Landbrugsjord skalkalkes regelmæssigtfor at sikre udbytte ogkvalitet.

Forbruget af kalk ersiden midten af firsernefaldet drastisk.Årsagen til det faldendeforbrug skal bl.a. ses isammenhæng medgennemførelse afVandmiljøplaner og denheraf faldende mængdehandelsgødning deranvendes i landbruget.Ikke desto mindre tæresder til stadighed påjordens kalkressourcer.

Forsuring afjorden!

Forsuring af jorden er en naturlig pro-ces – og uden menneskets indblan-ding ville 98% af Danmarks jord haveet reaktionstal (Rt) på mellem 4 og 5,de øvrige 2% indeholder frit tilgænge-lig kalk.

Den naturlige forsuring skyldes ud-vaskningen af kalk – de vigtigste årsa-ger er:

• Dannelsen af syrer når regnvandoptager kuldioxid (CO2), kvælstof ogsvovl fra atmosfæren.

• Omdannelsen af ammoniumkvælstoftil nitratkvælstof (nitrificering).

• Planternes »rodånding« hvorved derudskilles kuldioxid (CO2).

Udvaskningen af kalk sker, når f.eks.kuldioxid (CO2) – dannet ved rodånding– sammen med jordvæsken (vand)danner kulsyre. Jordens indhold afkalk går i forbindelse med kulsyren ogudvaskes.

Ud over den naturlige forsuring, forsu-res jorden, når der anvendes ammoni-umholdige handelsgødninger, ved van-ding, og når der dyrkes bælgplanter.

Den optimale»surhed« i jorden forplanteproduktion

Surhedsgraden i jorden måles vedreaktionstallet (Rt). Reaktionstalletbestemmes ved en pH-måling af enjordprøve, der er opblandet i en CaCl2opløsning.

Jordens optimale reaktionstal er etkompromis mellem flere hensyn:

• De enkelte næringsstoffers tilgæn-gelighed for planterne

• Jordtype og struktur• Omsætning af halm og husdyrgød-

ning• Forebyggelse af visse plantesyg-

domme • Afgrødevalg

Ud fra de aktuelle forhold på ejendom-men fastsætter driftslederen en lang-sigtet kalkningsstrategi.

Næringsstoffernestilgængelighed

Jordens surhedsgrad bestemmer, hvortilgængelig næringsstofferne er, oghvor hurtigt de omsættes i jorden.Generelt opnås den bedste tilgænge-lighed ved et reaktionstal mellem 5,8-7,0, men som det fremgår af Fig. 1, erder væsentlige forskelle på de enkeltenæringsstoffer.

Jordtypeog struktur

Jordens struktur afhænger af forholdetmellem ler, sand, silt og humus samtreaktionstallet. Ler- og humus-partik-ler er på overfladen negativ ladede oger derfor i stand til at »holde« fast påpositiv ladede næringsstoffer bl.a.NH4

+, Mg

++, Ca

++. Derfor vil jord med et

relativt højt ler- eller humusindholdindeholde flere plantenæringsstofferend en jord med et lavere indhold af lerog humus.Dette betyder samtidig, at reaktionstal-let på disse jorde ikke falder så hurtigtsom på jord med et lavt indhold af lerog humus. På lerjord vil et højt indhold af humuseller et højt indhold af Ca

++– og der-

med et højt reaktionstal – bevirke, atlerpartiklerne lagres i en luftig og sta-bil struktur – krummestruktur. Dette eraf afgørende betydning for at undgåslemning og skorpedannelse – netoppå disse jordtyper.

Forsøgsmæssigt er det i 1960’erne(Olesen) belyst, hvilket reaktionstal derer det optimale for hver enkelt jordtype– dette fremgår af Fig. 2.

De nyeste erfaringer og den ændrededyrkningspraksis tyder dog på, at plan-lægning af kalkning kan tage udgangs-punkt i det laveste reaktionstal inden-for intervallet. Dette dog under forud-sætning af, at sædskiftet ikke ertrængt, eller der ønskes en forbedringaf jordstrukturen.

Fig. 1

Bredden af linierne viser graden af næringsstoffernes tilgænge-lighed. Som det ses, er fosfors tilgængelighed stærkt påvirketaf reaktionstallet og falder både ved lave og ved høje tal.Magnesium er meget lidt tilgængelig ved lave tal – hvorimodmangan som bekendt bindes i utilgængelige forbindelser vedhøje reaktionstal. (Efter Lucas og Davis).Generelt er der stor risiko for misvækst og deraf lave udbytter,hvis reaktionstallet kommer under 5,5 på mineraljorder ogunder 5,0 på humusjorder. Ved disse reaktionstal får planternekorte fortykkede rødder og lyse/gule spidse blade med mørkepletter. Dette er typisk en øget frigivelse af aluminium fra jor-den, der forårsager aluminiumforgiftning af planterne.

