magasinet skolen, august 2012

MA

GA

SIN

ETskolen. N

r. 4,

aug

ust

2012

Apps forvandler mobilen til lomme-laboratorium

Tidlig indsats mod dysleksi vigtigTema: Læsevanskeligheder og ordblindhedEr klasseledelse et modefænomen?Håndværk og design som nye fag

stort tema om IT og mobiltelefoni

Se mere på www.mayland.dk

Simply Scandinavian

KOLLEKTION : 2013

Magasinet Skolen Nr. 4, august 2012, 18. årgangForside: Colourbox

UdgiverByggeplads Danmark ApSSolvang 23, Postboks 1463450 AllerødTlf: 4817 0078www.skolemagasin.dk

RedaktionAnsvarsh. redaktør: Kim SejrE-mail: [email protected]

Redaktionssekretær: Tania ClausagerE-mail: [email protected]

Grafi sk tilrettelægning: Ian PetersenE-mail: [email protected]

AnnoncerSalg: Michael ØstergaardE-mail: [email protected]: 4813 1378

Annoncekoordinator: Lene Lykke CarlsenE-mail: [email protected]: 4813 1379

TrykScanprint A/S, Viby J.

AbonnementSeks årlige numreDKK 320 (eksl. moms)Løssalg DKK 50(eksl. moms og porto)

Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.400ISSN: 1901-1628

Indhold

Magasinet Skolen · 2012 nr. 4 3

Indhold

Refl ekteret brug af itDen digitale fremtid er faktisk ikke i fremtiden – den er lige her og nu. Og derfor er det vigtigt, at skolerne er indstillet på at tage den nye teknologi til sig til fordel for pædagogikken og læringen.

I temaet om it og mobiltele-foni formulerer Kommunernes Landsforening det meget tydeligt: Refl ekteret brug af it i skolens læ-ringsmiljø er et udviklingsområde i alle kommuner. Bemærk her ud-trykket refl ekteret. I modsætning til at kaste sig hovedkulds ud i pro-jekter og programmer i forsøget på at opfylde en målsætning. Der bør nemlig ligge omtanke bag for at få tingene til at fungere optimalt.

Regeringen har afsat en pulje på 50 mio. kroner med fokus på digitale læremidler i fagene dansk,

matematik, naturfag og engelsk. Det er nu muligt for kommuner og skoler at få tilskud til at købe digitale læremidler til folkeskolen. Det kan eksempelvis være til on-line lektiehjælp i matematik og til interaktive animationer, der kan bruges til at vise naturvidenskabe-lige forløb, som ellers er vanskelige at illustrere. Lad os håbe, at det kan være en kickstart for mange af de skoler, der hidtil har været tøvende og usikre over for de digi-tale muligheder.

Kim Sejr, chefredaktør

4 Håndværk og design som nye fag

5 Makkerskaber i 0. og 2. klasse om lydret læsning gav fremskridt

10 Undervisnings positionering som inkluderende metode

14 Læsevanskeligheder og ordblindhed

14 Tidlig indsats mod dysleksi vigtig

16 På camp med det svære18 Digitalt skolebibliotek for

synshandicappede børn20 ”Jamen Stinne, betyder

det, at jeg nu kan læse Landbrugsbladet …?”

23 I Afrika sulter børnene da …24 Ressourcestærke elever er

(næsten) ligeligt fordelt26 Nemmere med fi lm og tv i

undervisningen30 Det nytter med Tosprogs-

Taskforce32 Et møde med den anden side af

grænsen

34 Leg og læring ved indsamling af batterier

36 IT og mobiltelefoni36 50 mio. kr. til digitale

læremidler i 201237 Fremtidens læringsmiljø skal

understøttes af it38 Pædagogisk redskab til PC og

iPads40 Brug af digitale medier uden

frygt og chikane42 Støtte til god tone i

mobiltelefonen44 Telefonens triumf46 KMD tilbyder total digital

skoleløsning48 Værktøj til evalueringen50 Apps forvandler mobilen til et

lomme-laboratorium52 Visualisering af data forvirrer

mindre55 Moderne novelle undervisning

foregår nu via nettet

56 Klasseledelse56 Er klasseledelse et

modefænomen?62 Frilæsning

Se mere på www.mayland.dk

Simply Scandinavian

KOLLEKTION : 2013

Magasinet Skolen · 2012 nr. 44

Håndværk og design

Håndværk og design som nye fag28 skoler er interesserede i at deltage i et udviklingsprojekt om håndværk og design som nyt fag

Hele 28 skoler har søgt om at være med i udviklingsprojektet om håndværk og design som nyt fag i folkeskolen. Skolerne vil som

de første arbejde med at erstatte de tidligere fag sløjd og håndarbejde med håndværk og design i skoleåret 2012/2013, oplyser Ministeriet for Børn og Undervisning.

Det nye udviklingsprojekt skal sikre en praksisnær vi-den om undervisningen i det nye håndværks- og design-fag. Det vil sige erfaringer med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, som resten af landets folke-skoler kan tage afsæt i, hvis det nye fag på sigt bliver ind-ført på alle folkeskoler som obligatorisk fag i 2013.

På 10 af de 28 skoler vil der foregå en særlig erfarings-opsamling, som bliver varetaget af eksternt tilknyttede konsulenter. De 10 skoler er nu udvalgt på baggrund af en grundig vurderingsproces. Viden fra erfaringsopsamlin-gen skal løbende deles med de 18 andre projektskoler.

De 10 skoler, der deltager i erfaringsopsamlingen med konsulentbistand, er: Gyvelhøjskolen, Hunderupskolen, Kastrupgårdsskolen, Kildegårdskolen, Lundergårdskolen, Mellervangskolen, N. Zahles Seminarieskole, Skørping Skole, Skårup Skole, Sønderbro Skole.

Undervejs i udviklingsprojektet vil Professionshøj-skolen UCC bistå lærerne på de 10 skoler med gratis rådgivning med henblik på yderligere kvalifi cering af un-dervisningen. Således vil projektet blive skudt godt i gang og give et relevant billede af, hvordan man i praksis kan arbejde med det nye fag.

De 28 skoler, som deltager i udviklingsprojektet er: Bakkevejens Skole, Bramming, Frydenhøjskolen, Hvid-ovre, Gyvelhøjskolen, Galten, Hejnsvig Skole, Hejnsvig, Hunderupskolen, Odense, Kalbyrisskolen, Næstved, Kastrupgårdsskolen, Kastrup, Kildegårdskolen, Herlev, Lundergårdskolen, Hjørring, Lyshøjskolen, Kolding, Løjt Kirkeby Skole, Aabenraa, Mellervangskolen, Ålborg, Mølleskolen, Skanderborg, N. Zahles Seminarieskole, København, Osted fri- og efterskole, Lejre, Petersmin-deskolen, Vejle, Sjælsøskolen, Rudersdal, Skagen Skole, Skagen, Skalmejeskolen, Herning, Skelgårdsskolen, Kas-trup, Skørping Skole, Skørping, Skårup Skole, Skårup, Sønderbro Skole, København, Th . Langs Skole, Silkeborg, Tinglev Skole, Aabenraa, Uglegårdsskolen, Solrød Strand, Vestre Skole, Grenå, Østervangskolen, Hadsten

Torsdag den 14. juni 2012 blev der afholdt et opstarts- og planlægningsmøde for de 28 projektskoler. Skolerne vil herudover deltage i et midtvejsmøde i efteråret 2012 og et afsluttende møde i februar 2013. Erfaringsopsamlin-gen forventes afsluttet i foråret 2013. ●

En række skoler vil arbejde på at erstatte de tidligere fag sløjd og

håndarbejde med fagene håndværk og design.

- Evnen til at forstå og ud-

nytte ordenes bogstav- og

lydstruktur har vist sig at

være den vigtigste færdighed

i forbindelse med læsning og

stavning, siger læsevejleder

Jette Troldborg.

»Magasinet Skolen · 2012 nr. 4 5

Kan elever i 2. klasse lære 0. klasse at læse?

Lader man eleverne i 0. klasse læse små bøger med mange lette og lydrette ord med standardudtaler af de enkelte bogstaver, kan eleverne blive selvstændige læsere på et ret tidligt tidspunkt, lyder erfaringen hos læsevejleder Jette Troldborg

Af Jette Troldborg

Som nyuddannet læsevejleder var jeg i marts måned 2011 så heldig at få mulighed for at varetage undervisningen i sproglig opmærk-

somhed i en børnehaveklasse frem til sommerferien, da børnehaveklasselederen var meldt langtidssyg.

Jeg fornemmede hurtigt et behov i klassen for at kom-me i gang med at læse ‘rigtige’ bøger. Jeg opsøgte derfor biblioteket, men bøgerne her var alligevel lidt for svære og uoverskuelige for børnene. Hvad gør man så? Man skriver da ‘bare’ nogle bøger selv, tænkte jeg. Jeg gik hjem og sad længe, inden jeg havde skrevet en lille bog.

