hvordan har beboere med demens...

Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret?

Denne opgave er udarbejdet af:

Tina Rosten Jacobsen

Michella Lytzen

Vivi Lottenburger

Gert M. Laustsen

Omsorgsorganisationernes Samråd / Holmegårdsparken

Hold nr. Holmegårdsparken. 07

Projektet er afleveret. 03.12.2007

Vejleder ved opgaven er :

Mette Søndergaard

Birgitte Vølund

Indholdsfortegnelse Kapitel 1

Baggrund og overvejelse ............................................................................................................. s. 3 Afgrænsning af emnet ................................................................................................................. s. 6 Problemformulering .................................................................................................................... s. 6 Metodebeskrivelse ....................................................................................................................... s. 6 Målgruppe .................................................................................................................................... s. 6

Kapitel 2

Præsentation af data ..................................................................................................................... s. 7

Om demens .................................................................................................................................. s. 7

Hvad siger loven .......................................................................................................................... s. 8

Demens omsorg ifølge Tom Kitwood ......................................................................................... s. 10

Resultater af de 4 interviewede medarbejder .............................................................................. s. 13

1. interview med social og sundhedshjælper i aftenvagt ............................................................. s. 13

2 .interview med social og sundhedshjælper i dagvagt ............................................................... s. 16

3. interview med social og sundhedshjælper i aftenvagt ............................................................. s. 18

4 .interview med ufaglært sygehjælper i dagvagt ........................................................................ s. 19

Undervisning og vejledning ........................................................................................................ s. 20

Holmegårdsparkens målsætning .................................................................................................. s. 21

Kapitel 3

Diskussion ................................................................................................................................... s. 22 Loven ........................................................................................................................................... s. 22 Ud fra litteraturen i data ............................................................................................................... s. 22 Interviews .................................................................................................................................... s. 23 Hvordan får vi belyst selvbestemmelsesretten i medarbejdergruppen ........................................ s. 24

Kapitel 4

Konklusion .................................................................................................................................. s. 26 Digt .............................................................................................................................................. s. 27 Litteraturliste ............................................................................................................................... s. 28

Bilag

Kapitel 1

Baggrund:

Vi er fire medarbejdere der alle er ansat på 2 forskellige plejehjemsafdelinger, hvor

størstedelen af beboerne har en demensdiagnose.

Vi har valgt et for os meget aktuelt emne, omkring selvbestemmelsesret, for mennesker

med demens. Vi oplever i hverdagen små konflikter mellem beboere og medarbejdere,

mange af disse konflikter opleves eksempelvis ved morgen toilette, tøjvalg, træning, gå ture

på egen hånd, mad-situationer m.m.

I forbindelse med brug af beboernes egne ressourcer, kan der i nogle tilfælde opstå

konflikter mellem beboere og medarbejdere. Det bygger ofte på modstridende holdninger

og medarbejdernes normer, om hvorledes dagligdagen på afdelingerne bør forløbe.

Eks. Er det i orden at fru. Hansen ikke vil have ordnet fødder, når vi måned efter måned må

opgive – hvornår skal vi som personale skride ind, over for nedgroede negle m.m. Hvornår

er der tale om at vi overskrider beboerens egen selvbestemmelse i for hold til beboerens

eget valg og fornuften i at få klippet negle, hvornår er det os, der som medarbejder tager

over og er det magtanvendelse?

Eks. En beboer ligger stadig i sengen da kl. slår 12:00 og frokosten er klar.

Beboeren er en smule forkølet, tung i hovedet og vil gerne blive liggende.

Kontaktpersonen har accepteret dette ønske.

En anden medarbejder opdager dette og tager over, inden for det næste kvarter er beboeren

vasket, påklædt og på vej i spisestuen.

Blev beboerens selvbestemmelsesret tilsidesat i denne situation, i forhold til

medarbejderens holdning?

Vi er:

Tina Charlotte Rostén Jakobsen. Jeg er uddannet plejehjemsassistent og ansat som

afdelingsleder på Holmegårdsparken. I mit daglige arbejde, sætter jeg fokus på den enkelte

beboers individuelle behov og ressourcer. Jeg er ofte i dialog med de pårørende, og dette er

3

med til at skabe grundlaget for et godt samarbejde. På medarbejdersiden, ser jeg det som en

force, at jeg er rollemodel og en del af nye tiltag på afdelingen.

Michella Linda Lytzen. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent, jeg er blevet uddannet

for 3 måneder siden. Jeg er tidligere uddannet social- og sundhedshjælper, og tog

assistenten umiddelbart herefter. Jeg har været elev på Holmegårdsparken, afd. F, og blev

ansat efter endt uddannelse ansat som gruppeleder på afdelingen.

Jeg har før min uddannelse arbejdet som ufaglært ferieafløser i beskyttede boliger.

Vivi Belinda Pagels Lottenburger. Jeg er uddannet sygehjælper i 1985 og opskolet til

social- og sundhedsassistent i 1998. Jeg har arbejdet på Holmegårdsparken i 4 år, de første

3 år som gruppeleder og det sidste som souschef. Jeg har altid været ansat på plejehjem og

altid beskæftiget mig med ældre demente borgere. Jeg har valgt at arbejde med ældre

demente, da det er her mit hjerte er og jeg mener, at jeg her kan gøre en forskel for de

demente beboere.

Gert Mølgaard Laustsen. Jeg er uddannet plejehjemsassistent, ansat som afdelingsleder på

Holmegårdsparken på 15. år. Mine arbejdsopgaver går ud på at lede og fordele arbejdet for

mine medarbejdere, mit arbejde går desuden også ud på at supervisere og coache

medarbejderne.

Jeg har en stor og vigtig kontakt med pårørende omkring beboernes hverdag og deres

almentilstand.

Overvejelser:

I forhold til vores emne, har vi gjort os mange overvejelser.

Hvad kan vi gøre for at medarbejderne får en større forståelse for, at den enkelte beboer har

sin egen fri vilje til at bestemme over de små/store ting i hverdagen, inden for de rammer

der er fastsat i loven?

Hvordan giver vi plads til at beboerne får størst mulig selvbestemmelse i hverdagen?

4

Hvordan arbejder medarbejderne ud fra at beboere har en selvbestemmelsesret, og i hvilket

omfang kan beboere med demens på plejehjem leve i vante rytmer og rutiner, og selv

bestemme hvordan hverdagen skal forløbe?

