www.danskeresearch.com

Investeringsanalyse — generelle markedsforhold

Fokus i den kommende uge

På tirsdag får vi NIESR BNP-estimatet for juli. Det er som regel en god indikator for

faktisk BNP-vækst i Storbritannien og vil sandsynligvis vise et markant dyk i den

britiske økonomiske aktivitet. Desuden kommer RICS-boligmarkedsundersøgelsen for

juli. Det bliver interessant at se, hvad undersøgelsen viser, da den indikerede et stort dyk

i boligpriserne i juni.

I USA kommer detailsalget for juli på fredag. Vi tror på 0,3 % fremgang i den del af

detailsalget, der har betydning for BNP. Hvis vi får ret, har privatforbruget fået en god

start på 3. kvartal efter et meget stærkt 2. kvartal.

I næste uge kommer Sentix-investortilliden. Det kan give en yderligere idé om, hvor

hårdt Brexit har ramt euroområdet.

Der kommer desuden både danske, svenske og norske inflationstal for juli. Vi forventer,

at den norske kerneinflation var 3,1 % i juli. Det vil være 0,2-0,3 pp. højere end Norges

Bank lagde til grund i juni, hvilket kan bidrage til at øge usikkerheden om rente-

beslutningen i september.

Makro og finans på tværs

Fokus er på det seneste blevet rettet mod finanspolitiske lempelser som supplement til

indgreb fra centralbankerne.

Japan gennemførte tiltag i slutningen af juli, og EU løsner op for reglerne, så der kan

foretages finanspolitiske lempelser.

I Storbritannien og USA synes politikerne også at være klar til at gribe til finanspolitiske

værktøjer for at forbedre vækstudsigterne.

Tema

Bank of England review: Easing package, more to follow in November

5. august 2016

Redaktør: Analytiker Bjørn Tangaa Sillemann +45 45 12 82 29 bjsi@danskebank

Ugefokus

Mens vi venter på konsekvenserne af Brexit

Indhold

Fokus i den kommende uge .... 2

Makro og finans på tværs ....... 5

Ugen der gik i Skandinavien ... 9

Udvalgte analyser fra Danske Bank Markets ............ 10

Makroprognose .......................... 11

Finansprognose .......................... 12

Kalender uge 32 ......................... 13

Kalender uge 32 (fortsat) ..... 14

Finansprognose

Læs mere på side 11

Kilde: Danske Bank

Følg os på Twitter

@Danske_Research

Det stærke detailsalg ventes at være

fortsat i juli

Sentix nærlæses for information om

Brexit-effekt

Kilde: Census Kilde: Ifo, Markit PMI, Sentix, ZEW

Hovedindikatorer

05-Aug 3M 12M

10yr EUR swap 0.28 0.42 0.55

EUR/USD 111 107 114

ICE Brent oil 43 49 54

05-Aug 6M 12-24M

S&P500 2164.25 -3 -+3% 0-5%

2 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Fokus i den kommende uge

Globalt

I USA offentliggøres et par vigtige nøgletal på i næste uge. Det er især nøgletallene på

forbrugersiden af økonomien, der vil være i fokus, da privatforbruget fortsætter med at være

landets primære vækstmotor. Selv om vi ser en risiko for, at den amerikanske økonomi også

skuffer i 2. halvår 2016 på grund af afsmittende effekt fra usikkerheden efter Brexit-

afstemningen, forventer vi, at de amerikanske forbrugere vil være forholdsvis upåvirkede.

Til gengæld kan Brexit-usikkerheden bevirke fortsat svage investeringer i erhvervsbyggeri.

Det er dog stadig for tidligt at sige noget om omfanget af den afsmittende effekt. Det

vigtigste nøgletal er detailsalget for juli på fredag. Vi skønner, at detailsalget for den såkaldte

kontrolgruppe (den del af detailsalget, der indgår i BNP) steg 0,3 % m/m i juli. Hvis vi har

ret, tyder det på, at privatforbrugsvæksten vil komme godt fra start i 3. kvartal efter et meget

stærkt 2. kvartal. Den foreløbige forbrugertillid i University of Michigan-indekset for august

udsendes også på fredag. Vi forventer, at indekset fastholder det aktuelle niveau på ca. 90,

som er et relativt højt niveau, hvilket indikerer, at de amerikanske forbrugere har bevaret

optimismen.

Federal Reserves arbejdsmarkedsindeks har tiltrukket nogen opmærksomhed på det seneste,

da det indtil videre er faldet hver måned i år. På mandag vil vi se, om den faldende tendens

fortsatte i juli. Bemærk dog, at Yellen har udtalt, at indekset blot er eksperimentelt, så man

bør måske ikke tillægge det nogen større betydning. De ugentlige ledighedstal offentliggøres

på torsdag.

Der er endnu ikke programsat taler af centralbankmedlemmer i næste uge, så vi må vente

lidt endnu på at finde ud af, hvorfor Federal Reserve indføjede en sætning om, at ”de

kortsigtede risici er aftaget” i erklæringen fra den pengepolitiske komités seneste møde.

I eurozonen udsendes der meget få nøgletal i næste uge. Det mest interessante er Sentix-

indekset, der måler investortilliden. Indekset vil blive nærlæst for at få yderligere

information om, hvordan Storbritanniens beslutning om at forlade EU påvirker eurozonen.

Indekset faldt i juli, men svækkelsen i investortilliden (som også fremgår af ZEW-

forventningerne) har kun haft begrænset effekt på den økonomiske tillid (både PMI og Ifo-

forventningerne har været relativt upåvirkede). Vi mener, det er for tidligt at konkludere

noget, men en lang periode med forhandlinger kan trække usikkerheden ud og medføre en

nedgang i investeringerne. Bemærk, at en undersøgelse fra EU-Kommissionen viste uændret

opbakning til euroen inden Brexit-afstemningen, se Unchanged support for the euro before

Brexit but optimism about EU’s future is lower fra den 1. august 2016.

De reviderede tal for BNP-væksten i 2. kvartal for eurozonen udsendes sammen med de

første BNP-tal for Tyskland. Det første skøn for eurozonen viste en økonomisk vækst på

hhv. 0,3 % k/k og 1,6 % å/å, hvilket stadig er højere end den potentielle vækstrate i

eurozonen. Den indenlandske efterspørgsel har været den væsentligste drivkraft for BNP-

væksten i de seneste år, men stigningen i olieprisen i 2. kvartal har formentlig påvirket

privatforbruget negativt, se Flash Comment: Euro area: higher inflation, activity data are

pre-Brexit fra den 29. juli 2016.

Der udsendes også tal for industriproduktionen i juni for eurozonen og Tyskland. Ligesom

BNP-tallene dækker industriproduktionen perioden inden Brexit-afstemningen og vil derfor

ikke få så stor opmærksomhed.

