Et hæfte om konsekvenserne af kødspisning for jorden, mennesker og verdens dyr

KØDETKLODEN

eller

For de fleste fremkalder global opvarmning et billede af osende biler. Men alle verdens biler, fly og både er faktisk ikke den største trussel mod vores planet. Den værste foruening skyldes ikke transport, men produktionen af animalske fødevarer som kød, mælk og æg.

Vil man bekæmpe global opvarm-ning, er det nemt at insistere på, at staten må indføre nye love. Det er også relativt let (men dyrt) at skifte sin bil ud til en, som bruger mindre brændstof. Ingen af disse ting påvirker ens hverdag ret meget.

Hvis man tager truslen fra global opvarmning alvorligt er den vigtig-ste ting man kan gøre at spise mere vegetarisk. I 2007 skrev avisen Baltimore Sun:

”Vi bliver “grønnere”: Genbrug, sparepærer og brændstoføkonomiske biler er nu en del af vores kultur og økonomi. Men de fleste mennesker forsømmer at tage et af de vigtigste skridt for at stoppe global opvarmning: at spise en vegetarisk kost.”

I november 2006 udsendte FN en pressemeddelelse, hvori der stod:

“Hvad fører til større udledning af drivhusgasser, at opdrætte kvæg eller at køre biler? Surprise!

Ifølge FNs organisation for landbrug (FAO) udleder opdræt af slagtedyr mere drivhusgas målt i CO2 – 18% - end hele transportsektoren. Forureningen er også en stor kilde til ødelæggelse af jord og vandressourcer.”

Henning Steinfeld, leder af FAOs afdeling for information og politik om opdræt af slagtedyr og forfat-ter af rapporten, udtaler: “Slagtedyr er en af de mest belastende kilder til vor tids største miljøproble-mer. Hurtig handling er nødvendig for at forbedre situationen.”

Global opvarmningFAOs konklusion støttes af for-skning ved Universitetet i Chi-cago. Her har forskere undersøgt sammenhængen mellem global opvarmning og kost. “Det svarer til forskellen mellem at køre en 4-hjulstrækker og en almindelig bil” udtalte forskeren Gidon Eshel.

Så man udelukkende på CO2 udslip var konklusionen, at en vegetarisk kost er absolut mindst skadelig for planeten.

Der er mange ting, som vi alle kan vælge for at gøre verden bedre. At spise vegetarisk er den stærkeste og mest direkte mulighed vi har for at gøre verden bedre.

- den mest ubekvemme sandhedHvordan påvirker kødspisning jorden? I løbet af de sidste 50 år er produktionen af kød

mangedoblet. Det har krævet mere intensiv produk-

tion og lagt beslag på flere af verdens ressourcer.

Når dyr opdrættes til mad, kræver det altid mere

energi, end man får tilbage. Derfor forbruger kød-

industrien stadig flere af vores fælles ressourcer.

I dette hæfte kan du læse om de miljøproblemer,

kødproduktionen skaber, og hvordan kødspisning

bidrager til den globale opvarmning og fødevar-

ekrisen.

At beskytte miljøet betyder også at bekymre sig om

alle jordens beboere. Dyr udsættes for smerte og

lever unaturlige liv i fabrikslandbrug. Kyllinger får

dele af deres næb skåret af med rødglødende knive.

Slagtekyllinger vokser så hurtigt, at de lever med

kroniske bensmerter. Grise får dele af deres haler

klippet af og kastreres uden bedøvelse.

Dyrene lever stuvet sammen i staldene og pumpes

fulde af medicin for at holde dem i live, indtil de

skal slagtes. Deres liv slutter i slagteriet, hvor de

hænges med hovedet nedad og får halsen skåret

over, ofte mens de stadig er ved bevidsthed.

Hvilken miljøforkæmper kan støtte en sådan be-

handling af dyr, der føler smerte og værdsætter livet

ligesom os selv?

Ligesom vi har fået øjnene op for de fulde økonomiske og sociale omkostnin-ger ved rygning, så vil vi komme frem til, at vi ikke længere kan ignorere om-kostningerne ved at masseproducere kvæg, fjerkræ, grise, får og fisk for at bespise vores stadigt voksende befolk-ning. Disse omkostninger inkluderer den utroligt ineffektive brug af vand og jord, svær forurening fra dyrs gødn-ing, stigende antal af hjertesygdomme og andre kroniske sygdomme, samt udbredt ødelæggelse af de skove, som meget af vores planets liv afhænger af.

