losos¸rnesprog.pdf · 2019. 1. 25. · losos au di ol o gop æ disk tids skrift medlemsbløilw.52...

losos Au di ol o gop æ disk Tids skriftMedlemsbløilw.52 t Mørts 2008

ISS]V. 1_901_-502X

Iema: Børnesprog

LederDansk bømelogopædi på et højere niveauAf Rikke Vøng Christensen ......................3

ForskningPraksis i den logopædiske bistandAf Dorthe Hønsen .................4

Fra pludren til meningsfuld tateAf Elisøbeth Willadsen

ProfilenEt ønske om at bygge broAf Line Husted Baungøard .....................9

IndblikGoddag mand økseskaftAf Annesofie lshøy Nielsen ...................12

ArbejdslivSådan gør vi i GentofteAf K. Bergstrand og l. Andreøsen ...........

OrienteringVidennettet - altid med på jobbetAf KIøus Hell ...........

Bogudgivelser og anmeldelser,,Tidlig kommunikativ udvikling "Af Rikke Vnng Christensen

Kalender

2

,-T::. :?t = 4: \:!:.;:::di

Debat ':': j::::'

Hvad skal vi med en fagforeningAf Stine Kjær ..........

tuÆ &BåWæ#&wi6 W;W:N' #W.* $ #ffi."4ffiii84 H \s-ffi" _t :ils#.9$*_å# & Hæ&$ tttr #sg * }s #11*#å F W,*æ

LæsningEn temperaturmålingAf Kørinø Brunsgøard Bek ............

SpecialenytAuditory Processing DisorderAf Møjken Roikjer

StudielivProblembased LearningAf Louise Skozt .......... .......... 29

FUAs bestyrelse ..............31

I næste nr. øf Logos

er temøet TESTN/NG

)

Blødet udkommer i juni.

20

25

28

1.4

"t6

t7

1.9

Leder:

llanslrbøtnelogorcdinå et hoiereNIUGAU

Vi ved, at vi må have viden om detnormale for med rimelig sikkerhed atkunne identificere det afvigende ogproblemfyldte inden for et hvilket somhelst af de audiologopædiske områder.

En af de store frustrationer i danskbørnelogopædi er netop, at vi ved så lidtom både den upåfaldende og denafvigende sprogudvikling hos danskebørrr, for der er ikke nogen stærktradition i forskning på området.

Heldigvis finder der i disse år tiltag sted,som kan bidrage til et tiltrængt løft affeltet. Det gælder fx ph.d.-projekter indenfor børnelogopædisk praksis og inden fortale- og sprogforstyrrelser hos danskebørn samt større undersøgelser af danskebøms sprogtilegnelse. Disse projekter kanforhåbentlig på længere sigt suppleresmed interventionsstudier, langtids-undersøgelser af børn med sprog-forstyrrelser samt validering og norme-ring af (nye) undersøgelsesmaterialer, så

Af Rikke Vøng Christensen,

Audiologopæd,ph.d.-stip en diat i b ørnel o g op æ di p å

Institut for N or diske Studier €tSprogoidenskøb, KU og

r e daktia nel sp arr in g sp ør tn er p å

dettenummer afLogos.

vi for alvor kan højne niveauet i danskbørnelogopædi.

Elementer af forskellige tiltag på feltet vilblive fremlagt i det foreliggende tema-nummer af Logos. Vi har ligeledes valgt atpræsentere et eksempel på logopædiskinvolvering i forhold til det obligatorisketilbud om sprogvurdering af 3-årigebørnog at introducere Vidennettet. Det er etforum for videndeling, som kan medvirketil at forbedre den kliniske praksis, mensom også kan inspirere i forsknings- ogstudiemæssig sammenhæng.

Mange tøk til dem, der med stor aelailje harbidraget til dette Logos, og god fornøjelse medlæsningen!

3

Pralsis i ilen logonæilisfte[istaniltil [ø]n meil Uimæteiltoglige uansfteligheilelTøle-høreføggrupper i tre dønske kommuner hør stillet sig tilrådighed for en undersøgelst ,f den prøksis, der knytter sig til den

logopædiske bistønd til børn med primære sproglige aønskeligheder.

Hoer især hør faggrupperne gjort sig erfnringer med øt beskriae og

harmonisere tilbuddet til den pågældende gruppe børn.

Dorthe Hansen,Audiologopæd,ph.d.-

s tip rn diøt p å In s titut for sp r o g

ogkommunikntion, SDU.

I forbindelse med mit ph.d.-projekt som jeg skriver vedSyddansk Universitet, beskæftiger jeg mig med delogopædiske ydelser til børn i tre til seksårsalderen medprimære sproglige vanskeligheder, dvs. hvor mangelfuldsprogtilegnelse vurderes at være barnets primæreproblem. Emnet er relateret til min interesse for bømmed sproglige vanskeligheder, et område jeg har arbejdetmed i en årrække.

I beglmdelsen af ph.d.-forløbet var jeg mest interesseret imålsætning og evaluering knyttet til den logopædiske

4

intervention, men efterhånden som arbejdet udvikledesig, drejede min interesse sig i retning af det samledetilbud, der gives til et barn med sproglige vanskelighederog dets nære voksne. Inspireret af det fokus, der i deseneste år har været på kvalitetsudvikling af offentligeserviceydelser, bl.a. i form af krav om dokumentation ogkvalitetsstandarder, fandt jeg det relevant at kigge på,

hvordan disse strømninger påvirker håndteringen af detlogopædiske tilbud til denpågældende gruppe i forskelligekommuner.

At jeg besluttede at undersøge det kommunale tilbudfrem for det regionale, skyldes, at bistanden til børn medsproglige vanskeligheder og deres familier er etkommunalt ansvar, og at det derfor er PPR 1, der udgørden primære kontakt til denne gruppe.

De overordnede spørgsmåI, jeg stillede, var:1) Hvordan organiseres tilbuddet til bøm med sproglige

vanskeligheder?

2) Hvordan beskrives tilbuddet?

3) Hvordan arbejdes der evt. med at sikre ensartethed itilbuddet, fx ved at formulere retningslinjer for deenkelte aktiviteter, som tilbuddet til bøm med sprog-lige vanskeligheder og deres familier indeholder?

Spørgsmålet om ensartethed - med et mere tidssvarendeordvalg'harmoniseri.g' - er delvist inspireret af denbritiske publikation'Clinical Guidelines', der er udgivetaf Royal College of Speech & Language Therapists (RCSLT2005). 'Clinical Guidelines' er blevet udarbejdet iforbindelse med et nationalt kvalitetssikringsprojekt iStorbritanniery hvor det logopædiske felt hører undersundhedsvæsenet. Publikationen består af en rækkeretningslinjer for diverse logopædiske disciplinerbyggende på evidensinformeret praksis, dvs. hvor derpå grundlag af videnskabelige undersøgelser eller - hvisvidenskabeligt belæg ikke foreligger - konsensus blandtkliniske eksperter gives anbefalinger om, hvordan engiven logopædisk opgave kan varetages på en måde, derkan anerkendes som minimum for god praksis.Anbefalingeme er ikke tænkt som deciderede regler forpraksis, men snarere som en støtte til logopæderne i deresbestræbelser på at træffe de bedst mulige beslutningerom praksis i forbindelse med konkrete klientforløb.

Et lignende initiativ er blevet taget i Danmark, hvorprojekt'God praksis' ligesom'Clinical Guidelines' har satsig for at formulere retningslinjer for danske logopæderspraksis i arbejdet med forskellige klientgrupper2.Projektet har dog indtil videre overvejende udarbejdetvejledninger iil brug på voksenområde! mens der, migbekendt, endnu ikke foreligger noget tilsvarende, hvadangår den logopædiske indsats over for børn medprimære sproglige vanskeligheder3 .

Hvorvidt der bør foreligge retningslinjer for denlogopædiske praksis, er et spørgsmåI, som jeg har valgtikke at tage direkte stilling til i projektet. Hvad jeg harvalgt, er i første omgang at forsøge atbeskrive det arbejde,der finder sted i de deltagende PPR-kontorer med atsyrliggøre de ydelser, der tilbydes, samt evt. bestræbelserpå at sikre 6n eller anden form for ensartethed i denlogopædiske praksis.

Herudover finder jeg det interessant at undersøge,hvordan den praksis, der tilstræbes i det enkelte kontor,stemmer overens med den praksis, de enkelte logopæderrepræsenterer.

Mit formål hermed er ikke at kontrollere, hvorvidtlogopæderne hver især lever op til den praksis, derformuleres i kontoret, men snarere at kigge på, hvordandet fra den enkelte logopæds side opleves at udøve sinpraksis under mere eksplicitte og evt. mere ensartedeforhold end tidligere. Hermed bliver den enkeltelogopæds forståelse af sin logopædiske opgave og dendertil knyttede praksis interessant.

I belysningen af det overordnede emne trækker jeg ividt omfang på de erfaringer, man har medkvalitetsudvikling af den logopædiske praksis i denengelsksprogede del af verden, særligt Storbritannien.

Hvad angår andre relevante aspekter af denlogopædiske praksis, er der også inspiration at hente iden engelsksprogede litteratur. Således arbejder bl.a.Kersner (2001) med beslutningsprocesser i detlogopædiske arbejde med børn, mens bl.a. Higgs &Titchen arbejder med vurderi.g og beslutningstagning isundhedsfaglige professioner (Higgs & Titchery 1995). Enbog, som jeg tillige har haft stor glæde af i mit indledendearbejde, er Anderson og van der Gaag "Speech andLanguage Therapy; Issues in Professional Practice"(Anderson & van der Gaag, 2005), der præsentererforskellige perspektiver på logopædisk praksis.

Ph.d.-projektet er bygget op omkring casestudier af tale-hørefaggrupper i tre forskellige PPR-kontorer i Danmark.På grund af emnets karakter, der kræver en visudforskende tilgang har jeg valgt at anvende udelukkendekvalitative metoder som indfaldsvinkel til at formulerebegreber og kategorier til brug i den senere analyse. Devalgte metoder er - helt generelt fortalt - observation,

interviews og dokumentanalyse.Som eksempel kan jeg nærme 6n af de deltagende tale-

hørefaggrupper, hvor den første kontakt gik via tale-hørekonsulenten. Sammen med den øvrige faggruppeskulle hun i gang med at revidere et eksisterendeydelseskatalog for det logopædiske tilbud til bøm og ungei den pågældende kommune. Den direkte anledning tildette arbejde var, at faggruppen i forbindelse medkommunesammenlægningen var blevet udvidet med et

antal logopæder. Det fælles arbejde med ydelseskatalogetvar en mulighed for at udveksle tanker mellem'gamle' ognye logopæder om de opgaver, faggruppen skulle tagesig af, og havde i øwigt det sigte at sikre en vis ensartethedi det logopædiske tilbud i den nye kommunes forskelligedistrikter.

Revideringen af ydelseskataloget foregik via en rækketemamøder, hvor der var tid til at komme i dybden medde enkelte ydelser. Disse møder fik jeg fik lov til atobservere og lydoptage, og dermed fik jeg adgang tilmange faglige overvejelser og diskussioner om delogopædiske ydelser til bøm og unge i kommunen.

Næste del af undersøgelsen formede sig som en rækkeobservationer af den logopædiske praksis i det dagligearbejde. Hensigten med observationerne var for mig iførste omgang at danne nogle billeder af logopæderne idaglige arbejdssituationer som baggrund for at forstå de

diskussioner om praksis, jeg tidligere havde overværet.Endvidere ønskede jeg via observationeme at indkredsetemaer vedrørende praksis, som jeg kunne bringe ind ide individuelle interviews, jeg senere skulle lave med tale-hørekonsulenten og tre logopæder fra faggruppen.

Interviewene, som udgjorde den sidste del afcasestudief var semistrukturerede og tog udgangspunkti interviewguides, der var blevet udarbejdet på baggrundaf mine observationer af hhv. temamøder og den konkrete,daglige praksis, samt på baggrund af de dokumenter, derforelå vedrørende de logopædiske ydelser i detpågældende kontor.

Yderligere 6t casestudie er blevet afsluttet på nuværendetidspunkf og i dette tidlige forår 2008 er jeg i gang meddet tredje og sidste casestudie. I hvert tilfælde harobservation og interviews samt dokumentanalyse væretanvendt, om end med de variationer, der har været

6

nødvendige for at kunne producere det bedst muligedatamateriale i den givne case.

