www.fullrate.dkMindstepris i 6 mdr. kr. 1.332,-.Forbehold for 10 % overhead og levering.

UHØRT BILLIGT bredbånd – KUN i juli

FANTASTISKE PRISER PÅ KVALITETS-DÆK OG ALUFÆLGEF.eks. 4 stk. 15” Dezent L Silver og 4 stk. Tigar dæk, 195/50HR15

Spar 4.237,-ift. leverandørernes vejl. udsalgspriser

3.599,-Sætpris

inkl. montering:

FIND ET CENTER I NÆRHEDEN AF DIG PÅ EUROMASTER.DK

Få sygefraværet ned og virke-lysten op med PFA Sundhed

Kr. 20,00 Tirsdag den 21. juli 2009 UUU www.jp.dk

DANMARKS INTERNATIONALE AVIS

Kan denne mand true Alberto Contador? Interview medSaxo Bank-rytteren, Andy Schleck , som vil udfordreTourens nr. 1 på dagens etape. 1. sektion, Sport, side 16

Sommerhusejere har fåetuforudsete problemer,fordi deres huse ligger tætpå forsvarets under-jordiske brændstoflagre. 1. sektion, Indland, side 4-5

IndlandKrigslagre truersommerhuse

En saudiarabisk prinsesseer flygtet til Storbritan-nien, fordi hun er blevetgravid med en elsker.Hun risikerer stening i sithjemland.

1. sektion, Udland, side 14

UdlandGravid, saudiskprinsesse på flugt

Idehistoriker Lars Morellhar arbejdet i 10 år på etsamlet værk om Den Eks-perimenterende Kunst-skole, som fik betydningfor navne som Per Kirke-by og Bjørn Nørgaard.

1. sektion, side 22-23

KulturEks-Skolen

Foto: Torben Strøyer

En ny behandlingsformhjælper børn, som lideraf angst. 2. sektion, side 1-3

Andreas er ikke bange mere

Vi kan være på vej mod enny istid, mener forskere isolpletter. 1. sektion, Indland, side 6

Puls

Tusindvis af nye fyringerventer, når sommeren går på

hæld. For øjeblikket er 4.883medarbejdere i færd med atgøre brug af de sidste 13 ugerpå arbejdsfordeling.

Det er rekord – og en tristen af slagsen, mener MortenKaspersen, formand for Ar-bejdsløshedskassernes Sam-virke og frontfigur i 3F’s ar-bejdsløshedskasse.

I takt med at de midlertidi-ge ordninger udløber, venterder ikke de ansatte et fuld-tidsjob i deres virksomhed,forklarer han.

»En stor del af de medar-bejdere, som er sendt på ar-bejdsfordeling, vil opleve, atde får en fyreseddel, når ord-ningen slutter. Skal fyringerundgås, kræver det, at der at-ter er kommet gang i hjulenerundt om på virksomheder-ne. Men det er ikke de mel-dinger, vi får,« siger MortenKaspersen.

Også DI, som repræsente-rer 11.000 industrivirksom-heder, erkender, at alt peger iretning af en ny bølge af mas-

sefyringer efter sommerfe-rien.

»Det vil ikke overraskemig, om udløbet af arbejds-fordelingerne i en lang rækkevirksomheder fører til yderli-gere tilpasning af medarbej-derstaben,« siger Anders Søn-dergaard, underdirektør i DI.

Meldingen kommer netopsom nye tal fra Arbejdsmar-kedsstyrelsen viser, at 757virksomheder anført af indu-strigiganter som Danfoss,Grundfos og Vestas i øjeblik-

ket har knap 12.000 medar-bejdere på arbejdsfordelingfor første gang.

Ansatte kan være i arbejds-fordeling i 13 uger – hvor dedels er på arbejde, dels pådagpenge.

Virksomhederne kan søgeom forlængelse i yderligere13 uger. 4.883 medarbejdereer nu i anden arbejdsforde-ling. Herefter venter entendet normale fuldtidsjob elleren fyreseddel.

Erhverv&Økonomi, side 5

Bølge af fyringer efter ferienN Kriseramte virksomhederhar undgået fyringer ved atsende ansatte på arbejdsfor-deling.