Time Magazine: Visions of the 21st Century, “Will We Still Eat Meat?”

Årlig udledning af drivhus- gasser pr. person fra forskelige kost-typer, angivet som kørte kilometer i bil.

Kost uden kød og mælkeprodukter

4758 km

629 km

Kost med kød og mælkeprodukter

Tror du stadig

SÆT P

LAKATEN P

Å

NÆSTE S

IDE O

P

Fødevarekrise2011 blev året, hvor fødevare-krisen kom på verdens læber. Ba-sale fødevarer steg eksplosivt og verdens fattigste blev hårdt ramt. Men det var ikke første gang. Over 37 lande meddelte i 2008 at have mangel på fødevarer og listen vokser stadig.

Den uhyggelige udvikling betød, at mange kiggede efter en syn-debuk. Flere mente, at produk-tionen af fødevarer måtte være faldet bl.a. pga. global opvarm-ning. Men verdens kornhøst har aldrig været større end i 2011. Alligevel fortsatte priserne med at stige.

Andre gav produktionen af bio-brændstof skylden. Her bruges afgrøder fra landbruget til at pro-ducere brændstof. FNs rapportør om retten til mad, Jean Ziegler udtalte: ”At producere biobrændstof i dag er en forbrydelse mod men-neskeheden”.

Af verdens samlede kornhøst bruges 1,01 milliarder tons til at fodre mennesker og 760 million-er ton af høsten går til at fodre dyr, som mennesker opdræt-ter for kød, mælk og æg. Den mængde foder, som vi giver dyr, kunne dække verdens fødevare-mangel 14 gange, og forbruget er langt højere end det udskældte biobrændstof. Kun 100 millioner ton korn bruges til biobrændstof. Men hvorfor giver vi millioner af tons mad til dyr, når der samti-dig findes mennesker, der sulter?

Svaret findes i den økonomiske udvikling i lande som Kina og Indien. Her tilhører en stadig større andel af befolkningen middelklassen. I takt med øget velstand har de ændret deres kost til at spise mere kød og andre animalske produkter.

Associated Press forklarer logik-ken: ”Stigende efterspørgsel efter

på eventyr?VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDENLandbruget har i årtier forsøgt at fortælle, at de dyr der opdrættes til kød lever gode og lykkelige liv. Dette eventyr kunne ikke være fjernere fra virkeligheden.

Det danske landbrug består i dag af industrielle dyrefabrik-ker. I takt med at folk spiser mere og mere kød er dyrene ble-vet presset til en intensiv produktion. Dyr ses som maskiner og ikke som levende væsner. Landbruget hævder ofte, at de problemer, som kommer frem i medierne er enkeltstående tilfælde eller hurtigt vil blive rettet op. Et nærmere kig på industrien viser, at det kun er spil for galleriet. Den intensive produktion er kun mulig, hvis dyrene tilbydes meget dårlige vilkår. Den mishandling, de udsættes for er det, som gør produktionen profitabel. Et eksempel på industriens løgne er skuldersår, hvor grise kan få sår helt ind til knoglen, fordi de ikke kan bevæge sig, ligesom mennesker får liggesår.

I 2003 sagde leder for svineavlerne, Orla Grøn Pedersen, bl.a.: »Nu skal der ryddes op. Vi forventer, at problemet med alvorlige skuldersår er løst i alle besætninger om maksimalt tre måneder.«. Skuldersår forekommer stadig i dag, Et forskningsprojekt fra Foulum Forsøgsstation viste i 2008 skuldersår i 100% af de danske svinebesætninger.

På denne side kan du se det bedste, som dansk landbrug kan vise frem. Alle billeder er taget ved arrangementet Åbent landbrug 2008-2011 og viser, hvor ringe selv de bedste forhold er.

kød og mejeriprodukter i lande som Kina og Indien forhøjer prisen på korn, der bruges til at fodre kvæg… i Kina er kødfor-bruget pr. indbygger steget 150% siden 1980”.

Kødforbruget i disse udviklings-lande er dog stadig meget lavere end i vestlige lande som Dan-mark. George Monbiot, som ikke er vegetar, skrev for The Guardan ”Det eneste rimelige svar på spørgsmålet om, hvor meget kød vi bør spise, er så lidt som muligt”.

Presset på verdens ressourcer vil kun vokse i takt med velstand over hele verden, og dem som ikke har råd til at betale prisen, vil blive ramt hårdt. Ved at spise vegetarisk kan vi afbøde de negative effekter ved denne udvikling.

