jordbrugsanalyse Århus amt 2004 -...

JORDBRUGSANALYSEÅRHUS AMT 2004

TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005

2

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober 2002 om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning mv.

Rapporten redegør for jordbrugets arealgrundlag, de lovgivningsmæssige rammer for jordbruget, jordbrugets erhvervsstruktur og produktion, erhvervets påvirkning af natur og miljø samt jordbrugets samfundsøkonomiske betydning. De enkelte faktorers betydning for jordbrugsområdernes særlige værdi kortlægges via kortfi -gurer.

Sammen med regionplanens retningslinjer udgør jordbrugsanalysen amtets land-brugsplanlægning. Landbrugsplanlægningen danner udgangspunkt for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser ved region-, kommune- og lokalplanlægningen og ved konkrete projekters iværksættelse.

FORORD

KolofonUdgiver: Århus Amt Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66Udgivelsesår: 2005Titel: Jordbrugsanalyse Århus Amt 2004 Teknisk rapport til Regionplan 2005Udarbejdet af: Århus Amt Fotos: © Natur og Miljø, hvor andet er nævnt © den respektive fotografLayout: Natur og Miljø, Gerda SkytteISBN: 87-7906-317-9 (elektronisk udgave)Udgave: Elektronisk. Kan ses på Natur og Miljø’s hjemmeside: www.aaa.dk/nmSidetal: 56 Kort: © Kort må alene anvendes efter aftale med kortejer

Henvendelse vedr. rapporten: Ring direkte til Natur og Miljø på tel. 8944 6603 eller mail til [email protected]

3

1. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2. AREALGRUNDLAGET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Jordtyper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Rodzonekapacitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Nedbør og markvanding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Terrænhældning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Lavbundsområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Pumpelag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

3. LOVGIVNINGENS RAMMER FOR JORDBRUGET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Landbrugsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Lov om drift af landbrugsjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Lov om hold af dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Planloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Naturbeskyttelsesloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Miljøbeskyttelsesloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Vandløbsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Skovloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Jordfordelingsloven og jordkøbsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Landdistriktsstøtteloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Vandforsyningsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Lovgivning om økologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 EU’s landbrugsreform 2005. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Lov om miljømål og EU’s vandrammedirektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Internationale beskyttelsesområder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Vandmiljøplan III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

4. AREALANVENDELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Landbrugsarealet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Internationale naturbeskyttelsesområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Særligt følsomme landbrugsområder og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Vandmiljøplan II-vådområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Nitratfølsomme områder for vandindvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Indsatsområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Landskabsfredninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Rekreative områder – golfbaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

INDHOLD

INDHOLD

4


5. JORDBRUGSSTRUKTUREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Landbrugsbedrifter og det dyrkede areal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Bedriftstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Sammenfatning − bedriftsstrukturen i Århus Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

6. JORDBRUGETS PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Næringsstoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Pesticider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Påvirkninger af vandløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Andre påvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Jordbrugets påvirkning fremover. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Sammenfatning − jordbrugets påvirkning af natur og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

7. JORDBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE BETYDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Udviklingen i landbrugserhvervets samfundsøkonomiske betydning i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Jordbrugserhvervene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Jordbrugets bruttofaktorindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Jordbrugets eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Jordpriser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Støtteordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Administration af jordbrugsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Sammenfatning − jordbrugets samfundsøkonomiske betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

KILDEMATERIALE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

5

INDLEDNING

En jordbrugsanalyse omfatter i prin-cippet alle arealer, som udnyttes jord-brugsmæssigt til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsmæssig virk-somhed. I denne analyse fokuseres dog på de største erhverv, dvs. landbrug, skovbrug og gartneri samt disses følge-erhverv.

Datagrundlaget for analysen er ho-vedsageligt amtets egne data, data fra Danmarks Statistik samt jordbrugs-erhvervenes registre 1). På grund af et uensartet datamateriale er det vanske-ligt at opstille fuldt sammenlignelige opgørelser af arealanvendelsen. De fremstillede data er dog så vidt muligt korrigeret, således at angivelsen af for-skellige typer arealanvendelse stort set er sammenlignelig.

I analysen er i vid udstrækning an-vendt Geografi sk Informationssystem (GIS), hvor data er digitaliserede og geografi sk relaterede. GIS giver blandt andet mulighed for at arbejde med data uafhængigt af administrative grænser.

Eftersom arealgrundlaget udgør jord-brugets grundlæggende produktions-betingelser og de fysiske forhold, som forvaltes efter natur- og miljølovgiv-ningen, er det i relation til jordbrugets arealanvendelse for en lang række data meningsfuldt at analysere data i for-hold til den konkrete geografi i stedet for den traditionelle kommunevise opgørelse.

Hovedvandsskellene, dvs. de overord-nede afstrømningsområder for de stør-re vandløb i amtet, illustreres derfor så vidt muligt som en overordnet ramme på de relevante korttemaer.

Figur 1.1 viser hovedvandskellene i forhold til kommunegrænser i Århus Amt.

Denne måde at opgøre data på inde-bærer imidlertid også, at opgørelser af arealanvendelsen fra tidligere rapporter om jordbruget ikke er sammenlignelige med de nu anvendte GIS-baserede op-gørelser.

Hvor det har været muligt, er der udar-bejdet kortfi gurer til illustration af de enkelte faktorers/temaers betydning for områdernes jordbrugsmæssige værdi.

Analysen giver således mulighed for sammenligning af de enkelte kort-temaer og for løbende opdatering af data. Derved er det muligt at justere kortgrundlaget i forhold til ændringer af de retlige og samfundsøkonomiske rammebetingelser, den teknologiske udviklings betydning for jordbrugets produktionsbetingelser samt ny viden om natur og miljø.

Der sker løbende ændringer i den lov-givning, der regulerer jordbruget. Det drejer sig blandt andet om landbrugs-lovgivning, skovlovgivning, miljømåls-loven samt strukturreformen.

Hovedparten af korttemaerne opdate-res løbende i Århus Amts lodsejerin-formation, som fi ndes via amtets hjem-meside www.aaa.dk/nm »Oplysninger på kort«.

Figur 1.1 Hovedvandskel

HOVEDVANDSKEL

1. INDLEDNING

Større byHoved-vandskelKomune-grænse

1) Kortfi gurerne er baseret på amtets egne databaser, såfremt der ikke er angivet andet.

Øvrige fi gurer er baseret på data fra Dan-marks Statistik (DS), såfremt der ikke er angivet andet.

6


En række naturgivne betingelser er af-gørende for jordens dyrkningsmæssige værdi. Det drejer sig især om jordtype, terrænhældning, nedbørsmængde og muligheden for markvanding.

Jordtyper

Jordtypen er en afgørende faktor for dyrkningssikkerheden. Det er specielt et spørgsmål om, hvor god jorden er til at holde på nedbøren, og dermed til at sikre, at der er tilstrækkeligt med vand tilgængeligt for afgrøderne.

Generelt er leret jord bedre til at holde på nedbøren i de øvre jordlag end sandet jord. Desuden er jordtypen afgørende for mulighederne for valg af afgrøde. Også her giver leret jord en større valgfrihed.

Statens jordklassifi kation inddeler jor-den i 12 jordtyper, som sammenfattes i otte hovedtyper med hver sin farveko-de. Klassifi kationen er udarbejdet for overjorden, dvs. for de øverste 30 cm af jordlaget. Ca. 77 % af Århus Amt er kortlagt i jordklassifi kationen.

Skema med jordklassifi kation ses herover. (JB. Nr. betyder Jordbonitets-nummer)

De klassifi cerede arealer har, vist i procenter, følgende jordtypefordeling i Århus Amt:

Skemaet opdeler amtet i fi re jordtyper, der er summerede grupper af statens jordtypeklassifi kation. Af skemaet fremgår, at lerblandet sandjord udgør knap halvdelen af det kortlagte areal, mens lerjord samt grov- og fi nsandet jord hver udgør omkring 25 %. Ca. 8

Farvekode TeksturdeÞ nition Jb.nr

1 Grovsandet jord 1

2 Finsandet jord 2

3Grov lerblandet sandjordFin lerblandet sandjord

34

4Grov sandblandet lerjordFin sandblandet lerjord

56

5 Lerjord 7

6Svær lerjordMeget svær lerjordSiltjord

89

10

7 Humus 11

8 Speciel jordtype 12

Jb.nr JordtyperProcent af

klassiÞ ceret areal

1-2 Grov- og Þ nsandet jord 22 %

3-4 Lerblandet sandjord 44 %

5-10 Lerjord 26 %

11-12 Specielle jorde 8 %

2. AREALGRUNDLAGET

7

% defi neres som specielle jorde. Spe-cielle jorde er for eksempel arealerne omkring Kolind Sund, hvor jorden er hævet havbund.

Figur 2.1 viser de 4 jordtypers forde-ling i amtet. På sandede jorde er der et stort behov for markvanding og deraf følgende større driftsomkostninger for jordbrugserhvervet.

Lerblandede sandjorde er kendetegnet ved en relativt god dyrkningssikker-hed.

Den lerede jordtype er den mest dyrk-ningssikre og udbytterige jordtype med mindst vandingsbehov.

De specielle jorder er f.eks humusjord og meget kalkrig jord. Humusjord fi ndes ofte i ådale og anvendes hoved-sagelig til afgræsning.

Generelt for amtet fi ndes de mest le-rede jorde i den sydlige del af amtet, og de mere sandede jorde i den nordlige del af regionen.

Grov- ogfinsandet jordLerblandetsandjordLerjordSpeciellejordeStørre byHoved-vandskel

2. AREALGRUNDLAGET

JORDTYPER

Figur 2.1 Jordtypernes fordeling

jordbrugsanalyse Århus amt 2004 -...

Documents