Vi ser ofte at selvbestemmelsesretten bliver overskredet og vi undrer os over, hvor i

hverdagen det er det går galt.

Hvordan forbedrer vi plejen og omsorgen i hverdagen, så vi sikrer selvbestemmelsen bedst

muligt?

Kan/skal hverdagen ændres?, kan det lade sig gøre? og hvordan kan vi gøre det, med de

ressourcer vi har?

Kan medarbejderne tilsidesætte egne holdninger, i forhold til beboernes

selvbestemmelsesret? Hvordan kan man skabe en fælles holdning i medarbejder gruppen?

Er det manglende menneskelig indsigt, etik, moral og ansvar?

Eller er det fordi vi har for ”travlt” i hverdagen?

Vi oplever til tider, at vores beboeres selvbestemmelsesret kommer beboeren til gode, når

de udstyres med en elektronisk overvågningsbrik/GPS, da de på denne måde kan forlade

plejehjemmet når de selv ønsker det. Men også her kan medarbejdernes modstridende

holdninger komme til syne.

Eks. Nogle mener det er i orden at hr. Andersen forlader afdelingen ”han er jo udstyret med

en GPS”, andre mener ikke at det er forsvarligt ”han kan jo blive væk og komme til skade”.

Da vi er opmærksomme på at vores beboere ikke skal være tvunget til, at spise havregrød

hver morgen resten af deres liv, har vi lavet morgenbuffet.

Her har vi sørget for, at beboerne selv kan vælge, hvad de gerne vil have til morgenmad. De

kan se udvalget, sanserne bliver stimuleret, og vi har fjernet madkortene.

MEN problemet er så, at medarbejderne i sig selv er et madkort, de kan huske i hovedet,

hvad 26 forskellige mennesker plejer at spise til morgenmad.

5

Hvad kan vi som medarbejdere gøre for, at opretholde denne ret til at, beboere selv kan

bestemme over de små/store ting i hverdagen, med hensynstagen til individuelle normer og

holdninger, både hos beboer og medarbejder?

Afgrænsning:

Vi kunne tænke os, at finde ud af hvordan beboerne har selvbestemmelsesret og om de har

en? Hvis ikke, hvordan vi så giver beboeren denne tilbage i dagligdagen. Hvordan får vi

håndhævet beboernes selvbestemmelsesret i hverdagen imellem beboer og medarbejderne,

med hensynstagen til alles individuelle holdninger og normer?

Det vi egentlig gerne vil vide er:

”Har vores beboere med demens på Holmegårdsparken selvbestemmelsesret?”

Problemformulering:

Hvordan har beboerne med demens på Holmegårdsparken selvbestemmelsesret? Hvor

ligger vores opgave i forhold til personalet, i at synliggøre selvbestemmelsesretten?

Metodebeskrivelse:

Vi vil interviewe to medarbejdere på hver afdeling, både en dag- og aftenvagt.

Det kan give os indblik i, hvordan dagligdagen opleves af de forskellige interviewede

personer og hvordan holdningen / viden opleves på nuværende tidspunkt.

Vi vil bruge serviceloven paragraffer om magtanvendelse (§ 6 og § 7) for at få belyst en

sammenhæng mellem lov og holdninger.

Vi vil søge litteratur om menneskerettigheder og selvbestemmelsesret hos mennesker med

demens.

Målgruppen:

Personalet på Holmegårdsparken

6

Kapitel 2 Præsentation af data

Om demens:

For at få en forståelse for, hvordan et menneske med demens kan have svært ved at

opretholde selv ganske almindelige hverdagsgøremål, forklarer vi, hvordan de to hyppigste

former for demens påvirker mennesket både cerebralt og i handling.

Det anslås at 70. – 80.000 mennesker i Danmark har en demenssygdom. På baggrund af

undersøgelser og beregninger viser det sig, at ca. 35. – 48.000 har Alzheimers sygdom og

2.800 – 4.800 har en Frontallapsdemens.

Alzheimers er en langsom sygdom med fremadskridende nedbrydning af hjernecellerne.

Mennesket med denne form for demens mister som noget af det første,

korttidshukommelsen - eks. aftaler og navne på personer, man før har kunnet. Senere

kommer der problemer med at huske hændelser der ligger længere tilbage - eks. hvor man

før har boet. Man trækker sig ofte fra sociale aktiviteter og personligheden ændres med

tendens til vredesudbrud og der kan forekomme tegn på depression. Evnen til at formulere

sig svækkes og tidligt i forløbet kan der observeres problemer med navneord. Senere

udvikler sprogproblemerne sig, til at modtage en besked og forstå en mundtlig beskrevet

opgave. Bearbejdning af sanseindtryk bliver svære for den demensramte og gradvist

forsvinder evnen til at genkende selv et nært familiemedlem. Handlinger, man har udført

hele sit liv, f.eks. tandbørstning og påklædning, bliver ugenkendelige og må afhjælpes af

”fremmede mennesker”.

Frontallapsdemens rammer især pande- og tindingelapperne. Modsat Alzheimers

sygdommen er hukommelsen relativ god langt hen i sygdomsforløbet. For mennesket med

en frontallapsdemens sker der en stor personlighedsændring. Deres indlevelsesevne

forsvinder og de bliver meget selvoptagede. Interessen for familien indskrænkes og de

bliver hæmningsløse og kan ikke overskue konsekvensen af deres gøremål - eks. uden

omtanke højlydt kommentere sidemandens bluse i uvenlige vendinger. Deres evne til at

7

formulere sig bliver fattig og ofte grov. De bliver asociale og aggressivitet kan forekomme.

Der opstår problemer med at tænke abstrakt og udfører handlinger - eks. der står et glas

saftevand på bordet foran den demens ramte men det er ikke en selvfølge, at det er til at

drikke. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kommer den frontallapsdemente til at

ligne de andre demenssygdomme og her bliver det også ”fremmede” der må træde til.

Med disse faktorer i ”rygsækken” er det indlysende, at der er behov for en Servicelov, der

hjælper disse mennesker med at bibeholde deres selvbestemmelsesret og en

medarbejderstab med en stor kompetence, til at få denne til at fungere i hverdagen.

Hvad siger loven:

Grundloven siger i § 71 stk. 1. at ”den personlige frihed er ukrænkelig”.

I vejledningen til bekendtgørelse nr.665 af 14. september 1998, om information og

samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. står der: ”Formålet med denne

bekendtgørelse, er at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelsesret bliver

respekteret”. Indholdet siger også noget om, hvordan sundhedspersonalet har pligt til at

give information og hente samtykke til denne.

I loven om patienters retstilling kap. 2 selvbestemmelsesret, § 6 står der, at der ikke må

opstartes nogen behandling eller fortsættes nogen behandling, hvis ikke patienten har givet

klart samtykke. Med mindre det er en person, der går ind under § 9, hvor der tales om

patienter, der varigt ikke kan give klart samtykke. Dog kan de nærmeste pårørende, give

dette samtykke i stedet. Hvis der er en værge, kan den tildelte værge give samtykke.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kap. 21 § 109. Dette afsnit af

bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, hvordan reglementet er for brug af ting og

systemer til at sikre, begrænse, beskytte, fastholde beboere og særlige botilbud. Dette er for,

at undgå patienter kommer til skade, eller gør skade på andre. Dette er alle ting der går ind

og begrænser i selvbestemmelsesretten. I § 109 j gives der mulighed for, at klage over de

ting, der er blevet sat i gang under en eller anden form for magtanvendelse. Det giver

8

patienten mulighed for, at stille spørgsmålstegn ved en behandling og for at få en uvildig

instans til at se på de foranstaltninger der er iværksat.

I socialministeriets informationspjece ”Omsorg og magt” er det en hovedregel, at der ikke

må udøves magt, når mennesker skal hjælpes til at blive plejet. De har mulighed for, at sige

nej tak til et tilbud om hjælp eller støtte.

Det kan være svært at undgå situationer, hvor der udøves magt, eller at

selvbestemmelsesretten bliver tilsidesat, ved arbejdet med svært demente borgere.

Serviceloven kap. 21 om magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten, sætter fokus

på de områder, hvor der kan gøres undtagelser, fra de lovmæssige regler der beskrives, her

hvilke former for særlige omstændigheder, der skal være for at udnytte de gældende regler.

Afgrænsningen af omsorgspligt og omsorgssvigt kan være svær at vurdere. Det er

medarbejderne, der står med problemerne og ikke mindst dilemmaerne.

Serviceloven forpligter til, at der ydes en særlig hjælp til mennesker, der lider af svær

demens. Derudover er der pligt til, at der ikke sker omsorgssvigt.

Som plejepersonale kommer vi, ofte ud i mange dilemmaer, hvor vi står i en problematik

hvor vi kan svigte vores omsorgspligt, hvis en person med svær demens vælger personlig

hygiejne fra. Langt hen af vejen må man som plejepersonale, respektere retten til

selvbestemmelse, men i § 67 a, beskrives pligten til at undgå omsorgssvigt.

Det er vigtigt, at tage udgangspunkt i menneskets ønsker, behov og den livshistorie der

ligger bag ethvert menneske. Der skal være forsøgt alle muligheder for at, undgå magt og

indgriben i selvbestemmelsesretten.

Reglerne omkring menneskets ret til at bestemme selv, er beskrevet i Serviceloven kap. 21.

Det er altid kommunen, aldrig en medarbejder, der tager beslutning om der skal anvendes

magt. De indgreb der foretages, skal altid registreres og indberettes, og det skal løbende

vurderes om det stadig er nødvendigt. Indgrebene skal der følges op på, i en handlingsplan

hvor i det er beskrevet, hvad det er der er nødvendigt og hvorfor.

Før man tager bestemmelserne i brug er det vigtigt at være opmærksom på en del punkter

så som:

9

”At anvendelse af magt aldrig må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand”.1

”At anvendelse af magt altid forudsætter, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske

funktionsevne”.

”At man altid først har forsøgt, hvad der er muligt for at få personen til at medvirke

frivilligt”.

”At anvendelse af magt skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået”.

”At de mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes”.

”At anvendelse af magt skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt”.

”At magt ikke må anvendes, med mindre lovens bestemmelser er opfyldt og der er truffet

afgørelse om det”.

Demensomsorg ifølge Tom Kitwood.

”Find personen ikke sygdommen”.

Dette er et af de stærkeste budskaber, psykologen Tom Kitwood gjorde meget ud af at

viderebringe til de mennesker, der arbejder med ældre med demens.

Tom Kitwood var leder af Bradford Dementia Group ved the university of Bradford i

Nordengland.

Han mente, der var mange muligheder for, at man kunne bevare den personlige integritet

hos mennesker med demens i form af positiv interaktion.

Interaktion: kommunikation mellem mennesker i en gruppe, af minimum 2 personer.

Både verbalt og nonverbalt.

Interaktionen er, at man har samme mål i gruppen, eks mellem omsorgsgiver og den

demente.

Det samme mål kunne eksempelvis være, at den ældre skal have tøj på.

Interaktionen er den måde vi påvirker hinanden på, både i positiv men også i negativ

retning.

Der findes mange måder, hvor den omsorgsgivende kan forhindre, at interaktionen bliver

1 Socialministeriets “ Omsorg og Magt “ side 9

10

udført på en positiv måde.

Tom Kitwood mente, at det var manglende nødvendige kvalifikationer og indsigt. Han

mente, at det er meget almindeligt i hverdagen på institutioner.

Han beskrev dem på følgende måde.

1. Ikke at anerkende et forsøg på handling fra den ældre, men i stedet at den

omsorgsgivende opfatter det som ophidselse, stædighed og uartighed.

2. At arbejde overdrevent på en fornuftbetinget måde, ikke at være følsom og

anerkendende på den diffuse bevidstheds niveau.

3. At påtvinge den ældre egne og institutionens holdninger.

4. At den omsorgsgivende har fastsat en kurs når interaktionen først er i gang.

5. At fremskynde interaktionen, i stedet for at lade den fortsætte i naturligt tempo.

6. At den omsorgsgivende trækker sig fra interaktionen, før den er blevet fuldført.

7. At afbryde den dementes anstrengelser for at kommunikere.

Eks fra bogen " En revurdering af demens":

" En ung mandlig sygehjælper skubber en ældre kvinde på omtrent 75 år igennem rummet.

Hun protesterer, men uden brug af ord.

