indhold - stps.dk

2001

Årsberetning

PatientskadeankenævnetogLægemiddelskadeankenævnet

Layout og tryk: Schultz Grafisk

Patientskadeankenævnetog LægemiddelskadeankenævnetVimmelskaftet 43, 21161 København KTlf.: 33 69 00 44

Udgivet juli 2002

ISSN 1390-5596

3

Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................... 7

1. Patientskadeankenævnets hovedformål og opgaver 2000 ......... 91.1 Lovgrundlag .................................................................................... 91.2 Organisation.................................................................................... 10

1.2.1 Nævnets sammensætning ................................................... 101.2.2 Sekretariatet .......................................................................... 13

1.3 Sagernes behandling ..................................................................... 131.3.1 Sagernes forberedelse ......................................................... 141.3.2 Nævnsbehandlingen ............................................................ 141.3.3 Resultatet af nævnsbehandlingen....................................... 15

2. Statistik ....................................................................................... 172.1 Modtagne, afsluttede og verserende sager................................. 172.2 Oversigt over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ............. 182.3 Oversigt over nævnets virksomhed............................................... 18

3. Erstatningsgrundlag og afgørelser herom .................................. 213.1 Erstatningsgrundlag ....................................................................... 213.2 Eksempler på afgørelser ................................................................ 22

3.2.1 § 1, stk. 1. Dækningsområdet .............................................. 223.2.2 § 2, stk. 1. Ansvarsgrundlag, grundbetingelser,

bevisbedømmelse ................................................................ 353.2.2.1 § 2, stk. 1, nr. 1. Specialistreglen ............................. 353.2.2.2 § 2, stk. 1, nr. 2. Teknisk apparatur, redskaber eller

udstyr ........................................................................ 453.2.2.3 § 2, stk. 1, nr. 3. Ligeværdig metode eller teknik... 453.2.2.4 § 2, stk. 1, nr. 4. Komplikationer, sjældenhed,

alvorlighed................................................................ 493.2.3 § 3, stk. 1. jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Diagnosticeringsfejl/

forsinkelse.............................................................................. 643.2.4 § 3, stk. 2. Ulykkestilfælde på offentlige sygehuse, culpa . 783.2.5 § 3, stk. 3. Skader forårsaget af lægemidler ....................... 87

4

4. Erstatningens størrelse og afgørelser herom .............................. 89 4.1 Erstatningsposterne........................................................................ 89 4.2 Reduktion i erstatningen ................................................................ 90

4.2.1 Reduktion på grund af alder ............................................... 904.2.2 Reduktion på grund af mellemkommende død................ 91

4.3 Eksempler på afgørelser ................................................................ 914.3.1 Stationærtidspunkt .............................................................. 914.3.2 EAL’s § 1. Helbredelsesudgifter og andet tab ................... 914.3.3 EAL’s § 2. Tabt arbejdsfortjeneste....................................... 954.3.4 EAL’s § 3. Svie og smerte..................................................... 984.3.5 EAL’s § 4. Godtgørelse for varigt mén................................ 1014.3.6 EAL’s §§ 5 – 7 og § 8. Erhvervsevnetab, personkreds ....... 1084.3.7 EAL’s § 5. Tab af erhvervsevne............................................. 1094.3.8 EAL’s § 7. Fastsættelse af årslønsgrundlag ........................4.3.9 EAL’s § 8. Fastsættelse af tab af erhvervsevne................... 1154.3.10 EAL’s § 9. Reduktion p.gr.a. alder........................................ 117

5. Sager for landsretten .................................................................. 1195.1 Sager indbragt i 2001 ..................................................................... 1205.2 Resumé af domme afsagt af landsretten i 2001 ........................... 1205.3 Resumé af domme afsagt af Højesteret i 2001 ............................ 134

6. Regnskab og budget for Patientskadeankenævnet .................... 1396.1 Regnskab ......................................................................................... 1396.2 Budget 2001 .................................................................................... 140

7. Lægemiddelskadeankenævnets årsberetning ............................. 1417.1 Indledning ....................................................................................... 1417.2 Lægemiddelskadeankenævnet ..................................................... 1417.3 Lægemiddelskadeankenævnet ..................................................... 141

5

Bilag

Bilag 1: Bekendtgørelse af lov om patientforsikringnr. 228 af 24. marts 1997 ................................................... 149

Bilag 2: Bekendtgørelse om forretningsorden forPatientskadeankenævnet, nr. 133 af 9. marts 1999 ........... 155

Bilag 3: Meddelelse af 2. december 1997 fra Sundhedsministerietvedrørende formands- og næstformandsafgørelser........... 159

Bilag 4: Bekendtgørelse nr. 397 af 2. juni 1999 af lov om erstatning til patienter opereret med Boneloc-cement før 1. juli 1992 ......................................... 161

Bilag 5: Bekendtgørelse af lov om ændring af lov ompatientforsikring nr. 395 af 2. juni 1999 ............................. 163

Bilag 6: Lov nr. 1120 af 20. december 1995 om erstatning forlægemiddelskader.............................................................. 165

Bilag 7: Lov nr. 1228 af 27. december 1996 om ændring aflov om erstatning for lægemiddelskader m.v. .................... 171

Bilag 8: Bekendtgørelse nr. 195 af 11. marts 1997 omforretningsorden for Lægemiddelskadeankenævnet.......... 173

Bilag 9: Lægemiddelskadeankenævnets medlemmerog suppleanter ................................................................... 177

7

Indledning

Lov om patientforsikring trådte i kraft den 1. juli 1992. Samtidig blev Patientska-deankenævnet oprettet.

I henhold til nævnets forretningsorden påhviler det nævnet at afgive en årlig rede-gørelse om sin virksomhed til indenrigs-og sundhedsministeren.

Nævnet har med årsberetningen tilstræbt at give en kortfattet illustration af denpraksis, der har dannet sig om patientforsikringslovens regler med de gengivneafgørelser angående centrale regler på området omfattende erstatningsfastsættel-sen, der er reguleret af erstatningsansvarsloven.

Samtidig rummer årsberetningen en orientering om udviklingen i nævnets sam-mensætning og personaleforhold, sagsstatistik og økonomi.

I 2001 blev der indbragt 97 nævnsafgørelser for landsretterne. Selv om antallet afafgørelser, der ankes til landsretten er relativt begrænset, medfører sagsbehand-lingstiden ved domstolene, at antallet af verserende retssager fortsat stiger. Derverserede ved årets udgang 215 sager ved landsretterne og nogle få ved Højesteret.

Efter aftale med formanden for Lægemiddelskadeankenævnet er det af økonomi-ske grunde, og fordi de to nævns årsberetninger udsendes til samme målgruppe,besluttet at sammenlægge årsberetningerne fra de to nævn til en publikation.

Arne Ljungström

Hovedformål og opgaver

9

1. Patientskadeankenævnets hovedformål og opgaver 2001

1.1 Lovgrundlag

Patientskadeankenævnet er oprettet ved lov nr. 367 af 6. juni 1991 om patientfor-sikring. Loven trådte i kraft den 1. juli 1992 og er ændret i 1996. Lovændringenbetød, at den minimumserstatning, der kan tilkendes af Patientforsikringsforenin-gen, efter den 1. januar 1997 fastsattes til 10.000 kr. mod tidligere 20.000 kr., samtat der skabtes hjemmel til at nedsætte flere sideordnede nævnsafdelinger i Patient-skadeankenævnet, jf. Sundhedsministeriets lovbekendtgørelse nr. 228 af 24. marts1997 (bilag 1). Den 4. juni 1999 trådte en ny bestemmelse i patientforsikringslo-vens § 1, stk. 4, i kraft, hvorefter behandling på alle private sygehuse her i landetog sygehuse i udlandet, som amterne benytter som led i løsningen af sine sygehus-opgaver efter reglerne i sygehusloven, er omfattet af patientforsikringsloven. Ifølgesygehusloven skal patienter tilbydes behandling af livstruende sygdomme indenfor en nærmere fastsat maksimal ventetid. Kan behandlingen m.v. ikke tilbydes ioffentligt regi, skal amterne henvise patienterne til vederlagsfri behandling på pri-vate sygehuse her i landet eller i udlandet.

I medfør af § 14, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 849 af 14. oktober 1992, og i med-før af § 14, stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 228 af 24. marts 1997, har Sundhedsmi-nisteriet henholdsvis ved bekendtgørelse nr. 571 af 2. juli 1993 og bekendtgørelsenr. 133 af 9. marts 1999 fastsat forretningsorden for Patientskadeankenævnet(bilag 2 og 3).

For patienter, som her i landet påføres fysisk skade i forbindelse med undersø-gelse, behandling eller lignende på offentlige sygehuse og sygehuse, det offentligehar driftsoverenskomst med, indførtes med loven en betydelig forbedring afpatienters mulighed for at opnå erstatning. Indtil dette tidspunkt blev patientersadgang til at opnå erstatning reguleret efter den almindelige erstatningsretligeregel, den såkaldte culparegel, det vil sige, at patienten skulle bevise, at skaden varforvoldt forsætligt eller uagtsomt ved uacceptabel adfærd.



10

Med patientforsikringsloven blev ikke kun adgangen til at opnå erstatning merelempelig. Ordningen blev også organiseret som en forsikringsordning. De erstat-ningspligtige, de driftsansvarlige sygehusmyndigheder, er med undtagelse af sta-ten, kommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab pligtige at være dækket afen forsikring i et forsikringsselskab. Ringkøbing, Vestsjælland, Århus og Viborgsamtskommuner har valgt at være selvforsikrede. De forsikringsgivende selskaberdanner i fællesskab en forening, Patientforsikringsforeningen (i det følgendePatientforsikringen), som træffer afgørelse i de enkelte erstatningssager i 1.instans. Patientforsikringen skal efter lovens § 13, stk.1, oplyse og behandlesagerne uden omkostninger for patienterne.

Ejeren af det ansvarlige sygehus og dettes forsikringsselskab er således uden ind-flydelse på, om der skal betales erstatning, og på erstatningens størrelse.

Hovedformålet med ordningen er at sikre patienterne en lettere, hurtigere og billi-gere adgang til erstatning, når der er blevet påført dem en fysisk skade ved behand-ling, undersøgelse eller lignende på et offentligt sygehus end efter den almindeligeerstatningsret.

Patientforsikringens afgørelser i erstatningssager kan indbringes for et af sund-hedsministeren nedsat patientskadeankenævn, som har den endelige administrativeafgørelse. Patientskadeankenævnets afgørelser kan indbringes for Østre ellerVestre Landsret efter sagsøgers bopæl, jf. retsplejelovens § 240, stk. 2, og patient-forsikringslovens § 16, stk. 1.

1.2 Organisation

1.2.1 Nævnets sammensætningPatientskadeankenævnet er nedsat af sundhedsministeren i medfør af § 14 ipatientforsikringsloven. Ankenævnet bestod oprindelig af en formand og otteandre beskikkede medlemmer, jf. § 14, stk. 2 og 3, men er i 1997 og 1998 udvidetmed to yderligere afdelinger. I henhold til § 14, stk. 3, skal nævnet ved afgørelsenaf den enkelte sag sammensættes af

– formand eller næstformand udpeget af sundhedsministeren– 1 medlem udpeget af sundhedsministeren– 2 læger udpeget af Sundhedsstyrelsen– 2 medlemmer udpeget af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfælles-

skab


11

– 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer– 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.

Medlemmerne udpeges for 4 år. I april 2001 blev der foretaget nyudnævnelse afformand, næstformænd, medlemer og suppleanter.

Nævnet kan organisere sit arbejde i flere afdelinger. Nævnsafdelingerne er beslut-ningsdygtige, når mindst et medlem fra hver af de nævnte persongrupper er tilstede.

Primo 1999 bestod nævnet af tre afdelinger. I februar 1999 blev der indgået enkontraktstyringsaftale mellem Sundhedsministeriet og ledelsen for Patientskadean-kenævnets sekretariat for perioden 1999 til 2002. Indholdet af aftalen er nærmereomtalt i Patientskadeankenævnet årsberetning for 1997 og 1998. I forbindelse medindgåelsen af kontraktstyringsaftalen blev det besluttet at udvide nævnet medendnu en afdeling. Den fjerde afdeling påbegyndte sin virksomhed i september1999.

Nævnets sammensætning :

1. Formand og næstformand udpeget af sundhedsministeren :Dommer Arne Ljungström (formand)Adm. dommer Bjarne Pedersen (næstformand)Dommer Lis Hævdholm (næstformand)Landsdommer Karen Foldager (næstformand) Landsdommer Jan Uffe Rasmussen (næstformand)

Udpeget af sundhedsministeren:Advokat Ditlev WadAdvokat Karsten HøjAdvokat Brian MalmrosAdvokat Poul Rasmussen

Suppleanter:Kontorchef Morten EngbergAdvokat Joan ColdingAdvokat Axel Grove

2. Udpeget af Sundhedsstyrelsen:Overlæge Helle Ørding


12

Overlæge Svend SchulzeOverlæge Wiggo Fischer-RasmussenOverlæge Kaare SchmidtOverlæge Hans ColstrupProfessor Bjarne LundOverlæge Mark KrasnikOverlæge Jens Kramhøft

Suppleanter:Overlæge Bente Danneskiold-SamsøeOverlæge Olaf BonnevieOverlæge Flemming Winther BachOverlæge Jens Benn Sørensen

3. Udpeget af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab:Vicekontorchef Anni OlesenKontorchef Lars OppenhagenPatientvejleder Laila DahlSeniorkonsulent Claus Mørch PetersenFuldmægtig Frits RippergerFuldmægtig Bjarne AabyeKontorchef Inge Hune Fuldmægtig Hanne Thouber

Suppleanter:Juridisk konsulent Margrethe MedborgSekretariatsleder Claus E. HansenFuldmægtig Steen JørgensenKontorchef Birte Fabricius

4. Udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer:Jørgen LengerStig Hedegaard Kristensen Ulla GehlCharlotte LauritsenPer Tretow-Loof Peer Dahl JunkerFreddy NielsenHanne Bendixen


13

Suppleanter:Bente DjørupLisbeth HolmgaardFinn Hintze

Udpeget af Forbrugerrådet:Kirsten NielsenRut JørgensenBent OlufsenJeppe Juul

Suppleant:Anette Høyrup PetersenLisbeth BaadstrupSusan Hulbæk HansenMargrethe Nielsen

1.2.2 SekretariatetIfølge forretningsordenens §14 stiller Sundhedsministeriet den fornødne sekreta-riatsbistand til rådighed for nævnet.

Patientskadeankenævnets sekretariats personalenormering udgjorde i 2001 1sekretariatschef i lønramme 37, 7 AC-årsværk, 4 HK-årsværk og 18 speciallæge-konsulenter (deltid). Speciallægekonsulenterne repræsenterer følgende specialer:Ortopædisk kirurgi, neurokirurgi, kirurgisk gastroenterologi,neurologi, oftalmo-logi, oto-rhino-laryngologi, hæmatologi, gynækologi og obstetrik, karkirurgi, tho-raxkirurgi, urologi, psykiatri, anæstesiologi, intern medicin og onkologi. Til sekre-tariatet er endvidere tilknyttet konsulent i tand, -mund- og kæbekirurgi. Yderligerespeciallægekonsulenter anvendes, hvor der er behov for en ekspertise, som deovennævnte konsulenter ikke dækker fuldt ud.

1.3 Sagernes behandling

I medfør af § 14, stk. 4, i lov om patientforsikring har Sundhedsministeriet oprin-delig fastsat forretningsordenen for Patientskadeankenævnet ved bekendtgørelsenr. 571 af 2. juli 1993 (bilag 2). Ved bekendtgørelse nr. 133 af 9. marts 1999 harSundhedsministeriet i medfør af § 14, stk. 7, fastsat en ny forretningsorden forPatientskadeankenævnet (bilag 3).


14

1.3.1 Sagernes forberedelseNår nævnets sekretariat modtager en klage over en afgørelse truffet af Patientfor-sikringen påses, at klagen kommer fra en klageberettiget (skadelidte, vedkom-mende forsikringsselskab, selvforsikrede driftsansvarlige myndighed eller andenmed en retlig interesse i sagen) og inden for den i loven fastsatte frist på 3 månederefter, at klageren har fået meddelelse om Patientforsikringens afgørelse, jf. § 15 ilov om patientforsikring.

Klagen sendes herefter til Patientforsikringen med anmodning om en udtalelse ogtilsendelse af sagens akter.

Når Patientforsikringens udtalelse foreligger, sendes denne til høring hos parterne,(patient, driftsansvarlig sygehusmyndighed og vedkommende forsikringsselskab/selvforsikrende amtskommune samt Hovedstadens Sygehusfællesskab).

Herefter er sagen typisk klar til sekretariatets forberedelse, hvorpå den forelæggesnævnet til afgørelse.

1.3.2 NævnsbehandlingenNævnsbehandlingen af en sag indledes med, at formanden/næstformanden fore-lægger sagen, hvorefter en almen drøftelse og votering finder sted. En repræsentantfra Patientforsikringen kan deltage i nævnets behandling af sagerne uden stemme-ret, jf. § 14, stk. 5, i lov om patientforsikring. Patientforsikringen har i et vistomfang benyttet sig af denne ret siden medio 1999. Nævnets møder er lukkede.

Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, udsættes den. Dette er sket i ca.9 procentaf de sager, som har været på dagsordenen. Udsættelse kan bl.a. skyldes behov foryderligere lægelige oplysninger, yderligere faktiske oplysninger vedrørende erstat-ningsberegningen, eller at sagen ønskes forelagt Arbejdsskadestyrelsen til vurde-ring af spørgsmålet om méngrad og/eller erhvervsevnetab samt stationærtidspunkt.

Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens/næstformandens stemme afgørende. Hvor en afgørelse ikke kan træffes vedenstemmighed, kan medlemmerne forlange, at deres særstandpunkter tilføresbeslutningsprotokollen. Nævnets afgørelse kan have følgende indhold:

1) at nævnet tiltræder, ændrer eller ophæver Patientforsikringens afgørelse,2) at nævnet hjemviser sagen til fornyet afgørelse i Patientforsikringen,3) at nævnet tager stilling til klager over aktindsigtsspørgsmål vedrørende sagen,

som behandles i Patientforsikringen.


15

Nævnets afgørelse meddeles parterne.

1.3.3 Resultatet af nævnsbehandlingenKlager over Patientforsikringens afgørelser kan ske ved en generel eller specifikklage, og der er ikke knyttet formkrav til klagens udformning.

Ved en specifik klage bedømmer nævnet som udgangspunkt kun netop det punkt iafgørelsen, der er klaget over; men det kan dog ikke udelukkes, at nævnet (quaofficialmaximen) vil bedømme andre punkter end det påklagede, og nævnet ansersig ikke begrænset af parternes påstande. Ved en generel klage vil nævnet foretageen samlet bedømmelse af den påklagede afgørelse. Nævnet kan ændre afgørelsenbåde til gunst og ugunst for klageren, det vil sige, at der kan blive tale om såvel enforhøjelse som en nedsættelse af den erstatning, Patientforsikringen har fastsat.

Patientskadeankenævnet kan dog kun af egen drift tage stilling til upåklagedespørgsmål, som er indeholdt i afgørelser, der indbringes for nævnet inden for kla-gefristen på 3 måneder, idet såvel skadelidte som forsikringsskabet/amtet har ind-rettet sig på, at afgørelsen er endelig efter klagefristens udløb. Nævnet vil såledesikke kunne tage ansvarsgrundlaget op til behandling, hvis der kun er klaget overerstatningens udmåling. Skadelidte har i disse tilfælde indrettet sig på afgørelsenvedrørende ansvarsgrundlaget, idet forsikringsselskabet ikke har påklaget afgørel-sen inden for klagefristen.


16

Statistik

17

2. Statistik

2.1 Modtagne, afsluttede og verserende sager

Figur 1

Figur 1 viser et fald i antallet af afsluttede sager i 2001 på 385 sager set i forhold til2000, svarende til et fald på 33 %. Antallet af sager som verserer uafsluttede i næv-net er steget fra 715 til 735. Afsluttede sager inkluderer 86 afgørelser truffet af for-manden på nævnets vegne. I bilag 4 er beskrevet, inden for hvilke områder forman-den (eller en næstformand) kan træffe afgørelse på nævnets vegne. Der er i 2001modtaget 62 sager mere end der blev afsluttet. Den sagspukkel som var opstået iperioden fra 1993 til 1998 er stort set afviklet, og der er nu balance mellem behovog kapacitet i nævn og sekretariat.

Udviklingen i antal modtagne sager i Patientskadeankenævnet har gennem årenestort set fulgt den tilsvarende udvikling i antal sager i Patientforsikringen.

0200400600800

100012001400

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

modtagne

afsluttede

verserende

Statistik

Statistik

18

2.2 Oversigt over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

Figur 2

Figur 2 viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2001 er nedbragt til 9måneder.

Det er i Patientskadeankenævnets kontraktstyringsaftale et resultatmål, at nævnetsgennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2001 er reduceret til gennemsnitlig 8 måne-der. Dette mål blev ikke helt nået i 2001. Der er dog sket en væsentlig reduktion iforhold til 2000, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 12 måneder.

2.3 Oversigt over nævnets virksomhed

Tabel1:

Antalmøder

Afvistesager

Udsattesager

TiltrådteAfgørelser

Ændredeafgørelser

I altbehand-

ledesager

Hjemvist Ansvar Erstatning

1997 18 1 61 283 2 31 23 401

1998 25 5 86 428 5 38 53 615

1999 36 2 105 697 1 76 58 938

2000 45 1 90 831 8 94 122 1146

2001 40 2 63 551 1 65 80 697

0

5

10

15

20

25

1997 1998 1999 2000 2001

Statistik

19

Der er i 2001 truffet 697 nævnsafgørelser og 86 formandsafgørelser. Som detfremgår af tabel 1, ændrede Patientskadeankenævnet i 2001 146 afgørelser, hvilketsvarer til ca. 21 % af nævnsafgørelserne. Ændringsprocenten er uændret i forholdtil 2000.

Ændring angående ”erstatning” betyder, at nævnet har ændret en eller flere poster iPatientforsikringens erstatningsberegning, eventuelt på grund af nye oplysningerefter Patientforsikringens afgørelse. Det er især erstatningsposterne varigt mén ogsvie og smerte, som har givet anledning til ændringer (fortrinsvis forhøjelser).

”Udsatte sager” er sager, som nævnet har udsat til behandling på et senere møde.Det skyldes blandt andet, at nævnet har fundet anledning til at indhente yderligerelægelige oplysninger, supplerende lægefaglig vurdering eller yderligere oplysnin-ger af økonomisk art til brug for erstatningsfastsættelsen. I 1997 udsattes 15 % afde af Patientskadeankenævnet behandlede sager, i 1998 14 %, i 1999 11 % , i 20008 % og i 2001 9%.

Hver nævnsafdeling holder et møde hver måned, undtagen juli måned. På hvertmøde er ca. 22 sager på dagsordenen, incl. genbehandlingssager.

Statistik

20

Erstatningsgrundlag og afgørelser

21

3. Erstatningsgrundlag og afgørelser herom

3.1 Erstatningsgrundlag

I henhold til patientforsikringslovens § 1, stk. 1, er grundbetingelsen for, at der kanydes erstatning i medfør af patientforsikringsloven, at der efter den 1. juli 1992 erpåført en patient fysisk skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lig-nende foretaget her i landet på et offentligt sygehus eller et sygehus, som detoffentlige har driftsoverenskomst med. Den 4. juni 1999 trådte en ny bestemmelsei patientforsikringslovens § 1, stk. 4, i kraft. Denne bestemmelse medfører, atbehandling på alle private sygehuse her i landet og sygehuse i udlandet, somamterne benytter som led i løsningen af sine sygehusopgaver efter reglerne i syge-husloven, er omfattet af patientforsikringsloven.

Skader påført i forbindelse med behandling på private sygehuse eller i udlandet iøvrigt er som hovedregel ikke omfattet, heller ikke selv om behandlingen er betaltaf det offentlige.

Patientforsikringslovens helt centrale ansvarsbestemmelse er § 2. Bestemmelsenindeholder dels en regel om bevisbedømmelsen, dels fire betingelser for, hvordanskaden skal være forvoldt for, at der foreligger erstatningsgrundlag. Bestemmelsenafviger fra dansk rets almindelige erstatningsregel, culpa-reglen. Skaden skal såle-des ikke være forvoldt forsætligt eller uagtsomt, og skadelidte skal derfor ikke førebevis for eventuelt skyldforhold i forbindelse med skadens opståen for at få aner-kendt skaden som erstatningsberettigende. Det er således ikke en betingelse for atfå anerkendt skaden, at der er tale om fejl fra sundhedspersonens eller sygehusetsside. Der skal alene tilvejebringes en overvejende sandsynlighed for, at skaden eropstået på en af de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte måder. Er der tale om en klar fejl,og kan fejlen have medført skaden, lempes kravet til bevis for årsagssammenhæng– omtalt i årsberetningen 1997/1998. Det er skadelidte, der har bevisbyrden for, atret til erstatning foreligger; men Patientforsikringen skal tilvejebringe de nødven-dige oplysninger til afgørelse af sagen.



22

3.2 Eksempler på afgørelser

3.2.1 § 1, stk. 1. DækningsområdetEfter § 1, stk. 1, dækker patientforsikringsloven kun fysiske skader, det vil sige, atskader af rent psykisk karakter, ikke er omfattet af loven. Er der indtrådt en fysiskskade, omfatter dækningen dog også eventuelle psykiske følger af denne skade.Den fysiske skade skal være opstået i forbindelse med undersøgelse, behandlingeller lignende, det vil sige, at skaden skal være forårsaget af behandlingen og ikkeaf grundsygdommens forløb. Selve det forhold, at behandlingen ikke lykkes, at deropstår komplikationer til grundsygdommen, eller at forventningerne til behandlin-gen ikke indfries, erstattes ikke. Der gives heller ikke erstatning for enhver skade-lig følge af en undersøgelse/behandling, idet skaden kan være en uundgåelig følgeaf eller risiko ved nødvendig behandling. Det er uden betydning, hvorvidt/hvorle-des der er informeret.

En eventuel anerkendelse og erstatning vil kun omfatte den merskade, der er blevetpåført patienten ved behandling m.v. og ikke de samlede ulemper eller det samledetab i forbindelse med grundsygdommen og den nødvendige behandling heraf. Ska-der på ting er ikke omfattet af loven.

J.nr. 2000-00-401: Smerter og infertilitet ikke fysisk skade, men følge afgrundsygdom – PFL § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.En 40-årig kvinde blev henvist til operation for en 7 cm stor bindevævssvulstpå livmoderen og en 5 cm stor cyste på den ene æggestok. Da kvindenønskede at blive gravid, forsøgte man i første omgang medicinsk at mind-ske svulstens størrelse, for at mindske risikoen for beskadigelse af livmode-ren ved operationen. Ved operation fandt man en svulst på 10 cm. Manskrællede svulsten af trinvis. Der var herefter meget lidt livmoder tilbage ognæsten ingen livmodermuskulatur. Man samlede muskulaturen, hvorefterforholdene fandtes acceptable. Herefter fjernede man cysten på æggestok-ken. Kvinden blev herefter udskrevet og i løbet af de følgende måneder settil undersøgelser på grund af smerter. Ca. 2 måneder efter operationen kon-staterede man blod i livmoderen. Ved operation tømte man livmoderen, oghun blev udskrevet dagen efter. Hun blev i efterforløbet undersøgt fleregange og menstruationerne var udeblevet. Ca. 3 måneder senere fandtman tegn på blod i livmoderen. Man fandt endvidere en 2,5 cm stor cysteved den ene æggestok. Der fandtes normale forhold ved æggelederne.Nogle måneder senere foretog man udskrabning. Man konstaterede vedindgrebet store udvidede æggeledere. Da der før operationen ikke vargivet samtykke til fjernelse af æggelederne, åbnede man dem og tømtedem for blod. Kvinden henvendte sig herefter flere gange på grund af smer-


23

ter. Ved en senere operation fjernede man æggelederne og anlagde spiralfor at holde livmoderhalsen åben. Det gik herefter bedre. Menstruationernevar dog fortsat udeblevet.

Patientforsikringen fandt, at der ikke var ansvarsgrundlag efter patientforsik-ringslovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, da der ikke var påført kvinden en fysisk skadei forbindelse med operationen, idet hendes gener i form af smerter og infertilitetvar en følge af grundsygdommen (bindevævssvulst) samt hendes alder.

Patientskadeankenævnet tiltrådte denne afgørelse. Nævnet fandt, at der i heleforløbet er blevet handlet i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Manhavde endvidere primært forsøgt at mindske muskelknudens størrelse medicinsk.Ved operationen konstaterede man, at muskelknuden var 10 cm stor, hvilket i vissesituationer betyder, at livmoderen må fjernes helt. I den aktuelle sag bevarede manlivmoderen men der tilstødte komplikation i form af tillukning af livmoderhalska-nalen. Den korrekte behandling er en udvidelse af livmoderhalskanalen, indlæg-gelse af spiral for at fremme afløb gennem kanalen samt hormonbehandling somskulle fremme dannelsen af slimhinde i kanalen. Dette forløb samt sammenvoks-ningerne i bughulen er en hændelig følge af den nødvendige behandling.

Nævnet fandt endelig, at komplikationerne ikke var omfattet af patientforsikrings-lovens § 2, stk. 1, nr. 4 da disse ikke var tilstrækkelig sjældne eller mere alvorlige,end hun med rimelighed måtte tåle.

J.nr. 2001-00-154: Nethindeløsning ikke fysisk skade - PFL § 1, stk. 1, jf.§ 2 stk. 1.En 50-årig kvinde fik foretaget en glaslegemeoperation i venstre øje. Hunhavde de seneste ca. 2½ år været behandlet for kronisk regnbuehindebe-tændelse på begge øjne med uklarheder (slør) i øjnenes glaslegeme, mestudtalt på venstre øje. Ca. 1 år før glaslegemeoperationen havde kvindenfået konstateret lymfekræft (non-Hodkin lymfom af typen diffus storcelle B-lymfom) og insulinkrævende sukkersyge. Forud for glaslegemeoperationenvar synsstyrken på kvindens venstre øje svarende til lyssans og håndbevæ-gelser. Endvidere dækkede sløret i venstre øje for nethindens centralsyn.Ved glaslegemeoperationen, der forløb uden komplikationer, fjernede mandet slørede glaslegeme, der var fortættet af bindevævsstrenge. Nethindenfandtes tilliggende. Der fandtes intet fokus for regnbuehindebetændelsen,ingen svulster, blødninger eller sukkersygebetingede forandringer. Efteroperationen blev synsstyrken på venstre øje målt til 6/18 uden korrektion,og synsstyrken kunne bedres til 6/12 med stenopæisk hul. Ved trespejlsun-dersøgelse (undersøgelse af nethindens periferi hvor brudhuller opstår)konstaterede man, at der havde udviklet sig nethindeløsning i positionen kl.


24

12-2 med en hesteskoformet rift i positionen kl. 1.30. Ved trespejlsundersø-gelse 2 dage senere påvistes yderligere fire små huller i nethinden samtresterende fortætninger i glaslegemet helt perifert, som ikke havde kunnetfjernes ved glaslegemeoperationen. Man fandt derfor indikation for opera-tion med fjernelse af linsen og de resterende glaslegemefortætninger samtindsprøjtning af silikoneolie for at holde nethinden på plads. Efter denneoperation blev synsstyrken på venstre øje målt til 1/36 med brillekorrektion,som kunne bedres til 1/18 med stenopæisk hul. Nethinden var tilliggendeoveralt. Trykket i øjet var forhøjet, og der blev iværksat behandling medtryksænkende øjendråber. Samme dag forelå resultatet af supplerendeundersøgelse af det fjernede glaslegeme. Undersøgelsen pegede på, atkvinden havde rest leukæmisk infiltrat i øjet, men man kunne ikke alene pågrundlag af undersøgelse af det udtagne glaslegeme klassificere infiltratetnærmere. Ved øjenundersøgelse ca. 1 måned senere på et andet sygehusblev kvindens brillestyrke målt til + 1,0 sf –0,5 cyl 85 gr på højre øje og til+6,0 sf –4,0 cyl 45 gr på venstre øje. Man var usikker på, om der var leukæ-misk infiltrat i øjet. Nærmere undersøgelse kunne alene ske på grundlag afen vævsprøve fra øjets årehinde og nethinde, men på grund af risikoen vedudtagelse af disse vævsprøver og kvindens i forvejen nedsatte syn, afstodman fra dette.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var berettiget til erstatning i henhold tilpatientforsikringslovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, idet årsagen til nethindeløsningenefter glaslegemeoperationen med overvejende sandsynlighed skyldtes kvindensgrundlidelse i form af fortætninger i glaslegemet med deraf følgende træk på net-hinden. Patientforsikringen fandt videre, at kvinden var blevet behandlet i overens-stemmelse med, hvad der efter lægevidenskab og erfaring var det bedst mulige iden givne situation.

Det blev i klagen anført, at kvindens synsnedsættelse måtte skyldes glaslegeme-operationen, idet nethindeløsningen indtrådte i forløbet efter denne operation.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse og fandt, atkvinden var blevet behandlet i overensstemmelse med bedste specialiststandard.Nævnet fandt, at kvinden ikke var blevet påført en fysisk skade, idet komplikatio-nen med udvikling af brudbetinget nethindeløsning med overvejende sandsynlig-hed måtte tilskrives hendes grundsygdom i form af kronisk regnbuehindebetæn-delse med dannelse af bindevævsstrenge i glaslegemet.

Kroniske uklarheder i glaslegemet som følge af regnbuehindebetændelse kan som ikvindens tilfælde organiseres til bindevævsstrenge i det glaslegemet. Disse kantrække på nethinden med risiko for nethindeløsning til følge. I sjældne tilfælde,


25

kan uklarheder i glaslegemet skyldes leukæmi, og det er da afgørende at fjerneuklarhederne i glaslegemet ved glaslegemefjernelse, for at diagnosen kan stilles ogsygdommens udbredning bestemmes. Samtidig vil glaslegemefjernelsen bedre densløring af synet, som er forårsaget af uklarhederne. Nævnet fandt derfor, at der varkorrekt indikation for at foretage operation med glaslegemefjernelse. Det forhold,at der efter operationen resterede fortætninger i glaslegemet helt perifert, var ikkeudtryk for fejlagtig kirurgi, men skyldtes, at indblikket var sløret gennem den peri-fere del af linsen med begyndende grå stær.

Huller i nethinden som fører til nethindeløsning kan opstå på grund af bindevævs-strenge i glaslegemet udviklet som følge af kronisk regnbuehindebetændelse ellerpå grund af et aldersbetinget degenereret glaslegeme. Man vil da typisk se et ellerflere huller eller rifter med bindevævsstrenge som trækker på randen. Ved en glas-legemeoperation kan instrumenterne medføre læsion af nethinden med eventuelløsning af denne til følge. I det enkelte tilfælde kan årsagen til den brudbetingedenet hindeløsning udledes af blandt andet patientens sygehistorie og af formen oglokalisationen af brudhullet i nethinden.

Patientskadeankenævnet lagde vægt på, at nethindeløsningen i kvindens tilfældehavde form af en hesteskorift og var perifert beliggende dér, hvor der efter glasle-gemeoperationen fortsat resterede glaslegemefortætninger. På dette grundlag fandtnævnet det overvejende sandsynligt, at nethindeløsningen opstod som følge af, atperifere bindevævsstrenge havde kunnet udøve trækkraft på nethinden og forårsa-get huldannelse.

Ved tilfælde, hvor det er afgørende for behandlingen af en synstruende sygdomsom for eksempel nethindeløsning, vil man altid fjerne stæren. Det var således ioverensstemmelse med bedste specialiststandard at fjerne linsen i forbindelse medreoperationen, hvor man fjernede de resterende glaslegemefortætninger og ind-sprøjtede silikoneolie for at holde nethinden på plads.

Efter operationen kunne kvindens synsstyrker på begge øjne korrigeres med brille;men som følge af operationen var hun langsynet på venstre øje, hvilket betød, atforskellen i brillestyrken på højre og venstre øje (regnet som sfæriske ækvivalen-ter) var 3,25 dioptrier. Når forskellen er større end 2,5 dioptrier, kan der ikke opnåstilfredsstillende samsyn ved korrektion med briller, selv om synet er godt på de toøjne hver for sig. Det skyldes forskellig forstørrelse af brilleglassene på de to øjne.Endvidere førte operationen til en bygningsfejl (astigmatisme) på 3 dioptrier, som isig selv vil være væsentlig forstyrrende for samsynet. Denne ændring i brillestyr-ken skyldes med overvejende sandsynlighed den silikoneolie (med ændret bryd-


26

ningsindeks), som var nødvendig at indsprøjte i øjet for at holde nethinden tillig-gende.

J.nr. 2000-00-674: Infektion med egne bakterier ikke fysisk skade - PFL§ 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.En 62-årig kvinde blev indlagt på sygehuset med galdesten og en ansam-ling mellem galdeblæren og tolvfingertarmen. Ansamlingen blev dræneret,og dyrkningssvar viste gram positive bakterier. Galdestenene blev fjernetved kikkertmetode, hvorefter galdevejene var frie, og ansamlingen var iaftagende. Da der ikke længere var sekretion fra drænet, blev kvindenudskrevet til ambulant kontrol. En uge senere blev kvinden genindlagt medfornyet ansamling mellem galdeblæren og tolvfingertarmen. Der blevanlagt dræn og udtømt pus, der blev sendt til dyrkning. Ansamlingen blevudskyllet 6 gange dagligt, hvorefter symptomerne svandt. 12 dage efterden fornyede indlæggelse blev galdeblæren fjernet. Før operationen blevder anlagt rygmarvskateter mellem brystryghvirvel 7 og 8. Under operatio-nen blev der givet forebyggende antibiotisk behandling. 14 dage efter ope-rationen klagede kvinden over lændesmerter. En røntgenundersøgelse aflænderyggen gav anledning til mistanke om infektion, og der blev iværksatantibiotisk behandling. Dyrkningssvar viste gram positive kokker. Da kvin-den udviklede lammelse af højre hofte og fod, blev hun samme dag over-flyttet til et andet sygehus, hvor MR-scanning viste en proces ved lænderyg-hvirvel 5. Ved akut operation fjernede man et stykke af hvirvelbuen ved læn-deryghvirvel 4 og udtog en vævsprøve fra spinalkanalen. Den tidligereiværksatte antibiotiske behandling blev fortsat. Dyrkningssvar viste stafylo-kokker. Kvinden blev flyttet tilbage til det sygehus, hvor hun oprindelighavde været indlagt, til fortsat antibiotisk behandling. Der var herefter etlængere behandlingsforløb og genoptræningsforløb, og efter 8 månederblev kvinden udskrevet.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var berettiget til erstatning, jf. patient-forsikringslovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, da infektionen i rygmarven ved lænde-ryghvirvel 4 og 5 ikke var forårsaget af behandlingen, herunder anlæggelsen afrygmarvskateteret. Patientforsikringen fandt det således overvejende sandsynligt,at infektionen stammede fra galdeblærestedet og havde bredt sig med blodet tilrygmarven. Patientforsikringen lagde vægt på, at mikroskopiundersøgelser visteoverensstemmende bakterier ved ryginfektionen og ved galdeblærestedet. Viderelagde Patientforsikringen vægt på, at rygmarvskateteret var anlagt højt på ryggenmellem brystryghvirvel 7 og 8, at det derfor måtte anses for usandsynligt, at infek-tionen stammede derfra.


27

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, idet nævnetlagde vægt på de samme forhold og oplysninger som i Patientforsikringens afgø-relse.

J.nr. 2000-00-850 - Generende ardannelse ikke fysisk skade - PFL § 1,stk. 1, jf. § 2, stk. 1.En 7-årig pige pådrog sig i september 1999 et uforskudt brud af den neder-ste del af højre arm. Samme dag blev der foretaget operativ påpladssæt-ning og fiksation af bruddet. Efterfølgende røntgenundersøgelse viste godstilling af bruddet. Ved kontrolundersøgelse i november 1999 kunne detkonstateres, at armen ikke kunne strækkes helt ud. Der var desuden enarvævsstreng, der bevirkede, at huden krøb sammen i albuebøjningen. Derblev derfor foretaget et indgreb, hvorved man fjernede arvævet og foretogsprængning af sammenvoksningen for derved at bedre bevægeligheden(brisement forcé). Ved kontrolundersøgelse i februar 2000 kunne albuenstrækkes fuldt ud med undtagelse af et par grader. Arret havde gendannetsig, men da man forventede, at det ville svinde i løbet af et par år, blevbehandlingen afsluttet. Pigens mor klagede efterfølgende til Patientforsik-ringen over, at hendes datter havde fået et grimt ar, som gjorde ondt ogstrammede.

Patientforsikringen fandt, at den 7-årige pige med overvejende sandsynlighedikke var blevet påført en fysisk skade som følge af behandlingen. Patientforsikrin-gen vurderede, at årsagen til arrets udseende med overvejende sandsynlighedskyldtes forhold ved pigen.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet vurde-rede, at pigens gener i form af generende ardannelse måtte tilskrives hendes mådeat hele på, og at generne dermed ikke kunne tilskrives behandlingen af bruddet.Nævnet lagde vægt på, at hun i hele forløbet var blevet fulgt med relevante og til-strækkelige kliniske og radiologiske undersøgelser. Nævnet vurderede, at det varvelindiceret, at man foretog operativ påpladssætning og fiksation, ligesom det varkorrekt at foretage indgrebet, hvorved man foretog sprængning af sammenvoksnin-gen. At der var sket ardannelse var ikke udtryk for, at behandlingen ikke var udførtoptimalt men skyldtes derimod pigens tendens til keloiddannelse i arvævet (dan-nelse af fast godartet hudsvulst).

J.nr. 2001-00-179: Sårinfektion ikke fysisk skade - PFL § 1, stk. 1, jf. § 2,stk. 1.En 46-årig kvinde henvendte sig i januar 1998 på skadestuen på grund afsmerter og hævelse af højre hånd. Hun havde dagen forinden fået fjernet enseneknude i hånden hos en privatpraktiserende speciallæge. På skadestuen


28

blev hun sat i forebyggende antibiotikabehandling og blev tilrådet at holdehånden hævet. Dagen efter blev hun set hos den privatpraktiserende spe-ciallæge, som fandt, at hævelsen skyldtes væskesamling og ikke infektion.Et par dage efter henvendte hun sig igen i skadestuen på grund af fortsathævelse og smerter. Der blev anlagt gipsskinne, som skulle anvendes 3-5dage. Desuden skulle hun fortsætte med antibiotikabehandlingen samthenvende sig til egen læge ved forværring af symptomerne. I starten affebruar 1998 blev der hos speciallægen foretaget podning, som viste stafy-lokokker. 14 dage senere var såret fuldstændigt lægt, og der var ingen tegnpå infektion, men der var betydelig bevægeindskrænkning i højre håndled.Der blev foretaget røntgenundersøgelse på sygehuset. Røntgenundersø-gelsen viste svære forandringer i håndleddet, hvilket man tolkede som føl-ger efter en ledbetændelse. Der blev herefter foretaget stivgøringsopera-tion af håndledet. Operationen forløb uden komplikationer. Ved efterføl-gende kontrolundersøgelse var hun smertefri i håndleddet og røntgenkon-trol viste velhelet stivgøring af håndledet.