I juli anbefalede EU-Kommissionen, at Spanien og Portugal alligevel ikke straffes med

bøder for ikke at have rettet op på deres budgetunderskud, se From strict EU fiscal rules to

growth-supportive policies despite high public debt ratios.

Det stærke detailsalg ventes at være

fortsat i juli

Kilde: Census

Sentix nærlæses for information om

Brexit-effekt

Kilde: Ifo, Markit PMI, Sentix, ZEW

3 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

I Storbritannien er fokus fortsat på, hvilken effekt den britiske EU-afstemning får på

økonomien. De fleste tillidsindikatorer, der er blevet offentliggjort efter Brexit-

afstemningen, har vist stor svækkelse, og det tyder på, at den britiske økonomi styrer mod

recession i andet halvår. Det forklarer også, hvorfor Bank of England i går annoncerede en

stor lempelsespakke, se også Bank of England Review. Der er dog stadig kun gået halvanden

måned siden afstemningen, og der er endnu ikke udsendt faktiske nøgletal. Det vigtigste

nøgletal i næste uge er BNP-skønnet fra NIESR for juli på tirsdag, som normalt er en god

indikator for den faktiske BNP-vækst. Vi forventer, at det vil vise, at den økonomiske

aktivitet er faldet markant efter Brexit-afstemningen i tråd med PMI-indeksene for juli.

RICS’ opgørelse over boligpriser for juli, som offentliggøres på torsdag, vil også tiltrække

opmærksomhed, da juniopgørelsen indikerede et kraftigt fald i både aktiviteten på

boligmarkedet og boligpriserne. RICS-tallene er normalt en ganske god indikator, se også

figuren til højre. Mindre vigtig er BRC’s detailsalgsindikator for juli, som udsendes på

mandag. Denne indikator er normalt ikke særlig vigtig, men fordi vi stadig venter på de

officielle faktiske nøgletal, må markederne og analytikerne tage til takke med de

informationer, de kan få fat i.

Tallene for produktionen og byggeriet for juni (offentliggøres på hhv. tirsdag og fredag) vil

give et fingerpeg om, hvorvidt det er sandsynligt, at det første ganske pæne skøn for BNP-

væksten i 2. kvartal på 0,6 % k/k bliver revideret.

I Kina venter en travl uge på nøgletalsfronten. Handelsbalancen (mandag) vil give et en ide

om, hvor stærk eksporten er. Udenrigshandlen har haft god medvind fra nedskrivningen på

10 % af den handelsvægtede yuan over det seneste år samt moderat fremgang i USA. Tallene

er dog temmelig volatile og ikke nogen god målestok for den underliggende aktivitet. CPI

og PPI (tirsdag) ventes at vise uændret forbrugerprisinflation på 1,9 % å/å og klart under

målet på 3 %. PPI-inflationen er steget i de seneste måneder drevet af højere råvarepriser.

Vi forventer, at PPI-inflationen stiger yderligere til -1,8 % i juli fra -2,6 % å/å i juni. Ugen

afsluttes med industriproduktionen og detailsalget på fredag. Væksten i

industriproduktionen ventes at fastholde et stort set uændret niveau på lige over 6 % å/å,

mens detailsalget ventes at stige med ca. 10,5 % å/å.

Skandinavien

I Danmark offentliggør Danmarks Statistik på onsdag tal for forbrugerprisindekset i juli.

Efter i foråret at have været helt nede og ramme nul var inflationen i juni 0,3 %, og vi

forventer fortsat, at den vil stige i de kommende måneder, men meget afhænger af olieprisen.

Vi regner med, at inflationen var 0,2 % i juli. Det lille fald sammenlignet med juni skyldes

et fald i brændstofpriserne i juli, der overdøver det opadgående pres fra basiseffekterne. På

tirsdag får vi desuden tal for betalingsbalancens løbende poster og eksporten i juni.

Eksporten havde det svært sidste år, men den kom udmærket fra start i første kvartal i år, og

det bliver interessant at se, om denne udvikling fortsatte i juni.

På mandag får vi tal for industriproduktionen i juni. Industriproduktionen har set solid ud i

2016 indtil nu, og det bliver spændende at se, om det fortsætter.

De seneste RICS-tal indikerede et

kraftigt fald på boligmarkedet

Kilde: Land Registry, Nationwide, Halifax, RICS

Kina: Væksten i industriproduktionen

bevæger sig omkring 6 %

Kilde: Macrobond Financial

Stadig historisk lav inflation

Kilde: Danmarks Statistik

4 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

I Sverige udsendes der i næste uge inflationstal for juli, og vi forventer, at både den

underliggende inflation og den underliggende inflation ekskl. energi ligger 0,2 %-point

under Riksbankens prognose. Men derfra begynder vores og Riksbankens prognoser

gradvist at divergere. Vi tror, at inflationen falder efter at have toppet i 1. halvår. Vores

langsigtede forventning er, at 1) det indenlandske prispres holdes nede af lave

lønomkostninger – det stiger kun som følge af de seneste års gentagne afgiftsforhøjelser

(spiritus, tobak, energi og trængsel) samt de reducerede ROT-fradrag, og 2) importpriserne

falder igen, da den svenske krona ikke længere befinder sig på en deprecierende trend. Pilen

peger desuden nedad for olieprisen: Det ser ud, som om mønsteret fra de seneste to år

gentages, og at olieprisen derfor vil falde i efteråret.

I Norge offentliggør Norges Statistik forbrugerpriserne for juli. Junitallene overraskede

positivt med en stigning, der til dels var drevet af højere priser på fødevarer. Vi forventer, at

en del af stigningen fastholdes og dermed ikke korrigeres fuldt ud i julitallene. På den anden

side ser det ud, som om sommerudsalget af tøj er begyndt tidligere end normalt, og det kan

trække den årlige vækstrate noget ned. Det store spørgsmål er dog, hvordan ændringen i

turiststrømmen (flere udenlandske og norske turister i Norge) er slået igennem på priserne

på varer og serviceydelser i juli. På den baggrund er det vores forventning, at

kerneinflationen steg 0,1 %-point i juli og dermed lå på 3,1 %. I givet fald vil inflationen i

de seneste to måneder have ligget 0,2-0,3 %-point højere, end Norges Bank forudsatte i den

pengepolitiske rapport i juni. I lyset af generelt bedre nøgletal og et stramt boligmarked kan

det øge usikkerheden om rentebeslutningen i september yderligere.

