indtryk, juni nr. 52

28
ind tryk Nr. 52 Juni / 2011 KTS’ personaleblad Eux-filmtrailer i ægte hollywoodstil Læs om kampagnen på side 4

Upload: kobenhavns-tekniske-skole

Post on 20-Mar-2016

228 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Personaleblad, medarbejderblad, Københavns Tekniske Skole, KTS

TRANSCRIPT

indtryk

Nr. 52Juni / 2011KTS’ personaleblad

Eux-filmtrailer i ægte hollywoodstilLæs om kampagnen på side 4

20 10

26

08

04

Det faste03 Leder16 Kort nyt16 Goddag og farvel

Artikler04 From zero to hero – bag om filmen08 Virksomhedspanel på VP-camp10 Akut krisehjælp18 Centres of Excellence på KTS26 Den årlige medaljeoverrækkelse

Indlæg13 Snedkerelever markerer sig i stor

designkonkurrence14 Vinaften på Tæbyvej15 Fiskeklubbens årlige hornfisketur20 Sjællandsmesterskaber i teknisk design22 En vild oplevelse23 I øllets fodspor24 Grillaften med vinklubben28 Årets kanotur

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden

bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og

relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet

på skolens hjemmeside på adressen : www.kts.dk/omkts/personaleblad.

Næste nummer:

Deadline for indlevering af materiale til næste nummer bliver meldt ud på

KTS-nettet, da redaktøren går på barsel til august.

Send materialet til [email protected]

Oplag 1100 eksemplarer.

Trykkeri Chronografisk as

Ansvarshavende redaktør

Direktør Mogens Nielsen

Direkte : 3586 3535

Mobil : 4038 0651

Mail : [email protected]

Redaktør

Theresa Vind

Direkte : 3586 3553

Mobil : 2146 4853

Mail : [email protected]

Layout

GrafiSKP

Mediegrafikere :

Asger Møller-Olsen

Nadja Nørgaard

Philip Johansen

Mikkel JensenForsidefoto Nadja Nørgaard

Skribenter Per Nielsen, Michael Schmidt, Lars Hilden,

Camilla Saebel, Andreas Raasthøj, Jean Jensen,

Marousca Helqvist, Theresa Vind, Curt T. Larsen

Thomas Gudmand-Højer, Charlotte Hammerkjær,

Torben Vestergaard, Børge Askov Christensen, Michael

Poulsen

Indhold

Kolofon

3

Leder

Jeg erindrer ikke tidligere at have op-levet så mange tiltag i forbindelse med arbejdsmiljøet på KTS, som tilfældet er i øjeblikket. En af årsagerne hertil er, at begrebet arbejdsmiljø har fået et langt mere vidtgående indhold end tidligere.

Den ny arbejdsmiljølovgivning, der trådte i kraft i efteråret 2010, med nye termer for det, der tidligere var kendt som sikkerhedsarbejde, har med-virket til at få et bredere fokus på hele paletten af såvel det sikkerheds og sundhedsmæssige som det psykiske arbejdsmiljø og vor omgang med miljøet i det hele taget.

Den nye arbejdsmiljølovgivning er en modernisering af det hidtidige sikker-hedsarbejde, hvor de tidligere mål om at nedbringe antallet af arbejdsulykker, forbedre det psykiske arbejdsmiljø, støjbekæmpelse og fokus på muskel og skeletbesvær, efterhånden var blevet rutinepræget. Nu lægges væg-ten på det nære samarbejde omkring arbejdsmiljøindsatsen på den enkle arbejdsplads.

Indsatsområder

Der skal hvert år finde en årlig arbejds-miljødrøftelse sted, hvor man tilrette-lægger indhold og samarbejde om sik-kerhed og sundhed for det kommende år. Herunder hvordan samarbejdet skal foregå og fastlæggelse af mål for årets indsatser, samt evaluering af foregå-ende års indsats.

Vi fik stor inspiration på første møde, og har i skolens hovedarbejdsmiljø-udvalg og vort samarbejdsorgan CSU fundet frem til tre indsatsområder, der efterfølgende har været arbejdet med på såvel fællesmøde mellem arbejds-miljørepræsentanter og tillidsrepræsen-tanter, og som de enkelte skoleområder nu skal arbejde med, og finde løsninger på inden den kommende årlige Arbejds-miljødrøftelse til oktober 2011.

Indsatsområderne, der blev valgt er følgende 1) omgangstone 2) konflikt-håndtering og 3) Fælles vejledning for sikkerhedsarbejde på KTS.

Den fælles vejledning er under ud-arbejdelse og har afstedkommet at der er nedsat en arbejdsgruppe med bred deltagelse fra skolens forskellige afde-linger, for at få et så dækkende indhold som muligt.

Screening af alle KTS’ bygninger

I forbindelse med renoveringen af afde-lingen i Herlev, stødte nogle hånd- værkere på asbestholdige materialer. Dette kom overraskende for alle, og det rådgivende ingeniørfirma, der var sat på sagen, og skolen fik iværksat en undersøgelse, der påviste, at der var anvendt flere byggematerialer, der i dag er ulovlige. På baggrund af denne hændelse besluttede vi at få gennem-ført en gift- screening på alle skolens bygninger, der på grund af opførelses-tidspunkter kunne indeholde lignende materialer. Det er vigtigt for os, at der er tryghed for såvel medarbejdere som elever, når de færdes i skolens bygninger.

Arbejde med screeninger er i fuld gang. For hvert område vil der blive ud-arbejdet en rapport. Heldigvis ser det indtil videre ud til, at der er gjort meget få fund af de giftige materialer. Disse vil straks blive udbedret. I takt med, at rapporterne bliver færdige vil de blive fremsendt til de forskellige inspektører, så evt. spørgsmål fra medarbejdere eller andre kan besvares med de kor-rekte oplysninger tilgængelige.

Alle bygninger er blevet energi-mærket, og der er anvendt 2 mio. kr. til energiforbedringer – med hurtig tilbagebetalingsfrekvens.

Energi/miljø

Her er der også iværksat en række initiativer med det formål at få et mere præcist billede af skolens forbrug af el, vand og varme, samt andre ressource-forbrugende materialer.

Der er nu etableret faste procedurer for afrapportering til økonomisk plan-lægning af forbrugsmålerne hver uge, så evt. udslag kan give anledning til

handling. Desuden er der gennemført et kursus for alle ejendomshåndværkere i styring af de forskellige anlæg.

Ejendomshåndværkerne har end-videre været samlet til et møde med Københavns Kommune, hvor affalds-sortering stod på dagsordenen. Det har været glædeligt at opleve den store entusiasme disse medarbejdere har vist omkring afrapportering og inte-resse for energistyring og affald.

Fælles ansvar

Imidlertid rækker det ikke, at blot en lille gruppe af skolens medarbejdere har fokus på energi og miljø, hvis vi virkeligt skal have givet miljøindsatsen et ryk, og det skal vi.

