indholdsfortegnelse 1 kapitel 1: abstract 3...
TRANSCRIPT
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
1
Indholdsfortegnelse
1 Kapitel 1: Abstract ..................................................................................................................... 3
2 Kapitel 2: Grønlands selvstændighed og selvstyreloven ........................................................ 4 2.1 Indledning ............................................................................................................................ 4
2.2 Problemformulering ............................................................................................................. 5
2.3 Forskningsfeltet og opgavens faglige formål ....................................................................... 5
2.4 Opgavens struktur ................................................................................................................ 6
3 Kapitel 3: Videnskabsteoretisk udgangspunkt........................................................................ 9 3.1 Valg af videnskabsteoretisk udgangspunkt .......................................................................... 9
3.2 Diskurs ............................................................................................................................... 10
3.3 Ontologi ............................................................................................................................. 10
3.4 Epistemologi ...................................................................................................................... 11
3.5 Opsummering ..................................................................................................................... 11
4 Kapitel 4: Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori ............................................... 12 4.1 Valg af Laclau & Mouffes diskursteori ............................................................................. 12
4.2 Hegemoni og artikulation................................................................................................... 13
4.3 Tomme betegnere, ækvivalenskæder og antagonisme ....................................................... 13
4.4 Opsummering: Konsekvensen for analyse af nationale identiteter .................................... 15
5 Kapitel 5: Analysestrategi - Hvordan analyseres identiteter og diskurser? ....................... 17 5.1 Metodik og analysestrategi ................................................................................................ 17
5.1.1 Operationalisering ..................................................................................................... 17
5.1.2 Casestudie .................................................................................................................. 18
5.1.3 Statisk, dynamisk og fantasmatisk analyse ................................................................ 19
5.2 Valg og præsentation af empiri .......................................................................................... 21
5.3 Analysestrategisk model .................................................................................................... 23
6 Kapitel 6: Statisk-arkæologisk analyse af de diskursive arkiver omhandlende grønlandsk
identitet ............................................................................................................................................. 24 6.1 Moderniseringsfiguren: Udvikling, modernitet og danifisering ........................................ 24
6.2 Forfaldsfiguren: Den ædle vilde og den grønlandske nationalisme ................................... 25
6.3 Kortlægning af moderniserings- og forfaldsdiskursen ....................................................... 27
6.4 Grønlandskhedens paradokser: modernisering, forfald og grønlandisering ...................... 28
6.5 Opsummering ..................................................................................................................... 31
7 Kapitel 7: Diskursanalyser af grønlandsk identitet og selvstændighed .............................. 32 7.1 Den Grønlandsk-Danske selvstyrekommissions betænkning og Lov om Grønlands
Selvstyre ......................................................................................................................................... 33
7.2 Den parlamentariske debat i det grønlandske Landsting i 2008 ........................................ 35
7.2.1 Dislokation og identitet: Inuit eller Kalaallit? .......................................................... 36
7.2.2 Arbejdskraft og sprog: Sproget som redskab eller sproget som sjæl? ...................... 38
7.2.3 Opsummering på den parlamentariske debat ............................................................ 39
7.3 Den offentlige debat i Grønlandsposten i 2008 ................................................................. 40
7.3.1 Den politiske nation og det individorienterede demokratitema ................................. 40
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
2
7.3.2 Den kulturelle nation og det etniske fællesskab ......................................................... 41
7.3.3 Opsummering på den offentlige debat ....................................................................... 42
7.4 Opsummering på de tre diskursanalyser af identitet og selvstændighed ........................... 43
8 Kapitel 8: Konklusion .............................................................................................................. 45 8.1 Perspektivering................................................................................................................... 48
9 Litteraturliste ........................................................................................................................... 51 9.1 Videnskabelig litteratur ...................................................................................................... 51
9.2 Empiriske kilder ................................................................................................................. 54
9.2.1 Juridiske kilder ........................................................................................................... 54
9.2.2 Lovforslag i Landstinget ............................................................................................ 55
9.2.3 Avisartikler fra A/G Grønlandsposten ....................................................................... 57
Figuroversigt
Figur 1: Forskningsdesign……………………………………………………………………………8
Figur 2: Laclaus analysemodel for dannelsen af kollektive identiteter……………………………..16
Figur 3: Operationalisering fra baggrundskoncept til observationer………………………………..18
Figur 4: Skema til statisk analyse af sociale logikker……………………………………………….20
Figur 5: Samlet analysestrategi……………………………………………………………………...23
Figur 6: Kortlægning af moderniserings- og forfaldsdiskursen……………………………………..27
Figur 7: Grønlandiseringens paradokser…………………………………………………………….31
Figur 8: Brugen af grønlandsk identitet i Lov om Grønlands Selvstyre og Selvstyrekommissionens
betænkning…………………………………………………………………………………………...35
Figur 9: Diskursiv kamp mellem grønlandiseringsdiskurs og pan-inuitisk diskurs………………...37
Figur 10: Sprogets dobbelte rolle som redskab og sjæl……………………………………………..38
Figur 11: Den etnokulturelle nation overfor den politiske nation…………………………………..43
Figur 12: Opsummering af diskursanalyserne………………………………………………………44
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
3
1 Kapitel 1: Abstract
In November 2008 75,5 % of the Greenlandic people voted in favour of the law of self-rule, which
is considered the last step before establishing a complete independent Greenland. Based on the
poststructuralist paradigm this assignment carries out a series of discourse analyses on how
Greenlandic identity is used and contested in the debate about self-rule and how this debate will
affect a future independent Greenland. Through a preliminary analysis of the discursive archives
concerning Greenlandic identity, I argue that the hegemonic Greenlandic identity is based on an
essentialist conception of the Greenlander as the noble savage, who has been corrupted by the
Danish, colonial influence. To this notion of Greenlandic identity is linked a demand for a modern
democratic welfare state, which therefore places the Greenlandic identity debate in a paradoxical
state.
The main analysis of the assignment - which analyse the law of self-rule, the self-rule debate in the
Greenlandic parliament and in the biggest newspaper, Grønlandsposten - is carried out through
Ernesto Laclau and Chantal Mouffes discourse analytic framework.
In the conclusion I argue, that despite a series of attempts to politicize and redefine the notion of
‘the Greenlander’, the hegemonic discourse is unable to solve the paradoxes of greenlandisation
because the discourse is based on mainly an essentialist, ethnic and exclusionary conception of
Greenlandic identity. The consequences for a future independent Greenland is therefore, that it will
be problematic for the Greenlanders to manage in the changeable world of globalisation, due to the
desire of creating a total overlap between the nation and the state. The assignment suggests that the
paradoxes of greenlandisation could be solved by stepping into a post-postcolonial condition, where
the reference to the colonial The Danish Other should be replaced by a shift to English as a second
language. This would help the Greenlandic society cope with the challenges of the 21. century
without reviving the colonial destruction of the Greenlandic identity.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
4
2 Kapitel 2: Grønlands selvstændighed og selvstyreloven
2.1 Indledning
Vejen til selvstyret har været lang og startede reelt ved grundlovsændringen i 1953, hvor Grønland
gik fra at være en koloni til at blive et dansk amt, og grønlænderne gik fra at være et oprindeligt,
men rettighedsløst folk, til at blive danskere. Denne status ændredes igen 1979 som følge af en
opblomstring af grønlandsk nationalisme, hvorfor et udvidet hjemmestyre indførtes i Grønland,
hvor ansvaret for en stor mængde politikområder blev hjemtaget. Denne proces mod
selvstændighed kulminerede med vedtagelsen af selvstyreloven i 2008.
Som det indledende citat viser, kan nationer forstås som forestillede fællesskaber. Samtidig synes
det at ligne, at nationer er de eneste fællesskaber, vi rent faktisk kan forestille os. Når ideen om
nationen på en gang udgør det eneste format fællesskabet kan tænkes i, men samtidig er forestillet,
dvs. ikke kan rodfæstes i objektive biologiske eller etniske kategorier, bliver det relevant at
undersøge, hvordan nationalitet og identitet – herunder den grønlandske – konstrueres og
politiseres. En sådan antiprimordialistisk tilgang til nationalitet åbner mulighed for, at
’grønlandskhed’ kan bruges forskelligt i politiske projekter, hvilket også betyder, at det får
vidtrækkende konsekvenser for politik, hvordan ’grønlandskhed’ bliver brugt. Således kan der -
udover at være politik imellem allerede fastlagte identiteter som i mainstream rational choice
politologi - også være en egentlig konstitutiv identitetspolitik1.
Svaret på spørgsmålet ’Hvori består den unikke grønlandske identitet, der kræver selvstændighed?’
svarer til kontraktteoriens lockeanske førstediktum, nemlig at før folket kan bestemme, må det
afgøres, hvem folket er, og spørgsmålet står således centralt for at forstå det konkrete, grønlandske
indhold af den generiske form, som en statsdannelse virkeliggør.
1 Denne skelnen hentes i Martin Heideggers distinktion mellem det ontologiske og det ontiske og genfindes i
distinktionen mellem politik og dennes ontologiske forudsætning: det politiske. Uddybes i Kapitel 3.
”Det er muligvis rigtigt, som Benedict Andersson hævder, at en nation skal forstås som et forestillet
fællesskab – her må vi ikke desto mindre sande, at påstanden er blevet vendt på hovedet, således at
nationen er den eneste måde, hvorpå man kan forestille sig fællesskabet!” (Negri & Hardt,2003:116).
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
5
2.2 Problemformulering
Ud fra disse indledende overvejelser bliver opgavens problemformulering:
Problemformuleringen indeholder således både en analyserende del - hvilken rolle grønlandsk
identitet spillede i selvstændighedsdebatten - og en diskuterende og vurderende del – de fremtidige
konsekvenser for en kommende grønlandsk stat.
Jeg ønsker herigennem at undersøge den politisk-ontologiske definitionskamp af det grønlandske
folk, og konsekvenserne ifht. oprettelsen af en fremtidig, selvstændig nationalstat. En sådan
definitionskamp med hybride og skiftende identiteter er kun mulig, hvis identitet konceptualiseres
som dynamisk, heterogent og antiessentialistisk. Opgavens teoretiske ramme er derfor det
poststrukturalistiske og diskursteoretiske paradigme2.
Ovenstående er fra et politologisk sigte særdeles relevant, idet problemformuleringen omhandler en
politisk proces mod en ny statsdannelse, hvor identiteter og aktører interagerer på nye måder.
Problemstillingen er ydermere central i et dansk perspektiv, da Grønland og Danmark har en lang
historisk tilknytning. Opgaven skriver sig således ind i et bredere politologisk forskningsfelt
omhandlende multikulturalisme, identitetspolitik og postkoloniale samfundsforhold.
2.3 Forskningsfeltet og opgavens faglige formål
Grønlandsk identitet, den historiske udvikling mod selvstændighed samt de dansk-grønlandske
relationer er et bredt forskningsfelt, der er behandlet ud fra forskellige tilgange: litteraturvidenskab
(Thisted 1992, Langgård 2003), antropologi (Wagner Sørensen 1994, Bjørst 2008), historie
(Petersen 1991, 1992, Thuesen 1988), jura (Petersen 2004) og politologi (Gad 2004, 2005, 2008,
2009a, 2009b, Christensen 2000). Ingen af disse studier er udført efter selvstyrets officielle
indførelse, ej heller er specifikke diskursanalytiske studier af den offentlige og parlamentariske
debat op til folkeafstemningen i 2008 udført.
2 Paradigmet diskuteres og redegøres for i kapitel 3 og 4.
Hvordan bruges grønlandsk identitet i den grønlandske selvstændighedsdebat op til
folkeafstemningen om selvstyreloven i november 2008 og med hvilke konsekvenser for en
fremtidig, selvstændig grønlandsk stat?
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
6
Nærværende opgave kan derfor bidrage til den eksisterende forskning om grønlandsk identitet og
konsekvenserne for selvstændighedsprojektet, samt tilføre ny viden om den konkrete brug af
identitetspolitik i selvstyredebatten i 2008. Endelig er opgavens formål at komme med
identitetspolitiske anbefalinger.
2.4 Opgavens struktur
Opgaven falder – foruden abstract og indledningskapitlet - i seks kapitler, hvilke kort skitseres
herunder.
Kapitel 3: Videnskabsteoretisk udgangspunkt
Kapitlet præsenterer opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt, herunder poststrukturalismens
antiessentialisme og tomme ontologi samt diskursbegrebet.
Kapitel 4: Laclau & Mouffes diskursteori
Kapitlet diskuterer Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori, som den kommer til udtryk i
Hegemony and Socialist Strategi fra 1985. Konkret benyttes Laclaus model for dannelse af
kollektive identiteter fra On Populist Reason fra 2005.
Kapitel 5: Analysestrategi - Hvordan analyseres identiteter og diskurser?
Kapitlet klargører de metodiske og analysestrategiske overvejelser, når identiteter og diskurser
analyseres. Opgavens empiri præsenteres, og et skema til kortlægning af diskurser introduceres.
Kapitel 6: Statisk-arkæologisk analyse af de diskursive arkiver omhandlende grønlandsk
identitet
Kapitlet analyserer det diskursive felt, hvori debatten om grønlandsk identitet og selvstændighed
finder sted og finder to diskursive figurer - moderniserings- og forfaldsfiguren. Afslutningsvis
diskuteres selvstændighedens flertydighed som følge af disse diskursive figurer.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
7
Kapitel 7: Diskursanalyser af grønlandsk identitet og kravet om selvstændighed
En række diskursanalyser af grønlandsk identitet, og dennes sammenkædning med kravet om
selvstændighed udføres på opgavens empiriske materiale3. Både Laclaus model fra kapitel 4, det
diskursanalytiske skema fra kapitel 5 samt moderniserings- og forfaldsfigurerne fra kapitel 6 bruges
i diskursanalyserne.
Kapitel 8: Konklusion og perspektivering
Problemformuleringen besvares, og konsekvenserne af identitetsdebatten for en fremtidig
selvstændig grønlandsk stat diskuteres. Endelig gives der identitetspolitiske anbefalinger samt en
perspektivering.
3 Det empiriske materiale udgøres af et stort antal juridiske, politiske og offentlige kilder og præsenteres indgående i
kapitel 5.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
8
Figur 1: Forskningsdesign
Indledning og problemfelt
Problemformulering: Hvordan bruges grønlandsk identitet i den grønlandske
selvstændighedsdebat op til folkeafstemningen om selvstyreloven i november 2008 og med
hvilke konsekvenser for en fremtidig, selvstændig grønlandsk stat?
Poststrukturalistisk
videnskabsteori
Laclau & Mouffes
diskursteori
Metodiske overvejelser og
sociale, politiske og
fantasmatiske logikker
Samlet analysestrategisk ramme
Statisk, arkæologisk
analyse af de
diskursive arkiver
Dynamisk, genealogisk
analyse af kampen om
grønlandsk identitet og
selvstændighed
Konklusion: Konsekvenserne for en
fremtidig grønlandsk stat
Fantasmatisk perspektivering: Hvad tilbyder
den hegemoniske diskurs til subjekterne?
Hvorfor bliver den hegemonisk?
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
9
3 Kapitel 3: Videnskabsteoretisk udgangspunkt
Kapitlet vil gennem en indledende diskussion af videnskabsteoriens formål klargøre de ontologiske
og epistemologiske udgangspunkter, der tillader at stille problemformuleringen som gjort i det
ovenstående kapitel. Kapitlet introducerer ydermere diskursbegrebet.
3.1 Valg af videnskabsteoretisk udgangspunkt
Samfundsvidenskaberne er ulig naturvidenskaben ikke karakteriseret ved en generel enighed om
virkelighedens ontologiske beskaffenhed og de epistemologiske mulighedsbetingelser for
erkendelsen. Derimod kan samfundsvidenskabens forskellige videnskabsteoretiske tilgange opfattes
som sideordnede paradigmer i Kuhnsk forstand. Det medfører to fordringer for det
videnskabsteoretiske valg:
1) Det videnskabsteoretiske valg skal afspejle undersøgelsens problemformulering, dvs. tillade,
at problemformuleringen kan stilles, som den gør.
