fremgang i den
obligatoriske projektopgave.
Center for Skole og Fritid må konstatere, at resultaterne i alle fag fortsat
ligger under det nationale gennemsnit.
Konklusion på tabel 11.2: Samlet set er der fremgang i afgangsresultater
på 10. årgang for alle elever.
Der er en markant fremgang i fysik/kemi. Der er tilbagegang i de mundtlige
prøver og fremgang i skriftlige prøver i fagene dansk, engelsk og tysk. I
fransk er der til gengæld en markant fremgang i både mundtlig og skriftlig. I
matematik er resultaterne faldet, hvilket også gælder for den obligatoriske
selvvalgte opgave.
Center for Skole og Fritid må konstatere, at resultaterne fortsat ligger under
det nationale gennemsnit.
40 Hovedrapport
Tabel 11.3 – FSA, Tosprogede elever
9. årgang FSA Tosprogede elever
Gns.
kommunen
2013
Gns
kommunen
2012
Gns.
kommunen
2011
Dansk - Mundtlig 6,53 6,36 5,95
Dansk - Retskrivning 4,96 5,45 4,01
Dansk - Læsning 4,83 4,68 3,01
Dansk - Orden - 4,53 4,22
Dansk – Skr. fremstilling 4,25 4,55 4,32
Engelsk – Mundtlig 6,46 6,12 5,47
Engelsk - Skriftlig 5,25 6,79 6,33
Tysk - Mundtlig 7,00 3,73 6,60
Tysk – Skriftlig - 7,00 7,75
Fransk - Skriftlig 4,67 - -
Kristendomskundskab - Mundtlig 7,92 6,94 5,20
Historie - Mundtlig 5,23 4,33 4,42
Samfundsfag - Mundtlig 5,71 5,00 4,52
Hjemkundskab - Mundtlig - - 4,80
Matematik - Mundtlig 5,34 - -
Matematik - Problem 4,19 4,94 3,76
Matematik - Færdighed 5,62 5,59 4,47
Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,10 4,64 4,32 Geografi - Skriftlig 5,28 4,48 4,96 Biologi - Skriftlig 4,45 4,26 5,13
Obligatorisk projektopgave 6,58 6,49 6,31
Konklusion på tabel 11.3: Der er en tendens til, at de tosprogede
elevers resultater er steget i de mundtlige prøver og faldet i de
skriftlige prøver fra 2011/2012 til 2012/2013.
Samlet set er der en fremgang i de tosprogedes resultater fra år til
år. Dette gør sig dog også gældende for alle elever samlet set.
Center for Skole og Fritid må konstatere, at de tosprogede elevers
resultater i størstedelen af fagene ligger under gennemsnittet for alle
elever.
41 Hovedrapport
Tabel 11.4 – FS10, Tosprogede elever
10. årgang FS 10 Tosprogede elever
Gns.
Kommunen 2013
Gns.
Kommunen 2012
Gns.
Kommunen 2011
Dansk - Mundtlig 5,67 6,75 6,00
Dansk - Skr. fremstilling 4,18 4,35 4,65
Engelsk - Mundtlig 5,17 4,18 4,08
Engelsk - Skriftlig 3,70 3,76 3,08
Tysk - Mundtlig - - 7,00
Tysk - Skriftlig 5,00 1,67 5,00
Matematik - Mundtlig 3,00 3,68 3,50
Matematik - Skriftlig 2,13 4,12 2,54
Fysik/kemi - Praktisk/mund. 3,80 - 4,50
Obl. selvvalgt opgave 4,65 5,64 5,04
Konklusion på tabel 11.4: De tosprogede elevers resultater ved 10.
klasses afsluttende prøve er samlet set faldet lidt. Der har været
fremgang i engelsk og tysk, mens der har været tilbagegang i de øvrige
fag.
Center for Skole og Fritid må konstatere, at de tosprogedes resultater i
alle fag med undtagelse af skriftlig tysk ligger under gennemsnittet for
alle elever.
42 Hovedrapport
Kapitel 4: Overgang til ungdomsuddannelse
Sammenfatning og vurdering Det er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en
kompetencegivende ungdomsuddannelse i 2015.
Mål i Udviklingsaftale er:
At understøtte de faglige miljøer og sikre en evalueringskultur på skolerne for at
fremme elevernes udbytte af undervisningen. Dette skal bl.a. ske ved
kompetenceudvikling af lærerne inden for de forskellige indsatsområder, samt
styrket brobygning til ungdomsuddannelserne.
Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier:
At antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse skal stige med 2 %
om året frem til 2015
Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens
obligatoriske emner på 1.- 9. klassetrin og skal indgå i undervisningen i de obligatoriske
fag. Formålet er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og
erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår
kompetencer til at foretage karrierevalg. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid
vejledende handleplaner for UEA-orienteringen8 for henholdsvis 0.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-
10. kl. for at understøtte denne undervisning. Center for Skole og Fritid kan konstatere,
at alle almenskoler med overbygning anvender de vejledende UEA-handleplaner i
udskolingen, og UU bistår med tilrettelæggelsen af undervisningen. I 0.-6. klasse
anvendes handleplanerne i mindre grad, og det samme gælder for specialskolerne.
I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan
skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det
administrative arbejde for lærer og UU-vejleder, og dels at tydeliggøre samspillet med
redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under
hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev
nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvendes
it-systemet ”MinUddannelse” som knytter de to planer sammen. Formelt set har skolen
ansvaret for elevplanen, og UU har ansvaret for uddannelsesplanen.
Samkøringen af elev- og uddannelsesplanen er evalueret. Mere end 90 % af
almenskolerne mener, at samkøringen af elev- og uddannelsesplanen har forenklet det
administrative arbejde for lærerne, og at samspillet mellem planerne er blevet
nyttiggjort i høj eller nogen grad. For specialskolernes vedkommende er det lidt over 60
%, der mener det samme.
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har kontakt til alle elever, der forlader
folkeskolen, og udarbejder en opgørelse over, hvor mange elever der tilmelder sig de
forskellige ungdomsuddannelser, ”Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse” (FTU)9.
Center for Skole og Fritid kan konstatere, at de sidste års kraftige stigning i søgningen
fra 9. klasse mod 10.klasse nu er vendt til et fald. 47,4 % i 2013 mod 51 % i 2012 har
søgt denne vej. Der er et kraftigt fald i søgningen mod 10.klasse på Xclass fra 30,1 % til
25,4 %, mens 2 % flere søger mod et efterskoleophold, fra 17,8 % til 19,8 %.
8 Vejledende UEA-handleplaner: På InSlag her
9 UU-Vestsjællands FTU-rapporter: her
43 Hovedrapport
I søgningen fra 9 klasse mod en erhvervsuddannelse spores en lille stigning, fra 9,5 %
til 10,9 %. Sidste års tilstrømning fra 9. klasse mod de gymnasiale uddannelser
fortsætter, fra 34,6 % til 36,2 %. Ifølge FTU-rapporten trækker HTX den største
fremgang og næsten fordobles ved at gå fra 3,8 % til 6,4 %. Eleverne hentes primært
fra STX.
Søgningen fra 10. klasse mod de gymnasiale uddannelser er faldet kraftigt, fra 68,2 % i
2012 til 60,8 % i år. Igen er det STX der må afgive den største andel. HF tegner sig
derimod for en lille fremgang.
Søgningen fra 10. klasse mod erhvervsuddannelserne er steget fra 24,9 % til 31,5 %.
Det er Merkantil samt Bil, Fly og andre Transportmidler som henter den største fremgang i tilmeldingerne.
Center for Skole og Fritid kan konstatere, at der samlet set er en lille stigning i antallet
af elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til den uddannelse, de har søgt. Det
er primært elever der søger STX og HF, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate,
men disse to uddannelser tegner sig også for hovedparten af uddannelserne der søges
til.
Andelen af unge, der ikke er i tilfredsstillende aktiviteter, er faldet siden 2012, og der er
sket en stigning på 2,6 % i forhold til unge, der er i gang med eller har gennemført en
ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år. Målet med en årlig stigning på 2 % er
dermed opnået.
Det er ikke muligt for Kommunen selv at måle på regeringens ”95 procent -
målsætning”. Undervisningsministeriet måler dette ud fra en profilmodel – en avanceret
prognose - som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given
ungdomsårgang fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Den sidst offentliggjorte analyse fra
Undervisningsministeriet er fra 2011. Den viser, at der på landsplan forventes, at 92 %
af en ungdomsårgang opnår mindst én ungdomsuddannelse, og i Slagelse Kommune er
det 90 %.
Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens
obligatoriske emner på 1.-9. klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til
emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag.
Formålet med undervisningen i UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig
alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring
og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg.
Anbefalinger:
De tre udviklingstemaer i udviklingsaftalen for skoleområdet 2014-2016 (”styrkelse af
de faglige læringsmiljøer”, ”inklusion” samt ”kreativitet og innovation”) skal
understøtte, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Desuden vurderer Center for Skole og Fritid, at der skal være større fokus på UEA-
orienteringen på de yngste og mellemste klassetrin, samt på specialskolerne.
44 Hovedrapport
UEA-orientering på 1.-10. klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens
uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen.
I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEA-
orienteringen for henholdsvis 0.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-10. kl. for at understøtte denne
undervisning.
I tabel 12 fremgå i hvilken grad skolerne anvender de vejledende UEA-handleplaner,
samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. Tabel 12A vedrører
almenskoler/Xclass og tabel 12B vedrører specialskoler.
Tabel 12A
Almenskoler/Xclass
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Vejledende handleplan for UEA 0.-3. klasse anvendes
5,6 % 61,1 % 27,8 % 5,6 %
UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen i 0.-3. klasse
0 % 27,8 % 38,9 % 33,3 %
Vejledende handleplan for UEA 4.-6. klasse anvendes
5,6 % 61,1 % 27,8 % 5,6 %
UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-
undervisningen i 4.-6. klasse 0 % 38,9 % 27,8 % 33,3 %
Vejledende handleplan for UEA 7.-10.
klasse anvendes 76,9 % 23,1 % 0 % 0 %
UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen 7.-10. klasse
76,9 % 15,4 % 7,7 % 0 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
5,6%
61,1%
27,8%
5,6% 5,6%
61,1%
27,8%
5,6%
76,9%
23,1%
0% 0%
Tabel 12A: Almenskoler - Anvendelse af UEA-handleplan
0.-3. kl. 4.-6. kl. 7.-10. kl.
45 Hovedrapport
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
0%
27,8% 38,9% 33,3%
0%
38,9% 27,8% 33,3%
76,9%
15,4% 7,7%
0%
Tabel 12A: Almenskoler - UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen
0.-3. kl. 4.-6. kl. 7.-10. kl.
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
0%
33,3%
16,7%
50%
0%
66,7%
16,7% 16,7%
50%
33,3%
16,7%
0%
Tabel 12B: Specialskoler - Anvendelse af UEA-handleplaner
0.-3. kl. 4.-6. kl. 7.-10. kl.
Tabel 12B
Specialskoler
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Vejledende handleplan for UEA 0.-3. klasse anvendes
0 % 33,3 % 16,7 % 50 %
UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen i 0.-3. klasse
0 % 0 % 16,7 % 83,3 %
Vejledende handleplan for UEA 4.-6.
klasse anvendes 0 % 66,7 % 16,7 % 16,7 %
UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen i 4.-6. klasse
0 % 0 % 50 % 50 %
Vejledende handleplan for UEA 7.-10. klasse anvendes
50 % 33,3 % 16,7 % 0 %
UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen 7.-10. klasse
33,3 % 50 % 16,7 % 0 %
46 Hovedrapport
I høj grad i nogen grad I mindre grad Slet ikke
0% 0% 16,7%
83,3%
0% 0%
50% 50% 33,3%
50%
16,7% 0%
Tabel 12B: Specialskoler - UU bistår med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen: Specialskoler
0.-3. kl. 4.-6. kl. 7.-10. kl
Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan
skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det
administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med
redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under
hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev
nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen.
I Slagelse Kommune anvendes it-systemet ”MinUddannelse” som knytter de to planer
sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen og UU der har
ansvaret for uddannelsesplanen.
Af tabel 13A fremgår almenskolernes vurdering af samkøring af uddannelsesplan og
elevplan og af tabel 13B fremgår specialskolernes vurdering.
Tabel 13A
Almenskoler
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne
46,2 % 46,2 % 7,7 % 0 %
Det vurderes, at samspillet mellem elev- og uddannelsesplan er blevet nyttiggjort
38,5 % 53,8 % 7,7 % 0 %
Konklusion på tabel 12A og 12B: Alle almenskoler med overbygning anvender i
udskolingen de vejledende UEA-handleplaner, og UU bistår med tilrettelæggelsen af
undervisningen. I 0.-6. klasse anvendes handleplanerne i mindre grad og UU bistår i
mindre grad med tilrettelæggelsen af undervisningen
På specialskolerne anvendes de vejledende UEA-handleplaner i mindre grad.
Center for Skole og Fritid anbefaler, at der skal være større fokus på UEA-
orienteringen på de yngste og mellemste klassetrin, samt på specialskolerne.
47 Hovedrapport
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
16,7%
50%
16,7% 16,7% 16,7%
50%
16,7% 16,7%
Tabel 13B: Specialskoler - Samkøring af uddannelsesplan og elevplan
Har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne
Samspillet mellem elev- og uddannelsesplan er blevet nyttiggjort
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
46,2% 46,2%
7,7% 0%
38,5% 53,8%
7,7% 0%
Tabel 13A: Almenskoler - Samkøring af uddannelsesplan og elevplan
Har forenklet/lettet det administrative arbejde
Samspillet mellem elev- og uddannelsesplan er blevet nyttiggjort
Tabel 13B
Specialskoler
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne
16,7 % 50 % 16,7 % 16,7 %
Det vurderes, at samspillet mellem elev- og uddannelsesplan er blevet nyttiggjort
16,7 % 50 % 16,7 % 16,7 %
Konklusion på tabel 13A og 13B: Mere end 90 % af almenskolerne mener, at
samkøringen af elev- og uddannelsesplanen har forenklet det administrative arbejde
for lærerne, og at samspillet mellem planerne er blevet nyttiggjort i høj eller nogen
grad. For specialskolernes vedkommende er det lidt over 60 %, der mener det
samme.
48 Hovedrapport
10. klasse
Erhvervsuddannelse
Gymnasial uddannelse
Individuel tilrettelagt udd.
Andet:
47,4%
10,9%
36,2%
0,4%
5,1%
51%
9,5%
34,6%
0,2%
4,6%
53%
9,6%
30,1%
0,2%
7%
Tabel 14.1: Overgangsfrekvens fra 9. kl.
2011 2012 2013
Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse og uddannelsesparathed Tabel 14.1 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter
afsluttet 9. og 10. klasse i årene 2011, 2012 og 2013 i Slagelse Kommune
Data er hentet fra UU ´s opgørelse: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) og
er fra 15. marts.
Tabel 14.1
Folkeskoler i Slagelse Kommune
Søgning fra 9. kl.
Søgning fra 10. kl.
2013
2012 2011 2013 2012 2011
10. klasse
47,4 % 51 % 53,0 % 0 % 0,3 % 0 %
Erhvervsuddannelse
10,9 % 9,5 % 9,6 % 31,5 % 24,9 % 29,9 %
Gymnasial uddannelse
36,2 % 34,6 % 30,1 % 60,8 % 68,2 % 63,6 %
Individuel tilrettelagt Uddannelse (EGU/STU)
0,4 % 0,2 % 0,2 % 0,8 % 0,8 % 1,8 %
Andet:
5,1 % 4,6 % 7,0 % 6,9 % 5,6 % 4,8 %
49 Hovedrapport
10. klasse
Erhvervsuddannelse
Gymnasial uddannelse
Individuel tilrettelagt udd.