Derfor har vi i direktionens initiativer for VP 2012 fokus på ressource- forbruget. Taxameterindtægten, der skal dække omkostningerne til byg-ningsdrift og fællesomkostninger er markant faldende, hvorimod energipri-ser og afgifter er stigende, og det ene-ste jeg tør love er, at det vil de fortsæt-te med i takt med den efterspørgsel de nye vækstlande tilfører markedet.

Så vi har alle et fælles ansvar for at sikre at vi tænker på miljøet på vor fælles arbejdsplads og er fornuftige i anvendelse af energiforbrug. Ikke alene ud fra økonomiske betragtninger, men også for at medvirke til, at vore børn og børnebørn får adgang til de ressour-cer, vi alle har været vant til som en selvfølge, men som har en knaphed og skrøbelighed hvis ikke disse behandles med omtanke.

Lad dette være et fælles mål, som vi alle kan medvirke til, og samtidig håbe på en god sommer med temperaturen på rette sted, så både arbejdsmiljøet og varmen bliver løftet nogle grader.

På direktionens vegne ønsker jeg Jer og Jeres familier en rigtig god sommer.

Af administrationschef

Per NielsenTemperaturen på arbejdsmiljøet

4

– B a g o m e u x - k a m p a g n e f i l m e n

5

KTS har fået produceret en film-trailer i ægte Hollywoodstil til at skabe opmærksomhed om den nye eux-uddannelse

6

Af Michael Schmidt, kommunikationsafdelingen

KTS kørte i ugerne 21– 23 en storstilet reklamekampagne med en kampagne-video, plakater i bybilledet og annoncer i ungdomsblade for at markedsføre den nye eux-uddannelse. I Kommuni-kationsafdelingen valgte vi at bruge videomediet til at tiltrække de unges opmærksomhed. Vi havde til opgave, i samarbejde med videoproduktions-selskabet Magma Media, at producere en videofilm, der på en interesse- vækkende måde kunne introducere, hvad eux er og skabe opmærksomhed om uddannelsen.

Ambition om viral markedsføring

På KTS ønsker vi at være først med det nye, at gøre arbejdet 100 % og signalere puls, og det skal selvfølge-lig afspejle sig i en kampagnevideo. Udfordringen var derfor at producere en anderledes og nytænkende video, der faldt i målgruppens smag. Sam-tidig var ideen at satse på viral mar-kedsføring, dvs. at få de unge til selv at sprede budskabet via de sociale netværk.

Det er en kendt sag, at de unge kun videresender mails, videoer, computer-spil eller quizzer, der er humoristiske,

bizarre eller skøre. Så er ambitionen viral markedsføring, fordrer det, at man virkelig ryster op med en genial idé.

Valg af stil og genre

Efter at have overvejet mange forskel-lige genrer (fx dokumentar, reportage, drama og farce), faldt valget på at lave videoen som en filmtrailer, fordi her er de kreative muligheder størst. I vores tilfælde, er det en forfilm til en spille-film, der selvsagt aldrig produceres. For at blive inspireret og kunne afdække genrens karakteristika gennemså vi et hav af filmtrailere på Youtube.com og The Internet Movie Database (imdb.com).

Først var ideen at lave en trailer om en „actionhero” eller „troubleshooter” som fx de amerikanske action-/even-tyrhelte MacGyver og Indiana Jones. En heltefigur, der kunne begå sig i flere verdener, som jo er dét, en eux’er skal kunne. Men valget faldt på en karakter a la Gummi Tarzan, der er lidt kikset og bliver drillet, men ender med at få heltestatus.

Plagierer fra Hollywood-filmuniverset

For at videoen skulle kunne identific-

eres som en filmtrailer, valgte vi at plagiere karakterer og konflikter kendt fra spillefilm-universet og fra typiske og velkendte Hollywoodfilm. Traileren er derfor en stereotyp fremstilling af en klassisk konflikt og fyldt med klichéer.

Vi har satset på at opnå den virale effekt ved at gøre videoen humori-stisk, outreret og i øvrigt spille på alle tangenter med hensyn til filmiske effekter. Den opmærksomme seer vil vide, at vi tyvstjålet replikker og scener fra kendte Hollywoodfilm. Fx James Deans replik : „You are tearing me apart” fra filmen Rebel Whitout a Cause. Udtalelsen : „For the first time in my life I know what I want” fra filmen : Dead Poets Society. Også Coca Cola-reklamefilmen „A taste of life as it should be” har været en inspirationskilde.

„Call to action”

Formålet med filmtraileren er at skabe opmærksomhed og udsprede det glade budskab om en ny gymnasial uddannelse på KTS. Traileren skal ge-nerere trafik på www-adressen eux.nu, som er oprettet specielt til formålet. Det er her, man kan hente de mere

Fra storyboard – til færdig filmIllustrator : Ágúst Bjarklind

7

seriøse og faglige informationer eux-uddannelsen. Dét er ikke filmtrailerens ærinde.

For at markedsføre filmtraileren fik vi fremstillet, hvad der skal forestille at være en biograf-filmplakat. Plakatens motiv læner sig meget op ad trailerens billedside, og viser filmens vigtigste aktører afbilledet ved hjælp af digital painting – en stilart der er typisk for filmplakater. Her har inspirationen bl.a. været filmplakaten til den danske actionkomedie „Ved verdens ende” med Nikolaj Lie Kaas.

På plakaten er der påtrykt en 3D-stregkode, også kaldet en QR-kode (QR = Quick Response), som man kan

scanne med sin smartphone og se filmtraileren på mobilen (kræver at man har en applikation på sin mobil, der kan aflæse stregkoder).

Ud over plakaten, der hængte på S-togstationer og ved busstopsteder i Storkøbenhavn, blev der indrykket annoncer i Uddannelsesavisen + gym-nasiebladet Chili og folkeskolebladet Frikvarter. Her kunne stregkoden til filmtraileren også aflæses med kame-raet på mobiltelefonen. Eux-kampagnen startede den 23. maj og kørte i tre uger.

Fakta

Eux-traileren i tal• Det tog en uge at optage

eux-videoen• Der medvirker syv semiprofes-

sionelle skuespillere og et antal frivillige statister

• Efterarbejdet med klipning, re-digering, effekter, grafik, speak og lydmix tog 14 dage for to redigeringsmedarbejdere

• En uge efter traileren havde premiere havde 1.896 perso-ner set den på enten youtube.com eller vimeo.com (som er dér, filmtraileren er uploadet). I samme uge havde 476 uploadet videoen til deres Facebook-profil ved at klikke „Synes godt om”

Illustrator : Ágúst Bjarklind

8

Af Camilla Saebel, kommunikationschef

Virksomhedsplanen for 2012 er i støbeskeen og direktion, stab, fælles-administration, inspektører, uddan-nelsesledere, tillidsmænd, FUL- og virksomhedskonsulenter, var i den for-bindelse på camp den 4.– 5. maj.

