1

HYGIEJNEFORSKRIFTER FOR KLINIKKERNE

på

Århus Tandlægeskole

5. udgave 2003

Hygiejneudvalget Odontologisk Institut og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet

2

Forord I oktober 2001 blev der udgivet en Dansk Standard for styring af infektionshygiejnen på tandklinikker (DS2451-12). Denne blev i 2003 fulgt op af en Vejledning i ’Klinisk Hygiejne på Tandklinikker’, udarbejdet af tandlægeskolerne og Dansk Tandlægeforening med det formål at gøre standardens tekst mere brugervenlig. Nærværende udgave af Hygiejneforskrifter for Klinikkerne på Århus Tandlægeskole (ÅT) bygger på denne vejledning. Hygiejneforskrifterne for Klinikkerne på ÅT afviger på nogle områder fra vejledningen i ’Klinisk Hygiejne på Tandklinikker’ fordi 1) ÅT er en undervisningsinstitution, 2) ÅT er en stor institution og 3) Hygiejneudvalget på visse områder er uenig med forskrifterne i den Danske Standard for infektionshygiejne på tandklinikker. Hvor Hygiejneforskrifterne for Klinikkerne på ÅT afviger fra Standarden og dermed også fra vejledningen, er dette klart angivet og forklaret i felter, som er markeret med grå raster. ÅT’s konkrete hygiejneprocedurer er ligeledes indskrevet i felter med grå raster. Ordet ’vi’ henviser til Hygiejneudvalget. Hygiejneudvalget Odontologisk Institut og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet 2003

3

KLINISK HYGIEJNE PÅ TANDKLINI KKER Vejledning i principper og procedurer Forord Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af DS 2451-12 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – del 12: Krav til procedurer på tandklinikker, 1. udgave 2001. Formålet med at udgive en vejledning om klinisk hygiejne på tandklinikker er et udtalt ønske om at gøre dette emne mere tilgængeligt og operationelt for tandklinikkerne. Ved at følge denne vejledning vil tandklinikken leve op til standardens krav for hygiejnen på tandklinikker. Vejledningen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Tandlægeskolen i Århus ved sikkerhedsleder Erling Østergaard, Tandlægeskolen i København ved lektor Tove Larsen og Dansk Tandlægeforening ved tandlæge Ole Marker. Første udgave af vejledningen blev offentliggjort marts 2003, og det er tanken løbende at opdatere vejledningen, fx ved revision af DS 2451-12 eller ved anden faglig udvikling på området. Vejledningen er tilgængelig i elektronisk form på DTFnet: www.dtfnet.dk samt på de to Tandlægeskolers hjemmesider: www.odont.ku.dk og www.odont.au.dk

4

Indholdsfortegnelse Formålet med klinisk hygiejne.............................................................................................................7 Baggrunden for klinisk hygiejne..........................................................................................................7

Mikroorganismer på tandklinikken..................................................................................................7 Patogene mikroorganismer i mundhulen .....................................................................................7 Den permanente mundhuleflora...................................................................................................8 Mikroorganismer i jord, støv og vand..........................................................................................9

Smittekæden.....................................................................................................................................9 Smittemåder og deres forebyggelse .................................................................................................9

Direkte kontaktsmitte...................................................................................................................9 Indirekte kontaktsmitte ..............................................................................................................10 Inokulationssmitte......................................................................................................................10 Luftbåren smitte .........................................................................................................................10

Resistens og infektion ....................................................................................................................11 Resistens (immunitet) og vaccination ........................................................................................11 Kontamination, kolonisation og infektion .................................................................................12

Principper for forebyggelse af smitte.................................................................................................13 Håndhygiejne .................................................................................................................................13

Almindelig håndvask .................................................................................................................13 Hygiejnisk hånddesinfektion......................................................................................................13 Kirurgisk håndvask med desinfektion........................................................................................14 Hudpleje .....................................................................................................................................14

Personlige værnemidler..................................................................................................................14 Klinikbeklædning.......................................................................................................................14 Handsker ....................................................................................................................................15 Mundbind...................................................................................................................................15 Beskyttelsesbriller......................................................................................................................15

Vaccination ....................................................................................................................................16 Rengøring.......................................................................................................................................16 Desinfektion ...................................................................................................................................17

Desinfektion med varme ............................................................................................................17 Kemisk desinfektion ..................................................................................................................17

Sterilisation ....................................................................................................................................20 Metoder til sterilisation ..............................................................................................................21 Kontrol af sterilisationsprocedurer.............................................................................................22 Steril emballage..........................................................................................................................22 Opbevaring af sterilt gods ..........................................................................................................22

Hygiejnisk arbejdsteknik................................................................................................................23 Procedurer og metoder .......................................................................................................................23

Lokaler og inventar ........................................................................................................................23 Indretning...................................................................................................................................23 Rengøring...................................................................................................................................24

Efter hver patient....................................................................................................................24 Dagligt efter dagens sidste patient .........................................................................................24

Patientbehandling...........................................................................................................................26 Procedurerelaterede retningslinier .............................................................................................26

5

Røntgenfotografering.................................................................................................................26 Håndhygiejne .................................................................................................................................27

Hænder og fingernegle...............................................................................................................27 Hjælpemidler til håndvask .........................................................................................................27 Almindelig håndvask .................................................................................................................27

Procedure for almindelig håndvask........................................................................................28 Hygiejnisk hånddesinfektion......................................................................................................28

Procedure for hygiejnisk hånddesinfektion............................................................................28 Kirurgisk håndvask med desinfektion........................................................................................29

Procedure for kirurgisk håndvask med desinfektion..............................................................29 Kirurgisk hånddesinfektion........................................................................................................29

Procedure for kirurgisk hånddesinfektion..............................................................................29 Personlige værnemidler..................................................................................................................30

Klinikbeklædning.......................................................................................................................30 Handsker ....................................................................................................................................30 Mundbind...................................................................................................................................32 Beskyttelsesbriller......................................................................................................................32 Ansigtsværn ...............................................................................................................................32

Vask og håndtering af tekstiler ......................................................................................................32 Instrumenter til flergangsbrug........................................................................................................33

Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i dentalopvaskemaskine ...........................33 Procedure for termisk rengøring og desinfektion i dentalopvaskemaskine ...........................34

Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i mikrobølgeovn .......................................34 Procedure for egen-validering................................................................................................35 Skema til egen-validering af mikrobølgeovn skal indeholde følgende oplysninger..............35 Procedure for desinfektion i mikrobølgeovn .........................................................................35

Kemisk desinfektion og manuel rengøring af instrumenter.......................................................36 Procedure ved kemisk desinfektion og manuel rengøring .....................................................37

Visuel inspektion af renhed........................................................................................................37 Emballering................................................................................................................................37 Sterilisation ................................................................................................................................38

Procedure ved anvendelse af biologiske indikatorer..............................................................39 Opbevaring.................................................................................................................................40

Turbiner, hånd- og vinkelstykker...................................................................................................42 Rengøring og desinfektion .........................................................................................................42 Smøring med olie .......................................................................................................................42 Sterilisation ................................................................................................................................42

Tandtekniske arbejder ....................................................................................................................43 Procedure ...............................................................................................................................44

Vandkvalitet i dentale units............................................................................................................44 Sterile engangsartikler, dentalmaterialer og lægemidler................................................................45

Modtagelse .................................................................................................................................45 Opbevaring.................................................................................................................................45 Håndtering..................................................................................................................................45 Bortskaffelse ..............................................................................................................................46

Uheldshåndtering ...........................................................................................................................46 Klinikkens affald............................................................................................................................47

Affaldet kan inddeles i flg. grupper: ......................................................................................47

6

Forskrifter for ÅT...............................................................................................................................49 Appendix 1: Inddeling af lokaler i kategorier, samt beskrivelse af rengøringen i hver kategori...49 Appendix 2: Rengøring af inventar – daglige, ugentlige og månedlige procedurer ......................51 Appendix 3: Rengøring af stoleenheden efter sidste patient ..........................................................52 Appendix 4: Rengøring og desinfektion af apparatur m.v. ............................................................53 Appendix 5: Hygiejne ved røntgenoptagelser................................................................................54 Appendix 6: Sådan gør du på FK (Fællesklinikken)......................................................................55

Appendix 7: Sådan gør du på KOP ( afd, for kæbekirurgi og oral patologi).................................56 Appendix 8: Instrumentrengøring..................................................................................................57 Appendix 9: Desinfektion af tandteknisk arbejde..........................................................................59 Appendix 10: Vurderingsprocedure ved stik/skæreuheld mv. hos personale og studerende, Århus Tandlægeskole ...............................................................................................................................60

7

Formålet med klinisk hygiejne Formålet med klinisk hygiejne på tandklinikken er at hindre smittespredning ved undersøgelser og behandling af sygdomme i mundhulen. Derved forebygges de infektionssygdomme, som patienter og personale ellers risikerer at pådrage sig på klinikken. Både ledelsen og personalet har pligt til så vidt muligt at iværksætte alle passende hygiejniske foranstaltninger for at hindre smittespredning på tandklinikken. Forholdsreglerne skal være effektive, og så enkle og miljøvenlige som muligt. I det følgende gennemgås først baggrunden for den kliniske hygiejne, dvs. de relevante mikroorganismer, smittemåder osv., dernæst principper for forebyggelse af smitte, og endelig beskrives de procedurer og metoder, der anvendes til at gennemføre de korrekte hygiejniske foranstaltninger på tandklinikken.

Baggrunden for klinisk hygiejne Arbejdet på en tandklinik og den nære kontakt mellem patienter og personale kan indebære risiko for spredning af smitte. Dette kan ske såvel fra personale til patient som omvendt, men også smitte mellem klinikkens patienter kan forekomme. Tidligere var det almindeligt kun at tage særlige forholdsregler mod smittespredning ved behandling af patienter med kendt smitterisiko ("risikopatienter"). Dette er utilstrækkeligt, fordi de fleste smittebærere ikke kan identificeres. Uopdagede smittebærere vil være almindelige blandt patienter og personale på klinikkerne. Hygiejnen på tandklinikker skal derfor altid være på et niveau, hvor risiko for smitte er begrænset mest muligt, uanset hvem der er patienter og behandlere. Nogle behandlingsprocedurer og -situationer rummer større smitterisiko end andre. Derfor indrettes de nødvendige forholdsregler efter hvilken type behandling, der skal udføres (procedurerelaterede forholdsregler). Dette er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Mikroorganismer på tandklinikken Patogene mikroorganismer i mundhulen Patogene bakterier og virus findes hyppigt i mundhulen, som derved bliver en almindelig smittekilde. Ved luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza, halsbetændelse og lungebetændelse findes de patogene mikroorganismer på slimhinderne i mund, næse og svælg. Herfra udskilles de i saliva og andre sekreter. Det samme er tilfældet ved Herpes simplex-infektioner og børnesygdomme som fx skoldkopper og røde hunde.

8

Mikroorganismer, som forårsager meningitis, koloniserer ligeledes svælget og kan findes i mundhulen. Lungetuberkulose ledsages af hoste med bakterieholdigt sekret, så tuberkelbakterier kan findes i mundhulen, hvor de også kan forårsage tuberkuløse læsioner. Ved kønssygdommene gonoré og syfilis (i første og andet stadium) kan der være orale læsioner, som udskiller bakterier. Ved visse sygdomme findes smitstoffet i blodet. Det gælder for hepatitis B, og hepatitis C, to former for leverbetændelse forårsaget af henholdsvis hepatitis B virus og hepatitis C virus. Det samme er tilfældet med AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome), en sygdom med nedsat immunforsvar forårsaget af HIV (human immundefekt virus). Også ved syfilis findes bakterierne i blodet. De ovenfor omtalte sygdomme kaldes eksogene infektioner, fordi patienten får mikroorganismen ved smitte fra en smittekilde i miljøet omkring patienten. De patogene mikroorganismer kan findes i mundhulen som en del af den transiente mikroflora, men indgår ikke i den permanente mundhuleflora. Ordforklaringer: Permanent (konstant, resident, fastboende) mundflora har munden som sit primære levested. Transient (transitær, inkonstant) mikroflora: Forbigående kontamination (forurening) og/eller forbigående kolonisation med mikroorganismer fra omgivelserne. Kan være konstant flora fra andre områder; kan også være patogene mikroorganismer. Opportunistisk infektion: Infektionssygdom forårsaget af normalt ikke-patogene mikroorganismer, som bliver patogene under visse forhold. Opportunistisk patogene arter (potentielt patogene arter) fremkalder kun infektion under særlige forhold: - ved indføring i sterile områder af værten - ved økologisk ubalance i den permanente mikroflora - ved nedsat værtsresistens

Den permanente mundhuleflora Under normale omstændigheder er mundhulens permanente mikroflora apatogen, men under specielle forhold kan også den permanente mikroflora være potentielt (lejlighedsvis/opportunistisk) patogen (forårsage opportunistiske infektioner). Den kan forårsage infektioner hos andre mennesker, fx i bidsår og i stiksår frembragt med kontaminerede instrumenter. Mundhulefloraen er også hyppigt årsag til endogene infektioner, dvs. infektioner forårsaget af patientens egen permanente flora.. Caries, marginal parodontitis, pulpitis, apikal parodontitis, orale abscesser, candidose og sårinfektioner er eksempler på endogene infektioner i mundhulen. Mundhulens bakterier kan også give endogene infektioner andre steder i kroppen. Således kan salivas bakterier blive årsag til lungeinfektion, hvis saliva eller fremmed-legemer forurenet med saliva kommer ned i lungerne. Bakterier fra mundhulen spredes også i blodbanen (bakteriæmi) ved tandekstraktioner, operationer, tandrensning, rodkanalbehandling samt

9

også ved tygning og tandbørstning. Her kan de i visse tilfælde give anledning til infektion i hjerteklapperne (infektiøs endocarditis) eller infektion i andre organer. Mikroorganismer i jord, støv og vand Patogene og potentielt patogene bakterier på klinikken kan også komme fra støv og jord, såvel som fra unitens vandsystem. Således findes de sporedannende bakterier (klostridier), som er årsag til stivkrampe og alvorlige sårinfektioner, i jord og i forskellige dyrs afføring. Legionella pneumophila, som forårsager legionærsyge, kan findes i vandslanger og ventilationssystemer sammen med Pseudomonas og andre bakterier.

Smittekæden På tandklinikken kan smittekilden være støv eller vand, men oftest er det mennesker, enten patienter eller personale, der er smittekilden. Personer med smitsomme sygdomme udskiller patogene mikroorganismer, men raske smittebærere er også almindelige. Det infektiøse agens (smitstof) kan være saliva, sekret fra svælg og luftveje, pus og betændelsesvæske fra abscesser og sår, samt blod. For at nå frem til en smittemodtager, må mikroorganismerne kunne overleve på smittevejen. De fleste dør hurtigt (i løbet af få minutter eller få timer) uden for kroppen. Nogle mikroorganismer (fx stafylokokker og tuberkulosebakterier) er dog meget hårdføre og kan overleve i støv i dagevis. De mest sarte mikroorganismer kan kun overføres direkte fra smittekilde til smittemodtager. De fleste kan dog overføres ved forskellige indirekte smittemåder. Smitteindgangen hos modtageren kan i tandklinikken være slimhinderne i øjne, næse, mund, svælg og luftveje. Det kan også være sår, rifter og eksem på hænderne eller operationssår og andre læsioner i mundhulen. Endelig kan mikroorganismerne komme direkte ind i væv eller blodbane ved stik eller snitsår med forurenede instrumenter.

Smittemåder og deres forebyggelse Blandt de patogene mikroorganismer, som kun vokser på mennesker, kan de fleste overleve uden for kroppen i tidsrum varierende fra få minutter til mange dage. Smitte kan derfor overføres til en person enten fra en anden person eller fra omgivelserne på mange forskellige måder. På tandklinikker og dentallaboratorier er fire smittemåder aktuelle og skal omtales nærmere her. Direkte kontaktsmitte Ved direkte kontakt mellem hud eller slimhinder hos smittebærer og smittemodtager kan en lang række mikroorganismer overføres, selv de der ikke tåler udtørring og afkøling (fx kønssygdomme). På klinikken sker direkte kontaktsmitte fra patientens mund til behandleren og omvendt fra behandlerens hænder til patienten. Smitten forebygges ved effektiv håndvask og brug af handsker.

10

Indirekte kontaktsmitte Indirekte smitte overføres via et eller flere mellemled, hvoraf hænderne ofte er det ene. Fra smittekilden sker en kontamination (forurening) af hænder, instrumenter, materialer, apparatur og inventar, hvorfra mikroorganismerne føres videre til smittemodtageren. Mange bakterier og virus over-føres på denne måde (fx forkølelse). Forebyggelse kræver håndvask, hygiejnisk adfærd, anvendelse af personlige værnemidler samt rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter/utensilier efter hver patientbehandling. Inokulationssmitte Ved denne smittemåde føres mikroorganismer direkte ind i modtagerens væv. Dette kan enten ske ved, at eksisterende læsioner, rifter eller eksem kontamineres ved kontaktsmitte, eller ved at stik eller snitsår frembringes med en kontamineret kanyle eller et skarpt instrument. Indføring kan medføre sårinfektion, og i tilfælde af forurening med blod er der desuden risiko for overførsel af sygdomme som hepatitis B/C og AIDS, hvor virus netop findes i blodet. Forebyggelse af inokulationssmitte sker ved at sterilisere instrumenterne og/eller bruge sterilt en-gangsudstyr. Personalet må beskyttes mod at stikke/skære sig på forurenede instrumenter ved den sikrest mulige arbejdsgang ved patientbehandling, oprydning, rengøring af instrumenter og bortskaffelse af affald. Det kan bl.a. ske ved brug af pincet til oprydning, ved indledende desinfektion af brugte instrumenter inden de vaskes og ved at samle brugte kanyler i specielle risikobeholdere. Luftbåren smitte Dråber og aerosoler forurenet med mikroorganismer fra mund og luftveje slynges ud i luften ved nys, hoste, tale og procedurer, hvor der anvendes turbine, hånd- og vinkelstykker, trefunktionssprøjte (især vand/luft blanding) og ultralydstandrensning. Tandlægeunitens vand kan være kontamineret med mikroorganismer, som vokser på indersiden af vandrør og -slanger. Også flyvende partikler af tandsten, fyldningsmaterialer, borestøv, pudsepasta og pimpsten er smittekilder på klinikken og laboratoriet. I aerosoler er dråberne så små, at de holder sig svævende i rummet i nogen tid, så andre personer kan indånde dem, og smitte overføres ved luftbåren smitte/inhalationssmitte. Større dråber og partikler udgør en smitterisiko, fordi de kan slynges op til et par meter frem og ramme øjne, mund, næse, hud, hår og tøj. De forurener også alt inventar og apparatur, som de lander på, hvorfra smitte så kan ske ved indirekte kontakt. Dråbe- og inhalationssmitte er den hyppigste smittemåde ved luftvejsin-fektioner og børnesygdomme. Nogle bakterier, fx stafylokokker og tuberkulosebakterier, kan overleve i dagevis i indtørret sekret og støv, som derved bliver en smittekilde ved inhalation eller kontakt (støvsmitte). Forebyggelse af luftbåren smitte kræver brug af sug, mundbind, briller, klinikbeklædning, afdækning af apparatur, samt rengøring og eventuelt desinfektion af kontaminerede overflader.

11

Resistens og infektion Smitte fører langt fra altid til sygdom. Det sker kun, hvis mikroorganismerne trænger ind i kroppen, formerer sig og gør så stor skade, at der kommer symptomer. Det afhænger dels af mikroorganismernes antal (dosis) og virulens, dels af smittemodtagerens modstandskraft. Virulens: patogene mikroorganismers evne til at formere sig på/i værten og beskadige denne, så der opstår sygdom. Resistens (immunitet) og vaccination Vores krop har en række forsvarsmekanismer, som tilstræber at hindre mikroorganismers indtrængen, samt at fjerne mikroorganismer, hvis de er trængt ind. Tilsammen udgør de vores resistens (modstandskraft) eller immunitet (uimodtagelighed) mod infektionssygdomme. Forsvaret mod infektioner inddeles i uspecifik, naturlig resistens eller immunitet og specifik, erhvervet resistens eller immunitet. Uspecifik, naturlig immunitet omfatter bl.a. hud og slimhinders mekaniske barriere, slimhindernes mucinlag, antibakterielle stoffer i sekreter og blod, fagocytose udført af makrofager og neutrofile granulocytter, samt betændelsesreaktionen. Den permanente mikroflora på hud og slimhinder bidrager til naturlig resistens ved at gøre det vanskeligt for nye mikroorganismer udefra at etablere sig (kolonisationsresistens). Det er karakteristisk for naturlig immunitet, at disse mekanismer er uspecifikke, dvs. virker over for alle arter af mikroorganismer. De er også medfødte og virker allerede ved kroppens første møde med mikroorganismer eller fremmede stoffer. Specifik, erhvervet immunitet er derimod specifikt rettet mod en bestemt art mikroorganisme eller et bestemt fremmed stof (antigen). Immunsystemet opdager og reagerer på fremmede stoffer og mikroorganismer. Ved den første kontakt stimuleres immunsystemets lymfocytter til at danne antistoffer og/eller udvikle cellulær immunitet, begge specifikt rettet mod mikroorganismen. Immunsystemet husker og genkender derefter mikroorganismen, så denne senere kan bekæmpes hurtigere og mere effektivt ved hjælp af den erhvervede immunitet. Specifik immunitet kan erhverves ved aktiv immunisering, hvor immunsystemet aktiveres til at danne antistoffer enten ved infektion eller ved vaccination. Ved infektioner (naturlig, aktiv immunisering) udvikler kroppen i tidens løb immunitet mod en lang række sygdomme. Ved vaccinationer (kunstig, aktiv immunisering) indgives dræbte eller svækkede mikroorganismer eller antigener med det formål at forebygge den pågældende sygdom, hvis man senere bliver smittet med den. Statens Seruminstitut anbefaler vaccination af børn mod kighoste, mæslinger, fåresyge, røde hunde, stivkrampe, difteri og polio. Hepatitis B vaccination anbefales kun til personer særligt udsat for smitte, blandt andre tandklinikpersonale "som regelmæssigt behandler patienter i højrisikogrupper, fx stiknarkomaner og personer fra højrisikoområder." Ved passiv immunisering erhverver man specifik immunitet uden selv at danne antistoffer, idet antistoffer tilføres kroppen enten ved overførsel fra mor til barn (naturlig,

12

passiv immunisering) eller ved indsprøjtning af immunglobulin (kunstig, passiv immunisering). Immunglobulin (gammaglobulin) udvundet af donorblod indeholder blodets antistoffer og kan gives som indsprøjtning som led i forebyggelse og behandling af visse sygdomme, fx stivkrampe. Passiv immunisering beskytter kun i få måneder, idet de tilførte antistoffer nedbrydes. Aktiv immunisering giver derimod langvarig (ofte livslang) immunitet, fordi immunsystemet er klar til at danne antistoffer. En del mennesker lider af nedsat resistens (uspecifik og/eller specifik), så de er særligt modtagelige for smitsomme sygdomme. Det kan skyldes dårlig ernæring, kulde, stress eller forgiftninger med alkohol, narkotika eller sovemidler. Nedsat resistens ses også ved visse sygdomme (sukkersyge, blodsygdomme, kræft, AIDS), ligesom det er en alvorlig bivirkning ved medicin til behandling af kræft og til immunsuppression ved transplantation. I disse år med en stigende ældrebefolkning, hvor de medicinske behandlingsmuligheder medfører en længere overlevelse trods kroniske sygdomme, og hvor patienter generelt udskrives tidligere efter behandling på hospitalerne, vil andelen af personer med nedsat resistens i samfundet og dermed potentielt på tandklinikkerne være stigende. Kontamination, kolonisation og infektion Smitte fører i mange tilfælde blot til en forbigående forurening (kontamination) af hud eller slimhinder, idet de patogene mikroorganismer hurtigt fjernes af den naturlige resistens. I andre tilfælde vokser de patogene mikroorganismer en tid på hud eller slimhinder, så der nu er tale om en koloni-sation af overfladen. Ved infektion trænger mikroorganismerne eller deres produkter ind i vævene og fremkalder en specifik immunreaktion. Hvis mikroorganismernes skadelige virkninger eller kroppens forsvar imod dem fører til symptomer, bliver resultatet en infektionssygdom. Men i mange tilfælde forløber en infektion, uden man bliver syg, og man taler da om stum infektion eller subklinisk infektion. Med hensyn til smitterisiko kan en grundig anamnese og undersøgelse undertiden identificere personer som smittebærere, især hvis de har symptomer på en infektionssygdom. Derimod kan personer være raske smittebærere i en række situationer, som vanskeligt eller slet ikke kan opdages. Det drejer sig om personer, som er kontamineret eller koloniseret med patogene mikroorganismer uden at få en infektion, personer med stum infektion og personer i en sygdoms inkubationstid (inden den bryder ud). For enkelte sygdommes vedkommende (fx hepatitis B og C) bliver nogle patienter endog kroniske smittebærere efter sygdommen. Derfor må alle mennesker, det vil sige såvel patienter som personale, på tandklinikker anses for potentielle smittebærere.

13

Principper for forebyggelse af smitte Smitte og infektion på klinikken forebygges ved en række forholdsregler, som må indarbejdes i den daglige arbejdsgang efter en fastlagt plan. De omfatter rationel brug af håndhygiejne, personlige værnemidler, rengøring, desinfektion og sterilisation. Dertil kommer en gennemført hygiejnisk adfærd under patientbehandling og i omgangen med instrumenter, apparatur og inventar. Principperne for forebyggelse af smitte gennemgås nedenfor, medens den praktiske udførelse af de forskellige procedurer og metoder til forebyggelse af smitte gennemgås senere i et separat afsnit.

Håndhygiejne En af de hyppigst forekommende smitteveje omfatter personalets hænder. Denne smittevej kan brydes ved korrekt udført håndhygiejne, der er den vigtigste enkeltstående faktor til hindring af kontaktsmitte. Håndhygiejne omfatter almindelig håndvask, hygiejnisk hånddesinfektion, kirurgisk håndvask med desinfektion, kirurgisk hånddesinfektion og brug af medicinske engangshandsker (sidstnævnte omtales i det efterfølgende afsnit). Korrekt gennemførelse af håndhygiejne forudsætter, at huden er intakt, og at alt, hvad der kan medføre ansamlinger af mikroorganismer, fjernes. Almindelig håndvask Almindelig håndvask indebærer vask af hænder og håndled med vand og sæbe under rindende vand - uden brug af desinfektionsmidler. Ved korrekt udført håndvask fjernes den transiente mikroflora, der stammer fra personalets kontakt med patienter, instrumenter, apparatur eller andet i omgivelserne. Den permanente bakterieflora fjernes derimod ikke ved håndvask. Formålet med den almindelige håndvask (tidligere kaldet klinisk håndvask) er at uskadeliggøre hudens transiente flora, d.v.s. mikroorganismer der har kontamineret hænderne. I tandklinikken bliver personalets hænder ofte kontamineret med mikroorganismer fra patienten. Formålet er ikke at reducere den permanente bakterieflora på huden, fordi denne er nyttig, idet den udøver kolonisationsresistens over for fremmede mikroorganismer. Almindelig håndvask foretages i alle situationer, hvor der er risiko for at overføre mikroorganismer fra én person (patient eller personale) til andre personer, eventuelt via instrumenter, apparatur, inventar og lignende. Hænderne vaskes endvidere efter brug af handsker, fordi der sker en opformering af hudens bakterier i det varme, fugtige miljø under handsken. Desuden kan der forekomme forurening fra ydersiden via usynlige huller i handsken. Hygiejnisk hånddesinfektion Ved hygiejnisk hånddesinfektion forstås indgnidning af et egnet desinfektionsmiddel på rene tørre hænder. Hygiejnisk hånddesinfektion kan erstatte håndvask, hvis hænderne ikke er synligt forurenet

14

med fx sekreter eller blod. Ved brug af desinfektionsmidler kan den permanente bakterieflora reduceres. Tandlægearbejde medfører stort set altid massiv forurening med saliva og mikroorganismer fra mundhulen. Derfor har vi på ÅT valgt flg. ændringer i forhold til Standard og Vejledning: Hvis der bæres handsker under patientbehandlingen kan hygiejnisk hånddesinfektion erstatte almindelig håndvask. Hvis der ikke bæres handsker skal der udføres almindelig håndvask, fordi vi anser den mekaniske bearbejdning af hænderne ved den almindelige håndvask for væsentlig med henblik på at fjerne transiente bakterier. Standardens accept af hygiejnisk hånddesinfektion bygger på, at der i Standarden henvises til en generel standard for håndhygiejne, som er fælles for alle sundhedsarbejdere, uanset hvilken grad af mikrobiel kontamination de er udsat for ved arbejdet. Kirurgisk håndvask med desinfektion Formålet med den kirurgiske håndvask er både at fjerne fremmede mikroorganismer og reducere den permanente håndflora mest muligt, da håndfloraen rummer bakterier, f.eks. hudstafylokokker, der kan give infektion i sår. Før kirurgiske/invasive indgreb vaskes hænder og underarme med vand og sæbe under rindende vand efterfulgt af aftørring. Herefter indgnides hænder og underarme med et egnet desinfektionsmiddel (kirurgisk hånddesinfektion). Ved denne procedure fjernes den transiente mikroflora, og den permanente bakterieflora reduceres. Hudpleje Ved hudpleje forstås påførelse af creme/salve eller lignende med det formål at beskytte intakt hud eller pleje skadet hud. Før påføring af hudplejemiddel skal hænderne være rene. Hånddesinfektionsmidler bør indeholde et hudplejemiddel.

Personlige værnemidler For at beskytte patienten mod mikroorganismer fra personalets private tøj, hud, hår, skæg og mundhule samt for at beskytte personalet mod mikroorganismer fra patientens mundhule anvendes forskellige personlige værnemidler, der danner barrierer for overførsel af mikroorganismer mellem patient og personale. Klinikbeklædning Under arbejde på klinikken skal det private tøj dækkes af rent kliniktøj, herunder fodtøj, der kun må bæres på tandklinikken. Kliniktøjet skal have korte/oprullede ærmer, så hænder og underarme kan vaskes. Under kirurgiske/invasive indgreb skal hår og evt. skæg være dækket af henholdsvis hue/tørklæde og mundbind.

15

Handsker Ifølge Dansk Standard skal medicinske engangshandsker anvendes, når der er risiko for forurening af hænderne med blod eller sekreter (fx saliva). Ved kirurgiske/invasive indgreb skal der anvendes sterile engangshandsker. Ved klinisk arbejde på en tandklinik vil der stort set altid ske forurening af hænderne med saliva. Der er således indikation for at anvende handsker til alle former for klinisk arbejde, hvor der er kontakt (direkte eller indirekte) med patientens saliva. Hvis man undlader at anvende handsker ved visse former for klinisk arbejde, skal man altså være klar over, at man ikke opnår det højeste niveau for forebyggelse af smitteoverførsel. Kravet om bære handsker ved risiko for forurening af hænderne med saliva har været et kontroversielt spørgsmål under udarbejdelsen af Standarden. Modstandere argumenterer med, at saliva hos små børn ikke skal anses for smittefarligt, og at handsker over for denne målgruppe kan virke fremmedgørende. Der argumenteres også fra allergikere og arbejdsmiljøansvarlige om mulighed for handskefravalg. Tilhængere af handsker argumenter med, at der sker en massiv kontaminering med mikroorganismer ved kontakt med saliva og at tandplejepersonale ofte ikke vasker hænderne tilstrækkeligt godt. Det er derfor en ekstra sikring mod smitteoverførsel, at der anvendes handsker. På ÅT har vi valgt at lade handskevalget være frit ved risiko for forurening med saliva. Er der derimod risiko for, at der opstår synlig blødning ved behandlingen, skal der anvendes handsker. Der skal også benyttes handsker, hvis behandleren har skader på hænderne. Det vil i praksis betyde at man i de fleste tilfælde må vælge at bruge handsker Bemærk, at håndhygiejneproceduren er gjort afhængig af, om der bæres handsker. Ved arbejde med kontamineret instrumentarium, rengøring og desinfektion skal der ligeledes anvendes handsker. Her skal anvendes kraftigere handsker med langt skaft. Mundbind For at undgå luftbåren smitte skal mundbind anvendes ved alle former for arbejde med aerosoldannende instrumenter, fx airrotor, ultralydsapparat og trefunktionssprøjte. Mundbind skal ligeledes anvendes ved alle kirurgiske/invasive indgreb, da her er direkte adgang for mikroorganismer til patientens væv og blodbane. Desuden skal mundbind anvendes ved enhver luftvejsinfektion hos patient eller personale. Et godt mundbind bør kunne tilbageholde mindst 95 % af de mikroorganismer, der udsendes med udåndingsluften. Da mundbind bliver utætte, når de gennemfugtes, skal de skiftes regelmæssigt, og altid efter hver patient. Beskyttelsesbriller For at beskytte øjnene mod dråbesmitte, fremmedlegemer og syrestænk skal beskyttelsesbriller (øjenværn) anvendes ved al form for tandbehandling og øvrigt arbejde på klinikken, hvor der kan

16

forekomme stænk eller sprøjt med væskedråber, fx saliva eller blod, eller med partikler, fx dental-materialer.

Vaccination Specifik immunitet mod en række infektionssygdomme kan opnås ved vaccination. For tandklinikpersonale kan vaccination mod hepatitis B være relevant. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod hepatitis B af tandlæger og andet klinikpersonale, der regelmæssigt behandler personer i højriskogrupper, fx stofmisbrugere og indvandrere fra højrisikoområder, herunder særligt indvandrer- og flygtningebørn.

Rengøring Rengøring er en proces, der fjerner forurening, smuds, støv og andre urenheder, så instrumenter og andre overflader fremstår synligt rene. Herved reduceres mikroorganismernes antal, og muligheden for opformering mindskes. Snavs og støv kan indeholde store mængder mikroorganismer. Smuds og organisk materiale (især indtørret) kan endvidere yde mikroorganismer beskyttelse. Sterilisations- og desinfektionsprocedurer er således kun effektive, hvis instrumenter og overflader er rene. Ved rengøring fjernes synligt snavs og støv. Rene genstande kan stadig være forurenet med mikroorganismer, men mængden af mikroorganismer reduceres kraftigt ved rengøring, og mikroorganismerne mister den beskyttelse, som snavs yder dem. Grundig rengøring af klinikkens lokaler, inventar, apparatur og instrumenter er derfor en væsentlig del af hygiejnen. For instrumenter er den mest effektive rengøringsmetode, der samtidig indebærer den mindste smitterisiko for personalet, at anvende en desinficerende opvaskemaskine. Heri kombineres rengøring og varmedesinfektion, samtidig med at håndtering af kontaminerede instrumenter minimeres. Hvis en desinficerende opvaskemaskine ikke forefindes, kan instrumenterne rengøres manuelt. I så fald skal rengøringsprocessen indledes med en desinfektionsproces for at reducere smitterisikoen for personalet. Lokaler og inventar rengøres grundigt med vand tilsat rengøringsmiddel. Overfladen bearbejdes mekanisk og eftertørres med ren klud. Kun ved spild af større mængder blod, pus og saliva – dvs. spild der ikke kan fjernes i en arbejdsgang – skal der foretages efteraftørring med et egnet desinfektionsmiddel. Ved rengøring skal der bæres kliniktøj og kraftige flergangshandsker, og om nødvendigt øvrige personlige værnemidler. Desuden gennemføres korrekt håndhygiejne.

17

Desinfektion Ved desinfektion forstås en proces, der dræber patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion. Desinfektion er mindre omfattende end sterilisation, og man opnår ikke den samme høje grad af sandsynlighed for, at alle mikroorganismer dræbes. Forskellige mikroorganismer er ikke lige følsomme for metoder og midler til desinfektion. Nogle er meget modstandsdygtige, specielt må man regne med, at bakteriesporer ikke dræbes ved desinfektion. Desinfektion er ikke et absolut begreb, og det er svært at kontrollere effektiviteten af en desinfektionsprocedure. Desinfektion anvendes til indledende desinfektion af instrumenter før sterilisation, til instrumenter, tandtekniske arbejder og lignende, som ikke tåler sterilisation, til apparatur og artikler som ikke kommer i direkte kontakt med patientens mund, samt til hud- og slimhindedesinfektion (se håndhygiejne).

Desinfektion kan gennemføres ved termisk behandling eller ved kemisk behandling. Hvis det overhovedet er muligt, foretrækkes altid varmedesinfektion, fordi det er sikrest, billigst og mest miljøvenligt, både med hensyn til arbejdsmiljø og det eksterne miljø.

Desinfektion med varme Desinfektion med varme foregår af sikkerhedshensyn bedst i et lukket system i en specielt indrettet desinficerende opvaskemaskine (dental opvaskemaskine). Processen indledes med afskylning af instrumenterne med koldt vand og rengøring med opvaskemiddel. Herefter desinficeres instrumenterne med hedt vand ved 90°C i 1 min, 85°C i 3 min eller 80°C i 10 min, hvorefter de tørres. Det forhold, at opvaskemaskinen kombinerer rengøring, desinfektion og tørring, reducerer personalets håndtering af brugte instrumenter, og herved mindskes smitterisikoen. Desinfektion med varme kan desuden opnås ved kogning af instrumenterne i en mikrobølgeovn. Dette forudsætter egen-validering (dvs. egenkontrol) af processen og ovnen på klinikken. En fastsat mængde instrumenter anbringes i et kar og dækkes med en fastlagt mængde vand og sæbe. Vandet opvarmes til kogepunktet og koger herefter i 5 minutter. Herefter rengøres instrumenterne. Denne metode kan anvendes til varmedesinfektion af en mindre mængde instrumenter. Der er dog større usikkerhed forbundet med metoden end med brug af desinficerende opvaskemaskine, og metoden indebærer øget håndtering i form af manuel rengøring af instrumenterne. Kemisk desinfektion Kemisk desinfektion anvendes kun, når desinfektion ved varme ikke er mulig, både fordi det er en mere usikker metode, og fordi alle kemiske desinfektionsmidler er mere eller mindre skadelige.

Desinfektionsmidler er principielt skadelige over for alt organisk materiale, både bakterieceller og humane celler.

18

I praksis anvendes kemisk desinfektion til genstande, der ikke tåler varme eller som rent praktisk ikke kan varmebehandles, samt til hud- og slimhindedesinfektion.

Det er vigtigt at vælge desinfektionsmidler med veldokumenteret effekt på alle relevante mikroorganismer (dvs. med et bredt virkningsspektrum), samt midler som giver færrest mulige skadevirkninger for såvel personalet som det omgivende miljø.

Desinfektionsmidlers mikrobiologiske virkningsspektrum skal helst være så bredt som muligt. Bakterier (med undtagelse af mykobakterier) og svampe dræbes forholdsvis let af desinfektionsmidler. Blandt virus er store virus og de med kappe (bl.a. HIV) mest følsomme. Mest resistent over for desinfektionsmidler er bakteriesporer, der kun dræbes ved mange timers påvirkning af visse desinfektionsmidler, samt ved sterilisation.

De hyppigst anvendte kemiske desinfektionsmidler er aldehyder, halogener (fx klorforbindelser), andre iltende forbindelser (fx persyreforbindelser), alkoholer og klorhexidin.

Virkningsspektrum for de forskellige grupper af desinfektionsmidler er angivet i følgende tabel:

Bakterier TB Sporer Svampe Virus

Alkoholer + + - + V

Persyre- forbindelser

+ (+) (+) + +

Klor-forbindelser

+ (+) (+) + +

Aldehyder + + + + +

Klorhexidin + - - V -

+ : Virksomt

(+) : Sikkert drab forudsætter forhøjet koncentration/længere virkningstid

V : Variabel effekt

Ved de tider for henstand i kemiske desinfektionsmidler, der sædvanligvis anvendes i tandklinikker, vil sporer ikke med sikkerhed blive dræbt.

19

Store virus med envelope (= kappe) er mest følsomme for desinfektionsmidler, og de rammes af alkohol. Til denne gruppe virus hører hepatitis B virus, human immundefekt virus (HIV), influenzavirus, adenovirus og mæslingevirus. Små, såkaldte nøgne virus med et ydre proteinlag (= ’capsid’) er mindre modtagelige for visse desinfektionsmidler (ex. alkohol). Til denne gruppe virus hører forkølelsesvirus og poliovirus.

Effekten af kemiske desinfektionsmidler afhænger af, om de er i kontakt med alle overflader, fx både ydre og indre overflader på instrumenter. Dette kan modvirkes af smuds og organisk materiale, hvilket betyder, at instrumenterne ideelt skal være rengjorte inden desinfektion. Effektiv desinfektion er endvidere afhængig af korrekt koncentration af midlet, af indvirkningstid, temperatur, pH og holdbarhed.

Kemisk desinfektion kan udføres ved henstandsdesinfektion, hvor instrumenterne nedlægges i et lukket kar med desinfektionsmiddel i mindst en time eller efter fabrikantens anvisning (se senere). Hvis dette ikke er muligt anvendes overfladedesinfektion, hvor apparatur/instrumentarium aftørres med en klud opvredet i desinfektionsmiddel, der efterlades til indtørring.

De biologiske skadevirkninger, der kan følge efter indånding eller optagelse gennem huden af desinfektionsmidler, kan være akutte skader (fx ætsning), eller skader som følge af langtidspåvirkning (fx lever- og nyreskader eller cancer) samt udvikling af allergi.

Tabellen angiver de mulige skadevirkninger for de forskellige grupper af desinfektionsmidler:

Irritation

Allergi

Toksicitet ved indtagelse

Mutagent

Carcinogent

Alkoholer + - - - -

Persyre-forbindelser

+++ ? +++ (+) (+)

Klorforbin-delser

+ - +++ - -

Aldehyder ++ +++ ++ (+) +1

Klorhexidin + + ++ (+)

+1: Formaldehyd er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende.

20

Skader på instrumenterne inkluderer først og fremmest korrosion af metaller, især som følge af klor- og andre iltende forbindelser, men også påvirkninger af plast- og gummimaterialer.

De miljømæssige skader er de påvirkninger af det eksterne miljø, som bortskaffelse af desinfektionsmidlerne kan medføre, fx skader på naturlige økosystemer eller biologiske rensningsanlæg ved udledning af tungt nedbrydelige stoffer.

For at reducere risikoen for skader i forbindelse med anvendelse af desinfektionsmidler skal personalet anvende handsker, og arbejdet skal foregå under god ventilation. Desinfektionsmidler må ikke anvendes på sprayform og skal primært forefindes i lukkede beholdere. Efter endt desinfektion afskylles genstandene grundigt under rindende vand.

Sterilisation Ved sterilisation forstås en proces, der frembringer en tilstand uden levedygtige mikroorganismer. Sterilitet er et absolut begreb, dvs. en genstand er enten steril eller usteril, den kan ikke være mere eller mindre steril. I Danmark er det officielle krav til steriliserede artikler, at der skal være mindre end én formeringsdygtig mikroorganisme pr. én million steriliserede produktenheder. Med denne store sikkerhedsmargin kan man i praksis regne med, at alle tilstedeværende mikroorganismer dræbes ved sterilisation1. Sterile instrumenter skal anvendes ved ethvert invasivt indgreb, hvor hud eller slimhinder gennemtrænges, hvor der er risiko for kontakt til underliggende væv eller blodbanen (fx tandrensning), og ved arbejde i områder (fx rodkanaler) som normalt er sterile. For at opfylde dette krav skal instrumenterne steriliseres i en passende indpakning, hvori de kan opbevares sterilt, til de skal bruges. Rene instrumenter kan anvendes, hvor der ikke er risiko for kontakt til underliggende væv eller blodbanen (fx røntgenoptagelser og undersøgelse udelukkende med mundspejl, men uden sonde og pochedybdemåler). Rene instrumenter skal steriliseres efter hver patient for at hindre smitte ved indirekte kontakt, men kan herefter opbevares rent, det vil sige, at der ikke kræves steril indpakning.

1 Der eksisterer dog én type infektiøst agens, nemlig prioner, der ikke inaktiveres ved de almindelige sterilisationsprocedurer. Prioner er patologiske proteiner med infektiøse egenskaber, der er årsag til sjældne sygdomme i centralnervesystemet. Den mest omtalte er variant Creutzfeldt-Jacob sygdom (vCJD), der menes at skyldes indtagelse af fødeemner fra køer med BSE (kogalskab). Hos patienter med sådanne sygdomme findes prioner i nervevæv, herunder muligvis i pulpa, samt i nogle tilfælde i lymfatisk væv, bl.a. tonsiller. Smittevejene for prionsygdomme er ikke ganske afklarede, men globalt er der ikke berettet om patienter, der er blevet smittet med vCJD som følge af undersøgelse eller behandling. Skal en patient med sikker eller sandsynlig prionsygdom behandles, tilrådes det så vidt muligt at anvende engangsudstyr, fx rodfile. Er det nødvendigt at anvende flergangsudstyr, skal instrumenterne efterfølgende udsættes for en kombination af natriumhydroxyd og forlænget autoklavering. Råd herom kan søges i ”Prioner. Hygiejniske forholdsregler til forebyggelse af smitte i sundhedssektoren. Retningsliner”, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Seruminstitut, og ved henvendelse samme sted.

21

Da de fleste procedurer indebærer risiko for, at stikkende, skærende og roterende instrumenter fremkalder blødning, er det nødvendigt (og tillige mest praktisk) at sterilisere instrumentsæt til forskellige formål i emballage egnet til steril opbevaring. Ved tandbehandling bør man kun anvende instrumenter, som kan steriliseres, samt sterile engangsartikler. Metoder til sterilisation Mikroorganismer kan dræbes med varme eller ved bestråling (fysiske metoder) samt med visse gasarter (kemiske metoder). Mikroorganismer i luft og væsker kan tillige fjernes ved filtrering. Sterile artikler kan fremstilles med alle disse metoder. På tandklinikker udføres sterilisation kun med varme, nemlig ved autoklavering eller tørsterilisation. Autoklavering foregår ved hjælp af mættet vanddamp under tryk i en autoklave. Da bakteriesporer ikke dræbes ved kogning (100°C), benytter man vanddamp ved temperaturer på 121°C eller mere. Jo højere vanddampens temperatur skal være, jo større bliver trykket. Almindeligvis autoklaveres ved 121°C og 1 atmosfæres overtryk i mindst 15 minutter eller ved 134°C og 2 atmosfæres overtryk i mindst 3 minutter. Bemærk: 1 atmosfæres overtryk = 2 atmosfæres tryk 2 atmosfæres overtryk = 3 atmosfæres tryk Der er ingen krav til, hvilken autoklave der skal anvendes på en tandklinik. Der stilles krav til selve autoklavens anvendelsesområde – dvs. de forskellige autoklaver kan kun anvendes til deres definerede formål:

• Type N (almindelige dampautoklaver) Autoklave uden vakuum. Må kun anvendes til massive uindpakkede instrumenter.

• Type B (autoklave med vakuum):

Vakuumautoklave til alle typer instrumenter, herunder hule instrumenter, porøse og indpakkede genstande, specielle instrumenter, stof og gaze.

• Type S (autoklave som kan anvendes til et konkret formål som beskrives af producenten)

Specialautoklaver til fx roterende instrumenter Tørsterilisation udføres med tør, varm luft i en termostatstyret ovn. Det kræver længere tid og højere temperatur at tørsterilisere end at autoklavere, da luft er en dårligere varmeleder end damp. Tørre mikroorganismer er også vanskeligere at dræbe end våde. Oftest steriliseres ved 160°C i 2 timer, 170°C i 1 time eller ved 180°C i 30 minutter.

22

Kontrol af sterilisationsprocedurer For at kontrollere sterilisatorens funktion skal tryk, temperatur og tid registreres i forbindelse med hver kørsel. Da der især i tørsterilisatorer kan være stor forskel på temperaturen i kammeret og materiellets temperatur, giver det langt større sikkerhed at måle temperaturen i materiellet. Ud over disse registreringer skal der ved hver kørsel anvendes procesindikatorer (fx autoklavetape), der viser, at instrumenterne har gennemgået sterilisationsprocessen. For at sikre at sterilisationsproceduren er effektiv, dvs. at det steriliserede gods faktisk bliver sterilt, bør der endvidere mindst én gang dagligt anvendes kemiske indikatorer, der registrer flest mulige relevante sterilisationsparametre som fx luftuddrivnings- og damppenetrationsevne, temperatur, tryk og tid. Endelig anbefales det generelt, at der mindst hver 3. måned udføres rutinekontrol med biologiske indikatorer (sporeprøver) for den relevante sterilisator. For de små autoklaver (ikke hospitalsautoklaver), der anvendes på tandklinikker, bør denne kontrol dog udføres hver måned. Efter reparation, ændring af emballeringsmateriale eller –procedure skal der også anvendes biologiske indikatorer. Steril emballage Instrumenter, der skal steriliseres, indpakkes i en passende emballage, som muliggør steril opbevaring. Emballagen skal vælges med henblik på sterilisationsmetoden. Ved tørsterilisering skal emballagen tåle høje temperaturer, men må gerne være lufttæt. Ved autoklavering er temperaturen knap så høj, men luften skal kunne pumpes ud og dampen trænge ind gennem emballagen. Endvidere skal emballagen beskytte indholdet mod at blive usterilt under transport og opbevaring efter steriliseringen. Ved autoklavering kan instrumenterne emballeres i autoklaveposer (papir/folie) eller i egnede metalkassetter. Autoklavepapir eller egnede glasbeholdere kan også anvendes. Ved tørsterilisation kan anvendes folieposer, metalkassetter og glasbeholdere. Papir- og folieemballager skal lukkes enten ved svejsning (hvilket foretrækkes) eller med autoklave-/tørsterilisatortape. Emballagen skal altid påføres sterilisationsdato. Opbevaring af sterilt gods Under transport og opbevaring skal emballagen beskyttes mod beskadigelse. Hvis der går hul på pakningen brydes steriliteten. Artiklerne skal også sikres mod fugt, da ikke-vandtætte emballager som papir bliver gennemtrængelige for mikroorganismer, hvis de er våde eller fugtige. Opbevaringen bør ske i lukkede skabe for at beskytte mod støv, fugt, temperatursvingninger og sollys. Åbne hylder medfører kortere opbevaringstid. Holdbarhedstiden er endvidere afhængig af emballeringsmetoden samt korrekt håndtering og transport. Således giver svejsede sterilisationsposer længere opbevaringstid end sterilisationsposer lukket med tape. De metalkassetter, som bruges til instrumentsæt på tandklinikker, har i reglen løstsiddende låg og derfor kort holdbarhedstid. Generelt opnås den bedste beskyttelse ved så få håndteringer som muligt. Inden anvendelse af instrumenter kontrolleres emballagen for beskadigelse og fugt samt sterilisationsdato.

23

Hygiejnisk arbejdsteknik Inden for den kliniske hygiejne benytter man to gamle principper udviklet i kirurgien: Antiseptik og aseptik. Ved antiseptisk teknik forstår man brug af kemiske midler, der beskadiger mikroorganismer, til håndvask, til rensning af instrumenter og til behandling af et sår og dets omgivelser. Ved aseptisk teknik tilstræber man at undgå forurening af operationsfeltet med mikroorganismer. Det opnås ved at bruge sterile instrumenter og afdækningsstykker, og ved at operatøren har sterile handsker, mundbind, hue og beklædning. Moderne kirurgi er kun mulig takket være aseptikken, som er langt mere effektiv og skånsom end antiseptik. På tandklinikken bruges både antiseptiske og aseptiske teknikker for at forebygge sårinfektion ved operationer og hindre smittespredning ved tandbehandling. Ved hygiejniske arbejdsteknikker gælder det om at skelne rent fra urent. Alt der har været i kontakt med tænder, mundslimhinde, saliva og blod er kontamineret/forurenet. Kontaminerede instrumenter, apparater og inventar skal enten steriliseres, desinficeres eller bortkastes. Alt man rører ved med forurenede hænder bliver også urent. Og rene hænder bliver forurenede ved at røre ved urene ting. Ved at gennemføre ”no-touch” princippet kan man spare meget af den tid, der bruges på desinfektion og håndvask. Inden en behandling startes, tager man alt det frem, man forventer at bruge. Skal der alligevel hentes flere ting, kan man bruge en ren pincet beregnet til formålet. Undgå at forurene skuffer og skabe. Håndtag og knapper, som betjenes under behandlingen, kan dækkes med plastfolie eller -poser, som udskiftes.

Procedurer og metoder I dette afsnit beskrives de konkrete procedurer, metoder og midler, der anvendes til at gennemføre de korrekte hygiejniske foranstaltninger på tandklinikken. De tilgrundliggende principper for disse procedurer og metoder er beskrevet i de forudgående afsnit. Opbygningen af nedenstående vejledning skal ses på baggrund af DS 2451 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, henholdsvis DS 2451-2 - krav til håndhygiejne, DS 2451-8 - krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug, DS 2451-10 – krav til rengøring, samt 2451-12 - krav til procedurer på tandklinikker.

Lokaler og inventar Indretning Ved valg af inventar og indretning af lokaler bør man sikre sig, at det valgte udstyr har glatte, rengøringsvenlige overflader, der kan tåle den hyppige rengøring og de anvendte rengøringsmidler. Håndvaskefaciliteter skal forefindes i behandlingsrum og i sterilisationsrum. Der skal være egnet processug/stort sug til rådighed efter behov.

24

Risikobokse til klinisk risikoaffald skal placeres så nær arbejdspladsen som muligt, så affaldet kan kasseres direkte efter brug. Hvis sterilisationsrummet er en del af behandlingsrummet, skal der være tydelig adskillelse mellem de to områder. Det er dog mest hensigtsmæssigt, hvis disse funktioner er adskilt i separate rum. Hvis der foregår rengøring, desinfektion og sterilisation i samme rum, skal der være tydelig adskillelse mellem rene og urene områder, så stænk og sprøjt på rene områder undgås. Rengøring Efter hver patient Inventar tæt på behandlingsstedet på klinikken skal rengøres efter hver patient. Området omkring behandlingsenheden rengøres med frisk sæbevand på en ren rengøringsklud (kop-metoden, se Patientbehandling: Procedurerelaterede retningslinier) eller med spritservietter. Det er kun nødvendigt at foretage en egentlig overfladedesinfektion af udstyr, der har været i direkte kontakt med patientens slimhinder. Der kan anvendes afdækning af inventar og udstyr i stedet for rengøring. Afdækningen skal skiftes efter hver patient. Ved spild af blod, pus eller saliva foretages hurtigst muligt afvaskning med fugtige servietter. Ved større mængder spild - dvs. spild der ikke kan fjernes i én arbejdsgang – skal der foretages overfladedesinfektion med egnet desinfektionsmiddel (klorforbindelser, persyrer eller alkohol). På ÅT fjernes synligt spild af blod, pus eller saliva med fugtige servietter efterfulgt af aftørring med desinfektionsmiddel. Dagligt efter dagens sidste patient Behandlingsenheden og nærmeste inventar rengøres grundigt med neutralt sæbevand, evt. suppleret med egnet afkalkningsmiddel: Instrumentbakke, instrumenter og instrumentophæng, røntgenbetragter, operationslampe, mobilborde, patientstol, operatørstol, arbejdsbord, skærmvægge/lodrette overflader, håndvask og vandhane, unitstander, sugeslanger og –håndtag samt spytfontæne. ”Guldfang” og sugefiltre opsamles og vaskes i opvaskemaskine. Sugesystem Sugesystemet gennemskylles med koldt vand (gerne flere gange/dag) og renses med egnet sugerensemiddel. Valg af sugerensemiddel skal tilpasses amalgamudskiller. Øvrigt inventar og gulve på klinikken samt i øvrige lokaler inddeles i følgende hygiejneniveauer og rengøres som beskrevet nedenfor.

25

Hygiejneniveau 2: Lokaler, hvor rengøringen har et æstetisk formål. Gælder for lokaler, hvor undersøgelse eller behandling af patienter ikke finder sted. Eksempler på sådanne lokaler er: Venteværelse, reception, garderobe, gangarealer, kontor, omklædningsrum, depot og maskinrum.

Hygiejneniveau 3: Lokaler hvor rengøringen skal efterlade et pænt og acceptabelt helhedsindtryk og nedsætte risikoen for spredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt. Eksempler på sådanne lokaler er: Opvågning, spiserum og toilet. Hygiejneniveau 5: Lokaler hvor rengøringen primært har til formål at fjerne/minimere risikoen for spredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt. Eksempler på sådanne lokaler er: Behandlingsrum, røntgenrum, sterilisation og teknikrum. Daglige procedurer Hygiejneniveau 2: Udluftning, tømning og rengøring af evt. askebægre. Aftørring af borde og vandrette flader, fjernelse af pletter på øvrige flader. Rengøring af håndvaske med armaturer, spejle og hylder, fjernelse af pletter og stænk omkring håndvaske. Mopning/partiel vask af gulve, rengøring af løse og faste måtter (gulv vaskes én gang om ugen). Hygiejneniveau 3: Alle procedurer nævnt under hygiejneniveau 2 samt: Aftørring af apparatur. Rengøring af toiletter, urinaler og anden sanitet. Hygiejneniveau 5: Alle procedurer nævnt under hygiejneniveau 2 og 3 samt Gulvvask Ugentlige, månedlige og årlige rengøringsopgaver Retningslinier for disse fastlægges tilsvarende. Vejledningen i ’Klinisk Hygiejne på Tandklinikker’ er lavet som en generaliseret vejledning, på basis af hvilken man på den enkelte klinik selv opstiller forskrifter/procedurer. Nedenfor findes i 2 appendices forskrifter for rengøring af lokaler og inventar på ÅT. Forskrifter for ÅT: Appendix 1: Inddeling af lokaler i kategorier, samt beskrivelse af rengøringen i hver kategori. Appendix 2: Rengøring af inventar - daglige, ugentlige og månedlige procedurer

26

Patientbehandling Procedurerelaterede retningslinier Der skal forefindes procedurerelaterede retningslinier for håndtering af instrumenter, herunder engangs- og flergangsudstyr, samt for håndtering af kontaminerede dentalmaterialer og lægemidler. Udgangspunktet for indholdet af retningslinierne er de forhold, som beskrives i denne vejledning og DS2451-12. En procedurerelateret retningslinie er en lokal vejledning eller checkliste, som klinikken selv udarbejder, og som passer netop til dens måde at arbejde på. Den skal indeholde en beskrivelse af hygiejnetiltag, som er påkrævet ved en konkret situation, fx efter en patientbehandling. Det er en fordel at opstille proceduren i punktform og med stikord eller korte beskrivelser. Eksempel på retningslinie for oprydning og rengøring efter hver patient: • Spidse og skærende engangsartikler lægges i beholder til klinisk risikoaffald (denne sortering

bør ske ved stolen). • Øvrige engangsartikler anbringes i affaldsspand. • Afdækningsfilm fjernes fra trefunktionssprøjte, lampehåndtag osv. • Instrumenter lægges tilbage i kassette/bakke, der bæres til sterilisationsrum. • Grundig gennemskylning med vand af sug og fontæne. • Håndvask. • Rengøring af alle områder omkring behandlingsenheden med 3 spritservietter eller med frisk

sæbevand på ren rengøringsklud ifølge ”kop-metoden”:

Kop-metoden: Frisk sæbevand bestående af en parfumefri, neutral sæbe uden eller med lille mængde plejefilm. Ny portion fremstilles hver dag. Ca. 1 deciliter hældes på en ren rengøringsklud. Kluden vrides let inden brug. Der anvendes en ny ren klud hver gang.

Røntgenfotografering En røntgenoptagelse er at sidestille med en hvilken som helst anden form for behandling. Røntgenfilm, sensorfilm eller sensorenhed skal håndteres således, at der ikke sker smitteoverførsel mellem patienter og personale. Dette gøres ved at afdække eller ved at rengøre og desinficere filmenheden. Filmholdere til flergangsbrug skal rengøres, desinficeres og steriliseres som andet flergangsudstyr. Røntgenudstyret og øvrige omgivelser rengøres på linie med områder omkring en behandlingsenhed. Overfladedesinfektion foretages kun efter kontakt med patientens slimhinder.

27

Hygiejnen ved røntgenoptagelser er vanskelig. Generelt ønsker man det højeste hygiejniske niveau, hvor risikoen for smitteoverførsel er størst. Derfor steriliseres instrumenter, efter de har været i munden på patienten. Dette princip kan ikke overføres til røntgenfilm eller til digital røntgenoptagelse. Man er henvist til at bruge det næstbedste niveau af hygiejne, nemlig brug af barriere og desinfektion for at sikre, at apparaterne til fremkaldelse af røntgenoptagelser og sensoraflæsning ikke kontamineres med patientens mikroorganismer. Forskrifter for ÅT Appendix 3: Rengøring af stoleenheden efter sidste patient Appendix 4: Rengøring og desinfektion af apparatur mv. Appendix 5: Hygiejne ved røntgenoptagelser Appendix 6: Sådan gør du på FK – opdækning, afrydning og rengøring efter hver patient Appendix 7: Sådan gør du på KOP – beklædning og hygiejneprocedurer i forbindelse med

patientbehandling

Håndhygiejne Hænder og fingernegle Huden på hænder og underarme skal holdes intakt. Anvend derfor en god kvalitet håndcreme efter behov på rene hænder i pauser på klinikken og efter arbejde. Hudplejemidlet skal dispenseres fra engangsbeholder med engangsventil/pumpe eller fra en tube. Neglene skal være rene, kortklippede og velplejede. Neglebånd skal holdes hele og glatte. Neglelak og kunstige negle må ikke anvendes. Ringe, ure og smykker må ikke bæres på klinikken. Hjælpemidler til håndvask Vandhaner bør være ikke-håndbetjente. Hvis vandhaner er håndbetjente, skal de lukkes med engangshåndklæde, som kasseres efter brug. Koldt og varmt vand skal enten fremføres separat til tappestedet eller koldt vand skal opvarmes decentralt ved tappestedet. Håndvask foretages med koldt/kuldslået vand. Sæben skal være flydende, hudvenlig og bakteriologisk kontrolleret. Den skal dispenseres fra en ikke-håndbetjent engangsbeholder. Håndklæder skal opbevares således, at dryp, sprøjt og anden kontaminering af rene håndklæder undgås. Engangshåndklæder kasseres efter brug. Flergangshåndklæder lægges til vask efter én gangs brug. Varmluftstørrere må ikke anvendes. Almindelig håndvask Almindelig håndvask foretages,

• når man træder ind på klinikken,

28

• inden opdækning, undersøgelse, behandling, røntgenoptagelse og klinisk foto, • inden man tager handsker på, • under behandlingen, hvis man går fra en patient til en anden, • under behandlingen, hvis det er nødvendigt at berøre genstande, som ikke rutinemæssigt

rengøres/desinficeres mellem hver patient, • efter undersøgelse, behandling, røntgenoptagelse, klinisk foto og afrydning, • efter at man har taget handsker af, • før og efter håndtering af tandteknisk arbejde på klinikken og i laboratoriet og • efter rengørings- og desinfektionsopgaver på klinikken eller i sterilisationsrum.

Procedure for almindelig håndvask • Hænder og håndled fugtes med koldt/kuldslået vand inden påføring af sæbe. • Ved dagens første håndvask renses negle med engangsneglebørste og –neglerenser. • Sæbe fordeles på hver finger, mellem fingrene, på håndryggen og håndfladen og omkring

håndleddet. • Fingerspidser, tommelfingre, fingermellemrum, håndfladen og håndleddet bearbejdes

mekanisk i mindst 15 sekunder. • Sæben skylles af under rindende vand. • Aftørring med engangshåndklæde (stof eller papir).

Hygiejnisk hånddesinfektion Hvis hænderne er synligt rene, kan almindelig håndvask erstattes af hygiejnisk hånddesinfektion. Hånddesinfektionsmidlet skal dispenseres fra ikke-håndbetjent beholder. Hånddesinfektionsmidlet skal indeholde 70-85 % ethanol samt et hudplejemiddel. Procedure for hygiejnisk hånddesinfektion

• Mindst 2 ml (ofte op til 5 ml) hånddesinfektionsmiddel fordeles på de tørre hænder. • Hånddesinfektionsmidlet indgnides overalt på hver finger, mellem fingrene, på håndryggen og

håndfladen og omkring håndleddet. • Huden bør holdes fugtig i mindst 30 sekunder. • Hånddesinfektionsmidlet indgnides indtil tørhed opnås.

På ÅT har vi som tidligere nævnt besluttet flg. Hvis der bæres handsker under patientbehandlingen, kan hygiejnisk hånddesinfektion erstatte almindelig håndvask – forudsat, at hænderne er synligt rene. Hvis der ikke bæres handsker, skal der udføres almindelig håndvask, fordi vi anser den mekaniske bearbejdning af hænderne ved den almindelige håndvask for væsentlig med henblik på at fjerne transiente bakterier, som der er mange af, når hænderne eksponeres massivt for saliva.

29

Kirurgisk håndvask med desinfektion Før kirurgiske/invasive indgreb skal der foretages kirurgisk håndvask med desinfektion. Hånddesinfektionsmidlet skal dispenseres fra ikke-håndbetjent beholder. Hånddesinfektionsmidlet skal indeholde 70-85 % ethanol samt et hudplejemiddel. Procedure for kirurgisk håndvask med desinfektion • Hænder og underarme skylles med vand til albuerne. • Ved dagens første håndvask renses negle og neglebånd med engangsneglebørste og neglerenser. • Hænder og underarme vaskes med sæbe op til albuerne. • Sæbe fordeles på hver finger, mellem fingrene, på håndryggen og håndfladen, omkring håndleddet

og på underarmene op til albuerne. • Fingerspidser, tommelfingre, fingermellemrum, håndfladen og håndleddet bearbejdes mekanisk i

mindst 15 sekunder. • Sæben skylles af under rindende vand fra hænderne mod albuerne. • Aftørring med engangshåndklæde (stof eller papir). • Hånddesinfektionsmiddel påføres hænder og underarme i rigelige mængder (10-15 ml), fordeles og

indgnides. • Påføringen af hånddesinfektionsmiddel gentages, således at huden er fugtet med

hånddesinfektionsmiddel i mindst 2 minutter i alt. Kirurgisk hånddesinfektion Hvis hænderne er synligt rene mellem to kirurgiske/invasive indgreb, kan kirurgisk håndvask med desinfektion erstattes af kirurgisk hånddesinfektion. Hånddesinfektionsmidlet skal dispenseres fra ikke-håndbetjent beholder. Hånddesinfektionsmidlet skal indeholde 70-85 % ethanol samt et hudplejemiddel. Procedure for kirurgisk hånddesinfektion • Hånddesinfektionsmiddel påføres hænder og underarme i rigelige mængder (typisk 10-15 ml),

fordeles og indgnides overalt. • Påføringen af hånddesinfektionsmidlet gentages, således at huden er fugtet med

hånddesinfektionsmiddel i mindst 2 minutter i alt. På ÅT bruges autosteril sæbe. Denne indeholder ikke hånddesinfektionsmiddel, men er fremstillet, så risikoen for bakterievækst er minimal. Håndvask med autosteril sæbe skal derfor efterfølges af 2 gange hånddesinfektion. På ÅT har vi valgt, at kirurgisk hånddesinfektion kan erstatte en kirurgisk håndvask med desinfektion, når operatøren forbliver på operationsstuen mellem de kirurgiske/invasive indgreb. Hvis operatøren mellem kirurgiske/invasive indgreb forlader operationsstuen og siden vender tilbage, skal der foretages kirurgisk håndvask med desinfektion

30

Personlige værnemidler Klinikbeklædning Under arbejde på klinikken skal man være iført rent kliniktøj. Det skal dække det private tøj, dvs. kittel, som mindst er knælang, eller todelt klinikdragt. Ærmerne skal være korte eller oprullede. Klinikfodtøj skal være rengøringsvenligt og må ikke være af støvsamlende materiale (fx ruskind). Klinikbeklædning og -fodtøj må ikke bruges uden for klinikken. Under kirurgiske/invasive indgreb skal håret dækkes af hue/tørklæde. Langt hår skal i øvrigt altid sættes op eller samles i nakken. Kliniktøj på ÅT skal være holdt i lyse farver, og en vis ensartethed i beklædningen skal tilstræbes på den enkelte klinik. Kliniktøjet bør være af bomuld for at sikre bedst mulig termoregulering. Private tørklæder kan dækkes af en engangskappe som dækker hår/privat tørklæde og skuldre. Klinikfodtøj skal være lyst og rengøringsvenligt. Kliniktøj og klinikfodtøj må ikke bæres uden for skolens bygninger. Handsker Medicinske engangshandsker anvendes ved alle former for klinisk arbejde, hvor der er kontakt (direkte eller indirekte) med patientens saliva eller blod samt ved alle rengørings- og desinfektionsopgaver. Til klinisk arbejde anvendes CE-mærkede medicinske engangshandsker. Handskerne skal være pudderfri, da pudder udgør et fremmedlegeme, der øger infektionsrisikoen og risikoen for allergi. Ved kirurgiske/invasive indgreb skal der anvendes sterile engangshandsker. Handsker skal skiftes efter hver patient samt ved mistanke om defekt i handsken. Ved længere tids arbejde bør handskerne skiftes ca. hver halve time for at undgå/begrænse problemerne med fugtige hænder. Både før og efter brug af handsker foretages almindelig håndvask eller hygiejnisk hånddesinfektion. Handskerne må derimod ikke vaskes og genbruges, da de er medicinsk engangsudstyr. Der er derfor ingen garanti for deres egenskaber, fx barriereegenskaber, hvis de rengøres eller desinficeres. Til klinisk arbejde anvendes latexhandsker pga. en god barriereegenskab over for mikroorganismer. Ved latexallergi kan anvendes engangshandsker af alternative materialer, fx nitril, neopren eller elastyren, der har udmærkede fysiske egenskaber. Vinylhandsker har derimod meget dårlige fysiske egenskaber og perforerer let. De egner sig derfor ikke til egentlige behandlingsopgaver.

31

Ved arbejde med dentalmaterialer skal man være opmærksom på uforligelighed med eller manglende beskyttelse mod visse dentalmaterialer. I forbindelse med arbejde med plastmaterialer anvendes nitrilhandsker, som skiftes ved kontakt med materialet. Til arbejde med kontamineret instrumentarium (rengøring og desinfektion) anvendes kraftige handsker med langt skaft (oftest af latex). Oversigt over forskellige typer af engangshandsker Latexhandsker fremstilles af naturgummi. Dette materiale indeholder latexproteiner, som kan fremkalde allergiske type 1 reaktioner (straks-reaktion). Endvidere kan restkemikalier (fx thiuramer og thiazoler) i handskematerialet forårsage allergiske type 4 reaktioner (kontakteksem). Latexhandsker er elastiske, robuste og kan fås med en god pasform. Latexhandsker giver rimelig beskyttelse mod vandige opløsninger af kemikalier, fx fremkalder og fixer, hvorimod beskyttelseseffekten overfor fx plastmaterialer er ringe. Nogle latexhandsker kan ødelægge afbindingsegenskaberne hos A-siliconer. Nitrilhandsker er syntetiske handsker. Under fremstillingen af nitrilhandsker anvendes de samme typer af kemikalier som ved fremstilling af latexhandsker. Ved brug af nitrilhandsker er der derfor risiko for at udvikle en type 4 allergi pga. restkemikalier. Nitrilhandsker er ret elastiske, robuste, kan fås med god pasform og har relativt gode beskyttelsesegenskaber mod klinikkens kemikalier. Neoprenhandsker er syntetiske handsker. Også for denne type handsker er der risiko for at udvikle en type 4 allergi pga. restkemikalier i handskematerialet. Neoprenhandsker er nyere på det danske marked. De må betegnes som ret elastiske og robuste og de kan fås med god pasform og relativt gode beskyttelsesegenskaber mod klinikkens kemikalier. Elastyrenhandsker er syntetiske handsker med lille risiko for allergiske reaktioner. Handskerne er elastiske og robuste. Vinylhandsker er syntetiske handsker. Risiko for allergiske reaktioner pga. handskematerialet er lille. Derimod er handsken uelastisk, hvilket giver en dårlig pasform. Vinylhandsker er også mindre modstandsdygtige overfor fysiske belastninger og perforerer let. Vinylhandsker kan derfor kun anvendes til kortvarige opgaver, hvor pasform og fysisk styrke er mindre vigtige. Procedurerelateret handskevalg på ÅT På ÅT har vi som nævnt valgt at lade handskevalget være frit ved risiko for forurening med saliva. Er der derimod risiko for, at der opstår synlig blødning ved behandlingen, skal der anvendes handsker. Der skal også benyttes handsker, hvis behandleren har skader på hænderne. På ÅT anvendes flg. principper for valg af handsker:

1. Der anvendes pudderfri latexhandsker af god kvalitet til undersøgelser og behandlinger

32

2. Der anvendes pudderfri sterile latexhandsker af god kvalitet til kirurgiske indgreb 3. Der anvendes pudderfri nitrilhandsker af god kvalitet til plastarbejde 4. Der kan anvendes pudderfri vinylhandsker til mindre undersøgelsesopgaver samt til rengøring

efter hver patient 5. Handsker kan undlades når det er forsvarligt – se nærmere i afsnit: Principper for forebyggelse

af smitte, personlige værnemidler. 6. Der anvendes kraftige handsker til instrumenthåndtering samt til rengøring. 7. Såfremt ansatte eller studerende får hudproblemer i forbindelse med anvendelse af handsker, henvises de til sikkerhedslederen, som kan foranledige, at den pågældende får mulighed for at anvende en anden type handsker.

Mundbind Mundbind skal anvendes ved alle former for arbejde med aerosoldannende instrumenter, fx airrotor, ultralydsapparat og trefunktionssprøjte. Mundbind skal ligeledes anvendes ved alle kirurgiske/invasive indgreb og ved luftvejsinfektion hos patient eller personale. Mundbind skal være filtrerende og kunne formes til en god pasform til ansigtet. Mundbind skal skiftes regelmæssigt dvs. efter hver patient og ved gennemfugtning. Brugte mundbind lægges straks i affaldsbeholderen, hvorefter der foretages almindelig håndvask. Mundbind må ikke hænge om halsen. Beskyttelsesbriller Beskyttelsesbriller (øjenværn) skal anvendes ved al form for tandbehandling og øvrigt arbejde på klinikken, hvor der kan forekomme stænk eller sprøjt med væskedråber (fx saliva eller blod), partikler (fx dentalmaterialer) eller syre. Også ved tandteknisk arbejde bør der anvendes briller. Ansigtsværn Ansigtsvisir eller skærm kan erstatte mundbind og briller ved de nævnte procedurer.

På ÅT skal mundbind og beskyttelsesbriller anvendes som foreskrevet ovenfor.

Vask og håndtering af tekstiler Kitler og kliniktøj (klinikbeklædning) skal skiftes dagligt eller ved behov fx ved synlig forurening. Klinikbeklædning og andre tekstiler, som er blevet anvendt i forbindelse med patientbehandling, skal betragtes som smitteførende materiale efter brug.

33

Klinikbeklædning og andre tekstiler, fx håndklæder skal vaskes ved 80°C i minimum 10 minutter. Dette krav kan dog fraviges, såfremt vaskevandet ikke genanvendes. I så fald vil en temperatur på 60°C kunne anvendes. Klinikbeklædning og andre tekstiler, som vaskes på klinikken eller i hjemmet, skal vaskes separat fra andet (privat) vasketøj. Håndtering og opbevaring af ren klinikbeklædning og tekstiler skal foregå på en sådan måde, at de ikke kontamineres. Rene og ”ikke-rene” tekstiler må ikke blandes sammen. Dette gælder også, hvis vasken foregår i eget hjem.

Instrumenter til flergangsbrug Alle instrumenter til flergangsbrug på tandklinikken skal efter brug gennemgå en effektiv rengøring og desinfektion samt sterilisation, inden de kan anvendes til behandling af en anden patient. Desinfektion ved hjælp af varme (termisk desinfektion) bør altid foretrækkes frem for kemisk desinfektion, da termisk desinfektion er den sikreste, billigste og mest miljøvenlige metode. Ved valg af desinfektionsmetode skal der i øvrigt tages hensyn til instrumenternes konstruktion og følsomhed over for varme og kemikalier. Ved anvendelse af en desinficerende opvaskemaskine (dentalopvaskemaskine) udføres både rengøring og desinfektion i opvaskemaskinen. Herved minimeres personalets håndtering af de kontaminerede instrumenter og dermed smitterisikoen. Ved enhver håndtering af kontaminerede instrumenter skal der anvendes egnede handsker. Ved oprydning på klinikken efter den enkelte patientbehandling kan der anvendes medicinske engangshandsker, mens der bør anvendes kraftige gummihandsker ved rengøring og øvrig håndtering af større mængder kontaminerede instrumenter. Alternativt kan der anvendes tang til håndteringen. Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i dentalopvaskemaskine Der skal anvendes en valideret dentalopvaskemaskine. Opvaskemaskinen skal være udstyret med egnede dyser, indsatse eller kurve, således at effektiv rengøring og desinfektion af de enkelte instrumenter, herunder hule instrumenter, slanger o. lign., sikres. En valideret opvaskemaskine er kontrolleret ved ibrugtagning efter en af fabrikanten nærmere fastlagt procedure, der er i overensstemmelse med relevante standarder. Opvaskemaskinens funktion kontrolleres løbende efter fabrikantens anvisninger. Det skal sikres, at den nødvendige temperatur og tid opnås.

34

Dagligt kontrolleres, • lågepakninger, • at dyser ikke er tilstoppede, • at filtrene er rensede og • at der er påfyldt egnet sæbe og afspændingsmiddel. Der skal kun anvendes egnede vaske- og plejemidler efter producentens anvisning i en dental opvaskemaskine. Procedure for termisk rengøring og desinfektion i dentalopvaskemaskine • De kontaminerede instrumenter anbringes direkte i dentalopvaskemaskinen. • Instrumenterne placeres således at vandpåvirkning af alle flader sikres, fx placeres hule

instrumenter på dyser. • Instrumenterne forskylles eller forvaskes med koldt vand. • Instrumenterne rengøres med egnet sæbemiddel og varmt vand. • Instrumenterne desinficeres vha. hedt vand ved:

90°C i 1 minutter, 85°C i 3 minutter, eller 80°C i 10 minutter.

Dentalopvaskemaskinen skal køre mindst en gang dagligt. Instrumenter, som ikke gennemgår en fuld opvaskeproces den dag, de er brugt, skal skylles i maskinen samme dag og forblive i denne til næste dag, hvor de skal gennemgå en fuld opvaskeproces. På ÅT anvendes desinficerende opvaskemaskiner til alt hvad der kan rengøres og desinficeres heri. Til enkelte opgaver anvendes mikrobølgeovn til desinfektion. Vi tilstræber at undgå anvendelse af kemiske midler til instrumentdesinfektion. Forskrifter for ÅT: Appendix 8, Instrumentrengøring Termisk rengøring og desinfektion af instrumenter i mikrobølgeovn En mikrobølgeovn må kun anvendes til desinfektion af et begrænset antal (10-20) instrumenter ad gangen. Mængden og arten af instrumenter samt den nødvendige mængde sæbevand til at dække disse skal være den samme hver gang. Inden tandklinikken kan anvende en mikrobølgeovn til desinfektion af kontaminerede instrumenter, skal man gennemføre en egen-validering af ovnen. Denne valideringsproces gentages mindst én gang årligt (revalidering).

35

Procedure for egen-validering • Mængden og arten af instrumenter, man ønsker at desinficere, samt den mængde sæbevand,

der er nødvendig for at dække disse, fastlægges. • Tidsforbruget fra ovnen med den fastsatte mængde instrumenter og sæbevand i startes, til

vandet koger, registreres. • Dette tidsforbrug fastlægges i 3 uafhængige afprøvninger, dvs. med en ny portion

instrumenter og frisk sæbevand hver gang. • En sådan undersøgelse bør foretages for hver ønsket kombination af instrumentmængde,

instrumenttyper og vandmængde. • Resultaterne registreres i et ”egen-valideringsskema”, der efterfølgende anvendes som

grundlag for klinikkens brug af mikrobølgeovnen. Skema til egen-validering af mikrobølgeovn skal indeholde følgende oplysninger

• Mikrobølgeovn, type og effekt i watt: • Valideringen udført af: (navn og dato) • Instrument-antal og typer: • Vandmængde (koldt vand): • Identifikation af kogekar: • Resultat af første afprøvning: (antal minutter fra ovnen startes til synlig kogning) • Resultat af anden afprøvning: (antal minutter fra ovnen startes til synlig kogning) • Resultat af tredje afprøvning: (antal minutter fra ovnen startes til synlig kogning) • Samlet procestid: (gennemsnit af opvarmningstid i de 3 afprøvninger + 5 min. kogning)

Procedure for desinfektion i mikrobølgeovn

• Den fastsatte mængde og art af instrumenter anbringes i et formstabilt dobbeltkar uden låg. • Instrumenterne dækkes helt af den fastsatte mængde rent koldt vand tilsat lavtskummende

specialvaskemiddel til skylledekontaminatorer. • Karret anbringes i mikrobølgeovnen. • Karret med instrumenter opvarmes til kogning i det antal minutter man har fundet under

”egen-valideringen” (samlet procestid = opvarmning til kogning + kogning 5 minutter). • Umiddelbart efter kogningen fjernes karret fra mikrobølgeovnen vha. tang eller

termohandsker. • Instrumenterne rengøres med børste i karret. • Instrumenterne skylles omhyggeligt under rindende vand. • Instrumenterne tørres med et rent klæde/engangspapir, som lægges til vask/kasseres.

36

Kemisk desinfektion og manuel rengøring af instrumenter Kemisk henstandsdesinfektion kan anvendes til desinfektion af instrumenter, hvis termisk desinfektion ikke er mulig. Kemisk desinfektion er mindre sikker end termisk desinfektion, og det er for tiden ikke muligt at foretage en validering af kemisk desinfektion og rengøring. Anvendelse af kemisk desinfektion indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko for personalet, idet indånding eller kontakt med kemiske desinfektionsmidler kan medføre biologiske skadevirkninger. Derudover indebærer den manuelle rengøring af instrumenterne i forbindelse med kemisk desinfektion en smitterisiko for personalet. Denne risiko er potentielt større end efter termisk desinfektion, fordi effekten af den kemiske desinfektion kan nedsættes af organisk materiale (saliva eller blod) på instrumenterne. Af disse grunde kan det udover handsker og tang være nødvendigt at anvende fx beskyttelsesbriller og plastforklæde ved kemisk desinfektion. Endvidere skal der være udsugning/god udluftning. Kemisk desinfektion kan endvidere forårsage korrosion af instrumenter og kassetter, ligesom gummi og plastmaterialer kan påvirkes af visse desinfektionsmidler. Ved anvendelse af kemisk desinfektion skal tandklinikken besidde og følge en forskrift for desinfektion og manuel rengøring af instrumenter. Kemisk henstandsdesinfektion skal udføres med et til opgaven egnet desinfektionsmiddel evt. med smudsløsende hjælpestof i den nødvendige indvirkningstid. Kemiske desinfektionsmidler der anvendes på tandklinikken skal enten være • optaget i afsnit C, Henstandsdesinfektion i ”Råd og anvisninger om desinfektion i

sundhedssektoren”, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Seruminstitut, • et CE-mærket produkt, hvor fabrikantens anvisninger omfatter det aktuelle anvendelsesområde på

tandklinikken, eller • et produkt der af tandklinikken er vurderet og dokumenteret egnet til den aktuelle anvendelse. På nuværende tidspunkt opfylder klorforbindelser (som hypoklorit) og andre iltende stoffer, som (persyreforbindelser) bedst kravene til bredt virkningsspektrum og færrest mulige bivirkninger. Producentens anvisninger med hensyn til koncentration, fremstillingsmåde og holdbarhed skal følges. Brugsopløsningen fremstilles med koldt vand. Vær opmærksom på, at opløsninger i brugskoncentration ofte har ringe holdbarhedstid. Brugte opløsninger skal i reglen skiftes mindst én gang dagligt. Desinfektionstid ved henstandsdesinfektion er 1 time. Kun hvis der foreligger dokumentation for, at desinfektionsmidlet - anvendt til den specifikke desinfektionsopgave på tandklinikken - er effektivt ved en kortere indvirkningstid, kan denne anvendes.

37

Procedure ved kemisk desinfektion og manuel rengøring • De kontaminerede instrumenter anbringes i et lukket kar med et egnet desinfektionsmiddel. • Desinfektionsmidlet skal have kontakt med alle instrumentets flader, inkl. indre hulrum. • Henstandsdesinfektion 1 time ved stuetemperatur. • Instrumenterne rengøres i desinfektionsmidlet, idet alle instrumentets flader skal bearbejdes

mekanisk (kræver anvendelse af de nødvendige personlige værnemidler). • Stænk og sprøjt til omgivelserne skal minimeres mest muligt. • Instrumenterne skylles under rindende vand. • Instrumenterne tørres med rent klæde/engangspapir, som lægges til vask/kasseres. Visuel inspektion af renhed Efter enhver rengørings- og desinfektionsproces skal instrumenterne være synligt rene. Rustbeskyttelse på ÅT: Neddypning og henstand i 1 minut i en opløsning af soda og krystalsæbe (1% af hver) lige inden autoklavering har en smørende og rusthæmmende effekt. Metoden bruges til bor, diamanter, fræsere og grønne sten, samt til alle instrumenter med led. Til instrumenter med led kan anvendes instrumentolie. Emballering Instrumenter, der skal anvendes til kirurgiske eller andre invasive indgreb, hvor hud eller slimhinder gennemtrænges, og hvor der er risiko for kontakt til underliggende væv eller blodbanen (fx tandrensning), samt til arbejde i områder som normalt er sterile (fx rodkanaler), emballeres efter rengøring og desinfektion. Instrumenter der skal steriliseres ved autoklavering emballeres i: • papir/foliepose, som lukkes ved svejsning eller sekundært med autoklavetape • kassetter/glas med låg (fx petriskåle) • autoklavepapir • På ÅT anvendes hovedsagelig metalkassetter og svejsede papir/plastposer som emballage ved autoklavering. Husk at lave poserne lange nok: 25% friplads! Instrumenter der skal steriliseres ved tørsterilisation emballeres i: • foliepose, som lukkes ved svejsning eller sekundært med tørsterilisatortape, eller • kassetter/glas med låg Emballagen påføres sterilisationsdato.

38

Sterilisation Der skal anvendes en valideret sterilisator. Ved indkøb skal det dokumenteres, at validering er udført af fabrikanten. Desuden bør sterilisatoren valideres, når den opsættes på klinikken af leverandøren. Sterilisation i autoklave bør foretrækkes frem for sterilisation med tør varme. Ved anvendelse af B autoklave (vakuumautoklave) opnås en større sikkerhed for effekten. Hule instrumenter og indpakkede instrumenter (herunder kassetter med låg) kan kun steriliseres effektivt i en B autoklave. Sterilisatoren pakkes således, at ventilation mellem godset kan ske frit, fx må produkterne aldrig berøre indersiden. I en autoklave skal optimal damppenetration til alle instrumenter sikres. Sterilisation i autoklave foregår ved:

121°C og 1 atmosfæres overtryk i mindst 15 minutter, eller 134°C og 2 atmosfæres overtryk i mindst 3 minutter. Sterilisation i tørsterilisator foregår ved:

160°C i 2 timer, 170°C i 1 time, eller 180°C i ½ time Bemærk at sterilisationstiden er at regne fra det tidspunkt, hvor temperaturen i godset er nået. Ved tømning af sterilisatoren kontrolleres det, at emballagen er intakt og tør. I forbindelse med hver kørsel kontrolleres sterilisatorens temperatur, tryk og tid, hvis det er muligt. Alle pakninger, der skal steriliseres, skal være mærket med procesindikatorer, fx autoklavetape, der mindst viser, at instrumenterne har været opvarmede. Omslag af disse indikatorer er ikke garanti for, at der er opnået sterilitet. Der bør mindst én gang dagligt anvendes kemiske indikatorer for kontrol af flest mulige sterilisationsparametre. Bowie-Dick simulatortest anvendes i store vakuumautoklaver (hospitalsautoklaver) for at kontrollere luftuddrivning og damppenetrationsevne. Testen anvendes dagligt forud for brug af autoklaven: ”Papirpakken” anbringes i en tom autoklave, der kører et testprogram ved 134°C. Resultatet af testen kan aflæses umiddelbart efter kørslen. Alternativt kan Helixsystemet anvendes til B-autoklaver.

