Sammenslutningen for Pålideligheds- og Miljøteknik August 2009

Læs om klimateknologier

på side 6-7

Udgives af:SPM, Sammenslutningen for Pålideligheds- og MiljøteknikSPM’s SekretariatDELTA Dansk Elektronik, Lys & AkustikVenlighedsvej 42970 HørsholmTlf.: +45 72 19 40 00Fax: +45 72 19 40 01E-mail: spm@delta.dkHjemmeside: www.spm-erfa.dk

Redaktør: Ole AndersenJournalist: Layout: Markedskommunikation DELTATryk: TrykBureauet A/S, HerlevOplag: 600 stk.

De 5 nyeste SPM-rapporter

2

SPM-176: Humidity testing of electronics and mechanics – How to select the right test method This report describes a number of typical humi-dity related failure mechanisms for electronicsand mechanics. These are then used to charac-terize a number of internationally recognized humidity test methods.Anders Bonde Kentved, DELTA, november 2008.

SPM-175: Corrosion protection of electrical contacts in humid environments – A guide based on practical experiencesThis report introduces background information about possible design solutions and strategies for electrical contacts – the key components of a separable electrical connection – to be used in humid environments.Anders Bonde Kentved, DELTA, november 2007.

SPM-174: Advanced HALT – Investigation of non thermo-mechanical exposures

The report introduces a set of methods to perform HALT with other exposures than thermo-mechanical. The central part of the report describes the application of the methods in four case studies.Susanne Otto, DELTA, september 2006.

SPM-173: Guide til printbeskyttel-seslakker – virksomhedserfaringerDenne guide giver et indblik i materialetyper og deres egenskaber, påføringsprocessernes grundprincipper samt i erfaringerne fra virk-somheder, der har indført brugen af lakkerne i deres produkter.Helle Rønsberg, Kim Zachariassen, DELTA, juni2006.

SPM-172: Practical Thermal ManagementThis handbook describes six cases of thermal design and illustrates a range of issues of practical thermal management.Susanne Otto, DELTA, m.fl., februar 2006

Nyt fra sekretariatetØkonomiMed udgangen af første kvartal 2009 havde foreningen 308 kkr. til rådighed for sine aktivite-ter. Årets kontingenter var blevet faktureret, og årsprojektet var bestilt og betalt. Foreningens økonomi er sund, og udgør et godt fundament for at iværksætte nye aktiviteter for året 2009.

Det reviderede årsregnskab for 2008 med en revisionspåtegning uden forbehold er blevet underskrevet af bestyrelsen. Året endte med et overskud på 9 kkr., hvilket var 24 kkr. bedre end budgetteret.

WorkshopTorsdag den 14. maj afholdt SPM en workshop om fejlanalyse: Simple Guide to Failure Analy-sis Techniques - How and Why Failures Occur in Electronics med Bob Willis fra England. Det var en stor succes, finanskrise eller ej, der var 41deltagere, og det er mange for sådan et SPM arrangement. Deltagerne gik derfra med et særdeles positivt indtryk, og havde fået lært eller genopfrisket mange af de fejltyper og analyseteknikker, der er relevante for nutidens elektronik. De mange praktiske eksempler på fejl og analyseforløb førte til anbefalinger om, hvordan fejlene kan undgås.

Arrangement i Erfa-gruppe 6På det seneste møde i Erfa-gruppe 6 den 20. maj havde gruppen inviteret Dr. Max H. Poech fra Frauenhofer instituttet i Itzehoe til at holde et halvdages indlæg om pålidelighedsaspek-ter ved blyfri teknologi. Foreningen betalte udgifterne til foredragsholderen, og det er en mulighed andre Erfa-grupper skal holde sig for øje. Hvis der er mulighed for at peppe et Erfa-gruppe møde op ved at invitere en gæst til at holde et foredrag, men som indebærer udgifter til honorar eller transport, så kontakt sekre-tariatet i god tid med en beskrivelse af emne, foredragsholder og et budget. Så er det muligt relativt hurtigt at få bestyrelsens afgørelse, om foreningen vil betale.