2) Det videnskabsteoretiske valg skal lægges åbent frem, idet ingen politisk analyse er
videnskabsteoretisk neutral, hvilket det indledende citat understreger.
Da denne opgaven omhandler kampen og brugen af grønlandsk identitet i selvstændighedsprojektet,
samt den indledende idé om nationen som et forestillet fællesskab, må det videnskabsteoretiske
udgangspunkt ontologisk set være en antiessentialistisk tilgang, der ikke ser virkeligheden –
herunder kollektive identiteter - som objektivt givet, men som socialt konstrueret. Den
epistemologiske konsekvens heraf er, at viden og adgangen hertil altid er mangelfuld og givet af
den historiske kontekst. Problemformuleringen kalder derfor på poststrukturalismen som sit
videnskabsteoretiske udgangspunkt, mere specifikt på diskursteorien, da diskursbegrebet honorerer
ovenstående ontologiske og epistemologiske antagelser samt i analytisk forstand indstifter både de
mulige identiteter og politikker, som problemformuleringen omhandler (Hansen,2006).
”Jeg vil ikke foregive, at det sted, hvorfra man spørger, ikke påvirker spørgsmålet, eller at sidstnævnte
ikke forudbestemmer de forskellige slags svar, der kan forventes” (Laclau,2002a:124-125)
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
10
Vigtigheden af transparens i det videnskabsteoretiske valg skal understreges, idet ”No political
analysis has ever been ontologically neutral” (2006:78), hvorfor “Ontological assumptions are
logically antecedent to the epistemological and methodological choices” (2006:79). Det har således
afgørende konsekvenser for opgavens epistemologi og praktisk-metodiske overvejelser, hvordan
den grundlæggende ontologi konceptualiseres. Det er således min intention, at der skal gå en klar
linje fra nedenstående ontologiske overvejelser, over Laclau & Mouffes diskursteori i kapitel 4 til
den samlede analysestrategi i kapitel 5.
3.2 Diskurs
Diskursbegrebet er centralt i overgangen fra strukturalismens grammatiske analyser til
poststrukturalismens fremkomst i 1960’erne (Esmark,2005:25). Med Foucault kan vi sige, at ”…the
term discourse can be defined as a group of statements that belong to a single system of formation”
(1972:121). En diskurs er altså en række sætninger, udsagn og tegn, hvori der findes en regularitet i
brugsmåden, og som tilsammen udgør et hele. Foucault definerer derfor en diskurs som
regulariteten i spredningen af udsagn (1972:41). Denne opfattelse går igen hos opgavens centrale
teoretikere: ”The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse”
(Laclau & Mouffe,1985:105).
En diskurs om grønlandsk identitet er således en række udsagn, ytringer og forestillinger om, hvad
grønlandskhed er, der gennem regulariteten i disse udsagn muliggør nogle former for
grønlandskhed og umuliggør andre. Følgelig sætter diskurser rammerne for mulige
subjektpositioner og politikker, dvs. at diskurser indstifter systemer af sandheder (Philips 2002:14,
Hansen, 2004:390, Åkerstrøm Andersen, 2003:3). Med diskursbegrebet på plads kan
poststrukturalismens og diskursteoriens ontologi og epistemologi diskuteres.
3.3 Ontologi
Poststrukturalismen opererer med en antiessentialistisk ontologi, hvorfor virkeligheden kan
beskrives som ”…en flydende masse af mening” (Hansen,2004:392) eller som ”…i udgangspunktet
flertydig, flydende og kaotisk” (Dyrberg,2001:8). Virkeligheden er ikke entydig og objektivt givet,
hvorfor en sådan entydighed opnås gennem diskursive og sproglige konstruktioner og forskelle.
Heri ses poststrukturalismens ontologiske inspiration fra Ferdinand de Saussures strukturalistiske
diktum om sproget som et system af forskelle (Howarth,2000:18-23, Esmark et al,2005:15), og
denne antiessentialisme – altså at virkeligheden ikke har en entydig essens uden for dens diskursive
manifestation – er fremdriften i poststrukturalismens overordnede metafysikkritik, tydeligst
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
11
eksemplificeret i Jacques Derridas kritik af nærværsmetafysikken (Diderichsen,2005:127). At
virkeligheden fremstår nærværende for os, er ifølge Derrida resultatet af en forudgående
overvindelse og eksklusion af et mere oprindeligt meningsoverskud, hvilket indfanges med begrebet
différance – den transcendente forskelssættende bevægelse (Diderichsen,2005:137). Denne radikale
konstruktivisme betyder ikke – som poststrukturalismen ofte anklages for – at virkeligheden ikke
eksisterer, men derimod, at vi kun har adgang til den gennem diskurser4. Ontologien er så at sige
tom, alt er diskurs: ”…the moment, when in the absence of a center or origin, everything became
discourse (Derrida,2006:354). Denne antiessentialisme muliggør således spørgsmålet om
grønlandsk identitet, som jeg stiller det: Grønlandsk identitet er ikke en essens, en kerne, en enhed,
der findes som sådan, men en diskursiv konstruktion, resultatet af différance, hvilket muliggør en
kamp og en forhandling om, hvordan grønlandsk identitet skal bruges i selvstændighedsprojektet.
3.4 Epistemologi
Det følger direkte af diskursernes ontologiske primat, at adgang til virkeligheden uden dens
diskursive manifestation aldrig kan opnås. Viden vil derfor altid være kontekstuel og historisk
specifik: ”Simply stated, knowledge is created; not discovered” (Koch,2007:3). Den
epistemologiske konsekvens bliver, at sandhed ikke er et eksternt punkt, hvorimod forskning kan
måles, men snarere en systemintern kvalitet; en kvalitet ved diskursen5. Det betyder ydermere for
studiet af identitet – herunder den grønlandske – at der ikke er andre mulige undersøgelsesobjekter
end netop diskurserne (Hansen,2004:397-398). Herved får poststrukturalismen en anden
erkendelsesfunktion end at afdække den allerede ordnede virkelighed i positivistisk forstand. I
stedet bliver erkendelsesinteressen at denaturalisere og dekonstruere diskurser for at vise deres
radikale kontingens. Opgavens ønske om at komme med identitetspolitiske anbefalinger skal ses i
dette lys: Ved at denaturalisere modsatrettede diskurser om grønlandsk identitet bliver det muligt at
vise deres historiske situerethed og derved anbefale andre identifikationer.
3.5 Opsummering
Det videnskabsteoretiske udgangspunkt etablerer således diskursernes primat i både ontologisk og
epistemologisk forstand, hvorfor virkeligheden altid er diskursivt konstrueret og medieret. Heraf
følger et teoretisk og metodisk fokus på den diskursteoretiske analyseform, hvilket forfølges i
henholdsvis kapitel 4 og 5.
4 En flod løber over sine bredder uanset om en menneskelig bevidsthed observerer det, men om det skal forstås som
Guds straf over menneskene eller som resultatet af metrologiske forhold, afhænger af diskursen 5 Jf. eksempelvis Foucaults epistemer eller Kuhns paradigmer.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
12
4 Kapitel 4: Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori
Dette kapitel præsenterer opgavens diskursteoretiske begrebsapparat i form af Laclau og Mouffes
diskursteori, som den bl.a. kommer til udtryk i Hegemony and Socialist Strategy6. Efterfølgende
specificeres konsekvenserne for dannelsen af kollektive identiteter via en præsentation af Laclaus
analysemodel fra On Populist Reason.
Kapitlet vil således trække på de i forrige afsnit fremførte videnskabsteoretiske indsigter, men
ekspliciterer konsekvenserne for analyse af kollektive identiteter og herigennem gives
poststrukturalismen dens politologiske relevans.
4.1 Valg af Laclau & Mouffes diskursteori7
Godtages poststrukturalismens essentialismekritik, følger det, at den politiske kamp – som det
indledende citat viser - flyttes fra det ontiske niveau, hvor identiteterne fremstår som
prædeterminerede, til den ontologiske kamp om at definere indholdet af identiteter: ”…kampen
følger en række principper, som poststrukturalismen har identificeret som principper for
meningsskabelse” (Hansen,2005:180). Det er disse poststrukturalistiske principper og
konsekvenserne heraf for dannelsen af kollektive identiteter, som Laclau & Mouffes teoriapparat
gør os i stand til at begribe.
Derudover vælges Laclaus diskursanalytiske model, fordi den ”…primært har været anvendt til
analyser af formningen af ’nationalt-folkelige’ politiske identiteter” (Hansen,2005:193). Det gør
teoriapparatet8 yderst velegnet til at analysere debatten om grønlandsk identitet og selvstændighed,
da formningen af ’nationalt-folkelig’ identitet i forbindelse med selvstyreloven sker ganske åbenlyst
– der stemmes endda om en fremtidig national identitet!
6 Kapitlet vil ikke referere teorien loyalt og kommenterende, men vil vise, hvordan teoriapparatet kan bruges til analyse
af kollektive identiteter, herunder dannelse af nationalt-folkelige politiske identiteter. 7 Ved valget af Laclau & Mouffes diskursteori afgrænser jeg mig fra eksempelvis Norman Faircloughs ellers ofte brugte
kritiske diskursanalyse (Fairchlough, 1999). Dette er en direkte konsekvens af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt,
hvor jeg opfatter diskurser som havende ontologisk primat, hvorfor Faircloughs skelnen mellem et diskursivt og et ikke-
diskursivt niveau ikke kan accepteres. For en grundig sammenligning se (Philips og Jørgensen, 2002). 8 I Fuglsang & Olsens (2004) autoritative indføring i samfundsvidenskabernes videnskabsteori bruger Allan Dreyer
Hansen i sit kapitel om diskursteori også Laclau & Mouffes Hegemony and Socialist Strategy som det bedste bud på en
sammenhængende diskursteori.
”The constitution of the very identities which will have to confront each other antagonistically,
becomes now the first of political problems” (Laclau & Mouffe,1985:134).
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
13
4.2 Hegemoni og artikulation
Den diskursive kamp handler om midlertidigt at fastsætte mening, dvs. om at opnå midlertidigt
hegemoni. Hegemoni bliver således det centrale begreb hos Laclau & Mouffe, da hegemoni er den
tilstand, der lader det sociale fremtræde midlertidigt entydigt og objektivt.
Laclau & Mouffes fokus på hegemonibegrebet og dets centrale stilling i diskursanalysen
fremkommer igennem en dekonstruktivistisk læsning af den strukturelle marxisme i form af
Antonio Gramscis hegemonianalyse og Louis Althussers ideologikritik (Laclau & Mouffe,1985:97-
105, Hansen,2004:409). Selvom både Gramsci og Althusser opbløder marxismens deterministiske
basis/overbygningsmodel, og lader overbygningsfænomener få relativ autonomi, har begge
teoretikere arbejderklassen som privilegeret ontologisk aktør og økonomien som determinerende i
sidste instans (Hansen,2005:178-179). Laclau & Mouffes hegemonianalyse er derimod formuleret
på eksplicitte poststrukturalistiske antagelser, hvorfor ”The incomplete character of every totality
necessarily leads us to abandon, as a terrain of analysis, the premise of ’society’ as a sutured and
selfdefined totality” (Laclau & Mouffe,1985:111). Samfundet som objektivt fænomen findes ikke,
hvorfor ingen agenter kan have ontologisk primat. At aktører og diskurser fremstår som havende
ontologisk primat, er netop et udtryk for en vunden diskursiv kamp, hvorfor hegemonibegrebet
svarer til Derridas begreb om différance som den operation, der medierer mellem flertydighed og
entydighed. Hegemoni er kort sagt navnet for den arbitrære og kontingente fastlæggelse af det
sociales meningsoverskud.
Den hegemoniske intervention foregår ved en artikulation af heterogene elementer ”…such that
their identity is modified as a result of the articulatory practice” (Laclau & Mouffe,1985:105). Ved
at sammenkæde elementer, der har en arbitrær relation – som eksempelvis en bestemt form for
grønlandsk identitet og et bestemt politisk krav – reduceres elementernes oprindelige flertydighed.
Denne reduktion er Laclau & Mouffes definition på hegemoni, og er dybest set indholdet af og
formålet med enhver politisk kamp (Laclau & Mouffe,1985:105).
4.3 Tomme betegnere, ækvivalenskæder og antagonisme
Vi kan nu stille spørgsmålet: Hvad er en diskurs’ generiske form? Et indledende svar er, at enhver
diskurs vil forsøge ”…to construct a centre” (Laclau & Mouffe,1985:112). Diskursens center -
kaldet ’tom betegner’ - fungerer som ”en partikularitet, der kommer til at stå for meningsindholdet i
et hegemonisk projekt” (Hansen,2005:181), og kunne eksempelvis være ’arbejderen’ i en traditionel
marxistisk diskurs. At centeret er tomt henviser til, ”at denne betegner i sig selv ikke betegner eller
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
14
symboliserer noget bestemt, hvilket på den anden side vil sige, at den tomme betegner kan betegne
eller symbolisere hvad som helst” (Esmark,2005:28).
I nærværende opgave er ’grønlandskheden’ den centrale tomme betegner: Det er grønlandskheden,
der kæmpes om at hegemonisere.
Centerets tomhed har to konsekvenser for diskursens form (Laclau,2002b):
1) Diskursen etablerer sine grænser via et antagonistisk forhold til, hvad den ikke indeholder,
til den konstitutive anden.
2) Diskursen får sin positivitet fra tilkoblede ækvivalente led.
Da diskursen ikke kan rodfæstes i en positiv, social orden, kan ”…grænser aldrig være neutrale
grænser, men forudsætter eksklusion” (Laclau,2002b:136). Den tomme betegner henviser derfor
også til den ekskluderede ’konstitutive anden’. I ovenstående eksempel kunne den konstitutive
anden være ’kapitalisten’, og heri ses inspirationen fra en schmittiansk politikdefinition som
konstitueringen af en ven/fjende-relation (Schmitt,2002:51-73) og en strukturalistisk, saussuriansk
idé om mening som relation og forskel (Howarth,2000:18-23).
Med et tomt center og en arbitrær eksklusion som grænsesættende, bliver diskursens positivitet
bestemt af de momenter, der opfattes som ækvivalente med den tomme betegner. Disse ækvivalente
led kunne eksempelvis være sproget, naturen og maden i en bestemt type grønlandsk
identitetsdiskurs. Jo flere ækvivalente led, der tilkobles den tomme betegner, og jo mere den tomme
betegner gør krav på at repræsentere det primære politiske fællesskab, jo mere opdeles det sociale i
et antagonistisk rum, hvor alle andre forskelle undertrykkes (Laclau & Mouffe,1985:131-132,
Hansen,2005:182-183). Denne dynamik er den centrale i dannelse af nationale, politiske identiteter
(Laclau,2005:133).
Vi har nu samtlige diskursteoretiske begreber til at analysere diskursive kampe: Diskursive kampe
omhandler sammenkædningen af heterogene elementer, så disse fremstår ækvivalente med en tom
betegner. Dette gøres gennem en antagonistisk eksklusion af en konstitutiv anden, og den
hegemoniske diskurs er den, der midlertidigt lykkes med at fremstille denne arbitrære og
kontingente operation som naturgiven og universel. Kampen afsluttes aldrig, da diskursens center
og indhold igennem artikulation konstant udfordres og udvides: ”The absence of the transcendental
signified extends the domain and play of signification infinitely” (Derrida,2006:358).
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
15
4.4 Opsummering: Konsekvensen for analyse af nationale identiteter
Diskurser om nationale identiteter adskiller sig ikke fra andre diskurser, hvorfor disse er struktureret
som beskrevet i det ovenstående. Det har følgende konsekvenser for opfattelsen af identitet:
Identitet er aldrig naturgiven eller oprindelig, men altid et resultat af kampe og politiske
præstationer.
Identitet holdes sammen via en eksklusion, hvorfor ’den konstitutive anden’ er en
nødvendighed.
Identitet er altid til forhandling og kan aldrig rodfæstes endeligt.
Identitetskampe er grundlæggende kampe, der definerer hvem ’vi’ er.
Laclau specificerer dette diskursteoretiske blik på identitet til dannelsen af nationalt-folkelige
bevægelser: ”…the contruction of the ’people’ is the political act par excellence”
(Laclau,2005:154) og ”…constructing a ’people’ also involves constructing the frontier which the
’people’ presupposes” (Laclau,2005:154).
Disse indsigter sammenfattes i nedenstående analysemodel.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
16
Figur 2: Laclaus analysemodel for dannelsen af kollektive identiteter9
Dette diskursanalytiske udgangspunkt medfører, at analysen af den ontologiske kamp om at skabe
hegemoniske projekter går forud for den mainstream politologiske analyse af enhederne, efter de er
dannet. Tilgangen kan således forstå mulighedsbetingelserne for normalpolitikken, samt hvordan
diskurserne om grønlandsk identitet konstituerer de mulige subjekter og politikker, men også
hvordan subjekterne kan bruge de diskursive arkiver i politiske kampe, ved at tilføre nye
ækvivalenskæder og nye forsøg på at hegemonisere tomme betegnere. I stedet for at give den
grønlandske selvstændighedsproces en teleologi, en privilegeret agent og et transcendent imperativ
og den grønlandske identitet en oprindelig essens, lader den diskursteoretiske tilgang spørgsmålene
være åbne og lader svarene være afhængige af politiske præstationer.
9 Modellen er taget fra Laclau 2005: 148
Tom betegner: Identitetens center
Folket
Ækvivalent
led Æ Æ
Æ
Æ
Æ
Æ
Æ
Antagonismen
Den konstitutive
anden: Fjenden, den
fremmede
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
17
5 Kapitel 5: Analysestrategi - Hvordan analyseres identiteter
og diskurser?
Dette kapitel præsenterer opgavens metodiske overvejelser, empiri og analysestrategiske ramme.
Den metodiske konsekvens af opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt er – som ovenstående
citat fra Saids Orientalisme antyder - at grønlandsk identitet ikke uden videre kan observeres, men
må konstrueres som analyseobjekt. Det er konstruktionen af grønlandsk identitet som et gyldigt
objekt for (diskurs)analyse, som kapitlet ønsker at opnå.
5.1 Metodik og analysestrategi
Metode har en anden rolle i poststrukturalismen end i eksempelvis positivismen, hvor metode
opfattes som en teknik til opnåelsen af sikker viden. Derfor udskiftes stringente metodiske
overvejelser med en præsentation af for nærværende opgave unik analysestrategi, der virker som en
”…konditionering af iagttagelsen” (Esmark,2005:11), dvs. en specifikation af hvordan det
diskursanalytiske blik skal se. Idéen om en unik analysestrategi er en af poststrukturalismens
metodiske kendetegn, idet man som forsker herved vedkender sig sin egen rolle i
genstandsproduktionen. Bevidstheden om forskerens rolle som medproducent af virkeligheden,
adskiller poststrukturalisten fra positivisten, netop pga. erkendelsen af den opnåede videns
kontingens og konstruktion (Esmark,2005:9-12).
5.1.1 Operationalisering
Operationaliseringen af problemformuleringen skal sikre undersøgelsens validitet og reliabilitet
(Adcock,2001:530). Begreberne mister deres metodiske entydighed i poststrukturalistisk forskning,
pga. virkelighedens konstruerethed; alligevel bruger jeg Adcock & Colliers
operationaliseringsmodel (2001:531) som et heuristisk redskab, der skal demonstrere en principiel,
hypotetisk form for validitet og reliabilitet og derudover sikre transparens som det altafgørende
metodiske kvalitetskriterium.
”Men hvordan kender man fænomener, som eksisterer, og i hvilket omfang er de ’fænomener som
eksisterer’ skabt af dem, som kender dem?” (Said,2002:339)
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
18
Figur 3: Operationalisering fra baggrundskoncept til observationer
Modellen tilvejebringer gennem operationaliseringen principiel validitet og reliabilitet:
Validitetsmæssigt demonstrerer modellen, at jeg ’måler’ på mit baggrundskoncept, dvs. jeg
konceptualiserer og operationaliserer grønlandsk identitet, så begrebet reelt bliver ’målbart’, samt
demonstrerer operationaliseringens gyldighed (Adcock,2001:532-533). Reliabilitetsmæssigt sikrer -
den igennem operationaliseringen opnåede transparens - at undersøgelsen ved gentagne
gennemførsler principielt vil kunne nå samme resultat.
5.1.2 Casestudie
Diskursanalyser udføres ofte på afgrænsede cases frem for ved store komparative studier
(Howarth,2005:330), hvorfor valget af casestudiet som forskningsmetode er oplagt. Ved valget af
casestudie opnås en detaljeret og grundig analyse af grønlandsk identitet (Gerring,2004:342),
hvorfor den metodiske logik hverken bliver deduktiv teoritestning eller induktion teorigeneration
(Gerring,2004:349), men snarere placerer sig på et mesoniveau, hvilket uddybes i afsnit 5.1.3.
Level 1: Baggrundskoncept
Grønlandsk identitet og politisk selvstændighed
Level 2: Systematiserede koncepter Identitetsdiskursen i de juridiske, politiske og
offentlige kilder samt disse sammenkædning med
selvstændighedsspørgsmålet
Level 3: Indikatorer Figur 2: Laclaus model for dannelse af kollektive identiteter
Figur 4: Statisk kortlægning af diskursers strukturelle form
Level 4: Observationer Kortlægning og analyse af empiriske diskurser via
indikatorerne i figur 2 og figur 4
Konceptualisering
Operationalisering
Svarkategorier
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
19
Valget af casestudie medfører også, at inferens til en større gruppe af cases og universelle
kausalitetsforhold som samfundsvidenskabens førsteformål (King,1994) frafalder til fordel for en
mere refleksiv, kontekstfølsom analyse (Howarth,2005:329-333).
5.1.3 Statisk, dynamisk og fantasmatisk analyse
For at diskursanalysen ikke skal falde for kritikken om ’anything goes’ (Bredsdorff,2002), ekstrem
relativisme (Dyrberg,2001:334) eller radikal empirisme (Laustsen,2005:216), må der introduceres
en række analyseredskaber, der er i overensstemmelse med det videnskabsteoretiske udgangspunkt,
og samtidig insisterer på en vis regelmæssighed i det empiriske materiale.
Glynos og Howarth introducerer i bogen Logics of Critical Explanation in Social and Political
Theory begrebet ‘logikker’ som en forklaringsmetode, der står i modsætning til både hermeneutiske
fortolkninger og positivistiske kausalmekanismer (Glynos,2007:13), og i stedet forsøger at
undersøge mulighedsbetingelserne og logikkerne, der styrer praksisser (Glynos,2007:136). Glynos
og Howarth introducerer tre logikker – sociale, politiske og fantasmatiske – der ontologisk set altid
er til stede, men analytisk kan adskilles og bruges forskelligt10
. Logikkerne egner sig til forskellige
former for analyser og er udviklet på et klart poststrukturalistisk, laclau-mouffesk grundlag, hvorfor
de er yderst velegnede som analysestrategi:
Sociale logikker og statisk analyse: De sociale logikker knytter sig til en statisk analyse af
diskursive formationer (Glynos,2007:137-141), dvs. en arkæologisk kortlægning af reglerne,
der styrer en given diskurs. Da ”…social logics qua rules are not reducible to empirical
contexts” (Glynos,2007:140), dvs. til en ren induktiv tilgang bruges nedenstående skema til
at kortlægge diskurser og reglerne, der styrer dem. Skemaet er taget fra André Sonnichsens
Unmaking ’the people’ og bygger på det begrebsapparat, der er introduceret i kapitel 4.
Skemaet og de sociale logikker vil blive brugt i analysen af de diskursive arkiver i kapitel 6.
10
Ligesom den klare distinktion mellem flydende og tomme betegnere kun er analytisk og ikke ontologisk (Laclau,
2005: 133).
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
20
Figur 4: Skema til statisk analyse af sociale logikker11
Parameter of structure of discourse
Substantive discursive content
Primary political front:
Establishes basic dichotomy
Primary ontological actor:
The specific naturalised entity upon which the
discourse relies
Distinct social diagnosis:
Major contemporary blockages preventing a
politics of normality
Equivalences and alliances:
Simplification or complexification of social
space
Systems of difference:
Subject positions evoked
Subjects of agonistic relations:
Insiders or legitimate competitors
Subjects of antagonistic relations:
Outsiders or enemy - identification of the ’other’
and activation of primary political boundary
’Absent fullness’:
The vision of the future and ’politics of
normality’
Basic social ‘failure’:
The point of origin of necessity and social action
Politiske logikker og dynamisk analyse: De politiske logikker indstifter det sociale
(Glynos,2007:141-145) og er med Laclaus ord ”…inherent to any proces of social change”
(Laclau,2005:117). De politiske logikker er derfor velegnede til dynamisk-genealogiske
analyser, der omhandler sammenkædningen af ækvivalenskæder og forsøg på at
hegemonisere tomme betegnere. De politiske logikker kommer til udtryk i Laclaus
analysemodel fra kapitel 4, og bruges i opgavens hovedanalyse i kapitel 7, da de netop kan
forstå kampen om den grønlandske identitet. Åbningen af det sociale, hvorved de politiske
11
Taget fra Sonnichsen, 2009: 125-126
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
21
logikker virker, sker ofte i dislokationer (Hansen,2005:184-185), hvilket skal forstås som
historiske tidspunkter, hvor diskurser ikke på tilfredsstillende måde ’forklarer’ verden for
subjekterne. Perioden omkring folkeafstemningen om selvstyreloven i 2008 er karakteriseret
ved enorm dislokation, da den grønlandske identitet igennem afstemningen og den
forudgående debat tvinges til forhandling, kamp og reartikulation.
Fantasmatiske logikker og forklarende analyse: De fantasmatiske logikker
(Glynos,2007:145-152) er poststrukturalismens forsøg på en forklaring på diskursens appel
til subjekterne ”…fantasmatic logics provide the means to understand why specific practices
and regimes ’grip’ subjects” (Glynos,2007:145). De fantasmatiske logikker fungerer ud fra
de lacanianske, psykoanalytiske idéer om nydelsen, fantasmet og begæret som det
strukturerende for subjektets handlinger, hvorfor logikkerne kan bruges til at undersøge det
sociales yderligere sedimentering eller dislokationens og de politiske logikker pludselige
impetus (Glynos,2007:145). Begreberne nydelse, begær og fantasme bruges i opgavens
perspektivering, hvor spørgsmålet om hvorfor den hegemoniske diskurs blev hegemonisk,
tages op.
Logikkerne sammenkædes med det empiriske materiale i figur 5.
5.2 Valg og præsentation af empiri
Opgavens empiri er udvalgt i fire afgrænsede grupper, hvor de første tre – de juridiske, politiske og
offentlige kilder - relaterer sig til de dynamisk-genealogiske analyser i kapitel 7, hvorimod den
fjerde gruppe af empirisk materiale – tidligere akademisk arbejde om grønlandsk identitet - relaterer
sig til den i kapitel 6 præsenterede statisk-arkæologiske analyse af den diskursive kontekst, hvori
den identitetspolitiske debat udspiller sig.
Tilsammen indfanger og sætter det empiriske materiale rammerne for den grønlandske
identitetsdebat og dens relation til spørgsmålet om selvstændighed.
1. Juridiske kilder: De juridiske kilder er Den Grønlandske-Danske Selvstyrekommissions
udkast til selvstyrelov fra april 2008 og den endeligt vedtagne Lov om Grønlands Selvstyre
fra november 2008. Disse udgør tilsammen det juridiske grundlag, hvorpå identitets- og
selvstændighedsdiskussionen føres.
2. Politiske kilder: De politiske kilder udgøres af samtlige lovforslag, diskussioner og
betænkninger i det grønlandske Landsting i år 2008 omhandlende grønlandsk identitet og
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
22
selvstyre, svarende til sammenlagt 60 kilder. De poliske kilder danner grundlag for at forstå
den politiske identitetskamp, som den udspiller sig i Landstinget. Udvælgelsen af politiske
kilder er sket ud fra tematiske kriterier, hvilket vil sige, at de udvalgte kilder knytter an til
samme diskursive tema. Et sådant tema kunne være diskussionen om tilkaldt arbejdskraft
eller demokratiske rettigheder.
3. Offentlige kilder: 150 avisartikler fra Grønlands største avis Grønlandsposten
omhandlende identitet, selvstyre og selvstændighed fra hele 2008 danner baggrund for en
analyse af folkeligt orienterede diskurser om grønlandsk identitet. Aviserne er karakteriseret
ved ekstrem åbenhed i læserbrevssektionerne og kroniksiderne, hvorfor stort set alle lag af
det grønlandske samfund kommer til orde i aviserne (Gad,2005:123). Brugen af den
offentlige debat vil således have en lille selektionsbias, stor repræsentativitet og god
udtalelseskraft. Udvælgelsen af avisartikler er sket ud fra samme tematiske overvejelser som
de politiske kilder.
Tilsammen udgør de tre kildetyper et kontinuerligt bredere spektrum af den grønlandske
befolkning. Kildematerialet indfanger ikke den identitetspolitiske diskussion ved middagsbordene
eller på arbejdspladserne, men kildernes offentlige karakter gør, at de fundne diskurser er en del af
den offentlige kamp om den grønlandske identitet, hvorfor resultaterne vil have større relevans for
folkeafstemningen om selvstyret.
4. Akademisk arbejde omhandlende grønlandsk identitet: Det brede udsnit af akademisk
arbejde omhandlende grønlandsk identitet bruges til at etablere den diskursive kontekst,
hvori kampen om grønlandsk identitet finder sted. Her gøres brug af bidrag fra
litteraturvidenskab, historie, antropologi, jura og politologi.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
23
5.3 Analysestrategisk model
Vi kan nu sammenfatte de metodiske og analysestrategiske overvejelser med de empiriske kilder i
nedenstående samlede analysestrategiske model.
Figur 5: Samlet analysestrategi
Statisk
formationsanalyse
Dynamisk
hegemonianalyse
Perspektivering
Analyseobjekt - De diskursive
arkiver og formationer
om grønlandsk
identitet
- Den diskursive
kontekst
- Den diskursive kamp
om indholdet
grønlandskhed og
sammenkædningen
med selvstændighed
- Hvorfor fik den
givne diskurs
hegemoni, hvad er
diskursens tag i
subjekterne?
Teknik/Metode - Synkron, statisk-
arkæologisk
kortlægning af
diskursive figurer
- Regulariteten i
spredningen
- Sociale logikker:
Ovenstående
kortlægningsskema,
figur 4
- Diakron, dynamisk-
genealogisk analyse
- Politiske logikker:
dislokationer,
ækvivalenskæder,
hegemonisering af tom
betegner
- Laclaus model, figur
2
- Fantasmatiske
logikker: begær,
nydelse, fantasme.
Litteratur - Tidligere akademisk
arbejde om
grønlandsk identitet
- De juridiske og
politiske kilder samt
avisartikler fra
Grønlandsposten
Relation til
problemformuleringen
- Spørgsmålet om
hvad grønlandsk
identitet tidligere er
blevet forstået som,
dvs. de historiske
mulighedsbetingelser
for nærværende
opgave
-
Problemformuleringens
første analyserende del:
Hvordan bruges
grønlandsk identitet i
den grønlandske
selvstændighedsdebat
- Forklaring: Hvorfor
blev den givne diskurs
hegemonisk, og hvilke
konsekvenser har det?
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
24
6 Kapitel 6: Statisk-arkæologisk analyse af de diskursive
arkiver omhandlende grønlandsk identitet
Efter at have præsenteret opgavens teoretiske model og analysestrategi vil dette kapitel foretage en
statisk-arkæologisk analyse af de diskurser arkiver om grønlandsk identitet.
Den grønlandske identitets- og selvstændighedsdebat foregår ikke i et diskursivt vakuum, men langs
allerede etablerede kamplinjer. Det er disse kamplinjer, som kapitlet ønsker at kortlægge.
Kapitlet falder i tre dele, hvor to diskursive identitetsfigurer kortlægges – modernitetsfiguren og
forfaldsfiguren12
– og afslutningsvist opridses grønlandiseringens paradokser.
6.1 Moderniseringsfiguren: Udvikling, modernitet og danifisering
Moderniseringsfiguren virker igennem hele den danske kolonialisering fra 1721, men bryder for
alvor igennem i første halvdel af det 20. århundrede og kulminerer i tiden omkring
grundlovsændringen i 1953, hvor Grønlands forfatningsmæssige status ændres fra koloni til amt
(Adolphsen,2003:33, Gad,2005:61-64). Grønlandskommissionen af 1950 igangsætter her et politisk
moderniseringsprojekt, hvor målet for uddannelse, sprog, levevis og erhvervsplanlægning er en total
assimilering til danske forhold (Thomsen,1996:271, Adolphsen,2003:33). Forholdet mellem
Danmark og Grønland opfattes som et mor-barn-forhold (Langgård,2003b:113), og danskerne
fremstår som ”…’civilizers’, who brought ’culture’ and ’progress’ and solves all problems above
household level” (Petersen,1991:19). Eksempelvis importeredes store mængder dansk arbejdskraft,
og undervisningen i det danske sprog blev intensiveret (Larsen,1992:375-379).
En nødvendig forudsætning for udvikling og modernisering bliver således gjort ækvivalent med en
afvikling af ’det grønlandske’ og en omfavnelse af ’det danske’, hvor der til danskheden som tom
betegner kobles leddene ’modernitet’, ’udvikling’, ’velfærd’ og ’muligheder’.
Moderniseringsfiguren henter sin inspiration i den danske polarforsker Knud Rasmussens
12
Disse to identitetsfigurer er grundigt etableret i litteraturen. Det kan selvfølgelig være problematisk blot reproducere
at disse figurer, for således at overtage tidligere simplificeringer og fejltagelser. Der er dog enighed om, at figurerne er
så markante, at også den grønlandske befolkning tænker i dem.
”Mens nationsbegrebet i hænderne på de dominerende magter medfører stagnation og restauration,
så er det i hænderne på de underordnede et våben til forandring og revolution” (Negri &
Hardt,2003:115).
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
25
kulturdarwinistiske forestillinger om hvorledes den gamle eskimoiske kultur, trods dens egenværdi,
er dømt til at visne bort, og grønlænderne må ”…som andre naturfolk belave sig på at se deres
kultur uddø til fordel for et moderne samfund” (Gad,2004:275). En sådan moderniseringsdiskurs,
hvor grønlændernes ’eskimofortid’ virker som den konstitutive anden i en bevægelse ind i
civilisationen, artikuleredes også af den fremtrædende grønlandske politiker og folketingsmedlem
Augo Lynge, der i sin roman fra 1931 300 år efter beskriver et fremtidigt utopia, hvor Grønland
fuldstændig fungerer på danske vilkår, men hvor fortiden spiller rollen ”…som et mørke, der stadig
sætter sine (negative) spor i samtiden” (Thisted,1992:212-213).
Som afsnit 6.3 uddyber nærmere, spiller det grønlandske sprog en afgørende rolle for den
grønlandske identitet (Sørensen,1994:109, Gad,2004:271), hvorfor den sprogpolitiske debat er
ekstrem vigtig ved kortlægningen af diskursive figurer. En klar manifestation af
moderniseringsdiskursen er således det ofte fremførte synspunkt, at det grønlandske sprog fungerer
som en stopklods for grønlændernes videre udvikling, hvorfor det må afskaffes
(Langgård,2003a:215). Moderniseringsdiskursen indeholder herigennem en idé om, at selve det
’grønlandske’ må afskaffes, hvis man vil kunne begå sig på modernitetens præmisser
(Thorleifsen,2002:128). Udviklingen indeholder en nødvendig teleologi og transcendent drivkraft,
der nok indeholder uregerlige kræfter, men også skænker alle modernitetens nådegaver:
Rationalitet, Oplysning, Fornuft, Industrialisering, Urbanisering, Velfærd. Med andre ord fremstår
grønlænderen i moderniseringsdiskursen som værende i et komplet antagonistisk forhold til
’danskeren’ og ’moderniteten’: ”It is somehow assumed that there are tasks, which should not be
comissioned to greenlanders, since they are unable to accomplish them” (Petersen,1991:19).
Den politiske konsekvens af moderniseringsfiguren bliver en tættere tilknytning til Danmark, og
figurens fortsatte vigtighed ses i argumenter om, at Grønland ikke er klar til selvstændighed, at
Grønland ikke kan klare sig uden (bloktilskuddet fra) Danmark samt den danske velfærdsmodels
vigtighed.
6.2 Forfaldsfiguren: Den ædle vilde og den grønlandske nationalisme
Den formelle ligestilling mellem Grønland og Danmark fra 1953 blev ikke fulgt op af en reel
ligestilling. Således var der i 1960’erne og 1970’erne store økonomiske og sociale forskelle på
danskere og grønlændere i både Danmark og i Grønland. Det forhadte fødestedskriterium, hvor
offentligt ansatte embedsmænd af dansk oprindelse modtog 20 % mere i løn end deres grønlandske
kollegaer, blev symbolet på, hvor hult de danske ligestillingsløfter klang.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
26
Denne åbenlyse forskel medfører fra 1970erne og frem en opblomstring af en progressiv grønlandsk
nationalisme, hvor ’det grønlandske’ tildeles en helt anden plads end i moderniseringsfiguren. Den
flittigt brugte mor-barn-metafor erstattes af en os-dem-metaforik, oftest udtrykt i etniske termer
(Thomsen,1996:272), og hvor udvikling før var en positiv, udviklende kraft, kommer udviklingen
nu til at fremstå som et ”…indhug i den grønlandske sjæl” (Sørensen,1994:101). Påvirkning fra
Danmark antages at være ansvarlig for druk, hor og vold og samtidig indsættes den sande, ægte
grønlænder i fangerfiguren fra bygden, der lever i pagt med naturen: Grønlænderen som den ædle
vilde, der på trods af ekstreme livsbetingelser har formået at aftvinge naturen et livsgrundlag
(Gad,2005:69-70). Denne intime og identitetsskabende relation til naturen (Sørensen,1994:125-133)
bliver imidlertid umuliggjort af den danske indflydelse og tilstedeværelse. Forfaldsfiguren opdeler
således det sociale rum i et dikotomt etno-politisk univers, hvor den centrale antagonisme er mellem
danskerne og grønlænderne forstået i essentialistiske termer. Forfaldsdiskursen fremstiller
grønlænderne som ”…enten tæt knyttet til naturen (den ædle vilde) eller som fordrukne sutter (den
korrumperede ædle vilde)” (Bjørst,2008:26), og kan således beskrive alle problemer som en
konflikt mellem ’de gode gamle dage’ og nutidens samfundsnedbrydende udvikling. Grønlændernes
egen danskpåvirkede nutid virker således som konstitutiv anden (Gad,2005:68).
I brugen af metaforen ’de gode gamle dage’ tydeliggøres det, hvordan forfaldsfiguren i stedet for at
henvise til en konkret historisk tidsperiode trækker på en idé om et mytologisk urfællesskab:
Således virker det ’gamle Grønland’ i lacaniansk psykoanalytisk forstand som fantasmet om det
tabte land i en myto-politisk konstruktion (Laustsen,2005:205, 214), hvor danskheden blokerer for
urfællesskabets autentiske levevis, og forfaldsdiskursen minder således i struktur om andre
emancipatorisk-teleologiske diskurser som marxismen, nazismen og modernismen.
Som det indledende citat af Negri & Hardt illustrerer, kan nationsbegrebet ikke kun bruges
repressivt af magthaverne, som herigennem kan mane til ro ’for nationens bedste’, men det har også
et revolutionært potentiale for de undertrykte. Hvor moderniseringsdiskursens indre logik medfører
”Det gamle Grønland kan således henvise til alt lige fra tiden omkring 1970 og til tiden omkring
og før århundredeskiftet … Det gamle Grønland er altså helt klart en værdiladet og ideologisk
betegnelse, som mindre henviser til tid som sådan.” (Sørensen,1994:103)
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
27
en danifisering, medfører forfaldsdiskursen en grønlandiseringens politik. En sådan politik kan bl.a.
ses i realiseringen af hjemmestyret i 1979, hvor en del politikområder hjemtages. Overordnet
betyder grønlandiseringens politik, at ting ’skal gøres på grønlandsk’, hvorimod det er uklart, hvad
det grønlandske reelt indeholder (Gad,2005:20, 81). Grønlandisering bliver således en tom
betegner, der kan rumme forskellige i sig selv heterogene krav og påstande.
6.3 Kortlægning af moderniserings- og forfaldsdiskursen
Herunder ses det i kapitel 5 indførte skema til statisk-arkæologisk kortlægning af diskurser udfyldt
med empirien vedrørende moderniserings- og forfaldsdiskursen.
Figur 6: Kortlægning af moderniserings- og forfaldsdiskursen
Diskursens generiske
struktur
Moderniseringsdiskursens
substantielle indhold
Forfaldsdiskursens
substantielle indhold
Primary political front:
Establishes basic dichotomy
Den moderne oplysning og
udvikling symboliseret ved
danskheden overfor en primitiv
grønlandskhed
Den oprindelige grønlandskhed
og dens positive kvaliteter
overfor en repressiv,
kulturberøvende kolonimagt
Primary ontological actor:
The specific naturalised entity
upon which the discourse relies
Den oplyste ‘dansker’ som et
universelt individ alle kan
blive, hvis danifiseringen
følges
Den autentiske grønlænder:
Fangeren fra bygden, der lever
i symbiose med naturen
Distinct social diagnosis:
Major contemporary blockages
preventing a politics of
normality
Den primitive grønlænder og
hans præmoderne livsførelse
blokerer for demokrati, velfærd
og udvikling
Danskernes tilstedeværelse
blokerer for grønlandskhedens
opblomstring og kvaliteter
Equivalences and alliances:
Simplification or
complexification of social
space
Det sociale rum opdelt
dikotomt og antagonistisk.
Modernisering lig danskhed,
velfærd, demokrati, Vesten,
ikke-grønlandskhed
Det sociale rum opdelt
dikotomt og antagonistisk.
Grønlandisering lig udrensning
af alt dansk, og omfavnelse af
det grønlandske sprog, maden
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
28
og den ærefrygtindgydende
natur
Subjects of agonistic relations:
Insiders or legitimate
competitors
Oplyste grønlændere, dvs.
grønlændere, der taler dansk,
har uddannelse og bor i Nuuk
Kun etniske og sproglige
grønlændere: Grænsen for
grønlandskhed rykkes hele
tiden
Subjects of antagonistic
relations:
Outsiders or enemy -
identification of the ’other’ and
activation of primary political
boundary
Den oprindelige grønlænder og
hans irrationelle, uoplyste
livsførsel. Den grønlandske
kultur som primitiv og
tilbagestående
Danskerne som imperialister,
der med vold og magt
undertrykker den oprindelige
grønlandske kultur
’Absent fullness’:
The vision of the future and
’politics of normality’
En fuldstændig danifisering,
skabelsen af et Lilledanmark
mod nord
En komplet grønlandisering,
hvor urfællesskabet igen kan
udfolde sin autentiske levevis
Basic social ‘failure’:
The point of origin of necessity
and social action
Grønlandskhedens patologiske
indvirkning på
moderniseringsmulighederne
Den historiske oplevelse af et
repressivt kolonistyre
6.4 Grønlandskhedens paradokser: modernisering, forfald og grønlandisering
Dette afsnit vil - ved at sammenkæde elementer fra moderniserings- og forfaldsdiskursen – vise,
hvordan den grønlandske identitet indeholder en række heterogene momenter, der gør, at kravet om
selvstændighed ikke fremstår entydigt og uproblematisk.
I starten af det 20. århundrede førtes i avisen Atuagagdliutit en debat om indholdet af den
grønlandske identitet. Debatten stod mellem hvorvidt fangeridentitet eller sprog skulle være det
bestemmende kriterium og resultatet blev, at det sproglige kriterium vandt (Petersen,1991:18,
Thomsen,1996:270, Gad,2004:271). Dette sproglige kriterium har i stor udstrækning stadig
hegemoni som værende bestemmende for grønlandskhed: ”…sproget står i direkte forbindelse med
den nævnte grønlandske tankegang. …Sproget er grønlandskhed og sproget er følelse”
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
29
(Sørensen,1994:109). Således udgør sprogdebatten, hvad end den relaterer sig til
undervisningssprog, offentligt bureaukratisk sprog eller sprog fra talerstolen i det grønlandske
Landsting, den mest ophedede debat i Grønland, da den netop artikulerer både moderniserings- og
forfaldsdiskursen: Hvis et højt service- og velfærdsniveau skal opretholdes, behøves veluddannet og
oftest dansksproget arbejdskraft på vigtige stillinger, hvilket strider direkte mod forfaldsfigurens
indbyggede grønlandiseringskrav (Gad,2004:278). En række spørgeskemaundersøgelser i avisen
Sermitsiaq i både 1998 og 2002 viste, at langt størstedelen af grønlænderne ikke vil gå på
kompromis med velfærdsniveauet for at få selvstændighed (Carlsen,2008:187), hvorfor en
velfærdsstat må betragtes som en integreret del af grønlændernes billede af en fremtidig stat
(Gad,2004:278).
Ud over sproget og ønsket om en demokratisk velfærdsstat, er det økofunktionalistiske slægtskab
med naturen en komponent i den grønlandske identitet (Langgård,2002), og endelig ses det, at selv
hvis det sproglige kriterium opfyldes, opstår nye kriterier: ”Somehow it seems to have mattered, for
instance, if a person ’ate Greenlandic’.” (Petersen,1991:18).
I den grønlandske identitetsdiskurs er den altoverskyggende konstitutive anden ’danskeren’
(Sørensen,1994:178-179), hvilket grundlæggende betyder, at forfaldsdiskursen med dens
ækvivalente led af sprog, natur og korrekt kulturel praksis stort set har hegemoni. Som eksemplet
med de grønlandske spisevaner illustrerer, så rykkes grænserne for grønlandskhed konstant, hvilket
reproducerer essentialistiske forestillinger om ’danskeren’ og ’grønlænderen’ som radikalt
forskellige, da det bliver næsten umuligt at krydse grænsen og ’blive grønlænder’. Den gradvise
proces imod selvstændighed siden 1953 og problematiseringen af tilkaldt dansk arbejdskraft og
dansk sprog kan ses som politiske manifestationer på forfalds- og grønlandiseringsdiskursens
hegemoni.
Moderniseringsdiskursen kan således ikke hegemonisere feltet, men det føromtalte ønske om en
udbygget velfærdsstat efter dansk forbillede kan ses som et led i en mildere,
neomoderniseringsdiskurs (Gad,2005:158, Gad,2009:143).
Vi kan nu se udfordringerne for grønlandiseringens politik: På den ene side har forfaldsdiskursen
med dens essentialistiske forestillinger om den radikale forskellighed og ’danskhedens’
fordærvende og korrumperende kvaliteter hegemoni, på den anden side er der til grønlandsk
identitet koblet ækvivalente led om en demokratisk velfærdsstat. Denne velfærdsstat er på
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
30
nuværende tidspunkt afhængig af dansk arbejdskraft, sprog og teknologi, hvilket er præcis, hvad
forfaldsdiskursen vil modsætte sig.
Grønlandiseringens politik bliver på baggrund af denne identitetskonstellation fanget mellem to
ønsker: At ville levere en moderne form, nemlig en moderne, selvstændig velfærdsstat
(moderniseringsdiskursen), men med et præmoderne indhold, nemlig den ædle vilde, sproget,
naturen (forfaldsdiskursen), hvilken samtidig besværliggør formen pga. behovet for veluddannet
arbejdskraft og anden hjælp fra Danmark.
Identitetskonstellationen indeholder foruden denne velfærdsmæssige problematik også en
demokratisk problemstilling: Hvis den hegemoniske grønlandske diskurs har rene etniske og
sproglige kriterier, så kan tilflyttede danskere og monolingualt dansktalende grønlandsk fødte13
ikke
rummes, hvorfor de ikke kan tildeles de politisk rettigheder, som tildeles demos. Med andre ord står
demokrati/velfærdsstat og grønlandskhed i forfaldsfigurens forståelse i et modsætningsforhold til
hinanden.
13
Da moderniseringsfiguren var på sit højeste i tiden omkring grundlovsændringen i 1953, lærte mange grønlandske
børn dansk som første sprog, hvorfor en gruppe af grønlænderne i dag ikke mestrer det grønlandske sprog (Sørensen
1994).
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
31
6.5 Opsummering
En oversigt over grønlandsk identitet og grønlandiseringens paradoks er vist herunder.
Figur 7: Grønlandiseringens paradokser
Med denne figur over paradokserne og problemerne ved den grønlandske identitetspolitik kan vi
fortsætte til de dynamisk-genealogiske diskursanalyser af identitet og selvstændighed op til
folkeafstemningen om selvstyreloven i november 2008.
Elementer af
moderniseringsdiskursen
Den næsten-hegemoniske
forfaldsdiskurs
Grønlandiseringens politik:
- Grønland som selvstændig stat styret af
grønlændere
- Grønlænderen som en etnisk og sproglig figur
- Grønlænderen og danskeren som radikalt
forskellige
Grønlandiseringens paradoks:
- Moderne selvstændig stat med et præmoderne indhold
- Ønske om demokratisk velfærdsstat, men ingen dansk
arbejdskraft til at sikre velfærden og ingen rettigheder til
danskere og andre ’ikke-grønlændere’ til at sikre demokratiet
Velfærd og demokrati:
- Velfærd og demokrati som del af den
grønlandske identitetskonstellation
- Behov for dansk/udenlandsk arbejdskraft
- Nødt til at give danskere og udlændinge
demokratiske rettigheder
Hegemonisk diskurs om grønlandskhed, dvs. den basale grønlandske
identitetskonstellation
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
32
7 Kapitel 7: Diskursanalyser af grønlandsk identitet og
selvstændighed
I dette kapitel udføres tre diskursanalyser af, hvorledes grønlandsk identitet bruges i
selvstændighedsdebatten. Diskursanalyserne er udført i overensstemmelse med det diskursteoretiske
framework fremlagt i kapitel 4, i henhold til de politiske logikker, som metodisk er redegjort for i
afsnit 5.1.3 og illustreret via Laclaus analysemodel for dannelse af kollektive identiteter.
Diskursanalyserne udføres inden for analysen af grønlandiseringens paradokser som figur 7
illustrerer, og vil bevidst søge efter flertydigheden, forhandlingen og kampen i det empiriske
materiale.
Indledningsvist analyseres Den Grønlandsk-Danske selvstyrekommissions betænkning og Lov om
Grønlands Selvstyre, dernæst den parlamentariske debat i Grønlands Landsting og afslutningsvist
den offentlige debat i Grønlands største avis Grønlandsposten.
Det er vigtigt at påpege, at den grønlandske debat om selvstændighed handler om andet end
identitet. Jeg afgrænser mig eksempelvis fra udenrigspolitiske spørgsmål om Thulebasen og
klimaforandringerne og fra økonomiske spørgsmål om retten til undergrunden. Dette, fordi
opgavens poststrukturalistiske udgangspunkt medfører en undersøgelse af de ontologiske
forudsætninger for disse ontisk-politiske forhold, nemlig en undersøgelse af mulighederne for
grønlandske subjekter, samt indholdsudfyldningen af denne grønlandskhed.
”I praksis findes der ikke én grønlandsk stemme, men et hav af stemmer, som kun sjældent
synger i kor, ofte synger i utakt, og undertiden ligefrem synger meget forskellige sange”
(Sørensen,1994:55).
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
33
7.1 Den Grønlandsk-Danske selvstyrekommissions betænkning og Lov om Grønlands
Selvstyre
Lov om Grønlands Selvstyre trådte i kraft 21. juni 2009 efter at være blevet vedtaget med 75,5 % af
befolkningen ved en folkeafstemning i Grønland d. 25. november 2008. Lovens indhold og ordlyd
er baseret på Den Grønlandsk-Danske selvstyrekommissions betænkning14
, der blev
færdigbehandlet d. 17. april 2008.
I indledningen til selvstyreloven slås det fast ”…at det grønlandske folk er et folk i henhold til
folkeretten med ret til selvbestemmelse” (Selvstyreloven,2009:1) og endvidere at ”Beslutningen om
Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk” (Selvstyreloven,2009:3). Det
grønlandske folk indstiftes således som den privilegerede ontologiske aktør og derfor som tom
betegner. I betænkningen uddybes forståelsen af det grønlandske folk, dvs. der tilkobles en række
ækvivalente led og en konstitutiv antagonisme.
Det grønlandske folk ”…besidder så tilstrækkeligt mange særegne karakteristika” herunder ”fælles
sprog, historie, etnicitet, kultur og religion” og ”en følelse af social sammenhørighed, fælles skæbne
og en fælles kollektiv identitet” (Betænkning,2008:28). Det grønlandske folks særegne
karakteristika er så gennemgribende, at grønlandskheden fremstilles med en unik essentialisme og
som radikalt forskellig fra andre nationaliteter. Denne radikale forskellighed rodfæster grønlandsk
identitet som en primordial egenskab, hvor det grønlandske sprog endnu en gang ses som ”…et
væsentligt aspekt af et folks kulturelle identitet” (Betænkning,2008:82), hvorfor selvstyreloven
pointerer, at ”Det grønlandske sprog er det officielle i Grønland” (Selvstyreloven,2009:3).
Grønlandskhedens ækvivalente led bliver stort set alle tænkelige elementer, hvilket gennemskærer
det sociale i en ren antagonisme mellem det grønlandske og det ikke-grønlandske.
Fremstillingen af grønlandskheden trækker således på grønlandiserings- og forfaldsdiskursen:
Grønlandskheden skal have lov til at udfolde sin egenart, hvilket den tætte kontakt til Danmark
umuliggør, hvorfor danskheden spiller rollen som den konstitutive anden.
Derudover trækker betænkningen på en politikforståelse lig Derridas idé om venskabets politik, dvs.
den idé i politisk filosofi, at politik kun kan føres mellem ligeværdige brødre. Det hedder således,
at: ”…alle folk har ret til selvbestemmelse, og at de i kraft af denne ret frit kan bestemme deres
politiske stilling” og ”Et folk må aldrig berøves sine eksistensmuligheder” (Betænkning,2008:28).
Det er således tydeligt, at politik forstået som ontisk handlen først bliver mulig, når det politisk-
ontologiske folk er frembragt. Denne frembringelse indstifter betænkningen og selvstyreloven, og
14
Herefter kaldet ’betænkningen’.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
34
folkets ækvivalente led er så omfattende og intensive, at grønlandskhedens radikale forskellighed,
herunder især forskellen til det danske, pointeres.
Et enkelt sted i betænkningen trækkes på moderniseringsdiskursen, idet Søren Espersen15
sidst i
betænkningen kommer med en mindretalsudtalelse, hvor han artikulerer idéen om grønlandskheden
som problematisk. I Espersens diskussion af et muligt grønlandsk olieeventyr hedder det, at det er
”…realitetsløse drømmerier … at blot der findes olie i rigeligt mål, vil Grønland fremover være i
stand til at eksistere som selvstændigt land” (Betænkning,2008:98). Pga. det lave
uddannelsesniveau er grønlænderne ikke i stand til at forvalte en demokratisk velfærdsstat og
grønlænderne opfører sig i selvstyredebatten utaknemmeligt over for Moder-Danmark, der ”…til
stadighed – uegennyttigt og ihærdigt – har arbejdet på, år efter år, at forbedre forholdene for
Grønland og det grønlandske folk” (Betænkning,2008:100). Espersen er derimod overbevist om, at
for grønlænderne er ”…kærligheden til Danmark, til det danske folk og det kongelige hus – og
dermed Rigsfællesskabet – usvækket” (Betænkning,2008:98).
Espersen prøver således at udskifte selvstyreloven og betænkningens fokus på Grønlands juridiske
ret til selvstændighed med en diskussion af Grønlands evne til selvbårenhed. Dette dobbelte fokus
ses ofte i selvstændighedsdebatten, og skal senere behandles yderligere.
Forsøget på at udskifte ’grønlandskhed’ med ’rigsfællesskabet’ som tom betegner, hvor
grønlandskheden blot indgår som et delelement i en overordnet danskhed, mislykkes, idet Espersen
repræsenterer en mindretalsudtalelse, og den brugte moderniseringsdiskurs ikke artikuleres i den
vedtagne selvstyrelov. Grønlandiseringsdiskursen og grønlandskheden som en unik – og derved
statsberettiget – kvalitet har derfor hegemoni, og forståelsen af national identitet som en primordial
essens fremstår dybt sedimenteret.
15
Medlem af Selvstyrekommissionen fra Dansk Folkeparti.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
35
Figur 8: Brugen af grønlandsk identitet i Lov om Grønlands Selvstyre og Den Grønlandsk-
Danske selvstyrekommissions betænkning
7.2 Den parlamentariske debat i det grønlandske Landsting i 2008
Hvor den diskursive kamp er næsten fraværende i de juridiske kilder, hvilket mestendels skyldes
kildernes juridiske karakter, så er flertydigheden i den parlamentariske debat større.
Den parlamentariske debat om selvstyre foregår langs to distinkte linjer:
1. Debatten om grønlandsk identitet og selvstyre, dvs. kampen om den tomme betegner og
dens indholdsudfyldning.
2. Debatten om arbejdskraft og uddannelse og det grønlandske sprogs rolle heri, dvs. den
velfærdsmæssige del af grønlandiseringens paradoks præsenteret i figur 7.
Ved at analysere den første parlamentariske debat om identitet og selvstyre illustreres, hvorledes
den ellers påståede hegemoniske grønlandiseringsdiskurs til dels er dislokeret, og hvordan
dislokationen netop muliggør den anden parlamentariske debat om arbejdskraft og sprog.
Tom betegner:
Grønlandskheden som unik og
radikalt forskelligt fra alt andet,
hvorfor kun en selvstændig stat
kan indstifte den særlige,
grønlandske levevis
Ækvivalente
led Kultur
Sprog
Etnicitet
Religion
Antagonismen:
Komplet i både omfang og
intensitet
Fælles
skæbne
Den konstitutive anden: Alt ikke-grønlandsk, især
danskheden
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
36
7.2.1 Dislokation og identitet: Inuit eller Kalaallit?
Omfanget af dislokationen er indstiftet af debatten om selvstyret, idet debatten konstant refererer til
skiftet fra hjemmestyre til selvstyre, hvorfor tilstedeværelsen af hegemoniske
interventionsmuligheder derfor er betragtelig.
Landstingsdebatten viser både usikkerheden omkring indholdsudfyldningen af grønlandskheden,
men også selve det nationale projekt, som grønlandskheden refererer til, drages i tvivl.
Eksempelvis fremsætter landstingsmedlem fra Siumut (S) Doris Jakobsen en forespørgsel om
hvorvidt grønlænderne skal betegnes inuit eller kalaallit (EM2008/14116
). Inuit betyder menneske
og var den betegnelse, grønlænderne brugte om sig selv inden mødet med den danske kolonimagt,
hvorimod kalaallit betyder grønlænder og blev fremprovokeret af mødet med danskerne, og er siden
blevet den normale nationale betegnelse blandt grønlænderne (Thuesen,1988:158-162). Jakobsen
foreslår, at man ved overgangen til selvstyre tager inuitbetegnelsen tilbage, hvorfor hun placerer sig
midt i grønlandiseringens paradoks, idet hun ønsker en moderne stat med et præmoderne indhold.
Ligeledes ligger landstingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit (IA) Josef Motzfeldt op til en
landstingsdebat om det grundlæggende spørgsmål ”…hvilke særegne og væsentlige kendetegn, vi
som folk skal have” (EM2008/106) og hans eget svar er ”…vi er folket Inuit, og vi har udviklet os
fysisk og psykisk i Arktis, hvor der stilles store menneskelige krav”.
Denne hegemoniske artikulation, hvor inuit-identiteten - det fælles liv og de barske livsvilkår i
Arktis - sammenkædes med identiteten som et oprindeligt folk, ikke kun i Grønland, men i hele det
polare område, ses yderligere i Juliane Henningsens (IA) forslag om øget kontakt til
stammefrænderne i Nunavut, Alaska og Rusland (EM2008/107). Forslaget bygger på, at
”…folkeslaget INUIT, som nu er fordelt i fire stater, kan siges at have samme levevis og har samme
rødder i deres respektive bosætningsområder i Arktis” (EM2008/107). Over for den grønlandsk
nationale kalaallit-betegnelse, hvor målsætningen er en selvstændig stat på grønlandsk territorium,
ses altså også en stammefrændediskurs, hvor inuit-betegnelsen fungerer som tom betegner i en pan-
inuitisk bevægelse.
Det nationale projekt, som selvstyreloven og betænkningen artikulerer, bakkes op af daværende
Landsstyreformand Hans Enoksens åbningstale til Landstingets efterårssamling 2008 (EM2008) og
dennes redegørelse for selvstyrekommissionens arbejde (EM2008/64), men kommer til at stå i
modsætning til den pan-inuitiske diskurs: Grønlandiseringsdiskursen vil skabe et Grønland på
16
Henvisningerne til lovforslagene fungerer således, at EM står for efterårssamling, FM står for forårssamling, 2008 er
årstallet og 141 er nummeret på lovforslaget.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
37
grønlandske værdier, men pga. pan-inuit-diskursen bliver de ellers veldefinerede ækvivalenskæder
(dvs. de grønlandske værdier), som præsenteredes i selvstyreloven og betænkningen, langt mere
flertydige. Agathe Fontain (IA) og Ane Hansens (IA) forslag om økonomisk støtte til syning og
brodering af nationaldragter (EM2008/108) og bevilling til dokumentation af oprindelige lægeurter
og fødevarer (EM2008/132) kan ikke længere entydigt placeres i grønlandiseringsdiskursen, idet
også inuitdiskursen gør krav på, at disse oprindelige egenskaber hører til den arktiske identitet og
ikke blot til den grønlandske. Ækvivalenskæderne er de samme, hvorimod de forskellige
hegemoniske projekter, der prøver at repræsentere universaliteten, er forskellige.
Figur 9: Diskursiv kamp mellem grønlandiseringsdiskurs og pan-inuitisk diskurs. Begge gør
krav på de samme ækvivalenskæder, men repræsenterer forskellige politiske projekter.
Konsekvensen af denne diskursive kamp er, at grønlandskhedens entydige positive kvaliteter ikke
fremstår så sedimenterede som i selvstyreloven og betænkningen. Pan-inuismen kan således trække
på en endnu ældre forfaldsfigur end grønlandiseringsfiguren: Det grønlandske nationale projekt er
et neokolonialistisk komplotforsøg på endeligt at afvikle inuitternes arktiske levevis ved at give
dem stat, bureaukrati og urbanisering. Angrebet på det grønlandske nationale projekt forstærker
dislokationen og åbner for yderligere angreb. Dette skal vi følge i debatten om arbejdskraft og
sprog.
Grønlandiseringsdiskurs
Pan-inuitisk diskurs
Tom betegner
Natur: Lægeurter og
fødevarer
Kultur:
Syning og
brodering af
dragter
Fælles
skæbne
Etnicitet
Den konstitutive anden: Uklart, idet
grønlandiseringsdiskursen
er moderne ifht. pan-
inuismen, men selv har det
moderne Danmark som ’den
anden’
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
38
7.2.2 Arbejdskraft og sprog: Sproget som redskab eller sproget som sjæl?
Debatten om fremmed arbejdskraft og sprog aktiverer den velfærdsmæssige problemstilling, der er
indeholdt i grønlandiseringens paradoks. Sprogets rolle i debatten relaterer sig til, hvorvidt sprog
kan bruges som et redskab til uddannelse og integration mellem danskere og grønlænderne, eller om
sproget udelukkende er en del af den grønlandske sjæl og kultur. Debatten berører således den
ovennævnte debat om Grønlands juridiske ret (sproget som sjæl) over for den økonomiske evne
(sproget som redskab) til selvstændighed.
I et landsstyresvar til landstingsmedlem fra Kattusseqatigiit Partiiat’s (KP) Anthon Frederiksens
spørgsmål om behovet for udenlandsk arbejdskraft slås det fast, ”…at samfundet endnu ikke er i
stand til at være selvforsynende med de nødvendige faglige kompetencer (FM2008/108) og at,
”Landsstyret ønsker dog ikke at gå på kompromis med serviceniveauet over for borgere”
(FM2008/108). Det er således klart, at dansk arbejdskraft behøves, og at behovet vil vokse
yderligere (EM2008/109). Behovet for dansk arbejdskraft sammenkædes med et yderligere behov
for undervisning i både dansk og grønlandsk, hvorfor: ”Sprog er ’blot’ et redskab … til at sikre
optimale muligheder for at gennemføre uddannelse” (FM2008/69). Hvor det grønlandske sprog i
forfaldsfiguren og i selvstyreloven og betænkningen var det primære eksklusionskriterium, det
bærende element i den grønlandske identitetskonstellation og derfor symbolet på det grønlandske
folks ret til selvstændighed, bliver sproget nu artikuleret som ækvivalent med integration og
inklusion af ikke-grønlændere og således relateret til Grønlands evne til selvbårenhed, idet det er
”…vigtigt, at de mennesker, der ønsker at bo i Grønland også får faktisk mulighed for at lære det
grønlandske sprog og blive en del af et sprogligt fællesskab” (EM2008/112). Argumentet er
således, at for at opretholde en velfærdsstat behøves udenlandsk/dansk arbejdskraft, og for at
tilkalde den udenlandske arbejdskraft bliver undervisning i grønlandsk brugt som et integrerende
inklusionsmiddel.
Dette argument står i skærende kontrast til den traditionelle opfattelse af det grønlandske sprog som
”…en kulturel arv med dertil hørende aspekter af samhørighed og fælles identitet som ikke må gå
tabt” (EM2008/112) og sprogets rolle som ”…styrkelse af den grønlandske fællesskabsfølelse og
identitet” (FM2009/109).
Den dislokation, som debatten om det nationale projekt medførte, åbner således det sociales
sedimentering, hvorfor det grønlandske sprog, som det ellers mest sedimenterede tegn, politiseres.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
39
Herigennem kan sproget både virke som tom betegner i en moderniseringsdiskurs omhandlende
arbejdskraft og selvbårenhed og en traditionel grønlandiseringsdiskurs.
Figur 10: Sprogets dobbelte rolle som redskab og sjæl
7.2.3 Opsummering på den parlamentariske debat
Det indledende citat påpeger, at diskursen om den radikale splittelse mellem danskere og
grønlændere, som selvstyreloven repræsenterer, i sig selv har et ideologisk ærinde, og at det
diskursive felt indeholder flere modstridende politiske projekter. Analysen af den parlamentariske
debat viser en politisering af grønlandiseringsdiskursens to vigtigste elementer:
1. Det nationale projekt, grønlandskheden, som tom betegner
2. Sproget som det vigtigste ækvivalente led og primære eksklusionsmekanisme.
I den sidste diskursanalyse skal vi følge den anden problematik ved grønlandiseringens paradoks:
Den grønlandske identitet og den demokratiske stat.
Sproget som redskab til
modernisering og velfærd
Sproget som en intrinsisk del af
den grønlandske sjæl og identitet
Udtryk for
traditionel
levevis
Sprog som
led i
udvikling Sprog som
inklusion
Sprog skal
sikre
uddannelse
Grønlandsk
undervisning
sikrer
sammenhæng
Kulturelt
samlende
Nationalt folk
lig nationalt
sprog
Sprog som
eksklusion
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
40
7.3 Den offentlige debat i Grønlandsposten i 2008
Debatten i Grønlandsposten i 2008 om grønlandsk identitet og selvstyre udgøres af et arkiv på 150
avisartikler. Mange af artiklerne omhandler selvstyrekommissionens arbejde (17
A/G 10.01.08:8 A/G
22.04.08:2), indenrigspolitiske kampe om folkeafstemningstidspunktet (A/G 31.01.08:25, A/G
15.05.08:21), Dansk Folkepartis mindretalsudtalelse (A/G 12.06.08:10, A/G 22.05.08:4) og den
dansk-grønlandske fordelingen af undergrundens resurser (A/G 13.03.08:3).
I henhold til grønlandiseringens paradoks aktiverer den offentlige debat det demokratiske element,
hvorfor følgende diskursanalyse af debatten i Grønlandsposten berører afgrænsningskriterierne og
fremtidsudsigterne for et demokratisk Grønland.
I empirien genfindes de for nationalismeforskningen kendte idealtyper om den politiske hhv. den
etnokulturelle nation18
(Özkirimli,2000:41-43). Hvor den politiske nation er bygget på individuelle
frihedsrettigheder og den frivillige deltagelse i statens politiske liv (Smith,1998:126), bygger den
etnokulturelle nation på det sprogligt-etniske, ”…irrational, pre-civilized folk concept”
(Özkirimli,2000:43). Den politiske nation har et territorielt afgrænsningsprincip, hvorimod den
etnokulturelle nation har et etnisk og sprogligt.
7.3.1 Den politiske nation og det individorienterede demokratitema
Som i de andre diskursanalyser står det grønlandske sprog og grønlandiseringen som de centrale
tegn, hvorom den diskursive kamp kæmpes. I det individorienterede demokratitema opfattes det
problematiske ved ”…grønlandisering, at man derved er godt i gang med et lukke en hel
befolkningsgruppe ude af samfundssystemet” (A/G 10.01.08:21), hvorimod man skal ”…kunne byde
alle vi har brug for en plads i samfundet” (A/G 10.01.08:21). Denne beskyttelse af den enkeltes
rettigheder og muligheder for deltagelse i det demokratiske liv bliver endnu en gang til en
diskussion af det grønlandske sprog. Her artikuleres det individorienterede demokratitema som en
skepsis imod grønlandsk som enesprog (A/G 03.04.08:15, A/G, 06.05.08:6, A/G 05.06.08:11, A/G
18.09.08:4). IA’s folketings- og landstingsmedlem Juliane Hemmingsen opsummerer på følgende
måde temaet i sin kritik af landstyreformanden Hans Enoksen:
17
Henvisningerne til avisartiklerne fungerer således, at A/G står for Grønlandsposten, 10.01.08 er datoen for avisen og
8 er sidetal i avisen. 18
Også kaldet den franske og tyske nationsforståelse (Østergaard, 2004: 122-124)
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
41
Her ses tydeligt et demos, der er territorielt afgrænset, dvs. indeholdende alle, der er bosat i
Grønland, og den politiske nation som byggende på folkets lyst til deltagelse i det politiske liv.
Truslen imod den politiske nation konstrueres som en apartheid-lignende racisme (A/G
28.08.08:27), hvor flere oprørte læserbreve fra ikke-grønlandsktalende artikulerer opfattelsen, at
”Det er en menneskeret at have LOV til at være en del af samfundet, uanset hudfarve, nationalitet
eller religion. Jeg vil have lov til leve og dø i Grønland” (A/G 31.01.08:27). Denne menneskeret til
deltagelse i samfundet kommer ydermere til udtryk i diskussionen omkring vælgermøder op til
folkeafstemningen, hvor den store overvægt af grønlandsksprogede vælgermøder opfattes om
”…apartheidagtig at der skal opdeles i sorte og hvide vælgermøder, hvorfor må jeg ikke ytre mig
på det sprog jeg nu bedst kan – kommer det ikke an på indholdet?” (A/G 03.04.08:15).
Diskursen om den politiske nation og de individuelle rettigheder står således i modsætning til
forfaldsfigurens opfattelse af grønlandsk identitet. Individets ukrænkelige rettigheder virker som
tom betegner i et politisk projekt, hvor det grønlandske samfund skal multietnificeres,
multisprogliggørses og multikulturaliseres, hvorfor det hegemoniske interventionsforsøg fra den
etnisk-kulturelle diskurs, som vi skal følge herunder, konstrueres som racisme og fascistoid
nationalisme.
Selve afgrænsningskriteriet for det selvstændige grønlandske demos bliver således ifølge analysen
et territorielt kriterium, hvor argumentet er, at hvis nationen konstrueres som noget sprogligt og
etnisk, vil mange mennesker ikke kunne gives demokratiske rettigheder, hvilket aktiverer det
demokratiske element i grønlandiseringens paradoks.
7.3.2 Den kulturelle nation og det etniske fællesskab
Over for den politiske nation står diskursen om den etnokulturelle nation, hvor sproglige og etniske
kriterier afgrænser demos. Diskursen trækker selvfølgelig på forfaldsfiguren, hvorfor danskheden
og den koloniale erfaring er den altoverskyggende konstitutive anden (A/G 03.01.08:26, A/G
31.01.08:21-22, A/G 14.02.08:19). Det sproglige kriterium ses tydeligt i en kronik af Siumut-
kandidat Edvard Geisler: ”Men kære ven, sproget er grønlandsk her i Grønland” (A/G
”Hans Enoksens grønlandiseringspolitik er fyldt med nationalistiske undertoner, som ikke
gavner landet. Hans holdning skaber modsætninger i stedet for at samle befolkningen. Det
gælder ikke om at definere, hvem der er mest grønlænder. Pointen er, at alle vil det bedste for
Grønland” (A/G 14.10.08:5)
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
42
27.03.08:31). Den dansk-koloniale dovenskab, der giver det etnokulturelle fællesskab sit impetus,
udtrykkes af mange danskere: ”Jeg har boet i Grønland i 34 år … jeg har aldrig lært grønlandsk
(A/G 21.02.08:24-25) eller ”Jeg hverken taler eller forstår grønlandsk. Det er ikke nødvendigt, alle
taler jo dansk” (A/G 18.03.08:17). Denne fortsatte koloniale nedladende holdning til grønlandsk og
grønlandiseringen sammenfatter landstings- og folketingsmedlem og medlem af
selvstyrekommissionen Lars-Emil Johansen således: ”…i Grønland må der ikke grønlandiseres,
hvis det sker på grønlandske præmisser – men kun hvis det kan gøres efter danske/udenlandske
retningslinjer” (A/G 29.05.08:15). Disse grønlandske præmisser tilfredsstilles ikke ved det
individorienterede demokratitemas ækvivalente led om universelle rettigheder, multietnicitet og
politisk deltagelse, snarere skal der tages ”…udgangspunkt i en grønlandsk virkelighed, der er 360
grader rundt: Sproget, geografisk beliggenhed, kultur og mentalitet” (A/G 12.06.08:22-23).
Diskursen om det etnokulturelle demokrati bygger ligeledes på den førnævnte forestilling om
venskabets politik som den ontologiske forudsætning for den ontiske politik.
Argumentet er, at hvis man ikke taler grønlandsk, bliver det umuligt at kommunikere med folket,
hvorfor en demokratisk repræsentation umuliggøres. Dette fordrer, at det grønlandske demokrati
bygges på etniske og sproglige kategorier, hvilke således også bliver eksklusionsmekanismerne.
7.3.3 Opsummering på den offentlige debat
Den offentlige debat i Grønlandsposten aktiverer det demokratiske aspekt af grønlandiseringens
paradoks. Selvom diskursen om den politiske nation foretager en række hegemoniske
interventionsforsøg og italesætter racismen som konstitutiv anden, trækker diskursen om det
etnokulturelle fællesskab så kraftigt på forfaldsfiguren, betænkningen og selvstyreloven, at den
fremstår hegemonisk, både hvad angår det kvantitative omfang af artikler i Grønlandsposten,
argumenternes intensitet og deres afsendere, der ofte er ledende landsstyremedlemmer fra Siumut
og medlemmer af selvstyrekommissionen.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
43
Figur 11: Den etnokulturelle nation over for den politiske nation
7.4 Opsummering på de tre diskursanalyser af identitet og selvstændighed
Jeg har udført en række diskursanalyser af, hvordan grønlandsk identitet og selvstændighed
sammenkædes. Disse analyser er skematisk opsummeret i nedenstående figur, hvor hver analyse er
sammenfattet på empirisk tema, udfordring af den quasi-hegemoniske forfaldsfigur, hvilken del af
grønlandiseringens paradoks, der aktiveres og endelig med hvilket resultat – om noget - den
diskursive kamp afsluttes. Skemaet markerer således analysens afslutning og danner det empiriske
grundlag for konklusionen.
Den etnokulturelle
nation
Den politiske nation
Etnisk og sprogligt
afgrænsningsprincip
Forfaldsfiguren
Danskerne og
den koloniale
erfaring som
den konstitutive
anden
Territorialt
afgrænsningsprincip
Individuelle
frihedsrettig
-heder
Politisk
deltagelse som
inklusionsprincip
Racisme som
konstitutiv
anden
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
44
Figur 12: Opsummering af diskursanalyserne
Empirisk
genstandsfelt for
diskursanalyse
Tema Udfordring til den quasi-
hegemoniske
forfaldsfigur
Aktivering af
grønlandiseringen
s paradoks
Afsluttende
hegemoni
Selvstyreloven og
betænkningen
Indstiftelse af det
grønlandske folk
som privilegeret
ontologisk aktør.
Udfordring stort set
fraværende pga. den
hegemoniske forfaldsfigur
og kildernes juridiske
karakter.
Ingen aktivering
pga. hegemoniet.
Forfaldsfiguren har
komplet hegemoni.
Parlamentarisk
debat 1: Inuit eller
Kalaallit?
Det grønlandske
nationale projekt
over for en pan-
inuitisk bevægelse.
Samme ækvivalenskæder
som ved forfaldsfiguren,
men en ny tom betegner –
paninuismen – som
repræsentant for
universaliteten.
Selve det nationale
projekt bliver
dislokeret, idet
sammenhørigheden
med inuitter i hele
det polare område
som primært
politisk fællesskab
artikuleres.
Kampen ikke
afgjort, men som
institutionelt
projekt står det
grønlandsk-
nationale projekt
stærkest.
Parlamentarisk
debat 2: Sprog som
redskab eller sprog
som sjæl?
Sproget som et
middel til
integration og
uddannelse eller
sproget som sjæl
og eksklusions-
mekanisme.
Via det nationale projekts
dislokering udfordres
forfaldsfigurens mest
sedimenterede
ækvivalente led: Det
grønlandske sprog.
Velfærds- og
effektivitetselement
et: Hvordan
velfærdsstaten skal
opretholdes, hvis
ingen
udenlandsk/dansk
arbejdskraft må
importeres.
Da debatten kun
aktiverer
velfærdselementet,
står diskursen om
sproget som
redskab til
udvikling og
modernisering
stærkest.
Offentlig debat i
Grønlandsposten:
Politisk eller
kulturel nation?
Hvem skal
indeholdes i det
grønlandske
demos: territorielt
baseret modsat
sprogligt og etnisk
baseret.
I stedet for
forfaldsfigurens etniske og
sproglige kriterier skal alle
bosat på grønlandsk
territorium tildeles
demokratiske rettigheder.
Det demokratiske
element: Hvordan
demokratiet skal
opretholdes, hvis
kun nogle er med i
demos.
Den etnokulturelle
diskurs og den
kulturelle nation
står stærkest om
end udfordret.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
45
8 Kapitel 8: Konklusion
Denne opgave indledtes med følgende problemformulering, som herunder besvares:
For at kunne stille problemformuleringen som gjort har det været nødvendigt at konceptualisere en
ontologisk set antiessentialistisk tilgang til identitet, der muliggør forskellige typer af
identitetskampe. En sådan tilgang har været Laclau & Mouffes poststrukturalistiske diskursteori,
direkte illustreret i Laclaus analysemodel i figur 2.
For at analysere diskurserne har det epistemologisk og metodologisk været nødvendigt at udvikle en
for opgaven unik analysestrategisk ramme, hvilken er sammenfattet i figur 5. Jeg vedkender mig
derfor min egen rolle i genstandsproduktionen, hvorfor transparens i valg og brug af teori, metode
og empiri har været et selvstændigt delmål for opgaven.
For at besvare problemformuleringen har jeg udført en statisk-arkæologisk analyse af de diskursive
arkiver omhandlende grønlandsk identitet og fundet to diskursive figurer - moderniserings- og
forfaldsfiguren - hvilke er sammenfattet i figur 6. Kortlægningen af de to diskurser har resulteret i
en diskussion af grønlandiseringens paradokser, nemlig ønsket om en moderne, demokratisk
velfærdsstat baseret på en præmoderne forståelse af ’grønlænderen’. Dette er opsummeret i figur 7,
hvilken har været en forudsætning for de dynamisk-genealogiske diskursanalyser af de juridiske,
politiske og offentlige kilder i kapitel 7.
Hvordan bruges grønlandsk identitet så i selvstændighedsdebatten? Hvordan sammenkædes
identitet og selvstændighed?
Hvordan bruges grønlandsk identitet i den grønlandske selvstændighedsdebat op til
folkeafstemningen om selvstyreloven i november 2008 og med hvilke konsekvenser for en
fremtidig, selvstændig grønlandsk stat?
”Den moderne grønlandske identitet er en ’national’ identitet. Den moderne identitet indebærer en
forestilling om ét grønlandsk folk og ét grønlandsk land” (Thuesen,1988:161).
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
46
For det første bruges grønlandsk identitet ikke på én, men flere måder, alt efter hvilke dele af
grønlandiseringens paradoks det empiriske materiale aktiverer. Således bruges grønlandsk identitet
forskelligt i diskussionen om tilkaldt arbejdskraft og sproglige færdigheder, hvor den grønlandske
identitets egenart opfattes som mindre vigtig end tilførslen af veluddannet arbejdskraft, modsat
diskussionen af de demokratiske eksklusions- og inklusionsmekanismer, hvor sproglige og etniske
karakteristika vejer tungere end inkluderende, deltagelsesmæssige karakteristika.
Sine steder er uenigheden om grønlandskhedens indholdsudfyldning så flertydig, at selve det
nationale projekt drages i tvivl, som i debatten om pan-inuismen overfor en moderne grønlandsk
nationalisme.
Når disse forbehold for et entydigt diskursivt hegemoni er taget, er det alligevel tydeligt, at
forfaldsfigurens diskurs om den radikale splittelse mellem dansker og grønlænder udtrykt i
essentialistiske og etniske termer har et quasi-hegemoni. Diskursen fastlægger eksplicit i Lov om
Grønlands Selvstyre sammenhængen mellem grønlandsk identitet og selvstændighed: Grønlandsk
identitet er på alle måder afgørende forskellig fra andre nationale identiteter, og nationale identiteter
skal virkeliggøre deres autentiske levevis i en selvstændig stat. På trods af de modsatrettede
hegemoniske interventionsforsøg i form af Espersens artikulation af ’rigsfællesskabet’, inuit- og
sprogdebatten i Landstinget og diskursen om den politiske nation blev selvstyreloven og den deraf
følgende essentialistiske grønlandisering vedtaget med 75,5 % af stemmerne. Således bekræfter
diskursanalyserne opgavens indledende citat om det nationale fællesskabs forestillingsmæssige
primat, hvilket opretholder og genskaber splittelsen mellem grønlænder og ikke-grønlænder.
Hvilke konsekvenser for en selvstændig, grønlandsk stat har denne brug af grønlandsk identitet, og
hvorledes kan man tænke sig løsninger på grønlandiseringens paradoks?
Konsekvensen af brugen af grønlandsk identitet i selvstyredebatten er, at grønlandiseringens
paradoks fremstår uløst. Der findes således ikke et hegemonisk politisk projekt, der bygger på en
inkluderende, ikke-essentialistisk, ikke-etnisk forståelse af begreberne folk, nation og
grønlandskhed. Derimod medfører den hegemoniske diskurs, at velfærds- og demokratikravene
bliver svære at honorere:
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
47
Den hegemoniske diskurs modsætter sig i overvejende grad import af dansk arbejdskraft og
brug af dansk sprog, fordi disse virker som diskursens konstitutive anden. Dette medfører,
pga. det relativt lave uddannelsesniveau i Grønland, at et højt velfærdsniveau bliver svært at
opretholde.
Den hegemoniske diskurs modsætter sig et inkluderende, politisk, territorielt nationsbegreb,
hvorfor personer, der ikke lever op til de hegemoniske, sproglig-etniske
afgrænsningskriterier, ikke kan tildeles demokratiske rettigheder.
Det grønlandske nationsbegreb er således forankret i den modernistiske forestilling om fuldstændig
kongruens mellem stat og nation. Hvor de vestlige stater bevæger sig mod et postmoderne,
hybridiseret statsbegreb, en slags post-Westfalsk new-mediaevialism, hvor multiple loyaliteter til
lokale, regionale, nationale og globale fora og multinationalisme og supranationale institutionelle
samarbejder, skal ruste staterne til det 21. århundredes udfordringer i form af globalisering,
finanskriser og klimaflygtninge, så kræver den grønlandske nationalisme kongruens mellem stat og
nation, hvor staten udelukkende fungerer som forudsætningen for udfoldelsen af den grønlandske
nations autentiske levevis. Således sker virkeliggørelse af den grønlandske nation på sin vis mindst
50 år for sent: En grønlandsk stat bygget på den hegemoniske opfattelse af grønlandsk identitet vil
simpelthen have svært ved at klare sig i en verden, der går fra at være statsbaseret i eastoniansk eller
weberiansk forstand til at være netværksbaseret, multicentreret og multinational.
Et centralt delmål med opgaven er at komme med identitetspolitiske anbefalinger. Analysen har
vist, at den hegemoniske grønlandiseringsfigur trods dens hegemoniske status ikke er det eneste bud
på sammenkædningen mellem grønlandskhed og selvstændighed. Ved at vise diskursernes
antiessentialisme og kontingens er det diskursanalytikerens privilegium at anbefale nye
identifikationer19
.
Selvstyreloven indstifter det grønlandske folk som en unik entitet. Hvis denne indstiftelse tages
alvorligt, behøves den korrumperende koloniale erfaring og den nuværende post-kolonialistiske
selvforståelse ikke at opretholdes. Det grønlandske folk skal så at sige mentalt afkolonialiseres, og
19
Herved minder poststrukturalismen i struktur om de teleologiske og emancipatoriske diskurser, som den ellers ofte
kritiserer, idet den hævder, at hvis man først overkommer sine spontane, men patologiske identifikationer og anerkender
dem som blotte konstruktioner, så kan konflikt overkommes.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
48
indtræde i en post-postkolonialistisk tilstand, hvor den koloniale oplevelse og danskheden som
konstitutiv anden ikke fungerer som evigt fikspunkt for enhver tænkelig politik.
En måde at indtræde i denne post-postkolonialistiske tilstand og samtidig komme tættere på en
løsning af grønlandiseringens paradokser kunne være at opgive det danske sprog og i stedet indføre
engelsk som andetsprog. Ved at opgive dansk som andetsprog frafalder sprogets koloniale
konnotationer og dets aktivering af forfaldsfiguren. Opgraderingen af det engelske sprog vil
derimod kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft, virke som demokratisk inklusionsmekanisme og
inkorporere elementer af moderniseringsfiguren, så det grønlandske samfund kunne klare det 21.
århundredes udfordringer uden at genopleve kolonialismens ødelæggelse af den grønlandske
egenart.
Forudsætningen for dette er – med opgavens diskursteoretiske sprogbrug – at der formuleres et
hegemonisk projekt, hvor den tomme betegner kan rumme ækvivalenskæder, der går på tværs af
skellet mellem grønlænder og ikke-grønlænder, eller hvor selve kriteriet for at være og blive
grønlænder politiseres og løsnes.
Hvornår dette vil lykkes – endsige om det vil – er i overensstemmelse med opgavens
poststrukturalistiske udgangspunkt afhængig af politiske præstationer, forhandlinger og kampe.
8.1 Perspektivering
Formålet med denne perspektivering er at diskutere poststrukturalismens komplicerede forhold til
spørgsmålet om ’hvorfor’. Hvorfor er diskursen om den radikale splittelse hegemonisk? Hvad
leverer diskursen til subjekterne?
Svaret på spørgsmålene tager - som opgavens analysestrategi afslører - udgangspunkt i de
fantasmatiske logikker om begær, nydelse og fantasme, som de er udviklet af Jacques Lacan og
Slavoj Zizek. Selve teoriapparatet skal pga. omfangsmæssige hensyn ikke udfoldes fuldstændig,
men blot skal der gives illustrationer på de fantasmatiske logikkers virke i den grønlandske
identitetsdebat.
For Lacan og Zizek er mennesket kendetegnet ved et grundlæggende traume, forårsaget af
splittelsen mellem moder og barn, hvorfor de fantasmatiske logikker virker som ”…vores begærs
fuldbyrdelse, og som sådan sigter imod et særligt sublimt værensniveau” (Laustsen,1999:167). Det
grundlæggende menneskelige traume og begær forestilles overkommet via fantasmet om
genforeningen og den fuldkomne nydelse, hvorfor de fantasmatiske logikker ”…tilbyder en
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
49
forestilling om en vej hinsides begærets dialektik, og er som sådan det, der sætter scenen for
nydelsen” (Laustsen,2005:205). Dette lacanianske begrebsapparat er via Zizek overført til den
socialvidenskabelige analyse af nationalisme i den forstand, at ’den anden’ blokerer og stjæler
nydelse fra det nationale fællesskab, hvorfor nationalisme fungerer som fantasmet om og begæret
efter genforeningen med den rene nation og den fuldendte nydelse (Glynos,2007:149,
Laustsen,2005:214).
Her har vi således svaret på, hvorfor en diskurs bliver hegemonisk. Den hegemoniske diskurs er
den, der i højest grad ’lukker’ traumet om splittelsen og lover fullness-to-come for det nationale
fællesskab. Hegemoniet består i at vise, hvorledes ’den anden’ ødelægger fællesskabets mulighed
for nydelse, og samtidig leverer en midlertidig, positiv ontologi, en tildeling af autenticitet, en
følelse af primordialistisk entydighed og en plads i fællesskabet blandt ligemænd.
Det er tydeligt, at forfaldsfiguren og den entydige grønlandisering i langt højere grad end
moderniseringsfiguren og det individorienterede demokratitema honorerer ovenstående fordringer
til hegemoni. Forfaldsfiguren i form af selvstyreloven leverer et fantasme om destruktionen af
danskheden, hvor begæret efter en grønlandsk genforening bliver afløst af grønlændernes nydelse i
det ikke-splittede fællesskab. Forfaldsfiguren ”…forsøger at skjule en traumatisk mangel og
dermed skabe en illusorisk forestilling om den mulige tilfredsstillelse af subjektets begær”
(Laustsen,2005:215), hvilket indstifter dens overlegne tiltrækningskraft. Samtidig udviser
forfaldsfiguren i sin fantasmatiske struktur en form for Stockholm-syndrom, hvor begæret af
danskhedens – den andens - unikt homogene stats-nationskobling virker som ideologisk impetus.
Den grønlandske nationalisme vil udrydde danskheden, men kræver samtidig samme nydelse, som
det homogene danske folk har.
Denne dobbelte indsigt, dvs. fantasmet om både ’den andens’ udryddelse og en spejling af ’den
anden’, giver på sin vis rammerne for alle postkoloniale kampe, hvis ikke for identitetspolitik per
se: På den ene side skænker kollektive identiteter subjekterne følelsen af tryghed, entydighed,
fællesskab og tilhørsforhold, på den anden side behøver kollektive identiteter konstitutive ’andre’
og fantasmer om disses destruktion for at holde fællesskabet sammen, hvilket har ført til folkemord,
etniske udrensninger og borgerkrige. Den postkoloniale kamp i Grønland har været langt mindre
voldelig end tilsvarende kampe på eksempelvis det afrikanske kontinent, om end de fantasmatiske
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
50
logikkers begær efter udryddelsen af danskheden har haft nok så alvorlige følger i form af racisme,
nedvurdering og eksklusion.
Perspektiveringen viser således, at kantianske håb om evig fred, habermasianske forestillinger om
herredømmefri samtaler og apolitisk oplysningspræget konvergensteori altid vil blive modsvaret af
en evig opblomstring af forskel, fantasme, begær og antagonisme.
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
51
9 Litteraturliste
9.1 Videnskabelig litteratur
Adcock, Robert & Collier, David (2001): ’Measurement Validity: A Shared Standart for Qualitative
and Quantitative Research’. In American Political Science Review, vol. 95(3), pp. 529-546
Adolphsen, Jens (2003): ’Hvad er magt – i Grønland?’. I Winter (red.): Demokrati og magt i
Grønland. Århus: Århus Universitetsforlag/Magtudredningen, pp. 31-38
Åkerstrøm, Andersen Niels, (2003), Discursive analytical strategies, The Policy Press, 2003, pp.
1-32
Bjørst, Lill Raasted (2008): En anden verden – forestillinger om inuit. Repræsentation og selv-
repræsentation af inuit i nyere tid. København: Forlaget BIOS, pp. 7-45, 104-117
Bredsdorff, Nils (2002): Diskurs og konstruktion. En samfundsvidenskabelig kritik af
diskursanalyser og socialkonstruktivismer. Frederiksberg: Forlaget Sociologi, pp. 9-17
Carlsen, Aksel V. (2008): ’Velfærd og ”badevandet” – udfordringer til grønlandsk velfærdspolitik’.
I: Grønlandsk kultur- og Samfundsforskning 2006/07. Nuuk: Grønlandsk kultur- og
Samfundsforskning, pp. 187-201
Christensen, Henriette (2000): ’Arktisk symbolsk politik – eller hvorledes skal vi forstå den
grønlandske idé om selvstændighed?’ I Politica 32(1): 61-70
Derrida, Jacques (2006): ‘Structure, sign and play in the discourse of the human sciences’ in
Writing and Difference. London: Routledge, pp. 351-370
Diderichsen, Adam (2005): ’Dekonstruktion – Anticentrisme og politisk polyfoni hos Derrida’. I
A. Esmark et al. (red.): Poststrukturalistiske analysestrategier. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag/Samfundslitteratur, pp. 127-153
Dyrberg, Torben et al (2001): ’Diskursteorien på arbejde’. I Dyrberg et al (red.): Diskursteorien på
arbejde. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur, pp. 7-19
Dyrberg, Torben et al (2001): ’Metodiske refleksioner’. I Dyrberg et al (red.): Diskursteorien på
arbejde. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur, pp. 319-339
Esmark, A. et al. (2005): ’Introduktion’ i Poststrukturalistiske analysestrategier. Frederiksberg:
Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur pp. 7-39
Fairchlough, Norman & Chouliaraki, Lilie (1999): Discourse in late modernity: Rethinking critical
discourse analysis, Edinburgh University Press, 1999, pp. 37-73
Foucault, M (1989): The Archaeology of Knowledge. London: Routledge, pp. 23-85
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
52
Gad, Ulrik Pram (2004): ’Grønlandsk identitet: sprog, demokrati, velfærd og selvstændighed’. I
Politica 36(3): 271-289
Gad, Ulrik Pram (2005); Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering
og modernisering. København: Eskimologis Skrifter nr. 19, pp. 1-235
Gad, Ulrik Pram (2008): ‘Når mor/barn-relationen bliver teenager. Kompatible
rigsfællesskabsbilleder som (dis)integrationsteori’. I Politica 40(2): 111-134
Gad, Ulrik Pram (2009a): ’Post-colonial identity in Greenland’. In: Journal of Language and
Politics 8:1, pp. 136-158
Gad, Ulrik Pram (2009b): ’En post-kolonial grønlandsk-dansk fremtid?’. Arbejdspapir 2009/01 ved
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, pp. 1-16
Gerring, John (2004): ’What is a Case Study and What is it Good For?’. In American Political
Science Review, vol. 98(2), pp. 341-354
Glynos, Jason & Howarth, David (2007): Logics of Critical Explanation in Social and Political
Theory. London: Routledge, pp. 1-216
Hansen, Allan Dreyer (2004): ’Diskursteori i et videnskabsteoretisk perspektiv’. I Fuglsang og
Olsen (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag,
pp. 389-417
Hansen, Allan Dreyer (2005): ’Diskursteori – postmarxistisk hegemonianalyse hos Laclau’ i A.
Esmark et al. (red.), Poststrukturalistiske analysestrategier. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag/Samfundslitteratur, pp. 177-199
Hansen, Lene (2006) ‘Discourse Analysis, Identity and Foreign Policy. In Security as
Practice, London Routledge: 17-36
Hay, Colin (2006):‘Political ontology’ in Peter E. Goodin and Charles Tilly (eds.), The Oxford
Handbook of Contextual Political Analysis. Oxford: Oxford University Press, pp. 78-96
Howarth, David (2000): Discourse. Philadelphia: Open University Press, pp. 16-84
Howarth, David (2005): ’Applying Discourse Theory: the Method of Articulation’. In David
Howarth et al. (eds.): Discourse Theory in European Politics: Identity, Policy and Governance.
London: Palgrave Macmillan, pp. 316-349
Koch, Andrew (2007): Poststructuralism and politics of method. Lanham: Lexington Books, pp. 1-
19
Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal (1985): Hegemony and Socialist Strategy. London: Verso, pp.
1-193
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
53
Laclau, Ernesto (2002a): Universalisme, partikularisme og spørgsmålet om identitet. I Allan Dreyer
Hansen et al. (red.): Det radikale demokrati – diskursteoriens politiske perspektiv. Frederiksberg:
Roskilde Universitetsforlag, pp. 123-135
Laclau, Ernesto (2002b): Hvorfor betyder tomme udtryk noget i politik. I Allan Dreyer Hansen et
al. (red.): Det radikale demokrati – diskursteoriens politiske perspektiv. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag, pp. 135-147
Laclau, E (2005): On Populist Reason. London: Verso. pp. 129-156.
Langgård, Karen (2002): ’Fjeld, elv, hav. Natursynet i Tarrarsuummi tarraq/Saltstøtten’. I Janussen
et al. (red.): Grønlandsk kultur- og Samfundsforskning 2000/01. Nuuk: Grønlandsk kultur- og
Samfundsforskning, pp. 175-200
Langgård, Karen (2003a): ’Magt og demokrati – og sprog’. I Winter (red.): Demokrati og magt i
Grønland. Århus: Århus Universitetsforlag/Magtudredningen, pp. 215-235
Langgård, Karen (2003b): ’Danmarkip pia – og indkredsning af den koloniale reception versus den
postkoloniale reception af metaforen grønlændere er børn’. I: Grønlandsk kultur- og
Samfundsforskning 2003. Nuuk: Grønlandsk kultur- og Samfundsforskning, pp. 129-148
Larsen, Finn Breinholt (1992): ’For meget af en god ting - dansk i Grønland’. I Politica, vol. 24(4),
pp. 374-392
Laustsen, Carsten Bagge (1999): ’Ideologiske fantasmer – Politisk filosofi med Jacques Lacan og
Slavoj Zizek’. I: Berg-Sørensen et al.: Den ene, den anden og det tredje – politisk identitet,
andethed og fællesskab i moderne fransk tænkning. København: Politisk Revy, pp. 163-189
Laustsen, Carsten Bagge (2005): ‘Fantasmologi – Slavoj Zizek og det sociales analytik’. I A.
Esmark et al. (red.): Poststrukturalistiske analysestrategier. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag/Samfundslitteratur, pp. 199-223
Negri, Antonio & Hardt, Michael (2003): Imperiet. København: Informations Forlag, pp. 105-123
Özkirimli, Umut (2000): Theories of Nationalism. London: Macmillan Press LTD, pp. 12-64
Petersen, Hanne (2004): ’Postkolomale konglomeratstater i retskulturel belysning’. I: Grønlandsk
kultur- og Samfundsforskning 2004. Nuuk: Grønlandsk kultur- og Samfundsforskning, pp. 67-79
Petersen, Robert (1991): ’The role of research in the construction of Greenlandic identity’. In
Susanne Dybbroe et al (eds.): Greenland – Nationalism and Cultural Identity in Comparative
Perspective. Århus: Århus Universitetsforlag, pp. 17-23
Petersen, Robert (1992): ’Kolonialisme set fra en tidligere koloniseret’. I Robert Petersen:
Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 1992. Nuuk: Grønlandsk kultur- og samfundsforskning,
pp.183-195
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
54
Phillips, Louise & Jørgensen, Marianne W (2002): Discourse Analysis as Theory and Method.
London: Sage, 2002, pp. 1-23
Said, Edward (2002): Orientalisme – Vestlige forestillinger om Orienten. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag, pp. 332-345.
Schmitt, Carl (2002): Det politiskes begreb. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 51-73
Smith, Anthony D. (1998): Nationalism and Modernism. London: Routledge, pp. 117-143
Sonnichsen, André (2009): Unmaking ’the people’ – Unity and division in post-apartheid South
African politics. Copenhagen: Departement of Political Science, pp. 101-164
Thisted, Kirsten (1992): ’Mundtlighed/skrift, en teoretisk indkredsning af ’det grønlandske’ i
grønlandsk litteratur. I Robert Petersen: Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 1992. Nuuk:
Grønlandsk kultur- og samfundsforskning, pp. 195-227
Thomsen, Hanne (1996): ‘Between Traditionalism and Modernity’. In Birgitte Jacobsen et al
(eds.): Essays in Honour of Robert Petersen. Nuuk: Grønlandsk kultur- og samfundsforskning, pp.
265-274
Thorleifsen, Daniel (2003): ’Ønsker om selvstændiggørelse og spørgsmålet om anvendelse af
grønlandsk arbejdskraft i Grønland’. I: Grønlandsk kultur- & samfundsforskning 2002. Nuuk:
Grønlandsk kultur- & samfundsforskning, pp. 127-144
Thuesen, Søren (1988): Fremad, opad. Kampen for en moderne grønlandsk identitet. København:
Rhodos, pp. 79-118, 157-167
Wagner Sørensen, Bo (1994): Magt eller afmagt – Køn, følelser og vold i Grønland. København:
Akademisk forlag, pp. 96-238
Østergaard, Uffe (2004): Nation, nationalisme og nationalstat. I: Knudsen (red.): Kernebegreber i
Politik. København: Forlaget Thomsen, pp. 102-133
SAMLET PENSUM: 1794 sider
9.2 Empiriske kilder
9.2.1 Juridiske kilder
Grønlandsk-Dansk selvstyrekommission (2008): Betænkning om selvstyre i Grønland.
København: Grønlandsk-Dansk selvstyrekommission
Lovtidende A d. 13. juni 2009, nr. 473: Lov om Grønlands Selvstyre.
København: Lovtidende
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
55
9.2.2 Lovforslag i Landstinget
Forårssamling 2008: d. 13. januar 2008 FM 2008/108, spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret vedr. Grønlands Hjemmestyres gevaldige administrationsomkostninger
ved tilkaldt arbejdskraft
Hvordan kan dette begrænses uden forringelse af serviceniveauet for befolkningen?
Hvilke planer har Landsstyret vedrørende dette?
Anthon Frederiksen (KP), landstingsmedlem
Forårssamling 2008: d. 25. januar 2008
FM 2008/69, forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan fremme uddannelsesmulighederne for de
grønlandsksprogede borgere, samt hvordan det grønlandske samfund kan fremme
fremmedsprogedes kundskaber i det grønlandske sprog, disse i forbindelse med målsætningen om at
højne befolkningens uddannelsesniveau
Atassuts landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas
Kristensen, Godmand Rasmussen
Forårssamling 2008: d. 27. april 2008
FM 2008/108, svarnotat:
Spørgsmål til Landsstyret vedr. Grønlands Hjemmestyres gevaldige administrationsomkostninger
ved tilkaldt arbejdskraft
Hvordan kan dette begrænses uden forringelse af serviceniveauet for befolkningen?
Hvilke planer har Landsstyret vedrørende dette?
Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender
Efterårssamling 2008: d. 7. august 2008
EM 2008/108, beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at udarbejde en handleplan, der
understøtter og styrker kompetencerne til at lave nationaldragter
Agathe Fontain (IA) & Ane Hansen (IA), landstingsmedlemmer
Efterårssamling 2008: d. 11. august 2008
EM 2008/132, beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om at skal ydes en bevilling til dokumentation af vore forfædres
viden om lægeurter i vort land, samt om tilberedelse af specielle fødevareprodukter i vor
langstrakte kyst, som er ved at gå tabt
Ane Hansen (IA), landstingsmedlem
Efterårssamling 2008: d. 13. august 2008
EM 2008/64, forelæggelsesnotat:
Redegørelse om Grønlandsk-Dansk Selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
56
Hans Enoksen (S), landsstyreformand
EM 2008/106, forespørgselsdebat:
Vi gennemlever en periode til Selvstyret, hvor vi skal lægge grundstenen til selvstændighed.
Selvstyret skal give mulighed for, at vi som et folk kan få en grundlov. Ved arbejdet for en
selvstændig grundlov skal det blandt andet fastsættes, hvilke særegne og væsentlige kendetegn, vi
som folk skal have. Hvilke vigtige kulturelle, traditionelle, opdragelsesmæssige, relationsmæssige
(mellem medmennesker), sprogmæssige arv samt i forhold til brugen af naturen dens ressourcer
etc. gennem generationerne finder partierne det væsentligt til at blive implementeret før arbejdet
igangsættes?
Josef Motzfeldt (IA), landstingsmedlem
Efterårssamling 2008: d. 14. august 2008
EM 2008/107, beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at indlede forhandling med
regeringerne i Nunavut, Alaska og Rusland med henblik på etablering af Inuit Parliamentary
Council iblandt os stammefrænder
Juliane Henningsen (IA), landstingsmedlem
EM 2008/109, beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges ved først givet lejlighed at henvende
sig til den danske regering om overtagelse af myndigheden vedrørende administration af tilladelse
af udefra kommendes ansøgninger til bosætninger, tilflytning og ansættelse i Grønland
Kuupik Kleist (IA), landtingsmedlem
EM 2008/112, beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at oprette en fond, hvis formål skal
være at yde økonomisk støtte til enkeltsprogede borgere, der ønsker at lære dansk eller grønlandsk
Palle Christiansen (D), landstingsmedlem
Efterårssamling 2008: d. 15. august 2008
EM 2008/141, spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret: I visse dele af samfundet kører en debat om vi skal kaldes for
”Kalaaleq” eller ”Inuit” når Selvstyret bliver indført. Hvilke tanker har Landsstyret vedrørende
denne debat?
Doris Jakobsen (S), landstingsmedlem
Efterårssamling 2008: d. 19. september 2008
EM 2008, åbningstale:
Landsstyreformand Hans Enoksens åbningstale
Hans Enoksen (S), landsstyreformand
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
57
Efterårssamling 2008: d. 5. oktober 2008
EM 2008/107, svarnotat:
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at indlede forhandling med
regeringerne i Nunavut, Alaska og Rusland med henblik på etablering af Inuit Parliamentary
Council iblandt os stammefrænder
Landstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender
Efterårssamling 2008: d. 4. november 2008
EM 2008/108, svarnotat:
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at udarbejde en handleplan, der
understøtter og styrker kompetencerne til at lave nationaldragter
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
EM 2008/112, svarnotat:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at oprette en fond, hvis formål skal
være at yde økonomisk støtte til enkeltsprogede borgere, der ønsker at lære dansk eller grønlandsk
Landtingsmedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Efterårssamling 2008: d. 17. november 2008
EM 2008/132, svarnotat:
Forslag til landstingsbeslutning om at skal ydes en bevilling til dokumentation af vore forfædres
viden om lægeurter i vort land, samt om tilberedelse af specielle fødevareprodukter i vor
langstrakte kyst, som er ved at gå tabt
Landstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Forårssamling 2009: d. 12. marts 2009
FM 2009/109, lovforslag:
Forslag til: Landstingslov om sprogpolitik
Forårssamling 2009: d. 13. marts 2009
FM 2009/17, beslutningsforslag:
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremkomme med forslag, der har til
formål at fremme unges muligheder for udlands- og sprogophold
Atassuts landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas
Kristensen, Godmand Rasmussen
9.2.3 Avisartikler fra A/G Grønlandsposten
I A/G Grønlandsposten d. 3. januar 2008 Johansen, Lars-Emil (03.01.08: 26): Mage til politisk vrøvl skal man lede længe efter
I A/G Grønlandsposten d. 10. januar 2008 Heilmann, Finn (10.01.08: 21): Grønlandisering, eller hvad?
Schultz-Lorentzen, Christian (10.01.08: 8): På høje tid
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
58
I A/G Grønlandsposten d. 31. januar 2008
Christiansen, Palle (31.01.08: 25): Alting til sin tid – også selvstyre
Montgomery-Andersen, Ruth (31.01.08: 27): Jeg vil have lov til at leve her
Ziemer, Nikoline (31.01.08: 20-21): Vi har ikke de 1500 arbejdere
I A/G Grønlandsposten d. 14. februar 2008 Josefsen, Susanne (14.02.08: 19): Vi skal afkoloniseres
I A/G Grønlandsposten d. 21. februar 2008 Frederiksen, Torben (21.02.08: 24-25): Grønlandisering – Internationalisering?
I A/G Grønlandsposten d. 13 marts 2008 Schultz-Lorentzen, Christian (13.03.08: 3): Historisk sejr for fremtiden
I A/G Grønlandsposten d. 18. marts 2008 Stampe Qvistgaard, Nicolai (18.03.08: 7): Vi vil gerne lære grønlandsk – men…
I A/G Grønlandsposten d. 27. marts 2008 Geisler, Edvard (27.03.08: 31): Kære medborger – lær grønlandsk
I A/G Grønlandsposten d. 3. april 2008 Ziemer, Nikoline (03.04.08: 15): Demokrati
I A/G Grønlandsposten d. 22. april 2008
Schultz-Lorentzen, Christian (22.04.08: 2): Fremtiden i egne hænder
I A/G Grønlandsposten d. 6. maj 2008 Petersen, Lotte (06.05.08: 6): Sprog – ingen hindring
I A/G Grønlandsposten d. 15. maj 2008 Petrussen, Steffen (22.05.08: 21): Man kan ikke påtvinge et folk et selvstyre
I A/G Grønlandsposten d. 22. maj 2008 Schultz-Lorentzen, Christian (22.05.08: 4): Forsøger at torpedere selvstyrebetænkning
I A/G Grønlandsposten d. 29. maj 2008 Johansen, Lars-Emil (29.05.08: 15): Det er vælgerne der bestemmer
I A/G Grønlandsposten d. 5. juni 2008 Abelsen, Maliina (05.06.08: 11): Visioner frem for aversioner
I A/G Grønlandsposten d. 12. juni 2008
Helms, Aviâja (12.06.08: 22-23): Visioner 360grader rundt
Schultz-Lorentzen, Christian (12.06.08: 10): Dansk Folkeparti skudt i sænk i selvstyre-debat
I A/G Grønlandsposten d. 28. august 2008 Christiansen, Palle (28.08.08: 27): Lars-Emil – lad os trækker fronterne op
Benjamin Ask Popp-Madsen Bacheloropgave, foråret 2010
Institut for Statskundskab Københavns Universitet
Grønlandiseringens paradokser: Identitet, demokrati, velfærd og selvstændighed
59
I A/G Grønlandsposten d. 18. september 2008 Petersen, Lotte (18.09.08: 4): Uovervejet grønlandisering
I A/G Grønlandsposten d. 14. oktober 2008 Schultz-Lorentzen, Christian (14.10.08: 5): Kaotisk landsstyre truer selvstyrevalg