II 1 1 1 I I I I I I I M I

II I II I

I » I f I

• i i i a

I I 41 a

i i u

l i I 11

I I I I !

I I I I

f i l l

I l f I t )

1 1 1 ! I I I I N I II I I I !

I l l I I I

I ' I 1 I ■ I

• M l

■ I I I f f f e i l I

i m a i i * i i a

i f l 1 ( 1 l i t «

i n l i t t i t i

I I I I I I I I I 4

1 1 1 f I I I I I I

I > i » i

I I I I I I I I I I

I M I I I t i l I

II * I I » I I *

ft I I ) « I I I

I I I M t I J I

I I I I

Om

\

vir

H. E. Ichack.

Kjobenhavn.

Faaes hoS P . G . P h i l i p s e n

T rv lt HoS Directeur Jens K os^ 'p Achu".,. Kongelig og Universitets-^MMr.

1849 .

Lokalsamllng

V% c) ! (> b ■

■ t A c ' A

M ) e „ Anfiuelse, som jeg i »cttVcmnbe lillc S krift har sogt at gjore gjaldende, er ikke nogen Folge af ben senere Tids Begiven­heder, men har illerebe for lange siden forekommet mig at vare ben rigtige. Eronu for Krigens Udbrud havde jeg Seitigheb til i et da erisiereme Samfund at udvikle det Vasenlige af hvad jeg her har fremsat, og jeg har ikke efter Martsbegivenhederne fundet Anledning t i l at fravige min forste Overbeviisning. A t jeg alligevel ikke tidligere offentlig har fremsat denne, da jeg dog nu finder dette rigtigt, har beroet paa forsijellige Omstan- digheder, som det formeentlig ikke her er Stedet at udvikle.

Naar jeg saaledes vcelger det narvarende Tidspunkt til en Polemik mod Eidergrandsen, kan jeg dog ikke undlade at bemærke, at hvis en forandret Stemning om dennes Nodvendig- hed kom t i l at hvile, ikke paa en forandret Overbeviisning, men paa vore narvarende Krigsforhold: da vilde en saadan Stem­ning vistnok ikke vare begrundet. Thi der er neppe siden Krigens Udbrud ffeet Noget, der kunde bevage os Danffe til Afflag paa det, som vi fornuftigviis kunde holde paa for to Maaneder siden. Enhver maatte jo dog dengang vare aldeles bMdt paa, at, hvis Krigen brod ud, vilde Jylland blive besat; og Tabet ved Eckernförde er, hvor bittert det end kan vare, jo dog netsien uden politisi Betydning. Tvertimod maa man vistnok tilstaae, at Begivenhederne i Tydsiland have stillet vor Sag langt bedre, end man kunde have ventet. En anden Sag er det, at den rigtignok vilde have staaet endnu bedre, hvis den foreflaaede Baabnlstilstand var kommen istand.

Man bor derfor udentvivl ligesaa godt nu som dengang ncere Haab om en h «deri i g og Virkelig gavnlig Losning a f Sporgs- maalet; og jeg mener derfor, at man heller ikke kan indvende, at den i det Folgende anstillede Undersogelse nu kommer for seent. Det er deSuden min Overbeviisning, at, hvis Delingen ikke finder Sted nu, saa vil Sporgsmaalet herom dog senere trade frem om end under en anden Form.

Efter at have fluttet nærværende Afhandling har jeg læst det af Statsrevisor Daa om Nordens Forhold udgivne Skrift. Havde jeg kjendt det tidligere, kunde jeg om Meget have fattet mig kortere og bedre: nu kan jeg ikke Andet end glæde mig over, at jeg, uden at vibe det, i alt Væsenligt er kommen til samme Resultat, som en saa indsigtsfuld og under saa forsijel- lige Forhold levende Forfatter.

Den 18. Mai 1849.

I.] ® e t synes n a tu rlig t, a t den na tionale P olitik m aa aflyse den a-ldre s ta tsre tlige , n a a r Folkene selo komme til R o re t : ethvert F olk m aa da ansec sig — Folket, N a tionen som sin S t a t s eneste sande I n d h o ld ; og ligesom det m aa erkjende, a t det for a t skaffe sig virkelig T ilvæ relse , m aa organisere sig i S ta te n s F o r m : saaledes m aa det ogsaa fordre, a t denne F o rm — S ta te n — ikke h a r noget andet In d h o ld end Folket, N a tionen . D e n n e na tio n a le , demokratiske Anskuelse, der betragter S ta te rn e som O rg a n is m e r , d an n e r M odsæ tningen til den statsretlige, absolutistiske, der betragter S ta te rn e som A ggregater a f J o r d ­stykker, T e rr ito rie r , som n u engang ved A rv , F redsslu tn inger rc. ere blevne forenede, og som derfor stnlle blive sammen for ikke a t kroenke de regerende F am iliers R e t og den faktist eri- sterende T ils ta n d . D e n nationale Anskuelse kan d a kun ville udvide eller indskrænke S ta te n s Gebect, n a a r S ta te n s In d h o ld , Folket, N a tionalite ten , udvider sig eller træ nges tilb a g e ; men d a Form en her i V erden aldrig ganske svarer til In d h o ld e t, fordrer den kun da G ebects-F o rand ringer, n a a r der er en be­tydeligere Afvigelse mellem In d h o ld e t, Folket, — og F o rm en , S t a ­ten. D en æ ld re , absolutistiske Anskuelse m aa fordre F o ra n ­dring , n a a r A rv eller statsretlige Akter hjemle det.

Hvilken a f d isse modsatte Anskuelser der er den rigtige, stnlle vi ikke her nndersoge: det vilde fore tilbage til U nder-

l

2

sogelsen o m , enten D em okratiet eller Absolutismen h a r 3 R et. A t den senere europceiske Udvikling soger at gien nein sore den t n a ­tionale R e tn in g , er dog vistnok ntvivlsom t. D erfo r spores innigen nationale Bevcegelser i de Lande, hvor N ationaliteten allerede-e er gjennem fort som H ovedgrundvold for S ta te n , f. E r . Fraiank- rig , S to rb rita n n ie n (E n g lan d og S k o tla n d ); hvorimod de vcvold- somste Bevcegelser sinde S ted p a a den ene S id e f. E r . i det adsplittede T ydftland og I ta l ie n , hvor man vil een tydft og een italiensk S ta t , p a a den anden S id e f. E r . i det ved yiydre M a g t og T raktater sam m entvungne osterrigste M o n ark i, hchvor de forstjellige N ationalite ter ville udsondrcs i forstjellige S S t a - ter. I alle disse Bevcegelser er det D em okraterne, der fore a an .

D en flesvigholstenfte K rig er i sit V asen ogsaa aldedeles n a tio n a l : det er en K rig mellem Tydskland og D anm atark . D et er derfor mcerkeligt, a t den A fgjorelsesm aade, som gacaaer ud p a a a t træffe Grcendsen efter N a tio n a lite ten , p aa a t d dele S le s v ig , h a r fundet saa faa Forsvarere baade i T ydftland > og her tillands. E n ikke ringe Andeel heri m aa ganske vist t til- ftrives tilfældige Omstændigheder og Person ligheder, der s for­en T id kunne have saa stor B etydn ing . H oS os m m aa G ru n d en fremdeles væsenlig soges d e r i , a t N ationaliteteltens Forkæmpere, der, h v is de under de forrige K v n g r r v i lde n d re re t te

dkoget, m aatte faae R egeringen til a t tage sig a f S agegen , ikke p a a nogen M a a b e kunde vente dette ved a t foreslaae S le lc s - v ig s D e lin g , men kun ved a t holde p a a det hele S le sv io ig s Forbindelse med D a n m a rk ; ligesom ogsaa m ange af dem, d der troede a t være n a tio n a le , dog i G runden endnu tildeels stotode p aa det ældre S tan d p un k t. D e kunde nok erkjende, a t D a>an- m ark ikke burde udgjore een S ta t med H olsten , thi her kekom det dem til H jæ lp , a t Holsten horte til et fremmed S ta ts fo fo r- b u n d j men deres Nationalfølelse v a r ikke stærk nok til a t frerem- tvinge den O verbeviisn ing hos dem, a t D a n f t ikke bor værere i

3

Stat sammen mcb Tydsi. Ved da baadc for sig selv og An­dre at fremhæve Eidergrændsen som det absolut Rigtige, an- erkjendte de i Modsætning til det ældre System dog til en vis Grad Nationaliteten; men fik derhos en statsretlig Grund at ftnae paa. De oversaae imidlertid, at det kun var qvantita- tivt, men ikke qvalitativt de anerkjendte Nationaliteten, og at Eidergrcendsen fra et nationalt Standpunkt kun deri er for- skjcllig fra Elbgrcendsen, at det er et mindre Stykke af Tydst- heden, man vil have indenfor Danmarks Grcendse.

