kvalitetssikring i dansk byggeri - nemmehjemmesider · 2016-04-18 · kvalitetssikring i dansk...

7. semester speciale

Bygningskonstruktør uddannelsen

Skrevet af: Henrik Baltzer Madsen

Vejledere: Leif Traun Andersen & Bo From Jacobsen

Erhvervsakademiet Lillebælt

Dato for aflevering: 04-04-2016

KVALITETSSIKRING

I DANSK BYGGERI

Forord

Dette speciale er resultatet af første del af min bacheloropgave som er udarbejdet i perioden 25. januar

2016 til 4. april 2016 i forbindelse med 7. semester i bygningskonstruktøruddannelsen. Specialets tema er

kvalitetssikring i dansk byggeri, nærmere bestemt hvilke fordele og ulemper, der er ved implementeringen

samt benyttelsen af digitale værktøjer kontra traditionelle metoder, især i udførelsesfasen.

Jeg havde inden mit praktikophold allerede en holdning til emnet, men i mit 6. semesters praktikophold på

byggepladsen øgedes min undren og interesse for emnet, hvilket gav grobund for at dykke ned i historien

og årsagen til kvalitetssikring, og ikke mindst de fremtidige muligheder for at kunne effektivisere dette.

Jeg vil gerne rette tak til alle dem, der har bidraget til gennemførelsen af dette speciale. Jeg drog stor nytte

af mine kontakter fra mit praktikophold, i form af underentreprenørernes velvillighed til at medvirke i

spørgeskemaundersøgelsen, samt en meget stor opbakningen til samme undersøgelse, fra samtlige

byggeledere i virksomheden, hvor jeg var i praktik.

Desuden rettes tak til Kresten Andreasen og Steen Bonnerup for deres engagement i form af nogle gode

interviews.

Abstract

This thesis is the result of the first part of my bachelor project developed in the period from 25 January

2016 to 4 April 2016 in connection with the 7th semester of Architectural Technology and Construction

Management education. The thesis theme is digital quality management in the Danish construction

industry, specifically the advantages and disadvantages of the implementation and use of digital tools

versus traditional methods, especially in the construction phase.

Setting the Scene:

Before my internship I already had an opinion on the issue, but in my 6th semester at the construction site,

my curiosity and interest in the subject increased, which gave rise to delve into the history and the reason

for quality management, and not least the future opportunities to streamline this.

Problem formulation:

Initial analyses:

To answer the research question, it is necessary to understand and analyze the current process and allow

practitioners to comment on the problems and improvement opportunities. This is done both with primary

and secondary data collection. The primary data collection was carried out by means of questionnaires and

interviews

Conclusion:

The analysis in this thesis has shown it can be confirmed that digitization of the quality management

process results in a more flexible process and better quality management. However, it is not certain that it

leads to fewer mistakes.

It can be confirmed that the construction management and contractors' time associated with quality

management and lack registration in the construction phase will be reduced by the introduction of a digital

quality management tool.

It is rebuttable that the construction industry is conservative and not motivated to use digital quality

management.

What advantages and disadvantages and challenges from the construction industry´s point of

view is there by introducing digital quality management, in the construction industry?

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ...................................................................................................................................................... 1

1.1 Begrundelse for emnevalg ....................................................................................................................... 1

1.2 Problemstilling ......................................................................................................................................... 3

1.3 Afgrænsning: ............................................................................................................................................ 3

1.4 Problemformulering ................................................................................................................................. 4

1.5 Hypotese .................................................................................................................................................. 4

1.6 Faglig sammenhæng ................................................................................................................................ 4

2. Kvalitetssikring i et historisk perspektiv ........................................................................................................ 4

2.1 De historiske årsager til kvalitetssikring .................................................................................................. 4

2.1.1 Besættelse og bolignød .................................................................................................................... 4

2.1.2 Industrialiseret boligbyggeri: ............................................................................................................ 5

2.1.3 Konsekvenser af det industrialiserede byggeri: ............................................................................... 5

2.2 Formidling af erfaringer via fonde ........................................................................................................... 6

2.2.1 Byggeskadefonden ........................................................................................................................... 6

2.2.2 Byg-erfa............................................................................................................................................. 7

2.3 Aktualitet – derfor er kvalitetssikring stadig et vigtigt element i byggeriet ............................................ 8

2.4 Sammenfatning: ....................................................................................................................................... 8

3. Metode- og teoriafsnit .................................................................................................................................. 9

3.1 Metoder ................................................................................................................................................... 9

3.1.1 Dataindsamling ................................................................................................................................. 9

3.1.2 Overvejelser ift. valg af metode ....................................................................................................... 9

3.1.3 Analysedesign og brug af data ........................................................................................................ 10

3.2 Det teoretiske grundlag ......................................................................................................................... 12

3.2.1 Krav til kvalitetssikring .................................................................................................................... 13

3.2.2 Lovbestemte krav ........................................................................................................................... 13

3.2.3 Aftalebestemte krav ....................................................................................................................... 13

3.2.4 Kvalitetssikringens grundelementer ............................................................................................... 14

3.2.5 Kvalitetssikringshåndbog: ............................................................................................................... 15

3.2.6 Kvalitetssikringsskemaer: ............................................................................................................... 16

3.2.7 Procedure for traditionel kvalitetssikring ....................................................................................... 17

3.2.8 Digitale muligheder ........................................................................................................................ 20

3.2.9 Procedure for digital kvalitetssikring .............................................................................................. 21

4. Analyseafsnit ............................................................................................................................................... 24

4.1 Hypotese 1. ............................................................................................................................................ 24

4.1.1 Analyse ........................................................................................................................................... 24

4.1.2 Sammenfatning .............................................................................................................................. 29

4.1.3 Delkonklusion ................................................................................................................................. 29

4.2 Hypotese 2. ............................................................................................................................................ 30

4.2.1 Analyse ........................................................................................................................................... 30

4.2.2 Sammenfatning .............................................................................................................................. 33

4.2.3 Delkonklusion ................................................................................................................................. 33

4.3 Hypotese 3. ............................................................................................................................................ 33

4.3.1 Analyse ........................................................................................................................................... 33

4.3.2 Sammenfatning .............................................................................................................................. 39

4.3.3 Delkonklusion ................................................................................................................................. 39

5. Diskussion .................................................................................................................................................... 39

6. Konklusion ................................................................................................................................................... 40

7. Perspektivering ............................................................................................................................................ 43

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 45

Bilagsoversigt ................................................................................................................................................... 46

Speciale 7. semester bygningskonstruktør uddannelsen Henrik Madsen

1

1. INDLEDNING

Dette speciale er skrevet i forbindelse med 7. og sidste semester på uddannelsen som bygningskonstruktør

og omhandler kvalitetssikring i Dansk byggeri.

Vi har i Danmark tradition for godt håndværk og er meget kvalitetsbevidste. Dog fremføres det også i

rapporter1 og medier2, at byggebranchen ikke er tilstrækkelig effektiv og at den er gammeldags og

konservativ.

I en tid, hvor der er stadig stigende fokus på effektivt byggeri og behov for nye og innovative løsninger ift.

at overholde standarder og kvalitetskrav i byggeriet, er de udførende parter under pres for dels at levere en

god kvalitet, men samtidig også overholde stramme tidsfrister.

Jeg vil i dette speciale undersøge, hvordan dette krydspres mellem krav til kvalitet og effektivitet spiller

over på fejl og mangler i byggeriet og i den forbindelse se på, hvordan en bedre kvalitetssikring i byggeriets

udførelsesfase kan fungere som løftestang ift. at afhjælpe fejl og mangler.

1.1 Begrundelse for emnevalg

Da jeg i 6. semester var i praktik hos 5E-BYG i forbindelse med min uddannelse som bygningskonstruktør

blev jeg utrolig overrasket over, hvor mange fejl, der opstår i forbindelse med udførelsen af et

byggeprojekt. Jeg var godt klar over, at der i nogen grad opstår fejl og vi blev da også gjort opmærksomme

på dette under vores uddannelsesforløb. Men at det står så slemt til, som det efter min mening gør, er

alligevel overraskende. Derfor så jeg det som oplagt at skrive om kvalitetssikring i Dansk byggeri.

Observationer i praktik:

Det byggeri, jeg var tilknyttet i min praktikperiode, som jeg delvist vil benytte som case (kaldet Karré 1) i

dette speciale, var et nybyggeri af 58 ejerlejligheder med 5E-BYG som totalentreprenør. Det var en privat

bygherre, så der var derfor ingen støtte i form af offentlige midler. Da jeg startede min praktikperiode var

byggeriet godt i gang og langt over halvvejs færdigt. Det vil sige, at råhuset var helt færdigt og man var over

halvejs med skalmuringen, samt vindue- og facadepartier. Til trods for, at byggeriet var nået langt, og at

man derfor skulle mene, at man havde løst de største problemer mht. knudepunkter og andre

fokusområder, var der flere større udfordringer, der viste sig at få indflydelse på store dele af byggeriet.

Selve byggeriet bestod af 2 sammenhængene blokke, en lav blok på 6 etager med 22 lejligheder, samt en

høj blok på 12 etager med 36 lejligheder. Den primære opbygning bestod af tunge betonelementer som

1 (Rambøll, 2010) 2 (Pedersen, 2015)


2

bagmur, med teglsten som ydervæg. Nogle udvalgte steder i byggeriet skulle en Alucobond beklædning

bryde teglydervæggen af arkitekttoniske årsager, men stadig med betonelementer som bagmur. Op

igennem byggeriet var der dog nogle rækker uden betonelementer som bagmur. Her havde

arkitekten/bygherren valgt, at der skulle være karnapper, hvor valget var faldet på en opbygning af

trækassetter, delvist præfabrikeret og delvist tilpasset på byggepladsen, som efterfølgende skulle beklædes

med Alucobond. Denne karnapløsning medførte bl.a.:

Udførelsesmetoden var langsommelig og uprøvet: Konsekvensen heraf var, at byggeriet ikke

kunne lukkes af mod vejrlig. Det betød, at maleren ikke kunne spartle og male, gulventreprenøren

kunne ikke lægge sit trægulv, og derfor kunne alle de andre af byggeriets aktører ikke komme til. I

sidste ende medførte det, at byggeledelsen ofte skulle rykke rundt på mandskab og tidsplaner,

hvilket ikke var optimalt for udførelsen.

Opbygning var unøjagtig og med for lidt tolerance: Konsekvensen heraf var, at da de

præfabrikerede altaner skulle hejses på plads, kunne de ikke alle sammen ramme deres beslag og

sad dermed ikke i flugt med hinanden.

Man kan ikke lade være med at spekulere over, hvorfor ingen af de mange forskellige aktører råbte vagt i

gevær over denne løsning, da problemet tydeligvis berørte mange forskellige entrepriser. Men helt

nøgternt kunne man måske bare konstatere, at i dette tilfælde drejede det sig om manglende bygbarhed.

Fejlen opstod således allerede i projekteringsfasen.

”Byggeskadefonden har formuleret fire helt overordnede anbefalinger til bygherrer og projekterende. Det er

anbefalinger, som bør gennemsyre ethvert byggeri fra den indledende planlægning over projektering frem

til udførelse og drift. Den ene er: Vælg enkle og bygbare løsninger med byggeteknisk overskud” 3

Jeg vil ikke komme med min mening til et løsningsforslag på karnapproblemet, men blot konstatere, at en

grundig kvalitetssikring i alle byggeriets faser ville kunne have forhindret mange fejl i projektet.

5E BYG, som jeg bruger som empirisk case i dette speciale, er så småt begyndt at bruge programmet Ajour

til kvalitetssikring og mangelregistrering, men der er ikke udarbejdet fælles retningslinjer for hvordan og i

hvilket omfang programmet skal benyttes.

Jeg blev i løbet af min praktikperiode4 spurgt om jeg ville være tovholder på kvalitetssikringsprocessen med

brug af Ajour. I de måneder, hvor jeg arbejdede med kvalitetssikringsprocessen blev det klart, at:

3 Bearbejdning af (Byggeskadefonden, 2014, s. 20) 4 (Madsen, 2015, s. 7)


3

Kendskabet til programmet var meget småt både blandt projektledelsen tilknyttet byggeriet i

5E-BYG og blandt underentreprenørerne på byggepladsen.

Der var meget forskellige tilgange til brugen af Ajour internt i 5E-BYG. Lige så mange forskellige

byggeledere jeg snakkede med om opgaven (både på egen byggeplads samt andre byggeledere i

virksomheden) ligeså mange forskellige svar fik jeg.

Min umiddelbare vurdering under praktikperioden var, at Ajour programmet kan blive et effektivt værktøj,

hvis det opsættes korrekt fra starten af byggeriet. Jeg vil derfor som del af min problemformulering

undersøge, om og i så fald hvordan brugen af digital kvalitetssikring kan medvirke til færre fejl og mangler.

1.2 Problemstilling

Det virker som om, at de fejl, der opstår, bare er nogen, der sker og at det er en accepteret del af byggeriet.

Ikke, at man ikke prøver at forhindre eller undgå dem, og man forsøger skam også at finde den rigtige

løsning på et eventuelt knudepunkt, eller en detalje. Men det virker som om, at det bare hører dagligdagen

til i byggeriet. De fleste fejl kan man i bagklogskabens lys sagtens se, hvordan kunne have været undgået,

men hvorfor bliver de det så ikke?

Min overordnede problemstilling for dette speciale er derfor fejl og mangler i byggeriet og hvilke tiltag, der

kan tages for at reducere disse.

1.3 Afgrænsning:

Der er mange forskellige tilgange, metoder og teorier, der vil kunne analyseres ift. ovennævnte

problemstilling.

Reduktion i fejl og mangler kan have mange løsningsrum; lige fra ledelses- og kulturændringstiltag blandt

byggeriets parter, over en Leantænkning og ideer om trimmet byggeri til BIM samt partnering.

Nedenstående punkter kunne også være interessante virkemidler til at intensiveret indsatsen mod svigt:

Synliggørelse af de svigt, der afhjælpes før byggeriet afleveres

Bedre og mere systematisk kvalitetssikring

Benchmarking af byggetekniske løsninger

Erklæring om risikobehæftede forhold for alle byggesager

Målrettede byggetekniske tiltag

Lavere forsikringspræmie for byggerier med få svigt

Jeg vil afgrænse dette speciale til at omhandle kvalitetssikring i byggeriets udførende fase.


4

1.4 Problemformulering

I dette speciale vil jeg besvare følgende:

Hvilke fordele og ulemper samt udfordringer ser byggeriets parter, der er ved at indføre digital

kvalitetssikring i byggeriet?

1.5 Hypotese

Til at belyse min problemformulering har jeg opstillet følgende hypoteser som jeg vil teste:

1. En digitalisering af kvalitetssikringsprocessen medfører en mere smidig proces og en bedre

kvalitetssikring og dermed reduceres antallet af fejl og mangler.

2. Byggeledelsens og entreprenørernes tidsforbrug i forbindelse med kvalitetssikring og

mangelregistrering i udførelsesfasen vil blive reduceret med indførelse af et digitalt

kvalitetssikringsværktøj.

3. Byggebranchen er konservativ og ikke motiveret til at benytte digital kvalitetssikring.

1.6 Faglig sammenhæng

Dette speciale henvender sig til projekterende, rådgivende og tilsynsførende (arkitekter, ingeniører og

bygningskonstruktører), byggevareproducenter og leverandører, udførende håndværkere og

entreprenører; Til trods for, at specialet er afgrænset til at omhandle kvalitetssikring i byggeriets udførende

fase vil dette speciale stadig være brugbart af parterne i den projekterende fase. Formålet er at sætte fokus

på problematikken omkring kvalitetssikring i dansk byggeri i dag, og se om byggeriet har rykket sig siden

tidligere nævnte påstande om en konservativ branche.

2. KVALITETSSIKRING I ET HISTORISK PERSPEKTIV

Vi skal kigge på den historiske baggrund for bedre at kunne forstå, hvorfor det er vigtigt at kvalitetssikre.

Kvalitetssikring har eksisteret længe som begreb, men lovgivningen herom er ikke så gammel endda.

Herunder vil jeg belyse, hvad der har gjort, at kvalitetssikring, har det omfang som det har i dag.

2.1 De historiske årsager til kvalitetssikring

2.1.1 Besættelse og bolignød

”I 1939 nåede boligbyggeriet sit hidtil maksimum med opførelsen af 24.000 boliger. ” 5 Der var dog

krisetider under opsejling for byggeriet pga. 2. verdenskrigs udbrud. Store dele af den Danske

materialeproduktion gik i stå, og importen af materialer blev vanskeliggjort af krigshandlingerne i Europa.

5 (Larsen & Larsen, 2007, s. 15)


5

De usikre tider betød, at alt privat boligbyggeri næsten gik i stå, og sideløbende med materialemanglen var

byggesektoren hårdt trængt. Da det var umuligt at importere jern under besættelsen, måtte man også

opgive, de på det tidspunkt relativt nye eksperimenter med anvendelse af jernbeton i byggeriet. Det var

ikke kun det private boligbyggeri, der gik i stå. Både det offentlige byggeri og erhvervsbyggeriet blev hårdt

ramt af materialemanglen, og under besættelsen blev kun få projekter igangsat.

”Ved befrielsen var boligmanglen massiv, 4-5.000 familier var under kommunal husvilde forsorg6 og

boligunderskuddet blev anslået til 50-60.000 boliger” 7

2.1.2 Industrialiseret boligbyggeri:

Efter 2.Verdenskrig var det nødvendigt at opføre nye boliger i stor stil på grund af den akutte boligmangel i

Danmark. Både politikere og byggebranchen forsøgte at imødekomme dette samtidigt med at man

begyndte at industrialisere boligbyggeriet.

”Staten oprettede i 1947 et ministerium for byggeri og boligvæsen (fra 1949: boligministeriet) Det var en del

af målsætningen for boligministeriet at gennemføre mere langsigtede løsninger for boligområdet, der på

sigt skulle udrydde bolignøden helt. ” 8

Dette betød en rivende udvikling i byggeriet, men også eksperimentering med nye byggematerialer og

metoder. Fra begyndelsen af 1960erne skød det ene store boligbyggeri op efter det andet. Det var store

funktionelle boliger af, for den tid, høj standard, omend meget ensformigt.

Som modreaktion på de høje og ensformige boligkomplekser forsøgte man sig senere med mere sociale

byggerier, så som tætte lave byggerier, hvilket igen betød nye byggeteknikker og nye materialer.

2.1.3 Konsekvenser af det industrialiserede byggeri:

Begge ovenstående tendenser var umiddelbart en succes på den korte bane. Men konsekvensen af den

voldsomme udvikling, samt de byggetekniske eksperimenter, udmundede i byggeskader for trecifrede

millionbeløb, der skulle udbedres.

Et af de mest kendte eksempler fra den tid var den såkaldte ”Tag sag” fra Albertslund. De flade tage, der var

benyttet i byggeriet, var utætte og i 1974, ca. 15 år efter byggeriets opbygning, begyndte der at sive vand

igennem tagkonstruktionen. Dette resulterede i omfattende skader bl.a.:

6 Den kommunale forpligtelse efter § 80 i serviceloven er betinget af, at den boligløse i den akutte situation ikke selv har mulighed (midler) for at skaffe sig indkvartering – midlertidig eller varig. 7 (Larsen & Larsen, 2007, s. 17) 8 Bearbejdning af (Larsen & Larsen, 2007, s. 26-27)


6

”Svampeskader, afsprængninger af bebyggelsens betonfacader og råd i vinduer og døre. En tredjedel af

tagene måtte udskiftes fuldstændigt, ligesom facaderne fik ny isolering og beklædning

Udbedring af skaderne løb op i 250 millioner kroner og årsagerne blev henført til brug af nye materialer,

konstruktioner og arbejdsmetoder, der ikke var nok erfaringer med, men nok så meget til ufuldstændig

projektering, manglende anvisninger på korrekt udførelse, samt mangelfuldt tilsyn og byggeledelse. ” 9

Det tvang myndighederne til tage ansvar. Ansvaret udmøntede sig i 1978 i vedtagelse af en egentlig

byggeskadelov, der var en statslig støtteordning til delvis dækning af udgifterne til udbedring af

byggeskader i almennyttigt boligbyggeri.

I begyndelse af 1980erne indså regeringen, at der skulle gøres et forsøg på at forhindre, at skaderne opstod

i stedet for at blive ved med poste penge i bekostelige renoveringer.

