Hvem vælger sognepræsten?

• Hvis kirke er det? … Den nye kirkeret siger:

• Alle sognemedlemmer er i fællesskab ansvarlige for sognets vel og ve.

• Med eller uden præst er sognet folkets.

I sognebladet 2008-1 kunne man læse:

Hvis det er tilfældet …

• Hvorfor får vi øjensynligt ingen indflydelse over, hvilke præster kommer til sognet, og hvem der bliver sognepræst?

• Er vi blevet konsulteret?

I sidste instans er det biskoppen, der udnævner og indsætter sognepræster i den romersk-katolske kirke.

Canon 523:

Bispedømmets biskop er den person, som har kompetencen til at udpege sognepræsten efter egen, fri overvejelse, medmindre en anden person eller gruppe har retten til at indstille en kandidat.

Montfortanerne kom til Roskilde i 1901. De købte jord og bondegården, som er dagens sognegård. De byggede kirken.

Historisk:

Mange mennesker bidrog økonomisk til kirkebyggeriet (ikke mindst Erika Rosenørn-Lehn), men ejerskabet lå hos montfortanerne. Dvs. at montfortanernes nederlandske provins ejede jord og alle bygninger.Franciskanerne (OFM Conv.) kom til Roskilde i 1993. Som betingelse for franciskanernes ankomst købte bispedømmet grunden og alle bygninger fra Montfortanerne. Ejerskabet ligger nu hos Ansgarstiftelsen (bispedømmet).

Om Franciskanerne

Franciskanerne (OFM Conv. – også kaldet for konventualerne, gråbrødrene, mindrebrødrene osv.) er organiseret i geografiske provinser. Provinsen er det vigtigste niveau for os. Fordi vi ikke er en klosterorden men en tiggermunkorden, er provins-ministeren (også kaldet for provincialen) den vigtigste overordnede.

Det lokale broderskabs eller konventets overordnede hedder husets guardian.

På verdens plan har vi en generalminister (sommetider siger vi bare ”generalen”), der betragtes som den hellige Frans af Assisis efterfølger. Men ligesom Frans selv ikke ønskede at være den store ”chef”, så udøver generalministeren en koordinerende og ikke en bestemmende funktion.

Den højeste myndighed hos franciskanerne er altid kapitlet dvs. tinget. De fleste store beslutninger tages af tinget og kræver derfor, at hele forsamling-en bliver enige.

Hver broder er medlem af en provins og på samme tid medlem af et konvent. Han deltager altså i to forskellige kapitler.

Man er automatisk medlem af konventskapitel fordi man er medlem af konventet.

Alle medlemmer af en provins vælger deres egen provinsminister og repræsentanter til provinskapitel.

Provinskapitlet og provinsministeren vælger en guardian til hvert konvent og sender ham dertil.

Provinsministeren taler med alle brødre i provinsen og derefter bestemmer han, hvem der skal bo i hvilket konvent.Provinsministrene er automatisk delegaterne til generalkapitlet (verdenskapitel). De vælger generalministeren.

Provinsministrene vælger altså guardianerne, konventernes besætning, den enkelte medbroders indsats, generalministeren og ordenens politik – de har også noget at sige om, hvem der skal være sognepræst!

I Skandinavien:• Konvent Nakskov tilhører den

nederlandske provins Skt. Vilhelm.

• Konvent Roskilde tilhører den amerikanske provins Consolatrix Afflictorum (der er 5 amerikanske provinser).

• Konvent Jönköping tilhører den polske provins Skt. Maximilian Kolbe i Gdansk (der er 3 polske provinser).

I Roskilde:Franciskanerprovins Consolatrix Afflictorum har en aftale med bispedømmet København, hvorefter franciskanerne får lov til at bruge en del af Skt. Laurentii Menigheds sognegård som deres kloster. Franciskanerne forpligter sig til at stille én mand til rådighed som Skt. Laurentii Menigheds sognepræst. Alle andre brødre i konvent Roskilde vil arbejde for Den katolske Kirke dér, hvor biskoppen synes bedst, dog beholder franciskanerne retten til at lade hvad der svarer til én mand, gøre ikke direkte kirkelige arbejde (fx 2 brødre som arbejder ½ for kirken og ½ med noget andet).

