26. oktober 2008 155. årgang

TEMAKristne og kunst08

Skiltemaler for vor Herre14

Arnt Uhre arbejder med kunsten for sin egen skyld, men glæder sig, når andre kan se noget i hans værker

Lederkonferencen begynder om en uge18

En hjemmeside bliver kommunikations-center for Lederkon-ferencen 2009 med temaet »Omsorg for fl ere«

imt43Indre Missions Tidendeimtimt43Indre Missions Tidendeimt43Indre Missions Tidende

2 imt43 2008

Nyt adventsmærkat fra KP

Der er en bunden ramme for de kunstnere, der får til opgave at

tegne, male eller designe de advents-mærkater, som Kristeligt Pressebu-reau (KP) udsender hvert år: Der skal indgå fi re lys. Alligevel bliver de me-get forskellige år efter år. Hver gang er det små kunstværker, der taler for sig selv. I år er mærkatet lavet af Maria Karina Rydendahl, der er mediegra-

fi ker, webdesigner, billedkunstner og ejer af Rydendahl Mediegrafi sk design & produktion. På bagsiden af IMT fortæller hun om, hvordan hun for få år siden begyndte at tro på Gud. Der er fremstillet 25.000 ark med mærkatet, som med dette nummer også sendes til IMT’s abonnenter sammen med et giro-kort. De gaver, der indbetales på

girokortets konto-nummer går til Kri-steligt Pressebureau, der udsender præ-dikener og nyheder til dagspresse og ugeblade foruden idestof til kirkeblade. Gaverne er presse-bureauets helt afgø-rende indtægtskilde.

Holger

Lohse satser på kærlighedssprog

Det er forholdsvis få bøger, der trykkes i mere end 15.000

eksemplarer i Danmark. Gary Chap-mans »Kærlighedens 5 sprog« er en af dem. På verdensplan er det blevet til mere end 2 millioner eksemplarer. Forlagsgruppen Lohse mener ikke, bogens tid er slut endnu. Den er netop udkommet i nyt oplag og med et nyt omslag, der passer sam-men med de tre andre bøger om kærlighedssprog af samme forfatter. En bredt anlagt internetkampag-ne med hjemmeside og banneran-noncer gør i disse uger opmærksom på de fi re titler: Kærlighedens 5 sprog, Børnenes 5 kærlighedssprog, Undskyld på 5 sprog og Kærlighe-dens 5 sprog for singler. »Vi har oplevet, at ’Kærlighedens 5 sprog’ de seneste år er blevet omtalt fl ere gange i medierne, uden

at vi har brugt mange kroner på markedsføringen. Det har vi valgt at bygge videre på,« forklarer mar-ketingsassistent Helle Jakobsen fra Forlagsgruppen Lohse. »Flere blade - blandt andet ma-gasinet Q. - har tilkendegivet, at de vil skrive om bøgerne. På bogmes-sen i København i november har vi inviteret Gitte Toft, som sidste år deltog i TV2-programmet ’Farvel min elskede’, hvor hun undervejs i programmet omtalte bogen med stor glæde.« På hjemmesiden kaerlighedssprog.dk er der en test, hvor man kan fi nde ud af, hvilket kærlighedssprog man selv har.

Jørgen

Kirkelig Forening for den Indre Mission i DanmarkKorskærvej 25, 7000 Fredericia, 75 92 61 00 Fax: 75 92 07 02E-mail: sek@imh.dk Hjemmeside: www.indremission.dk Gavegiro: 100 07 64Formand: Anders DalgaardGeneralsekretær: Jens Olesen

Indre Missions TidendeKorskærvej 25, 7000 Fredericia 82 27 12 27, imt@imt.dk Hjemmeside: imt.dk. ISSN: 0902-9532Ansvarshavende redaktør: Peter Nord Hansen, vicegeneralsekretær 82 27 12 01, pnh@imt.dk Holger Skovenborg, redaktionschef 82 27 12 20, hs@imt.dkAnette Ingemansen, journalist82 27 12 22, ai@imt.dkJørgen Hedager Nielsen, journalist82 27 12 21, jhn@imt.dkOle Larsen, journalist82 27 12 25, ole@imt.dkNiels Christian Melgaard, journalist82 27 12 23, ncm@imt.dkMerete Henriksen, annoncekonsulent82 27 12 24, mhe@imt.dkLisbeth Nørgaard, abonnement 82 27 13 35, lng@imt.dkMorten Terp Randrup, informationssekretær82 27 12 03, mtr@imt.dk

Abonnement i 2008 Hele året kr. 698,-. Kvartal kr. 199,- Rabatpris: Unge under 22 år og fuldtidsstuderende uanset alder kr. 460,- Abonnementsgiro: 9 48 01 02 Bestilling: 82 27 13 35, lng@imt.dk

AnnoncerBestilling: 82 27 12 24, annoncer@imt.dk

Layout Indre Missions layoutafdeling Paul Erik Hummelmose og Ben Haman

Tryk Elbo Grafi sk A/S, Fredericia

Medlem af Dansk Fagpresse Oplag: 8.400. Udgiver: Indre Mission

Forsidefoto: Jørgen Hedager NielsenMotiv: Fra kunstneren Arnt Uhres atelier

imtIndre Missions Tidende

2 imt43 2008

Årets ad-ventsmærkat fra Kristeligt Pressebureau er designet af Maria Karina Rydendahl.

3imt43 2008 3imt43 2008

LEDER

Hvad giver du dit barn?

LEDER

Børn vokser og bliver større - og det går hurtigt. En dag i bilen forestillede jeg mig, at mine børn var blevet voksne. Og så kom spørgsmålet: Hvad vil mine børn sige om mig,

når de bliver 30 år? Far - hvem var han? Far - håbløs gammel-dags! Far - pinlig humor! Far …

Nå - lad os gå lige til sagen: Hvad kommer mine børn til at sige om mig - om min tro på Gud?

Pludselig dukker mange spørgsmål op. Bruger jeg tid nok sam-men med mine børn? Hvordan viser jeg mine børn, at Gud er en del af mit liv - er mit liv? Jeg ved i teorien, hvad jeg gerne vil give videre til mine børn. Men hvad giver jeg i praksis? I teorien tror jeg, at når et barn oplever at være elsket og at være vigtig for sine forældre, så er det med til at lære barnet at tro på, at også Gud elsker og tager hånd om barnet. Vigtige ord fra Bibelen som kærlighed, tryghed, trøst og omsorg bliver for-ståelige og konkrete for barnet, når det oplever dette hos sine forældre. Alt dette krydret med bøn, aftenbønnen, Bibelen og spontane samtaler om Gud og undren over livets små og store spørgsmål. Som en naturlig del af livet.

Men jeg kom i tvivl. Giver jeg det største til mine børn? Tilrette-lægger jeg mit liv sådan, at det er muligt for mig at få min teori til at blive andet end »de rigtige ord«? Oplever de f.eks. konkret at være vigtige for mig, eller kommer opgaver, mails, telefon, arbejde før dem?

Hvad med dig? Dine børn - eller børnebørn. Hvad vil de sige om dig, når de bliver voksne? Det er nu, du skal prioritere det. Giv det største til de mindste.

Bent Molbech Pedersen

3imt43 2008 3imt43 2008

� imt43 2008

Norge:

Provst som tilsynsførendeDer bliver ikke noget alternativt

biskoppeligt tilsyn i Norge. Det blev slået fast ved et nyligt afholdt bispemøde. Ønsket om alternativt tilsyn er blandt andet kommet fra 145 præster bag det såkaldte Caris-simi-opråb. De ønsker at kunne få en anden tilsynsførende, hvis deres egen biskop går ind for homoseksu-elt samliv.

»Men en biskop kan udnævne en provst i stiftet til at føre alternativt tilsyn,« sagde biskop Ole-Christian Kvarme ved et pressemøde. Dag Øivind Østereng er skuffet. »En provst er ikke noget alternativ,« siger han. »Det er tydeligt, at vi og biskopperne forstår tilsynsordnin-gen forskelligt.« Bispemødet slog også fast, at

Ruds Vedby

Stor børnefest resulterer i en børneklub

I begyndelsen af oktober arrange-rede Søndagsskolerne på Vestsjæl-

land en stor børnefest i Ruds Vedby.

Man ville markere Søndagsskolernes 125-års-jubilæum. Børnefesten be-gyndte med familiegudstjeneste i

kirken, bagefter var børnekonsulent Keld Hansen på banen med dukkete-ater og andre aktiviteter. Til sidst var der kaffe og kage i sognegården. »Vi havde ikke regnet med, at der ville komme 80 børn og voksne,« siger 75-årige Lis Mikkelsen, der var én af initiativtagerne. Der er ingen børneklub i Ruds Vedby, men hun mener, at »opbakningen viser, at der er et behov for en børneklub«. Derfor knokler Lis Mikkelsen på med at få en klub i gang. Lige nu er det en udfordring at finde ledere. »Det er lidt svært, men jeg hå-ber, at det vil lykkes,« fortæller Lis Mikkelsen, der selv vil være en af lederne. Hun håber, at børneklubben kom-mer i gang omkring juletid.

Anette

KFS:

450 tog på discipeltræf

Omkring 450 unge deltog i efter-årsferien på KFS’ Discipeltræf på

Skanderborg Gymnasium, hvor de fem programsatte dage i efterårsfe-rien bød på masser af undervisning, studieværksteder, møder, bøn, lov-sang og hygge. »Det har været en rigtig god lejr. Deltagerne har hygget sig og lært mere om sig selv, hinanden og Gud. Stemningen var god fra starten af, og det var også som om, at delta-gerne afspejlede årets tema: Her var plads til alle,« fortæller lejrchef Øjvind Hansen. Lejrens tema blev behandlet fra mange sider, blandt andet var der møder om forsoningen mellem Gud og mennesket, forsoning med sig selv og forsoning mennesker imellem.

Niels Christian

Der blev råhygget med Fællessang og skumfiduser omkring lejrbålet tirsdag eftermid-dag på KFS’ Disci-peltræf.

80 børn og voksne markerede Søn-dagsskolernes 125-års-jubilæum på Vestsjælland.

ethvert bryllup mellem to af samme køn indgået i kirken er ugyldigt. »Forbønshandlinger for par af samme køn må ikke få en form, så det ser ud som liturgi,« sagde bi-skop Olav Skjevesland. På grund af et konkret tilfælde tilføjede han, at borgerlig ægteskabsindgåelse i kir-kehuset ikke er i overensstemmelse med reglerne for brug af kirken.

Jørgen

�imt43 2008

Holstebro:

Bedekreds for kvinder i alle aldreDen 4. november kl. 9.30 begyn-

der et nyt tiltag i missionshuset »Elim« i Holstebro. Det er en bede-kreds for kvinder i alle aldre. »Jeg tror, at kvinder siger tingene på en anden måde og beder for nogle andre ting end mændene,« fortæller Jytte Jacobsen, der har taget initiativet. Hun håber også, at kvindebedefællesskabet vil give

kvinder, der er singler, frimodighed til at komme. Jytte Jacobsen tænker også på den sociale dimension. »Jeg vil gerne lave et mødested, hvor kvinder kan være sammen. Derfor vil vi også begynde formid-dagen med snak om, hvordan det går, inden der vil blive tid til at bede sammen,« forklarer Jytte Jacobsen,

BDM starter børnehave i Kipili

Indtil for nylig var børnehave et ukendt begreb i landsbyen Kipili

ved Tanganyikasøen i Tanzania. Men den 29. september slog volontører fra Brødremenighedens Danske Mis-sion (BDM) dørene op for den første af slagsen.

Den nye børnehave tæller 25 børn og holder til i en kirke, for huset til børnehaven er først på tegnebrættet i sommeren 2009. Danske volontører har været med til at fastlægge de grundlæggende pædagogiske principper, mens en

Dybvad:

Missionshus overtager pensionisterPensionistforeningen i Dybvad luk-

kede. Hvor skulle byens pensio-nister så gå hen? En af foreningens brugere deltog også i ældremøderne i missionshuset, og han inviterede pensionisterne til ældremøde. Her kunne de høre foredrag, drikke kaffe og gøre en masse socialt sammen. Nu kommer der omkring 18 personer til ældremøderne. Cirka halvdelen af dem har ellers ikke

nogen tilknytning til noget kirkeligt arbejde. »Det glæder vi os meget over,« siger Poul Henrik Jensen, der er for-mand for IM i Dybvad. Den nuværende leder af ældre-møderne er stoppet, fordi han ikke længere magter opgaven. »Nu har vi fundet en yngre dame, som gerne vil tage over, fordi hun hellere vil arbejde med ældre end

med børn,« forklarer formanden. »Vi prøver at udnytte de mulighe-der, vi har.« Ældremøderne foregår i nogle hyggelige rammer. Missionshuset er nemlig lige blevet renoveret for 230.000 kroner. I missionshuset er der også en børneklub med omkring 16 børn, og til samfundsmøderne kommer der omkring 18.

Anette

IM’s telefonandagt:

Teknikken holder flyttedag

Det er ikke de store ændringer, der er lagt op til for brugerne af

Indre Missions Telefonandagt, men teknikken har holdt flyttedag. Nu er det Kristen Lokalradio i Århus, der står for den tekniske del af det at få andagten ud til brugerne.

En del af den software, der bliver brugt til at optage andagterne, er blevet udskiftet, og det håber daglig leder af telefonandagten Aase Thise vil betyde en bedre kvalitet. »Vi håber, at det vil give en bedre kvalitet og gøre optageforholdene

bedre, også for andagtsholderne,« siger Aase Thise. Omkring 200.000 lytter årligt til andagten, der har telefonnummer 70 30 01 50. Den kan også findes på netandagten.dk.

Niels Christian

der selv har gode erfaringer med at være med i en kvindebedekreds i en anden sammenhæng. »Vi får et intensivt fællesskab, og vi kan lægge nogle bedeemner frem, som er lidt mere personlige. På sigt ønsker jeg også, at det kan blive så-dan med bedekredsen i missionshu-set. Jeg håber, at vi med bedekredsen kan skabe noget, der kan blomstre.«

Anette

68’ernes børn vil døbesDa den såkaldte 68’er-generation

gjorde oprør mod autoriteterne, meldte mange sig ud af folkekirken og takkede nej til, at deres børn skul-le døbes. I dag er blomsterbørnenes børn selv blevet voksne, og flere af dem vender nu tilbage til den kirke, som forældrene forlod, for at blive døbt, skriver Kristeligt Dagblad.