Fig. 2

Jordbundsklasse Reaktionstal

Svær lerjord 8 - 10 7,5 - 8,0

Lerjord 7 7,0 - 7,5

Sandblandet lerjord 5 - 6 6,8 - 7,3

Lerblandet sandjord 3 - 4 5,8 - 6,6

Let sandjord 1 - 2 6,0 - 6,3

Humusrig sandjord 1 - 2 5,8 - 6,3

Humusjord 11 5,0 - 6,0

5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5

5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5

Reaktionstal

Reaktionstal

KvælstofFosforKaliumSvovlCalsiumMagnesiumJernManganBorKobberZinkMolybdæn

Plantesygdomme

Kålbroksvampen – se Fig. 3.Kålbroksvampen, der angriber allekorsblomsterede afgrøder (raps, sen-nep, kål etc.), trives bedst ved lavereaktionstal. Smitten er jordbåren.Sygdommen forårsager opsvulmedeknuder på planternes rødder, hvorvedvand- og næringsstofoptagelsen for-ringes. Sygdommen kan ikke bekæm-pes, men kun forebygges ved at holdeet højt reaktionstal eller ved at undladeavlen af korsblomstrede afgrøder iadskillige år.

Rodbrand – se Fig. 4.De fleste af landbrugsplanterne kanangribes af rodbrand i fremspiringsfa-sen. Der, hvor dette kompleks af for-skellige svampe har betydning, er iroer, bælgplanter og til dels i kors-blomstrede afgrøder. Sygdommen for-årsager indskrumpede og mørkfarvedestængeldele og rødder, og i værste falddør planten. Roer og korsblomstredeafgrøder angribes ved spiring, og kim-bladene når i mange tilfælde ikke jord-overfladen. Bælgplanter kan derimodangribes over en længere periode,deraf navnet St. Hans-syge, når storeplanter visner og dør.

Afgrødevalg

De enkelte kulturplanter har forskelligekrav til jordens reaktionstal. I Fig. 5 er erfaringer forsøgt sammen-stillet, så den viser variationen mellemde enkelte arter.

Foreløbige forsøg og praktiske erfa-ringer viser ligeledes, at der forekom-mer betydelige variationer mellem sor-ter inden for nogle arter som f.eks. vin-terbyg, men dette område er endnuikke tilstrækkeligt belyst.

Gødningstyper

Valget af gødning – og især kvælstofty-pen – har stor betydning for, hvormeget kalk der skal tilføres jorden forat vedligeholde et givent reaktionstal.Årsagen er, at nogle gødninger er»sure«, og her er det specielt deammoniumholdige gødninger, f.eks.

svovlsur ammoniak, der virker forsu-rende.

Fig. 6 viser den teoretiske mængdekalk, der forbruges pr. kg anvendtkvælstof.

Som det ses, virker kalksalpeter ikkeforsurende. Det samme er tilfældetmed gylle – der virker fra neutralt tilbasisk.

Kalktyperog reaktivitet

Kalk i Danmark deklareres ved densneutraliserende evne. Neutraliserendeevne er i denne betydning identiskmed kalkens indhold at calciumkarbo-nat (CaCo3) og magnesiumkarbonat(Mg2CO3).For at måtte sælge kalk under beteg-nelsen »Jordbrugskalk« skal den neu-traliserende evne være minimum 70.Derudover skal kalktyper, der er pro-duceret af danske råmaterialer, dekla-reres ved deres formalingsgrad. For importerede varer er der kun kravom deklaration af neutraliserendeevne, – men for disse varer, der alletypisk er fremstillet af »stenkalk« ogderfor meget hårde og uopløselige, erder krav om en finere formaling, somdog ikke skal deklareres.I Danmark findes der i undergrundenflere forskellige kalktyper. Fælles fordem er, at de har et meget lavt ellerintet indhold af magnesium. I Danmarksælges jordbrugskalk af typen skrive-kridt fra Nordjylland og Bryozokalk fraFaxe. Skrivekridt er blødt med en neu-traliserende evne på 75 %, hvorBryozokalk er mere hårdt og har enneutraliserende evne på 80 - 85 %.Da den naturligt forekommende kalkhar et meget ringe magnesium ind-hold, importeres der dolomitkalk – for-trinsvis til i blanding. Dolomitkalkudmærker sig ved et højt indhold afmagnesium på ca. 10 %, men dolomit-kalk er til gengæld meget hårdt ogsærdeles tungt opløselig somkalkningsmiddel. Derfor fremstillesmagnesiumkalk som en mekaniskblanding af dolomitkalk og dansk kalk.Derved opnåes en billig magnesiumtil-førsel og samtidig en effektiv kalk-virkning.Kalkens reaktivitet er et udtryk for,

Fig. 5

Højt Middel Lavt

Roer Hvede Rug

Lucerne Raps Havre

Ærter Kløver Græs

Byg Majs Kartofler

Sneglebælg

Kålbrok i raps. Kilde: Markens sygdomme og skadedyr.

Fig. 3

Rodbrand i bederoer.Kilde: Markens sygdomme og skadedyr.

Fig. 4

hvor hurtigt kalken opløses og dermedvirker. De enkelte kalktypers reaktivitetafhænger primært af deres hårdhed ogdernæst af deres formalingsgrad.Generelt består dolomitkalk af hårdekrystaller. Er formalingsgraden densamme, vil den danske kalktype haveen betydelig større reaktivitet, hvilket ipraksis betyder, at reaktionstallethæves hurtigere efter tildeling.

Kalktildeling

Kalk bør tilføres hvert 3.-4. år og gerneforud eller umiddelbart efter etableringaf de mest kalkkrævende afgrøder.Kalkforbruget på lerjord (JB 7-10) medet relativt lavt indhold af humus, viltypisk ligge på 1 ton pr. ha pr. år. Påjordtype 1-6 og på humusjord, hvor derikke er et trængt sædskifte af raps/ærter (oftere end hvert 6. år) – roer(hyppigere end hvert 4. år), er forbru-get typisk 500 kg pr. ha pr. år.I et trængt sædskifte bør der tilføresca. 1 ton pr. ha pr. år for derved atminimere sygdomsrisikoen. Ønskes derimod en stigning i reak-tionstallet, skal der tilføres fra 0,5 t til1,0 t (afhængig af jordtype) for at hævereaktionstallet 0,1 enhed. Tilføresmagnesiumkalk med 2,5 % magnesi-um, opnås der samtidig en stigning imagnesiumtallet (Mgt) på 0,50-1,0.Der bør jævnligt udtages jordprøver.

Som et supplement til den traditionellejordprøveudtagning er der på det dan-ske marked fremkommet et lille handypH-meter, der på få sekunder er istand til at måle pH direkte i jorden, ien udtaget jordprøve eller i enopslæmning. Apparatet er afprøvet ogvurderet af Danmarks Jordbrugs-forskning med et særdeles godt resul-tat.

GPS positionsbe-stemt kalktildeling

Grundlaget for at bevare og vedligehol-de jordens frugtbarhed de næste årfrem – så jordstrukturen bevares ognæringsstoffer forbliver tilgængeligefor planterne – afhænger af en veltil-rettelagt kalkning. Positionsbestemtkalkning er almindelig accepteret, da

kalkbehovsbestemmelsen afgøres udfra nogle få, men sikre parametre.Desuden er der kontant afregning,fordi kalktrang afhjælpes med detsamme, og områder med mangan-mangel bliver lokaliseret og vil gradvistaftage over en kortere årrække.

Hovedargumentet for at sprede kalkpositionsbestemt er ofte, at der ermange penge at spare. Det er ogsåkorrekt, men hovedformålet må altandet lige være at foretage enkalkning, der dækker markens behoveller rettere det varierende behov, derfindes i marken.

Ved at udtage jordbundsprøverne posi-tionsbestemt, tilstræbes det at udtageprøver, der afspejler den »sande« vari-ation i marken.

I langt de fleste marker er der en jord-bundsvariation, der retfærdiggør enpositionsbestemt jordprøveudtagning.Beslutningsgrundlaget for hvor og hvormange jordbundsprøver, der skal udta-ges, afhænger af de oplysninger, derer til rådighed på ejendommen. Udover erfaringer kan oplysninger somf.eks. udbyttevariationen på marken inogen grad forklare forskelle mellemjordtyper. Ved at måle ledningsevnenog udtage nogle få jordbundsprøver tiller og humusindholds bestemmelse,kan der udarbejdes nøjagtige tekstur-kort, der danner grundlaget til en mål-rettet jordprøveudtagning.

Fig. 6

Gødningstype Kg kalk pr. kg kvælstof

Svovlsur ammoniak 6 kg

Amoniumnitrat 3 kg

Flydende ammoniak 3 kg

Urea 3 kg

Kalkamonsalpeter 1 kg

Kalksalpeter -0,5 kg

Mark med kalkmangel.

dankalk

Postbox 39Aggersundvej 50DK-9670 Løgstør

Tel. +45 98 67 31 55Fax +45 98 67 14 16

dankalk@dankalk.dkwww.dankalk.dk

Din forhandler: