lungenyt 6, 2010

nr. 6 december 2010 danmarks Lungeforenings medLemsbLad

Pas På indeklimaet i julen

jeg har også lunger

maskebehandling vinder tid

Lun

gen

yt

Julens indeklimaDecember handler traditionen tro om nærvær og hygge inden døre. Læs om den nyeste forskning, og hvad vi selv kan gøre for at passe på hinanden - også i juletiden.

2 LUNGENYT nr. 6 2010

2010 har været et spændende år med mange

initiativer og samarbejder. I vores seneste

undersøgelse af danskernes holdning til to-

baksforurenet luft, fremgår det, at 82 % af

de i alt 5000 deltagere mener, at det skal

være forbudt at ryge i nærheden af børn. I

undersøgelsen, der er udarbejdet i samar-

bejde med Sundhedsstyrelsen, Kræftens

Bekæmpelse og Hjerteforeningen, gælder

det for deltagere med børn under fem år, at

85 % aldrig ryger indendørs i deres hjem.

Og 75 % af alle adspurgte er opmærksom-

me på, at det kan skade børn at indånde luf-

ten i et rum, hvor der er blevet røget dagen

før. Det er overordentligt positivt, at der i

befolkningen er så stor en opbakning til et

forbud mod at udsætte børn for tobaksfor-

urenet luft. Det er et tegn på, at der er sket

en holdningsændring blandt befolkningen,

når det gælder tobaksrøg i omgivelserne.

Behov for opstramningNår det handler om at beskytte vores børn

mod de skadelige stoffer fra tobaksrøg, er

der dog stadig et stykke vej endnu - også på

lovgivningsområdet. Det vil vi i Danmarks

Lungeforening have fokus på i det komne

år, hvor lov om røgfrie miljøer skal revide-

res. Undersøgelsen viser nemlig også, at 70

% af alle adspurgte tror, at det er forbudt at

ryge indendørs hele døgnet i dagplejehjem.

Realiteten er, at det er tilladt at ryge inden-

dørs, når børnene ikke er der. Denne uover-

ensstemmelse, mener vi, er et stærkt signal

til politikerne om at få strammet op.

Vi skal passe på børneneBåde børn og voksne bliver påvirket af to-

baksforurenet luft. Men børn er særligt sår-

bare. Børn, der udsættes for tobaksforure-

net luft, har en øget risiko for nedsat lunge-

funktion, astma, luftvejsinfektioner og

mellemørebetændelse. MEN børn kan ikke

Et helt særligt ansvar for børnselv sige fra over for røgen. Det er derfor de

voksnes ansvar at sørge for, at børn ikke ud-

sættes for de farlige stoffer og partikler fra

røgen. Dertil kommer det samfundsøkono-

miske aspekt. Konsekvensen af syge børn er

ofte, at forældre bliver nødt til at blive hjem-

me fra arbejde. Man vil kunne spare sam-

fundet for rigtig mange ”barns første syge-

dag”, hvis man undlod at udsætte børn for

tobaksforurenet luft.

”Lykkelig” uvidendeHvad er det så, der skal til yderligere? Med

den kulturændring vi har set igennem de se-

neste år, handler det om, at vi er gået fra at

være ”lykkelig” uvidende, til at flere i dag

har viden om effekten af tobaksforurenet

luft. Viden og forståelse skaber altid betin-

gelser for, at vi kan sige fra og handle. Det

handler altså ikke om at gå efter rygerne!

At flere mennesker så træffer deres per-

sonlige valg om at stoppe med at ryge, og at

denne beslutning kommer i stand på grund

af vidt forskellige årsager eller påvirkninger

viser, at vi er forskellige og har forskellige

behov. I den forbindelse kan du glæde dig til

at læse Doris’ personlige beretning her i bla-

det.

Lungesagen spænder vidtLungesagen inkluderer mange forskellige

lungesygdomme og dagsordner, og vi er klar

over, at vore medlemmer og lungeinteresse-

rede har individuelle ønsker til, hvilke bolde

vi som patientforening skal løbe med. Og

det er inspirerende og lærende for os at høre

om vores medlemmers oplevelser.

Samtidig er det vigtigt med solid forsk-

ning og ny viden, da det er med til at ud-

vikle evidensbaserede retningslinjer og sikre

muligheden for at optimere plejesituationer

og samspillet med patienten, især når vi i

dag har et sundhedsvæsen under stærkt pres

med konstant fokus på optimering af res-

sourcer. Dette samt respons og input fra alle

medlemmer hjælper os med at holde snu-

den i sporet.

Samarbejde er vejen fremSom jeg nævnte indledningsvist har dette år

bragt meget godt med sig, og aktivitetsni-

veauet har været højt. Det mærker vi tyde-

ligt ved, at flere kontakter os om samar-

bejdsprojekter. Helt konkret er vi utroligt

glade for den store opbakning, der har været

til den internationale KOL-dag - medieom-

talen i sig selv var imponerende - læs om det

på vores hjemmeside.

Værdien af vores nye samarbejdsflade

med især Astma-Allergi Danmark, Lunge-

Patient.dk og Apotekerne er åbenlys. Det er

et samarbejde, der spiller en meget vigtig

rolle, når det handler om at skabe betingel-

serne for sundere lunger – livet igennem.

Også opbakning og samarbejde med vores

egne lokalforeninger rundt omkring i landet

samt Dansk Lungemedicinsk Selskab

(DLS), Fagligt Selskab for Lunge- og Aller-

gisygeplejersker (FSLA), kommuner, regio-

ner og praktiserende læger er afgørende for,

at alt kan integreres og give mening på lokalt

plan for den enkelte patient og pårørende.

Stor tak til alle for at vi sammen har taget

dette skridt.

Vi glæder os til at gå ind i 2011, der er

vores 110 års jubilæumsår. Sikke en ballast

og historie vi har i bagagen til at opnå nye

målsætninger for sundere lungere – livet

igennem!

Jeg ønsker alle en glædelig jul og et lyk-

kebringende nytår!

Anne Brandt

leder

3LUNGENYT nr. 6 2010

Pas på indeklimaet i julenNy undersøgelse af forbrændingskilder inden døre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Et stædigt rygestopDoris Junker Nielsen stoppede i første forsøg - læs hendes historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Spørg os . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Jeg har også lungerDanmarks Lungeforenings ambassadør, Line Kruse, brænder for lungesagen - læs hvorfor . . . . . . . . . side 10

Maskebehandling vinder tidSygeplejeforsker Dorthe Sørensen om non-invasiv ventilation (NIV) til akut åndenød . . . . . . . . . . . . . side 12

Ti år med dansk sygeplejeforskningLektor Kirsten Lomborg gør status efter ti år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

Nyt fra sekretariatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

Nyt fra lokalforeningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 17

Nyt fra Alfa-1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

Jule krydsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23

KOL-dag med sundere lunger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . bagsiden

indhold

Design og produktion: Mediegruppen as (15253) • Tryk: JørnThomsen/Elbo A/S • Forside: Istockphoto • Bagsidefoto: Sofia Zafirakos og Marianne Obed Madsen

DANMArkS LUNGEFOrENING

Administration

Danmarks LungeforeningStrandboulevarden 47B2100 københavn ØTelefon +45 3874 5544. Fax: +45 3874 0313. Giro: [email protected], www.lungeforening.dk

Danmarks Lungeforenings kystsanatorium i HjertingSanatorievej 6, 6710 Esbjerg VForstander: Dorte LismoesTelefon +45 7511 5003 Fax: 7511 [email protected]

LOkALFOrENINGEr:

Lokalforeningen for region HovedstadenFormand: Nina Berrig Syvhøjvænget 133 , 2625 VallensbækTelefon: 4364 3760, [email protected]

Lokalforeningen for AalborgFormand: karin Jensenkonvalvej 11,1.tv. , 9000 AalborgTelefon: 9818 4822, [email protected]

Lokalforeningen for GuldborgsundFormand: Edvard TrabergTelefon: 3876 0031, [email protected]

Lokalforeningen for SønderjyllandFormand: Edith B. Pedersen Hjarupvej 7, 6200 AabenraaTelefon: 7462 7960, [email protected]

Lokalforeningen for TrekantsområdetFormand: Mette ThyssenNørrekær 32, 7100 VejleTelefon: 7582 1266, [email protected]

Lokalforeningen for FynFormand: Peter Willemar kristensenVangelystvej 9, 5250 Odense SVTelefon: 2347 8255, [email protected]

Lokalforeningen for ÅrhusFormand: Margrethe BognerTelefon: 3876 [email protected]

Lokalforeningen for Vordingborg kommuneFormand: Dorrit HelgesenHovvejen 19, 4772 LangebækTelefon: 6171 6046, [email protected]

Lokalforeningen for Viborg-SkiveFormand: Anne-Marie ThomsenTelefon: 2855 3749 (bedst efter kl. 17.00)

Lokalforeningen for VestkystenFormand: Anne Merete Nilausen Telefon: 2233 3765, [email protected]

Nordsjællands VejrstationFormand: Anette GarsdalMalmmosevej 99, 2830 VirumTelefon: 2063 8649, [email protected]

Danmarks SarkoidosenetværkFormand: Merete MortensenFrydenlunds allé 7, 2950 Vedbæk Telefon: 4589 4125 efter kl. [email protected] www.sarkoidosenet.dk

LTX-VESTLungetransplantationskomiteen i VestdanmarkSygeplejerske Louise Brink ChristensenTelefon: 8949 2206, [email protected]

LTX-ØSTLungetransplantationskomiteen i ØstdanmarkFormand: Poul DuckertTelefon: 4222 9019, [email protected]

Rådgivning

ring til lungelinjen hver mandag kl. 11-12: Sygeplejerske Marie Lavesen, tlf. 3013 7946kl. 16-17: Socialrådgiver Susanne kitaj, tlf. 3013 7948

skriv til spørg os på [email protected]ørg kol-sygeplejerske marie lavesenpå www.kol.dk


Undgå farvede stearinlys, guldlys, sølvlys eller lys med julemotiver o. lign. Farvede lys forurener langt mere end almindelige lys, fordi væ-gen suger farven til sig og kan give en ujævn forbrænding.

vær obs På de farvede lys

Vi vil gerne høre din mening. Bliver din vejrtrækning generet, hvis der tændes stearin-lys? Hvordan taler du med familie og venner om det? Del dine erfaringer med at være ”lyseslukker” på www.snakomkol.dk under debatemnet: Julens hygge. Vi opfordrer alle, der har en lungesygdom til at deltage i debatten på chatten.

er du generet af stearinlys?

indekLima

Pas på indeklimaet i julenHvis du har en lungesygdom, har du måske mærket, at stearinlys og brændeovne generer dig? en ny undersøgelse frikender ellers forbrændingskilderne inden døre, men det betyder ikke, at de er uproblematiske, udtaler forsker Lars-georg Hersoug.