Tendensen er tydeligst i stor-byerne. Alene i Skt. Jakobs Kirke i København blev der sidste år døbt 15 voksne, og i år bliver tallet endnu højere, oplyser sognepræst Rasmus Nøjgaard. Ifølge generalsekretær i Kirkefon-det Kaj Bollmann er det naturligt, at antallet af voksendåb netop nu

stiger i storbyerne. »Det var nemlig særligt her, at 68’er-generationen meldte sig ud af kirken og ikke fik deres børn døbt. I dag er mange så kommet på andre tanker, og det hænger sammen med, at det blandt yngre mennesker ikke længere er så tabubelagt at blive døbt,« siger han.

Ole

tanzanianer skal være daglig leder af projektet. Formålet med børnehaven er at give de 25 børn en række sociale færdigheder og sund kost, så de er helt parate til at komme i skole.

Ole

6 imt43 2008

Lej eller køb en kirkeHvis man lige står og mangler en

kirke på et sted, hvor der ikke er én i forvejen, kan man leje eller købe en oppustelig. Det tager mindre end to timer at få den op at stå, og den tages ned på under en time, fortæl-ler hjemmesiden infl atablechurch.com. Producenten anbefaler den op-pustelige kirke til f.eks. bryllupper. Den har også været anvendt på en markedsplads som basis for evan-gelisering. Hele kirken med fl otte »glasmosaikvinduer«, oppusteligt orgel, bænke og alter kan lejes, el-ler den kan købes for godt 30.000 euro. Men så har man også en kirke med et 12 meter højt tårn. Hvis man hellere vil have en op-pustelig engelsk pub eller en nat-klub, kan de også hjælpe med det.

Jørgen

Norge:

Apartheid i kirkenEn af sognepræsterne i Opdal i

Norge hedder Joseph Mobia. Han er høvdingesøn fra Sierra Leone og fl ygtede for mange år siden til Norge. For kort tid siden blev han overfaldet på en tankstation, fordi han er sort. Det racistiske overfald gjorde, at han fi k mediernes interesse, og der dukkede endnu en historie op. Det viste sig, at hans overordnede i de to år, han har været sognepræst, i tre tilfælde har beordret ham til at overlade en begravelse til en hvid

kollega, fordi de pårørende ikke ønskede begravelsen forrettet af en farvet præst. Hans direkte foresatte, provst Kirsten Malmås, begrunder det med, at hun også efterkommer de pårørendes ønske, hvis de ikke vil have en kvinde eller en homoseksu-elt samboende præst til at forrette begravelsen. Redaktør Vebjørn Selbekk fra avisen DagenMagazinet skriver i en kommentar: »Vi mener, provsten her blander kortene på en lidet til-

lidsvækkende måde. Når det gælder kvindepræstproblematikken og striden om homoseksualitet, har vi med teologiske spørgsmål at gøre. Vi kan ikke se, at en farvet præst udløser sammenlignelige teologiske problemstillinger.« Overfaldet på Joseph Mobia har skubbet til spændinger i hans sind, som har hobet sig op gennem man-ge år, så han nu ikke tør bevæge sig uden for sit hjem. Han er sygemeldt og i behandling for angstanfald.

Jørgen

Irak:

Voldsom forfølgelse af kristneI den nordirakiske storby Mosul

foregår for tiden en voldsom forføl-gelse af kristne. Mere end ti er blevet dræbt de sidste uger, og mange hjem og virksomheder er brændt ned. Kilderne angiver forskellige tal, men meget tyder på, at mere end tusind familier har forladt deres hjem af frygt for deres liv. Militante muslimer har åbent erklæret, at målet er at fordrive alle kristne fra Mosul. Mosul er Iraks tredjestørste by. Der er mange forskellige spæn-dinger i byen. Et fl ertal af byens indbyggere er kurdiske. Og måske er det Al-Qaidas stærkeste bastion

i landet. Myndighederne er ikke i tvivl om, at det er dem, der står bag forfølgelsen.

Kristen ghettoPolitiet i Mosul bliver nu forstærket med tusinde politifolk for at give de kristne en tryghed, der gør, at de vil blive i byen. Men måske er det for sent. Den aktuelle konfl ikt er op-trappet siden februar, hvor en ærke-biskop blev kidnappet og dræbt. Kristne er også fl ygtet fra andre steder i Irak. Mange af de kristne fl ygtninge samles i Nineve-området, som nogle frygter vil blive til en kri-sten ghetto. Da USA og deres allierede i 2003

invaderede Irak, var der mere end 800.000 kristne i landet. Nu er tallet reduceret med en tredjedel, skriver den norske avis Dagen-Magazinet. De kristne udgør nu mindre end tre procent af landets indbyggere. En højtstående leder i kirken udtaler, at forfølgelsen ser ud til at være politisk motiveret. De kristne irakere beskyldes for at være spioner og allierede med de kristne soldater fra Vesten, som har invaderet lan-det. På den baggrund mener han, at USA og dets allierede har en særlig forpligtelse til at slå ned på dem, der forfølger de kristne.

Jørgen

Den oppustelige kirke bliver især brugt til bryllup-per, men den kan også bruges til evangelisering.

7imt43 2008

»Det henvendte sig i den grad til hele IM-samfundet. Hele ar-rangementet var yderst vellyk-ket, takket være nogle meget velorganiserede og hårdtarbej-dende IMU’ere. Hvor er det en stor velsignelse for et IM-samfund, som rummer alle aldersgrupper, at IMU’erne i den grad er ansvarsfulde med-spillere i arbejdet med at skabe rammerne om et missionshus for alle,« lyder det fra en tilfreds for-mand i Haderslev Indre Mission, Ulrick Steffensen.

Niels Christian

Menighedsrådsvalg:

Så er stemmeafgivningen i gang

Stemmeafgivningen til menigheds-rådsvalget er nu i gang. Siden

tirsdag den 21. oktober har man kun-net brevstemme. Der er to muligheder for at afgive sin stemme inden selve valgdagen den 11. november. Den ene er den helt traditionelle brevstemme, hvor man afgiver sit kryds ifølge de instruktioner, der er offentliggjort i alle sogne med afstemningsvalg (kampvalg). Denne mulighed udlø-ber fredag den 7. november. Den anden mulighed bruges for første gang i Danmark ved dette menighedsrådsvalg. Det er den så-kaldte e-brevstemmeafgivning. Sid-ste frist for at stemme på den måde er fredag den 31. oktober kl. 12.00. E-brevstemmeafgivning fore-

går ved, at man går ind på www.mrvalg.dk og fi nder sit sogn. Frem-gangsmåden er forklaret på hjem-mesiden. E-stemmeafgivning kræ-ver, at man har en personlig digital signatur.

Afstemning fra computerDa e-brevstemmeafgivning ikke er prøvet før i Danmark, ved ingen, hvilken betydning det får for valgets resultat. Man kan forestille sig, at en målrettet kampagne kan få en fl ok sofavælgere hen til computeren for at stemme på en eller anden be-stemt person, som gerne vil ind. I mange sogne skal der ikke ret mange stemmer til for at få en kan-didat ind. Stemmerne fra en enkelt gade eller fra en enkelt virksomhed

vil ofte være nok. Før brevafstemningen begyndte, gjorde sognepræst Asger Grove Korsholm i Kristeligt Dagblad op-mærksom på, at det ikke nødven-digvis er fortroligt og uden mulig-hed for snyd at stemme via inter-nettet. Han mener, at muligheden »ikke sikrer princippet: Én person, én stemme – frit og hemmeligt afgi-vet.« Hvis to ægtefæller begge har en digital signatur, og de kender hinandens adgangskoder, kan den samme person afgive to stemmer. Metoden sikrer heller ikke, at stem-meafgivningen sker hemmeligt og uden pres. Ingen kan kontrollere, hvad der sker ved computeren bag hjemmets vægge.

Jørgen

Haderslev:

Unge arrangerer koncert for hele samfundet

I Haderslev IMU elsker de unge at lave noget sammen. Men

hvad bedre er, er de også opsatte på at lave noget sammen med »de gamle«, så for nylig arrange-rede de en koncert med Lise Pe-tersen med band i missionshuset Ansgar. Forud for koncerten var der også forventninger til, hvordan målgruppen ville tage imod ar-rangementet. »Vi var spændte på, hvor bredt vi ville ramme med koncerten,«

siger en af initiativtagerne, Annette Rønne fra Haderslev IMU. Der kom omkring 100 til kon-certen, og Annette er tilfreds med villigheden til at hjælpe til med de forskellige opgaver, der var forbun-det med koncerten. »Generelt var det ikke så svært, fordi folk er gode til at støtte op og hjælpe,« siger hun.

Stor velsignelseBlandt IM’erne var der udbredt til-fredshed med de unges initiativ.

Imu.dk blandt bedste kirkelige hjemmesider

Indre Missions Ungdoms (IMU) hjemmeside, imu.dk, er valgt som

én af Danmarks bedste kirkelige hjemmesider. Ud af de 217 hjem-mesider, der var tilmeldt Kristeligt Dagblads konkurrence, har et dom-merpanel udvalgt de 10 fi nalister.

Frem til den 27. oktober er det muligt at stemme, og umiddelbart derefter kårer et dommerpanel den bedste kirkelige hjemmeside. Udover titlen som den bedste hjemmeside er der også en pris til »Læsernes favorit«, som er den fi na-

list, der får fl est stemmer i konkur-rencen. På www.kristendom.dk er der mulighed for at tage fi nalisterne i nærmere øjesyn og stemme på sin favorit.

Niels Christian

88

Krist

ne o

g ku

nst

Krist

ne o

g ku

nst

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA

8

TEMA

imt43 2008

Kristne og kunst

Forholdet til kunst fylder meget i det of-fentlige liv. Der fi ndes kunstforeninger,

kunststøtte, kunstskoler, kunstdebat osv. Men hvordan er forholdet mellem den kristne og kunsten? Eller måske mere præcist mellem missionsfolk og kunsten. Det har vi taget op i dette nummer af IMT. Nogle vil mene, at kunst og missionsfolk ikke har ret meget med hinanden at gøre. Sådan var det måske engang, men noget tyder på, at det er ved at blive anderledes. Der er en stærk luthersk tradition for, at forkyndelse sker med ord. Men kunsten kan bringe noget, som ikke kan udtrykkes på samme måde med ord. Den kan udfor-dre og berige på måder, som for mange er et værdifuldt supplement til det, vi kan opnå med ord alene. Noget af det, der er sagt på de følgen-de sider, gælder sikkert også musik, teater og litteratur, men vi har valgt at se mest på billedkunsten. Mød to medarbejdere i IM, som er ansat specielt til at arbejde med kunsten. Mød en række udøvende kunstnere. Læs om kun-sten i kirken, som den afspejles i krucifi kser. Og læs om muligheder for at få kunst ind i missionshus og hjem.

Missionsfolk er usikre over for kunstIndre Missions to kreative medarbejdere ønsker at inspirere folk i IM til at forholde sig til kunst

Af Anette IngemansenInterview

Efter tre års ansættelse gør Indre Missions to medarbej-dere på det kreative område

status over, hvordan det står til med forholdet til kunst hos folk i Indre Mission. »Jeg oplever, at missionsfolk har stor usikkerhed over for kunst,« fortæller dramakonsulent Thilde Kofod, og kreativ medarbejder Helle Noer, siger: »Folk har svært ved at lave en kobling mellem kristendom og kunst, og hvad de skal bruge den til.« »Vi har stadig et kæmpe arbejde med at informere om, at vi er

her,« forklarer Thilde Kofod og HelleNoer, som er ude at holde møder ca. to gange om måneden. Det tal har ligget konstant i de sidste par år. Dertil kommer en række workshops.

Forsimplede billederDe to kunstmedarbejdere har er-faret, at folks holdninger til kunst er formet af en lang tradition i Indre Mission. »Der er ikke så stor opmærk-somhed på, hvor vigtigt det er at tale på andre måder end til ører-ne. Ordets forkyndelse gør men-nesker så konforme, at de ikke bruger deres sanser og kroppen,« fortæller Thilde Kofod, og Helle

Til interviewet på Indre Missions Hus i Fredericia havde Thilde Kofod en lille sjov brugskunsttaske med.

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA Til interviewet på Indre Missions Hus i

Foto

s: B

en H

aman

���imt43 2008

Missionsfolk er usikre over for kunstog i min tro. Det væsentlige er, at man kommer ind bag ved og bliver bevidst om, at kristendommen er et spørgsmål om liv og død, og at det gælder mig.« Thilde Kofod mener, at niveau-et af kunsten i missionshusene hænger sammen med den ten-dens, der er i forkyndelsen til at servere løsninger frem for at lade folk tænke selv. »Som kristne har vi fundet svaret på mange ting, så det er svært at lade være med at svare på spørgs-målet. Vi giver ikke nok plads til spørgsmål, de får ikke lov at opstå, inden de bliver kvalt i et svar, der hedder Jesus,« mener hun.

Der skal øvelse tilThilde Kofod oplever, at folk står usikre over for det abstrakte i kunsten. Noer ser det, når folk selv skal begive sig ind i kunstens verden. »Det er ikke noget problem at

få folk til at snakke om kunst, så længe de kan nøjes med det. Problemet opstår, når de får en æske farvekridt i hånden, og jeg beder dem lave noget. Så bliver de blufærdige,« fortæller Helle Noer. »Men det er først, når man selv skal tænke og fortolke, at man får noget ud af det.« Thilde Kofod og Helle Noer me-ner, at folk har forudsætningerne i orden for at kunne forholde sig til kunst, men de trænger til no-get mere øvelse. »Folk har et begrebsapparat, som de bruger ubevidst. Vi skal bare trænes i at bruge det i kristne sammenhænge. Vi ser en masse ting, men vi forholder os ikke til det,« forklarer Thilde Kofod, og Helle Noer føjer til: »Folk stiller spørgsmål ubevidst og gør sig mange tanker. Hvis man giver dem en lille nøgle til at åbne for, hvad kunst er, så får de meget ud af det.«

Folk tolker megetThilde Kofod giver også hjælp til at tolke hendes dramastykker ved at spørge dem om: Hvad ser du? Hvad siger det dig? »Jeg stiller missionsfolk nogle spørgsmål, så de selv skal finde et svar – frem for at præsentere dem for hele løsningen. Jeg prøver at få dem i gang med at bruge andre sanser og derved lære noget nyt. Jeg vil helst sige så lidt som mu-ligt, så de selv kommer på banen. Folk tolker rigtig meget og godt,« siger Thilde Kofod. Hun og Helle Noer tror på, at det kommer lige så stille, at folk i IM får et mere fortroligt forhold til kunst. »Vi skal lige have gravet nogle flere huller, inden vi kan plante,« fortæller de to medarbejdere med et glimt i øjet. Læs mere på hjemmesiderne: www.dramadeus.dk og www.kunstforgud.dk

Noer nikker: »Det undrer mig, at når vi snakker om børnene, så er alle med på, at det er vigtigt, de får prøvet at være kreative, men når de bliver 14-15 år, er alt det pludselig ligegyldigt. Så er det kun ørerne, man tror med.« Helle Noer peger på kunsten i missionshusene og dens indvirk-ning. »Kunst med kristne motiver er der i mange missionshuse, men rigtig mange steder er den holdt på et glansbilledagtigt plan. Det er forsimplede billeder af livet, da Jesus levede, hvortil jeg må sige, at sådan er livet ikke i dag, og sådan var livet ikke dengang. Derved bliver det uærligt og uvedkommende. Det bliver ikke noget, jeg kan identificere mig med,« understreger Helle Noer. »Kunst af kristne skal være ved-kommende og provokere mig til at tænke. Det skal være et indspark og et modspil ind i min tankeverden

Efter tre års ansættelse i IM har dramakonsulent Thilde Kofod og kreativ medarbej-der Helle Noer stadig et stort informationsarbejde at gøre.

1010

Krist

ne o

g ku

nst

Krist

ne o

g ku

nst

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA

10

TEMA

imt43 2008imt43 2008

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA

Åby-krucifi kset er fra cirka 1100 og viser den sejrende Kristus. En kopi kan ses i Vor Frue Kirke i Århus.

begynder man at turde afbilde Kristus på korset. Men de kru-cifi kser, der fremkom, viste Kristus som sejrherren. Han har hovedet højt løftet, øjnene åbne, en strålekrans bag hove-det, armene rakt lige ud. Ja, hvis ikke lige der var et kors bag ham, kunne det lige så godt være den opstandne sejrherre, der rækker hænderne ud til vel-signelse! Det passede godt med meget af tidens forkyndelse: Kristus er den store sejrherre, der er langt stærkere end døden og alle hedenske guder!

Kristus - den lidende!Først fra cirka år 1300 begynder vi at få krucifikser, hvor Kristus vises som den lidende. Hovedet er bøjet, øjnene er lukkede el-ler angstfyldte, kongekronen er erstattet af en tornekrone, krop-pen hænger i naglerne, og fød-derne er sømmet sammen med én nagle.

rho er de to første bogstaver i det græske Kristos. Konstantins mor, Helena, tog til Jerusalem i 326 for at fi nde det kors, Jesus var blevet henrettet på. Ifølge traditionen fandt hun det, og fl otte kirker blev bygget til ære for det. Disse kirker blev udstyret med pragtfulde, juvelbesatte og guldudsmykkede kors, der kom til at danne forbillede for en stor mængde kors, der i de kommende århundreder dukker frem overalt i kirkens kunst. Men stort set alle er latinske kors - der er ingen krucifi kser.

Kristus - den sejrende!Fra 600-tallet

Af Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen

Hvad enten jeg vil det el-ler ej, når jeg hører om Kristus, så opstår der i

mit hjerte billedet af en mand, der hænger på et kors; ganske som mit ansigt naturligt viser sig i vandspejlet, når jeg bøjer mig over det. Sådan sagde vores kirkefader Luther, midt i 1500-tallet. Og så-dan er det for rigtig mange i den lutherske kirke og i de fl este andre kirkesamfund i dag. Korset er det helt naturlige kristne symbol, og krucifi kset (Kristus hængende på korset) er forskelligt udbredt i de forskellige sammenhænge, men er generelt helt accepteret som et na-turligt udtryk i den kristne kunst. Når man ser historien helt fra kristendom-mens begyndelse, opdager man, at korset og krucifi k-set slet ikke altid har haft denne centrale plads - tværtimod. Jeg vil i det følgende nøjes med at se på udviklingen i vores del af kirken - Vestkirken.

300 korsløse årJesus blev henrettet på et kors. Og forkyndelsen i den første kristne kirke talte meget om korset. Men i den første kirkes tid fi nder vi næsten ingen spor af korset i kun-sten. Da kristendommen i 312 bliver romerstatens religion ved kejser Konstantin den Store, bli-ver det »Chi-rho-kors«, som hans soldater bar på våbenskjoldene, nu et Kristus-monogram. Chi og

Der gik lang tid før, kristne kunstnere fremstillede den lidende Kristus på korset

At se smerten i øjnene

Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen er undervisnings-konsulent i IM. Han har i forbin-delse med et studie ved Det Teologiske Fakultet i Køben-havn skrevet en opgave om »Korset i kirkekunstens før-ste 1.500 år«.

111111imt43 2008

elektrisk stol om halsen?« Det er bemærkelsesværdigt, at kristen-dommen har valgt et henret-telsesinstrument som symbol! Men vi har vænnet os til det - og derfor virker det ikke så specielt på os. Vi kan vi se, at det tog de før-ste kristne langt over 1.000 år at vænne sig til at se den lidende Gud afbildet! Man kunne for-

kynde om det - men at se det direkte som bil-lede foran sig - det var en me-get stor overvin-delse.

Jeg kan under-tiden spørge mig selv:

»Tager jeg for let på korset?« »Er jeg mig bevidst, hvad det virke-lig var, der skete langfredag?« »Er korsets forargelse ikke læn-gere en forargelse for mig?« Jeg bruger kors og krucifiks - men jeg beder om, at det ikke bare må være udsmykning og tegn. Netop som den lidende på korset åbenbarer Kristus det store mysterium: Gud kræver dødsstraf for synd - og han tager i sin ufattelige kærlighed straf-fen selv! Det kan kors og krucifikser hjælpe mig til at huske, til at takke for og til at tilbede over.

Illu

stra

tio

n: S

prin

t

imt43 2008

dommen har valgt et henret-telsesinstrument som symbol! Men vi har vænnet os til det - og derfor virker det ikke så specielt på os. Vi kan vi se, at det tog de før-ste kristne langt over 1.000 år at vænne sig til at se den lidende Gud afbildet! Man kunne for-

kynde om det - men at se det direkte som bil-lede foran sig - det var en me-get stor overvin-delse.

Jeg kan under-tiden spørge mig selv:

»Tager jeg for let på korset?« »Er »Tager jeg for let på korset?« »Er jeg mig bevidst, hvad det virke-jeg mig bevidst, hvad det virke-lig var, der skete langfredag?« lig var, der skete langfredag?« »Er korsets forargelse ikke læn-»Er korsets forargelse ikke læn-gere en forargelse for mig?«gere en forargelse for mig?« Jeg bruger kors og krucifiks Jeg bruger kors og krucifiks - men jeg beder om, at det ikke - men jeg beder om, at det ikke bare må være udsmykning og bare må være udsmykning og tegn. Netop som den lidende tegn. Netop som den lidende på korset åbenbarer Kristus det på korset åbenbarer Kristus det store mysterium: Gud kræver store mysterium: Gud kræver dødsstraf for synd - og han tager dødsstraf for synd - og han tager i sin ufattelige kærlighed straf-i sin ufattelige kærlighed straf-fen selv!fen selv! Det kan kors og krucifikser Det kan kors og krucifikser hjælpe mig til at huske, til athjælpe mig til at huske, til attakke for og til at tilbede over.takke for og til at tilbede over.

Bogense-kruci-fi kset er fra cirka 1485 og viser den lidende Kristus. Det kan ses i Sct. Nicolaj kirke i Bogense.

hvordan bruger vi selv kors og krucifiks? Som den kristne forfatter og maler, Joni Tada, en gang sagde:

»Hvorfor bærer mange af os et

kors eller kruci-fiks som smykke

- ingen af os ville jo gå med en forgyldt

Skiftet i kunsten hang sam-men med et skift i forkyndelsen. Der blev nu lagt mere vægt på det, at Kristus måtte lide for at betale vores regning! Talen om Kristi blod blev ofte taget frem fra Bibelen. Bernhard af Clairvaux og Frans af Assisi er nok de mest kendte af de teologer, der ba-nede vejen for lidelses-teologien. En anden faktor var nok tidens store lidelser: korstog og andre krige, pest og andre sygdomme plagede og truede alle. Angsten for døden og for at gå fortabt lå dybt i manges hjerte. Her var brug for en frelser, der ville gå ind i smerten og dele den med os!

I dag - i migEfter år 1500 bliver det svært at tale om en samlet udvikling i kirkekunsten. I dag kan vi møde alle slags måder at fremstille kors og krucifikser på. Men

Først brugte man chi-rho-korset. Så kom det latinske kors og så endelig krucifi kset med Kristus på korset.

Chi-rho-kors Latinsk kors Krucifi ks

1212

Krist

ne o

g ku

nst

Krist

ne o

g ku

nst

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA

TEMATEMATEMA

12

TEMA

imt43 2008

Glas er en del af mit sprog

Kristendommen i et moderne billedsprog

Billedkunstneren Hakon Lund Jensen fra Ejstrupholm er en

anerkendt kunstner. Han har bl.a. været med på censurerede udstil-linger som Kunstnernes Efterårs-, Sommer- og Påskeudstilling og haft særlige udsmykningsopgaver bl.a. på Menighedsfakultetet i Århus. »Min kristne baggrund og per-sonlige tro har stor betydning for de billeder, jeg skaber. Kristen-dommen er en platform for det meste af mit billedkunstneriske arbejde,« forklarer Hakon Lund Jensen, der er 58 år.

»Jeg fortolker kristendommen i et moderne billedsprog for at nå ud til folk, der ikke har et forhold til kirke og kristendom. I de sene-re år har jeg lavet serier af maleri-er på 20-30 billeder, som har den samme titel. Titlerne er bibelske sætninger som ’Streger i sandet’, ’På Herrens mark’, ’Se på himlens fugle’. Det er så op til beskueren at fi losofere over sammenhængen mellem titel og motiv.« Se hjemmesiden www.hakon-tegner.dk.

Anette

Bibelske indtryk bliver formet i ler

I Gårslev ved Vejle fi ndes Bibel-land, et galleri med godt 40

skulpturer, som alle har en ind-faldsvinkel til kristendommen. »Hver enkelt skulptur udtryk-ker en oplevelse, jeg har haft med Gud,« fortæller ejeren af galleriet, kunstneren Gert Grube på 66 år. »De bibelske tekster er min in-spirationskilde, og de indtryk jeg får, vil jeg gerne give udtryk i ler.« Gert Grube har valgt at arbejde i ler, fordi det er nemmere at få livet frem i leret. Han bruger særligt skulpturernes hænder og

ansigt til at udtrykke troen. Også skulpturens farve har en betyd-ning. »De lyse skulpturer udtrykker trøst, omsorg, kærlighed, mens de mørke skulpturer viser livets mørke side med smerte, sorg og død,« forklarer Gert Grube. »Med kunsten vil jeg gerne bygge bro til beskueren, for kunst skaber glæde og holdninger, og kunst har en mening.« På hjemmesiden www.bibel-land.dk er der fl ere oplysninger om galleriet og om Gert Grube.

Anette

TEMATEMATEMATEMATEMATEMA

Billedkunst-neren Hakon Lund Jensen med et af malerierne fra serien »Streger i sandet«.

Kunstneren Gert Grube har lavet skulpturen »Gud bærer, når du be-der«.

Foto

: An

ette

Ing

eman

sen

Møllehusets Glas i Børkop ved Vejle rummer både galleri

og værksted for glaskunstneren Helle Viftrup Kristensen. »Troen på Gud er grundlæg-gende for mig, og det afspejler sig også i mine ting. Jeg har et ønske om, at min glaskunst skal være personlig. Jeg skal have mig selv med i det som menneske og kri-sten. Jeg arbejder hele tiden på at videreudvikle et symbolsprog, der er mit eget. Jeg bruger små symboler, der kan sige noget om store ting. Jeg bruger glade farver, fordi det er min grundstemning.

Glæden over skaberværket, livet, min familie og medmennesker,« fortæller Helle Viftrup Kristen-sen. »Glas er en meget stor del af min hverdag, og det er en del af mit sprog. Jeg bruger glasset til at fortælle små historier om livets store spørgsmål.« Helle Viftrup Kristensen laver glashuse og glasbilleder i forskel-lige størrelser. Som noget nyt er hun begyndt at lave ikoninspi-rerede billeder og arbejde med beton og glas sammen. Se www.moellehusets-glas.dk.

Anette

Helle Viftrup Kri-stensen betegner sig selv som en glad kunstner.

Foto

: Mar

tin

Kri

sten

sen

131313imt43 2008

Ny kunst fi re gange om åretKunst påvirker, og derfor er det ikke lige meget, hvad vi hænger op i missionshuset, siger Henning Lysholm Christensen

Af Ole LarsenInterview

Køb en billigere bil og brug i stedet pengene på et pænt maleri. Opfordringen

kommer fra den tidligere lærer og folketingsmand, Henning Lysholm Christensen fra Gårslev, og han ved godt, at forslaget er kontroversielt. »Mange synes, det er frås at hænge så mange penge op på væggen. Til gengæld sidder pen-gene løst, når der skal laves nyt køkken eller købes ny bil. Så spil-ler 10.000 kr. fra eller til ikke den store rolle,« siger han. Han og hustruen Gudrun har selv indrettet sig med kunst på væggene. Der er store og små, dyre og knapt så dyre værker mellem hinanden. Alle har de en historie for parret, og de fl este af motiverne stammer fra Bibelen. »De fl este af os husker ret præ-cis, hvad der hang på væggene i vores barndomshjem, for kunst gør indtryk og påvirker os. Og kristne motiver kan endda for-kynde for os. Derfor er det ikke lige meget, hvad vi sætter i en skifteramme og hænger på væg-gen. Hverken derhjemme eller i missionshuset.«

Gratis udstillingHenning Lysholm Christensen ville have det fi nt med, at et IM-samfund valgte at bruge 10.000 eller 20.000 kr. på et godt maleri til mødesalen. Men han erkender, at ikke alle vil være enige i den prioritering. Derfor har han taget

bad for Jerusalem. Jesus er gengi-vet glansbilledagtig med lys hud og nystrøget kjortel. I dag er det billede henvist til depotet.

Ingen censur»Det var simpelthen for roman-tisk for mig,« forklarer Henning Lysholm Christensen, der dog nødig vil gøre sig selv til dommer over, hvad der er god kunst. »Der-for har vi heller ikke en censur, der vurderer kvaliteten i billederne, før de bliver hængt op. Det eneste krav er, at billedet har en vis størrelse, så det passer til væggen, og at motivet på en eller anden måde relaterer til den kristne tro. Så i princippet kan der godt komme et billede i stil med det, jeg i sin tid fi k pillet ned, og det er helt o.k. med mig, for der er mange, der godt kan lide den slags. Men så hænger det der ikke, fordi det altid har hængt der, men fordi nogen har forholdt sig til det. Og det er egentlig målet med det hele.«

initiativ til en skiftende kunstud-stilling i det lokale missionshus. Og det koster ikke en krone. »Vi indførte for et år siden, at vi på skift kan hænge et billede op på et søm ved siden af talerstolen. Billedet hænger så ca. tre måne-der, og når et nyt billede kommer op, fortæller ejeren kort, hvad billedet siger ham eller hende. På den måde bliver vi vænnet til at se på kunst og forholde os til bil-leder. Og forhåbentlig får vi noget på væggene, som kan ruske op i os og få os til at tænke over tin-gene,« siger han. Inden den nye ordning trådte i kraft, hang der et traditionelt missionshus-billede på væggen ved talerstolen. Det forestillede Jesus, der sad på Oliebjerget og

Henning Lysholm Christensen hænger et billede af Arne Haugen Sørensen op i Går-slev Missionshus. Nederst ses billedet som måtte vige pladsen for den skiftende ustilling i missionshuset.

Foto

: Ole

Lar

sen

1414

Krist

ne o

g ku

nst

Krist

ne o

g ku

nst

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA

14

TEMA

imt43 2008

Skiltemaler for vor HerreArnt Uhre arbejder med kunsten for sin egen skyld, men glæder sig, når andre kan se noget i hans værker

slægtslinjer havde kunstneriske årer, selv om ingen af dem levede af kunsten.« Arnt blev født i Århus i 1954. Han var under opvæksten meget sammen med sin mormor og morfar. »Far var hurtigt ude af mit liv, og så fandt mormor på, at min mor og os tre søskende skulle bo hos dem. Det fi k min morfar til at gå i stå i fl ere år.« Når Arnt Uhre fortæller om sin morfar, fornemmer man, at han trods alt har fået meget af ham. Især interessen for kunsten.

Mellem Kadinsky og Jorn»Jeg havde en desperat længsel efter at fi nde svar på tilværelsens spørgsmål. I mine billeder visua-liserede jeg mine tanker for at få styr på dem. Billederne er et for-søg på at sætte virkeligheden op for mine egne øjne.« Arnt Uhre var tre måneder på Aarhus Kunstakademi og befandt sig senere i Paris. »Det var meget inspirerende,« husker han. »Men mine værker var mørke og fyldt med dæmoner.« Han henter en bog med titlen Eddaen, som på engelsk fortæller om de islandske sagaer. Den er illustreret med værker fra kunst-historien. »Se her,« siger han og blader frem til et værk af Kadinsky. To sider længere fremme er det Asger Jorn, og mellem de to store navne er der en side med voldsomme træsnit af Arnt Uhre. En kunsthandler fi k øje på ham. Han så, at Uhre var en kunstner med noget på hjerte, som stod foran et offentligt gen-nembrud. Men så skete der noget.

»Da Kristus i 1990 kom ind i mit liv, trak han en streg. Min stil ændrede sig, og publikum blev skiftet ud - og det gjorde økono-mien også. Nu har jeg knap nok til huslejen,« siger han med et skuldertræk og et skævt smil.

Det ægte er almentDe første år efter sin omven-delse kunne Arnt Uhre kun male Kristus. »Jeg var helt rundt på gul-vet og skulle fi nde ud af, hvad det betød for mit liv, at jeg havde fun-det ham. Nu er jeg mere rodfæstet i Kristus og begynder at brede mig ud. Jeg maler igen natur, og jeg maler også historiske moti-ver,« fortæller han stilfærdigt. »Jeg arbejder med kunsten for min egen skyld. Min pensel hjælper mig med at fi nde ind til sandheden.« Men det udelukker ikke, at andre kan have udbytte af billederne. »Når en kunstner når frem til noget sandt og ægte, er det også noget alment menneske-ligt, for dybest set er der ikke så meget forskel på os.«

Arnt UhreFaderens billedeLohse – 120 sider – 349,95 kr.

KunstudstillingArnt Uhre udstiller i Missions-center Stjernen i Århus.Der er fernisering den 26. ok-tober kl. 15.00.Udstillingen er åben hver onsdag 16.00-17.30 den 29. okt. til den 26. nov., og i for-bindelse med arrangementer i huset.

FAKTATEMATEMATEMATEMATEMA

Det mærkes, at Arnt Uhres værk-sted har været rammen for hans arbejde i mange år.

Af Jørgen Hedager NielsenInterview

Her arbejder en kunstner. Det vil ingen være i tvivl om. Indgangen ligger i

en gård i et område på havnen i Århus, hvor der tidligere var in-dustri og håndværk. På den anden side af gården ligger kreaturslagte-riet. En trappe fører op til det rum-melige atelier. Arnt Uhre byder venligt velkom-men og hjælper med at bære de to tunge kasser op, som jeg har med fra Lohse. Det er frieksemplarer af en ny bog med hans malerier. Gennem en mindre labyrint af arbejdsborde, staffelier, halvfær-dige malerier, reoler og gipsfi gu-rer fi nder vi hen til en hyggelig krog med et lille bord og nogle ret forskellige lænestole.

Arvede kunsten»Jeg har altid tegnet og lavet ting med mine hænder,« fortæl-ler Arnt Uhre. »Tre af mine fi re

151515imt43 2008

Skiltemaler for vor Herre Arnt Uhres kone hedder Rita. De har ingen børn. »Rita har også mødt Kristus,« siger Arnt med et stort smil, »og hun er helt rundt på gulvet, for nu skal hun også til at fi nde ud af, hvad det vil sige at leve sammen med ham.«

Vejskilte»Jeg maler ikke for at forkynde for andre,« understreger Arnt Uhre. »Jeg har malet mine Kristus-bil-leder for at få evangeliet på plads i mit eget liv. Men andre kan have brug for den samme erkendelse, som jeg fi k ved at arbejde med dem. Et maleri er en form for vej-skilt. Betragterne må følge vejskil-tet og gå vejen selv. Asger Jorns billeder peger af helvede til, og det gjorde mine også engang. Men Jorns billeder kan også være en værdifuld øjen-åbner. De har kaos og energi, der peger mod mørket. Der er meget diagonalt i dem ligesom i vikin-gernes kunst. Den kristne kunst er mere ord-net - lodret og vandret som kor-set. Men den kan samtidig være vild, blodig og voldsom, som vir-keligheden er det.« Arnt Uhre fortæller, at han fi k en håndværkeruddannelse, inden han begyndte på kunst-akademiet. »Jeg er uddannet skil-temaler. Nu er jeg skiltemaler for vor Herre.«

Bundet af evangelietI sin søgen efter sandheden kom Arnt Uhre forbi kirkekunsten. »Da jeg så den lidende Kristus på korset, så jeg én, jeg kunne lægge min egen lidelse på. Før var malerkunsten en desperat kamp. Efter at Kristus er kommet ind i mit liv, hviler jeg i Gud, mens jeg maler.« Han begynder at forklare, at den kristne kunstner ikke kan gøre hvad som helst med Kristus, og stemmen bliver lidt skarpere.

»Ingen kan sige ’Kristus er Herre’ uden ved Helligånden. Men man slæber kunstnere ind i kirken, som ikke har den kristne ånd,« siger han og rejser sig op. »Billedkunsten er, ligesom den mundtlige og skriftlige forkyn-delse, bundet af evangeliet. Når der slipper andre kunstnere ind, er det nok fordi, der er for mange uden Helligånden blandt dem, der vælger og bestemmer i kir-ken.«

Jeg er ansvarligArnt Uhre peger på en skitse af den tornekronede Kristus. »Når der står, at der ikke blev brudt en knogle i ham, så kan man ikke lave en Kristus på korset, hvor han er amputeret. Jeg skal ikke lave ret meget om, før det ikke er Kristus mere.

Det er alvorligt, når vi giver køb på Guds ord. Kristus er inkarneret i menneskeskikkelse, men han er kommet for at formidle sin virke-lighed og ikke vores. Liget og smerten er kirkens grundbillede. Men kirken har vasket korset rent. Der er ikke en-gang naglemærker i træet mere. Den kristne kunstner kan male Djævelen, så folk ved, hvad det er, der bider dem i armen. Den kunstner, der ikke kender Kristus, har kun en halv virkelighed. Han kan nok afsløre ondskaben, men han kan ikke vise vejen væk fra den.« Efter en kort pause kommer det mere stille: »Kunstneren er et medie, en formidler, en katalysa-tor for den ånd, der står bag ham. Kunstneren giver ånden en form, som kan påvirke andre. Jeg er an-

Foto

s: Jø

rgen

Hed

ager

Nie

lsen

Jeg er ansvarlig for, hvad mine billeder gør ved mennesker. Om de føres nærmere til sandheden, eller de føres ad helvede til, siger Arnt Uhre.

1616

Krist

ne o

g ku

nst

Krist

ne o

g ku

nst

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA

TEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMATEMA

16

TEMA

imt43 2008

TEMATEMATEMATEMATEMATEMA

Arnt Uhre blader igennem en stak nye skitser, der viser, at han nu er optaget af Johan-nes Åbenbaring.

svarlig for, hvad mine billeder gør ved mennesker. Om de føres nær-mere til sandheden, eller de føres ad helvede til.«

På hæderspladsenBag det store atelier er der fl ere små rum. I et af dem står nogle gamle lærreder. »Her er mit liv,« siger Arnt Uhre. »At se på mine tidligere bil-leder er som at se i et fotoalbum, der minder om en tid, som er gået.« Men hvorfor står billederne her i stedet for at hænge, hvor folk kan se dem? »Nogle af dem er ikke gode nok endnu. Jeg kan lide at arbejde længe på et billede,« forklarer han og tilføjer efter en lille pause. »At sælge et billede er som at sende sit barn på kostskole. Hvis jeg mær-ker, at folk er glade for det og vil behandle det ordentligt, så kan de godt købe det. Men de får det ikke, hvis det skal hænge i sove-værelset. Kristus er ikke Gud for en sovende menighed. Han skal have hæderspladsen i et hjem.«

Det radikale budskabArnt Uhre tager nogle skitser frem, som viser, at han er på vej ind i Åbenbaringsbogen. »Johannes ser ind i fremtiden, men den fremtid er vores sam-tid,« forklarer han ivrigt. »Alting krakelerer. Kirken har svært ved at forstå det radikale budskab, når Kristus siger: Det, du ser, er kun midlertidigt - et billede på den kommende virkelighed.«

Kunsten skal være synlig for baglandetI mange hjem og missionshuse

hænger der malerier. Nogle er udført af mennesker, der maler som en hobby, mens andre er værker af professionelle. Disse to sider illustrerer bred-den og eliten i kunsten, og for netportalen podie.dk er det målet at rumme dem begge i form af en kunstnergruppe og en elite-del. Bag portalen står Forlagsgruppen Lohse. »Meget af kunsten vokser op nedefra og er ikke elitepræget. Podie.dk rummer en del af græs-rodstanken i Indre Mission, idet vi gerne vil skabe en platform, så kunsten er synlig i baglandet,« siger forlagsleder Thomas Mikkel-sen.

Nye betydningerEn af forudsætningerne for, at et værk er god kunst, er ifølge Tho-mas, at man bruger tid på at

betragte værket.»God kunst er noget, man kan blive ved med at se på og fi nde nye betydninger i,« forklarer han. Der er nedsat et uvildigt kunst-udvalg, der vælger kunstnerne til elite-delen af galleriet. Og her gælder nogle særlige kriterier. »Ofte er det kunstnere, som vi har et tæt samarbejde med, men derudover skal der være et fagligt niveau, og i værkerne skal der komme et livssyn til udtryk, så mødet i kunsten leder menne-sker til Kristus,« siger Thomas. Det særlige ved galleriet er, at det udelukkende fi ndes på internettet. Billederne er rundt om hos de enkelte kunstnere. Netportalen står så for markeds-føringen og beregner lige som andre gallerier en provision af salget.

Niels Christian

Foto

: Nie

ls C

hri

stia

n M

elg

aard

Kunstnerisk kvalitet er, at man kan se på et maleri i lang tid og fi nde nye betyd-ninger, forklarer Thomas Mikkelsen.

Læs mere

Steve TurnerImagine - kristen i kulturenCredo152 sider – 150,00 kr.

Om at integrere kristen tro og kunstnerisk talent. Om at afspejle Guds sandhed i krea-tiv udfoldelse og være med i kulturdebatten.

FAKTA

Flere forfattereSnit, Essays om kunst og kristendomCredo136 sider – 75,00 kr.

Fem essays om kunst i teologisk perspektiv, om billeder, musik, litteratur og fi lm.

171717imt43 2008

Livet ville være fattigt uden kunst

Kirsten Noer fra Ølgod skal hvert år lige forbi kunstud-

stillingen på Indre Missions Års-møde. »Jeg kan altid lære noget af det,« siger Kirsten, der er 65 år og pensionist. Hun kan heller ikke gå forbi et galleri uden at stoppe op og kigge. »Jeg ville savne, hvis jeg ikke havde adgang til kunst. Livet ville blive lige så fattigt, som hvis der ingen blomster var.« Kirsten oplever, at kristne mo-tiver sætter mange tanker i gang. Hun kan godt lide at gå på opda-

gelse i billeder og fi nde de små detaljer, som siger noget uventet om kristentroen. »Det kan være ting eller farve-nuancer, som anes i baggrunden, hvor der kan være fl ere tolknings-muligheder,« fortæller Kirsten, der er optaget af former og farver. Lige nu rykker det i Kirsten for at komme i gang med at male selv. Hun har gået til akvarelma-ling i tre år på et aftenkursus. »Jeg vil gerne prøve at lave noget, der er lidt pænt og spæn-dende,« slutter Kirsten Noer.

Anette

Kirsten Noer har gjort de første for-søg som kunstner.

Foto

: Po

ul

No

er

Lægger mærke til farvespillet

Når jeg kommer ind i et mis-sionshus, lægger jeg mest

mærke til, om det er lyst eller mørkt, og om farverne spiller sammen,« svarer Preben Heintze, 30 år og pædagog, når han skal tage temperaturen på sit forhold til kunst. »Men der kunne sagtens være meget mere,« siger Preben, der er formand for Indre Mission i Bet-hania i Odense. »Vi arbejder på at få kreative sjæle til at udstille deres kunst i missionshuset og på den måde

gøre kunsten mere synlig,« for-tæller han. Preben Heintze stiller også krav til, hvad der er god kunst, som han vil bruge penge på. »Jeg køber enkelte malerier, hvis jeg f.eks. får penge til det i en gave. Men det skal være god kunst,« siger han og uddyber. »Man skal kunne se, hvad det forestiller. For mig må det gerne pege hen på Gud og sige noget til troen.«

Niels Christian

»

Preben Heintze vil gerne have mere kunst i missions-huset.

Kunst er en måde at forkynde evangeliet

For Mette Lindhardt Vejlgaard er kunst et væsentligt element

ved møderne i Indre Mission og noget, der bør opprioriteres. »Det kunne man sagtens gøre noget mere ud af, for kunst er en oplagt måde at forkynde på,« si-ger den 26-årige lærerstuderende. Hun bruger selv en del af sin fritid på at arbejde med akrylma-leri og er desuden ansvarlig for udsmykningen i missionshuset Bethania i Århus.

»Malerier sætter nogle tanker i gang, jeg bliver inspireret og glad af at kigge på farver og symboler i billederne, og det sætter mig i en bestemt stemning i forhold til at se på en blank væg,« fortæller Mette. »For mit eget vedkommende skal der være noget at tænke over. Man skal kunne give sig tid til at fi nde en fortolkning i billedet.«

Niels Christian

Mette Lindhardt Vejlgaard er læ-rerstuderende med billedkunst som linjefag. Fra 26. oktober er hun aktuel i den fynske kunstudstilling »de tre kirker«, hvor kunstnere fra hele landet udstil-ler værker over temaet »Kristne symboler«.

18 imt43 200818 imt43 200818 imt43 2008

IM’s Lederkonference begynder 1. november

Af Anette IngemansenInterview

Udvalget bag Indre Mis-sions Lederkonference 2009 er spændt. Det er

nu, der kommer omdrejninger i den længe forberedte lederkonfe-rence, der har temaet: »Omsorg for fl ere«. »Indbydelserne er sendt ud, og den 1. november åbner hjem-mesiden for tilmeldinger til konferencen. Det nye er, at vi prøver at tænke, at Indre Missions Lederkonference begynder den 1. november og kører i syv måneder frem til årsmødet. Lederkonfe-rencen kulminerer den 13.-15. marts med konferencestævnet i Hedensted-Centret,« forklarer Asbjørn Asmussen. »Tilmelding til konferencen skal ske via hjemmesiden lk09.indremission.dk, der bliver Leder-konferencens kommunikations-center.

Vi håber, at så mange som mu-ligt vil tilmelde sig hurtigt for at være med i hele forberedelsesfa-sen, som går forud for konferen-cen i marts. Vi er lidt spændte på den arbejdsproces, som vi invite-rer folk til at være med i. Dels kø-rer det over lang tid, dels bruger vi internettet meget intensivt i den proces.«

Skal netværkeIfølge Asbjørn Asmussen bliver den massive brug af hjemmesiden også en stor udfordring. »Vi skal netværke, som det hedder på moderne dansk. På hjemmesiden bliver folk opda-teret med de sidste nyheder. Vi opfordrer deltagerne til at lave nogle inspirationsgrupper, hvor de kan drøfte ting med hinanden, udveksle gode ideer og hjælpe hinanden med at sætte nye tiltag i gang,« siger Asbjørn Asmussen. »Med hjemmesiden som red-skab ønsker vi at skabe nogle

rammer, der gør, at de gode erfa-ringer, man har gjort i det lokale arbejde, let kan udbredes. Vi tror på, at denne arbejds-form hjælper deltagerne til at få tingene ind under huden, fordi man allerede har arbejdet med nogle spørgsmål før konferen-cen i marts, og bagefter kan man arbejde videre i det forum, der er skabt i inspirationsgrupperne.«

Af sted sammenAsbjørn Asmussen opmuntrer til, at de lokale ledergrupper drøfter, hvordan de skal forhol-de sig til indbydelsen til Leder-konferencen. »Det vil være godt at få til-meldt sig hurtigt, og det er en fordel at tage af sted i en gruppe. Så kan man dele erfaringer med hinanden,« slutter Asbjørn As-mussen, der håber på mindst 1.200 deltagere i IM’s Lederkon-ference.

Foto

: An

ette

Ing

eman

sen

18 imt43 2008

Hjemmesiden lk09.indremission.dk bliver Lederkonferencens kommunikationscenter

Hver deltager skal angive en hjertesag ved tilmelding til Lederkonferencen. På kongresmær-kerne til konfe-rencen i marts vil hver hjertesag have sin farve, som Asbjørn Asmussen og Sprint illustrerer på billedet.

19imt43 2008 19imt43 2008 19imt43 2008

dig til sjælesorg? Til undervis-ning? Til praktisk arbejde? Til forbøn? … Hver nådegave har en signatur, der vil være på det kon-gresmærke, du skal bære under konferencen.«

IM’s Lederkonference begynder 1. november

under konferencen,« siger Sprint, der også kommer med nogle spørgsmål, som kan hjælpe lidt på vej, når det gælder at fi nde ud af det med nådegaven. »Hvad har Gud udrustet dig til at tjene med? Har han udrustet

Indre Missions Lederkonference sætter fokus på hjertesager og

nådegaver. Derfor vil hver enkelt deltager blive bedt om at angive sin hjertesag og sin nådegave, når man tilmelder sig. »De fl este af os har fl ere af begge slags. Men her drejer det sig om: Hvilken hjertesag og hvilken nådegave vil den enkelte gerne have fokus på og arbejde med på lederkonferencen? Både på net-tet og til selve konferencen vil deltagerne komme i gruppe med andre, der har valgt samme hjer-tesag eller nådegave. Så kan de udveksle erfaringer og visioner,« fortæller Carsten (Sprint) Kors-holm Poulsen, der er undervis-ningskonsulent i IM. »Som deltager skal du ikke for-tvivle, hvis du ikke er sikker på, hvilken hjertesag eller nådegave der er størst hos dig. Du skal hel-ler ikke fortvivle, hvis du ikke synes, at du kan sige, at du har en bestemt hjertesag eller nådegave. Deltageren skal bare angive det, man vil opdeles i gruppe efter – det, man gerne vil beskæftige sig noget mere med. Dette anfø-res som den primære hjertesag og nådegave.«

VejledningSprint forklarer, at der er nogle spørgsmål, den enkelte kan lade sig vejlede af, når man skal fi nde ud af, hvad der er ens hjertesag. »Hvilken målgruppe brænder du for? Hvem har Gud i særlig grad lagt på dit hjerte? Hvem glæ-der det dig mest at vise omsorg for? Er det børn? Voksne? Syge? Ensomme? … Hver hjertesag har en bestemt farve, der vil være på det kongresmærke, du skal bære

Hjertesag og nådegave

Esther Hedager Christensen er uddannet billedformidler og bor i Herning.

Af Esther Hedager Christensen

Læs Markusevangeliet 12,38-44

Har du givet noget til en anden i dag? Penge, tid, kærlighed?Find de to tegninger der er HELT ens.

Jesus fortæller disciplene, at det er vigtigt at dele sine penge med andre, også selvom man ikke har så mange penge. For alle de penge, vi har, er nogle, vi har fået af Gud

Giv til andre

19imt43 2008

20 imt43 2008

Guds magtAf Carl Peder Behrens

Gud er historiens Gud og har suverænt al magt i himmel og

på jord. Til trods for dette ængstes mennesker på grund af faldende børsnoteringer på Wall Street i New York og krakket af Roskilde Bank, hvis ikke lige Nationalban-ken havde grebet ind med en redningsplan.Vi lever i en verden, hvor dansen omkring guldkalven fortsætter med stigende glo-bal styrke indtil – ja indtil det hele kollapser, eller en ny Moses stiger ned fra bjerget og forkynder Guds magt og vilje.

Forkynde Guds ordI en tid, hvor trenden er at ære og dyrke skabningen frem for Skaberen, har vi brug for en kirke og for Guds tjenere, som tør stå frem med det himmelske budskab, sådan som apostelen Peter pålagde den første menighed (1 Pet 2,9): »I skal forkynde

hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mør-ket til sit underfulde lys.« Den kirkelige for-nyelse vil springe frem som læsken-de kildespring af udtørret jord, der hvor vi har præster, som for Guds ansigt tør forkynde Kristi fuldbrag-te værk på korset og det nye livs begyndelse med hans opstandelse påskemorgen. Vi må for alt i verden ikke ende i det skrækscenarie, som den nyudnævnte dan-ske præst i Israel med nogle få ord antyder i en artikel i Menighedsfakultets blad nr. 6: »En farlig harmløs kirke, der i sin pænhed holder folk evindeligt for nar ved at gøre kristendom til et død-bringende fi x af kultur og humanisme.« Midlet mod »stofmisbrug« i kirken er en bestandig forkyndelse af det Guds ord, som ved Åndens kraft fører os fra mørket og

ind i hans eget guddomme-lige lys.

Den himmelske kraftI en ungdomssang lyder det: »Der sker mer' end et klik, når jeg bruger mit stik, der er højspændingskræfter på spil.« Guds kraft sammenlignes i sangen meget anskueligt med kilowatt og elektricitet fra en stikkontakt. Hvis elek-triciteten svigter, går alt i det moderne samfund i stå. På den måde opdager vi, at vi heller ikke kan noget ved egen kraft, men at vi gennem bønnen i Jesu navn må lade den himmelske kraft komme til, så Gud ved sin styrke får magt i vort liv.

Carl Peder Behrens er pastor emeritus og bor i Gårslev.

Løgn og giftgasApropos

For nylig stødte jeg igen på en tanke, som også denne gang

gik rent ind. Den lyder ca. sådan her: »Satan prøver at få os til at tro, at vi forsvarer os selv, når vi forsvarer vores synder. At vi mister os selv, tager afstand fra os selv og vores dybeste jeg, når vi forsager synden og gør op med den.

Sandheden er naturligvis den modsatte: At det er synden, der ødelægger os (og andre), og et opgør med den er et vigtigt skridt på vejen til at blive dem, vi i sand-hed er, og blev skabt til at være.« Jeg kommer let til at tænke på opgør med synden som en slags stresset, selvfi kseret klapjagt på enkeltstående handlinger. Men virkeligheden er jo en anden. Synden kroger os ind i os selv,

som lå vi i en nådeløs jernhånd, der langsomt lukker sig om os for til sidst at kvæle alt liv. Og at livet sammen med Jesus er at få lov til at strække ryggen og ånde frit igen. At få givet en ny start og en ny retning. God tur!

Anne Kathrine Wagtberg HansenAnne Kathrine Wagtberg Hansen bor i Jelling. Hun er lærer på Bække skole.

Illu

stra

tio

n: B

en H

aman

hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mør-ket til sit underfulde

Den kirkelige for-nyelse vil springe frem som læsken-

21imt43 2008

Fra søndagens Epistel

Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frel-ser

Fil 3,20

Normalt sætter vi os ikke hen og undrer os over, hvad det betyder, at vi har et

dansk statsborgerskab. Til gengæld sidder der flygtninge og ser frem til den dag, de evt. måtte få del i alle de privilegier vi har, fordi vi er dansk statsborgere. Et enormt apparat af indflydelse, ansvar og tryghed rummes i det statsborgerskab vi har. Og det underlige er, at vi ikke kan miste dette borgerskab, for vi er født ind i det. Ud over dette borgerskab, er der et him-melsk borgerskab, som vi fødes ind i ved dåb og tro. Nogle tænker om det, at det også er et umisteligt gode, som alle mennesker i verden er født ind i. Men det er en løgn. Vi har fået dette borgerskab skænket som en gave ved dåben og ved troen, og Paulus er på grådens rand over menigheden i Filippi, hvor en del, som havde fået tilkendt dette borgerskab, levede fuldstændig som om de kun havde det jordiske borgerskab. Derved er de ved at miste det himmelske. Selv ikke jøderne, som var de nærmeste til at være udvalgt til et umisteligt borgerskab hos Gud, var forsikrede mod at gå glip af dette enestå-ende privilegium. Hvor langt mindre da os. Vi bevarer det himmelske borgerskab ved at leve i det hver dag. Ved at sole os i en nåde og tilgivelse, der stråler i en uspoleret glans over os hver ny morgen. Vi bevarer det ved at leve i bevidstheden om, at alle de goder, vi har i vort jordiske borgerskab, en dag skal ta-ges fra os, og da er der kun de himmelske til-bage, fordi de er gemt med Jesus i himlen, for at vi en dag skal tage dem i fuld besiddelse.

UGENS HILSEN

Borgerskab hos Gud

BREVKASSEN

Ældre og vennerSpørgsmål

Vi er et par ældre enker m/k, som har stiftet bekendtskab, men som ikke synes, det er let at gifte os, da vi bor langt fra hinanden, og ingen af os synes om at flytte. Så vi har talt om at leve som be-søgsvenner. I den anledning vil jeg gerne spørge om, hvordan vi kan opføre os ærbart? Den ene af os mener nok, at man kan give hinanden et kram og et kindkys. Men ligner det for meget bofæl-lesskab eller at leve på polsk? Hvad mener I?

Enken

Svar

Kære enkeparAllerførst har vi lyst til bare at øn-ske jer varmt til lykke med jeres venskab! Hvor er det dejligt, når sådan noget opstår i moden alder. Der er ensomhed nok i verden, det har I sikkert også oplevet. Men personlige venskaber er ikke noget, man kan tage af sig selv. Så pas rigtig godt på det, I har fundet. Vi kan høre af jeres spørgsmål, at det er I også optaget af. I prø-ver at finde ud af, hvordan I skal definere jeres venskab. Indtil videre er I ikke indstillet på at slå kludene helt sammen. Vi er enige med jer i, at I skal tænke jer godt om, før I bryder op fra jeres lokale netværk. Måske modnes det også for jer en dag. Det ville være dejligt for jer. Men der er også andre måder at indrette sig på. Det vigtige er, at I begge har det godt med den måde, I vælger at møde hinanden på. Besøgsven lyder ikke så for-pligtende. Men det kan være, det er udmærket at definere det sådan

udadtil. Folk er jo så nysgerrige. Det forhindrer ikke, at I godt kan se hinanden som en eller anden grad af kærester. Hvorfor skulle I ikke det? Hvis det er rig-tigt for jer, er det jo bare smukt. Jamen er det ikke noget, man er en tid med henblik på at blive gift? Jo, måske. Men I kan jo bare bestemme, at det vil I tage op om ti år, hvis I stadig hænger sam-men til den tid. Der er ingen reg-ler for den slags. Vi hører jer bare sige, at I har lyst til at give hinanden små kærtegn, så derfor synes vi, I skal definere jeres venskab, så den slags hører naturligt med for jer. For unge mennesker i dag er kram og kindkys en helt naturlig ting som vennehilsen, så det vil der aldrig være noget forkert i for jer heller. Vi tror bare, at I gerne vil lægge lidt mere i det. Skulle I en dag komme til at give hinanden et rigtigt kys, ville det stadig være aldeles ærbart. Så er I bare blevet lidt mere end besøgsvenner. Men gør det noget?

Bente og Allan Graugaard

Spørgsmål sendes til præsteparretBente og Allan GraugaardAnnebergvej 4, 9000 AalborgE-mail: agn@km.dkHvis du ønsker at være anonym, vil spørgsmålet blive ændret, så omtalte personer ikke kan genkendes.

BREVKASSEN

22 imt43 2008

Pernille Kviesgaard er gymnasielærer og bor i Tarm.

Af Pernille Kviesgaard

Jesus fremhæver i denne søn-dags prædiketekst den fattige på bekostning af de fromme.

Det er ikke første gang, han gør det, ligesom hans fokus på ærlig-heden frem for hykleriet også er en kendt sag. Alligevel kan man undre sig over Jesu opførsel i denne tekst, da han, efter at have advaret mod de skriftkloges falske fromhed, sætter sig til rette lige over for tempelblokken for at iagttage de forbipasserende og deres offer-vilje. Om det sker af nysgerrighed eller oprigtig interesse for sagen, melder historien intet om, men provokerende er det - ikke mindst for moderne læsere, for hvem penge og forvaltningen af dem opfattes som en privatsag.

At bruge de ressourcer vi harAt det så alligevel ikke er så frem-med for os, det Jesus gør, er en an-den sag. Ja, tanken strejfer én, at han måske ligefrem sidder der for

at karikere eller gøre op med den måde, vi så ofte omgås hinanden på. For selv om vi normalt ikke sætter os til rette lige over for kir-kebøssen, kender de fleste af os til at studere og vurdere andre men-nesker ud fra udseende, stilling, levestandard og så mange andre

ydre kendetegn, der giver større eller mindre status. Det chokerende og befriende ved Jesu menneskestudium er dog, at han vurderer så totalt anderledes, end vi gør. Mens vi bliver imponerede over det store gavebeløb, den lange bøn eller den velformulerede prædiken, ser Jesus i stedet mennesker, som de er og fremhæver enkens enkrone

PRÆDIKENEN

Enkens offer lærer os at give, hvad vi kan, og at stole på Guds gode omsorg for os

Guds godhed og vores villighed

Det er i fællesskabet og gennem tjenesten der, vi bevares i troen

I sin undervisning sagde Jesus: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som ger-ne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. De æder enker ud af hu-set og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.« Og Jesus satte sig over for tempel-blokken og så på, hvordan folke-skaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget.

Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som læg-ger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.«

Mark 12,38-44

23. søndag efter trinitatis

på bekostning af langt mere be-mærkelsesværdige beløb. Ja, han lærer os her, at det ikke er det ydre, vi skal være optaget af, når vi iagttager andre menne-sker og deres tjeneste for Gud. Det er nemlig ikke størrelsen eller den ydre pragt, der er afgørende - men derimod villigheden til at bruge de ressourcer, man har.

Den gode viljeHvor vidt forskellige vi end er med hensyn til personlig udrust-ning - nogle kan meget, andre lidt - er det afgørende for både fællesskabet og én selv at blive ved med at ville det arbejde, vi står i. Nok kan sygdom, arbejde og problemer af forskellig art få betydning for både mødedelta-gelsen og ens arbejdskraft i kor-tere eller længere perioder, men villigheden må vi ikke miste. Et sigende skriftsted i vores stressede tider har jeg fundet i 2 Kor 8,12, hvor Paulus i forbin-delse med indsamlingen til Je-rusalem siger: »For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner.« Selv om det specielt er øko-nomiske ressourcer Paulus her tænker på, synes jeg, det er be-friende at vide, Gud forholder sig til, hvad den enkelte har af evner, kræfter, tid og penge. No-get han ved en hel del mere om, end vi ved om hinanden. Alligevel er det svært at lade være med at sukke over den tendens, der er i tiden til at ofre færre og færre kræfter på arbej-det i kirke og missionshus. Nok har vi travlt, men hvis den gode vilje ikke længere er til stede, går det både ud over arbejdet i Guds rige og vores eget forhold til Gud. For det er i fællesskabet

23imt43 2008

Guds godhed og vores villighed

og gennem tjenesten der, vi be-vares i troen.

Stol på GudDet vil være forkert at forlade denne tekst med påstanden om, at Jesus udelukkende er optaget af den enkeltes personlige ressour-cer. Teksten går nemlig videre end det, når vi hører, at enkens gave, hvor lille den end var, var alt, hvad hun havde at leve for. Her står vi ganske enkelt af, vi

danskere, der lever i et overfl ods-samfund med fokus på lønnin-ger, pensionsopsparinger og in-vesteringer. Vi der er så vant til at sikre os, og som tror, økonomisk tryghed er garanti for et godt liv. For hvordan skulle man kunne forestille sig at give det hele væk og ikke vide, hvad man skulle leve af i morgen? Og selv om det for nogle af os kan være en trøst, at Jesus ikke be-ordrer alle til at gøre som enken,

står han der, Jesus, også denne uge og udfordrer os til at slippe vores egen tryghed og kontrol med tilværelsen, hvad enten den nu skyldes bankkontoen eller vores egen fromhed, og overgive vores liv til ham, der både er barmhjertig og rig og rundhåndet og som er den virkelige garanti for livet både nu og i evigheden.

Hasan Mammadov – fra kunstforgud.dk/semptember

24 imt43 2008

Mob. 22 32 24 73www.lonedalsgaard.dk

konsultation:- Vejle- København- & på Sjælland

ny

Værelse i centrum af Århus i op-gang med unge kristne. Ledigt 1. december til kr. 1600 kr/mdr alt inkl. Kontakt: tlf. 24 21 51 47 og send gerne e-mail, skriv lidt om dig selv, 6xolesen@stofanet.dk

FESTMUSIK – Varieret og stemnings-fuldt repertoire. Lasse Kobbersmed; klaver og Jesper Smalbro; kontrabas. Ring: tlf. 51 92 78 57.

Annoncer til femmeren5 kr. pr. ord, max. 30 ord, min. 50 kr. Vedlæg betaling og send til: »femmeren«, IMT, Kors-kærvej 25, 7000 Fredericia. Eller send teksten på e-mail til an-noncer@imt.dk og overfør pengene over netbank til nr. 3205 - 9 48 01 02 mrk. »femmeren«. Beløbet, der skal indbetales sam-me dag, skal oplyses sammen med teksten til femmer-annoncen. Senest ti dage før udgivelses-datoen.De første ord bliver fremhævet. Annoncer for møder, koncerter o.l. samles under overskriften: Arrangementer.

FEMMEREN

Da en af vores lærere har fået nyt arbejde, søger vi en ny lærer pr. 1. december 2008.Du skal helst undervise i fagene: dansk og engelsk.

Fra 16. februar 2009 til sommerferien har et ægtepar fået orlov. Vi søger lærere der kan undervise i dansk, engelsk, tosproget, specialuv., drama og idræt. Andre fag kan komme på tale alt efter dine evner og kompetencer.

Vi ser gerne at du kan brænde, sammen med os andre, for skolens kristne værdigrundlag.

Se udførligt opslag på w w w. g r e j s d a l e n s . d k

Vi søger lærere

Grejsdalens EfterskoleGrejsdalsvej 176, 7100 Vejle

tlf. 75 82 23 77 ge@grejsdalens.dk

Ansøgningsfrist 28. oktober 2008

ADVENTSSTÆVNE28. NOVEMBER - 1. DECEMBER

2008

Medvirkende:Indremissionær Villy Sørensen -

Hammel.Fritidsmissionær Jens Ole Nielsen -

Hvide Sande.

PROGRAM & TILMELDING

Sanden BjerggaardSlettestrandvej 88

9690 FjerritslevTLF. 98 21 71 33

WWW.SANDEN-BJERGGAARD.DK

ridehaller bocarts og motor nyt musiklokale ny idrætshal glasovne, pil og maling træ og metal niveaudelt undervisning 92 elever i 8. - 10. kl. forkyndelse og lovsang studieture, musicals/cirkus IM’s events

Skrødstrup Efterskole Skrødstrupvej 26 – 9550 Mariager98 55 01 44 – skrodstrup@mail.tele.dk

Se mere på www.skrodstrup.dk

ADVENTSFORBEREDELSE21. - 24. NOVEMBER 2008

Medvirkende:Emilie og Søren Grysbæk -

missionær - Horsens.Aase og Per Weber -sekretær - Hinnerup.

Oddrun og Sveinnung Kristiansen -Norge.

PROGRAM & TILMELDING

Sanden BjerggaardSlettestrandvej 88

9690 FjerritslevTLF. 98 21 71 33

WWW.SANDEN-BJERGGAARD.DK

25imt43 2008

Blå Kors Hjemmet i Hobro søger

Socialpædagog/DiakonVi søger en medarbejder til vores kontaktpersongruppe. Stillingen ønskes besat 1. januar 2009 eller efter nærme-re aftale. Arbejdstiden er på 37 timer. Der vil være skif-tende vagter incl. weekendvagter.

Blå Kors Hjemmet:er et socialpædagogisk behandlings- og omsorgs-hjem for mennesker med et alkoholmisbrughar en personalegruppe på 30 faste medarbejdere er en diakonal institution, hvor det kristne livs- og menneskesyn er det bærende element i hverdagen

Profil for stillingen:En person med erfaring fra arbejdet med misbrugere, der:

vil indgå i socialpædagogisk behandling i et tvær-fagligt samarbejde med det øvrige personalehar erfaring fra socialt arbejdehar pædagogiske kompetencer og kan tilrettelægge en målrettet proceser i stand til at prioritere og træffe beslutningerkan bevare roen og overblikket i pressede situationerhar gode formuleringsevner - mundtligt og skriftligtkan identificere sig med Blå Kors´ kristne og dia-konale livssyn

Løn og ansættelsesvilkår efter aftale. Yderligere oplys-ninger kan fås ved henvendelse til forstander Erik Jør-gensen eller souschef Henrik Kjeldsen på tlf. 9657 2100.

Ansøgning, hvor du bl.a. begrunder, hvorfor du søger en stilling i en diakonal organisation sendes til Blå Kors Hjemmet mrk. ansøgning senest den 11. november 2008. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 47.

Blå Kors Hjemmet er en selvejende døgninstitution, der drives i henhold til § 107. Vi har 44 pladser og er en del af Blå Kors Danmarks tilbud til mennesker, der er kommet i nød pga. alko-hol. www.blaakors.dk

Ølsvej 16-18, 9500 Hobrowww.blaakors-hobro.dk

PORTNER/E I SILOIndre Mission i Silo, Hammerum, søger portnere pr. 1-12-2008Missionshuset bliver brugt og anvendt af rigtig mange, og der er aktiviteter de fleste af ugens dage.

Arbejdsopgaver som portner i Silo består bl.a. i: • At holde huset rent og gøre klar til møderne. • At holde fortove, parkeringsplads og beplantning ryddeligt og rent på alle årstider. • At lukke og slukke hver aften.

Vi forventer, at du/I er udadvendte personer, som er villige til at samarbejde med husets brugere.Vi forventer, at du/I er aktive deltagere i Indre missions arbejde.

Til stillingen i Silo hører en dejlig nyrenoveret lejlighed på 1. sal på ca. 80 kvm., som består af stue/køkken, 3 værelser samt badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler.

Husleje pr. måned: 2000 kr. + el og varme.

Ansøgningsfrist: 7. november 2008.

Nærmere oplysninger kan fås hosSolveig Madsen, V. Fastrupvej 17, Hammerum, 7400 HerningTlf.: 97 20 97 04 mail: o.madsen@mail.dk

Kristne, brugte bøger sælgesog købes. 10.000 kristne bøger på lager, bogliste sendes gratis. Ring og spørg - eller kom og se.

Ikast Kristne Antikvariat. Tlf. 97 25 20 77 - www.bogsvend.dk

Skiferien/Hafjell/Norge 2009. Nye 6-18 sengs hytter. Priser fra 3700,- i 7 dage. Prisgaranti på vore hytter. www.felixrejser.dk, tlf. 96 17 01 11 / 21 43 85 87.

Luksussommerhus udlejes, 8 pers. Børnevenlig sandstrand. Tlf. 75 52 76 46. www.sommerhuset.net

26 imt43 2008

TID KL. 19:30 (DØRENE ÅBNES KL. 18:30)

STED NRGI ARENA, ÅRHUS

BILLETPRIS FRA 195 KR. I FORSALG / 230 KR. I DØREN

BILLETSALG WWW.BILLETNET.DK

ARRANGØR BETHANIA IMU OG

GLOW CONCERTS � WWW.GLOW.DK

021108CASTINGCROWNS

CC ann 137x100.indd 1 16/10/08 8:48:01

JimJam BigBand søger nye blæsereSpiller du trompet, altsaxofon eller trækbasun?Så kom med i JimJam!

Du: • kan spille selvstændigt på dit instrument og læse noder

• behøver ikke være super god, men du skal kunne øve hjemme

Vi: • tilbyder et BigBand, hvor Jesus er i centrum

• ønsker at prise Herren gennem musik og samarbejder som

regel med én eller flere sangere

• spiller en god blanding af Gospel, Funk, Jazz, Rock og Latin

• mødes og øver eller spiller koncerter ca. seks weekender om året

(typisk fre-lørdag)

• har det rigtig sjovt og hyggeligt!

Kontakt dirigent Flemming Oslo Rasmussen, 7587 2863, dirigent@jim-jam.dk eller tjek: www.jim-jam.dk

BRANDE MISSIONSHUS FYLDER 110 ÅRDerfor kunne det være rigtig festligt at gense alle,som gennem årene har haft tilknytning til huset

Fredag d. 14. november kl. 18.00 på Hotel Dalgas,med afslutning i Missionshuset.

Pris: Voksne 150 kr., børn under 18 år: 50 kr.Tilmelding senest 1. november på tlf. 97 18 06 02.

25

Israels 60 år

fejres med ny bog

Synagoge i Krystalgade

gennem 175 år

Profetien om

årugerne og Messias

Israels 60 år

fejres med ny bogfejres med ny bog

Synagoge i KrystalgadeSynagoge i Krystalgade

gennem 175 årgennem 175 år

Profetien om

årugerne og Messiasårugerne og Messias

Mand 64 år. Bor i Sydjylland, søger kristent dame bekendt-skab, alder 50-64 år. Billetmrk. 8371, IMT, Kors-kærvej 25, 7000 Fredericia.

ADVENTSSTÆVNE5. - 8. DECEMBER 2008

Medvirkende:Rejsesekretær Jens Mortensen -

Fredericia.Fritidsforkynder Johannes Kloster -

Aulum

PROGRAM & TILMELDING

Sanden BjerggaardSlettestrandvej 88

9690 FjerritslevTLF. 98 21 71 33

WWW.SANDEN-BJERGGAARD.DK

27imt43 2008

IM: SølvbryllupOnsdag d. 29. oktober kan Dorthe og Gunnar Bruhn fejre sølvbryllup. Gunnar er missionær i IM. Indre Mission ønsker hjertelig tillykke og Guds velsignelse over dagen og fremtiden.

Københavns Indre MissionDet er også …22 mødesteder fordelt over hele byen, hvor Kristus-troværdig forkyndelse er det bærende i fæl-lesskabet mellem deltagerne og i omsorgen for hinanden.

Storbycenter Bethesda, Rømers-gade 17, 1362 København KTlf.: 3313 1715 - www.bethesda.dkKontakt: Hverdage kl. 10-14

KIM IM: Kredsmøder26. oktober - 1. november

27. Holstebro-Struer-Vinderup- egnen: Repræsentantskabs- møde i Holstebro28. okt. - 1. nov.: Skjernkredsen: Halmøder i Skjern Kultur- center.30. Østhimmerland: Kredsmøde i Kongerslev missionshus30. Hedensted-Horsens kredsen: Efterårsmøde i Stouby missionshus kl. 19.301. Midt- og Vestlolland: Bibel- kursus på Christianssæde- Centret kl. 14

IM: 25-års-jubilæumLørdag d. 1. november kan forlags-assistent på Forlagsgruppen Lohse Linda Thomsen fejre 25-års-jubi-læum. Indre Mission ønsker hjerte-lig tillykke og Guds velsignelse over dagen og fremtiden.

Lær at sige undskyldBoganmeldelse

Gary Chapman og Jennifer ThomasUndskyld på 5 sprogLohse272 sider – 199,95 kr.

Hovedet på sømmet blandt alle bøger om mellemmenneskelige

relationer! Sådan vil jeg betegne denne bog, der behandler det svære emne at sige undskyld og tilgive. Interessant nok belyses det at kunne sige undskyld og tilgive sig selv som væsentlige faktorer. Det er en bog, jeg ikke lige bliver færdig med. Forfatterne hævder, at mange brudte forhold mellem mennesker skyldes, at vi ikke har lært at sige undskyld. Du tror måske, at du har sagt undskyld, men modtageren

har ikke tilgivet dig, fordi du ikke sagde undskyld på en måde, så ved-kommende forstod dig. Vores kultur er for lidt bevidst om, at vi som mennesker har brug for, at der er nogen, der vil tilgive os. At sige undskyld er en svær kunst, men den bør læres. Bogen er bygget op, så alle kan relatere til et eller fl ere af de mange eksempler, den indeholder. Un-dervejs er der konkret vejledning i, hvad der ligger i de fem undskyld-ningssprog, og hvordan du kan lære dit eget og andres undskyld-ningssprog at kende. Emnet bliver bearbejdet bredt in-den for familieliv, i forhold til ægte-par, familierelationer, børneopdra-gelse samt i relationer på arbejde og det offentlige liv.

Læs den langsomt. Læs et stykke ad gangen, tyg på det og tal med andre om det. Og ikke mindst prøv det. Bogen er oplagt, både til selv-studie, til par eller studiegrupper. Bagerst i bogen er en studievejled-ning og en sprogtest, som kan være en god optakt til at komme i gang. Der er ingen undskyldning for at lade være. Jeg er overbevist om, at forfatter-ne har ret, når de påstår, at der vil være færre brudte forhold og færre tunge menneskeskæbner, hvis vi får lært at sige undskyld på det rigtige sprog.

Alice Sørensen, Hammel

Lidt men godt og tiltrængtBoganmeldelse

Thomas TeglgaardEn lille opbyggelig bogLohse80 sider – 79,95 kr.

Thomas Teglgaard er på banen igen. Denne gang stiller han

skarpt på det helt centrale i kristen-dommen i en lille letlæst bog. Og han gør det for at opmuntre læ-seren til at holde fast ved Jesus og gøre, som vores Herre befaler. Tonen er ikke helt så munter, som den normalt er hos Teglgaard. Per-

sonligt savner jeg lidt mere af hans humor og evne til at sige kendte ting på en ny og tankevækkende måde. Til gengæld fornemmer jeg en forfatter, som virkelig har meget på hjerte, som han med alvor (og glimt af humoren) giver videre. Jesu befaling om at gå ud i al verden ta-ges dybt seriøst, og bogen afsluttes med en dejlig opfordring til rund-håndet at dele ud af invitationerne til festen hos Jesus. Bogen har nerve, og Teglgaard formår at skære helt ind til benet. Hvis du vil vide, hvorfor vi driver

mission (og det vil du forhåbentlig), så kan bogen anbefales. Og til Thomas Teglgaard: Du hal-lucinerer ikke, når du hører et kor af protester, når du revser metoder og kurser til at drive mission. Du hørte måske mig, om end jeg næppe kan betragtes som et helt kor ... Men ef-ter lidt betænkningstid giver jeg dig ret: Fokus skal være på Jesus og ikke på formen. Mission er slet ikke så indviklet, som vi ofte kan gøre det til. Tak for den påmindelse!

Marie Jensby, Odense

28 imt43 2008

Tætte personlige relationerBoganmeldelse

Ole-Magnus OlafsrudMedvandringForlaget Credo272 sider – 199,95 kr.

Medvandring er et dejligt be-greb. Når det forklares, kan det

lyde teoretisk, men sådan er denne bog slet ikke. Det er en »nede på jorden«-bog, som udfordrer kristne til at styrke hinanden gennem tætte personlige relationer under bibelsk vejledning. Emmaus-vandrerne er forbilledet, og kaldet til medvandring begrun-des i dåbsbefalingen og bibelske beretninger. Med en enkel model hjælpes vi til at forstå elementerne i discipelskab. I de praktiske afsnit er der vej-ledning til, hvordan jeg kan være

medvandrer, hvilken plads bønnen og Bibelen kan have, og hvordan jeg kommer i gang som medvan-drer. Der gives en kort vejledning i grundlæggende samtaleteknik. Alt sammen konkrete redskaber, som er alment anvendelige, med udgangspunkt i hvordan vi møder mennesker, der hvor de er, og ikke der, hvor jeg er. Der sættes et særligt fokus på ledernes ansvar, og der er vejled-ning til, hvordan medvandring kan tilrettelægges i menigheder. De praktiske anvisninger støttes af værktøjerne i bogens bilagsdel. Som professionel ledelsesrådgiver oplever jeg, at der er et stort behov for mennesker, der har tid til og forstår at værdsætte andre. Bogen inspirerer og udfordrer os til at inve-stere i den enkelte og ikke kun i hele menigheden. Det er en vigtig og

relativ sjælden synsvinkel i menig-hederne. Medvandring er en metode til hjælp for den enkelte. En hånd-værksbog, der detaljeret beskriver en bestemt arbejdsform. For de-taljeret efter min mening. Jeg ved ikke, hvor mange mennesker eller menigheder, der vil bruge en så omfattende model. Bogen peger selv på vigtigheden i at tilpasse modellerne til den sammenhæng, de anvendes i. Jeg er overbevist om, at uanset hvor meget, man vil bruge medvan-drermodellen, så er der masser af inspiration og vejledning at hente i denne bog.

Bent Jakobsen, Fredericia

Levende billederBoganmeldelse

Josef – pil, drej og pegLohse12 sider – 129,95 kr.

Fede køer, der bliver til magre køer, og fede kornaks, der bliver

til magre kornaks. Sådan kender vi beretningen om Faraos drøm, som Josef udlægger for ham. Og nu har

børn fra tre år og opefter også mu-lighed for at stifte bekendtskab med historien, endda i en udgave med sjove og livagtige illustrationer. Igen og igen kan barnet se, hvor-dan Josef kastes i brønden, eller hvor fin han bliver, når han får sin fars smukke kappe på; de kan pille, dreje og pege på alle bogens opslag. Selv synes jeg, det er en fornø-jelse, at der er brugt tolv sider på

én fortælling, så forfatteren kan få nogle af de mange dramatiske og maleriske detaljer med. Stilen ken-der vi fra Løft-en-flap-biblen der er il-lustreret af samme tegner. Hjemme hos os er den dog næsten slidt op, hvilket på sin vis er en anbefaling i sig selv!

Inger Randrup, Fredericia

Vurdering af Emerging ChurchesBoganmeldelse

Asger Chr. HøjlundEmerging ChurchesCredo104 sider – 119,95 kr.

Denne lille bog er resultatet af en foredragsrække på Menigheds-

fakultetet i 2007. Foredragene er givet til teologer, teologistuderende og folk med interesse i et fænomen, som skaber røre i den teologiske an-dedam – nemlig et netværk af kirker, som identificerer sig som Emerging Churches – kirker i frembrud. Bogen

præsenterer den teologi og praksis, som ligger bag de nye kirker, og gi-ver en kritisk vurdering. Der præsenteres tre hovedem-ner i tre kapitler: 1. Jesus og Guds rige, 2. Kirkens væsen og tjeneste, 3. Gudstjenesten. Asger Højlund er som altid skarp i sin præsentation af disse emner og giver en vurdering af hvert emne samt en afsluttende vurdering. Jeg kan dårligt forestille mig no-gen bedre til at vurdere dette end Asger Højlund. Han forholder sig både åben og kritisk, og så har han stor dogmatisk ekspertise. Man

mærker en personlig glød og stil-lingtagen ud fra hans eget lutherske ståsted, hvilket gør det til en leven-de diskussion af indholdet i kirkens tro, formerne og den missionale tænkning. Asger Højlund og Credo forlag fortjener stor ros for at tage den dis-kussion op, for det er vigtige sager! Derfor kan jeg varmt anbefale bo-gen til alle, der interesserer sig for kirkens liv og lære. Ikke mindst hvis man er stødt ind i de udfordrende tanker, som Emerging Churches har givet os.

Per Ladekjær, Århus

29imt43 2008

Kyndig og pædagogisk dygtigBoganmeldelse

Jakob V. OlsenKierkegaard, kærlighed og kristen-domCredo168 sider – 229,95 kr.

Jakob Olsens bog er fremragende. Så er det sagt! Den er skrevet for

mennesker, »som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd«, som forfatteren siger i forordet. Og det holder generelt set stik. Jakob Olsen går direkte ind i de to brændpunkter, som bestemte Kier-kegaards liv: 1. Hvad vil det sige at være menneske? 2. Hvem er Kristus? Han kommer herefter med nogle metodeovervejelser, som måske

skal gemmes til sidst, hvis man ikke kender ret meget til Kierkegaard. Fra kapitel 4 tager han læseren med ind i sit projekt: Kærlighed som et centralt begreb hos Kierkegaard. Gennem citater af Kierkegaard efterfulgt af kyndige og pædagogi-ske forklaringer føres læseren ind i et fascinerende univers, som vel at mærke ikke er konstrueret af Kier-kegaard selv, men er et forsøg på at gennemanalysere inkarnationens faktum og konsekvens. Jakob Olsens valg af begrebet kærlighed som tolkningsnøgle inde-bærer en risiko for slagside i retning af intellektualisering. Olsen undgår dygtigt denne risiko, men helt afgø-rende begreber for Kierkegaard som inkarnation og »samtidighedens

situation« står svagt i bogen, hvilket ikke mindst ses af afsnittet »Forar-gelse«. Bogen er en indføring i et forfat-terskab, som umiddelbart kan synes vanskeligt, men som for enhver kristen er en ren guldgrube. Jakob Olsen formår i sin bog at konfron-tere læseren med hovedanliggendet i Kierkegaards forfatterskab - ikke mindst i min forståelse af kærlighe-den, af mig selv, af det lutherske, af pressen, af kirken. Kort sagt vækker bogen det, som Kierkegaard ønsker: lidenskab og krav om stillingtagen.

Orla Villekjær, Sdr. Felding

Befriende humor og klart kaldBoganmeldelse

Max Lucado3.16 – Håbets talLohse168 sider – 249,95 kr

Den er god nok, altså titlen, Hå-bets tal. Lucado formår virkelig

at lade håbet skinne igennem, så Johannes 3,16 bliver hvad det er: Håbets vers og Håbets tal. Ord for ord kigger vi ind i det ind-holdsmættede vers. Til det formål bruger han eksempler fra hverda-gen, også humoristiske eksempler. Hvor har den mand dog en herlig humor.

Han bruger et virkelighedsbillede af en ko, som har fået mulen stukket ned i en bøtte med maling, hvor den nu sidder fast. Koen har svært ved at trække vejret, kan umuligt æde og drikke. Koens liv er i fare. Et redningshold bliver sendt ud for at redde koen. Men den fl ygter med malerbøtten på snuden (kan du se den for dig?). Til sidst lykkes det at fange koen og »afbøtte« den. Denne beskrivelse bliver fulgt op med spørgsmålet: Har du set men-nesker med malerbøtter for næsen for nylig? Udhungrede sjæle? De-hydrerede hjerter. Mennesker, der løber væk, hver gang Gud kommer for at hjælpe dem.

Det er ikke bare en velgørende humor, som kendetegner bogen, men også kaldet til at lade sig fi nde. Der lægges ikke fi ngre imellem, når vores uværdighed bliver beskrevet, men samtidig bliver det stort gang på gang at læse om, at Gud elsker verden og dermed mig så højt at … Bogen afsluttes med 40 korte an-dagtsstykker, hvor vi følger Jesus fra fødsel til opstandelse. Korte, klare og indholdsrige stykker, skrevet af et menneske, som véd sig elsket og som elsker Jesus. Bogen kan læses af den som kender Joh 3,16, og af den, som aldrig har hørt om det.

Egild Kildeholm Jensen, Jyderup

Videbæk:

Tvangskaffe i missionshuset

Indre Mission i Videbæk har tænkt nye tanker, når det gælder det so-

ciale liv omkring kaffen ved møderne i missionshuset. Det nye går under navnet »tvangskaffe« og har det mål at bringe folk tættere sammen. »Når der er tvangskaffe i missi-onshuset, trækker man hver især en farvet seddel inden kaffen. På hvert kaffebord er der placeret et stort farvet papirark.

Nu gælder det om at fi nde det bord med samme farve som den seddel, man står med i hånden,« fortæller Lars Pedersen, der er kom-met i missionshuset i to år. »Som ny i missionshuset bliver denne form for kaffe til nogle hyg-gelige minutter, hvor jeg lærer de andres navne, hvad de laver, hvilke børnebørn de har. Det er så rart. Og næste gang jeg hilser på vedkom-

mende, er det selvfølgelig med et endnu bredere smil,« fortæller Lars. »Det er så givende for os, der jo kun lige er lidt over 35 at snakke med andre end jævnaldrende, hvor alt også drejer sig om deres børn. Seniorer ved en masse om alt mu-ligt.«

Anette

30 imt43 2008

RADIO & TV19.-25. oktober

Faste programmer:

Tro og eksistensTro og eksistens Tilrettelæggelse: Bjarke StenderP1: Søndag d. 26. kl. 8.03Genuds. lørdag d. 25. kl. 19.03

Højmesse fra Frelsens Hær, Valby (Frikirke).Prædikant: Informationschef, cand.theol. Lars LydholmTransmission: Jakob Zeuthen.P1: Søndag d. 26. kl. 9.54

MorgenandagtenFra Domkirken i København.P2: Mandag til lørdag kl. 8.05

ReligionsrapportEt journalistisk magasin, der går i dybden med tendenser og nyheder fra

den religiøse verden, både herhjemme og i resten af verden. Med nyheder, reportager, debat og kommentarer vil vi udfordre vanetænkning og fremme dialogen mellem grupper med forskel-lig tro - eller uden tro. Tilrettelæg-gelse: Iben ThranholmP1: Mandag d. 27. kl. 13.03Genuds. søndag d. 2. kl. 19.03

Gudstjeneste i DR KirkenDet handler om kærlighed i Merete Ørskov sidste temagudstjeneste, og den særprægede coach Elrik Nørmo, personificeret af komikeren Anders Ørskov, kigger forbi for lige at hjælpe præsten med at få styr på begreberne: Sørg for, at dem, du giver din næste-kærlighed, er nogen, der har noget, som du kan få glæde af i en anden sammenhæng. Ellers er det jo bare at smide alle dine positive energier ind af

vinduet, lyder hans råd. Men præsten har en noget anden udlægning af begrebet næstekærlighed og sætter ham grundigt på plads i sin prædiken. Organist er Morten Ladehoff, og me-nigheden består af medlemmer af Y's Men's Club i Skive.DR1: Søndag d. 26 kl. 14.00

Før SøndagenAlle helgens dag - fra Lyng Kirke ved Fredericia. Dagens tekst handler om at være salt og lys i verden. Dagens salmer er »For alle helgen« og »Dejlig er jorden«. 120 sangere i alle aldre synger sammen med organist Willy EgmoseDR1: Lørdag d. 1. kl. 17.10

Kilde: KLF - Kirke & Medier

Jesus rocker i Lunderskov Undervisning á tre omgange og

lovsang er hovedingredienserne i det udvidede kredsarrangement, Jesusrock, som afvikles den 1. no-vember på Kongsbjergskolen i Lun-derskov. Jan Pedersen og Anne-Marie Fyhn Nielsen vil i de to første undervis-

ningsblokke komme med et oplæg, inden sognepræsten i Lunderskov, Holger Haldrup, giver et bibelsk perspektiv på temaet, der i år er »Engle og dæmoner«. Mellem de tre undervisningsblokke samles delta-gerne i mindre grupper til dialog og diskussion.

Pap-lågerne er droppet

Den traditionelle julekalender med små tegninger bag låger af

pap er efterhånden fortid. I dag skal der mere end en tegning til for at få julelysene frem i børnenes øjne. Det har børne- og ungdomsor-ganisationen Afrika InTouch taget alvorligt og droppet missionsselska-

bernes traditionelle pap-adventska-lender, som i årevis er blevet uddelt i kirker over hele landet. Afrika InTouch, som står bag ka-lenderen, har denne gang nytænkt adventskalenderen, som i år lan-ceres med en række aktiviteter og autentiske historier om hverdagen i

Dagen afsluttes med en lovsangs-fest, hvor der bliver rig mulighed for at slippe sin indre Jesus-rocker løs, som arrangørerne, Lunderskov IMU, skriver på hjemmesiden jesusrock.dk.

Niels Christian

Afrika. Desuden er de traditionelle låger erstattet af skrabefelter. Målet med adventskalenderen er at udfordre danske børn til at gøre en forskel for de afrikanske børn, de møder gennem adventskalenderen.

Ole

Domstol afviser sag mod GudDen amerikanske senator Ernie

Chambers fra staten Nebraska forsøgte sidste år at lægge sag an mod Gud. Årsagen til det noget utraditionelle retsopgør var over-svømmelser, orkaner, jordskælv hun-gersnød, krige og andre forbrydelser, som Gud ifølge senatoren var skyld i. Derfor ville han føre en retssag med påbud om, at Gud skulle holde inde med død og ødelæggelser.

Senere har Chambers dog forkla-ret, at hans virkelige anliggende var at vise, at alle, både rig og fattig, skal have adgang til de amerikanske domstole. Efter lidt mere end et år har en domstol nu endelig besluttet at afvise sagen. Angiveligt fordi dom-meren ikke vidste, hvor han skulle sende stævningen hen, da Gud ikke har en fast adresse.

Den forklaring køber Ernie Chambers dog ikke: »Domstolen anerkender Guds eksistens. En konsekvens af den anerkendelse er en erkendelse af Guds alvidenhed. Siden Gud ved alt, har Gud fået be-sked om retssagen,« argumenterer Chambers over for nyhedsbureauet AP.

Ole

31imt43 2008

Djævlebryg og munkeøl

UGENS KOMMENTAR

Når ateisterne i Danmark mest udbreder deres budskab ved at skabe et vrangbillede af os kristne, giver det en besk smag i munden

Af Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen

Ateistisk Selskab har sam-men med Bryggeriet Djæv-lebryg lavet en ny øl: »Gu-

deløs«, hvor man ved køb af en sådan giver en krone til Selskabet - men så kan man også få en blan-ket til udmeldelse af folkekirken med i prisen! Næstformanden siger: »Øllen viser, at ateister ikke er så hellige. De har det sjovere, fordi de ikke skal leve op til en masse oldtidsdogmer, men kan defi nere deres eget liv!« Det er lidt pudsigt at læse dette om tirsdagen, hvor vi søndag aften sad sammen med nogle af vores gode venner og havde en meget latterfyldt aften, hvor vi delte øl fra vores fælles rejsemål: Belgien. Godt Trappistmunke-øl, brygget på gode opskrifter og tra-ditioner fra de gæve brødre i Her-ren. Og så er det lige, at den kloge næstformand for Ateistisk Selskab véd, at vi kristne ikke drikker øl, og at vi derfor ikke lever så sjovt et liv. Jeg vover at spørge: »Ved han

virkelig ikke, at rigtig mange kristne drikker øl? Ved han virke-lig ikke, at munke (altså kristne) har brygget øl på specialistniveau i fl ere hundrede år? Og ved han ikke, at vi ofte har det rigtig sjovt, når vi er sammen?« Enten véd han intet om det, han snakker om - eller også ta-ler han mod bedre vidende. Jeg tænker: Hvis han kunne putte alle sine fordomme på fl asker og sælge dem, kunne han nok få væsentlig mere indtjening til Sel-skabet. Nå, spøg til side, men han afslører, hvor fordomsfuld han er over for kristne.

UddybelseSelvfølgelig kræver min lille hver-dagsberetning en uddybelse: Vi fi re personer delte i alt tre fl asker øl. Der var altså på ingen måde tale om beruselse. For det er her, vi har et »oldtidsdogme«, vi for-holder os til: Bibelen siger klart, at vi ikke skal drikke os fulde. En meget fornuftig vejledning, synes jeg - også når jeg tænker på, hvor pinligt det var for mig i min ung-dom mandag morgen at se

DAGLIG BIBELLÆSNING26. oktober – 1. november

SøndagMandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdag

Morgen4 Mos 33,1-374 Mos 33,38-564 Mos 344 Mos 35,1-154 Mos 35,16-344 Mos 365 Mos 1,1-25

AftenApG 4,23-37ApG 5,1-11ApG 5,12-32ApG 5,33-42ApG 6ApG 7,1-19ApG 7,20-40

ApG 5,29Peter og apostle-ne svarede: »Man bør adlyde Gud mere end men-nesker.«

26. oktober – 1. novemberSognepræst Helge Morre Pedersen, Albæk-Lyngså

70 300 150

- ny 2 minutters andagt hver dag - ny andagtsholder hver uge - åben hele døgnet - fuld anonymitet

tilbage på, hvilke åndssvagheder jeg havde nået at udrette i fuld tilstand i weekenden. Men tro det eller ej: Man kan have det enormt sjovt sammen uden at blive fuld!

HumlenHumlen i det hele ligger nok også et andet sted end lige i øllet. Atei-sterne i Danmark bliver mere og mere missionerende. De har et budskab, de gerne vil ud med. Og det skal de også have fuld ret til. Men når de mest udbreder deres budskab ved at skabe et vrangbil-lede af os kristne - så giver det en besk smag i munden. For det første beskylder de os for noget, der ikke har hold i virkeligheden. Og for det andet bliver man altså aldrig mere værd ved at træde på andre. Nogle kirkefolk foreslår, at vi skulle lave en kirkeøl. Øh? Dem er der jo allerede en masse af - for eksempel Trappistøllene. Men de må mene en ny, dansk folkekir-keøl. Jeg er bekymret for, at den bliver tynd og uden kraft. Vi be-høver ikke den slags. Men kan vi få mennesker til at komme med og opleve den varme og glæde, der er i vore fællesska-ber (hvad enten vi drikker kaffe, vand eller øl) - så ville det trække langt mere end nogen djævle- el-ler gudebryg!

Ugens kommen-tar bringer tan-ker og overvej-elser, som ligger forfatterne på sinde. De må gerne skabe samtale og de-bat lokalt og ilæserbreve i IMT.

Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen er undervisnings-konsulent i Indre Mission. Hans kommentar har været bragt som fokus-artikel på JesusNet.dk.

Der skulle et ordentlig slag tilI kirken opdagede Maria Karina Rydendahl, at der var en Gud, hun kunne komme i kontakt med

Af Anette IngemansenInterview

Jeg havde aldrig troet på det, hvis nogen havde sagt, at jeg skulle gå hen og blive en gan-

ske almindelig folkekirkekristen, fortæller Maria Karina Rydendahl fra Gladsaxe ved København. »Jeg er et stædigt menneske, og der skulle et ordentligt slag til, for at det kunne være muligt for mig at begynde at tro på Gud.« Maria Karina fi k nogle alvorlige knubs i 2000, da hun på kort tid mistede to bedstemødre. Samti-

dig skulle hun have en søn døbt, og mødet med kirken gjorde et sådant indtryk, at hun ugen efter igen kom til en gudstjeneste. »Jeg var lettere overrumplet. Noget udefi nerbart havde sat sig fast i min erindring. Jeg kæmpede en kamp med mig selv, for mine fordomme om kristendommen var dybt forankret i mig. Samtidig var jeg nedtrykt, for jeg sørgede over mine bedstemødre og fi k så tankerne, om der skulle være en Gud, som man kunne være i kontakt med,« fortæller Maria Karina, der begyndte at komme i kirken søndag efter søndag.

28-årig konfi rmandEfter tre måneder begyndte Maria Karina at læse i Bibelen. »Jeg tilbød at hjælpe præstens søster med undervisning af mi-nikonfi rmander. Som tak fi k jeg min første bibel og et tilbud om en ugentlig snak med præstens søster. Jeg kom i gang med en målrettet læsning, og jeg fi k talt om alle de spørgsmål, som meldte sig,« forklarer Maria Karina. »Da jeg lidt før påske læste om Jesu lidelseshistorie, fi k jeg den ene oplevelse efter den anden. F.eks. at Jesus døde for min skyld. Jeg begav mig ind i lidelsen, dø-den og genopstandelsen, som om jeg selv oplevede den. Hele på-sken igennem græd jeg, fordi det var uforståeligt for mig, at Jesus skulle dø, derefter af lettelse over at han genopstod.« Året efter blev Maria Karina konfi rmeret som 28-årig. »Jeg sagde ja til at følges med Jesus resten af mine dage,« siger hun glad.

Maria Karina Rydendahl havde ikke forestillet sig, at hun skulle blive kristen.

Mødet med Gud er blevet et ven-depunkt på mange andre områ-der i Maria Karinas liv. »Jeg vidste ikke, hvad jeg ville med mit liv. Men jeg fandt min kreativitet frem og blev både pro-duktiv og levende igen,« fortæller Maria Karina, der nu er 35 år og selvstændig mediegrafi ker med eget fi rma.

Et kristent netværk»Jeg har fået et kristent netværk, som er indbegrebet af en åndelig familie for mig.« Maria Karina kommer med sin familie i Haralds-kirken i Høje Gladsaxe og er aktiv der. Hun lader også andre menne-sker mærke, at hun er kristen. »Jeg har fået en kærlighed fra Gud, som giver mig en længsel efter at gøre folk glade, men også efter at vise dem livet og konse-kvenserne af det, vi foretager os,« siger Maria Karina, der siger om sit kendskab til Gud: »Chefen deroppe har det lange lys på og ser mere, end man for-står. Han er en blanding af chefen med det overordnede ansvar og så den kærlige far, der elsker mig ubetinget.«

Kristeligt Pressebureaus ad-ventsmærkat 2009 er designet af Maria Karina Rydendahl.