Literacy-pædagogik i Literacy-pædagogik i børnehave og børnehave og

indskolingindskolingGentofte Kommune

Temadag: Tidlig sprog- og skriftsprogstilegnelse

Torsdag den 27. september 2012

Stig Broström

Aarhus UniversitetInstitut for Uddannelse og Pædagogik – DPU

Forskningsenheden Barndom, Læring & Didaktik

Dannelsesidealet - Dannelsesidealet - demokratidemokrati

• Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder

• Dannelsesidealet er primat – Wolfgang Klafki, 2001

• Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og udtrykt i formålet

Dannelsesidealet - Dannelsesidealet - demokratidemokrati

• Folkeskolen skal…

• bidrage til at eleverne får ”tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”

• ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”

Barnet som deltagerFN konvention om barnets

rettigheder Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati … udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber

Et aktivt sprogsyn - Et aktivt sprogsyn - deltagelsedeltagelse

• En socio-lingvistisk sprogforståelse bygger på en kontekstuel, kropslig, emotionel gestikulær og mimetisk interaktion mellem barnet og andre mennesker – og trangen til at høre til

Tomasello, 2006; Goldin-Meadow, 2003, 2009

• Hertil kommer verbal- og skriftsproget Tomasello, 1986, 2003; Tomasello, Carpenter, & Liszkowski, 2007

• Børn lærer mundtligt og skriftligt sprog samt kommunikative kompetencer gennem deltagelse i fællesskabet, - ved at indgå social virksomhed, i interaktion, i samtale, i tekstudveksling…

Sproget er overaltSproget er overalt• i hverdagssamtaler, dialoger • i litteraturen: oplæsningen

– læsning sammen med børn

• i fortællingen• i legen• i tegningen • i faglige samtaler - Hvor bliver vandet af?- Er græsset også grønt om natten?- Hvordan begyndte verden?

Hverdagssamtalen - Hverdagssamtalen - dialogendialogen

• En samtale er en sproglig interaktion mellem to eller flere deltagere med samme mentale fokus - fælles opmærksomhed, afgrænse, fokusere Ninio & Snow, 1996

• Man forhandler ordenes betydning og fortolker hvad den anden mener Wells, 2007

• Her udvikles gensidig forståelse, egen forståelse skærpes, man afprøver andres

Lindell, 1998

• Man producere mening (viden) Vygotsky, 1978; Bruner, 1999; Dyste, 2001

Hverdagssamtalen - Hverdagssamtalen - dialogendialogen• Sprog i hverdagssamtaler er det mest

centrale medierende redskab mhp sprogudvikling Vygotsky, 1978; Wertsch, 1995, Gjems, 2011, Dyste, 2001

• Intersubjektivitet, en gensidig symmetrisk anerkendende væremåde

• Den flerstemmige dialog; dynamisk og mangfoldighed af stemmer – stemmer i konflikt Baktin, 1991; Budwig m.fl. 2000; Wertsch, 1985

• Gennem ordrige dialoger udvikles en dybere forståelse af ethvert fænomen Bakhtin, 1991

Sproget i Sproget i hverdagssamtalenhverdagssamtalen

• De professionelle anerkender børnenes sproglige formåen men udfordrer den

• Retter ikke børnene sprogligt, men gentager børnenes udsagn sprogligt korrekt, fx Pias far

• Tilstræber dialog, mange replikskift, fx cirkus

• Skaf tid: Sørg for at gå ad alle bivejene, og sløse med tiden Brenifiler, 2004, s. 17

• Dialog, ikke ”pædagogisk” udspørgen, men tale om noget meningsfuldt – fastholde børns undren

Sproget i læsning med børnSproget i læsning med børn• Kommunikationen i hverdagslivet er ofte ikke

nuanceret nok (kommandosprog, Kjertmann)• Derfor skabe sproglige mættede situationer,

fxfortælle vittigheder, gåder Hvad er det for en pind der driller? Hvorfor skulle den lille sky i skole?- læsning, udvælge bøger med særlig kvalitetEfter Halfdan Rasmussen, Jens Sigsgaard hvem så?- Strid: Mormors gebis; Mustafas kiosk- Sebastian Klein: Mig, en haj og onkel Kaj- Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin: Axel elsker biler

Sproget i læsning med Sproget i læsning med børnbørn• Tre oplæsninger på en

uge - samtale• Børns ekspressive

ordforråd øges; evne til samtale om litteratur Whitehurst et al. 1988

• Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder Whitehurst, Epstein et al. 1994

Dansk: Mette Nygaard Jensen; Lotte Salling; Broström, de Lopez & Løntoft

Sproget i læsning med Sproget i læsning med børnbørn

Opfølgende kreative- æstetiske aktiviteter•Forskning viser, at rolleleg, voksnes fællesleg med børn og genfortælling og egen historiefortælling har indflydelse på børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger•Tilsvarende effekt har æstetisk-narrativ virksomhed som at tegne og male

fx rammeleg Broström, 1995; æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995;, scripted play / play world Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005

