1

3

Indholdsfortegnelse

1. Forord af Borgmester Claus Omann Jensen side 04

2. Forord af Dan Hougesen RFK side 05

3. Forord af Niels Kristian Hansen DFF side 07

4. Randers Filatelistklub 1917-2017 side 09

5. To kendte randrusianske postkorttegnere side 25

6. Dansk Vestindien side 33

7. Randers postkort side 44

8. Randers på mærkerne side 47

9. Udstillingsplan side 54

10. Udstilleroversigt og jury side 56

11. Dagsprogram side 58

ISBN. 978-87-88688-82-5

Udgivelsen er støttet af

4

Claus Omann Jensen

Ved Gudenåens udmunding, "hvor åbli’r til hav, hvor det ferske bli’r salt",ligger Randers. I mere end 1000 århar Randers eksisteret som et knude-punkt for trafikken på Gudenåen, og i100 år af de år har Randers Filatelist-klub været en del af Randers.

I Randers tør vi være anderledes, vier virkelystne, vi er rummelige, og vier solide. Netop solid er hvad man kankalde Randers Filatelistklub. I 100 århar I været med til at sætte Randerspå landkortet og øge kendskabet tilkommunen, når I har samlet filateli-ster fra alle egne af landet til klubbensmange arrangementer.

Som borgmester er det mig en storfornøjelse at kunne være med til atbyde velkommen til Randers Filatelist-klubs 100 års jubilæum.

Velkommen til et unikt jubilæumspro-gram og til frimærker i millionklassen.

Rigtig god fornøjelse

Claus Omann JensenBorgmester

Randers Filatelistklubs100 års jubilæum

5

Dan Hougesen

Det er mig en stor glæde at kunne by-de velkommen til Randers Filatelist-klubs 100 års jubilæumsudstilling. Jeghåber, at vore besøgende vil få en po-sitiv og uforglemmelig oplevelse underbesøget dels ved at studere de udstil-lede samlinger og dels ved at mødeandre samlere og måske besøge vorestande.

Det første "spadestik" til udstillingenblev taget af vor nu afdøde formand,Erik H. Sørensen (død juni 2015), dahan allerede i 2014 sammensatte detudvalg, der lige siden har arbejdethårdt for at få udstillingen arrangeret.Desværre måtte vi også undervejs ta-ge afsked med vor kasserer gennemmange år, Jette Bach (død forår2016). Trist, at ingen af dem kommertil at opleve RAFI 100. Æret være de-res minde.

Udstillingen er på 150 rammesider. Påside 56 kan du se oversigten over voreudstillere. Du vil med garanti findenoget, der specielt vil have netop dininteresse. Eksponaterne spænder vidt:Fra Randers Postkort til ”In the Wakeof James Cook” fra Vikingetiden tilCykelsport. Der bliver mange spæn-dende emner at studere.

Der skal fra min side lyde en stor taktil vore sponsorer, uden hvem vi ikkeville kunne have gjort det, det nu en-gang kræver at afholde et sådant ar-rangement. Jeg vil også gerne herbringe en særlig tak til alle de frivilligesamt til udstillingsudvalget: JannicRasmussen, Kim Nielsen, Bent Var-ming, John Olsson, Michael Gillibrand,Bruno Nørdam, Hans-Henrik Søren-sen, Kell Pedersen og Søren ChristianJensen, der alle har ydet et stort ar-bejde med at få det hele på skinner.

Vel mødt og god fornøjelse på udstil-lingen!

Dan Hougesen

formand for Randers Flatelistklub

Velkommen tilRAFI 100!

7

Niels Kristian Hansen

Det er med stor glæde, at jeg kan øn-ske Randers Filatelistklub tillykke meddens 100 års fødselsdag, som man harvalgt at markere med afholdelsen afklubudstillingen RAFI 100.

I en tid, hvor mange taler om voreshobbys snarlige død, er det rart meden lyslevende 100 årig, der modbevi-ser påstanden og viser, at der fortsater livskraft i vores fælles interesse.

Randers Filatelistklub har en impone-rende tradition for afholdelse af fri-mærkeudstillinger, som hermed fort-sættes med RAFI 100. Der skal lydeen stor tak til Randers Filatelistklub forendnu en gang at afholde en frimær-keudstilling. Frimærkeudstillinger eren af vores vigtigste muligheder for atreklamere for vores hobby.

Her er klubudstillinger særligt vigtige,da man her kan vise, hvad man gårog arbejder med - måske for førstegang under lidt mere uformelle ram-mer. Noget af det vigtigste for mangeaf os er at få mulighed for at vise voresting til andre. Det er derfor altid spæn-dende at se, hvad der bliver præsen-

teret på en klubudstilling – der er næs-ten altid noget nyt at komme efter.Jeg er sikker på at det bliver en spæn-dende og udbytterig weekend i Ran-ders med mange gode filatelistiske op-levelser.

Glæd jer til en god filatelistisk week-end i Randers!

Tillykke Randers Filatelistklub!

Med venlig filatelistisk hilsen

Niels Kristian HansenFormandDanmarks Filatelist Forbund

Tillykke til Randersmed de 100 år

8

9

Begyndelsen

L. V. Sørensen udsendte den 1. okto-ber et prøvenummer af Frimærke-Avi-sen, hvori han opfordrede interessere-de til at melde sig ind i Randers Phila-telistklub.

Sammen med bogtrykker ThorvaldEthelberg indkaldte L. V. Sørensen den11. november 1917 til et stiftelses-møde for Randers Filatelistklub. De 20fremmødte valgte L. V. Sørensen tilformand. Til bestyrelsen valgtes der-udover Chr. Lange (kasserer), H. Laur-sen (sekretær), P. Elmer og P. Krogh.

Randers Filatelistklub1917-2017 af Bruno Nørdam

Formænd

Der har igennem tiderne været 17 forskellige formænd, hvoraf de tre harværet formænd ad flere omgange.

1917 Grosserer L. V. SørensenL.V. Sørensen var samtidig formand forRanders Freja

1918 Assurandør M. C. Lydolff1918 Malermester Chr. Ildvad1918 Bogtrykker Thorvald Ethelberg(1876-1949)

Ethelberg var den første redaktør for ogtrykker af Danmarks FrimærkeUnionsmedlemsblad ”Dansk Filatelistisk Tids-skrift”. For sin indsats modtog han i 1946Danmarks-Medaillen.

10

1924 Kontorchef Maschke1925 Malermester Sigurd Andersen1927 Bogtrykker Thorvald Ethelberg (1876-1949)1927 Bogholder Chr. A. Jensen1930 Skindhandler Jørgen Boye1934 Slagtehusinspektør H. Langkjær1936 Grosserer L. V. Sørensen1938 Aage Brandi1939 Disponent Tage R. Langberg1941 Grosserer L. V. Sørensen1942 Overtoldassistent A. Andersen1944 Fotograf Holger Christensen – kaldet ”Foto”1950 Kioskejer Henry Søgaard1952 Pens. stadsdyrlæge H. Langkjær1953 Bogtrykker Victor Ethelberg (1906-1983)1972 Revisor Richter Mikkelsen1974 Folkeskolelærer Anders Jørgen Krogh Jensen

1986 Tolder Erik H. Sørensen

Thorvald Ethelberg

Erik nåede næsten at være formand i 30 år og dermedden længstsiddende. Det var i hans formandstid, at klub-ben havde den største tilslutning med over 100 medlem-mer. Succesen skyldtes, at Erik fik nedlagt kortklubben,fandt et godt lokale på Vorup Bibliotek og at han indførteet fast skema for afviklingen af klubmøderne. Hans imøde-kommende væsen havde også sin andel.

2015 Musiker Dan Hougesen

Møder

Klubben har aldrig haft egne lokaler, men har lejet sig indforskellige steder i byen. I længere perioder har mødeste-det været Højskolehotellet, Wangs Hotel, Vorup Bibliotekog det nuværende mødested Fritidscentret(tidligere Håndværkerforeningen).

Allerede fra klubbens start i 1917 var dubletcirkulation endel af klubbens aktiviteter. Det kneb mange gange formedlemmerne at sende udvalgene videre inden for denfastsatte tidsfrist. Det fik i 1927 formanden til at foreslåopkrævning af mulkt ved for sen aflevering. I 1935 blevder foreslået en bøde på 10 øre pr. dag eller 1. krone pr.uge.

Erik Sørensen

H. Langkjær

Victor Ethelberg

Til alle medlemmer, der havde betaltrettidigt kontingent for 1925 var deren frimærkepræmie til en værdi af 5Francs. På det tidspunkt fandtes derikke danske kataloger med priser ikroner og øre.

Til julemødet den 10. december 1925gav klubben en julecigar til alle frem-mødte.

Lavpunktet nåedes på mødet den 15.marts 1928, hvor kun to medlemmermødte frem. De blev hurtigt enige omat skilles med det samme.

Lige efter børskrakket i 1929 var deret beskedent fremmøde: fire den 19.november 1929, fire den 22. januar1930, tre den 20. februar 1930 og fireden 18. marts 1930.

Medlemsmødet den 15. februar 1933blev omtalt i avisen. På dagsordenenvar et foredrag af unionsformandenMartin Jørgensen. Læg mærke til atmødet varede indtil klokken 1.

På grund af de ustabile transportfor-hold under 2. verdenskrig var detsvært at få foredragsholdere til klub-ben. Af samme grund aflystes denplanlagte udstilling ”Mo-Fi-To” i 1942.

Den 29. august 1943 brød samar-bejdspolitikken sammen. Klubbenvalgte at aflyse alle møder indtil vide-re. På grund af undtagelsestilstandenmåtte der ikke holdes officielle møder,men den 12. oktober mødtes 18 med-lemmer. Maler Frederiksen fremlagdesendinger, som kunne byttes og købesved bordene. Politiet havde givet til-ladelse til mødet, forudsat at der højstmåtte være 5 ved hvert bord. Det varheldigt for kortspillerne.

