inspiration til specialet

Gode råd fra studerende – Erfaringer fra specialevejlederen – KurserSpecialepladser - Rådgivning – Speciale med en virksomhed

Alternative metoder - Andet litteratur om specialet

Omslag Dg 16/03/06 15:27 Side 2

2

FÆRDIG TIL TIDEN– sådan planlægger og styrer du specialetAnnegrethe Jørgensen90 sider · 98 kr.

Pointen i Færdig til tiden er, at det kan ladesig gøre at blive færdig til tiden, hvis bareman planlægger fra starten. Hæftet giverplanlægnings- og styringsredskaber til op-gaveskrivning, som hjælper den studeren-de med at arbejde effektivt gennem allespecialets faser: fra emnevalg og det førsteoverblik over hele arbejdet til færdiggørel-

se og aflevering. Herunder hører en lang række nyttige tips til, hvor-dan man bl.a. laver arbejdsplaner og overholder deadlines/milepæle.

DEN GODE OPGAVE– håndbog i opgaveskrivning på videre-gående uddannelserLotte Rienecker, Peter Stray Jørgensenm.fl.412 sider · 260 kr.

Den gode opgave er en håndbog tilopgaveskrivere ved videregående uddan-nelser og deres lærere, vejledere og censo-rer. Bogen indeholder retningslinjer oggode råd om alt fra brug af litteratur, kil-der, teorier, argumentation og metoder til

selve skriveprocessen. Bogen bygger på international skriveforskningog på forfatternes erfaring med at vejlede studerende ved Akade-misk Skrivecenter på Københavns Universitet. FO

RLA

GET

SA

MFU

ND

SLIT

TER

ATU

R

Forlaget Samfundslitteratur

Rosenørns Allé 9 · 1970 Frederiksberg CTlf. 3815 3880 · Fax 3535 7822email: [email protected] · www.forlagetsl.dk

Ny studenterraadet DG 17/03/06 7:40 Side 2

3

Speciale. Bare ordet giver dig skælvende knæ og skingerstemme. Men sådan behøver det ikke være. Specialet harlænge nok haft ry for at hale studerende ned i speciale-sump, isolere unge mennesker på kolde kamre og trækkeud i uendeligheder. En helt forfejlet opfattelse! For det skalikke være surt at afslutte sit studie – det skal være spænd-ende, udfordrende og konstruktivt. Derfor har Studenter-rådet ved Aarhus Universitet udgivet dette hæfte.

Du kan i det følgende læse om en række studerendesoplevelser med at skrive speciale. De giver dig gode rådog fortæller dig, hvad de gerne selv ville have vidst, indende startede på skriblerierne. Alternative modeller guiderdig igennem specialets faldgruber, en specialevejlederdeler ud af erfaringer, og du kan også få et hurtigt overblikover specialepladserne i Århus eller over andet speciale-litteratur, der hjælper dig på vej. Endeligt giver vi dig etindblik i andre studerendes erfaringer med at skrive speci-ale i samarbejde med en virksomhed.

Alt sammen information, der er samlet for at give dig bareen smule mere lyst til at gå i kast med den store udfordring- og komme igennem den med hovedet oven vande. Spe-cialet er trods alt en helt enestående mulighed for at for-dybe dig i netop det, du finder allermest spændende veddit studie. En udfordring, men bestemt en af de gode afslagsen. Så lad dig inspirere af de følgende siders positiveberetninger og vejledning. Glæd dig - og nyd din tid somspecialestuderende.

På vegne af StudenterrådetChristina Schilling, Kirstine Rask Lauridsen & Lone Bak Nielsen

Bliv inspireret til specialet


4

Inspiration til specialet

RedaktionLone Bak Nielsen, Christina Schilling, Kirstine Rask Lauridsen, Martha Jensen

Grafisk designLykke Dahlén

Foto/delfin-illustrationerAnne Bundgaard Christensen

TrykDelta Grafisk

Tak for økonomisk støtte til - Bidragsydere:Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.Det Naturvidenskabelige Fakultet.Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet.Vilhelm Kiers FondM.C. Holsts Legat.

- Sponsorer:Samfundslitteratur.Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF).

Tak til de interviewede, der har delt ud af erfaringer ogguldkorn til glæde for andre specialestuderende.Tak til Line Mark Rugholt for sparring og kreative specialeråd.

Samfundslitteratur


5

Bliv inspireret til specialet

Kolofon

Dit Studenterråd

Jeg er træt af, at jeg ikke er blevetfærdig noget før

Min vejleder var god til at vejlede – faglighed er ikke det vigtigste

Det alternative hjørne

Speciale i samspil med omverdenen

Det er fantastisk, når man får sinesmå sejre

Jeg ville være færdig

Uden en virksomhed er vores speciale meningsløst

Erfaringer fra specialevejlederen

Hjælp til specialet - Publikationer, internettet, kurserog rådgivning

Find din specialeplads

34678

1012141516182022


6

Studenterrådet er en sammenslutning af studerende, der arbej-der på at forbedre studerendes vilkår på Aarhus Universitet.Vores kurser til dig strækker sig over udgivelsen af dettespecialehæfte til kurser i blandt andet specialeskrivningog jobsamtaler, tilbud om gratis retshjælp, koncerter,nyhedsmagasinet Delfinen og meget andet.

Men allervigtigst sørger vi for, at de studerende bliver hørt!Vi har repræsentanter i vigtige råd og nævn på universite-tet og i byen. Også på landsplan, gennem Danske Stude-rendes Fællesråd, sidder vi med ved bordet, når foreksempel undervisnings- og videnskabsministeren træfferbeslutninger. Vi arbejder for bedre forhold, både hvadangår undervisning, SU, studiemiljø, bolig og eksamen.

På sr.au.dk kan du læse meget mere om os – du kan ogsådownloade gratis e-kompendier eller oprette en gratis boli-gannonce. Har du andre idéer til, hvordan vi kan forbedreforholdene for nuværende og kommende studerende påAarhus Universitet, er du velkommen til at kontakte os.

Studenterrådet ved Aarhus UniversitetNdr. Ringgade 38000 Århus Cwww.sr.au.dk

Dit Studenterråd


Hvad har været godt ved at skrive speciale?Jeg kan godt lide at få lov til at fordybe mig i noget.At jeg helt suverænt har fået lov til at sætte mig nedog skrive om det, jeg synes, er interessant. Men jegkan også blive rimeligt nørdet og lige pludseliglæse en masse, der slet ikke er relevant for selvespecialet. Og det går så ud over tidsplanen.

Hvor længe har du brugt på at skrive speciale?Jeg har brugt lidt over et år på det. Men max enmåned endnu. Jeg havde troet, det ville tage korteretid. Og det havde nok også havde taget kortere tid,hvis jeg ikke stadigvæk havde haft arbejde ved sidenaf; det er jeg helt overbevist om. Men sådan gik detikke. Jeg er træt af nu, at jeg ikke er blevet færdignoget før, det må jeg indrømme. Hvor spændendedet så end lyder, så… nu har jeg snart set på den

samme sætning20 gange…

Hvis du nu skulle gøre det om, hvordan ville duså gribe det an?Så ville jeg have fundet en at skrive sammen med.Så havde vi lavet aftaler om, hvornår det var fær-dig, og hvornår det var færdigt. Og så var detmåske blevet et andet emne, men det er så det. Jegvar nok blevet færdig med specialet noget hurtige-re, noget af det er jo rent dovenskab fra min side,fordi man har siddet og brugt lang tid på andreinteressante aspekter også… Jeg overvejede faktiskat skrive speciale sammen med en anden, men vikunne ikke lige få det til at passe sammen medemnet og tidsplan. Men når jeg ser tilbage på det,så tror jeg faktisk, jeg skulle have skrevet sammenmed en anden. For at holde hinanden i ørerne.Det tror jeg, er en rigtig god idé. Jeg arbejder foreksempel langt mere disciplineret, når jeg har enaftale med min vejleder om en deadline.

Mads Larsen28 årStatskundskabSpecialeemne: Politisk magt i politiske systemer. Case: Farum KommuneJeg er træt af

at jeg ikke blev færdig noget før


8

Hvad var din karaktermæssige målsætningfor dit speciale?Jeg ville meget gerne have et 10-tal, så mulighe-den for en ph.d. stod åben. Jeg kan godt lide atfordybe mig og arbejde videnskabeligt, og detkunne være interessant at få lov til at arbejde påenten en normal ph.d. på universitetet eller enerhvervs-ph.d.

Var det noget, du involverededin vejleder i fra starten?

Nej, jeg sagde det til hende, da jeg var cirkamidtvejs – men jeg skulle have sagt det før! Min vejleder fortalte mig derefter, at der er enrække ting, der skal være i orden, hvis man vilhave en høj karakter. For eksempel skal manredegøre for, hvor man placerer sit speciale i for-hold til anden forskning i det gældende forsk-


9

ningsområde. Man skal også have væretomkring alt relevant litteratur. Begge ting villejeg gerne have vidst tidligere i processen. Deter derfor en god idé at fortælle sin vejleder

omkring sine forventninger eller karaktermæssigemålsætning fra starten af. Og hvis man ikke harnogle karaktermæssige forventninger, kan mansikkert på den anden side slappe lidt mere af.

Hvordan valgte du din vejleder?Der var ikke rigtigt nogen på mit eget studie,indisk, som beskæftigede sig med mit speciale-område, så jeg prøvede på historie, men fik der

en henvisning til min vejleder, som er frajapansk. Jeg har været rigtig glad for min vejlederog fandt hurtigt ud af, at vores faglige forskellig-heder ikke betød så meget. Selve emnet vidstejeg jo mest om, så jeg brugte meget min vejlederi metode- og teoriafsnittene og til at bedømmede videnskabelige kriterier i mit speciale. Manskal ikke tænke så meget på, om man har en fag-lig ekspert som vejleder – der er masser af andreting at tage hensyn til.

Hvad har været det mest positive og negative idin specialeskrivning?Det mest positive har været at kunne arbejdeselvstændigt med noget, man synes er fedt!Resultatet blev godt, så det var bekræftende atfinde ud af, at jeg faktisk godt kunne skrive et spe-ciale. Det mest negative var afslutningen, hvorjeg ikke syntes, at jeg havde tid nok til at skrivefærdig. Jeg havde fået at vide på et skriveværk-sted, at man skulle begynde at skrive færdig teksttil sit speciale i god tid… Men den sivede åben-bart ikke rigtigt ind! Det var også svært at accep-tere, at jeg var færdig. Man vil jo helst have at detbliver perfekt, og jeg nussede i lang tid om speci-alet. Til sidst kunne jeg ikke se, hvad der var godtog skidt. Det hjalp at lægge specialet til side foren stund, og her var det også en hjælp, at jeg fikandre studerende til at læse nogle afsnit igennem.Jeg fik mange brugbare kommentarer fra minemedstuderende, ligesom jeg føler mig godt vej-ledt og behandlet af min vejleder.

