I en verden af IPR-muligheder...

PPHSkyd genvej med PPH

Immaterielle aktiverBeskyt virksomhedens værdier

DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

IDÉ- OG PRODUKT-BESKYTTELSE

Nr. 4 / Marts ’09

En guide til beskyttelse af Intellectual Property Rights.

SKAB FREMTIDEN MED IPR

FO

TO

: B

AN

G &

OLU

FS

EN

Patentansøgning Verden er fuld af patenter – er du med?

Indsigelse Brug indsigelses-muligheden stra-tegisk

MARIANNE RACHLITZ ANNELISE HOLME

STØRRE KONKUR-RENCEDYGTIGHED

4TIPS TIL

DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET2 · MARTS ’09

UDFORDRING

Tid til forårsrengøring

Your idea is not your ownuntil it’s protected ...

Få ryddet op i patentporteføljen. Ubrugte patenter koster penge hvert år – sælg dem i stedet og tjen pengene hjem, så der bliver råd til ny forskning.

Krisen er over os. Det giver for man-ge virksomheder anled ning til en grundig hovedrengøring på en lang række punkter. Hvor kan man skære i udgifterne? Hvor kan man optime-re processerne? Hvor kan man finde nye indtægter?

Dette gælder også, når man ser sin patentportefølje efter i sømmene. Her kan mange finde indtil flere go-de opfindelser, som de har brugt lang tid og mange på at udvikle og paten-tere – men som de bare ikke lige har brug for. I de gode år har mange klo-geligt sat ind på forskning og udvik-ling, og danske virksomheder er fak-tisk forholdvis gode til også at få be-skyttet deres idéer.

Alligevel kommer mange i den si-tuation, at nogle af patenterne en-der med at ligge uvirksomme i bun-ken. Det kan der være mange go-de grunde til. Der kan være sket no-get uforudset, markedet har ændret sig, man har fået en endnu bedre idé, eller økonomien har tvunget én til at skifte kurs i forretningen. Og så er der god fornuft – og ikke

mindst god forretning – i at give pa-tentporteføljen en grundig forårs-rengøring. Det hænger nøje sammen med nogle overordnede strategiske overvejelser om, hvad virksomhedens kernekompetencer er, og hvad der skal fokuseres på fremover. Hvilken teknologi skal der satses på, og hvad falder uden for kerneforretningen?

Herefter vil man typisk ende med tre bunker patenter: én med de vig-tige patenter, man ikke kan klare sig uden – det er den teknologi, der un-derstøtter selve forretningen. Dem skal man bare beholde. Der kan også være en bunke – forhåbentlig er den ikke for stor – med patenter, som ik-ke er interessante længere, hverken for en selv eller for nogen andre, for-di tiden er løbet fra dem. De skal ikke længere fornys – og så er der allere-de sparet på en tilbagevendende ud-giftspost i de kommende år. Endelig sidder de fleste også med en bunke af gode patenter, som man ganske vist ikke selv har brug for, men som fak-tisk har en berettigelse.

Dén bunke skal man se at få solgt ud

af. Man kan sælge patentet helt, eller man kan sælge licenser til det. Man-ge vil blive overraskede over, hvor mange penge, der gemmer sig pa-tentporteføljens uvirksomme opfin-delser. Det patent, man ikke selv lige fik brug for, kan være guld være for andre – og derfor kan det også være guld værd for en selv.

De penge, man tjener på at handle med sin viden, vil i mange tilfælde blive brugt til at få budgetterne til at hænge sammen her og nu. Men hvis man tænker offensivt og et par år ud i fremtiden, er der er fornuft i at bru-ge en del af pengene på at opretholde sin forskning og udvikling af ny tek-nologi. For selv om man i dag har sin forretning og de patenter, der under-støtter den, skal man også overveje hvilken teknologi, der skal til for, at man også kan klare konkurrencen, når krisen er ovre.

Det er svært for alvor at vinde mar-kedsandele i opgangstider – men hvis man klarer krisen, har man chancen for at rykke på tingene. Det er nu, det gælder om at sætte alle sejl til.

Jesper Kongstad, direktørPatent- og Varemærkestyrelsen.

1Gennemgå dine patenter og find frem til dem, som du ikke

selv har brug for, men som andre kan have brug for. Sælg eller udli-censér dem – så sparer du penge på de årlige fornyelser og tjener på ro-yalties.

2Brug pengene til fortsat at for-ske og udvikle, så du kan di-

stancere dig fra dine konkurrenter – det er dem, der indstiller alle ny-investeringer, der står som de stør-ste tabere, når krisen er ovre.

MINE BEDSTE TIPS

“Hvis ikke man selv paten-terer sine produkter, eller sin teknologi, kan andre gøre det. Specielt, hvis man holder sin teknologi hemmelig.”

Peter Horn MøllerPartner og COO hos Plougmann & Vingtoft.

VI ANBEFALER

SIDE 4

Perspektiv på IP s. 10 Er nogle IP-aspekter vigtigere end andre?

Intropakken s. 14Hvordan kommer du godt i gang med IPR-arbejdet?

IDÉ- OG PRODUKTBESKYTTELSE 4. UDGAVE, MARTS 2009

Adm. direktør:Jimmi Femö Redaktionschef: Anja ChristensenProjektleder: Jeff AksengorTlf.: 33 18 81 24E-mail: jeff.aksengor@mediaplanet.com Forretningsudvikler: Anders BjørkLayout & repro:Lisa TallbackaTekster: Michael FahlgrenDistribueret med: Jyllands-Posten, marts 2009Print: Trykcentralen

Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: 33 18 68 40Fax: 33 18 81 29E-mail: info.dk@mediaplanet.comWeb: www.mediaplanet.com

Vi skaber succes for vores læsere og samarbejdspartnere.

Mediaplanet arbejder for at skabe nye kun-der til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle.

It har i sig selv ingen værdi!

Men med den korrekte anvendelse, er it din vej til at nå de fastsatte forretningsmål. Vi ved, at it er et fantastisk middel til optimering af forretningsgange, øget økonomisk overblik og en forbedret bund-linje. Vælg derfor en samarbejdspartner, der kender din branche.

Besøg vores site eller ring til Lotte Juul på tlf. 87 45 26 04 og aftal et møde. Så viser vi dig, hvad ”Adding value to business” betyder for din virksomhed og din arbejdsdag.

EG advokat www.eg.dk/advokat

4 · MARTS ’09 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

I den tunge ende fi ndes patenter, som beskytter tekniske løsninger – typisk produkter, om end også meto-der og fremgangsmåder til produkti-on kan patentbeskyttes. Beskyttelse af en designmodel, formgivningen af et produkt, kan være lige så vig-tig for virksomheden at opnå – også emballager kan være omfattet af en designbeskyttelse. I den mere ”blø-de” ende fi ndes varemærkeregistre-ring, som kan vise sig at være det mest værdifulde – i hvert fald inden for forbrugerprodukter. Hvem ken-der fx ikke Coca Cola?

Du er ikke alene om din videnI Danmark kan der være en tendens til udvikling af snæversyn i forbin-delse med idé- og produktbeskyt-telse; vi lever trods alt i Jantelovens land, og det præger erhvervslivets for-hold til arbejdet med IP-rettigheder.”Alle virksomheder har en udvik-lingsafdeling, og laver unikke pro-dukter. I hvert fald ifølge deres hjem-meside. På trods af at virksomheder-ne ligger inde med stor og specifi k

specialistviden, opfattes beskyttelse mod kopiering typisk som værende ”ikke-relevant”. Men det er utopisk at forestille sig, at en mindre dansk virksomhed, med måske 100 med-arbejdere, besidder en viden som ik-ke eksisterer andre steder. Eller som ikke ville kunne etableres andre ste-der. Hvis ikke man selv patenterer si-ne produkter, eller sin teknologi, kan andre gøre det. Specielt, hvis man holder sin teknologi hemmelig,” for-tæller partner og COO Peter Horn Møller, Plougmann & Vingtoft.

Brug IP strategiskPå Copenhagen Business School for-sker lektor Lee Davis i virksomhe-dernes strategiske anvendelse af IP-rettigheder. Hun mener at im-materielrettigheder skal indgå i he-le virksomhedens vurdering af, og mulighed for at agere på, markedet.”Sådanne overvejelser skal indgå i virksomhedens strategi lige fra star-ten. IP-rettighederne spiller en rolle lige fra forskning og udvikling, over hvilke projekter, der skal priorite-res, til kommercialisering af viden. Og her skal man have hele paletten med i sine overvejelser: Patenter, va-remærker og ophavsrettigheder. Det er dog en meget krævende proces, fastslår Lee Davis.

Forskellige interesser skal tilgodesesI udviklingsprocessen kan man vælge at søge om patentbeskyttel-se tidligt i processen, eller vente til lidt senere. En tidlig patentansøg-ning har den fordel at man opnår beskyttelse, og dermed kan forhin-dre andre fra at patentere opfi ndel-sen. Ulempen er at patentansøg-ningsprocessen koster penge, og hvis det viser sig, at opfi ndelsen al-ligevel ikke kan kommercialise-res, kunne man måske have brugt midlerne på en anden, bedre måde.”Vælger man at vente, risikerer man selvfølgelig, at en anden patenterer opfi ndelsen. Det er vigtigt, at virk-somheden nøje overvejer, hvad der vil være den mest optimale anven-delse af ressourcer i denne situation. Virksomhederne skal også være klar over, at ikke alle opfi ndelser kan pa-tenteres, og at man er nødt til at ha-ve patentrettighederne på en opfi n-delse hvis man vil udlicensiere op-fi ndelsen (patentet er den juridiske basis for licensen). Virksomhedens valg består her mellem patentering og egenproduktion, eller udlicensi-ering af rettighederne til en anden,” slutter Lee Davis.

FÅ STYR PÅ RETTIGHEDERNE

MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com

Immaterielrettigheder – IPR (Intellectual Property Rights) – er en fællesbetegnelse for flere forskellige typer af ret-tigheder, som det er vigtigt at have styr på.

NYHEDER

BRUG IP STRATEGISK

1TIP

MARTS ’09 · 5DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

”Hvis ikke man selv paten-terer sine produkter, el-ler sin teknologi, kan an-dre gøre det. Specielt, hvis man holder sin tek-nologi hemmelig,” adva-rer partner og COO Peter Horn Møller, Plougmann & Vingtoft.FOTO: PLOUGMANN & VINGTOFT

Nogle rettigheder kan beskyttes ved en registrering, f.eks. rettigheder til patenter, varemærker og design, mens andre, f. eks. ophavsrettighe-der ikke kan registreres. For at kom-plicere tingene yderligere gælder der ikke altid de samme regler i alle lan-de. Det er tilstræbt at have ensartede regler inden for EU, mens der i resten af verden kan gælde andre regler.

Den ansattes rettigheder i DanmarkFor rettigheder, der opstår i et an-sættelsesforhold gælder der overord-net 2 tommelfingerregler:Udgangspunktet er tommelfinger-regel nummer 1: De rettigheder, som opstår i forbindelse med et ansæt-telsesforhold tilhører som udgangs-punkt den ansatte selv.”Vi har også hvad man kan kalde for tommelfingerregel nummer 2: De rettigheder, som en medarbej-der skaber i et ansættelsesforhold overgår som hovedregel til arbejds-giveren, hvis rettighederne har di-rekte sammenhæng med det arbej-de, man er ansat til, men dog kun i det omfang, det er nødvendigt for ar-bejdsgiverens almindelige virksom-hed. Denne tommelfingerregel gæl-der dog kun, hvis den ansatte og ar-bejdsgiveren ikke har indgået en af-tale, som lyder på noget andet,” for-klarer advokat Tom Buhmann, Bang & Regnarsen advokater, og tilføjer: ”Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi her taler om varige og faste

egentlige ansættelsesforhold. Selv-stændige, der er ansat som konsu-lenter eller freelance medarbejdere er ikke omfattet af tommelfingerre-gel nr. 2.

Særregler og undtagelserTilværelsen ville være nem, hvis man bare havde få og enkle regler at holde sig til. Sådan er det bare ikke. Der er ikke i dansk ret en generel re-gel, der regulerer ansattes rettighe-der til IP, men flere særregler, som regulerer det på specielle områder.”For opfindelser, der kan patenteres gælder loven om arbejdstageres op-findelser, der på linje med tommel-fingerregel nr. 1 fastslår, at retten til opfindelsen som udgangspunkt er den ansattes, men derefter, at ar-bejdsgiveren kan kræve opfindel-sen overdraget til sig på nogle vilkår og inden for nogle tidsfrister, som er nærmere beskrevet i loven,” uddyber Tom Buhmann.For opfindelser gjort i offentlige forskningsinstitutioner er der en egentlig pligt til at lade opfindelsen overgå den offentlige institution, mod rimelig betaling, men institu-tionen kan dog takke nej.”For den ansatte, der er ophavsmand til et design er der ingen danske reg-ler, men en EU forordning følger no-genlunde samme principper, som de ovenfor nævnte 2 tommelfingerreg-ler, og det samme må gælde for an-satte, der er ophavsmænd til et vare-mærke,” fastslår Tom Buhmann.

Særlige regler for softwareOm edb-software indeholder op-havsretsloven en konkret bestem-melse, og ifølge denne overgår ret-tighederne til software automatisk til arbejdsgiveren.”Til gengæld er der ingen lovregler for andre ophavsrettigheder i an-

Om IP-rettig hed er i ansættelsesforhold

MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com

IP-rettigheder dækker over en bred vifte af forskelligar-tede rettigheder: patentret-tigheder, varemærkerettig-heder, rettigheder til design, ophavsrettigheder med flere - som ikke i alle henseender behandles ens.

PARAT TIL AT HÅNDHÆVE DINE IMMATERIELLE RETTIGHEDER?

Beskyttelse og håndhævelse af din virksomheds immaterielle rettigheder er ofte et afgørende konkurrenceparameter og et vigtigt element i din virksomheds forretningsstrategi.

Horten hjælper med at udarbejde den rette IPR-strategi og bistår i alle spørgsmål om gyldighed, håndhævelse og bevissikring. Med specialister, der hører til blandt landets tungeste IPR-pro ler, er vi førende inden for alle grene af immaterialretten. Vores ekspertise bygger på mange års erfaring som rådgiver for danske og inter-nationale virksomheder i sager om ophavsret, patenter, varemærker, design, produktefterligninger og parallelimport.

™®©

HORTEN.DK

Læs mere på horten.dk/ipr eller kontakt vores immaterialrets-gruppe, der ledes af advokat Anders Valentin.

Horten rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Vi er 190 medarbejdere, heraf 95 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning.

sættelsesforhold – f.eks. journalister, ansatte i medievirksomheder, arki-tekter samt tegnere og tekstforfatte-re på reklamebureauer. I to omgan-ge inden for de seneste ca. 15 år har spørgsmålet om en generel regel for ansattes ophavsret været oppe i for-bindelse med lovgivning, men begge gange – anden gang så sent som 2008 – er politikerne veget tilbage for at gennemføre en generel regel,” siger Tom Buhmann.Ingen af disse regler er ufravigeli-ge og de kan alle tilsidesættes eller suppleres ved aftaler. Derfor findes der også ved siden af lovreglerne en mængde aftaler om spørgsmålet – kollektive aftaler i form af overens-komster og individuelle aftaler i an-sættelseskontrakter.

Nødvendigheden af en aftalt reguleringDen lære, man kan uddrage af situ-ationen på det danske og internatio-nale arbejdsmarked, er at man sjæl-dent på forhånd kan føle sig sikker som ansat eller arbejdsgiver på, hvad der gælder, og det kan kun på det var-meste anbefales at få spørgsmålet op i lyset i forbindelse med at man ind-går en ansættelsesaftale og, om nød-vendigt, at få sat en bestemmelse ind i aftalen, som afspejler, hvad den an-satte og arbejdsgiveren er blevet eni-ge på det punkt.”Konsekvenserne kan være svære at overskue, og begge parter kan med fordel søge råd hos en advokater med erfaring inden for dette område. Det kan bedre betale sig frem for senere at skulle have en advokat til hjælp, når problemet er der og det trækker op til en retssag,” slutter Tom Buh-mann.

DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET6 · MARTS ’09

Verden er fuld af patenter – er du med?

”Som virksomhed skal man i høj grad forholde sig til hvad man må: Hvordan ser verden omkring virksomheden ud?,” siger sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsens pa-tentafdeling Marianne Rachlitz. FOTO: PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN

NYHEDER

MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com

Et patent kan på flere må-der sammenlignes med en forsikring, som konkurren-terne også tegner.

KEND DINE KONKURREN-

TERS PATENTER

2TIP

IdeaTech er et nystartet fi rma med et unikt koncept. Stifteren Louise Fazlagic anvender sin faglige viden om patenter og søgning til at hjælpe virksomheder med at kortlægge den eksisterende teknik fra Internettet ved såkaldt screening.

Der kan spares meget ved, at man kender den eksisterende teknik og især patent-landskabet omkring et produkt. Eventu-elle patentudgifter kan målrettes eller endda undgås. Så kan indsatsen skæres ned til og fokuseres på det absolut nød-vendige.

I stedet for at fokusere på at få udstedt et patent, så hjælper IdeaTech med hurtige Produkt-to-Market forløb for især SMV’er indenfor produktion og udvikling. Det er således ikke et patentbureau, men trin-net før, og det henviser gerne til sådanne, når kunden ønsker en unik ide beskyttet.

To ting, screening bl.a. kan anvendes til, er at fi nde ubeskyttede markeder, samt teknik, der ikke er beskyttet længere og er til fri afbenyttelse. I et ubeskyttet mar-ked er en bestemt teknik slet ikke patent-beskyttet, men i stedet i et andet. Ube-skyttet teknik er tidligt udløbne patenter.

IDEATECHG l o b a l Te c h n o l o g y S e a r c h e s

Spar penge ved at screene teknik

Wildersgade 46 B, 4.

1408 Copenhagen

Telefon 22 63 58 46

www.ideatech.dk · info@ideatech.dk

PPH-FAKTA

1 PPH er en forkortelse for Patent prosecution Highway

2Følgende landes patentmyn-digheder har indgået en eller

fl ere PPH-aftaler: USA, Japan, Korea, Danmark samt England og Tysk-land.

3Det øgede samarbejde mellem patentmyndighederne medfø-

rer øget kendskab landene imellem. Dermed forbedres eff ektiviteten og kvaliteten af myndighederne be-handling af patentansøgninger.

4PPH er oprindeligt et forslag fremsat af de japanske patent-

myndigheder.

5Brug af PPH i USA kan forkorte sagsbehandlingstiden indtil

modtagelsen af den første. patenter-barhedsvurdering med op til 22 må-neder i forhold til den normale sags-gang.

6Amerikanske erfaringer viser at halvdelen af den nødvendige

korrespondance kan spares væk

7Danmark var blandt de første lande i Europa, som tilsluttede

sig PPH

8PPH-aftalen kan gøre det billi-gere at patentere, da man frit

kan vælge patentrådgiver, og der-med kan vælge en rådgiver i det land, hvor det er billigst.

Skyd genvej med PPH Patent Prosecution High-way er et initiativ, som mu-liggør en væsentligt hurti-gere sagsbehandling ved patentansøgninger, hvor andre patentmyndigheder allerede har foretaget en vurdering.

På globalt plan er patentsystemet populært udtrykt ved at blive ”kvalt i sin egen succes”, forstået på den måde, at der indsendes rigtigt man-ge ansøgninger, hvoraf mange er duplikeringer. For med stigende globalisering stiger ligeledes er-hvervslivets behov for at beskytte sine IP-rettigheder globalt.

Udnytter hinandens arbejdeMed PPH etableres en proces, hvor patentmyndighed nr. 2 gør brug af det arbejde, som allerede er udført af patentmyndighed 1, i forbindel-se med behandlingen af en patent-ansøgning om den samme opfi n-delse. Det betyder, at patentmyn-dighed nr. 2 kan foretage en hur-tigere sagsbehandling, fordi sags-behandlingen påbegyndes på et mere oplyst grundlag end ellers.”Tidligere var det nødvendigt at starte helt forfra, hver gang man modtog en patentansøgning. Uan-set om den pågældende ansøgning allerede var behandlet hos patent-myndigheden i et andet land. Vi er gået ind i PPH-initiativet på bag-grund af et ønske om at give de danske virksomheder optimale vilkår for hurtigt at stå med et pa-tent af høj kvalitet, i de lande, der typisk har interesse for danske virksomheder eksportmæssigt,” forklarer kontorchef i Patent- og Varemærkestyrelsen, Anne Rejn-hold Jørgensen.

MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com

Et patent kan være en rigtig god be-skyttelse af et produkt, en teknolo-gi eller en fremstillingsproces. Men konkurrenterne indleverer også pa-tentansøgninger, og dem skal man kende for ikke at komme galt af sted.

Kend ”landkortet”Som ansvarlig virksomhedsejer el-ler -leder bør fokus i forbindelse med udvikling af nye produkter lig-ge på det begreb, som man på en-gelsk kalder for ”freedom to opera-te” – der i denne sammenhæng nok bedst kan oversættes til handlefri-hed på dansk. Må man overhove-det udvikle det påtænkte produkt med markedsføring og salg for øje?”Hvis andre er i gang med noget til-svarende, og allerede har indleve-ret en eller anden form for rettig-hedsbeskyttelse, vil det være spild af penge at udvikle selv. Som virk-somhed skal man i høj grad forhol-de sig til hvad man må: Hvordan ser verden omkring virksomheden ud? Hvilke andre virksomheder har ret-tigheder, hvor mange har de og hvor gælder beskyttelsen? Alle disse for-hold skal man have afk laret først,” fastslår sektionschef i Patent- og Va-remærkestyrelsens patentafdeling Marianne Rachlitz, der samtidigt forklarer at det netop er denne type forhold som Patent- og Varemæske-styrelsen kan undersøge for virk-somheden.

Alt har en prisMeget ofte er det omkostningsmæs-sige forhold, som afh older små og

mellemstore virksomheder fra at gå ind i arbejdet med at beskytte si-ne rettigheder. Men måske bør man vende spørgsmålet om, og spørge: For dyrt i forhold til hvad?”Hvis man investerer nogle millio-ner kroner i udvikling af et nyt pro-dukt samt maskineri til at producere

det, og det går hen og bliver en kom-merciel succes, er det meget ærger-ligt hvis en konkurrent blot kopie-rer den gode ide. For uden en patent- eller anden form for rettighedsbe-skyttelse vil det være fuldt lovligt. I den situation havde omkostnin-gerne til udtagelse af eksempelvis

et patent nok ikke været for høje, og man kunne sammenligne det med at tegne en forsikring,” siger Mari-anne Rachlitz.

Hemmeligholdelse eller offentliggørelse?Alternativerne til patentering kan være enten off entliggørelse eller hemmeligholdelse. Med off entliggø-relse har man fj ernet det meget vig-tige nyhedskriterium, som er en af forudsætningerne for patentering. Off entliggør man sine produkter og teknologier kan andre ikke patente-re dem – men kan til gengæld frit ko-piere dem.”Som udgangspunkt er det ikke for-budt at bruge noget, som ikke er be-skyttet. Hemmeligholdelse er en strategi som nogle vælger. Eksem-pelvis har hverken Coca Cola el-ler Fernet Branca off entliggjort op-skrifterne på deres drikke, men valgt hemmeligholdelsen,” nævner Mari-anne Rachlitz.

En forbudsretPatentering kan opfattes som en forbudsret, hvorved forstås at man på den ene side kan forhindre andre i at kopiere den gode ide, men på den anden side måske ikke må kommer-cialisere produktet alligevel.”Med patentering kan man forby-de andre at kopiere ideen, men det er ikke sikkert at man må udøve sin opfi ndelse fordi den ligger under en andens allerede opnåede rettighed. En forudgående undersøgelse kan afsløre sådanne rettigheder, slutter Marianne Rachlitz.

ww

w.faenodesign.dk 4286 - 0309

www.inspicos.com

Copenhagen and Aarhus

For the second year in a row, the respected British magazine

Managing Intellectual Property has ranked Inspicos in Tier 1

among the leading Danish IP practices. Last year, we were

additionally elected as Firm of the Year in Denmark.

Inspicos is a mid-size fi rm of patent attorneys. Our services include

strategic patent consultancy, drafting and prosecution of patent

applications, freedom-to-operate analyses, infringement and validity

opinions, multinational litigation, and IP due diligence. More than

75% of our professionals have qualifi ed as European Patent Attorneys.

… among the leading …

ubegrænset frihed

WeDo§Advokat ASP er et skræddersyet system til dan-

ske advokater, der indeholder alle de faciliteter, et mo-

derne advokatkontor skal bruge i dag. WeDo§Advokat

har været i brug på advokatkontorer i hele landet i mere

end 25 år og er løbende tilpasset den teknologiske

udvikling. Derfor er brugerne altid på forkant med de

nyeste funktioner og i dag tilbydes løsningen som en

internetbaseret ASP version, der ikke kræver lokal instal-

lation.

Man køber ikke WeDo§Advokat ASP – men betaler i ste-

det en fast lav pris pr. bruger pr. måned og kender der-

for sine udgifter til IT – så man slipper for ubehagelige

overraskelser. Eneste krav er en PC med forbindelse til

internettet. ASP er ikke bundet til én lokation men kan

anvendes på kontoret, i retten, hos klienterne, hjemme

og i sommerhuset – blot der er adgang til internettet er

løsningen tilgængelig.

WeDo§Advokat ASP er en komplet løsning med Klient/

Sag, Bogholderi med tilsvar og udlæg, Tidsregistrering,

Fakturering og debitorstyring, Kreditor og bankoverfør-

sel og fuld integration til Microsoft Offi ce med breve,

regneark, e-mails og kalender.

Med i prisen er fri adgang til kompetent support for alle

brugere samt backup af alle informationer.

For mere information og en uforpligtende demo kontakt Sebastian G. Petersen på tlf. 39 69 71 11 eller e-mail: sgp@datamann.dk

Kampagne på bærbar Lenovo PC12 måneders rentefri kredit kr. 495,- om måneden*.

· Lenovo Thinkpad R500· Intel Core2Duo processor· 2 GB RAM· 320 GB harddisk· Trådløst netkort og bluetooth· Windows XP Pro eller Vista Business

Normalpris: kr. 6.350,-Ingen investering – kun et fast månedligt beløb!

*Så længe lager haves og kun i forbindelse med aftale om tilsvarende antal WeDo brugere med bindingsperiode på 12 måneder. Alle priser er oplyst eksklusive moms.

KOM PLE T ADVO K ATSYSTE M FO R K R . 70 0,- OM MÅN E DE N !

8 · MARTS ’09 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

Beskyt virksomhedens vigtigste aktiv

Med transformeringen fra industri- til vidensamfund skete der samti-digt en glidende overgang i virksom-hedernes aktiver. Hvor 80% af vær-dierne for 15 år siden blev udgjort af bygninger og produktionsudstyr – og blot 20 % var bundet i viden, er situa-tionen i dag omvendt.”Kun gennem en systematisk hånd-tering forankret i topledelse og be-styrelse sikres at hele organisationen bliver bevidst om, og involveres i IPR-aspekterne. Man skelner mellem IP, der er viden generelt, og IPR når der er tale om rettigheder, og dermed no-get juridisk man kan håndhæve. IPR består af lige dele trusler og mulighe-der: Man kan selv erhverve rettighe-der – men det er der også andre, som kan. Så hvis man ikke selv udnytter IPR aktivt, mens konkurrenterne gør det, blokeres virksomhedens spille-rum. Er man på forkant kan der spa-res mange penge,” siger patentrådgi-ver Rasmus Gjesing fra Chas. Hude A/S, der yder strategisk rådgivning om beskyttelse og optimal udnyttel-se af immaterielle værdier.

Et patent er ingen garantiAt man opnår patent på et produkt er ikke ensbetydende med at man må sælge det, for patenter kan overlappe hinanden i beskyttelsesomfang. An-dre kan have en såkaldt domineren-de rettighed.

”Det er ikke bare vigtigt at patentere, det er lige så vigtigt at vide, hvad an-dre har patent på, så man ikke kræn-ker andres rettigheder. Af den grund anbefaler jeg altid mine kunder at få udarbejdet en såkaldt freedom-to-operate analyse, der giver svar på om der er fri bane for produktet rent IPR-mæssigt,” uddyber Rasmus Gjesing.

Integreret IPR-strategi sikrer værdierneHos GN Resound A/S, der er blandt verdens førende producenter af hø-reapparater, har man arbejdet med patenter, designbeskyttelse og va-remærker gennem mere end 30 år, og har samlet en meget stor eksper-tise med hensyn til beskyttelse af sine immaterielle rettigheder. År-

ligt udtages 10-15 patenter, og virk-somheden har indarbejdet patent-arbejdet i enhver udviklingsproces.”Uden et såkaldt IPR Review på pa-tentsituationen kan vores udvik-lingsteams ikke gå fra første projekt-stadie til det næste. Samtidigt vur-deres om designet er tilstrækkeligt unikt til at vi kan opnå designbeskyt-telse,” forklarer Vice President, IPR & Industry Relations, Nikolai Bisgaard hos GN Resound A/S.

Er det nyt og anderledes?At undersøge samtlige eksisteren-de patenter i hele verden når et nyt udviklingsprojekt er under opsej-ling er ikke realistisk. Man analy-serer de nye og anderledes aspekter det påtænkte produkt har i forhold til tidligere produkter, og bruger det som udgangspunkt for vurderingen.”Hvis tidligere produkter ikke har gi-vet anledning til patenttvister, ”nø-jes” vi med at koncentrere os om det nye og det anderledes. Før vi går til produktions- og introduktionsfasen udfører vi endnu en undersøgelse. Dels for at se om produktet har æn-dret sig undervejs i udviklingsfasen, dels for at se om der i den mellemlig-gende periode er off entliggjort andre patentansøgninger, der kan vække bekymring. Alle innovationer som er patenterbare bliver identifi ceret, men hvis ikke man kan skaff e sig en rettighed, der på en eller anden måde irriterer konkurrenterne, er det nok diskutabelt om det er pengene værd,” slutter Nikolai Bisgaard.

”Hvis man ikke selv ud-nytter IPR aktivt, mens konkurrenterne gør det, blokeres virksomhe-dens spillerum.”

Rasmus Gjesing Patentrådgiver hos Chas. Hude A/S.

NYHEDER

MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com

I dag består op imod 80% af virksomhedernes værdier af viden og immaterielle aktiver. Det stiller helt andre krav til beskyttelsen end for blot 15 år siden.

BESKYT VIRK-SOMHEDENS

VÆRDIER MED INTEGRERET

IPR

3TIP

”Kun gennem en systema-tisk håndtering forankret i topledelse og bestyrelse sikres at hele organisatio-nen bliver bevidst om, og involveres i IPR-aspekter-ne,” mener Rasmus Gje-sing.FOTO: ELMHOLT FOTO

INDBLIK

FAKTA

Ifølge BSA – Business Software Alliance – der på verdensplan ar-bejder mod piratkopiering, var 1 ud af 4 software-programmer, installeret på danske computere i 2007, pirat kopier. Det betyder at softwarebranchen, alene i Dan-mark, det år mistede indtægter for næsten én milliard kroner.Heldigvis lever vi i et retssamfund, og der fi ndes både strafferetlige og civilretlige sanktionsmuligheder. BSA opridser dem således:Strafferetlige sanktioner:

Straf i form af bøde eller fæng-sel i op til 6 år.