Til lotteriet den 10. december 1943havde cigarhandler Kastrup skænket

cigar (gammel kvalitet) til gevinst pårækken og en pakke tobak som ekstragevinst, hvilket blev modtaget medgodt humør.

I årene efter 2. verdenskrig var der enlav mødefrekvens. Til et møde komder kun tre medlemmer. Der blev ikkeuddelt nogen mødepræmier denneaften.

Fra midten af 1980’erne og frem til idag har medlemsfremmødet været ca.50% af medlemmerne i gennemsnit.

Klubrekorden blev sat den 29. novem-ber 1994 med 70 fremmødte.

Omtale i avisen af et medlemsmødeden 15. februar 1933.

12

Juniorafdeling

Over flere omgange har klubben haften juniorafdeling.

Da det gik bedst for juniorafdelingen,var der 30 medlemmer, som gjordeafdelingen til en af de største i Dan-mark.

Bestyrelsesarbejdet og general-forsamlinger

Tidligere gav aviserne plads til refe-rater fra generalforsamlinger – her tilhøjre referat fra 1931.

Før generalforsamlingen den 12. okto-ber 1933 var der et klubmøde med se-niorer og juniorer. Her er referatet:

Formanden indledte med et ikke sær-ligt interessant Foredrag om Ungarn -Ungarns Historie og Ungarns Frimær-ker – til dels illustreret med nogle uty-delige Lysbilleder af Frimærker og

Landets Seværdigheder mødte 22Senior & Junior.

Efter at Juniordeltagerne havde forladtMødet afholdtes Generalforsamling.

Formandens langtrukne Beretninggodkendtes, Kassererens Regnskabligeledes, Dubletlederens og Junior-lederens ligeledes - der herskede

Højskolehotellet, hvor det hele startede(kortet tilhører Kell Pedersen)

Referat fra 1931

13

yderst fordragelig Stemning – bortsetfra Bestyrelsen - 7 Mand høj - og Revi-sorerne var der kun 5 Medlemmer tilstede saa al Opposition var paa For-haand udelukket.

Ved generalforsamlingen i 1942 valgtehele bestyrelsen at gå af. Det var plan-lagt, da den afgående bestyrelse ikkehavde tid til bestyrelsesarbejdet.

I 1949 måtte man holde to ekstraordi-nære generalforsamlinger, da der varkrise i klubben. Unionen havde hævetdet bidrag, som klubberne skulle beta-le fra 4 til 6 kroner pr. medlem. Detbetød forhøjelse af kontingentet til 12kroner og medførte stor utilfredshed.Et forslag om at forlade unionen blevforkastet med kun 1 stemme. Der varreelt underskud i klubben. Det blevdækket af reservefonden. Medlems-tallet faldt på kort tid fra små hundre-de til 68.

Flere gav ”kortklubben”s medlemmerskylden for den dårlige stemning. Afsamme grund trak formanden HolgerChristensen sig på næste års general-forsamling.

I 1953 måtte man igen trække på re-servefonden for at dække et under-skud.

Stort set hele 1973 deltog formandenikke i et eneste møde, det være sigklubmøde og bestyrelsesmøde. Somder står i protokollen ”Form. har endnuikke givet en lyd fra sig”.

Klubben meldte sig ud af unionen i1984. Efter pres fra unionen indmeldteklubben sig igen året efter.

Udstillingen Rafila 92 kostede næstenklubben livet, da den gav et underskud

14

på 75.344,46 kroner. Der kom kunskuffende ca. 800 gæster. Klubbenblev reddet ved at unionen frafaldt engældspost.

Stort og småt er blevet diskuteret pågeneralforsamlingerne:

Der var forslag om at der også skulleserveres franskbrød med andet endost (1994).

Generalforsamlingen besluttede i1997, at Käthe Flenting måtte drikkekaffe under auktionen.

Initiativer til at skaffe penge tilklubben

Enhver klub er afhængig af indtægterud over kontingentet. Klubben hartjent penge på afholdelse af lotterier,amerikansk lotteri, foredrag, andespilog hønsespil.

Der har også været indtjening på auk-tioner, byttedage og udstillinger.

Byttedage blev fra 1974 indtil 1986 af-holdt i forbindelse med den årlige jule-udstilling.

Den første selvstændige byttedag varden 15. november 1987. Fra 1994 blevder også afholdt byttedag i februarmåned.

Frimærker og kortspil

Man skulle ikke tro, at kortspil hørtesammen med frimærker, men ikke de-sto mindre var kortspil en del af klub-møderne. Første gang kortspil ernævnt er den 12. april 1934, hvor manspillede l’homre.

Til afslutningsfesten den 16. maj 1978var der en sang på melodien ”Til pinsenår skoven..”, forfattet af Oscar Mo-gensen.

To af versene handler om kortspil:

Hver fjortende dag vi til møde går,men Eskild hver tirsdag en fridag får.Til frimærkemøde ta’r han afstedgad vist hvem han spiller mouselmed???

Af damer i klubben vi mange har,Men der er kun Bente, der ordet ta’r.At spille lidt mousel, hun også kan,endskønt det kræver, man tie kan!!!

I referatet af et bestyrelsesmøde i1984 står der ”De nye medlemmer ibestyrelsen fik lært at spille mousel”.

Ved flere møder i 1990’erne var dertvungen placering. Dog var kortspiller-ne undtaget herfor.

Udstillinger

Hvorfor afholder man i grunden en fri-mærkeudstilling? Jo, det har først ogfremmest to formål, nemlig dels atvise andre, hvad vi går og laver i klub-ben og dels at gøre reklame for voresdejlige hobby og måske derigennemat tiltrække nye medlemmer. I denhenseende har Randers Filatelistklubikke ligget på den lade side. Det er denfrimærkeklub i Danmark, der har ar-

15

rangeret flest udstillinger. Allerede den10. februar 1918 afholdt klubben sinførste udstilling. Gennem årene er detblevet til 26 propagandaudstillinger,deltagelse i seks Frimærkets Dags ar-rangementer, hvoraf de to som arran-gør, 14 jubilæumsudstillinger og hele39 juleudstillinger. Det giver en totalpå 85 udstillinger.

Ved særlige lejligheder har postvæse-net tildelt klubberne et officielt udstil-lingsstempel. Randers Filatelistklubhar fået disse udstillingstempler:

Det grønlandske stempel fra 2006 fikklubben tildelt ved en fejltagelse.

Klubben har fået lavet de på næsteside viste privatfremstillede stempler,som alle er anvendt som sidestempel

Med hensyn til udgivelse af postkort iforbindelse med udstillinger er detigen 1935, der er det første (se næsteside)

16

Sidestempler Postkort

17

For samlere af julemærker er pro-gramet til stiftelsesfesten i 1937 inte-ressant, idet der er en gengivelse afklubmedlemmets Georg Nielsen for-slag til et julemærke. Forslaget varindsendt til en konkurrence i 1936 omet julemærke.

En af de udstillinger, der har fået etsærligt ry, er ”MO-FI” (Moderne Filate-li) udstillingen i påsken i 1937. Detskyldtes bl.a. at klubben foretog tiltryki randen på reformationsfrimærkerne:

Klubben planlagde en opfølgning til”MO-FI” i september 1942 med navnet”MO-FI-TO” i anledning af klubbens 25års jubilæum. Da det var usikkert atrejse med tog og bus i det besatteDanmark, valgte klubben at aflyseudstillingen. Klubben havde dog nåetat fremstille et mærkat:

18

Udstillingskuverter

19

20

Udstillingskataloger:

21

Fester, udflugter og rejser

Det sociale samvær har altid betydetmeget for medlemmerne.

Den 28. maj 1931 blev der afholdt af-slutningsfest på Højskolehotellet.

Der var tilsagn fra 23 medlemmer,som blev beværtet med en svinekote-let og osteanretning. Under middagenblev der holdt flere taler og sunget ensang, som var forfattet af en af klub-bens medlemmer. Efter spisningensamledes man i klubbens mødelokale,hvor klubben havde sørget for at in-stallere en radio.

Onsdag den 13. juni 1937 - Tur til Ug-gelhuse Kro med 28 deltagere. “Som-mermøde i Uggelhuse Kro, Udtur medFjordbaaden ”Falken” Kl 7½ - hjemmeKl 1½. Højt humør, medbragte Sangeog Fordring af en Kasse Øl fra ”Thor”.Fælles Kaffebord med taler og Leve-raab – Hr. Degett reciterede et mun-tert Digt – Der ”trilledes” Kugler ogblev afholdt Præmieskydning medmange gode præmier.

Allerede en lille måned efter, den 13.juli 1937 gik turen til Hvidsten Kromed rutebil, hvor man nød den berøm-te æggekage.

Tirsdag 2. august 1938 gentog manturen til Uggelhuse Kro. Den blev meredramatisk end ventet:

”Skovtur til Uggelhuse. Trods det finevejr var der desværre kun mødt 13deltagere. De fleste mente at detsikkert for en Del skyldtes at der ingenDamer var indbudt. Næste Aar for-søges med Damer. Sejlturen gik medlivlig Sludren og Øldrikning. I Uggel-huse afholdtes Skydning, baade enlukket og hemmelig samt bagefter enfri Skydning om en Del fine Gevinster.Derefter samledes alle til fællesPølsegilde, hvorunder der blev talt ogfortalt af forskellige Medlemmer.Klokken var imidlertid blevet henad 12og man begav sig til Baaden for atsejle hjem, men det blev der ikke no-get af foreløbig thi Taagen laa saa tætover Fjorden at det var kompletumulig at forsøge en Sejlads. Skipperkiggede med alvorligt Sømandsblikpaa Vejret, og lovede at om højst enTime havde Taagen sikkert lettet saameget saa vi kunne sejle, men det varvist en Skipperløgn for da Klokken var4 laa vi stadig væk i Uggelhuse ogførst henad 4½ kunne vi forsøge atlempe os sagte indad. Klokken 5½ laavi ved Kajen i Havnen og i en Fart blevRestbeholdningen af Bajere drukketog saa gik det hjem for at sove etKvarter før Dagens Gerning begyndte.Trods alle Genvordigheder en virkeliggod Tur.”