Af Isa Lindbæk foto Istock

De sølvfarvede lys glimter smukt i juledeko-

rationen. I pejsen knitrer brændet, og fra

køkkenet strømmer duften af den dejlige

julemad ind i stuen. Det er ægte julehygge

for de fleste men ikke nødvendigvis for

mennesker med lungesygdomme. Tværti-

mod kan det muligvis være opskriften på

åndenød og ubehag. Forsker Lars-Georg

Hersoug fra Glostrup Hospital har for nylig

i forbindelse med befolkningsundersøgelsen

Helbred2006 udført en større undersøgelse

af, om det er farligt for vores luftveje at tæn-

de stearinlys, tænde op i brændeovnen og

lave mad på gaskomfur.

- Ifølge de første resultater ser det umid-

delbart ikke ud til, at de bittesmå partikler

fra de tre forbrændingskilder øger risikoen

for luftvejssymptomer, astma eller allergi,

men derfor kan det sagtens være generende

for mennesker med lungesygdomme allige-

vel.

Rygning er største indeklima-synder Jeg har ikke specifikt undersøgt effekter på

lungepatienter, men jeg vurderer, at den så-

kaldte ”Healthy User Effect” kan have været

i spil i forhold til lungepatienter, fortæller

Lars-Georg Hersoug.

På et almindelig dansk betyder det, at

mennesker, som eksempelvis generes af ste-

arinlys, formentlig ikke selv tænder dem.

Derfor er de ikke med i undersøgelsen, og

dette kan undervurdere effekten. Lars-Ge-

org Hersoug:

- Mange lungepatienter lever på kanten

af iltmangel og vejrtrækningsproblemer, og

derfor skal der ikke så meget til, før de ople-

ver gener. Partikler i luften kan irritere luft-

vejene, hvilket kan bidrage til at mindske det

lille overskud af luft, de har, selvom andre er

helt upåvirkede. Det er dog vigtigt at under-

strege, at selvom eksempelvis en brændeovn

kan være generende for mennesker med en

lungesygdom, er det ingenting i sammenlig-

ning med tobaksforurenet luft. Rygning er

stadig den suverænt største indeklima-syn-

der.

Mere ind end ud?En ny dansk undersøgelse viser ifølge Lars-

Georg Hersoug, at antallet af partikler i in-

deluften stiger en smule som følge af stea-

rinlys, brændeovn og støvsuger. En nærlig-

gende løsning kunne være at opfordre til

hyppig udluftning, men svaret er ifølge

Lars-Georg Hersoug ikke helt så enkelt.

- Ryger man indenfor, så falder antallet

af partikler, når man lufter ud, men ryger

man ikke indenfor, vil antallet af partikler i

luften faktisk stige, fordi udeluften som re-

gel er mere forurenet med partikler end in-

deluften. Der kan derfor komme flere par-

tikler ind, end der kommer ud!

Men der skal alligevel luftes ud, for at

slippe af med vandamp og afgasninger fra

inventar, så man slipper ikke uden om at

lufte ud, selvom det muligvis kan forringe

indeklimaet noget i forhold til partikler.

Lars-Georg Hersoug understreger, at

der ikke findes særlig megen viden om par-

tikler og fx lungesygdommen KOL.

- Vi ved, at mange af de små partikler i

udeluften bliver transporteret langt, så man

er ikke nødvendigvis sikker, fordi man bor

på landet. Man kan ikke engang være sikker

på ren luft i en skov.

Levende lys og fyrværkeriSelvom man først og fremmest skal sørge

for, at cigaretterne bliver slukket inden døre,


indekLima

alle brændselskilder betyder noget for indeklimaet, særligt når man har nedsat lungefunktion. hvis man alli-

gevel tænder stearinlys i julen, så vær opmærksom på, at stearinlys med glimmer, farve og tryk forurener mere.

”selvom en brændeovn kan være generende for

mennesker med en lunge-sygdom, er det ingenting

i sammenligning med cigaretrøg. rygning er stadig den suverænt

største indeklima-synder.”

mener Lars-Georg Hersoug, at man der-

næst skal gå efter stearinlys med mere.

- Alle kilder betyder noget for indekli-

maet og kan have betydning, når man har

nedsat lungefunktion. Skal der nødvendig-

vis tændes stearinlys i julen, så vær opmærk-

som på, at stearinlys med farve og tryk for-

urener mere. Man kan faktisk sode et hjem

til på ganske kort tid med et farvet stearin-

lys, og det siger noget om mængden af par-

tikler. Endeligt bør man som lungepatient

bestemt også overveje at tilbringe nytåret

indendørs, for fyrværkeri er fyldt med svovl

og andre tilsætningsstoffer, og det kan jeg da

personligt mærke langt nede i lungerne

uden at lide af en lungesygdom. ●


rYgesToP

et stædigt rygestoPdoris Junker nielsen fra brande holdt i mange år stædigt fast i cigaretterne til trods for en koL-diagnose. der skulle en gravid mave i familien og en dødsdom til at få hende til at stoppe. det lykkes så til gengæld i første forsøg, for stædig det er doris.

Af Isa Lindbæk foto kirstine Mengel

- Jeg blev ved med at ryge i mange år, fordi

jeg var stædig. Der var ikke nogen, som

skulle fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, og

jeg var overbevist om, at et rygestop ikke

ville gøre en forskel. Doris Junker Nielsen,

48, startede med at ryge som 14-årig lige-

som mange andre teenager, fordi det var

”smart”. De første få cigaretter blev hurtigt

til 20, som var det antal cigaretter, Doris

røg hver eneste dag.

- Jeg var en vedholdende ryger, som

røg 20 cigaretter om dagen uanset

hvad. Da jeg fik konstateret KOL i

2003, forsøgte mine omgivelser at

overtale mig til et rygestop. Min

læge, min familie, mine venner

sagde det, men jeg tænkte, at det

nok var for sent alligevel. Jeg tro-

ede ikke rigtig på dem. Jeg ville

ikke tro på dem, og derfor blev

jeg ved.

Røg da ambulancen var på vejSelvom Doris udadtil var afvisende

over for at holde op, var der alligevel en

stemme inderst inde, som oftere og oftere

dukkede op og sagde: Du burde holde op.

Men stædigheden var stærkere.

- Min lungefunktion blev dårligere, men

jeg blev ved med at ryge. Jeg kunne sidde og

ryge, mens jeg ventede på ambulancen un-

der et anfald. Selv på hospitalet tog jeg ilt-

doris’ lille barnebarn Christian på to år har været hele rygestoppet værd: - nu har jeg en chance for at se ham vokse op. jeg vil jo ikke gå glip af det.


rYgesToP

masken af for at ryge. Det var pinligt over

for personalet, som kæmpede for at hjælpe

mig, og jeg synes ikke, at jeg kunne være det

bekendt. I 2008 skete der noget, som ende-

lig fik Doris til at beslutte sig for et rygestop.

- Min datter fortalte mig, at jeg skulle

være mormor til mit første barnebarn. På

det tidspunkt havde jeg flere og flere anfald,

og min lungefunktion var nede på 33 %. Jeg

ville så gerne se mit barnebarn vokse op, og

jeg kunne ikke bortforklare min rygning

mere. På hospitalet havde en meget alvorlig

læge netop også sagt, at jeg ville dø inden for

fem år, hvis jeg blev ved på samme måde.

Jeg troede på ham!

Rygestop i første forsøgDen stædighed, som havde fået Doris til at

blive ved med at ryge, viste sig nu at være en

stor hjælp.

- Ja, jeg er stædig. Så stædig at mit ryge-

stop lykkedes første gang, jeg nogensinde

prøvede. Men jeg fik også hjælp af plastre og

fik stor opbakning fra personalet på hospita-

let. Personalet var ikke frelst. De bakkede

mig op med et glimt i øjet, og flere af dem

var selv tidligere rygere. I første omgang for-

talte Doris ikke til nogen, at hun var holdt

op, men hendes mand gættede det hurtigt.

- Min datter var lykkelig. Hun havde væ-

ret meget bekymret for mig, og folk var i det

hele taget søde til at bakke mig op og rose

doris har det godt med sit rygestop men indrømmer, at det netop kan være svært i julen: - når man er vant til at sidde med ciga-retten, er det svært at finde ro uden. det går dog bedre og bedre.

”Jeg ønskede ikke, at min datter skulle sidde tilbage og tænke: mor elskede os ikke nok til at holde op med at ryge”.

mig. Rygestoppet lykkedes godt nok første

gang, men det var ikke nemt.

- Jeg savnede rygningen hver eneste mor-

gen. Det var svært at finde noget andet at

lave, når jeg var vant til at sidde og ryge fem

cigaretter. En ny form for rastløshed sneg

sig ind. Doris måtte til gengæld indrømme,

at hun kan MÆRKE en stor forskel.

- For en stædig jyde er det jo svært at

indrømme, at jeg tog fejl, men det gjorde

jeg. Efter en indledende periode hvor jeg

blev dårligere, fordi lungerne begyndte at

virke bedre, er det kun gået fremad. Jeg ho-

ster næsten ikke, min vejrtrækning om nat-

ten er bedre, slimen og anfald er stort set

væk. Det er bare meget bedre. Jeg ville øn-

ske, at jeg var holdt op lang tid før, men det

nytter ikke at ærgre sig over det. Til gengæld

er jeg helt sikker på, at lægen havde ret, jeg

var død, hvis jeg var blevet ved.

Familiens guldklumpEn af de vigtigste årsager til rygestoppet,

barnebarnet Christian, er i dag to år.

- Han er vores guldklump, og da min

datter er temmelig ung, er vi meget involve-

rede. Min datter er meget opmærksom på,

at han ikke bliver udsat for røg, og det er

rart, at jeg ikke ryger mere, så komplicerer

det ikke noget i min relation til ham. Selvom

Doris har det bedre, er hun stadig kronisk

syg.

- Min datter er meget glad for børn, og vi

er overbeviste om, at hun får mindst to eller

tre børn. Nu har jeg en chance for at være

med, når det sker. En af de andre tungtve-

jende årsager til, at jeg holdt op var også, at

jeg ikke ønskede, at min datter eller min fa-

milie skulle sidde tilbage og tænke: Mor el-

skede os ikke nok til at holde op med at ry-

ge. Tænk, hvis min datter følte, at jeg ikke

ville hende og mit barnebarn nok til at holde

op. At jeg elskede cigaretterne mere end

hende og resten af familien. Sådan skulle de

ikke føle. Den tanke kunne jeg ikke leve

med, og det gav mig nok det sidste vigtige

skub i den rigtige retning. ●

Danmarks Lungeforening gennem-fører netop nu sammen med kræf-tens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen en spørge-skemaundersøgelse af danskernes rygevaner. Undersøgelsen offent-liggøres i starten af det nye år og følger op på tidligere undersøgelser af danskernes rygevaner.Læs mere på www.lunge.dk under rYGNING

danskernes rygevaner


korT nYT

Prednisolonfejl rammer tusindvis Op mod 50.000 danske patienter har over de seneste ti år udviklet eller risikerer at udvikle knogleskørhed og få knoglebrud efter at have været i langvarig behandling med binyrebarkhormonet prednisolon el-ler prednison. Prednisolon-sagen kommer selvom, der ligger klare retningslinjer for, at læger skal udskrive kalk og D-vitamin sammen med de to lægemidler. Sker det ikke, risikerer patienterne invaliderende

knogletab. Sundhedsstyrelsen har siden 1999 anbefalet, at alle i længerevarende behandling med prednisolon, skal knog-lescannes. 15 danske patienter har indtil videre fået erstatning fra Patientforsikrin-gen, fordi lægerne ikke har fulgt anbefa-lingerne. Samlet er der givet 6,6 millioner kroner i erstatning.

kilde: Dagens Medicin

Astma kommer ind gennem hudenDer er al mulig grund til at smøre små ba-byer ind i fugtighedscreme. Ny dansk forsk-ning viser nemlig, at astma og allergi kan blive udløst af et ukendt stof, som trænger ind i kroppen gennem tør hud hos babyer. Som de første i verden har danske forskere fundet ud af, at mange babyer, som har dårlig hud på grund af en særlig genfejl, udvikler først eksem, så astma og senere allergi. Alt tyder på, at sygdommene bryder ud, fordi den tørre babyhud er svækket og har svært ved at holde fremmede elemen-ter ude af kroppen. Forskerne bag projektet mener, at det er miljøfaktorer, der trænger tidligt ind i huden og skaber grobund for eksem, astma og allergi. Hvad disse miljø-faktorer kan være, viser forskningen endnu ikke, men forskerne bag projektet mener, at det er sandsynligt, at det er stoffer, som i forvejen er kendt for at frempro-vokere sygdomme, ek-sempelvis kemiske tilsætningsstoffer og luftforurening.kilde: Videnskab.dk

Vidste du, at Dansk knoglemedicinsk Selskab anbefaler, at hvis man på et år får mere end 450 mg binyrebarkhormon, hvilket svarer til mere end en årlig prednisolon-kur, bør man samtidig få kalk og D-vitamin tilskud. Derudover bør man overveje at få lavet en knoglescanning (DXA-scanning).

Organdonation overflødigt i fremtiden?Århusianske forskere har udviklet et lille stykke væv, der kan være forstadiet til frem-stilling af organer. Det er lykkes forskerne at finde ud af, hvordan såkaldte nanopartikler kan få stamceller til at udvikle forskellige ty-per væv i organiserede mønstre. Der er dog fortsat et stykke vej til at kunne skabe et fuldkomment organ, bl.a. mangler forskerne

at løse gåden om komplekse hjerteceller for at kunne frembringe et hjerte. Med tiden hå-ber forskerne dog på, at patienternes egne stamceller kan bruges til nye organer.

kilde: UNIvers

Verdens strammeste rygelovI Finland tager de rygning så alvorligt, at det nu skal være helt slut med at sælge tobak til unge mennesker. Samtidig indskrænkes alle finners mulighed for over-hovedet at komme til at ryge uden for eget hjem. En ny rygelov, der betegnes som verdens skrappeste, er trådt i kraft den 1. oktober 2010. Ifølge den nye rygelov skal alt salg af tobak til personer under 18 år være forbudt og kan straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder. Også de, der sælger tobak, skal være fyldt 18 år. Loven gør det endvidere forbudt at forære per-soner under 18 år tobak. På dette punkt er der dog ikke indført nogen egentlig straffeforanstaltning.

kilde: Politiken

foto

: ist

ock

foto: istock

foto: istock

foto: istock


sPørg os skriv til spørg osSend spørgsmål til socialrådgiver Susanne kitaj, lungesygeplejerske Marie Lavesen eller speciallæge i lungesygdomme Thomas ringbæk på [email protected].

breVkassen

forening for sjældne lungesyg-domme?Hvor kan jeg finde en støtteforening for den

sjældne sygdom BOOP (kronisk lungebe-

tændelse)? Jeg vil også gerne vide mere om

behandlingen f.eks. i USA. Sygdommen er

ukendt i Norge, hvor jeg bor.

Venlig hilsen Tone

Kære ToneI Danmarks Lungeforening har vi et net-

værk, hvor mennesker med forskellige

sjældne lungesygdomme taler sammen og

støtter hinanden i forhold til deres sygdom.

Du kan kontakte Anette Stokholm, som er leder af netværket på mail: anettestok-

[email protected] eller på tlf: 2667

7670 (efter kl. 18).

Sygdommen BOOP står for ”bronchioli-

tis obliterans organising pneumonia” og er

en sygdom, der påvirker lungerne. Trods sit

navn er BOOP ikke en form for lungeinfek-

tion. BOOP ligner en viral lungebetændelse,

der står på i flere måneder. I omkring 50 %

af alle tilfælde er der ingen kendt årsag til

BOOP - dette kaldes idiopatisk BOOP. Det

er ikke en smitsom sygdom.

Hvis behandling indledes tidligt, kan

BOOP behandles hos de fleste patienter.

Hvis patienten ikke behandles, vil betændel-

sen resultere i arvæv, der påvirker lungernes

funktionsevne. Omkring 65 % af patienter-

ne med idiopatisk BOOP bliver fuldstændig

helbredte. Patienter med BOOP efter en

knoglemarvstransplantation har dog ikke

samme gode prognose.

Den mest effektive behandling er pred-

nisolon (binyrebarkhormon red.). Der

er som regel en dramatisk forbedring

efter få dage. Andre behandlinger har

været anvendt med succes på enkelt-

personer, men yderligere forskning er

nødvendig, før disse behandlinger kan

anvendes generelt.

Med venlig hilsen Thomas

hurtigere til undersøgelse for lungefibrose?Jeg er 87 år og har for nylig fået konstateret

lungefibrose ved en røntgenundersøgelse.

Jeg har fået at vide, at jeg skal til yderligere

undersøgelse men først om 8 måneder.

Min egen læge siger, at jeg skal prøve at

finde et andet sted, hvor jeg kan komme til

hurtigere. Jeg har søgt på nettet, men det er

sværere end som så at finde ud af det. Må-

ske kan I hjælpe med det?

Det skal naturligvis - på grund af min al-

der - være rimelig nemt at komme til fra min

bopæl. Jeg har familie i hovedstadsområdet,

så jeg kan også tage dertil, hvis jeg kan kom-

me hurtigere til der. På forhånd mange tak.

Venlig hilsen Annelise

Kære AnneliseJeg kan godt forstå, at du synes 8 måneder

er lang ventetid. Jeg vil foreslå dig at under-

søge, om der er en patientvejleder på dit sy-

gehus, som kan hjælpe dig med reglerne om

sygehusvalg og kortest ventetid. Patientvej-

ledere findes på mange sygehuse i Region

Hovedstaden. Hvis der ikke findes en pa-

tientvejleder på dit sygehus, kan du ringe til

en i Region Hovedstaden og blive guidet.

Jeg ved de i hvert fald findes på Gentofte og

Hillerød.

Der er flere af de store sygehuse i Region

Hovedstaden, som har lungemedicinske

speciale afdelinger eksempelvis Hvidovre,

Rigshospitalet, Bispebjerg. Har du ikke mu-

lighed for at få hjælp af en patientvejleder vil

mit forslag være, at du kontakter de lunge-

medicinske afdelinger og spørger til deres

ventetid.

Venlig hilsen Marie

bivoks bedre end stearin?Stearinlys er selvfølgelig bandlyst, men jeg

har hørt, at bivokslys skulle være tilladt? Jeg

kan ikke finde svar andre steder.

Hilsen Ingrid

Kære Ingrid

Der er meget forskel på, hvordan menne-

sker med lungesygdomme oplever stearin-

lys. Mange har problemer med at være i

rum med mange stearinlys. Jeg har tidligere

hørt tale om bivokslys men ved faktisk ikke,

om de er uproblematiske. Stearinlys er som

sådan ikke bandlyst, medmindre du er ilt-

bruger, men hvis du føler dig generet, skal

du ikke tænde dem eller være i rum med

levende lys. Læs i øvrigt artiklen om inde-

klima på side 4.

Venlig hilsen Marie

foto: sara lindbæk


brÆnder for Lungesagen

Jeg har også lungersom ambassadør for danmarks Lungeforening ønsker skuespiller, Line kruse, at sætte fokus på lungesygdomme, så vi bliver bedre til at passe på vores lunger. Hun har engang været ry-ger og ved, at det ikke er let at stoppe, men konsekvenserne af at ryge videre er meget værre.

Af Isa Lindbæk foto Bjarne Stæhr og Zentropa

- Jeg blev udsat for masser af røg som barn.

I mange år var jeg selv fast ryger, og både

min moster og min svigermor døde af lun-

gekræft som følge af rygning. Røgen og lun-

gesygdom var på den måde blevet en del af

min bagage.

Det var nu ikke en bagage, skuespiller,

Line Kruse, var særlig glad for.

- I de år hvor jeg var barneskuespiller i

Krummefilmene, opfattede jeg mig selv

som en rollemodel, og det føltes skidt, når

jeg efter et besøg på kræftafdelingen på

Rigshospitalet, så stod der og røg

den ene cigaret efter den anden. Jeg sagde

det ikke højt, men indeni larmede det.

Det var først, da Line Kruse blev gravid,

at hun kunne skodde cigaretterne.

- Jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig mere

vil ryge. Ikke engang en enkelt cigaret. Jeg

vil heller ikke, som skuespiller tage en rolle,

hvor jeg skal ryge. Vi ved jo alle sammen, at

de cigaretter skader.

Festen er indenforFor Line Kruse spiller åndedrættet og lun-

gerne en meget stor rolle.

- Min ene søn har astmatisk bronkitis.

Han kan mærke den mindste forurening i

luften. Rygning er naturligvis helt bandlyst,

men det er også slut med pejs og stearinlys

hjemme hos os. Jeg ved godt, at det er hyg-

gelige ting, men vi har måttet omdefinere

den slags hygge til god mad og leg i stedet

Ambassadør for Lungesagen, Line kruse, medvirker i filmen: En familie. Hun inviterer nu medlemmer af Danmarks Lungeforening med pårørende til en særlig snigpremiere d. 31. jan. kl. 19.00 i Palads Biograf i københavn. Snigpremieren er Line kruses gave til medlemmerne. Efter filmen vil man kunne møde Line kruse og instruktøren Pernille Fisher Christensen til en kop kaffe og en snak om filmen. For at få billetter til arrangementet skal du inden d. 10. jan. 2011 sende en SMS til os på 1231. I sms’en skal du skrive: Lunge, dit 6 cifrede medlemsnummer, din e-mail, antal billetter du ønsker (max. 3 billetter pr. medlem). Det koster 5 kr. + alm. sms-takst at sende sms’en. Billetterne udloddes efter først til mølle princippet. Hvis du har vun-det, vil du efter den 17. jan. modtage en bekræftelse på e-mail med information om mødested m.m. Du har 14 dages fortrydelsesret. Læs mere på www.lungeforening.dk/fortryd. Tjenesten udbydes af Danmarks Lungeforening, Strandboulevarden 47 B, 2100 kbh. Ø, tlf.: 3876 5544.

sms-konkurrenCe om biografbilletter

line kruse er som lungesags ambas-sadør for danmarks lungeforening meget optaget af forebyggelse af lun-

gesygdomme blandt børn og unge.


for. Indeklima er noget, jeg tænker på hver

eneste dag, for jeg har ansvaret for mine

børns lunger og helbred.

Line Kruses egne erfaringer og holdning

til lunger og åndedræt gør hende til en op-

lagt Lungesags-ambassadør for Danmarks

Lungeforening. En af hendes kæpheste er

forebyggelse af lungesygdomme og her har

hun særligt fokus på den del, der knytter sig

til rygning.

- Jeg er kommet til et sted, hvor det føles

helt i orden at sige: ”Du må ikke ryge her”.

Tendensen i samfundet er heldigvis med

mig, for nu står rygerne udenfor på terras-

sen og fryser, og festen er indenfor. Jeg synes

ikke, at jeg er hysterisk. Jeg bruger bare min

sunde fornuft og passer på os alle sammen.

Trangen er der stadigIngen i Line Kruses familie ryger mere. Ikke

engang hendes engang så storrygende

mand.

- Selv min mand forstår nu, at det ikke er

hans identitet at være ryger. Han er stadig

sjov og festlig også uden en cigaret i mun-

den. Jeg anerkender, at det er svært at holde

op. Det var det også for mig. Trangen

kan stadig komme over mig, og jeg skal pas-

se på resten af livet. Følelsen af den gode

smøg ER fantastisk, men konsekvenserne

for helbredet overskygger det gode mange

gange.

Som Lungesags-ambassadør for Dan-

marks Lungeforening ønsker Line Kruse

blandt andet at nå de unge.

- De unge ved godt, at det ikke er cool at

være gravid og være ryger. Jeg vil gerne for-

tælle dem, at det slet ikke er cool overhove-

det.

Lav dog sjov med KOLEn af de store udfordringer ved lungesyg-

domme er ifølge Line Kruse, at danskerne

ikke ved nok om farerne.

- Kræftens bekæmpelse har gjort et fanta-

stisk stykke arbejde ved at oplyse om, at én

ud af ni kvinder får brystkræft. Men bryst-

kræft berører trods alt kun halvdelen af be-

folkningen. Lunger, dem har vi alle sam-

men, så hvorfor taler vi ikke mere om vores

lunger? Jeg er vild med den nye offensive

strategi, som Danmarks Lungeforening har

lanceret, for budskabet om lungesagen skal

ud – gerne på nye måder. Hvorfor ikke få

Ulf Pilgaard til at lave styg sjov med fx KOL

i Cirkusrevyen, hvis det betyder, at vi taler

om sygdommen. Jeg vil i hvert fald gøre mit

for, at lungerne bliver en mere synlig del

af vores kroppe og helbred, slutter Line

Kruse. ●

Ditte er ud af den berømte bager-familie rheinwald, hun er gallerist, har fart på og får nu også et tilbud om et drømmejob i New York. Sam-men med kæresten, Peter, beslutter hun sig for at takke ja og rejse. Livet er sjovt, alt kan ske. Men før hun når så langt, bliver hendes elskede og karismatiske far, ba-germesteren og hofleverandøren, rikard, alvorligt syg. Ditte aflyser New York for at være hos ham og snart kommer hendes eget liv under pres. rikard kræver, at hun træder ind og overtager bageriet, familien rheinwalds livsværk. Peter trækker fra den anden side og synes, hun svigter deres drøm om det, de skulle nå sammen. Pludselig er livet ikke så enkelt mere. Filmen har bl.a. fokus på forskellige aspek-ter af, hvordan familier takler, når sygdom rammer. Line kruse spiller søsteren Chrisser.Filmen er instrueret af Pernille Fischer Christensen, og den er ueg-net for mindre børn. Filmen varer 100 minutter og får officielt dansk premiere d. 24. februar 2011.

om filmen ”en familie”

Vidste du, at Lungenyt nr. 3, 2010, havde pårørende som tema med historier om at være pårørende og gode råd fra fagfolk. Læs bladet på nettet på www.lunge.dk.

line kruse, der spiller en søster i familiedramaet ”en familie”, har i samarbejde med Zentropa formidlet, at medlemmer af danmarks lungeforening gratis kan se filmen ved en snigpremiere.


sYgePLeJeforskning

maskebehandling vinder tidsygeplejeforsker dorthe sørensen belyser i sit prisvindende forskningsprojekt, hvad der er vigtigt i samarbejdet mellem sygeplejerske og patient for, at maskebehandling (niV) af patienter med akut åndenød lykkes.

Af Isa Lindbæk Modelfoto John Bräuner

Dorthe Sørensen fik i september en international posterpris inden for sygepleje på den Europæiske Lungekongres, ErS, der blev afholdt i Barcelona i år. En af begrundelserne var, at hun forsker i ét af sygeplejerskens kerneområde, som er at have forståelse for patientens behov. Dorthe Sørensen fik støtte af Danmarks Lungeforenings forskningsfond til sin delta-gelse i ErS kongressen.

dorthe sørensen vinder Pris for sin forskning

Hvis du for nylig har haft et anfald af akut

åndenød, har du måske prøvet at få tilbudt

den såkaldte non-invasiv ventilationsbe-

handling – populært kaldet NIV? Maskebe-

handlingen gives, når den traditionelle be-

handling i form af ilt, binyrebarkhormoner

og eventuelt antibiotika ikke er tilstrækkelig.

Behandlingsformen kan være et godt alter-

nativ til at komme i respirator.

Hvad er NIV?I et igangværende forskningsprojekt er syge-

plejerske Dorthe Sørensen ved at kaste lys

over samspillet mellem patienten og pleje-

personalet, og hun vil udvikle nogle vejled-

ninger for dette samspil. Men hvad er det

egentlig maskebehandlingen går ud på?

Dorthe Sørensen forklarer:

- Maskebehandlingen vinder tid, så den

almindelige behandling kan nå at virke, og

så retter den op på mængden af kuldioxid i

blodet. Patientens akutte åndenød afhjæl-

pes, og forhåbentlig kan patienten undgå at

komme i respirator, som kan have nogle al-

vorlige bivirkninger og opleves meget vold-

somt.

Rent teknisk fungerer masken sådan, at

den er tilkoblet et ventilationsapparat, og via

en trigger-funktion kan apparatet måle,

hvornår den skal puste luft ind. Den regi-

strerer åndedrættet hos patienten og under-

støtter patientens egen vejrtrækning. Man

har brugt behandlingen en del år til andre

patientgrupper heriblandt lungepatienter.

Men gennem de seneste 15 år, er man tilta-

gende begyndt at bruge den til behandling

af især KOL-patienter, både i eget hjem og

på sygehuset. Dorthe Sørensen:

- At behandlingen er effektiv til behand-

ling af KOL-patienter med akut åndenød

med ophobning af kuldioxid er dokumente-

ret i flere undersøgelser, men det er desvær-

re ikke alle patienter, der oplever succes

med behandlingen.

Hård start for patientenParadoksalt nok kan den mere skånsomme

maskebehandling forekomme hårdere for

patienterne i starten, forklarer Dorthe Sø-

rensen.

- Maskebehandlingen kræver, at patien-

ten er vågen og involveret, fordi patienten

skal trække vejret regelmæssigt for at få den

bedste virkning af behandlingen. Det er na-

turligvis svært, når man har åndenød og

netop kæmper med at trække vejret dybt og

regelmæssigt. Det kan også være svært at

forstå, hvordan ventilationsapparatet funge-

rer. Skal jeg følge maskinen, eller følger den

mig?

Antallet af åndedrag i minuttet er ca. 16-

20 for KOL-patienter, men har man akut

åndenød stiger antallet let helt op til det

dobbelte. Dorthe Sørensen uddyber:

- Forestil dig, at du har løbet en vild

spurt og netop, som du har allermest brug

for luft, er der en, som putter en maske på

dig. Nogle patienter har brugt ordet natur-

stridigt om den første tid med masken, men

når det er sagt, så er der meget at vinde hel-

bredsmæssigt ved at udholde ubehaget.

Dorthe Sørensen vurderer, at der i Dan-

mark er stor succes med maskebehandling.

- I Danmark har vi vidende og involve-

rede patienter, så behandlingen er typisk et

samarbejde, hvor patientens ønsker vægtes

højt.

Sygeplejerskens afgørende støtteAlmindeligvis får patienten maskebehand-

lingen i et døgns tid med små pauser under-

vejs, men der er store variationer. Typisk

stopper behandlingen, når patienten selv

kan mærke, at det går bedre og så beder om

at få masken af. Dorthe Sørensen:

- Masken er varm, den støjer, man bliver

tørstig og kan ikke snakke, så de fleste pa-

tienter er glade for at få den af. Men de er

endnu gladere for at kunne få luft og trække

vejret roligt igen, og derfor kan de udholde

bivirkningerne.

Når det kommer til at udholde bivirknin-

gerne, er sygeplejerskens støtte helt afgø-

rende, og det er noget af det, som Dorthe

Sørensen forsker i.

- At man lige får små pauser fra masken

og får lidt at drikke, når man har brug for

det. At man bliver anerkendt for, at man


• I tilfælde af akut åndenød med ophobning af kuldioxid, som er en følge af opblus-ning af kOL eller infektion kan patienten tilbydes maskebehandling (NIV) som eks-trabehandling udover den sædvanlige ilt, binyrebarkhormoner og evt. antibiotika.

• Patienten påføres en maske, som sidder stramt til ansigtet. Masken er tilsluttet et ventilationsapparat, som puster luft, når det registrerer patientens åndedræt (trigger-funktion).

• Apparatet følger patientens vejrtrækning, og patienten instrueres i at trække vejret så roligt og regelmæssigt som muligt, så apparatet kan virke. Denne indledende fase kan opleves som ubehagelig. Masken kan desuden føles varm, man bliver tør-stig og det er svært at tale.

• Maskebehandlingens formål er at sænke mængden af kuldioxid i blodet samt at vinde tid, så den almindelige behandling kan virke. Maskebehandlingen er et skån-somt alternativ til respirator.

• Behandlingen varer typisk et døgn, men der er store variationer.

sådan fungerer maskebehandling (niv)

kæmper for at gennemføre behandlingen,

er med til at få patienten igennem maskebe-

handlingen. Der er et psykosocialt element

i maskebehandlingen, som sygeplejersken

har stor indvirkning på.

Vil øge succes med NIV At det netop blev maskebehandlingen, som

Dorthe Sørensen valgte at forske i, skyldtes,

at behandlingen gjorde et stort indtryk på

hende, da hun arbejdede med intensive pa-

tienter, hvilket hun gjorde frem til 2003.

- På en intensiv afdeling er der mange

patienter, som sover, men maskebehandlin-

gen krævede, at patienten var vågen, og at vi

arbejdede sammen, husker hun. Ikke alle

patienter, der tilbydes maskebehandling,

kan udholde behandlingen. Dorthe Søren-

sen ønsker gennem sin forskning at påpege

nogle elementer i sygeplejerskens professio-

nelle væremåde, som øger sandsynligheden

for succes.

