kommunikatøren nr. 1/2010
DESCRIPTION
TEMA Sundhedskommunikation Hjemmesider og debatfora er blevet lige så vigtige kanaler til viden om sygdomme som at gå til lægen. Vi er selv med til at definere, hvad sundhed er, og vi møder den faglige ekspertise med skepsis og krav. Markedet for sundhed er i vækst, og kommunikation bliver vigtigere for efterspørgslen efter viden og produkterTRANSCRIPT
temaSundheds-kommunikation
KOMMUNI KAT ØRENnr. 1 ° Februar 2010
Medierne gør danskerne sundhedstrætte
Real-time web årets buzz
Lad forbrugerne selv lege med
Danmarks Radios tv-læge Peter Qvortrup Geisling
2 Kommunikatøren l Februar 2010
De mange medlemmer af Kommunikationsforeningen, der sad i en tæt
pakket Pyramide i Industriens Hus til kom-dag’o9, var den første større
forsamling i vores forening, der tog hul på DKFs debat om fremtidens
kommunikation.
For egen regning kan jeg konstatere, at det blev den bedste faglige
kom-dag, som jeg har deltaget i. Men der står også meget på spil. Det
er faget og vores egen fremtid, der er sat til debat.
Da Dansk Kommunikationsforening fyldte ti år i sommer gav vi bolden op til en debat om Kommunikation 2019, virksomhedernes udfordringer og kommunikatører-
nes rolle.
Læserne af Kommunikatøren ved, at bladet har haft tema
om Kommunikation 2019, og de besøgende på kom-
munikationsforeningen.dk har kunnet se en række film,
hvor nøglepersoner giver deres bud på fagets fremtid.
Senest har vi nedsat en tænketank med kloge og kreative
hoveder, der har fået til opgave at definere ti tendenser
for fremtidens kommunikation.
Allerede på generalforsamlingen 10. marts præsenterer DKFs Tænketank 2019 sine resultater under over-
skriften ‘Fremtiden begynder nu’. Jeg glæder mig allerede til at høre deres bud på de centrale udfordringer,
der har betydning for kommunikatørerne. Men jeg glæder mig mest til den reaktion, som jeg håber, der
kommer fra foreningens medlemmer. Det handler om dig og de krav, du møder hos din arbejdsgiver eller
dine kunder.
Vi glæder os til at se dig.
TANKER OG TENDENSERI DET NyE åRTI
LEDER l
Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening
’Senest har vi nedsat en tænketank med kloge og kreative hoveder, der har fået til opgave at definere ti tendenser for fremtidens kommunikation.’
KOMM UNIKATI ON2019
Kommunikatøren l Februar 2010 3
INDHOLD NR. 1/2010
Real-time web årets buzz Forældet information fra søgemaskiner er yt. Vi vil have dugfriske data,
produceret af personer vi kan relatere til og i mange tilfælde kender
Fra passivt publikum til aktive medskabere
Forbrugerne er trætte af at blive
tvangs fodret med uspiselige brands
og færdigpakkede livsstils fortællinger
side 20
16
19
24
32
33
34
Kommunikatøren | 1 Februar 2010
Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening
Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger
RedaktionSvend Bie (ansv.), DALisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKFBent Bøkman, ForbrugerrådetJohannes P. Bøggild, DSBJakob Danving Nielsen, DIKristian Eiberg, RelationsPeople A/SPernille Hermann, Post DanmarkAmanda Justesen, Køge KommuneAnne Juel JørgensenJon Kiellberg, ArbejdsmarkedsstyrelsenChristian J. Schultz, Mattel ScandinaviaKresten Schultz Jørgensen, Lead AgencyClaus Skovhus, Danmarks NaturfredningsforeningPhilip Sonne, Danmarks NationalbankThomas Søsted, Vestas Wind Systems A/SLouise Aalbæk, UngKom
DKFs korrespondent i New yorkStig Albinus, Porter Novelli
Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer
Næste nummer udkommer medio april 2010Deadline for artikler 10. marts 2010
AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]
SekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]
Design: BystedLayout: Ivar GrafikForsidefoto: DR/Bjarne Bergius HermansenProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000
ISSN 1399-6878
Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol
TemaSundhedskommunikation Hjemmesider og debatfora er blevet lige så vigtige kanaler
til viden om sygdomme som at gå til lægen. Vi er selv med
til at definere, hvad sundhed er, og vi møder den faglige
ekspertise med skepsis og krav. Markedet for sundhed er i
vækst, og kommunikation bliver vigtigere for efterspørgs-
len efter viden og produkter
Side 4-15
20
27
side 16
30
22
Alternativ markedsføring Åbne fortælleuniverser, der kan stimulere forbrugernes lyst til at lege
aktivt med, er fremtiden
Fra lytning til læring
Real-time LeWeb Frontløberne på nettet vil fra live streaming til life changing, det var en
af de vigtige tendenser på den internationale konference Leweb
Det levende magasin En ny trend i digital kommunikation er det levende magasin, som be-
finder sig midt imellem film og et trykt medie
Sygeplejerskernes fantastiske fortællinger Sygeplejerskernes egne billeder og fortællinger skal genskabe den
faglige stolthed og styrke rekrutteringen til et presset fag
DKFs generalforsamling og konference 2010
BOGANMELDELSER
MEDLEMMER I NyE JOB
NyE MEDLEMMER
ARRANGEMENTER
GUIDE TIL BRANCHEN
26
4 Kommunikatøren l Februar 2010
TEMA l Sundhedskommunikation
SUNDHED TIL SALG Sundhed er blevet et stort tema i medierne. Det in-
teresserer os danskere, og der er mange aktører, der
har en interesse i, at vi interesserer os for det. I dette
nummer af Kommunikatøren søger vi en forklaring
på, hvorfor sundhed fylder på agendaen. Gennem
en række artikler belyser vi forskellige aspekter af
sundhedskommunikation.
Observation nr 1: Sundhed omtales mere i medi-
erne end tidligere.
Observation nr 2: Der er mange aktører, som har
en interesse i at påvirke vores viden og handling in-
den for sundhedsområdet.
Observation nr 3: Sundhed optræder i mange ty-
per medier. Internettet er blevet er centralt værktøj
for os til at finde information og dermed et værktøj
for dem, der gerne vil fortælle os noget om sundhed.
Observation nr 4: Sundhed har en konkret og fy-
sisk dimension, der handler om kost, motion og syg-
dom, og en mere abstrakt og åndelig dimension, ja,
i flere tilfælde med næsten religiøse undertoner.
Hvor sundhed før var et kollektivt anliggende og
universelt i sin definition, med lægen som den yp-
perste faglighed, er sundhed i dag blevet afinstituti-
onaliseret. Vi er selv med til at definere, hvad sund-
hed er for os, vi tager ansvar for os selv, så godt vi
kan, og vi møder den faglige ekspertise med skepsis
og krav. Når myndighederne ikke per automatik har
legitimitet for os på sundhedsområdet, har vi skabt
et godt fundament for et marked.
På et marked er der udbydere og aftagere, sund-
hed bliver produktliggjort og efterspørgslen påvirkes
gennem kommunikation. Flere aktører har afgjort
en interesse i at udøve ’agendasetting’. Det er ikke
nødvendigvis dårligt. Når vi som medlemmer af FDB
bliver mindet om at spise ’groft og grønt’, så er det
OK. Det er naturligvis ikke sikkert, vi dropper bear-
naisen og oksekødet, for vi vil jo selv bestemme. Ad-
færdsændringer er nemlig en kompliceret størrelse
på sundhedsområdet.
Men det kan betale sig at gøre en indsats og
sundhedskampagner virker. Hvis vi ser på, hvor vi får
mest effekt for pengene, så viser tallene faktisk, at
holdningskampagnerne er langt mere effektive end
tiltag som tilskud, behandling og rådgivning.
Helt omvendt virker det helt uhyrligt fra et dansk
udgangspunkt, at amerikanske forsikringsselskaber
spiller med musklerne i forbindelse med den nye
amerikanske sundhedsreform og har kort snor i de
politikere, som er valgt i de stater, hvor forsikrings-
selskaberne har deres hovedsæde.
God læselyst
Kristian Eiberg
Kommunikatøren l Februar 2010 5
Bente Klarlund, en af landets førende
professorer inden for folkesundhed
og forebyggelse, begyndte året med
at slå alarm i Politiken. Ikke mod fed-
me, rygning, manglende motion eller
dårlig kost, som ellers berøver dan-
skerne muligheden for at leve lige så
længe som vores nordiske naboer.
Bente Klarlund Pedersen advarede
mod overdreven sundhedsmani. At
det kan blive for meget af det gode.
Så meget at det er sundhedsskade-
ligt. Med detox kure, tarmskylninger
og andet, der med videnskabsman-
dens øjne er baseret på vås, men som
appellerer til et sygeligt sundhedfokus
hos en del af befolkningen. Budska-
bet var: sundhed med måde.
Lægerne udfordret af konsekvenskilderUden at sætte navn på kvaksalverne,
så gik kritikken mod dem, som lukre-
rer på, at en del danskere er blevet
sygeligt optaget af sundhed og dyr-
ker enkelte kostråd i det ekstreme.
Medierne er fyldt med historier om
sundhed og forebyggelse. Om besyn-
derlige lidelser. Om nye mirakelkure,
der kan rense danskerne indvortes,
fjerne allergi, gøre os kernesunde og
sikre, at vi ikke får kræft og vores bio-
logiske alder bliver mærkbart lavere
SUNDHEDSvIDEN På NETTET UDFORDRER LæGERNE
Hjemmesider og debatfora er blevet lige så vigtige kanaler til viden om sygdomme og sundhed som at gå til lægen. Det viser en ny undersøgelser fra YouGov Zapera. Medicinalvirksomhederne stilles i dilemma om ikke at udfordre lægernes faglige autoritet ved at være for offensive på nettet
og meget andet. Ofte er fortællerne
folk, som på egen krop har eksperi-
menteret med at spise hørfrø, blåbær
eller BigMacs gennem længere tid
og har oplevet gruopvækkende re -
sul tater, der egner sig godt i medier-
ne. Sundhedshistorierne er i den grad
præget af det, som journalister kalder
konsekvenskilder. Og danskerne lap-
per deres historier i sig.
En medspiller til sundhedsmanien
er de danske medier, som for længst
har opdaget, at der er salg i den
slags. Danskernes sundhedsinteresse
virker nærmest umættelig. Og jævn-
ligt bliver lægernes autoritet udfor-
dret.
Kommunikatørerne har spillet en
væsentlig rolle. Historier om sundhed
og sygdomme er relativt nemme at
afsætte, hvis de er suppleret med en
case. Men mere grundlæggende er
der sket et skift i retning af, at en stor
del af sundhedskommunikationen er
flyttet på nettet og direkte til de po-
tentielle kunder.
Af Johannes P. Bøggild
6 Kommunikatøren l Februar 2010
TEMA l Sundhedskommunikation
Framingen af sygdomme ændret For år siden begyndte hjemmesiderne
at pible frem. Det handlede om lidel-
ser som uro i benene, ledegigt hos
børn, erektionsproblemer for mænd
over 50, halsbrand for alle alders-
grupper, fodsvamp, psoriasis, depres-
sioner og meget mere. Bag mange af
siderne stod blandt andet medicinal-
virksomheder, der havde en interesse
i at italesætte bestemte sygdomme,
fjerne tabuer og gøre danskerne be-
kendt med lidelser, som de muligvis
kunne have eller blive ramt af. Det
var en mere direkte måde, at komme
i kontakt med danskerne på, som
ikke var forbudt ligesom reklamer for
medicin. Det var saglige oplysninger
om generende lidelser. Sygdommene
var alvorlige nok, og typisk blev de
formidlet sammen med læger eller sy-
geplejersker, der også anviste be-
handlinger.
Det var en måde at ændre selve
framingen af visse sygdomme på.
Især har det været vellykket med de-
pression, som tidligere var en meget
tabuiseret lidelse, men som i dag er
mere accepteret som almindelig psy-
kisk sygdom.
Danskerne elsker hjemmesider om sundhed og sygdom En ny repræsentativ meningsmåling
foretaget af YouGov Zapera viser, at
danskerne generelt har taget positivt
mod hjemmesiderne og de mange
debatfora om sygdom og sundhed.
Internettet er blevet danskernes mest
yndede kilde til viden om sygdom og
sundhed, viser undersøgelsen. I alt
1014 personer har svaret på spørgs-
målene, som især handler om, hvor
danskerne opsøger viden om sund-
hed og sygdomme. Deres svar viser,
at internettet ikke bare har distance-
ret dagbladene, lægeleksikoner, fami-
lie og venner som kilde til viden om
fysiske og psykiske dårligdomme.
Mest iøjnefaldende er, at danskerne
konsulterer nettet i lige så høj grad,
som de vælger at gå til en læge eller
anden sundhedsfaglig person. Samti-
dig går mange først på nettet, før de
konsulterer lægen. Dermed skal læ-
gerne i stigende udstrækning forhol-
de sig til de mange informationer,
som florerer på nettet.
- 53 procent af befolkningen sø-
ger information på nettet, inden de
besøger deres læge. Som noget nyt
kan vi også se, at mellem 10 og 15
procent også tager informationerne
med til lægen med en tanke om be-
stemt behandling eller medicin, siger
Healthcare chef Uffe Dambmann fra
YouGov Zapera. Han har mere end ti
års erfaring med lægemiddelindustri-
en og har de seneste fire år arbejdet
med markedsanalyser af branchen. I
dag er han healthcare chef og an-
svarlig for meningsmålingen, som re-
fereres her.
Hver femte har søgt på nettet i den seneste månedRundspørgen fra Zapera viser, at hver
femte dansker inden for den seneste
måned har konsulteret nettet for
hurtigt at blive klogere om sygdom-
me og behandlinger.
Når danskerne først har fået en
diagnose, så går mere end halvdelen
af dem på nettet for at tilegne sig vi-
den om behandlingsformer. Og der
er stor tilfredshed med de tilgængeli-
ge informationer. Hele 75 procent
svarer, at de finder informationerne
om behandling af de specifikke syg-
domme god eller meget god på net-
tet. Tankevækkende er det, at færre
opsøger informationer om bivirknin-
ger af de specifikke medikamenter el-
ler behandlingsformer, men de, der
gør, er i to ud af tre tilfælde også til-
fredse med informationerne.
Selv om medicinalvirksomheder i
dag typisk fremstår som klare afsen-
dere med navns nævnelse på de
mange hjemmesider, så er nettet ble-
vet det dominerende medie til at blive
klogere på sundhed. Også andre end
medicinalvirksomhederne er afsende-
re - ikke mindst netdoktor.dk og
sundhed.dk, som er drevet af ministe-
riet for Sundhed og Forebyggelse.
Dilemma for medicinalvirksomhederIfølge Uffe Dambmann har den be-
tragtelige sundhedskommunikation
via hjemmesider dog skabt et dilem-
ma for medicinalindustrien.
- Det er meget vigtigt, at kommu-
nikationen sker på en måde, hvor de
ikke generer lægerne. I værste fald vil
læger vende sig mod bestemte medi-
cinalvirksomheder, der er for offensi-
ve i deres online kommunikation. Det
kan med andre ord blive livsfarligt for
en virksomhed, hvis ikke den får
tænkt på de rette interessenter i kom-
munikationen, siger Healthcare chef
Uffe Dambmann.
Danskernes øgede medieforbrug om
sundhedsstof kan ifølge Healthcare
chef Uffe Dambmann, YouGov Zapera,
forklares med i hvert fald tre forskelli-
ge faktorer:
• Øgetpolitiskbevågenhedom
sundhed som følge af blandt andet
øgede udgifter
• Vistillerhøjerekravtilvoresleve-
standard, vi ønsker den bedste me-
dicin og de bedste behandlinger
• Nettethargivetnemmereoghurti-
gere adgang til information om
emnerne
Kommunikatøren l Februar 2010 77
Medicin vs. wellnessHvad forstår vi ved sundhed i dag?
Når vi beskæftiger os med sund-
hed, er der to centrale opfattelser.
Den første er en medicinsk opfattelse
af sundhed. Her står sundhed i for-
hold til det at være syg. Man er sund,
når man ikke har en alvorlig sygdom.
Denne opfattelse er typisk gennem-
gående hos læger. Det andet syn på
sundhed er mere holistisk og prædi-
ker harmoni og livskraft. Det har en
mere terapeutisk tilgang, og det er
her vi finder hele wellness-bølgen.
Her er man ikke nødvendigvis sund,
hvis man er sygdomsfri, men i højere
grad hvis man lever et harmonisk liv.
Modpolen til sundhed kunne i denne
sammenhæng være tab af mening el-
ler modløshed. Begge disse opfattel-
ser af sundhed kan for øvrigt spores
gennem hele vores kulturs historie
Hvornår er jeg sund?Hvornår er man sund, hvis det ikke
kun handler om at være fri for syg-
dom?
En af de mest kendte definitioner
på sundhed i dag blev fremsat af
WHO i 1948. Den beskriver sundhed
som en tilstand, hvor man ikke blot er
fri for sygdom, men hvor man har
fuldstændig fysisk, psykisk og socialt
velbefindende. Mange har kritiseret
dette for at være en alt for bred og
en helt uhåndterbar og urealistisk op-
ER DU RIGTIG SUND?Hvad ligger vi i begrebet ’sundhed’, og hvordan udvikler vores syn på sundhed sig? Kommunikatøren stillede tre skarpe spørgs-mål til professor i filosofi Uffe Juul Jensen fra Aarhus Universitet, der forsker i vores syn på sundhed. Han konstaterer, at sundhed er ‘socialt konstrueret‘
Af Jakob Danving Nielsen
fattelse af sundhed. Mange er dog
enige om, at sundhed i vores tid bety-
der andet og mere end at være le-
gemligt rask. Sundhed har fået en
psykisk eller eksistentiel dimension.
