inspirationskatalog til udvikling af inkluderende læringsmiljøer

INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger

Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle

inkluderende læringsmiljøer

2

Dette inspirationskatalog indeholder aktiviteter, øvelser og værktøjer inden for forskellige temaer, der har betydning for arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer.

Du kan bruge inspirationskataloget til at planlægge og gennemføre aktiviteter, samtaler, møder og undervisning med fokus på klassefællesskab, klasseledelse, elevernes medindflydelse og motivation, undervisningsdifferentiering samt inkluderende forældresamarbejde

Sådan bruger du Inspirationskataloget:

Inspirationskatalog til lærere og pædagoger

TIP • I kan med fordel bruge Inspirationskataloget på jeres teammøder sammen med mappen ”Refleksionsværktøj til team”.

Forberedelse

4

Forberedelsesark- tag temperaturen

KOPIÉR ARKET

Formål: At du som lærer reflekterer over din indsats for at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor eleverne har lyst til at lære, og at du formulerer udviklingsområder.

Sådan gør du: Svar på spørgsmålene i skemaet nedenfor og bliv inspireret til, hvilke udviklingsområder du ønsker at have særligt fokus på. Udfyld evalueringen nederst efter ca. 2 uger.

Slet ikke I høj grad

KlassefællesskabetI hvor høj grad trives dine elever i klassefællesskabet?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Hvad vil du gerne forbedre/have særligt fokus på i den næste tid?


Klasseledelse og medindflydelseI hvor høj grad fungerer din klasseledelse og inddragelse af eleverne?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10



Motivation og lyst til læringI hvor høj grad oplever du at eleverne er motiverede og har lyst til at lære?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10



UndervisningsdifferentieringI hvor høj grad benytter du dig af undervisnings-differentiering?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10



Inkluderende forældresamarbejdeI hvor høj grad bakker forældrene op om klassens trivsel og fællesskab?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10


Evaluering (reflektér og udfyld efter ca. 2 uger). Hvordan er det gået med de tiltag du har sat i gang?

3 3

Indhold

SideTema

Forberedelse

Aktivitet Type Tid

Forberedelseark - tag temperaturen

Kendskabsøvelsen

Mit yndlingssted

Overbeviseren

Selvportræt og fællesportræt

Barnets bedste

Elevevaluering i makkerpar

Det vi kan sammen

Godt Kammeratskab

Klassens Grundlov

Klasseregler

Medansvar for klasselokalet

Medansvar for undervisningen

Den perfekte skole

Elevsamtale om motivation

Vores interesser

Elevens læringsprofil

Holddeling

Planlæg undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering i klassen

Cases til forældredebat

Forældredebat om trivsel

Forældregruppens spilleregler

Værdispil på forældremøde

Forældresamtale

Litteratur

Lærerrefleksion, forberedelse

Klasse, skriftlig - mundtlig

Gåtur på skolen, skriftlig + mundtlig

Klasse, leg, skriftlig + mundtlig

Klasse, skriftlig + mundtlig + kreativ


Klasse, skriftlig

Klasse, skriftlig + mundtlig

”Klasseleg”, ugeforløb

Klasse, skriftlig + mundtlig Klasse, skriftlig + mundtlig

Klasse, mundtlig/skriftlig

Klasse, visuel/skriftlig

Klasse, leg, mundtlig

Lærerforberedelse

Klasse, leg, tegne + mundtlig

Lærerrefleksion

Lærerrefleksion

Lærerforberedelse

Lærerforberedelse

Forældremødeaktivitet




Lærerforberedelse

1 time

1-2 lektioner

1-2 lektioner

4 lektioner

1-2 lektion

1-2 lektioner

15-20 min.

1-2 lektioner

Henover 1 uge

2 lektioner

2 x 1 lektion

1-2 lektioner

1 lektion

1-2 lektioner

1/2 time

2 lektioner

1/2 time

1/2 time

1/2 time

1 time

1/2-1 time

1/2 time

1/2 time

1/2 time

1/2 time

4

6

8

10

11

13

14

17

19

20

23

25

28

30

34

38

40

42

45

46

49

51

53

55

59

60

Velfungerende klassefællesskaber

Klasseledelse og medindflydelse

Motivation og lyst til læring

Inkluderende forældresamarbejde

Undervisnings-differentiering

Indholdsfortegnelse. I Inspirationskataloget finder du en oversigt over forskellige aktiviteter og øvelser inddelt efter temaer, og der er en tidsangivelse for, hvor lang tid du bør afsætte til aktiviteten.

Vælg nogle aktiviteter ud og tilpas dem i forhold til din klasse og undervisning.

Forberedelsesark. Svar på spørgsmålene på ”Forberedelsesarket” for at få et overblik over, hvilke temaer, du ønsker at have særligt fokus på i din klasse og undervisning.

3 3

Indhold

SideTema

Forberedelse

Aktivitet Type Tid

Forberedelseark - tag temperaturen

Kendskabsøvelsen

Mit yndlingssted

Overbeviseren

Selvportræt og fællesportræt

Barnets bedste

Elevevaluering i makkerpar

Det vi kan sammen

Godt Kammeratskab

Klassens Grundlov

Klasseregler

Medansvar for klasselokalet


Den perfekte skole


Vores interesser

Elevens læringsprofil

Holddeling

Planlæg undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering i klassen

Cases til forældredebat

Forældredebat om trivsel


Værdispil på forældremøde

Forældresamtale

Litteratur

Lærerrefleksion, forberedelse

Klasse, skriftlig - mundtlig

Gåtur på skolen, skriftlig + mundtlig


Klasse, skriftlig + mundtlig + kreativ


Klasse, skriftlig

Klasse, skriftlig + mundtlig

”Klasseleg”, ugeforløb

Klasse, skriftlig + mundtlig Klasse, skriftlig + mundtlig

Klasse, mundtlig/skriftlig

Klasse, visuel/skriftlig

Klasse, leg, mundtlig

Lærerforberedelse

Klasse, leg, tegne + mundtlig

Lærerrefleksion

Lærerrefleksion

Lærerforberedelse

Lærerforberedelse





Lærerforberedelse

1 time

1-2 lektioner

1-2 lektioner

4 lektioner

1-2 lektion

1-2 lektioner

15-20 min.

1-2 lektioner

Henover 1 uge

2 lektioner

2 x 1 lektion

1-2 lektioner

1 lektion

1-2 lektioner

1/2 time

2 lektioner

1/2 time

1/2 time

1/2 time

1 time

1/2-1 time

1/2 time

1/2 time

1/2 time

1/2 time

4

6

8

10

11

13

14

17

19

20

23

25

28

30

34

38

40

42

45

46

49

51

53

55

59

60

Velfungerende klassefællesskaber

Klasseledelse og medindflydelse

Motivation og lyst til læring

Inkluderende forældresamarbejde

Undervisnings-differentiering

Forberedelse

4

Forberedelsesark- tag temperaturen

KOPIÉR ARKET

Formål: At du som lærer reflekterer over din indsats for at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor eleverne har lyst til at lære, og at du formulerer udviklingsområder.

Sådan gør du: Svar på spørgsmålene i skemaet nedenfor og bliv inspireret til, hvilke udviklingsområder du ønsker at have særligt fokus på. Udfyld evalueringen nederst efter ca. 2 uger.


KlassefællesskabetI hvor høj grad trives dine elever i klassefællesskabet?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10



Klasseledelse og medindflydelseI hvor høj grad fungerer din klasseledelse og inddragelse af eleverne?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10



Motivation og lyst til læringI hvor høj grad oplever du at eleverne er motiverede og har lyst til at lære?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10



UndervisningsdifferentieringI hvor høj grad benytter du dig af undervisnings-differentiering?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10



Inkluderende forældresamarbejdeI hvor høj grad bakker forældrene op om klassens trivsel og fællesskab?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10


Evaluering (reflektér og udfyld efter ca. 2 uger). Hvordan er det gået med de tiltag du har sat i gang?

6

KlassefællesskaberKendskabsøvelse

Formål Formålet med denne aktivitet er at øge elevernes kendskab til hinanden, og derigennem arbejde i retning af en bedre indbyrdes forståelse.

Øvelsen tager udgangspunkt i antagelsen om, at man skal kende før man kan anerkende.

ForberedelseFuldend disse 4 positive sætninger om dig selv i klasse-rummet. Forbered også eksempler på elevernes udsagn.

• Når jeg er derhjemme, kan jeg godt lide at…

• Måske er der ikke så mange der ved, at jeg er god til…

• Mine forældre kan godt lide at…

• Her i klassen kan jeg hjælpe med at…

Kopiér elevøvelsen på side 7 til alle elever i klassen.

Tid • 1-2 lektioner

I klassen

1. Fortæl klassen, at I skal arbejde med jeres kendskab til hinanden. Formålet er, at I lærer noget om hinanden I ikke kender til i forvejen.

2. Skriv de 4 ufuldendte sætninger på tavlen og giv elev-eksempler fra din egen forberedelse.

3. Giv alle elever et kendskabsark og bed dem fuldende alle 4 sætninger om sig selv.Tilbyd hjælp til dem der har behov for det.

4. Alle besvarelser samles sammen og du læser dem op én ad gangen. Lad din egen besvarelse indgå i bunken.

5. Klassen forsøger i fællesskab at gætte, hvem der har skrevet hvad. Efter 4 forkerte gæt giver den rigtige sig til kende.TIP • Kan også anvendes i sprogfag

(engelsk/tysk/fransk).

7

KendskabsøvelseElEvØvElsE

Når jeg er derhjemme, kan jeg godt lide at…

Måske er der ikke så mange der ved, at jeg er god til at…

Mine forældre kan godt lide at…

Her i klassen kan jeg hjælpe med…

KOPIÉR ARKET

KlassefællesskaberMit yndlingssted

Formål Formålet med denne aktivitet er at give eleverne et indblik i forskellige perspektiver på og oplevelser af trivsel på skolen.

Forberedelse• Inddel eleverne i makkerpar. Tilstræb at alle elever er sammen med én, de ikke sædvanligvis arbejder sammen med eller leger med.

• Overvej hvilke elever der kan fortælle hinanden noget, de ikke ved i forvejen.

• Forbered eleverne på øvelsen en uge inden den gennemføres. Så alle får mulighed for at mærke efter og tænke over, hvor på skolen de har det godt.

Kopiér elevøvelsen på side 9 til alle elever i klassen.


I klassen

1. Fortæl eleverne at I nu skal arbejde med at have det godt på skolen.

2. Sæt dem sammen i makkerpar.

3. Fortæl at de nu skal vise hinanden et sted på skolen, hvor de kan lide at være og fortælle lidt om hvorfor.

4. Tilbage i klassen fortæller eleverne i plenum om, hvor deres makker kan lide at være på skolen og hvorfor.

TIP • Overvej om fortællingen kan suppleres med et billede, taget på mobiltelefonen. I indskolingen kan fortællingen suppleres med en tegning.

8

TIP • Kan også anvendes i sprogfag (engelsk/tysk/fransk).

Mit yndlingsstedElEvØvElsE

Find et sted på skolen, hvor du kan lide at være.

9KOPIÉR ARKET

Til brug på mellemtrin og udskoling. Eleverne interviewer hinanden om det sted på skolen, hvor de kan lide at være. Brug spørgeskemaet.

Hvad vil du kalde stedet?

Hvorfor er stedet vigtigt for dig?

Beskriv stedet. Hvad laver du her? Hvor ofte er du her? Hvornår på dagen?Er du her alene eller sammen med nogen?

Kan du komme i tanke om nogen du gerne vil vise stedet til? Hvorfor netop denne person?

KlassefællesskaberOverbeviseren

Formål Formålet med denne aktivitet er, gennem leg, at skabe fokus på de gode historier om hverdagen på skolen og i klassens fællesskab.


I klassen

1. Fortæl klassen at I skal lege en leg med fokus på de gode historier om hverdagen på skolen og i klassens fællesskab.

2. Spørg eleverne hvilket idol de allerhelst kunne tænke sig kom til at gå i klassen? Tænk gerne stort og skriv elevernes ønsker på tavlen. Vælg 2 idoler blandt forslagene.

3. Inddel eleverne i mindre grupper og bed dem komme på alle mulige gode grunde til, at netop disse to idoler skulle vælge at gå på jeres skole, i jeres klasse.

4. Skriv alle argumenterne op på tavlen. Find eventuelt endnu flere i plenum. Tal sammen om hvilke argumenter, der vægter meget og hvorfor.

5. Vælg en elev til at føre den overbevisende samtale med idolet. Vælg et hjælperpanel på 3 elever, der kan hjælpe til at alle argumenter fremføres.

6. Fremfør skuespillet med dig selv som svært overbeviseligt idol og de valgte elever som overbevisere. Adskil jer med fx tavle, flipover eller rumdeler. Brug gerne mobiltelefon som rekvisit.

7. Sørg for at resten af klassen sidder, så de kan følge med i overbevisningen.

TIP • Sørg for at både piger og drenge er repræsenteret blandt de udvalgte idoler.

10Udviklet med inspiration fra: Anerkendende pædagogik, Bente Lynge, 2007

KlassefællesskaberSelvportræt og fællesportræt

Formål Alle elever laver et ”selvportræt” som samtidig kan være en del af et fællesportræt, hvor formålet er, at opnå en anerkendelse af at alle er forskellige, ligeværdige og noget værd i sig selv, men at vi også er noget særligtværd, når vi er sammen.

ForberedelsePrint portrætbilleder af alle eleverne.

Tid • 4 lektioner

11

I klassen

1. Tal om identitet Tal med eleverne om lighed og forskellighed:

• Hvad er med til at karakterisere en person?

• Hvad skaber ens identitet?

• Ting man er født med, opdraget til eller selv vælger?

• Kom ind på ting som navn, nationalitet, religion, hudfarve, handicap.

• Tal om hvordan man faktisk har ret til at blive behandlet lige.

2. Introducer opgavenFortæl at I skal lave et portræt af jeres klasse, som både skal kunne vise jeres forskelligheder og ligheder.

Tal om, hvordan en buket blomster kan symbolisere en klasse:

Hver enkelt blomst er helt unik, har forskel-lig farve, duft, størrelse, nogle vokser fra jorden andre på buske, nogle trives bedst i tørt klima andre i vådt osv. Men fælles for dem er, at de alle har deres egen skønhed og evner. Ved at putte dem i en vase - som symboliserer

klassen - skaber man noget nyt - en buket, et fæl-lesskab. Uden de mange forskellige blomster ville det bare være en tom vase, men med dem bliver den til noget flot.

Pointen er, at den enkelte er unik og noget værd i sig selv, og når man samles i en klasse opstår der noget nyt, som også er noget værd i sig selv uden at lave om på de enkelte dele.

3. Lav selvportrætter• Hver elev laver et selvportræt i form af en blomst, som I efterfølgende kan putte i en fælles ”vase”.

• Hver elev klipper et billede af sig selv ud og limer det fast i midten af blomsten.

• På bladene kan eleverne skrive ting, der er med til at karakterisere dem. Det er afgørende, at den enkelte elev selv får lov til at bestemme, hvad der karakteriserer ham/hende.

4. Lav ét fællesportrætSaml alle jeres blomster og lim dem på en stor plakat med en vase til at holde sammen på det hele. Sørg for, at alle blomster fremstår tydeligt og kommer til deres ret. Sørg også for, at der kan være plads til evt. nye elever.

”

12

Klassefællesskaber

5. Vis jer fremHæng plakaten op, så alle elever kan se den.

Hver elev præsenterer deres egen blomst:

• Hvorfor har de valgt at lave den som de har?

• Hvad symboliserer den?

• Hvorfor har de valgt at skrive de ord, som de har?

I kan evt. starte med at lade en af de andre elever fortælle, hvad de kan se om personen ud fra blomsten.

Tal om hvilket nyt billede der skabes, når blomsterne er sat sammen i vasen.

• Hvad symboliserer det?

• Hvad tror I andre vil se, når de ser på det?

• Hvad vil de få at vide om klassen?

• Hvordan skal ”vasen” være for at alle blomsterne kommer til deres ret?

Prøv at blive enige om 3-5 ord, der kendetegner klassen, og skriv dem på vasen fx: ”5.a: Åben, sej, forskellig, god mod alle”

Tal om hvor det vil være en god idé at hænge plakaten fx ved tavlen, så alle elever kan se den, uden for døren, så alle der kommer til klassen kan se den eller bagerst i lokalet, så lærerne kan se den, når de står ved tavlen.

Afrunding og evalueringLad eleverne tænke over følgende spørgsmål:

• Hvad synes jeg om denne aktivitet?

• Hvad var det bedste ved aktiviteten?

• Har jeg lært noget nyt om: Mig selv, mine klassekammerater, vores klasse- fællesskab eller noget helt fjerde?

• Hvis blomsterbuketten kan være et symbol på klassen, kan klassen så også været et symbol på noget større?

TIPs • Hvis I gerne vil lave noget andet end en buket, kan det fx være en luftballon, hvor hver elev er en ballon i sin egen facon og farve, som alle hjælper til at holde kurven = klasse-fællesskabet oppe og i fremdrift.

Undgå derimod ting der laver om på den enkelte, fx duer ingredienser til en kage ikke, da melet, sukkeret og smørret alle vil ændre karakter for at blive en del af kagen.

Gruppearbejde: I kan bruge blomsterne, når I skal sammensætte grupper til gruppearbejde. Lad gerne eleverne selv være med til at finde ud, af hvordan deres kompetencer supplerer hin-anden.

Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen, Rasmussen og Wybrandt, 2011

13

KlassefællesskaberBarnets bedste

Formål Eleverne forestiller sig, at de skal passe en baby og iden-ificere babyens behov for at have et godt liv.

MaterialeFlip-over papir, tuscher, post-it’s.


I klassen

1. Indledende brainstormTegn en baby på et flip-over papir og forklar, at det kunne være et hvilket som helst barn - en dreng eller pige, med den ene eller anden hudfarve, religion, osv. Det er nu elevernes opgave at passe godt på det.

Del eleverne ind i grupper af ca. 5 personer og giv hver gruppe fire post-it’s.

Spørg eleverne hvad de synes der skal til for at babyen får et godt liv = barnets bedste. Hjælp evt. med at spørge, hvad der skal til for at børn kan være trygge, glade og sunde.

Grupperne bruger 10 minutter til sammen at finde på fire ting, og skrive én ting på hver post-it.

2. Har I det hele med?En repræsentant fra hver gruppe sætter én efter én gruppens post-its rundt om babyen på plakaten. Eleverne må gerne gruppere post-its, som de synes passer sammen.

• Lad grupperne diskutere om de synes post-it’s- lapperne dækker alle babyens behov, eller om der mangler noget.

Bed dem tænke over om de har alt med, som et barn har brug for, for:

A. At kunne overleve og være sundB. At være tryg og glad fx i klassen og familien C. At kunne udvikle sig og lære nogetD. At deltage i samfundet fx gå til en fritidsinteresse?

Giv dem 5 minutter. Saml op og tilføj ting, der måtte mangle.

3. Tal om ansvar for barnets behovDiskutér følgende spørgsmål samlet eller i grupperne:

• Nævn en ting, der står på en post-it, og spørg hvorfor den er vigtig (relater til børnenes eget liv/erfaringer/forståelser).

• Er det noget børn bør have ret til eller er det bare rart at have? (sorter gerne ud i de behov, der bare er rare at have).

• Hvem har ansvaret for at barnets behov bliver opfyldt? Fx familien, staten, kommunen, politiet, lærere, os alle sammen.

• Hvordan har vi det sammen i klassen, hvis vores vigtigste behov bliver opfyldt? Hvordan har vi det, hvis de ikke bliver opfyldt?

4. Afrunding og evalueringTal med eleverne om, hvad det betyder for klassen og den enkelte, hvis forskellige behov ikke er opfyldt (fx at være sulten, træt, utryg pga. uven-skab osv.).

Spørg hvordan eleverne oplevede at skulle identificere et barns behov.

TIP • Indskoling: Man kan udskifte barnet med et kæledyr, fx en kanin, for at skabe en mere umiddelbar tilgang til behov, og så midtvejs sammenligne kaninens behov med et barns behov. Udviklet med inspiration fra: Medborger Værktøjskassen,

Rasmussen og Wybrandt, 2011

14

KlassefællesskaberElevevaluering i makkerpar

Formål Formålet med denne øvelse er, at eleverne arbejder med gensidig evaluering i et anerkendende sprog og dermed styrker klassens fællesskab og skaber erfaringer med samarbejde eleverne imellem.

Øvelsen har samtidig til hensigt at skærpe elevernes opmærksomhed på og sprog om samarbejde og læring.

ForberedelseOvervej hvilken undervisningsaktivitet eller hvilket under-visningsforløb du vil bede eleverne evaluere på. Inddel dernæst eleverne i makkerpar. Kopier arket på side 15 til alle elever.

Tid • 15-20 minutter

I klassen

1. Fortæl klassen, at I skal arbejde med elevfeedback og samarbejde

2. Inddel klassen i makkerpar og gennemfør undervisningsaktiviteten som planlagt

3. Afslut undervisningsaktiviteten

4. Uddel kopiarket og lad hver enkelt elev evaluere sin makker på skemaet

5. Lad eleverne læse deres evaluering op for hinanden

TIP • Du kan lade eleverne supplere deres svar på kopiarket med tegninger.

TIP • Tilbyd eleverne en mappe, hvor de samler deres egne evalueringer. Efterhånden vil de samle en mappe fyldt med positive udsagn om deres egen arbejdsindsats.

15

Evaluering i makkerparElEvØvElsE

Jeg synes vi arbejdede godt med...

Du var god til at...

Sammen med dig lærte jeg...

Jeg kan godt lide når du...

KOPIÉ R ARKET

17

Klasseledelse ogDet vi kan sammen

Formål Formålet med denne aktivitet er at skærpe elevernes op-mærksomhed på det de kan og gør sammen, der bidrager positivt til klassens trivsel og fællesskab.

ForberedelseForbered eksempler på øvelsens hjælpespørgsmål på baggrund af dine erfaringer med klassen.


I klassen

Inddel klassen i kendte makkerpar og inddel med afsæt i makkerparrene i større grupper på 4-6 elever. De store grupper gerne mere blandet.

1. Fortæl klassen, at I skal arbejde med klassens fællesskab og det klassen kan og gør godt.

2. Inddel eleverne i makkerpar, gerne som makker med en de kender godt.

3. Lad dem samtale 10 minutter ud fra følgende hjælpespørgsmål:

• Det er rart at være i klassen når...

• I undervisningen er vi gode til…

• I frikvartererne er vi gode til…

• Vi hjælper hinanden når…

• Lærerne kan godt lide når vi…

• Vores forældre synes det er en god klasse når…

• En skoledag bliver bedre når...

Giv dem Elevøvelsen på side 18 til stikord.

Du kan også lade eleverne tegne eller bygge en model, der illustrerer deres svar på spørgs-målene.

4. Inddel eleverne i grupper på 4-6 elever, hvor makkerpar kobles sammen med andre makker-par. Inddel gerne blandede grupper på tværs af klassen.

Lad grupperne i fællesskab forberede en præsen-tation af, hvad klassen kan og gør godt sammen det kan fx være som drama, en fælles tegning, collage, filmklip, mindmap eller en visuel model. Fx Lego Education (BuildToExpress).

5. Hæng plancherne op i klassen.

18

Det vi kan sammenElEvØvElsE

Det er rart at være i klassen når...

I undervisningen er vi gode til...

I frikvartererne i er vi gode til...

Vi hjælper hinanden, når vi...

En skoledag bliver bedre, når...

Lærerne kan godt lide, når vi...

Vores forældre synes det er en god klasse, når...

Andet...

KOPIÉR ARKET

19

Klasseledelse ogGodt kammeratskab

Formål Formålet med denne aktivitet er at arbejde med et godt kammeratskab i klassen med fokus på, hvordan eleverne kan bidrage til hinandens trivsel i klassen.

Velegnet til indskoling og mellemtrin.

ForberedelsePrint klasselisten og klip elevernes navne ud. Fold dem sammen og læg dem i en skål eller lignende.

Overvej om du som lærer vil vælge, hvilke elever, der skal være hinandens ”gode kammerater”, eller om det skal være tilfældigt. Du kan også overveje om eleverne skal vide, hvem der er deres ”gode kammerat” eller om det skal være hemmeligt.

Tid • Henover 1 uge

I klassen

1. Tal med eleverne om, hvad der kan være med til at skabe et godt kammeratskab, og hvad der skal til for at kunne trives i skolen. Giv gerne konkrete eksempler på, hvad der skal til og lad eleverne bidrage med egne konkrete eksempler.

2. Gå rundt til alle elever med navneskålen og lad dem trække en seddel med et navn på en klassekammerat.

3. Giv eleverne til opgave at være en særlig god kammerat overfor den der står på sedlen. Fortæl eleverne at det i sidste ende gælder om at gætte hvem der har været ens ”gode kammerat”.

4. I dagene mens legen kører taler I dagligt om, hvad der skal til for at være en god kammerat. Tal sammen om hvilke tegn eleverne opdager på det gode kammeratskab.

5. Når legen afsluttes: Lad eleverne tale sammen i makkerpar om deres oplevelser og erfaringer i legen. Lad efterfølgende eleverne udveksle gætterierne i fællesskab.

6. Tal med eleverne om, hvad de nu ved, der skal til, for at skabe et godt kammeratskab.

Gentag gerne aktiviteten efter 2 måneder.

TIP • Lad legen begynde mandag og slutte fredag i samme uge.

Udviklet med inspiration fra: Anerkendende pædagogik, Bente Lynge, 2007

20

Klasseledelse ogKlassens Grundlov

Formål Eleverne laver en grundlov for klassen som beskriver deres rettigheder og pligter i fællesskabet.

Materialer: Flip-over papir og tuscher, evt. print af børnevenlig udgave af børnekonventionen.

Tid • Ca. 2 lektioner

I klassen

1. Fælles introUdforsk elevernes oplevelse og forståelse af rettig-heder, regler og ansvar. Begynd med forskellige restriktioner, som de allerede forstår.

Lad dem fuldende sætninger som:

”Jeg har ikke ret til at ___ fordi ...”

Eksempler

”Jeg har ikke ret til at slå folk, når jeg er vred, fordi...”

”Jeg har ikke ret til at behandle mennesker uretfærdigt, fordi...”

Skriv sætningerne op på tavlen og lad derefter eleverne ændre de forskellige udsagn fra negative til positive.

Eksempler

”Jeg har ret til ikke at blive slået”

”Jeg har ret til at blive behandlet retfærdigt”

2. GruppearbejdeNår eleverne forstår processen med at skabe positive rettighedsudtalelser, deles de op i gruppermed 4-5 elever.

Uddel papir og tuscher til hver gruppe.

Stil hver gruppe opgaven:

• Hver gruppe skal lave tre eller fire grundrettigheder for hele klassen.

• De skal bruge sætningen ”Enhver har ret til ...” Fx ”Enhver har ret til at sige noget i klassen”.

• De skal kun skrive de rettigheder ned, som alle i gruppen er enige om. Målet er ikke at have mange rettigheder, men rettigheder, som alle i gruppen accepterer.

3. Fælles opsamlingHver gruppe fremlægger deres rettigheder.

Skriv dem op i et skema, som vist på side 21.

Hver gang en rettighed er noteret, spørges eleverne, hvilket særligt ansvar den enkelte har for at sikre, at alle kan nyde godt af denne ret.

Skriv svarene i kolonnen for ”Ansvar”. Brug fx vendinger som ”Jeg har ansvaret for at ...” eller ”Jeg burde ... ”

21

Klasseledelse og

Tal sammen med eleverne om hvorvidt rettighederne og ansvar kan kombineres? Kan nogle af dem und-væres? Mangler der nogen?

Afslut med at spørge eleverne:

• Er I villige til at overholde de regler, som I selv har lavet?

• Hvem er ansvarlig for at sikre, at alle følger klassens ”grundlov”?

• Hvad sker der, når nogen overtræder en af reglerne/rettighederne?

• Er det nødvendigt at have konsekvenser for ikke at følge reglerne? Hvorfor?

Når I er nået frem til en endelig version af ”grundloven”, kan I lave en renskrevet udgave og hænge den op i klassen.

4. EvalueringTal med eleverne om:

• Var det let for grupperne at udarbejde en liste med rettigheder?

• Var det let at udarbejde en liste over ansvar?

• Var der nogle idéer til rettigheder, som gruppen ikke kunne enes om? Hvorfor?

• Hvad gjorde I med de tanker, som I ikke var enige om? Har nogen forsøgt at overbevise resten af gruppen for at nå til enighed?

• Blev nogle idéer genovervejet?

• Hvad har du lært om dig selv i denne aktivitet?

• Hvad har du lært om regler og ansvar?

Klassens Grundlov

Rettigheder

Enhver har ret til at blive behandlet retfærdigt

Enhver har ret til at udtrykke sin mening

Ansvar

Jeg har ansvaret for at behandle alle retfærdigt

Jeg bør give alle ret til at udtrykke en mening

Eksempel

22

Klasseledelse og

TIP • Udskoling: I kan arbejde videre med det abstrakte forhold mellem rettigheder, regler og ansvar med spørgsmål som disse:

• Hvad er forholdet mellem rettigheder og regler?

• Hvad er forskellen på regler og ansvar?

Indskoling:Yngre elever kan have behov for hjælp til at skelne mellem ansvar med hensyn til person-lige forpligtelser over for andre (fx at det skiftes til at være ens tur, respektere forskelle, afholde sig fra vold) fra begrænsninger eller opgaver, som voksne pålægger dem (fx tandbørstning, at rede sin seng, at række hånden op inden man taler i skolen, at lave lektier).

Perspektiverende spørgsmål• Hvilke regler har du i dit liv (fx i hjemmet, i skolen, i andre sammenhænge)? Hvem har lavet disse regler?

• Hvilket ansvar har du? Hvem har givet dig disse ansvarsområder?

• Har voksne også regler og ansvar for noget? Hvor kommer det fra?

• Hvorfor har vi alle regler og ansvar? Har vi brug for dem?

• Hvad sker der, når nogen ikke følger reglerne? Er det nødvendigt at have konsekvenser for ikke at følge reglerne? Hvorfor?

Forslag til opfølgning Et par dage eller uger efter, at I har arbejdet med grundloven, vil det være en god idé, at klassen tager den op til genovervejelse.

• Er eleverne stadig enige om de rettigheder og ansvar de udviklede tidligere?

• Er nogle ansvarsområder sværere at se om de bliver overholdt end andre? Hvorfor?

• Er der noget i jeres grundlov som skal ændres? Fjernes? Tilføjes?

• Hjælper det noget at have en grundlov for klassen?

• Hvilken forskel gør det, at klassen har lavet sine egne regler?


23

Klasseledelse ogKlasseregler

Formål Formålet med denne aktivitet er at inddrage eleverne i at formulere klasseregler.

Tid • Aktiviteten strækker sig over 2 lektioner med forberedelsestid til læreren ind i mellem. I de mindste klasser kan øvelsen gennemføres i plenum.

TIP • Du kan med fordel gennem-føre Tema 3 i ”Refleksionsværk-tøjet” i samarbejde med dit team som optakt til denne øvelse.

I klassen

Første lektion1. Tal med eleverne om klasseregler. Tag for eksempel afsæt i følgende spørgsmål:

• Hvad er klasseregler?

• Kan regler være forskellige i forskellige sammenhænge?

• Hvorfor er det vigtigt med klasseregler?

2. Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever. Lad grupperne arbejde med arbejdsarket påside 24 i 25 minutter.

I stedet for eller som supplement til arbejdsarket kan du lade eleverne illustrere deres forslag tilklasseregler ved at tegne, konstruere dem fx i LEGO eller vise dem som drama.

3. Lad eleverne fremlægge deres forslag for hinanden. Fx drama, en fælles tegning, collage eller filmklip.

Elevarkene indsamles.

Anden lektionForberedelse: Formuler på baggrund af elevernes forslag 5-7 klasseregler, som stemmer overens med dine egne ønsker om klasseregler.

1. Fortæl eleverne, at du på baggrund af deres forslag har formuleret et udkast til klasseregler.

2. Gennemgå klassereglerne for eleverne. Beskriv eventuelt sammenhænge og ligheder mellem gruppernes forskellige forslag.

3. Invitér eleverne til en fælles snak om, hvorvidt klassereglerne er dækkende eller om der mangler noget vigtigt - noget du har overset i deres forslag. Justeringerne foretages i fællesskab.

4. Klassereglerne kopieres, lamineres og gøres synlige i klasserummet.

5. Klassereglerne videregives til forældrene ved førstkommende lejlighed. Følg eventuelt op med en aktivitet på et forældremøde.

24

KlassereglerElEvØvElsE

KOPIÉR ARKET

Hvorfor er det vigtigt i denne situation?

1.B

Det er vigtigt, at alle når at spise deres mad inden klokken ringer

2.B

3.B

4.B

Hvordan kunne klassereglen lyde?

1.C

Vi sidder på vores pladser, mens vi spiser og småsnakker kun med sidekammeraten

2.C

3.C

4.C

Beskriv en situation, hvor det kunne være vigtigt med en klasseregel

1.A

Når vi spiser

2.A

3.A

4.A

Eksempel

25

Klasseledelse ogMedansvar for klasselokalet

Formål At du som lærer guider eleverne til at planlægge og gennemføre handlinger, hvor de tager medansvar for klassen og skolen.

Eleverne lærer at analysere og forholde sig kritisk til deres egne idéer og de oplever, at de selv kan være med til at gøre en forskel for deres klasse og skole.


I klassen • Fortæl eleverne, at de skal være med til at komme med idéer til, hvordan klasselokalet kan blive et mere rart sted at være.

TIP: Du kan også vælge et andet emne fx skolegården, kantine, gangene, toiletter osv.

• Gør det tydeligt for eleverne, at aktiviteten handler om, at de selv skal være med til at finde på løsninger og gennemføre dem.

• Gennemfør en post-it brainstorm (se boks).

• Inddel eleverne i grupper, hvor de udfylder arbejdsarket på side 26-27.

Sørg for at eleverne så vidt muligt selv finder frem til svar og løsninger ud fra spørgsmålene på elevarket, så de oplever, at de er med til at tage ansvar ved selv at vurdere, hvilke initia-tiver, der er realistiske at gennemføre.

• Slut af med en fælles opsamling, hvor I aftaler, hvem der gør hvad.

• Det er vigtigt, at du som lærer motiverer eleverne til at gennemføre de initiativer I har aftalt, så de kan se, at der kommer noget ud af deres indsats.

Post-it brainstorm

Trin 1 • Stil klassen et spørgsmål fx: Hvad skal der til for, at vores klasselokale kan blive mere hyggeligt at være i?

Trin 2 • Eleverne tænker i tavshed, og skriver idéer ned på post-it.

Trin 3 • Eleverne sætter deres post-it’s op på tavlen i tavshed, og de læser hinandens sedler. Du kan hjælpe med at kategorisere de forslag, der ligner hinanden.

Trin 4 • Eleverne sidder i grupper (ca. 4), og væl-ger en af de idéer de gerne vil arbejde videre med.

Prøv forskellige udvælgelses- og afstemnings-metoder fx lodtrækning eller afstemning med en eller flere stemmer hver, og diskuter hvad der er godt og dårligt ved de forskellige metoder.

TIP • Brug aktiviteten til andre problemstillinger, hvor du vil arbejde med at eleverne overvejer deres medansvar i løsningen på problemet fx drilleri/mobning, hærværk, larm i klassen.


126

Medansvar for klasselokaletElEvØvElsE

Beskriv idéen:

Hvad går idéen ud på?

Hvem får glæde af idéen?

Hvilke løsninger er der?

KOPIÉR ARKET

Vurder idéen:

Går det ud over nogen, hvis vi gør det?

Er idéen vigtig i forhold til andre idéer?

Kan idéen lade sig gøre?

Er der nogen der skal spørges om lov eller kan hjælpe os med at føre idéen ud i livet?

Hvad kan jeg eller klassen gøre for at føre idéen ud i livet?

Er der nogen, der skal give penge til det?

227KOPIÉR ARKET

Planlæg initiativ:

Hvem skal være med?

Hvad skal der gøres?

Hvor meget koster det?

Evaluer initiativ:

Hvordan gik det?

Hvad gik godt?

Hvad gik mindre godt?

Var der nogen der fik glæde af initiativet?

Klasseledelse og

28


Formål At eleverne bliver opmærksomme på, at de selv har et medansvar for undervisningen, og at du som lærer giver eleverne mulighed for at få medindflydelse. Eleverne lærer at analysere et problem og finde løsningsmuligheder, at udtrykke enighed og uenighed og at samarbejde om at finde en fælles løsning.

ForberedelseTegn en cirkel i midten og et antal felter uden om, så der er et felt til hver person i gruppen. Brug et A3-ark.

Kopier arket til alle grupper.

Tid • 1 lektion

I klassen 1. Introducér aktivitetenDel eleverne i grupper af ca. 4 personer. Hver gruppe får et ark med en cirkel i midten og 4 felter uden om (så der er ét felt til hver elev i gruppen).

Fortæl eleverne, at de skal komme med forslag til, hvordan undervisningen kan blive mere spæn-dende/hvad det næste undervisningsforløb skal indeholde fx temaer, aktiviteter osv.

2. Kør aktiviteten

• Alle elever i hver gruppe skriver i deres eget felt, så mange forslag, som de kan inden for tidsrammen (ca. 5 minutter).

• Grupperne kører ordet rundt, hvor hver elev forklarer det de har skrevet for de andre.

• Hele gruppen diskuterer forslaget. Hvis gruppen er enige i, at det er et godt forslag, skriver gruppen det fælles forslag i midterfeltet (cirklen).

• Næste elev i gruppen forklarer sit første forslag, der fortsættes med ordet rundt indtil alle svar er diskuteret. Udviklet med inspiration fra: Cooperative Learning,

Spencer Kagan, 2006

Afrunding og evaluering Alle grupper fortæller på skift, hvad der står i midten af deres ark.

Tal med eleverne om:

• Hvordan de oplever selv at kunne være med til at tage ansvar for undervisningen/undervisnings- forløb?

• Hvilke andre ting/problemer/udfordringer kunne I tænke jer at være med til at få indflydelse på?

TIP • Sådan gjorde en 8. klasse i Gribskov Kommune. Klassen arbejdede med, hvordan deres undervisning kunne blive mere spændende og interessant. Eleverne foreslog, at de kunne frem-lægge fx analyse af tekster i dansk som drama, og de ville også gerne mere uden for i undervis-ningen. Læreren oplevede, at eleverne blev meget engagerede, og eleverne havde mange bud på, hvordan undervisningen kan blive mere motive-rende.

”Man kunne lave undervisningen udenfor. Man kunne læse udenfor eller komme ud og opleve noget. Fx tage på museer. Det synes jeg ville være spændende, bare engang imellem”. (Elev i 8. klasse)

”Jeg kan også godt lide, når det er eleverne, der står for undervisningen i stedet for læreren. Hvor det var klassen, der ordnede det i stedet for læreren. Man lærer noget, lærer andre noget og lærer fra sig. (Elev i 8. klasse).

30

Motivation og lyst

Den perfekte skole

Formål Eleverne forestiller sig at de skal skabe den perfekte skole fra bunden, men for at nå dertil må de vælge hvilke unød-vendige ting de vil kaste over bord.

ForberedelseKopier og klip et sæt ”ønske- og behovskort” på side 32-33 ud til hver gruppe og læg dem i en konvolut.

MaterialerKonvolutter.


I klassen 1. Introducer aktivitetenInddel eleverne i mindre grupper. Eleverne skal forestille sig, at de skal skabe den perfekte skole.

Giv hver gruppe en konvolut med alle ”ønske- og behovskort” (kopiarket). Forklar, at dette er de ting, de får til at skabe den perfekte skole.

Bed hver gruppe åbne konvolutten, sprede samtlige kort ud og se grundigt på dem.

2. Kør aktivitetenBegynd fortællingen sådan her:

Til at begynde med kan alt lade sig gøre, I har alle de penge I ønsker, de lærere I ønsker osv., men pludselig får I at vide, at der skal spares og at alt ikke kan lade sig at gøre alligevel. I må derfor smide 3 af jeres kort over bord for at kunne fortsætte med at lave jeres skole.

Hver gruppe skal nu beslutte, hvilke ting de vil op-give. Forklar, at de ikke vil kunne få tingene tilbage senere. Saml kortene, som er blevet smidt ud, sam-men i en bunke.

(Vend tilbage til fortællingen)

Alt ser godt ud, og I kan nu gå i gang med at lave jeres skole, men pludselig kommer der flere besparelser og I bliver nødt til at smide endnu 3 kort væk! Husk: Smid ikke noget væk, som I kan få brug for, når I skal skabe den bedst mulige skole.

Ligesom før samles kortene, og lægges i en separat bunke.

(Vend tilbage til fortællingen)

Nu skal I til at gøre de sidste detaljer klar til at gå i gang med jeres nye perfekte skole. Pyh - det var tæt på! Alle er meget spændte. Men lige da I skal til at åbne jeres nye skole kommer borgmesteren/undervisningsministeriet og siger, at I desværre bliver nødt til at smide endnu 3 kort væk!

Saml kortene i en bunke.

3. Vis og fortælFortæl, at I nu kan åbne jeres skole. Hver gruppe limer eller taper deres resterende kort fast til et stykke papir, så alle kan se, hvad de har valgt for at skabe den perfekte skole.

Grupperne skiftes til at forklare, hvad de har valgt for at skabe den perfekte skole.

Spørg eleverne: Har I alt, hvad der skal til for at lære en hel masse og have det godt sammen som klasse? ”

”

”

31

Motivation og lyst

TIPs • Indskoling: Yngre børn kan have svært ved at skelne noget, de har lyst til, fra noget, de har behov for. Hjælp dem ved at understrege, at det er noget de skal have brug for, for at lære og have det godt sammen i en skole. I kan også tilpasse nogle af kortene, så de passer bedre til aldersgruppen eller bruge billeder.

Udskoling: Lad eleverne skrive de ønske- og behovskort ned, som de ender med at vælge i aktiviteten, og lad dem efterfølgende besvare evalueringsspørgsmålene skriftligt. Slut eventuelt af med at hver gruppe frem-lægger for hinanden.

”Vi kan jo gøre mange ting for at gøre skolen bedre, uden at det koster noget”.(elev i 7. klasse)


Afrunding og evaluering Afrund aktiviteten og evaluer.

Evalueringsspørgsmål:

• Hvad kunne I godt lide ved denne øvelse?

• Hvordan besluttede I, hvad I kunne klare jer uden? Hvad var nødvendigt?

• Var nogle beslutninger svære? Hvilke?

• Var der nogen uenigheder i gruppen om, hvad I skulle beholde, og hvad I skulle smide væk? Hvordan klarede I at løse disse uenigheder?

• Har alle elever de samme behov? Hvem kan have forskellige behov?

• Hvad synes I om de kort, I valgte at beholde? Vil det være en god skole?

• Er I overraskede over hvilke kort, der er tilbage?

• Hvis I skulle lave øvelsen igen, ville I så beholde de samme kort?

32

Ønske- og behovskortElEvØvElsE

Variation: Øvelsen kan også laves med fokus på den enkelte elevs motivation og præferencer i forhold til at opleve den bedste undervisning og læring: Fx læringsstile, ro, samtale, arbejde i grupper, læse, gå rundt i klassen, sidde ved mit bord, være ude osv.

Spændende fag, emner og bøger

Eleverne skal have mulighed for at sige deres mening

Forældre hjælper med lektierne

Alle elever har gode kammerater i deres klasse

Mange frikvarterer

Super lækker skolegård

Lækker kantine og sund mad

Der er stille i timerne og eleverne lytter til læreren

Vi arbejder både i grupper og for os selv i timerne

Mange ture og ekskursioner

Eleverne skal være med til at vælge de emner vi skal arbejde med i undervisningen

Computere og internetadgang

Rene og pæne toiletter

KOPIÉR ARKET

33

iPads til alle elever

Der er lærere man kan tale med og stole på

Eleverne skal være med til at bestemme reglerne på skolen

Ordentlige borde og stole

Alle elevers interesser tænkes ind i undervisningen

Alle behandles lige og ingen bliver diskrimineret

Rene klasseværelser

Mobiltelefon i timerne

Sodavand, burgere og slikautomater i kantinen

Ingen slår og driller

Alle taler pænt til hinanden

KOPIÉR ARKET

134

Motivation og lyst


Tid • 1/2 time

Formål Formålet er at forberede en elevsamtale, hvor du som lærer finder frem til elevens motivation, så eleven får lyst til at lære. Nedenfor finder du inspiration til spørgsmål, som du kan stille til elevsamtalen.

Forbered elevsamtaleLad eleven udfylde arket ”Elevevaluering” på side 37 eller tag fx udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvor og hvornår oplever du, at du virkelig lærer noget?

• Hvordan ser din bedste skoledag ud? En skoledag hvor du lærer meget og har det godt?

1. Elevens interesser• Hvad synes du er interessant/spændende/sjovt i timerne?

• Hvilke emner? Fx grammatik, tabeller, middelalderen, digte

• Hvilke aktiviteter? Fx gruppearbejde, værksteder, tegne, skrive, fremlægge, ture

• Hvem kan du godt lide at arbejde sammen/være i gruppe med fra klassen?

• Hvad synes du er sjovt/spændende i din fritid? Fx hobby, sport, computer, TV, skoven, tegne, eksperimenter

• Hvad kan du godt lide at lave når du kommer hjem fra skole eller i weekenden?

Spørgsmål jeg vil stille eleven:

KOPIÉR ARKET

235

2. Elevens selvtillidForbered 3 anerkendende sætninger i forhold til noget eleven magter at gøre i forhold til undervisningen.

Anerkendende sætninger:

3. Elevens prioriteter• Hvad kan gøre dig mest glad eller ked af det i skolen? Fx kammerater, succes/nederlag med at lære noget, når jeg tænker på noget derhjemme

• Hvad synes du er vigtigt at lære i skolen/et bestemt fag?

• Hvad tænker du, at du kan bruge det du lærer til senere i livet? Fx i forhold til uddannelse, arbejde

• Hvilken uddannelse ønsker du at tage?

• Hvilket arbejde drømmer du om at få?

Spørgsmål jeg vil stille eleven:

KOPIÉR ARKET

36

4. Elevens opfattelse af egne evnerAfdæk sammen med eleven, hvordan han/hun opfatter sine egne evner, så du kan tilrettelægge undervisningen i elevens nærmeste zone for udvikling (dvs. der hvor eleven ”kan med hjælp”/er godt på vej).

Hvad opfatter du selv, at du kan? Fx forskellige dele af et fag/fagområde, den lille tabel, dividere.

Kan med hjælp

Gange 2-cifrede tal med hinanden, når der er hjælp til at huske række-følge og opsætning

Skrive sætninger med afsæt i støttespørgsmål

Kan

Den lille tabel

Læse og stave

Kan ikke endnu

Gange 2-cifrede tal med hinanden

Skrive løs

Eksempel

Efter samtalen: Overvej efter samtalen, og evt. sammen med eleven, hvordan du bedst differentierer undervisningen i en grad, så eleven er tilpas udfordret ift. elevens faglige evner.

TIPs • Samtaler med børn: • Adskil udfordringen fra barnet. Fx et barn er ikke urolig - et barn opleves urolig i nogle sammenhænge (og sandsynligvis ikke i andre).

• Lyt efter elevens pauser, suk eller ufuldendte sætninger. Her kan der være mulighed for at opdage noget nyt.

• Lyt efter undtagelsen og gå sammen på opdagelse i forskellige forklaringer på og forståelser af undtagelsen.

• Lyt efter konkrete forhindringer, som kan i-tale-sættes og handles på.

• Giv lidt tilbage. Fortæl eleven hvad du hæfter dig ved, hvad du hører er vigtigt og hvad du hører betyder noget. Fortæl hvad du får lyst til at gøre for eleven.

TIP • Indskoling: Mange af spørgsmålene kan være svære at svare på for indskolings- elever. Her kan man i stedet stille mere konkrete spørgsmål fx i forhold til ting eller bil-leder og lade eleven tegne nogle af sine svar eller gå rundt på skolen, hvor eleven viser og fortæller.

Motivation og lyst

Motivation beskrives bedst som følgende: Motivation = Tro på egne evner x Vigtighed

Tro

på egne evner

Tro på(selvtillid)

Egne evner(given forudsætning)

VigtighedInteresse

Prioritet

Moti

vation

37

ElevevalueringElEvØvElsE

Navn: Klasse:

Vi vil gerne vide lidt om, hvordan du synes, at du er til at lære?Sæt krydser i skemaet nedenfor og fortæl os, hvad du mener.

KOPIÉR ARKET

Spørgsmål

1. Jeg tror på, at jeg vil klare mig godt i skolen

2. Hvis der er noget jeg ikke kan, så prøver jeg igen og igen

3. Jeg kan lære og blive bedre til alle fag, hvis jeg arbejder godt

4. Undervisningen er svær for mig

5. Jeg får den hjælp jeg har brug for

6. Det vi lærer om interesserer mig

7. Jeg kan godt lide den måde vi arbejder på i timerne

8. Jeg er med i gode arbejdsgrupper 9. Jeg skal bruge det vi lærer om, for at kunne lære mere næste år 10. Det er vigtigt for mig at følge med i skolen, så jeg kan få en god uddannelse 11. Det er vigtigt for mig at følge med i skolen, så jeg kan bidrage, når vi arbejder sammen i klassen

Næstenaldrig

Ikke ret tit

Nogengange

Rettit

Udviklet med inspiration fra: Frem elevens livsduelighed, Carmel Cefai, 2009

38

Motivation og lyst

Vores interesser

Formål Formålet er at eleverne og læreren får øje på, hvilke interesser den enkelte elev har.

ForberedelseHver elev tager 3 ting med hjemmefra, som viser noget de interesserer sig for.

Tid • 2 lektioner

I klassen Hvem har hvilke interesser?• Hver elev tager 3 ting med hjemmefra, som de interesserer sig for. Giv eleverne ens sorte plastikposer med hjem, som de skal lægge tingene i

• I klassen samler I alle poserne, og fordeler dem tilfældigt i bunker med ca. 4-5 i hver

• Inddel eleverne i grupper, og udlever en bunke med poser til hver gruppe

• Hver gruppe åbner poserne og forsøger at gætte, hvem i klassen, der har de forskellige interesser

• Lav en fælles opsamling, hvor eleverne viser og fortæller om deres interesser

Hvordan kan vi bruge det I undervisningen? (mellemtrin og udskoling)• Eleverne tegner en tegning/skriver sedler om deres 3 vigtigste interesser

• Alle tegningerne/sedler lægges i en bunke med bunden i vejret

• Tegningerne fordeles i bunker med 4 og eleverne samles i grupper om deres tegninger

• Hver gruppe skal nu finde på temaer/fag/under- visningsforløb, hvor de 4 interesser er med

Variation til de yngste elever: Hver elev tegner 3 interesser.

Variation til de ældre elever: Hver elev skriver en kort historie om 3 ting, der interesserer dem, eller tager billeder/små filmklip.

TIP • Udskoling: Hver elev skriver 3 ting, som de gerne vil arbejde med senere i livet eller 3 uddannelser, de gerne vil tage.

Eksempel Temaet kunne handle om: Fodbold, hvor eleverne skriver en sang og laver en dans og filmer og klipper det på computeren.

140

differentiering

KOPIÉR ARKET

Formål: At du som lærer kortlægger en enkelt elevs læringsprofil og planlægger undervisningsdifferentiering inden for elevens nærmeste zone for udvikling. Læringsprofilen handler om, hvordan eleven lærer, og kan fx være formet ud fra forskellige slags intelligens, køn, kultur og læringsstil.

Elevens læringsprofilØvElsE

Elevens navn:

Hvilke interesser har eleven? Hvordan foretrækker eleven at arbejde fx alene, gruppearbejde?

Hvilken læringsstil foretrækker eleven? (Fx auditiv, visuel, kinæ-stetisk, taktil)

Hvilken differentiering/metode har virket godt indtil nu i forhold til eleven?Hvilke faglige udviklingsbehov

har eleven?

Hvilke potentialer, styrker og forudsætninger har eleven?

Hvilke relationer til kammerater spiller ind i undervisningen?

Hvilke ”intelligenser” er mest dominerende/fremtrædende hos eleven? (Fx sprog, matematisk, musikalsk, social)

TIP • I kan med fordel kombinere denne øvelse med øvelsen ”Holddeling” på side 42.

differentiering

2KOPIÉR ARKET

Elevens nærmeste zone for udviklingHvad kan eleven i forhold til det faglige udviklingsbehov?

Kan med hjælp

Gange 2-cifrede tal med hinanden, når der er hjælp til at huske række-følge og opsætning

Skrive sætninger med afsæt i støttespørgsmål

Kan

Den lille tabel

Læse og stave

Kan ikke endnu

Gange 2-cifrede tal med hinanden

Skrive løs

Eksempel

Læringsmål og tilrettelæggelse af undervisning

Hvilke individuelle læringsmål vil være relevante at opstille med udgangspunkt i, hvad eleven ”kan med hjælp”?

Hvordan kan læringsmålet bedst understøttes i undervisningen i forhold til elevens læringsprofil? (Fx i forhold til undervisningens indhold, metoder, materialer og organisering, samtidig med at der er fokus på,at eleven skal opleve, at være en del af det samlede læringsfællesskab).

Hvordan kan eleven inddrages i afdækning af læringsprofil og tilrettelæggelse af undervisningen i forhold til elevens nærmeste zone for udvikling? Hent fx inspiration i ”Elevsamtale om motivation” på side 34.

Involvering af eleven

41

142

differentiering

Formål: At få overblik over, hvilke mulige holddelinger du kan inddele klassen i, i forbindelse med et læringsforløb/en undervisningssituation.

Sådan gør du: Overvej et konkret læringsforløb/undervisningssituation, hvor du/I ønsker at inddele eleverne i hold eller grupper. Inddel eleverne efter forskellige parametre/kriterier, og overvej hvilke holddelinger, der giver mening i hvilke læringssituationer. Skriv elevernes navne i skemaet.

Kriterium

Fagligt niveau Samme faglige niveau eller forskelligt fagligt niveau fx: • Fagligt stærke elever hjælper fagligt svagere elever

eller

• Fagligt svagere elever sættes sammen og oplever at kunne tage et større ansvar og være en af de”dygtige”

Interesser • Samme interesse, hvor fællesskabet opstår af interessen

• Forskellige interesser, hvor en fagligt svag elev bidrager med særlig interesse for/viden om emnet

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5

HolddelingØvElsE

KOPIÉR ARKET

243

differentiering

KOPIÉR ARKET

Kriterium

Sociale relationer • Drenge og piger samarbejder i grupper

• Gode venner samarbejder

• Gode venner sammen 2 og 2 på tværs

• Opbrud i klassens sociale gruppering

Læringsstile• Elever med samme foretrukne læringsstil arbejder sammen i en gruppe med under- visningsmateriale målrettet læringsstile

Komplementære grupper• Elevernes styrker komplementerer hinanden når de løser en fælles opgave fx en der er god til at tegne, en anden til at finde på, en tredje til at koordinere osv.

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5

344

differentiering

KlassefællesskabetHvordan udvikles klassens læringsfællesskab i forbindelse med holddeling? Fx gennem fælles intro og opsamling, fælles produkt, fleksibilitet og variation i holddeling.

Evaluering og justeringHvordan foretages en løbende evaluering og justering i forhold til brug af holddeling?

TIP • Gør det tydeligt for elever og kollegaer, hvilke kriterier, der ligger til grund for holddelingen.

KOPIÉR ARKET

Sværhedsgrad

45

differentieringPlanlæg undervisningsdifferentiering

ØvElsE

Formål. At du som lærer planlægger undervisningsdifferentiering i forbindelse med et konkret læringsforløb eller en undervisningslektion. Vælg fx en undervisningssituation i den kommende uge, hvor du ser et behov for undervisnings-differentiering.

3. Aktiviteter

Differentieringsmål: Hvad ønsker jeg at opnå med differentieringen? (Fx alle oplever at blive fagligt udfordret, udvalgte elever oplever faglig succes)

Differentieringsmetode: Hvordan opnår jeg den ønskede differentiering? (Fx materialer, fremlæggelses-former, gruppeinddeling - hent inspiration nedenfor)

1. IntroRamme og hvad skal vi nå?

4. Opsamling

i fællesskab

Præsentation af det

vi har opnået2. Ind i emnet

Alle elever forholder sig

aktivt til emnet fx:

Runde - hvad tænker I,

når jeg siger...

Læringsmål for lektion/forløb:

Inspiration til differentiering:

KOPIÉR ARKET

Udendørs

Indendørs

Grupper

Kreativ

Eksperimentere

Drama

Fantasi

Elevfortællinger

Forklaringer og hypoteser

Fordybelse

Læse

Fortolkning

Visualisere ny viden

Gøre-røre

Natur

Musik

MakkerparIndividuel

Elev-elev

Løse skriftlige opgaver Individuelle mål

Historiefortælling

Tegne

Indretning med arbejdsstationer

Tværfaglig

Dialog

ElevpræsentationVærksteder

Film

Faglig niveaudeling i opgaver

Ekskursion/tur

Elevinteresser

Skrive på computer

Variere mængden/omfanget af opgave til den enkelte

Erfaringer

Variation i lektier

Observation

Fælles produkt - forskellige bidrag

Elevinddragelse

5. EvalueringHvad har vi lært?Hvordan var timen/forløbet? (Indhold, metoder, materialer, samarbejde osv.)

46

differentieringUndervisningsdifferentiering i klassen

Formål: At forberede et undervisningsforløb i klassen, hvor du, som lærer differentierer undervisningen i forhold til de elever, der er i klassen.

Planlæg et undervisningsforløb

INDHOLD

Variation i forhold til:

• Kompleksitets- niveau

• Fagligt niveau

• Konkret/abstrakt

• Indgangsvinkel til indhold

• Elevinteresser

METODER


• Antal gennemgange

• Omfang af direkte støtte

• Aktiviteter

• Arbejdsformer fx Cooperative Lear- ning, fordybelse/ egen tid, projekt- arbejde, værksteder

• Elevernes lærings- præferencer fx læringsstile

MATERIALER


• Fagligt niveau

• Mængden af opgaver

• Elevernes lærings- præferencer fx læringsstile

TID OG RUM


• Tidsforbrug og tempo

• Indretning fx stole, madrasser osv.

• Indendørs/udendørs

Eksempel

Undervisningsforløb:

Læringsmål: Differentierede eller fælles for hele klassen?

Tilrettelæggelse af undervisningen:

Produkt efter undervisningsforløbet: Differentieret eller det samme for hele klassen? Fx skal alle elever lave en planche/skrive en historie, men på forskellige måder/niveauer.

Hjemmearbejde/lektier: Differentieret eller ens for hele klassen? Fx variation i omfang, opgavetype, fagligt niveau.

Løbende evaluering og elevfeedback: Skal elevernes udbytte af undervisningen evalueres på samme måde eller differentieres? Fx daglige iagttagelser af eleven, uformelle samtaler med eleverne, skriftlige afleveringer, formelle elevsamtaler, prøver/test, portfolio, logbog. Brug fx ”Elevevaluering i makkerpar” på side 14.

TIPs • Juster opgavens karakter snarere end opgavens kvantitet • Tilrettelæg undervisningen så eleverne får mange muligheder for at forstå stoffet og give udtryk for hvad de har lært• Sammenvæv læringsindhold og samarbejdssituationer, så eleverne oplever et socialt inkluderende læringsfællesskab• Lad eleverne bidrage forskelligt til et fælles produkt og indhold, dvs. de skaber noget fælles, der arbejdes forskelligt med

47

differentieringUndervisningsforløbØvElsE

INDHOLD METODER MATERIALER TID OG RUM

Undervisningsforløb:

Læringsmål:

Tilrettelæggelse af undervisningen:

Produkt efter undervisningsforløbet:

Hjemmearbejde/lektier:

Løbende evaluering og elevfeedback:

KOPIÉR ARKET

Jeppe er en dreng med infantil autisme. Han er på mange måder velfungerende, men ofte må klasse-kammeraterne tage særlige hensyn til ham. Det er blevet en naturlig del af deres dagligdag. Skolen har bakket meget op om at få Jeppes skolegang til at lykkes. Der er sat ekstra ressourcer af til klassen og Jeppe, men også opbakningen fra de andre forældre har været vigtig i for-løbet.

Spørgsmål og emner til diskussion:• Hvilke værdier sætter vi højest i ”vores” klasse?

• Er der plads til børn med særlige behov i ”vores” klasse?

• Hvilket medansvar har vi som forældre for, at klassen kan rumme børn med særlige behov?

• Hvilke fordele kan der være ved at have et barn med særlige behov i klassen?

• Diskutér udsagnet: ”Det er vigtigt, at børn oplever, at mennesker er forskellige og har forskellige evner, interesser, meninger og behov!”

• Diskutér udsagnet: ”Forskellighed er en styrke!”

49

Forældresamarbejd

eCases til forældredebat

Formål At gennemføre en debat på forældremødet om forældrenes betydning for klassens trivsel.

Forberedelse• Vælg en case og de temaer, som er relevante for din klasse/forældregruppe

• Inddel forældrene i mindre grupper på forældremødet og lad dem drøfte et tema ad gangen

• Lav en opsamling i plenum efter hver case

Tema • Børn med særlige behov

CAsE 1 Plads til Jeppe

”Tema • Åbenhed

Jeppes forældre har valgt at være meget åbne omJeppes særlige situation. Denne åbenhed har været vig-tig for klassens andre forældre. Jeppes far fortæller, at åbenheden er vigtig - for når forældrene kender Jeppe, så er de positive overfor ham - og det smitter af på bør-nene. De andre forældre oplever, at åbenheden har gjort dem mindre bekymrede.

Spørgsmål og emner til diskussion:• Hvor meget åbenhed er der i den forældregruppe, vi er en del af?

• Hvordan kan vi som forældre blive bedre til at skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen?

• Hvad ville du have brug for, at de andre forældre gjorde, hvis Jeppe var din søn?

• I hvilke andre situationer kan det være vigtigt for dig, som forælder at få åben og ærlig information? Eller give den?

• Hvor går din grænse for åbenhed? Har forældre fx også ”tavshedspligt”?

”

KOPIÉR ARKET

50

Forældresamarbejd

e

I de første skoleår på den lokale folkeskole opleves Mathias som en dreng, der har svært ved at koncentrere sig og at styre sit temperament. Det besluttes derfor, at han skal fortsætte skolegangen på en kommunal special-skole. Denne løsning er ikke varig, for Mathias savner sine gamle klassekammerater. Efter et års tid starter Mathias på den lokale folkeskole igen - i starten dog kun med 1-2 dage om ugen. Forældrene har et stort medansvar for trivslen i klassen, fordi de er børnenes rollemodeller.Det betyder, at børnene overtager deres forældres hold-ninger og adfærd og bringer disse med ind i klassen på godt og ondt.

Spørgsmål og emner til diskussion:• Hvordan kan vi som forældre være med til at skabe accept og rum i klassen for en dreng som Mathias?

• Diskutér udsagnet: ”Forældre kan tale et barn ud af en klasse!”

Tema • Forældrenes medansvar

CAsE 2 Mathias vender tilbage

”

Mathias klassekammerater på den lokale folke-skole er meget bevidste om, at Mathias kommer tilbage til klassen. De har forberedt sig, talt meget om det og tager hensyn til ham. Tilsvarende arbejder Mathias også på at ændre sin adfærd, så han kan blive en del af klas-sen fremover.

Spørgsmål og emner til diskussion:• Hvordan kan vi som forældre bakke op om at skabe en rummelighed i klassen, så alle elever føler sig velkomne?

• Hvordan kan vi som forældre støtte klassens sociale liv, så det udvikler sig i en positiv retning til gavn for alle i klassen?

• Diskutér udsagnene: ”Lige børn leger bedst” og ”Mangfoldighed er fællesskabets største styrke”

Tema • Klassens sociale liv

”

En god klasse har plads til alle elever på trods af forskelligheder. Klasselæreren siger: ”Børn med særlige behov bliver ikke mindre særlige af at være samlet på en specialskole - snarere tværtimod” i sin argumentation for, hvorfor der skal være plads til Mathias. En af forældrene fortæller, at Mathias formentlig ofte er blevet gjort til syndebuk for noget, en anden har gjort.

Spørgsmål og emner til diskussion:• Hvordan reagerer du, hvis dit barn kommer hjem og fortæller, at ”Peter” igen har lavet ballade? Og hvad, hvis dit barn gentagne gange siger, han er blevet slået af ”Peter”?

• Hvad ville du have brug for, at de andre forældre gjorde, hvis du var forælder til Mathias?

• Hvordan kan vi som forældre samarbejde med hinanden og med skolen om at løse problemer i klassen på en konstruktiv og fremadrettet måde?

• Diskutér påstanden: ”Børn med særlige behov bliver ikke mindre særlige af at være samlet på en specialskole - snarere tværtimod”

Tema • Plads til alle

”

Udviklet med inspiration fra: Den usynlige klassekammerat - om forældres indflydelse på klassens trivsel, Undervisningsministeriets projekt ”Udsatte børn”, 2006

KOPIÈR ARKET

51

Forældresamarbejd

eForældredebat om trivsel

Formål At gennemføre en debat på forældremødet om forældrenes betydning for klassens trivsel.

ForberedelseDu kan bruge det, der står i boksen, som inspiration til en drejebog for debatten på et forældremøde.

MaterialerKopier arket med spørgsmål til debat i grupper. Se side 52.

Tid • Ca. 30 minutter

På mødet 1. IntroduktionFortæl forældrene kort, hvor vigtige de er for jer som lærere i forhold til klassens trivsel, og giv gerne et par eksempler på, hvornår forældrene er en hjælp.

Brug 5 minutter.

2. Debat i mindre grupper• Inddel forældrene i mindre grupper. Ca. 4 i hver gruppe.

• Uddel en kopi af arket med spørgsmål til hver gruppe, og bed dem diskutere spørgsmålene.

• Grupperne må meget gerne skrive stikord om det de taler om på arket.

Brug 20 minutter.

3. Fælles opsamling• Lav en kort opsamling i plenum, hvor du hører de vigtigste pointer fra hver gruppe.

• Hvis der dukker spørgsmål op til, hvad forældrene kan forvente af jer som lærere eller forslag til konkrete aktiviteter, så svar på spørgsmålene og fortæl, hvad der vil blive gjort ved de forskellige forslag. Fx kan kontaktforældrene arbejde videre med nogle af forslagene.

• Saml spørgsmålsarkene sammen, så I har de pointer, som grupperne har talt om på skrift og skriv dem ind i referatet.

Brug 5 minutter.

52

Spørgsmål til debat i mindre grupper på forældremøde

ForældrEØvElsE

• Hvad kan vi som forældre gøre for, at klassen har det godt sammen?

• Hvordan kan vi støtte vores børn til at anerkende, at alle børn er forskellige?

• Hvilken ansvarsfordeling skal der være mellem klassens lærere og forældrene?

• Hvordan kan vi hjælpe til med at byde nye børn og forældre velkommen i klassen?

KOPIÉR ARKET

Skriv gruppens vigtigste pointer og overvejelser her:

53


Formål At gennemføre en debat på et forældremøde, som leder frem til at formulere fælles spilleregler for den måde forældregruppen gerne vil være sammen på.

ForberedelseDu kan bruge det, der står i boksen, som inspiration til en drejebog for debatten på et forældremøde.

MaterialerKopier arket på side 54 og medbring elevernes klasse-regler.

Tid • Ca. 30 minutter 2. Debat i mindre grupper• Inddel forældrene i mindre grupper. Ca. 4 i hver gruppe, gerne nogen der ikke plejer at tale sammen.

• Bed hver gruppe tale sammen om, hvordan de gerne hver især vil have, at I forældre omgås hinanden i hverdagen, og hvordan de taler sammen. Hver gruppe skal sammen finde frem til 5 spilleregler og skrive dem ned.

• Uddel en kopi af arket på side 54 til hver gruppe.

Brug 15 minutter.

3. Fælles opsamling• Lav en kort opsamling i plenum, hvor hver gruppe fremlægger deres 5 spilleregler.

• Læg alle ark med forslag til spilleregler på et stort bord.

• Fortæl forældrene at de hver især skal sætte 3 streger ud for de vigtigste spilleregler - 1 streg pr. regel.

• Tæl sammen og skriv de 8 spilleregler, der har fået flest streger op på en planche.

• Skriv spillereglerne ind i referatet og sæt også foto fra mødet ind.

Brug 10 minutter.

Forældresamarbejd

e

TIP • Hvis I ikke har klasseregler, så lav fx aktiviteten ”Klasseregler” på side 23 med klassen inden forældremødet.

På mødet 1. Introduktion• Fortæl forældrene, at eleverne har lavet klasseregler om, hvordan de gerne vil være sammen. Vis forældrene klassereglerne.

• Fortæl, at I på mødet skal lave nogle spilleregler for den måde forældregruppen gerne vil tale sammen og være sammen. Giv eksempler på spilleregler fx: ”Vi skal vise respekt for forskellighed” ”Det er vigtigt, at vi alle kender hinanden” ”Vores fællesskab er vigtigt for vores børn” osv.

Brug 10 minutter.

VariantDu kan benytte samme aktivitet til at for-mulere andre spilleregler, klassepolitikker osv. i forbindelse med fødselsdage, fester/alkohol, konfliktløsning osv.

54

Forslag til spilleregler for hvordan vi vil være og tale sammen som forældregruppe

ForældrEØvElsE

KOPIÉR ARKET

1. spilleregel:

2. spilleregel:

3. spilleregel:

4. spilleregel:

5. spilleregel:

55

Forældresamarbejd

eVærdispil på forældremøde

Formål At gennemføre en dialog på forældremødet om forskellige udfordringer, dilemmaer, værdier osv.

ForberedelseForbered inden mødet en række udsagn med ca. 10-15 forskellige værdier og holdninger til klassenstrivsel, inklusion osv. (find inspiration på side 56-58)

Materialer• Kopier udsagnene på side 56-58 og klip dem ud, så der står ét udsagn på hver papirlap

• 5 tændstikker pr. forælder

Tid • 1/2 time

På mødet

• Inddel forældrene i mindre grupper med ca. 4-5 personer, og fordel jer, som lærere i grupperne

• Uddel et sæt papirlapper med værdiudsagn og 5 tændstikker til hver forælder

• Hver gruppe skal nu diskutere udsagnene ud fra, hvad de synes, der er vigtigt. Forældrene viser et antal tændstikker: 5 = meget vigtigt, 1 = ikke vigtigt

• Til sidst vælger hver gruppe de tre vigtigste udsagn, og præsenterer dem for resten af forældregruppen

• Skriv gerne resultatet ind i referatet fra mødet

VariantUdskolingselever laver hver især et antal udsagn inden mødet om et bestemt tema, der har betydning for klassens trivsel.

Fx regler derhjemme og i skolen, om sprog-brug, fester, alkohol osv.

56

Der skal være fælles regler for, hvem man inviterer til fødselsdag

Vi skal som forældre ringe til hinanden og tale sammen om uhensigtsmæssige episoder børnene imellem, fx i forbindelse med legeaftale/fødselsdag

Der skal være regler om, at eleverne ikke må have slik med i madpakken

Børnene skal hjælpe hinanden

Vi taler pænt om skolen, de andre børn og deres forældre, mens vores børn hører på det

Vi lærer vores børn, at de ikke må lyve

Eleverne må selv bestemme om de har mobiltelefon med i skole

Det er vigtigt at vi som forældre mødes ofte fx minimum 4 gange om året til fællesarrangementer

Alle børn skal kunne finde ud af at lege med hinanden

KOPIÉR ARKET

Idéer til udsagn - indskolingForældrEØvElsE

57

Børnene skal have nogenlunde lige meget i lommepenge

Overværer vores børn, at en kammerat stjæler, skal de altid sige det til de voksne

Som forældre skal vi sætte os ind i børnenes chatverden

Alle skal have en bedste ven

Vi skal arbejde for, at der ikke er nogen kliker i klassen

Det er vigtigt, at vi som forældre ringer til hinanden, hvis der er problemer mellem vores børn

Det er vigtigt, at børn ikke klarer uenigheder over sms

Alle børn skal have fritidsinteresser

Børnene skal have lov til at holde fester

Vi fortæller hinanden, hvis vi hører rygter om hinandens børn

Vi taler åbent om børnenes indbyrdes konflikter og inddrager børnene i dialog og løsning

Vi reagerer hurtigt, hvis vi får en fornemmelse af, at der er nogen, som er uden for fællesskabet - fx ved at kontakte forældrene eller skolen

KOPIÉR ARKET

Idéer til udsagn - mellemtrinForældrEØvElsE

58

Vi skal som forældre være enige om, hvornår vores børn skal være hjemme om aftenen efter en fest

Vi skal have fælles regler om alkohol

Eleverne skal have lov til at klæde sig, som de vil i skolen

Overværer man et slagsmål, har man pligt til at stoppe det

Vi fortæller hinanden, hvis vi hører rygter om hinandens børn

KOPIÉR ARKET

Idéer til udsagn - udskolingForældrEØvElsE

59

Forældresamarbejd

eForældresamtale

Formål: At forberede en forældresamtale med fokus på at gøre forældrene til medspillere og få talt om deres barns trivsel.

Forberedelse: Udfyld arket, som en forberedelse til en forældresamtale.

Elevens navn:

Forældrenes navne:

Formålet med samtalen:

KOPIÉR ARKET

Forventninger til samtalen/samarbejdetHvilke ønsker og forventninger tror jeg forældrene har til samtalen/vores samarbejde?

Hvilke ønsker og forventninger har jeg til samtalen/vores samarbejde?

Gør forældrene til medspillere Tre anerkendende sætninger om eleven, som jeg kan sige til forældrene:

Nysgerrige og anerkendende spørgsmål jeg kan stille forældrene om deres barn:

Skab et fælles billede af udfordringer og løsningerTips til spørgsmål til at finde løsninger sammen med forældrene:

1. Udfordring

2. Hvornår lykkes det?

3. Handlinger

• Hvilke udfordringer oplever jeg som lærer? Fx fagligt, motivation, trivsel• Hvilke udfordringer oplever forældrene?

Egne noter:

• Hvilke situationer har jeg som lærer haft held til at lykkes med noget i klassen i forhold til udfordringen? Hvad gjorde jeg?• Hvilke situationer har forældrene oplevet, at de er lykkedes med noget i forhold udfordringen? Hvad gjorde de?

Egne noter:

• Hvilke handlinger kan vi sætte i gang i klassen?• Hvilke handlinger kan forældrene sætte i gang derhjemme?

Egne noter:

Hornstrup, Carsten & Loehr-Petersen, Jesper: Appreciative Inquiry - en konstruktiv metode til positive forandringer

Håstein, Hallvard og Werner, Sidsel: Plads til forskellighed: tilpasset læring og differentieret undervisning. Gyldendal, 2005

Jensen, Elsebeth og Løw, Ole (red): Klasseledelse: nye forståelser og handlemuligheder. Akademisk Forlag, 2009

Juhl, René: På højde med klassen - Mere trivsel,PPR Center Ishøj Kommune, 2007

Kagan, Spencer og Stenlev, Jette: Cooperative learning: undervisning med samarbejdsstrukturer, Malling Beck, 2006

Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik, Dansk Psykologisk Forlag, 2007

Miller, William R. og Rollnick, Stephen: Motivationssamtalen. Hans Reitzel, 2004

Murphy, John N & Duncan, Barry L.: Intervention i skolen, Dansk Psykologisk Forlag, 2008

Nielsen, Birgit og Wørts, Lars: Teamets arbejde med - holddannelse og undervisningsdifferentiering Kroghs Forlag, 2005

Nordahl, Thomas: Hjem og skole: hvordan skaber man et bedre samarbejde? Hans Reitzel, 2008

Rasmussen, Maria Løkke og Wybrandt, Mette Frithiof: Medborger Værktøjskassen, Amondo og Institut for Menneskerettigheder, 2011

Tomlinson, Carol Ann, Differentiering i klasseværelset: om at tilgodese alle elevers behov, Anholt, 2007

White, Michael: Kort over narrative landskaber, Hans Reitzel, 2008

Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. Frydenlund, 2009

Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole i praksis. Frydenlund, 2008

Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole: en grundbog. Frydenlund, 2008

Boelt, Vibeke og Jørgensen, Martin og Nørregaard Rasmussen, Torben: Specialpædagogik - teori og praksis. Kvan, 2011

Busck, Astrid og Pultz, Sabina: Børnene bliver ikke hørt. Psykolognyt, nr. 7, 2009

Cefai, Carmel: Frem elevens livsduelighed, Dansk Psykologisk Forlag, 2009

Cooperrrider, David L. & Whitney, Diana: Appreciative Inquiry - A positive revolution in Change; Ingram Pub Services, 2005

Dall, Mads Ole og Hansen, Solveig (red.): Slip anerkendelsen løs!. Frydenlund, 2001

Egelund, Niels (red.): Undervisningsdifferentiering: status og fremblik. Dafolo, 2010

Hertz, Berit & Iversen Frank (red.): Anerkendelse i børnehøjde, Dansk Psykologisk Forlag, 2004

Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Forældremødet. Amondo og AZENA, 2010

Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Amondo og AZENA, 2010

Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Teammødet. Amondo og AZENA, 2010

60

Litteratur

WebpublikationerUndervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning, EVA, 2011 (www.eva.dk)

Den usynlige klassekammerat - om forældres indflydelse på klassens trivsel. Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt ”Udsatte Børn”, 2006

www.emu.dk/gsk/specialundervisning/laerere/ub/den-usynlige-klassekammerat/den-usynlige-klassekammerat-haefte-screen.pdf

Om InspirationskatalogetInspirationskataloget er ét af fire materialer, som understøtter arbejdet med at styrke inkluderende læringsmiljøer.

Serien ”Inkluderende læringsmiljø” består af:

• Inspirationskatalog til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer.

• Refleksionsværktøj til team. Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer.

• Supervisionsværktøj til PPR-psykologer. Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam.

• Guide til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer.

Materialerne er udviklet af Amondo i forbindelse med projekt ”Alle børn har lyst til at lære” i samarbejde med lærere, pædagoger, skoleledelser, PPR og forvaltninger i Gribskov og Frederiksberg Kommune. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Egmont Fonden.

Inkluderende læringsmiljø - Inspirationskatalog

© Amondo 2013

Forfattere • Mette Wybrandt, cand.scient.pol., Amondo, Frem 43, 2800 Kgs. Lyngby, www.amondo.dk, [email protected], tlf. 51 92 34 75 og Sara Hedegaard Jensen, cand.psych.aut., mail: [email protected], tlf. 61 78 07 11

Layout • Ide Astronauterne Tryk • Rosendahls Schultz Grafisk ISBN • 978-87-994672-9-7

Materialet kan bestilles hos • www.schultzboghandel.dk, tlf. 43 22 73 00, e-mail: [email protected]

inspirationskatalog til udvikling af inkluderende læringsmiljøer

Documents