institut for molekylær medicin laboratoriesikkerhed...− være opmærksom på at nogle stinkskabe...

Laboratoriesikkerhed

Institut for Molekylær Medicin


IMM’s arbejdsmiljøgruppe

Opdateret foråret 2019


Indholdsfortegnelse Alarm ................................................................................................................................................... 1

Sikkerhedspolitik ............................................................................................................................ 2

Risikovurdering ved hjælp af KIROS ........................................................................................ 3

Arbejdspladsbrugsanvisning i forbindelse med arbejde med høj-risiko stoffer ..... 4

Indkøb af kemikalier ..................................................................................................................... 5

Opbevaring ........................................................................................................................................ 5

Personlig beskyttelse ..................................................................................................................... 5

Affaldshåndtering ........................................................................................................................... 6

Laboratorie-eftersyn ...................................................................................................................... 7

Mere om IMM sikkerhed og arbejdsmiljø ............................................................................... 7 Bilag 1: Kemisk APV (dansk) ................................................................................................................. 8 Bilag 2: Chemical APV (English) ......................................................................................................... 11 Bilag 3: Oversigt over symboler og tilhørende farekategorier ............................................... 14 Bilag 4: Handsker ..................................................................................................................................... 18 Bilag 5: Afskaffelse af affald – Appendix 5: Handling of waste ................................................ 19


1

Alarm Alarmering ved brand og andre uheld:

1. Stands om muligt ulykken (Begræns skaden) 2. Alarmer på 112, og opgiv navn, hvad der er sket og hvor du ringer fra 3. Evakuer området om nødvendigt 4. Ring 6550 8888 og informer Teknisk Service

• Brand: Hvis brandalarmen går i gang, bliver brandvæsenet automatisk tilkaldt, ellers ring

112 – gå til og bliv ved nærmeste udendørs mødepunkt. Underret også Teknisk Service lokal nr. 8888, da de kan hjælpe brandvæsenet med oversigt over bygningen og elinstallationer.

• Ulykker: Ved ulykke ring 112 og tilkald hjælp. • Region Syddanmarks Læge- og Skadevagt, Kløvervænget 25, Odense: 70 11 07 07 • Taxa Fyn: 66 15 44 15 • Giftinformation: Giftlinjen 82 12 12 12 • Teknisk Service: 65 50 88 88 (ved akut vandskade, strømsvigt o. lign.)

e-mail: [email protected]

Kort over samlingspunkter

mailto:[email protected]


2

Sikkerhedspolitik Mundtlig instruktion fra erfaren laborant er en forudsætning for at DU kan udføre dit arbejde hensigtsmæssigt. Gå aldrig i gang uden instruktion. Inden påbegyndelse af arbejdet skal der laves en:

risikovurdering/kemisk APV/ATEX APV.

Udfyld skemaet ”Kemisk risikovurdering og arbejdspladsbrugsanvisning”, som findes i dansk version (Bilag 1) og i engelsk version (Bilag 2).

Risikovurderingen/den kemiske APV opdeles i 4 trin:

Trin 1: Arbejdsprocessen og de kemiske stoffer identificeres

Trin 2: Risici identificeres og vurderes. Benyt Kemibrug (se vejledning næste side (side 3))

• Vurdér faremærkning*, mængde, koncentration og eksponeringstid

• Risiko vurderes for alle faremærkede stoffer

Risikovurderingen kan have 3 udfald 1. Ubetydelig/ingen risiko → Ingen specielle forholdsregler 2. Ringe risiko: Overvej om arbejdet kan tilrettelægges på en anden måde, så

risici fjernes/mindskes førend I tyr til brug af personlige værnemidler, der altid vil være den sidste løsning. Hvis der stadig er en ringe risiko: → Orienter dig i korrekt brug af sikkerhedsudstyr. Oplysninger herom findes på KIROS tillægsblade

3. Høj risiko → Arbejdspladsbrugsanvisning udarbejdes for proceduren (se afsnit i denne håndbog omkring arbejde med høj risiko kemikalier, side 4)

Trin 3: Risici nedbringes gennem forebyggelse og substitution

Trin 4: Handlingsplan og opfølgning *Du finder en oversigt over faremærker i Bilag 3


