GRØNLANDS FISKER'I .... OG MILJØUNDERSØGELSER

Fjeldørredundersøgelser ved vandkraftprojekt Kange rluarsunnguaq/ Buksefjord Nuuk/Godthåb 1984-85

Tagensvej 135

2200 Kbh N

Oktober 1986

Forside: Tre anadrome fjeldørreder fra

Eqaluit (foto: Klaus H. Nygaard)

FjeldørredundersØgelser ved vandkraftprojekt

Kangerluarsunnguaq/Buksefjord

Nuuk/Godthåb

1984-85

GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser

Tagensvej 135

DK-2200 Kbh. N

Indholdsfortegnelse side

Resume. •••••• ••••••••••••••••••• •••••••••••••••••••••••• 4

Nailisarnera. . . . . . . . . . . . . • . . . . . . . . . . . . . . . . • • . . • . • . . . . . . . 6

1. Indledn lng . . . • . . . . . • . . . . . . • . . . . . . • . . . . . • . . • . . • . . . . . . . • . . 8

2. UndersØgelsesområde. . . . . . . . . . . . • . . . . . . . . • . . . . . . • . . . . . . • . 9

2.1. Eqaliut, Buksefjord . . . • . . . • . . • . . . . . . . • . . . . . . . . . . . . 9

2.2. Eqaluit, Ameralik................................. 14

2.3. Kangerluarsunnguup tasersua og aflØb..... ...•..... 16

3. Generelt om metoder..................................... 16

3 . 1 . F a n g s t t e kn l k. • . . . . • . • . . . . . • • . • . . . • . . • • . • . . . • . . • . . • 1 6

3.2

3.3

3.1.1. Elektrofiskeri............................ 16

3.1.2. Garnfiskeri .•..............•....•...•..... 19

Mærkning ........................................•.

Behandling af fangsten ............•.•.............

20

20

3.3.1. Generelt ...............•................... 20

3.3.2. MaveundersØgelse . . . • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

4. Eqalui t, Bukse fjord. . . . . . . . . . . . . • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

4. 1 Bestandsstruktur .............•..•.................

4.1.1.

4.1 .2.

4. 1 .3.

4.1 .4.

4. 1 .5.

4. 1 .6.

4.1.7.

4.1 .8.

Livsformer ..........•............. ' .•....•.

stØrrelsesfordeling af fangsten .....•...•.

Længde - vægt forhold og kondition ....• ' ...

Aldersfordeling ..•..•.............•••.....

Vækst ••.....•.•.•••..••...........••.•....

KØnsfordeling ••...................••......

KØnsmodning .••............•••..•..........

FØdeb io~og i ............•........••.....•..

22

22

25

28

29

31

32

34

36

4.2. FjeldØrredbestandens udnyttelse af Eqaluit........ 39

4.2.1. Gydning og incubation af æg............... 39

4.2.2. Opvækst af ungfisk........................ 41

4.2.3. vandring og vinterophold for voksne

Ørreder. . . . . . . . . . . • . . . . • . . . . • . . . . . • . . . . . . . 43

4.3. Fordeling i fjorden............................... 45

4.4. BestandsstØrrelse................................. 47

4.5.

2

4.4.1. Mærkeprojekt 1............................ 47

4.4.2. Mærkeprojekt 2............................ 47

4.4.3. Stationsfiskeri... .....•............ ...... 48

Fiskeri og rekreativ

4.5.1. Genfangst af

4.5.2. Interview og

4.5.3. StØrrelse af

udnyttelse .•................•

mærkede Ørreder ..............

observationer ................

det årlige fiskeri ...........

48

48

49

49

5. Eqaluit, Ameralik....................................... 50

5. 1 . Bestandsstruktur . . . . . . . . . . . . . . . • . . . • . . . . . . . . . . • . . . 50

5.1.1. Længde - vægt forhold og kondition........ 50

5. 1 .2. Aldersfordeling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

5.1.3. Vækst..................................... 54

5. 1 .4. KØnsfordeling... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

5. 1 .5. KØnsmodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

5.2. Fordeling i elven................................. 56

5.3. Bestandsstørrelse................................. 57

6. Kangerluarsunnguup tasersua og afløb. ....•..... ...... ... 58

6.1. Kangerluarsunnguup taserua........ ... ..... .....•.. 58

6.2. AflØb............................................. 58

7. Referencer .............. I. . . . . . . . . . . . . . . . .. • .. .. .. .. . . . . . . . . . . 60

Figurer

Fig. 2. 1 .

Fig. 2.2.

Fig. 2.3.

Fig. 2.4.

Fig. 2.5.

Fig. 3.1.

Fig. 3.2.

Fig. 3.3.

Fig. 4.1.

Fig. 4.2.

Fig. 4.3.

Fig. 4.4.

Kort over det berØrte område..................... 10

Parti nær styrtene 10 km fra udlØbet ............. 11

Parti nær udlØbet i Buksef jorden. . . . . . . . • . . . . . . . • 12

Deltalignende parti 7 km fra udlØbet .•........... 12

Kort over Eqal ul t, Ameral ik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Elektrofiskeri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • . . . . 17

Elektrofiskestationer, Eqaluit ................•.• 17

Kort over garnfiskestationer, Buksefjord .......•. 19

Anadrome fjeldØrreder............................ 23

Stationær fjeldØrred •............................ 24

Længdefordeling af fangsten 1984 og 1985 ......... 26

Længdefordeling af garnfangsten ..•..........•.... 27

Fig. 4.5.

Fig. 4.6.

Fig. 4.7.

Fig. 4.8.

Fig. 4.9.

Fig. 4. 10.

Fig. 4. 11 .

Fig. 4.12.

Fig. 4. 13.

Fig. 4.14.

Fig. 5. 1 •

Fig. 5.2.

Fig. 5.3.

Fig. 6. 1 .

Tabeller

Tab. 2. 1 .

Tab. 4. L

Tab. 4.2.

Tab. 4.3.

Tab. 4.4.

Tab. 4.5.

Tab. S. 1-

Tab. 5.2.

Tab. 5.3.

3

Kondi tionsfaktor. • . . . • . . . . • . . • . . . . . . . . . . • . . • . . • . . 27

Aldersfordeling. . . . . . . • . . • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . •. 29

Aldersfordeling, garnfangst .................•.... 30

Væks tkurve. . . • • . . . . . . . • . . . • . . • . . . • . . . . . . . . . . • . . • . 31

Kønsmodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • 35

Gydemodne og ikke gydemodne Ørreders fordeling

i elven.......................................... 40

Ungfiskenes fordeling i elven ............•.•..... 42

Fordeling af vandrende Ørreder i elven ....•...... 43

Fordeling af fjeldØrred nederst i elven ..•....... 44

Garnfangst, Buksefjord og Eqaluits udlØb ••....... 46

Længdefordeling ovenfor og nedenfor styrt,

Eqaluit Ameralik................................. 52

Aldersfordeling ovenfor og nedenfor styrt,

Eqal ui t Ameral ik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Vækstkurve, Eqaluit, Ameralik ...........•........ 54

Kort over garnfiskestationer, Kangerluarsunnguup

tasersua. . . . . • . . . . . . . . . . . . . . . . . • . . . . . . . . • . . . . . . . . 59

Zoneinddeling af Eqaluit, Buksefjord ..........•.. 13

Længde - vægt ligningens konstanter .............. 28

KØnsfordeling af farvegrupper .........•• ~ ...•.•.. 32

Kønsfordeling af aldersgrupper .................•. 33

Gydere/ikke gydere fordelt på farvetype .•..•..... 35

FØdevalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Længde - vægt ligningens konstanter, Eqaluit,

Ameralik. . . . . . . . . . .. . . • . . . . . . • . . . . • . . . . . . . . . . . . . . 50

Konditionsfaktor, Eqaluit, Ameralik •..•....•..•.• 51

Kønsfordeling, Eqaluit, Ameralik ................. 55

4

Resume

I forbindelse med forundersØgelser for et vandkraft værk ved Kangerluar­

sunnguaq syd for Nuuk har Grønlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser ud­

fØrt undersØgelser af fjeldØrredbestande i området.

Ørrederne fangedes ved garn- og elektrofiskeri og undersØgelserne om­

fattede bl.a. registrering af længde, vægt, alder, kØn, modning, farve­

type og fødevalg. Desuden søgtes bestandsstØrrelser vurderet dels ved

mærkning dels ved udtydningsmetoden.

Bedst undersøgt er fjeldørredbestanden i Eqaluit, Kangerluasunnguaq.

Bestanden udgØres af vandrende og stationære Ørreder, der udvikles fra

en fælles pulje af ungfisk. Ungfiskene lever op til 4 år i elven. Fra

3-4 års alderen foretager hovedparten af bestanden en årlig vandring til

havet for at søge fØde. FØrstegangsvandrende ørreder forekommer især nær

udlØbet, hvorimod de ældre vandrer længere bort.

Ungfiskene ernærer sig overvejende af larver og pupper af dansemyg og

kvægmyg. I havet lever de vandrende Ørreder af krebsdyr, fisk og fiske­

larver mens de praktisk ingen føde tager til sig i elven. Havets rige

fØdeudbud medfører ' at væksten øges betydeligt og hvor den i ungfiske­

stadiet er ca. ',6 cm/år er den for de vandrende ca.S , 5 cm/år. De

stationære ørreder har en væsentlig lavere vækst og opnår maximumsstør­

relser under 25 cm i 6-års alderen, mens de vandrende når stØrrelser

over 60 cm.

Blandt de vandrende er der en signifikant overvægt af hunner, mens der

er signifikant overvægt af hanner blandt stationære. Stationære hanner

modnes i 4-års alderen, mens vandrende hanner og hunner modnes når de er

hhv. 6-8 og 7-9 år gamle. Gydeperioden starter i midten af september og

vandrende og stationære gyder sammen.

5

BestandsstØrrelsen er vurderet til at være i stØrrelsesordenen 6000

Ørreder større end 35 cm, men er forbundet med en vis usikkerhed.

Bestanden i Eqaluit, Ameralik er noget mindre (ca. 1600 vandrende Ør­

reder), hvilket skyldes et styrt som ikke kan passeres ca. 2,5 cm fra

udlØbet. Forholdene nedenfor styrtet minder om forholdene i Eqaluit,

Kangerluarsunnguaq. men ovenfor styrtet findes en bestand af stationære

med både hanner og hunner.

Ved underSØgelserne er det desuden fundet, at sØen Kangerluarsunnguup

tasersua og dens afløb ikke rummer nogen fjeldørredbestand.

6

Ataatsimut eqikkaaneq.

Nuup 'kuj'ataa"turiga"ani " 'Kange'rluar"surin'guami erngup 'nukiliorfi­

liassamut tunngat'illugu' "mi~i~'sueqqaarnermut atat,illugu "Grøn­

lands Fiskeri- og Milj "ØuridersØg~lser "tamaani kuuit eqaluinik

misissuisimapput.

Eqallut qassutinik aanuna"lu "elektro-mik pisarineqartarput mi­

sissuinernilu 'ilaatigut pineqar'put takis'sus'iinik, oqimaassusii­

nik, ukiuinik, qanoq inerissimaisu~iinik, qalipaataannik ne­

risarisartagaannillu n~lunaa~suineq. Tamakkua saniatigut

qanoq amerlassuseqarnerat naliliiffiginiarneqarsimavoq ilaa­

tigut nalunaaqqutsersuinikkut ilaatigullu arlaleriartumik

qaloqarfiup tamatuma aalisarfigisarneratigut.

