magasinet skolen, april 2012

ma

ga

sin

etskolen.

nr.

2, a

pril

2012

Stort tema om indeklima og akustik

Digital folkeskole i flere hastigheder

Trivsel kræver klarhed i holdninger og værdier

Skolegården som udendørs kulturcenterStrategisk fundraising til udvikling af skolen

Sikker leg må gerne være lidt

farligt

Lejrskole i København

Bo i luksus til lavpris 5 minutter fra Rådhuspladsen (H.C. Andersens Boulevard 50)

Ring til os på 33 11 85 85

Eller send en mail til [email protected]

København HCentral Station

Vesterbrogade

Vesterbrogade

Helgola

ndsga

de

Bernstoffsgade

Bernstoffsgade

H.C. Andersens Boulevard

Vester Voldgade

Tivoli

Colbjørnsensgade

Hambrosgade

Polititorvet

Tietgensgade

Tietgensgade

Stormgade

Istedgade

Halmto

rvet

Victoriagade

Kvægtorvsgade

Staldgade

Inge

rsle

vsga

de

Ba

nega

ards

– pladsen

HOTEL ASTORIA

DGI BYEN

CPH CONFERENCE

ØKSNEHALLEN

BYGNING 55

P-HUS

VESTAURANTEN

DGI BYENS HOTEL

HOTEL CENTRUMDANHOSTEL COPENHAGEN CITY

www.danhostelcopenhagencity.dk

magasinet skolen nr. 2, april 2012, 18. årgangForside: Colourbox

UdgiverByggeplads Danmark ApSSolvang 23, Postboks 1463450 AllerødTlf: 4817 0078www.skolemagasin.dk

RedaktionAnsvarsh. redaktør: Kim SejrE-mail: [email protected]

Redaktionschef: Tania ClausagerE-mail: [email protected]

Grafi sk tilrettelægning: Ian PetersenE-mail: [email protected]

annoncerSalg: Michael ØstergaardE-mail: [email protected]: 4813 1378

Annoncekoordinator: Lene Lykke CarlsenE-mail: [email protected]: 4813 1379

trykScanprint A/S, Viby J.

abonnementSeks årlige numreDKK 320 (eksl. moms)Løssalg DKK 50(eksl. moms og porto)

Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.400ISSN: 1901-1628

Indhold

Refl eksion om legLeg og aktivitet er en iboende kraft og trang hos børn – som vi voksne opstiller rammerne for, også i skolen. Spørgsmålet er naturligvis, hvor-dan disse rammer kan blive så optimale som muligt, og vi håber, at vores tema her i bladet kan give anledning til inspiration og refl eksion:

At leg udvikler ikke blot motorik og kondition men også sociale kompetencer, der har værdi hele livet, er udgangspunktet for et projekt i Slagelse Kommune, hvor 14 skoler er samlet om en idé med 140 såkaldte legeagenter, hvis mission er at formidle leg og bevægelse til yngre og jævnaldrende elever.

En legepladsinspektør anvender begrebet ‘sund sikkerhed’ om ind-retningen af legepladser. For godt nok skal legepladsen være sikker, men den skal også være et sted, hvor børnene får lov at udvikle sig og ikke bliver overforsigtige.

Endelig efterspørger kultursociolog Benny Schytte nogle større in-tentioner om at gøre skolegården til et potentielt byrum i nærmiljøet, hvor skolens og skolegårdens udefaciliteter kan anvendes til varieret leg og samvær til daglig i skoletiden – men også efter skoletiden.

Masser af stof til eftertanke – god læselyst ...

Kim Sejr, chefredaktør

4 Reading Recovery og inklusion

8 Konkurrence

10 Frihed til forsøg med skolen

12 Inklusion i pædagogisk praksis

14 Sundhed

14 Duftoverfølsomhed på skoleskemaet

16 Trænet til mere motivation

18 Usikker seksualundervisning

20 Trivsel gennem klare værdier og tydelig ledelse

24 Indeklima & akustik

24 Støj og dårlig akustik kan koste dyrt

26 Så behøver vinduerne ikke at stå åbne mere …

28 Åbenplanskoler gør lyd til støj

32 Tovshøjskolen fi k luft under loftet

36 Den farlige ven ilden

38 Digital undervisning

38 Den digitale folkeskole i fl ere hastigheder

42 Førstehjælp via whiteboard

44 iPad – den digitale skoletaske

46 Lærerrollen i skole 2.0

49 Ny uddannelse til science-lærer

50 Strategisk fundraising til udvikling af skolen

52 Leg & aktivitet

52 Skolegården som udendørs kulturcenter

58 Græsmarken blev sjovt læringsrum

61 Mødet med vanedyrene

62 Legeagenter på mission i skolegården

64 Sikker leg må gerne være lidt farlig

Indhold

Magasinet Skolen · 2012 nr. 1 3

- Reading Recovery er en

særlig form for individuel

undervisning, der tilbydes

elever, der er kommet dårligt

fra start med at lære at læse

og skrive i den almindelige

klasseundervisning i 1. klasse,

forklarer Kirsten Wangebo,

Reading Recovery Trainer.

En rummelig folkeskole med plads til flere særlige elever er en vision, der fortjener at lykkes. Men inklusion af særlige elever i fol-

keskolen stiller nye og større krav til lærernes faglige og sociale kompetencer. Mange af de elever, der hidtil har været udskilt, har af mange forskellige grunde modtaget undervisning i mindre grupper eller alene af specialud-dannede undervisere i andre undervisningsrammer. Den-ne opgave skal nu løses indenfor rammerne af almen-undervisningen i folkeskolen.

Succeskriteriet for en vellykket inklusion må være todelt. De inkluderede elever skal trives i den store elev-gruppe. De skal udvikle sig fagligt og socialt. Lærerne skal kunne træffe lynhurtige velbegrundede undervis-ningsvalg med udgangspunkt i den enkelte elev. Lærerne skal have særlige faglige og sociale kompetencer og have et fagligt overskud for at kunne magte opgaven. De skal trives med udfordringerne uden at føle sig pressede med risiko for at udvikle stress.

Børn kan blive i deres klasseI knap ti år har en lang række danske skoler med Reading Recovery-uddannede lærere allerede gået inklusions-vejen med stor succes. De har vist, at det er muligt ikke bare at kunne rumme men også fagligt at kunne løfte en meget stor procentdel af de mest udsatte elever op på niveau med klassen, så de forbliver i klassen de efter-følgende skoleår. Eleverne har udbytte af skolens øvrige

undervisning i fagene og det sociale samvær med kammeraterne. Samtidig med det faglige løft ses en tydelig og markant adfærdsmodificering.

Det er lykkedes at fast-holde disse børn i almen-undervisningen til trods for negative forudsigelser af visse skeptiske faggrup-per. Den lille procentdel af elever, som ikke kommer på niveau - det svarer til mellem to og fem procent af den totale elevgruppe på hver årgang - har udviklet sig, men i et langsommere tempo, og de vil have brug for forskellige former for støtte fremover. For de enkelte RR-skoler har det betydet, at den traditio-nelle specialundervisning i resten af skoleforløbet er blevet markant minimeret og endda på visse årgange annulleret, fordi der ikke

Reading Recovery og inklusion

Reading Recovery kan være med til at sikre en vellykket inklusion i den danske folkeskole, mener Kirsten Wangebo, pædagogisk konsulent på Professionshøjskolen UCC – og Reading Recovery Trainer

Af Kirsten Wangebo

Magasinet Skolen · 2012 nr. 24

Reading Recovery

❝Det er muligt ikke bare at kunne rumme – men også fagligt at kunne

løfte en meget stor procentdel af de mest udsatte elever op på niveau med klassen, så de forbliver i klassen de efterfølgende skoleår.

var brug for den. Dette til gavn og glæde for eleverne, men så sandelig også for skolernes trængte økonomier.

Tidlig indsatsVi taler altså om skoler og kommuner landet over, der har ladet uddanne én Reading Recovery lærer for hvert spor i indskolingen med henblik på tidlig indsats overfor de børn, der som udgangspunkt af mange forskellige grunde kommer dårligt fra skolestart og ikke har glæde og ud-bytte af hverken det faglige eller sociale fællesskab uanset en ellers kompetent fællesundervisning.

For elevernes vedkommende drejer det sig om børn, der har ét tilfælles: det er ikke lykkedes dem at få fat i læsningen. De er i læsevanskeligheder fra start, samtidig med at en del af dem også har andre problemer. Det kan f.eks. være børn med to-sprogsproblematikker, sprogligt svage børn, ‘talebørn’, børn med adfærdsproblemer både udadreagerende og alt for stille og angste børn, for tidligt fødte børn, tvillingeproblematikker og børn med diagno-ser: f.eks. ADHD, asperger, turette, autisme og andet.

Disse børn har ikke kun svært ved at lære at læse; de slås også med andre problemer. De har det man i fagsproget kalder ‘double deficit’-problemer. De har alle brug for undervisere, der har de særlige kompetencer, der

skal til, for at de kan lyk-kes i det faglige og sociale fællesskab.

Løbende evalueringReading Recovery lærerne er uddannede specifikt til at afdække og løbende evaluere det enkelte barns styrker og svagheder.

Denne evaluering er udgangspunktet for en dagligt tilret-telagt, individuel skræddersyet undervisning, der effek-tivt og præcist med et minimum af tidsforbrug arbejder i krydsfeltet mellem barnets nærmeste udviklingszone og de næste mål.

I uddannelsesforløbet bliver lærerne gennem løbende aktionslæring og personlig supervision meget skarpe og bevidste om deres egen undervisning i relation til det en-kelte barn. Hvad virker? Og hvad virker ikke? Hvad kan jeg ændre for at nå barnet? Disse spørgsmål er en del af lærerens værktøjskasse i det daglige arbejde flettet sam-men med en højt specialiseret faglig viden om læsning, og om hvordan børn bedst lærer. Et helt års intensivt ud-dannelsesforløb med efterfølgende deltagelse i netværk gør læreren i stand til at træffe mere og mere velbegrun-dede undervisningsvalg.

Det ses tydeligt i børnenes læseresultater umiddelbart efter afsluttet RR-undervisning med også i fjerde klasse, hvor læseundervisningen begynder at ændre sig fra at lære at læse til at læse for at lære.

Særlig undervisningReading Recovery er en særlig form for individuel un-dervisning, der tilbydes elever, der er kommet dårligt


»

fra start med at lære at læse og skrive i den almindelige klasseundervisning i 1. klasse. Undervisningen forestås af særligt uddannede lærere.

Hensigten med tidlig indsats er at foregribe, at læse-problemer konsolideres, og at eleven senere får brug for specialundervisning. RR-undervisningen sigter ikke alene mod at forbedre elevens læse- og skrivekompetence. Børn, der har svært ved at komme i gang med at læse, kan savne strategier til at finde ud af, hvad de skal stille op med bogstaver, lyde og ord og i det hele taget finde ud af, ‘hvordan man gør’.

Måske kan de heller ikke bruge deres strategier, så de forstår, hvad de læser. RR-undervisningen tager hånd om bl.a. disse problemer. Undervisningen bliver tilpas-set hvert enkelt barn og begynder så tidligt, at børnene endnu ikke har oplevet for mange nederlag. På skoler med uddannede RR-lærere tilbydes denne tidlige indsats i første klasse. Målet er, at 8 ud af 10 RR-børn kommer på niveau med klassen uden at skulle have yderligere hjælp, og at de placerer sig som sikre eller middel læsere i sko-lens årlige læseprøver de efterfølgende år.

De første danske lærere blev uddannet i 2003-2004 på daværende Danmarks Lærerhøjskole i København. Det danske curriculum til RR-lærernes uddannelse er blevet udviklet specielt til dansk kultur og sprog og samtidig opdateret med den seneste forskningsbaserede viden om betydningen af sprogets lydside. Vi kan altså tale om en dansk Reading Recovery-model.

LæsespecialiseringReading Recovery (RR) er ikke en metode. Lærerne ud-dannes til læsespecialister, der tilegner sig en specialist-viden, der omfatter teorier om læsning og skrivning i tæt samspil med praksis for børn, der har svært ved at læse og skrive. Lærerne lærer at designe individuelle undervis-ningsforløb, der dagligt tilpasses det enkelte barns behov gennem hele undervisningsforløbet.

Det er vigtigt at understrege, at der er mange veje til målet, og at lærerne har fuld metodefrihed. Påstande om det modsatte er myter. Da RR-læreren har metodefrihed, kan han eller hun derfor sammensætte det daglige under-visningsforløb ud fra et bredt kendskab til en række me-toder, der vælges ud fra barnets behov og på baggrund af en evaluering af lærerens undervisningsbeslutninger. Var de effektive og hjalp barnet videre, eller det modsatte?

Lærerne bliver meget skarpe og kritiske observatører af både barnets udbytte af undervisningen og af deres egen undervisning gennem bl.a. aktionslæring, super-

vision og refleksioner over praksis sammen med andre RR-undervisere.

Videndeling med kolleger på egen skole om, hvordan børn bedst lærer at læse, har høj prioritet. Den viden, som RR-læreren har opnået i kraft af sin uddannelse, kommer skolernes øvrige danskundervisere til gode. RR-lærerne kan bl. a. afholde kurser for kolleger og er med til at udvikle undervisningen i både børnehaveklasse og 1. klasse og at revidere skolens specialundervisning. Så både børnene og kollegerne på skolen har fordel af RR-lærerens uddannelse.

ForskningsbaseretReading Recovery er et forskningsbaseret ikke-kommer-cielt non-profit undervisningsprogram. Det er beskyttet af et pædagogisk trademark alene for at sikre kvaliteten af RR-undervisningen og uddannelsen af RR-lærere, så de uddannede lærere igen og igen kan fremvise gode re-sultater. Der betales således ingen afgifter til nogen. Og det kan på ingen måde sammenlignes med et trademark inden for den kommercielle sektor. Skolerne eller kom-munerne betaler for uddannelsen i lighed med betaling for alle andre uddannelsesaktiviteter på professionshøj-skolerne. Forskning, uddannelse, supervision og ret-ningslinjer udgør tilsammen et kvalitetssikringssystem, der er forudsætningen for de meget gode resultater, som Reading Recovery har dokumenteret internationalt og også i Danmark.

Det er vigtigt at vide, hvordan forskellige typer indsat-ser virker, når der skal lægges strategier for, hvordan man kan sikre, at alle børn kommer bedst muligt fra læsestart, og at indsatsen holder. På hver eneste Reading Recovery skole tester læsevejlederne eller testlærerne alle skolens klasser hvert år omkring maj måned. Resultaterne fra de tidligere Reading Recovery elever udskilles derefter og sendes til Datacentret på Professionshøjskolen UCC, der lægger de indsendte data i en database. På den måde kan

Referencer

Mejding, J. & Allerup, P. (2007). Projekt Danlæs – Under-søgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning: Analyser og resultater. København: Skolepsykologi. (Den blå serie nr. 30).

Nielsen, J. C., Mejding, J. (Red.). (2007). Projekt Danlæs 1999-2000: Undersøgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning. Dialogoplæg. København: Danmarks Pædago-giske Universitets Forlag.


man følge det enkelte tidligere RR barn over tid, samtidig med at man får et overblik over hele RR elevgruppens udvikling og kan se, hvordan indsatsen med Reading Recovery virker på den enkelte skole.

De svage løftesResultatet af de danske følgeundersøgelser er, at det er lykkedes at løfte mere end otte ud af de ti svageste læsere op på niveau med deres klassekammerater, og at de fast-holder den positive udvikling fra 1. klasse.

Med andre ord: når de tidligere ‘risikoelever’ først har lært at læse, så fortsætter de allerfl este en positiv læseud-vikling. Det er bemærkelsesværdigt, fordi der i 4. klasse stilles store krav til læseforståelsen. Her læser man mere og mere komplekse tekster i alle fag.

Med udgangspunkt i erfaringerne med Reading Recovery undervisning af et stort antal ‘særlige elever’ i læseproblemer og andre problemer mener vi, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at de kommende års forsøg

med at inkludere visse elever i folkeskolen kan lykkes. Men det forudsætter, at den enkelte skole har den eks-pertise, som Reading Recovery undervisere kan tilbyde. Heldigvis giver folkeskolelovens rammer for undervis-ning mulighed herfor. ●

I vores juni-udgave vil magasinet Skolen følge op på em-net ved bl.a. at undersøge, hvilke erfaringer nogle af sko-lerne har med anvendelsen af Reading Recovery. Andre faglige indlæg er også velkomne – skriv til redaktionen: [email protected].


Reading Recovery

ÆSydslesvig

SønderjyllandÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆSydslesvigÆÆÆÆÆÆÆÆÆSønderjylland

FERIEBARN FRA SYDSLESVIG – en ny ven i sommerferien og et møde med en anden måde at være dansk på

Hver sommer holder ca. 450 skolebørn fra det danske mindretal i Sydslesvig ferie hos danske familier. Opholdet varer 2 eller 4 uger i perioden 30. juni-28. juli 2012.Børnene er fra 7 år og opefter, taler både dansk og tysk og kommer til Danmark for at styrke deres forhold til dansk sprog og kultur.

En ven fra Sydslesvig kan blive det første møde med tysk og et skridt på vejen til et liv præget af kulturmøder.

Et feriebarn koster ikke andet end kost og logi. KONTAKTwww.feriebarn.dkClaus Jørn Jensen: 21 72 13 35

Få dit eget eksemplar af Skolen!

ma

ga

sin

etskolen. n

r. 1,

feb

ruar

201

2

Tre fjerdedele tosprogede børn – og hvad så?

Tema Sundhed: Overvægt hæmmer motorikkenNye læringsmål nødvendigeBørnerådet: Lærernes indberetningspligt skal tages alvorligtLektor: Al undervisning bør være læseudviklende

Stort tema om lejrskole og skolerejser

Booking & information:www.goteborg.com/[email protected]. +46(0)31-368 41 10

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg!

Universeum Nya Älvsborgs Fästning Liseberg

Måltider Overnatninger Lokaltrafi k

Pakke fra SEK 850/personI Skolresans økonomiske pakke indgår Göteborgs mest populære aktiviteter, indlogering på godt hotel eller vandrerhjem, måltider på udvalgte restauranter og gratis lokaltrafik.

skolen. nr.

1, f

ebru

ar 2

012

Tre fjerdedele tosprogede børn – og hvad så?

Tema Sundhed: Overvægt hæmmer motorikkenNye læringsmål nødvendigeBørnerådet: Lærernes indberetningspligt skal tages alvorligtLektor: Al undervisning bør være læseudviklende

Stort tema om lejrskole og skolerejser

ma

ga

si n

etskolen.

nr.

2, a

pril

2012

Stort tema om indeklima og akustikDigital folkeskole i flere hastighederTrivsel kræver klarhed i holdninger og værdierSkolegården som udendørs kulturcenterStrategisk fundraising til udvikling af skolen

Sikker leg må gerne være lidt farligt

Kampagnepris: 100,-

resten af 2012

Modtag dit eget eksemplar af magasinet Skolen resten af 2012 til kampagneprisen 100 kr. inkl. moms og få fri adgang til at læse alle vores artikler om aktuelle emner inden for folkeskolen – når du vil og når du har tid.

I vores juni-udgave bringer vi atter saglige og faglige artikler – bl.a. en artikel om Da Vinci-linien på Blå-bjergskolen i Esbjerg og børne-og undervisningsmini-ster Christine Antorini skriver om fravær i folkeskolen. Desuden har vi tema om undervisningsmateriale og efteruddannelse.

Bestil dit abonnement til kampagnepris nu – skriv til [email protected] under mærket ‘kampagne abonnement’ og opgiv navn, stilling og adres-se. For at modtage vores juni-udgave, så skal abonnemen-tet dog være tegnet inden primo maj.

Magasinet Skolen er helt uafhængig og fri af politiske, religiøse eller ideologiske interesser. Vi arbejder på et sagligt og journalistisk grundlag med formidling af aktu-elle og relevante emner.

Til klasselæreren : Få en eller fl ere af dine elever til at lave en tegning om ‘Leg og aktivitet i skolegården.’

Leg og aktivitet kan også være en dag i Sommerland Sjælland (se mere på side 19) eller få mere inspiration under vores tema ‘Leg og aktivitet’ i denne udgave af Magasinet Skolen.

Indsend jeres tegninger med kontaktinfo til vores redaktion: Magasinet Skolen, Solvang 23, Box 146, 3450 Allerød. Mærk kuverten: Sommerland Sjælland – inden den 15. maj 2012 hvor vi vil afgøre hvem der vinder entré for en hel klasse til Sommerland Sjælland.

Vinder får direkte besked samt vindertegning off ent-liggøres i vores juni udgivelse.

Vind et gavekort til Sommerland Sjælland

– på entré for en hel skoleklasse!

Konkurrence!


