Høringssvar til forslag til Kommuneplan 2009 Behandlingen af høringssvarene er grupperet i de samme emner, som kommuneplanen er inddelt i. Høringssvar, der omhandler samme emne, er behandlet under ét. Høringssvarene er derfor ikke behandlet kronologisk.

• Byer og landsbyer (side 2 – 17) • Land og vand (side 18 – 33) • Service for borgere (side 34 – 38) • Klima, Erhverv og infrastruktur (side 39 – 57) • Gruppe, der omhandler flere emner (side 58 – 69)

2

Byer og landsbyer

3

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 51

Vedrører: Nyt boligområde ved golfbanen i Grenaa

Resumé: Jørn Juul Nielsen foreslår, at det nye boligområde ved golfbanen i Grenaa (2B12) udtages af planen, fordi området ligger uden for den naturlige afgrænsning af byområder med tilknytning til Grenaa på grund af Ringvejen, og fordi det kan konflikte med fritidsområderne langs Næsgårdsvej, der har vundet hævd på deres placering her. Byudvikling i Grenaa bør efter Jørn Juul Nielsens opfattelse primært foregå ved fortætninger af byen og ved byudvikling i sydlig og nordlig retning, som det allerede er planlagt. Administrative bemærkninger: Som et af resultaterne af forhandlingerne med Miljøcenter Århus om godkendelsen af den nye plan i forhold til de statslige interesser har kultur- og udviklingsafdelingen foreslået, at område 2B12 udtages af den nye kommuneplan. Herved vil Jørn Juul Nielsens forslag være opfyldt. Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at området i stedet bliver fremtidigt byudviklingsområde. Der vil her på sigt kunne opføres flere hundrede boliger, altså langt flere end Jørn Juul Nielsen nævner. Der vil derfor, hvis det senere bliver besluttet af inddrage området i kommuneplanens rammeområder, blive tale om en helt nu bydel og Grenaa vil kunne udvikle sig imod nord, syd og vest. Ved udlægningen af området som fremtidigt byudviklingsområde vil beslutningen om at inddrage området som nyt boligområde blive udskudt til den førstkommende revision af kommuneplanen. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at område 2B12, boligområde ved golfbanen i Grenaa, udlægges som fremtidigt byudviklingsområde, jf. aftalen med Miljøcenter Århus.

4

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 56

Vedrører: Kolonihaver ved Grenaa

Resumé: Henrik Holmsted Pedersen foreslår, at der udlægges et nyt område til kolonihaver ved Grenaa. Det nye område skal være til kolonihaver, som har en højere standard og komfort i husene end de eksisterende. Populært sagt skal det være til kolonihaver med huse, som er en krydsning mellem et sommerhus og kolonihavehus. Konceptet er tiltænkt som et alternativ til de borgere, som ikke kan eller vil give de mange millioner for et sommerhus i første klitrække. Henrik Holmsted Pedersen foreslår, at kolonihaverne placeres i forbindelse med den nye nordre omfartsvej på nogle af de ”jordstumper”, som bliver til overs, hvis den nye omfartsvej anlægges. Administrative bemærkninger: Kultur- og udviklingsafdelingen mener, at der er tilstrækkeligt med områder til kolonihaver i Grenaa området, og at der derfor ikke er behov for at anlægge nye. Det koncept, som Henrik Holmsted Pedersen foreslår, synes mere at være et nyt sommerhusområde end et område til kolonihaver. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanens bestemmelser om kolonihaver fastholdes.

5

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 5, 33, 65, del af nr. 17 og 39. Vedrører: Byudvikling i Auning Resumé:

1. Mette Rohde Andersen og Mads Holst Jørgensen gør indsigelse mod udlæg af nyt boligområde i Auning øst mellem Porsbakkerne og Løvenholmskoven. Begrundelsen er, at området dagligt bruges af Auning bys beboere som rekreativt område, at der her er et rigt dyreliv. Endvidere er der grundvandsinteresser i området, der bør tages hensyn til.

2. Lykkegården Holding Aps og Lykkegården ApS samt Danmarks

Naturfredningsforening gør indsigelse mod udlæg af erhvervsområde (1E.9)syd for Auning ved siloanlægget.

3. Lou og Partenere, advokater Blanketgården A/S gør indsigelse mod

perspektivplanen der er en del af lokalplan nr. 015/707. Administrative bemærkninger: Området er i Regionplan 2005 udlagt til fremtidig byvækstområde og kan benyttes til boligformål, hvis det sker under hensyntagen til grundvandet. Dette vilkår fremgår af rammerne for anvendelsen af området. I forbindelse med lokalplanlægningen for benyttelsen af området vil det blive præciseret, på hvilke vilkår området kan udnyttes til boligformål. Erhvervsområdet syd for Auning er ifølge aftale med Miljøcenter Århus taget ud af kommuneplanen med henblik nærmere undersøgelse og eventuel udarbejdelse af kommuneplantillæg. Lokalplan nr. 015/707 er indbragt Naturklagenævnet og er derfor kommuneplanen uvedkommende. Forslag til beslutning: Kultur- og Udviklingsafdelingen foreslår, at området i Auning øst fastholdes i kommuneplanen, og at erhvervsområdet syd for Auning tages ud af kommuneplanforslaget til nærmere undersøgelse.

6

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 13, 35, 46 og del af 65 Vedrører: Ndr. Fælledvej i Auning Resumé: Indsigelse med 121 underskrifter fra beboere på Ndr. Fælledvej og tilgrænsende gader mod, at Ndr. Fælledvej bliver forbundet med nyt boligområde øst for Auning og med gennemkørselsmulighed til hovedvej 16. Beboerne ønsker, at adgangsvejen til det nye boligområde ikke forbindes med Ndr. Fælledvej. Der er endvidere indsigelser fra Anja og Sørensen Andersen Vestergaard, Arne Holm-Hansen og Mads Holst- ørgensen om samme problemstilling. Administrative bemærkninger: De 121 underskrifter blev overrakt Lars Møller og Peter Hjulmand Nielsen ved en seance, hvor også pressen var til stede. Her blev det stillet i udsigt, at man vil ændre teksten i kommuneplanen, så der ikke står, at tilkørselsforholdene til det nye boligområde skal ske, så der bliver gennemkørselsmulighed til Ndr. Fælledvej. Forslag til beslutning: Kultur- og Udviklingsafdelingen foreslår, at teksten i kommuneplanen ændres, således at det fremgår, at Ndr. Fælledvej ikke bliver en gennemgående vej, og at planen (skitse til helhedsplan for Auning øst) fjernes fra kommuneplanen. Endvidere kan det oplyses, at planen (skitse til helhedsplan for Auning øst) ikke er vedtaget, men kun skal ses som en illustration på, hvordan området kan udnyttes.

7

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 16 og 29 Vedrører: Byudvikling i Ørum Resumé: Karina og Christian Nyborg Sørensen anmoder om at få deres ejendom Overbrovej 28A, Ørum inddraget i byzone. Arealet ønskes anvendt til tæt-lav boligbebyggelse. Murerfirmaet Nyborg Sørensen bemærker, at der ikke er udlagt tilstrækkeligt areal til erhvervsbyggeri i Ørum. Administrative bemærkninger: I forslaget til kommuneplan er der udlagt et areal umiddelbart nord for Ørum skole og Ørum Aktivitetscenter. Området er valgt på grund af dets beliggenhed i forhold til skole, idrætsfaciliteter og bibliotek. Det område, der foreslås inddraget ligger i et område for fremtidig byudvikling og kan inddrages med kommuneplantillæg, når behovet opstår. Der er ca. 16.000 m² erhvervsareal til salg i Ørum, og der er ikke solgt areal til erhvervsformål i Ørum i de senere år. Der er udlagt område til fremtidig byudvikling som efter behov kan inddrages i byzone. Der kan ikke udlægges nye arealer med mindre der foretages ny offentlighedsfase. Såfremt der opstår behov, kan arealerne inddrages ved udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Der er grundvandsinteresser i området, der skal tages højde for. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst og rammer fastholdes

8

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 18 Vedrører: Glesborg Resumé: Kurt Bønnerup har indsendt forslag til hvordan der sikres en konstruktiv udvikling i Glesborg. Forslagene omfatter offentlig transport, indkøb, boligområder, omfartsvej, idræt og sport, Glesborg skole, erhvervsområdet, Glesborg lyng. Administrative bemærkninger: Forslagene vil blive vurderet i forbindelse med udformning af helhedsplan for Glesborg. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

9

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 26

Vedrører: Udlæg af arealer til fritidsformål ved Toubroskolen

Resumé: TÅIF (Trustrup-Ålsrode Idrætsforening) ønsker at der udlægges arealer til fremtidige fritidsformål ved Toubrohallen, Toubroskolen og de nuværende idrætsanlæg i dette område. Udlægget skal muliggøre en udflytning af Trustrup Stadion og samtidigt en mulig langtidsudvikling af området. TÅIF ønsker endvidere, at den planlagte anvendelse af Trustrup Stadions arealer ændres til bolig og erhverv, herunder let- og tung industri. Ændringen skal gøre en fremtidig udflytning af stadion mulig. Formålet er at give mulighed for at samle børne-, ungdoms-, idræts- og fritidsaktiviteter området omkring Toubroskolen og hallen. Endvidere at frigive arealer i området til boliger og erhverv. Administrative bemærkninger: Spørgsmålet om udpegningen af fritidsarealerne og en ændring af den planlagte anvendelse af arealet med det nuværende stadion kommer til at indgå i den udviklingsplan for Trustrup, som skal udarbejdes ifølge forslaget til kommuneplanen. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at rammerne for de nævnte områder fastholdes.

10

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 45

Vedrører: Område til opbevaring af bådvogne og parkering af lastbiler ved Bønnerup Strand

Resumé: Eigil Henriksen foreslår, at der bliver udlagt et område til opbevaring af bådvogne og parkering af lastbiler ved Bønnerup Strand, og der peges på, at området ved det nuværende rensningsanlæg er en mulighed. Eigil Henriksen mener, at der er behov for udlægning af et sådant område, hvis det område på Bønnerup Havn, som ejes af kommunen, skal anvendes til andet formål. Administrative bemærkninger: Udlægningen af et nyt område til opbevaring af bådvogne og parkering af lastbiler vil kræve, at der foretages en høring efter planlovens regler herom, og det vil betyde, at tidspunktet for vedtagelsen af kommuneplanen må udskydes i et halvt år. På nuværende tidspunkt er helhedsplanen for Bønnerup Havn under udarbejdelse. Først, når den er vedtaget, kan der siges noget konkret om, hvorvidt behovet for et areal uden for havnen til opbevaring af bådvogne m.v. På det tidspunkt kan der udarbejdes tillæg til kommuneplanen, hvis viser sig, at det er nødvendigt. Forslag til beslutning: Kultur- og Udvikling foreslår, at der tages stilling til behovet for udlæg af et nyt rammeområde til bådvogne ved Bønnerup Strand, i forbindelse med vedtagelsen af masterplanen for Bønnerup Havn.

11

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 6

Vedrører: Udlæg af nyt område til boligformål ved Skibsbyggervej, Bønnerup Strand.

Resumé: Anna Marie Petersen, som ejer ejendommen Bønnerupvej 52, ønsker at et 3 ha stort område sydøst for boligområdet ved Skibsbyggervej udlægges til boligformål i KP 09. Anmodningen er påført en anbefaling, underskrevet af Jens P. Jellsen. Administrative bemærkninger: Det foreslåede område er ikke udlagt som fremtidigt byudviklingsområde i forslaget til kommuneplanen. Det fremtidige byudviklingsområde ved Bønnerup Strand ligger vest for de eksisterende områder. Det er ved udlægningen af det det fremtidige byudviklingsområde vægtet, at Bønnerup og Bønnerup Strand er adskilt, hvilket ikke vil være tilfældet, hvis Anna Marie Petersens ønske imødekommes. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanens udlæg af fremtidige byudviklingsområder og nye områder til boligformål i Bønnerup fastholdes.

12

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 40 og 53 Vedrører: Byudvikling i Ålsrode Resumé:

1. Jytte og Poul Adamsen, Ålsrode opponerer i mod, at det område i byen, der er udlagt som fremtidig byudviklingsområde, er det område, som de skal bruge i forbindelse med deres fritidslandbrug.

2. Jørgen Sloth, Ålsrode anmoder om, at ændringen af det udlagte område til jordbrugsparceller ændres til parcelhusgrunde for så vidt angår hele området, idet der er en jordbrugsparcel, der er vanskeligt at få solgt.

Administrative bemærkninger: Det fremgår af forslaget til kommuneplanen, at det er hele området, der er udlagt til jordbrugsparceller, der ændrer status til almindelige boligparceller. Området udlagt til fremtidig byudvikling var også i regionplanen udlagt til byvækstområde. Der er således ikke foretaget nogen ændringer i forhold til tidligere planlægning. Forslag til beslutning: Kultur- og Udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst og rammer fastholdes.

13

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 23, 32 og 37 Vedrører: Udlæg af erhvervsarealer i Ålsrode Resumé: En række beboere i Ålsrode tilkendegiver, at man ikke ønsker mulighed for placering af erhvervsvirksomheder i Ålsrode. Som begrundelse anføres det, at byen ikke kan tåle yderligere belastning med tung trafik. Trafiksikkerheden vil blive forringet, også for børnene. Administrative bemærkninger: Der er ingen ændringer i denne kommuneplan i forhold til den nugældende kommuneplan. Der er ikke udlagt område til erhvervsudvikling i Ålsrode. Det fremgår af rammerne, at der kan udøves den type erhverv, som ikke giver anledning til genevirkninger for omgivelserne. Udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomheder kan kun ske efter ansøgning, som vil blive behandlet i henhold til gældende love og regler. Forslag til beslutning: Kultur- og Udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst og rammer fastholdes.

14

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 12 og 42 Vedrører: Byudvikling i Nørager Resumé: Høringssvar fra Nørager Boldklub omhandler forslag om udvidelse af idrætsanlæg. Høringsvar fra Nørager Sogns Beboerforening foreslår, at det indføjes i planen at,

• næste nye boligområde i Nørager udlægges ved Munkhusevej, • erhvervsområdet udvides ud til Sadelmagervej. • der ikke udlægges boligområde syd for Nymøllevej • der etableres sti mellem Eskilsagre og Munkhusevej • udvidelse af idrætsanlægget • fremtidig planlægning for omfartsvej om Nørager

Høringssvar fra beboerforeningen omhandler desuden en række spørgsmål, som er kommuneplanen uvedkommende:

• Højspændingsledninger, der ønskes gravet i jorden. • Ændring af kørselen med tung trafik med skiltning og lignende. • Plantning af læhegn mellem bolig- og erhvervsområde. • Øget trafiksikkerhed omkring kirken med hensyn til parkering og færdsel

for cyklister og gående. Administrative bemærkninger: Med hensyn til forslagene om udlæg af nye byudviklingsområder kan det oplyses, at nyt boligområde ved Munkhusevej er med i forslaget til kommuneplan og at området syd for byen (område 402) er med som fremtidig byudviklingsområde. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at udlægge områder i Nørager, som ikke tidligere har været udlagt som fremtidige byudviklingsområder, idet hele Nørager er omfattet af grundvandsinteresser. Der kan derfor ikke fortages nyudlæg af erhvervsområde og udvidelse af idrætsanlægget, før grundvandsområderne er kortlagt, hvilket skal foretages af statslige miljøcenter og først forventes at være udført i 2015. Der er ingen planer om omfartsvej ved Nørager, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at skitsere en mulig linjeføring. Mulighed for placering af sti mellem Eskilsagre og Munkhusevej vil indgå i det

15

videre planlægningsarbejde med hensyn til stier. Bemærkningerne, der ikke vedrører kommuneplanen, besvares af kultur- og udviklingsafdelingen og miljø- og teknikområdet i fællesskab. Forslag til beslutning: Kultur- og Udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst og rammer fastholdes.

16

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 60 Vedrører: Byudvikling i Fjellerup Resumé: Gitte og John Gorecki, Fjellerup ønsker at et område, der grænser op til Djurslands Efterskole i den vestlige del af Fjellerup inddrages til byudvikling. Administrative bemærkninger: Såfremt der udlægges nye arealer til byudviklingsformål, vil det kræve en ny høringsfase. Den del af Fjellerup by, der ligger syd for Nordkystvejen, ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det betyder, at vil blive vanskeligt at få området inddraget til byudviklingsformål, med mindre en kortlægning af grundvandsforholdene viser, at det er muligt. Såfremt arealet på et tidspunkt skal inddrages i byudvikling, bør det sikres, at Djurslands Efterskole ikke har brug for yderligere areal. Forslag til beslutning: Kultur- og Udviklingsafdelingen indstiller, at kommuneplanforslagets tekst og rammer fastholdes.

17

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 57 Vedrører: Definition på centerbyer Resumé: Svend Janerka foreslår, at kommuneplanen beskriver, hvad der skal være i en centerby (fx skoler, institutioner og serviceorganer), og ønsker endvidere indføjet, at der skal være en folkeskole i Trustrup-Lyngby området (Toubro) og tilsvarende i de andre centerområder. Administrative bemærkninger: Der er ikke fastlagt kriterier for, hvad der skal være i en centerby. I kommuneplanforslaget står beskrevet, at en centerby er en by med et vist udviklingspotentiale, hvor der er dagligvarebutikker og øvrige butikker til områdets daglige forsyning og mulighed for at etablere nye erhvervsvirksomheder. I centerbyerne er det sikret, at der er mulighed for både nuværende og fremtidig byudvikling ved udlæg af arealer til de nævnte formål. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

18

Land og vand

19

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 4 Vedrører: Landbruget Resumé: Generelle budskaber fra Djursland Landboforening til Norddjurs Kommune:

• Landbruget ønsker dialog om alle forhold, der vedrører landbruget. • Udpegning af arealer til andre formål end jordbrug bør ske med afsæt i

en jordbrugsanalyse. • Der opfordres til at arbejde med løsninger baseret på både

oplandsniveau og bedriftsniveau • Der opfordres til at indtænke produktion af biomasse til energiformål

som en del af løsningen vedr. næringsstoffer i sårbare områder. Generelle kommentarer til de enkelte afsnit:

• Landbruget vil gerne være aktiv medspiller i processen frem mod et bedre klima.

• Grænserne mellem land og by skal fortsat være klare. Der bør tages hensyn til den animalske produktion ved planlægning af byudvikling.

• Det åbne land udgør fundamentet for jordbrugserhvervet, men også hensyn til vandressourcen, natur, kultur og landskab skal varetages.

• Grundvandsbeskyttelsen på Djursland indeholder store udfordringer. • Med afsæt i den indsatsplan, der er udarbejdet for Katsbjerg-Bønenrup-

området opfordres kommunen til at indgå en frivillig aftale med berørte lodsejere.

• Med hensyn til overfladevand bør der indføres et afsnit, der beskriver den ønskede afvandingstilstand for kommunens vandløb, da afvandingstilstanden er af stor betydning for de dyrkede vandløbsnære arealer.

• Udpegning af mulige naturområder, som er bindende for myndigheder, kan få konsekvenser for lodsejerne, idet arealet ikke må tilplantes og ikke må bebygges.

• Genopretning af vådområder bør ske på baggrund af frivillige aftaler og kompenseres fuldt ud.

• Der er udlagt restriktive områder for landbrugsbyggeri. Denne udpegning har ikke karakter af positiv planlægning for landbruget. Set i lyset af den pågående strukturudvikling med færre og større landbrug vil det være vigtig at disse placeret de ”rigtige” steder, hvor der fortsat vil være mulighed for udvikling.

• Der ønskes mulighed for årlig tilpasning af skovrejsningsområder. • Det bør præciseres, at der skal findes to mulige placeringer til

biogasanlæg. Hvis ikke, vil det være vanskeligt at få projekterne om etablering af biogasanlæg gennemført.

• Kommune bør foranledige en varmeplanlægning, der integrerer biobrændsler, gennemført.

20

Administrative bemærkninger: Djursland Landboforenings høringssvar er at betragte som gode råd, der kan anvendes i det videre arbejde, når kommuneplanen og øvrige planer med relation til landbruget, naturen og landskabet skal effektueres. Inden udgangen af 2011 vil der blive foretaget en ny udpegning af landbrugsområder med udgangspunkt i en jordbrugsanalyse. Retningslinjerne for landbrugsbyggeri bliver taget ud af kommuneplanen iflg. aftale med Miljøcenter Århus, idet man her har vurderet, at der er tale om negativ planlægning. Planloven giver kun mulighed for positiv planlægning. Der vil efterfølgende blive udarbejdet temaplan for skovrejsning. Med hensyn til udpegning arealer til placering af biogasanlæg vil planlægningsarbejdet blive igangsat i 2010. Det tilkendegives over for Djursland Landboforening, at man gerne indgår i dialog, når planen skal udmøntes. Forslag til beslutning: På baggrund af bemærkninger fra miljø- og teknikområdet foreslår kultur- og udviklingsafdelingen, at kommuneplanforslagets tekst fastholdes efter tilføjelse af Miljøcenter Århus’ bemærkninger.

21

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 8 Vedrører: Kulturarv Resumé: Anna og Søren Bøjstrup, Grenaa tilkendegiver, at det lokale museum skal inddrages i videst mulig omfang i alle museumssager og kommuneplanen skal dermed følge intentionerne i museumsloven. Desuden er der en række konkrete spørgsmål vedrørende Skærvad hovedgård, som ikke vedrører kommuneplanen. Der gøres opmærksom på, at man ikke kan finde et gis-lag, der viser, hvor der ligger gravhøje. Administrative bemærkninger: Norddjurs Kommune overholder museumsloven og inddrager museet al relevant sagsbehandling. Kortet, der viser gravhøjene i kommunen, kan indlægges i kommuneplanen som et GIS-lag. De konkrete spørgsmål vedr. Skærvad hovedgaård søges besvaret i samarbejde Miljø og teknikområdet Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at teksten i kommuneplanforslaget fastholdes, og kortet, der viser gravhøjene i kommunen indlægges som et GIS-lag.

22

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 1 Vedrører: Sti mellem Hegedal og Lystrup Strand Resumé: Diane og Arne Korsholm, Dalgård Camping i Skovgårde ønsker en tryg og sikker cykelsti mellem Hegedal (mellem Skovgårde og Fjellerup) og Lystrup. Når man når til Hegedal er Nordsøstien ikke mere en cykelsti, som den er mellem Gjerrild og Fjellerup og derfor skal cyklisterne mellem Hegedal og Lystrup cykle på Nordkystvejen, som er meget trafikeret. Fodgængere kan gå på Nordsøstien, som forløber på stranden mellem Hegedal og Lystrup. Administrative bemærkninger: Af kommuneplanforslaget fremgår det under land og vand/friluftsliv/adgang til naturen, at man vil medvirke til, at der etableres sti mellem Hegedal og Skovgårde. Strækningen mellem Hegedal og Lystrup vil indgå i det øvrige arbejde med prioritering af cykelstier. Diane og Arne Korsholm oplyses om de faktuelle forhold, som er beskrevet under resumé Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

23

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 48 Vedrører: Gjerrildbanestien Resumé: Lars Rønnov oplyser, at Gjerrildbanestien er dårlig vedligeholdt. Det bemærkes i henvendelsen, at hvis vi vil tiltrække natur-turister, er det vigtig at sørge for, at den slags ting er i orden. Administrative bemærkninger: Spørgsmålet handler om drift af stier og er kommuneplanen uvedkommende. Lars Rønnovs henvendelse besvares af Kultur & Udvikling i samarbejde med Miljø- og Teknikområdet. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst fastholdes.

24

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 64

Vedrører: Motocrossbanen, Grenaa Enge

Resumé: Bent Madsen gør opmærksom på, at motocrossbanen med den nuværende placering udgør en aldeles uacceptabel miljøbelastning i forhold til især nærliggende boligområder. Dette skyldes støjniveauet, der til tider grænser til vanvid og udgør en decibelbelastning, som langt overskrider de gældende støjgrænser for boligområder. Bent Madsen skriver i sit høringssvar, at motocrossbanen ikke bør nedlægges, da det er et godt aktiv for ungdommen i kommunen. Men det bør sikres i kommuneplanen, at motocrossbanen hurtigst muligt kan flyttes til et område, hvor den ikke udgør en belastning for boligområder. Administrative bemærkninger: Motocrossbanen overholder de vilkår, som der et stillet for udøvelsen af aktiviteten i området. Så alle formelle ting i forhold til den nuværende beliggenhed er i orden. Man kommer dog ikke uden om, at motocrossbanen med sin beliggenhed er årsag til, at de nærliggende boligområder i den vestlige del af Grenaa er belastet med støj fra anlægget. Derfor har kultur- og udviklingsafdelingen arbejdet med muligheden for en anden beliggenhed. Motocrossbaner er særligt støjende fritidsanlæg, og nye anlæg til afløsning af eksisterende anlæg kan med fordel søges etableret på arealer, som i forvejen er støjbastede, og hvor udviklingen på de omgivende arealer derfor er sket under hensyntagen til denne støjbelastning. Lufthavnen i Tirstrup er et eksempel på sådan et område. Derfor er der i samarbejde med Syddjurs set på muligheden for at etablere støjende fritidsanlæg som motocrossbane, gokart bane m.v. ved lufthavnen, hvor vil støjen ikke være noget problem i forhold til omgivelserne. Kultur- og udviklingsafdelingen arbejder fortsat med denne mulighed. Lufthavnen ligger i Syddjurs Kommune, og det er derfor Syddjurs kommune, som i givet fald skal sikre muligheden for en motocrossbane her i sin kommuneplan.

25

Den nuværende placering af motocrossbanen i engene fastholdes, men at der i forbindelse med løbende kommuneplanarbejde arbejdes videre med at sikre muligheden for en anden placering.

Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst fastholdes

26

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 61

Vedrører: Motel ved hovedvejen, Kirial

Resumé: Annette Kragh og Jens Thomsen har fremsat ønske om, at der skabes mulighed i kommuneplanen for, at der kan opføres et motel på adressen Hovedvejen 10, Kirial. Annette Kragh og Jens Thomsen ejer på dette sted en 6.500 m2 erhvervsgrund, som ligger direkte ud til hovedvej 16. Projektet påtænkes realiseret ved, at de bestående bygninger nedrives, og der i stedet opføres et 70-80 værelsers motel med information, toilet/bad/ døgnrum/fjernsyn/internet/automater med sandwich/kaffe m.v. og anden service for turister og borgere. Administrative bemærkninger: Det aktuelle areal ligger i landzone, som ifølge planloven er forbeholdt landbrug, skovbrug og fiskeri. Ansøgninger om tilladelse til byggeri administreres efter ” Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelser.” Det fremgår af denne, at der som hovedregel ikke meddeles tilladelse til opførelse af nye erhvervsvirksomheder (herunder kroer og restauranter m.v.) i det åbne land. Spørgsmålet om afslag på en ansøgning om tilladelse moteldrift på ejendommen har tidligere været påklaget til naturklagenævnet. Naturklagenævnet fandt, at motellet er i strid med principperne for administrationen af planlovens landzonebestemmelser og planlægningen for området, og at der ikke i sagen gjorde sig sådanne særlige forhold gældende, at der burde gives tilladelse til ansøgte. Kultur- og udviklingsafdelingen mener ikke at der er grundlag for at udlægge et rammeområde i kommuneplanen med ejendommens beliggenhed tæt på Grenaa, hvor der er mulighed for at placere flere overnatningsmulighed i en bedre sammenhæng.

27

Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst fastholdes.

28

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 2

Vedrører: Mulighed for at udvide Gjerrild Kro med yderligere 100 sengepladser

Resumé: Kroejer Hilding Hvid har anmodet om, at der i kommuneplanen bliver sikret mulighed for at udvide med op til 100 sengepladser yderligere ud over de 100 sengepladser, som der er i dag er mulighed for at etablere. Administrative bemærkninger: I Regionplan 2005, som er ophøjet til landsplandirektiv, er der fastsat følgende som retningslinje 4.2 Hoteller, feriebyer og lign. Inden for kystnærhedszonen kan hoteller, feriebyer o. lign. med over 100 sengepladser kun etableres på de steder og inden for de begrænsninger, som fremgår af regionplanens kort 4.2,1 og figur 4.2.2. Stk. 3.; Hoteller, feriebyer og lign. skal med de undtagelser, som fremgår af figur 4.2.2, fortrinsvis placeres i forbindelse med lokalcentre eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn tilde landskabelige interesser og naturbeskyttelsen. I kystnærhedszonen skal ferie- og fritidsanlæg altid lokaliseres i forbindelse med eksisterende eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Gjerrild Kro er ikke omhandlet af kort 4.2.1 og figur 4.2.2. Det er derfor ikke muligt at udvide rammen for antallet af sengepladser fra 100 til 200 i henhold til retningslinjen. Gjerrild Kro er omfattet af lokalplan nr. 85 for Nørre djurs Kommune. I lokalplanen er der skabt mulighed for at opføre 14 feriehuse med 56 sengepladser i tilknytning til den nuværende krodrift. Planen er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel fra kroens ejer, Hilding Hvid, som ønsker at udvide og forny konceptet Dansk Kroferie, hvor det er målet at fastholde danske krogæster i længere perioder. I forbindelse med gennemførelsen af lokalplansagen havde Hilding Hvid et ønske om at kunne etablere mere end de 100 sengepladser, som Regionplan 05 giver mulighed for, idet nogle af de eksisterende sengepladser på kro en ellers vil kunne nedlægges, for at antallet af sengepladser kan begrænses til 100.

29

Kultur- og udviklingsafdelingen mener, at der er mulighed for at udvide antallet af sengepladser til mere end 100, uden at det vil gå ud over den landskabelige indpasning. Afdelingen foreslår derfor, at der indgås forhandling med Miljøventer Århus om en udvidelse af rammen for det maksimale antal sengepladser til 200 med begrundelse, at kommunalbestyrelsen ønsker en styrkelse af helårsturismen i området, og at kroen er lokaliseret i et eksisterende bysamfund. Hvis Miljøcenter Århus ikke vil imødekomme ønsket om muligheden for de 200 sengepladser ved Gjerrild Kro, foreslås det, at kommuneplanens bestemmelser opretholdes.