Da teksten var færdig, skulle der jo også laves illustra-tioner. ‘Det må lige være en opgave for mine to tegnegla-de døtre,’ tænkte jeg. De var ikke vilde med opgaven, men gik dog i gang og tegnede nogle fine tegninger. ‘Det var så den første bog. Hvad skal den næste bog handle om,’ spurgte jeg mine døtre? ‘Mor, vi orker altså ikke at lave flere tegninger til dine små bøger.’ Det var ikke så godt. Jeg havde jo regnet med, at vi skulle fremstille bøger til en hel klasse.

Nu gik jeg i tænkeboks og nåede frem til, at jeg jo kunne spørge mine dansk-kolleger i 2. klasse, om ikke det var en opgave for børnene i 2. klasse. Her fik jeg trykket på den rigtige knap, for lærerne var straks med på idéen.

Jeg lavede en liste med lydrette ord på to og tre lyde, som måtte bruges i de små bøger. Det var desuden tilladt at anvende ordene er og og for at gøre arbejdet lettere for ‘forfatterne’. Af sig selv benyttede 2. klasse-eleverne også ord som det, har og her, hvilket viste sig ikke at være et problem, idet 0. klasse-eleverne hurtigt lærte sig disse ordbilleder.

Forfattere i 2. klasseEleverne i 2. klasse skrev og illustrerede i gennemsnit tre bøger hver, så vi endte op med ganske mange små

Makkerskaber i 0. og 2. klasse om lydret læsning gav fremskridt

❝Vi har altså erfaret, at når man lader eleverne

i 0. klasse læse små bøger med mange lette og lydrette ord med standardudtaler af de enkelte bogstaver, kan eleverne blive selvstændige læsere på et ret tidligt tidspunkt


lydrigtige bøger. Da alle bøger var færdige, blev de lami-neret, så de kunne holde længe.

2. klasse blev inviteret ind i 0. klasse, så de selv kunne overrække deres forfatterskaber til de små venner. Børne-ne blev sat sammen i makkerpar. Den store makker læste sine bøger for den lille makker. De talte om bogens titel, illustrationerne og bogens handling. Efter et par gennem-læsninger læste den lille makker bogen med makkerens hjælp.

De store makkere var på forhånd ganske kort blevet introduceret til, hvordan man bedst støtter en lille læse-makker vha. to simple læsestrategier: Tandemlæsning og Lyt og Læs fra Projekt Læsemakker www.dvo.dk

Tidligt i gang med læsningenDa vi på skolen prioriterer en eksplicit, systematisk og grundig undervisning i at forbinde bogstaver og lyde,

anvender vi i indskolingen materialet Den første læsning.

Kommunens læsekonsulent har siden 2002 anbefalet læse-bogssystemet Den første læsning af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Pe-tersen til brug for begynderlæsere, dels på baggrund af forskningsresultater på Center for Læseforskning og dels på baggrund af erfaringer i Ballerup Kommune.

I Borstrøm m.fl . (1999) kunne man konstatere, at det er hensigtsmæssigt, at begynderlæsere først bliver un-dervist i bogstavernes standardudtaler og deres brug i ord. I det anbefalede materiale består ordvalget primært af ord, hvori bogstaverne har standardudtaler.

Lydbaseret tilgangHvorfor giver en lydligt baseret tilgang langt de bedste læseresultater i de første skoleår?

Da det ikke er muligt at have en dækkende mængde ord i sin indre ordbank, er det nødvendigt at eleverne har redskaber, der kan give dem en mere systematisk tilgang til nye ord. Med en sikker viden om sammenhængen mellem bogstav og lyd kan eleven give et sikkert bud på, hvordan et hidtil ukendt ord udtales.

Evnen til at forstå og udnytte ordenes bogstav- og lydstruktur har vist sig at være den vigtigste færdighed i forbindelse med læsning og stavning, og omvendt har

Læs højt af bogen sammen med din makker.•Når din makker giver din hånd et let klap, lader du ham/

hende læse alene, mens du læser indenad og følger med i teksten.

•Hvis din makker læser et ord forkert, springer et ord over eller ikke kender et ord (5-sekunders-reglen):

•Peg på ordet•Sig ordet•Bed din makker gentage ordet•Læs højt sammen med din makker igen

Strategi: Lyt og læs

•Læs højt af bogen i cirka 2 minutter ad gangen, mens din makker læser indenad og følger med i teksten.

•Bed din makker læse samme stykke højt, som du lige har læst – mens du læser indenad og følger med i teksten.

•Hvis din makker læser et ord forkert, springer et ord over eller ikke kender et ord:

•Peg på ordet•Sig ordet•Bed din makker gentage ordet•Bed din makker læse videre.

Strategi: Tandemlæsning

•Læs højt af bogen sammen med din makker.

»Magasinet Skolen · 2012 nr. 4 7


vanskeligheder med at tilegne sig skriftens alfabetiske princip vist sig at være kerneproblemet for elever med svære læse- og stavevanskeligheder (ordblinde). Talrige empiriske un-dersøgelser af eff ekten af forskellige metoder i den første læseundervisning har entydigt vist, at en lydbaseret tilgang giver børn langt de bedste læsefærdigheder i de første skoleår. Dertil kommer, at en lydbaseret tilgang til læseindlæringen også er mest eff ektiv i forhold til fore-byggelsen af ordblindevanskeligheder. (National Reading Panel, 2000).

Ved at arbejde med de enkelte bogstav-lyd-forbindel-ser sikres en præcis læsning af lydrette ord. Med fokus på bogstavernes lyde læser eleven ordet ved at sige bogsta-vernes lyde og sætte dem sammen til ordets lyd.

Lydmetoden giver gode strategierDa vi introducerede de små bøger for eleverne, var de i begyndelsen af den fase af deres læseudvikling, hvor de vidste, hvordan de skulle arbejde analytisk i læsningen ved at sætte bogstavernes lyde sammen for at kunne danne syntese af ord, som de endnu ikke umiddelbart kunne læse.

Ved at give eleverne bøger på dette tidlige tidspunkt oplevede vi, at de hurtigt blev i stand til at kunne angribe

Referencer

Ina Borstrøm, Dorthe Klint Petersen & Carsten Elbro (1999). Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse? En undersøgelse af læsebogens betydning for den første læseudvikling. Center for Læseforskning, Københavns Universitet.National Reading Panel (2000) = National Institute of Child Health and Human Development (2000). Report of the National Reading Panel. Teaching children to read: An evidence-based assessment of the scientific research literature on reading and its implications for reading instruction (NIH Publication No. 00-4769). Washington, DC: US Government Printing Office.Projekt Læsemakker www.dvo.dk.Lene Krogh Larsen & Hanne Møller Pedersen (2010). Verden fuld af ord til børnehaveklassen, Alinea.Verden fuld af ord af Lene Krogh Larsen og Hanne Møller Pedersen.

❝Et springende punkt var, at eleverne så

hurtigt som muligt opdagede sammenhængen mellem bogstav og lyd og bevægede sig fra at være ikke-læser til læser



ukendte ord ved hjælp af lydmetoden og afkode de hyp-pige ord, som var blevet anvendt i bøgerne

Vi har altså erfaret, at når man lader eleverne i 0. klasse læse små bøger med mange lette og lydrette ord med standardudtaler af de enkelte bogstaver, kan ele-verne blive selvstændige læsere på et ret tidligt tidspunkt, hvilket er godt for børnenes lyst til at læse mere.

Det springende punkt var, at eleverne så hurtigt som muligt opdagede sammenhængen mellem bogstav og lyd og bevægede sig fra at være ‘ikke læser’ til ‘læser’, så genkendelsen af de skrevne ord snart kunne forløbe let og ubesværet. Det er denne opdagelse, der giver eleverne adgang til selvstændigt at kunne begive sig ind i teksterne for at få læseoplevelser og lære nyt gennem læsning.

Illustrationer – Har forfatteren mon byttet rundt på ‘i’ og ‘s’?Eleverne i 2. klasse var blevet bedt om at lave illustra-tionerne, så de havde en støttende funktion i forhold til teksten, da eleverne i denne læsefase stadig har brug for at hente støtte i bøgernes illustrationer.

At illustrationerne blev studeret og anvendt grun-digt, oplevede jeg, da en af drengene en dag kom til mig og fortalte, at der altså var noget, der ikke helt stemte i den bog, han læste. Bogen hed ‘Ida og Lis så en si’. ‘Prøv at kigge på billederne. Der er ikke et billede af en si. På

billedet kan jeg se Ida og Lis få en is. Tror du måske, at forfatteren har byttet rundt på bogstaverne ‘i’ og ‘s’ i bo-gens titel?’.

Jeg var lige ved at falde bagover af benovelse. Jeg roste den kvikke dreng for den flotte observation, og vi talte derefter om brugen af illustrationer i bøger på klassen.

De små forfattere havde uden at være blevet bedt om det benyttet et lille fif til at gøre teksterne lettere – nem-lig gentagelsen. De benyttede sig af såvel gentagelser af ord som sætningskonstruktioner, der gjorde teksterne lettere for eleverne i 0. klasse at læse.