Eqalunni Kangerluarsunnguamiittumi eqallut misissuiffigineqar­

luarnerpaajupput. Tamaani eqallut tassaanerupput angalaartut

aammalu tamaani uninngaartuusut, eqalukkanit ataatsimoortukkuu­

taartunit perortartut. Eqalukkat ukiut 4 angullugit kuummiittar­

put . 3-4-nik ukioqalernermiit amerlanersaat ukUt tamaasa imaa­

nut nutsertarput nerisassarsiorniarlutik. Eqallut kuummiit si­

soqqammersut kuup akuanut qanittumiinnerusarput, utoqqaanerusul­

li ungasinnerusumukaasarlutik.

Eqalukkat ippernat qullugiaanik puulinngortuinillu nerlsaqar­

nerupput. Imaani eqallut angalaartut uumasunik qalerualinnik,

aalisakkanik aalisagaaqqanillu nerisaqartarput, kuummiitillutik

nerisassarsiussanatik. Immap nerisassaqarluarnerata alliartorti­

pallattarpai taamalu piaraanerisa naiaani 1,6 cm-it/ukiumut missi­

liorlugu takissuseqartillugit angalaartut 5,5 cm-it /ukiumut

takissuseqalersarput. Eqallut aalajangersimasumik uninngaarfe­

qartut alliartornerat kigaanneralaararsuusarpoq taamalu 6-nik

ukioqalerfimminni annerpaaffigisaat 25 cm-iusarluni, angalaagin­

nartut 60 cm sinnerlugit angissuseqalersartillugit.

Eqallut angalaartut akornarrni arnavissat pingaartumik pualane~u­

sarput , uriinngaarturii "an'gu"tivissat 'pualane'rusarlutik. An"gutivis­

sat uninnga'ar"tut 4 -nik 'uki<?qalernermi ineri ttarput, an'gutivissat

arnavissallu "arrgalaartut "tulleriinneri malillugit 6-B-nik aam-

7

ma 7~9-nik -uki6qartillutik 'inertit~artil1ugit-. - 'Suffisarrierat

septemberip 'qiteq'qunne-rani aal1artittarpoq, angalaartut- uninngaar­

tullu ataatsikktit 'suff~sa~p~t.

Eqallut amerlassu~iat naliliiffigineqarpoq 35 cm-nit annerusut

6000-iusutut tamannali ers'eqqivis'sumik oqaatigineqarsinnaanngi­

laq.

Eqalunni Amerlairruniifturrii~ eqallut taama amerlatiginngillat

Ceqallut angalaartut 1600-it miss.), tamannalu 'qorlortwnik aqqu­

saarneqarsinnaanngit'surriik 'kuup akuaniit 2,5 cm-it miss.-niittumik

pissuteqarpoq. Qorlortup taas'swria ataanii ttut Kangerluarsunnguami

Eqalunni eqalluriut eqqaana~put, qorlortulli timaaniittut tassaal­

lutik angutivissat arnavissall~ uriinngaaginnartut (sisujuitsut).

Misissuinertigut aamma paasineqarpoq Kangerluarsunnguup taser­

'sua taassumalu akua eqaloqanngitsoq.

8

1. Indledning

I forbindelse med forundersØgelserne for et vandkraftværk ved Bukse­

fjorden syd for Nuuk har GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser for­

taget en række undersØgelser af de miljØmæssige forhold. Disse har om­

fattet marine, terrestriske og ferskvandsbiologiske forhold og har for

sidstnævntes vedkommende hovedsagelig været koncentreret om fjeldØrred­

bestandene i det berørte område.

Nærværende rapport er en redegØrelse for resultaterne af de ferskvands­

biologiske undersØgelser. Sammen med rapporterne:

"MiljØundersØgelser for vandkraftprojekt Buksefjord, Nuuk/Godthåb,

1982. 11 (GFM 1983).

IIRensdyrundersØgelser og vegetationskortlægning ved vandkraftværk

Buksefjord, Nuuk/Godthåb, 1983. 11 (GFM 1984).

"Hydrografiske undersØgelser i 1983, Buksefjord". (GFM 1985).

ItRensdyrundersøgelser ved vandkraftværk Kangerluarsunnguaq 1984-

1985. (GFM 1986).

danner den grundlaget for en samlet miljØmæssig vurdering der ventes af

udkomme i juni 1986.

FØlgende personer har i forskellige perioder deltaget i det ferskvands­

biologiske feltarbejde:

Bo Christensen (1982) I Erik Mortensen (1982-83) I Klaus H. Nygaard (1983-

85), Frank Riget (1984), Jesper Boje (1984-85), Bjarne Persson (1984-85)

og Ole Jørgensen (1985).

Rapporten er skrevet af Klaus H. Nygaard.

9

2. Undersøgelsesområde

2.1. Eqaluit, Buksefjord

Elven Eqaluit i bunden af Buksefjord (Fig. 2.1.) vil blive kraftigt

påvirket af det foreslåede vandkraftprojekt, idet hovedparten af vandet

tænkes overfØrt til reservoirsØens bassin. Elven blev derfor besØgt ved

en rekognoscering i 1982 og underSØgelser af fjeldØrredbestand og bund­

fauna blev udfØrt gennem månederne august og september i 1984-85. Under­

søgelserne dækkede strækningen fra Sø 225 til udlØbet i Buksefjorden

(Fig. 3.2.).

Umiddelbart nedenfor sØ 225 findes et større vandfald som forhindrer

opgang af vandrende fjeldørred. Herefter falder elven mere eller mindre

jævnt over en ca. 11 km lang strækning fra kote 160 cm.

Faldet er stØrst på det Øverste stykke og nedenfor findes skiftevis

strækninger med stort fald, samlet lØb og hØj strØmhastighed (Fig. 2.2.

og 2.3.) og strækninger med lille fald og et deltalignende, bredere lØb

med lav strømhastighed (Fig. 2.4.).

Elven inddeltes efter topografi i 10 zoner ved på 58 steder med ca.

200 m mellemrum at registrere bredde, dybde, strØmforhold og substrat 25

m til hver side. Zonerne er beskrevet i tabel 2.1. StrØmhastigheden blev

betegnet lav, medium, hØj eller meget hØj, hvilket ligger i stØrrelses­

ordenen hhv. mindre end 25 cm/sek., 25-50 cm/sek., 50-75 cm/sek. og over

75 cm/sek.

Ved udlØbet er der et ca. 100 m langt stykke, hvor der forekommer en

opstemning ved højvande og saltindholdet stiger. Elven løber herefter ud

i en ca. 2 km lang, smal fjordarm inden selve Buksefjorden. Denne f jord­

arm er stærkt påvirket af ferskvand og tilfØrt materiale fra elven.

1\-'.-1 .. . YI

N

/(;:J .--......... ~t../" ..... _-,--------_/ . l /.,...--- ~- r

o

d ?

Indlandsis

ca.Skm.

~ ...

Fig. 2.1. Reservoirsøen. Kangerluarsunguup Tasersua med omgivende hydrologiske oplande.

I) Kangerluarsunguup Tasersua, II) Sø 370, III) Området syd for Pingorssuaq, IV) Sø 892, V) Sø 731, VI) Arnitsorssuaq, VlrI) Sø 710, VIII) Sø 851, IX) Isortuarsuup Tasia.

Dispositionsforslaget (GTO 1983) omhandler oplandene I-V.

1 1

Fig. 2.2. Parti nær styrtene ca. 10 km fra udlØbet

Vandføringen i Eqaluit veksler betydeligt både gennem året og på døgn­

basis. Der er generelt et væsentligt fald i vandfØringen gennem sommer­

en, og fra at være meget vanskelig at krydse i starten af august er

elven til at vade de fleste steder i slutningen af september. Regn og

varme fremmer afsmeltningen fra gletschere i området, og kan på kort tid

øge vandfØringen betydeligt. Nattefrost har den modsatte virkning.

1 2

Fig. 2.3. parti nær udlØbet i Buksefjorden.

Fig. 2.4. Deltalignende parti ca. 7 km fra udlØbet.

Zone Længde Bredde

-- --

1 760 m 10-22 m

2 560 ro 10-21 ro

3 1490 m 16-35 m

4 740 ro 10-15 m

5 1920 m 7-30 ID

6 320 ro 9-18 ro

7 1540 m 15-35 ro

8 480 m 10-45 m

9 1020 m 20-30 ro

10 2730 ID 8-18 m

Dybde

Mange huller 1-1,5 m veksler med stryg 0,5 m

Mange huller 1,5 m veksler med stryg 0,5 m flere større pools 2 m

Overvejende 0,3-0,5 m enkelte huller 1-1,5 m flere stryg 0,2 ro

Huller 1-1,5 ro og stryg 0,5 m, stor pool > 2 ro

Huller omkring spredte blokke 1-1,5 m, ellers overvejende 0,4-0,6 m

Overvejdende 1-1,2 m m. dybere partier 1,5-2 m

Overvejende 0,3-1,0 m flere større huller og langs brinkerne 2 ID

~

Enkelte huller 1,5 m ellers stryg 0,4-0,8 m

Langs brinker og enkelte huller 1,5 ID ellers over-vejende 0,4-1,0 m

Mange huller 1-1,5 m veksler med stryg 0,3-0,5 m enkelte større pools> 2 m

-

Strøm­hastighed

Meget høj

Høj - meget høj

Lav - medium

Høj

Medium - høj

Medium

Lav

Høj

Medium

Høj - meget høj

- --

Substrat Bemærkninger 1-3 Pi

- 0-m

Ca 50% blokke En del alger I--'

og 50% store sten og mos N

10-60% blokke En del alger 1-3 m N N o 1'1 O o

40-90% store sten og mos rt" :J :J !li 1-'- m m I-' ::f 1-'-~ OJ ::f ::f ro OJ Ul :J ro OJ

få blokke OJ 1'1 ro ro c I-'

ca. 90% sten Lidt alger OJ ::f 1-' -I-'" ro ::s

og 10% sand-grus {)l o. Ul 0- m m :J Pi rt H'l H'l

50-60% blokke Ul O 0\ 1-'- t'1 tIj

40-50% sten 10% grus

o ~ Ul < Pi

9 C !li I--' "7> ::f C LU (J) OJ 1-'-ro H'l rt

Op til 100% grus H'l Pi w- I-'

nogle steder 25% O o. 01 I-'( ro C

blokke og 30% sten OJ rt" 7\ {Il

O m t...O H'l

25% spredte blokke, w-N O

op til 30% sten og O t'1 o o.

op til 75% sand ro

o Overvejende 100% grus med spredte blokke

40-80% blokke 15-40% sten Meget mos

5-20% grus

80% sand og fint grus 20% spredte blokke

50-80% blokke 20-50% store sten Mos

---

1 4

Temperaturforholdene veksler gennem året, dØgnet og efter hvilket sted i

elven der måles. på det nederste elvstykke svingede temperaturen således

i lØbet af dØgnet mellem 9 og 120

C midt i august og mellem 3 og 70

C midt

i september 1985. Temperaturen i tillØbet fra Sø 225 var i sidste halv­

del af september ca. 60

C.

Undervejs fra sø 225 er der flere mindre og nederst et større tillØb)

der alle stammer fra gletschere. Temperaturen i disse overstiger ikke

20

C.