Andet:
0%
31,5%
60,8%
0,8%
6,9%
0,3%
24,9%
68,2%
0,8%
5,6%
0%
29,9%
63,6%
1,8%
4,8%
Tabel 14.1: Overgangsfrekvens fra 10. kl.
2011 2012 2013
Konklusion på tabel 14.1:
Overgang fra 9.klasse:
De sidste års kraftige stigning i søgningen mod 10.klasse er nu vendt til et fald, og 47,4
% mod 51,0 % i 2012 har søgt denne vej. Der er et kraftigt fald i søgningen mod
10.klasse på Xclass fra 30,1 % til 25,4 %, mens 2 procent flere søger mod et
efterskoleophold, fra 17,8 % til 19,8 %.
I søgningen mod en erhvervsuddannelse spores en lille stigning, fra 9,5 % til 10,9 %
Sidste års tilstrømningen mod de gymnasiale uddannelser fortsætter, fra 34,6 % til 36,2
%. HTX trækker den største fremgang og næsten fordobles ved at går fra 3,8 % til 6,4
%. Eleverne hentes primært fra STX.
Overgang fra 10.klasse:
Søgningen mod de gymnasiale uddannelser for 10.klasserne er faldet kraftigt, fra 68,2 %
i 2012 til 60,8 % i år. STX må afgive den største andel. HF tegner sig derimod for en lille fremgang.
Søgningen mod erhvervsuddannelserne er steget fra 24,9 % til 31,5 %. Det er Merkantil samt Bil, Fly og andre Transportmidler som henter den største fremgang i tilmeldingerne.
50 Hovedrapport
EUD HF HHX HTX STX
5
19
5 6
14
4
15
2 5
18
8
17
8
2
8
Tabel 14.2: Antal elever der er vurderet ikke-uddannelsesparate til søgte uddannelse
15. marts 2013 15. marts 2012 15. marts 2011
Tabel 14.2 er en opgørelse over, hvor mange elever i Slagelse Kommune, der blev
vurderet ikke-uddannelsesparate af skole og uddannelsesvejleder til den uddannelse de
havde ønsket. I skemaet vises opgørelse for 2011, 2012 og 2013.
Data er hentet fra UU ´s opgørelse: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU)
Opgørelsen er fra 15. marts.
Tabel 14.2
Alle skoler i Slagelse Kommune
15. marts 2013 15. marts 2012 15. marts 2011
EUD 5 elever (10 %) 4 elever (9 %) 8 elever (19 %)
HF 19 elever (39 %) 15 elever (34 %) 17 elever (40 %)
HHX 5 elever (10 %) 2 elever (5 %) 8 elever (19 %)
HTX 6 elever (12 %) 5 elever (11 %) 2 elever (5 %)
STX 14 elever (29 %) 18 elever (41 %) 8 elever (19 %)
Samlet 49 elever 44 elever 43 elever
Status på unge der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel 14.3 viser status på unge bosat i Slagelse Kommune, der har afsluttet
grundskolen eller 10. klasse. Opgørelsen er fra 15. marts. Data er hentet fra UU ´s
opgørelse: Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU).
Tallene for de 20–24-årige og i mindre grad for de 18–19-årige bygger på en vis
usikkerhed, da UU endnu ikke har mulighed for at importere alle relevante oplysninger
fra blandt andet de videregående uddannelser og AMS (Arbejdsmarkedsstyrelsen).
Konklusion på tabel 14.2: Samlet set er der en lille stigning i antallet af elever, der er
vurderet ikke-uddannelsesparate til den uddannelse, de har søgt. Det er primært elever
der søger STX og HF, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate, men disse to
uddannelser tegner sig også for hovedparten af uddannelserne der søges til.
51 Hovedrapport
Tabel 14.3
Unge bosat i Slagelse Kommune
2013 2012
15-17 årige
18- 19 årige
20- 24 årige
15-17 årige
18- 19 årige
20- 24 årige
Gennemført en ungdomsuddannelse
0,03 % 12,19 % 60,82 % 0,13 % 11,88 % 58,37 %
Er i gang med uddannelse
93,10 % 67,89 % 17,77 % 93,39 % 66,45 % 17,65 %
Forberedende og udviklende aktiviteter
5,70 % 10,73 % 9,81 % 4, 79 % 10,33 % 11,30 %
Ikke UU’ s vejledningsforpligtelse
0,41 % 5,05 % 7,63 % 0,44 % 4,78 % 8,05 %
Ikke tilfredsstillende aktiviteter
0,72 % 4,14 % 3,97 % 1,25 % 6,55 % 4,63 %
Gennemført en ungdomsuddannelse
Er i gang med uddannelse
Forberedende og udviklende aktiviteter
Ikke UU’ s vejledningsforpligtelse
Ikke tilfredsstillende aktiviteter
0,03%
93,1%
5,70%
0,41%
0,72%
12,19%
67,89%
10,73%
5,05%
4,14%
60,82%
17,77%
9,81%
7,63%
3,97%
Tabel 14.3: Status på unge der har afsluttet grundskolen eller 10. kl. - marts 2013
20-24 årige 18-19 årige 15-17 årige
Konklusion på tabel 14.3: Andelen af unge, der ikke er i tilfredsstillende aktiviteter er
faldet siden 2012, og der er sket en stigning på 2,6 % i forhold til unge, der er i gang
med eller har gennemført en ungdomsuddannelse inden de er fyldt 25 år. Målet med en
årlig stigning på 2 % er opnået.
52 Hovedrapport
Kapitel 5: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling
Sammenfatning og vurdering
Mål i Udviklingsaftalen er:
At understøtte de faglige miljøer og sikre en evalueringskultur på skolerne for at
fremme elevernes udbytte af undervisningen.
Som et led i opfyldelsen af dette mål er succeskriterier:
At Center for Skole og Fritid udbyder aktionslæringsforløb, kurser og netværk til
understøttelse af især fire fokusområder: naturfag, læsning, bevægelse og
inklusion.
Center for Skole og Fritid har især haft fokus på kompetenceudvikling, der har taget
afsæt i at understøtte indsatsområder i udviklingsaftalen. Center for Skole og Fritid har
blandt andet tilbudt en række forskellige skolenetværk, længerevarende kursusforløb,
herunder aktionslæringsforløb, samt kortere kurser, som skolerne har haft mulighed for
at rekvirere lokalt.
Det gennemsnitlige timeforbrug til kompetenceudvikling på almenskolerne er for lærerne
33 timer og for medarbejderne i SFO 14 timer. Samlet set har almenskolerne anvendt
mere tid til kompetenceudvikling i 2012/2013 end i 2011/2012, men væsentligt mindre
tid end i 2010/2011.
For medarbejdere på specialskoler, er der en stigning i timeforbrug til
kompetenceudvikling, hvilket primært skyldes, at den nyoprettede skole med
dagbehandling, Klostermarken skole, har haft et meget højt forbrug.
Der er store forskelle i skolernes gennemsnitlige timeforbrug til kompetenceudvikling. På
almenskoler går spændet fra 0 til 73 timer for lærere og fra 0 til 30 timer for SFO-
medarbejdere. På specialskoler går spændet fra 0 til 110 timer for de pædagogiske
medarbejdere.
Med hensyn til linjefagsdækningen er der samlet set en tendens til, at en større andel af
undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Faget
fysik/kemi har den højeste dækning med 100 %. I faget dansk er det 95,1 %. I den
modsatte er det fagene natur/teknik med 71,4 %, idræt med 78,8 % og biologi med
79,4 %. Linjefagsdækningen er generelt lavere på specialskoler, hvilket kan skyldes, at
der er færre lærere til at dække samtlige fag.
I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte
inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere
har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. 10,9
% af medarbejderne på almenskoler og 44,3 % af medarbejderne på specialskoler har
linjefag eller tilsvarende kompetence inden for specialpædagogik. Der er ikke entydig
sammenhæng mellem almenskoler med specialtilbud og høj andel af medarbejdere med
specialpædagogiske kompetencer.
Center for Skole og Fritid vurderer, at der er behov for yderligere kompetenceudvikling i
specialpædagogik på almenskolerne, idet flere elever med specialpædagogiske behov
skal inkluderes i almenklasser. Behovet er særlig udtalt på almenskoler med
specialtilbud.
For at så mange tosprogede som muligt bliver i stand til at gennemføre en
ungdomsuddannelse, er der behov for, at Dansk som Andetsprog i højere grad indgår
som en dimension i den almindelige undervisning i klasser med tosprogede elever.
53 Hovedrapport
På skoler med over 10 % tosprogede elever har 7,7 % af lærerne linjefag eller
tilsvarende kompetencer i DSA. Der er en stor forskel skolerne imellem. Center for Skole
og Fritid vurderer, at der er behov for yderligere kompetenceudvikling i Dansk som
Andetsprog på almenskolerne med mere end 10 % tosprogede elever. Dette skal blandt
andet ses i relation til de tosprogede elevers resultater ved afgangsprøver.
Centralt planlagt kompetenceudvikling I kvalitetsrapporten skal indgå oplysninger om, i hvilket omfang de pædagogiske
medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling.
Ud over den kompetenceudvikling, som skolerne selv igangsætter, har Center for Skole
og Fritid understøttet kompetenceudviklingen centralt bl.a. ved at tilbyde en række
forskellige skolenetværk, længerevarende kursusforløb, samt kortere kurser, som
skolerne har haft mulighed for at rekvirere lokalt. Netværk og kurser har især
understøttet Center for Skole og Fritids indsatsområder.
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke skolenetværk der har eksisteret i 2012/2013,
antallet af deltagere og afsatte timer. Netværkene er bl.a. oprettet på baggrund af de
prioriterede indsatsområder.
Centrale netværk 2012/2013
Timer Antal deltagere
Naturfag 7 timer 28 deltagere
Bevægelse 13 timer 37 deltagere
Inklusion 13 timer 35 deltagere
Matematik 13 timer 26 deltagere
Læsning og DSA 13 timer 42 deltagere
Specialskoler/-klasser/heldagsskoler 7 timer 20 deltagere
Brobygning til/fra børnehaver 7 timer 33 deltagere
Musik 7 timer 6 deltagere
Anbefalinger:
Kompetenceudviklingen skal blandt andet understøtte udvikling af den nye
folkeskolereform og målene i den kommende udviklingsaftale.
Ud over skolens egen initiativer omkring kompetenceudvikling er Center for Skole og
Fritid i gang med at iværksætte kompetenceudvikling indenfor:
Naturfag, matematik, læsning og Dansk som Andetsprog.
Inklusion, herunder LP-modellen.
Bevægelse (Der arbejdes bl.a. på et koncept, hvor skolerne kan blive
certificeret som bevægelsesskoler)
Implementering af folkeskolereform (for ledere)
Center for skole og Fritid vil desuden understøtte en kreativ og innovativ tilgang til
undervisning og læring.
Desuden samarbejder Center for Skole og Fritid og en række skoler med
Undervisningsministeriet i flere projekter med fokus på kompetenceudvikling i Dansk
som Andetsprog frem til 2015/2016.
54 Hovedrapport
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke centralt planlagte kursusforløb der har været i
skoleåret 2012/2013, antallet af deltagere og afsatte timer.
Centrale kursusforløb 2012/2013
Timer Antal deltagere
Læsning i fagene (humanistiske fag, naturfag og matematik)
12 timer 124 deltagere
Natur/teknik - aktionslæring 35 timer 20 deltagere
Arbejdsgruppe for naturfagene 25 timer 22 deltagere
Integration af it i fagene Lokale kurser á 3 timer 12 skoler
Bevægelse Lokale kurser á 3 timer 10 skoler
Inklusion - aktionslæring 42 timer 35 deltagere
KOMPIS (kompetenceudvikling i fagene) - aktionslæring
35 timer 12 deltagere
Brobygning til ungdomsuddannelserne 7 timer 39 deltagere
SSD-samarbejdet 9 timer 78 deltagere
Tidlig inddragelse (lokalt kursus) Lokale kurser á 3 timer 7 skoler
Af nedenstående oversigt fremgår en oversigt over tilbud til skoler om lokale og kortere
kurser. Kurserne er et forsøg på at tilbyde skolerne mere af det de efterspørger og er
oftest af 2-3 timers varighed.
Tilbud om lokale og kortere kurser 2012/2013
It Børn laver film
SFO og Web 2.0
Spil i SFO’ en ude og inde
Læsning
Hvordan bliver man en god læseven
Leg med drama, rim og remser, sang og sanglege i SFO
At stimulere barnets arbejdshukommelse og sprog gennem brætspil
Dialogisk oplæsning
Naturfag
Find vej på din skole med GPS
Vejret
Natur og landskab
Grøn Skole og bæredygtig udvikling
Bevægelse
Dans
Nye gamle lege
Tosprogede
Værktøjskasse til skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre
Inklusion
Børn og unge med ADHD
Børn med adfærd der udfordrer os
Inkluderende pædagogik
Generelt
Hvad kan jeg gøre for at passe på mig selv i en udfordrende hverdag
Kollegial sparring – hvordan?
Evalueringskultur på skolen eller i SFO’ en
Skole- hjem samtaler
55 Hovedrapport
2012/2013 2011/2012 2010/2011
33 22
42
Tabel 15A: Lærere på almenskoler/Xclass -Gennemsnitlig årlig timeforbrug til kompetenceudvikling
Serie1
2012/2013 2011/2012 2010/2011
14 15 24
Tabel 15A: SFO -medarbejdere på almenskoler -Gennemsnitlig årlig timeforbrug til kompetenceudvikling
Serie1
Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Tabel 15 viser, det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til
kompetenceudvikling. Det er opgjort for henholdsvis lærere og medarbejdere i SFO i
skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Timeforbruget er uanset om
kompetenceudviklingen er finansieret lokalt eller via Center for Skole og Fritids
kompetenceudviklingsmidler. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen
har godkendt.
Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv
planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring.
Tabel 15A vedrører almenskoler/Xclass og tabel 15B vedrører specialskoler.
Tabel 15A
Almenskoler/Xclass
Lærere Medarbejdere i SFO
2012/ 2013
2011/ 2012
2010/ 2011
2012/ 2013
2011/ 2012
2010/ 2011
Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling
33 22 42 14 15 24
56 Hovedrapport
2012/2013 2011/2012 2010/2011
41 25 34
Tabel 15B: Pædagogiske medarbejdere på specialskoler - Gennemsnitlig årlig timeforbrug på kompetenceudvikling
Tabel 15B
Specialskoler
Pædagogiske medarbejdere
2012/2013 2011/2012 2010/2011
Gennemsnitligt timeforbrug på
kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling 41 25 34
Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere
med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil.
Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag.
I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag,
tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved
autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og
2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget.
Tabel 16A vedrører almenskoler/Xclass og tabel 16B vedrører specialskoler.
Konklusion på tabel 15A og 15B: Det gennemsnitlige timeforbrug til
kompetenceudvikling på almenskolerne er for lærerne 33 timer og for
medarbejderne i SFO 14 timer. Samlet set har almenskolerne anvendt mere
tid til kompetenceudvikling i 2012/2013 end i 2011/2012, men væsentligt
mindre tid end i 2010/2011.
For medarbejdere på specialskoler, er der en stigning i timeforbrug til
kompetenceudvikling, hvilket primært skyldes, at den nyoprettede skole
med dagbehandling, Klostermarken skole, har haft et meget højt forbrug.
Der er store forskelle i skolernes gennemsnitlige timeforbrug til
kompetenceudvikling. På almenskoler går spændet fra 0 til 73 timer for
lærere og fra 0 til 30 timer for SFO-medarbejdere. På specialskoler går
spændet fra 0 til 110 timer for de pædagogiske medarbejdere.