EvalueringSom afslutning på læseseancen med de store og små makkere evaluerede vi mundtligt, og det var rørende at se og høre de store rose de små, som kiggede med beun-drende øjne på de store.

Resultatet af testen Forlyd+rimdel fra Læseevaluering, som blev taget i maj, viste, at eleverne alle er rigtig godt på vej i deres læseudvikling.

Jette Troldborg er læsevejleder, koordinator for res-sourcecenter og specialundervisningslærer på Egebjerg-skolen i Ballerup. En artikel om samme emne blev bragt i Læsepædagogen, nr. 2, 2012. ●


Organisationen kidsandmedia dk er:l Din guide til børns digitale livl Foredrag på skoler og i institutioner i hele landetl Viden om digital mobning, mobil, internet, spil og film

”Det er for mig lige så vigtigt som at sørge for, at de ikke slår hul i hovedet, når de kører på cykel. Så de ikke slår hul på sjælen, når de kører rundt på internettet.”

Stig Rossenprotektor

”kidsandmedia dk er din digitale cykelhjelm,” siger Stig Rossen om projektet.

Læs mere på www.kidsandmedia.dkeller ring 87 26 35 36

Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic

Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler

I hele 2012 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver måned i 2012 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole

Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning

- Teamsamarbejdet omkring

inklusion bør opkvalificeres,

mener Cand. Pæd Signe Bohn-

feldt Brandt.

- Undervisningspositionering

handler i bund og grund om

lærerens vurdering af den

enkelte elevs situation og

udviklingspotentiale, siger

konsulent Allan Simonsen.


Undervisnings positionering som inkluderende metodeAf Cand. Pæd. Signe Bohnfeldt Brandt og konsulent Allan Simonsen

Undervisningsdifferentiering? Rummelig-hed? Inklusion? Ja, kærkomne udfordringer har som bekendt mange navne. Uanset hvor-

dan man vender og drejer disse begreber, må det konsta-teres, at den udfordring, som kommunerne, skolerne og den enkelte lærer står med i forhold til undervisning og inklusion, er stor og mangfoldig.

Der stilles i dag ikke kun høje krav til den faglige læring, men også til måden hvorpå eleverne skal lære, da det ikke altid kun handler om at lære, men for nogle elever om at lære at lære. Flere elever med særlige behov bliver i disse dage en del af folkeskolen, og skal modtage et inkluderende og udviklende tilbud. For at kunne dif-ferentiere i indsatser for de elever, som af mange årsager har brug for en anderledes tilgang til deres læringsrum og udvikling, kræver det, at lærerne er i stand til at skifte position – at kunne foretage en faglig vurdering på stedet i forhold til, hvilken type indsats/aktivitet en elev har be-hov for. Det kan være elever med diagnoser, elever med store faglige vanskeligheder, de stille elever med mere in-trovert adfærd og elever med så socialt ustabile forhold, at det går ud over både de faglige og de sociale relationer. Ofte hænger flere af områderne uadskilleligt sammen.

Kompetencer efterspørgesLærerne på de danske folkeskoler har generelt et positivt blik på inklusionen og på de forskellige tiltag og metodi-ske koncepters virkning i forhold til elever med særlige behov. Men lærerne efterspørger kompetencer i arbejdet med disse elever. Særligt hvad angår elever med socio-emotionelle vanskeligheder og diagnoser som ADHD. (Danmarks Evalueringsinstitut, 2011)

Det er en stor udfordring, der hviler på skolerne og dermed på lærerne, når de skal forsøge at højne, tilpasse, individualisere og udvikle de faglige områder, og samti-digt skal kunne skabe et både rummeligt og inkluderende miljø for de elever, som ikke bare tager for sig af de skole-faglige retter.

At skabe en konstruktiv og udviklende ramme for børnene i gråzonen kræver nemlig lærere/undervi-sere, der kan se og forstå det enkelte barns behov og

udviklingsmuligheder, og som kan flytte fokus fra barnets mangler til dets ressourcer.

Fokusområderne indenfor inklusionsområdet har gennemgået en overgang fra en overvejende individfoku-seret tilgang i forhold til den enkelte elevs vanskeligheder til en relationel tilgang med fokus på bl.a. undervisnings-miljøer. (Ibid.)

Det er dog nødvendigt at se barnets vanskeligheder som en del af undervisningsmiljøets struktur, hvor der konstant foregår en gensidig påvirkning. Hvordan kan den enkelte elevs vanskeligheder ses og forstås i de sam-menhænge og miljøer eleven færdes i?

Rummelig rammeLangt de fleste lærere befinder sig i det undervisnings-mæssige felt, når de er sammen med eleverne. Det vil sige, at de er i det ‘rum’, hvor eleverne lærer noget om et skolefag f.eks. i dansk.

Men ofte kan der være andre ting, der optager elevens opmærksomhed eller følelsesmæssige tilstand her og nu. Det er derfor nødvendigt for læreren at være opmærk-som på, hvad eleven rent faktisk er i stand til at tage ind og lære noget af. Det kan i praksis betyde, at man som lærer skal kunne flytte indsatsen imellem felterne under-visning, pædagogik og vejledende samtale for hele tiden at skabe den optimale udvikling og læring – også for de

Artiklen er skrevet på baggrund af mange års erfaring med kursusforløb for lærere og pædagoger.

Såvel Signe Bohnfeldt Brandt og Allan Simonsen er tilknyt-tet skolen Sputnik.

Flere elever med særlige

behov bliver i disse dage en

del af folkeskolen, og skal

modtage et inkluderende og

udviklende tilbud.


Undervisningspositionering

elever, som ikke har let ved at være i det skolefaglige felt hele tiden. Man kan sige, at man i en periode skal kunne skabe en rummelig ramme for nogle elever for på sigt at kunne inkludere dem.

Et skridt frem eller to tilbage?I en undervisningssituation kan elever have et konkret

problem eller en følelsesmæssig tilstand, der blokerer for eller begrænser deres læringsparathed. De kan derfor have behov for, at ‘der sker noget andet’ - en samtale el-ler en anden type aktivitet for at kunne opnå en læring i situationen.

Teori og metodeDa Lev Vygotskij i starten af det 20. århundrede ud-viklede teorien om den nærmeste udviklingszone, var idéen, at mennesker lærer og udvikler sig ved passende sociale og faglige udfordringer, der ligger lige over de-res udviklingstrin. Mennesket er i stand til kognitivt at konstruere handlinger, der ligger ud over deres aktuelle kunnen – altså at tænke sig til det næste læringstrin. Men det kræver støtte at aktualisere denne læring. Samtidig er der et tæt forhold mellem læring og udvikling. Læringen sker i handlinger, og det er Vygotskijs påstand, at ‘lærin-gen trækker udviklingen efter sig og med sig’ (Lindqvist, 2004)

Jerome Bruner, inspireret af dette, udviklede i slut-ningen af 1950erne metoderne Scaff olding (på dansk Stilladsering), og idéerne om ‘zonen for nærmeste udvik-ling’ begyndte da at nærme sig et konkret redskab, som læreren kan benytte sig af i forhold til at diff erentiere undervisningen efter elevens læringsparathed. Stilladse-ring er netop en støttende foranstaltning, sprogligt eller konkret, som gives under elevens fremadrettede proces for at opnå, at eleven på et givent tidspunkt kan løse op-gaverne/udfordringerne på egen hånd. (Hermansen et. Al., 2011)

Vores påstand er, at man her er nødt til at tænke læ-ring i et bredere begreb, der også medtænker bl.a. social læring, kognitiv træning eller konfl iktløsning. Altså en udvidelse af den måde man traditionelt har tænkt læring i folkeskolen – primært som faglig læring. Hvad har eleven behov for at beskæftige sig med nu og her for at

opnå en læring? Og hvad skal der til for at give plads til udvikling?

Hvad får eleven ud af at blive i det undervisnings-mæssige felt, hvis der er behov for at få udredt en proble-matik nu og her? Stagnering ved bare at blive i rummet? Eller i værste fald tilbageskridt ved at forstyrre sig selv og andre?

Undervisning, pædagogik, samtaleLæreren kan i disse situationer benytte en viden om positionsskift, som kan forstås på følgende måde:

En elev er i gang med et skolefagligt orienteret forløb, og efter bare få minutters undervisning udviser eleven tydelige tegn på, at noget er galt. Eleven føler sig måske presset og kan af fl ere årsager ikke overskue at forholde sig til undervisningen og til de andre elever i gruppen. Læreren forlader så det mere fagligt orienterede læringsfelt og fl ytter fokus over i det pædagogiske læ-ringsfelt (eleverne må forstyrre sig selv men ikke de andre elever). »

+45 32963000 • www.canaltours.dk

Grand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand Tour 50 % skolerabat fra Gammel Strand (Gratis med Copenhagen Card)


Undervisningspositionering

Det kan være, at læreren lader eleven beskæftige sig med en opgave af mere pædagogisk karakter, f.eks. en opgave på en computer, søge efter viden på nettet, fi nde klip fra en yndlingsfi lm, fi nde klip på YouTube. Formålet er, at eleven lærer, at man kan lære på mere end én måde i klassen. Eleven lærer at forholde sig til sin egen uro, til andre elever og til underviserne på en mere hensigtsmæssig måde – også når eleven føler sig presset. Det er i den situation ikke det vigtigste, hvad eleven beskæftiger sig med, men at eleven kan blive i den relationelle kontekst. På den måde opstilles en alternativ ramme for eleverne, hvori de kan øve sig på at udvikle mere hensigtsmæssige strategier.