3

Risikovurdering ved hjælp af Kemibrug Registrering af kemikalier Alle IMM kemikalier er oplistet i Kemibrug systemet (www.kemibrug.dk). Man benytter sit eget Uni login og logger ind som ”WAYF” bruger Fareklassificering I Kemibrug finder du alle fysiske og kemiske stofoplysninger. Dertil også et link til leverandørbrugsanvisninger og et tillægsblad med lokale oplysninger om sikkerhedsudstyr på de enkelte afdelinger. Disse 3 udgør tilsammen en arbejdspladsbrugsanvisning (APB). Konsulter altid erfarne laboranter ved brug af nye kemikalier, blandinger, opstillinger under tryk, eller ved tvivl om risiko i øvrigt. Kategorisering af kemikalier Du kan trække lister ud med oversigter over euforiserende kemikalier, høj risiko kemikalier og kemikalier hvor der skal tages særligt hensyn til gravide vha. “Beholdningsliste” I Kemibrug. Risikovurdering Ved gennemgang af kemikalier benyttet i en specifik procedure skal du tage hensyn til faremærkning, mængde, koncentration og eksponeringstid ved din risikovurdering. I Kemibrug er der beskrevet hvilke forholdsregler som skal tages ved arbejde med de enkelte stoffer og hvilke koncentrationer som skal anses for at give risiko. Du skal vurdere risiko for alle faremærkede stoffer (se faremærkning i næste afsnit). Foretag din risikovurdering sammen med en erfaren laborant.

http://www.kemibrug.dk/


4

Arbejdspladsbrugsanvisning i forbindelse med arbejde med høj-risiko stoffer Ved rutinemæssigt eller gentaget arbejde med høj-risikostoffer skal der udarbejdes en RISIKOVURDERING. Dette gøres af eller i samarbejde med erfaren laborant og kræver godkendelse fra erfaren laborant. Denne gruppe omfatter: • Carcinogener • Reproduktive toksiner (mutagener, teratogener) • Akutte toksiner • Kemikalier med ukendt toksicitet

En risikovurdering skal omfatte: 1. Brug af personlig beskyttelse; briller, kittel, handsketype, hyppighed af handskeskift mv. 2. Procedure for at minimere eksponering (sprøjt, aerosol dannelse). 3. Lokalitet (stinkskab el. lign.). 4. Mærkning. 5. Afvejningsprocedurer. 6. Dispenseringsprocedurer. 7. Dekontamineringsprocedurer. 8. Affaldshåndtering. 9. Transport af materiale udenfor laboratoriet eller stinkskabet Gennemgå kemisk hazard information for at forebygge overeksponering. Informationen findes i Kemibrug-systemet, inklusive leverandørbrugsanvisninger (“material safety data sheets” (MSDSs)). NB: hvis informationen ikke findes i Kemibrug-systemet er det dig (sammen med en erfaren laborant), der er ansvarlig for, at stoffet (og de tilhørende arbejdsprocedurer) bliver rapporteret til Kemibrug.

Det udfyldte skema ”Kemisk risikovurdering og arbejdspladsbrugsanvisning”

udgør den lovpligtige kemiske APV for høj-risiko procedurer

Skema på dansk: Bilag 1

Skema på engelsk: Bilag 2


5

Indkøb af kemikalier Foretages af laboranter. Den der ønsker kemikaliet indkøbt er, sammen med indkøberen ansvarlig for opdatering af Kemibrug. Følgende skal overvejes: 1. Muligheder for substitution af høj risiko kemikalier. 2. Planer for opbevaring, lagring, afskaffelse og personlig beskyttelse. 3. Passende mængde. 4. Datering af kemikalier ved modtagelse og åbning. 5. Mærkning af sekundære beholdere (der findes label funktion i Kemibrug)

Opbevaring Kemikalier må ikke opbevares i utilgængelig højde eller på gulvet. Stoffer skal opbevares ved de i Kemibrug angivne lager-temperaturer. Fugtsugende stoffer opbevares i eksikatorer. Kun kemikalier der hyppigt benyttes må opbevares i stinkskabe. Kemikalier opbevares desuden efter følgende fareklasser: Toksiske stoffer (meget giftige/giftige) og euforiserende kemikalier - aflåst giftskab

med registrering af forbrug. Brandbare volatile stoffer – i skab med aftræk. Der må maximalt opbevares 1 liter

explosive kemikalier (ATEX klassificering kl. 1 – f.eks. ethanol) i containere på laboratorie-borde. Op til 5 liter må opbevares i skab med aftræk og omhældes i stinkskabe indrettet efter ATEX forholdsregler.