Elvens sigtedybde og ledningsevne afhænger bl.a. af forholdet mellem

mængderne af smeltevand med hØjt siltindhold og lavt ionindhold og

afstrømningsvand fra sØer og land med et lavere siltindhold og noget

hØjere ionindhold. I perioder med stor afsmetning (juli/august) er

sigtedybden således ikke over 0,4 m på det nederste stykke, hvorimod

elven er næsten helt klarvandet i slutningen af september. Ledningsevnen

er ligeledes lavere i perioder med stor afsmeltning. Således steg -1 -1

ledningsevnen fra 9,4 ~o. cm den 18.8.85 til 15,8 ~mho. cm den

16.9.85 i takt med en faldende afsmeltning. Begge værdier er dog meget

lave.

2.2. Eqaluit, Ameralik

I oprindelige projektforslag nævnes muligheden for overfØring af opland­

et omkring Amitsorsuaq og dermed størsteparten af vandtilfØrslen til

Eqaluit i Ameralik (Fig. 2.1.). Denne overfØring er ikke medtaget i

dispositionsforslaget (GTO 1983), men kan tænkes, at blive aktuel på

længere sigt ved en evt. udbygning. Der blev derfor udfØrt en mindre

undersØgelse af fjeldØrredbestanden i Eqaluit i september 1985.

1 5

UndersØgelsen dækkede de nederste 5 km af elven inden udlØbet i Amera­

lik. Ca. 4 km oppe lØber vandet fra Amitsorsuaq sammen med en elv fra

øst (Fig. 2.5.). Ovenfor samlingen er der i den vestlige del en række

større styrt, hvorimod den Østlige har et jævnt fald. Nedenfor lØber

elven i en række mindre lØb, der efter 1 km samles i en 8-15 m bred elv

med jævnt, hØjt fald. på denne strækning findes mange stryg og huller og

enkelte mere langsomtflydende pools. Ca. 2,5 km ovenfor udlØbet findes 2

stØrre styrt, hvoraf det øverste ikke synes passabelt for vandrende

fjeldØrred. Nedenfor styrtene er der to, over 2 m dybe pools og nedenfor

disse får elven et samlet, hurtigt strØmmende (0,5-0,75 cm/sek.) lØb med

en del huller dybere end 1,5 ID. Substratet er de fleste steder blokke og

store sten, og der er en rig mos og algevegetation.

Temperaturer mellem 5 og 80

C måltes i perioden 11-14.9.85. Elven var i -1 samme periode klarvandet og ledningsevnen måltes til 12 ~mho . cm den

13.9.85.

Fig. 2.5. Eqaluit, Ameralik

1 6

2.3. Kangerluarsunnguup tasersua og aflØb

Kangerluarsunnguup tasersua (Fig. 2.1.) tænkes anvendt som reservoirsø,

hvilket vil medfØre bl.a. vandstandssvingninger i sØen og tØrlægning af

aflØbet. Området besØgtes i jUli 1983, hvor der udfØrtes en rekognoscer­

ende undersøgelse af fiskebestand og bundfauna i den Østlige del af sØen

og i aflØbet.

ReservoirsØen ligger i kote 249 og er ca. 35 km lang og 1-3 km bred.

SØen består af to dybere bassiner med en tærskel imellem. Ivestenden

tilfØres sØen silt fra en mindre elv og sigtedybden er her ned til under

1 m. Østenden er mere klarvandet og sigtedybden måltes til 12 m den

11.7.83.

Ved aflØbet i Østenden er der et ca. 30 m hØjt vandfald. Nedenfor dette

findes en mindre sø, der munder ud i den egentlige aflØbselv. Elven har

et stort fald og ca. 2 km nede er der yderligere vandfald. Nedenfor igen

lØber elven ca. 2 km og munder ud i nogle styrt og en større pool inden

den lØber sammen med elven fra Isortuarsuk. Substratet er for det meste

blokke og store sten, og der er en del algevegetation.

3. Generelt om metoder

3.1. Fangsteknik 3.1.1. Elektrofiskerl

Ved hjælp af en portabel generator eller akkumulator dannes et elektrisk

spændningsfelt mellem en katode udlagt i elven og en anode som holdes i

hånden. Fiskene tiltrækkes og lammes af anoden indenfor en vis afstand

og kan derefter samles op og anbringes i baljer, hvor de efter kort tid

atter kommer til sig selv. Fiskeriet udfØres af to personer der bevæger

sig opstrøms gennem elven (Fig. 3.1.),

To metoder blev anvendt ved elektrofiskeriet. Ved den ene blev store

strækninger gået igennem og udvalgte steder med f.eks. større huller

blev befisket. Denne usystematiske metode anvendtes f.eks. i tilfælde

hvor mange fisk skulle undersØges for mærker, eller hvor bestemte stØr­

relsesgrupper ønskedes til dissektion.

1 7

Fig. 3.1. Elektrofiskeri. Personen til hØjre holder elektroden og

hjælperen går nedstrØms og opsamler lammede fisk.

Ved den anden metode blev udvalgte elvstrækninger (stationer) af 30-80

meters længde afspærret med finmaskede net, hvis ikke der i forvejen

forekom naturlige spærringer. Stationerne (Fig. 3.2.) blev udvalgt som

repræsentative for større elvstrækninger vis udstrækning registreredes.

Indenfor hver station blev elven systematisk gennemfisket med en ens-

artet indsats 2-4 gange, og alle fisk fra hver befiskning opsamledes i

baljer.

3' 4' 5' sø 225

ca.lkm.

Fig. 3.~. Elektrofiskestationer.

18

Det er herefter mUligt at estimere stationens samlede bestand udfra den

såkaldte udtyndingsmetode (Delury 1951). Ved metoden antages det, at

fangsten pr. fiskeriindsats (C) er proportional med bestandsstØrrelsen

(N). Det vil sige

hvor q (fangbarheden) er konstant, Ct

er fangsten ved t'te befiskning og

No er bestandsstØrrelsen efter den t'te befiskning. Når No er stationens

oprindelige bestand og K er den samlede fangst til og med gang t-1 fås t

Nt = No - Kt

og således Ct

= q . No - q • Kt

Udfra samhØrende værdier af . Ct

og Kt

kan No beregnes ved linear

regression.

Da fangbarheden stiger med fiskens stØrrelse er det nØdvendigt at op­

splitte beregningerne på forskellige stØrrelsesgrupper. Samtidig betyder

en meget lav fangbarhed for fisk under 10-15 cm, at denne gruppe under-

repræsenteres i fangsten.

Ved elektrofiskeriet anvendtes i 1982-83 et svensk udstyr, LUGAB type

PM10, der ved hjælp af en generator kan levere op til 1000 V som en

firkantspænding af en varighed mellem 0,15 og 5 msek. og med en frekvens

mellem 20 og 80 Hz. I 1984-85 anventes et norsk udstyr med portabel

akkumulator, der leverede en noget mindre spænding.

1 9

3.1.2. Garnfiskeri

I fjorden og sØerne fiskedes med 32 m lange monofile nylongarn, der hver

bestod af 8 sektioner med forskellige maskevidder. Hver sektion var 4 m

lang og 1,5 m dyb og de anvendte maskevidder var 10, 12.5, 16, 22, 25,

30, 38 og 45 mm (knude til knude).

Ved fjordfiskeriet anvendtes udelukkende flydegarn, der sattes på ud­

valgte stationer i forskellig afstand fra elvudlØbet (Fig. 3.3.).

Garnene placeredes vinkelret på kysten dels tæt til denne (position A)

og dels 50-100 m ude (position B). Fiskeriet foregik fortrinsvis i

nattetimerne.

t N

Eqaluit

2 km.

Fig. 3.3. Garnfiskestationer. Buksefjord 1-3, Eqaluit udlØb 4-5.

20

I Kangerluarsunnguup tasersua anvendtes flyde- og synkegarn (bundgarn)

bundet sammen 3 og 3 til 96 m garn. Disse sattes vinkelret på kysten i

Østenden af sØen (Fig. 6.1.).

3.2. Mærkning

To mærkeprojekter blev udfØrt i Eqaluit, Buksefjord. I 1984 blevet

antal fjeldørreder mærket med 45 mm lange, nummererede plastmærker

(t-tags) indskudt lige under forkanten af rygfinnen. For at få genfangs­

ter fra det lokale fiskeri, hvor der anvendes 55 mm maskevidde, blev der

kun mærket Ørreder større end 35 cm.

I 1985 mæxkedes fjeldørreder under opvandringen i jUli/august dels med

plastmærker som året fØr og dels ved afklipning af venstre bugfinne for

fisk under ca. 30 cm idet disse blev skØnnet til at være for små til at

kunne tåle plastmærket. Fiskene blev fanget på de nederste 500 m elv­

strækning ved elektrofiskeri og skulle genfanges senere (september)

efter endt opvandring.

3.3. Behandling af fangsten

3.3.1. Generelt

Alle fangne fisk blev længdemålt (til nærmeste mm) fra snuden til spids­

en af halefinnen når denne pressedes sammen. Ligeledes blev farvetegning

registreret for alle fisk.

For fisk, der blev taget fra til dissektion blev vægten bestemt med

grams nØjagtighed for fisk < 1 kg og med 10 grams nØjagtighed for fisk>

1 kg. øresten blev udtaget til aldersbestemmelse ved et dorsalt længde­

snit gennem kraniet. Desuden blev kØnnet bestemt og gonaden vejet lige­

som ægantal og ægdiameter bestemtes for et antal modne hunner. Graden af

modenhed vurderedes på gonadens udseende efter fØlgende skema:

21

o umoden klar, tynd streng klar, grynet gonade

distinkte æg < 2 mm gyder ikke indeværende år hvidlig, tynd streng

2 gyder indeværende år

3 gydende

4 udgydt

hvid opsvulmet gonade æg > 2 mm

lØbende gonade æg lØse i bughulen

slap, rØdsprængt rødsprængt slap go-

gonade nade evt. m. små

lØse æg tilbage

Parasiteringsgraden af større endoparasiter blev vurderet efter fØlgende

skala.

O: Ingen parasiter

1: Lidt parasiteret, spredte cyster, enkelte bændelorm eller nematoder.

2: Middel parasiteret, en del cyster, flere bændelorm eller nematoder.

3: Kraftigt parasiteret, mavesæk fyldt m. cyster, bughulen evt. vokset

sammen.

Herudover blev der indsamlet et antal blodprØver til analyse for frekven­

sen af serumesterase F-allelen, ligesom nogle hele fisk blev udtaget til

analyse for proteinpolymorfier i muskel, øje og lever. Proteinanalyserne

foretages af J. Hammar, Drottningholm, Sverige.

22

3.3.2. MaveundersØgelse

undersØgelse af fiskenes mave indhold blev foretaget under dissektionen i

felten. Fyldningsgraden blev angivet i volumenprocent af fuld mave,

herefter blev de enkelte fødeemners andel i volumenprocent af indholdet

bestemt. Efter den såkaldte pointmetode (Hynes 1950) tildeles hver mave

et antal point efter mavens fyldningsgrad ved skalaen.

Fyldningsgrad Point

0% O point

1 - 12% 2 point

13 - 27% 5 point

28 - 62% 10 point

63 - 87% 15 point

88 - 100% 20 point

Pointtallet deles herefter forholdsmæssigt ud på de observerede fØde­

emner efter deres volumenmæssige andele. Hver fØdeemnes samlede antal

point for givne grupperinger af fiske kan derefter beregnes og udtrykkes

forholdsmæssigt.

4. Eqaluit, Buksefjord

4.1. Bestandsstruktur

4.1.1. Livsformer

Fjeldørreden har to forskellige livsformer i Eqaliut. Hovedparten af

bestanden består af anadrome fisk, der efter nogle opvækstår i elven

foretager en årlig vandring til havet for at fouragere. Om efteråret

vender de anadrome fisk tilbage til elven for at overvintre i ferskvand.

Den anden livsform udgØres af en mindre del af bestanden, der er

stationære og forbliver i elven hele tilværelsen.

23

Fig. 4.1. Anadrome fjeldØrreder. øverst: En ikke-gydemoden, blankfar­

vet hun, 53 cm. Nederst: To gydemodne, rØdfarvede hanner,

47 og 42 cm (Øverst, nederst), og en gydemoden, rØd-orange­

farvet hun, 47 cm (midten).

24

De to former stammer fra en fælles pulje af ungfisk - parr - og kan ikke

skelnes fra hinanden i de fØrste leveår. Herefter udvikles de vidt

forskelligt hvad angår vækst, kØnsmodning etc. og to markant forskellige

fænotyper fremkommer (Fig. 4.1. og 4.2.).

Eqaluits Ørredbestand kan deles op i forskellige farvetyper, der hver

repræsenterer stadier i fiskenes tilværelse. Ved undersØgelserne blev

fiskene klassificeret efter fØlgende kode:

p Tydelige mØrke pletter på siden (parr-mærker), lys bug og lyse,

svagt farvede finner.

BP Blankt skinnende med parr-mærker eller rester heraf.

B Sølvblank

R RØdplettede sider, rød-orange bug og rØde finner med markante

hvide finnekanter.

S MØrk med store parr-mærker, orange bug og mørkt farvede finner

med markante hvide finnekanter.

Farvetypen "pli udgØr ungfiskene og "BplI et overgangs stadie til de ana­

drome IIBIl og "R", mens "Sti er voksne stationære ..

Fig. 4.2. Stationær han, 22 cm.

25

4.1.2. StØrrelsesfordeling af fangsten

I 1984 blev der iaIt ved garn- og elektrofiskeri fanget 489 Ørreder og

af dise blev 265 taget fra til dissektion. I 1985 fangedes 1353 og 352

blev nærmere undersØgt. De fleste fisk blev fanget ved elektrofiskeriet

1 elven (ialt 1692) mens en mindre del fangedes med garn ud for elvens

munding (ialt 150).

Længdefordeling og fordeling på ungfisk (parr), stationære og anadrome

fisk fanget ved elektrofiskeriet de to år fremgår af fig. 4.3. og fangst­

en ved garnfiskeriet af fig. 4.4.

Disse fordelinger er ikke et udtryk for den reelle forholdsmæssige for­

deling i bestanden, idet flere forhold gør sig gældende. Både elektro­

og garnfiskeriet er stØrrelsesselektivt og større fisk bliver på grund

af en hØjere fangbarhed generelt overrepræsenteret i fangsten. Elektro­

fiskeriets effektivitet er meget lille for de mindste fisk, og samtidig

holdes disse ikke tilbage af afspærringsnettene på stationerne. Desuden

er flere stationer på grund af de praktiske forhold ikke blevet repræsen-

' tativt befiskede, hvorfor der ikke er foretaget en vægtning af stationer­

ne i forhold til elvens totale udstrækning. Herudover er der i fangsten

også inkluderet et mere usystematisk fiskeri efter mærkede (større)

fisk.

Ungfiskene er således klart underrepræsenterede i elektrofiskeriet, mens

de større anadrome antagelig er overrepræsenteret i forhold til midter­

gruppen.

Ved garnfiskeriet kompliceres billedet især af tidspunktet for fiskeriet

og placeringen af garnene. Således betyder den sene periode (august), at

forholdsvis mange større Ørreder var vandret op i elven og derfor ikke

optræder i fangsten, samtidig med at garn placeret tæt ved elvmundingen

gav forholdsvis mange smolt (førstegangs vandrende), der optræder sær­

ligt koncentreret her.

Antal 100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

o o

Antal 100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Q

O

5

.--,1 5

10

26

Længdefordeling af fjeldørred ElektrofiskerL Eqaluit 1984

15 20 25 30 35 40 45 50

Længdefordeling af fjeldørred Elektrofiskeri. Eqaluit 1985

II 111111

!II I I I

55 60 65

Længde cm

10 15 20 25 JO 35 40 45 50 55 60 65

Længde cm

Fig. 4.3. Længdefordeling af fangsten ved elektrofiskeri. Sorte sØjler=

ungfisk l P. Krydsskraverede sØjler= overgansform l BP. Skrave­

rede sØjler= anadrome l B og R. Hvide sØjler= stationære, S.

Antal 30

25

20

15

10

5

o o 5 10

27

Længdefordeling af fjeldørred Garnfiskeri, Buksefjord

11, 11 ., 1.1'. h,.1I11 15 20 25 30 35 40

, I

45 50

Længde cm

Fig. 4.4. Længdefordeling af garnfangst, august 1985.

Konditionsfaktor for fjeldørred august/september

K Eqaluit

1.20

1.15

1.10

1.05

1 ;00

0.95

0.90

0.85

0.80

0.75

0.70

0.65 O 10 20 30 40 50

Længde cm Fig. 4.5. Konditionsfaktoren som funktion af fiskelængde angivet med

95% konfidensinterval beregnet ud fra standardafvigelsen

på gennemsnittet.

28

4.1.3. Længde - Vægt forhold og kondition

Forholdet mellem længde og vægt kan udtrykkes ved ligningen:

log 10 (vægt i gram) log lOa + b x log 10 (længde i cm).

Konstanterne "a" og "b" er beregnet ved lineær regressionsanalyse og

angivet i tabel 4.1.

Tabel 4.1. Længde - vægt ligningens konstanter med 95% konfidensinterval '

i august/september, Eqaluit.

log 10 a b 2

r N

parr - 1.99 + 0.20 2.90 + 0.23 0.90 74

anadrome - 2.36 + 0.04 3.23 + 0.03 0.99 458 - -

stationære - 1.89 + 0.32 2.87 + 0.25 0.98 13 -

Et andet udtryk for forholdet mellem længde og vægt kan fås ved kondi­

tionsfaktoren K hvor:

vægt

K (længde) 3 x 100

Afbildes K som funktion af fiskelængde (fig 4.5.) ses at væksten i krops-

proportionerne er uensartet.

Den lave konditionsfaktor ved fiskelængde ca. 15 cm kan således for­

klares ved en markant længde vækst for Ørreder der vandrer til havet

fØrste gang. Herefter er der en væsentlig stigning i konditionen med

fiskelængde indtil ca. 40 cm, hvilket viser at fiskene vokser forhOlds­

mæssigt mere i bredde og hØjde end længde.

29

Faldet i kondition for Ørreder over 40 cm skyldes til dels at kurven "

inkluderer udgydte fisk med lav kondition.

4.1.4. Aldersfordeling

Aldersfordelingen af alle undersØgte fjeldØrreder de to år er vist i

afsnit aldersfigur 4.6. Heraf fremgår at pa~r-stadiet varer op til 4-års

alderen for enkelte fisk, og til 3-års alderen for hovedparten. Enkelte

ørreder med farvetegning IIBP" (overgangsstadiet) var kun 2 år gamle, men

de yngste fisk, der blev fanget i fjorden, var 3 år (Fig 4.7.).

Antal

120 ~ I

100 --/ I

80

60

40

20

o o 2

Aldersfordeling af fjeldørreder Eqaluit, Buksefjord

--I~-~-=---.----r-'--T-4 6 8 10 12 14 16

Alder 6r

Fig. 4.6. Aldersfordeling af fangst ved elektrofiskeri. Sorte sØjler

ungfisk J P. Krydskraverede sØjler = overgangsform, BP.

Skraverede sØjler = anadrome B og R. Hvide sØjler =

stationære, S.

30

Udvandringen af anadrome fisk begynder i 3-års alderen og fra 4-års

alderen er næsten alle overgået .til det vandrende stadie. Overgangs­

farvetegningen (BP) forekommer dog indtil 6-års alderen.

Antal

60

40

20

Aldersfordeling af fjeldørreder Garnfangst

O~----.---------r---

o 2 4 6 8 10

Alder ~r

Fig. 4.7. Aldersfordeling af garnfangst ved Eqaluits munding og i

Buksefjord J august 1985.

Den ældste anadrome Ørred var 16 år, men bedømt udfra længdefordelingen

af fangsten ved elektrofiskeriet (fig. 4.3.) og vækstkurven (fig. 4.8.)

bliver hovedparten næppe ældre end 9-10 år, hvilket kan hænge sammen med

et vist fiskeritryk på fisk større end 35 cm (7-8 år efter vækstkurven)

eller med dØd i forbindelse med gydning.

Voksne stationære Ørreder i fangsten var fra 4 til 9 år gamle.

3 1

4.1.5. Vækst

FjeldØrredernes vækst (Fig. 4.8.) er beskeden i de fØrste leveår (0-2),

men med udvandringen i 3-4 års alderen forØges væksten betydeligt grun­

det bedre fØdemuligheder i fjorden.

Ørrederne vokser hurtigt indtil 8-års alderen (ca. 40 cm), og hvor

længdevæksten i de fØrste leveår var ca. 1,6 cm/år er den for de vandren­

de fisk ca. 5,5 cm/år.

cm 60

40

30

20

10

Vækst af fjeldørred Eqaluit, Buksefjord

O-L--~~------~---------.---------r---------r--------,---------,

o 2 4 6 8 10 12

alder 6r

Fig. 4.8. Vækstkurve. Kurven viser de anadrome Ørreders vækst angivet

med 95% konfidensinterval. X-er er gennemsnitsværdier for

stationære fisk~

32

Efter 8-års alderen aftager væksten noget og er i størrelsesordenen ca.

2,5 cm/år. Billedet kompliceres dog af det lokale garnfiskeri, idet de

største fisk i hver årgang tidligere når garnenes modal længde og derfor

har større sandsynlighed for at blive fanget, og dermed være under­

repræsenteret i GFM;s fangst.

De stationære ørreder har en væsentlig langsommere vækst og opnår en

maximumstørrelse under 25 cm i 6-års alderen.

4.1.6. Kønsfordeling

Tabel 4.2. viser fordelingen på kØn af ungfisk, vandrende og stationære,

og tabel 4.3 viser kønsfordel~ngen af de enkelte aldersgrupper.

Tabel 4.2. KØnsfordeling af farve grupper

total p signifikant

99 d'd' 99 :d'd' + l! l forskel

1- ungfisk 49 58 107 0.220 nej

2. overgangsform 43 29 72 0.062 nej

1 + 2 92 87 179 0.383 nej

3. vandrende, ikke

kønsmodne 207 135 342 <0.001 ja

4. vandrende, kØns-

modne 14 21 35 0.155 nej

3 + 4 221 156 377 <0.001 ja

5. stationære O 13 13 <0.001 ja

1 + 2 + 3 + 4 + 5 313 256 569 0.009 ja

33

Tabel 4.3. KØnsfordeling af aldersgrupper) (alle fisk).

p signifikant

alder 99 total 99:dd f l: l forskel

22 26 48 0.333 nej

~ < d 2 15 19 34 0.304 nej

3 27 28 55 0.500 nej

4 65 51 116 O. 114 nej

5 61 37 98 0.010 nej

6 48 40 88 0.228 nej

9 > et 7 35 28 63 0.224 nej

8 16 12 28 0.286 nej

9 11 7 18 0.240 nej

10 5 3 8 0.363 nej

Af tabellerne ses) at der blandt ungfiskene ikke er nogen signifikant

forskel i kØnsforholdet. Blandt de vandrende er der en signifikant over­

vægt af hunner) mens det modsatte gør sig gældenede for de stationære.

Tages hele materialet under et er der en signifikant overvægt af hunner.

Dette kan skyldes en vis overdØdelighed blandt hannerne eller at de

stationære er underrepræsenteret i fangsterne. Ser man således bort fra

garnfangsten er der ingen signifikant forskel (P=O,18) i antallet af

hanner (202) og hunner (222) i elven.

34

Der er en svag overvægt af hanner blandt de første årgange, hvorimod der

er overvægt af hunner fra 4-års alderen og op. Der er dog ingen signifi­

kant forskel for de enkelte årgange og resu~tatet afspejler mere en

overvægt af vandrende fisk og dermed hunner i materia~et.

Blandt de kØnsmodne vandrende Ørreder er der derimod en overvægt af

hanner hvilket antagelig hænger sammen med en tid~igere kØnsmodning

(Fig. 4.9.) og derfor flere årgange. Når det kommer ti~ reproduktionen

opvejes overvægten af hunner b~andt vandrende generelt så~edes af

hannernes tidligere kØnsmodning.

4.1.7. Kønsmodning

I forbinde~se med bestandens reproduktion er de vandrende Ørreder af

altoverskyggende betydning, idet der sandsynligvis kun forekommer ganske

få kØnsmodne hunner blandt de stationære. Således var der ingen hunner

b~andt 13 stationære dissekeret ved undersØge~serne i Eqa~uit (tab.

4.2. )

De stationære indgår dog i gydningen som en slags hjælpehanner, og deres

mindre produktion af kØnsprodukter (på grund af deres mindre større~se)

opvejes i nogen grad af en tid~igere kØnsmodning. Således modnes de

stationære hanner allerede i 4-års a~deren (Fig. - 4.9.), hvorimod de

vandrende hanner og hunner fØrst modnes, når de er henho~dsvis 6-8 år og

7-9 år gam~e (Fig. 4.9.).

Gydningen foregår fra midten af september og de tidligste Ørreder med

~Øbende kØnsprodukter blev fanget 11/9 og 17/9 i hhv. 1984 og 1985, mens

tidligste helt udgydte fangedes 20/9 i 1985.

Ørreder fanget i elven kan med stor sikkerhed (tab. 4.4.) henføres ti~

gydere eller ikke-gydere alene ud fra farvetegningen beskrevet i afsnit

4.1.

35

Kønsmodning Eqaluit. Buksefjord

% 100 l x x X

90

BO

70 X X

60

50 X

I', 40 1 .....

I , ,

1

30 /

/ 1

1 20

10

--O 6 B 10

Alder ~r

Fig. 4.9. KØnsmodning. Figuren viser procentandelen ~f kØnsmodne fisk

i de fors~ellige aldergrupper. Stiplet kurve=anadrome hanner.

Fuldt optrukket kurve=anadrome hunner. X-r=stationære hanner.

Tabel 4.4. Gydere/ikke-gydere fordelt på farvetype

gyder indeværende år %

gyder ikke indeværende år %

P BP B R S

(n=106) (n=74) (n=352) (n=25) (n=13)

o 100

o 100 99

100

O

77

23

Der forekommer således ikke gydemodne fisk med parr-farvetegning (P) som

det kendes fra sØer og enkelte andre elve (GF 1986).

36

4.1.8. FØdebiologi

Sammenlagt blev 455 Ørredmaver undersØgt efter pointmetoden (afs.

3.3.2.). UndersØgelserne af marint fangede fisk foregik i august måned,

mens fisk fra elven er fanget i tidsrummet fra ultimo august til ultimo

september.

Resultater af undersØgelserne er angivet i tabel 4.5. der viser andelen

af forskellige fØdeemner samt mavefyldningsgraden i maver fra de enkelte

farvetyper. For de blanke anadrome er resultaterne opdelt på fisk fanget

marint og fisk fanget i elven.

ungfiskene (P) lever overvejende af chironomide larver fra bunden og

pupper fra vandmassen, mens organismer fra vandoverfladen (imagines og

terrestriske insekter) spiller en mindre fødemæssig rolle.

Ungfiskene lever således næsten udelukkende af elvens egen produktion af

bunddyr, og muligvis i nogen udstrækning af pupper tilfØrt fra sØerne

ovenfor, mens organismer tilført fra land og luEt er uden betydning.

Af de undersØgte ungfisk havde kun en lille del (5%) tomme maver mens

49% havde maver der var mere end 50% fulde. Det gennemsnitlige antal

point/mave var herfor også hØjt (Fig. 9.4.).

Fisk i overgangs stadiet (BP) mellem ungfisk og anadrome har et mere

varieret fØdevalg, hvilket afspejler deres bredere habitat i brakvands­

området ved elvens udlØb.

Disse Ørreder lever således dels af fødeemner fra elven som chironomide

larver, chironomide pupper, simulie larver og Ørredæg og dels af marine

fØdeemner som fiskelarver og crustaceer (lyskrebs).

Ligesom ungfiskene har de gennemsnitligt en hØj mavefyldningsgrad (9.9

point/mave) og kun få fisk (9%) har tomme maver.

37

Marint fangne anadrome Ørreder har overvejende marine crustac~er, fisk '

(især lodde) og fiskelarver i maven, men også insekter fra vandoverflad­

en (simulier) spiller en rolle.

Det gennemsnitlige antal point pr. mave er hØjt (11,0) og afspejler den

iøvrige fØdesøgning i den korte periode som fiskene tilbringer i havet.

Således havde også 59% af de fangne ørreder mere end 50% fuld mave, mens

kun 4% havde tomme maver.

Efter opvandringen i elven tager de anadrome Ørreder praktisk talt ikke

føde til sig. Dette er særlig udtalt for de gydemodne fisk der for 86%

vedkommende havde maver, der var mindre end 5% fulde, mens ingen havde

halvfulde maver. Gennemsnitligt var pointtallet meget lavt (0,6) for de

gydemodne, og fiskene havde udelukkende spist ørredæg.

For de ikke-gydemodne anadrome Ørreder var billedet det samme (89% maver

< 5% fulde, 2% maver> 50% fUlde) og pointallet derfor også lavt (1,2 i

gennemsnit). Disse fisk havde spist flere forskellige fØdeemner, men

indtagelsen kan dog ikke tolkes som en egentlig fØdesøgning.

Ligesom for de gydemodne, anadrome Ørreder havde de stationære især

spist æg, men også andre fØdeemner (heriblandt nedfaldne insekter). De

stationære havde dog generelt en hØj mavefyldningsgrad, som for ung­

fiskene.

Den høje andel af æg i fødesammensætningen afspejler tidspunktet for

underSØgelsen (gydetidspunkt), men også at æg er et eftertragtet føde­

emne på grund af deres hØje næringsindhold.

P BP B (marint) (ungfisk) {overgangs- (anadrome)

Chironomide larver 41 ,5 22,1 4,9 Chironomide pupper 10,9 17,3 9, 1 Simulie larver 0,2 9,3 0,7 Sirnulie pupper 0,3 O, 1 0,0 Vårflue larver 2,0 1 r 9 0,0 Ørredæg 3,2 9,3 0,0

Chironomide imagines 3,4 0,0 2,7 Simulie imagines 2,5 5,3 15, 1 Terrestriske insekter 0,0 l, 7 1 ,6

Crustaceer 5,8 8, 1 23,8 Fiskelarver 0,0 12,9 9, 1 Fisk 0,0 0,9 14,8

Andet (blade, tipulider collemboler) 1 ,8 7,3 3,0 Uidentificeret 28,4 3,8 15,3

Total % 100 100 100

Total antal point 939 543 1471

r-laver undersøgt 100 55 134

Gennemsnit point/mave 9,4 9,9 1 1 , ° Fyldningsgrad

Antal undersøgte 100 55 134 Antal tomme 5 (5% ) 5 (9%) 6 (4% )

Antal < 5% fulde 5 (5%) 8 (15%) 10 (7%) Antal > 50% fulde 49 (49% ) 30 (55%) 79 (59%)

-- ---

B (elv) (anadrome)

R

(gydemodne )

32,3 0,0 3",5 0,0 6,8 0,0 0,0 0,0

14, 1 0,0 23,5 100

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

8,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

4,6 0,0 6,8 0,0

100 100

159 12

130 21

l ,2 0,6

130 21 102 (78%) 15 (71 %)

116 (89% ) 18 (86%) 2 (2%) ° (0% )

S

(stationære)

2, 1 4,5 3,0 0,0 0,7

81 ,8

0,0 0,0 6,2

0,8 0,0 0,0

0,9 0,0

100

146

15

9,7

15 2 ( 13 %)

2 (13% ) 5 (33%)

I--' ...... \.Q ro Hl jl) 1"1 <: Cl) (T

'< 'O Cl) 1"1

tzJ .o ~ I--' C )-'.

(T

lJj C ~ Ul ro Hl

L.J.

o 1"1 0-

t-:3 Ol o-ro I--'

~

lT1

tO "Ij o IS! ..... ' CL :J ro (T <: ;3 \li Cl) I--' (T lO o Q., Cl) lU

1"1 o

[U o H) Cl)

Ul :J (T

<: w )-'.

Ul w

Hl N o

ro; w CL co ro

o I--' \.Q ......

;:s ;3 LO OJ <: PJ Cl) t-n Hl '< Hl l--' IS! CL CL ;:J ro 1-" ro ;:J 3

LO ::s Ul ro

LO t1 t1 O! CL o-

ro Hl t1 o Cl) t1 LO

:J Hl ro o ("'t 1"'1 Ul ro ~ Hl Cl) rT I--' ro ) 1"'1

39

4.2. FjeldØrredbestandens udnyttelse af Eqaluit

Ørrederne udnytter elven forskelligt i forskellige perioder af deres

tilværelse. og udnyttelsen kan grupperes i 3 stadier.

1) Gydning og incubation af æg (år O)

2) Opvækst af ungfisk (år 1-4)

' ~} Vandring og vinterophold for de voksne Ørreder (år> 3)

I hver af stadierne er Ørrederne knyttet til bestemte områder i elven og

har specifikke krav til det omgivende miljø.

Ved GFM's undersØgelse er der blevet fisket på hele elvstrækningen op

til vandfaldet ca. 11 km fra udlØbet i fjorden. Herved er det fundet. at

Ørrederne forekommer helt op til vandfaldet, men at hovedparten af be­

standen ikke vandrer længere op end til en række store og vanskeligt

passable styrt ca. 10 km oppe (Fig 2.2.).

4.2. 1. Gydning og i ,ncuba tion af æg

Gydeområderne er blevet bestemt dels ved direkte observation af gydende

fisk, dels ved forekomst i fangsten af fisk med lØbende kØnsprodukter,

eller fisk. der havde spist æg.