57 Hovedrapport
Dansk
Biologi
Matematik
Fysik/kemi
Natur/teknik
Engelsk
Idræt
95,1%
79,4%
89,2%
85,7%
71,4%
85,9%
78,8%
92,7%
79,5%
80,7%
100%
69,3%
87,4%
78%
Tabel 16A: Almenskoler/Xclass - Lærere der underviser i faget med linjefag eller tilsvarende kompetence
2010/2011 2012/2013
Tabel 16A
Almenskoler /Xclass
Dansk
Biologi Matematik Fysik-kemi
Natur-teknik
Engelsk Idræt
2012/
2013
Har linjefag
80,1 % 67,6 % 67,1 % 92,3 % 43,7 % 78,5 % 61,2 %
Har tilsvarende kompetence
15 % 11,8 % 22,1 % 7,7 % 27,7 % 7,4 % 17,6 %
Har ingen af delene
4,9 % 20,6 % 10,8 % 0 % 28,6 % 14,1 % 21,2 %
2010/ 2011
Har linjefag
82,7 % 71,8 % 62,6 % 85,7 % 54,8 % 79,5 % 61,8 %
Har tilsvarende kompetence
10,0 % 7,7 % 18,1 % 14,3 % 14,5 % 7,9 % 16,2 %
Har ingen af delene
7,2 % 20,5 % 19,3 % 0 % 30,7 % 12,6 % 22,0 %
58 Hovedrapport
Dansk
Biologi
Matematik
Fysik/kemi
Natur/teknik
Engelsk
Idræt
66,2%
70%
66,2%
85,7%
61,8%
57,1%
68,5%
67,1%
17,1%
63,9%
100%
42,2%
55,6%
63,2%
Tabel 16B: Specialskoler - Lærere der underviser i faget med linjefag eller tilsvarende
2010/2011 2012/2013
Tabel 16B
Specialskoler
Dansk
Biologi Mate-matik
Fysik-kemi
Natur-teknik
Engelsk Idræt
2012/
2013
Har linjefag
52,1 % 40 % 47,1 % 85,7 % 35,3 % 25 % 38,9 %
Har tilsvarende kompetence
14,1 % 30 % 19,1 % 0 % 26,5 % 32,1 % 29,6 %
Har ingen af delene
33,8 % 30 % 33,8 % 14,3 % 38,2 % 42,9 % 31,5 %
2010/ 2011
Har linjefag
62,0 % 14,6 % 59,7 % 100 % 20,0 % 27,8 % 45,6 %
Har tilsvarende kompetence
5,1 % 2,5 % 4,2 % 0 % 22,2 % 27,8 % 17,6 %
Har ingen af delene
32,9 % 82,9 % 36,1 % 0 % 57,8 % 44,4 % 36,8 %
Konklusion på tabel 16A og 16B: Samlet set er der en tendens til, at en større
andel af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende
kompetence. Faget fysik/kemi har den højeste dækning med 100 %. I faget dansk
er det 95,1 %. I den modsatte er det fagene natur/teknik med 71,4 %, idræt med
78,8 % og biologi med 79,4 %. Linjefagsdækningen er generelt lavere på
specialskoler, hvilket kan skyldes, at der er færre lærere til at dække samtlige fag.
I den kommende udviklingsaftale for skoleområdet for 2014-2016 er der opsat et
mål om 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik,
engelsk og fysik/ kemi. Målet er allerede nået i dansk og fysik/kemi på
almenskolerne og skal fastholdes.
59 Hovedrapport
Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling
kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med
linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil.
I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte
inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for at flere medarbejdere
har specialpædagogiske kompetencer bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne.
Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige
kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der
varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere.
Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere der har/ikke har
kompetencer inden for specialpædagogik. Tabel 17A vedrører almenskoler/Xclass og
tabel 17B vedrører specialskoler
Tabel 17A
10,9 %
9,9 %
79,2 %
Tabel 17A: Almenskoler/Xclass - Kompetencer i specialpædagogik
Linjefag, PD el. lign. Anden efteruddannelse (Mindst 30 timer) Ingen
Almenskoler/Xclass
Andel af alle pædagogiske medarbejdere
Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.)
10,9 %
Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed
9,9 %
Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene
79,2 %
60 Hovedrapport
44,3 %
42,9 %
12,9 %
Tabel 17B: Specialskoler- Kompetencer i specialpædagogik
Llinjefag, PD eller lign. Anden efteruddannelse (mindst 30 timers) ingen
Tabel 17B
Specialskoler
Andel af alle pædagogiske medarbejdere
Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige
kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.)
44,3 %
Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed
42,9 %
Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene
12,9 %
Konklusion på tabel 17A og 17B: 10,9 % af medarbejderne på almenskoler
og 44,3 % af medarbejderne på specialskoler har linjefag eller tilsvarende
kompetence inden for specialpædagogik. Der er store forskelle skolerne
imellem, og der er ikke entydig sammenhæng mellem almenskoler med
specialtilbud og høj andel af medarbejdere med specialpædagogiske
kompetencer.
Center for Skole og Fritid vurderer, at der er behov for yderligere
kompetenceudvikling i specialpædagogik på almenskolerne, idet flere elever
med specialpædagogiske behov inkluderes i almenklasser. Behovet er særlig
udtalt på nogle af almenskolerne med specialtilbud.
61 Hovedrapport
7,5%
14,1%
78,4%
Tabel 18: Alle lærere på skoler med mere end 10 % tosprogede - Kompetencer i DSA
Linjefag, PD el. lign. Anden efteruddannelse (Mindst 30 timer) Ingen
Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog (Kun skoler med mere end 10 % tosprogede elever) I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen i dansk som
andetsprog (DSA) varetages af lærere med linjefagsuddannelse inden for området eller
kompetencer svarende hertil.
For at så mange tosprogede som muligt bliver i stand til at gennemføre en
ungdomsuddannelse, er der behov for, at DSA i højere grad indgår som en dimension i
den almindelige undervisning i klasser med tosprogede elever.
Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige
kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der
underviste i supplerende DSA og ikke på alle lærere.
Tabel 18 viser i procent, andelen af alle lærere på skoler med mere end 10 %
tosprogede elever der har/ikke har kompetencer inden for DSA. Det drejer sig om i alt
10 skoler/specialskoler.
Tabel 18
Skoler med mere end 10 % tosprogede elever
Andel af alle lærere
Andel af alle lærere der har særlige kompetencer inden for DSA (linjefag, PD eller lign.)
7,5 %
Andel af alle lærere der har anden efteruddannelse inden
for DSA af mindst 30 timers varighed 14,1 %
Andel af alle lærere der ikke har nogen af delene
78,4 %
62 Hovedrapport
Konklusion på tabel 18: På skoler med over 10 % tosprogede elever har 7,7 %
af lærerne linjefag eller tilsvarende kompetencer i Dansk som Andetsprog. Der er
en stor forskel skolerne imellem. Center for Skole og Fritid vurderer, at der er
behov for yderligere kompetenceudvikling i Dansk som Andetsprog på
almenskolerne med mere end 10 % tosprogede elever. Dette skal bl.a. ses i
relation til de tosprogede elevers resultater ved afgangsprøver.
I den kommende udviklingsaftale for skoleområdet er en af aktiviteterne, at skoler
med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser udarbejder en
handleplan for dansk som andetsprog, som beskriver organiseringen af
undervisningen, skole-hjem-samarbejdet og SFO’ens arbejde med tosprogede børn.
63 Hovedrapport
Kapitel 6: Inklusion og specialpædagogisk bistand Sammenfatning og vurdering Inklusion har været et nøglebegreb i den skolepolitiske debat i flere år. Inklusion er en
afgørende forudsætning for, at Slagelse Kommune kan leve op til målsætningen om, at
95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.
Desuden har Regeringen og KL en målsætning om, at 96 procent af eleverne skal gå i
almenskole.
I Slagelse Kommune bliver der arbejdet på at styrke faglighed og inklusion på den
enkelte skole.
Der er udarbejdet en nærmere definition af begrebet inklusion:
Den specialpædagogiske bistand skal ses i sammenhæng med inklusionsbegrebet.
Bistanden skal så vidt muligt foregå i den enkelte elevs nærmiljø og tilrettelægges af
kompetente medarbejdere, så det øger alle elevers muligheder for uddannelse.
I udviklingsaftalen er faglighed i inklusion et overordnet indsatsområde. Mange af de
mål fra udviklingsaftalen, der er nævnt i de øvrige kapitler, er en del af dette
indsatsområde.
Mål i Udviklingsaftalen er:
At styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge
udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige
forudsætninger.
At udbygge og udvikle specialpædagogiske tilbud i nærmiljøet.
At styrke og udvikle vejledningsopgaven, så 95 % af en ungdomsårgang i 2015
gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier:
At der sættes fokus på ressourcetænkning, og at elevernes kompetencer sættes i
centrum for undervisningens organisering.
At vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand,
for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne.
At skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne, for at implementere
LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til
undervisningen.
Inklusionsbegrebet indebærer tilstedeværelse, accept,
anerkendelse, deltagelse samt faglig og personlig udvikling og trivsel i
fællesskabet.
Inklusion handler om at høre til, og at det enkelte barn oplever, at
det er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab.
Inklusion forstås som et spørgsmål om, at udvikle en
virksomhedskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet
hjemmehørende børn, unge og voksne.
Inklusion medfører, at lærings-, fritids- og andre sociale fællesskaber
på fleksible måder udvikles, så de understøtter alle børns behov.
64 Hovedrapport
Antallet af elever bosiddende i Slagelse Kommune, der visiteres til specialpædagogiske
tilbud, er faldet med 5 % fra 2012 til 2013. Samtidig er det samlede antal elever
bosiddende i Slagelse Kommune faldet med 4 %. Det betyder, at andelen af elever i
specialpædagogiske tilbud er faldet meget lidt. 94,8 % af eleverne går i almenklasser.
I løbet af de sidste par år har skolerne oprettet lokale ressourcecentre med det formål,
at kunne igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i
vanskeligheder, samt understøtte udviklingen af almenområdet, så flest mulige kan
inkluderes. Skolerne har flere gange haft besøg af ledelsen i Center for Skole og Fritid
med henblik på sparring i opstartsfasen omkring organiseringen. Skolerne har beskrevet
deres ressourcecentre i skolerapporterne.
Samtidig har skolerne mulighed for at blive understøttet af centrale ressourcepersoner
og har angivet behov for og forventninger til samarbejdet.
Almenskolernes behov for og forventninger til samarbejdet med psykologer og
sundhedsplejersker opfyldes i høj eller nogen grad på 95 % af skolerne. For tale-høre
konsulenterne er det 85 % og for skolekonsulenterne 80 %. For SSP og UU drejer det
sig om henholdsvis 75 % og 70 % og for motorikkonsulenterne og sagsbehandlerne
drejer det sig i begge tilfælde om 55 %.
Specialskolernes behov for og forventninger til samarbejdet med psykologer og UU
opfyldes 100 % i høj eller nogen grad. For sundhedsplejersker og sagsbehandlere er det
83,4 %. For SSP, motorikkonsulenter og tale-høre lærere er det 50 %, og for
skolekonsulenter er det 40 %.
For nogle grupper af centrale ressourcepersoner i Center for Skole og Fritid har der
været besparelser. Der er jævnlige drøftelser, både internt og eksternt med
samarbejdspartnerne om, hvordan og hvor de centrale ressourcepersoner kommer bedst
til deres ret.
Skolerne har angivet, hvordan midler anvendes, som tildeles ud over de almindelige
takster til undervisning og drift. Det drejer sig om tildelte midler til specialpædagogisk
bistand, tidlig indsats og inklusion, samt til Dansk som Andetsprog. Midlerne organiseres
i mange tilfælde af skolernes ressourcecentre.
Skolerne tilrettelægger den specialpædagogiske bistand på baggrund af individuelle
behov, og der udarbejdes handleplaner. Bistanden kan bestå i støtte i klassen,
holddannelser, tolærerordninger, tilknyttet pædagog i undervisningen, lektiestøtte efter
skoletid og støtte i SFO. Enkelte elever har fået tilknyttet egen mentor. Nogle steder har
man valgt at samle ressourcerne og oprette særlige klasser, hvor både visiterede elever,
men også andre elever, modtager et større eller mindre antal lektioner. Midlerne
anvendes også til indkøb af særligt undervisningsmateriale, indretning af klasser, it-
støtte m.v
Midlerne til tidlig indsats anvendes i høj grad til ekstra lektioner i indskolingen, men
også til tolærerordninger eller pædagoger i undervisningen i et antal lektioner om ugen,
hvilket giver mulighed for anderledes organisering af undervisningen, f.eks. udeskole og
holddeling.
Midlerne fra inklusionspuljen anvendes dels målrettet til elever i vanskeligheder og dels
generelt for at øge trivslen for alle elever.
Undervisningen i Dansk som Andetsprog organiseres alle steder ud fra individuelle
hensyn. For nogle elevers vedkommende foregår den som supplerende undervisning
uden for klassens almindelige skemalagte timer, enten individuelt eller på hold. De fleste
steder er der et tæt samarbejde mellem DSA-lærerne og faglærerne således, at DSA-
undervisningen underbygger arbejdet i klassen. For andre elevers vedkommende foregår
65 Hovedrapport
DSA-undervisningen som en dimension i den almindelige undervisning. Nogle steder
følges DSA-undervisningen op af lektiehjælp, og der er ekstra fokus på brobygning og
udvidet forældresamarbejde.
Skolerne har angivet, hvorvidt de tilbyder lektiehjælp. På alle skoler tilbydes lektiehjælp
til elever i de yngste klasser i skolen og/eller i SFO’ en, hvilket også var tilfældet for to
år siden. Men der er sket en stor stigning i antallet af skoler, der også tilbyder
lektiehjælp til elever på mellemtrinnet og udskolingen. På mellemtrinnet er der sket en
stigning på 23 % og på udskolingen en stigning på 42 % siden 2010/2011. Det er en
positiv udvikling.
LP er en forkortelse af ”Læringsmiljø og Pædagogisk analyse” 10
. LP-modellen baserer sig
på forskning og har systemteorien som grundlag. Formålet med anvendelsen af LP-
modellen er, at analysere på og udvikle læringsmiljøet på skolen, så det giver de bedst
mulige betingelser for alle elevers læring og trivsel. Alle almenskoler og nogle
specialskoler i Slagelse Kommune anvender LP-modellen. Nogle skoler har været i gang i
flere år og andre i få år. Samtidig er de fleste skolekonsulenter og psykologer i Center
for Skole og Fritid uddannede LP-vejledere.
Alle LP-skoler anvender LP- modellen jævnligt i alle teams i høj eller nogen grad. Der er
dog sket et fald på 30 % af skoler, der svarer i høj grad i forhold til i 2010/2011.
Der er sket en stigning i andelen af skoler, der vurderer, at LP-modellen har vist en
positiv effekt på trivsel og læringsmiljø. Alle skoler svarer i høj eller nogen grad, hvor
det kun var 74 % i 2010/2011.
Der er også sket en stigning i andelen af skoler, der vurderer, at skolens kultur i alle
sammenhænge er præget af den systemiske tænkning. 95 % af skolerne svarer i høj
eller nogen grad, hvor det var 79 % i 2010/2011.
65 % af skolerne har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-
modellen. De sidste 35 % skal udarbejde en plan inden udgangen af 2013.
Ifølge Bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter skal fremgå oplysninger om klager over
kommunen til Klagenævnet for specialundervisning. Klagenævnet kan træffe afgørelse i
klagesager om tilbud til specialundervisning til elever i folkeskolen, der har behov for
undervisning i specialskoler og specialklasser, samt elever med behov for støtte i
normalklassen i mindst 9 timer ugentligt. Før lovændringen af specialundervisningen i
2012, kunne der også klages ved specialundervisning i mindre end 9 timer ugentligt.
