Læringscenteret - rum med udsigt

Særnummer "Skolebiblioteket" 2013

www.skolebib.org

skol

ebibl

ioteket '73

skolebiblioteke

t '12

2Skolebiblioteket

Særnum

mer

Artikler i ”SKOLEBIBLIOTEKET” dækker ikke nødvendigvis redaktionens og/eller Danmarks Skolebibliotekarers synspunkter.Forside: Collage: Lotte R. EriksenFotos: John G. DinesenRedaktion af dette nummer:Anna Barbara Bach, Karen Fransen, Camilla Johansen, Birgitte Reindel, Lone Rode og Bent Rasmussen (ansvarsh.).MedlemsinformationOplysninger om Danmarks Skolebibliotekarer:Sekretær Lone Rode: Tlf.: 61 70 13 99Medlemskab: Skriftligt via hjemmesiden eller telefonisk på 51 95 67 77Kontingent: Opkræves én gang årligt i oktober.Overgang til pensionistfraktionen: På e-mail adressen: danmarks.skolebibliotekarer@besked.comFlytning, navneskift, m.v.: På e-mail adressen: danmarks.skolebibliotekarer@besked.com

OPSLAGSTAVLEN INDHOLD

Kreative processer“Mange kurser og konsulenter fokuserer på at få vilde ideer, men i min forståelse er kreativitet lige så meget, at man er i stand til at udføre dem. En vigtig pointe er også, at der i en kreativ proces på for eksempel en arbejdsplads er brug for folk med forskellige – også analytiske – evner. Det er ikke nok, at arbejdspladsen er befolket af skægge typer i sjovt tøj, der hele tiden spytter ideer ud. Den analytiske kompetence er også vigtig i visse faser af det kreative arbejde, for det er nød-vendigt, at nogen forholder sig kritisk til ideen og undersøger, om den rent faktisk kan lade sig gøre.”

(Lene Tanggaard, professor i psykologi ved Aalborg

Universitet i ”Folkebladet” d. 11. december 2012)

"SIGTATET"

Målinger og synlighedVi har anskaffet os plastrør og bolde, som vi bruger til forskellige målinger. Denne viser, hvor mange timer vores elever i 7.-9.kl. har brugt på det, vi kalder BIBIT. BIBIT-timer er egne medieprojekttimer, som alle elever i de 3 årgange har.Vi har også brugt den på målinger af, hvor mange bøger nogle klasser havde læst i en bestemt periode. Op til jul handler det om AND eller FLÆSKESTEG.

Karen Fransen, Hvinningdalskolen, Silkeborg

TransformatortårnI forbindelse med kristendoms- og kulturugen i 2011 blev

der fremstillet 3 udstillingstårne, som var opstillet rundt

omkring i byen. Efterfølgende fik vi mulighed for at over-

tage et af disse. Der bor nisserne til jul, frøken Ignora kan

flytte ind, og det er blevet brugt som Tower med engelsk

litteratur.

Karen Fransen,Hvinningdalskolen,Silkeborg

• Opslagstavlen indeholder syv små artikler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2

• Lederen – ”Langt ud i rummet” – kan læses på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

• ”School libraries have to be playfull places!” siger professor Stephen Heppel, Bourne-mouth University (CEMP) . . . . . . . . . . . side 4

• Det handler om proces, proces, proces… når det gælder ny- og ombygninger af skolebiblioteker, siger man på Mårslet Skole og Vejlby Skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

• Uffe Sørensen, LærIT skriver om ”Fyrtårne i et landskab af læremidler – en strategi for formidling og videndeling”. . . . . . . . . side 16

• Hvad er elevernes holdning til skole-biblioteker? Læs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

• ”Som skolebibliotekar skal jeg hele tiden tænke undervisning, didaktik og læring!” – siger skolebibliotekar Anne Stougaard, Aalykkeskolen i Kolding. Læs . . . . . . . side 22

• Hvordan skal indretningen af et skole-bibliotek være for at give børn fra special-klasser en god oplevelse? Læs interviewet med Anna Marie Bjørnskov på. . . . . . side 27

Farver, farver…”Farver spiller en vigtig rolle i indretningen af et lærings-

center. Der er jo mange farver på bøger, så det kan derfor

være en idé at holde reoler, vægge og lofter i neutrale far-

ver. Så kan man skabe stor effekt ved at anvende kontrast

farver eller signalfarver på fx de forskellige siddeområder,

borde, skabslåger, stof på sofaer eller ved at lægge farvede

områder ned i gulvet.”

Thorsø A/SHåndværkervej 1DK-8881 Thorsø 1

At få åbnet op!“Når vi taler lokaler, foreslår vi – så vidt det er muligt – at få

åbnet op. Så der bliver åben forbindelse mellem det nye læ-

ringscenter of evt. gang eller opholdsområde. På den måde

bliver det nye læringscenter en del af et større område på

skolen. Man går fra, at (skole)biblioteket er et lukket rum,

hvor man skal gennem en dør, og dermed kun kommer,

når man har et ærinde. Det nye læringscenter skal være et

område, hvor man har lyst til at komme – også når man ikke

kun skal finde noget materiale eller låne en bog.”

Thorsø A/SHåndværkervej 1DK-8881 Thorsø

Differentieret læringsmiljø”Der tegner sig en generel bevægelse hen mod et differen-tieret læringsmiljø. Når man bygger om og bygger nyt, så gør man det for at bryde klasseværelset op og supplere det med et anderledes miljø. De differentierede læringsland-skaber skal få eleverne til at søge hen til det sted, hvor de lærer bedst. Børn har ikke bare forskellige læringsstile, men også forskellige børnekroppe. Rummene skal understøtte folkeskolens paragraf om undervisningsdifferentiering og fokus på den enkelte elevs læring.”

(Malou Juelskjær, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet i ”Asterisk” – September 2011)

Mange sjove ombygningsprojekter”Fortiden bliver forbudt. Det almindelige klasseværelse, der er indrettet med tavle, så eleverne kigger i én retning og læreren i en anden, bliver forbudt. De skoler, der beskriver sig selv som ’front runner schools’, fortæller, at de er gået væk fra det almindelige klasseværelse. Det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men der findes mange sjove ombygningsprojekter rundt omkring i landet, hvor man prøver at nedbryde, at det samme rum kun kan bruges til en ting. Ombygningsprojekterne er styret af idealet o fleksibilitet, og på den måde kommer opgøret med 1-tal-lernes tyranni til udtryk i arkitekturen.”(Justine Grønbæk Pors, Ph.d.-stipendiat ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet i ”Asterisk” – September 2011)

Gentænk!Vi må gentænke skolen. Skolen er fyldt med lappeløsninger,

og den er utidssvarende. Jeg vil ikke kaste alting væk, men i

stedet for flere lappeløsninger ville det være forfriskende at

tænke uddannelse forfra. Hvis vi skulle starte på en frisk og

skabe en skole, der passede til samfundet i dag og til den

fremtid, som vi forestiller os, hvad ville vi så lægge vægt på,

og hvordan ville vi indrette skolen?”

(Lotte Darsø, Ph.d. & lektor ved Institut for Uddannelse og

Pædagogik, Aarhus Universitet i ”Asterisk” – September 2011)

3

Langt ud over rummet!Danmarks Skolebibliotekarerwww.skolebib.org

Redaktør: Bent Rasmussen (ansvarsh.)Boelskilde 44, 7120 Vejle ØstTlf. 75 81 56 34/61 67 56 34E-mail: bent.ras@stofanet.dk

Webmaster: Bjarne ThostrupMåløvhøjvej 102750 Ballerup.bt@skolebib.org

LANDSSTYRELSENFormandC.C. RasmussenSkibbrogade 18, 1.tv6270 TønderTlf.: 24 60 78 14E-mail: cc@skolebib.org

Næstformand & kassererBirgitte ReindelÆblerosestien 113460 Birkerød.Privat: 2329 6263Arbejde: 4928 3565bir@skolebib.org

SekretærLone RodeHvesager 617300 Jelling.Tlf.: 75 87 13 66Mobil: 61 70 13 99E-mail: lr@skolebib.org

Anna BachDyssegårdsvej 842780 Dyssegård.Tlf.: 61 70 36 70Arb.: 35 42 58 26E-mail: ab@skolebib.org

Karen FransenKroghsvej 24 E8600 Silkeborg.Tlf.: 4167 8005Arbejde: 8970 2556kf@skolebib.org

Camilla JohansenGl. Bjert 336091 Sdr. Bjert.Mobil: 51 76 07 30cajo@kolding.dk

Erik Nygaard SørensenJasminvænget 115631 Ebberup.Tlf. 64 74 18 55E-mail: enygaard@webspeed.dk

Karen-Marie SørensenKratvænget 18, Jels6630 Rødding.Tlf.: 7455 3373Arb.: 7996 5840rs@roedding-skole.dk

PensionistgruppenLennart JohanssonBirkevej 83450 AllerødTlf. 4817 4247E-mail: aajbj@privat.dk

KonferencesekretærErnst BeckmanPile Allé 14, 9460 BrovstTlf. 98 23 20 30E-mail: eb@skolebib.org

Annoncer & ekspeditionBIBLIODANLåsbygade 67-69, 6000 KoldingE-mail: bibliodan@bibliodan.dk

Adresseændring meddeles til Bibliodan.Abonnement: Kr. 725,- inkl. moms

Næste nummer af ”SKOLEBIBLIOTEKET”(1-2013) udkommer februar 2013.

Udkommer 10 gange årligt.Oplag: 2.000 – ISSN 0105-9556

Design og grafisk produktionCS Grafisk A/S

LEDER

Skolebiblioteket, pædagogisk center, læringscenteret (herefter kaldet LC)… består af mange elementer. En disposition til den beskrivelse kan være: Funktion – Team – Samling – Rum Dette temanummer af ”Skolebiblioteket” handler om LC’s rum, og med det ønsker vi at give et mangfoldigt billede af, hvordan rummet kan udfolde sig og at give viden og inspiration til alle, der arbejder med det. Hvor skolens bibliotek i gamle dage var et afgrænset rum, som husede skolens bogsamling, er LC i dag et rum med en mangfoldighed af indhold og aktiviteter, som rækker langt ud over rummet. Når man overhovedet taler om læring og ikke kun undervisning, er det netop fordi, de læreprocesser, som en skole i dag består af, sker på mange planer, i mange forskellige situationer og i mange forskellige sammenhænge og relatio-ner. Vi er allerede i gang med at udvikle nye fysiske og virtuelle værksteder, hvor det mediepædagogiske håndværk udfolder sig, og nye arbejdsformer og roller viser sig med mere kollegavejledning og sidemandsoplæring. LC skal være det udvidede klasseværelse i forhold til den undervisning, der foregår i dag og i forhold til den undervisning, vi udvikler os hen i mod. LC skal facilitere de mange forskelligartede læreprocesser, som professor Stephen Hep-pel siger inde i bladet, det gode LC ”redefinerer hele tiden sig selv”. Undervisningen starter i klasseværelset med et fælle fokus tilrettelagt af lærerne, og uanset om læremidlerne er analoge, digitale eller begge dele, skal eleverne herefter aktiveres. De skal ofte ikke samme vej samtidig, derfor er der ofte brug for at sprænge klasserammen. Eleverne sendes fra det fælles ud i deres eget, og her er LC oftest første stop. LC er et sted med ”viden og ambitio-ner” (Heppel), i form af bøger, it, udstillinger og overraskelser. Her skal eleverne udforske, udtrykke og udveksle. På LC kan man udforske ved at søge viden i skolens samlinger og på nettet, og man kan finde plads og ro til fordybelse og finde hjælp og vejledning til at komme videre og videre, uanset om man har det let eller svært. På LC kan man arbejde med et udtryk for det lærte, dokumentere sin proces og sit resultat ved forskellige former for produktion over det lærte, præsentatio-ner, analoge såvel som digitale. Endelig kan præsentationerne udveksles med klassen, skolen eller digitalt med hele verden. Bag ved alle disse processer står et LC med udstyr, udfordrin-ger og vejledning. Hvorfor nu skrive så meget om læring og de mange processer, der knytter sig hertil? Det er fordi, det er funktionerne, der skal definere rummet og dets indretning.Det er netop sådan arkitekt Mette Milling starter processen omkring udformnin-gen af et nyt skolebibliotek, hun beder medarbejderne og brugerne starte med at tænke i funktioner, sanser og oplevelser og ikke i indretning. Inde i bladet for-klarer Mette Milling, at det netop handler om finde frem til den bedste løsning og ikke altid genbruge noget, man allerede har set. Målet er hver gang ”verdens bedste LC”, og udfordringen er, hvor langt kan man gå mod en fremtid, man ikke kender? Det er ikke godt nok blot at kopiere dét, man allerede kender. LC er skolens kulturcenter, her mærker og ser man skolens kultur for lære-processer og samarbejde, og derfor skal de forskellige indretninger af LC ikke være ens. På én skole skal der tages behørigt hensyn til en specialklasserække, på en anden til en faglig profil eller partnerskab med en anden institution, men forskellighederne til trods er det bl.a. på LC, at eleverne bliver en del af skolens kultur ved at bruge rummet som et lære-, være- og værksted.