- Sygeplejersker skal som udgangspunkt

være lydhøre, men jeg vurderer, at man skal

være det i særlig høj grad med maskebe-

handling. På den ene side skal sygeplejer-

sken mestre den komplicerede maskebe-

handling, og på den anden side skal hun

lytte til patientens behov og undervise pa-

tienten i, hvordan behandlingen virker opti-

malt set. Det er en meget kompleks behand-

ling. Jeg håber, min forskning kan være ud-

gangspunkt for nogle brugbare vejledninger

i fremtiden. ●

sygeplejerskens støtte til patienten og patientens aktive involvering er helt afgørende for at niv-behandling fungerer, netop dette er i fokus for sygeplejeforsker dorthe sørensen.


sYgePLeJeforskning

Ti år med dansk sygePlejeforskning

Lektor og afdelingsleder på sygeplejevidenskab ved aarhus universitet, kirsten Lomborg, gør status efter ti år med sygeplejeforskning. sygeplejeforskning har aldrig været mere relevant end den er i dag, hvor presset på sygehusvæsenet nødvendiggør optimering og videnskabeliggørelse af patientpleje, udtaler hun.

Af Isa Lindbæk foto Aarhus Universitet

På afdelingen for Sygeplejevidenskab ved

Aarhus Universitet kan de snart fejre 10-års

jubilæum. I den periode har dansk sygeple-

jeforskning gennemgået en rivende udvik-

ling og er nu sammen med de andre nordi-

ske lande med til at sætte den internationale

standard. Afdelingsleder og lektor Kirsten

Lomborg:

i sygeplejeforskningen er patientens trivsel central, og metoder som kvalitative interview bruges ofte til at finde ud af, hvordan patienten oplever sin situation.

Der er bl.a. følgende forskning undervejs: • Undersøgelse af strategier til

håndtering af åndenød i hverda-gen

• Udvikling af effektive måder at kommunikere og samarbejde med indlagte kOL-patienter i NIV-behandling

• Indsatser der kan styrke den pal-liative indsats i hjemmeplejen hos borgere med kOL og deres familier

• kommunale kOL-skolers betyd-ning for den enkelte borger

kol – et fokusområde for sygePlejeforskning

- Vi kom sent i gang med sygeplejeforsk-

ning i Danmark i forhold til de lande, vi al-

mindeligvis sammenligner os med, men ved

en fokuseret indsats er det faktisk lykkes os

på ganske få år at indhente det forspring.

Forbedre plejen på højt niveau I øjeblikket gennemføres omkring 50 kandi-

datuddannelser og 25 masteruddannelser i

klinisk sygepleje årligt i Århus. Dertil kom-

mer den tværfaglige uddannelse og en

håndfuld ph.d.-studerende. Kirsten Lom-

borg:

- At så mange sygeplejersker videreud-

danner sig, betyder selvfølgelig noget posi-

tivt for opfattelsen af vores fag. Men det er

også en nødvendighed. Presset på sund-

hedsvæsenet stiger, og ressourcerne beskæ-

res, og vi har brug for nogle inden for vores

felt, der kan analysere og optimere plejesi-


sYgePLeJeforskning

tuationer på højt niveau. Der er ikke andre,

som gør det for os.

Kandidaterne kan ifølge Kirsten Lom-

borg eksempelvis udvikle evidens-baserede

kliniske retningslinjer eller fokusere på sam-

spillet med patienten.

- På den måde behøver alle ikke at op-

finde den dybe tallerken.

Sygeplejeforskning med berettigelseKirsten Lomborg mener, at sygeplejeforsk-

ning er en nødvendig komplementær forsk-

ning til den mere traditionelle lægeforsk-

ning.

- Der er områder, som falder uden for

lægevidenskaben. En læge vil måske interes-

sere sig for den ernæring, en patient bør

have, men ikke for hvordan man optimerer

patientens lyst til at spise maden, eller om

patienten efterfølgende kommer på toilettet.

Men det er altså vigtigt for helhedsbilledet

og i særdeleshed for patientens trivsel. Syge-

plejeforskning kan svare på netop denne ty-

pe spørgsmål.

Kirsten Lomborg og hendes kolleger på

fakultetet forventer det samme akademiske

niveau inden for sygeplejeforskning som in-

den for eksempelvis lægevidenskab.

- Vores kandidater skal være metodestær-

ke, og mange af vores kandidatspecialer er

på så højt et niveau, at man kan skrive vi-

denskabelige artikler baseret derpå. Gen-

nemsnittet på uddannelsen ligger højt, og

den efterfølgende ph.d.-uddannelse er fæl-

les med læger. Derfor skal vi naturligvis væ-

re på tæerne for at kunne levere forskning

på samme høje niveau, understreger Kirsten

Lomborg.

Nødvendig forskningMed planer om 40 % færre sengepladser,

mange kroniske syge og store besparelser

skal man ifølge Kirsten Lomborg fremover

være temmelig syg for at komme på hospita-

let i Danmark. Det skaber en ny plejesitua-

tion, som kræver noget andet af sygeplejen.

- Når borgerne kommer hjem fra et ho-

spitalsophold uden at være færdigbehand-

lede, opstår der komplicerede problemstil-

linger hos eksempelvis mennesker med kro-

niske sygdomme som KOL eller kræft. Her

kan sygeplejeforskning skabe vidensbasere-

de handlingsplaner for pleje og rehabilite-

Danmarks Lungeforenings Forskningsfond har netop uddelt støtte til forskning, som kan forbedre forebyggelse eller behandling af lungesygdomme. Fem nye projekter fik støtte, hvor den største bevilling gik til læge reimar W. Thomsen, hvis studie skal give vigtig viden om kOL og co-morbiditet. Projektet skal helt konkret undersøge: 1. risikoen for hospitalsindlæggelse med hjerte-karsygdomme2. kOL-patienter i almen praksis og antibiotikaforbrug ved luftvejsinfektioner3. Hyppighed og risikofaktorer for kOL-forværring Danmarks Lungeforenings Forskningsfond uddeler hvert år ca. 1.5 millioner kroner. Fra 2011 vil uddelingen finde sted én gang årligt, nemlig efter ansøgningsfrist 1.septem-ber.

støtte til forskning i efteråret 2010

Lægelig Viceformand for Danmarks Lungeforenings bestyrelse, Niels Seersholm, er med til at tage beslutning om, hvilke forskere der skal tildeles midler fra Danmarks Lunge-forenings Forskningsfond. - Alle forskere, som udfører forskning på et højt viden-skabeligt niveau, kan komme i betragtning, så længe forskningen har relevans for vores medlemmer og passer til bestemmelserne i vores fundats.Der er hvert år stor søgning efter midler. Niels Se-ersholm: - Der er langt flere læger, som ansøger om midler end sygeplejersker, men fra vores side er de eneste afgørende udvælgelseskriterier baseret på kvaliteten af forskningen. Og hvis der er flere sygeplejeforskere, som ansøger om midler baseret på forskning af høj kvalitet, hilser vi det meget velkomment.

sygePlejersker kan søge støtte til relevant forskning

ring. Det er en nødvendig videnskabeliggø-

relse af vores arbejde og vores omsorg.

Slækker ikke på kravDa sygeplejeforskning først begyndte i Dan-

mark, var der en del kritiske røster omkring

de metoder, som anvendes i forskningen. Til

det siger Kirsten Lomborg:

- Vi bruger bl.a. kvalitative undersøgel-

ser, som er interview-baserede, og det blev i

starten opfattet som en mindre stram forsk-

ningsmetodik, men det er den eneste rigtige

metode, hvis man f.eks. vil vide hvordan

borgere eller patienter selv opfatter deres si-

tuation. Heldigvis er modstanden nu stort

set væk.

Selvom der er sket meget inden for syge-

plejeforskning, vokser træerne ikke ind i

himlen. Der har i flere år været et ubesat

professorat inden for sygeplejeforskning.

- Det tager tid at opbygge et forsknings-

miljø. I første omgang har vi brugt mange

ressourcer på at opbygge vores uddannelser,

og der skal meget til at bestride et professo-

rat, så vi venter lidt endnu på en kandidat.

For vi slækker ikke på kravene, slutter Kir-

sten Lomborg. ●


nYT fra sekreTariaTeT

Sidste uddeling af legat

Nyt fra sekretariatet

Gentofte Hospitals Center for Tuberkulo-sebehandling har modtaget 25.000 kr. til at støtte hjemløse og mindre bemidlede patienter. Det er sidste uddeling af midler

Få indblik i aktiviteter i Danmarks Lungeforenings sekretariatet på Østerbro i køben-havn. Læs hvad der optager os lige nu, hvem vi har møder med, hvad vi har i støbe-skeen og meget mere…

Danmarks Lungeforening i råd og nævnDanmarks Lungeforening bliver udpe-get til at deltage i forskellige råd og nævn – senest er formand Johannes Flensted-Jensen udpeget til at sidde i bestyrelsen for Forebyggelsesfonden, og direktør Anne Brandt sidder nu i Styregruppen for Dansk Center for Or-gandonation. Derudover har vi udpeget afdelings-sygeplejerske Jane Thøgersen til styregruppen for Hovedstadens kroni-kerprogram for Danske Patienter. Som lægmand i Sundhedsvæsnets Discipli-nærnævn under Patientombud det for Danske Patienter har vi udpeget Mari-anne Guldager Nielsen, som er medlem i Alfa-1 Danmark. På vores hjemmeside kan du læse mere om hvilke råd og nævn, som Danmarks Lungeforening er medlem af. Find det på lunge.dk under menuen OM OS / rEPrÆSENTANTEr I rÅD OG NÆVN.

Mindeord for Niels Jørgen MunkVores kasserer Niels Jørgen Munk er desværre gået bort efter lang tids sygdom. Til det sidste styrede han vores regnskab i LTX- ØST. Niels Jørgen passede regnskabet upåkla-geligt i en årrække, og hans kone, Grete Munk, lagde ligeledes et stort arbejde i LTX-ØST. Niels Jørgen vil være savnet i vores gruppe, da han altid var klar med nye tiltag til vores medlemsmøder og havde et lyst menneskesyn. Vi i LTX-Øst takker for indsatsen. Danmarks Lungeforening takker også for det store engagement og arbejde, Niels Jørgen lagde i foreningen.

Frivillige søges til Herning og omegnBor du i Midtjylland? Har du lyst til at arbejde for lungesagen og møde andre engagerede mennesker? Vi søger fortsat frivillige til lokalt engagement, fx til opstart af en netværks-gruppe eller en lokalforening. To medlemmer fra Herning/Thyholm har lyst og energi til at sætte gang i noget lokalt, men de vil meget

foto: istock

Nye kontormøblerDanmarks Lungeforening har modtaget en del kontormøbler og fladskærme som donation fra et biotek firma. Vi takker for den meget fine gave, som har en estimeret værdi af kr. 35.000.

gerne være flere. kunne det være dig, en af dine pårørende, eller dig som fagperson? Er du blevet nysgerrig efter at høre mere, kan du kontakte Tove Fynbo, tlf. 97 21 62 63, [email protected].

fra Johs. Jensen og Hustrus Legat. Gennem denne fond har vi igennem årene kunne hjælpe mange mennesker. Fonden er nu nedlagt, da midlerne er uddelt.

Danmarks Lungeforening holder jule- og nytårslukket fra

onsdag den 22. december kl.12.00. Sekretariatet åbner igen

mandag den 3. januar 2011.

Julelukket



nYT fra LokaLforeningerne


Nina Berrig 70 år

- TILLYkkE!Vi har kippet med flaget for en ildsjæl, som også brænder for lungesagen. Nina Berrig, som bl.a. er viceformand i Danmarks Lungeforening, fyldte i no-vember 70 år. I den forbindelse ønsker vi at takke Nina Berrig for indsatsen som innovativ og aktiv lokalforenings-formand gennem mange år i Dan-marks Lungeforening.

Hosteteknik, vejrtrækningsøvelser og meget mere

engagement og glæde på Vestkysten

STED: Sundhedscentret ved Hvidovre

Rådhus, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

TID: Fredag den 21. januar 2011, kl. 10.00

Netværksgruppen mødes næste gang i det

nye år den 21. januar, hvor ledende fysiote-

rapeut Susanne Lentz, vil holde et oplæg for

Netværk for sjældneLungesyg-

domme

os vedr. hosteteknik, vejrtrækningsøvelser

mm. Tjek selv hjemmesiden vedr. evt. af-

bud.

Har du lyst til at være med i netværksgrup-

pen, eller kunne du tænke dig at vide mere

om os, er du velkommen til at kontakte mig

på [email protected] eller

tlf. 26 67 76 70 (efter kl. 18).

Glæder mig til at se jer, og håber I er lunge-

friske.

Mange hilsner fra

Anette Stokholm, tovholder

Lokal-forening

for Vestkysten

Tirsdag den 12. oktober 2010 så Danmarks

Lungeforenings seneste lokalforening da-

gens lys. Lokalforeningen dækker Vestky-

sten, dvs. de fire kommuner Fanø, Esbjerg,

Varde og Ringkøbing-Skjern. Bestyrelsen

består nu af seks aktive og engagerede men-

nesker, som brænder for at gøre en forskel

lokalt. Tre er valgt for en 2-årig periode, to

er valgt for en 1-årig periode, samt en sup-

pleant. Bestyrelsen valgte Anne Merete

Nilausen som formand.

Herefter fortalte Peter W. Kristensen, lokal-

formand for Fyn, om Danmarks Lungefor-

ening og mulighederne i en lokalforening.

Dernæst holdt fagfolk fra de fire kommuner

hvert et oplæg om rehabiliteringstilbud til

KOL-patienter i deres kommune. Alt i alt

en god start på det lokale engagement. Hvis

du bor i lokalforeningens område og har øn-

sker og ideer til, hvilke arrangementer lokal-

bestyrelsen kan sætte i gang, er du velkom-

men til at skrive til os på soeshussmann@

gmail.com.

Venlig hilsen

På lokalbestyrelsens vegne,

Søs Hussmann

8 ud af 10 kræver røgfri luft til børnI samarbejde med Sundhedssty-relsen, kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen har Danmarks Lun-geforening foretaget en omfattende rygevaneundersøgelse. Undersøgel-sen viser bl.a., at 8 ud af 10 mener, at det skal være forbudt at ryge i nærheden af børn. Der har været en god omtale i medierne i forbindelse med undersøgelsen. Direktør Anne Brandt udtalte sig i radioavisen på P1, P3 og P4, og Dr bragte desuden en artikel omkring undersøgelsen. Du kan høre indslagene og læse mere på www.lungeforening.dk un-der rYGNING.



nyt lokalt lungefibrosenetværk ved Vestkysten

skal vi med sarkoidose mødes lokalt i Herning?

nordsjællands Vejrstation vil lette tågen i fremtiden!

netværksgruppe Østerbro og Hvidovre

Lunge-fibrose-

net

Lokal-forening

for Vestkysten

STED: Oldagermarken 23, Skjern

TID: Torsdag den 3. februar 2011 kl. 10.00

Vi er tre piger med lungefibrose, som nu vil

starte et lokalt netværk. Læs mere på lunge-

forening.dk under OM OS og Lokalfor-

eninger og netværk / Vestkysten. Har du lun-

gefibrose, og har du lyst til at være en del af

netværket, kan du kontakte os:

Anne Merete Nilausen,

tlf. 22333765 eller [email protected]

Grethe Haglund,

tlf. 40963034 eller [email protected]

Hoved-staden

Sarkoi-dosenet-værket

nord-sjællandsvejrstation

STED: Midtjylland

TID: Engang i det nye år

Sarkoidosenetværket igangsatte i 2009 en

række lokale netværk, hvor sarkoidosepa-

tienter og deres pårørende kunne mødes og

tale med ligesindede. Jeg tog initiativ til at

mødes i Herning, men da for få tilmeldte

sig, blev mødet aldrig til noget. Nu vil jeg

prøve igen. Alle i området får brev i det nye

år, men har du allerede nu lyst til at mødes i

sådan en gruppe, hører jeg meget gerne fra

dig, så vi måske sammen kan planlægge da-

gen. Du kan kontakte mig på tlf.: 97 21 62

63 eller [email protected].

Venlig hilsen Tove Fynbo

STED: Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4,

2800 Kongens Lyngby

TID: Søndag d. 16. januar 2011 kl. 14.00-

16.00

Kom til legedag for børn mellem 3-8 år,

samt alle voksne med interesse i forebyg-

gelse af lungesygdomme.

Smøgernes skadelige virkning skal videre-

formidles, FØR de små har lært at tænde

den første tændstik.

Vi vil på en underholdende og legende må-

de fortælle om rygning og dens konsekven-

ser, give vejrtrækningsøvelser for alle, lave

emnesange/rim og remser og bevægelses-

lege, farvelægge antirygetegninger mm. De

færdige tegninger kan sættes op i børneha-

verne. Der serveres sodavand, boller, kaffe

og te. Man kan godt møde op uden børn/

børne-/oldebørn og bare nyde de sprudlen-

de unger.

Tilmelding til lokalformand Anette Garsdal

tlf. 20 63 86 49.

Glædelig jul og et godt nytår til alle med-

lemmer!

ØSTeRBROSTED: Forebyggelsescentret - Østerbro,

Vordingborggade 22, 3.sal. 2100 Kbh. Ø

(indgang gennem gården og med elevator til

3. sal.)

TID: Møderne afholdes sidste tirsdag i må-

neden mellem kl. 13.00-15.00. Yderligere

oplysninger fås ved henvendelse til Forebyg-

gelsescentret på tlf. 35 30 30 55.

HVIdOVReSTED: Hvidovre Sundhedscenter, Hvidov-

revej 278 E, 2650.

TID: Onsdag d. 12. januar 2011, kl. 11.00-

13.00 Vi mødes ca. 1 gang om måneden,

altid mellem kl. 11.00-13.00, og tilmelding

er nødvendig. Kontakt Sundhedscentret på

tlf. nr. 36 39 37 37.

Venlig hilsen

Nina Berrig, lokalformand for

Region Hovedstaden, [email protected]


nYT fra LokaLforeningernenYT fra LokaLforeningerne

nyt lokalt netværk i allerødHoved-staden

STED: Skovensvej 6, lok. 13, 3450 Allerød

TID: 3. tirsdag i måneden, kl. 15.00-17.00

Tre engagerede damer med tilknytning til

hhv. Danmarks Lungeforening og Astma-

Allergi Danmark har meldt sig som lunge-

gruppe under Sundhedsnetværket i Allerød.

Samarbejdet om lungesagen på tværs af for-

eninger ligger i god tråd med Danmarks

Lungeforenings nye strategi, og gruppen er

nu blevet en netværksgruppe under Dan-

marks Lungeforening. Netværket arbejder

på at inspirere, opmuntre, forebygge, støtte,

blive sundere, klogere og ikke mindst lære at

leve med en lungesygdom og ”skavanker”.

Vi lægger vægt på at udveksle gode ideer og

planlægger forskellige oplysende foredrag,

møder og studiekreds. Vores motto er, at det

ikke er så meget, hvordan man har det, men

hvordan man ta’r det. I netværket vil vi først

og fremmest have fokus på livets positive si-

der og finde ressourcerne frem og lade pro-

blemer og ”fejlfinding” fylde så lidt som mu-

ligt. Alle er velkomne, men kontakt os gerne

på forhånd.

Venlig hilsen

Astma-Allergiforeningen Nordsjælland,

Ingelise Biering, tlf. 21680741.

Danmarks Lungeforening, Aase Seidler

tlf.48171527 og Jette Sanderhoff, tlf.

48172779, mail: [email protected]

ny netværksgruppe i rødekroSønder-jylland

STED: Rødekro Sundhedscenter, Østerga-

de 61-63, 6230 Rødekro

TID: Onsdage, kl. 11.30 - 13.30, første gang

onsdag den 5. januar 2011

Er du lungepatient, eller kender du en, der er

det, så er her en oplagt mulighed for at møde

ligesindede.

Vi mødes ugentligt i Rødekro Sundhedscen-

ter for at træne og ”puste” sammen, fordi vi

alle får det meget bedre af at træne – og sam-

men er det sjovere. Først en times træning

og dernæst en times socialt samvær.

Ønsker du at være med, så kontakt tovholder

Klaus Jensen på tlf. 74694352/20319053 el-

ler mail: [email protected].

Temadag i fsLaFSLA

Den 8. november holdt FSLA endnu en vel-

lykket temadag i Korsør. Knap 70 sygeple-

jersker deltog. Emnet var patientuddannel-

se, da det er et helt centralt aspekt for syge-

plejersker i det daglige kliniske arbejde med

henblik på at styrke mennesker til at leve

bedre med en kronisk sygdom som KOL og

astma. Dagen blev indledt af Britta Bjerrum

Mortensen, konstitueret leder af Sundheds-

styrelsens MTV Enhed, som på baggrund af

en ny MTV-rapport fra Sundhedsstyrelsen

konkluderer, at der mangler dokumentation

for effekten af især undervisning af KOL-

patienter. Hun havde fokus på, hvad patien-

tundervisning er, hvad der virker, og hvor vi

kan og skal bidrage til at sikre den bedst mu-

lige undervisning af patienter og pårørende.

Herefter deltog alle i livlig debat i af de to

workshops om ”Astmaskoler for børn” v. sy-

geplejerske Anne Marie Yde-Andersen, og

”Selvbehandling og selvstyringsplaner” v.

uddannelsesleder Birthe Hellquist Dahl. Ef-

ter frokost var centerchef Bjarne Bruun Jen-

sen, Steno Center for Sundhedsfremme på

med et rigtig godt oplæg om patientuddan-

nelse, sundhedsfremme og forebyggelse af

kroniske sygdomme. Han stiller sig kritisk

over for vores sundhedsbegreb, som af man-

ge opfattes negativt, da det handler om ”alt

det man ikke må” og kontrol over de ting,

som mange oplever, er det, der gør livet po-

sitivt og værd at leve. Det handler blandt an-

det om den måde, vi italesætter sund-

hed på, som ikke svarer til hverdagen. Ek-

sempelvis siger de fleste ”tak for dejlig mad”

og ikke ”tak for dejlig kost eller ernæring”.

Budskabet fra Bjarne Bruun var, at negative

og kontrollerende sundhedsbudskaber, kan

gøre at mange, der har svært ved at følge

dem, vælger anvisningerne fra. Dagen slut-

tede med endnu en workshop, hvor sygeple-

jerske Anne Marie Yde-Andersen fortalte

om ”Eksemskoler for børn i Danmark” og

sygeplejerske, cand. cur. Camilla Mousing

fortalte om ”KOL, patientuddannelse og

egenomsorg – patientens oplevelse”. Alt i alt

en god og udbytterig dag, hvor vi fik nogle

klare budskaber med hensyn til, hvor vi kan

blive bedre og virkelig bidrage til det daglige

og i de fora, vi sidder i som repræsentanter

for sygeplejen. Alle oplægsholderes slides vil

være at finde på FSLAs hjemmeside. FSLAs

næste Landskursus er 24.- 26. marts 2011 i

Torvehallerne i Vejle, hvor vi glæder os til at

se alle jer aktive sygeplejersker igen.

Venlig hilsen

FSLAs bestyrelse, sekretær Susanne Larsen



Åbent møde

ny gruppe for sarkoidose og lungefibrose

Fyn

Fyn

Åbent møde om motion og træningSTED: OUH, kløvervænget 6, indgang 93,

lokale 1-2.

TID: Tirsdag d. 11. januar 2011, kl. 16.00

– 18.00

De to energiske og engagerede fysioterapeu-

ter, Mette Ankjær og Lena Ellegaard, kom-

mer og fortæller om - og viser - hvor vigtigt

det er at dyrke motion, selv med begrænse-

de muligheder. Og os, der har været igen-

nem møllen, er et godt bevis på, at det vir-

ker. Så kom og lad dig inspirere til mere

aktivitet i din hverdag trods en nedsat lun-

gefunktion.

Lungeforeningen er vært med kaffe og kage.

Alle er velkomne, såvel lungesyge, pårøren-

de og andre interesserede.

Venlig hilsen

Peter Willemar Kristensen, lokalformand

Tlf.: 23 47 82 55

PS. Parkering er gratis fra kl. 16.00. Køre-

stolsbrugere kan benytte indgang fra P plad-

sen ved lungemedicinsk ambulatorium.

På et at vores sidste møder var der stemning

for igen at give nyt liv til den netværksgrup-

pe, vi forsøgte at etablere for et års tid siden.

Derfor forsøger vi nu igen at lave et lokalt

netværk for sarkoidose og lungefibrosepa-

stor opbakning til første ar-rangement

Viborg-Skive

120 KOL-syge og pårørende var 4. novem-

ber samlet i Skive i anledning af, at Skive

lungemedicinske afdeling efter 105 år er

flyttet til Viborg. Overlæge Michael Skov

Jensen fortalte, at Lungemedicinsk ambula-

torium og KOL-rehabiliteringen fortsætter i

Skive. - Det er alene de 23 sengepladser, der

flyttes til Viborg Sygehus, hvor der til gen-

gæld er bedre plads til overbelægning, for-

talte Michael Skov Jensen med et glimt i

øjet, som nåede helt ned på bagerste række.

Han fortalte også, at Regionrådsformand

Bent Hansen i oktober indviede de lyse, ny-

istandsatte lokaler på 13. etage på Regions-

hospitalet i Viborg, hvor specialerne nu er

mere samlet. Det er især en fordel, da man-

ge patienter har andre kroniske sygdomme

ud over KOL (fx hjerteproblemer, diabe-

tes).

KOL-sygeplejerske Else Holm fortalte om

’Aktivitet og træning’, om holdtræning og

individuel træning i Skive Kommune, og

der blev delt pjecer ud til bordene.

Efter pausen med kaffe og brød var der

spørgetid med flest spørgsmål til forskellige

typer medicin. Også med dette emne for-

stod Michael Skov Jensen at få salen til at

grine højlydt. Han afsluttede med informa-

tion om, at ALLE patienter med lungefunk-

tion under 50 % SKAL have lavet knogle-

test/dexascanning.

Det blev en hyggelig og humoristisk aften,

trods emnets alvor for patienterne i Skive-

området. Bestyrelsen takker for den utrolige

opbakning til denne aften. Sikke et flot

fremmøde - og på gensyn.

Venlig hilsen på bestyrelsens vegne,

Anne-Marie Thomsen, lokalformand

Tlf. 28 55 37 49

ny energi i Århus

Århus

Lokalforeningen for Århus holdt general-

forsamling og åbent møde den 9. novem-

ber, hvor Margrethe Bogner blev valgt som

ny lokalformand. Dagens emne var syge-

pleje til pårørende med oplæg fra fire enga-

gerede fagfolk fra Aalborg. Pårørende bliver

ofte glemt, når en familie rammes af en kro-

nisk sygdom, og aftenen viste da også, at er

var behov for at få sat fokus på de pårøren-

de. Der var god stemning og debat.

Næste medlemsmøde i Århus er fastsat til

den 28. april 2011, kl. 19.00, hvor emnet er

inhalationsmedicin - så sæt allerede nu et X

i kalenderen.

Venlig hilsen

lokalbestyrelsen i Århus

tienter og deres pårørende. Har du lyst til at

være med, hører vi gerne fra dig.

Venlig hilsen

Peter Willemar Kristensen, lokalformand

Tlf.: 23 47 82 55

mødedatoer for netværks-gruppe syd i 2011

Sønder-jylland

STED: Sundhedscentret i Sønderborg,

Grundtvigsallé 150, Sønderborg, lokale 1.21

TID: 11. januar, 8. februar, 8. marts, 12.

april, 10. maj og 14. juni, kl. 13.30–16.00

Alle med KOL, andre lungesyge og pårø-

rende er velkomne.

Hvis du er interesseret i at være med, kan

du/I kontakte Margit Rasmussen tlf. 75 65

71 17, Steen Ahrendtsen tlf. 74 42 21 84

eller Edith Pedersen tlf. 74 62 79 60.

Venlig hilsen

Netværksgruppe Syd


nYT fra LokaLforeningerne nYT fra LokaLforeningerne

nYT fra aLfa-1 danmark

På cykeltur med koL-kaffe

nye kræfter til lokalforeningen for Trekantsområdet

Trekant-området

Aalborg

Den 13. oktober mødte over 100 KOL-bor-

gere op til det halvårlige KOL-kaffe arran-

gement på Sundhedscenter Aalborg.

Foredragsholderen, Hans Kornøe Rasmus-

sen, selv KOL-diagnostiseret, fortalte enga-

geret om sine personlige oplevelser med

planlægningen og gennemførelsen af sit livs

cykeltur. Nemlig at bestige det skallede

bjerg Mont Ventoux i Sydfrankrig. Han for-

talte om beslutningen om at ville gøre dette

for sig selv, uanset hvad folk omkring ham

mente. Han fortalte om vejen til at komme i

superform og gennemføre, selvom han var

60 år og i rigtig dårlig form.

Som en af deltagerne udtrykker: ”Det er jo

helt fantastisk, at han har nået det på et

halvt år. Det er inspirerende at lytte til en

person, der har sat sig et ret sindssygt mål og

så gennemføre det. Han cyklede op ad et

rigtigt bjerg - vi har alle vores bjerge.”

Den 28. oktober holdt vi efterårsmøde i lo-

kalforeningen for Trekantområdet i sund-

hedscenterets lokaler. Lungesygeplejersker-

ne Camilla Johansen (sundhedscenteret) og

Lone Toft Piihl (lungeambulatoriet), holdt

oplæg om lunger, KOL, symptomer, be-

handling og rehabilitering på en let forståe-

lig måde. Det gav anledning til mange

spørgsmål og gode svar. Vi blev klogere, og

vi grinede også meget, for hvordan siger

man på en pæn måde til en velvillig danse-

partner, at man lige skal have en pause for at

hoste – og kun lige efter dansen er gået i

gang, og inden amorinerne rigtigt er i luf-

ten? Matilde Rømer fra Danmarks Lunge-

forening fortalte herefter om foreningens

nye og spændende strategi. Mødet sluttede

med præsentation af den nye lokalbestyrel-

se, som er Lone Toft Piihl, Camilla Johansen

og Mette Thyssen (lokalformand), samt

Anne Dorrit Villadsen (KOL-sygeplejerske i

Fredericia), som meldte sig på mødet. Alt i

alt et meget positivt møde, hvor vi også fik

hilst på LungePatient.dk's lokale kræfter fra

Fredericia, som vi vil samarbejde med i

fremtiden om den fælles lungesag.

Venlig hilsen Mette Thyssen, lokalformand

Tak for denne gang!

Kære Alfa-1-medlemmerJeg vil blot sige tak for denne gang, da jeg

trækker mig ud af bestyrelsen. Jeg har været

sygemeldt siden sommer, hvor min søn blev

syg med en kronisk lidelse. Og da livet jo

peger fremad igennem vores børn – ja, så

bliver det altså der, jeg lægger hovedparten

af mine kræfter fremadrettet.

Jeg har været meget meget glad for den tid,

jeg har været en del af bestyrelsen, og mit

håb var virkelig, at skulle være med til at

til fulde og fortsætte arbejdet for forenin-

gens mål og visioner. Jeg selv vil fortsætte

som et engageret og aktivt medlem i en aktiv

forening.

Tak for denne gang og tusind tak for alt den

fantastiske støtte, opmuntring og opbak-

ning, som jeg har fået af både bestyrelsen og

medlemmer ude omkring i det ganske land.

Venlig hilsen

Jannie Schymann, afgående formand

skabe en stabil bestyrelse med fremdrift, ud-

advendthed, medlemsaktivitet og engage-

ment. Og desværre bliver jeg så den første

faldne soldat, der trækker mig fra dette en-

gagement.

Til alt held er den siddende bestyrelse en

fantastisk flok mennesker med gå på mod,

smæk fyldt med gode ideer og handlekraft.

Jeg giver trygt formandsstafetten videre til

Dorte Djurhuus, som jeg ved med ansvar-

lighed og arbejdsomhed vil løfte den opgave

Venlig hilsen

Kristine B. Wulff, Sundhedscenter Aalborg


nYT fra aLfa-1 danmark

5. europæiske alfa-1 kongres

kontaktPersoner for alfa-1 danmark

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at Alfa-1 Danmark har en række kontaktpersoner rundt om i landet – og de vil gerne bru-ges! Du er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål og søger råd, eller hvis du har brug for at tale med nogen, der forstår dig.

region hovedstaden:Åse Seidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 17 15 27Susanne Lundberg. . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 66 80 26

region sjælland:Ole Wayland Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . 46 78 95 26

region syddanmark:Jørgen Bjørnstad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 95 00 97

region midtjylland:Afventer ny kontaktperson

forældre til børn under 14 år:region hovedstaden:Anne Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 75 07 08

region syddanmark:Pia kristoffersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 16 88 44

Den 9.-10. juli var London, britiske Alpha 1

Awareness UK og Alfa-Europe Federation

værter for kongressen i London.

Det er nu allerede 5. gang, at den europæi-

ske Alfa-1 Federation mødes med deltagere

fra Danmark, Norge, Sverige, Storbritanni-

en, Irland, Tyskland, Frankrig, Italien, Spa-

nien, Østrig og Tjekkiet. For undertegnede

var det anden gang, idet jeg også sidste år

repræsenterede Danmark ved kongressen i

Wien. De fleste andre landes deltagere var

ligeledes gengangere, så det var rart at gense

og samle op fra sidst.

Vi blev budt velkommen af Alpha Europe

Federations præsident Alan Heywood-Jo-

nes, som også er formand for Alpha-1 UK.

Herefter skulle en del formalia gennemgås,

stemmerigtigheder og lign. Præsidenten, vi-

ce-præsidenten og kassereren fremlagde

hver deres rapporter, som blev godkendt.

Alan Heywood-Jones blev genvalgt (uden

modkandidat) til posten som præsident, li-

gesom de andre poster i federationen blev

genbesat uden de store armbevægelser.

Som noget nyt, og efter krav fra de fleste

deltagerlande, var der afsat tid til rund-

bords diskussion. Det skal siges, at der de

foregående år ikke har været afsat tid til et

åbent forum, hvor ting kunne blive sagt højt,

men hvor en masse korridorsnak gav kon-

gresserne nærmest krigslignende tilstande.

Jeg var selv mildt sagt chokeret over at op-

leve dette i Wien sidste år men har fået at

vide, at det var for intet at regne i forhold til

de foregående år.

Nuvel, al begyndelse er svær, og det må ikke

glemmes, at Alfa-1 antitrypsin hører til

sjældne sygdomme. I nogle lande f.eks.

Tyskland og Østrig får patienterne medicin

og behandling for Alfa-1, og i andre f.eks.

hele Norden og UK får vi bare symptom-

behandling. Lovgivninger og sygesikringer

er forskellige, vi taler ikke samme sprog. Alle

argumenter for at finde fælles fodslag og øn-

sker kan være svære, og mange af medlem-

merne i de forskellige nationale foreninger

og bestyrelser er selvsagt patienter, og kan

måske ikke lægge den energi og det arbejde

i, som det i sidste ende kræves for, at alle

alfa-1 patienter kan få medicin, behandling

og forhåbentlig helbredelse i en nær fremtid.

Men som sagt var det godt, at der nu var et

forum, hvor vi kunne diskutere åbent. Vi var

langt fra enige, nogle forventer mere end an-

dre, og nogle er uden tvivl gået skuffede der-

fra, men lige meget hvad, er grunden nu lagt

til et bedre samarbejde, som er helt afgø-

rende for Alfa Europes fremtidige arbejde.

Jeg forventer klart, at når vi mødes igen næ-

ste år i Sverige, vil der være afsat endnu

mere tid til diskussion.

Dagen blev rundet af med en flot og lækker

middag, hvor også medlemmerne af den

britiske forening deltog.

Dag 2 var afsat til videnskaben. Selv som

erfaren alfa-1 patient er der altid noget at

lære, og heldigvis findes der dedikerede læ-

ger og forskere, som gør et formidabelt styk-

ke arbejde for at udbrede kendskabet til Al-

fa-1, og som forsker i behandlingen og hel-

bredelsen af Alfa-1.

Alpha-1 awareness UK havde sat et flot,

professionelt og alsidigt program sammen,

og de havde fået nogle af de ”store” kræfter

på området til at fremlægge deres arbejde og

viden. Jeg vil ikke her forsøge at genfortælle

og referere deres oplæg, da det som menig-

mand kan være svært nok at forstå de for-

skellige videnskabelige termer, men foreslå,

at man ”googler” foredragsholderne herun-

der og finder resultaterne af deres forskning:

”Hvad er Alfa-1 anti-trypsin-mangel” (Prof.

Sabina Janciauskiene, MHH Hannover,

Germany)

”Liver Disease of Children” (Dr. Nedim

Dino Hadzic, Kings College Hospital, Lon-

don)

“Developing a cure for antitrypsin” (Prof.

David Lomas, PhD Scd FRCP FMedSci ,

University of Cambridge) ”20 years of re-

placement Therepy” (Dr.Heinz Steveling,

Ruhrlandklinik Essen, Germany)

Efter frokost var der oplæg for de britiske

deltagere, og der var arrangeret sightseeing

for de europæiske deltagere. Flot afslutning

på en vellykket kongres.

Venlig hilsen

Leif Munk-Andersen, Alfa-1 bestyrelse


nYT fra aLfa-1 danmark JuLe krYds og TVÆrs

bliv medlemDanmarks Lungeforening arbejder for at udbrede kendskabet til lungesagen i Danmark. Som medlem af Danmarks Lun-geforening støtter du vores arbejde, får information, rådgivning og mulighed for at deltage i kurser. Et medlemskab koster 150 kr. om året. Meld dig ind via www.lungeforening.dk.

lungenyt nummer 6 - 2010Ansv. redaktør: Anne Brandtredaktion: Isa Lindbæk og Marianne Obed MadsenIdéer og forslag til næste Lungenyt sendes til [email protected] for indlæg til næste Lungenyt er den 8. januar 2011.

Protektor Hendes majestæt dronning margrethe ii

danmarks Lungeforenings bestyrelse pr. 1.5. 2010

udpeget af danske regioner:fhv. næstformand i regionsrådetJohannes flensted-Jensen (formand for bestyrelsen)regionsrådsmedlem ole søbækregionsrådsmedlem maja Højgaard nielsen

udpeget af kl (kommunernes landsforening):kommunalbestyrelsesmedlem Herdis Hanghøi kommunalbestyrelsesmedlem rikke macholm

udpeget af dansk lungemedicinsk selskab:overlæge dr.med. niels seersholm (lægelig viceformand)overlæge ejvind frausing Hansenoverlæge, ph.d. ingrid Titlestadoverlæge, dr.med. ole Hilberg

udpeget af fagligt selskab for lunge- ogallergisygeplejersker:uddannelsesleder birthe Hellquist dahl

valgt af danmarks lungeforenings medlemmer:nina berrig (viceformand)ole Wayland Hansenmette Thyssen

direktør:anne brandt

forskningsudvalget:overlæge, dr.med. niels seersholm (formand)overlæge ejvind frausing Hansenoverlæge, ph.d. ingrid Titlestadoverlæge, dr.med. ole Hilbergalmenmediciner Torben sørensen

danmarks lungeforening er sekretariat for:

dansk Lungemedicinsk selskab (dLs)formand: adm. overlæge, dr. med. ronald dahlwww.lungemedicin.dk

fagligt selskab forLunge- og allergisygeplejersker (fsLa)formand: uddannelsesleder birthe Hellquist dahlwww.dsr.dk -> klik på "faglige selskaber" i øverste menulinje. alfa-1 danmarkformand: dorte djurhuus www.alfa-1.dk - Tlf. 4044 8131

Løs vores krydsord og vind en kurv

fuld af lækkerier.

Udfyld ordene og send din kryds-

ord ind til os senest 10. januar 2011

på følgende adresse: Danmarks

Lungeforening, Strandboulevarden

47 B, 2100 København Ø. HUSK

AT SKRIVE AFSENDER PÅ

KUVERTEN. Den heldige vinder

får direkte besked.

Jule krydsord

ORdBANK: (Sæt streg over ordene, når du har

brugt dem)

mar

iann

e bo

rup

© w

ww

.man

gein

telli

gens

er.c

om

Jule Kryds og Tværs

Marianne Borup © www.mangeintelligenser.com

ORDBANK: (Sæt streg over ordene, når du har brugt dem)

Engel Gavesæk Grødske Grødskål Julegaver Julehjerte Julemand Julenisse Julesok Kane Kælk Nissedreng Nissehue Nissepige Snefnug Snemand

Engel

Gavesæk

Grødske

Grødskål

Julegaver

Julehjerte

Julemand

Julenisse

Julesok

Kane

Kælk

Nissedreng

Nissehue

Nissepige

Snefnug

Snemand

Al

he

nv

en

de

lse

til

: d

An

mA

rk

s l

un

ge

for

en

ing

, s

trA

nd

bo

ule

vAr

de

n 4

7b,

2100

kø

be

nh

Av

n ø

, te

l. +

45 3

874

5544

, fA

x +

45 3

874

0313

, in

fo@

lun

ge

.dk

, w

ww

.lu

ng

efo

re

nin

g.d

k

mA

gA

sin

po

st-

um

m

På årets KOL-dag var der over 80 arrange-

menter landet over i kommuner, hospitaler,

apoteker og lokalforeninger, og mere end 50

lokalaviser, flere landsdækkende aviser, samt

radio og TV omtalte dagen. Se mere på www.

lunge.dk under AKTIVITETER.

Danmarks Lungeforening er meget glade for

den fælles indsats og det gode samarbejde

omkring dagen, som vi havde med Danske

Apoteker, Dansk Lungemedicinsk Selskab

(DLS), Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi-

sygeplejersker (FSLA), LungePatient.dk og

Astma-Allergi Danmark.

Her er et lille udpluk fra de spændende ar-

rangementer:

I Jammerbugt Kommune skød man KOL-

dagen i gang med et nyt projekt: Tidlig opspo-

ring af KOL. Et KOL-team fra Sundhedsaf-

delingen rykkede ud i Fjerritslev, Brovst, Aa-

bybro og Pandrup. Her var man i kontakt

med 300 borgere, som fik rådgivning og mu-

lighed for at aftale tid til lungefunktionsmå-

ling.

På Holbæk Sygehus bød man på kaffe og

kage til de mere end 100 besøgende. Også P4

kiggede forbi lungeambulatoriet. De besø-

gende kunne også se Danmarks Lungefor-

enings nye KOL-film. Se filmen på www.

lunge.dk, www.kol.dk og på YouTube.

I Rødovre var der i Rødovre Centrum en

fælles stand, hvor Rødovre Apotek tilbød ry-

gestopvejledning og Tjek på inhalation (TPI)

og kommunen gav information og rådgivning

om KOL-rehabilitering fra sygeplejerske og

fysioterapeut.

Læs meget mere om KOL-dagen på www.

lungeforening.dk under AKTIVITETER.

Den Internationale KOL-dag har siden

2002 fundet sted hvert år d. 3. onsdag i no-

vember. ●

kol-dag med sundere lunger!

amager hospital: i forhallen på amager hospital gik ventetiden med en varm kop kaffe og en snak med de andre fremmødte.

svendborg sygehus havde åbent hus, og ca. 140 mennesker kiggede forbi for at få testet lungerne.

halsnæs: kommunen tilbød bor-gerne spirometri, rådgivning og vejledning på kol-dagen.

odense: danmarks lungeforenings faglige kon-ference med 140 deltagere, som hørte om fremti-dens behandling inden for lungemedicin.

lungenyt 6, 2010

Documents