Min vejleder var god til at vejlede– faglighed er ikke det vigtigste

Line Mark Rugholt28 årIndiskSpecialeemne: Indisk og dansk forretningskultur


10

Efter idé af tidligere specialestuderende Line Mark Rugholt

Det alternative hjørne– Redskaber til at tænke lidt anderledes

Er du gået i stå? Har din disposition forvandletsig til en frustrerende række af uoverskueligepunkter, som engang lignede noget, der var enspecialeplan? Har du brug for nogle opfriskende tips?

Alle som har lavet større opgaver ved, at chan-cen for at gå i stå er til stede – her præsenteresdu for nogle alternative råd i tilfælde af, atuheldet er ude. Rådene kan hjælpe dig til atløse dit problem, eller inspirere dig til at se ditproblem fra en anden vinkel. Måske forstår duikke rådene, når du læser dem nu, men når duer i gang med specialet, ser det muligvisanderledes ud.


11

Råd: Der findes forskellige måder at anvende teo-ri, metode og stof på – her illustreret ved måder atspise spaghetti på. Når man anvender et bestemtredskab på en bestemt måde, spiser man ogsåspaghettien på en bestemt måde. Ønsker man atspise sin spaghetti hurtigt, er det måske nok meden skovl til bare at skovle ind. Ønsker man at nydesin spaghetti, give sig tid og gøre det på den itali-enske måde, så skal der flere redskaber til. Dettebetyder oversat: En bestemt teori og en bestemtmetode, giver et bestemt resultat. Man bør værebevidst om sammenhængen mellem det ønskederesultat og valget af teori, metode samt akademisktilgang.

Forklaring Redskaber = TeorierneSpaghetti = StoffetAnvendelsesmåde (at snurre gafler, stikke, skrabe,skære) = Akademiske metoder. Alt i alt giver detforskellige måder at spise spaghettien på = For-skellige akademiske traditioner.

Råd: Forskellige måder at nå delkonklusioner på.Det er godt at være bevidst om, hvilken metodeman anvender – eller måske hvordan man blanderforskellige metoder. En sådan bevidsthed kan skabeoverblik og klarhed i forhold til de forskellige del-konklusioner. I en situation hvor man har skrevet detmeste, men mangler delkonklusionerne, kan maneventuelt visualisere sin proces ud fra denne figur.

ForklaringDelkonklusionerne kan skrives først (toppene), ogsiden hen kan vejen til delkonklusionerne skrives. Enanden måde er at skrive teksten, der skal lede til del-konklusionerne først, og selve delkonklusionernederefter.

Råd: Når alt ser rigtig sort ud – så tag en tudekiks! Dethjælper at være ironisk og have lidt selvdistance! Dethjælper også at tænke på, at der er andre, som ogsåhar problemer med specialet. Jo, det ER hårdt at skri-ve speciale, men det er IKKE verdens undergang.

Råd: Visualiser dit problem. Prøv for eksempel at teg-ne problemet ved hjælp af figurer, cirkler osv. Teg-ninger er nogle gange bedre til at give klarhed, endord er. Alt muligt...


At skrive speciale i samarbejde med en virk-somhed er et godt alternativ til traditionel spe-cialeskrivning. Teori og tykke bøger behøvernemlig ikke at stå alene – to specialestude-rende og en virksomhed fortæller hvorfor.

Inger Seeberg Sturm er uddannet jurist og skrevsit speciale foråret 2005. Hun havde på for-hånd besluttet, at hun ikke ville skrive et spe-ciale til hylden, men et der kunne brugesaktivt. Efter at have gjort sig enkelte tanker omhvilke områder hun ville arbejde videre inden-for, lagde hun et opslag på www.projektzone.dk,hvor både virksomheder og studerende kanuploade projektforslag - en mulighed der også ertil stede på mange fakulteters hjemmeside. Korttid efter blev hun kontaktet af den relativt lille ognystartede virksomhed OKON Aps.:"Vi har benyttet os rigtig meget af samarbejdet medstuderende både som praktikanter og specialestu-derende. Det er en væsentlig del af vores rekrutte-ringsproces; virksomheden får løbende tilført nyviden og så har vi vel også en fornemmelse af soci-al responsibility," fortæller Frank Kjerstein, direktøri OKON. Efter at have set hinanden an fandtOKON og Inger i fællesskab ud af et emne:"Det er vigtigt, at man har en åben indstilling

overfor virksomheden og dens behov. Vær ihær-dig, besøg virksomheden og mærk stemningen, såfinder du også ud af, om det er en arbejdsplads,du ønsker at være en del af," forklarer Inger.Det suppleres af Frank, der uddyber med de egen-skaber, han ligger vægt på, når han kigger efterstuderende til speciale og praktiksamarbejde:

"Først og fremmest fleksibilitet: Har den stude-rende modet til at se nye vinkler og ideer i for-

hold til specialet? Derudover er det vigtigt, atden studerende selv har ideer til specialet ogbrænder for emnet."

Humanisterne er også medSelvom ideen med at skrive specialet i samarbejdemed en virksomhed kan virke fremmed for nogle,er Inger blot en af mange studerende, der har gre-bet muligheden inden for de sidste par år. De stu-derende, der vælger denne løsning, kommer fraalle typer fag, og på trods af en udbredt opfattelseaf det modsatte, er humanisterne godt med, når detgælder samarbejdet med det private erhvervsliv.En af dem er Gregers Lindvig, der læser kinesisk ogskriver sit speciale i samarbejde med Danfoss.Danfoss blev kontaktet ud fra en idé om, hvilkevirksomheder, der kunne tænkes at have interessei et speciale med fokus på Kina og ledelsesteori.

12


13

Gregers var også motiveret af et ønske om at skri-ve et speciale med relevans for "andre end blotmig selv, min vejleder og censor," og endelig åbne-de samarbejdet op for praktiske fordele, hvadangår hans indsamling af data i Kina:"Indtil videre har jeg kun haft positive erfaringermed samarbejdet. I forhold til et traditionelt speci-aleforløb har jeg arbejdet ud fra meget klare mål ogdeadlines. Jeg har sandsynligvis brugt lidt mindre"bred teori" men har til gengæld fået et meget stortansvar og en værdifuld indsigt i arbejdsgangene påvirksomheden. Derudover har virksomheden dæk-ket mine omkostninger til opholdene i Kina."Gregers og Inger har begge gode erfaringer meduniversitetets håndtering af deres specialeforløb oger ikke stødt på praktiske forhindringer i forhold tilgodkendelse af specialeemne eller manglende for-ståelse fra vejlederne. Til gengæld er Inger blevetmeget opmærksom på, at der er områder, hvoruniversitetet kunne blive bedre til at forberede destuderende på mødet med erhvervslivet:"Som studerende var jeg ofte meget usikker på, hvadmin viden kunne bruges til i praksis. Det er helt sik-kert i løbet af processen hos OKON, hvor jeg blandtandet holdt foredrag om specialeemnet – også eks-ternt overfor OKON’s kunder, at jeg er blevetbevidst om mine egne kompetencer og faglighed."

Gode råd til studerende, der overvejeralternativ specialeskrivningBåde Gregers og Inger kan klartanbefale andre studerende at skrivespecialet i samarbejde med en virksomhed ogslutter af med et par gode råd til de studerende,der har fået blod på tanden.Inger: "Søg ud i en virksomhed med andre faglig-heder. På den måde bliver du dine egne værdierog kompetencer bevidst. Endelig kan det være enfordel at søge ud i en mindre virksomhed, hvorman får mere selvstændig plads og ansvar". Gregers: "Find ud af hvilke virksomheder, derkunne være interesserede i dit specialeemne,kontakt virksomheden igod tid og gør en ind-sats for at lære den atkende på forhånd.Tag ned og snak meddem på Karrieredagene, ogkontakt eventuelt den HR-medarbejder, der har ansvar forkoordinering af studerende, for at høre hvordanman kan tilrettelægge sin videre uddannelsebedst i forhold til deres målsætninger."

Speciale i samspil med omverdenen


Hvordan valgte du dit specialeemne?Emnet i mit speciale skulle være anderledes fra deemner, som jeg tidligere havde interesseret mig mestfor. Det var et bevidst valg, for dels ville jeg gernelære noget nyt, og dels var det også for at afprøvedenne niche inden for datalogi. Tanken var, at jegkunne vende tilbage til emnet i fremtiden, hvis jegpå et tidspunkt gerne ville arbejde inden for emnet.

Hvordan valgte du din vejleder, og hvordan varvejledningen?Jeg havde to vejledere. Min egentlige specialevejle-der var god til at vejlede omkring metode og argu-mentation, men vidste ikke noget om mit speciale-emne. Jeg valgte derfor også en faglig vejleder, somjeg havde et par møder med. Det var gode møder,men jeg er dog glad for, at han ikke var min specia-levejleder, idet hans kommentarer som "det ser fintud" var knap så brugbare i længden. Jeg mødtes i ste-det med min specialevejleder hver uge – det var lidtaf en luksus. Generelt tror jeg dog, at det er vigtigt athave en vejleder, som kan vejlede dig nu og her. Dethjælper ikke noget, hvis en vejleder først kan mødesmed dig om en uge, hvis det er nu og her, dubehøver lidt hjælp. At have en vejleder til det fagligeog en vejleder til det metodiske kan anbefales.- Jeg føler, jeg har fået det bedste fra to verdener.

Hvad ville du gøre anderledes, hvis du skulle igang med at skrive speciale i dag?Jeg ville vælge et emne, jeg i forvejen vidste nogetom. Jeg brugte for lang tid på at lære et helt nytemne, så det brændte jeg mig nok lidt på. Detbetød, at jeg i den sidste periode havde en megetstram tidsplan. Jeg har dog fået kendskab til et heltnyt emne, og nu hvor jeg er kommet ud i det pri-vate erhvervsliv, er det en god forudsætning at have– altså at være forberedt på at lære noget nyt i løbetaf kort tid. Derudover ville jeg også gerne have fåetrespons på det, jeg skrev tidligere i processen. Detvar først til sidst, at jeg fik nogle studiekammeratertil at læse og kommentere det, som jeg havde skre-vet. Den kritik, man får af medstuderende, er megetværdifuld. Studerende læser dit speciale på enanden måde, end en specialevejleder gør.

Hvad gjorde du for at overholde din tidsplan?Jeg arbejdede hårdt og i mange timer hver dag, menhavde delmål, for eksempel at skulle skrive en sideper dag. Det hjalp mig at lave små delmål, for det erjo fantastisk, når man får sine små sejre. Det varogså vigtigt for mig at have en fast arbejdsdag fra 8til 17 og at holde weekend, så jeg ikke behøvede attænke på specialet igen før mandag. Desuden hav-de jeg en meget pragmatisk indstilling til specialet.Jeg vidste, at jeg ikke ville forske videre, så jeg ville’bare’ have et ordentligt produkt, jeg kunne værebekendt at vise frem. Jeg kan godt forstå, hvis andretrækker specialet ud for måske at opnå en bestemtkarakter, men for mig var det ikke nødvendigt.

14

Jonas Auken30 årDatalogiSpecialeemne: Visuel tracking af interaktiveobjekter i virtuel scenografi

d

d

Det er fantastisk, når

man får sine små sejre

dd

d

d


15

d

Hvad var dine ambitioner og tidsplan for specialet?Jeg var gravid, så jeg havde en naturlig deadline.Først var planen egentligt, at jeg skulle have haftsyv-otte måneder til at skrive i, men fordi jeg vargravid, havde jeg det skidt de første tre måneder ogfik ikke lavet noget som helst. Da jeg så derudoverarbejdede som studievejleder, hvilket var noget,der mindede om et fuldtidsjob, blev detikke til så meget, før jeg sagde mit jobop. Men fra 1. november gik jeg rigtigt igang med det. Jeg fik læst og skrevet enmasse, og så afleverede jeg d. 2. februar. Jeg vil-le være færdig. Jeg ville ikke gå på barsel i seksmåneder og så hele tiden tænke, "jeg skal værefærdig med mit speciale". Det magtede jeg ikke. Såjeg besluttede mig for, at koste hvad det ville, –næsten - så skulle jeg være færdig. Jeg tror, det ervigtigt, at man gør sig klart , hvad ens ambitioner er,hvor lang tid man vil bruge på at nå dem, og såstrukturerer sit arbejde med henblik på det.

Hvordan var det at skrive speciale?Jeg lærte helt vildt meget af det. For jeg besluttedemig for, at det skulle kunne lykkes at skrive det påfire måneder, og det gjorde det faktisk. Så jeg blevvirkelig god til at strukturere min tid. Jeg lavedeknivskarpe deadlines. Sådan noget med at déndag, der skulle jeg være færdig med at læse den

her bog, og hvis jeg ikke var færdig, så nåede jegbare ikke at læse mere. Når deadline var nået, såvar det deadline, og så var det videre til den næste.Jeg var spændt på, om det ville lykkedes mig atvære så struktureret, for når man har læst mange årpå universitetet, så bliver det sådan meget "nåå,men hvis jeg ikke når eksamen i det her semester,så tager jeg den bare i næste semester". Men detlykkedes for mig. Det er klart, at hvis jeg havdebrugt et halvt eller helt år mere på det, så havde

jeg fået et endnu bedre resultat, men jeg fik etresultat, som jeg er yderst tilfreds med, og jeghar bevist overfor mig selv, at jeg kan over-

holde deadlines og lave et over middel produkt.Det var fedt at opleve. Jeg tror, mange studerendeopfatter deres speciale som det store forkromede"nu skal jeg vise, hvad jeg har lært," men jeg synesegentligt, det er at gøre det til noget, det ikke

behøver at være. Det kan jo ikke væremeningen, at alle skal have en tocifretspecialekarakter.

Hvad har været din bedste oplevelse med atskrive speciale?Jeg tror faktisk, den bedste oplevelse har været atfinde ud af, hvor god jeg var til at strukturere tin-gene. At når jeg satte mig nogle mål, så kunne jegfaktisk sagtens nå dem. Det var den største sejr.

Linda Greve Bendixen27 årTeologiSpecialeemne: Analyse af civilreligiøs retorikhos George W. Bush.

Jeg villevære færdig


16

Hvordan fandt I en virksomhed, der ville sam-arbejde med jer?Det var svært. Vi brugte over et halvt år bare på atlede efter en virksomhed, der ville lege med os. Viannoncerede på projektzone.dk og kiggede efteralt, hvad vi kendte. Vi havde også påbegyndt etplanlagt projekt i samarbejde med Det KongeligeTeater, som ikke blev til noget alligevel. Kontaktentil Det Kongelige Teater fik vi gennem min speci-alemakker, der kendte pressechefen fra et tidlige-re praktikophold i Kolding. Men vi fandt ud af, at

først når den øverste beslutningstager har sagt godfor ideen, har man et projekt. Hvis ikke, har maningenting. Derfor måtte vi desværre opgive sam-arbejdet med Det Kongelige Teater.

Hvordan tog I kontakt til Novo Nordisk?Vi valsede ikke bare ind på direktørens kontor ogsagde "hey, her skal du høre, vi har en fantastiskide." Lige som med Det Kongelige Teater, kendte vinogen, der kendte nogen: en bekendt formidledekontakten og lagde et godt ord ind, der gjorde, at vi

Uden en virksomheder vores speciale meningsløst


17

fik et møde med forskningsdirektøren.Da vi først var til mødet, var det vores eget ansvarat leve op til at være to studerende med et relevantog interessant projekt. På cirka 20 minutter skulle vioverbevise forskningsdirektøren om, at informati-onsvidenskab ikke er journalisthøjskolen, at vi villenoget, og at det vi ville kunne være interessant forbegge parter. Det gik heldigvis både godt og bedreend forventet. Direktøren er en fantastisk person,

hvilket nok er en del af historien om, hvorfor det ergået så godt. Men nøglen var også, at vi var forbe-redt på, at han sagde ja til projektet, og vi havdederfor tænkt igennem, hvad vi ville sige omkring:hvad gør vi så nu. Det var vigtigt, at han ikke skul-le spilde sin tid på at planlægge vores speciale.

Hvordan er samarbejdet?Det har været fantastisk. Det har været det nem-meste samarbejde, jeg nogensinde har haft. Vi har snakket med alle lige fra direktører til for-skere, og det har ikke været et problem at fåinterviews med dem. Altså måske lige at finde endato, der passer alle, men det er jo sådan nogetpraktisk. Selve det at komme igennem og sige,"må vi stjæle halvanden time af din tid, som vigodt ved er meget værdifuld", har aldrig væretsvært. Folk har været interesserede i at hjælpeos, vi har fået en utrolig positiv respons og mod-tagelse. Og det har været fedt altså.

Hvorfor valgte du og din læsemakker at skrivespeciale sammen med en virksomhed?Uden en virksomhed er vores speciale menings-løst. Vi kan sidde og have nok så mange idéerom, hvordan man kan betragte ting i verden, menhvis vi ikke er en del af den verden, så kan vi ikkebruge det til en dart. I vores speciale arbejder vimed en teori, som vi har fornemmelsen af vilvære til gavn for mange virksomheder, men det eren teori, der typisk bliver brugt akademisk. Så detvi egentlig gerne vil med det her speciale, det erat vise, hvordan teorien kan hjælpe erhvervslivet.Derfor vil det ikke give mening for os, ikke athave en erhvervsmæssig samarbejdspartner.

Kan du anbefale andre at skrive speciale med envirksomhed?Ja helt klart. Specielt hvis de ved, hvad de vilmed det. Når det er gået godt for os, så tror jeg,det er fordi, vi har været afklaret med, hvad deter vi vil, og hvorfor det er, vi har brug for dem.Det handler om ikke at spilde hinandens tid.

Nis Videbæk27 årInformationsvidenskabSpecialeemne:Innovation på Novo Nordisk A/S.Skriver sammen med en anden speciale-studerende


18

God kemi er lige så vigtig som faglig specialistviden"God kommunikation mellem den specialestude-rende og mig er noget, jeg lægger stor vægt på i spe-cialevejledningen," fortæller specialevejleder Hen-rik Kaare Nielsen. Med over 25 års erfaring somspecialevejleder ved han, hvad han snakker om. "Selvfølgelig er den faglige del i vejledning vigtig,men det handler også meget om kemi og tillidmellem den studerende og specialevejlederen." Den studerende skal helst have en fornemmelseaf at ’svinge’ godt med sin vejleder, og der skalvære en form for tryghed i specialevejledningssi-tuationen, således at den studerende ikke er ban-ge for at ’dumme sig’, mener han og fastslår:

"Det er i hvert fald min opfattelse omkring denoptimale specialevejledning, som også stemmeroverens med den respons, jeg har fået fra de stu-derende. Nogle studerende tror, det primært hand-ler om at få en vejleder, der er faglig ekspert indenfor lige netop den studerendes specialefelt – mendet handler netop også om så meget andet."

Kendskab til de typiske problemerSom en rutineret specialevejleder har han etgodt kendskab til de typiske problemer, der kanopstå i løbet af en specialeproces. De studeren-de har brug for meget forskellig vejledning, ogdet er en udfordring for specialevejlederen, for-

Henrik Kaare Nielsen52 årLektor ved Institut for Æstetisk Fag, afdelingfor Æstetik og Kultur på Aarhus UniversitetMere end 25 års erfaring som specialevejleder

Erfaringer fra specialevejlederen


19

tæller Henrik Kaare Nielsen:"Som vejleder skal man opøve en fingerspidsfor-nemmelse for, hvor den studerende befinder sig, oghvilken type hjælp eller modspil den studerendehar brug for. Nogle har brug for en konkret slag-plan, andre har brug for at blive rusket ud af en pro-blematisk forståelse omkring dele af specialepro-cessen." Men han understreger, at den specialestu-derende selv kan gøre noget aktivt for at gennem-føre specialet på en god måde – for eksempel over-veje at skrive gruppespeciale:"Mange faldgruber i specialeprocessen kan und-gås ved at have en gruppe. Hvis man skriver ale-ne, er en tilknytning til en form for specialegrup-pe ofte en god idé, da en sådan gruppe kan havesamme effekt," mener Henrik Kaare Nielsen.

Ingen pauser i specialeskrivningenSpecialevejlederen opfordrer studerende til ikke atholde pause i specialeskrivningen, da det tager langtid at komme ind i skriveprocessen igen – blot efternogle ugers pause. Der kan dog være perioder,hvor det simpelthen er nødvendigt at holde pause:"Det sker, at specialestuderende kontakter mig ogfortæller, de bliver nødt til at planlægge pause i spe-cialeskrivningen, fordi de for eksempel skal flyttefamilien til København eller er blevet gravide. I situ-ationer som disse er pauserne jo nødvendige.Generelt opfordrer jeg dog de studerende til ikke atholde pause eller udsætte", fastslår han.

Ambitionsniveau og tidsramme for specialetNogle studerende vil måske gerne skrive ph.d.bagefter og stiler derfor også efter en tocifretkarakter. Henrik Kaare Nielsen støtter de stude-rende i deres ambitionsniveau og tilpasser vejled-ningen løbende herefter, ligesom han også støtterde studerende i deres individuelle tidsrammer ogdeadlines for aflevering af specialet."Jeg synes, at den tidsramme, der udstikkes fra uni-versitetet, skal være normen. Men nogle studeren-de vil gerne bruge et år på specialet, og jeg har fuldforståelse for, at nogle bruger ekstra tid til fordy-belse. Det er fint, hvis de også har SU til det", sigerHenrik Kaare Nielsen, men fastslår, at et speciale,der har været under udarbejdelse et år, ikke nød-vendigvis er bedre end et speciale, hvor der er ble-vet brugt et halvt år. For som han argumenterer:"Nogle studerende tror, at de skal bruge et helt år,fordi specialet skal indeholde al den viden, de harfået gennem deres studietid. Det er ikke rigtigt. Spe-cialet er ganske vist en stor opgave, som kan berigede studerende både fagligt og personligt, men det erogså et specifikt og afgrænset projekt. Det handlerikke om, at hele deres faglighed skal synliggøres."De gode råd fra Henrik Kaare Nielsen står nærmesti kø. Erfaringen som vejleder skinner tydeligt igen-nem, og han trives med at væreen hyppig benyt-tet specialevej-leder - selvomdet betyder, athan fårmindre tidtil sin egenforskning."Jeg kan vældiggodt lide det. Det er et privilegium athjælpe dygtige unge mennesker tilat blive endnu bedre," afslutter han.

ngeter


20

PublikationerDen gode opgave - opgaveskrivning på videre-gående uddannelserPeter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker, Sam-fundslitteratur (3. udgave) 415 sider. Bogen til den, der vil have overblik OG grundigindføring i disciplinen at skrive opgave. På 415sider gennemgås opgavegenrer, kvalitetskriterier,skriveprocessen, vejledning, problemformulering,disposition, litteratursøgning og –læsning, kilder,teori, empiri og metode, argumentation, sprog,typografi og layout, samt skrivestop. Alle punkternebehandles grundigt, og bogen er fyldt med en ræk-ke eksempler på hvad der er godt, og knap så godt.Derudover har forfatterne alle flere års erfaring medat undervise og vejlede studerende i opgave- ogspecialeskrivning. Bogen kan også fungere som etopslagsværk ved hjælp af stikordsregisteret.

Færdig til tiden - Sådan planlægger og styrer du specialetAnnegrethe Jørgensen, Samfundslitteratur, 2004. 90 sider.Et A5 hæfte til studerende, der gerne vil undgå spe-cialesumpen. Hæftet kommer omkring alle de faseraf specialeskrivning, hvor faldgruberne kan opstå:Fra planlægning, forberedelse, startfasen, over sel-ve arbejdsfasen til færdiggørelsen. Hæftet er megetoverskueligt og kan fungere som et opslagsværk(bagerst findes stikordsregister) eller som guide, derer god at have ved sin side gennem hele forløbet.

Specielt om specialer - hovedsageligt om hoved-opgaver - koncentreret om kandidatafhandlingerPeter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker, Sam-fundslitteratur (2. udgave) 70 sider.Et A5 hæfte der kommer bredt omkring speciale-fænomenet. Indholdet dækker over specialet somfænomen og genre, hvordan man vælger sit emneog vejleder, hvad der udgør et godt speciale, tids-horisonter, skriveprocessen, problemformulering,afgrænsning, litteratur, metode, sprog og formalia,og endeligt et afsnit om skriveblokeringer og spe-cialesump. Kort sagt: Lidt af hvert hvad angår spe-cialet. Hvor udgivelsen Færdig til tiden er megetfokuseret på selve processen, er dette hæfte merebredt og kommer også omkring indhold og form.Specielt om specialer kan også bruges somopslagsværk, idet der udover en overskuelig ind-holdsfortegnelse også er et stikordsregister.

Alle tre publikationer kan bestilles via www.samfundslitteratur.dk

Internettetwww.skrivspeciale.dk af journalist John HenriksenFordelen ved skrivspeciale.dk er, at det er lettereog billigere at logge ind på et website, end at købeen trykt udgivelse om speciale. Sitet giver et over-blik over forskellige specialeemner, såsom pro-blemformulering, struktur, skriveprocessen, inter-viewteknik, litteratur, sprog og korrekturlæsning.Via skrivspeciale.dk er det også muligt at få JohnHenriksens konsulentbistand (mod afregning).


Hjælp til specialet- Publikationer, internettet, kurser og rådgivning

www.studiemetro.au.dkUdformet som et metro-kort giver dette site digoverblik over fire forskellige aspekter af det at stu-dere. Der er info om 1) at skrive universitetsopgaver,2) at studere, 3) krav til universitetsopgaver, 4) infor-mationssøgning. Herunder kan man boltre sig i enrække emner, såsom brug af kilder, formalia ogopgavevejledning. Er man gået i stå i skriveproces-sen, kan man desuden træne sine skrivekompeten-cer via et øvelsesmodul i nonstop-skrivning.

KurserStudenterrådet ved Aarhus Universitet afholderløbende en række kurser, for eksempel kurset "Sætskub i specialet!", og "Sælg dig selv!", hvor sidst-nævnte ruster den studerende til mødet med frem-tidige arbejdsgivere, mens førstnævnte giver enrække praktiske råd og vejledning i det at skrivespeciale. Kursusudbuddet varierer dog fra år til år,men på www.sr.au.dk kan du holde dig opdateret,læse mere om tilbuddene, tilmelding og pris.

Center for Undervisningsudvikling afholder Meritgi-vende kurser i formidling for alle universitetsstude-rende – se www.au.dk/cfu. Her kan man få bedrestyr på sin skriftlige såvel som mundtlige formidling.

RådgivningStudenterrådgivningen tilbyder rådgivning tilstuderende, der for eksempel er kørt helt fast ispecialeprocessen. På www.studraadgiv.dk erder desuden en række gode råd til at kommegodt igennem specialet, samt informationer om,hvad det kan skyldes, hvis du har svært ved

at fuldføre den sidste store opgave. Center forUndervisningsudvikling på Det HumanistiskeFakultet tilbyder gratis individuel speciale-spar-ring til studerende på Humaniora. Læs mere på www.au.dk/cfu

Rådgivnings- og støttecentret er Aarhus Universi-tets tilbud til studerende med særlig behov forrådgivning, vejledning og hjælpemidler. Centrethenvender sig til studerende, der har studiemæssi-ge problemer på grund af et fysisk eller psykiskfunktionsnedsættelse (handicap), anden sprogligeller kulturel baggrund end dansk, eller andre stu-diemæssige vanskeligheder.Læs mere på www.au.dk/da/studerende/studiecenter

21


Naboen spiller høj musik, kæresten skæl-der ud, og vasketøjet trænger virkeligt til entur i maskinen. Det kan være svært at findero til at skrive speciale på hjemmefronten.Heldigvis er der andre muligheder:

Spørg dit institutSpørg din specialevejleder eller andre på dit studie,om universitetet stiller specialepladser til rådighedfor dig. Ofte skal du skrive en ansøgning, hvor duudover at argumentere om larmende naboer, kanfremhæve, at du bor en times kørsel væk fra dit insti-tut, og dermed biblioteket og din specialevejleder,eller at du på dine 8 kvadratmeter ikke har plads tilmere end en seng og et natbord. Ofte er universite-tets specialepladser ganske gratis, hvilket jo hellerikke er at foragte. Fordelen ved at blive inden foruniversitetets mure, er desuden at du skriver specia-le i selskab med studiekammerater, der kan give digfaglig sparring. Det kan dog også være nyttigt at sid-de i lokale med folk fra andre studieretninger, der vilkunne bidrage med nye øjne og vinkler. Dette fin-der du for eksempel hos specialelokale.dk, Netmercog sTUDENTERHUS åRHUS.

Specialelokale.dkSpecialelokale.dk har specialelokaler både iÅrhus og København. I Århus er adressen HøeghGuldbergs Gade 103, der ligger godt placeretimellem midtbyen og Universitetet. Prisen pr.

måned er 615 kr. (marts 06), hvilket udover enspecialeplads giver adgang til fri internet,

toilet og køkken, inklusiv vand og varme. Du skalselv medbringe computer. På specialelokale.dkkan du blive skrevet op på en venteliste.

sTUDENTERHUS åRHUSsTUDENTERHUS åRHUS er stedet, hvor studerendemødes på tværs af studieretninger. Udover en caféog en række arrangementer tilbyder huset også spe-cialepladser til 425 kr. om måneden (marts 06). Manskal selv medbringe pc, men får skrivebord, lampeog internet med i købet. Kontakt [email protected] for at blive skrevet op på ventelisten, ellerlæs mere om huset på studenterhusaarhus.dk.

NetmercNetmerc er en forening af studerende, der er i gangmed at skrive en hovedopgave. Som medlem fårdu en fast kontorplads med fri print og internet for560 kr. (marts 06) om måneden. Derudover får dumulighed for at indgå i et samarbejde med en ræk-ke virksomheder. Læs mere på netmerc.dk.

Skab pladsen selvTag en håndfuld kammerater i hånden og gå sam-men om at leje et lokale. Er I for eksempel fem, deralle giver 500 pr. måned, har I allerede råd til et loka-le til 2500 kr. Aftal hvilke måneder, I skal betale tilpladsen, lige gyldigt om man bruger den eller ej. Nårspecialeopgaverne er færdige, kender I måskeandre, der har lyst til at føre lokalet videre,eller I kan opsige lejemålet (i god tid).

Find din specialeplads


23

Med DJØF som sparringpartner kommer du videre i

din karriere – eller godt i gang med dit første job.

Dyk ned i mulighederne. Du bestemmer selv dybden.

Studiejob og praktik

Byg bro mellem studiet og din videre karriere, DJØF

hjælper dig med at finde studiejob og praktikplads.

www.djoef.dk/studerende

Dit første job

Vejen til dit første job går via DJØFs kandidatvejled-

ningsmøder. Her får du viden om jobmarkedet, løn-

og ansættelsesvilkår, tips om a-kasse og råd om job-

søgning. Jobbet finder du i DJØF Bladet eller på net-

tet på www.jobunivers.dk. DJØFs jobsøgningskurser

hjælper dig videre med ansøgningen, CV’et og jobbet.

www.djoef.dk/snartkandidat

Din karriere

Når du vil videre i karrieren, hjælper DJØF dig med

inspiration, viden og afklaring. Virksomhedspræsen-

tationer, karrieremøder, kurser og faglige netværk

er nogle af DJØFs tilbud til dig sammen med vores

karriererådgivning hver mandag kl. 10.00-18.00 på

telefon 70 20 77 24. For ledere har DJØF et særligt

ledelsesforum og tilbud om målrettet videre- og

efteruddannelse.

www.djoef.dk/karriere

Din løn

Check DJØFs dynamiske lønstatistik og find lønni-

veauet for netop din uddannelse, branche og ancien-

nitet. Hos DJØFs eksperter kan du få sparring forud

for din lønforhandling. Vi nærlæser gerne din kon-

trakt - inden du skriver under. Det betaler sig. Du kan

også deltage i DJØFs kurser i lønforhandling

Din kontakt

På www.djoef.dk finder du information om DJØFs

mange forskellige tilbud. Du er også velkommen til

at ringe på telefon 33 95 97 00 eller maile til

[email protected]

Job og karriere – et hav af muligheder

DJØF er den faglige organisation for mere end 47.000

samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske kandida-

ter og studerende. DJØFerne arbejder med jura, økonomi,

forvaltning, planlægning, udvikling, ledelse, kommunika-

tion, undervisning og forskning på højt niveau overalt i

den offentlige og private sektor.


Omslag Dg 16/03/06 15:27 Side 1

inspiration til specialet

Documents