Personlig beskyttelse • Briller – ved risiko for sprøjt • Støvmaske – ved risiko for kemikaliestøv fx ved vejning • Handsker – ved risiko for absorption. Konsulter skemaer med gennembrudstider for

forskellige kemikalier og handsketyper og skift straks handsker ved spild herpå. Handsker kan også bruges for at beskytte biologiske prøver mod f.eks. hud-bakterier eller svampe. Hertil benyttes latex eller anden type engangs-handske. En nærmere beskrivelse af handsker finder du i Bilag 4.

• Kittel – Bæres ved risiko for sprøjt eller ved arbejde med højrisikostoffer • Inhalationsmaske – benyttes primært ved spild af volatile stoffer eller ved arbejde med

allergener • Brug af shorts og sandaler er uhensigtsmæssigt i laboratorier • Beskyttelses udstyr skal forblive i laboratoriet og må ikke bringes udenfor laboratorie-

området efter brug


6

Affaldshåndtering

Dunke og andre affaldsbeholdere mærkes med gult affaldsmærkat på siden af beholderen. Mærkaten udfyldes med: o Affaldsgruppe (se skema Bilag 5 eller på http://www.Fortum.dk) o Hvilke stoffer som affaldet består af o Navn på institut/center

o Eget navn o Husk også at måle pH-værdi med en sticks og kryds af i pH-værdi feltet o Affaldet transporteres til affaldsrummet i kælderen og sætte på hylderne i

stålreolen ALLE DELE SKAL VÆRE UDFYLDT ELLERS BLIVER AFFALDET IKKE FJERNET!! Kanyler, skalpeller og andre spidse genstande: Anbringes i de gule kanylebeholdere/kasser, der står fremme i laboratorierne. Glasaffald: • Rent ituslået laboratorieudstyr samles i dertil beregnet affaldskasse, som findes i

vejerum under stinkskabet, og smides derefter i glasaffaldskontainer. • Ikke-rent tom glas-emballage, ituslået laboratorieudstyr o.lign. forsøges rengjort for

kemikalierester, samles i dertil beregnet affaldskasse, som findes i vejerum under stinkskabet, og smides derefter i glasaffaldskontainer på forsvarlig vis.

• Ikke-rent glas-emballage, ituslået laboratorieudstyr o.lign. med farlige kemikalie-rester, kommes i en gul affaldskassse, som straks lukkes og mærkes korrekt. Hvorefter kassen stilles på en hylde i affaldsrum til afhentning af Marius Pedersen.

Farlige kemikalierester: destrueres naturligvis straks på forsvarlig vis af brugeren selv.

http://www.fortum.dk/


7

Laboratorie-eftersyn

Sikkerhedsudstyr efterses årligt af de enkelte arbejdsmiljøgrupper på IMM. Nødbrusere Øjenskyllere

Centrifuger efterses årligt af Værkstedet Autoklaver efterses årligt af Værkstedet Brandslukningsudstyr efterses årligt.

LAF-bænke (Laminar Air Flow bænke) testes årligt. − Benyttes til biologiske prøver som skal behandles aseptisk − Undgå brug af volatile kemikalier. Luften recirkuleres i mange LAF-bænke, og gasser

fjernes ikke af HEPA filter. Nogle bænke har aftræk til ventilationssystem. − Undgå at blokere air flow − Undgå at opholde dig nær LAF-bænk når/hvis UV-sterilisering er i gang

Stinkskabe testes årligt. Men man bør:

− Kontrollere air flow − Kontrollere at lugeåbning er korrekt positioneret − Kontrollere at kemikalier ikke er placeret i bænkens åbning − Undgå at blokere air flow − Være opmærksom på at nogle stinkskabe sænker flowet efter almindelig arbejdstid

Mere om IMM sikkerhed og arbejdsmiljø

Der er masser af yderligere information på IMM’s hjemmeside: http://www.sdu.dk/immed under menuen: Arbejdsmiljø og Sikkerhed. Her kan du bl.a. læse mere om:

o Affald o Isotoper (se under menuen: Affald) o Atex o Beredskabsplan o Kemikaliedatabasen Kemibrug o Sikkerhedsudstyr o Arbejdet med forsøgsdyr

http://www.sdu.dk/immed


8

Bilag 1: Kemisk APV (dansk)

IMM

Kemisk risikovurdering og

Arbejdspladsbrugsanvisning

________________________________

Dato: Udfærdiget af: Protokollens navn og placering:

Beskrivelse af det arbejdsområde risikovurderingen dækker - fx navn på proces, protokol, øvelse etc.


9

BESKRIVELSE AF ARBEJDSPROCESSEN Beskrivelsen kan evt. laves som et flowdiagram over processen – altså opdeling i logiske delprocesser. KEMIKALIER OG DE VÆSENTLIGE FARER FRA KEMIKALIER Her oplistes de anvendte kemikalier og kemikaliernes farlige egenskaber og eksponeringsart beskrives – fx giftig v. indånding, kræftfremkaldende v. hudkontakt og brandfarlig. Mængden angives, hvis den adskiller sig væsentlig fra alm. laboratoriearbejde.

VÆSENTLIGE FARER FRA ARBEJDSPROCESSEN fx laser, vakuum, sammenblanding af kemikalier, udstyr i øvrigt – fx glasudstyr med risiko for sprængning. RISIKO FOR PÅVIRKNING Vurdér reel risiko ifht. arbejdsproces. At kemikalierne er farlige ved indånding, er ikke ensbetydende med at der er risiko for indånding ved denne arbejdsproces. Overvej hvor i arbejdsprocessen den pågældende risiko er til stede – er det under hele arbejdsprocessen eller kun i en enkelt delproces.

SUBSTITUTIONSOVERVEJELSER Her redegøres for hvad der er gjort af forsøg og overvejelser ifht. Substitution af farlige kemikalier eller arbejdsprocesser. Husk at det også er substitution at anvende små mængder i stedet for store mængder.

HVAD SKAL GØRES VED UHELD OG EVT SPILD Her kan beskrives handling ved relevante uheld, opsamling og bortskaffelse af spild, procedurer for information ved uheld osv. AFFALD Instruks om mærkning af affaldsdunk – hvilken affaldsgruppe, affaldets bestanddele, institut, navn, pH værdi.


10

GRAVIDE OG AMMENDE Er arbejdsprocessen/området sikkert for gravide og ammende? Ja – Begrundelse: Nej – Begrundelse: FORSLAG TIL FORBEDRINGER AF SIKKERHEDEN Dette punkt er tænkt som overvejelser til en samlet APV for afdelingen. Bring dine overvejelser videre til din arbejdsmiljø repræsentant, da vedkommende ikke nødvendigvis læser dette dokument uden opfordring. PRAKTISKE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Ventilation Stinkskab:

Punktsug: Laf-bænk: Andet: Er den angivne ventilation nødvendigt i hele arbejdsprocessen, eller kun i dele, beskriv:

Kemikaliehandsker

Latex: Vinyl: Nitril: 4H/Barriere: Angiv ca. gennembrudstiden hvis det er muligt; Er de angivne handsker nødvendige i hele arbejdsprocessen, eller kun i dele, beskriv:

Andre personlige værnemidler

Kittel: Sikkerhedsbriller: Åndedrætsværn (angiv filter): Særligt fodtøj (angiv hvilket): Andet: Er det angivne værnemiddel nødvendigt i hele arbejdsprocessen, eller kun i dele, beskriv:

Særlig instruktion

Instruktion i brug af særligt udstyr, hvilket: Andet:


11

Bilag 2: Chemical APV (English)

IMM

Chemical risk evaluation and Workplace instruction

manual

________________________________

Date: Prepared by: The name of the protocol and its placement:

Description of the work areas that the risk evaluation covers - e.g. name of the process, protocol, exercise, etc.


12

DESCRIBTION OF THE WORK PROCESS The description may be displayed as a flow-diagram of the process- should be divided into logical sub processes. CHEMICALS AND THE SIGNIFICANT DANGERS POSED BY CHEMICALS List the utilized chemicals, their dangerous properties and their type of exposure. E.g.: inhalation, carcinogenic, skin contact and flammability. The amount of the chemical should also be stated if it greatly exceeds from the amount used in regular laboratory work.

SIGNIFICANT DANGERS FROM THE WORK PROCESS e.g. lasers, vacuum, mixing of chemicals, additional equipment, such as glass equipment with a risk of cracking. EVALUATING THE RISK OF DANGER Evaluate the president rick in comparison to the work process. Although a chemical is dangerous when inhaled, this does not mean that you run a risk of inhalation during the work process. Consider when and where during the work process the utilized chemical is dangerous. In addition, consider whether the chemical is dangerous during the whole process or just during a single sub process?

SUBSTITUTION CONSIDERATIONS Explain what experiments have been conducted and which considerations have been made in connection with the experiment. E.g.: Substitution of dangerous chemicals and/or work processes. Remember that it is also substitution when a smaller amount of a chemical is utilized instead of a larger amount.

WHAT SHOULD BE DONE IN THE EVENT OF A SPILL OR OTHER ACCIDENT Descript the relevant proceedings taken in connection with the accident. The clean up and disposal of the spill and procedure that should be exercised in the event of an accident, etc.


13

DISPOSAL Instructions about labeling disposal jugs, e.g. the disposal group, the disposal contents, institute, name and pH value.

PREGNANT AND/OR NURSING Is the work process/ area safe for pregnant or nursing women? Yes – Why: No – Why: SUGGESTIONS FOR THE IMPROVEMENT OF SAFETY This matter is to be considered during an overall APV for the department. Please bring your considerations to the attention of the work environment representative, as the representative will not necessarily read this document if not impelled. PRACATICAL SAFETY MEASURES Ventilation Fume cupboard:

Ventilation suction: Laf-bench: Other: Describe whether the for mentioned ventilation is necessary throughout the entire process or just during a sub process:

Chemical Gloves

Latex: Vinyl: Nitrile: 4H/Barrier: Define the approximate recycling time if possible; Describe whether the for mentioned gloves are necessary throughout the entire process or just during a sub process:

Other necessary safety gear

Lab coat: Safety goggles: Inhalation mask (Define the filter): Specific footwear (Define which): Other: Describe with the for mentioned safety gear is a requirement during the entire work process or just during a sub process:

Specific instructions

Instructions when using special equipment, such as: Other:


14

Bilag 3: Oversigt over symboler og tilhørende farekategorier CLaP - system til klassificering og mærkning af kemikalier GHS-systemet er vedtaget af FN i 2002, og der arbejdes stadig på implementering globalt. I EU er en ny forordning, som implementerer GHS, blevet vedtaget i november 2008. I EU hedder systemet ikke GHS, men CLaP (Classification, Labelling and Packaging of substances and mixtures). klassificeringer og faremærkninger Der er fastlagt principper for klassificering og mærkning af rene stoffer og for klassificering og mærkning af blandinger af flere stoffer (produkter). Hazard- og Precaution- (H- og P-) sætninger : Betydningen af disse sætninger fremgår af Kemibrug. Signal ord : GHS introducerer 2 signal ord

- ”Danger” - ”Warning”

Hvis stoffet har en høj fareklasse, vil ordet ”Danger” stå på labelen foran H- og P-sætningerne. Hvis stoffet har en lidt lavere fareklasse, vil ordet ”Warning” stå på labelen foran H- og P-sætningerne.


15

OVERSIGT OVER FAREMÆRKNINGER:

Piktogram – ClaP forordningen Gældende fra januar 2009

Farekategorier i CLaP som anvender piktogrammet Fysiske Sundhed Miljø

De værste eksplosiver – faste, flydende og gasser, og visse organiske peroxider

De værste kategorier af brandfarlige faste stoffer, gasser og væsker, og visse organiske peroxider

Alle brandnærende stoffer og væsker, og gasser i værste kategori

Gasser under tryk (flydende nedkølede og opløste og kombinationer heraf)


16



Metalætsende

Hudætsende den alvorligste kategori (og underinddelinger) og alvorlig øjenskadende værste kategori

De tre alvorligste kategorier for akut giftighed for alle eksponeringsveje (oral, dermal, ved indånding). CMR: carcinogen (kræft), mutagen (DNA-skader), reproduktionstoxisk (skader på forplantningsevnen).

Akut giftighed – laveste kat. Hud- og øjenirritation – laveste kat. Hudsensibilisering - alvorligste kat. Specifik organtoksicitet, enkelt eksponering – kat. 3 (luftvejsirritation og narkotiske virkninger). CMR: carcinogen, mutagen, reproduktionstoxisk.

Kroniske sundhedsskader, såsom: Kræft, DNA-skader og skader på forplantnings-evnen (CMR) – alle kategorier. Specifik organtoksicitet, enkelt og gentagen eksponering – kat. 1 og 2. Respiratorisk sensibilisering – alvorligste kat. Akutte: Aspirationsfare - alvorligste kat.


17



Farlig for vandmiljøet: Akut – alvorligste kat. Kronisk – 2 alvorligste kategorier


18

Bilag 4: Handsker Der findes her på stedet 3 typer engangshandsker:

1. Nitrilhandsker, som yder en god beskyttelse overfor en lang række kemikalier, f.eks. formaldehyd, acetonitril, is-eddikesyre, svovlsyre og acrylamid. Den skal dog straks skiftes ved mindste mistanke om spild. Den anses for at være fri for allergifremkaldende egenskaber, men har dog en lille risiko for at give kontakteksem. Dette er den handske vi anbefaler!

2. Latexhandsker, Conform+, yder en god beskyttelse mod vand, infektioner og nogle kemikalier. Denne handske bruges især til at ”beskytte materialet mod dig ”og bevare det sterilt, men den yder også god beskyttelse mod biologisk materiale. Den kan dog desværre fremkalde allergi og irritativt kontakteksem.

3. 4 H handsker, som yder den bedste beskyttelse når der skal arbejdes med organiske

opløsningsmidler. Som navnet antyder kan den beskytte i op til 4 timer. Denne handske bruges kun til særligt farlige kemikalier. Brug evt. en latexhandske udenpå for bedre greb.

Vores handsker er alle pulverfri for at mindske risikoen for allergi fremkaldelse. Gode råd ved brug af handsker :

• Brug altid handsker når der er risiko for kontakt med et farligt kemikalie eller der er risiko for smitte.

• Brug altid handsker når det du arbejder med skal forblive sterilt. • Gør dig bekendt med handskens data. Hvad beskytter de imod og hvor længe.

Der findes en liste med handsketype og gennembrudstider for de mest almindelige kemikalier som Bilag 4 i denne håndbog.

• Brug engangshandsker, og kassér straks handsken hvis der spildes på den. • Udskift handskerne når :

o der er brud eller rifter o gennembrudstiden for det pågældende kemikalie er ved at være nået o de bliver forurenede o arbejdet er slut eller der er pause

• Genbrug ikke handsken, da man når man tager handsken af, kan risikere at forurene det indvendige af skaftet.

• Vask altid hænder efter handskebrug. • Brug ikke creme lige før handskebrug, da det øger risikoen for allergi og eksem. Vent

til efter arbejdets ophør eller ved længere pauser. • Tag handsken af, hvor den ikke er nødvendig. Dørgreb, telefoner og lignende kan blive

forurenet.


19

Bilag 5: Afskaffelse af affald – Appendix 5: Handling of waste Alt kemikalieaffald sendes til destruktion hos Fortum. Affaldet sorteres efter Fortum’s alfabet efter nedenstående skema. Er du i tvivl, så finder du alt hvad du vil vide om affald på: http://www.fortum.dk

Affaldsgruppe O

Ja Indgår der organiske peroxider, kraftigt oxiderende stoffer, eller reagerer affaldet med vand under dannelse af brændbare eller sure gasser ?

←

Nej ↓ Affaldsgruppe K

Ja Indeholder affaldet kviksølv, f.eks. termometre eller COD-væsker?

←

Nej ↓ Affaldsgruppe Z

Ja Indeholder affaldet blandet affald i små-emballager fra laboratorier eller private husholdninger, trykflasker, sprayflasker, tømt emballage, asbest, medicin, isocyanater eller batterier uden kviksølv ?

←

Nej ↓ Affaldsgruppe T

Ja Indeholder affaldet bekæmpelsesmidler, f.eks. pesticider eller tømt emballage fra bekæmpelsesmidler ? ←

Nej ↓ Affaldsgruppe X

Ja Indeholder affaldet kun uorganiske stoffer, f.eks. svovlsyre, salpetersyre, natronlud, cyanidbad eller metalsalte ? ←

Nej ↓ Affaldsgruppe A

Ja Indeholder affaldet kun mineralolie-produkter og ingen emulgerende stoffer, f.eks. smøreolie, fyringsolie eller dieselolie, evt. I en blanding med vand, jord eller grus ?

←

Nej ↓ Affaldsgruppe B

Ja Indeholder affaldet stoffer med svovl, fluor, chlor, brom eller jod, f.eks. trichlor, freon, svovlkulstof, mercaptaner, PCB eller lign. Stoffer som ved forbrænding danner sure halogen- eller svovlholdige gasser ?

←

Nej ↓ Affaldsgruppe C

Ja Indeholder affaldet flydende og har det en brændværdi på minimum 18GL/ton, f.eks. benzin eller terpentin, fortynder, toluen, alkoholer eller acetone ? Vandindholdet i affaldet må dog højst andrage 50 %

←

Nej ↓ Affaldsgruppe H



20

Waste key (english version) Please also see http://www.fortum.dk (English version)



21


22

Korrekt bortskaffelse af klinisk risikoaffald :


23

Vores gule affaldskasser skal påføres en label, ligesom dem vi sætter på vores kemikalieaffald. Den gule label skal indeholde følgende punkter, som skal udfyldes : 1. Affaldssortering : Kryds i Z

2. Affaldets bestanddele : Klinisk risikoaffald

(Hvis GMO, så skal dette også angives : ”GMO Klasse 1”)

3. Institut og forskningsgruppe: IMM /

4. Navn og dato : Egne initialer og dato

5. pH-værdi : Hvis pH ikke kendes og ikke kan måles,

mærkes den Neutral

Derudover er det meget vigtigt at lågene lukkes tæt !!

Hvis låget ikke slutter tæt, skal låget pilles af, eller kassen skal puttes i en plasticpose og

mærkes om.

FORTUM


24

Desuden har vi fået plastikposer til klinisk risikoaffald, så vi kan lave en bedre sortering

af vores affald (især i GMO hvor alt jo er klinisk risikoaffald).

Da der er en prisforskel på ca. 40kr. Imellem en pose og en affaldskasse (for ikke at tale

om miljøpåvirkningen ved afbrænding af plastikkasse

ifht. Plastikposen.)

Plastikposerne er beregnet til handsker, æsker, kasser

og andet emballage hvor der ikke er skarpe kanter.

Dvs. at der IKKE må kommes stangpipetter,

pipettespidser, sprøjter eller væsker i de gule plastikposer, disse ting skal stadig i de

gule kasser.

Plastikposen anbringes i en 60L affaldskasse, og hvis man opdager at der alligevel er

kommet stangpipetter eller andre skarpe genstande i posen, lader man simpelthen

posen blive i kassen og lukker låget på og bortskaffer hele kassen som klinisk

risikoaffald.

Hvis posen kun indeholde ”de rigtige ting” lukkes posen med en stålwire (spørg evt.

Christina eller Anders hvordan de lukkes) og der kommes mærkat udenpå og posen

transporteres ned i affaldsrummet, hvor der er en blå container specielt beregnet til

disse poser.

Poser, strips og lukke-værktøj vil blive anbragt i det lille rum mellem de 2 celle-labs.


25

Institut for Molekylær Medicin

institut for molekylær medicin laboratoriesikkerhed...− være opmærksom på at nogle stinkskabe...

Documents