I 2012 vil der være særligt fokus på virksomhedskontakt og praktikpladser. Derfor var der i år inviteret et virksom-hedspanel, der råt og usødet skulle fortælle KTS-deltagerne, hvad de ser som vore svage sider, og hvad de savner fra KTS, der i den sidste ende vil gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tage elever. De fem repræsentanter i panelet var Murermester Henrik Salomon, entreprenør Balder Johansen (Logik og Co), Likta Dalgaard Jespersen (Dakabo bogbinderi) adm. Dir. Ole Biede (Holbæk Vognfabrik A / S) og Konsulent Charlotte Vilsholm Metal og Maskin-industrien / DI.

Personlig kontakt med KTS

Det kan være svært at få mestrene til at komme til vores arrangementer ude på afdelingerne, men de fem paneldeltage-

re tog imod invitationen med det sam-me og køreturen til campen i Ringsted var ikke en forhindring. Tøger Kyvsgaard styrede debatten og virksomhedernes ærlige udspil blev belønnet af salen, der lyttede uden at gå i forsvarsposition. På en time leverede paneldeltagerne mange gode input til det efterfølgende gruppearbejde.

Virksomhederne efterlyste blandt andet den gode personlige kontakt, enkel kommunikation evt. med en fast kontaktperson og en „opskrift” på at have elever.

Likta fra Dakabo bogbinderi efter-lyste bedre information om elevernes fravær, når de er på skole, dette ledte samtalen ind på elevplan og her fik salen en overraskelse, for flere af mestrene var ikke bekendt med, at de

Virksomhedspanel på den årlige VP-camp

kunne finde informationer om deres elever her.

Input fra lærlingene

Da KTS den 13. april holdt mestermøde for bygge og anlæg, var Henrik Salomon med som gæst. Ved dette arrangement tjente han flere tusinde kroner på infor-mation om elevrefusion, som han ikke

vidste, han var berettiget til. Henrik syntes derfor, at det er vigtigt, at skolen holder løbende kontakt og videregiver praktiske informationer til mestrene. Ole Biede indskød „det kan faktisk være en god forretning at ha’ elever”, og den information

skal naturligvis ud. Ikke på stormøder, men gerne på tryk. Han kommer gerne til alle møder, der vedrører hans lærling, men andre slags infomøder har han ikke tid til.

Panelet var helt enige om, at ele-ven er deres og ikke skolens, og vil de gerne have mange informationer og oplysninger om, hvad netop deres elever foretager sig, når de er væk fra virksomheden, så de kan følge op, når eleven kommer tilbage.

Virksomhederne efterlyste blandt andet den gode personlige kontakt, enkel kommunikation evt. med en fast kontaktperson og en „opskrift” på at have elever. „

9

Balder fra Logik og co. talte også elevernes sag, og efterlyste at KTS kommunikerer med lærlingene, så de kan komme med input til en bedre skole :– En skole, hvor skoleopholdene ikke bare skal overstås, som han udtrykte det. Måske var en paneldebat med lærlinge et konkret forslag til næste års camp ?

Praktisk arbejde

Da virksomhedspanelet, efter store bifald, forlod arrangementet var der lagt op til gruppearbejde på tværs af afdel-ingerne, hvor ideer til bedre virksom-hedskontakt igen var på dagsordenen.

Om eftermiddagen var der et kort oplæg om Praktik Plus, der skal være skolens centrale vidensdeling system. Virksomhedskonsulenter og enkelte afdelinger deler allerede informationer om virksomhedsbesøg på Praktik Plus, men nu skal alle afdelinger med.

Fredag var de enkelte afdelinger samlet for at arbejde videre med deres bidrag til KTS VP 2012.

10

Akut krisehjælpKTS tilbyder alle sine ansatte akut krisehjælp via Falck Healthcare. Tilbuddet dækker hele din husstand. Du kan selv tage kontakt til Falck Healthcare eller du kan kontakte din netværksmedarbejder, som vil hjælpe dig til at få den rette professionelle hjælp

11

Af Theresa Vind

Netværksmedarbejderens personlige solstrålehistorie

„Formålet med et personalenetværk er at øge medarbej-dernes tryghed og trivsel og dermed skolens effektivitet. Netværkspersonerne, som vælges kollegialt, trænes i at kontakte medarbejdere, der 1. har behov for at få hjælp til at løse en krise eller et problem, der påvirker arbejdsindsatsen 2. har eller måske er i risiko for at få afhængighedspro-blemer med alkohol og / eller andre stoffer og motivere dem til at søge deres problem løst”. Sådan indledes den officielle beskrivelse af „Personalenetværk på KTS”, og det er præ-cis det, som virksomhedskonsulent og vejleder Helle Vivi Pedersen, der er den ene af tre netværksmedarbejdere i Julius Thomsens Gade :- Det er en fantastisk ordning, vi har på KTS. Det kan være en stor ’hurdle’ at bede om hjælp, hvis man har det skidt. Så en del af mit job består også i at holde et lille åbent øje til mine kollegers trivsel. Jeg kan informere dem om Falck Healthcares tilbud om forskellige former for hjælp, og jeg kan tilbyde at ringe til Healthcare for dem, fortæller Helle Vivi, der mellem tre og fem gange om året henviser en kollega til Falck Healthcare – hyppigst for psykologbistand.

Egen solstrålehistorie

Helle Vivi har som alle andre netværksmedarbejdere tavs-hedspligt, og vil derfor ikke gå dybere ind i, hvilke problemer, hun hjælper sine kolleger til at få løst. Men hun vil meget gerne stå frem med sin egen historie, for den understreger, siger hun, hvor fantastisk en hjælp Falck Healthcare er, og ikke mindst, at det faktisk hjælper at kontakte dem.

Helle Vivis søn er i dag 23 år. For godt to år siden blev han far for første gang. Eller – det troede han i hvert fald. For efter otte måneder inde i sin „datters” liv finder han ud af, han ikke er biologisk far. Det knækker ham psykisk, men han kan heldigvis modtage psykologbistand via sin mors ansættelse på KTS. Falck Healthcares tilbud inkluderer nemlig også den

ansattes nærmeste familie, hvilket er helt exceptionelt – det er KTS, det eneste firma, der har aftale med Falck Healthcare om.

Sønnen kommer på nogenlunde på fode og flytter ud i et sommerhus med en ven. Udvikler en depression og bliver medicineret.- Jeg kunne bare mærke, at der var noget helt galt. Og da han en aften begynder at sende uforståelige sms’er til sin lillesøster, kører jeg ud til huset – og finder ham i en dybt psykotisk tilstand, fortæller Helle Vivi.

Hun får ham indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling. Det viser sig, at han sideløbende med sin depression har udviklet et stofmisbrug. Og det sammen med antidepressive midler har skabt psykosen.