Men det er også muligt, at det undervejs i forløbet er nødvendigt at tage en snak med eleven om situationen. En situation som måske er ved at udvikle sig til en kon-fl ikt med de konsekvenser, en konfl ikt kan have for den pågældende elev og for andre elever. Her kan det måske være nødvendigt at bringe eleven helt væk fra gruppen (afhængigt af konfl iktniveauet), og læreren kan så senere tage en samtale med eleven.

Efter at have været rundt om måske både det pæda-gogisk- og det samtalemæssige felt vil det kunne lykkes at bringe eleven tilbage til det undervisningsmæssige felt igen. Men undervejs har der fundet læring og udvikling sted – på elevens præmisser og niveau. Undervisnings-positionering kan virke som et meget simpelt redskab, og som noget de fl este lærere gør hele tiden. Men der mangler ofte en bevidsthed omkring metodegørelsen af at skabe det nødvendige øverum for eleverne, hvor lære-ren følger dem ind i de nødvendige udviklingsfelter i an-erkendende rammer – Hvad virker? Hvordan kan vi gøre mere af det? Hvad er mulighederne – hvad kan vi reelt gøre? Inden for hvilke rammer?

Netop dét, at der handles på elevens vanskeligheder inden for samme relationelle kontekst, som problematik-kerne opstår i, er en inkluderende indsats. Eleven eksklu-deres ikke fra relationen til læreren, fra de andre elever og fra ‘normal-skolen’.

Metodefaglig oprustningMen hvem er det så, lærerne skal være opmærksomme på i forhold til disse typer af særlige indsatser? Er det alle 28 elever i en folkeskoleklasse? Nej. Undervisningsposi-tionering handler i bund og grund om lærerens vurdering af den enkelte elevs situation og udviklingspotentiale. Det kan være svært at udvikle strategier for en indsats, der i høj grad beror på en intuitiv føling med, hvor ele-ven befi nder sig, og det er derfor vigtigt, at der udvikles strategier for opkvalifi ceringer af lærernes kompetencer inden for disse områder. Det kan være svært at tage den nødvendige samtale i situationen, når det kræves. Det kræver tid. Og det kræver lærere, der vil, men i høj grad også lærere, der kan. Lærere som er metodefagligt rustet til at vurdere behovet for, planlægge og gennemføre en koncentreret indsats for en elev. Det kræver en viden om det at indtage positioner inden for forskellige faglige felter – felter, som for nogle lærere kan være en overskri-delse af deres forståelse af deres identitet som fagperson – ‘Jeg er jo lærer og ikke socialpædagog!’.

Dette kræver en kommunikation mellem lærere om netop forståelsen af inklusionsopgaven og om de rette rammer at gennemføre disse indenfor. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at dét sted, lærere henter mest inspiration til inkluderende indsatser, er gennem teamsamarbejde. (Danmarks Evalueringsinsti-tut, 2011) Dette teamsamarbejde bør opkvalifi ceres, så vidensdeling om eleverne lærerne imellem i forhold til inklusionsindsatser bliver en integreret og metodegjort del af det forberedende lærerarbejde.

Tidligere nævnte undersøgelse peger på, at mange indsatser virker efter hensigten i forholdt til inklusionen – der bliver gjort noget aktivt, og det kaster resultater af sig! Men de strategiske og metodiske modeller bliver ud-vandede til begreber, hvis der ikke skabes en bevidsthed om, og en metodegørelse af de forskellige positioner, en lærer bringes igennem i løbet af en skoledag, samt den vigtige kommunikation lærere imellem. At være bevidst om de vigtige samtaler med elever, og om nødvendige pædagogiske indsatser for elever, der af forskellige årsa-ger har behov for en særlig indsats i en given periode. ●

❝Det kan i praksis betyde, at man som lærer skal kunne fl ytte indsatsen imellem felterne

undervisning, pædagogik og vejledende samtale for hele tiden at skabe den optimale udvikling og læring ...

Litteratur:

Danmarks Evalueringsinstitut (2011). Indsatser for inklusion i folkeskolen. Rosendahls–Schultz grafi sk a/s.

Lindqvist, Gunilla(Red.) (2004). Vygotskij om læring som udviklingsvilkår. Forlaget Klim.

Hermansen, Martin et. Al.(2011). Naturfag og sprog hører jo sammen! Læreruddannelserne Metropol, Udvikling 2011.

13

Find dit nye job påFind dit nye job påFind dit nye job påFind dit nye job på

Undervisnings Undervisnings og pædagogjobs

Dusinvis af ledige lærerjobs står og venter på skolejobs.com – parate til en ansøgning Dusinvis af ledige lærerjobs står og venter på skolejobs.com – parate til en ansøgning Dusinvis af ledige lærerjobs står og venter på skolejobs.com – parate til en ansøgning Dusinvis af ledige lærerjobs står og venter på skolejobs.com – parate til en ansøgning

fra dig, der måske overvejer at skifte job eller arbejder i et vikariat. Meget brugervenlig

jobportal for især undervisere og ledere i folkeskolen.

Skolejobs.com ejes og drives af forlaget Skolejobs.com ejes og drives af forlaget Skolejobs.com ejes og drives af forlaget Skolejobs.com ejes og drives af forlaget

Byggeplads Danmark ApS – der også Byggeplads Danmark ApS – der også Byggeplads Danmark ApS – der også Byggeplads Danmark ApS – der også

udgiver Magasinet Skolen.

Børn der får besked om, at

de er dyslektikere bliver ofte

meget lettede, for nu ved de,

hvor problemet ligger, fortæl-

ler Erik K. Rasmussen.


Læsevanskeligheder og ordblindhed

Tidlig indsats mod dysleksi vigtig

Med en klar definition kan skolen selv finde eleverne med dysleksi og derved undgå den lange sagsbehandling hos PPR, påpeger formanden for ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Erik K. Rasmussen

Af Erik. K. Rasmussen

I denne artikel anvendes ordet dysleksi frem for ordet ordblindhed. Det er der flere grunde til. Ordet ordblindhed relaterer til noget visuelt, og det

har forskerne for længst afvist. Derfor er betegnelsen dysleksi, der egentlig betyder vanskeligheder (dys) med ord og tale (leksi), det rigtige udtryk. ‘Dysleksi er en for-styrrelse i afkodning af skriftsproget forårsaget af et svigt i det fonologiske system’ (Høien & Lundberg, 2000).

I Norge, Sverige og England anvendes ordet dysleksi, dog bruger englænderne dyslexsia om indlæringsvanske-ligheder. I denne artikel bruges ordet dysleksi om afkod-ningsvanskeligheder eller fonologiske vanskeligheder. I skoleverdenen anvendes meget forskellige begreber som ‘specifikke læsevanskeligheder’, ‘massive læsevanskelig-heder’ eller ‘dyslektiske vanskeligheder.’ Disse udtryk er upræcise og siger ikke noget om årsagerne til skrive- og læsevanskeligheder. De fortæller heller ikke noget om hvilke specifikke læsevanskeligheder der skal undervi-ses i.

Let at findeDe sidste mange års forskning har vist, at afkodningsvan-skeligheder er relativt let at finde hos børn med læsevan-skeligheder. Der findes en række gode læseprøver og an-det materiale, der måler elevens evne til at arbejde med bogstaver og lyd. Allerede i 0.-klasse kan man få meget stærke indicier. Alle børn kan lære navnene på bogstaver-ne, men det er lydene, der volder vanskeligheder for en

dyslektiker. Børn med dys-leksi kan lære at sige ‘i’ og ‘s’, men når der skal dannes en syntese af bogstaverne, kniber det.

Læsning og stavning af nye ord giver store proble-mer for dyslektikeren. Ele-ven er nødt til at benytte skriftsprogets fonetiske princip. Kan eleven ikke bruge det, er der grund til bekymring, og der skal sættes ind med ekstra træ-ning og øvelser.

Det er yderst vigtigt, at der sættes ind med det samme. Hvis eleven ikke oplever fremskridt efter alle anstrengelserne, kan det få store psykiske indvirkninger. Det kan medføre mindreværdsfølelser og en negativ holdning til skolen. Desværre kan den negative holdning meget nemt blive støttet af forældrene, da de har haft samme oplevelse med skolen. Forældrene har måske også oplevet, at deres læseproblem ikke blev taget alvorligt. Der er fra skolens side blevet sagt ‘det kan vente, til barnet bliver større’ el-ler ‘det kommer nok’.