Ligesom denne Sammenblanden af to modstridende Prin- cipcr har bidraget vcesenlig til at give Eidergrcendsen sin Be­tydning, saaledeS have uklare Illusioner og Traditioner ikke gjort lidet til at staffe den Tilhængere. Slesvig er idelig ble­vet behandlet som en Eenhed for sig, en Heelhed, forffjellig fra dets nordlige og sydlige Naboer.*) Traditionen herom har havt ftor Indflydelse paa den almindelige Tankegang, endog i den Grad, at man horer baade Slesvigere og Andre tale om „det flesvigste Folk", og feer Forflag til at lade Sles­vig udgjore en Stat for sig. En mere falst Betragtnings- maade, en urimeligere Illusion, end den, som Navnet: „det flesvigste Folk" involverer, vil man ikke let kunne udfinde. Hvad vil man dog paavise, der stuldc være fælleds og charac- teristist for dette flesvigste Folk? Kan der være mere stridende Elementer, end de, der omsluttes af det Stykke Land, der forer Navn af „Slesvig" og Titel af „Hertugdomme"? Hvilken falst Betragtningsmaade har dette Navn og denne Titel dog ikke medfort, og hvor vilde det ikke fremme den rette Erkjendelse, om man rev sig los herfra, og erkjendte, at der Intet eristerer, som kan constituere Begrebet „fleSvigst Folk" eller Staten

*) En anden Sag er det naturligviis, at denne Heelhcd, Hertugdsm- ■ met Slesvig, igjen har vcrret underkastet Arvedelinger.

1*

4

„Slesvig", men at det Antal Qvadratmile, man kalder saa, kun indbefatter et Stykke af Danmark og et Stykke af Tydst- land, hvis Grændser her stode sammen. Men istedcnfor at gjore dette, have baade Danste og Tydske erkläret Slesvig for cit Eenhed, som man enten maatte have heelt eller slet ikke have. De have sammenlignet Forslaget om SleSvigs Deling med Salomons Dom om at dele Barnet. I sand Viisdom er det muligt, at disse Domme kunne sammenstilles; men iovrigt er der den Gnmdsorstjel imellem dem, at Gjenstan- den for Salomons Dom var et Individ, hvis Veesen vilde ophore ved Dommens Jverrkseettelse; hvorimod Slesvig, der falskelig er anseet for et Individ, just vilde komme til sit sande Vcrsen ved at adstilles i de to Eenhedcr, hvoraf det bestaaer, og som intet Andet have tilseelleds end det Navn, der om- flutter dem begge.

Det poetiste Element har i denne Strid ogsaa spillet en ikke ubetydelig Rolle. I alle Livsforhold, og ikke mindst i Politik, er Poesien sand og velgjorende, naar den vil indtage sin rette Plads i den almindelige ideale Grundvold for enhver høiere ©træben; men vil den gribe umiddelbart ind og besatte sig med praktiske Enkeltheder: da maa den famle og gribe seil. Fra danst Side har Poesien stundom holdt sig til det almindelige Losen: Cideren, som dog, selv i Forbindelse med den slcsvig- holstenste Kanal, ikke har asgivet noget heldigt Thema for Lyriken, hvorfor man ogsaa har bodet derpaa navnlig med Jndstristen over Rendöborgs Port: Eidora Romaniterminus imperii. Med større Held har man holdt sig til Dannevirke og Thyra Dannebod; og her har ogsaa Historien traadt til, og erklæret, at til Dannevirke i det Mindste gik Dansthedcnö historiste Grændse, ligesom Statsgræudsen gik lige til Cideren. Denne Paastand vilde være rigtig, hvis man ved Historien blot forstod det, som var steet sor et tusind Aar

5

siven. Men om man end i sin historiske Udvikling bor be­gynde mctz Gorm den Gamle og hans Dronning: saa bor-man dog ikke standse paa dette Punkt. Det kan være en bit­ter Historie for os, den, som ved vor Regerings Ligegyldighed har udviklet sig i Slesvig; men hvad der er sieet i de sidste tusind eller ser hundrede Aar, kan dog Ingen for Alvor villeudelukke fra Historien; og i denne Aarrække er det, Tydsihedenhar erobret den sydligste Deel af Slesvig. Men Danmark sial erobre det tilbage, siger man: — vi komme maasiee siden til at berøre dette Sporgsmaal; men i hvert Fald sieer det ikke derved, at hiint Stykke Land kommer til at hedde dansi, naar det dog alligevel er tydsi.

Alle de Bevæggrunde, der saalcdes have samvirket til at gjore Eidergrændsen til Losen for dem, der troede at være nationale, have endelig havt en mægtig Stotte i den almin­delige Egoisme, som gjor, at Man gierne vil have noget Mere, end der efter ̂ Ens eget Princip er Net; og dette har vel egentlig baade i Danmark og Tydsiland været den Hoved- drivefjer, som, for Mange vistnok ubevidst, har bragt de Nationale til at opgive deres rette Standpunkt. Jstedenfor fra det nationale Standpunkt begge at have Ret, have begge Parter villet have Uret: qvantitativt have Tydsierne havt størst, forsaavidt kun den mindste Deel af Slesvigs Beboere er tydsi; men qvalitativt har Forsijellen neppe været stor.

Som i alle andre Livets Forhold, har imidlertid ogsaa her denne Egoisme kun bevirket, at Man ikke engang har kunnet faae det anerkjendt, som virkelig er Ret. Idet vore Nationale opgave dcreö eget Næsen og holdt paa Eidergrændsen, der sial hjemles ved statsretlige Akter, gave de med det Samme vore Fjender Grund til at paastaae, at de Dansie ikke vilde respektere den tydsie Nationalitet i Slesvig. Beviserne herfor knude de vistnok kun tilvejebringe med Hensyn til Sydfleövig;

6

men de benyttede da naturligviis Lciligheden til som noget Afgjort at insinuere, at det gjaldt om hele Slesvig, — Noget, som de mere fjernt boende Tydste ikke kunde undersøge, men som nmatte vane dem naturligt at antage, da Slesvig for dem maatte staae som cit Eenhed, og de tillige kunde indsee, at Paa- standen var rigtig med Hensyn til nogle Punkter i Slesvig. — Havde vi Danske derimod fr it anerkjendt, at Sydslesvig var og stulde vcere tydst: da var det dog maastee et Sporgsmaal, om Slesvigholstenerne havde faaet hele Tydstland til saaledes bona fide at gaae ind paa deres falste Paastande.

Men antage vi endog dette om Tydstland selv, da kan det ikke gjcrlde om de andre europceiste Lande. Disse maatte dog vistnok have erkjendt Danmarks Net, naar vi blot havde fordret Danmark til Dansthedens Grcendse; og den Lunkenhed, som vi have sporet hos de fleste af dem, beroer maastee dog for eit ikke ringe Deel derpaa, at de have havt en Følelse af, at i national Henseende havde Tydsterne ogsaa et Moment

af Ret.Jeg har her tilsø i d : i national Henseende; thi det steer

idelig i Discnsfioneu om disse Forhold, at de stridende Parter ikke holde de forstjellige Hovedanstuelser nd fra hinanden, og man maa saaledes paa dette Standpunkt vcrre beredt paa, at Nogen ganske paatvers kommer med den Indvending: Ja, men vi bave jo Net til hele Slesvig: det er jo hjemlet os ved Fredsslutninger og garanteret oS af Europas Stater: det har jo aldeles In te t at gjore med Tydstland. — J a , naar M an gaaer ud fra den statsretlige Anstuelse, da er dette aldeles rig tigt; men gaaer man ud fra den nationale, da er det aldeles uvedkommende; — og man maa klart og bestemt tilegne sig en af disse modsatte Anstuelser: det gaaer ikke an at kaste

dem imellem hinanden, eller benytte Momenter snart af den

ene, snart af den anden.

7

De, der her i Danmark have stridt for den slesvigske Sag, og havt saa betydelige Fortjenester af den, maae nu «tvivlsomt siges at have erklæret sig for den nationale Anskuelse: deres Parti sorer endog Navn af det nationale. Men de bor da ogsaa holde fast ved denne, og ikke blande Elementer af den modsatte imellem. Et ganske andet Sporgsmaal er det, om de have valgt rigtigt, idet de holdt sig til den nationale, og om de ikke hellere udelukkende maatte have holdt sig til den statsretlige. Dette Sporgsmaal skulle v i, som tidligere berørt, ikke her gaae notere ind paa. Vor Overbeviisning er det, at Valget har verret rigtigt; og at det aldre Princip, selv i de Forhold, hvor man snarest fiulde vente heldige Folger af det, nemlig de diplomatiske, ikke har viist sig at vcere af synderlig Betydenhed. I de diplomatiske Forhandlinger have vore Ministerier jo , saa vidt vides, næsten udelukkende stillet sig paa Traktaternes Standpunkt; men hvor lidet have disse dog nyttet?— England synes ikke at have anseet dcm for meget bindende: har det hjulpet os, da har Grunden — vistnok ikke været Nationalitetshensyn, men vistnok lige saa lidet Garan­tierne: snarest har det været, at det overhovedet har ligget i Englands Politik at vedligeholde status quo og ikke altfor meget styrke Tydstlcntd paa det mindre Riges Bekostning. En lignende Politik, tor man vel forudsætte, har bevæget Rusland til muligviis at interessere sig for os; og vel er det ganste vist, at disse Lande i Underhandlingerne have paabcraabt sig de ældre Traktater; men at de stulde an see diSje for særdeles bindende, hvis de kom i Strid med deres egen Interesse: det er Man i det Mindste utilboielig til at troe, naar Man tager Hensyn til de nævnte Rigers tidligere Historie. — End mindre have Statsrets-Akterne vistnok indvirket paa Frankrig, der langt snarere har hældet til vor Side, fordi det er naturligt for dette ridderlige Land, at tage den Svageres P arti, navnlig naar

8

denne er en gammel Allieret. Og de Lande endelig, som mest bestemt ere traadte op i vor Interesse, — Sverig og Norge: de havde ganste vist ikke gjort hvad de gjorde, fordi de solle sig bundne af de gamle Dokumenter, men fordi de solle sig dragne af den unge Nationalitet.