9

Falco A/S=Ådalen 7C=6600 Vejen=Tel.: 7536 8100= Fax: 7536 8900=www.falcoas.dk= [email protected]

FalcoGamma overdækning med A-11 cykelstativ, Broskolen i Årslev

FalcoSway

FalcoDK

Neo Barcino Teknisk træ

FalcoTel overdækning med FalcoDK cykelstativ, Nyborg Gymnasium

FalcoGamma overdækning med A-11 cykelstativ, Broskolen i Årslev

FalcoTel overdækning med FalcoDK cykelstativ, Nyborg Gymnasium

Neo Barcino Teknisk træNeo Barcino Teknisk træ

Kvalitet og design til de danske skoler

FalcoDK

A-11

FalcoBloc

Klasse- og holddannelse, idræt, fælles ledelse, skolebestyrelser, elevplaner og kvali-tetsrapporter. Det er nogle af temaerne i de

17 ansøgninger fra frikommunerne, som netop er blevet godkendt af børne- og undervisningsministeren.

Ideen med frikommuneforsøget er, at frikommunerne kan få dispensation fra statslige regler og dokumenta-tionskrav til at afprøve forsøg, der kan udvikle nye veje i den kommunale opgaveløsning.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini understreger, at frikommuneforsøget handler om at vise større tillid til kommunalbestyrelser, forvaltninger, skole-ledere og lærere. Og at hun har stor tillid til, at alle parter vil forvalte de større frihedsgrader, så der bliver gennem-ført forsøg, der på sigt kan være med til at videreudvikle folkeskolen.

- Vi skal bruge frikommuneforsøgene til at gå nye veje i forhold til, hvordan vi organiserer undervisningen og

folkeskolerne, så vi får nogle erfaringer, som vi kan bruge til at udvikle folkeskolen. Derfor har jeg især lagt vægt på, at der er en god pædagogisk begrundelse for frikom-muneforsøgene, og at forsøgene vil blive evalueret på en måde, der gør, at vi kan lære af dem og bruge resultaterne til at forbedre folkeskolen. Jeg har også lagt vægt på, at de kommuner, der ønsker forsøg med klasse- og hold-dannelsesreglerne, fortsat lader klassen være det sociale og faglige omdrejningspunkt for eleverne, siger Christine Antorini.

De ni kommuner, der er udvalgt som frikommuner, er: Fredensborg, Fredericia, Gentofte/Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg.

Frikommunerne kan få dispensation fra statslige regler og dokumentationskrav til at afprøve forsøg, der har til formål at udvikle nye veje i den kommunale opgaveløsning.

Frikommunerne har indtil nu indsendt i alt 37 ansøg-ninger på Ministeriet for Børn og Undervisnings-området. De fleste ansøg-ninger er på folkeskole- området. Frikommunefor-søget begynder den 1. ja-nuar 2012 og varer fire år.

De øvrige 20 ansøgnin-ger på Ministeriet for Børn og Undervisnings-området er fortsat under sagsbe-handling. De kan ikke godkendes på nuværende tidspunkt, eksempelvis fordi deres forsøg ikke kan godkendes inden for den eksisterende lovgivning. Regeringen overvejer at fremsætte en særlig frikommunelov.

Frikommunerne kan indsende yderligere ansøg-ninger til den 1. maj og den 1. november 2012. ●

Frihed til forsøg med skolen

Forsøg med skolen i seks kommunerKommune titel på ansøgning

Odense Kommune Holddelingsbegrænsning ophævesUdvidelse af undervisningsbegrebet

Fredensborg Kommune

Fleksible holdEn skolebestyrelse med lokal forankringFolkeskole-kvalitetsrapport hvert 2. år og større frihed til indhold

gentofte/gladsaxe Kommune

Ny forbedret udskolingStyrke det inkluderende arbejde i folkeskolen

Vejle Kommune Afskaffelse af udtalelse i faget idræt på 8.-9. klassetrinIndførelse af kontaktlærerordning i folkeskolenAldersintegration og fleksibel holddeling – skoleområdetMålrettet anvendelse af elevplaner i folkeskolenIdræt og fysisk aktivitet på 7.-9. klassetrin – skoleområdet

Viborg Kommune Udvidelse af nærmiljøet – store skoledistrikter

Vesthimmerland Kommune

Innovative og bæredygtige enheder i nærmiljøetSammenskrivning af kvalitetsrapporten og aftalen vedr. aftalestyring

Odsherred Kommune Inddragelse af omverdenen i skolenØget mulighed for samdrift af skole og dagtilbud

Kilde: Børne-og Undervisningsministeriet

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har godkendt 17 ansøgninger fra frikommunerne om at igangsætte forsøg på folkeskoleområdet


Skoleforsøg


RokokoMania

Udstilling og undervisningwww.designmuseum.dk

Samtidskunst i dialog med 1700-tallets design og kunsthåndværk4.05 – 23.09 2012

Hop om bord i lyd og ordmed Kaptajn Karlsen

Hop om bord i lyd og ord er et undervisningsmateriale, der primært henvender sig til børnehaveklasseledere og lærere i indskolingen. Med dette materiale er der mulighed for at arbejde med sproglig opmærksomhed, bogstavindlæring og den første læse-skriveindlæring på en legende og medrivende måde.

På hjemmesiden kan du se alle Hop om bord-produkter, bl.a. opgavebøger, musik-cd, hoppetæppe og Kaptajn Karlsens skibskiste indeholdende forskellige spil (bl.a. pc-spil).

©2009 Forlaget Æsop

Forlaget Æsopwww.hopombord.dk

DIALOG, LÆRING OG KREATIVITET

OMVISNING OG VÆRKSTEDSFORLØB I SKIFTENDE UDSTILLINGER

WWW.HEERUP.DK

KIRKESVINGET 1 • 2610 RØDOVRE • TLF. 36 37 87 00 • WWW.HEERUP.DK

- Skolelederne bør involvere

sig i det praktiske arbejde

med at definere, hvad inklu-

sion er for skolen, og hvordan

man pædagogisk-praktisk in-

kluderer, siger Susan Tetler.

Inklusion i pædagogisk praksis

Inklusion skal gøres operationelt, så værdierne kan omsættes til en meningsfuld pædagogisk praksis for alle, siger professor i specialpædagogik Susan Tetler, der giver skolelederne en række gode råd

Af Anne Breinhold Olsen, kommunikationskonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

At inklusion ikke er det nemmeste i ver-den, blev slået fast i en undersøgelse, EVA of-fentliggjorde i slutningen af 2011.

Den viste, at 49 procent af de danske skole- lærere synes, at der inkluderes for mange elever i under-visningen. Den opfattelse kan hænge sammen med en anden udfordring, undersøgelsen peger på, nemlig at 44 procent af lærerne synes, at de mangler kompetencerne til at inkludere elever med gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Der er stor forskel på, hvordan lærere og skole-ledere oplever inklusion i folkeskolen. Generelt er skolelederne mere positive i forhold til inklusion, end læreren er. For eksempel mener næsten alle ledere, at

inklusionsindsatsen er lyk-kedes, mens det samme kun gælder for to ud af tre lærere. Desuden mener 79 procent af skolelederne, at de skal inkludere et pas-sende antal elever; kun 42 procent af lærerne mener det samme.

Tættere på processerneSusan Tetler, professor i specialpædagogik ved DPU, Aarhus Universitet, undrer

sig ikke over, at der er for-skel på lærernes og skolele-dernes syn på inklusion.

- Lærerne, der er tæt-tere på processerne og problemstillingerne i hver-dagen, har som regel et mere kritisk blik for, hvad der ikke fungerer. Desuden skal lederen både repræ-sentere den inklusionsstra-tegi, som kommunen har

Kortlægning af inklusion Ministeriet for Børn og Undervisning har sammen med Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) igangsat en forsknings-kortlægning af inklusion i folkeskolen.

Forskningskortlægningen skal gennem national og in-ternational forskning under-søge effekterne af inklusion

og give et billede af, hvilke pædagogiske metoder eller undervisningsformer, som har positiv effekt for elever med særlige behov og deres klas-sekammerater både fagligt og socialt.

Forskningskortlægningen gennemføres af Dansk Clea-ringhouse for Uddannelses-forskning, under Institut for Uddannelse og Pædagogik

(DPU), Aarhus Universitet, og offentliggøres efter som-merferien. Der tilknyttes en forskergruppe af centrale forskere på området til kort-lægningen bestående af Niels Egelund, Susan Tetler, Anders Holm, Bengt Persson og Nils Breilid.


lagt, og samtidig håndtere den usikkerhed over for in-klusion, som medarbejderne står med, det vil sige støtte læreren, der i sin undervisning skal gennemføre inklusion i praksis, siger Susan Tetler.

Opgaven for skolelederne er at lægge rammerne for, hvordan lærerne arbejder med inklusion. Helt konkret skal skolelederne involvere sig i det praktiske arbejde med at defi nere, hvad inklusion er for skolen, og hvor-dan man pædagogisk-praktisk inkluderer, påpeger Susan Tetler.

- Den største udfordring lige nu er at omforme in-klusion fra at være et ideologisk projekt, der handler om værdier, til at operationalisere inklusion så værdierne kan omsættes til en meningsfuld pædagogisk praksis for alle, siger Susan Tetler.

Det er ikke kun, når det kommer til inklusion, at lærerne har brug for, at skolelederne ‘blander sig’. Det viser en anden undersøgelse, EVA har lavet om undervis-ningsdiff erentiering. Den viser, at lærerne har svært ved at omsætte undervisningsdiff erentiering til aktive hand-linger, og at de ofte overlades til sig selv, når de skal tolke begrebet.

- Hvis en skoleleder siger, han har tillid til, at lærerne selv kan løfte opgaven, overlades de til sig selv og til en opgave, som de måske ikke har kompetencer til at hånd-tere. Skolelederne skal gå foran og defi nere, hvilke proce-durer og handlinger i skolens hverdag, som de forbinder med at være inkluderende, siger Susan Tetler.

Fem gode rådSusan Tetler peger på fem gode råd til skolelederen, der gerne vil hjælpe lærerne på vej.

Tal med lærerne om, hvad inklusion er på jeres skole. Hvilke metoder er gode at bruge, hvad virker metoderne på, hvilke strategier skal vi bruge? Skab et overblik sam-men med medarbejderne over, hvor man allerede arbej-der inkluderende, og hvor man kan gøre det lidt bedre.

Støt lærerne i hverdagen i klassen. Ofte står en lærer med en stor klasse alene, og uden ‘øjne i nakken’ kan det være svært at få et overblik over klasserummets inklu-derende og ekskluderende processer. Indfør en ordning, hvor en kollega observerer undervisningen for at kunne

feedback på undervisningen og for at spotte, i hvilke situ-ationer man kan være mere inkluderende.

Følg inklusionsproces-sen: Sæt mål og delmål sammen med lærerne og følg op. Se det som et skole-udviklingsprojekt, hvor man følger en systematisk plan. Det er ikke noget, der lykkes på et år, så vær tålmodig og læg en langsigtet plan.

Lav et netværk med andre skoleledere i kommu-nen, hvor I giver hinanden inspiration til, hvordan ud-fordringerne kan gribes an.

Grib ind. Når man op-lever elever, der er inde i en bekymrende udvikling, skal der gribes ind med en tidlig indsats. Jo tidligere man kan sætte ind, des bedre. Ofte er lærerne opmærksomme på at give besked, men der skal også være en strategi for, hvordan skolen følger op. ●

❝Skolelederne skal gå foran og defi nere, hvilke procedurer og handlinger i skolens hverdag,

som de forbinder med at være inkluderende

Fakta om eVa’s undersøgelse‘Indsatser for inklusion i folkeskolen’ kortlagde læ-rere og skolelederes syn på inklusion. Undersøgelsen byggede på to spørge-skemaundersøgelser: en totalundersøgelse blandt landets skoleledere og en repræsentativ undersø-gelse blandt skolelærere. Undersøgelsen er bestilt af Formandskabet for Skolerådet.

Rapporten kan læses her: www.eva.dk/projek-ter/2011/undersogelse-af-skolens-indsatser-for-inklusion.

Deltag i debatten om inklusion og sende gerne et indlæg herom til redak-tionen: [email protected]


Inklusion

Duftoverfølsomhed på skoleskemaetOverfølsomhed over for dufte er et overset problem, der bør have større fokus i skolen, mener MCS Foreningen, patientforening for duft- og kemikalieoverfølsomme

De fleste ved – ikke mindst efter Astma-Allergi Danmarks kampagne sidste år – at overdreven brug af parfume kan medføre

parfumeallergi. Det er langt mindre kendt, at man også kan blive

overfølsom over for luftbårne parfumestoffer – dufte! Det gælder dufte fra parfume, aftershave, deodorant … og dufte fra tøj, der er vasket med parfumerede vaske- og skyllemidler samt fra mange andre ting.

Duftoverfølsomhed er meget værre end allergi for den, der rammes, da man ikke selv er herre over, hvornår man udsættes for påvirkning. Og det ikke kun fra ‘par-fumebomben’, som man møder på gaden, og som vi alle kender. De fleste duftoverfølsomme reagerer på selv me-get små doser parfume, som andre knap bemærker.

Duftoverfølsomhed kaldes også MCS, efter den en-gelske betegnelse Multiple Chemical Sensitivity. Rigtig mange har duftoverfølsomhed i større eller mindre grad, mange uden at de selv er klar over det, da duftoverføl-somhed ikke kan påvises ved nogen test. Det anslås, at mindst 150.000 danskere lider af det i en sådan grad, at det begrænser dem arbejdsmæssigt eller socialt.

Sæt MCS på skoleskemaetDet vil MCS Foreningen gerne gøre noget ved, og derfor foreslår foreningen at tage fat i skolebørnene:

- Vi ved alle sammen, at det er vigtigt, at vi får fat i børn og unge så tidligt som muligt. Derfor spørger vi både lærere og skolebestyrelser, om det ikke ville være muligt at inkludere et emne som duft- og kemikalie-overfølsomhed (MCS) i undervisningen/samfundsfaget/emneugen. Det er vigtigt, at vi alle deltager aktivt i at bekæmpe den ‘duftforurening’, der i stadig stigende grad omgiver os, ikke mindst i form af den seneste mode: duft-marketing, hvor butikkerne udspyr parfume i lokalerne for at stimulere købelysten – til glæde for aktionærerne, selvfølgelig, men til ulempe for mange andre ikke mindst det personale, der er tvunget til at opholde sig i kemidun-sterne i mange timer ad gangen.

MCS Foreningen har materialer, der kan bruges i un-dervisningen, og efter nærmere aftale kan gæstelærere stilles til rådighed gratis. Vi håber, at rigtig mange vil være med til at udbrede vores vigtige budskab og have det i tankerne, nu hvor skemaet for det kommende skole-år lægges.

Af Villy Sørensen, bestyrelsesmedlem i MCS Foreningen


Sundhed

Selsmoseskolen er en af de

skoler, der har haft besøg af

en person, der kunne fortælle

om, hvordan det er at være

duft- og kemikaliefølsom.

Allerede sidste år tog Selsmoseskolen i Taastrup emnet op. I forbindelse med undervisningsprogrammet ‘Grønt Flag, Grøn Skole’ havde man i 2011 valgt temaet ‘Kemien i din hverdag’ og i den anledning inviteret en gæstelærer til at fortælle om MCS.

Efter foredraget skrev den lærer, der havde taget initiativet:

Den . marts havde Selsmoseskolen besøg af Ole, som er svært duft- og kemikalieoverfølsom. . og . klasse hørte om Oles problemer med overfølsomhed, hans liv som duftoverfølsom, og hvilke problemer han må kæmpe med i hverdagen. Det kom vist bag på os alle, hvor svær den almindelige hverdag må være for en MCSer.

Han kan ikke tåle at indånde luft med mange slags dufte, uden at han får det meget dårligt, bliver svimmel og enormt træt, så han bliver nødt til at sove i timevis, og det er svært i hverdagen med arbejde og familie. Ofte må han have maske på for at kunne være blandt andre mennesker, f.eks. i biografen, bussen og andre off entlige steder. Der blev lyttet og stillet gode spørgsmål, og vi var mange, der fi k noget at tænke over, f.eks. hvor mange kemiske stoff er vi bruger til os selv, på os selv osv. ●

mCs-symptomer3 % af befolkningen* er begrænset socialt eller arbejdsmæs-sigt pga. symptomer fremkaldt af dufte og kemiske stoffer – svarende til mindst 150.000 danskere.

27 %* er generet i en grad, der udløser symptomer.MCS-symptomer kan udløses af kemiske stoffer (også natur-lige) fra mange forskellige produkter, blandt andet parfume-rede krops- og hårplejemidler, vaskepulver, rengøringsmidler og luftfriskere, maling, tryksager, elektronik, gummi, udstød-ningsgas, tobaksrøg, brændeovnsrøg, blomster og mad.

Symptomerne er blandt andet hovedpine, infl uenzalignen-de symptomer, diarré, vejrtrækningsbesvær, træthed, hukom-melses- og koncentrationsbesvær, irriterede slimhinder og kløe i øjne, næse og svælg samt smerter i led og muskler.

Læs mere om MCS på www.mcsforeningen.dk og www.mcsvidencenter.dk.*) Kilde: Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed .


www.mcsforeningen.dk

Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme– for et duftfrit offentligt rum

MCS Foreningen

MCS Foreningen arbejder først og fremmest for

• Udbredelse af kendskabet til MCS (duft- og kemikalieoverfølsomhed)

• Et duftneutralt sundhedsvæsen

frem imod – et duftfrit offentligt rum

Som medlem har du mange fordele

• Medlemsbladet MCSinfo 3 gange om året• Elektronisk nyhedsbrev ca. 1 gang om

måneden eller når der er behov for det. Her kan du også efterlyse og give tips og gode råd samt på privat basis købe og sælge MCS-relevante ting

• Informationsmaterialer• Telefonrådgivning• Telefon til “nogen at tale med”• Sociale arrangementer i lokalgrupperne

– og sidst, men ikke mindst

• Du er med til at støtte arbejdet på både det politiske og det praktiske plan for at forbedre forholdene for mennesker med MCS.

Hjælp os med at udbredekendskabet til MCS

– bliv medlem af MCS Foreningen

[email protected] • tlf. 70 20 10 37

Sundhedsprojektet Klar, Parat – Husum, i Københavns Kommunes Sundheds- og Om-sorgsforvaltning står bag initiativet for efterud-

dannelse af idrætslærere. Uddannelsesmetoden har nav-net ‘On The Job Training’, idet lærerne bliver uddannet på deres egen skole og i deres egne undervisningstimer.

- I praksis går det i al sin enkelthed ud på, at idræts-lærerne får mulighed for at observere deres klasse, mens instruktører fra lokale idrætsforeninger har stået for idrætsundervisningen i en periode på otte uger. Lærerne har fået retningslinjer for, hvordan de observerer deres klasse og har fokus på de motorisk usikre børn. På teo-rikurser er lærerne blevet introduceret til pædagogiske værktøjer omkring børns motivation og børns fysiologi-ske udvikling, og de bedes i en logbog notere handlemu-ligheder og refleksion over egen undervisningspraksis for inddragelse af de motorisk usikre børn, forklarer projekt-leder Nanna Lykke Merrild.

Nanna Lykke Merrild forklarer videre, at metoden er udviklet med henblik på, at de nye metoder, som idræts-lærerne lærer undervejs, let kan implementeres i deres dagligdag, eftersom de selv er med til at skabe de nye rammer omkring en forbedret idrætsundervisning.

Idrætslærere nøglepersoner- Vi tror på, at hvis man vil ændre en kultur, så skal den ændres sammen med kulturbærerne, og her er det idrætslærerne, som er nøglepersoner. Samtidig tror vi, at

hvis vi retter et fagligt fo-kus på forståelse af proble-met, nemlig elevernes mo-torik, og ser fremad mod håndgribelige løsningsmu-ligheder, såsom at arbejde med elevernes motivation for deltagelse, at vi lettere bryder med usynlige uhen-sigtsmæssige vaner, siger Nanna Lykke Merrild.

To af idrætslærerne fra Husum skole, som har gennemgået første forløb, beskriver deres erfaringer således:

- Efteruddannelsen har været interessent og har skærpet min opmærksom-hed på min egen rolle som underviser.

- Jeg er blevet mere op-mærksom på vigtigheden

af at få inkluderet alle børn og rettet opmærksomheden på, at alle ikke nødvendigvis skal lære det samme, men at udgangspunktet er at fokusere på barnets nuværende ni-veau og have interessen rettet på barnets oplevelse frem for præstation.

Trænet til mere motivationNye værktøjer, ny inspiration og øget motivation til idrætstimerne. Det er, hvad flere af idrætslærerne på Husum Skole er blevet udrustet med, efter at de har været igennem et uddannelsesforløb i efteråret 2011 med fokus på motorisk usikre børn

Af Kim Sejr, journalist

FaKtaKlar, Parat – Husum, er et 3-årigt sundhedspro-jekt i bydelen Husum, under Københavns Kom-munes Sundheds- og Omsorgsforvaltning

Fakta: I Husum er der ca. 44 procent af eleverne i aldersgruppen 6 år til 16 år, der aktivt deltager i en organiseret foreningsakti-vitet. Klar, Parat – Husum driver blandt andet flere aktivitetskampagner og et motionskort i samarbejde med lokale idrætsforenin-ger henvendt til 0-9 klasse på Korsager og Husum Skoler.


Sundhed

De to citater er taget fra idrætslærerens evaluering fra efteråret 2011.