N Ordningen udløber for4.883 danskere umiddelbartefter sommerferien.

MICHAEL STENVEI michael.stenvei@jp.dk

5 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 100005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 200005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 300005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 400005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 500005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 600005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 700005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 800005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 900005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 010005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 110005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 210005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 310005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 410005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 510005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 610005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 710005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 810005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 910005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 020005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 120005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 220005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 320005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 420005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 520005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 620005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 720005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 820005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 920005 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 1 6 03000

2 SEKTION Puls Navne Side 6-7Tirsdag den 21. juli 2009

Hr. og Fru Fremtid: Fremtidsfor-skerne Jesper Bo Jensen og MarianneLevinsen giver deres bud på, hvordanforbruget ser ud om fem år. Side 5

Klumme: Julia Lahmeskriver om at være enstærk forælder. Side 4

Siden han begyndte at kunne

tale, har Andreas på otte årværet bange. For at køre medtog, flyve eller sejle. For at

være uden mindst en af forældreneog for at skulle i seng og sove. På fag-sprog hedder det generaliseretangst.

Andreas’ bekymringer ville ikkehøre op, heller ikke når han som detmindste af to onder sov sammenmed forældrene Susanne Sloth ogThomas Larsen i deres soveværelse.

»Det hjælper ikke, at I er her,« harhan endda sagt til sine magtesløseforældre, der syntes, at de gjordealt, hvad de kunne for at gøre An-dreas tryg. Susanne Sloth og Tho-mas Larsen er begge folkeskolelæ-rere og vant til at have med børn atgøre.

Familien omfatter desuden store-søster Emilie på 10 år, to hunde, toheste, en lille fåreflok og en kat ihusmandsstedet uden for Egtved.

DetektivarbejdeGennem søgning på internet fandtSusanne Sloth vej til et nyt forsk-ningsprojekt på Psykologisk Insti-tuts Angstklinik på Aarhus Univer-sitet.

Her har Andreas i et forløb på 10ugentlige lektioner i forårets løblært at gå på detektivarbejde i sineegne angstfulde tanker og på denmåde få bedre styr på dem. I dag kanhan sove i sit eget værelse, og hanog Emilie har selv taget toget fraKolding til deres mormor i Bjæver-

Andreas er ikke længere så bange for alting, som han har været. Bag ham storesøster Emilie og forældrene Susanne Sloth og Thomas Larsen. Foto: Torben Stroyer

AngstunderkontrolN Nogle børn er så nervøse og bange,at det belaster hele familiens liv. Derer hjælp at hente i et blot 20 timerlangt forløb efter australsk model.

ELSE BOELSKIFTEelse.boelskifte@jp.dk

FORTSÆTTES SIDE 2

odensezoo.dk

Modedyr

– er dit kæledyr til pynt?

27. juni – 31. august.10 dages luksussafari i Sydafrika

16.950,-

Safari for de kræsne

Nyati er safari, når det er allerbedst – luksus indkvartering, fantastisk forplejning og service på højeste niveau. Stort udflugtsprogram og et rigt udvalg af aktiviteter, samt tilbud om golfoplevelser og velvære fuldender eventyret. Oplev Sydafrikas vilde natur og fascinerende dyreliv på tæt hold.

ALT INKLUSIVE Pris pr. person fra kr.

Strandvejen 142 2900 Hellerup www.nyati.com Tlf. 7026 0407 nyati@nyati.com

2 Puls Tirsdag den 21. juli 2009

Redaktion: Mogens HansenPulsredaktør: Kirsten ElleyLayout: Anne-Louise MøllerKontakt: e-mail: puls@jp.dk, telefon 8738 3838

Nyt fra

Mad: Den økonomiskekrise har lært danskerneat nyde fiskekonservessom et billigt alternativtil anden fisk, lyder detfra den nordjyske fødeva-revirksomhed AmandaSeafoods, der i førstehalvdel af 2009 har ople-vet en fremgang i salgetaf makrel, torskerogn ogtun på dåse på 40 pct.

»Indtil sidste år havdesalget af disse produkterligget på samme niveaugennem flere år, men si-den årsskiftet er salgetsteget kraftigt, og det serud til at fortsætte,« for-tæller direktøren i Aman-da Seafoods, Jesper KoldSørensen.

»Det ser ud til, at dan-skernes prisbevidsthed erblevet større, og fiskekon-serves er sunde produk-ter, som forbrugerne hargodt af, og som de harråd til. Vi har jo også set,at discountbutikkernehar oplevet en større kun-detilstrømning,« tilføjerJesper Kold Sørensen. vang

Ingen ben ifinanskrisen

Helbred: Hypokonderetror, at de lider af alver-dens sygdomme, mendet er som bekendt blotnoget, de tror. Men nuviser ny norsk forskning,at hypokondere i virke-ligheden lever livet far-ligt og i høj grad invali-deres af deres bekym-ring. Samtidig står detklart, at angsten for syg-domme er langt mereudbredt i befolkningenend hidtil antaget.

Selv om under 1 pct.af befolkningen kan kal-des egentlige hypokon-dere, bekymrer 10 pct.sig så meget om deresegen sundhed, at detøger sandsynlighedenfor, at de invalideres ogender med at måtte op-give at arbejde, viser un-dersøgelser. 5 pct. af be-folkningen er så bekym-rede over, om de er ramtaf en eller flere alvorligesygdomme, at chancenfor invaliditet femdo-bles. teak

Hypokonderelever livet farligt

Der skal gravesdybt i pengepun-gen, når antenne-ejerne til efteråretfår tilbud om atmodtage en rækkebetalingskanaler viaderes antenne. Det

sker i forbindelse med at antenne-ejerneovergår til det såkaldte digitale signal. Forselvom firmaet Boxer, der udbyder kana-lerne, bl.a. skulle være med til at skabe enstørre priskonkurrence på det danskemarked, skal danskerne betale langt mereend firmaets svenske kunder. Det fortæl-ler DR Sjælland. Således skal de danskeantenne-ejere betale 185 kr. om månedenfor en kanal-pakke hos firmaet med ni be-talingskanaler. I Sverige skal man til sam-menligning kun betale 142 kr. for detdobbelte antal helt sammenlignelige be-talingskanaler.

Puls har fokus på dit privatliv og øje for tidsåndenHver dag har et særligt tema: Tirsdag: PsykologiOnsdag: PrivatøkonomiTorsdag: ForbrugFredag: MotionLørdag: Sundhed

Psykologi

Ihver skoleklasse findes etbarn, der lider af angst.Ikke så meget, at barnet erude af stand til at fungere,

men nok til at det selv og fa-milien er plaget af tilstanden.

»Nyere forskning har vist,at angst er den mest udbredtepsykiske lidelse blandt børn.Hidtil har den været relativtupåagtet, men ved at gribetidligt ind kan vi både hjælpebørnene og forebygge enrække senere lidelser, der-iblandt depression. De flestevoksne med angstlidelser re-fererer til, at deres problemerbegyndte, da de var børn,« si-ger lektor, cand. psych. Mika-el Thastum, Angstklinikkenpå Aarhus Universitet.

Han står i spidsen for endansk version af det austral-ske program Cool Kids, somde første seks børn og deresforældre har gennemgået påklinikken dette forår.

Mange af de angste børn ersky og tilbageholdende oghar et følsomt temperament.En af årsagerne til, at et barnudvikler angst kan paradok-salt nok være, at forældreneer overbeskyttende, påpegerhan.

»Det kan få nogle forældretil at reagere ved at støtte bar-net i at undgå angstprovoke-rende situationer, f.eks. at gåop i et højhus. Men det er ligepræcis ved trinvist at gørenoget af det, barnet er nervøsfor, at det lærer, at det ikke erså farligt endda,« siger Mika-el Thastum. Han understre-ger, at han udtaler sig gene-relt og ikke specifikt om deforældrepar, der har væretgennem forløbet i foråret.

Betragtes som småting»Aktuelt er der kun få tilbudtil disse børn. Med mindre deligefrem har indlærings- ellerskoleproblemer, har skole-psykologerne ikke ressourcertil at hjælpe. Børnepsykiatri-ske klinikker tager sig nor-malt heller ikke af det, fordidet betragtes som værende ismåtingsafdelingen,« sigerMikael Thastum.