På folkeskoleområdet har Slagelse Kommune haft i 1 sag i Klagenævnet i 2011.
Kommunen fik ikke medhold i sagen. I 2012 har Slagelse Kommune ligeledes haft 1 sag.
Sagen blev ophævet/ændret med dissens (uenighed).
10
LP-modellen: her
66 Hovedrapport
Fordeling af elever der visiteres til specialpædagogiske
tilbud Regeringen og KL har en målsætning om, at 96 procent af folkeskolens elever skal gå i
almenskoleskole.
Herunder vises en oversigt over fordeling af elever bosiddende i Slagelse Kommune, der
er visiteret til specialpædagogiske tilbud i Slagelse Kommunes special- og
funktionsklasser, kommunens dagbehandlings- og heldagsskoler, i dag- og døgnskoler i
anden kommune, i private dag- og døgnskoler og i regionale tilbud.
Elever bosiddende i Slagelse Kommune Sept. 2013 Sept. 2012
Elever i kommunens special- og funktionsklasser
(ikke elever i modtageklasser)
140 164
Elever i kommunens kommunale
dagbehandlings- og heldagsskoler
275 270
Dag- og døgnskoler i anden kommune 33 37
Private dag- og døgnskoler 36 41
Regionale tilbud 8 5
Elever i specialtilbud i alt 492 517
Elever bosiddende i kommunen 9.524 9.913
Andel af elever i specialtilbud 5,17 % 5,21 %
Anbefalinger:
I den kommende udviklingsaftale fremgår det, at skoler med mere end 10 %
tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk som
Andetsprog, som beskriver organiseringen af undervisningen, skole-hjem-samarbejdet
og SFO’ens arbejde med tosprogede børn.
Desuden fremgår det af kommende udviklingsaftale, at der skal ske et tværfagligt
samarbejde med henblik på at skabe en fælles forståelse for inklusion, på tværs af alle
aktører der arbejder med børn og unge. Herunder:
Kortlægning af nuværende indsatser for inklusion på hele 0-18-års området
Analyse af nuværende indsatser for inklusion
Prioritering og koordinering af indsatser for inklusion
Involvering af forældre og forældrebestyrelser
Center for Skole og Fritid fortsætter kompetenceudvikling indenfor inklusion, herunder
LP-modellen. Alle skoler skal udarbejde en plan for fastholdelse og institutionalisering
af LP-modellen inden udgangen af 2013.
Center for Skole og Fritid udarbejder strategi for inklusion, herunder strategien for
talentudvikling.
Skolerne udarbejder lokale retningslinjer for den tidlige forebyggende indsats og
afdækker deres læringsmiljøer.
67 Hovedrapport
Antallet af elever bosiddende i Slagelse Kommune, der visiteres til specialpædagogiske
tilbud, er faldet med 5 % fra 2012 til 2013. Samtidig er det samlede antal elever
bosiddende i Slagelse Kommune faldet med 4 %. Det betyder, at andelen af elever i
specialpædagogiske tilbud kun er faldet meget lidt. 94,8 % af eleverne går i
almenklasser.
Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den
fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse
Kommune.
Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret
indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af
almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige.
Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at
etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens
andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået
samarbejde med andre skoler.
Almenskolerne har i deres skolerapporter beskrevet deres ressourcecenters organisering
og opgaver, samt om de eventuelt har indgået samarbejde med andre skoler.
Skolerne har også angivet en vurdering af, i hvilken grad skolens generelle behov for og
forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt.
Dette fremgår af tabel 19.
Tabel 19A vedrører almenskoler/Xclass og tabel 19B vedrører specialskoler.
Tabel 19A
Skolernes vurdering af, om behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt
Almenskoler/Xclass I høj grad I nogen grad I mindre grad
Slet ikke
Psykologer 65 % 30 % 5 % 0 % Skolekonsulenter 35 % 45 % 15 % 5 % SSP 20 % 55 % 20 % 5 % UU 45 % 25 % 5 % 25 % Sagsbehandlere 20 % 35 % 40 % 5 % Sundhedsplejerske 55 % 40 % 0 % 5 % Motorikkonsulenter 15 % 40 % 20 % 25 % Tale-høre konsulenter 45 % 40 % 0 % 15 %
68 Hovedrapport
65%
35%
20%
45%
20%
55%
15%
45%
30%
45%
55%
25%
35%
40%
40%
40%
5%
15%
20%
5%
40%
0%
20%
0%
0%
5%
5%
25%
5%
5%
25%
15%
Psykologer
Skolekonsulenter
SSP
UU
Sagsbehandlere
Sundhedsplejerske
Motorikkonsulenter
Tale-høre konsulenter
Tabel 19A: Almenskoler/Xclass - Behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt
Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad
Tabel 19B
Skolernes vurdering af om behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt
Specialskoler I høj grad I nogen grad I mindre grad
Slet ikke
Psykologer 33,3 % 66,7 % 0 % 0 % Skolekonsulenter 40 % 0 % 40 % 20 % SSP 16,7 % 33,3 % 33,3 % 16,7 % UU 66,7 % 33,3 % 0 % 0 % Sagsbehandlere 16,7 % 66,7 % 16,7 % 0 % Sundhedsplejerske 66,7 % 16,7 % 16,7 % 0 % Motorikkonsulenter 50 % 0 % 0 % 50 % Tale-høre konsulenter 16,7 % 33,3 % 33,3 % 16,7 %
69 Hovedrapport
PPR
Skolekonsulenter
SSP
UU
Sagsbehandlere
Sundhedsplejerske
Motorikkonsulenter
Tale-høre konsulenter
33,3%
40%
16,7%
66,7%
16,7%
66,7%
50%
16,7%
66,7%
0%
33,3%
33,3%
66,7%
16,7%
0%
33,3%
0%
40%
33,3%
0%
16,7%
16,7%
0%
33,3%
20%
16,7%
0%
0%
0%
50%
16,7%
Tabel 19B: Specialskoler - Behov for og forventninger til samarbejde med centralt placerede ressourcepersoner bliver opfyldt
Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad
Konklusion på tabel 19A og 19B: Almenskolernes behov for og forventninger til
samarbejdet med psykologer og sundhedsplejersker opfyldes i høj eller nogen grad på 95 %
af skolerne. For tale-høre konsulenterne er det 85 % og for skolekonsulenterne 80 %. For
SSP og UU drejer det sig om henholdsvis 75 % og 70 %, og for motorikkonsulenterne og
sagsbehandlerne drejer det sig i begge tilfælde om 55 %.
Specialskolernes behov for og forventninger til samarbejdet med psykologer og UU opfyldes
100 % i høj eller nogen grad. For sundhedsplejersker og sagsbehandlere er det 83,4 %. For
SSP, motorikkonsulenter og tale-høre lærere er det 50 %, og for skolekonsulenter er det 40
%.
For nogle grupper af centrale ressourcepersoner i Center for Skole og Fritid har der været
nedskæringer. Der er jævnlige drøftelser, både internt og eksternt med
samarbejdspartnerne om, hvordan og hvor de centrale ressourcepersoner kommer bedst til
deres ret.
70 Hovedrapport
Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som
Andetsprog I kvalitetsrapporten indgår en evaluering af, hvordan midler anvendes, som tildeles ud
over de almindelige takster til undervisning og drift på almenskolerne. Af nedenstående
fremgår en sammenfatning af skolernes svar.
Specialpædagogisk bistand: Tilrettelæggelse af undervisningen for de elever, der er visiteret til individuel støtte eller enkeltintegration
For elever i almenklasserne tilrettelægger skolerne/ressourcecentrene den special-
pædagogiske bistand på baggrund af elevernes individuelle behov. Der udarbejdes
handleplaner for eleverne, hvor forældre og elever (afhængig af alder) inddrages. Mange
steder udarbejdes handleplanerne på baggrund af en LP-analyse. Handleplanerne
justeres og evalueres kontinuerligt. Ressourcecentrene støtter løbende lærere, elever og
forældre under indsatsen. Desuden er der efter behov understøttelse fra eksterne
ressourcepersoner (psykologer, konsulenter, sagsbehandlere, tale-høre lærere m.v.).
Den specialpædagogiske bistand kan bestå af støtte i klassen, holddannelser, tolærer-
ordninger, tilknyttet pædagog i undervisningen, lektiestøtte efter skoletid og støtte i
SFO. Enkelte elever har fået tilknyttet egen mentor. På nogle skoler har man et
”Pusterum”, hvor eleverne kan komme efter behov eller aftale.
På andre skoler har man valgt at samle ressourcerne og oprette særlige klasser, hvor
både visiterede elever, men også andre elever, som kan have brug for at arbejde i en
lille gruppe, modtager et større eller mindre antal lektioner efter et aftalt skema.
F.eks. har Nymarkskolen ”Familieklassen”, hvor mor eller far er med i skole 2 dage om
ugen, ”Stjerneskuddet”, hvor elever er tilknyttet i enkelte lektioner og arbejder med
konkrete lærings og adfærdsmål, samt ”Za-klassen” målrettet elever i udskolingen, der
er trætte af at gå i skole.
Nogle af ressourcerne anvendes desuden til indkøb af særligt undervisningsmateriale,
indretning af klasserne, it-støtte m.v.
Seks skoler har specialklasserækker. Klasserne organiseres og tildeles lektioner efter
styrelsesvedtægten, og undervisningen tilrettelægges efter Fælles mål.
F.eks. er specialklassen på Xclass tilrettelagt, så eleverne har mulighed for at få ekstra
lærerstøtte i skolefagene. Desuden har disse elever deltaget i særligt tilrettelagt
brobygning- og praktikforløb. En mindre gruppe har deltaget i skolens
almenundervisning med ekstra støtte og mulighed for at få hjælp til lektier efter
skoletid.
Tidlig indsats og inklusionspulje: Midler der tildeles via tidlig indsats (3.082 kr. pr. elev 0.-3. kl.) og inklusionspulje (3.700 kr. pr. elev 0.-10. kl.).
Midlerne til tidlig indsats anvendes i høj grad til ekstra lektioner i indskolingen. Bl.a. har
flere skoler indført engelsk fra 1. klasse, bevægelsestimer eller i det hele taget øget
timetallet.
Ressourcerne anvendes også til tolærerordninger eller pædagoger i undervisningen i et
antal lektioner om ugen, hvilket giver mulighed for anderledes organisering af
undervisningen, f.eks. udeskole og holddeling.
F.eks. har Baggesenskolen valgt at understøtte den praktisk musiske dimension i 0.
klasse, ved at musikskolen kommer en lektion om ugen. På Nymarkskolen arbejdes bl.a.
71 Hovedrapport
med kost, ernæring og bevægelse med afsæt i hjemkundskab i 3. klasse. På Stillinge
Skole er indført TIM (tidlig indsats i matematik) og på Marievangsskolen deltager en
læselærer i et antal timer i de yngste klasser.
Flere af skolernes indsatser henviser til Slagelse Kommunes brand: ”Sund, klog vækst”.
Anvendelsen af midlerne fra inklusionspuljen organiseres i mange tilfælde af skolernes
ressourcecentre. Midlerne anvendes dels målrettet til elever i vanskeligheder og dels
generelt for at øge trivslen for alle elever.
Midlerne bliver blandt andet anvendt til specialundervisning, vejledningstimer,
inklusionsklasser, læsekurser, observationer af og samtaler med elever, lektiecafé,
holddeling, supplerende it-ressourcer og læremidler.
Der anvendes også midler til hyttetur fra 1.-4. klasse på tværs af skole og SFO,
trivselsaktiviteter omkring kommunikation, mobil, internet, venner og selvværd,
legepladsforbedringer, forebyggende social og emotionel læring i klasser, legepatruljer
og skoleskak.
Dansk Som Andetsprog: Tilrettelæggelse af undervisningen for de elever, der modtager ressourcer til Dansk som Andetsprog
Mange skoler tilrettelægger undervisningen i Dansk som Andetsprog via
ressourcecenteret, bl.a. fordi nogle af elevernes udfordringer har flere sider, hvilket
kræver samarbejde og koordination mellem de forskellige grupper af ressourcepersoner.
Der udarbejdes individuelle handleplaner.
DSA-undervisningen organiseres alle steder ud fra individuelle hensyn. For nogle elevers
vedkommende foregår den som supplerende undervisning uden for klassens almindelige
skemalagte timer, enten individuelt eller på hold. De fleste steder er der et tæt
samarbejde mellem DSA-lærerne og faglærerne således, at DSA-undervisningen
underbygger det, der arbejdes med i klassen.
For andre elevers vedkommende foregår DSA-undervisningen som en dimension i den
almindelige undervisning, ofte med deltagelse af en DSA-lærer.
Nogle steder følges DSA-undervisningen op af lektiehjælp, og der er ekstra fokus på
brobygning og udvidet forældresamarbejde.
Nogle af kommunens skoler deltager i DSA-udviklingsprojekter i samarbejde med
Undervisningsministeriet og Center for Skole og Fritid. Gennem projekterne får skolerne
en betydelig viden og inspiration til tilrettelæggelse af undervisningen for DSA-elever.
72 Hovedrapport
SFO Indskoling Mellemtrin Udskoling
93%
50%
78% 92% 93%
48% 55% 50%
Tabel 20: Almenskoler/Xclass - Lektiehjælp
2012/2013 2010/2011
Lektiehjælp Af tabel 20 fremgår, hvorvidt skolerne tilbyder lektiehjælp til elever efter
undervisningstid. I opgørelsen fremgår ikke, om der er lektiehjælp i fritidshjem/klub.
Der er ikke udarbejdet opgørelse for specialskoler, da man her har mulighed for at
organisere skolearbejdet anderledes.
Tabel 20
Almenskoler/Xclass
2012/2013 2010/2011
Lektiehjælp i SFO 0.-4. klasse (Ø-skolers SFO ikke medtaget)
93 % 93 %
Lektiehjælp på skolen (Indskoling)
50 % 48 %
Lektiehjælp på skolen (mellemtrin)
77,8 % 55 %
Lektiehjælp på skolen (overbygning)
92,3 % 50 %
Konklusion på tabel 20: På alle skoler tilbydes lektiestøtte til elever i de
yngste klasser i skolen og/eller i SFO’ en, hvilket også var tilfældet for to år
siden.
Men der er sket en stor stigning i antallet af skoler, der også tilbyder
lektiehjælp til elever på mellemtrinnet og udskolingen. På mellemtrinnet er der
sket en stigning på 23 % og på udskolingen en stigning på 42 % siden
2010/2011.
73 Hovedrapport
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
50% 50%
0% 0%
Tabel 21.1: LP-skoler- LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
50% 50%
0% 0%
Tabel 21.1: LP-skoler- Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø
Anvendelse og udbytte af LP-modellen LP er en forkortelse af ”Læringsmiljø og Pædagogisk analyse”. LP-modellen baserer sig
på forskning og har systemteorien som grundlag. Formålet med anvendelsen af LP-
modellen er at analysere på og udvikle læringsmiljøet på skolen, så det giver de bedst
mulige betingelser for alle elevers læring og trivsel.
Alle almenskoler og nogle specialskoler i Slagelse Kommune anvender LP-modellen.
Nogle skoler har været i gang i flere år og andre i få år. Samtidig er de fleste
skolekonsulenter og psykologer i Center for Skole og Fritid er uddannede LP-vejledere.
Af tabel 21.1 fremgår, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv
effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolernes kultur er præget af den
systemiske tænkning. Af tabellen fremgår desuden skolernes svar fra kvalitetsrapporten
i 2010/2011. Ø-skolerne er ikke medtaget i opgørelsen, da de ikke har samme
forudsætninger for team-samarbejde som de øvrige skoler.