Kvaliteten i boligbyggeriet skulle sikres gennem en række initiativer, der samtidigt skulle nedbringe

omfanget af byggeskader samt bevare kvaliteten, når byggeriet var i drift. Ved hjælp af kvalitetssikring

skulle der stilles krav til projektering, konstruktionsmetode og materialevalg, samt ikke mindst til

udførelsen, og på denne måde hæve kvaliteten af nybyggeriet. Et af initiativerne var samtidigt et

systematisk eftersyn som skulle registrere de fejl, svigt og mangler, der til trods for en kvalitetssikring

alligevel opstod inden ansvarsperiodens udløb.

2.2 Formidling af erfaringer via fonde

2.2.1 Byggeskadefonden

En byggeskadefond, der skulle fungere på forsikringsmæssigt grundlag, blev etableret så almennyttige

boligbyggerier opført med støtte kunne få dækket eventuelle udgifter til skadeudbedring. De støttede

boligbyggerier var til gængæld forpligtiget til at bidrage til fonden. Byggeskadefonden skulle forestå og

finansiere det systematiske arbejde med kvalitetssikring. Der skulle oprindeligt foretages ét eftersyn 5 år

efter byggeriets afleveringsdato. Sidst i halvfemserne blev dette ændret til, at der både skal foretages 1-års

eftersyn og 5-års eftersyn, som fonden afholder udgifterne til.

”Byggeskadefonden etableredes i juli 1986 med tre klart definerede opgaver: at foretage 5-års eftersyn, at

formidle erfaringer til byggeriets parter samt at behandle skadesanmeldelser og yde støtte til udbedring af

skader. ” 10

9 Bearbejdning af (Byggeskadefonden, 2014, s. 10) 10 (Byggeskadefonden, 2014, s. 11)


7

”Byggeskadefonden der er en selvejende institution, har også til formål at yde støtte til dækning af indtil

95% af bygningsejerens udgifter til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af

byggeriet. Fonden yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleveringsdato.

Fonden bidrager til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet med henblik på at begrænse byggeskader

og medvirke til at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. ” 11

2.2.2 Byg-erfa

Som videns- og formidlingsdatabase for alle de erfaringer man efterhånden fik gjort sig i byggeriet, var det

brug for et sted, hvor man kunne være sikker på, at de beskrevne byggemetoder og materialevalg var

gennemtestet og ikke mindst hvor de brugbare oplysninger blev samlet. Disse erfaringer samles i datablade

som kan tilgås af alle byggeriets parter så som, projekterende, rådgivende og tilsynsførende samt

udførende håndværkere og entreprenører. Til det formål blev byg-erfa etableret i 1977

”Byg-erfa er en uafhængig organisation, der har til formål at medvirke til at øge den tekniske kvalitet i

byggeriet. Den er organiseret som Fonden Byg-erfa og blev etableret i 1977. Byg-erfa medvirker til øget

teknisk kvalitet i byggeriet ved indsamling, bearbejdning og formidling af byggetekniske erfaringer, så svigt

og skader forebygges eller udbedres mest hensigtsmæssigt. De formidler dokumenterede byggetekniske

erfaringer, samt redegør for afhjælpning af konstaterede problemer og henviser til erfaringsmæssigt gode

og enkle byggetekniske løsninger. De videregiver de byggetekniske erfaringer, så resultaterne indarbejdes

videst muligt i byggeriets praksis. Alle de byggetekniske erfaringsblade udarbejdes af fagfolk og specialister

fra byggebranchen, hvorefter de kvalitetssikres af Byg-erfas teknikergruppe. ” 12

En repræsentant fra hver af de nedenstående organisationer tegner Fonden Byg-erfas bestyrelse. (Figur 1)

Organisationerne udstikker retningslinjerne for fondens arbejde.

11 Bearbejdning af (Byggeskadefonden, 2016) 12 (Byg-erfa, 2016)

Figur 1 Oversigt over repræsentanter i Byg-erfa


8

2.3 Aktualitet – derfor er kvalitetssikring stadig et vigtigt element i byggeriet

Byggeriet udfordres konstant og Byggeskadefonden og kvalitetssikringsarbejdet opstod som reaktion på de

mange skader i det industrielle boligbyggeri i 1960erne og 1970erne. Men udviklingen i Dansk byggeri

fortsætter med nye industrialiseringstendenser, hvor det nu ikke kun er store byggeelementer, men hele

præfabrikerede rum, der kan bestilles og hejses ind på en byggeplads. Disse elementer kommer ikke

nødvendigvis fra Danmark, men kan importeres fra fjerne markeder, som igen udfordrer kvalitetssikringen.

Byggeskadeforsikring for private byggerier:

Der findes nu en pendant til Byggeskadefonden i form af en privat byggeskadeforsikring. I 2008 vedtog

folketinget at etablere en byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri ud fra et ønske om, at erfaringerne

med kvalitetssikring af det støttede boligbyggeri kunne overføres til det private boligbyggeri. Med denne

byggeskadeforsikring omfattes man til også at skulle udføre 1- og 5 års eftersyn, hvilket betyder at både

den private bygherre og rådgivere behøver mere dokumentation end tidligere, for at kunne dokumentere

at et byggeri er udført med god byggeskik, i tilfælde af skader og svigt.

2.4 Sammenfatning:

Den historiske tidslinje (Figur 2) viser, som der er blevet gennemgået i dette kapitel, at der er mange

begivenheder, der har spillet ind mht. hvorfor kvalitetssikring er blevet et krav i store dele af det danske

byggeri. Der er dels de historiske aspekter i form af krig som senere førte både boligmangel og

materialemangel med sig. Og senere udviklingen af byggeriet, der tog fart med fremkomsten af ny

teknologi og nye materialer og byggemetoder. Det er en branche, der har haft betydelig indflydelse på den

danske økonomi, og det har været nødvendigt med politisk indgriben ad flere omgange.

Figur 2 Illustrering af specialets historiske tidslinje


9

3. METODE- OG TEORIAFSNIT

3.1 Metoder

3.1.1 Dataindsamling

I dette speciale har jeg valgt at indsamle de primære data via et empirisk studie baseret på en

metodetriangulering13, hvor der både benyttes kvalitative semistrukturerede interviews med en

afdelingschef og en projektleder, samt kvantitative strukturerede spørgeskemaer, med entreprenører og

byggeledere.

Som tematisering og design af de semistrukturerede interviewundersøgelser har jeg gjort brug af ”De syv

faser af en interviewundersøgelse” 14

I indsamlingen af de kvantitative data er benyttet et spørgeskema som via en online survey er sendt til

entreprenører samt byggeledere.

Den sekundære data i specialet er fremkommet via litteraturstudie og indsamling af diverse skriftlige

materialer. Litteraturstudiet knytter sig ikke blot til teoretiske værker, men omfatter også artikler og

lovgivningen på området.

3.1.2 Overvejelser ift. valg af metode

”Kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder er meget forskellige i deres form og indhold, men de to

metoder kan sagtens anvendes til at undersøge det samme emne, og de giver ofte vidt forskellige typer af

resultater. Hvilken metode, der er bedst afhænger derfor af målet med undersøgelsen samt af den tid og de

midler, der er til rådighed. ” 15

For at skabe et overblik over hvilke metode, der vil være mest hensigtsmæssig at benytte i dette speciale,

har jeg lavet en liste over fordele og ulemper ved de forskellige metoder

Fordele og ulemper ved forskellige metoder

Fordele v. spørgeskemaundersøgelser Ulemper v. spørgeskemaundersøgelser

– Mange respondenter kan spørges

– Undersøgelsen kan gennemføres på en ensartet

måde

– Objektiv metode; „interviewereffekten” undgås

– Respondenterne har tid til at besvare

– Mindre svarvillighed og mindre

besvarelsesprocent;

– Begrænset mulighed for at rette op på

manglende svarevne hos respondenterne, fx ved at

stille supplerende spørgsmål

13 Metodetriangulering: En kombination af forskellige metoder til afdækningen af en problemstilling. 14 (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 151) 15 (Forlaget´94, 2016, s. 24)


10

– Respondenternes svar kan sammenlignes

– Svarene kan bruges til generelle konklusioner

– Ingen muligheder for at tjekke, hvordan

respondenterne forstår spørgsmålene i

spørgeskemaet

Fordele v. interview Ulemper v. interview

– Større svarvillighed;

– Sikkerhed for at rette person svarer

– Mulighed for at korrigere, hvis

interviewpersonen ikke forstår spørgsmålet

– Mulighed for at få viden om forhold,

intervieweren ikke har været opmærksom på

– Hvis interviewet gennemføres efter spørgeskema

kan spørgeskemaet gøres længere og mere

uddybende

– Svarene kan bruges til unikke konklusioner

– Tidskrævende metode

– Vanskelig at administrere

– Subjektiv metode; „interviewereffekten“ kan ikke

undgås

– Der kan opstå tidsmangel, når alle spørgsmål skal

besvares

Transskriberingen tager lang tid

Fordelen ved at benytte metodetriangulering er, at det giver mulighed for at dække behovet for specialets

primære dataindsamling, som ellers ikke ville være dækkende med kun den ene metode frem for den

anden.

Den kvalitativ metode er god til at belyse og forstå emnet i dybden. Ved at benytte interviewbaserede

undersøgelser kan jeg sikre mig, at hver enkelt respondent forstår, hvad der spørges om og hvorfor.

Den kvantitativ metode, som ofte benyttes til at finde mængden af et bestemt forhold, fx hvor meget, hvor

mange, hvor sjældent, hvor tilfredse, hvor vigtigt, giver mig mulighed for at analysere, sammenligne og

tolke svarpersonernes holdninger.

3.1.3 Analysedesign og brug af data

For at se på hvilke faldgruber der er, og ikke mindst hvilke

muligheder, der er for et mere smidigt, effektivt, og bedre byggeri,

hvis en god digital kvalitetssikringsproces indarbejdes i

udførelsesfasen, vil mine primære og sekundære dataindsamlinger

blive samlet i mit undersøgelsesafsnit. Derudfra vil jeg kunne lave

en komparativ analyse mellem traditionel og digital

kvalitetssikring. Den primære dataindsamling vil blive indhentet fra

alle tre styringsniveauer. (Figur 3) Figur 3 De tre styringsniveauer


11

Kvalitative semistrukturerede interviews:

Kresten Andreasen: Afdelingschef og medejer af 5E-BYG

Jeg har valgt at interviewe Kresten som var min officielle kontaktperson i min praktiktid, men derudover

ikke indblandet i mit daglige arbejde. Som afdelingschef og ikke mindst medejer af virksomheden ser jeg

ham som et oplagt emne at interviewe for at få indsigt i 5E-BYGs tankegang omkring kvalitetssikring samt

mangelregistrering og afhjælpning. Kresten Andreasen vil i analyse afsnittene benævnes KA.

Steen Bonnerup: Projektleder hos 5E-BYG

Jeg har valgt at interviewe Steen, som var min daglige projektleder på byggepladsen. Indholdet i

interviewet bliver det samme som med Kresten, men med Steens mange års erfaringer på byggepladser, vil

jeg kunne få et godt interview med tanke på, at han har meget erfaring med den traditionelle metode at

kvalitetssikre på, og dets stærke og svage sider. Steen Bonnerup vil i analyse afsnittene benævnes SB.

Begge interviews afvikles ud fra en interviewguide som er udsendt på forhånd til de interviewede. 16

Kvantitative strukturerede spørgeskemaer:

Da jeg i min praktikperiode blev tovholder på den digitale kvalitetssikring og mangelregistrering var det ikke

kun 5E-BYG, der var nye brugere af Ajour, det var næsten samtlige underentreprenører også. Derfor er det

oplagt at få deres ord på, hvordan de oplever, at de har fået programmet implementeret. Der er tale om

både små og mellemstore virksomheder, der alle på hver deres måde har været vant til at udføre

kvalitetssikring samt at lave afhjælpningen på deres egen måde. Ligeledes vil jeg benytte mig af

erfaringerne fra de resterende byggeledere i 5E-BYG for at høre, hvordan deres syn er på hhv. den

traditionelle og den digitale kvalitetssikring og mangelregistrering.

Sekundær dataindsamling:

Der er benyttet flere forskellige kilder som der henvises til i litteraturlisten. Nedenstående rapport er dog

fremhævet da den kræver nærmere introduktion.

”Projektet Medarbejderadministreret Digital Kvalitetssikring (I analyseafsnittet kaldet MDK) er støttet af

Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond (BAUF) og er initieret af BABEL – Bygge og Anlægsbranchens

Evaluerings og Læringscenter.

Projektet er gennemført og koordineret af BABEL i samarbejde med to deltagende virksomheder og deres

udvalgte byggeprojekter, nemlig henholdsvis MT Højgaard A/S på opførelsen af Moesgård Ny Museum og

Dan Jord A/S på anlægsarbejdet ved Jette Tikjøbs Plads ved de ny opførte boligområder på Aarhus Havn.

16 Bilag 5 Interviewguide


12

Projektets hovedformål har været at afdække udvidede anvendelsesmuligheder omkring brugen af

smartphone-teknologi og et tilhørende kvalitetssikrings- og dokumentationsprogram i forbindelse med

udførelsesfasen på forskellige typer bygge- og anlægsprojekter. ” 17

Opgavens bilagsdel:

Specialets bilag er nummereret i rækkefølgen 1,2,3… osv. Bilagsdelen består af interviewguides,

transskriberinger, samt spørgeskemaundersøgelser med tilhørende svar.

Transskriberingerne er udført som skriftsprogstil uden nogen særlig krav til udførelsen i form af særlig

tegnsætning.

Dele af bilagsdelen er anvendt som dataopsamling og indhentning af data til analysedelen i

undersøgelsesafsnittet.

3.2 Det teoretiske grundlag

Det teoretiske grundlag for specialet er Erhvervs- og Boligstyrelsens vejledning ”kvalitetssikring i

byggeriet”18 Samt Dansk Byggeris ”kvalitetssikringkoncept 2008”19

Erhvervs- og Boligstyrelsens vejledning ”kvalitetssikring i byggeriet” er valgt som det teoretiske grundlag da

den knytter sig til både Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggeriet samt Byggeskadefondens

anvisninger. Den har en systematiseret gennemgang af Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af

byggearbejder. Der lægges samtidigt vægt på, at kvalitetssikring ikke blot skal blive en spørgsmål om

rapportering og underskrifter, men et reelt stykke værktøj til forbedring af byggeriet.

Dansk Byggeris kvalitetssikringskoncept 2008, er valgt som det teoretiske grundlag, da deres koncept for

kvalitetssikring med tilhørende muligheder for at downloade diverse fagspecifikke skemaer er et meget

brugt kvalitetssikringskoncept i byggeriet i Danmark.

Det teoretiske grundlag vil blive brugt som en form for idealbeskrivelse af kvalitetssikring og danner

dermed udgangspunkt for den komparative analyse, der senere udarbejdes mellem traditionel og digital

kvalitetssikring.

17 (BABEL Bygge & Anlægs Branchens Evaluerings & Læringscenter, 2012, s. 2) 18 (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003) 19 (Dansk Byggeri, 2016)


13

3.2.1 Krav til kvalitetssikring

Før at specialet belyser hvilke fordele og ulemper/udfordringer, der er ved at indføre digital kvalitetssikring

i byggeriet vil jeg danne mig et overblik over lovkravene i bygge- og anlægssektoren. Herunder følger en

redegørelse for lovbestemte og aftalebestemte krav.

3.2.2 Lovbestemte krav

Kvalitetssikring er lovpligtigt for statslige og statsstøttede byggerier, herunder også ombygninger og

renoveringsarbejder.

”Reglerne om kvalitetssikring findes nu i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 773 af 27. juni 2011 om

kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr.

1117 af 23. september 2010 om kvalitetssikring af statslige byggearbejder over 5 mio. kr. Forskellen mellem

de to består alene i, at kravene om totaløkonomi er mere detaljerede for statslige byggearbejder.

Kvalitetssikring er i den almene bekendtgørelses § 2 defineret således:

Bygherren skal drage omsorg for, at byggeriet under hensyn til sit formål får en god kvalitet. Bygherren skal

således sørge for, at programoplæg, program og projekt er udtryk for en tilfredsstillende brugsværdi og

arkitektonisk fremtræden, en forsvarlig byggeteknisk udformning og holdbarhed, hensyntagen til miljø,

energiforbrug og økologiske forhold samt en realistisk anlægs- og driftsøkonomi. ” 20

De private byggerier er ikke underlagt samme krav som statslige og statsstøttede byggerier, men det ses nu

oftere, at den private bygherre benytter sig af den private byggeskadeforsikring. Dette betyder, at disse

byggerier i et stort omfang også vil være underlagt disse krav.

”Det er opfattelsen i ministeriet og hos byggeriets parter, at regelsættet om kvalitetssikring er godt som

værktøj og som en art idealbeskrivelse af en proces, der skal sikre god kvalitet. Det er tillige opfattelsen, at

regelsættet skal støttes af andre tiltag og strammes op på forskellige felter med henblik på bedre

virkning. ” 21

3.2.3 Aftalebestemte krav

Bekendtgørelsen om kvalitetssikring fastlægger generelle minimumskrav til entreprenørens kontrol og

dokumentation og til bygherrens tilsyn hermed. Herudover bør bygherren i det konkrete projekt præcisere

og detaljere yderligere krav i juridisk bindende aftaler med parterne. Det betyder, at bygherren allerede

ved udbud af rådgiverydelser og af entrepriser, herunder også af totalentrepriser, skal beskrive krav til

entreprenørens kontrol og til rådgiverens tilsyn, som ligger ud over de generelle minimumskrav i

20 (Byggeskadefonden, 2014, s. 21) 21 (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003, s. 7)


14

bekendtgørelsen. Hvis bygherren ikke stiller specifikke krav, vil kun minimumskravene gælde. Som

udgangspunkt udføres der ikke mere end hvad der bliver betalt for.

Der skal derfor være en forventningsafklaring med bygherren, med hensyn til økonomi og realisme. Med

andre ord så er det bygherre, der skal gøre sig klart, hvad der ønskes udført.

”Der er ofte hård konkurrence på prisen, og hvis bygherre har ”glemt” at udbyde kontrol- eller tilsynsydelser

kan det ikke forventes, at rådgivere og entreprenører leverer dette gratis. Udbudskontrolplan og tilsynsplan

er to sider af samme sag: Udbudskontrolplanen angiver bygherrens krav til entreprenørens kontrol og

dokumentation, mens tilsynsplanen angiver de ressourcer og de metoder, bygherren for sit vedkommende

vil anvende på efterprøvning af entreprenørens kontrol og dokumentation. Kravene fremgår af

bekendtgørelse om kvalitetssikring og gælder for alle entrepriseformer. Det er væsentligt, at bygherren

finder balance mellem dokumentationens nyttevirkning og omkostningerne ved at tilvejebringe materialet.

Dokumentationen bør ikke blive et mål i sig selv.

Indtænkes og præciseres en klar og tydelig udbudskontrolplan, entreprenørernes kontrolplan samt

bygherrens tilsynsplan, vil en byggesag allerede være sikret mod en stor del af fejl, svigt og mangler. Både

tilsyn og kontrol har en effekt, og det virker. Hvis parterne ved, at der bliver kontrolleret vil det medføre en

reduktion af fejl, svigt og mangler. ” 22

3.2.4 Kvalitetssikringens grundelementer

Dansk byggeri har lavet et kvalitetssikringskoncept (Figur 4) som er udgangspunkt for dette afsnit af

kvalitetssikringens grundelementer.

”Kvalitetssikring skal ikke ses som en løsning på et problem, men et værktøj for

håndværkeren/entreprenøren, til at dokumentere at arbejdet er udført i overensstemmelse med de

kvalitetskrav, der fremgår af projektet. Anvendes kvalitetssikringen systematisk vil den fungere som en

hjælp til at undgå misforståelser og fejl under udførelsen af byggeriet og en dokumentation af kvaliteten i

det færdige byggeri. ” 23

22 Bearbejdning af (Byggeskadefonden, 2014, s. 56-57) 23 (Dansk Byggeri, 2016)


15

Kvalitetssikringens to grundelementer består af:

Kvalitetssikringshåndbog

Kvalitetssikringsskemaer til dokumentation

3.2.5 Kvalitetssikringshåndbog:

Der skal udarbejdes en kvalitetssikringshåndbog for hver byggesag, der udføres kvalitetssikring på. En

kvalitetssikringshåndbog indeholder:

Basisinformationer om byggesagen

Byggesagens organisering

Virksomhedens og entreprisens organisering

Fortegnelse over gældende projektmateriale

Resultat af procesgranskning og projektgennemgangsmøder

Redegørelse for hvordan kvalitetssikringen bliver gennemført, ved hjælp af:

o Kontrolplan

o Modtagekontrol

o Proceskontrol

o Slutkontrol

En kvalitetssikringshåndbog vil, når den er godkendt, blive en del af entrepriseaftalen og er dermed

grundlaget for den efterfølgende kvalitetssikring på sagen.