Konfiskation af fortjenesten ind-vundet som følge af piratkopiering.

Konfiskation af udstyr (ex. pc’er og cd-brændere) brugt i for-bindelse med piratkopieringen.

Civilretlige sanktioner:Nedlæggelse af fogedforbud

mod fortsat brug eller distribution af piratkopieret software.

Gennemførelse af bevissik-ringssag med henblik på at fastslå piratkopieringens omfang.

Beslaglæggelse eller sletning af piratkopier af software.

Betaling af erstatning til den softwareproducent hvis software er blevet piratkopieret.

Betaling af sagsomkostninger til softwareproducent hvis software er blevet piratkopieret.

SPØRGSMÅL & SVAR

Hvilke produkter rammes af piratkopiering?

!Piratkopiering og varemær-keforfalskning har bredt sig

fra luksusprodukter til lægemidler, batterier, reservedele og alle muli-ge andre typer produkter. Truslen fra piratkopiering er derfor ikke længere kun økonomisk, men også rettet mod sikkerheds- og sund-hedsmæssige interesser, fordi der ingen sikkerhed er for om de falske produkter opfylder almindelige krav til indhold og sikkerhed.

Er piratkopiering alvorlig kriminalitet?

!Piratkopiering og varemær-keforfalskning er ligesom an-

den grænseoverskridende krimi-nalitet en af globaliseringens mør-ke sider, og kombinationen af stort økonomisk udbytte og organiseret kriminalitet er en alvorlig interna-tional udfordring.

Er der taget internationale initiativer mod piratkopiering?

!Piratkopiering og varemær-keforfalskning er i de senere

år for alvor kommet på den inter-nationale dagsorden som en stor internationale udfordringer. Som eksempler på nye initiativer kan nævnes EU’s styrkede indsats i re-lation til beskyttelse af mindre og mellemstore virksomheder mod piratkopiering, og WHO og Inter-pols forstærkede indsats mod for-falskede lægemidler i Afrika.

Hvad kan virksomhederne gøre?

!Virksomhederne vil ofte kun-ne drage nytte af at udarbejde

en egentlig håndhævelsesstrategi, der bygger på nultolerance overfor piratkopiering. En sådan strategi omfatter registrering af rettighe-der i alle relevante lande, klare ret-ningslinier for kommunikation og samarbejde med leverandører, myndighederne og forbrugere.

Hvordan kan forbrugerne bedre orienteres?

!Det er afgørende i kampen mod piratkopiering, at for-

brugerne bliver bekendt med, at pi-ratkopierede produkter kan være sundhedsskadelige og farlige, at køb af piratkopier kan være med til at understøtte organiseret krimi-nalitet, og at piratkopiering er ska-deligt for samfundsøkonomien. Myndighederne anvender bl.a. hjemmesiden www.stoppirater-ne.dk som led i en styrket informa-tion til forbrugerne.

Erling VestergaardPatent- og Varemærkestyrelsen.

Piratkopiering og loven

MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com

MARTS ’09 · 9DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

INSPIRATION

ERFAREN BUSINESS DEVELOPER/ TECHNOLOGY TRANSFER MANAGERPATENT- OG KONTRAKTENHEDEN

Aarhus Universitet ønsker at ansætte en energisk og dedikeret per-son til kommercialisering af forskningsresultater med tiltrædelse snarest. Du vil indgå i et team af kommercielle, juridiske og admin-istrative medarbejdere, der arbejder med teknologioverførsel på Aarhus Universitet.

Du har 3-5 års erfaring med licensering, IPR, forretningsudvikling og investering i life sciences. Du har måske en baggrund fra et biotek-selskab, pharma, konsulentvirksomhed eller venture capital. Du er kandidat/ph.d. inden for et relevant område.

Tiltrædelse snarest.Se det fulde opslag på http://www.au.dk/da/nyheder/stillinger.

Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 35.000 studerende og 8.500 medarbejdere, der præsterer videnskabelige resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universite-tets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk.

LINGERAUSTILAARHUSUNIVERSITETAU

Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 35.000 studerende og 8.500 medarbejdere, der præsterer videnskabelige resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk.

Innovative klyngerProjekt Innovative Klynger handler om at sam-mensætte forskere på tværs af fagskel til at arbejde med en række udfordringer, som virk-somheder inden for et afgrænset område har påpeget. Ved at inddrage virksomhederne tid-ligt i processen og lade dem kortlægge bran-chens nuværende og kommende udfordringer, tager dette samarbejde afsæt i brugerdrevet innovation. Med fokus på de identificerede pro-blemer samles forskerne til fælles idégenerering, hvilket munder ud i en række forskningsprojekter med direkte erhvervspotentiale. Således er der på 3 år blevet etableret otte innovative klynger, 25 patentindberetninger, to højteknologifonds-ansøgninger, en varemærkeregistrering samt én spin-off-virksomhed. Yderligere information om de Innovative Klynger findes på: www.djftechtrans.dk

Unikt teknologinetværkSom et unikt initiativ har teknologioverførsels-enheder på de tre vestdanske universiteter (Aal-borg, Syddansk og Aarhus) dannet University Technology Network.

I dag har netværket over 120 erhvervsmedlem-mer, bestående af virksomheder, investorer og interesseorganisationer fra mere end 7 lande. Hvert medlem tilbydes en personlig indgang til universitetsnetværkets teknologi- og forsknings-ressourcer og modtager regelmæssigt præ-screenede teknologipræsentationer. Som med-lem samarbejder man med de tre universiteter om teknologiernes anvendelsespotentiale, stra-tegi, økonomi og ledelse.Et koncept med muligheder og win-win situa-tion, der nu også vækker opsigt i udlandet.Yderligere informationer og kontakt kan findes på www.uni-tech-net.com.

Matchmaking rammer pletSiden januar måned i år har University Techno-logy Network, på medlemmernes opfordring, ta-get initiativ til en række arrangementer, hvor em-net har været matchmaking mellem erhvervsliv, investorer og forskere. Gennem 20-minutters møder præsenteres er-hvervsliv og investorer for udvalgte forsknings-initiativer, og næste matchmaking-møde finder sted den 26. maj, hvor emnet er energi og miljø.

OPLAGT ANDERLEDES MULIGHEDER PÅ AARHUS UNIVERSITETMatchmaking mellem erhvervsliv og forskning, innovative klynger og et unikt teknologinetværk blandt de vestdanske universiteter er blandt de tilbud til erhvervslivet som kan findes på Patent- og Kontraktenheden ved Aarhus Universitet.

AU STILLINGER

IPR bidrager til forskningenSiden den såkaldte ”Opfind-er lov” blev vedtaget er et stigende antal opfindelser, gjort af forskere ved danske universiteter, blevet patent-ansøgt gennem universite-ternes Patent- og Kontrak-tenheder.

Procedurerne omkring håndtering af indberetninger fra forskerne til Pa-tentenhederne varierer fra universi-tet til universitet. På Aarhus Univer-sitet er der nedsat et patentudvalg, som består af forskere og institutle-dere, som understøttes administra-tivt via Patent- og Kontraktenheden. Hver gang en forsker indberetter en ny opfindelse foretages en række forundersøgelser, som afdækker pa-tenterbarhed og markeds potentiale. Dette sker bl.a. gennem egne inter-ne ressourcer samt i samarbejde med eksterne partnere såsom inno-vationsmiljøerne, konsulenter og patentbureauer.”Resultatet forelægges Patentudval-get sammen med forskerens egen beretning. Efterfølgende træffer Pa-tentudvalget afgørelse om hvorvidt universitetet selv ønsker at udnyt-te rettighederne til opfindelsen, el-

ler om denne skal overdrages til for-skeren, der efterfølgende har frie hænder til selv at kommercialisere opfindelsen,” fortæller projektleder Kristine Kjer Hansen, Aarhus Uni-versitets Patent- og Kontraktenhed.

Papirarbejdet skal være på pladsDet er for alle partnere vigtigt at dis-se formelle papirgange er på plads. Når Patent- og Kontraktenheden ta-ler med virksomheder og investorer om deres interesse i at overtage, el-ler på anden måde finansiere opfin-delsen, er det vigtigt, at rettigheds-forholdene er afklaret. Dette er no-get af det første mulige interessen-ter undersøger i forbindelse med en interessetilkendegivelse for tekno-logien.

Forskningens resultater sikresIfølge ”Opfinderloven” har Patent- og Kontraktenheden to måneder til at give forskeren et svar på, om univer-sitetet selv ønsker at overtage rettig-hederne til opfindelsen. For at sikre forskerens resultater vægtes fortro-lighed særligt højt i denne periode, indtil patentansøgningen er indle-

veret og en prioritetsdato er opnået. ”Vi har mulighed for at agere hur-tigt, hvis behovet opstår; f.eks. hvis en forsker skal deltage i en konfe-rence eller på anden måde ønsker at publicere forskningsresultater. Det mest optimale er dog, at der er en fornuftig periode til at få formuleret

en god patentansøgning der i videst mulig udstrækning sikrer opfindel-sens rettigheder,” slutter Kristine Kjer Hansen.

AF MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com

Investment Director Stephan Christ-gau og Associate Investment Director Bobby Soni, Novo Seed sammen med forskere fra Aarhus Universitet: Pro-fessor Poul Nissen, Ph.D. Anne Marie Lund Winther og Ph.D. Claus Olesen.

FOTO: AARHUS UNIVERSITET

10 · MARTS ’09 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

”Går man for-rest med ud-vikling af nye funktionalite-ter, er det vig-tigt, at man er opmærksom på, at man pri-mært tænker i patenter og brugsmodel-ler.”Henrik BrieghelPatent attorney hos Zacco Denmark A/S.

Spørgsmål: Er nogle IP-aspekter vigtigere end andre?Svar: Det er vigtigt at overveje hele paletten. Arbejdet med immateriel-rettigheder handler dybest set om at beskytte virksomhedens værdier bedst muligt. Derfor skal hele paletten af IP-muligheder overvejes.

Hos Bang & Olufsen a/s har man arbejdet med patentering lige siden de første radi-oer så dagens lys i 1925. I dag arbejdes der med hele paletten af IP-rettigheder, for produkterne er blevet væsentligt mere avancerede, og i dag handler det også om at beskytte den helt specielle fornemmel-se det giver at betjene og nyde et veldesig-net B&O-produkt.

Fra patentering til IP-beskyttelseFra fødslen var Bang & Olufsen en stærkt teknologibundet virksomhed, som på et tidspunkt fi k udviklet et velkendt navn, der senere blev til et brand, som det var både muligt og nødvendigt at beskytte.”Fra starten, hvor vi patentbeskyttede, kom varemærkebeskyttelse, og senere designbeskyttelse til vores arbejde med IP-rettigheder. I dag arbejder vi med he-le ”pakken”: patent- og designrettigheder samt varemærkebeskyttelse. Det er svært at udnævne én af disse beskyttelser som

den vigtigste, men IP-rettigheder har al-tid fyldt meget i virksomheden,” fortæl-ler legal counsel Claus Hartvig, Bang & Olufsen.Fokuser på værdier og brugeroplevelseFor producenter af produkter, hvor bru-geroplevelsen virkelig er værd at beskyt-te, er det muligvis mindre væsentligt at fokusere på den specifi kke rettighed, i forhold til hvad man gerne vil beskytte.”Går man efter brugeroplevelsen er de-signkvaliteter så absolut vigtig. Men også brugerfunktionalitet er vigtig for bruge-ren, og det er her at patenter og brugsmo-deller kommer ind i billedet. Med desig-nbeskyttelse kan man ikke beskytte en funktion; kun produktets form,” forkla-rer Henrik Brieghel, der er patent attor-ney hos Zacco Denmark A/S.

IP-rettigheder gennemsyrer udviklingenFor en virksomhed med så mange pa-tenter som Bang & Olufsen må der nød-vendigvis foregå et løbende arbejde –

alene med at vedligeholde porteføljen.Ingeniører og udviklingsmedarbejde-re indgiver løbende patentansøgninger i forbindelse med udviklingsarbejdet.”Ved udvikling af nye produkter arbejder vi i en række faser, hvori ansøgning om IP-rettigheder er en løbende proces. I takt med at vi nærmer os et færdigt design starter vi desuden ansøgning om design-rettigheder op. Vi har et meget fast fokus på hvorvidt den eksisterende beskyttel-se af vores varemærker er stærk nok. Det gælder både i forhold til de lande, vi regi-strerer i, men også i hvilke klasser de skal registreres,” uddyber Claus Hartvig og nævner at det er i Kina de fl este overtræ-delser af IP-rettigheder fi nder sted. Ikke fordi der nødvendigvis mangler lovgiv-ning, men fordi retshåndhævelsen af den-ne, på grund af landets enorme størrelse, endnu ikke er trængt ud i alle provinser.”Det vil ikke være usædvanligt at fi nde ens logo forsøgt registreret af eksempel-vis en lokal sæbeproducent i Kina. Idérig-dommen er stor, ”tilføjer han.

Teknologikonvergens stiller nye kravDagens teknologikonvergens, hvor mange produkter smelter sammen eller får helt nye funktionaliteter tilføjet, stiller også nye krav til arbejdet med IP-beskyttelse.”Går man forrest med udvikling af nye funktionaliteter, er det vigtigt at man er opmærksom på at man primært tænker i patenter og brugsmodeller,” forklarer Henrik Brieghel og tilføjer afslutningsvis:”Ud over de traditionelle IP-rettighedsbe-skyttelser vil mange produkter desuden være beskyttet af anden lovgivning som fx markedsføringsloven og loven om op-havsret. Sidstnævnte vil kunne gælde for design, der rummer en meget høj grad af æstetik. Det er derfor vigtigt at overveje samtlige områder inden for beskyttelse af sine immaterielrettigheder, og så udta-ge de aktuelt relevante. ”

Beskyt værdierne

MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com

PERSPEKTIV

INSPIRATION

gazelle 2007 gazelle 2008

I en verden af IPR-muligheder...

- sikrer vi både kemien og alt det andet

Patenter Brugsmodeller Design IP-strategi IP Management IP Due Diligence Kreativt Forum...

www.patentgruppen.com

MARTS ’09 · 11DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

De stjæler dit navn og dræber dit brand“Piratkopier svækker din bundlinje og udhuler din markedsposition. Hvad er dit forsvar mod dem,

der snylter på dit omdømme?

Bekæmp kopisterne med den rette varemærkestrategi.

Chas. Hude A/S er blandt Danmarks førende virksomheder inden for rådgivning om Intellectual Property Rights (IPR). Vi beskytter, overvåger, håndhæver og forsvarer immaterielle rettigheder for danske og udenlandske kunder. Chas. Hude blev grundlagt i 1896 og har i dag 90 medarbejdere. Mød vores kompetente profi ler på www.chashude.dk

Patenter | Varemærker | Kommerciel rådgivning

„

Birgitte Waagepetersen, juridisk rådgiver

København | H. C. Andersens Boulevard 33 | 1780 København V | Telefon 33 19 34 00Århus | Marselisborg Havnevej 36 | 8000 Århus C | Telefon 33 19 35 60 | www.chashude.dk

”Er man interesseret i at udnytte et patentbeskyt-tet produkt eller frem-gangsmåde, kan man søge at ugyldiggøre patentet gennem en indsigelse. Får man medhold kan man frit udnytte det pågældende produkt, og denne frem-gangsmåde kan med held udnyttes strategisk,” siger Annelise Holme, partner hos Holme Patent A/S FOTO: HOLME PATENT A/S

Man kan gøre indsigelser mod IP-rettigheder de fleste steder i verden, og det kan anvendes til fremme af egne interesser.