Tidlig indsats mod dysleksi

Alle kan rammesFagfolk har de sidste 100 år diskuteret årsagerne til dysleksi. Nu må der slås en streg i sandet. I løbet af den sidste generation har forskere og fagfolk skabt klarhed over afkodningsproblematikken. Dysleksi er uafhængig af sociale forhold, intelligens og psykiske lidelser. Dog kan der være tale om arvelighed. I familier med dysleksi er der over 50 procent sandsynlighed for, at mere end én i familien har dysleksi.

Med en klar definition kan skolen selv finde eleverne med dysleksi og derved undgå den lange sagsbehandling hos PPR. En læsevejleder, som heldigvis findes på næsten alle skoler nu, har i dag de rigtige redskaber til at finde elever med afkodningsvanskeligheder. Skolen kan der-med straks sætte ind med relevant undervisning. Der findes et udmærket træningsprogram: VAKS (Vokal-Af-Kodnings-Strategi). Den ekstra undervisning skal altså være hjælp til afkodning af og træning i det fonetiske princip.

Børn der får besked om, at de er dyslektikere bliver ofte meget lettede, for nu ved de hvor problemet ligger. Nu ved de, hvor der skal sættes ind med træning. Det be-tyder også ekstra arbejde og træning for den enkelte, men det kan lade sig gøre. Børn der ikke får hjælp bliver ofte adfærdsvanskelige og mister deres selvværd. Nogle børn udvikler uhensigtsmæssige læringsstrategier, som kan være vanskelige at komme af med igen. Følelsen af min-dreværd og utilstrækkelighed kan vare ved hele livet.

Lydprincip vigtigtHvordan spiser man en elefant? Det gør man ved at tage en bid af gangen. Dyslektikeren kan føle at læsning og skrivning kan være et uoverskueligt problem. Her er det vigtigt, at læreren tager udgangspunkt i de lydrette ord og langsomt bygger en forståelse op for lydprincippet og nøje gør rede for hver gang, det brydes. Computeren kan også være til stor hjælp. Computeren er på samme måde en hjælp for dyslektikeren, som briller er for den svagtse-ende og høreapparatet er for personen med svag hørelse. Computeren er løftestangen, der kan bevirke, at det hår-de slid med træningen bliver meget lettere. Pædagogik og teknik kan fint høre sammen.

Det er af stor betydning, at skolen sætter ind hurtigt og præcist. Dysleksi kan ikke ‘helbredes’ men dens ska-devirkninger kan minimeres betydeligt. Det er af stor be-tydning for den enkelte person og for samfundet, at der sættes ind tidligt.

I Ordblindebladet nr. 2 2012 understreger Børne- og Undervisningsminister Christina Antorini dette forhold: ‘Ude på skolerne skal læsevejlederne sikre, at alle elever med vanskeligheder bliver testet, så de elever, der har brug for støtte, kan få hjælp. Læsevejlederen skal også hjælpe den enkelte lærer med at tilrettelægge en undervisning, der støtter den ordblinde elevs fortsatte udvikling.’ ●

www.ordblindeforeningen.dk

Anja Rostgaard Hemmingsen.


PlusCamp

På camp med det sværePå en uge kan elever med læsevanskeligheder rykke sig fagligt med koncentrerede kurser hos +Camp

En elev, der er begyndt at sakke bagud fagligt i dansk eller matematik, kan sandsyn-ligvis få et spark fremad ved at tage på Skole-

Camp. Det er i hvert fald erfaringen hos +Camp, der har specialiseret sig i at lave camps for unge i ferierne – her-under camps med skolefagligt indhold.

Samler man nogle elever i meget små grupper, maks. 4 for hver voksen underviser, og koncentrerer sig om det man har svært ved, kombineret med godt kammeratskab, sund kost og motion – så har man ifølge +Camp en op-skrift på, hvordan man kan komme videre inden for kort tid.

+Camp arrangerer således SkoleCamps for 12-17-åri-ge, svarende til 5.-10. klasse, fra hele landet, herunder camps for elever der har vanskeligheder med dansk grammatik og stavning eller matematik.

- Vi oplever, at eleverne rykker sig mærkbart fagligt i løbet af den tid, de er på camp og ikke alene fagligt, men også når det gælder selvtillid, motivation og de sociale relationer. Givetvis fordi der undervises på en anderledes måde, hvor hver enkelt tilgodeses og der er maks. 4 delta-gere pr. voksen. Og så er det en anderledes undervisning, hvor der anvendes meget aktivitet og leg og nok så vig-tigt: sund kost og motion og nok søvn, hvilket betyder ret meget for indlæringen.

- Desuden betyder det ret meget at være sammen med andre jævnaldrende, der har det på samme måde som en selv, så de motiverer og støtter hinanden utrolig meget på campen, og mange holder kontakt til hinanden efterfølgende, fortæller Anja Rostgaard Hemmingsen, der er daglig leder af +Camp sammen med Rasmus Ejaas Fischer.

Netværk skal hjælpe- Eleverne prøver mange forskellige læringsmetoder og motivationsfaktorer af, og i samarbejde mellem deltager og underviser samt underviserens observationer, udar-bejdes der efter ugen et skema, hvor disse væsentlige fak-torer er beskrevet, råd til fremtiden i skolen og til lektie-læsningen derhjemme, så alle i den enkeltes netværk kan hjælpe meget bedre, siger Anja Rostgaard Hemmingsen.

Derudover testes eleverne, så man kan registrere den faglige udvikling:

- Vi tester deltagerne den første og sidste dag med de tests, der er kendt fra folkeskolen. Og dertil tests i løbet af ugen som er lavet specifikt til vores undervisningsma-teriale. Så både elever og forældre kan se en fremgang for hele ugen – og dag for dag, fortæller Anja Rostgaard Hemmingsen. Hver elev får den sidste dag en personlig mappe, der indeholder skemaer, testresultater, råd til lek-tielæsning, lidt øvelser der kan bruges hjemme mm.

- På vore camps har vi dedikerede undervisere, der virkelig ønsker at hjælpe den enkelte, samtidig med, at

På en SkoleCamp kan elever

med stave- og/eller læsevan-

skeligheder nå at forbedre sig

markant skolefagligt.



de er fagligt kvalificerede. For at undervise skal man være uddannet lærer, og man skal som minimum læse til lærer for at være undervisningsassistent, påpeger Anja Rostgaard Hemmingsen.

Undervisningen fore-går i samarbejde med den private undervisningsvirk-somhed Time2learn – og her kommer alle under-visere og undervisningsassistenter på kursus i undervis-ningsmaterialet, lektionsplaner mm.

+Camp tilbyder bl.a. camps i dansk, niv. 1: for elever på 5.-10 klassetrin med stave- og/eller læsevanskelighe-der og niveau 2: for elever i 7. klassetrin og op, som har det vanskeligt med udskolingsdansk.

Desuden tilsvarende camps i matematik – derudover tilbyder +Camp tilbyder en række andre camps. ●

www.pluscamp.dk

Digitalt skolebibliotek for synshandicappede

Biblus er et digitalt skolebibliotek for synshandicappede og indeholder en lang række undervisningsmaterialer i alternative formater, herunder e-tekster, digital punktskrift, lydbøger, film og e-bøger.

Det digitale materiale i Biblus kan leveres på flere måder. Direkte via e-mail, direkte som download eller indirekte via RoboBraille service.

Prøv en demoversion på www.biblus.dk med

Brugernavn: gæstKodeord: gæst

Biblus er et tilbud fra Synscenter Refsnæs.

Biblus er et digitalt skolebib-

liotek for blinde og svagsy-

nede børn, deres forældre,

lærere, synskonsulenter og

øvrige synsprofessionelle.



Biblus

Digitalt skolebibliotek for synshandicappede børnBiblus er et digitalt skolebibliotek og indeholder en lang række undervisningsmaterialer i alternative formater, herunder e-tekster, digital punktskrift, lydbøger, film og e-bøger

Af Kim Sejr, journalist

Biblus er et digitalt skolebibliotek for blinde og svagsynede børn, deres forældre, lærere, synskonsulenter og øvrige synsprofes-

sionelle. Biblioteket er integreret med den danske biblio-teksdatabase DanBib og er et tilbud fra Synscenter Ref-snæs, der indeholder undervisningsmateriale og andre titler i alternative, tilgængelige formater.

- Teknologi og hurtig adgang til undervisningsmate-rialer spiller en vigtig rolle for inklusion af de synshandi-cappede børn og vort bibliotek omfatter tekster, lydbøger (DAISY), fi lm, eller e-bøger. Materialerne er primært pro-duceret af Materialelaboratoriet på Synscenter Refsnæs til brug for undervisning i grundskolen. Biblioteket inde-holder også relevante synsfaglige publikationer samt en fortegnelse over materialesamlingen på Synscenter Refs-næs, fortæller Søren Schytt, områdeleder for Synscenter Refsnæs.

Det digitale materiale i Biblus kan leveres på fl ere måder. Direkte via e-mail, direkte som download el-ler indirekte via RoboBraille service. RoboBraille er en

automatisk konverteringstjeneste, der konverterer doku-menter til eksempelvis punktskrift, MP3, DAISY eller e-bøger. Ved at bruge RoboBraille har man mulighed for at konvertere dokumenter til brugerens foretrukne format.