SPM’s designlinieBestyrelsen har besluttet at se på foreningens identitet, som den fremgår af linien i det design, vi benytter. Det drejer sig både om logo, brevpapir, Magasinet og hjemmesiden, men også foreningens navn vil blive overvejet. Den rigtige rækkefølge er selvfølgelig at finde navnet først og dernæst tilpasse de andre dele til dette. I den forbindelse er det vigtigt at se på erfaringerne fra vores søsterforening Data-teknisk Forum, der for et par år siden skiftede

navn til Tecpoint. Året efter faldt medlemstallet med en tredjedel! Fornemmelsen er derfor, at der nok ikke skal pilles ved selve SPM-navnet, men eftersætningen kan eventuelt modifice-res. Et ord som ’Sammenslutningen’ har for eksempel ikke den samme klang i dag, som det havde, da foreningen blev stiftet for 40 år siden. For logoet, designlinien og i særdeles-hed hjemmesiden er der imidlertid mere frit spil. Disse elementer kan enten shines op til en mere nutidig udgave, eller også kan de ændres mere markant. Dette vil bestyrelsen diskutere i løbet af efteråret, blandt andet med udgangs-punkt i nogle oplæg til et ændret design.

Ændring af medlemskredsenSPM har nu 71 fuldt betalende medlemmer.Hertil kommer 6 associerede medlemmer.

UdmeldelserGPV Elbau A/S

Nye medlemmerOtico Geophysical ASTetra Pak ABO. J. Electronics A/SWidex A/S

DELTA har i marts afholdt en velbesøgt tema-dag, hvor der var fokus på fejlmekanismer og responsmønstre for elektriske apparater, og hvor baggrunden for test med superhurtige transienter, enten som ledningsbårne eller feltbårne signaler, blev beskrevet. Ved samme lejlighed var der mulighed for at se den testge-nerator, der forsøgsmæssigt er bygget op som en del af projektet.Det vigtigste projektresultat er indtil videre, at den accelererede metode er i stand til at skabe reaktioner i testobjekterne, som ikke umiddelbart viser sig ved andre EMC-test. På

nuværende tidspunkt opfatter vi fejlmekanis-men således, at der flyttes ladninger i dele af kredsløb og komponenter, som man normalt ikke kan påvirke. Det kan f. eks. medføre, at begge transistorer i en brokoblet power converter tændes samtidig, og kredsløbet derved ødelægger sig selv. Eller et display bliver ulæseligt, og først virker efter et stykke tid helt uden strøm. Fejlreaktionerne har vist sig at kunne være ødelæggende for testobjek-terne. Projektet er nu i sin afsluttende fase, og de endelige resultater vil foreligge i løbet af sommeren.

SPM-rapporterMedlemmer af SPM får rapporter tilsendt som led i medlemskabet. Andre kan købe rapporterne af SPM ved henvendelse til Lise Korfitzen på tlf. 72 19 42 45 ellere-mail lko@delta.dk.

Elektrisk immunitet

3

Igangværende SPM-projekter Robusthed og performance af elektronik ved immunitetstestProjektet skal identificere de vigtigste EMC- immunitetsparametre, der afgør robusthed og EMC-kvalitet af et antal elektronikprodukter. Der udføres en sammenlignende test med et antal produkter, der underkastes normale EMC-test specielt ved brug af transienter, ESD og HF signaler. Der udføres desuden test ved et stærkt forhøjet testniveau, og specielt surgeimpulser undersøges i denne sammenhæng. I disse test inddrages blandt andet temperaturforhold.Midtvejs er afholdt en temadag, så tilbagemel-dinger herfra kan få indflydelse på slutrappor-ten. I rapporten beskrives for udvalgte testem-ner og elektriske parametre testens strenghed og fejlmekanismerne, og sammenhængen med enhedernes overlevelse og deres funktionelle reaktion bruges som indikation af performance. Projektleder: Per Thåstrup Jensen, DELTA. Pro-jektstørrelse: kr. 390.000. Rapporten forventes udsendt efter sommerferien 2009.

Accelerationsfaktorer og accele-rerede ældningstest – En guide baseret på praktiske erfaringerProjektet tager udgangspunkt i SPM medlemmernes brug af, og erfaringer med, accelerationsfaktorer og ældningstest. Dette erfaringsmateriale sammenholdes med de empiriske formler, der findes i litteraturen, til bestemmelse af levetid for elektronik og mekanik. Fokus fastlægges i samarbejde med medlemmerne, for at afgøre om der er behov for at koncentrere undersøgelsen om bestemte komponenttyper eller eksponeringsparametre. Midtvejs afholdes en temadag, så tilbagemel-dinger herfra kan få indflydelse på slutrap-porten. Rapporten vil indeholde de systema-tiserede og sammenstillede informationer, en guideline i brug af accelerationsfaktorer samt praktiske eksempler på brug af disse. Projektle-der: Anders Bonde Kentved, DELTA. Projektstør-relse: kr. 390.000. Rapporten forventes udsendt ved udgangen af 2009.

SPM’s 13 erfa-grupperOplysninger om hver enkelt erfa-grup pe findes på SPM’s hjemmeside: www.spm-erfa.dk3 Grøn elektronik5 Produktsikkerhed – godkendelse6 Pålidelighed7 Mikroforbindelsesteknik8 Produktionsteknik9 EMC10 Miljøprøvning og konstruktion11 Planlægning og udvikling af produktionstest13 Termisk rigtig apparatkonstruktion16 Fejlanalyse af elektronikkomponenter17 HALT/HASS18 Produktlyd19 Sensory Exchange

Måling i EMC kammer

DELTA EMC er i sidste fase af gennemførelsen af årsprojektet Robusthed og per-formance af elektronik ved immunitetstest, der skal klarlægge muligheden for at målrette EMC-design i retning af mere robuste konstruktioner. Designet af det robuste produkt skal opnås gennem anvendelse af orienterende test med særlige testsignaler og høje amplituder i løbet af udviklingsfasen.

Af Per Thåstrup Jensen,

DELTA, www.delta.dk

4

Af Carsten Thomsen, DELTA, www.delta.dk

FPGA til ultrapålidelig tidstro test

Hver gang PC-baseret software er involveret i avancerede test- eller kontrolsystemer, lider systemet potentielt under lavere driftssikker-hed, og usikkerhed i tidsbestemmelserne. For mange anvendelser opvejes disse begrænsnin-ger af desktop PC’ens fleksibilitet og regne-kraft. Men hvis systemet skal køre med mikro-sekund timingnøjagtighed, eller hvis svartider og eventuelle reguleringssløjfer i testsystemet ikke bare skal være ekstremet hurtige, men også 100% forudsigelige, og uden jitter, for at reducere målefejl og optimere kontrolsyste-mets stabilitet, så skal vi have andre løsninger på banen.

DELTA har i flere år arbejdet på FPGA baserede løsninger til disse formål. Selv om FPGA er en velkendt teknologi, er opbygning af avancerede kontrol- eller testsystemer ikke en enkel opgave, idet der både kræves dyb VHDL erfaring, og der stilles store krav til udvikling af I/O-drivere til måleinstrumenter eller andre enheder. Derfor er der ofte en lang vej, før systemet kører, og iterativ programudvikling vanskeliggøres af de forholdsvis store spring.

Ved at benytte National Instruments LabVIEW til FPGA udviklingen opnås en række fordele, men i første gang kun i forbindelse med test- og kontrolsystemer. En af de største gevinster er, at færdige drivere findes til en bred vifte af måleinstrumenter, video kameraer, A/D, D/A konvertere, 40 MHz digital I/O linier osv. Herved spares meget tid, idet driveren er en enkelt drag and drop operation, hvor en ikon, der repræsenterer hardware enheden, sættes på det grafiske program.

Timing forholdene forbedres på to måder: Hovedprogrammet kan være en endeløs sløjfe, der gentages i takt med klokken af hensyn til

klokpuls determinisme for hver eksekvering af sløjfen. Derudover kan tilstanden af alle I/O enheder styres med en absolut og relativ opløsning på 25 ns. Herved skabes mulighed for at bygge ultra-præcise timing/signal sti-mulus generatorer, at opsamle data synkront (med deterministisk delay i forhold til stimuli), samt at foretage eventuel signalbehandling eller benytte kontrolsystem algoritmer på et foruddefineret antal klok cykler.

Systemet kan også skaleres uden performance reduktion, idet FPGA kan benytte 100% afkob-lede parallelle ressourcer i modsætning til PC’er, hvor store dele af systemet deles, også i multi-core CPU’er. Herved kan der opbygges

mange identiske parallelle måle- eller regule-ringssløjfer indtil antallet af logiske enheder i FPGA’en eller dens I/O porte er brugt op. Men selv i dette tilfælde kan multiple FPGA kort synkroniseres.

Grundlæggende signalbehandlingsrutiner kan også forbedres ved at benytte mere hardware i form af parallelisme og pipeline teknik-ker. Brug af pipelines betyder selvfølgelig en forøgelse af respons tiden af systemet, men ofte er det ikke afgørende, om det er 50 eller 200 ns, idet det typisk er størrelsesordener bedre end det opnåelige på en PC. Derimod er det vigtigt, at respons tiden bliver 100% deterministisk.

LabVIEW eksempel - FPGA udvikling

5

Fra et datalogisk synspunkt er hele syste-mideen interessant, idet den adresserer et emne (hard core real-time), som ikke nyder så stor udbredelse. I selve udviklingsprocessen starter man med det abstrakte verdensbillede repræsenteret ved et blokdiagram, der består af logiske, matematiske og timing blokke og relationer. Derefter bliver al form for abstrak-tion kompileret ud af systemet, og begreber som drivere med multi-lags OSI modeller, samt operativsystemer, forsvinder i selve run-time situationen, idet vi her taler om rene FPGA systemer, som ikke har en indlejret CPU core. Parallelismen er også interessant, idet der principielt kan være 100% afkobling mellem de forskellige parallelle grene. Til sidst er det interessant at konstatere, at i klassisk program-mering kompileres et program til en forudefine-ret CPU med sit specielle faste instrukstionsæt, eller til en mellemliggende virtuel maskine der oversættes til den specifikke CPU. I begge tilfælde er instruktionerne dog faste. Men med FPGA teknologien designes der reelt en ny, dedikeret CPU optimeret til netop den specifikke opgave. Altså, processoren tilpas-ses til brugeren og anvendelsen, i stedet for at brugeren tvinges til at benytte en specifik processorarkitektur.

Lad os tage et praktisk eksempel, hvor der er behov for at skabe 12 separate kontrolsløjfer til styring af 12 uafhængige, men separate ser-vosystemer på en produktionslinie. Her klones programmet med en drag og drop operation, og alle 12 sløjfer kører med samme hastighed uden at forstyrre hindanden. At udføre dette på en klassisk CPU ville være en uhyre vanske-lig opgave, men det ligger lige til højre ben ved brug af FPGA. Der kræves ingen scheduling, låsning af processor, og speciel håndtering af de kritiske dele af koden.

Pudsigt nok minder FPGA udviklingen om gammeldaws TTL design, hvor man tog Texas Instruments 7400 katalog ned fra hylden og opbyggede dedikeret hardware. Med nutidens værktøjer er hardwaren bare skiftet ud med software ikoner, der hver har en langt højere funktionalitet end tællere og simple logiske operationer.

I et andet eksempel bygges der et målesystem, som synkroniserer klokken til en ekstern kilde - i dette tilfælde til en GPS klok. RS-232 porten fra GPS’en kobles til et par 40 MHz digitale I/O linier, og der bygges et interface og en ASCII strengparser i hardware, som ses i figuren. Et præcisionssignal fra GPS’en konverteres via A/D omsætterne, og den digitale version af signalet synkroniseres og resamples til at styre andre A/D og D/A konvertere, som er 100% GPS synkrone. Samplingsfrekvensen styres så af en FPGA baseret klok generator, som også holder klokken gående (en keep-alive clock hvis GPS signalet falder ud), og styrer klokfre-kvensen med de sidste kendte offset/drift para-

metre udledt fra synkroniseringstidspunktet. En absolut tidsnøjagtighed - bedre end 100 ns - i forhold til de standardbærende atomure kan opnås i et sådan system uafhængigt at dets lokation på kloden.

Vi har oplevet det som meget tilfredsstillende, at det igen er muligt at forstå, hvad der foregår i den grundlæggende maskine indenfor hver klokpuls. At udvikle systemer med en præci-sion, determinisme, og synkron adfærd som vi næsten har glemt efter PC’en blev en populær platform, er som et friskt pust, der åbner mulig-heder for design af systemer, hvis ydelse vi ikke tidligere turde drømme om. FPGA systemer er specielt egnede til meget repetitive opgaver, som kontrol sløjfer, streaming signalbehand-ling, og massivt parallelle hjælpeprocessorer til specialiserede matematiske rutiner. For mere generel computing, hvor program eksekverin-gen er ekstrem kompleks og har et højt antal af mulige forgreninger, er den klassiske CPU og dens programmeringsparadigme mere egnet.

FPGA baseret målesystem

Af Thomas Bech Hansen,

DELTA, www.delta.dk

6

Vi er kun lige begyndtNår Danmark til december byder verden velkommen i København til FN’s klimakonfe-rence COP15, sættes ikke et punktum men en foreløbig tankestreg i et langt forløb med klima på den politiske og mediemæssige dagsor-den. De fleste føler sikkert allerede, at der er blevet talt om klimatopmødet i flere år, hvor ikke bare forventningerne til konferencen er bygget meget højt op, men hvor de fleste også føler, at der fortsat er mere form end indhold i klimadebatten.

Men selvom vi har talt meget om klimaændrin-ger, klimaudfordringer og klimadagsorden, så er vi faktisk kun lige begyndt. COP15 forventes at blive den mest betydningsfulde klimakon-ference siden Kyoto mødet i 1997, da man i København skal vedtage de centrale elementer i en ny global klimaaftale, der skal gælde fra 2012.

Den forventede aftale skal adressere klimapro-blemerne ved at skabe rammerne og målene, hvilket vil medfører en global efterspørgsel efter løsningerne i takt med, at landene skal leve op til deres mål og forpligtelser. Dermed kommer de globale forretningsmuligheder for danske virksomheder. Aktuelt lægges alle

kræfter i at skabe et bredt defineret udstil-lingsvindue for Danmark i forbindelse med COP15. Værtskabet medfører både en direkte relateret meromsætning samt en indirekte interesse og markedsføring af landet som alt fra et klimavenligt turistmål til et land fyldt med klimaløsninger og teknologier.

Mens udstillingsvinduet isoleret set er vigtigt, så er det tiden efter COP15, der er afgørende for, hvorvidt dansk industri evner at skabe en økonomisk vækst på basis af de muligheder, der byder sig – eller måske nærmere, som indu-strien selv er med til at skabe. Det er i årene efter december 2009, hvor målsætningerne skal indfries – og hvor verdens beslutnings-tagere vil rette sig mod dem, som viser sig at have bæredygtige og robuste teknologier at tilbyde.