Forslag til beslutning: Kultur og Udviklingsafdelingen foreslår, at der optages forhandling med Miljøcenter Århus om at der kan etableres op til 200 sengepladser til feriegæster indenfor området, og at ændringen i givet fald optages i kommuneplanen.

30

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 19, 43 og 58

Vedrører: Sommerhusområdet ved Bønnerup Strand (”Klitgården”).

Resumé: Bønnerup Strands Grundejerforening v/ Heidi Stein har gjort indsigelse mod forslaget til kommuneplanen med hensyn til at ”Klitgården”, som ejes af Århus Kommune, er udlagt til sommerhuse. Villy Malling spørger, om samme område, som har rammenummer 08-1-0 i forslaget til den nye kommuneplan, vil kunne udstykkes til separate sommerhusgrunde, hvorpå der kan opføres enkeltliggende privatejede sommerhuse. Administrative bemærkninger: Der er ingen ændringer i forhold til den kommuneplan, som hidtil har været gældende. I denne er ”Klitgården”’ en del af et sommerhusområde. Området ved ”Klitgården” er samtidigt udlagt til offentlige formål. Der kan derfor ikke opføres nye sommerhuse indenfor området. Der er 2 gravhøje indenfor området, som under alle omstændigheder vil gøre det svært eller næsten umuligt at udnytte ”klitgården” til nye sommerhusgrunde. Svaret til Bønnerup Strands Grundejerforening og Villy Malling er, at der ikke kan udstykkes nye ”private sommerhusgrunde” i henhold til bestemmelserne i den nye kommuneplan, fordi området er udlagt til offentlige formål. Forslag til beslutning: Kultur- og Udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanens bestemmelser for området fastholdes.

31

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 14

Vedrører: Indsigelse imod at der gives planlægningsmæssig mulighed for flere sommerhuse på Bønnerup Lystbådehavn

Resumé: Anders Engelund har gjort indsigelse imod, at der gives mulighed for flere sommerhuse på Bønnerup Havn. Efter Anders Engelund’s opfattelse vil støjgrænserne for blandet bolig og erhverv ikke kunne overholdes på arealet på grund af vindmøllerne. Administrative bemærkninger: Der er ikke på nuværende tidspunkt planlagt flere sommerhuse på Bønnerup Havn. Spørgsmålet om hvilke typer boliger der evt. skal kunne opføres, vil blive afgjort i forbindelse med den helhedsplan for havnen, som er under tilblivelse. Når helhedsplanen er færdig, vil der blive lavet et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan, som fastsætter hvad havnearealerne kan anvendes til. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at rammerne for byggeri på Bønnerup Havn fastholdes.

32

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 59 Vedrører: Autocamperpladser Resumé: Mogens Bang udtrykker tilfredshed med, at Norddjurs kommune nu anlægger autocamperparkeringspladser, da det er særlig efterspurgt af nordiske og tyske autocampergæster. Administrative bemærkninger: Det fremgår af forslag til kommuneplanen, at kommunalbestyrelsen har som mål, at der kan etableres autocamperpladser med tilhørende faciliteter ved lystbådehavnene i Udbyhøj, Bønnerup og Grenaa. Det fremgår ikke af planen, at det er kommunen, der skal etablere pladserne. Det meddeles Mogens Bang, at der arbejdes med, at der kan etableres overnatningsmuligheder for autocampere på lystbådehavnene i Udbyhøj, Bønnerup og Grenaa, men at de ikke bliver anlagt af Norddjurs Kommune. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst fastholdes.

33

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 27 Vedrører: Grundvand Resumé: I første del af høringssvaret tilslutter Norddjurs Vandråd sig afsnittet om grundvand, og opfordrer samtidig Norddjurs Kommune til at indskrive grundvandsbeskyttelse i al kommunens planlægning. I anden del af høringssvaret opfordrer Norddjurs Vandråd til en pesticidfri vedligeholdelse, både af kommunens arealer og af private haver og andre fritidsområder. Endvidere foreslås, at alle brønde og boringer hvorfra der ikke længere indvindes vand sløjfes. Administrative bemærkninger: Norddjurs Kommune er af Miljøcenter Århus blevet bedt om at afvente de statslige vandplaner inden der udarbejdes retningslinjer for administration af grundvand. Norddjurs Kommune vil inddrage opfordringen fra Norddjurs Vandråd om at indskrive grundvandsbeskyttelse i det kommende arbejde med at omsætte de statslige vand- og naturplaner i kommunale handleplaner. Anvendelse af pesticider samt sløjfning af brønde og boringer fastlægges ikke med vedtagelsen af kommuneplanen. Bemærkningerne vedrører således ikke kommuneplanen, og besvares af kultur- og udviklingsafdelingen samt miljø- og teknikafdelingen i fællesskab. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

34

Service for borgerne

35

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 21 Vedrører: Voksne med handicap og ældre Resumé: Ældrerådet konstaterer i deres høringssvar, at de kan godkende kommunalbestyrelsens mål vedrørende voksne med handicap og ældre. Ældrerådet har samtidig mål, som de ønsker tilføjet. Administrative bemærkninger: De målsætninger, som er fastsat i forslaget til kommuneplan relaterer sig til den overordnede planlægning og placering af servicetilbud, som det er relevant at medtage i en kommuneplan. Forslagene som Ældrerådet ønsker tilføjet, relaterer sig primært til indholdet i de konkrete serviceydelser på voksen- og plejeområdet, og til hvordan ydelserne skal leveres til borgerne. Målene for disse ydelser og aktiviteter udarbejder voksen- og plejeudvalget selvstændige politikker og planer for. Desuden indgår målene i vid udstrækning i de lovpligtige kvalitetsstandarder, som voksen- og plejeudvalget hvert år skal udarbejde for hovedparten af serviceydelserne til ældre og handicappede. Forslag til beslutning: På baggrund af bemærkninger fra voksen- og plejeområdet, foreslår kultur- og udviklingsafdelingen at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

36

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 34 Vedrører: Skoledistrikter og skolestruktur Resumé: Jytte Olesen har indsendt forslag vedrørende skoledistrikt og skolestruktur, omfattende skoledistriktet mellem Voldby og Østre/Vestre skole, og Søndre skole / 10. klasse-centret. Administrative bemærkninger: Selve skolestrukturen og skoledistrikterne fastlægges ikke ved vedtagelsen af kommuneplanen. Børn- og ungeområdet oplyser, at høringssvaret vil indgå som et indlæg i debatten om en kommende skolestruktur. Idet høringssvaret ikke vedrører kommuneplanen, besvares det af kultur- og udviklingsafdelingen og børn- og ungeområdet i fællesskab. Forslag til beslutning: På baggrund af bemærkninger fra børn- og ungeområdet foreslår kultur- og udviklingsafdelingen, at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

37

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 49 Vedrører: Lukkeuger Resumé: Niels C. Pedersen har indsendt høringssvar vedrørende lukkeuger i dagpleje og andre pasningsordninger. Administrative bemærkninger: Lukkeuger fastlægges ikke ved vedtagelsen af kommuneplanen. Børn- og ungeområdet oplyser, at høringssvaret vil indgå som et indlæg i kommende debatter om organisering af lukke uger i dagpasningstilbud og andre pasningsordninger i Norddjurs Kommune. Idet høringssvaret ikke vedrører kommuneplanen, besvares det af kultur- og udviklingsafdelingen og børn- og ungeområdet i fællesskab. Forslag til beslutning: På baggrund af bemærkninger fra børn- og ungeområde, foreslår kultur- og udviklingsafdelingen, at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

38

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 63 Vedrører: Ældre- og plejeboligbyggeri Resumé: Erni Gertsens har indsendt høringssvar vedrørende indretning og drift af institutioner, fx etablering af lukket have/gårdhave, størrelsen af institutioner og kommunalt samarbejde om fælleskøkken. Herudover også nyt ældre/plejeboligbyggeri og nedlæggelse af Nørrevang og Lyngbygård. Administrative bemærkninger: Høringssvaret relaterer sig til indholdet i konkrete serviceydelser på ældreområdet, og omfatter dermed emner, som ikke fastlægges med vedtagelse af kommuneplanen. Høringssvaret besvares af kultur- og udviklingsafdelingen og ældreområdet i fællesskab. Forslag til beslutning: På baggrund af bemærkninger fra ældreområdet, foreslår kultur- og udviklingsafdelingen at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

39

Erhverv og infrastruktur Klima

40

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 24, 25, 28, 44, 47, 50, 66, 67

Vedrører: Nordlig omfartsvej omkring Grenaa

Resumé: Susanne og Sten Hansen, Dorte Rydal og John Andersen, som er beboere på Robstrupvej, spørger - hvorfor det er vigtigt at fremtidssikre og bruge ressourcer nu, bare fordi det er staten, der skal afholde udgiften til omfartsvejen.

- hvad forventes der af trafik på den nye vej? - hvorfor har man ikke givet den nuværende ringvej højeste prioritet? - hvorfor tager man ikke udgangspunkt i den gamle linjeføring fra Kommuneplan 1998 -2010 eller føre vejen bag om forbrændingsanlægget?

De 4 forfattere til høringsvaret giver afsluttende udtryk for, at den nye nordre omfartsvej er fuldstændig unødvendig. Knud H. Bilde mener, at en genvej til Fornæs Renseanlæg bør tages med i projekteringen af den nye omfartsvej på grund af den store mængde af tung trafik, som der er på Langagervej efter etableringen af rensningsanlægget. En sådan genvej vil også kunne fjerne den tunge gennemgående trafik på Stensmarkvej. Bo og Britt Kjeldsen, Åstrupbakken 20, håber på at den nordre omfartsvej ikke bliver en realitet, fordi vejen vil i høj grad forstyrre deres dejlige og fredelige omgivelser. Bo og Britt Kjeldsen kan se en række andre muligheder for at etablere bedre veje til Grenaa Havn. Såfremt omfartsvejen bliver en realitet, ønsker Bo og Britt Kjeldsen, at det indarbejdes i kommuneplanen, at der skal være bedst mulig støjdæmpning og afskærmning i ved de ejendomme, der bliver berørt. (Beplantning eller jordvolde). De eksisterende ejendomme skal have samme rettigheder til afskærmning som dem, nye byggegrunde oppebærer. Bo og Britt Kjeldsen anfører, at den nye omfartsvej ikke må give anledning til at der skabes nye ruter for f.eks. turister til Fornæs fyr, campingpladser m.v. og trafikbelastningen på de eksisterende veje skal være som den er i dag, så er ikke skabes flere ulemper/forandringer for beboerne på strækningen.

41

Anette Gubi Frederiksen kan ikke tilslutte sig at den nye omfartsvej placeres ved Skovbovej, fordi det vil betyde, at forholdene for Gubi Plantecenter ikke vil være de samme. Anette Gubi foreslår, at vejen, hvis den er et must, får et forløb syd om Dolmer ad den nuværende omfartsvej og nord om flygtningelandsbyen og Åstrup. Endelig foreslår Anette Gubi, at børnene nord for omfartsvejen kommer til at høre til Voldby Skole. Mette Haase Lindhart og Jørgen Lindhart Steffensen har på egne vegne og vegne af Henrik og Lisbeth Lassen samt Steen og Susanne Hansen, alle boende på Robstrupvej, fremsendt følgende bemærkninger: - den nordlige omfartsvej er et vigtigt element som skal være med til at skabe fortsat vækst og udvikling i Norddjurs Kommune.

- vejforløbet er ikke hensigtsmæssigt, fordi kommunens fremtidige muligheder for udbud af attraktive grunde forringes med den foreslåede placering.

- i forbindelse med en kommende udvikling af Grenaa vil det være naturligt at pege på udvikling af området nord for dolmer mellem Randersvej og Tyvhøjvej. I dette område er der mulighed for at byggemodne attraktive byggegrunde, og det er derfor ikke velovervejet, hvis en kommende omfartsvej føres gennem dette område. Vejen bør i stedet flyttes længere nordpå.

- en ny omfartsvej foreslås med en linjeføring Skovbrovej/Tyvhøj og videre i retning af Hedevej v/Randersvej. Denne linjeføring vil genere færre lodsejere og gennemskære færre landbrugsarealer.

Henrik H. Petersen har på vegne af 5 ejere af ejendomme ved Robstrupvej fremsendt 5 enslydende høringssvar. Det fremgår heraf at - beboerne har talt sammen om muligheden for at få justeret linjeføringen ganske lidt og har fundet frem til en passende linjeføring, som de 5 ejere er enige om. Linjeføringen er vist på et medfølgende kort.

- den linjeføring, som beboerne har skitseret, betyder, at samtlige ejendomme i Robstrup vil omfartsvejen i behørig afstand

42

- 5 af de 11 ejendomme ved Robstrup har tilsluttet sig ønsket om den ændrede linjeføring, at 2 ejendomme ikke har ønsket at skrive under på grund af nabostrid, at andre 2 har meddelt, at de ikke finder, at der er behov for en ny omfartsvej og at 2 ejendomme ikke er vendt tilbage med svar på initiativgruppens henvendelse.

- Den selvbestaltede gruppe mener, at det nu er helt op til politikerne at træffe den endelige afgørelse om den helt præcise linjeføring.

I forbindelse med høringssvaret stilles spørgsmålet, hvorfor der ikke satses mere på eksisterende og allerede etableret linjeføring fra Randers vis Hovedvejen/Ringvejen og videre ned til havnen. Endvidere fremsættes der i høringssvaret en lang række betragtninger om vejplanlægning i Grenaa. Henrik Holmsted Petersen har på egne vegne fremsendt endnu et høringssvar, hvori der fremsættes en lang række betragtninger om linjeføringen af omfartsvejen og behovet for omfartsvejen, og hvor hovedbetragtningen er, at en nordre omfartsvej er direkte overflødig og derfor bør tages ud af kommuneplanen. Lene Bjerre spørger i sit høringssvar, om der findes en mere detaljeret plan, idet hun mener at kunne uddrage på kortet i kommuneplanen, at linjeføringen ligger på de jorder, som tilhører ejendommen Robstrupvej 17. Lene Bjerre spørger også, hvad der er galt med den nuværende omfartsvej, og om det overhovedet er undersøgt om der er behov for en ny omfartsvej. Administrative bemærkninger: Det er angivet i forslaget til den nye kommuneplan, at den viste linjeføring for omfartsvejen kun er principiel. Omfartsvejen var også med i Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune, så omfartsvejen er ikke noget nyt i kommuneplansammenhæng. Det nye er, at omfartsvejen i forslaget til KP 09 er ført nord om både Dolmer og Åstrup. Den endelige linjeføring for vejen vil blive fastlagt i forbindelse med den forundersøgelse, som der er stillet i udsigt i 2010. Der vil heri indgå en undersøgelse for behovet for vejen, det mulige forløb i forhold til landskabet, sammenhængen med trafikplanen for det øvrige Grenaa, det mulige forløb i forhold til ejerforholdene i området og meget andet. I forbindelse med forundersøgelsen vil ejerne af de ejendomme, som berøres af omfartsvejen, blive inddraget i processen, ligesom der vil blive en offentlig fremlæggelse af skitsen til den nye vej, hvor alle borgere kan indgive høringssvar.

43

De synspunkter om den ny omfartsvej, som er modtaget fra ejerne af ejendomme nord for Grenaa om behovet for vejen og linjeføringen, kan indgå i forundersøgelsen. Det meddeles forfatterne til de mange høringssvar, at forløbet af omfartsvejen kun er vist principielt i forslaget til kommuneplanen, og at hele spørgsmålet om omfartsvejen og dens forløb vil blive omfattet af en forundersøgelse, som vil blive gennemført 1 2010. Endvidere, at det materiale, som er modtaget fra ejerne af ejendommene nord for Grenaa om den nye omfartsvej, vil indgå i forundersøgelsen.

Forslag til beslutning: Kultur- og Udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst fastholdes.

44

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 54

Vedrører: Trafik og bymiljø i Grenaa

Resumé: Jørn Juul Nielsen er enig i, at det er en god ide at lave en gennemfartsvej fra rundkørslen ved NP. Josiassensvej og gennem Lidl og ”Papfabrikkens grund”. Jørn Juul Nielsen mener, at den stigende trafikintensitet og ønsket om en attraktiv midtby påkræver, at der sker en nytænkning med hensyn til de nuværende fordelingsveje (Østergade, Østerbrogade, Rosengade, Markedsgade og Kannikegade). De er alle gennemkørselsveje, og der er alt for mange, som anvender disse til transit. Derfor foreslår Jørn Juul Nielsen, at den gennemgående trafik fremover skal anvende ringgaden uden om Grenaa. Det vil betyde, at Kannikegade kan blive gågade, og Østergade, Østerbrogade, Rosengade og Markedsgade kan gøres til ”sivegader”, som kun skal kunne bruges af trafik som har et ærinde i lokalområdet. Et vigtigt aspekt i dette vil være, at en sivegade i Østergade og Østerbrogade (strækningen mellem bymidten og Dampvæverigrunden) vil kunne binde byens handelsliv sammen. Administrative bemærkninger: Kultur- og udviklingsafdelingen og Trafik og miljø har i forbindelse med arbejdet med trafikplanen været opmærksom på den stigende trafik gennem bymidten, og det har været drøftet, om der skulle lægges op til en regulering, så en større del af den gennemkørende trafik vil køre uden på ringvejen om bymidten. Arbejdsgruppen fandt dog, at det vil være et meget drastisk skridt på nuværende tidspunkt, og at tiden ikke er moden hertil. På grund af den stigende trafik på strækningen Kannikegade/Østerbrogade/rundkørslen vil det givetvis blive nødvendigt at ændre trafikplanen for Grenaa på sigt for at begrænse trafikken i bymidten, f.eks. ved at ændre på fordelingsvejenes status.

45

Kultur- og udvikling foreslår, at trafikplanen for bymidten i Grenaa fastholdes, og at Jørn Juul Nielsens betragtninger om trafikken i Grenaa kommer til at indgå i det videre arbejde med trafikplanlægningen i Grenaa området.

Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst fastholdes.

46

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 9, 17, 41 og 52 Vedrører: Sydlig omfartsvej ved Auning Resumé: Iben Simonsen og Karsten Laursen er betænkelige ved den linjeføring for den sydlige omfartsvej, der er skitseret i kommuneplanen, idet det ser ud som om, den vestligste udmunding i hovedvej 16 kommer til at berøre det kulturhistoriske miljø omkring Gl. Estrup. Lykkegården Holding ApS og Lykkegården ApS gør indsigelse mod den linjeføring der fremgår af kommuneplanen for den sydlige omfartsvej om Auning, idet det vil give problemer for gartneridriften for både Lykkegården og Gl. Estrup gartneri. Lykkegården har investeret betydelige beløb i opførelse af moderne driftsbygninger med tilhørende adgangsveje samt vandingsanlæg, som er tilpasset den eksisterende infrastruktur.Såfremt omfartsvejen etableres som vist, vil dyrkningsarealerne blive delt og herved besværliggøre gartneridriften. Særlig vil det få konsekvenser for dyrkning af økologiske grøntsager. Endvidere vil det have konsekvenser for kulturmiljøet og landskabet Knud Dahl Andersen indstiller at arealreservationen for en sydlig omfartsvej tages ud af kommuneplanen, idet en vej med den pågældende placering vil afskære gartneribygningerne fra produktionsarealerne. Der gøres endvidere opmærksom på, at den skitserede linjeføring for den sydlige omfartsvej, går gennem et areal, der er udpeget som særlig landskabelig interesseområde, §3-område og kulturhistorisk miljø. Auning Handelsstandsforening ved Patrik Korr tilkendegiver, at foreningen ikke ønsker en sydlig omfartsvej i Auning, idet handelsstandsforeningen vurderer. At det vil få konsekvenser for handelslivet i byen. Der er forslag om, at man benytter de eksisterende veje syd for byen til den tunge lastbiltrafik og lader øvrig trafik passere gennem byen. Administrative bemærkninger: Det der fremgår af forslaget til kommuneplan er kun en illustration der viser, at man påtænker en omfartsvej syd om Auning. Den endelige placering vil først blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af konkret projekt. I forbindelse med fastlæggelsen af den endelige linjeføring vil bevaringsværdige kulturmiljøer, landskabet og naturen naturligt spille en rolle. De fremsendte høringssvar vil helt naturligt indgå i arbejdet med den videre planlægning. I planperioden vil arbejdet med udarbejdelse helhedsplaner for hovedbyerne og centerbyerne blive igangsat og i den forbindelse vil behovet for en sydlig omfartsvej i Auning blive revurderet.

47

Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at muligheden for at etablere en omfartsvej syd om Auning fastholdes. I planperioden skal der udarbejdes helhedsplan for Auning, og her vil behovet for en sydlig omfartsvej blive revurderet. I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen vil det være naturligt at inddrage Auning bys borgere i arbejdet.

48

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 22 Vedrører: Cykelsti mellem Mølleskolen og Ålsrode Resumé: Arne Magne Tyssøy og Dorte Bisgaard Nielsen foreslår, at der anlægges dobbeltrettet cykelsti mellem Mølleskolen og Ålsrode. Vejen er belastes med tung trafik og må anses for trafikfarlig for de børn, der skal cykle i skole fra Ålsrode til Mølleskolen. Administrative bemærkninger: Anlæg af cykelstier indgår i trafikplanlægningen og indgår i det øvrige arbejde med prioritering af cykelstier. Arne Magne Tyssøy og Dorte Bisgaard Nielsens henvendelse besvares af Kultur- og udviklingsafdelingen i samarbejde med Miljø- og teknikområdet. Forslag til beslutning: Kultur- og Udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst fastholdes.

49

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 30

Vedrører: Kollektiv trafik

Resumé: Trafikforeningen Djursland har fremsendt en række generelle og mere detaljerede bemærkninger til kommuneplanforslaget. Trafikforeningen fremsætter bl.a. bemærkninger om - de planlagte trinbrætter ved både Hessel og Grenaa - behovet for betydelige parkeringsarealer ved jernbanens og rutebilernes standsningssteder

- udviklingen af den sydlige del af Grenaa By set i forhold til den kollektive trafik

- dobbeltspor på Grenaa Banen - nødvendigheden af en opgradering af Grenaa Banen - kørsel mellem Grenaa og Grenaa Havn, herunder standsningssteder på strækningen

- Midttrafiks manglende udspil om rutebildriften - de manglende planer for rutebildriften i kommunens planer. Administrative bemærkninger: Trafikforeningens bemærkninger har generel karakter, og har ikke givet kultur- og udviklingsafdelingen anledning til forslag om ændringer i forhold til planforslaget. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst fastholdes.

50

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 36

Vedrører: Trinbræt ved Rugvænget

Resumé: Arne Schmidt spørger om der er afsat plads til et stoppested for toget ved Rugvænget i Grenaa, som skal bruges af beboerne i Fuglsangområdet. Arne Schmidt bemærker samtidigt, at der er behov for en stor parkeringsplads til langtidsparkering til biler og cykler på stedet. Administrative bemærkninger: I retningslinje 5.9 Kollektiv trafik står der, at der i forbindelse med lokalplanlægningen skal tages højde for muligheden for et trinbræt ved Hessel og Grenaa havneby. Det fremgår af redegørelsen til retningslinjen, at muligheden for et trinbræt ved Hessel og en ny station ved havnen skal undersøges nærmere i planperioden. Der er altså taget højde for et stoppested for toget i den sydlige del af Grenaa i den overordnede planlægning. Den konkrete reservering af areal til trinbrættet med tilhørende parkeringsplads vil blive foretaget på lokalplanniveau. Kultur- og udviklingsafdelingen foreslå, at Arne Schmidt meddeles, at spørgsmålet om et trinbræt i den sydlige del af Grenaa er med i forslaget til kommuneplanen, og arealet til trinbræt med tilhørende parkeringsplads vil blive sikret i detailplanlægningen Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at kommuneplanforslagets tekst og rammer fastholdes.

51

52

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 62

Vedrører: Detailhandel på Dampvæverigrunden i Grenaa

Resumé: Dampvæveriet A/S giver udtryk for tilfredshed med den udvikling med detailhandel m.v., som der er lagt op til på dampvæverigrunden i forslaget til kommuneplanen. Dampvæveriet A/S anser dog enhver begrænsning og regulering af butiksstørrelser og typer som en forhindring af en positiv udvikling på stedet. Eksempelvis betinger de fysiske rammer i de tilbageværende bevaringsværdige industribygninger, at man ikke er i stand til at opfylde kravet om, at butikker som minimum skal være 400 m2. Dampvæveriet A/S har ikke været i stand til at finde anden anvendelse af disse stueetager end detailhandel. Dampvæveriet A/S opfordrer derfor til, at reguleringen af butiksstørrelsen på ”Dampvæverigrunden” udtages i den endelige plan, fordi den modarbejder intentionerne for områdets udvikling og stiller hindring i vejen for projektudviklingen af Dampvæveriet. Administrative bemærkninger: De projekter, som er blevet præsenteret for kommunen, gør at det er svært at indrette butikker i de gamle industribygninger, når minimumskravet med hensyn til butiksstørrelsen skal overholdes. Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår derfor, at kravet om, at butikker som minimum skal være 400 m2,

ikke kommer til at gælde for de bevarede industribygninger. Denne ændring kan være med til at fremme, at de gamle bygninger, som i dag fremtræder på en måde, som er stærkt skæmmende, bliver istandsat og taget i brug. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår at teksten i Retningslinje 5.1 Detailhandel .....”Butikker på Dampvæverigrunden skal normalt være større end 400 m2”....ændres til ..... ”Butikker på Dampvæverigrunden skal være større end 400 m2. Butikker, som indrettes i de bevarede industribygninger er dog undtaget fra denne bestemmelse”... Rammerne for Dampvæverigrunden ændres tilsvarende.

53

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 20

Vedrører: Anvendelse af Grenaa Erhvervspark

Resumé: Erhvervsparken A/S ønsker 1. at den sydligste del af erhvervsparkens område overføres til rammeområde 3C1.2, Havnecenter Nord, eller at der laves et nyt rammeområde med samme rammebestemmelser. Det er rådgiverens opfattelse, at der med de store planer om øget aktivitet på Grenaa Havn og arealerne nord herfor snart bliver behov for øgede servicefunktioner, restauranter, cafeer, hoteller, dagligvarebutikker, kiosker, kontorer, klinikker o. lign, som der ikke er rummelighed til indenfor det nuværende havnecenter. En udvidelse af centerområdet med en del af erhvervsparkens grund vil kunne tilføre sådanne byggemuligheder. 2. at kommuneplanen kommer til at indeholde en differentiering af anvendelsen inden for erhvervsområdet, så der kan etableres virksomheder indenfor miljøklasserne 1-3 samt butikker til særligt pladskrævende varegrupper i erhvervsparkens sydlige del. 3. at bufferzonen (det grønne område) mellem erhvervsområdet og boligområdet mod vest nedsættes til henholdsvis 20 og 50 m, og at soddepotet medtages i det grønne område. 4. at højde- og etagebestemmelserne for erhvervsparkens område bliver forskellige, således at bebyggelsen er lavest mod boligområderne og højest mod Kattegatvej og centerområdet. Herved vil de blive i overensstemmelse med de ovenfor angivne anvendelsesbestemmelser. Administrative bemærkninger: Ad 1. I forslaget til perspektivplan for Sydhavnen er der foreslået et større centerområde til erhverv, som skal ligge i umiddelbar tilslutning til det nuværende havnecenter. Det er hensigten, at der her skal være mulighed for

54

de anvendelser, som erhvervsparkens konsulent har beskrevet. Hvis havnecentret udvides mod nord på erhvervsparkens område, kan det svække den påtænkte erhvervsudvikling i Sydhavnen. Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår derfor, at den nuværende afgrænsning af centerområdet ved Havnebyen og Sydhavnen fastholdes. Når perspektivplanen for Sydhavnen er endeligt vedtaget, vil der blive udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, som bl.a. vil omhandle eventuelle ændringer af afgrænsningen af centerområdet ved Havnebyen. Ad 2. Erhvervsparkens område er udlagt til erhvervsområde, industri uden større afstandskrav (lettere industri), i forslaget til kommuneplanen. Hvis den del af erhvervsparkens område, som ligger nærmest ved boligområderne mod syd og vest, skal udlægges til erhverv, som er mindre miljøbelastende end industri uden større afstandskrav, er det i henhold til den klassificering, som er valgt i kommuneplanforslaget, er det ”produktion og håndværk”. Området er udlagt til butikker til særligt pladskrævende varegrupper i forslaget til KP 09. Ad 3. Den foreslåede ændring af bufferzonen svarer til miljøstyrelsens vejledning, og kultur- og udviklingsafdelingen foreslår derfor, at ændringen foretages. Soddepotet kan vanskeligt anvendes til noget, og derfor er det naturlig at det udlægges til grønt område i tilslutning til bufferzonen. Det vil være med til at hæve kvaliteten i erhvervsparken. Ad 4. Kultur- og udviklingsafdelingen ser ikke problemer i, at bebyggelsen i den indre del af erhvervsparkens område og mod Kattegatvej kan opføres med en større højde end den bebyggelse, der vender ind mod centerområdet og de omkringliggende boligområder. Nogle af de eksisterende bygninger er i forvejen meget høje. Det foreslås, at der i de indre dele af erhvervsparken og langs Kattegatvej skabes mulighed for opførelse af byggeri i op til 12 meters højde, og at der i den del, som grænser op til Havnebyens centerområde og boligområderne mod vest, skabes mulighed for at opføre byggeri med en højde op til 8,5 meter Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at - afgrænsningen af centerområdet ved havnen fastholdes.

55

- anvendelsen af erhvervsparkens område differentieres, så erhvervsarealerne opdeles i et område til ”industri uden større afstandskrav” og et område til ”produktion og håndværk” med afgrænsninger som foreslået af erhvervsparken A/S, og at muligheden for anvendelse af hele erhvervsparkens område til butikker til særligt pladskrævende varegrupper fastholdes.

- bufferzonen mellem erhvervsområdet og boligområdet mod vest ændres til henholdsvis 20 og 50 m og at soddepotet medtages i det grønne område, alt som foreslået af ”Erhvervsparken A/S”.

- højde- og etagebestemmelserne for erhvervsparkens område bliver forskellige, så der kan opføres bebyggelse med flere etager langs Kattegatvej

- rammerne for højden af bygninger ændres, så der i de indre dele af erhvervsparken og langs Kattegatvej skabes mulighed for opførelse af byggeri i op til 12 meters højde, idet bygningshøjden kan være højere, når særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør dette.

- rammerne for højden af bygninger i den del af erhvervsparken, som ligger mellem Havnebyens centerområde og boligområderne mod vest, og de interne veje i området, ændres, så der bliver en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.

56

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 15 Vedrører: Deponeringsanlæg Resumé: Reno Djurs har indsendt tekniske kommentarer til teksten om deponeringsanlæg. Bemærkningerne knytter sig til det forhold, at enkelte oplysninger og begreber er blevet utidssvarende og derfor trænger til en ajourføring. Administrative bemærkninger: Høringssvarene omhandler ajourføring af begreber, som blev anvendt i Regionplan 2005 fra det tidligere Århus Amt. Implementering af kommentarerne fra Reno Djurs vil betyde, at

• Første afsnit i teksten om deponeringsanlæg ændres til: ”Deponeringsanlæg muliggør bortskaffelse af affald, som ikke kan nyttiggøres ved hverken genanvendelse eller forbrænding med energiudnyttelse.”

• Retningslinje 5.13 nr. 2 ændres til: ”Anlæggene skal lokaliseres på steder, hvor der ikke er risiko for forurening af søer, vandløb, kystvande eller grundvand og under hensyntagen til gældende drikkevandsinteresser. Deponeringsanlæg skal som hovedregel lokaliseres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser.”

Det er en forudsætning for ændringerne, at Miljøcenter Århus ikke har bemærkninger dertil. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at teksten om deponeringsanlæg i kommuneplanforslaget tilrettes på baggrund af kommentarer fra Reno Djurs.

57

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 38 Vedrører: Bæredygtigt byggeri Resumé: Ib Johansen opfordrer Norddjurs Kommune til at stille krav om bæredygtigt byggeri ved fremtidige lokalplaner i Nørager. Administrative bemærkninger: Konkrete krav ved fremtidig lokalplaner i Nørager fastlægges ikke med vedtagelse af kommuneplanen. Kommuneplanen omfatter en klimastrategi for Norddjurs Kommune, og retningslinje 1.1, nr. 1 fastslår at der i videst muligt omfang skal anvendes klimavenlig teknologi både ved nybyggeri og ved ombygning/renovering af eksisterende bygninger. Der vil blive arbejdet med dette emne i den kommende klimahandlingsplan. Høringssvaret vil blive besvaret af kultur- og udviklingsafdelingen og miljø- og teknikafdelingen i fællesskab. Forslag til beslutning: På baggrund af bemærkninger fra miljø- og teknikområdet foreslår kultur- og udviklingsafdelingen, at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

58

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 55 Vedrører: Klima Resumé: Jørgen Juul Sørensen (Det Radikale Venstre) opfordrer Norddjurs Kommune til at opstille målbare mål og en konkret handlingsplan på klimaområdet. Endvidere opfordres til, at Norddjurs Kommune implementerer en visionær klimapolitik i kommuneplanen. Administrative bemærkninger: I forslaget til klimastrategi er det indtil videre bevidst valgt ikke at opstille målbare mål eller en konkret handlingsplan. Umiddelbart efter det internationale klimatopmøde i København i december 2009 forventes der fra regering eller Kommunernes Landsforening at ske en udmelding af retningslinier for det kommunale arbejde med klimaforhold. Det er hensigten, at den nye kommunalbestyrelse i første halvdel af 2010 skal tage stilling til forslag om en mere konkret klimaplan med målbare handlinger. Forslag til beslutning: På baggrund af bemærkninger fra miljø- og teknikområdet foreslår kultur- og udviklingsafdelingen, at den nuværende tekst ii kommuneplanforslaget fastholdes.

59

Høringssvar som omfatter flere emner

60

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 11

Vedrører: Generelle og mere konkrete bemærkninger om kommuneplanens form og indhold

Resumé: Lars Bager mener, at forslaget til den nye kommuneplan i meget stor udstrækning er et billede på, hvordan kommunen ser ud i dag, og at det er svært at se, hvad det er for konkrete prioriteringer/indsatsområder, der er lagt op til, samt hvilke mål og planer der er for disse områder. Endvidere, at forslaget til kommuneplanen er for lidt målrettet, svært målbar og i det hele taget for uforpligtende, og nævner en række eksempler herpå. Lars Bager savner i den grad, at følgende udvalgte stikord fra planstrategien er ”gennemsyret” i kommuneplanen:

- ”Den grønne kommune” - ”En vækstkommune med fokus på energi” - ”Et område med god infrastruktur” - ”En åben dialogbaseret kommune”

og stiller i den forbindelse følgende spørgsmål:

- Hvad menes med, at vi skal være kendt som den grønne kommune i det åbne land?

- Hvad vil Norddjurs Kommune gøre for at blive vækstkommune? - Hvordan vil Norddjurs Kommune afskille sig som en åben dialogbaseret

kommune, hvad er formålet, hvor er vi i dag og hvad skal der til fremadrettet?

- Hvordan er emnerne sundhed, bæredygtighed og kvalitet beskrevet/opkvalificeret i forslaget til kommuneplanen?

og gør samtidigt en række betragtninger. Administrative bemærkninger: Lars Bagers sætter i sine bemærkninger kommuneplanens form og indhold til diskussion. Der er meget ressourcekrævende at udarbejde et skriftligt svar, som vil være en udtømmende besvarelse på de stillede spørgsmål m.v. Kultur- og udviklingsafdelingen har derfor tilbudt Lars Bager et møde hvor de

61

rejste spørgsmål og betragtninger kan drøftes nærmere. Det er kultur- og udviklingsafdelingens opfattelse, at Lars Bagers bemærkninger vedrører en generel diskussion, som løbende har fundet sted i kultur- og udviklingsafdelingen under arbejdet med den nye kommuneplan. En dialog med Lars Bager kan medvirke til at videreføre den løbende diskussionen om kommuneplanens form og indhold, og det vil kunne smitte af på det kommende arbejde med den næste kommuneplan. Lars Bagers bemærkninger vil indgå som et værdifuldt input i den løbende diskussion om kommuneplanens form og indhold. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

62

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 3 Vedrører: Centerbyer, friluftsliv, rideanlæg, bosætning Resumé: Norddjurs Idrætsråd har indsendt høringssvar, som omfatter en række emner.

1. Kriterier som skal være opfyldt for at en by kan kaldes en centerby bør beskrives.

2. Udbuddet af idrætsfaciliteter og ønsker om udvidelser (for eksempel i form af multihuse) bør beskrives under de enkelte byer.

3. Norddjurs Idrætsråd udtrykker bekymring for at der planlægges en ny Natur- og Friluftspolitik i planperioden, og foreslår at samle al politik omkring Fritids- og Friluftsliv.

4. Forslag om at der udarbejdes initiativer på tværs af politikkerne, herunder Kultur- og Fritidspolitikken samt Sundhedspolitikken.

5. Forslag om at afsnittet om rideanlæg udvides med oplysninger om Lov om Hestehold og igangværende projekter i forbindelse med muligheder for placering af rideanlæg i Auning/Ørsted og i Grenaa.

6. Forslag om at udvide kommuneplanen med et afsnit som er møntet på at tiltrække tilflyttere

Administrative bemærkninger: AD 1. Kriterier for centerbyer Der en ikke fastlagte kriterier for, hvad der skal være i en centerby. I kommuneplanforslaget er beskrevet, at en centerby er en by med et vist udviklingspotentiale, hvor der er dagligvarebutikker og øvrige butikker til områdets daglige forsyning og mulighed for at etablere nye erhvervsvirksomheder. I centerbyerne er det sikret, at der er mulighed for både nuværende og fremtidig byudvikling ved udlæg af arealer til de nævnte formål. AD 2. Beskrivelse af idrætsfaciliteter Idrætshaller/anlæg er i kommuneplanforslaget inkluderet som kortmateriale, ligesom de er beskrevet under de enkelte byer. Generelt indgår ønsker og ansøgninger om udvidelser ikke i de enkelte beskrivelser af byerne. AD 3-4. Natur- og friluftspolitik Forslaget overvejes i forbindelse med det videre arbejde med politikkerne. Det er oplagt at skabe sammenhæng og overensstemmelse mellem de enkelte politikker og udmøntning heraf.

63

AD 5. Lov om hestehold Generelt indeholder forslaget til kommuneplan ikke oplysninger om den lovgivning, som ligger til grund for de enkelte oplysninger. I afsnittet om arealkrævende fritidsanlæg i kommuneplanforslaget står der, at der arbejdes for at finde en løsning for placering af et fælles ridesportsanlæg omkring Grenaa. Det vil være hensigtsmæssigt at teksten reformuleres således at der arbejdes for at finde en løsning for placering af ridesportsanlæg både i Grenaa og i Auning/Ørsted. AD 6. Tiltrække tilflyttere Tiltag til at tiltrække tilflyttere fastlægges ikke med vedtagelse af kommuneplanen. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at teksten i kommuneplanforslaget under arealkrævende fritidsanlæg reformuleres så det fremgår, at der arbejdes for at finde en løsning for placering af ridesportsanlæg både i Grenaa og i Auning/Ørsted.

64

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 7 Vedrører: Region Midtjylland Resumé: Region Midtjylland har gennemgået kommuneplanforslaget set i forhold til den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland. Samlet vurderes, at kommuneplanforslaget er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland. Regionen vil gerne i dialog med kommunen, dels om hvordan et samarbejde kan styrke udviklingen i kommunen, dels om projektmuligheder på energiområdet, fx om biogas og i relation til DjursEnergiland. Administrative bemærkninger: Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

65

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 31 Vedrører: Arealplanlægning, grøn bosætning, arkitekturpolitik, trafik Resumé: SF har indsendt høringssvar, som omhandler emnerne arealplanlægning, grøn bosætning, arkitekturpolitik og trafik. Høringssvaret indeholder dels generelle betragtninger om udviklingen i Norddjurs Kommune, dels konkrete forslag i forhold til kommuneplanforslag.

