1. Lringsmilj i barnehagenHvordan tilrettelgger vi gode udviklende lringsmiljer?

2. Kurset baseres p forskning i p g lringsmiljernes betydning for barns utvikling. g Den teoretiske tilgang er den kognitive udviklingspsykologi og nevropsykologi i et kontekstuelt perspektiv.

3. DesignprosessenOpgave: At designe lringsrumInput: Teoretisk grundlag g g Hvordan gr de andre steder?Kodeord: Rum for Sprog, Relationer, OpmrksomhedRegistrering: Hvordan ser institutioner ud?Udfrelse: Hvordan kan det gres p en anden mde?

4. Forskningsresultater - hvad virker? Teori Praksis

5. Kvalitet i daginstitutioner1. samvr med vedvarende flles opmrksomhed med brnene2. der veksles mellem brne- og vokseninitierede aktiviteter3. viden om, hvordan sm brn lrer og udvikler sig4. uddannet personale5.5 Forldreinvolvering F ld i l i6. dialog med brnene konflikter lses gennem samtale

6. Kvalitet i daginstitutionerBrnene virker mere sociale og positivtengagerede i kammeraterne, nr g g ,personalet er sensitive og positive overfor dem, samt nr barn-voksen ratioen ermindre det vil sige, at antal brn pr.voksen har betydning.ForF mange brn k vanskeliggre en b kan k lipositiv og udviklende kontakt mellemvoksne og brn.

7. Hjerner i udvikling

8. Neurale netvrk Tvrsnit gennem storhjernebarken Frst billede ved fdslen,I midten: tre mneders alderen. Hjre: efter 15 mneder.

9. Opmrksom? Opmrksomhed er grundlaget for at lre. De der ikke kan rette opmrksomheden derhen, hvor det sker, p det vigtige, det spndende, de andre, og p muligheder for oplevelser - og blive der, de bliver snydt for erfaringer (Hansen 2002, s. 9.)

10. Brn og opmrksomhed Opmrksomhed er nsten usynlig i d O k h d t li den almindelige pdagogik, og dukker kun op, nr brn mangler opmrksomhed. g p Mske skyldes det isr, at de fleste af os ikke y regner opmrksomhed eller koncentrationsevne for en frdighed, som man skal lre ved megen velse, velse ligesom at g cykle og lse De fleste g, lse. voksne, og det glder ogs de professionelle: pdagoger, lrere og psykologer betragter nok opmrksomhed som noget d udvikler sig gennem k h d t der d ikl i modning og ikke gennem lring. ( Hansen 2002, s. 11) , )

11. Og her m vi konstatere at det at kunne udvikle evnen til at opmrksomhed er afhngig af de pdagogiske iscenesttelser, hvor det skal foregr. Det er ikke proces som flger med en naturlig udvikling, men er afhngige af andre mennesker og de kulturelle og mentale betingelser, vi kreerer for hinanden.

12. Interaktion/dyade Hobson (1994, 2002) suggests that it is early affective engagement that provides the essential ingredients for the establishment of shared attention The development of a nasty mind p y

13. selv anden objekt

14. Relationer LringsmiljOpmrksomhed Sprog

15. Relationer selv anden LringsmiljOpmrksomhed Sprog objekt

16. Relationer Relationen og de flelsesmssige bnd mellem mennesker er udgangspunkt for lirng Brn h b B har brug f et godt samspil med for t dt il d relationskompetente voksne for at udvikle sig til sunde, sunde ressourcerige og socialt kompetente brn Mlet er at styrke det enkelte barns selvtillid gennem a aktiviteter i hverdagen ee e dage

17. Opmrksomhed, sprog og relationer- er der et link? At vre social gennem sprog Flles opmrksomhed er grundlag for udvikling af social forstelse f t l Mangel p flles opmrksomhed er et tidligt bekymrende tegn The Th capacity to share attention seems to b required f i h i be i d for language development and engaging in culture (Carpendale, Lewis, Lewis 2007)

18. Daginstitutionen SomSprog-lrings-milj

19. Hvis vi vil forst, hvordan brn tilegner sigderes modersml, m vi se i jnene, at det jikke kun er et sprgsml om ordforrd oggrammatik, men ogs om at kunne gresigsig i samspil med andre

20. Form Grammatikken, sprogets formelementer. Lringsmilj Indhold Funktion Hvad barnets ytring tjener til IHvad det er, barnet siger situationen, dvs. Hvilkennoget om, dvs udsagnets talehandling barnet udfrer, ellerindhold hvilken funktion ytringen har

21. TalePrivat tale social tale Mislykket vellykket egocentrisk tilpasset

22. Tre former for Fem former foregocentrisk tale socialiseret taleGentagelser (af lyde, ord lyde Tilpasset informationeller sm-stninger, barnet Kritik og drilleriselv lige har sagt) Ordrer, anmodninger ogEnetale = monologer trusler t lKollektive monologer Sprgsml, dvs. gte sprgsml, der krver svar Svar (p gte sprgsml og ordrer)

23. Danske undersgelserBrnenes talesproglige kunnen ved skolestartenspiller en betydelig rolle for deres lsefrdigheder i 2.klasseBrn som i 4-6 rsalderen havde udviklet enbevidsthed om forskellige forhold ved sproget, klaredesig bedre nr de i 7 rsalderen beg ndte p at sk lle bedre, 7-rsalderen begyndte skullelse og skrive.Bde brn som i vrigt klarede sig godt, og brn, derhavdeh d svrt ved skriftsproget, klarede sig relativt t d k ift t kl d i l ti tbedre, hvis de havde fet fremmet deresopmrksomhed over for sproget.

24. 90% b under 4 tilb i brn d r tilbringer mere end 40 dtimer i daginstitution pr. uge.det betyder at danske brn tilbringer detstrstedelen af deres tid i sammenhnge,hvor der er f voksne. til mange brn, ogsamlet p et begrnset fysisk omrde medhjt stjniveau til flge Vejleskov, 2007

25. De praktisk pdagogiske mileple p p g g pfor udvikling af sprogetAt tale med andre om personligtmeningsfyldte oplevelser.At beskrive objekter, begivenheder ogsammenhnge.At have sjov med sproget, lytte til digte oghistorier samt at opdigte egne historier ogrim og remser High Scope, 2009

26. Dialogen At brnene introduceres til et b dt og varieret iindhold d k skabe f d b i t d t bredt i t dh ld der kan k b fundament t for en god dialog. Et meningsfyldt indhold. En d dialog f d tt E god di l forudstter, at brnene er b k dt med emnet. tb bekendt d t At indholdet bestemmes af voksne og brn i fllesskab. Den voksnes rolle er at byde ind med en rkke samtaleemner, men skal ogs vre meget ben overfor at diskutere og give plads for brns egne temaer temaer. At pdagogerne skal have fokus p kvaliteten af indholdet i dialogen og ikke s meget p dens former. At fiktion indgr som en del af temaerne temaerne. Sjov med sproget. Ligevrdighed og engagement. Grupper Gr pper af bde store og mindre brn samt grupper af j naldrende gr pper jvnaldrende. Deltagelse i bde mindre grupper og strre grupper.

27. Mundballade og fjolBrn m mrke sanseligt og kropsligt kropsligt,hvordan sproget virker stetisk. De mlre at lege med sproget selv g p g

28. SkrivningSk i i og llsning er en af d vigtigste akademiske i f de i ti t k d i kfrdigheder i forhold til skoleparathed, idet skolen bygger p,at man kan lse.Det er anerkendt, at det at lre at lse er afhngigt afbrns sproglige kompetence, specielt ordforrdet. Dvs. atforstelse og anvendelse af det mundtlige sprog(lytte og tale)er det frste skridt mod mestring af det trykte sprog(lsningog skrivning).At tale, lytte, lse og skrive udvikler sig samtidigt ogafhngigt af hinanden og ikke efter hinanden.Udviklingen af sprog-, lse- og skrivefrdigheder er afsocial art. Udviklingen opstr, nr brn er motiveret for atinteragere og kommunikere med andre.Udviklingen af sprog-, lse- og skrivefrdigheder opstrgennem meningsfulde interaktioner, erfaringer og aktiviteter.

29. Der skal vre aktiviteterfor ll brn...f alle b

30. Kom godt i gang1.1 Modtagelsen Det er vigtigt med god aflevering og god afhentning At afhentning.bde brn og forldre fler sig modtaget, set og mdt positivt ogpersonligt. Modtagelsen er altid bemandet.2. Ritualer er fllesskabende, giver tryghed og genkendelighed.3. Brnene skal kunne vre bde ude og inde hele dagen med henblikp at kunne opsge aktiviteter, der srligt motiverer dem. Det m ikkehindre flow i leg og aktiviteter, at der er regler om, hvor brnene mfrdes.4. Aktiviteterne/stationerne skal vre bne/bemandede. Bde ude oginde. De er et tilbud om flles opmrksomhed mellem brn og mellembrn og voksne. voksne5. Aktiviteter er bde vokseninitierede og hentet i brnenesinteresser.interesser Der skal vre aktiviteter der anerkender alle brn aktiviteter, brn.