Divergerende syn på inflationen

Kilde: Riksbanken, Danske Bank

Kerneinflationen forbliver på et højt

niveau

Kilde: Norges Statistik

Fokus i den kommende uge

Kilde: Makrobond og Danske Bank

Global fokus Begivenhed Periode Danske Consensus Forrige

I løbet af ugen

Man 08-Aug 3:30 CNY Inflation å/å jul 1.9% 1.8% 1.9%

9:00 DKK Eksport m/m jun

9:00 DKK Betalingsbalancen (isk|sk) mia. DKK jun 10.5|7.9

Tir 09-Aug - CNY Samlede udlån mia. CNY jul 1024 1629.3

1:50 JPY Producentpriser m/m|å/å jul -0.1%|-4.0% -0.1%|-4.2%

Ons 10-Aug 9:30 SEK Forbrugerpriser m/m|å/å jul -0.2%|0.8% -0.2%|0.8% 0.1%|1.0%

Tors 11-Aug

Fre 12-Aug 3:30 CNY Inflation å/å jul 1.9% 1.8% 1.9%

9:00 DKK Eksport m/m jun

9:00 DKK Betalingsbalancen (isk|sk) mia. DKK jun 10.5|7.9

- CNY Samlede udlån mia. CNY jul 1024 1629.3

1:50 JPY Producentpriser m/m|å/å jul -0.1%|-4.0% -0.1%|-4.2%

9:30 SEK Forbrugerpriser m/m|å/å jul -0.2%|0.8% -0.2%|0.8% 0.1%|1.0%

10:30 GBP Byggeri m/m|å/å jun -1.0%|-2.0% -2.1%|-1.9%

10:30 EUR Portugal, BNP, foreløbig k/k|å/å 2. kvartal 0.2%|0.9%

Scandi fokus

I løbet af ugen

Man 08-Aug

Tir 09-Aug 10:00 NOK Forbrugerpriser m/m|å/å jul 0.6%|3.7%

10:00 NOK Kerneinflation(KPIJAE) m/m|å/å jul 0.1%|3.1% 0.3%|3.0%

13:00 USD MBA ansøgninger om boliglån % -3.5%

16:30 USD DOE U.S. råolielager K 1413

Ons 10-Aug 1:01 GBP RICS husprisindeks Indeks jul 0.1 0.2

14:30 USD Importpriser m/m|å/å jul -0.3%|-4.3% 0.2%|-4.8%

Tors 11-Aug

Fre 12-Aug 10:00 NOK Forbrugerpriser m/m|å/å jul 0.6%|3.7%

10:00 NOK Kerneinflation(KPIJAE) m/m|å/å jul 0.1%|3.1% 0.3%|3.0%

13:00 USD MBA ansøgninger om boliglån % -3.5%

16:30 USD DOE U.S. råolielager K 1413

1:01 GBP RICS husprisindeks Indeks jul 0.1 0.2

14:30 USD Importpriser m/m|å/å jul -0.3%|-4.3% 0.2%|-4.8%

0:45 NZD Detailsalg k/k 2. kvartal 1.0% 0.8%

5 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Makro og finans på tværs

Finanspolitiske tiltag tager over fra centralbankerne

Opmærksomheden rettes mod finanspolitiske lempelser

Midt i den stille sommerperiode har der været en dramatisk udvikling på den globale

makroøkonomiske scene. Først kom Brexit-chokket, og i de seneste uger er finanspolitiske

lempelser igen taget ud af værktøjskassen for at bekæmpe kombinationen af global lavvækst og

lav inflation. Brexit-chokket er blevet beskrevet indgående, men genindførelsen af

finanspolitiske tiltag rejser et interessant spørgsmål for markedet, særligt i lyset af den

allerede store offentlige gæld, som mange vestlige lande kæmper med.

Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at der er opstået fornyet interesse for

finanspolitiske indgreb. Oven på en periode med aggressive pengepolitiske lempelser er

det fra mange sider fremført, at centralbankerne ikke alene kan løfte global økonomi ud af

den negative vækst, som er opstået grundet usikkerhed om, hvorvidt den pengepolitiske

transmissionsmekanisme er blevet for ineffektiv til at omdanne pengepolitisk ekspansion

til højere realøkonomisk vækst (for en yderligere gennemgang heraf henvises til vores

analyse EM rally, helicopter money and central bank fatigue, 21. april 2016).

Førende internationale organisationer som f.eks. IMF og OECD har i løbet af foråret

højlydt efterlyst vækstfremmende finanspolitiske lempelser og strukturreformer som

supplement til centralbankernes pengepolitiske lempelser. I sin seneste rapport forud

for G20-mødet for finansministre og centralbankdirektører i Kina den 23.-24. juli

understregede IMF, at “der hvor de pengepolitiske muligheder er ved at tørre ud, og der er

finanspolitisk råderum, kan finanspolitikken være med til at øge efterspørgslen og indhente

vækstefterslæbet – herunder via tiltag som kan styrke væksten også på mellemlangt og

langt sigt (f.eks. Canada, Sydkorea) eller, om nødvendigt, bane vejen for en forbedring af

balancen”. OECD har slået til lyd for målrettede offentlige investeringsprogrammer som

modsvar på de dystre vækstudsigter i de fleste medlemslande. Organisationen anslår, at

offentlige kvalitetsinvesteringer kan give væksten et markant løft, som vil mere end opveje

det mulige højere offentlige lånebehov.

Spørgsmålet er så, om politikerne tager imod disse institutioners råd.

Figur 1: OECD-skøn over førsteårsvirkningen af en stimulus til

offentlige investeringer på 0,5 % af BNP i alle medlemslandene

Kilde: OECD Interim Economic Outlook, februar, 2016.

Hovedpunkter

Fokus er på det seneste blevet

rettet mod finanspolitiske

lempelser som supplement til

indgreb fra centralbankerne

Japan gennemførte tiltag i

slutningen af juli, og EU løsner op

for reglerne, så der kan foretages

finanspolitiske lempelser

I Storbritannien og USA synes

politikerne også at være klar til at

gribe til finanspolitiske værktøjer

for at forbedre vækstudsigterne

Aktiemarkederne bliver positivt

påvirket af finanspolitiske

lempelser

Med den meget lempelige

pengepolitik, der præger billedet,

bør det også få relativt begrænset

kortsigtet indvirkning på renterne

Chefanalytiker Jakob Christensen +45 45 12 85 30 jakc@danskebank.dk

6 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Politikerne i de store lande er nu fast besluttet på finanspolitiske

lempelser

I de seneste par uger har vi oplevet direkte finanspolitiske tiltag (Japan) eller en

hensigt om at lempe finanspolitikken (USA). I euroområdet har lempelserne indtil

videre været mere indirekte i form af en mere løs fortolkning af de finanspolitiske

rammer.

Mere specifikt:

Japan: Premierministeren har nyligt godkendt en offentlig hjælpepakke på i alt JPY 28

billioner over en årrække, som omfatter nye investeringer på JPY 7,5 billioner (1,4 % af

BNP). Den finanspolitiske hjælpepakke kommer oven i endnu en runde af pengepolitiske

lempelser, som den japanske centralbank godkendte den 29. juli. Markederne var imidlertid

skuffede over disse pengepolitiske tiltag, da de havde håbet, at centralbanken ville øge sine

obligationsopkøb eller sænke renten (jf. BoJ Review: BoJ disappoints but keeps door open

for more easing, 29. juli 2016).