Udover at hjælpe familier-

ne vil Mikael Thastum oghans kolleger gerne vide me-re om, hvad det er for samspili familien, som udgør en risi-kofaktor for, at børn udviklerangst. De ser også på, hvilkedelelementer af Cool Kids-programmet, der virker mesteffektivt. Klinikken har alle-rede indgået aftale med denæste seks familier til efter-året og optager først nye i ja-nuar 2010.

»Vi overvejer i øjeblikket atsøge midler til at udvide an-tallet af familier,« siger han.

Billig behandlingEn af pionererne inden forkognitiv adfærdsterapi for fa-milier med angstbørn er dr.Ron Rapee, Macquarie Uni-versity i Sydney. Han ansesinternationalt for en af de le-dende forskere på området.Macquarie Universitysangstklinik træner hvert år300 børn og deres forældre iCool Kids-programmet, somhar sin oprindelse her for 15år siden. Versioner af det er ibrug i Australien, Canada,Storbritannien, Sydkorea ogSverige foruden altså nu ogsåDanmark. Lignende pro-grammer anvendes i USA.

»Metoden er relativt billig.Den sparer meget mere på

langt sigt, end den koster, oggenerelt er resultaterne retgode,« siger Ron Rapee.

Psykologisk Institut på Kø-benhavns Universitet har og-så børn med angst i behand-ling med kognitiv adfærdste-rapi, dog ikke efter Cool Kids-modellen.

»Vi søger hele tiden at for-bedre programmet, og i øje-blikket er vi optaget af at ud-vikle en selvhjælpsversion.Afstandene er store i Australi-en, og det kan være svært atfinde psykologer, der harbaggrund for at hjælpe etbarn med angst og dets fami-lie. Med det rette materialekan vi give forældre og børnværktøjer til at forbedre bådebarnets og familiens livskva-litet,« siger Ron Rapee.

Han kommer til Danmark iseptember for at lede work-shops på området på Psyko-logisk Institut på Aarhus Uni-versitet.

Angst: Uden de rigtige værktøjer og metoderrisikerer forældre at gøre et nervøst barn mereskade end gavn ved at overbeskytte det.

Familier giversig selv terapi

ELSE BOELSKIFTEelse.boelskifte@jp.dk

HOVEDPUNKTERN Angst er den mest udbredtepsykiske lidelse hos børn.

N Ubehandlet kan angstenudvikle sig til værre psykiske li-delser.

Grænsehandel: Efter den før-ste uge med 31 busser og opmod 1.500 indkøbsturister,der er kørt gratis til butiks-centret Jägersro i Malmø fraKøbenhavn, har arrangø-

rerne valgt et niveau på 16busser om ugen. Fire busserhver torsdag, fredag, lørdagog søndag. De er allerede nubooket frem til den 20. au-gust. ebo

Indkøbsbusser belagt en måned frem

skov på Sjælland, noget dertidligere var utænkeligt, for-di Andreas var nervøs over,hvordan sådan et stort togkunne bevæge sig frem påsmalle skinner.

»Tidligere har han siddetpå kanten af sædet og klam-ret sig til armlænet, selv omjeg var med, og det var utæn-keligt, at han kunne tage tu-ren uden enten mig ellerThomas,« siger SusanneSloth.

Andreas lytter opmærk-somt og supplerer sin mor,mens hun forklarer, hvad

angstklinikkens detektivme-tode går ud på. F.eks. hvisman er bange for ulve.

Det gælder om at prøve atskille tanker og følelser adved at stille sig selv noglespørgsmål: Hvor stor er sand-synligheden for, at der findesulve, der hvor man er? Kande lide mennesker, hvordanskal de komme ind, hvad vilde gøre? Hvor mange gangeer sådan noget sket, har manoverhovedet hørt om, at deter sket? Børnene lærer også ataflede deres egne tanker vedat tælle op, hvad der ellers er irummet eller omgivelserne.

Andreas har taget metoden

til sig. For nylig var han og enkammerat med SusanneSloth i skoven. På et tids-punkt skulle de gå over engangbro. Moderen havdeglemt, at den var der, og nuimødeså hun, at Andreas vil-le nægte at krydse den.

»Til min overraskelse så jegham gå ud på broen og over,uden at vi havde talt om det,«siger hun glad.

Cool KidsAngstklinikken bruger et au-stralsk træningsprogram,”Cool Kids”, i arbejdet medat få bugt med børnenesangst. I det indgår jævnlige

belønninger i form af klister-mærker, slik, legetøj eller enoplevelse sammen med en el-ler begge forældre. Med sinpædagogiske indsigt fandtSusanne Sloth umiddelbartbelønninger gammeldags ognoget, hun ikke ville bruge isin egen undervisning i sko-len.

»I dag må jeg nok erkende,at belønningerne virker me-get motiverende på de børn,der skal lære at bekæmpe de-res angst,« siger hun.

Et andet element i trænin-gen er trappestiger, trykt somen tegning på et stykke papir.Øverst skriver barnet – evt.

FORTSAT FRA FORSIDEN

Tirsdag den 21. juli 2009 Puls 3

Anne-Dorte GjerulffForbrugerrådgiver fra Forbru-gerstyrelsen. Har du spørgsmålom regler og rettigheder, såskriv til puls@jp.dk

? Vi har købt en rygsæk til vores datter, hvor der ifølge produ-centen er 30 års garanti. I forbindelse med at vi ledte efter

nogle andre regninger, fandt vi kvitteringen for rygsækken. Detviser sig, at skriften er næsten forsvundet, selv om kvitteringener gemt i en mappe i et skab. Og altså ikke har fået lys. Hvad gørman egentlig i sådanne tilfælde? De fleste regninger/garantibe-viser er efterhånden skrevet ud på "termoelektrisk" papir, hvorskriften forsvinder. Kan man gå ned i forretningen og bede omen ny kvittering, eller hvad gør man? Den omtalte regning er fradecember 2005. J.P.N.

! Hos Forbrugerstyrelsen får vi jævnligt spørgsmål omdisse ulæselige boner, så det er åbenbart et problem

for mange. Som udgangspunkt er det sælgerens ansvar,at bonen er læsbar i al den tid, der er reklamationsretpå varen. Hvis der ydermere er givet en garanti af læn-gere varighed, skal den også kunne læses i hele garanti-perioden, medmindre der er udleveret et garantibevis,der erstatter bonen.

Hvis De ikke har fået et garantibevis, kan De bedesælgeren om at udlevere en ny kvittering. Eventueltkan De bede om at få den skrevet på almindeligt papir.Især, når det gælder dyre varer og varer med garanti,kan man enten bede om en anden form for kvittering,eller man kan tage en kopi af den "mistænkelige" bon.Det kan skåne én for problemer senere, men det er altsåsom nævnt den erhvervsdrivendes ansvar, at bonen og-så kan læses efter nogle år.

Ulæselig bon

? Jeg har indleveret mit kame-ra til reparation i butikken,

hvor det er købt for fire år siden.Jeg mener, at vi aftalte en repa-rationspris på ca. 900 kr., menblev præsenteret for en regningpå 1.900 kr., da jeg hentede ka-meraet. Værkstedet hvade udenaftale repareret noget ved zoom-linsen, som jeg ikke mente fejl-ede noget. For 1.900 kr. kunnejeg købe et nyt kamera, men jegønsker ikke at betale mere end900 kr. Hvad gør jeg? P.F.

! En reparatør må ikke re-parere en vare ud over

dens værdi, medmindrekunden selv har forlangtdet. Da kameraet her er fireår gammelt, kunne det være

tilfældet, med mindre derer tale om et meget kost-bart kamera. Hvis det er re-pareret ud over værdien el-ler tæt på, er det reparatø-ren, der skal bevise, at Dehar forlangt at få reparatio-nen udført alligevel. Dekan prøve sagen i Forbru-gerklagenævnet. Hvis deter et meget kostbart kame-ra, kan det være svært at af-gøre sagen, når der ikke fo-religger en skriftlig aftale.

Dyr reparation

BREVKASSE

Forbrug

Øvelser med Andreas (øverst) i ikke at være nervøs har involveret helefamilien, her mor Susanne Sloth og søster Emilie. Fotos: Torben Stroyer

» Børnene får en følelse af selv at kunnehandle, og forældrene lærer at se flerepositive sider af deres barn.

Mikael Thastum, Angstklinikken, Århus Universitet.

ANGST HOS BØRN

Behandling kan hjælpeN Mellem 3 og 7 pct. af allebørn ville få en angstdiagnose,hvis de blev undersøgt.N Ca. 70 pct. af børn, der gen-nemfører et forløb i kognitivadfærdsterapi, dvs. i tankea-nalyse og trinvis konfrontationmed angst, slipper for den.

N Cool Kids-programmet:N Et kursus på 10 sessioner àto timer en gang ugentlig i,hvordan man lærer børn at fåtjek på deres angst og mestrederes liv og forældrene i atstøtte dem i arbejdet.N Forældre og barn mødersamtidig, men har hver deresmanual og session. De er sam-men det sidste kvarter for ataftale hjemmearbejde.N Barnet træner i at tænkemere rationelt og lærer strate-gier til, hvordan man undersø-

ger sin frygt og ser mere rea-listisk på den. Desuden i atgøre noget af det, barnet erbange for, for at kunne læreaf sine erfaringer, som allebørn gør. N Mange angstbørn er over-drevent perfektionistiske. Enøvelse kan bestå i bevidst atbegå fejl, så barnet indser, atkonsekvenserne normalt er tilat overskue.

N Forskning og behandlingaf angst hos børn:Aarhus Universitet: http://www.psy.au.dk/forskning/forskningscentre-og-klinik-ker/angstklinikken/. Ingen op-tag før januar 2010.N Københavns Universitet:Copenhagen Children AnxietyProject, 7-12 år. http://ccap.psy.ku.dk/

sammen med forældrene –sit hovedmål. Det kan f.eks.være at kunne sove alene, ogfor hvert af de underliggendetrin beskriver man delmål påvejen og belønningerne fordem. Hovedmålet giver denstørste bonus.

På den måde har Andreasog hans forældre øvet at sovealene trin for trin. Først skul-le han ligge alene, og så læn-ge med lyset tændt eller medet af sine sovedyr, inden derkom nogen og så til ham, sålidt længere, på et tidspunktkun med lys i gangen osv.

»Andreas’ kammerater iskolen er begyndt at sove hos

hinanden. Det tør han ikkeendnu, og det er han ked af,men det er noget af det, vi ar-bejder hen imod,« siger Tho-mas Larsen.

Meningsfyldt arbejdeHan og Susanne Sloth er me-get glade for at have fået ind-sigt i, hvordan de kan hjælpesønnen.

»Andre kan ikke forestillesig, hvor megen tid, der gårmed at forholde sig til et barnmed angst, fordi man skaltrøste eller forsøge at beroligedet. Ind imellem skal manvirkelig holde igen for ikke atblive irriteret og forlange, at

nu må han tage sig sam-men. Der er meget mere me-ning i at bruge tiden på atøve med ham i ikke at værenervøs,« siger faderen.

I de to timer lange lektio-ner var børn og forældre ad-skilt og havde hver deresprogram, bortset fra de sid-ste 10-15 min., hvor man af-talte opgaver for den kom-mende uge.

»Vi voksne lærte at se påvores egen adfærd og hand-lemønstre over for børneneog ændre dem til noget bed-re,« siger Susanne Sloth.

Storesøster Emilie har un-der forløbet været med til en

øvelse sammen med Andre-as. Den gik ud på at henven-de sig til nogen, man ikkekender i forvejen, f.eks. atgå ind i en butik og spørgeom vej. I begyndelsen varEmilie lidt jaloux over alden opmærksomhed An-dreas fik, men siden hunselv var med i noget af det,har hun accepteret situatio-nen.

Superliga til superpriserFå CANAL9 med SAS Liga, Premier League og meget mere. Bestil på 70 13 38 38 eller canaldigital.dk