Gradvis manøvrerer han hende hen mod en sækkestol, og det lykkedes ham at få damen ned

i den.

Stolen er lav, den støtter hende i ryggen, men der er ikke mulighed for at hun kan hvile

hovedet.

Den ældre dame har ikke kræfter til selv at rejse sig.

Tom Kitwood oplevede, at den måde den ældre dame kiggede på ham på, udtrykte "psykisk

tortur” og at det var sådan de gjorde hele tiden.

Tom Kitwood skriver, at denne episode var et indgreb i selvbestemmelsesretten, den

indeholder elementer af umyndiggørelse, intimidering, underkendelse, forvisning,

objektificering, indgreb og negligering.

Kitwood skrev, at den unge sygehjælper handlede ud fra at gøre sit arbejde venligt.

11

Tom Kitwood beskrev 12 typer af positiv interaktion = god omsorg for demente.

1. Anerkendelse

Som mand og kvinde, som person ikke kun verbalt, men også nonverbalt, men det

handler meget om øjenkontakt, og at lytte i længere perioder til den der taler.

2. Forhandling

At acceptere personens behov og ønsker, at arbejdet tilpasses den ældre og ikke

omvendt.

Denne del findes i almindelige dagligdags ting, som måltider, ud i det fri og hvornår det

ønskes at komme op om morgen.

3. Samarbejde

Ønsker af ens mål, arbejde sammen om det at få et bad, komme i tøjet eller omkring

huslige gøremål.

4. Leg

Leg er ikke arbejde med et mål. Det eneste formål er, at det er en aktivitet.

Det er en øvelse i spontanitet og selvudtrykkelse.

5. Timalering

Betydningen af denne er kontakt - beroligelse - og velbehag uden krav.

Den er sanselig og sensuel gennem massage og aromaterapi, uden overskridelse af

personlige og moralske grænser.

6. At feste

Et hvert øjeblik hvor oplevelsen er glædelig.

Hos mennesker med demens kan denne evne til at feste forstærkes, efter ansvarets

byrder langsomt forsvinder mere og mere.

7. Afslapning

Af alle de 12 typer af positiv interaktion, er denne den der foregår mest roligt.

Mange demente kan kun slappe helt af i andres selskab. Grunden til dette er stærke

sociale behov.

8. Validering

Denne indeholder en stor del af empati.

Det at validere andres oplevelse, at anerkende personens følelser og reagere på det

12

følelsesmæssige plan, også selvom den evt. er paranoid - kaotisk eller hallucineret.

Dette gør at det enkelte menneske føler sig levende.

9. Omfavnelse

I psykologisk forstand betyder det at tilbyde et trygt rum, derfor er tillid her en meget

vigtig del, da det er tillid der giver et trygt rum.

10. Facilitering

At gøre det muligt at han/hun kan gøre det personen har lyst til, ved at hjælpe med de

dele som mangler = samarbejde.

Når følelsen af at handle næsten er væk, er det den omsorgsgivende der skal hjælpe.

11. Skabelse

Når mennesket med demens, tilbyder noget til det sociale miljø og med opfordring til

deltagelse fra alle andre, og anerkendelse af dette.

12. Given

Når mennesket med demens, udtrykker omtanke og taknemmelighed overfor den

omsorgsgivendes varme og oprigtighed.

Resultater af interview med 4 medarbejdere.2

1. Interview med social- og sundhedshjælper aftenvagt.

1) Kender du serviceloven, omkring omsorg og magt?

Ja, hvis du tænker at der er en lov om magt, og at vi skal skrive utilsigtede hændelser.

1a) Hvis ja, hvad kan du bruge indholdet til, og bruger du den i dagligdagen?

Ja, der var en beboer der havde slået en kollega og vi skrev en utilsigtet hændelse.

Omsorg er almindelige daglige gøremål, mad vask mm. Det handler om hvordan vi

møder beboeren, og kommer igen hvis der bliver sagt nej.

2 kopi af interview skema findes som bilag nr. 1

Kopi af refleksionsmodel bilag 2.

13

2) Har vores beboere på Holmegårdsparken selvbestemmelsesret?

Ja, Hvis en beboer går fra afdelingen, kan vi prøve at lave en aftale om at komme tilbage

om 1 time. Hvis beboeren ikke kommer tilbage, tager jeg ud og leder, dette kan lade sig

gøre hvis beboeren selv kan forvalte deres frihed.

2a) Hvis ja hvordan?

Hvis en beboer ligger/sidder med afføring og ikke vil skiftes, og beboeren forvalter sin

egen frihed og siger nej, vil jeg prøve at snakke med beboeren, bruge god tid, skabe

fortrolighed så beboeren kan komme på toilettet. Da dette ikke altid går for 1 person,

lader vi gå lidt tid og prøver herefter med en kollega nr 2, og igen med nr.3. Hvis vi har

en beboer der er bange for eller tager afstand fra mandlige kollegaer eller kolleger med

anden etnisk baggrund, og derfor ikke vil tage imod hjælp fra disse kolleger så

efterkommer vi dette ønske og sender en anden kollega, dansk dame osv. Det er da

selvbestemmelse.

3) Hvordan kommer vores beboeres selvbestemmelsesret til udtryk i hverdagen, kan du

give et eksempel?

Hvis en beboer ikke vil spise, sætter jeg mig gerne ved siden af og spiser selv, for at se

om beboeren kopierer mig og derved begynder at spise. Hvis ikke det hjælper er det helt

i orden. Jeg vil dog prøve at finde ud af hvorfor beboeren ikke vil spise, er der nogle

særlige ønsker. Det gør mig dybt frustreret at beboeren ikke vil spise, de er nød til at

spise ellers dør de - man kan nå så langt i sin demens, at man ikke kan finde ud af at

spise. Vi snakker i gruppen om hvad vi skal gøre for at få beboeren til at spise, faglig

snak, det kunne være en god ide at snakke om den frustration det er for mig. Er det mig

der takler det forkert, og derfor ikke falder i hak med beboeren, magtesløs situation.

4) Du får nu et eksempel fra hverdagen, som vi beder dig reflekterer over. Vi er på

afdelingen ved at dele mad ud, en kollega ser Ester der har taget overtøj på og er på vej

ud af døren. Vi ved alle, at hun har pejlesystem på. Din kollega forsøger at stoppe Ester,

men hun vil ud. Ester forlader nu afdelingen, hvad gør du?