Anna Barbara BachFormand for Læringscenterudvalget

4Skolebiblioteket

Særnum

mer

INTERVIEw MED STEPHEN HEPPEL, PROFESSOR I MEDIA AND EDUCATION

”School libraries have to be playfull places!”

Af Karen Fransen, medlem af Lands-styrelsen i Danmarks Skolebiblioteka-rer og skolebibliotekar på Hvinningdal-skolen i SilkeborgFotos: Karen Fransen m.fl.

En solrig eftermiddag i september mødes Lærings-centerudvalgets ”udsendte” med den engelske profes-sor Stephen Heppel, som Silkeborg Kommunes skole-væsen har indledt et samar-bejde med.

Men hvorfor synes en mand, som samarbejder med skoler over hele verden, som er professor i Media and education på Bournemouth Univer-sity (CEMP) Centre for Excelence in Media Practice og Visiting Professor

ved Universidad Camilo José Cela i Madrid, at det er interessant at komme til Silkeborg? Stephen Heppel: ”Det er fordi, det er et sted, hvor der forholdsvist nemt kan ske en forandring i skolevæsenet i den retning, jeg arbejder for over hele verden”

BaggrundenSkolebibliotekskonsulent Hans Jørn Riis om baggrunden for dette samarbejde: ”Efter besøg på BETT i London for nogle år siden inviterede vi Stephen Heppell til Silkeborg for at give inspiration til læringsprojekter, herunder Læringscentertanken. Han besøgte os et par gange, inden Silkeborg kommune lavede en kon-trakt med ham for en to-årig periode. I denne periode skal han konsultere og facilitere læ-ringsprojekter på skoler i Silke-borg kommune. Desuden delta-ger han ad hoc i udviklingsprojekter (prototyper), inspirationsmøder for elever, personale og forældre. Han er desuden tilknyttet ombygningspro-jektet på Sølystskolen.”

I dag er der en særlig vinkel på samtalen, for den skal handle om skolebibliotekernes betydning og deres fysiske rammer.

Hvad mener du om skolebib-lioteker og deres formål?”Lad mig indledningsvis sige, at jeg er den største fan af skolebiblioteker. Jeg synes, de er enormt vigtige. Jeg blev engang spurgt på amerikansk TV om, hvem jeg ville beholde, hvis der ikke var råd til at beholde både skolelederen og skolebibliotekaren på en skole. Jeg svarede, jeg ville beholde skolebibliotekaren!”

Og hvorfor er du så stor en fan af skolebiblioteker?”Det er der flere grunde til. For det første matcher skolebiblioteket frem-tidens læring. Det er stedet, hvor børn kommer for at arbejde sammen, hvor de arbejder med projekter, hvor klok-ken ikke ringer. Det er sted med viden

og ambitioner. Det er det, der rigtigt betyder noget. At tage en bog ned fra hylden og gå ind i en anden verden er noget særligt.

Det er den sidste tekstbastion, og jeg elsker virkelig tekst. Jeg bliver lidt trist, når jeg besøger biblioteker, hvor der ingen bøger er. Et skolebibliotek er fyldt med ord, loftet ligner sider i en bog, puderne ligner stabler af bøger, børn og unge, der besøger skolebib-lioteket klæder sig ud som bogstaver - de er bogstav A i dag. Der er noget legeagtigt over tekst. Jeg kan lide

”Det mest magtfulde er tekst og sprog.”

Stephen Heppel

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

GRATIS KURSUS 3. juni 2013Tilmeld dig kurset Digitalt dansk i indskolingen på kurser.gyldendal.dk

DANSK

DANSK.G

YLDENDA

L.DK 0-2

Gør din da

nskunder

visning

digital me

d ny porta

l

Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse kr. 800,- ex moms

8563

Scan koden eller gå ind på dansk0-2.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin!

DANSK.GYLDENDAL.DK 0-2 er høj faglighed kombineret

med fleksibilitet, tilgængelighed og overskuelighed.

DE FÆRDIGE UNDERVISNINGSFORLØB på dansk.gylden-

dal.dk 0-2 dækker en bred vifte af danskfagets kerneområ-

der, fx genrer, forfatterskaber og sprogforståelse. Forløbene

anvendes med udgangspunkt i den enkelte lærers og den

enkelte klasses behov og kan afvikles i deres helhed i den

daglige undervisning.

DANSK.GYLDENDAL.DK 0-2 indeholder et omfattende

børnebibliotek bestående af billedbøger, højtlæsnings-

tekster, rim og remser, norske og svenske tekster, letlæs-

ningsbøger m.m. En lang række af disse billedbøger og tek-

ster findes indlæst i biblioteket.

DE INTERAKTIVE ELEVOPGAVER på dansk.gyldendal.dk

0-2 er konsolidering, automatisering og repetition af færdig-

heder, eleverne forinden er blevet undervist i. Opgaverne

anvendes nemt i differentieringsøjemed.

LÆSLØS.DK er en selvstændig portal tilknyttet dansk.

gyldendal.dk 0-2. Her kan eleverne træne og udvikle

deres læsefærdigheder i online letlæsningsbøger af

præcis den sværhedsgrad, som passer til den enkeltes

niveau. læsløs.dk udkommer medio 2013.

8563_Annonce_Skolebiblioteket_Fagportal_210x297.indd 1 06/02/13 12.43

6Skolebiblioteket

Særnum

mer

ordenes patina på siderne. De bedste skolebiblioteker redefinerer hele tiden sig selv og indeholder børn, der læser, hygger sig, ler og arbejder. Jeg kan lide bibliotekernes demokrati. Et meget hårdkogt, ungt bande-medlem i en barsk bydel i London sagde til mig engang. Biblioteket er det eneste sted, hvor jeg kan gå ind uden hele tiden at blive iagttaget, fordi folk ikke stoler på mig. Jeg har et bibliotek i mit hus – stort, det største rum ovenpå.

Vil bøger være der I fremtiden?”Bøger er interessante af flere grunde. Nogle bøger er ubrugelige i dag. Det gælder mange fagbøger fx leksikon. Her er E-bøger og internet-tet mere relevant end papirbogen. Men skønlitteraturen vil og skal leve videre - også i papirform. Den skønlit-terære bog er et interessant artefakt. Du kan læse på stranden - jeg har endnu ikke læst på IPAD i badet, men jeg læser bøger i badet. E-books kan ikke gøre det, en pa-pirbog kan. Det er dejligt at holde en papirbog i hånden, og se notaterne, æselørerne, navnet på den tidligere ejer. Forfattere skriver papirbøger på den måde, at man ved hvilket ord,

som er nederst på siden, så du kan holde spændingen. E-bogen mister dette, men det er smart, når du rejser, at du har mange bøger og megen musik med dig. Jeg håber nogle bø-ger i papir overlever Teknologi udvider oftest mulighe-derne og variationen, det indsnæv-rer ikke. Vi har blot fået endnu en mulighed for at læse, men hvem vil skrive et kærestebrev på telefonen eller computeren. Det vil man stadig skrive i hånden.”

Har alle skoler i UK et skole-bibliotek?”Det er svært, for budgetterne er meget stramme. Nogle skoler har mistet deres biblioteker og E- book readinglists har erstattet dem.”

Et godt bibliotek – hvad er det? – Hvad skal man være opmærksom på, når man skal indrette et skolebibliotek?”Det er et komplekst spørgsmål. Der er flere ting at tage hensyn til. Plads til elevernes arbejde er meget, meget vigtigt. Deres bøger skal udgives og stå på hylderne. Deres forsider skal udstilles, ikke henvises til et ”child-rens ghetto ” henne i hjørnet. Et skolebibliotek skal være fuldt af ord, ikke bare inde i bøgerne, men på væggene, vinduerne og bordene. Og det skal være børnenes ord. Jeg har besøgt nogle skolebiblioteker med tekst på væggene, men så er det Shakespeare og ikke børnenes tekst, hvilket er en skam. Hellere børnenes ord og tekst, det, de kan lide, deres egne eller ord fra Harry Potter for den sags skyld, ord fra bøger, de kender. Citater fra børnebøger er rigtig godt at sætte på væggene.

7

Der er brug for plads til at sidde og drive. Eleverne skal kunne vælge forskellige møbler, ligge ned og læse, finde hyggekroge, gemme sig væk. At sidde rundt om et bord er også godt til noget. Mange børn ser vær-dien i at sidde rundt om middagsbor-det, men til læsning duer det ikke. Ingen sko i et skolebibliotek. Det er let at sige i Danmark, men skrække-ligt i Spanien. De har også skoene på, når de er hjemme.

Og så skal børn le og have det sjovt i skolebiblioteket. ”School libraries have to be playfull places”. Jeg kan ikke lide for høje reoler. Man skal kunne kigge hen over reolerne, og bøgerne skal være nede i børnehøjde.”

Du har været over hele verden. Hvor har du set fantastiske biblioteker rundt om i verden?”Jeg kan tænke på mine favoritbiblio-teker. Jeg elsker TK Park-biblioteket i Bangkok. Man kravler op af en høj trappe og sidder og læser, ser børn klatre højt over ens hoved, hvor de sidder i små celler, og så kravler de ned igen.

Brisbane State Library ved floden - flot arkitektur langs med vandet fladt og smukt. Jeg kan lide St. Aloysius School i Tasmanien, der har et afsnit med gamle læderindbundne bøger med ånd og historie midt i deres moderne bibliotek.”

Er medieproduktioner almin-delige aktiviteter i skolebiblio-teker i de lande, du kommer i? ”Det kan blive for meget en lydscene, men der skal være plads til medieproduktioner. Hvis du læser Harry Potter, må du jo kunne tage en grøn kappe på foran en grøn skærm, så du kan prøve at være usynlig.

8Skolebiblioteket

Særnum

mer

Jeg elsker månedens tema. Denne måneds tema er VAMPYRER. Kom bare indenfor på skolebiblioteket, men PAS PÅ! Bibliotekaren har fået store hjørne-tænder. Det er leg og eventyr. Biblioteket er ikke et sted for fakta og fagbøger mere, idet internettet gør det bedre. Biblioteket er et sted for den narrative fortælling, eventyr og fortællinger. Vi skal understøtte dette og gøre skolebiblioteket til et levende sted. Du kunne også have et hjørne til strikkende bedstemødre, som ville elske at lære børnene at strikke og dele ud af deres opskrifter.”

Betyder det, at det faglige aspekt er på vej ud af bibliote-kerne, så vi kun har kulturmid-lingen og litteraturen tilbage?”Nej, for børn er fascineret af andre børns læring. Det er vigtigt, at børns læring kan ses og opleves, også på tværs af grænser. Den internationale dimension kan komme ind fx i historieundervisnin-gen. Lad børnene udveksle erfaringer om, hvordan de bliver undervist i vikingerne i Danmark og UK- sikkert med forskellige vinkler. Helte versus brutale voldtægtsmænd og røvere.”

Også i Danmark taler man om at spare skolebibliotekerne væk, så vi i Danmarks Skole-bibliotekarer holder af folk, som taler om betydningen af skolebiblioteker. Hvorfor er de vigtige?”Fordi viden er magt! Det er ikke så længe siden, man brændte bøger. Det var ulovligt i England at læse Bibelen, siden blev ulovligt at læse andet end Bibelen. Nu er bøger og biblioteker en vigtig institution til fastholdelse af demokratiet. Internettet har skubbet til den demokratiske udvikling rundt om i verden. Der er blevet mere tekst - på telefo-nen, på internettet, facebook, twitter, så det er meget vigtigt. Mange steder i verden er det ikke sådan. Europa er lykkedes med det, men Afghanistan, Iran og andre lande har stadig et stykke vej at gå. Det mest magtfulde er tekst og sprog.”

Du har flere gange i forskel-lige sammenhænge kogt betingelserne for læring ned til 5 udsagn til eleven: • Bring your sportkit • Bring a pen • Bring your lunch • Take of your shoes • Bring a browser BaB

And lets go learning! - er det virkelig så simpelt?”Ja, det er så simpelt! Men bag de udsagn ligger der mere, og skolebib-lioteket har nøglen til det, fordi bib-liotekerne er demokratiets vogtere. Skolebibliotekerne skal være steder uden censur og steder, hvor du kan producere, skrive på væggene, skrive digte, som bliver stående. Vi har endelig fået mulighed gen-nem de sidste 100 år at omfavne

tekst, og det er et slag, vi har vundet slaget. Tekst er for folket, og vi skal arbejde hårdt for at beskytte dette. Bibliote-kerne er vigtige institutioner i den kamp, især

hvis børnene bliver sat fri med deres eget udstyr og bliver producenter af egne tekster. Bibliotek er stedet, hvor vi gør det. Børn skal arbejde der og lære af hinanden.Min klare overbevisning er, at … “The world is broken and we can mend it whit learning. We have tried shooting each other and it did not work, we tried inventing things and it helped, but we can mend it with learning. That means swopping and exchanging.”

http://www.cemp.ac.uk/people/ stephenheppell.phphttp://www.heppell.net/

”Jeg kan lide bibliotekernes demokrati.”

•  Bring your sportkit•  Bring a pen•  Bring your lunch•  Take of your shoes•  Bring a browser BaB

9

Library Solutionswww.dantek.dk

Dantek fejrer sit 25 års jubilæum med en gave: En ny bog skrevet af en af Danmarks mest populære børnebogsforfatt ere, Jørn Jensen, der bl.a. har skrevet bogserien “Koldt blod”. Bogen udkommer som e-bog ti l foråret og har ti l formål at styrke børnenes læselyst og -kompetencer. Bogen er grati s og kan bruges ti l undervisning og frilæsning. Allerede nu kan kommende læsere blande sig i bogen med ideer og illustrati oner. De første kapitler kan læses på facebook.com/dantekonline.

Følg bogen på facebook eller besøg www.danteks-ebog.dk/web og bliv en del

af et projekt der gavner læsningen.

De første bidrag er på facebook – og du kan inspirere fl ere børn og unge ti l at engagere sig i bogen og måske vinde en iPad mini

Vi vil gerne styrke børns læselyst, derfor forærer vi en ny e-bog af Jørn Jensen ti l børn i 6.-8. klasse. Børnene kan bidrage med ideer og illustrati oner og deltage i konkurrencen om 5 iPad mini.

Så hjælp os med at få dem ti l at besøge facebooksiden, læse brud-stykker af bogen, indsende deres tegninger og komme med ti tel- og navneforslag.

Print A3 plakaten og sæt den op på skolens opslagstavler. Fortæl elever i 6.-8. klasse om mulighederne, slå projektet op på jeres skoleintra og del løbesedlen ud. Du fi nder materialerne på bogens website: danteks-ebog.dk/web

Hjælp os med at styrke læselystenDantek sponserer ny og spændende e-bog

Jørn Jensen ti l børn i 6.-8. klasse. Børnene kan bidrage med ideer og illustrati oner og deltage i konkurrencen om 5 iPad mini.

Så hjælp os med at få dem ti l at besøge facebooksiden, læse brud-stykker af bogen, indsende deres tegninger og komme med ti tel- og navneforslag.

Print A3 plakaten og sæt den op på skolens opslagstavler. Fortæl elever i 6.-8. klasse om mulighederne, slå projektet op på jeres skoleintra og del løbesedlen ud. Du fi nder materialerne på bogens website:

- OG VIND EN IPAD MINI!VIND EN IPAD MINI

!Tegn en e-bog

Nu kan du tegne handlingen, gi’ bo

gen og personerne navne

eller freestyle med en rap, et digt, e

n video eller..?

Tjek det hele ud på facebook eller d

anteks-ebog.dk/web

og gør bogen til årets bedste.

Frederikke og Rasmus har allerede

givet deres bidrag, nu er det din tu

r...

Library Solutions

facebook.com/dantekonline

laes mere:

10Skolebiblioteket

Særnum

mer

Af Bent Rasmussen, redaktør af ”SKOLEBIBLIOTEKET”Fotos: John G. Dinesen

”Skolebiblioteket” har besøgt Mårslet Skole (Aarhus Kom-mune) for at høre, hvordan om- og tilbygningsprocesser kan foregå på en eksempla-risk måde. I det pragtfulde og lyse skolebibliotek med højt til loftet mødte vi:•   Designer Mette Milling (MM), ar-

kitektuddannet i 1986, eget firma fra 1993.

•   Skolebibliotekar Camilla Brock (CM), Mårslet Skole, lærer i 2001, skolebibliotekar 2008.

•   Skolebibliotekar Mette Hardis Ja-kobsen (MHJ), Mårslet Skole, lærer i 2000, skolebibliotekar i 2005

•   Skolebibliotekar Lisbeth Glarga-ard (LG), Vejlby Skole, lærer i 1978, skolebibliotekar 2000.

De to projekter har forskellige ud-gangspunkter. På Mårslet Skole blev skolebiblioteket en del af en større tilbygning med klasselokaler og SFO,

og på Vejlby Skole blev projektet en ombygning af et allerede eksi-sterende skolebibliotek, men fælles for begge projekter var, at designer Mette Milling var en inspirerende og dygtig proceskonsulent og sparrings-partner.

Hvordan opstod ønsket om lokalemæssige forandringer af læringscenteret på Mårslet Skole/Vejlby Skole?MHJ: ”Vi manglede simpelt hen klas-selokaler, og samtidig så vi chancen til at søge om at få et helt nyt skole-bibliotek, fordi vi i forvejen havde et meget lille skolebibliotek, der slet ikke matchede skolens størrelse. Og for at gøre en lang historie kort, så bevilgede Aarhus Kommune en helt ny bygning, der både skulle rumme klasselokaler, SFO og et nyt skolebibliotek.” LG: ”Hos os på Vejlby Skole blev det en ombygning, fordi skolebiblio-teket simpelt hen ikke var tidssvaren-de. Vi havde faktisk tænkt i en udvi-delse af de ydre rammer, men det var økonomien så ikke til, så derfor søgte vi om at få del i RULL-midlerne. (Se boksen andetsteds i artiklen. Red.) Vi måtte så tænke kreativt i et forsøg på

at få så meget ud af midlerne som overhove-det muligt.”

Hvordan planlagde I processen?CB: ” Det var egentlig nu afdøde skole-bibliotekskon-sulent og leder af SKOLF, Jens

Nygaard, der sørgede for, at vi i pro-cessen kunne få penge til at bruge Mette Milling, der skulle hjælpe os med at tænke anderledes og nyt.” MHJ: ”Vi beskrev selvfølgelig først, hvad vores læringscenter skulle kunne, og hele byggeriet blev udbudt i en arkitektkonkurrence, hvor 4 firmaer bød ind. Et firma fik så

opgaven, og derefter sørgede Jens Nygaard for, at vi fik lov til at bruge Mette Milling i et slags pilotprojekt.” LG: ”Vi lavede også en forelø-big brainstorm på, hvad vi gerne ville have, at læringscentret skulle kunne. Vores tovholder i projektet var skolens pædagogiske leder, og hun brændte lige så meget for projektet, som vi skolebibliotekarer gjorde. Vi søgte så om midler hos SKOLF (Sko-lernes Læringscenter Fællessamlin-gen), og ud fra Mårslet Skoles gode erfaringer med Mette Milling, fik vi også midler til at kunne bruge hende. Vi havde faktisk tænkt i både skitser og funktioner i selve ansøgningen, men Mette Milling hjalp os med at få det gjort konkret og få det ned på papiret. Det hjalp os til at få tingene struktureret på en god måde.”

Hvem har ellers været med i processerne? MHJ: ”Vi ville gerne forsøge at ind-drage eleverne, men det er tit svært

NY- OG OMBYGNING AF SKOLEBIBLIOTEKET PÅ MÅRSLET SKOLE OG VEJLBY SKOLE

Proces, proces, proces…

11

at spørge 900 elever om, hvad de synes! Men i samarbejde med Mette Milling fik vi etableret nogle work-shops med nogle oplæg til eleverne, hvor vi bl.a. inviterede elevrådet. Vi bad dem om at tegne et rum, hvor de godt kunne lide at være, og det var meget vigtigt, at det var tegninger, for vi ville gerne have nogle visuelle ting, som vi kunne arbejde videre med i projektet.”  CB: ”De skulle også putte noget ind i det rum, ikke nødvendigvis et bibliotekslokale, men så det viste noget om, hvor de godt kunne lide at være. En klasse havde misforstået, så fra dem fik vi den ene tegning efter den anden med reoler! Så det vigtige var, at eleverne skulle finde frem til, hvad var for et rum, de godt kunne lide, og et rum, hvor det ville være muligt at lære noget.” MHJ: ”Vi inddrog også daginsti-tutionerne, lærerne og skolebesty-relsen, så det var meget bredt, og vi fik en mægtig stak tegninger tilbage lige fra Barcelona-rum til mere klub-agtige lokaler.” LG: ”Vores projekt var jo som nævnt en ombygning, og vi valgte at lade lærerne modtage input fra ele-verne, og vi fik desuden mange input fra lærerne. Mette Milling understre-gede hele tiden, at vi skulle tænke sanser, oplevelser og funktioner. Vi skulle endelig ikke begynde at tænke reoler m.m. Vejlby Skole er også en idrætsskole, så vi skulle også tænke bevægelse. Der måtte godt være lidt læringsstile, læringsmiljø over en del af rummet. Undervejs har vi så på forskellig måde inddraget brugerne, ja, også rengøringspersonalet blev spurgt. Men især har vi brugt vores

pædagogiske leder, IT-vejlederne og sko-lebibliotekarerne.” MHJ: ”Vi var også ude at snakke med Preben Meyer fra Innovation Lab, vi snakkede med Ole Sejer Iversen fra Alexandra Institut-tet, og vi havde en medarbejder herfra ude for at få gode råd fra folk, der ikke var deciderede skolefolk, og det var meget sjovt og inspirerende alt sammen.” LG: ”Vores IT-vejleder var også aktiv i processen, så det teknologiske også blev tilgodeset. Vi prøvede fx også at forestille os, hvordan verden ville se ud om fem år, men det er faktisk næsten umu-ligt at tænke så visionært.” MM: ”I krea-tive processer, hvor man skal hen til et fysisk resultat, er det vigtigt, at man ikke undervejs i processen bremser en udvikling. Hvis man fx spør-ger lærerne, og de kommer med en konkret løsning, så er der lukket for andre løsninger. Derfor er det vigtigt at spørge til funktioner, så det bliver handleord. Det gælder også for IT-området, så man hele tiden bliver ved med at udsætte den konkrete løsning. Man kan godt byde ind med nogen scenarier, hvor man leger ”hvad nu hvis?”, og metoden er vigtig uanset om det har været nybygningsprojektet på Mårslet skole eller ombygningspro-jektet på Vejlby Skole. Målet har hele tiden været, at 3 + 3 har skullet blive 8.”  CB: ”Vi var meget fastlåste i starten. Vi havde også været ude at

kigge på biblioteker og andre skole-biblioteker, og på vores første møde med Mette Milling præsenterede vi, hvad vi gerne ville have fra de for-skellige besøgssteder. Vi skulle godt nok lige vænne os til at vende bøt-ten på hovedet og acceptere Mette

Millings metode, da hun sagde: ”Vi skal lave verdens bedste skolebibliotek, og hvad skal der så være i det?” LG: ”Vi havde ikke set andre skolebib-lioteker, inden vi startede processen med Mette Milling. Vi havde ellers en meget stor besøgs-plan, som vi havde fået grønt lys for, men den blev hurtigt skrinlagt, for nu

skulle vi selv tænke i sanser, funktioner og oplevelser. Og

først bagefter, når vi skulle til at vælge farver m.m., kunne vi gå ud og kigge.”

I virkeligheden kan du ikke lide de konkrete forslag, Mette Milling!MM: ”Det har ikke noget at gøre med at kunne lide. Det har noget at gøre med, at det bliver bremsende for, at der sker en kreativ udvikling. Det er typisk for alle, der skal lave en nyindretning eller ombygning, at man udelukkende har sin viden ud fra de erfaringer, man har i forvejen –

”Det handler om, at ind-retningen skal understøt-te noget, man skal kunne gøre – i modsætning til, at man skal finde inven-tarløsninger. Der er ikke meget ved at have Arne Jacobsen-møbler, hvis det ikke giver mening.”(Mette Milling)

12Skolebiblioteket

Særnum

mer

fx også fra stuen derhjemme eller fra det sted, hvor man nu arbejder eller har arbejdet. Så hvad gør jeg for at tænke nyt? De fleste tænker øjeblik-keligt: jeg vil ud at se, hvad andre har lavet! Så på et skolebibliotek tager man ud for at se andre skolebiblio-teker, på folkebiblioteker tager man ud for at se andre folkebiblioteker, men så ser man løsninger, som man falder for, uden tanke for, om de tilgodeser eller tilfredsstiller mig i det, jeg egentlig gerne vil. Men hvad skal man ellers gøre og gribe i, når man nu ikke ved andet om de kreative processer. Det betyder fx også, at man er nødt til at vente på, at de andre finder på noget andet og noget bedre, man blive afhængig af andres løsninger, som man så kan plukke i. Jeg ville gerne have, at disse to projekter skulle gå forrest, og at vi skulle sætte nogle højere mål for, hvad der skulle kunne foregå i et skolebibliotek, både læringsmæssigt og noget fremtidsmæssigt, sådan at løsningerne kom til at afspejle, at det vil vi kunne gøre, og ikke ”sådan en vil vi have”. Et godt eksempel herfra Mårslet Skole, hvor man jo også var ude at se andre biblioteker: På Hjørring Bibliotek har man fx nogle runde huller i væggene, en slags læ-sehuler, og meget tidligt i projektet blev det besluttet, at sådan nogen ville vi også have. Arkitekten fik dem puttet ind i tegningerne, så entre-prenøren kunne tage højde for det i projekteringen, men ingen vidste på

dette tidspunkt, hvordan SFO´en, der var en del af tilbygningen, og skolebiblioteket skulle bruges. Nu fik man det til at gå op, men det var faktisk et ben-spænd undervejs i processen, fordi man havde valgt tingen før funk-tionen. Derfor er

det bremsende i en kreativ proces, hvis man starter med at tænke ting før funktioner, for så vil man efter al sandsynlighed komme til at lave noget, man havde i forvejen. Jeg er

også lærer på Aalborg Universitet i kreativitet og design, og derfor er jeg meget fokuseret på at bruge disse metoder.” LG: ”Det har været noget af det mest lærerige for mig – og til tider vildt frustrerende – at have Mette Milling på sidelinjen, men vi var tit meget frustrerede: lad os nu komme hen til det, vi ved noget om, hylder, kas-ser og sådan noget, og den proces blev trukket rigtig langt, men når vi kigger tilbage, kan vi godt se fidusen i, at vi skulle tænke i funktioner og ikke i færdige løsninger. Det har været en fantastisk proces at være i med de begrænsninger, Mette Milling lagde ind over.”

Hvad betyder det – helt kon-kret – at en skole har et funk-tionelt og æstetisk smukt pædagogisk læringscenter/nogle gode undervisnings-lokaler?MM: ”Grunden til, at jeg gør det på denne facon, er, at de mennesker, der skal arbejde i lokaliteterne til daglig, har et fuldstændigt medejerskab til alle de løsningerne, vi har fundet frem til. De ved præcist, hvorfor hver eneste detalje ser ud, som den gør. De har været med til alle fravalg, fx at nogle ting ikke har kunnet lade sig gøre, de har måttet kassere en masse bøger, som ikke kunne være der. Når de har været med i hele proces-sen, giver det mening for dem. De har også gennemtænkt, hvad de vil gøre med de forskellige elever/klas-ser/lærere, for vi har konkretiseret i scenarier, hvad det er, der skal foregå. Min rolle – ingen har ganske vist bedt mig om det, men jeg kan ikke lade være – har været at pille ved måden at samarbejde på. Det er jo et now or never, hvis man skal lave noget, der sigter ud mod fremtiden. Og hvad vil det egentlig sige? Hvordan kan vi kreere nogen løsninger, der er så generelle, at de kan anvendes på mange måder? Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har beskrevet, hvad mulighederne skal være. Der vil så også være ting, der ikke kan lade sig

gøre, men alle ved præcist hvorfor.” MHJ: ”Vi havde mange ideer. Det skulle fx være fleksi-belt, men hvad betyder det? spurgte Mette Milling øjeblik-

keligt. Men vi nåede frem til en fleksibilitet, som vi

er meget glade for, fordi vi måtte forklare os.”  CB: ”Vi skal netop ikke bruge vores tid på at være indretningsarkitekter.

”Mette Milling hjalp os med at få det gjort konkret og få det ned på papiret. Det hjalp os til at få tingene struktu-reret på en god måde.”(Lisbeth Glargaard)

13

Det er meget vigtigt. Fx havde vi hjul på de gamle reoler, men dem har vi aldrig nogen sinde flyttet rundt med.” LG: ”Vi havde tre scenarier, vi ger-ne ville have arbejdet med, bl.a. vores arbejdspladser, som vi havde beskre-vet som et åbent køkken placeret midt i rummet i vores ansøgning. Jeg var ærlig talt lidt skeptisk, for jeg syn-tes, man skulle kunne lukke en dør, men ”det åbne køkken” er altså noget af det, der fungerer rigtig godt nu. Vi er lette at komme i kontakt med, og vi har fået forskelligfarvet linoleum, og den grå linje omkring arbejds-pladserne respekterer eleverne helt

ubevidst. De små fif med farver på gulvet er fantastisk tænkt. De guider børnene til at bruge rummet på en god måde.” MM: ”Det handler om, at indret-ningen skal understøtte noget, man skal kunne gøre – i modsætning til, at man skal finde inventarløsninger. Der er ikke meget ved at have Arne Jacobsen-møbler, hvis det ikke giver mening. Indretningen skal intuitivt understøtte, at man automatisk kommer til at gøre tingene på en hensigtsmæssig måde – eller at det

kan være grundlaget for at gøre det, man gerne vil. Biblioteksopgaver – både på folke- og skolebiblioteker – er meget komplekse, fordi der er store spring i aldersgrupperne, fx det at både voksne og børn skal kunne fungere i de samme rum. Det er både nogle butikker, der har nogle varer, man skal leje ud/låne ud/sælge, der skal være plads til aktiviteter, og der skal formidles en viden. Det handler også om service, fx i relation til de digitale medier. Det er meget kom-plekst. Man er nødt til at have det hele i spil på én gang.”

Du skriver fx på din hjemme-side, Mette Milling, at indret-ningen her på Mårslet Skole har taget udgangspunkt i pædagogiske, funktionelle og æstetiske mål, men hvilke dilemmaer ligger der imel-lem inddragelse og så din faglighed?MM: ”Der er for mig ingen dilem-

maer! Det er naturligvis et spørgsmål om holdning fra designerens side. Hvis man er vant til, at jeg alene vide, hvad æstetik er, så vil man sikkert have det svært i sådan en pro-ces. Jeg ser det derimod som en optimering. Det er nemlig umuligt at lave noget så komplekst, at finde de rigtige løsninger til så mange forskellige

ting, uden man har de forskellige kompetencer med på banen. Ellers bli-ver det bare en stil! Enhver designer kan gå ind og indrette et skolebibliotek, men der vil med garanti være indtil flere ting, der ikke fungerer. Vi kan derimod gå tilbage i processen og se, hvilke valg og fravalg vi har lavet

undervejs. Vi bliver alle sammen medansvarlige, og alle bliver inter-esseret i at gøre deres yderste.” MHJ: ”Vejlby Skole var på besøg her, inden de gik i gang, og vi kunne fortælle, at vi var blevet meget kloge-re på grund af den vigtige proces. Og det opdager man – om ikke før – når man møder andre, der skal i gang.” MM: ”Hvis man ikke ved, hvad der er foregået, kan man kun se det fysi-ske resultat, der er en manifestation af ALT det, vi har været igennem, og i ALT det er der mange, mange lag, som andre ikke kan se. Andre må selv igennem processen!”  CB: ”Det er vigtigt med ejerskab. Vi fik på et tidspunkt at vide, at gulvene skulle have en bestemt grøn farve, og vi blev faktisk helt dårlige bare ved tanken, for vi havde netop siddet med farveprøver, så vi præcist vidste, hvordan det skulle se ud. Vi fik hel-digvis lov til selv at vælge farve.” LG: ”Jeg vil gerne rose vores pædagogiske leders store engage-ment omkring ombygningen på Vejlby Skole. Vores beslutninger er aldrig blevet overrulet. Hvis der var en økonomisk problematik, måtte vi selvfølgelig drøfte det, men den spe-cielle konstruktion, vi har lavet i vores skolebibliotek, har vi møjsommeligt bygget op i 1:50 sammen med Mette Milling. Det har givet et ejerskab, en indsigt i, at vi ved, det kan fungere.” MM: ”Jeg vil gerne sig noget om forskellen på de to projekter. Her på Mårslet Skole får hele skolen noget. Der har været en arkitektkonkur-

”Det har været fedt at være med til at tage stilling til det æsteti-ske. Det er – tror jeg – once in a lifetime, man får lov til det, og vi har været ekstra privilegeret ved at have haft Mette Milling med.”(Mette Hardis Jakobsen)

14Skolebiblioteket

Særnum

mer

rence, og et arkitektfirma har tegnet og samarbejdet med skolens ledelse, dvs. at hele projektet har haft mange flere involverede end på Vejlby Skole, og der har været en overordnet ledelse af det. De penge, som SKOLF har givet, er givet til mit arbejde med pigerne her, så derfor var det en tand mere kompliceret, bl.a. i forhold til overordnede beslutninger, fx mht. gulvene. Derfor var det vigtigt, at vi tog ansvar for at vælge det, vi gerne ville have. Så på en måde leverede vi nogle benspænd undervejs i forhold til det store projekt. På Vejlby Skole var det jo ikke nybyggeri, og det var Marianne Bach, den pædagogiske leder, som Lisbeth Glargaard roser så meget, der havde initiativet. Her var vi en lille gruppe, der egentlig ikke skulle spørge nogen.” LG: ”Der var lidt byggetekniske problemer, men det blev ikke det store, og jeg skal lige nævne, at vi havde en arkitekt i jobprøvning, og

hun gav nogle gode input, men det var en meget lille og overskuelig gruppe.” MM: ”Det handler ikke om, at den ene form for proces er bedre end den anden. Det er snarere nogle ydre om-stændigheder,

som også har indflydelse på, hvad der kommer til at ske i processen.”

Hvor meget betyder farverne i et rum?MM: ”Farverne og lyset er stemningsgi-vere. Det er grund-laget for at opbygge en stemning i et rum. Der er selvfølgelig også andre ting her i skolebiblioteket på Mårslet Skole, fx noget specialdesign, som man ikke lige kan gå hen og købe i en møbelforretning. Også sammen-stillingen af nogle forskellige rumlige objekter har betydning. Oplever jeg rummet som intimt? Oplever jeg det åbent? Kan jeg overskue det? Bliver jeg nysgerrig? Farver, lys og overfla-derne er i det hele taget grundlæg-

gende for atmosfæren, og så er det i virkeligheden ligegyldigt, om det er designmøbler, eller om de kommer fra IKEA.”

Hvad blev så den overord-nede idé på Mårslet Skoles skolebibliotek?MM: ”Arkitekten på det store projekt havde selvfølgelig nogle overordne-de ideer om, hvordan hele nybygnin-gen, der er placeret midt i skolegår-den, skulle fremstå, og et af vores kriterier i skolebiblioteksgruppen var, at det ville vi naturligvis underordne os. Vores ideer og de overordnede løsninger skulle ikke kæmpe imod hinanden.”

LG: ”Vi skulle jo lave verdens bedste skolebib-

liotek, sagde Mette Milling, men det har I jo også lavet på Mårslet Skole! Vi havde tre områder, som var vigtige for os. Det var vores arbejdspladser og udlånsfaciliteter, der skulle være en digital væg med informationer og muligheder for fremlæggelser, film-fremvisning m.m. og et sanse-/ople-velses-/arbejdsrum med mulighed for fordybelse. Målet var at ramme alle målgrupper, og her er farverne kommet til at understøtte funktio-nerne på en god måde, synes jeg.” MM: ”På Vejlby Skole tog vi ud-gangspunkt i, at der var røde reoler, for der var ikke penge til nye. Man må ikke kæmpe imod eller slås med det. Man må acceptere de benspænd,

RULL er betegnelsen for det program, hvor Aarhus Kommune investerer i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Programmet skal bidrage til at sikre spændende og fremtidssikrede lærings-rum. RULL-midlernes seks principper er: 1) Udviklingstrin 2) Engagement i inspirerende rum 3) Innovation og tværfaglighed 4) Aktivitet og kropslighed 5) Sociale fællesskaber baseret på anerkendelse af individualitet 6) Integration af informations- og kommunikationsteknologi

Læs mere om RULL på: www.aarhus.dk/rull

”Det er vigtigt med ejerskab. Vi fik på et tidspunkt at vide, at gulvene skulle have en bestemt grøn farve, og vi blev faktisk helt dårlige bare ved tanken, for vi havde netop siddet med farveprøver, så vi præcist vid-ste, hvordan det skulle se ud. Vi fik heldigvis lov til selv at vælge farve.”(Camilla Brock)

15

på – at vi ved, hvor alle ting er, og hvorfor de er der. Vi ved, hvordan vi skal bruge det – og det bliver brugt, kan vi se. Det bedste har været at se, hvor-dan vores ideer er blevet udmøntet til noget helt konkret, og at se, hvordan eleverne – store

som små – trives i skolebiblioteket. Slutresultatet opfylder næsten alle vores mange krav og drømme.” MHJ: ”Det har været megaspæn-dende. I vores fag tænker vi så lidt i æstetik, og det har været fedt at være med til at tage stilling til det æstetiske. Det er – tror jeg – once in a lifetime, man får lov til det, og vi har været ekstra privi-legeret ved at have haft Mette Milling med. Jeg føler virkelig, vi er blevet klogere, og så har det tilmed også været sjovt – men også hårdt til tider.” LG: ”Det har været en meget gi-vende proces. Mette Millings stædig-hed mht. til det æstetiske har virkelig sat nogle spor, fx at opslagstavlerne skal være ordentlige, og at funktioner kan ændre sig, bl.a. på grund af at børnene pludselig bru-ger skolebib-lioteket på en anden måde, end vi oprin-deligt havde tænkt – og det har også været frustrerende, men sådan er processer jo.”

der er, og så se, hvor langt man kan komme med det, man gerne vil.” MHJ: ”Vi skulle lave verdens bed-ste skolebibliotek, fik vi gang på gang at vide fra Mette Milling, der også sagde, at et af målene skulle være, at man skulle komme rejsende fra hele verden for se ens skolebibliotek. Og i sidste uge havde vi besøg af skolefolk fra Singapore, i næste uge kommer der nogen fra Tromsø i Norge. Vi har også haft besøg fra Fanø, fra Tønder og Odder – måske ikke fra hele ver-den, men med Singapore og Tromsø er vi da godt på vej.”

MM: ”Når først Tromsø har været hernede, kommer de fra resten af Norge, for bibliotekaruddannelsen ligger på Tromsø Universitet!”

Hvordan har det været for jer skolebibliotekarer at være med i en sådan proces?CB: ”Det har været utrolig spæn-dende. Jeg har været lidt mindre med end Mette har, fordi jeg har været på barsel. Det har været en lærerig proces at gå fra det helt små til det store færdige, og netop – som Mette Milling har været inde

Hvad har du lært, Mette Milling?MM: ”Jeg lærer noget, hver gang jeg er med i processer. En bibliotekar sagde engang til mig på en konference: ”Jamen, det er jo os, der gør dig dygtig, Mette!” – Og det har hun jo ret i, så på den måde er jeg meget ydmyg. Jeg kan mit fag, og det at kunne lave processer er en del af mit fag. Det er også rigtig givende rent menneskeligt hver gang. Man går ind i noget, hvor vi bliver konfronteret med sin stædig-hed, sine passioner, ja, man kan vel sige, at vi kommer igennem en slags miniforløb af et ægteskab, et kort ”livsforløb”, hvor der er mange følelser i spil, og man kommer til at holde meget af hinanden, opdager man,

når man skilles. Det er helt uvurderligt. Det hører med til – tænker jeg – at skabe noget sammen.” LG: ”Noget af det gode er, at du, Mette Milling, har respekte-ret det, vi er kommet med, det vi kan, og vi kan kun respektere dit faglige niveau og

det, du bringer ind i en sådan proces. Du respekterer også, at

det er os, der skal bruge rummet, og så stiller du rigtig gode konstruk-tive spørgsmål, der får en til at tænke.” MM: ”Jeg har prøvet at udfordre mht., hvor langt man kan gå ud mod en fremtid, vi ikke kender.”

”Det er typisk for alle, der skal lave en nyindret-ning eller ombygning, at man udelukkende har sin viden ud fra de erfarin-ger, man har i forvejen.”(Mette Milling)

PS: Billederne er både fra Mårslet Skole og Vejlby Skole.

16Skolebiblioteket

Særnum

mer

Fyrtårne i et landskab af læremidler – en strategi for formidling og videndeling

Af produktchef Uffe Sørensen, LærIT

At skabe sammenhæng og overblik i et stadigt større landskab af digitale ressour-cer og tjenester, nye bøger, digitale materialer og vejled-ninger kræver ny tænkning, inddragelse af tidssvarende værktøjer til vidensformid-ling og et solidt virtuelt fun-dament, der kan interagere med de sociale medier. Medier som udgør en større og større del af elevernes, lærernes og forældrenes kommunikationsformer.

Det er en stor opgave, som de pæ-dagogiske læringscentre står midt i. Skridtet fra at være et sted for forvalt-ning af materialer, til nu også i langt højere grad at skulle formidle, vejlede, systematisere og dele viden omkring læremidler sætter læringscentret i en position, hvor det er svært at undslå sig rollen som omdrejningspunktet for pædagogiskudvikling på skolen. Teamet omkring læringscentret kan ikke løfte den rolle alene. Det kræver inddragelse af brugerne og strategier for videndeling. Det var baggrunden for, at vi i 2009 sammen med Frede-ricia kommune udviklede ”Portalen til de pædagogiske læringscentre” på vores Skoleblogs platform. I det

følgende vil jeg forsøge at uddybe de tanker omkring videndeling og for-midling, som ligger til grund for den PLC-portal, som i dag er en stor del af løsningen på formidlingsopgaven på efterhånden rigtig mange skoler.

PLC-portalenPLC-portalen er en forkortelse for ”Det pædagogiske læringscenters portal”. Alle skoler kan oprette en portal. Por-talen gør bibliotekarer, IT-vejledere, lærere og elever i stand til at samles og samarbejde om formidling og videndeling, og samtidig er portalen læringscenterets digitale repræsen-tation på nettet. Det er let at kommu-nikerer i billeder, lyd, video og tekst samtidig med, at læringscenteret via portalen bliver i stand til at koble vi-den med social interaktion ved hjælp af det indbyggede kommentarsystem, kobling til facebook, twitter , Rss-feeds og andre sociale netværk og web 2.0 teknologier. Portalen er en del af et

større netværk på platformen Skole-blogs, men fungerer i praksis som et selvstændigt sted på nettet.

Organisering af viden og videndelingNår skolebiblioteket eller læringscen-teret i stadig større grad tiltænkes rollen som omdrejningspunkt for pæ-dagogisk udvikling på den enkelte skole, så kræver det, at man tager skridtet væk fra udelukkende at være et sted for forvaltning af materialer. Opgaven rummer nu også formidling i form af vejledning i, systematisering af og erfaringer med lærermidler. At kunne håndterer et så komplekst og evigt voksende ”læremiddelland-skab”, som vi ser i dag, kræver at bibli-otekarerne melder både it-vejleder, lærere og elever aktivt ind i kampen.Med udgangspunkt i Jens Jørgen Hansens model ”Læremiddelformid-ling”1, kan der oplistes fire formid-lingsopgaver:

PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG DE VIRTUELLE RUM…

17

Info-formidling Handler om at kunne systematisere og formidle hvilke typer af læremidler, der findes. Hvad er det for et læremid-del, og hvor findes det? På PLC-por-talen kan info-opgaven løses af f.eks. bibliotekaren eller fagudvalgsforman-den i f.eks. dansk ved at lave et indlæg om læremidlet. Det kunne f.eks. være om tjenesten ”Animoto”. Indlægget kan rumme en beskrivelse af Animoto og en henvisning til, hvor tjenesten kan findes. Der kan også indlejres et eksempel på en film lavet med Ani-moto. For at systematisere læremidlet, kan indlægget kategoriseres under ”præsentationsværktøjer” og måske tagges med ”funktionelt læremiddel”. Kategorier og tags vender vi tilbage til.