Euroområdet: Pernille Bomholdt Henneberg, vores ekspert på euroområdet, har i denne

uge udsendt en analyse, som giver et overblik over de seneste finanspolitiske ændringer i

Europa (jf. From strict EU fiscal rules to growth-supportive policies despite high public

debt ratios). Den væsentligste ændring var selvsagt Europa-Kommissionens anbefaling om

at annullere bøderne til Spanien og Portugal til trods for, at landene ikke har gjort nok for at

rette op på deres store budgetunderskud. Hermed sendes der et signal om, at man ser med

mildere øjne på overtrædelser af EU’s finanspolitiske regler. Derudover blev tidsfristen

forlænget for en række medlemslande for at rette op på deres budgetunderskud, herunder

Frankrig og Holland. Generelt ventes finanspolitikken i euroområdet at understøtte væksten

igen i 2016-17 efter en periode, hvor euroområdet har oplevet kraftig finanspolitisk modvind

(jf. figur 2).

Storbritannien: Storbritanniens nye finansminister Phillip Hammond bød de nye lempelser

fra Bank of England velkommen og udtalte, at han er klar til at gøre, hvad der skal til for at

understøtte økonomien. Vi vurderer således, at de nye lempelser fra BoE sandsynligvis vil

blive understøttet af en mere ekspansiv finanspolitik, når Hammond præsenterer det

kommende finanslovsforslag senere på året (jf. vores analyse om Bank of England Easing

package, more to follow in November, 4. august 2016).

USA: I deres taler på de respektive partikonventer understregede begge

præsidentkandidater, Trump og Clinton, behovet for omfattende offentlige investerings-

planer for at igen at sætte liv i amerikansk økonomi. Vi tror, at der vil komme finanspolitiske

lempelser i USA i 2017, når den nye præsident er blevet valgt, særligt hvis den relativt sløje

vækst i amerikansk økonomi fortsætter.

En mere aggressiv brug af finanspolitiske lempelser kan således meget vel blive mere og

mere aktuel i løbet af det kommende års tid, hvis væksten i global økonomi fortsat halter.

For investorerne er spørgsmålet, hvordan disse tiltag vil påvirke obligations-, aktie-

og valutamarkederne.

Figur 2: Udsigt til hjælp fra

finanspolitiske tiltag i euroområdet i

2016 og 2017

Kilde: Europa-Kommissionen (prognose), Danske

Bank Markets

7 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Hvilken betydning vil en lempeligere finanspolitik få for

markederne?

Der er skrevet meget om indvirkningen af finanspolitiske lempelser på den økonomiske

vækst og de finansielle markeder. Det ligger uden for rammerne af denne note at drøfte disse

forhold indgående, men nedenfor har vi fremhævet de væsentligste forhold og mulige

konsekvenser på finansmarkederne baseret på den aktuelle økonomiske situation med en høj

offentlig gældsætning og meget lave renter på offentlig gæld. Meget afhænger af, hvor

sandsynlig og bæredygtig den finanspolitiske hjælpepakke opleves i markedet. Samspillet med

pengepolitikken er også vigtig, da samtidige pengepolitiske lempelser kan holde snor i det

offentliges låneomkostninger.

Et af hovedargumenterne imod finanspolitiske lempelser er den allerede store offentlige

gæld og væsentlige fald i ledigheden i de fleste vestlige lande. Siden finanskrisen er den

offentlige gæld steget fra omkring 70 % af BNP til over 100 % (jf. figur 3). I teorien er der

således kun begrænset plads til at foretage yderligere finanspolitiske lempelser. Den lave renter

betyder imidlertid, at det er billigere end nogensinde før at servicere gælden. Selv i Japan udgør

omkostningerne ved at servicere den offentlige gæld mindre end 2 % af statens indtægter. Dette

er mindre ind i 1980’erne, hvor gælden kun udgjorde 70 % af BNP mod 220 % i dag. Et mere

iøjnefaldende argument imod finanspolitisk stimuli er også, at ledigheden er faldet ret markant

i de store økonomier i en årrække og formentlig ikke er langt fra det naturlige ledighedsniveau.

Politikerne i disse lande vil således formentligt snart skulle stramme finanspolitikken igen.

Hvilken effekt får finanspolitiske lempelser på finansmarkederne? Der er ingen

tvivl om, at koordinerede finanspolitiske lempelser vil blive modtaget positivt på

aktiemarkederne, da øget efterspørgsel vil understøtte virksomhedernes

indtjeningsvækst. Hvad med renterne? I lyset af den meget lempelige pengepolitik, der

hersker i de vestlige lande, bliver virkningen på renterne formentlig yderst begrænset, i

hvert fald på kort sigt. Et eksempel herpå er udviklingen i de japanske renter i den seneste

uge. Selvom renterne steg noget på meddelelsen om hjælpepakken, var en del af

stigningen også udtryk for markedets skuffelse over den japanske centralbank.

Desuden er markedsrenterne fortsat negative, og rentekurven stejlede kun meget svagt.

På valutamarkederne ville den traditionelle makromodel indikere, at finanspolitiske

lempelser bør styrke valutaen, fordi de højere renter øger kapitalindstrømningen. Med

tiden vil noget af den øgede efterspørgsel dog give anledning til øget eksport og

dermed afbøde noget af valutastyrkelsen. Hvis alle lande lemper finanspolitikken på

koordineret vis, bør virkningen på valutakrydsene blive mindre udtalt.

Figur 3: Den offentlige gæld i de

vestlige lande er steget markant siden

finanskrisen

Kilde: IMF world economic outlook database

10-årige japanske statsrenter steget

efter de sidste hjælpepakker

Kilde: Macrobond Financial

8 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Udsigter for de globale finansmarkeder

Kilde: Danske Bank Markets

Asset class Main factors

Equities

Short term: sell on rallies

M edium term: moderately positive Underweight Europe

Overweight US

Underweight Japan

Bond market

Core yields: Low for even longer with increased uncertainty We expect the ECB wil pro long the QE programme another six months

US-euro spread: wider but not before we see Fed hikes Fed on hold until 2017

Peripheral spreads: ECB support QE buying and hunt for yield means further performance

Credit spreads: neutral ECB keeping spreads contained

FX

EUR/USD - Lower near-term on European uncertainty, then higher Valuations and CA differential support cross in the medium- to long term; short-term downside risks from EU risks

EUR/GBP - Further GBP weakness in next few months BoE monetary easing and financial account flows to send cross higher

USD/JPY - Risks skewed to downside BoJ easing limiting downside potential stemming from fundamentals and relative current account flows

EUR/SEK - To move gradually lower over coming months To move lower on relative fundamentals, valuation and natural domestic sellers returning post summer-lull

EUR/NOK - range short-term then lower Global factors, o il price end Norges Bank to keep cross in range in coming months, then lower on valuation and fundamentals

Commodities

Oil price – Consolidation in US oil sector leading to recovery OPEC has lost leverage over o il price; sliding dollar and supply disruption have added support recently

M etal prices – Positive outlook anticipating recovery in Chinese construction Consolidation in mining industry puts a floor under prices, awaiting support from higher global economic growth

Gold price – Bouncing on re-pricing of Fed and other major central banks Brexit risk safe haven flows and more dovish major central banks support demand for gold

Agriculturals – Support from disruptive weather, higher o il price Attention has turned to La Niña weather risks in H2 16.