14

En kollega går med beboeren, en tur rundt om huset, da det ikke er altid vi kan tale

beboeren fra at gå, men man kan redde situationen ved at gå den tur. Jeg bliver ikke

frustreret over at beboeren går, jeg har det godt med at beboeren går, men jeg har det

ikke godt med at beboeren går når vejret er dårligt og om vinteren hvor det er tidligt

mørkt, her kan det være svært for beboeren at se kantstene, og de kan derfor komme til

skade. Vi er enige om at vi går med beboere der ønsker at gå. Vi betragter det ikke som

en konflikt, men et behov for beboeren at gå, det er vigtigt at det er den person der

starter snakken der også går med. Om sommeren kommer det an på tidspunktet er det

først i vagten, ønsker jeg beboeren god tur, laver eventuelt aftale om en times tid, er det

senere går vi med og prøver at finde noget der interessere beboeren - det kan være biler,

høns i hønsehuset eller andet. Hvis en beboer er gået og ikke kan findes, er blevet sådan

rigtigt væk, bliver jeg bange, bange for at der skal ske noget, også selvom der er GPS,

det er nemlig ikke altid den virker. Jeg kan være bange for at beboeren får et klart

øjeblik, hvis beboeren står foran sit barndomshjem, sidder i en taxa, der forgæves køre

til forskellige adresser med beboeren og opdager at beboeren ikke har nogen penge på

sig, at taxachaufføren bliver vred, og ikke kontakter politiet, hvad kan der ikke ske. For

min skyld må beboerne gerne gå, men jeg har det bedst hvis jeg har et øje på dem. Jeg

kunne da ønske mig en ligusterhæk omkring plejehjemmet, da vores beboere er så

demente at de ikke selv kan tage konsekvensen af deres handlinger, ja det er

magtanvendelse, men vi passer på dem. Jeg vil gerne skåne beboerne for omverden, men

hvis en pårørende vælger at tage deres demente med på pizzeria og den demente ikke har

nogle hæmninger over at prutte og bøvse i offentligt rum, syntes jeg det er helt i orden,

det syntes jeg bare er en fed oplevelse for den demente.

5) Hvordan sikrer vi at beboerne har selvbestemmelsesret i hverdagen?

Maden? Hvor meget er der af selvbestemmelse her, at vælge mellem 2 retter dagligt,

eller dem der får mos og hakket både til frokost og middagsmad. Jeg vil gerne tilbyde

frit valg hvis beboeren ønsker selv at vælge plads ved middagsbordet er det fint med

mig, der behøver ikke være faste pladser. Vil en beboer have nattøj på kl. 20. er det i

orden, hvis en beboer ikke vil i seng er det helt fint med mig. Vil en beboer have børstet

15

tænder kl.15. så bliver der børstet tænder. Vil en beboer gerne i bad om aftenen, så

kommer de i bad. At efterkomme beboernes ønske er helt fint for mig.

2. Interview med social og sundhedshjælper dagvagt.

1) Kender du serviceloven, omkring omsorg og magt?

Kan ikke lige huske den, med hensyn til omsorg og magt, ja det synes jeg, vi må ikke

spænde beboerne fast, det er overgreb.


Ja, et eksempel: hvis en beboer ikke vil have børstet tænder, bider i tandbørsten eller

ikke vil skylle mund, prøver jeg med at overtale beboeren på en sådan måde, at beboeren

kan få fornemmelsen af, at det er beboeren der selv bestemmer. Eller der kan indkøbes

speciel tandpasta beboeren ikke bliver dårlige af at spise og det er derfor ikke er

nødvendigt at skylle mund. Et andet eksempel: en beboer kan ikke komme af med

afføring, og vi er nødt til at fastholde beboeren, så er det magtanvendelse, men hvis vi

ikke gør noget bliver beboeren dårlig og så er det omsorgssvigt.


Ja, det synes jeg, vil du have et bad og svaret er nej fra beboeren, så prøver jeg igen i

morgen. Beboerens selvbestemmelsesret er at, de har lov at sige nej.


Hvis beboeren ikke vil i bad, respekterer jeg et nej, men jeg har også den mulighed at

spørge på en anden måde: ”Jeg har tid til at give dig et bad i dag, lyder det ikke dejligt”.

Det er altid en fordel at personalet kender beboerne, så ved vi hvordan vi skal spørge.


give et eksempel?

Ja, vi har en beboer der gerne vil gå. Før vi fik GPS, gik vi hele tiden efter beboeren,

nogle gange i det skjulte, for så at dukke op tilfældigt, hej eller nej hvor pudsigt er du

også her, har du ikke lyst til at gå med mig hjem til en kop kaffe. Det var værst når vi var

for få på arbejde, og der altid skulle sendes en medarbejder ud efter beboeren. Jeg havde

16

det godt med at vi fik GPS, det er en dejlig sikkerhed, at vi nu kan finde beboeren. Det

ligger dog stadig dybt i nogle kolleger, at de skal ud og lede efter beboere. Det kan være

svært at fastholde alle i personalegruppen om at beboeren har sin frihed til at gå, og

derfor kan forlade afdelingen efter eget ønske og behov. Vores ansvarshavende ringede

ofte for at gøre opmærksom på at beboeren var gået, det var svært at forklare at vi vidste

det, men ikke skulle ud og løbe efter beboeren. Det er en frihed ikke kun for beboeren,

men også for personalet at vi ikke hele tiden skal ud og lede.

Jeg sørger altid for at GPS er tændt i min vagt også selvom det ikke er mig der har

brugeren af denne, men for at være sikker på at det personale der kommer der ind ved

hvad de skal gøre.

Jeg tror det er familiens (bestemmelsesret) der har bestemt at beboeren skal have GPS,

men beboeren affinder sig med den, spørger en gang imellem hvad det er og får så

besked om at det er en lille maskine, der kan hjælpe os med at finde ham, hvis det skulle

ske en dag beboeren ikke selv ville kunne finde hjem, så er det almindeligvis ikke noget

problem, men det kan en sjælden gang hænde at vi pålægger ham at have den på.

4) Du får nu et eksempel fra hverdagen, som vi beder dig reflekterer over.

Vi er på afdelingen ved at dele mad ud, en kollega ser Ester, der har taget overtøj på og

er på vej ud af døren. Vi ved alle at hun har pejlesystem på. Din kollega forsøger at

stoppe Ester, men hun vil ud, Ester forlader nu afdelingen, hvad gør du?

Vi bruger igen refleksions modellen til de svar der kommer fra den interviewede.

Det er noget møg, hvis vi er for få på arbejde. Var vi nok, ville jeg selv tage en frakke på

og gå den tur med beboeren. Hvis det er en type som i vores afdeling, vil jeg ønske

beboeren en god tur og prøve at lave en aftale: ”Der er mad til dig om en halv time”.

Jeg kan godt forstå at beboerne har frihedstrang, vores beboere kommer ofte fra store

huse med have, har måske også haft sommerhus, og de er vant til at gå ud når de har

lyst, her har vi bare en lille svalegang.


Vi skal lade dem bestemme selv, ingen vask/bad jeg prøver igen i morgen, men vi kan

blive nødt til at dreje samtalen - at overtage. Hvis beboeren ikke vil til fys/træning i dag,

17

ringer jeg og aflyser, herved sikre jeg at beboeren selv har fået lov at vælge. Vi kan dog

alle komme ud for at blive nødt til at foretage overgreb, hvis det går ud over beboerens

helbred, dårlig pleje. Jeg kender dog kommandovejen, jeg ved at der skal skrives på et

grønt plejekort i kardex, og jeg ved at jeg altid kan slå op i vores hvide bibler, der er svar

på alt der.

3. Interview med social- og sundhedshjælper aftenvagt. 1) Kender du serviceloven, omkring omsorg og magt?

Ved den er der, de hvide bibler, der kan man altid slå op hvis man er i tvivl.


Helt ærligt har jeg ikke brugt dem, jeg ved dog der skal udfyldes skema ved magtanvendelse.


Ikke 100 %, jeg mener ikke der bliver anvendt magt.


Hvis en beboer ikke vil have børstet tænder, skriver jeg det i kardex. Jeg tænker en tanke om en beboer der gerne vil se film til efter kl. 23, da beboeren skal liftes, kan det ikke lade sig gøre, da der skal være 2 personaler til at lifte.

3) Hvordan kommer vores beboeres selvbestemmelsesret til udtryk i hverdagen, kan du give et eksempel?

Jeg tvinger ingen til at spise, jeg bruger lokke-metoden for at få beboeren til at spise, hvis beboeren siger nej til at spise, har jeg det dårligt med at de siger nej, det er jo vigtigt at beboeren spiser mad, men jeg prøver igen, måske har beboeren glemt at han eller hun har sagt nej tidligere. Jeg synes ikke mine kolleger ser negativt på denne lokken. Hvis beboeren gentagne gange siger nej accepterer jeg dette. Jeg er nød til at stole på de valg der bliver truffet.

4) Du får nu et eksempel fra hverdagen, som vi beder dig reflekterer over. Vi er på

afdelingen ved at dele mad ud, en kollega ser Ester der har taget overtøj på og er på vej

ud af døren. Vi ved alle at hun har pejlesystem på. Din kollega forsøger at stoppe Ester,

men hun vil ud. Ester forlader nu afdelingen, hvad gør du?

Jeg vil prøve at overtale beboeren til at blive. Jeg vil gå efter Ester, jeg har det dårligt

med at beboerne forlader afdelingen. Trafik og dement gør mig utryg, ja jeg vil gå efter

beboeren eller følges med beboeren, og prøve at skabe dialog. Hvis en beboer går ud

foran en bil hvad så? Jeg føler ansvar for beboerne, når de er her og det er meget svært at

18

lade dem gå, jeg kan ikke holde øje, når de er væk og ude af syne, det gør mig utryk, at

de kommer langt væk fra mig, det er mit ansvar når jeg er på arbejde.


At man overholder regler, lytter til beboerne og efterkommer deres svar. Jeg stiller aldrig

ledende spørgsmål, spørger direkte. Tonefaldet skal ikke være hårdt og som ordre, men

blidt og blødt - situationen og beboeren taget i betragtning.

4. Interview med ny ansat ufaglært sygehjælper i dagvagt.

1) kender du serviceloven, omkring omsorg og magt?

Nej.

1b) Hvis nej, ved du hvor du kan finde oplysninger om den?

Jeg har lånt nogle bøger, fra nogle social- og sundheds hjælpere, der står vel noget?


Ja, det tror jeg de har.

2a) Hvis ja hvordan.

Det ved jeg bare de har.

Jeg får det af vide hele tiden af lederen og gruppelederen.

Altså respektere når de siger nej, og hvis ikke det hjælper så omformulere det, og siger

de stadig nej så er det bare sådan det er.


give et eksempel?

Feks. når man skal hjælpe en i bad, og de så siger nej. Det kommer an på hvordan man

spørger, jeg kan jo prøve at spørge en kollega om hun vil prøve, eller jeg må prøve igen i

morgen, hvis det heller ikke hjælper så er det bare sådan.

Jeg kan jo finde en faglært og spørge til råds.

Man kan jo også prøve at finde de positive ting ved et bad, og fortælle om dem - ”det er

jo dejligt at komme i bad”

Jeg ved altså ikke hvor den gyldne vej er, det er jo ikke i orden at de aldrig kommer i

bad.

Jo altså det er jo i orden med etagevask.

19

4) Du får nu et eksempel fra hverdagen, som vi beder dig om at reflektere over.

Vi er på afdelingen ved at dele mad ud, en kollega ser Ester der har taget overtøj på og

er på vej ud af døren. Vi ved alle at hun har pejlesystem på, din kollega forsøger at

stoppe Ester, men hun vil ud. Ester forlader nu afdelingen, hvad gør du?

Jeg går med hende, og så overtaler jeg hende til at gå med tilbage.

En tur rundt om huset, også håber jeg at jeg har lokket hende til at gå med op, når vi når

tilbage. Selvom hun har pejlesystem, så kan der jo ske noget, jeg kan ikke bare lade

hende gå.

Nej det er jo egentlig ikke selvbestemmelsesret, men jeg kan da ikke bare lade hende gå.

Selvom man kan finde hende på computeren, kan der jo ske hende noget.

Tænke pause.

Hendes egen selvbestemmelsesret, hun må jo gå, og så må jeg gå med hende.

Altså, jeg bliver da utryg når hun går, det er jo mine beboere, mig der har ansvaret.

Med hendes egen selvbestemmelsesret skal jeg jo egentlig lade hende gå.

5) Hvordan sikre vi beboernes selvbestemmelsesret i hverdagen?

Ja`aaaa, det ved jeg faktisk ikke.

Altså respektere et nej, hvis de ikke vil have mad, jeg kan jo ikke tvinge noget i dem.

De må gå sultne i seng hvis det er det de vil, eller jeg kan tilbyde noget senere, eller

aften vagten kan. Det er jo deres eget valg.

Undervisning og vejledning:

I en medarbejdergruppe, skal vejlederen altid være opmærksom på flere ting.

Den enkelte medarbejders kompetencer, uddannelse og forskellige indlæringsmetoder.

Der skal være tid i vejledningen til refleksion, da refleksionen er en tanke tilbage med

overvejelser om ændring/forandring eller succes.

Undervisningen skal være nøje planlagt og man skal være opmærksom på, at indholdet

stemmer overens med, den faggruppe der skal vejledes. Omgivelserne skal være af en

sådan karakter, at indlæring er i højsædet. Det kan derfor være en fordel, at overveje

indemiljøet i det rum der skal undervises i.

20

På Holmegårdsparken bruger man ofte ”Gå hjem møder” med henblik på undervisning i

aktuelle emner og hver afdeling har en ”Temadag” om året, hvor der ligeledes er mulighed

for undervisning. Her er hele afdelingen samlet til et heldagsmøde.

Holmegårdsparkens målsætning.

Målsætningen er vedlagt som bilag 3.

Vi har valgt at fremhæve to pinde fra målsætningen, som tager udgangs punkt i ”Det gode

plejehjems ophold”:

1: Respektfuld og omsorgsfuld omgang med beboerne.

2: Individuel pleje og omsorg, der tager udgangs punkt i den enkelte beboers livshistorie.

I ”Socialpædagogikkens værktøj” står der: ”Der er ikke nogen konkret facit til, hvordan

man undgår magt anvendelse i omsorgen med mennesker med demens”. Men den kan

bruges som redskab for, at den enkelte medarbejder kan udvikle sig både personligt og

fagligt. Den pædagogik lægger vægt på støtte i beboerens livsudfoldelse og derved

mindsker vrede, forvirring og frustrationer. Da tyngdepunkterne i socialpædagogikken

handler om at finde vejen til det gode liv. Dette stiller ofte flere spørgsmål end svar.

21

Kapitel 3

Diskussion

Loven

Loven beskriver meget klart hvad der er magt og hvad der er omsorgssvigt, men derved

opstår der stadig mange dilemmaer, som kan være svære at forholde sig til i hverdagen. Da

vi alle som personer er forskellige, øges risikoen for, at fejlbedømme lovens ord, vi tolker

lige så forskelligt som vi er individuelle personer.

Vi kan bruge loven i forhold til nye beboere, nye medarbejdere og pårørende ved at henvise

til loven, om hvornår vi må gribe ind i beboernes selvbestemmelsesret. Ved

indflytningssamtalen med den nye beboer oplever vi ofte, at beboeren spørger, om de selv

må bestemme hvornår de vil i seng eller stå op om morgenen mm. Her er det vigtigt, at vi

gør opmærksom på deres selvbestemmelsesret. At det at flytte på plejehjem, ikke er det

samme som at blive umyndiggjort.

Medarbejderne tilsidesætter, mere eller mindre bevidst, selvbestemmelsesretten hos

beboerne på grund af deres store omsorgsgen. Vi mener ikke, at det er for at tage over, men

for at hjælpe og yde den bedste omsorg, derved mere eller mindre ubevidst overskrides

beboerens selvbestemmelsesret efter loven. I nogle situationer overskrider vi bevidst

selvbestemmelsesretten, da vi kender vores beboere og f.eks. har haft beboeren med til en

aktivitet, som beboeren har haft stor glæde af, men som de i kraft af deres demens ikke er i

stand til at erindre, var en god og positiv oplevelse. Her er det en bevidst overskridelse af

selvbestemmelsesretten, men til beboerens fordel.

Ud fra litteraturen i data

I litteraturen har vi brugt Tom Kitwood, som skriver, at vi skal søge efter personen og ikke

sygdommen, at det er os der skal gå ind og støtte og vejlede, at vi hjælper med at samle

puslespillet og finde de brikker der mangler. Med en positiv interaktion kan vi få beboerens

selvtillid til at blomstre. Det har Tom Kitwood ret i, men vi mener, at det arbejde vi udfører

med vores demente beboere allerede er i stil med Tom Kitwoods teorier. Vi er derfor enige

med mange af hans teorier.

22

Interviews

Vi vil nu diskutere og sammenfatte svarene ud fra spørgsmålene i interviewene.

Vi spurgte om:

Kender du serviceloven, omkring omsorg og magt.

Til det er svarene ja, men det er meget overfladisk., Medarbejderne er ikke i tvivl om hvad

de må og ikke må og er bevidste om magtanvendelse og alle kender til proceduren ved at

skulle udfylde utilsigtede hændelser.

Dernæst lød spørgsmålet:

Har vores beboere på Holmegårdsparken selvbestemmelsesret?

Her er der enighed blandt de spurgte om, at det har vores beboere og her trækker de alle

nogle dagligdags episoder frem, hvor de kan redegøre for beboernes selvbestemmelse. Her

oplever vi en reel og rigtig god indstilling blandt medarbejderne til i stor udstrækning at

lade beboeren være i centrum og bi beholde sin selvbestemmelse. Her tvinges ingen til at

spise og et nej er et nej.

Tredje spørgsmål lød:

Hvordan kommer vores beboeres selvbestemmelse til udtryk i hverdagen?

Her viser der sig et ensartet billede af medarbejder gruppen, der vil beboerne det bedste. De

påtager sig et stort ansvar, ved på egne skuldre at skulle bære den svære byrde at få

beboerne til at spise. Det er noget overraskende, at det bliver en voldsom frustration, når de

sidder over for en beboer, der ikke vil spise. Her viser de mange ideer, påhit, lokke-lokke

og mange andre påfund, for at få beboerne overtalt til selv at spise, men de respekterer alle,

at beboeren har sagt nej.

Vi undrer os over, at de interviewede ser det som selvbestemmelsesret, samtidigt med at de

bruger ordet lokke og i samme sætning bruger ordet samarbejde.

De føler alle et stort ansvar overfor omsorgspligten. Derfor bliver plejepersonalet frustreret

når følelser og omsorg er i strid med loven.

23

Spørgsmål 4

Et eksempel fra hverdagen, som vi beder dig reflekterer over. Vi er på afdelingen ved

at dele mad ud. En kollega ser Ester, der har taget overtøj på og er på vej ud af døren.

Vi ved alle, at hun har pejlesystem på, din kollega forsøger at stoppe Ester, men hun

vil ud. Ester forlader nu afdelingen, hvad gør du?

Der er stort set enighed om, at det er utrygt at lade beboerne gå fra afdelingen. Det at

beboerne ikke er inden for synsfeltet hos medarbejderen, skaber en utryg situation. De

mener alle, at der lurer store farer ude i den virkelige verden. Vi undrer os over, at 2 af de

adspurgte, som arbejder med GPS i dagligdagen, er så usikker på om GPS’en, virker efter

hensigten. Men at medarbejderne frygter alverdens ulykker, så som at beboerne kan blive

kørt ned, falde på gaden, tage en bus, toget eller sætter sig ind i en taxa. Der ikke er nogen

af de adspurgte der tør tro på, at GPS’en fungerer og at vi kan finde beboeren med helt ned

til 10 meters nøjagtighed. Det til trods for at vi oplever, at beboerne falder oftere i

afdelingen end ude i den ”farlige verden”.

Det undrer os ikke, at medarbejderne påtager sig denne beskytter rolle, men går denne rolle

ud over beboernes selvbestemmelsesret?

Hvordan sikrer vi os, at beboerne har selvbestemmelsesret i hverdagen.

Var det sidste spørgsmål, vi stillede de interviewede.

Alle er enige om, at man skal respektere beboernes ønsker, så længe at det ikke er

omsorgssvigt. Alle adspurgte har mange ideer til at løse de problematikker der opstår i det

daglige, ved at bruge kollegers forskellige faglige og personlige kompetencer, for at opnå

målet: at yde den bedste pleje til den demente.

Hvordan får vi belyst selvbestemmelsesretten i medarbejdergruppen?

Er det af stor vigtighed at undervisningen sker løbende, ud fra situationer der sker i

hverdagen og ikke kun som temadage og ”Gå hjem møder”. Vi kan diskutere, om

problematikken omkring selvbestemmelsesretten er så stor, som vi gør den til! Eller er det

fordi, vi har været inde og analysere hele dagligdagen. Er det i virkeligheden et problem for

24

beboerne eller er det os, som kommende demenskoordinatorer, der har været på banen og

skabt problematikken?

25

Kapitel 4

Konklusion

Der bør ikke være nogen der er i tvivl om, at medarbejderne yder deres bedste for at skabe

harmoni imellem omsorg og selvbestemmelsesret for beboere med en demens sygdom.

Så længe beboerne samarbejder omkring aktiviteter, såsom personlig hygiejne, indtagelse

af føde og det at færdes ude i det fri på egen hånd, så har beboerne selvbestemmelsesret,

men i det omfang at beboerne ikke samarbejder, opstår der konflikter, og derved bliver

selvbestemmelsesretten overtrådt.

For os er det nu belyst i opgaven, at vi som kommende demenskoordinatorer må sætte ind –

træde ind – deltage og supervisere medarbejderne i de situationer, hvor der opstår

disharmoni mellem omsorg og selvbestemmelsesret. Dette er vores opgave i forhold til at

belyse emnet selvbestemmelsesret for beboere med demens overfor medarbejderne.

Det skal være en selvfølge, at hele medarbejdergruppen er undervist i de hjælpemidler, der

skal styrke beboernes selvbestemmelsesret og løbende tilrettelægge undervisningen så

medarbejderne føler sig rustet til at kunne/turde se forskel på omsorg, selvbestemmelsesret

og omsorgssvigt.

Vores opgave er at gøre medarbejderne opmærksomme på det ordsprog som lyder ”Vi skal

behandle mennesker forskelligt, så de føler, at de bliver behandlet ens”.

Med det mener vi, at vi ved at mennesker med en demens ikke altid selv kan tage

konsekvensen af deres handlinger og derfor må vi i nogle situationer ofte tage over.

Vi er desværre ikke altid gode nok til at se, hvad det gør ved den enkelte beboer at blive

spurgt/presset gentagende gange til f.eks. at indtage mad.

Følelser og frustrationer er det der fylder mest hos medarbejderne, den usikkerhed der hos

medarbejderen er grundet i, at der skal være styr på tingende ”det skal gå efter en snor”.

”Der skal ikke ske dem noget i min vagt” var det vi hørte hos de interviewede. Vi

konkluderer, at de alle har en utrolig stor beskyttertrang, som giver sig til udtryk ved at

presse – lokke og nøde beboerne til at gøre nogle af de ting, som beboerne først har sagt nej

26

til. Det er her medarbejdernes normer kommer til udtryk og derved overskrider vi ofte

beboernes selvbestemmelsesret.

Handlekraft

Man kan komme i Tvivl om det er

Os der tager Beslutninger eller

Det er beslutninger der Tager os

27

Litteraturliste.

Serviceloven § 67, 109, 124, 125, 126, 127, 128, 129.

Danmarks Riges Grundlov. Lov nr. 169 af 5. juni 1953 § 71.

Lov om patienters retstilling. Sundhedsstyrelsen 1998.

Kap. 2. Selvbestemmelsesretten. § 6 + 9.

Kap. 21. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. § 109 + 109a

til109c.

Omsorg og magt. Socialministeriets pjece. 2004.

Vejledning til bekendtgørelse om magt og omsorg nr. 665 af 14. september 1998. (Lov om

patienters retstilling. Sundhedsstyrelsen.).

www.alzheimer.dk

www.demensnet.dk

Tom Kitwood. ”En Revurdering af demens”.

Refleksionsmodellen. Udleveret undervisnings materiale. Af Anne Moeslund.

Kilde: Anne Moeslund. Fane 14 i mappe.

”Håndbog i Demens”. Else Melin og Rolf Bang Olsen.

”Demens”. Forlaget Janssen-Cilag.

28

hvordan har beboere med demens...

Documents