KursusformidlingHvad kan Skoleblogs i kraft af sit design tilføre din undervisning? Det kan være et spørgsmål, som IT-vejlederen, skolebibliotekaren eller en kyndig lærer vil kunne formidle på portalen. Læreren kan f.eks. lave og indlejre en screenrecording, der gennemgår fordelene ved en online logbog lavet på skoleblogs, og efterfølgende opliste potentialerne f.eks. sammenlignet med logbogen i skoleintra. Indlægget kan kategori-seres under ”læringsrum” og tagges med ”funktionelle” lærermidler.

VejledningJeg skal undervise i 2. Verdenskrig i 8. Klasse, hvad gør jeg? Det kan være det spørgsmål, som en skolebibliotekar kan hjælpe med via portalen. Gængse og tilbage-vendende emner kan leve dyna-misk i indlæg på portalen. Indlæg kan rumme linklister, oplistning af ressourcer, henvisninger og andre kan bidrage med forslag og erfarin-ger fra praksis via kommentarer til indlægget. Det kan være kollegaer på skolen, der bidrager, men også kollegaer fra andre skoler og kom-muner har mulighed for at bidrage i kommentarfeltet under indlægget.

Best-practicePortalen rummer så mange kom-munikationsværktøjer, at det er nemt at formidle lærers erfaringer og undervisningsforløb. Erfarin-gerne og forløbende kan nemt kategoriseres og sættes i system via kategorier og tags. Der ligger en opgave i at få lærerne til at italesæt-te og sprogliggøre de erfaringer, som de har gjort sig, men proces-sen kan være berigende for formid-leren, da respons og kommentarer nemt kan inddrages og virke mo-tiverende for den enkelte. Skole-biblioteket har en opgave i at finde ildsjæle, der ”tør” gå i front. Viden-

deling er mindst lige så berigen-de for den, der deler.

”Ved systematisk at ind-samle og opfordre til at sprogliggøre erfaringer med brug af læremid-ler kan læringscenteret være med til at opbygge en kultur for vidende-ling på en skole.”2

De værktøjer og muligheder for organisering der stilles til rådighed på PLC-portalen forsøger at imøde-komme de krav, som stilles til et mo-derne pædagogisk læringscenter. Det kræver aktiv inddragelse af brugerne, en systematik og en strategi for at komme i gang. I det følgende skal det derfor handle om, hvordan modeller og intentioner udføres i praksis. For hvordan systematisere og formidler man egentlig på PLC-portalen?

Når du formidler på portalenPå PLC-portalen kan du via UNI-login oprette alle de brugere, som du har lyst til. Du kan oprette både lærer og elever fra din egen skole, men også lærer og elever fra andre steder i lan-det. Brugerne tildeles roller og rollerne er med til at definere hvilke rettig-heder brugeren har. I nedenstående model er et overblik over samspillet mellem rollerne, og giver samtidig en oversigt over en måde at organisere videndelingen på således, at alle har mulighed for at komme til orde.

1+2Hansen, Jens Jørgen Læremiddellandskabet fra lærermiddel til undervisning, Akademisk forlag 2010

18Skolebiblioteket

Særnum

mer

Rollen som administrator vil ty-pisk blive tildelt bibliotekarer og IT-vejledere, som har til opgave at oprette funktioner i form af plugins og widgets, men som også tager et overordnet ansvar for at organisere og systematisere indholdskategorier, tags og faste sider.

Redaktører har, som titlen benævner, en redaktionel rolle i forhold til at vedligeholde en kategori og dens underpunkter. Det kunne f.eks. være, at man satte fagudvalgsformanden i dansk til at administrere kategorien dansk og dens underkategorier. Forfattere skriver indlæg til de

enkelte kategorier. Måske skriver matematiklæreren i første klasse om et godt matematikforløb og udgiver det under kategorien ”Matematik”. Eller måske skriver historielæreren om et spændende nyt tidslinjeværk-tøj, som han har fundet på nettet, og udgiver det under kategorien ”web 2.0 værktøjer”. Bidragydere kan skrive indlæg til kategorier, men kan ikke få indlæg-gende offentliggjort, før en radaktør eller forfatter har godkendt indlæg-get. Det vil typisk være elever, som får tildelt rollen som bidragyder. Der er ingen forskel i rettigheder mellem en bidragyder og en forfatter andet

end, at bidragyderens indlæg først bliver offentlig, når indlægget er godkendt.

Hvor formidles og hvordan?Alt indhold på portalen er organise-ret i enten faste sider eller indlæg. Faste sider svare til en statisk side på en hjemmeside, hvor du kan udgive indhold, som selvfølgelig kan redige-res, men som normalt ikke ændre sig ofte. Det kunne være en side med åb-ningstider, præsentation af portalen eller andre generelle informationer. Sider ligger øverst i den sorte menu-linje på PLC-portalen.

Kategorier – organisere indlægKategorier kan man betragte som sektioner i en avis. I hver sektion er der artikler, som på PLC-portalen hedder indlæg. Kategorierne kan oprettes af administratorer, og kan findes i den nederste hvide del af menuen. Kategorier kan have under-kategorier. Der kunne f.eks være en kategori der hed ”Godt læsestof” og den kategori kunne så have under-kategorier a la ”Fantasy”, ”Pigebøger”, ”Sci-fi” eller andet. Der kan oprettes lige så mange kategorier, som der er behov for, og kategoriernes primære funktion er at systematisere og orga-nisere alt det, der formidles i indlæg på portalen.

Indlæg – indeholder indholdAlt hvad du udgiver under en kate-gori indeholdes i et indlæg. Ethvert

19

indlæg kan have sin helt egen overskrift, og kan udgives under flere forskellige kategorier, hvis det er relevant. Når læreren skriver om et undervisningsforløb, når eleven laver en boganmeldelse eller når IT-vejlederen oplyser om et nyt web 2.0 værktøj fundet på nettet, så sker det alt sammen i indlæg. Indlæg kan rumme både tekst, lyd, billeder, video og alle mulige andre former for formidling. Du kan indsætte video fra youtube, tegneserier fra SkoleTube, billeder du oploader eller måske lydstykker fra din mobilte-lefon. Alt skriveriet foregår i den indbyggede editor, og det er også via editoren, at du henter video, lyd, billeder og andet fra andre tjenester ind i indlægget. Inden indlægget udgives bestemmes hvilken eller hvilke kategorier indlægget skal ligge i, og så tagger man indlægget med et ”Tag”.

Tags er emneordIndlæg sorteres i kategorier, som kan sammenlignes med faste sektioner i en avis, men udover at organisere og systematisere indlæggende ved at ”kategorisere” dem, så kan ind-læggende også systematiseres via ”nøgleord/emneord” – også kaldet ”Tags”. Dansklæreren skriver om et undervisningsforløb i dansk, hvor lærermidlet MovieCut på skoletube blev brugt til at lave et rapnumre i 8. Klasse. Han udgivet indlægget under kategorierne; ”Nyt til fagene” og

”Dansk”, men da MovieCut er et online videoredigeringsprogram, som også kan bruges til meget andet en Rap og i mange andre fag end dansk, så ”tag-ger” han også indlægget med; ”Video-redigering” og ”online program”. På den måde vil budskabet om brugen af MovieCut også nå alle dem, som ikke er dansklærere, men som sagtens kunne drage fordel af de ting, der står i indlægget om MovieCut. Tags er altså emneord eller nøgleord, der kan påhæftes indlæg – uanset hvilken kategori, de er udgivet under.

Kommentarer – dynamik, feedback og motivationUnder hvert indlæg er det muligt at kommenterer det indhold, som er udgivet. I princippet kan alle kom-mentere på de indlæg, som bliver udgivet på PLC-portalen. En forældre eller en bruger som ikke er tilknyttet portalen kan godt skrive en kommentar, men kom-mentaren bliver ikke udgivet, før den godkendes af en redaktør eller en administrator. Kommentering af indlæg gør, at indholdet forbliver aktuelt, fordi kommenteringen ofte indeholder spørgsmål, perspektive-ringer, sammenligner og andet. Kommentarer skaber dynamik og interaktion på sitet, og så er det meget motiverende for forfattere, bidragydere, redaktører og admini-stratorer at få feedback og spørgs-mål på det, der kommunikeres i indlæggende.

Det kan være svært at få kommuni-kationen i gang til at starte med, men en god idé er, at opfordre aktører på portalen til at skrive 2 kommentarer til andres indlæg, hver gang de selv udgiver et. Det behøver blot at være en ander-kendende kommentar til vedkom-mendes udgivelse, men efterhånden som flere deltager, stiller spørgsmål og bliver inspireret, så vil hele sam-taler fylde sitet under de enkelte ind-læg, og spørgsmål, svar og perspek-tiveringer vil bidrage til den samlede vidensmængde og videndeling på PLC-portalen. PLC-portalen giver et godt ud-gangspunkt og nogle gode rammer for organisering og formidling af viden, men slaget vindes ikke med udstyr alene. Portalen kan bidrage til at løfte skolens læringsmiljø, men samarbejdet mellem lærings-centeret og lærekollegiet er det centrale omdrejningspunkt. Skal læringscentret stå som fyrtårne i et evigt foranderligt læremiddel-landskab, så skal lærerne inddrages i organiseringen og formidlingen af viden. Når læringscentre rager op som navigationspunkter i en foran-derlig læremiddelkultur, kan lære tage roret, bringe elever om bord og styre en inspirerende rejse mod pædagogisk udvikling og faglig kvalitet.

Du kan læse meget mere om PLC- portalen på www.skoleblogs.dk

20Skolebiblioteket

Særnum

mer

Af Jakob Falk og Albert Bilgrav, 9.u på Øster Farimagsgades Skole, København

Skolebibliotekets to vigtig-ste opgaver er at udvide ele-vernes horisont og at skabe en hyggelig og rolig oase midt i den travle skoledag.

Når vi siger, at skolebiblioteket skal udvide elevernes horisont, kræver det, at skolebiblioteket favner meget bredt. For at kunne favne alle skal der nemlig både være faglitteratur om al-ting lige fra kroppen (ofte et stort hit hos 5. klasserne) til dyr, maskiner og internationale forhold – og selvføl-geligt god og populær skønlitteratur. Og der skal både være letlæsnings-bøger og bøger til de ældste. Det er også vigtigt, at skolebiblioteket er opdateret, at der står nyt, og at der ikke stadigt står bøger fra 1960’erne, som ingen læser, men som man synes, det er synd at smide ud. Der er mange i udskolingen, der ikke læser særligt meget mere. De kommer måske mest for at bruge nettet til at finde oplysninger og ar-bejde. Det er rigtig godt og vigtigt at kunne det på skolebiblioteket. iPads, bærbare, alm. Pc'er, kameraer, osv. er rigtigt godt værktøj, som det også er rigtigt godt at gøre brug af på skolebiblioteket. Derfor er det også rigtig vigtigt at sørge for, at skolebib-lioteket fortsætter med at være et attraktivt tilbud selv for udskolingen. Det er også vigtigt at der er en god og hyggelig stemning på skolebiblio-

teket – måske nogle lænestole eller fatboys, men det er ikke godt, hvis skolebiblioteket udvikler sig til et le-gerum, det vil forstyrre alt for meget. Lektiecaféen er en anden super-fed funktion ved skolebiblioteket. Her kan man få hjælp med lektierne, og det skal promoveres så meget

så muligt og gerne afholdes flere gange om ugen. Det er også vigtigt, at skolebiblio-tekarerne vil og har overskud til at give råd og hjælpe eleverne med at finde de bøger og det udstyr, de skal bruge, og hjælpe med alt muligt andet.

FRA ELEVERNES POINT OF VIEw

Øster Farigmagsgade skole er i gang med en større ombygning (Hou+Partnere Arkitekter A/S)

Øster Farigmagsgade skole er i gang med en større ombygning (Hou+Partnere Arkitekter A/S)

Det perfekte skolebibliotek

21

Send bestillingssedlen til:Bibliodan • Låsbygade 67-69 • 6000 Kolding • Tlf. 70 20 71 80 • Fax 70 20 73 80 • bibliodan@bibliodan.dk • www.bibliodan.dk

Bogplast – hurtigt og billigere!

Priserne er ekskl. momsog frit leveret ved køb over kr. 800,-

Leveringstid maks. 7 dage.

Dimension Pris/stk. Antal DimensionPVC-fri

Pris/stk.Antal

02 cmx25m 14,50 02 cmx30m 18,00

04 cmx25m 29,00 04 cmx30m 35,75

06 cmx25m 40,25 06 cmx30m 53,00

22 cmx25m 141,00 22 cmx30m 175,00

24 cmx25m 154,00 24 cmx30m 193,00

26 cmx25m 167,00 26 cmx30m 207,75

28 cmx25m 178,00 28 cmx30m 222,00

30 cmx25m 186,00 30 cmx30m 239,25

32 cmx25m 195,00 32 cmx30m 253,75

34 cmx25m 206,50 34 cmx30m 270,25

36 cmx25m 217,00 36 cmx30m 287,50

38 cmx25m 229,50 38 cmx30m 304,00

60 cmx25m 358,25 60 cmx30m 477,00

Peter har arbejd

e hos pedellen på

en skole, men gå

r og drømmer om

at

få et helt andet l

iv. En dag finder

han

en pung fuld af p

enge. Man kan k

øbe

meget for 50.000

kroner, og Peter

behol-

der pengene. Me

n det skulle han i

kke

have gjort. Kort t

id efter opsøger e

n mand

i læderjakke ham

, og Peter bliver h

virvlet

ind i et net af bed

rag, tyverier og m

ord.

Heldigvis bor de

r en sød pige på

3. sal,

der gerne vil hjæ

lpe, men kan hun

?

Farligt

hittegodsFa

rligt

hittegods

RAGNHILD BAC

H ØLGAARD

RAGNHILD BAC

H ØLGAARD

RAG

NH

ILD BA

CH

ØLG

AA

RD

Farligt hittegods

LæseLyst 5

NYT omslag

L seLyst

5.qxd 08-

11-2004 1

6:10 Page

1

LæseLyst 13

Humoristisk krimi. KunstekspertenViggo Nielsen har en skidegod plan!

Sammen med to andre kunstkendere vil han ombytte den ægte Mona Lisa med

en kopi og score kassen i Brasilien. Men vil det lykkes ham at snyde både det fran-ske og det danske politi, en brasilianskgangster og dennes glubske kone?

AN

DERS W

ESTENH

OLZ

Mona Lisa på afveje

Mona Lisapå afvejeMona Lisapå afveje

ANDERS WESTENHOLZANDERS WESTENHOLZ

Omslag LæseLyst 13 14/12/05 13:30 Page 1

LæseLyst 16

Rosa er en smuk og efterstræbt sy-pige i Laksegade i København i

1800-tallet. Mange mænd er vilde medhende, men hun vil kun have sin Albert.

Han kan til gengæld ikke tage sig sammentil at fri og købe ringe.Hendes mest ihærdige tilbeder er en klam,gammel, rig dommer fra Bredgade. Hun er nødt til at komme i hans hus, for hunskal sy hans datters brudekjole. Da hun får nok af hans tilnærmelser og gramseri,bager hun en giftig kage til ham. Bagefterhører hun til sin rædsel, at han er død.Skal hun nu dømmes for mord, og får hunaldrig sin Albert?En underholdende, farverig historisk roman skrevet i et let, men godt sprog afGerd Rindel, der har skrevet mange bøgerfor både børn og voksne.

GERD

RIND

ELD

en sorte engel

Den sorte engelDen sorte engel

GERDRINDELGERD

RINDEL

Omslag LæseLyst 16a 18/04/06 19:15 Page 1

LæseLyst 17

Kasper og hans venner har længelagt planer om en vandretur op på

en stor gletscher i det øde Grønland.I sidste øjeblik springer en af vennerne

fra og en fremmed pige kommer med istedet.Kasper er tiltrukket af pigen, men noget ergalt.Gletscheren gemmer på en hemmelighed.Det bliver en dramatisk tur, hvor et fald ien af de dybe sprækker kan betyde dødenpå bunden af en iskold grav.

LENE FA

UERBY

En iskold grav

LENE FAUERBYLENE FAUERBY

En iskold gravEn iskold grav

Omslag LæseLyst 17 1 21/06/06 14:01 Page 1

To unge veninder, Anna og Sophie,tager til Egypten sammen med

Sophies far, som er en skør arkæolog.Han skal lede en udgravning i ørkenen,

hvor man vil åbne en grav, som før harkostet andre arkæologer livet.I den hede ørken oplever pigerne bådekærlighed, mord og den magiske kraft frade nedgravede mumier og deres skatte.En spændende kærlighedsroman fuld afmagi.

NADIA KADINADIA KADI

Den egyptiskeforbandelse

Den egyptiskeforbandelse

LæseLyst 21

NA

DIA

KA

DI

Den egyptiske forbandelse

Omslag LæseLyst 21:Layout 1 19/06/07 15:26 Side 1

Serien henvender sig til voksne og utrænede læsere, men kan også bruges i folkeskolens ældste klasser. Fra nr. 25 kan bøgerne leveres med mp3-filer på CD.

Se den eventuelt på nærmeste CVU eller læs på www.bibliodan.dk.

Pris pr. bind kr. 158,40Med mp3 filer kr. 396,-Mp3 filer alene kr. 238,40

Priserne er uden moms og forsendelse.

Dør der lidt for mange på pleje-hjemmet, hvor Naomi er sygehjælper?

En gammel dame, der bor på pleje-hjemmet, får overtalt Naomi til at kigge

nærmere på dødsfaldene. Og pludselig bliver Naomi og hendes kæreste Anderstrukket ind i en drabelig sag med mord og millioner.

LæseLyst

RAG

NH

ILD BA

CH

ØLG

AA

RDN

aomi og A

nders

Naomi ogAnders

Naomi ogAnders

RAGNHILD BACH ØLGAARDRAGNHILD BACH ØLGAARD

Omslag LæseLyst 26:Layout 1 01/09/09 23:17 Side 1

Samtidig med at Thomas og Runepasser deres nyheds-bureau på

Nørrebro, prøver de at finde oplysnin-ger til deres nazi-arkiver. Men nogen er

meget interesserede i at få fat i deres listerover nynazister, og Thomas og Rune følersig truet.Samtidig bliver deres praktikant fængsletfor at deltage i en uanmeldt demonstra-tion, og pludselig er han død!

En tankevækkende, selvstændig fortsættel-se til Nyheds-jægerne, LæseLyst 18.

LæseLyst

IRENE PED

ERSENN

azi- arkiverne

Nazi-arkiverneNazi-arkiverne

IRENE PEDERSENIRENE PEDERSEN

Omslag LæseLyst 27:Layout 1 01/09/09 23:14 Side 1

Hvem er det, der besøger fru Holmom natten? Det kan vel ikke være den

døde datter, som fru Holm er sikker påblev myrdet?

Uden at vide det, sætter sosu-hjælperenKamma livet på spil, da hun begynder atgrave lidt i sagen. Et gammelt klassebilledebliver smidt ind ad Kammas brevsprække.På forreste række sidder der fire piger. Hen over brystet på tre af pigerne er dertegnet sorte kors.

LæseLyst

LENE M

ØLLER JØ

RGEN

SENSort sorg

LENE MØLLER JØRGENSENLENE MØLLER JØRGENSEN

Omslag LæseLyst 28 NYT:Layout 1 03/09/09 13:34 Side 1

22Skolebiblioteket

Særnum

mer

Tekst: Bent Rasmussen, redaktør af ”SKOLEBIBLIOTEKET”Fotos: Peter Bech

Skolebiblioteket/lærings-centret på Aalykkeskolen i Kolding er forholdsvis nyom-bygget. Fra at være ét stort firkantet lokale med grøn filt på gulvet, er der nu skabt to runde lokaler med glas-vægge inde i det store og rummelige lokale. Det ene bruges som et kreativt film- og computerlokale med fine muligheder for undervis-ning, og det andet er ind-rettet som et overskueligt depot. Gulvbelægningen er nu en lækker linoleum.

Vi har aftalt interview på skolen med skoleleder Jan Poulsen (JP) og skole-bibliotekarerne Anne Stougaard (AS) og Stine Drue (SD) om ombygnings-processen. Med ved bordet var også Camilla Johansen, skolebiblioteks-konsulent og leder af Pædagogisk Center i Kolding.

Hvad var det, I gerne ville med ombygningen af skole-biblioteket?JP: ”For at svare på det må vi lige skue tilbage til, hvad det var for et skolebib-liotek, vi havde. Da jeg kom i 2008, var

jeg nærmest chokeret over forhol-dene. Det lignede et skolebibliotek fra 1970´erne! Gammelt inventar, gulvet var under al kritik, utætte vægge…, så det var meget tiltrængt at få gang i en renovering. Skolebibliotekarerne fik så til opgave at komme med forslag til, hvordan skolebiblioteket kunne indrettes, og jeg synes, det er blevet et fantastisk dejligt lokale. Når vi har no-gen på skolerundvisning, nye lærere, elever og deres forældre, vælger jeg altid at runde skolebiblioteket/lærings-centret, og det giver altid god respons.”

Og hvad var det, I skolebib-liotekarer gerne ville, Anne Stougaard?AS: ”Bare” to ting: At det ikke reg-nede ind, og at der ikke var ulækkert og grimt! Jeg var selvfølgelig også

meget bevidst om det pædagogiske og didaktiske. Arkitekten lyttede rig-tig meget til, at jeg gerne ville have et sted, hvor der altid var liv – samti-dig med at man også kunne have et hold elever, der kunne arbejde i det runde filmlokale. Og det er lykkedes! Det er meget bevidst, at der skulle kunne være plads til andre end dem, der måske havde en aftale om besøg på skolebiblioteket/læringscentret Og så skulle lokalet være lækkert og hyggeligt, et sted, hvor man kunne gå op og skrive en opgave, få hjælp til læring eller lign. Skolebiblioteket/læringscentret skulle simpelt hen være tydeligt i elevernes bevidsthed.” SD: ”Det er slet ikke sikkert, at jeg havde valgt at søge stilling her, hvis der ikke havde været et velindrettet skolebibliotek/læringscenter.”

SKOLEBIBLIOTEKET PÅ AALYKKESKOLEN I KOLDING

”Som skolebibliotekar skal jeg hele tiden tænke undervisning, didaktik og læring!”

Intervieweren, Stine Drue, Anne Stougaard, Jan Poulsen og Camilla Johansen.

23

Hvordan har I planlagt foran-dringsprocessen af skolebib-lioteket/læringscentret?AS: ”Jeg har siddet i Byggestyregrup-pen fra dag 1. Lige fra arkitekten fik nogle forslag fra mig og begyndte at tegne, så jeg har været rigtig meget ind over. Inventaret har jeg bestemt, og det har været enormt givende med en skoleleder, der har bakket op om-kring det, der sker i skolebiblioteket. Det er absolut positivt at have en skoleleder, der kan se vigtighe-den af at have et vel-fungerende skolebib-liotek/læringscenter. Vi er også glade for, at vi har en central akkord, så skolebib-liotekarerne ikke selv skal forhandle på den enkelte skole. Det er ligeledes vigtigt, at vi har en konsulent – før Hans Radsted, nu Camilla Johansen – der støtter og arrangerer netværks-møder hver anden fredag. Det har også været heldigt, at vi skulle bygge om i en periode, hvor man i Kolding bestemte, at navnet skolebiblioteket skulle ændres til læringscentret.”

Hvem har været inddraget i forandringsprocessen?JP: ”Det væsentligste arbejde er jo foregået i Byggestyregruppen, og vi har naturligvis også søgt inspira-tion andre steder. Anne har været på besøg et par steder, og det er naturligvis vigtigt, men jeg tror, det

er lige så vigtigt, at man prøver at finde sit eget ståsted i forhold til det, vi gerne vil. Vi havde på et tidspunkt en diskussion om selve indretningen af lokalet, for det var jo også vigtigt at få det (om)bygget til fremtiden – forstået på den måde, at skolebiblioteket jo sandsynligvis skal kunne fungere de næste 10-20 år

uden større ændringer. Jeg var for-taler for, at indretningen skulle være fleksibel, mens Anne var fortaler for det, det er blevet til nu. Jeg valgte at lytte til skolebibliotekarerne, og derfor er det blevet, som det er.” AS: ”Ud over i Byggestyregrup-pen har vi ikke haft kolleger involveret i processen Camilla Johan-sen: ”Timingen har været fin og har noget at gøre med, at I to skolebib-liotekarer er blevet uddannet i den periode, hvor der er blevet lavet om, og al den inspiration, I har fået i løbet af jeres uddannelse, har naturligvis spillet ind på både forløb og resul-tat. Jeg kan tydeligt huske, hvor frustreret Anne var, da hun startede på sin skolebibliotekaruddannelse, samtidig med at hun stod midt i ”den grønne jungle”.”

Hvilken faglig hjælp har I fået?AS: ”Vi har naturligvis fået stor hjælp fra arkitekten, men også davæ-rende skolebibliotekskonsulent Hans Radsted har været til stor hjælp, og ligeledes har jeg talt meget med Camilla, inden hun blev konsulent. Faktisk var jeg på det tidspunkt, hvor ombygningen stod på, den eneste skolebibliotekar på skolen, og jeg har derfor også brugt skolebibliotekskol-leger på andre skoler.”

Hvad har I specielt lagt vægt på i ombygningen? Hvad var ideen?AS: ”Ideen var rummene i rummet, og det var arkitekten heldigvis helt med på. Vi ville gerne have mange små firkanter, ”huller”, steder, hvor

”Når vi har nogen på skolerundvisning, nye lærere, elever og deres forældre, vælger jeg altid at runde sko-lebiblioteket/lærings-centret, og det giver altid god respons.”(Jan Poulsen, skoleleder på Aalykkeskolen)

Camilla Johansen

Glaskontoret

Jan Poulsen

24Skolebiblioteket

Særnum

mer

man kan sætte nogle ting op og sidde og arbejde, altså masser af muligheder for at være her på mange forskellige måder.” SD: ”Det betyder naturligvis også noget, at det fungerer rent praktisk, men reoler er ikke noget, man bare smider rundt med. Men det fungerer! Og det er udelukkende småting, vi kunne tænke os ændret. Vi er meget tilfredse med det, der er sket – også sammenlignet med andre lærings-centre.” JP: ”Vi havde også en snak om je-res kontorområde, og jeg var meget

optaget af, at jeres tilstedeværelse skulle være synlig hele tiden, og det var vi ikke helt enige om. Men løsnin-gen med et åbent kontormiljø med glas ud til selve skolebiblioteket/læringscentret er blevet en perfekt løsning.” AS: ”Vi har en stiltiende aftale med eleverne om, at hvis skolebibliotekaren sidder med glasdøren lukket, så må de ikke gå derind, men finde den anden ude i loka-liteterne.” JP: ”Jeg er overbe-vist om, at synlighe-den påvirker bruger-nes adfærd. De er nemlig aldrig bange for at henvende sig!”

Hvad betyder forandringerne i hverdagen for jer skolebib-liotekarer, for eleverne, jeres kolleger?AS: ”Først og fremmest: at eleverne har lyst til at komme herop, fordi det er et fedt sted at være, og at man kan få en relevant hjælp og vejledning. Det samme gælder for kollegerne.” JP: ”Rammerne er simpelt hen enormt inspirerende, men indholdet er også afgørende, nemlig at skole-

bibliotekarerne har noget at byde på, gode ideer. Jeg tror også, at det ind imellem er nødvendigt at være opsøgende, at man gør opmærksom på, hvad man kan byde på i skole-biblioteket. Det må gerne være en

vekselvirkning.” AS: ”Det er også fedt, at vi kan holde åbent i frikvartererne, også i spisefrikvarteret, hvor børnene må kom-me herop, så det er også et fristed, en oase! Og børnene har pø om pø lært, hvordan man agerer i situationen. Jeg er overbevist om, at det er godt at bruge nogle ressourcer på frikvartererne.” SD: ”Det er egentlig også et fristed for de

børn, der har det svært. De, der sy-nes, det er hæsligt at blive lukket ud i en skolegård, kommer faktisk herop. Og det kan lade sig gøre at rumme dem! Hvis et barn skal have støtte af en AKT-lærer, er det også ofteher, de opholder sig.”

Hvor vigtigt er det, at skolele-deren interesserer sig for det, der foregår i skolebiblioteket/læringscentret?AS: ”Det handler helt grundlæggende om opbakning til det, vi går og laver, og at vi hele tiden har en adgang til ham, så vi er i stand til hele tiden at skabe udvikling i skolebiblioteket/læ-ringscentret. Skolelederen legaliserer så at sige vores arbejde over for kol-legerne, der kan mærke, at vi har en skoleleder, der bakker op om arbejdet i skolebiblioteket/læringscentret.” SD: ”Men skolelederen presser os også, puster os i nakken, forsøger at få det bedste ud af os, og det er helt fint. Han får os til at reflektere over vores praksis. Vi skal simpelt hen kunne forklare os, og vi skal passe meget på med det indforståede, især når vi skal kommunikere et eller andet ud.”

”Skolelederen pres-ser os også, puster os i nakken, forsø-ger at få det bedste ud af os, og det er helt fint. Han får os til at reflektere over vores praksis.”(Stine Drue, skolebibliote-kar på Aalykkeskolen)

Anne Stougaard under uret.

25

Hvordan bruger I så jeres sko-leleder i dagligdagen?SD: ”Fx når vi skal være en del af en dagsorden. Når vi gerne vil fortælle, hvad det er, vi gerne vil, og hvad skolebiblioteket/læringscentret kan bruges til, er det vigtigt, at det er clearet med Jan.” JP: ”Det er meget på ad hoc-basis. Vi tager simpelt snakken, når der er behov for det.”

Hvad gør du som skoleleder for at sikre dig, at skolebib-lioteket tilbyder – kan – de rigtige ting?JP: ”Jeg forsøger at presse skolebib-liotekarerne på den gode måde, men jeg er meget tilfreds med skolebib-lioteket/læringscentret og skolebib-

liotekarerne. Det, der er vigtigt for mig hele tiden at være ajour med, er, om medarbejderne nu får det, som der er behov for. Gør skolebibliote-karerne det, de siger? Hvad med den faglige sparring fx? Eller manglen på samme? At de er en del af fagud-

valgene og er med til at sætte nogle vigtige områder på dagsordenen.”

Hvad lægger du som skole-leder mest vægt på hos en skolebibliotekar?JP: ”En ting er meget vigtig for mig, nemlig at skolebibliotekarerne er i stand til at understøtte indsatsen om-kring børns læsning. Skolebiblioteka-rerne skal være i stand til at inspirere både lærere og elever, men især læse-indsatsen på mellemtrinnet er vigtig, synes jeg. Elevernes læsekompetencer daler på mellemtrinnet, og derfor er det vigtigt, at vi finder ud af, hvad vi kan gøre for at fastholde elevernes læseinteresse. Så det vigtigste for mig er læseområdet, og det skal Anne og Stine være en vigtig del af!”

Hvem består læringscenter-teamet af?AS: ”Alle med vejlederfunktioner sidder med i læ-ringscenterteamet, naturfagsvejlederen, matematikvejlede-ren, it-vejlederen (skruetrækkervejle-

der), læsevejlederen, skolebibliote-karerne, koordinatoren for design og koordinatoren for faglig hjælp. De to sidstnævnte har ikke en vejledertitel, men en vejlederfunktion. Der er 4 årlige møder i læringscenterteamet, hvor Jan og jeg laver dagsorden sam-

men. Vi laver i øvrigt også en årsplan for teamet, og vi vil gerne være de udfarende/tovholdere og få tingene til at ske.”

Hvordan måler I, at skolebib-lioteket/læringscentret er en dynamisk faktor i skolens læringsmiljø, et udtryk, I selv har formuleret?AS: ”Det er svært at lave en egentlig evaluering på arbejdet i skolebiblio-teket/læringscentret. Hvis der fx har været 1.000 glade elever igennem, så er målet vel opfyldt. Det handler om, at skolebiblioteket/læringscentret er det naturlige sted, man går hen, hvis der er noget, man skal have hjælp til, noget, man selv vil udvikle, se på nettet, slå op i bøger…”

Aalykkeskolens pædagogiske personale er blevet udstyret med hver en iPad og er i øjeblikket i fuld gang med at udforske iPad’ens muligheder på egen hånd. Den ses ofte i brug og er allerede et uund-værligt arbejdsværktøj for mange. Personale skal senere på kursus i udvidet brug. På længere sigt arbejdes der med at kunne bruge iPad’en i under-visningen i forbindelse med de interaktive tavler.

26Skolebiblioteket

Særnum

mer

SD: ”Vi sætter jo mange små ting i gang i løbet af et skoleår, og det er den samlede effekt, vi fx kunne måle på. I år bestræber vi os på, at vi også skal kunne evaluere, når vi sætter projek-ter i gang. I går havde vi fx bogmesse med liv og glade dage, og vi er meget opmærksomme på, at det skal være tiltag, der medvirker til, at skolebiblio-teket/læringscentret bliver en dyna-misk faktor i skolens læringsmiljø.” JP: ”Måske kunne skolelederen træde til her og bl.a. spørge: Har I opnået de mål, I har sat jer for skole-året? Altså en mundtlig evaluering. (Det, der ikke kan tælles, kan fortæl-les. (Tom Tiller. Red.) Jeg kunne også tænke mig at få skolebiblioteket/læringscentret på som et indsatsom-råde for hele skolen.” SD: ”Vi vil gerne øve os på at blive bedre til at brede skolebiblioteket/læringscentret ud i alle kroge af skolen.”

Hvilke særlige aktiviteter til-byder I i skoleåret 2012-0213?AS: ”Vi markerede FN´s internatio-nale læsedag, hvor eleverne bl.a. optrådte med rap i gymnastiksalen, og det var en stor succes. To 5. klasser har skrevet bog sammen med forfat-teren Mette Finderup. En 2. klasse skal lave illustrationer til. Vi har også i samarbejde med læsevejlederen en

læseklub for 4. og 5. klasserne, hvor børnene kommer i deres fritid. Det må gerne være sejt at læse!” JP: ”Som skoleleder har man et svagt hjerte over for de elever, der har det svært, men det er også vigtigt at have fokus på de elever, der klarer sig godt. Læseklubben er et godt initiativ.”

Hvordan står I rustet til skolebibliote-kets/lærings-centrets nye pionertid med hele den digi-tale udvikling?SD: ”Her bruger vi netværket rigtig meget, altså de møder, som Camil-la arrangerer hver anden fredag på Pædagogisk Center. Og her er masser af inspiration, som man kan suge til sig – og så selv afprøve