Hvem vælger sognepræsten?Ifg. kanon 523 er det biskoppen, der indsætter sognepræsten, men franciskanernes Consolatrix Afflictorum Provins har retten til at instille en kandidat.

Provinsministeren taler med brødrene i konvent Roskilde og med sit eget råd. Derefter sender han navnet på en kandidat til biskop Czeslaw Kozon, som må sige ja eller nej. Hvis han siger nej, vælger franciskanerne en ny kandidat. Siger biskoppen ja, bestemmer biskoppen, hvornår den nye sognepræst skal indsættes.

Skal franciskanerne ikke konsultere menigheden?

Inden han sender et navn til biskoppen, burde provins-ministeren taler med de lokale medbrødre, med menigheds-rådet, med andre sognemedlemmer (hvis han kan), med biskoppen, med provinsrådet og med de enkelte mulige kandidater.

Den amerikanske provinsminister har forsøgt at opfylde dette ideal, så godt han kunne. Derfor har han gennem årene været i Roskilde flere gange.

Jo bestemt!

Begrænsninger• Hele idéen med sådan en kontrakt med en biskop

er, at man udpeger “een af sine egne”. Dvs. at sognepræsten i Roskilde burde være en konventualfranciskaner, ellers får bispedømmet ikke noget ud af aftalen.

• Anno 2008 er der lige præcist 3 franciskanerpræster i hele verden, der taler dansk!

• I praksis har Roskildekonventets huskapitel givet det afgørende råd gennem årene. Det er altid een af os, der skal løfte opgaven, det plejer at være bedst, når man udpeger den præst, der ønsker sig opgaven!

Franciskanernes situationanno 2008

Tre konventer – tre provinser!

Et godt samarbejde og en fælles mission –

men det sidste ansvar for hvert af vore tre konventer ligger hos hvert sit provinskapitel.

Siden 1993 har ansvaret for Konventet Consolatrix Afflictorum i Roskilde ligget hos Provinsen Consolatrix Afflictorum i USA. De enkelte medbrødre har været medlemmer af forskellige provinser (fx Assisi eller Rumænien), men fællesskabets vel og ve skal beskyttes af Consolatrix Provins.

Hvem kommer så?I løbet af 2006 og 2007 spurgte provinsministeren Peter Damian Massengill de yngre (ca. under 60 år) brødre i Consolatrix provins, om nogle ønskede at komme til Roskilde. Ingen ønskede det. Vi får kun ca. 1 ny broder om året.

Til Generalkapitel i Assisi, maj 2007, måtte Peter Damian derfor meddele de andre provincialer, at det ikke var realistisk, at hans provins kom til at sende flere amerikanske brødre til Danmark. Kunne de andre provinser hjælpe?

Den nyvalgte generalminister Marco Tasca bad om et år til at tale med de andre provinser, at animere, opfordre og tigge dem om hjælp – franciskanernes generalminister er i sidste ende altid en tigger.Kun en provins kan beslutte sig for at sende nogen.

Efter mange, mange drøftelser bad generalministeren og den nye provinsminister for Cons.Affl., Jim Kent, den rumænske provins om at overtage ansvaret for Roskilde. Det vil sige, at omsorg for konventets vel og ve ville skulle overdrages fra USA til Rumænien.

Den romænske provins er principielt set åben overfor idéen.

Den rumænske provins vælger ny provinsminister og provinsråd i juli 2008. Først derefter kan de rumænske brødre tage en alvorlig drøftelse vedrørende Roskilde.I september 2008 fejrer den rumænske provins den anden halvdel af sit provinskapitel. Det er under denne del af kapitlet, at man vil tale om missionen til Skandinavien.Fordi der ikke blot er tale om at sende nogle enkelte brødre til en anden provins’ mission, men at rumænerne selv skal påtage sig det overordnede ansvar, er dette en beslutning for hele kapitlet og ikke bare for ministeren. Alle brødre i provinsen skal synes, at det er en god idé!

Tak for tålmodigheden!