Tabel 21.1
LP-skoler 2012/2013 2010/2011
I høj
grad
I nogen
grad
I
mindre grad
Slet
ikke
I høj
grad
I nogen
grad
I
mindre grad
Slet
ikke
LP-modellen anvendes jævnligt i alle teams
50 % 50 % 0 % 0 % 80 % 15 % 5 % 0 %
Anvendelse af LP- modellen har vist en positiv effekt på trivsel og læringsmiljø
50 % 50 % 0 % 0 % 42 % 32 % 21 % 5 %
Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge
35 % 60 % 5 % 0 % 42 % 37 % 21 % 0 %
74 Hovedrapport
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
35%
60%
5% 0%
Tabel 21.1: LP-skoler- Skolens kultur er præget af den systemiske tænkning i alle sammenhænge
65%
35%
Tabel. 21.2: Har udarbejdet plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen.
Ja Ikke endnu
Af tabel 21.2 fremgår, hvor stor en andel af skolerne der har udarbejdet en plan for
fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen.
Tabel 21.2
LP-skoler
Ja Ikke endnu
Skolen har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-modellen.
65 % 35 %
75 Hovedrapport
Klager Ifølge Bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter skal fremgå oplysninger om klager over
kommunen til Klagenævnet for specialundervisning.
Klagenævnet kan træffe afgørelse i klagesager om tilbud til specialundervisning til elever i
folkeskolen, der har behov for undervisning i specialskoler og specialklasser, samt elever
med behov for støtte i normalklassen i mindst 9 timer ugentligt, jf. folkeskolelovens § 20,
stk. 2. Før lovændringen af specialundervisningen den 28. april 2012, kunne der også
klages ved specialundervisning i mindre end 9 timer ugentligt.
I henhold til folkeskolelovens § 51 c har Slagelse Kommune, i 2011 haft i 1 sag i
Klagenævnet. Kommunen fik ikke medhold i sagen.
I 2012 har Slagelse Kommune ligeledes haft 1 sag. Sagen blev ophævet/ændret med
dissens (forskel i vurderingen af en sag blandt sagens dommere).
Konklusion på tabel 21.1 og tabel 21.2: Alle LP-skoler anvender LP- modellen
jævnligt i alle teams i høj eller nogen grad. Der er dog et fald på 30 % af skoler, der
svarer i høj grad i forhold til i 2010/2011.
Der er en stigning i andelen af skoler der mener, at LP-modellen har vist en positiv
effekt på trivsel og læringsmiljø. Alle skoler svarer i høj eller i nogen grad, hvor det
kun var 74 % i 2010/2011.
Der er også en stigning i andelen af skoler der vurderer, at skolens kultur i alle
sammenhænge er præget af den systemiske tænkning. 95 % af skolerne svarer i høj
eller nogen grad, hvor det var 79 % i 2010/2011.
65 % af skolerne har udarbejdet en plan for fastholdelse og institutionalisering af LP-
modellen. De sidste 35 % skal udarbejde en plan inden udgangen af 2013.
Center for Skole og Fritid støtter skolerne i at fastholde anvendelsen af LP-modellen, bl.a. ved at tilbyde et undervisningsforløb for nye LP-tovholdere på skolerne.
76 Hovedrapport
Kapitel 7: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur
Sammenfatning og vurdering Af § 1 i Folkeskoleloven fremgår det, at folkeskolerne i samarbejde med forældrene skal
give eleverne kundskaber og færdigheder…” og ifl. Bekendtgørelsen om
Kvalitetsrapporter skal der fremgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem,
herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner.
Evaluering er vigtig, fordi det giver mulighed for, at standse op midt i eller efter vores
gøremål og vurdere, om resultater står i et fornuftigt forhold til hensigt og anstrengelser – og om der er behov for at gøre mere, mindre eller gøre noget helt andet.
Der er også et nationalt krav om evaluering på flere niveauer. Kvalitetsrapporter,
undervisningsmiljøvurderinger, elevplaner, læseplaner, mål- og indholdsbeskrivelser i
SFO, de nationale test, folkeskolens afgangsprøver m.v. er alle lovpligtige evalueringer
og skal i sidste ende medvirke til, at eleverne ”…får kundskaber og færdigheder, der
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere… og fremme den
enkelte elevs alsidige udvikling”.
I forbindelse med en ny lokal læretidsaftale i 2011 blev ressourcer til skole-hjem
samarbejdet (forældremøder, forældrearrangementer og forældrekonsultationer) taget
ud af ”lærernes timer til opgaver i tilknytning til undervisningen”. Det betød, at lærerne
ikke var forpligtet til at deltage i disse aktiviteter med mindre, der var afsat særskilt tid
til det. Derfor er det i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 muligt at angive, hvor meget
tid der gennemsnitligt blev anvendt pr. lærer til skole-hjem samarbejdet.
Almenskolerne har i 2012/2013 anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 23,7 timer pr.
lærer til skole-hjem samarbejde. I 2011/2012 var det stort set det samme. Der er et
stort spænd mellem skoler med det højeste og laveste gennemsnitlige timeforbrug (fra
9,5 til 42,8 timer).
Specialskolerne har i 2011/2012 anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 46,8 timer pr.
lærer til skole-hjemsamarbejdet. Det er en lille stigning i forhold til 2011/2012, hvor det
var 43,5 timer pr. lærer. Også blandt specialskolerne er spændet mellem skolernes
timeforbrug til skole- hjem samarbejdet stort (fra 9 til 80 timer).
Der anvendes cirka det dobbelte antal timer pr. lærer til skole-hjem samarbejde på
specialskolerne i forhold til almenskolerne.
Skolerne har desuden haft mulighed for at påpege, om de har gjort en særlig indsats for
at styrke skole-hjem samarbejdet ud over de ordinære forældremøder og skole-hjem
samtaler. Her nævnes bl.a. en ugentlig dag, hvor forældre til elever i udskolingen kan få
en samtale med elevens lærere, åbent-hus arrangementer, informationsmøder til
tosprogede forældre, hjemmebesøg, åben anonym rådgivning ved SSP og anvendelse af
Integrationsministeriets værktøjskasse til skole/hjem samarbejdet. Endvidere har en
skole gennemført et projekt om det gode skole-hjem samarbejde, som blev afsluttet med
tre foldere.
For hver elev i 0.-7. klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende
evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes elevplan og
uddannelsesplan, og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan. Skolen har
det formelle ansvar for elevplanerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har
ansvaret for uddannelsesplanerne. Elev-/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i
forbindelse med skole-hjem-samarbejdet. I 2011 blev det besluttet, at både elevplaner
og uddannelsesplaner skal udarbejdes i den elektroniske platform "Minuddannelse.dk",
og, at der fremadrettet skal være fokus på kvaliteten af indholdet.
77 Hovedrapport
Alle skoler anvender i større eller mindre grad elev- og uddannelsesplanerne aktivt og
løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen. Specialskolerne anvender
planerne i højere grad end almenskolerne. 21,1 % af almenskolerne og 66,7 % af
specialskolerne svarer i høj grad.
Alle skoler inddrager eleverne ved opstilling af operationelle læringsmål i større eller
mindre grad. Her svarer 21,1 % af almenskolerne og 16,7 % af specialskolerne i høj
grad.
På alle skoler indgår elev- og uddannelsesplanerne i skole-hjem-samtalen i større eller
mindre grad. Her svarer 68,4 % af almenskolerne og 66,7 % af specialskolerne i høj
grad.
85 % af almenskolerne og 100 % af specialskolerne har udarbejdet strategier for,
hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres. 80 % af almenskolerne og 83 %
af specialskolerne anvender løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale
krav. 80 % af almenskolerne og 100 % af specialskolerne anvender systematisk og
løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne.
Ressourcer til og organisering af skole-hjem samarbejde I kvalitetsrapporten skal indgå oplysninger om samarbejdet mellem skole og hjem.
I 2011 blev indgået en ny lokal lærertidsaftale. Her blev ressourcer til skole-hjem
samarbejdet (forældremøder, forældrearrangementer og forældrekonsultationer)
taget ud af ”lærernes timer til opgaver i tilknytning til undervisningen”. Det betød,
at lærerne ikke var forpligtet til at deltage i disse aktiviteter med mindre der var
afsat særskilt tid til det. Derfor er det i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 muligt
at angive, hvor meget tid der gennemsnitligt blev anvendt pr. lærer til skole-hjem
samarbejdet.
Tabel 22 viser det gennemsnitlige timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejdet.
Tabel 22A vedrører almenskoler/Xclass og tabel 22B vedrører specialskoler
Tabel 22A
Almenskoler/Xclass
2012/2013 2011/2012
Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til
skole-hjem samarbejde 23,7 23,5
Anbefalinger:
Det fremgår af den kommende udviklingsaftale, at skoler med mere end 10 %
tosprogede elever og/eller modtageklasser skal udarbejde en handleplan for Dansk
som Andetsprog, som blandt andet skal beskrive skole-hjem-samarbejdet.
Desuden fremgår det, at forældre og forældrebestyrelser skal involveres i udvikling
af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på
børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn.
Forskning viser, at synlig læring øger elevernes læringsudbytte (John Hattie, 2009).
Derfor anbefaler Center for Skole og Fritid, at skolerne har fokus på inddragelse af
eleverne ved opstilling læringsmål samt styrkelse af feedback-kulturen.
78 Hovedrapport
2012/2013 2011/2012
46,8 43,5
Tabel 22B: Specialskoler - Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde
Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem-samarbejde
Tabel 22B
Specialskoler
2012/2013 2011/2012
Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde
46,8 43,5
2012/2013 2011/2012
23,7 23,5
Tabel 22A: Almenskoler/Xclass - Gennemsnitligt timeforbrug pr. lærer til skole-hjem samarbejde
Konklusion på tabel 22A og 22B: Almenskolerne har i
2012/2013 anvendt et gennemsnitligt timeforbrug på 23,7 timer
pr. lærer til skole-hjem samarbejde. I 2011/2012 var det stort
set det samme. Der er et stort spænd mellem skoler med det
højeste og laveste gennemsnitlige timeforbrug (fra 9,5 til 42,8
timer).
Specialskolerne har i 2011/2012 anvendt et gennemsnitligt
timeforbrug på 46,8 timer pr. lærer til skole-hjemsamarbejdet.
Det er en lille stigning i forhold til 2011/2012, hvor det var 43,5
timer pr. lærer. Også blandt specialskolerne er spændet mellem
skolernes timeforbrug til skole- hjem samarbejdet stort (fra 9 til
80 timer).
Der anvendes cirka det dobbelte antal timer pr. lærer til skole-hjem samarbejde på specialskolerne i forhold til almenskolerne.
79 Hovedrapport
Skolerne har desuden haft mulighed for at påpege, om de har gjort en særlig indsats for
at styrke skole-hjem samarbejdet ud over de ordinære forældremøder og skole-
hjemsamtaler. Nedenstående er en opsamling på skolernes svar:
En ugentlig dag, hvor forældre til elever i udskolingen kan få en samtale med
elevens lærere
Førskole-arrangementer for kommende børn og forældre som intro til skolen.
Højt informationsniveau til forældre, bl.a. via skoleblad, ugeplaner og dagbøger
Årgangsmøder som supplement til klassemøder for forældre
Pædagoger i SFO og fritidshjem deltager i skole-hjem samtaler
Flere sociale arrangementer med deltagelse af forældre, bl.a. skolefest,
fællespisning, musicalforestilling, caféarrangement, skolerejse-infoarrangement og
åbent-hus-arrangement
Drøftelse af skole-hjem samarbejdet i skolebestyrelse og klasseråd
Projekt om det gode skole-hjemsamarbejde. Projektet blev afsluttet med tre foldere.
Deltagelse i projekt "Dialog - vejen til en god integration",
Anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasse til skole/hjem samarbejdet
som primært henvender sig til de tosprogede forældre.
Informationsmøder til tosprogede forældre
Tilflytterbørn og deres forældre inviteres til at besøge skolen, inden barnet starter.
Ved dette besøg deltager klasselæreren og én repræsentant fra ledelsen
Bekymringssamtaler
Familieklasse
Hjemmebesøg
Udvidet familiearbejde(specialskoler)
SSP tilbyder åben anonym rådgivning på flere skoler til bl.a. forældre
Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner For hver elev i 0.-7. klasse skal der udarbejdes elevplan til brug for den løbende
evaluering af undervisningen. På 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes elevplan og
uddannelsesplan, og på 10. klasse er der alene krav om en uddannelsesplan.
Skolen har det formelle ansvar for elevplanerne og Ungdommens Uddannelses-
vejledning (UU) har ansvaret for uddannelsesplanerne.
Elevplaner/uddannelsesplaner er et vigtigt redskab i forbindelse med skole-hjem-
samarbejdet.
I 2011 blev det besluttet, at både elevplaner og uddannelsesplaner skal udarbejdes i
den elektroniske platform "Minuddannelse.dk", og at der fremadrettet skal være
fokus på kvaliteten af indholdet.
Af tabel 23 fremgår, hvordan skolerne anvender elev- og uddannelsesplanerne. Tabel
23A vedrører almenskolerne og tabel 23B specialskolerne.
80 Hovedrapport
21,1%
68,4%
10,5% 0%
Tabel 23A: Almenskoler - Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
21,1%
68,4%
10,5% 0%
Tabel 23A: Almenskoler - Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Tabel 23A
Almenskolerne I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Elev- og uddannelsesplanerne anvendes
aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen
21,1 % 68,4 % 10,5 % 0 %
Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål (præcise,
realistiske, tidsbestemte og målbare) på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne
21,1 % 68,4 % 10,5 % 0 %
Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen
68,4 % 31,6 % 0 % 0 %
81 Hovedrapport
68,4%
31,6%
0% 0%
Tabel 23A: Almenskoler - Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
66,7% 16,7%
16,7%
0%
Tabel 23B: Specialskoler - Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Tabel 23B
Specialskolerne I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Elev- og uddannelsesplanerne anvendes aktivt og løbende i
lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen
66,7 % 16,7 % 16,7 % 0 %
Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål (præcise, realistiske, tidsbestemte og målbare)
på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne
16,7 % 66,7 % 16,7 % 0 %
Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen
66,7 % 16,7 % 16,7 % 0 %
82 Hovedrapport
16,7%
66,7%
16,7% 0%
Tabel 23B: Specialskoler - Eleverne inddrages ved opstilling af operationelle læringsmål på baggrund af elev- og uddannelsesplanerne
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
66,7% 16,7%
16,7% 0%
Tabel 23B: Specialskoler - Elev- og uddannelsesplanerne indgår i skole-hjem samtalen
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Konklusion på tabel 23A og 23B: Alle skoler anvender i større eller mindre
grad elev- og uddannelsesplanerne aktivt og løbende i lærerens/teamets
tilrettelæggelse af undervisningen. Specialskolerne anvender planerne i højere
grad end almenskolerne. 21,1 % af almenskolerne og 66,7 % af
specialskolerne svarer i høj grad.
Alle skoler inddrager eleverne ved opstilling af operationelle læringsmål i større
eller mindre grad. Her svarer 21,1 % af almenskolerne og 16,7 % af
specialskolerne i høj grad.
På alle skoler indgår elev- og uddannelsesplanerne i skole-hjem-samtalen i
større eller mindre grad. Her svarer 68,4 % af almenskolerne og 66,7 % af
specialskolerne i høj grad.
Forskning viser, at synlig læring øger elevernes læringsudbytte (John Hattie,
2009) Derfor anbefaler Center for Skole og Fritid, at skolerne har fokus på
inddragelse af eleverne ved opstilling læringsmål samt styrkelse af feedback-
kulturen.
83 Hovedrapport
Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen Tabel 24 viser skolernes fordeling af svar i procent med hensyn til, om de har
udarbejdet strategier for, hvordan den løbende evaluering af elevernes udbytte
tilrettelægges, og hvilke metoder der anvendes, der hvor det er muligt at inddrage
eleverne i undervisningens tilrettelæggelse.