1. Ønske om at fremtidige landbrugsbyggerier over en vist størrelse planlægges i egentlige landbrugserhvervsområder med gode til- og frakørselsforhold.

2. Forslag om at al nybygning skal være sundt byggeri i miljøvenlige byggematerialer

3. Forslag om at der bør anvises særlige områder til eksperimenterende boligbyggeri, hvor tilhørende forskning kan bidrage til nye veje til 0-energi boliger.

4. Input til arkitekturpolitikken 5. Input vedrørende trafik 6. Opfordring til at anvende lokale råstoffer i vejbelægningen

Administrative bemærkninger: AD 1. Arealplanlægning Planloven foreskriver, at det åbne land er forbeholdt landbruget. I planlægningen sker der en afvejning i forholdt til andre hensyn, ligesom en konkret individuel vurdering finder sted i hver udvidelsessag. AD 2-3. Grøn bosætning Kommuneplanen omfatter en klimastrategi for Norddjurs Kommune, og retningslinje 1.1 (nr. 1) fastslår at der i videst muligt omfang skal anvendes klimavenlig teknologi både ved nybyggeri og ved ombygning/renovering af eksisterende bygninger. Der vil blive arbejdet videre med emnet i den kommende klimahandlingsplan. AD 4. Arkitekturpolitik SF’s input til arkitekturpolitikken vil blive vurderet i forbindelse med arbejdet med den kommende arkitekturpolitik. AD 5. Trafik Norddjurs Kommunes trafikplan fastlægger rammerne for kommunens arbejde med det generelle trafiksystem. Endvidere arbejdes på en samlet trafikmodel

66

for Djursland. AD 6. Vejbelægning Med hensyn til vejbelægning har kommunen et særligt fokus på klima og bæredygtighed i valg og sammensætning af materialer. Dette er beskrevet i kommuneplanens afsnit om klima. Forslag til beslutning: Kultur- og udviklingsafdelingen foreslår, at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.

67

Forslag til behandling af høringssvar ved kommuneplan 2009 Høringssvar: Nr. 39 Vedrører: Høringssvaret vedrører flere emner i kommuneplanen Resumé: Danmarks Naturfredningsforening, Norddjurs Afdeling, har indsendt høringssvar, som omfatter en række emner:

1. Anbefalinger vedrørende klimaskove, miljøvenligt byggeri og klimatilpasning Klima, herunder klimaskove, byggeri, klimatilpasning

2. Forslag om at Hollandsbjerg enge og lavlandet mellem Allingåbro, udover at være udpeget som lavbundsarealer, også udpeges som mulige naturområder.

3. Kolindsund savnes blandt lavbundsarealerne. 4. Yderligere bemærkninger vedrørende Kolindsund (klima,

vandrammedirektiv, byudvikling). 5. Forslag om at Hevring Hede bliver fredet som hede når forsvaret ikke

længere benytter området. 6. De nordlige kystarealer bør forvaltes således, at der tages hensyn til

EF-fuglebeskyttelsesområdet. 7. Vedrørende adgang til naturen foreslår naturfredningsforeningen at

kommuneplanens mål, ønsker og initiativer i planperioden suppleres med en konkret handle- og tidsplan.

8. Naturfredningsforeningen bemærker, at flere af retningslinjerne er vagt formulerede (så vidt muligt, normalt, etc.)

9. Naturfredningsforeningen påpeger, at der for retningslinje 2.3 Byggeri i landzonelandsbyer, nr. 3 er en henvisning, som ikke eksisterer.

10. Forslag om at det præciseres at størrelsen på maksimalt 1 hektar er et samlet areal inklusive veje.

11. Naturfredningsforeningen ønsker en tilføjelse til retningslinje 3.5 om spredningskorridorer og spærringer.

12. Naturfredningsforeningen ønsker en tilføjelse til retningslinje 3.15 om kystnærhedszonen

13. Ønske om at supplere kommuneplanen med indholdet fra retningslinje 4.6 om støjende fritidsanlæg fra Regionplan 2005.

14. I forhold til retningslinje 5.8. om veje bemærker naturfredningsforeningen at en omfartsvej øst om Laen vil have uheldige konsekvenser.

15. Vivild bør udvikle sig mod nordøst i stedet for mod sydøst på grund af Natura 2000 og drikkevandsinteresser.

16. Med hensyn til Bønnerup bør §3 området i centerområdet friholdes for byggeri.

17. Området mellem Hemmed by og Hemmed mølle bør friholdes for

68

skovrejsning. 18. Naturfredningsforeningen konstaterer, at de støtter Bønnerup Strands

Grundejerforenings indsigelse (høringssvar nr. 19).

Endvidere omfatter høringssvaret emner som ikke berøre af kommuneplanen : Anvendelse af overfladejord som kystsikring, ulovlig opplejning af markjord og dispensation til nedlæggelse af markskel. Administrative bemærkninger: AD 1. Klima Den overordnede klimastrategi vedtages med kommuneplanen. Som opfølgning på klimastrategien vil der blive udarbejdet en klimahandlingsplan, og klimaskove, byggeri og klimatilpasning vil blive vurderet i forbindelse hermed. AD 2-3. Mulige naturområder og lavbundsarealer Det er af ressourcemæssige årsager valgt at videreføre det tidligere Århus Amts registrering af såvel lavbundsarealer og mulige naturområder i uændret form i denne kommuneplan. Udpegningen som lavbundsarealer giver omtrent samme beskyttelse mod anlæg, der kan vanskeliggøre en naturnær tilstand, som hvis områder var et muligt naturområde. AD 4. Kolindsund I forhold til naturfredningsforeningens bemærkninger vedrørende Kolindsund kan oplyses, at der er igangsat et analysearbejde. Fase 1, som har handlet om kortlægning af eksisterende viden, er netop er afsluttet. I øjeblikket pågår et arbejde med at definere fokusområder for fase 2. Fase 2 forventes igangsat marts 2010, og vil omfatte scenarieanalyser. Resultaterne af arbejdet fremgår af http://kolindsund.odeum.com. AD 5. Særlige naturområder Hevring Hede er i øjeblikket beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Skov- og Naturstyrelsen og Miljøministeriet har udarbejdet en plejeplan for områder, der gælder til 2016. Kommunens indsats herefter vil afvente beslutning om områdets fremtidige anvendelse. AD 6. Nordlige kystarealer Forslaget vil indgå i overvejelserne, når der udarbejdes handleplaner for Natura 2000 områderne. AD 7. Adgang til naturen Som initiativer i planperioden indgår udarbejdelse af sti-kort, klassificering af stierne, sikring af sammenhæng med stierne i nabokommunerne samt at medvirke til at der kan etableres cykel/vandresti mellem Skovgårde og

69

Nordsøstiens start ved Fjellerup Strand. Som led i opfølgningen på kommuneplanen vil der blive lavet en overordnet tidsplan for arbejdet hermed. AD 8. Retningslinjer – generelle bemærkninger Der kan være tilfælde, som ikke kan forudses, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at dispensere fra retningslinjerne. Dette vil altid være baseret på en konkret vurdering. AD 9 Retningslinje 2.3 Byggeri i landzone Det er korrekt, at der redaktionelt udestår at gennemføre en konsekvensrettelse, idet det tidligere stk. 2 fra Århus Amt er slettet (”Byggetakten i landzonelandsbyer må normalt ikke oversige 10 boliger over 4 år”). Konsekvensrettelsen gennemføres. AD 10. Retningslinje 2.4 Jordbrugsparceller Jordbrugsparceller vil typisk anlægges ud til en offentlig vej, som anvendes som adgangsvej. I andre tilfælde vil arealet som adgangsvejen beslaglægger indgå som en del af grunden. Under alle omstændigheder vil adgangsvejen indgå som en del af den konkrete planlægning for området. AD 11. Retningslinje 3.5 Spredningskorridorer og spærringer Tilføjelsen er allerede indeholdt i kommuneplanen. AD 12. Retningslinje 3.15 Kystnærhedszonen Tilføjelsen er allerede indeholdt i kommuneplanen. AD 13. Retningslinje 4.6 i Regionplan 2005 om støjende fritidsanlæg Indholdet er inkluderet i kommuneplanens retningslinje 5.6 om Støj (nr. 4). AD 14. Retningslinje 5.8 Veje Hertil kan oplyses, at der i forhold til 5.8.2 udelukkende er foretaget en overordnet reservation til en foreløbig linjeføring. Når og hvis der bliver arbejdet videre med nye veje, vejudvidelser mv., vil anlæggene som udgangspunkt blive underlagt en VVM-screening (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Screeningen skal afgøre om der ved anlæggelse af vejen, skal gennemføres en egentlig VVM-vurdering. Der vil således blive taget højde for natur, landskab mv. inden en endelig linjeføring vil blive fastlagt. AD 15. Vivild Det forholder sig således, at området som muligt byudviklingsområde er overført fra Regionplan 2005. Eventuelle konflikter i forhold til for eksempel Natura 2000 og drikkevand vurderes i det tilfælde planlægningen bliver mere konkret.

70

AD 16. Bønnerup Det forholder sig således, at området allerede i dag er planlagt og delvist bebygget. AD 17. Skovrejsning - Hemmed Af ressourcemæssige årsager er det valgt at overføre oplysninger om skovrejsning direkte fra Regionplan 2005, Århus Amt. Forslaget vil blive vurderet i en senere temaplanlægning. AD 18. Klitgården Se behandling under høringssvar nr. 19. Bemærkninger til emne som ikke påvirkes af kommuneplanen Bemærkningerne om, at der visse steder anvendes overfladejord som kystsikring, ulovlig opplejning af markjord og dispensation til nedlæggelse af markskel, afklares ikke med vedtagelse af kommuneplanen. Kultur- og udviklingsafdelingen og Teknik- og miljøafdelingen svarer på dette i fællesskab. Forslag til beslutning: Kultur og udviklingsafdelingen foreslår, at den nuværende tekst i kommuneplanforslaget fastholdes.