Æstetisk virksomhedÆstetisk virksomhedMennesket lærer ifølge Bruner gennem:– Intellektuel virksomhed og æstetisk

virksomhed

Æstetiske virksomheder og læreprocesser er narrativ konstruktioner af virkeligheden

– leg, drama, male- og tegne, teater, sang, fiktionslitteratur, historiefortælling og meget andet

Narrativ virksomhedNarrativ virksomhed• At lege, tegne og fortælle osv. er at

konstruere, at fremdrage noget, og overse andet – og skabe et plot

• Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det – gengivet det narrativt

• Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse

• Tre narrative mønstre:– Begyndelse, midte, afslutning– Balance, uro, ny balance– Fortællingens elementer (personer,

handling, mål, scene osv.)Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012

Sproget i litteraturenSproget i litteraturenEfter læsningen, litteratursamtale:•Var der noget i historien, som du godt kunne lide?•Var der noget, som du ikke kunne lide?•Var der noget, som du undrede dig over?•Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier?

Chambers, 1994

Litteratursamtale og tegning om “Den Litteratursamtale og tegning om “Den frygtelige fiskfrygtelige fisk””

LIDE• at den døde, for den slugte

mennesker• den ville sikkert sluge flere

mennesker• at menneskerne kom ud og så

ikke mere• at drengene dræbte fisken• at moren og de tre søskende

kom udIKKE LIDE• at katten blev slugt• at fisken skulle skamme sig• at menneskerne blev spist,

men de blev ikke tygget på• jeg synes det var rigtigt synd

for katten

Var der noget du undrede dig Var der noget du undrede dig over?over?

• det var mærkeligt, at de glemte at fisken var derude

• at moderen og døtrene glemte at fisken var der

• den var lige så hurtig som en racerbil

• jeg undrede mig over, at fisken var så stor

• at der var en der stikkede op af vandet (fiskens halefinne)

• at drengene ikke angreb bagfra

• man kan jo ikke trække vejret inde i sådan en stor fisk

Sproget i fortællingenSproget i fortællingen

Med de yngste børn: Fortælling med visuel støtte

Sproget i fortællingenSproget i fortællingenFortælleterninger

Det var engang en gammel dame

Hun kørte i en raket

Den fløj så hurtigt, at hun begyndte at græde

Sprogterninger fra Gonge

Sproget i fortællingenSproget i fortællingen• Malou beder om at få

fjernsynskassen ned fra hylden. Hun vil gerne lege TV-Avisen.

• Malou sidder i kassen, de andre børn sætter sig foran og kigger forventningsfuldt.

• Malou er lidt genert, men så starter hun: "God aften, det er TV-avisen. Det bliver regn og storm", hun griner lidt.

• "I dag er det mandag, så er det legetøjsdag, jeg har min kanin med og nu vil vi gerne fortælle en historie".

• Pludselig siger hun: "Nej der er en vigtig meddelelse: I skal huske at sige til jeres forældre, at I ikke skal have madpakke med i morgen, for vi skal til fødselsdag".

• Hun har nu helt glemt, at hun sidder i kassen.

Mundtligt og skriftligt sprog i Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingenfortællingen

• Der var engang en ulv• Som boede langt væk fra sin

mor • Så kom faren• Og så gik de hjem til moren• Så er den bare slutFreja 4 år Narrative mønstre• Begyndelse – midte -

afslutning• Balance – uro – ny balance• Fortællingens elementer (personer, handlinger, mål,

scene, midler)Broström red. 1999 Sagofärden

Mundtligt og skriftligt sprog i Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingenfortællingen

Drengen gik op på skihoppetDet var højt oppe i luften

Han var lidt bange men hans far vinkede

Så susede han ned ad bakken hvor hans far stod

Og næste morgen fløj de hjem med flyveren

Oskar 5 år

Skriftsprog i legenSkriftsprog i legen• Rolleleg og rammeleg med

funktionelle skrive- og læsematerialer (menukort, regninger, skilte, bødeblokke, receptblokke m.v.) James Christie

• Leg i købmandsforretning og posthus (åben-lukket skilt; tegner penge)

• En gruppe børn laver skattekort

SkriftsproSkriftsprog i legg i leg

Alberte 3 år bestiller pizza i leg August 2,5 år har i legen skrevet til sin morfar

Skriftsprog i tegningenSkriftsprog i tegningenBørn laver tegneserier Børnehuset Danmark-Amerika, Lyngby-Tårbæk Kommune

Skriftsproget er der hele Skriftsproget er der hele tidentiden

Børn laver mad – og skriver bordkortBørnehuset Rosenlyst, Lyngby-Tårbæk Kommune

Fasthold visionenFasthold visionen”Hvis den rejsende, der bestiger et bjerg på vej mod en stjerne, i alt for høj grad lader sig opsluge af opstigningens problemer, risikerer han at glemme, hvilken stjerne han går efter. Hvis han efterhånden kun går for at gå, kommer han ingen vegne”.

Antoine de Saint-Exupéry

Anders Skriver Jensen Stig Broström, Kristine Jensen Stig Broström de Lopez og Jette Løntoft