Falck Healthcare hjalp igen

Helle Vivi ringer igen til Falck Healthcare. Er fuldstændig rundt på gulvet, kan ikke tænke klart, kan ikke hænge sam-men. Der går ikke mange timer før end en misbrugskonsulent ringer tilbage.- Jeg bebrejdede jo mig selv. Hvorfor havde jeg ikke set alle faresignalerne, hvorfor havde jeg ikke gjort noget. Vi har jo altid haft et tæt og åbent forhold, min søn og jeg, siger helle Vivi og fortsætter :- Sønnen kommer i døgnbehandling i Jylland. Og sideløb-ende har jeg kontakt til konsulenten, der virkelig holder mig oppe. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden den hjælp.

Helle Vivis søn kom hjem i september måned, er helt ude af misbrug og psykose og har fået fuldtidsjob, som han er lykkelig for.- Min historie kan virke dramatisk, men det er vigtigt for mig at fortælle den for at kunne vise et billede af, hvad Falck Healthcare kan gøre og hjælpe med.

Fortsættes på næste side

Modelfoto: www.shutterstock.com

12

Øget fokus på tilbuddet om hjælpDer er de senere år kommet lidt større fokus på ordningen med krisehjælp, selvom det stadig er færre end ti procent af KTS’ ansatte, der årligt benytter sig af tilbuddet

Karin Søndergaard er måske det mest kendte ansigt blandt medarbejderstaben på Sukkertoppen. Det er hun dels fordi, hun som vejleder sidder bag glasruden, hvor alle går forbi, og dels fordi, hun er et socialt gemyt, der ikke går af vejen for diverse sammenkomster med sine kolleger. Ydermere er Karin et særdeles empatisk menneske. Derfor har hun i en årrække været netværksmedarbejder på Sukkertoppen. - Min funktion er at ’lægge ører til’ og henvise kolleger til Falck Healthcare, hvis der er brug for det. Jeg har en klar fornemmelse af, hvis der er misstemninger i krogene, det vil sige, hvis nogen ikke har det godt. Og der kan jeg så spørge til, hvordan det går, om alt er ok. Jeg tror ikke, jeg overtræder nogens grænser. Jeg havde spurgt til dem un-der alle omstændigheder, ikke kun i kraft af min funktion som netværksmedarbejder, fortæller Karin.

De fleste af dem, hun henviser, har hun fået ’hints’ om fra kolleger, det vil sige, at hun så selv opsøger dem. Hun har i den forbindelse et godt samarbejde med både sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Det drejer sig hovedsageligt om skilsmisser, stress eller langvarig sygdom.

Gode kolleger

Samme historie gør sig gældende på Tuborgvej, hvor fag-lærer og vejleder Anne Weiss er netværksperson.- Når man har det skidt, lukker man sig i første omgang ofte inde med sine problemer, og derfor er det svært at bede om hjælp, fortæller Anne, der også personligt har brugt Falck Healthcare i forbindelse med stressrelateret sygdom.- Her på Tuborgvej har vi et helt fantastisk kollegialt sammenhold. Vi er obs på hinanden, og derfor taler vi også meget om tilbuddet. Det er ikke et tabu, siger Anne, der har været netværksperson i et års tid og har henvist omkring ti kolleger i den periode. Hun har på eget initiativ taget et stress-håndterings-kursus gennem Psykiatrifonden, og det har været ’guld værd’ siger hun, „for jeg kan til-byde mine kolleger en ret simpel test, der fortæller, om de er på vej ned med stress.”

Anne gik selv ned med stress på et tidspunkt, og fik i den forbindelse kontakt til en psykolog via Falck Healthcare :- Bare det at blive anerkendt hjælper i sådan situation. At få at vide, at det er okay at have det dårligt, siger hun. - Alle mine historier om Falck Healthcare her fra Tuborgvej er solstrålehistorier, for alle dem, der var været i kontakt med ordningen er „back in business” – og det er jo i bund og grund det, det handler om, afslutter hun.

Du kan læse om tilbuddene fra Falck Healthcare i De Offentlige Mapper under Personale – Personalepolitik. Du kan også altid henvende sig til din netværks-person på din egen afdeling. Der ud over kan du også på egen hånd kontakte Falck Healthcare. Der er link og mere info på forsiden af KTS-nettet under fanen „Foretrukne”.

Da man i sin tid indførte ordning om krisehjælp på KTS, lagde man vægt på, at man selv, helt personligt og anonymt skulle kunne henvende sig til Falck Healthcare. Det kan man stadig. Men det kan også være en stor hjælp at få en kollegas støtte til at ringe. Derfor er der i alt 15 netværkspersoner på KTS, du kan henvende dig til, hvis du har brug for at komme i kontakt med krisehjælp, men ikke selv magter at ringe :

• Flemming Thomsen, Brønderslev Allé• Per Ludvig, Fællesadministrationen• Dorte Reinholdt Kann, Fællesadministrationen• Helle Krabbe, Fabriksparken• Poul Jørgen Laustsen, Marielundvej• Henrik Borgstrøm, Julius Thomsens Gade• Bolette Agerschou, Julius Thomsens Gade• Helle Vivi Pedersen, Julius Thomsens Gade • Per Furbo Bach, Rebslagervej• John Frederiksen, Rebslagervej• Karin Søndergaard Jensen, Sukkertoppen• Frits Edslev, Vibenhus• Anne Weiss, Tuborgvej• Karsten Birk, Tæbyvej• Lars Fredenborg Hansen, Tæbyvej

13

Det er ikke hver dag, at elever fra en erhvervs-uddannelse giver baghjul til elever fra videre- gående uddannelser. Men det var ikke mindst, hvad der skete, da elever fra KTS i Rødovre vandt en flot andenplads i en stor designkonkurrence med elever fra akademiet

Konkurrencen, der var betegnet som en festival, gik under navnet Dialogmøbler og var udskrevet af græsrodsfirmaet Peberholmen i samarbejde med andre aktører, bl.a. Kultur-huset KraftWerket.

„Jeg er ikke overrasket over vores andenplads”, udtaler snedkerelev Amalija Kukic og fortsætter : „Hvis ikke vi håndværkere var der, ville der slet ikke findes designere og arkitekter, så det er da ikke så mærkeligt, hvis vi indimellem også kan slå dem på hjemmebane”.

Snedkerelevernes bidrag til konkurrencen var en fleksibel opstilling, der kunne flyttes rundt på, så den både opfordrede til samarbejde og dialog hos sine brugere.

Snedker-elever fra KTS, Tæbyvej markerer sig i stor designkonkurrence

„Ideen er fremkommet ud fra en iagttagelse om, at folk ikke altid tager initiativ til dialog. Opstillingen fordrer, at folk, der bruger den, også taler sammen”, forklarer Jens Hjortshøj, som var en af de andre deltagere i gruppen. I alt var fire snedkergrundforløbselever med i gruppen : Jens Hjortshøj, Amalija Kukic, Anders Henckel Nielsen og Jacob Bjørn Jensen.

