kommunikatøren nr. 6 2011
DESCRIPTION
TEMA MedlemskommunikationTRANSCRIPT
nr. 6 ° December 2011
KOMMUNIKATØREN
temaMedlemskommunikation
MORTEN GADE
VI sATsER på AT ENGAGERE MEDlEMMER DIGITAlT
2 Kommunikatøren l December 2011
Overskriften er i sig selv ikke en nyhed. Men hvor stærkt, det går, kan fortsat overraske,
og kommunikationsbudgetterne løber hastigt i retning mod digitale medier. Der er stadig
stor usikkerhed i branchen. Kan vi virkelig nå alle vores interessenter på digitale platfor-
me? Og kan vi være sikre på et stærkt resultat?
Her skal vi tage udgangspunkt i vores kunder. Og kunderne er digitale i dag. Selv de of-
fentlige kunder foretrækker digitale kanaler. Det har ’Det Digitale Borgerindeks’ fra KMD
Analyse fra november 2011 vist. Den mest populære måde at kontakte det offentlige på
er via digitale selvbetjeningsløsninger, som foretrækkes af 75%. I en tid hvor de mest
brugte ord er ’krise’ og ’økonomisk effektivisering’, mener jeg, at kommunikatørerne
skal gå forrest i klog udnyttelse af de digitale muligheder.
Den digitale fremtid stiller nye krav til ledelse, or-
ganisation og kultur i virksomheden. Men kun de
færreste kommunikatører har oplevet, at virk-
somhederne har integreret de nye muligheder
med digitale medier i ledelse og organisation. Vi
arbejder stadig i en digital 1.0 version, mens en
mindre - men stærk gruppe virksomheder allere-
de er på vej ind i 3.0.
I en tid hvor vi presses på bundlinje og resultater, har vi pligt til at udnytte de digitale mu-
ligheder og springe udviklingstrin over. Vi skal gå direkte efter guldet. På kom-dag’11
fortalte nationale og internationale virksomheder, at guldet, der ligger og venter på os, er
bundlinje, innovationskraft og tilfredshed hos medarbejdere og borgere. Det er da værd
at gå efter.
TRENDs – DIGITAl fREM fOR TRADITIONEl KOMMUNIKATION
LEDER l
Af Tina Donnerborgformand for Dansk Kommunikationsforening
’Vi har pligt til at udnytte de digitale
muligheder og springe udviklingstrin
over. Vi skal gå direkte efter guldet i
form af bundlinje, innovationskraft og
tilfredse medarbejdere og borgere.’
Kommunikatøren l December 2011 3
INDHOLD NR.6/2011
side 21
18
30
3334
Kommunikatøren | 6 December 2011
Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening
Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger
RedaktionSvend Bie (ansv.), DALisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKFJon Kiellberg, DKFBent Bøkman, ForbrugerrådetJohannes P. Bøggild, DSBLene Holst Holmgård, Beskæftigelses- og IntegrationsforvaltningenPernille Hermann, bedretekster.dkDavid Lohman, HA kom.Simon Lund-Jensen, RhetorStine Mølbak, UngKomKristian Lund Pedersen, PFAKarin Sloth, Karin Sloth KommunikationLouise Aalbæk, Zupa Recommended
Kontakt redaktionen 3393 [email protected]øren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer
Næste nummer udkommer medio februar 2012Deadline for artikler 12. januar 2012
AnnoncerSekretariatet, Sonja Sukstorff3393 9098, [email protected]
sekretariatetSonja Sukstorff, direktørLisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschefJon Kiellberg, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 100, 2900 Hellerup3393 9098, [email protected]
Design: BystedLayout: Ivar GrafikForside- og temafotos: Ernst TobischProduktion: KLS Grafisk Hus A/SOplag 4.000
ISSN 1399-6878
Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol
21
side 18
Træer, smartphones og QR koderEt nyt kommunikationsprojekt ’Hemmelighedsfulde Haver’ har indtaget de over
150 år gamle Universitetshaver på Frederiksberg. Som gæst i haven kan man op-
leve et virtuelt univers ved at scanne QR koder på små skilte i haverne med sin
smartphone.
Carlsberg ser frem til ComCaseCompetitionCarlsberg Group inviterer studerende til at komme med bud på de mange ud-
fordringer med et globalt brand, der skal bygge på arven efter Brygger Jacobsen.
Ta’ cyklen til paris - og bussen til ValbyDommerpanelet gav kom-pris’11 til Team Rynkeby. Blandt deltagerne var der
stort flertal for busbranchens ’Chauffør med karakter’.
Hvor længe er de nye medier nye?For de nye generationer er alle medier sociale – for hvad skal man ellers med
dem! Vi tog hjem fra en lang og herlig kom-dag’11 med mere end almindeligt
stof til eftertanke.
Må man lokke med duft?Flere virksomheder i Danmark har fået øjnene op for duftmarketing, som har væ-
ret brugt længe i udlandet. De danske virksomheder får designet specielle signa-
turdufte, som de bruger til at lokke kunder til.
Når videndeling er et employer brandHvis man sammentænker employer branding og videndelingskultur, skaber man
synergi mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Det sikrer
troværdighed over for både eksisterende og potentielle medarbejdere.
BOGANMElDElsER
MEDlEMMER I NYE JOB
NYE MEDlEMMER
ARRANGEMENTER
GUIDE TIl BRANCHEN
TemaMedlemskommunikation
God medlemskommunikation handler om at fastholde
og skabe fælles forståelse og engagement. Det bør være
enkelt at snakke med ligesindede, vi allerede deler inte-
resser og værdier med. Men medlemsflugten i forenin-
ger som LO viser, at kunsten er svær. De nye fællesska-
ber opstår på nettet, og her ligger kimen til overlevelse,
uanset om det er fagbevægelse, FDB eller Venstre. Vi må
udnytte moderne kommunikationskanaler og gå i dialog
og lytte til medlemmerne. Side 4-14
Kom-pris til busbranchen i storkøbenhavn og Rynkeby food
15
32
28
Kommunikationsstuderende skal ruste sig til globale tider Hvordan kan Carlsberg bygge på arven efter Brygger Jacobsen
som et globalt brand? Det er en af de mange udfordringer, som
Carlsberg Group inviterer studerende til at komme
med bud på.
24
22
26
4 Kommunikatøren l December 2011
TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION
God medlemskommunikation handler om meget mere end rabataftaler og tilbud om billig sommerhusleje på Bornholm. Det er et håndværk, hvor målet er at fastholde og skabe fælles forståelse og engagement. Det bør være enkelt at gå til, for med medlemskommunikation kommu-nikerer vi med ligesindede, vi allerede deler interesser og værdier med. Hvor svært kan det egentlig være?
Virkeligheden er, at det er enormt udfordrerne, for blandt venner har man ofte også sine største kritikere, og formår man ikke at følge med ti-den og forstå sine medlemmers ønsker, så er fiaskoen åbenlys. Se bare på LO, som fra 1995 til 2010 har mistet 290.000 medlemmer.
I en tid hvor individualiseringen blomstrer, og der stilles kritiske spørgsmål ved autoriteterne, har medlemskommunikationen det af gode grunde sværere end dengang, hvor der på dette felt herskede mo-nopollignende tilstande. Det handler ikke så meget om solidaritet eller mangel på det samme, men i lige så høj grad om sund skepsis. For fæl-lesskaber trives i bedste velgående, og udbuddet er enormt. Men mens vi for nogle år siden engagerede os i et par foreninger mere eller mindre frivilligt, så går det i dag meget stærkere med at vælge til og fra. Det stiller store krav til kommunikationen, uanset om man er LO, Fitness dk eller Venstre.
Her spiller internettet og ikke mindst de sociale medier en kæmpe rolle. For mens medlemskommunikationen tidligere gav medlemmerne en unik viden og underbyggede interessefællesskabet i dyre layoutede medlemsblade, så kan denne viden i dag findes i cyberspace og ofte i gratis form. Og med Facebook, Twitter osv. har måden at indgå i fælles-skaber på fået helt nye dimensioner.
Hvad der imidlertid kan ses som en trussel, er dog også kimen til over-levelse for selv fagligt tunge og traditionelle fællesskaber. Men det kræ-ver, de formår at udnytte moderne kommunikationskanaler og teknolo-gier i sin medlemskommunikation og lærer at forstå, at god kommunikation ikke kun består i at servere budskaber, men mindst i lige så høj grad at gå i dialog og lytte. Nemt er det ikke, men mulighederne er enorme for dem, der formår at udnytte dem.
Kristian Lund Pedersen
lYT TIl MEDlEMMERNE
Kommunikatøren l December 2011 55
Kære nye kommunikationschef i LO!
Tillykke med jobbet. Det bliver spæn-
dende, men også svært. Du står over
for to vigtige udfordringer. Den ene
bliver at påvirke dagsordenen i medi-
er og hos politikere. Den anden bliver
at give dit bidrag til at bremse den
medlemsflugt, som de seneste 10 år
har kostet fagbevægelsen en kvart
million medlemmer.
Her skal det handle om den sidste
opgave, for den bliver i virkeligheden
den sværeste. Du står nemlig i et di-
lemma. På den ene side er kommuni-
kation et centralt redskab i arbejdet
med at vende medlemsudviklingen.
På den anden side står LO’s egentlige
medlemmer – de 18 fagforbund –
mellem dig og de knap 1 mio.
lønmodtagere, som stadig betaler
kontingent til jeres fællesskab.
Lønmodtagerne er forbundenes
medlemmer, så dem skal du holde
snitterne fra.
Men det bør ikke afholde dig fra
at hjælpe kommunikationsafdelinger-
ne i de 18 forbund med at bremse
medlemsflugten. Det er en udfor-
drende opgave, hvor du skal tage
hensyn til forbund af vidt forskellige
størrelser og sammensætninger: I den
ene ende finder du små foreninger
med klart afgrænsede faggrupper.
Som Fængselsforbundet, der samler
knap 3.500 fængselsfunktionærer. I
den anden ende har du kæmpekon-
du fremlægger en kommunikations-
strategi til Harald. Men går du bag
om Aurvig-Huggenberger og dykker
ned i ‘nytteværdi’ og ‘faglig identifi-
kation’, ja så finder du interesante
ting, som du med stor fordel kan bru-
ge i dit arbejde med strategien.
Nytteværdi: Fra store bevægelser til små fællesskaberAurvig-Huggenberger har sikkert læst
den store danske værdiundersøgelse
‘Små og store forandringer’, som Pe-
ter Gundelach har redigeret, og som
udkom tidligere på året. Her står der
nemlig, at Foreningsdanmark har det
overraskende godt. Den kollektive or-
ganisering vokser, særligt i idé-beto-
nede foreninger. Det sker bare ikke i
store bevægelser som fagbevægel-
sen. Det sker i mindre og mere nære
fællesskaber, som fx fællesskaber på
en arbejdsplads.
Det er her, nytteværdien bliver re-
levant for dig. De små fællesskaber
på arbejdspladserne har nemlig ifølge
værdiundersøgelsen hver deres for-
tælling om lønmodtagernes nytte-
værdi – altså hvad de gør godt for.
Det er vel egentlig ret enkelt: På et
tomatgartneri fortæller en gartner
stolt om firmaets store, saftige toma-
ter. I børnehaven handler pædagog-
medhjælperens bedste historier om
glade børn. Og hos el-montøren pra-
ler elektrikeren med sin seneste IHC-
installation.
Stillingen som kommunikationschef i LO er i skrivende stund ledig, efter Martin Justesen
forlod posten til fordel for jobbet som særlig rådgiver for skatteministeren. Her kommer
et råd til fagbevægelsens nye kommunikationschef:
Af Simon Lund-Jensen
glomerater som 3F, hvis 350.000 sto-
re medlemsskare indeholder et væld
af faggrupper: gartnere, chauffører,
tømrere, tjenere, rengøringsfolk etc.,
etc., etc.
Lyt til Aurvig-Huggenbergers rådFor nylig meldte LO’s tidligere næst-
formand, Tine Aurvig-Huggenberger
sig på banen med en opsang til sine
tidligere kammerater. I et interview i
Politiken den 5. november pegede
hun på tre ting, som LO bør forholde
sig til: LO mangler en kommunikati-
onsstrategi. Lønmodtagerne organi-
serer sig omkring nytteværdi, ikke
solidaritet. Og mangel på faglig iden-
tifikation er et kolosalt problem.
Som du helt sikkert ved, smække-
de Aurvig-Huggenberger ret så efter-
trykkeligt med døren, da hun for fire
år siden forlod fagbevægelsen efter
at have tabt formandsvalget til Harald
Børsting. Så det er ikke sikkert, at du
skal bruge hende som reference, når
sæT fAGENE fORAN fORENINGERNE
6 Kommunikatøren l December 20116
TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION
Det er fortællinger om medlem-
mernes faglighed. Og disse faglige
fortællinger kan de 18 forbund under
LO bruge til at kommunikere sig ind i
lønmodtagernes bevidsthed. Det
kræver en kæmpe indsats at samle
fortællingerne ind, særligt i de store
forbund. Og det kræver en endnu
større indsats at distribuere dem ud
igen, i kanaler som forbundenes fag-
blade, afdelingernes hjemmesider og
arbejdspladsernes tillidsrepræsentan-
ter. Men netop i den indsats kan ligge
en kim til meningen med fremtidens
fagbevægelse. I første omgang er det
en kommunikationsopgave. Men for-
tællingerne fra de enkelte fag kan
også udgøre blodlegemerne i den
blodtransfusion, som de 18 fagfor-
bund har brug for rent organisatorisk.
Her skal du være opmærksom på, at
der i fagbevægelsen findes to forskelli-
ge betydninger af begrebet ‘faglig’.
Faglig identifikation: Fra for-eningsfaglig til medlemsfagligI dag identificerer mange fagfor-
eningsfolk sig med begrebet ‘fagligt
arbejde’. Men det er vel at mærke
ikke medlemmernes faglighed, de
tænker på. For mange fagforenings-
folk henviser fagligt arbejde derimod
til deres egen faglighed, som fx for-
handling af overenskomster og kon-
fliktløsning. Det er det arbejde, de vil
tale om, når du besøger dem på de-
res kontor, eller når de skal fortælle
borddamen til til et sølvbryllup, hvad
de laver. Det er ikke så mærkeligt –
for det er jo udtryk for deres nytte-
værdi. Medlemmernes faglighed kal-
des i stedet ‘fag-fagligt arbejde’.
Men det er samtidig her, den dy-
bere kilde til identifikationsproblemet
findes. For det er i det hele taget for-
eningsfagligheden, der strømmer
gennem fagbevægelsens årer, også
når fagforeningsfolk møder medlem-
merne. Men det foreningsfaglige ar-
bejde kan et medlem, der primært in-
teresserer sig for sit eget arbejdes
nytteværdi, ikke identificere sig med.
Som du ved, er identifikation en
forudsætning for kommunikation,
som igen er en forudsætning for, at
gartneren kan overbevises om, at han
skal melde sig ind i fagforeningen.
Derfor skal faget gøres mere nærvæ-
rende i mødet mellem fagforenings-
folk og medlemmer, hvis medlems-
flugten skal bremses.
Medlemsfagligheden skal pumpes
ud i fagbevægelsens årer. Eller med
andre ord: Fagene skal sættes foran
foreningerne.
Sæt dagsordenDu kan ikke sætte indsamlingen af
fortællinger i gang. Men du kan hjæl-
pe de kommunikationsansvarlige i
LO’s 18 medlemsforbund med at gøre
det. Du kan starte med at indkalde
dine 18 kollegaer til et møde med
følgende spørgsmål på dagsordenen:
Hvordan sætter vi fagene foran vores
foreninger?
Der er allerede flere gode kræfter,
der er i gang. Hvis du borer en smule
Kommunikatøren l December 2011 7
mulighed for dem til at fortælle histo-
rier om de lokale udøvere af deres
fag. Forbundenes kommunikations-
ansvarlige kan hjælpe deres afde-
lingsformænd med at komme i kon-
takt med lokalredationerne. Og de
kan hjælpe afdelingerne med at sæl-
ge redaktøren historien om den loka-
le deltager ved ‘Skills - DM i hånd-
værk’. Den slags ryger direkte ind i
det redaktionelle stof.
Fagfolk besøger kollegaer på arbejdspladserneFlere og flere forbund har fundet ud
af, at de skal ud på arbejdspladserne,
hvis de vil snakke med medlemmer-
ne. Nogle kalder det organisering,
andre opsøgende arbejde, andre igen
hvervning. Nogle hyrer organizere,
andre bruger afdelingsfolk og andre
igen sender tillidsfolk fra én arbejds-
plads på besøg hos en anden. Bedst
går det, når gartnere besøger gartne-
re, pædagogmedhjælpere besøger
pædagogmedhjælpere og smede be-
søger smede. Det er den gamle histo-
rie om, at fagfæller mødes og sød
musik opstår. Identifikationen er
størst, når faget er forrest.
Endnu engang held og lykke med
jobbet. Det bliver svært, men også
spændende. Her kom vi ikke ind på
opgaven med medier og politikere.
Men når det kommer til medlemsud-
viklingen, så er potentialet derude.
De danske lønmodtagere vil gerne
indgå i fællesskaber. Men de kræver,
de kan identificere sig med dem. Og
de identificerer sig med deres fag.
Derfor er rådet klart: Sæt fagene for-
an foreningerne.
og holder din spørgeteknik tilstræk-
kelig åben, vil du finde mange gode
eksempler. Her kommer tre:
Feedback-møderNogle fagforeninger inviterer med-
lemmer og leverandører af produkter
fra medlemmernes hverdag til feed-
backmøder. Det kan være producen-
ten af børnehavens legeborg. Eller
leverandøren af en populær skrue-
trækker-serie, som mange elektrikere
bruger. Her kommer faget helt frem.
Historier om lokale medlemmer i lokalavisenEn forsidehistorie i en lokalavis ram-
mer bredere og mere effektivt end en
notits i Politiken eller Jyllands-Posten.
Og så er det nemmere at komme
igennem til de journalister, som skri-
ver lokalhistorierne. Flere foreninger
har fundet ud af, at lokalaviserne
rundt omkring i landet er en oplagt
De danske lønmodtagere vil gerne indgå
i fællesskaber. Men de kræver, de kan
identificere sig med dem. Og de identifi-
cerer sig med deres fag. Derfor er rådet
klart: Sæt fagene foran foreningerne.
Foto
: Com
rade
Foo
t
8 Kommunikatøren l December 2011
TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION
Fokuser på værdifællesskab De frivillige, der er engageret i Roskil-
de Festival, er meget forskellige, og
derfor motiveres de også af forskellige
faktorer. Nogle arbejder frivilligt hele
året, mens andre alene er aktive under
festivalen, andre har været frivillige i
flere år, mens det for nogle er første
gang. Disse faktorer er kommunikati-
onsafdelingen nødt til at medtænke i
sin strategi i forhold til koordinering
og involvering af de frivillige.
- Kommunikation til frivillige ad-
skiller sig egentlig ikke fra anden
kommunikation. Du skal vide, hvem
du kommunikerer med og være op-
mærksom på, at der er forskellige be-
hov og motivationsfaktorer – sådan er
det også i andre sammenhænge. At
være frivillig er et aktivt tilvalg og langt
de fleste frivillige er drevet af stort en-
gagement og værdifælleskab med den
fRIVIllIGE sKAl ANERKENDEs, ENGAGEREs OG MOTIVEREs
Hvordan skal man kommunikere til frivillige? Er der specielle ’regler’ der skal følges, og er der nogle udfordringer, man som kommunikatør skal være bevidst omkring, når man ønsker at engage-re frivillige? Disse spørgsmål har Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde givet sit svar på
organisation, de er aktive i. Så det gi-
ver mening at være værdibaseret og
skabe fællesskab i kommunikationen,
hvilket vi fokuserer meget på.
Anerkend de frivilliges indsats Frivillig aktivitet lægges ofte oven i
noget andet som eksempelvis studie
og arbejde. Det betyder, at det er vig-
tigt kommunikationen ikke bliver
kontrolleret og dikterende:
- Helt banalt skal man være op-
mærksom på, at den frivillige indsats
oftest bliver lagt oven i noget andet.
De frivillige kan ikke stikke forbi kon-
toret eller have daglig kontakt, og det
er jeg ret opmærksom på. Man må
ganske enkelt planlægge i (endnu)
bedre tid, når både man selv og de
frivillige ønsker involvering og ansvar.
Derfor kan det være en udfordring at
holde fast i den planlægning og retti-
dighed, der er nødvendig, når både
man selv og de frivillige har et ønske
om at alle inddrages.
De frivillige har afgørende og stort
ansvar på Roskilde Festival, hvilket
skal afspejles i kommunikationen,
men Christina Bilde mener ikke, det
er nødvendigt med kommunikative
’regler’. Det at være frivillig er et til-
valg, der skal anerkendes med tillids-
baseret kommunikation, der ikke luk-
ker kommunikationen i regler, de
frivillige skal følge.
Fasthold motivation Christina Bilde vurderer, at en af de
største udfordringer er at fastholde
motivationen hos de frivillige. Kom-
munikationen skal sætte pris på den
frivilliges engagement og de grund-
læggende værdier – også i presset si-
Af Stine Mølbak
– medlem af
UngKom’s bestyrelse
Christina Bilde er talskvinde på Roskilde Festival,
som har 25.000 frivillige, ulønnede medarbejde-
re, som arbejder i festivalboderne, bygger scener,
passer på folk, telte og biler og meget andet.
Kommunikatøren l December 2011 9
6 råd til at engagere frivillige
• Værbevidstomhvadder
motiverer frivillige og afspejl
det i kommunikationen
• Kommunikerværdierog
fællesskab – vis at alle gør
en forskel og har betydning
• Respekterdefrivilligestid–
vær rettidig, så frivillige har
mulighed for at deltage
• Væranerkendendeogvis
tillid og tiltro, men stil også
krav og forventninger
• Værpersonlig–atværefri-
villig er et personligt tilvalg,
det honoreres ikke ved cor-
porate-sprog
• Givpladstilbegejstring
tuationer eller når gode ideer eller ini-
tiativer ikke kan blive til noget.
- Kommunikationen skal afspejle til-
lid og tiltro – uden at være lalleglad,
og man må godt stille krav og have
forventninger. Deri ligger også respekt
og anerkendelse. Og så er det vigtigt
at hylde og huske succeserne, da disse
motiverer de frivillige.
Autenciteten foræres Men med positive resultater i form af
glade og motiverede frivillige, så er
udfordringerne fra planlægning og
fastholdelse ikke så store endda.
- Fundamentet er ligesom lagt,
når der arbejdes - og kommunikeres
- ud fra et tæt værdifællesskab og
en stor fælles ambition om at skabe
en event som Roskilde Festival. Man
får på en måde autenciteten for-
ærende, og det gør det alt andet
lige lettere at begejstre og blive be-
gejstret samt at se sin rolle i forhold
’At være frivillig er et aktivt tilvalg, og langt de fleste frivillige er drevet af stort engagement.‘
DKF kursus
Spræng rammerne med
event kommunikation
Marts 2012
www.kommunikationsforening.dk
til, at man som frivillig faktisk gør en
stor forskel.
10 Kommunikatøren l December 2011
TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION
Hvordan gør I…? Hvad er I i gang med …? Hvad er jeres erfa-
ringer med…? Stemningen var høj og Danmark viste sig fra sin
bedste side i oktober, da vi fik besøg af kommunikationsfolk
fra hele Europa. Det årlige møde for bestyrelsesmedlemmer fra
de nationale afdelinger af den internationale kommunikations-
forening IABC, International Association of Business Communi-
cators, blev for første gang afholdt i København. Årets tema
var arbejdet med frivillige ikke mindst, hvordan vi som forenin-
ger bliver bedre, og hvordan kan vi bedst muligt udnytte de
nye medier i det frivillige arbejde. Vi har bedt et par af delta-
gerne om at fortælle om deres udbytte fra de to dage i Køben-
havn.
Af Karin Sloth, tidl. præsident for IABC Scandinavia
EUROpæIsK MEDlEMsTRæf fOR KOMMUNIKATØRER
‘Benefits‘ til alleDet er helt centralt, at en organisation kan tilbyde en
bred vifte af ‘benefits‘ til alle, der ønsker at bidrage
med frivilligt arbejde, mener projektmanager Niel
Griffiths, SANC Lavalin i London. Billedligt kan man
sige, at den frivillige verden er en by med to-sporede
veje, hvor man som forening skal sikre, at trafikken
kan køre frit i begge spor. Det centrale er altid, at
der er tale om en udveksling af benefits mellem de
frivillige og i forhold til foreningen. Organisationen
skal derfor kunne tilbyde en bred vifte af ’ydelser’,
og det er ikke altid på et materielt grundlag, ofte er
frivilligt arbejde en social oplevelse. Derfor skal vi
også kunne tilbyde de frivillige forskellige niveauer af
engagement.
Afhængig af frivilligt arbejdeJeg har en tilståelse, jeg er nærmest afhængig af frivil-
ligt arbejde. Jeg har hele mit liv været frivillig, fortalte
Anna Zgadzai, der er projektmanager for TCS Digital
World i Paris. Jeg har spurgt mig selv hvorfor. Og der er
mange forklaringer. Jeg elsker udfordringer, at være
nyttig, at lære noget, at skabe nye muligheder også for
andre end mig selv, at møde nye mennesker, at få an-
erkendelse og være en del af noget større plus at have
det sjovt, mens jeg gør det. Det, der samler os i en for-
ening er den fælles vision, engagement, og at vi har en
ramme at arbejde i. Frivilligt arbejde må godt være
hårdt, men aldrig surt.
Anna er i gang med sit næste store projekt som fri-
villig. Hun er sammen med den franske del af IABC i
gang med at planlægge den næste store europæiske
kommunikationskonference EUROCOM’13, der skal
holdes i Paris.
Kommunikatøren l December 2011 11
International Association of Business
Communicators er populært sagt
Dansk Kommunikationsforenings in-
ternationale søsterorganisation med
godt 15.000 medlemmer spredt over
hele verden og lokale bestyrelser i de
enkelte lande. I Skandinavien har for-
eningen en fælles bestyrelsen.
I Europa er det typisk lidt mere er-
farne kommunikationsfolk, der er
medlemmer af foreningen. Mange af
dem arbejder i internationale firmaer
eller søger inspiration og netværk
uden for landets grænser.
Foreningens arbejde er baseret på
frivilligt arbejde og donationer samt
en snes mennesker, der er ansat på
kontoret i San Francisco.
Foreningen sponserer forskning in-
den for kommunikation, udgiver fag-
litteratur, har en stor videndatabase,
interaktive værktøjer, et internationalt
anerkendt akrediteringsprogram, en
stor international jobdatabase og
særlige programmer for studerende.
Hvert år holder foreningen en fem
dages konference, hvor forskere og
praktikere deler ud af deres viden og
de bedste projekter præsenteres og
præmieres med en Gold Quil Award.
Flere gange har kommunikationsfolk
fra danske firmaer deltaget og vun-
det. Se mere www.iabc.com
Fagfolk fra hele Europa For mig som amerikaner var det en stor ople-
velse, at få mulighed for at mødes med fag-
folk fra hele Europa og deltage i IABC Europa
og Mellemøsten Leadership Institute, fortæl-
ler Kerby Meyers, der er vice-chair i den inter-
nationale bestyrelse for IABC og som har sit
eget kommunikationsfirma i Colerado. For
mig var det en særlig oplevelse at se, hvordan
det er nødvendigt for mine europæiske kolle-
ger at have indsigt i og arbejde med mange
forskellige kulturer, både i forhold til deres
professionelle arbejde, og når de skal bygge
personlige relationer op i IABC. Det er helt
klart en forskel i forhold til flertallet af mine
landsmænd, der ser på alle gennem det sam-
me sæt af linser. Når det er sagt, så oplevede
jeg samtidig, at de udfordringer og mulighe-
der, vi har i vores fælles branche, er ens over
hele verden. Som frivillig leder i IABC håber
jeg at kunne fortsætte den internationale dia-
log, som er forudsætningen for en øget kvali-
tet og effektivitet i vores arbejde i stadig mere
global økonomi. Personligt har jeg nydt mit
første besøg i København, herunder en tradi-
tionel dansk frokost, at gå gennem byen, op-
leve dens seværdigheder og lyde.
International vinkel på kommunikationsarbejdetDet er spændende med en interna-
tional vinkel på kommunikationsar-
bejdet herhjemme, siger Lisbeth
Eckhardt-Hansen, udviklingschef i
Dansk Kommunikationsforening. Vi
er altid på udkig efter gode mulig-
heder for at finde internationale
gæstetalere og skribenter, som kan
give os et globalt perspektiv. Der er
også masser af inspiration til at ar-
bejde med digital medlemskommunikation. IABC er fx gode til at
give medlemmerne muligheder for at podcaste talere og deltage i
virtuelle seminarer.
SamarbejdsaftalerJeg er blevet meget inspireret af jeres
samarbejdsaftaler i IABC Scandinavia,
hvor I har partnerskabsaftaler med
de nationale kommunikationsfor-
eningen, siger kommunikationschef
på Tallaght Hospital og præsident for
det irske chapter, Laoise O’ Murchu
fra Irland. Jeg vil forsøge at få etable-
ret tilsvarende aftaler med vores nati-
onale kommunikationsforeninger. Vi
skal ikke konkurrere med de nationa-
le foreninger, men kan tilbyde at
bygge bro til den internationale kom-
munikationsverden.
Kort om IABC
IABC var sponsor på kom-dag‘11.
12 Kommunikatøren l December 2011
TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION
- Vores digitale tiltag skal fortælle
medlemmerne, at de får noget ud af
medlemskabet – for at give dem lyst
til at engagere sig. Det er en svær op-
gave med så stor en medlemsdataba-
se, hvor vi skal appellere til virkelig
mange forskellige interesser, fortæller
Morten Gade.
Kommunikation til alleMed 1,7 millioner medlemmer og
hele landets befolkning som målgrup-
pe, kan det være svært at skabe rele-
vante tilbud til alle. Især har FDB haft
svært ved at nå de yngre segmenter,
hvorfor et nyt samarbejde med MSN,
der fokuserer på sundhed, er blevet
sat i værk. Her leverer FDB journali-
stisk indhold om sundhed til en af
landets største netsider.
Vi skal spise punktum dkMaduniverset viskalspise.dk er et af
de projekter, der har skullet nå ud til
en bredere målgruppe, herunder de
travle børnefamilier. Der er også lavet
en mobilapplikation med inspiration
til aftensmaden, når man står i super-
markedet og skal købe ind. App’en er
allerede blevet en succes med mere
end 100.000 downloads på et par
måneder.
- Det har simpelthen været målet
at skabe så mange kontaktpunkter
som muligt, forklarer Morten Gade.
Af Louise Aalbæk
Med over 1,7 millioner medlemmer
er FDB en af landets største forenin-
ger. Men på trods af det, ved en stor
del af medlemmerne ikke, at FDB er
en forening, som de er en del af og
oven i købet medejere af. En stor di-
gital satsning er i gang for at gøre
flere medlemmer aktive.
Danmarks største aktiveringspotentialeDer er kun omkring 4.000 aktive, fri-
villige medlemmer – de såkaldt med-
lemsvalgte, der bliver valgt i lokale
butiksråd og brugsforeningsbestyrel-
ser. Der er derfor om noget et stort
potentiale for at få flere aktive med-
lemmer.
- Mange anskuer desværre ikke sig
selv som medlemmer af en forening,
hvor de kan være aktive. De har
meldt sig ind i FDB for at få økonomi-
ske medlemsfordele, når de handler.
- Jeg oplever for eksempel, at mange
bliver overraskede, når jeg fortæller,
at vi har 4.000 aktive, frivillige med-
lemmer, siger Morten Gade, der er
digital chef i FDB.
Digital kontaktDenne udfordring har FDB valgt at
angribe med en digitaliseringsstrate-
gi, der supplerer den øvrige masse-
kommunikation. Målet er at øge
medlemmernes viden om, at de kan
få indflydelse på foreningens arbejde.
Håbet er, at de digitale kanaler skal
skabe involvering – det første trin i
retningen mod flere aktive medlem-
mer.
Relancering af SamvirkeSamvirke er en af de mere velkendte
dele af FDB. Men også her har man
forbedret den digitale kontakt gen-
nem en relancering af samvirke.dk.
Det har gjort, at brugerne i snit bruger
70% længere tid på hjemmesiden.
Og så nævner Morten Gade også
FDB‘s Grønne Idepris, der er organi-
sationens største forsøg på at skabe
en ny slags frivillighed og involvering
– en lightudgave af engamentet, hvor
man på kun to minutter kan nå at in-
volvere sig og være med til at præge
debatten.
- På Grønpris.fdb.dk har vi genere-
ret 1.700 ideer til at gøre dagligvare-
handelen grønnere i løbet af 2010 –
det er fire gange så mange, som
Tescos tilsvarende initiativ gav – og vi
tror potentialet er endnu større, lyder
det stolt fra Morten Gade.
Hvad får FDB ud af de digitale satsninger?De digitale platforme skal øge FDB‘s
legitimitet ved at øge foreningens re-
levans for medlemmerne.
- Hvis vi gerne vil rekruttere nye
aktive medlemmer, og dermed få en
bedre demokratisk præsentation i
foreningen, er det nødvendigt, at vi
fremstår relevante. Og tænk, hvilken
gennemslagskraft vi kunne få, hvis vi
kunne samle de 1,7 medlemmer om
et emne, siger Morten Gade.
Engagement skal findes gennem
de relevante aktivitetstilbud. Og hå-
bet er også, at det vil øge loyaliteten
over for Coops forretninger og styrke
brandet generelt, hvis medlemmerne
føler større ejerskab.
Kontakt til medlemmerne – trin 1Det har været nødvendigt at starte
- DER sATsER på AT ENGAGERE flERE MEDlEMMER DIGITAlT
fDB ER EN fORENING…
13Kommunikatøren l December 2011 13
coopplus.dk. Det er både et loyalitets-
kort og en måde, hvorpå FDB giver
medlemmerne del i overskuddet og
plejer den økonomiske relation.
Langt de fleste af medlemmerne
har aktiveret deres medlemskort og
Morten Gade fremhæver, at mange
også giver FDB og Coop lov til at sen-
de dem e-mails med personlige tilbud
og andre medlemsfordele.
- Det har givet os en opdateret kom-
munikationskanal, et bedre værditil-
bud til medlemmerne og en konkur-
rencemæssig fordel, siger Morten
Gade.
Aktive medlemmer – trin 2Når kontakten til medlemmerne er
der, er næste udfordring at gøre dem
aktive. Det har derfor også været en
del af den digitale løsning at gøre
denne del lettere.
- Madværk.dk er et godt eksempel
helt fra bunden.
- Første skridt har været at komme
i kontakt med medlemmerne, med
udgangspunkt i de emner, de interes-
serer sig for i hverdagen – fordi det
har været vores bedste mulighed for
at vise foreningens relevans. Vi har
skabt en række nye mediekanaler,
som giver os daglig kontakt med vo-
res medlemmer inden for vores mær-
kesager, siger Morten Gade.
De nye initiativer har været med til
at give FDB kontakt til over en kvart
million brugere om måneden gennem
hjemmesider, Facebook og mobilapp
– folk som dermed selv opsøger kon-
takten til FDB.
Loyalitetskort med økonomiske fordeleFDB har også lanceret et nyt med-
lemsfordelsprogram, hvor kontakten
er altovervejende digital – www.
Mange anskuer desværre ikke sig selv som
medlemmer af en forening, hvor de kan
være aktive. De har meldt sig ind i FDB for
at få økonomiske medlemsfordele, når de
handler, siger Morten Gade, digital chef i
FDB.
på, at vi gør det muligt at blive frivillig
og aktiv uden nødvendigvis at skulle
deltage i det politiske. Her samler vi
folk, der er interesserede i sund kost
og vil gøre noget for dette uden også
at skulle deltage i den politiske debat
på området, fortæller Morten Gade.
- DER sATsER på AT ENGAGERE flERE MEDlEMMER DIGITAlT
fDB ER EN fORENING…
DKF kursus
Webredaktørens udfordringer og rolle
Februar 2012
www.kommunikationsforening.dk
14 Kommunikatøren l December 201114
TEMA l MEDLEMSKOMMUNIKATION
Af Lene Holst Holmgård
Mens jeg venter på kommunikations-
chef Kia Aagaard i fitness dk’s nye lo-
kaler i Parken, ankommer medlem-
merne én efter én. Fitness er en
individuel sport, og de muskuløse
mænd og kvinder, der denne morgen
er mødt frem, ser alle koncentreret
lige frem. Der er ikke meget small-
talk; de eneste lyde er maskinernes
snurren.
Alligevel er Kia Aagaards fornem-
ste opgave at få fællesskabsfølelsen
frem blandt medlemmerne, og et ord
som ’kunder’ bliver ikke hyppigt hørt.
- Det har altid heddet medlemmer
i fitness dk. Begrebet kunde er for
uforpligtende, og vi vil gerne have, at
vores medlemmer kommitter sig til
produktet og brandet. Det skal jo
være en del af deres livsstil at træne –
ikke bare et engangskøb, fortæller
Kia Aagaard og fortsætter.
- De får medlemskort og en hel
medlemspakke, når de melder sig
ind. Vi har også særlige medlemskort
til vores VIP-medlemmer, og særlige
kort til vores CrossFit-medlemmer i
den nye afdeling i Fields. Hun smiler
ved kommunikatørens spørgsmål om,
hvorvidt Fitness-kortet måske lige-
frem bliver flashet på barerne i week-
enden, men har dog ikke selv oplevet
det endnu.
Taskemanden fra VallensbækFor at skabe fællesskabsfølelse opret-
ter fitness dk særlige hold for særlige
målgrupper. Der er slankehold og eli-
tehold, og i flere centre spiser en
gruppe seniorer morgenmad sammen
efter træningen.
- Vi forsøger at få hele fælles-
skabsfølelsen ind i vores koncepter,
fortæller Kia Aagaard.
I fitness dk i Vallensbæk er center-
chefen tidligere militærmand. Han
har oprettet et hold særligt for mænd,
der skal løbe rundt og banke på en
stor pude eller taske, som fitness-
chefen har bundet på kroppen.
- Engang stillede han sig ude midt
i vandet i Vallensbæk, og mændene
skulle så løbe ud for at banke på ta-
sken. For nogle krævede det lidt over-
vindelse at komme ud i det kolde
vand, fortæller Kia Aagaard.
- Fitness er helt klart en individuel
sport, hvor du har mulighed for at til-
vælge fællesskabet. Vores statistikker
viser, at hvis du træner sammen med
andre – uanset om det er mænd eller
kvinder – så holder det ved længere,
fordi du bevarer motivationen, afslut-
ter hun.
Når fitness dk hver tredje måned
laver en tilfredshedsanalyse, måler de
også på loyalitet. Otte ud af ti vil an-
befale fitness dk til nogen, de kender.
Lige så mange svarer, at det er sand-
synligt, de er medlem om et år.
fEDT DU KOM! – fRA KUNDE TIl MEDlEM I fITNEss DK
Kia Aagaard har stået for fitness dk’s digitale strategi og kommunikation i tre år. For to
måneder siden blev hun forfremmet til kommunikationschef. Ved siden af arbejdet er hun
cykelinstruktør i koncernens egne centre. Knap 20.000 medlemmer ’liker’ fitness dk på
Facebook.
Kommunikatøren l December 2011 15
Hvis man går en efterårstur i Universitetshaverne ved LIFE
på Frederiksberg i disse dage, vil man kunne se folk, der går
omkring med deres smart phones og tager billeder - ikke af
træerne i deres efterårspragt, men af små skilte, der er
spredt rundt omkring i haverne. Det er det nye kommuni-
kationsprojekt ‘Hemmelighedsfulde Haver‘, der har indta-
get de over 150 år gamle haver. Som gæst i haven kan man
opleve et virtuelt univers ved at scanne QR koder på små
skilte i haverne med sin smartphone. QR koderne linker til
korte fortællinger, podcasts og podwalks, der i et miks af
lyd, musik og video formidler naturvidenskabelig forskning.
Hemmelighedsfulde Haver er et eksempel på lokationsba-
seret formidling via smartphones. Det er 1:1 kommunikation,
hvor publikum kan tilgå viden, når de ønsker det og på deres
egne præmisser. Det har både fordele og ulemper. På den
ene side er styrken, at publikum selv aktivt vælger at tilgå in-
formationen. Her møder kommunikationen publikum i en si-
tuation, hvor de er indstillet på at opleve. På den anden side
stiller dét store krav til indholdet, der skal opleves som rele-
vant og aktuelt i forhold til den kontekst, publikum står i.
Kommunikatøren har sat LIFE’s kommunikationschef Ja-
cob Søby Bang og projektleder Amanda Bloch stævne til en
snak om lokationsbaseret formidling som kommunikations-
værktøj og de erfaringer, arbejdet med projektet har kastet
af sig.
En tur i det grønne med de ungeHemmelighedsfulde Haver er tænkt som et projekt der gen-
nem lokationsbaseret formidling og ny teknologi søger at
bidrage til LIFEs målsætninger om bl.a at være dagsorden-
sættende og at tiltrække fremtidige medarbejdere og stu-
derende.
- Projektet er henvendt havernes gæster generelt, men
folk i gymnasiealderen specifikt. Derfor har vi valgt at be-
nytte et værktøj, der er baseret på smartphones, en plat-
form de unge allerede bruger i vid udstrækning. Vi har
også forsøgt at målrette det indhold brugerne præsenteres
for i det virtuelle univers. Alt video er pro du ceret af den
Af partnere og kommunikationskonsulenter Mikkel-Lau Mikkelsen, cand.comm,
& Thomas Christensen, MSocSc CBP, Kommunikations og Idé bureauet The Institute
TRæER, sMARTpHONEs OG QR KODER- lOKATIONsBAsERET fORMIDlING I UNIVERsITETsHAVERNE på fREDERIKsBERG
Download app
Gratis QR readersApp Store: QR ReaderAndroid Market: QR Barcode Scanner
Scan QR-koden
16 Kommunikatøren l December 2011
unge, up-and-coming filminstruktør Lærke Hertoni, og mu-
sikken af det danske undergrunds fænomen Thulebasen,
fortæller Amanda Bloch.
Den gode fortælling er en hemmelighedHvordan arbejder man strategisk med relevans og aktualitet
i forhold til indholdet i et projekt som Hemmelighedsfulde
Haver?
- Al den viden vi har brugt i projektet, findes allerede i ar-
tikler, bøger og fjernsyn. På den led er det ikke ‘ny‘ viden.
Men det er nyt, at man kan gå en tur i haven og få viden om,
hvordan vi kan håndtere klimaforandringer, hvad vi skal leve
af i fremtidens Danmark, og hvordan man håndterer livstils-
sygdomme, fortæller Jacob Søby Bang. Amanda Bloch sup-
plerer - Vi har arbejdet med flere niveauer af viden, alt efter
om man har 2 minutter eller 2 timer. På samme måde er
hemmeligheder og sladder også en form for 1:1 kommunika-
tion, som formidles videre på grund af lyst og nysgerrighed.
Det er med udgangspunkt i disse typer af sociale dynamikker,
at vi valgte at formidle de forskellige fortællinger som små
hemmeligheder, man nærmest får hvisket af naturen selv.
At knytte det virtuelle rum til det fysiskeHemmelighedsfulde Haver er et af mange projekter som
udnytter smartphones og mobilteknologi til formidling i det
offentlige rum. I denne type projekter bruger man en
smartphone som en slags ‘linse‘, man kan beskue det of-
fentlige rum igennem. På den måde kan man som kommu-
nikatør begynde at lægge virtuelle lag oven på det offentli-
ge rum - virtuelle lag, som kan formidle viden i en fysisk
kontekst. Og det er netop sådan projektet forbinder naturvi-
denskabelig viden og de haver, der formidles i.
Amanda Bloch fortæller - Tanken har været at formidle
naturvidenskabelige emner og forskningen på LIFE gennem
oplevelser, hvor flere sanser kommer i spil - og hvor man
står lige midt i den natur, det hele handler om. På den måde
får vi sat den naturfaglige viden i scene i relation til en kon-
kret ramme, så brugerne hurtigt kan se og mærke på egen
krop, at den naturfaglige forskning ikke er så kompleks og
diffus, men helt konkret og relevant for brugernes egen vir-
kelighed.
Gammel vin?Men er Hemmelighedsfulde Haver gammel vin på nye fla-
Projektleder Amanda Bloch, LIFE: - Tanken har været at formidle
naturvidenskabelige emner og forskningen på LIFE gennem ople-
velser, hvor flere sanser kommer i spil.
sker, kanyle-kommunikation kamufleret med QR koder og
webvideo?
- Vi har brugt lokationsbaseret formidling som et kom-
munikationsværktøj, fordi vi gerne vil møde brugeren på
en måde, hvor de selv kan vælge om og hvordan, de vil
indgå i kommunikationen. Det er noget man aktivt skal
vælge til og ikke en hætte der hives ned over hovedet på
en, fortæller Amanda Bloch.
Jacob Søby Bang supplerer - Vi vil jo gerne bruge det
her til at gøre folk klogere, at udvide deres horisont. Det
er jo i virkeligheden et gammeldags rationale: Vi har en
viden og kunne godt tænke os at andre også havde den.
Foto
: Jan
Hes
selv
ig K
rogh
Kommunikatøren l December 2011 17
Kommunikationschef Jacob Søby Bang, LIFE: - Det er nyt, at man kan
gå en tur i haven og få viden om, hvordan vi kan håndtere klimafor-
andringer, hvad vi skal leve af i fremtidens Danmark, og hvordan
man håndterer livstilssygdomme.
HVAD ER QR-CODEs?QR koden blev opfundet i 1994 af et af Toyotas dattersel-
skaber og blev oprindeligt brugt i produktionen til sporing
af bildele. QR koder er en speciel type af stregkode, der er
udviklet til at kunne blive afkodet hurtigt af scannere.
QR codes kan i dag aflæses af de fleste smartphones,
enten ved hjælp af et præinstalleret program eller en gratis
applikation, man selv kan hente fra internettet.
QR koder har fundet nye anvendelsesområder, i takt
med at smartphones har vundet indpas.
Inden for kommunikation og marketing, bliver QR ko-
der i dag bl.a. brugt til at linke til virtuelle tjenester i det
offentlige rum, såsom hjemmesider, webs-
hops og forskellige typer media.
Scan nedenstående QR kode for at be-
søge Hemmelighedsfulde Havers mobilsite.
HVAD ER lOKATIONs- BAsERET fORMIDlING?Lokationsbaseret formidling er informationer og kommuni-
kation som formidles via smartphones i forhold til, der
hvor brugeren er placeret i tid og sted. Det bliver typisk
brugt på museer og i formidlingsprojekter i det offentlige
rum, som en måde at formidle viden på, mens brugeren
bevæger sig omkring i omgivelserne og eksempelvis ople-
ver et virtuelt spil, en fortælling eller film. Andre eksempler
på lokationsbaseret formidling er ‘Københavns Befæst-
ning‘ (www.befaestningen.dk) og ‘Aarhus StreetMuseum‘
(www.dengamleby.dk/aarhus-streetmuseum), hvor man
ved hjælp af en smartphone og en applikation kan man
opleve et interaktivt univers om henholdsvis Københavns
fæstningsanlæg og Aarhus by.
HEMMElIGHEDsfUlDE HAVERFormidlingsprojekt i Universitetshaverne på LIFE - Det Bio-
videnskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Åbent hver dag hele året i havernes åbningstid fra sol-
opgang til solnedgang.
Projektet er støttet af Realdania, og består blandt andet
af podcasts af Tim Hinman fra digitalmagasinet Third Ear,
kortfilm af instruktør Lærke Herthoni og musik af bandet
Thulebasen.
Kræver en smartphone, der kan aflæse QR-stregkoder.
Men i det her projekt er det hele frivilligt og op til brugeren
selv. Og dét, sammen med de oplevelser og historier projektet
tilbyder, kan meget effektivt formidle viden og budskaber, så vi
husker det! Det, tror jeg, brænder sig helt anderledes fast, end
hvis man bare havde lavet en brochure.
DKF kursus
Mobil kommunikation - Jeres næste indsats
Maj 2012
www.kommunikationsforening.dk
18 Kommunikatøren l December 2011
Anne-Marie Skovs visitkort er engelsk
på den ene side og kinesisk på den
anden. Det beskriver meget godt den
virkelighed, en stor global virksomhed
som Carlsberg lever i.
- Vores nationale flagskib har i
dag langt den største del af forretnin-
gen på udebanen med Europa, Asien
og Rusland som de tungeste marke-
der.
Hidtil har Carlsberg fulgt en meget
CARlsBERG sER fREM TIl COMCAsECOMpETITION
Af Communications Manager
Eva Kistrup,
evakistrup.dk
Hvordan kan Carlsberg bygge på arven efter Brygger Jacobsen som et globalt brand? Det er
en af de mange udfordringer, som Carlsberg Group inviterer studerende til at komme med
bud på. Carlsberg stiller casen til årets case competition i kommunikation, som DKF, CBS og
UngKom står bag. Her fortæller Senior Vice President for Group Communications & CSR An-
ne-Marie Skov, Carlsberg Group, om, hvorfor virksomheden har valgt at stille op som case
pragmatisk og decentral branding
strategi, hvor de typisk opkøbte dat-
terselskaber, der i mange tilfælde
fortsatte under eksisterende navn,
som deles med de lokalt kendte vare-
mærker. Men Carlsberg har erkendt
nødvendigheden og fordelene ved at
skabe et fælles corporate brand un-
der Carlsberg-navnet, og denne re-
brandingproces får de kommunikati-
onsstuderende nu mulighed for at
spille bold med i årets ComCaseCom-
petition‘12, som finder sted på Co-
penhagen Business School den 25.-
26. januar 2012.
- Vi synes selv, at det er en enestå-
ende mulighed for os til at få de stu-
derendes bud på vores store projekt. -
Ikke alene får vi indblik i, hvordan de
kan omsætte deres studieviden, men
vi får også, tror vi, en god pejling om
hvordan den unge målgruppe vil
kommunikeres til, forklarer Anne-
Marie Skov.
Gode erfaringer med studerendeCarlsberg har tidligere stillet op til
træf med studerende bl.a. på CBS og
har kun gode erfaringer herfra:
- De studerende ser fx ikke noget
Jeg har aldrig haft en session
med studerende, hvor jeg ikke
har fået noget at tænke over,
siger Senior Vice President
for Group Communications
& CSR Anne-Marie Skov,
Carlsberg Group.
19Kommunikatøren l December 2011
CARlsBERG sER fREM TIl COMCAsECOMpETITIONskel mellem virksomheden og pro-
dukterne eller mellem, hvad der er lo-
kalt og globalt. Vi fik bl.a. et spørgs-
mål om, hvordan man kunne se vores
CSR i produktreklamerne, og det gi-
ver os jo meget at tænke over og for-
tæller os vigtigheden af at tænke
branding mere holistisk. Samtidig bli-
ver vi hver gang mere og mere klar
over, hvor vigtige de sociale medier er
for den unge målgruppe, og hvordan
de selv overtager markedsføringen
igennem disse. Jeg har aldrig haft en
session med studerende, hvor jeg
ikke har fået noget at tænke over,
så at få kvalificerede, gennemarbej-
dede bud i et 24 timers forløb bliver
enormt spændende, og vi tror på, at
vi får nogle spændende ideer på bor-
det.
DKF, CBS og Unge Kommunikatø-
rer lægger ikke skjul på, at Carlsberg
er noget af en drømmepartner for
konkurrencen.
- Der er kun få virkeligt store inter-
nationale danske virksomheder, og i
gruppen er Carlsberg specielt interes-
sant, fordi man er på et meget kon-
kurrencepræget konsumentmarked.
Fremtiden fordrer globale kommuni-
kationskompetencer, og det er en
spændende aktuel og meget relevant
udfordring at arbejde med for de stu-
derende, forklarer Lisbeth Eckhardt-
Hansen, udviklingschef hos DKF.
Den store opgave Anne-Marie Skov kan kun bekræfte,
at det internationale konsumentmar-
ked er et marked, der stiller særligt
store krav til en samlende rebranding.
- Der er stadig enorme markeds-
mæssige og kulturelle forskelle på de
forskellige lande, så opgaven med at
findes en fælles platform er udfor-
drende, specielt hvis det skal ende i
ikke at være totalt tandløst. Der er da
også enkelte markeder, hvor vi enten
har måttet tilpasse mere eller give ok
for, at man fortsætter noget, der fun-
gerer godt lokalt. I England bruger
man nu både det gamle slogan ’Pro-
bably the Best Beer in the World’ og
det nye ’That calls for a Carlsberg’. I
Frankrig har vi måtte tilpasse udsag-
net, for der mener lovgiverne at ’That
calls for’ opfordrer til drikkeri, men
man skal jo også huske på, at rebran-
dingen handler om meget mere end
en slaglinje.
Selve rebrandingen har også med-
ført, at man er blevet meget mere
bevidst om sin egen historie og bru-
ger nu fortælling mere aktivt også i
forhold til dattervirksomhederne.
- Vi har fundet ud af, at de tæn-
der på historien om Brygger Jacobsen
meget mere, end vi havde troet.
Nogle af dem ser paralleller i deres
egen baggrund, andre finder egne
tilknytningspunkter. Det er alt sam-
men med til at skabe en fælles iden-
titet og kultur, forklarer Anne-Marie
Skov.
- Vi har altid haft et ønske om en
Om Carlsberg
Carlsberg A/S er et dansk bryggeriselskab grund-
lagt i 1847 af J. C. Jacobsen. I dag er Carlsberg
blandt de førende i verden med bryggerier i om-
kring 50 lande, og bryggeriets premium-mærke
Carlsberg sælges på ca. 150 markeder. I Rusland
har Carlsberg under navnet Baltika en markeds-
andel på omkring 38 pct. På det engelske mar-
ked er Carlsberg det fjerde største bryggeri efter
opkøbet af Scottish & Newcastle i 2008. Med
handlen fulgte også en stor aktiepost i flere inter-
nationale bryggerier bl.a. franske Kronenbourg
og græske Mythos.
Carlsbergs ølproduktion var i 2009 på 116
mio. hl og selskabet omsatte for 59,4 mia. kr.
Carlsberg A/S’s hovedaktionær er Carlsberg-
fondet, et ejerskab der er bestemt af fondets fun-
dats. Med tiden har fondet mindsket sin ejeran-
del ved kapitaludvidelser i selskabet, senest i
2004 og 2008, men har stadig absolut flertal.
20 Kommunikatøren l December 2011
Carlsbergs rebrandingprojektPå overfladen kan Carlsberg rebranding-projekt ligne en simpel udskiftning af slo-ganet ’Probably the Best beer in the Wor-ld’ fra 1973 med det nye slogan ’That calls for a Carlsberg’. Men der er tale om langt større og mere faceteret forandringsproces og med store mål om en fordoblet indtje-ning på Carlsberg-brandet allerede i 2015.
Desuden skifter Carlsberg det visuelle udtryk, får nye emballager og udvider sine distributionskanaler på mere end 140 markeder.
Carlsberg er vokset hurtigt internatio-nalt og har søgt at opnå en ’glocal’ balan-ce, hvor man lægger vægt på fordelene ved at have musklerne som gruppe og samtidig respektere lokale kulturer og na-tionale forskelle. Og man har søgt at øge værdien af såvel internationale som lokale brands. Da der er store forskelle i mar-kedsandele og position på de forskellige markeder, har man prioriteret at træffe marketingbeslutninger tættest muligt på kunden. Men fra et finansielt synspunkt er der store fordele i at anvende de samme løsninger på de forskellige markeder, køre internationale kampagner og standardise-re på best practise. Rebrandingen skal hjælpe til at udnytte disse fordele.
tættere virksomhedskultur på tværs
af grænserne, men vi har også væ-
ret meget påpasselige med ikke at
tvinge den danske model og historie
ned over vores udenlandske selska-
ber, som jo typisk i forvejen er store
spillere på egne markeder og med
deres egne lokale og meget stærke
brands, men vi har i de seneste år
inddraget datterselskaberne i vores
identitets- og værdiudvikling. Udvik-
lingen af fælles såkaldte ‘Winning
Behaviours‘ og et Corporate STAND
har været gode forudsætninger for
Rebrandingprojektet.
Fankultur på FacebookDet er ikke kun datterselskaberne,
der knytter sig tættere til Carlsberg.
Det gælder også konsumenterne.
- Som bryggeri er vi underlagt
særlige regler for markedsføring her-
under brug af sociale medier. Vi blev
bl.a. kontaktet af myndighederne
pga. nogle fansites på Facebook,
som ikke havde taget højde for, at
man som brygger ikke må kommu-
nikere med børn og unge under 18.
Vi kunne dog forklare, at det ikke
var vores initiativ, men kvaliteten var
så høj, at myndighederne mente, at
der måtte stå professionelle bag.
Disse forbrugere havde så stærkt et
engagement i brandet, at de kunne
udtrykke det på et højt, kvalitativt
og professionelt niveau. Men det
fortæller klart, at det ikke kun er
virksomheden, der har ejerskab til
brandet. Forbrugerne er blevet en
vigtig del af ejerkredsen her, fortæl-
ler Anne-Marie Skov.
Anne-Marie Skov har mange års
erfaring med globale virksomheder
som bl.a. Novo Nordisk og Novozymes.
- Jeg har dog aldrig stået med en
så stor og kompleks opgave før. For-
ComCaseCompetition
den 25. – 26. januar 2012
ComCaseCompetion’12 er en konkurren-
ce, hvor kommunikationsstuderende kap-
pes om at komme med gode løsninger
på en global case fra Carlsberg Group.
10 hold med hver max fem studerende
får 24 timer til at formulere løsninger.
3 finalister præsenterer deres anbefalinger
for en dommerkomite og et bredere pub-
likum, som gæster finalen. Vinderen kå-
res, og der afsluttes med festmiddag.
ComCaseCompetition er arrangeret af
Dansk Kommunikationsforening, Unge
Kommunikatører og Copenhagen Busi-
ness School i samarbejde med Carlsberg
Group. Målet er bl.a. at bygge bro mel-
lem uddannelser og erhverv, ruste de stu-
derende til arbejdsmarkedet og tydelig-
gøre studerendes kompetencer for
arbejdsgiverne.
Tilmeld et hold senest 5. januar
Læs mere på
www.kommunikations forening.dk/ccc
di Carlsberg er en konsumentrettet
virksomhed og tilmed har produkter,
der er underlagt stærke reguleringer
samt det faktum, at vi er i mange
meget forskellige markeder, kulturer
og produktbrands, gør udfordringen
stor og kompleks, men også meget
lærende. Selv om de kommunikati-
onsstuderende sandsynligvis vil kom-
me til at arbejde med internationale
opgaver, vil de sandsynligvis sjældent
møde en opgave med så stort et om-
fang og kompleksitet. Det er også en
af årsagerne til, at vi meget gerne vil
stille op til ComCaseCompetition for
at give denne chance videre og for
selv at få inspiration og viden.
9 centrale udfordringer for Carlsberg•GloCalbranding-Hvordanbalancerer
man mellem lokal og global branding?•BryggerJacobsenarven–hvordanskal
den forvaltes i verden?•Product-brandingellercorporatebran-
ding – hvordan finder man den rette balance?
•Hvordankanmangiveøletbedreimage?
•HvadkanCarlsberggøreforatfåflereøl-entusiaster?
•Hvordanfårmanfleretilatdrikkelidtog færre til at drikke sig i hegnet?
•Hvordankanmandrivelobbyvirksom-hed i Rusland, hvor vodkalobbyisterne står stærkt?
•Nyerelationermedsocialemedier?Hvordan skal det spille?
•Kvinder–etuudnyttetmarkedspoten-
tiale?
Kommunikatøren l December 2011 21
kus på arbejdsmiljøet og den gode
service i busserne. Busbranchen i ho-
vedstadsområdet og kampagnens
bureau Stagis havde god grund til at
sole sig i prisen – evalueringen viser
nemlig 91 procent trivsel hos chauf-
førerne og hele 76, der nu med stolt-
hed fortæller om deres job.
Der er kommet 9 mio. flere busture
på årligt. Har de bare betalt 1 krone
hver i gennemsnit, så er kampagnen
til 12-13 mio. kroner allerede rigeligt
betalt.
Gode benDommerne valgte årets cykeltur til
Paris med Team Rynkeby, med Man-
nov som bureau, på grund af den
gennemførte, topprofessionelle hånd-
tering, og fordi vision, produkt og idé
hænger så fremragende sammen.
Den gode danske juice, det gode for-
mål og den fysiske udfordring og sto-
Vejtrafikken havde en god dag, da vi
cirka 300 i DR-byens koncerthus skul-
le stemme om, hvilket af de fem no-
minerede projekter der skulle vinde
kommunikationsprisen - igen i år
sponseret af Infomedia.
Stolte buschaufførerDet helt overvældende flertal stemte
nemlig på det tredje trafikprojekt
’Chauffør med karakter’, som hele
busbranchen i hovedstadsområdet
har været sammen om.
Over 6000 kunder har fulgt opfor-
dringen til at sms’e om glade øjeblik-
ke i busserne og ros til chaufføren, og
nok så vigtigt er der fulgt op på de
indre linjer med to års uddannelse,
chaufførkonkurrencer og konstant fo-
re opmærksomhed har fået ministre,
kendisser og 2.500 andre til at stå i
kø for at få lov til at være med næste
år, og hele overskuddet går til Bør-
necancerfonden.
Og så er ideen udviklet inde i virk-
somheden – det begyndte alt sam-
men ud på de små timer ved en jule-
frokost, hvor en medarbejder havde
fået ordineret mere motion af sin
læge. Man kunne jo også bare cykle
til Paris, og da succesen begyndte at
give overskud, har det siden gået til
en afdeling for kræftramte børn på
Odense Universitetshospital.
Af Pernille Hermann
TA’ CYKlEN TIl pARIs -OG BUssEN TIl VAlBY
Dommerpanelet gav kom-pris’11 til Team Rynkeby. Blandt deltagerne var der stort flertal for busbranchens ‘Chauffør med karakter‘
Se film med prisvinderne og de nominerede,
læs pressemeddelelse og find meget mere
materiale om årets bedste kommunikations-
projekter på www.kommunikationsforening.
dk/kom-dag
kom-dag’11
Busbranchen i Storkøbenhavn fik kom-pris’11 fra publikum. På billedet
Sanne Møller Andersen fra Infomedia, Louise Kramer, Nikolaj Stagis fra
Stagis og Maja Nellemann fra ’Chauffører med karaktér’ og Tina Don-
nerborg, formand for Dansk Kommunikationsforening.
Rynkeby Foods A/S fik kom-pris’11 fra dommerkommitéen. På
billedet Sanne Møller Andersen fra Infomedia, Malene P. Laursen
fra Mannov, Carl Erik Dalbøge fra Rynkeby Foods A/S og Tina
Donnerborg, formand for Dansk Kommunikationsforening.
Kommunikatøren l December 201122
- Det er meget svært at holde på sine bru-gere på Facebook-hjemmesiderne – de fleste kigger kun én gang og vender ikke tilbage. Omvendt skal man også være klar til at håndtere succesen, hvis den kom-mer. Hvis brugerne virkelig involverer sig, skal man være mere end én til at passe si-den, og det kræver en masse organise-ring.Morten Søderquist Li, Mingler
Om involvering- Mennesket er en mageløs computer – in-volver mennesker og få meget mere ud af forretningen. Det kræver, at ledelsen er klar til at dele sin magt for at få bedre re-sultater – og vi forlader kampagnetermer-ne fra religion, militær og markedsføring og arbejder med relationer, samarbejde og fælles udvikling.Jerome Beck, Engage for Change
’Digitale medier’ – dagens tema – ja,
hvad ellers? Slip et sekund fornem-
melsen af bladet, du sidder med.
Morgenavisen. Medarbejderbladet.
Rapporterne. Dit mest elskede leksi-
kon – eller det har du måske allerede
sluppet?
For at forstå udviklingen må vi be-
gynde med os selv og vores egne nye
vaner. Hvornår har du sidst sendt en
fax? Bestilt et rejsekatalog? Skrevet et
rigtigt brev? Hvad bliver det næste,
du ’glemmer’?
På kom-dag’11 var vi mange
unge og et mindretal af relativt grå-
hårede i alt 300 deltagere med enorm
erfaring med alt andet end digitale
medier. Derfor blev det en fantastisk
dag. Hvirvelstormen af nye digitale
muligheder har gjort os mere lige –
erfaring og kompetencer har fået nye
fixpunkter. ’Udfordringer’ er et meget
lille ord for os, der endnu bliver fjerne
i blikket, mens andre tweeter løs midt
under konferencen.
Håndholdt’Fremtiden ligger i de håndholdte me-
HVOR læNGE ER DE NYE MEDIER NYE?For de nye generationer er alle medier sociale – for hvad skal man ellers med dem! Vi tog hjem fra en lang og herlig kom-dag’11 med mere end almindeligt stof til eftertanke
Af Pernille Hermann dier’ lød en af dagens mange vigtige
sentenser. Og det var ikke lige bogen,
avisen og notesblokken, der var
tænkt på, men påmindelsen om, at
tunge tv- og computerskærme ikke er
det, vi skal basere vores kampagner
på i fremtiden. Vi skal ind på telefo-
nen, skal vi, og på iPads og tablets.
Det var et usædvanligt levende, re-
levant og vel afbalanceret program
for dagen. Ingen af de mange talere
skuffede, og mange overraskede. Vi
blev simpelt hen rasende godt under-
holdt fra start til slut – og blev vel for-
synet med argumenter til at overskri-
de egne tærskler for at invadere
andres. Vi må i gang, og vi kan godt
begynde med et ordentligt højde-
spring, for hjemmesiderne er allerede
sparket til hjørne - en nødvendig og
praktisk platform, men det er ikke
der, det sner, og mailen er for folk
over 30.
Måske holdt det nogle væk. Må-
ske går det lige nu så stærkt, at man-
ge frygter at blive smidt af toget.
Men udviklingen stopper ikke, mens
vi går rundt om os selv og gør os for-
trolige med ét skridt ad gangen. Vi
må ud i det – sammen med vores
målgrupper, brugere, kunder, kolle-
ger. Og så skal vi lige huske, at god
kommunikation, ordentlig forberedel-
se, skarpe strategier og geniale ideer
ikke afhænger af mediet.
Hvad enten du var med eller ej, så
und dig selv en surftur på kom-da-
gens hjørne af kommunikationsfor-
ening.dk. Der blev sagt så meget
klogt og tankevækkende – brudstyk-
kerne her på siden er kun fattige
smagsprøver, der med lidt held kan
vække appetitten.
Hatten af for Astrid Haug og Jonas Friis-
berg-Nielsen, der veloplagte guidede os
igennem junglen af kompetente indlæg
og stillede de spørgsmål, vi ville ønske, vi
selv havde fundet på.
Everything will be social - It all comes down to one megatrend: Everything will be social! It’s got to be about social business. Compa-nies need to understand that. It will not only affect public relation and marketing, it will change culture and how companies behave and work together inter-nally and how engaged they want to be with their sta-keholders externally. In ten or fifteen year every company will be there. it is just a matter of some brands being quicker than others – as it always is. DANIEL JÖRG Burson-Marsteller’s EMEA Digital Practice leader.
23Kommunikatøren l December 2011
Se billeder, film med interview med oplægs-
holdere, slides og artikler fra dagen på www.
kommunikaitonsforening.dk/kom-dag
Se også billeder udvalgt til web
http://www.kommunikationsforening.dk/
Menu/Arrangementer/kom-dag/2011/Billeder
kom-dag’11
Medier og penge- Vi tjener penge for at kunne udgi-ve journalistik og public service – ikke omvendt. Udviklingen med mange nye platforme er et Slaraf-fenland, som giver os nye muligheder for at generobre mar-kedsandele fra tv og andre konkur-renter. Og der er et marked med be-talingsvilje – lige nu ryger de fleste penge bare til teleselskaberne. Vi sælger kun aviser til fuld pris nu, og arbejder samtidig med at udvikle en strategi for betaling for nettjenester.Stig Ørskov, JP/Politikens Hus
- Det er rædselsfuldt, når det bliver legitimt at være kollektivt uvidende. Det er sådan en pluralistisk igno-rance, at hvis ingen ved noget, så er det nok ikke vig-tigt. Omvendt kan man bilde folk noget ind, der ikke findes, og få dem til at reagere på det. I har virkelig et stort ansvar for at give folk viden frem for informa-tion. At søge på internettet er jo som at drikke vand fra en brandhane – man bliver væltet omkuld!Vincent Hendricks, Københavns Universitet
Professorduoen- Al den information, vi får, gør os ikke bedre til at handle. Vi får ikke det nødvendige overblik, så transpa-rens kan skabe nye konflikter. Derfor har vi branding til at skjule transpa-rensen og bilde os ind, at der er for-skelle, som slet ikke findes.Lars Thøger Christensen, Syddansk Universitet
- Ingen unge i dag har venner, som de ikke også skriver med på sms og Facebook – kun det omvendte findes. Når kæresten og veninderne ringer, ligger mobilen i lommen og brummer på lydløs som et kærtegn. De deler helt ubekymret ånds-svage billeder af sig selv og hinanden, for de ved, at de alligevel ikke kan undgå dem. Det er der, I skal møde de unge og vise jeres interesse for dem!Søren Schultz Hansen, CBS / Republica
Om muligheder og barrierer- Som kunstner blev jeg fuldstændig opslugt af nettets muligheder. Jeg kan være så heldig, at over 1000 mennesker ser mine billeder på et fint galleri i udlandet, men på nettet fik jeg over 10.000 til at kigge forbi om dagen. Da jeg star-tede dotcom-virksomheden Netstedet, havde vi ti til at skrive artikler, som blev læst af 3 procent, mens 80 procent deltog i den virtuelle chat, som blev passet af to ansatte.Balder Olrik, billedkunster
- Hvis jeg køber en bluse i en butik, vil jeg da ikke accepte-re, hvis jeg selv skal sy et ærme på. Men sådan er det desværre tit med digitale løs-ninger. Mange apps er ikke attraktive, og 20 procent af alle kvinder tror, at det er de-res skyld, hvis tingene ikke vir-ker. Så giver de op.Christiane Vejlø, elektronista
- Folk opfatter det offentlige som en automat: Man sparker til den, hvis man ikke får nok ud. Derfor skal det offentlige gøre som Wikipedia: lægge data ud til fælles brug og fælles udbyg-ning. Og så skal selvbetjeningsløsningerne være sjovere. 31 procent bruger to timer om dagen på at pleje deres netværk på nettet, så der skal vi være med.Christian Schwarz Lausten, Seismonaut
Om digital borgerservice - Det er så meget hurtigere og nem-mere at svare en borger på Twitter eller Facebook end at besvare et brev til ministeren. Åbenhed betaler sig, så stil jer selv og jeres viden og materialer til rådighed.Cathrine Lippert, Digitaliseringsstyrelsen
24 Kommunikatøren l December 2011
Min bachelorgruppe og jeg kom i
kontakt med et nystartet firma ved
navn Ur-banXperience, hvis produkt
er at fremstille og sælge duftmarke-
ting til andre virksomheder på det
danske marked. Direktør Karsten
Schackinger-Solas udtaler om vores
samarbejde: ’Som ny virksomhed er vi
åbne for alle muligheder. Det er utro-
lig spændende at en gruppe kvikke
studerende viser interesse, og vi har
mulighed for at se vores verden med
nye øjne’.
Vores opgave bestod i, at vi skulle
hjælpe dette firma med at brande sig
selv på et marked og i en kultur, hvor
anvendelse af dufte endnu ikke er
placeret på listen over brugte mar-
kedsføringsmetoder.
Vi stod over for en spændende og
udfordrende opgave. Efter en tids re-
search var det klart, at der var en ræk-
ke etiske spørgsmål ved brugen af duf-
te, som vores rekvirent skulle overveje i
deres egen markedsføringsstrategi.
Duftmarketing et ukendt fænomen Som en start lavede vi en undersøgel-
se af vores rekvirents potentielle kun-
der for at afdække deres viden og lyst
til at investere i duftmarketing. Vi tal-
te med et par hotelkæder, en kaffe-
bar, flere museer og butikker. Vi kun-
ne konkludere at størstedelen af disse
respondenter overhovedet ikke havde
noget kendskab til duftmarketing.
Blandt andet svarede marketingdirek-
tøren for en hotelkæde: - Jeg ved
ikke, hvad det er, vil du lige forklare,
hvad det går ud på?
Der dannede sig et mønster for
samtlige respondenter. Til trods for at
kendskabet ikke var prangende, var en
stor del af dem interesserede i at an-
vende duftmarketing. Det vigtigste var,
at brugen af dufte virkede og øgede
omsætningen, og at det var bevist. Det
undrede os, at der ikke var en eneste
af respondenterne, der stillede spørgs-
målstegn ved det etiske aspekt i at an-
vende en marketingform, der så at
sige er skjult for kunden.
Få, men positive artikler i medierneHerefter vendte vi os mod medierne
og deres fremstilling af duftmarke-
ting. Vi havde en hypotese om, at
medierne har stor indflydelse på for-
brugeren. Og hvis duftmarketing i
medierne ville blive fremstillet positivt
kunne dette have en indflydelse på,
om vores rekvirent ville få succes som
duftmarketingproducent.
Jagten gik derfor ind. Vi gik i krig
med at undersøge adskillige avismedi-
er. Det blev hurtigt en realitet for os,
at der ikke var skrevet meget om
duftmarketing i Danmark.
Vi fandt i alt 14 artikler om emnet.
Det generelle tema for artiklerne var
at skildre den positive vinkel på bru-
gen af dufte i forskellige internationa-
le såvel som nationale virksomheder.
Kun to af disse var en anelse kritiske
stemt over for dette nye fænomen.
Selv i medieverdenen var det kun få
artikler der berørte den etiske vinkel
på denne nye marketingmetode. Dis-
se artikler omtalte en gruppe af men-
nesker der ville være udsatte i forhold
til duftmarketing – allergikerne. Vi
anså dette for at være et meget kritisk
aspekt, ikke blot for denne gruppe
mennesker men så sandelig også for
vores rekvirent. Det betød nemlig, at
vores rekvirent nu selv skulle kunne
redegøre for, at det de producerede
kunne indåndes og tåles af alle.
Forbrugerombudsmand forsigtigI vores videre researcharbejde i medi-
erne, stødte vi også på en udtalelse
fra Forbrugerombudsmanden om
duftmarketing generelt. Denne udta-
lelse fra 2004 var lig de kritiske artik-
ler. I gruppen var vi alle overbevist
om, at en sådan udtalelse fra Forbru-
gerombudsmanden må have haft ind-
flydelse på anvendelsen af dufte i den
danske industri og ikke mindst ville få
indflydelse på vores rekvirents bran-
ding af deres produkt.
Forbrugerombudsmanden udtalte
blandt andet således om fænomenet:
- […]skjult reklame generelt anses for
at være i strid med god markedsfø-
ringsskik. […] duftmarketing er be-
Flere virksomheder i Danmark har fået øjnene op for duftmarketing, som har været brugt længe i udlandet. De danske virksomheder får designet specielle signaturdufte, som de bruger til at lokke kunder til. Undersøgelser viser, at dufte vækker impulser, følelser og minder hos forbrugeren og kan øge deres lyst til at købe. Men kan de danske virksomheder få deres forbrugere til at lugte fidusen og øge forbruget, og er det overhovedet hensigtsmæssigt?
Af Cecilie Larsen, kommunikationsstuderende
og studentermedhjælper hos DKF
Må man lokke med duft?
25Kommunikatøren l December 2011 25
tænkeligt, såfremt duftpåvirkningerne
anvendes til at vildlede forbrugeren.
[…] Brug af dufte til at påvirke for-
brugernes underbevidsthed med det
formål at øge salget af en vare er be-
tænkelig […] såfremt forretninger an-
vender udsendelse af dufte som led i
markedsføring, finder Forbrugerom-
budsmanden det rimeligt, at forbru-
gerne oplyses herom ved skiltning i
forretningen.
Udfordringer for en duftvirksomhed
Der opstod en uforståenhed i grup-
pen, efter at vi havde stiftet bekendt-
skab med Forbrugerombudsmandens
holdning. Der havde tegnet sig et bil-
lede i medierne af et populært og
meget anvendt fænomen i udlandet,
som var kommet til Danmark, og flere
virksomheder havde taget det til sig
uden tøven.
Det stod klart, at vores rekvirent
havde nogle udfordringer. Ikke nok
med at de skulle kunne bevise, at de-
res produkt virkede, og kunne forkla-
re sig over for allergiker, så skulle de
også kunne argumentere for at dufte
i markedsføringssammenhænge i
Danmark var ok, trods skepsis fra For-
brugerombudsmanden.
• Nordensstørstehotel,BellaSky,harindgåeten
3-årig kontrakt med UrbanXperience. De får leveret
specialdesignede dufte, der bliver installeret i deres
centrale luftsystem og dækker således hele hotellet.
• UrbanXperiencesponsoreredetilbageimaj2011
2 specialdufte: ’cigaretter’ og ’feminint omklæd-
ningsrum’, som kulisse bidrag til 1970’er backstage
setting på Trapholt, museum for moderne billed-
kunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign.
• UrbanXperienceharsompartnertilkunstnergrup-
pen Régime leveret to duftinstallationer til deres
kunstprojekt, som de har anvendt på LOUISIANAs
udstilling LIVING.
Cecilie Larsen har skrevet bachelorprojekt:
’Oplevelser med en ekstra sans’ en kulturun-
dersøgelse af en ny marketingmetode på
Aalborg Universitet i København i samarbej-
de med Katrine Damgaard Elsnab, Frederik
Høgh Sørensen og Julie Christina Krogh
Læs projektet på www.kommunikationsfor-
ening.dk
Karsten Schackinger-Solas fortæller
efter at have læst projektet, at det
ikke har givet nogle konkrete værktø-
jer, men at det har sat en række tan-
ker i gang: - Vi har ikke fået et direkte
output af projektet. Men efter at have
læst det igennem, har det givet en af-
klaring i forhold til, hvor vi er som
virksomhed. Projektet har givet os
nogle spændende ideer og tanker om
vores arbejdsområde.
Så er det i orden at lokke med
duft? Det korte og mest etiske kor-
rekte svar ville være ’nej’, det er ikke i
orden at lokke med duft. Det er ikke i
orden at en forbrugergruppe i sam-
fundet – allergikerne, skal udsættes
for ’fare’. Det er heller ikke hensigts-
mæssigt, hvis man ser på det mere
etiske aspekt i, at man jo rent faktisk
fører forbrugeren bag lyset, når for-
brugeren hverken kan se eller føle,
hvad de bliver udsat for.
På den anden side siger Brian
Moeran, der er professor i marketing,
at undersøgelser bekræfter, at det
rent faktisk virker. Virksomheder er al-
tid interesserede i at øge deres salg,
så hvorfor skulle de ikke anvende
det? Men har virksomhederne moral
til at gå imod Forbrugerombudsman-
dens udtalelse om betænkeligheden
ved duftmarketing og god markeds-
føringsskik? Virkeligheden er den, at
flere virksomheder i Danmark begyn-
der at anvende dufte som en del af
deres markedsføring, og dermed er
det vel egentlig ikke svært at finde
svaret.
26 Kommunikatøren l December 2011
Af cand.mag. Lise Carstensen
& Sabine Bott Pedersen, specialstuderende, KU
’Dare to ask ’er titlen på Siemens
employer-branding-strategi fra 2010.
Her profilerer den verdensomspæn-
dende virksomhed sig med at være en
virksomhed, hvis succes er skabt af in-
novative medarbejdere, der tør stille
verdens sværeste spørgsmål. Den for-
tælling tegner et billede af en virk-
somhed med en stærk videndelings-
kultur mellem medarbejderne. Det
specielle ved employer branding er, at
det er en disciplin, der sammentænker
intern og ekstern kommunikation. I
Siemens henvender ’Dare to ask’ sig
både til potentielle og eksisterende
medarbejdere.
Videndeling er et varemærke i SiemensEmployer branding er at arbejde stra-
tegisk med at skabe sig et stærkt va-
remærke som arbejdsplads med det
formål at øge fastholdelse og tiltræk-
ning af de rette medarbejdere. Emplo-
yer branding omfatter derfor både et
internt kulturelt arbejde med at ska-
be en attraktiv arbejdsplads og et
eksternt arbejde med at kommunike-
re virksomhedens kultur og identitet
til potentielle medarbejdere.
I Siemens er en stærk vidende-
lingskultur en vigtig del af virksomhe-
dens ønskede employer brand. Kultu-
ren kommunikeres og profileres i
jobopslag, rekrutteringspjecer og på
karrieresites. For at brandet kan op-
fattes troværdigt, skal eksisterende
medarbejdere kunne genkende sig
selv i det billede, virksomheden kom-
munikerer. Det er nemlig ikke kun
den planlagte og bevidste kommuni-
kation, der udgør virksomhedens
brand. Medarbejderne er virksomhe-
dens vigtigste ambassadører. De gør,
siger og syner virksomheden og kom-
munikerer hele tiden et billede til
omverdenen af, hvordan det er at ar-
bejde i Siemens. Er der ikke overens-
stemmelse mellem virksomhedens
profilerede og eksisterende kultur,
virker det imagenedbrydende, og
virksomheden fremstår utroværdig.
Siemens er mange brandsKommunikationskonsulent i Siemens
A/S, Lise Emilie Fitzbøger, problemati-
serer det at have et fælles ’pay off’
som ’Dare to ask’ for en stor interna-
tional og multikulturel virksomhed
som Siemens:
- Siemens har afdelinger i over 190
lande. Der kan være forskel på den
nationale kultur og mentalitet i de
enkelte lande, der derfor også kan
påvirke virksomhedens kultur forskel-
ligt. En dansker, tysker og svensker
kan lægge noget forskelligt i udtryk-
ket ’Dare to ask’. Det kan derfor være
en udfordring at arbejde med inte-
greret kommunikation i en internatio-
nal virksomhed som vores. Men sam-
tidig giver det et utroligt stærkt brand
på tværs af landegrænser.
Kommunikationschef i Siemens
A/S, John F. Pedersen, påpeger netop,
at Siemens med sin størrelse naturligt
har mange brands:
- Siemens har mange brands, så
den kommunikative udfordring består
i at finde ud af, hvad der binder disse
brands sammen. Udtrykket ’Dare to
NåR VIDENDElING ER ET EMplOYER BRANDHvis man sammentænker employer branding og videndelingskultur, skaber man synergi mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Det sikrer troværdighed over for både eksisterende og potentielle medarbejdere
Kommunikatøren l December 2011 27
ask’ kan fungere internationalt, bl.a. fordi der er synergi mel-
lem ’Dare to ask’ og det, Siemens siger til kunderne, nemlig at
Siemens har svar på verdens største udfordringer. Denne syner-
gieffekt er netop efterstræbelsesværdig, når man arbejder med
integreret kommunikation.
Ét brand med plads til lokale nuanceringerNår Siemens har mange brands, er opgaven at forankre de en-
kelte brands lokalt i Siemens interne og eksterne kommunikati-
on, fx i jobopslag og på karierremesser, men også som en be-
stemt kultur med bestemte værdier i de enkelte afdelinger i
Siemens. Eksempelvis kan det helt konkret gøres ved at inddra-
ge medarbejderne i de enkelte afdelinger og spørge dem,
hvordan medarbejdere og ledere får mere ud af møder og bli-
ver bedre til at dele viden i løbet af en arbejdsdag. En stærk vi-
dendelingskultur er netop betinget af, at medarbejderne har
lyst til at dele deres viden med kolleger. Derfor er det væsent-
ligt, at de enkelte medarbejdere er trygge og fortrolige med
den kultur, de er en del af.
I Siemens er ’Dare to ask’ et fælles pay off og symbolet på
et fælles ideal om at være en virksomhed med én stærk viden-
delingskultur. Det brand er tilpas bredt til at rumme alle afde-
linger og professioner og giver samtidig plads til lokale nuance-
ringer. En stærk videndelingskultur kan sagtens manifestere sig
på forskellige måder lokalt og på tværs af forskellige nationer i
Siemens, uden at det virker imagenedbrydende for Siemens
samlede employer brand. Hovedsagen er, at der er overens-
stemmelse mellem, hvad Siemens siger og gør, og at både po-
tentielle og eksisterende medarbejdere kan genkende sig selv i
kulturen og i brandet.
I spændingsfeltet mellem HR og KommunikationEmployer brandning og videndelingskultur er begge discipliner,
der befinder sig i spændingsfeltet mellem HR og Kommunikati-
on. Ved at arbejde strategisk med at sammentænke employer
branding og videndelingskultur øger man chancerne for tro-
værdig og autentisk branding, fordi man fokuserer på virksom-
heden og dens succes som et produkt af et stabilt billede på
tværs af virksomhedens identitet, profil og image.
Kommunikationsopgaven er at finde ud af, hvad der
binder Siemens mange brands sammen, mener
kommunikationschef John F. Pedersen, Siemens A/S.
Artiklen bygger på Lise Carstensen og Sabine
Bott Pedersens speciale ’Dare to ask – et speciale
om Siemens’ employer branding i et vidende-
lingsperspektiv’, Institut for Nordiske Studier og
Sprogvidenskab, Københavns Universitet 2011.
Det er meget forskelligt, hvordan medarbejderne i Siemens 190
lande forstår udtrykket ’Dare to ask’, som er titlen på Siemens
employer-branding-strategi fra 2010, siger kommunikationskon-
sulent Lise Emilie Fitzbøger, Siemens A/S.
28 Kommunikatøren l December 2011
GRUNDBOG I fACIlITERING
Ib Ravn Facilitering – ledelse af møder der skaber værdi og meningHans Reitzels Forlag229 sider, 225 kr.
Bogen er delt i to næsten lige store dele: Del I Praksis og Del II Historie og Teori. Og bogen har både fodnoter og hele 10 sider med stik-ord og kildehenvisninger.
Den praktiske del er meget nem tilgænge-lig. Der kommer helt konkrete anvisninger til, hvad du skal gøre, hvis du vil have bedre mø-der. Anvisninger som er lige fra, hvem der skal facilitere mødet, hvordan du får folk til at komme til tiden, hvordan du lukker munden på dem, som taler for meget, og hvordan du skal konkludere og fordele handlingsansvar. God grundbog til de helt nye inden for feltet.
I Del II: Historie og Teori bliver der trukket på teorier lige fra Aristoteles, positiv psykologi (fx Martin Seligman), litteratur og filosofi (fx Terry Eagleton) fysik (Bohm), evolutionær me-dicin (Nesse og Williams). Og meget sigende er redaktørens spørgsmål til Ravn beskrevet i en fodnote: - hvordan har alt dette med mø-der at gøre? Ib Ravn besvarer redaktørens spørgsmål med, at det har med procestænk-ningen at gøre. Fx skriver Ravn ‘Partikler og le-gemer er energimønstre, der opstår, lever no-gen tid og forgår igen. Nogle eksisterer i billiontedele af sekunder, som dem atomknu-seren på CERN frembringer, andre lever læn-gere… Energi er det videnskabelige ord for proces, forandring og dynamik, så vi ser her, at moderne fysik er procestænkning‘ (side 188).
Del II er nærmest modsætningen til del I. Del II stritter og inddrager alt muligt stort og småt, hvilket gør del II både flyvende og fly-dende. Mange vil nok gå uden om, jeg sy-nes, det åbner for nye tanker og refleksioner. Fx skriver Ib Ravn, at vi tænker i ting, når vi taler om VIRKELIGHEDEN, men skal vi i frem-tiden tale om proces?
Af kommunikationsrådgiver Signe Bonnén, Artefakt Kommunikation
NåR DET OffENTlIGE GEMMER sIG fOR BORGERNE
Lasse Lundberg Andreasen og Thomas Høgenhaven Når internettet har magten Handelshøjskolens Forlag312 sider, 475 kr.
Offentlige hjemmesider er dyre at lave og svære at finde.
Bogen Når internettet har magten er spækket med guldkorn og brugbare eksem-pler for dem, der arbejder med det offentliges digitale kommunikation. Og det er ikke kun relevant for webmastere og chefer, men for alle som skriver til eller publicerer artikler på en offentlig hjemmeside.
Bogen tager udgangspunkt i, at søgema-skiner er et vigtigt redskab for det offentlige. Forfatterne opfordrer til, at man ikke alene ser på, hvordan hjemmesiden fungerer, men også hvordan den indgår i nettets økologi. Indgan-gen til det offentlige er nemlig ikke borger.dk, men Google, konkluderer de.
Bogen argumenterer overbevisende for, at der er mange penge at spare med digital selv-betjening. Tal fra Københavns Kommune og Finansministeriet viser, at digital selvbetjening koster 4 kr. pr. henvendelse, hvorimod en e-mail koster 120 kr., og et brev koster 115 kr. Derfor er det vigtigt, at borgerne kan finde selvbetjeningsløsningerne.
Bogens gennemgående begreb er deres selvopfundne ord ‘findbarhed‘. Der findes ikke et andet dansk ord, der er dækkende, når man skal tale om, hvorvidt en hjemmeside er nem at finde på nettet. Det bliver interessant at se, om begrebet bider sig fast.
Bogen kommer hele vejen rundt om em-net ’findbarhed’ – fx med rådet om, at uden ledelsens opbakning og interesse går det ikke. - Det mest grundlæggende problem er, at der ikke er nok fokus på organisationens hjemme-side fra ledelsesniveauet.
Bogen indeholder også en række konkrete råd, som den enkelte medarbejder i det of-fentlige kunne gå i gang med, uden det kræ-ver en større beslutningsproces. Når bogen er læst, vil man kunne bruge den som opslags-værk.
Høgenhaven & Andreasen kunne dog have gjort teksten mere levende med citater fra dem, de har interviewet, og nogle længere case-beskrivelser fra de steder i det offentlige, hvor man rent faktisk er lykkes med findbar-heden. Læs mere på bogens hjemmeside find-barhed.dk.
Af særlig rådgiverAstrid Haug,Kulturministeriet
BOGANMElDElsER / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk
TOUCH pOINTs – TæNK lEDElsE I sElV DET MINDsTE ØJEBlIK
Douglas Conant & Mette NørgaardTouch pointsGyldendal Business170 sider, 300 kr.
I alle dele af erhvervslivet taler man for tiden om touch points – eller kontaktpunkter. I reg-len referes til lederes og medarbejderes hyp-pige og typiske kontakter med organisatio-nens eksterne interessenter. Touch points er vigtige at kende og udnytte, så organisatio-nen skaber den størst mulige værdi og ople-velse i relationen. Målet er at mestre disse ‘sandhedens øjeblikke‘ for organisationens brand og omdømme.
Det er også udgangspunktet i denne bog. Men fokus er et andet. Nemlig på kontakten med ledere – ikke mindst topledelse – og medarbejderne i organisation. Dermed skiller bogen sig ud fra den gængse tilgang til be-grebet. De to forfatteres påstand er således, at denne kontakt slet ikke forstås og dyrkes på samme måde som de eksterne relationer, men at de interne kontakter imidlertid er hele grundlaget for en organisations succes. Man-ge ledere misser imidlertid denne mulighed for at styrke organisationen indefra. Fordi de har for travlt, glemmer hvad ledelse handler om, og ikke forstår værdien af disse daglige kontakter mellem ledere og medarbejdere.
i følge Conant og Nørgaard er der tre væ-sentlige elementer, som ledere skal mestre i et touch point. Du skal bruge hovedet og din logiske sans til at forstå og udvikle relationen, du skal bruge hjertet til at indgå i relation på en autentisk måde, og du skal bruge hæn-derne til at vise, at du er forberedt og kom-petent til også at agere i forhold til relatio-nens output. Igennem bogen beskrives de tre elementer, og der er masser af eksempler på praksis fra de to forfatteres hverdag i store organisationer.
Bogen er hurtigt læst og kan give ledere god inspiration til ledelse – hvis de skulle have glemt, hvordan ledelse, motivation og engagement udvikles i en moderne organisa-tion.
Af chefrådgiver Lars Sandstrøm,Bysted
Kommunikatøren l December 2011 29
BRANDwAsHED
Martin LindstrømBrandwashed – Hvordan virksomheder manipulerer vores tanker og overtaler os til at købeL&R Business335 sider, 300 kr.
Katarsis stammer fra græsk og betyder ren-selse. Nemesis forfølger i græsk mytologi den syndige, onde og hovmodige (hybris) med ubrydelig hævn. Martin Lindstrøm’s nye brand-kritik-bog ’Brandwashed’ indeholder både Katarsis og Nemesis. Den er underhol-dende læsning - men forekommer ligeså svagt dokumenteret, som hans tidligere brand-hype-bøger.
Brand-guruen Martin Lindstrøm blev med bøgerne ’Brand Sense’ og ’Buy-ology’ et best-seller-forfatter-brand. De to første branding-bøger handlede om, hvordan man opnår bed-re image og større afsætning gennem branding. Specielt ’Buy-ology’ roste neuro-marketing som et effektivt redskab til at frem-kalde ønskede forbrugerreaktioner. Mange hjerneforskere var kritiske over for bogens konklusioner og manglende dokumentation. Men de fleste læsere fik vist indtryk af, at neuromarketing var det nye sort.
Det er det sådan set stadig i ’Brandwas-hed’, blot at forfatteren ændrer præmissen. ’Brandwashed’ handler nemlig om, at bran-dingeksperter ifølge Lindstrøm er gået for langt og har overskredet etiske grænser i for-søget på at påvirke forbrugernes underbe-vidsthed. Lindstrøm’s allierede og for-ord-skri-bent er Morgan Spurlock, der med ’The Greatest Movie Ever Sold’ for nylig bekræfte-de sin status som fremtrædende kritiker af forbrugersamfundet. Til gengæld for forordet optrådte Lindstrøm som branding-ekspert i og for filmen.
Lindstrøm beskriver i ’Brandwashed’ hvor-dan markedsførere prøver at påvirke vores tanker og handlinger ved at spille på barn-domsminder, sex, frygt og sociale relationer. Han ved tydeligvis, hvad han taler om. Proble-met er, at han - ligesom i ’Buyology’-bogen om neuromarketing -konkluderer, at disse for-søg også har den ønskede effekt. Men effek-ter er langt fra entydige og svære at påvise. Dokumentationen i bogen er ikke tilstrække-lig. Dermed er ’Brandwashed’ en god og un-derholdende beskrivelse af de påvirkningsfor-søg, vi udsættes for. Mens fortolkningen af disse blot er en opdatering af Vance Packards og Wilson B. Key’s klassiske konspirationsvær-ker om subliminal markedsføring.
Af professorRoy Langer, Ph.D., Corporate Communication Consult
lEDERsKAB – TIl BORGERNEs BEDsTE
Christian S. NissenLederskab – til borgernes bedsteGyldendal Public248 sider, 250 kr.
Alle i den offentlige sektor mener at arbejde til borgernes bedste. Men mellem de centrale politiske administrative beslutningstagere (på Slotsholmen og i borgmesterforvaltningerne) og de decentrale producenter af de offentli-ge ydelser (i styrelser og institutioner) er der vokset en kulturkløft, der skærer dybere og dybere ned gennem den offentlige sektors forgrenede system
Det kræver et stærkt lederskab på flere niveauer at styre helskindet gennem dette farvand. Hvis du ønsker at forstå udfordrin-gerne, de offentlige ledere møder på rejsen ind i dette landskab, så læs den gamle gene-raldirektørs rejseguide. Den analyserer syste-matisk før-lederens overvejelser, lederens før-ste 100 dage, den daglige drift og det strategiske overblik, de seks ledestjerner (som den offentlige leder må navigere efter), kas-sekreditten strammer, modstanden melder sig og endelig hjemkomsten.
Bogen er skrevet med Christian Nissens befriende lette pen, den er krydret med vir-kelige cases, og den favner på imponerende vis perspektiver fra alle sider af kulturkløften.
Han nærer skepsis over for udtrykket for-andringsledelse. ’Det er mere virkeligheds-nært at påstå, at al ledelse drejer sig om at foretage indgreb og gennemføre større eller mindre forandring.’ Tilsvarende kan man sige om forandringskommunikation ….Bogen er inspirerende og oplivende læsning for både nye og gamle ledere – og for med-arbejderen, der kæmper for at forstå sin le-der.
Af kommunikatør Poul Carlsbæk,Sprognatur
DEN DANsKE lEDElsEsKANON: MæRsK – lEDElsE I VERDENsKlAssE
Mikael Lindholm og Frank StokholmMærsk - Den danske ledelseskanon,Ledelse i verdensklasseGyldendal Business112 sider, 200 kr.
‘Intet skal ramme vores virksomhed, der kun-ne være undgået ved rettidig omhu’.
Den i Danmark verdensberømte sætning, formuleret af Arnold Peter Møller, udgør på sin vis et omdrejningspunkt i bogen ‘Mærsk – ledelse i verdensklasse’, som er en del af den danske ledelseskanon. Ledelseskanonen er et forsøg på at give samme bevågenhed til disciplinen ledelse, som litteraturen fik i den ‘rigtige’ kanon
De to forfattere, Michael Lindholm og Frank Stokholm, kommer relativt let af sted med bogen, der er blottet for de interessante anekdoter, der findes i andre bøger om fæ-nomenet A.P. Møller. Til gengæld er der en fin historisk gennemgang af firmaets historie. Men ind imellem bærer det hastige tempo præg af tilfældigheder. Fx er det ikke tyde-ligt, hvorfor et helt afsnit dedikeres til Flem-ming Jacobs.
Den private del af Mærsk McKinney hol-des stort set ude af bogen. Hans betydning for virksomheden er velkendt, og derfor skrælles der ikke mange nye lag af forklarin-gen på, hvorfor A.P. Møller i dag er Dan-marks største virksomhed med årlige omsæt-nings – og resultattal, der måles i milliarder kroner.
Det bliver lidt hop på stedet og runde fortællinger om forskellige perioder i firmaets fantastiske historie, men med en lidt tung forende med fokus på tiden før 1990.
Den lette form gør til gengæld, at man suser gennem de 152 sider, og for mange læsere vil bogen måske også rumme ny vi-den om virksomheden og dens historie. Til gengæld er der ikke meget ny viden om le-delse.
Af udviklingsdirektør Mads Graves Larsen, Odense Kommune
30 Kommunikatøren l December 2011
Steno, selskabets ledelse. Det er efterhån-
den blevet en tradition, at ansatte i Geel-
muyden.Kiese arbejder i en periode for fol-
kestyret. Tidligere har ansatte i både Norge
og Sverige taget orlov på den bekostning,
og nu kan Danmark tilslutte sig traditio-
nen. - I forbindelse med skiftet justerer GK
i den interne ledelse af firmaet. For at sikre
fuld åbenhed i forhold til skiftet, vil GK sik-
re vandtætte skotter i forhold til Peter
Golls arbejde for Justitsministeren. Det be-
tyder blandt andet, at GK ikke vil påtage
sig opgaver, der har betydning for eller på
anden måde ligger inden for Justitsmini-
steriets område.
Line Møller Hansen er an-
sat som kommunikations-
rådgiver hos Velux A/S, hvor
hun blandt andet skal arbej-
de med forandrings- og lederkommunika-
tion. Line Møller Hansen kommer fra en
stilling som senior kommunikationsrådgi-
ver hos KMD A/S
Astrid Haug skal være sær-
lig rådgiver for kulturmini-
ster Uffe Elbæk. Astrid kom-
mer fra en stilling som
community manager på Berlingske Media.
Hun fortsætter som ekstern lektor på RUC
og på bloggen digitaletanker.dk
René Jakobsen er ansat
som marketing- og kommu-
nikationschef i advokatvirk-
somheden Gorrissen Feder-
spiel. René får ansvaret for virksomhedens
interne og eksterne kommunikation, mar-
keting og PR. Han kommer fra en stilling
som kommunikationschef i patentvirksom-
heden Chas.Hude A/S. René er cand.comm.
og har 12 års erfaring med strategisk kom-
munikation.
Anders Kopp Jensen er an-
sat som ny rådgiver inden for
Public Affairs hos det globale
kommunikations- og Public
Affairs bureau Burson-Marsteller. Anders
kommer senest fra en stilling som Public Af-
fairs rådgiver hos Hill & Knowlton, hvor han
arbejdede med strategisk interessevaretagelse
og politisk kommunikation bl.a. inden for
sundheds- og energiområdet. Derudover har
Anders tidligere været ansat hos PR-bureauet
Text100, i Udenrigsministeriet og Økonomi-
styrke den kræftpolitiske indsats, udvikle
det frivillige foreningsarbejde og skabe
netværk til relevante samarbejdspartnere.
Ane bliver omdrejningspunktet for udvik-
ling af aktiviteter og formidling af viden
mellem de frivillige og ansatte i Kræftens
Bekæmpelse. Hun vil desuden fungere
som bindeled mellem foreningen og de
sundhedsfaglige aktører i region, kommu-
ner, med flere. Et arbejdsområde som er
under udvikling og har stor politisk bevå-
genhed. Ane kommer fra en stilling, som
kommunikationskonsulent i KL , hvor hun
de sidste 4½ år har rådgivet landets kom-
muner i kommunikationsspørgsmål, arran-
geret KL’s årlige kommunikationsdøgn og
faciliteret netværk af kommunale kommu-
nikationschefer mv. Før det var hun kom-
munikations- og udviklingskonsulent i Hil-
lerød Kommune.
Nina Faurby er ansat som
femte generations graduate
i det integrerede kommuni-
kationshus PeopleGroup.
Nina er MA. in Corporate Communication
fra Aarhus School of Business suppleret
med en tillægsuddannelse i journalistik fra
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Derudover har hun en bachelorgrad i
Fransk og Kommunikation, og hun har
studeret og arbejdet i Frankrig i to år. Nina
har erfaring med kommunikation, PR og
projektledelse fra en række tillidshverv og
studenterstillinger samt et praktikophold
hos Jøp, Ove & Myrthu.
Mette Feldberg har startet
rådgivningsvirksomheden
Contextual, der rådgiver
virksomheder om virksom-
hedskommunikation med udgangspunkt i
tekster og sprog. Mette kommer fra et job
som kommunikationskonsulent hos SEAS-
NVE og er i foråret 2011 blevet certificeret
som strategisk kommunikationsrådgiver
ved Teknologisk Institut.
Peter Goll tager orlov fra
posten som partner og se-
niorrådgiver i Geelmuyden.
Kiese og begynder i stedet
som særlig rådgiver for den nye Justitsmi-
nister Morten Bødskov. Partner Jeppe Kjær
Veddinge afløser som bestyrelsesformand
for selskabet under Peter Golls orlov, og
tegner sammen med adm. direktør, Maria
Janne Rumle Becker er
startet som Account Direc-
tor/seniorrådgiver hos Out-
Com A/S, hvor hun har fået
ansvaret for at rådgive og servicere nogle
af bureauets store kunder. Hun vil også
blive stærkt involveret i at videreudvikle
samarbejdet med Weber Shandwick – ver-
dens største netværk af PR- og rådgiv-
ningsvirksomheder - som OutCom i en år-
række har repræsenteret i Danmark.
Janne kommer senest fra en stilling som
seniorrådgiver hos Communique. Tidligere
har hun arbejdet som kommunikations-
rådgiver hos Plus PR og InformationsGrup-
pen. Janne cand.comm. i kommunikation
og virksomhedsstudier fra RUC i 2002.
Mette Dahl-Jensen er an-
sat som kommunikations-
og pressechef i Visitden-
mark, mens Monica
Svendsmark Hansen har barselsorlov. Met-
te kommer fra en stilling som kommunika-
tionsrådgiver i Akademikernes A-kasse og
har tidligere været kommunikationschef i
Forbundet Kommunikation og Sprog og i
Wonderful Copenhagen. Mette bliver
medlem af ledelsesgruppen og får ansvar
for corporate kommunikation og internati-
onal presse. Hun kommer med mange års
erfaring på begge forretningsområder og
desuden med et godt netværk i turismen
og tidligere bureauerfaring. Hun er jurist,
har tillægsuddannelsen i journalistik og er
medlem af DKFs bestyrelse og censor på
Danmarks Medie-og Journalisthøjskole.
Mads Darling er ny kom-
munikationschef i mobilsel-
skabet TELMORE. Mads ind-
træder i ledergruppen og får
ansvaret for PR og intern kommunikation
på tværs af TELMORE. Mads kommer fra
en stilling som intern kommunikationsråd-
giver i TDC Privat. Han har tidligere været
nyhedsredaktør på TDC’s intranet og inden
da PR-konsulent i PrimeTime Kommunikati-
on og Kragelund Kommunikation. I TEL-
MORE er der lige nu især fokus på kommu-
nikation og levendegørelse af en ny strategi
med høj medarbejderinvolvering.
Ane Eggert er ansat som
områdekonsulent i Kræftens
Bekæmpelse, Hovedstaden.
Her skal hun være med til at
MEDlEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff
Kommunikatøren l December 2011 31
bredelsen af jyskebank.tv. De seneste
par år har han drevet eget firma med
fokus på web-tv og virksomhedskom-
munikation.
Julie Bauer Larsen er an-
sat som Journalist and
Communications Specialist
hos Widex. Julie kommer
fra et barselsvikariat som PR
Project Manager samme sted og har tidli-
gere været kommunikationsmedarbejder
hos Amagerforbrænding.
Michael Minter er ansat
som kommunikationschef
og projektleder i Danmarks
grønne tænketank CONCI-
TO, hvor han siden august 2010 har været
projektleder på deltid samtidig med, at
han har passet sin egen virksomhed ECO-
PA Sustainability Consulting og webforu-
met Ecoprofile Danmark. I den nye stilling
får han ansvaret for at udvikle og gen-
nemføre CONCITOs kommunikationstrate-
gi sideløbende med, at han bidrager til
tænketankens analyser på klimaområdet.
Michael vil fortsat blogge og moderere de-
batten på Ecoprofile, men lukker ned for
nye projekter i ECOPA.
Henrik Pers er ansat som
sekretariatsleder for Censor-
sekretariatet for erhvervs-
kommunikation og -sprog.
Sekretariatet betjener censorformandska-
bet og de ca. 400 censorer, som indgår i
censorkorpset. Henrik er cand.mag. og
Master i Computer-mediated Communica-
tion (MCC). Han kommer fra en stilling
som specialkonsulent i Undervisningsmini-
steriet og har tidligere arbejdet som web-
chef hos Bysted A/S og ekstern lektor ved
Københavns Universitet. Han er forfatter
til en række bøger om historie, politik og
kommunikation.
Maria Sennels, tidligere
CEO i Burson-Marsteller i
Danmark og global ansvar-
lig for Burson-Marstellers
forretningsområde inden for forandrings-
kommunikation, har startet ledelses- og
kommunikationsbureauet Copenhagen
Change. Stifter og adm. direktør Maria
Sennels brænder for at skabe et nyt og in-
novativt bureau efter 6 år i et af verdens
forvaltningen i Københavns Kommune samt
været landsnæstformand og kommunikati-
onsansvarlig for Liberal Alliances Ungdom.
Anders er cand.scient.pol. og skal hos Bur-
son-Marsteller arbejde med strategi, positio-
nering og stakeholderrelationer for både
danske og internationale kunder.
Claus Jensen er udnævnt
til at være ansvarlig for In-
fopaqs aktiviteter i både
Danmark og Norge. Adm.
direktør Claus Jensen, Infopaq Danmark, vil
fremover tillige være ansvarlig for Infopaq i
Norge. Som vice president for Infopaq Nor-
ge vil Claus foruden sine nuværende opga-
ver i Danmark være ansvarlig for Infopaqs
ydelser samt rekruttering af en ny lande-
chef og opbygning af en ny salgsorganisa-
tion. Claus har arbejdet med kommunikati-
on og PR i en årrække og har bl.a. været
partner i Hill & Knowlton i 7 år. Han kom til
Infopaq i 2009 fra Cision, hvor han var
analysedirektør. Claus er cand.phil. fra Kø-
benhavns Universitet og har tidligere været
ekstern lektor på IT-Universitetet.
Ulla Krag Jespersen er an-
sat som kommunikations-
chef hos Health, Aarhus Uni-
versitet. Hun kommer fra en
stilling som kommunikationschef på forla-
get Systime. Ulla har tidligere været pres-
sechef for Journalisthøjskolen samt kom-
munikationschef i HK/Kommunal.
John Jørgensen, tidligere
kommunikationschef i
COWI, har dannet det net-
værksbaserede kommunika-
tionsbureau medskaber.dk. Medskaber.dk
rådgiver videnvirksomheder om strategier
og konkret kommunikation, der under-
støtter medskabelse.
Martin Kubert er ansat
som web-tv journalist i
FDM presse og kommuni-
kation. Martin kommer fra
en stilling som Editor in Chief hos Ven-
ture Cup, hvor han har været ansvarlig
for udvikling og drift af en online tv-
portal om iværksætteri. Martin er jour-
nalist fra Syddansk Universitet og spe-
cialiseret i cross media journalism og har
blandt andet arbejdet for Jyske Bank
Kommunikation med opstarten og ud-
send en notits eller pressemeddelelse til
Sonja Sukstorff
Dansk Kommunikationsforening
største kommunikationsbureauer.
- Det er naturligt for mig at skabe mit
eget bureau, hvor der vil blive brugt mere
tid på at forstå kunden og udvikle kreative
løsninger og mindre tid på at vedligeholde
globale systemer. Jeg vil tilbage til den
enkle forretningsmodel og dyrke entrepre-
nørånden – ud af dette udspringer de kre-
ative løsninger, som kunderne efterspør-
ger, fortæller Maria Sennels. - Jeg har set,
hvad der virker på tværs af både fagområ-
der og geografiske samt kulturelle skel,
fortæller Maria, der er cand.merc. og Exe-
cutive MBA fra CBS. Hun har arbejdet i
konsulentbranchen i 14 år og er aktiv i be-
styrelser og som mentor og vejleder for
MBA-studerende på CBS.
Jesper Skovlund er ansat
som kommunikationschef
med ansvar for koncern-
kommunikation i Lantmän-
nen Unibake. Jesper kommer fra en stilling
som pressechef samme sted.
Sugasini Sooriyakumaran
er udnævnt til pressechef for
Bella Center A/S. Sugasini
har været ansat i Bella Center
A/S siden foråret 2008 og har fra efteråret
2010 stået i spidsen for presseafdelingen.
Sugasini har til dagligt ansvaret for al PR
relateret til Bella Center A/S – herunder
Bella Sky Hotel. Med udnævnelsen bliver
Sugasini en del af en lederstab på 63,
hvoraf de 23 er kvinder. Sugasini har en
Master i Corporate Communication fra
Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Univer-
sitet og har tidligere været ansat i konsu-
lentbranchen.
Marianne Reedtz Sparre-vohn er ansat som PR &
Communications Manager i
den globale medicotekniske
virksomhed Medtronic. Marianne var tidli-
gere Vattenfalls danske kommunikations-
chef.
32 Kommunikatøren l December 2011
VElKOMMEN TIl NYE MEDlEMMER / Af Sonja Sukstorff
Bent Andersen
Marketing Specialist
VIKING Life-Saving Equipment A/S
3042 3028
Camilla Andersen
Kommunikationskonsulent
Center for Kvalitet
3058 8040
Maria Elisabeth Pade
Andersen
AC-fuldmægtig
Copenhagen Business School
2926 8732
Ulla Baden
Kommunikationschef
Gladsaxe Kommune
3957 5020
Louise Brincker
Kommunikationschef
DR
3520 3040
Katrine Bøgh Brixen
Projektleder
Teknolgisk Institut
7220 2079
Maria Bødtcher
Senior Stakeholder Relations
Manager
Wonderful Copenhagen
2053 7714
Line Christensen
Cand.comm.
2728 3675
Mirja D. Overheu
Cand.mag.
2980 7337
Filip Engel
Responsible for Public Relations
Dong Energy
9955 8224
Anne Faigh Rydell
Client Executive
Burson-Marsteller
2695 6499
Isabella Gothen
Analysekonsulent
Roskilde Bibliotekerne
Malene Grauslund
Projektleder
Røde Kors
2220 3472
Lars Greir
Webredaktør
Ergoteraperutforeningen
8882 6270
Nanna Halvorsen
Kommunikationsansvarlig
No Zebra
8618 3218
David Hansen
Web Editor
Nets A/S
2948 2974
Andreas Dalvad Hansen
Kommunikationskonsulent
KODA
2360 6463
Michelle Holmegaard
Webredaktør
FDM - Forenede Danske Motorejere
7013 3040
Lene Holst Holmgard
Pressekonsulent
Københavns Kommune
2027 8002
Tanja Hougaard Orlovska
Cand.mag.
CCG
2811 2253
Mille Hyltén-Cavallius
Projektleder
FDB
2972 7921
Kirsten Haase
Skoleleder
Høje Gladsaxe Skole
3054 0777
Peter Arentoft Jakobsen
Cand.mag.
2292 4086
Henriette Jakobsen
Teamleder
Copenhagen Business School
2621 1048
Helene Jeune-Allsopp
Cand.scient.pol.
2636 0994
John Jørgensen
Kommunikationsrådgiver
medskaber.dk
2279 7115
Troels Heiberg Jørgensen
Webkonsulent
Ungdommens Røde Kors
3537 2555
Helene Klingemann
Kommunikationskonsulent
Region Hovedstadens Psykiatri
4511 2000
Mia Bursø Kristensen
Informationsmedarbejder
Rudersdal Kommune
4611 5623
Lars Krødrup
Kommunikationsrådgiver
KPMG
2529 3984
Martin Rask Larsen
Kommunikationschef
Danske Andelskassers Bank A/S
Marianne Laursen
Kommunikationsspecialist
Nordea
4824 8684
Louise Lefèvre
Kommunikationsmedarbejder
Erik Møller Arkitekter
2618 3719
Lisbeth Birkelund Levring
Webchef
Landbrug & Fødevarer
4012 2462
Louise Lyngaa
Projektleder
Rambøll
5161 6016
Lisbeth Maindal
Redaktør
Ergoteraperutforeningen
8882 6270
Ann-Christina Matzen
Afdelingschef
Ergoteraperutforeningen
5336 4904
Malene Lyng Mejding
Konsulent
Kommunernes Landsforening
2446 2288
Lara Mulday
MA Corporate Communication
5045 2396
Gert K Nielsen
Ejer
grafikgert
4089 7273
Louise Klint Nielsen
Projektleder
Rudersdal Kommune
4611 5626
Iver Høj Nielsen
Pressechef
State Of Green
2249 6512
Petter Pablo Sommerfelt-Vene-
gas
ADtomic Communications
3328 2800
Peter Koch Palshøj
Partner & rådgivende retoriker
Rhetor - Rådgivende retorikere
3250 1029
Heidi Klarskov Petersen
Web Editor
Nets A/S
2948 2538
Elisabeth Plöckel
Global Marketingchef
VIKING Life-Saving Equipment A/S
7611 8209
Niels Rysz Olsen
Kommunikationsmedarbejder
University College
6060 6833
Sascha Schrader
Kommunikationsspecialist
Nordea
2777 0070
Anne Spanget-Larsen
Musikkonsulent
Frederiksberg Kommune
3821 0119
Søs Stadil
Marketingkoordinator
2056 5936
Anne Stangegård
Arrangementsformidler
Kulturhus Mantziusgården
7268 5646
Mette Marie Stærh Harder
Cand.scient.pol.
2680 7600
Hanne Sundin
Konsulent
DI - Organisation For Erhverslivet
2215 1332
Camilla Svendsen
Indehaver
Communicant
Mette Sørensen
Brand og kommunikationschef
Danfoss Universe
2927 4328
Camilla Tollstorff
Kommunikationskonsulent
Copydan AV
3119 6390
Maria Vallø
Kommunikationskonsulent
Center for Kvalitet
63648 4060
Nanna Vestgård Sørensen
Cand.mag. i Retorik
2813 6091
Jakob Wickmann Elkjær
Teamleder, Intern kommunikation
DR
2854 8329
Lai Yde
Skuespiller & kreativ konsulent
Moltke Yde Aps
2674 4473
Helene Aagaard
Responsible for Media Relations
DONG Energi Oil & Gas A/S
9955 9330
Line Aarsland
Kommunikationschef
Kommunernes Landsforening
3370 3121
Velkommen til nye medlemmer i DKf og Ungkom
Diana Abboud
Studerende
3138 5047
Annika Abrahamsen
Studerende
3170 5005
Peter Bagge Grimstrup
Studerende
2639 8754
Lasse Bergholtz
Studerende
2330 7214
Trine Rønø Bove
Studerende
2562 6509
Janne Emilie Broholt
Studerende
6011 0656
Ann Sofie Bønnelykke
Studerende
5150 5559
Camilla Sick Børgesen
Studerende
4236 3236
Lasse Baagøe Hansen
Studerende
2855 3695
Lotte Christensen
Kommunikationsmedarbejder
Kompas Kommunikation
7020 2131
Ida Christoffersen
Studerende
2813 7204
Muxiama DSM. Degas
Studerende
4241 6352
Iben Martine Egesborg
Studentermedhjælper
Kræftens Bekæmpelse
2513 5238
Rie Fleck Fastrup
Studende
2226 2888
Malene Grauslund
Studerende
2220 3472
Louise Gregersen
Studerende
2894 5358
Casper Grud Nielsen
Studerende
2868 4812
Elisabeth Hammer
Studerende
4127 8897
Kristian Bjerregaard Hansen
Projektmedarbejder og studerende
2124 1708
Sofie Heilskov
Dealer support
Telia
6113 0852
Henrik Hoffmann
Studerende
3070 7477
Stine Holmgaard Larsen
Studerende
3152 4045
Lisa Svane Parsberg Jakobsen
Studerende
6060 1823
Maj Jensen Christensen
Studerende
2262 2336
Morten Krarup Kristensen
Studerende
2881 4898
Nana Langhoff
Stud.comm.
2284 8862
Ninna Katrine Larsen
Studerende
5190 7925
Louise Bak Merrild
Studentermedhjælper
Kompas Kommunikation
Marie Christine Meurs-Gerken
Studerende
2016 6643
Magdalena Misiak
Studerende
2276 1184
Heidi Petersen
Cand.merc.it.
2533 0273
Marie Schou Petersen
Studerende
2097 8707
Michelle Petersen
Studerende
2463 7420
Søren Rasmussen
Studerende
2090 1604
Rasmus Mathias Høyen Rasmus-
sen
Studerende
3066 2286
Ninna Rasmussen
Studerende
2990 4006
Casper Rundager
Studerende
4260 1937
Christina Scheel Orloff
Studerende
Kristine Schou Pedersen
Studerende og kommunikations-
medarbejder
2514 5137
Hakon Alder Schulz
Kommunikationsmedarbejder
Kompas Kommunikation
5122 7767
Pia Simon
Studerende
2993 3744
Line Skyum-Jensen
Studerende
2717 4621
Line Solgaard Sørensen
Studerende
6013 6216
Mette Maria Starcke
Studentermedhjælper
Kompas Kommunikation
3917 8916
Mike Dige Svendsen
Stud.merc.
2614 1651
Sanne Rahbek Sørensen
Studerende
2890 0096
Anne-Katrine Hjortkjær
Thomsen
Studerende
2830 1295
Sofie Strøm Toustrup
Studerende
2751 5091
Tina Verner Hansen
Studerende
6171 2126
Mia Wethje Søndergaard
Studerende
5120 6864
Kommunikatøren l December 2011 33
Gå-HJEM-MØDER
Lær af de bedste til pressearbejdeLær af andres succes’er med pressen. Du får præsenteret seks presseaktiviteter, der er blandt de bedst udførte i Danmark. Alle ba-seret på hverdagens pressearbejde. Hør hvad de gjorde, og hvordan det virkede. Få inspi-ration og viden til dit arbejde med pressen.
ERIK LJUNGGREN, sekretariats-chef , Asia House, nylig presse-chef i Økonomi- og Erhvervs-ministeriet
NINI ANDERSEN, pr- og kommunikationsansvarlig, Børneulykkefonden
THOMAS BAILEY, medie koordinator, Golden Days
NICOLAI KAMPMANN, pressechef i 3F
KASPER KANKELBORG, seniorrådgiver, Copenhagen Change
JENS BEKKE, kommunikations-direktør Jens Bekke, Carlsberg Group
Hos Forsikring & Pension11. januar kl. 16-19
State of Green Kronprinseparret var med til at skabe stor opmærksomhed, da Klimakonsortiet og en række danske virksomheder for nylig var i Australien og præsentere det nye danske grønne brand’State of Green - Join the Future. Think Denmark’. DKF tager bolden op og inviterer til gå-hjem-møde hvor Klimakonsortiets direktør FINN
MORTENSEN fortæller om den store kommunikationsopgave med tilblivelsen og udrulningen af det nye brand i forhold til udenlandske stakeholdere – og FILIP ENGEL, chef for Stake-holder Relations, fortæller om DONG Energy’s brug af State of Green.
Hos DONG Energy 8. februar kl. 17-19
KURsER
Værdistyret kommunikation – nye metoder til at kommunikere, så du skaber værdi17. januar hos DKF i Hellerup
Skriv godt til Google og fang kunderne - søgemaskineoptimering (SEO) & web-journalistik 18. januar i VEJLE
COMCAsECOMpETITION´12
25-26 january´12
24 hours – 10 teams – 1 winnerDo you have what it takes?
Reach out and be a part of the ComCaseCompetition´12
ComCaseCompetition´12 is the leading case competition for graduate students in the field of communication in the Scandina-vian countries. You will have the unique op-portunity of immersing yourself in a case from Carlsberg Group – one of Denmark’s leading international companies.
Chairman of the Jury
Professor FINN FRANDSEN, Aarhus Business School
Jury
Senior Vice President KENTH KÆRHØG, Group Communicati-on ISS world Services A/S
Professor ANNE-MARIE SØDER-BERG, Copenhagen Business School
Director of Communication ANNE VILLEMOES Danish Crown
Associate Professor MATTHIAS BODE, University of Southern Denmark
President of The Danish Associa-tion of Communication Professi-onals Tina Donnerborg
Chairman Patrick MARK REI-MERSs, Young Communicators
Enrole a team before January 5th 2012You find the Registration Form at www.kommunikationsforening.dk/ccc
ARRANGEMENTER 2012 / Af Sonja Sukstorff
På www.kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig online.
GRATISDKFs ledige, med lemmer på orlov, stude ren-de og pensionerede delta ger gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.
KRYDSER DU STOREBÆLTfår du 15 pct. rabat på kursusprisen.
Spin, lobbyisme og politisk kommunikation25. januar hos DKF i Hellerup
Forretningsstrategisk kommunikation - kommunikation som katalysator for forretningen26. januar hos DKF i Hellerup
Webredaktørens udfordringer og rolle 30. og 31. januar hos DKF i Hellerup
Spin, lobbyisme og politisk kommunikation1. februar i VEJLE
Skriv til Øret! - Retorik for taleskrivere2. februar i VEJLE
Webredaktørens udfordringer og rolle 6. og 7. februar i AARHUS
Skriv godt til Google og fang kunderne - søgemaskineoptimering (SEO) & web-journalistik 8. februar hos DKF i Hellerup
Skriv til Øret! - Retorik for taleskrivere9. februar hos DKF i Hellerup
Få styr på det journalistiske håndværk20. og 27. februar hos DKF i Hellerup
Få styr på det journalistiske håndværk21. februar og 1. marts i AARHUS
Synligt samfundsansvar - fra årsrapport til cyberaktivisme28. februar hos DKF i Hellerup
Brug det billede, der virker - online og i det trykte medie!1. marts hos DKF i Hellerup
Et spillevende sprog5. marts hos DKF i AARHUS
Spræng rammerne med eventkommuni-kation - oplevelser og events fra idé til handling og effekt6. marts hos DKF i Hellerup
Et spillevende sprog12. marts hos DKF i Hellerup
Spræng rammerne med eventkommuni-kation - oplevelser og events fra idé til handling og effekt12. marts i AARHUS
34 Kommunikatøren l December 2011
Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.
Markedskommunikation
Samfundskommunikation
Medarbejderkommunikationtlf +45 33 93 97 97
MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.
Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com
GUIDE TIl BRANCHEN
Grafisk DesiGn på tværs af medier
www.enteneller.dk
SKI-godkendt ISO-certificeret
34 Kommunikatøren l December 2009
GUIDE TIL BRANCHEN
Public Relations & Public Affairs
Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05
www.outcom.dk
Best and Brightest
outcom.indd 1 30/01/09 13.19
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk
Danmarks første CO2-neutrale trykkeriHos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og plan-lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab.
WEB IDENTITETSERVICEDESIGNWWW.1508.DK
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk
Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com
Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm
The first choice for Investor & Public Relations Professionals
create valuethroughcommunication
Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com
W W W. F I R S T L I N E . D KW W W. F I R S T L I N E . D K
Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect EnglishDanglish communication
w w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m
Perfect English
www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs
www.kreabgavinanderson.comFinansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
telefon 70 22 09 10boje-mobeck.dk
WEBDESIGNKOMMUNIKATIONwww.bysted.dk
Amaliegade 41A 1256 København Ktel 33 38 56 80 www.jklgroup.com
Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
105x30_Infomedia.indd 1 25/11/11 09.41
Kommunikatøren l December 2011 35
Visuelle præsentationer som virker
[email protected] www.powerpointdesign.dk
2 35
LEDER l
Af Ole Schmidt Pedersenformand for Dansk Kommunikationsforening
Kommunikatøren l December 2009
EN sTæRK KANALDe trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsan
dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større.
Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede
at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta
tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj
opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en
endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad
eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og
to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.
Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk
kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve
stor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring.
Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi
ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti
ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.
Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre.
Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad
er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være
mere åbent for videndeling.
Det er en vital forudsætning for en organisation som
Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at
praktisere en moderne og åben kommunikation med sine
medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng
er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en
stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige,
elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et
stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi
velsen af deres trykte medier.
Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem
mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.
’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og interessenter’
Kommunikatøren l December 2009
ørstedhus
Vester Farimagsgade 41
1606 københaVn V • 7221 5100
www.reLatiOnspeOpLe.dk
55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM
Public Relations & Public Affairs
Strandvejen 102 E, 2900 HellerupTelefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05
www.outcom.dk
Best and Brightest
outcom.indd 1 30/01/09 13.19
Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::
Operate A/STlf. 38 16 80 90www.operate.dk
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
www.radiuskommunikation.dk
SERIOUSLY ENGAGING
www.ramboll-management.dk
Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06
Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation
Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411
A Weber Shandwick Affiliate Company
P U B L I C R E L A T I O N S & R E P U T A T I O N M A N A G E M E N T
Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: [email protected] . www.outcom.dk
Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtionwww.stagis.dk
8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger
smal ann 12/08/02 13:47 Side 1
Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation
ørstedhus
Vester Farimagsgade 41
1606 københaVn V • 7221 5100
www.reLatiOnspeOpLe.dk
55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 4:36:07 PM
SERIOUSLY ENGAGING
www.ramboll-management.dk
Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:53:06
Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: [email protected]
Primetime label.indd 1 17/06/09 15:24:00
Tjeksproget.dk_tryk.indd 08-10-2009, 15:411
>>> www.infomedia.dk
T: 3347 1450 [email protected]
Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af værdiskabende media research & intelligence løsninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.
Har du et godt råd?
Hvis man har
behov for støtte
i forbindelse med
angst...
Har du et godt råd?
Hvis man har
behov for at
møde op på jobbet...
DET INDLYSENDE
OG FORETRUKNE
VALGMedia research &
intelligence løsninger
257x210_InfoMedia_200911.indd 1 20/09/11 13.37
Alt henvendelse:
Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098