indhold - virum gymnasiumbare afleverer et facit uden at det klart fremgår, hvorledes man er nået...

Senest revideret: 6.12.2011

Side 1 af 15

INDHOLD

Opgaver i kemi ................................................................................................................................................... 2

Typeord og deres betydning .............................................................................................................................. 2

Afbild ..................................................................................................................................................... 2

Analysér ................................................................................................................................................. 3

Angiv ...................................................................................................................................................... 3

Argumenter ........................................................................................................................................... 3

Baggrund, på baggrund af ..................................................................................................................... 3

Begrund ................................................................................................................................................. 3

Beregn.................................................................................................................................................... 3

Bestem ................................................................................................................................................... 3

Beskriv ................................................................................................................................................... 3

Diskutér ................................................................................................................................................. 3

Forklar .................................................................................................................................................... 3

Forsøg/eksperiment, giv forslag til ........................................................................................................ 3

Forslag, giv forslag til ............................................................................................................................. 4

Hypotese, opstil en hypotese ................................................................................................................ 4

Inddrag ................................................................................................................................................... 4

Karakteriser ........................................................................................................................................... 4

Navngiv .................................................................................................................................................. 4

Opstil (eller opskriv) .............................................................................................................................. 4

Redegør, for/ud fra ................................................................................................................................ 4

Skriv ....................................................................................................................................................... 4

Skitsér .................................................................................................................................................... 4

Tegn ....................................................................................................................................................... 4

Vurder .................................................................................................................................................... 4

Udfyld .................................................................................................................................................... 4

Journaler i kemi ............................................................................................................................................. 8

Rapporter i kemi ............................................................................................................................................ 9

Inspiration og gode råd til SRP opgaver med kemi ..................................................................................... 10

Omfang .................................................................................................................................................... 10

Eksperimenter, data og kommentering .................................................................................................. 11

Kildeangivelser ......................................................................................................................................... 11

Det faglige niveau .................................................................................................................................... 12


Side 2 af 15

Gode råds tjekliste: .................................................................................................................................. 12

Strukturering og præsentation ............................................................................................................ 12

Det faglige ............................................................................................................................................ 12

Det eksperimentelle arbejde ............................................................................................................... 12

Konklusion og perspektivering ............................................................................................................ 12

Opgaveformulering og typeord ............................................................................................................... 13

Analyse ................................................................................................................................................ 13

Beregn.................................................................................................................................................. 13

Beskriv ................................................................................................................................................. 13

Diskuter ............................................................................................................................................... 13

Forklar .................................................................................................................................................. 13

Redegør, for/ud fra .............................................................................................................................. 13

Vurder .................................................................................................................................................. 13

Bedømmelse ............................................................................................................................................ 14

De generelle faglige mål i kemi: .................................................................................................................. 14

B-niveau: .................................................................................................................................................. 14

A-niveau: .................................................................................................................................................. 15

OPGAVER I KEMI

For Kemi B og Kemi A skal der afleveres skriftlige kemiopgaver.

Det er en smagssag, om man vil aflevere en opgavebesvarelse håndskrevet eller på en eller

anden form for digital udgave eller evt. udskrevet efter en digital besvarelse. Man skal være

opmærksom på, at en digital besvarelse kræver lige så mange og grundige forklaringer som en

håndskrevet version.

I opgaveteksterne vil der forekomme en række ord og vendinger (typeord), som på kort form

formulerer, hvad der forventes af besvarelsen. Typeordene kan fx være begrund, angiv, dis-

kuter, beregn. Det er ikke sikkert, at man uden videre er klar over, hvad der ligge i de enkelte

typeord, og derfor er der herunder en oversigt over de typeord, som man typisk vil kunne

støde på i en opgavetekst:

TYPEORD OG DERES BETYDNING

En kort forklaring på typeord, der benyttes i skriftlige opgaver.

Afbild: Grafisk fremstilling af data. Enheder angives.


Side 3 af 15

Analysér: En grundig gennemgang og forklaring af data, fx en figur. Afslut med en konklusion,

hvis det er muligt. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig.