Jovrigt er det natnrligviis ikke Meningen, at vi i vore diplomatiffe Forhandlinger, navnlig mcd Nnsland og England, stnlde have opstillet Nationaliteten som det Hovedprincip, hvor­fra vi gik ud: det vilde vistnok have været lidet diplomatist. Derimod vilde det sikkert have gjort cn god Virkning, hviö vi, som steet er, efter bedste Evne havde deduceret vor traktat­mæssige Ret til hele Slesvig, men derhos paa det rette Tids­punkt havde antydet, at vi, i Anerkjendelse af den Betydning, Nationaliteten havde vidst at staffe sig, — af oprigtig Forson­lighed og for i ingen Henseende at have Uret, vare villige til at indromme Tydstland den tydste Deel af Slesvig, men da natnrligviis ogsaa fordre den danste Deel for Danmark, og altsaa fuldstændigt indlemme hvad, som kom Nord for Grænd- sen, i Danmark. — En saadan Erklæring, fremfort paa rette Maade, knude, forudsat natnrligviis, at man fra danst Side virkelig vilde gaae ind paa en Deling, vistnok ikke have stadet vor diplomatiste S tilling: Lord Palmerston har jo endogsaa selv foreslaaet en Deling. Vor Indvilligelse i en saadan maatte vel ogsaa virke heldigt ind paa TydstlandS Stemning og navnlig give dette Land, hvad det vistnok en Tid lang onstede, en Mulighed til med nogenlunde Anstand at trække sig ud af Striden, hvilket det dog umulig kan, naar Freds- basis stal være den, — som vi i det Folgende skulle soge at godtgjorc, for Danmark langt ufordeelagtigere — , at stille hele Slesvig fra Holsten og sætte det i en vis Forbindelse med Danmark.

9

B i begyndte med at berøre, at naar man stod paa det nationale Standpunkt, da »matte man crfjeitbe det for rig­tigt, at den lydste Deel af Slesvig kom til Tydstland, den danste til Danmark. Man horer ofte herimod selv af Folk, der kalde sig nationale, den Indvending, at man jo vel kan fordre, at hele Slesvig stal blive under Danmark, og dog Q|crne kan respektere de tydste Slesvigeres Nationalitet, faale-. des at man sikkrer dem den største Frihed til i kirkelig, viden­stabelig, communal og anden Henseende at benytte tydst Sprog og tydst Udvikling: — noget Lignende har man bort fra tydst Side. Denne Paastand, der vistnok er ganste oprigtig meent, er et mcerkeligt Beviis paa, hvor let man kommer til at gjore Brud paa de Principer, man vcdkjender sig, saasnart de komme i Strid med (§ns Interesse. I alle andre Henseender vil man indrømme Nationaliteten dens Ret, men i ben vcrsenligfte, den eneste, hvor Nationen ret tilfalde optræder som Nation, mener man, at den ilden Uretfærdighed kan tilsidesættes. De tydste Slesvigere mane nok bestyre deres Commnnalvæsen i rrcitt tydste Commnnalraad, men deres Statssager, deres Na­tionalsager stnlle de styre igjennem cit for største Delen danst Nationalforsamling: i deres Folkereprcrsentation stal det danste Element danne Majoriteten; — i kirkelige og videnstabe­lige Forhold, hvor det Universelle er overvejende, der indrøm­mer man Nationaliteten sin Ret; men i de Forhold, hvor det Nationale er overvejende, der troer man ikke at være uretfær­dig ved at nægte den Betydning. Det er jo Absurditet. Og i den samme Absurditet gjore Tydsterne sig skyldige.*)

* ) Det bor dog bemærkes, at ikke alle Tydskere rre faa liberate, at de ville Iidremme den nævnte, kommunale og videnskabelige, Frihed. Navnlig Nordre de Fleste, at al helere Nnderviisning ogsaa for Nordfleövg sial være tydsi.'

10

Men det er ikke blot mod de danske eller tydffe Slesvigere, man herved begaacr Uret: det er mod alle Danffe og alle Tydffe. At hele Danmark flete Uret, naar Nordffesvigerne maatte indtræde i en tydfl Rigsforsamling, ville vel de Fleste indromme; thi det er klart, at Danmark derved vilde miste en Deel danffe Kræfter, som med Rette tilhorer det. Men Dan-

. mark vilde ogsaa ffee Uret, hvis Sydslesvigerne ikke kom i den tydffe Rigsforsamling, eller rettere : hvis de kom i den danffe; - thi Danmark vilde derved faae Tydffe ind i ftit Reprä­sentation, og tildeels blive regeret af Tydffe; der vilde da blive talt Tydff paa den danffe Rigsdag, — det vil med andre Ord sige: der vilde ikke lcengcr eristere nogen danff Rigsdag eller nogen danff S ta t, men en danff-tydff Rigsdag og en danff-tydff Stat. — Den samme Uret vilde ffee mod Tydffland, hvis de danffe Slesvigere ffulde ind i den tydffe Repræsentation. En anden Sag er det, at denne Uret ikke vilde foles ret meget i det store Tydffland, og at dette sikkert ikke vilde tillade Nord- stesvigcrne at tale Danff i Frankfurt; — men i Danmark vilde det foles meget stærkt og meget fordærveligt, hviS vi fik tydffe Elementer ind i vor Regering og vor Repræsentation.

Dette horer imidlertid mere hjemme i det folgende Afsnit, hvor vi ville soge at godtgjore, at Delingen er den Afgjorelse, der i Virkeligheden vil være til storst Gavn for Danmark. Her have vi derimod nærmest villet fremhæve, at efter Nationali- tetsprincipet er Delingen den eneste Afgjorelse, der er begrundet

i Ret.*)

*) Jeg sial ved Slutningen af dette Afsnit endnu kun tilfeie, at, naar det her er berørt, at den nationale Ansiuclse er nadsiillelig fra den saakaldte demokratisie, da er Meningen naturligviis ikke den, at

\

11

n.Det har ofte undret mig, at Nogen meb Ligegyldighed

eller endog med Behag har kunnet ternfe sig den Mulighed, at vi skulde see Tydsiere og hore Tydst paa den danste Rigs­dag. Med det Samme, synes mig, vilde den hele sælleds Grund, hvorpaa vi staae, rives bort. Vore gamle Forfcrdre, Helge og H ro lf, Palnatoke og Stærkodder, vor historiste Udvikling med Valdemar Seier og Dannebrog, med Torden- stjold og den tappre Landsoldat, — alt det, som tut er os rigtig fjært, og fom i alle store JSiebliffe virker c tt oprigtig Forsoning selv mellem de starpeste Modstandere: alt dette maatte da opgives; det vilde da tabe just det, som itu giver det sit Værd: at det hoS Alle uden Undtagelse dog fin­der nogen Gjenklang. Thi havde vi Tydsterne med, da var der jo et Antal Medlemmer, for hvem alt Saadant var ufor* staaeligt, var enten ett Daarlighed eller en Fornærmelse. Som alt fremhævet: der erifterede da ikke længere nogen danst

kun de siulde være nationale, der t il en given Tid kaldes Demo­krater, fordi de hylde visse Sætninger, cm hvilke Striden t i l den T id ifa ’ v dreier fig. National maa, som selve Ordet udtrykker, hver den verre, der erkjender, at Nationen er Statens egentlige Indhold, og at den derfor egsaa bor have vcrsenlig Deel i. Statens S ty ­relse. — Paa den anden S ire komme de kosmopolitiske Demokra­ter, som bekjendt, i dette Forhold omtrent til samme Resultat som Absolutisterne; idet hine blot fordre, at Menneskene ffulle vcrre fr ie , eg StatSgrcrndsen altsaa er dem ligegyldig, faa lcrnge hele Jorden dog endnn ikke kan udgjore een S ta t : de tage da indtil videre helst de bestaaende Grandser. Disse to grundforstjellige An- siuelser kunne lede t i l det Sam m e, fordi ingen af dem respekterer Folkene som selbständige, eiendommelige Personligheder.

12

Rigsdag; - Rigsdagen i Kjobcnhavn, hvis den ikke maaskee skulde holdes paa Gottorp, vilve vcrre tydsi-dansk, det v il sige: berovet alt fcrlleds Grundlag, sammenbunden til eii Eenhed ved cn § i Grundloven og maasice ved et Toldforbund, men uden indre Eenhed og uden virkelig Cjcrl.