Med de rå data i hus er vejen til en færdig afhandlingstadig lang, men jeg ser frem til at tage fat på analyserysom jeg håber vil frembringe interessante aspekter vedden logopædiske praksis i arbejdet med børn medsproglige vanskeligheder. Aspekter, der forhåbentlig kanbidrage til en videre debat om vores fag - hvor det står oghvor det bevæger sig hen.

Litterafur:

Anderson C. and van der Gaag A. (eds.) (2005): Speech and

Languøge Therøpy. Issues in Professional Practice. London:Whurr Publishers Ltd.

Higgs ]. and Titchen A. (1995): "Propositional, professionaland personal knowledge in clinical reasoning." InHiggs ]. and Jones M. (eds.) (1995): Clinical Reasoning inthe HeøIth Professions. Oxford: Butterworth Heinemann.Side 129-146.

Kersner M.. (2001): 'The decision-making Prosess in speechand language therapy.'In Kersner M. and Wright ]. A'(eds.) (2001): Speech ønil Language Therøpy. The decision-

makingprocess when working with children.London: DavidFulton Publishers Ltd. Side 3-11.

Royal College of Speech & Language Therapists (2005):Clinical Guidclines. Oxon: Speechmark Publishing Ltd'

Noter:1]eg vælger her at bruge betegnelsen PPR/PPR-kontor, omend den pædagogisk-psykologiske indsats over for børn ogunge i nogle kommuner er tilknyttet enheder med andrenavne, txbørn- og ungerådgivning.

2http:. | | www.kc-hil.dk/indsatsomraader/projekter/

godpraksisetkvalitetsudviklingsproj ekt/

3 For en ordens skyld skal det dog nævnes, at publikationen'Vejledning om PPR - pædagogisk-psykologisk rådgirming'(Undervisningsrninisterief 2000) på et mere generelt niveaubeskæftiger sig med udvikling af den kommunale bistand tilbøm og unge.

Ph.d.-øfhøndling:

Ira iltul$relx til msllXlussfreldtstre hos ilans[e [01n foilt meil0g uilen læ[e-, ganes[alte

eventuelle forsinkelser eller afuigel-ser tidligt, og dermed også skabermulighed for tidlig indsats.

Denne præsentation vil fokusere påden tidlige lydudvikling. Beskrivel-sen baserer sig på en prospektiv,longitudinel undersøgelse af 41danske børn Iødt med enkeltsidiglæbe-, ganespalte og 41 kontrolbør,n,som er matchede med hensyn til kønog alder. Ved 11 og 18 måneder blevalle børn videooptaget under leg meden forælder, og deres vokalisationerblev transskriberet ifølge IPA.

Den førsproglige lydudviklingDer viste sig store ligheder mellembørn født med og uden læbe-,ganespalte med hensyn til denførsproglige lydudvikling, hvor de togrupper afbørnpludrede lige megetog med en lige så rig variation ikonsonantdannelsen hos børn medlæbe-, ganespalte som hos kontrol-bøm. Læbe-, ganespalten havde deri-mod indflydelse på konsonantemesartikulationsmåde med en lavereforekomst af lukkelyde og en højeref orekomst af nasaler end hoskontrolbørn.

Med hensyn til artikulationsstedhavde bøm med læbe-, ganespalte enlavere forekomst af koronalekonsonanter og en højere forekomstaf dorsale (primært velære)konsonanter end kontrolbørn. Hoskontrolbørn viste fordelingen afkonsonanternes artikulationsmådeog -sted sig at være meget sammen-lignelig med de beskrivelser afkonsonantinventaret i den førsprog-lige fase, som findes for en rækkeandre sprog (Locke, 1983).

Dette resultat støtter den anta-gelse, at konsonantinventaret i denførsproglige lydproduktion er megetens på tværs af sprog, højst sand-synligt på grund af babyers biolo-giske begrænsninger med hensyn tillyddannelse.

Sammenhængen mellemfonologisk og semantisk udviklingI litteraturen er der beskrevet en tætsammenhæng mellem den fonolo-giske og semantiske udvikling (Fer-guson & Farwell 1975; Stoel-Gammon & Cooper 1984; Vihman1993). Fx viste Schwartz & Leonard(1982) i et eksperimentelt studium, atbørn i tilegnelsen af det tidlige

Af Elisabeth WilladseruAudiolo gop æd o g ødjunkt p å Institut forNordiske Studier & Sprogoidensknb, KLl.

For dansk findes der ingen størrebeskrivelser af den tidlige lydligeudvikling, oghvordan denne dannerovergang til tilegnelsen af det tidligeordforråd og den følgende fonolo-giske udvikling. Viden om dissetidlige stadier er vigtig, fordi den kanvære med til at danne grundlag foren bedre forståelse af den fortløbendetale- og sprogudvikling, ligesom dengiver mulighed for at afdække

ordforråd valgte at forsøge at sigeord, hvori den initiale konsonantallerede var til stede i deres konso-nantinventar.

Da børn med læbe-, ganespaltehar et anderledes konsonantinventarend bøm uden læbe-, ganespalte, kanen undersøgelse af det tidligeordforråd være med til at belyse,hvorvidt leksikalsk selektivitet er en

væsentlig faktor i tilegnelsen af dettidlige ordforråd. Derfor blev alle de

ord, bømene producerede, undersøgtmed hensyn til de initialekonsonanters artikulationsmåde og-sted samt korrektheden heraf. Disseanalyser viste, at børn med læbe-,ganespalte forsøgte at sige:

1) Færre ord hvori den initialekonsonant er en lukkelyd.

2) Flere ord hvori den initialekonsonant er en nasal.

3) Færre ord hvori den initialekonsonant er en koronalkonsonant.

4) Flere ord hvori den initialekonsonant er en dorsalkonsonant.

Altså helt i overensstemmelse medden forskel som blev observerettidligere mellem gruppernes konso-nantinventar.

Den leksikalske selektivitet hosbørn med læbe-, ganespalte var en

hensigtsmæssig strategi, idet deeksempelvis ikke alene produceredefærre ord hvori den initiale konso-nant er koronal, men de var ogsålangt mindre korrekte, når de gjordedet, end tilfældet var for kontrol-børnene.

8

KanoniskpludrenEn væsentlig fase i den normaleførsproglige udvikling er tilegnelse afkanonisk pludren. Kanonisk pludrenbetegner det tidspunkt, hvor barnetsvokalisationer beglmder at ligne den

voksne udgave af stavelser medhensyn til hurtige transitioner mel-lem vokal- og konsonantlignendelyde, stavelseslængde og modalstemmebrug. Tilegnelsen af kanoniskpludren sker normalt, når barnet er

mellem 6 og 10 måneder gammelt.Begynder barnet ikke at Pludrekanonisk i dette tidsrum, er det oftetegn på hørenedsættelse, en alvor-ligere udviklingsforstyrrelse eller en

forsinkelse i særligt den ekspressivesprogudvikling (Stoel-Gammon &Otomo, 1985; Oller & Eilers 1988;

Oller et aI2001).I denne undersøgelse havde næs-

ten alle bøm i begge grupper tilegnetsig kanonisk pludren ved 11 måne-

der. For børn med læbe-, ganespaltemå dette tilskrives tidlig lukning afdenbløde gane (ved 4 måneder) meden deraf følgende mulighed for at

eksperimentere med konsonant-dannelse. 2 kontrolbørn havdeimidlertid ikke udviklet kanoniskpludren ved 11 måneder. Det ene afdisse børn havde færrest ekspressiveord af alle børn ved 18 måneder (2

ord), og det andet barn viste sigsenere at høre til på autismespektret.At netop disse 2 bøm viste sig at have

vanskeligheder som beskrevet ilitteraturen, styrker hypotesen om atudeblivelsen af kanonisk pludrm ved10 måneders alderen bør være etadvarselstegn for (audio)logopæder.

In t er es s er e de knn I æ s e m er e i Elis ab eth

W ill øds rns ph. d. - øft m dlin g M ill øds cn,

2007).

Referencer:

Ferguson CA, Farwell CB. Words andsounds in early langr'rage acquisition.Lan gua ge. 197 5 ;51. :41.9 - 439 .

Locke jL, Pearson DM. Vocal Learningand the Emergence of PhonologicalCapacity. A NeurobiologicalApproach. In: Ferguson CA, Menn L,Stoel-Gammon C, eds. PhonologicalDeaelopment: models, research,impli c øtions. N ew York Pre s s;1992.,3 :9L -129.

Oller DK Eilers RE. The role of auditionin babbling. Child DeoeloPment.1988;59:M7-M9.

Oller DK, Eilers RE, Basinger D.Intuitive identification of inJant vocalsounds by parents. DettelopmentølS cience. 2007;4:49 -60.

Stoel-Gammon C, Cooper JA. Patternsof early lexical and phonologicaldevelopment. lournal of ChildL øn guøg e. 198 4;11' :247 -27 1'.

Stoel-Gammon C, Otomo K. Babblingdevelopment of hearing imPairedand normally hearing subjects.lournal of Speech andHeøing Disorders-

1986;51:3341.

Vihman MM. Variable paths to earlYword production. Journal of Phonetics.

1.993;21.:67-82.

Willadsen E. Frombabbling to meaningfulspeech in Dønish children born with ønlwithout cleft lip and paløte. Upubliceret2007,

Interaiew med Elisnbeth Willadsen om

ansættelsen på Audiologopædi på KU, om

fremtiden og om fngligheden.

Af Line Husted Baungaard øudiologop ædistuderende

Velkommen til Elisabeth Willadsen! Velkommen tilbagepå Audiologopædi på Københavns lJniversitet. Herfrablev hun udklækket som kandidat i Audiologopæ dii1992.Nu er hun tilbage som adjunkt inden for logopædien -med 16 års praktisk erfaring i rygsækken. ElisabethWilladsen er i dag 42 år og startede sit adjunktur den 1.januar i år.

"Jeg skrev jo speciale om noget helt andet, nemlig omgenoptræning af en amnestisk afatiker. Det var den tidligestart for effektundersøgelser dengang."

Siden afleveringen af specialet har hun arbejdet i detjyske, mest på Ganespalteafdelingen i Århus, hvor hunhar haft mange forskellige funktioner siden 1995.I2001blev hun ansat som ekstern ph.d.-studerende på Aarhus

Universitet. Hun har lavet en longitudinalundersøgelseaf børn med og uden læbe-, ganespalte med titlen: "Frapludren til meningsfuld tale hos danske børn født medog uden læbe-, ganespalte". Her har hun fulgt denallertidligste lydudvikling hos to grupper børn, 41,børnmed læbe-, ganespalte og41.børnuden læbe-, ganespalte.Projektet blev afsluttet i sommeren 2007.5e artikel i dettenr. afLogos.

Elisabeth Willadsens forskningsfelt er børn med oguden læbe-, ganespalte. "Vi ved så utrolig lidt omsprogtilegnelsen hos danske bøm. Igennem mit arbejde iganespalteafdelingen er jeg beglmdt at interessere migfor, hvordan den medfødte misdannelse påvirkerbømenes evne til at udvikle det fonologiske system, somde skal bruge til at kommunikere med. Jeg er klartinteresseret i talevanskeligheder hos børn med læbe-,ganespalte, men også fra den vinkel at disse børnstalevanskeligheder kan belyse noget om den normale tale-og sprogudvikling. Jeg synes det er fascinerende at arbejdemed disse forskningsspørgsmåI, undersøge dem ogbesvare dem."

Lysten til at forske, til at fordybe sig og ikke mindstinteressen for at undervise og vejlede, fik ElisabethWilladsen til at søge adjunkturet inden for logopædi på

Københarms Universitet.

Forskningen og undervisningenHun underviser i Sprog og Psykologi II (psykolingvistiskkursus) og i læbe-, ganespalte. Muligvis kommer der også

et fordybelseskursus på plakatery som skal gå i dybdenmed den fonologiske udvikling hos børn.

Derudover er hun ved at line op til næste trin iprojektet. Hendes undersøgelse handler om bøm fra nultil tre år. "Jeg har lavet en analyse af bømenes basale

fonologiske kompetence ved 3 år. Næste skridt er så at

undersøge læbe-, ganebørnenes taleforståelighed, fordien del af dem har en relativt dårlig fonologiskkompetence. Hvad har dette af konsekvenser for disse

børn, og hvordan klarer de sig i det virkelige liv?Materialet er allerede indsamlet og består mest af svar

på benærmelsesopgaver. Ideen er at lægfolk skal lytte tiludtalen af ordene, og komme med bud på hvad det er der

bliver sagt. Ud fra det vil jeg søge at belysesammenhængen mellem en score på en benærmelsestest

af primært enkeltkonsonanter i forlyd, og hvor svære

børnene er at forstå for fremmede. og hvad der eventuelter årsag til misperception af et målord. Det kan fx væremanglende forlyd i målordet eller hypernasalitet."

Vision på AudiologopædiElisabeth Willadsen har naturligvis mange gode ideer,

som hun kunne tænke sig at få ført ud i livet i forbindelsemed ansættelsen på Københavns Universitet.

Specialer;"Det er oplagt at der bliver skrevet specialersom er interventionsstudier eller behandlingsstudierinden for alle dele af studiet. Vores viden skal med et

populært ord være mere evidensbaseret. I specialer kanman fx starte med singlecaseundersøgelser og påbaggrund af kvalitative analyser komme medkvalificerede bud på, hvad der virker og hvorfor, og så

kan den næste jo prøve det af på lidt flere cases, osv. Mankan tænke at man ud fra studiet af en handicapgrupPeogså kan bidrage til beskrivelsen af den normalepsykolingvistiske udvikling. Man kan udelukke ogsandrymliggøre nogle h;,poteser."

10

Ph.d'er: Da jeg spørger om hun tror, der er flere der vilkomme til at skrive ph.d'er inden for audiologopædi,svarer Elisabeth straks: "Ja, jeg er vældig optimistisk- Viskal jo have noget mere forskning i gang. Der er to i gangi København og 6n der starter i Odense. Jeg tror det vilsprede sig som ringe i vandet! Det er vigtigt at vi får mere

forskning i gang med danske bøm og voksne, fordi det vived, ved vi fra andre sprog."

Døtøbøse: Elisabeth Willadsen drømmer om at der på

sigt skal oprettes en databank eller en database. "Denkunne indeholde ord der er udvalgt efter alverdenslingvistiske principper. Så når man skal undersøge noget,

så skal man ikke starte helt fra bunden hver gang medudvælgelsen af testmateriale."

P r aktik*rn p å Audiolo gop ædi: " J eg er meget interesseret i'at der kommer mere superviseret praktik på Audiologo-pædi. Det kunne være en klinik som det allerede findesinden for stemmer. Man kunne få dygtige praktikere tilat hjælpe de studerende på vej, for det er en rigtig vigtigting at huske at få teorien med når man arbejder'"

FremtidenDer er masser af muligheder for fremtiden påAudiologopædi. Der er nye fastansættelser på vej på fagetog det betyder jo flere nye kolleger og et større fagligtrnlljø. "leg har været i praktikken i mange år nu og harset rigtig mange patienter, og nu skulle der ske nogetandet. feg kan sagtens forestille mig at forske påuniversitetet og kan også meget godt lide at undervise.

feg ønsker at være med til bygge bro mellem teori og

praksis og forme i hvilken retning audiologopædi skal

udvikle sig. Jeg slmes audiologopædeme skal ind og præge

uddannelsen for at skabe bedre sammenhæng mellemuddannelsen og det praktiske arbejde, der følger. Jegmener generelt også, at det er meget vigtigt at få en godkommunikation med praktikeme. Jeg mener det er vigtigtat der også kommer observationer/spørgsmål "den anden

vej", fra praktikeme til uddannelsen."Fremtiden byder skulle Serne byde på flere

spændende projekter. Elisabeth Willadsen er alleredemed i ScandCleft-projektet, og til foråret starter forhå-bentlig et meget spændende projekt, som skal handle omden helt tidlige sprogudvikling hos børn med isoleretganespalte i Skandinavien, England og Brasilien.

Hold ila o[,huot haruitåetmangemeillemmeri tUA! $e [ate hef...Og sådøn skulle udaiklingen Serne

fortsætte. Så få din kollegn med På

aognen, og få hnm eller hende meldt ind

i FUA i dng! Gå ind På www.fun.dk og

find oplysninger om tilmelding.

Tillykke til medlem nummer 300,

Anjø Røan Mødsen.

Ifi kaitterer med en fløske god

rødain!

350

300

\ 250oEE 200eb

$ rso

I roo

50

o2006 2007 2008

oktobet oktober ianuar2002 2003 2004

oktober oktober oktober2005

oktober

At og måned

L

St;=.=t;1;;==t*+i'1

ffifl["-+'g=:11=5

=ifl=

Føglig orgønisertng ,fTekniske AudiologerFUA blev i januar kontaktet af Dansk Magisterforening

(DM) vedrørende de tekniske audiologers fagligeorganisering. Åttug*tt rrur, at Teknisk Landsforbund (TL)

havde rettet henvendelse til Dlv{, fordi TL ønskede at

overtage forhandlingsretten for de tekniske audiologer,

der nu uddannes på SyddanskUniversitet' TL er en faglig

organisatiory hvis medlemmer typisk har en mellemlang

udlannelse ind.en for etfag, der har med teknisk design,

formgivning og konstruktion al gØre, som fx tekniske

assistenter, tekniske tegnere, tekniske designere,maskinteknikere, produktionsteknikere mv' (Læs evt'

mere på www.tl.dk).DM var interesseret i at høre FUAs holdning til

spørgsmålet. FUA's bestyrelse svarede, at når det drejer

sig om bachelorer eller kandidater fra en universitets-

uådannelse, så hører forhandlingsretten også hjemme ien organisation, der varetager universitetsuddannedes

faglige interesser - og dermed var det svært at se, hvorfor

ti slulle overtage forhandlingsretten for de tekniske

audiologer.DM delte FUA's holdning og efter at have undersøgt

området yderligere, endte DM derfor med at afuise en

grænsedragning til TL af de tekniske audiologer'Åfuisningen skete med henvisning til, at der er tale om

en AC-uddannelse, som derfor hører til hos DM/AC'Danske Regioner har tilkendegivet den samme opfattelse'

StineKjær

HUSK øt du køn trække ditmedlemskontingent fro i skøt. Det

køn ønføres på seluøngiaelsen i feltet:,,Føgligt kontingent". Man må gerne

opgiae mere end 6t fngligt kontingent.

1'J.

processering og bliver dermed også af betydning for

"t.,".r til at bruge sprog både ekspressivt og impressivt'

For yderligere informationer om den eksekutivefunkiions betydning for kommunikation: se faktabox på

modsatte side.

Sproglige vanskelighederA1 specifikke sproglige vanskeligheder ses der hos bøm

-.J t urrrnatisk hjerneskade hyppigst problemer med

konfrontationsbenævnelse og word fluency' Der kan

initialt også ses problemer med fx syntaks og morfologi,

men undersøgelser har vist at disse børn med henslm tilmængden og kompleksiteten af sætninger ikke adskiller

sig fra.to.-il" børn-man kan opleve at de taler lige så

meget som andre børn og i lange sætninger.

Noget af det der generelt gøt sig gældende for denne

gruppe af børn er imidlertid, at til trods for at de kan

åunrr" sæbringer med kompleks struktur, så har de store

vanskeligheder med indholdet i sætringeme (3)'

Det at kunne udarbejde sætninger forudsætter en

kompleks interaktion mellem lingvistisk viden og

kognitive funktioner, som ud over fx arbejdshukommelse

og opmærksomhed, i høj grad involverer evnen til at

pLnf*gg" og udføre en handling, hvilket styres af den

eksekutive funktion.Man kan således opleve, at et barn der i strukturerede

testsituationer ikke scorer uden for normalområdet, eller

Godilag manil oltsGslttll- sømmenhængende tøle hos børn

med tr øumøtisk hi erneskøde.

Af Annesofie IshøYNielsen,Au diol o gop æd, Afsnit forTi øum øtisk Hi erneskafu ,

HoidoareHospitø\.

BaggrundUvert år får omkring 200 ud af 100.000 bøm en traumatisk

hjerneskade. Af dem der overlever får omkring 20 %

omfattend.e funktionsnedsættelser, herunder også

sproglige og kommunikative vanskeligheder'- f n tiaumatisk hjerneskade opstår, når hjernen p åføres

et så kraftigt slag, at der opstår varig skade af

hjernevævet. Skademe er diffuse såvel som fokale (1)'

Et af de områder i hjernen der ofte bliver ramt ved en

traumatisk hjerneskade er de frontale hjernelapper,hvilket medfører eksekutive vanskeligheder' Den

eksekutive funktion er af betydning for al kognitiv

12

blot i underkantery kan have meget store vanskelighedermed at producere sammenhængende tale. Især når denneer fortæIlende eller beskrivende.

Kommunikative vanskelighederUndersøgelser har vist at børn med traumatiskhjerneskade producerer historier, der er fragmenteredeog svære at følge, også selvom de bruger lige så megetsprog som et normalt bam (3). Ofte inddrager børnenekun 1/3 af de nøglesætninger, der er nødvendige for atkunne genfortælle en historie, og de har derudover

vanskeligt ved at gengive indholdet i rigtig rækkefølge(4). Dette ses fx hvis spillereglerne til et for bamet kendtspil skal formidles til en ny medspiller. I denne situationbruger børnene med traumatisk hjerneskade færreessentielle pointer og flere irrelevante oplysninger endbømene i en kontrolgruppe.

De samme tendenser kan til dels også ses i bømeneskonversatiory der let bliver indholdstom og tangerende(1). Derudover skal alle parter i en konversation være istand til vedvarende at være opmærksomme på egne ogandres perspektiver og behov, kunne initiere og skifteerrrne/ hæmme upassende kommentarer og kontinuerligtkunne monitorere konversationen med henblik på atforetage eventuelle justeringer, hvilket ofte er meget sværtfor disse børn (2).

Børnene lader til at klare sig bedre i konversation endnår de skal bruge deres sprog fortællende, hvilket bl.a.hænger sammen med, at man i konversation kan kommelangt med enkeltordssvar. Mange af disse børn erafhængige af, at deres samtalepartnere st5rrer samtalen,hvis den skal udvikle sig. Det kan være svært at opdagedisse børns vanskeligheder, fordi vi som voksne letkommer til at spørge og spørge, og dermed får lavet enstruktur, de kan støtte sig op af. Det kan være nødvendigtat lytte til en samtale på band for at kunne se, hvor lidtinput til samtalen bømene reelt bidrager med.

De eksekutive vanskeligheder hos børn med traumatiskhjerneskade er ikke bare af betydning for børnenesekspressive sproglige formåen, men også for denimpressive. Det kan fx komme til udtryk ved at børneneer meget konkret forstående, idet fleksibiliteten medhensyn til problemløsning er nedsat. Af denne grund harbørnene ofte vanskeligt ved at finde alternativefortolkninger af ord. Børnene har også svært ved at forståironi og vittigheder, ligesom mange faste vendinger gårhen over hovedet på dem (Et eksempel herpå erlogopæden, der siger: "hov mælken er sur", og drengen(12 år), der svarer: "ja, men jeg er i godt humør").

OpsummeringDe sproglige og kommunikative vanskeligheder hos børnmed traumatisk hjerneskade kommer ikke nødvendigvis

13

til udtryk, når vi som logopæder tester børnene medtraditionelle sprogtests for fx ordforråd og syntaks.Problemer med sammenhængende tale er merepersisterende end specifikke sproglige vanskeligheder.

Selvom etbam producerer megettale og omgivelsemesiger; "men han taler jo 1", er det vigtigt at teste medopgaver, der stiller krav til anvendelsen af sproget. Detkan man fx gøre ved at lade barnet forklare om sit favorit-tv-program, genfortælle en historie eller en billedsekvens,og ved at bede barnet definere ord eller beskrive engenstand, det ikke må benævne.

Vanskelighederne med at forstå og anvendesammenhængende tale kan blive af stor betydning forbarnet både i uddannelsesmæssig og social sammen-hæng. Problemer med social interaktion er en af de mestalmindelige og mest persisterende følger af moderat tilsvær traumatisk hjemeskade. Den mangelfulde errne tilat manipulere sammenhængende tale kan være afbetydning for evnen til at kunne opretholde og udviklekammeratskab.

Tilmed kan vanskelighedeme blive mere udtalte påsenere udviklingsstadier (især i teenageårene) idetbørnene ikke med tiden udvikler mere kompleksesproglige strukturer (3).

Litteratur;

(1). Specific Problems Associated with Pediatric Brain Injury.In: Rehabilitation of the adult and child with traumaticbrain injury. Rosenthal et aI. 1999.

(2) Discourse analysis in Traumatic Brain Injury. Coelho, C,A.in: Comrnunication Disorders following Traumatic BrainInjury. McDonald et al. 1999

(3) Communication problems resulting from brain injury inchildren: special issues of assessment and management.Chapman, Levin and Lawyer in: Communicationdisorders following traumatic brain injury. McDonald etaL 1999

(4) Children's narratives following traumatic brain injury:Iinguistic structure, cohesion and thematical recall. Brainand language 61,,395-419 (1998) Ewing-Cobbs et al.

"14

Spro gaur dering øf 3 -årige

Sådan goruii Gentolte

Af Kirsten Loft BergstrandAudiologop æd og tøIe-hør ekonsulent, P P R, Grntofteog Irene Andreasen"t øl e-l æs ep ædøg o g, P P R, G rntofte

I forbindelse med ny lov om sprogvurderingstilbud tilalle børn ved 3-års alderen er det politisk besluttet iGentofte Kommune, at der udnævnes en sprogpædagog ialle 7 4 småbømsinstitutioner. Vedkommende skal sørgefor gennemførelsen af sprogvurderingerne af de enkeltebørn med det materiale, som er udarbejdet for Ministerietfor Familie- og Forbrugeranliggender af et konsortiumbestående af bl.a. Center for Børnesprog, SDU (påwww.sdu.dklcfb findes henvisninger til videre læsning ommaterialet og dets baggrund). Vurderingen udføres afsprogpædagogen i samarbejde med bamets foræIdre,men i Gentofte har vi valgt en stærk logopædiskinvolvering.

Det betyder, at PPR er blevet udvidet med to tale-hørekonsulenter/audiologopæder. Disse stillinger skalbl.a. dække bistand til pædagogisk personale i forbindelse

,, ?rsr:t'f::::::::::=

#æ

med vurderingerne, arbejdet medsprogstimulering i daglig pæda-gogisk praksis, vejledning til forældresamt uddannelse og kursus-virksomhed for sprogpædagoger.

Vi har opgaven med planlægningaf sprogpædagoguddannelse, imple-mentering, koordinering ogudvikling.

I efteråret 2007 nedsatte ledende tale-hørekonsulent Anina Wegeberg enarbejdsgruppe bestående af dag-institutionsledere, den ledendepædagogiske udviklingskonsulent,læsekonsulenten og os.

Her planlagde vi et introduk-tionsmøde for samtlige institutionerom uddannelsen til sprogpædagog ogdannelse af netværksgrupper forkommende sprogpædagoger.

Mødet fandt sted i slutningen afoktober 2007.Her orienterede vi omden politiske baggrund for atsprogvurdere 3-årige børn i Dan-mark, og om Gentofte Kommunesforeløbige planer for implemen-teringen med inddragelse af PPR.

Vi gennemgik også vurderings-materialet illustreret ved en DVD -film, som viser den del af vur-deringen som pædagogen foretagersammen med barnet. DVD'en erproduceret af et professionelt firmamed deltagelse af Kirsten LoftBergstrand og et barn fra GentofteKommune.

I januar og februar 2008 besøgtevi alle netværk, hvor ledere, kom-mende sprogpædagoger og insti-tutionernes tale-hørekonsulentdeltog. Til dette møde havde vi fåetfremstillet en mappe med det materi-ale som skal bruges til sprog-

vurderingen og den tidligere omtalteDVD.

Kommunens dagplejekonsulen-ter deltog i et lignende møde. Frahvert møde tog vi referat af spørgs-mål og kommentarer, som vi til slutsammenskrev og sendte til alle insti-tutioner.

Det er tanken at sprogpæda-gogerne mødes flere gange årligt ideres netværk med deltagelse afnetværkets tale-hørekonsulent. Påsigt arrangerer vi temadage forsprogpædagogerne. Temadagenesindhold kan eksempelvis være"Rytmik og sprog" eller "Tidligindsats for læsninS'.

Uddannelsen til sprogpædagogplanlægger vi i samråd med Profes-sionshøjskolen København. En stordel af uddannelsenhandler om, hvadpædagogerne gør, når de finder etbarn, som ud fra sprogvurderingenhar brug for en fokuseret eller særligindsats. En del af uddannelsen vilforegå netbaseret indlagt praktiskeopgaver, netvejledning og mulighedfor refleksion.

Institutioneme har valgt at prio-ritere den ekstra tildelte tale-høre-konsulenttid til henholdsvis gen-nemførelse af de første vurderinger,der i nogle institutioner har fundetsted, deltagelse i opfølgendeforældresamtaler og/eller plan-

lægning af sprogstimu-lerende aktiviteter.

Med indførelsen af 3-årsvurderingen, uddan-nelsen af sprogpædagogerog de ekstra ressourcer fratale-hørekonsulenterne tilinstitutionerne forventervi øget opmærksomhed påbørns sprogtilegnelse,forebyggende tale-sprog-lig indsats og genereltflere sprogaktiviteter i

institutionerne, samt atforældres fokus på deresbarns sprogtilegnelseøges.

Vi forventer, at PPR fårflere nyindstillede 3-årigebørn og færre nyindstil-lede 5 årige børn, samtfærre børn med behov foren særlig indsats i skole-reF.

15

UiilennGITGT-alilil med nåio[[e,,Er der no7€ft, der hør erføring med...?

Huem kender...? Ieg ail foreslå, øt du kontøkter...Af Kl aus Hell, n eta ærlcsko or din at or 1l denn et, H ell erup

På Vidennettet er den kollegiale sparring og videndelingi centrum, når der udvikles og udveksles erfaringer ogløsninger.

Vidennettet er et nyt digitalt samarbejdsværktøj, hvorder bliver drøftet problemstillinger og opgaver inden forbl.a. børnesprog. Det er i dag et landsdækkende ogfortroligt videndelingsforum for tale-, høreområdet ikommuner og regioner. Her deles viden på tværs af allefaggrupper i form af opgaver, refleksioner, succes-oplevelser, ideer eller dokumentation.

Jeg er netværkskoordinator og tidligere projektleder pået 2-årigt forsøgsprojekt afsluttet i 2005, hvor ca. 100

projektdeltagere inden for tale-, høreområdet i sam-arbejde med Learning Lab Denmark testede nye digitalesamarbejdsformer. Udgangspunktet var at viden erfragmenteref og at de geografiske og organisatoriskebar-rierer sætter en stopklods for at viden kan cirkulere. Måletvar derfor at styrke de faglige og sociale netværk og sikreen bedre opgaveløsning. Vi forsøgte at udvikle et enkeltog brugervenligt værktøj, som kunne sætte den tavseviden i spil, når en kollega havde behov for input og videnfra andre personer i netværket.

Nu deltager over 800 personer i netværket fra mere end50 kommuner og regioner i hele Danmark, og det er bådeaudiologopæder, logopæder og læreruddannede inden fortale-, høreområdet. Vidennettet er ikke-kommercielt ogfinansieres via en mindre brugerbetaling fra kommunerog regioner.

16

At dele viden fra kollega til kollega digitalt er en sværøvelse. Men vi kan se at barrierer nedbrydes og perso-nerne i netværket beglmder at se det som et naturligtværktøj i hverdagen. Vi ønsker at imødegå ulempemeved fragmentering af viden inden for fagområdet. Det er

dyrt, ineffektivt og forhøjer risikoen for en dårligereopgaveløsning.

Metoderne til at imødegå dette er primært, atdeltageme i netværket har adgang til Vidennettet. Vigtigeegenskaber er åbne og lukkede grupper, kompetence-profiler, kategorisering, opsamling, evaluering, invita-tionsmoduler og søgning i løste opgaver samt løbendenyhedsbreve.

Der er i dag stigende aktivitet på Vidennettet og poten-tialet er stort. Mange holder sig dog lidt i baggrunden ogforventer måske ubevidst at det er sidemanden, derbidrager og kommer med det gode indlæg. Men der ertegn på, at observation nu forplanter sig til aktion.

Visionen er samtidig, at de universitetsstuderende påsigt kan indgå i det digitale netværk sammen meddeltagere fra praksis for at minimere berøringsangstenog udviske faggrænser. Herudover vil aktører inden forden børnelogopædiske forskning og logopæder, detprimært er aktive i det kliniske arbejde, kunne inspirerehinanden.

Se mere p å wuxn.oidennettet.dk eller kontaktnetaærkskoordinøtor Klaus HeIl p å 7 027 5021 for mere

informøtion, htsis I ikke allerede er tilmeldt.

Boganmeldelse:

" Tidlig kommunifiailu uduilrling "

Af Rikke Vang Christensen

I efteråret udkom bogen 'Tidligkommtnikntio uilaikling' @leses et al.,2007), der rummer den første størregennemgang af resultateme af Centerfor Børnesprogs omfattende tvær-snitsundersøgelse af 6.L12 danskebøm i alderen 8-35 måneder.

Børnene er blevet vurderet medf oræl drerapporteringsskemaerne'Ord og gestikulation' (nlbørni alderen8-20 måneder) og 'Ord og sætninger'(beregnet til børn på 16-36 måneder).Disse er danske tillempninger af The

MøcArthur-Bates CommunicatiaeDeaelopment lnrsentories (se Fenson etal-, 1993; Fenson et al., 2007).

Medbogen følger de danske CDI-skemaer, og dermed har vi altså sombømelogopæder fået et materiale tilkortlægning af centrale sproglige ogkommunikative aspekter hos børn ien alder, hvor de sædvanligvis ersvære at undersøge med gængsetestmaterialer. Samtidig har viadgang til noget så sjældent i danskbørnelogopædi som en norm atsammenligne med.

PerspektiverViden om danske børns sprog-tilegnelse og sprogudvikling er nogetsom vi i bømelogopædien virkeligmangler, for det er jo den videry der

skal danne grundlag for identifi-kationen af det bekymrende ellerafuigende.

I' Tidli g kommunikøtia udzsiklin g'findes aldersnormer for milepælesom:

(1) Brug af kommunikativ ge-stikulation (som øt strækkeørmen ud for øt ais e no g et i hånduteller øt udp e ge no get int er es s ønt).

Ordforråd - både receptivtog produktivt (ord som is,

lørnpe, saømme ogop).

Anvendelse af ordbøjning(flertalsbøjning af substan-tiver (fx hunde eller fødder) ogdatidsbøjning af verber (fxspiste ellerløb)).

I forhold til det receptive ordforrådviser undersøgelsen, at deltageme på8 måneder (N = 174) i gennemsnitforstod 16,8 af de 410 ord, deroptræder på checklislen i 'Ord og

gestikuløtion', mens gennemsnittet forbømene på 12 måneder (N = 188) varnoget højere, nemlig 56.5 forståedeord. For undersøgelsens'L62 børn på20 måLneder lå gennemsnittet oppe på230.9 ord. Tendensen, der her ereksemplificeret med det receptiveordforråd, er klar: Jo ældre etbarn er,

des bedre er den sproglige formåen.

fult{# *::.1111**:r*x1gryrS

Disse gennemsnitlige værdierdækker imidlertid over en meget storvariation. I gruppen af børn på 12

måneder var der børn, som ifølgeforældrerapporteringen ikke forstodnogen af ordene i skemaet, mensandre børn på dette alderstrin forstodhele 317 ord.

Bogens forfattere fremhæver daogså, at der ses meget stor variationblandt bømene på et givent alders-trin med hensyn til stort set alle deparametre, som CDI-skemaernedækker.

Q)

(3)

I

77

På trods af den store variation er der,som det fremgår af næste afsnit,aspekter, som det i logopædisksammenhæng er værd at hæfte sigved.

CDI og bømmed sprogforstSzrrelserSom logopæder vil vi gerne iden-tificere børn med sprogforstyrrelserså tidligt som mulig- ogmed så storsikkerhed som muligt. Det ser ud til,at tidlig sprogforståelse (receptivtordforråd) er en vigtig prædiktor forsprogudviklingen (se Watt Wether-by & Shumway 2006), og at leksikaldiversitet (antallet af forskellige ord,som barnet anvender i sin sprog-produktion) kan være et vigtigt måltil at adskille børn med sprog-forstyrrelser fra børn med upåfal-dende sprogudvikling i 3 års alderen- og muligvis også allerede i 2-årsalderen (se Klee, Gavin & Stokes2oo7).

Derfor er det selvfølgelig væsent-ligt at have viden om, fx hvor mangeord danske børn typisk forstår ved16 eller 20 må,neder, eller hvor mangeaI de 725 ord i skemaet 'Ord ogsætninger' de typisk producerer, nårdeer2l/zår. Her giverbogen os vigtiginf ormation. Tværsnitsundersøgel-sens resultater viser, at i 15 månedersalderen forstår 71.4 % af bømene blot0 - 49 ord, men herefter falder talletmarkant frem til 20 måneder, hvordetkun er1.2"/o af bømene, derliggeri kategorien 0-49 forståede ord. Detindikerer, at hvis vi ser bøm på 11/z

år, der ud fra en vurdering med CDIkun forstår ganske få ord, må det giveanledning til opmærksomhed fravores side.

18

Ligeledes viser resultaterne, somfremlægges i 'Tidlig kommunikatiaudaikling', at kun 5 "Å af undersøgel-sesdeltagerne på 30 måneder produ-cerede 0-199 af de ord, der er inklu-deret i 'Ord og sætninger', resten afdeltagerne producerede flere. Detbetyder igen, at hvis man somlogopæd møder etbarn, der sorn27/z-årig vurderes med CDl-skemaet ogkun producerer cirka 70 af check-listens ord,bør dettebam 6ølges.

CDl-skemaerne' Ord og gestiku-løtion' og'Ord og sætuinger'kan blivevigtige logopædiske vurderings-redskaber i forhold til småbøm, menskemaeme er ganske omfattende ogkræver et vist sprogligt beredskabhos forældrene. Det er noget, man ernødt til at være opmærksom på -

måske i særlig grad i forhold til for-ældrene til børn med sprogfor-stlrrrelser, for vi ved, at en del af disseforældre selv har problemer medsproget (se fx Johnston,2007).

Af sluttende bemærkningerSelv om bogen desværre er særdelestung at komme igennem - også forden interesserede læser, og selv omman bestemt kunne ønske sig etstikordsregister og en overskueligoversigt over tabeller og figurer formed større lethed at kunne anvendebogen som opslagsværk, er 'Tidligkommunikatio udaiklin g' en vigtig bogfor os børnelogopæder.

Forslag til læsning

Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S., Faber,K. & Madsen, T.O. (2007). Tidligko mmunik atiz.t u dz: iklin g. Odens e :

Center for Børnesprog, SDU &Syddansk Universitetsforlag.

]ohnston, I. Q007). Thinking about ChildLanguage. Research to Practice. EauClaire, WI: Th-inking Publications.

Klee T., Gavin, W.I. & Stokes, S. (2007).Utterance Length and LexicalDiversity in American- and British-English Speaking Children: \Atrhat isthe Evidence for a Clinical Markerof SLI? I R. Paul (ed.) (2007).Languøge Disorders from aD eoelopmental P ersp ectio e pp.103-140.London: Lawrence ErlbaumAssociates.

Watt, N., Wetherby, A. & Shumway, S.

(2006). Prelinguistic Predictors ofLanguage Outcome at 3 Years ofAge. lournal of Speech, Løngu.age, andHearing Research, 49 (5), L224-1237.

20089. - 72. øpril7th World Congress on Brain InjurySted: Lisbory Portugal. Arr: IBIA. Læs mere på uxrw.ffi.dk

2. - 5. øprilAJAA - Audiology Now! Sted: Charlotte, North Carolina.Arrangør: American Academy of Audiology. Læs merepå: http : I lwww. audiolo gynow.orgl

7. - 9. øprilAudiologopædisk Forenings efteruddannelseskursus.Sted: Nyborg Strand. Arr: Dansk AudiologopædiskForening. Læs mere påwww.ølf.dk

72. øprilTemaworkshop. Vejledning ogAudiologopædi - Når teorimøder praksis. Arr. FUA.Tid: Lørdag d. 12. april2008 kI.9.00-16.00.Sted: KUA, Pavillon 3 og4. Læs mere påwwwfuø.dk

23.øpril

Indsigt og Erkendelse, Evaluering og Dokumentation.Sted: Odense. Arr: DaNS, UC Videnscenter forHjerneskade og UC Lillebælt. Oplægsholdere: DortheBirkmose, psykolog og Peter Dahler Larsery professor,SDU. Læs mere på www.ufhj.dk

8.møi

Seminar om Auditory Processing Disorder; Anatomien,Proceduren, Behandlingen. Sted: Kolding. Arr; APD-gruppen. Læs mere påwww.øpd.dk

76. møi

iane Oakhill - om forskning inden for vanskeligheder medlæseforståelse. Sted: Detny KUA, 23.4.39, Københarm. Arr:FUA.

19. møiWorkshop: Apraxia of Speech'v. Professor RosemaryVarley, University of Sheffield. Sted: Center forHjerneskade, Københarm. Arr: Center for Hjemeskade.

27.-23. møi1. Nordiske konference om stammen og løbsk tale. Sted:Nyborg Strand, Danmark. Arr: DAVS, Statped. Vest,Bergen og Lunds Universitet. Læs mere påwww.døos.sk

27. møiISAAC Norges dagskonference: ,,Alle har noe de skal hasagt". Tema: ,,Kommunikation og samspil i forhold tilpersoner med omfattende funktionsnedsættelser". Sted:Oslo. Arr: ISAAC. Læs mere på wuw.uikom.dk

4. - 7. iuniNAS 2008. Konferens om hcirsel och livskvalitet.Sted: Reykjavik,Island. Læs mere påztrunn.me etin gicel an d. com / n øs 0 8

30. iuni - 3. iuli13th Annual Aphasia Rehabilitation Conference',Ljubljana Slovenia. Læs mere på www.øphøsia2O)8.org

3. - 6. iuli8th Oxford Dysfluenry Conference'. Læs mere på:untnn. daos. dH aktioiteter

28. - 31. iuliIRA's 22. Verdenskongres om læsning. San Jose, CostaRica. Læs mere på www.reøding,orgløssociøtionlmeetings/world.html

14. - L6. øugust

Den femte nordiske dysleksikongres i Stockholm. Læsmere på www.ki.se / dy sleksi

1"4. -76. møi 2009

2. Nordiske Afasikonference på KU. Arr. Center forHjerneskade. Mere information senere.

19

Kommentnr:

Huail skalui med GnIagloleningP

Årgangene aør bredtrepræsenteret og loknlet rtør

st'uaende fuldt, dø FUA d.

31. oktober 2007 høude

inaiteret foreningensmedlemmer til et

fyrøftensmøde i selskøb med

repræsentanter frø de to

primære fagligeorgønisationer foraidiologopæder: DanskMøgisterforening @M) og

D ønmørks Lær erfor enin g(DLF),

Wr æg-1;l ''r:ft:,1 t.1"t,:

...'ft.+:

å;-...'$r,-f

ved.rørende deres vilje til at indgå i arbejdet med at

etablere en autorisationsordning'

Fra DM mødte formand Ingrid Stage og afdelingschef

Jacob Suhr op, og fra DLF kom næstformand Stig

Andersen og hovedbestyrelsesmedlem Leif Sort'

Repræsenturit"t." fra de to organisationer var på

fornana blevet bedt om at forholde sig til følgende

spørgsmål:

O Hvad kan vi som universitetsuddannede audiologo-

pæder bruge hhv. DM og DLF til?

O Hvorfor skal audiologopæder være organiseret i hhv'

DM/DLF?

@mdrtffiffi.

Af Stine Kjæ r, Audiologopæd og formønd for FUA

FUA's bestyrelse havde taget initiativ til fyraftensmødet'

fordi vi s)mes, at det var på tide, at vi - de universitets-

uddanneåe audiologopæåer - fik taletid hos lederne af

de to organisationer. Vi ville geme give medlemmeme

muligheå for at komme i dialog med organisationeme

om d"e problemstillinger i forhold til løn og ansættelse'

som fylåer i hverdagen. Derudover ville vi give mulighed

for, at medlem-"*å kntttte få forklaret, hvad detbetyder'

at der eksisterer en grænseaftale imellem de toorganisationer - fordi det er indtrykket, at mange ikke

hJt er klar over, hvad en grænseaftale egentlig er' Og

endelig var det jo en oplagt mulighed for FUA til at få

stillet organisationerne nogle politiske spørgsmål - fx

20

Hvilke overvejelser gør DLF og DM sig i forhold tilvaretagelse af audiologopæders interesser?

Kunne DLF/DM tænke sig at gå ind i arbejdet med atetablere en autorisationsordning for audiologo_pæder?

Mødet forløb på den måde, at repræsentanterne fra de toorganisationer skiftedes til at forholde sig tilspørgsmålene i oplægget. Der var under hele mødetmange spørgsmål fra salery og det betød, at der var engod stemning og megen meningsudveksling _ bådeinternt de to organisationer i mell,em samt i mellem defremmødte og panelet.

Det følgende er ikke et rcferat øf mødet, men et substrat øfnogle øf ile enne4 ilerbleo iliskuteret.

GrænseaftalenIngrid Stage lagde ud med at forklare, hvad deneksisterende aftale mellem Akademikernes Central_organisation (AC) og Lærernes Centralorganisation (LC)dækker, og hvad formålet med en grænseaftaleoverhovedet er (se faktaboks). Grænseaftalen definerer,hvilken # de to organisationer der har forhandlingsrettenfor bl.a. audiologopæder på en lang række områder. Et afområderne handler om specialundervisning, og her er

{et, at AC og LC har aftalt, at DLF har forhanålingsrettenfor f.aqSru_Rperne på de institutioner, der vaietagerspecialundervisning - og det gælder altså både;orlæreruddannede speciallærere og universitetsuddannedeaudiologopæder. DM har forhandlingsretten på en rækkeandre områder, bl.a. for audiologopæder der arbejdermed forskning, ansatte på hospitaler samt på privateinstitutioner og firmaer. Grænseaftalen knytter sig altsådels til hvilket område man arbejder indenfor dels tilarbejdsstedet.

Både DM og DLF var til frraftensmødet rørende enigeom, at grænseaftalen er en fordel for medlem-"r.r" åfbegge organisationer. Begrundelsen var, at det skaberbedre vilkår for medlemmer - for kollektivet _ når derkun er 6n organisation, der forhandler for sammearbejdsområde (her specialundervisning) på enarbejdsplads. 'Til kollektivets bedste, og,lige lL for lige

o

o GrænseøftøleEn grænseaftale er en aftale mellem toorganisationer, hvor man er enige om atrespektere hinandens forhandlingsret ogorganisering af medlemmer på et eller flårenærmere angivne områder. Ved således at laveklare grænser mellem organisationeme, sikrermtrn en entydighed i overenskomstforholdenesamtidig med, at arbejdstagersiden samlet set kanstå udelt overfor arbejdsgiverne.Følgende er et uddrag fra grænseaftalen _ $ 6 somomhandler specialundervisning.

$6. Specialundervisning for voksneForhandlings- og aftaleretten for stillinger somledere og lærere ved institutioner, skole"r mv., dervaretager specialundervisning for voksne,varetages af Lærernes Centralorganisation.Bemærloing: Hmsigten er at præciseri øt LC'sforhøndhngsret ma også gæIder for møgistmtddannede iaudiologopædi ma der ansættes som lærere m.fl. aedspecialunderuisningfor ooksne. Endaidere er d.er tale om enaidereførelse af aftalen øf 30 nugust 1997

ForhøndlingsretForhandlingsret er retten til at indgå aftaler omløn- og ansættelsesvilkår med bindlnde virkningfor såvel den enkelte som gruppen. Den kollektiveforhandlings- og aftaleret (dvs. forpersonalegrupper) skal i praksis anerkendes afarbejdsgiversiden, hvilket sker ved at der indgåshovedaftaler og overenskomster.På denne måde kommer overenskomster,grænseaftaler og forhandlings- og aftaleret til athænge sammen: Forhandlings- og aftalerettenflyder af overenskomsterne, hvoidet er enforudsætning for sidstnævnte, at der er indgået engrænseaftale (eller i hvert fald, at ingen andie gørkrav på forhandlings- og aftalerettei).

lacob SuhrlDM

27

arbejde'var sætninger, der gik igen malge gange i løbet

af de to timer møået varåe' Budskabet var' at de to

orgu.irutioner foretrækker at bruge kræfterne på at

ioinurrat" med arbejdsgiverne frem for at bekrige

hinanden. Derfor tåt J"t heller ikke umiddelbart

,i"-"i"g for at genforhandle grænsea{talen' men begge

organisationer gav dog udtrtk.for' 'at,tingene jo kan

æridre sig' og'at organisa:tioneme ikke ønsker medlemmer'

som hellere vil være et andet sted'osv' Men reelt var der

tyi"lig"it ikke den store interesse for at ændre

grænseaftalen.

Hos mange audiologopæder er der utilfredshed med at

skulle være orgunlr"i"i i DLF - af flere grunde' Dels fordi

**g" føler, a:tderes faglige identitet som akademikere

ikke anerkendes og styltå, men tværtimod negligeres

eller ind imellem ligefrem modarbejdes' Dels fordi der i

forholdtillønogansættelseermElngeeksemplerpå,atuniversitetsuddannede audiologopæder har svært ved

at få samme løn som deres læreruddannede kolleger -fordi de ikke er lærere! Der er givetvis også en qTPp:'l;;", godt tilfredse med de lønlog ansættelsesvilkår' de

får ved at være organiseret i DLF' Jet er bare ikke dem' vi

hører mest fra i FUA' Vi bliver i FUA's bestyrelse ofte

mødt med spørgsmålet, om hvorvidt det er muligt at få

DM til at forhåndle løn og ansættelse' Vi må tolke

udmeldingen på mødet såleJes' at det ikke er en realitet

der er inden for rækkevidde'

henvendelse). Desuden arbejder DLF på at få skrevet

urraiotogopæder ind i overenskomstaftalerne' så

;tilg; "å ior au diolo g op æ der følger. t ill "

automatik

;r;%t de læreruddui""a"' Det er jo fint' Det der kan

undre er, at det (på et tidspunkt hvor universitetsuddan-

."å" urraiologopæder har været på arbejdsmarkedet i

,.,urt ZO år), er nødvendigt at påpege overfor lokal-

fo.*it gut r", at universitetJuddannede audiologopæder

,"frrøff"fig (som minimum) skal have de samme tillæg

som deres læreruddannede kolleger' og at der i

lokalforeningerne tilsyneladende vedbliver at være

modstand over for at give audiologopæder de berettigede

ii[*g.-tta"" kan ogsåLdre sig over' hvorfor det først er

inde for de seneste år, at DLF gør noget ved denne

forskelsbehandling'

Endelig er det som universitetsuddannet audiologopæd

i"ty-"r""ae at høre, at det hos DLF tilslneladende ikke

regnes for at være en særlig kvalifikation' at have en 5-

årig universitær uddanrielse frem for en l-2-årig'

efteruddannelse. Som det også blev pointeret fra salen'

er det ikke det samme arbejde man laver - det samme

;t;;a, der tilbydes - når niveauet i den faglige viden er

så forskelligt.

UddannelsernePå spørgsmålet om, hvad vi som audiologopæder kan

;t";" d"e to organisationer til' var svaret fra begge

org;rirt,io""r, i d"t er i forhold til løn og ansættelse' at

rr!"J"ai."erne har deres primæt" oq.l"tt tydelige

funktion for medlemmeme' Begge organisationer blev i

denne forbindelse spurgt om, hvad de gør for at varetage

en minoritet som de uiiversitetsuddannede audiologo-

p*J"t, interesser. Svaret fra DLF's side var slående: 'I

irot", optit er I ikke en lille gruppe' Når I bliver medlem

afDLF tt r", t en del af en større gruppe, og der kigger vi

;å g*PP""s fælles interesser'' Dåt havde været rart' hvis

DLF i deres svar havde anerkendt' at vi med vores faglige

U[gr.t.a faktisk har nogle an{re-lehov end de

læreruddannede med'lemmer i DLF' Vores behov for

"i"rrraaun,else, faglige newærk' løn-' og ansættelses-

forhold er nogle u.,årå men det er det altså tydeligvis

ikke i DLF's oltit. Ott't var ikke meget anderledes på det

f"*a, idet då åbent erkendte' at aL ince har et specielt

Lige løn for lige arbeide?

oåt lru. på riødet ilere eksempler fra salen' hvor

urraiotogop*der ikke automatisk har fået de samme tillæg

,o* a"i", læreruddannede kolleger' Der var endda

"tr"-ff"r, hvor audiologopæder {år mindre t Yl T,*:

nyuddannede kolleger, som de skal lære oP og supervrsere

ilgfiga. Det drejer sig ikke om enkeltstående tilfælde og

t+ ,it det er derfor nogeg som virkelig må tages alvorligt

"ibr-"r. DLF havde pimødet svært ved reelt (eller blot

forståeligt) at begrunde, hvorfor der sker denne

forskelsbehandling - men kunne fortælle' at der fra DLF's

sideersendtbeskedudtillokalafdelingerneom,atuniversitetsuddannede audiologopæder bør have de

,u-rrl" tillæg som deres lærerudåannede kolleger (FUA

har ikke tÅastaU til det præcise indhold i denne

22

kendskab til vilkårene for audiologopæder specifik! menhar et bredere kendskab til arbejdspladser, der ansætterakademikere.

DM supplerede, at en fagforening udover at varetage løn_og ansættelsesvilkår også kan bruges til at fastholde enakademisk identitet. Derudover arbejder DM også for atbedre kvaliteten på arbejdspladseme og uddannelseme.Derfor var det oplagt at spørge til, om de to organisationerarbejdede for at bedre kvaliteten af CVLl-uddannelsemeeller kunne tænke sig at gøre det fremover?

DM svarede, at DM og DLF tidligere sammen har kritiseretniveauet på CVll-uddannelserne generelt, men de harikke været opmærksomme på, at CVU-uddannelserneogså vedrører det audiologopædiske område. DMpåpegede, at det var oplagt at forestille sig, at det var etarbejde de to organisationer i fællesskab kunne gå ind i,nu hvor de var blevet gjort opmærksomme påproblematikken. DLF svarede meget overordnet, atorganisationen selvfølgelig altid interesserer sig for detfaglige niveau på de forskellige uddannelser, men at manikke oplever, at der fra politisk side er den store vilje til athøre på DLF's mening. Direkte adspurgt om, hvorvidtDLF er opmærksom på, hvor stor en foiringelse af detfaglige niveau i specialundervisningen, CVU_uddannelserne faktisk medfører, var svaret, at manmåske skulle skærpe opmærksomheden på CVU_uddannelserne. Det kom dog ikke til at stå helfklart, omDLF var interesseret i fremover aktivt at forsøgeat skabe

3tøye politisk opmærksomhed på den tydeligekvalitetsforringelse - og det må siges it være skuffende.Det er netop på et område som dette, der vedrører detkritisable faglige niveau på CVU-uddannelserne(sammenholdt med de eksisterende universitets_uddanelser og de tidligere speciallæreruddannelser), atder virkelig er behov for en stærk og proaktiv fJgligorganisation.

AutorisationEn diskussiory der længe har levet i audiologopædiskekredse, vedrører muligheden for at etablere en autorisa_tionsordning for audiologopæder- og i givet fald i hvilkenform. Formålet med en evt. autorisationsordning er klart:

det handler om kvalitetssikring. Sikring af en fortsat højfaglighed, sikring af kvalitet i det produkt der ydes tiiklienter med tale-læse-høre-handikap og sikiing afgennemskuelighed i fagligheden for bruger.r" _ ultråtitelsikring.

Det nytter ikke noget, at vi som nu har to typer afuddannelse på helt forskellige faglige niveauer, aår Ueggegiver adgang til det samme arbejde og den samme titel:en 1-årig CVLl-uddannelse som efteruddannelse til enlæreruddannelse (eller anden relevant mellemlang_uddannelse), eller en S-årig universitetsuddannelse. Dåtsiger sig selv, at det faglige niveau ikke kan være lige højthos kandidater fra de to uddannelser.

Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt de toorganisationer var interesserede i at gå ind i arbejdetmed at etablere en autorisationsordning for audiologo_pæder, startede Ingrid Stage (DM) med at ridse iremuligheder for autorisation op:

O Autorisation gennem sundhedsministeriet (som fxsygeplejersker).

O Autorisation på baggrund af efteruddannelse (somfx psykologer).

O Autorisation (certificering) på baggrund afmedlemskab i en faglig organisation (fx antropologerhosDM).

Både DM og DLF var enige om, at autorisation gennemsundhedsministeriet var en svær - for ikke at sige umulig- vej at gå. DM sagde, at en løsning i stil med den DMhavde lavet med antropologeme, hvor antropologernefår en slags titelbeskyttelse ved at blive certificeredeantropologer hos DId, måske kunne være en mulighedgg:if9r audiologopæder (Audiologopædisk ForÅing(ALF) har været ude med et lignende forslag o* "icertificering i ALF-regi). DLF sagde, at deres formål meden evt. autorisationsordning ville være at skabe mulighedfor at øge kvalifikationeme for den samlede gruppe _ altsåformentlig at kvalificere CVlJ,erne bedre i form afefteruddannelse. Både DM og DLF efterlyste imidlertid,at vi gjorde os klar! hvad vi ville med en autorisations_ordning, førend de kunne tage stilling til spørgsmåletmere konkret.

23

Holdningen i FUAs bestyrelse er, at der på kort sigt

muligvis kan være en vis fomuft i etablere en autorisation

i forÅ af en certificering via DM' Formålet skulle være at

gå det første skridt på vejen mod -en

titelsikring og

å"r.rd"r, kunne det medføre en styrkelse af den fælles

faglige akademiske identitet' Der er dog visse

foiniiatittger for denne løsning, fordi det jo langt fra er

alle audiolågopæder der er medlem af DM og derfor skal

det afklares om en certificering også vil kunne opnås som

passivt medlem. Det er en mulighed der skal undersøges

nærmere.

På lang sigt ønsker vi imidlertid en autorisation som er

,rr"r" 'tiiatgaende end en certificering' For universitets-

uddanned"e audiologopæder har certificering via e" flgliq

organisatioryo- f" blt I tængden ikke værdi nok' Vi

"r,ik", en autorisationsordning i stil med psykologernes'

hvor autorisationen kan fås som følge af en klinisk

efteruddannelse efter den universitære uddannelse' og

hvor der efter autorisationen er mulighed f or

specialisering inden for forskellige faggrene'

Vi ønsker altså på sigt en mere omfattende løsning' som

sikrer fagligheden også for universitetsuddannedeaudiologJpæder og sikrer vores titel fra officiel side' Vi

ønsker Åerkendelse af, at vores faglige kvalifikationer er

bedre end CVU'ernes, og at klienteme har krav på at få

den bedst mulige ydelse. Forskellen i fagligheden bør også

kunne manifestere sig i forhold til Iøn og arbejds-

funktioner - det nytter ikke noget, at det ikke er tilladt og

offentlig accepteret at sige, at der selvfølgelig er forskel

på den ldelt" hnrr' en CVll-uddannet og en universitets-

uddannet audiologopæd kan give' Det er åbenlyst ikke

en løsning, der liggeilige inden for rækkevidde' men for

FUA er det den løsning, der giver bedst mening'

Hvis vi må se i øjnene, at CVU'erne er kommet for at

blive, skal der selvfølgelig arbejdes på at bedre

uddannelsen, ligesom dei skal stilles specifikke krav til

efteruddannelse, førend de CVU-uddannede kan anvende

den samme titel som universitetsuddannede audiologo-

pæder. Dette arbejde må især være i ALF's og DLF's

interesse at arbejde for, men FUA vil selvfølgelig geme

være en aktiv medsPiller.

VI du gerne giae din mening,tilkende, s{skriain kommentør til os ibestyrelsen - ai ail Serne høre

-DINmening og fortsætte debøtten i Logos!

ffi Torrigehistorier tl FUA .6FUA er i løbende kontakt med de faglige organisa-

tioner, som organiserer de universitetsuddannede

audiologopædår fra KUA og SDU' I den forbindelse

vil vi geåå opfordre vores medlemmer til at fortælle

os om faglige oplevelser på arbejdspladsen'

Ofte høår vi historier om audiologopæder som

har haft vanskeligheder af ansættelsesmæssig eller

faglig art på derei arbejdssted' Det er dog svært for

"åå*gL denne information til noget, da den ikke

er ordentlig dokumenteret.Derfor - har du oplevet vanskeligheder af den ene

eller anden art, vil vi geme høre om dine kvaler' De

historier vi modtager vil blive anonymiseret og an-

vendt som dokumentation og eksempler i vores

samtaler med de faglige organisationer' På denne

måde håber vi at få gjort opmærksom på typiske

f aglige problemstillinger, hvilket forhåbentligt kan

føie"tit^ænaringer af praksis og løsning af disse

problemer i fremtiden-

Send din historie til Agnethe Nordin på

øgnethe@cofleone'com

24

In lem[e]atutmåling nå danslrlæsefiom[erenee i {ttlåsieInteraiew med Louise Rønbergom hendes ørbejde med plRts-undersø gelsen fra 2006.

Af Karina Brunsgaard B ek, øud.iologopædistuderende

lTlS står for Progress in Intemational Reading LiteracyStudy og er iværksat af IEA (International Associationfor the Evaluation of Educational Achievement). PIRLSomhandler læsekompetencer hos børn i 4. kl. Over heleverden har 215.137 elever deltaget, heraf 4001 danskebøm. Resultaterne fra den danske del af undersøgelsenblev offentliggjort ved en pressekonference på DpU inovember 2007.

E ortæl om rcsultatetne fr ø plRLS_unitersøgel senFor-første gang i 15 år har DK deltaget i en intemationalundersøgelse af læsekompetencJpå mellemtrinnet.Resultatet i læsetesten ZOOO -a siges at være megetpositivt set i forhold til 3. klassemes præstation i IEA_undersøgelsen i L99'1, hvor eleverne tlarede sig langtringere end de andre nordiske lande, både hval anglklæsehastighed og forståelse. Man kan vel næsten sigg aten god historie om bøms læsefærdigheder faldt på ef tørtsted. I dag klarer danske elever sig-væsentligt bådre enddet internationale gennemsnit og på ,u--e niveau somSveriges 4. kl. samt Norge og Islinds 5. kl.

Der er dog væsentlige problemer med at sammenligneresultateme fra1991til2006 direkte. For det første eråetto forskellige årgange, der testes _ hhv. 3. kl. og 4. kl. Fordet andet er der tale om to vidt forskellige test aflæseforståelse, og for det tredje kender vi ud fra 2006_resultateme intet til udviklingen i læsekompetence fra1991 ti|2006. Det krDanmarkpracerer,tr;1Tl:";i'""åå:*:å:"ååkj

Louise.Rønberg er can^d.mag i Audiologopædi ogf2r s(nln g s as s i s t e n t

_p å I n s t i t u t fo r p æå i g o gi sk'

Psykologi, DPII Hun hør netip fået tilieli etph.d.stipendiøt på Dpll. For tiden er hun påbørselmed barn nummer tre, men regner med at gåi7llq til efteråret. Emnet for iendes ph.d ir:,,Ligheder og forskelle i aspekter af ordforråd ogmet ako gnition ho s el eu gr upp er m e d hLnhol dsiisgod og dårlig tekstforslåelse."

25

lande primært skyldes, at disse lande har taget turenned af stigen, og har nærmet sig vores dårlige 1991-

niveau.For at imødekomme dette gennemførte vi samtidig

med PIRLS en undersøgelse, der kædede resultateme fra

1991 sammen med 2006-resultaterne. AlIe medvirkendeskoler i DK fik tilbud om både at lade deres 4. klasser, som

havde deltaget i PIRLS, og deres 3. klasser, som altså ikkehavde deltaget i PIRLS, gennemføre den gamlelæseforståelsesprøve fra 1991'. 1,040 4. kl.-elever og L1'63

af skolernes 3. kl.-elever deltog i den supplerendeundersøgelse.

Resultaterne viser, at danske 3. klasser i 2006 læser

mindst lige så hurtigt og sikkert, som de øvrige nordiske3. klasser gjorde i 1991. Der findes ikke nye intemationaleresultater på prøven, så vi ved ikke, hvordan de andre

nordiske 3. klasser ville klare sig i dag. Men da de

supplerende dataanalyser viser, at der er godsammenhæng mellem 199L-prøven og PIRLS 2006, giverdet mening at udtale sig om, at der er sket en markantforbedring i elevernes læsekompetence de sidste 15 år.

Ændringen fra 3. til 4. kl. viser sig at svare til ca. 60

scorepoint, og samme ændring kan konstateres fra 3. kl.1991, til3. kl. 2005. Populært sagt læser danske elever

altså et klassetrin bedre, end de gjorde for 15 år siden.

Ho ød kan ai i D mtmmk brage

intern øti onøl e wrder sø gels er s om dcnne til?

Danmark har jo efterhånden deltaget i mangeinternationale undersøgelser vedr. læsning både forskolebørn og voksne. PIRLS giver os viden om børns

læsekompetence på et godt tidspunkt i skoleforløbet, hvorstørstedelen af eleveme må forventes at være sikre læsere/

og nu i højere grad skal til at bruge færdigheden til at

tilegne sig viden. Man kan sige, at undersøgelsen tager

temperaturen på danske 4. klassers læsekompetence. Den

store mængde spørgeskemadata fra eleven selv,dansklærerery elevens forældre og skolelederen, gør detdesuden muligt at finde faktorer, som er positivt ellernegativt relateret til læsekompetence. Man skal blot huske

på, at disse analyser ikke giver basis for at konstatere,hvad der er årsag, og hvad der er følge. Der er fx stærk

sammenhæng mellem fritidslæsning og læsekompetence,

men skyldes de! at fritidslæsende elever bliver dygtige

26

læsere, eller er det de i forvejen dygtige læsere, som også

vælger at læse meget i fritiden?

Nogle vil mene, at der ingen grund er til at sammenlignesig med andre end sig selv, og at al evaluering bør ske

lokalt på skolen. Disse folk kan have ret, hvis den eneste

konsekvens, de kan få qepå, er et skolefagligt grand priahvor landene hvert år kæmper om at få æren af at liggepå førstepladsen. Mulighedeme i en undersøgelse som

PIRLS er dog langt større. Ud over information framængden af spørgeskemadata, er læsetestens udformninganderledes end nogen publicerede læseforståelsestest tilalderstrinnet på dansk. Nogle lærere forventer for lidt af

deres elever eller regner ikke med, at de kan klarevanskeligere opgaver. Et testmateriale som i PIRLS kanvære med til at udvide danske læreres begreb omundervisning i og testning af læseforståelse' Ligesom det

er sundt for en lokal klasselærer at udveksle erfaringermed naboklasselæreren, kan det være sundt at udveksleerfaringer internationalt. Det danske skolesystem kangodt tåle at blive sammenlignet med andre; at gøre detbetyder jo ikke, at vi skal ligne de andre. Men at lære

noget om andre måder at gøre tingene på, også selvomderes system måtte være meget anderledes end vores,

kan give god inspiration.

Hztor stm bety dning køn man tillægge de koøIitøtiae døtø

iundercøgelsm? - At forælibme fxblitter sputgt om

elerernes kompetencehelt tilbøge i 7. kl.?

Forældrene bliver ganske rigtigt spurgt om ting, der liggerår tilbage. De spørges fx også om, hvor ofte de spilledespil, gik på biblioteket osv. med deres børn i førskole-

alderen. Alle spørgeskemadata af denne type uansethvilken undersøgelse, er behæftet med den usikkerhed,at den adspurgte kunne tænkes at p;mte på den historie,der fortælles eller blot huske dårligt. Men her bliver detinteressant, at der faktisk er spredning i resultaterne.Elevemes skriftsproglige kompetencer i 1. klasse, som

forældrene husker dem, er ikke ens i landene og hellerikke i de nordiske lande. Her er det tydeligt, at eleverne iDanmark og Sverige ifølge forældrene er bedre skrift-sprogligt udrustet ved skolestart end eleverne i Norge og

Island, hvilket kan tilskrives bømehaveklasseåret, som

ikke eksisterer i Norge og Island. Ligeledes er det tydeligt,

at tidlige skriftsproglige kompetencer har positivbetydning for læsekompetencen i 4. kl.

H øt der o æt et no gl e k ons eko ens erøf a ores ileltøgels e i undercø gelsen?

Det ser ud til, at der er interesse for at deltage i pIRLS2011, men nu får vi se. Indtil videre er det goåe resultatblevet brugt til at klappe lærere og ministre på skulderen.I sig selv kan PIRLS dog ikke svare på, hvilke initiativerder gennem de sidste 15 år,har virkef .

Desværre er det heller ikke sådan, at alle danske eleverklarer sig godt, og at vi nu blot kan juble og hvile pålaurbærrene. Ser vi på spredningen er der nemlig stad^igen lang hale af elever, som klarer sig lige så dårligt soml1,99L, og det foruroligende er, at det ikke tlot

",enkeltelever, men hele klassers gennemsnit, som placerersig lige så ringe som gennemsnittet for et af de dårligstpræsterende lande i PIRLS som fx Trinidad og Tobago.Samtidig har vi dog også klassegennemsni! som samletligger højere end Rusland og Hong Kong, altså megetdygtige klasser. De store forskelle afspejler, it der er elevef,som ikke er blevet taget godt nok hånd om iundervisningen.

Hooilønhør det oæret øt ørbejitep å et s t ort int txn øti on ølt pr o j ekt ?

Det er meget udfordrende at få lov til at være del af etstørre og verdensomspændende projek! som inkludererhen ved 40 lande. I de tre år jeg har været ansaf har dertæt på to gange om året været planlagt et internationaltmøde. I december 2005 gik rejsen fx til eueenstowry NewZealand. Dertil er det meget fascinerende at arbejde på etprojekg som skal afuikles ens i alle lande og som alle,trods politiske uenigheder, er enige o*

"r rr*r"r,tligt. på

den måd_e kan man sige, at en intemational undersøgelsesom PIRLS er en slags fredsprojekt. Her sidder hnåe såforskellige som Iran og Israel og arbejder på sammedagsorden: at fremme læsekompetencen åg lære afhinandens erfaringer.

Læs mere om undersøgelsutpå DpU's hj emmeside:http : / /tutow. dpu. dH site. aspx ?p=1157 9o g p å IEA's internationale hj emmesifu :

http : / / timss.b c. edu lp irls2006 /- her fnder møn den internationøJe røpport og rncyklop ædi.

Husk øt sætte kryds i kalenderend. 16. møj, haor FLIA hør inaiteretløne Oøkhill til at holde foredrøg

om aønskelighedermed læseforståelse

kl. 15-17.30 i lokøle 23.4.39på det nye KLIA.

Hør du husketøt betøIe dit

kontingent tilFUA?

HUSK øt fortælle FtIA, når du

skifter ødresse!

Send et elektronisk flyttekort til:

najamejl@gmøil.com

::::::: : : :::::::::: .-

Auilitoru PloGessing llisoileren øktuel gennemgøng sømt undersØgelse

øf aiden og erføring i PPRAt have APD kan være et betYdeligt

handicap for et barn, da en vel-

fungerende hørelse er en grund-læggende forudsætning for sproglig

udvikling, social interaktion og

læring. På den måde deler bøm med

Rlo ån fæltes skæbne med bøm med

almindelig hørenedsættelse'Forskellen består i, at APD i langt

de fleste tilfælde både er sværere at

identificere og at diagnosticere end

en almindelig hørenedsættelse'Derimod er der gode muligheder for

at bøm med APD vha. effektive tiltag

kan overkomme vanskelighederneforbundetmedAPD. Ved at oPtimere

lytteforhold, træne børnenes au-

diti r" færdigheder og lære dem at

kompensere for deres funktionelle

vanskeligheder kanbørn med APD ide flesteiilfælde klare sig på lige fod

med deres jævnaldrende'

Min motivation for at skrive speciale

om APD opstod som følge af et studie-

ophold i Canada' Her såvel som iråsten af Nordamerika er kendskabet

til APD vidt udbredt, og der er

f oretaget f orskning inden f orområdåt i adskillige år. Derfor fylder

dette emne også en væsentlig del af

den børneaudiologiske undervis-ning, hvilket gav muligheden for at

rå åt indgående kendskab til og

praktisk erfaring med området'

Herhjemme er kendskabet til APD

stadig forholdsvis begrænset og der

er mangel På forskning og en

standardiseret Praksis omkringdiagnosticeri.S og intervention'

i lrb"t af de sidste Par år er der

kommet større fokus På APD iDanmark. Blandt andet gennem

APD-gruPPen og arbejdet med

udviklingen af et dansk testbatteri'

I Danmark er APD et relativt nYt

område, som er under stadig ud-

vikling. Derfor har formålet med mit

speciale været at lade det indgå som

"t t"a i den kontinuerlige videns-

formidling på området' Desuden har

formålet været at skabe et overblik

over den nuværende mængde viden

omkring og erfaring med APD blandt

fagfolk i PPR-regi. Dette er gjortgennem en sPørgeskemaunder-iøgelse udsendt til 35 PPR-kontorer

rundt om i landet.Hensigten har været at lave en

evaluering af, hvilke tiltag der ifremtiden skal lægges vægt På i den

f ortsatte udvikling på APD-området'

Og om hvorvidt der er gjort erfa-

,ittg"a gode såvel som mindre gode,

deimed fordel vil kunne formidles

videre til andre professionelle inden

for området.

Af Maj ken R oikiet, Audiolo goP æd

Auditory Processing Disorder (APD)

er populært sagt, når hjernen ikke

hører, hvad ørerne siger. Det er en

forstyrrelse i den neurale behandling

af de auditive stimuli, som gør det

svært at forstå, hvad der bliver sagt

i situationet, hvor der er dårligelytteforhold. Det kan være, når man

går på gaden og der er støjfrabileme,ået-kan være til en fest, hvor alle

snakker i munden På hinanden og

der samtidig bliver spillet musik ibaggrunden og det kan være iklasselokaler med dårlig akustik og

22elever, der rykker på stolen, rasler

med papirer og hvisker til side-

manden, mens læreren taler'

28

Spørgeskemaundersøgelsen har vistat der er en stor interesse for APDblandt fagfolk, samt at der eksisterer

en betydelig viden omkring APD,men ikke en større mængde erfaring'Denne mangel på erfaring skyldes tildels, at der på nuværende tidsPunktikke er særlig mangebørn iDanmarkmed en entydig APD-diagnose som

følge af den hidtidige mangel På et

testbatteri. Desuden at der endnuikke er udviklet et APD-sPecifiktinterventionsmateriale På dansk,hvorfor interventionen hovedsage-

ligt har bestået i at optimere barnets

lytteforhold ved tilpasning med FM-system.

Generelt efterlyses mere viden - især

om testning, diagnosticering og

intervention. Oprettelsen af regionaleAPD-videnscentre eller teams villevære en god måde at formidle videnom APD og sikre en imPlementeringaf standardiserede Procedureromkring testning og intervention.Disse videnscentre kunne yderligerearbejde for at udvikle evidensbaseret

praksis på APD-området.Resultatern e fr a sP ør geskema-

undersøgelsen har været brugbareift. at estimere status for den nu-værende viden og erfaring og iforlængelse heraf at etablere en

platform at perspektivere udfra iforbindelse med den videre udviklingpå APD-området i Danmark'

Hois du hør spørgsmåI eller hør lyst til øt

læse speciølet, køn du skriue til:mø[email protected]

'ProHemIaseilleatning'- en ønderledes studieform

Thdrise Mikoczy er 4.

års-studerende på

Logopædi oed Lunds

l.l.niu er sit et o g for t æller

her om sine erføringer

med Problembøsed

Leørning eBL)

Louise Skov, specialestuderende tted

Sy ddønsk lJniaersitet, har interciewet

Th|råse Mikoczy og Thiråses svqr et

oo er s øt øf Karina B runs gaard B ek.

Hvad er PBL?

PBL er en særlig studiemetode, som

tager udgangsPunkt i forskelligecases. Man bliver, som navnetant5rder, konfronteret med 6t fagligtproblem ad gangen' Hvert semester

indeholder således både forelæs-ninger og den strukturerede form forgruppearbejde som ligger i studie-metoden.

Ved semesterstart deler vi os oP imindre grupPer På 5-9 Personer. For

hver case mødes vi to gange med et

par ugers mellemrum. Til førstemøde diskuterer vi hvad casen

handler om, hvad det er meningen viskal lære osv. Så formulerer vi

forskellige delspørgsmål og frem-sætter evt. hypoteser. Bagefter går vihver til sit for at søge svar på disse

spørgsmåI. Og det kan foregå Påforskellig vis; man kan slå oP ilærebøger, interviewe folk, ringerundt, finde artikler på internettetOSV,

I nogle tilfælde får man i den første

fase udleveret'kundskabsmål' fraunderviseren; altså retningslinier forhvad casen handler om, og hvilkevigtige spørgsmål man kunne tage fat

på. På den måde kan man i gruPPen

få bekræftet om man er På rette vej.

Engang imellem sidder en undervisermed ved mødeme. Underviseren kan

så hjælpe med at styre diskussioneni den rigtige retning.

Man kan i undersøgelsesfasen enten

vælge at svare på alle spørgsmålene

selv, eller man kan have besluttet igruppen at fordele sPørgsmåleneblandt de forskellige gruPPedel-tagere.

Inden man mødes anden gangmailer man sine besvarelser afspørgsmålene rundt til de andre igruppen. På den måde har allemulighed for at få indblik i deforskellige spørgsmål og svar' Det er

interessant at se, at alle altid finderfrem til noget forskelligt, og det giveren utrolig god basis for diskussionen.

29

Introduceres straksPBL introduceres faktisk allerede fra starten afuddannelsen. På første semester har vi et grundkursus,som handler om logopæd-gerningen i praksis, og her lødførste PBl-opgave: 'Hvad er en logopæd?'. Og så var detjo ellers bare at gå i gang!

På første år var der kun det ene PBl-indslag, fordi deandre redskabsfag ikke er så velegnede til formen pga.megen teori, men de efterfølgende år kører PBL-gruppeme hele tiden. I starten af uddannelsen får manudleveret meget detaljerede kundskabsmåI, og gradvistbliver man så sluppet mere og mere fri.

MøderneMøderne varer som regel tre timer. Den første halvdel afmødet bruger vi på at afslutte den case vi har arbejdetmed. Den næste halvdel bruger vi på en ny case, og sådanfortsætter det hele semestret igennem. Ofte følges cases

og forelæsninger indholdsmæssigt ad, men ikke altid.FIar man fx haft et par undervisningslektioner om et

emne, så ved man ganske meget om det allerede førstegang man mødes i gruppery til gengæld kommer dermåske ikke så meget nyt ud af af at undersøge det selv.Hvis emnet derimod er helt ukendt, når man starter påen case, så kan det være lidt svært at finde på godespørgsmål og hypoteser. Til gengæld lærer man rigtigtmeget af at researche og mødes bagefter til diskussionen.

Fordele* Man bliver tvunget til at følge og læse til

undervisningen hele semestret igennem, fordi man skalmødes i sin PBl.-gruppe jævnligt.

* Diskussionerne i gruppen giver utrolig meget i forholdtil bare at læse sin pensumlitteratur.

* Man får en god rutine i at sidde i møde - at lade allekomme til orde, at have en effektiv mødestruktur og atsamarbejde om konklusioner. Man får i det hele tagetgodt fat i hvordan man rent praktisk håndtererforskellige cases.

* Man bliver en mere aktiv studerende.

* Arbejdsforrnen gØr at man opøver en evne til at sættesig ind i nyt stof.

30

Ulemper* Man er ikke sikker på at man kommer omkring de

vigtigste dele af teorieme. Reglen er: Læs indti,l du srnesdu har fået svar på dine spørgsmåI. Man får lkkehenvisninger til hvad man skal læse, eller hvor manskal lede.

P å I o gop ædiuddønnels rn p å Sy ddansk Unio er sit et in dfør er manPBLfranæste semester.

W eb sit e : urusw. delu d. dk

E3GO

Poo

sæ

ioooGt

LLO

ilføje nd e

læring ".

Delta gerst':e:

Bagerste række fra aenstre mod højre: Røndi Mahler, stine Kjær, Mette Brntdgaard og Rikke vangStine Vlladsen, Lene Pedersm, Naja Mejlgaard, Anne-Mette Veber Nielsen og Ina Merete Schmidt.

:r::' ,iSffi:b--;t&"iffi

Christensen. Forreste række fra amstre mod højre:Indsat billede: Annesofe Ishøy Nielsen.

SuppleantAnnesofie Ishøy Nielsen (kandidat)Kongedybet 9,7. tv.2300 Københa'rn S

tlI: 35 34 77 87

ann e s ofi eni eI s en @h o t m ail. c om

SuppleantAnne-Mette Veber Nielsen (studerende)Lærdalsgade 4, 3. tv-2300 København S

tlf: 30 26 17 9O

zteberT [email protected]

Studierepræsentant (KUA)Mette BrændgaardKvintus AX6 Z 1102300 Københa',rn S

m e t t eb r aen d g nar d@ gm øiI. c om

Studierepræsentant (SDLD

Lene PedersenBrørupvænget 39

5200 Odense VIlf: 66 1,6 93 MIenp e0 4@s tudenl. s du. dk

FonrrandStine Kjær (kandidat)Lille ktedgade 5, 4- tv.1706 Københat'n Vtlf:33 23 27 23

s tinekj aer @ho tm ail. c om

Næstformand og Logos-redaktørIna Merete Schmidt (studerende)Sønder Boulevard 53, 3. th.1720 København Vtlf: 33 22 90 [email protected]

SekretærNaja Mejlgaard (studerende)Sjælør Boulevard 1, st. th2450 København SVtl[: 28 50 45 78

najame [email protected]

KassererStine Villadsen (kandidat)Gunløgsgade 55, 2. th.2300 København S

III: 32 96 00 28

saillads@gmøiI. com

Menigt bestyrelsesmedlemRikke Vang Christensen (kandidat)Valborg A116 9, 5. th2500 Valbytlf: 23 41 72 56

[email protected]

Menigt bestyrelsesmedlemRandi Mahler (studerende)Gartnervænget 15

4100 Ringstedtl€: 25 25 28 4lr amøh03 @s t u dent. s du. dk

31

Å€EE

q

Widex sØger klinisk audiolog tiludvikling af høreapparater ogaudiologisk forskningWidex A/S udvikter og producerer høiteknologiske høreopparater til gavn for de

500 millioner mennesker verden aver, der ikke hører godt. vi arbeider efter tre

nøg)eord: originalitet, måtrettethed og pålidelighed. Passer de ard på di9, og

brænder du for at hiælpe mennesker med nedsat hørelse, er du måske den

person, vi har brug for.

Om jobbetI Forsøgsgruppen arbeidervi med

alle aspekter af høreapparatudvik-ling, fra de første udviklingsforsøg tildet færdige høreapparat. Det stilterspændende krav til dig som audiologi forhold til design og udførelse afkliniske test. Som audiolog står du

også for dataindsamling og bear-bejdning, og du vilfå mulighed for at

fremlægge resultaterne både tokatt og

internatlonalt. Du skal være advokatfor høreapparatbrugere og høreappa-rattilpassere i hele verden, og derfor

skal du kunne tage stilling tit bådekonkrete og abstrakte problemstillin-ger på deres vegne.

Om digVi forestiller os, at du fagligt. har et teoretisk fundament som

audiologopæd, audiologiassistenteller Iignende

. har erfaring med tilpasning og/ellerfiniustering af digitale høreappa'rater

. har dansl<kundskaber, så du pro-

btemfrit kan gennemføre taleaudio-metriske test på dansk

Vi forestiller os, at du personligtr trives med klientkontakt. har lyst tit at arbejde både i projekt-

grupper og selvstændigt. er omstillingsparat og forstår at

pri oritere. er nysgerrig og kan arbejde kreativt

med opgaverne

0m osDu kommer til at arbeide i en fladorganisation i et uformelt og positivtarbejdsklima med dygtige kollegerog korte beslutningsveie, hvor den

enkelte medarbeider har stor frihedunder ansvar. Du får løn efter kvali-fikationer. Desuden tilbydervi bl.a.

en fordelagtig pensionsordning med

helbredssikring, fl extid, sports- og

kunstforening og gode kantinefor-hold.

KontaktinformationHar du brug for yderligere oplysnin-ger, er du velkommen til at kontakteLars Oddershede Sunesen, Proiekt& HR chef, Audiologisk ForEkning/Patentafdelingen, på telefon2046 0257. Ansøgningen sendes [email protected] inden den 30. april2008.

Widex ,4/5 har siden grundlæg'

geisen i 1956 torsynet verd€ns'

fi a*edet rntd høiteknologiske

kvalitetshøreapparater. I tæl

samarbejde med internatiorale

forskere og specialister lncier

fcr audiologi har vi udvlklet en

lang række revoLutionerence

produkter, bl.a. verdens førsie

roodl, digitale i-øret-høreacpa-

ral, Vores produkler forhandles

i dag på mere end 9o rnarkede:,

og vi beskæftiger ca. 15oo med-

arbejdere på verdenspLan, heraf

9oo i Danrnark- Vi 5er frem tiL al

flvtte til vores llotte ny€ hoved'

sæde i Allerød omkring årsskii

tet 2oo9 - 2010.

llltidex A/5Ny Veslergårdsvel z5

35oo VærLøse

Telefon +45 44 35 56 oo

lelelax +45 44 35 56 07

www.widex.com

Gllr*x'high deftnition hearing

l

3

losos¸rnesprog.pdf · 2019. 1. 25. · losos au di ol o gop æ disk tids skrift medlemsbløilw.52...

Documents