Kapiteldias anvendes

som skilleark i forhold til

Skriv kapitelnummer i 0X /

FGU TRÆF 2018 - #FGU26. S

EP

TE

MB

ER

2018

VELKOMMEN TIL

SESSION 4

STRATEGI OG FOKUS FOR DE NYE FGU-INSTITUTIONER

2

Strategi og fokus for de nye FGU-institutioner

KL FGU TRÆF 2018

3

Disposition

1. Hvor kom vi fra?

2. At skabe én fælles institution

3. At skabe en professionel kultur

Kulturforandring, forandringskommunikation, fortællingen

Ny strategi, hvad er planen, fusionsgevinsterne

Baggrunden, fusionsprocessen og den nye vision

4

Hvor kom vi fra ?

KTS – kort fortalt 9 adresser 3 gymnasier (Htx) 33 erhvervsuddannelser 577 medarbejdere 4.438 årselever 462.000.000 i omsætning

CPH WEST – kort fortalt 5 adresser 3 gymnasier 11 erhvervsuddannelser 500 medarbejdere 3000 årselever 364.000.000 i omsætning

5

Hvor kom vi fra?

Det primære mål med Forberedende Grunduddannelse (FGU) er, at give de unge kompetencer til at gå i gang med en ordinær uddannelse.Sekundært er det målet at gøre de unge parate til at indgå på et ufaglært arbejdsmarked. Det ufaglærte arbejdsmarked kræver ofte gode personlige og sociale kompetencer og specialiserede faglige kompetencer, for eksempel med krav om certifikater.

Der opstilles følgende tre retningsgivende mål for FGU:

•De unges overgang til uddannelse eller beskæftigelse: Andelen af unge, der opnår uddannelse, eller overgår direkte til ordinær uddannelse eller beskæftigelse efter FGU, skal løbende forbedres på skoleniveau.

•De unges trivsel: Trivslen på FGU skal løbende styrkes. Udviklingen følges i en ny national obligatorisk årlig trivselsmåling.

•De unges fravær: Institutionerne registrerer og arbejder målrettet med de unges fravær, herunder ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil. uvm.dk

The Why

Det ene er politik, det andet er virkeligheden.

6

At skabe én fælles institution

I have a dream

Kultur spiser strategi til morgenmad

At skabe én fælles institution

Visionen: uddannelseshjulet

8

Kultur spiser strategi til morgenmad

At skabe én fælles institution

9

Kultur spiser strategi til morgenmad

At skabe en professionel kultur

To stærke kulturelle elementer, som kan stå i vejen for dialog, ny viden og refleksion med fokus på organisatorisk og pædagogisk læring.

Kultur spiser strategi til morgenmad

Familiekulturen: Et udtryk for det tætte samarbejde og den omsorg, der er mellem medarbejdere. Man følger med i hinandens liv, mange er venner, og der er kort sagt en fortrolig kollegial kultur.

Funktionalitetskulturen: Praktisk koordinering, at få det logistiske puslespil til at gå op, planlægning af timer etc.

Ønsket erEn professionel institutionskulturhvor lærere forholder sig analytisk til egen praksis og hele tidenhar fokus på den enkelte elevs trivsel, læreprocesser og faglige udvikling.

Kilde: UCC’s forskningschef Lise Tingleff

11

Visdom

It is not the strongest species that survive, nor the most intelligent, but the ones most responsive to change.

Charles Darwin

En sammenhængende ungeindsats

Forudsætninger for at etablere et godt samarbejde mellem de nye FGU institutioner og kommunerne i dækningsområdet

www.ballerup.dk

MIN DAGSORDEN I DAG:

• Hvad er ungeindsatsens – og derfor også FGU’ens hvorfor?

• Hvilke valg står kommunerne i, når de skal etablere sammenhængende ungeindsats?

• FGU’en er et værktøj blandt andre i den sammenhængende ungeindsats - hvordan bliver det et relevant værktøj?

• Og hvad stiller det af krav til det gode samarbejde mellem FGU’en og kommunerne?