Tactical overweight emerging markets vs. developed markets-->growth prospecst stronger in EM than in DM and thereby

higher earning growth

9 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Ugen der gik i Skandinavien

Danmark – Brexit udløste ikke valutastrøm til Danmark

I en ellers stille uge har Danmarks Nationalbank offentliggjort tal for valutareserven i juli.

Tallene viste, at briternes beslutning om at forlade EU ikke skabte valutaindstrømning til

Danmark, som nogen ellers havde spekuleret i. Valutareserven faldt således med 2,4 mia. kr. –

i praksis en ganske lille ændring. Tiden op til afstemningen bød dog på en ganske betragtelig

indstrømning af valuta, men den blev altså ikke forstærket af resultatet af afstemningen –

tværtimod. Dermed er der heller ikke udsigt til, at Nationalbanken må sænke renten for at undgå

en for stærk krone.

Vi har desuden fået tal for ledigheden i juni. Tallene viste, at ledigheden faldt med 1.500

personer og lå på 4,2 %, ligesom i maj. Arbejdsløsheden har været faldende siden midten af

2012, men med briternes beslutning om at forlade EU er der grund til at være bekymrede for,

om vi skal ind i en periode med økonomisk tilbagegang. Det vil i så fald kunne føre til en

væsentligt lavere eller slet ingen jobvækst i de kommende måneder.

Sverige – kronen indhenter hovedparten af sommerens tab

Den svenske krone har haft nogle vanskelige uger, hvor EUR/SEK igen nåede de topniveauer,

der sås oven på Brexit-afstemningen, på ca. 9,60. Det står endnu ikke helt klart, hvad årsagen

er. Vi vurderer, at det ikke skyldes en reprisning af den relative (ECB i forhold til Riksbanken)

pengepolitik. De svenske korte renter har ganske vist outperformet renterne i eurozonen, men

det skyldes dels likviditeten, dels faktorer i relation til den kommende reform af det amerikanske

pengemarked, snarere end pengepolitiske aspekter. Og helt sikkert ikke risikosøgningen; den

normalt store negative korrelation mellem aktier (som er steget kraftigt) og EUR/SEK tyder på,

at sidstnævnte handles på et niveau omkring 9,30-9,35.

Jo, der har da været et par skuffende makroøkonomiske nøgletal, bl.a. BNP for 2. kvartal, men

det kan ikke i sig selv forklare, hvorfor kronen har fået så store hug (nøgletallene har også været

svage andre steder). Og vi tillægger ikke bekymring for boligmarkedet den store betydning som

drivkraft for et sammenbrud i den svenske valuta. Men hvad er det så? Faktisk tror vi, at årsagen

er den normale sommerstilhed, hvor ”naturlige købere af svenske kroner” har været fraværende

(på ferie). Det handler både om kommercielle interesser fra eksportørers side og om behovet for

at genetablere balancen fra finansielle institutioners side (de ville være nødt til at købe svenske

kroner, da udenlandske aktiver er steget i værdi).

Vi mener, at udskudt efterspørgsel fra disse ”naturlige købere af kronen” sammen med stærke

økonomiske fundamentale forhold – hvor kronen er kraftigt undervurderet i forhold til euroen

og dollaren, og hvor de svenske vækstudsigter trods moderering stadig er positive relativt set –

vil bidrage til, at kronen indhenter hovedparten af sommerens tab i de kommende uger.

Norge - stærkere vækstudsigter

Hen over sommeren har nøgletallene langt hen ad vejen bekræftet vores vurdering af, at

aktiviteten er i bedring, efterhånden som modvinden fra olieindustrien aftager, og væksten i den

offentlige efterspørgsel og boliginvesteringerne stiger. De ledende industriindikatorer peger nu

mod vækst i industriaktiviteten i 2. kvartal, for første gang siden 2014. Ledighedstallene viser

desuden, at den samlede ledighed nu har stabiliseret sig, og endda er begyndt at falde lidt. Det

kan tyde på, at den samlede efterspørgsel nu stiger. Endelig er boligpriserne steget uventet meget

i de seneste to måneder, ligesom boligbyggeriet tager til. Det kan derfor se ud, som om risikoen

for et større og mere langvarigt tilbageslag er ved at aftage, og at væksten normaliseres. På den

anden side forventer vi dog fortsat svagere europæiske vækstimpulser oven på Brexit-

afstemningen, og olieprisen er også faldet igen. Det er derfor stadig mest sandsynligt, at renten

nedsættes med 25bp på rentemødet i september, men sandsynligheden er aftaget noget i løbet af

juli.

Uændret valutareserve i juli

Kilde: Danmarks Nationalbank

Korrelationen er slut – den var

formentlig et sommerfænomen

Kilde: Macrobond Financials, Danske Bank

Markets

Industrien er over det værste

Kilde: Macrobond, Danske Bank Markets

10 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Udvalgte analyser fra Danske Bank Markets

4/8 Bank of England review: easing package, more to follow in November

Bank of England lempede som forventet pengepolitikken massivt på sit møde den 4. august.

3/8 From strict EU fiscal rules to growth-supportive policies despite high public debt ratios

Høj offentlig gæld udelukker ikke længere finanspolitiske lempelser, idet EU-medlemslande og

myndigheder nu har større opmærksomhed på kontracyklisk finanspolitik snarere end på

holdbarheden i finanspolitikken.

2/8 US Labour Market Monitor: July report set to attract much attention as both employment

and growth have slowed in 2016

Jobrapport-preview. Fed på hold resten af året.

1/8 Unchanged support for the euro before Brexit but optimism about EU's future is lower

EU-kommissionens såkaldte eurobarometer (forår) viste uændret støtte til euroen som fælles

valuta.

1/8 Euro-area banking stress test better than feared

Stresstesten af de europæiske banker gik bedre, end markedet havde frygtet.

29/7 Euro area: higher inflation, activity data are pre-Brexit

Inflationen i euroområdet var lidt højere end forventet i juli med en stigning i juli til 0,2 % fra

0,1 % i juni (konsensusforventning 0,1 %).

29/7 BoJ Review: BoJ disappoints but keeps door open for more easing

Bank of Japan forhøjede sit ETF-opkøb, men holdt renten i ro og ændrede ikke på

opkøbsprogrammet på hhv. -0,1 % og 80 billioner yen.

27/7 Research: Is Chinese growth slowing down again?