Patientforsikringen fandt, at det ikke kunne anses for overvejende sandsynligt, atkvinden var blevet påført en infektion i forbindelse med behandlingen på skade-stuen, men at det derimod måtte anes for overvejende sandsynligt, at infektionenvar påført ved indgrebet hos den privatpraktiserende speciallæge i januar 1998.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagdevægt på, at kvinden allerede ved henvendelsen i skadestuen havde udviklet klassi-ske tegn til infektion i form af smerter og hævelse. Nævnet lagde endvidere vægtpå, at en sårinfektion med stafylokokker normalt ikke kan ske ved en simpel sårin-spektion og sårskiftning.

J.nr. 2001-00- 206: Overrivning af senen til knæskallen ikke fysisk skade- PFL § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.En kvinde fik i 1979 foretaget en operation, hvorved der blev foretaget flyt-ning af senen til højre knæskal. I 1992 fik hun indsat en delprotese i højreknæ. På grund af tiltagende gener i højre knæ med belastningssmerter ogaflåsningstilfælde fik hun i maj 2000 foretaget operation med udskiftning afprotesen i højre knæ. Forud for denne operationen var der ved undersø-gelse konstateret en strækkemangel på 10 grader i knæet. Ved ambulantkontrol en måned efter operationen kunne der ligeledes konstateres enstrækkemangel på 10 grader. Smerterne i knæet var stort set forsvundet.Ved ambulant kontrol 3 måneder senere kunne der konstateres en aktivstrækkemangel på 25 grader, hvorfor man fik mistanke om, at der var sketen overrivning af senen til knæskallen. Dette blev bekræftet ved efterføl-


29

gende ultralydsskanning. Der blev herefter foretaget operation med rekon-struktion af senen.

Patientforsikringen fandt, at overrivningen af senen til knæskallen med overve-jende sandsynlighed var en følge af operationen foretaget i maj 2000. Patientfor-sikringen vurderede imidlertid, at behandlingen havde været i overensstemmelsemed bedste specialiststandard, hvorfor betingelserne for erstatning i henhold tilpatientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt. Videre vurderedePatientforsikringen at skaden ikke var tilstrækkelig sjælden, hvorfor der ikkekunne ydes erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Patientskadeankenævnet fandt, at kvinden med overvejende sandsynlighed ikkevar blevet påført en fysisk skade ved operationen i maj 2000. Nævnet vurderede, atbeskadigelsen af senen til højre knæskal ikke kunne tilskrives operationen, men istedet med overvejende sandsynlighed måtte tilskrives det forhold, at senen varsvækket som følge af de tidligere operationer i dette knæ. Ved vurderingen lagdenævnet vægt på, at kvinden på grund af grundsygdommen – slidgigt i højre knæ –havde gennemgået flere operationer i højre knæ, hvilket havde svækket senen.Særligt operationen i 1979, hvorved der blev foretaget flytning af senen, kunnehave svækket senen.

J.nr. 2000-00-723: Inkontinens som følge af bristning af ringmuskelefter fødsel ikke fysisk skade - PFL § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.I forbindelse med en fødsel bristede en 34-årig kvindes ringmuskel. Efterfødslen blev bristningen syet med 3 såkaldte madrassting. Ved en kontrol-undersøgelse få dage efter fødslen fandtes let inkontinens for afføring ogluft. Kvinden blev tilrådet intensiv bækkenbundstræning. Ved efterfølgendekontrolundersøgelser 3 og 6 måneder senere fandtes fortsat inkontinens forafføring og luft.Ultralydsscanning viste udtynding af ringmusklen bagtil menikke bristning. Der var god knibefunktion og normal spændingstilstand.Yderligere undersøgelser viste, at der næsten ikke var knibekraft, og at dervar lavt hviletryk, og der fandtes defekter to steder i den ydre ringmuskel.Endvidere fandtes arvæv forrest i den indre ringmuskel som udtryk for enophelet bristning. Man fandt indikation for rekonstruktion af ringmusklen,hvilket blev foretaget knap 1 år efter fødslen.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var blevet påført en fysisk skade i for-bindelse med behandlingen, men at kvindens gener måtte betragtes som en følge afhendes ”grundlidelse” i form af en kompliceret fødsel. Betingelserne for at ydeerstatning efter patientforsikringsloven var derfor ikke opfyldt, jf lovens § 1, stk. 1.


30

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at syningen af bristningen blev udført i overensstemmelse med bedste specialist-standard, og at der ikke var holdepunkter for, at der primært ikke var blevet syet itilstrækkeligt omfang. Nævnet fandt således, at bristningen af ringmusklen var sketsom følge af fødslen og ikke var en fysisk skade, som var påført kvinden vedbehandlingen. Nævnet fandt herefter, at baggrunden for kvindens inkontinensgenervar, at den i øvrigt korrekt udførte behandling af bristningen af ringmusklen ikkehavde haft den tilstræbte effekt. Kvinden var således ikke berettiget til erstatning ihenhold til patientforsikringslovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

J.nr. 2001-00-300: Vandladningsproblemer og underlivssmerter eftersterilisation ikke fysisk skade - PFL § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.En 31-årig kvinde fik foretaget sterilisation gennem et minilaparoskop.Under indgrebet opstod der en appaturfejl, og man overgik derfor til åbenoperation. Forholdene i bughulen fandtes normale. Livmoderen var normaltstor og mobil, ligesom begge æggestokke og æggeledere fandtes nor-male. Der blev påsat klips på den indvendige del af begge æggeledere.Efter operationen fik kvinden vandladningsproblemer. Der blev derforanlagt kateter, og hun blev behandlet med sulfapræparat. Et par dagesenere havde kvinden ingen gener, og hun blev udskrevet. 3 år senere blevkvinden atter henvist til sygehus på grund af tilbagevendende kraftige ognu tiltagende underlivssmerter, som var til stede 1½ døgn lige omkringægløsningstidspunktet og de første 2 dage af menstruationerne. Vaginalultralydsscanning viste normale forhold og ingen fri væske i bughinden. Veden kikkertundersøgelse konstateredes det, at begge æggestokke var heltnormale, og at der ikke var noget livmoderslimhindevæv uden for livmode-ren. Klipsene sad fast i bughinden i venstre side af det lille bækken. De blevfjernet.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var blevet påført en fysisk skade somfølge af behandlingen, idet kvindens gener i form af vandladningsproblemer ogsmerter ved ægløsning og menstruation ikke kunne tilskrives behandlingen i for-bindelse med sterilisationen.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. For så vidtangår vandladningsproblemerne umiddelbart efter indgrebet fandt nævnet, at dervar tale om en hyppigt og normalt forekommende gene til en operation. Der sketeingen læsion af blæren under indgrebet. For så vidt angår de menstruationsrelate-rede smerter fandt nævnet, at der ikke var årsagssammenhæng mellem disse og ste-rilisationsindgrebet. Disse smerter måtte antages at være sædvanligt forekom-mende smerter i forbindelse med ægløsning og menstruation og var hormonelt


31

betingede. Nævnet lagde vægt på, at æggestokke, æggeledere m.v. ved kikkertun-dersøgelsen fandtes helt normale. Den omstændighed, at klipsene var beliggende ibughinden, fandt nævnet ej heller var af betydning. Nævnet lagde vægt på, at derikke ved undersøgelsen fandtes irritationstilstande eller lignende i bughinden somfølge af klipsenes placering, samt at klipsene består af inaktive materialer, somikke kan medføre nogen reaktion fra kroppen.

Da kvinden således ikke var blevet påført en fysisk skade i forbindelse med indgre-bet, fandt nævnet, at det var uden betydning, at klipsene muligvis ikke var blevetplaceret korrekt på æggelederne, og at apparaturet svigtede, hvorfor man måtte gåover til en anden operationsteknik, jf. Patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og2.

J.nr. 2000-00-822: Hjerneskade efter fødsel ikke fysisk skade - PFL § 1,stk. 1, jf. § 2, stk. 1.En 24-årig kvinde fødte en ekstremt præmatur dreng i 24. uge. Ved fødslenfik han Apgar Scores 2 efter 1 minut og 2 efter 5 minutter. Han vejede 710gram og var 32 cm lang. Idet man vurderede, at det var udsigtsløst atbehandle ham, blev han lagt op til sin mor. Efter nogen tid fik han spontanvejrtrækning. Han blev herefter overflyttet til neonatalafdelingen, hvor derblev iværksat relevant behandling af ham. I efterforløbet blev det konstate-ret, at han havde en hjerneskade medførende spastisk lammelse af arme ogben.

Patientforsikringen fandt, at drengen ikke var blevet påført en fysisk skade somfølge af den manglende behandling i timerne efter fødslen. Patientforsikringenvurderede, at drengens hjerneskade med overvejende sandsynlighed skyldtes detforhold, at han var født flere måneder for tidligt.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, idet nævnet ilighed med Patientforsikringen fandt, at hjerneskaden med overvejende sandsyn-lighed skyldtes, at drengen var født 3½ måned for tidligt og således var megetumoden. Nævnet lagde vægt på den i sagen foreliggende speciallægeerklæring,hvoraf det fremgik, at den forsinkede behandling med overvejende sandsynlighedikke medførte, at drengen blev påført en hjerneskade som følge af iltmangel efterfødslen, idet der i det følgende døgn ikke kom symptomer på hypoksisk-iskæmiskpåvirkning af andre organer. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ved CT-scan-ning af drengens hjerne ikke kunne påvises forandringer eller lignende, foreneligemed iltmangel efter fødslen. Nævnet fandt iøvrigt, at behandlingen af drengen deførste timer efter fødslen under de givne omstændigheder var i overensstemmelsemed bedste specialiststandard på det pågældende område. Nævnet fandt på denne


32

baggrund, at drengen ikke blev påført en fysisk skade efter fødslen og således ikkevar berettiget til erstatning efter patientforsikringsloven, jf. § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1,nr.1.

J.nr. 2000-00-849: Refleksdystrofi opstået som følge af tilskadekomstmed højre tommelfinger ikke fysisk skade - PFL § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.En 44-årig kvinde kom under en skitur i Østrig til skade med sin højre tom-melfinger. På skadestuen i Østrig konstateredes beskadigelse af det ulnareligament. Efter hjemkomsten blev kvinden indlagt på sygehuset, hvor manvurderede, at hun havde overrevet det ulnare collaterale ligament svarendetil højre tommel. Dagen efter indlæggelsen blev kvinden opereret, og mananlagde en såkaldt "pull-out-wire". I det efterfølgende forløb havde kvin-den smerter, men disse fortog sig med tiden. Ca. 2 måneder efter ulykkenvar fingeren hævet, og der var nedsat bevægelighed, hvorfor kvinden blevhenvist til fysioterapi. I ambulatoriet konstateredes det, at der ikke var godbevægelighed i fingeren. Hun var blevet tilset af en læge i fysioterapien,som mente, at der var tale om refleksdystrofi. Man fandt ikke, at der varyderligere behandlingsmuligheder, og hun blev derfor henvist til fortsatfysio- og ergoterapi. Man behandlede med Prednisolon, hvilket havdenogen effekt, og fysioterapi blev afsluttet.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var påført en skade i forbindelse medbehandlingen på sygehuset. Det var Patientforsikringens opfattelse, at udvikling afrefleksdystrofi skyldtes forhold hos patienten og ikke forhold ved den givnebehandling, og det var således ikke overvejende sandsynligt, at udvikling afrefleksdystrofien var en følge af behandlingen på sygehuset. Patientforsikringenfandt endvidere, at behandling på sygehuset havde været i overensstemmelse medbedste specialiststandard.

Det blev i klagen anført, at kvinden var berettiget til erstatning efter patientforsik-ringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, idet den opståede komplikation i relation til en beske-den operation var mere, end hun med rimelighed måtte tåle.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at kvinden ikke var blevet påført en fysisk skade, jf. patientforsikringslovens § 1,stk. 1, og § 2, stk. 1, idet den opståede refleksdystrofi måtte tilskrives den primæretilskadekomst i form af overrevet ulnare collaterale ligament i højre tommel. Næv-net lagde vægt på, at det ikke var muligt at fastslå, hvad der var årsagen til, atrefleksdystrofi opstod, og at det ikke var muligt at påvise en sammenhæng mellembestemte typer af behandling og udviklingen af refleksdystrofi, hvorfor det ikkefandtes overvejende sandsynligt, at refleksdystrofien var en følge af behandlingen.


33

Nævnet lagde videre vægt på, at kvinden forud for behandlingen på sygehuset varudsat for en tilskadekomst. Nævnet fandt, at kvinden var blevet behandlet i over-ensstemmelse med bedste specialiststandard, jf. patientforsikringslovens § 2, stk.1, nr. 1. Nævnet lagde her vægt på, at kvinden havde modtaget korrekt behandlingaf grundsygdommen og korrekt opfølgning på de efterfølgende symptomer pårefleksdystrofi i fysioterapien.

J.nr. 2001-00-293: Refleksdystrofi opstået som følge af tilskadekomstmed højre lillefinger ikke fysisk skade- PFL § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.En 43-årig mand blev undersøgt på sygehuset, idet han havde skåret sig ihøjre lillefinger. Man konstaterede, at der var en ca. 2 cm lang dyb flænge ilillefingerens grundstykke. Manden fik anlagt en forbinding og blev den føl-gende dag opereret, hvor man konstaterede, at begge bøjesener i lillefin-geren var skåret over, og at der var en lille skade på den ulnare nervegren.

Ca. 2 ½ måned efter tilskadekomsten konstateredes mange smerteromkring håndleddet og lillefingerens grundled og øget svedtendens i hån-den, samt at fingrene var tiltagende stive, hvilket fandtes foreneligt medrefleksdystrofi. Man konstaterede atrofi af hånden, misfarvning og ændretfølesans, især for varme og kulde. Man fandt fundene forenelige medrefleksdystrofi.

Ca. 9 måneder efter tilskadekomsten konstateredes 30 graders strækkede-fekt over højre lillefingers mellemled, og der var ingen bøjeevne i fingerensyderled. Af en speciallægeerklæring fremgik det, at manden havde nedsatbevægelighed i højre lillefinger og mellemleddene på 2., 3. og 4. fingersamt håndled, øget svedtendens og kuldepåvirkelig, øget trætbarhed ihøjre hånd og nedsat kraft.

Patientforsikringen fandt, at manden ikke med overvejende sandsynlighed varblevet påført en skade i forbindelse med behandlingen på sygehuset. Patientforsik-ringen fandt, at behandlingen havde været i overensstemmelse med bedste specia-liststandard, og at udviklingen af refleksdystrofi måtte anses for at være en kompli-kation til hans primære tilskadekomst og ikke en følge af behandlingen.

Det blev i klagen anført, at manden ikke havde behov for smertestillende medicin iforbindelse med tilskadekomsten, men først havde behov herfor efter operationen.Det blev endvidere anført, at manden burde have været informeret om risikoen forrefleksdystrofi, og at han havde måttet gennemgå et langt forløb med stærke smer-ter, samt at udbyttet af operationen var en stiv lillefinger og en formentlig varigskade på hånden.


34

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at manden ikke med overvejende sandsynlighed var blevet påført en fysisk skade iforbindelse med behandlingen på sygehuset, jf. patientforsikringslovens § 1, stk. 1,jf. § 2, stk. 1, og at den opståede refleksdystrofi måtte tilskrives den primære til-skadekomst, grundlidelsen. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var muligt at fastslå,hvad der var årsagen til, at refleksdystrofi opstod, og at det ikke var muligt atpåvise en sammenhæng mellem bestemte typer af behandling og udviklingen afrefleksdystrofi, hvorfor det ikke kunne anses for at være overvejende sandsynligt,at refleksdystrofien var en følge af den givne behandling. Nævnet lagde viderevægt på, at han forud for behandlingen på sygehuset havde været udsat for ettraume (tilskadekomst). Nævnet fandt videre, at behandlingen på sygehuset havdeværet i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Nævnet lagde vægt på, atoperationen blev foretaget på korrekt indikation og blev udført i overensstemmelsemed anerkendte retningslinier. I denne vurdering indgik, at manden blev omhygge-ligt undersøgt på skadestuen og sat til operation næste dag. Nævnet lagde viderevægt på, at udviklingen af refleksdystrofi skete gradvist og blev erkendt ogbehandlet korrekt med fortsat henvisning til ergoterapi og anæstesiafdeling. Næv-net bemærkede, at det ikke er at betragte som en skade i patientforsikringslovensforstand, at patienten ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om risici ved en givenbehandling eller om det forventelige resultat heraf.

J.nr. 2000-00-231: Mellemfodssmerter i forbindelse med operation forHallux valgus ikke fysisk skade - PFL § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.En 38-årig kvinde havde haft knystdannelse (hallux valgus) på begge fødderi mange år, og fra omkring 1994 havde hun fået tiltagende gener fra kny-sterne. Røntgenbilleder viste en hallux valgus på 30 grader på højre fod ognæsten tilsvarende på venstre fod. Ved operation fjernede man et stykke afknoglen i storetåen.

Ca. 5 måneder efter operationen opstod smerter lokaliseret til fodsålen oghen under 2. tå, hvor hun havde fået tiltagende forfodsnedsynkning. Vedgang kunne storetåen ikke nå ned til jorden. Der var mistanke om stivhed istoretåen, idet hun kun kunne bøje tåen cirka 10-15 grader mod fodsålen igrundleddet. Tåen var i øvrigt rettet pænt op, men kvinden havde en delfodsmerter. Røntgenbilleder viste begyndende slidgigt.

Ca. 9 måneder efter operationen havde kvinden fortsat smerter under forfo-den. Hun havde gået til koordinations- og muskelstyrketræning af storetåensamt anvendt indlæg med forfodsløft siden sidste kontrol. Der var betydeligforfodsnedsynkning. Hun fik herefter stillet diagnosen mellemfodssmerter.Man vurderede, at der ikke var kirurgisk behandling for hendes gener, og atdet ville blive bedre med tiden.


35

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var berettiget til erstatning, idet hendesnuværende gener ikke med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives operatio-nen, men at de måtte anses for at være en del af grundlidelsen i form af knystdan-nelse.

Det blev i klagen anført, at kvinden var blevet påført en fysisk skade ved operatio-nen, idet hun ikke kunne støtte på storetåen efter operationen. Det blev endvidereanført, at formålet med operationen ikke var opfyldt, idet hun efterfølgende havdehaft større gener, og at fysiurgisk behandling ikke havde forbedret tilstanden.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at det ikke var overvejende sandsynligt, at kvindens nuværende gener i form af for-fodsnedsænkning, fodsmerter og hård hud i forfodsområdet skyldtes operationen,og kvinden var derfor ikke påført en fysisk skade, jf. patientforsikringslovens § 1,stk. 1, og § 2, stk. 1. Nævnet lagde vægt på det i journalen anførte vedrørende ope-rationen, og at forfodsnedsynkning typisk var en del af fodlidelsen (hallux valgus),samt at denne lidelse medfører smerter og tendens til dannelse af hård hud pågrund af overbelastning. På den baggrund måtte hendes gener anses for at være enfølge af grundlidelsen. Nævnet fandt i øvrigt, at der var indikation for operationen,og at den var udført i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Denomstændighed, at indgrebet ikke havde haft den ønskede effekt, berettigede ikke tilerstatning efter patientforsikringsloven.

3.2.2 § 2, stk. 1. Ansvarsgrundlag – grundbetingelser - bevisbedøm-melse

3.2.2.1 § 2, stk. 1, nr. 1 - SpecialistreglenEfter denne regel kan der ydes erstatning, "hvis det må antages, at en erfaren spe-cialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handletanderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved skaden ville væreundgået."

Der er tale om en specialistmålestok, hvor udgangspunktet er, hvordan den erfarnespecialist på området ville have handlet under de givne ressourcemæssige forhold,og hvorvidt skaden ville have været undgået med denne behandling. Der er tale omen objektiv målestok, og det er således uden betydning, hvilke individuelle forud-sætninger den behandlende læge havde. Ifølge retspraksis lempes kravet til bevisetfor årsagssammenhæng, når det kan fastslås, at der er begået en klar fejl, og dennekan have medført skaden.


36

J.nr. 2000-00-326: Ikke bedste specialiststandard i forbindelse med for-løsning (Duchenne Erbs parese) – PFL § 2, stk. 1, nr. 1 .På grund af en tidligere fødsel, hvor barnets skuldre sad fast og efterføl-gende i en periode medførte lammelse i barnets ene arm (Duchenne Erbsparese) ønskede moderen at den aktuelle fødsel blev sat i gang før termi-nen.

Ved en kontrol på svangerskabsambulatoriet var moderen betydeligt bela-stet af bækkenløsning, forhøjet blodtryk samt frygt for at barnets skuldreville sidde fast under fødslen, og man besluttede derfor at sætte fødslen igang 9 dage senere, hvilket var 1 dag før terminen.

Under forløsningen kom hovedet frem, men hagen slap med besvær bæk-kenbunden. Da hovedet var begyndende blåligt og der var en ve-pause,manipulerede man med livmoderen, hvorefter der hurtigt kom en ve. Barnetblev herefter født ved et kraftigt træk og lirken. Barnets tilstand var god.

Ved et pædiatrisk tilsyn den samme dag blev det konstateret, at højre armvar delvist lammet på grund af en beskadigelse af armen. Der var ikke tegnpå brud på kravebenet eller overarmsknoglen. Skaden måtte betegnes somet blivende handicap.

Patientforsikringen fandt, at der ikke var ansvarsgrundlag da fødslen var udført ioverensstemmelse med bedste specialiststandard (§ 2, stk. 1, nr. 1), og da skadenikke var tilstrækkelig alvorlig eller sjælden til at være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4.

Patientskadeankenævnet fandt, at der var ansvarsgrundlag i medfør af patientfor-sikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at man allerede 1 måned førterminen havde grund til at forvente et stort barn med risiko for fastsiddendeskuldre ved fødslen. Bedste specialiststandard havde tilsagt, at man havde foreta-get en ultralydsscanning 14 dage før terminen, og at man havde sat fødslen i gangeller forløst ved planlagt kejsersnit samme dag. Nævnet vurderede, at man dermedmed overvejende sandsynlighed ville have undgået skaden på barnets arm.

J.nr. 2001-00-142: Infektion i finger - PFL § 2, stk. 1, nr. 1.En 28-årig mand henvendte sig i skadestuen. Han havde en uge tidligerefået syet et sår på venstre pegefinger hos vagtlægen, og han var nu gledetpå et trappetrin, hvorefter såret var gået lidt op. Ved skadestuebesøget varsåret let gabende over et stykke på 5 mm, og der var ømhed af fingerensyderstykke. Der var ingen sideløshed i yderleddet og normal bevægelse.Røntgenundersøgelse viste et brud af fingerens yderstykke, hvorfor mananlagde en kraftig forbinding på fingeren.


37

3 dage senere henvendte manden sig i skadestuen på et andet sygehus,fordi fingeren nu var øm og hævet. Man fik mistanke om infektion og fore-tog derfor spaltning samme dag. Ved indgrebet fandtes klar, normal ledvæ-ske i yderleddet, og ved det tidligere sår fandtes kun blakket gammelt blod.Endvidere løftede man neglen, hvor der kom lidt pus. Man fjernede neglen,foretog podning fra såret og fra neglelejet og iværksatte antibiotiskbehandling.

Patientforsikringen fandt, at manden ikke var berettiget til erstatning, jf. patient-forsikringslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1. Patientforsikringen vurderede, at man-dens gener i form af føleforstyrrelser i venstre pegefingers yderled samt stivhed ifingeren og defekt neglevækst med overvejende sandsynlighed måtte tilskrives føl-ger efter faldet på trappetrinet, og ikke en følge af den udførte behandling i skade-stuen eller mangel på samme. Det blev vurderet, at det havde været korrekt ikke ativærksætte antibiotisk behandling, idet der ikke var tegn til infektion, og at stivhe-den i fingeren med overvejende sandsynlighed skyldtes følger efter bruddet.

Det blev i klagen anført, at der burde have været iværksat antibiotisk behandling iforbindelse med den primære behandling i skadestuen.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, at man-dens skade i form udvikling af stivhed i venstre pegefinger som følge af infektionfandtes omfattet af patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt således,at den erfarne specialist ved undersøgelse og behandling på skadestuen ville haveundersøgt fingeren for infektion og have iværksat relevant behandling. Der blevlagt vægt på, at det ikke fremgik af skadejournalen, at fingeren var undersøgt forinfektion. På denne oplysningsmæssige baggrund fandt nævnet ikke med tilstræk-kelig sikkerhed at kunne udelukke, at der allerede på daværende tidspunkt var tegnpå infektion i fingeren. Afgørelsen er udtryk for, at oplysningsmæssige manglerfortolkes i patientens favør ved vurderingen af, om der er erstatningsgrundlag, ogaf årsagsforbindelsen til de gener, som patienten klager over.Vedrørende behand-lingen af bruddet af fingerens yderstykke var det nævnets vurdering, at dette blevbehandlet korrekt med anlæggelse af kraftig støttende forbinding.

J.nr. 2000-00-560: Synsnedsættelse på grund af hypofysesvulst – PFL §2, stk. 1, nr. 1.En 62-årig mand var blevet opereret for en svulst i hypofysen. Operationenvar blevet udført akut på grund af hastig udviklet synsnervepåvirkning påvenstre øje, hvor der efter operationen resterede en klar, dyb synsfeltsde-fekt opadtil i tindingesiden, hvilket man tilskrev det tryk, som svulsten havdemedført på synsnerven.


38

8 år senere viste en MR-scanning en gendannet svulst i hypofysen, og atsvulsten nåede op til synsnerven. Man fandt indikation for reoperation i detøjeblik, hvor der måtte forekomme synspåvirkning. Ca. 1½ år senere blevmanden indlagt med svær diffus hovedpine. Det blev ved grov kliniskundersøgelse vurderet, at synsfeltsdefekten var uændret i forhold til tidli-gere, og manden havde ingen subjektiv fornemmelse af ændret synsfelt.Ved undersøgelse med CT-scanning fandtes svulsten uændret sammenlig-net med MR-scanningen foretaget ca. 1½ år tidligere. Man valgte atbeholde manden til observation og bestilte subakut øjenundersøgelse tilnæste dag. Næste dags morgen havde manden udviklet synspåvirkning påbegge øjne og blev opereret akut med fjernelse af en del af svulsten. Efteroperationen bedredes mandens syn; men det blev konstateret, at der varsket en betydende forværring af synsfeltsdefekten i venstre øje.

Patientforsikringen fandt, at manden ikke var berettiget til erstatning, jf. patient-forsikringslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1. Patientforsikringen vurderede, at man-den ikke med overvejende sandsynlighed var blevet påført skade ved behandlin-gen. Det blev anført, at det efter Patientforsikringens vurdering var korrekt atbestille subakut øjenundersøgelse i stedet for at operere med det samme, og at derefter operationen blev konstateret klar bedring af synet i forhold til tilstandenumiddelbart før operationen. Efter Patientforsikringens vurdering ville det ikkemed overvejende sandsynlighed have ændret mandens syn på afgørelsestidspunk-tet, om han var blevet opereret allerede på indlæggelsesdagen. På denne baggrundfandt Patientforsikringen det overvejende sandsynligt, at udviklingen af mandenssynsgener skyldtes hans grundsygdom i form af synspåvirkning efter hypofyse-svulsten.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, at man-den blev anset for at være påført en i henhold til patientforsikringslovens § 2, stk.1, nr. 1, erstatningsberettigende skade, idet en erfaren specialist på det pågældendeområde under de i øvrigt givne forhold ville have iværksat akut øjenlægeundersø-gelse på indlæggelsesdagen. Nævnet lagde vægt på, at det var kendt, at der forelåen svulst, der nåede op til synsnerven, og at der var nytilkommen hovedpine. Det eren klinisk erfaring, at patienter ofte ikke selv bemærker synsfeltsdefekter. Det varsåledes nævnets vurdering, at der ved akut øjenundersøgelse på indlæggelsesdagenville være blevet påvist synsfeltspåvirkning, hvilket ville have ført til akut opera-tion af hypofysesvulsten. Henset til, at der trods det forhold, at operationen førstblev foretaget dagen efter indlæggelsen, efterfølgende skete en vis bedring af synetpå højre øje, var det nævnets vurdering, at operation på indlæggelsesdagen medovervejende sandsynlighed ville have forhindret den senere påviste yderligere for-værring af synsfeltet i venstre øje.


39

J.nr. 2000-00-682: Amputation af underben- PFL § 2, stk. 1, nr. 1.En 59-årig kvinde pådrog sig et brud med depression af ledfladen på ven-stre skinneben samt diverse sår på indersiden af benet i forbindelse med enknallertulykke. Der blev iværksat antibiotisk behandling og senere sammedag foretoges operativ sammenføjning af bruddet, hvorunder der indsattes2 skinner og diverse skruer samt optransplantation med donorknogle pågrund af knogledefekt. Efterfølgende røntgenundersøgelse viste god stil-ling af det indsatte materiale. Der blev anlagt en gipsskinne, og der fandtesgrundlag for fortsat antibiotisk behandling. Ved undersøgelse 3 dage efteroperationen blev der konstateret blæredannelse på hele indersiden af skin-nebenet og sekretion fra operationssåret. To dage efter kunne der konstate-res store sår omkring venstre knæ og skinneben. Efter ca. tre uger blev kvin-den udskrevet, idet sårene fandtes pæne. Efterfølgende røntgenundersø-gelser viste uændret stilling af bruddet, men ingen synlige helingstegn. Derfulgt herefter et langt genoptræningsforløb. Otte måneder efter operatio-nen blev kvinden akut indlagt grundet voldsom hævelse og smerter i helevenstre skinneben og knæ. Der blev foretaget revision, hvorunder der blevkonstateret dyb infektion og manglende heling af bruddet. Der blev iværk-sat behandling med antibiotika. To uger senere blev der foretaget amputa-tion af underbenet 12 cm over knæet.

Patientforsikringen fandt, at kvinden med overvejende sandsynlighed ikke varpåført en fysisk skade som følge af den udførte behandling, herunder operation,idet de opståede komplikationer måtte tilskrives kvindens grundsygdom i form afet åbent og svært splintret skinnebensbrud.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, atkvinden fandtes at være påført en efter lov om patientforsikring erstatningsberetti-gende skade, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det var nævnet vurdering, at behandlingenikke havde levet op til bedste specialiststandard på det pågældende område, og atkomplikationerne medførende amputation af underbenet med overvejende sand-synlighed kunne være undgået ved optimal behandling. Nævnet fandt, at optimalbehandling havde tilsagt, at man havde afventet såropheling, inden der blev foreta-get operation. Nævnet lagde vægt på, at anvendelse af dobbelt skinne og stortknogletransplantat øger risikoen for infektion, og at den antibiotiske behandlingikke blev gentaget under operationen trods langvarig operation og løsning af blod-tomhed undervejs.

J.nr. 2001-00-192: Forlænget sygeforløb og reoperation - PFL § 2, stk.1, nr. 1.En 35-årig kvinde fik på grund af smerter i højre knæ foretaget en operation,hvorved man fjernede et stykke af den øverste del af knoglen i skinnebenet


40

(osteotomi). En røntgenundersøgelse fire måneder efter operationen viste,at der var uacceptabel stilling af den udførte osteotomi, og der var mangel-fuld opheling efter operationen. Man foretog herefter en reosteotomi, hvorman rensede op i hele osteotomien og fik denne drejet på plads. Herefterfulgte et langt genoptræningsforløb. Som følge af reostetomien var kvin-dens højre ben en centimeter kortere end det venstre.

Patientforsikringen fandt, at den 35-årig kvinde ikke med overvejende sandsyn-lighed var blevet på ført en fysisk som følge af behandlingen, hvorfor der ikkekunne ydes erstatning, jf. patientforsikringslovens §1, stk. 1 og 2, stk. 2. Patient-forsikringen vurderede, at det forhold, at forløbet blev kompliceret af manglendeheling i osteotomien, skyldtes forhold ved kvinden selv og ikke behandlingen ellermangel på samme.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, atkvinden fandtes at være påført en efter lov om patientforsikring erstatningsberetti-gende skade, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet vurderede, at osteotomien ikkeblev udført i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Nævnet lagde vægtpå røntgenbillederne i sagen, hvoraf det fremgik, at placeringen af den ene krampeikke var optimal. Nævnet fandt, at dette forhold med overvejende sandsynlighedhavde medført manglende heling og skred af bruddet.

J.nr. 2001-00-302: Nerveskade - PFL § 2, stk. 1, nr. 1.En 54-årig kvinde fik foretaget ballonudvidelse af højre hjertekransåre.Senere samme dag fandt man tegn på pseudoaneurisme (blodansamlingmed fortsat udsivning af blod fra pulsåren), hvorfor der blev iværksatbehandling med kompression. Efterfølgende blev der foretaget skanning afområdet. Skanningen viste en diffus blodansamling uden tegn på pseudo-aneurisme. Den 54-årige blev herefter udskrevet. Hun blev genindlagt 10dage senere på grund af tiltagende smerter og blodansamling i højre ben.Ultralydsundersøgelse viste, at der var tale om pseudoaneurisme. Der blevherefter iværksat komprimerende behandling. Efterfølgende ultralydsun-dersøgelse viste, at der forsat var en et pseudoaneurisme. Kvinden blev her-efter opereret, hvorved man fik lukket et hul i lårpulsåren. Ved efterfølgendeambulant kontrol havde kvinden gener fra højre lyske i form af stikkendesmerter. Hun havde svært ved at stå sidst på dagen, og hendes gangdi-stance var reduceret.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen var udført i overensstemmelse medbedste specialiststandard, hvorfor der ikke kunne ydes erstatning efter patientfor-sikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Patientforsikringen fandt endvidere, at der ikkekunne ydes erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, idet Patient-


41

forsikringen vurderede, at nerveskaden ikke var tilstrækkelig alvorlig set i forholdtil den grundlidelse, som kvinden blev behandlet for.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, atkvinden fandtes, at være påført en erstatningsberettigende skade i forbindelse medoperationen, hvorved man lukkede hulet i lårpulsåren, jf. patientforsikringslovens§ 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet vurderede, at en erfaren specialist på det pågældendeområde under de i øvrigt givne forhold ville have anvendt ultralydsvejledt kom-pression, hvorved man med overvejende sandsynlighed ville have undgået operati-onen og dermed nerveskaden. Nævnet lagde vægt på, at ultralydsvejledt kompres-sion er mere effektivt end simpel kompression.

J.nr. 2000-00-651: Mermén efter et brud på venstre håndled - PFL § 2,stk. 1, nr. 1.En 63-årig kvinde var faldet og tog fra med venstre hånd. En røntgenunder-søgelse viste brud i håndleddet med dorsal kipning og forkortning. Manforetog påpladssætning af bruddet og anlagde en skinne. I forbindelsemed en undersøgelse på hospitalet konstaterede man, at bruddet var fuld-stændig helet. Ca. 3 måneder efter faldulykken konstaterede man, at kvin-den havde smerter over venstre håndled og en tendens til hævelse i forbin-delse med genoptræning. Ca. 10 måneder efter faldulykken konstateredeman, at kvinden fortsat havde nedsat kraft i venstre håndled, men at bådekraft og bevægelighed i håndleddet var bedret siden den seneste undersø-gelse. Det fremgik af et journalnotat, at kvinden ikke havde helt så mangekræfter i venstre håndled som forud for faldulykken.

Patientforsikringen fandt, at kvinden var påført en erstatningsberettigende skade iforbindelse med behandlingen på hospitalet, jf. patientforsikringsloven § 2, stk. 1,nr. 1, idet optimal behandling havde tilsagt, at man havde iværksat fornyet påplads-sætning af bruddet med efterfølgende relevant fiksering. Patientforsikringen fandtsåledes, at såfremt man ikke efter undersøgelsen havde efterladt fejlstillingen ube-handlet, ville dette med overvejende sandsynlighed have resulteret i et bedrebehandlingsresultat.

Det blev i hospitalets klage anført, at kvinden var behandlet korrekt, at behand-lingsforløbet ikke var usædvanligt efter den pågældende skade, og at frakturen varophelet med ledfladen på radius en anelse volarkippet og med en ganske beskedenforkortning af radius.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at kvinden i forbindelse med behandlingen på hospitalet var påført en erstatnings-


42

berettigende skade i form af mermén efter et brud på venstre håndled, jf. patient-forsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt endvidere, at behandlingen påhospitalet ikke blev udført i overensstemmelse med bedste specialiststandard pådet pågældende område. Nævnet lagde vægt på oplysningerne i en speciallægeer-klæring, hvoraf fremgik, at kontrolrøntgenundersøgelsen viste en forkortning afdistale radius i forhold til den distale ulna og radiel forskydning af den distale radi-usfraktur. Nævnet fandt herefter, at optimal behandling havde tilsagt, at man havdeiværksat fornyet reposition og relevant fiksation, hvilket med overvejende sand-synlighed ville have medført et bedre behandlingsresultat. Nævnet lagde endviderevægt på, at bruddet var af en sådan karakter, at risikoen for skred var meget betyde-lig ved konservativ behandling.

J.nr. 2000-00-750: Viderehenvisning til operation for knusningsbrud påhøjre hofteskål - PFL § 2, stk. 1, nr. 1.En 52-årig mand blev indbragt på skadestuen på sygehus 1 efter et trafik-uheld. Manden blev undersøgt i traumeskanneren, hvor han fik skannet hjer-nen, brystet, maven, rygsøjlen og bækkenet. Man fandt et knusningsbrud ihøjre hofteskål med forskydning af lårbenskuglen og i øvrigt normale for-hold. Senere samme dag fik manden lagt højre ben i stræk, således at detcentrale ledskred blev ophævet, og han blev overflyttet til sygehus 2 medhenblik på videre behandling.

Ved modtagelsen på sygehus 2 fandt man tegn på progredierende nerve-skade på højre ischiasnerve i form af ændret følesans i foden og tiltagendedropfod. Der blev foretaget CT-skanning, som påviste brud svarende til hof-teskålen, og man foretog samme dag operativ påpladssætning af bruddet.Ved udskrivelsen havde han brændende føleforstyrrelser og lammelser sva-rende til højre fod.

Ved ambulant kontrol ca. 12 måneder efter trafikuheldet havde mandenfortsat en del problemer efter nerveskaden. Han benyttede dropfodsskinnepå grund af stort set ophævet funktion over højre fodled. Det fremgik af enradiologisk speciallægeerklæring, at der var et knusningsbrud i højre hofteuden småfragmenter i det lille bækken, moderat hævelse og blødning, somdog var beliggende svarende til nerver til højre ben.

Patientforsikringen fandt, at manden ikke med overvejende sandsynlighed varpåført en skade. Patientforsikringen lagde til grund, at nerveskaden var opstået somfølge af et voksende hæmatom opstået i forbindelse med trafikuheldet. Patientfor-sikringen lagde vægt på, at det af en CT-skanning fremgik, at der var øget blød-delsfylde svarende til ischiasnervens beliggenhed og nerveudfletningen, og at derifølge et journalnotat fra sygehus 1 var normal følesans og bevægelighed i højre


43

fod. Patientforsikringen fandt endvidere, at behandlingen på såvel sygehus 1 somsygehus 2 havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard.

Det blev i klagen anført, at den opståede nerveskade kan henføres til sygehus 1’sundladelse af straks at overføre manden til sygehus 2 eller selv at foretage det for-nødne i forbindelse med den voksende blodansamling. Det blev endvidere anført,at blødning kunne være opstået som følge af overflytningen til sygehus 2, idettransporten foregik på en meget smertefuld måde for manden og på en sådan måde,at det måtte anses for overvejende sandsynligt, at han havde taget yderligere skadeunder transporten.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at manden var påført en erstatningsberettigende skade i form af påvirkning af ner-vus ischiadicus, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt, at opti-mal behandling havde tilsagt, at man på sygehus 1 på baggrund af bruddets karak-ter straks havde viderehenvist manden til akut/subakut operation, hvorved nervelæ-sionen med overvejende sandsynlighed ville have været undgået. Nævnet lagdevægt på, at der var tale om et knusningsbrud på højre hofteskål med forskydning aflårbenshovedet ind mod bækkenet, og at der var en betydelig risiko for nerveskadeved denne type brud. Nævnet lagde videre vægt på, at manden ifølge et journalno-tat fra sygehus 1 dagen efter indlæggelsen bevægede fod og knæ og angav sensibi-litet, og at det af et journalnotat fra sygehus 2 nogle dage senere fremgik, at der varfri og uøm bevægelighed og - fraset let stikkende fornemmelse ved berøring afhøjre fodryg - normal sensibilitet. Nævnet fandt således ikke grundlag for atantage, at nervepåvirkning opstod i forbindelse med ulykkestilfældet, hvorfor ner-velæsionen ved en hurtigere intervention med overvejende sandsynlighed kunnehave været undgået. Nævnet bemærkede vedrørende transporten fra sygehus 1 tilsygehus 2, at denne ikke sås at have haft betydning for omfanget af nervelæsionen,ligesom manden under alle omstændigheder skulle have været overflyttet til syge-hus 2 med henblik på operation.

J.nr. 2000-00-321: Hjerneskade som følge af undladelse af intensivterapi - PFL § 2, stk. 1, nr. 1.En 57-årig mand blev indlagt på parenkymkirurgisk afdeling under mistankeom tyndtarmsbetændelse. Undersøgelserne gav mistanke om akut nyrebe-tændelse og svigtende nyrefunktion, hvorfor han blev overflyttet til medi-cinsk afdeling med henblik på videre behandling. Ca. en uge efter indlæg-gelsen fik manden målt sin temperatur til 38C. Om natten konstateredestemperaturstigning til 41,1C. Der blev herefter udtaget prøver til bloddyrk-ning og iværksat bredspekteret antibiotikabehandling. Ved stuegang denfølgende dag var temperaturen faldet til 38.9C. Man fandt, at der ikke var


44

tale om blodforgiftning. Af Embedslægens indberetning, men ikke af syge-plejejournalen, fremgik, at en sygeplejerske 12 dage efter indlæggelsen kl.02.30 tilså manden og bemærkede, at han ikke reagerede, havde koldehænder og fødder, påskyndet vejrtrækning, temperatur på 40.7C og et lavtblodtryk 64/52.

Om morgenen 12 dage efter indlæggelsen fandt man manden varm, menperifert blåcyanotisk. Han var tillige ukontaktbar og havde hurtig vejrtræk-ning. På intensiv afdeling konstaterede man kredsløbs- og lungesvigt. Hanhavde lysstive pupiller og ekg viste højresidig grenblok, regelmæssig sinus-rytme. Han havde overfladisk respiration og blev intuberet. Kl. 09.45 varhans respiration og cirkulation reetableret. Manden gennemgik efterføl-gende et langt behandlingsforløb på intensiv afdeling med respiratorbe-handling, dialyse m.m., og hans tilstand bedredes langsomt. Han var heref-ter præget af diffuse lammelser og meget lavt funktionsniveau, og hanmistede efterhånden evnen til at tale. MR-skanning af hjernen visteudbredte nervebeskadigelser i hjernen. Neurologisk tilsyn fandt, at der vartale om diffus beskadigelse af hele hjernen og således ikke foreneligt meddet, man normalt ser ved apopleksi.