Tabel 24A vedrører almenskoler/Xclass og tabel 24B vedrører specialskoler.
Tabel 24A
Tabel 24B
Har strategier for den løbende evaluering
Anvender test ud over de kommunale og
nationale krav
Anvender systematisk redskaber til
målopfyldelse
85%
80% 80%
Tabel 24A: Almenskoler/Xclass - Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte
Almenskoler/Xclass
Ja
Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres
85 %
Der anvendes systematisk og løbende prøver/test
ud over de kommunale og nationale krav 80 %
Der anvendes systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. portfolio, elevlogbøger, elevinterviews, målcirkler, ”kan/kan næsten”, ”rød-gul-grøn”
80 %
Specialskoler
Ja
Skolen har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres
100 %
Der anvendes systematisk og løbende prøver/test ud over de kommunale og nationale krav
83 %
Der anvendes systematisk og løbende redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne, f.eks. portefolio, elevlogbøger, elevinterviews, målcirkler, ”kan/kan næsten”, ”rød-gul-grøn”
100 %
84 Hovedrapport
Har strategier for den løbende evaluering
Anvender test ud over de kommunale
og nationale krav
Anvender systematisk redskaber til
målopfyldelse
100% 83%
100%
Tabel 24B: Specialskoler - Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte
Konklusion på tabel 24A og 24B: 85 % af almenskolerne og 100 % af specialskolerne
har udarbejdet strategier for, hvordan elevernes udbytte af undervisningen evalueres.
80 % af almenskolerne og 83 % af specialskolerne anvender løbende prøver/test ud over
de kommunale og nationale krav.
80 % af almenskolerne og 100 % af specialskolerne anvender systematisk og løbende
redskaber til målopfyldelse sammen med eleverne.
85 Hovedrapport
Kapitel 8: It og medier i skolen
Sammenfatning og vurdering It og medier i skolen er et kommunalt indsatsområde i udviklingsaftalen og samtidig et
nationalt indsatsområde, idet it- og medier er en integreret del af folkeskolens fag.
Kravene til elevernes it- og mediekompetencer indgår i Fælles mål for de enkelte fag og
i Faghæfte nr. 4811.
Mål i Udviklingsaftalen er:
At it er integreret i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin.
Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier:
At Center for Skole og Fritid pr. 1/5 2012 har udarbejdet en vejledende
handleplan for, hvordan lærerne integrerer it i undervisningen
I 2011 gennemførte læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Lærermidler en
kortlægning af potentialer og barrierer for integration af it i fagene i Slagelse
Kommune12. På baggrund af denne rapport udarbejdede it- og medieteamet i Center for
Skole og Fritid en it-vision i 2012:
”Vi vil gennem integration af it i skolens aktiviteter og udvikling af nye lærings- og
samarbejdsformer gøre folkeskolen til det rigtige valg i en global verden”
Visionen indeholder tre underordnede visionstemaer, som der er gjort status på i denne
kvalitetsrapport. Desuden har Center for Skole og Fritid udarbejdet en it- og
mediehandleplan, som er den konkrete udmøntning af skolernes it-vision og mål for
2012 - 201513
It- og medieteamet i Center for Skole og Fritid har også udviklet en website,
”Startsiden”14, som kan hjælpe skolerne i Slagelse Kommune med et overblik over
digitale værktøjer og læringsmidler m.v.
For en succesfuld integration af it i skolens aktiviteter, er tilstrækkelige it-ressourcer en
forudsætning. Der er sket en mindre stigning i antallet af computere på skolerne. I
2010/2011 var der 2,1 elever pr. computer og i 2012/13 var det 1,8 elever pr.
computer. Desuden har nogle skoler prioriteret at indkøbe et antal elevtablets. Der er i
2012/2013 gennemsnitligt 17,7 elever pr. elevtablets.
Flere elever har egen bærbar computer og ønsker at anvende den på skolen. Nogle
skoler har opstillet skabe, så eleverne kan låse deres computere inde og samtidig oplade
dem.
I it- og mediehandleplanen anbefales det, at fortsætte med en løbende fornyelse af pc-
bestykningen, således at 1/5 af pc’erne udskiftes hver år.
Der er sket en stor stigning i antallet af interaktive tavler på skolerne. I 2010/2011 var
der 39,1 elever pr. interaktiv tavle og i 2012/2013 var det 18,1.
Af it- og mediehandleplanen fremgår det, at alle lærere skal have en kommunalt
finansieret PC inden udgangen af 2013. I april 2013 havde 72,3 % af lærerne en
kommunalt finansieret PC.
11
”It- og mediekompetencer i Folkeskolen – faghæfte 48”: her 12
Rapporten ”Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune: her 13
It- vision og it og mediehandleplan: På InSlag her 14
Startsiden: her
86 Hovedrapport
I april 2013 havde halvdelen af skolerne fået opdateret deres it-infrastruktur med
central finansiering.
69,2 % af skolerne vurderer, at driftsikkerheden i høj eller nogen grad er
tilfredsstillende.
50 % af skolerne vurderer i høj eller nogen grad, at hastighed på netværk og internet i
høj grad er tilfredsstillende.
83,4 % af skoler med overbygning vurderer, at de i høj eller nogen grad er rustet til at
tilvejebringe tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne.
Ansvaret for skolernes it-infrastruktur og servere ligger hos Center for It og
Digitalisering, som er opmærksomme på skolernes udfordringer med driftsikkerhed og
hastighed og er i gang med at opgradere.
Nogle af målene i it- og mediehandleplanen skal være opfyldt ved udgangen af 2013 og
andre ved udgangen af 2014 eller 2015. Der er gjort status på, hvor langt skolerne er
kommet i april 2013.
Omkring visionstemaet ”It i læreprocessen” er skolerne længst fremme i opfyldelse af
mål vedrørende vurdering af digitale læremidler på lige fod med andre læremidler ved
indkøb. Dette mål opfylder 92,3 % af skolerne. Skolerne er længst fra opfyldelse af mål,
vedrørende etablering af samarbejde med daginstitutioner om anvendelsen af it for
førskolebørn. Dette mål opfylder kun 8 % af skolerne.
Endvidere anvender 61,5 % af skolerne minimum 20 % af lærermiddel-ressourcerne til
digitale læringsmidler, 53, 8 % af skolerne er involveret i projekter med henblik på
udvikling af læringsformer med digitale læringsmidler og 42,3 % af skolerne har
udarbejdet en lokal it- og mediehandleplan.
Omkring visionstemaet ”Digital kommunikation” er skolerne er længst fremme i
opfyldelse af mål vedrørende digital kommunikationen mellem hjem og skole, samt at
der er foretaget en forventningsafstemning omkring dette med forældrene. I begge
tilfælde opfylder 84,6 % af skolerne målet.
Endvidere vurderer 76,9 % af skolerne, at den skriftlige kommunikation mellem lærere
og elever foregår digitalt, hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt. 61,5 % af skolerne
har udarbejdet interne retningslinjer for digital kommunikation.
Alle mål omkring visionstemaet ”Medarbejderne it-kompetencer” opfyldes af lidt over
halvdelen af skolerne. 58,8 % vurderer, at medarbejderne i SFO har tilstrækkelige
kompetencer til at anvende it til aktiviteter med børnene. 53,8 % af skolerne vurderer,
at lærerne har tilstrækkelige kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning.
53,8 % af skolerne har formaliseret videndeling om integration af it i fagene. På 52,2 %
af skolerne har de faglige vejledere ansvaret for vejledningen om integration af it i
fagene.
Center for Skole og Fritid kan se, at skolerne er godt på vej i opfyldelse af målene i it-
og mediehandleplanen. Det halter stadig at få etableret en tidssvarende it-infrastruktur
på skolerne.
Anbefalinger: Center for Skole og Fritid anbefaler, at skolerne fortsætter
implementering af it- og mediehandleplanen med understøttelse fra de centrale it- og
mediekonsulenter.
Desuden anbefales det, at Center for It og Digitalisering fortsat arbejder målrettet på
at få en tidssvarende it-infrastruktur på alle skoler.
87 Hovedrapport
Skolernes hardware Tabel 25.1 viser antal elever pr. nyere computer og interaktiv tavle for 2010/2011 og
2012/2013, samt antal elever pr. tablets for 2012/2013. Kun udstyr, der er under 5 år
og har internetopkobling, er medtaget. Antallet er opgjort pr. marts 2011 og 2013.
Tabel 25.1
Tabel 25.2 andel af lærere med central finansieret lærer-PC og skolefinansieret lærer-PC
for 2012/2013, opgjort i marts 2013.
Tabel 25.2
Alle skoler
Gns 2012/2013
Gns. 2010/2011
Antal elever pr. Computer
1,8 2,1
Antal elever pr. interaktiv tavle
18,1 39,1
Antal elever pr. elevtablets
17,7 -
Alle skoler
2012/2013
Lærere med central finansieret PC
72,29 %
Lærere med skolefinansieret PC
11,9 %
Elever pr. Computer Elever pr. interaktiv tavle
Elever pr. elevtablets
1,8
18,1 17,7
2,1
39,1
Tabel 25.1: Alle skoler - It-hardware
2012/2013 2010/2011
88 Hovedrapport
Skolernes it-infrastruktur Tabel 26.1 viser om skolernes it-infrastruktur er blevet opgraderet i 2012/2013 med
central finansiering.
Tabel 26.1
Tabel 26.2 viser skolernes vurdering af deres it-infrastruktur.
Tabel 26.2
Alle skoler
Ja
Skolens it-infrastruktur er blevet opgraderet i skoleåret 2012/2013 med central finansiering
50 %
Alle skoler
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Den nuværende driftsikkerhed vurderes at være tilfredsstillende
11,5 % 57,7 % 26,9 % 3,8 %
Den nuværende hastighed på netværk og internet vurderes at være tilfredsstillende
7,7 % 42,3 % 46,2 % 3,8 %
Skolen er rustet til at tilvejebringe tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne (Kun skoler med overbygning)
27,8 % 55,6 % 16,7 % 0 %
Konklusion på tabel 25.1 og 25.2: Der er en lille stigning i antallet af
computere på skolerne. I 2010/2011 var der 2,1 elever pr. computer og i
2012/13 var det 1,8 elever pr. computer. Desuden har nogle skoler prioriteret at
indkøbe et antal elevtablets. Der er i 2012/2013 gennemsnitligt 17,7 elever pr.
elevtablets.
Flere elever har egen bærbar computer og ønsker at anvende den på skolen.
Nogle skoler har opstillet skabe, så eleverne kan låse deres computere inde og
samtidig oplade dem.
I it- og mediehandleplanen anbefales det, at fortsætte med en løbende fornyelse
af pc-bestykningen, således at 1/5 af pc’erne udskiftes hver år.
Der er sket en stor stigning i antallet af interaktive tavler på skolerne. I
2010/2011 var der 39,1 elever pr. interaktiv tavle og i 2012/2013 var det 18,1.
Af it- og mediehandleplanen fremgår det, at alle lærere har en kommunalt
finansieret PC inden udgangen af 2013. I april 2013 havde 72,3 % af lærerne en
kommunalt finansieret PC.
89 Hovedrapport
11,5%
57,7%
26,9%
3,8%
Tabel 26.2: Alle skoler - Driftsikkerhed vurderes at være tilfredsstillende
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
7,7%
42,3% 46,2%
3,8%
Tabel 26.2: Alle skoler - Hastighed på netværk og internet vurderes at være tilfredsstillende
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
27,8%
55,6%
16,7%
0%
Tabel 26.2: Alle skoler - Er rustet til at tilvejebringe tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
90 Hovedrapport
Skolernes anvendelse af it og medier Tabel 27 viser skolernes fordeling af svar i procent med hensyn til, i hvilken grad
visionerne i it og mediehandleplanen er blevet opfyldt i skoleåret 2012/2013. Nogle af
målene skal være opfyldt ved udgangen af 2013 og andre ved udgangen af 2014 eller
2015.
Tabel 27.1 vedrører it-visionstema 1: It i læreprocessen,
Tabel 27.2 vedrører it-visionstema 2: Digital kommunikation
Tabel 27.3 vedrører it-visionstema 3: Medarbejdernes kompetencer
Tabel 27.1. - Visionstema 1: It i læreprocessen
Alle skoler
Ja
Skolen har udarbejdet en lokal it- og mediehandleplan
42,3 %
Skolen er involveret i et eller flere projekter med henblik på udvikling af læringsformer med digitale læringsmidler.
53,8 %
Ved indkøb indgår en vurdering af digitale læremidler på lige fod med andre læremidler
92,3 %
Minimum 20 % af ressourcerne til læremidler anvendes til digitale læremidler
61,5 %
Der er etableret samarbejde med daginstitutioner om anvendelsen af it for førskolebørn
8 %
Konklusion på tabel 26.1 og 26.2: I april 2013 havde halvdelen af skolerne
fået opgraderet deres it-infrastruktur med central finansiering.
69,2 % af skolerne vurderer, at driftsikkerheden i høj eller nogen grad er
tilfredsstillende.
50 % af skolerne vurderer i høj eller nogen grad, at hastighed på netværk og
internet i høj grad er tilfredsstillende.
83,4 % af skoler med overbygning vurderer, at de i høj eller nogen grad er
rustet til at tilvejebringe tilfredsstillende netadgang til afgangsprøverne.
En forudsætning for en succesfuld integration af it i skolens aktiviteter er bl.a.
en tidssvarende it-infrastruktur på skolerne.
Ansvaret for skolernes it-infrastruktur og servere ligger hos Center for It og
Digitalisering, som er opmærksomme på skolernes udfordringer med
driftsikkerhed og hastighed og er i gang med at opgradere.
91 Hovedrapport
Har en lokal it- og mediehandleplan
Er involveret i et eller flere it-
projekter
Vurdering af digitale læremidler på lige
fod med andre læremidler
Minimum 20 % af anvendes til digitale
læremidler
Samarbejde med daginstitutioner om it for førskolebørn
42,3% 53,8%
92,3%
61,5%
8,0%
Tabel 27.1: Alle skoler - It i læreprocessen
Tabel 27.2 - Visionstema 2: Digital kommunikation
Alle skoler
Ja
Det vurderes, at 90 % af kommunikationen mellem hjem og skole er digital (primært via forældreintra)
84,6 %
Skolen har foretaget en forventningsafstemning med forældrene vedrørende digital kommunikation i skole- hjem-samarbejdet
84,6 %
Skolen har udarbejdet fælles og forpligtende interne retningslinjer for digital kommunikation (primært via skoleintra)
61,5 %
Hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt foregår den skriftlige kommunikation mellem lærere og elever digitalt (primært via elevintra)
76,9 %
Konklusion på tabel 27.1: Omkring visionstemaet ”It i læreprocessen” er skolerne
længst fremme i opfyldelse af mål vedrørende vurdering af digitale læremidler på lige fod
med andre læremidler ved indkøb. Dette mål opfylder 92,3 % af skolerne. Skolerne er
længst fra opfyldelse af mål, vedrørende etablering af samarbejde med daginstitutioner
om anvendelsen af it for førskolebørn. Dette mål opfylder kun 8 % af skolerne.
Endvidere anvender 61,5 % af skolerne minimum 20 % af lærermiddel-ressourcerne til
digitale læringsmidler, 53, 8 % af skolerne er involveret i projekter med henblik på
udvikling af læringsformer med digitale læringsmidler og 42,3 % af skolerne har
udarbejdet en lokal it- og mediehandleplan.