De økonomiske indikatorer i Kina har været blandede på det seneste, og nogle indikatorer peger

på svagere vækst. Vi forventer dog ikke en fornyet økonomisk nedgang, men derimod et lidt

grumset scenarie i 2. halvår.

11 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Makroprognose

Kilde: OECD og Danske Bank. 1) % å/å. 2)%-bidrag til BNP-vækst. 3) % af arbejdsstyrken. 4) % af BNP.

Makroprognose, Skandinavien

Danmark 2015 1.0 2.3 -0.7 1.1 -0.3 0.3 0.0 0.5 4.6 -2.1 40.2 7.02016 0.7 1.9 0.5 1.1 0.1 0.7 1.7 0.5 4.3 -1.7 39.3 6.82017 1.0 1.9 0.5 0.9 0.1 2.6 3.5 1.3 4.3 -1.4 39.2 6.9

Sverige 2015 4.2 2.7 2.6 7.0 0.1 5.9 5.5 0.0 7.4 -0.3 43.4 4.92016 2.6 3.0 3.2 4.6 0.0 1.4 4.1 0.8 7.1 -0.4 41.5 5.02017 1.4 1.6 2.0 -0.3 -0.1 2.0 2.3 0.6 7.2 -1.5 41.7 5.2

Norge 2015 1.0 2.0 1.9 -4.2 0.3 3.4 1.1 2.1 3.0 - - -2016 0.9 1.5 3.0 -1.6 0.0 0.8 0.9 3.1 3.4 - - -2017 1.9 2.2 3.1 0.9 -0.2 0.9 2.2 2.8 3.5 - - -

Makroprognose, Euroland

Euroland 2015 1.6 1.7 1.3 2.7 - 5.1 5.9 0.0 10.9 -2.1 90.7 3.62016 1.2 1.5 1.5 1.7 - 2.7 4.0 0.3 10.3 -2.0 90.2 3.72017 0.7 0.9 1.2 -0.7 - 3.2 3.3 1.3 10.3 -1.8 89.8 3.6

Tyskland 2015 1.4 2.0 2.5 1.6 - 4.8 5.4 0.1 4.6 0.7 71.2 8.82016 1.2 1.6 2.2 2.0 - 2.2 4.0 0.4 4.4 0.2 68.6 8.52017 1.0 1.2 1.4 -0.3 - 3.3 3.6 1.6 4.5 0.0 66.5 8.3

Frankrig 2015 1.2 1.5 1.4 0.9 - 6.0 6.4 0.1 10.4 -3.5 95.8 -1.52016 1.2 1.6 1.3 1.8 - 1.9 4.6 0.5 10.2 -3.5 96.5 -1.12017 0.3 0.7 1.0 -0.8 - 3.0 3.3 1.4 10.3 -3.4 97.5 -1.0

Italien 2015 0.6 0.9 -0.7 0.6 - 4.1 5.8 0.1 11.9 -2.6 132.7 2.22016 0.6 1.1 0.9 0.8 - 0.1 1.3 0.1 11.8 -2.6 132.9 2.42017 0.4 0.6 0.7 -0.6 - 3.2 3.3 1.4 11.5 -2.3 132.5 2.3

Spanien 2015 3.2 3.1 2.7 6.4 - 5.4 7.5 -0.6 22.1 -5.1 99.2 1.42016 2.4 2.8 2.1 2.8 - 2.4 4.0 -0.2 20.3 -4.0 100.5 1.52017 1.1 1.4 1.3 0.3 - 2.9 3.2 1.7 19.0 -3.5 100.0 1.3

Finland 2015 0.7 1.4 -0.9 -1.4 - 0.6 -0.4 -0.2 9.4 -2.8 63.0 0.12016 0.8 1.1 0.0 2.5 - -1.0 0.0 0.4 9.2 -2.9 65.9 0.22017 0.5 0.5 -0.5 1.5 - 2.0 1.5 0.5 9.0 -2.8 68.6 0.2

Makroprognose, Global

USA 2015 2.4 3.1 0.7 4.0 0.2 1.1 4.9 0.1 5.3 -2.6 105.0 -2.72016 1.7 2.7 0.9 0.6 -0.2 0.3 0.9 1.4 4.8 -2.9 105.0 -2.92017 1.9 2.3 0.8 2.3 0.0 2.4 2.8 2.5 4.6 -2.8 103.0 -3.3

Kina 2015 6.8 - - - - - - 1.7 4.2 -0.8 41.8 2.42016 6.7 - - - - - - 2.3 4.2 -0.8 42.8 2.32017 6.6 - - - - - - 2.0 4.3 -1.0 43.5 2.5

UK 2015 2.2 2.6 1.4 3.3 0.3 4.8 5.8 0.1 5.4 -5.0 87.4 -5.22016 1.1 2.3 1.2 -2.9 0.2 2.6 3.0 0.8 5.2 -3.9 88.9 -5.5

2017 -0.4 0.5 0.2 -3.4 0.0 2.0 2.4 2.4 5.6 -2.9 88.3 -5.2

år

Betal.

bal4

BNP 1

Privat-

forb.1

Off.

forb.1

Faste

inv.1

Lager-

inv.2

Eks-

port1

Import1

Infla-

tion1

Ledig-

hed3

Off.

budget4

Off.

gæld4

Import1

Import1

Infla-

tion1

Ledig-

hed3

Off.

gæld4

Off.

budget4

år BNP 1

Privat-

forb.1

Off.

forb.1

Faste

inv.1

Lager-

inv.2

år BNP 1

Privat-

forb.1

Off.

forb.1

Faste

inv.1

Lager-

inv.2

Eks-

port1

Eks-

port1

Betal.

bal4

Betal.

bal4

Infla-

tion1

Ledig-

hed3

Off.

budget4

Off.

gæld4

12 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Finansprognose

Kilde: Danske Bank

Penge-, obligations- og valutamarkedet

Valutaover for USD

Valutaover for DKK

USD 05-aug - 667,6

+3m - 695,1

+6m - 676,1+12m - 652,4

EUR 05-aug 111,4 743,8

+3m 107,0 743,8

+6m 110,0 743,8+12m 114,0 743,8

JPY 05-aug 101,1 6,61

+3m 107,0 6,50

+6m 108,0 6,26+12m 108,0 6,04

GBP 05-aug 131,3 876,4

+3m 121,6 845,2

+6m 122,2 826,4+12m 129,5 845,2

CHF 05-aug 97,3 685,8

+3m 100,0 695,1

+6m 100,0 676,1+12m 99,1 658,2

DKK 05-aug 667,6 -

+3m 695,1 -

+6m 676,1 -+12m 652,4 -

SEK 05-aug 851,8 78,4

+3m 869,2 80,0

+6m 836,4 80,8+12m 798,2 81,7

NOK 05-aug 843,4 79,1

+3m 878,5 79,1

+6m 836,4 80,8+12m 789,5 82,6

Aktiemarkedet

Regioner

Kursudvikling12 mdr.

Anbefaling

USA (USD) Høj indenlandsk efterspørgsel, USD svækkes 0-5% Overvægt

Emerging markets (lokal valuta) Råvarer og Kina stabiliserer sig 0-5% Overvægt

Japan Stærkere JPY, svage udsigter for indtjening 0-3% Undervægt

Europa (ekskl. Nordiske) ECB pengepolitiske lempelser, svagere BNP-vækst 0-3% UndervægtNordiske Indtjeningsvækst, aktiemarked overvurderet 0-5% Overvægt

Råvarer

K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 2016 2017

NYMEX WTI 34 46 49 50 52 54 56 58 45 55

ICE Brent 35 47 49 50 52 54 56 58 45 55

Kobber 4.672 4.731 5.000 5.100 5.200 5.300 5.400 5.500 4.876 5.350

Zink 1.687 1.930 2.150 2.150 2.150 2.150 2.100 2.100 1.979 2.125

Nikkel 8.537 8.885 10.500 10.700 10.900 11.100 11.300 11.500 9.655 11.200Aluminium 1.516 1.584 1.650 1.750 1.800 1.850 1.900 1.950 1.625 1.875Guld 1.183 1.260 1.325 1.325 1.300 1.275 1.250 1.225 1.273 1.263Matif Mill Hvede 157 159 154 158 161 159 159 159 157 160Raps 359 370 380 390 400 400 400 400 375 400CBOT Hvede 466 470 450 475 500 510 520 530 465 515

CBOT Majs 363 391 380 390 400 410 415 420 381 411CBOT Sojabønner 881 1.059 1.175 1.175 1.175 1.150 1.125 1.100 1.072 1.138

Høj -5 -+5%-3 -+3%Medium

Medium -3 -+3%

Høj -3 -+3%

Høj -5 -+5%

Risikoprofil3 mdr.

Kursudvikling3 mdr.

1.000

0,78 0,92 1,39 111,40,50

0,50 0,64 0,95 1,60

0,00 -0,30 -0,22 0,28 -

110,00,75 0,94 1,05 1,75 114,0

0,00 -0,30

10-års swaprente

0,50 0,63 0,85 1,50 107,0

Ledenderente 3 måneders rente

2-års swaprente

Valutaover for EUR

-0,22 0,42 -

0,00 -0,30 -0,20 0,45 -0,00 -0,30 -0,20 0,55 -

-0,10 -0,01 -0,06 0,05 112,6

-0,10 - - - 114,5

-0,10 - - - 118,8-0,10 - - - 123,1

0,25 0,49 0,39 0,77 84,9

0,10 0,09 0,42 0,97 88,0

0,10 0,09 0,45 1,00 90,00,10 0,10 0,55 1,05 88,0

-0,75 -0,75 -0,73 -0,34 108,4

-0,75 - - - 107,0

-0,75 - - - 110,0-0,75 - - - 113,0

0,05 -0,19 -0,01 0,57 743,8

0,05 -0,20 -0,02 0,71 743,8

0,05 -0,16 0,00 0,74 743,80,05 -0,14 0,00 0,84 743,8

-0,50 -0,59 -0,48 0,63 949,0

-0,50 -0,50 -0,45 0,65 930,0

-0,50 -0,50 -0,45 0,65 920,0-0,50 -0,50 -0,40 0,70 910,0

0,50 1,10 1,04 1,36 939,7

0,25 0,70 0,85 1,30 940,0

0,00 0,45 0,75 1,40 920,00,00 0,40 0,75 1,45 900,0

331

410

1.336

2.205

43

359

Gennemsnit

05-aug

41

10.695

4.897

2016 2017

166

1.609

13 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Kalender uge 32

Kilde: Danske Bank

Mandag den 8. august 2016 Periode Danske Bank Konsensus Seneste

- CNY Handelsbalance mia. USD jul 47.3 48.1

- CNY Import å/å jul -7.0% -8.4%

- CNY Eksport å/å jul -3.5% -4.8%

1:50 JPY Bankernes udlån å/å jul 2.0%

7:00 JPY Eco Watchers Survey Outlook (Current) Indeks jul 42.0 41.5|41.2

8:00 DEM Industriproduktion m/m|å/å jun 0.7%|… 0.9%|0.6% -1.3%|-0.4%

9:00 DKK Industriproduktionen m/m jun 1.0%

9:15 CHF CPI m/m|å/å jul -0.5%|-0.3% 0.1%|-0.4%

10:30 EUR Sentix Investortillid Indeks aug 2.5 3.6 1.7

16:00 USD Fed's LMCI m/m jul

Tirsdag den 9. august 2016 Periode Danske Bank Konsensus Seneste

1:50 JPY Pengemængde M2 å/å jul 3.3% 3.4%

3:30 CNY PPI å/å jul -1.8% -2.0% -2.6%

3:30 CNY Inflation å/å jul 1.9% 1.8% 1.9%

3:30 AUD NAB virksomhedsvilkår Indeks jul 12.0

7:45 CHF Ledighed % jul 3.3% 3.3%

8:00 DEM Handelsbalance mia. EUR jun 23.9 21

9:00 DKK Handelsbalance ekskl. skibe mia. DKK jun 5.5

9:00 DKK Eksport m/m jun

9:00 DKK Betalingsbalancen (isk|sk) mia. DKK jun 10.5|7.9

10:00 NOK Kreditindikator (K2) å/å jun 4.8%

10:30 GBP Industriproduktion m/m|å/å jun 0.0%|1.6% -0.5%|1.4%

10:30 GBP Produktion i fremstilling m/m|å/å jun -0.2%|1.3% -0.5%|1.7%

10:30 GBP Handelsbalance mio. GBP jun -2550 -2263

12:00 USD NFIB optimisme, små virksomheder Indeks jul 94.5 94.5

14:30 USD Enhedslønomkostninger, foreløbig k/k 2. kvartal 1.8% 4.5%

16:00 GBP NIESR BNP-estimat k/k jul 0.4% 0.6%

Onsdag den 10. august 2016 Periode Danske Bank Konsensus Seneste

- CNY Pengemængde M2 å/å jul 11.0% 11.8%

- CNY Nye lån i yuan mia. CNY jul 900 1380

- CNY Samlede udlån mia. CNY jul 1024 1629.3

1:50 JPY Producentpriser m/m|å/å jul -0.1%|-4.0% -0.1%|-4.2%

1:50 JPY Maskinordrer m/m|å/å jun 3.3%|-4.4% -1.4%|-11.7%

2:30 AUD Westpac forbrugertillid Indeks (% m/m) aug 99.1|-3.0%

6:30 JPY Tertiært industri indeks m/m jun 0.3% -0.7%

8:00 SEK Prospera inflationsforventninger

8:45 FRF Industriproduktion m/m|å/å jun -0.1%|-0.8% -0.5%|0.5%

9:00 DKK CPI m/m|å/å jul -0.2%|0.2% 0.1%|0.3%

9:30 SEK Industriproduktionen s.k. m/m|å/å jun -0.8%|1.7%

9:30 SEK Serviceproduktionen m/m|å/å jun -0.1%|5.4%

9:30 SEK Ordreindgang i industrien m/m|å/å jun 0.0%|-0.5%

10:00 NOK Forbrugerpriser m/m|å/å jul 0.6%|3.7%

10:00 NOK Producentpriser m/m|å/å jul 2.8%|-9.7%

10:00 NOK Kerneinflation(KPIJAE) m/m|å/å jul 0.1%|3.1% 0.3%|3.0%

13:00 USD MBA ansøgninger om boliglån % -3.5%

16:30 USD DOE U.S. råolielager K 1413

20:00 USD Offentligt budget mia. USD jul -129.5 -149.2

23:00 NZD Reserve Bank of New Zealand (rentebeslutning) % 2.0% 2.0% 2.3%

Torsdag den 11. august 2016 Periode Danske Bank Konsensus Seneste

1:01 GBP RICS husprisindeks Indeks jul 0.1 0.2

8:00 SEK PES ledighed % jul 3.8%

8:45 FRF HICP, endelig m/m|å/å jul -0.4%|0.4% -0.4%|0.4%

9:30 SEK Underliggende inflation CPIF m/m|å/å jul -0.2%|1.1% -0.1%|1.2% 0.1%|1.5%

9:30 SEK Forbrugerpriser m/m|å/å jul -0.2%|0.8% -0.2%|0.8% 0.1%|1.0%

10:00 ITL HICP, endelig m/m|å/å jul ...|-0.1% ...|-0.1%

14:30 USD Nye modtagere af arb.løs.understøttelse 1000 265 269

14:30 USD Importpriser m/m|å/å jul -0.3%|-4.3% 0.2%|-4.8%

14 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Kalender uge 32 (fortsat)

Kilde: Danske Bank

Fredag den 12. august 2016 Periode Danske Bank Konsensus Seneste

0:45 NZD Detailsalg k/k 2. kvartal 1.0% 0.8%

4:00 CNY Faste investeringer å/å jul 8.9% 9.0%

4:00 CNY Industriproduktion å/å jul 6.2% 6.2%

4:00 CNY Detailsalg å/å jul 10.5% 10.6%

8:00 DEM HICP, endelig m/m|å/å jul ...|0.4% 0.4%|0.4% 0.4%|0.4%

8:00 DEM BNP, foreløbig k/k|å/å 2. kvartal 0.2%|… 0.3%|1.4% 0.7%|1.6%

9:00 ESP HICP, endelig m/m|å/å jul ...|-0.6% …|-0.6% -1.3%|-0.6%

10:00 ITL BNP, foreløbig k/k|å/å 2. kvartal 0.2%|… 0.2%|… 0.3%|1.0%

10:30 GBP Byggeri m/m|å/å jun -1.0%|-2.0% -2.1%|-1.9%

10:30 EUR Portugal, BNP, foreløbig k/k|å/å 2. kvartal 0.2%|0.9%

11:00 EUR Industriproduktion m/m|å/å jun 0.5%|… 0.6%|0.9% -1.2%|0.5%

11:00 EUR BNP, foreløbig k/k|å/å 2. kvartal 0.3%|… 0.3%|1.6% 0.3%|1.6%

14:30 USD Detailsalg ekskl. biler m/m jul 0.2% 0.7%

14:30 USD Detailsalg ekskl. biler og benzin m/m jul 0.4% 0.7%

14:30 USD Detailsalg m/m jul 0.4% 0.6%

14:30 USD Detailsalg, kontrolgruppe m/m jul 0.3% 0.4% 0.5%

14:30 USD PPI m/m|å/å jul 0.1%|0.3% 0.5%|0.3%

14:30 USD PPI ekskl. fødevarer og energi m/m|å/å jul 0.2%|1.2% 0.4%|1.3%

16:00 USD Tillidsindikator (Uni. of Michigan), foreløbig Indeks aug 91 91.3 90.0

15 | 5. august 2016 www.danskeresearch.com

Ugefo

kus

Ugefokus

Disclosure Denne analyse er udarbejdet af Danske Bank Markets, en division af Danske Bank. Danske Bank er under tilsyn af

Finanstilsynet.

Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en

høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy.

Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens

objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance afdeling. Danske Banks

analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder.

Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter

fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med tilknytning til

specifikke corporate finance- eller kredittransaktioner.

Analytikernes erklæring

Hver enkelt analytiker, som er ansvarlig for indholdet af denne analyse, erklærer, at de synspunkter, der udtrykkes i

analysen, nøjagtigt afspejler analytikerens personlige vurdering af de finansielle instrumenter og udstedere, der er omfattet

af analysen. Hver enkelt ansvarlig analytiker erklærer desuden, at ingen del af analytikerens aflønning har været, er eller

vil være direkte eller indirekte relateret til de specifikke anbefalinger, der udtrykkes i analysen.

Regulering

Danske Bank er godkendt af og underlagt tilsyn af Finanstilsynet samt underlagt de regler og bestemmelser, der er udstedt

af de relevante tilsynsmyndigheder i alle andre jurisdiktioner, hvor Danske Bank har aktiviteter. Danske Bank er underlagt

begrænset tilsyn af det britiske finanstilsyn, Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authority. Nærmere

oplysninger om omfanget af Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authoritys tilsyn kan fås ved

henvendelse til Danske Bank.

Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og Den danske

Børsmæglerforenings anbefalinger.

Finansielle modeller og/eller metoder anvendt i denne analyse

Beregninger og præsentationer i denne analyse er baserede på standard økonometriske modeller og metoder såvel som på

offentligt tilgængelige data på alle værdipapirer, udstedere og/eller lande. Dokumentation kan fremskaffes ved henvendelse

til analysens forfattere.

Risikoadvarsel

Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en

følsomhedsanalyse af relevante forudsætninger, er angivet i analysen.

Første offentliggørelsesdato

Se forsiden af denne analyse for første dato for offentliggørelse.

Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Bank Markets alene til orientering. Publikationen vil kunne underbygge

kortsigtede investeringsstrategier, som afviger fra bankens anbefalinger ifølge andre analysepublikationer. Publikationen er

ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens

opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens

nøjagtighed og fuldkommenhed, ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af

dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken

kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter

eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i publikationen.

Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den

analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne publikation er ikke beregnet til brug for detailkunder i

Storbritannien eller til personer i USA. Danske Bank Markets er en division af Danske Bank A/S. Danske Bank A/S er

underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante myndigheder i alle andre retskredse, hvor

Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S underlagt begrænset tilsyn af det engelske finanstilsyn,

Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authority. Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås

ved henvendelse til banken. Copyright © Danske Bank A/S. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er

til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden forudgående tilladelse.