„Jeg er stolt over at vores elever igen markerer sig som nytænkende og innovative, uden at give køb på det gode håndværk,” udtaler uddannelsesleder Bo Jürgensen, der på den anden side heller ikke er så nem at overraske : „Vores elever er typisk meget optaget af design, og får også spar-ring i det af deres lærerne på Tæbyvej - det er vi vant til - men selvfølgelig er det rart at se, at de også kan gøre sig i konkurrence med designere og arkitekter”, fortsætte han.

I alt konkurrerede 17 grupper som kom fra videregående design- og arkitektskoler foruden eleverne fra Københavns Tekniske Skole på Tæbyvej i Rødovre./Thomas Gudmand-Højer, Tæbyvej

Fotograf : Christina van Soest

14

Fredag den 8. april havde 46 forvent-ningsfulde, medlemmer af Vinklubben på KTS for første gang fremmøde på Tæbyvej.

Aftens vintema var Australien. Fore-dragsholder Flemming Skovgaard fra Skovgaard vine fortalte lidt om de otte rødvine og ene hvidvin, og til sidst også en australsk udgave af portvin. Forretten var røget struds, og hoved-retten bestod af en stor buffet med lidt for enhver smag.

Jeg vil hermed på vegne af deltagerne sige tak til bestyrelsen for deres store arbejdsindsats. Og vi ser allerede frem til næste smagning, som afholdes på Tuborgvej, hvor temaet vil være lyse vine til lyse aftner./Curt T. Larsen, Tæbyvej

Vin fra Australien

15

Der deltog i alt 25 ivrige, optimistiske lystfiskere ved Fiskeklubbens årlige hornfisketur til Roskilde fjord den 12. april.

Vejret var i sit gode hjørne – der var næsten vindstille, solen skinnede og temperaturen behagelige 15 grader.

Lystfiskere i waders begav sig ud i fjorden til deres fortrukne fiskesteder. Der blev fanget pænt af hornfisk, dog uden, at det kan sammenlignes med fangster fra det store rykind af hornfisk 14 dage før. Nogle lånte en jolle, og andre fiskede fra molen / kysten. Alle holdt hovedet oven vande, så der var ikke kvaje-præmie i år – og næsten alle havde fanget mindst en hornfisk.

Fiskeklubbens årlige hornfisketurKl. 19.00 skulle fiskene vejes, og der var præmier til største fisk og til flest fisk.

Michael „snedker” Poulsen fik til stor ærgrelse for andre førstepræmien for en hornfisk på 368 gram.

Michael „tømrer” Vegge fik præmie – igen til stor ærgrelse for andre – for flest fisk, fem stk.

Jan Viuf vandt fidus-præmien.

Vi sluttede dagen med grillede pølser m / brød, øl og vand./Michael Poulsen, Tæbyvej

16

I slutningen af april måned var en gruppe ledere og mellem-ledere fra to tekniske skoler i Finland på genbesøg på KTS. Og det var så stor en succes, at det blev besluttet at søge samarbejde om følgende :

Elever fra de to finske erhvervsskoler, Jyväskyla Educational Consortium (ca. 6000 årselever) og SATAEDU (ca 4000 års-elver) vil gerne sende elever på skoleophold på KTS inden for følgende uddannelser :

Grafisk tekniker, mediegrafiker, film- og tv-produktions-uddannelsen, tømrer, murer, møbelsnedker og bygnings-snedker, værktøjsmager, industritekniker samt det nye

engelske grundforløb på Tæbyvej „Copenhagen Design and Construction-Basic”.

Ydermere er der tale om, at lærere fra de to finske erhvervs-skoler skal på udveksling til KTS.

KTS ønsker at sende elever inden for uddannelserne murer, tømrer, struktør, mediegrafiker, industritekniker og værkstøjs-mager til de to finske skoler.

Et kommende samarbejde afhænger af bevillingerne fra Leonardo, som KTS får svar på i slutningen af maj måned. /Tvi

Soumi on ollut kaymässä [Finland har været på besøg]

Kort nyt

Goddag

Julius Thomsens Gade

Thomas Sørensen, uddannelsesleder pr. 01.05.11

Rebslagervej

Kenneth Ness, SKP-instruktør pr. 01.07.11

Tæbyvej

Allan Thelin, SKP-instruktør pr. 09.05.11

Vibenhus

Kasper Vejlgaard, grundfagslærer pr. 01.06.11

Farvel

Rikke Riis Ibsen, faglærer på Br. Alle pr. 30.06.11

17

Det er ikke for at prale, men… når en elev bliver udlært med et snit på 10,7, så er det svært at tie.

Datatekniker med speciale i infrastruktur Nicholas Trebbien-Nielsen, har været i praktik på KTS på adresserne Rebslagervej, Tuborgvej og Tæbyvej.

Det var it-mand i Julius Thomsens Gade Thomas Tvermoes, der for flere år tilbage i tiden tog initiativ til, at KTS tog data-teknikerelever ind. Siden er ’ordningen’ blevet udbygget, så eleverne ikke længere kun sidder i Julius Thomsens Gade, men har mulighed for at komme ud på andre inspektørom-råder også. P.t. har vi to elever på KTS – Lasselukas og Alex. Nicholas selv er også pavestolt, og er allerede i gang igen med skolebøgerne trods sin fem år lange uddannelse :– Jeg var slet ikke gearet på at skulle læse, da jeg startede på uddannelsen, men jeg fik øjnene op for, hvor fedt det er at lære. For mig handler det ikke så meget om jobmuligheder, men om det at lære noget nyt. Jeg er p.t. „smugstartet” på en fuld HF, som jeg planlægger at gennemføre på et år, og derefter vil jeg læse enten jura eller erhvervsøkonomi. Jeg har lært rigtig meget af at være på KTS. Fordi her findes en både central og decentral struktur, lærer man noget her, man ikke kan lære i andre virksomheder, fortæller han.

Stort tillykke til Nicholas /Tvi

KTS’ egen elev udlært med snit på 10,7

Urtid er både nutid og fremtid på Guldsmedeskolen, KTS. Tuborgvej og på Urmagerskolen, ZBC i Ringsted. For her har 12 elever i fælleskab fået til opgave at fremstille helt nye ure, hvor form og teknik går hånd i hånd.– Der er tale om et meget ambitiøst projekt. For eleverne skal lære at tænke nyt, de skal være innovative og lære at tænke på tværs af faggrænser. Samtidig skal både de og vores to uddannelsesinstitutioner øve sig i samarbejdets kunst, siger Lars Hilden, faglærer, KTS. Tuborgvej.