Angiv: Et kort præcist svar med en kort begrundelse for svaret.

Argumenter: Fremfør begrundelser for en antagelse eller hypotese. Argumenterne skal evt.

tage udgangspunkt i oplysninger, en figur eller data, der henvises til i opgaven.

Baggrund, på baggrund af: Besvarelsen skal tage udgangspunkt i materialet, figuren eller

lignende, der henvises til.

Begrund: Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der

ligger bag svaret.

Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af

forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et

sådant omfang, at tankegangen er klar.

Bestem: Størrelse skal findes fx ved aflæsning på graf. Relevante enheder skal angives.

Beskriv: Giv en uddybende beskrivelse af det der bedes om, ud fra en figur eller oplysninger i

opgaven. Beskrivelsen skal anvende faglig terminologi, uddybe med reaktioner eller lignende.

Diskutér: Fremdrag fordele og ulemper ved de faglige problemstillinger. Argumentér for og

imod. Inddrag forskellige betragtninger fx kemiske, miljømæssige, medicinske, etiske eller

politiske. Afslut med en konklusion, hvis det er muligt.

Forklar: Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. De konkrete resultater eller

figurer sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere

forklaringer på en problemstilling.

Forsøg/eksperiment, giv forslag til: Besvarelsen kan indeholde en beskrivelse af en metode og

dens princip og evt. en forsøgsopstilling.


Side 4 af 15

Forslag, giv forslag til: Et eller få udvalgte forslag er tilstrækkelige. Begrund forslaget eller

forslagene.

Hypotese, opstil en hypotese: Forventet udfald af et forsøg/eksperiment. Hypotesen opstilles på

baggrund af faglig viden, og dens holdbarhed kan afprøves eksperimentelt.

Inddrag: I besvarelsen skal de ønskede data, fx en figur anvendes.

Karakteriser: En kort angivelse af fx karakteristiske (funktionelle) grupper i et molekyle med

stofklasse og navn.

Navngiv: Angiv en kemisk forbindelses navn.

Opstil (eller opskriv): På baggrund af tekst opstilles/opskrives fx et afstemt reaktionsskema,

hvor kemisk symbolsprog benyttes.

Redegør, for/ud fra: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en

kemisk problemstilling.

Skriv: En kort, præcis tekst med relevant fagsprog.

Skitsér: Dette kan fx være en kort tekst, en graf med aksebenævnelser, et eksperiment, en

forsøgsopstilling. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser.

Tegn: En tegning skal entydigt vise det, der spørges efter. Det kan fx være en kemisk struktur

eller analyseresultater. Der er krav om præcise angivelser.

Vurder: På baggrund af kemisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og imod en

problemstilling. Konkluder, når det er muligt.

Udfyld: Et medfølgende bilag skal benyttes og vedlægges besvarelsen.


Side 5 af 15

En opgave i kemi skal forstås meget bredt. Der kan være tale om egentlige

beregningsopgaver, men en kemiopgave kan lige så godt være en opskrivning af et

reaktionsskema eller en begrundelse for fx opløselighedsforhold.

En opgavebesvarelse i kemi skal skrives i et forståeligt og et korrekt sprog, og at man

selvfølgelig også stave ordene rigtigt. Det kan være en god ide, at gennemlæse besvarelsen

kritisk inden den afleveres, så de værste fejl kan blive luget væk.

En opgavebesvarelse må ikke indeholde en afskrift af opgaveteksten! En afskrift kan alle lave,

og det viser ingen som helst faglig indsigt. Desuden er det spild af tid! Brug "krudtet" på selve

besvarelsen.

En opgavebesvarelse skal udformes, så det er tydeligt, hvilken tankegang, der ligger bag

besvarelsen. Det er derfor ofte en god ide trin for trin at gennemgå fx de enkelte beregninger i

en beregningsopgave. Man skal vænne sig til at knytte forklaringer og begrundelser til de

enkelte trin i en beregning - også når det er helt simple beregninger. Det betyder, at man ikke

bare afleverer et facit uden at det klart fremgår, hvorledes man er nået frem til det.

Det er en smagssag, om man vil aflevere en opgavebesvarelse håndskrevet eller på en eller

anden form for digital udgave eller evt. udskrevet efter en digital besvarelse. Man skal være

opmærksom på, at en digital besvarelse kræver lige så mange og grundig forklaringer som en

håndskrevet version. Der kan være en tendens til, at der generelt er færre forklaringer knyttet

til en digital besvarelse, og det er uheldigt, idet vurderingen (karakteren) i det tilfælde bliver

lavere.

Man skal dog være opmærksom på, at meget simple beregning måske ikke kræver en

forklaring.

I det følgende er der nogle eksempler, der lidt mere detaljeret illustrer, hvad der kan forlanges

af en opgavebesvarelse.

Eks.:

Hvis opgaveteksten lyde: Beregn den molare masse for C7H16O, vil det normalt være nok bare

at vise udførelsen af beregningen:

M(C7H16O) = 7∙M(O)+16∙M(H)+M(O)


Side 6 af 15

= 7∙16,01 g/mol+16∙1,008 g/mol +16 g/mol

= 144,20 g/mol

Eks.:

En mængdeberegning, der ofte vil være knyttet til et reaktionsskema kræver lidt mere

deltaljeret forklaring. Det er nemlig ikke bare nok at udføre beregningerne, idet der skal nogle

forklaringer med undervejs, så læseren kan følge med trin for trin i hvordan man er nået frem

til resultatet.

Eks. (taget fra Basiskemi C side 90-91):

Reaktionsskemaet skal være afstemt før beregningerne kan udføres:

Opgaven går ud på at beregne massen af den mængde O2, der kræves ved den fuldstændige

forbrænding 80,80 g CH4.


Side 7 af 15

Bemærk afrundingen af facit, så der fås et passende antal betydende cifre.

Eks.:

En opgave kunne fx være at opskrive reaktionsskemaet for additionsreaktionen for vand til

ethen. Når man opskriver reaktionsskemaer bør man benytte strukturformler, da det viser

præcis, hvad der sker under reaktionen. Desuden viser et detaljeret reaktionsskema, at den,

der giver svaret, er klar over, hvad sagen drejer sig om.

Et fornuftigt svar vil derfor være:

C C

H

H H

H

+ OH2 C CH

H

H H

OH

H

Eks.:

En variation af ovenstående kunne være, at der forelå et reaktionsskema:


Side 8 af 15

C C

H

H H

H

+ OH2 C CH

H

H H

OH

H

Opgaven kunne så være: Hvilken reaktionstype er der tale om?

Svaret er selvfølgelig en additionsreaktion, men der bør være lidt forklaring til svaret. Fx kan

det være, at ethen og vand "lægges" samme under sprængning af en dobbeltbinding, og

derfor er der tale om en additionsreaktion.

Eks.:

En opgave kunne være: Begrund, at stoffet propan-2-ol er opløseligt i vand?

Ved en besvarelse af en opgave af denne type, er det vigtigt, at man får inddraget så mange

argumenter som muligt i svaret, og det er altså ikke nok bare at svare ja. Det er heller ikke

nok at svare ja, fordi man kan slå stoffets opløselighed op i Databogen.

Det vil sædvanligvis være en god ide, at inddrage stoffets strukturformlen i

argumentationsrækken:

C C

H

C

OH H

H

HH

H

H

Herefter kan man skrive, at der er en hydrofil gruppe, nemlig -OH, og der er tre carbonatomer

med hydrofile grupper nemlig C-H. Da en tommelfingerregel siger, at der mindst skal fire

carbonatomer med hydrofobe grupper til at ophæve virkningen af en hydrofil gruppe, og da

propan-2-ol kun har tre carbonatomer med hydrofobe grupper samt en hydrofil gruppe, må

stoffet forventes at være opløseligt i vand.

Journaler i kemi

I forbindelse med eksperimentelt arbejde, skal der føres en journal. Journalen indeholder

formål, forsøgsgang, observationer, måleresultater, teori, beregninger eller anden

efterbehandling og konklusion.

