INTRODUKTION TIL PÆDAGOGIK

PROGRAM 8.35 – 11.05:

- ”MØDE PÅ MIDTEN”

- ET KIG PÅ STUDIEORDNINGEN

- EN INDKREDSNING AF PÆDAGOGIK

- TEAM-ERKLÆRING: KOHLBERG-DILEMMA

- KLASSISKE FILOSOFISKE POSITIONER

- ØVELSE: ABIGAIL

I et pædagogisk filosofisk perspektiv

MØDE PÅ MIDTEN – CL-STRUKTUR

Konsensus

1. person

2. person

3. person

4. person

Her person i gruppen bruger 5 minutter på selv at besvare spørgsmålet

Derefter diskuterer gruppen indenfor 15 minutter sig frem til en fælles besvarelse der

skrive i konsensusfeltet

Hvad er pædagogik?

En afklaring af for-forståelser

og forudsætninger

FAGETS IDENTITET OG MÅL Fagets identitet

Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning,

dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere,

analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der

vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og

politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer.

Mål

Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt

a) at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og

socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser,

b) at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som de

fremtræder i skolen og samfundet,

c) at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering af

skolens mål,

d) at løse undervisnings- og opdragelses-opgaver underlagt norm- og værdi-konflikter,

e) at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning samt

udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf og

f) at vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i undervisning

og andre pædagogiske praksisformer.

LÆREROPGAVEN I AKTUEL OG HISTORISK

BELYSNING

a) Pædagogiske ideer i et historisk,

samfundsmæssigt forandringsperspektiv.

b) Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og

værdigrundlag i aktuel og historisk, national og

international belysning.

c) Enhed og differentiering – det politiske, sociale

og kulturelle grundlag for folkeskolens og

alternative skoleformers udvikling.

d) Den undervisningsmæssige betydning af

elevernes forskellige socialisering i samfundet.

e) Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i

det moderne samfund.

UDØVELSEN AF LÆREROPGAVEN

a) Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter.

b) Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og

elevmedbestemmelse.

c) Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig

social, etnisk og kulturel baggrund.

d) Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver.

e) Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver.

f) Folkeskolens samarbejde med forældrene.

g) Lærerens juridiske og etiske forpligtelser.

h) Læreren som magtudøver, dialogpartner og

omsorgsgiver.

PÆDAGOGIK SOM VIDENSKAB

Deskriptiv og normativ pædagogik- Normative anviser bestemte metoder for at opnå bestemte mål- Deskriptive har til formål at beskrive, analysere og vurdere pædagogisk praksis

Pædagogikken kan bedst afgrænses i forhold til andre fagområder i kraft af de virksomhedstyper, der karakteriser den:

Opdragelse, undervisning, dannelse og uddannelse, socialisation, omsorg, osv.

Det er disse virksomheder, der giver pædagogikken dens egenart og legitimitet som en faglig disciplin

PÆDAGOGIK SOM VIDENSKAB

Pædagogikken står i nært forhold til andre

videnskaber

7

U

C

S

J,

P

æ

d

a

g

o

gi

k,

2

Pædagogik

Filosofi

Sociologi

Samfunds-fag

Biologi

Psykologi

Antro-pologi

DEN NORMATIVE PÆDAGOGIK

Her pretenderer pædagogikken ikke at fortælle, hvordan noget er, men søger i stedet at udvikle handlingsregler for, hvordan noget bør være.

Disse regler kan ikke falsificeres, da de ikke påstår noget, men må vurderes ud fra kriteriet brugbar eller ikke brugbar.

Inden reglerne kan afprøves i praksis, er en væsentlig opgave for pædagogisk teori at undersøge hvad, der orienterer og legitimerer en handlingsregel frem for en anden.

Pædagogisk handlen har at gøre med en intention om at påvirke en anden med henblik på at forbedre dennes tilstand eller situation ved hjælp af målrettet aktivitet.

Pædagogik er aldrig værdifri, men afhænger af filosofisk standpunkt/menneskesyn. Hvad er det gode liv? Hvad er den gode handling?

Dvs. pædagogikken har en retning. Der skal opdrages til, undervises i eller læres noget.

DIDAKTIK – EN VÆSENTLIG DEL AF

PÆDAGOGIK I LÆRERUDDANNELSEN

Genstandsområdet for pædagogik har ofte været

benævnt som undervisning, men det benævnes i

dag didaktik, læren om undervisning.

Didaktik:

Drejer sig om at begribe hvad undervisning er

Almen didaktik retter sig imod praksis, forstået som

blandt andet lærerens handlinger; men tæt til denne

praksis knytter sig teoretiske kundskaber og analyser –

mødet mellem teori og praksis er derfor helt centralt i

faget (didaktik).

9

U

C

S

J,

P

æ

d

a

g

o

gi

k,

2

HVAD ER ALMEN DIDAKTIK? WINTHER-JENSEN, 2005

Pædagogikdet opdragende

element

Didaktikdet

undervisende element

10UCSJ, Almen Didaktik, 2010-2011, kme

Pædagogik bliver den

samlende betegnelse for

hele det

videnskabsområde, der

behandler spørgsmål

vedr. uddannelse,

opdragelse,

holdningsdannelse,

socialisation, formidling

og undervisning.

Didaktikken bliver den

pædagogiske disciplin

hvor erfaringer og

forskningsresultater vedr.

undervisningen placeres.

DEONTOLOGISK VS. TELEOLOGISK ETIK

• Traditionelt set inddeles den normative etik i henholdsvis teleologisk og deontologisk etik.

• Teleologisk kommer af det græske ”telos”, som betyder mål eller formål, og i dette perspektiv vurderes den moralske værdi efter de konsekvenser, ens handlinger har.