Vind, vand, biomasse – og grøn ITKlimaudfordringerne er ikke et nyt fænomen – især ikke for danske virksomheder. I Danmark har vi en lang række store industrivirksomhe-der, der med deres teknologier og produkter allerede spiller en global rolle i klimaløsnin-gerne. Vindkraft, vandmiljø, pumper og biores-sourcer er blot nogle i en bred vifte af danske kernekompetencer, der i de kommende år skal

sikre landet som en af de førende eksportører af klimateknolo-gier.

Dertil har vi en stor skov af spirende virksom-heder, der enten er på vej med helt nye teknologier – eller som ved at anvende deres eksisterende produkter og teknologier på klimarelevante områder kan opnå nye konkur-rencemæssige fordele.

Vores egne styrkepositioner under overskriften ”cleantech” skal i høj grad findes i en vifte af teknologier, som dækker bredt fra pumper til bioethanol – samt ikke mindst i vores lange erfaring med energioptimering og anvendelse, der som videnservice tilsvarende er i gang med at skabe sig en global position.

Copenhagen Climate Council afholdt i maj 2009 en verdenskongres for industrien, som skulle komme med deres anbefalinger til

Fra problemer til muligheder: Innovation med klimaet i førersædet

Den positive side af problemer er, at de råber på løsninger. Og med behov for løsninger skabes nye forret-ningsmuligheder. Klimaforandringer vil skabe forretningsmuligheder – især på den globale scene – for danske virksomheder.

7

regeringerne frem mod COP15. Overordnet set falder anbefalingerne i to kategorier: Ram-mebetingelser og teknologier. Staten skal sikre klare, enkle og langsigtede rammebetingelser, reguleringer og incitamenter – mens industrien selv både skal levere reduktioner men også teknologierne. De to sider går naturligvis hånd i hånd, da industrien ikke kommer med egne reduktioner eller nye teknologier, med mindre investorerne ser et tydeligt return-on-investment.

Dette er indirekte også en vigtig besked til vores forestående udfordringer med at finde de nye teknologier til at skabe klimaløsninger. Når vi som teknologibegejstrede sætter os for at skabe nye innovative produkter, er vi nødt til at sikre, at der er den berømte ’business case’ bagved. Vi kan arbejde med elbiler, solceller, energy harvesting og nye byggematerialer, der hver især kan levere tekniske valide resultater, men afgørende for disses kommercielle succes er, at vi kan påvise en bæredygtig ’business case’.

Hvor skal vi starte?Netop ’business casen’ kan være svær at skabe isoleret – især mod et marked, der endnu ikke er så tydeligt og etableret. Derfor skal vi starte med at etablere bredere samarbejder, frem for at stå med en perlerække af isolerede idéer og projekter. Nogle kommer med den gode idé, der savner en teknisk løsning – andre sidder med en teknisk løsning, der leder efter en klimaudfordring. Nogle er allerede positioneret i klimadebatten med dedikerede teknologier – mens andre forsøger at positionere deres eksisterende teknologier med en for dem ny klimavinkel.

Hvis vi skal påvise vores evner til at skabe vedvarende løsninger, skal vi samarbejde på tværs af ellers kendte domæner og faglige discipliner. Vi kan ikke løse klimaudfordringerne og slet ikke vinde den globale efterspørgsel efter teknologiske løsninger ved at tage afsæt i komponenter. Den enkelte danske virksomhed får svært ved at komme i betragtning som leverandør, hvis produktet eller komponenten ikke indgår i et samlet og gennemarbejdet system baseret på en klimamæssig ’business case’.

Hvad kommer vi med?Hvis vi skal finde systemløsninger, må vi åbne vores idéer og teknologier for hinanden for at komme samarbejdet i møde. Vi er alle i gang med at tænke på, hvordan vi kan bidrage til

klimaudfordringerne. Selvom finanskrisen påvirker vores risikovil-lighed, så er det farligt for dansk industri at tøve nu, hvor mulighe-derne byder sig til. Både nationalt og interna-tionalt vil der i de kom-mende år blive iværksat incitamentsprogrammer, forskningsprogrammer, støtteordninger og lignende, der skal puste nye idéer og projekter i gang.

Derfor er det vigtigt at finde sammen med vidensinstitutioner, der evner at facilitere udviklingen og anvendelsen af nye teknologier. Anvendelsesorienterede vidensinstitutioner fungerer bedst i rollen som teknologiformidler og evner at facilitere mødet mellem forskel-lige teknologiformer og forskellige dele af industrien. Dertil kan videninstitutioner samle interessenter om nye teknologier og anvendel-ser som f.eks. energy harvesting for at skabe en hurtigere videnspredning og anvendelse i industrien.

Der er en bred vifte af danske kernekompe-tencer, der allerede er positioneret som ”clea-ntech”. Men vi skal ikke glemme de mange andre grundlæggende teknologiske kompeten-cer, der kan komme i spil på klimaområdet, og som kan understøtte modningen af de nye kli-mateknologier. Heri spiller den mere generiske viden om f.eks. elektronik og sensorer en stor

rolle for at skabe intelligente klimaløsninger og sikre opsamling af klimadata. Dertil skal vores viden fra mere traditionelle teknologifelter og traditioner være med til at skabe robuste og pålidelige produkter og løsninger i dette fortsat umodne marked, da de fleste klimateknologier i sagens natur er tæt på det barske miljø.

Klimaudfordringerne er et vedvarende tema – og ikke bare et modelune. Derfor skal man ikke tøve med at positionere sin viden og udvikle nye kompetencer under den overskrift. Det er vigtige for størstedelen af dansk industri at finde egne nicher og styrkepositioner for at være relevant som global samarbejdspartner. Vi kan hverken som industri eller som nation være specialister i alle teknologier eller løsninger, hvorfor vi må have modet til at vælge. Heldigvis er dansk industri privilegeret af at have nogle historiske styrkepositioner, der gør dette valg lettere.

Renewable Energy Energy Efficiency Eco-efficient Solutions

Wind Energy Building Solutions and Components

Ventilation Solid/Industrial/Household Waste Management, and waste to energy

Biomass/Biogas Efficient Electric Motors

Renewable Energy Storage

Water Supply, Sanitation and Water Resource Management

Bioethanol, 2.generation

Pumps Metering Vehicle to Grid

Solar Energy Energy-efficient Power Plant

District Heating and Cooling

Eco-friendly Agriculture

Fuel Cells Combined Heat and Power

RE System Integra-tion in the power sector

Sustainable Urban Planning and Architecture

Hydro and Wave Power

Micro Combined Heat and Power

Efficient boilers

Geothermal Energy

Danske energi- og cleantechløsninger, kilde: www.cop15.dk

Læs mere om COP15 på:

www.cop15.dk

Sådan påvirker du SPMI slutningen af august påbegynder vi proces-sen, der skal føre til beslutningen om hvilke(t) projekt(er) SPM skal gennemføre i 2010. Det første skridt er at bede Erfa-gruppernes medlem-mer om at komme med ideer til - fortrinsvis tekniske - projekter. En projekttitel og få liniers tekst er nok.

Erfaringen viser, at de ideer, der udspringer af diskussioner i Erfa-grupperne, ofte ender højt på listen, så det kan betale sig at vende en ide med gruppen. Det kan ske enten via mail, eller ved at tage diskussionen op på det første møde efter sommerferien. Men det er ikke en betingelse, at forslaget kommer fra en Erfa-gruppe. Du kan også sende det direkte til spm@delta.dk.

En væsentlig inspirationskilde til projektforslag er de ideer, der ved tidligere års afstemninger fik stemmer nok til at komme i den øverste tredjedel, men endte med ikke at blive valgt til årsprojekt. Dette forløb betyder ikke at forslaget var dårligt, og aldrig vil blive gennemført. Måske blev det udkonkurreret af et, der på det tidspunkt var mere relevant, eller også var der en trend, der fokuserede interessen på andre typer af projekter. Projektforslagene fra de tidligere år kan for

eksempel findes i SPM Magasinet, hvor vi i flere år har bragt top-10 fra afstemningen.

Det næste skridt i processen er, at de indsendte ideer sendes til afstemning blandt alle Erfa-gruppe-medlemmer i slutningen af september. Resultatet af denne afstemning konsolideres så frem til generalforsamlingen i slutningen af november, hvor formanden præsenterer afstem-ningsresultatet.

Herefter vil bestyrelsen så - frem til foråret 2010 - undersøge, hvordan foreningens midler anvendes mest optimalt. til at gennemføre et eller flere årsprojekter. I den fase bliver det blandt andet afklaret, hvorvidt en sammenlægning eller opsplitning af emnerne kan føre til udnyttelse af synergier, eller skal vi i stedet vælge et projekt blandt de, der fik flest stemmer, som samtidigt arbejder videre med et tema fra et af de seneste årsprojekter?

Som en del af processen bliver der rekvireret uddybende projektbeskrivelser, og der bliver udar-bejdet et antal egentlige tilbud på gennemførelse af udpegede projekter. I det typiske tilfælde vil årsprojektet blive startet i løbet af foråret.

SPM er en forening for elektronikvirksomhe-der, komponentleverandører og for de mange virksomheder, der benytter elektronik i deres produkter. Medlemmerne udgør et nordisk net-værk, der udveksler erfaringer og igangsætter fælles undersøgelser.Deltagelse i SPM skaber et stærkt og vigtigt fundament for virksomhedernes bestræbelser på at være konkurrencedygtige, at sikre mar-kedsadgang og at sikre produktsikkerheden.

Foreningens hovedaktiviteter er:

Erfaringsudveksling i erfa-grupperHer mødes de enkelte virksomheders specia-lister inden for gruppens tema tre-fire gange årligt og holder hinanden ajour med den nyeste udvikling inden for deres specialom-råde.

Hvem er SPM ...

SPM Sammenslutningen for Pålideligheds- og MiljøteknikSPM’s sekretariatDELTA Dansk Elektronik, Lys & AkustikVenlighedsvej 42970 HørsholmTlf.: +45 72 19 40 00Fax: +45 72 19 40 01E-mail: spm@delta.dk

www.spm-erfa.dk

Gennemførelse af undersøgelser (SPM-projekter) Projekterne finansieres via kontingentet, evt. suppleret med midler fra fonde o.a.SPM-projekter gennemføres prioriteret efter medlemmernes ønsker. Forslagene formuleres i reglen direkte i erfa-grupperne, og bestyrelsen igangsætter de projekter, der skal gennemfø-res.

Kontingentet udgør årligt kr. 8.000,- samt kr. 1.000,- pr. erfa-gruppeplads. En kontingent-struktur der sikrer, at de, der har størst gavn af foreningen, betaler mest. Yderligere oplys-ninger om foreningen findes på internettet på SPM’s hjemmeside www.spm-erfa.dk.Her er en oversigt over eksisterende erfagrup-per og en fortegnelse over SPM’s medlems-virksomheder samt rapporter, der er udgivet.

Rapporterne sendes automatisk til kontaktper-sonen hos medlemsvirksomhederne.

Kontakt vores sekretariat hvis du ønsker at vide, hvem der er kontaktperson i din virk-somhed.Ekstra rapporter kan købes hos SPM’s sekretariat.

Per Østergaard Nielsen, formand,

Danfoss Drives A/S

Hans Fhær Larsen, næstformand,

Novo Nordisk A/S

Pernille Vinten,

DancoTech A/S

Per Boel,

Terma A/S

Lars Rimestad,

Grundfos A/S

Ole Rindom,

Bang & Olufsen A/S

Kurt Stochholm,

Kamstrup A/S

SPM’s bestyrelse

8