Figur 4 Bearbejdet kvalitetssikringskoncept fra Dansk Byggeri


16

3.2.6 Kvalitetssikringsskemaer:

”Der er 3 hovedskemaer der er grundlæggende for kvalitetssikringen. Disse 3 typer skemaer bliver et

arbejdsredskab for både den projektansvarlige og håndværkerne. ” 24

Kontrolplan

Modtagerkontrol

Proceskontrol

Kontrolplan:

Kontrolplanen er et skema, der opsummerer den kontrolindsats som virksomheden planlægger at udføre

ved modtage- og proceskontrol i forlængelse af udbudskontrolplanen.

I Dansk Byggeris kvalitetskoncept, er kontrolplanen en oversigt over hvilke:

Materialer modtagekontrollen udføres på.

Arbejdsydelser der udføres proceskontrol på

Bygningsdele der udføres slutkontrol på

Modtagerkontrol:

Modtagerkontrollen benyttes til at kontrollere alle materialer ved levering. Det kan både være mængden,

f.eks. det rette antal paller af en type materialer. På større byggerier ses ofte mange forskellige typer af

leveringer. Det er derfor desværre ikke er sjælendt set, at leverandøren medsender forkert type materiale,

samt materialer af svingene kvalitet, f.eks. for højt fugtindhold i trævarer eller beskadigede materialer ved

ankomst på byggepladsen. På kontrolskemaet fremgår det derfor:

Hvad kontrolleres

Hvor meget kontrolleres

Hvornår kontrolleres

Hvordan kontrolleres

Hvem kontrollere

Det kan ofte være nødvendigt og en god ide at fotodokumentere en evt. skades omfang.

Proceskontrol:

I proceskontrollen beskrives hvilke bygningsdele/arbejdsydelser, der skal kontrolleres. Under arbejdets

udførelse udføres den i kontrolplanen specificerede kontrol, for at sikre sig, at arbejdet bliver udført i

24 (Dansk Byggeri, 2016)


17

overensstemmelse med udbudsmaterialets krav om kvalitet. Samme punkter som ovenstående med hvad,

hvor meget, hvornår, hvordan og hvem benyttes i kontrollen. Dog tilføjes et punkt med hvor der

kontrolleres. Hertil, sammen med proceskontrolskemaer, kan der vedlægges tegninger, med markeringer

på, hvor der skal kontrolleres. Man kan evt. her skrive samme kode eller nummer som beskrivelsen af

kontrollen har i kontrolskemaet for at sikre kontrol af rette punkt.

Ofte benyttes fotodokumentation. Er dette tilfældet er det vigtigt, at når fotoet er sat ind i skemaet at

dette også får samme kode eller nummer som beskrivelsen af kontrollen har i kontrolskemaet. Tilsvarende

kan laves i modtagerkontrollen.

Slutkontrollen er en intern aktivitet, men dokumentationen heraf kan fremlægges. Den benyttes som

hjælpeskema, når arbejdet eller dele heraf er afsluttet før en afleveringsforretning.

3.2.7 Procedure for traditionel kvalitetssikring

For at illustrere arbejdsgangen for den traditionelle manuelle kvalitetssikring er der taget udgangspunkt i

Dansk Byggeris kvalitetssikringskoncept som er udgangspunktet for dette afsnit af specialet.

Dansk byggeri har materialet, der skal bruges til kvalitetssikring, liggende klar til at downloade, dvs.

skabeloner af kvalitetssikringshåndbog, modtagerkontrol, proceskontrol samt diverse hjælpeskemaer.

Mange af skemaerne er opdelt fagspecifikt samt delvist udfyldt med udfaldskrav. De kan downloades fra

deres hjemmeside.

Figur 5 Illustration af indholdet i kvalitetssikringsmappe


18

Den ansvarlige for kvalitetssikring på projektet udfylder som det første kvalitetssikringshåndbogen,

hvorefter han udfylder kontrolplanerne, samt klargør modtagerkontrolskemaer. Ligeledes klargøres

proceskontrolskemaerne. De udskrives og placeres i en mappe på byggepladsen. (Figur 5)

Traditionel modtager- og proceskontrol: (Figur 6)

Hver gang der kommer materialer på pladsen- eller som minimum, når det er materialer og frekvensen, der

er beskrevet i modtagerkontrolskemaet, hentes mappen og dokumentationen kan foretages. Hvis

nødvendigt evt. ved en uoverensstemmelse eller skade ved leveringen tages et foto, dette kan være et krav

i kontrollen. Når kontrollen er foretaget sættes mappen tilbage igen på sin plads. I tilfælde af

fotodokumentation skal den ansvarlige ved hjælp af pc indsætte foto i skemaet også.

Ved proceskontrollen skal den ansvarlige for kvalitetssikringen være opmærksom på, hvornår man for

entreprisen når til et punkt, der skal kontrolleres. Som foregående eksempel hentes mappen ligeledes, og

skema udfyldes samt evt. foto tages og indsættes i dokumentet. Og det hele sættes tilbage i mappen.

Under hele processen er det vigtigt, at den ansvarlige for kvalitetssikringen er opmærksom på hvornår, hvor

og hvad der skal kontrolleres, samt at denne er bekendt med systemets opbygning.

Ved projektets afslutning og/eller løbende bliver mappen afleveret på virksomhedens kontor, hvor alle

skemaer scannes ind. Eventuelle fotos skal nummereres med den korrekte kode eller nummer, der passer

til modtager- eller proceskontrolskemaerne. Det hele sættes i virksomhedens digitale mappestruktur. Her

skal ofte også indsættes datablade for de enkelte materialer, der er benyttet, samt

Figur 6 Procedure for modtager og proceskontrol


19

vedligeholdelsesvejledninger på de forskellige bygningsdele og materialer, til senere brug for drift og

vedligeholdelse.

I tilfælde af offentligt eller offentligt støttet byggeri, eller hvis der skulle være krav fra bygherres side om

digital aflevering, kan alt materialet herfra nu sendes digitalt.

Sædvanligvis for privat byggeri, printes det hele ud igen i to eller flere eksemplarer alt efter bygherres krav i

udbudsmaterialet, for derefter at aflevere det hele fysisk til bygherren ved projektets aflevering. (Figur 7)

Figur 7 Procedure for aflevering af kvalitetssikring


20

3.2.8 Digitale muligheder

Der findes mange forskellige udbydere af digitale kvalitetssikrings værktøjer på markedet. Der vil i dette

kapitel blive refereret til Ajour system, som en af mulighederne, da det er det system, der blev benyttet i

forbindelse med mit praktikophold.

Platformen25 er bygget op således, at systemet kan tilgås både fra web og mobil og samler

kommunikationen for alle byggeriets parter samt faggrupper på en platform. Man behøver ikke være koblet

til internettet for at benytte digital kvalitetssikring på byggepladsen, da alt kan registreres offline, og når

man sidenhen kommer til internet kan det hele synkroniseres til databasen. (Figur 8)

I dag er smartphones nærmest allemandseje og ved at downloade en App tilhørende systemet kan man

med sin mobil eller tablet udarbejde projekt- og tilsynsnotater, KS notater samt udarbejde lister til

dokumentation og styring af fejl og mangler.

For at belyse hvilke muligheder, der ligger i de digitale værktøjer, vises herunder en liste fra Ajour system.

Den består af fire grundmoduler som kan benyttes alt efter opgave og behov.

Moduler Hoved anvendelse Anvendelses områder

Byggeri Projektstyring Forregistrering- Projektnotat- Tilsynsnotat- Aflevering

KS Kvalitetssikring Kvalitetssikring generelt

D&V Driftsdatabase Digital aflevering- planlægningsværktøj til brug i driftsorganisationer

Ejendom Driftsplaner og opgavestyring Udarbejdelse af aktivitets og driftsplaner til systematisk vedligeholdelse

25 (Ajour system, 2016)

Figur 8 Illustration af platform og kommunikationsmuligheder fra Ajour

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjDz8SU9dTLAhXCqA4KHXi7AE8QjRwIBw&url=http://ajoursystem.dk/produkter.aspx&bvm=bv.117218890,d.bGg&psig=AFQjCNEeJ3v479PPVe5zqmsfptzNMYXfZQ&ust=1458757428450571


21

D&V og Ejendomsmodulerne er nævnt i denne sammenhæng, da de er med til at illustrere, hvor alsidigt og

omfattende de digitale værktøjer er blevet.

3.2.9 Procedure for digital kvalitetssikring

Som med den traditionelle metode skal man stadig vide hvad, hvornår og hvor der skal kontrolleres. Selve

det, at man har et digitalt værktøj, gør ikke at man slipper for at have kontrolplaner.

Forskellen består i, at samtlige kontrolplaner ligger i en database. Disse skemaer er baseret på Dansk

Byggeri og Byggeriets Kvalitetskontrols standarder for kvalitetssikring. Der kan opsættes standardskemaer

for virksomheden, som anvendes som skabelon på nye sager. Med dette skabelonsystem kan skemaerne

tilpasses virksomhedens egen kvalitetssikringskontrol, så virksomheden kan genbruge skemaerne fra

projekt til projekt. Dette er med til at fastlægge en ensartethed for alle i virksomheden og letter arbejdet

ved oprettelse af nye sager.

Opsætningen af kontrolskemaer foregår fra webdelen. evt. med nogle projektspecifikke ændringer.

Digital modtagerkontrol:

Eks. 1 Der ankommer byggematerialer på byggepladsen, og entreprenøren kan se, at nogle af varerne er

beskadiget. Med mobilen åbnes systemets App og modtagerkontrol findes på skærmen. Der tages et

billede af skaden, en kommentar tilknyttes og det kan med det samme sendes direkte til leverandøren, hvis

denne er tilknyttet systemet. Det kan også sendes senere med mail som en rapport i PDF som systemet

automatisk opretter.

Eks. 2 Der ankommer byggematerialer på byggepladsen, uden tegn på skader. Entreprenøren åbner

systemets App og modtagerkontrol findes på skærmen. Her vil entreprenøren kunne se på en tjekliste

Hvad kontrolleres

Hvor meget kontrolleres

Hvornår kontrolleres

Hvordan kontrolleres

Hvem kontrollere

Hvorefter registreringen foretages til senere dokumentation.

Digital proceskontrol:

Ved proceskontrollen skal den ansvarlige for kvalitetssikringen være opmærksom på, hvornår man for

entreprisen når til et punkt, der skal kontrolleres, præcis som ved traditionel metode. Entreprenøren

markerer hvor på plan, snit eller facadetegningen kontrollen har fundet sted, og efterfølgende hvad han ud


22

fra sin tjekliste skal have, eller har kontrolleret. Billeder tages om nødvendigt med mobilens kamera, og det

hele samles automatisk i databasen. (Figur 9)

Kontrolskemaerne er opdelt i faggrupper således, at den enkelte bruger kun skal tage stilling til de skemaer,

der er aktuelle for den enkelte entreprise.

Ved projektets afslutning er der ingen fysisk mappe, der skal afleveres på kontoret til scanning eller

billeder, der skal tilføjes. Da alt er webbaseret har kontoret under hele byggeforløbet haft adgang til

systemet og kunne følge med. Ønsker bygherre stadigvæk at modtage eksempelvis 2 sæt kvalitetssikring i

fysiske mapper som ved den traditionelle metode, kan der let printes rapporter ud i PDF. Ligeledes, hvis det

skulle være tilfældet, at nogle har taget andre billeder uden adgang til systemet eller man har ekstra

tegninger samt dokumenter, der senere skal tilføjes, er dette også muligt.

Abonnementer og licenser:

Mulighederne på fleksible abonnementer fra de mange forskellige udbydere, tilpassede efter

virksomhedernes behov er mange. Nedenstående vises et udpluk af mulighederne for virksomheder at

vælge efter behov.

Figur 9 Illustration fra Ajour


23

Projektlicens: Specifikt licens til en enkelt opgave

Virksomhedslicens: Til anvendelse af alle virksomhedens projekter

Lagerplads: Betaling efter lagerpladsbehov

Månedsabonnementer: Løbende betaling efter behov og forbrug

Der er i specialet ikke hentet sammenlignelige priser på anskaffelse af de forskellige produkter på

markedet. Nedenstående vises et eksempel på prisniveauet for en virksomhedslicens fra Ajour på 10

brugere med A-licens med tilhørende 1000 brugere med C-licens. Dette svarer til at dække behovet for en

totalentreprenør med 30 ansatte. Ajour systemet er brugerrettighedsstyret, således at den enkelte bruger

kun har adgang til de moduler, projekter eller funktioner, som administrator har givet adgang til på

baggrund af brugerlicenstypen.

Uden hensyntagende for engangsbetalinger i form at diverse opstartsgebyrer og kursus mm. vil den årlige

udgift være på ca. 50.000 kr.

Med 10 licenser giver det en månedlig udgift pr. byggeleder på 417 kr. for fuld rettighed over systemet.

Priseksempel

Licenstyper Rettigheder Anvendes af

A-licens 10 stk.

A-brugere kan oprette alle notattyper og anvende alle dele af

systemet på både web og mobil løsning. Virksomhedens byggeledere

B-licens B-brugere kan oprette KS notater og anvende AjourKS, med

adgang til webdelen og mobil løsning og har der udover alle

rettighederne som en C-bruger.

C-licens 1000 stk.

C-brugere kan modtage, kommentere og sætte status for

notater på Ajour systemets webdelen og mobile løsning, men

har ikke rettigheder til at oprette og uploade data eller foretage

registreringer og udarbejde notater.

Virksomhedens underentreprenører


24

4. ANALYSEAFSNIT

Dette speciales problemformulering lyder:

Hvilke fordele og ulemper samt udfordringer ser byggeriets parter der er ved at indføre digital

kvalitetssikring i byggeriet? Specialets analysedel er bygget op ud fra de tre hypoteser som indledningsvist

blev opstillet – disse er de argumenter og påstande jeg forventer byggeriets parter vil have ift.

implementering af digital kvalitetssikring.

Følgende hypoteser vil blive testet

En digitalisering af kvalitetssikringsprocessen medfører en mere smidig proces og en bedre

kvalitetssikring og dermed reduceres antallet af fejl og mangler.

Byggeledelsens og entreprenørernes tidsforbrug i forbindelse med kvalitetssikring og

mangelregistrering i udførelsesfasen vil blive reduceret med indførelse af et digitalt

kvalitetssikringsværktøj.

Byggebranchen er konservativ og ikke motiveret til at benytte digital kvalitetssikring.

4.1 Hypotese 1.

En digitalisering af kvalitetssikringsprocessen medfører en mere smidig proces og en bedre kvalitetssikring

og dermed reduceres antallet af fejl og mangler.

4.1.1 Analyse

Hypotese 1. er en sammensat hypotese, der består af flere underhypoteser:

En digitalisering af processen medfører en mere smidig proces

En digitalisering af processen medfører en bedre kvalitetssikring

En bedre kvalitetssikring kan reducere antallet af fejl og mangler

For at nå hele vejen rundt om hypotese 1. har jeg valgt at gruppere analysen i tre underanalyser, der

tilsammen besvarer de tre underhypoteser:

Delanalyse 1. Let tilgængelig og smidig løsning ønskes

Delanalyse 2. For meget og besværligt papirarbejde

Delanalyse 3. Nedprioritering af kvalitetssikring

Let tilgængelig og smidig løsning ønskes:

”Der er de senere år udviklet digitale systemer til registrering og opfølgning af mangler, som byggeledelse

og entreprenører med fordel kan anvende, således at bygherren så vidt muligt ved afleveringen kan

modtage et byggeri uden svigt, fejl og mangler. Systemerne er meget effektive og overskuelige, idet de kan


25

anvendes til registrering og læsning af alle byggesagens parter, der ved hjælp af sorteringsfunktioner for

alle entrepriser f.eks. kan se status for, om manglerne er registreret, under udbedring eller udbedret. ” 26

Omkring brugen af digital kvalitetssikring og mere specifikt brugen af Ajour siger Kresten Andreasen (KA), at

hvis man har et stykke værktøj, som gør folks hverdag nemmere og hurtigere så skal man jo benytte sig af

det værktøj. Det er derfor 5E-BYG har valgt Ajour, fordi det optimerer byggelederens hverdag og tid. Det

gavner firmaets effektivitet men det gør også byggelederens og projektlederens hverdag nemmere. Det var

ifølge KA hovedformålet med indkøbet af Ajour.

En helt klar fordel ved brugen af Ajour er ifølge KA, at kvalitetssikringen, og eventuelle registreringer ikke

ligger strandet på en byggeleders skrivebord i to dage inden det bliver formidlet videre. Det er den hurtige

formidling, der er god. Og især i mangelregistreringsfasen, hvor tiden er knap. Desuden anses Ajour for at

være et godt kommunikationsredskab. En anden klar fordel er ifølge KA, at selve arbejdsproceduren ift.-

mangelregistrering er kendt – der er således ikke noget nyt i at gå rundt og registrere, det er blevet gjort i

årevis. Hidtil er det bare sket mere manuelt i et Excel-ark, samt en tegning ved siden af, og ved at gå rundt

og registrere, samle det hele sammen, og sende det ud til håndværkerne. Men med Ajour kan det hele

gøres i en og samme ombæring, med en kort responstid.

”Så jeg skal være ærlig og sige, at jeg har simpelthen svært ved at se ulemperne ved digitaliseringen, fra min

stol. ” 27

Til spørgsmålet om, hvorvidt man med digital kvalitetssikring ved hånden f.eks. via smartphone ville få flere

opgaver registreret end tidligere svarede 93% af byggelederne ja, og ingen af dem nej. (Figur 10)

Samme spørgsmål til underentreprenørerne blev besvaret med 57% ja, mens 14% ikke mente, at der ville

blive foretaget flere registreringer.

26 (Byggeskadefonden, 2014, s. 22) 27 Bilag 2. Interview med Kresten Andreasen s. 7

Figur 10 Byggelederne svar på hvorvidt flere opgaver end tidligere vil blive registreret med digital kvalitetssikring ved hånden (Bilag 3.)


26

En del af konklusionen i evalueringsrapporten (MDK) var at:

”projektet først og fremmest har været med til at bekræfte de potentialer, som metoderne umiddelbart

stillede i udsigt, i form af effektiviserede arbejdsgange og kommunikationsforbedringer. ” 28

Steen Bonnerup (SB) mener, at det er vigtigt at gøre kvalitetssikringen så let tilgængelige som muligt, og det

kan man med en digitalisering, hvor man har billeder, tekstdelen og tegningerne samlet i det samme

værktøj. Og mindst lige så vigtigt er, at der ikke efterfølgende er nogen yderligere rapportering og

bearbejdning af materialet. Når registreringen er gjort, så er det afsluttet.

Hovedårsagen til, at 5E-BYG gik i gang med at benytte sig af digitaliseringen, var for at lette

mangelregistreringen og gøre det mere fleksibelt i forhold til, at der ofte er mange forskellige

medarbejdere inde over en opgave. I stedet for, at man opbygger sit eget system, som ingen andre kan

finde ud af, så er det med digitalisereringen blevet lettere at formalisere. Og på sigt vil det blive brugt i

kvalitetssikringen også, så det med indbyggede tilsynsplaner vil lette tilsynet.

”Det var i hvert fald vigtigt, da vi skulle have Ajour, at der spurgte vi også til om det ville kunne hjælpe os

med kvalitetssikringen og kontroller, og havde vi fået en viden om at det ikke kunne hjælpe os, så havde vi

ikke valgt det system. Så det var også et af kravene, men vel vidende om det nok ville være

mangelregistreringen der ville være det vi ville bruge det mest til. ” 29

For meget og besværligt papirarbejde:

I 2009 skrev magasinet Byggeri udgivet af Dansk byggeri en artikel om, at de havde forenklet deres

kvalitetssikringssystem, efter de havde opdaget, at de stod med ikke færre end 26 varianter.