I krigens første år (den 14. august1940) kørte klubbens medlemmer pågrund af benzinrationeringerne medcharabanc til Hornbækkroen.

O. P. havde forfattet en sang ”En lilleRevy over ”Uggelhuse-Aaret 1937-38”på melodien ”Aaah ja, Aah, ja, Aah ja,

Falken (kortet tilhører Kell Pedersen)

22

Aah, ja”. Heri nævnes flere medlem-mer:

”Paa første Klasses Takning, Hr. Lang-kjær sætter særlig Pris - og meget ”fini Kanten” hans ”Banco” er naturligvis.”

Den 21. juli 1943 blev det på grund afde vanskelige befordringsforhold til enspadseretur til IndustriforeningensHave, hvor man spillede kegler ogskød til måls. Spærretiden var sat tilklokken 24.

Den 19. juni 1946 gik skovturen medbåd til Fladbro.

I 1950 lagde snedkermester Holm ha-ve til. Turen frem og tilbage foregikmed omnibus.

Den 4. marts 1953 blev der indbudt tilen ”manneaften” på Wangs Hotel ons-dag den 11. marts kl. 18.30 til guleærter m.m. for den fabelagtige pris afkr. 2.50 pr. kuvert. 15 medlemmer togimod tilbuddet.

I 1957 var Clausholm målet for åretsskovtur og året efter Pøt Mølle.

Der blev i 1980’erne arrangeret flereture til omegnsklubbernes møder ogbyttedage med chauffør betalt.

Der har været flere fælles busture tilstørre indenlandske udstillinger somHafnia 97, Svendborg på mærkerne1998 og Hafnia 01.

Klubben har sammen med Thisted Fri-mærkeklub arrangeret ture til ver-densudstillinger i Oslo, Prag, Londonog Helsingfors og nordisk udstilling iGøteborg.

Der er stor tilslutning til de årlige tra-ditionelle arrangementer stiftelses-festen og julefesten. Stiftelsesfestenfejres med fælles spisning. I de senereår har der været to retter på menuen,gule ærter med flæsk og for de ”sva-ge” dansk bøf. Julefesten har delta-gelse af medlemmerne og deres børnog børnebørn. Programmet står påbankospil, kaffe og kage og slik til bør-nene. Indtil for få år siden var der ogsåvisning af tegnefilm.

Klubben i dag og fremtiden

I dag er der 65 medlemmer, hvorafover halvdelen mødes hver anden tirs-dag i sæsonen.

Hvert møde starter med at formandeninformerer om nyt i frimærkeverdenenog trækker mødepræmier. Dereftergår man over til dagens program-punkt, som kan være et foredrag, enfrimærkequiz, frimærkejagt i Sct.Georg Gildernes frimærker, der erspredt ud over flere borde, køb af fri-mærker af indbudte sælgere elleralmindelig bytteaften. Aftenen slutteraf med en auktion af klubbens og med-lemmernes materiale, kaffebord med

Den flotte udstillingsbygning i Prag, derbrændte ned kort tid efter udstillingen

23

franskbrødmadder og amerikansk lot-teri. Lotteriet er med til at betale forkaffe og brød.

Det er ingen hemmelighed, at det idag kniber med at hverve nye og isærunge medlemmer. Det har altid væreten udfordring at skaffe nye medlem-mer og holde på dem. På generalfor-

samlingen den 15. april 1925 blevbestyrelsen pålagt at agitere ”for til-gang af nye Medlemmer”. Selv om derfindes mange samlere uden for klub-berne, er det svært at få dem til atmelde sig ind. De yngre generationervil ikke være bundet af faste møde-tider. De handler på internettet, nårdet passer ind i deres hverdag.

Dan HougesenFormand

Kim NielsenBestyrelsesmedlem

Jannic RasmussenNæstformand

John OlssonBestyrelsesmedlem

Bent VarmingAuktionsleder

Michael GillibrandKasserer

Bestyrelsen anno 2017

25

Marie Hjuler og Carl Røgind nævnesofte blandt samlere af postkort og isærjulekort. De er begge vokset op i Ran-ders, og deres kort nævnes ofte somnogle af de mest samlerværdige.

Marie Hjuler

Marie Hjuler blev født den 10. decem-ber 1894 i Randers som datter af di-rektør for Creditbanken i Randers,Conrad Staugaard og Frederikke Char-lotte Vilhelmine, født Fugl.

Hendes barndomshjem var Strømmen7.

Maries kunstneriske karriere begyndtemed tegninger af juleblade for Gylden-dal og andre forlag såsom BørnenesJuleroser, Børnenes Julegave og Jule-tid. Efterhånden fik Marie Hjuler opga-ver med at illustrere bøger. Det blevtil mere end 70 bogillustrationer. Hunblev især kendt for sine illustrationertil Estrid Otts Bimbibøger.

Hendes tegninger til seks af H. C. An-dersens eventyr, bl.a. ”Den standhaf-tige Tinsoldat” (1940) og ”Snedronnin-gen” (1942) blev vist i aviser i 30 lan-de som en billedserie med i alt 1147tegninger.

Marie Hjuler tegnede gennem 11 årugentligt tegneserien ”For de yngste- Lone og lille Lasse” i Politiken.Episoderne blev samlet i fire bind i1952-56. Det var en opbyggelig ogrealistisk tegneserie om to små børnsdagligdag, lavet for de mindste. Hunleverede også tegneserier til bl.a. Uge-bladet Hjemmet.

Marie Hjuler vides at have tegnetmindst 100 forskellige postkort. Enstor del af dem er julekort, dels medbørn og dels med nisser.

To kendte randrusianskepostkorttegnere af Bruno Nørdam

Marie Hjuler Foto: Randers Stadsarkiv

26

En anden gruppe er børn i leg, her enpige med sin legetøjshund. Dette kortfindes i en dansk udgave, men er herblevet forsynet med en hollandsk tekst(godt nytår).

Egnsdragter havde også Marie Hjulersbevågenhed.

Kort med nisse og børn

Nytårskort på hollandsk

Egnsdragter

Lone og lille Lasse

27

Hun døde den 10. august 1986 iKøbenhavn.

Marie Hjuler brugte bl.a disse signa-turer på sine postkort:

Maries far, Conrad Staugaard, var enstor børneven. Bedst huskes han forbørnebogen ”Rama Sama, en Historiefor smaa Børn, tilegnet Elisabeth”,som han selv illustrerede. Bogen ud-kom i 1898 på boghandler Joh. Bach-manns Forlag. Elisabeth var Stau-gaards 8-årige gudbarn og niece. Hanskrev også bogen "Historien om Otto,der krøb op i Vindueskarmen", somblev illustreret af Carl Røgind.

Joh. Bachmann, der også var bog-handler i Randers, fik trykt nogle fri-mærkelignende mærker, der rekla-merede for Staugaards to bøger.

Carl Røgind

Carl Frederik Lobech Røgind blev fødtden 16. juli 1871 i Randers som sønaf skibsfører Johannes Røgind og Hen-riette, født Lobech.

Hans fødehjem var hjørneejendom-men Houmeden 17.

Carl Røgind arbejdede inden for han-delen i Randers indtil 1896, hvor hansøgte til København for at forfølge sindrøm om at blive tegner. Kunstmale-ren og professoren Otto Bache blevinteresseret i hans tegninger. Det re-sulterede i, at Carl Røgind søgte indpå Kunstakademiet, hvor han var elevfra 1897 til 1899.

Reklamemærker forOttobogen og Rama-Sama

Fig. 8 Carl RøgindFoto: Randers Stadsarkiv

28

Under studietiden var han i 1898 medtil at etablere "Bureauet for originalReklame".

I 1901 blev han ansat som tegnelærerved Det københavnske Skolevæsen.Samme år, den 28. april, blev CarlRøgind gift med pianisten Nelly Wulff.Fra 1. april 1913 og indtil sin død den19. november 1933 var han tegnelæ-rer ved Sundbyøster Skole på Amager.

Carl Røgind blev én af vore flittigstetegnere. På trods af fast arbejde hosDet københavnske Skolevæsen levere-de han tegninger til et utal af humori-stiske karikaturblade, såsom ”Puk”,”Ravnen”, ”Klods-Hans”, det svenske”Puck” i Stockholm og ”Nagel’s LustigeWelt” i Berlin.

Mange børne- og julehæfter har illu-strationer af Røgind, og hans nisserleveredes også til klippeark hos AlfredJacobsen. Helt speciel er hans illu-strerede børnebøger, hvor "Hulbogen"er den mest berømte. Han stod herogså for teksten. Titler som "Historienom Otto, der krøb op i Vindueskar-men", der er skrevet af Marie Hjulersfar Conrad Staugaard fra Randers,"Automobilpeter", og serien om"Fyrtårnet og Bivognen" var ogsåmeget kendte. De første tegningerlavede han allerede for ValdemarTvenstrups Forlag i Randers.

I mange år anså man Storm P. somden første i Danmark til at lave tegne-serier. Men Carl Røgind havde indenda leveret humoristiske tegneserie-forløb til danske børneblade og sati-riske magasiner. På postkortområdetvar han ligeledes én af de flittigstetegnere, og hans produktion liggerlangt over 1000 forskellige kort. Hantegnede formentligt det første karton-

kort i 1894 og fortsatte med postkort-ene til sin død i 1933.

I 1902 fejrede Kjøbenhavns PhilatelistKlub sit 15 års jubilæum med en ud-stilling i Industriforeningen i Køben-havn. Carl Røgind tegnede en frise,som var anbragt under taget salenrundt og som gengav alle udgivnedanske frimærker på standere, der varfrembåret af postbude i de uniformersom var i brug på den tid, da frimærk-erne blev udgivet. Forrest ses post-bude fra tiden før frimærkernes frem-komst. Her ses bl.a. en postillon og etpostbud med en gongong, som hanslog på for at gøre opmærksom på atder var post. På de sidste to friser sescyklende postbude med afbildningeraf de præmierede udkast fra dennetop afholdte frimærkekonkurrence,skarpt forfulgt af de andre forslag.