M an paabcraaber sig saa ofte Historien. Der er ikke Meget, som den har viift med ftom Tydelighed, end at vor dansi-nordifie Eharakteers farligste Fjende er — ikke Tydsi- hedcn, thi scrtte vi os i det rette Forhold til den, er den vor Bnndsforvcmdte, - men vor Sammenblanding med Tydsiland, Beftrcebelsen efter at gaae udenfor os selv, Opgivelsen af at vcrre Danske. M an har til forffjellige Tider, endog af besin­dige Folk, hort U-tringer om, at hvis Tydfkland blev oploft, da var det en tcenkelig og onsielig Mulighed, at flere nord- tydfle Provindser kunde komme under Danmark. T il Grund for et saadant Onske ligger den samme D r if t , som bevcegcr et Menneste til at jage efter Livsstillinger og ydre V ilkaar, som han selv erkjcnder ligge udenfor hans egentlige Formaal: Re­sultatet v il blive, at han aldrig realiserer dette; hans Bcrsen

bliver adsplittet, og han loser ikke sin Opgave. Det Samme vil stee med den Nation, der ikke vil noies med at vcrre sig selv. Anvendelsen heraf paa vore ban sie Forhold skal jv g iovrigt ikke forfolge videre, men hellere henvise til, hvad herom er sagt og sirevet af mange Forsijellige, navnlig ogsaa af det Parti, man ncrrmest kunde betegne som det Grundtvigske, og hvis Tilhcrngere vistnok ere oprigtige Benner af Dansihcden. Uag­tet disse, saa vidt jeg veed, ikke o »sie nogen Deling af Sles­vig, — ncrrmest maaskee fordi de ikke kunde sinde sig i at er- kjende Thyra Danncbods Vold for tydsi, — saa har deres dansie S ind dog alt for lang Tid siden drevet dem og navn­lig Grundtvig selv til at erkjende det for Dansihcden Odclcrg-

gende i , at vi nu igjen optoge tydsie Bestanddele i vort

13

begyndende nye S t a t s l i v , p a a n y fik tydstc R e g e r in g sm æ n d og ovcnikjobet T y d s t p a a den danste R i g s d a g .

M e n selv om m a n slet intet D i e h a r for denne B e t r a g t - n in g s m a a d e , m a a m a n dog erkjende, a t det u m u lig t kan vccre g a v n l ig t for et Land a t indtvinge cit hadefuld M in o r i t e t p a a detS R i g s d a g . T h i K lo ften mellem denne M i n o r i t e t og den danste M a jo r i t e t vil jo ikke som ellers beroe p a a Forstjel i M a jo r i t e te n s og M in o r i t e t e n s P r i n c ip e r : en flig Forstjel er n a tu r l ig v i i s baade nodvendig og n y t t i g ; — nei, Forstjellen vil her beroe p a a , a t m a n i Virkeligheden ikke h a r N o g e t med h in a n d e n a t g j o r e , a t m a n a p r i o r i er h i n a n d e n s F j e n d e r ; og m a n vil ikke vcrre Fjender angaaende N o g e t , men m a n vil vcrre F j e n d e r , fordi man er Fjender. O m en s a a d a n R ig s fo rsa m lin g vil a ld r ig kunne g jæ lde , hvad der dog er saa Velgjorende, nnar det er sa n d t : a t den er enig i det Veesen- lige. O m det Bæsenlige vilde m a n her altid vcrre uen ig .

D e M o d b e v ise r , m a n henter f ra fremmede L a n d e , finde formeentlig ingen Anvendelse p a a vore Forho ld . A t enkelte store R i g e r , med en kraftig N a t io n a l i t e t , ikke have sporet uheldige Fo lger a f a t have fremmede P r o v in d se r under s ig , er vel m u lig t . M e n et stort R ig e kan ogsaa taa le noget ganste Andet, end et lille. D e su d e n ere disse P ro v in d se r ofte indlem­mede p a a en T id , d a dereS N a t io n a l i te t endnu ikke v a r v a a g - n e t : den er derved deels bleven overvunden , deels hæmmet a f m ange ydre Forhold , som den h a r faae t fælleds med sin mægtige O v e rh er re . S a a le d e ö er s. E r . E ls aß allerede for længere T iv siden kommet under F r a n k r i g , hvorim od vi stulde indlemme S y d f le sv ig efter en O p s t a n d , som h a r en a fg jo r t n a t io n a l E harak tee r ; i E lsaß er N a t io n a l i te te n fremdeles meget til­bagetræ ngt, idet n a v n l ig hele den dannede K la sse taler F r a n s t : i S y d f le sv ig derimod ta le s næsten intet D a n s t ; E ls aß h a r Lovgivning og S ta ts s ty re lse t ilfælleds med F r a n k r i g : d e t - e r

14

ikke Tilfceldet meb Slesvig i Forhold til Danmark. Forbin­delsen med et Land som Frankrig man ogsaa tilbyde materielle Fordele, som ikke kunne erholves ved Forbindelsen med Dan­mark. Og hvem borger endelig for, at disse fremmede Pro­vindser fremdeles rolig ville blive under de Riger, de nu ere underkastede? I mange af dem har den nationale Bevcegelse allerede yttret sig, men denne er iovrigt endnu saa ny, at man ingenlunde kan slutte, at den ikke vil fremtrcede, fordi den paa enkelte Steder endnu ikke er fremtraadt. — See vi hen til de Riger, der ikke have en saa vældig og samlet Nationalitet, som Frankrig, f. Er. O sier rig, da er dette Riges nærværende Oplosningstilstand, hvad enten den saa gaaer over eller ei, et stærkt Beviis paa, hvor los Forbindelsen er i det Rige, som er sammensat af forskjellige Nationaliteter. — Naar man endelig imod vor Betragtning har anfort Schweiz: da er det ganske vist, at Friheden her har forenet forskjellige Nationali­teter til een S ta t, i den lange T id , da alle de omliggende store Nationer, hvortil de forskjellige Dele af Schweiz hore, vare nedsunkne tildeels i den daarligste Absolutisme. Men, ligesom stærke franste Tendenser have yttret sig i de fransttalende Dele af Schweiz, efter at Friheden har gjort sig gjældende i Frankrig, saaledes maa den, der troer paa Nationaliteten, være overbeviist om, at, saasnart Friheden engang bliver gjen- nemfort i Frankrig, Italien og Tydstland, saa ville de for- stjellige Dele af Schweiz slutte sig til deres respektive Moder- Nationaliteter. Om Rigtigheden af denne Overbeviisning kan man naturligviis have forstjellig Mening, men i hvert Fald kan man ikke drage nogen sikker Slutning af de hidtilværende Forhold.

I det Foregaaende ere vi gaaede ud fra den hertillands temmelig almindelige Forudsætning, at vi Danste nok vilde komme til at ordne Forholdene ganste, som vi ville; og vi ere,

15

just i,,,der denne Fonldscetning, komne til det Resultat, at Slesvig burde deles efter Nationalitctsgrcrndsen. Man maa dog imidlertid indromme, at Sagen, baade paa Grund af de ndenlandste Forhold og det Lofte om en sceregen siesvigst Landdag, som vi i sin Tid have givet, hvis vi fik hele (Bles* v ig , — rimeligviiS ville stille sig noget anderledes. Efter al Sandsynlighed ville vi under gunstige Forhold faae Valget imellem: at dele Slesvig og gjore den danffe Deel deraf virke­lig danst, indlemme den i Danmark, — og at faae det hele Slesvig i en temmelig los Forbindelse med Kongeriget. At dette Sidste i Virkeligheden ikke er Andet end at opgive hele Slesvig, er allerede oftere udviklet, og vil neppe mode megen Modsigelse. Ligesaa vist, som Almuen ncesten ned til Slesvig By er danst, ligesaa vift er den langt overveiende Deel af de hoiere Klasser tydst; og ligesaa vist, som Almuen hele CleSvig igjennem er temmelig indifferent i national Henseende, ligesaa vist er den tydst opdragne hoiere Klasse overmaade ivrig i denne Henseende. Naar Slesvig nu, efter hidtil at have værd regeret paa Tydst og efter i et Aar at have havt tydst Besætning over hele Landet, fik en særegen Landdag, hvor den tydste Dannelse vilde faae en talrig og fanatist Repræsen­tation, men den danste kun en forholdsviis ringe; og denne Landdag da skulde raade over alle indre Anliggender: saa kan det neppe betvivleö, at Resultatet vilde blive uheldigt, saa meget mere, som det vilde være naturligt for en saadan Landdag, at være stinsvg over sin Myndighed imod den danste Regering og Rigsdagen i Kjobenhavn.