En udstedt immateriel rettighed gi-ver indehaveren mulighed for at for-hindre tredjemands erhvervsmæs-sige udnyttelse af rettigheden. Tred-jemand har dermed også mulighed for, at søge at ugyldiggøre en imma-teriel rettighed. Dette kan enten gø-res ved at nedlægge en indsigelse hos det pågældende lands patentmyn-dighed, eller man kan gå til den na-tionale domstol, og få dem til at prø-ve rettighedens gyldighed. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ik-ke er muligt at nedlægge indsigelser mod patenter i alle lande, og i fx USA er dette ikke en mulighed.”Hvor det er forholdsvis dyrt at kø-re retssager er indsigelsesmulig-heden omkostningsmæssigt mere overkommelig,” fastslår partner hos Holme Patent A/S, Annelise Holme, og tilføjer: ”der er dog altid en tids-mæssig begrænsning for i hvor lang tid der kan nedlægges en indsigel-se, hvorimod en ugyldighedssag ved en national domstol principielt kan indledes i hele rettighedens gyldig-hedsperiode.”

Den strategiske indsigelsePå europæisk niveau vil man med én indsigelse kunne ugyldiggøre et europæisk patent i alle de europæ-iske lande, hvor det er gyldigt. Den dom, der fremkommer i forbindelse med indsigelsen, kan naturligvis ap-pelleres af begge parter. En indsigelse skal nedlægges senest 9 måneder ef-ter patentet er udstedt; herefter skal man gennem hvert enkelt lands na-tionale domstol for at ugyldiggøre patent. I USA har tredjemand mulig-hed for at begære en såkaldt reeksa-mination af et udstedt patent. Dette har dog begrænsninger for tredje-mands senere muligheder for at fø-re en ugyldighedssag ved en domstol og frarådes derfor ofte, selvom det selvfølgelig kan anvendes strategisk. ”Er man interesseret i at udnytte et patentbeskyttet produkt eller frem-gangsmåde, kan man søge at ugyl-diggøre patentet gennem en indsi-gelse. Får man medhold kan man frit udnytte det pågældende produkt, og denne fremgangsmåde kan med held udnyttes strategisk,” slutter An-nelise Holme.

AF MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com

Brug indsigel ses -muligheden strategisk

12 · marts ’09 denne temaavis er en annonce fra mediaplanet

inspiration

indblik

Lær af frontløberne

Inden for udvikling af nye lægemid-ler og bioteknologiske produkter er det simpelthen ikke muligt at opnå finansiering af udviklingen – med mindre der på forhånd foreligger do-kumentation for udtagelse af IP-ret-tigheder, herunder naturligvis pa-tenter. Dermed kommer der heller ingen produkter på gaden, som ikke er beskyttet fra dag et.”Der er en langvarig tradition for at man tager patentering og andre IP-rettigheder meget, meget alvorligt inden for kemisk/medicinske områ-der samt bioteknologi område. Ikke at patentbeskytte sit arbejde i labo-ratoriet er at begå kommercielt selv-mord,” fortæller adm. direktør og European Patent Attorney Peter Ko-efoed, Inspicos A/S.

Afhænger af levetidenI nogle brancher er den kommer-cielle levetid for visse enkeltproduk-ter så kort, at det ikke er relevant at udtage patenter. Patentering af de grundlæggende principper er na-turligvis altid vigtigt, især hvis man har en formodning om at disse vil have en vis levetid, og måske også vil finde vej til kommende produkter. ”Et patent har en levetid på 20 år, og det tager typisk omkring 5 år før det

bliver udstedt fra den dag, hvor man indleverer ansøgningen. Kan man derfor først håndhæve retten til pro-duktet efter det er forældet, er der ik-ke nogen mening i at patentere. Men patentering som en investeringssik-ring er altid fornuftig,” konkluderer Peter Koefoed.

Sammensæt det rigtige holdOfte vil de forskellige interessenter – forskere, investorer og forretnings-folk – have forskellige behov og in-tentioner som indgangsvinkel til ar-bejdet med at sikre IP-rettighederne. Med Forskerloven, som skal sik-re kommercialiseringen af den of-

fentlige forskning, skal universite-ternes forskere formelt tænke kom-mercielt, og dermed i patenterings-baner.”Meget af korrespondancen mellem patentmyndighederne og patentan-søgeren, som oftest repræsenteret ved et patentbureau, foregår skrift-ligt. Men går tingene lidt trægt kan etablering af personlig kontakt hjæl-pe tingene godt på vej. Det har vi bå-de stor erfaring med i Danmark og resten af verden,” fastslår European Patent Attorney Michael Henriksen fra Patentgruppen A/S.

Kemien er vigtigMen også den menneskelige kemi er en vigtig størrelse i forbindelse med arbejdet for at sikre IP-rettigheder. Køber en kommerciel virksomhed eksempelvis en ny opfindelse fra en eller flere forskere, er det vigtigt at sikre sig den knowhow og indlevelse i projektet, som de pågældende for-skere har bidraget med. Uden den-ne kan det vise sig meget vanskeligt at føre udviklingen frem til et kom-mercielt produkt.”Forud for patentansøgningen skal man ikke bare afdække det nye, men tillige hvad der kan komme til af yderligere detaljer. Derfor er det vig-tigt at samarbejdet mellem de for-skellige interessenter fungerer godt og baseres på gensidig tillid,” slutter Michael Henriksen.

”der er en langvarig tradition for at man tager patentering og andre ip-rettigheder me-get, meget alvorligt inden for kemisk/medicinske områder. ikke at patentbeskytte sit ar-bejde i laboratoriet er at begå kommercielt selvmord.”

Peter Koefoed. adm. direktør og european patent attorney hos inspicos a/s.

michael fahlgren

red@mediaplanet.com

Kemiske og bioteknologi-■■ske produkter samt lægemid-ler har længe været beskyttet af omfattende IP-rettigheder. Det kunne resten af erhvervs-livet lære noget af.

Fakta

Når der tales om manglende interesse for IP-rettigheder kan det skyldes manglende viden på området. Det rådes der nu bod på.

De mennesker■■ , som burde vide alt om betydningen af beskyttelse af erhvervslivets iP-rettigheder er som regel slet ikke klædt på til op-gaven, for hos universiteterne står det sløjt til med undervisningen. det er Øresund Entrepreneurship academy i fuld gang med at gøre noget effektivt ved.

Både på■■ københavns Uni-versitet, lunds Universitet samt på CbS (Copenhagen business School) har Øresund Entrepre-

neurship academy fået etableret kurser, som underviser de stude-rende i arbejdet med immateriel-rettigheder, og i hvordan man ud-nytter det kommercielt. ”Vores kursustiltag skal både sætte de studerende i stand til at håndtere iP, og udnytte iP som ressource i erhvervslivet,” fortæller adm. dir. Christian Vintergaard, Øresund Entrepreneurship academy.

På Øresund■■ Entrepreneurship academys hjemmeside ligger der en søgemaskine, hvor studeren-de (blandt andet) kan finde kurser om iP. Søgemaskinen er tilgæn-gelig fra forsiden af www.oeaca-demy.org.

Patentgruppens kemiteam med European Patent At-torney Michael Henrik-sen (tv) .

SPØrgSmål & SVar

Med udgangspunkt i dine faglige kompetencer, hvilke foranstaltninger er vigtige at have for øje på IPR – området for virksomheds-ledere i dagens Danmark?

Enhver virksomhed, der tager ■■produktudvikling alvorligt har kon stant fokus på sine immateri-elle (ene)rettigheder: Hvis man ik-ke beskytter sit firmanavn, domæ-nenavn, varemærker, patenter, de-sign eller ophavsret må man før el-ler siden tåle, at konkurrenter snyl-ter på ens kreative indsats og re-nommé.

Det vigtigste er først og frem-■■mest at gøre sig klart dels hvilke (ene)rettigheder, man allerede rå-der over og dels hvilke (ene)rettig-heder, man kunne tænke sig eller få brug for at råde over. Uden denne viden og erkendelse giver det sjæl-dent mening overhovedet at arbej-de med en virksomhedsstrategi.

Når en virksomhed først har ■■gjort sig klart, hvilke rettigheder den råder over, eller får brug for til sine strategiske mål, er næste skridt at sørge for, at de rettighe-der, man råder over er bedst muligt beskyttet, og at undersøge om de rettigheder, man ønsker sig frem-over faktisk kan erhverves, even-tuelt licenseres ind fra andre. For de rettigheder, som man allerede råder over, bør man overveje, hvil-ke lande man bør sikre sig beskyt-telse – herunder om man eventu-elt skal give licens på rettigheder-ne til samarbejdspartnere i udlan-det. Der er for de fleste virksomhe-der brug for en løbende vurdering i takt med virksomhedens udvik-ling.

Og når det ligger fast, at man øn-■■sker at beskytte én eller flere (ene)rettigheder, er den logiske følge, at man konsekvent håndhæver ret-tighederne. Den værdi, som ene-retten har for indehaveren er nem-lig tæt forbundet med den trovær-dighed, som omverdenen forbin-der eneretten med, og hvis ene-retten ikke konsekvent håndhæ-ves som en eneret, mister den sin troværdighed og dermed sin mar-kedsværdi.

I takt med at flere og flere virk-■■somheder fokuserer på enerettig-heder og dermed med på håndhæ-velse, er det på samme måde væ-sentligt for enhver virksomhed lø-bende at vurdere, om man selv er i risiko for at krænke andres rettig-heder.

Anders Valentinpartner i Horten.

A M E R I K A P L A D S 3 7D K - K Ø B E N H A V N Ø

T E L . + 4 5 3 3 1 2 1 1 3 3W W W . P L E S N E R . C O M

Plesner råder over Danmarks største og mest erfarne team inden for IP-ret. Vi fører sager og rådgiver førende danske og internationale virksomheder om:

· Produktefterligning og piratkopiering· Patenter· Varemærker· Ophavsret· Designret

Vi indtager en unik position på det danske marked og opnår løbende udmærkelser i internationale juridiske ratingpublikationer. PLC Which Lawyer udnævnte i 2008 Plesner til førende rådgiver inden for IP-ret i Danmark, og Legal 500 betegnede os som en "outstanding practice" med "a superb reputation".

IP-specialisterne

Fra venstre de fi re partnere: Michael Hopp, Peter-Ulrik Plesner, Sture Rygaard og Per Håkon Schmidt.

IDAs

fors

ikrin

ger t

egne

s ge

nnem

IDA

FORS

IKRI

NG, I

NGEN

IØRE

RNES

FOR

SIKR

INGS

GRUP

PE F

orsi

krin

gsag

entv

irkso

mhe

d.

shc.

dk

DET ENESTE SJOVE VED EN HÅRD OPBREMSNING ER, HVIS DU HAR SPARET 30 %MED IDA ER DU SIKRET FAGLIGT OG PRIVAT - OGSÅ HVIS UHELDET ER UDE! Som medlem af IDA har du adgang til relevant rådgivning, et stort netværk, dag-lige arrangementer, kontant rabat i 3.700 butikker, Nyhedsmagasinet Ingeniøren hver fredag og ikke mindst Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsik-ringer. Det er ikke noget særsyn, at medlemmer sparer 30% på at fl ytte deres forsikringer til IDA Forsikring. Det kan lade sig gøre, fordi IDA-medlemmer har få skader, fordi IDA Forsikring har lave omkostninger, og fordi der ikke er aktionærer, der skal have et overskud.

Find din nye bilforsikring på www.beregn.nuog læs om faglige og andre kontante fordele på ida.dk

14 · MARTS ’09 DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET

Det er meget svært for små og mellemstore virk-somheder at skaffe finan-siering til deres ideer og beskyttelse af samme i øjeblikket og IP-intropak-ken giver tiltrængt hjælp til at komme i gang,” for-tæller kundecenterchef i Patent- og Varemærke-styrelsen Kim B. Christi-ansen.

Som en del af regeringens globalise-ringsstrategi blev den såkaldte IP-in-tropakke vedtaget i 2007. Og året ef-ter blev pakken implementeret, hvor den trådte i kraft efter sommerferien.”IP-intropakken er tænkt som en vækstpakke: som en hjælpepakke til at hjælpe virksomheder med at vokse. Den skal både hjælpe den ”lil-le opfi nder” såvel som den mindre virksomhed – blot skal der være et vist potentiale i virksomheden. Det er meget svært for små og mellem-store virksomheder at skaff e fi nan-siering til deres ideer og beskyttel-

se af samme i øjeblikket og IP-intro-pakken derfor giver tiltrængt hjælp til at komme i gang,” fortæller kun-decenterchef i Patent- og Varemær-kestyrelsen Kim B. Christiansen.

Få halvdelen betaltI forbindelse med udvikling af nye produkter kan det, især for små og mellemstore virksomheder, væ-re en meget stor økonomisk belast-ning at få udført de nødvendige IPR-undersøgelser hos en patentrådgi-ver. Og det afh older ifølge Patent- og Varemærkestyrelsens undersø-gelser mange fra at få en kvalifi ce-ret introduktion til mulighederne for at beskytte deres idéer ved at få en patent-, varemærke-, design- el-ler anden rettighed. Men med IP-

intropakken gives der adgang til faglig vejledning hos en IP-coach i regionens Væksthus, samt økono-misk støtte til en IP-forundersø-gelse og en gratis times indledende samtale med en privat IP-rådgiver.”Der ydes derfor tilskud til halv-delen af undersøgelsen, dog mak-simalt 10.000 kroner. Dermed kan man få udført en undersøgelse til en samlet pris på 20.000 kroner, og det dækker meget godt for en patent-teknisk undersøgelse. Det er en rig-tigt god pakke som man virkeligt kan bruge til noget, uddyber Kim B. Christiansen og tilføjer at inden for varemærke- og designbeskyttelse er undersøgelserne typisk noget billi-gere med priser i omegnen af 4.000 – 6.000 kroner.

Løber frem til udgangen af 2009Det tog nogen tid at få IP-intropak-ken sat rigtigt i gang, men efter de nye væksthuse er kommet på plads, vejle-der og informerer de om pakken, hvor-for den nu er særdeles efterspurgt.”På grund af fi nanskrisen må man sige at IP-intropakken rammer helt rigtigt. For det kan være utroligt van-skeligt for de små virksomheder at få penge til vækst. Uden pakken ville mange ideer gå tabt, og mange virk-somheder ville ikke få styr på deres rettigheder,” fastslår Kim B. Christi-ansen, der håber at pakken bliver for-længet ind i 2010.

Kom godt i gang med IPR-arbejdet

MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com

Med regeringens IP-intro-pakke er der penge at hente til en introduktion til arbejdet med IPR.

NYHEDER

SPAR PENGE MED IP-

INTROPAKKEN

4TIP

IP-intropakken er tiltænkt nye, mindre og mellemstore virksomheder, som har brug for IP hjælp i vækstfasen.

Hvorfor en IP-undersøgelse?

Inden du lancerer dit nye logo eller varemærke, er det en god ide at undersø-

ge, om det kan forveksles med an-dre, der allerede fi ndes.Du kan også få svar på, hvad der al-lerede fi ndes af opfi ndelser, der lig-ner din. På den måde kan du vurde-re, om du skal gå videre med den og eventuelt søge patent, eller få un-dersøgt om dit design er nyt.

TilskudDu kan få et tilskud, der svarer til 50% af prisen, dog kan du max. få udbetalt

10.000 kr.

Hvordan gør du?Kontakt dit Væksthus, der vil vejlede dig til den un-dersøgelse, der vil være

mest relevant for netop din virk-somhed. Find dit Væksthus på www.startvaekst.dk

IP-undersøgelsen kan du få lavet hos en privat udby-der eller hos Patent- og Va-

remærkestyrelsen.

Du kan få en times gratis rådgivning hos en privat rådgiver, før eller efter en

undersøgelse.

IP-INTROPAKKE

MICHAEL FAHLGREN

red@mediaplanet.com