I takt med at verdens befolkning fortsætter med at vokse, er det stadig vigtigere, at vi undersøger den belastning, som vores mad udgør for miljøet.Hvordan kan vi dog brødføde 7 milliarder mennesker?

En ny ansvarlighed og medmenneskelighed er en god start.

Spildte ressourcer, spildte liv

Græssende kvæg• Udgør en trussel mod naturligt forekommende planter• Fører til jorderosion og i sidste ende ørkendannelse

• Gør engang frugtbar jord gold

Det knækkede led i fødekæden

så giver det nok kalorier til 10 mennesker i en dag.

7 kg korn kan..

hvilket kun giver 1/3 af det daglige kaloribehov for en person.

kan spises direkte af menneskereller

fodres til en ko

60% af verdens korn bliver fodret til landbrugsdyr

Samtidig har 925 millioner mennesker ikke nok at spise.

Fordi ingen bør tørste Vand der skal brugestil at fremstille

500 g brød= 650 liter

500 g oksekød=7670 liter

Vandforbrug til kød og soyaproduktion i 2009

889 billioner liter vand (kød)

19 billioner liter vand (tofu)

Omkring 884 mil-lioner mennesker har ikke adgang til rent drikkevand

Det er mere end befolkningen i USA, CANADA og EU tilsammen.

Gør vores fødevareforsyning dig vred?

Gør noget ved det:

SPIS VEGETARISK!

SMS VEG ME TIL 1204SÅ SENDER VI ET GRATISVEGETARISK STARTER KIT

MAD NOK TIL FREMTIDENMAD NOK TIL FREMTIDEN

Dyr som opdrættes for mad optager nu 30% af jordens landareal.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

petabanner3.pdf 1 6/19/2012 2:14:27 PM

Hvis din hund smagte som

en gris, ville du så spise den?

Hvad er forskellen?SM

S vsk til 1204

GRATIS STA

RTER KIT

BESØG

VEGETA

RKON

TAKT.D

K OG

FÅ SVA

R PÅ A

LLE D

INE SPØ

RGSM

ÅL O

M AT BLIVE VEG

ETAR

DRO

P DO

BBELTMO

RALEN

!

Så sender vi straks et vegetarisk starter kit m

ed lækre opskrifter -

helt gratis.

Dyr i landbruget m

ishandles, så landmæ

nd ville kom

me i fæ

ngsel, hvis de gjorde det samm

e mod

hunde. De dyr vi spiser er intelligente, føler sm

erte, oplever glæ

de og værdsæ

tter deres liv - ligesom

kæledyr.

Ingen har brug for at spise kød og vegetarisme er en

livsstil, der er både let og sund. Start i dag! Bestil vores gratis vegetariske starter kit.

t

Konkurrencen om at producere kød, æg og mejeriprodukter så billigt som muligt har ført til, at landbruget betragter dyr som produkter og salgsvarer. Den globale tendens er, at smålandbrug erstattes af dyrefabrikker -- store lagerhaller, hvor dyr holdes indespærret i trange båse eller overfyldte stalde.

I Danmark opdrættes stort set alt fjerkræ i dyrefabrikker. Under de trange og stressende forhold hakker hønsene ofte på hinanden. For at undgå hakkeri skæres op til 2/3 af hønsenes næb af med en rødglødende kniv, hvilket medfører voldsomme smerter i ugevis. Nogle høns er ikke i stand til at spise efter afnæbningen og sulter ihjel.

En kos naturlige levealder er 20-25 år, men alligevel slagtes de, når de er 5-6 år gamle, fordi deres mælkeproduktion begynder at falde. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem mælkeprodukter og slagtning af køer. Avl for at øge køers mælkeydelse har resulteret i, at dyrene udvikler mange smertefulde sygdomme, såsom lammelse og yverbetændelse.

Grise i dyrefabrikker lever på cementgulve i overfyldte stalde. Efter at have født fikseres søer i smalle båse, hvor de ikke kan vende sig om. En almindelig gris på 110 kg har kun 0,65m2 at bevæge sig på. Ligesom kyllinger er grise avlet til at vokse så hurtigt og til en så enorm størrelse, at mange dårligt kan gå.

Den hårdhændede behandling på industri-landbrugene, under transport og på slagterier, skader mange dyr. F.eks. slagtes ca. 22 mio. grise årligt i Danmark, hvoraf ca. 8 mio. får sygdomsbemærkninger på slagteriet.

Dyreetisk råd bemærker, at “ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed.“ Der er betydelig diskussion om, hvorvidt bedøvelse gør fuglene bevidstløse. Det er muligt, at stødet blot er en ”voldsom smertefuld oplevelse”.

Danske dyrlægers fagtidskrift beskriver, at bedøvelse af fjerkræ i elektrisk vandbad med efterfølgende automatisk overskæring af dyrenes hals er problematisk “... idet nogle af dyrene kan passere forbi uden at være ordentligt stukket, således at de ikke afbløder og dør, men vågner op inden de nedsænkes i skolde-karret“. Således bliver dyr kogt levende.

Selvom dyrene overlever industrilandbrugene og transporterne, bliver de alle slagtet i sidste ende -- uanset om de er opdrættet i dyrefabrikker eller som fritgående dyr.

Mange stopper i landbruget, fordi de ikke kan holde dyrenes forhold ud. Her taler to tidligere arbejdere i landbruget ud:

mødkøddit

FJER

KR

ÆG

RIS

EM

ALK

EKØ

ER

Mellem hver malkeperiode gøres koen gravid, og kalven tages fra koen kort efter fødslen. Herefter goldes koen. Det vil sige, at man ikke malker koen, selvom den har mælk i sit yver. Agronom Mette Olaf Nielsen forklarer om goldning, at: “en højtydende malkeko skal stå med op til 25 kg mælk i yveret, som skal nedbrydes og reabsorberes i kroppen, hvilket må være meget smertefuldt.”

Griseunger får fjernet tænder og halen klippes af. Hangrise kastreres uden bedøvelse. Dyrefabrikkerne er nødt til at gøre det, fordi grisene er så stressede og elendige, at de kæmper og bider hinanden, mens de bliver opdrættet til at dø. Grise slagtes efter få måneder, men alligevel er mange allerede syge og holdes kun i live med antibiotika.

Dyrene står i deres egen afføring og dampene irriterer deres ånde-drætsfunktion. Dette forårsager bl.a. øjeninfektioner og åbne sår. Kyllinger vokser i dag 250% hurtigere end for 40 år siden pga. intensiv avl. Dyrenes skeletter kan ikke følge med, og mange udvikler derfor deforme knogler med smerter og gangbesvær til følge.

HVIS SLAGTERIER HAVDE GLASVÆGGE,VILLE ALLE VÆRE VEGETARER ...

Der skal meget til for, at man vover at springe af en lastbil i fart. Dette valg traf grisen Lily dog, da hun stod på en dyretransport med kurs mod slagteriet. En dyreven, der kørte i en bil bagved, så hvad der skete og besluttede sig for at sikre Lily et godt hjem. Hun kom til dyrehjemmet Farm Sanctuary, og nu daser hun i solen og leger med de andre grise.

Landbrugsdyr er i realiteten ikke beskyttet af dyreværnsloven, og de fleste paragraffer omtaler ikke de mest almindelige arbejdsrutiner i landbruget. Dette gælder bl.a. kastration, afskæring af horn, afnæbning og halekupering, som ofte bliver udført uden bedøvelse. I dyrefabrikkerne behøver landmænd ikke at behandle dyrene godt for at tjene penge.

SE EN VIDEO OM KØDPRODUKTION

“Jeg har set en so, der havde jokket på en smågris. Den lille gris havde åbent benbrud. Den var kold og bange, og heller ikke der blev den behandlet humant.

Man bliver bedt om at tage dem i bagbenene og derefter svinge dem i gulvet, hvorved man knuser kraniet på dem, og DET foregår alle steder. Dyrene får ikke lov til at være dyr. De fun-gerer nærmest som en slags fødemaskine for bønderne.

Jeg kan fortælle om mange uhyrligheder fra bare én stald. At arbejde med disse ting nedbrød mig så meget psykisk og fysisk, at jeg aldrig kan besøge en svinefabrik igen.”

- Lasse (Tidligere landmand)

Til 3 pers.

2 gulerødder2 løg

2 røde peberfrugter1 broccoli

400 g champignoner2 boullionterninger (eller 1 spsk. Herbamare)

2-3 spsk. rød karrypasta1 stor knold frisk ingefær

3-4 fed hvidløg1 stor dåse kokosmælk (eller 2 små)

olie1 pakke tofu

sojasovs Skær gulerødder og løg i tynde skiver. Steg dem på panden eller i en wok sammen med boullion og olie.

Tilsæt ingefær (skrællet og fint hakket), hvidløg (presset) og karrypasta.

Skær peberfrugterne i strimler, broccolien i små buketter og champignonerne i tynde skiver. Put det på panden/wokken sammen med det andet.

Tilsæt kokosmælk og lad det hele simre, indtil grøntsagerne er tilpas bløde. Smag til med salt og peber.

Skær tofuen i tern og steg den på en anden pande i sojasovs. Kog nudlerne i 3-4 minuter.

Bland til sidst grøntsager, tofu og nudler sammen. Drys evt. nogle friske korianderblade på ved servering.

1 pakke Nutana burger (flere varianter)

BurgerbollerSpinatblade

TomaterAgurk

KetchupSennep

Lasagneplader

Tomatsovs:3 dåser tomat

1 dåse tomatkoncentrat3 løg

200 g reven gulerod1 dåse majs4 fed hvidløg

1 tsk. cayennepeber eller chili1 spsk. salt

peber

Spinatsovs:300-450 g frossen hakket spinat*

1 bakke champignoner (400 g)3 dåser kokosmælk1 bundt frisk persille1-2 boullionterninger

1 tsk. muskatnød1 tsk. salt

pebercirka 70 g Maizena majsstivelse

NUTANA BURGER

GRØNTSAGER, NUDLER OG TOFU I KRYDRET KOKOSSOVS

SPINATPIZZA

Her får du en lille smagsprøve på en række klima- og dyrevenlige opskrifter der vil gøre din mave glad!

klima- og dyrevenlige opskrifter

Start med at lave tomatsovsen. Svits løg og hvidløg i nogle minutter i en gryde. Tilsæt dåsetomater, tomatkoncentrat, reven gulerod, majs og cayennepeber/chili. Lad sovsen simre nogle minutter og smag den til med salt og peber.

Lav derefter spinatsovsen. Hak champignonerne groft og steg dem i en gryde sammen med boullionen. Når champignonerne er begyndt at blive bløde, tilsæt da spinaten. Når spinaten er nogenlunde optøet, tilsæt da kokosmælk, hakket persille, revet muskatnød, salt og peber.

Når spinaten er helt optøet, og sovsen har den ønskede smag (tilsæt evt. mere eller mindre muskatnød, boullion, salt og peber), skal sovsen jævnes, så den har en forholdsvis tyk og cremet konsistens. Jeg bruger cirka 70 gram Maizena majsstivelse, som jeg tilsætter gennem en si, imens jeg rører godt rundt i sovsen, så den ikke brænder på eller klumper. Alternativt kan man lave en meljævning af almindelgt hvedemel rystet med vand og tilsætte den under omrøring, men jeg finder det nemmere at bruge Majzena majsstivelse.

Når begge sovser er lavet, skal lasagnen lægges sammen i et stort fad. Læg begge sovser imellem hvert lag og slut af med spinatsovsen på toppen af lasagnen. Jeg anbefaler, at man bruger tre lag lasagneplader.

Bag lasagnen ved 200 grader i en halv time. Hvis den bliver for brun, brug da almindelig ovn i stedet for varmluft. Jeg plejer at starte med varmluft for at gøre den lidt sprød på toppen og efter 15-20 minutter, skruer jeg hen på almindelig ovn.

400 g kogte kikærter (vægten før iblødlægning og kogning er ca. 200 g)

1,5 dl kogevand (boullionvand kan også bruges)

saften af 1 citron1 spsk. tahin3 fed hvidløg1-2 tsk. salt

peber Evt. persille

Læg kikærterne i blød i 8-12 timer. Kog derefter kikærterne 30-40 minutter i nyt vand.

Gem kogevandet!

Lad kikærter og kogevand køle af, og blend derefter alle ingredienserne til en ensartet og

cremet masse.

HUMMUS

HENT GRATIS KOGEBOG:GRØN GLÆDE

FÅ EN GRATIS GRØN OP-SKRIFT I DIN MAIL HVER UGE

Scan koden herunder og download den lækre kogebog Grøn Glæde - helt gratis!

Scan koden for at tilmelde dig ugens opskrift

GRATIS VEGETARISK STARTER KIT

Eller scan koden her til højre. Så sender vi straks et veg-etarisk starter kit med alt du har brug for at vide for at spise grønnere.

SMS vsk til 1204

KØDSPISNING BIDRAGER MED FLERE DRIVHUSGASSER END AL TRAFIK TILSAMMEN?

VIDSTE DU AT: