Med fokus på plast og emballage

Kortlægning af miljøinitiativer forKosmetik- og hygiejnebranchen

Udarbejdet af miljøkonsulent Pernille Haagen Larsen

a

Indholdsfortegnelse Indledning ..................................................................................................................................................................... 1

Opbygning ..................................................................................................................................................................... 2

Kortlægningen .......................................................................................................................................................... 3

Begrebsafklaring .................................................................................................................................................... 3

Barrierer ................................................................................................................................................................... 6

Muligheder ............................................................................................................................................................... 7

Initiativer ................................................................................................................................................................... 14

Politiske initiativer ............................................................................................................................................. 14

Producentansvar på emballage...................................................................................................................... 15

SUP Direktiv .......................................................................................................................................................... 17

Andre initiativer på plast og emballageområdet .................................................................................... 17

Coop ..................................................................................................................................................................... 17

Salling Group .................................................................................................................................................... 18

Center for Cirkulær Kemi ............................................................................................................................ 19

Nationalt Plastikcenter ................................................................................................................................. 20

Branchens interesser .......................................................................................................................................... 21

Konklusion .................................................................................................................................................................. 27

Litteraturliste............................................................................................................................................................. 29

1

Indledning

I det politiske landskab, både internationalt og nationalt, er plast i stigende grad kommet på̊̊

dagsordenen. Dette skyldes ikke mindst en stigende akkumulering af plast i verdenshavene,

men ligeledes et større fokus på at mindske brugen af fossile ressourcer. Affaldsfraktioner fra

husholdninger, indeholder store mængder af emballage, og disse skal fremadrettet genbruges

og genanvendes i langt højere grad. Men i dag genanvendes kun en ganske lille andel af embal-

lagen i husholdningen.1

Plast anvendes i stor grad fortsat som emballageringsmateriale, idet det sikrer holdbarheden,

er billigt at producere og giver uanede anvendelsesmuligheder. Plastbegrebet dækker over en

gruppe materialer, hvori hver plasttype er designet med bestemte egenskaber og anvendelses-

muligheder. Fællesbetegnelsen for alt plast er, at det består af syntetiske polymerer, fordi det

er kunstigt fremstillet. Plast er baseret på råolie, og i produktionen indgår bl.a. cellulose, kul og

naturgas.2 Problemerne med plast opstår, når det over forbruges, designes på en måde, som

ikke er hensigtsmæssig, når det ender som forurening i naturen eller ryger til forbrænding i

stedet for at blive genbrugt eller genanvendt.3

Disse problematikker har ført til et øget politisk fokus på plast, og i 2018 udgave Europa-Kom-

missionen en europæisk plaststrategi, med fokus på̊ genbrug og genanvendelse af plast i et cir-

kulært perspektiv. Denne strategi har ført til et direktiv om producentansvar på emballage i

Danmark samt et europæisk forbud mod brug af visse engangsplastprodukter.

Denne rapport har til formål at kortlægge hvilke potentielle barrierer og muligheder, der er

forbundet med at skifte til en mere bæredygtig emballage i Kosmetik- og hygiejnebranchen. Der

tages udgangspunkt i nuværende bæredygtige initiativer på plast- og emballageområdet, som

vil blive beskrevet og udfoldet i rapporten. Derudover er der foretaget en spørgeskemaunder-

søgelse, der har kortlagt branchens interesser i forhold til bæredygtighed og plastemballager.

1 DAKOFA. 2 Plastindustrien. 3 Regeringens Plastikhandlingsplan.

2

Opbygning

Kortlægningen

For Kosmetik- og hygiejnebranchen eksisterer der forskellige barrierer, der udfordrer omlæg-

ningen til et mere cirkulært system. I denne kortlægning vil disse barrierer, såvel som mulige

løsninger blive præsenteret. Blandt andet gennem en præsentation af forskellige designguides

til design af bæredygtige emballager. Afsnittet indledes med en begrebsafklaring og en beskri-

velse af genanvendelsesmetoder, ocean waste plastic, bioplast, cirkulær økonomi m.m.

Initiativer

Kortlægningen følges op af en indføring i de politiske initiativer på plast- og emballageområdet.

I den forbindelse bliver der redegjort for det kommende producentansvar på emballage, og de

foreløbige retningslinjer, samt Single Use Plastic direktivet. Endvidere bliver der redegjort for

andre cirkulære initiativer på plast- og emballageområdet.

Branchens interesser

Sidste del af kortlægningen vil præsentere resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som

Kosmetik- og hygiejnebranchens medlemsvirksomheder, er blevet bedt om at udfylde. Disse

resultater vil danne grundlag for konklusionen, som kan anvendes til at drøfte de videre mulig-

heder for Kosmetik- og hygiejnebranchen.

3

Kortlægningen

Begrebsafklaring

Dette afsnit har til formål at give en definition på de forskellige materialer og genanvendelses-

former, som er relevante at have indblik i for at kunne fortage ændringer i emballagen.

rPET/rHDPE: ’r’ henviser til ’recycled’, og derfor vil de fleste genånvendte plåstråvåre ångives

med et ’r’ forån plåsttypen.

Bioplast

Under kategorien bioplast findes der forskellige former for bioplasttyper. Derfor redegøres der

for den biobaserede plast, den bionedbrydelige plast samt oxo-nedbrydelig plast.

Biobaseret plast: Biobaseret plast er fremstillet af ren biomasse, som eksempelvis kan være

sukkerroer, affald fra sukkerrør, halm eller majs. Biobaseret plast bliver dog i visse tilfælde

produceret af fødevarer til dyr og mennesker, hvilket ikke nødvendigvis er en miljømæssig for-

del. Fordelen ved biobaseret plast er, at den er lavet på fornybare ressourcer, og dermed uden

brug af fossile ressourcer. Denne type plast bliver dog ikke nedbrudt i naturen.

Bionedbrydelig plast: Bionedbrydelig plast kan være fremstillet af biomasse og olie/gas eller en

blanding heraf. Den kan under de rette forhold nedbrydes og blive til vand, biomasse, CO2

og/eller metan, f.eks. ved en bestemt temperatur. Der er på nuværende tidspunkt ikke doku-

mentation for, at bionedbrydelig plast under danske naturforhold er bedre end plast produce-

ret af fossile materialer. F.eks. kan den bionedbrydelige plast kun nedbrydes i industrielle kom-

posteringsanlæg under helt særlige forhold. Desuden kan den bionedbrydelige plast hindre

genanvendelsen, hvis den blandes med andre typer af plast.4

Oxo-plast: Oxo-nedbrydelig plast består af almindelig plast, der er tilsat små mængder metal-

salte, der skal fremme den naturlige nedbrydning af plasten i naturen, når den iltes. Plasten

4 Regeringens Plastikhandlingsplan.

4

forsvinder dog ikke, men bliver i stedet til små mikroskopiske plastpartikler (mikroplast).5 Eu-

ropa-Parlamentet har forbudt brugen af oxo-nedbrydelig plast fra 2021 i forlængelse af Single

Use Plastic direktivet.6

OWP (Ocean Waste Plastic)

Plastaffald fra havet, floder og strande, som indsamles, sorteres, renses og herefter omdannes

til plastpellets. Ocean Waste Plastic er dog anvendt af meget få virksomheder, og derfor er det

ikke muligt at indsamle nok information om, hvordan denne plast bliver renset og genanvendt.7

PCR (Post-consumer recyled)

PCR er en genanvendt plastråvare fra husholdningsaffaldet, oftest fra PET-flasker, men også fra

andre plasttyper.8

Cirkulær Økonomi

Tankegangen bag Cirkulær Økonomi er, at ressourcer skal kunne bruges igen og igen. Cirkulær

Økonomi er et brud med den traditionelle økonomiske lineære struktur, hvor ressourcer fast-

holdes i et vugge-til-grav-system. I den lineære økonomi udvindes råstoffer, produkterne bliver

fremstillet, forbrugt – og smidt ud. Dermed ender produktet livscyklus og mange ressourcer

går tabt. I den Cirkulære Økonomi bliver produkts livscyklus forlænget, så vi mindsker brugen

af nye råmaterialer og mængden af affald. Det gøres gennem vugge-til-vugge-princippet, hvor

ressourcerne recirkuleres tilbage i værdikæden, så råmaterialerne kan reintegreres igen og

igen, i en uendelig livscyklus.

Cirkulær Økonomi omhandler derfor effektivisering, hvor ressourcerne fastholdes i et loop

gennem genbrug, genanvendelse eller reparation. Formålet med Cirkulær Økonomi er derfor

ikke at minimere de nuværende produktionskæder, men at etablere sideløbende værdikæder,

hvor der kan skabes vækst, ved at øge værdisætning af brugte råvarer og materialer.9

5 Ingeniøren. 6 Europa-Parlamentet. 7 Ocean Waste Plastic. 8 Seventh Generation. 9 Vugge til Vugge

5

Genanvendelsesformer

Mekanisk: Den mekaniske genanvendelsesform er den mest udbredte form for plastgenanven-

delse. Plastaffaldet sorteres mekanisk vha. scannere (NIR, MIR), flyde-synkekar og andet udstyr

(f.eks. ballistisk separator, foliesigte, elektrostatisk separation). Herefter vaskes det og kværnes

til granualt, som kan omsmeltes og anvendes i ny produktion. Udfordringen ved denne genan-

vendelsesform er tab i materialekvaliteten.

Kemisk: Den kemiske genanvendelse er fortsat under udvikling, men flere virksomheder er be-

gyndt at anvende denne genanvendelsesform. Processen forgår ved en nedbrydning af plast-

materialet ved hjælp af termokemiske processer, opløsningsmidler eller andet, så plasten bli-

ver til dets oprindelige kemiske grundsubstans, som derefter kan anvendes som input til ny

produkter, f.eks. ny plast, olie eller brændstof til transport. Udfordring ved denne genanvendel-

sesproces er et stort energiforbrug.

Biologisk: Den biologiske genanvendelsesproces kan kun anvendes til bionedbrydelig plast. Pla-

sten nedbrydes ved hjælp af bakterier, enzymer eller andet til dets oprindelige grundsubstans,

der efterfølgende kan indgå i naturens kredsløb igen. Det er derfor vigtigt, at inputtet ikke in-

deholder stoffer, der kan være skadelige for naturen. Udfordringen ved den biologiske genan-

vendelsesproces er sporbarheden. Det kan være svært at sikre, at det kun er bionedbrydelig

plast, som ender i behandlingsanlæggene.10

10 Designguide – Plastindustrien.

6

Barrierer

I det følgende afsnit redegøres der for de barrierer, der er forbundet med at skifte til en mere

bæredygtig emballage i Kosmetik- og hygiejnebranchen.

Forskellige affaldssystemer

For internationale virksomheder, kan det være problematisk, at lande har forskellige affalds-

håndtering. Det medvirker til, at det kan være svært at designe en emballage, som skal være

genanvendelig for alle affaldssystemer. I Danmark er dette samtidig også en problemstilling på

grund af kommunernes metodefrihed, som medfører, at danske kommuner affaldssorterer for-

skelligt, og ikke alle indsamler plastaffald.

Økonomi

Omkostninger forbundet med ændringer i emballagen er en generel problemstilling, som kan

være mere eller mindre omkostningstung for virksomhederne. Det kan bl.a. være udskiftning

til et dyrere materiale eller ændringer i designet, der kan medføre øgede udgifter.

’Hvad er det rigtige miljømæssige valg’

En gennemgående barriere for virksomhederne er at finde frem til hvad, der er det rigtige mil-

jømæssige valg. Det er desuden tæt forbundet med det økonomiske perspektiv, idet det er en

væsentlig udgift at lave en ny emballagelinje.

Emballagedagsordenen er i hastig udvikling, og der kommer fortsat nye materialer og designs

til, så det kan være svært at navigere rundt i, hvad man som virksomhed, skal satse på at inve-

stere i. Særligt i forhold til at skifte til en emballage, der rent faktisk giver den ønskede CO2-

reduktion. Derfor er der i høj grad behov for flere undersøgelser på emballageområdet, som

kan understøtte virksomhederne i at træffe de rigtige bæredygtige valg på emballageområdet.

Det kan desuden være med til at nuancere området og skabe mere evidensbaseret viden.

Tilgængelighed af råvarer

Med det stigende fokus på miljø, plast og emballage, er der naturligvis en større efterspørgsel

på genanvendte råvarer. Det er især PET plast (Oftest plastflasker og kødbakker), som er sær-

ligt efterspurgt, idet det er den mest anvendte plast til genanvendelse. For

7

fødevarekontaktmaterialer er det næsten umuligt at anvende andet regenereret plast end PET

på grund af fødevaresikkerheden. Derfor kan der opstå en skævvridning i markedet, hvor det

kun er rPET, som efterspørges. Dette kan betyde mindre tilgængelighed af råvarer og øget

konkurrence på markedet, hvilket kan skabe merpris på råvarerne.

Migration af uønskede stoffer

En generel og meget problematisk barriere er en potentiel migration af uønskede stoffer fra

indholdet til emballagen eller omvendt. Dette ses særligt ved brugen af råvarer, såsom Ocean

Waste Plastic samt genanvendt plast. Her er det nødvendigt, at der er en sikker dokumentation

for plastens oprindelse samt rensnings- og genanvendelsesproces, så der er tilstrækkelig sik-

kerhed ved brugen af disse materialer. Desuden kan kvaliteten i råvarer, være yderligere bar-

rierer. Det kan i tilfælde med brug af andet materiale end virgint plast påvirke kvaliteten i pro-

duktet, grundet slid og ophav. Eksempelvis er PCR ikke altid høj nok i kvaliteten til at fremstille

ny emballage, uden at toppe blandingen med virgint plast, men det er en måde at reducere sit

miljøaftryk ved at anvende en vis mængde genanvendt råvare i sin emballage. For at et plast-

produkt er funktionelt skal det have en hvis kvalitet, så produktet ikke går i stykker. Dette kan

bl.å. sikres ved en såkåldt ’drop test’, hvor det er muligt åt teste produktets styrke.

Muligheder

Anvendelse af andre materialer end plast

En mulighed er at substituere brugen af plastmaterialet i emballagen med et andet materiale.

Det kunne eksempelvis være pap, papir eller biobaseret plast, som er fornybare ressourcer.

Hertil er det også muligt at minimere plastbruget ved at gøre emballagen tyndere eller udskifte

enkelte elementer med andre materialer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kompo-

sitmaterialer (sammensætning af f.eks. plast og pap) er sværere at genanvende, og ikke muligt

at genanvende i Danmark endnu.

Genanvendte råvarer

I forlængelse af substitution af plastmaterialet er det ligeledes en mulighed at anvende genan-

vendte råvarer, såsom rPET eller OWP. Dog er der stor forskel på hvilken genanvendt råvare

der anvendes, og det er i den sammenhæng vigtigt at lave en sikkerhedsvurdering af

8

emballagen for at sikre, at der ikke migrerer uønskede stoffer fra emballagen ind i produktet.

Derudover kan der opstå en mangel på råvarer, hvis alle efterspørger den samme genanvendte

råvare. RPET er i høj efterspørgsel, da der er mulighed for at opnå en fødevarekvalitet. Derfor

er der behov for, at der også bliver efterspurgt andre regenererede plasttyper, såsom Polyethy-

lene (PE) eller Polypropylene (PP).

I forhold til OWP kan plasten have taget skade af at have ligget længe i havet, og derfor er det

ikke sikkert den har den samme kvalitet og styrke som virgint plast. Derudover er der minimal

information om rensningsprocessen tilgængeligt. Særligt luftgener, kvalitet og migrationsfarer,

er potentielle udfordringer ved brug af OWP. Dog er der en stor efterspørgsel på OWP og hvis

rensningsprocessen er optimal og kvaliteten er høj nok i produktet, kan det være en fordelagtig

løsning, særligt for brandingværdien.

Saglige undersøgelser om miljøpotentialer

Der er et stort behov for, at der kommer flere undersøgelser om miljøeffekten ved udskiftning

af emballagen. Det anses derfor som en mulighed for virksomheder i højere grad at samarbejde

med forskere eller studerende, der har mulighed for at fordybe sig i den pågældende udskift-

ning med kendskab til virksomheden. I november 2019 åbnede et nationalt plastikcenter i Mil-

jøstyrelsens regi, som netop skal udbyde saglig viden om plastmaterialet og forretningspoten-

tialer for genanvendelse af plast. Det kan derfor være en mulighed at der indenfor de næste par

år kommer flere undersøgelser på området og flere konkrete udmeldinger fra myndighederne

om miljøpotentialet. Samtidig er der offentliggjort en række målsætninger fra EU om plastgen-

anvendelse, og derfor vil der naturligt være et større fokus på øget genanvendelse af forskellige

affaldsfraktioner.

Refill-løsninger

En anden mulighed er at genbruge emballagen gennem refill-løsninger. Dog er det bestemt ikke

en mulig løsning for alle produkter, da det kan skabe hygiejneproblemer, og der ikke kan ga-

ranteres eller forventes, at forbrugeren rengøre emballagen op til en tilfredsstillende hygiejnisk

standard. Ved nogle produkter kan det dog være en mulighed, bl.a. med en kombination af re-

turnering af egen emballage fra forbrugerne.

9

Recirkulerbar emballage

Ændringer i designet af plastprodukter kan være en mulighed for at gøre emballagen mere re-

cikulerbar og bæredygtig. Plastprodukter i husholdningen udgøres af forskellige typer af em-

ballage, både til fødevarer, detergenter og kosmetik. Problemet med de nuværende designs i

emballagen er, at de oftest består af mange forskellige sammensatte plasttyper, hvilket besvær-

liggøre genanvendelsesprocessen og forringer kvaliteten i de genanvendte plastråvarer. En

sammensætning af mange forskellige plasttyper i en emballage medfører, at det økonomisk set

ikke kan betale sig at genanvende produktet. Derfor har emballagedesign en væsentlig betyd-

ning for, hvor meget der bliver genanvendt af plast fra husholdningerne.

Der eksisterer en række forskellige designguides til specifikke produkttyper. Disse vil kort re-

degøres for og linkes til, så branchen har mulighed for at anvende dem.

Fødevarekontaktmaterialer

Der er flere virksomheder i branchen, som efterspørger mere detaljerede beskrivelser og krav

for emballagen, særligt i kosmetikbranchen. Derfor er virksomhederne begyndt at anvende de

krav, der stilles til fødevarekontaktmaterialer, da det giver en ekstra sikkerhedsforanstaltning

i emballagen.

Indenfor fødevarekontaktmaterialer er der i Danmark udarbejdet to forskellige genanvendel-

sesprojekter, som er ’Forum for cirkulær plastemballage’ samt ’Rethink Plastic’.

10

Forum for cirkulær plastemballage

Forummet blev initieret af brancheforeningen, Plastindustrien, i august 2017, med lancering af

resultater og anbefalinger i maj 2018. En lang række vidt forskellige aktører fra hele emballa-

gens værdikæde er en del åf ‘Forum for cirkulær plåstembållåge‘, heriblåndt plåstvirksomhe-

der, detåilhåndel, forskere, politikere og NGO’er m.m.

Udgangspunktet har været en ambitiøs vision om, at Danmark skal være international rollemo-

del for fremtidens plastemballage i en cirkulær økonomi. Ingen kan indfri det cirkulære poten-

tiale alene, og derfor er projektet et samarbejde på tværs af værdikæden, hvor der i fællesskab

er udviklet løsninger. Designguide fra Forummet kan ses nedenfor:

Figur 1: Første udgave af designguiden fra ’Forum for cirkulær plastemballage’.

11

Læs mere om resultaterne fra Forum for cirkulær plastemballage, her:

https://plast.dk/forum-for-cirkulaer-plastemballage-hvorfor-og-hvordan/

Forum for cirkulær plastemballage er siden lanceringen fortsat i netværksform, hvor det ene

netværk fokuserer på at øge genanvendelsen af husholdningsplast, mens det andet har fokus

på industriplasten. Disse netværk fortsætter arbejdet, da de bl.a. har forpligtet sig til årligt at

revidere deres udgave af en designguide.11 Det har resulteret i en helt ny designguide, som kan

downloades, her: https://plast.dk/2019/12/ny-designguide-skal-sikre-mere-genbrug-og-gen-

anvendelse-af-plastemballage/

Rethink Plastic

Rethink Plastic er et projektkonsortium på tværs af værdikæden, som består af 8 partnere.

Disse er: Københavns Kommune, Dansk Erhverv, Salling Group, Plus Pack, Hatch & Bloom, ARC,

Ve2 og GS1. Partnerne hår i fællesskåb lånceret ’dogmeregler og designprincipper’ med best

practice eksempler for emballagedesign med plasttypen PET.

Dogmereglerne har til formål at øge kvantiteten og kvaliteten af den plast, der performer bedst

i forhold til genanvendelse af fødevareemballager. Målet er at etablere overordnede, komplek-

sitetsreducerende emballagestandarder på brancheniveau uden at gå på kompromis med kri-

tiske designparametre, såsom holdbarhed, brugervenlighed, teknisk funktion, brandingmulig-

heder, forbrugerinformation, fødevaresikkerhed samt krav til distribution og produktion.12

Læs mere om resultaterne fra Rethink Plastic, her: http://www.rethinkplastic.dk/

Efter lanceringen af ’dogmeregler og designprincipper’ er Rethink Plåstic fortsåt som et forum,

kåldet ’Forum for bæredygtige embållåger’, hvor mån som medlem af Dansk Erhverv har mu-

lighed for at deltage.

11 Plastindustrien. 12 Rethink Plastic.

12

Kosmetiske produkter

For kosmetikbranchen er der yderligere to forskellige designguides at anvende. Den ene er eg-

net til parfume- og kosmetikemballage, mens den anden er fra Cosmetics Europe, og lavet til

emballage i kosmetik med baggrund i regulativer om fødevarekontaktmaterialer.

’Improving the Recyclability of Perfumery and Cosmetics Packaging’

I et fællesskab har Stanpa og Ecoembes dannet en designguide til Parfume- og Kosmetikembal-

lage. Stanpa er repræsentant for den spanske Parfume- og Kosmetikbranche og ecoembes er

den spånske udgåve åf ’Green Dot’, som sikrer genanvendelse og eco-design for emballager.

Formålet med designguiden er at vise virksomhederne mulige emballagedesign. Det gøres gen-

nem forskellige kriterier til design af emballagen, som først og fremmest skal opfylde de regu-

leringsmæssig krav, men samtidig inkorporer æstetik og funktionelle krav. Derudover er

guiden ligeledes lavet for at mindske miljøbelastningen i emballagen.

Guiden er meget visuel og giver et godt indblik i forskellige produkttyper og designs hertil, som

kan sikre en emballage, som overholder kravene og er genanvendelig.13

Cosmetics Europe

Den europæiske brancheforening, Cosmetics Europe, har i 2019 udgivet en praktisk vejledning

for leverandører af emballeringsråvarer samt emballageproducenter. Værktøjet kan anvendes

til at identificere relevante emballagekomponenter, hvis tilstedeværelse skal være kendt af

Cosmetics Safety Assessor. Dermed kan denne guide anvendes til at identificere relevante op-

lysninger for at muliggøre en sikkerhedsvurdering af emballagen. Dog skal værktøjet ikke anses

for en retningslinje for ’vurdering åf embållågesikker’. Denne vurdering skal foretages af den

pågældende sikkerhedsansvarlige i virksomheden, men guiden kan være behjælpelig i selve

sikkerhedsvurderingen.

13 Stanpa & Ecoembes.

13

Guiden er endvidere baseret på samme praksis som fødevarekontaktmaterialer, og kan derfor

anvendes på tværs af værdikæden.14

Hygiejneprodukter

A.I.S.E.

I den senere tid har den europæiske brancheforening for hygiejne, A.I.S.E., lavet en række af

initiativer på miljøområdet. I starten af året lancerede A.I.S.E et frivilligt plastemballageinitiativ,

for at hjælpe industrien med at omstille sig til et mere bæredygtigt og cirkulær emballagede-

sign. I Initiativet lå en forpligtelse på, at inden 2025 skal emballagen indeholde mindst 20 %

genbrugsplast, og inden 2025 skal alt emballage kunne genbruges, genanvendes eller kompo-

steres. Dette er samtidig den generelle målsætning for industrien.

Endvidere udgiver A.I.S.E. en rapport om brugen af biobaseret materialer, som led i målsætnin-

gen om brugen af komposterbare materialer.

I forlængelse heraf har A.I.S.E. udviklet en række principper for bæredygtig emballagedesign.

Formålet med vejledningen er at inddrage den seneste viden samt videregive eksisterende

’code of pråctices’ og ståndårder for genånvendelighed. Disse eksempler og ståndårder kån ån-

vendes af virksomheder, som ønsker at designe bæredygtige emballager.15

Læs mere om A.I.S.E.’s principper for cirkulær økonomi og herunder bæredygtigt emballage

design, her: https://www.aise.eu/our-activities/sustainable-cleaning-78/circular-econ-

omy.aspx

14 Cosmetics Europe. 15 A.I.S.E.

14

Initiativer

Politiske initiativer

Det store fokus på plast og emballage kom i forbindelse med EU-Kommissionens udgivelse af

en plaststrategi – ’A European strategy for plastics in a circular economy’, som udkom den 16-

01-2018.

EU-strategien hæfter sig ved behovet for et stigende fokus på̊ værdikæden, i den måde hvorpå̊̊

plast, produceres, forbruges og kasserers. Det vurderes, at det er nødvendigt med en samlet

indsats, mellem de centrale aktører i værdikæden, hvis der skal ske en ændring fra den nuvæ-

rende struktur.

Den centrale målsætning i strategien er, at alt plastemballage skal kunne genanvendes senest i

år 2030. EU-Kommissionen vurderer, at målsætningen om en ny plast-økonomi, vil kunne sætte

skub i innovationen og skabe merværdi og mere velstand inden for unionen.

Under den overordnede målsætning, opstiller EU-Kommissionen ligeledes en række visioner

for genanvendelse:

- Ændring i produktion og udformning skal sikre en højere procentdel af plast, der gen-

anvendes.

- Unionens plastanvendelseskapacitet skal udvides og firdobles i forhold til 2015. Dette

vil endvidere skabe op imod 200.000 flere arbejdspladser.

- Særskilt indsamling og investering i innovation skal sikre at eksport af usorteret plast-

affald uden for unionen udfases.

- Værdikæden skal integreres, så̊ledes at den kemiske industri og plastgenanvendelses-

virksomheder finder værdifulde genanvendelsesmuligheder for deres output.

- Markedet for genanvendelse af plast skal i vækst, og efterspørgslen skal firedobles.

- Øget genanvendelse af plast, vil mindske efterspørgslen og importen af fossile brænds-

ler i unionen.

15

EU-Kommissionens plaststrategi beskriver ligeledes indsatser i andre sektorer. Herunder

bygge- og anlægssektoren, samt plast, der bliver henkastet, hvilket i vid udstrækning kan ses

ved en stigende akkumulering i verdenshavene.16

I forlængelse åf EU’s plåststråtegi blev der yderligere fremlångt en række ændringer i åffålds-

rammedirektivet, heraf et direktiv om producentansvar på emballage fra 2025, samt et Single

Use Plastic direktiv med forbud mod brug af bestemte engangsartikler fra 2021.

Producentansvar på emballage

Alle emballager i Danmark er omfattet af udvidet producentansvar fra 2025. Det er nyt for Dan-

mark, men har eksisteret i mange år i andre europæiske lande, hvor et af de meste kendte pro-

ducentånsvår kendes som ’Green Dot’.

Affaldsdirektivet fastlægger minimumskrav til det udvidet producentansvar og defineres såle-

des: ”Et sæt af foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at sikre, at producenter af produk-

ter bærer det finansielle ansvar eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen

af affaldsfasen i et produkt livscyklus.” (Affaldsdirektivet, art. 3, nr. 21).

16 EU-Kommissionen.

16

Figur 2: Miljø- og fødevareministeriets målsætninger for genanvendelse for emballage.

Herunder fastlægger emballagedirektivet retningslinjerne for det udvidede producentansvar.

Det fastlægger hvilke emballagetyper, der er omfattet, og genanvendelsesmålsætningerne for

de specifikke materialetyper. Endvidere er den nye ændring, at genanvendelsesmålene er i

vægtprocent, af hvad der reelle bliver genanvendt, og ikke blot det indsamlede til genanven-

delse.

Producentansvar kommer til at omfatte al emballage fra husholdning, industri, kontor, service

m.m. Herunder omfattes både den primæremballage (salgsemballagen), den sekundære embal-

lage (multipak) samt den tertiære emballage (transportemballage).

I forhold til hvem, der kommer til at være finansiel ansvarlig defineres producenten således:

- Varemærkeindehavere, som enten både producerer, emballerer og markedsfører eller

blot emballerer og markedsfører deres emballerede produkt i Danmark (oftest påfylde-

ren).

- Importører (virksomheder, etableret i Danmark, der importerer emballerede produkter

fra EU og øvrigt udland, til Danmark).

17

- Distancesælgere (enhver fysisk person eller juridisk organisation, der er etableret uden

for Danmark, og som anvender fjernsalg til at sælge emballerede produkter direkte til

forbrugeren).

Producentansvaret kommer til at have betydning for de fleste medlemsvirksomheder, og hvad

de præcise retningslinjer og krav er, kommer til at blive fastlagt i miljøbeskyttelsesloven.17

SUP Direktiv

Det andet direktiv er det såkaldt SUP direktiv, som står for Single Use Plastic direktiv og er et

europæisk forbud mod brug af bestemte engangsartikler. Herunder restriktioner for visse pro-

dukter.

For Kosmetik- og Hygiejnebranchen har det indvirkning på salg af vådservietter. Der indføres

som et led i direktivet et mærkningskrav på vådservietter, om korrekt bortskaffelse samt ind-

hold af plastik. Endvidere pålægges et udvidet producentansvar på vådservietter, hvor produ-

centen bliver finansiel ansvarlig for oplysning, oprydning samt dataindsamling.18

Andre initiativer på plast og emballageområdet

Detailbranchen har i den senere tid fokuseret meget på denne dagsorden, og det har udmøntet

sig i en række specifikke initiativer. Hertil er der kommet to videnscentre om cirkulær økonomi,

kemi og plast. Disse redegøres der for i dette afsnit.

Coop

Som den første aktør i detailhandlen udgav Coop en emballagestrategi for deres egne varer.

Målet med strategien var at optimere emballagen til fordel for miljøet. Dette udmøntede sig i

seks indsatsområder på alle egne varemærker. Disse er:

1. Mere genanvendelig emballage

17 Miljø- og Fødevareministeriet. 18 Det Europæiske Råd.

18

”Fremtiden er cirkulær, og derfor skål embållågen på ålle Coops egne våremærker være

genånvendelig.”

2. Flere genanvendte materialer

”Embållågen på Coops egne våremærker skål produceres åf genånvendte måteriåler, hvor

det er muligt.”

3. Flere fornybare materialer

”Vi hår en åmbition om, åt i 2027 skål embållågen på Coops egne våremærker bestå af for-

nybåre måteriåler, hvor genånvendte måteriåler ikke er mulige.”

4. Ingen problematiske stoffer

”Vores embållåge må ikke gå på kompromis med forbrugernes helbred. Og vi vil fortsåt år-

bejde for åt udfåse problemåtiske stoffer frå vores embållåge.”

5. Mindre madspild

”Embållågens primære formål er åt beskytte vores produkter og forlænge hyldelivet. Vi vil

optimere embållågen på de produkter, der er skyld i mest spild hos forbrugerne.”

6. Mindre plastik

”Vi vil reducere vores brug åf konventionel plastik i vores emballage og engangsprodukter

med 25 % i 2025.”19

Salling Group

Salling Group er en dagligvarekoncern, der omfatter en række varehuse og butikskæder inden

for detailhandlen, heriblandt Netto, Føtex, Bilka og Salling. I 2019 samarbejdede Salling Group

med WWF Verdensnaturfonden om at fjerne plast fra naturen, ved at arbejde målrettet på at

mindske brugen af unødvendig plast og sikre at det plast, som bliver anvendt, bliver enten gen-

brugt eller genanvendt. Salling Group og WWF har igangsat en række initiativer, som skal

19 Coop.

19

bidrage til at løse udfordringerne med plast i naturen. Samarbejdet har mundet ud i 10 Plastik-

Principper, der skal danne grundlag for brug af plast i Salling Groups emballage. Disse er føl-

gende:

1. Vi fjerner og reducerer plastik, hvor det er muligt

2. Vi anvender mono-materialer eller kompatible plastiktyper

3. Vi anvender PET, når det er relevant og muligt (fx til fødevarer). I alle andre sammen-

hænge anvender vi PP eller PE

4. Vi anvender emballage, hvor alle komponenter let kan skilles ad

5. Vi printer direkte på emballagen eller bruger plastiklabels

6. Vi anvender genbrugsmateriale, hvor det er muligt

7. Vi anvender klar plastik, hvor det er muligt – så længe det ikke påvirker holdbarheden

8. Vi angiver tydeligt, hvordan emballagerne skal skilles ad og sorteres som affald

9. Vi fortsætter med at anvende emballager af glas, papir og aluminium, da her allerede

findes effektive systemer til genanvendelse

10. Vi anvender ikke bionedbrydelig eller biobaseret plastik, da vi ikke mener, at fødevarer

skal anvendes til emballage. 20

Center for Cirkulær Kemi

Center for Cirkulær Kemi er et 3-årigt projekt, der løber fra 2018-2021. Det er et samarbejde

mellem Niras, InVirke og PNO Consults. Projektet er en del af en aftale om en ny Fælles Kemi-

indsats, som blev indgået mellem den tidligere regeringen og folketinget i 2018. Center for Cir-

kulær Kemi er finansieret af Miljøstyrelsen, og drives af det rådgivende ingeniørfirma Niras.

Formålet med Center for Cirkulær Kemi er at identificere muligheder og barrierer for substi-

tution af kemi generelt, samt i udvalgte brancher. Der udarbejdes analyser, afholdes inspirati-

onsarrangementer og samarbejdes med forskellige virksomheder om konkrete substitutions-

projekter. Igennem centeret er der mulighed for at få guide til alternative stoffer og en vurde-

ring af sundheds- og miljømæssige gevinster for en virksomhed.

20 Salling Group & WWF.

20

Der arbejdes særligt med virksomheder indenfor byggeri, emballage samt fødevarer og proces.

Disse brancher er udvalgt, fordi der er væsentlige potentialer, for substitution og cirkulær øko-

nomi. Virksomhederne kan igennem centret få hjælp til at substituere skadelig kemi i produkter

og produktion. 21

Nationalt Plastikcenter

I forbindelse med den dånske håndlingsplån ’Plåstik uden spild’ er der åfsåt midler til et nåtio-

nalt plastikcenter, som skal være et samlingspunkt for den danske plastikindsats og udbyde

saglig viden i plastdebatten.

Formålet med det nationale plastikcenter er at igangsætte og koordinere forskellige indsatser,

såsom værdikædesamarbejder, etablering af et advisory board med fokus på forretningsmo-

deller for plastgenanvendelse samt generelt udbyde viden om plast til borgere og virksomhe-

der. Herunder skal der dannes en analyse af Danmarks plastforbrug, hvor mængderne skal

kortlægges mere detaljeret. Disse resultater skal bl.a. anvendes til at prioritere kommende fo-

kusområdet for det nationale plastikcenter, men ligeledes anvendes til en kortlægning og prio-

ritering af udviklings- og forretningspotentialer samt forsknings- og teknologiudviklingsmid-

ler.22

21 Niras, InVirke & PNO Consults. 22 Regeringens Plastikhandlingsplan.

21

Branchens interesser

Som et led i denne undersøgelse er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse til medlems-

virksomhederne, for at finde frem til branchens interesser og holdning til bæredygtighed, med

særligt fokus på miljø og herunder plast og emballage.

Der er modtaget i alt 44 besvarelser, hvoraf 5 har svaret delvist på undersøgelsen. 37 af besva-

relserne er fra kosmetikbranchen og 7 er detergenter.

Et af de indledende spørgsmål omhandler, hvorvidt virksomheden har lavet en strategi/mål-

sætning på bæredygtighedsområdet. Her viser resultaterne at langt størstedelen allerede har

udarbejdet en strategi (59,1 %), mens 36,4 % overvejer at udforme en strategi. Kun 2, ud af de

adspurgte, har ikke lavet en strategi eller gjort sig overvejelser om dette.

En generel tendens i besvarelsen om hvad fokus er i strategien er miljø og sundhed. Enkelte har

i den forbindelse inddraget det sociale perspektiv af bæredygtighed, såsom arbejdsforhold eller

samfundstiltag.

Herefter spørges ind til, hvorfor virksomhederne har valgt at arbejde med bæredygtighed. I

denne besvarelse var det muligt for respondenterne at markere flere årsager, og udpensle yder-

ligere. Der vises et tydeligt billede af, at langt de fleste af virksomhederne anser dét at arbejde

med bæredygtighed som enten et strategisk valg (72,7 %) eller fordi de oplever efterspørgsel

fra kunderne (52,3 %). Endvidere kan fremhæves branding (40,9 %) samt kommerciel forret-

ningsmulighed (27,3 %). Der kan derfor argumenteres for, at virksomhederne anser det som

en konkurrencemæssig fordel at arbejde aktivt med bæredygtighed, samt at de oplever krav fra

kunderne. Hertil kan medtages, at 81,4 % af respondenterne har svaret ’jå’ til spørgsmålet om,

om de oplever krav til emballageområdet, f.eks. fra kunder eller egne interessenter, hvor kun

18,6 % har svaret nej.

Et andet interessant aspekt er udpenslingsmuligheden, hvor 9 respondenter har angivet andre

årsager. Til dette svar tegner der sig et generelt billede af, at det ligger i virksomhedernes DNA

at være med til at tage ansvar for den verden vi er en del af, og flere af svarene henviser til at

’det er det rigtige at gøre’. Dette kan tolkes som om, at nogle af virksomhederne har et oprigtigt

22

ønske om at forbedre sig på bæredygtighedsfronten, og ser det som et vigtigt samfundsansvar

og ikke kun en forretningsmulighed.

I forhold til hvor høj prioritet det har for virksomhederne at have miljøtiltag på deres embal-

lage, kan det ses på nedenstående tabel, at størstedelen af virksomhederne anser det som væ-

rende af høj prioritet.

Det har samtidig været nødvendigt at få et indblik i, hvor meget plastemballage branchen an-

vender. Undersøgelsen viser at størstedelen af emballagen er plast. Det er kun 5 ud af 43 re-

spondenter, der svarer at under halvdelen af deres emballage er af plast. Se resultaterne på

nedenstående tabel.

23

Dermed er der fortsat meget plastforbrug i branchen, og det giver samtidig god mening. Det er

vigtigt at pointere at plastemballage er valgt af en årsag. Plast er meget funktionelt og har nogle

helt særlige egenskaber. Bl.a. er det billigt at producere, det er et let materiale, der sikrer hold-

barheden og sørger for, at produktet bliver i emballagen. Dog er der et stort politisk fokus på

plastbrug, hvilket afspejles i spørgsmålet om medlemsvirksomhederne har planer om at redu-

cere deres plastforbrug i fremtiden. Her svarer 67,4 % ja, mens 11,6 % svarer nej, og 20,9 %

har ångivet ’ved ikke’. Dette leder hen til et spørgsmål om, hvilke miljøtiltag virksomhederne

kunne forestille sig at foretage på deres emballager. Se svaret i nedenstående tabel.

Ovenstående svar giver et godt indblik i, at der er mange muligheder for at gøre sin emballage

mere bæredygtig, men det er svært at finde den rigtige løsning. Derfor er der ikke en væsentlig

overvægt af én af mulighederne, men de fleste hår vålgt ’ændre design’ (58,1 %), ’ånvende gen-

ånvendt plåst’ (53,5 %) såmt ’reducere mængden/vægten åf plåst’ (60,5 %). Det samme billede

gør sig gældende, idet virksomhederne bliver bedt om at angive de største barrierer for at fo-

retage ændringer på deres emballager. Se svar i nedenstående tabel.

24

Som fremlagt i kortlægningen er der flere barrierer, der gør sig gældende for at ændre embal-

lagen, og der kan argumenteres for, at der ikke er en særlig udstikker blandt de eksisterende

barrierer. Dog kan nogle af de udpenslende svar fremhæves. Én af dem fremhæver at yderligere

barrierer er forskellig affaldssortering, som særligt har betydning for internationale virksom-

heder. En anden respondent udpensler med en beskrivelse af, hvilke problematikker, der kan

opstå ved brug af nogle af miljøtiltagene fra forrige spørgsmål. Respondenter beskriver barrie-

rene således:

”Vi har prøvet mange forskellige ting, både brugt emballage i vores bio serie, som er bionedbryde-

lig, men det er ikke alle produkter, der forbliver i emballagen, som vi ønsker det. Mega udfordring.

Returtagning af egne produkter, det skaber alt for meget transport i forhold til værdien af at tage

produkterne retur (…). Her mener jeg det giver mere mening at forbrugerne tager et medansvar.

(…) Med hensyn til refill-løsninger, så er der en stor udfordring i forhold til hygiejne, da vi bruger

minimum af konservering i vores produkter. Hvis vi skal refill på noget, så kan vi retsligt heller

ikke garantere nogen form for holdbarhed og produktansvar bortfalder. Mener ikke det er vejen

frem. Det giver ingen mening, at udsætte forbrugerne for den risiko.”

Dette svar viser, hvor svært det er ændre sin emballage, med de tilgængelige muligheder, der

eksisterer i dag. Mulighederne skal ikke anses som en ’plug-and-play løsning’, og alt afhængigt

af det pågældende produkt kan der opstå forskellige barrierer, f.eks. at olier migrerer ud af em-

ballagen. Derfor er det ikke nødvendigvis en løsning blot at substituere plastmateriale med en

25

bioemballage, hvilket der er flere svar, der viser. Bioplast er samtidig dyrere, og det er ikke alle,

der har held med, at den opfører sig på ønsket måde. Det vigtigste formål ved en emballage er,

at produktet forbliver i emballagen, og sikrer holdbarheden. Survey-undersøgelsen viser, et par

af medlemsvirksomheder har oplevet et manglende funktionelt elementet ved bioplasten.

Endvidere beskrives barrierer, såsom manglende indflydelse, hvis virksomheden er en del af

en større international virksomhed, som producerer emballagen. Derudover hersker der en

stor usikkerhed om, hvad der er det miljørigtige valg, og nogle flere saglige undersøgelser om

CO2 reduktion ved substitution af plast eller ændring i emballagen. Der er samtidig et klart

ønske om, at denne viden også skal ud til forbrugerne, så deres efterspørgsler hænger korrekt

sammen med hvad, der reelt giver en miljøgevinst.

Dette leder hen til spørgsmålet om virksomhederne har behov for mere viden på plast- og em-

ballageområdet Her svarer 80,5 % af respondenterne, at det har de behov for. Derfor kan der

argumenteres for at der generelt set mangler viden og forskning på området, så virksomhe-

derne bliver bedre ’klædt på’ til åt vælge det miljørigtige for dem, og deres produkter. Det er

samtidig dét, der fremhæves tydeligt, når respondenterne bliver spurgt, hvilken viden de mang-

ler.

”Det komplette regnskab på emballagemulighederne – inkl. transport, ressourcemangel, affald

som ressource, embodied energi, konkurrence ifht. Fødevaremangel osv. samt ikke mindst at få

den viden ud til forbrugerne om, hvad der reelt er den mest miljøvenlige vej at gå.”

Hertil nævnes migration af uønskede stoffer, særligt ved brug af OWP og genanvendte råvarer,

samt bedre rammer til at sikkerhedsvurdere emballagen.

De sidste spørgsmål i undersøgelsen omhandler Kosmetik- og Hygiejnebranchens rolle i for-

hold til et bæredygtigt emballagevalg. Resultaterne heraf viser, at det vigtigste for medlem-

merne er vidensindsamling og formidling (70,7 %) samt vejledning/rådgivning (61 %).

26

Samtidig er branchen relativt interesseret i at deltage i fælles målsætninger. Respondenterne

bliver spurgt, om de er interesseret i åt deltåge i en fælles ’plåstic pledge’ for brånchen, hvortil

67,5 % svarer, at de vil overveje det, mens 25 % svarer ja. Kun 7,5 % svarende til 3 responden-

ter, er ikke interesseret, og af de 3, der svarer nej, er det ikke et direkte nej. Den ene respondent

beskriver bl.a., at deres virksomhed er en af de små spillere på markedet, og det derfor vil være

begrænset, hvilke ressourcer de ville kunne afsætte til det. Den anden mener, det først og frem-

mest er nødvendigt for dem at løse deres interne emballageudfordringer, før de forpligter sig

til yderligere, mens den sidste nej-respondent ikke forstår spørgsmålet. 23 Derfor kan det anta-

ges, at der er en vilje til at deltage i et fælles engagement fra branche mod mere bæredygtige

løsninger, men dette skal helst ske på linje med de europæiske brancheorganisationer, da en

lokal dansk løsning, vil være svært for globale spillere at tilpasse sig.

23 Survey-undersøgelse

27

Konklusion

På baggrund af kortlægningen og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, vil der i dette

afsnit blive gennemgået de vigtigste konklusioner fra rapporten.

Branchen vil gerne bæredygtighedsagendaen

Der er en overvældende positiv tilbagemelding fra respondenterne fra spørgeskemaundersø-

gelsen i forhold til bæredygtighed. Flere af virksomhederne angiver, at der er en lyst og vilje til

at arbejde på at ændre emballagen, så den bliver mere bæredygtig, samt at der er et stort po-

tentiale for virksomhederne i at gå ind i denne dagsorden. Dette kan både være et strategisk

valg for virksomhederne, men samtidig også ’det rigtige at gøre’. Brånchen efterspørger dog

flere saglige undersøgelser, og mere viden om plast og emballage, for at kunne vælge de rigtige

miljøtiltag for dem. Det konkluderes derfor, at med det nuværende politiske fokus på plast- og

emballageområdet, vil det være fordelagtigt at være på forkant, og allerede have gjort sig nogle

overvejelser på denne front.

Emballagedesignet er vigtigt

For at kunne skabe en bæredygtig plastemballage starter processen i designfasen. Derfor er

design af emballagen en vigtig parameter. Målsætningen fra EU er, at al emballage skal være

genanvendeligt i 2030, og derfor er det et væsentligt sted at starte. Ved at ændre på designet af

emballagen, og sikre at de forskellige elementer kan skilles ad, medvirker det til en langt højere

genanvendelse. Det nuværende danske genanvendelsessystem er fortsat under udbygning,

men hvis målsætningerne skal nås, er det nødvendigt at starte et sted. Derfor anbefales det at

sætte nogle målsætninger for virksomheden og lave delmål undervejes.

Anvend genanvendte råvarer

I forlængelse heraf er det nødvendigt, at der kommer en større efterspørgsel på de genanvendte

råvarer. Et mere bæredygtigt emballagedesign kan hertil sikre en større mængde af genan-

vendte råvarer. Der er samtidig behov for at udvide markedet, så det ikke kun er rPET, som

efterspørges, men ligeledes de andre regenererede plasttyper. En større efterspørgsel på flere

genanvendte plasttyper kan medvirke til, at prisen ikke bliver betydeligt forhøjet på rPET, og

28

der ikke forekommer mangel på råvarer. Derfor anbefales det at efterspørge andre regenere-

rede plasttyper, og på den måde sikre et mere fordelagtigt marked for genanvendte råvarer.

Yderligere er det muligt åt ’stårte i det små’ med eksempelvis 20 % genånvendt plåst i den på-

gældende emballage, og forøge mængden, såfremt det er muligt og emballagen ikke taber sin

primære funktion.

Ingen ”plug and play” løsninger

Der er flere barrierer forbundet med skiftet til en bæredygtig emballage, og ved alle berørte

miljøtiltag, er der fortsat barrierer. Det er et marked i en omstillingsproces, og i takt med at

teknologien bliver bedre, desto mere bliver genanvendt. Men det kræver investeringer og tid.

Derfor er der ikke en hurtig og endelig løsning på plastproblematikkerne, men der er flere mu-

ligheder, som kan undersøges nærmere, for at finde frem til, hvad der er den rigtige vej at gå

for den enkelte virksomhed. Her anbefales det i høj grad at efterspørge mere viden, bl.a. fra

studerende, forskere, Center for Cirkulær Kemi eller det Nationale Plastikcenter.

29

Litteraturliste

- A.I.S.E.: Contributing to a Circular Economy. Tilgængelig på: https://www.aise.eu/our-

activities/sustainable-cleaning-78/circular-economy.aspx

- Coop: Emballagestrategi. Tilgængelig på: https://ansvarlighed.coop.dk/me-

dia/1518/coop_ansvarlighed_emballage.pdf

- Cosmetics Europe: Cosmetic Safety Assessor. Tilgængelig på Kosmetik- og hygiejne-

branchens extranet.

- DAKOFA: Vidensbank – Plast. Tilgængelig på: https://dakofa.dk/vidensbank/plast/

- Det Europæiske Råd: Engangsplast: Formandskabet indgår foreløbig aftale med Par-

lamentet. Tilgængelig på: https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-relea-

ses/2018/12/19/single-use-plastics-presidency-reaches-provisional-agreement-with-

parliament/#

- EU-Kommissionen: A European strategy for plastics in a circular economy. Tilgænge-

lig på: https://ec.europa.eu/environment/circular-economy/pdf/plastics-strategy-

brochure.pdf

- Europa-Parlamentet: Europa-Parlamentet forbyder engangsplast i 2021. Tilgængelig

på: https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20190321IPR32111/eu-

ropa-parlamentet-forbyder-engangsplast-i-2021

- Ingeniøren: ‘Nedbrydelig’ plåst ender som skådelig mikroplåst. Tilgængelig på:

https://ing.dk/artikel/nedbrydelig-plast-ender-skadelig-mikroplast-169155

- Miljø- og Fødevareministeriet: Udvidet producentansvar på emballage – Kemiens

Faglige dag. Tilgængelig på Kosmetik- og hygiejnebranchens extranet.

- Niras, InVirke & PNO Consults: Center For Cirkulær Kemi - Få hjælp til at substituere

skadelig kemi i produkter og produktion. Tilgængelig på: https://cirkulaerkemi.dk/

- Ocean Waste Plastic: OWP – OCEAN WASTE PLASTIC. For the health of our planet.

Tilgængelig på: https://www.oceanwasteplastics.com/

- Plastindustrien: Forum for cirkulær plastemballage: Hvorfor og hvordan? Tilgængelig

på: https://plast.dk/forum-for-cirkulaer-plastemballage-hvorfor-og-hvordan/

- Plastindustrien: Hvordan laver man plast? Tilgængelig på: https://plast.dk/hvordan-

laver-man-plas/

30

- Plastindustrien: Ny designguide skal sikre mere genbrug og genanvendelse af plast-

emballage. Tilgængelig på: https://plast.dk/2019/12/ny-designguide-skal-sikre-mere-

genbrug-og-genanvendelse-af-plastemballage/

- Regeringens Plastikhandlingsplan: Plastik uden spild. Tilgængelig på:

https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Miljoe/Plastikhandlingsplan/Rege-

ringens_plastikhandlingsplan_web_FINAL.pdf

- Rethink Plastic: Bedre genanvendelse af plastemballager. Tilgængelig på:

http://www.rethinkplastic.dk/

- Salling Group & WWF: 10 Plastik Principper. Tilgængelig på: https://salling-

group.com/ansvarlighed/klima-baeredygtighed/plastik/

- Seventh Generation: All About PCR – Post-Consumer Recycled Material. Tilgængelig

på: https://www.seventhgeneration.com/blog/all-about-pcr-post-consumer-recycled-

material

- Stanpa & Ecoembes: ’Improving the Recyclåbility of Perfumery ånd Cosmetics Påck-

åging’. Tilgængelig på Kosmetik- og hygiejnebranchens extranet. https://kosmetikog-

hygiejne.dk/media/1447/improving-the-recyclability-of-perfumery-and-cosmetics-

packaging-2018.pdf

- Survey-undersøgelse: Survey til Kosmetik- og hygiejnebranchens medlemsvirksom-

heder. Tilgængelig på Kosmetik- og hygiejnebranchens extranet.

- Vugge til vugge: Cirkulær Økonomi. Tilgængelig på: https://vuggetilvugge.dk/viden-

om/cirkulaer-oekonomi/