13

HVORFOR’ETFor den sammenhængende ungeindsats og derfor også for FGU’en

• Alle unge skal have uddannelse og/eller job

• Alle unge skal have mulighed for at etablere relationer og netværk ved at deltage i fællesskaber på uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet og i sociale sammenhænge med andre unge

• Den sammenhængende ungeindsats skal tage udgangspunkt i de unges drømme og ønsker og understøtte unge i at mestre en hverdag med deltagelsesmuligheder i fællesskaber

14

Sammenhængen i udviklingen 0-30 år

15

Fællesskab for Alle – Alle i Fællesskab

Forpligtende samarbejder

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SØJLER

NYT UNGECENTERNYT UNGEAFSNIT

Tre kommunale organiseringsformer – med hver deres fordele og ulemper

Den nye FGU er et værktøj blandt andre i den sammenhængende ungeindsats

Den kommunale målgruppevisitationskal være skarp på, hvem FGU’en vil gavne – og hvem der skal noget andet

FGU’en bør vurderes på, hvordan den bidrager til den kommunale ungeindsats mål om deltagelsesmuligheder, uddannelse og job til alle unge

Meget gerne følgeforskning.

17

18

FGU’ens aftagerperspektiv er altafgørende

Den er ikke kompetencegivende, men netop forberedende

Hvad skal der til for at eleven kan gennemføre EUD eller anden kompetencegivende ungdomsuddannelse?

Og hvordan sikres det, at eleven ikke mister ret til grundforløbets første del?

ERFARINGERNE MED FORBEREDENDE TILBUD

KL har samlet viden fra EVA, DPU, Rambøll, SFI mv. om forberedende grunduddannelser i et analysenotat (2016).

Konklusionen er nedslående:

• Kun få af de forberedende tilbud har dokumenteret effekt på beskæftigelse og videre uddannelse.

• Det drejer sig om produktionsskolerne, hvor der er delvis dokumentation for en lille positiv effekt.

• Der er også dokumenteret nogen effekt for nogle af de lokale tilbud

Men vi ved heldigvis rigtig meget om de unge og deres behov fra forskningen

19

Hvem er de unge på kanten af samfundet?

- Noemi Katznelson, Helene Elisabeth Dam Jørgensen, Niels Ulrik Sørensen

• ‘Jeg-klarer-mig-selv’-strategien

• Isolations-strategien

• Værdi-strategien

Ungdommen er en tid for identitetsdannelse og individualisering – også for udsatte unge.

Gennemgående for dem er, at mange ikke har et sted at bo, har begrænsede økonomiske ressourcer, i ringe grad er integreret i uddannelse eller arbejde og har begrænset socialt netværk. Mange har misbrugsadfærd, udfordringer med struktur (døgnrytme, rutiner osv.), kommer fra familier med slemme skilsmisser og oplever ikke at være blevet ‘hjulpet i tide’.

20

Hvad gør en forskel for de unge på kanten af samfundet?- Noemi Katznelson, Helene Elisabeth Dam Jørgensen, Niels Ulrik Sørensen

- Noemi Katznelson, Helene Niels Ulrik Sørensen

21

Positiv forskel

Støtte til hverdagslivet

Psykologiske redskaber

Meningsfulde perspektiver

Sammenhæng og kontinuitet

Tid til forandring

Fællesskaber

Professionelle relationer

NOGLE KOMMUNER LYKKES MERE END ANDRE MED FORBEREDENDE TILBUD

Rambøll, Analyse af Erhvervsgrunduddannelserne (2016)

Kendetegn for de højtpræsterende kommuner:

• En helhedstænkning omkring den udsatte unge, hvor særligt uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er sammentænkt for unge under 30 år

• Et tæt og intenst samarbejde mellem jobcenteret og den ansvarlige egu-enhed

• Et uddannelseskrav til deres egu-vejledere (fx krav om vejlederuddannelsen)

• Et krav om en minimumskontakt mellem egu-vejleder og egu-elev (fx hver 14. dag)

• Opfølgende kontakt med eleverne efter endt egu (uanset om de afbryder eller gennemfører)

• Fællesaktiviteter for egu-eleverne i løbet af egu-forløbet.

22

Så hvad skal FGU’en for at være relevant:

• Arbejde tæt sammen med den sammenhængende kommunale ungeindsats, og bidrage til helhed og kontinuitet for den unge

• Være tydelig på sit hvorfor: Uddannelse, job og deltagelsesmuligheder for den unge. De unge skal blive en del af de almene fællesskaber

• Tilrettelægge forløb med udgangspunkt i viden om, hvad der gør en forskel for den unge

• Have et tydeligt aftagerperspektiv – også ift. en god dialog med EUD om at modtage den unge

• Vide at succes er ikke at have den unge i lang tid, snarere tværtimod.

23

Kapiteldias anvendes

som skilleark i forhold til

Skriv kapitelnummer i 0X /

FGU TRÆF 2018 - #FGU26. S

EP

TE

MB

ER

2018

TAK FOR NU

Vi mødes i plenum 14.30