Eleverne fik stillet opgaven for et par måneder siden og i løbet af foråret har eleverne besøgt hinandens skoler. Her har de hver især har fået indblik i to forskellige faglige ver-dener. Guldsmedeeleverne har oplevet en verden af tandhjul, skruer og finmekanik og urmagereleverne har set, hvordan guldsmede former metal med sav, fil og loddepistol. Lige siden har eleverne knoklet med at designe de nye ure og hen over sommeren bliver urkasserne fremstillet af guldsmede-eleverne og urværkerne bearbejdet af urmagereleverne. – At skabe nye ure er både meget tidskrævende og giver en stor teknisk udfordring, men eleverne udviser en helt fanta-stisk begejstring og et engagement ud over det sædvanlige, siger Lis Hansen, som er faglærer på Urmagerskolen. Hun tilføjer, at vi i Danmark ikke har tradition for og meget lidt er-faring med at designe og fremstille en urkasse, der sammen med et bearbejdet og trimmet mekanisk urværk bliver samlet til et fælles produkt.– Som underviser og vejleder kan man blive høj af denne oplevelse og jeg kan ikke andet udvise stor respekt for disse elever, som er med til at skabe et historisk samarbejde, siger Lis Hansen. Sammen med Lars Hilden håber hun, at det nye samarbejde kan fastholdes i fremtiden.

De nye ure skal udstilles på Copenhagen Jewellery Fair, som finder sted i Bella Center fra den 25. til den 28. august. Her holder de to skoler i lighed med tidligere år til på Uddannelsestorvet. /lhi

Nyt ursamarbejde

Kort nyt

Fotograf : Theresa Vind

18

I sidste ende er resultatet, at DI’s virksomheder får nogle håndværkere, der kan matche den teknologiske udvikling. „

Fotograf : Tom Lindboe

19

Af Theresa Vind

Fagbeskrivelserne til undervisningsforløb på Centres of Excellence (CoE) blev i starten af maj indsendt til god-kendelse af Industriens Uddannelser og det betyder, at CoE om kort tid kan gå i luften på KTS.

På Sukkertoppen udbydes et fire ugers (to X to) forløb til elever på mini-mum andet hovedforløb på procesop-eratøruddannelsen. Forløbet udbydes som et valgfrit specialefag, og eleverne melder sig i samråd med sin praktik-virksomhed, så emnet bliver et konkret eksempel på en problemløsning.

Inspiration fra Toyota-fabrikkerne

Procesoperatører arbejder til dagligt med tilsyn og overvågning af auto-matiske produktionsanlæg. De skal lyn-hurtigt kunne identificere og lokalisere fejl i produktionsforløbet.

På CoE-forløbet lærer de i højere grad at arbejde selvstændigt, og inspira-tionen er hentet fra Toyota-fabrikkerne i Japan, der har udviklet det såkaldte ’lean’. Lean handler – meget kort fortalt – om at skabe en mere effektiv produk-tion ved at mindske spild og ved hele tiden at forbedre arbejdsprocesserne. En vigtig del af lean er Kaizen, som oversat fra japansk betyder kontinuer-lige forbedringer. Formålet med Kaizen er at spare omkostninger. Det betyder, at det reelt ikke må koste en krone at lave forbedringer. En forbedring i et produktionsforløb skal spare skridt og gøre arbejdsprocessen både nem-mere og mindre anstrengende for alle ansatte.

Det to X to-ugers CoE-forløb vil gå under navnet „Procesoptimering og effektivisering”. Eleverne lærer på et avanceret niveau blandt andet at anvende lean-værktøjer, ligesom de lærer at udvælge og anvende egnet data til en konkret løsningsproces.

Dele af projekterne gennemføres un-der supervision af skolen ude i egen virksomhed.

De dygtige skal blive endnu bedre

På Tuborgvej udbydes fire moduler af to X to ugers varighed samt et modul på i alt fire uger inden for cleantech og fremstilling. – Alle modulerne tager udgangspunkt i bæredygtig produktion. Kursisterne skal ud over den faglige udfordring også forholde sig til den miljømæs-sige omkostning ved fremstilling af emnerne, for eksempel strømforbru-get, forklarer uddannelsesleder Henrik Jørgensen. Kursisterne, der som mini-mum skal gå på andet hovedforløb, kan blandt andet vælge mellem CoE-kurser i CAD/CAM på ekspertniveau og pro-grammering til avanceret 3D-fræsning på 5-aksede CNC-maskiner. – Kurserne henvender sig til de fag-entusiastiske, motiverede, dygtige og bogligt stærke lærlinge. Men i bund og grund, er det virksomhederne, der udpeger og vælger eleverne. Vi skal selvfølgelig sørge for at sikre, at de har kompetencerne til at gennemføre, for-tæller Henrik Jørgensen og fortsætter :– KTS bliver kompetencecenter inden for maskin- og værktøjsteknik og vi får et langt højere fagligt niveau end hidtil.

Center Øst

KTS udgør sammen med TEC Center Øst i Center of Excellence, der er søsat af DI og Industriens Fond. CoE er blevet til i erkendelse af, at også de dygtigste skal udfordres på det niveau, de magter, for det er ofte dem, der driver udviklingen videre.

I sidste ende er resultatet, at DI’s virksomheder får nogle håndværkere, der kan matche den teknologiske udvikling.

Centres of Excellencepå KTSFra august udbyder KTS forløb på Centres of Excellence på procesoperatøruddannelsen på Sukkertoppen og hos indu-striteknikerne og værktøjsmagerne på Tuborgvej. Formålet er at højne niveauet på EUD-hovedforløbet og sikre udfordring til de fagligt stærke elever. Eleverne forventes at komme fra hele landet

Fotograf : Per Morten Abrahamsen

20

Tekniske designere fra hele Sjælland dystede i CAD-programmet Inventor.

De tre hovedforløbsskoler for Teknisk design på Sjælland (Roskilde Tekniske Skole, Selandia og KTS) har et sam-arbejde, hvor vi mødes og bl.a. diskuterer, hvordan vi profiler teknisk design-uddannelsen. På et af disse møder opstod ideen om, at eleverne skulle dyste i en Inventor-konkurrence, her kaldet Inventure 2011 (en konkurrence i kendskab til og brugen af tegneprogrammet Inventor).

Formålet med konkurrencen er at styrke samarbejdet imel-lem skolerne, at give eleverne et mål at stræbe efter samt forhåbentlig en god oplevelse, der kan skabe netværk ele-verne imellem.

Konkurrencen blev afholdt for første gang d. 29. april 2011 på KTS, Rebslagervej. 11 grundforløbselever (her havde vi også inviteret de to andre grundforløbsskoler med, der er på Sjælland : Hillerød og CELF), og fire hovedforløbselever (to fra Roskilde og to fra KTS).

Vi havde en rigtig god dag, og de tre hovedforløbsskoler havde ud over deres egne deltagere også taget supportere med til at bakke deres kammerater op. Vi havde i dagens anledning sat storskærme op, så supporterne kunne følge med i, hvordan deres kammerater klarede sig.