Patientforsikringen fandt, at manden ikke var påført en fysisk skade som følge afbehandlingen på sygehuset. Patientforsikringen fandt, at hjerneskaden skyldteshans grundsygdom, multiorgansvigt med deraf følgende manglende ilttilførsel tilhjernen og ikke den givne behandling eller mangel på samme.

Det blev i klagen anført, at multiorgansvigt aldrig kunne være en grundsygdom,men derimod en følge af mangel på den rette behandling.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,

at manden med overvejende sandsynlighed var påført en fysisk skade i form af

hjerneskade som følge af kredsløbssvigt under behandlingen på sygehuset, jf.

patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt endvidere, at optimal

behandling havde tilsagt, at man 12 dage efter indlæggelsen kl. 02.30 som følge af

den da konstaterede forværring af mandens tilstand burde have iværksat intensiv

terapi, hvorved den opståede hjerneskade, eller i alt fald den langt overvejende del

heraf kunne have været undgået. Nævnet lagde vægt på, at man 12 dage efter ind-

læggelsen kl. 02.30 konstaterede en forværring af tilstanden med blodtryk faldende

til 64/52, temperatur på 40.7¯, påskyndet vejrtrækning og kølige hænder og fødder

og kl. 06.45 blodtryk på 60/30, og at han var ukontaktbar med dilaterede pupiller,

men at han først kl. 08.00 blev overflyttet til intensiv terapi. Ved modtagelsen på

intensiv afdeling kl. 08.00 fandt man umåleligt blodtryk og dilaterede pupiller

uden reaktion på lys. Kredsløbssvigtet omfattede derfor på dette tidspunkt også


45

hjernens kredsløb. Det måtte således antages, at manden var i kredsløbssvigt i

mindst 5 timer, inden relevant behandling iværksattes. Nævnet lagde vægt på, at

den intensive behandling medførte, at kredsløbssvigtet var ophævet kl. 09.45, og

pupillerne var da beskrevet som lysreagerende. Kredsløbssvigtet var således ophæ-

vet mindre end 2 timer efter relevant behandling var indledt, og manden var derfor

ikke i et svært terapiresistent organsvigt, hvilket kunne tyde på, at dehydrering

kunne være årsag til kredsløbssvigtet.

Nævnet fandt endvidere, at den opståede hjerneskade i overvejende grad var betin-get af kredsløbssvigt som følge af mangelfuld behandling og ikke de af grundsyg-dommen følgende forstyrrelser i blodets koagulation (DIC). Nævnet lagde hervægt på, at blodanalyserne, der tydede på DIC, var klare, men dog ikke sværtpåvirkede, og at der ikke i journalerne vedrørende de kliniske undersøgelser varoptegnelser om betydende blødninger og specielt intet nævnt om blødninger iøjnene. Nævnet lagde videre vægt på, at tilstanden ved de neurologiske undersø-gelser var fundet forenelig med en diffus hjernepåvirkning snarere end fokale hjer-neskader, som ville have været forventelig, såfremt tilstanden skulle være forklaretved blodpropper i hjernen. Nævnet lagde endelig vægt på, at en MR-skanning ca. 4måneder efter indlæggelsen påviste diffust hjernesvind med signalforandringer i decentrale afsnit, og at forandringerne var symmetriske, men at der ikke var beskre-vet forandringer, som ses efter blodpropper, hæmosiderinaflejringer m.v.

3.2.2.2 § 2, stk. 1, nr. 2 - Teknisk apparatur, redskaber eller udstyrEfter denne regel kan der ydes erstatning, "hvis skaden skyldes fejl eller svigt i tek-nisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelsemed undersøgelse, behandling eller lignende."

Bestemmelsen er en ansvarsregel, der dækker alle tilfælde af svigt i nævnte appa-ratur med videre.

Der er ikke fundet sager fra 2001, som er egnede til at medtage i årsberetningen.

3.2.2.3 § 2, stk. 1, nr. 3 - Ligeværdig metode eller teknikEfter denne regel kan der ydes erstatning, "hvis skaden ud fra en efterfølgende vur-dering kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behand-lingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville haveværet lige så effektiv til behandling af patientens sygdom."

Denne bestemmelse dækker skader, der set i bakspejlet kunne være undgået vedvalg af en anden behandlingsteknik eller behandlingsmetode under forudsætning


46

af, at den anden teknik eller metode faktisk stod til rådighed, at den var lige såeffektiv til behandling af patientens sygdom, som den anvendte, og at skaden medovervejende sandsynlighed ville have været undgået ved valg af den anden teknikeller metode. Den anden teknik eller metodes ligeværdighed vurderes ud fra, hvil-ken vurdering en erfaren specialist ville have anlagt på tidspunktet for undersø-gelse og valg af behandling. Selve skadens undgåelighed vurderes derimod ud fraden viden og erfaring, der foreligger på afgørelsestidspunktet og ikke på tidspunk-tet for iværksættelsen af behandlingen.

J.nr. 2001-00-176: Kikkertundersøgelse i forbindelse med knæskade -PFL § 2, stk. 1, nr. 3. En 47-årig mand fik foretaget en kikkertundersøgelse i knæet på grund afmistanke om menisklæsion. Man fandt en stor flaplæsion bagtil i denmediale menisk, og meniskflappen blev fjernet. På grund af vedvarendesmerter og manglende bøjeevne i knæet blev der foretaget yderligere 2 kik-kertundersøgelser, hvor man fjernede væv og slimhindesammenvoksninger,samt en kikkertoperation, hvor man fjernede den løse del af menisken. Enefterfølgende ultralydsundersøgelse viste fibrostiske forandringer i form aflet fortykkelse af det proksimale afsnit af patellasenen. Der blev herefterforetaget operation med udskæring af det læderede område svarende tilindstiksstedet fra den første kikkertundersøgelse.

Patientforsikringen fandt, at den 47-årige ikke var blevet påført en fysisk skadeog derfor ikke var berettiget til erstatning i henhold til patientforsikringsloven, jf. §1, stk. 1.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, at atpatienten blev anset for at være påført en erstatningsberettigende skade, jf. patient-forsikringslovens § 2, stk. 1, nr.3. Patientskadeankenævnet fandt, at skaden i formaf smerter svarende til patellasenen og forandringerne i patellasenen påvist vedultralydscanningen med overvejende sandsynlighed kunne være undgået, såfremtman ved den første kikkertundersøgelse havde valgt en adgang for kikkerten, dergik udenom patellasenen, istedet for den anvendte adgang igennem patellasenen.

J.nr. 2001-00-450: Kryobehandling ikke ligeværdig behandlingsmetode- PFL § 2, stk. 1, nr. 3. En 55-årig mand fik konstateret prostatakræft. Man besluttede i samrådmed patienten at anvende kryobehandling (frysebehandling) af kræften.Efter behandlingen var der tilkommet en forsnævring af urinrøret som følgeaf arvæv efter frysebehandlingen. Man opererede herefter for at fjerne for-snævringen. I forløbet herefter var patienten inkontinent og måtte brugeble. Han selvkateteriserede sig ved vandladning. Herefter foretog man flere


47

kryobehandlinger og flere udvidelser af urinrøret. På grund af en seneremistanke om kræft i endetarmsslimhinden tog man en vævsprøve sombekræftede mistanken. Der blev derfor iværksat medicinsk kastrationsbe-handling (livsnødvendig antihormonbehandling) som forværrede inkonti-nensen.

Patientforsikringen fandt, at der ikke var ansvarsgrundlag efter patientforsik-ringsloven.

Patientskadeankenævnet tiltrådte denne afgørelse. Man fandt at undersøgelser ogbehandlinger blev foretaget i overensstemmelse med bedste specialiststandard (§2, stk. 1, nr. 1). Man fandt videre, at kryobehandling ikke var en ligeværdigbehandlingsmetode til en radikal operation med fjernelse af prostata efter patient-forsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 3. Der var risiko for inkontinens som følge afbegge behandlingstyper, og der var tale om en hændelig skade som opstår for hyp-pigt til at kunne være omfattet af patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der varsåledes ikke ansvarsgrundlag efter patientforsikringsloven.

J.nr. 2000-00-782: Operation i højre håndled ad modum Sauve Kapand-jii - PFL § 2, stk. 1, nr. 3.En 44-årig kvinde blev indlagt på sygehuset, idet hun ca. 5 år forindenhavde udviklet gradvise smerter i højre håndled, og idet konservativbehandling havde været uden effekt. Ved en tidligere skanning og artro-skopi af håndleddet havde man konstateret en læsion på oversiden afdiscus trangularis, og ca. 2 ½ år forud for indlæggelsen havde man foreta-get operation med fjernelse og afglatning af uregelmæssigheder på oversi-den af discus. Operationen viste sig efterfølgende uden effekt, og kvindenblev skrevet op til fornyet operation.

Ca. en uge efter indlæggelsen foretog man operation med fjernelse afnederste ende af albuebenet på højre side. Ved ambulant kontrol en månedefter operationen angav kvinden mange smerter i håndleddet, specielt dor-salt ulnart ved den resterende ende af ulna. Ved ambulant kontrol tre måne-der efter operationen var der kommet rimelig god bevægelighed, om endder fortsat var nedsat kraft, men kvinden angav mange smerter, klikkendefornemmelse ved bevægelse af håndleddet og øget kuldefornemmelse afhånden med tendens til farveskift. Røntgenundersøgelse af håndleddetviste følger efter operationen uden noget påfaldende i øvrigt. Da man ikkefandt mulighed for yderligere behandling, anbefalede man kvinden atanvende Futuroskinne efter behov og at påbegynde revalidering som plan-lagt.


48

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var påført en skade i forbindelse medbehandlingen på sygehuset. Patientforsikringen lagde vægt på, at de anførte genervar velkendte og optræder i ca. 10 procent af tilfældene, og at generne med overve-jende sandsynlighed måtte tilskrives hendes grundsygdom. Patientforsikringenfandt i øvrigt, at behandlingen havde været i overensstemmelse med bedste specia-liststandard.

Det blev i klagen anført, at der var et alternativ til den anvendte metode, og at kvin-den ikke havde været tilstrækkeligt oplyst om risici og konsekvenser ved denanvendte behandling.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at kvinden var påført en erstatningsberettigende skade i form af et ikke optimaltbehandlingsresultat, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 3. Nævnet fandt, atkvindens smerter, nedsatte håndfunktion og instabilitet svarende til håndleddet del-vist kunne have været undgået, såfremt man i stedet havde opereret ad modumSauve Kapandjii. Ved denne operation udskærer man 1 cm af den nederste del afalbuebenet og stabiliserer albuebenets ledhoved til spolebenet. Nævnet lagde vægtpå, at en Sauve Kapandjii operation ud fra en medicinsk forhåndsvurdering villehave været lige så effektiv til behandling af kvindens smerter, og at hendes nuvæ-rende gener herved i overvejende grad ville have været undgået, idet håndleddetmed overvejende sandsynlighed ville have været mere stabilt. Nævnet fandt, atbehandlingen havde været i overensstemmelse med, hvad der efter lægevidenskabog erfaring havde været den bedst mulige i den givne situation. Nævnet lagde vægtpå, at operationen var udført på korrekt indikation og efter anerkendte retningsli-nier. Nævnet kunne tilslutte sig overlægens vurdering i en erklæring vedrørendebehandlingsforløbet, herunder at en resektion på 2½ cm var korrekt.

J.nr. 2001-00-017: Øreoperation - PFL § 2, stk. 1, nr. 3.En 57-årig mand blev opereret i højre øre på grund af sammenvoksninger afknoglekæden. Ifølge journalen havde han i ca. 6 år forud for indgrebet lidtaf hørenedsættelse på begge ører, specielt det højre, og han havde gen-nem ca. 3 år haft tinnitus i højre øre.

Ved operationen fandtes stigbøjlen fikseret. Operationen var kompliceret afsnævre forhold i det ovale vindues niche, hvorfor man fjernede hele stigbøj-len og indsatte en protese. Ved efterfølgende kontroller oplyste manden, athan havde indtryk af, at hørelsen på højre øre var forringet, og at hans tinni-tus var tiltaget. Høreundersøgelse af højre øre viste moderat høreforbed-ring i bassen og en let høreforringelse i diskanten svarende til 4 og 8 kHz.


49

Patientforsikringen fandt, at manden ikke var berettiget til erstatning, jf. patient-forsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 4. Patientforsikringen fandt, at operationenhavde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard og lagde vægt på,at operationen var velbegrundet og blev foretaget med anerkendt operationsme-tode. Patientforsikringen fandt videre, at skaden i form af hørepåvirkning ikke vartilstrækkelig sjælden til at opfylde kravet om sjældenhed i patientforsikringslovens§ 2, stk. 1, nr. 4, idet der efter den pågældende type operation er 4-5% risiko forpåvirkning af det indre øre.

Det blev i klagen anført, at operationen burde være foretaget med anvendelse aflaserteknik.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at skaden ikke var omfattet af patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, idet enerfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ikkeville have handlet anderledes, end man havde gjort ved den påklagede øreopera-tion.

Nævnet fandt videre, at skaden ikke var omfattet af patientforsikringslovens § 2,stk. 1, nr. 3. Der blev herved lagt vægt på, at man på det pågældende sygehus ikkeudfører øreoperationer med laserkirurgi, og at laserkirurgi – dengang skaden fandtsted – kun var til rådighed på enkelte af landets sygehus. Laserkirurgi kunne derforikke betragtes som ligeværdig med den metode, man havde anvendt på det pågæl-dende sygehus. Nævnet fandt endelig, at skaden i form af let diskanthøretab og for-værring af forudbestående tinnitus hverken var tilstrækkelig sjælden eller alvorligtil, at den berettigede til erstatning i medfør af patientforsikringslovens § 2, stk. 1,nr. 4. Der blev lagt vægt på, at der på grund af ugunstige anatomiske forhold varforøget risiko for indre-øre-skade samt på, at der generelt sker en forværring af for-udbestående tinnitus i 4-5% af tilfældene ved operation af sammenvoksninger aførekæden.

3.2.2.4 § 2, stk. 1, nr. 4 - Komplikationer, sjældenhed, alvorlighed.Efter denne regel ydes der erstatning, "hvis der som følge af undersøgelse, herun-der diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade i form af infektionereller andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad skadelidte med rime-lighed må tåle. Der skal herved tages hensyn dels til skadens alvor, dels til patien-tens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighe-derne for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning".


50

I modsætning til de forudgående tre bestemmelser omfatter denne bestemmelsevisse skader, infektioner eller andre komplikationer, der er uundgåelige i den for-stand, at de ikke er omfattet af de forudgående erstatningsgrundlag, men som udfra en rimelighedsvurdering går ud over, hvad patienten må tåle. Ved vurderingentages der hensyn til skadens relative alvor i forhold til patientens grundsygdom oghelbred i øvrigt og skadens sjældenhed, og om det var muligt at tage risikoen ibetragtning. Det betyder, at komplikationer i forbindelse med behandling af megetalvorlige sygdomme som oftest ikke er omfattet, og der vil ved vurderingen af ska-dens relative alvor i disse tilfælde også blive taget hensyn til risikoen ved ikke ativærksætte en behandling. Et eksempel er bivirkninger i forbindelse med behand-ling af kræftlidelser. Disse patienter vil sjældent være berettigede til erstatningefter denne bestemmelse, da undladelse af at iværksætte behandling kan havemeget alvorlige konsekvenser. Det er dog altid en konkret vurdering, hvorvidt enuundgåelig skade må tåles, og en meget alvorlig grundsygdom vil ikke automatiskafskære patienten fra erstatning.

Kun komplikationer, som er påført ved behandling med videre, kan begrundeerstatning efter loven, ikke komplikationer, der må henføres til grundsygdommeneller til patienten selv.

Forholdet mellem kriterierne relativ alvor og sjældenhed som erstatningsberetti-gende faktorer er omvendt-proportionalt, det vil sige, at jo mere alvorlig en skadeer i forhold til grundsygdommen, desto mindre krav stilles der til sjældenhed, og jomere sjælden en skade/komplikation er i forbindelse med en given behandling,desto mindre er kravet til den relative alvor.

I særlige tilfælde forekommer behandlingsskader uden direkte sammenhæng medden egentlige behandlingsopgave, f.eks. skader bevirket ved lejringen under opera-tioner. I sådanne tilfælde har nævnet ved vurderingen af, hvilke komplikationerpatienten måtte tåle, set bort fra grundsygdommens alvor.

J.nr. 2001-00-365: Infektion efter operation omfattet af PFL § 2, stk. 1,nr. 4.En 17-årig mand fik konstateret en godartet knoglesvulst i højre skulder.Man tog en biopsi og konstaterede senere siven fra såret og dyrkning viste,at der var tale om stafylokokker aureus. Man fjernede herefter knoglesvul-sten og indsatte en skulderprotese. Der var ikke tegn på infektion.

Ca. 3 måneder senere var protesehovedet gået af led og man satte vedoperation ca. 4 måneder senere protesen på plads. I de følgende 9 år gikprotesen flere gange af led og patienten fik foretaget stabiliserende ind-


51

greb 3 gange. Efter den seneste operation opstod der infektion og mandenblev indlagt til behandling. Ca 1½ år senere fik han indsat en ny protese, dader vedvarende var problemer med den gamle protese. Der opstod atterinfektion og fistler og manden blev behandlet langvarigt med antibiotikam.v. Knap 1 år senere fjernede man protesen, men infektionen fortsatte. Ca.½ år senere indsatte man en ny protese og infektionen gik herefter i ro. Daprotesen generede reponerede man denne og der var efterfølgende ingentegn på infektion. Der kom påny senere en fistel og man udtømte uklarvæske og den antibiotiske behandling blev opretholdt.

Patientforsikringen fandt, at skaden ikke var omfattet af patientforsikringslovens§ 2, stk. 1, nr. 1-4, da undersøgelser og behandlinger i forbindelse med infektio-nerne skete i overensstemmelse med anerkendte retningslinjer og efter bedste spe-cialiststandard. Patientforsikringen fandt også, at de gentagne infektioner efter tal-rige operationer ikke var tilstrækkeligt sjældne til at opfylde lovens krav om sjæl-denhed, og at de ikke var tilstrækkelig alvorlige i forhold til mandens grundlidelsei form af dannelse af knoglesvulst.

Patientskadeankenævnet ændrede denne afgørelse og fandt, at der var ansvars-grundlag efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. En del af behandlingsfor-løbet lå før patientforsikringslovens ikrafttræden, hvorfor alene den del af behand-linger m.v. som ligger efter den 1. juli 1992 er omfattet af loven. Nævnet fandt, atbehandlingen efter 1. juli 1992 blev udført i overensstemmelse med bedste specia-liststandard, men at infektionen der opstod efter det 3. stabiliserende indgreb (den13. maj 1997) var mere sjælden og alvorlig, end manden med rimelighed måttetåle. Nævnet fandt, at infektionsfrekvensen ved den brugte type protese er mindreend 2%, hvorfor lovens krav om sjældenhed var opfyldt. Nævnet lagde også vægtpå, at det meget langvarige forløb var en meget alvorlig følge af et indgreb, hvorman forsøgte at stabilisere skulderen, således at der var et misforhold mellem ind-grebet og følgerne.

J.nr. 2001-00-362: Lækage i forbindelse med operation for kræft imavemunden - PFL § 2, stk. 1, nr. 4En 62-årig mand blev opereret for kræft i mavemunden. Ved operationenblev den nederste del af spiserøret og den øverste del af mavesækken fjer-net og man anlagde et rør (anastomose) mellem spiserøret og resten afmavesækken. På grund af en lækage ved røret måtte man reoperere efter fådage. 3 dage senere måtte man på ny operere på grund af lækage, og manfjernede samtidig mere af spiserøret og anlagde et nyt rør. Yderligere 10dage senere måtte man operere igen på grund af lækage. En del af mave-sækken samt røret blev fjernet, og spiserøret blev lagt frem på halsen. Efter-følgende måtte han ernæres gennem en sonde indlagt i tyndtarmen. Det


52

var meningen, at der senere skulle foretages en rekonstruktion af spiserøret,men ca. ½ år senere afgik patienten ved døden.

Patientforsikringen fandt, at der ikke var ansvarsgrundlag efter patientforsik-ringsloven, da undersøgelser og behandlinger var sket efter bedste specialiststan-dard, og da skaden i form af gentagne lækager ikke var tilstrækkelig sjælden til atvære omfattet af loven. Patientforsikringen fandt endvidere, at lækage ikke var til-strækkelig alvorlig set i forhold til den overordentlig alvorlige grundsygdom.

Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at behand-lingen var udført i overensstemmelse med den bedste specialiststandard, og at dervar indikation for at foretage den primære operation med henblik på at fjerne kræf-ten. De efterfølgende operationer blev også udført i overensstemmelse med bedstespecialiststandard uanset, at der flere gange opstod lækager efter operationerne.Nævnet lagde endelig vægt på, at manden led af en uhelbredelig sygdom, hvorforde opståede lækager ikke var tilstrækkeligt alvorlige i forhold til grundsygdom-men. Lækagerne opstår endvidere ikke tilstrækkeligt sjældent ved indsættelse afrør mellem spiserøret og mavesækken til at være omfattet af patientforsikringslo-ven.

J.nr. 2001-00-517: Beskadiget stemmelæbenerve ved reoperation forstruma - PFL § 2, stk. 1, nr. 4.En 46-årig kvinde var 30 år tidligere blevet opereret for struma. Der var påny operationsindikation på grund af struma og symptomer i form af forhøjetstofskifte og åndenød. Under operationen lykkedes det, på trods af anven-delse af mikroskop og nervestimulator, ikke at identificere den venstre stem-melæbenerve, da den lå atypisk og indlejret i arvæv. Da operationen varoverstået var man ikke i tvivl om, at den venstre side af stemmelæbenervenvar blevet overskåret. 60-70% af strumaen var blevet fjernet ved operatio-nen, og kvinden blev henvist til talepædagogisk træning. Ved en senerekontrol var kvinden generet af fejlsynkning med langvarig hoste samt spæn-dinger i halsen. Ca. ½ år efter operationen blev stemmetræningen afsluttet.Kvinden gik dog også efterfølgende til kontroller på grund af fortsattegener.

Patientforsikringen fandt, at der ikke var ansvarsgrundlag efter patientforsik-ringsloven, da operationen blev foretaget i overensstemmelse med bedste specia-liststandard, og da skaden ikke var mere sjælden og omfattende, end hun medrimelighed måtte tåle.


53

Patientskadeankenævnet tiltrådte denne afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at dervar indikation for indgrebet, og at dette blev udført i overensstemmelse med bedstespecialiststandard (efter § 2, stk. 1, nr. 1), idet man under operationen korrekt for-søgte at identificere nerven. Nævnet konkluderede at der var tale om en hændeligskade. Nævnet fandt endelig, at skaden ikke var omfattet af patientforsikringslo-vens § 2, stk. 1, nr. 4, da risikoen for skade på stemmebåndsnerven er øget ved re-operationer således at risikoen for skader er ca. 2-5 procent. Ved en re-operation vilder typisk være øget arvæv, hvorfor det kan være svært at identificere og isolerenerverne under operationen. Endelig fandt nævnet, at komplikationen ikke var til-strækkelig alvorlig set i forhold til grundsygdommen som var en ganske alvorligoperationskrævende struma. Det fremgår endelig af sagen, at de nuværende generfor en dels vedkommende også allerede havde været til stede før operationen.

J.nr. 2001-00-167: Lammelse af stemmebåndsnerven ved strumaopera-tion - PFL § 2, stk. 1, nr. 4. En 29-årig kvinde havde været i medicinsk behandling for struma. Der fand-tes indikation for operation på grund af trykgener i halsen.Ved operationenfjernede man det meste af skjoldbruskkirtlen. Både på højre og venstre sidevar operationen vanskelig, da det var svært at løsne kirtlen. Under operatio-nen konstaterede man, at man havde læderet og muligvis overskåret stem-mebåndsnerven i venstre side.Efter operationen var kvindens stemme svagog en kikkertundersøgelse viste, at højre stemmelæbe kunne bevæges nor-malt mens den venstre var ubevægelig. Stemmen var derfor svag og luft-fyldt.

Patientforsikringen fandt først, at der var ansvarsgrundlag efter patientforsik-ringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, da operationen ikke blev foretaget i overensstemmelsemed bedste specialiststandard. Patientforsikringen lagde vægt på, at man ikkehavde identificeret nerven under operationen og at dette kunne have været gjortved operation nede fra.

Efter en henvendelse fra det opererende hospitalet genoptog Patientforsikringensagen og ved en ny afgørelse fandt man, at der alligevel ikke var ansvarsgrundlag,da operationen var udført i overensstemmelse med, hvad der efter lægevidenskabog erfaring var bedst muligt i den givne situation. Man fandt endvidere, at skadenikke var tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed.

Patientskadeankenævnet ændrede denne afgørelse således, at der var ansvars-grundlag efter patientforsikringsloves § 2, stk. 1, nr. 4. Nævnet lagde vægt på, atoperationen blev udført i overensstemmelse med bedste specialiststandard (efter §2, stk. 1, nr. 1). Nævnet fandt at risikoen for skade på stemmebåndsnerven ikke


54

overstiger 1-2%, og at hyppigheden ikke er højere ved operation for strumaer somer forstørrede af godartede årsager. Nævnet lagde vægt på, at kvindens struma varforstørret af godartede årsager, og skaden på stemmebåndsnerven var derfor til-strækkelig sjælden og alvorlig set i forhold til grundsygdommen.

J.nr. 2001-00-039: Anastomoselækage ved operation tyktarm - PFL § 2,stk. 1, nr. 4En 70-årig kvinde fik fjernet højre side af tyktarmen på grund af perforationaf en betændt udposning på tarmen med bylddannelse og vævsdød.

2 dage efter udskrivelsen blev kvinden genindlagt med tegn på lækage vedsammensyningen af tarmen. Ved en operation samme dag fandt man enganske lille defekt i sammensyningen, og man lagde midlertidigt tarmenfrem til huden i form af en loop ileostomi for herved at aflaste sammensynin-gen. Efter udskrivelsen foretog man en røntgenundersøgelse af den reste-rende del af tyktarmen og sammensyningsstedet. Røntgenundersøgelsenviste, at der fraset adskillige udposninger på tyktarmen ikke var tegn på for-snævringer, hvorfor man fandt indikation for at lægge stomien tilbage.

Dette indgreb blev foretaget 5 måneder efter den primære operation. Ind-grebet blev foretaget som en lokal operation på stomien, dvs. uden regulæråbning af bughulen. I tilslutning hertil oversyede man en udbuling på sam-mensyningen ved tilbagelægningsstedet. Indgrebet var vanskeliggjort somfølge af svære sammenvoksninger mellem tarme og bughinde. I efterforlø-bet viste kvinden tegn på tarmstop, og ved reoperation fandt man en for-snævring af tyndtarmen, hvor tarmenderne var syet sammen ved tilbage-lægningsstedet. Operationen var vanskeliggjort af massive sammenvoks-ninger, og det var nødvendigt at fjerne to stykker tarm, dels 30 cm tyndtarmmed svære sammenvoksninger, dels 30 cm tynd- og tyktarm medindra-gende både den tidligere og den nyligt anlagte sammensyning. Forløbetherefter var ukompliceret. Ved afsluttende ambulant kontrol var kvinden kli-nisk velbefindende, bortset fra lidt hyppige afføringer.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var berettiget til erstatning, jf. patient-forsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 4. Patientforsikringen fandt, at behandlingenhavde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Patientforsikrin-gen fandt videre, at skaden i form af anastomoselækage ikke var tilstrækkelig sjæl-den til at opfylde kravet om sjældenhed i patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4,idet denne komplikation opstår for hyppigt til, at den kan anerkendes som enpatientskade. Patientforsikringen fandt videre, at den opståede forsnævring aftarmsammensyningsstedet ikke var tilstrækkelig alvorlig til at udløse erstatning,idet den alene havde medført en forlængelse af sygeperioden på 5-6 dage og ikke


55

havde givet anledning til varigt mén. Patientforsikringen fandt endelig, at kvindensgener i form af hyppige og uopsættelse toiletbesøg ikke kunne anses som en følgeaf behandlingen, men med overvejende sandsynlighed måtte anses for en følge afhendes grundsygdom.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at en erfaren specialist på det pågældende område ikke ville have handlet anderle-des, end man havde gjort ved de 4 operationer, der var foretaget, jf. lovens § 2, stk.1, nr. 1. Nævnet fandt videre, at komplikationen i form af anastomoselækage, derførte til anlæggelse af midlertidig aflastende stomi, ikke var alvorlig nok henset tilkvindens grundsygdom perforation af betændt udposning på tyktarmen med byld-dannelse og vævsdød, som nødvendiggjorde operation. Komplikationen fandtesheller ikke erstatningsberettigende efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, idet den ikke er til-strækkelig sjælden henset til, at komplikationen opstår relativt hyppigt (i 5-10% aftilfældene) efter akut kirurgi på grund af infektuøs tilstand. Videre fandt nævnet, atden opståede komplikation i form af udvikling af en forsnævring af tyndtarmen,som nødvendiggjorde reoperation med fjernelse af 2 stykker tarm, ikke var til-strækkelig alvorlig til, at den i sig selv kunne udløse erstatning efter den sidst-nævnte bestemmelse.

J.nr. 2001-00-185: Anastomoselækage ved operation for kræft i ende-tarmen - PFL § 2, stk. 1, nr. 4En 58-årig mand blev opereret kræft (Dukes B adenokarcinom) i endetar-men. Ved operationen fjernede man tarmstykket med den meget storekræftsvulst, der strakte sig langt ned i det lille bækken, og syede tyktarmenog analkanalen sammen tæt ved endetarmsåbningen. Endvidere lagde mantyndtarmen frem til huden i form af en aflastende loop-ileostomi. Ved ope-rationen blev operationsfeltet forurenet af tynd afføring fra tyktarmen, ogved operationens afslutning blev der iværksat forebyggende antibiotiskbehandling. 10 dage efter operationen konstaterede man, at der var enlækage, hvor analkanalen og tyktarmen var syet sammen, og der blev iværk-sat skylninger med saltvand. 3 uger efter operationen blev manden udskre-vet til stomipasning og skylninger ved hjemmesygeplejerske og til ambulantkontrol.

1 måned efter operationen blev manden genindlagt på grund af mistankeom infektion. Bloddyrkningsundersøgelse viste tarmbakterier, og der bleviværksat intensiv antibiotisk behandling. Et par dage senere fik mandenpludselige lænderygsmerter uden udstråling eller neurologiske udfald.Røntgenundersøgelse af lænderygsøjlen viste degenerative forandringerved lænderyghvirvel 1 og brystryghvirvel 12 og ingen tegn på betændelses-tilstand. Manden blev derfor henvist til behandlinger med fysioterapi. 2


56

måneder efter operationen blev manden genindlagt, fordi han igen havdefået lænderygsmerter strålende ned på forsiden af venstre underben.Undersøgelse med knoglescintigrafi påviste forandringer, der gav anled-ning til mistanke om infektion ved lænderyghvirvel 5, og der blev iværksatantibiotisk behandling. 2 uger senere viste undersøgelse med CT-scanningforandringer efter infektion. Manden påbegyndte herefter fysioterapeutisktræning og blev velmobiliseret med to albuestokke. 1 år og 4 måneder efterden primære operation blev tyndtarmsstomien lagt tilbage. Ved klagesa-gens behandling havde manden fortsat lændesmerter og smerter i venstreballe og ud i venstre ben.

Patientforsikringen fandt, at manden ikke var berettiget til erstatning, jf. patient-forsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 4. Patientforsikringen fandt, at behandlingenhavde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard, idet operationenblev udført på korrekt indikation og efter almindeligt anerkendte retningslinier.Patientforsikringen fandt videre, at skaden i form af infektion i ryggen med deraffølgende ryggener ikke var tilstrækkelig alvorlig til at opfylde kravet om alvorlig-hed i patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, henset til alvorligheden af mandensgrundsygdom, kræft i endetarmen. Patientforsikringen lagde vægt på, at det i enlægeerklæring blev konkluderet, at det var tvivlsomt, om mandens ryggener efterbehandlingen gav tilstrækkeligt holdepunkt for at øge den førtidspension, sommanden på tidspunktet for skaden modtog, blandt andet som følge af slidgigtforan-dringer i hofte og skuldre. Der blev videre lagt vægt på, at anastomoselækage fore-kommer i ca. 5% af operationerne udført efter anerkendte retningslinier på områ-det.

Det blev i klagen anført, at tarmen burde have været bedre udrenset inden operatio-nen, hvorved infektionen i ryggen kunne være undgået.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Det var næv-nets vurdering, at det forhold, at operationsfeltet blev forurenet af tynd afføring fratyktarmen, ikke var udtryk for, at manden ikke var blevet behandlet efter bedstespecialiststandard, idet det er særdeles vanskeligt at udrense tyktarmen helt til-fredsstillende, når endetarmen er forsnævret af en stor kræftsvulst som i det fore-liggende tilfælde. Nævnet fandt videre, at den indtrufne komplikation i form afanastomoselækage med deraf følgende gener ikke var omfattet af patientforsik-ringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, henset til, at komplikationen forekommer i ca. 10% aftilfældene, hvor der er tale om kræft lavt i endetarmen. Den efterfølgende infektionved lænderyghvirvel 5 var en blodbåren infektion fra anastomoselækagen. Dederaf følgende gener fandtes ikke at være tilstrækkeligt alvorlige til i sig selv at


57

udløse erstatning henset alvorligheden af grundsygdommen, kræft i endetarmen,der nødvendiggjorde operation.

J.nr. 2000-00-749: Sårinfektion og arbrok ved operation for galdesten -PFL § 2, stk. 1, nr. 4.En 48-årig kvinde blev opereret for galdesten. Operationen blev indledtsom en kikkertoperation; men på grund af sammenvoksninger måtte manændre til åben operation. Efter udskrivelsen udviklede kvinden infektion ogsenere en byld i operationssåret, der nødvendiggjorde sårpaltning, -skift-ninger og -revision. Efterfølgende udviklede kvinden et knytnævestort brok ioperationssarret.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var berettiget til erstatning i henhold tilpatientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 4. Patientforsikringen fandt således, atkvindens behandling havde været i overensstemmelse med bedste specialiststan-dard. Patientforsikringen fandt videre, at skaden i form af infektion og arbrok ikkevar tilstrækkelig sjælden til at opfylde kravet om sjældenhed i patientforsikringslo-vens § 2, stk. 1, nr. 4, henset til, at sårinfektion og arbrok opstår i mere end 2% aftilfældene.

Det blev i klagen anført, at arbrokket var mere end kvinden burde tåle, og at skadenderfor burde anerkendes efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagdevægt på, at operationen var foretaget på korrekt indikation og i overensstemmelsemed bedste specialiststandard, ligesom behandlingen af den opståede infektion varkorrekt. Det forhold, at der efterfølgende udvikledes et brok i operationsarret er enkendt og hændelig komplikation, der ikke kan undgås ved alle operationer af denpågældende type. Nævnet fandt, at komplikationen i form af sårinfektion og arbrokikke er tilstrækkelig sjælden til at udløse erstatning efter patientforsikringslovens §2, stk. 1, nr. 4, henset til, at disse komplikationer forekommer i mere end 2% af til-fælde af åben operation for galdesten.

J.nr. 2001-00-034: Påvirkning af centrale hjernestammefunktioner i for-bindelse med anlæggelse af shunt - PFL § 2, stk. 1, nr. 4.En 40-årig mand blev undersøgt på sygehuset, efter at han gennem et årstid havde haft tiltagende problemer med benene særligt på højre side medtendens til kraftnedsættelse, balancebesvær og af og til let smertefornem-melse omkring knæ og skinneben. En MR-skanning viste, at han havde vandi hovedet, og at der herudover var en misdannelse af lillehjernen. Man


58

anlagde derfor ved en ukompliceret operation en ventil (shunt) i form af etdræn fra hjernens hulrum.

Idet man fik mistanke om, at drænet var gledet ud, udtømte man ca. 9måneder efter den første operation væske og satte drænet på plads. Ved etfornyet indgreb ca. 13 måneder efter det første indgreb udtømte mannoget kraftigt blodigt væske og skyllede drænet. På grund af den blodigevæske vurderede man, at manden trods manglende subjektive gener havdehaft venøse blødninger i hjernen. Da man vurderede, at der kunne væreforekomst af yderligere blodig væske, fandt man det nødvendigt at føredrænene ud til ekstern drænage. På grund af svækkelse af mandensbevidsthed foretoges en akut CT-skanning af hjernen, som viste, at ventri-kelsystemet var udvidet (dilateret), og at det ene dræn var lukket. Man fore-tog derfor fornyet operation med anlæggelse af ekstern drænage. Efterføl-gende var manden svær at vække og måtte lægges i respirator. Man vurde-rede, at der var tale om følger efter dysfunktion som følge af den påvirk-ning, hjernen havde været igennem som led i ventrikeldilatationen.

Manden blev bevidsthedssvækket, og derfor foretog man pladsskabendeoperation i hjernekassens bund. Efter dette indgreb havde manden dob-beltsyn, men normal bevægelighed af arme og ben. Herefter fulgte et læn-gere forløb, hvor manden havde synsforstyrrelser, udpræget blikpareseopad, hvilket man tilskrev en mulig følge af påvirkning af hjernestammen ogårebetændelse i venstre ben samt svækkelse af indlæringsrevne og hukom-melse.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen frem til det fornyede indgreb, hvorman udtømte noget kraftigt, blodigt væske og skyllede drænet, havde været i over-ensstemmelse med bedste specialiststandard, og at de opståede komplikationer tilventilbehandlingen ikke udgjorde en tilstrækkeligt sjælden og alvorlig skade til atopfylde betingelserne i patientforsikringsloven. Patientforsikringen fandt endvi-dere, at også behandlingen efter det fornyede indgreb havde været i overensstem-melse med bedste specialiststandard, og at de indtrådte og alvorlige komplikatio-ner ikke var tilstrækkeligt sjældne eller alvorlige til at opfylde lovens betingelser.

Det blev i klagen anført, at manden ikke havde fået stillet i udsigt at skulle opereres6-7 gange i løbet af få dage, blive lagt i respirator, være sengeliggende i 6 uger ogat skulle genoptrænes på sygehuset.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at manden var påført en erstatningsberettigende skade i form af påvirkning af cen-trale hjernestammefunktioner i forbindelse med anlæggelse af shunt, jf. patientfor-


59

sikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Nævnet fandt, at mandens gener i form af ændretpsyke med påvirket hukommelse og nedsat indprentningsevne, dobbeltsyn og for-værret gangfunktion gik udover, hvad han med rimelighed måtte tåle. Nævnetlagde vægt på, at manden forud for operationen havde beskedne symptomer i format intermitterende styringsbesvær af benene uden markant progression mellemundersøgelserne, og at der ud fra de foreliggende notater ikke syntes at have værettale om en hydrocephalus med sikkert forhøjet tryk i hovedet. Nævnet lagde viderevægt på, at manden efter afslutningen af det kirurgiske behandlingsforløb varbeskrevet som aspontan med påvirket hukommelse, nedsat indprentningsevne,dobbeltsyn og med forværret gangfunktion. Det var nævnets vurdering, at der vartale om alvorlige komplikationer set i relation til det forventede resultat af operati-onen og grundsygdom, langsom udvikling af gangforstyrrelser som følge af hydro-cephalus og syringomyelogi. Nævnet fandt endvidere, at selvom problemer i for-bindelse med anlæggelse af shunt er kendte og hyppige komplikationer, var kom-plikationer af et omfang som i mandens tilfælde med respirationsstop, påvirkningaf de højere mentale funktioner og betydelig forværring af gangfunktionen til-strækkeligt sjældne til at opfylde lovens krav om sjældenhed.

J.nr. 2000-00-753: Stafylokokinfektion i sår på ankel - PFL § 2, stk. 1, nr.4.En 69-årig kvinde blev efter et fald indlagt akut på sygehuset. Ved faldetpådrog hun sig ledskred i sin højre ankel og splintret brud på begge sineankelknoer. Man foretog grovreposition af fodleddet, og der blev anlagt engipsskinne. En måned efter repositionen med indsættelse af 6-huls-skinnekonstaterede man ved en røntgenundersøgelse, at der var god stilling afbruddet og det indsatte materiale.

Ca. 3 måneder efter repositionen konstaterede man i forbindelse med fjer-nelse af gipsen vækst af stafylokokker i et 2 x 2 cm stort sår på siden af ank-len, og man påbegyndte antibiotisk behandling. Ca. 5 måneder efter repos-itionen blev kvinden indlagt akut på grund af blodforgiftning, og det ind-satte materiale og infektiøse væv blev fjernet. I den følgende periode varder fortsat infektion. Ca. 8 måneder efter repositionen blev kvinden indlagtpå grund af infektion. Man påbegyndte antibiotikabehandling. Efterføl-gende kontroller viste ingen tegn på infektion, men kvinden havde fortsatsmerter. Man mente ikke, at der var indikation for en ny operation, men hen-viste i stedet kvinden til smerteklinikken. Man mente her, at der var tale omen kronisk smertetilstand.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen var udført i overensstemmelse med,hvad der efter lægevidenskab og erfaring havde været det bedst mulige i den givnesituation. Patientforsikringen fandt endvidere, at kvindens skade i form af infek-


60

tion ikke var tilstrækkelig sjælden og alvorlig til at opfylde lovens krav. Patientfor-sikringen lagde vægt på, at der forud for operationen var hudafskrabninger på fod-ryggen, at bruddet var meget knust og svært forskudt, og at knoglekvaliteten varmeget dårlig, hvilket øger infektionsrisikoen.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at den indtrådte komplikation i form af infektion ikke opfyldte betingelserne foranerkendelse efter patientforsikringsloven § 2, stk. 1, nr. 4. Nævnet lagde vægt på,at der forud for operationen var hudafskrabninger på fodryggen, at bruddet varknust og svært forskudt, og at knoglekvaliteten var meget dårlig, hvilket i det heleøger risikoen for infektion og således også hyppigheden for denne type komplika-tion, hvorfor den opståede infektion ikke var tilstrækkelig sjælden til at opfyldelovens krav om sjældenhed. Den opståede komplikation gik derfor ikke udover,hvad kvinden med rimelighed måtte tåle henset til den lidelse, hun blev behandletfor. Nævnet fandt i øvrigt, at behandlingen på sygehuset var udført i overensstem-melse med, hvad der efter lægevidenskab og erfaring havde været den bedstmulige i den givne situation, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Sagen er indbragt for landsretten.

J.nr. 2000-00-608: Markant forlænget sygeleje i forbindelse med brudpå venstre overarmsknogle - PFL § 2, stk. 1, nr. 4. En 40-årig kvinde blev efter en faldulykke indlagt på hospitalet. Røntgenbil-leder viste brud på venstre overarmsknogle. Der blev anlagt anlagt Sarmi-ento-bandage. Ved undersøgelse 14 dage efter faldulykken var der fortsatpæne forhold, og generne aftog. Efterfølgende var brudstillingen pæn,men der var ingen tegn til heling. Ved operation 2½ måned efter faldulyk-ken fik kvinden renset bruddet, og man forsøgte at sætte bruddet sammenmed et søm. Dette lykkedes ikke, og man konstaterede, at der var opståetet langt skråbrud omkring spidsen af sømmet. Dette blev sat sammen medcerclage. I det oprindelige brud indsatte man knoglechips fra hoften ogfandt efterfølgende stabile forhold. Bruddet helede efterhånden, men dervar problemer med bevægeligheden og man fjernede store mængder afvæv ved artroskopi. På baggrund af en ultralydsskanning fik man mistankeom en senelæsion, og 2 år efter faldulykken foretog man fornyet operation,hvor man ved at rense op i nogle betydelige mængder fibrose skabte bedreplads i skulderleddet.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen på hospitalet blev udført i overens-stemmelse med, hvad der efter lægevidenskab og praksis var den bedst mulige i


61

den givne situation, og at skaden i form af brud omkring det indsatte marvsøm ikkevar tilstrækkelig alvorlig, når henses til grundlidelsen.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at skaden i form af et markant forlænget sygeleje var mere omfattende, end hvadkvinden med rimelighed måtte tåle, jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4.Nævnet lagde vægt på, at kvinden havde pådraget sig et ikke-kompliceret midt-skafts brud af venstre overarm, og at denne type brud ofte heler uden problemer,såfremt bruddet påpladsholdes af en stabiliserende bandage, samt at en forventetsygeperiode måtte antages at ville have været på ca. 4 måneder, men at efterforlø-bet med 2 reoperationer efter massive problemer på grund af den nedsatte skulder-bevægelighed var tilstrækkeligt sjældent og alvorligt og mere, end hvad hun medrimelighed måtte tåle.

J.nr. 2000-00-580: Nedsat blodtryk i ben efter røntgenundersøgelse afhjertet - PFL § 2, stk. 1, nr. 4.En 50-årig mand var i medicinsk behandling på grund af dårligt hjerte. Hanhavde endvidere forhøjet blodtryk, claudicatio intermittens (muskelsmerter ibenene ved gang) og diabetes. Han havde tidligere været indlagt med enblodprop i hjertet. På grund af brystsmerter blev han genindlagt. Der blevforetaget røntgenundersøgelse af hjertet (KAG) med indstik i højre lyske,hvorved det blev konstateret, at han havde udbredt åreforkalkning, herun-der tre-kars sygdom. Han blev derfor skrevet op til en by-pass operation. Itilknytning til røntgenundersøgelsen fik den 50-årig smerter i sit ben. Detblev konstateret, at blodtrykket i hans højre ben var reduceret til 30 % af detnormale. Han blev herefter opereret i benet. Der kunne konstateres årefor-kalkninger i karrene på højre ben. Der var imidlertid ingen væsentlig bed-ring af symptomerne fra benet efter operationen. En måned senere fik hanforetaget en tre-kars by-pass operation.

Patientforsikringen fandt, at skaden i form af nedsat blodtryk i højre ben ikke varomfattet af lov om patientforsikring, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, og § 2, stk. 1, nr. 4.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandtdet overvejende sandsynligt, at der var sammenhæng mellem røntgenundersøgel-sen af hjertet og skaden i form af nedsat blodtryk i højre ben. Nævnet fandt imid-lertid, at behandlingen var udført i overensstemmelse med bedste specialiststan-dard, hvorfor betingelserne for at yde erstatning efter patientforsikringslovens §2, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt. Nævnet bemærkede, at der ikke er andre metodertil undersøgelse af kranspulsårene i hjertet end ved indstik af et kateter i en pulsåre.Til tider anvendes pulsåren ved albuen, men dette er kun i nødstilfælde, hvor lyske-


62

pulsåren er lukket. Nævnet fandt endvidere, at betingelserne for at yde erstatningefter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt, idet nævnet vurde-rede, at skaden ikke var tilstrækkelig alvorlig henset til alvorligheden af den grund-lidelse, som den 50-årige blev behandlet for. Nævnet lagde vægt på, at skadenhavde medført en mindre reduktion i gangdistancen, men at der næppe var fare foramputation. Videre lagde nævnet vægt på, at den 50-årige blev undersøgt ogbehandlet for en udbredt og meget alvorlig åreforkalkning, herunder en tre-karssygdom, som nødvendiggjore en tre-kars by-pass operation.

J.nr. 2001-00-079: Beskadigelse af spolebensnerven - PFL § 2, stk. 1, nr.4.En kvinde var i flere år blevet behandlet for leddegigt. Hun havde i den for-bindelse fået indsat protese i begge albuer, henholdsvis i 1990 og 1991. Pågrund af proteseløsning blev hun reopereret i højre albue i marts 1998.Efterfølgende var hun generet af hævelse af begge albuer, og hun fik gen-tagne gange udtømt nogle væskeansamlinger. I august 1999 blev hunundersøgt for fornyet hævelse af højre albue. Der blev iværksat antibiotiskbehandling, og man foretog udtømning af en betændt slimsæk svarende tilhøjre albue. Ved røntgenkontrol i januar 2000 fik man mistanke om knog-leopløsning langs overarmskomponenten, og man fik mistanke om, at dervar infektion omkring den indsatte protese. Ved operation i februar 2000fjernede man protesen og rensede op i leddet. Efterfølgende klagede kvin-den over problemer med at bevæge arm og fingre, og man vurderede, atder formentligt var sket en læsion af nerven til spolebenet. I maj 2000 rensesman atter op i leddet, idet der var sekretion fra albuen. Efter denne opera-tion klagede kvinden over nedsat følesans af 4. og 5. finger samt problemermed funktionen af 5. finger. I september 2000 blev der foretaget neurofysio-logisk undersøgelse, som viste en svær påvirkning af de motoriske fibre ispolebensnerven og en svær skade af nerven til albuebenet.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen var udført i overensstemmelse medbedste specialiststandard, hvorfor kvinden ikke var berettiget til erstatning efterpatientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Patientforsikringen fandt endvidere, atkvinden ikke var berettiget til erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1,nr. 4, idet Patientforsikringen vurderede, at nerveskaderne ikke opfyldte sjælden-heds- og alvorlighedskriteriet i bestemmelsen. For så vidt angik forløbet medvæskeansamlinger og infektion efter operationen i marts 1998 vurderede Patient-forsikringen, at dette forløb heller ikke var omfattet af patientforsikringslovens § 2,stk. 1, nr. 4.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, atkvinden fandtes at være påført en erstatningsberettigende skade i form af følger


63

efter beskadigelse af nerven til spolebenet i henhold til patientforsikringslovens §2, stk. 1, nr. 4. Nævnet vurderede, at denne nerveskade gik udover, hvad kvindenmed rimelighed måtte tåle henset til grundlidelsen i form af leddegigt og kompli-kationen i form af infektion omkring højre albueprotese. Nævnet vurderede endvi-dere, at beskadigelse af spolebensnerven i forbindelse med operation i albuen fore-kommer så sjældent, at skaden opfyldte sjældenhedskriteriet i § 2, stk. 1, nr. 4. Forså vidt angik komplikationen i form af beskadigelse af nerven til albuebenet, fandtnævnet, at denne skade ikke var omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, idet nævnet vurderede,at sjældenhedskriteriet i bestemmelsen ikke var opfyldt. Der blev lagt vægt på, atskade på nerven til albuebenet er en velkendt og hyppigt forekommende komplika-tion i forbindelse med operationer i albuen. For så vidt angik infektionen, somopstod omkring højre albueprotese, vurderede nævnet, at denne infektion medovervejende sandsynlighed var en følge af den infektion, som opstod i slimsækkenover kvindens højre albueben, og ikke en følge af behandlingen på sygehuset.Nævnet fandt, at dannelsen af slimsække og infektion i slimsækken var en følge afkvinden grundsygdom.

J.nr. 2001-00-211: Overfladisk infektion ved operation for kompliceretskinnebensbrud - PFL § 2, stk. 1, nr. 4.En 36-årig mand pådrog sig et kompliceret venstresidigt brud på skinnebe-net og et brud svarende til lægbenet ved den udadvendte ankelknude. Derblev ved operation samme dag foretaget åben påpladssætning af beggebrud. Efterfølgende røntgenundersøgelse viste god stilling. Ca. 8 månederefter operationen var der ikke sket heling af skinnebensbruddet, og der varderfor grundlag for en operation for falsk leddannelse. Ved operationenblev det tidligere indsatte marvsøm fjernet, hvorefter der blev renset op ogindsat et nyt søm. Der blev desuden foretaget optransplantering med spon-giøs knogle. Bruddet helede efterfølgende op. Der blev herefter foretagetoperationen, hvorved det indsatte marvsøm blev fjernet. Ca. 10 dage efterdenne operation blev den 36-årige genindlagt, idet der var kommet tilta-gende smerter og hævelse af venstre knæ. Der var desuden siven fra opera-tionssåret. Der blev derfor foretaget spaltning af operationssåret og oprens-ning af såret samt iværksat antibiotisk behandling. Ved kontrol 2 ½ månedsenere var såret pænt, og behandlingen blev afsluttet.

Patientforsikringen fandt, at skaden i form af infektion ikke var omfattet af lovom patientforsikring, jf. lovens § 2, stk.1, nr. 4.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet vurde-rede, at behandlingen var udført i overensstemmelse med bedste specialiststandard,hvorfor betingelserne for at yde erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk.


64

1,nr. 1, ikke var opfyldt. Nævnet vurderede endvidere, at skaden i form af infektioni operationssåret ikke var mere omfattende, end hvad den 26-årige med rimelighedmåtte tåle henset til grundsygdommen, kompliceret skinnebenbrud samt brud afankelknuden, og komplikationens ikke sjældne forekomst. Nævnet lagde vægt på,at der var tale om overfladisk infektion i operationssåret. Der var således ikkeinfektion i selve knæleddet. Videre lagde nævnet vægt på, at infektionen ikkehavde medført nogen varige følger men blot havde betydet en mindre forlængelseaf sygeperioden.

3.2.3 § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Diagnosticering, fejl ellerforsinkelse

Ifølge patientforsikringslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, erstattes skadesom følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdomkun i de i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde.

Patientforsikringsloven dækker således også følger af mangelfuld diagnosticering,både forkert diagnose og forsinket diagnose, hvad enten følgen er en forværring afgrundsygdommen eller i øvrigt en merskade. Det er dog ikke nok at konstatere, atder er sket en fejl i forbindelse med diagnosticeringen. Fejldiagnosticeringen skalogså have medført en fysisk skade, og skaden skal med overvejende sandsynlighedvære forvoldt på en af de i § 2, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, nævnte måder. Det vil sige, atdiagnosticeringen på undersøgelsestidspunktet ikke har levet op til kravet om denerfarne specialists standard, og/eller diagnosticeringen skyldes fejl eller svigt i tek-nisk apparatur, redskaber eller andet udstyr. Endvidere skal skaden med overve-jende sandsynlighed kunne tilskrives den forsinkede eller fejlagtige diagnose.

J.nr. 2001-00-177: Blodprop i ben – PFL §3, stk. 1En 29-årig mand henvendte sig i skadestuen på grund af akut opståedesmerter i højre underben. Det blev vurderet, at mandens bensmerter skyld-tes, at han var trådt forkert. Manden afviste imidlertid, at det var tilfældet.Han blev herefter hjemsendt uden behandling. Efter skadestuebesøget varmanden fortsat generet af stærke smerter i højre fod ved belastning. 8måneder efter skadestuebesøget blev viste trykmåling nedsat ankeltryk påhøjre side. Efterfølgende røntgenundersøgelse med kontraststof viste tilluk-ning af 2 pulsårer i højre ben neden for knæet og forsnævring af den tredjepulsåre på fodryggen. Der var ikke indikation for karkirurgisk behandling.

Patientforsikringen fandt, at manden ikke var berettiget til erstatning, jf. patient-forsikringslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1. Patientforsikringen vurderede, at man-den ikke med overvejende sandsynlighed var påført nogen forværring af hans for-udbestående arteriesygdom som følge af undersøgelsen i skadestuen eller mangel


65

på samme. Det blev således vurderet, at man ikke med overvejende sandsynlighedville have iværksat karkirurgisk behandling, selv om man havde diagnosticeretblodproppen i skadestuen.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, at man-dens blev anset for at være påført en efter patientforsikringslovens § 3, stk. 1, jf. §2, stk. 1, nr. 1, erstatningsberettigende skade. Nævnet fandt således, at en erfarenspecialist på det pågældende område ville have diagnosticeret, at 2 pulsårer i man-dens underben var tillukkede, og ville have henvist ham til behandling med medi-cinsk opløsning af blodpropperne via kateter indlagt i lårets pulsåre, hvilket medovervejende sandsynlighed ville have bevirket fuldstændig fjernelse af blodprop-perne og efterfølgende normal funktion af benet.

J.nr. 2000-00-589: Forsinket diagnose af fistel – PFL § 3, stk. 1.En 29-årig kvinde mødte til igangsættelse af fødsel i 43. Uge. Fødslen forløbnormalt. Der blev opsat ve-stimulerende drop, og kvinden fik anlagt epidu-ralblokade på grund af smerter. Da kvinden skulle presse, fandtes fostretshjerteaktion lidt stille. Efter at kvinden havde presset i 25 minutter uden, atder var fremgang, anlagde man et klip i mellemkødet, satte en blød cup påfostrets hoved og trak 5 gange, hvorefter barnet var født.

Få dage senere bemærkede kvinden afføring i bindet. Undersøgelse visteafføring i skeden og frisk blødning. Undersøgelse af endetarmen viste, atselve lukkemusklen ikke var beskadiget, men at der var en 3-4 cm langdefekt fra endetarmen til skeden (fistel). Man anlagde en midlertidig stomifor at aflaste endetarmen. Defekten svandt i løbet af de næste måneder, ogtarmen blev senere lagt tilbage.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var blevet påført en fysisk skade i for-bindelse med behandlingen, men at fistlen med overvejende sandsynlighed opstodsom en følge af selve fødslen, da barnet skulle igennem fødselsvejen.

Patientskadeankenævnet ændrede denne afgørelse og fandt, at der var ansvars-grundlag i form af forsinket diagnose af fistlen efter patientforsikringslovens § 3,stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, da man ved undersøgelsen, da det anlagte klip blev syet,burde have fundet og behandlet fistlen. Nævnet fandt, at fistlen med overvejendesandsynlighed var opstået som følge af en læsion under fødslen.


66

J.nr. 2000-00-553: Forsinket kræftdiagnose - PFL § 3, stk. 1.En 44-årig kvinde blev indlagt med henblik på fjernelse af en svulst på højreæggestok ved kikkertindgreb. Under operationen fandt man æggestokkeog livmoderen svært omdannede. En biopsi viste ikke tegn på endometri-ose, og man fandt, at forandringerne kunne skyldes underlivsbetændelse.Der var indikation for fjernelse af livmoderen og æggestokkene. Underdenne operation fandt man også talrige sammenvoksninger mellem tarme-nes netværk og tyndtarmen. Der var store masser af størknet blod og beggeæggestokke var præget af vævsdød. Man satte herefter kvinden i hormon-behandling. Undersøgelser af det fjernede væv viste bindevævsinfiltrater(væv opstået som følge af betændelse). Der fandtes ikke tegn på kræft.

Nogle måneder senere tog man skrab fra livmoderhalsen, da kvinden havdehaft blødning herfra. Der var ikke tegn på kræft. Ca. 1 måned senere stilledeman en revideret diagnose i form af endometriose, og kvinden blev herefterjævnligt set i ambulatoriet. 10 måneder senere havde kvinden forværredesmerter i underlivet, og man vurderede, at det skyldtes sammenvoksninger.Hun blev afsluttet 8 måneder senere. Hun havde på dette tidspunkt alenebeskedne smerter.

Lidt over 2 år senere blev kvinden indlagt med tiltagende smerter. En ultra-lydsundersøgelse viste en proces på 11-12 cm i diameter over skedetoppen.Da tilstanden forværredes blev kvinden opereret. Under operationen fandtman en 10-15 cm stor tumor. Der var også en 15 cm stor hulhed fyldt medstørknet og frisk blod samt vævsdød. En histologisk undersøgelse viste leio-myom (godartet svulst) af borderline type. En efterfølgende CT-scanningviste tumor i højre side af det lille bækken. Hun blev senere opereret medfjernelse af resttumoren. Man fandt sammenvoksninger og hvide faste infil-trater, som ved mikroskopi viste ondartet væv. Der fandtes bl.a. en knyt-næve stor tumor. Kvinden fik herefter kemoterapi i udlandet. Ved en under-søgelse ca. 9 måneder senere fandtes tumorer forskellige steder i underli-vet. Hun begyndte herefter kemoterapi i Danmark.

Patientforsikringen fandt, at der ikke var forsinket diagnose af kræftsygdommen,og at undersøgelser og behandlinger var sket i overensstemmelse med bedste spe-cialiststandard. Patientforsikringen fandt, at der var tale om to sygdomsforløb: denprimære endometriose og det senere udviklede leiomyosarcom, og at der på intettidspunkt tidligt i forløbene blev beskrevet forhold som gav mistanke om en ondar-tet lidelse. Kvinden blev i dette tidsrum set løbende ved kontroller i gynækologiskambulatorium. Der var endelig indikation for operation af tumor, og kvinden blevefterfølgende henvist til videre udredning og behandling.


67

Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen, idet nævnet også lagde vægt på, atkvinden havde haft to sygdomme i forløbet: endometriose og leiomyosarcom somførste gang var symptomgivende ca. 4 år efter den første operation for endometri-ose.

Nævnet fandt, at undersøgelser og behandlinger i forløbene skete i overensstem-melse med bedste specialiststandard, og at det var i overensstemmelse med godspecialiststandard, at man fulgte kvinden ved flere kontroller i ca. 2 år efter endo-metrioseoperationen.

J.nr. 2000-00-845: Forsinket diagnose af knogleskørhed - PFL § 3, stk.1.En 35-årig kvinde som var gravid med sit 2. barn havde under graviditetenklassiske tegn på bækkenløsning i form af betydelige smerter svarende tilkønsbenet og leddene ved korsbenet og hoftebenet. Hun havde også i sinførste graviditet haft svære bækken smerter allerede fra de første uger afgraviditeten.

Efter fødslen blev hun set i fysiologisk/rheumatologisk afdeling, hvor mankonstaterede nedsat bevægelighed i lænden og betydelig rygømhed. Hunblev henvist til smertebehandling og optræning. Ca. 1 måned senere varkvinden tiltagende forpint, og der var klinisk mistanke om hvivelsammenfaldi lænden. Røntgenundersøgelser viste flere hvirvelsammenfald og sværknogleskørhed. Hun blev indlagt til udredning for dette. En CT-scanningviste en fremadbuling på 3 mm ind i rygmarvskanalen over 2. lændehvirvel,men man fandt ikke indikation for operation da der ikke var neurologiskeudfald. Man konkluderede, at knogleskørheden var graviditets- ogamningsbetinget. Hun ophørte med amningen og blev sat i medicinskbehandling samt startede i genoptræning.

Patientforsikringen fandt at der ikke var sket en forsinket diagnosticering afknogleskørheden efter patientforsikringslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2,da kvinden var blevet grundigt undersøgt og at man diagnosticerede knogleskørhedi forbindelse med træning og behandling for bækkenløsning. Patientforsikringenfandt videre, at der ikke var lægelig indikation for at stille diagnosen tidligere i for-løbet.

Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen idet man fandt, at kvinden varundersøgt og behandlet i overensstemmelse med bedste specialiststandard, og atder ikke var grundlag for, at kunne stille diagnosen knogleskørhed på et tidligeretidspunkt end det konkrete. Nævnet lagde herunder vægt på kvindens alder, kraf-tige bækkenløsningsgener i den første graviditet og klassiske symptomer på bæk-


68

kenløsning i aktuelle graviditet. Der blev foretaget relevante undersøgelser inden-for rimelig tid og diagnosen blev herefter stillet.

J.nr. 2001-00-251: Delvis læsion af forreste korsbånd - PFL § 3, stk. 1.En 16-årig pige forvred venstre knæ under skiløb. Et ½ år efter skiulykken fikhun foretaget en kikkertundersøgelse af knæet på sygehus 1. Man stilledediagnosen degenerativt forandret brusk på bagsiden af knæskallen.

Ca. 1 år efter skiulykken blev pigen indlagt på sygehus 2 med et aflåst ven-stre knæ som følge af et mindre vrid i knæet. Man havde mistanke om enbeskadigelse af menisken, men da det fremgik af journalmaterialet vedrø-rende kikkertundersøgelsen på sygehus 1, at der ikke var tegn på enmenisklæsion, fandt man ikke indikation for at foretage endnu en kikkertun-dersøgelse. Ca. 16 måneder efter skiulykken oplyste pigen ved en ambulantkontrol, at der i forbindelse med fodboldspil havde været et enkelt tilfældemed smerter og en fornemmelse af, at hun ikke kunne bevæge knæet. Her-efter fulgte et længere forløb med ambulante kontroller, hvor der konstate-redes smerter i knæet og fornemmelse af, at hun ikke kunne bevæge knæeti forbindelse med sportsaktiviteter m.v. Ca. 3 ½ efter skiulykken konstatere-des en stor bucket-handle læsion i den indvendige menisk, og forreste kors-bånd var slapt, ligesom der var synovit ved tilhæftningen på lårbenet og enlæsion af den udvendige menisk. Der blev herefter foretaget bortskæring afden læderede del af menisken, og der blev isat 3 menisksøm i den indven-dige menisk. Ca. 4 år efter skiulykken foretog man en rekonstruktion af detforreste korsbånd og fjernede en mindre del af den indvendige menisk, dervar læderet.

Patientforsikringen fandt ikke kvinden berettiget til erstatning, idet man vurde-rede, at generne ikke med overvejende sandsynlighed kunne tilskrives behandlin-gen på sygehus 1 og sygehus 2, men at generne måtte anses for at være en følge afet vridtraume og efterfølgende slitage af knæet, herunder i forbindelse med fod-boldspil. Afgørelsen var truffet i henhold til patientforsikringslovens § 1, stk. 1, og§ 2, stk. 1.

Det blev i klagen anført, at kvinden kunne have undgået behandlingerne for aflås-ning af knæet og senere at få fjernet store dele af menisken, hvis hun havde fåetstillet den rigtige diagnose på et tidligere tidspunkt, samt at artroskopierne afknæet havde bidraget til de nuværende gener, og at hun havde daglige problemermed slidgigt som følge af den forsinkede diagnose.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at kvinden ikke med overvejende sandsynlighed var blevet påført fysisk skade i


69

forbindelse med undersøgelse og behandling på sygehus 1 og sygehus 2, og atundersøgelse og behandling havde været i overensstemmelse med bedste specia-liststandard. Nævnet fandt, at det var overvejende sandsynligt, at der i forbindelsemed traumet var opstået en delvis læsion af forreste korsbånd, og at der såledesikke var tale om et fuldstændig bristet korsbånd. Nævnet lagde vægt på, at detfremgik af journalmaterialet fra sygehus 1, at man ved artroskopien fandt et stramtforreste korsbånd. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ved klinisk undersø-gelse på sygehus 2 i forbindelse med indlæggelsen ikke fandtes tegn på en kors-båndslæsion.

Det var nævnets vurdering, at der ikke var indikation for et operativt indgreb påkorsbåndet, og at det var i overensstemmelse med bedste specialiststandard atanbefale mobilisering med krykker indtil smertegrænsen ved en delvis læsion afforreste korsbånd. Nævnet fandt, at det var i overensstemmelse med bedste specia-liststandard, at man valgte at se tiden an og ikke foretog artroskopi i forbindelsemed indlæggelsen på sygehus 2. Det forhold, at knæet låste, kunne ganske vistvære et klinisk symptom på læsion af menisken, men da man var opmærksom på,at der ikke var fundet tegn på læsion af den indvendige menisk ved artroskopien påsygehus 2, ca. 4½ måned tidligere, var der ikke indikation for at foretage en nyartroskopi. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen, at knæet kunnestrækkes fuldt ud, og at der ikke var ansamlinger og ømhed omkring menisken, vedefterfølgende ambulante kontroller. Nævnet fandt endelig, at det ikke var overve-jende sandsynligt, at artroskopierne havde påført kvinden fysisk skade eller bidra-get til de nuværende gener.

J.nr. 2001-00-091: Forsinket diagnosticering af bækkenbrud - PFL § 3,stk. 1.En 65-årig kvinde kørte på cykel ned i en udgravning og blev stærkt forslået.Hun blev bragt til skadestuen, hvor et røntgenbillede af venstre kravebenviste, at det var brækket, og der blev derfor anlagt en armslynge. Hun kla-gede over smerter omkring venstre ben og hofte. Ved klinisk undersøgelsekunne man konstatere, at hun havde direkte ømhed i et diffust områdeomkring det store knoglefremspring på lårbenets øvre ende, og at hun kunkunne støtte på benet med lidt besvær. Man fandt dog ikke grundlag for atsupplere de kliniske fund med en røntgenundersøgelse af hofte og lårben. Iefterforløbet havde hun store smerter, og egen læge iværksatte intensivfysioterapi. Efter fire uger var der fortsat ingen tegn på bedring, og på egenlæges foranledning blev der derfor foretaget en røntgenundersøgelse påsygehuset. Undersøgelsen viste et enkelt ringbrud på bækkenet i venstreside, og hun blev derfor undersøgt igen på sygehuset. Her fandt man fri


70

bevægelighed i hoften og informerede om, at hun måtte belaste til smerte-grænsen.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var berettiget til erstatning, idet manfandt, at hun ikke var blevet påført fysisk skade som følge af den forsinkede diag-nosticering af bækkenbruddet. Afgørelsen var truffet i henhold til patientforsik-ringslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.

Det blev i klagen anført, at kvinden var berettiget til godtgørelse for svie og smertesom følge af, at man ikke behandlede hende for bækkenbruddet, og at hun havdefået en forkert fysiurgisk behandling i form af dyb og energisk massage i detberørte område på grund af den forkerte (forsinkede) diagnose.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at undersøgelsen på sygehuset ikke var udført i overensstemmelse med bedste spe-cialiststandard på det pågældende område. Nævnet lagde vægt på det i journalenanførte vedrørende undersøgelsen og fandt, at optimal standard havde tilsagt, atman havde suppleret de kliniske fund med en røntgenundersøgelse af hofte ogbækken, samt at det var overvejende sandsynligt, at man dermed havde diagnosti-ceret bækkenbruddet på et tidligere tidspunkt. Nævnet tiltrådte, at det ikke varovervejende sandsynligt, at kvinden var påført en fysisk skade som følge af denforsinkede diagnose eller af den ordinerede behandling (mobilisering og smerte-stillende medicin). Det var nævnets vurdering, at generne i form af dårlig gang-funktion og smerter var en følge af det enkelte ringbrud. Nævnet lagde vægt på, atdet var i overensstemmelse med anerkendte retningslinier at anbefale fri mobilise-ring indtil smertegrænsen suppleret med smertestillende medicin ved et enkeltringbrud på bækkenet. Det var således ikke overvejende sandsynligt, at hun villehave fået tilbudt en anden behandling og opnået et bedre resultat, hvis man havdediagnosticeret bækkenbruddet på et tidligere tidspunkt. Nævnet fandt det endvi-dere ikke overvejende sandsynligt, at kvinden var blevet påført en fysisk skade iforbindelse med fysiurgisk behandling, og nævnet oplyste, at eventuelle skadersom følge af privat fysioterapi, efter henvisning fra egen læge, faldt uden forpatientforsikringslovens dækningsområde, jf. lovens § 1, stk. 1. Endelig fandt næv-net, at kvinden ikke var berettiget til erstatning for, at kravebenet var vokset skævtsammen som følge af overbelastning på grund af manglende tilbud om hjemme-hjælp fra kommunen. Nævnet lagde vægt på, at skaden ikke var en følge af under-søgelse og behandling på sygehuset og derfor ikke var omfattet af patientforsik-ringslovens dækningsområde, jf. patientforsikringslovens § 1, stk. 1.


71

J.nr. 2000-00-794: Forlænget sygeleje som følge af forsinket diagnosti-cering og behandling af båndskivelæsion/instabil halslæsion på 6. og 7.halshvirvel - PFL § 3, stk. 1.En 44-årig mand blev indlagt på sygehuset efter at være faldet bagover ogstødt nakken mod et traktorhjul. Man konstaterede, at han havde sværesmerter mellem skulderbladene, snurrende fornemmelse i begge arme oghænder og smerter i armene ved bevægelse. En røntgenundersøgelse afrygsøjlen viste ikke noget brud, men man konstaterede, at han led af Mor-bus Bechterew. En senere røntgenundersøgelse viste et brud på torntappenved 6. halshvirvel. En måned efter ulykken blev han indlagt igen på grund aftiltagende smerter og nedsat kraft i venstre arm og i nakken. En CT-skan-ning ca. 2 måneder efter ulykken viste uforskudt brud under heling mellem6. og 7. halshvirvel og forandringer svarende til facetleddet. Ca. 4 månederefter ulykken blev manden på grund af tiltagende smerter indlagt på syge-huset med henblik på foretagelse af en stabiliserende operation, som fandtsted den følgende dag. Man konstaterede herefter, at føleforstyrrelserne ihænderne fuldstændigt var forsvundet, og at kraften i venstre hånd var bed-ret.

Patientforsikringen fandt, at manden ikke var berettiget til erstatning, idet hanikke var påført en skade i forbindelse med behandlingen på sygehuset, og at denuværende gener var en følge af uheldet. Patientforsikringen fandt, at optimalbehandling havde tilsagt, at man havde udført supplerende sufficient radiologiskundersøgelse af den del af rygsøjlen, som det ikke var lykkedes at undersøge vedkonventionel røntgen, men fandt dog, at den manglende konstatering af bruddetikke med overvejende sandsynlighed havde medført en skade.

Det blev i klagen anført, at manden blev undersøgt mangelfuldt og måtte gå i 4måneder, før han blev opereret. Som følge heraf havde han været nødt til at ansætteen husbondafløser til pasning af hans dyr. Den fysiske tilstand var endvidere ikkeden samme som før skaden.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at manden var påført en skade i form af forlænget sygeleje som følge af forsinketdiagnosticering og behandling af båndskivelæsion/instabil halslæsion på 6. og 7.halshvirvel. Nævnet fandt, at optimal behandling havde tilsagt, at man på baggrundaf faldtraumet, den forudbestående lidelse og symptomerne havde mistænkt etbrud på hvirvellegemerne eller i leddene mellem disse og iværksat grundigereundersøgelser, således at bruddet var blevet konstateret og korrekt behandling iform af operation havde været iværksat. Nævnet lagde vægt på, at manden havdesvære smerter i begge arme tydende på påvirkning af nerverne til armene og havde


72

en kendt Morbus Bechterew, samt at det er velkendt, at der ved denne tilstand kanopstå brud selv ved mindre traumer. Nævnet lagde tillige vægt på, at der var taleom et instabilt brud, hvorfor operativ behandling er nødvendig for at sikre heling afbruddet.

J.nr. 2000-00-742: Forsinket diagnosticering af brud på arm - PFL § 3,stk. 1.En 4-årig dreng blev undersøgt på skadestuen, idet han havde smerter ihøjre albue efter et fald. Ved undersøgelsen fandt man en let hævelseomkring albuen samt ømhed ved berøring. Røntgenundersøgelse af albuenviste ikke tegn på ansamling eller brud. Man afsluttede herefter yderligerebehandling, idet egen læge skulle kontaktes, hvis drengen ikke brugtealbuen normalt i løbet af et par dage. På grund af fortsatte gener fra albuenforetog man en uge efter en ny undersøgelse, hvor man konstateredebevægeindskrænkning samt hævelse og misfarvning af albuen men ingenømhed. Røntgenbillederne blev atter gennemgået, og man fandt fortsatnormale forhold. Man anlagde herefter gipsskinne og informerede om, athan ved manglende bedring skulle undersøges på ny. Herefter fulgte flerekontrolundersøgelser og optræning. Knap 3 måneder efter skaden visterøntgenoptagelse nytilkomne bløddelsforkalkninger ved albuen, og manhenviste drengen til børneortopædisk afdeling på et andet sygehus tilvidere udredning og behandling. Her fandt man, efter undersøgelser afalbuen og gennemgang af såvel de første som de senere røntgenbilleder,at der med stor sikkerhed ville ske en spontan bedring af generne fra højrealbue. Man fulgte herefter drengen ved ambulante kontroller, og godt 2 årefter skaden afsluttede man yderligere kontrol og behandling, idet mankunne konstatere, at der var næsten normal bevægelighed og kraft i højrealbueled. Man foretog røntgenundersøgelse, der som tidligere viste en for-kalket belægning på forsiden af overarmsbenet, der måske kunne forklareden let nedsatte bøjeevne af albuen.

Patientforsikringen fandt, at drengen ikke var blevet påført en fysisk skade somfølge af behandlingen, idet det fandtes overvejende sandsynligt, at en andenbehandling ikke ville have medført et bedre resultat eller et kortere forløb. Betin-gelserne for at yde erstatning efter patientforsikringsloven var derfor ikke opfyldt,jf. lovens § 1, stk. 1.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse, idet nævnetfandt, at drengen måtte anses for at være påført en erstatningsberettigende skadeomfattet af patientforsikringslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt, atoptimal behandling havde tilsagt, at man på skadestuen, da drengen først blevundersøgt, havde erkendt et brud på overarmsknoglen ved højre albue på grundlag


73

af røntgenbillederne af samme dato. Nævnet fandt tillige, at man med overvejendesandsynlighed ville have opnået et bedre slutresultat af behandlingen, hvis manallerede ved den første undersøgelse havde diagnosticeret bruddet og iværsat gips-skinnebehandling. Nævnet lagde vægt på, at de første røntgenbilleder efter næv-nets vurdering viste tegn på brud. Nævnet lagde desuden vægt på, at selv en megetkort periode på en uge med et ubehandlet brud med overvejende sandsynlighedhavde betydning for behandlingsresultatet, da den 4-årige dreng havde en alder,hvor brud gror særdeles hurtigt sammen.

J.nr. 2000-00-533: Ikke diagnosticeret knoglebrud i håndled - PFL § 3,stk. 1.En 23-årig kvinde havde smerter i højre håndled efter en bagovervridning afhåndleddet. Objektiv undersøgelse viste let hævelse og blodansamling sva-rende til håndleddet. Der var ømhed ved berøring af tabatieren, den for-dybning, der opstår på håndryggen ved roden af tommelfingeren, nårdenne strækkes. Der var endvidere smerter ved både bøjning og strækningaf håndleddet. Røntgenundersøgelse viste ikke tegn på brud. Der var imid-lertid mistanke om brud på den bådformede håndrodsknogle (os scaphoi-deum), hvorfor der blev anlagt en gipsskinne i 12 dage. Ved den efterføl-gende ambulante kontrol havde hun lette smerter og let nedsat bøjefunk-tion i håndleddet, men røntgenundersøgelse af håndrodsknoglen viste ikketegn på brud og man afsluttede yderligere kontrol og behandling. 1 månedsenere henvendte kvinden sig på et andet hospital, idet hun havde tilta-gende smerter omkring tommelfingerens rod på højre hånd. Objektivundersøgelse viste hævelse og ømhed i tabatieren samt smerter ved stræk-ning i tommelfingeren. Der blev taget røntgenbilleder, som viste et ikkehelet forskudt brud af os scaphoideum. Der var ikke indikation for gipsban-dagering. Hun fik herefter foretaget operation med indsættelse af skruer ogknogletranplantat. Efterfølgende røntgenkontrol viste ikke sikre tegn påheling.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var blevet påført en fysisk skade somfølge af behandlingen, idet man vurderede, at kvindens gener ikke kunne tilskrivesbehandlingen men derimod var en følge af hendes grundsygdom i form af brud påos scaphoideum. Hun var derfor ikke berettiget til erstatning efter patientforsik-ringsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse, idet nævnetfandt, at kvinden måtte anses for at være påført en erstatningsberettigende skade imedfør af patientforsikringslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt, atdet ikke var dokumenteret, at man ved den første ambulante kontrol foretog til-strækkelig undersøgelse af kvindens højre hånd, idet man ikke havde undersøgt


74

tabatieren. Nævnet fandt, at man, hvis man havde foretaget en sådan undersøgelse,med overvejende sandsynlighed ville have konstateret en ømhed, som ville haveindiceret en specialundersøgelse, hvorved bruddet i os scaphoideum ville være ble-vet afsløret. Det var således nævnets vurdering, at bruddet ville være blevet diag-nosticeret tidligere, hvis man i overensstemmelse med bedste specialiststandardhavde foretaget en undersøgelse af tabatieren, hvorved slutresultatet af behandlin-gen af bruddet med overvejende sandsynlighed ville have været bedre.

2001-00-105: Forsinket diagnosticering af overrevet ledbånd - PFL § 3,stk. 1.En 43-årig kvinde faldt ned ad en trappe. Hun blev herefter indlagt pågrund af mistanke om højresidigt ankelbrud og skinnebensbrud. Højreankel, som var i svær fejlstilling, blev sat på plads, og der blev anlagt engipsskinne. Røntgenundersøgelse viste ankelbrud og bagkantsbrud af skin-nebenet. Der blev foretaget operativ påpladssætning af bruddene medskinne og skruer. Efterfølgende røntgenundersøgelser viste acceptabel stil-ling af bruddene. Den 43-årige kvinde klagede efterfølgende over smerterpå den indvendige side af anklen og let hævelse af anklen. Kontrolundersø-gelser viste ingen tegn på infektion, og røntgenundersøgelse viste, at detindsatte materiale var velplaceret. Den 43-årige fik herefter smertestillendemedicin.

Patientforsikringen fandt, at den 43-årige ikke var blevet påført en fysisk skade iforbindelse med behandlingen på sygehuset, hvorfor der ikke kunne ydes erstat-ning efter lov om patientforsikring, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1. Patientfor-sikringen vurderede, at kvindens gener i højre ankel var en følge af faldet ned ad entrappe og ikke en følge af behandlingen eller mangel på samme.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, at den43-årige ansås for at være påført en efter lov om patientforsikring erstatningsberet-tigende skade, jf. lovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1. Nævnet vurderede, atbehandlingen ikke havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard,idet nævnet fandt, at optimal behandling havde tilsagt, at man primært havdeundersøgt om højre ankelled var stabilt. Det var nævnets vurderingen, at man veden sådan undersøgelse med overvejende sandsynlighed ville have opdaget, at detindvendige ledbånd i højre ankel var revet over, og iværksat relevant behandlingheraf. Nævnet vurderede endvidere, at den 43-årige var blevet påført en fysiskskade i form af indvendig instabilitet i højre ankel som følge af, at denne diagnoseikke blev stillet.


75

J.nr. 2001-00-071: Betændte udposninger på tyktarmen - PFL § 3, stk. 1 En 60-årig mand blev indlagt på sygehuset på grund af akut opståede smer-ter i nedre del af maveregionen, mest i venstre side. Ved undersøgelse afmaveregionen var der ingen tegn på bughindebetændelse, og ultralyds-scanning af bughulen viste normale forhold. Manden havde tidligere haft til-fælde af nyresten, og ultralydsscanning af nyrer og urinveje viste udbredteforkalkninger ved begge nyrer og gav anledning til mistanke nyresten i ven-stre urinleder. Endvidere var der sten i urinen. Dagen efter kunne mandenikke lade vandet spontant, og der blev anlagt kateter. 2 dage efter indlæg-gelsen var smerterne flyttet lidt højere op i maven. Manden havde ikkefeber, og der var fortsat ingen tegn på bughindebetændelse. Fornyet ultra-lydsundersøgelse af nyrer og urinveje viste ingen tegn på sten i urinlederne.3 dage efter indlæggelsen fik manden stærke smerter i maveregionen,kvalme og feber. CT-scanning af maven viste, at en betændt udposning påden S-formede del af tyktarmen var perforeret. Manden blev opereret akutmed fjernelse af det perforerede tarmstykke og anlæggelse af en midlerti-dig, aflastende stomi. I efterforløbet blev manden behandlet for komplikati-oner i form af byld-/ fisteldannelse.

Patientforsikringen vurderede, at behandlingen var udført i overensstemmelsemed, hvad der efter lægevidenskab og erfaring havde været det bedst mulige i dengivne situation. Patientforsikringen lagde vægt på, at der hverken på indlæggelses-dagen eller de næstfølgende dage havde været tegn på tarmperforation.

Det blev i klagen anført, at man burde have foretaget CT-scanning af maven på ettidligere tidspunkt.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagdevægt på, at manden tidligere havde haft tilfælde af nyresten, og at der var sten i uri-nen, hvorfor man relevant havde tolket mandens tilfælde som nyresten. Viderelagde nævnet vægt på, at manden først i døgnet mellem 2. og 3. indlæggelsesdagudviklede symptomer, der kunne tyde på anden årsag til hans tilstand, og at man dakorrekt havde foretaget akut CT-scanning af maven.

J.nr. 2001-00-598: Epilepsi - PFL § 3, stk. 1.En 31-årig mand blev indlagt på specialsygehus med henblik på optimeringaf den medicinske behandling af hans epilepsi. Han havde haft epilepsisiden 4-års alderen. De seneste 2 år var han blevet fulgt på et sygehus i egetamt, hvor det trods justeringer af den medicinske behandling ikke var lykke-des at dæmpe anfaldshyppigheden tilfredsstillende. 1 år før den aktuelleindlæggelse havde en neuropsykologisk undersøgelse vist let forringet


76

funktion af indprentning og hukommelse samt visuomotorisk funktion ogopmærksomhedsfunktion.

Ved indlæggelsen havde manden anfald stor set hver nat, ofte flere, og afog til oplevede han små anfald i dagtimerne. Natlige overvågninger medCAM-corder og EEG med og uden søvn pegede på, at det drejede sig ommesiobasale frontallapsanfald. Samtidig indhentede man samtlige journalervedrørende mandens hidtidige sygeforløb og behandling med henblik påat vurdere effekten af den gennem tiden givne medicinske behandling. Denmedicinske behandling blev løbende justeret i overensstemmelse medundersøgelsesresultaterne, den gennem tiden givne medicinske behand-ling og effekten af den aktuelle behandling. Efter 1½ måned gik det væsent-ligt bedre, og manden lod sig udskrive til ambulant kontrol. Efter 4½ månedblev manden overført til kontrol og behandling på sygehuset i eget amt.Det gik herefter jævnt tilbage. Efter ca. 1 år blev manden set på specialafde-ling på andet sygehus med henblik på vurdering muligheden for atbehandle epilepsien ved et kirurgisk indgreb i hjernen. På specialafdelingenfandt man, at manden havde normal sprogfunktion, normalt psykomotorisktempo og normale neurologiske forhold. Efter yderligere undersøgelser ogvurdering blev det konkluderet, at der var indikation for at henvise mandentil videre undersøgelse og behandling i USA, idet hans epilepsi kunne rela-teres til områder i hjernen, hvor det efter dansk lovgivning ikke er tilladt atforetage epilepsikirurgiske indgreb.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen på specialsygehuset havde levet op tilbedste specialiststandard, og at manden ikke på et tidligere tidspunkt burde haveværet henvist til videre undersøgelse og behandling i USA. Patientforsikringenlagde vægt på, at epilepsikirurgiske indgreb kun foretages, hvis de medicinskebehandlingsmuligheder er udtømt, og at indikation for kirurgi kræver omfattendeundersøgelser for at fastslå, om der foreligger et veldefineret fokus i hjernen. Detlangvarige forsøg på at opnå medicinsk anfaldskontrol havde således været en nød-vendig forudsætning for mandens senere henvisning til USA og havde fulgt degældende retningslinier for epilepsibehandling i Danmark.

