lÆs ogsÅ · arbejde i mellem folkeligt samvirke og deltaget i kvindekonferencerne i køben-havn...

Nr.

05 |

okt

ober

201

5 |

årg

ang

37

LÆS OGSÅ• Glimt fra en sundhedsarbejders arbejdsliv

• Nyt Center for Børneliv

• Unge med kronisk sygdom

KIRSTEN GOTTSCHALCK

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu

TEMASkolesun

dheds-

pleje

“Skolesundhed.dk giver mulighed for at måle, om særlige

indsatser virker”

Bil

led

e: L

ena

Røn

shol

dt

oktober 2015 | Sundhedsplejersken 05 3

26 44

14 Indhold 4 Leder 6 Glimt fra en sundhedsarbejders

arbejdsliv i Danmark og ude i verden 12 Nyt fra bestyrelsen 14 Børnene trives når Julemærkehjem

og Kommuner løfter i flok 20 Sådan får børn gode toiletvaner

– nyt projekt i Varde Kommune 24 Sundhedsstyrelsen orienterer 26 Center for Børneliv vil fremme

anvendelsen af forskning i praksis 32 Forsker udtaler: Unge med kronisk

sygdom har særlige udfordringer 36 Opslagstavlen 40 Børn og unges trivsel kan måles

med helt ny præcision 44 Tykke ammede spædbørn:

skal vi være bekymrede? 48 Anmeldelser 50 Bestyrelsen

”UFRIVILLIG VANDLADNING OG AFFØRING PÅVIRKER BØRNS PSYKE OG SELVVÆRD OG HERMED INDLÆRINGSMULIGHED”

20

”Et nyt skoleår er begyndt. Spændende for denne lille pige. Men også for sundhedsplejerskerne, der mange steder i landet implementerer nye metoder i skolearbejdet”Tekst: Tine Lohmann. Foto: Lena Rønsholdt

ET BEDRE LIV FOR SENSITIV HUD.

LIPIKAR BALM AP+Reducerer forekomsten af udbrud.

Beroliger huden.Let konsistens.

Til spædbørn, børn og voksne.

FUGTIGHEDSCREME TIL MEGET TØR OG IRRITERET HUD VED ATOPISK EKSEM

*CHU Claude Huriez, France, 2002; ** La Roche-Posay klinisk studie, 209 børn i alder 2–16 år (gennemsnitsalder: 8 år) med let eller moderat børneeksem. www.laroche-posay.dk

PARFUMEPARABENERFARVESTOFFER0%

LIPIKAR BALM AP+Kan anvendes som supplement til medicinsk behandling og/eller som daglig pleje. Til krop og ansigt.

FORHANDLES PÅ APOTEKET

VIDSTE DU AT…1 ud af 5 børnrammes af børneeksem*

58% af børnmed børneeksem lider af søvnforstyrrelser**

Nr.

05 |

okt

ober

201

5 |

årg

ang

37

LÆS OGSÅ• Glimt fra en sundhedsarbejders arbejdsliv• Nyt Center for Børneliv• Unge med kronisk sygdom

KIRSTEN GOTTSCHALCK

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu

TEMASkolesundheds-

pleje

“Skolesundhed.dk giver mulighed for at måle, om særlige indsatser virker”

Bil

led

e: L

ena

Røn

shol

dt

4 Sundhedsplejersken 05 | oktober 2015

LEDER

”SUNDHEDSPLEJER-SKENS FAGLIGHED KAN MED FORDEL KOMME I SPIL, DA HUN HAR KOMPETENCER TIL AT SE HELE FAMILIEN”

Flygtningebørn

Sundhedsplejersker møder flygt-ningebørn, som er kommet til Danmark med deres forældre. Ikke alle disse børn har det godt

efter en lang og farefuld færd over Mid-delhavet og op gennem Europa. De har traumer med i bagagen og det kan få be-tydning for deres liv i mange år fremover. I første omgang skal sundhedsplejer-sker deltage i helbredsundersøgelser af flygtningebørnene, oftest med det formål at sende dem videre til udredning og behandling i Sundhedsvæsnet og Social-væsnet. På sigt kommer sundhedsplejer-skerne til at se disse børn i daginstitutioner og i skoler, hvor de skal lære at være sammen med danske børn og lære at være en del af det danske samfund. Sproget kommer let til børn, hvis de får bare lidt stimulation og bliver talt med. Danske børn lærer ca. 3.000 ord om året i småbørnsalderen, det er derfor helt essentielt, at flygtningebørnene får mulig-hed for at lære dansk ret tidligt i forløbet. Det vil derfor være vigtigt, at de kommer i daginstitution, og at det pædagogiske personale taler med dem… Det kan dog være svært for forældrene, at aflevere deres barn, hvis de ikke er trygge ved stedet, hvor de skal hen. En russisk mor, som efter flere år i landet stadig holder sin søn på 2½ år hjemme, fortæller at han ikke taler endnu. Denne mor skal have en anden slags hjælp, end påtaler og pres fra myndighederne. Mor har oplevet krigen i Ukraine, og hun er utryg ved at lade

andre passe drengen. Sundhedsplejersken har hun tillid til, og derfor kan hun med fordel give mor nogle redskaber til blandt andet at sprogstimulere drengen – side-løbende med en yderlig udredning og anden hjælp til drengen. Syriske familier kommer hertil med småbørn, hvor vi er vant til, at det oftest har været mændene, som tager den farlige tur for så at få familien sammenført senere. Det stiller helt andre krav til mod-tagesystemet. Disse børn kan f.eks. blive angste, hvis de tages med til stranden eller i svømmehal. En lang række andre for-hold kan også reaktivere de traumer, de har oplevet. Sundhedsvæsnet har knappe ressourcer, og regeringen har netop fjernet 2,4 mia. til børneområdet, så der skal for alvor stilles skarpt for at kunne tage vare på børnene. Sundhedsplejerskens faglighed kan med fordel komme i spil, da hun har kompetencer til at se hele familien, at opspore manglende trivsel hos børn og at skabe tillid mellem sig selv og foræl-drene. Dertil kommer en stor viden om børnesygdomme og børns udvikling på både det motoriske, sproglige og mentale niveau. Det kan være en nyttig viden i forhold til netop flygtningebørn. Sund-hedsplejersken er kontakten til normal-systemet og kan være med til at hjælpe disse børn til et bedre liv og en fremtid under fremmede himmelstrøg.

Susanne Hede

SUSANNE HEDEFormand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Giver lindring allerede efter 7 dage. 1, 2,*

Mindsker koliksymptomer hos 95 % af børnene. 1, *

Reducerer gylpefrekvens. 3,*

Reducerer tiden med gråd med 70 %. 1, 2,*

Forebygger obstipation. 3,*

Brystmælk er den bedste næring for barnet i løbet af de første måneder i livet og bør om muligt være det første valg. Produktet bør kun anvendes efter anbefaling fra sundhedsplejersken.

beriget med som:Den eneste modermælkserstatning

1. Savino F, et al. Pediatrics 2010; 126(3):e526-533. 2. Szajewska H, et al. J Pediatr 2013; 162(2):257-262.3. Indrio et al. JAMA 2014, 168(3):228-33* Resultater baseret på kliniske studier af Lactobacillus reuteri

Kolik og koliksymptomer er almindelige spædbørnsproblemer.

I de tilfælde hvor barnet får modermælkserstatning, kan man nu anbefale NAN Sensilac.NAN Sensilac er den første modermælkserstatning, som er beriget med mælkesyrebakterien Lactobacillus reuteri, en bakteriekultur, der har dokumenteret lindrende effekt på kolik og koliksymptomer. 1-2

Din rådgivning kan gøre en stor forskelFor mere information om NAN Sensilac, besøgwww.nestlenan.dk (adgangskode: nanpro)

6 Sundhedsplejersken 05 | oktober 2015 oktober 2015 | Sundhedsplejersken 05 7

PORTRÆT PORTRÆT

KIRSTEN PLENGE ABDALLA (TEKST)MATS BOBERG, ISTOCK, COLOURBOX (FOTO)

Jeg har været sygeplejerske i 45 år, sundhedsplejerske i 34 år og master i folkesundhed i 14 år, og da jeg ved et møde præsenterede mig på

denne måde, var der en, der spurgte, om jeg så var 100 år – ja næsten, men dog er jeg kun 67 år – derfor er jeg nu gået på pension, hvis der ikke kommer andre spændende opgaver.

Jeg har arbejdet som sundhedsplejerske i Københavns Kommune, Asylafdelingen Dansk Røde Kors og udsendt af Mellem Folkeligt Samvirke til Kenya, som syge-plejerske og Zambia, som Deputy Director for frivilligprogrammet og for Røde Kors, som delegat eller konsulent arbejder i Kasakhstan og Kirgisistan, Hviderusland, Inghusetien, Zimbabwe, Sri Lanka, Haiti og Liberia. Jeg har de sidste 9 år arbejdet som kvalitetskoordinator på Psykiatrisk Center Ballerup – et arbejde, hvor jeg har kunnet bruge alle mine erfaringer fra sundhedsarbejdet.

Jeg har skrevet:• “A nation-wide screening survey

of refugee children from Kosovo” “Torture” Vol.11, Number 2 2001. Published by Rehabilitation Centre for Torture Survivors.

• Asylsøgende børns sundhedstilstand i Ugeskrift for Læger nr. 48, 2003

Jeg har altid været meget optaget af kvinders sundhed og rettigheder. Jeg har derfor brugt min fritid på oplysnings-arbejde i Mellem Folkeligt Samvirke og deltaget i kvindekonferencerne i Køben-havn 1980 og Nairobi 1985, samt være forkvinde for Kvindernes U-landsudvalg 1986-1988.

Den 22. maj 2015 modtog jeg Florence Nightingalemedaljen. Medaljen uddeles af Internationalt Røde Kors og gives for exceptionelt mod og opofrelse i konflikt-

og katastrofeområder og for pionerarbej-det inden for offentlig sundhed. Medaljen uddeles hvert andet år. I Danmark er den blevet uddelt siden 1912 og i alt har 38 danske sygeplejersker modtaget den. I min indstilling stod der bl.a.: ”Bag-grunden for denne indstilling er Kirstens årtiers altruiske og kompetente indsats indenfor sundhed og sundhedsfremme - med fokus på hjælp til mennesker i krig og krise.

I denne lange karriere har hun altid udvist stort engagement for udsatte mennesker og har haft fokus på kvalitet i arbejdet med disse mennesker, mens hun samtidigt har mod til at intervenere og utvetydigt dokumenteret, hvis der var fejl, mangler eller udækkede behov”.

Få dage efter jeg havde modtaget me-daljen, modtog jeg en mail fra redaktøren for "Sundhedsplejersken". ”Det lyder til, at du har haft et helt fantastisk spænden-de liv som blandt andet sundhedsplejerske.

Jeg vil høre, om du ikke har lyst til at skrive en artikel til Sundhedsplejersken”

– Jeg var overvældet over at mod-tage medaljen og har ikke tænkt at mit arbejdsliv kunne have interesse for andre, jeg har jo bare haft et arbejde, jeg synes var spændende. Jeg har valgt at fortælle om mit arbejde i Kenya, som sister-in-charge på et hospital, sundhedsplejerske i København, sundhedsplejerske i Asylaf-delingen, psyko-socialdelegat i Sri Lanka.