Klar, Parat – Husum har indgået et samarbejde med Syddansk Universitet for at styrke den teoretiske del omkring elevernes motivation for deltagelse i idræts-undervisningen og deres motoriske udvikling. Motiva-tionsforsker Th omas Bredahl fra Syddansk Universitet og fysioterapeut Charlotte Runge fra Motorikcenter har begge observeret idrætsundervisningen i skolen og ind-drager observationerne i teori-gennemgangen omkring motivation og fysiologi og har på den måde bidraget til at styrke de faglige kompetencer og motivationen hos både lærere og elever.

Aha-oplevelseMaria Holmstrøm, der er uddannelsesansvarlig i Klar, Parat – Husum, fortæller om forløbet:

- Både skolens ledelse og idrætslærerne har taget meget positivt i mod ‘On the Job Training’, og der er in-gen tvivl om, at idrætslærerne er blevet motiveret og har fået nye input. Vi har oplevet en del lærere, som får en

aha-oplevelse, når fysioterapeuten fortæller om elever med motoriske vanskeligheder, der ofte bliver hægtet af i timerne, fordi de måske ikke har den fysik, der skal til og dermed bliver forstyrrende i undervisningen. Når fokus falder på, hvordan sådanne elever skal inddrages i timer-ne, var der mange, som blev overrasket over, at de med få pædagogiske virkemidler kan få alle med, hvis blandt an-det konkurrence bliver erstattet med leg i idrætstimerne, siger Maria Holmstrøm og tilføjer:

- Succesen mærkes også udenfor skolernes gymna-stiksale. De foreninger, som har stået for idrætsunder-visningen på skolerne, melder om en stigende interesse, og mange elever har tilmeldt sig en aktivitet hos en af foreningerne. I 2012 og 2013 fortsætter uddannelsesfor-løbet for idrætslærere på Husum Skole og Korsager Skole i Københavns Kommune. Her får idrætslærere individuel idrætscoaching og faglig undervisning i motivation og motorik. ●

www.kph.kk.dk

Med initiativet ‘On The Job

Training’ får idrætslærerne

mere fokus på de motorisk

usikre børn. Foto udlånt af

Københavns Kommune.


+45 32963000 • www.canaltours.dk

Grand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand Tour 50 % skolerabat fra Gammel Strand (Gratis med Copenhagen Card)

Det er en kendt sag, at mange elever oplever folkeskolens seksualundervisning som mangelfuld og uvedkommende. Flere

undersøgelser peger på, at kvaliteten af den reelle under-visning på landsplan er svingende – både hvad angår tid og indhold, og mange lærere er fortsat uklare på, hvordan opgaven skal gribes an.

Derfor har Ministeriet for Børn og Undervisning i samarbejde med en række parter udarbejdet internet-publikationen ‘Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen’.

I materialet er der gode råd til at skabe en dialog-baseret undervisning inden for de trygge rammer, der er forudsætningen for et godt læringsmiljø.

- Der er ikke én bestemt god måde at varetage un-dervisningen på. Opgaven løftes på mange spændende måder – lige fra større kommunale satsninger til mindre forløb for en enkelt klasse. Lærernes faglighed kombine-ret med deres indgående kendskab til elevernes sociale udvikling er en forudsætning for en vedkommende un-dervisning – også når det kommer til folkeskolens seksu-alundervisning, skriver Børne- og Undervisningsministe-riet. ●

Magasinet Skolen går tæt på seksualundervisning med et tema i vor augustudgave. Har du input eller forslag

til indlæg, er du velkommen til at skrive til redaktionen: [email protected]

Usikker seksualundervisning


Sundhed

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic

Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler

I hele 2012 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver måned i 2012 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole

Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning

19

Vær fælles om oplevelserne, bliv udfordret fysisk og brug dagen til en velfortjent klassetur, I kan mindes længe efter.

Se i skemaet – de lilla dage er det ekstra billigt for skoler og fritidsordninger at komme i Sommerland Sjælland.

Entrépris 75,- pr. person ved min. 10 betalende børn under 17 år. 1 gratis leder pr. 10 børn.

Lav mad sammen, hyg sammen og ha’ rigtig god tid sammen.

Læs mere om gruppetilbud og priser på sommerlandsj.dk eller ring/mail for nærmere

information.

I telt:Telttur inkl. entré*

f.eks. 2 nætter i egne telte460,- pr. person

*sæsonkort medfølger

I hytte:Hyggehytter inkl. entré

f.eks. 2 nætter og 3 dages entré

fra 585,- pr. person

SOMMERLANDSJ.DKGl. Nykøbingvej 169 · 4572 Nr. AsmindrupTlf: +45 5931 2100 · [email protected]

TOGET KØRERDIREKTE IND PÅ VORES STATION I PARKEN

DEN BLÅ LAGUNE

ER ÅBEN

HELE SÆSONEN

MAJ

JUNI

JULI

AUG.

SEP.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

SKOLE - SPECIALPRIS:

dagen til en velfortjent klassetur, I kan mindes længe efter.

Se i skemaet – de lilla dage er det ekstra billigt for skoler og

SommerlandSjælland

Sæson 2012: Åbent fra 17. maj til 2. september(Obs enkelte lukkedage)

BRUG MOBILEN

TIL AT AKTIVERE

OVERRASKELSER

UNDER BESØGET

OVERNAT MIDT I

SOMMERLAND

SJÆLLAND

- En ledelse og en organise-

ring, der både tilgodeser ele-

vernes trivsel og ikke efter-

lader den enkelte lærer eller

pædagog med en oplevelse af

at stå alene med et problem

eller en indsats, har stor be-

tydning for trivselsindsatsen,

fremhæver specialkonsulent

Karin Villumsen.

Folkeskolerne tager elevernes sociale trivsel i skolen alvorligt. Det viser rapporten Trivsel i folkeskolen fra Dansk Center for Un-

dervisningsmiljø, DCUM. Rapporten er baseret på en undersøgelse, DCUM gennemførte hen over vinteren 2010-2011 blandt 733 skoleledere i folkeskolen. Formålet med rapporten har været at undersøge tendenser og va-riationer i folkeskolernes arbejde med den del af under-visningsmiljøet, som omhandler elevernes sociale trivsel. Hvilke indsatser er de mest udbredte – og hvad varierer? Hvordan er tendensen med hensyn til organiseringen af indsatser? Hvordan vurderer skolelederne effekten af indsatserne?

- Der er selvsagt en stor variation i skolernes arbejde med at skabe social trivsel blandt eleverne. Men alle skoler har et, nogle større og mere systematisk og or-ganiseret end andre, fokus på elevernes sociale trivsel. 87 procent af skolelederne mener, at trivsel vedrører elevernes læring og udvikling. Rapporten understreger, at trivsel er en kompleks proces, der kræver visioner og strategier, bevidste holdninger, samarbejde, kvalificerede og kompetente personaler samt professionel ledelse og organisering, siger Karin Villumsen, specialkonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Trivselsarbejdet folder sig ind og ud af de øvrige op-gaver i skolen, og det er en udfordring for skolerne at sy-stematisere, kvalificere og organisere særlige trivselsind-satser og samtidig understøtte en bred trivsel – som en

kulturel dimension i sko-len. Rapporten omhandler 10 temaer vedrørende triv-selsindsatser, og her peger Karin Villumsen især på fire af temaerne.

Trivselsindsatser organiseret gennem særlige personalefunktioner- 90 procent af skolerne har organiseret personalefunk-tioner til særligt at arbejde med elevernes trivsel. Det kan f.eks. være AKT-perso-nale, trivsels- koordinatorer eller an-dre. Det kan også være et systematisk samarbejde mellem lærere, pædagoger og ad hoc brug af andre fagligheder, f.eks. sund-hedspersonalet. Det er en cocktail af prioriteringer, organisering og kompe-tencer, der får trivselsind-satser gennem særlige

Trivsel gennem klare værdier og tydelig ledelse

Trivsel er en kompleks størrelse, men klarhed i holdninger og værdier der afspejles pædagogisk, tydelig ledelse, et godt forældresamarbejde og involvering er nogle af de elementer, der har betydning, fremhæver Karin Villumsen, specialkonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø



Trivsel i folkeskolen

personalefunktioner- og samarbejde til at virke i hele sko-len, ud i klassen til eleverne, hvor trivselsbehovet er. At få dette særlige trivselsarbejde til at virke og få gjort effektiv brug af særlige personalekompetencer og funktioner eller få et tværfagligt samarbejde til at fungere, kræver en prio-riteret ledelsesopgave, siger Karin Villumsen og tilføjer:

- 78 procent af skolelederne vurderer da også, at de særlige personalefunktioner har en stor effekt på elever-nes sociale trivsel i skolen, mens 20 procent vurderer, at indsatsen har middel effekt. Dette kan for nogle sko-leledere betyde, at indsatsen kan styrkes og for andre skoleledere, at man ikke vurderer indsatsen til at være så betydningsfuld i forhold til elevernes trivsel i skolen, siger Karin Villumsen.

Trivselsindsatser organiseret gennem klasseaktiviteterIfølge Karin Villumsen foregår meget trivselsarbejde i den enkelte klasse gennem sprog, omgangstone, samvær, i aktiviteter og relationer mellem elever og mellem elever og personale. Af planlagte og formaliserede klasseaktivi-teter er det mest udbredte:• Undervisning i konflikthåndtering eller lignende• Arbejdet med social træning eller lignende• Undervisning i kommunikation og samarbejde eller

lignende

• Underviser i trivsel og antimobning eller lignende.

- Tre fjerdedele af skolerne afholder trivselsuge el-ler Skolernes Trivselsdag. De trivselsfremmende klas-seaktiviteter er målrettet alle klassetrin, dog primært indskoling og mellemtrin. Skoleledernes fortællinger om trivselsaktiviteter i klassen illustrerer og fremhæver be-tydningen af de mange forskellige initiativer og måder.

Effekten synes dog at kunne forbedres, idet 27 pro-cent af skoleledernes generelle vurdering er, at udbyttet kunne være bedre i forhold til elevernes sociale trivsel. Dette er også udtryk for, at det daglige trivselsarbejde er en udfordring for personalet og ledelsen, hvoraf flere efterspørger metoder til konflikthåndtering, ro i klassen og til at håndtere flere elever med forskellige behov, siger Karin Villumsen.

Trivselsindsats gennem pædagogiske koncepterMest udbredt er anerkendende pædagogik, klasseledelse, kooperativ læring og læringsstile. Mange skoler benytter et miks af metoder og pædagogiske koncepter, der tilpas-ses en lokal skolekontekst. 69 procent vurderer, at deres måde at anvende koncepterne på virker, mens 24 procent angiver, at det kun har en middelværdi på det at skabe trivsel og læring for eleverne.

- Dét, der betyder mest og som fremhæves særligt af skolelederne, er ikke så meget den konkrete metode eller et særligt pædagogisk koncept, men skolens og personalets værdier og holdninger, som udtrykker både professionelle og menneskelige tilgange til eleverne og »


Det daglige trivselsarbejde er

en udfordring for persona-

let og ledelsen, hvoraf fl ere

efterspørger metoder til kon-

fl ikthåndtering, ro i klassen

og til at håndtere fl ere elever

med forskellige behov.

Foto: Colourbox.

deres trivsel og læring i skolen, f.eks. hvordan personalet håndterer og praktiserer anerkendelse og skaber gode re-lationer. Flere skoleledere peger også på deres egen rolle som leder, idet god overordnet ledelse af skolen samt pædagogisk ledelse af trivsels- og læringsprocesser frem-hæves som helt afgørende for at skabe og få trivselsind-satser til at virke i hverdagen. Så spørgsmålet er måske

i virkeligheden, hvad der defi nerer god overord-net ledelse, siger Karin Villumsen.

Trivsel og undervisningsmiljø80 procent af skolerne har en gældende undervis-ningsmiljøvurdering, 70 procent har værdier og ret-ningslinjer (f.eks. værdire-gelsæt) for trivselsarbejdet

og 79 procent har en antimobbestrategi.- Selvom det ikke er nok, viser det dog en udbredt

tendens til, at skolelederne og personalet har fokus på be-tydningen af en systematisk, forskelligartet og strategisk indsats og organisering af dét at skabe trivsel og et godt undervisningsmiljø. Trivsel anses overordnet for at være en grundlæggende og integreret del af læring, fællesskab og undervisning i skolen. Der kan ligge en udfordring for ledelse og personale i at koble trivselsindsats til under-visningsmiljøet generelt, for den måde at gøre undervis-ningsmiljøet til et prioriteret og strategisk anliggende, som ikke kun vedrører den lovpligtige undervisningsmil-jøvurdering, men som angår spørgsmålet ‘hvad er et godt undervisningsmiljø på vores skole’. Konkret er udfor-dringen dermed også at få sammenhæng i UMV proces-sen, inddragelse af elever, dokumentation og anvendelse heraf, opfølgning og kobling til andre udviklingsområder, siger Karin Villumsen.

De øvrige temaer i rapporten er:

• Trivselsindsatser organiseret gennem elever

• Trivsel og betydningen af regler

• Organisering af trivselsindsatser ved akutbehov eller anden form for mistrivsel

• Organisering af trivselssamarbejdet med forældrene

• Trivselsindsatser organiseret gennem eksternt samarbejde

• Eff ektvurdering af trivselsindsatser og ‘hvad virker’

Konk lusionTrivsel er et komplekst fænomen. Der er mange årsager og veje til både trivsel og mistrivsel, ligesom der er man-ge forskellige bud på, hvordan folkeskolerne organiserer

❝Trivsel er en kompleks proces, der kræver visioner og strategier, bevidste holdninger,

samarbejde, kvalifi cerede og kompetente personaler samt professionel ledelse og organisering


Leg og LæringsspiL

grATis Lån Youth Quick play trivselspakken i 3 uger!

Der er nu over 120 aktive regler og lege til

trivselspakken.

Der findes over 450læringslege og regler

fordelt på: Lærings-, tastatur-, senior-, børnehave- og grundpakken.og grundpakken.

Trivselspakken -

en vej ud af mobberiet!

pK. prisprispris2.790,-2.790,-2.790,-

eXCL. MXCL. MooMMss

YoUTH QUiCK pLAY

pLAY eVerY DAY

LeT THe gAMe Begin

YQP

TRIVSELS-

PAKKEN

Download og se vores korte inspirations video med i-phone eller smartphone. eller læs mere om Youth Quick play på:

www.jisport.dk - www.youthquickplay.comScan for at se videoScan for at se video

A01-102 Midas Indoor Match.Slidstærk PU turneringsbold specielt fremstillet til

indendørs fodbold. Str. 4, 5 . . . . . . . . . . . 199,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79,-

A11-011 Leap High-Point TF807.Stærkt og robust metal stopur. V: 140 g . . . . .249,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69,-

C06-102 Wilson Championship 4 stk.

ITF godkendte trykluftsbolde . . . . . . . pr. rør. 69,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . pr. rør 29,-

A13-500 Midas overtræksvest. Leveres i farverne: Orange, navy, grøn, gul, rød, lilla

og sort. Str. jr., m, sr . . . . . . . . . . . . . . . 49,-

TILBUD .. . . . . . . . . . . . . . . . . pr. stk. 17,-

TILBUDTILBUD69,-69,-69,-

TILBUDTILBUDTILBUD29,-29,-29,-

A52-001 Skoleskak spil. Skoleskak sæt med brikker og foldeplade. Leveres i

smart opbevaringsrør med skulder strop.

Str. 43x43 cm. Konge: 77 mm . . . . . . . . . 99,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . pr. stk. 59,-

ANNONCETILBUD 2011/12

Ordretelefon: 70 26 75 88 • Ordrefax: 70 26 76 88

www.jisport.dk • email: [email protected]

I modtager 1 stk. gratis Wilson NFL PU Amerikansk fodbold (værdi kr.

349,- ex moms), ved køb for mere end kr. 500,- ex moms. max 1 stk.

pr. skole/institution. HUSK at nævne eller skrive følgende annoncekode ved bestilling,

ellers vil produkterne bare blive solgt til almindelig pris og I vil heller

ikke modtage 1 gratis Wilson Amerikansk fodbold. Annoncekode: Dansk Skoleidræt A11.12

Alle tilbud er ex moms og gældende til og med den 30. juni 2012.

Ved køb for over kr. 5.000,- ex moms leveres fragtfrit. Dog med

undtagelse af voluminøse varer.





A13-800 “Speed” Stige. L: 4 m . . . . . . . . 320,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . pr. stk. 99,-


GRATIS Ved køb for over kr. 500,-

A03-056 Tajmahal Trainer. Stor let begynder volley til de mindste.

Ø: 26 cm. Vægt: 125 g . . . . . . . . . . . . 149,-

TILBUD.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29,-


A08-006 Speedhoc Headway – sæt.

Glasfiber stave med udskiftelige blade . . . . 1.990,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . pr. sæt 890,-

TILBUDTILBUDTILBUD890,-890,-890,-890,-

A04-027 Midas Match Ecolo. Inden- og udendørs basketball.Str. 5, 6, 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


C02-110 Adidas Stabel MS. Maskinesyet træningsbold. Str. 1, 2, 3 . . . . . .149,-

TILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59,-


TILBUD59,-59,-

grATisv/bestilling fra nedestående

Scan for at se annoncetilbud

Ordretelefon: 70 26 75 88 Ordrefax: 70 26 76 88email: [email protected]

www.jisport.dk

arbejdet med elevernes trivsel, der ses som en integreret del af læringsprocesser. Rapporten peger på nogle væ-sentlige faktorer for at skabe trivsel i skolen:

• Forskellighed og variation i indsatser

• Klarhed i holdninger og værdier, der afspejles pædagogisk

• Løbende kvalificering af personalets samarbejde og brug af forskellige fagligheder

• Systematisk brug af evaluering og forskellige metoder

• Systematisering i implementering og organisering af indsatser, metoder og tiltag

• Tydelighed i ledelse, delegering og organisering

• Et godt forældresamarbejde

• Involvering af elever.

- For nogle skoler lykkes trivselstiltagene bedre end andre. Det er der flere årsager til, en helt afgørende årsag er ledelse og en organisering, der både tilgodeser ele-vernes trivsel og ikke efterlader den enkelte lærer eller pædagog med en oplevelse af at stå alene med et problem eller en indsats. Trivsel er heller ikke gjort én gang for alle, det kræver et kontinuerligt fokus og en løbende op-følgning. Derudover er der selvfølgelig forskellige vilkår for folkeskolerne, f.eks. at være en stor/lille skole eller en by-/landsbyskole. Trivselsarbejdet skal tage afsæt i et lokalt grundlag og fungere i det lokale samarbejde på og i skolen, og derfor findes der heller ikke faste opskrifter. Men derfor kan man godt lade sig inspirere af ovenstå-ende ingredienser og kreere et lokalt undervisningsmiljø med fokus på, at eleverne trives og har et godt skoleliv, fremhæver Karin Villumsen. ●

Læs hele rapporten her:http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/trivsel-i-folkeskolen


Trivsel i folkeskolen

- Børn, der opholder sig i et

dårligt akustisk lokale med

høje lyde, har en tendens til

at blive endnu mere støjende,

siger Per Knudgaard Larsen,

akustisk rådgiver fra konsu-

lentvirksomheden AB Akustik.

Det starter i børnehaven. Allerede her begynder støj og dårlige akustiske forhold at koste skolen penge. Børn, der opholder sig i

et dårligt akustisk lokale med høje lyde, har en tendens til at blive endnu mere støjende. Den høje støj betyder, at børnene ikke kan høre ordene tydeligt, og derfor får de et mindre ordforråd. Støjen betyder også, at mange børn råber til hinanden, og derved risikerer de at spolere deres stemmebånd. Endelig giver det høje støjniveau også kraf-tig forøget risiko for tinnitus og nedsat hørelse, siger Per Knudgaard Larsen, akustisk rådgiver fra konsulentvirk-somheden AB Akustik.

Og det fortsætter herefter i skolen, fremhæver Per Knudgaard Larsen:

- Når børnene så bliver elever på skolen, fortsætter det høje støjniveau ofte. Dels fordi eleverne har vænnet sig til det, dels fordi de akustiske forhold på skolerne ofte er dårligere end i børnehaven. Undersøgelser har påvist et paradoks. Normalt er det sådan, at når en person taler (katederundervisning), vil lydniveauet være omkring 60 dB. Når flere personer taler (gruppearbejde), stiger lyd-niveauet markant, ofte til op mod 70-80 dB. I en under-søgelse fra Universitetet i Bremen viste det sig, at i akus-tisk dårlige lokaler steg støjen fra ca. 60 dB til over 70 dB, når man gik fra kateterundervisning til gruppearbejde. I de akustisk gode lokaler blev støjniveauet imidlertid la-vere end 60 dB ved gruppearbejde, altså en dæmpning på 10 dB, forklarer Per Knudgaard Larsen og fortsætter:

- Det hænger sammen med, at i de akustisk dårlige rum, forstyrrer eleverne hinanden grupperne imellem. Når rummet bliver dæmpet, forstyrres grupperne ikke

af hinanden, og da man jo i gruppearbejde kun skal tale med dem, man sidder i gruppe sammen med, altså inden for kort afstand, så bliver støjniveauet pludselig me-get lavere end før og endda lavere, end når kun en per-son taler i lokalet. Lærerne sænker generelt stemmen med 6 dB i lokaler med god akustik, hvilket har enorm betydning, når man skal tale i 30-40 år, pointe-rer Per Knudgaard Larsen.

Støj er uønsket lydOg hvad er det nu lige støj er, sådan rent teknisk? Støj kan defineres som uøn-sket lyd. Uanset om støjen kommer fra andre elever, fra omkringliggende loka-ler, fra skolegården eller andre steder, så generer den indlæringen i skolerne, pointerer Per Knudgaard Larsen.

- Der er to væsentlige begreber indenfor støj. Støj-niveauet måles i dB (decibel) og er en logaritmisk skala. Sænkes støjen med 3 dB, halveres risikoen for skader. Sænkes støjen med 10 dB, oplever menneskets øre det som en halvering. Et andet begreb er efterklangtiden. Det

Støj og dårlig akustik kan koste dyrt

Støj og dårlig akustik er det største arbejdsmiljø-problem i de danske skoler. Det viser flere undersøgelser, uanset om man spørger personalet eller eleverne, fremhæver akustik-ekspert



Indeklima & akustik

er et udtryk for, hvor længe ly-den er i lokalet, før den forsvin-der og måles i sekunder. Kravet til almindelige klasselokaler er 0,6 sek. og til rum med special-undervisning, SFO, små gruppe-rum, fællesrum mv. 0,4 sek. Der er forsket meget i støjens betyd-ning for børns indlæring, siger Per Knudgaard Larsen.

- Støjen kan reduceres i byggeriet ved at undgå for mange hårde overfl ader. I 80erne røg gulvtæpperne ud, og bløde lofter var ilde set og blev kaldt ‘kludelofter’. Tekstil belægning på gulvene havde en rimelig akustisk virkning, fordi de opsugede støjen, og man kan ikke und-gå at spekulere på, om det stærkt forhøjede støjniveau efter fj ernelsen af tæpper og de bløde lofter, har en sam-menhæng med indlæringsevnen, og de mange ressourcer der nu anvendes til specialundervisning, siger Per Knud-gaard Larsen.

Bedre akustik ikke dyrtIfølge Per Knudgaard Larsen er det ikke uoverkommeligt dyrt at forbedre akustikken i klasselokalerne.

- De fl este klasselokaler kan forbedres væsentligt for omkring 25.000 kroner. En sådan løsning holder i hvert fald 20 år, ofte længere. Hvis vi siger, der er 25 elever i klassen, giver det en investering på cirka 50 kroner pr. elev pr. år. En elev i specialklassen koster langt over 100.000 kroner om året. Man skal ikke spare mange ti-mer i specialundervisningen, før investeringen er tjent ind.

Med den nye reform, der betyder mere specialunder-visning i normalklasserne, kommer der også mere støj i klassen. Derved forstærkes problemerne. Det kalder i høj grad på akustiske forbedringer på de danske skoler, siger Per Knudgaard Larsen og tilføjer:

- Med fornuftige akustiske løsninger undgår sko-lerne en lang række problemer. Støj betyder ikke alene dårligere indlæring, men også dårligere trivsel, dårligere motivation, fl ere lærere der overvejer at skifte job osv. ‘Interessen’ for at skifte job er seks gange højere blandt lærere, der underviser i lokaler med lang efterklang sam-menlignet med kolleger på skoler med kortere efterklang. Det viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Heldigvis er lovgivningen blevet stram-met på området, men der fi ndes et enormt stort antal skoler med dårlig akustik. Nogle skoler har igangsat for-bedringer på det akustiske område. Enten fordi de selv har erfaret konsekvenserne, eller fordi Arbejdstilsynet har gjort opmærksom på problemer med støj. Og de, der har gjort noget ved støjen, fortryder det aldrig, siger Per Knudgaard Larsen. ●

❝Lærerne sænker generelt stemmen med 6 dB i lokaler med god akustik, hvilket har

enorm betydning, når man skal tale i 30-40 år


Ventilationsløsningen på Gl. Hasseris er decentral og kan styres

fra en PC eller manuelt.

CO2-målinger foretaget i Gl. Hasseris Skole viser tydeligt, hvor afgørende god ventilation er for luftkvaliteten. Den blå linje beskriver indholdet af CO2 med et aktivt Airmaster-anlæg med CO2-sensor i et traditionelt undervisningslokale. Den røde linje viser målinger foretaget i samme lokale uden ventilation. Målingerne er foretaget over en uge for at opnå præcise og retvisende resultater. Kilde: Airmaster.

effektiv ventilation

Den samme gamle klagesang: tung og ubehagelig luft der føltes kvælende, og gjorde det svært at koncentrere sig. Den eneste måde

at forsvare sig mod det dårlige indeklima var ved at åbne døre og vinduer engang imellem. Sådan var situationen på Gl. Hasseris Skole i Aalborg, da man besluttede sig for en mere holdbar og langsigtet løsning én gang for alle.

Man valgte at gøre brug af en ventilationsløsning fra Airmaster i Aars, blandt andet fordi den var fl eksibel og kunne monteres hurtigt og i ét lokale af gangen for at undgå forstyrrelser i sko-lens daglige gang. Løsnin-gen var endog billigere end et centralt ventilations-system og desuden billigere i drift. En anden fordel ved det decentrale system er desuden, at investeringen jo kan spredes over læn-gere tid, fremhæver Air-master selv.

- Et lokales størrelse, beliggenhed og anvendelse har stor indfl ydelse på behovet for ventilation og særligt spidsbelastede lo-kaler, der skiftevis er fyldte og tomme, stiller store krav til dimensionering og styring af ventilationen.

Med et behovsstyret Airmaster-anlæg nedbringes CO₂-niveauet, samtidig med at lokalet konstant bliver overvå-get, så luftkvalitet og temperatur konstant er i top – uden unødigt energiforbrug, forklarer adm. direktør for Air-master, Lars Vestergaard og tilføjer:

- Samtidig overholder systemet naturligvis gældende krav til lydniveauet i klasselokaler takket være markedets mest støjsvage komponenter. ●

Så behøver vinduerne ikke at stå åbne mere …På Gl. Hasseris Skole valgte man en fleksibel ventilationsløsning, der kunne monteres i et lokale ad gangen for at undgå forstyrrelser i dagligdagen



Indeklima & akustik


Frisk luft til unge hjerner

6 gode grunde til at vælge Troldtekt

· God akustik

· Effektiv brandsikring

· Sundt indeklima

· Lang holdbarhed

· Enkel montering

· Spændende specialprodukter

PEFC/09-31-030

Dårligt indeklima er en barriere for at lære. Men med Troldtekt ventilation går god akustik, høj luftkvalitet og lavt energiforbrug op i en højere enhed.

Troldtekt ventilation er en stille revolution. Foruden de klassiske

Troldtekt dyder – god akustik og sundt indeklima – sikrer løsningen

optimal luftcirkulation helt uden træk og støj. Det giver

større overskud blandt elever og lærere.

Rør og armaturer er skjult over loftet, og selve loftpladerne udnyt-

tes til en jævn indblæsning af frisk luft. Samtidig er løsningen

dokumenteret energieffektiv.

Læs mere om Troldtetk akustik og Troldtekt ventilation på

www.troldtekt.dk

– Ventilation er dyrt og besværligt at indpasse i en eksisterende bygning, men vi valgte en rationel og energimæssig optimal løsning.

Mark Lund Andersen fra Bascon

om Solbjergskolen.

Solbjergskolen

❝Selvom det kan lyde lidt gammeldags, så er klasseværelset fortsat en

rigtig god idé som planløsning, evt. i kombination med en delvis åben plan

Åbenplanskoler synes at være tilbage i dansk skolebyggeri, men de er kimen til alt for meget støj, der giver elever og lærere dårligt

arbejdsmiljø, og en anvisning fra SBi om lyd i skoler og daginstitutioner advarer direkte mod, at man etablerer skoler i åben plan.

- Åbenplanløsninger er en rigtig dårlig idé. Det siger sig selv, at rum uden skillevægge er mere støjfyldte end rum i traditionelle skoler. Lydene kan jo flyde frit og uhindret mellem de forskellige aktiviteter, siger seniorfor-sker Birgit Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet og uddyber:

- Skoler i åben plan har fået et comeback de seneste år. De mislykkede forsøg med åbenplanskoler i 1970erne var ellers årsag til, at man i en periode undlod at bygge skoler i åben plan, men visioner om fleksible skoler, nye pædagogiske intentioner, helhedsskoler og projektarbej-de sætter nu igen skolernes indretning på dagsordenen, siger Birgit Rasmussen og uddyber:

Lyden breder sig- Moderne skolers rum skal bruges til mange forskellige aktiviteter og til grupper af varierende størrelse. En skole helt uden vægge er en ganske besnærende tanke, fordi den byder på stor fleksibilitet. Men helt åbne planløsnin-ger medfører, at lyden breder sig mellem undervisnings-grupperne, hvilket kan føre til massive støjproblemer, som kan få negativ indvirkning på børns læringsmiljø.

Særligt de mindre børn har nemlig svært ved at forstå tale i støjfyldte omgivelser, og åbenplanløsninger og børn helt op til 10 år går derfor dårligt i spænd. Åben plan er heller ikke egnet til heldagsskoler, hvor både støjende og stille aktiviteter skal foregå samtidig i de samme lokaler. Musiklokaler og lokaler med andre støjende aktiviteter som sløjd og håndarbejde skal have vægge, for her gælder der særlige regler for lydforholdene.

- Selvom det kan lyde lidt gammeldags, så er klas-seværelset fortsat en rigtig god idé som planløsning evt. i kombination med en delvis åben plan, siger Birgit Rasmussen.

Særlig indsatsBirgit Rasmussen peger på, at man godt kan arbejde med delvis åben plan, forudsat at det kombineres med en sær-lig indsats omkring de akustiske forhold:

- I modsætning til en helt åben plan kan man med en delvis åben plan opnå acceptable lydforhold, men det kræver grundigt forarbejde og en særlig akustisk pro-jektering. En åbenplanløsning kræver en meget effektiv dæmpning med særlige materialer og rumdelere til at opfange lyden. Stille og støjende aktiviteter skal være skilt lydmæssigt ad, og der skal være rum til både støjende og stille undervisning. Det er en god ide at graduere

Åbenplanskoler gør lyd til støjSkoler i åben plan er ifølge Statens Byggeforskningsinstitut ikke egnet til heldagsskoler, hvor støjende og stille aktiviteter skal foregå samtidigt


Indeklima & akustik

Skoler i åbent plan er populære, men er desværre også ofte

kilde til megen støj, anfører Statens Byggeforskningsinstitut.

Foto: Nils Rosenvold.

åbenheden, så de mest støjende elever opholder sig i de mest lukkede rum. Derudover er der grænser for, hvor højt til loftet der må være. På den måde kan man ud-nytte lydabsorberende materialer i loftet, anfører Birgit Rasmussen.

- Man skal sørge for, at akustisk hårde overfl ader be-grænses. Og det er en god ide at bruge gulvbelægninger med lavt ‘trommelydniveau’, så lyden fra gang eller løb hen over gulvet begrænses mest muligt. Det var ikke kun af det gode, da man fj ernede gulvtæpperne i skolerne på grund af indeklimaet. Det øgede nemlig støjniveauet i omgivelserne.

Men man kan ifølge Birgit Rasmussen ikke projektere sig ud af alle problemerne.

- Vælger man en åbenplanindretning, skal elever og lærere tilpasse deres adfærd, så de ikke støjer unødigt. Det kan f.eks. være nødvendigt at lave en aftale, hvis man skal øve musical fra 10-12, mens naboklassen har matematik. Åbenplanløsninger kan derfor føre til et utal af regler om adfærd, der går ud over fl eksibiliteten, siger Birgit Rasmussen.

SBi-anvisning 218 ‘Lydforhold i skoler og daginstitu-tioner – Lydbestemmelser og anbefalinger’ henvender sig til bygherrer, kommuner, rådgivere, udførende og byg-gematerialeleverandører samt til ledere og medarbejdere i undervisnings- og daginstitutioner. Kan bestilles på sbi.dk/anvisninger. ●


Kontakt os – så hjælper vi med at finde den rette løsning – det behøver ikke være dyrt, selv med den bedste løsning.

Vi har over 30 års erfaring. Ring tlf. 7484 1800.

Støj har en afgørende påvirkning på kroppens

indlæring og helbredjo mere larm der er, desto højere taler vi

– det giver en negativ spiral af støj.

30

Industrivej 59

DK - 9600 Aars

Denmark

Tel. +45 98 62 48 22

Fax. +45 98 62 57 77

[email protected] www.airmaster.dk

1. klasses indeklima– hele skoletiden

Koncentration kræver ilt. Inde

klimaet er afgørende for, hvor

oplagte dine elever er. Og hvor

oplagt du selv er. Hvis sidste

halvdel af timen bliver træg og

dine elever sløver hen skyldes

det sikkert, at CO2indholdet i

klasselokalet er for højt.

Frisk luFt til kloge hovederAirmaster har udviklet en serie energieffektive og lyd-

svage decentrale ventilationsanlæg. Anlæg, der sætter

standarden for, hvor lydsvag, effektiv og energivenlig

ventilation kan være.

AnsvArlig og intelligent driFtBehovet for ventilation afgøres af lokalets størrelse,

beliggenhed og anvendelse. Undervisningslokaler, der

skiftevis er fyldte og tomme, stiller særlige krav. Her er

decentral ventilation en fordel. I stedet for at ventilere

hele skolen lige meget hele tiden og spilde unødig energi

ventileres hvert lokale individuelt. Et behovsstyret Air-

master-anlæg overvåger lokalet, så CO2-niveauet holdes

lavt og luftkvalitet og temperatur er i top – uden unødigt

energiforbrug.

invester og instAller i etAperMed decentrale ventilationsanlæg fra Airmaster kan I in-

stallere ventilation i ét klasselokale ad gangen. Det bety-

der, I både kan tage hensyn til skolens daglige rutiner og

sprede investeringen over længere tid.

AirmAster pAsser indAirmaster kan bruges i eksisterende bygninger, ved til-

bygning og nybyggeri. Uden at fylde, uden at støje og

uden at ændre på bygningens æstetiske frem toning med

tykke ventilationskanaler og store metalrør.

73421_AM_Skoleannonce_opslag.indd 1-2 19/03/12 14.35

31

Industrivej 59

DK - 9600 Aars

Denmark

Tel. +45 98 62 48 22

Fax. +45 98 62 57 77

[email protected] www.airmaster.dk

1. klasses indeklima– hele skoletiden

Koncentration kræver ilt. Inde

klimaet er afgørende for, hvor

oplagte dine elever er. Og hvor

oplagt du selv er. Hvis sidste

halvdel af timen bliver træg og

dine elever sløver hen skyldes

det sikkert, at CO2indholdet i

klasselokalet er for højt.

Frisk luFt til kloge hovederAirmaster har udviklet en serie energieffektive og lyd-

svage decentrale ventilationsanlæg. Anlæg, der sætter

standarden for, hvor lydsvag, effektiv og energivenlig

ventilation kan være.

AnsvArlig og intelligent driFtBehovet for ventilation afgøres af lokalets størrelse,

beliggenhed og anvendelse. Undervisningslokaler, der

skiftevis er fyldte og tomme, stiller særlige krav. Her er

decentral ventilation en fordel. I stedet for at ventilere

hele skolen lige meget hele tiden og spilde unødig energi

ventileres hvert lokale individuelt. Et behovsstyret Air-

master-anlæg overvåger lokalet, så CO2-niveauet holdes

lavt og luftkvalitet og temperatur er i top – uden unødigt

energiforbrug.

invester og instAller i etAperMed decentrale ventilationsanlæg fra Airmaster kan I in-

stallere ventilation i ét klasselokale ad gangen. Det bety-

der, I både kan tage hensyn til skolens daglige rutiner og

sprede investeringen over længere tid.

AirmAster pAsser indAirmaster kan bruges i eksisterende bygninger, ved til-

bygning og nybyggeri. Uden at fylde, uden at støje og

uden at ændre på bygningens æstetiske frem toning med

tykke ventilationskanaler og store metalrør.

73421_AM_Skoleannonce_opslag.indd 1-2 19/03/12 14.35

Tovshøjskolen fik luft under loftet

Tovshøjskolen ligger i Brabrand nær Gellerup Parken og er opført i samme periode. Skolen er rummelig med 19.000 kvm, så de 400

elever har god plads. Skolen er i dag en heldagsskole i én etage, opdelt i 6 huse og har desuden en fagfløj, bibliotek, maxikantine, svømmehal med mere. Idrætsfaciliteterne ligger dog delvist i en underetage.

Meget af skolen fremstår i dag, som da den blev op-ført, men det var nødvendigt at udskifte lofterne. Over gangarealernes lofter måtte vandrør udskiftes p.g.a. le- gionella, og de tidligere mosgrønne metallofter stod ikke til at redde. I stedet fik skolen en moderniseret

loftsløsning, der gav et ly-sere og mere venligt miljø.

I en efterfølgende etape fik klasselokalerne ventilation (fra Troldtekt) kombi-neret med nye Troldtekt-lofter. Overalt, hvor der er monteret Troldtekt-lofter, er der også skiftet belys-ning ud til Troldtekt-be-lysning, der er indbygget i lofts-løsningen.

Tovshøjskolen har gennemgået en fornyelse af de fleste lofter, der ikke bare giver pænere og mere robuste lofter. Skolen har samtidigt fået ventilation i klasselokalerne og ny belysning i alle rum. Troldtekt har været involveret i alle faser fra rådgivning til levering.


FaktaTovshøjskolen, Janesvej 2, 8220 Brabrand

entreprenør: Klitte & Jensen, OR Ventilationingeniør: Bascon (klasselokaler)elektriker: Bravida (klasselokaler) og Vietz El (gangarealer)troldtekt: 900 kvm Trold-tekt ventilation, lys natur, fin struktur, med 11 mm. fast monteret på C60- skinnesystem samt ca. 310 stk. Troldtekt Belysning, model Office.


Skolens tekniske service-

leder, Claus Vinge, kom i tæt

samarbejde med arkitekt

Steen Erik Jensen fra Aarhus

Kommune frem til Troldtekts

helhedsløsning.

HelhedsløsningLøsningen af skolens ud-fordringer blev enkelt løst. I et tæt samarbejde mellem skolens tekniske service-leder Claus Vinge og arki-tekt Steen Erik Jensen ved Aarhus Kommune kom de frem til en løsning med Troldtekts helhedsløsning.

Claus Vinge havde set Troldtekt lofter på andre skoler og syntes om det, mens Steen Erik Jensen har erfaringer med loftet i både nybyggede og renoverede skoleprojekter i byen.

Ved renoveringer må der altid ske en tilpasning, og Tovshøjskolen har ikke været nogen undtagelse. Trold-tekten er placeret i klasselokalerne mellem to beton-bjælker, hvorved ventilationen skjules i mellemrummet. Problemet opstår ved vinduerne, hvor loftet nu er sæn-ket. Man har enten valgt at skifte vinduet eller at lade Troldtekt-loftet ‘knække’ op mod loftet, hvorved vinduet ikke berøres.

I Følge Claus Vinge en elegant og velfungerende løsning.

- Loftsløsningen har også vist sig at kunne skjule an-dre ting, som f.eks. en røgkanon. Ventilationen fungerer ved, at frisk luft diff underer lydløst og uden træk fra ud-valgte loftsplader og ned i klasselokalet, mens den ‘brug-te’ luft typisk suges ud et andet sted i rummet. Men også omkring ventilationen er der fundet alternative løsninger, fortæller Claus Vinge.


Indeklima & akustik

»

Gør en indsats for at forbedre akustikken i klasselokalerneGode akustikforhold giver øget trivsel og forbedret arbejdsmiljø: •Etvæsentligtbedrelydmiljømedførermindreuroiklasserne. •Konsentrationenbedres–forsåvellæreresomelever. •Øgetarbejdsglæde–ogtilfredshed. •SymptomerpåStresssomfølgeafdårligakustikmindskes

Viharigennemmereend25århaftsuccesmedforbedringafakustikkenpåSkoler,SFOér, Børnehavero.l.-gørsommangeafjereskollegeralleredehargjort–kontaktLYDAC AKUSTIK foretgratisoguforpligtendetilbud

Egholmvænget3 |5610Assens |Tel.66116430 | [email protected] |www.lydac.dk

De tidligere dunkle og løse

lofter prægede de i øvrigt

lavloftede gangarealer og er

nu erstattet af et lyst og ‘vel-

hængt’ loft.

Lyst og velhængt loftFor Claus Vinge, som har sin daglige gang på Tovs-højskolen, har det været af stor betydning selv at have indfl ydelse på valget af lof-tet og belysningen.

Niels Kappel, som især beskæftiger sig med rådgivning inden for be-lysning hos Troldtekt, har været meget involveret i projektet. Han fortæller, at der var usikkerhed om, hvilken type armatur der skulle vælges - lige indtil der blev opsat en prøve i gangarealet. Troldtekt har også rådgivet om akustik-

ken og ventilationen, hvilket også er foregået i et godt samarbejde med entreprenøren Klitte & Jensen og to elektriker-fi rmaer, Bravida og Vietz El. Klitte & Jensen har også udført den del af ventilationen, der er placeret på taget.

De tidligere dunkle og løse lofter prægede de i øvrigt lavloftede gangarealer og er nu erstattet af et lyst og ‘vel-hængt’ loft.

Troldtekt-lofternes stofl ige karakter passer ifølge Steen Erik Jensen naturligt til skolen, hvor teglsten domi-nerer både ude og inde.

- De indbyggede løsninger med ventilation og lys giver lofterne en fl ot ensartethed på hele skolen, samti-digt med at indeklimaet og akustikken er forbedret, siger Steen Erik Jensen. ●


Indeklima & akustik

Aarhus kommuneEnergi MidtAalborg kommuneKolding kommuneKøbenhavns kommuneDanfossAalborg UniversitetTårnby kommune m.fl.

Skole før og efter

Støj

Specialundervisning!

Spar penge!

Støj

Gymnastiksal før og efter

Vi besigtiger stedet og identificerer problemerne eventuelt under støttet af en måling

Løsningsforslag og tilbud . Løsningen understøtter kravene i bygningsreglementet

Levering og montering af den akustiske løsning. Eventuelt kontrolmåling

God akustik =Godt arbejdsmiljøBedre indlæringRO i klassen

AntiNoise ®

FORBEDRET AKUSTIK

Ring og få en god vejledning

B6 Akustik A|SErik AgerholmTelefon: +45 2631 2223Email: [email protected] (søg efter AntiNoise)

God og billig løsning, til effektiv akustikregulering.Ingen behøver at finde sig i generende støj - alle har ret til arbejdsro. B6 Akustik har udviklet en klassisk og simpel løsning, som let monteres på vægge og i lofter, i alle slags lokaler.

Mellerup SkolehjemTlf. 86 44 17 11Fax. 86 44 20 22

Støvringgårdsvej 43, Mellerup8930 Randers NØ

35

Aarhus kommuneEnergi MidtAalborg kommuneKolding kommuneKøbenhavns kommuneDanfossAalborg UniversitetTårnby kommune m.fl.

Skole før og efter

Støj er det største indeklima problem i skoler og daginstitutioner. Det har flere undersøgelser blandt lærere, pædagoger og elever vist. Flere og flere skoler og institutioner oplever påbud fra Arbejdstilsynet på grund af støj. Høj støj = høj puls, viser Tysk undersøgelse.

Specialundervisning! Udgifterne til specialundervisning er steget voldsomt de seneste år. En væsentlig årsag hertil, er med stor sandsynlighed for meget støj. Støj er uønsket lyd og mange forskningsprojekter har vist, at støj er et problem for sprogudviklingen i daginstitutionerne og indlæringen i skolen.

Spar penge! For mange elever svarer det at skulle høre i et lokale med dårlige lydforhold til, at skulle læse i et rum med dunkel belysning eller til at lærerne kun skriver ca. 80 % af bogstaverne i hvert ord på tavlen. Manglende ”ørenlyd” koster penge. Hvorfor ikke spare penge til specialundervisning? I Kina lærte eleverne 25% bedre engelsk når støjen blev dæmpet.

Støj kan kontrolleres og vi ved hvordan! Kontakt os på telefon 4240 1122eller mail: [email protected] [email protected] [email protected]æs mere på www.ABakustik.dk

Referencer

Gymnastiksal før og efter

Vi besigtiger stedet og identificerer problemerne eventuelt under støttet af en måling

Løsningsforslag og tilbud . Løsningen understøtter kravene i bygningsreglementet

Levering og montering af den akustiske løsning. Eventuelt kontrolmåling

God akustik =Godt arbejdsmiljøBedre indlæringRO i klassen

Typisk proces

Brandforebyggelsesugen i uge 40 hos Middelfart Brandvæsen.

Det er ‘Søren Brandmand’ – kendt fra undervisningsmaterialet

‘Ild – en farlig ven’ – der er på billedet.

Foto: Beredskabsstyrelsen.

Hvordan omgås man ild – og hvad gør man, når uheldet er ude?

Det er kernespørgsmål, som Beredskabs-styrelsen ønsker, at alle skoleelever kan svare på – og der-for er uge 40 sat af til at køre kampagne på spørgsmålet blandt landets skoler.

- Skolelærere og brandfolk er enige om, at de gode va-ner, der grundlægges i barndommen, følger med i resten af livet: Brandsikre børn bliver brandsikre voksne. Grundskoler og redningsberedskabet har derfor indgået et samarbejde, hvor de i uge 40 står sammen om at lære skolebørn, hvordan de omgås ild, og hvad de stiller op, hvis uheldet er ude, fortæller Pil Storm Giersing, kam-pagnemedarbejder i Beredskabsstyrelsen.

Hvert år undervises tusindvis af elever i grundskoler over hele landet i brandforebyggelse i uge 40. I løbet af ugen besøger mange skoler også den lokale brandstation, hvor brandfolk giver en rundvisning og kommer med gode råd om brandsikkerhed. Dertil kommer, at skolerne har mulighed for at tilrettelægge forløb i undervisningen

omkring forebyggelse mod brand.

Beredskabsstyrelsen tilbyder undervisnings-materialer, som overordnet er målrettet 0.-1. klasse og 4-5. klassetrin. Mate-rialet til 0.-1. klassetrin er ‘Lær om brand’. Her

lærer eleverne i børnehaveklassen om ild og brand med udgangspunkt i elevbogen ‘Da legehuset brændte’, opgavehæftet ‘leg og lær med Futte’ og de til-hørende klistermærker ‘Futtemærker’ samt en forsøgs-spand. Til materialet er der udarbejdet en lærervejled-ning med forslag til undervisningsforløb og øvelser.

Materialet til 4.-5. klassetrin omfatter ‘Ild en farlig ven’ – et helt nyt materiale (lanceret i 2011) om brand, hvor ‘Søren Brandmand’ i 12 små fi lm viser og forklarer om brandsikkerhed og stiller spørgsmål, som eleverne ef-terfølgende skal arbejde med. Materialet indeholder bl.a. lærervejledning, debatforum, dialogkort, familiequiz mv.

- Generelt lægger materialet op til elevernes refl ek-sion over og diskussion af, hvad der er gode brandvaner. Således er det tanken, at dette materiale skal hæve sig over ‘horn og blå-blink-niveau’. Formålet med materialet er, at børn lærer om brandsikkerhed, så de kan blive mere bevidste om farerne og kan reagere rigtigt, hvis ulykken sker, siger Pil Storm Giersing. ●

www.brs.dk/forebyggelse/brand/kampagner

Den farlige ven ildenI uge 40 har Beredskabsstyrelsen fokus på at skabe bevidsthed hos landets skoleelever, når det gælder farerne ved ild



Brandsikkerhed


Lærere i børnehaveklasserne og 4.-5. klasserne kan bestille gratis undervisnings-materialer om brandfore-byggelse fra Beredskabs-styrelsen.

Lær børn om brand

Bestil på www.brs.dk

– det er gratis og gør en forskel

Lær om brand

annonce2.indd 1 23-03-2012 10:51:48

Danskmaterialer til grundskolens mellemtrin. - Lige til at printe ud og anvende.

Alle produkter kan downloades og bruges med det samme. - Mange er gratis til din undervisning.

Opret en gratis brugerkonto i dag, og download materialer til din undervisning med det samme.

Vi har også mange gratis materialer!

Lær mere og se vores brede udvalg på: WWW.DANSKAGENTEN.DK

Bemærk: På Bornholm er frisk luft og højt humør obligatorisk

Man skal lige vænne sig til livet på en ø

Tag Færgen til en historisk og uforglemmelig skolerejse til Bornholm. Kun 3 timer fra København - og så en helt anden verden.

KMD Analyse har beregnet et indeks for de enkelte skolers digitale modenhed. Indekset er ud-

trykt som et interval fra 0–100, hvor den højeste værdi udtrykker den mest modne tilgang til

brug af it og digitale læremidler i undervisningen, herunder en udbygget og dækkende it-infra-

struktur, et bredt udvalg af digitale læremidler og et lærerkorps, som er kompetencemæssigt

godt rustet. Konkret er indekset beregnet som en sammenvejning af 13 spørgsmål fra den gen-

nemførte survey blandt skoleledere. De 13 spørgsmål sammenfatter skolelederens vurdering af

situationen på den enkelte skole, og spørgsmålene er udvalgt ud fra et kriterium om, at der skal

være tale om observerbare forhold, der beskriver skolens forudsætninger for og faktiske brug

af it og digitale læremidler i undervisningen.

Uddannelse er en helt afgørende ingre-diens i opskriften på det, vi i fremtiden skal leve af. Det er de færreste uenige i. Hvordan vi

bedst opnår de ønskede kompetencer bliver dog indgåen-de diskuteret – og den danske folkeskole er mere end no-gen anden uddannelsesinstitution centrum for debatten.

En vigtig del af debatten handler om, at vi i disse år oplever, at nye digitale medier med stor hast vinder ind-pas i snart sagt alle dele af vores samfund. Nutidens folkeskoleelever er født ind i en verden, hvor de fysiske og sociale rammer om samvær er under ha-stig forandring. Stort set alle dele af hverdagen er efterhånden gennemsyret af digitale teknologier og nye medier. Eleverne er vante brugere af Facebook, Twitter og sms. Og en sta-dig større andel har egen bærbar pc, smartphones og iPads.

Folkeskolen skal være i trit med resten af samfun-det, og Den Fællesoffent-lige Digitaliseringsstrategi for 2011-15, der er aftalt mellem regeringen og kommunerne, opstiller da også en række ambitiøse målsætninger for, hvordan brugen af it og digitale

læremidler i folkeskolen skal udvikles i løbet af de kom-mende år.

Pejlemærkerne for 2015 tegner et billede af en folke-skole, hvor it og digitale læremidler indgår som en natur-lig del af undervisningen og blandt andet bidrager til en mere succesfuld undervisningsdifferentiering og en bedre inklusion af elever med specielle behov i den almindelige undervisning.

Den digitale folkeskole i flere hastighederHver syvende skole er med i den digitale førergruppe, mens mere end hver sjette skole er sakket agterud, fremgår det af en analyse fra KMD

Af Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD


Digital undervisning

Men hvor langt er vi egentlig fra den digitale folkeskole? Har lærerne de nødvendige kompetencer? I hvilket omfang lægger tekniske problemer hin-dringer i vejen for under-visningen? Og ser lærere og skoleledere i det hele taget et læringsmæssigt potentiale i øget brug af it og digitale læremidler?

Et stykke fra ambitionenStatus er, at ambitionen om den digitale folkeskole i Dan-mark fortsat er et godt stykke fra at blive realiseret. Det er hovedkonklusionen på undersøgelsen ‘Folkeskolens digitale tilstand’, der er foretaget i KMD Analyse. Under-søgelsen bygger på en større survey blandt landets folke-skolelærere og skoleledere.

Analysen viser, at en øget brug af it og digitale lære-midler i folkeskolen ikke kommer af sig selv, men snarere vil kræve en dedikeret indsats på fl ere områder.

Der er store forskelle, når man ser på folkeskolernes digitale modenhed i forhold til strategi, teknologi og kompetencer. Hver syvende folkeskole, svarende til knap 200 ud af landets i alt omkring 1.400 folkeskoler, er i den digitale førergruppe. Yderligere to tredjedele af landets folkeskoler ligger samlet i et stort midterfelt, mens en gruppe, svarende til godt 250 af landets skoler, er sakket digitalt agterud.

Analysen viser, at der mange steder er behov for væsentlige investeringer i basalt it-udstyr, og at der er en stor spredning i lærernes kompetenceniveau og erfa-ringer, når det gælder brug af it og digitale læremidler i undervisningen.

Vores survey peger således på, at hver tredje lærer bruger digitale læremidler som led i deres undervisning en eller fl ere gange dagligt. Det er imidlertid ikke alle typer digitale læremidler, der er lige udbredt. Konkret anvender godt 35 procent af alle lærere digitale hjælpe-værktøjer mindst én gang dagligt, mens det tilsvarende tal for digitale læringsuniverser, interaktive bøger og un-dervisningsprogrammer er 22 procent.

I den modsatte ende af skalaen ser man, at 24 pro-cent sjældent eller aldrig anvender digitale hjælpeværk-tøjer. 23 procent af lærerne anvender sjældent eller aldrig digitale læringsuniverser, interaktive bøger og undervisningsprogrammer.

Undersøgelsen indikerer, at skoleledernes fokus på og prioritering af brugen af it og digitale læremidler i væsentlig grad har betydning for forskellene i skolernes digitale modenhed. 93 procent af skolelederne på de mest modne skoler arbejder med at styrke lærernes evne til »


Vi tilbyder et bredt udvalg i sikring og opbevaring af bærbare computere

Se vort udvalg på www.safeshoppen.dkeller ring 9832 3466

at inddrage digitale læremidler i undervisningen mod kun godt halvdelen af skolelederne på de mindre modne skoler.

Endelig er den digitale modenhed på skolerne meget afhængig af kvaliteten af skolens trådløse netværk, com-putere til elever og lærere samt anden it-infrastruktur – og dermed af den enkelte kommunes budgetmæssige prioritering af området. Her viser undersøgelsen, at om-kring halvdelen af landets folkeskoler har behov for et teknisk løft. Dette billede stemmer overens med lærer-nes oplevelsers, idet hver fj erde lærer altid eller ofte har problemer med basale teknologier som skolens trådløse netværk og klassesæt med bærbare computere.

Positivt udgangspunktAnalysen tegner altså et billede af, at man skal prioritere og arbejde målrettet med it, hvis det for alvor skal lykke-des at inddrage digitale læremidler med succes i under-visningen. Hvis vi skal have alle skolerne med, er der altså brug for, at indsatsen løftes rundt omkring.

Analysen viser til gengæld også, at der er et solidt holdningsmæssigt udgangspunkt for de kommende års seje træk.

Både lærere og skoleledere er positive over for de nye digitale muligheder og forventer, at en øget brug af it og digitale læremidler på én gang vil kunne hæve kvaliteten i undervisningen og lette nogle af de daglige arbejdsop-gaver. Samtidig er lærere og skoleledere enige om, at en øget brug af it og digitale læremidler kan give bedre mu-ligheder for både at praktisere diff erentieret undervisning og inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning.

Mere end 90 procent af landets skoleledere er af den overbevisning, at computere, mobiltelefoner og lignende digitale værktøjer bør indgå som en naturlig del af undervisningen – og fl ertallet af dem vurderer endvidere, at teknologien kan hæve kvaliteten i undervisningen. Mere end 60 procent af skolelederne i høj eller meget høj grad enige i, at en øget brug af digitale læremidler kan hæve kvaliteten, mens to procent af skolelederne i ringe grad eller slet ikke mener, at dette er tilfældet.

Også blandt lan dets lærere er der tiltro til digitale undervisningsværktøjer – herunder på områder som undervisningsdiff erentiering og inklusion. 62 procent af lærerne vurderer, at it og digitale læremidler i høj eller meget høj grad gør det lettere at gennemføre diff erentie-ret undervisning. 66 procent vurderer, at brug af it i un-dervisningssituationen i høj eller meget høj grad kan gøre det lettere at inkludere elever med specielle behov i den almindelige undervisning.

Vi ser altså i analysen en bred tro på, at digitale værk-tøjer kan gøre en positiv forskel. I KMD anser vi, at læ-rernes og skoleledernes opbakning er helt afgørende for, at vi i de kommende år kan indfri de digitale ambitioner.

Det er naturligvis en forudsætning, at der fra kommu-nernes side prioriteres at få den nødvendige infrastruktur på plads. Men på trods af, at vi altså stadig har en del at hente, så tegner der sig et billede af, at prioriteres områ-det hele vejen rundt – herunder ude på de enkelte skoler – så kan vi få hævet kvaliteten i folkeskolen gennem en øget brug af digitale læringsværktøjer. ●

www.kmd.dk/analyse



FØRSTEHJÆLP I SKOLEN TIL

SMARTBOARDHVAD VIL DU GØRE?- hvis Lucas får en bold i hovedet og får næseblod?

- hvis Emma taber en gryde med kogende vand over sig?

- hvis Oliver drikker for meget til en fest og falder om?

Det er nogle af de spørgsmål, eleverne bliver stillet i undervisningen, som foregår via interaktive videoklip, og udfordrer eleverne på deres kunnen om førstehjælp.

Kan du som lærer undervise i førstehjælp?

Hos Dansk Folkehjælp kan du blive ud-dannet førstehjælpsinstruktør for kun kr. 15.000.



Levende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikation

H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 • K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 • O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7

i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k • w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k • w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k

EPSON INTERAKTIV PROJEKTOR

EPSON lancerer en interaktiv projektor, der gør undervisningen til en leg for både lærer og elever. Bliv inspireret og motiveret af den nye EB-475Wi, leg for både lærer og elever. Bliv inspireret og motiveret af den nye EB-475Wi,

der projicerer på enhver overflade og giver undervisningen en helt ny indgangsvinkel!

Udviklet specifikt til målgruppenMed successen og erfaringen i ryggen fra de 2 forrige modeller, har EPSON

nu udviklet EB-475Wi. En interaktiv projektor, der er skabt specifikt til un-

dervisning og derfor har præcist de egenskaber, der forventes hertil. Soft-

waremæssigt er projektoren uhyre fleksibel; brug enten den software du

allerede kender, den software, der medfølger eller noget helt tredje. EB-

475Wi er en unik løsning i klasseværelset, da den er nem at betjene for

læreren, sjov og motiverende at bruge for eleverne og alt i alt med til at

udvikle undervisningen og optimere elevernes indlæring. Projektoren er

meget fleksibel og kan monteres både på væg, loft, eller skrivebord/bord-

plade. Epson EB-475Wi er simpelthen den ultimative løsning til interaktiv

undervisning!

Et optimalt udbytte af en ny indgangsvinkelEt optimalt udbytte af en ny indgangsvinkelNår du handler med AVC, er du samtidig sikker på at få det optimale ud-

bytte af dit produkt. Vi sætter nemlig fokus på dig og på dine behov og vor

nyoprettede kursusafdeling tilbyder en række skræddersyede kurser, der

introducerer dig for de mange muligheder i den interaktive undervisning.

Da kurserne jo er skræddersyede, betyder det at vi tilbyder noget for alle

– både nybegyndere og superbrugere! Vi er altid parate til at hjælpe. Ring

til AVCs kursusafdeling på tlf. 7562 4577, så finder vi sammen et kursus,

der passer til lige netop dit/Jeres behov.

SpecifikationerSpecifikationer• Dual-touch funktion tillader 2 aktive brugere samtidigt.Dual-touch funktion tillader 2 aktive brugere samtidigt.

• Nye, forbedrede interaktive penne.Nye, forbedrede interaktive penne.

• Automatisk set-up og kalibrering.Automatisk set-up og kalibrering.

• Kan projicere på enhver overflade (whiteboard, tavle, bord, væg m.v.).Kan projicere på enhver overflade (whiteboard, tavle, bord, væg m.v.).

• Meget lav responstid og deraf optimalt flow med de nye, forbedrede Meget lav responstid og deraf optimalt flow med de nye, forbedrede

penne.

• Ultra shortthrow-optik betyder at projektoren projicerer fra kort afstand

og blænder derfor ikke brugeren. Brugen af denne type optik medvirker

også til den markante reduktion af skygger på det projicerede billede.

• HDMI-indgang.

• Kraftfuld 16W højtaler.

• Nem opkobling til flere projektorer fra samme enhed.

• ANSI lumens: 2600.

• Opløsning: WXGA.

◗◗◗ ◗◗◗

◗◗◗

Kontakt osHør mere om de unikke egenskaber og mange muligheder ved

denne fleksible løsning. Kontakt os på 7562 4577 (Jylland og

Fyn) eller 4362 4777 (Sjælland) – naturligvis helt uforpligtende.

◗◗◗

!

Interaktivitet i undervisningen- spændende, engagerende og motiverende!

Udover førstehjælp fra Dansk Folkehjælp

er der også en seance, hvor eleverne lærer

om menneskets anatomi.

Nyt undervisningsmateriale til skolerne om førstehjælp er nu til rådighed for folkesko-lerne fra Dansk Folkehjælp – og som sædvan-

lig er det gratis at benytte via www.av-av.nu.Materialet denne gang er udarbejdet med henblik

på at lade undervisningen foregå via det interaktive

whiteboard, som rigtig mange skoler jo efterhånden be-nytter sig af. Materialet er målrettet henholdsvis 4.-6. kl. og 7.-10. kl. og er tænkt til at understøtte den almindelige førstehjælpsundervisning.

Med en række videoklip følger eleverne børn på deres egen alder, som kommer ud for ulykker, som kunne være taget ud af elevernes egen hverdag. Lige før ulykken sker, får eleverne en valgmulighed for at gøre det rigtige og gøre det forkerte. Vælger de forkert, sker der en ulykke, hvortil eleverne skal yde førstehjælp. Til sidst vises den korrekte førstehjælp, hvorefter der fortsættes til en ny situation. Udover førstehjælp er der også en seance, hvor eleverne lærer om menneskets anatomi.

Interaktive spil- Dansk Folkehjælp håber med dette nye tiltag dels at kunne synliggøre, hvor nemt det egentlig er at hjælpe tilskadekomne og dels at give eleverne stof til eftertanke og gennem de forskellige situationer få dem til at se de konsekvenser, deres beslutninger får.