Hos filosoffer og sociologer som fx
Foucault forbindes sundhed med for-
skellige former for selvdisciplinering
eller selvkontrol. Sådanne praksisser
påføres eller læres i en kultur, hvor
der udbredes terapeutiske teknikker.
Sundhed er altså socialt konstrue-
ret og ikke nødvendigvis noget, man
måler objektivt på medicinsk vis.
Sundhed i fremtidsperspektiv – slut med fællesskab?Hvordan tror du vores syn på sund-
hed vil udvikle sig i fremtiden?
Et fremtrædende træk ved vores
forståelse af sundhed nu og i fremti-
den er, at lægens ekspertmæssige
vurderinger og forslag slet ikke står
alene, når vi konstruerer vores forstå-
else af sundhed. Vi – eller rettere den
mere velstillede og uddannede del af
befolkningen - bruger moderne red-
skaber som netdoktor.dk til at finde
ud af, hvad vi selv synes, vi fejler. Nu
og i fremtiden åbnes der stadigt flere
muligheder for, at den enkelte kan få
adgang til eller betale for genetiske
undersøgelser, forskellige former for
scanning. Flere vil i højere grad tage
stilling ud fra deres egen fortolkning
af kroppen og den viden, der er til-
gængelig for dem. Dette fører til en
individualisering af sundhed. Det står
i kontrast til den måde, vi tidligere
har set sundhed på, hvor vores egen
sundhed hang sammen med sundhe-
den hos dem omkring os. vi flytter os
fra et kollektivt syn på sundhed, der
blev skabt igennem velfærdsstatens
systemer som et fælles gode til et
mere individualistisk syn på sundhed.
Den bevægelse anfægter fællesska-
bets sundhed, fordi det moderne
mennesker i højere grad selv tager
udgangspunkt i sin egen sundhed
som et individuelt anliggende.
Voressynpåsundhedflyttersigfraetkol-
lektivtsynpåsundhed,derblevskabt
igennemvelfærdsstatenssystemertilet
mereindividualistisksynpåsundhed,me-
ner Professor i filosofi Uffe Juul Jensen fra
Aarhus Universitet.
Foto
: flic
kr, t
hela
stm
inut
e
8 Kommunikatøren l Februar 2010
2005 2006 2007 2008 2009
Alkohol
Omtale af sundhed i medierne,19 dagblade, 2005 - 2009
Kilde: Infomedias Analyseafdeling
Sundhed
Motion
Fitness
Rygning2005 2006 2007 2008 2009
Alkohol
Omtale af sundhed i medierne,19 dagblade, 2005 - 2009
Kilde: Infomedias Analyseafdeling
Sundhed
Motion
Fitness
Rygning
TEMA l Sundhedskommunikation
ER SUNDHED EN BOBLE ELLER EN TRENDSundhed fylder stadig mere i medierne, men danskerne interesserer sig slet ikke så meget for sundhed, som journalisterne går og tror, mener Danmarks Radios tv-læge Peter Qvortrup Geisling. Men bag hysteriet ligger en oprigtig og langvarig interesse, mener flere aktører
De senere års eksplosive omtale af
sundhedsrelaterede emner er først og
fremmest drevet af veluddannede
danskeres interesse for at skrive om
sig selv. Men det er ikke alle, der har
et pulsur og går ind på Google Earth
for at se, hvor langt de har løbet, ly-
der opsangen fra tv-lægen Peter
Qvortrup Geisling.
Der skrives mere og mere om
sundhed, men jeg er ikke så sikker
på, at interessen er så eksplosiv, som
medieverdenen tror. Artikler om kost,
rygning, alkohol og motion er kam-
met over. De veluddannede, der sid-
der på medierne, er blevet enige med
hinanden om, at det at være slank er
at være lykkelig, uden at mærke efter
om befolkningen er med på den teo-
ri. Specielt når det handler om kost,
rygning, alkohol og motion, er dan-
skerne trætte af at få presset budska-
berne ned i halsen, mener Qvortrup
Geisling.
Oprigtig interesseDet er dog ikke alle eksperter inden-
for sundhedsformidling, der deler den
opfattelse. Adm. direktør i Helse Acti-
ve Living A/S, Jan Vermø, mener, at
befolkningens interesse for sundhed
bunder i en oprigtig interesse i at leve
sundt og tænke på sin krop, og på
hvordan man passer på sig selv.
grund opfatter én som sær. Det er en
meget positiv udvikling både for den
enkelte og for samfundet som hel-
hed, siger hun.
Sundhed er hotTal fra Infomedias analyseafdeling gi-
ver ikke megen tvivl om, at sundhed
er et af tidens varmeste medieemner.
Fra 2005 til 2009 steg omtaler af or-
det ’sundhed’ med 50 pct. i 19 lands-
dækkende og regionale dagblade –
og omtalerne af fitness blev intet
mindre end tredoblet i samme perio-
de. Også omtaler af alkohol var sti-
gende frem til 2009, mens rygning
toppede i 2007 (se figur).
Jeg er enig i, at noget af hypen
omkring sundhed kan antage nær-
mest religiøse dimensioner. Men vi
skal heller ikke undervurdere effekten
af, at vi i en globaliseret verden ger-
ne vil beskæftige os med noget nær-
værende, og noget vi kan drøfte med
kollegaer og venner. Her er motion,
kost og sundhed gode emner, som vi
alle kan forholde os til, siger Jan Ver-
mø.
Han bakkes op af chefredaktør for
RASK Magasinet, Charlotte Søllner
Hernø:
Sundhed er blevet et emne stør-
stedelen af befolkningen interesserer
sig for, uden at omgivelserne af den
Fra 2005 til 2008 steg
omtalen af sundhed med
over 50 % i 19 dagblade,
men faldt svagt i 2009.
I samme perioder er omta-
len af fitness og alkohol
steget markant, mens om-
talenafmotionogryg-
ning toppede i 2007.
Af Philip Sonne
OMTALE AF SUNDHED I MEDIERNE, 19 DAGBLADE, 2005 - 2009
Kommunikatøren l Februar 2010 9
2005 2006 2007 2008 2009
Alkohol
Omtale af sundhed i medierne,19 dagblade, 2005 - 2009
Kilde: Infomedias Analyseafdeling
Sundhed
Motion
Fitness
Rygning
ER SUNDHED EN BOBLE ELLER EN TREND
DKF Kursus
’Få styr på det journalistiske håndværk’
Marts 2010
www.kommunikationsforening.dk
Jan Vermø mener, at mediernes
omtale af sundhed har fundet et ni-
veau, der vil blive mere stabilt i den
kommende tid – og bladet Helse
mærker da heller ikke nogen kom-
merciel nedgang. Også Charlotte
Søll ner Hernø fra RASK Magasinet
modsætter sig tanken om, at sund-
hed i virkeligheden er en medieboble,
der er ved at briste.
Sundhedsbølgen har ikke toppet
for så vidt angår interessen for at vide
mere om ny forskning, nye behand-
linger og viden om, hvad man selv
kan gøre for at holde sig sund og
rask, siger hun.
Medierne generer velorienterede danskereIfølge Peter Qvortrup Geisling er me-
diernes fokus på sundhed imidlertid
kammet over. Han er ganske vist enig
i, danskerne går stadig mere op i
sundhed, men medierne er løbet for
langt foran.
Vi skal ikke have mere sundheds-
stof, men bedre sundhedsstof. Hele
medieverdenen tænker, at fakta om
sundhed og sygdom er de vises sten.
Men hvis man lader være med at ryge,
dyrker lidt motion, holder igen med al-
kohol og spiser varieret, så har man
gjort alt, hvad der kan gøres med den
nuværende viden. Resten er hysteri.
Der skal fortælles om sundhed på en
overraskende og uforudsigelig måde,
ellers skal man indstille skydningen. Så
er det bare at genere velorienterede
danskere, siger tv-lægen.
HvAD BLIvER DET NæSTE STORE? Hvis sundhed ikke er en boble i medierne, hvad bliver så det næste store sund-
hedstema? Kommunikatøren har bedt tre eksperter i sundhedsformidling komme
med deres bud.
Peter Qvortrup Geisling, læge, Danmarks Radio Mange mennesker er kommet op i et
tempo, hvor deres liv mere handler om
at overleve end om at leve. Vi er nødt
til at sætte tempoet ned og fokusere på
den følelsesmæssige og mentale sund-
hed. Det giver overskud til at ændre
kost-, rygning-, alkohol- og motionsva-
ner. Fordi man har lyst til det, og ikke
fordi man har dårlig samvittighed. Det
er derfor den følelsesmæssige og men-
tale sundhed er så vigtig.
Charlotte Søllner Hernø, chef-redaktør for RASK MagasinetJeg håber, at det næste store
tema bliver kvaliteten af den
kost, vi har mulighed for at købe
og også indtager. Kvaliteten af
vores fødevarer er generelt elen-
dig, og vi accepterer alt for me-
get junk og tilsætningsstoffer.
Jan Vermø, adm. direktør for Helse Active Living A/SI den kommende tid vil vi fokusere
mere på ting, vi kan gøre sammen,
herunder kost og aktiviteter for famili-
en. Vi vil igen dyrke og fokusere på
fællesskabet i stedet for den ensidige
fokusering, der i de senere år har væ-
ret på individet.
Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen.
10 Kommunikatøren l Februar 2010
6TEMA l Sundhedskommunikation
Sundhedsdebatten er kommet for at
blive. En infomediasøgning på antal
omtaler af ordet ’sundhed’ viser, at
omtalen er steget fra 6.500 i 2004 til
over 42.000 sidste år. En forholdsvis
dramatisk vækst. Forklaringerne er
utvivlsomt mange. Fra Maslows be-
hovspyramide over øget forskning og
viden, generelle mode- og livsstilsbøl-
ger til stærke kommercielle interesser.
Alligevel halter Danmark som be-
kendt efter andre lande, når det dre-
jer sig om levetid. Det gælder ikke
mindst de nordiske lande. Den gode
danske myte er, at ’det er muligt vi le-
ver kortere end svenskere, men vi har
det sjovere, så længe vi lever’. Det er
desværre netop en myte. Forskningen
viser, at danskerne har mange flere
dårlige leveår i slutningen af deres liv
end svenskerne. Vi går med andre
ord syge og dårlige tidligere i graven
end de raske svenskere. Puha.
Pris og effekt Det var baggrunden for, at regerin-
gen for to år siden nedsatte forebyg-
gelseskommissionen. Den kom i for-
Skal vi gøre sund mad billigere? Forbyde unge at købe alkohol? Skal vi give statstilskud til fittnesscentre? Eller kan vi klare det med oplys-ningskampagner? Jo hårdere indgreb, jo større effekt. Men hvis vi ser på, hvor vi får mest effekt for pengene, så viser tallene faktisk, at holdningskampagnerne er langt mere effektive end tiltag som tilskud, behandling og rådgivning
året med 52 konkrete anbefalinger.
Jeg havde fornøjelsen af at deltage i
en række af kommissionens møder
og stå for planlægningen af kommu-
nikationen af rapporten og anbefalin-
gerne.
En af de ting, der imponerede
mig, var ambitionen om at gå mere
rationelt til værks. Hvad virker egent-
lig? Derfor blev der igangsat en ræk-
ke analyser af, hvad den faktiske ef-
fekt af forskellige forebyggelsestiltag
var. En række af disse fandt vej til den
endelige rapport, mens flere andre
ligger som baggrundspapirer.
Metoden var ret enkel (selvom det i
praksis var vanskeligt at gennemføre).
Der blev set på, hvor stor adfærdsæn-
dring forskellige tiltag skabte. Den ad-
færdsændring blev så omregnet til,
hvor mange år danskerne samlet set
vil leve længere. Herefter blev der set
på, hvad prisen for indsatsen var. Og
så blev der ganget og divideret, så pri-
sen pr. leveår blev beregnet. Kort sagt:
Hvor får man mest sundhedseffekt for
pengene. Liv kan ikke gøres op i pen-
ge. Men har man kun begrænsede
midler til at forebygge, så er det selv-
følgelig en god idé at bruge dem der,
hvor man redder flest liv.
6 om dagen virker bedstEn af analyserne omhandler lavere
moms på frugt og grønt. Danskerne
ville spise sundere, hvis man gennem-
førte det. Men samlet ville det have
en pris på ca. 30.000 kr. for hvert år
en enkelt dansker ville leve længere.
Rygestopkurser kan omvendt sikre
det samme ekstra leveår for 9.400 kr.
Det var bl.a. derfor kommissionen an-
befalede det sidste og ikke det første.
Et af baggrundspapirerne handler om
sundhedskampagner. Her er der bl.a.
set på ’6 om dagen’ kampagnerne.
Og det er faktisk et af de allermest
effektive tiltag, der overhovedet fin-
des. Her er ‘prisen‘ for et ekstra leve-
år helt nede på 2.500 kr. – altså un-
der en tiendedel af de penge, som
billigere mad vil koste for at redde
lige så mange liv. Faktisk viser det sig,
at sundhedskampagnerne er langt
mere effektive end stort set alle andre
tiltag fra tilskud, over behandling til
rådgivning.
Det er ikke sikkert, man kan nå
langt nok alene med kampagner.
Men hvis politikerne vil have mere ef-
fekt for pengene, så er det flere kam-
pagner, der er den mest effektive vej
frem.
Karse på ægget eller æg i salatenDe mange kampagner om 6 om da-
gen har også været blandt de mest
succesfulde. Det skyldes bl.a., at de
KAMPAGNER BETALER SIG BEDST
Af direktør Per Rystrøm,
Operate A/S
Kommunikatøren l Februar 2010
611
budskabsmæssigt ramte plet. Da de
blev lanceret sad jeg som pressesekre-
tær i Fødevareministeriet (jeg havde
dog intet med den geniale kampag-
neidé at gøre). Jeg kan huske, at en
af ministeriets fagfolk fortalte mig, at
de havde undersøgt, hvorfor dansker-
ne ikke spiste mere frugt og grønt.
Resultatet var, at danskerne udmær-
ket vidste, at det var sundt, men helt
havde misforstået, hvor meget der
skulle til. Eller som en ældre dame –
uden at være ironisk – havde sagt i
en undersøgelse: ’Jeg ved godt, at vi
skal spise det der grønne. Jeg putter
skam også karse på mit æg’. Måske
skulle hun i stedet have fulgt 70’er-
nes mode med at putte sine hårdkog-
te æg i en salatskål.
Potentialet enormtDer er stadig et stort potentiale for
sundhedskampagner. Fra de brede
råd til langt mere målrettede indsat-
ser. I de kommende år vil vi ikke
mindst se mere målrettede indsatser
mod de mange grupper af danskere,
der stadig lever usundt på stort set
alle parametre. Med undtagelse af al-
koholindtag er der markant social
slagside i sundhed i det danske sam-
fund. Det kommer til at kræve ny-
tænkning af kampagneindsatserne.
Men det vil utvivlsomt stadig være
blandt de mest effektive måder at for-
bedre vores sundhed på.
DKF Kursus
’Nytænk markedsføring, PR, kanaler og
medier- fra passivt publikum til aktive
medskabere’
www.kommunikationsforening.dk
KAMPAGNER BETALER SIG BEDST
1. Strategisk rigtige budskaberHvor langt er målgruppen fra action. Skal
kampagnen skabe den brændende plat-
form, fordi problemet ikke er erkendt? Eller
skal den fortælle, at problemet er større end
målgruppen tror? Eller skal den fortælle,
hvad der reelt virker mod problemet? Eller
hvordan man gør det på en nem måde?
2. Kampagnen skal engagereMassekommunikationen bliver mere og
mere slidt. Derfor skal kampagnen indehol-
de elementer, der er i stand til at engagere
målgrupper og interessenter til selv at delta-
ge aktivt. Kampagner der ikke kan engage-
re vil i fremtiden få svært ved at få gennem-
slagskraft
3. Netværkskommunikationen afgørendeDer er mange aktører og interessenter på
sundhedsområdet. Hvis ikke kampagnen
formår at få dem om bord, så bliver det
svært. Det gælder fra faglig accept til aktiv
deltagelse.
4. Kampagnen skal have længere livKort attention giver ikke meget vedvarende
effekt. De bedste kampagner indeholder
elementer, der kan leve videre efter kam-
pagneperioden.
5. Mål og følg opEffekten af kampagnen bør måles. Og der
bør som afslutning laves en plan for, hvor-
dan man fremover vil arbejde videre med
området.
6 om dagen har været blandt de mest
succesfulde kampagner.FEM GODE RåD OM SUNDHEDS-KAMPAGNER
12 Kommunikatøren l Februar 2010
Hitlers ansigt dukker frem i mørket
bag en ung, letpåklædt kvinde. Hen
over billedet former store røde bog-
staver teksten ’AIDS is a Mass Murde-
rer’. Den voldsomt omdiskuterede ty-
ske kampagne, forsøger gennem
grænseoverskridende og provokeren-
de billeder at skræmme unge menne-
sker til at bruge kondom. Det gør den
ved at sammenligne AIDS med man-
den, der stod bag udryddelsen af mil-
lioner af mennesker.
Inden for sundhedskommunikati-
on er brugen af sådanne skræmme-
billeder ikke noget særsyn, og skræk
anvendes i stigende grad som virke-
middel i kampagner. Denne tendens
er ikke helt tilfældig. Flere undersø-
gelser viser nemlig, at skræk som vir-
kemiddel kan have stor effekt på
folks adfærd. Medieforsker Preben
Sepstrup skriver ’at skræk som virke-
middel kan bruges som middel til at
1) synliggøre information i den gene-
relle støj, det vil sige som indpakning
af oplysninger og 2) give informatio-
nen gennemslagskraft i forhold til
den enkelte modtager, det vil sige
som overtalelsesredskab.’
Når sundhedskampagner skal få os
til at ændre adfærd og leve sundere,
står kommunikatøren ofte over for en
målgruppe, der er svær at råbe op.
De mennesker, der lever usundt, har
TEMA l Sundhedskommunikation
for det meste ikke intentioner om at
ændre deres livsstil. Den unge mand
kan ikke se, hvorfor han skal dyrke
sikker sex, og rygeren vil ikke kvitte
cigaretterne. Derfor er det altafgøren-
de, at kommunikatøren gør brug af
virkemidler, der fanger målgruppens
opmærksomhed og gør indtryk på
dem. Her kan skræk være et effektivt
redskab til at give kampagnerne gen-
nemslagskraft.
En hårfin balanceVed brug af skræk som virkemiddel
kan afsender tydeliggøre alvoren i et
budskab. På denne måde kan en
kampagne anspore folk til en ad-
færdsændring. Mikkel på 19 år udta-
ler i et interview med RUC-studeren-
de om emnet:
Jeg tror bare, at det påvirker mig
mere, når det chokerer, når det gør
MIG personligt bange for, at jeg får
en sexsygdom. Man skal virkelig blive
stødt, før man gider at lytte til en
kampagnes budskab.
Skræk kan dog også få modta-
gerne til blankt at afvise budskabet
og fornægte problemet, hvis kam-
pagnen bliver for skræmmende. Ba-
lancen mellem, hvornår en kampagne
har en positiv effekt, og hvornår den
er for skræmmende, er hårfin. Kom-
munikatøren skal gå til grænsen for
at skabe relevans hos modtagerne,
men må heller ikke gå for langt og
skræmme modtagerne væk. Men
hvordan finder man så denne balan-
ce? Løsningen ligger i at kende sin
målgruppe og tage udgangspunkt i
dennes holdninger, viden og tanker
om emnet, og på den måde præsen-
tere budskabet, så det er relevant.
Worst case scenarioDet er alfa og omega, at tage ud-
gangspunkt i noget målgruppen reelt
frygter. Kommunikatøren og mål-
gruppen har ikke nødvendigvis den
samme opfattelse af, hvad den vær-
ste konsekvens af en adfærd er. For
at skabe en adfærdsændring, må
kommunikatøren derfor tage ud-
gangspunkt i målgruppens allerede
indlejrede frygt. Det giver ingen me-
ning at forsøge at skræmme mål-
gruppen med noget, de ikke finder
skræmmende. Det nytter eksempelvis
ikke at forsøge at skræmme unge til
at bruge kondom, ved at forbinde
usikker sex med sexsygdomme, hvis
de unge ikke er bange for sexsyg-
domme, men i stedet er bange for at
gå til lægen for at blive testet. Enhver
vellykket sundhedskampagne, der gør
brug af skræk som virkemiddel, skal
altså forholde sig til og tage udgangs-
punkt i målgruppens indlejrede frygt
og herved gøre budskabet skræm-
mende relevant.
SKRæMMENDE RELEvANT
Sundhedsbudskaber har hårde vilkår. Det kan være udfordrende at fange målgruppens op-mærksomhed og få dem til at tage budskaber-ne til sig. Her kan skræk være et effektivt virkemiddel – hvis det vel at mærke tager ud-gangspunkt i målgruppens relevansopfattelse
Af Monika Sofie Kramer, Sine Dyhre-Petersen, Catrine Eisenreich og Amanda Mottelson,
kommunikationsstuderende på bachelormodulet ved Roskilde Universitet
Dentyskekampagne’AIDSisaMass
Murderer’blevudarbejdetafreklame-
bureauet Das Comitee i forbindelse med
WorldAIDSday2009.Kampagneneret
provokerendeeksempelpå,hvordan
skræk bruges som virkemiddel.
Kommunikatøren l Februar 2010 13
Ida Husby har en titel, der for ganske
få år siden ikke eksisterede i nogen
virksomhed. Hun har været sund-
hedschef i FDB i et halvt års tid, hvor
hun blandt andet sørger for, at sund-
hed tænkes ind i koncernens forret-
ning og kommunikation. Og så arbej-
der hun på at kommunikere sundhed
til nogle af de målgrupper, der ikke
interesserer sig for emnet, men som
tilhører de grupper, der har mest
brug for at træffe sunde valg i super-
markedet.
Sundhed på FDB‘s agendaDagligvarehandlens ansvar nævnes i
regeringens handlingsplan fra 2009
og i forebyggelseskommissionens
rapport. Men FDB har forholdt sig til
sundhed i mange årtier forud for det,
og det forbrugerpolitiske er en inte-
greret del af vedtægterne. Ifølge Ida
Husby hænger det sammen med, at
FDB ikke er en privat virksomhed,
men en forbrugerejet virksomhed.
Derfor har det altid handlet om mere
end at sælge dagligvarer – det har
også drejet sig om at skabe et for-
eningsliv. FDB ejer Coop, som er Dan-
marks største dagligvarevirksomhed,
og FDB har 1,6 millioner medlemmer.
Udfordringen har skiftet ansigtFør i tiden handlede sundhed om at
sikre en god og nærende sammen-
sætning af maden, og at folk ikke
blev syge af varerne. FDB etablerede i
1970’erne et centrallaboratorium,
som stillede sundhedsmæssige krav
til varer og producenter og kontrolle-
SUNDHEDSCHEFENS KOMMUNIKATIONIda Husby skal som ny sundhedschef i FDB gøre sundhed til en del af både kommunikation og forretning
Af Louise Aalbæk
rede kvaliteten. Derudover oplyste
FDB om mad og sundhed, blandt an-
det ved at lancere madpyramiden,
som stadig lever i bedste velgående.
I dag er der flere aspekter af sund-
hedsområdet: Overvægt og diabetes
er blevet samfundsproblemer, og det
handler nu om forebyggelse.
Kommunikationsopgaven rækker
ud over at informere om sunde mad-
vaner. Det drejer sig også om at frem-
me mulighederne for at leve sundt,
og desuden fremme ting som fairtra-
de og parabenefri cremer. I dag er det
sunde valg nemlig også præget af
etik, miljø og klima, forklarer Ida Hus-
by.
Det skal være lettere at handle sundtI den vestlige verden er sundhed ble-
vet en trend. Der findes utallige mær-
ker og varer, som appellerer til sund-
hedsidealet. En del af Ida Husbys job
er at vurdere, om det i virkeligheden
er blevet lettere at handle sundt som
følge af det øgede samfundsfokus på
sund livsstil.
Sundhedsproblemerne kan ikke
kun løses ved hjælp af oplysning. Det
er afgørende, at de informerede valg
rent faktisk er mulige at træffe. Hvis
ikke varerne er i butikken, hjælper
kommunikationsindsatsen over for
forbrugerne ikke. Vi har en stor del af
ansvaret for, hvad folk køber, siger
hun.
En stor del af Ida Husbys arbejde
består i at samarbejde med Coop om
at gøre de sunde varer mere attrakti-
ve og de usunde mindre attraktive –
fx ved at undgå at lave tilbud på
usunde varer.
Den usunde målgruppeSiden Ida Husby fik titlen som sund-
hedschef, har hun været med til at
udvikle en sundhedsstrategi, der skal
understøtte visionen om at gøre det
lettere for forbrugerne at handle
sundt. I øjeblikket arbejder hun på at
få gennemført en evaluering af Nøg-
lehulsmærket, som netop nu indføres
i de nordiske lande.
Vi vil gerne have mere viden om,
hvordan Nøglehullet modtages, hvem
der bruger det, om producenter fak-
tisk bliver tilskyndet til at producere
og markedsføre sundere varer, og om
det faktisk bliver lettere at vælge de
sundere varer.
Arbejdet skal fx dokumentere ef-
fekten af at lave tilbud på sunde varer
– især når det kommer til målgrupper,
som er svære at nå.
Vi vil finde ud af, hvordan man
kan nå de grupper, der har størst be-
hov for at leve sundere, men som
ikke tilhører den gængse målgruppe
af højtuddannede, sundhedsbevidste
kvinder. Det er en af de kommunikati-
onsudfordringer, vi står overfor lige
nu.
Erfaringerne fra projektet skal på
længere sigt bruges i udviklingen af
et kommende EU-mærke for sunde
varer og danne grundlag for lobbyis-
me – til gavn for forbrugerne.
Vivilgøredensundemadtilgængeligog
gåidialogmedvoresmedlemmeromat
udvikle initiativer, der fremmer sunde valg,
sigersundhedschefIdaHusby.
14 Kommunikatøren l Februar 2010
TEMA l Sundhedskommunikation
Der er bred enighed i den amerikan-
ske befolkning om behovet for en
sundhedsreform, der sikrer alle borge-
re adgang til sundhedsbehandling.
Mere end 70 % af befolkningen
støtter etableringen af en national for-
sikringsstruktur (national insurance ex-
change) og kravet til forsikringsselska-
berne om at give sundhedsforsikring
til alle borgere, uanset om de er raske
eller ej. På den anden side er der også
et klart flertal i befolkningen imod de
reformforslag, Demokraterne har lagt
på bordet – uanset om det er den
mere radikale reform fra Demokrater-
ne i Repræsentanternes Hus eller det
mere moderate forslag fra Demo-
kraterne i Senatet. (www.rasmussen-
reports.com/public_content/politics/
current_events/healthcare/septem-
ber_2009/health_care_reform)
Modstanden er vendt imod en
række af elementerne i forslagene:
Udgifterne til reformen, der frygtes at
blive større end regeringen forudsi-
ger, hvilket vil føre til højere skatter;
forpligtelsen for alle virksomheder til
Ny AMERIKANSK SUNDHEDSREFORM – OBAMA’S PyRRHUSSEJR?
Præsident Barack Obama og Demokraterne er godt på vej til en Pyrrhus sejr med den nye sundhedsreform. En dyrekøbt sejr hvor egne tab er støre end fjendens, som de var for kong Pyrrhus af Epirus, da han vandt slaget mod ro-merne i 279 f Kr. Det forventede politiske bag-slag for Obama skyldes ikke kun indholdet af sundhedsreformen, men den måde Obama og hans parti har håndteret kommunikationen omkring reformen på
Af Stig Albinus
Executive Vice President
Porter Novelli, New York
at give deres medarbejdere forsikring,
hvilket især tynger små og mellem-
store virksomheder; forpligtelsen
(mandate) for alle borgere til at tegne
forsikring eller betale en strafafgift.
Desuden frygter et flertal af befolk-
ningen, at det offentlige vil finansie-
re fri abort, et spørgsmål, der er uhy-
re kontroversielt i USA. Endelig
frygter et flertal af befolkningen
også, at de 80%, der i dag har for-
sikring, vil opleve en forringelse af
behandlingskvaliteten og lange ven-
telister, som det kendes fra mange
europæiske lande.
Demokraternes strategiObama forsøgte at tage ved lære af
nederlaget for Bill og Hillary Clintons
sundhedsreform plan i 90’erne,
Hillary Care.
Dagens sundhedsreform er i sit de-
sign mindre radikal end HillaryCare,
idet reformen ikke indebærer et så-
kaldt universelt sundhedssystem
(single payer, universal healthcare),
men et mere komplekst system af på-
bud og regler for private forsikrings-
selskaber, arbejdsgivere og borgerne
til at have forsikring.
Obama forsøgte også at skabe
taktiske alliance med nøglespillere i
det amerikanske sundhedsvæsen,
først og fremmest forsikringsselska-
berne og den farmaceutiske industri.
Det var afgørende for Obama at for-
hindre en gentagelse af HillaryCare,
hvor sundhedsindustrien gennemførte
en særdeles effektiv offentlig kam-
pagne imod sundhedsreformen. Oba-
mas team gav lægemiddelindustrien
en afgørende luns, da de opgav pla-
nerne om parallelimport af medicin.
Og forsikringsselskaberne blev lukket
ind i varmen med løfter om at få ind-
flydelse på lovforslagene. Dette var til-
syneladende en effektiv strategi, da
det ikke blot forhindrede en negativ
kampagne imod reformen. En del af
aftalen var også, at industrien finan-
sierede en reklamekampagne med
kravet om en sundhedsreform.
Det tegnede tilsyneladende godt.
Dårlig kommunikationI løbet af 2009 blev sundhedsrefor-
men imidlertid særdeles kontroversiel.
Modstanden imod sundhedsrefor-
men skyldes nok så meget den måde
Obama og hans parti har håndteret
Kommunikatøren l Februar 2010 15
Ny AMERIKANSK SUNDHEDSREFORM – OBAMA’S PyRRHUSSEJR?
kommunikationen omkring sund-
hedsreformen på:
• Obamaholdtikkesitvalgløfte.
Som bekendt var en sundhedsre-
form, der dækker alle borgere, en
af Obamas mærkesager i løbet af
præsidentkampagnen. Obama lag-
de særlig vægt på ønsket om at
bryde med traditionen for, hvordan
politiske reformer kommer til ver-
den. I stedet for at forhandle detal-
jerne til rette i lukkede forhand-
lingslokaler, hvor lobbyister kan
gøre deres indflydelse gældende,
lovede Obama, at forhandlingerne
ville finde sted i fuld offentlighed
på TV kanalen C-Span, der uredi-
geret transmitterer politiske for-
handlinger fra Kongressen. Obama
gentog dette løfte ikke mindre end
otte gange i løbet af valgkampen.
(http://www.thehotjoints.
com/2010/01/06/video-obama-pro-
mising-to-put-health-care-reform-
on-c-span/0)
Disse løfter og de mange videoklip
er blevet særdeles kontroversielle,
fordi Demokraternes aktuelle for-
handlinger om sundhedsreformen i
denne tid gennemføres bag tæt
lukkede døre. (http://blogs.abc-
news.com/politicalpunch/2010/01/
cspan-ceo-to-democrats-televise-
the-health-care-reform-negotiati-
ons.html)
• Beggereformforslagermastodon-
ter på omkring 2000 sider, og beg-
ge lovforslag blev først offentlig-
gjort nogle få timer før de åbne
forhandlinger i Repræsentanternes
Hus og i Senatet. Selv ledende de-
mokratiske politikere har udtrykt
frustration over, at de er blevet
holdt uvidende om reformforslage-
nes indhold.
• Sundhedsreformenerpåvejtilat
blive det første store lovkompleks i
nyere tid, der vedtages uden en al-
liance hen over midten. Tidligere
lovkomplekser med lang rækkevid-
de, fx de store sociale reformer, er
blevet vedtaget med deltagelse fra
både Demokrater og Republikane-
re. Denne gang er det alene Demo-
kraterne, der står bag reformen.
• Beggereformforslagersmækfyldt
med, hvad der i USA kaldes ’pork’,
hvilket er et ucharmerende udtryk
for de ekstra lunser, der smides ud
til en række politikere for at ’købe’
deres stemmer. En række modera-
te Demokrater, blandt andet sena-
torerne Ben Nelson, Nebraska, og
Mary Landrieu, Lousiana, blev såle-
des givet betydelige lunser i form
af særlige tilskud til deres staters
lokale sundhedssystemer for at sik-
re deres stemmer. Lunsen til Lan-
drieu var på $300 millioner, og
$100 millioner blev brugt til at
købe Nelsons stemme. Dette
har medvirket til at eskalere mod-
standen mod sundhedsreformen.
(http://www.thetowntalk.
com /article/20100113/
NEWS01/301130108).
• Etsidsteskudpåstammenafsærli-
ge ydelser til særinteresser kom den
15. januar med en fritagelse af for-
sikringer for medlemmer af fagfor-
eninger for en særlig skat på de så-
kaldte ’Cadillac planer’ – planer, der
har bedre dækning. Det var en luns
på $60 milliarder, der var nødvendig
for at købe Big Labors støtte til
Obamas fortsatte politiske kampag-
ner. Denne aftale, der blev indgået i
lukkede forhandlinger mellem Det
Hvide Hus og ledelsen af AFL-CIO,
bliver opfattet som urimelig særbe-
handling af mange lønmodtagere,
der ikke er medlemmer af en fag-
forening, hvilket i USA er omkring
87 % af befolkningen.
• Prisenforatinvolvereforsikrings-
selskaber og medicinindustrien er
også den udbredte opfattelse, at
sundhedsreformen er et produkt af
lyssky forhandlinger med stærk
indflydelse fra sundhedsindustriens
lobbyister.
En Pyrrhus sejr Det forventes, at Demokraterne for
enhver pris vil udnytte deres flertal til
at gennemføre den stærkt upopulære
sundhedsreform – uanset de økono-
miske og politiske omkostninger.
Uanset det store befolkningsflertal
imod reformen er Obamas team ban-
ge for virkningerne af en gentagelse
af HillaryCare.
Demokraterne vil udråbe sund-
hedsreformen som en historisk sejr.
Men det kan meget vel vise sig at bli-
ve en Pyrrhussejr, da prisen for Demo-
kraterne kan blive meget høj ved de
kommende valg til november i år.
Foto
: flic
kr, l
eonc
illo
sabi
no
DKF Kursus
‘International kommunikation’
Juni 2010
www.kommunikationsforening.dk
16 Kommunikatøren l Februar 2010
Traditionel markedsføring og PR un-
der pres. Langt de fleste brancher
bruger stadig større midler på bran-
ding og PR for at holde deres positi-
on. Samtidig flygter de kræsne for-
brugere fra larmen af de millioner af
brands og reklamer, der prøver at vin-
de deres gunst.
De traditionelle envejskanaler op-
lever, at brugerne zapper hastigt væk
fra forstyrrende TV-reklamer eller ke-
delige annoncer. Det ses på effekten,
der de sidste ti år er faldet voldsomt.
Samtidig vokser brugernes lyst til at
skabe. I USA har 54% af amerikanske
onlinebrugere distribueret selvprodu-
ceret materiale på nettet. Og 53% af
amerikanske virksomheder har en
strategi om stigende investeringer på
området de næste tre år.
Danskere er også glade for at lege
med og scorer højt på statistikker
over fx antal Facebookbrugere. I ste-
det for at frygte de nye tendenser,
skal vi se på deres muligheder.
Det indre legebarnDet indre legebarns lyst til aktiv leg
skal stimuleres. Den indre abe, der
konstant shopper rundt efter godbid-
der, viser hvor flot og populær den er,
Af kommunikations- og marketingchef
Grith Okholm Skaarup
forandringsbureauet Workz A/S
og har per urinstinkt et drive mod at
skabe.
Det er derfor Facebook stimulerer
vores dyriske behov: Vi kan gå på op-
dagelse i vores søgen efter noget, vi
kan indtage, vi kan gøre os til ved at
vise vores popularitet gennem antal
venner, film, fotos og hippe statusop-
dateringer. Og vi kan selv skabe lige
præcis vores selvrealiserende platform
inden for de frie rammer.
Benspænd kan fordre kreativitetRammer kan fungere som et værktøj
til at skabe bedre resultater. Derfor
kan selv et økonomisk benspænd
frem for det største budget generere
de gode ideer. Det er vilkårene, når
mindre danske virksomheders pro-
dukter slås med de multinationale, el-
ler når dansk film kæmper mod Hol-
lywoods milliardmarkedsføring. Det
behøver ikke at være dyrere for at re-
sultatet bliver godt. Dogmefilmene
kostede mindre, da alt ’liret’ omkring
kostumer, lyssætning og lydarbejde
blev skåret væk, og fokus blev drejet
mod de gode historier og det gode
skuespil. Og så var det pakket ind i
kunst, dogmeregler og broderskab
med en storytelling om succes, der
ikke var til at tage fejl af.
Parasiteffekten – æd de andres succes Et af målene med alternativ markeds-
føring er netop at se på muligheder
med et måske mere begrænset bud-
get. Ikke alle har midlerne til at satse
flere millioner på en viralfilm som
Pepsis VM-fiasko med et budget, der
var 45 millioner gange større end an-
tal views. Men alle kan finde de po-
pulæreste videoer på YouTube og
lade sig inspirere af, hvad der rører
sig, og så som parasitter æde de an-
dres popularitet. Som Pepsi i VM-vi-
ralfilm version 2 gjorde med to syn-
gende kinesiske drenge, der allerede
toppede på tuben. Nu iklædt Pepsi-
merchandise og fodboldassociationer
blev deres eksisterende popularitet
udnyttet til milliondækning på web
og TV mod så vidt vides et års for-
brug af cola. Det er også set med Ca-
ribou Coffee, der meldte ud, at kupo-
ner fra Starbucks kunne bruges til
Forbrugerne er trætte af at blive tvangsfodret med uspiselige brands og færdigpakke-livsstilsfortællinger. I stedet skal vi skabe rammer for åbne fortælleuniverser, der kan stimulere forbrugernes lyst til at lege aktivt med
FRA PASSIvT PUBLIKUM TIL AKTIvE MEDSKABERE
ALTERNATIv MARKEDSFØRING
MontyPythonkanalpåYouTube
førertilnysalgssucces.
www.youtube.com/user/MontyPython
Kommunikatøren l Februar 2010 17
gratis kaffe hos dem, efter Starbucks
fornæret pludselig selv trak kampag-
nen tilbage. Caribou Coffee åd der-
med både kunder og goodwill.
Nye platforme giver nye mulighederReglerne har ændret sig, når brugere
selv kan distribuere materiale til hin-
anden. Distributionen, der tidligere
var forbeholdt mediemastodonterne,
bliver i dag udfordret af kanaler til
demokratisk distribution. Et eksempel
er det interaktive kabeltv-netværk
Current TV, hvor brugerne både kan
producere programmer og lade fler-
tallet stemme om, hvad der skal vises
- og der er cool cash direkte tilbage til
brugerne, hvis deres indslag bliver
vist. Også på de skrevne medier er
onlineaviser som OhmyNews drevet
af mellem 80-100% brugerskabt ind-
hold med mottoet ’Every Citizen is a
Reporter’.
Tvillingebrugere som smagsdommereSmagsdommerne får også fjernet de-
res monopol, når brugerne lader sig
inspirere af hinandens ’twinsumers’ -
tvillingebrugere med samme smag
og behov som dem selv. De får op-
mærksomhed frem for de samme ti
tordenskjoldssoldater, som normalt
optræder som eksperter. På DVD-
udlejnings centralen Netflix lever et
parallelunivers til blockbusterbutik-
kernes mainstreamsortiment. Her kan
de oversete, kunstneriske og mindre
økonomisk stærke produktioner få
nyt liv, når brugerne anmelder og an-
befaler til hinanden. Og det gør de
aktivt med i gennemsnit nogle hun-
drede anmeldelser.
Google-give-it-away og gave givningVirksomheder skal turde give slip på
deres materiale, hvis markedstenden-
sen går i den retning. Vi skal turde
Google-give og se muligheder i
stedet for begrænsninger. Som når
Monty Python åbner en YouTube-ka-
nal med deres produktioner til fri vis-
ning og med direkte link til Amazon,
hvor de kan købes i bedre kvalitet.
Brugerne får en gave, og de kan gå i
dialog på en flade, hvor de er aktive i
forvejen. Det lønner sig: salget af pro-
duktionerne på Amazon steg med
17.000%. Globale distributions-
kanaler som Amazon afskaffer også
butikshyldebegrænsningen og skaber
potentielle succeser for nicheproduk-
ter til et verdensmarked.
Slip rettighederne løsNår vi afgiver noget af vores materia-
le, afgiver vi også visse rettigheder.
Der er en tendens til at skabe ikke
bare markedsføring, men bedre pro-
dukter gennem co-creation. Rettighe-
der er i lang tid blevet holdt ukræn-
keligt ind til kroppen. Creative
Commons er et alternativ til at arbej-
de med forskellige licenser for at afgi-
ve visse rettigheder i troen på, at ens
værk med kollektiv og global kraft
kan blive bedre. Fra musikindustrien
er White Stripes et spændende ek-
sempel. Et rockband med to personer
afgav retten til værker, og bassisten
fra et andet rockband Redd Kross
skabte nye værker, ny markedsføring
og ny indtjening for begge bands
fangrupper. Værker, der er omfattet
af en Creative Commons-licens, åb-
ner nye muligheder for kreativ sam-
skaben, interkulturelle udfordringer
og innovation.
KinesiskedrengeslårfodboldhelteiviralpromoveringafPepsiiforbindelse
medVMi2006.
PepsiviralVM-fiasko’Dadada’PepsiAd:
Bavariaandfootball’www.youtube.com/watch?v=E5T8QnF24tI
KinesiskedrengesgennembrudmedBackStreetBoyscoverversion‘ChineseBackstreet
Boys-ThatWay’www.youtube.com/watch?v=N2rZxCrb7iU&feature=related
Bliv inspireret af dine tvillingbrugeres
anbefalingerogfindnichefilmpå
www.netflix.com
Brugergenereredenyhedertrodsermedie-
dagsordenenogdemokratiserernyheds-
mediet.
OhMyNewswww.english.ohmynews.com
Brugernesegentv-kanal,CurrentTV,
sprederalternativenyhedsindslagpå
nettet.
www.current.com
18 Kommunikatøren l Februar 201018
DKF Kursus
‘Nytænk markedsføring, PR og kanaler
gennem sociale medier’
Maj 2010
’Øg omsætningen - få gang i salgs arbejdet’
April 2010
www.kommunikationsforening.dk
Brugerdreven innovation gennem legInnovation gennem co-creation er en
fantastisk mulighed, hvis der sættes
de rigtige rammer for udviklingen.
LEGO er et dansk foregangseksempel
med deres community My LEGO Fac-
tory. Her kan legebørn i alle aldre
bygge deres egne LEGO-figurer og få
klodserne sendt med navn og 3d-
scannet billede. Brugerne kan dele
med hinanden, og de bedste LEGO-
innovationer sættes i produktion. Ud-
vikleren i dag kan være eksperten
med 30-års erfaring, men det kan
også være den 5-årige LEGO-entu-
siast. Den ene behøver ikke udelukke
den anden, men i samspil kan de
WhiteStripesdelterettighedernetilderes
debutalbum’WhiteBloodCells’viaCrea-
tiveCommons.SteveMcDonaldfraRedd
Krossbidrogmedsinbas.Resultatetblev
ennyversionafdebutalbummet:’Redd
BloodCells’.
1. Start tidligt
2. Overlad det aldrig alene til
reklamefolkene
3. Find ét centralt koncept -
og hold dig til det
4. Integrer publikum i historien
5. Slås ikke mod andres store budgetter
på deres vilkår
6. Brug et mix af teknologier og kanaler
7. Skab konvergens mellem plat formene
8. Leg på grænsen mellem fantasi
og virkelighed
9. Gør udgifter til indtægter
10. Fortæl aldrig det hele fra starten
DOS 1. Vi skal arbejde med centrale kon-
cepter og kernefortællinger så
den røde tråd og historien er klar
og tydelig i vores markedsføring
og PR
2. Vi skal stimulere de aktive brugere
og forbrugere, så de bliver ambas-
sadører for vores markedsføring
3. Vi skal arbejde med gavegivning,
så vi belønner vores alphabrugere
og får dem til at sprede hypet til
de øvrige målgrupper
4. Vi skal se på alternative målgrup-
pesegmenteringer – hvilke touch-
points har brugerne, er der niche-
fora eller faglige målgrupper, der
kan advokere vores sag?
5. Vi skal skabe rum og rammer for
kollektiv kreativitet og brugerdre-
ven innovation
DON’TS1. Vi skal aldrig spørge uden at bru-
ge svarene! Så hellere lade være,
hvis ressourcerne ikke er til det
2. Vi skal ikke lade os begrænse af
beskårne budgetter, men se dem
som et kreativt benspænd, der
fordrer skarpere ideer og dermed
bedre markedsføring
3. Vi skal ikke holde vores rettighe-
der ukrænkeligt ind til kroppen,
men turde give slip på dele af co-
pyrighten og tro på, at andre ved
at få andel i dem kan gøre vores
produkter endnu bedre
4. Vi må ikke lade os forblænde af
smagsdommere, men i stedet
sparre med vores tvillingebrugere
5. Vi skal ikke tro på nye succeser
hver gang, men også udnytte ek-
sisterende til at sprede deres uni-
vers ud på flere platforme – det
er samtidigt en af nøglerne til
økonomisk succes
DOS AND DON´TS
Ti bud til din markedsføring
Grith Okholm Skaarup arbejder
med at lancere danske spillefilm og
hjælper organisationer med at gen-
tænke deres kommunikation og
markedsføring. Grith er desuden flit-
tig foredragsholder og underviser på
Den Danske Filmskole og Køben-
havns Universitet.
lære. Tag brugerne med i processen
og skab ikke blot nye innovationer,
men også de innovationer brugerne
rent faktisk ønsker. Stil spørgsmål i
stedet for at give svar.
Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring henter in-
spiration fra storytelling, sociologi og
dramaturgi og handler om at lave hi-
storier med plads til medskabelse,
hvor brugerne bliver medforfattere,
medfortællere og meddistributører. Vi
husker gennem de gode historier. Det
er her vi siden tidernes morgen har
fundet mening og identifikation - og
er vi medskabere, husker vi dem end-
nu bedre.
Kommunikatøren l Februar 2010 19
10Mange har erklæret konferencen som
kilde til information for død. I stedet
har de sat fokus på konferencens
styrke som et rum for interaktion og
dialog om et fælles emne.
De fleste ved godt, at mange af de
oplæg og foredrag vi går til, efterføl-
gende ikke får nævneværdig betyd-
ning for vores hverdag eller faglige ar-
bejde. Men vi bliver underholdt og
inspirerede og får mulighed for at
møde andre. Årsagen til, at virkningen
ikke er længere, er typisk, at deltager-
ne ikke får tid og mulighed for at om-
sætte den nye viden, de får i oplæg-
gene til deres egen verden og
Af Signe Bonnén, kommunikationsrådgiver
og ejer af Artefakt Kommunikation
FRA LyTNING TIL LæRING10 gode råd til at involvere deltagerne på konferencer og store møder, så de ikke kun lytter, men også lærer
erfaringer. Så, hvis du vil have større
effekt ud af dine konferencer og mø-
der, må du bruge de metoder, som
den moderne pædagogik byder på.
Moderne pædagogik var fx funda-
mentet for Learning Lab Denmark.
De trætte øjneTil større møder og konferencer bru-
ger vi normalt størstedelen af tiden
på at lytte passivt. Vi har alle set del-
tagere, som sidder med trætte øjne,
ja nogle får sig endda en lille lur un-
dervejs. Måske får vi inspiration og ny
viden. Men den nye viden fæstner sig
ikke.
Læs mere
Du kan læse mere på www.dialognorden.org
eller på www.tips-tricks.dk, hvor du kan
få inspiration og værktøjer. Eller i bogen
om ’Lærende møder og konferencer i
praksis’ af Steen Elsborg.
1. Oplægsholderen skal se sig
som debattør
Oplægsholdere kan ikke nøjes med at give ny
viden og ny inspiration. De må også lægge op
til debat og sætte spørgsmålstegn ved delta-
gernes fastgroede antagelser.
2. Brug nye former for oplæg
Brug alternativer til det traditionelle oplæg fx
interview eller paneldebat.
3. Korte oplæg
Lav program med korte oplæg på 20-25 min.
Deltagerne kan ikke huske mere end det. Hvis
det er et meget kompliceret emne, så del op-
lægget op med pauser og giv mulighed for
dialog.
4. Brug eksisterende viden
Som regel ved deltagerne meget om emnet i
forvejen. Få den i spil og giv deltagerne mulig-
hed for at stille spørgsmål til oplægsholderen.
Hav fx 3-15 min, hvor deltagerne kan tænke
over deres spørgsmål til oplægsholderen. Så er
det heller ikke de samme hver gang, som stiller
sig op.
5. Opret uformelle læringsrum
Sæt tid af til pauser og giv på den måde mulig-
hed for at der opstår uformelle læringsrum.
6. Viden skal omsættes
Viden er ikke et fast stof, som du kan flytte fra
oplægsholderen til deltagerne. Deltagernes er-
faring og viden former den tolkning eller læ-
ring, deltageren får af oplægget. Du kan læg-
ge tid ind, så deltagerne enten alene eller
sammen med andre, får mulighed for at om-
sætte den nye viden.
7. Aktiver deltagernes viden
Ny viden kommer også fra andre deltagere.
Der er stort potentiale i at aktivere deltagernes
viden og lade dem møde hinanden i dialog om
perspektiver og erfaringer.
8. Skab rum til nye netværk
Giv deltagerne mulighed for at udvide deres
netværk. Sørg fx for at deltagerne ikke pri-
mært indgår i dialog med dem, de kender i
forvejen, som de fleste har tendens til.
9. Bryd op undervejs
Udvid mulighederne ved at bryde deltagerne
op i nye fora flere gange undervejs.
10. Hav god facilitering af konferencen
og mødet
Et godt møde eller konference kræver god sty-
ring og god mødeledelse. Derfor kan det være
en god ide at dele mødeledelsen op i to. En
mødeleder, som står for selve faciliteringen un-
dervejs, og som kan holde den røde tråd gen-
nem hele konferencen. Og én som står for lo-
gistik og praktiske udfordringer.
Moderne pædagogik peger på, at
deltagerne skal inddrages og involve-
res undervejs, hvis de skal drage nyt-
te af konferencen. Når du planlæg-
ger din konference næste gang, kan
du tage højde for det og sikre, at del-
tagerne får noget med sig hjem, som
de kan bruge bagefter.
10 GODE RåD
20 Kommunikatøren l Februar 2010
Real-time web har været årets
buzzword i branchen og den interna-
tionale konference LeWeb var ingen
undtagelse - det var naturligvis årets
tema. Google har lanceret real-time
search, Twitter er real-time mikro-
blogging, og rigtig mange tjenester
har bevæget sig i en ’real -time’ ret-
ning herunder Facebook og Myspace.
Vi er ikke interesserede i fo rældet in-
formation leveret af søgemaskiner, vi
vil have dug friske data produceret af
personer, vi kan relatere os til og i
mange tilfælde kender. Velkommen
til real-time web, en konstant strøm
af information, uforud sigelig, dyna-
misk og leveret af mennesker.
Trends for teknik, geo-lokation og personalisering Programmet var spækket med tidens
web-stjerner som Marissa Mayer Vice
President hos Google, Jack Dorsey
opfinderen af Twitter, Brian Solis, Ro-
bert Scoble, og mange flere, alle klar
på scenen til at formidle deres hold-
REAL-TIME LEWEB I PARISninger og visioner om årets tema.
Dag 1 var i teknologiens tegn, der
blev talt om primære trends inden for
geo-lokation, real-time data og per-
sonalisering, med services som Fours-
quare, tidens hotteste service, der ved
hjælp af geo-lokation lader dig udfor-
ske din by og med drivende konkur-
renceelementer udfordrer dine ven-
ner. Twitters opfinder og stifter Jack
Dorsey var på banen med sin nye
startup Square, som på revolutione-
rende enkel vis muliggør betaling
med kreditkort på mobiltelefonen.
Ved hjælp af en lille gratis enhed som
placeres i audio-udgangen, der sen-
der information fra magnetstriben via
mikrofon forbindelsen.
Dag 1. blev afsluttet med cham-
pagne på det historiske rådhus i Paris
- Hõtel the Ville, hvor borgmesteren
bød de mange udenlandske gæster
velkommen, i en overdådig kulisse af
funklende lysekroner og hvælvmalerier.
Vi letter samvittigheden i communities Dag 2 handlede derimod mere om
mennesker. De talere, der gjorde
mest indtryk, var den populære hur-
tigt snakkende vin-iværksætter Gary
Vaynerchuk, der ikke havde meget til
overs for vestens klynkeri over recessi-
on. Når folk føler sig påvirket af kri-
sen, handler det om, at de ikke har
råd til at købe et nyt 42’ fjernsyn men
må nøjes med 27’.
Jordans Dronning Rania fik ståen-
de applaus for sin indlevende præ-
sentation og ikke mindst sit arbejde
med at sikre fattige børn adgang til
skole og uddannelse. Med over 1.
mio. følgere på Twitter har hun for-
mået at bruge de sociale medier i sin
utrættelige indsats for fattige børn.
Hun appellerede til mere handling
end ord ved at spørge hvorvidt; real-
time web kan medføre real world
change. Med det spørgsmål adresse-
rede hun det fænomen, vi ser på po-
pulære communities som blandt an-
det Twitter og Facebook, hvor vi som
brugere sympatisere med ord, letter
samvittigheden, får plejet imaget ved
at støtte den gode sag - men foran-
drer det reelt noget for ofrene?
Fra live streaming til life changingDe sociale netværk vi benytter i dag
såsom Twitter, Facebook, LinkedIn
etc. er alle bygget op omkring indivi-
det i centrum, hvor succes måles
Af Natasha Friis Saxberg,
partner i Webcom ApS
2.400 deltagere fra 50 lande mødtes om temaet real-time web til den internationale konference LeWeb i Paris i december 2009
Kommunikatøren l Februar 2010 21
JordansDronningRaniaharmedmereen1mio.følgerepåTwitterformåetatbrugede
socialemedierisinindsatsforathjælpefattigebørnmedbl.a.skolegang.
Square-revolutionerendebetalingsenhed
til kreditkort via mobiltelefonen, opfundet
afJackDorsey,opfinderogstifterafTwit-
ter.
DKF Kursus
‘Sociale medier i den strategiske
kommunikation’
Marts 2010
‘Omsæt webstrategien i praksis’
Marts 2010
www.kommunikationsforening.dk
Læs mere
•LeWeb,konference,arrangø-
rer, foredragsholdere og delta-
gere på www.leweb.net
• JordansdronningRania
www.queenrania.jo
•Foursquare,tidenshotteste
tjeneste: http://foursquare.com
•Square,revolutionerendemo-
bil kreditkort betaling: http://
squareup.com
•NatashaFriisSaxbergsblog
post om bruger adfærd og
motivation under fremtidens
web - Kan real time web med-
føre reel forandring? http://
natasha.saxberg.dk/category/
dansk
kvantitativt i forhold til antal follo-
wers, venner, eller connections, frem
for kvalitativt - i form af den værdi, vi
leverer socialt, samfundsmæssigt og
globalt. Noget kan tyde på en ten-
dens, hvor frontløberne på nettet sø-
ger hen imod værdi, og med værdi er
vi tættere på handling og altruisme,
end nutidens online egocentrisme
kan byde på.
Bevæger vi os hen imod måling af
den værdi, vi leverer i og til en grup-
pe, vil den styrkelse af fællesskabet
kunne betyde endnu mere magt til at
påvirke større begivenheder, hvad
end det er diktatur stater eller kam-
pen mod klimaforandringer. Sam-
menhæng mellem årsag og symptom
er stadig meget usynligt i det hav af
data og information, vi mødes med.
Så kan dette nye årti give os et bedre
overblik over, hvordan vi som indivi-
der kan påvirke reel handling online,
kan vi komme tættere på, at live
streaming bliver life changing.
Det handler om menneskerSelv om LeWeb formår at levere et
stjerne spækket program, udgør den
største værdi de mennesker, der
strømmer til fra alle dele af verdenen,
og de relationer der skabes består
længe efter konferencens sidste glas
champagne er drukket. Der netvær-
kes fra kl. 8 om morgenen til langt ud
på natten, lige fra overfladisk løgsup-
pe med toneangivende Silicon Valley
profiler som Brian Solis, Robert
Scoble, Laura Fitton, Dave McClure til
traditionel ægte hygge over en fadøl
med ens svenske kolleger. Så selv om
vi kan mødes på den anden side af
sundet, ender det nok med at vi først
ses igen i december i Paris til LeWeb.
Foto
: Squ
are
mob
il de
mo
Natasha Friis Saxberg har været
til konference i Paris om en af ti-
dens varme tendenser: realtime.
Hun fortæller her, hvad 2.500
kommunikatører brugte to dage
på at tale om. Natasha Friis Sax-
berg er medforfatter til den dan-
ske bog ’Twitter! Massekommu-
nikation på 140 tegn’ og er er
associeret hos Instituttet for
Fremtidsforskning.
Foto
: Squ
are
mob
il de
mo
22 Kommunikatøren l Februar 2010
En ny trend i digital kommunikation
er det levende magasin, som er sær-
ligt godt til at kommunikere værdier
og kultur. Det levende magasin er en
styret fortælling, hvor læseren guides
igennem et forløb. Det levende ma-
gasin befinder sig midt mellem film
og et trykt medie, hvor man kan bru-
ge flere fortællelag.
Fra brochure til levende magasinEt godt eksempel på levende magasi-
ner er ’Den lille blå om rejsekort’ (fra
DSB-Rejsekort), som er blevet trans-
formeret til et levende magasin.
Her kombineres de bærende virke-
midler tekst, levende billeder og lyd.
Styrken ved at forene flere virkemidler
bliver en mere pædagogisk mulighed,
og resultatet er, at målgruppen kan
se, høre og læse på en gang.
DSB lægger vægt på lækkerhedSøren Damm, chef for intern kommu-
nikation, DSB Kommerciel er glad for
den nye kommunikationskanal.
- Vi har valgt det levende magasin,
fordi vi er betaget af de muligheder,
det giver, når man kombinerer film/
billede og lyd og får en interaktiv løs-
ning, der erstatter et traditionelt ny-
hedsbrev eller en trykt brochure. Ny-
hedstanken og formidlingen bliver
helt anderledes levende, lækker og
tæt i forhold til det trykte materiale.
- Statistik-delen er nyttig, når vi
skal spore, hvilke sider der er populæ-
re, og hvad der bliver læst først. Det
bliver tydeligt, hvor der skal justeres,
og det skaber klarhed over, hvordan
og hvornår brugerne er på, siger Sø-
ren Damm.
En vigtig observation er, at tilgæn-
gelighed er alt - som brugere har vi
alle høje forventninger om, at tilgæn-
gelighed og funktionalitet er i top, og
vi kan navigere, ellers er vi videre til
det næste medie. Så det ultimative
krav er online funktionalitet, mener
Søren Damm.
Håndholdte optagelser til HKs A-kasse-medlemmer HKA-nyt er et magasin, der går ud til
Af Lis Kellermann, kommunikationsrådgiver, Copenhagen Film Company
indbydende, samtidig med at det er
mere tidssvarende i forhold til traditi-
onelle trykte medier, der er både dyre
og har en meget begrænset holdbar-
hed, siger han.
- Vi kombinerer det visuelle med
internettets muligheder. Samtidig kan
man gå vertikalt til værks, det vil sige,
man har et levende medie, hvor man
kan tilføje, supplere og få flere ind-
gange til informationer og til at linke
videre. Der er lagt vægt på funktiona-
litet, og vi lægger os tæt op ad et ek-
sisterende visuelt design eller identi-
tet, så det levende magasin er
genkendeligt i forhold til koncernens
samlede visuelle identitet, fortæller
Søren Damm.
Det levende magasin giver også
DSB mulighed for at følge læseren
DET LEvENDE MAGASIN MIDT MELLEM FILM OG PRINT
HKA-nytindeholderbl.a.etinterviewomlivsfasepolitikmedkommunaldirektørLarsOlsen,
FanøKommune.Interviewetkankommenteres,oglæserenkanindsendesinreaktionpå
interviewetefterfølgende.SeHKA-Nyther:http://www.hkanyt.dk/0309/
Det levende magasin bruger en treenighed af virkemidler i form af tekst, billede og lyd, der understøtter og forstærker hinanden
Kommunikatøren l Februar 2010 23
sigt’… Klikker du på en side, kommer
du automatisk til siden. Rigtig god
fornøjelse.’
Et levende magasin er dog for me-
get sagt, for der er ikke nogle klikba-
re elementer. I modsætning til Ber-
lingske Tidendes Rejseliv, fungerer
dette kun som en pdf. Så har man
forventningen om noget interaktivt,
så loves der her for meget, da der
ikke er kommet et eneste nyt ’leven-
de’ element ind i e-versionen. Får
man i forvejen den trykte avis, så er
der kun arkiv fordelen ved den elek-
troniske udgave.
HK’s medlemmer af A-kassen. Maga-
sinet udnytter alle de levende ele-
menter, der er til rådighed - lyd, bille-
de, tekst, interaktivitet. Med enkle og
ret håndholdte optagelser opnås stor
effekt. A-kassestof, der er en svær
opgave, formidles herved på en ved-
kommende måde for medlemmerne.
E-udgave af Weekendavisen Weekendavisen har lavet en e-udga-
ve, som man kan oprette gratis for 24
timer, eller abonnere på, hvis man får
den trykte udgave. Der følger en in-
struktion med.
Kære læser, skriver Weekendavi-
sen. ’Du sidder nu med den elektroni-
ske version af Weekendavisens aktu-
elle udgave på din skærm… Du
bladrer med pilene nederst i midten...
Få et hurtigt overblik. I bunden til
venstre finder du ’Vis samlet sideover-
DKF kursus
‘Få dit blad læst.‘
Marts 2010
www.kommunikationsforening.dk
DET LEvENDE MAGASIN MIDT MELLEM FILM OG PRINT
Ingen levende elementer i den elektroniske udgave af weekendavisen.
SeWeekendavisenher:http://weekendavisenaktuel.e-pages.dk/view/66852/16/page.html
6 stærke sider ved at bruge et levende magasin• Detlevendemagasinbrugerentre-
enighed af virkemidler i form af tekst,
billede og lyd, der understøtter og for-
stærker hinanden
• Kommunikationenblivermeremodta-
gerorienteret og dialogbaseret, når der
arbejdes med en målrettet leder i form
af videoklip/film. Det giver mulighed
for at vise et menneskeligt ansigt, og
lade nøglepersoner komme til orde
• Ienvirksomhedsinternekommunikati-
on kan et levende magasin udnyttes til
at kommunikere værdier og kultur i
øjenhøjde, skabe retning og dialog i
virksomheden og få medarbejderne til
at føle sig som en del af helheden
• Allæsningkandokumenteres,man
kan gennem statistik måle, hvem der
ser på en tekst/annonce, og hvor læn-
ge og hvordan læseflowet foregår
• Dejournalistiskedyderkommerifokus
med enestående muligheder for story-
telling, hvis magasinet tænkes igen-
nem i forhold til læseren
• Læserensfordeler,atinformationerer
samlet, og det sparer tid i forhold til et
traditionelt website
1 faldgrube
Hvis man blot sætter strøm til sin brochu-
re eller sit blad og overfører det ubearbej-
det til et online magasin, så har man for-
spildt sine ekstra muligheder og burde i
stedet vælge en pdf, der ville være en
bedre løsning.
Dengamlesandhed’Don’ttellit,showit’
bliver nemmere i et levende magasin.
Publikationenkanfindespå:http://rejse-
kortskolen.dk(afhængigafhvornårnæste
nr.erpågaden,erdetvigtigtattjekkelink
–bytrækkefølge)http://cfc.ipapercms.dk/
demos/test1/RKskolenVer1/
24 Kommunikatøren l Februar 2010
12 sygeplejersker, 12 spejlreflekska-
meraer, en workshop over 3 dage, og
et nysgerrigt spørgsmål: Hvorfor er
du sygeplejerske? Svaret bruges til
med billeder og fortællinger at styrke
rekrutteringen til et presset fag.
Sygeplejersker fra seks forskellige
afsnit på Kirurgisk Afdeling, Roskilde
og Køge sygehuse, Region Sjælland,
har været i gang med at arbejde med
en ny type narrativ metode, hvor sy-
geplejerskerne gennem teamproces-
ser, faglige indlæg, øvelser og opga-
ver i marken skulle udvikle positive
fortællinger om deres fag ved hjælp
af et spejlreflekskamera. Sygeplejer-
skerne skulle på den måde selv udvik-
le et autentisk, relevant og interessant
employerbrand.
Workshop i kommunikation ved
hjælp af kunst skulle inspirere syge-
plejerskerne til at skabe fortællinger
til unik og kreativ rekrutterings -
kom munikation baseret på syge-
plejer skernes personlige erfaringer.
Workshoppen skulle også skabe en
involverende proces som et kreativt
bidrag til organisationsudviklingen på
Kirurgisk Afdeling.
Faget har stærkt brug for nye posi-
tive fortællinger. Manglen på sygeple-
jersker skyldes i høj grad de mange
negative og dominerende fortællin-
ger om dårlige lønninger og arbejds-
SyGEPLEJERSKERNES FANTASTISKE FORTæLLINGERSygeplejerskernes egne billeder og fortællinger skal genskabe den faglige stolthed og styrke rekrutteringen til et presset fag
vilkår, mangelfuld ledelse og ringe
udviklingsmuligheder. Det er ikke den
slags fortællinger, der får en sygeple-
jerske til at gå glad på arbejde eller et
ungt menneske til at overveje en kar-
riere i det fag.
Men der findes alternative positive
fortællinger, som står i skyggen af de
negative. Det er disse fortællinger
som de 12 sygeplejersker skal finde
frem og illustrere med deres kameraer.
Rum for nye tankerSygeplejerskerne havde ikke erfaring
med at fortælle historier med billeder.
Det fik de. I et trygt og tillidsfuldt
rum, hvor de fik mulighed for at se
på hverdagen fra mange perspektiver.
De fik øvelser, der trænede billedsan-
sen og formidlingen af den personli-
ge fortælling.
Og så tog sygeplejerskerne tilbage
til hverdagen – som én sagde: Med
friske øjne. Efter en uge mødtes alle
igen og så billederne igennem. Og
der var fantastiske historier fra det
virkelige liv.
Ved at tale om billederne og deres
indhold, fik sygeplejerskerne fortalt
en masse positive historier om deres
fag. Sygeplejerskerne fortale fx histo-
rier om psykisk krævende arbejde,
om højteknologisk udstyr, taknemme-
lige patienter og pårørende. De man-
ge historier er efterfølgende samlet til
fem alternative fortællinger om kom-
petencer, omsorg, sammenhold, mu-
ligheder og ansvar.
MedarbejderudviklingEvaluering viser, at sygeplejerskerne
synes de har udviklet sig, at den in-
volverende proces har givet ny energi,
og at de har fået genopfrisket stolt-
heden ved og betydningen af deres
arbejde. De har oplevet det som
grænsebrydende, at de med kamera-
et skulle interagerer med fremmede
mennesker, og de mener, at det er
betydningsfuldt, at de har fået viden
om billeder og fået trænet evnen til
at betragte helheden på en ny måde.
Samarbejde og forståelseBillederne viser alt fra operations-
teams til eksempler på omsorgssitua-
tioner, og de tydeliggør forskellene
mellem de seks afsnit på Kirurgisk Af-
deling. Billederne illustrerer, at der er
meget forskellige dagsrytmer, rutiner
og arbejdsopgaver på tværs af afde-
lingen. Sygeplejerskerne var overra-
Af direktør Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS
og direktør Peter Zeuthen, Visual Story
Lene Bornemann, cand.merc., ARTS in
BUSINESS – udvikler personlige og kreati-
ve talenter for kommunikation, ledelse og
innovation hos ledere og medarbejdere
Peter Zeuthen, cand.comm., DL, Visual
Story – rådgiver i film og billedkommuni-
kation. Udvikler visuelle kommunikations-
koncepter til erhvervsliv og organisationer.
Kommunikatøren l Februar 2010 25
4 NyE REDSKABER TIL EMPLOyERBRANDING
1. Kunst giver mulighed for at skabe sammen - Ved at tage billeder og
fortælle historier får kollegaer mulighed for at skabe nye måder at forstå de-
res arbejde på. Det udvikler den enkeltes kreativitet og sammenholdet.
2. Billeder formidler - Billeder kommunikerer til hjertet. Billeder fortæller hi-
storier og sætter beskueren i gang med tolke og skabe mening. Billedforstå-
else giver den enkelte flere muligheder i sin personlige kommunikation.
3. Fortællinger forandrer - Fortællinger er konkrete og handler om menne-
skers hverdag. Vi skaber vores virkelighed gennem vores fortællinger. Ønsker
vi forandringer, må vi derfor fortælle alternative fortællinger.
4. Involvering - Involvering af medarbejderne i kommunikationen skaber
motiverede mennesker og troværdige og relevante budskaber.
SyGEPLEJERSKERNES FANTASTISKE FORTæLLINGER
LitteraturMichala Schnoor - Narrativ organisationsudvik-
ling – at forme fælles mening og handling.
Dansk psykologisk forlag, 2009
Bruno Ingemann - Billedteori
Institut for Kommunikation, journalistik og data-
logi, Roskilde Universitets Center 1989/2004
12sygeplejerskerharfåettræningi
at fortælle historier med billeder.
skede over, at de var så forskellige, på
trods af at de tilhørte samme afde-
ling. Som en sidegevinst, gav billeder-
ne anledning til en række faglige dis-
kussioner fx. om brug af handsker,
hygiejne og frisure. På billederne blev
både god og dårlig praksis meget ty-
delig.
KommunikationSygeplejerskernes billeder og fortæl-
linger skal bruges på flere måder.
Fortællingerne udkommer i en foto-
kunstbog med titlen ’Vores Fanta-
stiske Arbejde’, struktureret efter de
fem fortællinger. Bogen skal styrke
interessen for faget, bruges i rekrut-
teringsarbejdet i Regionen og bruges
i forbindelse med ansættelser på
Kirurgisk Afdeling. Billederne vil
desuden blive brugt på Kirurgisk Af-
delings hjemmeside samt til rekrutte-
ringsannoncer. Kursisterne og Kirur-
gisk Afdelings ledelse ønsker at købe
kameraer, så medarbejderne og de
nye kompetencer kan sættes i spil i
forbindelse med afdelingens fremtidi-
ge kommunikation. Der har været ar-
tikler om processen i Regionsbladet
Esset og på regionens intranet. For-
tællingerne og billederne vil endvide-
re blive anvendt i forbindelse med
udannelsesmesser og udstillinger på
sygehusene.
Semere.Sygeplejerskernesfortællingerersamletienkunstfotobog,somvilinkertilpå
www.kommunikationsforening.dk
GeneralforsamlinG DaGsorDen
1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab4. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent5. Valg af formand - Ole Schmidt Pedersen genopstiller ikke6. Valg af bestyrelsesmedlemmer - Lars L. Nielsen er på valg og genopstiller - Tina Donnerborg er på valg og genopstiller ikke - Lotte Leth-Sørensen er på valg og genopstiller ikke Ikke på valg - Mette Dahl-Jensen - Karin Olsen - Per Rystrøm - Lars Thøger Christensen - Svend Bie7. Valg af revisor og revisorsuppleant Lars Scheving og Arne Jørgensen genopstiller8. Indkomne forslag9. Eventuelt
Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være foreningen i hænde senest to uger før general-forsamlingen og meget gerne før. Forslag sendes til Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, [email protected]
GeneralforsamlinG oG konference i DkffremtiDen beGynDer nuPå børsen i københavn 10. marts 2010 kl. 13.30-22
konferencefremtiDen beGynDer nu
Dansk Kommunikationsforening har startet en debat om fagets fremtid, virksomhedernes udfordringer og kommuni-katørens rolle i 2019. Du er inviteret med, når vi samler de mange indspil om Kommunikation 2019 på konferencen. Fremtiden begynder nu.
•Hvordanrusterviostildenæstetiår,såviskaberværdifor fremtidens virksomheder, organisationer og samfund?
•Hvordankanviomsættefremtidigeudfordringertil konkret handling?
•OghvadskalDanskKommunikationsforeninggøreforatruste medlemmerne til fremtiden?
Spørgsmål er der nok af, og vi forventer ikke, at vi kan levere alle svarene. Vi præsenterer dog ti tendenser, som, vi tror på, kommer til at præge de næste ti år, og som vi må ruste os til at kunne håndtere.
HØR• DRs bestyrelsesformand MICHAEL CHRISTIANSEN, der
giver sit bud på kommunikationsudfordringer i 2019 for virksomhederne, for samfundet, for DR og for den enkelte
• DKFs Tænketank 2019, der præsenterer 10 tendenser, og vi ser på, hvilke udfordringer det giver kommunikationen og kommunikatøren
• Direktør PER RYSTRØM, Operate, der samler trådene i debatten, præsenterer resultatet af vores medlemsunder-søgelse og de unges bud på fremtiden
tilmelD DiG oG se ProGram På www.kommunikationsforening.dk for detaljer om generalforsamling og konference.Prisen er 725 kr. for medlemmer af DKF, 1325 kr. for ikke-medlemmer, 925 kr. for medlemmer af DJ, DM og KS, 245 kr. for medlemmer, der er studerende, ledige eller på orlov.DKFs medlemmer deltager gratis i selve generalforsamlingen.
der lægger teknik og rammer til dagen
TAK TIL
som sponsor til konferencedagen
Kommunikatøren l Februar 2010 27
POLITIKEN MOD POLITIKEN
Bjørn BredalPolitiken mod Politiken - idekampagne 1884 - 2009Politikens Forlag576 sider, 350 kr.
Dagbladet Politiken er en avis, som de fleste har en holdning til, helt i overensstemmelse med avisens egen selvforståelse: Holdnings-avis fra starten i 1884, i konflikt, strid, mod-sigelse.
Politiken mod Politiken er også i det lys en bedrift. Bjørn Bredal, der i næsten to årti-er har været hhv. kulturredaktør og opinions-redaktør, giver nøgternt – dvs. med både in-side-viden og med koldsindig distance – for-tællingen om dagbladets historie. Bogen er en næsten 600 sider lang og rigt illustreret fortælling om de kreative konflikter, som har splittet Politiken, dens skribenter og læsere, men også givet energi fra starten i 1884 til i dag.
En imponerende bog, flot at skue og læst i et sus af historisk viden og masser af de de-taljer, hvor ’sandheden’ som bekendt også ligger. Bjørn Bredal beskriver i det lys både avisen og det moderne Danmarks historie. 125 års kultur- og idéhistorie gennem avi-sens spalter, køn, krig, sex, kunst, penge, medier og demokrati. Farverige personer, krukker, liderlige libertinere og spidse penne. Det hele er med i denne fortælling, hvor Poli-tikens historie fletter sig ind og ud af dan-markshistorien.
Det er bogens redaktionelle clue, at den lader en række udvalgte avissider med for-klarende billedtekster fortælle den kronologi-ske historie, mens de egentlige hovedlinjer om kunst, kultur og politik fortælles i bredt anlagte kapitler med Bredals generøse pen – vidende og fuld af vid. Politiken mod Politi-ken; læs bogen – der er mindst lige så god som avisen.
Af adm. direktør Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency
ENKEL, BRUGBAR OG vELSKREvET BOG TIL TALERE
Christina Steensgaard HøyerTag ordet i din magt – en værktøjskasse for talereBooks on Demand GmbH, København K189 sider, 199 kr.
Jeg er en svoren tilhænger af enkle løsninger. Så jeg er helt vild med Christina Steensgaard Høyers bog til alle, der gerne vil blive bedre til at tage ordet i en forsamling.
Bogen er skrevet i et let tilgængeligt og flydende sprog, og opbygningen er konse-kvent kapitel for kapitel. Med passende mel-lemrum opsummeres de foregående afsnit med nogle huskeregler, der får stoffet til at sidde endnu bedre fast.
Forfatteren kalder selv bogen en værk-tøjskasse, og det er ’Tag ordet i din magt’ i den grad. Den er fyldt med konkrete råd og tips, som umiddelbart kan tages i brug. Både hvis man er leder og vil have udviklet sine ’ølkassetaler’ til medarbejderne. Og hvis man fx indgår i en projektgruppe og gerne vil brænde bedre igennem med sine idéer.
Al den bagvedliggende teori har Christi-na Steensgaard Høyer udeladt. Den må man finde andre steder i litteraturen. Og den utå-lelige konstante name-dropping, som man ofte støder på i lignende bøger, er ’Tag ordet i din magt’ heldigvis befriet for.
Til gengæld er det ikke en bog for fein-schmeckere, der går efter æstetik i det visu-elle udtryk. Det er tydeligvis en low budget produktion. Men det er der heller ikke noget galt i, hvis man mest af alt har behov for nogle enkle og brugbare råd på vejen til at blive en bedre taler
Af kommunikationschef Claus Jørgensen, Tandlægeforeningen
LyT OG LæR
Anna Ebbesen og Astrid HaugLyt til elefanterneGyldendal Business 2009176 sider, 250 kr.
For nylig offentliggjorde Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at brugen af so-ciale medier er steget med 23% inden for det seneste år. Er du bare det mindste usik-ker på, hvad denne udvikling betyder for din virksomheds kommunikation, så læs ’Lyt til Elefanterne‘. Bogen er en glimrende intro-duktion til en dansk web 2.0 kontekst. Og selvom den er hurtig spist, er det ikke tom-me kalorier.
Bogens centrale budskab handler om værdien af at lytte og lære af brugernes ad-færd. Brugerne taler - det har de for så vidt altid gjort - men det nye er, at de sociale tek-nologier har gjort det synligt for virksomhe-den. Snakken i bussen er rykket online, der er opstået en ny transparens - ufordringen består i at bruge den strategisk. For som bo-gen demonstrerer, så kan man som virksom-hed blive ikke så lidt klogere af at lytte syste-matisk til, hvordan der tales om ens produkter og services.
Bogen kommer vidt omkring. Fra Aqua D’ors marketingkampagner til FOA’s brug af nye medier til at mobilisere sine medlemmer. Særligt brugen af sociale medier i politiske organisationer er grundigt behandlet, og er din Obama-tærskel endnu ikke nået, er der meget godt at hente.
Desværre rummer bogen stort set kun alle de gode historier om, hvordan brugen af nye medier har skabt værdi. Vi hører lidt for lidt om risici, og om hvordan virksomheder er gået galt i byen, fordi de har misforstået spillereglerne i den nye medievirkelighed. Men når det er nævnt, så er forfatterne dej-ligt befriede for den evangelistiske tone, der tider kan omgive sociale medier.
Overordnet kan bogen varmt anbefales. Ebbesen og Haug har begået en frisk, klog og letlæst bog til praktikeren, der ønsker at blive skarpere på konsekvenserne af den nye digital virkelighed.
Af Chefkonsulent Thomas Heilskov, Danske Bank
BOGANMELDELSER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk
GeneralforsamlinG DaGsorDen
1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab4. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent5. Valg af formand - Ole Schmidt Pedersen genopstiller ikke6. Valg af bestyrelsesmedlemmer - Lars L. Nielsen er på valg og genopstiller - Tina Donnerborg er på valg og genopstiller ikke - Lotte Leth-Sørensen er på valg og genopstiller ikke Ikke på valg - Mette Dahl-Jensen - Karin Olsen - Per Rystrøm - Lars Thøger Christensen - Svend Bie7. Valg af revisor og revisorsuppleant Lars Scheving og Arne Jørgensen genopstiller8. Indkomne forslag9. Eventuelt
Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være foreningen i hænde senest to uger før general-forsamlingen og meget gerne før. Forslag sendes til Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, [email protected]
GeneralforsamlinG oG konference i DkffremtiDen beGynDer nuPå børsen i københavn 10. marts 2010 kl. 13.30-22
konferencefremtiDen beGynDer nu
Dansk Kommunikationsforening har startet en debat om fagets fremtid, virksomhedernes udfordringer og kommuni-katørens rolle i 2019. Du er inviteret med, når vi samler de mange indspil om Kommunikation 2019 på konferencen. Fremtiden begynder nu.
•Hvordanrusterviostildenæstetiår,såviskaberværdifor fremtidens virksomheder, organisationer og samfund?
•Hvordankanviomsættefremtidigeudfordringertil konkret handling?
•OghvadskalDanskKommunikationsforeninggøreforatruste medlemmerne til fremtiden?
Spørgsmål er der nok af, og vi forventer ikke, at vi kan levere alle svarene. Vi præsenterer dog ti tendenser, som, vi tror på, kommer til at præge de næste ti år, og som vi må ruste os til at kunne håndtere.
HØR• DRs bestyrelsesformand MICHAEL CHRISTIANSEN, der
giver sit bud på kommunikationsudfordringer i 2019 for virksomhederne, for samfundet, for DR og for den enkelte
• DKFs Tænketank 2019, der præsenterer 10 tendenser, og vi ser på, hvilke udfordringer det giver kommunikationen og kommunikatøren
• Direktør PER RYSTRØM, Operate, der samler trådene i debatten, præsenterer resultatet af vores medlemsunder-søgelse og de unges bud på fremtiden
tilmelD DiG oG se ProGram På www.kommunikationsforening.dk for detaljer om generalforsamling og konference.Prisen er 725 kr. for medlemmer af DKF, 1325 kr. for ikke-medlemmer, 925 kr. for medlemmer af DJ, DM og KS, 245 kr. for medlemmer, der er studerende, ledige eller på orlov.DKFs medlemmer deltager gratis i selve generalforsamlingen.
der lægger teknik og rammer til dagen
TAK TIL
som sponsor til konferencedagen
28 Kommunikatøren l Februar 2010
BLIv KLOGERE På BORGERENS OPLEvELSER
Christian Bason, Sune Knudsen og Søren ToftSæt borgeren i spil - sådan involverer du borgere og virksomheder i offentlig innovationGyldendal Public183 sider, 249 kr.
Borgerinddragelse er uomgængelig inden for offentlig innovation ifølge forfatterne af bogen ‘Sæt borgeren i spil’. Og det skal gø-res gennem indlevelse og antropologisk me-tode, som skal sikre løsninger, der dur i den virkelige verden.
Brugerinddragelse er ikke et nyt fænomen, når offentlige og private virksomheder sæt-ter innovation på dagsordenen. Hos Bason, Knudsen og Toft er bruger dog skiftet ud med borger, når det drejer sig om innovation i offentligt regi. Det skyldes, at borgere er langt mere end kunder, da de har indflydelse på det offentliges fremtid gennem deres de-mokratiske stemme.
Model med tilbageløbSæt borgeren i spil er en praktisk guide til in-novation og spækket med relevante og oply-sende eksempler på borgercentreret innovati-on i forskellige danske myndigheder.
Bogen gør op med den klassiske projekt-model og introducerer en model med faser-ne: fokuser, oplev, skab og insister, der kan minde om faserne: opstart, analyse, udvik-ling/test og implementering i den klassiske projektmodel. Og mens den klassiske model arbejder med milepæle, der fører os til et forudbestemt mål, giver deres model mulig-hed for at tage et skridt fra en fase til en foregående. Onde tunger vil dog mene, at den nye model minder væsentligt meget om den klassiske, og at denne sagtens kan være fleksibel og bære iteration.
Inspirerende metodeHvad, der gør bogen interessant, er anven-delsen af antropologiske metoder og kvalita-tiv analyse, hvorigennem man sætter sig i borgernes sted for at kunne udvikle et pro-dukt, der opfylder deres behov. Det er her, man kan mærke, at forfatterne er velbevan-drede både inden for metode og offentlig in-novation. Og det er her, bogen finder sin styrke i forhold til andre bøger om projekt-planlægning – innovation eller ej.
Af kommunikationsmedarbejder Solrun Sigfusdottir, Skatteministeriets Koncerncenter
DEN AFGØRENDE FAKTOR
Jette SkeemDen afgørende FAKTOR - otte fortællinger om lederskabetBørsens Forlag176 sider, 350 kr.
’Den afgørende faktor’ er skrevet af ledelses-konsulent Jette Skeem, der gennem sit ar-bejde kommer tæt på otte mere eller mindre kendte ledere og udfordrer dem på, hvad den menneskelige dimension betyder for le-derskabet eller for, hvad er afgørende faktor.
De otte interviews har forskellige vinkler på ledelse: kommunikation, handlekraft, god opførsel, selvindsigt, konflikter, motivation – og falder lidt forskelligt ud. Interviewet med Peter Langdal om motivation og fascination er spændende, fordi man mærker, hvordan han selv har arbejder med sin kreativitet.
Det er unægtelig lettere at sidde på side-linjen, som anmelder, men jeg savner, at for-fatteren går tættere på John Tobiesen, der har fået emnet handlekraft og ansvarlighed, og som har skabt fænomenet ’Ung Rejser’. Rejsebureauet bringer basalt set ungdom sammen på drukture, hvor sprutten er billig. Inden for lovens rammer! Javel, men med de billeder vi, som har overlevet et par teenage-re i huset, har på nethinden, vil man nok alli-gevel gerne lidt tættere på. Hvordan ser han sit ansvar som virksomhedsleder?
Bogen er til gengæld illustreret med nog-le usædvanligt spændende portrætfotos le-veret af Carsten Ingemann, der næsten kan få læseren til at ønske flere billeder.
I disse X-faktor tider gav bogen anmel-deren anledning til at reflektere over kanoni-sering af det enkelte individ. Den moderne leder skal brande sig og dermed sin virksom-hed. Men de gode resultater i virksomheden handler sjældent alene om en karismatisk le-der, der har lysten og evnen til at skabe resul-tater gennem andre.
Det handler om at få den rette mand (og ledelsesstil) til rette job, fordi ledelse er det komplicerede samspil mellem mennesker. Og det er slet ikke givet, at fordi lederen har vilje og evne, at han så møder folk, der sammen med ham vil flytte noget og indvilger i at bli-ve ledet. Det handler for mig at se også om det rigtige match.
Af kommunikations- og marketingdirektør Margrethe Lyngs Mortensen, NCC Construction Danmark A/S
FREMTIDEN ER GRATIS
Chris AndersonFree - er fremtiden gratis?Børsens Forlag270 sider, 299,95 kr.
Fremtiden er gratis. Sådan kunne det sag-tens lyde, hvis man tog den amerikanske guru Chris Anderson på ordet. Nu er hans nyeste bog Free også kommet i en dansk oversættelse.
Underoverskriften er ’Er fremtiden gratis?‘ Og svaret er på mange måder ja! For mange ting, som hidtil har kostet noget, er i dag gratis. Det fremmeste eksempel er nyheder, men som læser bliver vi eksempelvis præsen-terede for, hvordan man i Portugal har kun-net få alt fra et komplet sæt med sølvtøj til en fyldt værktøjskasse med sin daglige avis. Uden at det koster ekstra.
Svaret er tvedelt, men såre simpelt. For det første er mange fysiske og ikke mindst virtuelle ydelser i dag langt billigere, end vi umiddelbart forestiller os, og det giver så mulighed for nye forretningsmodeller.
Gennem mange konkrete eksempler får læseren et bedre indblik i, hvordan det kan betale sig at give ting væk gratis. LinkedIn og Flickr er gode eksempler på at tjene penge på gratis. De fleste får det gratis, mens nogle få gerne vil have premium og betale for det. Man kan så sælge informationer om bruger-nes adfærd eller mere lavpraktisk reklamer.
Forretningsideen er ikke opfundet i går, men den teknologiske udvikling gør, at vi alle sammen ville have godt af at stoppe og over-veje, om ikke der kunne tjenes penge på an-dre måder, end de fleste gør i dag.
Måske er det ikke så nyt, som Chris An-derson gerne vil gøre det til. Men det ændrer ikke ved, at jeg føler, at jeg har fået rigtig meget ud af at læse den. For bogen er som Wired, hvor Anderson er chefredaktør: rigtig god til at ruske op i de vante forestillinger ved på en pædagogisk måde at vende det hele lidt på hovedet. Så tag den med en weekend i sommerhuset og kom lidt friskere tilbage. Både fysisk og mentalt. Det kan an-befales.
Af konsulent Jesper Bjerggren, Cohn & Wolfe
Kommunikatøren l Februar 2010 29
FIND DIN STEMME På TWITTER
Natasha Friis Saxberg & Jacob Friis SaxbergTwitter - massekommuni-kation på 140 dageLibris282 sider, 99 kr.
Mange virksomheder og privatpersoner har svært ved at finde deres stemme på Twitter og afskriver mediet, inden de når at opleve dets værdi for dem. ’Twitter’ er en ny bog, som fungerer rigtig godt som starthjælp for nysgerrige, tvivlere og dem, der endnu ikke er kommet i gang med at microblogge.
Vedholdende anbefalinger af Twitter som et vigtigt kommunikationsværktøj kunne vi ikke blive ved at sidde overhørige på min ar-bejdsplads - en online restaurantportal. Der-for oprettede jeg en Twitterprofil (@spiseliv), og det var jo nemt. Men hvad så?
Twitter er ikke så intuitivt at bruge som fx Facebook, og som forfatterne af Twitterbo-gen er inde på, afskrives det af mange, inden de når at opleve en værdi, fordi de ikke fin-der deres stemme på Twitter. Den indforståe-de terminologi kan være en barriere for en begynder, og derfor er en bog som ’Twitter’ kærkommen som starthjælp.
Bogen giver en grundig introduktion til Twitter, hvordan microblogging kan bidrage til at skabe værdi, anvendelsesmuligheder for virksomheder og private, hvilke ressourcer det kræver, og hvordan man kan måle resul-taterne af at bruge mediet. Først i bogens tredje og sidste del gives en indføring i, hvor-dan man bruger Twitter, og det er en skam, for mange af bogens indledende pointer ry-ger hen over hovedet på novicen uden basalt kendskab til mediets interaktionsformer.
Det er naturligt, at forfatterne nævner flere fordele end ulemper ved at bruge Twit-ter, men det er vigtigt at have in mente, at ikke alle har lige meget nytte af det, hvilket forfatterne også er inde på. Naturligt nok tweetes der meget om teknologirelaterede emner, mens fx emner som mad og restau-ranter, som jeg beskæftiger mig med, ikke er tungt repræsenteret – i hvert fald ikke i Dan-mark. Endnu.
Det ændrer ikke ved, at mange virksom-heder og privatpersoner vil have gavn af i det mindste at sætte sig ind i, om Twitter kan bi-drage til værdiskabelse, for det er uden tvivl et medie, der er kommet for at blive.
For tvivlere er Twitterbogen en uvurderlig og hurtigt læst begynderintroduktion, men jeg vil anbefale nye læsere at starte ved kapi-tel 3 for at få mest muligt ud af bogen.
Af kommunikations- og webrådgiver Eva Mølgaard Helbæk
’… DE KALDTE HAM FOR PRæSIDENTEN’
Troels Mylenberg og Bjarne SteensbeckPræsidentenGyldendal312 sider, 219,95 kr.
Inden Anders Fogh Rasmussen kunne ånde lettet op og erklære over for pressen, at han netop var blevet udnævnt til NATO-general-sekretær den 4. april 2009, så havde de to drevne politiske journalister Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck for længst lugtet lun-ten og skrevet linjer, ja ligefrem kapitler til den bog, som kom til at hedde ’Præsidenten – Foghs Danmark 2001-2009’.
Det er en indsigtsfuld bog, der ikke er skrevet i en håndevending for, at forlaget kunne spinde guld på en hurtig beretning om den tidligere formand for Venstre, som det lykkedes at vinde tre folketingsvalg i træk uden for alvorlig at blive udfordret.
’Præsidenten – Foghs Danmark 2001-2009’ er en skarp analytisk bog, som går tæt på Foghs professionelle karriere. Først som næstformand i Venstre, så skatteminister, se-nere formand for partiet for til sidst at blive Danmarks statsminister igennem 7½ år. Det er politisk journalistisk bog, som udmærker sig ved at have gode anekdoter og historier fra centrale kilder blandt embedsmandsvær-ket og fra fremtrædende politikere. Ikke mindst interviewet med Fogh til denne bog er en fjer i hatten og styrker de forskellige indgange til at forstå den daværende stats-ministers politiske kurs og virke.
Hulemand, julemand, Kaj Holger eller Mads Skjern?
Det er indlysende, at langt størstedelen af bogen handler om Foghs politiske karriere med hans berømte drejebøger, minutiøse planlagte strategier og hans mediebevidst-hed. Alligevel så savner dennes signatur lidt flere personlige historier og fortællinger om ’Fogh bag facaden’, der graver et spadestik dybere i forståelsen af, hvad man kan kalde ’paradokset-Fogh’. For på den ene side var han både urørlig, ubøjelig og stålfast i en række politiske spørgsmål, og på den anden side var han glat som en ål, og han var som en kamæleon, der kunne ændre farver efter skiftende politiske omstændigheder og væl-gerstrømme. Skal man gøre regnskabet op, så er ’Præsidenten’ indtil videre den bedst dokumenterede og reflekterende bog om Fogh til dato.
Af Jon Kiellberg, presse- og kommunikationsmedarbejder i Arbejdsmarkedsstyrelsen
TAG MAGTEN OvER DIN KARRIERE
Soulaima Gourani Tag magten over din karriere Politikens Forlag183 sider, 200 kr.
En lind strøm af personlige erfaringer og karriere-knowhow. Det er essensen af Sou-laima Gouranis bog, som bør læses af alle, der søger inspiration til at arbejde strategisk med deres egen professionelle udvikling. Forfatteren underbygger pointerne med ær-lige eksempler fra sit eget liv om de udfor-dringer og erfaringer, hun har mødt og gjort sig i jagten på at få ambitioner, karriere og familieliv til at gå op i en højere enhed.
Soulaima Gourani har i en årrække været ansat i multinationale selskaber og er i dag selvstændig. Hun er god til at formidle de iagttagelser og overvejelser, hun har gjort sig på sin egen karrierevej, og hun har skrevet en bog, som er god, fordi den er handlings-anvisende. Den tager fat på vældig mange temaer, som er relevante for et udviklende karriereforløb og opsætter konkrete forslag til, hvordan man kan skabe overblik og frem-drift. Hun er nemlig tilhænger af, at man godt kan forene høje ambitioner med en hverdag, der har work/life balance. Hendes råd er: Start med at definere din karrierevisi-on og læg derefter en systematisk plan for, hvordan du når i mål.
Bogen er bygget op omkring 10 kapitler, som blandt andet belyser vigtigheden af at være autentisk og troværdig, hvordan man afklarer sit eget bagland, fokus på personlig branding og værdien af støtte fra udvalgte rådgivere. Især kapitlet om, hvordan Sou-laima Gourani arbejder systematisk med op-bygning og vedligeholdelse af netværk er in-teressant, men jeg tror, at mange – måske især yngre og kvinder – vil kunne hente både tankevækkende og konkrete linjer i denne bog.
Birgitte Iversen,kommunikationsrådgiver, c:ommunicate
30 Kommunikatøren l Februar 2010
MEDLEMMER I NyE JOB / af Sonja Sukstorff
Signe Mandrup Adam-
sen er ansat i Hill & Knowl-
ton A/S som Senior Account
Manager. Signe kommer
fra en stilling som vicedirektør hos det
grønne elselskab Natur-Energi og var tidli-
gere seniorrådgiver i en årrække hos JKL
Group. Med bred erfaring inden for strate-
gisk kommunikation, stakeholder relations
og rådgivning skal hun arbejde med PR,
PA og CSR for Hill & Knowltons kunder in-
den for primært medicin, sundhed, klima
og energi. Signe har en baggrund som
cand.scient.soc. (PR) med speciale i CSR
og er desuden forfatter til et bidrag om
CSR og sundhed i den netop udkomne
antologi ’Sundhedsledelse’.
Connie Dyrløv er ansat som pressechef
i Energinet.dk. Hun kommer fra en stilling
som pressekonsulent i Odense Kommune.
Michael Feder tiltræder
stillingen som direktør for
Have Kommunikation,
mens bureauets nuværen-
de direktør og grundlægger, Christian
Have, overgår til en stilling som kreativ di-
rektør. Skiftet sker nu, fordi Have Kommu-
nikation over de sidste tre-fire år har været
inde i en positiv udvikling og nu er klar til
at gå op i et højere gear. Christian Have vil
fortsat have sin daglige gang på Have
Kommunikation og forbliver hovedaktio-
nær i virksomheden. Samtidig udvides den
daglige ledelse, således at Michael Feder
flankeres af projektlederne Kristina Sind-
berg og Rasmus Navntoft, der begge ind-
træder i direktionsgruppen. Michael har
været ansat i Have Kommunikation i knap
ti år. Han har gennem årene stået i spid-
sen for en lang række af Have Kommuni-
kations store projekter, blandt andet Det
Europæiske Melodi Grand Prix i Parken i
2001, den skandinaviske stadionturne af
musicalen Les Misérables og en lang ræk-
ke teaterforestillinger på alt fra Det Kon-
gelige Teater til Teater Grob.
Mette Aagaard Hertz er
ansat i en nyoprettet stilling
som Vice President for Busi-
ness Support i Corporate
Relations, Novo Nordisk A/S med reference
til Executive Vice President and Chief of
Staffs Lise Kingo. Mette kommer fra en
stilling som HR Director og HR Business
Partner i et direktørområde i produktionen
(Product Supply). Før det var Mette chef
for kommunikationsafdelingen i Product
Supply, som hun desuden byggede op fra
bunden, da hun startede i Novo Nordisk
for godt 5 år siden. Mette er oprindeligt
cand.comm. og har blandt andet også væ-
ret omkring livet som selvstændig kommu-
nikationskonsulent med firmaet KoMet
samt arbejdet i ISS koncernen.
Thomas Hertz bliver kom-
munikations- og markedsfø-
ringsdirektør, når Kommuni-
kation og markedsføring
smelter sammen i Danmarks Radio. Tho-
mas har været markedsføringschef i DR si-
den 2002 og har tidligere været konsulent
i pr- og kommunikationsbureauet Burson-
Marsteller samt direktør for kommunikati-
on og web hos Bysted. Thomas Hertz er
cand.comm. fra RUC.
Hanne Birgitte Jørgen-
sen er ansat som chefre-
daktør på Folkeskolen, som
samtidig har fået sin første
kvindelige chefredaktør. Hanne kommer
fra en stilling som kommunikationsrådgi-
ver i Skolestyrelsen. Udover Folkeskolen får
hun også ansvaret for månedsbladet Un-
dervisere samt netsiderne folkeskolen.dk,
undervisere.dk, specialpaedagogik.dk og
ernaeringogsundhed.dk.
Eva Kistrup har efter 10
år solgt sin del af Discus
Communications og regner
med at bruge de næste år
som interim communications manager,
herunder gerne som barselsvikar. - Mange
Jeannette Fejerskov har
efter at have været tilknyttet
Mary Fonden – Hendes Kon-
gelige Højhed Kronprinses-
sens Fond – på deltid siden dens etable-
ring for godt to år siden valgt at takke nej
til tilbuddet om en fuldtidsstilling som
kommunikationschef. Hun vil i stedet fo-
kusere på videreudvikling af sit eget full-
service kommunikations- og PR-bureau
signalkommunikation ApS, der blev etab-
leret i 2005, og som hun siden har drevet i
strategisk partnerskab med en række
kompetente kræfter. - Det har været en
svær beslutning at sige farvel til et så in-
spirerende og givende arbejde som det,
jeg har haft i Mary Fonden igennem de se-
neste par år. Alligevel har jeg prioriteret at
finde tilbage til at være selvstændig på
fuld tid og håber, at min professionelle ud-
vikling og erfaring fra fondsverdenen nu
kan komme flere virksomheder og poten-
tielle kunder til gode, siger Jeannette.
Hendes speciale ligger i at skabe en synlig
og målbar kobling mellem forretningsvær-
di og kommunikation – primært for it-
branchen grundet hendes mangeårige er-
faring fra henholdsvis SAP og det tidligere
Navision.
Sidsel Gjøl er ansat som
kommunikationskonsulent i
Statens It, hvor hun skal
være med til at opbygge al
kommunikation i den nye styrelse. Sidsel
er cand.comm. og kommer fra en stilling
som kommunikationskonsulent i Banedan-
mark.
Astrid Haug er ansat som
community manager hos
Berlingske Tidende. Hun
kommer fra en stilling som
pressechef i Teknik- og Miljøforvaltningen,
Københavns Kommune. Sammen med
Anna Ebbesen har hun skrevet bogen ’Lyt
til elefanterne - digital kommunikation i
praksis’, Gyldendal Business.
Kommunikatøren l Februar 2010 31
giver for en række store offentlige og pri-
vate miljøkunder i Operate A/S.
Michael Monty er udnævnt til presse-
chef i Ledernes Hovedorganisation efter
hidtil at have haft titel som presseansvarlig.
Michala Paulli er ansat
som Communications Ma-
nager i ISS A/S, hvor hun får
ansvaret for den interne
kommunikation til ISS Danmarks 11.000
medarbejdere. Michala er journalist og
kommer fra en stilling som projektmedar-
bejder i Medierådet for Børn og Unge og
før det som kommunikationskonsulent i
GCI Mannov.
Karsten Anker Petersen
er ansat som særlig rådgiver
for den nye klimaminister
Lykke Friis (V). Han kommer
fra en stilling som kommunikationschef i
Landbrug & Fødevarer og har tidligere væ-
ret kommunikationschef for TDC’s Public
Affairs afdeling. Karsten er cand.merc. og
kendt for sine indlæg på den borgerlige
netavis 180grader.dk.
Stephan Sabinsky har
startet virksomhed som pr-
og kommunikationsrådgiver.
Stephan kommer fra en stil-
ling som kommunikationsrådgiver i pr-bu-
reauet Frontal, hvor han primært rådgav
kunder inden for it- og telebranchen om
pr og kommunikation. Stephan har som
kommunikationsansvarlig været med til at
udvikle og drive den danske dot.com-por-
tal Netvokat.dk, der i 2001 vandt e-han-
delsprisen. Stephan er cand.mag. i dansk
og jura og har tidligere arbejdet som kom-
munikationsmedarbejder i Bech-Bruun Ad-
vokatfirma, hvor han udviklede og redige-
rede trykte og elektroniske nyhedsbreve,
årsberetninger samt en ugentlig klumme i
Berlingske. Han var desuden ansvarlig for
indhold og usability på firmaets hjemmesi-
de og rådgav firmaets partnere om ledelse
samt intern og ekstern kommunikation.
Sabinsky Kommunikation varetager opga-
ver inden for kommunikations- og pr-råd-
Send en notits eller
pressemeddelelse til
Sonja Sukstorff
Dansk Kommunikationsforening
virksomheder oplever et dyk i aktiviteter-
ne, når dygtige kommunikations- eller
marketingfolk går på barsel. Det er svært
at finde en på samme niveau, der vil
dedikere sig for hele perioden, så det
ender ofte med en lappeløsning. Barsels-
vikariater er en god måde at bruge min
erfaring og kompetencer på, og jeg
har ingen problemer med at blive perio-
den ud for så at gå videre til en anden
virksomhed, forklarer Eva, som herud-
over vil bruge tiden til at skrive bøger,
blogge og være aktiv i Kommunikations-
foreningen.
Martin Kubert går free-
lance med hovedfokus på
tv og webkommunikation.
Martin er journalist fra
Syddansk Universitet, hvor han fik 12 for
sit bachelorprojekt om den flermediale
journalistiks rolle i det virtuelle gymnasi-
um. Projektet handler om, hvordan man
ved at udnytte behovet for netbaseret
undervisningsmateriale kan spille på en
helt ny platform, hvor der er direkte ad-
gang til unge mennesker. Martin Kubert
har tidligere arbejdet for Jyske Bank Kom-
munikation med opstarten og udbredelsen
af jyskebank.tv og planlægger nu at gøre
brug af sine erfaringer i nye projekter.
Michael Minter starter
ECOPA Sustainability Con-
sulting. ECOPA er en me-
die- og konsulentvirksom-
hed, der arbejder med bæredygtig
udvikling, kommunikation og public af-
fairs. Virksomheden har base i Malmø og
hjælper kunder på begge sider af Øre-
sund med at styrke bæredygtighedsarbej-
det. Lige nu forbereder ECOPA desuden
lanceringen af Ecoprofile.dk - et dansk
webforum om grøn omstilling, hvor både
privatpersoner og professionelle kan hen-
te inspiration og komme til orde. Michael
er cand.scient.adm. og har mere end ti
års erfaring med analyse, strategi, lobby-
arbejde og kommunikation på miljøområ-
det. Heraf godt syv år som EU-medarbej-
der i Danmarks Naturfredningsforening
og knap fire år som kommunikationsråd-
givning, webevaluering, tekst- og tale-
skrivning samt medietræning.
Katrine Sperling er ud-
nævnt til Director, Media
Relations i Novo Nordisk.
Som pressechef får hun an-
svaret for virksomhedens relationer til
danske og internationale journalister, samt
for virksomhedens issues managementar-
bejde. Katrine, der er cand.scient.soc. i
Public Relations, har været i Novo Nordisk
siden 2002. Siden 2007 har hun haft an-
svar for virksomhedens internationale me-
diearbejde.
Karen Torgny er ansat
som senior kommunikati-
onsrådgiver hos kommuni-
kationsvirksomheden Ope-
rate. Karen kommer fra en stilling som
kommunikations- og presserådgiver hos
Danske Regioner. Hun har tidligere været
ansat som kommunikations- og presse-
medarbejder i Københavns Kommunes
Sundheds- og Omsorgsforvaltning og som
journalist på Amager Bladet. Karen har
også en baggrund som fuldmægtig ved
den tidligere Vestsjællands Amtskommu-
ne. Karen skal medvirke til at udvikle Ope-
rates profil over for offentlige kunder, især
inden for sundhedsområdet.
32 Kommunikatøren l Februar 2010
vELKOMMEN TIL NyE MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff
Charlotte Ahlburg AndersenKommunikationskonsulentKreds Nordea 6120 1974
Iben Augustsen KommunikationskonsulentStatens Institut for Folkesundhed, SDU 3920 7777
Troels Bjørn Thorn KommunikationskonsulentDansk Røde Kors 4085 0715
Birthe Brosolat Management Support Ledig 6166 7479
Maria Bøttcher Marketingkonsulent Advokataktieselskabet Horton3334 4124
Stine ChristiansenKommunikationsmedarbejderFuresø Kommune 2160 1442
Kate Phillipa ClarkCommunications PartnerVestas Wind Systems A/S 9730 0000
Peter Dalum Projektleder/kommunikationsforsker Kræftens Bekæmpelse 4143 5939
Simon Drejer KarlsenKommunikationsmedarbejderSpinderihallerne - Center for Kultur og Erhverv 7681 1852
Birgitte Ehrhardt Kommunikationschef FUHU 3343 6780
Jan Eliassen Communications CoordinatorNaviair 2326 9914
Lene Galsgaard KommunikationskonsulentOdense Universitetshospital2459 5772
Janne Gotsæd-PetersenForebyggelseskonsulent Lyngby-Taarbæk Kommune2138 9097
Helle Lykke Gullacksen Kommunikationschef Lærernes Pension 4010 6920
Louise Hagemann Projektleder Nordisk Ministerråd 2171 7141
Camilla HegnsborgCommunications CoordinatorNaviair 2175 3360
Nicolaj Wackerhausen Sejersbøl Holm Informationschef Ofin as 6095 8935
Rune Homann Kommunikationskonsulent Informi GIS 3996 5900
Natasja Hove-FrerstKommunikationskonsulentAkademikernes A-Kasse 3395 0380
Christian Howard-JessenPressechef Lægemiddelstyrelsen 2462 5859
Peter Arentoft Jakobsen Nordic Communications OfficerNordic Communications Officer4523 5006
Pernille Vejrsø JakobsenKommunikationsrådgiveruppercaseCPH 6075 0959
Simon Karsø KommunikationskonsulenteBay Classifieds Denmark8731 3244
Dennis Kaysen Senior Communication Consulant Coloplast 4911 2608
Lisbeth Kempel Marketing & KommunikationschefAgroTech A/S 8743 8400
Jimmy Klentz KommunikationskonsulentVestas Wind Systems A/S 2513 3940
Charlotte Korsager WintherCommunications Manager NNIT 3079 0353
Kirsten Marie KristensenKonsulent Dansk Røde Kors 2396 9192
Ilse Lærke Kristensen Webprojektleder Dansk Røde Kors 3525 9284
Jan Lang InformationsmedarbejdereBay/Bilbasen 3017 7781
Freja Gry Larsen Chefsekretær Skov- og Naturstyrelsen, Natur og formidling 7254 2300
Mads Bech Larsen Konsulent Radius Kommunikation 4182 8759
Per Lindegaard Hjorth Forbundsformand Kommunikation og Sprog 4061 6982
Rasmus Lindharth Kommunikationsmedarbejder Ballerup Kommune 2634 0911
Mikkel Elbek Linnet Communication ConsultantBetter Place Danmark 3173 0561
Jette Clara Low Webmaster KMD A/S 4460 1000
Elisabeth Ludvig Adm. Direktør Effector Communications A/S3264 5401
Maja Lænkholm KommunikationskonsulentCand.comm. 2427 1151
Gitte Madsen Tekstforfatter Storyfinder 2028 8401
Line Marcher Copy Writer & Global Communications CoordinatorNovozymes A/S Jacob Mortensen PR & Kommunikationskonsulent Kvik A/S 2098 4437
Jan Munkesø Infrastrukturchef CBS Handelshøjskolen i København 3034 1689
Jørn C. Nielsen Direktør Vision C apS 2280 0950
Lotte Skovgaard NielsenKommunikationsmedarbejderVestas Wind Systems A/S 2966 2356
Anne Nissen Campaign Manager Devoteam Consulting 2544 5704
Ann-Britt Nørgaard Kommunikationskonsulent6178 7819
Bettina Nøraa LarsenKommunikationskonsulentDANSK IT 4074 4568
Mia Bøhme OlsenProjektkoordinator PBJ A/S 4362 7400
Anne Sofie Pedersen Rådgiver Dansk Røde Kors 5192 5422
Rikke Ranzau KommunikationskonsulentAKF 2236 3491
Line Rønnow Rådgiver Dansk Røde Kors 3525 9200
Vivi Schytt Quality & Safety Controller K. E. Mathiasen 4119 6032
Kenneth Sorento Filmfotograf Kenneth Sorento Film & Photography 2192 9271
Annika SpanggaardDigital Kommunikationskonsulent Medieministeriet 9840 7735
Christian Svejgaard Lunde Jørgensen Studentermedhjælper DKF 2011 2796
Kirsten Sydendal Kommunikationskonsulent Cand.mag. 5471 3038
Herdis Thomsen Journalist Sønderborg Kommune 2790 5947
Pia Tobberup Account Manager OutCom A/S 2615 8446
Alexander Tolstrup Campaign Manager Det Konservative Folkeparti3313 4140
Filip Ulrichsen KommunikationskonsulentHøje-Taastrup Kommune2613 2032
Ellen Vig Nelausen Executive Assistant SAP Danmark A/S Maria Wael Andersen Projektleder Muskelsvindfonden2265 2497
velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom
Ida Blomsterberg Studerende / Journalist 2382 4768
Anna Bogdanova Cand.merc.psyk.stud 3116 3120
Camilla Bonde HA(virksomhedskommunikation)2758 8580
Mads Bonne Stud.HA(kom.)2620 8216
Ekaterina Frandsen Cand.ling.merc. 2665 8063
Siri Helgadottir TorgardStud.mag. i Organisationskommunikation2728 3921
Matilde Jensen Studerende 6013 1522
Anika Mariane Lüdeke JensenStuderende 4016 2099
Kristina Kolling-WedelStuderende 2320 7556
Louise Köhler Studerende 2211 2223
Jacob Høffer Larsen International virksomhedskommunikation 2960 8010
Lars Mejer Helwig HansenRetorik2148 3254
Camilla RasmussenStuderende 2088 1405
Andreas Riis Dansk/Kommunikation 2990 8995
Hanna Ella Sandvik Stud.Kom. 2295 9057
Maria Skovgaard HenriksenMedieanalytiker Infomedia A/S 2830 8451
Danielle Streif Møller Multimediedesigner 2681 9743
Nikolaj Halborg SørensenKundechef Kredo Desing ApS 2945 7202
Louise Vogdrup SchmidtStuderende / Journalist 2250 8619
Kommunikatøren l Februar 2010 33
Gå-HJEM-MØDERDEN MOBILE REVOLUTION:HAR DU STYR PÅ MULIGHEDERNE?Mød chefrådgiver MIKKEL BECHSHØFT, By-sted og TRINE PLAMBECHHosBystedden3.martskl.17-19
MÆRSK FORTSÆTTER FOKUSPÅ KLIMAHør Senior Vice President STEEN REESLEV, A.P. Møller – Mærsk, fortælle om tankerne bag klima-satsningenHosA.P.Møller8.martskl.17-19
TALESKRIVNINGKUNSTEN AT SKRIVE EN OVERBEVISENDE TALE – FOR ANDREHør justitsminister BRIAN MIKKELSEN fortæl-le om samarbejdet med taleskriveren og få gode råd fra journalist, cand.jur. og forfatter BENTE DALSBÆKFolketinget, Christiansborg 25. marts kl. 17-19
KAMPEN OM DAGSORDENEN FOR ELBILERHør miljøchef JENS ANDERSEN, Peugeot Danmark, fortælle om Peugeots strategi for fremtidens elbil og bilteknisk redaktør SØREN W. RASMUSSEN, FDM, redegøre for FDMs krav til miljøvenlig teknologiHos Peugeot Danmark 12. april kl. 17-19
EFTER EN RÆKKE SAGER, HVORDAN VIL DEN NYE RIGSPOLITI CHEF DA GENOPBYGGE TILLIDENMød rigspolitichef JENS HENRIK HØJBJERG og kommunikationschef JENS GREGERSENHosRigspolitiet21.aprilkl.17-19
KONFERENCE
Generalforsamling og konference 2010 10. marts på BØRSEN kl. 13.30-22
FREMTIDEN BEGYNDER NUVi samler op på debatten om virksomheder-nes udfordringer og kommunikatørens rolle i 2019. Hvordan kan vi ruste os til de næste 10 år allerede i dag?
• Hvorersamfundetpåvejhen?• Hvadskerdermedkommunikationeni
virksomheder og organisationer? • Hvilkerollerskalkommunikatørenspille?• Hvordanskærpervivoreskompetencer?• Hvordanstyrkerviidentitetogroller?
Dansk Kommunikationsforening lægger op til debat om, hvordan vi kan omsætte udfor-dringerne i konkret handling, som skaber værdi for fremtidens virksomheder, organisa-tioner og samfund.
ARRANGEMENTER 2010 / Af Sonja Sukstorff
På kommunikationsforening.dkkan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online.
GRATISDKFs ledige, med lemmer på orlov og stude ren de delta ger gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.
NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kur susprisen i det omfang, der er plads.
HVIS DU KRYDSER STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen
KOMM UNIKATI ON2019
STUDIETUR
3.-5. maj til BruxellesKommunikation og lobbyisme i EU
Flere og flere beslutninger, der får indflydelse på vores liv og arbejde, bliver truffet i EU. Men hvem vinder kampen om politikernes opmærksomhed og får indflydelse på lov-givningen? Hvordan sikres dialogen med borgerne undervejs? Hvordan arbejder parla-mentarikerne og journalisterne i EU? Og hvad får lobby isterne dagene til at gå med?
Hvis du er interesseret i at deltage, så til meld dig nu. Der er rift om pladserne. Turen arrangeres igen i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Europa-Parlamentets Informa-tionskontor i Danmark samt Besøgstjenesten i Generaldirektoratet ’Uddannelse og Kultur’.
KURSER1. og 15. marts hos DKF i Hellerup2. og 16. marts i ÅrhusSkriv til nettet
3. marts hos DKF i Hellerup10. marts i ÅrhusSociale medier i den strategiske kommunikation
4. marts hos DKF i Hellerup25. marts i ÅrhusSociale medier i praksis
8. og 23. marts hos DKF i HellerupFå styr på det journalistiske håndværk
17. marts hos DKF i Hellerup24. marts i VejleFå dit blad læst
22. marts hos DKF i Hellerup23. marts i VejleSpin, lobbyisme og politisk kommunikation
25. marts hos DKF i Hellerup8. april i VejleOmsæt webstrategien i praksis
13. april hos DKF i HellerupØg omsætningen - få gang i salgsarbejdet
14. april hos DKF i HellerupI rampelyset - formidling og personlig branding
19. og 27. april hos DKF i HellerupSkriv stærke taler, der flytter og engagerer
22. april hos DKF i Hellerup28. april i VejleWebredaktørens udfordringer og rolle
28. april hos DKF i HellerupEventkommunikation - fra tanke til handling
5. og 6. maj hos DKF i HellerupPlaymakers - projektledelse på spil
10. og 11. maj hos DKF i Hellerup26. og 27. maj i ÅrhusKommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen
17. maj hos DKF i HellerupStrategisk Public Relations 2.0
18.og 19. maj hos DKF i HellerupNytænk markedsføring, PR og kanaler gennem sociale medier
20. maj hos DKF i HellerupLobbyistens værktøjskasse
26. maj hos DKF i HellerupKnæk koden - fortæl historien bag tallene
31. maj hos DKF i Hellerup7. juni i VejleGør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi
1. juni hos DKF i Hellerup8. juni i ÅrhusInternational kommunikation
7. juni hos DKF i HellerupInterne stakeholders - kommunikationsledelse i praksis
34 Kommunikatøren l Februar 2010
GUIDE TIL BRANCHEN
34 Kommunikatøren l December 2009
GUIDE TIL BRANCHEN
Public Relations & Public Affairs
Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05
www.outcom.dk
Best and Brightest
outcom.indd 1 30/01/09 13.19
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk
Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.
WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk
Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com
Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm
The first choice for Investor & Public Relations Professionals
create valuethroughcommunication
Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com
W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K
Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect EnglishDanglish communication
w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect English
www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs
34 Kommunikatøren l December 2009
GUIDE TIL BRANCHEN
Public Relations & Public Affairs
Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05
www.outcom.dk
Best and Brightest
outcom.indd 1 30/01/09 13.19
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk
Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.
WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk
Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com
Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm
The first choice for Investor & Public Relations Professionals
create valuethroughcommunication
Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com
W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K
Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect EnglishDanglish communication
w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect English
www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs
34 Kommunikatøren l December 2009
GUIDE TIL BRANCHEN
Public Relations & Public Affairs
Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05
www.outcom.dk
Best and Brightest
outcom.indd 1 30/01/09 13.19
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk
Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.
WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk
Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com
Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm
The first choice for Investor & Public Relations Professionals
create valuethroughcommunication
Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com
W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K
Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect EnglishDanglish communication
w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect English
www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs
34 Kommunikatøren l December 2009
GUIDE TIL BRANCHEN
Public Relations & Public Affairs
Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05
www.outcom.dk
Best and Brightest
outcom.indd 1 30/01/09 13.19
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk
Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.
WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk
Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com
Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm
The first choice for Investor & Public Relations Professionals
create valuethroughcommunication
Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com
W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K
Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect EnglishDanglish communication
w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect English
www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs
34 Kommunikatøren l December 2009
GUIDE TIL BRANCHEN
Public Relations & Public Affairs
Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05
www.outcom.dk
Best and Brightest
outcom.indd 1 30/01/09 13.19
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk
Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.
WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk
Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com
Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm
The first choice for Investor & Public Relations Professionals
create valuethroughcommunication
Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com
W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K
Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect EnglishDanglish communication
w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect English
www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs
Kommunikatøren l Februar 2010 352 35
LEDER l
Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening
Kommunikatøren l December 2009
EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan
dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.
Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede
at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta
tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj
opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en
endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad
eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og
to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.
Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk
kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve
stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.
Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi
ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti
ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.
Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.
Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad
er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være
mere åbent for videndeling.
Det er en vital forudsætning for en organisation som
Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at
praktisere en moderne og åben kommunikation med sine
medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng
er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en
stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,
elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et
stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi
velsen af deres trykte medier.
Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem
mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.
’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’
Kommunikatøren l December 2009
ørstedhus
Vester Farimagsgade 41
1606 københaVn V • 7221 5100
www.reLatiOnspeOpLe.dk
55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM
Public Relations & Public Affairs
Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05
www.outcom.dk
Best and Brightest
outcom.indd 1 30/01/09 13.19
Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
www.radiuskommunikation.dk
SERIOUSLY ENGAGING
www.ramboll-management.dk
Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06
Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation
Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411
Alt henvendelse:
Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098
AGENDA ANALYSEFor en virksomhed kan det være altafgørende at have kendskab til, hvilke agendaer der påvirker virksomhedens omdømme, så der kan reageres, inden det er for sent.
Ved du, hvilke agendaer der er de vigtigste for netop din virksomhed eller organisation?
Ved du, hvordan en dagsorden begynder i medierne? Hvordan den udvikler sig over tid? Og ikke mindst hvem der påvirker agendaen, og hvilke argumenter de bringer i spil?
Kort sagt: hvordan er agendaens livscyklus?
Infomedias Agenda Analyse er baseret på den opfattelse, at nyhedsmedierne indtager en central rolle i forhold til informationsstrømmen og formidlingen af de vigtigste emner for virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder.
Agenda Analyse tager derfor udgangspunkt i mediernes dagsordensættende magt ved at sætte fokus på temaer, sager, argumenter og aktører.
For mere information kontakt Infomedias analysechef Niels Christiansen på tlf. 33 47 14 29 eller e-mail [email protected]
www.infomedia.dk
EN AGENDAS LIVSCYKLUS
Den offentlige dagsorden
Debatsagfører
Mediernes dagsorden
Opmærksomhed i medierne
Den politiske dagsorden
Politisk beslutningsproces
210x257_agendaAnalyse_1k.indd 1 10/01/10 10:53:16