Jeg har altid vidst, at jeg ville være sygeplejerske, det var noget med blod og dramatik, var min forestilling. Min mor sagde altid til min søster og mig, at vi skulle rejse ud og se verden, og det råd har jeg fulgt.

Ulandsfrivillig i Kenya – udsendt af Mellem Folkeligt SamvirkeJuni 1971, jeg er lige kommet til Wajir i den nordøstlige del af Kenya. Mod vest er der 100 km til grænsen til Somalia og mod nord 200 km til Etiopien. Det er brændende varmt 35 grader C om dagen og ned til 20 om natten, sand og sand, få træer og buske. En indisk læge, boende i Kenya udstationeret i 2 måneder til Wajir, er ved at vise mig rundt på Wajir Distrikt Hospitalet, hvor jeg skal være sister-in-charge, hospitalet består af en out-patient afdeling, 3 sengeafdelinger – en mands-, en kvinde- og en TB afdeling i alt 60 senge. Antal senge siger ikke noget om, hvor mange der kan være indlagt, der er ofte det dobbelte eller flere. Vi står i mandsafdelingen, der har to rækker senge – 10 på hver side, ”til højre har vi så alle med løvebid og til venstre dem med

Glimt fra en sundhedsarbejders arbejdsliv i

Danmark og ude i verden Kirsten Plenge Abdalla, modtager af Florence Nightingalemedaljen 2015

”JEG HAR ALTID VÆRET MEGET OPTAGET AF KVINDERS SUNDHED OG RETTIGHEDER.”


PORTRÆT PORTRÆT

hyænebid”, jeg troede ikke på det, men sådan var det. Det havde ikke regnet i flere år og de vilde dyr var søgt nærmere til menneskene bl.a. også for at angribe nomadernes kameler, køer eller geder og da folk ønskede at beskytte deres dyr gik de til modangreb. Jeg fik fortalt, at det aldrig var den første, der gik til angreb på løven, der kom på hospitalet, for de var døde, men derimod nummer 2 og 3.

På kvindeafdelingen var børnene også indlagt sammen med mor eller søster – mange børn var indlagt med brandsår, da de kom til skade ved bålet. Det medførte for en del kontrakturer af ben, arm eller hånd.

liste over de patienter, de skulle se på eller operere. Det var en stor hjælp for mig at dele ansvaret for behandlingen med en læge. Mulighederne for behand-ling var ikke mange, da vi kun havde få midler og ofte manglede det ene og det andet. Flying Doctor opererede en del af de børn, der havde fået kontaktur efter brandsår, ben, arme og hænder blev rettet ud. Det betød at børnene så kunne leve normalt liv og ikke dømt til at tigge for at klare sig. Gennem Flying Doctor blev vi kontaktet af en gruppe øjenlæger, der kom og opererede patienter. Vi satte bl.a. en del grå stær patienter til, der var mange. Udvælgelseskriteriet for at komme i betragtning, var, at man skulle blive ført til hospitalet – oftest af et barn – ellers så man for godt. Det var en oplevelse dagen efter operationen, når forbindeingen blev taget af og patienten fik briller på, så blev der jublet og takket. De patienter kontak-tede mig altid senere, når jeg mødte dem i byen.

I TB afdelingen lå flest mænd, oftest 10 – 15, og kun 3 kvinder. Forklaringen til denne forskel har jeg ikke undersøgt, men jeg kan gætte på, at kvinderne ikke har haft tid til at søge behandling. Dødelighe-den blandt TB patienterne var høj, på det tidspunkt varede behandlingen 18 måne-der og det var ikke muligt for patienterne, der var nomader, at følge op ambulant, da regnen bestemte, hvor de var med deres dyr.

Nordøst Kenya er ørken og ikke et sted andre end dem, der er født der, kan overleve, siges der – og i al fald slet ikke kvinder – og slet ikke en hvid.

På hospitalet havde der aldrig tidligere været en uddannet sygeplejerske/sister. Personalet var enrolled nurses (3 årig ud-dannelse) og ikke uddannede i sengeafde-lingerne. I Out-patient var der en medical assistent, som kunne stille ”rutine diag-noser” og ordinere behandling. Derud-over var der også et lille laboratorium, en medicinuddeling, hvor patienterne kunne

Kvinderne kom med malaria, infektioner og af og til pga. abort. Det var tradition at kvinderne fødte hjemme, de havde ikke tillid til hospitalet, dog kom de med fødende kvinder, når det var kompliceret f.eks. hvis kvinden havde ligget og pres-set i flere døgn. Kvinden døde da kort tid efter ankomsten til hospitalet, da der sjældent var en læge, der kunne lave et kejsersnit. På den måde blev kvinderne også bekræftet i, at vi ikke kunne hjælpe dem. Det var forfærdeligt, kvinden var fulgt til hospitalet af 20 – 30 kvinder, der slog sig ned i hospitalsgården og når de fik besked om dødsfaldet, brød de alle ud i gråd og hulken – som 22 årig sygeple-jerske var det en ubeskrivelig oplevelse – fuldstændig magteløs.

hente deres medicin, hvis vi havde noget, et ildsted, hvor maden blev lavet, og et vaskeri, men meget tøj havde vi nu ikke.

Efter 2 år sluttede kontrakten, jeg glæ-dede mig til at komme på et hospital med masser af sengetøj og nok medicin til be-handling. Jeg var dog efterhånden blevet i tvivl, om jeg skulle arbejde på hospital eller jeg skulle arbejde i primærsektoren. Det at arbejde under så primitive forhold, havde vendt min verden på hovedet. Det var så klart at vaccinationer, rent vand og mad var vigtigt for et godt liv – naturlig-vis sund mad – og ikke mindst oplysning om disse ting til folk var vigtige.

Jeg mødte min mand, der er fra Wajir, og vi blevet gift, inden vi pakkede ryg-sækkene og tog den på stop op gennem Etiopien til Eritrea (der ikke var selvstæn-digt på det tidspunkt) ind i Sudan og vi-dere op gennem Egypten, hvor vi betalte de sidste penge, vi havde til flyvebilletter til København, hvor vi landede den 10. maj 1973.

Jeg har flere gange besøgt Wajir Hospital, så sent som september 2014. Hospitalet er udbygget, der er nu rindende vand, elektricitet, fin fødeafdeling (bygget af de nordiske lande) og et stort uddannet personale.

Sundhedsplejerske i Københavns KommuneJuni 1981 er jeg uddannet sundhedsple-jerske. Jeg blev ansat i Københavns kom-mune i Nordvest. Et kvarter med mange dårlige lejligheder og mange med lav indkomst eller på bistandshjælp (som det hed på det tidspunkt). Der boede mange indvandrere, og det var jeg rigtig glad for. Jeg følte mig som en fisk i vandet, når jeg

Kort tid før jeg kom til Wajir havde jeg hørt, at piger i det område blev omskåret, men vidste meget lidt om det. Senere har jeg i 90’erne været med i Sundheds-styrelsens arbejdsgruppe om forebyggelse af kvindelig omskæring. Men en dag fik vi en 12 årig pige ind, der blev ved med at bløde efter omskæringen. Hun var skrækslagen og vi kunne ikke komme nær hende, blødningerne holdt op, men hun døde et døgn efter – af tetanus.

Kort tid efter jeg var kommet til Wajir blev vi kontaktet af Flying Doctor i Nairobi. På hospitalet var en radio, hvorfra vi i dagtimerne kunne komme i kontakt med dem. Flying Doctor kom på besøg ca. en gang om måneden. Jeg lavede en

sad på gulvet og undersøgte og vejede børn og som noget nyt, begyndte vi at bruge tolke. Det var helt naturligt for mig. I Kenya tales der mange sprog og der var ofte behov for oversættelse, da personalet bestod af folk fra forskellige stammer og derfor havde forskellige sprog, men jeg husker at flere sundhedsplejersker ikke ville bruge tolk i begyndelsen.

Sammen med en sundhedsplejerske i nabodistriktet startede vi mødregrupper for danske mødre. Som jeg husker det, var det meget nyt på det tidspunkt. Kirkens Korshær lå i distriktet, de havde plads og mulighed for at undervise kvinder i sy-ning og dansk, vi (sundhedsplejerskerne) inviterede indvandrerkvinder til dette og underviste dem først en time i forskellige sundhedsemner. Derudover startede vi et tværfagligt samarbejde op med alle i hele distriktet fra bibliotek, til praktiserende læger, brandvæsen, politi, dagintuitioner og naturligvis bistandskontoret. Jeg hørte at dette samarbejde fortsatte i flere år.

Jeg husker årene i NV som spændende, med mulighed for at afprøve mange ting, som kunne forbedre livet for især bør-nene. Jeg husker en aktiv, stor sundheds-plejegruppe og gode diskussioner.

Jeg stoppede i sundhedsplejen og rejste med familien til Zambia, hvor jeg i to år var Deputy Director for Mellemfolkeligt Samvirke. På det tidspunkt var der 80 ulandsfrivillige, der arbejdede inden for mange forskellige erhverv i hele Zambia. Jeg havde siden min udsendelse til Kenya været aktiv i ulandsarbejdet og fået stor viden på området. Det var spændende at arbejde i et område, hvor jeg ikke havde faglig viden, men hvor jeg kunne bruge al det jeg havde lært i mit sundhedsarbejde – det, at møde folk hvor de er, kan bære langt.

Asylafdelingen – Dansk Røde KorsVi er i begyndelsen af 1999, jeg har været ansat i asylafdelingen i 6 år først som sundhedsplejerske både på centre for

”DET AT ARBEJDE UNDER SÅ PRIMITIVE FORHOLD, HAVDE VENDT MIN VERDEN PÅ HOVEDET.”


PORTRÆTPORTRÆT

uledsagede mindreårige børn og alminde-lige asylcentre, senere som sygeplejefag-ligleder og nu som sundhedskonsulent. Asylafdelingen står for sundhedstilbud-det til asylansøgere. I klinikkerne er sygeplejersken den første sundhedsper-son asylansøgeren møder, herfra visiteres videre til læge, hvis der er behov. Gruppen af asylansøgere var i 80’erne næsten kun enlige mænd, men med krigen i Jugo-slavien kom mange familier, og sygeple-jerskerne syntes at de manglede viden og erfaring for at kunne vejlede omkring børn. Børnene fik tilbudt de forebyggende lægeundersøgelser og vaccinationer, men ingen sundhedspleje. Jeg inviterede en gruppe syge- og sundhedsplejersker til et tre dages arbejdsmøde, hvor vi lavede udkast til det, der senere blev Børne-

mappen, som beskrev, hvilke tilbud der skulle gives, hvad det skulle indeholde osv. Alt sammen til hjælp for sygeplejer-skerne. Med Børnekonventionen i hånden kæmpede vi for at asylansøgende børn fik tilbudt sundhedspleje, og det lykkedes. Indenrigsministeriet bevilligede økonomi til at ansætte sundhedsplejersker og vi fortsatte med at arbejde efter de retnings-linjer, vi havde i Børnemappen, der fulgte

lovgivning på området. Første udkast af Børnemappen inde-holdt mange vigtige spørgs-mål, men vi havde ikke været meget indenom børnenes psykiske tilstand.

Krigen i Kosovo var udbrudt og vi vidste, at de børn, der kom derfra, havde været udsat for meget, derfor udar-bejdede vi (psykologer og sundhedsple-jersker i asylafdelingen) et screeningsark til brug, når børnene og deres forældre ankom. Folketinget besluttede at Dan-mark kunne tage 3000 flygtninge fra Kosovo, og en delegation blev sendt til Makedonien, hvor flygtningelejerne fandtes. Jeg var med som Røde Kors-repræsentant de første seks uger sammen med Udlæn-dingestyrelsen. Vi ankom april 1999. Lej-ren, vi kom til, havde 35.000 flygtninge, og NATO-soldater havde sat teltene op. Vi ankom en sen eftermiddag, solen stod lavt, vi var i en dal. Det havde lige regnet, og der var sat hegn op om hele lejren. Ingen af flygtningene kunne komme ud. Ved indgangen stod mændene tæt, tavse, uden at fortrække en mine, uden at sige noget. Fra hele området med de 35.000 mennesker hørtes kun en svag mumlen, ingen høje råb, ingen smil, ingen latter, bare denne mumlen. Det var en meget mærkelig, skræmmende oplevelse.

Udlændingestyrelsen gik i gang med at koordinere arbejdet med de andre landes repræsentanter og NGO’er. Efterhånden fik vi udvalgt dem, der skulle afsted og bookede et fly. Dagen før afgang blev

hånden. Programmet fik en fin evaluering, men desværre kom mange af asylansø-gerne til at bo længe på asylcentrene, så de på den måde kom til at leve mange år i usikkerhed.

Psyko-socialdelegat på Sri LankaJuli 2005 er jeg på vej til Sri Lanka for Dansk Røde Kors, jeg skal arbejde som psyko-socialdelegat på østkysten i Ampara distrikt, hvor der skete store skader under tsunamien. Jeg skal overtage arbejdet fra en anden delegat – sund-hedsplejersken Rikke – der kom få dage efter tsunamien 25. december 2004. Ud over tsunamien er der også uroligheder og uoverensstemmelser mellem singale-sere, tamilere og muslimer. Det betyder, at vi kun må bevæge os på udvalgte sikre steder, så vi får sms’er hver dag om, hvor vi ikke må køre, og vi skal være hjemme, før det bliver mørkt osv.

Rikke har sammen med den lokale Røde Kors-afdeling i Ampara fået 70 Røde Kors frivillige til at lave psykosocialt arbejde fire forskellige steder på kysten. De frivil-lige kommer selv fra kysten og har også oplevet tsunamien, de er mellem 18 og 35 år, kvinder og mænd, singalesere, tamil-ler og muslimer. Nogle studerede, andre havde arbejde, men der er så mange ting, der endnu, seks måneder efter, ikke er i orden. De frivillige har fået en introduk-tion til Røde Kors samt et kort kursus i, hvad psyko-socialt-arbejde er. Nu har de hver et program, hvor de går ud to eller tre sammen til de lejre, hvor folk bor. Her kommer de medbringende legeting og leger med børnene nogle timer. De laver også grupper for børnene, hvor de snakker og tegner. De voksne kontakter de oftest enkeltvis og fortæller bl.a. om

navnene på dem, der skulle flyve til Randers sat op på en opslagstavle. Der var gribende afskedssituationer – der var den gamle far/bedstefar, der havde hele sin familie på 41 medlemmer. Jeg husker ham stå og sikre sig, at de alle kom med. Når flyet lettede, ringede jeg til mine kollegaer i Randers og fortalte dem, hvem af dem der var i flyet, de skulle have ud først, hvilket tøj de havde på, så de kunne finde dem. Der var kvinder med få dage til termin, folk med dårligt hjerte osv.

Ved modtagelsen af flygtninge fra Kosovo, fik de tilbudt et psyko-edukation-program, som psykolog Trine Lindskov og jeg havde udarbejdet. Programmet var tilpasset de forskellige aldersgrupper og udførtes i samarbejde med forældre. Trine og jeg underviste personalet på de forskellige centre. De fik programmet, hvad de skulle gøre, beskrivelse af hvad timerne skulle indeholde osv. Af de 3000 flygtninge vi modtog, var 1800 børn, så det var et stort program, men alle gik i gang og løste de forskellige problemer efter-

normale reaktioner på, hvordan man kan have det efter en så traumatisk hændelse, som en tsunami er. Der er faste traditioner for, hvordan man gør, når man har mistet et familiemedlem, det hjælper med struk-tur på den ellers svære hverdag.

Mit arbejde består i, sammen med min counterpart, at holde jævnlige møder med de frivillige, at vejlede dem, at prøve at finde løsninger på, hvad vi kan gøre for familier med børn, der ikke trives. Efter tsunamien, kommer der en amerikansk psykiater til distriktet en gang om måne-den – før tsumanien var der slet ingen psykiater. Udover undervisning for de frivillige får de også tilbudt supervision i mindre grupper. Supervisionen gives af school counsellors, der har en særlig uddannelse. Der er mange ting at være opmærksom på, når man arbejder i et område efter en katastrofe. Arbejdet koordineres med det lokale Røde Kors, der er overvældet over de mange forske-lige Røde Kors-projekter, der er kommet, men nødvendige. Derudover er vi en gruppe NGO’er der også holder koordine-ringsmøder for at følge med i, hvad vi er i gang med, og hvor vi kan støtte hinanden.

Hver dag kører vi langs kysten. Nogle vil sige en rigtig ”bounty strand”: Blåt vand, sand, palmer og fiskebåde, men med mas-ser af ødelagte huse, murbrokker og tøj stadig flydende over det hele. Jeg holder meget af at gå i vandet, men jeg var aldrig i vandet her, det var bare for meget at svømme i det vand, hvor så mange mennesker var druknet.

Det er varmt på Sri Lanka, 30 grader nat og dag, det nedsætter tempoet en del og man bliver mere træt.

Der skulle købes mange forskellige ting ind til projektet ikke mindst fordi vi også satte legepladser op, indkøbte sko til børnene, som passede til skoleuniformen, og når man her i landet klager over et stigende krav om dokumentation, så er det intet at regne for, hvad der skal doku-menteres, når man er nødhjælpsarbejder. Ud over kvitteringer for de brugte penge, skal det tjekkes om tingene bruges af dem det er tiltænkt – det skal dokumenteres med bl.a. foto. Derudover kommer flere timers indskrivning i kassebog og ikke mindst afstemning. Jeg har aldrig været i tvivl om, hvorfor jeg var bedre til at være sundhedsarbejder end bogholder.

Tak

Tak for opfordringen til at skrive om mit liv, det har bragt mange minder frem. Jeg har altid været glad for min sygeplejeuddannelse og senere sundhedsplejerskeud-dannelsen. Det er fantastisk, hvad jeg har fået mulighed for at arbejde med. Min første tur til Kenya har haft stor betydning for mine senere valg af arbejde. Jeg har ofte tænkt på, hvad der har været mest nød-vendigt at have: Min faglige bag-grund eller sund fornuft – sikkert en kombination af det hele.

”I KLINIKKERNE ER SYGEPLEJERSKEN DEN FØRSTE SUNDHEDS- PERSON ASYLANSØGEREN MØDER, HERFRA VISI-TERES VIDERE TIL LÆGE, HVIS DER ER BEHOV.”

EMNE


FAGPORTRÆT

NYT FRA BESTYRELSEN

School Nursing International Conference in Greenwich– London den 27. - 31. juli 2015

Vores fælles fokus – er børnenes trivselKonferencen startede mandag eftermid-dag med et velkomstmøde på the Old Royal Naval College, et helt fantastisk gammelt og flot universitet, der ligger lige ned til Themsen og med udsigt ind over Londons skyskrabere. Her mødtes vi med sundhedsplejersker fra mange andre lande. Blandt andet talte jeg med sund-hedsplejersker fra Kina, Japan, Califor-nien og England. Selvom vi har forskellig uddannelse og selvom vi arbejder på forskellig måde, nogle med både småbørn og skolebørn og andre udelukkende med skolebørn, har vi et fælles fokus – børnenes trivsel.

De fleste arbejder udelukkende på skoler. De engelske school nurses er ansat af skolelederne, hvilket kan være en ud-fordring i forhold til ”fælles fodslag” i sundhedsplejen.

Individuelle samtalerNogle engelske school nurses fortalte, at de havde meget få individuelle samtaler med børnene, og at forældrene ikke deltog i samtalerne, som de f.eks. gør i Danmark til indskolingssamtalerne. Det manglede de, fordi det kunne være vanskeligt at få forældrene i tale, når der senere opstod problemer. Blandt andet kunne det være vanskeligt at hjælpe børn med overvægt, fordi forældrene ofte havde svært ved at erkende problemet og bede om hjælp, fordi de ikke kendte den school nurse, der var på skolen.

Selve konferencen bød på forskellige emner, som tilsyneladende er relevante over hele kloden. Nogle steder er proble-merne større end andre og de har forskellig karakter.

Overvægt og fedme Er et stort problem i hele verden. I de vestlige lande er det i høj grad socialt dårligt stillede og fattige, der er over-

vægtige, mens det i udviklingslandene er de velstillede og rigeste, som er mest overvægtige. I England er der dobbelt så mange overvægtige børn i 8. klasse (29 %) som i DK, og en del børn er allerede me-get overvægtige ved skolestart. Deres ud-fordring er bl.a. søde læskedrikke, dårlig skolemad og for lidt motion i hverdagen. De har f.eks. ikke samme tradition for at cykle i skole, som vi har i DK, hvilket kan være en af årsagerne til, at vores statistik ser bedre ud.

Mental sundhed Påvirker skolebørn i hele verden, og der er fokus på emnet overalt. Der er stor forskel på, hvor i verden man befinder sig. For nogle børn handler det om at kunne være i fred og komme sikkert i skole, mens det i andre lande handler om psykisk sårbarhed eller skolebørn, der er så stressede og hårdt pressede af for store krav, at de er selvmordstruede. Men overalt står sundhedsplejerskerne klar

til at hjælpe, så godt som de kan. Der bliver holdt individuelle samtaler med psykisk sårbare børn, men flere steder har man også gruppeforløb og i Sverige er de begyndt at screene de større skole-børn for, hvordan de har det psykisk.

TilgængelighedI England er der stor fokus på sund-hedsplejerskens tilgængelighed og briterne arbejder meget med SMS, e-mail og Twitter i forsøget på at øge tilgængeligheden til sundhedsplejen. Derudover arbejdes der på landsplan med sundhedsfremme og forebyggelse via forskellige former for App’s til smartphone og tablets, hvor børnene kan undersøge deres egen sundhed. Herigennem kan børnene f.eks. få svar på spørgsmål som: Hvad er godt for mig at spise til morgenmad? Og hvor langt skal jeg løbe for at forbrænde en cola. Formålet med disse er, at gøre viden let tilgængelig, så børnene kan få svar her og nu, når de har brug for det.

“Young Carers” Er en organisation, der hjælper børn, der tager sig meget af deres syge sø-skende eller syge eller misbrugende forældre. Formålet med denne organi-sation er, at disse børn ikke skal leve i skjul, men at der kan komme fokus på, hvordan det er at være et barn/ung med så stort et ansvar, som de ofte har. Or-ganisationen samler børnene til en årlig festival. Det er unge, der selv har været Young Carers, der mødes med børnene og laver forskellige aktiviteter med dem. Det giver børnene frihed fra ”pligten”, og det giver dem lov til at være børn. Der er nogle, der taler med børnene om, hvordan det er at være dem, og de hjælper børnene med at finde andre børn, som de kan identificere sig med, hvilket er en stor hjælp for dem. Der var en helt fantastisk udstilling med billeder af børn og unge mennesker, der havde hver et lille citat om, hvordan de havde det, hvorfor de hjalp deres søskende/forældre, og hvad deres fremtidsplaner

var. Det gjorde dybt indtryk. Det er en forsømt gruppe i Danmark,

som vi godt kunne gøre mere for, og som vi gerne vil sætte fokus på i frem-tiden.

Oplevelser med skolesundheds-plejerskenSom afslutning på konferencen var der adskillige unge mennesker, der fortalte om deres oplevelser med skole-sund-hedsplejersken på deres skoler. Alle gav udtryk for at sundhedsplejerskerne gør en stor forskel for dem, og de sagde: ”I gør en stor forskel for os” – ”Bliv ved med at tro på det, I gør, for det virker for os”. De nævnte fortrolighed og tilgæn-gelighed som vigtige elementer, de oplevede hos sundhedsplejerskerne. De opfordrede os til at være mere synlige og til at gøre vores arbejde mere synligt.

”I gør det godt – bliv ved med det – og gør jer synlige.”

TINE LOHMANN, REDAKTØR FOR SUNDHEDSPLEJERSKEN, FS10 (TEKST & FOTO)

Old Royal Naval College in Greenwich, London, hvor Konferencen blev afholdt.

Billede af de andre danske deltagere i Konferencen (til venstre) Ina Borup, pensioneret sundhedsplejerske, Docent i Folkesundhedsvidenskab og Lone Hein, Sundhedsplejerske Holstebro Kommune. Pernille Almdal, Leder af Sundhedsplejen Holstebro var ikke til stede, da billedet blev taget.

Billede af de andre danske deltagere i Konferencen (fra venstre) Susanne Hede, sundhedsplejerske, Formand Fs10, Annette Poulsen, sund-hedsplejerske, MSP, IBCLC Sundhedsstyrelsen og Tine Lohmann, sundhedsplejerske, Redaktør Fs10.


TEMATEMA

OLE JEPPESEN, FREELANCE JOURNALIST (TEKST & FOTO)

Hvert eneste år får omkring 750 børn i alderen 7-14 år hjælp til et bedre og sundere liv på et af de fire Julemærkehjem. I

løbet af de 10 uger, som et ophold varer, får børnene styrket selvværdet og kan se frem til et generelt bedre og gladere liv uden overvægt, mobning og isolation. Lige nu er ventetiden til Julemærkehjem-mene faldende – til gavn for de børn, der har brug for hjælp.

Resultaterne er til at tage og føle på (se faktaboks 1). Succesen skyldes ikke alene Julemærkehjemmenes og børnenes målrettede indsats, men også et stærkt bagland og et godt samarbejde med børnenes familier og hjemkommuner.

Sidstnævnte samarbejde foregår som regel med den kommunale sundhedspleje som tovholder – og med sundhedsple-jersker som kontaktpersoner. Siden april 2015 er samarbejdet blevet systematiseret på landsplan. Det betyder i praksis, at Julemærkebørn fra hele landet nu er sikret samme strukturerede indsats – såfremt familien giver grønt lys til et samarbejde med kommunen.

Viceforstander på Julemærkehjemmet Fjordmark i Sønderjylland, Jesper Lild-holdt, har stået i spidsen for udviklingen af samarbejdsmodellen.

”Det er en stor glæde, at der nu er etab-leret grobund for et ensartet samarbejde mellem Julemærkehjem og kommuner overalt i Danmark. Målet for samarbejds-modellen er jo at sikre, at alle Julemærke-børn får det størst mulige udbytte ud af parternes indsats og de resurser, der investeres. Midlet er en mere åben og effektiv kommunikation,” forklarer Jesper Lildholdt.

Samarbejdsmodellen blev testet grun-digt igennem på de to jyske Julemærke-hjem, før den blev gjort landsdækkende. Julemærkefonden ved derfor præcis, hvad modellen har potentiale til:

”Vi har formaliseret samarbejdet mellem Julemærkehjem, familie og kommune fra start til slut – lige fra den første ansøg-ning til den endelige opfølgning efter opholdet (se faktaboks 2). Hermed får vi skabt et godt afsæt for at fastholde og videreudvikle børnenes fremskridt i tiden efter opholdet,” siger Jesper Lildholdt.

BØRNENE TRIVES, NÅR JULEMÆRKEHJEM OG KOMMUNER LØFTER I FLOK

TEMASkolesun

dheds-

pleje

Landets fire Julemærkehjem har netop iværksat en landsdæk-kende model for det vigtige samarbejde med Julemærkebørnenes hjemkommuner. Et samarbejde, der ofte har sundhedsplejersker som kommunale tovholdere – og som styrker chancerne for varige livstilsændringer hos de udsatte børn.

Jesper Lildholdt, vicefor-stander på Julemærke-hjemmet Fjordmark, har dirigeret arbejdet med den nye model for samarbejdet mellem Julemærkehjem og kommuner.


Superglad viceforstander:


TEMATEMA

Det gode eksempelModellen lader sig implementere i alle kommuner uanset serviceniveau. Kom-munen involverer sig nemlig kun i dén udstrækning, som det er muligt ud fra de lokale servicetilbud og prioriteringer.

Esbjerg Kommune har til eksempel prioriteret at involvere sig fuldt ud i sam-arbejdet. Den kommunale sundhedspleje var i årene 2012-2014 med til at teste samarbejdsmodellen og var dermed en af pionererne på området. Tovholder på projektet – dengang som nu en ledende sundhedsplejerske – udgør Julemærke-hjemmets faste kontakt i kommunen. Tov-holderen udpeger barnets kontaktperson, som efterfølgende arbejder videre med barnet og familien.

Sundhedsplejerske Anita Christensen er en af disse kontaktpersoner for Esbjerg Kommunes Julemærkebørn. Hun har været sundhedsplejerske i 30 år og er

kontaktperson for i gennemsnit to Jule-mærkebørn om året. Hun siger det klart:

”Min oplevelse er, at der altid er noget at bygge videre på, når et barn har været på Julemærkehjem. Der er altid et vægt-tab, altid et sæt nye motions- og madvaner – og ikke mindst er der altid sket det, at barnet har opdaget, at mange andre har det på præcis samme måde. Samtidig er der foregået en løbende dialog med Julemærkehjemmet, som betyder, at vi er fuldt informeret om barnets fremskridt. Efter opholdet kan vi så udnytte denne viden og være med til at fortsætte den gode udvikling,” fortæller Anita Christensen.

Erfaringsudveksling er guld værdJulemærkehjemmene inviterer samtlige kontaktpersoner og tovholdere til net-værksmøde én gang årligt. På netværks-møderne er der mulighed for erfaringsud-veksling imellem Julemærkehjemmet og

kommunerne og kommunerne indbyrdes. Målet med møderne er, at aktørerne kan inspirere hinanden, udveksle metoder og få en dialog om, hvordan man bedst kan hjælpe børnene.

Anita Christensen og kollegerne står således altid parat med relevant støtte, omsorg og gode råd om kost og motion, når Julemærkebørnene vender hjem til en dagligdag fuld af gamle mønstre og fristelser:

”Børnene har under opholdet fået styrket selvværdet og knyttet en masse nye ven-skaber – og disse fremskridt er som oftest dybt forankret i dem. Hvad angår kost og motion er børnene derimod stadig sårbare ved hjemkomsten. Nogle tager på igen – men så forsøger vi i samarbejde med for-ældrene om at få dem tilbage på sporet. Ved manglende forældreopbakning lykkes det desværre ikke altid at fastholde vægt-tabet,” siger hun.

Anita Christensen er glad for parløbet med Julemærkefonden. Hun vil til enhver tid anbefale forældre at overveje et op-hold, hvis deres børn ’er kørt fast’:

”Vi ved jo, det virker – og nogle gange skal der bare mere vidtgående initiativer til end den månedlige vejning og samtale med skolesundhedsplejersken. Så er det rart at kunne henvise til et tilbud, som dels har en klar positiv effekt – dels er ’nemt’ at følge op på efterfølgende. I den forstand er samarbejdet virkelig effektivt og velfungerende,” understreger Anita Christensen.

Bedre og bedre dag for dagProjektleder fra Julemærkefonden, vice-forstander Jesper Lildholdt ser frem til, at han en dag skal studere evalueringen af samarbejdet mellem Julemærkehjem og landets kommuner.

”Jeg har en klar formodning om, at konklusionerne vil være positive. Statistikken viser i hvert fald, at de

gode resultater i vid udstrækning bliver fastholdt efter opholdets ophør. Det tyder på et stærkt bagland i form af familie og kommune samt en god overlevering af information under og lige efter opholdet,” siger han.

Trods gode resultater er der plads til forbedringer, mener Jesper Lildholdt:

”Generelt vil vi på Julemærkehjem-mene gerne involvere os meget mere i, hvordan børnene klarer sig efter endt ophold. Imidlertid er vi af økonomiske hensyn nødsaget til primært at koncen-trere os om selve opholdet,” forklarer viceforstanderen.

Det betyder dog ikke, at potentialet er opbrugt:

”Et fremtidigt indsatsområde kunne være at opbygge et tættere samarbejde mellem Julemærkehjemmene og børnenes skoler. Det ville kunne skabe en endnu stærkere og mere komplet kursændring i børnenes liv. Og det er jo det, vi gerne vil,” bemærker han.

Effekten af ophold på julemærkehjem

Livskvalitet: 72 % af børnene havde ved starten på opholdet en hverdag med mobning. Et år efter endt ophold er det faldet til 14 %. Aktivitet: Et ophold på Julemærkehjem rykker på børnenes aktivitetsniveau i fritiden. Hvor 37 % var aktive mere end tre gange om ugen inden starten på Julemærkehjemmet, ligger det tal på 74 % et år efter endt ophold. BMI: Der er ingen tvivl om, at børnene får redskaber til at tabe sig. I gennemsnit taber et barn 9,3 kilo i løbet af et 10-ugers ophold. I løbet af opholdet går 24 procent af børnene fra at være overvægtige til at lande på normalvægt. Kost i familien: Generelt set kan der spores en ændring i familiernes kostvaner. Ved starten af opholdet er 48 % af familierne opmærksomme på portionsstørrelser. Ti uger senere er dette tal steget til 95 %. (Kilde: Løbende spørgeskema- undersøgelse foretaget af Julemærkefonden).

Liva (th.), som her taler med sundhedsplejerske Anita Christensen, skal snart på Julemærkehjem. Hun og andre børn kan glæde sig over, at ventetiden til Julemærkehjemmene er faldende. Sundhedsplejerske Anita Christensen fra Esbjerg er kontaktperson for i gennemsnit to Julemærkebørn om året.

”Min oplevelse er, at der altid er noget at bygge videre på, når et barn har været på Julemærkehjem.”Sundhedsplejerske Anita Christensen

Liva er elev på Boldesagerskolen i Esbjerg. Hun glæder sig til at komme på Julemærkehjem.


TEMA

521GANGE BRUG AF DEO OM ÅRET

“Jeg undgårsvedgener medgod samvittighed”

Charlotte Liljedahl, Rødovre

NEUTRAL HAR EN HOLDNING TIL FØLSOM HUDDerfor sørger vi for, at kvinder som Charlotte kan beskytte sig, når hun bruger deodorant og andre produkter til personlig pleje. Vores roll-on deodorant giver effektiv beskyttelse mod sved og er særligt udviklet til følsom hud. Den indeholder 0% alkohol og 0% parfume. På den måde kan du trygt undgå svedgener uden at bekymre dig om parfumeallergi.

HAR DU OGSÅ EN HOLDNING TIL FØLSOM HUD?Giv din mening tilkende på facebook.com/neutraldanmark.

157082_Neutral_ad_DK_PC_210x250.indd 1 03/07/15 14.50

Model for samarbejde mellem julemærkehjem og barnets hjemkommune

Ansøgning: I ansøgningen om ophold på Julemærkehjemmet tager forældrene stilling til, om de vil være med i samarbejdet med kommunen. Julemærkefonden følger op på de familier, der ikke ønsker samarbejdet og taler med familien om, at samarbejdet er en hjælp. Optagelse: Når barnet bliver optaget på et Julemærkehjem, sender Julemærkefonden et brev/en mail til tovholderen i kommunen omhandlende optagelsen og varighed af ventetid før ophol-dets start. Brevet indeholder en kopi af ansøgningsskemaet samt et dokument, der senere skal sendes til Julemærke-hjemmet. Udpegelse af kontaktperson: Tovholderen i kommunen udpeger en kontaktperson og sender førnævnte dokument til Julemærkehjemmet. I dokumentet fremgår, hvem kontaktpersonen er, og hvilke aktiviteter kommunen tilbyder familien og barnet i forbindelse med forløbet på Julemærkehjemmet. Tovholder og kontaktperson kan tage initiativ til at udsætte barnets ophold, hvis det skønnes at barnet vil profitere af det – f.eks. hvis barnet afbryder et behandlingstilbud i kommunen. En udsættelse af opholdet skal ske i et samarbejde mellem familien, Julemærke- hjemmet og kommunen. Indkaldelse: Når Julemærkehjemmet indkalder familien til forbesøg, sendes samtidig brev/mail til tovholder, der videresender til kontaktpersonen. Brevet indeholder oplysninger om, hvem der er barnets kontaktpædagog på Julemærkehjemmet samt datoer for følgende: Forbesøg, infodag, opholdets start og afslutning, forældredag samt opfølgningsdagen.

Forbesøg: På barnets forbesøg ca. to måneder før opholdets start taler kontaktpædagogen med familien om samarbejdet med kom-munerne. På forbesøget får familien udleveret ”Familiens bog”, der kommer til at følge barnet igennem hele forløbet. Barnets ophold: Under barnets ophold på Julemærkehjemmet er kontaktper-sonen meget velkommen til at besøge barnet på Julemærke-hjemmet. Der er mulighed for at deltage i afslutningssamtalen eller andre relevante samtaler i løbet af opholdet. Afslutning på barnets ophold: Kopi af udtalelse fra Julemærkehjemmet samt handleplan udarbejdet i samarbejde med familien sendes til tovholderen, der videresender den til kontaktpersonen. Udtalelsen samt handleplanen skal fokusere på, hvordan familien fremadrettet kan støtte den udvikling, som barnet har haft på Julemærke- hjemmet. Foruden kost og motion skal der i udtalelse og handleplan være lagt stor vægt på barnets trivsel. I udtalelsen skal Julemærkehjemmene formidle erfaringer med barnet og komme med fremadrettede anbefalinger. Udtalelse og handleplan skal sendes hurtigt efter, at barnet har afsluttet sit ophold. Familien opfordres til at drøfte handleplanen med kontaktpersonen. Efter opholdet: Efter behov og med familiens samtykke, er der en dialog mellem Julemærkehjemmet og kontaktpersonen lige efter, at barnet har afsluttet opholdet. F.eks. kan kontaktpædagogen, på eget eller kontaktpersonens initiativ, uddybe vigtige ting i udtalelsen eller handleplanen.

Opfølgning: I forbindelse med opfølgningsdagen på Julemærkehjemmet, som ligger 4-6 uger efter afsluttet ophold, er der en dialog mellem kontaktpersonen og Julemærkehjemmene, hvis der er behov herfor. Kontakten skal tages senest en uge efter opfølgningen. Initiativet kan tages både af kontaktpersonen og Julemærkehjemmet.


TEMATEMA

KRISTINA ELMQUIST SYGEPLEJERSKE, TEAMLEDER OG PROJEKTLEDER AF ”BØRNS GODE TOILETVANER” OG KATHRINE LOCHT, INKONTINENSSYGEPLEJERSKE PÅ PROJEKTET BØRNS GODE TOILETVANER”, VARDE KOMMUNE. (TEKST)COLOURBOX (FOTO)

Problematikken omkring inkontinens50.000 børn i Danmark har pro-blemer med ufrivillig afføring eller vandladning (inkontinens). Det svarer til, at 1-2 børn i hver af de små klasser har problemer. Ufrivillig vandladning og afføring skyldes ofte dårlige toilet- og drikkevaner. Mange børn drikker for lidt i løbet af dagen, og indtager en stor del af væsken sidst på dagen. Nogle børn går ikke på toilettet, når de skal. Ufrivillig vandladning og afføring påvirker børns psyke og selvværd og hermed. Så snart

Projektet er udarbejdet i et sam-arbejde mellem sundhedsplejen, sygeplejen og skolerne i Varde kom-mune. Udgangspunktet for projektet er, at børns toiletvaner og eventuel ufrivillig vandladning og afføring er et tabuiseret emne. Forældre anerken-der ofte ikke ufrivillig vandladning eller afføring som et problem, før det

har udviklet sig til et signifikant mønster. Behandlingen er for 90

% af børnene oparbejdelse via gode toiletvaner. Dette giver

mulighed for, som i dette projekt, at støtte op om,

forebygge og forbedre gode toiletvaner ud fra samme viden.

Pædagogik og metode

Denne undervisnings-seance handler om

at understøtte børns gode toiletvaner. Hvis

vi ønsker at skabe gode toiletvaner hos alle børn, er

det ikke tilstrækkeligt at formidle viden til eleverne om, hvad gode

toiletvaner er, og at det er vigtigt med gode toiletvaner og hvorfor. Der er nemlig rigtig mange ting på spil, som er medvirkende til, at nogle børn ikke går på toilettet, selv om de skal, og her er vidensformidling ikke tilstrækkeligt til at forandre handlemønstre. Årsagerne til de manglende toiletbesøg kan dreje sig om praktiske ting, som at det er svært at klare bukseknappen, eller om

mangelfulde toiletfaciliteter som dårligt lys, stramme dørlåse eller ulækre toilet-ter, eller det kan handle om sociale ting, som fx at barnet ikke når med i frikvarterslegen, hvis det først skal på toilettet, eller at barnet er utrygt ved at gå på toilettet alene. Blot for at nævne nogle.

Derfor arbejdes der på et sundheds-pædagogisk grundlag i denne under-visnings-seance. Involvering og dialog med børnene er helt centrale elementer i seancen, for at nå frem til mulige alternativer og løsningsforslag, som børnene kan og ønsker at efterleve.

I udarbejdelsen af materialet har vi været meget opmærksomme på at undgå stigmatisering af børn med såvel ”gode” som ”dårlige” toiletvaner. Det er vigtigt, at undervisningen foregår in-kluderende og rummelig, med interesse for temaet, men uden værdisætning, så ingen børn føler, de er forkerte eller unormale. I dialogen med børnene spørges der ind til både de børn, der oplever problemer omkring toi-

inkontinensproblemet er løst forsvinder påvirkningen af psyke og selvværd. Vi ved, at gode vaner omkring toiletbesøg kan forebygge disse problemer.

Baggrund for materialetVarde Kommunes Sundhedspulje har støttet projektet ”Børns gode toiletvaner”. Projektets mål er, via en sundhedspæda-gogisk tilgang, at aftabuisere børns toilet-vaner, at børnene reflekterer over gode toiletvaner, og at give dem nye redskaber og interesse for at have gode toiletvaner.

”BØRNS GODE TOILETVANER”

Bag om undervisningsguiden

”Vi har været meget opmærksomme på at undgå stigmatisering af børn

med såvel ”gode” som ”dårlige” toiletvaner”

TEMASkolesun

dheds-

pleje

Sådan får børn gode toiletvaner – nyt projekt i Varde Kommune


TEMA

letbesøg, og de børn, som ikke gør, og måske aldrig har skænket toiletbesøgene en tanke. Desuden spørges der til børne-nes gode ideer og forslag til, hvordan de problemer, der opleves af nogen af børnene, kan undgås, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med det.

Seancen er bygget op over følgende skelet

1. Præsentation og introduktion til temaet

2. Afdækning af årsager til, hvorfor nogle børn undgår toiletbesøg (børnenes praktiske, erfarede viden)

3. Fokus på gode toiletvaner blandt børnene (udgør alternativer)

4. Vidensformidling om betydningen af gode toiletvaner (sagkyndiges teoretiske viden)

5. Løsningsforslag til at gøre noget ved årsagerne til, at børnene undgår toilettet (vision og forandring)

6. Aftaler og handleplan (handling)

Undervisningsskelettet er i overens-stemmelse med de centrale kundskabs- og færdighedsområder i Fælles Mål for faghæfte 21, Sundheds- og seksual-undervisning og familiekundskab. Her arbejdes med årsag og betydning, vision og alternativ samt handling og forandring, frem mod det overordnede formål: at styrke elevernes handlekom-petence. Som sådan er denne undervis-ningsseance et bidrag til den obligatoriske sundhedsundervisning.

Det er vigtigt at huske, at de sagkyndige nok sidder inde med viden, men at det er børnene, der har svarene! De skal nemlig findes på baggrund af børnenes erfarede, praktiske viden på området… Gerne understøttet af den sagkyndiges viden, og med den voksne som guide og hjælper, men uden børnenes medvirken flytter vi ingenting!

Selve SeancenKristina Elmquist fortæller: Seancen afholdes efter ovenstående model i 0.-2. klasse med stor succes. Vi oplever, at børnene deltager meget aktivt både i afdækning af og løsning af problemerne. Alle børn, der har noget, høres. De problemer og løsningsforslag børnene kommer med, skrives ned på en tegning, som efterlades i klassen til videre brug. Derudover får de en tegning med få huskeregler i forhold til væskeindtag, toiletbesøg og håndvask. Børnene er engagerede, men det opleves også at de 45 minutter seancen varer er det maksimale tidsrum, hvor eleverne i denne aldersgruppe kan ”holdes fanget”.

I forbindelse med afdækning af børnenes oplevede problemer med at komme på toilettet, får de lov til at vise med fingre, hvor mange gange de går på toilet i løbet af en skoledag og i SFO’en. Ligeledes viser de i praksis, hvordan man ser ud, når man forsøger at holde sig og hvordan man sidder på et toilet. Og der tales med børnene om, at alle tømmer blæren bedst når man sidder ned.

En lille del af Seancen er regulær undervisning. Her vises 2 fyldte balloner

som viser både normal fyldt blære og en blære, når man ikke går på toilet, når man kan mærke, man skal. Der tales om, hvor meget man skal drikke om dagen og medbringer 2 halve liter vand og 1 halv liter mælk.

Børnene bliver oplyst om, at det er normalt, at der er problemer i deres alder, fordi de ikke er udvoksede. Der er desuden indlagt en kort tegnefilm på 2 min, om Helmuth Olsen, der spiser, drikker og går på toilet. Efter seancen evalueres med klassens lærer. Derud-over sendes efter cirka en måned, et evalueringsskema ud til skolen med henblik på om seancen har givet an-ledning til yderlige debat og tiltag på skolen.

Evalueringen har vist at både elever og lærere har fået mere fokus på gode toiletvaner. Drikkevanerne ændrer sig som kulturændring og lærerne får øje på vigtigheden og sammenhængen. Toilet-besøgene bliver mindre problematiske og problemer i forhold til toiletbesøg mindre tabuiseret. Men det er vigtigt, at det hele tiden holdes ved lige og at det bliver et opmærksomhedspunkt, der skal arbejdes med.

Dit valg i dag betyder alverden i morgen

Vælg Svanemærket og EU-Blomsten, når du handler.Så ved du nemlig, at du passer på dig selv og dine nærmeste, skåner natur og miljø – og sparer på jordens ressourcer.

Bedre for miljøet. Bedre for dig.ecolabel.dk /svanemaerket

2672_210x250 Skov.indd 1 23/09/15 15.14


NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN AF ANNETTE POULSEN NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

SUNDHEDSSTYRELSEN

ORIENTERER

8 ud af 10 unge ved ikke nok om, hvad der nedsætter evnen til at få børn og om, hvordan deres livsstil kan påvirke fertiliteten. Miljø- og fødevareministeren lancerer derfor undervisningsmate-rialet MaybeBaby i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen. Det nye under-visningsmateriale skal øge de unges viden om emnet. Undervisningsmaterialet er udviklet til brug i gymnasierne og er derfor ikke direkte relateret til sundhedsplejerskernes arbejde i henhold til bekendtgørelsen, men en del kommuner har også tilbud til unge og det er derfor relevant for sundhedsplejerskerne at kende til det nye undervisningsmateriale, som kan ses på dette link: maybebaby.dk

I begyndelsen af september udkom den længe ventede publikation om monitore-ring og tolkning af vækstkurver i de første 5 leveår endelig. Vi håber, I har haft lejlig-hed til at sætte jer ind i vejledningen, og at den giver mening og er en hjælp for jer i jeres daglige arbejde.

Formålet med bogen er at bidrage til at sikre, at de rette børn bliver henvist til rette instans i rette tid. Forhåbentlig giver den jer mere sikkerhed i at tolke barnets trivsel og vækst på baggrund af WHO’s kurver.

Publikationen kommer ikke i trykt form, men kan downloades på Sundheds-styrelsens hjemmeside. På hjemmesiden findes også en lang række flowcharts

fra bogen, som er lige til at printe ud og laminere, så i kan have dem med jer i tasken eller de kan lægges ind på jeres elektroniske hjælpemidler, så I har dem lige ved hånden.

Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn, og astmatiske symptomer er en hyppig årsag til indlæg-gelser på børneafdelingerne. Det anslås, at 20 % af børn i førskolealderen, og 10 % af børn i skolealderen har astmatiske symptomer eller astma.

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehus-

medicin (RADS) har netop udarbejdet anbefalinger for farmakologisk behandling af astma hos børn (RADS rapport 2015). Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje har belyst non-farmakologiske tiltag, der understøtter den farmakologiske behand-ling af astma hos børn og unge og kan således ses som et supplement til anbefa-

lingerne i RADS rapporten. Retningslinjen er væsentlig for sundhedsplejersker at kende i forhold til sundhedsfremme og forebyggelses-indsatser til børn og unge med astma.

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/ udgivelser/2015/nkr-astma-hos-boern

1. oktober starter tilbuddet om gratis influenzavaccination til gravide i 2. og 3. trimester.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccina-tion til gravide for at forebygge alvorlig influenzasygdom og komplikationer som følge heraf. Gravide er i øget risiko for at blive alvorligt syge på grund af det æn-drede immunforsvar under graviditeten. Gravide, der får influenza, er også i øget risiko for abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Endelig beskytter moderens antistoffer det nyfødte barn i den første tid, og undersøgelser finder lavere syge-lighed og dødelighed blandt spædbørn af vaccinerede mødre.

Vaccinen er grundigt undersøgt til brug for gravide, og der findes ingen risiko for barnet ved vaccination. Tværtimod har det en beskyttende effekt i forhold til graviditetskomplikationer og sygelighed i de første levemåneder. Derfor er det en god idé for sundhedsplejersker at tale med den gravide om vaccination ved evt. tidlige graviditetssamtaler for at sikre optimal beskyttelse for både mor og barn.

Man kan læse mere om gravide og influenzavaccination samt baggrunden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger på be-skytdigmodinfluenza.dk. Her kan gravide også selv finde yderligere information.

Tilbuddet om gratis vaccination varer for gravide frem til 1. marts 2016.

NYT UNDERVIS-NINGSMATERIALE TIL GYMNASIERNE OM FERTILITET

Monitorering af vækst hos 0-5 årige børn

NY KLINISK RETNINGSLINJE OM NON-FARMAKOLOGISK BEHANDLING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

Tilbud om gratis influenzavaccination til gravide

2015

MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN

Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger

1 år3 år 4 år 5 år

2 år

MAM Manual Breast PumpEnkel, bekvem og individuelt tilpasset

MAM Manuel Brystpumpe er let at anvende og rengøre, idet den kun består af fire dele. Tragten har indbyggede puder, og kan drejes 360°. Det gør det muligt altid at kunne pumpe mælk ud, hvilket bidrager til, at risikoen for mælke- ophobning mindskes, og at mælkeproduktionen holdes i gang. Brystpumpen passer til MAM’s populære sutteflaske MAM Anti-Colic, som takket være den ventilerede bund giver en ideel mælkestrøm og mindsker kolik hos 8 ud af 10 børn*. Flasken har desuden en naturtro sut, som gør det let at skifte mellem amning og flaske.

Brystpumpen fås hos udvalgte apoteker og butikker med babyudstyr.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores sygeplejerske Evelina Rosén på telefon +46 8 545 180 70.

Bestil en brystpumpe gratis på [email protected] Der er puder indbygget i tragten,

som giver en behagelig følelse, og som gør, at tragten sidder bedre fast på brystet.

Indstillingshjulet gør det nemt at indstille sugestyrken på pumpen fra svag til kraftig. Med regulerbar pumpestyrke er det lettere at finde en bekvem måde at pumpe på.

Brystpumpen er let at håndtere og rengøre, idet den kun består af fire dele – forbindelsesrør, pumpe med håndtag, silikoneventil og tragt.

*Medicinsk studie 2011/markedsundersøgelse 2010, testet af 204 mødre.

LET AT BRUGE OG SAMLE

REGULERBAR PUMPESTYRKE

BLØD OG BEKVEM

MAM102 - Sundheds 186x105.indd 1 2015-01-27 15:03

Annette PoulsenSundhedsplejerske, MSP, IBCLC7222 7597, [email protected]


FAGFAG

FREELANCEJOURNALIST CHARLOTTE GECKLER (TEKST)KLAUS HOLSTING (FOTO)

Hvorfor får forældre fødselsdepressioner, hvilke udfordringer oplever etniske minoritetsforældre og hvordan kan børns bedst støttes efter en skilsmisse?

Det bugner heldigvis med ny viden og undersø-gelser fra de mange forskere, der vil vores næste generation det godt. Men meget af den kvalificerede forskning når aldrig frem til de fagpersoner, der arbejder med børn og familier, fordi ingen

endnu har formået at samle og formidle de mange gode hensigter på tværs af børne- og ungeområdet.

Det vil en ny non-profit organisation – Center for Børneliv – nu forsøge at råde bod på. Centeret, der har til huse på Frede-riksberg i København, har netop

afholdt første konference med titlen: Far i den moderne fami-lie. Stolesæderne i både København og Århus, hvor konferencen blev afholdt i maj og september, var besat af fagpersoner med en række forskellige børnefaglige profiler, ikke mindst sundheds-plejersker.

I København blev arrangementet indledt af den nu forhen-værende social-, integrations- og ligestillingsminister Manu Sareen (R), herefter gik fire forskere på scenen med hvert deres faglige afsæt og fremlagde deres viden og undersøgelser fx om fædre med fødselsdepressioner, mangfoldigheden blandt

Center for Børneliv vil fremme anvendelsen af forskning i praksis

Et udtalt behov for et tværfagligt videns center med fokus på børn og unges trivsel har nu manifesteret sig i det nyoprettede Center for Børneliv. Centeret er på mange måder inspireret af sundhedsplejerskernes tværfaglige ophav.

Fakta

Center for Børnelivs virke er finansieret af Det Obelske Familiefond og Ole Kirks Fond. Det forberedende arbejde, der ledte til dannelsen af Center for Børneliv, blev udført af børne- og ungelæge Kjeld Poulsen, daværende sundhedschef Gitte Skou Rasmussen og sundhedsplanlægger Lone Hede Bisgaard Kristensen samt en række ledende sundheds-plejersker: Ulla Dupont, Helle Løvschall, Anni Erichsen, Lotte Bager og Line Nordberg, der alle har ydet en uundværlig indsats for centerets tilblivelse.

Bestyrelsen tæller 9 mænd og kvinder:

Susanne Dahl, formand, ledende sundhedsplejerske, Frederiksberg Kommune

Anja Marschall, næstformand, Ph.d. Pædagogisk rådgiver

Miriam Wüst, kasserer, økonom, Ph.d. forsker, SFI

Anne Madsen, socialpædagog og netværkskoordinator, Ringsted Kommune

Bente Haargaard, sundhedsplejerske og leder af sundhedstjenesten, Ringsted Kommune

Ditte-Marie From, socialrådgiver og Ph.d., adjunkt ENSPAC, Roskilde Universitet

Else Guldager, sundhedsplejerske, konsulent, Ph.d., Redaktør sundhedsplejersken.dk

Klaus Wilmann, pædagog og centerchef, Center for Familiepleje

Lene Skjelbo, ledende sundhedsplejerske, Hjørring Kommune.


FAG

Keep me posted Er du blevet nysgerrig på Center for Børneliv, så aflæg vores hjemmeside et besøg, tilmeld dig vores nyheds-brev eller bliv ’venner’ med os på Facebook. Så bliver du løbende informeret om ny viden og vores årlige konferencer. Facebook: https://www.facebook.com/pages/ Center-for-B%C3%B8rneliv/682270501874686 Website: www.centerforbørneliv.dk

FAG

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk

Asymetrisk hovedform afhjælpes ofte med øvelser på maven, fysioterapi m.m. I tilfælde hvor en mere harmonisk form ikke opnås inden 4-månedersalderen anbefales STARbandTM – Hovedformskorrigerende Ortose. Ortosen benyttes 23 timer i døgnet i en periode, hvor den varsomt og sikkert guider babyens hoved til en mere ensartet form.

Behandling med den innovative ortose ordineres enten efter henvisning til en speciallæge, eller ved henvendelse direkte til bandageriets tilknyttede speciallæge Hanne Hove, der er ekspert i kranie- og ansigtsmisdannelser.

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder

Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Har dit spædbarn udviklet en asymetrisk hovedform?

UBC Korset Energy AFO

Protesekosmetik

STARband

Støtte korset

Handy�ex

Sensotex

Aktivskinne AFO

Springer AFO

Fiber�ex Focus AFO Proprio

Springerlite AFO

Dropfodmdialock

Hovedformskorrigerende Ortose

fædre anno 2015 og forskning vedrørende nogle af de forhold, som børn med etniske fædre både slås med og har fordel af.

En af de sundhedsplejersker, der deltog under konferencen, skrev i den efterfølgende evaluering: ”Engagerede fagligt kom-petente foredragsholdere smitter. Og uddybende forståelse af den hverdag (kontekst) vi lever og arbejder i, giver endnu mere arbejdsglæde i vores virke med at give forældrene bedre forud-sætninger for at give deres børn tidens og situationens optimale muligheder ”. Den samlede evaluering, der kan ses på Center for Børnelivs hjemmeside, viste stor tilfredshed med konferencen – især blandt sundhedsplejersker.

”Vi opnåede lige præcis det, som vi havde håbet på,” fortæller formanden for Center for Børneliv, Susanne Dahl. Hun fortsætter:

”Der blev skabt en dialog både mellem deltagerne, der havde vidt forskellige børnefaglige baggrunde, mellem oplægsholderne og deltagerne og ikke mindst internt mellem oplægsholderne. Denne dialog og vidensdeling på tværs af området, det er netop hele hensigten med Center for Børneliv. Og vi håber på endnu

bedre repræsentation af endnu flere faggrupper under fremtidige konferencer, så vi kan skabe endnu mere dialog og videndeling.”

Nye krav til sundhedsplejen For 21 år siden stod Susanne Dahl som færdiguddannet sund-hedsplejerske og trak i arbejdstøjet i de københavnske forstads-kommuner på Vestegnen. I 2004 tog hun en master i Sundheds-pædagogik på DPU og i dag er hun ledende sundhedsplejerske for Sundhedsplejen i Frederiksberg Kommune.

På den baggrund har hun erfaret et udtalt behov for at få samlet og skabt overblik over den forskning, der genereres på børne- og ungeområdet – både i Danmark og Skandinavien – forskning som alt for sjældent finder vej til de vigtigste modta-gere, netop det børnefaglige personale, som forsøger at gøre en positiv forskel i børn og unges liv.

Og det er netop derfor, at Susanne Dahl meldte sig under fanerne som formand for Center for Børneliv. Hun fortæller: ”Jeg har fået æren af at være med til at bygge videre på en række dygtige fagpersoners indsats gennem flere år for at få Center for Børneliv søsat. Ligesom dem vil jeg gerne være med til at vise, at samarbejde på tværs kan give et meget større udbytte for alle. Centerets vision er at bane vejen for endnu mere samarbejde – både mellem forskellige faggrupper og mellem praksis og forsk-ningsverden. På den måde kan vi opnå en langt bedre forståelse for børnefamiliers livsvilkår og muligheder,” siger hun og understreger, at det tværfaglige sigte er grundlaget for centerets berettigelse, som hun selv har med sig som sundhedsplejerske – en baggrund der i sig selv fordrer et tværfagligt blik:

”I sundhedsplejen ved vi, at vi opnår langt bedre resultater, når vi indtager et holistisk perspektiv og kommer hele vejen rundt om et barn. Hvor kan det støttes i skolen, i fritiden og i hjemmet fysisk, socialt og mentalt? Vi har alle samme ønske om at gøre det så godt som overhovedet muligt i forhold til de ressourcer, vi har til rådighed, uanset hvilke faglige discipliner vi har med i rygsækken. Det er dette ønske, der i sidste ende samler og skaber Center for Børneliv.”

Lysets hastIfølge Susanne Dahl har den digitale teknologi ændret sund-hedsplejerskernes rolle markant gennem de sidste ti år, fordi delingen af alskens informationer over internettet nu sker med lysets hast. Ikke mindst forældre bombarderes konstant med nye tendenser og viden om børn og unges trivsel – og denne viden er desværre af svingende kvalitet, mener hun. ”Det er for sundhedsplejerskerne, lige så vel som for mange andre faggrupper, en udfordring at holde overblikket over den viden der produceres – og her kan Center for Børneliv bidrage

som en organisation, der samler og viderebringer kvalificeret viden på tværs af børne- og ungeområdet.”

Hvordan denne indsamling og deling af viden skal ske, er en opgave, som Center for Børnelivs tværfaglige bestyrelse skal løse i samarbejde med projektleder Ida Storm og centerets studenter-medhjælpere og frivillige.

”Kunsten er at udvælge temaer med tværfaglig relevans. Vi har fået fondsmidler fra Det Obelske Familiefond og Ole Kirks Fond, så vi fremover kan få assistance fra en forskningsbiblio-tikar. Vedkommende skal så samle og skabe overblik over nye danske og nordiske forskningsresultater med betydning for børn og familier i Danmark. På den baggrund – og ikke mindst ud fra, hvad der fylder på de fagprofessionelles dagsordener – vælger vi så de fire årlige temaer, som vi tager under lup under konferencer og i nyhedsbreve,” fortæller Ida Storm og tilføjer:

”Det er vores håb, at Center for Børneliv bliver de fagprofes-sionelles center. Derfor håber vi også, at vores brugere vil byde ind med ønsker, idéer og forslag til kommende temaer.”

Stemningsbilleder fra Center for Børneliv’s første Konference:

Far i den moderne familie.


Far skal inddrages ligeligtPia Rønnenkamp, 52 år er til daglig fagchef for Sund-hedsplejen i Brøndby Kommune. Hun var en af de mange, der deltog i Center for Børnelivs første konference, hvor ’færdre i den moderne familie’ blev vendt og drejet. Læs her, hvor hun ser udfordringer for fædrene i sund-hedsplejen: Oplever du problemstillinger vedr. fædres deltagelse i familielivet? Ja. Måske er sundhedsplejen for fokuseret på mors rolle. Vi henvender os mest til mor, selvom vi med ord siger, at far er vigtig for barnet. Men hvordan viser vi det? Og måske italesætter vi ikke tydeligt nok, at det at få et barn er et fælles anliggende i familien, og at der er en forventning om, at begge forældre deltager, hvis vi skal gøre det bedste for barnet. Men hvis vi italesætter for-ventningen, og far deltager, skal vi også være i stand til at inddrage far ligeværdigt. Skal der mere fokus på fædre som omsorgspersoner? Overalt er det mors rolle, der er i fokus – far er ikke ligeværdigt beskrevet. For eksempel sendes breve til mor,

i Barnets Bog skriver vi mors navn, men ofte ikke fæd-renes, da faderskabet ikke er godkendt, når vi kommer første gang i familien. Ligesom barselsorloven ikke er ligeværdigt delt, og vi opretter mødregrupper i forskel-lige udgaver, mens far bliver overset. Samtidig siger vi, at helhedssynet på familierne er vigtigt. Så ja, det ville være relevant at få mere fokus på fædrene…

Hvordan oplevede du konferencen?Det var en meget interessant dag, som levede fint op til forventningerne i forhold til oplæggene. Det var fagligt super gode, velunderbyggede og humoristiske oplæg. Måske var der ikke så meget nyt under solen, men det var betyd-ningsfuldt og skønt at få en mere samlet viden om feltet med udgangspunkt i forskellige faglige synsvinkler.

81 kommuner anvender journalsystemet NOVAX Sundhed i Sundhedsplejen. Her kan de kommunikere aktivt og digitalt med familierne. Al kommunikation foregår sikkert og journaliseres med det samme. Samtidig kan borgerne se deres journaldata på PC, tablet eller på telefon.

NOVAX udvider senere på året med en spørgeskema funktionalitet, således borgerne kan udfylde spørgeskemaer og samtykkeerklæringer online. Dette medfører forenklede arbejdsgange for sundhedsplejerskerne i tæt dialog med familierne.

Besøg os på www.novax.dk og læs mere om jeres mange muligheder.

Sundhedsvejen - masser af muligheder

FAG


FAG FAG

VIBEKE BREGNBALLE, FORSKNINGSSPL, MHH, PH. D., BØRNEAFDELINGEN, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL (TEKST)HANS OTTO CHRISTENSEN (FOTO)

Mange tror, at kronisk syg-dom ikke er særligt udbredt blandt unge mennesker, men op mod 15 % af en

ungdomsårgang lider af en kronisk syg-dom, og ca. 7 % føler begrænsninger i deres hverdag på grund af kronisk sygdom.

Prævalensen af kronisk sygdom blandt unge er øget, idet bedre behandling med-fører bedre overlevelse fx ved medfødt hjertesygdom og cystisk fibrose, men også incidensen er øget fx diabetes type 1 og type 2 og astma (Bregnballe 2014).

Kronisk sygdom kan påvirke den unges udvikling både fysisk, psykologisk og socialt. Fysisk kan kronisk sygdom fx medføre forsinket pubertet, lav sluthøjde og synlige tegn på sygdom fx stomi; psy-kologisk kan kronisk sygdom bl.a. med-føre lav livskvalitet, depression og angst, og socialt kan kronisk sygdom forårsage højt fravær fra skole, sport og venner samt social isolation og ensomhed (Ibid).

Også den anden vej rundt kan der være en påvirkning forstået sådan, at det at være ung kan være svært at kombi-nere med kronisk sygdom. Fx viser flere undersøgelser, at netop i ungdomsårene

delse fx sport i skolen (Ibid).Mange unge med kronisk sygdom taler

meget om det at være normal. De føler sig ikke normale pga. sygdommen, og det går ud over deres selvværd. Det kan også være svært at få venner, når man har en kronisk sygdom; dels pga lavt selvværd, men det kan også være svært at holde kontakten, hvis der er hyppige og langva-rige hospitalsindlæggelser.

Kærester og seksuelle forhold er en vigtig del af livet, også i ungdomsårene. Det er en vigtig udviklingsmæssig mile-pæl, men også et symbol på accept. Det kan dog være svært at få en kæreste, når man har en kronisk sygdom og måske har lavt selvværd. Man kan være flov over sin sygdom og krop; det kan fx være inkontinens, en stomi eller en vedva-rende produktiv hoste. Mange unge med kronisk sygdom gør sig bekymringer fx, om de fungerer normalt seksuelt, om de er fertile, og om de kan give deres sygdom videre til et evt. barn (Ibid).

Familien er af stor betydning for de fleste unge med kronisk sygdom. Mange unge fortæller om forældrenes overbe-skyttelse, som kan være generende,

kan det være meget svært at få passet sin behandling. Det er der mange årsager til som fx glemsomhed og mangel på tid, men undersøgelserne viser også, at de unge faktisk gerne vil have hjælp og gode råd til at huske behandlingen og ikke mindst ren besked om konsekvenserne, hvis behandlingen ikke passes. Også det med at overtage ansvaret for behandlingen kan være svært netop i ungdomsårene. Her spiller det bestemt også en rolle, at mange forældre kan have svært ved at overdrage ansvaret til de unge, da de ikke føler sig sikre på, at de unge vil tage ansvaret på sig (Ibid).

Ungdomsårene er også en tid, hvor mange eksperimenterer med fx rygning, alkohol, narkotika og sex. Dette kan være specielt skadeligt for unge med visse kro-niske sygdomme. Det kan fx være unge med svær lungesygdom, som ryger eller unge, som dyrker ubeskyttet sex på trods af, at de er i medicinsk behandling, som kan skade et evt. foster. Man kunne tænke, at unge med kronisk sygdom holder lidt igen med eksperimenterende adfærd, men sådan er det faktisk ikke. Unge med kronisk sygdom har lige så højt et niveau

af eksperimenterende adfærd som deres raske jævnaldrende (Ibid).

Hvordan er det så at være ung og have en kronisk sygdom? Det varierer selv-følgelig efter, hvor alvorlig en sygdom det drejer sig om, og hvem den unge er, og hvor god en støtte forældre formår at være. Mange unge fortæller, at hverdagslivet med kronisk sygdom kan være hårdt. De lider ofte af træthed, som er ud over den træthed, som de fleste unge føler. Det kan

medføre øget skolefravær, koncentrations-besvær i skolen og manglende energi til at være sammen med vennerne. De unge kan også være flove over deres sygdom, angste for at få anfald af fx astma eller epilepsi og kede af at tage behandling, når vennerne ser det. Desuden kan sygdom-men begrænse dem i deres fysiske udfol-

UNGE MED KRONISK SYGDOM HAR SÆRLIGE UDFORDRINGER Råd til sundhedsprofessionelle, som arbejder med unge:

• Treat me like a person• Try to understand• Don’t treat me differently• Give me some encouragement• Don’t force me• Give me options

• Have a sense of humour• Know what you are doing

Woodgate R. Adolescents’ perspectives of chronic illness: ”It’s hard”. J Pediatr Nurs 1998;13:210-23

”KRONISK SYGDOM KAN PÅVIRKE DEN UNGES

UDVIKLING BÅDE FYSISK, PSYKOLOGISK OG SOCIALT”

Vibeke Bregnballe (privatfoto)


“De lider ofte af træthed, som er ud over den træthed, som de fleste unge føler”, siger Vibeke Bregnballe, Forskningsspl, MHH, Pd.D., Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital.


NYT GRATISINFORMATIONS-MATERIALETIL FORÆLDREREVIDERET 2015TIL FORÆLDREREVIDERET 2015

• ’MAD TIL BØRN’ hæfte32 sider med korte, kontante råd om mad til børn 0-6 år – fra skemad til madpakke

• ’MAD TIL BØRN’ plancherGiver i skemaform overblik over, hvilken mad barnet har brug for i forskellige alders-grupper – fx til ophængning på køleskab eller på inder -siden af køkkenskabet

• WWW.MADTILBOERN.DKHjemmeside til computer, tablets og smartphones med grundlæggende og supplerende oplysninger, instruk tionsfi lm og nyttige links

Mejeriforeningens let tilgængelige vejledningsmateriale til nye forældre blev revideret i foråret 2015, og er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger for mad til spæd- og småbørn. Du har vel denne seneste version?

Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide

MAD TIL BØRN

Amning/modermælkserstatning

Får mad med ske

Drikker slurke af kop

Tygger maden

Spiser med fingrene

Tager koppen og drikker selv

Øver sig med ske og gaffel

Spiser selv med ske og gaffel

Modermælk/modermælkserstatning

Vand

Sødmælk

Letmælk

Skummet-, mini- og kærnemælk

D-vitamin* 10 mikrogram

Jern* 8 mikrogram

Hvordan spiser dit barn 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år

Hvad kan dit barn spise? 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år

Hvad skal dit barn drikke 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år

vitamintilskud 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år

måned for måned

måned for måned

mad til børn

mad til børn

Tynd grød

Tykkere grød

Kartoffel- og grøntsagsmos

Ekstra fedtstof i grød og mos***

Findelte grøntsager

Frugtmos

Små stykker frugt

Kød, fisk og skaldyr

Ris, pasta og bulgur

Brød uden kerner

Fuldkornsbrød

Pålæg

Grøntsager, kogte eller rå

Æg, hårdkogte

Syrnede mælkeprodukter (3,5% fedt) og ost


* Fortsæt med D-vitamin resten af barndommen, hvis dit barn har mørk hud eller har arme og ben tildækkede om sommeren** Giv tilskud af jern, hvis dit barn ikke får 400 ml modermælkserstatning

*** Gælder ikke, hvis du bruger modermælk eller modermælkserstatning som væske i grød og mos

Letmælk

Skummet-, mini- og kærnemælk

D-vitamin* 10 mikrogram

Hvad kan dit barn spise?

itamintilskud

mad til børnmad til børn

Kartoffel- og grøntsagsmos

Ekstra fedtstof i grød og mos***

Grøntsager, kogte eller rå



* Fortsæt med D-vitamin resten af barndommen, hvis dit barn har mørk hud eller har arme og ben tildækkede om sommeren** Giv tilskud af jern, hvis dit barn ikke får 400 ml modermælkserstatning

*** Gælder ikke, hvis du bruger modermælk eller modermælkserstatning som væske i grød og mos

Drikkevarer• Modermælk eller modermælkserstatning efter måltidet, så der er appetit til maden• Hvis dit barn kan drikke mere end ¾ liter mælk ved 9 måneders alderen, slukkes resten af tørsten med vand• Små slurke sødmælk af kop til måltiderne

Morgen Bryst eller flaske Bryst eller flaske eller eventuelt grød Bryst eller flaske eller eventuelt grød

Formiddag Grød Brød med ost og frugt Grød eller frugtmos med en skefuld tykmælk eller yoghurt naturel

Frokost Grønsagsmos med kød eller fisk Middagsrester i små stykker Rugbrødshapser med pålæg – fx leverpostej, torskerogn, avocado, smøreost

Eftermiddag Grød eller bryst eller flaske Grød med frugt Brød med ost, frugt i små stykker – fx jordbær

Aften Grønsagsmos med kød eller fisk, måske lidt frugtmos til dessert

Rugbrødshapser med pålæg - fx æg, middagsrester af fisk og kød – lidt gnavegrønt

Små stykker af kartoffel, grønsager, kød/fisk. Fedtstof eller sovs.

Sen aften Bryst eller flaske Øllebrød, bryst eller flaske Evt. bryst eller flaske

Nat Evt. bryst eller flaske Bryst eller flaske

6-9 måneder – 3 forslag til dagens måltider

Hvordan spiser dit barn?

• Bryst eller flaske • Start på skemad, hvis I ikke allerede er i gang• Flere og flere måltider spises med ske • Vil gerne prøve at holde om skeen• Begynder at drikke af kop• Ca. 8 mdr.: Kan tygge og bide små stykker

blød mad• Amning om natten ikke længere nødvendig


• Familiens mad – når det går god med skemaden

• Ca. 6 mdr.: Tilsæt ca. 1 spsk findelt kød, fjerkræ eller fisk til mos. Variér.

• Fuldkornsbrød uden kerner• Alle grønsager, frugt og bær • Hårdkogte æg og æg i gennemvarmede

retter• Ost og syrnede mælkeprodukter naturel

med 3,5% fedt • Ca. 8 mdr.: Ris, pasta og bulgur


• Bryst eller flaske • Evt. klar til skemad fra 4-måneder• Bryst eller flaske samtidig med skemad

den første skemad

• I begyndelsen tynd grød • Lidt tykkere grød når skemaden fungerer • Grønsagsmos med kartofler og grønsager • Frugtmos som dessert, supplement eller

topping

Hvad kan dit barn drikke?

• Indtil 9 mdr.: Det meste mælk skal være bryst eller flaske

• Stopper du med amning før dit barn er 9 mdr.: Erstat med modermælkserstatning

• Vand fra den kolde hane • Små slurke sødmælk til måltiderne

Hvor meget skal dit barn spise og drikke?

• I begyndelsen: Skemad som smagsprøver – ikke et helt måltid

• Ca. 6-7 mdr.: 3-4 måltider med gradvis grovere skemad + 2-3 måltider med bryst eller flaske

• Ca. 8-9 mdr.: 4-5 måltider med familiens mad som skemad og i små bidder + 2-3 måltider med bryst eller flaske

• Ca. 9 mdr.: Max. ¾ liter mælk om dagen (modermælkserstatning og sødmælk)

• Pres ikke barnet til at spise mere, end det selv har lyst til

Hvad kan dit barn drikke?

• Modermælk eller modermælkserstatning • Lidt vand fra den kolde hane • Kan begynde at drikke af kop

dagligt beHov

• 2-3 måltider om dagen med skemad • Øvrige måltider er bryst eller flaske• Giv mad, når dit barn viser tegn på sult • Hold øje med signaler på, at barnet er mæt

Husk

tilsæt fedtstof• 1 tsk fedtstof tilsættes grød og mos

(ikke hvis der udelukkende er anvendt modermælk/modermælkserstatning)

vitamintilskud hver dag• D-vitamindråber – 10 mikrogram• Jerndråber – 8 mikrogram – hvis ikke barnet

får 400 ml modermælkserstatning om dagen

undgå• Is, kager, slik, saftevand, cola, juice m.m.• Spar på sukker, salt, stærke krydderier • Honning • Mælkeprodukter med højt proteinindhold• Begræns havre, rug, byg, og især hvede

og spelt • Kun rismelsgrød engang imellem• Kanel• Juice• Spinat, rødbede, fennikel og selleri i større

mængder • Store rovfisk

Husk

tilsæt fedtstof• 1 tsk fedtstof tilsættes grød og mos (ikke

hvis der udelukkende er anvendt moder-mælk/modermælkserstatning)

vitamintilskud hver dag• D-vitamindråber – 10 mikrogram

undgå• Honning • Mejeriprodukter• Hvede, havre, rug, byg og spelt • Rismel hver dag • Spinat, rødbede, fennikel og selleri • Kød, fisk og æg

Drikkevarer• Modermælk eller modermælkserstatning efter behov• Vand fra den kolde hane• Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget det har behov for

Morgen Bryst eller flaske

Formiddag Bryst eller flaskeØve på skemad

Frokost Grød og evt. bryst eller flaske efter behov

Eftermiddag Bryst eller flaske

Sen eftermiddag Evt. bryst eller flaske

Aften Kartoffel-/grønsagsmos, måske lidt frugtmos til dessert og evt. bryst eller flaske

Sen aften Bryst eller flaske

Nat Evt. bryst eller flaske

4-6 måneder – forslag til dagens måltider

4-6 måneder

6-9 måneder

mad til børn

mad til børn

Drikkevarer• Modermælk eller modermælkserstatning efter måltidet, så der er appetit til maden• Hvis dit barn kan drikke mere end ¾ liter mælk ved 9 måneders alderen, slukkes resten af tørsten med vand• Små slurke sødmælk af kop til måltiderne

Morgen Bryst eller flaske

Formiddag Grød

Frokost Grønsagsmos med kød eller fisk

Eftermiddag Grød eller bryst eller flaske

Aften Grønsagsmos med kød eller fisk, måske lidt frugtmos til dessert

Sen aften Bryst eller flaske

Nat Evt. bryst eller flaske

6-9 måneder – 3 forslag til dagens måltider


• Bryst eller flaske • Start på skemad, hvis I ikke allerede er i gang• Flere og flere måltider spises med ske • Vil gerne prøve at holde om skeen• Begynder at drikke af kop• Ca. 8 mdr.: Kan tygge og bide små stykker

blød mad• Amning om natten ikke længere nødvendig


• Familiens mad – når det går god med skemaden

• Ca. 6 mdr.: Tilsæt ca. 1 spsk findelt kød, fjerkræ eller fisk til mos. Variér.

• Fuldkornsbrød uden kerner• Alle grønsager, frugt og bær • Hårdkogte æg og æg i gennemvarmede

retter• Ost og syrnede mælkeprodukter naturel

med 3,5% fedt • Ca. 8 mdr.: Ris, pasta og bulgur


• Bryst eller flaske • Evt. klar til skemad fra 4-måneder• Bryst eller flaske samtidig med skemad

den første skemad

• I begyndelsen tynd grød • Lidt tykkere grød når skemaden fungerer • Grønsagsmos med kartofler og grønsager • Frugtmos som dessert, supplement eller

topping

Drikkevarer• Modermælk eller modermælks

lÆs ogsÅ · arbejde i mellem folkeligt samvirke og deltaget i kvindekonferencerne i køben-havn...

Documents