Motiverne på frisen blev overført til nipostkort, som blev solgt på udstillin-gen.

29

Der blev også solgt et tiende postkort,som også er tegnet af Carl Røgind. Detviser indgangspartiet til Industrifore-ningens Hus med udsmykningen, derblev anvendt til udstillingen.

Humørkortene udgjorde en stor del afRøginds produktion.

På humørkortene optræder ofte skrap-pe madammer og tørstige mænd.Andre kort opfattedes i samtiden somvovede. I dag virker humoren nogetgammeldags.

Det første, de fleste tænker på, når dehører navnet Carl Røgind, er hans

Kort med frimærker

Industriforeningens Hus

Humørkort

30

nissekort, som i dag er meget efter-tragtede.

Det blev også til flere nytårskort.

En speciel variant er julekort med by-navne. Her glemte han ikke sin føde-by.

Nisserne danser om juletræet på Fre-deriksplads (det nuværende Øster-

vold). Til højre ses Teknisk Skole, somi dag er en del af Randers Bibliotek.

Han dyrkede også den politiske satirepå sine kort.

Her er en tegning fra havnestrejken iRanders i 1900. Fra venstre ses HenrikBoye, konsul Michaelsen, Chr. Ras-mussen og grosserer Kaarup i færdmed at skovle kul. Henrik Boye og Chr.Rasmussen var stiftere af Randers KulKompagni. På løbebroen ses to affirmaets funktionærer.

En variant af de politiske kort er medChristiansborgpolitikerne med nisse-huer på.

Bankdirektørerne Isac Glückstadt,Landmandsbanken, og Axel Heide, Pri-vatbanken, leger med deres investe-

Nissekort

Godt nytår

Jul i Randers

Havnestrejke i Randers 1900

ringer. Heide har spredt bankens in-vesteringer i ØK, Københavns Spor-

veje, Nordisk Forlag og i Låne og Dis-konto Banken. Glückstadt græder afmisundelse.

Carl Røgind har bl.a. brugt følgendesignaturer på sine postkort:

Christiansborgpolitikerne med nissehuer

Kilder:

Om Marie Hjuler:

Per Sørensens hjemmeside om Danske Postkortkunstnere, www.piaper.dkKaren Aabye: ”Jeg mangler min egen krop, hvis jeg er uden blyant”,Berlingske Tidende 6. december 1964.Guri Dybsand: ”Fra kalkbrænderi-gården i Strømmen”,Randers Amtsavis den 14. november 2002.Guri Dybsand: ”Årets julegave for 100 år siden: RAMA-SAMA”,Randers Amtsavis den 16. december 1998. Marie Hjuler: Maskinskrevneerindringer om ”Det gamle kalkbrænderi”, udateret.Mathilde Storvang: ”Rama Sama – en billedbog for børn”,Randers Amtsavis den 14. december 2013.-: ”Mærkelig så glemt hun er – hun var endda så morsom…”, Randers Amtsavis 24. november 1973.-: ”Randers-pigen, der blev kendt tegner, fylder 70 år”,Randers Dagblad, 9. december 1964.-: ”80 år”, Randers Amtsavis, dag ukendt 1974.-: ”Tegneren Marie Hjuler”, Politiken, 17. august 1986.-: ”Marie Hjuler”, Randers Amtsavis, 19. august 1986.Egen samling.

Om Carl Røgind:

Per Sørensens hjemmeside om Danske Postkortkunstnere, www.piaper.dkSteffen Riis: ”Røginds politiske nisser”, del 1,Dansk Filatelistisk Tidsskrift nr. 1 2013.Ivan Stockholm Christensen og Mathilde Storvang: ”Tegneserier ogsatiretegneren Carl Røgind”Egen samling.

Tak til Randers Stadsarkiv, Per Sørensen og Kell Pedersen for hjælp vedtilblivelsen af artiklen.

Houmeden 5, 8900 Randers C, TLF: 86 42 26 48

Spar Kristrup, Vennelystvej 56B, 8960 Randers

Åbningstider

Mandag til Søndag: kl. 08.00 – 20.00

Tlf.: 86431420michael@sparkristrup.dk

33

Den 31. marts 1917 blev Dansk Vest-indien overdraget til USA ved ceremo-nier i bl.a. Charlotte Amalie – øernes”hovedstad” – herefter var det ogsåslut med at bruge frimærker medinskriptionen ”Dansk Vestindien”. Om-rådet blev med ét slag det, der ifrimærkekredse kaldes ”et dødt om-råde”. Alligevel er der stadig mangesamlere, der samler de spændende fri-mærker fra det gamle danske land.Dansk vestindiske frimærker har joogså altid haft sin faste plads i fxAFA-kataloget (både i Danmark-kataloget og i AFA-Skandinavien) og isamtlige fortryksalbum er øerne altidat finde sammen med Slesvig, Grøn-land og Færøerne.

Forud for overdragelsen havde manforetaget en folkeafstemning om sal-get. Afstemningen var den første ikke-bindende folkeafstemning i Danmark.Den drejede sig om, hvorvidt Dedansk-vestindiske øer skulle sælges tilUSA for 25 millioner dollar i guld. I dagsvarer det ca. til en købekraft på 463mio. $ eller omkring 2,5 mia. kr.Afstemningen blev afholdt 14. decem-ber 1916 og var det første valg, hvorkvinder kunne stemme efter ændrin-gen i Danmarks Riges Grundlov åretfør. 283.670 stemte for et salg og158.157 stemte imod. Indbyggerne iDansk Vestindien havde ikke stemme-ret, hvorimod fx indbyggerne på Fær-øerne havde (her stemte et flertal FORsalg).

Øerne blev herefter som nævnt for-melt overleveret til USA den 31. marts1917 og omdøbt til U.S. Virgin Islands,som i dag stadig er den officielle be-tegnelse for området.

Hvordan og hvornår var øerne såblevet danske?

I 1665 udnævnte kong Frederik IIIErik Niels Smit til guvernør over SanktThomas, den største af de tre øer, dersenere skulle blive Dansk Vestindien.E.N. Smit havde tidligere besøgt øenog vidste, at den var ”ryddet forindfødte” og ”uden ejer”. Den 1. juli1665 tog han derfor i kongens navnøen i besiddelse. I årene 1671-80 op-førtes det første danske fort, FortChristian, ved den gode naturhavn,der befinder sig cirka midt på øenssydkyst. Byen, der siden voksede opomkring fortet, hed først ”Taphus” ogsenere ”Charlotte Amalie” - opkaldtefter Christian V’s dronning. Da byenvar på sit højeste, var det Danmarksnæststørste by! I 1675 indlemmededanskerne herefter naboøen, SanktJan, i den blomstrende koloni.

I de efterfølgende år voksede den så-kaldte ”trekantshandel” enormt. Tre-kantshandelen er betegnelsen for denhandel, der foregik mellem Danmark– Afrika og Vestindien. Fra Danmarkudgik skibe lastet med krudt og kug-ler. Denne last blev på den afrikanske”Guldkyst” - hvor Danmark besad end-

Dansk VestindienI år er det 100 år siden, Danmark solgte øerne til USA

af Hans-Henrik Sørensen - Randers Filatelistklub

34

nu en koloni – ombyttet med slaver.Slaverne blev herefter under umenne-skelige forhold transporteret til SanktThomas, hvor de blev solgt til plan-tageejerne. Disse kunne til gengældsælge sukker, som var produceret afslaver, til videre transport til Danmark.På denne måde kunne der tjenes mas-ser af penge. Bagmændene sad somregel i Danmark og kunne for over-skuddet bl.a. bygge store huse, huseder den dag i dag kan ses i fx Kø-benhavn og Flensborg (der jo dengangvar en del af det danske rige).

Kolonien i Vestindien gik så godt, såman allerede i 1733 udvidede den vedat købe endnu en ø i området. Øen,Sankt Croix, havde tidligere tilhørtbl.a. England, Holland og Spanien. I1733 var den imidlertid fransk, ogFrankrig var nu villig til at sælge. Her-efter ejede danskerne så i alt tre øermed et samlet areal på 352 km² –cirka det samme som øen Mors.

Rent politisk har øerne ført en omskif-telig tilværelse. Til at begynde medvar de underlagt ”Dansk VestindiskGuinesisk Kompagni”, hvor den dan-ske konge ejede en stor del af aktierneog dermed var den, der udpegede denaltid siddende guvernør. I 1754 købtekongen (nu Frederik V) hele kompag-niet og ejede dermed med ét DanskVestindien, der dermed blev ”kron-koloni”. St Thomas blev gjort til fri-havnsområde – og har været det sidenog er det altså endnu i dag! Året efterblev Christiansted udnævnt som nyhovedstad. Det vedblev den hereftermed at være, til Charlotte Amalie igenblev hovedstad i 1871. I mellemtidenhavde øerne i 1863 fået et kolonialråd,der skulle lovgive om lokale forhold,men i sidste ende var det dog den dan-ske regering, der havde det afgørendeord i alle sager.

Dansk Vestindien med angivelse af de 5 postkontorer. Afstanden mellemSt. Thomas og St. Croix er fortegnet på kortet - virkelig afstand er ca. 60 km.

35

Havnen i Charlotte Amalie regnes sta-dig for den bedste havn i Caribien. Deter fordi, den er meget dyb og samtidigligger i læ af halvøer og småøer. Selvehavnebassinet er faktisk krateret fraen gammel vulkan, der allerede i for-historisk tid ikke længere var aktiv.Selv i vore dage er havnen vigtig forområdet. Takket være den besøgesøerne dagligt af tusindvis af kryds-togtturister, der næsten alle skal i landfor at købe toldfrie varer så som tobak,alkohol, parfume og smykker. Ogsåfør var den vigtig som handelscentrumfor transithandelen mellem Amerikaog Europa. Byen blev derfor ogsåstedet, hvor de forskellige rederier op-rettede handelsagenturer og stedet,hvor posten fra området blev distribu-eret.