• Derfor kaldes denne retning også slet og ret konsekvensetik indenfor hvilket, nytte (utilitarisme), lykke (eudaimonisme) eller nydelse (hedonisme) kan opstilles som parametre for den moralske vurdering af en handling.

• Deontologisk kommer af et andet græsk ord ”deon”, der betyder, ”det man bør gøre” eller ”pligt”. I denne optik skeles der ikke til konsekvenserne af ens handlinger, men til de normer, der ligger til grund for dem.

• Dermed kan hovedforskellen siges at være koncentreret om hvorvidt, moralske handlinger skal forstås som vurderet efter henholdsvis ”det gode” (den gode konsekvens) eller ”det rette” (den rette indstilling).

IMMANUEL KANTS (1724 -1804) ETIK

• Kants kategoriske imperativ – handl kun efter den maxime, om hvilken du stadig kan ville, at den skal blive en almen lov – gav etikken et logisk fundament og satte samtidigt det enkelte menneskes fornuft over alle andre autoriteter.

• Ud fra dette princip udledte Kant forskellige handleregler for menneskets adfærd som oftest formuleret negativt eksempelvis hans berømte forbud mod at lyve.

• Konsekvenserne af Kants etik bliver en stor vægtning af individualisme, at moralske overvejelser ledes ud i abstrakte og strengt logiske undersøgelser, og at de handlingsregler, der er korrekt udledt af det kategoriske imperativ, må være universelt gældende

JEREMY BENTHAMS (1748 - 1832)

KONSEKVENSETIK

Jeremy Bentham er en af de mest kendte

utilitarister (nytteetikere) og baserede sin etik på

princippet om den største lykke.

”Den etisk rigtige handling er den, der fører til størst

mulig lykke”

Målingen af lykke baserede

han på en skala mellem

nydelse og smerte.

MORALSK UDVIKLING HOS KOHLBERG

• Inspireret af schweizeren Jean Piaget (1896-1980) og hans teorier om den menneskelige udvikling har Kohlberg fremlagt en teori om menneskets moralske udvikling, hvor retfærdigheden ligeledes tillægges den vigtigste betydning.

• Stadierne er udviklet på baggrund af empiriske studier, og man kan ifølge Kohlberg ikke bevæge sig fra et højere trin til et lavere.

• Det postkonventionelle niveau indebærer en teoretisk og abstrakt tilnærmelse til egen samfundsmæssig kontekst, hvor almene normer og værdier danner basis for vurderingen, som man ifølge Kohlberg først kan opnå fra 18-20 års alderen. Det har dog vist sig yderst vanskeligt at finde personer, der konsistent benytter sig af post-konventionelle ræsonnementer.

SKEMATISK OVERSIGT OVER ETIKKEN

Traditionel inddeling

Teoretisk hovedinddeling Specifikke retninger

Teleologiske teorier

(Af græsk telos "formål". Det

rette

begrundet i handlingens formål,

det gode eller nyttige)

Nytteetik/Konsekvensetik

(Bentham, Mill, Hare)

Dydsetik

(Aristoteles, MacIntyre)

Deontologiske teorier

(Af græsk to deon: "det som bør

gøres". Det rette begrundet i

handlingens pligtmæssige basis)

Pligtetik

(Kant, Rawls, Habermas)

Rettighedsetik

(Hohfeld)

NÆRHEDS- OG OMSORGSETIK

• Denne inddeling bliver dog for alvor udfordret i det forrige århundrede med fremkomsten af den såkaldte nærhedsetik med fokus på mellemmenneskelige relationer (Lévinas, Løgstrup)

• Og senere hen imod slutningen af århundredet omsorgsetikken (Noddings, Gilligan).

• Dette åbner op for en alternativ måde skematisk at inddele etiske teorier på, hvor den traditionelle modstilling mindskes ved, at konsekvensetikken og retfærdighedsetikken (repræsenteret ved pligtetikere) placeres indenfor samme hovedkategori med vægt på universelle og principielle handlingsnormer.

OMSORGSETIK

Omsorgsetikken betoner betydningen af evnen til at dømme ud fra den ”Andens” ståsted

Skelner mellem ”den generaliserede Anden” og ”den konkrete Anden”

I relationen til den generaliserede Anden er de styrende normer således formel lighed og gensidighed. Har jeg ret til X, er det den andens pligt ikke at forhindre mig i at nyde X og omvendt. Derved anerkender jeg dine rettigheder som en del af menneskeheden og forventer, at du ligeså vil respektere mine. I det andet tilfælde er normerne komplementær lighed og rimelighed de styrende. Begge personer kan i denne relation forvente en adfærd fra den anden part, der giver en følelse af anerkendelse som et konkret individ med unikke behov, talenter og evner. På den måde anerkendes ikke blot modpartens menneskelighed men den andens menneskelige individualitet

SKEMATISK OVERSIGT OVER ETIKKEN

Alternativ inddeling af etiske teorier

Teoretisk hovedinddeling Specifikke retninger

Handlings- og

principorienteret etik

(Vægt på universelle

principielle

handlingsnormer)

Konsekvensetik

(Bentham, Mill, Hare)

Retfærdighedsetik

(Kant, Habermas, Kohlberg)

Personorienteret etik

(Vægt på den handlende

persons

kvaliteter)

Refleksiv dydsetik

(Aristoteles, Bollnow, MacIntyre)

Relationsorienteret etik

(Vægt på situerede betingelser,

kontekstuelle fordringer)

Holdningsetik (relationel dydsetik)

(Asheim, MacIntyre)

Nærhedsetik

(Løgstrup, Levinas)

Omsorgsetik

(Noddings, Gilligan)