lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner

Bibliotekarforbundet [ 01 ]Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner

Lønmagasin 2012

for ansatte i stat, kommuner og regioner

Læs bl.a. også om arbejdstid, barselsvilkår, ferierettigheder, personalegoder, samt de ændringer, der er i overenskomsterne som følge af OK11

Indhold

Forord ..........................................................................................................................................3

1 De offentlige overenskomster og aftaler ..........................................................................41.1 Hvem forhandler min løn? ............................................................................................................41.2 Hvad kan du selv gøre? ................................................................................................................51.3 Hvordan kan BF hjælpe? ...............................................................................................................61.4 Ansat på overenskomst .................................................................................................................61.5 Ansat som tjenestemand ..............................................................................................................71.6 Dit ansættelsesbrev ......................................................................................................................71.7 Lønsystemer i det offentlige .........................................................................................................71.8 Specialkonsulent/chefkonsulent ....................................................................................................71.9 Trinforløb i din basisløn/grundløn .................................................................................................71.10 Hvordan beregnes min lønanciennitet? ........................................................................................91.11 Tillæg og den lokale forhandling ..................................................................................................91.12 Centralt forhandlede tillæg .........................................................................................................101.13 Ulempegodtgørelse til statslige tjenestemænd ............................................................................111.14 Din arbejdstid.............................................................................................................................121.15 Dine barsel- og omsorgsvilkår .....................................................................................................141.16 Dine ferievilkår ...........................................................................................................................171.17 Personalegoder ..........................................................................................................................171.18 Seniormuligheder .......................................................................................................................181.19 Om Folkepension .......................................................................................................................221.20 Din pensionsaftale ......................................................................................................................23 Satser for arbejde, dagpenge og kilometerpenge gældende i 2011.......................................26 Honorering af arbejde – satser ....................................................................................................26 Satser for dagpenge ...................................................................................................................27 Refusion af merudgifter til transport ...........................................................................................27


Bibliotekarforbundets Lønmagasin udsendes denne gang og

fremover som elektronisk dokument. Samtidigt er Lønsta-

tistikken nu udskilt i et særskilt dokument, således at du nu

hurtigere og lettere kan finde frem til det, der netop interes-

serer dig.

Her i Lønmagasinet ønsker Bibliotekarforbundet at skitsere

nogle af de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår, der gælder

for forbundets offentligt ansatte medlemmer i 2012. Vi har

bestræbt os på at skitsere de gældende regler så enkelt som

overhovedet muligt, både om løn og lønforhandlinger samt

øvrige ansættelsesvilkår.

Som offentligt ansat er din basisløn fastlagt i overenskomster

og aftaler. Alt efter uddannelse, stillingstype og relevant erfa-

ring indplaceres du på et bestemt trin/lønniveau. I magasinet

giver vi dig et overblik over, hvilke regler der gælder for såvel

overenskomstansatte som for tjenestemandsansatte.

Ud over basislønnen består de offentlige lønsystemer også

af en variabel del i form af tillæg, der forhandles lokalt på

arbejdspladsen, primært de såkaldte funktions- og kvalifikati-

onstillæg, men også af resultatløn m.v. Såvel stilling, ansvar,

udbud som efterspørgsel på bestemte kvalifikationer er med

til at definere størrelsen på disse tillæg.

Ved overenskomstforhandlingerne 2011 blev alle de til rå-

dighed værende økonomiske midler anvendt til de generelle

lønstigninger, der kommer til udbetaling i netop 2012. Dette

betyder, at der ikke blev afsat centrale midler til de lokale

forhandlinger, hvor der tidligere har været afsat en vis pro-

centdel af lønsummen til netop disse forhandlinger. Denne

situation vanskeliggør de lokale forhandlinger, hvilket også

vil være tilfældet i 2012. Bibliotekarforbundet ønsker dog at

understrege, at der fortsat kan ske lokale lønforhandlinger en

gang årligt – også selv om vi lever i en verden med stillings-

nedlæggelser. Bibliotekarforbundet uddanner løbende vores

tillidsrepræsentanter i, hvordan de skal agere under nye og

ændrede omstændigheder.

Giver Lønmagasinet alligevel anledning til spørgsmål, er du

velkommen til at søge yderligere information på Bibliotekar-

forbundets hjemmeside – www.bf.dk – eller til at kontakte

Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling.

God læsning!

Pernille Drost

Formand for Bibliotekarforbundet

Forord

Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner[ 04 ]

De offentlige overenskomster og aftaler

01

1.1. Hvem forhandler min løn?Løn- og ansættelsesvilkår – herunder lokale forhandlingsfor-

hold – for overenskomstansatte i kommuner og regioner afta-

les ved forhandling mellem henholdsvis Kommunernes Lands-

forening (KL) og Danske regioner/Regionernes Lønnings- og

Takstnævn (RLTN) på den ene side og AC/KTO på den anden

side. For statsansatte indgås aftaler ved forhandling mellem

Finansministeriet og AC/CFU. Vilkår for tjenestemænd aftales

ved forhandling mellem samme arbejdsgiverparter som an-

ført ovenfor og Bibliotekarforbundet/CFU/KTO.

BF: Bibliotekarforbundet (forhandler krav, der specielt

vedrører bibliotekarer, cand.scient.bibl.er)

AC: Akademikernes Centralorganisation (forhandler

krav, der specielt vedrører akademikere i stat,

kommuner og regioner)

KTO: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-

satte (forhandler for samtlige ansatte i kommuner og

regioner). Sundhedskartellet er ikke medlem af KTO

CFU: Centralorganisationernes Fællesudvalg

(forhandler for samtlige ansatte i staten)

Overenskomsterne fastlægger – udover basislønnen – regler

for lokale lønforhandlinger. Disse forhandlinger vedrørende

funktions- og/eller kvalifikationstillæg føres mellem de lokale

parter, dvs. kommunen, regionen eller den statslige institution

på den ene side og organisationen (BF) på den anden side.

Lønforbedringer kan som udgangspunkt forhandles årligt

samt ved nyansættelser og ved væsentlige stillingsændringer.

BF har uddelegeret forhandlingsretten til vores lokale til-

lidsrepræsentanter (TR) således, at det som hovedreglen er

TR, der forhandler løn for BF’s medlemmer. Hermed sikres, at

forhandlingerne for det enkelte medlem kommer så ”tæt på”

medlemmet som overhovedet muligt. BF forhandler, hvis der

ikke er ansatte nok til at vælge en lokal tillidsrepræsentant. I

denne situation kan forhandlingsretten også uddelegeres til

en tillidsrepræsentant fra en anden AC-organisation.

Lønforhandlinger for bibliotekschefer samt visse andre chefer

varetages dog altid af BF centralt. Læs om BF’s forhandlings-

organisation på www.bf.dk.

1.2. Hvad kan du selv gøre?Den, der forhandler din løn, har brug for oplysninger fra dig.

Det er derfor altid en god idé, hvis du løbende registrerer

ændringer i ansvar, kvalifikationer og/eller funktioner og op-

nåede resultater. Hermed kan du give din tillidsrepræsentant

et godt udgangspunkt, når din løn skal forhandles.


1.3. Hvordan kan BF hjælpe?Spørg din tillidsrepræsentant (TR)

BF uddanner løbende vores TR’er i løn- og ansættelsesfor-

hold. Har du et spørgsmål til dine vilkår så tag en snak med

din lokale tillidsrepræsentant, som er uddannet i at besvare

mange forskellige løn- og ansættelsesspørgsmål. Kender din

TR ikke umiddelbart svaret på et konkret spørgsmål, vil han/

hun kontakte en anden TR fra sit netværk eller ringe til BF.

Vejledning i forbindelse med løn- og

ansættelsesvilkår generelt

BF’s sekretariat yder rådgivning om løn- og ansættelsesvilkår

samt alle andre arbejdsrelaterede vilkår. Du kan altid få fat

på en konsulent i sekretariatet på hverdage mellem kl. 9.00

og 15.00. Ring på telefon 38 88 22 33 eller send en mail til

[email protected].

Information

Du kan rekvirere eller downloade en række pjecer, gode råd

m.v. fra BF. Alle pjecerne finder du på www.bf.dk.

Karriererådgivning

BF har en karriererådgiver, som kan give dig en personlig råd-

givning.

Karriererådgiveren holder også jobsøgningskurser og giver indi-

viduel tilbagemelding på jobansøgninger. På www.bf.dk kan du

desuden finde råd og vejledning om jobsøgning m.v.

Kontakt BF’s karriererådgiver på telefon 38 88 22 33.

I Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv kan du i hvert

nummer finde stof af særlig relevans for dig på siderne kaldet

”Job og Karriere”.

BF’s egen jobformidling:

BF’s jobformidling omfatter flere led:

• BF’s JobMail: Et nyhedsbrev som giver dig oversigt over

relevante akademiske stillingsopslag, direkte i din mail-

boks. Tilmeld dig på www.bf.dk/nyhedsbreve.

• BF’s VikariatMail: Et nyhedsbrev, hvor vi annoncerer vi-

kariater og projektansættelser. Tilmeld dig på www.bf.dk/

nyhedsbreve.

• Bibliotekarjob: BF’s jobdatabase på www.bibliotekarjob.

dk. Her kan du oprette en jobagent og løbende få tilsendt

e-mails med de job, der passer netop dig.

• Stillingsopslag indsendt af arbejdsgivere finder du dels i

Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv samt i Biblio-

tekarforbundets Nyhedsbreve. Herudover er de tilgænge-

lige på Bibliotekarjob.dk, som en del af Profiljob.dk.

Lønstatistik og løndatabase

BF indsamler årligt lønstatistik, som både offentliggøres i

dette magasin og årligt lægges ind i vores interaktive løndata-

base, som du kan finde via www.bf.dk. Her kan du lave dine

egne udtræk og eksempelvis holde øje med din markeds-

værdi. På www.bf.dk kan du også finde en række af tabellerne

fra lønstatistikken.

[ 06 ] Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner

1.4. Ansat på overenskomstAnsættelse i den offentlige sektor sker i dag kun på overens-

komstvilkår.

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bib-

liotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale,

regionale og statslige arbejdsgivere. Overenskomsten fastlæg-

ger i hovedtræk vilkårene med hensyn til løn, lønregulering,

pension, arbejdstid, barsel, ferie m.v.

1.5. Ansat som tjenestemandOmkring 20 procent af Bibliotekarforbundets medlemmer på

det offentlige område er i 2011 ansat som tjenestemænd. De

generelle vilkår for tjenestemænd i kommuner og regioner er

fastsat igennem BF’s tjenestemandsaftaler med henholdsvis

KL og Danske Regioner og i tjenestemandsregulativet. For

tjenestemænd i staten er vilkårene fastlagt i henhold til Tjene-

stemandsloven.

Løn- og ansættelsesvilkår m.v. for kommunalt/regionalt

tjenestemandsansatte aftales ved forhandling mellem KL og

Danske Regioner på den ene side og Bibliotekarforbundet og

KTO på den anden side. For statsansatte er det en forhand-

ling/aftale mellem Finansministeriet og Bibliotekarforbundet/

CFU, der fastlægger løn- og ansættelsesvilkår.

Der ansættes i dag ikke længere tjenestemænd. Ved stillings-

skift gælder dog, at hvis du kommer fra en tjenestemands-

ansættelse, kan du opretholde denne ansættelsesform ved

umiddelbar overgang til anden stilling inden for samme an-

sættelsesområde, dvs. henholdsvis det kommunale, regionale

eller statslige område, såfremt din arbejdsgiver accepterer

det. Ved skift imellem ansættelsesområder – eksempelvis fra

stat til kommune – taber du typisk retten til fortsat tjeneste-

mandsansættelse.

”Tjenestemandslignende ansættelse” er en ansættelsesform,

som kun anvendes i staten, og som dækker over flere varian-

ter, hvis fællestræk er, at aflønning (men ikke nødvendigvis

pension) er som for tjenestemænd. I øvrigt beror den ansat-

tes rettigheder og forpligtelser på indholdet af vedkommen-

Der ansættes i dag ikke længere tjenestemænd. Ved stillingsskift gælder dog, at hvis du kommer fra en tjenestemandsansættelse, kan du opretholde denne ansættelsesform ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for samme ansættelsesområde.


des ansættelseskontrakt. Der vil ikke i fremtiden blive ansat

bibliotekarer på tjenestemandslignende vilkår.

1.6. Dit ansættelsesbrevDin arbejdsgiver har pligt til skriftligt at underrette dig om vil-

kårene for dit ansættelsesforhold i form af et ansættelsesbrev,

hvis varigheden af dit ansættelsesforhold er på en måned og

derover, og hvis din gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid er

på mindst 8 timer (i staten dog mere end 8 timer). Du skal

have dit ansættelsebrev hurtigst muligt og senest en måned

efter, at dit ansættelsesforhold er begyndt.

Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for an-

sættelse, herunder gældende overenskomst, oplysninger om

løn, ansættelsessted, stillingsbetegnelse, begyndelsestidspunkt,

ferierettigheder, opsigelsesvarsler samt timetal. Ved midlertidig

ansættelse endvidere forventet varighed af ansættelsen.

1.7. Lønsystemer i det offentligeI dag eksisterer der for overenskomstansatte i kommuner/

regioner og stat to sideløbende lønsystemer: et nyt og et

gammelt. For tjenestemænd er dette kun tilfældet i staten.

Alle kommunale/regionale tjenestemænd er på Ny Løn.

Der nyansættes kun medarbejdere på de nye lønsystemer i

dag. Det nye lønsystem omfatter endvidere ansatte, der har

valgt at overgå fra det gamle til det nye lønsystem.

De offentlige lønsystemer består af to elementer: en centralt

aftalt basisløn og en tillægsdel. Basislønnen er anciennitets-

baseret og indeholder et basislønforløb. Basisløn kaldes for

kommunale tjenestemænds vedkommende ”grundløn” –

ligesom funktions- og kvalifikationstillæg kaldes funktions- og

kvalifikationsløn.

Lønnen reguleres almindeligvis hvert år en eller flere gange

med en procentsats (kaldet procentreguleringen), som bliver

aftalt ved overenskomstforhandlingerne. Derudover kan

basislønnen reguleres ekstraordinært for at kompensere for

et evt. efterslæb i forhold til lønstigningen på det private

arbejdsmarked (kaldet reguleringsordningen).

Tillæg aftales som enten varige tillæg, midlertidige tillæg

eller som engangsbeløb. Hertil kommer muligheden for at

forhandle resultatløn.

1.8. Specialkonsulent/chefkonsulent I såvel kommuner, regioner og stat er der mulighed for, at din

arbejdsgiver kan oprette special- og/eller chefkonsulentstil-

linger. Disse stillinger ligger på et højere aflønningsniveau

end almindelige akademiske stillinger. Lønnen består af en

basisløn, og en tillægsdel, der forhandles lokalt. I staten sker

indplaceringen af basislønnen inden for et løninterval.

1.9. Trinforløb i din basisløn/grundløn

1.9.1 Trinforløb for dig som er overenskomstansat

På det gamle lønsystem er trinforløbet 1 – 12 for bibliotekar

DB´er og 1 – 14 for kandidater. På nyt lønsystem fremgår

trinforløbet af skemaet nedenfor:

1.9.2 Trinforløb og vilkår for dig som er ansat som

tjenestemand i en kommune/region

Alle tjenestemandsansatte bibliotekarer i kommuner/regioner

er i dag overgået til nyt lønsystem. Overgangen til Ny Løn

ændrede ikke ved dine generelle tjenestemandsrettigheder.

En evt. løndifference mellem gammelt lønniveau og nyt

grundlønsniveau ved indplaceringen i 2000 blev udmøntet

som henholdsvis funktionsløn og/eller kvalifikationsløn.

Basisløn Kommuner og regioner Staten Årlig basisløn Årlig basisløninterval (1.1.12-niveau) (1.4.10-niveau)

Specialkonsulent 457.947 kr. 450.909 - 472.431kr.

Chefkonsulent 492.208 kr. 485.345 - 511.173 kr.

Bachelor Bibliotekar DB Kandidat

1 – 2, 4 (2-årigt), 5 1– 2, 4 (2-årigt), 5, 7 4 (2-årigt), 5, 6, 8

Alle trin på nye lønsystemer bortset fra trin 4, er et-årige.

Du kan altid finde de aktuelle lønninger på www.bf.dk.


Hvis du har eller har haft mere end en deltidsansættelse på samme tid, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.


Tjenestemænd er pr. 1.1.2012 indplaceret på følgende

grundlønstrin, som følge af OK11:

•Bibliotekarer i basisstillinger: ændres fra grundlønstrin 24

+ kr. 3.100 (31.3.00-niveau) til grundlønstrin 25

• Bibliotekarer i basisstillinger i Frederiksberg kommune:

ændres fra grundlønstrin 27 kr. + 3.100 (31.3.00-niveau) til

grundlønstrin 28

• Specialister: ændres fra grundlønstrin 36 + kr. 3.100

(31.3.00-niveau) til grundlønstrin 37

•Specialister: grundlønstrin 42 + 3.100 (31.3.00-niveau)

• Mellemledere: grundlønstrin 36, 42 eller 46 + kr. 3.100

(31.3.00-niveau)

• Biblioteksledere: grundlønstrin 46 eller 50 + kr. 3.100

(31.3.00-niveau)

Forhøjelsen af visse grundlønstrin indebærer, at det årlige

kronetillæg på kr. 3.100 (31.3.00-niveau) bortfalder for disse

grundlønstrin.

1.9.3 Trinforløb og vilkår for dig som er ansat som

tjenestemand/tjenestemandslignende i staten

Gammelt lønsystem

Er du eller har du været på gammelt lønsystem i staten, blev

du ansat efter et skalatrinsforløb bestående af skalatrinene:

20-24, 27, 30, 32 og 36, hvor alle trin er to-årige.

Nyt lønsystem

Pr. 1.10.2000 indgik Bibliotekarforbundet og Finansministe-

riet en aftale om frivillig overgang til et nyt lønsystem.

Den nye basisløn består af trin 1-4. Alle BF’s tjenestemandsan-

satte bibliotekarer er i dag på ny løn og aflønnet på lønsyste-

mets sidste løntrin: trin 4.

Du kan finde den aktuelle sats i kroner for trin 4 på www.bf.dk.

1.10. Hvordan beregnes min lønanciennitet?Din lønanciennitet beregnes efter det antal år og måneder,

du har været beskæftiget med bibliotekarisk eller andet

akademisk arbejde, uanset om det er på en offentlig el-

ler en privat arbejdsplads. Anciennitet beregnes tidligst fra

udgangen af den måned, hvor du har afsluttet din eksamen.

Lønanciennitet regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og

altid i hele måneder.

Såfremt du ansættes uden for det traditionelle biblioteksvæ-

sen, er det vigtigt, at du får indføjet i ansættelsesbrevet, at

der er tale om bibliotekarisk/akademisk arbejde. Det kan være

med til at lette en senere godkendelse af anciennitet hos en

ny offentlig arbejdsgiver.

1.10.1 Anciennitetsregler for deltidsbeskæftigede i

kommuner/regioner

Ved ansættelse i kommuner/regioner på deltid med mindre

end 8 arbejdstimer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den

nedsatte tjenestetid. Ved ansættelse med mindst 8 timer pr. uge

optjenes fuld anciennitet.

Hvis du har eller har haft mere end en deltidsansættelse på

samme tid, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug

ved beregning af ancienniteten.

1.10.2 Anciennitetsregler for deltidsbeskæftigede i staten

Du optjener fuld lønanciennitet i staten ved mindst 15 timers

beskæftigelse i gennemsnit. Er din beskæftigelsesgrad min-

dre, optjener du halv lønanciennitet.

1.11. Tillæg og den lokale forhandlingEt andet element i de offentlige lønsystemer er tillægsdelen.

Der sondres mellem tillægstype og varighed af tillæg. Der-

udover har tjenestemænd i en kommune eller region fortsat

mulighed for at få forhandlet tillæg i form af løntrin, hvilket

også giver en varig pensionsforbedring.

Tillæg kan som udgangspunkt forhandles årligt, ved nyan-

sættelser samt ved væsentlige stillingsændringer. Tillæg er

pensionsgivende, bortset fra engangsvederlag i staten, hvor

det konkret skal aftales.

1.11.1 Hvilke typer tillæg kan forhandles?

Tillæg gives som funktionstillæg, kvalifikationstillæg, en-

gangstillæg og resultatløn. Er du tjenestemand i kommunen,

kaldes tillæg for funktions- og/eller kvalifikationsløn.


Funktionstillæg baseres på de funktioner (arbejds- og ansvars-

områder), der er knyttet til din stilling. Tillægget oppebæres,

så længe du har funktionen.

Funktionstillæg aftales på baggrund af lokalt aftalte kriterier

f.eks. for:

• Leder-ellerstedfortræderfunktioner

• Konsulent-/specialistfunktion

• Undervisningsansvar

• Ansvarforudvikling

• Webredaktør

• Projektarbejde/projektledelse

• TR-arbejde

• Arbejdsmiljørepræsentant-arbejde

Kvalifikationstillæg er baseret på dine kvalifikationer. Ved for-

handling af kvalifikationstillæg kan der tages hensyn til faglige

og/eller personlige kvalifikationer, kvalitet i opgavevaretagel-

sen, balance i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige

arbejdsmarked eller hensyn til fastholdelse og rekruttering.

Eksempler på kvalifikationstillæg:

• Efter-/videreuddannelse

• Erfaringiarbejdetellerpåarbejdsstedet

• Erfaringudenforfaget

• Specialviden

• Fleksibilitet

Specielt for dig som er tjenestemand:

Til kommunalt og regionalt ansatte tjenestemænd kan der

dels ydes tillæg som kronetillæg, dels som løntrin. Ydes

funktionsløn og kvalifikationsløn som tillæg, indbetales der

pension til en supplerende pensionsordning med samme

procentsats som for overenskomstansatte, p.t. 17,5 procent.

Ydes tillæg i form af løntrin, opnår du automatisk pension fra

dette højere løntrin.

Tillæg til statsligt ansatte tjenestemænd kan kun ydes som

kronetillæg. Der indbetales samtidig pension til en suppleren-

de pensionsordning med det samme beløb som for overens-

komstansatte, p.t. 17,1 procent. For tillæg, som medfører

at lønnen bliver højere end den pensionsgivende løn efter

tjenestemandsskalatrinet, indbetales dog 18 procent til en

supplerende pensionsordning.

Resultatløn for såvel overenskomstansatte som tjenestemænd

forhandles og ydes på baggrund af en række på forhånd

definerede kvalitative og/eller kvantitative resultatmål. Forud-

sætningen for et velfungerende resultatlønsystem er, at din

arbejdsplads formulerer resultatmål, som kan dokumenteres.

Kvantitative resultatmål kan umiddelbart måles med tal.

Kvalitative resultatmål vurderes på en anden måde, nemlig ud

fra kvaliteten i udførelsen omkring det pågældende opsatte

mål, hvilket naturligvis straks er vanskeligere at dokumentere.

Resultatløn kan udbetales som engangsbeløb eller som mid-

lertidige tillæg (i staten dog kun som engangsbeløb). Det kan

aftales, at resultatlønnen er pensionsgivende. I kommuner/

regioner er det ikke længere en forudsætning, at den indsats,

der honoreres på forhånd, er målsat. Resultatløn kan f.eks.

også gives i form af en individuel eller kollektiv bonuslignende

ordning.

Vil du vide mere, kan du finde en vejledning om resultatløn

på www.bf.dk.

1.12. Centralt forhandlede tillæg

1.12.1 Vagttillæg i kommuner

For alle bibliotekarer (bortset fra visse biblioteksledere), som

er tillagt funktionen med aften-, lørdags-, søndags- eller

bogbustjenester, skal der, som resultat af OK08, lokalt indgås

aftale om funktionstillæg/-løn. Beløbets størrelse fastsættes

lokalt. Aftalen omfatter også cand.scient.bibl.er og cand.

mag.er. På mange arbejdspladser indgås der en lokal kollektiv

aftale om vagttillæg.

Der skal derudover for hver times tjeneste på søndage ydes

en halv times frihed, der afspadseres. Er det ikke muligt at af-

spadsere, ydes i stedet en godtgørelse svarende til 50 procent

af 1/1924-del af nettoårslønnen.

Søndagsarbejde kan for hver enkelt medarbejder ikke tilret-

telægges mere end hver 4. weekend, medmindre der indgås

lokal aftale herom.

Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner [ 11 ]

Har du – som følge af den tidligere overenskomst (OK05) – et

funktionstillæg, som er et resultat den tidligere tilbagefalds-

regel om et årligt beløb på 5000 kr. (31.3.00-niveau), så

beholder du tillægget som en personlig ordning, med mindre

andet aftales.

1.12.2 Rådighedstillæg

I staten kan du få et rådighedstillæg, såfremt du ansættes i

en administrativ fuldmægtigstilling, som sagsbehandler eller

lignende. Rådighedstillægget følger et anciennitetsbaseret

trinsystem, hvor skalaen med OK08 er gjort kortere. Der

indbetales pensionsbidrag af tillægget med 9 procent. Med

rådighedstillægget følger en rådighedsforpligtigelse på 20

timer pr. kvartal.

I kommuner/regioner er der ved OK11 aftalt, at alle akade-

mikere, inkl. bachelorer og Bibliotekar DB’ere kan oppebære

rådighedstillæg såfremt de ansættes i en administrativ stilling

og påtager sig rådighedsforpligtelse. Rådighedstillæg er

pensionsgivende med 17,5 procent. Med rådighedstillæg-

get følger en rådighedsforpligtigelse på 35 timer pr. kvartal.

For allerede ansatte kan der optages drøftelser omkring et

eventuelt rådighedstillæg.

1.13. Ulempegodtgørelse til statslige tjenestemændFor tjenestemænd gælder, at man lokalt kan indgå aftale om

enten et tillæg eller afspadsering og natpenge.

Hvis man er omfattet af aftalen om tillæg, ydes 25 procent

af nettotimelønnen for arbejde fra kl. 17.00 til kl. 06.00 på

hverdage samt weekender, søgnehelligdage, grundlovsdag

efter kl. 12.00 og juleaftensdag efter kl. 14.00. Derudover

ydes weekendgodtgørelse (ydes ud over ulempegodtgørel-

sen) som afspadsering eller timeløn (begge med 50 procent) i

weekender og på søgnehelligdage.

Hvis man er omfattet af aftalen om afspadsering og nat-

penge, optjenes der for hver 37 timers arbejde, der udføres i

tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 06.00, 3 timers afspadsering.

Ved egentlige aften- og nattjenester (dvs. hvor mere end 4

timer ligger inden for tidsrummet fra kl. 15.00 til kl. 07.00)

For alle bibliotekarer (bortset fra visse biblioteksledere), som er tillagt funktionen med aften-, lørdags-, søndags- eller bogbustjenester, skal der, som resultat af OK08, lokalt indgås aftale om funktionstillæg/-løn.

Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner

optjenes afspadsering i stedet i hele dette tidsrum. Ud over

optjening af afspadsering ydes der desuden tillæg efter

aftalen om natpenge, hvilket svarer til kr. 20,74 pr. time på

hverdage fra kl. 17.00 samt lørdage efter kl. 14.00.

1.14. Din arbejdstidDin ugentlige arbejdstid som offentlig ansat er gennemsnitlig

37 timer inkl. frokost. Arbejder du periodevist mere end 37

timer om ugen, afspadseres dine ekstratimer i forholdet 1:1.

Der er normalt lokalaftaler om fleks/afspadsering på de fleste

arbejdspladser.

Hvis du imidlertid har merarbejde i større omfang, kan du

være omfattet af merarbejdsaftalen, som betyder en bedre

honorering end 1:1, i og med at merarbejdet afspadseres

eller betales med 1½ time for hver merarbejdstime, uanset

hvornår det har fundet sted. Betaling pr. merarbejdstime er

den pågældendes årsløn, inkl. eget pensionsbidrag, divideret

med 1924 (timer pr. år) og med tillæg på 50 procent.

Forudsætningen for, at dit merarbejde falder ind under mer-

arbejdsaftalen er, at dit merarbejde skal være af midlertidig

karakter og have et større omfang (normalt ikke mindre end 4

uger), være tjenstligt pålagt eller en nødvendig forudsætning

for den forsvarlige varetagelse af tjenesten eller på forhånd

aftalt/godkendt.

Arbejder du på et område, hvor der kan opstå merarbejde,

bør du sikre dig en aftale med din overordnede om, at arbej-

det er tjenstligt, inden du giver dig i kast med større opgaver.

Du skal også føre regnskab med merarbejdet dag for dag,

således at antallet af timer kan dokumenteres.

Det fremgår ikke af overenskomsten, men på det offentlige

område inkluderer arbejdstiden en betalt frokostpause på 29

min., såfremt ”tjenestens tarv” tillader det, og du er til rådig-

hed for arbejdsstedet.

Kaffepauser er almindelige på mange arbejdspladser, men

holdes efter enten lokal aftale eller efter sædvane/kutyme, der

ofte ikke er nedskrevet.

1.14.1 Forhøjet ugentlig arbejdstid – plustid

Der er mulighed for at indgå aftale om forhøjet ugentlig

arbejdstid kaldet plustid. Plustid er timer ud over 37 timer

pr. uge, og den individuelt aftalte gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid kan maksimalt udgøre 42 timer.

Det er dog en forudsætning, at din tillidsrepræsentant siger ja

til muligheden på din arbejdsplads. Herefter er det frivilligt for

dig, om du ønsker at være omfattet af plustidsaftalen.

Lønnen forhøjes forholdsmæssigt med det aftalte timetal, og

der indbetales tillige pension af den forhøjede løn efter de

sædvanlige principper. For tjenestemænd i kommuner/regio-

ner indbetales pension efter samme pensionsprocent som for

overenskomstansatte p.t. 17,5 procent. For tjenestemænd i

staten indbetales der dog pension med 18 procent af lønnen

for timer ud over de 37.

En aftale om plustid kan opsiges med 3 måneders varsel til

udgangen af en måned, med mindre andet aftales lokalt.

Bliver du ledig eller går på efterløn i forlængelse af en periode

med plustid, vil det medføre en reduktion i dagpenge og

efterløn i forhold til overskydende timer (over 37 pr. uge) i

beregningsperioden.

1.14.2 Deltidsansattes ret til flere timer

Den forhenværende regering, KL, Danske Regioner, LO, AC

og FTF indgik i 2007 3-partsaftaler for at forbedre rammerne

for de ansatte i den offentlige sektor. Det indebærer bl.a. mu-

lighed for deltidsansatte at kunne arbejde på fuld tid eller få

flere timer. På nuværende tidspunkt er der kun indgået aftaler

herom på det kommunale og regionale område, som trådte i

kraft 1.1.2008.

Rent praktisk indebærer aftalen, at kommuner og regioner er

forpligtet til at tilbyde ledige timer til allerede deltidsansatte,

inden timerne kan udbydes eksternt til andre end dem, der

er omfattet af tilbudspligten. Ledige timer er defineret som

timer opstået ved stillingsledighed eller opnormering. Der

er dog ikke pligt for kommunen/regionen til at genbesætte

ledige timer opstået ved stillingsledighed.

[ 12 ]


Arbejder du på et område, hvor der kan opstå merarbejde, bør du sikre dig en aftale med din overordnede om, at arbejdet er tjenstligt pålagt, inden du giver dig i kast med større opgaver.


Tilbudsforpligtelsen er afgrænset til tjenestestedet. Ved tjeneste-

sted forstås som udgangspunkt en arbejdsplads, hvor der

i ledelsesfunktionen indgår beslutnings- eller indstillingsret

ved ansættelser. Det er dog muligt at udstrække definitionen

af tjenestested (f.eks. til hele kommunen/regionen). Desuden

skal tilbuddet som udgangspunkt gives til deltidsansatte inden

for det overenskomstområde, som de ledige timer er fastlagt til.

Retten til flere timer gælder dog kun, hvis du kan opfylde de

krav, der knytter sig til de ledige timer i forhold til kvalifikatio-

ner og fleksibilitet (f.eks. arbejdstid, -sted og -opgaver).

1.15. Dine barsel- og omsorgsvilkårBarselsreglerne på det offentlige område opererer med en

fraværsret med og uden barselsdagpenge og en fraværsret

med løn.

For forældre i beskæftigelse er der en samlet lovmæssig ret

til fravær i op til maks. 112 uger: 4 uger før fødslen til mor

(graviditetsorlov) + 14 ugers barselsorlov til mor + 2 ugers

fædreorlov + 32 ugers forældreorlov til mor og 32 ugers

forældreorlov til far. Hertil kommer, at der er mulighed for 14

(8+6) ugers forlængelse til mor og 14 (8+6) ugers forlængelse

til far.

Retten til barselsdagpenge er i alt på 52 uger for forældrene

tilsammen. 4 uger før fødslen til mor, 2 uger til far efter

fødslen, 14 uger til mor efter fødslen og 32 uger til begge

forældre til sammen efter den 14. uge efter fødslen (forældre-

orlov). Efter fødslen er der derfor 48 uger, som nedtrappes

med de uger, barnets forældre får løn.

Ved de offentlige overenskomster er der aftalt supplerende

bestemmelser til loven om fraværet, løn og optjening af ferie

og pension under graviditets-, barsel- fædre- og forældreor-

loven.

Når offentlige arbejdsgivere udbetaler løn under fraværet,

forudsætter de, at den ansattes ret til barselsdagpenge efter

Ansættelsesområde Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov for offentligt ansatte Samlet lønperiode efter fødsel Samlet dagpengerest Samlet løn- og dagpengeperiode (uger) (uger) (uger) (uger) (uger) efter fødsel (uger)

6 uger til deling eller 6 uger 6 uger 6 uger til hver hvis hver sin overenskomst

Mor Far Mor Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor+Far Til deling mellem forældre Mor+Far

Stat Stat 6 14 2 6 6 3 3 23 11 34 14 48

Stat Kommune 6 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Stat Privat* 6 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48

Kommune Kommune 8 14 2 6 6 4 2 24 10 34 14 48

Kommune Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Kommune Privat* 8 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48

Region Region 8 14 2 6 6 1 5 21 13 34 14 48

Region Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Region Privat* 8 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48

Privat* Privat* 4 14 2 - - - - 14 2 16 32 48

Privat* Stat 4 14 2 - 6 - 6 14 14 28 20 48

Privat* Kommune 4 14 2 - 6 - 6 14 14 28 20 48

*Efter funktionærloven har privatansatte ret til halv løn under graviditets- og barselsorloven. Far har ret til 2 ugers

barselsorlov på dagpenge. Lokal aftale/overenskomst kan indeholde bedre vilkår for privatansatte.

Med rødt: Eksempler

på fordeling af 6 uger

Oversigt over barselsvilkår


Ansættelsesområde Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov for offentligt ansatte Samlet lønperiode efter fødsel Samlet dagpengerest Samlet løn- og dagpengeperiode (uger) (uger) (uger) (uger) (uger) efter fødsel (uger)

6 uger til deling eller 6 uger 6 uger 6 uger til hver hvis hver sin overenskomst

Mor Far Mor Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor+Far Til deling mellem forældre Mor+Far

Stat Stat 6 14 2 6 6 3 3 23 11 34 14 48

Stat Kommune 6 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Stat Privat* 6 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48

Kommune Kommune 8 14 2 6 6 4 2 24 10 34 14 48

Kommune Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Kommune Privat* 8 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48

Region Region 8 14 2 6 6 1 5 21 13 34 14 48

Region Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48

Region Privat* 8 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48

Privat* Privat* 4 14 2 - - - - 14 2 16 32 48

Privat* Stat 4 14 2 - 6 - 6 14 14 28 20 48

Privat* Kommune 4 14 2 - 6 - 6 14 14 28 20 48

loven som hovedregel tilfalder arbejdsgiver. Derfor må man

som ansat ikke medvirke til, at dagpengene reduceres for

arbejdsgiveren, for så kan lønnen bortfalde/reduceres.

Som ansat i kommune/region får du fuld løn i 8 uger før

forventet fødsel i kommuner/regioner og 6 uger i staten.

Efter fødslen har du som mor ret til barsel med fuld løn i 14

uger og som far ret til 2 ugers fædreorlov. Efter barselsorloven

følger forældreorloven kaldet 6+6+6 modellen. Den giver

6 ugers løn til mor og 6 ugers løn til far. De sidste 6 uger i

modellen giver enten 6 uger med løn til mor eller til far, eller

de 6 uger kan deles mellem mor og far. Er mor og far ansat

på hver sin offentlige overenskomst (kommune/region/stat),

er der 6 uger til både mor og far. Derved kan mor og far få i

alt 24 ugers forældreorlov tilsammen, hvis f.eks. mor er ansat

i staten og far i kommunen.

Efter perioder med løn følger perioder med barselsdagpenge.

Generelt gælder, at orlov med løn skal holdes før orlov med

dagpenge. Barselsbestemmelserne giver også mulighed for at

forlænge forældreorlovsperioden med 8 eller 14 uger, mod

at der sker reduktion i dagpengeperioden. Ønskes orloven

derfor forlænget, skal du give bopælskommunen besked om,

at dagpengene først skal nedsættes, når perioden med fuld

løn er ophørt, så der ikke sker bortfald/reduktion i lønnen.

I forhold til din arbejdsgiver, skal du som mor varsle din

barselsorlov senest 3 måneder før forventet fødsel. Senest 8

uger efter fødslen skal begge forældre varsle, hvordan de vil

afholde deres barsels- og forældreorlov. Far skal også varsle

sin fædreorlov (2 uger) med 4 uger før forventet afholdelse.

Det er i din hjemkommune, at du skal ansøge om barselsdag-

penge.

Mens du er på barselsdagpenge i de ulønnede perioder, op-

tjener du fuld pension. I kommuner og regioner dog i maks.

20 ulønnede uger. I staten optjenes ikke fuld pension ved

forlængelse af forældreorlov.


Når du optjener pension, optjenes også ferie med løn for-

udsat, at du er i fortsat ansættelse i det efterfølgende ferieår.

Reglerne er forskellige i staten og kommuner/regioner. Fra-

træder man imidlertid inden den ferie, som er optjent under

orloven, er afviklet, vil man kun få beregnet feriegodtgørelse

på 12,5 procent af den faktiske indtægt, hvilket ikke svarer til

fuld løn under ferie.

Barselsreglerne åbner op for stor fleksibilitet, og der gælder

særlige forhold omkring udskydelse af barselsorlov, genopta-

gelse af arbejdet, placering af ferie m.v. Se www.bf.dk – Børn

og barsel.

Der gælder tilsvarende regler for adoptivforældre.

I staten er der endvidere aftalt en ret for registrerede partnere

til at holde 2 sammenhængende ugers orlov med løn umid-

delbart efter fødslen. Du skal have været samlevende med din

partner i mindst 2,5 år forud for fødslen.

1.15.1 Omsorgsvilkår

Bliver dit barn syg, har du tjenestefrihed til at passe dit barn

på dets første og anden sygedag. Dit barn skal være under

18 år, og barnet skal have ophold hos dig. Fraværet skal være

nødvendigt af hensyn til barnet, og det skal være foreneligt

med forholdene på arbejdspladsen. Du har derudover ret til

2 omsorgsdage pr. barn pr. år til og med det kalenderår, hvor

barnet fylder 7 år. Omsorgsdage kan anvendes i tilknytning til

dit barns sygdom, hvis det strækker sig ud over 2 dage, eller

hvis dit barn skal ”køres ind” i vuggestue/børnehave eller blot

har brug for én dag (hjemme) med far og mor. Omsorgsdage

skal varsles tidligst muligt, og der skal tages hensyn til forhol-

dene på arbejdspladsen.

Arbejder du i staten, er der mulighed for at konvertere af-

spadsering til omsorgsdage.

Endvidere er der mulighed for tjenestefrihed i forbindelse

med ulykker og akut sygdom i familien, ret til frihed med løn

i op til 5 dage inden for 1 år til børn under 14 år, der skal

indlægges på et hospital, samt mulighed for tjenestefrihed

med løn i forbindelse med alvorligt syge børn og i forbindelse

med pasning af døende i hjemmet.

[ 16 ]

Efter barselsloven har alle forældre ret til fravær i samlet 52 uger med dagpenge. I de perioder, hvor du derfor ikke kan holde barselsorlov med løn, er der mulighed for barselsdagpenge.


1.16. Dine ferievilkårFerie afvikles i perioden 1. maj til 30. april - mens ferieoptje-

ning sker i perioden 1. januar til 31. december det foregå-

ende kalenderår. Du har ret til 6 ugers ferie med løn forudsat,

at du har været ansat i hele optjeningsåret. Der er aftalt en

særlig feriegodtgørelse på 1,5 procent i staten / 1,95 procent

i kommuner/regioner af den ferieberettigede løn.

Der er mulighed for at overføre ferie fra ét ferieår til et andet

for uafholdt ferie ud over 4 uger.

Der er særlige vilkår omkring udbetaling af den 6. ferieuge. I

staten kan du få den udbetalt, med mindre din arbejdsgiver

varsler, at den skal afholdes.

Kommuner/regioner kan fastsætte, at den ansatte skal give

besked senest den 1. oktober året før, hvis den 6. ferieuge

ønskes udbetalt.

Du kan vælge at få feriegodtgørelsen (12,5 procent) i stedet

for ferie med løn. Hvis du ønsker dette, virker det fra optje-

ningsåret 2013, og du skal i så fald give din arbejdsgiver be-

sked inden udgangen af 2012. Udbetaling af feriegodtgørelse

kan være en fordel, hvis du planlægger at gå ned i tid.

Om ferie ved fratræden

Hvis du selv siger op, gælder de almindelige regler i opsigel-

sesperioden. Det betyder, at du har pligt til at holde den

ferie, der er varslet korrekt. Du kan ikke forlange at holde ferie

i opsigelsesperioden, hvis det ikke er aftalt i forvejen.

I tilfælde af arbejdsgivers opsigelse og evt. fritstilling gælder

særlige regler.

Om feriegodtgørelse ved fratræden

Ved fratræden opgøres den ferie, du har til gode. Dvs. såvel

ferie fra tidligere optjeningsår, som endnu ikke er holdt, og

ferie, der er optjent i indeværende år. Ved fratræden omreg-

nes antallet af optjente ferietimer til feriedage. Der beregnes

feriegodtgørelse på 12,5 procent, som træder i stedet for løn

+ særlig feriegodtgørelse. Hvis den særlige feriegodtgørelse

på 1,5 procent i staten og 1,95 procent i kommuner/regioner

er udbetalt i fratrædelsesåret, sker der derfor forholdsmæssig

modregning for ikke afholdte ferietimer.

Den 6. ferieuge vil altid blive udbetalt kontant, såfremt den

ikke er afholdt ved fratrædelsen.

Der gælder særlige regler, hvis du ved fratrædelsen har flere

end 25 feriedage til gode (f.eks. hvis du har overført ferie).

Om feriegodtgørelse hvis du fratræder arbejdsmarkedet

Hvis du forlader arbejdsmarkedet pga. sygdom eller alder,

skal feriegodtgørelse for al tilgodehavende ferie udbetales

direkte til dig.

Hvis du overgår til fleksibel efterløn, anses du ikke for at for-

lade arbejdsmarkedet og vil få udbetalt feriepenge i forbin-

delse med, at ferie holdes. Dog kan du få feriepenge udbetalt

på fratrædelsestidspunktet, hvis du samtidigt erklærer, at du

forlader arbejdsmarkedet og dokumenterer, at du modtager

alders- eller førtidspension eller pension fra en pensions-

ordning – også selvom om du samtidig modtager fleksibel

efterløn.

Men uanset hvornår feriegodtgørelse udbetales, vil det med-

føre fradrag i efterlønnen.

1.17. PersonalegoderPersonalegoder kan være goder, der stilles til rådighed for

de ansatte som et velfærdsgode, eller goder der tilbydes den

enkelte i form af skattebegunstigede personaletilbud.

Velfærdsgoder er kollektive goder som f.eks. gratis kaffe/

the, frugt, personalefester, massage o.lign. Disse goder kan

benyttes af medarbejderne, uden at det har lønmæssige eller

skattemæssige konsekvenser.

Skattebegunstigede personaletilbud er ordninger, hvor arbejds-

giver tilbyder den ansatte at vælge personalegoder i stedet

for løn. En række af disse goder finansieres via løntræk i brut-

tolønnen, de såkaldte bruttolønsordninger.

[ 17 ]


På det statslige område er der ikke mulighed for indgå aftaler

om bruttolønsordninger.

Kommunen/regionen skal indgå en rammeaftale med den

faglige organisation for at kunne tilbyde medarbejderne disse

skattebegunstigede ordninger. Når der er indgået en sådan

rammeaftale, er det så op til den enkelte medarbejder om

vedkommende vil benytte sig af tilbuddet. Både overens-

komstansatte og tjenestemænd kan indgå aftaler om brutto-

lønstræk, men det er en betingelse, at personalegoderne kan

finansieres inden for lokalt aftalte løndele.

Inden indgåelse af aftaler om personalegoder er det vigtigt

at have klarhed over de skattemæssige regler, der gælder for

visse personalegoder. Multimedieskatten er afskaffet fra 2012,

men samtidig genindføres regler om beskatning af fri telefon.

Du kan læse nærmere herom på www.bf.dk.

1.18. SeniormulighederDe gode konjunkturer frem til midten af 2008 har betydet,

at der har været en udtalt mangel på arbejdskraft i Danmark.

Det har resulteret i forskellige initiativer, som især giver senio-

rer et økonomisk incitament til at blive længere på arbejds-

markedet. Barrierer for at arbejde mere er samtidig fjernet,

såsom aldersbegrænsninger i overenskomster og pligtig

afgangsalder for tjenestemænd.

1.18.1 Skattenedslag for 64-årige

Der er indført en midlertidig ordning om skattenedslag for

64-årige på op til 100.000 kr. (=tilbagebetaling af arbejds-

markedsbidraget), hvis de opfylder følgende kriterier:

• Fylder64åriperioden2010-2016

• Arbejderpåfuldtidfra60.til65.år,hvorfuldtiddefineres

som minimum 27 timer pr. uge (fuld tid beregnes ud fra

ATP-indbetalinger)

• Harhaftengennemsnitligårligarbejdsindkomstfra57til

59 års alderen, som er under et bestemt indkomstloft, jf.

nedenfor:

For dig, der fylder 64 år i 2010, udgør indkomstloftet 498.000

kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2003 til 2005.







Indkomstår 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Fødselsår Personens alder

1946 57 58 59 62 63 64

1947 57 58 59 61 62 63 64

1948 57 58 59 60 61 62 63 64

1949 57 58 59 60 61 62 63 64

1950 57 58 59 60 61 62 63 64

1951 57 58 59 60 61 62 63 64

1952 57 58 59 60 61 62 63 64

Aldersgruppe, der kan optjene maks. 60.000 kr.



Tre år, hvor indkomsten i gennemsnit ikke må overstige indkomstgrænsen

Skemaet viser hvilke årgange, der omfat-

tes af ordningen, de tre indkomstår,

hvor den gennemsnitlige indkomst ikke

må overstige indkomstloftet, samt hvor

meget de forskellige aldersgrupper maksi-

malt kan optjene. Læs mere på www.atp.

dk under Skattenedslag for seniorer.

Oversigt over Skattenedslag for 64-årige




For dig, der fylder 64 år i 2015 udgør indkomstloftet 559.000


For dig, der fylder 64 år i 2016 udgør indkomstloftet 569.000


Hvis man er over disse indkomstlofter, kan man ikke komme i

betragtning til ordningen.

1.18.2 Seniordage/bonus

I forbindelse med trepartforhandlingerne i foråret 2007 blev

der mellem de tre parter (regering, de offentlige arbejdsgi-

vere og LO, FTF, AC) fastlagt en række initiativer i forhold til

fastholdelse, heri at ældre medarbejdere får seniorrettigheder

i form af et antal seniordage eller en kontant seniorbonus.

Ved OK11 aftaltes det, at seniordage fortsætter ud over 2011

på det kommunale område.

I kommunerne er udgangspunktet seniordage, som du kan

afholde enten som hele eller halve dage eller i timer efter

aftale med din arbejdsgiver. Du kan også konvertere dine

seniordage til ekstraordinær pensionsindbetaling eller til en

årlig bonus. På det regionale og statslige område blev senior-

rettighederne en seniorbonus. Ordningen ophørte i 2011

for akademikere. Efter særlig aftale er seniorbonusordningen

dog videreført for forbundets få tjenestemandsansatte på det

regionale område.

Antallet af dage eller størrelsen af bonus afhænger af din al-

der, se skemaet nedenfor. Ordningen gælder for perioden 1.

januar 2009 til 31. december 2011. Både i kommuner og re-

gioner gælder det, at du træffer dit valg for et år ad gangen.

1.18.3 Senioraftaler

På det offentlige arbejdsmarked er der lavet rammeaftaler/

cirkulærer om seniorpolitik, der kort fortalt indebærer mulig-

heden for lokalt at indgå aftale om nedsat arbejdstid (og deri

løn), men hvor pensionsvilkårene kan fastholdes, som om

medarbejderen er på fuld tid. På det kommunale/regionale

område kan man indgå aftale for medarbejdere over 52 år. På

det statslige område skal medarbejderen være fyldt 60 år.

Senioraftaler er en mulighed – ikke en ret. Med senioraftaler kan arbejdsgivere fastholde seniormedarbejdere i en tid, hvor der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft.


Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg og er skattepligtig. Der kan endvidere søges om en supplerende pensionsydelse og andre pensionistydelser.


Ledere har derudover en særlig mulighed for at aftale at gå

ned i ansvar enten i stedet for eller sammen med nedsat

arbejdstid. På det kommunale/regionale område kan man

indgå aftale for ledere over 52 år. På det statslige område

skal medarbejderen være over 55 år og have haft ledelsesan-

svar i mindst 10 år.

For alle medarbejdere på det kommunale/regionale område

er der mulighed for at aftale en fastholdelsesbonus, som in-

debærer, at en bonus kan udbetales, såfremt medarbejderen

ikke fratræder inden en bestemt dato/årstal. På det statslige

område er det muligt for medarbejdere over 62 år at aftale

op til en dags frihed med løn pr. måned.

Senioraftaler er en mulighed – ikke en ret. Med senioraftaler

kan arbejdsgivere fastholde seniormedarbejdere i en tid, hvor

der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft. I forbindelse

med trepartsforhandlingerne i 2007 er der oprettet kom-

munepuljer, som kan medfinansiere senioraftaler med fuld

pensionsindbetaling og hel eller delvis lønafdækning. Der er

dog kun afsat begrænsede midler.

Til senioraftalen kan der endelig også tilknyttes en fratræ-

delsesaftale, som reelt er en opsigelse frem i tiden. Her kan

yderligere pensionsforbedringer aftales som kompensation for

medarbejderens opsigelse, idet medarbejderen ved opsigel-

sen afskærer sig fra muligheden for at opnå de (økonomiske)

goder, der følger med at forblive på arbejdsmarkedet (løn,

højere pension, skattenedslag for 64-årige, optjening af bo-

nus på efterlønsordningen, seniordage/bonus).

Senioraftale og efterløn

Har du fået en senioraftale og er over 60 år, kan du vælge at

supplere din indtægt med efterløn (kaldet supplerende efter-

løn), såfremt du har modtaget dit efterlønsbevis. Der er dog

et krav om, at du ikke må have flere end 29,6 ugentlige ar-

bejdstimer for at kunne supplere med efterlønnen. Vær også

opmærksom på, at der vil være modregning i den delvist

udbetalte efterløn, afhængig af de pensionsordninger du har,

samt at du som 60-årig kommer på den lave efterlønssats (90

procent af det fulde beløb). Din a-kasse kan være behjælpelig

med en beregning for dig. Er du interesseret i senere at have

mulighed for at optjene skattefri præmie, skal du helt undlade

at få supplerende efterløn, før du har opfyldt 2-års reglen (=

2 år med efterlønsbevis samt at du har arbejdet mindst 3.120

timer). Har du opfyldt 2-års reglen kan du både få efterløn og

optjene bonus, såfremt din arbejdstid er under 29,6 timer.

1.18.4 Om efterløn

Er du med i efterlønsordningen, er der flere økonomiske

fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter

med at gå på efterløn:

• Dufårlønidenperiode,duikkeerpåefterløn,ogoptje-

ner hermed mere til dine egne pensioner.

Alder Kommunalt ansatte Regionalt ansatte Antal seniordage tjenestemænd Bonus i procent af sædvanlig løn

60 2 0,8

61 3 1,2

62 4 1,6

63 4 1,6

64 4 1,6

65 år og derover 4 1,6

Oversigt over seniordage/bonus


ventes at vedtage i forbindelse med Finanslov 2012. Ændrin-

gerne vedrører årgang 1954 og opefter.

1.19. Om folkepension

1.19.1 Folkepension og ATP

Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg og

er skattepligtig. Der kan endvidere søges om en supplerende

pensionsydelse (ældrechecken) og andre pensionistydelser.

Med virkning fra 1. juli 2008 er der indført et særligt

bundfradrag på op til 30.000 kr. årligt pr. kalenderår for

arbejdsindkomst, så du som pensionist kan have en højere

arbejdsindtægt, uden det går ud pensionstillægget og andre

pensionistydelser. Ændringen har særlig interesse for dig,

der ønsker at arbejde få timer om ugen eller har periodiske

arbejdsforhold.

Få en højere folkepension og ATP

ATP står for arbejdsmarkedets tillægspension og er en kollek-

tiv livslang pensionsforsikring. Din pension herfra afhænger

af, hvor meget du har indbetalt i løbet af dit arbejdsliv. ATP

udbetales automatisk fra det tidspunkt, du bliver folkepen-

sionist, men du kan også vælge at udsætte udbetalingstids-

punktet ud over folkepensionsalderen, dog senest frem til dit

75. år. Herved bliver den månedlige udbetalte ATP højere.

For hver måned du udsætter udbetalingen, stiger din pension

med 0,8 procent. Det gælder for den del af din pension, der

er optjent før 1. januar 2002. Den del, der er optjent efter

denne dato, stiger med 0,6 procent. Læs mere herom inde

på ATP´s hjemmeside på www. atp.dk.

Det er muligt at udskyde folkepensionen, hvis du gerne vil

arbejde. Det kaldes opsat pension. Herved vil du – når du

bliver pensionist – få en højere folkepension, end du ellers

ville have fået. Pensionen stiger med mindst 6 procent for

hvert år, den udskydes, eftersom stigningen er kraftigere, jo

længere tid pensionen udskydes. Betingelsen for at kunne

opsætte pensionen er, at du arbejder mindst 1.000 timer

om året, ca. 19 timer om ugen. Du kan maksimalt udskyde

pensionen i 10 år, men du kan også udskyde den i blot

få måneder. Du kan få mere at vide om muligheden i din

bopælskommune.

• Duopnårrettilefterlønpåhøjestedagpengesats,hvisdu

venter med at gå som 62-årig og har opfyldt 2-års reglen.

• Dufåretlempeligerefradragiefterlønneniforholdtil

værdien af dine pensioner, hvis du venter med at gå som

62-årig og har opfyldt 2-års reglen.

• Dufårmulighedforatoptjeneenskattefripræmie(når

du har opfyldt 2-års reglen). Der udløses en præmie, hver

gang du har arbejdet 481 timer. Denne præmieportion er

i 2012 på 11.950 kr. for fuldtidsforsikrede og 7.972 kr. for

deltidsforsikrede. Ved sidste præmie skal du arbejde hele

måneden ud, det måned du fylder 65 år. Den samlede

præmie udbetales først efter du er fyldt 65 år.

OBS: Der vil ske ændringer omkring efterløn og efterlønsalder

som følge af ny tilbagetrækningsreform, som Folketinget for-


Folkepensionsalder

I 2006 indgik den tidligere regering et bredt forlig kaldet

velfærdsaftalen, hvor det blandt andet blev besluttet at hæve

folkepensionsalderen, så der er bedre overensstemmelse

mellem folkepensionsalder og middellevealder. Med velfærds-

aftalen afhænger folkepensionsalderen nu af, hvornår du er

født. Vedtages tilbagetrækningsreformen i forbindelse med

Finanslov 2013, stiger folkepensionsalderen yderligere og

tidligere end forudsat i velfærdsaftalen.

1.20. Din pensionsaftale

1.20.1 Som overenskomstansat er du sikret en

kollektiv pensionsordning

Som overenskomstansat har du en obligatorisk pensions-

ordning. Din arbejdsgiver indbetaler månedligt det overens-

komstaftalte pensionsbidrag på en konto i Kommunernes

Pensionsforsikring (Sampension). Du kan ikke selv vælge et

andet pensionsselskab.

Det samlede pensionsbidrag udgør p.t. 17,5 procent af den

pensionsgivende løn i kommuner/regioner (for regioner

fra 1.4.2010). I staten er pensionsprocenten p.t. 17,1. Rent

teknisk er en tredjedel at betragte som dit eget bidrag, og to

tredjedele er at betragte som din arbejdsgivers bidrag. P.t.

har du mulighed for at konvertere 1,1 procent af den aftalte

pensionsprocent til løn, hvis du er kommunalt/regionalt ansat,

og 0,3 procent, hvis du er statsansat. Tjener du 300.000 kr. pr.

år, svarer 1,1 procent til 3.300 kr. pr. år før skat.

Din pension udbetales ved alderspensionering, invaliditet eller

ved din død til ægtefælle og/eller børn.

De overenskomstansatte er omfattet af én af i alt 3 pensions-

produkter:

• Kollektiv ordning, som havde optag indtil 31.12.2001

• 3 i 1 Pension, som havde optag fra 1.1.2002 til 30.4.2007

• 3 i 1 Livspension, som har optag fra 1.5.2007.

Ca. 75 procent af de overenskomstansatte er på ordningen 3

i 1 Livspension.

I pensionsprodukterne 3 i 1 Pension og i 3 i 1 Livspension har

du mulighed for at vælge, at en samlever skal have udbetalt

løbende ydelser ved din død. Du skal i givet fald kontakte

Sampension for at få ønsket registeret.

Størrelsen af din pension afhænger af de indbetalte bidrag

samt forrentningen heraf. Derfor bliver pensionen større,

jo flere år du har været på arbejdsmarkedet, og jo tidligere

bidragsbetalingen er startet. Har du haft orlov uden løn i

en periode, været arbejdsløs eller været på deltid, bliver

pensionen mindre. Pr. 1.1.2012 er det nu en ret for kommu-

nalt og regionalt ansatte at indbetale ekstra til deres pension.

Den enkelte kommune eller ansættelsesmyndighed fastsæt-

ter lokalt procedure for tidsfrister m.v., hvis man ønsker at

forhøje sin pensionsprocent. For tjenestemænd gælder det, at

den ekstra pensionsindbetaling kan ske via den supplerende

pensionsordning.

Kommunernes Pensionsforsikring/Sampension rådgiver om-

kring pensionsspørgsmål. Hotline for bibliotekarer er tlf. 77

55 66 00, mens webadressen er www.sampension.dk.

Rådgivning og beregning af modregning i efterløn, folkepen-

sion m.v. varetages af Sampensions socialkonsulenter på tlf.

77 33 16 99 eller 77 33 16 98.

Bemærk at Bibliotekarforbundet har sat de overenskomstan-

sattes pensionsordning i udbud i 2011. Først i 2012 bliver

det klart hvilket selskab, der skal varetage bibliotekarernes

pensionsordninger.

1.20.2 Som tjenestemand er du omfattet

af en tjenestemandspension

Tjenestemandspensionen beregnes ud fra:

• dinopnåedepensionsalderog

• ditløntrinveddinfratrædelse.

Et års beskæftigelse på fuld tid (optjent efter det fyldte 25. år)

svarer til et års pensionsalder. Ved deltidsansættelse optjenes

pensionsalderen forholdsmæssigt efter timetal. Du kan højst

optjene 37 pensionsalderår.


Tjenestemandspensionen dækker 3 hovedområder:

1) alderspension

2) invalidepension og

3) ægtefælle-og børnepension.

Ad 1) Alderspension udbetales, når du fratræder din stilling som

tjenestemand for at gå på pension. Alderspensionen udbetales

livsvarigt og kan tidligst udbetales fra dit 60. år. Din arbejdsgiver

(personaleafdelingen) kan beregne din forventede pension for

dig. I staten er det Økonomistyrelsen, som foretager de kon-

krete beregninger. Du finder flere oplysninger på www.oes.dk.

Ad 2) Invalidepension omfatter både almindelig svagelig-

hedspension, kvalificeret svagelighedspension samt tilskade-

komstpension:

Almindelig svagelighedspension er du berettiget til, hvis du

afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed.

Det er imidlertid en betingelse, at du har haft 10 års ansæt-

telse. Hvis du ikke har mindst 10 års ansættelse, er du ikke

berettiget til at modtage almindelig svagelighedspension,

men er derimod berettiget til opsat pension (se nedenfor).

Almindelig svagelighedspension udbetales som en livsvarig

ydelse, og størrelsen af pensionen beregnes ud fra din

pensionsalder og din pensionsgivende løn på fratrædelses-

tidspunktet.

Kvalificeret svagelighedspension er du berettiget til, hvis du

er under 60 år, og din erhvervsevne er nedsat til en tredjedel

eller derunder. Kvalificeret svagelighedspension udbetales

som en livsvarig ydelse, og størrelsen af pensionen beregnes

ud fra den pensionsgivende løn og den pensionsalder, du

ville have opnået, hvis du var blevet i tjenesten, indtil du

blev 70 år.

Tilskadekomstpension er du berettiget til, hvis du bliver

afskediget på grund af utjenstdygtighed, som skyldes en

tilskadekomst under udførelse af dit job. Tilskadekomstpen-

sionen ydes livsvarigt, og størrelsen af pensionen bereg-

nes ud fra din pensionsgivende løn samt altid ud fra 37

pensionsalderår (som er maksimum), uanset hvor mange

pensionsalderår du har optjent.

Ad 3) Ægtefælle- og børnepension gives til den/de efterle-

vende ægtefælle(r) og børn efter en tjenestemand eller en

pensioneret tjenestemand. Der findes særlige regler herom,

som du kan læse på www.bf.dk.

Pensionsvilkår hvis du som tjenestemand enten fratræ-

der eller bliver overenskomstansat, før du fylder 60

Egenpension: Tjenestemænd er berettiget til pension, hvis

de – efter at have opnået 10 års ansættelse – afskediges,

hvad enten det er på grund af stillingsnedlæggelse, eller hvis

afskedigelsen er skønsmæssigt begrundet (uegnethed, samar-

bejdsvanskeligheder, sygdom m.v.).

Opsat pension: En tjenestemand, der selv opsiger sin stilling

og som har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, eller som

fratræder tjenesten uden at være berettiget til egenpension

jvf. ovenfor og uden at overgå til anden tjenestemandsansæt-

telse, er berettiget til opsat pension. Pensionen kan udbetales

fra dit 60. år, uanset om du stadig er i arbejde (blot må du

ikke være tjenestemandsansat). Pensionen beregnes efter

de almindelige regler på baggrund af pensionsalder og den

pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet.

Supplerende pension til tjenestemænd

Tjenestemænd får en supplerende pensionsordning i Finans-

banken i forbindelse med et aftalt tillæg, der ikke udmøntes

som trin. Af tillægget skal der svares pension efter samme

pensionsprocent som de overenskomstansatte (17,5 procent

for kommunalt/regionalt ansatte og 17,1 procent for de stats-

ansatte). Pensionsordningen er enten en rate- eller kapital-

pension og oprettes automatisk i Finansbanken (før Eik Bank).

Hvis du er over 60 år på oprettelsestidspunktet, bliver ordnin-

gen oprettet som en spærret konto. Der er ikke knyttet nogen

gebyrer til oprettelsen af ordningen, og der er ikke nogen

nedre grænse for det indbetalte beløbs størrelse.

Tjenestemandspension for statsligt ansatte bibliotekarer

Ved overgang til Ny Løn for tjenestemænd og tjenestemands-

lignende ansatte er den ansatte i pensionsmæssig henseende

indplaceret i det lønrammeforløb (på det skalatrin), der var

gældende før overgang til Ny Løn (for almindelige biblioteka-

rer på sluttrin var det trin 36). Ved overgang til Ny Løn tillæg-


ges du imidlertid to ekstra skalatrin pension, dog maksimalt

til og med skalatrin 48. En betingelse for at lægge de ekstra

skalatrin til er, at du er overgået til Ny Løn, inden du bliver

pensioneret. Da man kun kan overgå til Ny Løn en gang år-

ligt – pr. 1. oktober – skal du huske at overgå til Ny Løn i tide,

inden du bliver pensioneret.

1.20.3 Gruppeliv og dækning ved kritisk sygdom for

overenskomstansatte og tjenestemænd

Alle offentligt ansatte bibliotekarer er omfattet af en grup-

pelivsordning, der giver dækning ved dødsfald, invaliditet og

kritisk sygdom. Dækningerne varierer alt efter din ansættel-

sesform og område, se skema nedenfor:

Dækninger Overenskomstansat Tjenestemand i Tjenestemand i staten (gruppelivsaftale 89003) kommune eller region (gruppelivsaftale 85034) (gruppelivsaftale 86115)

Dødsfaldssum under 67 år: 500.000 kr. under 62 år: 400.000 kr. under 70 år: 370.000 kr.

alder 62 år: 250.000 kr.

alder 63 år: 200.000 kr.

alder 64 år: 150.000 kr.

alder 65 år: 100.000 kr.

alder 66 år: 50.000 kr.

Børn u. 21 år: 45.000 kr. pr barn Børn u. 21 år: 30.000 kr. pr barn

Invalidesum under 67 år: 100.000 kr. før fyldt 60 år: 50.000 kr.

Erhvervsevnen skal være Erhvervsevnen skal være

nedsat til 1/3. nedsat til 1/3.

Er du optaget i 3 i 1 Livspension

skal erhvervsevnen være nedsat

til 50 procent.

Kritisk sygdom* under 67 år: 100.000 kr. under 66 år: 100.000 kr. under 67 år: 100.000 kr.

mellem 66 - 67 år: 50.000 kr. Børn u. 18 med kritisk sygdom:

50.000 kr.

*) Dækning ved kritisk sygdom får du udbetalt, hvis du pådrager dig en kritisk sygdom som f.eks. ondartet kræft, blodprop i hjertet, nyresvigt,

muskelsvind, dissemineret sclerose m.v. Du kan læse mere om hvilke sygdomme, der er dækket af din forsikring, på Forenede Gruppeliv på

www.fg.dk.

En evt. udbetaling for kritisk sygdom eller invalidesum modregnes i nogle tilfælde i dødfaldssummen,

se nærmere på www.bf.dk.

Oversigt over gruppelivsdækninger

Honorering af arbejde – satser

Konsulentarbejde

Taksten for konsulentarbejde er ikke fastlagt i overenskom-

sterne. Honoraret omregnet til timeløn skal være en del

højere end timelønnen for en fastansat med tilsvarende op-

gaver – dels som kompensation for at du ikke får pension og

feriepenge, dels som kompensation for ulemperne ved den

løse ansættelse. Det er selvfølgelig ofte svært at fastsætte et

lønniveau for en fastansat med tilsvarende opgave – men en

kompliceret opgave, krav om særlige kvalifikationer og evt.

en kort tidsfrist er elementer, der skal trække lønnen op.

Bibliotekarforbundet anbefaler som minimum en timeløn på

1 promille af årslønnen for en sammenlignelig fastansat.

Det er op til medlemmet at vurdere, gerne i samarbejde med

BF, hvilket udspil, der er realistisk i forhold til arbejdsgiveren.

Timelønnet undervisning

På det statslige område er der aftalt følgende satser for time-

lønnet undervisning på universitetsniveau, seminarieniveau

og gymnasieniveau. Satserne kan evt. bruges som inspiration

for undervisning på andre områder.

Samlet timelønssatser pr. undervisningstime

Sats I: Universitets- og ingeniørhøjskoleniveau 567,38 kr.

Sats II: Seminarieniveau 453,91 kr.

Sats III: Gymnasieniveau, videregående

teknikeruddannelser 394,25 kr.

Natpenge – staten

Til tjenestemænd, der efter ordre eller godkendt tjeneste-

fordeling udfører tjeneste på hverdage fra kl. 17 til kl. 06,

betales et tillæg på 22,32 kr. pr. time.

Tjenestemænd modtager yderligere et tillæg på 39,92 kr.

pr. time, når de efter ordre eller godkendt tjenestefordeling

arbejder i følgende tidsrum:

• Weekenderfralørdagkl.14tilmandagkl.06

• Lørdageførkl.14,hvismindsthalvdelenafdenplanlagte

tjeneste ligger efter kl. 14

• Søgnehelligdagefrakl.00tilkl.24

• Hverdageeftersøgnehelligdagefrakl.00tilkl.06

• Grundlovsdagfrakl.12tilkl.24

• Juleaftensdagfrakl.14tilkl.24.

Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.

Foredrag – vejledende minimumssatser

Taksten for foredrag er ikke fastlagt i overenskomsterne. AC’s

vejledende minimumstakst pr. påbegyndt time er 2.512 kr.

Ved efterfølgende diskussion er den vejledende minimum-

takst pr. påbegyndt time fastlagt til 754 kr.

Satser for arbejde, dagpenge og kilometerpenge gældende i 2012

Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regionerBibliotekarforbundet [ 26 ]

Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner Bibliotekarforbundet [ 27 ]

”Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner

og regioner” er udgivet december 2011.

Redigeret af Helle Fridberg.

Fotos: Jakob Boserup.

Layout: Rumfang.

Udgivet af

Bibliotekarforbundet

Forbundet for informationsspecialister

og kulturformidlere

Lindevangs Allé 2

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 88 22 33, fax 38 88 32 01

E-mail:[email protected]:www.bf.dk

Satser for dagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge (pr. 1.1.2012)

Fuldtidsforsikrede, maksimal sats :

• pr.uge3.940kr.

• pr.dag(5-dagsuge)788kr.

Deltidsforsikrede, maksimal sats:

• pr.uge2.625kr.


Fuldtidsforsikrede, dimittendsats:

• pr.uge3.230kr.


Deltidsforsikrede, dimittendsats :

• pr.uge2.155kr.


Barselsdagpenge

Den højeste dagpengesats ved sygdom og fødsel er 3.941

kr. pr. uge og 788 kr. pr. dag. Kontakt din hjemkommune for

yderligere spørgsmål omkring beregning.

Refusion af merudgifter til transport

Kilometergodtgørelse – statens satser

Bestemmelserne om refusion af merudgifter til transport føl-

ger af tjenesterejseaftalens kapitel 2. De aktuelle satser udgør:

Ved brug af egen bil (jf. § 15 i tjenesterejseaftalen, hvor der

foreligger en kørselsbemyndigelse):

• indtil20.000kmietkalenderår:3,80kr.

• udover20.000kmietkalenderår:2,10kr.

Ved brug af egen cykel og knallert:

• pr.km:0,50kr.

Tilsvarende kan anvendes i kommuner/regioner.


Bibliotekarforbundet

Forbundet for informationsspecialister

og kulturformidlere

Lindevangs Allé 2

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 88 22 33, fax 38 88 32 01

E-mail:[email protected]:www.bf.dk

lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner

Documents