39

Kemiske indikatorer for flere parametre, dvs. temperatur og tid (og evt. dampkvalitet) anvendes i såvel store som små autoklaver og tørsterilisatorer. Forskellige indikatorer måler forskellige givne temperaturer og tidsrum. Ideelt anvendes disse indikatorer (strips) ved hver kørsel i sterilisatoren, som minimum anbefales daglig anvendelse. Indikatorerne anbringes på vanskeligt tilgængelige steder, fx i kassetter, indpakket med og mellem instrumenterne og i hulheder i instrumenter. Resultatet af testen kan aflæses umiddelbart efter kørslen. Rutinekontrol med biologiske indikatorer (sporeprøver) udføres mindst hver 3. måned ved anvendelse af store vakuumautoklaver (hospitalsautoklaver) eller tørsterilisator, og hver måned ved anvendelse af små autoklaver (ikke-hospitalsautoklaver). Desuden skal der anvendes biologiske indikatorer efter installation, reparation og ved ændret pakning eller emballagetype. Kontrol af en autoklave kan udføres med en Bowie-Dick simulatortest eller en sporeprøve. Sporeprøven er en biologisk indikator, hvor man tester overlevelse af bakteriesporer efter autoklavering. Bowie-Dick testen måler tryk, temperatur og tid og vil desuden afsløre luftlommer i dampen. Luftlommer i dampen kan bevirke, at der ikke opnås sterilitet i alle områder af autoklaven. Kemiske indikator-strips findes i flere kvaliteter. De bedste og anbefalelsesværdige måler tryk, temperatur og tid. De kan ikke angive, om der har været luftlommer i dampen med mindre de tilfældigvis har været placeret der, hvor luftlommen var. De er derfor at opfatte som kontrol af de enkelte enheder (kassetter, indpakkede instrumenter), hvori de er anbragt. Helix-systemet består af en 2 m lang hul slange for enden af hvilken, der sidder en kemisk indikatorstrip Procedure ved anvendelse af biologiske indikatorer • Der anvendes sporer af henholdsvis Bacillus stearothermophilus til afprøvning af autoklaver og

Bacillus subtilis til afprøvning af tørsterilisatorer. • Der anvendes 3-6 sporeprøver, afhængigt af sterilisatorens størrelse, til en afprøvning. • Sporeprøverne anbringes forskellige steder i sterilisatoren på de for dampen vanskeligst

tilgængelige steder, fx i kassetter, indpakket med og mellem instrumenterne og i hulheder i instrumenter, og placeringen noteres.

• Sterilisatoren pakkes og køres som sædvanligt. • Efter sterilisation fjernes sporeprøverne og undersøges for vækst. Autoklaverne på ÅT er store hospitalsautoklaver, som derfor rutinemæssigt kontrolleres med 6 sporeprøver (Attest) hver 3. måned. Resultaterne indskrives i logbog. Autoklaverne har skriftlig

40

registrering at tryk og temperatur ved hver kørsel. Disse gemmes i et år. Derudover testes autoklaverne én gang ugentlig med Bowie-Dick testen. Attest-sporeprøverne dyrkes i Attest inkubator i 24/48 timer sammen med en kontrolampul, der ikke har været autoklaveret. Korrekt fungerende autoklave vil resultere i vækst i kontolampul (farveomslag fra lilla til gult). Fejl ved autoklaven bevirker tillige vækst/farveomslag i en eller flere af de autoklaverede ampuller. Opbevaring Efter sterilisation skal instrumenterne opbevares i lukkede skabe beskyttet mod fugt, støv, sollys og temperatursvingninger. Skabene bør være indrettet med kurve/skuffer og opdelte rum. Opbevaringstiden er afhængig af den anvendte emballage samt af de forhold instrumenterne opbevares under. Således har poser lukket ved svejsning længere holdbarhed end kassetter og poser lukket med sterilisationstape. Ligeledes er holdbarheden længere ved opbevaring i lukkede skabe og separate, især sterile, depotrum end på åbne hylder inde hos patienten. Tandklinikken bør udarbejde en liste over de enkelte emballagetypers holdbarhed. Til hjælp hertil kan nedenstående tabel anvendes. Pointtabel vedrørende holdbarhedstider for sterilt pakkede instrumenter, modificeret for tandlægepraksis efter ”Dutch Guidelines” iflg. Kvalitetshåndbog for Sterilcentraler (Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Seruminstitut) Point: Pakkemateriale: Første lag: Autoklavepapir (non woven /cellulose og polyesterfibre) 40 Autoklavepose (papir/folie), svejset 80 Metalkassette (”Strindbergkassette”) 20 Andet lag før autoklavering (kun B-autoklaver): Autoklavepose (papir/folie), svejset 100 Ekstra beskyttelse (straks efter autoklavering): Tynd plastpose lukket med knude 400 Opbevaring: Lokale: Behandlingsrum 50 Almindeligt depotrum 75

41

Placering: Åbne hylder 0 Lukkede skabe 100 Pointtabel: Point: Tid: 1 - 25 24 timer 26 - 50 1 uge 51 - 100 1 måned 101 - 200 2 måneder 201 - 300 3 måneder 301 - 400 6 måneder 401 - 600 1 år 601 - 750 2 år Eksempel på udregning af holdbarhed:

1. Instrument i svejset autoklavepose, opbevaret i behandlingsrummet på åben hylde: 80+50+0 = 130 point, svarende til 2 måneders holdbarhed.

2. Instrument i svejset autoklavepose indlagt i tynd plastpose med knude straks efter autoklavering og afkøling, opbevaret i behandlingsrummet i lukket skab: 80+400+50+100 = 630 point, svarende til 2 års holdbarhed.

Før brug af instrumenterne kontrolleres sterilisationsdatoen, samt at emballagen ikke er beskadiget eller fugtig. Det er vigtigt at erindre sig, ovenstående point-tabel kun er vejledende. Standarden skriver ikke noget om holdbarhed, men pointerer netop, at holdbarhed i hvert tilfælde er en individuel vurdering afpasset efter instrument-typen, indpakningen og opbevaringen. Den kan variere fra sted til sted. Da holdbarhed er en meget uhåndterlig størrelse, kan det være nyttigt at bruge point-tabellen. På ÅT har vi et stort forbrug af langt de fleste instrumenter, som sikrer en kort opbevaringstid. Det er kun få emner, hvor den første indpakning ikke er tilstrækkelig. Holdbarhed ifgl. Punkttabel: Metalkassetter, opbevaret i åbne skabe i behandlingsrum 1 uge Metalkassetter, opbevaret i lukkede skabe i behandlingsrum 2 md. Metalkassetter, efteremballeret i lukket plastpose/box, opbevaret i åbent skab i behandlingsrum 1 år Metalkassetter, efteremballeret i lukket plastpose/box, opbevaret i lukket skab i behandlingsrum 1 år Svejsede papir/plast poser, opbevaret i åbne skabe i behandlingsrum 2 md.

42

Svejsede papir/plast poser, opbevaret i lukkede skabe i behandlingsrum 3 md. Svejsede papir/plast poser, efteremballeret i lukket plastpose/box, opbevaret i åbent skab i behandlingsrum 1 år Svejsede papir/plast poser, efteremballeret i lukket plastpose/box, opbevaret i lukket skab i behandlingsrum 2 år

Turbiner, hånd- og vinkelstykker Brugte turbiner, hånd- og vinkelstykker skal rengøres og desinficeres udvendigt og indvendigt, smøres med olie, emballeres og steriliseres i egnet autoklave. De enkelte proceduretrin kan foregå helt eller delvist i specialmaskiner beregnet hertil, i klinikkens apparatur til behandling af øvrige instrumenter, såfremt de er egnede til det (fx B-autoklave og dentalopvaskemaskine med dyser), eller de kan udføres manuelt. For rengøring, desinfektion og sterilisationsprocedurerne gælder de samme principper som for øvrige instrumenter, fx at termisk desinfektion foretrækkes frem for kemisk desinfektion, og at der skal anvendes egnede handsker ved håndtering af kontaminerede instrumenter.

Rengøring og desinfektion Udvendig rengøring og desinfektion af instrumenterne kan foregå i dentalopvaskemaskine eller være en del af programmet i en specialmaskine. Hvis dette ikke er muligt, kan processerne udføres manuelt: Udvendig og indvendig rengøring efterfulgt af udvendig og indvendig desinfektion. Undgå stænk og sprøjt til omgivelserne. Indvendig rengøring og desinfektion kan ligeledes udføres i specialmaskine eller dentalopvaskemaskine, hvor instrumenterne monteres på dertil indrettede dyser. Alternativt kan et desinfektionsmiddel sprayes gennem instrumentet, efterfulgt af trykluftgennemblæsning. Under processen skal instrumentet være omgivet af en pose med væskesugende papir, og processen bør foregå under udsugning. Smøring med olie Af hensyn til instrumenternes funktion skal de smøres inden steriliseringen. Smøringen kan foregå i specialmaskiner, eller olie kan sprayes gennem instrumentet, hvorefter overskudsolie fjernes ved at gennemblæse med trykluft. Instrumentet skal være omgivet af en pose med væskesugende papir, og processen bør foregå under udsugning. Sterilisation Sterilisation kan foregå i specialautoklave til turbiner og hånd- og vinkelstykker, eller instrumenterne kan pakkes i kassetter eller autoklaveposer og steriliseres i en B-autoklave. Det er hensigtsmæssigt at gennemskylle instrumentet med sprayvand (over fontæne eller håndvask) i 30 sekunder umiddelbart før brug. Dette gøres for at sikre, at eventuelle olierester i instrumentet bliver

43

fjernet. På ÅT anvendes KaVo Lifetime, efterfulgt af posepakning og autoklavering i B-autoklave. Husk, at posepakkede instrumenter (til kirurgi) kun opretholder sin sterilitet såfremt poserne er tørre (fri for oliepletter) og hele. Ved gentagne problemer med oliepletter lægges instrumentet i en porøs papbakke inden posepakning.

Tandtekniske arbejder Som hovedregel skal alt arbejde afskylles og desinficeres, inden det sendes fra klinik til dentallaboratorium – og igen inden det returneres. Dette gælder aftryk, sammenbid, arbejde i forbindelse med fremstilling og reparation af proteser, kroner og broer mv. Desinfektionen foregår ved kemisk henstandsdesinfektion. For at beskytte personalet mod stænk og sprøjt med smitsomt materiale samt indånding eller kontakt med kemiske desinfektionsmidler skal der anvendes de nødvendige personlige værnemidler, fx handsker, mundbind og briller, og der skal være udsugning/god udluftning. Kemisk henstandsdesinfektion skal udføres med et til opgaven egnet desinfektionsmiddel i den nødvendige indvirkningstid. Kemiske desinfektionsmidler der anvendes på tandklinikken skal enten være

• optaget i afsnit C, Henstandsdesinfektion i ”Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren”, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Seruminstitut,

• et CE-mærket produkt hvor fabrikantens anvisninger omfatter det aktuelle anvendelsesområde på tandklinikken eller

• et produkt der af tandklinikken er vurderet og dokumenteret egnet til den aktuelle anvendelse. På nuværende tidspunkt opfylder klorforbindelser (som hypoklorit) og andre iltende stoffer, som persyreforbindelser bedst kravene til bredt virkningsspektrum og færrest mulige bivirkninger. Producentens anvisninger med hensyn til koncentration, fremstillingsmåde og holdbarhed skal følges. Brugsopløsningen fremstilles med koldt vand. Vær opmærksom på, at opløsninger i brugskoncentration ofte har ringe holdbarhedstid. Brugte opløsninger skal i reglen skiftes mindst én gang dagligt. Desinfektionstid ved henstandsdesinfektion er 1 time eller ifølge anvisning jf. dokumenteret effekt på tandtekniske arbejder (se ovenfor). Visse aftryksmaterialer tåler ikke ophold i desinfektionsmiddel i den krævede indvirkningstid. Derfor kræves viden om, hvilke desinfektionsmidler de forskellige aftryksmaterialer kan tåle. Især alginataftryk er meget påvirkelige overfor både vand og desinfektionsmidler og risikerer at kvælde (opsuge vand og blive større), skrumpe eller miste

44

detaljeskarpheden i overfladen. (Resultater fra en ny undersøgelse vedrørende metode til desinfektion af alginataftryk vil snarest blive indsat på dette sted). Procedure • Aftryk og øvrige tandtekniske arbejder skylles under rindende vand umiddelbart efter fjernelse

fra patientens mund (undgå så vidt muligt stænk og sprøjt med smitsomt materiale). • De kontaminerede tandtekniske arbejder anbringes i et lukket kar med et egnet.

desinfektionsmiddel, således at desinfektionsmidlet har kontakt med alle overflader. • Henstandsdesinfektion 1 time ved stuetemperatur eller ifølge anvisning jf. dokumenteret effekt på

tandtekniske arbejder (se ovenfor). • De tandtekniske arbejder skylles under rindende vand. Forskrifter for ÅT: appendix 9: Desinfektion af tandteknisk arbejde

Vandkvalitet i dentale units Ifølge DS 2451-12 – Krav til procedurer på tandklinikker gælder følgende:

• Der skal etableres en metode til at hindre ophobning af antallet af mikroorganismer i vandet fra dentale units.

• Kimtallet i vandet fra dentale units må ikke være højere end i drikkevand. • Vandet fra dentale units må ikke indeholde patogene mikroorganismer. • Vandkvaliteten skal kontrolleres minimum to gange om året, herudover efter perioder af

over en uges varighed, hvor uniten ikke anvendes. På nuværende tidspunkt kan ophobning af mikroorganismer i dentale units primært forhindres ved forskellige former for kemisk desinfektion. Hertil kan anvendes flere desinfektionsmidler, fx hypoklorit og hydrogenperoxid. Derimod er der generelt endnu ikke dokumentation for, at effekten af de undersøgte fysiske metoder, fx filtrering kan opfylde kravene. Gennemskylning af unitens vandsystemer med vand selv i store mængder er ikke tilstrækkeligt til at hindre ophobning af mikroorganismer. Ved nyanskaffelse af unit bør man sikre, at uniten har indbygget et vandbehandlingsanlæg, som kan levere instrumentvand i den ønskede kvalitet. På markedet findes i øjeblikket følgende muligheder: • Units med kimanlæg – typisk i form af en indbygget vandbeholder, som automatisk tilsættes

desinfektionsmiddel (på hydrogenperoxidbasis). Ulempen ved dette er, at desinfektionsmidlet (om end i lave koncentrationer) er til stede i alt vand der bruges på uniten – og dermed også i vandaerosoler fra instrumenterne.

45

• Units med indbygget desinfektionssystem. Med regelmæssige mellemrum, fx en gang om dagen eller en gang om ugen, gennemskylles vandsystemet med et egnet desinfektionsmiddel, som står natten over, hvorefter der skylles med rent vand, inden patientbehandlingen påbegyndes.

På eksisterende units er der mulighed for at forbedre vandkvaliteten ved: • At ombygge uniten til vandforsyning via en flaske under tryk. I hverdagen fyldes flasken med

vandhanevand eller ionfrit vand, men med regelmæssige mellemrum, fx en gang om ugen, påfyldes et egnet desinfektionsmiddel, som henstår i systemet natten over. Derefter skylles igennem med rent vand.

• At montere et desinfektionssystem, som kan skifte mellem almindelig vandforsyning og forsyning via flaske. Flasken påfyldes desinfektionsmiddel, således at man med en omskifter kan veksle mellem almindelig vandforsyning og dosering af desinfektionsmiddel.

Sterile engangsartikler, dentalmaterialer og lægemidler Modtagelse Alle sterile engangsartikler og dentalmaterialer skal være CE-mærkede. Ved modtagelse fra leverandøren skal det kontrolleres, at emballagen er intakt. Desuden kontrolleres udløbsdatoen, samt at restholdbarheden overholder fastsatte krav. Opbevaring Sterile engangsartikler skal opbevares separat i lukket skab, sikret mod fugt, støv, sollys og temperatursvingninger. Lægemidler skal opbevares i aflåste skabe eller rum. Alle materialer skal opbevares ved den af producenten anbefalede temperatur. Håndtering Almindelig håndvask eller hygiejnisk hånddesinfektion skal foretages før håndtering. Sterile engangsartikler må kun anvendes én gang. Dentalmaterialer beregnet til flergangsbrug skal håndteres hygiejnisk korrekt. Dvs. ud over at udføre korrekt håndhygiejne og brug af handsker skal materialernes emballage overfladedesinficeres efter brug.

46

Indstiksmembranen på tubuler og hætteglas og halsen på ampuller skal desinficeres med hospitalssprit (70-85 % ethanol) før anbrud. Ved kirurgiske indgreb skal tubulen ilægges steril sprøjte. Tubuler og ampuller skal tømmes umiddelbart efter anbrud. Restlægemidler i tubuler må ikke genanvendes efter endt behandlingsseance. Hætteglas indeholdende lægemidler uden/med konserveringsmiddel kan anvendes indtil henholdsvis 24 timer/14 dage efter anbrud. Hvis personalet på tandklinikken har tilsat medikamenter til hætteglasset, skal det kasseres senest 12 timer efter tilsætning. Hvis hætteglas skal opbevares, skal de påføres signatur, dato og klokkeslæt for anbrud. Bortskaffelse Engangsartikler skal bortskaffes efter gældende retningslinier. Fx skal kanyler og andre spidse og skarpe genstande anbringes i brudsikre risikobokse straks efter brug. Rester af dentalmaterialer skal bortskaffes efter producentens anvisning. Restlægemidler og emballage skal opbevares i særskilt beholder og destrueres via apoteket eller anden godkendt affaldsordning.

Uheldshåndtering Tandklinikken skal udarbejde og følge en forskrift i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinier for sårbehandling for personer, der udsætter sig for stik- eller skæreuheld med mulig smitterisiko. Ved forurening af hud skal der omgående vaskes med sæbe under rindende vand. Ved læsion af hud under håndtering af urene instrumenter skal huden vaskes og efterfølgende desinficeres med jodsprit 2,5 % eller hospitalssprit (ethanol 70-85 %) to gange, hvor huden tørrer mellem hver gang. Ved stænk i øjne skal der straks skylles med rigeligt øjenskyllevæske eller vand, gerne isotonisk saltvand (0,9%). Efter uheld med syre-/basestænk skylles i mindst 15 min. Søg læge ved længerevarende smerte. Ved hudlæsion (med forurenet instrument) hos personer, der ikke er vaccineret mod hepatitis B, indledes omgående vaccinationsserie mod hepatitis B. Vaccination gentages efter 1, 2 og 12 måneder. Der skal forefindes dokumentation på klinikken for foretagne vaccinationer samt forskrifter

47

for vedligehold af vaccinationsstatus. Revaccination foretages 10 år efter initial vaccinationsserie. Dette gælder også efter vaccinationsserie på 3 vaccinationer uden forudgående eksposition. Hvis hudlæsion er forvoldt under håndtering af instrumenter kontamineret under behandling af patient med kendt/stærkt begrundet mistanke om HIV-infektion, anbefales det omgående at henvende sig på skadestuen med henblik på rådgivning vedrørende evt. hurtig iværksættelse af antiviral behandling. Registrering af uheld skal foretages, hvis uheldet giver anledning til mindst en dags sygefravær, eller såfremt medarbejderen ønsker uheldet anmeldt. Det anbefales, at tandklinikken fører en ”stikprotokol” over alle uheld, men kun anmelder de uheld, som giver fravær. Et uheld kan efteranmeldes op til 12 måneder efter uheldet. Forskrifter for ÅT: Appendix 10: Vurderingsprocedure ved stik/skæreuheld mv. hos personale og studerende, samt skema til registrering af uheldene

Klinikkens affald Affaldet kan inddeles i flg. grupper:

• Klinisk risikoaffald • Kemikalieaffald • Dagrenovation • Pap og papir til genbrug

Klinisk risikoaffald er smittefarligt affald. Det består af stikkende og skærende genstande som fx brugte kanyler, kultere/kulterblade, rodfile, suturnåle og evt. småglas affald. Dette opsamles i brudsikre plastbeholdere, som anbringes så tæt ved behandlingsenheden som muligt. En tilsvarende beholder opstilles i sterilisationen. Derudover betragtes meget vådt engangsmateriale (vædet af blod, pus eller vævsvæsker), fx afdækninger og operationsservietter, der vil dryppe ved sammenpresning, som klinisk risikoaffald. Dette skal håndteres og pakkes, så ingen kan komme til skade i forbindelse med håndtering af emballagerne. Fyldte beholdere med klinisk risikoaffald skal afleveres til specialforbrænding. I Århus kommune – og dermed på ÅT - anvendes et system med gule papkasser, foret med gul plastpose. Det kliniske risikoaffald emballeres forsvarligt inden det anbringes i risikokassen. Når den er fyldt lukkes den og forsynes med stempel og navn, hvorefter den transporteres til kemikalieaffaldsrummet i lokale nr. 611.061.

48

Kemikalieaffald kan være: brugt fremkalder og fixer, amalgamrester, batterier, blyfolie, medicinrester og rester/ubrugte pakninger med dentalmaterialer. Alle former for kemikalieaffald skal samles. Følg leverandørens brugsanvisninger: • Brugt fremkalder og fixer, kan som regel returneres til leverandøren. • Amalgamrester kan enten sælges til godkendt indsamler eller afleveres til leverandør eller

kommunal modtagestation. • Batterier, blyfolie og rester af dentalmaterialer kan ligeledes afleveres til kommunal

modtagestation. • Medicinrester kan afleveres til apoteket. Kemikalieaffald på ÅT (fx rester af dentalmaterialer) mærkes med brugerens navn, samles og afleveres i lokale 611.061. Brugt fremkalder og fixer transporteres til lokale 611.059B og hældes på tromler til hhv. fremkalder og fixer. Dagrenovation omfatter udover alt almindeligt affald også vatruller, gazetamponer, servietter og engangsbægre fra tandklinikker. Pap og papir til genbrug. Papkasser, papir fra kontorhold, etc. skal samles i henhold til kommunens regulativer. Bemærk at papir med følsomme personoplysninger skal makuleres inden aflevering.

49

Forskrifter for ÅT Appendix 1: Inddeling af lokaler i kategorier, samt beskrivelse af

rengøringen i hver kategori Inddeling af lokaler F1 lokaler: Klinikker, operationsstuer og røntgenrum Gipsrum, tandtekniske laboratorier og støberum

Vindfang, hall og hovedtrappe Toiletter og baderum F2 lokaler: Auditorier, seminarrum og andre undervisningsrum Kantine Kontorer Laboratorier

Venteværelser F3 lokaler: Gange, trapper og elevatorer

Garderober Teknikrum Fotorum

Beskrivelse af rengøringen i de enkelte lokaletyper

Interval:

F3 lokaler

F2 lokaler

F1 lokaler

Procedure:

Procedure: Som F3 samt yderligere:

Procedure: Som F3 samt yderligere:

Dagligt: Inventar og gulve

Udluftning (om muligt) Tømme og rengøre askebægre Afstøve/aftørre borde/vandrette flader Rengøre håndvaske m. armaturer, spejle og hylder Fjerne pletter og stænk omkring håndvaske Opfyldning af papirhåndklæder Fjerne pletter og fingermærker på internt glas Mopning/partiel vask

Afvaskning af tavler og kridtrender Hårde gulve: mopning/fugtigovertørring Tæppebelagte gulve: Støvsugning i gangbaner samt fjerne større synligt snavs uden for disse

Rengøre toiletter, urinaler og anden sanitet Opfyldning af sæbeautomater Opfyldning af toiletpapir Hårde gulve: Fugtigovertørring/vask Fugtigmopning/vask Aftørring af fodkontakt og ledning

50

Rengøring af løse og faste måtter

Ugentligt: Inventar og gulve:

Aftørring af vindueskarme Aftørring/afstøvning af øvrigt løst og fast inventar indtil nåhøjde (180 cm) Fjerne pletter på vaskbare vægge og døre Hårde gulve: Vaskes

Afstøvning af lavthængende lamper, samt reoler og skabe

Grundig rengøring Aftørre lamper, håndtørrer og papirautomater Aftørre radiatorer

Månedligt:

Støvsuge udluftningsriste Børste/støvsuge polstrede møbler

Aftørre flisevægge Afstøve øvrigt løst og fast inventar over nåhøjde (indtil 300 cm)

6 gange årligt:

Afstøve løst og fast inventar over nåhøjde (indtil 300 cm)

Efter behov:

Tæppebelagte gulve: Grundig støvsugning Pletrensning af tæpper

Hovedrengøring, én gang årligt: Hårde gulve:

Grundig vask med plejemiddel, rengøring/evt. opskuring med maskine; polering af linoleumsgulve på gangarealer og i kantine, afkalkning af gulve i ”våde rum”.

Tæppebelagte gulve:

Grundig støvsugning; pletfjerning, rengøring af gulvpaneler

Inventar:

Afkalkning af sanitet, fliser og brusekabiner; afsæbning af vindueskarme og persienner; Afsæbning af borde, stole, ryddede hylder, lamper, radiatorer, billeder og gelændere. Støvsugning af polstrede møbler, rengøring af øvrigt løst og fast inventar; afvaskning af tømte garderobeskabe indvendigt;

Vægge:

Afsæbning af vinduesrammer, døre, dørpaneler og knagerækker; støvsugning af opslagstavler; grundig rengøring af tavler med kridtrende; afvaskning af (afgrænsede arealer) vaskbare vægge efter behov; støvsugning af blanke murstensvægge.

Højder:

Nedfejning af løst snavs; rengøring af rør og bjælker, rengøring af udluftningsriste; aftørring af lofter (fra gulv); afsæbning af lamper i loft.

Diverse.

Gardiner renses/vaskes efter behov.

51

Appendix 2: Rengøring af inventar – daglige, ugentlige og månedlige procedurer

Emner

Rengøringsfrekvens

Særlige bemærkninger

Affaldsstativer Dagligt Plastposer udskiftes dagligt Autoklaver

Ugentligt

Aftørres med sæbevand – brug evt. svamp i kunststof ved belægninger. Derefter rent vand. Kan efterpoleres udvendig med polish

Bordplader i præparationen

Dagligt

Kalkpletter fjernes med eddike

Køleskabe Ugentligt/efter behov Afrimes efter behov Instrumentskabe Månedligt Materialeskabe

Månedligt

Kontroller om materialerne er korrekt mærkede (faremærkning)

Medicinskabe Månedligt/efter behov Se efter datomærkning på apotekervarer Nicheskabe Månedligt Opvaskemaskiner Dagligt Netsi renses, kalk fjernes med eddike Overskabe, vandrette flader Ugentligt Skabe i teknikrum Månedligt Skabe og skærmvæg i røntgenrum

Månedligt

Skabe, skuffer og emhætte i præparationen

Månedligt

Støberum

Dagligt

Gipstrimmer og pudsemaskine renses for opslemmet gips/pimpsten

Tørsterilisationsovne

Ugentligt/efter behov

Aftørres med sæbevand – brug evt. svamp i kunststof ved belægninger. Derefter rent vand og eftertørring.

Vifter Ugentligt Aftørres med sæbevand

52

Appendix 3: Rengøring af stoleenheden efter sidste patient Fremgangsmåde: 4 liter sæbevand/unit. Nyt sæbevand + ny klud til hver stol. Brug kraftige handsker.Inden rengøringen aftørres synligt blod med fugtige servietter, derefter aftørres med spritserviet (70-90% ethanol). Rengøringen foretages i denne rækkefølge: Sæbevand hældes i fontæne

1. Skærmvæg incl. vask 2. Mobilskab 3. Unitstander 4. Top-ophængte instrumenter 5. Instrumentbakke 6. Patientstol i rækkefølge: Nakkestøtte, ryg, armlæn sæde 7. Operatørstol, ryg + sæde 8. Sugehåndtag, sugeslanger 9. Nederste del af stole og unitstander 10. Fontæne

Særlige bemærkninger: Aftørring med eddike: Operationslampe, røntgenbetragter, vandhane. Guldfang opsamles med pincet og vaskes i opvaskemaskine. Sugeslanger gennemskylles med Lotus sugerens (1 pumpeslag til 8 liter vand, 1 liter sugerens/unit) .

53

Appendix 4: Rengøring og desinfektion af apparatur m.v. Emner

Efter brug

Særlige bemærkninger

Analgesiapparat

Aftørres med desinfektionsserviet

Kontrollér at røde mærker på manometrene er intakte; ved fejl eller mangler rapportér til afdelingssygeplejerske.

Beskyttelsesskjold til lyspolymerisering (Cureshield)

Vaskes i opvaskemaskine eller aftørres med desinfektionsserviet og eftertørres

Capmixe kapselblander (Silimat)

Aftørres med desinfektionsserviet

Dentomat

Udmundingsrøret renses med speciel dentomatbørste eller parotisrulle

Overskydende amalgam opsamles enten via sug eller blyfolie (røntgenfilm) og opbevares i lukket glas med klorhexidin 2%

Echting gel sprøjte

Brugt kanyle kasseres (risikoboks). Sprøjten aftørres med desinfektionsserviet

Før brug igen aftørres med desinfektionsserviet Ved udtrykning af gel, vær opmærksom på ikke at ramme hud, øjne og tøj. Brug beskyttelsesbriller.

EDB-skærm, tastatur, mv.

Tastaturovertræk og alle overflader aftørres med desinfektionsserviet.

Hvis udstyret udelukkende betjenes af ”rene” klinik-assistenter er rengøring 1gang/dag tilstrækkeligt

Elektrokirurgiapparat

Apparatet afvaskes i sæbevand.

Elektroderne behandles som beskrevet i appendix 8

Fantomhoved

Aftørres med desinfektions-serviet eller sæbevand

Amalgamrester suges op via sug. Gummimasker pudres med kartoffelmel

Fremkaldemaskine

”Muffer” aftørres med desinfektionsserviet.

Valserne renses med specielle svampe 2-3 gange/uge Efter behov tømmes karrene og valserne renses med grønne svampe, og afskylles grundigt. Brug handsker.

Lyspolymeriseringslampe

Aftørres med desinfektionsserviet Ved evt. fastsiddende plastmateriale sættes staven i blød i hospitalssprit 99% ca. 5 minutter

Vær opmærksom på, at væske ikke løber ind i apparatet. Undlad at ridse den polerede overflade på staven

Odontoson apparat, incl spyd

Aftørres med desinfektionsserviet.

Spidser rengøres efter Appendix 8. Slanger skiftes efter behov. Flasker tømmes efter brug og lufttørres

Pulpatester Aftørres med desinfektionsserviet Stav + gummispidser rengøres efter Appendix8. Rubens respirationsudstyr

Vaskes i opvaskemaskine

Autoklaveres ved 121°

Røntgenapparat incl. Patientstol

Tubus, håndur og kontakt barriere afdækkes eller aftørres med desinfektionsserviet

Apparatet incl. tubus, håndur, kontakt, patientstol og røntgenkrave afvaskes dagligt med sæbevand. Ved fejl eller mangler rapportér til afdelingssygeplejerske.

Scanner til digital røntgen

Aftørres med sæbevand 1 gang/dag

Poserne afsprittes inden de åbnes og den digitale røntgenfilm tages.

Soniflex tandrens ningsinstrument

desinfektionsserviet eller sæbevand

Spidserne rengøres efter Appendix 8

Spidser med plastfyldningsmateriale

Brugte, men ikke tømte spidser desinficeres

Inden spidserne bruges igen aftørres med desinfektionsserviet

Teknikhåndstykke (K9)

Aftørres med desinfektionsserviet eller sæbevand

Vær opmærksom på, at væske ikke løber ind i håndstykket. Bor, fræsere, grønne sten m.m. rengøres efter Appendix 8

Transportabelt udsug

Aftørres med desinfektions-serviet eller sæbevand

Udskiftning af filtre 1 gang årligt eller efter behov

Ultralydsapparat

Afvaskes med sæbevand og aftørres med tør klud

Brug ikke skurepulver eller ståluld.

54

Appendix 5: Hygiejne ved røntgenoptagelser

Som barriere ved røntgenoptagelser kan anvendes Disposa-shield/plast. Som barriere til røntgenfilm kan anvendes Climasept barriere eller Salibag. Som barriere til digitalfilm anvendes lukket plastlomme. Som barriere til sensor anvendes steril afdækning (kirurgi).

Procedurebeskrivelse 1. Almindelig håndvask + evt. handsker 2. Patient i stol – indstil afdækket nakkestøtte 3. Patient beskyttes med blykrave/forklæde. 4. Eksponeringsur/kontakt evt. håndtag på røntgenapparat afdækkes med Disposa-shield (plast).

Ved digital røntgenoptagelse bruges tastatur med plastovertræk. 5. To spritservietter lægges frem; den ene åbnes til aftørring af røntgenfilm/plastomslag på

sensor/digitalfilm; den anden bruges til desinfektion af alle berørte genstande. 6. Røntgenfilm tages fra dispenser og placeres, og der eksponeres. Ved digital røntgenoptagelser

kommes sensor/digitalfilm i lukket plastlomme, placeres og der eksponeres. 7. Den eksponerede røntgenfilm anbringes på den åbne spritserviet og desinficeres. Ved digital

røntgenoptagelse desinficeres digitalfilm i plastlomme. 8. Almindelig håndvask, hvis der ikke er brugt handsker. Evt. hygiejnisk hånddesinfektion hvis der

er brugt handsker. 9. Røntgenfilm fremkaldes. Ved digital røntgenoptagelse klippes plastomslaget op og digitalfilm

skannes til aflæsning på computerskærm. 10. Barriere fjernes, alle uindpakkede, berørte genstande desinficeres. 11. Almindelig håndvask eller hygiejnisk hånddesinfektion.

55

Appendix 6: Sådan gør du på FK (Fællesklinikken)

Før patienten kommer:

Husk!! Egne tasker må ikke medbringes på klinikken • Journal hentes og læses • Almindelig håndvask • Bakke og materiale til opdækning hentes frem • Løft låg på kassette, tag pincet op og læg låg på igen • Denne pincet bruges til at tage ting fra mobilskabet, hvorefter den anbringes i pincetholderen på

bordpladen • Nakkestøtte og lampehåndtag afdækkes og operatørstol indstilles

Patienten hentes:

Husk!! At henvise patienterne til garderoben, hvis de medbringer overtøj på klinikken • Patientstolen indstilles • Patienten forsynes med en serviet, eventuelt forklæde • Vandglasset fyldes, spytsug monteres, lyset indstilles • Almindelig håndvask • Kassetten åbnes, trefunktionssprøjtespidsen tages op og monteres • Hånd- og vinkelstykker og turbine monteres og aktiveres med vandspray over fontænen eller

håndvasken i 30 sekunder OBS! Hver gang stoleenheden forlades under patientbehandlingen, vaskes hænder. Handsker bruges efter behov.

Efter behandlingen:

Engangsartikler lægges i affaldsspand. • NB! Kanyler/tubuler og objektglas opsamles i gule risikobokse • Hånd- og vinkelstykker, turbine og trefunktionssprøjte aktiveres med vandspray over fontæne eller

håndvask i 30 sek. • Bor, rodspiraler mm. Lægges tilbage i petriskålen. • Alle instrumenter lægges tilbage i kassetten, låget sættes på og håndklæder lægges ovenpå låget • Alt brugt gods anbringes på bakken og afleveres i præparationslugen til rengøring OBS! Indpakkede instrumenter der ikke har været i brug, men lagt frem, skal ligeledes til resterilisering Husk!! At vaske hænder efter aflevering af instrumenterne

Rengøring efter hver patient:

Overfladerne aftørres med 3 spritservietter: • Bord, udtræksplade, håndtag på mobilskab, blyant og kontakt til røntgenbetragter • Top-ophængte instrumenter (pas på O-ringe), instrumentbakken incl. håndtag • Operationslampe og lyskontakt, armlæn, holder til vandkrus, spytsugenes yderste led og slange,

fontænens kant OBS! Ved synligt blod, pus eller spyt udføres en aftørring med fugtige servietter (brug handsker), derefter aftørres med sprit

56

Appendix 7: Sådan gør du på KOP ( afd. for kæbekirurgi og oral patologi) Klinikbeklædning, der kun må bruges på klinikken, skal være ren og lys Egne tasker må ikke være på klinikken, kun værdigenstande kan lægges på klinikken Før du går til patienten:

• Almindelig håndvask Ved patientstolen:

• Patient- og behandlerstol indstilles • Patienten forsynes med serviet • Vandkruset fyldes • Plastpose monteres på lampehåndtaget • Affaldsbægret sættes i beholder • Posen med undersøgelsessæt åbnes • Afhængig af behandling suppleres relevant instrumentarium af klinikpersonalet Hver gang du forlader stolenheden, vaskes hænder / handsker (samme patient) Handsker bruges til injektioner, ekstraktioner og ellers efter behov Ved kirurgi tages hue, mundbind, evt. beskyttelsesbriller på Efter kirurgisk håndvask med desinfektion tages sterile handsker på På disken står et sæt sterile tænger til sterile ting Efter behandlingen: Har suget været brugt, skal det gennemskylles Har der været brugt hånd- og vinkel-stykker, skal de køres i 30 sekunder over spytfontæne Den øverste bakke med affaldsbægret, vandkrus, plastpose, hovedstøtteafdækning og evt. sug sættes i den urene luge ved at gå langs med vinduerne Husk: at vaske hænder efter aflevering af instrumentbakken Rengøring efter hver patient: Overfladerne aftørres med 3 spritservietter

• Bord ,udtrækningsplade, blyant og evt. kontakt på røntgenskærm • Top-ophængte instrumenter, (pas på O-ringene), instrumentbakken inkl.

ophængningsarm • Unitlampe og lyskontakt, patientstol, holder til vandkrus, spytsugets regulerings knap,

spytfontænens yderste kant Obs.! Synligt blod, pus eller saliva fjernes med fugtige servietter (brug handsker), efterfulgt af aftørring med desinfektionsmiddel. Klinikpersonalet sætter ren bakke på Klinikpersonalet henter patient Sept. 2003

57

Appendix 8: Instrumentrengøring

Følgende proceduretrin skal anvendes

NB. Brug altid handsker og tang/pincet ved håndtering af forurenede instrumenter Instrumenter/udstyr

Desinfice-rende

opvaske-maskine

Ultralyd (efter

behov)

Autoklavering i B-autoklave

Særlige bemærkninger

Aftryksskeer

X

X

X

Iblødsætning i Biotexvand natten over, løsner alginat

Aftrykssprøjter (metal)

X

X

X

Overskydende aftryksmateriale fjernes straks efter brug

Aluminiumshætter X X X Amalgampistoler (plast)

X

X

X

Overskydende amalgam trykkes ud straks efter brug

1. Analgesislanger, 2. Poser, 3. Masker + korte slanger

X(3)

X(3)

1.) og 2.) aftørres med sæbevand, ophænges til tørring og pudres udvendigt. 3.) Maskerne vaskes i opvaskemaskine og autoklaveres

Beskyttelsesbriller

X

Pakkes i gaze før opvask i maskine

Bidetænger/passere

X

Steriliseres i el-ovn

Dyppes i soda/krystalsæbe eller smøres med instrumentolie før sterilisering

Bor, diamanter, fræsere, grønne sten m.m.

X

X

X

Dyppes i soda/krystalsæbe 1 minut før autoklavering

Bor til diverse stifter

X

X

X

X-system. Må kun autoklaveres 15 gange

Borudtagere X X Cofferdamsklammer X X Cofferdamshultænger

X

Stilles til tørring/pakkes i plastpose

Dåser til alginatudrøringsmaskine

X

Ekstraktionstænger

X

X

X

Dyppes i soda/krystalsæbe eller smøres med instrumentolie før autoklavering

El-motorer og ledning X Afvaskning i sæbevand Elektroder til elektrokirurgi

X

X

X

Iblødsætning i brintoverilte 3% før opvaskemaskine

Filmholdere til røntgen X X Fotospejle

X

Pakkes i gaze før vask i maskine. Poleres med hospitalssprit

Glasplader til udrøring X Grønne gummiskåle X Guldfang X Gummiskiver grå/sort

X

Visse typer tåler ikke autoklavering

58

Følgende proceduretrin skal anvendes

NB. Brug altid handsker og tang/pincet ved håndtering af forurenede instrumenter Instrumenter/udstyr

Desinfice-rende

opvaske-maskine

Ultralyd (efter

behov)

Autoklavering i B-autoklave

Særlige bemærkninger

Holder til spritlampe/affaldskrus

X

Hånd-/vinkelstykker

X

Vaskes, desinficeres og smøres i KaVo Lifetime

Håndtag til engangskeer X X X Instrumenter, Enkeltvis/i kassetter

X

X

X

Pochedybdemåler tåler ikke ultralyd

Implantatkit X X Følg producentens anvisninger Instrumentbakker X Ivansonmålere, linealer, skydelærer

X

X

Kindholdere (foto) X X Kwik-bite (røntgen) X X Matriceholdere

X

X

Dyppes i soda/krystalsæbe 1 minut før autoklavering

Neglebørster & neglepinde X X Odontosonspidser i holder X X X Ortodontisk udstyr, bånd, brackets,etc.

X

X

X

Ortodontitænger

X

X

Alternativt: kogning i mikrobølgeovn

Pincetholdere X X Proteseskåle (metal) X X Proxitectorer X X X Pulpatestspidser + stave X X Rodfile / ex-nåle m.m.

X

X (10 min)

X

Må kun autoklaveres 10 gange. Lav markering for hver gang

Saltvandssprøjter X X Servietkæder

X

Hænges til tørring / pakkes i plastpose

Sprøjter til plast

X

Stilles til tørring / pakkes i plastpose

Sonicflexspidser X X Stålplader (udrøring) X Tandtrådholdere/tandtråds-førere

X

X

Tubulesprøjte X X Udrøringsspatler X X

59

Appendix 9: Desinfektion af tandteknisk arbejde

Alle aftryk (og andet tandteknisk arbejde) skal desinficeres inden det leveres fra klinik til tandteknisk laboratorium. Desinfektion foretages ved neddypning i det klorholdige desinfektionsmiddel PRESEPT, 0,2% i 10 minutter, hvorefter det skylles i vand. Procedure for desinfektion af aftryk inden aflevering til viderebearbejdning:

1. Aftrykket skylles i vand 2. Aftrykket placeres i plastbeholder med låg (står i fællesklinikken ved alginaten). På label

på beholderen skrives j.nr., dato og klokkeslæt for igangsætning af desinfektion 3. I plastbeholderen ligger en 0,5 grams brusetablet med natriumdichlorisocyanurat. Når

aftrykket er placeret, fyldes der vand i beholderen, så aftrykket lige er dækket (ca 250 ml). 4. Efter 10 min hældes opløsningen i vasken, og aftrykket skylles. Tiden bør overholdes, idet

for kort tid mindsker sikkerheden, og for lang tid ødelægger aftrykket. 5. Efter afskylning blæses alginataftryk tørre og indpakkes i en fugtig (hårdt opvredet) serviet

indtil de udstøbes. 6. Plastbeholderen anvendes som transportemballage.

NB. Samme procedure kan anvendes til desinfektion af andet tandteknisk arbejde, bortset fra immediatproteser, som skal desinficeres i 1 time, fx i 0,5% Kloramin. Modtagelse af tandteknisk arbejde Tandteknisk arbejde modtaget fra laboratoriet vil normalt ikke være desinficeret. Derfor bør tandteknisk arbejde (fx kroner, broer, bøjler, proteser) rengøres og desinficeres inden det prøves på patienten.

Husk! 10 minutters desinfektionstid. Brug et minut-ur!

60

Appendix 10: Vurderingsprocedure ved stik/skæreuheld mv. hos personale og studerende, Århus Tandlægeskole

herunder risikovurdering ved mistanke om hiv-eksposition ved uheld med blod Generel information Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personale i sundhedssektoren, som i forbindelse med uheld udsættes for risiko for hiv-smitte, tilbydes antiviral hiv-profylakse (se Vejledning for brugen af antiviral kemoprofylakse mod hiv-smitte efter erhvervsbetinget eksposition, Sundhedsstyrelsen, 28/01-98). Det betyder, at der ved stik/skæreuheld og ved uheld med synligt blod på slimhinder, skal foretages en risikovurdering. Indledende procedure i forbindelse med stik/skæreuheld mv. Ved synlig eksponering med blod eller spyt i øjne, mund eller åbne sår på hud: -skyl med øjenskylleflaske eller rent vand - ved sår desinficeres 2 gange med 2,5% jodsprit eller med sprit - registrering af uheldet (se punkt 3) Ved stik/skæreuheld foretages følgende: - vask grundigt med vand og sæbe. Undlad at presse! - desinficer såret 2 gange med 2,5% jodspritopløsning eller med sprit - registrering af uheldet (se punkt 3) Alle sådanne uheld registreres straks på Tandlægeskolens blanketter hos én af følgende kontaktpersoner: Erling Østergaard, bygning 610, lokale 074, tlf. 8942 4196 Jeanette Helles, Fælleskliniken, bygning 613, lokale 214, tlf. 8942 4086 Judith Hermansen, Fællesklinikken, bygning 613, lokale 216, tlf. 8942 4088 Birthe Thorleifsson, Afd f. Kæbekirurgi og Oral Patologi, bygning 614, lokale189, tlf. 8942 4034 Ragnhild Kraft Mo, Afd f. Kæbekirurgi og Oral Patologi, bygning 614, lokale189, tlf. 8942 4034 Dorthe Skov, SKT, bygning 613, lokale 358, tlf. 8942 4224

Risikovurderings– og behandlingsprocedure I. Uheld under behandling af hiv-positive patienter eller patienter fra risikogruppe: Beskrivelse af patientgruppen Til denne gruppe hører patienter som oplyser at de har AIDS eller er hiv-positive samt patienter som med sikkerhed vides at tilhøre en gruppe med betydelig øget risiko for hiv-smitte, og hvor patienten samtidig har kliniske symptomer som er forenelige med en hiv-infektion (se spørgsmålene i skema). Hvad skal gøres på ÅT Vask straks grundigt med vand og sæbe (undlad at presse!) og desinficer såret med 2,5% jodsprit eller sprit (se punkt 2 ovenfor). Kontakt én af kontaktpersonerne samt den for behandlingen ansvarlige tandlæge inden patienten sendes hjem.

61

Kontaktperson, den ansvarlige tandlæge og den uheldsramte udfylder registreringsskema og tager kontakt til Medicinsk Epidemisk afdeling Q, Skejby Sygehus, tlf. 8949 5566 med henblik på vurdering af, om antiviral profylakse skal iværksættes.

Hvad skal der ske derefter: Såfremt det besluttes at iværksætte antiviral profylakse, sendes uheldsramte med taxa til afd. Q, Skejby Sygehus.Hvis patientens samtykke kan opnås, skal han/hun hiv-testes. Evt følges patient og uheldsramte til afd. Q. Såfremt det besluttes ikke at iværksætte antiviral profylakse, opfordres uheldsramte til at gå på skadestuen med henblik på vurdering af behov for Hepatitis B vaccination mv. Vedr. skadestue: se nedenfor! Såfremt Hepatitis B vaccinationsprogram sættes i gang, vil de efterfølgende vaccinationer skulle foretages hos den uheldsramtes egen læge. Udgifter til disse vaccinationer betales af Tandlægeskolen NB. Det er uheldsramtes eget ansvar at sørge for, at det efterfølgende vaccinationsprogram hos egen læge bliver gennemført. II. Uheld under behandling af hiv-negative patienter og patienter med ukendt smittestatus Beskrivelse af patientgruppen Patienter med kendt negativ hiv-smittestatus samt patienter med ukendt smittestatus men ingen tegn på hiv-infektion, og intet kendt tilhørsforhold til grupper med betydelig øget risiko for hiv-smitte. Hvad skal gøres på ÅT Vask straks grundigt med vand og sæbe (undlad at presse!) og desinficer såret med 2,5% jodsprit eller sprit (se punkt 2 ovenfor). Snarest muligt kontakter den uheldsramte én af kontaktpersonerne (se punkt 3 ovenfor). Sammen med kontaktpersonen udfyldes registreringsskema.

Hvad skal der ske derefter: Der anbefales ikke antiviral profylakse. Kontaktpersonen vil vurdere situationen og som regel opfordre den uheldsramte til at gå på skadestuen med henblik på vurdering af behov for Hepatitis B vaccination mv. Vedr. skadestue: se nedenfor! Såfremt Hepatitis B vaccinationsprogram sættes i gang, vil de efterfølgende vaccinationer skulle foretages hos den uheldsramtes egen læge. Udgifter til disse vaccinationer betales af Tandlægeskolen. NB. Det er uheldsramtes eget ansvar at sørge for, at det efterfølgende vaccinationsprogram hos egen læge bliver gennemført. Bemærk, at inden uheldsramte går til Skadestuen, skal kontaktpersonen ringe til Skadestuen (tlf 8731 5050) for at informere om, at der kommer en person, der har været udsat for et stik/skæreuheld. Ellen Frandsen Erling Østergaard

62

Sikkerhedsudvalget og Hygiejneudvalget, Århus Tandlægeskole

Aarhus Universitet juni 2003

Registrering af stik- og skæreuheld i forbindelse med arbejde med patienter

Skemaet skal bruges sammen med vejledningen. Skemaet skal udfyldes af en af kontaktpersonerne, sammen med uheldsramte (og i nogle situationer den for behandlingen ansvarlige), inden henvisning til skadestue.

Oplysninger om uheldet og den uheldsramte Uheldsdato- og sted: _______________________________________________ Uheldsramtes navn og titel: _______________________________________________ CPR-NR: _______________ Uheldsramtes læge: _______________________________________________ Uheld med stikkende/skærende instrument med blod: Instrument: Kulter/gilettekniv Kanyle Andet instrument __________________ Læsionssted_________________ Læsion: Dyb penetration Overfladisk Blev der anvendt handsker ja nej Tid gået fra ophør med brug af instrument til uheldets indtræden: Minutter Timer

Uheld med blod, uden stikkende/skærende instrument: Forekom der synlig blodeksponering ved uheldet? ja nej Eksponeret område: Intakt hud ikke-intakt hud Øjne Slimhinde/mund Varighed af eksponeringen Sekunder Minutter

63

Oplysninger om patientens hiv-status Ved uheld i forbindelse med patientbehandling ønskes følgende spørgsmål besvaret bedst muligt:

- Har patienten oplyst at han/hun er hiv positiv? ja nej - Har patienten haft gentagne uforklarlige feberanfald? ja nej ved ikke - Har patienten haft gentagne tilfælde af infektioner, fx lungebetændelse og/eller kæbehulebetændelse? ja nej ved ikke - Har patienten haft gentagne tilfælde af nattesved? ja nej ved ikke - Har patienten hævede lymfeknuder på halsen? ja nej ved ikke - Er der i munden rød/hvide forandringer, der giver mistanke om svampeinfektion? ja nej ved ikke - Er der håret leukoplaki i munden? ja nej ved ikke Hvis et eller flere af ovenstående spørgsmål kan besvares med ”ja” udfyldes nedenstående, supplerende spørgsmål: Patientens journalnr __________________ Er patienten villig til evt. at lade sig hiv teste? ja nej ved ikke Hvis ja, anføres patientens navn, adresse og CPR-nr: _____________________________________ ________________________________________________________________________________ Supplerende oplysninger Ønsker uheldsramte - om nødvendigt - at modtage antiviral hiv profylakse? ja nej Uheldsramtes underskrift____________________________________________________________ Skema udfyldt af: _________________________________________________________________ Originaldelen af dette skema skal medbringes på skadestuen, kopien skal afleveres til kontaktpersonen. Kontaktpersoner på Tandlægeskolen: Erling Østergaard, tlf. 8942 4196 Jeanette Helles, tlf. 8942 4086 Judith Hermansen, tlf. 8942 4088 Birthe Thorleifsson, tlf. 8942 4034 Ragnhild Kraft Mo, tlf. 8942 4034 Dorthe Skov, tlf.8942 4224