Gydeområderne er især koncentreret over en ca. 700 m strækning neden for

de store styrt, men også længere nede ad elven forekommer gydning. så­

ledes blev henholdsvis 60% (n = 190) og 75% (n = 30) af de vandrende og

stationære kØnsmodne fisk fanget på denne 700 m strækning, hvorimod kun

5% (n = 851) af de ikke-gydende, vandrende Ørreder blev fanget her. på

Fig 4.10. ses andelen af gydemodne og ikke-gydende Ørreder i fangsten

gennem elven.

Gydepladserne er alle i heterogene områder af elven med en vis dybde,

hvor et gruset substrat afveksler med store blokke, og hvor vandbe­

vægeisen er stor.

40

Fordeling af vandrende ørreder

% Eqaluit, Buksefjord

100 ------"- Jo I /

'/ " J \ I' \ ' - - - Ikke

\ J I \ gydomodn4 90 \ J \

\ J \ -- Gydemodne

\ ./ \ 1\ 80 \/ \ \ I I

I \

70 " \

60

SO

I 40 I

I I 1... ...... ./ ./,

.30 I I , , I , 20 I I ,

\ I , , I ,

10 I I ,

ti \

ti o

2 4 6 B 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28

Fig. 4.10. Figuren viser andelen af gydemodne og ikke-gydemodne Ørreder

i fangsten på 28 steder op gennem Eqaluit. Punkt 1 er nær

udløbet og punkt 28 ca. 10 km oppe. Inddelingen på x-aksen

er arbitrær, men tilnærmelsesvis i skala. Således dækker

punkt 1-14 nederste halvdel og 15-28 øverste halvdel af elv­

en. Punkt 17 = elfiskestation 11. Punkt 26-27 = elfiskesta-

tion 19-20.

Lokaliseringen hØjt 0PP i elven skyldes dels det egnede substrat og dels

en hØjere vintertemperatur, idet det forholdsvis varme vand fra sØerne

om vinteren afkØles undervejs til fjorden.

Vintertemperaturen er af stor betydning for æggenes incubationsperiode,

og selv brØkdele af af graders sænkning betyder en senere klækning.

Dette medfØrer kortere vækstperiode og mindre overlevelseschance for

ungfiskene inden og under den fØrste vinter.

41

Dybde og vandbevægelse sikrer dels, at elven ikke bundfryser på gyde­

pladserne, og dels at der hele tiden er vandudskiftning og dermed ilt­

tilfØrsel til æggene.

4.2.2. Opvækst af ungfisk

Ved undersØgelserne er der fanget meget få ungfisk, hvilket tilskrives

elektrofiskemetodens manglende effektivitet over for små fisk ved den

lave ledningsevne og hØje vandfØring i Eqaluit.

De mindste (O år) mangler næsten fuldstændigt i materialet, men må an­

tages at forekomme i nærheden af gydeområderne.

Ungfisk (1-4 år) findes i hele elvens udstrækning. Om sommeren fore­

ko~er de især på lavt vand langs kanterne og på lavvandede strækninger,

hvor der ikke er deciderede pools, og om vinteren opholder de sig under

store sten.

Generelt er ungfiskenes gennemsnitsstørrelse lav nær gydepladserne (Fig.

4.11. pkt. 19-20 og > 31) og stiger mod udlØbet, hvor de største ungfisk

forekommer. Dette tyder på en gradvis nedvandring mod udlØbet gennem de

fØrste leveår, hvorefter fiskene overgår til det vandrende stadie i 3-4

års alderen.

mm 110

42

Fordeling af ungfisk Eqaluit, Buksefjord

4 år Gonnemsnlts-

100 x

X :3 Or 90 X

X X X X

XX 80

X

X X X

X X 2M 70

x

SO o 5 10 15 20 25 30 35

Fig. 4.11. Gennemsnitslængde af ungfisk fra udlØbet (pkt. 1) og ca 10

km op (pkt. 35) Hvert punkt er baseret på mindst 5 observa-

tioner. Inddelingen af x-aksen er arbitrær, men tiJ.nærmel-

ses vis i skala. punkt 20 =elfiskestation 11 og punkt 32-33

elfiskestation 19-20.

klIngde

43

4.2.3. Vandring og vinterophold for de voksne ørreder

Fra 3-4 års alderen påbegynder hovedparten af Eqaluits fjeldØrredbestand

en årlig vandring mellem fjorden og elven. Med vårflommen vandrer fiske­

ne ud i fjorden, hvor de især lever af lodder, fiskelarver og krebsdyr,

og fra midten af juli og gennem august foregår tilbagevandringen til

elven, hvor de gydemodne gyder i september. Hele bestanden overvintrer

således i ferskvand, hvilket hænger sammen med, at Ørrederne ikke kan

regulere deres saltbalance i saltvand ved lave temperaturer.

Generelt er det de største, der vandrer op fØrst, og det er også disse,

der vandrer længst op i elven, hvilket ses af Fig. 4.12.

Fordeling af vandrende fjeldørred Eqaluit, Buksefjord

cm 45

40

35

30

XX 25 x x x x

X

x

x Xx

x

X

x

x x

x

x

x

x x

x x

x

x

x x x

x x

20-r--------,--------.---------.--------T--------,---------,--------, o 5 10 15 20 25 30 35

Fig. 4.12. Gennemsnitslængde af vandrende ørreder fra udlØbet (pkt. 1)

og 10 km op (pkt. 35). Hvert punkt er baseret på mindst 5

observationer. Inddelingen af x-aksen er den samme som i

figur 4.11.

44

Som tidligere nævnt opholder de gydemodne sig længst oppe i elven (Fig.

4.10), mens de ikke-gydemodne er fordelt længere nede. Blandt de

ikke-gydemodne forekommer de mindste nederst, og nærmest udlØbet er der

særligt mange fØrstegangs vandrende. Af Fig. 4.13. ses, hvordan de

nederste ca. 2.5 km af elven er fordelt mellem ungfisk og fØrstegangs

vandrende nederst og de voksne vandrende længere oppe.

Koncentrationen af vandrende fisk varierer meget op gennem elven alt

efter de fysiske forhold, men elven udnyttes i hele sin længde af Ørred­

bestanden.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

O

%

O

,/

.I '

/

Fordeling af fjeldørred Eqaluit nedre del

,/ ---------\

,/ \ ,/ \

\. \.

\.

." '" .. - ... .......... ~.~~

/ /

/ /

/

/ .'

/ .-~ ..

Fig. 4.13. Andelen af ungfisk (prikket kurve), førstegangsvandrende

(stiplet kurve) og voksne vandrende i fangsten på de ned­

erste 2,6 km af elven. Punkt 1 er lige ovenfor udlØbet i

fjorden.

45

De mindste vandrende ørreder overvintrer i huller under store sten og '

blokke, hvorimod de større står i dybe poolS, i elven. Flere steder, hvor

vanddybden overstedg 1.5 til 2m, blev der således observeret store

stimer af stillestående blanke Ørreder, og de store pools neden for

styrtene havde store koncentrationer af gydemodne og udgydte ørreder.

Frem til kØnsmodningen i 7-9 års alderen benytter de vandrende Ørreder

kun elven som vinteropholdsplads. Fiskene tager praktisk talt ingen føde

til sig i elven, hvilket ses af maveundersØgelserne.

De væsentligste krav til forholdene i elven er således fysiske og om­

fatter især en tilstrækkelig vandfØring for passage og vinterophold.

Flere af de lavvandede og deltalignende strækninger i Eqaliut benyttes

som passagevej til de store pools og gydeområderne længere oppe, og

gennem opvandringsperioden frem til september er det således nødvendigt

med en vis vandfØring. Desuden er en tilstrækkelig vandfØring nØdvendig

for passage af nogle mindre styrt ca. 2 km fra udlØbet og for en del af

bestanden også de store styrt ca. 10 km oppe.

Gennem vinteren er det nØdvendigt med en vandføring, der hindrer, at

elven bundfryser. I tilfældet, at vandfØringen bliver meget lav eller

helt stopper sidst på vinteren, er det især for de større Ørreder nød­

vendigt med pools, der er tilstrækkeligt store og dybe til, at de ikke

bundfryser eller kommer til at mangle ilt.

4.3. Fordeling i fjorden

Garnfangstprojektet til belysning af Ørredernes fordeling i fjorden

mislykkedes i vid udstrækning på grund af hårdt vejr.

Fangsten på de enkelte stationer (3.3.) blev således meget lav, og en

opspLitning i perioder, stationer og garnplacering ligesom sammen­

ligninger af CPUE (catch per unit effort) er derfor uden mening.

antal

80

70

60

50

.w

JO

20

10

O O 5 10

antal

1S

Garnfangst Buksefjord

20 JO

Garnfangst Eqaluil udløb

46

35 .w ~ so længde cm

længde cm

Fig. 4.14. Længdefordeling

fra Buksefjord og Eqaluits

udlØb.

Længdefordelingen af fangsten i august (Fig. 4.14.) viser dog, at de

mindste stØrrelsesgrupper ikke vandrer længere ud end lige i det brakke

udlØb (st. 4 og 5) og således ikke forekommer i fangsten fra selve

fjorden (st. 1 J 2, og 3).

Den hØje koncentration i elektrofiskeriet af samme stØrrelsesgrupper nær

udlØbet tyder på, at disse fisk vandrer frem og tilbage mellem fjorden

og elven, evt. sammenfaldende med ændringer i saltholdigheden nær ud­

lØbet i forbindelse med tidevandet.

47

4.4. BestandsstØrrelse

4.4.1. Mærkeprojekt 1

I september 1984 mærkedes ialt 115 Ørreder større end 35 cm. Ud fra

gennemsnitsværdierne på vækstkurven (Fig. 4.8.) kan disse antages at

være større end ca 40 cm året efter.

Ved den samlede indsats under GFM's arbejde i 1985 fangedes ialt 190

Ørreder> 40 cm i Eqaluit, og blandt disse var 2 genfangster.

Det bedste estimat af bestandsstørrelsen opnås ifØlge Ricker (1975) ud

fra formlen.

N (M + 1) (C + 1)

R + 1

hvor N = bestandsstørrelsen, M = antal mærkede, C

mærker og R = antal genfangster.

antal undersØgt for

Indsættes de fundne værdier, fås, at det samlede antal Ørreder stØrre

end 35 cm = 7.400. Dette tal er dog givetvis for hØjt, idet der fore­

kommer en vis forøget dØdelighed på grund af mærkningen, samtidig med at

mærker tabes. Antages det samlede mærketab at ligge i stØrrelsesordenen

20% opnås et estimat på ca. 6.000 større Ørreder i Eqaluit.

Det lave antal mærkede og genfangne fisk giver dog en betydelig usikker­

hed, og et 95% konfidensinterval omkring den estimerede værdi strækker

sig fra 2.200 til 15.000 (Ricker 1975).

4.4.2. Mærkeprojekt 2

Det andet mærkeprojekt, hvor opvandrende fisk blev mærket for genfangst

senere samme år, kan af flere årsager ikke anvendes til et bestands­

estimat.

48

Meget få fisk blev mærket tidligt på sæsonen, idet en hØj vandfØring

umuliggjorde brugen af vod og idet lav ledningsevne samtidig med den

hØje vandfØring vanskeliggjorde elektrofiskeri. Således mærkedes hoved­

parten fØrst 17-19/8, hvor stØrstedelen af opvandringen var slut.

Mærkningen blev kun foretaget i mundingen af elven, idet en opblanding

af mærkede og umærkede fisk i hele elven er en betingelse for et totalt

bestandsestimat og idet fiskene er forholdsvis stationære når de en gang

er nået til et sted i elven.

Da de stØrste ørreder generelt vandrer tidligst op (GFM 1983c) blev der

især mærket små Ørreder på det fremskredne tidspunkt. Desuden vandrede

de sent ankomne Ørreder ikke så langt op i elven og der var ingen gen­

fangster mere end 2 km oppe. Der opstod derfor ikke den nødvendige

blanding i bestanden af mærkede og umærkede.

4.4.3. Stationsfiskeri

Flere stationer blev ikke repræsentativt befisket på grund af bl.a.

elvens bredde, hØj vandfØring og lav ledningsevne. Da de største kon­

centrationer af store Ørreder netop opholder sig i de dybe, vanskeligt

befiskede områder og i utilgængelige pools er en beregning af bestands­

stØrrelsen efter udtyndingsmetoden derfor udeladt.

4.5. Fiskeri og rekreativ udnyttelse

4.5.1. Genfangst af mærkede ørreder

Fra det lokale fiskeri er der kun meldt om 2 genfangster af mærkede

Ørreder. Den ene fangedes i Buksefjorden d. 15/6-85 og den anden ved

Eqaluits munding d. 14/7-85.

Antages genfangstprocenten at være den samme i det lokale fiskeri som

ved GFM;s fiskeri, kan det groft skØnnes, at der årligt fanges ca. 200

Ørreder > 40 cm. De få genfangster medfØrer, at tallet er meget

usikkert, og et 95% konfidensinterval strækker sig fra 50 til 1900

Ørreder.

49

Tallet er dog givetvis for lavt, idet alle genfangster næppe meldes.

Samtidig er gennemsnitslængden af Ørrederne i den lokale fangst med net

med 55 mm maskevidde antagelig større end gennemsnitslængden af de

mærkede fisk, hvorfor flere mærkede fisk ikke optræder i fangsten. så­

ledes fandtes en gennemsnitSlængde på 48 cm i den lokale fangst i

Tunugdliarfik (GFM, 1984a), hvilket kan sammenlignes med en gennemsnits­

længde af de mærkede ørreder på 43 cm i 1985 (skønnet ud fra mærkedata

og vækstkurve).

4.5.2. Interview og observationer

Under GFM's beSØg (ultimo jUli/primo august) ved Eqaluit er der flere

gange observeret fiskeri efter fjeldØrred med net ved elvens munding og

med stang i elven.

Ved en samtale d. 31/7-85 oplyste en fisker, at han og en gruppe fiskede

dels med 2-8 net i fjorden og dels med stænger i elven. Fiskeriet ved

Eqaluit var en årligt tilbagevendende begivenhed og primært af rekreativ

værdi. Dog fangedes ca. 200 kg i lØbet af nogle dage, og f.eks. var der

samme dag fanget 40 ørreder på stang.

Det er desuden sandsynligt, at der yderligere finder et (måske mere

omfattende) fiskeri sted tidligere i juli måned under den mest kon­

centrerede opvandringsperiode, hvilket afspejles i datoerne for gen­

fangster af mærkede ørreder nævnt ovenfor.

4.5.3. StØrrelse af det årlige fiskeri

Ørredfiskeriet ved Eqaluit er sandsynligvis primært af rekreativ karak­

ter, men trods den store afstand fra Nuuk beSØges elven jævnligt i

sommerperioden.

Sammenholdes genfangstdata og andre observationer, kan det skønsmæssigt

anSlås, at ' der årligt fanges i stØrrelsesordenen 3-500 Ørreder i Eqaluit

med en samlet vægt omkring et halvt ton.

50

5. Eqaluit, Ameralik

5.1. Bestandsstruktur

UndersØgelsen viste, at der på de nederste 3 km af elven findes en god

bestand at vandrende fjeldørred, men videre opvandring forhindres af et

lille styrt. Elektrofiskeri ovenfor .styrtet viste dog, at der her findes

en god bestand af stationære Ørreder.

Betydningen af styrtet fremgår af Fig. 5.1., der viser længdefordelingen

af fangsten og fordelingen på ungfisk, stationære og vandrende ovenfor

og nedenfor. Det fremgår således, at der ikke forekommer vandrende Ørre­

der oven for styrtet, men derimod mange voksne stationære (70% af

fangsten) sammenlignet med forholdene nedenfor (14% voksne stationære i

fangsten) .

Ud fra længdefordelingen ses, at bestanden næppe er repræsentativt be­

fisket, idet de større vandrende Ørreder er overrepræsenteret i forhold

til de mindre.

5.1.1. Længde-vægt forhold og kondition

Beregnet som angivet i afsnit 4. 1 • er længde-vægt 1,1gn1ngens konstanter

angivet 1 tabel 5.1.

Tabel 5.1. Længde-vægt ligningens konstanter

Log 10a

nedenfor styrt parr -1 ,69 + O, 18

anadrome -2,15 + 0,14

voksne stationære -1,63 + 0,46

ovenfor styrt parr -1 ,84 + 0,32

voksne stationære -1,67 + 0,28

b

2,64 + 0,18

3,11 + 0,10

2,61 + 0,36

2,78 + 0,32

2,65 + 0,24

2 r

0,97

0,99

0,96

0,92

0,90

5 1

Af tabellen ses at der ikke er forskel i - længde-vægt forholdene oven- og

nedenfor styrtet. Værderne er generelt lavere end for Eqaluit, Bukse­

fjord, men forskellen er næppe signifikant idet der er overlap mellem

konfidensintervallerne.

Konditionsfaktoren K (se afsnit 4.1.) er angivet i tabel 5.2. for hhv.

alle parr, anadrome og alle stationære.

Tabel 5.2. Konditionsfaktor

K n

parr 0,89 + 0,04 53

anadrome 48

stationære 0,81 + 0,02 62

5~1.2. Aldersfordeling

Aldersfordelingen (fig. 5.2.) viser, at udvandringen af de anadrome

Ørreder begynder i 3 eller 4-års alderen og kun få ungfisk er ældre end

4 år.

De yngste voksne stationære overfor styrtet var 4 år gamle (fig. 5.2.)

og ved S-års alderen tilhØrer hovedparten af fangsten denne gruppe.

Aldersfordelingen og udviklingen af ørred

Anta!

14

12

10

8

6

4

2

o

Antal 12 -

10 -

8-

6-

4-

2-

5 10

52

Længdefordeling ovenfor styrt Eqaluit, Ameralik

15 20 25 30 35 40 45

Længdeford eling nedenfor styrt Eqaluit, Ameralik

50 55 60

Længde cm

o --+----r--, ..... 1 ... '~111~~~'--r'-'"""1 ~I ~I ~ --,----'-'-, 11-........-~, ........---,~ o 5 10 15 20 25 30 35 40 45 SO 55 60

Længde cm

Fig. 5.1. Længdefordeling ovenfor og nedenfor styrt ca. 2.500 m oppe

fra udløbet. Sorte sØjler= ungfisk, P. Hvide sØjler= ana­

drome, B og R. Skraverede sØjler= stationære.

Antal 12

10

B

6

4

2

o

Antal 20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

o

53

A~dersfordeling af fjeldørred ovenfor styrt Eqaluit, Ameralik

2 4 6 8 10 12 14

Alder år Aldersfordeling af fjeldørred nedenfor styrt

Eqaluit, Ameralik

2 4 6 8 10 12 14

Alder 6r Fig. 5.2. Aldersfordeling ovenfor og nedenfor styrt ca. 2.500 m oppe

fra udlØbet. Sorte søjler= ungfisk, P. Hvide sØjler= ana­

drome, B og R. Skraverede sØjler= stationære.

54

5.1.3. Vækst

Vækstkurven (fig. 5.3.) er for de anadrome ørreder baseret på få obser­

vationer og usikkerheden er derfor hØj. Kurven viser gennemsnitsværdier­

ne (gennemsnit baseret på mere end 5 observationer er forbundet med

streger) og billedet svarer både for stationære og anadrome til det

tidligere viste for Eqaluit, Buksefjord.

Vækst af fjeldørred fra Eqaluit Ameralik

Længde cm 50

45 X

40

35

30

25 1::,.

20 1::,.

X 15 X

10 1::,.

5 D-

o o 2 4 6 8 10 12 14

Alder år

Fig. 5.3. Vækstkurve. Gennemsnitslængde for de enkelte aldersgupper er

angivet for anadrome (x-er) og ungfisk/stationære (trekanter).

Punkter baseret på mere end 5 observationer er forbundet.

55

5.1.4. KØnsfordeling

Kønsfordelingen er vist i tabel 5.3.

Tabel 5.3. KØnsfordeling. Eqaluit, Ameralik.

Signifi-

kant

dt! 99 de!: 9911: 1 forskel

L parr nedenfor styrt 16 1 1 p= 0,22 nej

2. anadrome 23 25 p= 0,44 nej

3. stationære 8 2 p= 0,05 nej

+ 2 + 3 47 38 p= O, 19 nej

4. parr ovenfor styrt 12 10 p= 0,42 nej

5. stationære 31 20 p= 'Ot 08 nej

4 + 5 43 30 p= 0,08 nej

1 - 5 90 68 p= 0.05 nej

56

Der er en markant overvægt af hanner i materialet som helhed. Overvægten

forekommer blandt de stationære og er her særlig udtalt nedenfor

styrtet. Forholdene nedenfor styrtet minder således om forholdene i

Eqaluit, Buksefjord.

Blandt parr-fiskene er forholdet nær ved 1:1 overfor styrtet, mens der

er en overvægt af hanner blandt de ældre stationære. Denne forskel kan

forklares ved en udvandring af hunner, som måske kan indgå i bestanden

nedenfor. Den generelle overvægt af hanner i hele materialet kan dog

tyde på at hunnerne evt. vandrer helt ud af systemet.

5.1.5. KØnsmodning

Ca. 50% af de anadrome hanner er kønsmodne fra 5 til 7-års alderen,

hvorefter 100% er modne. Hunnerne modnes fØrst i 6-års alderen (25%) og

fra B-års alderen er 100% modne. KØnsmodningen for de anadrome Ørreder

synes således at være omkring 1 år tidligere end i Eqaluit, Buksefjord

og samtidig er procentandelen hØjere blandt de ældre fisk.

De stationære modnes for både hanner og hunners vedkommende i 5-års

alderen, hvor ca. 50% er kØnsmodne, men procentandelen af kØnsmoden

blandt hannerne (70%) er generelt hØjere end blandt hunnerne (32%) for

fisk der er 5 år og ældre.

5.2. Fordeling i elven

De vandrende fjeldØrreder udnytter næsten hele det tilgængelige elv­

stykke. Hovedparten af de større fisk samles for vinteren i en række

pools umiddelbart neden for styrtet, og dette område er antagelig også

det vigtigste gydeområde. De mindre Ørreder, der endnu ikke er kØns­

modne, overvintrer derimod længere nede mod udlØbet i små pools og under

store sten.

57

5.3. BestandsstØrrelse

Ud fra de foreliggende befiskninger kan bestandsstØrrelsen ikke beregnes

præcist. Fiskene er meget klumpet fordelt i elven, og de beregnede tæt­

heder på de forskellige stationer varierer således fra 0.03 vandrende

Ørred pr. m2

på lavvandede strækninger til 0.21 pr. m2

i pools.

De særligt fiskerige pools lod sig ikke repræsentativt befiske. og

værdierne for disse er minimumsværdier, idet de kun indbefatter de fisk,

der blev fanget, hvorimod tætheden på de lavvandede strækninger er

beregnet ud fra udtyndingsmetoden.

Gennemsnitstætheden for alle stationer var 0.07 vandrende Ørred pr. 2

m •

Tages udstrækningen af stationerne som forholdsmæssigt ækvivalent til

udstrækningen af de forskellige typer elvstrækninger, kan et meget groft

overslag for bestandsstØrrelsen beregnes til elvens længde x gennemsnit­

lig bredde x tæthed = 2500 m x 9 m x 0.07 ørred/m2

1600 vandrende

Ørreder ialt.

Ud fra længdefordelingen af fangsten (Fig. 5.1.) ses, at bestanden næppe

er repræsentativt befisket, idet de større vandrende Ørreder er over­

repræsenteret i forhold til de mindre. Sammenholdes dette med usikker­

heden ved forudsætningen for beregningen, kan tallet. for bestands­

størrelsen kun tages som udtryk for en sandsynlig stØrrelsesorden.

58

6. Kangerluarsunnguup tasersua og aflØb

6.1. Kangerluarsunnguup tasersua

Kangerluarsunnguup tasersua rummer efter alt at dØmme ikke nogen fjeld­

Ørredbestand. I perioden 9 - 12/7 1983 blev der sat flydegarn i sammen­

lagt 357 garntimer og synkegarn i 203 garntimer. En garntime svarer til

fiskeri med et 32 m garn i en time. Garnene var placeret vinke~ret på

kysten forskellige steder i den Østlige ende af sØen (Fig. 3.3.) og

synkegarnene stod i dybder fra 1 til 30 m.

En tilsvarende indsats i lignende sØer med en fjeldØrredbestand ved

Holsteinsborg og Frederikshåb ville have givet en omtrentlig fangst på

hhv. mindst 300 og 430 Ørreder, beregnet ud fra fangst pr. garntime

værdier for disse sØer (GF 1982, GF 1983b). I Kangerluarsunnguup taser-

sua b~ev der ikke fanget en eneste Ørred,

sikkert at sØen ikke har en fjeldØrredbestand.

og det antages derfor som

Derimod findes der en

meget tæt bestand af trepigget hundestejle, som blev observeret i store

stimer flere steder.

6.2 AflØb

AflØbet fra reservoirsøen rummer ikke nogen fjeldØrredbestand på stykket

fra sØen til poolen lige før sammenlØbet med elven fra Isortuarswc

Der blev foretaget

stykket mellem de to

elektrobefiskning

vandfald (Fig.

af flere strækninger

6.1.) uden resultat.

på e1..,­

Derimod

konstateredes en del Ørreder i den nederste pool. Disse stammer fra en

stationær bestand og opnår næppe stØrrelser over 30 cm. Der er ikke

mulighed for opvandring fra havet til elven, idet der forekommer nogle

mindre vandfald ved udlØbet i Ameralik.

Fig. 6.1~

59

Kort over Østllige ende af Kangerluarsunnguup tasersua med

garnfiskestationer 1-4. Vandfald langs aflØbet er markeret

med pile.

60

7. Referencer

Delury, D. B. 1951: On the planning of experiments for the estimation af

fish populations. J. Fish. Rs. Board. Cana 8: 281-307.

GrØnlands FiskeriundersØgelser 1982: MiljØundersØgelser for vandkraft­

projekt, Tasersuaq, Sisimiut/Halsteinsborg 1982.

Grønlands Fiskeriundersøgelser 1983a: MiljØundersØgelser for vandkraft­

projekt Buksefjord, Nuuk/Godthåb, 1982.

GrØnlands Fiskeriundersøgelser 1983b: MiljØundersøgelser for vandkraft­

projekt Itelaa Paamiut/Frederikshåb.

GrØnlands Fiskeri- og MiljøundersØgelser 1983c: MiljøundersØgelser for

vandkraftprojekt Johan Dahl Land, Narssaq 1982.

Grønlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser 1984a: Fjeldørredundersøgelser

ved Qunqua J Narsaq 1983.

GrØnlands Fiskeri- og MiljøundersØgelser 1984b: Rensdyrundersøgelser og

vegetationskortlægning ved vandkraftværk Buksefjord, Nuuk/Godthåb,

1983.

Grønlands Fiskeri- og MiljØundersøgelser 1985: Hydrografiske under­

søgelser i 1983, Buksefjord.

Grønlands Fiskeri- og MiljØundersøgelser 1986: Ferskvandsbiologisk rek­

ognoscering, Jameson Land 1985.

GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser 1986: RensdyrundersØgelse ved

vandkraftværk Kangerluarsunnguaq, 1984-85.

6 1

GrØnlands tekniske Organisation 1983: ForelØbigt dispositionsforslag

for vandkraftanlæg ved Buksefjord, NUuk/Godthåb.

Hynes 1950: The food of freshwater stieklebacks (Gasterosteus aculeatus

and pygosteus pungitus) with a review of methods used in studies ef

the food ef fish. J. Anim. Ecol. 19 (1): 36-58.

Ricker , W. E. 1975: Cemputation and interpretation of biological statis­

tics of fish populations. Bull. Fish. Res. Board. Cana 191.

62

GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser har forelØbig udarbejdet fØlgende rapporter om vandkraft og miljØ:

1. Christensen, B.: Vandkraft i GrØnland - miljØeffekter. GrØnlands FiskeriundersØgelser. Dec. 1979, 31 pp.

2. GrØnlands tekniske Organisation og GrØnlands FiskeriundersØgel-ser: Vandkraft Taseq, Narssaq: Dispositionsforslag - sam­menfatning. Nov. 1981, 24 pp.

3. GrØnlands FiskeriundersØgelser: MiljØmæssig vurdering af dispositionsforslag til vandkraftværk Taseq. Nov. 1981, 21 pp.

4. Riget, R. (Bioconsult): Ferskvandsbiologiske undersØgelser. De c • 1981, 48 pp.

5. Grønlands FiskeriundersØgelser: FjeldØrredundersØgelser i Narssaq Elv, 1981. Maj 1982, 36 pp.

6. Grønlands FiskeriundersØgelser: Miljø-rekognoscering for vand-kraftprojekter ved Ilulissat/Jakobshavn, 1982. Dec. 1982, 27 pp.

7. GrØnlands FiskeriundersØgelser: MiljØrek6gnoscering for vand-kraftprojekt Redekammen, Qaqortoq/Julianehåb, 1982. Jan. 1983, 17 pp.

8. GrØnlands FiskeriundersØgelser: MiljØrekognoscering for vand-kraftprojekt ved Tasiusaarsuk, Nanortalik, 1982. Jan. 1983, 27 pp.

9. GrØnlands FiskeriundersØgelser: MiljØ-undersØgelser for vand-kraftprojekt Buksefjord, Nuuk/Godthåb, 1982. Marts 1983, 59 pp.

10. Grønlands FiskeriundersØgelser: MiljØ-undersØgelser for vand-kraftprojekt Johan Dahl Land, Narssaq, 1982. Juni 1983.

11. GrØnlands FiskeriundersØgelser: Miljø-undersØgelser for vand-kraftprojekt Tasersuaq, Sisimiut/Holsteinsborg, 1982. Juni 1983, 94 pp.

12. GrØnlands FiSkeriundersØgelser: MiljØ-undersØgelser for vand-kraftprojekt Iterlaa, Paamiut/Frederikshåb, 1982. Juli 1983.

13. GrØnlands FiskeriundersØgelser: MiljØ-rekognoscering for vand-kraftprojekt Igaliko, Narssaq, 1983. Dec. 1983.

63

14. GrØnlands FiskeriundersØgelser: Vandkraft i GrØnland: Lokalkli-ma og isforhold. Dec. 1983.

15. Grønlands FiskeriundersØgelser: Miljø-rekognoscering for vand-kraftprojekt Qapiarfiusap Sermia, Manitsoq/Sukkertoppen, 1982. Dec. 1983.

-16. GrØnlands Fiskeri- og Miljøundersøgelser: MiljØ-rekognoscering for vandkraftprojekter ved Angmagssalik, 1983. April 1984.

17. GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersøgelser: Vandkraft i Grønland. Rensdyr. Juni 1984.

18. GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser og GrØnlands Botaniske undersøgelse: RensdyrundersØgelser og vegetationskortlægning ved vandkraftværk Buksefjord, Nuuk/Godthåb, 1983. Juni 1984.

19. GrØnlands Fiskeri- og MiljøundersØgelser: Bundfauna og fødebio-logi for fjeldØrred i Narssaq ~lvJ 1982. Juni 1984.

20. GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser: MiljØrekognoscering for vandkraftprojekt Kuussuup Tasia, Qasigiannguit/Chri­stianshåb, 1983. Juli 1984.

21. Grønlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser: MiljØrekognoscering for vandkraftprojekt Kuussuaq/RØde Elv, Qeqertarssuaq/God­havn, 1983. Sept. 1984.

22. GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser: MiljØmæssig vurdering af vandkraftprojekt Tasersuaq, Sisimiut/Holsteinsborg, 1983. Sept. 1984.

23. GrØnlands Fiskeri- og MiljøundersØgelser: FjeldØrredundersØgel-ser for vandkraftprojekt Tasersuaq, Sisimiut/Holsteinsborg, 1983. Dec. 1984.

24. GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser: FjeldØrredundersøgel-ser ved Qingua, Narssaq, 1983. Dec. 1984.

25. Grønlands Fiskeri- og MiljØundersøgelser: MiljØmæssig vurdering af vandkraftprojekt Johan Dahl Land, Narsaq, 1984. Jan. 1985.

26. Grønlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser: FugleundersØgelse ved Pakitsoq/Jakobshavn, 1984. Febr. 1985.

27. Grønlands Fiskeri- og MiljøundersØgelser: Hydrografiske under-sØgelser, Johan Dahl Land, 1982 og 1983. Febr. 1985.

28. Grønlands Fiskeri- og MiljøundersØgelser: Hydrografiske under-sØgelser i 1983, Buksefjord. Jan. 1985.

29. GrØnlands Fiskeri- og MiljøundersØgelser: MiljØ-rekognoscering ved Lakseelv for vandkraftprojekt KillavaatjRedekammen, Qaqortoq/Julianehåb, 1983. Febr. 1985.

64

30. GrØnlands Fiskeri- og Mi~jØundersØge~ser: Mi~jØmæssig vurdering af vandkraftværk Paakitsup akuliarusersua, Ilu~issat/Jakobs­

havn 1986. Sept. 1986.

31. GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser: MiljØmæssig vurdering af vandkraftprojekt Kangerluarsunnguaq/Buksefjord, Nuuk/Godt­håb, 1986. Juni 1986.

32. GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersøgelser: MiljØmæssig vurdering af vandkraftprojekt Iterlaa, Paamiut/Frederikshåb, 1985. Aug. 1986.

33. Grønlands Fiskeri- og MiljøundersØgelser: FjeldØrredundersØgel-ser ved vandkraftprojekt Kangerluarsunnguaq/Buksefjord, Nuuk/ Godthåb. 1984-85.