Øernes eget hovedprodukt var rørsuk-ker. Det var et uundværligt produkt ibl.a. Europa. Det kaldtes ofte ”det hvi-de guld”, da det kun var de velstillede,der kunne tillade sig at bruge det istørre mængder. Desværre for Vestin-dien begyndte man kort efter år 1800at fremstille sukker af sukkerroer. Det

var især Napoleonskrigene, der havdebetydning for dette, da krigene havdegjort det vanskeligere at transporteresukkeret den lange vej over Atlanter-havet. I løbet af de følgende år blevdet derfor mere og mere urentabelt atproducere sukker i kolonierne. Da sla-vehandelen i midten af århundredetsamtidig blev forbudt, måtte næstenalle plantager med ét indstille produk-tionen. De økonomiske forhold på øer-ne forværredes så meget, at salg afkolonien kom på tale mere end éngang. Da 1. Verdenskrig brød ud i1914, blev øerne interessante som flå-debase for flere nationer. USA, dertidligere havde fået øerne tilbudt, blevnu pludselig interesserede igen. I løbetaf 1916 blev det fra dansk side derforbesluttet, at man ville sælge. Beslut-ningen skulle dog først konfirmeres afen folkeafstemning. Da denne afstem-ning, som nævnt, endte med et JA tilsalg, blev en overenskomst underteg-net af de to landes regeringer i januar1917.

I oktober 1916 havde øernes sidsteguvernør, Helweg-Larsen, forladt sin

Checken på de 25 mio. dollars som betaling for øerne (Rigsarkivet)

36

post i protest mod salget. Det var der-for i hans sted chefen på det danskeskib, Valkyrien, Henri Konow, der måt-te forestå ”afleveringen” til amerika-nerne. Selve overdragelsen fandt stedi Charlotte Amalie kl. 16.00 den 31.marts 1917. På dette tidspunkt ankomden amerikanske repræsentant, EdwinT. Pollock, til paradepladsen foran ka-sernen (nuværende Legislature Buil-ding).

Her stod et dansk og et amerikanskæreskompagni opstillet. Da de tomænd havde skridtet fronten af, be-gav de sig til Guvernementshuset,hvor de endelige papirer blev under-tegnet. Da dette var sket vendte detilbage til paradepladsen, hvor Konowpå engelsk forkyndte overdragelsenog kommanderede ”Hal ned Danne-brog”. Et orkester spillede ”KongChristian” mens Dannebrog sænkedes.Til sidst gik ”Stars and Stripes” til tops,mens korpset spillede ”Hail Columbia”.250 års kolonihistorie var slut.

Samtidig med denne ceremoni fandtlignende sted på de to andre øer. Fådage senere gik USA ind i 1. Verdens-krig, men det havde sikkert intet atgøre med denne begivenhed. I salgs-året indstiftedes ”Dansk VestindiskSelskab”, som stadig har mange med-lemmer, ikke mindst p.g.a. den turist-mæssige interesse øerne stadig harfor mange danskere. Det siges, at deter mere almindelig at høre dansk i ga-derne på øerne i dag, end det var, daøerne endnu var danskejede.

Men hvad med frimærkerne?

Ja, historien om de vestindiske fri-mærker tager sin begyndelse alleredei 1855, da der 10. juli det år vedtagesen ”Kongelig Anordning”, hvoraf det

fremgår, at der skal udstedes 3 centsfrimærker til brug for lokal post. Fri-mærkerne blev dog først en realitetden 1. april 1856, bl.a. fordi de fri-mærker, man modtog fra Danmark varsammenklæbet til en fast masse (derer meget varmt og fugtigt på øerne,der jo som bekendt har tropisk klima).De måtte først opblødes, tørres ogeftergummieres.

Salget blev dog ikke en succes, idetmange indbyggere, der ønskede atsende breve til udlandet benyttede sigaf det engelske postkontor i CharlotteAmalie. Derved sparede de lokalpor-toen.

I 1877 blev Dansk Vestindien optagetsom medlem af Verdenspostunionen,hvilket betød, at man nu kunne benyt-te vestindiske frimærker på breve tiludlandet. Herefter voksede postvæse-net i kolonien betydeligt. Til at begyn-de med var der 4 – senere 5 – post-kontorer (se kortet først i artiklen) for-delt ud over øerne. Postkontoret iCharlotte Amalie blev dog lidt efter lidtøernes hovedpostkontor, og i 1907overtog byen hele det postale regn-skabsvæsen. Det var også postmeste-ren på dette kontor, der skulle for-handle med rederierne om befordringaf post mellem øerne og til udlandet.Helt op til 1917 blev den interne postmellem øerne befordret med sejlskon-nerter. Den mest berømte, ”Vigilant”,sejlede stort set i 131 år fast mellemSt Thomas og St Croix. Normalt sejle-des der to gange om ugen. Turen togunder almindelige forhold 5 timer,men kunne, når vejr og vind ikke ar-tede sig godt, tage op til 25 timer. Dettog 3-4 uger for post til Europa, mensposten til USA kun var halvt så langtid om at nå frem.

37

Internt på øerne foregik transporten istarten med muldyrkærre og til sidstmed bil. Den ankomne post blev kunomdelt i byerne. Posten til landdistrik-terne blev opslået lokalt på lister påposthuset og kunne derudover blivebekendtgjort i de lokale aviser.

Første frimærke udkom den 1. april1856. Præcist på 5-årsdagen for udgi-velsen af det første danske frimærke(1851). Dansk Vestindien blev hermeddet første område udenfor det egent-lige Danmark, der udgav frimærker. IIsland, som jo også var dansk, udkomdet første frimærke først i 1873. Deøvrige områder, Grønland og Fær-øerne, kom først langt senere, mendet er en anden historie.

Det første frimærke var som tidligerefortalt et 3 cents, der dækkede lokal-porto på øerne.

Oprindelig var disse frimærker, derblev trykt i dobbeltark á 2 x 100 stk.,forsynet med en hvid gummi. Som

nævnt ankom den første levering somén sammenklæbet masse, der blevforsøgt opblødt i vand. Efter tørringblev mærkerne herefter eftergum-mieret lokalt, idet to lokale apotekere(på St Croix F. Benzon og på StThomas A. H. Riise) fremstillede enhenholdsvis brun og gul gummi.Denne gummi blev fremstillet af dek-strin og gummi arabicum og har i fleretilfælde indvirket på farverne påmærkerne, der derfor svinger fra denoprindelige mørkkarmine til en mørk-brunlig nuance.

Da næste oplag kom i 1866 forsøgteGeneraldirektoratet sig med forskel-lige gummityper, der svinger fra lyse-gul til hvid. Næste udgave kendes iøvrigt fra første ved, at bundtrykketer modsat. På første udgave går detnordvest til sydøst, hvor det på andengår nordøst til sydvest.

Da næste udgave kom (i 1873) varmærkerne linjetakket 12½, og sammeår udkom der en suppleringsværdi

3 cent karmin (1856) og 4 cent blå (1873). Tegnet af M.W. Ferslew og graveret afAlfred Buntzen. Trykt hos Thieles Trykkeri på papir lavet på

Strandmøllens Papirfabrik. Vandmærke: „Lille krone“.

38

med pålydende på 4 cents. Ideen var,at man ved hjælp af ét 3 cents og ét4 cents frimærke kunne opnå de 7cents, som man nu efter aftale medHAPAG (Hamburg-Amerika PaketfahrtAktien Gesellschaft) skulle frankere etbrev med for at få det fragtet tilEuropa med en af selskabets fragt-dampere til Bremen / Europa.

Allerede i september samme år ind-førte man tofarvede udgaver (som dedanske). På grund af den korte brugs-tid – cirka ½ år – er de kvadratiske 4cents mærker derfor ret sjældne.

I årene 1887 og 1895 opstod derp.g.a. diverse årsager mangel på først1 cent og 10 cents mærker. I førstetilfælde overtrykte man lokalt medhåndstempel derfor et antal ark 7cents mærker med ”1 cent” og i andettilfælde 50 cents mærker med ”10cents 1895”. Sidstnævnte overtrykskete på regeringens trykkeri på StThomas. Også i året 1902 overtrykteman frimærker. Denne gang ”8 cents1902” på 3 cents mærker. Detteovertryk findes i to udgaver: 1. Over-trykt på St Thomas og 2. Overtrykt påThieles Trykkeri (København).

I 1903 opstod der mangel på 2 centsfrimærker. Man tillod derfor, at der ien periode kunne anvendes diagonalthalverede 4 cents frimærker. Dissehalverede mærker måtte ifølge be-kendtgørelsen kun anvendes lokalt.Dette er ikke blevet overholdt, idet derkendes adskillige forsendelser medhalve frimærker fx til Danmark.

De 2-farvede 1873-79 (udgivet i flg. værdier: 1,3,4,5,7,10,12,14 og 50 cents)kendes I mange forskellige udgaver (papirtyper, takninger,

ret/omvendt ramme, tyk/tynd ramme osv.)

De 4 overtryk: 1 cent (maj 1887),10 cents (maj 1895) og de to 8 cents

overtryk (St Thomas t.v. og Thieles t.h.)

Halveret 4 cent anvendt på lokalt brev

39

Sidst i maj 1903 modtog postkontorer-ne i Vestindien endelig de frimærker,man havde ventet på - og altså givetgrund til at tillade brug af halverede 4centsmærker – nemlig 2 cents rød”våbentypemærker” (som også ken-des fra Danmark). De første mærkeri denne serie – 1 cent grøn og 5 centsblå var allerede taget i brug i 1900.Serien kommer til at bestå af følgendeværdier: 1, 2, 5 og 8 cents.

Baggrunden for udgivelsen skulle væ-re, at man ønskede at opfylde et kravfra Verdenspostunionen om at derskulle anvendes disse faste farver forudenlandsportoen: grøn for tryksag,rød for kort og blå for brev.

Tegningerne til udgaven blev udført afChr. Danielsen (de tilsvarende danskemærker er tegnet af N. Fristrup), ogmærkerne blev trykt på ThielesTrykkeri i København. Underligt noker der kun to cirkler om de store talpå 1 og 5 cents mærkerne, mens derer tre omkring tallene på de to øvrigeværdier.

Den 29. marts 1904 fastslog en ny lov,at pengesystemet i Dansk Vestindienskulle ændres. Man havde i Køben-havn et ønske om at knytte stærkerebånd til ”det fransk caribiske sam-fund”. Her anvender man Francs ogikke Dollars, så derfor skulle der nu istedet for dollars og cents anvendesfrancs og bits. Man vedtog, at 1 dollarfremover skulle svare til 5 francs, og1 cent skulle derfor svare til 5 bit. Detbetød, at der skulle fremstilles nyefrimærker.

Man valgte en tegning lavet af arkitektP.V. Jensen-Klint, der viser kong Chri-stian IX i profil – nærmest som silhuet.I april 1905 udgav postvæsenet heref-

ter en serie på 6 mærker – 3 i tofarvettryk.

Christian IX i værdiangivelse ”bit” -frimærkerne blev taget i brug juli 1905.

Til de store værdier (franc) i serienudgav man samtidig tre frimærkermed motiv fra St Thomas Havn. Kunst-neren var den samme, som udformedeChristian IX-mærkerne. I øvrigt arki-tekten, der tegnede Grundtvigskirkeni København.

I juni 1905 fremkom 3 provisorier –sikkert fremstillet for at opbruge gam-le cent-mærker. Næsten hele oplagetblev opkøbt – og var udsolgt mindreend én time efter salget var startet –af en komité til opførelse af et spe-dalskhedshospital på øerne. En bankskulle herefter benytte frimærkerne tilinterne forsendelse og selv indsamlede stemplede frimærker, der herefterblev solgt til en københavnsk frimær-kehandler for 40 øre pr. sæt (det påly-

Våbentype: 1 og 5 c. 1900 og2 og 8 c. april 1903.

40

dende svarede til ca. 11 øre), som såsolgte sættene til samlere for 75 ørepr. sæt. På grund af denne lidt speku-lationsagtige fremgangsmåde var detlænge på tale at blackliste denne serie.Men efterhånden som flere og flere fiklejlighed til at anskaffe disse udgaver,blev serien accepteret.

Kong Christian IX døde den 29. januar1906, men der skulle komme til at gåto år, før nye frimærker med den nyekonge, Frederik VIII, kom til DanskVestindien. Arbejdet med de nye fri-mærker blev overgivet til tegneren G.Heilmann. Selve portrættet blev gra-veret i Berlin på Reichsdruckerei efteret fotografi af Kongelig Hoffotograf C.Sonne.

Frederik VIII fik kun 6 år på tronen,så døde han og blev i maj 1912 afløstaf Christian X. Der måtte derfor frem-stilles nye frimærker. Denne gang komdet til at vare tre år, inden de nye fri-mærker kunne tages i brug i DanskVestindien. Forsinkelsen skyldtes bl.a.,at Thieles trykkeri i København brænd-

te i 1912. Sikkert af nemhedsgrundevalgte man at benytte samme ramme,som blev brugt på Frederik VIII-mær-kerne. Igen blev portrætcirkelen frem-stillet i Berlin efter et fotografi af C.Sonne. Mærkerne blev trykt i Køben-havn. Der forekommer både ”høje” og”lave” mærker af disse udgaver – dvs.nogle mærker har stor hvid rand –andre lille. På nær 5 og 25 bit kom kunganske få mærker i denne serie i brug,

St Thomas Havn 1905. Billedfladen er graveret i Berlin hos Reichsdruckerei ogtrykt i kobbertryk, mens rammen blev trykt i bogtryk hos Thiele.Mærkerne er udgivet i ark á 25 stk. Taget i brug november 1905.

Provisorier 1905 – sort overtryk foretaget af Thieles Trykkeri, København

41

5, 10 og 25 bit fremsendt i februar 1908 – resten blev afsendt 29. September. Portrættettrykt i kobbertryk – rammen i bogtryk hos Thiele. Da mærkerne således er trykt af to

omgange er det ikke ualmindeligt, at ramme og portræt er forskudt i forhold til hinanden.

5 og 25 bit nåede som de eneste i denne serie at komme i brug, inden USA overtogøerne og dermed postvæsenet. Derfor er de øvrige værdier uhyre sjældne ”ægte brugt”.

Der forekommer mange eksemplarer med falske stempler.

42

før øerne blev solgt til USA. Mærkernekendes fx slet ikke med stempler fraSt Jan, hvortil de aldrig nåede. Derforer ægte stemplede mærker uhyresjældne. Fx afsløredes i 1944 ensvindler, der med et hjemmelavetstempel havde annuleret en del mær-ker. Disse er stemplet ”Christiansted11.3.1916”. Restoplaget af frimærk-erne blev udbudt til salg til frimærke-samlere gennem postvæsenet. DeDansk Vestindiske frimærker var iøvrigt gyldige indtil den 30. september1917. Der forekommer således brevemed blandingsfrankatur (USA / DVI).

Lige efter Anden Verdenskrig solgtefinansministeriet ca. 500 ark af deværdier, der endnu var på lager tilUSA. Herefter blev restbeholdningenså sent som i 1955 destrueret. Indenhavde postmuseet dog fået komplette-ret sin samling.

Ud over postfrimærkerne, blev der iden danske periode også udgivetportomærker (fra 1902-16) først icent-udgave og fra 1905 i bit-udgave.

I perioden 1907-16 blev der – efterdansk forbillede – også udgivet jule-mærker på øerne, en tradition, somdanskfødte Nina York tog op, så der iårene 1987-99 igen udkom ”jule-mærker” på øerne.

Portomærker: centudgave (1902-05)og bitudgave (1905-16)

Udkast til Christian IX udgave

94 cents fra 2008”Trunk Bay” St John (= St Jan).

3 cents fra 1937 ”Charlotte Amalie”(20 året for overdragelsen)

Og hvad skete der så rent postalt påøerne efter 1917? Ja, postvæsenetkom ind under US Postal Service. Bre-ve afsendt fra øerne i dag stemples ogsorteres på Puerto Rico, som også eren del af USA. Øerne er aldrig blev tilen amerikansk stat, men betegnessom ”Amerikansk Uintegreret Territo-rium”. Øerne har en guvernør og enrepræsentant i Washington. Indbyg-gerne har ikke stemmeret til det ame-

rikanske præsidentvalg. Internt styresøerne af et senat på 15 personer (7fra St Thomas, 7 fra St Croix og 1 fraSt John).

Frimærkemæssigt er der (i perioden1917-2017) udkommet 2 frimærkermed tilknytning til øerne

Hans-Henrik SørensenRanders Filatelistklub

44

De første danske postkort med billederkom i midten af 1880‘erne. Disse post-kort var privatfremstillede. StendersForlag, som skulle blive den størstepostkortudgiver i Danmark, var detførste forlag, som udgav postkort. Detførste kom i 1888.

Fra omkring år 1900 begyndte det atgå stærkt. Tiden frem til omkring 1930betegnes som postkortenes guldalder.Postkortene var den mest anvendtekommunikationsform, da det på dentid ikke var så udbredt med telefon iprivate hjem, så postkort blev hyppigtbrugt til almindelig beskedgiven, og

kan vel nærmest sammenlignes mednutidens internet.

Det ældste Randerspostkort jeg har imin samling er et privatfremstilletpostkort fra 1888. Det er en nytårs-hilsen trykt på en 4 øres helsag. Påkortet står der Glædeligt Nytår fraRanders Postkontor. Kortet er dethidtil tidligst kendte danske julekort.

I år 1900 ekspederede det danskepostvæsen næsten 7 mio. postkort.Det svarede til ca. 20.000 pr. dag, såder var gang i skriveriet. Taksten forat sende et postkort indenlands var i1900 5 øre.

Randers postkortAf Kell Pedersen, Randers Filatelistklub

45

Frem til 1904 måtte man kun skriveen besked på billedsiden. På den an-den side måtte der ikke stå andet endadressen på modtageren. Tiden vardengang billedfattig, så postkort medfotografier blev allerede dengang etpopulært samlerområde. Det var isærbyernes seværdigheder, der blev valgtsom motiver.

For Randers’ vedkommende: Rådhu-set, Niels Ebbesen, Sct. Mortens Kirke,Helligåndshuset, Skovbakken osv.

Derudover blev der lavet postkort medmange andre motiver som f.eks. åretshøjtider, skuespillere, sportsbegiven-heder, børnehjælpsdag, kunst, rekla-me og meget andet. Ud over fotogra-ferede kort blev der tegnet mange kortaf forskellige tegnere, sågar blev foto-grafier kombineret med tegninger,som så som regel blev til humoristiskemotiver. Ja opfindsomheden var storog alt er langtfra nævnt her.

I perioden 1899 til 1914 målte post-kortene 138x88 mm og efter 1914140x90 mm. Som tidligere nævnt varC. Stenders forlag langt den størsteudgiver af postkort og udgav postkortfra de fleste byer i Danmark og der-med også mange fra Randers. Derud-over var der en håndfuld Randers bog-handlere bla. Valdemar Tvenstrup,Emil Jensen, Knud Borgen, Poul Som-merfeldt Hansen, Johs. Bachman,Valdemar Sand og Hundborgs Bog-handel, der udgav postkort.

Min samling:

På Randers Filatelistklubs 100 års jubi-læums udstilling vil min samling afRanders postkort være udstillet. Sam-lingen strækker sig over 16 rammerog omfatter ca. 500 forskellige post-

kort fra perioden frem til 1930.Samlingen, som vises på udstillingen,er delt i to med titlerne : ”På rundturi Randers‘s gader fra 1900 til 1920”og ”De bedste Randers Postkort”.Samlingen ”De bedste Randers Post-kort” har været udstillet flere gangepå frimærkeudstillinger rundt om ilandet og har fået fine bedømmelseraf dommerne.

Kell Pedersen,

Randers Filatelistklub

Århusvej 1158960 Randers SØranders@autohus.dk86 42 25 11I.P. PEDERSENS MØNTHANDEL

THORSGADE 4 - 8900 RANDERS - 86414011

Mønter, Kataloger, Møntalbum, Møntskabe, FrimærkerFrimærketilbehør Platter, Porcelænsfigurer

Samt pænt udvalg af brugte smykker

Kom og se vort udvalg! Ønsker De ar SÆLGE, er det også os…

Nyt Syn Randers, Houmeden 16, 8900 Randers C86420393, nytsyn.dk/randers

47

Af en eller anden grund har der aldrigværet udgivet et frimærke, der viserbyen Randers, som trods alt er landetssjettestørste by og en af de ældstekøbstæder.

Bynavnet Randers

Der findes fem frimærker med bynav-net ”Randers”.

Første gang Randers optræder er pået norsk frimærke, der blev udgivet ien fællesnordisk udgave om venskabs-byer i 1986. På mærket ses bynavneneÅlesund (Norge), Akureyri (Island),Lahti (Finland), Randers (Danmark)og Vesterås (Sverige). ForeningenNORDEN fik i 1920’erme ideen omvenskabsbyer. Formålet er at fremmekendskabet til de andre landes sam-fundsforhold og kultur. Det kan bl.a.ske ved besøg hos hinanden og vedfælles arrangementer. Thisted og Ud-davalla i Sverige indgik et samarbejdei 1939. Efter 2. verdenskrig opstodder mange venskabsforbindelser mel-lem kommunerne i Norden. 1.000kommuner er i dag en del af venskabs-samarbejdet. I dag er byer uden forNorden også med. Randers har såle-

des også Jelena Góra i Polen og Tivati Montenegro som venskabsbyer.

Den anden gang Randers blev nævntpå frimærker var i forbindelse medudgivelse nr. IV i serien om danskeboliger i 2005. Frimærket gengiver ethus fra Provstegade 6 i Randers, somnu befinder sig i Den Gamle By i Aar-hus. Huset er et bindingsværkshus fra

ca. 1650, som formentlig fungeredesom købmandsgård. Huset blev i 1947genopført i Den Gamle By. Det fun-gerer i dag som et garveri.

Den tredje gang var frimærket medgengivelsen af det ældste trykte Dan-markskort fra 1570, der blev udgiveti 2009. Byen kaldtes her for Randershuis.

Randers på mærkerneaf Bruno Nørdam, Randers Filatelistklub

Norsk frimærke med ”Randers” - Bygning fra Randers - Landkort med Randers

Randers nævnt som en del af en etape

48

Fjerde gang var på anledningsarketmed cykelløbet Post Danmark Rundt2010. Randers er nævnt som en delaf etapen ”Holstebro Vildbjerg RandersHadsten Vejle Nyborg Odense Middel-fart Høng Rudersdal”.

Femte gang var igen et anledningsarkmed cykelløbet Post Danmark Rundt,denne gang i 2015. Her vistes højde-punkter fra tidligere løb. Fra Randersvar det opløbet fra 2012, der foregikpå Parkboulevarden.

Randrusianere på frimærker

Vi skal til Sverige for at finde et fri-mærke med et portræt af forfatterenog nobelpristageren Henrik Pontoppi-dan (1857-1943), der fra 1863 havdesin opvækst i Randers. Henrik Pontop-pidan fik nobelprisen for sin ”autentis-

ke beskrivelse af Dagligliv i Danmark”.Hans hovedværker er de tre romaner”Det forjættede Land”, ”Lykke-Per” og”De dødes Rige”. Han mestrede ogsånovellens formsprog, som det bl.a. sesaf samlingerne ”Fra Hytterne” og”Skyer”. I ”Lykke-Per” og erindrings-bøgerne er der mange beskrivelser fraRanders. Bille August har fået tilopgave at lave en miniserie om”Lykke-Per”. Henrik Pontoppidan blevudnævnt til byens æresborger 10 årfør sin død. Han måtte dele nobelpri-sen med Karl Gjellerup. Foran Hellig-åndshuset er der en buste af ham,lavet af Curt Hansen. Der findes ogsåen buste af ham i Randers Statsskoleskolonnade.

Jens Otto Krag blev født i Randers i1914. Uden for hans fødested Ste-mannsgade 11 er der placeret enbuste med ham, lavet af Knud Nelle-mose. Pladsen uden for fødestedet er

Cykelopløb i Randers

Svensk frimærke med Henrik Pontoppidanog Karl Gjellerup

Jens Otto Krag

49

opkaldt efter ham. Krag var en af ho-vedkræfterne bag Socialdemokrater-nes visioner om velfærdssamfundetsudvikling efter 2. verdenskrig, somhan beskrev i ”Fremtidens Danmark”.Krag, der var uddannet cand. polit.,blev statsminister efter Viggo Kamp-mann i 1962 og beholdt denne postindtil 1968. Efter valget i 1971 blevhan igen statsminister og førte an iafstemningen om EF (i dag EU) med-lemskabet den 2. oktober 1972. Detblev et stort ja. Krag overraskede alleved at træde tilbage som statsministerdagen efter, hvor han overlod postentil Anker Jørgensen. Krag døde i sitsommerhus i Skiveren i 1978. Under-vejs til Vestre Kirkegaard i København,hvor han er begravet, kørte rust-vognen gennem Randers og gjordeholdt på Rådhustorvet, hvor rand-rusianerne kunne sige farvel til ham.Frimærket med Krag er en del af serie4 om 1900-tallet.

Professor og sprogforsker VilhelmThomsen (1842-1927) havde sin op-vækst i Randers. Han er især kendtfor sine studier og arbejder, hvor hanpåviste tidlige kontakter mellem degermanske sprog og de østersøfinskesprog. Han beherskede flere sprog

(døde som levende), og det blev sagtom ham, at han kunne tie på 30 sprogDe to frimærker viser de to stenmonu-menter fra Mongoliet med Orchkon-indskrifterne. I 1893 lykkedes detVilhelm Thomsen at tyde de tyrkisk-sprogede indskrifter og dermed nøglentil det ældste tyrkiske skriftsprog. Dentyrkiske del af Cypern fejrede 100 åretfor Vilhelm Thomsens epokegørendeopdagelse ved at udsende de to fri-mærker.

Vilhelm Thomsen blev udnævnt somæresborger i Randers og fik opkaldten plads efter sig. I 1912 blev handen første borgerlige elefantridder.Der findes også en buste af ham i Ran-ders Statsskoles kolonnade.

Alle de tre nævnte randrusianere blevstudenter fra Randers Statsskole.

Randrusianske frimærketegnere

Tegneren og gravøren til Danmarks toførste frimærker Martinus WilliamFerslew havde sin opvækst i Randers.Han kom til byen som 9-årig i 1810,da hans far blev ansat som amtvej-pikør. Titlen dækker over en funktio-nær ved vejvæsenet, der inspicererarbejderne. I skolen viste Martinusstore evner i tegning. Han ville gernegå kunstnervejen, men på grund aføkonomien kunne dette ikke lade siggøre. I stedet blev det bestemt, at han

De to sten med Orchkon-indskrifterne

Danmarks to første frimærker

.

50

skulle gå i lære som gravør. I begynd-elsen af 1818 rejste han til Københavnfor at komme i gravørlære. Uddannel-sen blev afsluttet i 1822, hvorefter hanrejste til Aalborg som svend, hvor hanarbejdede indtil 1827. Nu vendte hantilbage til København. I 1839 blev hanudnævnt som kongelig hofgravør.Hans indsats i forbindelse med indfø-relsen af frimærker i Danmark kanikke påskønnes nok. Han designedeog graverede de to første danskefrimærker, leverede frimærkepapirmed vandmærker og trykte bundtryk-ket (burleage). Mærkerne er hver forsig små kunstværker, hvor der er lagtstor vægt på at signalere, at det drejersig om værdipapirer og hvor sikker-heden er i top. Desværre var Ferslewshelbred dårligt og han døde allerede i1852.

Han blev mindet på et frimærke i 150-året for Danmarks første frimærke i2001.

Julius Møller Therchilsen blev født den21. juli 1873 i Randers som søn afbogbindermester Niels Marius Ther-chilsen og hustru Thora Therchilsen,født Møller. Hans fødested var Nørre-gade 8, et hus som nu er revet ned.Han blev i 1890 tilmeldt Akademiet forSkønne Kunster på arkitekturlinjen,hvorfra han tog sin eksamen i 1897-

1898, hvorefter han nedsatte sig somarkitekt i København.

Inden for frimærkeverdenen er hankendt som ophavsmand til bølgelinje-frimærket. I 1902 udskrev Generaldi-rektoratet for Postvæsenet en konkur-rence om et nyt frimærke, hvor ”Teg-ningen ikke er alt for indviklet, da denfornødne Tydelighed i de trykte Mær-ker ellers ikke vil kunne opnås”. Tilselve motivet var der ingen krav.Julius Therkildsen vandt førstepræ-mien med sit bølgelinjefrimærke. Hansudkast blev først til et frimærke i1905. Frimærket viser Danmark somet kongedømme med kronen, de toløver og ni hjerter fra Danmarks Rigs-våben. De tre bølgelinjer symbolisererde tre vandveje Lillebælt, Storebæltog Øresund. Landenavnet og værdienstår meget klart, så det må siges atleve op til betingelserne for konkur-rencen. Frimærket er Danmarks æld-ste og verdens tredjeældste frimærke-type, kun overgået af det norske post-hornfrimærke fra 1872 og Sudans ka-melfrimærke fra 1898. Julius Therkil-sen døde i 1954.

Bladtegneren og kunstmaleren Ras-mus Sand Høyer blev født i Randers i1960 og voksede op i villaen Hadsund-vej 72. Allerede som 10-årig debutere-de han i Randers Amtsavis med enstribe fugletegninger. Siden 1985 har

Det førstebølgelinjefrimærkeM. W. Ferslew

Revykunstnere

51

han været ansat som satiretegner påJyllands-Posten. Postvæsenet fik ogsåøje for hans tegnetalent og bad hamom at lave fire frimærker med danskerevykunstnere. Det blev til fine por-trætter af Kjeld Pedersen, Dirch Pas-ser, Osvald Helmuth, Preben Kaas,Jørgen Ryg og Liva Weel. OsvaldHelmuth havde sin debut på RandersTheater i 1913.

Ivar Gjørup, der er født i 1945, havdesin opvækst i Randers med studenter-eksamen fra Randers Statsskole i1964. Han tog i 1977 en cand. mag.uddannelse i klassisk filologi fra Aar-hus Universitet. Han er mest kendtfor tegneserien Egoland, som førstkunne ses i Dagbladet Information ogderefter i Politiken fra 1986 indtil2009. I 2016 udsendte han en lærdbog om filosoffen Platon med titlen”Platons gåde”. Han tegnede frimær-ket i en serie om danske tegneserie-

figurer med emnet kærlighed. Titlenpå frimærket er ”Knus”.

Randers som industriby

Randers er en gammel industriby medstore virksomheder som togfabrikken”Scandia”, mejetærskerproducenten”Dronningborg Maskinfabrik”, traktor-kabinevirksomheden ”Sekura” og ma-skinfabrikken ”Strømmen”.

På Scandia byggedes i årene 1989-1998 i alt 153 IC 3 tog. Niels TougaardNielsen var leder af arbejdsgruppen,der skulle udvikle den nye modernetogtype. Det var bl.a. hans ide at togetskulle styres af mikro-computere. Detmå siges, at togtypen er holdbar, dadet stadig kører mere end 25 år efterat de første tog blev indsat i 1990. Pået frimærke fra 1991 ses et IC3 tog.

Tæt på RandersTegning af Ivar Gjørup

IC 3 tog

St. St. Blicher

52

Vi har dog fået frimærker med perso-ner og steder, der har en tilknytningtil Randers.

Digteren og præsten Steen SteensenBlicher (1782-1848), gik på RandersLatinskole (Helligåndshuset) fra 1896til 1899, hvor han tog studentereksa-men. Efter endt embedseksamen iKøbenhavn som præst flyttede han tilVestergade 26 i Randers, hvor hanfungerede som adjunkt ved latinskoleni årene 1809-1811. Huset, der kan sespå adressen Vestergade 26 hedder”Blichergaarden”, men det er ikke denoprindelige bygning. I 1845 blev hanpræst i Spentrup uden for Randers.Han stiftede i 1827 sit eget tidsskriftNordlyset sammen med bogtrykker ogredaktør af ”Randers Avis” J. M. El-menhoff fra Randers. Det blev i denæste to år til 25 originale noveller,hvoraf kan nævnes ”Sildig Opvaag-nen”, ”Ak! hvor forandret!”, ”Hose-kræmmeren” og ”Præsten i Vejlbye”.Da Blicher blev præst i Spentrup be-søgte han ofte ”Randers Avis”, somhan var bidragyder til. Den kakkelovn,som han tørrede sine strømper ogstøvler ved, står stadig i redaktioneni Nørregade. Foran Helligåndshuset erder en buste af ham og en gade eropkaldt efter ham. Der findes også enbuste af ham i Randers Statsskoleskolonnade.

Hvidsten Kro, der ligger mellem Ran-ders og Mariager, er en kongelig privi-legeret kro, som stammer fra 1634.Det er især Marius Fiil (1893-1944) oghans kone Gudrun, der har sat derespræg på kroen, han med sin samlingaf gamle ting og sager fra bøndergår-dene og hun med ”recepten” og ægge-kagen. Marius Fiil var leder af Hvid-stengruppen under 2. verdenskrig.Gruppen stod for modtagelse og distri-

bution af nedkastede våben fra eng-lænderne. Gruppen blev taget af Ge-stapo og otte af dens medlemmer blevhenrettet den 29. juli 1944. I somme-ren 1945 blev de flyttet fra Ryvangenog gravsat 100 meter fra kroen. Derer opsat en mindesten på stedet.

Herregården Gammel Estrup, der lig-ger mellem Randers og Grenå, kanføre sin historie tilbage til 1300-tallet.Det nuværende udseende er fra re-næssancen i starten af 1600-tallet. Inæsten 600 år tilhørte slottet Scheelslægten, men den måtte afhænde her-regården i 1926. I 1930 blev den selv-ejende institution Gammel Estrup,Jyllands Herregårdsmuseum oprettet.I dag rummer Gammel Estrup Herre-

Hvidsten Kro

Gammel Estrup

53

gårdsmuseet og Dansk Landbrugs-museum. Ved at besøge herregårdenfår man et indblik i hvordan herskabog tjenestefolk levede igennem år-hundreder. På sin højde havde Gam-mel Estrup efter en familieskrøne såmange jordbesiddelser, at grev Chris-ten Scheel (1623-1688) kunne ride fraGrenå til Viborg på egne jorder. Hanfik tilnavnet ”den rige”.

Afslutning

Vi mangler dog stadig et frimærkemed et Randers motiv. Mulighedenblev forpasset ved byens 700 års jubi-læum i 2002, selv om der blev gjortet stort stykke arbejde for at formåpostvæsenet til at udgive et Randersfrimærke. Det officielle svar var, at700 år ikke var et rundt jubilæum. Enlokal kunstner Aage Arbjerg tegnedeet udkast til et jubilæumsmærke. Frimærkeudkast af Aage Arbjerg

54

UDSTILLINGSPLAN

Handlere og aktiviteter

1. Bjørn Nørskou2. LENI Frimærker3. Det Gamle Postkontor4. Randers Filatelistklub5. Tombola6. Vurderingsbord

Børneland

Tegn dit eget frimærke"Dekorer" CD-æsker med frimærkerLøs en SUDOKU med frimærker"Ta' selv bord" med tusindvis afspændende frimærker!

Samlinger

001-016 Inviteret017-048 Traditionel klasse049-096 Åben klasse097-131 Posthistorisk klasse133-144 Tematisk klasse145-150 Postkort klasse

Hovedsponsorer

VELUX FONDENHotel RandersSlotskroen i RandersDansk Filatelistisk ForbundHvid Grafisk

56

001-016 Kell Pedersen Se postkortklasse

Traditionel klasse

017-024 Kurt Rasmussen Kejserriget Østrig 1804-1918

025-028 Steen Per Byrgesen Parstykker fra Union of South Africa 1910-1961

029-032 Søren Chr. Jensen Kreta

033-036 Kim Krüger Nielsen Færø-provisorierne fra 1940-41

037-040 Henning Rasmussen Christian X 1913- 1928

041-045 Kaj Jensen Norge 1855-1893

046-047 Søren Chr. Jensen Dronning Margrethe II

048 Bruno Nørdam De kongelige på frimærkeudkast

Åben klasse

049-051 Kell Pedersen Cykelsport Danmark

052-056 Henning G. Jensen Børn i fortid og nutid

057-058 Leif Grundtvig En sørgelig samling

059-060 Hugo Bach Nielsen Jagt

061-064 Hans-Henrik Sørensen Grønland set gennem frimærkerne.065-067 Leif Grundtvig Motorsport

068-072 Søren Chr. Jensen Filatelistisk rejse gennem Kina

073-074 Hugo Bach Nielsen Nr. Nebel – Tarm Jernbane

075-080 Freddy Pedersen ”Aqua Vitae” – Livets vand

081-084 Svend Jørn Dam Historie omkring 4 konger og 1 dronning085-087 Henning Rasmussen Frankeringsmærker

088 Søren Chr. Jensen Danmarks 100 første frimærker

089-093 Hans-Henrik Sørensen Vikingetiden

094-095 Ole Jacobsen Lichtenstein Post 1970-1990

096 Søren Chr. Jensen Verdens mærkelige mærker

UDSTILLEROVERSIGT

57

Posthistorisk klasse

097-103 Otto Kjærsgård Hedens postkontor – med underlagte

104-108 Kaj Jensen Postekspeditioner på skib i Sogn og Fjordane

109-113 Ole Bech 1 øre våben 1902 anvendelse og portotakster

114 Kaj Jensen Randers-Ryomgaard Jernbane

115-118 Jørgen Brandt Våbentype helsager

119-120 Steen Mielec Holsteinsborg (Grønland) post- historie fra 1914 frem til 1979

121-126 Günter Spielberg DDR- Møntreform med forbunds- republikken Tyskland (1989-92)

127-131 Palle Offersen Karavel bogtype – anvendelse og portosatser 1927-1933

Tematisk klasse

133-137 Peter Bøgeskov Andersen In the Wake of James Cook 1728-1779

138-142 Henning G. Jensen Broen en nødvendig del af menneskers samfærdsel

143-144 Kell Petersen Postkort til ”Bananen”

Postkortklasse

001-016 Kell Pedersen På rundtur i Randers 1900-1920

145-147 Ole Jacobsen Arnhem 1900-1920

148-150 Palle Offersen Ned ad Odense Å

Jury

Lars Peter Svendsen, Juryformand Jørgen Jørgensen, Jurymedlem

DAGSPROGRAM

Lørdag d. 11 november 2017 | 10:00 - 16:00

10:00 | Officiel åbning ved Borgmester Claus Omann Jensen

10:30 | Åbningsreception med musik af Randers Accordion Club

11:00 | Ole Laasby tegneren af Randers Julemærkerne kommer forbi

12:00 | Gratis vurdering af frimærker, mønter, postkort etc. (slutter kl 15:00)

16:00 | Vi ses i morgen

19:00 | Palmeres på Slotskroen Slotsgade 4, 8900 Randers

Søndag d. 12 november 2017 | 10:00 - 16:00

10:00 | Dørene åbnes

10-12 | Mulighed for at tale med dommerne

12:00 | Gratis vurdering af frimærker, mønter, postkort etc. (slutter kl 15:00)

15:00 | Overrækkelse af diplomer og præmier

16:00 | Udstillingen slutter