Journalen kan opfattes som et detaljeret resume over et eksperiment.

Ofte vil der foreligge en vejledning til eksperimentet. I de tilfælde vil man sædvanligvis kunne

klare sig med at besvare spørgsmål og opgaver, der er knyttet til en efterbehandling. Det er


Side 9 af 15

dog vigtigt, at efterbehandlingen er så grundig, at man uden videre kan læse og forstå, hvad

der er skrevet - også efter et stykke tid. Det kan være et stort og unødvendigt arbejde, hvis

man på et senere tidspunkt skal til at rekonstruere sin efterbehandling. Det er derfor også af

den grund meget vigtigt, at observationerne er noteret omhyggeligt. Man kan lidt løst sige, at

ved journalerne skal man stort set gøre det samme arbejde som ved en rapport, men for

journalernes vedkommende er der ikke den service, at den bliver rettet og kommenteret. Det

er derfor vigtigt, at noter og efterbehandling i journalen er rimelig grundig og detaljeret.

Det er dog vigtigt ved arbejdet med en journaløvelse, at man fx får noteret observationer og

resultater ned på en hensigtsmæssig og overskuelig måde. Desuden er det vigtigt, at få

noteret, hvis der er afvigelser fra journalens beskrivelser. Man kunne fx tænke sig, at

journalens eksperimentelle metode måske skal justeres eller tilpasses noget andet apparatur.

Det er ligeledes vigtigt at få noteret observationer, der gøres under eksperimentet: Det kan fx

være opløselighedsforhold, farveændringer, dannelse af bundfald, måleresultater osv.

Observationerne har ofte stor betydning, når man skal lave sin efterbehandling.

Journaløvelser udføres sædvanligvis i grupper. Det er vigtigt, at alle i gruppen føre en journal.

Det kan være fristende at lade en enkelt i gruppen føre journalen, men det er en god ide, at

alle føre journalen, da det er et vigtigt led i bearbejdningen af fx eksperimentelle resultater, at

man selv har været i gang med en journal.

Rapporter i kemi

I forbindelse med nv er der udleveret en rapportskabelon for de naturvidenskabelige fag. Den er vedhæftet

som bilag.

Rapportskabeloner er et udmærket udgangspunkt for skrivning af kemirapporter. Man skal dog være

opmærksom på, at skabelonens enkelte punkter ikke er nødvendige at medtage i alle kemirapporter, og

man bør fra gang til gang nøje overveje, hvor meget vægt, der skal lægges på de enkelte punkter i

rapportskabelonen.

Normalt vil der være en vejledning, som benyttes ved det eksperimentelle arbejde, og som også kan være

en hjælp ved rapportskrivningen.

En udpræget fejl ved rapportskrivning er, at den udleverede vejledning kritikløst benyttes som skabelon for

rapportskrivningen. Gør man det, får man ofte et resultat, som for store dele af rapportens vedkommende

er en regulær kopi af vejledningen, og i efterbehandlingen nærmest ligner en opgavebesvarelse.


Side 10 af 15

Hvis man vil forvandle en vejlednings tekst til noget, der er brugbart i en rapport, bør man som minimum

kritisk gennemlæse vejledningsteksten og sørge for, at fjerne unødvendige bemærkninger og kommentarer.

Man kan også med få midler og simple kunstgreb ændre vejledningens tekst af typen "du skal...." eller "sørg

for at ...." til en mere personlig udgave fx "derefter gjorde jeg..." eller "jeg sørgede for...." osv.

Ved selve beskrivelsen af forsøgets udførelse vil der ofte stå sætninger af typen "afvej stof xxx nøjagtigt".

Sådanne sætninger kan omskrives til "jeg afvejede 3,445 g af stof xxx..." idet man lige så godt kan angive

måleresultater på det sted, hvor målingen rent faktisk omtales. Det letter læsningen, at man ikke skal se

flere forskellige steder efter en bestemt oplysning.

I vejledningen vil der sædvanligvis være tilknyttet nogle spørgsmål. Disse skal ikke opfattes som noget, der

skal besvares til sidst i rapporten. Spørgsmålene skal mere opfattes som en slags huskeliste over ting, der

skal være besvaret et eller andet sted i rapporten. Ofte kan en del af spørgsmålene flyttes til rapportens

teoridel - fx kan det være en god ide at have placeret afstemte reaktionsskemaer i teorien.

Vejledningens spørgsmål vil ofte være nummererede. Man vil ofte få mere letlæselig tekst, hvis man

prøver på at udelade nummereringen, idet det så er lettere at få formuleret svarene på spørgsmålene.

I efterbehandlingen skal man ligeledes passe på ikke at kopiere spørgsmålenes tekst efterfulgt af en eller

anden form for besvarelse. Der kommer en meget bedre og mere letlæselig beskrivelse, hvis man får

sammenskrevet spørgsmål og svar til en helhed.

Inspiration og gode råd til SRP opgaver med kemi

Her skal primært omtales inspiration og gode råd, som tager udgangspunkt i, at kemi indgår,

som en del af et studieretningsprojekt.

Materiale til elever

Gode råd ved studieretningsprojekter med eksperimentelle fag (indhold)

Omfang

På din opgaveformulering vil der være angivet et antal sider, som det forventes, at din opgave

kan skrives indenfor. Sideantallet omfatter den egentlige tekst; altså ikke indholdsfortegnelse,

litteraturliste, tabeller, grafer, illustrationer, fotos, udleverede vejledninger,

apparaturbeskrivelser og bilag. etc. Forklaringer af figurer og tabeller og enhver tolkning af

dem hører naturligvis med til teksten.


Side 11 af 15

Du bør anbringe tabeller og figurer i teksten. Dette gør læsningen mere sammenhængende og

overskuelig. Det er ikke læsevenligt hele tiden at skulle bladre om i et bilag for at se figurer.

Du kan evt. indsætte en mindre version af figuren i den egentlige tekst og henvise til en stor

version af figur i et bilag. Din opgave kan derfor godt fylde flere sider end angivet, fordi du

indsætter fotos, tabeller, figurer, reaktionsmekanismer etc. der, hvor de netop hører til. Men

huske at vurdere om du opfylder sidetallet for den egentlige tekst.

Du skal også overveje nøje, hvad der skal stå i bilag, og hvad som ikke skal stå i bilag. Skriv

din opgavebesvarelse, således at denne i princippet kan læses, uden at det er nødvendigt at

benytte bilagene eller evt kun i begrænset omfang. Brug følgende tommelfingerregel –

opgaven skal kunne vurderes på basis af selve teksten, dvs uden man nødvendigvis skal kigge

i bilagene, altså skal dine pointer ikke findes i bilagene men i selve teksten.

Eksperimenter, data og kommentering

Når du omtaler eksperimentelle data er det en god ide at lægge vægt på talbehandling,

apparaturets betydning for vurdering af antal betydende cifre, reproducerbarhed etc.

Eksperimentelle data kan hensigtsmæssigt være opstillet i tabeller, og såfremt de forekommer

i et bilag, skal det tydeligt fremgå af teksten, hvilket bilag som nu omtales. Det er vigtigt at

vise forståelse i behandlingen af de eksperimentelle data. Der skal omhyggeligt gøres rede for

beregninger og for tolkning af grafer og andre data. Der kan forekomme empiri kan

forekomme, som måske ikke kan forklares, men lad være med at falde for fristelsen til at

bruge en "laborantformel" uden at redegøre for dens fremkomst. Det er tillige vigtigt at

understrege, at den afsluttende konklusion skal være en faglig sammenfatning og vurdering af

de opnåede resultater. Der er nemlig en udbredt tendens til at give udtryk for følelsesladede

holdninger og personlige udbyttevurderinger, som er løsrevet fra den faglige del af

opgavebesvarelsen. Skriv opgaven i flydende tekst, dvs udformningen er anderledes end en

sædvanlig rapport i kemi. Du kan evt vedlægge et bilag med forsøgsbeskrivelse i detaljeret

punktform. Men beskriv selve forsøgsgangen i en kortfattet og flydende tekst i selve opgaven.

Kildeangivelser

Oplysninger om anvendt litteratur er dokumentation for den viden og de resultater, som er

blevet benyttet ved opgavebesvarelsen. Derfor udgør litteraturfortegnelsen og

kildehenvisningerne et væsentligt element i en opgavebesvarelse. Litteraturfortegnelsen skal

omfatte alle de bøger, tidsskrifter, publikationer, internetsider, m.v., som har været anvendt

ved besvarelsen. Hverken flere eller færre. Væsentlige mangler i litteraturfortegnelsen og

undladelser af kildeangivelser vil forringe besvarelsen. Der findes flere måder, hvorpå man kan

give kildehenvisninger og opskrive litteraturfortegnelser. Du bør benytte den udformning, som

din skole benytter og som du bør være introduceret til i fx SRO og i dansk-historieopgaven.

Husk at billeder også skal have kildehenvisninger, med mindre du selv er fotograf.

Internetsider anføres med webadresse, og giv f.eks en dato for hvornår du sidst besøgte siden.

Som i historie/dansk-opgaven handler det også om at være kildekritisk i naturvidenskab, så

tænk også over dine kilder, især hvis de kommer fra internettet. Og husk så også – du får ikke

noget for at skrive af fra dine kilder. Tværtimod!


Side 12 af 15

Det faglige niveau

Studieretningsprojektet skrives, så den kan læses og forstås af en elev med samme

forudsætninger som dig selv, og som vil yde en vis indsats. Du skal altså ikke ”starte ved

Adam og Eva”. Det skal bemærkes, at en besvarelses faglige niveau ikke nødvendigvis

bestemmes af, hvor teknisk komplicerede metoder, du har betjent dig af under det

eksperimentelle arbejde - ej heller af en alen lang litteraturliste. Uanset hvilket eksperimentelt

arbejde, der ligger bag besvarelsen, vil din evne til at inddrage og formidle din eksperimentelle

viden og til at fremdrage de væsentlige forhold i det eksperimentelle arbejde - i stedet for blot

at referere en arbejdsgang - være medvirkende til at fastlægge besvarelsens niveau. Det er

også vigtigt, at du inddrager din viden fra din daglige kemiundervisning, når dette er muligt.

Gode råds tjekliste:

Strukturering og præsentation

– Har jeg foretaget en klar og fornuftig opdeling af min besvarelse?

– Er der en "rød tråd" i besvarelsen?

– Er den sproglige formulering tilfredsstillende?

– Præsenteres figurer, tabeller og grafer hensigtsmæssigt?

– Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden?

Det faglige

– Har jeg givet min besvarelse et rimeligt fagligt indhold, og er der taget hensyn til læserforudsætninger?

– Har jeg forklaret teorien for forsøgene?

– Er det kemiske/fysiske sprog og talbehandlingen hensigtsmæssig?

– Har jeg forklaret beregningerne?

– Har jeg inddraget min viden fra den daglige undervisning?

Det eksperimentelle arbejde

– Har jeg beskrevet forsøgsgangen på en overskuelig måde?

– Har jeg beskrevet iagttagelser og præsenteret måleresultater hensigtsmæssigt?

– Har jeg vist at arbejdet var tilrettelagt systematisk?

– Har jeg vurderet nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og måleusikkerhed?

Konklusion og perspektivering

– Er min besvarelse i overensstemmelse med opgaveformuleringen?


Side 13 af 15

– Har jeg konkluderet på det eksperimentelle arbejde?

– Har jeg perspektiveret mine resultater?

– Har jeg konkluderet på selve opgaven?

– Har jeg vist, at jeg kan bevæge mig fra det refererende til det analyserende og vurderende niveau?

– Har jeg demonstreret selvstændig stillingtagen til analyse, vurdering og perspektivering af mit opgaveområde?

– Har jeg vist fagenes samspil i opgaven?

Opgaveformulering og typeord

I mange opgaveformuleringer benyttes ofte de samme typeord: Analyser, beregn, beskriv,

diskuter, forklar, redegør for (gør rede for, redegørelse) og vurder. Det kan være en god ide at

overveje, hvad disse typeord omfatter. Der er ikke altid de samme forventninger til typeord,

som fx ”redegør for” inden for forskellige fag. Dette er et forslag til fortolkning af nogle af de

mest anvendte typeord i opgaveformuleringer, hvor kemi indgår:

Analyse: En grundig gennemgang og forklaring af fx et kemisk emne eller data fra en kemisk

problemstilling eller eksperiment. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. En

udelukkende beskrivelse er ikke tilstrækkelig.

Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af

forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant

omfang, at tankegangen er klar.

Beskriv: Giv en uddybende beskrivelse af det der bedes om, ud fra fx en figur eller andre typer

af oplysninger. Beskrivelsen skal anvende kemisk fagterminologi, og kan fx uddybes med

reaktionsskemaer mm.

Diskuter: Fremdrag fordele og ulemper ved en faglig problemstilling, der indeholder kemifaglige

aspekter, fx fordele og ulemper ved en bestemt kemisk teknologi. Det kan også dreje sig om

diskussion af data fra et eksperimentelt arbejde. Hvis det er muligt, afsluttes med en

(del)konklusion.

Forklar: Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. Konkrete resultater, figurer

eller lignende sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er

flere forklaringer på en problemstilling.

Redegør, for/ud fra: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en

kemisk problemstilling. Fx kan redegørelsen dreje sig om en kobling mellem en kemisk

forbindelses struktur og dets egenskaber.

Vurder: På baggrund af kemisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og imod en

problemstilling. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion.


Side 14 af 15

Bedømmelse

Studieretningsprojektet er en skriftlig opgave og bedømmes som sådan. Bedømmelsen af

besvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i fagene. Du skal ikke

nødvendigvis kunne leve op til alle de faglige mål i din besvarelse, det vil afhænge af den

konkrete opgave.

Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold:

– Om opgavebesvarelsen er i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav der indgår i denne

– Om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde

– Om der er anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen

– Om der er udvalgt, inddraget, bearbejdet, vurderet og perspektiveret relevant fagligt stof

– Om fremstillingen i besvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet gennem hele besvarelsen

De generelle faglige mål i kemi:

B-niveau:

Eleverne skal kunne:

− redegøre for sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber og

for stoffers anvendelse i hverdagen og i teknologisk sammenhæng

− relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden

− redegøre for og behandle simple kemiske problemstillinger på kvalitativt grundlag

− udføre beregninger på simple kemiske problemstillinger

− udføre kemiske eksperimenter og med udgangspunkt i kendte metoder tilrettelægge simple

kemiske eksperimenter

− omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis

− registrere og efterbehandle data og iagttagelser

− analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt

− indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder

− formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog

− demonstrere viden om fagets identitet og metoder

− identificere og redegøre for enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle

debat


Side 15 af 15

− perspektivere den opnåede faglige viden både i forhold til faget selv og i samspillet med

andre fag.

A-niveau:

Eleverne skal kunne:

− redegøre for sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber og

for stoffers anvendelse i hverdagen og i teknologisk sammenhæng

− relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden

− gennemføre analyser og fortolkninger af kemiske problemstillinger

− udføre beregninger på kemiske problemstillinger

− udføre kemiske eksperimenter og tilrettelægge simple kemiske eksperimenter

− omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis

− registrere og efterbehandle data og iagttagelser, analysere, vurdere og formidle

forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt

− indhente, vurdere og anvende kemisk information fra forskellige kilder

− formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog

− demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder

− demonstrere viden om fagets identitet og metoder

− identificere, redegøre for og forholde sig til kemiske problemstillinger fra hverdagen og den

aktuelle debat

− perspektivere den opnåede faglige viden både i forhold til faget selv og i samspillet med

andre fag

− benytte den opnåede faglige viden til at forstå og vurdere kemiens betydning for menneske

og omverdenen i samspil med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

indhold - virum gymnasiumbare afleverer et facit uden at det klart fremgår, hvorledes man er nået...

Documents