Udover gratis undervisningsmaterialer til down-load har Dansk Folkehjælp tillige interaktive spil, som ligeledes er aldersopdelt, ligesom der også er produce-ret videoklip til download på mobilen. Førstehjælp på

Førstehjælp via whiteboardDansk Folkehjælp har udarbejdet materiale til førstehjælp – til anvendelse via det interaktive whiteboard


interaktive whiteboard er dermed det sidste nye skud på stammen over gratis førstehjælpsmaterialer til skolerne, fortæller Lone Rasmussen fra Dansk Folkehjælp, der si-den 2007 har haft særlig fokus på førstehjælp i skolerne.

- Vi lægger gennem vores undervisningsmateriale op til, at skolerne underviser eleverne i forebyggelse og før-stehjælp tre gange i deres skoleforløb. Der startes med et mindre kursus i yngste årgang 0.-3. klasse på et par timer, hvor børnene blandt andet lærer at lægge en person i sta-bilt sideleje, at foretage et alarmopkald og lignende. Der undervises også ud fra børnenes egne oplevelser. Ud fra de erfaringer Dansk Folkehjælp har gjort, bliver børnene langt mere bevidst om hinanden og er bedre til at drage omsorg for hinanden, fremhæver Lone Rasmussen.

VidereuddannelseI mellemste årgang 4.-6. klasse anbefaler Dansk Folke-hjælp et fire timers kursus, hvor der bygges videre på den førstehjælp, som børnene allerede har lært tidligere. For

begge de nævnte kursers vedkommende vil en lærer med et ganske almindeligt 12 timers førstehjælpskursus kunne stå for undervisningen. Meget af det materiale, som kan anvendes på kurserne, kan downloades sammen med en lærervejledning, som guider læren igennem kurserne.

- For ældste årgang 7.-10. klasse er eleverne nu blevet så gamle, at de er klar til at tage et ordinært 12 timers før-stehjælpskursus af samme slags, som alle andre borgere i Danmark burde tage. Eleverne bør i dette kursus efter Dansk Folkehjælps opfattelse undervises af en uddannet og godkendt førstehjælpsinstruktør under Dansk Første-hjælpsråd. Dansk Folkehjælp havde i flere år den glæde at kunne tilbyde skolerne instruktøruddannelse og har gen-nem tiden uddannet 200 instruktører til skolerne. Som noget nyt udbyder Dansk Folkehjælp i år uddannelsen som eksternatkursus, hvilket gør uddannelsen væsentlig billigere for skolerne, siger Lone Rasmussen. ●



Oplev skolerejseeventyr i Göteborg!

Booking & information:www.goteborg.com/skolresan

[email protected]. +46(0)31-368 41 10

Universeum Nya Älvsborgs Fästning Liseberg

Måltider Overnatninger Lokaltrafi k

Pakke fra SEK 850/personI Skolresans økonomiske pakke indgår Göteborgs mest populære aktiviteter, indlogering på godt hotel eller vandrehjem, måltider på udvalgte restauranter og gratis lokaltrafik.

iPad – den digitale skoletaskeUdlevering af 2.600 iPads til alle elever og lærere er et af de tiltag, som indgår i Odder Kommunes nye, digitale skolestrategi

- Vi oplever, at elevernes gejst er stærkt motiverende for

undervisningen, og at ellers demotiverede elever er kommet

med, siger skoleudviklingskoordinator Lise Gammelby.

Teknologien har fået en mere central rolle, og kommunikationen bliver mere og mere global. I dag bruger børn en

stor del af deres fritid på elektroniske og digitale medier. I Odder Kommune vurderer man, at let adgang til elektroniske og digitale medier vil for-andre undervisningen og i langt højere grad gøre

det muligt for personalet at lade elevernes hverdag blive afspejlet og refl ekteret i den daglige undervisning.

- Brugen af smartboards har vist, at når den eneste teknologi i klasseværelset er smartboards, bliver under-visningen mere lærerstyret. Ved indførelse af en tablet til alle - sammen med interaktive whiteboards - får vi understøttet en undervisning, som kan være lærerstyret, men også inddrager elevernes kompetencer. En under-visning som understøtter, at læring kan fi nde sted til alle tider og alle vegne, siger skoleudviklingskoordinator Lise Gammelby og fortsætter:

- Undervisningen i folkeskolen er i dag primært båret af tekst og tale. Samtidig er undervisningen ofte organi-seret med en høj grad af lærerstyret tavleundervisning. Vort projekt arbejder fra fl ere vinkler med at forandre læringsmiljøet med en organisering, hvor eleven er pro-ducent, mens læreren i højere grad fungerer som kon-sulent for den enkelte elevs læreproces. Det er ikke pro-jektets sigte at digitalisere for enhver pris men i højere grad stille nye muligheder til rådighed, således at både lærere og elever har muligheden for at vælge redskab og arbejdsform baseret på den konkrete kontekst, siger Lise Gammelby.


Tag på camping rundt i Danmark

Læs mere, bestil brochureneller book online på www.fdmcamping.dk

Der er masser af aktiviteter på eller i nærheden af pladserne. Legepladser, børneaktiviteter, minigolf, ridning, golf, surfing, fiskeri og meget mere. Børn elsker camping, og en god ferie for børnene er også en god ferie for de voksne.

FDM campingCamping for alle rundt i Danmark

Vi åbner for oplevelser

FDMs camping-pladser har alle trådløst internet.

Fokus på indholdOdder kommune vurderer, at brugen af brugervenlig teknologi som for eksempel iPad i høj grad vil gøre det muligt at sætte fokus på indhold og bringe fl ere medier ind i undervisningen. Arbejdet med multimodale tekster er et fokus i projektet, som går igen i fl ere af indsatsom-råderne. Et af projektets overordnede mål er at arbejde med elevernes digitale dannelse gennem de forskellige indsatser.

- Tabletten kan i højere grad understøtte visionen om fremtidens læringsmiljøer. Tabletten, som et funktionelt læringsmiddel giver andre muligheder end labtoppen. Laptoppen er at sammenligne med et digitalt penalhus, hvorimod tabletten har mulighed for at blive en digital skoletaske, siger Lise Gammelby.

Odder Kommune vurderer således, at tabletten kan understøtte undervisningen på fl ere måder:

• Som bog og multimodalt læringsmiddel i fagene.

• Som middel til undervisningsdiff erentiering og inklusion.

• Som middel til at understøtte fl ere læringsformer.

• Som middel til at understøtte den internationale dimension.

Hurtig integrationDe hidtidige erfaringer med udlevering af iPads er ifølge Lise Gammelby positive.

- Ipaden er hurtigt blevet integreret i elevernes hver-dag. Hvis eleverne har glemt den, får de hurtigt hentet den. Ipaden har været let at betjene for eleverne, og de vidensdeler som aldrig før. Desuden betyder brugen af iPad, at de sociale rum i klasserne bevæger sig, så hidtil usete elever bliver ansete. Vi oplever, at elevernes gejst er stærkt motiverende for undervisningen, og at ellers demotiverede elever er kommet med. Samtidig er det digitale biblioteksudlån steget. Desuden har projektet resulteret i stor motivation fra lærere og pædagoger, hvor de fl este lærere har afprøvet forløb med undervisnings-forløb på iPad, konstaterer Lise Gammelby. ●



LIV REDDES I NUET - LÆR DET NU!

At kunne førstehjælp bør være en grundevne for alle. Evnen til at holde fast i livet og gøre en forskel i fællesskabet.

Førstehjælp handler om at kunne, turde og ville yde hjælp, når andre har behov for det!

Vil du vide mere?

Ved Beredskabsforbundet Uddannelsescenter kan vi hjælpe din skole med kundskaber, der kan redde liv og skabe tryghed.Kurserne tilpasses jeres behov og ønsker.

Hedelykken 10, 2640 HedehuseneTelefon: 70 202 201E-mail: [email protected] • Web: www.bfuc.dkShop: www.sikkerhedsbutikken.dk

De seneste år har rigtig mange lærere været omkring blandt andre de mange intel-ligenser, LP-modellen, Cooperative Learning,

interaktive tavler, smartphones, iPads og Web 2.0. Det er ikke uvant for lærere at blive blæst igennem

tidens nye pædagogiske, didaktiske eller psykologiske vinde, mange af disse har endog rusket godt og grundigt op i de lettere støvede hylder.

Som udskolingslærer i dansk, engelsk og historie gennem 14 år i Hørsholm Kommune har jeg selv været igennem ovenstående fornyelser. Jeg anser mig selv for udviklingsorienteret, fleksibel og fagligt fokuseret. Jeg var derfor helt tilbage i ITMF-perioden (IT og medier i folkeskolen 2000-2004) med fra start, da blandt andet Undervisningsministeriet, UNI-C og DPU satsede for alvor på at lægge en ensartet strategi for implementeringen af IT og medier bredt i folkeskolens mange fag. Allerede dengang blev der formuleret et mål om større didaktisk viden om feltet og for materialer, som kan understøtte

arbejdet med it-baserede udtryksformer i forhold til børnenes egne universer.

Didaktisk relevantUdover at være udskolingslærer og kursusholder for undervisere er jeg også ansat som it-pædagogisk konsulent på Institut for Skole og Læring (tidligere Frederiksberg Seminarium). Mit arbejde dér handler især om at klæde de lærerstuderende på til at arbejde i en folkeskole, hvor kridttavlen er udskiftet med et IWB, eleverne har iPads, smartphones eller i det mindste en PC med de heraf følgende muligheder. Ledelsen på seminariet ønsker altså for kommende generationer af lærere, at de har stiftet bekendtskab med skole 2.0.

Gennem mit virke som folkeskolelærer, kursusholder og it-pædagogisk konsulent møder jeg engagerede og kompetente lærere og undervisere, som gerne vil anvende de nye teknologiske og digitale muligheder.

Lærerrollen i skole 2.0Hvordan bringes den digitale undervisning mere i spil? Udskolingslærer og it-pædagogisk konsulent Kristine Langstrup giver nogle bud

Af Kristine Langstrup

- Der er et stort behov for en overordnet forståelsesramme af,

hvilke digitale ressourcer som er didaktisk relevante, siger Kri-

stine Langstrup, udskolingslærer og it-pædagogisk konsulent.


»

Der er dog et stort behov for en overordnet forståelsesramme af, hvilke digitale ressourcer som er didaktisk relevante og autentiske eksempler på brugen af disse.

Derudover er der indlysende behov for efteruddan-nelse, inspirationskurser, opfølgning i fagudvalgene på skolerne og ikke mindst stabilt teknisk udstyr (netværk og PCer).

På min skole, Usserød Skole, har vi gennem en kom-munal IT-handleplan og tre IT-vejledere en del år haft fokus på at udvikle eleverne og lærernes it-kompetencer.

I dette skoleår har vi derudover iværksat et nyt tiltag en såkaldt ‘mediepatrulje’, hvor udvalgte elever fra 1. til 9. klasse kommer i kortere perioder og får intensiv un-dervisning i især de nye web-værktøjer. Disse skiftende elever, skal så i deres respektive klasser videreformidle web-værktøjet. Mediepatrulje-konceptet er lånt af Kas-per Kyed og Maglegårdsskolen i Gentofte.

Digital kompetenceDette er et muligt tiltag for at få ‘det glade budskab’ vi-dere. Det glade budskab om at de digitale ressourcer, som

ofte ligger gratis tilgængelige på nettet, nemt kan retfær-diggøres både didaktisk og fagligt.

Man snakker om, at elevernes kompetencer har fl yt-tet sig fra IT-kompetencer til digitale kompetencer. Altså, er det at have en masse teknisk viden ikke nødvendigt, hvorimod evnen til at få adgang til digitale ressourcer og anvende disse alene eller sammen med andre er meget mere i fokus fremover. Ydermere er evnen til at kunne refl ektere over egen digital produktion vigtig.

Hvis fremtidens kompetencer bør være at anvende redskaber interaktivt, at samarbejde i heterogene grup-per og handle selvstændigt, ja så skal elevernes digitale undervisning mere tydeligt i spil i folkeskolen.

Hvad kan den enkelte lærer så gøre i en føromtalt hektisk og omskiftelig hverdag? Udover at skolernes le-delser skal prioritere it og medier i deres årsplan og bud-get, kan den enkelte lærer medtænke webværktøjer i det små. Massemedier, mødet med de andre, bruges allerede fl ittigt. Her er det forhåbentligt elevens refl eksion som kommer i spil. De sociale medier, mødet med hinanden, har et fl ertal af eleverne også daglig omgang med. Her er det kommunikationen, som er i fokus.



Skæringvej 96 · DK-8520 Lystrup ·Tel: +45 5126 8207 · Fax: +45 8736 [email protected] · www.audioexperts.dk

Web-værktøjerComputeren, mødet med dig selv, det er her jeg mener skolen, læreren og faget for alvor bør komme i spil. Det er her, der kan skabes noget, kreationen og det selvpro-ducerede kan komme til udtryk – gennem større didak-tisk viden om feltet og for materialer, som kan under-støtte arbejdet med it-baserede udtryksformer i forhold til børnenes egne universer.

I mine fag dansk, engelsk og historie oplever jeg et stort fagligt udbytte af at anvende digitale webværktøjer i undervisningen. Det er indlysende forskelligt, hvilke webværktøjer der egner sig til de forskellige fag og klas-setrin, men der er hjælp at hente i forhold til at udvælge de korrekte værktøjer.

EMUen, Lær-IT (kræver abonnement), it-torvet.dk og It-didaktik.dk er steder jeg holder mig orienteret om nye webværktøjer.

Faghæfte 48 tilbage fra 2009 er allerede forældet i forhold til konkrete værktøjer, idet der konstant udvikles nye digitale muligheder. Den enkelte lærer bør derfor være indstillet på, at der løbende kommer fl ere, bedre og endnu mere velegnede værktøjer, som kan integreres i faget.

Eleverne er glimrende samarbejdspartnere i den tek-niske udførsel, idet de ofte selv er fortrolige med compu-teren og derudover er nysgerrige og uimponerede. De har dog meget brug for at forstå den overordnede sammen-hæng mellem faget eller emnet og det brugte webværktøj.

Det er her lærerens profes-sionalisme kommer i spil. Det skal give mening for læreren og eleven at bruge undervisningstid på dette digitale arbejde.

Når man så i f.eks. en-gelsk laver talende avatarer (voki.com) eller digitale

tidslinjer over en svær roman (timetoast.com) i dansk el-ler en digitale fagbog i historie (storyjumper.com), hvor skal man så gøre af elevernes arbejde? Hver elev har of-test deres egen konto oppe i skyen, hvilken kan vanskelig-gøre en lærerrespons i det løbende arbejde.

Nemme løsningerHeldigvis er der fl ere nemme løsninger; skoleintra har de såkaldte arbejdsrum, hvor man kan indlejre/embed’de det færdige produkt med en embed-kode. Eleverne kan også altid lave et hyperlink på elevintra. Eller man kan oprette en blog for klasse eller holdet, hvor alle de di-gitale produktioner gemmes, præsenteres fra og gives respons på. Kammerater, forældre og andre interesserede kan få adgang til at se arbejdet på bloggen.

Når nu der hele tiden kommer nye tiltag og nye tek-nologier, hvorfor bør vi så også forholde os til digitale kompetencer, web-værktøjer og ressourcer på nettet – skole 2.0? Udover ovenstående vil jeg ydermere frem-hæve de oplagte fordele, hvor computeren og de digitale ressourcer kan supplere og kvalifi cere den i forvejen ud-mærkede undervisning.

Det er kreationen, det at skabe noget, mødet med dig selv i arbejdet med digitale værktøjer der betyder noget. Det er så op til læreren at integrere værktøjet/ressourcen relevant i forhold til mål og indhold. Fra mellemtrin-net og op er fl ertallet af elever online i mange timer af døgnet. Den kollaborative software eller de såkaldte so-ciale platforme såsom Facebook, Twitter og Wiki bruges fl ittigt.

Jeg oplever elever som straks de har lavet en anima-tionsfi lm i Goanimate.com eller lavet præsentation i Prezi.com uploader til deres facebook-profi l. De er altså så tilfredse med eller endda stolte over deres produkt, at de ønsker at dele det med alle vennerne. Hvor tit sker det med de mere traditionelle lektier?

Jeg har elever, som spørger om de må fortsætte, for-bedre eller lave en ny opgave eller produktion derhjem-me. Dét har jeg aldrig før oplevet i min tid som lærer.

Det giver mig en følelse af succes og meningsfuldhed. Hvem vil ikke gerne opleve det? ●

❝Jeg har elever, som spørger om de må fortsætte, forbedre eller lave en ny

opgave eller produktion derhjemme. Dét har jeg aldrig før oplevet i min tid som lærer.



NYT børne- /ungdomsteater i Odense, men er også turnérende regionalt og nationalt

For mere info kontakt www.teaterkompas.dkVindegade 103, 1.th., Baggården, 5000 Odense C6611 3106 / 2048 2168 / [email protected]

for børn og unge

Bliver en ny naturfaglig og

matematisk profillæreruddan-

nelse på professionshøjskolen

UCC en succes, vil den blive

udbudt på flere læreruddan-

nelser. Foto: Jacob Nielsen.

Til august begynder det første hold studerende på en ny naturfaglig og matematisk profillæreruddannelse, udviklet af Professions-

højskolerne Metropol og UCC i samarbejde med Center for Science Didaktik.

Som noget helt nyt får de studerende linjefag i alle de naturfaglige fag: matematik, fysik/kemi, geografi og biologi. Ud af en samlet bevilling på fire millioner kroner fra Lundbeck Fonden til projektet modtager Metropol over en million kroner, der ifølge lektor Karen Vestager fra Institut for Skole og Læring på Metropol, bruges på udvikling af naturfagsdidaktik.

- Vi har ansat en ph.d.-studerende på Metropol, som skal forske i den synergieffekt, der ligger i, at lærerne kan undervise i flere af de naturfaglige fag. Det bliver interes-sant at se, hvad det betyder for tværfagligheden og sam-menhængen mellem fagene, når naturfagslærerne både dækker geografi, biologi og fysik/kemi. Det vil formentlig kunne skabe helt nye tværgående undervisningsforløb f.eks. om landbrug og klima, fortæller Karen Vestager.

Uddannelsen bliver udbudt på UCC i år og til næste år, og bliver den en succes, er det planen, at den vil blive udbudt på flere læreruddannelser.

Attraktive science-lærere- Vi ved, at skolelederne efterspørger lærere, der kan bygge bro og gå på tværs af de små fag. Det kommer de

nye science-lærere til at kunne, og derfor bliver de ef-tertragtede. Der er brug for dem på skolerne, siger Nana Benjaminsen, leder af Center for Science didaktik, der har været med til at udvikle den nye uddannelse.

Fag som geografi og biologi har et lavt ugentligt ti-metal. Derfor er det i dag svært at sammensætte et fuldt skema for lærere med naturvidenskabelige linjefag. Det bliver lettere med den nye science-uddannelse, fordi læ-rerne kan dække alle naturvidenskabelige fag. Samtidig får de gode muligheder for at arbejde tværfagligt. Det kan give de kommende science-lærere et bedre lærerliv.

- Mange lærere har svært ved at lade faglige tråde flyde fra det ene fag til det andet, fordi deres linjefag ikke er beslægtede. Science-lærerne vil opleve en større sam-menhæng i deres arbejdsliv, fordi de kan knytte fagene sammen i hverdagen, siger Nana Benjaminsen.

Det målrettede naturvidenskabelige/matematiske fo-kus vil sandsynligvis tiltrække en anden type studerende til læreruddannelsen end normalt.

- Det er unge, der gerne vil arbejde med naturviden-skab og formidling. De kunne måske også undervise i gymnasiet, men nu bliver det også attraktivt for dem at undervise på folkeskoleniveau. Det kunne blandt andet være interessant for unge, der har taget en HTX, siger Ole Goldbech, der er lektor på UCC og projektleder for den nye uddannelse. ●

Ny uddannelse til science-lærerNy profillæreruddannelse med fokus på naturfag starter på Metropol til august


Naturfag

Der findes en lang række muligheder for tilskud i såvel EU-ordninger som i danske tilskudsordninger inden for forskellige nøg-

leområder som læring, nye undervisningsmetoder og -former, inddragelse af kulturarv, kompetenceudvikling, opbygning og deling af viden, forskning, formidling, multimedier for blot at nævne nogle få. Det er vigtigt at fremhæve, at netop undervisning og læring har en cen-tral og bred betydning i tilskudsuniverset, hvilket giver skolerne en unik mulighed for at foretage udviklings-mæssige skridt og endda kvantespring.

For eksempel eksisterer der allerede nu et stort mar-ked for udvikling og produktion af nye læringsplatforme, nye lærings- og legeteknologier. Det skaber basis for et projektsamarbejde mellem skoler og f.eks. virksomheder, forskere m.fl., hvortil der kan hentes betydelige tilskud til innovative løsninger inden for feltet, idet udvikling af nye lærings- og legeteknologier nødvendigvis forudsætter et tæt samarbejde mellem skolerne som eksperter i læring og pædagogik, virksomheder som er specialister i den teknologiske udvikling og anvendelse af forskning inden-for området mht. effekt, adfærd osv.

Skolerne står overfor den udfordring, at de skal gentænke og nyudvikle sig, og derfor har behov for en gennemgribende omstrukturering af såvel skolernes fysiske struktur, organisation og læringsmiljøer såvel som de pædagogiske arbejdsformer og anvendelsen af læringsmaterialer.

For eksempel bliver lege- og læringsteknologier be-tragtet som et stort vækstområde og -potentiale, ikke mindst drevet af de teknologiske muligheder som inter-nettet og mobile enheder rummer.

Samarbejde om udviklingVirksomheder og offentlige aktører, herunder især sko-lerne, har en fælles og stærk interesse i børns læring og leg, der bør omsættes i et integreret udviklingssamarbej-de, der resulterer i nye læringsparadigmer med fokus på læring som et multi-intelligibelt, tvær-perceptuelt og in-teraktivt anliggende, der kan koble formelle og uformelle læringsarenaer (mellem skole, fritids- og arbejdsliv). Deri ligger et gigantisk udviklingspotentiale, når det gen-nemføres i samspil mellem offentlige aktører som skoler, forskere mv. og så private virksomheder.

Alt det er en del af de nuværende og kommende po-litiske mål, og der er dermed afsat store beløb i en række tilskudsordninger til at løse udfordringen. Dansk tilskud

Strategisk fundraising til udvikling af skolenBevidst satsning på tilskudsordninger i såvel EU som i Danmark kan finansiere udviklingsprojekter inden for læring, leg og pædagogik, fremhæver Dansk Projektrådgivning

Af Lisbet Lorentsen, medejer af Tilskudsbasen.dk og Dansk Projektrådgivning


og tilskud gennem EU matcher hinanden fint, og det betyder, at de beløb, der i forvejen er afsat til udvikling i skolerne, kan matches med både EU-tilskud, danske og nordiske tilskud og dermed øge omfanget af udviklingen betydeligt på kort, mellemlang og lang sigt.

Fremadrettet fundraisingSkolernes potentiale giver dem uanede muligheder i kraft af de mange offentlige tilskud. Derfor bør den fundraisingbaserede udvik-ling, kortsigtet og langsig-tet, være en integreret del af skolernes kultur.

Fundraising i den traditionelle form, de fleste er mest bekendt med, har et afgrænset sigte og er ofte affødt af manglende økonomiske ressourcer.

Den form for fundraising bør erstattes af en tilgang med et langt mere fremtidsrettet udviklingssigte. Sko-lernes udfordring ligger derfor i at udnytte de mange og voksende tilskud som strategiske midler til realisering af udviklingsplaner, der rækker flere år frem og med et kort, mellemlangt og langt sigte. Det gælder både de små som de store projekter og ikke mindst indarbejdelse af en

udviklingskultur, der er en integreret del af den enkelte skoles hverdag. Dermed opbygges de nødvendige kompe-tencer internt til at udvikle og gennemføre projekterne og forankre dem i dagligdagen.

Fokus på fundraising skal således ændres fra at være

afgrænset, kortsigtet og som budgetreparation til i stedet at være en del af en strategisk udviklingsproces, der fører skolerne ind i fremtiden med nye roller, nye indsatsområ-der, nye partnerskaber og også nye indtægtsmuligheder.

Tilskud kan således være afgørende for en skoles mu-ligheder for at udvikle sig i overensstemmelse med nuti-dens og fremtidens krav og i den takt, der er behov for. ●

www.danskprojektraadgivning.dk

❝ Skolernes udfordring ligger derfor i at udnytte de mange og voksende tilskud som

strategiske midler til realisering af udviklingsplaner


Fundraising

Giv børnene en sjov og lærerig oplevelse. Tag en havnerundfart med Netto-Bådene´s børnebåd hvor guiden vil fortælle om København´s seværdighederne i børnehøjde.Turen starter fra Holmens Kirke kl.10.00. Voksne 40 kr Børn 15 kr. (under 15 år)

Grupper på over 15 pers. får 20% rabat.Tag bus 1A, 2A, 26 29, 40 og 66 til båden.

Bestil på Tlf. 32 54 41 02 www.havnerundfart.dk

tirsdag o

or børn

g torsdag

fra 3 t

kl. 10.00

il 12 år velegnet f .

maj juni

eller

og

mailbestil på telefon

32544102

På nogle skoler har eleverne

med skolens samtykke om-

dannet asfaltskolegården til

et skater- og rulleskøjtemiljø

– som her på Sct. Annagades

Skole, Århus. Foto: Benny

Schytte.

Flere skoler fungerer som en form for udendørs kulturcenter for mange unge. Skoler-nes udeanlæg benyttes af unge, når skolen er

lukket dvs. om aftenen og i weekenden. Her mødes man til forskellige former for aktiviteter – også selvom skole-gårdene ikke umiddelbart synes særlig attraktive.

Når de unge alligevel mødes på skolen, kan det skyl-des flere ting. Dels ligger skolerne mange steder forholds-vis centralt i lokalmiljøet, og dels er skolegården det sted (og måske det eneste) i lokalsamfundet, hvor de unge har

mulighed for at mødes under mere selvorganiserede for-mer til aktivitet og ophold. Samtidig er den lokale skole også et sted, som de unge kender rigtig godt. Det gælder ikke mindst skolegården, som de har et nært forhold til gennem mange timers ophold i frikvartererne.

Fraværende intentionerFra statslig eller kommunal side har der ikke i Danmark været et formuleret ønske eller krav om, at skolegården kan eller skal indtænkes som nærmiljøanlæg. I det hele

Skolegården som udendørs kulturcenterKultursociolog Benny Schytte efterlyser en revitalisering af skolegården som et lokalt møde- og aktivitetssted, der inviterer og udfordrer til kreativ leg, aktivitet og samvær

Af Benny Schytte, kultursociolog


Eventyr Leg

En legeplads for livet

Forårstilbud! Klatretårn som vist på billedet

59.000 kr.

Gyngestativ med 2 gynger

fra 12.000 kr.

Se flere af vores produkter på www.eventyrleg.dk

Ring og bestil på: 7027 3180

Priserne er ex. moms

- For at virke inkluderende for

alle skal nærmiljøanlæggene

tilbyde en mangfoldighed af

aktiviteter, være universelle

samt have funktionsåbne mu-

ligheder, fremhæver Benny

Schytte.

»

taget har skolernes ude- anlæg aldrig været et område, som har optaget hverken Undervisnings-ministeriet eller landets kommunalpolitikere. I Norge og Sverige, som vi ofte sammenligner os med på mange områder herun-der også skoleområdet, har man i modsætning til Dan-mark haft en helt anden opfattelse af skolegården som nærmiljøanlæg.

I statslige udredninger og anbefalinger hos vores to nordiske nabolande har man siden midten af 1980erne stillet krav om, at skolegården, ud over at give plads til al-sidig leg og ophold i frikvartererne, skal benyttes som en pædagogisk ressource og udnyttes som nærmiljøanlæg.

Sådanne krav og gode intentioner er totalt fraværende i den danske skolelovgivning og i kommunale retningslin-jer for skoleområdet.

Selv om der ikke er blevet satset på skolegården som nærmiljøanlæg herhjemme, findes der dog enkelte eksempler på skoler i Danmark, som har fået etableret nærmiljøanlæg. I Lokale- og Anlægsfonden har det siden 1989 været muligt at søge tilskud til idrætslegepladser, og via denne tilskudsordning har et mindre antal skoler fået tilskud til opførelse af en idrætslegeplads under forud-sætning af, at den ud over skoletiden stod til rådighed for lokalbefolkningen.

Skolegården som nyt byrumTidligere undersøgelser viser, at mange skolegårde frem-står nedslidte, og manglende økonomiske ressourcer bliver ofte brugt som begrundelse for skolegårdenes tilstand, men noget af sandheden er nok også en mang-lende prioritering af og forståelse for skolegården som


Leg & aktivitet

Benny schytteBenny Schytte er kul-tursociolog, forfatter og foredragsholder med selv-stændigt rådgivningsfirma, som gennem en årrække har haft opgaver og pro-jekter for stat, kommuner, boligafdelinger, daginsti-tutioner og skoler i forbin-delse med idéudvikling og design af udemiljøer og friarealer.www.bennyschytte.dk

pædagogisk ressource og som nærmiljøanlæg fra sko-lerne selv.

For at skolegården skal få en højere prioritet og der-med også en tildeling af flere økonomiske ressourcer, kunne én af vejene være, at staten og kommunerne i sam-arbejde med skolerne og lokalsamfundet betragtede sko-legården som et potentielt byrum i lokalmiljøet. I disse år er der her i Danmark, som i mange andre europæiske lande, meget opmærksomhed på at skabe nye byrum som en del af fremtidens byplanlægning og byfornyelse. Her er torve, pladser, bystrøg, restarealer, havneområder mv. i fokus, mens skolegårde, som ligger overalt i byen, og som i forvejen er en del af lokalmiljøet, ikke på samme måde har haft politikernes og byplanlæggernes bevågenhed og interesse.

En revitalisering af skolegården som lokalt møde- og aktivitetssted (byrum) for lokalområdets beboere kunne samtidig give skolegårdene et tiltrængt løft i forhold til den daglige skolegang og til de ofte kritiserede lokalefor-hold, som skolefritidsord-ningerne fungerer under. Gode forhold udendørs, der inviterer til leg og op-hold, vil mindske presset indendørs.

Meget få skoler har en decideret beslutning om, at skolegården skal stå til rådighed for nærmiljøets unge, men mange skole-ledere synes, det er i orden, så længe, der ikke sker hærværk el.lign. på skolen. Tværtimod kan man fore-stille sig, at en mere aktiv

brug af skolegården som nærmiljøanlæg ville skabe større tryghed omkring skolen og muligvis have en indirekte hærværksnedsættende funktion.

Man kan måske undre sig over, at skolegårdene til-trækker de unge i betragtning af skolegårdenes tilstand, men som tidligere nævnt er det ofte det eneste sted i nærmiljøet, hvor der er mulighed for selvorganiserede aktiviteter som fodbold, basketball og skateboard, og dels har skolegården ofte nogle nicher og overdækninger med siddepladser, hvor de unge kan opholde sig og være ‘fri for de voksne’.

En anden god ting er, at der på de fleste skoler vil være lidt lys i skolegården efter mørkets frembrud, som giver de unge mulighed for at være ude om aftenerne i vinterhalvåret og endnu senere om sommeren. De unges ‘erobring’ af skolegården er blevet noget lettere efter, at skolebetjentene nu ikke længere har bopælspligt på sko-len. Dette gælder dog ikke alle skoler, og nogle skoler har for at råde bod på den manglende bopælspligt valgt at opsætte videoovervågning. På disse skoler har man såle-des ‘fravalgt’ skolen som nærmiljøanlæg.

Nye faciliteterBoldbaner og skatermiljøer, opholdspladser i ly og læ, legeredskaber som gynger og klatrenet, hvor der er plads til større eller mindre gruppers sociale samvær er lige så brugbare uden for som i skoletiden.

Den ofte kritiserede asfaltskolegård kan danne ramme om mange forskellige aktiviteter, såfremt asfalten ellers er i rimelig stand. Det ideelle er en finkornet asfaltbelæg-ning lagt på en grov asfaltbund. Den giver mulighed for at lege mange traditionelle asfaltlege som at hinke, sjippe, halli-hallo, krig, firkant osv., men det giver også mulighed for at dyrke de mere moderne former for fysiske aktivite-ter som skateboard og rulleskøjtehochey.

ww

w.ru

deco

.dk

Tlf.:

439

9 60

33

Har I et projekt, laver vi en 3D tegning.

Ring, og vi kommer med rådgivning / ind-retnings forslag.

Reparation & Vedlige-hold udføres på alle systemer.

Egen dansk fabrik.

30 års erfaring.

Modul legepladser Natur legepladser

…..Mest leg for pengene …..Naturens egne materialer Se mere på www.rudeco.dk


»

På nogle skoler har eleverne med skolens samtykke omdannet asfaltskolegården til et skater- og rulleskøj-temiljø, hvor man efter skoletid mødes om aftenen og i weekenden. Eleverne har måske sammen med nogle forældre bygget forskellige, forholdsvis primitive, men meget anvendelige ramper og andre fl ytbare skater- og rulleskøjtefaciliteter. Det antyder, at skateboard og rulle-skøjtehockey er både mulige og populære aktiviteter, når asfaltskolegården åbnes som nærmiljøanlæg. For at gøre skolens udearealer attraktive som nærmiljøanlæg kan mindre anlæg og foranstaltninger ofte være nok. Det kan være halvtage, der giver ly og læ og skærmer for regn og blæst, eller det kan være forskellige mindre multibaner, basketballkurve, fl eksible skaterramper mv.

Hvis man virkelig ønsker at skabe et attraktivt nær-miljøanlæg for ungdommen, er det en god idé at opsætte et mindre lysanlæg. Ofte glemmer man, at det er om aftenen, at de unge har mulighed for at mødes. Disse mindre lysanlæg behøver ikke at indebære voldsomme

omkostninger. De kan installeres på en sådan måde, at de kun lyser, når der er aktivitet i området, og de kan indstil-les, så de slukker permanent på bestemte tidspunkter om aftenen.

Mange skoler i provinsen har pæne, store græsarealer, som bruges i forbindelse med skolens idrætsundervis-ning. De er ofte indrettet med mål, opstregninger mv. med udgangspunkt i en traditionel idrætsundervisning baseret på de traditionelle boldspil, atletikdiscipliner mv. På en del af disse skoler fungerer udeområderne også som anlæg for den lokale idrætsforening og kan derfor ikke ændres radikalt. Men på de skoler, som ikke er bun-det af dette afhængighedsforhold, er der mulighed for at skabe nogle meget varierede nærmiljøanlæg til brug både i skolens dagligdag til leg og læring og efter skoletid.

En række undersøgelser og evalueringer af nærmil-jøanlæg viser, at en for ensidig satsning på multibaner til boldspil ekskluderer de drenge, som ikke er til boldspil, mange piger samt børn og unge med fysiske og psykiske

❝én af vejene være, at staten og kommunerne i samarbejde med skolerne

og lokalsamfundet betragtede skolegården som et potentielt byrum i lokalmiljøet


Leg & aktivitet

Klik ind på www.bhd.dk – og få jeres klasselærer til at bestille lodder online allerede i dag. Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen.

Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller har I måske lyst til at holde en stor fest? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri.

Det er gratis at tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder!

Salgsperioden er 29. marts til 20. maj 2012.

Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

SCOR KASSEN TIL KLASSEN

Tjen 8,50 kr. for hvert lod, I sælger til en rund tyver!

handicap. For at virke inkluderende for alle skal nær-miljøanlæggene tilbyde en mangfoldighed af aktiviteter, være universelle samt have funktionsåbne muligheder, dvs. områder og faciliteter som lægger op til fantasi og kreativitet.

Variation i miljøetI udformning af udearealer og legepladser har redskabs-kulturen, det vil sige opstilling af legeredskaber til særlige formål, været toneangivende igennem mange år. Under-søgelser peger på, at funktionsåbne legemiljøer giver en mere kreativ leg og lægger op til flere forskellige typer af lege og aktiviteter. Hvis skolegården derfor skal fun-gere som et attraktivt sted for flere brugergrupper må et funktionsåbent indretningsparadigme være at foretrække frem for en traditionel redskabskulturtænkning.

For skoler med megen plads vil det alt andet lige være lettere at skabe den nævnte mangfoldighed end byskoler med kun få udendørs kvadratmeter pr. barn. Alligevel må

det tilstræbes, at også mindre skoleanlæg bestræber sig på at skabe variation i udemiljøet, og ikke mindst i for-hold til at gøre skolegården attraktivt for forskellige bru-gergrupper i lokalmiljøet. Jo mere skolegården inviterer til flere forskellige brugergrupper, jo mere vil den blive brugt, og jo mere vil den blive en del af lokalmiljøet.

Beslutningen om at åbne skolegården efter skoletids ophør og invitere lokalbefolkningen indenfor til uformel samvær og selvorganiserede aktiviteter vil være et brud med årtiers skolekultur, og det kan blive svært at bryde. Men de mange bekymringer og sten, der skal flyttes undervejs, vil være umagen værd og til glæde for både skolens dagligliv og det lokalmiljø, som enhver skole er en del af. Måske kan de gode tanker om skolen som kul-turcenter, som blev tænkt i midten af 1990erne, alligevel gå hen og gå i opfyldelse – i det mindste som et udendørs kulturcenter. ●


Leg & aktivitet

Hahns LegepladssikkerhedVejen til en sikker legeplads

Årlige inspektionerRådgivningNy legepladsMed mere

Se mere på www.hahns-legepladssikkerhed.dk

Hahns LegepladssikkerhedV/Hermann Hahn TÛV-inspektørStoregade 1316560 Sommersted

30 88 28 38 [email protected]


SPONSORER OG SAMARBEJDSPARTNERE:

AKTIVRUNDTI.DK

AKTIV RUNDT I DANMARKSKOLERNES SUNDHEDSUGER 24. SEPTEMBER TIL 12. OKTOBER 2012

GRATISKONKURRENCE FORALLE I 0.-10. KLASSE

MASSER AF LODTRÆKNINGSPRÆMIER BLANDT ALLE, DER DELTAGER

I 2011 VAR 140.000 ELEVER TILMELDT SUNDHEDSUGERNE Brug ugerne op til Skolernes Motionsdag til at arbejde med sundhed på en sjov måde

TILMELDING PÅ AKTIVRUNDTI.DK Tilmelder du din klasse inden d. 1. maj, deltager du i lodtrækningen om 200 præmier

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER DEN 7. SEPTEMBERLæs mere og bestil foldere på: aktivrundti.dk

Anders Flaskager, Projektleder Aktiv rundt i Danmark, UC Syddanmark, [email protected]

PARTNERE

Anders Flaskager,

AKTIVRUNDTI.DK

AKTIV RUNDT I DANMARKI DANMARKSKOLERNES SUNDHEDSUGERSKOLERNES SUNDHEDSUGERSKOLERNES SUNDHEDSUGER24. SEPTEMBER TIL 12. OKTOBER 2012

TILMELD JER NU!DET BLIVER SJOVT AT VÆRE SUND

GRATISKONKURRENCE FORALLE I 0.-10. KLASSE

SUNDHEDSUGERNE 2012• Forenklet pointsystem til 0.-1. klasse• Teenage-målrettet materiale til 7.-10. klasse• Nemme og sjove aktiviteter til 0.-4. klasse med maskotten Karla• Sundhedsskrabekalender til familien med konkurrence• App til familiekonkurrence med præmier• Indsend jeres dårlige vaner til Aktiv rundt i Danmark

Landskabsarkitekt Lene Lunghøj fra AG Gruppen,

HedeDanmark A/S, må lige give en hjælpende

hånd til et par af de børn, der nu har glæde af

det udendørs lege- og læringsrum på Viby Skole.

Vandeksperimentarium, mooncarbane, parcourbane, klatremur og pizzaovn – det udendørs lege- og læringsrum på Viby Skole

ved Århus har det hele. Under overskriften ’Solen i be-vægelse’ blev det ca. 2.500 kvm store område etableret i efteråret 2010 ved hjælp af midler fra Århus Kommune.

- Formålet med området er dels at få noget mere af den daglige undervisning ud af klasselokalerne, dels at give SFO bedre udendørs faciliteter. Og i dag bruger vi området til begge former for aktiviteter, fortæller skole-leder Kalle Kristensen.

Rent pædagogisk er der tænkt i forskellige læringssti-le, så eleverne kan arbejde i deres egne læringsrum, f.eks. ved at lære tabeller, mens de går armgang i klatrestativet. De kan også lade sig inspirere af buernes geometri eller udføre forsøg i vandeksperimentariets snoede forløb.

Både børn og voksne er glade for området, og som en ekstra gevinst har det vist sig, at etableringen også har smittet positivt af på forældrenes tilfredshed med skolen.

- Ved vores seneste måling hos forældrene var deres tilfredshed med vores udendørsarealer steget markant,

så det er helt sikkert også en del af skolen, der bliver lagt mærke til. Nu håber vi, at vi kan få lov til at inddrage en nærliggende offentlig legeplads, så vi kan udvide vores areal inden for den nærmeste fremtid, siger Kalle Kristensen.

Viby Skole er distriktsskole i det centrale Viby og lig-ger på linje med andre byskoler på en forholdsvis lille

Græsmarken blev sjovt læringsrumViby Skole ved Århus har forvandlet en tredjedel af en kedelig skolemark til et rekreativt rum, som ikke blot SFO bruger efter skoletid, men også lærere og elever i undervisningstiden



Leg & aktivitet

I klatremuren er der indsats tags til QR-koder, der kan indgå i

en interaktiv opgaveløsning. Og hvis man skulle blive færdig

før tid, kan muren også bruges til en stille stund i solen.

matrikel. Skolen har cirka 500 elever og består af en række bygninger, hvor den ældste blev taget i brug i 1906 og den seneste i foråret 1997. For få år siden gennemgik skolen en omfattende renovering og modernisering for ca. 40 millioner kroner.

Et fristed i skolenMen der skulle også ske noget på arealerne uden om skolens bygninger, og derfor kontaktede Viby Skole AG Gruppen, som er HedeDanmarks afdeling for etablering af legepladser og særlige udearealer, der kan udfordre og stimulere sanserne. AG Gruppen har siden 1990erne udført over 500 lege- og opholdsarealer ved institutioner, skoler, parker, boligselskaber og feriecentre og har tidli-gere samarbejdet med SFO-leder på Viby Skole, Th omas Leth.

Hos AG Gruppen er det landskabsarkitekt Lene Lunghøj, der har stået for projektet på Viby Skole.

- Opgaven var at forvandle den tidligere kedelige fl ade græsmark til et rekreativt område, der både er et læringsrum og aktivitetsområde til SFO. Derfor har vi for eksempel etableret et udendørs undervisningslokale, et værksted, et fortællested og et vandeksperimentarium samt baner til parcour og mooncars ved siden af en klat-

re- og boldmur samt klat-restativer. I selve områdets arkitektur har vi arbejdet med at skabe nogle krin-gelkroge, så der er blevet skabt fl ere mindre rum i det store. Det giver mange rum på én gang til børn i alle aldre, i små og store grupper og til stille og vilde aktiviteter, fortæller Lene Lunghøj.

Et område som det på Viby Skole skal kunne modstå strabadserne fra vejr og vind – og børn

Hvordan får vi råd?Mange skoler ønsker sig et udendørs lærings- og le-gerum, som det Viby Skole har fået etableret.Skolen søgte og fi k bevil-liget 1,6 millioner kroner fra en særlig pulje i Århus Kommune. Har man ikke mulighed for en lignende løsning, vil det ofte være en god ide at starte sin fundraising i lokalområdet og arbejde videre herfra.

»Magasinet Skolen · 2012 nr. 2 59

Leg & aktivitet

FOKUS PÅ LEGEPLADSEN

FUTURE

STÅL

SPORT

KLASSISK

Skoleleder på Viby Skole Kalle

Kristensen og landskabsarki-

tekt Lene Lunghøj, AG Grup-

pen, glæder sig begge over,

at både børn og voksne på

skolen har taget det udendørs

lege- og læringsrum til sig.

og unges lege og aktiviteter. Det har AG Gruppen taget hensyn til ved etableringen, ligesom udformningen af området og valget af redskaber følger de sikkerhedsmæs-sige forskrifter. Samtidig afspejler valget af planter, at der

er taget nøje hensyn til, at området bruges og slides af børn.

- Vi har valgt de hård-føre arter inden for både buske, træer og græs, dels fordi vi ikke kan forvente, at børnene tager specielt hensyn til beplantningen i deres leg, dels fordi skolen ikke har ressourcerne til at passe beplantningen f.eks. i form af regelmæssig lugning.

- Desuden har vi plantet frugtbuske som solbær, ribs og brombær, fordi det er hyg-geligt at gå at plukke og spise bær, siger Lene Lunghøj. ●

www.legelandskaber.dk


Leg & aktivitet

Drømmer I også om ny legeplads?

ZE-10 Kr. 179.995,00leveret og monteret

Gør jeres drømme til virkelighed

Spar over Kr. 22.000,00

ProLeg leverer Legepladser og Multibaner til grundejerforenin-ger, skoler, børnehaver, institu-tioner og private i hele Danmark.

Artiklerne er i overensstemmelse med sikkerhedsnormen EN-1176.

Kontakt os for mere info eller et uforpligtende tilbud.

Alle priser er excl. moms.

Tilbuddet er gældende til og med 1 juni 2012

ProLeg Nørregade 11 6740 Bramming

Tlf.: 76 56 24 32 E-mail: [email protected] Web: www.proleg.dk

Burgerdyret er et af de

vanedyr som eleverne

gennem sundhedsprojektet

Aktiv rundt i Danmark møder

gennem leg og fantasi.

Af Anders Flaskager, projektleder Aktiv rundt i Danmark

Aktiv rundt i Danmark indeholder mas-ser af leg og aktivitet. At lege og skabe akti-vitet, hvor eleverne får ‘græs på knæene’, er

rigtig, rigtig fint, men der er et ‘men’, hvis vi befinder os i skolens undervisning. Der er et ‘men’, fordi skolens op-gave har ‘undervisning, læring og dannelse’ som formål ...

Jeg mener, at det er meget centralt, at hvis man som udefrakommende interessent, som for eksempel Aktiv rundt i Danmark, bevæger sig ind i skolens arena, så bør tilbuddet til eleverne og lærerne handle om mere end blot leg og aktivitet. Mange tilbud, der henvender sig i skolens arena, gør ikke dette, hvilket er ærgerligt.

Vi søger derfor altid for at tilrettelægge Aktiv rundt i Danmark, så der også er mulighed for, at der finder læ-ring og dannelse sted hos den enkelte elev. For ydermere at leve op til skolens krav er vores materiale desuden koblet til faghæfte 21 samt timerelaterede fag som dansk, matematik og idræt.

Aktiv rundt i Danmark er derfor ikke kun ‘tivoli’ i skolens arena, men indeholder også et lærings og dannel-sesperspektiv. I Aktiv rundt i Danmark–sundhedsugerne (uge 39–41) har vi fokus på elevernes sundhed, gode og dårlige vaner.

I år har vi fokus på forskellige ‘vanedyr’, hvor eleverne møder forskellige fantasidyr som ‘Burgerdyret’, ‘Sally Suk-kertop’ og ‘Skærmdyret’. Ligeledes møder eleverne også disse vanedyrs modsætninger. Eleverne møder på deres rejse rundt på Danmarkskortet forskellige gode og dårlige ‘vanedyr’ beskrevet ved hjælp af humor og fantasi. Hos eleverne søger vi et læringsmål, hvor eleverne gennem en ‘klassisk dannelsesrejse’ reflekterer sig frem til eget sundhedsbegreb, hvor ‘for meget er for meget, og for lidt er for lidt’.

Dette læringsmål søger vi desuden i Aktiv rundt i Danmark at koble med aktivitet og leg, så eleverne (for-håbentligt) når det samlede mål ‘Undervisning, læring og dannelse’. At vi så ydermere i projektet har som motto, ‘at det skal være sjovt at være sund’ – det tror jeg, hverken elever, lærere eller forældrene har noget imod. ●

www.aktivrundti.dk

Mødet med vanedyreneI sundhedsprojektet ’Aktiv rundt i Danmark’ skal eleverne gennem leg, humor og fantasi reflektere sig frem til eget sundhedsbegreb

anders FlaskagerAnders Flaskager er Lektor på UC Syddanmark


Kunstgræs Gummiasfalt Faldunderlag Gummifliser

Kunstgræs og faldunderlag fra

Tlf: 8644 8180

www.parkoglandskab.dk

Legeagenter på mission i skolegården

På 14 skoler i Slagelse Kommune er 140 legeagenters mission klar: få de yngre og jævnaldrende elever til at lege og bevæge sig

Man bliver aldrig for gammel til at lege! Leg udvikler ikke kun motorik og kon-dition, men også sociale kompetencer, der

er væsentlige hele livet igennem. På 14 skoler i Slagelse Kommune er 140 legeagenters mission derfor meget klar: Leg og bevægelse skal formidles til yngre og jævn-aldrende elever, så der bliver fart over feltet og masser af aktiviteter i skolegården.

Slagelse Kommune er udnævnt til breddeidrætskom-mune, og derfor gør Slagelse en særlig indsats for at sikre at få mere bevægelse, sundhed og leg ind i elevernes hverdag. Ud over fokus på bevægelse i skoletiden, så er frikvartererne også en rigtig god mulighed for at tænke i bevægelse og leg.

- Gennem fire breddeidrætsprojekter gør vi en særlig indsats for at styrke børn og unges muligheder for at be-væge sig. ‘Motion i skoler’ er et af projekterne, som sæt-ter fokus på fysiske aktiviteter og skal give eleverne lyst til at bevæge sig en time om dagen i enten undervisningen, frikvartererne eller i SFOen. Et af projekterne, som vi har sat i gang med fokus på bevægelse og sociale relationer, har været certificeringen af legeagenter, fortæller projekt-leder Per Andersen.

Leg, bevægelse og fællesskab140 elever på 14 skoler er udnævnt til legeagenter. Ele-verne har i samarbejde med Gerlev Legepark og Idræts-højskole gennemgået et kursusforløb med bl.a. fælleslege, fangelege og andre sjove lege, som skal bryde isen imel-lem eleverne i frikvartererne og sikre en større grad af fællesskab, hvor alle har mulighed for at være med. Ud over bevægelse, leg og samarbejde er der i legene også fokus på fag, som leges ind i skolegården f.eks. matematik med tællelege, geografi med kinesertagfat og meget mere.

- Legeagenterne er med til at skabe et godt miljø imellem eleverne i frikvartererne og sikre en større grad af fællesskab, hvor alle har mulighed for at være med. Kontakten mellem små elever og de ældste klassetrin udbygges, og legeagenterne har lært mange fysisk aktive lege, som fungerer helt uden brug af rekvisitter som f.eks. tagfat-leg, skjul og kap- og kamplege, hvor man løber, springer, kæmper m.v. Alle legene er meget enkle, så det er nemt og hurtigt for legeagenterne at sætte gang i le-gene i skolegården.

Af Monica Rasmussen, kommunikationsmedarbejder i Slagelse Kommune


Leg & aktivitet

Hvorfor få 4, hvis dine elever kan få 10 eller 12?Vi producerer og sælger grammatik- ogøvehæfter fra eget forlag:

Tysk Engelsk FranskDansk Spansk

Italiensk Latin*

20,80 kr. pr. bog*35,00 kr.

KONTAKTBØGERHvorfor betale 25-30 kr?Køb dem hos os, evt. medskolens eget design/logom.m. Fra 5 kr. pr. stk.

Oplyste priser er excl. moms

Knud Bjerre

EN HÅNDSRÆKNINGnår du skriver tysk(mini-opslagsbog)

Bjerre

NOMINATIV

AKKUSATIVDATIV? ?

? ?

?

VERBER

ADJEKTIVER

Ny tysk retskrivning

6. udgave

Kun et klik fra dig...

www.bjerreforlag.dk

BjerreTrykkeri og Forlag ApS

www.facebook.com/BjerreForlag • Tlf. 47 31 26 65

Vore grammatikbøger er side-stillet med elevens egne noter

Ud over bevægelse, leg og samarbejde er der i legene også fo-

kus på fag, som leges ind i skolegården f.eks. matematik med

tællelege, geografi med kinesertagfat mv.

Legeagenterne får også en legetaske fra Gerlev, som er fyldt med grej til leg, så legeagenterne kan skabe fysisk aktiv leg og bevægelse i skolen, fortæller underviser Lars Hazelton fra Gerlev Legepark.

Vejen til at blive legeagentLegeagenterne deltager i et kursusforløb på Gerlev Lege-park og Idrætshøjskole, hvorefter de bliver certifi cerede legeagenter. Legeagenterne har i løbet af skoleåret 2011 – 2012 deltaget i et uddannelsesforløb, så de var klar til at formidle leg til andre børn og unge i skolens frikvarterer. Uddannelsen foregik på skolen med undervisere fra Ger-lev Legepark og koordinerende lærer og pædagoger, hvor eleverne fi k en legetaske fra Gerlev med lidt grej til leg, så de var klar til at føre missionen ud i skolegården.

- Gennem kurserne får legeagenterne redskaber til at kunne give de øvrige elever på skolerne organiseret fysisk aktiv leg i skolens frikvarterer for de elever, der har lyst til at deltage. Legeagenternes aktiviteter er et strukture-ret supplement til det, som ellers foregår i skolegården. Legeagenterne er de ældste elever i folkeskolen, der ud-dannes til at formidle leg til både yngre og jævnaldrende elever, fortæller projektleder Per Andersen.

Licens til at sikre leg og bevægelse- Det er rigtig fedt at være med til, fordi man lærer at lege på andre måder, end man gør ved bare at spille bold, lege fanger eller nogle af de andre traditionelle børnelege. Samtidig får man også noget ansvar som legeagent, for-tæller Jesper Kjær fra 8. klasse på Eggeslevmagle Skole.

Lige nu ser legeagenterne frem til at vise, hvad de har lært både overfor venner, forældre og familie, når de nye legeagenter byder velkommen til Gerlev legeparks 13. sæ-son, der lige er startet her i april. ●


Legepladser

Multibaner

Tarzanbaner

Bål- og

aktivitetshuse

Båludstyr

Ude-

Fitness

Solsejl

Cykler og

moon-cars

www.naturligleg.dk tlf. +4596983030, [email protected]

.dk- Lærende og udviklende legetøj

Vi vil have alle børn til at lege sig klogere.

T: 2762 9420 · [email protected]

Ann skolen.indd 1 16/03/12 13:32:40

En legeplads kan gøres både udfordrende og ‘farlig’ i børnenes

øjne, men samtidig være helt sikker med de rette foranstalt-

ninger, påpeger legepladsinspektør Herman Hahn.

»

Det er sundt for børn og deres udvik-ling at kunne lege vildt. De har brug for at kunne udfordre sig selv ved at springe ned fra

høje højder og suse ned ad rutsjebaner og springe af en karrusel. Men som voksne skal vi naturligvis være med til at afstikke rammerne, så legen ikke bliver farlig. Der er masser af foranstaltninger, vi kan gøre, så legen både kan blive udfordrende og nærmest farlig i børnenes øjne, siger Hermann Hahn, legepladsinspektør uddannet både ved TÜV og Teknologisk Institut.

Han foreslår, at man undgår at fælde alle træer og fjerne ‘farlige’ redskaber som f.eks. karrusel og klatresta-tiver. Så vil det være bedre at se på hovedklemsfælder, anorakfælder og ikke mindst: faldunderlaget. Det sidste skal være i orden for at børnene undgår skader, som må-ske først viser sig om 20-30 år. Hvis underlaget, der hvor de hopper ned, ikke er i orden, vil man kunne mærke det summe op i kroppen, når man lander. Det er rystelser, der på sigt kan give skader. Derfor er det vigtigt, at der er et kvalitetsunderlag, og det kan meget vel være faldsand.

Reb og mobile legeredskaber- Noget af det jeg oplever, når jeg er ude og kontrollere legepladserne, er, at mobile legeredskaber kommer til at

Sikker leg må gerne være lidt farligI langt de fleste tilfælde er det heldigvis kun små justeringer, der skal til for at gøre en legeplads sikker, fortæller legepladsinspektør Herman Hahn



Leg & aktivitet

Kom godt i gang med fundraising på tilskudsbasen.dk Danmarks største database med fondeog puljer fra DK, Norden og EU. Find tilskud til udvikling, kompetenceopbygning, pædagogik, IT, undervisningsmaterialer, nye former for læring og meget mere. Se vores favorable Startpakke tilbud til skoler www.tilskudsbasen.dk Har du også brug for hjælp til fundraising?Så kig ind på www.danskprojektraadgivning.dk

Dansk Projektrådgivning & TILSKUDSBASEN.DK

Åboulevarden 39, 8000 Aarhus CTlf. +45 70 27 12 25

[email protected]


NTSnet.dk - del dine idéer... og få endnu fl er’

NTSnet.dk er din indgang til aktivi-

teter, materialer, projekter, personer

og viden, som kan give inspiration

til en endnu bedre undervisning

indenfor natur, teknik og sund-

hed. NTSnet.dk er især værdifuld

for dig, der underviser, men alle er

velkomne.

Du kan gøre en forskel!

Da NTSnet.dk lever af indhold og

aktive brugere, har vi brug for din

hjælp. Del dine ideer med andre på

NTSnet.dk og fortæl os, hvordan vi

sammen kan sikre en endnu bedre

undervisning i natur, teknik og

sundhed.

Herman HahnHerman Hahn er certifi -ceret legepladsinspektør og yder rådgivning gennem egen virksomhed, Hahns Legepladssikkerhed. Frem til februar 2009 ansat ved Haderslev Kommune som legepladsinspektør.

stå i faldudstrækningen ved et legeredskab. Jeg ser også, at der for eksempel bliver sat reb op, som børnene kan lege med, eller også er det reb, børnene selv sætter op. Det er noget som skoler/institutioner bør være meget op-mærksomme på og fj erne, med mindre det er en del af et legeredskab, som er i orden. Jeg har også været udsat for, at nogle børn har sat en cykelkæde fast oppe i et klatre-tårn på en sådan måde, at der forholdsvis let kunne være sket en ulykke. Det er noget, personalet ved de daglige inspektioner af legepladsen skal være meget opmærk-somme på at få væk, og så få fj ernet de mobile legered-skaber fra faldunderlaget for at undgå en kollision, når børn hopper ned, siger Herman Hahn og tilføjer:

- Min oplevelse er, at får man draget børnene med ind i ‘arbejdet’ med at holde legepladsen sikker, så går de op i det med liv og sjæl. Børnene ved ofte godt, hvor det er galt, og det betyder så også, at de har mulighed for at passe mere på, siger legepladsinspektøren.

Daglige inspektioner- Generelt består inspektionsarbejdet af tre dele. Den før-ste er den daglige inspektion. Her er det personalet, der tager en runde om morgenen, inden børnene sendes ud. Her tjekkes der for, om der har været hærværk, om der er smadret fl asker eller måske fl yttet mobile redskaber over i faldunderlaget. Her er det vigtigt at tage et overblik over, om der er noget, der ser underligt ud, og som måske skal undersøges nærmere. Jeg er blevet ringet op af en in-stitution, der pludselig så, at et gyngestativ bevægede sig lige lovligt meget under brug – den slags ting skal perso-nalet være opmærksomme på, siger Herman Hahn.

Desuden er der driftsinspektionen, som er med cirka 2-3 måneders interval. Her skal f.eks. redskaber tjekkes og efterspændes, faldsandet kan luftes og jævnes, og små reparationer kan udføres. Det skal tjekkes, om der er

udstikkende søm og skruer osv.

- Sidst er der så den årlige hovedinspektion, som jeg foretager som le-gepladsinspektør. Her ser jeg på legepladsens gene-relle sundhedstilstand, og om redskaberne lever op til den standard, der er på området, herunder om der er den rette afstand mellem redskaberne. Samtidig bru-ger jeg en del tid på at rådgive og gennemgå legepladsen med personalet lige efter inspektionen. Står de overfor en forældredag, kan det have sin fordel lige at få en snak om, hvad de vil lave på sådan en dag, fortæller Herman Hahn.

- Ved mine inspektioner lukker jeg ikke noget red-skab, men ind imellem bliver jeg nødt til at gøre opmærk-som på, at der er så alvorlige fejl, at jeg ikke ville turde løbe et ansvar, hvis jeg var den ansvarlige. Heldigvis er det i langt de fl este tilfælde kun små justeringer, der skal til for at sikkerheden igen er i orden. Vær ikke bange for den farlige leg, den er livsnødvendig for børns udvikling. Børn slår sig og nogle gange rigtigt hårdt, men det lærer dem, hvad de kan og ikke kan. Det, som er vigtigt, er at opretholde den sunde sikkerhed, så børn også får lov at udvikle sig og ikke bliver overforsigtige, siger Herman Hahn. ●

❝Min oplevelse er, at får man draget børnene med ind i ‘arbejdet’

med at holde legepladsen sikker, så går de op i det med liv og sjæl


Leg & aktivitet

HedeDanmark a/s | AG Gruppen | Kokholm 3 | 6000 Kolding

Seminar

Legepladsens landskab

13/4 12 i Kolding20/4 12 i Roskilde

Pris: 850 kr.

Seminar

Legepladsens landskab

13/4 12 Kolding20/4 12 Roskilde

Pris 850 kr.

Kom og få inspiration til at indrette legepladsen som et frodigt lege-landskab med rum til leg, læring og oplevelser - samt få gode råd og tips til at sætte legepladsen på dagsordenen overfor personale, beslut-ningstagere og fonde.

Se program og tilmeld dig på www.legelandskaber.dk

Indhold:- Aktuelle foredrag om emnet - Ekspertcafé og Workshop- Konsultation på tomandshånd om dine idéer

Skole

Skole

Skole

Danmarks største kæde af fotospecialbutikker udvider vores sortiment med konceptet Skole PhotoCare.

I samtlige PhotoCare butikker finder du engagerede og dygtige medarbejdere, der igennem mange år har oparbejdet en solid erfaring i samtlige facetter af fotograferingen.

Den erfaring vil vi nu bruge på at give jer Danmarks bedste skolefotos

Vi er lokale og tæt på jer, det giver mange muligheder

og en fleksibilitet som ingen andre kan tilbyde.

Samarbejde, fleksibilitet fleksibilitet & kvaliteter nøgleordene i Skole PhotoCare.

Samarbejde betyder, at vi sammen finder den bedste løsning – for jeres skole. Det kan vi gøre, fordi vi er tæt på og er fagfolk der kan afdække jeres behov.

jer Danmarks bedste skolefotos

Vi er lokale og tæt på jer, det giver mange muligheder

fleksibilitet fleksibilitet

Samarbejde betyder, at vi sammen finder den bedste løsning – for jeres skole. Det kan vi gøre, fordi vi er tæt på og er

Det er

nemtat samarbejdemed Skole PhotoCare

Velkommen

Find din lokale skolefotograf på www.photocare.dk

magasinet skolen, april 2012

Documents