92 Hovedrapport
90 % af kommunikationen
mellem hjem og skole er digital
Forventningsafstemning med forældrene
vedrørende digital kommunikation
Har fælles og forpligtende interne
retningslinjer for digital kommunikation
Digital kommunikation mellem lærere og elever
84,6% 84,6%
61,5%
76,9%
Tabel 27.2: Alle skoler - Digital kommunikation
Tabel 27.3 - Visionstema 3: Medarbejdernes it-kompetencer
Alle skoler
Ja
Skolen har formaliseret videndeling om integration af it i fagene.
53,8 %
De faglige vejledere har ansvaret for vejledningen om integration af it i fagene
52,2 %
Det vurderes, at lærerne har tilstrækkelige
kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning
53,8 %
Det vurderes, at medarbejderne i SFO har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it til aktiviteter med børnene.
58,8 %
Konklusion på tabel 27.2: Omkring visionstemaet ”Digital kommunikation” er
skolerne er længst fremme i opfyldelse af mål vedrørende, at digital kommunikation
mellem hjem og skole, samt at der er foretaget en forventningsafstemning med
forældrene om dette. I begge tilfælde opfylder 84,6 % af skolerne målet.
Endvidere vurderer 76,9 % af skolerne, at den skriftlige kommunikation mellem lærere
og elever foregår digitalt, hvor det er muligt og fagligt meningsfuldt. 61,5 % af skolerne
har udarbejdet interne retningslinjer for digital kommunikation.
93 Hovedrapport
Har formaliseret videndeling on
integration af it i fagene.
De faglige vejledere har ansvaret for
vejledningen om integration af it i fagene
Lærerne har tilstrækkelige
kompetencer til at integrere it i den faglige
undervisning
Medarbejderne i SFO har tilstrækkelige kompetencer til at
anvende it til aktiviteter med børnene.
53,8% 52,2%
53,8%
58,8%
Tabel 27.3: Alle skoler - Medarbejderne it-kompetencer
Konklusion på tabel 27.3: Alle mål omkring visionstemaet ”Medarbejderne it-
kompetencer” opfyldes af lidt over halvdelen af skolerne.
58,8 % vurderer, at medarbejderne i SFO har tilstrækkelige kompetencer til at anvende
it til aktiviteter med børnene. 53,8 % af skolerne vurderer, at lærerne har tilstrækkelige
kompetencer til at integrere it i den faglige undervisning. 53,8 % af skolerne har
formaliseret videndeling om integration af it i fagene. På 52,2 % af skolerne har de
faglige vejledere ansvaret for vejledningen om integration af it i fagene.
94 Hovedrapport
Kapitel 9: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø
Sammenfatning og vurdering Sundhed er et tværfagligt indsatsområde i Slagelse Kommune, som også Center for
Skole og Fritid har arbejdet målrettet med i flere år.
Mål i Udviklingsaftalen er:
At alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i skoletiden
At fremme børn og unges forståelse for betydningen af motion for et godt liv og
helbred
Som et led i opfyldelsen af disse mål er succeskriterier:
At alle indskolingselever (0.-3.klasse) tilbydes minimum 1 lektion dagligt til
bevægelse.
Alle elever i 7. kl. på 3 skoler deltager via breddeidrætsprojektet ”Teen Move” aktivt
i 6 ugentlige idrætstimer i en 2-årig periode.
Projektet Teen Move er afsluttet og evalueret med gode resultater. I 2013 udkom
evalueringsrapporten15.
I 2012 blev sundhedsprofilen for 11-15-årige i Slagelse Kommune afdækket16. Samtidig
fik de deltagende skoler (i alt 14 skoler) adgang til deres egne sundhedsprofil, som kan
bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende
indsatser.
Skolerne har haft mulighed for at påpege sundhedsfremmende initiativer både på
baggrund af den omtalte sundhedsprofil og øvrige sundhedsfremmende initiativer inden
for de sidste to skoleår. Her kan blandt andet nævnes aktionslæringsforløb med fokus på
mere bevægelse i undervisningen, rygestopkurser, kantineordninger, lokale
kostpolitikker, oprettelse af sportslinje, valgfag i friluftsliv, etablering af nye
legepladsområder og fokus på den mentale trivsel, herunder forsøg med Mindfuldness.
Med hensyn til, hvilke tiltag skolerne har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i
skoletiden, har 75 % af almenskolerne et udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin
(eller idrætslinje). Det er en stigning på 34 % i forhold til 2010/2011. På specialskolerne
er der sket et fald fra 100 % til 50 % i samme periode.
Der er sket en stigning i andelen af almenskoler, der har etableret legepatrulje fra 55 %
til 75 %. Specialskolerne anvender ikke legepatrulje, måske fordi det vurderes, at de
større børn ikke kan påtage sig ansvar for de mindre børn.
90 % af almenskolerne har et udvidet tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/eller i
SFO, hvilket er på niveau med resultatet fra 2010/2011.
60 % af almenskolerne har samarbejde med lokale idrætsforeninger, hvilket også er på
niveau med resultatet fra 2010/2011.
85 % af almenskolerne og 50 % af specialskolerne har foretaget en komplet
undervisnings-miljøvurdering inden for de sidste 3 år, som er tilgængelig på skolens
hjemmeside.
Der er gjort status på, hvorvidt skolerne kortlægger og følger op på elevernes trivsel i
skolen. 75 % af almenskolerne og 17 % af specialskolerne har foretaget
15
Evaluering af Teen Move: her 16
Rapporten ”Sundhed og Trivsel – blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012”: her
95 Hovedrapport
trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år. Under halvdelen af
SFO’erne har foretaget trivselsundersøgelser.
95 % af almenskolerne og 50 % af specialskolerne har udarbejdet et værdiregelsæt.
Slagelse Naturskole17 er organiseret i Center for Skole og Fritid og tilbyder formidling
om natur, klima og miljø til skoler og dagtilbud m.fl. Arrangementerne understøtter
primært skolernes naturfagsundervisning, men også andre fag i skolen. Igennem de
sidste par år har Naturskolen tilbudt et stigende antal arrangementer, og der er stor
efterspørgsel. Center for Skole og Fritid anser dette som et udtryk for, at skolerne er
tilfredse med kvaliteten og udbyttet af arrangementerne.
At anvende uderummet som læringsmiljø er, når undervisningen foregår uden for
skolens mure, f.eks. i nærmiljøet og i naturen. Alle skoler anvender uderummet som
læringsmiljø i større eller mindre grad. 25 % af almenskolerne og 33 % af
specialskolerne anvender uderummet som læringsmiljø i høj grad. Resultatet var stort
set det samme i 2010/2011.
Sundhedsfremmende initiativer Slagelse Kommune har en sundhedsstrategi for 2011-14 som præciserer kommunens
sundhedspolitik. Skoleområdet nævnes i strategien som særligt fokusområde, da højt
uddannelsesniveau og god sundhedstilstand understøtter hinanden.
I 2012 blev sundhedsprofilen for 11-15-årige i Slagelse Kommune afdækket. Samtidig
fik de deltagende skoler (de 14 største skoler) adgang til deres egne sundhedsprofiler.
Sundhedsprofilen kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremmende og
forebyggende indsatser.
17
Slagelse Naturskole: her
Anbefalinger:
Center for Skole og Fritid fortsætter kompetenceudvikling indenfor bevægelse.
Desuden arbejdes på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som
bevægelsesskoler.
I den kommende udviklingsaftale fremgår det, at skolerne skal udarbejde lokale
retningslinjer for den tidlige forebyggende indsats og afdække deres læringsmiljøer.
Desuden fremgår det, at skolerne skal udarbejde en lokal sundhedspolitik. Politikken
skal blandt andet understøtte regeringens mål og Sundhedsstyrelsens anbefaling om
1 times fysisk aktivitet dagligt.
Alle skoler skal udarbejde en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år og
et værdiregelsæt
Skolerne skal fortsat have fokus på bevægelse og uderummet som læringsmiljø, da
det kan understøtte anvendelsen af fleksible læringsmiljøer og styrke undervisningen
både socialt og fagligt.
96 Hovedrapport
Skolerne har haft mulighed for at påpege sundhedsfremmende initiativer både på
baggrund af den omtalte sundhedsprofil og øvrige sundhedsfremmende initiativer inden
for de sidste to skoleår. Nedenstående er en opsamling på skolernes svar:
Nedsættelse af lokale sundhedsudvalg
Udarbejdelse af lokale kostpolitikker
Deltagelse i forskellige partnerskaber og projekter med fokus på bevægelse og
sundhed
Deltagelse i netværk med fokus på sundhed, trivsel og bevægelse, herunder Center
for Skole og Fritids centrale bevægelsesnetværk
Tilknytning til "SundSkoleNettet", hvor alle elevers sundhedsprofil kortlægges hvert
forår og er tilgængelig for det enkelte barns forældre.
Inddrages forældrene på forskellige måder omkring sundhed
Fokus på hygiejne, f.eks. ved brug af flydende håndsæbe og papirservietter
Kantineordninger og skoleboder med fokus på sund kost.
Frugtordninger
Rygestopkurser for elever og medarbejdere
Forbud mod at udskolingselever forlader skolen i pauser for at modvirke køb af
usund mad og/eller for at undgå rygning i skoletiden
Bevægelseskurser for lærere og pædagoger
Aktionslæringsforløb med fokus på mere bevægelse i undervisningen
Ekstra lektioner med idræt eller indførelse af bevægelsestimer
Indførelse af flere alternative idrætstilbud som f.eks. fitness, mountainbike og
triatlon
Oprettelse af sportslinje for 7.-9. klasse og udvidet samarbejde med regionale
klubber og foreninger
Oprettelse af valgfaget ”Friluftsliv” med bl.a. kajakkurser og overlevelsesture
Etablering af nye legepladsområder
Årlig sundhedsuge og uge 6 med temaet sexualitet, hygiejne og sundhed
Deltagelse i ”Dansens dag”, ”Vi cykler i skole”, idrætsdage, samt deltagelse i diverse
idrætsturneringer
”Udeordning” for de yngste elever
Legepatruljer, legetanter og åben hal i pauser
Fokus på den mentale trivsel, herunder forsøg med Mindfuldness
97 Hovedrapport
Fysisk aktivitet i skole/SFO Et mål i udviklingsaftalen er, at alle elever bevæger sig mindst en time om dagen i
skoletiden.
Tabel 28 viser, hvilke tiltag skolerne har iværksat, der kan bidrage til mere bevægelse i
skoletiden. Tabel 28A vedrører almenskoler/Xclass og tabel 28B vedrører specialskoler.
Tabel 28A
Almenskoler/Xclass
2012/2013 2010/2011
Ja Ja
Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje
75 % 41 %
Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb
45 % 59 %
Skolen har etableret legepatrulje
75 % 55 %
Udvidede tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter
90 % 86 %
Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber
60 % 64 %
Flere idrætstimer Andre bevægelsesaktiviteter
i skolen
Legepatrulje Flere bevægelsesaktiviteter
i SFO
Samarbejde med lokale
idrætsforeninger
75%
45%
75% 90%
60%
Tabel 28A: Almenskoler/Xclass - Fysisk aktivitet
98 Hovedrapport
Flere idrætstimer Andre bevægelsesaktiviteter
i skolen
Legepatrulje Flere bevægelsesaktiviteter
i SFO
Samarbejde med lokale
idrætsforeninger
50%
67%
0%
83%
33%
Tabel 28B: Specialskoler - Fysisk aktivitet
Tabel 28B
Specialskoler
2012/2013 2010/2011
Ja Ja
Udvidet antal idrætstimer på nogle klassetrin eller oprettet idrætslinje
50 % 100 %
Bevægelsesaktivitet på skoleskemaet ud over idrætsundervisningen, f.eks. morgenløb
67 % 100 %
Skolen har etableret legepatrulje
0 % 0 %
Udvidet tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/ eller SFO, f.eks. åben hal eller indkøb af sportsrekvisitter
83 % 80 %
Samarbejde med lokale idrætsforeninger og klubber
33 % 40 %
Konklusion på tabel 28A og 28B: 75 % af almenskolerne har udvidet antal idrætstimer på
nogle klassetrin (eller oprettet idrætslinje). Det er en stigning på 34 % i forhold til
2010/2011. På specialskolerne er der et fald fra 100 % til 50 % i samme periode.
Der er en stigning i andelen af almenskoler der har etableret legepatrulje fra 55 % til 75 %.
Specialskolerne anvender ikke legepatrulje, måske fordi man vurderer, at de større børn ikke
kan påtage sig ansvar for de mindre børn.
90 % af almenskolerne har et udvidet tilbud af bevægelsesaktiviteter i pauser og/eller i SFO,
hvilket er på niveau med resultatet fra 2010/2011.
60 % af almenskolerne har samarbejde med lokale idrætsforeninger, hvilket også er på
niveau med resultatet fra 2010/2011.
Center for Skole og Fritid vil fortsætte kompetenceudvikling indenfor bevægelse. Desuden
arbejdes på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som bevægelsesskoler.
99 Hovedrapport
UMV er foretaget inden for de sidste 3
år
UMV er tilgængelig på skolens
hjemmeside
Trivselsundersøgelser på alle årgange inden
for de seneste 2 år
Trivselsundersøgelser i SFO inden for de
sidste 2 år
Har udarbejde værdiregelsæt inden
for de sidste 2 år
85% 80% 75%
47%
95%
Tabel 29A: Almenskoler/Xclass - Elevernes trivsel
Elevernes trivsel Af tabel 29 fremgår, hvordan skolerne kortlægger og følger op på elevernes trivsel i
skolen. Tabel 29A vedrører almenskoler og tabel 29B vedrører specialskoler.
Tabel 29A
Almenskoler/Xclass
Ja
Der er foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering (fysisk, psykisk og æstetisk) inden for de sidste 3 år jf. lov om undervisningsmiljø.
85 %
Undervisningsmiljøvurderingen er tilgængelig på skolens hjemmeside
80 %
Der er foretaget trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år
75 %
Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste 2 år (For skoler med SFO)
47 %
Skolen har udarbejdet et værdiregelsæt, herunder en antimobbestrategi / trivselspolitik inden for de sidste 2 år, jf. bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen.
95 %
Tabel 29B
Specialskoler
Ja
Der er foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering (fysisk, psykisk og æstetisk) inden for de sidste 3 år jf. lov om undervisningsmiljø.
50 %
Undervisningsmiljøvurderingen er tilgængelig på skolens hjemmeside
50 %
Der er foretaget trivselsundersøgelser på alle årgange inden for de sidste 2 år
17 %
Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste 2 år (For skoler med SFO)
33 %
Skolen har udarbejdet et værdiregelsæt, herunder en antimobbestrategi / trivselspolitik inden for de sidste 2 år, jf. bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen.
50 %
100 Hovedrapport
UMV er foretaget inden for de sidste 3
år
UMV er tilgængelig på skolens
hjemmeside
Trivselsundersøgelser på alle årgange inden
for de seneste 2 år
Trivselsundersøgelser i SFO inden for de
sidste 2 år
Har udarbejde værdiregelsæt inden
for de sidste 2 år
50% 50%
17%
33%
50%
Tabel 29B: Specialskoler - Elevernes trivsel
Anvendelse af naturskolearrangementer Slagelse Naturskole tilbyder formidling om natur, klima og miljø til skoler og dagtilbud
m.fl. i Slagelse Kommune (Naturtilbuddene spænder vidt, fra en tur i skoven med
Flittigmus og naturteater for de mindste, til fagligt uddybende arrangementer for de
større). Slagelse Naturskole laver også offentlige arrangementer. Arrangementerne
understøtter primært skolernes naturfagsundervisning, men også andre fag i skolen.
Tabel 30 viser skolernes antal bookninger til naturskolearrangementer for 2010/2011,
2011/2012 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Naturskole.
