indhold nr 3 2011

Indhold nummer 3 | marts 2011 1

Indhold nummer 3, 2011

Interview med Ida HammenIda Hammen er cand.scient.anth og skrev i 2006 sit speciale i samarbejde med Projekt- & Karrierevejledningen. Hendes speciale omhandlede sagsbehandlingskompetencer, og var en antropologisk undersøgelse af danske sagsbehandleres arbejde med arbejdsevnemetoden. SIDE 7

Hverdagsliv og børnestressDer er mange indikatorer, som peger på, at børnestress er et stigende problem, men hvad er børnenes egen oplevelse? Det sætter specialet ”Store børn og stress” fokus på ved at lade børnene beskrive med deres egne ord, hvordan stress opleves og opfattes fra et børneperspektiv. SIDE 14

©Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 2011


Projekt - & Karrierevejledningen

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Studenterservice lok. 5.1.12 Øster Farimagsgade 5 1353 København K. Telefon: (+45) 35 32 30 99 E-mail: [email protected]: www.samf.ku.dk/pkv

Projekt- & Karrierevejledningen udgiver netmagasinet ‘Indhold’. Magasinet giver både studerende og erhversliv et vue over Projekt- & Karrierevejeldningens projekter og services.

Projekt- & Karrierevejledningen i Studenterservice på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejder aktivt for at skabe en levende kontakt mellem erhvervsliv og studerende.Erhvervslivet kan trække på studerendes evner og ekspertise – studerende kan bringe fagligheden i spil med de udfordringer, som virkeligheden bringer.

Projekt- & Karrierevejledningen tilbyder:

Projektformidling: Bachelor, SpecialeKarrierevejledning: Ansøgning, CV, Kompetenceafklaring, Arrangementer

Illustrationer i dette nummer: Tirsdag Ohrt, tirsdag-ohrt.blogspot.com


mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

http://www.samf.ku.dk/pkv


http://tirsdag-ohrt.blogspot.com/



_______________________________________Leder 4

I sidste udgave af Indhold beskrev vi de mange forandringer der er sket i Projekt- & Karrierevejledningen det sidste år. I denne leder inviterer vi igen læseren med ind i vores hverdag med arrangementer, projekter og nye tiltag. 4

_____________________Interview med Ida Hammen 7

Ida Hammen er cand.scient.anth og skrev i 2006 sit speciale i samarbejde med Projekt- & Karrierevejledningen. Hendes speciale omhandlede sagsbehandlingskompetencer, og var en antropologisk undersøgelse af danske sagsbehandleres arbejde med arbejdsevnemetoden. 7

_________Det er jo mit eget ansvar at undgå stress 14

Psykiatrien melder om massiv stigning i indlæggelse af børn med stress. Undersøgelser viser, at børn beretter om hovedpine og mavesmerter i dagligdagen, og at store børns selvvurderede trivsel er faldende. Der er mange indikatorer, som peger på, at børnestress er et stigende problem, men hvad er børnenes egen oplevelse? Det sætter specialet ”Store børn og stress” fokus på ved at lade børnene beskrive med deres egne ord, hvordan stress opleves og opfattes fra et børneperspektiv. 14

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportudgivelser i ______________________________________2010 19

_______________Arrangementskalender forår 2011 21

__________________________Abonnér på Indhold 24


Leder

I sidste udgave af Indhold beskrev vi de mange forandringer der er sket i Projekt- & Karrierevejledningen det sidste år. I denne leder inviterer vi igen læseren med ind i vores hverdag med arrangementer, projekter og nye tiltag.

Der er sket meget i Projekt- & Karrierevejledningen siden sidste nummer af Indhold udkom. Vi har med succes afholdt karrieretemadage i samarbejde med DJØF og Magistrenes A-kasse (MA) og blandt andet sat fokus på, hvordan man skriver den gode ansøgning og hvordan de første 100 dage i job opleves. Derudover har vi afholdt en international dag hvor Udenrigsministeriet, Work in Denmark og Akademikernes A-kasse (AAK) fortalte de mange fremmødte internationale studerende om muligheder for at arbejde i Danmark.


Projekt- og Karrierevejledningen

Overgangen til elektronisk udgivelse af vores rapportserie er blevet en realitet, og alle opgaver skrevet i samarbejde med Projekt- & Karrierevejledningen ligger nu som gratis PDF filer på vores hjemmeside. Med dette tiltag håber vi at være med til at gøre vidensdelingen endnu lettere, samt at udbrede viden om, hvad et projektsamarbejde med en organisation eller virksomhed udenfor universitetet kan bidrage med.

Karrierevejledning

Vi har i slutningen af 2010 og i begyndelsen af dette år oplevet en tilstrømning af studerende, der booker individuelle karrierevejledningssamtaler. Det ser vi som et resultat af, at vi har igangsæt et større PR fremstød med fokus på at skabe mere opmærksomhed og synlighed omkring Projekt- & Karrierevejlednings tilbud og aktiviteter. Vi har i det regi blandt andet afholdt to ”kaffe events”, hvor vi bød på cafe latte og karriereråd i gården på CSS. De studerende, der kommer til vejledning giver udtryk for stor begejstring for vores tilbud om karrierevejledning og hjælp til blandt andet kompetenceafklaring, og vi arbejder derfor på, at endnu flere studerende får et kendskab til vores tilbud.

Kommende arrangementer

Dette forår inviterer vi alle studerende på det Samfundsviden-skabelige Fakultet til tre spændende karrierearrangementer. I marts måned afholder vi i samarbejde med AAK to workshops, der på hver sin måde kan hjælpe både bachelor og kandidatstuderende til en bedre overgang fra studieliv til arbejdsliv. Den første workshop sætter fokus på det at netværke og forsøger at udstyre studerende med værktøjer til, dels at identificere det netværk man som studerende allerede har, og til dels at blive en bedre og mere opsøgende netværker. Den næste workshop fokuserer på, hvordan man skriver en uopfordret ansøgning og tager kontakt til såvel en



fremtidig arbejdsplads som et projektsamarbejdssted i forbindelse med bachelor og specialeskrivning. Til april gentager vi sidste års succes med et karrierearrangement for alle SAMF-studerende, hvor spændende profiler fra erhvervslivet med baggrund i de fem uddannelser på det Samfundsvidenskabelige Fakultet holder oplæg. I år er temaet konsulentarbejde og med de forskellige oplæg og den efterfølgende café, vil vi forsøge at aflive myter om konsulentarbejde og formidle historier om, hvordan karriereveje kan se ud for en SAMF-dimmitend. Du kan læse mere om arrangementerne og se, hvordan du kan tilmelde dig i vores arrangementskalender på side 21. På vores hjemmeside www.samf.ku.dk/pkv vil der løbende være opdateringer i forhold til disse arrangementer, og vi vil annoncere, når tilmeldingsmuligheden sætter i gang. Tilmelding foregår efter et først-til-mølle princip!

Indhold

I dette nummer af Indhold giver vi læseren et indblik i, hvilke muligheder et projektsamarbejde kan have for et fremtidigt arbejdsliv. Vi besøger således antropologen Ida Hammen, der efter et projektsamarbejde faciliteret af Projekt- & Karrierevejledningen blev fastansat i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Vi hører om hendes oplevelser og forudsætninger for projektsamarbejdet, og hvordan hun har oplevet overgangen fra studieliv til arbejdsliv. Derudover byder dette nummer af Indhold på en artikel af cand.scient.soc. Anna Wodskov, der på baggrund af sit speciale har skrevet en artikel om stress og hverdagsliv blandt danske folkeskoleelever. Specialet er skrevet i samarbejde med Børnerådet og er faciliteret af Projekt- & Karrierevejledningen. Vi ønsker læseren god fornøjelse med læsningen af både interviewet og artiklen, og glæder os til at se mange studerende til forårets karrierearrangementer.

Projekt- & Karrierevejledningen





Interview med Ida Hammen

Ida Hammen er cand.scient.anth og skrev i 2006 sit speciale i samarbejde med Projekt- & Karrierevejledningen. Hendes speciale omhandlede sagsbehandlingskompetencer, og var en antropologisk undersøgelse af danske sagsbehandleres arbejde med arbejdsevnemetoden.

Ida Hammen indledte i 2006 et projektsamarbejde med Dansk Socialrådgiverforening igennem Projekt- & Karrierevejledningen. Vi finder hende på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hvor hun igennem længere tid har været ansat som videnskabelig assistent. Projekt- & Karrierevejledningen er taget ud for at besøge hende på hendes arbejdsplads og høre mere om overgang fra studieliv til arbejdsliv og om hendes motivation for projektsamarbejde.



Gennem Projekt & Karrierevejledningen (dengang Videnskabsbutikken) indledte du et samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening. Hvad gik din undersøgelse ud på?

Da jeg skulle til at skrive speciale kom der fra regeringens side en værktøjskasse med forskellige arbejdsmetoder til socialrådgivere – herunder ’Arbejdsevnemetoden’. Før det initiativ havde det sociale arbejde ikke i så høj grad været præget af generaliserede arbejdsgange, men regeringsudspillet lagde i højere grad op til en dokumenterende og systematisk arbejdsmetode. Jeg læste det oplæg Dansk Socialrådgiverforening havde udformet i jeres projektkatalog og synes at det var en virkelig spændende problemstilling. Og så skulle jeg jo lave feltarbejde på kommuner i Jylland, Fyn og på Sjælland. Det viste sig at være ret eksotisk.

Hvordan var Dansk Socialrådgiverforening behjælpelig i din opgaveproces?

Samarbejdet var primært relevant i forhold til sparring. Jeg havde selv en fantastisk vejleder så jeg var meget selvkørende. Hen i mod slutningen af min opgaveskrivning var der et arrangement i Dansk Socialrådgiverforenings regi, hvor jeg formidlede mine resultater fra specialet. Derudover blev jeg også interviewet til deres fagblad. Det primære i samarbejdet var nok at det åbnede mange døre i forhold til kommunerne, at jeg havde Dansk Socialrådgiverforening i ryggen. Normalt kan det være meget svært at få lov at lave feltarbejde i en kommune, men folk stolede på mig fordi jeg samarbejdede med nogen, som de stoler på og som bekymrer sig om deres arbejdsvilkår.



Havde du nogen særlige erfaringer eller forudsætninger for at kaste dig ud i et projektsamarbejde?

Jeg havde ingen konkrete forudsætninger, og havde ikke arbejdet med emnet før. I min bachelor skrev jeg for eksempel om trafik. Jeg hørte om Projekt- & Karrierevejledningen igennem nogle medstuderende, og fordi jeg var på bar bund i forhold til emne, søgte jeg i jeres projektkatalog. Jeg var ikke så nervøs for hele specialeprocessen, og glædede mig helt vildt til at komme på feltarbejde. Det vigtigste for mig var, at projektet havde en konkret forankring. At det var funderet i nogle virkelige menneskers hverdag. Jeg tror, at problemstillingen tiltalte mig, fordi jeg kunne spejle mig i socialrådgiverens hverdag og deres ønske om at hjælpe andre. Og så synes jeg generelt, at spændingsfeltet mellem den mere intuitive sagsbehandling og den systematisk dokumenterende sagsbehandling er spændende. Specialet kom til at handle om videnshierarkier og det er interessant synes jeg.

Har du brugt dit speciale og projektsamarbejde til at ’markedsføre’ dig som dimittend?

Det var jo ikke noget jeg havde forestillet mig eller planlagt, men emnet jeg skrev om affødte meget hype. Fordi der på det tidspunkt var en stor gruppe socialrådgivere, der var frustrerede over de nye krav, var der en stor efterspørgsel efter viden på det område. Derfor blev jeg bedt om at holde foredrag for forskellige grupper af socialrådgivere. På den måde fik jeg meget øvelse i at stå foran en stor forsamling og lave et oplæg. På det tidspunkt havde jeg ingen erfaring med det og havde aldrig lavet en PowerPoint præsentation, så det var lidt af en udfordring og jeg kan da godt have lidt ondt af de socialrådgivere jeg holdt foredrag for i begyndelsen.

Da jeg blev færdig fik jeg i første omgang et job i et konsulent-bureau, og det var alene på grund af mit netværk. Min venindes mand var chef og gav mig en chance. Jeg havde ikke haft noget



studierelevant arbejde i min studietid, så det var virkelig heldigt, at jeg kom i job der. Efter et stykke tid kontaktede jeg min censor på specialet som arbejder i SFI. Jeg havde lavet et solidt speciale, som jeg vidst min censor synes var interessant, så jeg kontaktede ham og spurgte om han kunne hjælpe mig med en anbefaling til at komme ind på SFI og blive forskningsassistent. Det lykkedes heldigvis og derudover opfordrede han mig også til at skrive en artikel til Antropologisk Tidsskrift. Mit arbejde i SFI og artikelskrivningen har været en virkelig god hjælp til at forbedre mit sprog og til at skrive mere enkelt og klart. I specialet kan man godt have en tendens til at skrive meget kryptisk og svært, og det har krævet en indsats efterfølgende at lære at skrive ordentligt.

Det er sjovt at mit speciale og det emne bliver ved med at være aktuelt i mit arbejdsliv og skaber nye kontakter. Så sent som for en måned siden fik jeg en henvendelse fra Norge, hvor de bad mig sende det jeg har skrevet om arbejdsevnemetoden, som mit speciale handler om. For noget tid siden var jeg til en konference hvor jeg tilfældigvis møder én der var ansat i Socialrådgiver-foreningen dengang jeg skrev speciale, men som nu er udviklingschef i en familieplejeorganisation og som mangler en Ph.d. til at skrive om anbragte børns samvær med deres biologiske forældre. Fordi jeg kendte hende igennem mit samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening blev jeg tilbudt at skrive denne ph.d. og jeg starter d.15. marts. Intet af det ville være sket hvis jeg ikke havde skrevet mit speciale som et projektsamarbejde igennem Projekt- & Karrierevejledningen.

I mit tilfælde kan man sige at projektstiller først virkelig er blevet en god kontakt efter jeg afleverede specialet. Det skyldes nok i høj grad også emnets aktualitet.



Hvad har du lært ved at samarbejde med en projektstiller udenfor universitetet i forbindelse med dit speciale?

Først og fremmest har jeg fået redskaber til at komme ud med alt det, jeg kan. Jeg har fået erfaring i forhold til at lave oplæg og stå foran mange mennesker. Erfaring i forhold til at skrive artikler og generelt til at promovere mig selv og skabe synlighed omkring mit projekt. Uden samarbejdet med Dansk Socialrådgiverforening tror jeg ikke, at jeg i samme grad havde formidlet mit speciale til så mange mennesker. Så var det nok endt på biblioteket og havde samlet støv.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle gå forskervejen og skrive en Ph.d., men nu er jeg virkelig tændt på det, og har utrolig stor lyst til at få lov at fordybe mig i et emne i så lang tid.

Du har nævnt mange fordele ved at skrive en universitetsopgave i samarbejde med en projektstiller gennem Projekt- & karrierevejledningen, men er der også nogle ulemper?

Jeg var nødt til at være meget opmærksom på at understrege, at mit arbejde var upartisk, og at konklusionerne ikke var forudsagt, fordi jeg samarbejdede med Socialrådgiverforeningen og mange måske tænkte, at det var en bestillingsopgave. Det er lidt en ting, som jeg føler, at jeg ikke skal undskylde, men i hvert fald påpege hver gang jeg forklarer om mit projekt.

Har du noget råd til SAMF studerende, som overvejer et projektsamarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen?

Jeg har virkelig ikke haft nogen dårlige oplevelser. Der er der måske andre, der har. Man kan måske forestille sig, at nogle studerende føler sig pressede og dirigerede i bestemte retninger.



Men jeg kan kun sige ”go for it”. Jeg synes kun at det har været fedt med den praktiske dimension i specialeprocessen. Projektsamarbejde er bare en brandgod idé fra starten.

Hvordan har du oplevet overgangen fra studieliv til arbejdsliv?

Der har først og fremmest været meget at lære – særligt skrivefærdigheder. Når man tager en uddannelse som journalist, får man helt specifikke råd og undervisning i forhold til at skrive godt og involverende, men det manglede jeg lidt fra min uddannelse som antropolog. Så jeg måtte simpelthen i gang med at læse journalistiske håndbøger om at skrive.

Generelt har det været hårdt, men også givende at arbejde på SFI. Som kvantitativ medarbejder får man typisk længere ansættelser, men som kvalitativ medarbejder får man væsentlig kortere projektansættelser på eksempelvis tre måneder af gangen. Det betyder at ens arbejdsliv er meget sammensat af korte intense forløb. Det er nødvendigt at have is i maven og ikke spekulere alt for meget på om der er penge den første i næste måned. Det er tit et meget stressende arbejde og man kan have flere projekter i gang på et år. For eksempel var arbejdede jeg sidste år på fire forskellige projekter om emner som jeg på forhånd ikke vidste særligt meget om. Der er desuden et stort forventningspres til det man laver, fordi det ikke bare er ens eget navn der står på rapporterne, men også SFI. Det er et navn folk stoler på og derfor skal kvaliteten bare være i orden.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Min arbejdsdag er meget fleksibel, fordi jeg selv må bestemme hvornår jeg kommer og går og om jeg arbejder hjemme eller på kontoret. Min dag begynder som regel med at jeg afleverer min datter i skole, så kommer jeg ind på kontoret og lige nu varetager



jeg mange sekretær funktioner. Jeg opbygger en ’Reference Manager’, skriver breve til informanter, finder litteratur og er med til interviews. På andre tidspunkter kan der godt være meget skrivearbejde, og det kan godt være svært at vænne sig til at sidde foran en computer i otte timer om dagen.

Har du nogen gode råd eller forslag til kandidater på det Samfundsvidenskabelige Fakultet som står overfor at skulle træde ind på arbejdsmarkedet?

Hvis jeg selv var studerende i dag, så ville jeg sørge for at få noget relevant erhvervserfaring i løbet af studietiden. Jeg ville skrive min bachelor og mit speciale igennem Projekt- & Karrierevejledningen og så ville jeg sørge for at få så mange kontakter udadtil som muligt. Det er dét der giver jobs. Jeg ville vælge speciale ud fra interesse og noget jeg brænder for og ikke lade mig begrænse af en eller anden ide om hvad jeg kan og ikke kan.

Da jeg begyndte at læse antropolog forstillede jeg mig, at jeg skulle arbejde i udenrigsministeriet, men efterfølgende har jeg fundet ud af, at de jo slet ikke ansætter antropologer. Jeg skulle have læst statskundskab eller økonomi, hvis det var den retning jeg ville have været. Min pointe er, at alt det jeg troede ville ske og det jeg forestillede mig, da jeg startede, ikke er sket. Min karrierevej har været helt anderledes end jeg troede, men det er alligevel helt perfekt og meget mere mig, end noget andet jeg kan forestille mig.

Ida Hammens speciale er udgivet som Projekt- & Karrierevejledningens rapport 182/2006, og kan downloades her:http://samf.ku.dk/pkv/rapportserie2/182/



http://samf.ku.dk/pkv/rapportserie2/182/


Det er jo mit eget ansvar at undgå stress

Hverdagsliv og børnestressAf cand.scient.soc Anne Wodschow

Psykiatrien melder om massiv stigning i indlæggelse af børn med stress. Undersøgelser viser, at børn beretter om hovedpine og mavesmerter i dagligdagen, og at store børns selvvurderede trivsel er faldende. Der er mange indikatorer, som peger på, at børnestress er et stigende problem, men hvad er børnenes egen oplevelse? Det sætter specialet ”Store børn og stress” fokus på ved at lade børnene beskrive med deres egne ord, hvordan stress opleves og opfattes fra et børneperspektiv.



Stressoplevelser i hverdagen

Specialet er baseret på en kvalitativ interviewundersøgelse lavet med 7. klasseelever. Børnenes udtalelser peger på, at hverdagslivet danner ramme om deres stressoplevelser. Stress er for børnene tit forbundet med at skulle få mange ting til at ”spille sammen” i hverdagen, eksempelvis hvis de har mange lektier for, samtidig med at fritidsinteresserne og vennerne også skal passes. Børnenes stressoplevelser kan forstås ud fra tre overordnede oplevelseskategorier.

Kampoplevelsen

Den første er kampoplevelsen, som er kendetegnet ved at børnene febrilsk forsøger at gøre alting hurtigere og hurtigere. De tænker hele tiden frem på det næste, de skal nå at gøre, i stedet for at koncentrere sig om nuet. Det kan resultere i en oplevelse af at miste selvkontrollen, således at temperamentet til tider løber af med børnene, og de skælder ud på andre mennesker uden en egentlig grund.

Opgivelsen

Den anden type stressoplevelse er opgivelsen, som er kendetegnet ved at være mere passiv. Den opstår når børnene oplever en situation som helt uoverskuelig og håbløs - enten fordi de skal nå for meget, eller fordi det er uigennemskueligt, det de skal. Børnene giver mentalt set op ved at tænke, at de ikke kan klare det, som de enten selv eller andre forventer af dem. Mange oplever også en fysisk opgivelse, ved at kroppen siger fra over for presset, og børnene bliver trætte og får hovedpine og mavesmerter. I stedet for at være en intens kamp, så fører opgivelsen nærmere til en midlertidig handlingslammelse.



Tristheden

Den tredje og sidste type stressoplevelse adskiller sig fra de to andre ved ikke at være direkte forbundet med hverken travlhed eller tidspres. I stedet beskriver børnene, hvordan de oplever at være så opslugt af deres eget følelses- og tankeunivers, at de nærmest er uden for tiden. De er bekymrede og føler sig kede af det og har mistet lysten til alt, samtidig med at ikke tænker på andet end deres tristhed. Denne type stressoplevelse følger typisk af mobning, eller af på anden måde at føle sig afvist eller holdt udenfor.

Legitim stress og ansvaret for det uundgåelige

Specialet peger desuden på, at det kun er legitimt blandt børn at give udtryk for stress, hvis man samtidig kan fremvise legitime stressårsager. Legitime årsager er eksempelvis at have et krævende arbejde eller at have et stort ansvar for andre mennesker end sig selv. Det er med andre ord årsager, der hører et typisk voksenliv til. Derfor er børnene som udgangspunkt skeptiske, når en af deres jævnaldrende hævder at have stress. Det sker dog ikke så ofte, at et barn direkte indrømmer at have stress, da det er forbundet med en vis pinlighed. Børnene vil være cool og ønsker derfor ikke at fremstå som utilregnelige og ude af kontrol, som de oplever at deres forældre gør i forbindelse med stress. Det er især drengene, der synes, at stress står i modsætning til det selvbillede, de gerne vil fremstille overfor kammeraterne. Det er derfor især drengene, der oplever egne stressoplevelser som tabubelagte. Pigerne mener i højere grad end drengene, at de kan tale med hinanden om stress, men holder stadig en vis distance ved at fortælle, at deres stress kun er mild eller kun kommer sjældent.

Samtidig med at børnestress nærmest er tabuiseret, så er stress også blevet et modeord blandt børnene. De bruger stress i deres dagligdagssprog som et dækord for andre ting såsom irritation eller



travlhed, men så snart børnene reelt oplever stress, taler de sjældent om det.

Børnenes forhold til stress afspejler den individualisme, som i mange henseender er meget fremherskende i dag. Det er børnenes opfattelse, at det er deres eget ansvar at indrette hverdagen, så de undgår stress. De tager derfor overordnet selv skylden for deres egen stress. Børnene oplever, at deres forældre i nogen grad kan hjælpe dem med at bekæmpe og undgå stress, men de mener samtidig, at det enkelte barn selv må lære at sige fra. Dette skyldes ifølge børnene, at det er individuelt, hvad man bliver stresset af.

På den anden side opfatter børnene også stress som en nærmest uundgåelig del af hverdagslivet. Således føler det enkelte barn sig ansvarlig for sin egen stress, samtidig med at børnene oplever stress som et grundvilkår. Det afspejler, at børn i dag lever et til tider krævende hverdagsliv, hvor det er op til dem selv at navigere mellem hverdagens muligheder. Sådanne krav kan opleves som store, især fordi det anses som det enkelte barns fallit, hvis det ikke formår at undgå stress.

Børnestress skal ikke være individualiseret og tabubelagt

Specialet peger på, at vi må gøre op med opfattelsen af, at stress hos børn såvel som hos voksne er et uundgåeligt onde i et almindeligt hverdagsliv. Børnenes udtalelser om stress indikerer desuden, at en reduktion i forekomsten af børnestress må tage udgangspunkt i en af-individualisering og en af-tabuisering af stress blandt børn.

Børn mødes i dag i stigende grad med forventningen om, at de skal være selvkompetente og ansvarlige, hvilket blandt andet afspejles i skolepædagogikken, der i stadig højere grad har udvikling af den enkelte elevs kompetencer i fokus. Mit spørgsmål er, om forekomsten af børnestress kan reduceres ved i nogle henseender



at nedtone fokus på det enkelte barn? Det kan måske fjerne noget af skylden og ansvarsfølelsen fra barnet selv. En sådan af-individualisering kunne medvirke til at gøre stress mindre pinligt og derved lettere at tale om for børnene. Måske er der inspiration at hente fra anti-mobbeinterventionerne, som i stigende grad sætter mobning på dagsordenen i skolerne i dag ved at fokusere på mobbekulturer frem for på enkelte børn som mobbere og ofre.

Anne Wodschows speciale er skrevet i samarbejde med Børnerådet, faciliteret af Projekt- & Karrierevejledningen. Det er udgivet som Projekt- & Karrierevejledningens rapport 281/2011, og kan downloades her:






Projekt- & Karrierevejledningens Rapportudgivelser i 2010

Se hele Projekt- & karrierevejledningens rapportserie på vores hjemmeside www.samf.ku.dk/pkv/rapportserie2, hvor alle rapporter kan downloades gratis.


http://www.samf.ku.dk/pkv/rapportserie2

http://www.samf.ku.dk/pkv/rapportserie2

280/2010 EU á la Carte? Lasse Aaskoven & Rinie Trap

279/2010 Jeg har hiv, hiv har ikke mig Sisse Liv Lauesen

278/2010 “Biggi, han bor i den første gård!” Charlotte Fobian

277/2010 Integration i folkeskolen gennem frivilligt arbejde og medborgerskabLone Østergaard Andersen

276/2010 USA og uran i Iran og Indien Christine Søby

275/2010 De nye fremmedeJeanette Jakobsen

274/2010 Jamen jeg elsker dig joKia Hartelius Henriksen, Rune Agerskov Christensen og Pernille Christel Bak

273/2010 Sammenstød mellem to forståelser af psykiske lidelser?Julie Eva Kruse Castella

272/2010 Brug for DialogDorte Mikkelsen og Mette Emilie Rasmussen

271/2010 Ny indvandring til DanmarkKristoffer Kaack

Er du studerende og vil du skrive projekt i samarbejde med en virksomhed? Se samf.ku.dk/pkv for mere information om dine muligheder.




Arrangementskalenderforår 2011

9. marts kl. 14 – 17Lær at netværke

Selvom du er udadvendt og social og har masser af gode venner og bekendte, behøver du ikke nødvendigvis at være en super netværker. At bruge netværket til at komme til det næste job er nærmere noget, de fleste har brug for at lære. Når du har lært det, kan netværket aktiveres på den bedst tænkelige måde.

På denne workshop kommer vi blandt andet ind på:

‣ Grundlæggende anbefalinger inden for netværkeriets kunst‣ Forskellige typer af netværks-taktikker‣ Helt håndfaste metoder til at kortlægge og bruge dit netværk‣ Din egen, personlige handlingsplan for at udvide og bruge dit

netværk fremover



Afholdes i samarbejde med AAK onsdag d. 9. marts 2011 kl. 14 - 17 på CSS, lokale 7.0.18.Der vil være kaffe, te og forskellige forfriskninger til arrangementet.

Tilmeld dig via vores hjemmeside:http://samf.ku.dk/pkv/arrangementer/

23. marts kl. 14 – 17Uopfordret jobsøgning

Workshoppen for dig, som vil gå dine egne proaktive og uopfordrede veje i din søgen efter det næste job.

Mere end halvdelen af alle jobs annonceres aldrig, men formidles og besættes bl.a. via netværk og uopfordrede henvendelser. På workshoppen stiller vi skarpt på metoderne til at finde de relevante virksomheder og komme i dialog med dem. Workshoppen er en introduktion til at navigere i alle de muligheder, der eksisterer for at henvende sig uopfordret til arbejdsgivere og kræver en åbenhed og lyst til at tænke både dig selv og dine kompetencer lidt ud af boksen. Du kan også benytte metoderne hvis du søger fagligt relevant studiejob eller virksomhedskontakter til studieprojekter.

Afholdes i samarbejde med AAK onsdag d. 23. marts 2011 kl.14 - 17 på CSS, lokale 7.0.18. Der vil være kaffe, te og forskellige forfriskninger til arrangementet.

Tilmeld dig via vores hjemmeside: http://samf.ku.dk/pkv/arrangementer/



http://samf.ku.dk/pkv/arrangementer/




7. april kl. 13 - 16.30:Karrieredag

Stort karrierearrangement for alle studerende på det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Temaet for arrangementet er SAMF i konsulentbranchen. Der vil være oplæg med spændende profiler fra erhvervslivet, som har uddannelsesmæssig baggrund i de fem SAMF uddannelser. Her kan du høre om karriereveje og overgange fra studieliv til arbejdsliv. Myter og forestillinger om konsulentjobs vil blive aflivet og erstattet med et nuanceret indblik i, hvilke arbejdsopgaver man, som SAMF dimmitend, kan møde i konsulentbranchen. Efter de forskellige oplæg, vil der være en karrierecafé i foyeren udenfor lokalet, hvor du har mulighed for at komme i dialog med oplægsholderne og andre spændende virksomheder og organisationer om en karriere i konsulentbranchen.

Afholdes d. 7. april 2011 kl. 13 - 16.30 på CSS, lokale 1.1.18Der vil være kaffe, te og forskellige forfriskninger til arrangementet.

Tilmeld dig via vores hjemmeside: http://samf.ku.dk/pkv/arrangementer/





Abonnér på Indhold

Det er muligt at abonnere på Indhold via dette link:http://issuu.com/samf

Du skal blot klikke på ’Add RSS feed’, og herefter klikke på ’Abonner på dette feed’.



http://issuu.com/samf

http://issuu.com/samf



Illustrationer i dette nummer er skabt af Tirsdag Orth. Du kan læse mere om Tirsdag på: tirsdag-ohrt.blogspot.com



indhold nr 3 2011

Documents