Murersektionen har fungeret som test for forenklingen af systemet. Her er man endt med cirka 10 skemaer

for materialekontrollen og 12 for bygningsdelene. Næste område er tømrerfaget, hvor der vil være i alt 60

skemaer. Malerne er på vej og andre følger efter.30

"Vi konstaterede, at virksomhederne bruger kvalitetssikring, når det er et krav, men kun ganske få ser det

som et værktøj, de kan bruge til noget i det daglige. Derfor besluttede vi at gøre fire ting: Friske systemet

op, rydde op i antallet af varianter, forenkle og lette tilgange til kvalitetsstyringssystemerne samt gøre dem

tilgængelige på internettet. ” 31

28 (BABEL Bygge & Anlægs Branchens Evaluerings & Læringscenter, 2012, s. 8) 29 Bilag 1. Interview med Steen Bonnerup s. 5 30 (Dansk Byggeri, 2009, s. 10) 31 Bearbejdning af (Dansk Byggeri, 2009, s. 10)


27

”Mange kender nok de besværligheder, traditionel kvalitetssikring kan indebære. Når rækker af skemaer,

fyldte ringbind og underskrift af papirer kombineres med byggepladsens tidspres, kan kvalitetssikringen

hurtigt blive en sur pine. ” 32

KA vurderer også, at der er for meget papirgennemgang, hvilket betyder, at kvalitetssikring ikke foregår ude

på pladsen.

”Det foregår hjemme bag et skrivebord, hvor der er en, der sidder og laver nogle flueben i nogle kontroller -

så har det jo ingen værdi” 33

KA påpeger dog også, at der er mange, der er gode til at bruge kvalitetssikringen rigtigt. Men der er nogle få

imellem, der ikke formår at bruge kvalitetssikringen efter hensigten.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen mener 43% af byggelederne og 71% af underentreprenørerne, at der er

for meget papirarbejde ved kvalitetssikringen i dag og at det er en besværlig procedure. Kun 14% af

byggelederne og 14% af underentreprenørerne er uenige i det udsagn. (Figur 11)

Desuden mener 57% af underentreprenørerne, at det anses som en formalitet og føles som ressourcespild

mod 29%, der er uenige i det udsagn.

Nedprioritering af kvalitetssikring:

Til spørgsmålet om, hvorvidt kvalitetssikringen er nedprioriteret på byggepladserne siger KA, at

kvalitetssikringen fra underentreprenørerne side ikke nødvendigvis er nedprioriteret, men mere, at der er

nogle underentreprenører, der ikke helt har forstået opgaven. De bruger ikke kvalitetssikring til at fange fejl

med, men kvalitetssikrer hovedsageligt, fordi de er forpligtet til at gøre det. Han mener, at de fokuserer for

32 (Dansk Byggeri, 2009, s. 12) 33 Bilag 2. Interview med Kresten Andreasen s. 4

Figur 11 Underentreprenørernes svar på hvorvidt de mener der er for meget papirarbejde ved kvalitetssikring i dag og det er en besværlig procedure (Bilag 4.)


28

meget på kvantiteten af kvalitetssikringen. Den typiske fejl er, at underentreprenørerne laver

kvalitetssikring på det, de godt ved, hvordan skal laves, og hvor det er nemt at gøre.

”Man vil se kvalitetssikring på det, der er svært at lave, og det, der ikke er så meget af. ” 34

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hverken byggelederne eller underentreprenørerne vurderer, at deres

egen kvalitetssikring er nedprioriteret på byggepladserne.

Samtidig viser undersøgelsen også, at 86% af byggelederne mener, at underentreprenørerne nedprioriterer

deres egen kvalitetssikring. (Figur 12)

I tråd med byggeledernes opfattelse af underentreprenørernes kvalitetssikring vurderer SB, at kvaliteten af

kvalitetssikringen igennem mange år, fra underentreprenørernes side, er blevet vurderet ud fra vægten på

den mappe, det er blevet sat ind i. Han mener, at underentreprenørerne har den holdning, at hvis der er

meget dokumentation i mappen, så er der sket en god kvalitetssikring – også selvom dokumentationen

består af samtlige følgesedler på skruer og søm, arbejdshandsker og plastikposer. Et indhold som er ret

værdiløst. Han mener ikke, at de prioriterer det særligt højt, og det er det, der er udfordringen.

Årsagen, til den nedprioriterede kvalitetssikring hos underentreprenørerne, vurderer SB, skyldes en for

besværlig kvalitetssikringsprocedure.

”Det skal ikke være så belastende for dem, at de synes det er besværligt og at det derfor, at det bliver

nedprioriteret. Så kan man finde nogle former at kvalitetssikre på, hvor de let og elegant kan komme over

det og ikke skal efterbearbejde det; sidde og klippe billeder ind og skrive tilsynsrapporter og have en masse

kontorarbejde efter udførelsen. Det skulle gerne være sådan, at når kvalitetssikringen er udført, så skal der

ikke være en efterbearbejdning. ” 35

34 Bilag 2. Interview med Kresten Andreasen s. 4 35 Bilag 1. Interview med Steen Bonnerup s. 3

Figur 12 Byggeledernes svar på hvorvidt de mener at kvalitetssikringen er nedprioriteret fra underentreprenørernes side (Bilag 3.)


29

Til spørgsmålet om, hvorvidt en bedre kvalitetssikring vil reducere antallet af fejl i byggeriet svarer 57% af

byggelederne ja, hvor 7% svarer nej.

4.1.2 Sammenfatning

Ud fra ovenstående delanalyser kan følgende sammenfattes:

Der er generelt inden for kvalitetssikring en udfordring ift. at forenkle procedurerne og sikre at

kvalitetssikringen sker ift. de afgørende processer. Dvs. vægt på kvalitet frem for kvantitet.

Der er en modstridende vurdering af underentreprenørernes prioritering af kvalitetssikringen. Det

taktiske og strategiske niveaus vurdering af de udførendes kvalitetssikring kan betyde et indbygget

mistillidsforhold, der potentielt kan føre til unødigt meget kontrol og behov for registrering –

dermed er en negativ spiral opstået. Der skal ændres hvorpå kontrolplanerne hidtil er blevet

udarbejdet og anvendt, for at få vendt stemningen hos de udførende, så kvalitetssikring bliver en

naturlig proces og ikke en byrde.

Det vurderes, at mange af de nuværende kontroller og procedurer er tunge og ressourcekrævende.

Selve proceduren er ikke nødvendigvis kompliceret, men dog meget omfattende. Når det kommer

til proceskontrollen er der en risiko for, at arbejdsgangen med alt papirarbejdet for de ansvarlige på

byggepladsen er for omfattende og ofte ender med at blive nedprioriteret og kun bliver udfyldt af

formel art.

Der er i overvejende grad en vurdering af, at digitale værktøjer kan medvirke til en mere smidig og i

et vist omfang også en bedre kvalitetssikring af byggeriet. Denne vurdering er gældende både på

det operationelle, det taktiske og strategiske niveau.

4.1.3 Delkonklusion

Ud fra mine delanalyser kan jeg konkludere følgende ift. hypotese 1

Det kan bekræftes, at en digital kvalitetssikring medfører en mere smidig proces, eks. i form af den

minimale efterbearbejdning der vil være, kontra den traditionelle metode, hvor der i langt højere

grad er en opfølgning og sammensætning af dokumenter og billeder til dokumentation.

Det kan også i overvejende grad bekræftes, at en digital kvalitetssikring medfører en bedre

kvalitetssikringsproces målt på flere registreringer, hurtigere responstid og bedre kommunikation

mellem det operationelle og taktiske niveau.

Hvorvidt sidste del af hypotesen, altså sammenhængen mellem en bedre kvalitetssikring og færre

fejl, er bekræftet er svær at svare på. Rent statistisk er der endnu ikke lavet omfattende

dataopsamlinger på dette område. Men det kan udledes, at flere registreringer bliver foretaget end


30

tidligere, hvilket vil medføre, at flere potentielle fejl vil blive forhindret, samt eventuelle fejl vil blive

opdaget og udbedret i tide.

Samlet set vurderer jeg, at hypotese 1 er bekræftet.

4.2 Hypotese 2.

Byggeledelsens og entreprenørernes tidsforbrug i forbindelse med kvalitetssikring og mangelregistrering i

udførelsesfasen vil blive reduceret med indførelse af et digitalt kvalitetssikringsværktøj.

4.2.1 Analyse

Tidsforbrug i kvalitetssikringsprocessen og registreringsprocessen:

En af de positive følgevirkninger af digitaliseringen, ud over den tidligere nævnte let tilgængelige og

smidige metode til at kvalitetssikre, og udføre tilsyn på, er det tidsbesparende aspekt.

SB har endnu ikke afprøvet Ajour selv, og som projektleder er det ikke givet, at han kommer til det.

Sandsynligheden for at det bliver byggelederne, og de yngre kræfter, der kommer til at benytte det, er

større. Han har endnu ikke set programmet brugt til kvalitetssikring, men på specialets case (Karré 1) så han

det i brug til mangelregistreringen. Hertil siger han, at han ikke har set fordelen i hastigheden, hvorved man

registrerer endnu. Han synes stadigvæk det er for langsommeligt. Men som han siger ”Det kan jo være, at

man skal øve sig noget mere i det” 36 med hentydning til, at på opgaven, hvor det blev benyttet, også var

første gang programmet blev afprøvet, tillige af en praktikant.

Ligesom SB har KA heller ikke haft programmet mellem hænderne selv, men han følger med i, hvad

firmaets byggeledere får ud af programmet ude på byggepladserne, og får derfra feedback på det. Han

mener, at det optimerer byggeledernes hverdag og tid, hvilket i sidste ende er i hans interesse for firmaet.

Han mener, at især i mangelregistreringsfasen, hvor tiden ofte er knap, at det er et virkelig godt

kommunikationsredskab.

KA´s fornemmelse af, at det sparer byggelederne tid, bakkes op af byggelederne selv. I deres svar på

spørgsmålet om, hvorvidt der spares tid på at benytte digitale værktøj i forbindelse med kvalitetssikring og

tilsyn er 100% af de adspurgte byggeledere enige om, at det gør de. (Figur 13)

36 Bilag 1. Interview med Steen Bonnerup s. 5


31

Det viser sig, at en digitalisering ikke kun muligvis kan være med til at skabe færre fejl i byggeriet, men også

færre fejl i selve registreringerne, hvilket er til stor fordel for både tilsynsførende og modtagere af

registreringerne.

”Firmaet B. Nygaard Sørensen A/S gjorde forsøget med at arbejde med digitale mangellister, hvor fejl og

mangler blev registreret elektronisk. Det resulterede i, at registreringen af fejl og mangler nu gøres på den

halve tid, fordi det simpelthen er blevet lettere, og med færre fejl i selve registreringen” 37

Ifølge evalueringsrapporten fra projekt (MDK) var en af gevinsterne at:

”Virksomhederne har også oplevet konkrete tidsbesparelser i forbindelse med de nye metoder.

Arbejdsgange, der allerede eksisterede, er blevet lettet betydeligt, idet de automatiserede funktioner i

dokumentationsprogrammet og tilgængeligheden har udgjort en betydelig faktor. De integrerede kameraer

i smartphonen giver medarbejderen mulighed for at registrere i selve øjeblikket, hvor nogle af deltagerne

tidligere har været vant til fx at skulle hente et kamera i skurvognen til formålet. Værktøjet har ligeledes

sparet tid omkring leverancekontrollerne, hvor man tidligere manuelt har udført lister og beskrivelser af evt.

fejlleverancer eller skader, så kan det med det anvendte program her sættes mere i system og tidligere

informationer kan bruges igen og igen, så det manuelle arbejde mindskes markant. ” 38

Holdningsmæssigt ændring:

SB´s mange års erfaringer med mangelregistreringer betyder, at han er tryg ved at gå rundt med et

rullebord og en bærbar computer, og skrive ned med et tekstprogram, han er vant til at bruge, og derved

kommer teksten meget hurtigt ned. Det mener han ikke, at den gør på en IPad, endnu i hvert fald. Han

mener til gengæld, at hvis man bliver super god til at lave nogle standardformuleringer, så man hurtigt

kommer over tekstdelen, og kun undtagelsesvist skal skrive noget, der er kompliceret eller anderledes så

37 Bearbejdning af (Dansk Byggeri, 2016, s. 2) 38 Bearbejdning af (BABEL Bygge & Anlægs Branchens Evaluerings & Læringscenter, 2012, s. 5)

Figur 13 Byggeledernes svar på hvorvidt de ser en tidsmæssig fordel ved digital kvalitetssikring og tilsyn (Bilag 3.)


32

bliver det et rigtigt godt redskab. Og han medgiver, at der selvfølgelig er en stor forskel på at lære at bruge

et nyt program, og hvad der vil ske på sigt.

Mht. mangelregistreringen svarer 7% af byggelederne, at de hellere vil benytte den traditionelle metode,

mens 93% hellere vil udføre registreringen digitalt.

Da underentreprenørerne ikke har benyttet sig af digital kvalitetssikring i dette speciales case (Karré 1) er

de kun blevet spurgt i forhold til mangelregistreringen og afhjælpning af fejl og mangler. Af de adspurgte

underentreprenører, der stort set var førstegangsbrugere af digital mangelregistrering, svarer 29% at de

sparer tid med denne metode. 14% mener ikke, at det er tidsbesparende. (Figur 14)

Da jeg er bekendt med, at stort set alle underentreprenørerne er førstegangsbrugere af digital

mangelregistrering, er de også blevet bedt om at vurdere om de på sigt, når de er blevet mere øvede i

programmet, vil komme til at spare tid. Her vurderer 71% at de ville spare tid, mens 14% stadig ikke mener,

at det vil være tidsbesparende. (Figur 15) Her ses, at holdningen hos de neutrale 52% (Figur 14) tydeligvis

rykker sig fra at være i tvivl til at mene, at de på sigt vil spare tid, når blot de lærer programmet bedre at

kende.

Figur 14 Underentreprenørernes svar på hvorvidt de sparede tid ved at modtage mangelregistreringen digitalt (Bilag 4.)

Figur 15 Underentreprenørernes svar på hvorvidt de ser en fordel rendt tidsmæssigt på sigt (Bilag 4.)


33

4.2.2 Sammenfatning

Hverken KA eller SB har selv benyttet Ajour. KA er dog af den overbevisning, ud fra den feedback han får fra

sine medarbejdere, samt hans egen vurdering, at der klart er en tidsmæssig besparelse ved at anvende

digitale værktøjer til kvalitetssikring. En ting er, hvad KA siger om tidsreducering, en anden ting er dem, der

bruger det hver dag, hvilket er byggelederne, og hertil har 100% svaret, at de ser en fordel rent tidsmæssigt

at benytte digital kvalitetssikring.

Evalueringsrapporten fra (MDK) nævnte også den tidsmæssige besparelse som en af deres punkter i

rapporten.

Der er ingen tvivl om, at alt nyt kræver en tilvænning, og som SB nævner, ser han ikke den store

tidsbesparelse lige nu, men medgiver, at det nok også kræver lidt øvelse. Han kan godt se, at der er

mulighed for at spare tid på sigt. Det samme siger underentreprenørerne i spørgeskemaundersøgelsen.

Den viser, at de måske ikke ligefrem sparede tid på deres første projekt, men de var generelt enige om, at

med noget øvelse, så er der tid at spare.

4.2.3 Delkonklusion

Ud fra min analyse kan hypotese 2 i overvejende grad bekræftes. At benytte digital kvalitetssikring og

mangelregistrering vil uden tvivl spare både tilsynet og entreprenørerne tid i udførelsesfasen. Der vil være

en indlæringsproces, som et hvilket som helst nyt system vil have, men efterfølgende vil tidsbesparelserne

være så markante, at størsteparten af byggeriets aktører ikke vil benytte sig af den traditionelle metode

med papirform og billeder, der efterfølgende skal sættes ind.

4.3 Hypotese 3.

Byggebranchen er konservativ og ikke motiveret til at benytte digital kvalitetssikring.

4.3.1 Analyse

For at afdække denne hypotese inddeles analysen i tre delanalyser, der tilsammen kan besvare hypotesen.

Hypotesens kompleksitet består i brede begreber såsom motivation og konservativ holdning samt et bredt

aktørbegreb i form af byggebranchen, der udgøres af mange parter på forskellige niveauer.

Delanalyse 1: Motivation kontra krav

Delanalyse 2: Traditionsbunden branche

Delanalyse 3: Effektivisere de digitale muligheder

Motivation kontra krav:

Til trods for, at branchen har et postuleret ry for at være konservativ, så har der i den primære

dataindsamling vist sig et helt andet billede ift. parternes holdning til brug af nye digitale redskaber.


34

I 5E-BYGs tilfælde var det ikke ledelsens beslutning at indføre digitaliseringsværktøjet Ajour, men et ønske

fra medarbejderne. Dette fik, ifølge KA, 5E-BYG til at nedsætte et udvalg, med deltagelse af medarbejdere

fra alle styringsniveauer (Figur 16). Der var således både ledelsesrepræsentanter, projektledere, samt ældre

byggeledere og nyansatte unge byggeledere med i udvalget. Dette dels for at sikre at det bedste program

blev valgt og dels for at sikre, at der var et ejerskab til programmet i hele organisationen.

Ifølge KA bliver der ikke fra ledelsens side lagt begrænsninger på brugen eller indkøb af digitale værktøjer.

Samtidigt pointeres det, at der er brug for unge kræfter, der tager over på det.

SB er enig i at Ajour ikke er noget, der er kommet fra ledelsen, men at det er kommet fra et ønske fra

medarbejderstaben, samt at man har fået frie hænder til at indkøbe det. Så der er ikke et krav fra ledelsen.

”Jeg vil tro, at hvis en af os fuldstændigt nægter, det der Ajour, så får vi nok også lov til at bygge huse

alligevel” 39

Som SB påpeger er det svært at forholde sig til et krav, da ønsket kommer fra medarbejderne.

Spørgeskemaundersøgelsen viser samtidigt at 100% af de adspurgte byggeledere er motiveret til at benytte

digital kvalitetssikring. (Figur 17)


Figur 16 Udvalget der skulle indkøbe det digitale værktøj til 5E-BYG


35

KA siger ligeledes, at der ikke er et krav om brugen af Ajour internt i 5E-BYG, men at det er et redskab, der

er stillet til rådighed. Og da det stadig er relativt nyt i virksomheden, skal det lige have lov at brede sig. Der

er stadig igangværende byggesager som var startet op før Ajour blev anskaffet, hvor der er blevet brugt lidt

Ajour på øvebasis. Han har en ide om, at efterhånden som der starter nye sager op så vil man stille og roligt

udvide brugen og omfanget af det. Men det er vigtigt, at folk selv er motiveret til det.

Med henblik på at indføre digital kvalitetssikring som et krav til underentreprenørerne mener KA, at det

som udgangspunkt altid er bedre at motivere folk frem for møde dem med et decideret krav om brugen af

digital kvalitetssikring. Den pædagogiske linje kan dog ikke altid praktiseres, og på sigt vil der sandsynligvis

blive skrevet ind i kontrakterne, at det skal benyttes.

SB mener ligesom KA, at selvom det ikke er formaliseret endnu, så kan han sagtens se mulighederne i et

krav til underentreprenørerne om brugen af digital kvalitetssikring. Han påpeger dog, at det er vigtigt, at

5E-BYG først selv skal føle sig super gode til Ajour, før et sådan krav skal skrives i kontrakterne. Såfremt det

skal skrives i kontrakterne, er det vigtigt, at punktet får høj prioritet således de bydende er klar over

omfanget af de krav, der stilles, når opgaven lægges til udbud. Han er ligeledes overbevist om, at der i

fremtiden også kommer mange digitale krav til 5E-BYG som totalentreprenør.

Traditionsbunden branche:

Hvorvidt byggebranchen reelt er så konservativ som der påstås, og om den ikke er motiveret til at benytte

digital kvalitetssikring, giver de primære dataindsamlinger et billede af.

SB ser nødvendigvis ikke den moderne teknologi i sig selv som den største ulempe, men nærmere nogle af

de kommende brugere, hovedsageligt underentreprenørerne, som den største udfordring. Han mener, at

der er en stor pædagogisk øvelse i at få alle til at bruge det, og at det kræver en særlig vilje. Der er nogle få

underentreprenører, der selv bruger Ajour, og de er glade for, at 5E-BYG benytter programmet fordi de

kender det og bruger det selv. Dem behøver man ikke opdrage på. Men ifølge SB skal langt de fleste have

Figur 17 Byggeledernes svar på hvorvidt de selv er motiveret til at benytte digital kvalitetssikring (Bilag 3.)


36

armen vredet helt om på ryggen for at bruge det til kvalitetssikring, og det samme gælder for

mangelregistrering

SB mener ligeledes, at det har noget med en generationskløft at gøre, hvor de yngre er mere vant til brugen

af IPads og smartphones. Det udmønter sig ved, at man oftere kan stole på, at de får lavet de korrekte

registreringer, på de rigtige steder på tegningerne, i de rigtige lokaler, samt at det hele er opdateret til

tiden. Han mener desværre at resten, og størsteparten, som er den ældre generation, går ind i det forkerte

lokale, og kan måske ikke finde manglen, samt at de glemmer at opdatere sig på programmet. Det kan lede

til, at fejl og mangler ikke bliver rettet.

”Hvis jeg ikke kan finde den her fejl, så må der jo være nogen der har lavet den for mig” 40

Da byggelederne i spørgeskemaundersøgelsen blev adspurgt, hvorvidt de mener, at byggebranchen

generelt er konservativ og ikke motiveret til at benytte digital kvalitetssikring svarede 57% ja, mens 14%

svarede nej. (Figur 18)

Som tidligere nævnt i analysen svarede 100 % ja til, at de selv var motiveret. Hvilket betyder ifølge

byggelederne, at den konservative branche og manglende motivation må komme andet sted fra end

byggeledelsen.

Adspurgt om det samme, svarer 43 % af underentreprenørerne, ja til at de mener, at byggebranchen

generelt er konservativ og ikke motiveret til at benytte digital kvalitetssikring, mens 29% mener, at det ikke

er tilfældet.

Da underentreprenørerne blev adspurgt, hvorvidt de selv var motiverede svarer 86% ja til, at de var

motiveret til at benytte digital kvalitetssikring. (Figur 19)


Figur 18 Byggeledernes svar til om byggebranchen generelt er konservativ og ikke motiveret til at benytte digital kvalitetssikring (Bilag 3.)


37

Det betyder ifølge underentreprenørerne, at den konservative branche og manglende motivation må

komme andet sted fra end underentreprenørerne. Eller at de i det mindste er klar til en forandring.

Evalueringsrapporten (MDK) beskriver ligeledes problematikken omkring en traditionsbundet branche.

”Selvom teknologien er tilgængelig og nem at gå til, så er det implementeringen og indkøring af nye

arbejdsgange, det der oftest giver problemer, også selvom der er tale om relativt små ændringer eller

forandringer. Byggebranchen er i forvejen kendt for at være meget traditionsbunden og til tider fastlåst i

rutiner, der ikke har udviklet sig væsentligt over en lang årrække, og det har formentlig også været en faktor

i dette afprøvningsforløb. Derfor giver projektet også anledning til et ønske om at gennemføre et udvidet

afprøvningsforløb, hvor der tilkobles de rette ressourcer i forhold til en afklaring af, hvilke barrierer det er

branchen støder ind i ved indlæring og ibrugtagning af ny teknologi. Et afklaringsforløb vil kunne være med

til at afdække de problematikker, der hindrer eller forsinker indkøringen og forhåbentlig kaste nogle

resultater af sig, der kan bruges til at optimere fremtidig undervisning og ibrugtagning. ” 41

Effektivisere de digitale muligheder:

En ting er den digitale kvalitetssikring og mangelregistrering. Næste skridt er at yderligere effektivisere de

digitale muligheder. Efterhånden som man bliver mere tryg ved de digitale programmer kan der sparres

meget tid og mange ressourcer ved en digital aflevering.

KA mener, at det er noget 5E-BYG skal arbejde sig hen imod, og tror, at de fleste, der har prøvet at arbejde

med det, mener at det er et genialt redskab. Og der ligger yderligere muligheder i form af drift og

vedligehold. Han kunne godt tænke sig, at der på en eller anden måde blev implementeret

underentreprenørernes drift og vedligehold i en digital aflevering.

41 (BABEL Bygge & Anlægs Branchens Evaluerings & Læringscenter, 2012, s. 8-9)

Underentreprenørernes svar på hvorvidt de selv er motiveret til at benytte digital kvalitetssikring (Bilag 4.)

Figur 19 Underentreprenørernes svar på hvorvidt de selv er motiveret til at benytte digital kvalitetssikring (Bilag 4.)


38

”Jeg synes det vil jo være yderst professionelt som entreprenør og lave sine fagtilsyn, sin daglige

byggeledelse, lave sin kvalitetssikring, lave sin mangel opfølgning for så at aflevere sin drift og vedligehold i

et og samme system, det synes jeg kunne være virkelig professionelt” 42

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er et stort ønske fra både byggelederne og underentreprenørerne,

om at tage skridtet videre, og ikke blot lave digitalt kvalitetssikring og registreringer. Men også at kunne

aflevere digitalt og dermed slippe for at skulle udføre den efterfølgende proces med bearbejdning og

håndtering af papirmaterialet i fysiske mapper.

Ingen af byggelederne mener, at det er besværligt at lære at benytte det digitale værktøj, og 93% bruger

det selv. Størsteparten undrer sig ligeledes over, at der ikke er flere, der benytter sig af digital

kvalitetssikring. 93% af byggelederne svarer at de gerne ser, at underentreprenørerne kan aflevere deres

kvalitetssikring digitalt. (Figur 20)

Ligeledes viser undersøgelsen, (Figur 21) at størstedelen af underentreprenørerne har et ønske om digital

aflevering. 57% af underentreprenørerne svarer ja til, at de ønsker at kunne aflevere digitalt, mod 14% der

svarer nej.

42 Bilag 2. Interview med Kresten Andreasen s. 8

Byggeledernes svar på hvorvidt de gerne så at underentreprenørerne kunne aflevere digitalt (Bilag 3.)

Figur 20 Byggeledernes svar på hvorvidt de gerne så at underentreprenørerne kunne aflevere digitalt (Bilag 3.)

Figur 21 Underentreprenørernes svar på hvorvidt de gerne så at de kunne aflevere digital (Bilag 4.)


39

Af de adspurgte underentreprenører mener 57%, at det hverken er svært at lære eller benytte det digitale

værktøj, mens 29% mener, at det både er besværligt at lære og at benytte.

4.3.2 Sammenfatning

Når man skal se på om byggebranchen er konservativ og ikke motiveret til at benytte digital kvalitetssikring

er der åbenbart forskellige opfattelser af, hvem der egentlig måtte være konservativ. Der er i hvert fald

ingen af de adspurgte, der selv mener, at de ikke er motiveret til at benytte nye digitale tiltag.

Man skal nok tolke det at være konservativ, som især håndværkerne har et ry for at være, som at det

nærmere skyldes, at hver gang, der skal læres noget nyt, så går der tid fra produktionen nu og her.

Analysen viser også, at underentreprenørerne er motiverede til denne forandring.

Kigger man længere ud ad de digitale muligheder så ser både KA, SB, byggelederne og

underentreprenørerne endda gerne, at de kunne aflevere det hele digitalt ved byggeriets afslutning.

4.3.3 Delkonklusion

Ud fra mine delanalyser kan hypotese 3 i overvejende grad afkræftes. Aktørerne i udførelsesfasen er ikke

konservative. De er motiverede til at benytte sig af digital kvalitetssikring og har samtidig et ønske om at

kunne aflevere digitalt.

5. DISKUSSION

Som jeg har påvist i min analyse er der en række umiddelbare fordele ved at implementere og øge brugen

af digital kvalitetssikring – både i form af effektiviseringsgevinster, flere og tidligere fejl- og

mangelregistreringer samt optimeret kommunikation mellem byggeriets parter. Der er ikke fundet

egentlige ulemper ved at gå fra den traditionelle papirbaserede kvalitetssikring over til en digital

kvalitetssikring. Dog kan peges på, at andre aktører, eks. bygherre kan insistere på, at byggeriet afleveres

på traditionel vis og dermed skal papirmapperne stadig produceres. Jo flere aktører, der er inde i et givent

byggeri, og som ikke er indgår/har adgang til den digitale kvalitetssikring, jo mindre er der vundet, da nogle

af procedurerne skal duplikeres og gøres manuelle.

Ift. udfordringer bliver der stort set kun peget på det øgede ressourceforbrug i overgangsfasen og

oplæringen i nye systemer og rutiner. Her ligger også en generationskløft, hvor brugen af mobile platforme

er mere naturligt for den yngre generation.

Der burde således være et klart incitament fra alle parter til at overgå til digital kvalitetssikring og man kan

diskutere, hvorfor digital kvalitetssikring således ikke er mere udbredt end det er. Det kunne være en

indikation af, at kvalitetssikring generelt er et nedprioriteret område og at det mange steder er en pligt-


40

opgave, der får karakter af ”venstrehånds-arbejde”. Hvis man ikke tillægger kvalitetssikringen særlig meget

værdi har man heller ikke den store interesse i at sætte sig ind i procedurerne og se på, hvordan de kan

forbedres.

Ingen af de adspurgte grupper i undersøgelsen vurderer samlet set, at deres egen opgave vedr.

kvalitetssikring er nedprioriteret, men at problemet ligger ”i den anden lejr”. Dog har jeg kunnet konstatere

fra mit eget praktikophold, at kvalitetssikringen på dette speciales case-byggeri ikke var noget, der havde

topprioritet fra byggeledelsens side, men i stedet blev overdraget til skiftende praktikanter på

byggepladsen. Resultaterne fra dataindsamlingen kan derfor være biased, da respondenterne kan have

svært ved at vurdere egen indsats.

Andre forhold, der kan gøre sig gældende ift. manglende implementering af digital kvalitetssikring kunne

være udgiften i forbindelse med overgangen til digital kvalitetssikring. Hvor og hos hvem placeres udgiften

til systemindkøb og oplæring og kan initialomkostningerne tjene sig hjem? Der kan også være overvejelser

omkring modenheden af digitaliseringen og dermed den potentielle gevinst. Er der endnu kun tale om en

”1. generations-digitalisering” af byggeriet, hvor der mest er tale om at sætte strøm til papirerne og ikke en

smartere arbejdsgang? Man kan argumentere for, at den virkelige gevinst og dermed incitament til at

implementere digital kvalitetssikring først kommer, når processerne gøres mere smarte og kobles til det

digitale byggeri mere overordnet. Dette forhold er eks. KA inde på ift. også at gøre drift og vedligehold

digitalt.

6. KONKLUSION

Jeg har i dette speciale undersøgt, hvordan kvalitetssikringsproceduren er i dansk byggeri og det historiske

afsæt herfor. Dette har jeg gjort ved at lave en historisk redegørelse for kvalitetssikringens opståen og

udbredelse i dansk byggeri. Herefter har jeg i mit teoriafsnit lavet en gennemgang af dels lovkrav til

kvalitetssikring og dels procedurer i forbindelse med udførelsen af kvalitetssikring, både for den

traditionelle og digitale kvalitetssikring.

I min analyse har jeg vha. de tre hypoteser analyseret min problemformulering, der vedrører hvilke fordele

og ulemper/udfordringer som byggeriets parter ser der er ift. implementering af digital kvalitetssikring. Til

brug for min analyse har jeg indsamlet både primære og sekundære data.


41

Resultatet af analysen er, at:

Hypotese 1.

Det kan bekræftes, at en digital kvalitetssikring medfører en mere smidig proces, eks. i form af den

minimale efterbearbejdning der vil være, kontra den traditionelle metode, hvor der i langt højere

grad er en opfølgning og sammensætning af dokumenter og billeder til dokumentation.

Det kan også i overvejende grad bekræftes, at en digital kvalitetssikring medfører en bedre

kvalitetssikringsproces målt på flere registreringer, hurtigere responstid og bedre kommunikation

mellem det operationelle og taktiske niveau.

Hvorvidt sidste del af hypotesen, altså sammenhængen mellem en bedre kvalitetssikring og færre

fejl, er bekræftet er svær at svare på, og vil stadig stå som et postulat. Rent statistiks er der endnu

ikke lavet omfattende dataopsamlinger på dette område. Men det kan udledes, at flere

registreringer bliver foretaget end tidligere, hvilket vil medføre, at flere potentielle fejl vil blive

forhindret, samt eventuelle fejl vil blive opdaget og udbedret i tide. Desuden reduceres risikoen for

fejl i selve registreringer.

Hypotese 2.

At benytte digital kvalitetssikring og mangelregistrering vil uden tvivl spare både tilsynet og

entreprenørerne tid i udførelsesfasen. Der vil være en indlæringsproces, som et hvilket som helst

nyt system vil have, men efterfølgende vil tidsbesparelserne være så markante, at størsteparten af

byggeriets aktører ikke vil benytte sig af den traditionelle metode med papirform og billeder, der

efterfølgende skal sættes ind.

Hypotese 3.

Aktørerne i udførelsesfasen er ikke konservative. De er motiverede til at benytte sig af digital

kvalitetssikring og har samtidig et ønske om at kunne aflevere digitalt.

Det kan således konkluderes, at:

o Jeg samlet set vurderer, at hypotese 1 er bekræftet.

o Jeg vurderer at hypotese 2 i overvejende grad kan bekræftes.

o Jeg samlet set vurderer, at hypotese 3 i overvejende grad kan afkræftes.

Vurderinger:

Det er min vurdering, at branchen i form af byggeledelsen og entreprenørerne gerne ser en fremtid med

digitalisering af kvalitetssikringen og endda en digital aflevering. Dog må vi ikke se bort fra vigtigheden af


42

det arbejde som f.eks. Dansk Byggeri har gjort og stadig gør for at udvikle og forbedre deres

kvalitetssikringskoncept. Selvom det hele måtte ende med at blive digitaliseret skal vi stadig huske at de

digitale værktøjer i form af diverse softwareprogrammer fra de mange forskellige udbydere, samt brugen af

tablets og smartphones blot er, som ordet antyder, et værktøj! Forståelsen for, hvad der skal kvalitetssikres

og hvornår og ikke mindst hvorfor, er stadigvæk det vigtigste i denne procedure. Der ser jeg Dansk byggeris

kvalitetssikringskoncept som et godt udgangspunkt.

Handleanvisninger:

For størst mulig udbytte af den digitale kvalitetssikring i udførelsesfasen kræver det et samarbejde på tværs

af byggeriets parter i form af både totalentreprenør, underentreprenør og bygherren samt rådgivere.

Igennem dialog med bygherren skal det afklares, hvad der forventes af kvalitetssikringsmaterialets omfang

samt til aflevering ved byggeriets afslutning. For at kunne aflevere digitalt er det vigtigt, at bygherren har

interesse i dette også.

Det anbefales, at der indskrives i kontrakterne, at det pågældende system anvendes. Således vil

underentreprenørerne i god tid være forberedt på, at de skal kvalitetssikre digitalt, og om det evt. også skal

afleveres digitalt.

Som tidligere nævnt gælder det for hele processen, at det er vigtigt, at den ansvarlige for kvalitetssikringen

er opmærksom på hvornår, hvor og hvad, der skal kontrolleres, samt at denne er bekendt med systemets

opbygning. Selve det, at man har et digitalt værktøj, gør ikke at man slipper for at have kontrolplaner. Dette

gælder både for underentreprenører og totalentreprenøren og dennes tilsyn.

Mine anbefalinger til byggeriets parter ift. implementering af digital kvalitetssikring vil derfor være:

Forventningsafklaring med bygherre om kvalitetssikringen og modtagelse af digital

aflevering.

Indskriv i kontrakterne, at der forventes brug af digitalt kvalitetssikring.

Hav fokus på, hvad der er vigtigt at kvalitetssikring, og ikke hvad der er let at udføre.

Brug standardskemaer for virksomheden, som anvendes som skabelon på nye byggesager.

Brug eksempelvis Dansk Byggeris koncept som udgangspunkt, og tilpas dette til

virksomhedens standard.


43

7. PERSPEKTIVERING

Det var ikke formålet med dette speciale at finde den eksakte formel for, hvordan kvalitetssikring skal

udføres i Dansk byggeri i fremtiden. Og som specialet er skredet frem, er jeg blevet mere overbevist om at

den heller ikke findes. Formålet har været at analysere hvorfor og hvordan vi kvalitetssikrer ved at se på

processerne i kvalitetssikringen og især fordele og ulemper ved brugen af digitale muligheder kontra den

traditionelle metode.

Brugbarhed:

Eftersom specialet er afgrænset til at omhandle kvalitetssikring i byggeriets udførende fase, har det

betydet, at der er holdt et snævert fokus på de involverede i denne fase. Dog mangler der i specialet

indsamling af data fra både rådgivere og ikke mindst bygherre.

Da specialet hovedsageligt har fokuseret på processerne og mulighederne samt fordele, ulemper og

udfordringer ved at indføre digital kvalitetssikringen, kunne det være interessant at se nærmere på

selvsamme punkter i forhold til selve implementeringen af dette, samt D&V og digital aflevering.

Ligeledes kunne det være interessant at se nærmere på andre muligheder for en reduktion af fejl og

mangler. Som tidligere nævnt kan en reduktion i fejl og mangler have mange løsningsrum, og ligeså mange

forskellige tilgange, metoder og teorier, der vil kunne analyseres.

Specialet har ikke fået belyst hvorfor og hvordan fejlene opstår og mulighederne for at forhindrer dem.

Det giver grobund for ydermere at kigge nærmere på:

Rådgiverne

o Vælges de enkle og bygbare løsninger? Hvordan er deres egen kvalitetssikring? Er

udbudsmaterialet fyldestgørende? Herunder også kontrolplanerne.

Bygherrerne

o Tager de ansvar nok? Kan det svare sig at vælge det billigste tilbud og hvad er risikoen ved

det? Hvordan ser de på digital aflevering?

Kommunikation

o Skyldes for mange fejl i byggeriet dårlig kommunikation?

Konsekvenser:

Min opfattelse generelt er at størstedelen af kvalitetssikringen stadig bliver afleveret i traditionel form dvs.

at bygherre modtager ved byggeriets afslutning fysiske mapper med papirindhold.


44

Dette speciales case samlede antal fysiske mapper med kvalitetssikring samt drift og vedligehold til

aflevering til bygherren listes op nedenfor.

Alle underentreprenører skal aflevere deres kvalitetssikrings mapper til totalentreprenøren i to

eksemplarer. 19 underentreprenører giver 38 mapper.

Totalentreprenøren har sine egne tilsyn og derved selv kvalitetssikrings mapper samt drift og

vedligeholds mapper. I alt 11 mapper.

Det udgør 49 fysiske mapper, der skal stå et sted hos bygherren i fremtiden.

Som min analyse påpeger er både byggeledere og underentreprenører interesserede i at aflevere digitalt.

Men hvis ikke bygherre er klar over dette, eller selv interesseret i at modtage digitalt, kommer branchen

ikke helt i mål.

Hvis bygherren ikke i fremtiden ønsker en digital aflevering, forhindrer det ikke entreprenørerne i at

kvalitetssikre digitalt. Dog vil den opperationelle del og de medfølgende tidsbesparelser samt andre

positive aspekter og følgevirkninger ved den digital kvalitetssikring bibeholdes. Men der er en risiko for at

det måtte være demotiverende for parterne til sidst at skulle printe det hele ud igen for at aflevere

manuelt, når nu alt er klar i et softwareprogram som bygherre i bund og grund bare skal have adgang til.

Som med alt nyt, der skal implementeres i en virksomhed, koster det tid og dermed penge før

implementeringen fungerer optimalt. Mange venter på, at andre tager det første skridt, så man dermed

kan lære af deres fejl. Men nogen skal være de første til både at fejle, og til at få succes. Det skal betragtes

som en investering i fremtiden. Når først der kommer succes oplevelser vil det give mere blod på tanden,

og lysten til at fortsætte samt dygtiggøre sig på området vil vokse.


45

LITTERATURLISTE

Ajour system. (18. februar 2016). Hentet fra Digitalt værktøj til en effektiv proces: http://ajoursystem.dk/

Ajour system. (15. marts 2016). Ajour platformen. Hentet fra Ajour system:

http://ajoursystem.dk/produkter.aspx

BABEL Bygge & Anlægs Branchens Evaluerings & Læringscenter. (2012). Medarbejderadministreret Digital

Kvalitetssikring.

Byg-erfa. (8. februar 2016). BYG-ERFAs formål. Hentet fra https://byg-erfa.dk/bygerfa-formaal

Byggeskadefonden. (2014). Byggeskadefondens GUIDE til kvalitet i boligbyggeriet 3. reviderede udgave.

Byggeskadefonden. (1. marts 2016). Formål. Hentet fra http://www.bsf.dk/om-fonden/fonden-i-korte-

træk/formål-og-lovgrundlag/

Dansk Byggeri. (2009). Kvalitetssikring gør byggeprocessen mere effektiv. BYGGERI erhvervsmagasin for

byggeri, anlæg og industri, 44.

Dansk Byggeri. (13. marts 2016). Digitale mangellister kan halvere tidsforbruget. Hentet fra

http://www.danskbyggeri.dk/media/5521/digitale-mangellister-halverer-tidsforbruget.pdf

Dansk Byggeri. (16. februar 2016). Kvalitetssikring. Hentet fra http://www.danskbyggeri.dk/for-

medlemmer/teknik-processer/kvalitet/kvalitetssikring/

Erhvervs- og Boligstyrelsen. (2003). Vejledning om Kvalitetssikring i byggeriet.

Forlaget´94. (23. februar 2016). Hentet fra http://forlaget94.dk/cms/wp-content/uploads/F94-GTSIO-2011-

K1-Prove.pdf

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview 3. udgave. Hans Reitzels Forlag.

Larsen, M. L., & Larsen, T. R. (2007). I medgang og modgang.

Madsen, H. B. (2015). Praktikrapport.

Pedersen, S. (11. juni 2015). Vi må sætte ind mod dårlig kvalitet i byggeriet. Hentet fra Ingeniøren:

http://ing.dk/artikel/kronik-vi-maa-saette-ind-mod-daarlig-kvalitet-i-byggeriet-176703

Rambøll. (2010). Måling af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri. Erhvervs- og byggestyrelsen.

Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2014). Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående

uddannelser 4. udgave.

Wikipedia. (22. februar 2016). BYG-ERFA. Hentet fra https://da.wikipedia.org/wiki/BYG-ERFA


46

BILAGSOVERSIGT

Bilag 1. Transskribering af interview med Steen Bonnerup

Bilag 2. Transskribering af interview med Kresten Andreasen

Bilag 3. Byggeleder spørgeskema

Bilag 4. Entreprenør spørgeskema

Bilag 5. Interviewguide


Side 1 af 7

Bilag 1 Interview udført 03-03-2016

Transskribering af interview med Steen Bonnerup

I: = Interviewer Henrik Madsen

SB: = Steen Bonnerup

I: Vi er til interview med Steen Bonnerup fra 5E-BYG og første spørgsmål det er nu har jeg lige sagt dit navn

men hvilken jobfunktion besidder du?

SB: Jeg er projektleder på byggesager og det betyder at jeg primært tager mig af at lede projekter når de

kommer i udførelsesfasen, men også er lidt inde over projekteringsfasen.

I: Hvilken uddannelse har du?

SB: Jeg er bygningsingeniør jeg er uddannet håndværksmæssigt som tømrer og så bygningsingeniør fra

Københavns teknikum.

I: så har lige et tillægsspørgsmål også. Hvor mange år har du været i den jobfunktion som du har nu?

SB: I den funktion jeg har nu der har jeg nok været i treogtyve år med byggeledelse på højere eller lavere

plan.

I: Ja. Så tager vi kvalitetssikringsspørgsmål, jeg har nogle spørgsmål omkring kvalitetssikring generelt. Og

nummer et det er. Hvordan ser du på forholdet skyld af fejl og mangler i byggeriet i projekteringsfasen

kontra udførelsesfasen? Altså hvor stor en andel mener du der er fra projekteringens side af ikke

nødvendigvis procent mæssigt men...

SB: Hvis øh, jeg vil godt dele det lidt op fordi øh, antallet af fejl er der klart fest af i udførelsesfasen men øh

det forholder sig anderledes med omfanget af dem og størrelsen af dem altså hvis man skal lave rigtige

store fejl så skal de begås i projekterings fasen så er det ikke spørgsmålet om øh unøjagtigheder, buler og

skrammer, så er det sådan mere strukturelle fejl, så på den måde er der jo flest i udførelsesfasen men de er

alvorligst i projekteringsfasen.

I: ja. Øh hvorvidt ser du så manglende eller dårlige kvalitetssikring som en del af skylden? Det kan jo være

lidt begge steder altså…

SB: altså jeg tror jeg forstår spørgsmålet altså øhm kvalitetssikring for mig er jo også at kontrollere tingene

efter at de bliver udført og i takt med at de bliver udført men det er langt vigtigere at sådan noget som

projekt gennemgangs møder har en værdi og de bliver afholdt på en måde så de gir, så de gør en nytte, øh


Side 2 af 7

som den ene ting og når vi så tager fat på de enkelte aktiviteter at vi laver nogle førstegangs kontroller at

øh en eller anden ny aktivitet starter op at man så får talt med de håndværkere der skal udfører det. Og

gerne kalder mestrene ind også, og så gennemgår de problemer og besværligheder der er, så man er sikker

på at det man har siddet og aftalt på et projektgennemgangsmøde med mester at øh den viden har

håndværkerene også når de går i gang.

I: Ku det være sådan nogen som en prøvelejlighed?

SB: det ku godt være en prøvelejlighed, men den giver mere sådan udfaldet hvor tæt skal gulvbrædderne

samles og hvor glat skal væggen være når man den er spartlet, men det er mere hvis man f.eks. ved

opstarten af gulvoptrø at man hvordan kommer man nu uden om de her installationer hvordan gør vi hver

gang vi møder sådan en hvordan gør vi når vi går igennem en døråbning øh hvordan er strøforløbet og får

det koordineret med de installationer der også skal være der. Og det har jo ikke noget med det færdige

udseende at gøre, men det har meget med kvalitet at gøre.

I: Ja. Det næste det er. Er rådgivers tilsynsplaner fyldestgørende efter din mening? Eller større krav til

rådgiverne?

SB: øh ja. Hvis at deres tilsynsplaner skal bruges til noget, så skal man ind og stille krav til dem altså, det er

tit en gangs skrivebordsarbejde der er lavet og nogen rådgivere de siger jo bare jamen hvis en halvtreds

procents kontrol er god så må en hundrede procents kontrol være dobbelt så god. Og det er lige før at man

ser de skriver to hundrede procents kontrol på nogen gange også, jeg har set f.eks. ventilationsbeskrivelser

også hvor man skal trykprøve samtlige anlæg i hel bygning, og det kræver faktisk at man skiller den ad for at

kunne trykprøve den, men når man så samler den igen, ja så har man jo ikke trykprøvet samlingerne, så øh

der kan man tydeligt se at sådan nogle udbudskontrolplaner de sådan er skrevet lidt på automatik. Det er

meget vigtigt at få trukket de sårbare og følsomme emner ud, og så få overvåget dem og kontrolleret dem

øh så er der andre ting som sokkelpuds og mange trivielle byggeopgaver som man ikke har nogen

forventninger ville svigte alligevel, så behøver man jo ikke prioritere det så højt, så kan man gøre det mere

målrettet.

I: Ja. Det leder jo egentlig også hen til næste spørgsmål, det er om rådgivernes tilsynsplaner bare skal anses

for at være vejledende og så egentlig lade projekt eller byggeledelsen om at selv at lave dem mere

projektspecifikke? Det er det jeg lidt oplever at der sker rundt omkring.

SB: hvis jeg skal udtale mig som totalentreprenør, så vil jeg sige ja, at der skal totalentreprenøren, det

kunne også være en hovedentreprenør med inde over og se om man er enige i det rådgiveren har lavet. Det

er klart at er der noget der er udbudt som fagentreprise så har man jo ikke rigtig muligheden.


Side 3 af 7

I: Nej. Øh det næste kan være lidt snørklet men hvis 5E-BYG selv skal lave tilsynsplanerne hvornår er så

bedst? Og med det der mener jeg at der er mange af knudepunkterne eller fokusområderne, dem kender

man jo inden byggeriet går i gang, men nogen kommer man jo først i tanke om senere hen eller finder ud af

som byggiet skrider frem. Man bliver klogere på dem. Så laver man? altså jeg har skrevet her at jeg mener

at man måske kan fange nogle fejl i opløbet, men det er jo svært at vide alt på forhånd eller er det? Og så er

det spørgsmålet er der afsat tid nok eller ressourcer nok fra enten bygherren eller, eller byggeledelsen til at

sætte sig ind i projektet? Men det er jo det der igen det der med projektgennemgangsmøder du snakkede

om, altså man kan jo ikke fange det hele fra starten

SB: Nej

I: det har vel også noget med erfaringer at gøre ik

SB: JA

I: treogtyve års erfaring er jo også en pose at have med ik

SB: Ja ja og stadigvæk så bliver vi jo øh overasket over nogle nye ting vi bliver stillet overfor, jeg tror ikke jeg

har været i et byggeri uden at det indeholder en masse aktiviteter som jeg aldrig har været i nærheden af at

udføre før, der er altid udfordringer, der er altid ting vi ikke kan overskue og der er altid ting vi ikke får talt

igennem på projektgennemgangsmøderne, så ja der er et behov for at rette tilsynene til undervejs. Det jeg

mener det er en illusion at tro at man fra et skriverbord ti måneder før udførelsen kan sætte sig ned og så

se hvad der kan være komplicerede samlinger, vigtige detaljer, fastgørelser og så gennemskue det hele

vejen igennem, det tro jeg ikke på.

I: Nej. Mener du at kvalitetssikringen for underentreprenørenes side er nedprioriteret? altså eventuelt for

besværligt for dem? Som jo egentlig hænger lidt sammen med den næste. Om papirformen om den anses

for en formalitet og ressourcespild?

SB: Ja. Det øh, altså igennem mange år er kvaliteten af kvalitetssikringen for underentreprenørerne det er

sådan blevet vurderet på vægten i den mappe det bliver sat ind i, og hvis der er meget så synes de i hvert

fald at de har gjort det godt. Og det kan jo være samtlige følgesedler på skruer og søm og arbejdshandsker

og plastikposer øhh som er ret værdiløst. Øhm de øh prioriterer det ikke særligt højt og det er jo det der er

udfordringen, at det skal ikke være så belastende for dem at de synes det er besværligt og at det derfor det

bliver nedprioriteret. Så kan man finde nogle former at kvalitetssikre på hvor de let og elegant kan komme

over det og ikke skal efterbearbejde det, sidde og klippe billeder ind og skrive tilsynsrapporter og øh og


Side 4 af 7

have en masse kontorarbejde efter udførelsen. Det skulle gerne være sådan at når kvalitetssikringen er

udført så skal der ikke være en efterbearbejdning.

I: Ja. Næster spørgsmål det er. Er der nogen form for vidensdeling internt i virksomheden? Nu snakker vi

5E-BYG i så fald hvilken?

SB: Der er i hvert fald ikke en formaliseret men øh. Det er ikke sådan at vi har et opslag eller en vidensbank

hvor vi annoncere tingene, de forskellige aktiviteter vi laver de spænder simpelthen så vidt så det vil jo blive

et kæmpe katalog eller kartotek om man vil. Mn der er en meget åben dialog omkring de opgaver vi løser

og vi er også gode til at fortælle hinanden om de problemer vi har haft og hvordan vi har løst dem og det

gør at alle medarbejdere når de har været her ikke særligt længe så har de en rimelig god viden om også

hvad den her medarbejder ovre ved det andet skrivebord han lavede for fem år siden. Hvor man slet ikke

selv var ansat men man ved egentligt at joe han har talt om den gang de spunsede og sænkede vandspejlet

og hvad der nu har været af udfordringer. Så det er den måde vidensdelingen foregår på, den er ikke

formaliserede

I: Benytter i jer af Byg-erfas datablade? Eller har i adgang til dem?

SB: Jeg mener vi har adgang til dem, vi har i hvert fald fået nogle adgangskoder, og øh, nu projektere vi ikke,

men af og til så støder vi på nogle ting i et projekt hvor vi siger, kan det nu været rigtigt? Og der kan vi jo

godt finde på at søge informationen i Byg-erfa øh og så kan vi gå tilbage til rådgiveren og så sige at vi tror

det her det er galt, og vi vil hellere lave det på en anden måde. Primært er Byg-erfa bladet jo rådgivernes

værktøj, men vi kan godt finde på at benytte det.

I: Ja hvis man står i en eller anden situation med håndværkeren i en her og nu problemløsning med en

tømrer, hvordan gør vi det her? Så ville i alle dage kunne forsvare det hvis i kan slå det op i Byg-erfa og sige

jamen her står der at hvis…

SB: Ja jeg har brugt det til murværksdetaljer, der er nogle gange at hvis jeg er lidt i tvivl om tingene bliver

udført korrekt så skal jeg lige have argumentationen for det og hvorfor er det nu at de her delitationsfuger

sidder i den og den afstand fra hjørnet, og binderfri hjørner og sådan nogle emner der, så gør jeg igennem

Byg-erfa og lige få lagt teorien på plads og så står man jo rigtig stærkt når man skal tale om sådan en detalje

med en fagentreprenør, for eller så er det lidt svært at tale om noget der så fagspecifikt med en

fagentreprenør inden for et fag man ikke selv er uddannet i

I: Så næste kapitel det er digitalisering af kvalitetssikringen og mangel registrering. Nu ved jeg ikke om du

ved det, men spørgsmålet er: Hvad er 5E-BYGs hovedformålet med at benytte sig af Ajour


Side 5 af 7

SB: Hovedformålet er at lette mangel registreringen og gøre det mere fleksibelt i forhold til forskellige

medarbejdere er på den samme opgave, så man ikke opbygger sit eget system som ingen andre ikke kan

finde ud af, så på den måde bliver det formaliseret. Et andet argument for at bruge Ajour er også at vi skal

lære at bruge det i kvalitetssikringen sådan så vi får lavet tilsynsplaner fra starten af, der letter tilsynet, men

det er vi mig bekendt ikke rigtigt nået til endnu.

I: Nej. Ja så oprindeligt tiltænkt til mangel registrering og så ville man prøve at se på om det efterfølgende

ku...

SB: det var i hvert fald vigtigt da vi skulle have Ajour, at der spurgte vi også til om det ville kunne hjælpe os

med kvalitetssikringen og kontroller, og havde vi fået en viden om at det ikke kunne hjælpe os, så havde vi

ikke valgt det system. Så det var også et af kravene, men vel vidende om det nok ville være mangel

registreringen der ville være det vi ville bruge det mest til.

I: Hvilken fordel ser du ved digital kvalitetssikring?

SB: Den største fordel er at hvis det gør arbejdsprocessen så meget lettere at arbejdsprocessen ikke bliver

valgt fra fordi den kvalitetssikring der udføres den er bedre end den der ikke udføres. Og så det bør altid,

det er altid vigtigt at gøre tingene så let tilgængeligt som muligt, og det kan man med en digitalisering hvor

man har billeder og tekst delen med, og tegningsudsnittet i det samme værktøj. Og noget der er mindst

ligeså vigtigt det er at når det så er afsluttet, så er der ikke noget yderligere rapportering og bearbejdning

så er det afsluttet.

I: Ja ligesom du nævnte før også.

I: Hvilken fordel ser du ved en digital mangel registrering?

SB: Øhh jeg ser en fordel i at man har mulighed for at vise hvor den enkelte mangel er fundet og det kan

man på tegningsdelen, og at man så har et billede med som ligesom illustrerer manglen det kan tit være en

hjælp, øh jeg har ikke endnu set fordelen i hastigheden hvorved man registrerer, jeg synes stadigvæk det er

for langsommeligt, men det kan jo være at man skal øve sig noget mere i det. Tidligere hvor vi har gået

rund med en pc og skrevet ind med et skriveredskab vi er vant til at bruge, så der kommer teksten meget

hurtigt ned. Det gør det ikke på en IPad, endnu i hvert fald. Men hvis man bliver super god til at lave nogle

standard formuleringer så man hurtigt kommer over tekstdelen, og kun undtagelsesvist skal skrive noget

der er kompliceret eller anderledes så bliver det rigtigt godt.

I: Ja, så der er selvfølgelig forskel på nu, og så på sigt, i og med at det er jo relativt nyt stadigvæk ik.

SB: Ja


Side 6 af 7

I: Nu har jeg jo kun lige spurgt ind til fordele, jeg har også skrevet her eventuelt ulemper ved begge to så vi

ikke favorisere… nødvendigvis digitale. Så hvad ser du af ulemper både ved kvalitetssikring og mangel

registreringen er digital

SB: Jamen den største ulempe det er jo at der er en masse pædagogik i at få alle til at bruge det, hvis det er

kvalitetssikring og udførsels kontrol ja så skal man have det ud i underentreprenør ledet, og det kræver en

særlig vilje og vi møder nogle underentreprenører der bliver glade over møde Ajour igen fordi de bruger

det selv, og med dem der er der jo ikke noget opdragelse overhovedet, for de er jo glade for det, men langt

de fleste de skal jo have armen helt om på ryggen for at bruge det til kvalitetssikring og det samme gælder

jo egentlig for mangel registrering, der er nogle få, typisk hvis de ikke har rundet en alder af tredive år, så

hopper de rundt med den IPad der og man kan altid stole på at deres registreringer er korrekte og de har

fundet det rigtige sted på tegningen, de er i det rigtige lokale, de har forstået hvad det går ud på og de får

den opdateret når de er færdige sådan så når man kigger på det næste dag så ved man deres status. Men

det er nok kun de første fyrre procent de sidste tres der går de ind i det forkerte lokale, kan ikke finde

manglen alligevel, og så får de ikke opdateret så det møder vi.

I: Ja og krydser af som at så er den lavet når de ikke kan finde den.

SB: ”hvis jeg ikke kan finde den her så må der jo være nogen der har lavet den for mig”

I: Ja. Øh kan du se mulighederne i et krav fra 5E-BYGs side til underentreprenørerne om at aflevere digitalt i

Ajour?

SB: øh ja det kan jeg sagtens se. Det er ikke noget vi har formaliseret endnu, jeg tror vi skal selv føle os

sikker på at vi er super gode til Ajour, så ku jeg godt forstille mig at vi begynder at skrive det ind i alle

accepterne. Ikke forstået sådan så vi bare skriver det, og så kan de opdage det på side syv en dag når de

kigger på den. Det skal selvfølgelig med når vi lægger en opgave ud egentlig når de byder på den, så skal de

vide at det er det krav vi stiller. Og der bliver sikkert også stille mange digitale krav til os i fremtiden som

totalentreprenør, nogle krav vi slet ikke kan forstille os endnu. Men det er der nok ingen der slipper for.

I: er der et krav internt i 5E-BYG om brugen af Ajour? Eller om altså… om at der skal bruges Ajour? Eller i

hvilket omfang forventes det at det bliver benyttet.

SB: Jeg tror… Ajour i 5E er ikke noget der kommer fra ledelsen, det kommer fra medarbejderstaben at man

har ønsket sig det. Og man har fået frie hænder til at indkøbe det. Så der er som sådan ikke et krav fra

ledelsen, og jeg vil tror at hvis en af os fuldstændigt nægter det der, så får vi nok også lov til at bygge huse


Side 7 af 7

alligevel. Men jeg kan næsten ikke forholde mig til et krav fordi det er fra medarbejderne at ønsket er

kommet.

I: Hvad gør i for at briefe underentreprenørerne om at der anvendes Ajour? Nu snakker vi jo så om at

kvalitetssikringsdelen er jo ikke med endnu, det er mest mangel registreringsdelen. Er de klar over det

inden de går i gang med byggeriet eller?

SB: Nej det har de ikke været, men jeg vil så også sige at nu kan jeg ikke udtale mig om Middelfart bycenter,

fordi den sag er jo startet op efter vi har fået Ajour, det er jo så også den første sag der er startet op efter,

så jeg ved faktisk ikke hvad de har gjort. Men ellers ville det naturlige tidspunkt det være når man

gennemgår aftalegrundlaget inden man laver en kontrakt så man får den del med ik også

I: Med hensyn til mangel registrering så mit sidste spørgsmål her det er: Om i plejer at bede

underentreprenørerne om, om de plejer at lave en mestergennemgang for at nedbringe fejl og mangler før

eventuelt en bygherregennemgang eller en mangelregistrering, eller er det et spørgsmål om tid fra projekt

til projekt? Hvis det gav nogen mening?

SB: Det er et spørgsmål om tid og temperament ja, fordi øh der er nogen firmaer for hvem det falder

fuldstændigt naturligt, typisk er det installatører der har en tjekliste, og det hænger måske sammen med

deres branche organisation har nogle vejledninger i det, og fag som murer, maler og tømrer og sådan nogle

apterings fag, det falder dem så fjernt selv at tage initiativ til det der. Og hvis man tvinger det igennem, så

får man sådan en lille seddel hvor der står syv ting. Og de har sku ik gået det igennem alligevel, og der har

jeg det lidt sådan at det er i hvert fald ikke noget at vi kan sætte tillid til at de gør det og at de gør det

ordentligt. Så tillid er måske meget godt men kontrol er bedre. Og det er derfor vi gør det og så gerne så

tidligt som muligt. En mestergennemgang kan ikke stå i stedet for noget som helst andet.