Tabel 30
Alle skoler 2012-2013 2011-2012 2010-2011
Bookninger i alt
176 152 125
Konklusion på tabel 29A og 29B: 85 % af almenskolerne og 50 % af specialskolerne har
foretaget en komplet undervisningsmiljøvurdering inden for de sidste 3 år, som er tilgængelig på
skolens hjemmeside. Alle skoler skal forny deres undervisningsmiljøvurdering mindst hvert 3. år.
75 % af almenskolerne og 17 % af specialskolerne har foretaget trivselsundersøgelser på alle
årgange inden for de sidste 2 år. Under halvdelen af SFO’erne har foretaget
trivselsundersøgelser. I forbindelse med inklusionsindsatsen vil Center for Skole og Fritid gøre
trivselsundersøgelser obligatorisk for alle skoler.
95 % af almenskolerne og 50 % af specialskolerne har udarbejdet et værdiregelsæt. Alle skoler
skal udarbejde et værdiregelsæt.
101 Hovedrapport
Uderummet som læringsmiljø At anvende uderummet som læringsmiljø er, når undervisningen foregår uden for
skolens mure, f.eks. i nærmiljøet og i naturen.
Tabel 31 viser i hvor høj grad skolerne anvender uderummet som læringsmiljø. Tabel
31A vedrører almenskoler og tabel 31B vedrører specialskoler.
Tabel 31A
2012-2013 2011-2012 2010-2011
176 152 125
Tabel 30: Alle skoler - Antal bookninger til naturskolearrangementer
Almenskoler/Xclass
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
2012/2013 Skolen anvender uderummet som læringsmiljø
25 % 55 % 20 % 0 %
2010/2011 Skolen anvender uderummet
som læringsmiljø
18 % 68 % 14 % 0 %
Konklusion på tabel 30: Naturskolen udvikler hele tiden deres tilbud og inddrager
mange flere fag end blot de naturfaglige. Igennem de sidste par år har Naturskolen
tilbudt et stigende antal arrangementer, og der er stor efterspørgsel. Center for Skole og
Fritid anser dette som et udtryk for, at skolerne er tilfredse med kvaliteten og udbyttet
af arrangementerne.
102 Hovedrapport
Tabel 31B
Specialskoler
I høj grad I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
2012/2013 Skolen anvender uderummet som læringsmiljø
33,3 % 66,7 % 0 % 0 %
2010/2011 Skolen anvender uderummet som læringsmiljø
40 % 60 % 0 % 0 %
Konklusion på tabel 31A og 31B: Alle skoler anvender uderummet som læringsmiljø i
større eller mindre grad. 25 % af almenskolerne og 33 % af specialskolerne anvender
uderummet som læringsmiljø i høj grad. Resultatet var stort set det samme i 2010/2011.
Center for Skole og Fritid vurderer, at det fortsat vigtigt, at have fokus på området, da
uderummet som læringsmiljø kan understøtte anvendelsen af fleksible læringsmiljøer og
styrke undervisningen både socialt og fagligt.
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
25%
55%
20% 0%
18%
68%
14% 0%
Tabel 31A: Almenskoler/Xclass - Anvender uderummet som læringsmiljø
2012/2013 2010/2011
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
33%
67%
0% 0%
40%
60%
0% 0%
Tabel 31B: Specialskoler - Anvender uderummet som læringsmiljø
2012/2013 2010/2011
103 Hovedrapport
Kapitel 10: Bilag
Bilag A: Budgettildeling i 2012/2013 Fra skoleåret 2011/12 blev indført en ny budgettildelingsmodel på skoleområdet i
Slagelse Kommune, den såkaldte ”rygsækmodel”, hvor skolen får tildelt ressourcer efter
antallet af elever. Før 2011/2012 fik skolerne tildelt ressourcer efter antallet af klasser,
hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til en ny klasse.
I skoleåret 2011/2012 fik især de små skoler vanskeligheder med den nye elevbaserede
budgettildelingsmodel og i 2012/2013 blev indført et grundtilskud til skoler med under
400 elever.
Hvert år bliver budgettildelingen opdateret og fremgår af styrelsesvedtægten for
skoleområdet.18
Herunder fremgår budgettildeling i skoleåret 2012/2013.
Budgetpost Tildelingsmetode
Almindelig undervisning Grundtakst pr. elev: * 0.-6. kl. tildeles 27.000 kr. pr. elev 7.-10. kl. tildeles 29.000 kr. pr. elev
Inklusion – almindelig specialpædagogisk bistand
Inklusionstakst pr. elev: 0.-10 kl. tildeles 3.700 kr. pr. elev
Tidlig indsats Takst for tidlig indsats pr. elev 0.-3. kl. tildeles 3082 kr. pr elev
Grundtilskud til skoler under 400 elever
Grundtilskud pr. skole: Skoler med 399-100 elever tildeles 500.000
kr.
Skoler under 100 elever tildeles 250.000 kr.
Specialpædagogisk bistand i
almenskolen – Specialklasser
4 gange grundtakst pr. elev
Elevaktiviteter, materialer og inventar
Beløb pr. elev: 0 – 9. kl. tildeles 2.210 kr. 10. kl. tildeles 4.208 kr.
Ledelse og administration (inkl. SFO)
Grundtildeling til hver matrikel: 0,33 stilling
Samt en variabel tildeling beregnet pr. medarbejder.
Bygninger og øvrige udgifter Nøgletal pr. m2: 31,09 kr.
SFO pasningstilbud Grundtakst pr. barn: 0.-1. kl. tildeles 23.300 kr. pr. barn 2.-3. kl. tildeles 20.100 kr. pr. barn 4. kl. tildeles 17.600 kr. pr barn
Børnerelaterede udgifter i SFO 1.700 kr. pr. barn
18
Styrelsesvedtægt for skoleområdet 2012-2013: her
104 Hovedrapport
Bilag B: Kort over skoledistrikter
Stillinge Skole Nymarkskolen
Marievangsskolen Søndermarks-
skolen
Antvorskov Skole
Hvilebjergskolen
Hashøjskolen
Flakkebjerg skole
Vemmelev Skole
Tårnborg Skole
Broskolen
Baggesenskolen
Boeslunde Skole
Skælskør Skole
Eggeslevmagle
Skole
Agersø Skole
Omø Skole
Kirkeskovsskolen
Dalmose
Centralskole
105 Hovedrapport
Bilag C: Tids og procesplan for udarbejdelse af
kvalitetsrapport 2012-2013
Tid Indhold Ansvar
Nov. 2012 Udkast til tidsplan og rammer udarbejdes CFSF
Medio dec. 2012 Tidsplan og rammer udsendes som bilag til skoleledermøde CFSF
18. dec. 2012 Tidsplan og rammer drøftes på skoleledermøde
Der nedsættes en hjælpegruppe
CFSF/
skolelederne
Medio jan. Dagsordenspunkt udarbejdes til BUI-udvalget CFSF
29. jan. 2013 BUI-udvalget godkender tidsplan og rammer BUI-udvalget
Primo feb. 2013 Godkendt tidsplan og rammer udsendes til skolerne CFSF
Jan. – feb. 2013 Værktøj(Excel) til indsamling af data udarbejdes
Skabelon for rapport (layout) udarbejdes
CFSF
Feb. 2013 Hjælpegruppen kvalitetssikrer værktøjet (og står i øvrigt til
rådighed ved tvivlsspørgsmål igennem hele processen)
Hjælpegruppe
Primo marts 2013 Værktøj til indberetning af 1. runde (data) udsendes til
skolerne
CFSF
5. marts 2013 Informationsmøde for ledere med vejledning til værktøj CFSF
12. april 2013 1. runde (data) er indberettet til Center for Skole Skolelederne
15.april – 2. maj
2013
Samling, beregning og kvalitetssikring af data CFSF
Ultimo april 2013 UU har leveret relevante data (FTU-rapport m.v.) UU
3. maj 2013 Data fra 1. runde er samlet og udsendes til skolerne til
kvalitetssikring
CFSF
17. maj 2013 Data fra 1. runde er kvalitetssikret Skolelederne
27. maj 2013 Værktøj til indberetning af 2. runde (vurderinger) udsendes
til skolerne sammen de kvalitetssikrede data fra 1. runde
CFSF
3. juli 2013 2. runde (vurderinger) er indberettet til Center for Skole,
herunder resultater fra afgangsprøverne
Skolelederne
Juni – sept. 2013 Forslag til skolerapporter + samlet kvalitetsrapport
udarbejdes
CFSF
Ultimo sept. 2013 Dagsordenspunkt udarbejdes til BUI-udvalget CFSF
9. okt. 2013 BUI-udvalget godkender, at kvalitetsrapporten og
skolerapporter sendes til udtalelse i skolebestyrelser, MED-
udvalg, Integrationsudvalg, Handicapråd og faglige
organisationer.
BUI-udvalget
10. okt. – 12.nov.
2013
Skolebestyrelser, MED-udvalg, Integrationsudvalg,
Handicapråd og faglige organisationer udtaler sig om
rapporterne.
CFSF
Medio nov. 2013 Udtalelser fra skolebestyrelser indsættes i skolerapporterne.
Dagsordenspunkt udarbejdes til BUI-udvalget og Byråd
CFSF
4. dec. 2013 BUI-udvalget behandler kvalitetsrapporten og indstiller til
godkendelse i Byrådet
BUI-udvalget
16. dec. 2013 Byrådet godkender kvalitetsrapporten
Rapporterne og udtalelser offentliggøres
Byrådet
Jan. 2014 Evaluering af kvalitetsrapport på Skoleledermøde CFSF/
skolelederne
Jan. – marts 2014
Udarbejdelse af handleplaner på baggrund af fokusområder
som kvalitetsrapporten måtte give anledning til. Medtages i
virksomhedsaftalerne.
CFSF/
skolelederne
106 Hovedrapport
Bilag D: Projektoversigt på skoleområdet i 2011-2013
Breddeidrætsprojektet: Slagelse Kommune blev udpeget af Kulturministeriet som breddeidrætskommune. Det
afstedkom fire projekter, hvor to af dem var forankret i Center for Skole og Fritid. Det
ene projekt var Motion i skoler, hvor formålet var, at få eleverne til at bevæge sig
mindst en time dagligt i skolen. Det andet projekt var Teen Move, der var rettet mod
elever fra tre skoler som startede i 7. klasse i august 2010.
Projektet er fortsat i udvikling og understøttes af breddeidrætsaktiviteter på
skoleområdet med bl.a.
Legeagenter (større elever igangsætter lege for mindre elever i frikvartererne)
Netværk og aktionslæringsforløb for lærere og pædagoger
Certificering af skoler som ’bevægelsesskoler’ (projekt på tegnebrættet)
Kompis projektet (KOMpetencemål i PraksIS): Projektet var forankret i Center for Skole og Fritid og havde Danmarks Pædagogiske
Universitet som ekstern partner. Det var et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt,
hvor der blev arbejdet med en meget eksplicit og forpligtende kompetenceorientering af
matematik-, dansk- og naturfagsundervisningen i de ældste klasser. Fire af kommunens
skoler var involveret i projektfasen, der løb fra 2010-2011.
Projektet er fortsat i udvikling og er blevet understøttet af aktionslæringskursus for
lærere på 3 skoler i 2012/2013.
Projekt UTA(Uddannelse Til Alle): Projektet har til formål, at arbejde hen imod at geare hele organisationen til at kunne
opnå regeringens målsætning om, at 95 % i 2015 skal gennemføre en
ungdomsuddannelse. UTA tager udgangspunkt i et katalog som indeholder 19
delprojekter omhandlende ungeindsatsen. Projektet er tværfagligt og forankret i
Slagelse jobcenter. Projektet er fortsat i udvikling.
Skolereform-projektet:
I 2012/13 blev etableret en projektorganisation, som skal sikre bred involvering og
tilvejebringe forslag til en række centrale elementer i forbindelse med skolereformen:
Opgørelse af den økonomiske ramme som konsekvens af skolereformen (fremtidig
budgetgrundlag)
Oplæg til nye ressourcefordelingsmodeller som dækker både almen og
specialområderne
Forslag til fremtidig organisering af fritidsordninger i Slagelse kommune
Skolepolitik
Kompetenceudviklingsprojekt:
Lærere og pædagoger på skoleområdet er blevet og vil fortsat blive tilbudt en række
kompetenceudviklingsaktiviteter, herunder netværk, workshops, aktionslæringsforløb og
deciderede kursusforløb. Aktiviteterne relaterer sig til følgende fag/emner: Læsning,
naturfag, matematik, it/medier, inklusion, dansk som andetsprog og bevægelse.
107 Hovedrapport
Projekt Inklusionsudvikling:
Følgende initiativer er igangsat på området:
Kortlægning af inklusionsindsatser på skolerne og identifikation af behov for
kommende understøttelse.
Udarbejdelse af inklusionsstrategi.
Samarbejde med Børne- og Uddannelsesministeriets nationale rådgivningsteam
”Inklusionsudvikling” om omstilling til øget inklusion.
Udarbejdelse af Ny Børne- og Ungepolitik med inklusion som et væsentligt
element i samarbejde med Børne- og Uddannelsesministeriets nationale
Rådgivningsteam
Netværk og aktionslæringsforløb for lærere
Drop Out Projektet:
Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune, og ud fra et princip om tidlig indsats,
blev projektet sat i gang i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på
begyndende og bekymrende fravær. For at styrke indsatsen omkring elever med
bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for
indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt ”Dropout-team”, der
tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager
Brobygningsprojektet:
Kanon for brobygning mellem dagtilbud og skoler er udarbejdet - Indsatsen
evalueres pt.
UTA, herunder brobygningsdag for skolernes udskolingslærere og uddannelses- og
erhvervsvejledere
Dansk som andetsprog:
Samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet i flere projekter med fokus på
kompetenceudvikling:
I 2012-2015 deltager Broskolen i udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede
elevers faglighed. Efteruddannelse af lærere og skoleledelse, samt omorganisering af
skolens DSA-ressourcer.
I 2012-2015 indgår Søndermarkskolen med omkringliggende børnehaver i
udviklingsprogrammet om styrket brobygning mellem dagtilbud og skoler for
tosprogede børn og forældre.
I 2012-2015 deltager Center for Skole og Fritid med 5 skoler i ministeriets indsats
”Styrk sproget”. Her arbejdes med lærernes kompetencer til at inddrage dansk som
andetsprog i den almene undervisning, udvikling af skole-hjemsamarbejdet med
tosprogede elevers forældre og forsøg med lektiecafe.
I 2013-2016 deltager flere skoler i ministeriets forsøgsprogram med
modersmålsbaseret undervisning. Forsøg med undervisning i og på sproget (grupper
af arabisk og tyrkisk talende elever) samt almen sprogforståelse (hele klasser).
108 Hovedrapport
Hel Fritid:
Projekt Hel Fritid koordineres af en projektleder i Center for Skole og Fritid.
Projektet hjælper børn og unge i gang med et aktivt fritidsliv. Hjælpen består bl.a. af
fritidsguider og fritidspas.
Fritidsguiderne er frivillige og tager på familiebesøg. Her fortæller de om, hvilke
fritidsaktiviteter der er i kommunen, og hvad børn får ud af at have et aktivt fritidsliv. I
samråd med barn og familie hjælper fritidsguiden barnet til at komme i gang med en
fritidsaktivitet. Et fritidspas er et gratis kontingent i et halvt år. De familier hvor
økonomien er en forhindring for at børn og unge kommer i gang med fritidslivet, vil få
tilbudt et fritidspas.
Ude på skolerne, i SFO’en og i klubber er udpeget en tovholder for projekt Hel Fritid. Det
kan være en lærer eller pædagog, der til dagligt er i kontakt med alle børnene.
Tovholder spotter de børn, der vil have glæde af at komme i gang med et aktivt
fritidsliv. Tovholder fortæller barnets forældre om fritidspasordningen og forhører sig,
om det er noget, de har lyst til at blive tilbudt. Projektet har pt. hjulpet 120 børn og
unge.