Det blev i klagen anført, at manden havde pådraget sig en hjerneskade som følgeaf, at han ikke allerede fra specialsygehusets side var blevet indstillet til epilepsiki-rurgi.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagdevægt på, at manden var indlagt på specialsygehuset med henblik på optimering afden epilepsimedicinske behandling, og at man ud fra relevante undersøgelser ogobservationer samt indhentede oplysninger om den hidtidige medicinske behand-


77

ling og effekten heraf korrekt havde justeret den medicinske behandling med godeffekt. Der var derfor nævnets vurdering, at der ikke i forbindelse med behandlin-gen på specialsygehuset var indikation for at henvise manden til nærmere undersø-gelse af mulighederne for eventuel epilepsikirurgi. Ud fra oplysningerne om resul-tatet af den neuropsykologiske undersøgelse forud for mandens indlæggelse påspecialsygehuset og observationerne under hans efterfølgende indlæggelser fandtnævnet det ikke dokumenteret, at der skulle være sket en forværring af hans hjer-neskade som følge af, at specialsygehuset ikke havde henvist ham til undersøgelseaf mulighederne for epilepsikirurgi.

J.nr. 2001-00-047: Diagnosticering af morbus Crohn - PFL § 3, stk. 1.En 19-årig mand blev indlagt på sygehuset, efter at han gennem en ugehavde haft tendens til hyppige, vandtynde diaréer. På indlæggelsesdagenhavde han endvidere fået tiltagende, diffuse mavesmerter samt feber. Man-den oplyste, at han aldrig tidligere havde haft gener fra maven, og at derikke var disposition i familien for tarmlidelser. Manden blev undersøgt ogobserveret med henblik på blindtarmsbetændelse. En kikkertundersøgelse ibughulen viste, at blindtarmen var normal. Der var forstørrede lymfeknuder ityndtarmskrøset og i øvrigt normale forhold. Dagen efter undersøgelsenhavde manden normal afføring, ingen feber og ingen mavesmerter, og hanblev udskrevet.

Ca. 5 måneder senere blev manden indlagt med mavesmerter og vekslendeafføring. Gennem den seneste måned havde der været blod og slim i affø-ringen. Undersøgelser viste, at han led af Crohns sygdom i tyktarmen. Hanblev herefter behandlet under flere indlæggelser og fulgt ved ambulantekontroller. Ca. 3 år efter den første indlæggelse fik han fjernet hele tyktar-men, endetarmen og et stykke af tyndtarmen og fik tyndtarmen ført ud tilhuden i form af en stomi.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen under mandens første indlæggelseblev udført i overensstemmelse med, hvad der efter lægevidenskab og erfaring harværet den bedst mulige i den givne situation. Patientforsikringen lagde vægt på, atmanden var indlagt til observation for blindtarmsbetændelse, og at de forstørredelymfeknuder i sig selv kunne have forårsaget hans gener.

Det blev i klagen anført, at man ved blod- og afføringsprøve og en kikkertundersø-gelse af tyktarmen kunne have diagnosticeret Crohns sygdom i tyktarmen alleredeunder den første indlæggelse.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagdevægt på de samme forhold og oplysninger som Patientforsikringen. Herudover


78

lagde nævnet vægt på, at man ved kikkertundersøgelsen havde fundet tynd- og tyk-tarmen normale, og at inflammation af tyndtarmen ville være påvist, idet der i såtilfælde ville have været rødme på tarmens yderside. Endvidere lagde nævnet vægtpå, at alle symptomer var svundet dagen efter kikkertundersøgelsen.

3.2.4 Patientforsikringslovens § 3, stk. 2. Ulykkestilfælde på offent-lige sygehuse.

Ifølge patientforsikringslovens § 3, stk. 2, ydes der erstatning ved ulykkestilfælde,der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, hvis skadelidte er under behandling m.v. pået sygehus, og ulykken er indtruffet inden for dettes område under sådanneomstændigheder, at sygehuset må antages at have pådraget sig erstatningsansvarherfor efter den almindelige erstatningsretlige regel (culpa-reglen).

Bestemmelsen omfatter ikke f.eks. besøgende til indlagte patienter. Patienter iambulant behandling/undersøgelse er omfattet, men ikke f.eks. ledsagere til disse.Raske forsøgspersoner og donorer er omfattet. Det er ikke nogen betingelse, atulykkestilfældet sker i direkte forbindelse med foretagelse af undersøgelse ellerbehandling; men ulykkestilfældet skal være sket på hospitalets område. Patienter,der er hjemme på weekend, er ikke omfattet, hvis ulykkestilfældet sker hjemme.Det er endvidere en betingelse, at sygehuset har udvist culpa, d.v.s. at sygehuset erskyld i ulykkestilfældet, dog ikke nødvendigvis sådan, at der direkte kan udpegesen skyldig sundhedsperson. Der er specielt 2 situationer, hvor der bliver tilkendterstatning, nemlig ved fejl eller forsømmelser i forbindelse med vedligeholdelse afbygninger og bygningsindretninger og forsømmelser i forbindelse med tilsyn m.v.med patienters færden under sygehusopholdet. Som eksempler kan nævnes sikringaf, at patienter ikke falder ud af sengen eller i øvrigt kommer til skade under deresophold på sygehuset. Krav til denne sikring kan følge af den almindelige erstat-ningsregel. Imidlertid kan også kravene til sygehusets behandling efter den erfarnespecialists standard medføre erstatningsansvar for manglende tilsyn med videre, jf.§ 2, stk. 1, nr. 1.

Da erstatningsansvar efter patientforsikringslovens § 3, stk. 2, er begrænset til til-fælde, hvor ansvar må antages at foreligge allerede efter culpareglen, er betydnin-gen af, at et skadestilfælde falder inden for loven begrænset til, at skadelidte kansøge erstatning ved anmeldelse til Patientforsikringen og til enkelte specialregler ipatientforsikringsloven, eksempelvis § 5, stk. 2, om afskæring af erstatningskravunder 10.000 kr.


79

J.nr. 2001-00-276: Fald fra seng ikke omfattet af PFL§ 3, stk. 2.En 37-årig kvinde blev indlagt på psykiatrisk afdeling, da hun gennem nogleuger var blevet tiltagende dårlig med uro, angst, usammenhængende taleog synshallucinationer. Kvinden, som var spastisk lammet, var kørestolsbru-ger. Hun skulle have hjælp fra to personer for at komme på toilettet.

Kvinden faldt 2 gange under indlæggelsen. Første gang faldt hun, da hunskulle på toilettet. Der var usikkerhed om, hvorvidt kvinden selv var faldet,eller om kvinden var faldet, da hendes kæreste ville hjælpe hende. Dagenefter blev kvinden fundet liggende ude på gangen, det var uvist, hvordanhun var kommet ud af sengen. Klagen drejede sig om det første fald, idetklager fandt, at kvinden ved ulykken pådrog sig en hjernesvækkelse.

Patientforsikringen fandt, at ulykken ikke var omfattet af § 3, stk. 2, da det førstefald var et hændeligt uheld.

Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen, idet nævnet dog fandt, at der ikkevar sket forsømmelser fra sygehusets side, der kunne give grundlag for erstatnings-ansvar. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at sætte sengehest foran sengen,da kvinden var så immobil, at plejepersonalet ikke burde have forudset, at kvindenuden hjælp ville forsøge selv at gå på toilettet.

Nævnet fandt endelig, at årsagen til kvindens hjernesvækkelse var den hjerneinfek-tion, som allerede havde været under udvikling i flere uger på indlæggelsestids-punktet.

J.nr. 2001-00-315: Fald fra seng ikke omfattet af PFL § 3, stk. 2En 67-årig kvinde havde i 4-5 år haft symptomer på Parkinsons syge i form aftrippende gang og rysten. Hun blev indlagt på sygehuset på grund af syns-hallucinationer efter medicinomlægning. Den følgende dag faldt hun fra/ved sengen og pådrog sig et brud på højre lårben. Ved operation satte manbruddet på plads og efterfølgende røntgen viste pæn stilling af bruddet. 1½måned senere faldt kvinden igen, da hun rejste sig fra en transportkørestol,og hun pådrog sig herved et brud på venstre lårbenshals. Ved operationsatte man bruddet på plads, og kvinden begyndte genoptræning. Vedsenere røntgenbilleder konstaterede man, at bruddet ved venstre hofte varskredet, og at der var indikation for indsættelse af en hofteprotese. Operati-onen fandt sted den efterfølgende dag, og kvinden påbegyndte genoptræ-ning. Ca. 1 måned senere konstaterede man, at venstre ben indadroterede,og hun havde yderst beskeden gangfunktion. Røntgenbilleder viste letudadbøjning af protesen, men ellers normale forhold. Man fandt ikke


80

grundlag for yderligere ortopædkirurgisk behandling, og kvinden fortsatte ifysioterapi.

Patientforsikringen fandt, at de to faldulykker ikke var omfattet af patientforsik-ringslovens § 3, stk. 2, da sygehuset ikke havde pådraget sig erstatningsansvar, daulykkerne ikke skete som følge af fejl eller forsømmelser (uagtsomhed) fra syge-husets side.

Patientforsikringen fandt i øvrigt, at kvinden ved behandlingen af lårbensbruddeneikke var blevet påført en fysisk skade.

Patientskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen, idet man fandt, at der i journalenikke var oplysninger om, at kvinden havde tendens til at falde eller specielle for-hold i øvrigt, som bevirkede, at man burde have forudset, at det ville ske. Vedrø-rende det andet fald var kvinden på dette tidspunkt så mobiliseret, at hun selv giktil og fra toilettet og rundt på afdelingen med rollator. Hun havde også i en længereperiode dagligt været oppe og sidde i stol. Hospitalet pådrog sig af denne grundikke erstatningsansvar ved, at kvinden rejste sig fra en kørestol og faldt, selvom dervar personale til stede.

Nævnet fandt endvidere, at behandlingen (operationerne) af de to brud var i over-ensstemmelse med bedste specialiststandard

J.nr. 2001-00-076: Fald på toilet ikke omfattet af PFL § 3, stk. 2.En 57-årig mand fik under lokalbedøvelse foretaget en kikkertundersøgelseaf blæren. Bagefter gik han på toilettet, hvor han besvimede og slog hove-det. Han fik en bule i hovedet og fik efterfølgende lidt kvalme og en tungfornemmelse i hovedet. Ved objektiv undersøgelse fandt man manden fuld-stændig upåvirket, vågen og klar. Der var normal pupilreaktion på beggesider og frie øjenbevægelser. Blodtryk og puls var også normale. Man infor-merede manden om symptomerne på hjernerystelse og henviste ham tilhenvendelse på skadestuen, hvis generne forværredes.

Ved fortsat undersøgelse ca. 1½ måned senere oplyste manden, at hanhavde haft hovedpine og svimmelhed siden faldet. Man foretog en CT-scan-ning af kraniet, som viste en lille blodansamling i venstre side af hjernen.Ved en ny CT-scanning ca. 3 uger senere var blodansamlingen blevet min-dre.

Patientforsikringen fandt, at ulykken ikke var omfattet af patientforsikringslo-vens § 3, stk. 2, da sygehuset ikke havde pådraget sig erstatningsansvar på grund af


81

fejl eller forsømmelser fra sygehusets side. Patientforsikringen lagde vægt på, atkikkertundersøgelsen foregik i lokalbedøvelse, hvor hjernen ikke påvirkes. Dahjernen ikke påvirkes, er der ikke grund til opsyn med patienterne efterfølgende,og man må efterfølgende også gerne selv køre hjem i bil.

Undersøgelser efter faldet blev udført i overensstemmelse med bedste specialist-standard.

Patientskadeankenævnet tiltrådte denne afgørelse, idet nævnet lagde vægt på, atdet ikke er normal praksis, at patienter efter lokalbedøvelse støttes/følges på toilet-tet. Personalet burde ikke have forudset, at manden ville besvime på toilettet. Næv-net fandt i øvrigt, at undersøgelsen, efter manden var faldet, blev udført i overens-stemmelse med bedste specialiststandard. Man undersøgte puls, blodtryk ogbevidsthedsniveau, som viste normale forhold, og der var ikke indikation for atforetage en CT-scanning samme dag. Man orienterede endvidere om symptomernepå hjernerystelse og informerede manden om, at han skulle henvende sig på skade-stuen ved forværring.

J.nr. 2000-00-789: Lårbensbrud i forbindelse med toiletbesøg ikkeomfattet af PFL § 3,stk. 2.En 67-årig kvinde havde i 1983 fået indsat en højresidig hofteprotese. Pågrund af løsning af protesen blev der i januar 2000 foretaget udskiftnings-operation. I forbindelse med et toiletbesøg under indlæggelsen blev kvin-den bistået af sygehuspersonalet. Af sygeplejekardex fremgik det, at kvin-den ved mobilisering til bækkenstolen drejede forkert i hvilken forbindelse,der lød et smæld fra højre hoften eller knæ. Kvinden anførte selv, at hendesben blev tabt, da hun skulle tilbage i sengen, og at hun i den forbindelsemærkede et knæk i benet. Røntgenundersøgelse af benet viste en revne ilårbenet, hvorfor der blev anlagt gips. Efterfølgende røntgenundersøgelseviste, at bruddet var ved at hele.

Patientforsikringen vurderede på grundlag af sagens oplysninger, at uheldet ikkekunne henføres til en sådan fejl eller forsømmelse fra sygehusets side, at der vargrundlag for at pålægge sygehuset et erstatningsansvar efter almindelige erstat-ningsretlige regler. Patientforsikringen lagde vægt på, at det på baggrund af sagensoplysninger, herunder kvindens beskrivelse af forløbet og sygeplejekardex, ikkekunne anses for bevist, at skaden opstod som følge af fejl eller forsømmelser frapersonalets side. Patientforsikringen lagde endvidere vægt på, at det ikke erukendt, at der kan opstå et brud i hoften efter en udskiftningsoperation som følgeaf, at knoglen er blevet tynd og skrøbelig efter flere operationer, slid fra protesenog sliddet fra den løse protese umiddelbart før udskiftningsoperationen. Videre


82

lagde Patientforsikringen vægt på, at det fremgik af sagens oplysninger, at man varopmærksom på, at knoglen var skrøbelig, og at kvinden derfor ikke måtte belastebenet for meget. Patientforsikringen vurderede derfor, at revnen i lårbenet mestsandsynligt var et spontant brud som følge af en tynd og skrøbelig knogle.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. På det forelig-gende grundlag, herunder kvindens egne oplysninger, fandt nævnet det ikke godt-gjort, at uheldet kunne henføres til sådanne fejl eller forsømmelser fra sygehusetsside, at der var grundlag for at pålægge sygehuset et erstatningsansvar efter almin-delige erstatningsregler.

J.nr. 2001-00-055: Fald ud af seng ikke omfattet af PFL §3, stk. 2.En 70-årig kvinde blev indlagt på sygehuset med henblik på operation forhøjresidigt carpaltunnelsyndrom. Ved indlæggelsen blev det noteret i kar-dex, at hun af og til havde mareridt om natten, hvor hun vågnede og varmeget bange og indimellem skreg, samt at man skulle være opmærksomherpå. En nat faldt hun ud af sengen og slog næsen, overlæben, venstrearm samt højre knæ. Hun mente selv, at det skyldtes hendes mareridt, ogman noterede, at sengehesten skulle slås op. Hun blev som planlagt opere-ret for carpaltunnelsyndrom. Ved en undersøgelse hos kvindens tandlægeblev det konstateret, at hun ved faldulykken havde fået to læsioner påindersiden af overlæben og slået et stykke af nogle af tænderne samt slåeten enkelt tand løs.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var berettiget til erstatning efterpatientforsikringsloven, idet man vurderede, at uheldet ikke kunne henføres tilsådanne fejl eller forsømmelser fra sygehusets side, at der var grundlag for atpålægge erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at uheldet ikke kunne tilskrives fejl eller forsømmelse fra sygehusets side. Nævnetlagde vægt på, at hverken patientjournalen eller sygeplejekardex indeholdt oplys-ninger om, at kvinden kunne falde ud af sengen i forbindelse med hendes mareridteller i øvrigt indeholdt oplysninger om forhold, der kunne give anledning til mis-tanke herom, før uheldet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at hun ifølge sagensoplysninger ikke selv havde udtrykt ønske om at få sengehesten slået op på grundaf risiko for, at hun skulle falde ud af sengen i forbindelse med hendes mareridt. Påden baggrund var det nævnets vurdering, at man ikke burde have forudset, at hunville falde ud af sengen om natten, og at afdelingens retningslinier for anvendelseaf sengehest blev overholdt i det aktuelle tilfælde.


83

J.nr. 2000-00-854: Fald fra defekt kørestol ikke omfattet af PFL § 3, stk.2.En 41-årig mand havde ved operation fået fjernet knæskallen med avance-ment af vastus medialis og plicus. Efter operationen blev han udstyret meden Don-Joy skinne og instrueret i at måtte påbegynde aktive og passivebevægeøvelser og fortsætte de intensive quadricepsøvelser. Det fremgik afet journalnotat, at manden var gledet på benet. Det fremgik videre, at Don-Joy skinnen kunne fjernes, og at han kunne påbegynde lette træningsøvel-ser med fysioterapeut. Ved efterfølgende ambulante kontroller konstatere-des der blandt andet en del smerter. Et år efter operationen foretog manMR-skanning, som ikke viste tegn på kontinuitetsbrud i strækkeseneappara-tet, og ultralydsskanning, som viste sammentrukket muskel svarende til detkirurgiske snit i patellasenen medialt. Ca. 2 år efter operationen henvendtemanden sig til et privathospital. Det blev her ved undersøgelse konkluderet,at generne hidrørte fra muskel-seneapparatet, og at der ikke var nogenbehandlingsmuligheder.

Patientforsikringen fandt, at manden ikke var berettiget til erstatning efterpatientforsikringsloven, jf. lovens § 3, stk. 2. Patientforsikringen fandt på grundlagaf sagens oplysninger, at uheldet ikke kunne henføres til en sådan fejl eller forsøm-melse fra sygehusets side, at der var grundlag for at pålægge sygehuset erstatnings-ansvar. Patientforsikringen lagde vægt på, at der ikke i journal eller sygeplejekar-dex var anført noget vedrørende fald fra kørestol, at manden samme dag fik fjernetDon-Joy skinnen og kunne påbegynde lette træningsøvelser og den følgende dagblev udskrevet i velbefindende.

Det blev i klagen anført, at det afgørende for vurderingen af hændelsesforløbet var,om det fremgik af journalen, at der var sket noget usædvanligt, og at det var et fak-tum, at strækkesenen ikke ved operationen eller som følge af efterfølgendeomstændigheder ikke var blevet fæstnet i ekstensorsenen.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandtpå baggrund af sagens oplysninger det ikke godtgjort, at der forelå en sådan fejleller forsømmelse fra sygehusets side, at der var grundlag for at pålægge sygehuseterstatningsansvar efter almindelige erstatningsretlige regler. Nævnet lagde vægtpå, at der ikke i journal eller sygeplejekardex var anført noget om, at mandenskulle være faldet ned fra en defekt kørestol, og at dette heller ikke kunne bekræf-tes ved forespørgsler i personalegruppen. Nævnet fandt videre, at manden ikkemed overvejende sandsynlighed var påført en skade i forbindelse med et eventueltulykkestilfælde. Der blev her lagt vægt på, at han samme dag fik fjernet Don-joyskinnen og kunne påbegynde lette træningsøvelser, og at han den følgende dag


84

blev udskrevet i velbefindende. Der blev videre lagt vægt på, at en ultralydsskan-ning ikke viser tegn på overrivning af quadriceps-/patellasenen, men formentligsammentrækning af vastus intermedius. Det var nævnets vurdering, at de nuvæ-rende gener måtte tilskrives grundlidelsen, mangeårig knælidelse, og at et eventu-elt ulykkestilfælde ikke sås at have påvirket resultatet af behandlingen, som fand-tes at have været korrekt.

J.nr. 2000-00-664: Selvmordsforsøg ikke omfattet af PFL § 3, stk. 2.En 34-årig kvinde blev frivilligt indlagt på psykiatrisk afdeling. Ved indlæg-gelsen gav kvinden udtryk for selvmordstanker, og der blev derfor umiddel-bart ordineret fast opsyn, således at afdelingens plejepersonale hele tidenvar opmærksom på hendes opholdssted i afdelingen, uden at man behø-vede konstant at kunne se hende.

Forud for indlæggelsen havde hun påbegyndt ugentlige samtaler hos enklinisk psykolog. Hun ville gerne fastholde psykologsamtalerne, og det blevaftalt, at hun havde udgang med stabilt følge. Endvidere blev der ordineretantidepressiv medicinsk behandling samt behandling med angstdæm-pende medicin og sovemedicin til om aftenen. Dagen efter indlæggelsenblev der iværksat en behandlingsplan, herunder en fast plan for støttesam-taler. Det blev vurderet, at det ikke længere var nødvendigt med fortsat fastopsyn i afdelingen, og hun fik tilladelse til målrettet udgang.

2 dage efter indlæggelsen ringede kvindens psykolog, fordi han var bekym-ret og mente, at hun var selvmordstruet. Samme dag var kvinden hjemmehos sin familie, hvilket forløb godt. Ved samtale om aftenen tog hun afstandfra egentlige selvmordstanker her og nu.

4 dage efter indlæggelsen var kvinden til psykologsamtale med sin ægte-fælle, og om aftenen var hun hjemme hos sin familie. Begge dele forløbgodt; men senere om aftenen gav kvinden udtryk for, at hun var bange for atbegå selvmord, hvis hun blev meget presset. 5 dage efter indlæggelsenoplyste kvinden, at hun mærkede en subjektiv bedring. Selvmordstankernevar ikke længere så påtrængende, og hun var ikke så rastløs. Behandlingenmed antidepressiv medicin blev øget. 7 dage efter indlæggelsen oplystekvinden, at hun to dage før havde skrevet afskedsbreve til sin familie, og atdette havde givet hende lidt ro. Selvmordstankerne var herefter genereltaftaget, og hun havde ingen konkrete planer. Senere samme dag deltoghun i en familiefest. 8 dage efter indlæggelsen oplyste kvinden, at hungenerelt havde det bedre. Hun havde ikke længere tankemylder og dermedmere ro; men hun følte sig dog meget træt og initiativløs.


85

9 dage efter indlæggelsen blev det vurderet, at kvindens selvmordstankernu var meget på afstand, og der blev aftalt udgang efter aftale, da hunhavde brug for motion og frisk luft og gerne ville gå nogle ture alene.Senere gik kvinden tur alene, uden at det gav anledning til impulser om atgøre skade på sig selv. Samme dag var kvinden til psykologsamtale, hvorhun gav udtryk for at have det en del bedre, hvilket også var psykologensindtryk. Om aftenen så kvinden TV og havde et nærværende samvær medpersonale og medpatienter. Det var aftalt, at den daglige samtale omdagens forløb m.v. skulle foregå efter TV-udsendelsen. Da den pågældendemedarbejder ville henvende sig til kvinden, kunne hun umiddelbart ikkefinde hende i afdelingen og ledte efter hende. Medarbejderen fandt kvin-den på afdelingens badeværelse, hvor hun havde hængt sig. Der bleviværksat genoplivning, og kvinden blev overflyttet til intensiv afdeling. Detblev efterfølgende konstateret, at kvinden havde pådraget sig en svær hjer-neskade.

Patientforsikringen fandt, at uheldet ikke kunne henføres til en sådan fejl ellerforsømmelse fra sygehusets side, at der var grundlag for at pålægge sygehuseterstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler. Patientforsikringenlagde vægt på, at behandlingen af kvinden, der siden ungdommen havde haft selv-mordstanker, vanskeligt kunne være håndteret anderledes, idet der på det pågæl-dende tidspunkt igennem de foregående dage syntes at have været en bedring, ogidet selvmordsforsøget udadtil var fuldstændig uvarslet.

Det blev i klagen anført, at man ikke i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, atkvinden ville søge hjælp ved presserende selvmordstanker, og at hendes bedringhavde været ustabil.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagdevægt på, at kvinden ved indlæggelsen gav udtryk for selvmordstanker, og at derkorrekt blev ordineret fast opsyn og iværksat medicinsk behandling, ligesom derden følgende dag korrekt blev iværksat en behandlingsplan og faste støttesamtaler.Videre lagde nævnet vægt på, at de iværksatte begrænsninger løbende blev justeretrelateret til kvindens tilstandsbillede samtidig med, at man indrømmede hendemulighed for at deltage i aktiviteter, der kunne være medvirkende til hendes bed-ring. Ud fra forløbet fra indlæggelsen var det således nævnets vurdering, at der pådagen for uheldet ikke var grund til at træffe sådanne forholdsregler, der forhin-drede patienten i at gå på afdelingens badeværelse alene og være uden tættereopsyn end det faktiske.


86

J.nr. 2000-00-846: Blind kvinde beskadiget af automatisk dør- PFL § 3,stk. 2.En 72-årig, blind kvinde var blevet opereret for et brud på venstre lårben. 10dage efter operationen var hun velmobiliseret og gik med kun sin blinde-stok. 18 dage efter operationen gik hun sammen med en medpatient ud tilsygehusets forhal for at ryge.

Døren ud til forhallen havde automatisk åbne- og lukkefunktion, der aktive-redes ved et tryk på en knap, der var placeret 4,75 m fra døråbningen.Døren var 4 sekunder om at åbne, og var herefter åbenstående i 12 sekun-der, hvorefter den var 7 sekunder om at lukke. På gulvet var det markeretmed en gul bue, hvor døren åbnede og lukkede.

Døren åbnede indad mod kvinden. Da hun var på vej gennem døren, blevhun ramt af døren, da den svingede tilbage. Herved faldt kvinden ogpådrog sit et nyt brud på venstre lårben.

Patientforsikringen fandt, at uheldet ikke kunne henføres til en sådan fejl ellerforsømmelse fra sygehusets side, at der var grundlag for at pålægge sygehuseterstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler. Patientforsikringenlagde vægt på, at døren var blevet justeret ca. 1 måned før uheldet, men at derifølge det firma, som forestod service af døren, oftest var tale om en tilpasning afden hastighed, hvormed de sidste 20 cm af dørens åbning og lukning skete. Endvi-dere lagde Patientforsikringen vægt på oplysningerne om dørens åbnings- og luk-kehastighed samt på, at uheldet ikke kunne antages at tilskrives tekniske fejl veddøren.

Det blev i klagen anført, at det ville have været formålstjenligt, om den automati-ske dør var indrettet således, at glaspartierne åbnede sig ”sidelæns”, og straksåbnede sig automatisk, hvis en person eller andet kom i klemme.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagdetil grund, at uheldet ikke skyldtes fejl ved den automatiske dør. Videre lagde næv-net vægt på oplysningerne om de anførte tider for dørens åbne- og lukkefunktion,dørens indretning og placeringen af døråbnerfunktionen og fandt, at der hervedblev givet rimelig tid til, at selv gangbesværede patienter kunne passere gennemdøren. Nævnet lagde endvidere vægt på, at kvinden var blind og forlod afdelingenpå egen hånd sammen med en medpatient.

Patientskadeankenævnets afgørelse er anket til landsretten.


87

J.nr. 2000-00-043: Fald fra vindue - PFL § 3, stk. 2.En 69-årig kvinde blev indlagt med svære alkoholabstinenser og i delirøs til-stand. I de første 12 timer efter indlæggelsen blev kvinden behandlet med ialt 800 mg Fenemal. I de følgende dage var hun abstinenspræget indimel-lem og blev behandlet med Fenemal efter scoringsskema med henholdsvis800 mg, 900 mg og 400 mg.

På fjerdedagen om morgenen var kvinden abstinent og blev behandlet medFenemal. Om aftenen fik hun injektioner med Fenemal kl. 20.30 og 22.30. Påsidstnævnte tidspunkt var kvinden sovende, men vågnede svagt. Medpa-tienten var sovende. Den pågældende sygeplejerske forklarede, at huninden hun forlod stuen havde lukket vinduet, fordi det var uvejr. Kl. ca. 22.55kravlede kvinden ud ad vinduet og faldt ned fra første sals højde. Ved faldetpådrog hun sig brud på begge lårben og af bækkenet.

4 dage senere var kvinden cerebralt klar og fortalte, at hun var kravlet ud advinduet, fordi hun var bange for, at hun skulle have indopereret et svine-hjerte.

Patientforsikringen fandt, at uheldet ikke kunne henføres til en sådan fejl ellerforsømmelse fra sygehusets side, at der var grundlag for at pålægge sygehuseterstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler. Patientforsikringenlagde vægt på, at den iværksatte medicinering var i overensstemmelse med, hvadder efter lægevidenskab og erfaring var det optimale i den givne situation. Patient-forsikringen fandt endvidere, at det ikke måtte anses for ansvarspådragende, atsygehuset undlod at sætte en fast vagt ved kvinden, idet hun ikke måtte anses for atvære selvmordstruet eller så delirøs, at hun kunne finde på at kravle ud ad vinduet,som det efter det oplyste skulle være meget vanskeligt at komme ud ad.

Det blev i klagen anført, at behandlingen med Fenemal burde have været sat op idosis.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, idet nævnetlagde vægt på de samme forhold og oplysninger som i Patientforsikringens afgø-relse.

3.2.5 Skader forårsaget af lægemidler.Lægemiddelskader erstattes efter patientforsikringsloven kun i 3 tilfælde :

– Hvis en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givneforhold ville have handlet anderledes, hvorved skaden ville være undgået.


88

– Hvis skaden skyldes, at fejl eller svigt i teknisk apparatur har medført, at der erstillet en forkert diagnose af grundsygdommen, som har betydet, at en forkertmedicinsk behandling blev iværksat.

– Hvis behandlingen kunne have været gennemført med en anden, lige så effektivikke-medicinsk behandlingsmetode, for eksempel kirurgisk behandling.

Skyldes en skade en egenskab ved lægemidlet, kan der gives erstatning i detomfang skaden er omfattet af lov om erstatning for lægemiddelskader jf. kapitel 7.

Erstatningens størrelse

89

4. Erstatningens størrelse og afgørelser herom

4.1 Erstatningsposterne

Når det er fastslået, at en opstået skade er erstatningsberettigende efter lov ompatientforsikring, skal erstatning og godtgørelse efter patientforsikringslovens § 5,stk. 1, fastsættes efter reglerne i lov om erstatningsansvar (EAL). Erstatning/godt-gørelse fastsættes altså efter dansk rets almindelige regler om erstatningsudmåling.

Det, der erstattes, er kun følgerne af patientskaden og ikke følgerne af den grund-sygdom, -lidelse eller skade, som førte til behandlingen på sygehuset.

Det fremgår af erstatningsansvarsloven, at den, der er erstatningsansvarlig for enpersonskade, skal betale erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab, tabtarbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. Hvis skaden har fået varigefølger, skal der desuden betales godtgørelse for varigt mén og erstatning forerhvervsevnetab. Endelig skal der betales erstatning for tab af forsørger og forbegravelsesomkostninger, såfremt der er årsagssammenhæng mellem skaden ogdødsfaldet.

Der kan i henhold til EAL’s § 12 ydes erstatning for begravelsesudgifter, og efterEAL’s §§ 12-14 kan en efterladt ægtefælle/samlever og børn få erstatning for tabaf forsørger. Erstatningen til ægtefælle/samlever udgør 30 procent af den erstat-ning, som skadelidte ville have opnået ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen i hen-hold til §§ 5-8. Erstatning til efterladte børn udgør summen af de normalbidrag,som det kunne være pålagt skadelidte at udrede, hvis han havde været bidragsplig-tig.

Hvis det, efter at sagen er afsluttet, viser sig, at der indtræder uforudsete ændringeri skadelidtes helbredstilstand således, at méngraden eller erhvervsevnetabsprocen-ten må antages at være væsentlig højere end antaget ved den tidligere afgørelse,kan sagen på skadelidtes begæring genoptages efter EAL’s § 11.

Under pkt. 4.3. kan ses eksempler på afgørelser vedrørende fastsættelse/beregningaf erstatning og godtgørelse.



90

4.2 Reduktion i erstatningen

Som udgangspunkt vil den tilkendte erstatning og godtgørelse skulle fastsættessåledes, at det fulde individuelle tab erstattes. Det er kun det "faktiske" tab, somskal erstattes, og der vil derfor i forskellige situationer skulle ske en reduktion iden takstmæssige opgørelse af erstatningen eller godtgørelsen. Reglerne herom erfastsat i erstatningsansvarsloven samt udviklet i praksis.

4.2.1 Reduktion på grund af alderBaggrunden for aldersreduktion er, at det findes rimeligt at nedsætte erstatningen,når den normale restlevetid for en person af den pågældende alder er kort. Alders-reduktion finder anvendelse ved godtgørelse for varigt mén, jf. EAL § 4, stk. 2, ogved erstatning for tab af erhvervsevne, jf. EAL § 9, og ved erstatning for tab af for-sørger til ægtefælle, jf. EAL § 13, stk. 2.

Det fremgår af § 4, stk. 2, at godtgørelse for varigt mén nedsættes, hvis skadelidtevar fyldt 60 år ved skadens indtræden. Nedsættelsen sker med 5 procent for hvertår, skadelidte var ældre end 59 år ved skadens indtræden; dog sker der ikke yderli-gere nedsættelse efter det fyldte 69. år. Godtgørelsen kan således maksimalt ned-sættes med 50 procent.

I henhold til EAL § 9 skal der ske nedsættelse på grund af alder ved tilkendelse aferstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 5-8, tilsvarende ved erstatning for tab afforsørger til ægtefælle efter § 13. Nedsættelsen sker, hvis skadelidte ved skadensindtræden var fyldt 56 år, og erstatningen nedsættes med 8½ procent for hvert år,skadelidte var ældre end 55 år ved skadens indtræden, hvorfor der ikke ydes erstat-ning efter det fyldte 67. år. Reglen er et udtryk for, at der kun ydes erstatning forden periode, hvor skadelidte normalt ville have været erhvervsaktiv.

Hvis det må antages, at skadelidte, såfremt skaden ikke var sket, ville have væreterhvervsaktiv også efter det fyldte 67. år, kan reglen dog fraviges. Som udgangs-punkt vil en eventuel erstatning udgøre 8 ½ procent af den beregnede erhvervs-evnetabserstatning for hvert år, den pågældende ville have været erhvervsaktiv udover det 67. år. Forsørgertaberstatning til en ægtefælle reduceres efter tilsvarenderegler, jf. henvisningen i EAL § 13, stk. 2.

Princippet i § 9 anvendes også ved reduktion af kapitaliserede erstatninger efterEAL § 1. Det vil sige i situationer, hvor en skadelidt, efter at tilstanden er blevetstationær, kan dokumentere et varigt behov for eksempelvis medicin, fodtøj ellerøvrige helbredelsesudgifter. Erstatningen herfor vil generelt blive fastsat ud fra det


91

dokumenterede årlige varige forbrug (hidtil) ganget med faktor 6. Hvis skadelidtehenset til alder eller helbredstilstand i øvrigt imidlertid må forventes at ville leve ikortere tid, vil den kapitaliserede erstatning skulle reduceres, hvilket sker i overen-stemmelse med princippet i § 9.

4.2.2 Reduktion på grund af mellemkommende dødHvis skadelidte afgår ved døden, inden erstatningen er opgjort, vil erstatningenfalde i arv. Om godtgørelse for personskade, det vil sige godtgørelse for svie ogsmerte og varigt mén gælder efter EAL § 18, stk. 2, at den kun falder i arv, når kra-vet er anerkendt eller gjort gældende ved sagsanlæg eller under en straffesag vedkravets fremsættelse i retten eller et anklageskrift eller en stævning, der er indleve-ret til retten. Da der er tale om en kompensation tiltænkt den skadelidte, foretagesder efter praksis en vis rimelig nedsættelse af erstatningen eller godtgørelsen idisse tilfælde. Ved vurderingen af, hvor meget erstatningen eller godtgørelsen skalnedsættes, lægges der afgørende vægt på, hvor lang tid skadelidte nåede at levemed skaden.

4.3 Eksempler på afgørelser vedrørende fastsættelse/beregning af godtgørelse og erstatning

4.3.1 Stationærtidspunktet.Stationærtidspunktet anvendes i erstatningsretten som en skæringsdato mellempersonskaders midlertidige og varige følger. Ved stationærtidspunktet forstås dettidspunkt, hvor der efter en lægelig vurdering selv med yderligere relevant behand-ling ikke har været udsigt til en væsentlig bedring af den skadelidtes helbredstil-stand. Ved udsigt til væsentlig bedring forstås, at der inden for kortere tid kan for-ventes en varig ændring af helbredstilstanden, således at méngraden og/ellererhvervsevnetabet vil blive lavere. Det vil sige, at bedringen skal indtræde nogen-lunde kontinuerligt i forhold til det primære behandlingsforløb. Indtræder der der-for en spontan bedring et stykke tid efter behandlingen er afsluttet, vil dette typiskikke ændre fastsættelsen af stationærtidspunktet.

4.3.2 Erstatningsansvarslovens § 1: Helbredelsesudgifter og andettab

Den erstatningsansvarlige er efter EAL’s § 1 forpligtet til at betale helbredelsesud-gifter afholdt som følge af patientskaden, såsom udgifter til bandager, medicin,


92

fodtøj m.v. Herudover erstattes forskelliget andet tab som følge af skadestilføjel-sen.

Hvis skadelidte har anvendt ekstern bistand, eksempelvis advokat eller revisor,under klagesagens behandling, er det den altovervejende hovedregel, at udgifter iforbindelse hermed ikke erstattes.

J.nr. 1999-00-497: Tab ved salg af lejlighed o.lign, helbredelsesudgifterog andet tab - EAL § 1.En 46- årig kvinde fik fjernet livmoderen og begge æggestokke. Efterføl-gende opstod der infektion i operationssåret. Trods antibiotisk behandlingopstod der betydelig sårinfektion og fisteldannelse, der nødvendiggjordetalrige sårskiftninger i fuldbedøvelse. Et halvt år efter fjernelsen af livmode-ren og æggestokkene blev der transplanteret hud fra højre lår til maven.Der var herefter ingen tegn på infektion. Patientskadeankenævnet fandt, atskaden i form af infektion med et forlænget behandlings- og sygeforløb tilfølge var omfattet af lov om patientforsikring, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Patientforsikringen tilkendte godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse forvarigt mén samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Patient-forsikringen fandt ikke grundlag for at tilkende erstatning for afholdte udgifter iform af logi og beklædning til kvindens søn samt for hans udgifter i forbindelsemed hans hjælp til en flytning. Patientforsikringen fandt endvidere ikke grundlagfor at tilkende erstatning for tab ved salg af lejlighed, flytteudgifter, medicinudgif-ter samt udgifter til medlemskab af sygeforsikringen ”danmark”, installation afvaskemaskine, computer og skrivebordsstol.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelser om de nævnteposter. Nævnet fandt, at der ifølge praksis ikke var hjemmel i erstatningsansvarslo-vens § 1 til at erstatte tab ved hurtigt salg af lejlighed (og sommerhusgrund). Næv-net bemærkede, at tab i forbindelse med salg af lejlighed ikke kan anses for enpåregnelig og direkte følge af patientskaden, men er afhængigt af forholdene påejendomsmarkedet på tidspunktet for salget. Nævnet fandt endvidere, at udgifter tiltøj m.v. til kvindens hjemmeboende søn for hans deltagelse i forbindelse med flyt-ningen ikke var en udgift, som efter praksis kunne erstattes efter erstatningsan-svarsloven. Videre fandt nævnet, at udgifter til medlemskab af sygeforsikringen”danmark” ikke kunne erstattes, idet kvinden allerede forud for patientskadensindtræden var medlem, og udgifterne til medlemsskabet kunne således ikke tilskri-ves følgerne af patientskaden. For så vidt angik udgifter til installation af vaskema-skine samt til indkøb af computer og skrivebordsstol med god rygstøtte, fandt næv-net, at der ikke var hjemmel i erstatningsansvarslovens § 1 til at erstatte udgifter af


93

denne art, og at disse udgifter måtte anses for at være kompenseret ved den til-kendte godtgørelse for varigt mén.

J.nr. 2001-00-084: Udgifter til kiropraktor nedsat ( reformatio in pejus) -EAL § 1.En 46-årig fik i forbindelse med en operation for refluks fra spiserøret blød-ninger fra milten. Da disse blødninger ikke kunne standses, var man nødt tilat fjerne milten. Skaden i form af tab af milten blev anerkendt i medfør afpatientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Patientforsikringen lagde blandtandet vægt på, at blødninger fra milten meget sjældent opstår i forbindelsemed denne type operationer, og at blødningen var en alvorlig komplikatio-nen.

Patientforsikringen fandt, at den 46-årige var berettiget til erstatning for trans-portudgifter med 492,80 kr. ekskl. renter, medicinudgifter med 48,55 kr. ekskl. ren-ter og udgifter til kiropraktor med 1.132 kr. ekskl. renter samt godtgørelse for svieog smerte med 410 kr. ekskl. renter og for varigt mén svarende til en méngrad på5%. Patientforsikringen begrundede afgørelsen vedrørende erstatning for kiroprak-torudgifter med, at skadelidte i sygeperioden og i kortere tid derefter havde haftudgifter til behandling hos kiropraktor og efter operationen havde haft en del generi form af smerter i kroppen. Der blev ved samme afgørelse meddelt afslag påerstatning for erhvervsevnetab, ligesom der ikke blev fundet grundlag for erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste.

De 46-årige klagede over at have forøget risiko for infektioner efter, at milten varfjernet og fremover ville have fremtidige udgifter til vaccinationer og medicin.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse, idet man ned-satte udgifterne til kiropraktor til 1.025 kr. ekskl. renter. Patientskadeankenævnetbegrundede ændringen med, at en del af behandlingen var foretaget før patientska-den. De øvrige påklagede erstatningsposter blev tiltrådt.

J.nr. 2001-00-234: Udgift til briller, helbredelsesudgifter og andet tab -EAL § 1.En 50- årig mand fik foretaget ballonudvidelse og indsættelse af stent (rør) ivenstre hjertekrans- pulsåre, der var alvorligt forsnævret som følge af årefor-kalkning. Efter indgrebet klagede han over dobbeltsyn og fornemmelse afat have svært ved at styre venstre øje. En CT-scanning af hjernen viste følgerefter en mindre blodprop i hjernen. Det blev konstateret, at blodproppenhavde ført til en lammelse af muskelfunktionen, som fører venstre øje modnæsen og nedad, hvilket fremprovokerede dobbeltsyn ved blik i disse ret-ninger. Han blev herefter behandlet med øjenklap. Ved de efterfølgende


94

kontrolundersøgelser var lammelsen af muskelfunktionen i bedring. Vedundersøgelse af speciallæge et år efter operationen blev der konstateretnormale øjenbevægelser i alle retninger, og der kunne ikke fremprovokeresdobbeltbilleder. Speciallægen vurderede, at klagers synsgener skyldtesbehov for brillekorrektion, idet det uskarpe syn forsvandt ved korrekt brille-korrektion.

Patientforsikringen fandt, at skaden i form af synsforstyrrelser var omfattet af lovom patientforsikring, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der blev tilkendt godtgørelse forsvie og smerte. Patientforsikringen fandt ikke grundlag for at erstatte en eventueludgift til briller, idet Patientforsikringen vurderede, at behovet for brillekorrektionikke kunne relateres til patientskaden. Patientforsikringen fandt endvidere, at derikke var grundlag for at tilkende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervs-evnetab, da klager var folkepensionist på tidspunktet for patientskadens indtræden.Videre fandt Patientforsikringen, at der ikke kunne tilkendes godtgørelse for varigtmén, idet Patientforsikringen vurderede, at der ikke var påført klager et varigt ménpå 5 procent eller derover som følge af den anerkendte patientskade.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Vedrørendeerstatning for afholdte udgifter til nye briller fandt nævnet, at der ikke kunne ydeserstatning herfor, idet behovet for nye briller ikke fandtes at have sammenhængmed de midlertidige synsgener efter operationen, men derimod måtte tilskrives, atalmindelige aldringsprocesser i øjet havde ført til behov for ændret brillekorrek-tion.

J.nr. 2001-00-228: Udgifter til undersøgelse og behandling på privatho-spital - EAL § 1.En 58-årig mand havde gennem flere år haft smerter i nakken og lændensamt tilbagevendende smerteudstråling til venstre ben. Røntgenundersø-gelse fra december 1998 havde vist degeneration af 4. lændebåndskive,skævhed af ryggen, en svær diffus sygdomsproces i ryghvirvlerne (spondy-lose) og diskusdegeneration ved 3. til 6. halshvirvel med slidgigt. På grundaf fortsatte smerter var han til ny undersøgelse på offentligt hospital i maj1999. Her konkluderede man, at smerterne formentlig var relaterede tildegenerative forandringer i rygsøjlen, og han blev henvist til fysioterapi ogbassintræning. Ved ambulant kontrol i efteråret 1999 var smertetilstandenstort set uændret. Han blev anbefalet fysiurgiske hjemmeøvelser, ogbehandlingen blev afsluttet. I november 1999 rettede han henvendelse til etprivathospital, hvor man foretog røntgenundersøgelse og konstaterede for-snævring af rygmarvskanalen ud for 3. lændebåndskive samt en muligdiskusprolaps mellem 4. og 5. lændehvirvel med tegn på rodpåvirkning.Manden blev opereret på privathospitalet i december 1999, hvor man udvi-


95

dede pladsforholdene ud for 3. og 4. lændebåndskive og foretog stivgøringmellem 4. og 5. lændehvirvel.

Patientforsikringen fandt, at mandens skade i form af forlænget sygeforløb somfølge af utilstrækkelig undersøgelse på det offentlige sygehus var omfattet afpatientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Patientforsikringen gav dog afslag påerstatning, da man fandt, at det samlede erstatningsbeløb ikke oversteg 10.000 kr.Patientforsikringen lagde vægt på, at sygeperioden (kun) var blevet forlænget fraden 20. oktober 1999 til slutningen af november 1999 eller starten af december1999, og at han ikke havde haft indkomsttab som følge af patientskaden. Patient-forsikringen fandt endvidere, at han ikke var blevet påført et varigt mén på 5 pro-cent eller derover som følge af patientskaden, og at forlængelsen af sygeperiodenikke havde påvirket erhvervsevnen. Endelig fandt Patientforsikringen, at der ikkekunne ydes erstatning for udgifter til behandlingen på privathospitalet. Man lagdeher vægt på, at der ikke kan ydes erstatning for udgifter til undersøgelse ogbehandling på privathospitaler eller privatklinikker, såfremt samme behandlingkunne være tilbudt på et offentligt sygehus, hvilket var tilfældet i den konkrete sag.

I klagen blev det gjort gældende, at manden havde krav på erstatning for udgifternetil undersøgelse og behandling på privathospitalet (ca. 110.000 kr.), da man havdeafvist at iværksætte yderligere undersøgelser på det offentlige sygehus. Det blevendvidere gjort gældende, at han ikke var blevet informeret om mulighederne forat få foretaget yderligere undersøgelser i offentligt regi, og at undersøgelse ogbehandling på privathospitalet havde været nødvendig for at få diagnosticeret ogbehandlet ryglidelsen.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse med sammebegrundelse. Nævnet fandt, at mandens uvidenhed om, at han skulle henvende sigtil egen læge for at blive henvist til yderligere undersøgelser på et offentligt syge-hus, ikke kunne føre til et andet resultat.

4.3.3 Erstatningsansvarslovens § 2: Erstatning for tabt arbejdsfor-tjeneste.

Hvis der som følge af patientskaden opstår tab af arbejdsfortjeneste, erstattesdette, jf. EAL’s § 2. Dog foretages der fradrag for den periode, hvor skadelidteunder alle omstændigheder ville være sygemeldt på grund af grundsygdommen,normalsygdomsperioden. Erstatningen beregnes i hovedtræk som differencen mel-lem den forventede løn eller anden arbejdsindtægt i den sygeperiode, der kan hen-føres til patientskaden, med fradrag af udbetalte sygedagpenge. Erstatningen ydesfrem til stationærtidspunktet, hvilket vil sige det tidspunkt, hvor det må antages, at


96

skadelidtes helbredstilstand ikke vil blive forbedret, eller til arbejdet genoptages. Ien højesteretsdom, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen for 1999, side 394, blev derfastsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor arbejdet idet væsentlige i samme omfang som før skaden kunne genoptages. Dommen angårmidlertidig arbejdsudygtighed efter stationærtidspunktet.

J.nr. 639/98 : Tabt arbejdsfortjeneste frem til revalideringstidspunktet-EAL § 2. En 30-årig mand pådrog sig et brud på højre skinneben ved en trafikulykke.Bruddet blev behandlet med knogletransplantation og indsættelse af et låstmarvsøm. Bruddet helede herefter op. Efterfølgende blev der foretagetoperation med fjernelse af det indsatte marvsøm. I forbindelse medudbankningen af marvsømmet blev han påført et brud i den knæ-nære delaf skinnebenet. Skaden blev anerkendt efter patientforsikringslovens § 2,stk. 1, nr. 1. Da behandlingen af bruddet var afsluttet, forsøgte den 30-årigeat genoptage sit arbejde, han måtte imidlertid sygemelde sig efter énarbejdsdag. Han blev senere afskediget på grund af sygdom. Et år efter fjer-nelsen af marvsømmet blev han bevilget 3 ½ års revalidering.

Patientforsikringen fastsatte stationærtidspunktet til ca. fire måneder efter opera-tionen med fjernelse af marvsømmet. Der blev tilkendt erstatning for helbredelses-udgifter og andet tab samt godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabtarbejdsfortjeneste frem til stationærtidspunktet. Patientforsikringen fandt ikkegrundlag for at tilkende godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervs-evnetab.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse, således at den30-årige blev tilkendt godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på 10procent og yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet fandt, at den30-årige var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til det tids-punkt, hvor han blev bevilget revalidering. Nævnet vurderede, at han på dette tids-punkt var i stand til at genoptage arbejdet i væsentligt samme omfang som tidli-gere. Nævnet tiltrådte de øvrige erstatningsposter i Patientforsikringens afgørelsen,herunder at den 30- årige ikke var påført et erhvervsevnetab på 15 procent ellermere som følge af patientskaden, hvorfor han ikke var berettiget til erstatning forerhvervsevnetab.

J.nr. 2001-00-027: Amputation af venstre underben, erstatning for tabtarbejdsfortjeneste - EAL § 2.En 47-årig mand var faldet ned fra en stige og havde pådraget sig et svært,splintret brud på venstre skinneben med flere brudlinier ind i ankelledet og


97

brud i lægbenet. Bruddet blev behandlet med metalskinne og skruer samtgipsbandage. Det viste sig efterfølgende, at der var opstået infektion i ope-rationssåret, og der fulgte et langvarigt forløb med intensiv sårbehandlingog fortsat infektion. Efter cirka et års forgæves behandling foretog manamputation af venstre underben. Han blev derefter henvist til genoptræningog udstyret med en protese. Behandlingen blev afsluttet den 19. august1999. Patientforsikringen anerkendte, at han var blevet påført en erstat-ningsberettigende skade i form af infektion og heraf følgende amputation,jf. patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Manden havde i flere år forud forulykken været førtidspensionist uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Hanhavde netop besluttet sig for at søge ud på arbejdsmarkedet og fåetmundtligt tilsagn om malerarbejde hos fire forskellige arbejdsgivere i perio-den fra ultimo februar 1998 til 1. september 1998. Det var under udførelsenaf det første job, i slutningen af februar 1998, at ulykken var indtrådt.Patientforsikringen havde fået dokumentation for aftalerne i form af skrift-lige erklæringer fra arbejdsgiverne.

Patientforsikringen fandt, at manden ikke var berettiget til erstatning for tabtarbejdsfortjeneste, idet man vurderede, at han under alle omstændigheder villehave været sygemeldt, såfremt patientskaden ikke var indtrådt i den periodearbejdsaftalerne vedrørte.

I klagen gjorde man gældende, at det forhold, at manden havde dokumenteretansættelsesforhold indtil 1. september 1998, var tilstrækkelig dokumentation for,at han også efter denne dato kunne have oppebåret en (tilsvarende) lønindkomst –frem til stationærtidspunktet den 19. august 1999 – og derfor var berettiget tilerstatning for tabt arbejdsfortjeneste (med fradrag af udbetalt førtidspension).

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet lagdevægt på, at han selv efter en ukompliceret behandling af skinnebensbruddet villehave haft et sygdomsforløb på 6 måneder, dels fordi der var tale om et svært splin-tret brud med flere brudlinier ind i ankelleddet og brud i lægbenet, der skulle hele,og dels fordi der efterfølgende ville være behov for et længere genoptræningsfor-løb. Nævnet vurderede, at det ikke var tilstrækkelig sandsynliggjort, at han villehave haft arbejdsaftaler frem til stationærtidspunktet – og at ansættelsesaftalernefor perioden fra ultimo februar 1998 til 1. september 1998 således ikke kunnedanne grundlag for en formodning om tilsvarende arbejde ud over den periode,som aftalerne vedrørte. Nævnet lagde her vægt på aftalernes tidsbegrænsede karak-ter og på, at manden ikke havde haft arbejdsindtægter i en længere periode forudfor ulykken i februar 1998.


98

4.3.4 Erstatningsansvarslovens § 3: Godtgørelse for svie og smerte.I perioden fra skadens indtræden, indtil skadelidtes helbredstilstand er blevet stati-onær, ydes der godtgørelse for svie og smerte, jf. EAL’s § 3. Godtgørelsen ydesefter et takstsystem med bestemte beløb pr. sygedag, dog med mulighed for fravi-gelse ved større godtgørelsesbeløb. Ved beregningen af godtgørelsen skal takstenpå skadestidspunktet anvendes. I 2001 var taksterne 180,- kr. pr. sengeliggendesygedag og 80,- kr. pr. oppegående sygedag. Ved beregning af godtgørelse for svieog smerte foretages fradrag for normalsygdomsperioden.

Fra man udskrives, til tilstanden er stationær, eller til man genoptager arbejdet,betragtes man som udgangspunkt ikke som sengeliggende, og der skal ganske sær-lige omstændigheder til, for at denne periode kan godtgøres efter taksten for senge-liggende sygedage, uanset, om man er bundet til sengen, har fået pålagt at holdesig i ro eller lignende. Ganske særlige omstændigheder kan være, at man bliverudskrevet til pasning i hjemmet ved hjemmeplejen og er helt afhængig af andreshjælp til personlige fornødenheder. Er man derimod bundet til sengen, men selv-hjulpen vedrørende toiletbesøg, vil der ikke være tale om sådanne ganske særligeomstændigheder.

Såfremt den takstmæssige godtgørelse for svie og smerte overstiger den i § 3, 3.pkt., fastsatte grænse (pr. 1. januar 2001 kr. 26.000,-) kan den del af godtgørelsen,der overstiger beløbsgrænsen fastsættes på baggrund af en skønsmæssig vurdering.

J.nr. 2001-00-234: Godtgørelse for svie og smerte selv om skadelidteikke var ”syg” i lovens forstand - EAL § 3.En 50-årig mand fik foretaget en ballonudvidelse og indsættelse af stent ivenstre hjertekranspulsåre, der var alvorligt forsnævret som følge af årefor-kalkning. Efter operationen blev der konstateret en mindre blodprop i ven-stre side af hjernen antagelig som følge af løsning af en lille smule årefor-kalkningsmateriale fra hovedpulsårens væg. Blodproppen havde ført til lam-melse af den muskelfunktion i venstre øje, der fører øjet mod næsen ognedad, hvilket fremprovokerede dobbeltsyn ved blik i disse retninger. Man-den blev udstyret med øjenklap, og efter ca. 9 måneder var der normaleøjenbevægelser i alle retninger.

Patientforsikringen fandt, at der var ansvarsgrundlag i henhold til patientforsik-ringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og tilkendte godtgørelse for svie og smerte med etbeløb skønsmæssigt fastsat til ca. halvdelen af en beregnet takstmæssig godtgø-relse efter fradrag for den periode, som manden under alle omstændigheder villehave været syg som følge af sin grundsygdom.


99

Det blev i klagen anført, at godtgørelse for svie og smerte burde udbetales med etbeløb svarende til en beregnet takstmæssig godtgørelse.

Patientskadeankenævnet stadfæstede Patientforsikringens afgørelse. Nævnetlagde vægt på, at der med ”syg” normalt forstås, at skadelidte er sygemeldt ogundergivet en vis form for behandling. Der kan dog i særlige tilfælde ydes godtgø-relse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke er ”syg” i erstatningsansvarslo-vens forstand, for eksempel i tilfælde, hvor skaden medfører midlertidige gener ide normale legemsfunktioner. Nævnet lagde i den forbindelse tillige vægt på, atpåvirkningen af øjet havde været midlertidig, og at generne måtte vurderes at haveværet forholdsvis beskedne.

J.nr. 2000-00-883: Svie og smerte (reformatio in pejus) – EAL § 3.En 47-årig faldt ned fra nogle træstolper og slog bagerste del af venstreskinneben samt achillessenen på venstre fod. Patientforsikringen fandt, atden 47-årige blev anset for at være påført en erstatningsberettigende skadei henhold til patientforsikringslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, idet opti-mal behandling havde tilsagt, at man i forbindelse med skadestuebesøgethavde diagnosticeret bristningen af achillessenen og derefter havde iværk-sat relevant behandling deraf. Derved ville skadelidte med overvejendesandsynlighed have undgået en væsentlig del af behandlingsforløbet.

Patientforsikringen fandt, at den 47-årige var berettiget til 24 kr. ekskl. renter ierstatning for transportudgifter, 369 kr. ekskl. renter i erstatning fysioterapiudgifterog 11.700 kr. ekskl. renter i godtgørelse for svie og smerte. Patientforsikringenbegrundede blandt andet afgørelsen vedrørende godtgørelse for svie og smertemed, at skadelidte havde været ikke-sengeliggende i 263 dage, og at et normaltsygdomsforløb ville have udgjort 3 sengeliggende sygedage og 89 ikke-sengelig-gende sygedage. Patientforsikringen fandt ikke grundlag for at tilkende erstatningfor udgifter til privathospital, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab eller godt-gørelse for varigt mén. Patientforsikringen fandt ved en efterfølgende afgørelseikke grundlag for erstatning for udgifter til privat hjemmehjælp og for udgifterafholdt ved anskaffelse af handicapbil.

Den 47-årige klagede over, at der ikke blev tilkendt erstatning for udgifter til privathjemmehjælp, bil med automatgear og fysioterapi.

Patientskadeankenævnet fandt, at stationærtidspunktet skulle fastsættes til den10. april 1999 i stedet for den 3. marts 1999 og godtgørelse for svie og smerternedsættes til i alt 4.130 kr. ekskl. renter fra skadedatoen. Patientforsikringensøvrige del af afgørelsen og den efterfølgende afgørelse blev tiltrådt. Patientskade-


100

ankenævnet begrunde ændringen af afgørelsen vedrørende svie og smerte med, atsygdomsforløbet som følge af den forsinkede diagnosticering var blevet forlængetmed perioden fra den 14. juni 1998 til den 11. august 1998 som følge af patientska-den, svarende til 59 ikke-sengeliggende sygedage. Nævnet fandt på denne bag-grund, at optimal behandling havde tilsagt, at man i forbindelse med skadestuebe-søget den 14. juni 1998 havde ladet kvinden gennemgå tågang, hvorved man medovervejende sandsynlighed ville have diagnosticeret bristningen af achillessenenog derefter havde iværksat relevant behandling deraf.

J. nr. 2001-00-236: Svie og smerte (reformatio in pejus) - EAL § 3.En 53-årig blev opereret for diskusprolaps. Efterfølgende klagede han oversnurren og prikken fra venstre knæ ned over venstre fod og lammelse afvenstre fod. Skaden i form af følger efter ikke optimalt udført stivgørings-operation i lænderyggen fandtes omfattet af patientforsikringslovens § 2,stk. 1, nr. 1. Patientforsikringen lagde blandt andet vægt på, at en CT-scan-ning viste, at den ene af de indsatte skruer ragede ind i rygmarvskanalen.

Patientforsikringen fastsatte stationærtidspunktet til den 10. november 2000 ogfandt den 53-årige berettiget til en skønsmæssigt fastsat godtgørelse for svie ogsmerte med 15.000 kr. ekskl. renter og godtgørelse for varigt varig mén svarendetil en méngrad på 15%. Patientforsikringen lagde ved fastsættelsen af stationær-tidspunktet vægt på, at den 53-årige blev afsluttet fra hospitalet på den pågældendedato og på det tidspunkt havde fået fjernet det stivgørende materiale i lænden, og atman ikke fandt yderligere at tilbyde. Patientforsikringen lagde ved godtgørelsenfor svie og smerte blandt andet vægt på, at den 53-årige havde været sengeliggendesyg i 17 dage samt ikke sengeliggende syg i 221 dage og ville have haft et normaltsygdomsforløb på ca. 3 måneder, heraf med 1 uges indlæggelse. Endvidere lagdeman vægt på, at sygdomsforløbet i forbindelse med operationen ikke kunne ansesfor at være udløst af patientskaden.

Den 53-årige klagede generelt over afgørelsen.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelsen således, at sta-tionærtidspunktet blev fastsat til den 6. september 1999, idet det fremgik af et jour-nalnotat af samme dato, at der var uændret kraftnedsættelse i venstre fod, ingenbedring i foden trods genoptræning, og at de væsentligste gener nu var ryggener.Patientskadeankenævnet reducerede som konsekvens heraf godtgørelsen for svieog smerte med 5.760 kr. ekskl. renter.


101

4.3.5 Erstatningsansvarslovens § 4: Godtgørelse for varigt mén.For tiden efter stationærtidspunktet kan der ydes godtgørelse for varigt mén, nårpatientskaden har givet varige følger, jf. EAL’s § 4. Godtgørelsen ydes efter ettakstsystem med et bestemt beløb pr. méngrad, idet der dog ikke ydes godtgørelse,hvis méngraden er under 5 procent. Satsen udgjorde i 2001 3.440,- kr. pr. méngrad.Ved beregningen af godtgørelsen skal taksten på skadestidspunktet anvendes. Vedfastsættelsen af méngraden foretages fradrag for den del af det samlede mén, somkan henføres til grundsygdommen.

J.nr. 2000-00-290: Forsinket diagnostisering af trykstigning i øjet efterblødning, varigt mén - EAL § 4.En 61-årig mand havde i flere år været i insulinbehandling for diabetes oghavde været fulgt på en øjenafdeling på grund af arteriosklerotiske og dia-betiske forandringer i øjnenes baggrund. Han klagede nu over dobbeltsynpå højre øje, og 3 dage efter var synet helt forsvundet. Sygehuset mentedog, at der var tale om en glaslegemeblødning, hvorfor der ikke var anled-ning til akut øjenundersøgelse. Først godt to uger senere konstateredestrykforhøjelse samt grøn stær på grund af nethindeblødning, hvorefter derblev iværksat tryksænkende behandling. Ved undersøgelse et par månedersenere havde han en synsstyrke på 6/60 uden bedring med korrektion påhøjre øje og 6/24 på venstre øje. Ved undersøgelse et halvt år senere blevsynsstyrken målt til mindre end 0,5 med egen korrektion, og man fandt tilta-gende grå stær på begge øjne.

Patientforsikringen fandt, at forsinket diagnostisering af trykstigning efter blød-ning i øjet var omfattet af patientforsikringslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1,og fastsatte den 61-åriges méngrad som følge af patientskaden til 10 %. Patientfor-sikringen fandt ikke grundlag for at tilkende erstatning for helbredelsesudgifter ogandet tab, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte ogerstatning for erhvervsevnetab.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse, idet nævnetfandt, at der var påført manden et varigt mén på 15 % som følge af patientskaden.Nævnet fandt, at hans samlede mén ved synstabet på højre øje med baggrund iArbejdsskadestyrelsens méntabel svarede til en méngrad på i alt 30 %. Nævnetlagde vægt på, at han som komplikation til sukkersyge havde en alvorlig nethinde-sygdom, som forårsagede blødning i højre øje med trykstigning til følge, og at hannu stort set havde ophævet syn på højre øje. Nævnet lagde endvidere vægt på, atsynet på venstre øje var nedsat, delvist som følge af tiltagende grå stær på øjet.Nævnet vurderede følgerne af grundsygdommen til 15 %, som skulle fradrages iden samlede méngrad på 30 %. Nævnet lagde herved vægt på, at trykstigning hos en


102

patient med alvorlig diabetisk nethindesygdom er vanskelig at behandle og derforofte medfører et betydeligt synstab selv ved optimal behandling. Endvidere lagdenævnet vægt på, at man allerede ved en tidligere undersøgelse målte nedsat syn påhøjre øje og fandt øjet præget af nethindesygdommen og grå stær. Ved beregningenaf méngodtgørelsen skete sædvanlig aldersreduktion efter EAL § 3, stk. 2.

J.nr. 2000-00-313: Nervepåvirkning, varigt mén - EAL § 4.En 32-årig kvinde pådrog sig ved et fald en skade på venstre håndled. Hver-ken røntgenundersøgelse eller klinisk undersøgelse viste sikre tegn på brud,og hun blev derfor udstyret med støttebind. Da der fortsat var smerter ihåndleddet og tegn på, at der var tryk på nogle sener, foretog man 3 måne-der senere et operativt indgreb, hvor senerne til venstre tommelfinger blevløsnet, og i den forbindelse fandt man betydelig fortykkese og snævrepladsforhold omkring senerne. Kvinden fik efterfølgende gener i form afføleforstyrrelser ud i venstre tommelfinger samt gener svarende til venstrehåndled blandt andet i form af smerter med udstråling, føleforstyrrelser,væsentlig bevægeindskrænkning og væsentlig nedsat håndtrykskraft.

Patientforsikringen fandt, at skaden i form af nervepåvirkning med føleforstyrrel-ser ud i venstre tommelfinger til følge var omfattet af patientforsikringslovens § 2,stk. 1, nr. 4. Patientforsikringen vurderede, at kvindens øvrige gener ikke var enfølge af patientskaden men af den oprindelige tilskadekomst. Patientforsikringenfandt på dette grundlag, at kvinden ikke var blevet påført et varigt mén på 5 % ellerderover som følge af patientskaden, samt at de øvrige erstatningsposter ikke villeoverstige 10.000 kr, hvorfor hun ikke var berettiget til erstatning, jf. patientforsik-ringslovens § 5, stk. 2.

Patientskadeankenævnet fandt, at en væsentlig del af kvindens gener kunne til-skrives patientskaden, dvs. nervelæsionen opstået under operationen, og ændredepå denne baggrund Patientforsikringens afgørelse, idet nævnet fandt, at kvindenvar påført et varigt mén på 5 % som følge af patientskaden. Nævnet lagde vægt på,at kvinden havde følger efter patientskaden i form af føleforstyrrelser på oversidenaf venstre 1. og 2. finger og nerveknude-lignende smerter ved berøring af dele afoperationsarret. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der efter operationen var ind-trådt en smerteforværring, idet smerterne strålede ud i 1. og 2. finger og forværre-des ved enhver form for belastning. Endelig lagde nævnet vægt på, at kvindenanvendte håndledsskinne, og at patientskadens følger gav hende ikke uvæsentligeindskrænkninger i den daglige livsførelse.

For så vidt angik de øvrige erstatningsposter sendte Patientskadeankenævnet sagentilbage til Patienforsikringen til fornyet behandling.


103

J.nr. 2000-00-274: Skade i forbindelse med operation for benæder(reformatio in pejus) - EAL § 4.En 31-årig blev opereret for benæder i venstre mellemøre. Patientforsikrin-gen fandt, at der var påført den 31-årige en efter patientforsikringslovens §2, stk. 1, nr. 1, erstatningsberettigende skade i form af, at alt cholesteatomikke blev fjernet ved den første operation, hvorfor sygdommen recidive-rede. Patientforsikringen lagde vægt på, at optimal behandling havde til-sagt, at man havde frilagt hele mellemøret, og at man havde foretaget enfjernelse af knoglefremspring bag øret.

Patientforsikringen fastsatte stationærtidspunktet til den 25. juni 1998, og derblev tilkendt godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for varigt mén sva-rende til en méngrad på 25%, medens der ikke blev fundet grundlag for erstatningfor helbredelsesudgifter og andet tab, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

Den 31-årige klagede over Patientforsikringens afgørelse over godtgørelsen forvarigt mén. Det blev blandt andet anført, at der var gener i form af døvhed på ven-stre øre, tinnitus, tilfælde af svimmelhed, at venstre side af ansigtet føltes spændt,og at denne følelse forværredes ved gaben og nysen, trækninger i venstre side afansigtet, tilfælde af sitren i venstre side af overlæben, smerte i øret i stærk kulde,og når den 31-årige sov i forkert stilling. Endvidere opstod der betændelse i øret,når der kom vand i øret, der var gener ved høj musik og almindelig støj, smerte ogmeget nedsat hørelse under flyvning og 3-4 gange vasalva (trykudligning) dagligt,hvilket nedsatte hørelsen endnu mere.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, at den31-årige kun var berettiget til i alt 45.600 kr. ekskl. renter i godtgørelse for varigtmén som følge af patientskaden svarende til en méngrad på 15%. Patientskadean-kenævnet lagde vægt på, at generne ifølge speciallægeerklæringer og klagen, udover total døvhed på venstre øre, var let tinnitus, svimmelhed og ubehag i ansigtet.Videre lagde Patientskadeankenævnet vægt på, at totalt høretab på et øre ifølgeArbejdsskadestyrelsens méntabel vurderedes til en méngrad på 10%. Méngradenved totalt høretab på et øre omfattede tillige de gener, der normalt fulgte af høretab,såsom ligevægtsevne, høre- og kommunikationsgener. Nævnet bemærkede, at dentabel, hvorefter Patientforsikringen havde vurderet de varige mén, udelukkendeomfattede mén hos patienter med varierende grader af dobbeltsidigt høretab.

J.nr. 2001-00-345: Infektion i pandehule som følge af glemt bomuld-stampon, varigt mén - EAL § 4. En 50-årig kvinde havde i 11 år haft en godartet svulst mellem hypofysen ogsynsnerven, som blandt andet havde medført, at hun havde mistet synet. En


104

kontrol MR-scanning viste massiv vækst af svulsten, og man fjernede heref-ter svulsten ved en operation. Under indgrebet fandt man indvækst af svul-sten omkring kar og hypofyse. Ca. 2 måneder efter udskrivelsen fik kvindentiltagende hævelse i panden og ned over øjnene, samtidig med at hun neu-rologisk var blevet dårligere, mere sløv og havde mistet flere af de opnåedefærdigheder. Man fik mistanke om infektion i en knogleplade, hvilket blevbekræftet ved CT-scanning. Der sås en byld under huden i panderegionenog bylddannelse under kranieknoglen uden på den hårde hjernehinde.Samme dag fjernede man knoglepladen og foretog oprensning af hjerne-hinden. Under operationen fandt man en lille bomuldstampon i pandehulenned mod næsen, som man havde glemt ved operationen 3 måneder tidli-gere. Efterforløbet var ukompliceret, og 1 uge efter kunne kvinden flyttes til-bage til videre genoptræning. Hun blev samtidig skrevet op til isættelse afkranieplastik i knogledefekten.

Patientforsikringen fandt, at skaden i form af infektion i knogleplade i kraniet varomfattet af patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og tilkendte kvinden godtgø-relse for varigt mén på grundlag af en méngrad på 10 % som følge af patientska-den. Der fandtes endvidere grundlag for at tilkende erstatning for transportudgifterog godtgørelse for svie og smerte men ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ogerhvervsevnetab.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at det samlede varige mén inklusiv patientskaden udgjorde 100 %. Nævnet lagdevægt på, at kvindens grundsygdom var en godartet bindevævsknude mellem hypo-fysen og synsnerven, og at man ved operationen kun kunne fjerne svulsten delvistpå grund af dens relation til væsentlige strukturer i hjernen. Nævnet lagde endvi-dere vægt på, at CT-scanninger efter operationen viste blodpropper i thalamus, ogblodprøver viste betydelige svingninger i saltindholdet, hvilket tydede på, at dervar sket en læsion af hypothalamus. Der var således kliniske tegn på betydelige ogpermanente påvirkninger af den dybe hjernestruktur. Infektionen, som opstod iefterforløbet som følge af den glemte bomuldstampon, var lokaliseret til kraniepla-den uden på den hårde hjernehinde og involverede derfor ikke selve hjernevævet.Nævnet lagde vægt på, at der havde været en vis kortvarig men forbigående for-værring af kvindens helbredstilstand i forbindelse med operationerne som følge afinfektionen, men nævnet kunne tiltræde, at det varige mén efter patientskadenskønsmæssigt skulle fastsættes til højst 10 %.


105

J.nr. 2000-00-041: Beskadigelse af nervefletværket til begge arme,godtgørelse for varigt mén - EAL § 4.En 40-årig mand fik efter længere tids lændesmerter på grund af hvirvelfor-skydning i nederste del af lænderygsøjlen foretaget operation (spondylo-dese) i lænden. Under indgrebet blev han lejret på skumgummipuder medspeciel gelépude under den udvendige del af overarmen. Han havde efter-følgende betydelig kraftnedsættelse i armene, nedsat sensibilitet på beggeunderarme og de yderste to fingre (mest udtalt på højreside) samt kramperog spændinger i skuldrene.

Patientforsikringen fandt, at manden var blevet påført en erstatningsberettigendeskade i form af påvirkning af ulnarisnerven (nervus ulnaris) under lejringen medheraf følgende kraftnedsættelse og sensibilitetsforstyrrelse i begge arme, jf.patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Han blev tilkendt erstatning for helbre-delsesudgifter, godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for varigt mén sva-rende til en méngrad på 15 procent. Han fik afslag på erstatning for tabt arbejdsfor-tjeneste.

I klagen blev det gjort gældende, at méngraden var højere end 15 procent. Der blevhenvist til, at undersøgelser havde vist, at manden pådrog sig en meget betydeligpåvirkning af nervefunktionen i arme, håndled og fingre, hvilket havde medførtsvært kompromitteret finmotorik og nedsat sensibilitet på begge underarme og deyderste to fingre (mest udtalt på højre side).

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse, således at mén-graden blev forhøjet til i alt 40 procent. Nævnet lagde vægt på, at den skade, sommanden pådrog sig i forbindelse med lejringen, ikke alene var en påvirkning afulnarisnerven, men en beskadigelse af hele nervefletværket til begge arme. Nævnetlagde endvidere vægt på, at det fremgik af en speciallægeerklæring i sagen, at dervar betydelig kraftnedsættelse i begge arme fra skuldre og distalt, svært kompro-mitteret finmotorik, nedsat sensibilitet på begge underarme og på de yderste 2fingre, mest udtalt på højre side.

J.nr. 2000-00-634: Forsinket diagnose af brystkræft, méngrad - EAL § 4.En 47-årig kvinde fik foretaget mammografi, efter hun havde haft tiltagendeømhed og hævelse af højre bryst. Ved mammografien sås sammenholdtmed en undersøgelse 8 år tidligere, at der nu var betydelige vævsforandrin-ger som blev tolket, som de forandringer der kommer i løbet af cyklus hoskvinder i den fertile alder (fibroadenomatose). Der var ingen tegn på ondar-tede fortætninger. Der sås enkelte spredte mikroforkalkninger i højre bryst,og ultralyd viste flere op til 1½ cm i diameter store cyster i høje bryst. Man


106

tog ikke nogen vævsprøve og konkluderede, at der ikke var tegn på kræft ibrystet. Ca. 2½ måned senere blev kvinden undersøgt igen på grund af for-øgede gener. Ved undersøgelsen konstaterede man en 2 x 2 cm velafgræn-set knude i højre bryst, og en vævsprøve viste, at der var kræft. Kvinden fikfjernet brystet og efterfølgende histologisvar viste, at der var metastaser isamtlige kirtler.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var blevet påført en fysisk skade i hen-hold til patientforsikringslovens § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1, idet man fandt, at forsin-kelsen i diagnosticeringen ikke havde betydning for behandlingsforløbet og pro-gnosen for sygdommen.

Patientskadeankenævnet ændrede afgørelsen efter patientforsikringslovens § 3,stk. 1, jf. § 2, stk. 1., nr. 1, idet man fandt, at kvindens prognose med overvejendesandsynlighed var blevet væsentligt forringet, da tumor i perioden var vokset bety-deligt, og da det drejede sig om en særdeles ondartet svulst. Nævnet fandt, atselvom kræftknuden var blevet opdaget ved den første undersøgelse, ville manhave foretaget samme behandling som ved operationen efter den anden undersø-gelse, og de fysiske gener og mén på grund af behandlingen ville derfor have væretde samme. Det bemærkes, at den statistiske overlevelseschance ikke er en fysiskskade, som der kan ydes erstatning for.

Nævnet valgte ved samme afgørelse, at tilkende kvinden en skønsmæssig godtgø-relse på 10 procent i varigt mén som følge af den psykiske belastning.

J.nr. 2001-00-240: Forsinket diagnosticering af brystkræft, méngrad -EAL § 4.En 41 årig kvinde fik foretaget en mammografiundersøgelse efter at havefølt en knude i venstre bryst. Undersøgelsen viste svære vævsforandringer(fibroadenomatose) samt et område med tydelige suspekte mikroforkalk-ninger. Man henviste herefter kvinden til biopsitagninger. Under 2 ugersenere foretog man pinning af de suspekte mikroforkalkninger og tog enbiopsi som viste fibroadenomatose. I undersøgelsessvaret fra patologiskafdeling var det specifikt anført, at der ikke var histologiske holdepunkterfor ondartet proces (malignitet). Efter henvisning fra egen læge 4 månedersenere foretog man på ny mammografi som viste fibroadenomatose, og atde fleste mikroforkalkninger var blevet fjernet ved den tidligere biopsi. Iefterforløbet udviklede der sig en knude under arret på det sted, hvor biop-sien var taget, og egen læge henviste ca. 11 måneder senere igen til fornyetmammografi. Denne mammografi gav mistanke om malignitet. Finnålsbi-opsi viste kræftceller. Man fjernede herefter venstre bryst og lymfeknuder


107

fra armhulen. Der var ikke spredning til lymfeknuderne, og man behandledekvinden med kemoterapi.

Patientforsikringen fandt, at kvinden med overvejende sandsynlighed ikke varblevet påført en fysisk skade som følge af behandlingen.

Patientskadeankenævnet ændrede denne afgørelse, idet nævnet fandt, at denanden undersøgelse ikke var i overensstemmelse med bedste specialiststandard.Sagen blev herefter oversendt til Patientforsikringen til fastsættelse af erstatnin-gens størrelse.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke var berettiget til erstatning idet densamlede erstatningssum ikke oversteg 10.000 kr. jf. patientforsikringslovens § 5,stk. 2.

Patientskadeankenævnet ænderede denne afgørelse således, at kvinden var beret-tiget til et varigt mén på 5 procent som følge af den psykiske belastning forbundetmed bevidstheden om, at prognosen med overvejende sandsynlighed er blevet for-ringet som følge af forsinkelsen af den stillede diagnose. Prognosen vurderedesdog at være særdeles god uanset forsinkelsen.

J.nr. 2001-00-528: Forsinket diagnosticering af kræft, ikke forringelseaf prognosen, méngrad - EAL § 4.En 55 årig kvinde blev henvist til undersøgelse på grund af mistanke omkræft i halsen. En ultralydsundersøgelse og en kikkertundersøgelse vistenormale forhold, og man tog biopsier, som viste normale forhold. Scintigrafiaf skjoldbruskkirtlen viste også normale forhold. En måned senere hen-vendte kvinden sig på et andet sygehus, som foretog endnu en ultralyds-scanning og finnålsbiopsi. Scanningen var normal, men biopsierne gav mis-tanke om kræft. Ved operation ca. 1 måned senere fik kvinden fjernet ven-stre mandel. Det viste sig, at der var kræft i mandlen med spredning til 2glandler på halsen, og kvinden blev herefter henvist til strålebehandling.

Patientforsikringen fandt, at der var sket en forsinket diagnose af kræftsygdom-men, idet man burde have iværksat yderligere undersøgelser på tidspunktet for denanden henvendelse til det andet sygehus. Man tilkendte erstatning for tabt arbejds-fortjeneste og godtgørelse for svie og smerte i forsinkelsesperioden svarende til 22dage. Man fandt ikke grundlag for tilkendelse af varigt mén, idet prognosen ikkevar blevet forringet som følge af forsinkelsen.


108

Patientskadeankenævnet fandt, at man allerede i slutningen af forløbet efter denførste henvendelse burde have iværksat yderligere undersøgelser og fandt, at diag-nosestillelsen var forsinket med i alt 51 dage. Nævnet tilkendte herefter kvindenyderligere godtgørelse for svie og smerte. Der var ikke grundlag for yderligereerstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da kvinden i den første periode ikke havdeværet sygemeldt fra sit arbejde. Nævnet fandt ligesom Patientforsikringen, at derikke var grundlag for fastsættelse af varigt mén, da prognosen med overvejendesandsynlighed ikke var blevet påvirket af den forsinkede diagnose.

4.3.6 Erstatningsansvarslovens §§ 5 – 7 og § 8. Erhvervsevnetab,personkreds

Erstatning for tab af erhvervsevne ydes, såfremt skaden vil medføre en varig ned-sættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig arbejdsindtægt. Der er således tale omet økonomisk kriterium.Erhvervs-evnetabet svarer til forskellen mellem den ind-tægt, man kunne have forventet, hvis skaden ikke var sket, og den indtægt, manefter skaden har mulighed for at opnå ved en rimelig udnyttelse af erhvervsevnen.På grundlag heraf fastsættes erhvervsevnetabsprocenten. Der ydes ikke erstatning,hvis erhvervsevnetabsprocenten, for så vidt angår patientskaden, skønnes atudgøre under 15 procent. Erstatningen for tab af erhvervsevne beregnes som ska-delidtes årsløn 12 måneder før skaden ganget med 6 ganget med erhvervsevnetabs-procenten, jf. EAL’s § 6.

Børn eller unge under uddannelse og hjemmearbejdende uden løn, som ikke ellerkun i begrænset omfang har en erhvervsindtægt, har også mulighed for at få til-kendt erstatning for tab af erhvervsevne. I disse tilfælde anvendes særlige bereg-ningsregler til fastsættelse af erstatningen, idet denne gruppe personer ikke har enårsløn, der kan danne grundlag for beregning af erstatningen, jf. EAL’s § 8. Erstat-ningen beregnes efter en standardiseret model baseret på méngraden.

Erstatningsansvarsloven skelner således mellem de normalt arbejdsaktive, jf.EAL’s §§ 5-7, og dem, der kun i begrænset omfang udnytter deres erhvervsevne tilat opnå arbejdsindtægt, jf. § 8. Personer, der anvender mere end 50 procent af tidentil indtægtsgivende virksomhed henhører normalt under §§ 5-7.

Der kan opstå tvivl om, hvorvidt en skadelidt er omfattet af § 8 eller af §§ 5-7,eksempelvis når børn under 18 år er erhvervsaktive og således har en årsløn, derkan danne grundlag for beregning af erhvervsevnetabet. Hjemmearbejdende udenløn er ej heller altid omfattet af EAL’s § 8, således eksempelvis ikke hjemmegå-ende enlige forsørgere, der lever af bistandshjælp eller dagpenge. EAL’s § 8 skal


109

anvendes, hvor skadelidte har valgt at leve af formueindtægt eller med en ægtefæl-les eller samlevers indtægter som grundlag for sine fornødenheder.

4.3.7 Erstatningsansvarslovens §§ 5-7: Erstatning for tab aferhvervsevne

Hvis patientskaden betyder en varig indtægtsnedgang eller forringede mulighederfor at opnå beskæftigelse, kan der ydes erstatning for tab af erhvervsevne. Ihovedtræk beregnes erstatningen i henhold til EAL’s §§ 5-7 som et kapitalbeløbberegnet som årslønnen året før skaden ganget med 6 og ganget med erhvervs-evnetabsprocenten. Erhvervsevnetabsprocenten fastsættes ud fra en sammenlig-ning mellem den indtægt, skadelidte oppebar før skaden, og den indtægt, det medrimelighed kan forventes, at skadelidte kan opnå med skaden.

I henhold til § 7 fastsættes årslønnen på baggrund af skadelidtes samlede erhverv-sindtægt året forud for skaden. I mange tilfælde må årslønnen dog fastsættes mereskønsmæssigt. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis skadelidte ikke varansat til samme løn hele året forud for skaden på grund af jobskifte, enkeltståendearbejdsløshedsperioder eller lignende, således at den faktiske erhvervsindtægt iåret forud ikke er udtryk for skadelidtes reelle indtjeningsevne. Oplysninger omskadelidtes erhvervsindtægt året forud for skaden vil typisk fremgå af årsopgørel-serne fra skattevæsenet og lønsedler og fastsættes om regel på grundlag af disseoplysninger. Det er dog ikke altid, at den skattepligtige indkomst alene er udtrykfor, hvad skadelidtes arbejdsindsats reelt er værd. Dette gælder særligt selvstæn-dige erhvervsdrivende. For denne gruppe vil det typisk være nødvendigt også atkende virksomhedens årsregnskaber nogle år forud for skaden for at kunne dannesig et indtryk af skadelidtes reelle indtjeningsevne. På grundlag af oplysningernefra skattevæsenet og regnskaberne fastsættes "årslønnen" skønsmæssigt.

Årslønnen som grundlag for beregning af erstatningen kunne pr. 1. januar 2001maksimalt udgøre kr. 602.000,- , jf. EAL’s § 7, stk. 3.

J.nr. 2001-00-046: Opereret på forkert niveau, erhvervsevnetab og fast-sættelse af årsløn - EAL §§ 5-7.En 58-årig kvinde blev i november 1995 opereret for diskusprolaps. Kontrol-undersøgelse viste, at man havde opereret på forkert niveau, og hun fikforetaget reoperation i december samme år. I forbindelse med reoperatio-nen blev hun påført betændelse i båndskiven (diskitis), og hun har efterføl-gende haft konstante smerter i lænden med udstråling til højre ben samtføleforstyrrelse og nedsat kraft i samme ben. Skaden blev anerkendt efterpatientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Hun havde stort set modtagetunderstøttelse fra marts 1988 – bortset fra kortere perioder med jobtræning


110

– senest fra juli 1994 til december 1994. Den 1. oktober 1996 blev hun til-kendt forhøjet almindelig førtidspension.

Patientforsikringen fandt, at kvindens erhvervsevne var nedsat med 50 procentsom følge af patientskaden. Patientforsikringen lagde vægt på, at hun på skadetids-punktet ikke havde været erhvervsaktiv siden 1988 bortset fra nogle få jobtilbud.Man vurderede, at hendes erhvervsmæssige muligheder i forvejen var begrænsedepå grund af alder og det forhold, at hun måtte gennemgå en operation for diskus-prolaps, men at hun i et vist omfang ville have været i stand til at udføre erhvervs-arbejde og derved oppebære en lønindtægt, hvis patientskaden ikke var indtrådt.Patientforsikringen fastsatte årslønnen til 80.000 kr., hvilket svarede til hendes ind-komst ved jobtræning i perioden fra juli 1994 til december 1994. Patientforsikrin-gen fandt, at hun var berettiget til 178.800 kr. (eksklusiv renter) i erstatning forerhvervsevnetab. Man havde forinden nedsat erstatningen med 25 ½ procent pågrund af alder, jf. erstatningsansvarslovens § 9, stk. 1.

I klagen blev det gjort gældende, at erhvervsevnetabsprocenten og årslønnen skulleforhøjes. Der blev henvist til, at det fremgår af en speciallægeerklæring fra pensi-onssagen, at erhvervsevnen er reduceret til et bagatelagtigt niveau (klart under 1/3), og at årslønnen kun var beregnet på grundlag af et halvt års jobtræning.

Patientskadeankenævnet ændrede afgørelsen, således at kvinden var berettiget til435.825 kr. (eksklusiv renter) i erstatning for erhvervsevnetab – svarende til enerhvervsevnetabsprocent på 65 og en årsløn på 150.000 kr. Nævnet lagde vægt på,at det fremgår af ovennævnte speciallægeerklæring, at hendes erhvervsevne erreduceret til et bagatelagtigt niveau, der er klart under 1/3, men at hun på skade-tidspunktet ikke havde været erhvervsaktiv siden 1988, bortset fra ufaglært arbejdei forbindelse med jobtræning, og at hun i en alder af 58 år måtte gennemgå en ope-ration for diskusprolaps, som under alle omstændigheder ville have svækket hen-des erhvervsevne. Ved fastsættelse af årslønnen lagde nævnet vægt på, at mindste-lønnen for fuldtidsansatte, ufaglærte medlemmer af SID var ca. 150.000 kr. i 1995.

J.nr. 2001-00-229: Tilkendt førtidspension - ej udnyttet resterhvervs-evne - EAL §§ 5-7.En 61-årig mand blev undersøgt på et sygehus for carpaltunnelsyndrom(indeklemt nerve i håndrodskanalen), fordi han i nogle måneder havde haftsmerter og en brændende og snurrende fornemmelse i venstre hånd. Veden efterfølgende operation blev den indeklemte nerve i venstre hånd frilagt.Kort tid efter klagede den 61-årige over smerter i venstre skulder. Han oply-ste, at han efter undersøgelsen forud for operationen havde udviklet smer-ter i venstre skulder og en blodansamling lige under skulderleddet, og at


111

han siden havde haft smerter og bevægeindskrænkning af skulderen. Veden kikkertundersøgelse af venstre skulder konstaterede man, at bicepsse-nen var bristet. Man fjernede noget betændt ledhinde og afglattede enknoglespids. Herefter fik han det smertemæssigt bedre; men han var sær-deles generet af, at armen hurtigt blev træt med smerter i overarmen, ogder var nedsat kraft og bevægeindskrænkning i skulderleddet. Man konklu-derede, at der ikke var mulighed for yderligere lægelig behandling og hen-viste ham til fysioterapi.

Patientforsikringen meddelte afslag på erstatning for tab af erhvervsevne.Patientforsikringen begrundede afgørelsen med, at den 61-årige før patientskadenvar førtidspensionist uden kontakt til arbejdsmarkedet, hvorfor patientskaden ikkehavde påvirket hans arbejds- eller indtægtsforhold. Patientforsikringen fandt påsamme grundlag heller ikke, at den 61-årige var berettiget til erstatning for tabtarbejdsfortjeneste, men tilkendte ham erstatning for transportudgifter samt godtgø-relse for svie og smerte og for varigt mén svarende til en méngrad på 10 %.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Vedrørendeerstatning for tab af erhvervsevne lagde nævnet vægt på, at der forud for patient-skaden var tilkendt den 61-årige førtidspension, og at han ikke sås at have udnyttetsin resterhvervsevne, idet han ikke havde erhvervsarbejde i tiden forud for skaden.Han var således ikke berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.

J.nr. 2000-00-568: Erhvervsevnetab - EAL §§ 5-7.En 51-årig mand pådrog sig i forbindelse med en fodboldkamp et kraftigtvrid i ryggen, hvilket resulterede i voldsomme lændesmerter. Der blev vedet operativt indgreb foretaget en frilægning af nerverne i venstre side ud for4. og 5. lændebåndskive. Man fandt ingen diskusprolaps, men en knogle-prominens, der ikke lod sig fjerne. Ca. 2 år efter operationen, blev der fore-taget en stivgørende operation, men til trods for intensiv rygtræning, faldthans funktionsniveau, og han var aldrig helt smertefri.

Patientforsikringen fandt blandt andet, at mandens erhvervsevnetab som følge afpatientskaden udgjorde 35%, og efter en genoptagelse af sagen fastsatte Patientfor-sikringen erhvervsevnetabet til yderligere 15% som følge af patientskaden.

Der blev i klagen klaget over godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervs-evnetab.


112

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt,at mandens erhvervsevne som følge af behandlingsskaden var nedsat med yderli-gere 15% således, at det samlede erhvervsevnetab som følge af patientskadenudgjorde 50%. Nævnet lagde vægt på, at den kroniske depression, der var tilstødtsiden Patientforsikringens afgørelse, udgjorde et erhvervsevnetab på 30%, og atkun halvdelen heraf efter nævnets vurdering kunne tilskrives patientskaden, idethan uanset patientskaden var indtrådt ville have haft smerter som følge af grundli-delsen i form af vridtraume i lænderyggen. Nævnet lagde endvidere vægt på, atmanden var berettiget til højeste førtidspension under henvisning til, at erhvervsev-nen i ethvert erhverv var nedsat til det ubetydelige som følge af fysiske årsager.Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at antage, at den tilstødte depression havdepåvirket erhvervsevnen i et sådant omfang, at erhvervsevnen som følge herafkunne anses for nedsat med 15% eller derover. Nævnet fandt således, at erhvervs-evnetabet som følge af patientskaden udgjorde 35% som tidligere fastsat afPatientforsikringen. Nævnet tiltrådte endvidere Patientforsikringens afgørelse ved-rørende godtgørelse for varigt mén.

Sagen er indbragt for landsretten.

J.nr. 2001-00-200: Erstatning til førtidspensionist for mistet resterendeerhvervsevne - EAL §§ 5-7.En 53-årig kvinde blev ved strålebehandling af kræft i højre mandel pådra-get stråleskade på rygmarven. Skaden førte til kraftnedsættelse og udtaltstyringsbesvær af alle fire ekstremiteter, svær spasticitet og hyperrefleksi.Endvidere havde kvinden svært kompromitteret legemsidentifikation i højreside af kroppen og udbredte føleforstyrrelser. Trods langvarig genoptræ-ning var det nødvendigt for kvinden at færdes i kørestol og have hjælp til enrække daglige funktioner. 4 år før patientskaden var der tilkendt kvindenmellemste førtidspension på grund af vedvarende rygsmerter efter enarbejdsskade, der ifølge Arbejdsskadestyrelsen havde nedsat kvindenserhvervsevne med 35%, og følger efter et tidligere kranietraume i form afhjernesvind, hovedpine og svær psykisk påvirkning med angst og depres-sion. Pensionssagen var blevet afgjort med konstatering af, kvindenserhvervsevne var nedsat med mere end 2/3, men ikke fuldstændig ophævet.

Fra tidspunktet, hvor der blev tilkendt kvinden mellemste førtidspension, ogfrem til patientskaden, hjalp kvinden sin søn med regnskaber m.v. i en café,som hun og sønnen ejede sammen. Virksomhedens resultat, der gennemårene havde været svingende, blev delt med halvdelen til hver. Ifølge café-ens regnskaber var virksomhedens resultat før renter 129.336 kr. i 1994,90.202 kr. i 1995 og 141.791 kr. i 1996.


113

Efter patientskaden blev der tilkendt kvinden højeste førtidspension, idetman nu fandt, at hendes erhvervsevne var ubetydelig på grund af følgerneefter strålebehandlingen.

Patientforsikringen fandt, at kvindens skade var omfattet af patientforsikringslo-vens § 2, stk. 1, nr. 4, og tilkendte erstatning, herunder erstatning for tab af hendesresterhvervsevne svarende til 100%. Erstatningen blev beregnet på et årsløns-grundlag på 60.000 kr.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, herunder etskønsmæssigt fastsat årslønsgrundlag for beregningen på 60.000 kr.

J.nr. 2000-00-837: Infektion efter stivgøringsoperation, erhvervs-evnetab mindre end 15 % - EAL §§ 5-7.En 52-årig mand fik foretaget en stivgøringsoperation (artrodese) af venstreankelled på grund af slidgigt. Som komplikation til indgrebet opstod derinfektion i ankelleddet. Infektionen medførte en væsentlig forlængelse afsygdomsforløbet. Skaden i form af infektion i venstre ankelled blev aner-kendt efter Patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Forud for patientska-dens indtræden var den 52-årige tilkendt forhøjet almindelig førtidspensionsvarende til en nedsættelse af erhvervsevnen med ca. halvdelen. Ca. 7måneder efter patientskadens indtræden fik han forhøjet pensionen såle-des, at han var berettiget til mellemste førtidspension svarende til en ned-sættelse af erhvervsevnen med ca. to tredjedel.

Patientforsikringen fastsatte stationærtidspunktet til ca. 1 år efter skadens indtræ-den. Der blev tilkendt godtgørelse for svie og smerte. Patientforsikringen fandtikke grundlag for at tilkende erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab,erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for varigt mén eller erstatning forerhvervsevnetab. Den 52-årige påklagede denne afgørelse for så vidt angik godtgø-relse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervs-evnetab.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse i det omfang,den var påklaget. For så vidt angik erstatning for erhvervsevnetab vurderede næv-net, at den 52-åriges erhvervsevne ikke var nedsat med 15 % eller derover somfølge af den anerkendte patientskade, hvorfor der ikke kunne ydes erstatning forerhvervsevnetab. Nævnet lagde ved vurderingen vægt på, at der trods betændelses-tilstanden var opnået solid heling af artrodesen med godt resultat. Nævnet fandtderfor, at den 52-åriges gener fra venstre ankelled og fra bevægeapparatet i øvrigtikke var følger af patientskaden, men derimod følger af grundlidelsen, slidgigt. Det


114

blev tilføjet, at nævnet var opmærksom på, at der i begrundelsen for forhøjelse afførtidspensionen var lagt vægt på, at der var sket en betydelig forværring i den 52-åriges helbredelsestilstand, specielt i forbindelse med stivgøringsoperationen afvenstre ankelled, herunder betændelsestilstanden. Nævnet bemærkede hertil, atnævnet træffer selvstændige afgørelser og ikke er bundet af pensionsmyndighe-dens afgørelse. Videre bemærkede nævnet, at afgørelsen om pensionsforhøjelsenvar truffet inden stationærtidspunktet, dvs. inden man kendte slutresultatet afbehandlingen og kunne konstatere, at betændelsestilstanden faktisk var mulig atbehandle, og at der var sket en solid opheling af artrodesen.

J.nr. 1999-00-377: Erhvervsevnetab mv i forbindelse med operation forprolaps i lænden - EAL §§ 5-7.En 54-årig mand blev indlagt på grund af forværring af mangeårig tendenstil rygsmerter efter et trafikuheld 15 år tidligere. Han havde ved indlæggel-sen nytilkommen smerteudstråling til især det ene ben samt problemer medat lade vandet. En primær CT-scanning viste normale forhold, men 3 dagesenere konstaterede man en stor prolaps i lænden, og han blev opereret.Efter operationen aftog smerterne, men der var fortsat vandladnings- ogafføringsbesvær samt nedsat kraft i begge ben. Manden blev genoptrænet.Ved en senere undersøgelse konstaterede man lette blærefunktionsforstyr-relser, let impotens, problemer med tarmtømningen, nedsat følesans ibegge ben og usikker gang.

Patientforsikringen fandt, at der var en patientskade i form af forsinket behand-ling af afklemning af nerverødderne fra rygmarvens nederste del. Det varige ménblev fastsat til 25 procent og erhvervsevnetabet blev vurderet til 25 procent. Manfandt, at manden ikke var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse og fandt, atmanden var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, da han med overvejende sandsyn-lighed uden behandlingsskaden ville have været i stand til at genoptage sit hidti-dige arbejde i væsentligt samme omfang. Nævnet fandt også, at det varige ménsom følge af patientskaden skulle fastsættes til 35 procent, da han havde fået enomfattende funktionsnedsættelse. Nævnet fandt, at det samlede varige mén var 50procent, men at alene 35 procent kunne tilskrives patientskaden. Nævnet fandtendelig, at mandens erhvervsevne var nedsat med 35 procent som følge af patient-skaden. Nævnet lagde ved vurderingen af erhvervsevnetabet vægt på mandensgenerelle funktionsnedsættelse samt, at han havde fået tilkendt den mellemste før-tidspension. Pensionen blev tilkendt på baggrund af grundlidelsen, konkurrerendelidelser og patientskaden, hvorfor det samlede erhvervsevnetab var langt højere.


115

4.3.9 Erstatningsansvarslovens § 8: Fastsættelse af erstatning fortab af erhvervsevne for børn og personer, som ikke eller kun ibegrænset omfang har en indtægt. Hjemmegående/unge/stu-derende.

For børn, unge under uddannelse og hjemmegående, som ikke aktuelt udnytterderes erhvervsevne, beregnes erstatningen i medfør af EAL’s § 8 på grundlag afméngodtgørelsen og progressivt stigende med denne, idet der dog ikke ydes erstat-ning, hvis méngraden er under 15 procent.

J.nr. 1997-00-080: Forhøjelse af erhvervsevnetabserstatningen efterforhøjelse af méngraden - EAL § 8.En 30-årig kvinde, der led af en vækstbetinget kæbederformitet, fik foreta-get en operation med fremadflytning af overkæben og tilbageflytning afunderkæben. Efter operationen kunne hun ikke åbne munden ud over 2-2,5cm. Hun blev derfor reopereret med afskæring af lukkemusklernes tilhæft-ning til underkæben. Herefter kunne hun åbne munden; men hun kunne nuikke bide sammen. Reelt var der sket en fiksering af kæberne, så at mundenhele tiden stod let åben. Endvidere var der ved operationerne sket over-skæring af nogle nerver, så at hun ikke kunne bevæge læberne. Disse for-hold betød, at kvinden ikke kunne udtale flere konsonanter, og at hendesudtale i det hele blev meget utydelig.

På tidspunktet for patientskaden var kvinden under uddannelse som lærer.Hun afsluttede uddannelsen; men på grund af sin utydelige stemme opgavhun ansættelse inden for dette område, og som led i revalidering blev hunuddannet som fysioterapeut.

Patientforsikringen fandt, at kvindens skade var omfattet af patientforsikringslo-vens § 2, stk. 1, nr. 4, og tilkendte erstatning, herunder godtgørelse for varigt ménsvarende til en méngrad på 20% og erstatning for erhvervsevnetab svarende til140% af den tilkendte méngodtgørelse efter EAL § 8.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse således, atkvinden blev anset for at være påført et varigt mén svarende til en méngrad på40%. Som følge heraf blev hendes erstatning for erhvervsevnetab efter EAL § 8forhøjet til 180% af den forhøjede méngodtgørelse.

J.nr. 2001-00-235: Erstatning for erhvervsevnetab til hjemmegåendehusmor - EAL § 8.En 66-årig hjemmegående husmor, der var gift med en pensioneret skole-lærer, fik indsat en kunstig hofte med anvendelse af Boneloc cement. I for-bindelse med operationen skete der en skade på lægbensnerven, så at hun


116

fik dropfod med nedsat kraft og styringsbesvær. 6 år senere måtte kvindenreopereres, fordi den indsatte hofteprotese var gået løs.

Patientforsikringen fandt, at kvindens skade i form af den opståede løshed af hof-teprotesen med deraf følgende reoperation var omfattet af patientforsikringslovens§ 2, stk. 1, nr. 2, og tilkendte erstatning, herunder godtgørelse for varigt mén sva-rende til en méngrad på 18%. Kvindens samlede varige mén udgjorde 28%, idethun under alle omstændigheder ville have haft gener efter indsættelse af en kunstighofte svarende til en méngrad på 10%, også selv om der var blevet anvendt traditi-onel cement. Patientforsikringen fandt, at kvinden var berettiget til erstatning forerhvervsevnetab i henhold til erstatningsansvarslovens § 8, idet hun i en længereårrække havde udnyttet sin erhvervsevne som hjemmegående og nu havde vanske-ligheder ved at passe sit arbejde i hjemmet. Da méngraden som følge af grundlidel-sen ikke udgjorde 15% eller derover, blev der ved beregningen ikke foretaget fra-drag for ménet som følge af grundlidelsen. Der blev således tilkendt kvindenerstatning for erhvervsevnetab beregnet på grundlag af hendes samlede varige ménpå 28%, oprundet til 30%, idet det efter erstatningsansvarslovens § 8 ikke er muligtat fastsætte erhvervsevnetabserstatning efter en méngrad på 28%. Som følge afkvindens alder blev der foretaget reduktion af både méngodtgørelsen og erhvervs-evnetabserstatningen.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse om erstatningfor erhvervsevnetab med samme begrundelse som Patientforsikringen.

J.nr. 2000-00-601: Erstatning for erhvervsevnetab til hjemmegåendehusfar - EAL § 8.En 52-årig hjemmegående husfar, der modtog førtidspension, og som vargift med udearbejdende ægtefælle, fik indsat en kunstig hofte. Før operati-onen havde hans ben været lige lange, men ved efterfølgende kontrol kon-staterede man en benlængdeforskel på 3,3 cm.

Før patientskaden havde manden gener i form af rygsmerter som følge afspondylose og discusdegenerationer, betydelig nærsynethed, dårlighørelse, psykisk lidelse, demenssymptomer samt skader i højre skulder ogknæ.

Patientforsikringen fandt, at mandens skade i form af en benlængdeforskel påmere end 3 cm var omfattet af patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og til-kendte erstatning, herunder godtgørelse for varigt mén svarende til en méngrad på10%. Der blev givet afslag på erstatning for erhvervsevnetab under henvisning til,at manden havde modtaget førtidspension i 19 år før patientskaden.


117

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse og tilkendtemanden erstatning for erhvervsevnetab. Nævnet lagde vægt på oplysningerne imandens pensionssag, hvorefter han gennem mange år havde stået for den dagligemadlavning og udført alt husligt arbejde samt på, at hans hustru havde haft fuldtidserhvervsarbejde.

Ved beregningen fastsatte nævnet mandens varige mén som følge af de forudbestå-ende lidelser til en méngrad på 50% og tiltrådte, at Patientforsikringen havde fast-sat det varige (mer)mén som følge af patientskaden til en méngrad på 10%. Man-dens samlede mén var herefter 60%. Ved beregningen af erhvervsevnetabserstat-ningens størrelse blev der fratrukket et beløb svarende til erstatning for erhvervs-evnetab ved en méngrad på 50%.

J.nr. 2000-00-280: Afslag på erhvervsevnetabserstatning da skadelidtesvarige mén var under 15% - EAL § 8.En pige på 13 år fik foretaget en kikkertoperation for lyskebrok. Operatio-nen måtte ændres til åben operation, da der opstod en læsion af hoved-pulsåren, der blev lappet. Kort tid efter var pigen velbefindende og genop-tog sine fysiske aktiviteter.

Patientforsikringen fandt, at behandlingen ikke havde levet op til optimal lægeligstandard, men fandt, at der ikke var påført pigen et varigt mén på 5% eller derover.Der var således ikke grundlag for erstatning for erhvervsevnetab. Pigen fik i dethele afslag på erstatning, da de øvrige mulige erstatningsposter ikke ville overstigeden i patientforsikringslovens § 5, stk. 2, fastsatte undergrænse på 10.000 kr.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, herunder, at derikke var påført pigen et varigt mén på 5% eller derover, og at der således ikke vargrundlag for erstatning for erhvervsevnetab.

4.3.10 Erstatningsansvarslovens § 9: Reduktion på grund af alder. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 56 år, nedsættes erstatningen i henholdtil § 9 med 8½ procent for hvert år, skadelidte var ældre end 55 år ved skadens ind-træden. Må det antages, at skadelidte ville have været erhvervsaktiv også efter detfyldte 67. år, kan regelen fraviges.


118

Sager for Landsretten

119

5. Sager for Landsretten

Ifølge patientforsikringslovens § 16 kan Patientskadeankenævnets afgørelser ind-bringes for landsretten, der kan stadfæste, ophæve eller ændre Patientskadeanke-nævnets afgørelse. Indbringelse for landsretten skal ske inden 6 måneder efter, atafgørelsen er meddelt. I disse sager er Patientskadeankenævnet sagsøgt/medsag-søgt, og de føres for nævnet af kammeradvokaten og forberedes i et samarbejdemellem kammeradvokaten og Patientskadeankenævnets sekretariat.

Tabel 2: Landsretssager 1995 til 2001

Tabel 2 viser, hvor mange landsretssager der blev afsluttet i perioden 1995 til 2001.I den overvejende del af de domme, som afsagt i perioden 1995 til 2001, fikPatientskadeankenævnet medhold. I de to sager, der indtil videre er afgjort af Høje-steret (2001), har Patientskadeankenævnet ligeledes fået medhold.

Sagerne har i Patientforsikringen været genstand for en grundig lægelig/juridiskvurdering på ekspertniveau. I forbindelse med Patientskadeankenævnets behand-ling af sagerne vurderes disse på ny på lægeligt/juridisk ekspertniveau.

Hovedparten af de sager, der hæves, hæves, fordi det under den forberedendeskriftsveksling viser sig, at sandsynligheden for at sagsøger (patient/klager) kanvinde sagen er ringe. Nogle sager hæves også, fordi Patientskadeankenævnet tagerbekræftende til genmæle efter fremkomst af nye oplysninger, herunder f.eks. atRetslægerådet under sagsforberedelsen vurderer de lægelige forhold anderledesend Patientskadeankenævnet.

Landsretssager 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 I alt

Hævet af parterne 3 0 4 4 16 15 29 71

Dom 0 1 0 1 7 5 13 27

Afsluttede sager 3 1 4 5 23 20 42 98



120

5.1 Sager indbragt for landsretten i 2001.

Der blev i 2001 indbragt 97 sager for landsretten. Der blev afsagt 13 domme. Disseer refereret nedenfor. Endelig blev 29 sager hævet. Ved årets udgang verserede her-efter 215 sager ved landsretten. Dette er en stigning på 55 i forhold til 2000. Bag-grunden for dette stigende antal af verserende sager er sagsbehandlingstiden vedlandsretten.

Patientskadeankenævnet blev frifundet i 7 af de sager, retten afgjorde i 2001. Ret-ten fulgte således ikke sagsøgers/klagers påstand.

De 29 hævede sager blev hævet i forbindelse med forberedelsen af sagerne. I 24sager hævede sagsøger formentlig, fordi det blev klart, at sagen ikke kunne vindes.I 5 sager blev sagen hævet, fordi Patientskadeankenævnet tog bekræftende til gen-mæle og genoptog sagen.

5 af de i 2001 afsagte landsretsdomme drejede sig om anerkendelse af ansvars-grundlaget.

Påstanden i disse var helt overvejende, at skaden skulle anerkendes efter patient-forsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og/eller nr. 4, d.v.s. at undersøgelsen, behandlin-gen eller lignende ikke havde levet op til den erfarne specialists standard, hvorvedskaden med overvejende sandsynlighed var blevet påført sagsøger, og/eller at ska-den lå ud over, hvad sagsøger med rimelighed måtte tåle. 7 domme drejede sig omopgørelsen af erstatningens størrelse, og ved 1 dom blev sagen afvist i medfør afretsplejelovens § 259, stk 3, jfr. § 360, stk. 1, fordi sagsøger ikke efterkom et pålægom at lade sagen udføre af en advokat.

5.2 Resumé af domme afsagt af landsretten i 2001

Østre Landsret, afsagt den 16. januar 2001. Patientskade – udmåling,søgsmålskompetence, § 1Sag anlagt af Patientforsikringen og KgF mod Patientskadeankenævnet ogskadelidte.

En kvinde fik på grund af utilstrækkelige undersøgelser stillet diagnosenbrystkræft med et halvt års forsinkelse.


121

Patientforsikringen fandt, at der ikke ved den forsinkede diagnose var påførtkvinden nogen fysisk skade, fordi det indgreb, kvinden fik foretaget, nøje svaredetil det indgreb, der også ville være foretaget ved korrekt indgreb 5 månder tidli-gere. Patientforsikringen tilkendte imidlertid kvinden en skønsmæssigt fastsatgodtgørelse for varigt mén på 10% for generne og den psykiske belastning ved denforsinkede diagnose.

Patientskadeankenævnet fandt kvinden berettiget til godtgørelse for varigt ménpå 30% og erstatning for erhvervsevnetab på 25%. Som begrundelse for afgørel-sen anførtes bl.a., at den fysiske skade i form af progression og spredningaf tumorvækst i de 5-6 måneder, hvormed rette diagnose blev forsinket, med over-vejende sandsynlighed ville være undgået eller udskudt i flere år, såfremt diagno-sen var blevet stillet i tidligere.

Retslægerådet udtalte, at den helbredsforringelse, som skete ved forsinkelse afoperationen , skyldes alene en statistisk forringet overlevelseschance, idet det måformodes, at de fysiske gener og mén på grund af behandlingen ville have været desamme uafhængig af behandlingstidspunktet.

Landsretten udtalte, at Patientforsikringsforeningen har en sådan aktuel, særskiltog væsentlig interesse i at få anerkendelsessøgsmålet prøvet, at sagen burde frem-mes til behandling i realiteten. Afvisningspåstand over for Patientforsikringsfor-eningen blev derfor ikke taget til følge. (Denne del af dommen er ændret ved domafsagt af Højesteret den 12. april 2002).

Landsretten fandt videre,at hverken efter lovens ordlyd eller efter forarbejdernehertil er en statistisk forringet overlevelseschance omfattet af patientforsikringslo-vens § 1 om fysiske skader.

Vestre Landsret, afsagt den 25. april 2001. Forsørgertaberstatning –nedsættelse som følge af kausalitet og konkurrende skadesårsager,EAL § 13.En middelaldrende mand havde gennem flere år lidt af kronisk leddegigt,medicinkrævende forhøjet blodtryk og ikke-insulinkrævende sukkersyge.Den 29. november 1994 blev han akut indlagt med en blodprop i hjertet oghavde i den forbindelse svær hjerteinsufficiens. Efterfølgende undersøgel-ser viste, at han havde svært nedsat hjertepumpefunktion som følge afblodpropsdannelsen. Det besluttedes, at han skulle videreudredes på etandet sygehus for sin nyrelidelse.Da blodprøver i marts 1995 viste tegn påopblussen af gigtsygdommen, foreskrev sygehuset behandling med Metho-trexat. Tre dage senere blev han indlagt med blødninger fra bl.a. mund og


122

næse, og han udviklede høj feber. Hans tilstand blev herefter dårligere medtiltagende nyresvigt og tiltagende hjertekomplikationer med hjertestop,som ikke kunne behandles, hvorefter han afgik ved døden den 3. april 1995.

Patientforsikringen traf afgørelse om, at det forhold, at han som følge af denmedicinske behandling ( ordinationen af Methotrexat) fik forværret sin helbredstil-stand og efterfølgende afgik ved døden, er omfattet af loven, og fastsatte forsørger-tabserstatningen til 193.500 kr. efter en skønsmæssig nedsættelse af den samledeforsørgertabserstatning med 50% ”på grund af konkurrerende årsager til nedsættel-sen af hans erhvervsevne på tidspunktet for patientskaden og den forringede livs-prognose".

Patientskadeankenævnet tiltrådte denne afgørelse.

Landsretten fandt hverken efter ordlyden af erstatningsansvarslovens § 13 ellerefter forarbejderne til loven holdepunkter for at antage, at der med gennemførelsenaf denne var tilsigtet en ændring af retstilstanden med hensyn til mulighederne forat reducere en forsørgertabserstatning som følge af kausalitet og konkurrerendeskadesårsager.

Da retten imidlertid ikke fandt det godtgjort, at han allerede forud for patientska-den havde mistet en væsentlig del af sin erhvervsevne eller havde en meget dårliglivsprognose, var der ikke grundlag for at reducere forsørgertabserstatningenberegnet efter erstatningsansvarslovens § 13, stk. 1, 1. pkt.

Vestre Landsret, afsagt den 17. maj 2001. Patientskade – forældelse, §19.En kvinde blev i maj 1994 indlagt for at blive behandlet for diskusprolaps. Iforbindelse med undersøgelserne konstateredes det, at hun ikke led afdiskusprolaps, men derimod havde en cyste på en æggestok. Det blevbesluttet operativt at fjerne denne cyste og begge æggestokke. Da hun til-lige havde haft problemer med inkontinens, blev det endvidere besluttet, atder under operationen skulle foretages et indgreb herimod, en såkaldtBurchoperation. Den 20. maj 1994 blev operationen foretaget.

Ved ambulant undersøgelse den 31. maj 1994 anføres bl.a. i journalen: ”Harhaft besvær med at tømme blære, og der har været overløbsinkontinens.Ved operationen er modstanden blevet rigelig stor, som regel bedres detmed tiden”. Kvinden havde i de forløbne år fortsatte gener. Hun blev ind-lagt på grund af generne igen i 1999.


123

Patientforsikringen afviste i november 1999 at behandle sagen (modtaget den 13.september 1999), fordi skaden ( 20. maj 1994) lå mere end 5 år før indgivelsen afanmeldelse efter lov om patientforsikring.

Patientskadeankenævnet stadfæstede Patientforsikringens afgørelse. Næv-

net lagde bl.a. vægt på, at det forhold, at følgerne af operationen på det tids-

punkt (1994) ikke kunne fastlægges endeligt, var uden betydning, idet skadens rea-

litet var blevet oplyst for og erkendt af hende i dagene efter operationen i 1994.

Landsretten lagde til grund for sin afgørelse, at hun i perioden efter operationenden 20. maj 1994 havde fået at vide, at hendes vandladningsbesvær ville bedresmed tiden. Ved den afsluttende kontrol i juli 1994, hvor hun ikke længere var imedicinsk behandling for problemet, gik det godt. På den baggrund fandtes hunikke på det tidspunkt at burde have haft kendskab til, at der ved operationen kunnevære sket en fejl. Efter journalen havde hun først flere år senere erhvervet en sådanviden. Det fandtes derfor ikke godtgjort, at der ved anmeldelsen af patientskaden iseptember 1999 var gået mere end 5 år fra det tidspunkt, hvor sagsøgeren burdehave fået kendskab til den mulige fejl i forbindelse med operationen, jf. pati-entforsikringslovens § 19, stk.1. Sagsøgerens eventuelle krav var derfor ikke foræl-det.

(Note: I præmisserne til dommen anføres tidspunktet for, hvornår hun fik kendskab til fejlen, somafgørende for hvornår forældelsesfristen begynder. Efter patientforsikringsloven er det imidlertidtidspunktet for kendskabet til skaden, som er afgørende. Ikke anket til Højesteret på grund af sagensstørrelse.)

Vestre Landsret, afsagt den 31. maj 2001. Erstatningsposter generelt –advokatomkostninger.En 38-årig mand fik i oktober 1994 foretaget et artroskopisk indgreb i ven-stre knæ, hvorved man fjernede en del af den indvendige menisk. Efter ope-rationen fik han tiltagende smerter i knæet, og efterfølgende udviklede dersig refleksdystrofi heri.

Patientforsikringen anerkendte skaden efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1,nr. 4, og tilkendte ham erstatning for helbredelsesudgifter og tabt arbejds-fortjeneste og godtgørelse for svie og smerte og varigt mén svarende til en mén-grad på 35 %. Stationærtidspunktet blev fastlagt til den 14. februar 1996, hvor manhavde opgivet behandlingen og foreslået en stivgørende operation af knæet. Hanblev tilkendt mellemste førtidspension, senere forhøjet til højeste førtidspension.Erhvervsevnetabsprocenten blev fastsat til 65 %.


124

Patientskadeankenævnet stadfæstede afgørelsen, bortset fra posten tabt arbejds-fortjeneste, som blev forhøjet. Skadelidte havde krævet forhøjelse af samtligeerstatningsposter samt dækning af advokatomkostninger ved sagens behandlingved Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet .

Landsretten stadfæstede Patientskadeankenævnets afgørelse med henvisning til,at Patientskadeankenævnet besidder en særlig indsigt på dette område, og at næv-net, da det traf sin af afgørelse var i besiddelse af samtlige de oplysninger, der varforelagt landsretten, og at der ikke i øvrigt under sagen var indhentet oplysningerfra Retslægerådet eller Arbejdsskadestyrelsen. Der var heller ikke godtgjortsådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at skadelidte slulle havesine advokatomkostninger dækket.

Afsagt den 1. juni 2001 af Østre Landsrets 5. afdeling – EAL § 1 - flytte-udgifter og tabt arbejdsfortjeneste til skadelidtes ægtefælle.En 29 årig kvinde kom til skade i forbindelse med en fødsel den 3. januar1998, hvor hun fik foretaget akut kejsersnit på grund af vedvarende langsompuls hos fosteret. Kort inden intubationen var der blevet skubbet til anæste-siapparatet således, at en slange var faldet af. Slangen blev påsat forkert,hvorved hun pådrog sig dobbeltsidigt sammenfald af lungerne og hjer-neskade som følge af iltmangel (anoksisk hjerneskade).

Patientforsikringen anerkendte skaden som omfattet af lov om patientforsikringog dermed erstatningsberettigende. Patientforsikringen traf beslutning om udbeta-ling af erstatning til skadelidte på i alt ca. 1,4 mill. kr., men afviste at erstatte tabtarbejdsfortjeneste til ægtefællen, idet det kun er den skadelidte person selv, der kantilkendes erstatning i henhold til erstatningsansvarslovens regler. Et krav om erstat-ning for flytteudgifter blev afslået, idet Patientforsikringen ikke fandt, at flytteud-gifter kunne anses for at være omfattet af helbredelsesudgifter, idet en sådan udgiftikke kan anses for at være afholdt med det formål at søge skadelidte helbredt.”Andet tab” dækker i erstatningsansvarslovens forstand forhold såsom forlængelseaf uddannelse og tab af skoleår. Derimod er der ikke erstatningsretlig praksis for atanse flytteudgifter for dækket af begrebet "andet tab". De udgifter, der afholdes iforbindelse med flytning må derfor skulle afholdes igennem den godtgørelse ogerstatning, der kan tilkendes i form af méngodtgørelse og erhvervsevnetab.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelser.

Sagsøger havde ved landsretten nedlagt påstand om refusion af en flytteudgift med10.000 kr. og dækning af tabt arbejdsfortjeneste for skadelidtes ægtefælle. Lands-retten udtalte, at der efter fast erstatningsretlig praksis i medfør af erstatningsan-


125

svarslovens § 1 kan ydes erstatning for udgifter til ændret boligindretning, der ernødvendig som følge af en skadelidts behov, som andet tab. Det kunne lægges tilgrund, at familiens daværende bolig på 3. sal uden elevator ikke kunne tilpassesskadelidtes behov som kørestolsbruger. Landsretten fandt ikke grundlag for atantage, at en udgift til flytning - i modsætning til en udgift til ændring af boligind-retning - skulle være dækket af den méngodtgørelse eller erhvervsevnetabserstat-ning, som skadelidte havde modtaget. Udgiftens størrelse var ikke bestridt. Denkunne ikke antages at ville være afholdt af familien, hvis skaden ikke var sket.Landsretten fandt derfor, at de dokumenterede udgifter på 10.000 kr. til flytning tilen handicapvenlig bolig kunne kræves erstattet som andet tab efter erstatningsan-svarslovens § 1.

Efter vidneforklaringerne lagde landsretten til grund, at ægtefælles medvirkenhavde haft en positiv betydning for de fremskridt, som skadelidte gjorde undergenoptræningen. Landsretten fandt imidlertid, at der ikke var tilstrækkeligt grund-lag for at antage, at hans personlige medvirken var en nødvendig foranstaltning iforbindelse med skadelidtes helbredelse med den virkning, at hans tabte arbejds-fortjeneste kunne kræves erstattet af skadelidte som en helbredelsesudgift.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt kravet på tabt arbejdsfortjeneste for ægtefællenkunne kræves erstattet som andet tab, lagde landsretten vægt på, at han havde mod-taget fuld løn indtil den 1. maj 1998. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag forat antage, at hans personlige tilstedeværelse havde været nødvendig af hensyn tilfamiliens samlede behov efter dette tidspunkt, som lå næsten 4 måneder efter ska-den og det yngste barns fødsel. Herefter, og da landsretten fandt, at der ikke vargrundlag for at anfægte det skøn over merudgifterne til pasning af børn mv., somvar udøvet, toges sagsøgtes påstand om frifindelse for påstanden om erstatning forægtefællens tabte arbejdsfortjeneste til følge.

Sagen er anket til Højesteret.

Vestre Landsret afsagt den 12. juni 2001 – fald i tilknytning til blodprø-veudtagning omfattet af PFL § 2, stk.1, nr. 1.Skadelidte blev indlagt i Øre-Næse-Halsafdelingen på et sygehus den 29.oktober 1998, kl. 8.00, fordi hun skulle have fjernet en cyste på halsen. Hunskulle inden operationen have taget blodprøver i laboratoriet. Under blod-prøvetagningen blev hun utilpas, og da blodprøvetagningen var afsluttet,blev hun af laboranten fulgt udenfor. Efter at laboranten igen var gået ind,besvimede sagsøgeren og beskadigede kæbe og tænder.


126

Patientforsikringen fandt, at skadelidte ikke var berettiget til erstatning efter lovom patientforsikring. Afgørelsen blev truffet i henhold til lovens § 3, stk. 2.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, idet man fandt,at patientens tilskadekomst ikke var sket i direkte forbindelse med selve blodprø-vetagningen, og at forholdet derfor ikke var omfattet af patientforsikringslovens §2, stk. 1, nr. 1.Videre fandt nævnet, at der ikke under de konkrete omstændighedervar grundlag for at holde opsyn med skadelidte, og at hendes tilskadekomst ikkekunne henføres til en sådan fejl eller forsømmelse fra sygehusets side, at der kunnepålægges sygehuset et erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretligeregler, jf. patientforsikringslovens § 3, stk. 2.

Landsretten lagde til grund for sin afgørelse, at sagsøgeren under blodprøvetag-ningen fik det dårligt, hvilket laboranten bemærkede. Laboranten spurgte sagsøge-ren, om hun ville ned at ligge; men det ville sagsøgeren ikke. I stedet fulgte labo-ranten sagsøgeren til udgangen, så hun kunne trække frisk luft. Sagsøgeren har for-klaret, at hun stadig havde det dårligt, da hun kom udenfor, hvorimod laborantenhar forklaret, at sagsøgeren så ud til at have fået det bedre, og at hun derfor forlodsagsøgeren og gik tilbage til laboratoriet. Det må antages, at sagsøgeren umiddel-bart herefter besvimede og faldt med alvorlige skader til følge.

To landsdommere udtalte, at blodprøvetagningen må anses som en undersøgelse,som er omfattet af patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som anført var detunder blodprøvetagningen, at sagsøgeren fik det dårligt, hvilket medførte, at hun iforlængelse heraf besvimede. De fandt under disse omstændigheder, atansvarsspørgsmålet skulle bedømmes efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1. I øvrigt var derikke forelagt landsretten oplysninger fra lægesagkyndig side til belysning af, omen erfaren specialist - som anført i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 - under de givne forholdville have handlet anderledes end laboranten. De to dommere fandt derfor ikke, atsagsøgeren havde godtgjort, at betingelserne for at yde erstatning var opfyldt ogstemte således for at tage sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

En landsdommer var enig i, at ansvarsspørgsmålet skulle bedømmes efter lovens §2, stk. 1, nr. 1. Selv om der ikke var oplysninger fra lægesagkyndig side, der kunnebelyse, hvordan en erfaren laborant burde have handlet under de givne forhold,fandt denne dommer, at det var så indlysende, at en erfaren laborant ikke ville haveforladt en patient, der lige havde haft et ildebefindende efter en blodprøvetagningstående alene uden noget at støtte sig til på et asfalt- eller cementbelagt underlag,at der var grundlag for at statuere, at skaden var omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.


127

Patientskadeankenævnet blev frifundet efter stemmeflertallet.

Sagen er anket til Højesteret.

Afsagt den 29. juni 2001 af Østre Landsret – reduktion af erstatningved mellemkommende død.En 69 årig mand fik i forbindelse med diabeteskontrol på et sygehus i maj1992 ved ultralydsundersøgelse konstateret en ekkorig proces i leveren. Derblev ikke efterfølgende foretaget yderligere undersøgelser af leveren før iapril 1996, da en ultralydsscanning viste en stor tumor i leveren. På dettetidspunkt var der ikke længere mulighed for at behandle tumoren, som varondartet, og den 12. juli 1996 afgik han ved døden som følge heraf.

Patientforsikringen anerkendte, at han ved den forsinkede diagnosticering aflevertumoren var påført en erstatningsberettigende skade efter lov om pati-entforsikring. Patientforsikringen traf herefter afgørelse om, at boet var berettigettil godtgørelse for varigt men og erhvervsevnetabserstatning med henholdsvis27.850 kr. og 61.200 kr., samt at hans efterlevende ægtefælle, var berettiget tilerstatning for forsørgertab og begravelsesudgifter med henholdsvis 53.210 kr.ekskl. renter og 10.628,75 kr. Patientforsikringen havde reduceret erstatningenmed 4/5, fordi han ”kun var kortvarigt syg som følge af patientskaden, svarende tilperioden fra stationærtidspunktet den 10. maj 1996 til den 12. juli 1996”.

Patientskadeankenævnet stadfæstede afgørelsen.

Sagsøgeren påstod Patientskadeankenævnet, tilpligtet at anerkende, at skadelidteville havde været erhvervsaktiv i 5 år længere end skønnet af Patientskadeanke-nævnet, at den tilkendte erstatning kun skulle reduceres med 1/3, og at der tilkomsagsøger erstatning for advokatomkostninger.

Landsretten lagde til grund for sin afgørelse, at det efter de foreliggende oplys-ninger ikke fandtes sandsynliggjort, at skadelidte, som var 73 år, da han afgik veddøden, ville have været erhvervsaktiv i mere end yderligere 2 år, som skønnet afsagsøgte.

Ved fastsættelsen af godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervs-evne fandt retten, at der burde tages hensyn til den tid, der var forløbet mellem ska-destidspunktet i august 1992 og dødsfaldet, jf. princippet i erstatningsansvarslo-vens § 15, stk. 3. En rimelig justering af nævnte godtgørelse og erstatning fandtesherefter at kunne ske ved nedsættelse af beløbene med 1/3.Vedrørende kravet omdækning af advokatudgifter udtalte retten, at Patientforsikringen, der fastsætter


128

erstatning på objektivt grundlag, er pålagt en forpligtelse til af egen drift at oplysesagerne, jf. lov om patientforsikring § 13, og at det i bemærkningerne til lovforsla-get, jf. Folketingstidende 1990/91, tillæg A, spalte 3307, er forudsat, at patientenikke behøver at engagere en advokat til at varetage sine interesser. Landsrettenfandt ikke, at der i nærværende sag forelå sådanne særlige omstændigheder, at dervar grundlag for undtagelsesvis at tilkende sagsøgeren erstatning for advokatudgif-ter.

Afsagt den 6. juli 2001 af Vestre Landsret – PFL § 1, stk. 1, - fysisk skadei forbindelse med fødsel.En 23 årig kvinde blev under en ukompliceret graviditet indlagt på sygehus1 den 21. december 1995 og fødte samme aften en pige. Hun blev udskre-vet den 23. december 1995, men blev dårlig de følgende dage og den 29.december 1995 indlagt på sygehus 2 efter 3 dage med diarre. Hun beteg-nedes ved indlæggelsen som klinisk dehydreret. Den 30. december 1995overflyttedes hun til intensiv afdeling på sygehus 3, hvor der blev foretagetudskrabning . Man konstaterede her, at der var tale om barselsfeber. Kvin-den blev på ny overført til sygehus 2, hvorfra hun blev udskrevet den 16.januar 1996. Hun blev igen indlagt på sygehus 2 den 22. februar 1996 medhjerteproblemer, sygdom i hjertemuskulaturen efter akut højfebril tilstand.

Patientforsikringen fandt, at den primære behandling på sygehus 1 i forbindelsemed kvindens fødsel den 21. december 1995 var udført i overensstemmelse med,hvad der efter lægevidenskab og erfaring havde været det optimale i den givnesituation. Det forlængede og alvorlige sygeforløb fandtes at være en følge af denopståede barselsfeber, en følgetilstand til en normalt forløbende fødsel. Der varsåledes ikke tale om, at der i forbindelse med fødslen var blevet efterladt dele afmoderkagen. På den baggrund fandt Patientforsikringen, at betingelserne i PFL §1, stk. 1, og § 2, stk. 1, ikke var opfyldt, og at hun derfor ikke var berettiget tilerstatning.

Patientforsikringens afgørelse blev tiltrådt af Patientskadeankenævnet, somfandt, at hendes nuværende gener i form af hjerteproblemer var følger af denudviklede barselsfeber i forbindelse med fødslen og ikke af den behandling, somhun havde fået på sygehus 1, og som fandtes at have været korrekt. Nævnet fandtsåledes, at der ikke var påført hende en fysisk skade i forbindelse af behandlingenpå sygehus 1.

Retslægerådet fandt det ikke sandsynligt, at kvinden ved udskrivelsen havde resteraf moderkagen i livmoderen, og at den infektion (barselsfeber), som hun fik kon-stateet på sygehus 3, kunne godt være opstået uden, at der var efterladt rester af


129

moderkagen. Retslægerådet fandt det mest sandsynligt, at den senere konstateredeforstørrelse/udvidelse af kvindens hjerte skyldtes en dilateret kardiomyopati (hjer-temuskelsygdom), karakteriseret ved stort hjerte og nedsat pumpefunktion af ven-stre eller begge hjertekamre. Hjertesygdommen opstår oftest uden kendt årsag,men kan udløses i forbindelse med en fødsel. Man fandt det sandsynligt, at hendesinfektion havde været medvirkende årsag til sygdommens akutte hjertesymptomerpå grund af en belastning af kredsløbet og dermed af hjertet.

Landsretten fandt med henvisning til retslægerådets udtalelse det ikke i tilstræk-kelig grad sandsynliggjort, at der skulle være efterladt rester af moderkagen i kvin-dens livmoder, eller at personalet på sygehus 1 burde have foretaget yderligereundersøgelser heraf. Heller ikke de øvrige oplysninger i sagen kunne støtte enantagelse af, at sagsøgeren blev påført fysisk skade på sygehuset. Sagsøgerenopfyldte derfor ikke betingelsen efter patientforsikringslovens § 1, stk. 1, for atkunne opnå erstatning. Landsretten tog derfor sagsøgtes påstand om frifindelse tilfølge.

Afsagt den 1. november 2001 af Vestre Landsret – méngodtgørelse ogfastsættelse af erhvervsevnetab (årsløn svarende til vikarudgifter).Den 10. maj 1994 blev sagsøgeren, der var medhjælpende ægtefælle i ensnedkerforretning, indlagt på et sygehus med henblik på operation fordiscusprolaps. Hun havde det seneste halve år forud haft smerter i venstreskulder og arm. I dagene efter operationen havde hun voldsomme smerter iarme og hænder. Smerterne var stærkest i højre side. Undersøgelser visteindikation for reoperation for at fjerne overskydende væv. Hun blev på nyopereret den 16. maj 1994.

Patientforsikringen fandt den opståede skade omfattet af patientforsikringslovens§ 2, stk. 1, nr. 4. Stationærtidspunktet blev fastsat til den 31. oktober 1994, og sag-søgeren fandtes berettiget til 9.240 kr. i godtgørelse for svie og smerte, 15.480 kr.til dækning af medicinudgifter og 87.600 kr. for varigt mén svarende til en mén-grad på 40 %, hvoraf 10 % vurderedes at følge af den oprindelige lidelse. Der blevtilkendt sagsøger 556.627,50 kr. for tab af 65 % at erhvervsevnen. Det blev vedberegningen af erstatningen lagt til grund, at sagsøgeren havde haft en indkomst på140.800 kr. i 1993 og på 145.000 kr. i 1994. Beløbene svarede til maksimumsatseni kildeskattelovens § 25A for medhjælpende ægtefæller de pågældende år.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.

Landsretten fandt efter bevisførelsen ikke grundlag for at forhøje den samledeméngrad på 40%. eller grundlag for at tilsidesætte, at 10% måtte henføres til den


130

forud bestående lidelse. Arbejdsskadestyrelsen havde ligeledes vurderet, at sagsø-gerens samlede erhvervsevnetab udgjorde 80%, og at 65% kunne henføres tilbehandlingsskaden. Den omstændighed, at der ikke var tilkendt sagsøgeren højerepension end forhøjet, almindelig førtidspension, bestyrkede, at sagsøgte ikkehavde vurderet erhvervsevnetabet for lavt.

Herefter fandt landsretten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de procenter formén og erhvervsevnetab som følge af behandlingsskaden, som sagsøgte havdefastsat, burde forhøjes.

På baggrund af det af sagsøgeren og hendes ægtefælle forklarede om sagsøgerensarbejde i ægtefællens virksomhed fandtes hendes årsløn at burde fastsættes skøns-mæssigt i medfør af erstatningsansvarslovens § 7, stk. 2, til den indtægt, hun underet sædvanligt ansættelsesforhold ville kunne opnå for en tilsvarende arbejdsind-sats. Under hensyn til karakteren og omfanget af hendes arbejde i virksomheden,fandt retten ikke grundlag for at fastsætte årslønnen lavere end til det beløb på229.587 kr., som sagsøgeren havde lagt til grund for sin påstand (vikarudgiften).

Som følge af forhøjelsen af årslønsgrundlaget fra 142.725 kr. til 229.587 kr., toglandsretten herefter sagsøgerens påstand til følge, for så vidt angik 65 % af diffe-rencen multipliceret med 6, svarende til 338.761,80 kr. med tillæg af procesrentesom påstået, medens sagsøgte i øvrigt frifandtes for sagsøgerens påstande.

Afsagt den 11. december 2001 af Vestre Landsret – genoptagelse EAL§ 11En 48-årig kvinde blev på grund af vedvarende ledskred i venstre knæskalopereret på et sygehus. I tilslutning til operationen opstod der en blodan-samling i sagsøgerens venstre knæ, hvilket medførte komplikationer ogyderligere behandling.

Patientforsikringen anerkendte, at sagsøgeren efter patientforsikringslovens § 2,stk. 1, nr. 4, var berettiget til erstatning for sin skade i form af følger efter blodan-samlingen i tilslutning til knæoperationen. Patientforsikringen fandt sagsøgerberettiget til godtgørelse for svie og smerte og varigt mén svarende til en méngradpå 5 % for selve patientskaden.

Patientskadeankenævnet forhøjede (ved afgørelse af 1. december 1999) godtgø-relsen for svie og smerte og tiltrådte i øvrigt Patientforsikringens afgørelse.

Sagsøgers advokat blev den 15. december 1999 gjort bekendt med Patientskadean-kenævnets afgørelse. Den 24. januar 2000 anmodede sagsøgers advokat Patient-


131

skadeankenævnet om at genoptrage sagen med henblik på en ændret vurdering afméngraden. Den 1. februar 2000 afslog nævnet at genoptage sagen, idet man ikkefandt, at der var indtruffet uforudsete ændringer i skadelidtes helbredstilstand.

Sagsøger nedlagde ved landsretten påstand om, at Patientskadeankenævnet tilplig-tedes at anerkende, at betingelserne for at genoptage sagen var opfyldt, og gjordebl.a. gældende, at der ikke i Patientskadeankenævnets afgørelse om méngrad vartaget hensyn til den slidgigt, som sagsøgeren havde udviklet som følge af fejl-operationen. Der forelå derfor en uforudset ændring i hendes helbredstilstand.

Patientskadeankenævnet gjorde gældende, at man ved sin afgørelse af 1. februar2000 med rette havde afvist at genoptage behandlingen af sagsøgerens sag, da derikke var opstået uforudsete ændringer i sagsøgerens helbredstilstand i tiden mel-lem den l. december 1999 og afslaget på genoptagelse den 1. februar 2000.Såfremt sagsøgeren var uenig i denne afgørelse, skulle hun inden for fristen på 6måneder have indbragt den og ikke afslaget på genoptagelse for landsretten.

Landsretten udtalte, at det efter patientskadeforsikringslovens § 5, stk. 1, jf.erstatningsansvarslovens § 11 er en af.betingelserne for at genoptage en afsluttetsag om godtgørelse for varigt mén eller erstatning for erhvervsevnetab, at der ind-træder uforudsete ændringer i skadelidtes helbredstilstand.

Sagsøgte traf afgørelse i sagen den 1. december 1999. Hvis sagsøgeren var af denopfattelse, at hendes helbredstilstand inden denne dato som følge af patientskadenvar således, at sagsøgte burde have fastsat en højere méngrad end 5 procent og/eller en erhvervsevnetabsprocent på mindst 15, kunne sagsøgeren have indbragtdenne afgørelse for landsretten inden 6 måneder efter, at afgørelsen var meddelt, jf.patientforsikringslovens § 16, stk. 2. Denne mulighed havde sagsøgeren, der også idecember 1999 var repræsenteret ved advokat, ikke benyttet sig af. Sagen var såle-des afsluttet den 1. december 1999.

Efter sagsøgerens forklaring sammenholdt med de øvrige oplysninger, der forelå,havde sagsøgeren ikke sandsynliggjort, at der i tiden fra den l. december 1999 tilsagsøgtes meddelelse af afslag på genoptagelse den l. februar 2000 var indtrådtuforudsete ændringer i hendes helbredstilstand.

Afsagt den 18. december 2001 af Østre Landsret – skønsmæssig fast-sættelse af godtgørelse for svie og smerte EAL § 3Sagsøger fik den 15. februar 1997 i forbindelse med rutinekontrol af sin suk-kersyge konstateret begyndende koldbrand af højre storetå. Der blev iværk-


132

sat behandling herfor. Den 13. maj 1997 fandt man på højre ben en tæt for-snævring på pulsåren ved knæet og på venstre ben en tillukning af pulsårenved knæet. Behandlingen blev på grund af en række fejl forsinket.Den4.september 1997 blev venstre ben amputeret, ca. 15 cm under knæet.

Patientforsikringen anerkendte skaden som omfattet af patientforsikringsloven §2, stk. 1, nr. 1, og tilkendte skadelidte godtgørelse for mén og svie og smerte medfølgende begrundelse: ”Patientforsikringen har vurderet, at godtgørelse for svie ogsmerte skal fastsættes skønsmæssigt, idet det ikke er muligt at fastlægge nærmere,i hvilket omfang skadelidte ville have været syg, såfremt man havde handlet hurti-gere i forløbet. Dette er begrundet i, at skadesforløbet i marts 1997 startede med, atskadelidte havde begyndende koldbrand i højre storetå og i august 1997behandlingskrævende symptomer også i venstre ben og som følge heraf i et vistomfang ville have været syg på grund af disse forhold.

Patientforsikringen har vurderet, at skadelidte sandsynligvis ville have haft etandet og kortere sygeforløb, såfremt man på de respektive sygehuse havde handlethurtigere og mere effektivt. Det findes således overvejende sandsynligt, at mankunne have undgået amputation af underbenet, men det ville dog have været nød-vendigt med operativ behandling under alle omstændigheder.

Patientforsikringen har herefter fastsat skadelidtes godtgørelse for svie og smertetil kr. 10.000,-.

Ved den skønsmæssige vurdering har Patientforsikringen lagt vægt på, at forsin-kelserne igennem hele forløbet har medført yderligere gener og smerter i et ikkenærmere definerbart omfang.”

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse.

Skadelidte nedlagde ved landsretten påstand om yderligere godtgørelse på 25.020kr. for svie og smerte.

Landsretten frifandt Patientskadeankenævnet, idet det måtte lægges til grund, atsagsøgerens sygeperiode dels skyldets sagsøgerens grundsygdom - dårligt kreds-løb - dels patientskaden i form af den forsinkede behandling. Det var ikke godt-gjort, at sagsøgeren i sygeperioden havde været sengeliggende uden for de perio-der, hvor han var indlagt. Landsretten henviste til, at Patientskadeankenævnethavde fastslået, at det ikke var muligt at fastlægge nærmere, hvilken del af sagsø-gers sygeperiode der skyldtes patientskaden eller hans grundlidelse og derfor


133

havde tilsluttet sig Patientforsikringens skønsmæssige fastsættelse af godtgørelsenfor svie og smerte.

Landsretten fandt efter det forelagte sammenholdt med forarbejderne til patientfor-sikringsloven ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Patientskadeankenæv-net havde udøvet.

Afsagt den 20. december 2001 af Vestre Landsret – ikke fysisk skade –PFL § 1, stk. 1. En 34-årig mand kom den 23. september 1992 til skade under sit arbejdesom specialarbejder i forbindelse med løft af en ca. 30 kg tung skiboks, idethan fik trykket en bolt fra et stativ ind i sin højre håndflade. Den 21. decem-ber 1992 blev han opereret for et carpaltunnelsyndrom (påvirkning afhåndrodskanalen). Efter yderligere undersøgelser blev han den 24. novem-ber 1993 opereret for diskusprolaps i rygsøjlen på et andet sygehus.

Sagsøger nedlagde påstand om,at Patientskadeankenævnet tilpligtedes at aner-kende, at sagsøgers lidelse, diskusprolaps, og dertil knyttede lidelser var forårsagetaf manglende rettidig konstatering og behandling.

Både Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet fandt, at der ikke varsammenhæng med behandlingen på sygehus 1 og den opståede diskusprolaps.

Retslægerådet besvarede under sagen bl.a. følgende spørgsmål:

Spørgsmål 4:Burde det behandlende hospital i forbindelse med undersøgelsen af skade-lidtes symptomer på baggrund af forløftningstraumet have foretaget en cer-vikal myelografi med CT-scanning, idet den behandlende overlæge haroplyst, at skadelidte havde ganske betydelige gener efter arbejdsulykkenog at disse gener kunne forklares med henvisning til den senere konstate-rede cervikale discusprolaps og at skadelidtes klager kun blev sparsomtjournalført?

Nej, det behandlende hospital burde ikke have foretaget billeddiagnostiskudredning af cervikal columna, idet der ikke fandtes klinisk grundlag for, attraumet havde forårsaget en cervikal diskusprolaps. Tværtimod var der rettypiske symptomer på karpaltunnelsyndrom, hvilket var verificeret vedneuronografi .


134

Spørgsmål 6:Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende, anmodes Retslægerådet om atoplyse, hvorvidt der efter operationen den 21. december 1992 for højresi-digt karpaltunnelsyndrom burde havde været foretaget en cervikal myelo-grafi med CT-scanning, når patienten efterfølgende havde uændredegener?

Retslægerådet finder ikke, at der kan indvendes noget mod undersø-gelsesforløbet.

Spørgsmål H:Er sagsøgeren behandlet relevant på sygehus 1 den 30. september 1992 ogsenere?

Ja.

Landsretten frifandt Patientskadeankenævnet, idet man efter Retslægerådetsbesvarelse af spørgsmål 4, 6 og H og de i øvrigt foreliggende oplysninger ikkefandt grundlag for at antage, at der i forbindelse med undersøgelserne ogbehandlingen af sagsøgeren på sygehus 1 var påført sagsøgeren fysisk skade efterlov om patientforsikring § 1, stk. 1.

5.3 Resumé af domme afsagt af Højesteret i 2001

Afsagt den 20. august 2001 af Højesteret – lejringsskade uden specifiksammenhæng med grundsygdommen –PFL § 2, stk. 1, nr. 4En 59-årig blev den 20 . oktober 1992 indlagt på et sygehus under diagno-sen cancer i endetarmen. Den 26. oktober 1992 blev han opereret, og derblev fjernet en svulst i tarmen. Der var ikke tegn på spredning. Nogle dageefter opstod en lækage svarende til sammensygningen af tarmen, og den31. oktober 1992 blev han genopereret og fik udført en stomi. Han lå heref-ter i respirator i fire døgn. Den 10. november 1992 konstaterede man nedsatkraft i venstre arm. Senere undersøgelser viste tillige, at hånden i venstreside sov hele tiden, ringfinger og lillefinger var kroget og fingrene var udenkræfter.

Patientforsikringen anerkendte ikke skaden som ansvarspådragende, hverkenefter patientforsikringslovens § 2, stk 1, nr. 1 eller 4. Man anførte vedrørende § 2,stk. 1, nr. 4, at Patientforsikringen ved vurderingen af skadens alvor i forhold tilhans grundsygdom havde lagt vægt på, at han led af en livstruende sygdom, som


135

krævede et alvorligt, kompliceret operativt indgreb, og at han efter operationenmåtte ligge i respirator 3-4 dage på intensiv afdeling.

Patientskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse, idet man fandt,at skaden (læsion af venstre ulnarisnerve) med overvejende sandsynlighed var for-voldt i forbindelse med lejringen under eller efter operationen, og at skaden varmere omfattende, end han med rimelighed måtte tåle, idet der herved var henset tilskadernes alvorlige karakter og sjældne forekomst samt til, at de ikke havde for-bindelse med grundsygdommen.

Retslægerådet fik bl.a. stillet spørgsmål om hans overlevelseschance ved denbehandling, som han fik for grundsygdommen.

Retslægerådet svarede , at bedømt på 5 år er overlevelseschancerne omkring 60-70% for en gennemvokset cancer uden spredning til de regionale lymfekirtler og 30-40 % for en cancer med spredning. Retslægerådet udtalte videre, at han – idet dersås bort fra lejringsskaden- ville være blevet raskmeldt efter behandlingen. Vanligerfaring er, at arbejdet kan genoptages 5-6 måneder efter fjernelse af canceren.Efter 5-6 måneder vil der normalt ikke være begrænsninger for fysisk aktivitet for-bundet med behandlingen.

Landsretten frifandt Patientskadeankenævnet, idet man anførte, at der i det fore-liggende tilfælde ikke var anden forbindelse mellem skaden og den operation, somblev gennemført for at fjerne en kræftsvulst i tyktarmen end, at denne operation,som de fleste andre foretages i fuld narkose og her efterfølgende nødvendiggjordebrug af respirator i 4 døgn. Da denne behandling også finder anvendelse ved ikkedirekte livstruende lidelser, var grundlidelsens farlighed set i forhold til en lejrings-skade ikke relevant.

Beskadigelse af nervus ulnaris ved forkert lejring er en sjældent forekommende,men kendt komplikation, som hospitalspersonalet har gode muligheder for at fore-bygge og tage i betragtning ved lejring af helt eller delvist bevidstløse patienter.

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse med følgende begrundelse: Efteroplysningerne om skadernes karakter, herunder, at der var tale om svære lammel-ser af venstre arm, som efter Arbejdsskadestyrelsens vurdering medførte eterhvervsevnetab på 80 %, findes skaderne at have haft alvorlige konsekvenser forskadelidte.


136

Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2 B og 2 D lægger Højesteret tilgrund, at hans overlevelseschance bedømt på 5 år var omkring 60-70 %, samt atder – hvis der bortses fra nerveskaderne – 5-6 måneder efter operationerne ikkesom følge af behandlingerne ville være begrænsninger for hans fysiske aktivitet.Lejringsskaderne var endvidere uden specifik sammenhæmg med grundsygdom-mens alvor, og da lejringsskaderne anses som en meget sjælden komplikation, fin-der Højesteret ikke grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenævnets afgørelse.

Afsagt den 19. september 2001 af Højesteret – strålebehandling - PFL§ 2, stk. 1, nr. 4En middelaldrende kvinde fik den 30. april 1993 fjernet venstre bryst samtlymfeknuder i armhulen på grund af brystkræft. På grund af knoglemetasta-ser påbegyndtes strålebehandling. Der udvikledes herefter mavesmerter ogved operation herfor fandtes tyndtarmen afklemt af sammenvoksninger, ogder var svær dilatation af tarmen over afklemningsstedet. Efter operationenudvikledes tarmfistel og bylddannelse, hvilket nødvendiggjorde adskilligeoperationer samt anlæggelse at kolostomi.

Patientforsikringen fandt ikke betingelserne i patientforsikringslovens § 2, stk. 1,nr. 4, opfyldt, fordi komplikationerne er en velkendt og ikke helt sjælden kompli-kation, samt at grundsygdommen mammae cancer med lymfeknudemetastaser måbetragtes som en overordentlig alvorlig grundlidelse.

Patientskadeankenævnet stadfæstede Patientforsikringens afgørelse.

Landsretten fandt skaderne omfattet af patientforsikringslovens §2, stk. 1, nr. 4,dels fordi man fandt, at skaderne var atypiske og en sjælden komplikation ved enstrålebehandling som den foreliggende, dels fordi man fandt skaderne mere omfat-tende, end hvad hun – selv om sygdommen ubehandlet indebar nærliggende risikofor hendes død – med rimelighed måtte tåle.

Under sagens behandling for Højesteret besvarede Retslægerådet bl.a. følgendespørgsmål:

Spørgsmål 2:Var den den 4. november 1993 iværksatte strålebehandling indiceret? Ibekræftende-fald bedes oplyst hvorfor. I benægtende fald bedes oplysthvorfor ikke.

Uden strålebehandling kunne man forvente hurtigt indsættende yderligerepåvirkning af nerverne med lammelse af ben og ophævelse af tarmens og


137

urinblærens lukkemuskelfunktioner (spincterfunktioner) til følge. Der varsåledes indikation for akut indsættende strålebehandling.

Spørgsmål 5:Hvorledes måtte skadelidtes prognose antages at være pr. 4. november1993

A. uden yderligere behandling?

Uden yderligere behandling ville forløbet på kortere sigt forventes at væresom besvaret i spørgsmål 2, på længere sigt ville forløbet være dødeligt.

B. med den iværksatte strålebehandling?

Ved strålebehandlingen var der som anført en betydelig mulighed for at for-hindre det forventede spontane forløb (se besvarelse af spørgsmål 2), medsymptomlindring i en kortere eller længere, evt. livslang periode. Prognosensom helhed er afhængig af eventuel spredning af sygdommen til andre ste-der i kroppen.

Spørgsmål 8:Med hvilken hyppighed medfører strålebehandling som den, skadelidtemodtog, skadelige følger af den art, som konstateredes hos skadelidte i til-fælde, hvor tarmen ikke er fikseret til forreste del af bugvæggen?

Risiko for tarmkomplikation af den sværhedsgrad, som sås hos skadelidte, må medden anvendte strålebehandling anses for at være meget beskeden i tilfælde, hvortarmen ikke er fikseret til forreste del af bugvæggen (skønsmæssigt under 1-2%).

Højesteret ændrede landsrettens afgørelse og frifandt Patientskadeankenævnet,idet man lagde til grund, at den skade på skadelidtes tarm, som strålebehandlingenforårsagede, medførte et langvarigt og belastende behandlingsforløb og en variggene i form af anlæggelse af kolostomi. Der var således tale om en alvorlig skade.Det måtte imidlertid heroverfor tages i betragtning, at skadelidtes prognose havdeværet særdeles dårlig, såfremt strålebehandlingen ikke var blevet foretaget, jf.Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene 2 og 5. Hertil kom, at skaden - i mod-sætning til, hvad der kan være tilfældet ved lejringsskader og lignende - havde spe-cifik sammenhæng med den egentlige behandling af grundsygdommen, dvs. medstrålebehandlingen..

På denne baggrund finder Højesteret, at skaden ikke er mere omfattende, end hvadskadelidte med rimelighed måtte tåle. Betingelserne for erstatning efter patientfor-


138

sikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, var derfor ikke opfyldt. Det var herefter udenbetydning, at risikoen for en komplikation som den opståede på tidspunktet forbehandlingen måtte anses for ringe, jf. Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 8.

Regnskab og budget

139

6. Regnskab og budget

6.1 Regnskab

Alle udgifter til drift af Patientskadeankenævnet afholdes af Patientforsikringsfor-eningen, jf. § 14, stk. 8 i lov om patientforsikring. Patientskadeankenævnetsudgiftsbevilling står opført på finanslovens konto § 16.11.25. Budgettet for 2001var fastlagt til 12,5 mill. kr. Mindreforbruget på 1,1 mill. kr. skyldes, at der er truf-fet færre afgørelser i nævnet end forudsat.

Regnskab for 2001 § 16.11.25

Udgifter i alt 11.415.000

Lønudgifter 7.599.213

Honorar til formænd og nævnsmedlemmer 2.389.506

Sekretariat 5.209.707

Øvrige driftsudgifter 3.815.787

Speciallægehonorar 432.730

Kammeradvokat 1.178.365

Arbejdsskadestyrelsen 82.175

Rejse og befordring, nævn 257.624

Rejse og befordring, andre 8.807

Repræsentation, nævn 78.580

Repræsentation, andre 13.639

Varme og el 51.660

Husleje 525.089

Porto 186.196

Telefon 97.872

Kursur og konferencer 180.337

IT materiel, licenser og konsulent 280.357

Regnskab og budget

Regnskab og budget

140

I Patientskadeankenævnets virksomhedsregnskab for 2001, som er udsendt i april2002, er der givet en detaljeret regnskabsmæssig forklaring.

6.2 Budget 2002

Budgettet for 2002 i kontraktstyringsaftalen af 23. maj 2001 er fastlagt til 12,6mill. kr. (2001 PL-niveau). Da den tidligere sagspukkel stort set er afviklet, forven-tes antallet af afgørelser for de kommende år stort set at svare til forventet antal nyeankesager om året (ca. 875 stk). Det må antages at udgifterne til kammeradvokateni forbindelse med de afgørelser, som indbringes for landsretterne og Højesteret vilstige kraftigt. Udgiften hertil blev 1,2 mill. kr. i 2001 mod budgetteret 0,4 mill. kr.

Diverse servicekontrakter 332.642

Trykning af publikationer og køb af bøger 146.578

Kontorartikler og papir 139.883

Køb af inventar 7.854

Fotokopiering( leje og materialer) 308.413

Lægemiddelskadeankenævnet -329.208

Boneloc-sager fra før 1992 (21 sager) -199.500

Diverse 35.694

Lægemiddelskadeankenævnets årsberetning

141

7. Lægemiddelskade-ankenævnets årsberetning

7.1 Indledning

Lægemiddelskadeankenævnet blev etableret i 1996. I nævnets årsberetninger1996-99 er beskrevet området og betingelserne for erstatningsdækning for medi-cinpåførte personskader, statens erstatningspligt på objektivt ansvarsgrundlag, medmulighed for regres mod producent eller importør, og grundlaget for fastsættelseog udbetaling af erstatning.

Lovgrundlaget er fortsat lov nr. 1120 af 20/12 1995 med senere ændringer, gengi-vet i bilag 6 og 7 tillige med bekendtgørelsen om Lægemiddelskadeankenævnetsforretningsorden, bilag 8.

7.2 Lægemiddelskadeankenævnet

Lægemiddelskadeankenævnet er klageinstans i forhold til Patientforsikringsfor-eningen, på samme måde som Patientskadeankenævnet. Ankenævnenes afgørelserkan indbringes for Landsretten.

Lægemiddelskadeankenævnet består af 9 medlemmer. En fortegnelse over disse ogderes suppleanter, samt en angivelse af de pågældendes mandat, er indsat i årsbe-retningen ( bilag 9). Medlemmerne udpeges for en periode af 4 år med mulighedfor genvalg. Der er i november 2000 sket udpegning af medlemmer og suppleanter.

Ankenævnets sekretariat varetages fortsat af Patientskadeankenævnet, Vimmel-skaftet 43, 2. sal, 1161 København K.

7.3 Lægemiddelskadeankenævnets virksomhed

Lægemiddelskadeankenævnets arbejdsmæssige forhold og sagernes forberedelseog behandling på nævnsmøder er beskrevet i årsberetningerne 1996-1999.



142

Efter en stigning i sagsantallet i 1999 og i første del af 2000 indtrådte en vis stag-nation, som i 2001 er afløst af let øget sagstilgang. Sagsantallet må fortsat betegnessom beskedent. Sagsbehandlingstiden er omkring 5 måneder.

Der er fortsat ikke behandlet sager af principiel betydning eller af almen interesse.Langt de fleste sager er afgjort uden dissens. I ganske få tilfælde er det skønnetnødvendigt at indhente yderligere lægelige oplysninger i form af speci-allægeerklæringer, hvorved bemærkes, at nævnet i 2000 fik en fast tilknyttet spe-ciallægekonsulent.

Der har i 2001 været afholdt 3 nævnsmøder: den 13. marts, den 11. september, ogden 18. december. Udgifter i forbindelse hermed, herunder vederlag til medlem-merne, udgjorde 415.733 kr.

Der er sket realitetsbehandling af 34 klagesager, som i det væsentligste medførtestadfæstelser af Patientforsikringens afgørelser.

I omkring 1/3 af disse afgørelser afvistes kravene, fordi der ikke fandtes at fore-ligge en lægemiddelskade eller en fysisk skade, lovens § 1, stk. 1, eller der var ikkefornøden årsagssammenhæng, lovens § 7.

Nogle få afgørelser har primært drejet sig om vurdering af patientens mengrad ihenhold til erstatningsansvarsloven, og om fastsættelse af stationærtidspunktet. I etaf disse tilfælde reduceredes godtgørelsen for varigt men, som faldt i arv vedpatientens mellemkommende død. Nævnet fulgte som tidligere Patientskadeanke-nævnets praksis, hvorefter der skal lægges vægt på, hvor længe skadelidte nåede atleve med skaden.

I 2 tilfælde skete der afvisning uden realitetsbehandling i medfør af lovens § 23,idet skaden var påført inden lovens ikrafttræden den 1. januar 1996.

En enkelt afgørelse drejede sig om, hvorvidt der kunne ydes erstatning for patien-tens udgifter til advokat. Nævnet tilkendegav, at der som udgangspunkt ikke ydesdækning for sådanne omkostninger. I den konkrete sag blev der ikke ydeterstatning for advokatbistand, fordi nævnet ikke fandt denne "af væsentlig betyd-ning for sagens udfald".

En række ankesager har drejet sig om den ofte vanskelige afvejning af, hvorvidtmedicinskader som følge af bivirkninger efter deres karakter og omfang går ud


143

over, hvad patienten med rimelighed må acceptere i forhold til grundsygdommen,lovens § 6.

I det følgende gengives nogle eksempler på nævnets afgørelser herom.

Det følger af lov om erstatning for lægemiddelskader § 6, at en lægemiddelskade,der er opstået som følge af bivirkninger af et lægemiddel, kun erstattes, hvisbivirkningerne efter deres karakter eller omfang går ud over, hvad patienten medrimelighed bør acceptere. Der skal herved tages hensyn dels til skadens omfang,dels til den sygdom, der blev behandlet, dels patientens generelle helbredstilstand,og dels til mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for skadens indtræden ibetragtning. Reglen indebærer, at der skal foretages en afvejning af skadens alvorover for grundsygdommens alvor, hvor patienter, der lider af en meget alvorliggrundsygdom, må acceptere større skader end patienter, der lider af en mindrealvorlig grundsygdom.

En række ankesager har drejet sig om denne ofte vanskelige afvejning af, hvorvidtmedicinskader som følge af bivirkninger efter deres karakter og omfang går udover, hvad patienten med rimelighed bør acceptere i forhold til grundsygdommen.

J.nr. 2001-00-483En 36-årig mand havde i cirka et års tid haft tiltagende ledgener i form afsmerter og morgenstivhed. Han var uden større effekt blevet behandletmed Salazopyrin hos egen læge. Efter nærmere undersøgelser på et hospi-tal, hvor man konstaterede, at han havde leddegigt, blev han sat i behand-ling med Prednisolon. Som følge af behandlingen med Prednisolon udvik-lede han sukkersyge (diabetes) og har siden været i behandling med insulin.

Patientforsikringen fandt, at skaden ikke var omfattet af lov om erstatning forlægemiddelskader § 6, idet skaden hverken var tilstrækkelig sjælden eller alvorligset i forhold til mandens grundsygdom.

Lægemiddelskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse, idet næv-net fandt, at skaden (diabetes) ikke gik ud over, hvad manden med rimelighedburde acceptere. Nævnet lagde vægt på, at han havde alvorlig gigtlidelse/ledsyg-dom, der ifølge journalmaterialet havde medført sygemelding og revalidering, ogat udvikling af sukkersyge er en forholdsvis almindelig komplikation til behand-ling med Prednisolon. Nævnet lagde endvidere vægt på, at manden tilsyneladendeikke havde større gener af skaden – bortset fra, at det var besværligt at administreremedicinen.


144

J.nr. 2000-00-027En 61-årig mand blev på grund af Parkinson`s Sygdom behandlet med høj-dosis Permax (pergolid). Som bivirkning til behandlingen udviklede han ven-stresidig væskeansamling i lungehinden (pleural effusion) med heraf føl-gende træthed og funktionsindskrænkning. Generne forsvandt gradvistefter ophør med behandlingen.

Patientforsikringen fandt, at skaden ikke var omfattet af lov om erstatning forlægemiddelskader § 6, idet skaden ikke var tilstrækkelig alvorlig set i forhold tilmandens grundsygdom.

Lægemiddelskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnetlagde vægt på, at manden som følge af skaden (pleural effusion) gennem længeretid var meget træt, gik dårligt og ikke kunne løbe, fordi han konstant tabte vejret.Nævnet lagde endvidere vægt på, at han forud for behandlingen med højdosis Per-max led af Parkinson Sygdom, som dog ikke havde medført noget større fysiskhandicap, og at han havde været fysisk aktiv med gymnastik, løb og dans. Endeliglagde nævnet vægt på, at pleural effusion er en meget sjælden bivirkning vedbehandling med pergolidpræparater.

J.nr. 2000-00-461En 57-årig kvinde havde svær psoriasis og leddegigt. Hun blev på grund til-tagende ledsmerter sat i behandling med Salazopyrin (i stigende doser).Som bivirkninger til behandlingen fik hun smagsforstyrrelser, udslæt, nedsatfølelse i fingrene, rysteture samt forringet finmotorik.

Patientforsikringen fandt, at generne ikke var omfattet af lov om erstatning forlægemiddelskader § 6, idet generne ikke var tilstrækkelig alvorlige set i forhold tilkvindens grundsygdom.

Lægemiddelskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnetvurderede, at Salazopyrin-behandlingen var et led i behandlingen af svær psoriasismed ledsagende ledgener. Henset til alvorligheden af grundsygdommen fandt næv-net, at generne ikke var tilstrækkelig alvorlige til, at der kunne ydes erstatning efter§ 6, i lov om erstatning for lægemiddelskader.

Yderligere eksempler på afgørelser:

J.nr. 2000-00-785En 28-årig kvinde blev influenzavaccineret med Influvac 98/99. Senere pådagen blev hun utilpas med hovedpine og ændret følesans på højre side af


145

tungen, og næste dag havde hun svært ved at lukke højre øje. Hun blev der-for indlagt til neurologisk undersøgelse på et hospital, hvor man konstate-rede højresidig ansigtslammelse. Under indlæggelsen havde hun udtalt irri-tation af højre øje, ændret følesans omkring højre mundvig og problemermed at styre mundvigen, når hun skulle spise og drikke. Ved senere under-søgelse har man konstateret, at hun (fortsat) har højresidig ansigtslammelse,skævhed og periodevise smerter i ansigtet samt højresidig hovedpine.

Patientforsikringen fandt, at kvinden ikke med overvejende sandsynlighed varblevet påført en fysisk skade som følge af behandlingen med influenzavaccinen,hvorfor der ikke kunne ydes erstatning efter lov om erstatning for lægemiddelska-der, jf. lovens § 1, stk. 1. Patientforsikringen lagde vægt på, at symptomerne varindtrådt umiddelbart efter vaccinationen, at der sædvanligvis går 2-3 uger, før neu-rologiske forstyrrelser optræder som bivirkning efter influenzavaccination, samt atder ikke havde været influenzasymptomer i forbindelse med vaccinationen.

Lægemiddelskadeankenævnet ændrede Patientforsikringens afgørelse. Nævnetfandt, at ansigtslammelsen og følgesymptomerne (ansigtsskævhed, periodevisesmerter i ansigtet og hovedpine) med overvejende sandsynlighed kunne tilskrivesvaccinationen med Influvacc 98/99. Nævnet lagde vægt på, at nervelammelse er envelkendt, om end sjældent forekommende, komplikation til forebyggende behand-ling med influenzavaccine. Nævnet lagde endvidere vægt på, at kvinden ikke tidli-gere havde haft symptomer på ansigts-/nervelammelse.

Lægemiddelskadeankenævnet fandt yderligere, at bivirkningerne kunne anerken-des efter § 6, i lov om erstatning for lægemiddelskader. Nævnet lagde vægt pågenernes omfang, at kvinden var rask forud for vaccinationen, og at nervelam-melse er en meget sjælden komplikation til forebyggende behandling med influen-zavaccine.

J.nr. 2001-00-565En 47-årig mand havde gennem mange år haft forhøjet blodtryk (hyperten-sion) og nedsat nyrefunktion (nefrosklerose). I juli 1998 blev han opereret forvenstresidig skinnebensbrud. Operationen forløb uden komplikationer. Vedundersøgelse i december 1998 konstaterede man, at nyrefunktionen varblevet yderligere nedsat, og man besluttede at indkalde manden til hyppigkontrol. I starten af januar 1999 blev han indlagt akut med uræmi (urinforgift-ning af blodet, hvorved kvælstof holdes tilbage i kroppen som følge af svig-tende nyrefunktion). Han har siden gået til dialysebehandling tre gange omugen.


146

Patientforsikringen fandt, at manden ikke med overvejende sandsynlighed varblevet påført en skade på nyrerne som følge af behandlingen (anæstesi) af skinne-bensbruddet.

Lægemiddelskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnetlagde vægt på, at manden allerede forud for operationen i 1998 havde svært nedsatnyrefunktion (nefrosklerose) som følge af mangeårig hypertension, og at nyrepå-virkningen havde været tiltagende igennem de senere år. Nævnet lagde videre vægtpå, at den dialysekrævende forværring af tilstanden først indtrådte næsten et halvtår efter operationen. Nævnet vurderede, at forringelsen af nyrefunktionen og dennødvendige dialysebehandling skyldes grundlidelsen (nefrosklerose og hyperten-sion).

Som det fremgår, har nævnet endnu ikke været forelagt ganske væsentlige spørgs-mål, for eksempel om der overhovedet er tale om et (godkendt) lægemiddel, jfr.lovens § 3, om tilfælde, der angår forsøg / donorer / plejepersonale, jfr. lovens § 1.Det er heller ikke påkendt, om klager har retlig interesse i sagen, jfr. lovens § 20,eller om denne er forældet, jfr. lovens § 22.

Bilag 1

149

Bilag 1

Bilag 1

150

Bilag 1

151

Bilag 1

152

Bilag 1

153

Bilag 2

155

Bilag 2

Bilag 2

156

Bilag 2

157

Bilag 3

159

Bilag 3

Bilag 3

160

Bilag 4

161

Bilag 4

Bilag 5

163

Bilag 5

Bilag 5

164

Bilag 6

165

Bilag 6

Bilag 6

166

Bilag 6

167

Bilag 6

168

Bilag 6

169

Bilag 7

171

Bilag 7

Bilag 7

172

Bilag 8

173

Bilag 8

Bilag 8

174

Bilag 8

175

Bilag 9

177

LÆGEMIDDELSKADEANKENÆVNETS MEDLEMMER OG SUPPLEANTERAUGUST 2001

Udpeget af Sundhedsministeriet:

Dommer Christian Richter (formand).

Apoteker Grete Meyhoff.

Kontorchef, cand.jur. Birthe Fabricius.Roskilde Amt.

Suppleant:

Apoteker Tine Vibolt.

Udpeget af Lægemiddelstyrelsen:

Apoteker, lic. pharm. Svend Erik Jensen.

Suppleant:

Lektor, lic.pharm. Margrethe Rømer Rassing.

Udpeget af Sundhedsstyrelsen:

Overlæge, dr.med. Jesper Sonne.Københavns Amtssygehus i Gentofte.

Suppleant:

Overlæge Hanne Rolighed Christensen.Bispebjerg Hospital.

Bilag 9

Bilag 9

178

Udpeget af Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Køben-havns og Frederiksberg Kommuner:

Patientvejleder, cand.jur. Laila Dahl.Fyns Amt.

Ekspeditionssekretær Bent Mikkelsen.

Suppleant:

Seniorkonsulent Claus Mørch Petersen.H:S Direktionen.

Udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer:

Formand Terkel Andersen.De Samvirkende Invalideorganisationer.

Suppleant:

Formand Bente Djørup.Landsforeningen Sind.

Udpeget af Forbrugerrådet:

Chefkonsulent Benedicte Federspiel.Forbrugerrådet.

Suppleant:

Cand. pharm. Heidi Søsted.Forbrugerrådet.

indhold - stps.dk

Documents