V i skulle, som berort, iovrigt henholde os til, hvad de meest forstjellige Partier have fremfort om en saadan Unions- Forbindelse og om denS fordærvelige Folger for Danstheden. Derimod maae vi tilfoie nogle faa Ord om de Fordele, font Danmark vilde faae ved en Deling. Af Slesvigs tydsttalende

16

Befolkning har Danskheden Intet kunnet forlange; men selv den dansktalende Deel af samme har hidtil bidraget uforholvsmassig Lidt til ror danste Udvikling. Det er 'ganske naturligt; thi Broderparten af al Dygtighed og Intelligens gik til Tydstland: Universitetet, Seminariet, Latinfiolerne have alle varet tydste. Na ar vi nu fik alt hvad Danst er ind under Danmark, og da gjennemforte samme forbedrede Netsvasen, samme Overbestyrelse, samme Organisation i det hele saaledes forogedc Danmark, — Noget, som just paa Grund af de forsendte Forhold i Slesvig med meer end almindelig Lethed maatte kunne lade sig gjore, — naar Danskheden saaledes blev styrket ved en T ilvart af 200,000 Danste: — hvilken Erobring vilde det da ikke vare for vort Fadrelaud? hvilket Liv og Kraft vilde den ikke give vor hele aandelige og materielle Udvikling? hvilken Lykke vilde det dog ikke vare, paa een Gang at blive fri for alt hvad der er Tydst, og vinde Alt hvad der er Danst? — Valget er med andre O rd, under heldige Omstandigheder, dette: enten kunne vi tilsyneladende faae hele Slesvig, det er: i Virkelig­heden miste det hele; — eller vi kunne tilsyneladende miste en Deel af Slesvig, det er: i Virkeligheden faae alt hvad der af Slesvig kan gavne os, og blive frie for alt hvad der kun vil vare os til Fordarvelse. Det er det gamle Valg imellem Skinnet og Virkeligheden, der idelig fremstiller sig for Nationerne, som for de enkelte Mennester.

V i have i narvarende Afsnit narmest omhandlet, hvad der kunde vare til Gavn for Danmark som Hcelhed betragtet, eller rettere for hvad vi have kaldt Danstheden: med det Samme have vi egentlig besvaret, hvad der efter vor Overbe- viisning mcici vare til virkeligt Gavn for Tydstland. Vilde man nu opkaste Sporgsmaal om, hvad der er til Gavn for Slesvig selv, om dette ogsaa kan vare tjent med en Deling: — da maatte vi, som tidligere berort, forst og fremmest afvise dette

17

Sporgsmaal, font udspringende fra den efter vor Anffuelse grundfalffe Betragtning, at Slesvig er Noget for sig, at Slesvig er, for at.udtrykke det ffarpt', Andet end Navnet paa et Stykke Jord, hvorpaa der lever et Antal Danffe, som hore til Danmark, og et Antal Tydffe, som hore til Tydffland. Hvad der er til Gavn for Danmark og alle Daufle, er da ogsaa til Gavn for de Danffe, der boe i Slesvig; — hvad der er til Gavn for Tydffland og alle Tydffe, er det ogsaa for de Tydffe, der boe i Slesvig. Men vilde vi nu alligevel specielt henvende Opmærksomheden paa det Antal Danffe og Tydffe, der sammenfattes under Bencevnelsen „Slesvigere": da er det fremdeles vistnok ganffe særlig i deres sande Interesse, at den danffe Deel af Slesvig kommer til Danmark, den tydffe til Tydffland. Skeer dette ikke, men bliver Slesvig et Land for- sig, der ligger imellem de to andre Lande, Danmark og Tydfi- laiVb: hvilken fattig og intetsigende Rolle maa da ikke dette Land Slesvig og denne flesvigffe Nation komme til at spille, hvis det virkelig var muligt, at et saadant Forhold kunde fæste Rod? Cosmopoliterue bebreide undertiden Nationaliteten, at den er for snæverhjertet, og det kan vel være, at de ikke sjcldent have Ret i hiin Bebreidelse. Men i dette Slesvig vilde der flet ikke være Tale om noget faa Hoit som Natio­nalitet : her vilde Provindsialismen være den hoieste Idee, hvortil Borgerne hævede sig, og hvori Staten gik op. Allerede nu har en saadan Provindsialisme, som Folge af det forvan- ffede Forhold, hvori Slesvig har været, begyndt at gribe om sig. Hvor ofte har man ikke i de senere Aar læst og hort aldeles oprigtige M ringer af Slesvigere, som cre gaaede ud paa, at Slesvigerne hverken ville være tydffe eller danffe, men kun Slesvigere. Baade Blade og Brochurer indeholdt for en Tid siden mange M ringer i denne Aand; blandt andre erindrer jeg en Piece derom, som kaldtes „et Bidrag til Knudens Losning, af en

2

18

S le s v ig e r ." D enne S le sv ig e r v a r meget imod D elingen, og sam m enlignede, h v is jeg ikke feiler, Forflaget dertil med Aler- an ders M a a d e a t lose K nu d er p a a : denne S am m enlign ing er træffende, og ta ler for D e lin g ens R ig tighed ; thi der gives ingen anden M a a d e a t loft gordifle K nuder p a a , end den Alexander brugte. B liver m an ved B illed e t, og tænker sig denne K nude flaaet midt p a a et T oug , da ganer den Losning, som vil gjore S le sv ig til noget for sig V estaaende, egentlig ud p a a a t udstære og bortkaste hele K n u d en : det nordlige Stykke a f T ougct, D an m ark , mister sin D eel a f K nu d en ; det sydlige, T ydsiland , mister sin D e e l; og K nuden se lv , S le s v ig , bliver tilin tetgjort ved a t nedsænkes i P rov indsia lism e og S m aalighed .

F o r hele den indre Udvikling i D anm ark , det dansie S le s v ig derunder indbefattet, vil det saaledes formeentlig være til sandt G a v n , a t udsondre A lt hvad tydsi er, og endelig engang faae en bestemt G ræ n d ft mod T ydsiland , N oget, vi jo um uligt kunne faae , faa længe den tydsie D eel a f S le s v ig udgjor cn Eenhed med den dansie. S æ rlig bor det endnu fremhæves, hvor rig ­tig en Asgjorelse D elingen vil være med H ensyn til vor egent­lig politisie indre Udvikling. T h i det aristokratiske S y d s le s ­v ig , det med H erregaarde oversaaede „ S v a n d se n " , horer meget mere til H olsten end til D a n m a rk ; m edens derimod Landet n o rd for S lie n , der kun h a r fa a riddersiabelige B eboere, i alt V æ sentligt m aa have politisi T ra n g tilfælleds med det ovrige D an m ark og ingenlunde kan være tjent med famme indre P o ­litik, som Holsten og S yd flesv ig . D en flesvigholstcnsie F o r­fa tn in g , der gjor de rige G odseiere til en særegen stærkt re­præsenteret V a lg k lasse , kan passe meget fo r Holsten og S y d ­slesv ig ; men N ordflesvig vil gansie sikkert foretrække den d an ­sie F o rfa tn in g , der h a r almindelig V a lg re t og ikke kjender- noget til C lasseinddeling.

19

Vende vi os til vore Ydre Forhold, da v il det, som alt

bcrort, være velgjorende for os, engang virkelig at faae Ende paa den fortærende, altid paany opblussende Grændfetvist. Men faae vi hele Slesvig, da kan Tydsiland ikke flutte no­gen sand Fred med os, ligesaa lidt som vi vilde kunne flutte en oprigtig Fred fra vor Side, hvis Tydsiland fik hele Sles­v ig : enhver anden Fred, end den, der hviler paa Rationali- tetsgrændsen, er i Virkeligheden kun en Stilstand, der v il blive

brudt, saasnart den Tabende troer sig istand til med Fordeel at kunne bryde den. Eller troer man maasiee, at de Herrer Beseler & gonip. ville siaac sig til Ro, nnar de faae en Fred, som indrømmer Danmark hele Slesvig, eller at deres Domaine, den tydste Presse, vilde tie dertil? — Ret, alle de gamle For­viklinger og Stridigheder ville begynde paany: om nogle Aar v il en ny K rig bryde ud, og enhver faadan Krig med hele Tydsiland ntaa nødvendig sætte vor Tilværelse paa Spil.

Mange ville maasiee dog mene, at heller ikke Delingen v il føre til nogen varig Fred; og at man navnlig ikke kan vente, at det schlesvigholsteinste Coteri og de tydsie Aviser stulde finde sig i en nogenlunde billig og retfærdig Deling. Dette ntaa upaatvivlelig indrømmes; Advokaterne og Professorerne ville ganste vist blive sig selv lige; men deres Ord vil ligesaa vift ikke længer finde nogen Indgang, naar Tydsiland virkelig har faaet, hvad TydsilatidS er: de ville da ikke have den mind­ste Grund at bygge deres Paastande paa, og, hvad der er ligesaa vigtigt. Tydsierne, som nu have været i Rordfleövig, ville vide, at disfe Paastande mangle al Grund. Under de

Forhold, som nu overalt maae besiæftige Tydsierne hjemme, er det da vistnok utænkeligt, at de, naar de have faaet, hvad deres Nationalitet kan fordre, og naar de vide, at de have

faaet dette, dog alligevel sinlde have Lyst t il en faa upolitisk Krig, font den mod Danmark.

2'

20

En vigtigere Indvending kunde den synes at være, der gaaer ud paa, at, naar vi forst havde forladt Cideren, da var, som man siger, Wvret opgivet: da havde vi ikke længere noget Fast at holde oS t i l, men maatte vcere beredte paa at dele paany, saasnart Tydsihedcn trcengte lcenger mod Nord. Forsaavidt heri ligger den Tanke, at man ikke stal holde sig til den nationale, men til den statsretlige Grcendse, maae vi henvise til hvad der ovenfor er udtalt om disse to modstri­dende Anskuelser. Men derncest maae vi imod selve Indven­dingen for det Forste bemærke: at, hvis der er noget ydre Middel til at forhindre Tydsthedcns Fremtrcengen, saa maa det just vcere det, som bestaaer i at drage en aldeles bestemt Grcendse imellem Danst og Tydst og ikke længere taale det forvendte, blandede Forhold, som er en nodvendig Folge af, at det danst- tydste Slesvig udgjor en Eenhed. Saa længe dette vedbliver, er det umuligt, at Folket i Slesvig kan være rigtig danst, og saalænge vil Tydstheden, der har en saa uhyre Magt i Ryggen, og ingensteds moder bestemt Modstand, blive ved at trænge mod Nord. Skal den standses, da maa der være en bestemt Grændse, Nord for hvilken man, i alt Fald efter en vis Frist, ikke vil taale et Ord officielt Tydst og overhovedet saa lidt Tydst i enhver Henseende som muligt.*) — Men, siger man, hvis Tydstheden nu alligevel gik over denne Grændse, hvis den sydlige Deel af det, der saaledes blev danst, dog ester Aars Forlob ogsaa blev sortydstet, stnlde man saa dele paany? Hertil maa Enhver, der er virkelig national, ef­ter min Overbeviisning svare et bestemt Ja : — man maa

») At de Tydsie, der maatte boe Nord for Grcrndsen, navnlig i Kjob- stcrderne, siulde have Net t il at have tydsie Kirker og Skoler Paa samme Maade, som s. Er. Tydsie i Kj-benhavn have det, er na- turligviis ikke stridende herimod.

21

del«? faa tidt og faa lange, til man naaer det Punkt, hvor ben danste Nationalitet er stark nok til at staae imod og holde sig. Har man gjort, hvad man kan, for at forhindre TydsthedenS Fremtrcengen, men den alligevel trænger frem, da er Dansk­heden paa det Sted domt og tilintctgjort, og det med en gan- sie anden Virkelighed, end den vilde blive det, hvis vi paa Grund af Krigsuheld maatte af staae den danste Deel af Sles­vig. Og var et Stykke Land faaledes i Virkeligheden ikke langer Danst, da kunde det kun lidet nytte, eller rettere det vilde kun stade, at vi vedblev at kalde det Danst. Heraf folger natnrligviis ikke, at vi hvert eller hvert andet eller hvert tyvende Aar stulde anstille en Undersogelse om, hvorvidt Na- tionalitets- Grandfen kunde siges at vare forrykket, og at vi da stulde afstaoe faa stort et Stykke Land, font maatte ind- rommes at vare blevet tydst, eller, thi det kunde jo ogsaa tankes, Lemagtige oS faa stort et Stykke, fom var blevet danst. Net, en saadan Forandring gaaer, fom vi bedst fee paa Sles­vig, meget langsomt for sig; men havde den i Virkeligheden engang i Tiden udviklet sig, da vilde den sikkert gjore sig gjaldende, og Anledningen til at foretage den ydre Graudse- forandring vilde heller ikke udeblive, faa lidt fom den udeblev i 1818; — og var da baade Aarfag og Anledning tilstede, faa vilde jeg ganste vist ansee det for rigtigt, ligesom jeg ttu an feer det for rigtigt, at rette det ydre Forhold efter den in­dre Virkelighed. Taltes og tanktes der Tydst over hele det Stykke Land, fom vi ttu kalde Danmark, da var dette jo ble­vet en Deel af Tydstland og det kunde kun lidet nytte, at vi bleve ved at kalde det Danmark.

Uagtet denne min Anskuelse nærer jeg imidlertid i faa Henseende ikke den mindste Frygt: tvertimod, jeg gjentager det, jeg er overbeviist om, at vi kunde standse Tydstheden paa det Sted, hvor den nu er, ttaat vi fik en bestemt Grandse

22

imod d e n : der vilde ingensinde mere blive T a le om D eling, n a a r v i n u fik den rette D eling . At N ationaliteterne hidtil ere blevne trængte frem og tilb ag e , h a r upaatvivlelig beroet derpaa, a t de endnu hverken Vare blevne sig selv bevidste, eller havde vundet Anerkjendelse som den rette G rundvold for S t a ­terne. S a a længe flere N ationalite ter horte under samme S t a t , og i alle ydre Henseender udgjorde E et, saa længe v a r det n a tu r l ig t , a t de under M angelen a f a l ydre B egræ nds- n ing kunde træ nges frem og tilb ag e ; men er det store M a a l engang n a a e t, a t S ta tsg ræ n d sen falder sammen med N atio n a- litetsgræ ndsen; er In d h o ld e t engang stobt i sin rette F o rm : da ville de n ationale S v in g n in g e r og Bevægelser være fo rb i; thi M a a le t for den hele S træ b en vil være naaet.

S a a le d e s ogsaa i S le s v ig . E r In d h o ld e t der engang blevet stobt i sin rette F o rm , da vil S tr id e n om ikke lang T id være endt. *) M e n indtil det fleer, kan den heller ikke endes. F a ae Tybflerne det H ele, da m a a e og bøt vi D a n ­ske bryde Freden, saa snart vi have V ished om , at Leiligheden er g unstig ; og det S a m m e m aa blive T ilfæ ldet p a a tydfl S id e , h v is vi faae det Hele. S tr id e n g aaer da i A rv til e fte rs læ g ten ; men bedre v a r det a t ende den n u . B edre v a r dette for T ydflerne, h v is indre Forhold vel kan behove al deres K ra f t, og hv is ydre S ti l l in g er ganfle anderledes sikker, n a a r de i o s, for ikke a t tale om Svenfle og N ordm æ nd, have fredelige N aboer, end n a a r de tvinge os til a t være bittre Fjender, der altid m aae slutte sig til deres A ngribere. — M e n bedre v a r det i hvert F ald for os D anfle n u a t ende denne S tr id . T h i vi trænge H aardt t i l , engang a t faae R o si a S y d og a t kunne vende Tankerne imod N o rd ; vi trænge end

* ) D en a f D a a frem havede D e lin g a f Lurem burg afgiver her et be­t t e n d e Erem pel.

23

mere til at ordne vore egne Forhold og sorge for vor unge Frihed, der let kunde gaae tilgrunde, hvis den ikke snart fetaer Lov til at samle FolketS Opmærksomhed om sig, eller hvis fremmede Magter skulde gribe ind i vore Forhold; vi trænge til at faae ett virkelig Ende paa denne tydfle Strid, der har varet os som et tusindaarigt Mareridt, saare sjelden skaffet os A§re eller Fordeel, men odelagt vor Stilling i Norden og bragt os i Afhængighed af fremmede Magter. V i maatte vel ogsaa ønske at have en virkelig Fred, inden mnligviis en eu­ropæisk Krig kunde udbryde, fom ellers nodvendigviis maa rive os med sig, og i hvilken vi Va rigtignok ikke vilde have Andet at stole paa end „Gnd og Danmarks Lykke". V i maae endelig, fremfor Alt nu, da vi hore til de frie Nationer, være betænkte paa, at ikke Forholdene skulle dreie sig faa, at vi kom til at faae Plads mellem Frihedens afgjorte Fjender. Mange glæde sig over den Hjælp, de vente fra Rusland. Det er vistnok meget tvivlsomt, om en fa ab an Hjælp kommer; men kom den, da troer jeg, at Glæden dog rigtignok maatte være noget blandet. Danaos timeo & dona ferentes. Det kunde kun altfor let gaae os font Heften i Fabelen, der i sin Nod fik Hjælp af Mennesket, og da Noden var forbi, mærkede, at Hjælperen var bleven Herre; eller rettere, det maa i Grunden gaae faaledes: en virkelig Alliance imellem en faa stor og en saa lille Nation kan ikke give andet Resultat, selv om den Mægtige havde til Hensigt at være aldeles uegennyttig, Noget, der tøvrigt hverken kan fordres eller ventes. — V i have vist­nok al Grund til at onske et venskabeligt Forhold til Rusland, men Mere er os neppe tjenligt.

24

III.Det staaer tilbage at undersøge, hvor Grcendftn da

ftulde drages: et Spørgsmaal, som Mange finde saa van­skeligt, at de blot paa Grund deraf ere tilbøjelige til at opgive hele Delingen. Dette vilde dog vcere aldeles uforsvarligt, hvis man iovrigt anseer denne Afgjørelse for rigtig; thi er den vir­kelig rigtig i Principet, da maa dens faktifte Udforelse natur- ligviis ogsaa vcere mulig; og den kunde maaskee desuden, sammenlignet med enhver anden Afgjørelse, i Virkelig­heden vcere den mindst vvnstelige. — Tage vi forst Sa­gen i sin Almindelighed, da kunne vi sige, at Grcendsen maa drages der, hvor Almuen ophorer at vcere danst. T il denne og navnlig til Landalmuen er det, man maa tage Hen­syn, naar der er Sporgsmaal om Nationalitet eller Folke- Eiendommelighed; thi hos de Dannede er der saa mange an­dre Elementer, saa meget Cosmopolitist, at Folke-Eiendomme- ligheden ofte er aldeles tilbagetrcengt, og i alt Fald kun ud- gjor eet blandt flere Momenter; men Almuen har intet Andet: dens hele Vcesen gaaer op heri. De Dannede ere ved deres Dannelse hcevede ud over deres umiddelbare Omgivelser, de leve i en mere almindelig Sphcere, og ere ikke saaledes knyt­tede til Stedet, hvor de befinde sig; og dette gjcelver ikke blot om dem, der have erhvervet en egentlig høiere Dannelse, men til en vis Grad om Alle, der søge deres Ophold ved Industri, Handel eller lignende Nceringsvei, og navnlig om Kjobstadboerne, hvis egentlige Hovedinteresser ere aldeles eos- mopolitiste. I alle Kjobstceder, og navnlig i de flesvigste, finde vi saaledes en stor Mængde Indvandrede; ja, SleSvigs nordligste Kjobstad, Christiansfeldt, bestaaer saa godt som udelukkende as Fremmede. Landalmuen derimoo er knyttet til Stedet: den eier Jorden og Jorden eier paa en Maade den; be'11 bau?

nete Classe h a r opfundet ©æltningen: Ubi b ene , ibi p a t r i a ; havde Almuen opfundet et O rdsprog t den R etning , da vilde den have sag t : Ubi pa tr ia , ibi bene .

G rændsen bor altsaa d r a g e s , hvor Landalmuen ophorer a t være danst. Derved ville imidlertid flere Kjobstæder med blandet Nationali te t komme til at ligge Nord for Grændsen. H e r t i l bor m a n , idet m an gjenindsætter den danste N a tio n a l i ­tet i sin fulde R e t , tage et billigt temporairt H e n s y n , og iov- r ig t gjore hvad m an kan, for a t disse B y e r kunne blive fuld­stændig danste. Dette kan neppe være særdeles vanskeligt. H v o r forstjellige Kjobstæderne endog i mange Henseender ere fra L a n d e t , saa m a a det omgivende Landdistrikt dog udove en betydelig Indflydelse p aa Staden. D enne er Landdistrik­tets M arked og O p la g ss te d , og dens Befolkning rekruteres for en stor Deel f ra det omgivende Land. N a a r de nuvæ ­rende forvendte Forhold da ophore, n a a r Dannelsen og Em - bedsmændene ikke længer forstrives fra K ie l ; n a a r m an gjor hvad m an kan for i materiel Henseende a t emancipere det danste S leSv ig fra T y d s t lan d , navnlig F lensborg fra H a m ­burg : saa vil den danste Udvikling sikkert faae O verm agten , navn lig da vor N a t io n a la a n d , hvis Krigen ender nogenlunde godt, utvivlsomt vil fremtræde med langt storre K rast end hid­til. — Forovrigt have selv under de hidtilværende Forhold kun meget faa a f de Kjobstæder, der vilde falde Nord for Grændsen, viist et virkeligt tydst S i n d ; thi at de tydste Advo­kater og enkelte fra den rent tydste Deel indvandrede Borgere have været vrede p a a D a n m a rk , beviser jo dog ikke Noget. Skulde alligevel en enkelt B y endnu kunne siges a t være mere tydst-, end danstsindet, da vil det jo dog vise sig næsten intet­sigende, n a a r den udrives fra den hidtilværende S am m enhæ ng med Tydstland. H v a d politist Betydning vil der i saa Falv kunne blive tilbage f. Ex. for en B y som A a b e n ra a , der er

26

m indre end H o rs e n s eller F re d e r ic ia ? — D e r er noget ncesten C om isi i, a t saad an n e S m aas tc rd e r ere blevne oppustede til a t spille cn betydelig politisi R o l le ; ligesom det ogsaa engang v il staae som noget M cerk e lig t, hvilke d a a rlig e Person ligheder, der ved a t væ re S ch lesw igho lste inere h av e o p n aae t a t blive halveuropæ isie C elebriteter.

Im o d den foreflaaede D e lin g h a r m an in d v e n d t, a t det ved den vilde blive u m u lig t a t faae nogen lige G rcendselinie: enhver sa a d an Linie v i l , siger m a n , komme til a t s iraan e og g aae i u tallige B u g te r . N u vel, f a a lad den siraan e og g a ae i u ta llige B u g te r : det g jo r jo ncesten alle G rcen d ser, h v o rfo r siulde denne d a ikke ogsaa gjore d e t? — M e n , hedder det frem deles, enkelte tyd sie P le tte r , ja endog hele L andsbyer, ligge inde m idt imellem d a n s ie , og om vendt. D e n n e P a a s ta n d , som oftere h o re s , er fo r det Forste vistnok kun p a a fa a S te d e r rig tig . D c e ls bliver den a f Folk f ra Grcendseegnen i det M in d ste ligesaa ofte m odsagt som bekræ ftet; deels er det i og fo r sig lidet n a tu r l ig t , a t den tydfle S t r o m saaledes siulde springe et D istrik t over og derim od overskylle et fjernere lig ­gende : det er ikke u sa n d sy n lig t, a t m a n stundom h a r fo rverle t den sporadisie I n d v a n d r in g a f tydsie H errcm cend og d e res T ilb eh o r med den sam m enhæ ngende F rem træ n g en a f den tydsie N an o n a lite tss tro m . D e S p r o g k a a r t , jeg h a r see t, tyde heller ikke d e rp aa . M e n selv om der g iv es enkelte saad an n e E n ­k lav e r, fa a fa a e r m an virkelig her som i det ovrige L iv , troste sig m ed , a t I n t e t er a ldeles fu ldkom m ent: de f a a D a n s i e , der ved D e lin g e n nm atte komme S y d for L in ien , burde S ta te n , h v is de onsiede det, saav id t m u lig t hjælpe til a t flytte ind p a a D a n s i T e r r i to r iu m ; og T y d siern e fik P aa de res S id e gjore det S a m m e ; io v rig t m a a det jo d a ogsaa e rin d res, a t h v is Folket nogensteds kunde siges ikke a t h av e nogen bestemt

27

N a tio n a lite t, d a m aatte det vcere p a a et saadan t egentligt G ræ ndseterrain , og der vilde det da ogsaa være meest taalelig t, om der sicte nogen Afvigelse fra det R ig tige .

H vem det siulde overdrages a t fastscette Grcendselinien, ■ _ om begge P a r te r stulde udnævne C om m issarie r, om det stulde overlades neutrale M a g te r , eller om S a g e n ad anden B ei kunde o rd n es : det m aatte n a tu rlig v iis vcere G jenstand for F reds-U nderhand lingerne . D er ere ikke F a a , som have meent, a t Afgjorelsen burde lcegges i S lesv ig ern es egne H æ n - der. D e n H ovedtanke, som ligger h e ri, er utvivlsom r ig tig ; men h v is m an tænker den udfort ved en egentlig Afstemning a f alle S le s v ig e re , da vilde dette lede til rene Urimeligheder, ikke a t ta le om, a t der fra andre S id e r kunde vcere vcrsenlige In d v e n d in g e r derimod. Skulde alle S lesv igere stemme over hele S le s v ig s Skjcebne, da kunde Resultatet f. E r . blive, a t alle Sydslesv igere stemte for Tydstland, alle N ordflesvigere for D a n m a rk , og a t der blev een S tem m es M ajo rite t for, a t det Hele stulde hore til T y d stlan d ; — men det vilde jo altsaa lede til den Uretfærdighed mod N ordflesv igerne, som m an netop vilde u ndgaae . E ller stnlve N ordflesvig stemme for sig og Sydslesv ig for sig? men saa stulde G ræ ndsen jo forst d ra ­g e s , og det v a r netop d en , Afstemningen stulde bestemme. S kulde maastee Com m unerne stemme, saa a t f. E r . F lensborg vilde blive tydst, hv is 7000 erklærede sig for Tydste, 6 000 for D a n s te ? det vilde jo være en blodig Uret mod de 6000 . E ller stulde alle Eiendomsbesiddere stemme hver for sin E ien- d o m , eller maastee hver M a n d for sin P e rso n ? D et vilde jo oplose Alt i et C h ao s . E nhver scradan Asgjorelse ved S tem m egivning m aa blive urimelig. D erim od er Hovedtanken, a t S lesv igerne stulle v æ re , hvad de selv ville v æ re , alde­les r ig tig ; men denne Tanke fyldestgjores netop ved D eling efter N a tio n a lite ten ; thi de danste S le sv ig e re m aae jo nodven-

28

dig ville være danfle, og de tydfle Slesvigere tydffe: — de macie med andre Ord ville vcere sig selv; og ere der Enkelte, som ikke ville dette, da kan man virkelig ikke danne Regler ester flige Undtagelser; de maae enten vandre nd eller de.maae gaae i sig selv. Forovrigt have Slesvigerne i Virkeligheden valgt, saa vidt det har vceret m uligt; thi det maatte i fjor vcrre klart for enhver Upartiff, at Nord- og Mellemflesvig var dansksindet, og Sydslesvig tydffsindet: ja, selv den omtrentlige Grcendselinie krnide ikke vcere meget tvivlsom. I Slesvig B y ffod Indbyggerne efter de Danfte, i Flensborg flod Indbyg­gerne efter de Tydfle, eller, hvad der i dette Forhold er lige­så« gyldigt, Danskerne fortcelle selv det Forste, Tydflerne det Sidste: — det er et meget godt og upartifl Vidnesbyrd om, at den rette Grcendse falder Nord for Slesvig og Syd for Flensborg.

Skulde der nu endelig, som Nogle paastaae, vcrre ikke faa Slesvigere, som hverken ville vcere danfle eller tydfle, men blot Slesvigere: da maa dertil svares, at en saadan snæverhjertet Provindsialisme paa ingen Maade bor stues: Enhver ftal vcere enten det Ene eller det Andet. Den Modstand, man har at befrygte af Provindsialismen, er ogsaa lidet betydende: det er kun Nationaliteten, der har et saadant Fond i sig, at den kan udvikle uogen virkelig Kraft. Denne provindsielle „Slesvigisme", som for Krigen maaflce har havt Tilhængere, er iovrigt vistnok ved denne blevcn næsten ophævet.

Langt væsenligere vilve den Indvending være, at hele det danfle Folk, altsaa ogsaa de danfle Slesvigere, nu engang vil Eidergrændsen, og at Nationen ikke uden yderfte Nod v il finde sig i nogen anden Losning af Sagen. Denne Paastand ansee Mange maaflee for sand; min Overbeviisning er det, at den er aldeles urigtig. Folket som Heelhed v il blot have den danfle Nationalitets LEre og Ret hævdet; Folket v il ikke gjore

29

E robringer, og k a n derfor ikke ville Andet end D a n m a r k t i l D a n sk h ed en s G rc e n d s e : falder denne Grcendse ved Cideren, faa vil Folket Eidergrcendsen; falder den nordligere eller- sydligere, saa vil Folket en nordligere eller sydligere Grcendse. B il m an indvende, a t Eidergrcendsen dog netop er det O rd , som altid svcever p a a Folkets Lcrber, saa m aa hertil bemcerkes, a t der dog ere andre O r d , navnlig „D an n ev irk e" , der ogsaa hyppig udtales som Losen, og i Folkets M u n d udtrykke selv samme Tanke som C ideren , men p a a Kortet er noget helt Andet. Dette viser end tydeligere, a t O rdet „C ideren" kun er et Losen, et O r d , der ikke svarer til den virkelige T anke: Folket h a r ikke selv opfundet dette Udtryk for sin M e n in g ; O rde t er givet det a f et statsretskyndigt P a r t i , der ikke som Folket stod heelt p a a N ationalitetens S ta n d p u n k t, men halvt p a a S ta ts re tte n s halvt p a a N ationalitetens. D ette P a r t i , som baade v a r hjemme i S ta ts r e t og Geographie, kan vistnok p aa ingen M a ad e siges a t have meent Eidergrcendsen symbolsi; — men M assen a f Folket derimod, som ikke kan G eograph ie; som um ulig kan have et klart Begreb o m , hvor den egentlige N a- tionalgrcendse g a a e r ; som horte alle N ationalitetens davcerende Forkcempere opstille Eidergrcendsen som uadsiillelig fra N atio- nalitetsgrcendsen: denne Folkets M asse nmatte ncesten med Nodvendighed optage O rde t „Eidergrcendsen" som Udtrykket for den reent nationale S trceben , som en kort Betegnelse for det, som la a dem p a a H je r te t, for d e t, som de troede, v a r M e­n in gen : nemlig D anm ark til Danskhedens Grcendse. E ller troer N ogen, a t Folket nu vilde have holdt p aa Eidergrcendsen, hvis det nationale P a r t i fra Begyndelsen a f havde brugt s. E r . S lien som Losen? N et, Folket vilde da nu have sagt „S lien" istedenfor„C ideren"; men vilde det i Virkeligheden have meent noget Andet med h iint O rd , end det nu mener med dette?

30

Var dette Tilfceldet, da vilde Folkevillien have oversiredet fin Beføielse, — hvad den virkelige Folkevillie aldrig gjør. Folket kan have en Villie om Ideer, men ikke om deres Ud­førelse i det Enkelte: det kan ville en fri Forfatning eller en vis Religion; men det kan ikke ville Noget om Enkelthederne i Forfatningens Maffineri eller i Kirkens Ritns.*) Saaledes kan og maa Folket ogsaa ville, at Landets nationale Grcendse fkal hævdes, og at Alt hvad der falder indenfor Grcendsen, sial være virkelig dansi; men om denne Grændse gaaer nogle M iil nordligere eller sydligere, derom kan Folket som Heelhcd ikke have noget Begreb. Ved „Eidergrændsen" kan Folket, som berørt, altsaa blot have villet udtrykke den mere almin­delige Idee, som falder indenfor dets Kreds; og bliver det oplyst om, at Eidergrændsen ikke er det rette Udtryk for denne, da maa det miste Interessen for dette O rd, der som de fleste andre O rd, Folkets Masse optager uden selv at danne dem, ikke noiagtig svarer til det Begreb, den lægger deri.

Det vilde være umuligt og nnyttigt her at imodegaae alle de forsijellige enkelte Indvendinger, som privat og offentlig ere fremførte imod Delingen. Mange af dem finde deres Besva­relse i det Foregaaende; mange beroe paa en urigtig Op­fatning af Forholdene. Dette gjælder f. Er. vistnok om den Paastand, at man ikke bor opgive en Militairgrændse som Cideren: i det Mindste ere de ikke faa kyndige Militaire, som jeg har raadspnrgt herom, enige i , at Cideren er saa godt som betydningsløs i denne Henseende. Den Fordring, at vort Land nødvendig maa have en klar geographisi Grændse,

*) En ganske anden Sag er det, at Folket, naar noget Saadant er ordnet, kan ville, at det sial gaae paa den engang vedtagne Maade, f. Er. at de kirkelige Handlinger siulle sire efter det engang ved­tagne Ritual.

31

synes ogsaa lidet begrundet. De allerfleste Lande have jo ingen saadan Grcendse. Og hvad betyder desuden en Grcendse som Cideren? At have Nordsoen eller Ostersoen til Grcendse, det kunde vcere en politisk Lykke; men at have en Grcendse som Cideren kan i det Hoieste vcere en politifl Behagelighed. Cideren, Dannevirke og andre flige Grcendser kunne, som Er- saringen viser, ikke holde Tydflheden tilbage. Net, det bedste Vcern imod denne, det bedste Dannevirke, det er Friheden og Danskheden, kraftigt og udholdende gjcnnemfort Nord for den Grcendse, vi faae, — lad faa denne Grcendse vcere betegnet med intet Andet end overkalkede Stene.

At vort ncervcerende Ministerium ved dets tidligere Freds- Underhandlinger siulde vcere bundet, faa at det nu ikke kunde gaae ind paa en Deling, er vistnok aldeles uantageligt. Det er jo noget i Diplomatien ganske almindeligt, at Under­handlinger afbrydes og derpaa optages igjen paa en Basis, der er heel forfljellig fra den forrige. Utcenkeligt bor det frem­deles vcere, at Ministeriet, hvis det ansaae en Deling for rigtig, skulde ville opgive denne af Hensyn til en Folkestemning, der ovenikjobet aldrig har eristeret og aldrig vil eristere. Var det muligt, at Ministeriet havde staaet under flige Hensyn, da vilde det rigtignok vcere i hoi Grad sorgeligt, at Ministrene ikke under en eller anden Form have henvendt sig til Folkets offi­cielle Organ, Rigsforsamlingen, og forhort sig om dens An­skuelse. Det er forovrigt ingenlunde Meningen her at afgjore Noget om, hvorvidt en saadan Henvendelse i og for sig vilde have vceret rigtig; men det tor man paastaae: tusinde Gange heller sporge Rigsforsamlingen, end den allefteds og ingensteds vcerende Folkestemning.

Opkaster man nu endelig det Sporgsmaal: hvad vi da stulle gjore, naar vi vel kunne faae en Deling, men ikke en saadan, at Danmark i det Vcesenlige erholder Alt hvad

32

D a n s t e r ? d a m aa S v a re t b live: A t fact stutle vi fore K rig , saa lcrnge vi have nogen Udsigt til a t v in d e ; og siden stulte vi bryde Freden og fore K rig p a a n y , saa sn a rt vi igjen have nogen Udsigt til a t v inde; og saaledes stutle v i blive ved. D ette er P l ig t mod vor N a tio n a lite t i A lmindelighed og mod de D an ste , der vilde komme under fremmed H erredom m e, i S æ r ­deleshed. F o rov rig t behove vi ikke a t tage nogen Bestemmelse h ero m : det v il komme a f sig selv. E n N ationalk rig er evig, ind til enten den ene N a tio n er o d e la g t, eller den rette n a tio ­nale Grcendse opnaaet.

Lokalsamling/håndbog /hi^bo08.962Schack, H.E.Om Slesvigs Deling

ex.l

D a n s k c e n t r a l b i ö l i o t e k

126456212