Arrangementet var en stor succes og vil forhåbentlig frem-over få tilstrækkelig opbakning til at kunne blive en tilbage-vendende begivenhed. Meningen er at holde det på skift mellem de tre hovedforløbsskoler

Opgaver til finalen :

Grundforløbseleverne fik udleveret en arbejdstegning af et emne, og havde 60 min til at modellere emnet i.

Hovedforløbseleverne fik en sværere opgave, som både indeholdt samling og animering ved hjælp af drive constraints. Til denne opgave var der ligeledes 60 min.

Arrangementsgruppen udgjorde bedømmelsesgruppen.

Vinderen på grundforløbet og sjællandsmester blev :1. Anders Fogh Kristensen fra KTS2. Peter Ihler Madsen Roskilde Tekniske Skole3. Nicolaj Bundgaard Broe fra KTS

/Børge Askov Christensen, uddannelsesleder

Sjællandsmesterskab

i Inventor 2011 på KTS

Vinderen på hovedforløbet (HF) og Sjællandsmester blev :1. Mikkel Bogø Nielsen fra KTS2. Ivar Tobias Krogh Lauritzen Roskilde Tekniske Skole3. Jón Elvar Porsteinsson fra KTS

21

Sjællandsmesterskab

i Inventor 2011 på KTS

Så kom aftenen, hvor vi skulle sige godnat til dyrene i Zoo-logisk Have og den var ventet med spænding ikke mindst fra det yngste medlem i familien. Hun spurgte med forun-dring i stemmen, om vi så skulle give dyrene tæpper på for natten.

Meget sødt, men jeg skal ikke kravle rundt oven på en løve for at få tæppet til at ligge pænt, og det kunne hun godt se logikken i.

Der var fælles fremmøde kl. 18 foran hovedindgangen, hvor der som altid ved de KTS- arrangementer undertegnede har været med i, bliver sørget godt for alle.

Vi blev delt i tre grupper, der fik sin egen guide, der kunne fortælle om dyrene og fremtiden for Zoo. Vi fik mange gode informationer, som man normalt ikke ville få, og det affødte mange spørgsmål og efterfølgende svar. Børnene var begej-strede og kunne gengive mange ting som de havde hørt.

Det var en speciel oplevelse at blive vist rundt i haven uden for åbningstid. Der var fred og ro til at høre om dyrene og opleve dem.

Desværre var der en del af dyrene, der var gået til ro og dermed ikke viste sig i det omfang, vi måske havde håbet på. Men hørte, at det til næste år måske bliver en morgentur i stedet for. Det ville være en god idé. Dyrene vil nok være mere aktive om morgenen, da de er udhvilede og sultne. Det giver samtidig mulighed for at blive i haven efter den åbner for offentligheden.

Alt i alt en super fin tur, hvor Keld „Paparazzi” Kurdahl, som altid var på pletten med kamera og fik taget mange gode bil-leder. Dem glæder jeg mig til at se.

På gensyn næste gang./Torben Vestergaard, Rebslagervej

En vild oplevelse

Fotograf : Keld Kurdahl

Søndag d. 8. maj var det lykkedes Personaleforeningen at få Allan Mylius til at vise os rundt i det gamle Middelalder København for samtidig at fortælle om øllets historie og ikke mindst dets betydning for København.Og kære kvinder, som Allan så poetisk sagde :– Det nytter ikke, at I bliver sure over, at lillefar kommer hjem i en brandert. I er selv skyld i det, idet det formentligt var en kvinde, der opfandt øllet for ca. 7000 år siden, og siden har lillefar været glad. Nogen vil måske mene, at det blev opfundet alt for sent, men det kommer vel an på, om man havde levet før eller efter opdagelsen af øllets glæder.

I middelalderens København havde man åbne kloak-ker. Man begravede også folk inden for murene, og på området inden for voldene, boede der 130.000 mennesker plus kvæg, grise og andre husdyr (I dag bor der 13.000 mennesker). Man havde også sine brønde her, og fandt hurtigt ud af, at hvis man drak af vandet, blev man syg ; men drak man øl, skete der ikke noget. Man vidste ikke hvorfor, men hvorfor dog også bekymre sig om det.

En dagsration for folk i hær og flåde var 12 liter øl om dagen, og til morgenmad ved Chr. D. 4s hof, skulle der være 2,5 l øl til hver, en øl der vel og mærket svingede i procent fra 2,5 % op til 6-8 %. Handler, der var indgået efter kl 12, var (af gode grunde) ikke bindende.

Vi kom vidt omkring, blandt andet forbi det, Allan kaldte for hellig grund: bryg-ger I. C Jacobsens fødested, hvor vi fik at vide, at ifølge Carlsberg-legatet, går 52 % af Carlsbergs overskud stadig til kunst og kultur, så tænk på, at når I drikker en øl, gør I noget godt for samfundet !

Vi endte til sidst på Københavner Cafeen til en dejlig omgang stegt flæsk med persille sovs og til det en dejlig kold … ja i gættede rigtigt – ØLSkål og tak for en dejlig dag /Andreas Raasthøj og Jean Jensen , Rebslagervej og Tæbyvej

I øllets fodspor

24

Vi ved jo alle, sammen hvad man bør drikke til foie gras. Vi ved også, hvad man skal drikke til smørrebrød og sildebord. År efter år melder det samme spørgsmål sig :

Hvad i Bacchus navn skal vi drikke til grillmad?

For at få svar på dette, har Vinklubben inviteret Flemming Nielsen fra Rahbek Vin, som kommer med sit bud på, hvad der skal drikkes til en dejlig grillet bøf.

Få svaret :

26. august kl. 18.00 på Tuborgvej

Traditionen tro vil der være „grilldinegenbøfsomduvilhaveden”

Indbydelse følger snarest.

Bedste hilsner Bestyrelsen v/ KTS Vinklub

Grillaften med Vinklubben

Vi mødtes ved de røde porte ved Dyrehavsbakken, hvor alle var klar til en på opleveren, og Keld Kurdahl var klar med en lille en til halsen. Det gode vejr var der også sørget for.

Således var vi også klar til at modtage læring om, hvor-dan Dyrehavsbakken opstod, hvorfor portene er røde og Dronningens monogram sidder på indgangsportene, hvorfor der er brændenælder i skovbunden (ti hi, jeg siger ikke hvor-for …). Vi hørte om Peter Liebst hus, og alle de fine malerier, som gemmer sig derinde. Om brønden ved kilden, hvor man kunne få aflad for sine synder. (Det kunne måske være nød-vendigt efter en tur i brændenælderne …).På Vin og Ølgod fik vi en lille tår til halsen.Så gik turen videre med mere historie om de skønne Bakke-sangerinder, som ikke måtte lokke de stakkels mænd i for-fald… og om hvordan Bakkens Hvile opstod.Ved Den Hvide Hest ventede der stegt flæsk og persillesovs i lange baner, mums

Tusinde tak for en dejlig dag med en masse skønne mennesker. /Charlotte Hammerkjær, Glostrup.

Bakketur med historiefortælling

Fotograf : Keld Kurdahl

Fotograf : Keld Kurdahl

26

Den 10. maj var Københavns Rådhus traditionen tro værter ved den årlige medaljeoverrækkelse i Martin Nyrups smukke rådhushal. I alt blev der uddelt 77 medaljer til kunsthånd-værkere og nyudlærte håndværkere. 32 var af sølv og 54 fik overrakt en bronzemedalje. En række af dem blev begavet med rejselegater på i alt 1.8 millioner kr. Det største beløb nogensinde.

Årets festtaler var Bjørn Nørgaard, der havde rosende ord til de mange medaljemodtagere, og mindede dem om, at medal-jen er et symbol på stolthed og håndværksmæssig kunnen. -Husk også at „være langsomme” og giv jer tid til eftertænk-somhed, så styrker I jeres kreativitet.

Fra balkonen ud for bryllupssalen, sang DR Pigekoret på smukkeste vis blandt andre I Danmark er jeg født og Hvor smiler fager den danske kyst.

Årets æreshåndværker blev kokken Claus Meyer, som mod-tog en sølvmedalje og et hædersbrev, der blev overrakt af formanden for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Han havde en fin historie om drengen Claus Meyer, der var den tykke dreng, som spiste for meget og forkert, indtil det gik op for ham, at det klogt at spise sundt. En af begrundelserne for at blive årets æreshåndværker var også … „Hans indsats for at højne kvaliteten af den danske madkultur …”. Claus Meyer takkede beæret for hæderen og fulgte op på Bjørn Nørgaards ord om at huske at være langsomme” … – det bliver brødet bedre af”.

Ud over medaljer til de nyudlærte, svende blev der overrakt ti medaljer fra Det Massmanske legats sølvmedalje, som ud-deles for at hædre unge håndværkere, der har udvist særlig flid og godt kammeratskab under deres læretid.

Andre medaljemodtagere var kunsthåndværkere, der havde sendt kunsthåndværk til bedømmelse. I alt blev ti vurderet til syv bronze- og tre sølvmedaljer. De ti medaljeværk kan op-leves på Designmuseum Danmark fra den 24. juni–7. august 2011./BMH

77 medaljer og 1.8 millioner kr. blev uddelt på Rådhuset

27

Brolægger (Glostrup)Christian Guldager Nielsen, sølv + legat : 50.000 kr. + 10.000 kr., firma : Brian Schnegell

Bygningssnedker (Tæbyvej)Benjamin Theis Dirchsen, bronze, legat : 5000 kr. + 50.000 kr. Firma : Snedkermester Michael HansenSemsi Abdule, bronze, legat : 5000 kr., firma : Hans Henning NielsenPoul Michael Roslundh, sølv, legat : 7500 kr. firma : Flemming Hvid & Sønner

Grafisk tekniker (Julius Thomsens Gade)Christian Sonne bronze, firma : GTS TrykAndré Nordskov Nielsen, bronze, firma : KlimaxLouise Vellage Thiesen, sølv + legat : 10.000 kr., firma : Kailow Express

Guldsmed (Tuborgvej)Vicki Buerholt bronze, legat : 5000 kr., firma : Mette RosgaardKia Utzon-Frank, bronze, legat : 5000 + 127.000 kr., firma : Kasia GasparskiAnnemette Larsen, sølv, legat : 10.000 kr. + 70.000 kr., firma : Rebekka NotkinPernille Mouritzen, legat : 15.000 kr.

Gulvlægger (Herlev)Daniel Svendsgaard, bronze + legat : 25.000 kr. , firma : P. Rasmussen og sønner

Industritekniker (Tuborgvej)Anas Abu Aisheh, bronze, legat : 5000 kr., firma : MAN Diesel & Turbo

Mediegrafiker (Julius Thomsens Gade)Katharina Mardahl Berggreen, bronze, firma : Kailow Graphic

Murer (Glostrup)Nicholas Emil Hein Eriksen, bronze, legat : 15.000 kr, firma : Larsen & Meulengracht Tommi Ejsing Grandal, bronze, legat : 15.000 kr. firma : Murer-mester Kim Neuman Petersen Duc Tran Ahn, bronze, legat : 15.000 kr, firma : Øens Murerfirma Morten Erik Vormslev Baldersø, bronze, legat : 15.000 kr. firma : Murermester Rene Martedal

Møbelsnedker (Tæbyvej)Ronni Bjornum Bengtsson, sølv + 75.000, firma : KTS Jacob Momme, bronze, legat : 5000 kr. firma : Hans Knudsens Institut Michael Tanggård Sørensen, sølv, legat : 10.000 kr + 15.000. firma : Københavns MøbelsnedkeriRune Voldum, sølv, legat : 10.000 kr + 7500 kr. Firma : Jönsson

Tømrer Oliver Sebastian Thygesen, bronze, legat : 5000 kr + 10.000 kr. firma : Jönsson (Tæbyvej)Farid Nasser Mohamed El-Attar, bronze, legat : 5000 kr. firma : N.A. Nielsen & Søn (Rebslagervej)

De Massmannske Søndagsskolers medalje og Det Massmannske Legats Sølvmedalje : Tømrer Mikkel Faigh Ratz + legat : 30.000 kr. Teknisk designer Maja Sønderby Jensen, Bygningssnedker Poul Michael Roslundh/TVI

Fotograf : Burt Seeger

27 medalje- og legatmodtagere fra KTS

Slippen skal sendes til Eva Andersen, Tuborgvej senest den 8. juli 2011 (kanotur)

Jeg deltager kr :, 175,– jeg har ledsager med kr :, 175,– jeg har børn med á kr :, 125,–

Jeg er indforstået med at beløbet bliver trukket fra min løn kr. :

Underskrift Int Cpr.nr Afdeling

Navn BLOKBOGSTAVER

Seniorerne kan indbetale på bank.nr. 4180 3330 110 848

Afgang lørdag d. 6/8 kl. 09:00Hjemkomst søndag d. 7/8 kl. 14:00

Igen i år tager Personaleforeningen på kano-tur. Vi starter ved Frederiksdal, hvor vi hopper i kanoerne, herefter padler vi over Bagsværd sø og Lyngby sø, hvor vi holder frokostpause inden vi fortsætter ned ad Mølleåen. Vi har lejet 16 kanoer. Der kan være to voksne og to børn i hver.

Midt på eftermiddagen vil vi være fremme ved Øresund, hvor vi slår lejr til natten. Telte kan lånes.Vi griller pølser og bøffer og senere laver vi snobrød og skumfiduser over bål. Vi drager hjem efter morgenmaden den 7. Der bliver pauser undervejs.

Prisen er kr. 175,– pr. voksen og 125,– pr. barn

Kanotur på Mølleåen

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –