jeres bæredygtige gade - 10 forslag til grønne løsninger
DESCRIPTION
Læs 10 forslag til, hvordan I sammen kan gøre jeres boligforening, gård eller gade grønnere og mere bæredygtig.TRANSCRIPT
JERES BÆREDYGTIGE
GADE10 FORSLAG TIL
GRØNNE LØSNINGER
Udgivet af:Miljøpunkt Amager
Version 2, 2015
Redaktør: Lise Nygaard Christensen
Jemtelandsgade 3, 2. sal, 2300 København [email protected]
www.facebook.com/miljopunkt.amagerTlf. 82 32 58 10
Ønsker du flere kataloger, så henvend dig til Miljøpunkt Amager.
Fotos er taget af Miljøpunkt Amager, hvor intet andet er nævnt.
I dette inspirationskatalog har vi samlet en række forslag til, hvordan I kan være med
til at gøre jeres boligforening, gård og gade grønnere og mere bæredygtige.
Miljøpunkt Amager har samlet eksempler fra København og omegn, på projekter der
har gjort boligforeningen eller gaden til et mere miljøvenligt sted at være. Eksem-
plerne har vi suppleret med forslag til, hvordan I selv kan komme i gang med jeres
egne bæredygtige projekter.
Inspirationskataloget henvender sig især til boligforeninger, men kan også bruges
til inspiration for husejeren, grundejerforeningen og andre der er interesserede i at
gøre deres lokal-område mere bæredygtigt.
I er altid velkommen til at kontakte Miljøpunkt Amager for råd, vejledning og for
mere information om de forslag, I finder her i kataloget.
Har I lavet et spændende projekt i jeres boligforening, gård eller gade, så vil vi også
meget gerne høre om det.
Med venlig hilsen
Miljøpunkt Amager
Når I deler biler, bliver der færre af dems. 12-13
Giv cyklisterne bedre forhold s. 10-11
Grøn have i gaden og på taget s. 6-7
Bytte bytte købmand s. 8-9
Del i fællesskabs. 14-15
Få bygningen til at blomstres. 20-21
Udnyt regnvandets. 18-19
Køb ind sammen og få mere ud af dets. 16-17
Brug solens energis. 22-23
Skab jeres eget grønne netværks. 24-25
6
Drømmer du om at dyrke grøntsager, kryd-
derurter, bær og blomster? Ønsker du dig en
grøn plet uden for døren eller en smukkere og
grønnere gade og gård? Det kan du sagtens
få, selv om du bor i byen, hvis du tager
arbejdshandskerne på og finder en nabo, der
drømmer om det samme som dig.
DYRK URTER PÅ FORTOVET
I Ungarnsgade på Amager har en gruppe
beboere lavet plantekasser på et ubenyttet
gadehjørne. Med vand fra tagene dyrker de
krydderurter, bær og blomster på et sted, der
ellers ikke bliver brugt til noget. Og det er en
succes.
I Hessengade på Amager har beboerne lavet
både fælles og private havekasser i gården.
Det har vist sig, at nye og uventede bekendt-
skaber kan opstå, når fx ældre og børn
hjælper hinanden med de udfordringer, der
opstår, når man dyrker grønt.
Dyrker I i potter og havekasser, er det intet
problem at dyrke mad i byen. At dyrke jeres
egne grøntsager giver jer mulighed for at
spare penge og dyrke økologisk. Og fordi
maden gror lige uden for døren, er I med til
at spare transport og forurening til gavn for
miljøet og vores fælles sundhed.
GØR GADEN GRØN OG HYGGELIG
At dyrke grønt kan handle om meget mere
end at dyrke mad. Potter med blomster på
fortovet, træer i vejkanten, klatreroser op
ad bygningerne, en bænk i skyggen af et
æbletræ er alle tiltag, der kan gøre gaden og
gården mere grøn, tiltrækkende og levende.
Og til et sted, hvor I kan slappe af, møde
hinanden og være fælles.
Lav grønne haver i gaden og på tagetPlantedag i Ungarnsgade. Foto: Kristoffer Marslev.
7
Få gang i det grønneHvorfor vil I dyrke? Skal det være spiseligt, behageligt at se på, eller er det attraktive at møde
andre og være fælles om det grønne? Hvis I vil dyrke grønt, så find ud af, om I vil dyrke grønt til
jer selv hver især, eller om I vil dyrke sammen og dele det, I dyrker.
Find et sted, hvor I gerne lave jeres have, og undersøg, om I må bruge det. Det kan være jeres
egen boligforening, en privat grundejer eller kommunen, I skal spørge. Skal det grønne være
fælles, så find nogle, der vil være med til at holde det ved lige. Find fx inspiration til organisering
og fælles dyrkning her: www.tagtomat.dk.
Byg jeres egen byhaveI skal bruge et godt sted at plante blomster eller at stille dine havekasser. Tænk over hvor der er
sol og skygge i løbet af dagen.
I skal have adgang til vand, I skal have
noget at plante i og noget at plante. Her
sætter kun fantasien og jeres egne evner
grænser. I kan plante blomster eller
dyrke grøntsager i alt fra en murerspand
til et bildæk.
I kan også bygge jeres plantekasser selv.
De kan bygges selvvandende eller helt
simpelt ved at samle dem af en palle
og minimum to pallerammer, som kan
findes brugt eller købes i fx Silvan.
I kan købe de planter, I vil dyrke eller
bytte jer til dem, og I kan forspire
planterne fra frø.
Husk at plante sikkertUanset hvad I vælger at dyrke i, så husk at fore jeres plantekasse med plastik. Så holder træet
i plantekasserne længere, og I undgår, at jorden i jeres plantekasser og det, I dyrker, kommer
i kontakt med forurenet jord eller forurening fra fx gummiet, murerspanden eller bildækket.
Husk at lave huller i plastikken, så regnvandet kan løbe ud.
Havekasser i Hessensgade.
8
Vi skiller os ofte af med ting, der stadig virker
og som måske kan bruges af andre. Hvordan
kan de let gives videre? Byttehjørner, byt-
temarkeder og loppemarkeder er alle gode
måder at genbruge flere ting på og dermed
skabe mindre affald og bruge færre nye res-
sourcer. Det er både godt for pengepungen
og for miljøet. At lave bytte- og loppemar-
keder er også en hyggelig måde at møde
andre mennesker fra jeres gård og gade.
FÅ BYTTEHYLDER I EJENDOMMEN
Boligforeningen Ingolf på Islands Brygge har
fundet en løsning på, hvordan brugte ting
nemt kan finde en ny ejer. Beboerne fra de i
alt 330 lejligheder har adgang til bytterum i
gården, hvor de kan stille deres ting til gen-
brug og selv tage det med, de kan bruge.
De er indrettet med hylder til både tøj, bøger,
køkkengrej, elektronik, møbler, legetøj og
andre brugbare ting, hvor de kan lægge det,
de ikke længere bruger, men som alligevel er
for godt til at smide ud. Så kan tingene finde
nye ejere og undgå at blive til affald.
HOLD BYTTEMARKEDER SAMMEN
En anden mulighed er at arrangere både små
og større byttemarkeder, hvor endnu flere har
mulighed for at aflevere deres brugte ting og
tage nye brugte ting med hjem. Peder Lykke
Skolen holdt i 2014 et byttemarked, hvor der i
løbet af en dag blev byttet 800 kg tøj og ting.
TJEN PÅ GULDET I DINE GEMMER
Hvis I synes, at jeres ting er for værdifulde til at
blive givet væk, kan et loppemarked være en
god idé. I kan fx arrangerere ét hjemme i jeres
egen gård, gade eller ved den lokale skole.
Bytte bytte købmand
Foto: Miljøpunkt Østerbro.
9
Lav et byttehjørne
Aftal med jeres gårdmand, ejendomsfunktionær eller vice-
vært, at I laver et byttehjørne. Det kan være alt fra nogle få
hylder til et helt rum, hvor I, der bor i ejendommen, kan aflevere brugbare ting og tage andres
brugte sager med, som I kan få glæde af.
Vær opmærksomme på at bytte ting, der har
en vis standard og stadig kan bruges. Bytte-
hjørnet skal ikke være en skraldeplads.
Hold orden – så fungerer byttehjørnet bedst.
Det er en fordel at aftale, at der er en eller
flere, der har ansvaret for at holde orden i
byttehjørnet og fjerne gamle ting, så det ser
pænt og ryddeligt ud.
Husk at sørge for tydelig skiltning, så tingene
i byttehjørnet ikke bliver forvekslet med
storskrald.
Hold et bytte- eller loppemarkedStart med at finde flere, der gerne vil være med til at arrangere markedet. Find inspiration til
hvordan det skal afholdes her: www.byttemarked.nu.
I skal have et sted at afholde markedet. Det kan fx være et lokale i din ejendom, ude på gaden,
på en skole eller i den lokale idrætshal. Holder I et byttemarked, er det en god idé at sørge for, at
det er tydeligt, hvor forskellige kategorier af ting skal lægges, så det er nemt at bevare overblik-
ket.
Invitér folk til at deltage på markedet. Lav plakater, flyers og eventuelt en side på Facebook, der
kan være med til at skabe opmærksomhed om jeres marked.
Det er især vigtigt ved byttemarkeder at sørge for, at de ting, der ikke får en ny ejer og derfor
efterlades, til slut bliver kørt til genbrugsstationen eller givet til andre, der kan bruge dem, som
fx en velgørende organisation.
Nemt projekt
Bog-byttehjørne.
10
Der er mange af gode grunde til at cykle. Det
er langt billigere end andre transportformer. I
skal ikke bekymre jer så meget om parkering.
I får motion, og det er ofte hurtigere eller lige
så hurtigt at tage cyklen som andre transport-
former, specielt i centrum. Og så er det godt
for vores fælles miljø.
GIV CYKLERNE PARKERINGSPLADS
I København foregår over en tredjedel af al
transport på cykel. Hjemme i gården eller i
boligforeningen er der flere lette tiltag, I kan
gøre, hvis I ønsker at forbedre forholdene for
jeres cyklister. I kan fx skabe bedre cykelpar-
keringsområder. Det kan være særlige båse,
hvor det er let at låse cyklen fast – også til de
mange børnefamilier, der har en ladcykel.
HOLD CYKLERNE I FIN STAND
Hvis I sørger for , at jeres cykler er i god stand,
bliver det lettere at cykle længere. Hvor rart
kunne det ikke være at have adgang til en
cykelpumpe ude på gaden, når det haster om
morgenen? Eller hvad med et deleværksted
i ejendommen, hvor I selv kunne sætte jeres
cykler i stand?
FÅ FÆLLES CYKLER
Der er gode fordele ved at have delecykler.
Det kunne både være en almindelig cykel til
de dage, hvor ens egen er punkteret, eller til
når der kommer en gæst på besøg. Det kunne
også være en ladcykel, som kunne bruges til
udflugter, storindkøb eller ture til
genbrugsstationen.
Der er mange muligheder for at skabe gode
cykelforhold både i boligforeningen og i
gaden. Gode forhold for cyklister gør, at flere
cykler, og at de cykler længere. Jo flere der
cykler, des færre biler og parkeringspladser
har I brug for, og des mere plads kan I få til
alle de ting, I også gerne vil have i gaden.
Giv cyklisterne bedre forhold
11
Gør det let at parkereNår I skal lave cykelparkering, er det en god idé at være
opmærksom på følgende:
Lav parkeringen sådan, at cyklen kan låses fast.
Giv mulighed for, at cyklen kan parkeres i læ.
Sørg for, at cyklen kan holde det mest belejlige sted.
Overvej, hvordan I kan parkere andre cykeltyper, som fx
ladcykler og elcykler. Københavns Kommune har lavet
en tjekliste til cykelparkering, som kan downloades på
deres hjemmeside: www.kk.dk.
En god cykel virkerHvis I vil forbedre forholdene for cyklister i jeres boligforening eller gård, kan følgende etableres
uden de store udgifter:
En fælles pumpe: enten en god håndpumpe eller trykluft placeret i cykelkælderen eller ved
cykelstativet.
Cykelophæng til reparation af cykler i cykelkælderen, deleværktøj og fælles lappegrej.
Lav en fælles forårsklargøring, og hjælp hinanden med at holde gårdens cykler i god stand, så I
slipper for, at de bliver til cykelvrag.
Få en god cykelkælderMed en god cykelkælder kan I flytte cykler fra gaden og gården:
Sørg for, at cyklisten har god adgang med en rampe og døre, der er lette at åbne med en cykel
i hånden.
Sørg for, at der er cykelstativer, cykelkroge i loftet, gode muligheder for at låse cyklen fast,
afmærkede cykelparkeringsområder og en god belysning.
Det er en god idé at gøre oprydning til en fælles opgave, så alle hjælper med at forhindre
skrammel og cykelvrag.
Gør det klart, hvad der må opbevares i cykelkælderen, så den ikke forvandles til et pulterkam-
mer.
Sørg for, at der er tænkt på plads til både cykler, børnecykler, ladcykler og barnevogne, og at
der oprettes en særlig plads ved stikkontakten til opladning af elcykler.
Ladcykelparkering i Ørestad.
12
De fleste, der bor i København, har ikke brug
for en bil hver dag. En almindelig personbil
holder stille ca. 23 timer i døgnet. Alligevel
er der mange, der ejer en. En privatejet bil
giver fleksibilitet og muligheder. Men den er
desværre også dyr i drift, fylder i gaden og
forurener luften.
DEL EN BIL
Med en delebil slipper I for de sædvanlige
udgifter og pligter ved at have en bil. I stedet
betaler I hver måned en abonnementspris
for at have en køreklar bil til rådighed samt
leje, når I bruger bilen. Jeres benzinforbrug er
inkluderet i lejen.
I kan også helt slippe for benzinen ved at få
stillet en elbil op i gaden.
MELD JER IND SAMMEN
I boligforeningen Bispebjerg Bakke har otte
beboere fået rabat ved at melde sig ind i
delebilsordningen LetsGo samtidig. De kan
frit benytte sig af alle de delebiler, som står
placeret i København, hvoraf to står placeret i
gåafstand fra boligforeningen. Med delebilen
følger en reserveret parkeringsplads, som kun
må bruges til at stille delebiler på. Det gør det
let og gratis at parkere.
FÅ ADGANG TIL FORSKELLIGE BILER
I stedet for hver især at have en bil til at stå og
fylde i gaden kan I spare pladsen og samtidig
få adgang til både minibiler, familiebiler,
kassevogne og elbiler. Den ekstra plads kan
bruges til andre interessante og rekreative
formål som legepladser eller grønne områder.
Når vi deler biler,bliver der færre af dem
Foto: Rune Johansen.
13
Bliv medlem af en delebilsordning
Kontakt en eksisterende delebilsordning.
I København findes der en håndfuld ordninger, herunder LetsGo, Hertz Delebil, Move About,
Grønne Delebiler og Bryggens Delebil.
Forsøg at opnå rabat ved at melde jer ind samtidig.
Der kan være fordele i, at I på boligforenings- eller gadeniveau går sammen om at lave en
koordineret indmeldelse i en delebilsordning.
Miljøpunkt Amager har etableret et samarbejde med LetsGo om opstilling af delebiler på
Amager. LetsGo garanterer, at hvis der kan findes 10 medlemmer i samme opgang eller bolig-
forening, bliver der stillet en delebil i gaden. Samtidig vil der mulighed for at opnå rabatter på
medlemskontingenter og indmeldelsesgebyrer. Miljøpunkt Amager hjælper jer gerne i denne
proces. Læs mere på: www.letsgo.dk.
Hvad skal I være opmærksom på?
Delebiler er ikke en løsning for alle, men hvis bare en håndfuld beboere i en gade skifter fra
privatbil til delebil, vil der blive bedre plads til de beboere, der dagligt kører og har brug for
egen bil.
En delebilparkeringsplads vil være reserveret til delebiler. Der må ikke skelnes mellem de en-
kelte ordninger, hvilket betyder, at biler fra andre deleordninger kan bruge samme
parkeringsplads.
Delebiler kan holde gratis på alle offentlige parkeringspladser i Københavns og Frederiksberg
Kommune.
14
Jer, der bor i lejlighed, deler til daglig opgang,
gård og adresse. Mange boligforeninger deler
også vaskemaskiner og tørretumbler, måske
endda tagterrasse, grill eller festsal. Men
hvorfor stoppe der? Der er mange andre ting
og faciliteter, I med fordel kan dele.
DELECYKLER OG FÆLLESVÆRKSTED
I boligforeningen Husumly på Nørrebro er
beboerne i 15 lejligheder gået sammen om
at købe to andelscykler, som de kan låne, når
deres egen er flad, til reparation, eller hvis de
får en gæst på besøg. Samtidig har de lavet
et fælles værksted i kælderen med tilhørende
værktøj. Værkstedet er en stor succes, som gør
det lettere at lave fælles projekter, som fx at
reparere sandkassen frem for at udskifte den.
Når I deler i stedet for at eje, sparer I både
penge, plads og ressourcer. Hvis boligfor-
eningen allerede deler en ting, er der ikke det
store arbejde i at dele flere ting.
ALT KAN DELES
Hvad kan I så dele? Svaret er, at I kan dele
stort set alt! Nogle ting er selvfølgelig mere
oplagt at dele end andre, som fx ting I kun
skal bruge en gang og derfor ikke skal bruge
hver især i dagligdagen.
Der er boligforeninger i København, der deler
hjemmebiograf, kajakker, sommerhus, biler
og cykler. Men det behøves ikke kun være
ting. Der er også boligforeninger, hvor
beboerne deler deres viden og hjælper
hinanden med det, de hver især er bedst til.
Del i fællesskabVærkstedet i Husumly. Foto: Simon Post.
15
Gode råd, hvis I vil lave en deleordning
Undersøg, hvad der er brug for i jeres boligforening. Vil I gerne have cykler, haveredskaber,
spil eller andet, I alle kan få glæde af? Hvad står der og fylder i jeres kælderrum og skabe, som
måske kunne bruges fælles?
Find ud af, hvem i boligforeningen der har forstand på netop det, I gerne vil dele, så kan de
hjælpe med at holde tingene ved lige. Det kan for eksempel være vedligehold og reparation
af delecykler, havemøbler eller værktøj. Når I deler, har I råd til at købe ting af kvalitet, så de
holder længere.
Aftal, om deletingene skal have et fast sted at bo, hvor de altid skal afleveres tilbage til eller
om tingene skal ligge hos den, der bruger dem lige nu.
Lav en lånemappe, en hjemmeside eller en facebook-gruppe, hvor I kan reservere og se, hvem
der har tingene.
Sørg for at have klare aftaler
Sørg for at aftale, hvad der sker, hvis en ting går i stykker. Er den dækket af jeres fælles
forsikring? Skal den erstattes af låneren?
Det er vigtigt at have klare regler og aftaler.
Det er lettest at starte i det små.
Det kan være med en lånehylde, hvor I kan dele
de bøger, film eller spil, I er trætte af at have
stående.
Det kan være en god cykelpumpe, der bor i
cykelkælderen eller en deleladcykel, hvis nøgler
bor hos viceværten.
Nemt projekt
Få en delecykel.
16
Dagens indkøb kan være en udfordring for
enhver familie at planlægge. Især hvis ønsket
er at sikre sig gode, sunde og miljøvenlige
varer. Det kender vi alle. Det kender din nabo
og din underbo. Og det bør udnyttes.
KØB GRØNT SAMMEN
De fleste kender til ordninger som fx ”Aarsti-
derne”, der leverer økologiske fødevarer lige
til døren.
I København er foreningen ”Københavns
Fødevarefællesskab” skudt op. Det er en
indkøbsforening, der er styret af foreningens
medlemmer og har lokale afdelinger i byen.
Her køber de økologiske og biodynamiske
varer fra hovedstadsområdet, som udleveres
til foreningens medlemmer en dag om ugen.
KØB DE FASTE VARER FÆLLES
Indkøbsforeninger behøver ikke kun at
handle med fødevarer. Det kan også være
tørvarer som for eksempel kaffe, mel, sukker,
toiletpapir, rengøringsmidler osv.
Fordelen ved at være del af en indkøbsfor-
ening er, at større indkøb giver lavere priser.
Det giver også adgang til varer, som det
normalt kan være vanskeligt at finde.
Dette gælder især på fødevareområdet, hvor
supermarkedernes udbud ofte er begrænset
til større fødevarevirksomheders produkter.
Det kan gøre det svært at få adgang til niche-
varer eller varer, der produceres lokalt.
Køb ind sammen og få mere ud af det
Københavns Fødevarefællesskab. Foto: Dennis Brandbyge, aNatura.dk.
17
Kom med i en forening
Der er forskellige måder at komme i gang på. En mulighed er at melde sig ind i en eksisterende
indkøbsforening. Læs fx mere på www.kbhff.dk eller www.aarstiderne.com.
Det er også muligt, at I laver jeres egen lokale indkøbsforening i boligforeningen eller i gaden.
Her vil I så helt selv kunne bestemme, hvad der skal købes, og hvor ambitiøse I er.
Gode råd til selv at lave en forening
Det er en god idé at have et lokale, hvor I kan opbevare og udlevere de varer, I har købt. Her skal
I selvfølgelig være opmærksomme på, om I har kølervarer eller varer med høj værdi. Det stiller
ekstra krav til lokalet.
Det er en fordel at lave en lokal arrangørgruppe, som står for kontakten med producenter,
bestilling af varer og koordinering af vareudlevering.
For at få en velfungerende indkøbsforening er det en god idé at få alle medlemmer til at
del-tage aktivt. Det behøves dog ikke at tage meget tid hver måned. I Københavns Fødevare-
fællesskab lægger medlemmerne ca. tre timer om måneden.
Få styr på økonomien
I en indkøbsforening vil der naturligt være
økonomi indblandet, hvilket altid kan give
anledning til konflikter.
I den sammenhæng kan det være relevant at
lade sig inspirere af andelsboligforeninger, der
ofte håndterer meget store økonomiske spørgs-
mål på ofte frivillig basis.
Miljøpunkt Amager hjælper jer gerne med at
komme i gang.Foto: Aarstiderne, Colombus Leth.
18
De seneste års skybrud viser desværre
tydeligt, at vi fremover kan forvente øgede
regnmængder. Det giver øgede omkostning-
er til sikring af kældre, haver og bygninger
mod skader. Den mest normale løsning er
at aflede regnvandet til kloak og herfra til
vandløb og hav. Det er en praktisk, men også
en stadig mere omkostningsfuld løsning. En
anden mulighed er at bruge regnvandet på
stedet. Dette kaldes også for lokal afledning af
regnvand (LAR).
BRUG REGNVANDET
I virkeligheden kan regnvandet gøre langt
mere nytte i byens rum og i boligen, end
den gør nu. Regnvandet kan fx bruges til
toiletskyl, tøjvask, havevanding og i en grøn
gårdhave.
På Østerbro, i Skt. Kjelds Kvarteret, er der i
foråret blevet lavet en fortovshave på hjørnet
af Ourøgade og Bryggervangen i et tæt
samarbejde mellem beboere og TagTomat.
Her er 30 selvvandende højbede blevet koblet
på nedløbsrøret. Det gør, at de ikke skal
vandes så ofte, og at regnvandet bruges
lokalt. Beboerne har samtidig fået en dejlig
have på den fortovsplads, der før var tom.
GÅ SAMMEN OM PROJEKTER
I gader med mange etagebygninger er LAR-
projekter noget I kan lave fælles i boligfor-
eningen eller hele gaden sammen. Sammen
kan I gå skridtet videre og gøre regnvandet til
en ressource.
I bygninger og de asfalterede vejarealer kan
regnvandet bruges aktivt og være med til
at gøre større områder grønnere – og mere
modstandsdygtige over for regnvejr i
fremtiden. For eksempel kan I arbejde med
grønne tage på ejendommen, samle vand i
regntønder, vandløb i gården eller sænkede
regnbede mellem fortov og vejbane.
Udnyt regnvandet
Foto: TagTomat.dk Fortovshaven har skabt et nyt, grønt og inspirerende mødested for områdets beboere.
19
Giv jer tid til forberedelseFor at komme godt i gang med et større LAR-projekt, er det
vigtigt at være velforberedt. Det gælder både i forhold til
beslutningsproces, planlægning, økonomistyring og
selve anlæggelsen. Bestyrelserne i de enkelte bolig-
foreninger skal derfor tidligt engageres i processen.
Meget af arbejdet handler om at få lokal
opbakning, da LAR-projekter ofte medfører større
ændringer i selve boligen, gården eller på gaden.
Kontakt Miljøpunkt Amager eller Københavns
Kommune tidligt i projektet, hvis I vil lave noget i gaden.
Få kontakt på www.miljopunkt-amager.dk eller www.kk.dk.
Undersøg mulighederne
Inden I for alvor går i gang med et LAR-projekt, skal I have undersøgt de fysiske forhold:
Hvor løber vandet hen?
Kan der nedsives regnvand lokalt?
Hvor meget regnvand skal I håndtere?
For at få svar på disse spørgsmål bør I tale med fagkyndige, der har kendskab til lokalområdet.
Sørg for god vejledningEn fordel ved at bruge regnvandet lokalt er, at det
er med til at aflaste kloaknettet. En overbelastning
af kloaknettet giver risiko for, at kloakvandet stiger
op i gaderne og i værste tilfælde til kældre.
I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærk-
som på, at LAR-projekter, der ikke er ordentligt
etableret, eller som ikke holdes ordentligt ved lige,
kan medføre store skader på bygningerne. Derfor
er det vigtigt at få god rådgivning. Har I dette på
plads, vil I kunne få stor glæde af regnvandet.
Regnvandsrende og sænket legeplads til opsamling af regnvand i Malmø.
Regnvandsbed i Malm
ø.
20
En grøn bygning er ikke kun en køn bygning.
De grønne planter på tag eller vægge kan
hjælpe med at isolere bygningen, spare på
energiforbruget og gøre luften renere.
GRØNNE TAGE
Taget på boligen eller cykelskuret i gården
er ofte kedeligt at se på. Ved at få et grønt
tag kan I forvandle en trist og gold tagflade
og gøre den mere interessant og til en del af
byens natur.
Et grønt tag ser ikke kun godt ud. Det er også
både en billig og god løsning, hvis I vil
forlænge jeres tags levetid med op til 10 år.
Et grønt tag kræver ikke den store vedlige-
holdelse, da det yderste lag består af
vegetationsmåtter med blandt andet
stenurter, som passer sig selv. Et grønt tag
isolerer og mindsker behovet for opvarmning
om vinteren og nedkøling om sommeren.
Med et grønt tag kan I også gøre jeres til at
sikre kælderen mod regnvand på afveje. Det
kan på årsbasis optage omkring halvdelen af
det regnvand, som rammer det.
GRØNNE FACADER
Har I en velholdt mur, kan klatreplanter være
en både flot og nyttig tilføjelse til jeres hjem.
De kan hjælpe med at dæmpe støjen fra
gaden, forhindre graffiti, isolere bygningen
og opfange støv fra luften. Vælger I de rette
planter, er den grønne facade let at holde ved
lige.
Få bygningen til at blomstre
Grønt tag ved Peblinge Dosseringen. Foto: Jann Kussisaari.
21
Sådan får I smukke planter på taget
Få en professionel til at undersøge konstruktio-
nen og hældningen på jeres tag. Grønne tage
kan normalt kun etableres på flade tage med en
hældning op til 30-32 grader. Det er også vigtigt
at få undersøgt, om tagkonstruktionen og de
bærende vægge kan bære et grønt tag. Det
vejer typisk mellem 50 - 120 kg pr kvadratmeter.
Et grønt tag består af miljøvenligt materiale, og
er derfor stort set CO2- neutralt, da det kræver
meget lidt energi at producere. Stenurterne på
tagets yderste vegetationsmåtter indeholder
desuden en del vand, som gør taget mere
brandsikkert. Læs mere om grønne tage på
www.bolius.dk.
Gør muren grøn
For at kunne have klatreplanter op ad ydermuren er det vigtigt, at muren er sund og velholdt.
Det er dog kun, hvis muren er i dårlig stand, at beplantning er en dårlig idé.
Undersøg, hvad der gror bedst med den
mængde sol, skygge og læ, som facaden har.
Og overvej, hvor nem planten skal være at
vedligeholde. Spørg fx om råd i et plantecenter.
Sørg for at sætte planten tilstrækkeligt langt ude
fra muren, så det er muligt at komme til at
vedligeholde soklen og muren uden at fælde
planten. Det kan være nødvendigt at lave et
espalier eller lignende op ad muren, som
planterne kan fæstne sig ved. Det er oplagt at
tænke i grønne mure. hvis I alligevel skal have
renoveret facaden. Læs mere om beplantning på
facaden på www. bolius.dk. Beplantede mure er en flot måde at gøre gaden grøn.
Stenurter er både hårdføre og fl otte.
22
Solceller giver grøn energi i stikkontakterne,
er støjfri og kræver et minimum af vedlige-
holdelse. Og med en velovervejet og kreativ
placering kan de tilmed give jeres ejendom et
friskt, æstetisk pust.
VASK TØJ MED SOLENS KRAFT
Andelsforeningen Vejrøgade/Manøgade har
opsat 40 m2 solceller på deres tag. Sol-
cellerne giver strøm til foreningens fælles-
vaskeri, varmecentral og lyset i opgangen.
Det har i løbet af det første år produceret
nok strøm til at dække de ca. 5.000 kWh som
foreningen bruger på fællesarealerne.
At have fået solceller på taget betyder, at
for-eningen fremover forventer at spare
omkring 10.000 kr. på strøm om året.
BLIV JERES EGEN ENERGIKILDE
Står jeres boligforening over for en
omfattende tag- eller en facaderenovation,
er det nærliggende at overveje solceller.
At have solceller på taget er godt for
økonomien og for miljøet. Hvor stor en miljø-
gevinst I kan opnå, afhænger af kapaciteten af
anlægget. Med et anlæg på 30 kW vil I kunne
reducere jeres årlige CO2-udledning med op
mod 15 tons, hvilket svarer til at køre ca.
85-90.000 km i bil.
RENOVERING MED ØJE FOR ENERGI
En anden måde at arbejde med energiforbru-
get er at energieffektivisere ejendommen. Det
kan fx være at efterisolere taget, facader og
gulve eller at skifte ældre ruder ud.
Giv hjemmet god energi
Solceller på andelsforeningen Vejrøgade/Manøgades tag. Foto: Kristian Sylvester-Hvid.
23
Er jeres ejendom egnet til solceller?
I får mest ud af at opsætte et solcelleanlæg, hvis I har et stort, frit tilgængeligt, sydvendt
tagareal. Tagarealet anbefales at være mindst 200 kvadratmeter og uden skorstene eller andre
tagelementer, der kan kaste skygger på solcellerne. Få en ekspert til at vurdere, om jeres tag er
egnet til solceller.
Solceller kan også placeres på husets væg eller som
skyggepaneler over vinduer. Læs mere om solceller
på fx www.energitjenesten.dk.
Hvis jeres ejendom er fredet eller bevaringsværdig,
eller hvis I bor et område med særlig arkitektonisk
egenart, skal I kontakte Kulturstyrelsen for at få
tilladelse til at etablere et solcelleanlæg.
Spar udgifterne til stillads og tagbelægning og
anlæg solceller i forbindelse med en forestående
tagrenovation.
Vær OBS på, at solcelleområdet og priser på solceller ændrer sig løbende. Orienter jer derfor om
den gældende lovgivning for solceller på fx www.energitjenesten.dk.
Kan I have glæde af en energirenovering?
En anden måde at arbejde med energi kan være at energirenovere. Selvom I ikke kommer til at
producere jeres egen strøm, kan der være både en økonomisk besparelse og en miljømæssig
gevinst at hente.
Formålet med energirenovering er at sørge for, at samtlige bygningsdele holder på varmen og
dermed får gode overfladetemperaturer om vinteren. Den varme, radiatoren eller gulvvarmen
har afleveret, skal sætte sig i væg og rude og bliver der. Omkring en tredjedel af vores boligers
energiforbrug til opvarmning forsvinder i dag gennem utætheder i bygningernes klimaskærm.
Ved at tætne ejendommen, kan I spare på varme og energi og få en bedre komfort i
hjemmene. Læs mere om energirenovering på fx www.energitjenesten.dk.
Foto: Kristian Sylvester-Hvid.
24
De forskellige eksempler i dette katalog er
udført af ganske almindelige borgere, der er
gået sammen om fælles interesser.
Det er boligforeninger, der gerne ville have
byttehylder og deleværksteder. Det er naboer,
der er gået sammen i et gårdlaug om at dyrke
tomater. Det er frivillige, der på lokalt plan
køber økologiske varer i fællesskab.
Og der er mange flere eksempler på beboere
i boligforeninger, gader og lokalområder, som
er gået sammen om at gøre deres omgivelser
bedre og mere miljøvenlige.
GADENETVÆRK SKABER LIV
Sammen er det lettere at få vores ønsker til
at ske. Det er også tanken bag Ungarnsgade-
netværket der består af interesserede
beboere fra Ungarnsgade. Sammen har de
taget initiativ til at lave en fortovshave,
afholde loppe- og byttemarked og arbejde
med nye løsninger for affald og trafik.
GÅ SAMMEN I NETVÆRK
Vi i Miljøpunkt Amager oplever, at det er en
stor fordel at arbejde sammen på tværs af
boligforeninger. Det giver mulighed for at
dele erfaringer, blive inspirerede og starte
fælles projekter på gadeplan. Det er et sam-
arbejde, vi gerne vil hjælpe jer på vej med.
Skab jeres eget grønne netværk
Arbejdsdag i Ungarnsgadenetværket.
25
Få en hånd til at gøre gaden grønnere
Miljøpunkt Amager arbejder for en grønnere og mere miljøvenlig bydel. Vi vil gerne hjælpe
Amagers beboere og boligforeninger med det helt nære miljøarbejde. Vi har kontakterne og
ekspertisen og vi kan hjælpe på stort set hvilket som helst miljørelateret område. Det er blot op
til jer, at finde ud af, hvad I gerne vil arbejde med.
I de grønne beboernetværk kan vi sammen arbejde med miljø, bæredygtighed og klima ud fra
jeres ønsker og behov. Vi i Miljøpunkt Amager kan bidrage med viden og idéer, men i sidste
ende skal det være jeres ønske om at gøre en forskel og en indsats i lokalområdet, der skal drive
netværket. Læs mere på www.miljopunkt-amager.dk.
En grøn gade giver naboskab
En gade med et velfungerende netværk er en gade,
det er rart at bo i. Godt naboskab kan begynde på
mange måder, men i sidste ende er fællesskab med
til at gøre vores dagligdag og kvarter bedre.
Snakken over hækken, gårdens børn, der leger på
legepladsen, at hilse på sin nabo, at dyrke haven
sammen med hende på 5. og ungerne fra 3. kan
betyde forskellen på bare at bo et sted eller faktisk
at føle sig hjemme.
Når man føler sig hjemme, får man lyst og overskud
til at engagere sig i sit kvarter, hvilket i sidste ende
gør hele vores by til et bedre sted at leve.
Start et grønt beboernetværk
Kontakt os fra Miljøpunkt Amager på [email protected] hvis I i boligforeningen,
i gården eller i gaden ønsker at gå sammen om projekter i jeres nabolag. Vi vil så i fællesskab
finde ud af at tage kontakt til de relevante beboergrupper i netop jeres lokalområde og finde
ud af, hvilke emner I ønsker at arbejde med.
Et af Amagers netværk gennem flere år, var de frivillige havedyrkere i Prags Have på Prags Boulevard 43. Haven er nu nedlagt, men dens redskaber og planter er givet videre til lokale kræfter. Foto: Majken Hviid.
Når vi deler biler, bliver der færre af dem
få bygNiNgeN til at blomstre
del i fællesskab
UdNyt regNvaNdet
køb iNd sammeN og få mere Ud af det
brUg soleNs eNergi
giv cyklisterNe bedre forhold
skab jeres eget grøNNe Netværk
grøN have i gadeN og på taget
bytte bytte købmaNd
I DETTE INSPIRATIONSKATALOG HAR MILJØPUNKT AMAGER SAMLET
EN RÆKKE FORSLAG TIL, HVORDAN DU, SAMMEN MED DINE NABOER,
KAN VÆRE MED TIL AT GØRE JERES BOLIGFORENING, GÅRD OG GADE
GRØNNERE OG MERE BÆREDYGTIGE.
GØR JERES GADE BÆREDYGTIG