I: Det var de spørgsmål jeg havde forberedt, jeg ved ikke om du har noget at tilføje? Eller så har jeg fået

svar på mine spørgsmål.

SB: Jamen de var fine, jeg synes faktisk at det var gode og varierende spørgsmål og vi kom godt igennem

hele emnet, med mindre der er mere end hvad jeg tror

I: Jamen så vil jeg sige tak for tiden.


Side 1 af 11

Bilag 2 Interview udført 03-03-2016

Transskribering af interview med Kresten Andreasen

I: = Interviewer Henrik Madsen

KA: = Kresten Andreasen

I: Vi starter lige med at få dit navn og hvilken jobfunktion du besidder:

KA: jamen, Kresten Andreasen og jeg er afdelingschef i 5E Byg og sidder også med den rolle at være

projektchef på større byggerier – har jeg projektchefrollen og den overordnede projekteringsledelse. Men

ud over det omfatter min titel som afdelingschef at have personaleansvar.

I: Hvilken uddannelse har du?

KA: jeg er uddannet tømrer som udgangspunkt og så har jeg læst videre til bygningsingeniør.

I: Og så havde jeg lige et tillægsspørgsmål også: Hvor mange år har du været i den position som du er i nu?

KA: Som afdelingschef med personaleansvar er det kun et år. Men min rolle som projektchef, hvad kan man

sige, mere som det som dette omfatter den rolle går 4-5 år tilbage. Og ellers er det projektleder og før det

byggeleder. Så 12 års erfaring som bygningsingeniør i entreprenørbranchen.

I: Kvalitetssikring generelt. Hvordan ser på forholdet mellem skyld og fejl og mangler i byggeriet? Hvor vi

snakker projekteringsfasen kontra udførelsesfasen? Hvis det giver nogen mening, spørgsmålet?

KA: Hvis jeg forstår spørgsmålet rigtigt i den her. Altså hvornår indbygges fejlene – hvad vægter tungest. Er

det sådan at forstå.

I: Ja

KA: Altså så tror jeg egentlig at der indbygges – altså det har lige stor kilde til fejlbehæftet byggeri om det er

i projekteringsfasen eller i udførelsesfasen. Men i begge faser vil jeg sige, at det hele beror på, at det f.eks. i

udførelsesfasen er en god håndværker og i projekteringsfasen, at det er en god Projekteringsleder eller at

det er en dygtig arkitekt. Så hvis man ser noget, der ikke ser rigtigt ud, så bruger man sin sunde fornuft.

Man tegner ikke bare ud af en eller anden tangent som man ikke kan se ikke kan se en større sammenhæng

i. Jeg vil sige at vi med held i 5E ofte har gode, dygtige håndværkere som er ham som står og udfører det,

som kommer og siger til os ”Der er noget der er galt her, jeg ved det her ikke er rigtigt”. Og det kan jo så tit

være noget, hvor det ene ligesom har ført til det andet. Hvor man egentlig på papiret godt kan se, at det ser

jo rigtigt ud og det kunne være en dampspærre, jamen, den er sluttet rigtigt til og ligger rigtigt i det. Men så


Side 2 af 11

en-to-tre så har der været nogle ændringer ude på byggepladsen som gør at den måde det er tegnet på,

det kan man ikke helt alligevel løse det. Så er der taget nogle beslutninger på hvordan man ligesom

kommer videre derfra, så kommer man måske og skal bygge et nyt – en ny bygningsdel på og så den der

måde hvorpå man lige får lavet den der dampspærre tæt den er ligesom ikke – den er ikke - hvad kan man

sige struktureret for der er ikke ændret på tegningen. Og så står der måske en ny håndværker med det, og

så er det utrolig vigtigt at få fat i den der håndværker der lige siger ”arh, det ser ikke rigtigt ud det her”. Så

er det netop der at den gode byggeledelse som er åben over for dialog med håndværkerne – de får sådan

noget at vide og kan agere på det. Og den gode byggeledelse agerer jo så på det. Og så kan man jo så

komme på rette køl igen. Så jeg vil sige, at gode håndværkere og gode projekterende – og ikke at

forglemme sund fornuft – det kommer man langt med. Så jeg vil sige, for lige at gøre det færdigt – der er

sådan ca. et fifty fifty forhold mellem det sådan som jeg ser det.

I: det er også hvad jeg har fundet frem til indtil nu med de indsamlinger jeg har lavet. Hvis vi så tager de fejl

der måtte være, om det så måtte være i projekteringsfasen eller håndværker i udførelsesfasen. Hvor vidt

ser man så dårlig kvalitetssikring, eller manglende kvalitetssikring som en del af skylden. I projekterings

fasen er det jo et spørgsmål om …

KA: Jeg vil sige at det er jo altid en del af skylden på en eller anden måde. Netop fordi hvis der ikke er den

gode håndværker til at bruge sin sunde fornuft så er der nogle andre systemer, der skal gå ind og fange de

fejl. Det vil sige, at hvis de fejl ikke bliver fanget så må man jo et eller andet sted sige, så er det en

kvalitetssikring, der skulle udføres, den har jo ikke fanget dem. Og så kan det jo være fordi, at

kvalitetssikring ikke altid er en 100 % kontrol så derfor vil der altid kunne være enkelte fejl rundt omkring

som man ikke fanger, men i hvert fald vil jeg sige” gentagne og gennemgående fejl burde og skal fanges i

kvalitetssikringen eller virker systemet heller ikke”.

I: Rådgivers tilsynsplaner, er de fyldestgørende eller skal der stilles større krav til rådgiverne?

KA: altså, man kan sige, om de er fyldestgørende – de er jo tit meget overordnede og så er de tit underlagt

noget copy-paste.

I: Du må egentlig gerne hænge den lidt sammen med den næste spørgsmål som hedder om man skal anse

dem for at være vejledende og så selv udføre sin tilsynsplaner

KA: og det er jo sådan at det er lidt de samme ting som de tager fat i på de enkelte projekter så man kan

sige at da man skal stilles større krav til rådgiverne- ja det vil jeg mene, men jeg synes, at det er et godt

tidspunkt at tage fat i det på - altså det er fint nok, at den er overordnet til et stykke hen, men der hvor alle

parter bliver bragt sammen på et projektopstartsmøde, hvor man laver projektgennemgang på det enkelte


Side 3 af 11

fag. Der ser jeg det som et rigtigt godt tidspunkt at have det på dagsordenen, fordi der sidder alle de kloge

hoveder: der er ham der har projekteret det, der sidder ham der har haft de bagvedliggende tanker, der

sidder hovedentreprenøren eller totalentreprenøren, der har købt entreprisen hjem og har betalt for at få

lavet en ydelse og der sidder en underentreprenør som skal udføre det

I: Kommandovejen kan ikke blive kortere

KA: Alle de mennesker der skal have med et at gøre, de sidder der. Så man kan sige, at på det der

tidspunkt det vil være det rigtige tidspunkt at supplere op på. Og det vil jeg sige det er måske det sted hvor

man kan sætte fingeren lidt ned: det er ikke fordi det ikke er på dagsordenen – det kan jeg sige at det er det

rigtig tit- men det er jo ikke en del af den tilsynsplan. Det er noget der bliver ført til at referat i

projektgennemgangmødet. Og der vil jeg sige, at hvis man gjorde den lille øvelse at man ligesom til sidst

skrev – det har jeg i hvert fald tænkt lidt over siden jeg så dine spørgsmål – punkter ved

projektgennemgangsmødet i tilsynsplanen så havde man ligesom lagt op til at der skulle føre 7-8

fokuspunkter på. Fordi jeg tro rigtig meget at det handler om kvalitet i kvalitetssikringen, end som det

handler om kvantitet. Altså at du ligesom får nogle fokuspunkter ud fordi de dygtige mennesker i branchen

de ved godt, hvor det er at fejlene kan opstå allerede ved det tidspunkt. Det var det meget korte svar på

det.

I: Der tog vi også flere spørgsmål samtidig. Men det gav god mening, fordi at der har du jo netop fat i alle

knudepunkterne der eller alle fokusområderne og der er jo en grund til at de spørgsmål er blevet rejst til

det møde, så hvorfor ikke tage dem med, i stedet for at have et kontrolpunkt der hedder 100% eftersyn på

vinduer.

KA: ja, og jeg vil sige, at et andet sted er det er jo sådan en førstegangsproduktion altså i forbindelse med

projektgennemgangsmødet så udpeger man førstegangsproduktionen. Altså hvornår sætter man første

gang det vindue i, hvornår laver man den første karnap, hvornår lægger man det første gulv, og alle de der

ting. Hvis man så i den der gruppe aftaler, når du monterer det første vindue så mødes vi igen og så kigger

vi det lige igennem. Det ville simpelthen kunne feje så mange fejl af bordet. Men det er bare rigtig tit at –

nu har du selv været ude og prøve det i din praktik - det er en fase i byggeriet, hvor man bare har mega

travlt. Og så er det et sted, hvor man springer lidt over. Men man ville simpelthen kunne fange så mange

fejl, hvis man tager det der projektgennemgangsmøde alvorligt og udpeger en førstegangsproduktion og så

siger ” Vi stikker lige hovederne sammen”. Og det behøver bare at være 10 minutter, og det ikke at være

noget der bliver taget referat af. Men første gang tømmeren lige sætter et vindue i: Har vi nu husket det og

hvordan sætter det langt nok inde eller ude og hvor... Og helt så basalt som hvor skruer man vinduet i hvis


Side 4 af 11

det nu var det f.eks. For så kan bygherren jo egentlig komme og se det første vindue der er sat i og så kan

man invitere ham ind

I: Der kommer jo hele tiden nye modeller og typer af de forskellige byggematerialer, hvor håndværkeren

ikke har set det her produkt før selvom det kunne bare være et vindue...

KA: Så jeg synes det begreb der hedder førstegangsproduktion og... Det er et vigtigt tidspunkt, hvor man

kan fange mange ting-

I: Mener du at kvalitetssikring fra underentreprenørernes side er nedprioriteret? Evt. for besværligt?

KA: nej, det mener jeg ikke. Men jeg mener, at der er nogen underentreprenører, der ikke helt har forstået

opgaven fordi de bruger det ikke til at fange fejl med de gør det bare fordi de er forpligtet til at gøre det så

de går meget op i, at der er noget kvantitet over det, noget med at der skal en masse følgesedler i, der skal

en masse krydser på ting, som de udmærket godt ved hvordan de skal lave og det er jo egentlig ikke der

man vil se kvalitetssikring. Man vil se kvalitetssikring på det der er svært at lave og det der ikke er så meget

af. Men typisk laver de kvalitetssikring der hvor det er nemt at gøre

I: Vægten på mappen...

KA: Ja, lige præcis. Så det er de der tilsynsplaner, der er det jo netop vigtigt at få peget ned de steder, hvor

der man jo får... kan være nogle problemer.

I: Anses papirformen på kvalitetssikring som en formalitet og ressourcespild – den hænger lidt sammen...

KA: Ja, den hænger sammen med det jeg lige har svaret på. Jeg synes egentlig, at der er mange, der er

gode til at bruge det rigtigt. Der er også nogle få imellem der ikke bruger det rigtigt. Der er det det der

kvantitet. Det er noget papirgennemgang og så det vil sige, at kvalitetssikring ikke foregår ude på pladsen,

men det foregår hjemme bag et skrivebord og der er en der sidder og laver nogle flueben i nogle kontroller

så har det jo ingen værdi

I: er der nogen form for videndeling internt i virksomheden, og her mener jeg 5E Byg og i så fald hvilken

KA: Altså man kan sige, at vi har ikke nogen videndeling hvor vi ligesom siger at vi har en digital base, hvor

vi lægger viden op, eller holder nogle møder, hvor vi tager nogle temaer op. Altså 5E er et firma – og det er

måske lidt vores firmakultur at vi gør det på den måde – at folk ved hvem der har arbejdet med hvad. Så

det er meget op til den enkelte selv at opsøge noget specielviden omkring et specifikt problem. Til gengæld

så er der en udbredt forståelse af, at man må altid forstyrre hinanden. Hvis jeg har et eller andet problem

som jeg ved at Steen lige har arbejdet med så er det en del af hans arbejde at han bruger 10 min. På at


Side 5 af 11

sætte mig ind i hvordan han løser det. Det er sådan lidt hvordan kulturen er. Og det tilstræber vi sådan at

opildne – du har sikkert også hørt Morten dernede kalde Jørgen dernede for hans vidensbank. Og det er

sådan lidt noget der er kommet en joke ud af, men det er jo egentlig fordi Morten han er en utrolig dygtig

ingeniør og ved utrolig mange ting så kommer der mange og spørger ham om noget og så laver han lidt fis

med det der, men der er jo enormt vigtigt i sådant et firma som os, at man får delt gode og dårlige

oplevelser

I: Det er vel også en form for vidensdeling selvom den ikke er digital...

KA: Den er ikke sat i system men den er der. Faren i det kan jo være, at nede på byggelederniveau, hvor

man sidder meget på pladsen så er det svært for en at vide hvem har noget viden om det jeg sidder med

her og er det ok at jeg opsøger nogen omkring det altså det tager lidt tid at blive opmærksom på den kultur

fordi det er jo ikke noget vi sådan... Nu snakker vi lige om det så bliver jeg sådan lidt selv opmærksom på, at

det er jo sådan vi gør det. Det er jo ikke sådan noget jeg siger, når der kommer en ny mand og starter at det

gør du bare. Så derfor kunne man jo godt sidde ude på en eller anden byggesag og være lidt i tvivl om hvem

der ved noget, ”hvem kan jeg tillade mig at spørge om det her og må jeg ringe til en der er på en anden

byggesag” og alle sådan nogle barrierer kan der være. Specielt her de sidste par år, hvor vi egentlig er

vokset ret markant er det utrolig vigtigt at vi får bredt den kultur ud over hele firmaet. Og nu hvor vi

snakker om det, så kunne det være at jeg skulle slå et slag for det, for det er jo enormt vigtigt.

I: ja, jeg sidder også og tænker, at det er jeres ansvar

KA: ja i ledelsen

I: For I tager det jo for givet og I ved det men den nye man vil måske være lidt på herrens mark. Fordi der

sidder utrolig mange af jeres folk derude med stor viden om forskellige ting

KA: Man jeg synes så, at den kultur den smitter af på de typer mennesker, der er ansat. Og derfor så, når

man har været her et stykke tid, så tror jeg at de fleste som ender i et job ved 5EByg de kan godt mærke at

det er sådan det er, Og de mennesker, der er ansat her, de er jo sådan nogle typer, som jo interesserer sig

for byggeri eller er så nysgerrige eller er så engagerede i et gøre deres arbejde godt, at de skal nok opsøge

den viden. Det har jeg i hvert fald en tro på. Så det var sådan et lidt skævt svar men altså det er sådan det

er

I: jeg leder ikke efter lige svar her. Byg-erfas datablad er det nogen I benytter jer af? Har I adgang eller har

byggelederne adgang til dem?


Side 6 af 11

KA: Ja, vi benytter os af dem og vi har, hvad hedder det og vi har lige drøftet muligheden for at have adgang

til dem og der besluttede vi ... Vi har fået et nyt IT-system, og vi kan ikke dele den licens... I det gamle, der

havde vi åben licens, så det vil sige så hvis vi nu købte en licens til firmaet så var det bare kun en der kunne

bruge den ad gangen, men typisk så vil du en gang eller to gange om året skulle bruge et byg erfa blad og så

var det jo fint at man gik ind og fandt det og så læste man op på det kiggede lidt rundt og så lukkede man

ned igen. Så var licensen egentlig lagt af. Men nu skal man købe en licens til hver eneste ansat, det er sådan

lidt IT-mæssigt. Så det kan man sige, det er ikke for at sætte en undskyld op for det, men det vi så har

besluttet at gøre i stedet for det er at – og det har vi nok ikke meldt helt entydigt ud – det er at man kan

rent faktisk stadig bruge Byg-erfas hjemmeside, man kan gå ind og undersøge hvilke erfablade der ligger

om de emner, men nu har behov for at læse op på og så kan man faktisk købe dem enkeltvis og det er

væsentlig billigere for os. Det er ikke fordi det skal være billigt, men det er bare ...

I: Noget folk måske ikke bruger eller bruger en gang om året

KA: Så vi bruger det ja, og det står til rådighed for dem som har behov for det og så køber vi dem enkeltvis,

hvor vi førhen havde sådan en åben...

I: jeg mener også, at man kan gå ind og lige få en teaser af det, man kan gå ind og læse lidt om emnet….

I: Det var de generelle, så har vi lige nogle få spørgsmål om digitaliseringen af kvalitetssikringen og

mangelregistreringen. Hvad var 5Es hovedformål med at anskaffe ajour benytte sig af ajour?

KA: jamen det var vel egentlig at – jeg skal være helt ærlig og så sige at det er jo den vej at det ligesom har

peget i en længere periode og de byggeledere og projektledere, der er ansat ved os, havde et ønske og et

behov for at finde et redskab til at registrere fagtilsynet og især mangel opfølgning og også... måske som

kommunikationsredskab og så det lyder meget fint, så satte vi faktisk en lille undersøgelse i gang. Vi

nedsatte et udvalg af nogen fra ledelsen, nogen projektledere og nogle ældre byggeledere og nogle

nyansatte byggeledere og så havde vi først undersøgt hvor mange udbydere der findes og jeg tror at vi

fandt frem til at på det tidspunkt dr var der en 6-7 forskellige udbydere og så ud fra deres hjemmeside så

fandt vi ud af hvilke der kunne passe til os. Og så udpegede vi to, hvor ajour var den ene af dem, og så

havde vi to forskellige firmaer ude og fortælle os om hvad deres produkt kunne og den vej rundt endte vi

med at vælge ajour. Jeg tror, at grunden til at ajour passede til 5E det er fordi at ajour er bygget op af

nogen der tager deres udspring i entreprenørbranchen hvor den anden vi havde inde tog deres afsat i

rådgiverbranchen. Så de ting der for os er vigtige, når vi laver byggeledelse, når vi laver fagtilsyn og

mangelgennemgang, det lå i Ajours redskabs. Og siden da har de så bygget nogle andre moduler på...

I: Ja, det udvikler sig jo hele tiden


Side 7 af 11

KA: så det kommer vi til, men som jeg ikke ved om vi kommer til at gøre brug af, men det har jeg på

fornemmelsen, at det kommer til at gøre. Altså vi har bare brug for nogle unge mennesker, der tager over

på det og bruger det. Fordi det kommer ikke til at komme fra os, men det er ikke os der kommer til at

lægge begrænsningerne ud fordi vi vil det gerne. Så, hvad kan man sige, for at skære det helt ind til benet,

så er det selvfølgelig for, at hvis man har et stykke værktøj, som gør folks hverdag nemmere og hurtigere så

skal man jo benytte sig af det værktøj. Det er derfor vi har valgt det, fordi det optimerer byggelederens

hverdag og tid og der er jo i sidste ende godt for firmaet. Så hvad kan man sige det er jo sådan en Win Win

situation hvor det gavner firmaets effektivitet men det gør også byggelederens og projektlederens hverdag

nemmere. Så det var sådan hovedformålet i det.

I: De to næste spørgsmål har jeg skrevet; Hvilke fordele ser du ved digital kvalitetssikring og ved digital

mangelregistrering og du har jo lige rundet noget af det selv så hvis du kan gøre det lidt kort igen, men du

må også gerne nævne ulemperne ved det også så vi ikke kun...

KA: Altså det er sådan den helt klare fordel det er jo at det ligger jo ikke strandet på en byggeleders

skrivebord i to dage inden det bliver formidlet videre. Det er jo den her hurtige formidling der er voldsom

god. Og især i mangelregistreringsfasen, hvor tiden måske er knap, så er det simpelthen så godt et

kommunikationsredskab set fra min stol. Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg har jo ikke været ude og

have det mellem hænderne selv men jeg følger jo med i, hvad I har rendt rundt og lavet derude og får

noget feedback på det og det er jo det jeg ser som den helt klare fordel ved det. Det er med, altså fordi den

måde at sætte det ind på... lave systemet og gøre - tage nogle billeder, alle de der ting med registrering på

tegninger det har vi jo gjort i årevis, men bare i et Excel ark med en pdf. fil ved siden af med en tegning på

og med håndskrift, gå rundt at registrere samle det hele sammen, kopiere det, sende det ud til

håndværkerne, og det er jo et langt større redskab. Så jeg skal være ærlig og sige at jeg har simpelthen

svært ved at se ulemperne ved det, fra min stol. Så det kan jeg ikke komme videre. Men det er den korte

responstid og kommunikation det er...

I: Så har jeg at 5E kun udnytter en brøkdel af Ajours muligheder er det et bevidst og i så fald hvorfor?

KA: Tænker du på noget bestemt?

I: Ja, både og. Nu tænker jeg lidt umiddelbart lidt, nu er det mest mangel registrering det benyttes til. -Der

er jo også selve den digitale kvalitetssikring, den bruger I den jo også til, men ikke i forhold til

underentreprenørerne. Kunne de aflevere digitalt via ajour eller...

KA: Altså jeg kunne ikke forestille mig andet, end at hvis vi kan se en fordel ved det her så kan de jo også.

De har måske bare ikke set lyset endnu og der tror jeg bare at hvis det er noget vi skal arbejde os hen imod


Side 8 af 11

og jeg har en sag ude på korsløkken, hvor det er er byggeweb, nej det er Capture, et program som måske i

sin opsætning måske ikke er så optimalt som ajour, men principperne er det samme. Og det har været en

tung start, at få folk overbevist om det. Men det var de tvunget til det. Og jeg tror de fleste i dag vil sige at

det er et genialt redskab. Der er ikke nogen der ikke synes, at det er smart. For ham projektlederen, som

skulle videreformidle til sin svende hele tiden han får jo i dag bare udleveret en mini-iPad. Så ligger

oplysningerne til dem der omkring mangelregistrering og omkring opfølgning så...

I: ja, det hænger jo så igen lidt sammen med næste spørgsmål med om du kan se mulighederne for krav fra

5E-BYGs side til underentreprenørerne om at aflevere digitalt

KA: Altså til den øverste deroppe der så ved jeg ikke om du måske også vil pege på det med de har nogle

ejendomsmoduler og

I: Drift og vedligehold

KS: Drift og vedligehold altså jeg har det i hver fald stående på min dagsorden at jeg kunne rigtig godt

tænke mig at de å en eller anden måde fik implementeret deres drift og vedligehold fordi det er nøjagtigt

det samme stykke arbejder vi sidder og laver i dag så jeg synes det vil jo være yderst professionelt som

entreprenør og lave sine fagtilsyn, sin daglige byggeledelse, lave sin kvalitetssikring, lave sin mangel

opfølgning for så at aflevere sin drift og vedligehold i et og samme system, det synes jeg kunne være

virkelig professionelt så derfor så er jeg meget fortaler for at vi får kigget ned i den gade der hedder drift og

vedligehold, og en eller anden dag når du måske er ansat hehe, og byggesagen ligger til det…

I: Den optager stadigvæk ja…

KA: Ja, det blev optaget det der! Hvad hedder det… hvis… lad os nu sige det var dig som har en særinteresse

i det her, hvor du havde et byggeri hvor du havde fulgt det så var det nærliggende at sige ”prøv at høre her,

så prøver vi at købe det modul der, eller for lav at lave det som en prøvesag. Er det noget der dur for os? ”

fordi at det er dem som sidder og skal have det mellem fingrene som skal kunne se lyset i det. For det er i

hvert fald ikke en begrænsning fra os. Det er rent økonomisk. Vi vil gerne bruge det.

I: Super. Vi kommer godt rundt om det hele.

KA: Øh ja det var fordi jeg nåede at afbryde dig for det næste spørgsmål, hvad står der?

I: Jamen det var om du kan se mulighederne i et krav fra jeres sige til underentreprenørerne…

KA: Ja altså det har jeg lidt svaret på, men altså jeg har jo lidt et effekten af det ude på Korsløkken hvor det

hvor det blev ført ned som et krav, men jeg vil bare sige som en hovedregel er det jo, altid bedre at


Side 9 af 11

motivere folk til det fordi de kan se det er bedre frem for et krav, end for at tvinge dem til det. Så det er

sådan mere… ja det er sådan lidt det pædagogiske svar altså. Men nogen gange så skal der et krav til. Altså

simpelthen skrive det ind i deres kontrakter at det er den måde vi laver det på.

I: Så lidt internt. Er der et krav internt i 5e-BYG om brugen af Ajour. Der kender jeg jo godt svaret men…

KA: Nej det er der ikke men det er jo det redskab vi stiller til rådighed og så tror jeg at det er relativt nyt

stadigvæk i firmaet, og det er jo sådan ved at brede sig, fordi, nu bliver der startet nye sager op, altså bare

det mens du har været i praktik, så har der jo været sager som er startet op før vi havde Ajour, så de kører

så videre efter den gamle model, og de nye sager der blev startet op, de starter måske så op med at bruge

en brøkdel som du selv har nævnt af Ajour, og så har jeg da en eller anden ide om at efterhånden som vi

starter nye sager op så kommer der nye unge folk på som er vant til at bruge de her systemer hvor man kan

lære det af hinanden, og så vil man stille og roligt udvide brugen af det. Men også omfanget af det. Og så

de ældre projektledere og projektchefer at de enten bliver hold uden for det, eller at de har nogen til at

hjælpe sig med at bruge redskabet, øhh så nej der er ikke noget krav om det men det… fra ledelsens side af

så er det den vej vi gerne vil, og peger. Men igen det er vigtigt at folk selv er motiveret for det. Så det bliver

ikke noget med at vi tvinger nogen til noget.

I: Nej. Øhh hvad gør i for at briefe underentreprenørerne om at der bliver anvendt Ajour?

KA: ja. Det har jeg simpelthen svært ved at svare på, altså det er noget at som sagt, på den måde er det nyt

så det vil jo være noget med at i forbindelse med indkøb af en entreprise nævner at vi bruger det her

redskab, og ligesom får dem gjort opmærksom på at det forventer vi at gøre brug af. Men det er ikke sat i

system

I: Nej det kan jeg også godt se, som du selv lige har svaret på at mange af byggerierne var jo egentlig i gang,

mens i har fået det. Så har det jo været op til byggelederne på stedet, og fået det med ind i…

KA: Men derfor kunne det jo godt være noget man får skrevet ind, i vores generelle betingelser, i vores

kontrakter

I: ja

KA: Det er vi ikke nået til endnu. Men det kunne man godt gøre

I: og så det sidste spørgsmål jeg har nu. Det er om… der er vi helt henne til en mangel registrering. Om i

plejer at få underentreprenørerne til at lave en mestergennemgang for at nedbringe fejl og mangler før en

eventuel bygherregennemgang eller en mangel registrering? Eller er det et spørgsmål om tid fra projekt til

projekt?


Side 10 af 11

KA: altså det er noget vi altid forsøger at få gjort på et bygger, fordi det er altid godt for dem som har…

hvad skal man sige har udført den enkelte eller stået for den enkelte entreprise selv går ud og registrerer

hvad har de af mangler fordi så får de måske øjnene op for hvor de mangler noget arbejde. Det er egentlig

det som jeg ser gevinsten ved det. Og så hvis vi siger der er tre uger til mangel registrering så har du lagt en

mestergennemgang ind, så vil niveauet typisk være så ringe så at de vil have otte tusinde mangler hvis du

skulle lave mangelgennemgang, men det tvinger dem til at forholde sig til at så går de måske ned ad en

gang eller et rum og tænker ”hold nu kæft mand, der mangler stikkontakter der, der mangler det og det og

det, og lige pludselig så får de måske skabt sig et overblik over hvad de egentlig mangler og så får de… så

kan man sige så bliver det sådan lidt en aha oplevelse for nogen af dem for hvor meget de egentlig mangler

til om tre uger. Så det er det jeg føler at mestergennemgang bliver brugt til fordi at det er rigtigt svært at

ramme et niveau så tidligt i… så kort tid som der er at bygge i dag. At man har den værdi at den gamle

klassiske mestergennemgang, hvor mester jo egentlig registrerede sine egne mangler. Men det når man

simpelthen ikke i dag. Men vi holder fast i begrebet. Men mere med udgangspunkt i det som jeg lige

forklarede. Det vi så måske gør mere i end tidligere, det er at vi gør det her med at, ligesom jeg fortalte om

førstegangs produktioner, så tager man også typisk en reference lejlighed f.eks. hvis…

I: En prøvelejlighed

KA: Ja en prøvelejlighed, hvor man får kigget på de der… jamen hvordan er udfaldskravet på køkkenet hvad

kan man forvente, omkring spartling, hvordan skal malerarbejdet være, hvordan skal vinduerne monteres.

Hvad er udfaldskravet på gulvet, og alle sådan nogle ting. Det er rigtig godt, både i forhold til

underentreprenørerne så man ligesom har en reference hvor man kan gå op og hvad kan man sige… ”det

her det var det niveau vi aftalte, det skal du gennemføre i hele byggeriet” så får man også stemt af tidligt

med bygherren, hvad er det for et niveau, hvad er det han har købt… øhh så man ikke står med nogle

udfaldskrav som man ikke er enige om. Så man simpelthen får lavet en mangelgennemgang- overflade

gennemgang tidligt i fasen det har man god gevinst af.

I: Men der skal være tid til det.

KA: Ja. Og det kan nogle gange være svært at få en lejlighed bragt så meget forud for de andre, af de simple

grunde at den korte tid vi bygger i i dag så er fugt jo et evigt tema. Fugt og temperatur…

I: Ja, bygningen skal lukkes af…

KA: ja, for man kan jo for fanden ikke lægge gulv med gulvvarme i før at varmestikket er kommet ind… og

bygningen er relativt tør vel? Så det er en udfordring


Side 11 af 11

I: øhh jeg har ikke flere… nedskrevet spørgsmål i hvert fald. Og heller ikke… men jeg ved ikke om du har

nogle kommentarer, eller bemærkninger

KA: Nej… ikke andet end at jeg glæder mig til at se din rapport.

I: Ja. Tak for din tid.

KA: Ja det var sku så lidt. Jeg håber du kan bruge det til noget.

Bilag 3 side 1

Kvalitetssikring generelt:

Bedre kvalitetssikring vil reducere antallet af fejl

i byggeriet

Manglende eller dårlig kvalitetssikring er en stor

del af årsagen til fejl i byggeriet

Mere kvalitetssikring vil reducere antallet af fejl

i byggeriet

Mange fejl i udførelsen skyldes dårlig

kommunikation og fejlinformationer generelt

Mange fejl i udførelsen skyldes manglende

bygbarhed (dvs. forkerte eller uprøvede

løsninger fra arkitekter og rådgivere)

Svar fra spørgeskemaer sendt til byggeledere.

Mange fejl i udførelsen skyldes det udleverede

tegningsmateriale og arbejdsbeskrivelserne

Mange fejl i udførelsen skyldes håndværkerfejl,

uopmærksomhed, sjusk mm.

Bilag 3 side 2



Rådgivers tilsynsplaner i arbejdsbeskrivelsen

anses blot for at være vejledende

Jeg/vi laver selv mine/vores tilsynsplaner

Kvalitetssikring skal udføres fordi det er et krav

fra bygherren

Rådgivers tilsynsplaner i arbejdsbeskrivelsen er

fyldestgørende

Der er for meget papirarbejde ved

kvalitetssikringen i dag og det er en besværlig

procedure

Kvalitetssikringen i papirform anses som en

formalitet og føles som ressourcespild

Kvalitetssikringen er nedprioriteret på

byggepladserne

Bilag 3 side 3


Digitalisering af kvalitetssikring:

Byggebranchen er generelt konservativ og ikke

motiveret til at benytte digital kvalitetssikring

Jeg er ikke bekendt med Byg-erfas datablade

Jeg bruger selv Ajour eller lignende system

Jeg har adgang til Byg-erfas datablade

Jeg benytter Byg-erfas datablade

Jeg laver ikke tilsynsplaner, men har rutinen og

ved hvad jeg løbende skal kigge efter


Jeg mener, at kvalitetssikringen fra

underentreprenørernes side er nedprioriteret

Bilag 3 side 4



Jeg ser en fordel rent tidsmæssigt ved at

benytte digital kvalitetssikring/tilsyn

Jeg så gerne, at underentreprenørerne kunne

aflevere deres kvalitetssikring digitalt, frem for i

papirform

Det undrer mig, at der ikke er flere, der benytter

sig af digital kvalitetssikring

Med digital kvalitetssikring ved hånden (f.eks.

via smartphone) vil flere opgaver blive

registreret end før

Det er besværligt at lære at bruge digital

kvalitetssikring

Jeg er mere tryg ved manuel kvalitetssikring

med papirarbejde og billeder, der senere sættes

i system

Jeg er selv motiveret til at benytte digital

kvalitetssikring

Bilag 3 side 5


Digital mangelregistrering og afhjælpning

https://docs.google.com/forms/d/1QoMwz9O5IzbwuLHeepO5VB8LRveZY6N9ZU5jW5VXmAQ/edit?usp=f

orms_home#responses

Link til spørgeskema


Jeg vil hellere benytte den traditionelle metode i

papirform og billeder, der efterfølgende sættes

ind

En mestergennemgang, for at nedbringe fejl

inden tilsynet laver mangelregistrering, sparer

tid for alle parter

Vi er gode til at informere

underentreprenørerne om brugen af Ajour eller

lignende system

Vi sparer tid ved at benytte digital

mangelregistrering

Jeg tror, at vi i fremtiden oftere vil bruge digitale

værktøjer

Jeg håber, at vi i fremtiden oftere vil gøre brug

af digitale værktøjer

https://docs.google.com/forms/d/1QoMwz9O5IzbwuLHeepO5VB8LRveZY6N9ZU5jW5VXmAQ/edit?usp=forms_home#responses

https://docs.google.com/forms/d/1QoMwz9O5IzbwuLHeepO5VB8LRveZY6N9ZU5jW5VXmAQ/edit?usp=forms_home#responses

Bilag 4 side 1


Bedre kvalitetssikring vil reducere antallet af fejl

i byggeriet

Manglende eller dårlig kvalitetssikring er en stor

del af årsagen til fejl i byggeriet

Mere kvalitetssikring vil reducere antallet af fejl

i byggeriet

mange fejl i byggeriet skyldes dårlig

kommunikation og fejlinformationer

Mange fejl i byggeriet skyldes manglende

bygbarhed (dvs. forkerte eller uprøvede

løsningen fra arkitekt og rådgivere)

Svar fra spørgeskemaer sendt til entreprenører.

Mange fejl i byggeriet skyldes det udleverede

tegningsmateriale og arbejdsbeskrivelser

Mange fejl i byggeriet skyldes håndværkerfejl

og/eller uopmærksomhed

Bilag 4 side 2


Jeg er ikke bekendt med Byg-erfas datablade

Kvalitetssikring skal udføres fordi det er et krav

fra bygherren

Jeg har adgang til Byg-erfas datablade

Der er for meget papirarbejde ved

kvalitetssikringen i dag og det er en besværlig

procedure

Kvalitetssikringen i papirform anses som en

formalitet og føles som ressourcespild

Jeg benytter Byg-erfas datablade

Kvalitetssikring er nedprioriteret på

byggepladserne


Bilag 4 side 3


Det undrer mig, at der ikke er flere, der benytter

sig af digital kvalitetssikring

Det er for besværligt at bruge digital

kvalitetssikring

Jeg er mere tryg ved en manuel kvalitetssikring

med papirarbejde og billeder, der senere sættes

i system

Jeg er selv motiveret til at benytte eller prøve

digital kvalitetssikring

Det er for besværligt at lære at bruge digital

kvalitetssikring


Jeg bruger selv, eller har prøvet Ajour, eller

lignende system

Byggebranchen er generelt konservativ og ikke

motiveret til at benytte digital kvalitetssikring

Bilag 4 side 4



Jeg ser en fordel på sigt, rent tidsmæssigt ved at

benytte digital mangelafhjælpning (dvs. når det

er prøvet nogle flere gange)

Jeg blev informeret tids nok om brugen af Ajour,

og at det skulle benyttes i projektet

Jeg håber, at vi i fremtiden oftere vil gøre brug

af digitale værktøjer

Mangelregistrering og afhjælpning: Med Karré 1 som case:

Jeg sparer tid på mangelafhjælpningen, når vi

modtager den digitalt frem for i papirform

Jeg så gerne, at vi kunne aflevere vores

kvalitetssikring digitalt, frem for i papirform

Jeg tror, at vi i fremtiden oftere vil benytte

digitale værktøjer

Med digital kvalitetssikring ved hånden (f.eks.

via smartphone) vil flere opgaver blive

registreret end tidligere

Bilag 4 side 5

Link til spørgeskema

https://docs.google.com/forms/d/1yt-

zKXGu2NeFClus9_z1T72PXazZuvmHjYCWhcCFTnU/edit?usp=forms_home#responses

En mestergennemgang for at nedbringe fejl og

mangler inden tilsynet laver mangelregistrering

sparer tid for både os og tilsynet

Mangelregistrering og afhjælpning: Med Karré 1 som case:


Programmet var svært at bruge

Jeg vil hellere benytte den traditionelle metode i

papirform

https://docs.google.com/forms/d/1yt-zKXGu2NeFClus9_z1T72PXazZuvmHjYCWhcCFTnU/edit?usp=forms_home#responses

https://docs.google.com/forms/d/1yt-zKXGu2NeFClus9_z1T72PXazZuvmHjYCWhcCFTnU/edit?usp=forms_home#responses

Interviewguide Bilag 5 Interviewer: Henrik Baltzer Madsen

Interview person: Steen Bonnerup & Kresten Andreasen

Dato for interview: 03-03-2016

Øvrige relevante oplysninger: Der kan forekomme supplerende spørgsmål undervejs.

Præsentation og information:

Hvem er intervieweren Henrik Madsen

Hvad er formålet med interviewet: At indsamle ekspertviden/data om kvalitetssikrings emner til et speciale

Hvor lang tid tager interviewet: ca. 30-40 min.

Hvordan vil svarene blive anvendt: De vil blive brugt til et analyse afsnit af i forvejen indsamlet teorier

Datasikkerhed: interviewet bliver optaget som lydfil. Interviewpersonen er i specialet nævnt ved navn og dermed ikke anonym.

Specialet omhandler kvalitetssikring i byggeriet, med hovedvægt på udførelsesfasen

Interview spørgsmål

1. Hvad er dit navn og hvilken jobfunktion besidder du? 2. Hvilken uddannelse har du

Kvalitetssikring generelt: 1. Hvordan ser du på forholdet mellem skyld af fejl og mangler i byggeriet, i hhv.

projekteringsfasen kontra udførelsesfasen? Dvs. fejl i tegninger/beskrivelser eller ikke optimal bygbarhed, kontra håndværkerfejl uopmærksomhed og fejlmontage mm.

2. Hvorvidt ser du manglende eller dårlig kvalitetssikring som del af skylden? (Begge steder) 3. Er rådgivers tilsynsplaner fyldestgørende eller skal der stilles større krav til rådgiverne? 4. Skal rådgivers tilsynsplaner bare anses for at være vejledende, og så lade

projekt/byggeledelsen om at lave dem mere projektspecifikke? 5. Hvis 5E-BYG selv skal lave tilsynsplanerne, hvornår er så bedst? Mange af fokusområderne

kender man, inden byggeriet går i gang, og andre kan man jo først komme i tanke om som byggeriet skrider frem.

6. Mener du at kvalitetssikringen fra underentreprenørernes side er nedprioriteret? Evt. for besværligt.

7. Anses papirformen/KS som en formalitet? Ressourcespild? 8. Er der nogen form for vidensdeling internt i virksomheden? I så fald hvilken? 9. Benytter i jer af Byg-erfas datablade?

Digitalisering af kvalitetssikring og mangelregistrering

1. Hvad er 5E-BYGs hovedformål med at benytte sig af Ajour? 2. Hvilken fordel ser du ved digital kvalitetssikring? 3. Hvilken fordel ser du ved digital Mangelregistrering? 4. 5E-BYG udnytter kun en brødkel af Ajours muligheder. Er det bevidst? I så fald hvorfor? 5. Kan du se mulighederne i et krav fra 5E-BYGs side til underentreprenørerne om at aflevere

digitalt via Ajour?

6. Er der krav internt i 5E-BYG om brug af Ajour? Eller i hvilket omfang forventes det at blive benyttet?

7. Hvad gør I for at briefe underentreprenørerne om at I anvender Ajour? 8. Plejer i at bede underentreprenørerne lave en mestergennemgang for at nedbringe fejl og

mangler før en evt. bygherregennemgang eller mangelregistrering af 5E-BYG? Eller er det et spørgsmål om der er tid til det fra projekt til projekt?

kvalitetssikring i dansk byggeri - nemmehjemmesider · 2016-04-18 · kvalitetssikring i dansk...

Documents