LOKAL MAD- OG MÅLTIDS-

POLITIKDagnæs Dagtilbud 2019

Foto: Martin Bubandt, Politiken

VORES VISIONER FOR MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN Børnenes kostvaner grundlægges tidligt i barndommen, og vil ofte følge dem gennem hele livet. Der-for synes vi, det er vigtigt at give dem de bedste forudsætninger med helt fra starten. Vi tager udgangspunkt i de nationale kostråd, Sundhedsstyrelsens anbefalinger og Horsens Kommunes mad- og måltidspolitik.

De nationale kostråd

Kommunens mad- og måltidspolitikHorsens kommunes mad- og måltidspolitik kan læses i sin fulde længde via dette link. Vi vil her fremhæve nogle udvalgte punkter, som handler om, at • børnene skal opleve et fællesskab omkring mad og måltider, når de er i dagtilbud. • der tages hensyn til kulturel mangfoldighed og børn med særlige behov. • viden om mad og måltider inddrages i det pædagogiske arbejde med de voksne som rollemod-

eller. • maden, der serveres i dagtilbud, skal indeholde så få rester af pesticider som muligt.

Formålet med mad- og måltidspolitikken i Dagnæs Dagtilbud er at fremme en sund kost, der skaber de bedste betingelser for børnenes læring, trivsel og udvikling, og her er fællesskabet om maden og måltidet i centrum. Vi vil gerne give børnene maddannelse, madmod og et sundt, nuanceret og afs-lappet forhold til mad – vi skal være med til at stimulere børnenes glæde ved de daglige måltider. I Dagnæs Dagtilbud vil vi gerne skabe en madkultur, hvor børnene er inddraget så meget som muligt, lige fra tilberedning til borddækning, blande salat, skære frugt, rydde af bordet osv.

Mad integrerer og inkluderer og er på den måde en “pædagogisk guldgrube” med tråde ud til ver-den. Vi vil bevidst arbejde med måltiderne som et pædagogisk redskab. Måltidskulturen handler fx om rutiner omkring bordet, det at spise sammen med andre osv. Kulturen omfatter de voksne og samtalen om maden og de andre ting i det fællesskab, der eksisterer.

Det tilstræbes, at så meget mad som muligt er økologisk. Det betyder også, at vi ikke arbejder mål-rettet på at opnå det økologiske guldmærke – økologien skal give mening. Desuden arbejder vi mål-rettet med at minimere madspild.

Nærværende politik kan være en oplagt start til at snakke om mad, måltider og fællesskaber omkring disse, både blandt forældre og personale.

2

MÅLTIDET Det fælles måltidMange børn opholder sig i dagtilbuddet størstedelen af dagen. Derfor er det væsentligt at sikre, at de har adgang til sunde måltider − både mellem- og frokostmåltider. Det er et ansvar, som skal løftes sammen med forældrene. Dagtilbuddet er et af de miljøer, hvor barnet på en naturlig måde kan lære sig sunde vaner og holdninger, når det gælder mad, måltider og hygiejne. Mange børn spiser mere end halvdelen af deres daglige mad i dagtilbuddet. Det fælles måltid bliver dermed en oplagt ramme i den pædagogiske praksis, hvor begreber som omsorg, opdragelse og læring kan udfolde sig. Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet bliver rollemodel. Den effekt er vigtig i udviklingen af sunde mad- og måltidsvaner.

Maden, måltidet og de pædagogiske læreplanerDer er mange måder at få maden og måltidet implementeret i den daglige pædagogiske praksis. Afhængigt af i hvor høj grad maden prioriteres i arbejdet med børnene, er der mulighed for at tænke mad og måltider ind i de pædagogiske læreplaner.

Det pædagogiske arbejde er centralt for, at måltidet bliver en god oplevelse for børnene – hver dag. Først når maden lander i børnenes maver, kan den kaldes sund og nærende. På vejen derned er der mulighed for også at bringe fx omsorg, opdragelse og læring i spil.

Mad er mere og andet end næringsstoffer, som vi spiser for at overleve. At spise et måltid mad er også oplevelsen ved at tilberede maden, glæden ved at spise sammen med andre og fornemmelsen af at blive udfordret på sine sanser, mens man bliver mæt.

Når man tilbereder maden i institutionen, er det oplagt at inddrage børnene i både tilberedningen af måltidet og oprydningen bagefter. Under aktiviteterne er det en god idé at tale med børnene om, at forskellige områder i huset forudsætter forskellig opførsel og adfærd. Måden vi opfører os på, når vi tilbereder mad og spiser den, er også en væsentlig del af børnenes maddannelse og et af målene med den pædagogiske indsats omkring måltidet. Her er fx bålmaden i børnehaven et oplagt sted at arbejde med ovenstående.

Det kan være en fordel at danne mindre børnegrupper, som på skift deltager i tilberedning, anretning eller servering af maden. I små grupper kan grøntsager og kartofler fx rengøres og skrælles, eller børnene kan være med til at forme brød eller lave en dressing til salaten. Aktiviteterne behøver ikke at foregå i et køkken, men kan foregå ved et lille bord – forudsat at det er hygiejnisk forsvarligt.

3

Foto: Martin Bubandt, Politiken

Ved fx at gøre tilberedningen af maden til en pædagogisk aktivitet, bliver det muligt at knytte ak-tiviteterne til temaer i de pædagogiske læreplaner. Mens grøntsager ordnes, er der fx rig mulighed for at tale med børnene om grøntsager og fx arbejde med over- og underbegreber (grøntsager − agurk, peberfrugt, frugt – banan osv.), sådan at børnene udvikler deres sproglige begrebsapparat og får kendskab til de forskellige madvarer. Når børnene eksempelvis ordner grøntsager og kartofler, træner de samtidig deres motoriske færdigheder. De oplever glæden ved at arbejde sammen med deres kammerater og får en oplevelse af, at deres arbejde har betydning for fællesskabet. Børnene udvikler på den måde både sociale og sproglige kompetencer – begge er temaer i de pædagogiske læreplaner. Og ikke mindst opnår de indsigt i, hvordan råvarer omdannes til det færdige måltid.

Den sociale dimension i måltidetSærligt for de mindre børn er det vigtigt, at der er en god stemning, når frokosten spises. Det kræver koncentration, ro og nærhed for de fleste mindre børn at få spist et frokostmåltid. Man kan gøre måltidet hyggeligt og lære børnene, hvilke regler der gælder, når man spiser sammen med andre. Man kan også vænne børnene til, at man taler sammen, mens der spises. Tal fx om børnenes livret-ter, hvilke grøntsager de kan lide, hvilke de ikke synes om og hvorfor – eller tal om, hvad barnet har oplevet eller skal lege efter frokosten.

Den voksne og kammerater som rollemodellerBørn gør ikke, som vi siger – men som vi gør! Så hvad enten børn skal lære at spise karrysild, kapers eller noget helt tredje, så sker det blandt andet gennem efterligning. Måske er der nogle børn, der af deres forældre bliver betegnet som kræsne, men som spiser med stor lyst, når der serveres stegt sild med spidskål i dagtilbuddet. Børn kan få mod på at spise mad, som de ikke ville spise hjemme, ved at kigge på de kammerater og voksne, de spiser sammen med i dagtilbuddet.  

4

Foto: Jeppe B, Berlingske

AKTIVITETER Festlige lejlighederInd i mellem er der lejligheder, hvor der er god grund til at spise lidt anderledes. Det kan være ved forskellige traditioner, som fejres gennem aktiviteter omkring måltidet, hvor børnene bliver præsen-teret for mad, som der forbindes med disse traditioner fx julefrokost, påskefrokost eller lign. Desuden er det ved særlige lejligheder i orden og dejligt at få serveret noget udover det sædvanlige..

Julefrokost og påskefrokostI Dagnæs Dagtilbud er der tradition for at afholde en julefrokost og en påskefrokost, der er tilpasset børnene. Her handler det om at fejre traditionerne, men også for at understøtte den sociale dimen-sion i måltidet og for at indgyde børnene madmod ved at lade de voksne og de andre børn i dagtil-buddet fungere som rollemodeller.

BørnefødselsdageSelve måltidet, der serveres ved børnefødselsdage, går i stedet for et hovedmåltid, typisk frokosten, hvilket betyder, at dette måltid kvalitetsmæssigt bør have den samme ernæringsværdi som en frokost til hverdag. Børnefødselsdage kan afholdes i hjemmet eller i institutionen alt efter ønske. Afholdelse af fødselsdage på McDonald’s, Hoppeland og lign. deltager institutionen ikke i.

Det aftales med personalet, hvornår på dagen, der er bedst. Personalet er gerne behjælpelig med ideer til, hvad der kan serveres.

Ved fejring af børnefødselsdage er det fødselaren, der skal fejres og være i centrum. Dette gøres bedst ved, at fokus er på selve begivenheden, hvorfor den mad, der serveres, skal serveres ved selve fødselsdagen. Der bør ikke uddeles slikposer hverken til, under eller efter festen, da størrelsen på slikposen kan være udslagsgivende for, om festen har været god, og derved flyttes fokus fra fød-selaren. Hvis der serveres slik og lignende til festen, har vi har en forventning om, at det er i moder-ate mængder, og at der derfor ikke serveres både kage, slik, is og sodavand.

5

Foto: Martin Bubandt, Politiken

DAGENS MÅLTIDER Morgenmad Til morgenmad serveres havregrød, rugbrød, havregryn, rugfras og brød. Pålæg er smør, ost og syl-tetøj. Hvis det ønskes, kan der drysses lidt sukker på havregrynene. Dette er voksenstyret og det samme gælder syltetøj. Der serveres vand og økologisk mælk til. Der medbringes ikke morgenmad hjemmefra.

Morgenmaden tilbydes indtil kl. 7.30 og serveres af institutionen.

Formiddags- og eftermiddagsmadFor børnehavebørnene gælder det, at institutionen serverer rugbrødsstave, friskbagt brød, boller eller knækbrød, mens der medbringes et stk. frugt pr. barn. Hvis der medbringes et større stykke frugt, eksempelvis melon, ananas mv. kan det dække for to til tre dage. Udskåret frugt må desværre ikke medbringes af hygiejnemæssige årsager. Vuggestuebørnene er på fuld kost, og er dermed ikke inkluderet af ovenstående.

DrikkedunkBørnenes drikkedunk skal indeholde vand. Vi har valgt at holde fast i den medbragte drikkedunk, idet den tjener flere formål. Det hjælper med til, at børnene får drukket mere i løbet af dagen, men det handler lige så meget om, at det er et genkendeligt holdepunkt, som er “mit”…

6

Foto: Finn Frandsen, Politiken