Synscenter Refsnæs er det nationale center for blinde og svagsynede børn og unge i Danmark og er en instituti-on i Region Sjælland. Synscenter Refsnæs’ rådgivningsen-hed og materialeproduktion yder støtte til synshandicap-pede elever i den danske grundskole. Kursusafdelingen tilbyder kurser med synsfagligt indhold for elever, pårø-rende og synsprofessionelle. Derudover driver Synscenter Refsnæs kostskole for synshandicappede børn og unge med særlige behov. ●

www.biblus.dk

19

Hvem rækker aldrig hånden op i klassen?

PRØV EN EFTERSKOLE FOR ORDBLINDEOrdblindeefterskolerne optager udelukkende elever med læse- og skrivevanskeligheder. Skolernes lærere er specialuddannede, og deres undervisningsform og tid til den enkelte elev er en afgørende forskel fra det skoleliv, eleverne kender fra den almindelige grundskole.

Ordblindeefterskolerne styrker ikke alene elevernes læse- og skrivefærdigheder – en betydelig sidegevinst er nemlig, at de unge oplever en øget selvværdsfølelse. At have et godt selvværd er vigtigt i alle livets aspekter.

I forhold til elevernes læsning, stavning og indlæring betyder det, at flere får mod på senere hen at tage en videregående uddannelse.

Endelig er fællesskabet på ordblindeefter-skolerne stærkt. Dels fordi eleverne måske for første gang oplever at være blandt ligestillede – dels naturligvis fordi et hvilket som helst efterskoleophold er noget ganske unikt.

Besøg vores hjemmeside, og få mere at vide om Danmarks 21 ordblindeefterskoler allerede i dag.

Ordblindhed har intet med hverken dårlig begavelse, dovenskab eller skole-umodenhed at gøre. Det kan være medfødt eller betinget af sociale omstændigheder – og med den rigtige målrettede indsats kan den enkeltes læse- og skrivevanskeligheder afhjælpes markant.

O R D B L I N D E E F T E R S K O L E R N E . D K

En af Stinne Lakmanns yndlingsapps er Scanlife. (Skanner QR

codes. Giver ofte adgang til digital tekst, der kan læses op.

- Den indbyggede funktion VoiceOver i iPhone/iPod kan læse al

tekst op, gør hun opmærksom på.



Ordblindefterskolen

”Jamen Stinne, betyder det, at jeg nu kan læse Landbrugsbladet …?”Stinne Lakmanns største glæde i drømmejobbet som lærer på en ordblindeefterskole er elevernes begejstring over små succeser

Af Johannes Konstantin Neergaard, journalist

Stinne Lakmann bor uhyre naturskønt udenfor Hobro. Hun er opvokset på landet og vant til at omgive sig med heste, hund og børn.

Helt i tråd med landets 21 ordblindeefterskoler, der alle er placeret uden for byerne.

Et praktikophold på Nørbæk Efterskole satte hende på sporet af at bruge digitale hjælpemidler og lave aldersva-rende undervisning for ordblinde.

- Pludselig kunne vi med computerens hjælp lave per-spektivering og fortolke – alle de spændende ting, jeg går op i som dansklærer, fortæller hun begejstret.

I dag er den 30-årige Stinne Lakmann i bestyrelsen for Nørbæk Efterskole og underviser på Farsø Efterskole, og Stinne Lakmanns undervisning foregår med intensiv brug af computere og iPods, og hun er en af tre it-ansvar-lige på skolen.

De små succeserHvad er det bedste ved jobbet?

De små succeser! Det at have en dreng, der bare er så slukket, hvor skolen er det mest åndssvage, og han så sid-der med en iPod i hånden første gang og spørger: ”Jamen Stinne, betyder det så, at jeg nu kan læse Landbrugsbla-det? Wouh – kan jeg nu også selv bestemme, hvad jeg vil læse? Kan jeg være normal?” DET er en fed oplevelse.

Stinne Lakmann understreger, at landets ordblinde-efterskoler har forskellige strategier for undervisningen af ordblinde. Nogle steder arbejder man intensivt med de ordblindes egen kodning af tekst, mens man på andre

Ordblinde-efterskolerne i Danmark•Der fi ndes 21 ordblindeefterskoler spredt ud over hele

Danmark.•Som almindelige efterskoler profi lerer de sig forskelligt med

særlige tilbud og farvestrålende fag. (Dykning, jagttegn, it, motocross, eksotiske rejser, sport, sundhed, sejlads mm.)

•Nogle af skolerne tilbyder prøvefri forløb, andre har et stærkt fokus på at få de unge videre på ungdomsuddan-nelser og atter andre tilbyder specialklasser for børn med f.eks. ADHD.

•Fælles for alle skolerne er, at man skal have læsevanskelig-heder for at være elev.

»21

Toptekst

skoler kompenserer for manglende evner til at læse og skrive med digitale hjælpemidler.

Fælles for alle skoler er, at man er 100 procent fokuse-ret på ordblindheden som handicap. Dét er det særlige, der for alvor rykker.

Der må også være en bagside ved jobbet på en kostskole?

Det er nok de lange dage. Og det med at være den, der beder dem om at gøre rent, er heller ikke sjovt. Jeg ville da hellere bare være kammeraten om eftermiddagen end tage forældrerollen, når der skal ryddes op. Særligt sidst på året er det rigtig hårdt.

Drømmer du nogle gange om at undervise almindelige børn på en almindelig skole?

- Jo, det ku da være sjovt at undervise på fuld kraft med ens faglighed. Men jeg tror det bliver kedeligt. Det hele er jo så strømlinet. Det der med fuld fart frem og vut vut vut – vi kan nå fem hovedværker i år. – Jeg tror, jeg ville savne det med at give sig god tid med et lille hold. Jeg kender dem jo helt vildt godt.

Det er ikke nok at kunne stave til abekatStinne Lakmann skal i denne måned holde et foredrag på Åbybro Skole om, hvad de gør på Farsø Efterskole – og hvorfor. Både med hensyn til it og det særlige læsesyn, man knytter til de nye teknologiske muligheder.

- Hvis ikke eleverne kan være refl ekterende, når de når til 8. eller 9. klasse, så er der bare super meget mere at indhente i forhold til at gå til afgangsprøve, end hvis

Kongevejen 155 · DK-2830 VirumTelefon +45 35 38 16 55www.hogrefe.dk · [email protected]

Holger Juul

Tilsammen dækker de to prøver elevens og klassens sætningslæsningsudvikling hvert år fra begyndelsen af 1. klasse til sidst i 5. klasse.

Sætningslæseprøve 1-2 dæk-ker et bredt spektrum af færdighedsniveauer, og giver et indtryk af, hvilke sætningstyper eleven alle-rede kan eller er på vej til at kunne læse.

Prøverne scores nemt i Skoleportalen.

Læs mere på www.hogrefe.dk

rede kan eller er på vej til at kunne læse.

Sætningslæseprøve 1-2En del af Skriftsproglig udvikling

Læsestrategen: Udbygget ordlæsningTræning af ordlæsefærdigheder

Lene Møller

Udbygget ordlæsning 1-2 træner ordlæsefærdigheder til læsning og stavning af

lydnære og ikke-lydrette ord på op til fire stavel-ser og ni bogstaver.

Hæfterne har blandt andet fokus på lydstra-tegier med alternative bogstavlyde, stavelses-

deling, konsonantklynger, analogisk og morfologisk strategi samt genkendelse af hyppige funktionsord.

Læs mere på www.hogrefe.dk

Lene Møller 2Udbygget ordlæ

sningk

aBc dEfghij l

opqr

sTu xyzøæåN

m Læ sestrategen

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 2 træner ordlæsefærdigheder til læsning af lyd-

nære og ikke-lydrette ord på op til fire stavelser og ni bogstaver.

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 2 har fokus på

• lydstrategier med alternative bogstavlyde

– stumt h, g, og d

– g med j-lyd som i bølge og blød v-lyd som i bog

– i med e-lyd som i fisk og æ-lyd som i briller

– o med å-lyd som i ost og åben å-lyd som i sommer

– ø med åben ø-lyd som i børn og åben å-lyd som i øje

– y med ø-lyd som i kys og med åben ø-lyd som i bryst

– u med å-lyd som i nul

• inddeling og sammensætning af ord med tre og fire stavelser

• sammensatte ord og ordgrænser

• tokonsonanter før, efter og midt i ordet

• analogisk strategi med seks ikke-lydrette rimfamilier

• morfologisk strategi med udsagnsordenes endelser i navneform, nutid og datid

• genkendelse af 24 hyppige funktionsord

• morfologisk strategi med fireforstavelser og fireendelser

Der er kort instruktion i bogen til hvert enkelt afsnit, som underviseren kan demonstrere

og indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små læsegrupper.

Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne gradvis kan

arbejde mere og mere selvstændigt og f.eks. selv færdiggøre opgaverne. Flere og forskel-

lige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så ordlæsefærdighederne indarbejdes

grundigt og stabiliseres. Det anbefales at træne regelmæssigt – gerne en-to sider hver

dag – for at opnå målet: at beherske læsning af lydnære og ikke-lydrette ord på højst ni

bogstaver og fire stavelser.

Hvem kan bruge Læsestrategen, Udbygget ordlæsning 2?

Træningshæftet kan bruges af alle elever, der behersker læsning af lydnære og ikke-lyd-

rette ord på syv bogstaver. Elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæfter-

ne kan afklares ved at tage prøven Ordlæseprøve 2 i serien Skriftsproglig udvikling, udgivet

af Hogrefe Psykologisk Forlag.

– Hæftet kan bruges af elever, der i Ordlæseprøve 2 placerer sig i kategorien Stabilisering.

Serien Læsestrategen omfatter nu

Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)

Elementær ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)

Udbygget ordlæsning 1, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)

Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (ekskl. moms)

Læsestrategen: Udbygget ordlæsning 1-2 af Lene Møller.

© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S © 2012. Kopiering, både i papir- og digital form,

af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen.

Illustrationer: Peter Heydenreich

Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk

Tryk: AKA-PRINT a/s

ISBN: 978-87-7135-000-5

vkirsebær

Lene Møller 1k

aBc dEfghij l

opqr

sTu xyzøæåN

m

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 1 træner ordlæsefærdigheder til læsning og

stavning af lydnære og ikke-lydrette ord på op til syv bogstaver.

Læsestrategen. Udbygget ordlæsning 1 har fokus på

• lydstrategier med alternative bogstavlyde

• stavelsesdeling af ord med tre stavelser

• konsonantklynger med to konsonanter før, efter og midt i ordet

• analogisk strategimed syv ikke-lydrette rimfamilier

• morfologisk strategi med navneordenes endelser e, en, et, er, ene

• genkendelse af 20 hyppige funktionsord

Der er kort instruktion i bogen til hvert enkelt afsnit, som underviseren kan demon-

strere og indlede sammen med eleverne, hvorefter de kan arbejde videre fx i små

læsegrupper. Aktiviteterne er udformet i tilbagevendende opgavetyper, så eleverne

gradvis kan arbejde mere og mere selvstændigt og f.eks. selv færdiggøre opgaverne.

Flere og forskellige opgavetyper sætter fokus på samme strategi, så ordlæsefærdig-

hederne indarbejdes grundigt og stabiliseres. Det anbefales at træne regelmæssigt

– gerne en-to sider hver dag - for at opnå målet: atbeherske læsning af lydnære og

ikke-lydrette ord på højst syv bogstaver.

Hvem kan bruge Læsestrategen, Udbygget ordlæsning 1?

Træningshæftet kan bruges af alle elever, der behersker læsning af lydrette og lyd-

nære ord på seks bogstaver. Elevernes forudsætninger for at arbejde med trænings-

hæfterne kan afklares ved at tage prøverne Ordlæseprøve 1 og 2 i serien Skriftsproglig

udvikling udgivet af Hogrefe Psykologisk Forlag.

– Elever, der i Ordlæseprøve 1 placerer sig i kategorien Automatisering og i

Ordlæseprøve 2 placerer sig i kategorien Erkendelse.

Serien Læsestrategen omfatter nu

Elementær ordlæsning 1, 48 sider, ill. i farver, kr. 32 (eksk. moms)

Elementær ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (eksk. moms)

Udbygget ordlæsning 1, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (eksk. moms)

Udbygget ordlæsning 2, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (under udgivelse)

Udbygget ordlæsning 3, 56 sider, ill. i farver, kr. 32 (under udgivelse)

Læsestrategen: Udbygget ordlæsning 1-2 af Lene Møller.

© Hogrefe Psykologisk Forlag A/S © 2012. Kopiering, både i papir- og digital form,

af dette materiale uden tilladelse er i strid med ophavsretslovgivningen.

Illustrationer: Peter Heydenreich

Grafisk tilrettelægning: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk

Tryk: AKA-PRINT a/s

ISBN: 978-87-7135-000-5

v

Udbygget ordlæ

sning Læ sestrateg

en

tegne

Stinne Lakmanns undervis-

ning foregår med intensiv

brug af computere og iPods

og hun er en af tre it-ansvarli-

ge på skolen.

Stinne Lakmanns top-tre-apps:

1: Dragon Dictation. (Tale til tekst)

2: Text Grabber. (Billede til læsbar tekst)

3: Scanlife. (Skanner QR codes. Giver ofte adgang til digital tekst, der kan læses op.)

Hun gør også opmærksom på den indbyggede funktion Voice-Over i iPhone/iPod. Den kan læse al tekst op.



Ordblindefterskolen

du allerede ret tidligt var begyndt at få noget læst op med CD-ord, så du kan bruge teksterne, siger Stinne Lakmann.

Kan man ikke gå ander-ledes til værks for de elever, der ikke drømmer om at læse videre?

- Hvis du skal læse til elektriker eller til tømrer, er der jo også læsestof, der er top svært. Selvom du kan stave til abekat, så kan

du ikke læse, hvad der skal til for at blive smørebrøds-jomfru. Alt for mange når til de store klasser uden at lære at bruge computeren. De har siddet og kigget på noget krimskrams, som de ikke har kunnet forstå noget af – de har jo tænkt: ‘Jeg er bare så dum’. ●

www.ordbl.dk

SKOLECAMPS Dansk og matematik

DERFOR! På +Camps SkoleCamps undervises på en helt ny, anderledes og sjov måde. Med samme afsæt som i TV2's tidligere ”Plan B” programmer, og ved hjælp af musik, sport, udfordringer, tid med voksne og praktiske øvelser, skabes en ny vej frem – en vej som gør det sjovt og mere ligetil at lære nyt og rykke sig fagligt.

...meget mere end ferie!

Se alting på...

pluscamp.dk På vores hjemmeside står der meget mere om de forskellige camps. Surf ind på pluscamp.dk og få alle informationer + se billeder fra tidligere camps.

MatematikCamp Deltag i uge 42. Der er to niveauer: 1) fokuserer på det grundlæggende og 2) på mat. i udskolingen.

DanskCamp Deltag i uge 42. Der er to niveauer: 1) fokuserer på det grundlæggende og 2) på dansk i udskolingen.

pluscamp.dk | [email protected] | 30 95 11 63

I samarbejde med standup-komikeren Rune Klan har UNICEF udarbejdet gratis undervisningsma-

teriale om afrikanske børns kvaliteter og evner. Foto: UNICEF Danmark/Tai Klan.


UNICEF i Zambia

I Afrika sulter børnene da …I marts 2012 rejste Rune Klan med UNICEF til Zambia for at samle historier til et nyt undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Af Anne-Mette Friis, chef for børne- og ungdoms-arbejdet i UNICEF

I UNICEF Danmark udgiver vi hvert år et undervisningsmate-

riale til grundskolen af fl ere årsager: Dels vil vi gerne udbrede kendskabet til børns rettigheder, og dels vil vi gerne være med til at åbne verden for danske børn og give dem et billede af for eksempel Afrika, der modsvarer de stereotyper, som vi får indprentet me-get tidligt i livet.

Rigtig mange danske børn ser billeder fra Afrika i tv og på avisforsiderne i forbindelse med krig, tørke eller sultkatastrofer, og de billeder er sjældent rare at kigge på. De viser alt for ofte lidende børn med store maver, og de er ubevidst med til at danne vores indtryk af livet i ulandene, som ofte bygger på medlidenhed og nedladenhed.

Men mange afrikanske børn har både kvaliteter og ev-ner, som vi danskere kan lære meget af, og det er dem, vi gerne vil formidle gennem vores undervisningsmateria-ler. Elevhæftet sætter derfor fokus på de zambiske børns ressourcer. De fem portrætter, som vi tegner, fortæller hver især en historie om børn, der trodser fattigdom og vanskelige vilkår, og sætter alle kræfter ind på at gøre no-get godt for klimaet. Deres engagement i omgivelserne er

enormt, og det kan forhåbentlig være med til at inspirere mange danske børn. For der bor ikke kun sultende børn i Afrika. Der er også masser af optimisme, energi, ini-tiativ og inspiration at hente blandt børn og unge på det enorme kontinent.

Resultatet af rejsen til Zambia lanceres sidst i august og består af en dvd med fem fi lm samt et elevhæfte og en lærervejledning. Det bygger især på Rune Klans møde med børnene og har derfor elementer af Rune Klans hu-mor og magi, som helt sikket vil appellere til danske børn og unge.

www.unicef.dk

E-noveller med undervisningsmateriale

• Ladelevernebrugee-novelleridanskundervisningen.• NovellerneertilgængeligetiliPad,smartphone,computeren

ellerprint.• Fåadgangtilallenovellerne,incl.UV-materiale,udvalgtelyd-

filerogkopiretforetheltskoleårfor825kr.pr.klasse.• Læsmerepåwww.novelleundervisning.dk

Sendosenemailpåinfo@novelleforlaget.dk.Denskalindeholdeskolensogkontaktpersonensnavn,antallicensklasser,instutions-ogevt.EAN-nummer.

på www.novelleundervisning.dk

- Der er overraskende små for-

skelle mellem private og kom-

munale skoler, når vi ser på

elevernes ressourcemæssige

baggrund, siger Mette Wier,

direktør i AKF.


Ressourcestærke elever er (næsten) ligeligt fordeltEn ny undersøgelse fra AKF (Anvendt KommunalForskning) viser, at fordelingen af ressourcestærke og ressourcesvage på folke- og privatskoler ikke er så skæv, som mange måske tror


For hele landet kan der samlet set ikke dokumenteres en markant ulighed i fordelingen af ressourcestærke og ressourcesvage elever på

henholdsvis folke- og privatskoler. Sådan konkluderer AKF (Anvendt KommunalForskning) selv på en ny un-dersøgelse, som dog også viser, at mønsteret ikke gør sig gældende i alle kommuner. København og Frederiksberg topper således statistikkerne for antallet af elever, der går i privatskole med ca. 26 procent mod 14 procent på landsplan – her er der altså en mærkbar forskel.

Privatskoler har traditionelt været under anklage for ikke at leve op til det sociale ansvar, der forventes af en overvejende offentligt finansieret institution, fordi de optager de dygtigste og mest ressourcestærke elever og overlader de tungeste elever til folkeskolen. AKF har un-dersøgt problematikken i projektet ‘Privatskolerne og det sociale ansvar’, der omfatter data om alle danske elever fra 0. til 10. klasse i skoleåret 2009/10.

Undersøgelsen viser, at der er visse forskelle mellem elevsammensætningen på privat- og folkeskoler. Blandt forældrene på privatskolerne er der typisk et højere uddannelses- og lønniveau, og blandt eleverne er der færre, som har taget medicin for psykiske problemer.

Til gengæld er der flere elever på privatskolerne, som hyppigt går til praktiserende eller speciallæger. Men gen-nemsnitligt er forskellen mellem de to skoleformer så lille, at AKF-forsker Vibeke Tornhøj Christensen, der står bag undersøgelsen, ikke vil kalde den markant.

- Der er overraskende små forskelle mellem pri-vate og kommunale skoler, når vi ser på elevernes ressourcemæssige bag-grund. Til gengæld er der et stort problem med den høje grad af polarisering i begge typer skoler. Det medvirker til at isolere el-ler ‘ghettoficere’ både ind-vandrerelever og elever fra indkomstgrupper i begge ender af indkomstskalaen, siger Mette Wier, direktør i AKF.


Ressourcestærke elever

Polarisering i privatskolernePrivatskolerne viser sig faktisk at være mere polariserede end de offentlige grundskoler – Vibeke Tornhøj Chri-stensen forklarer:

- Der er en større andel af privatskoler end folkesko-ler, hvor forældre med lange uddannelser og høje løn-ninger udgør en stor del af den samlede forældregruppe. Men samtidig er der også en større andel af privatskoler end folkeskoler, hvor en væsentlig del af forældrene har kortere uddannelser og lavere indkomster end foræl-dre i folkeskolerne. Disse sammenhænge er tydeligst i København og på Frederiksberg, siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Polariseringsmønsteret gør sig også gældende for privatskolernes andel af elever, der er medicinerede og med en anden etnisk baggrund end dansk. På mere end en fjerdedel af privatskolerne i København er over 75 pro-cent indvandrerelever, hvilket kun gælder otte procent af de offentlige skoler. I den anden ende af skalaen har næ-sten 45 procent af de private skoler ingen eller under 10 procent elever med indvandrerbaggrund, mens det kun gælder 23 procent af de offentlige skoler.

Ulighed på VestegnenUndersøgelsen har specielt set på syv af Københavns om-egnskommuner på Vestegnen, hvor der er en stor forskel i karakterer mellem privatskoler og folkeskoler. Privat-skolerne ligger minimum 1,5 højere i karaktergennemsnit end folkeskolerne og har i seks af kommunerne en klar overvægt af elever, hvis forældre har lange uddannelser og høje indkomster. De ressourcestærke elever udgør således en betydelig større andel end på kommunernes

offentlige skoler. Ligeledes er der på privatskolerne i de undersøgte Vestegnskommuner en markant lavere andel af elever med indvandrerbaggrund.

Der er dog i tre af kommunerne, Rødovre, Herlev og Hvidovre, en forholdsvis lille andel af kommunens sam-lede elevmasse, under otte procent, der går på en privat-skole, hvorved problemet i disse kommuner er relativt begrænset. I tre andre kommuner er det til gengæld en forholdsvis høj andel, mellem 12 og 19 procent af ele-verne, der går i privatskole. Det drejer sig om Ishøj, Høje-Taastrup og Ballerup.

- Vores undersøgelse viser, at forskellene mellem private skoler og folkeskolen i det store billede er ret lille. Men lokalt kan der sagtens være store udsving, som det f.eks. er tilfældet i visse kommuner på Københavns Vestegn. Det er en udfordring, som der bør være opmærksomhed på at løse fra kommunalt hold, siger Mette Wier. ●

www.akf.dk

Fakta om undersøgelsen

Statistisk grundlagUndersøgelsen er gennemført ud fra registeroplysninger om samtlige 659.710 danske elever fra 0. til 10. klassetrin i skoleåret 2009/2010. For eleverne indgår oplysninger om skoletilknytning, demografi, helbredsoplysninger og medi-cinforbrug og for forældrene bl.a. oplysninger om job, uddan-nelse og indkomst.

86 % af eleverne i undersøgelsen går i en offentlig grund-skole og 14 % i privatskole.

Data bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, der kobler oplysninger om skoletilknytning, demografi, helbreds-oplysninger og medicinforbrug med oplysninger om forældre i form af bl.a. job, uddannelse og indkomst.

Definition af ressourcestyrkeBarnets ressourcestyrke vurderes typisk ud fra dets forældres karakteristika som indkomst, uddannelsesniveau og etnicitet. AKF har i denne undersøgelse tilføjet et parameter, der skal beskrive barnets egne ressourcer i form af psykisk og fysisk helbred bl.a. medicinforbrug og lægebesøg. Denne måde at definere en elevs ressourcer vurderes at nuancere undersøgel-sens resultater.

ISLANDSKOTLANDENGLANDIRLANDLæs mere på www.ice-travel.dk eller ring 3335-9995

ICE TRAVEL SKRÆDDESYR REJSEN SÅ DEN

PASSER TIL DINE ØNSKER!

ESBJERGVEJ 289 - HARTE - 6000 KOLDINGTLF 3332-9995 - [email protected]

SKOLEREJSERSTUDIEREJSERPERSONALEREJSER


Nemmere med fi lm og tv i undervisningenMed et UNI-login kan underviseren hente levende billeder direkte via bookingsystemet på det lokale Center for Undervisningsmidler

Med få klik kan læreren hurtigt og nemt vise tv-udsendelser og fi lm online i klasseværelset uden at skulle bøvle med,

hvor dvd’en er henne. Streaming foregår gennem en online netforbindelse, og streaming af fi lm og tv kan så-ledes erstatte videoer, dvd’er og andre konkrete medier. At streame de levende billeder kræver ikke andet end en computer eller en interaktiv tavle, en netforbindelse og et UNI-login.

Film og TV onlineTusindvis af tv-udsendelser, kortfi lm, dokumentarfi lm og tv-reklamer er på nuværende tidspunkt tilgængelige via streaming hos landets CFUer, Centre for Under-visningsmidler. Og der kommer hele tiden fl ere titler

til. Den teknologiske ud-vikling har gennem de senere år gjort streaming til et driftsikkert og stabilt alternativ til de traditionelle fi lmmedier, og det er den udvikling, CFUerne har udnyttet. Resultatet er en unik streamingservice, som for første gang giver lærerne adgang til en omfattende online samling af levende billeder inden for mange forskellige genrer.

FAQ om streaming i undervisningen

Hvad er streaming?er streaming?erStreaming betyder, at du kan afspille materialet on-line direkte på computeren eller på skolens interaktive tavler.

Hvordan gør jeg?

Du logger ind på dit lokale CFU’s bookingsystem med dit UNI-login. Systemet ser ud, som det plejer – vi har blot tilføjet et lille fi rkantet ikon, som betyder, at ma-terialet kan afspilles online her og nu.

Kan eleverne også modtage stream?

Som lærer skal du logge ind på alle de computere, der på alle de computere, der skal kunne modtage stream – men ellers er der intet til hinder for at eleverne kan arbejde med fi lm og tv selv-stændigt i mindre grupper.

Hvad koster det?

Med CFU Film og tv-abon-nementet er det gratis at streame – uanset antallet af udsendelser og fi lm, du bruger. Skoler med abon-nement kan fortsat købe dvd’er til 10 kr. pr. stk. Det er din skoles aftale med AVU-medier, der afgør, hvilke genrer og kanaler, du har adgang til.

Hvem står bag?

Det er landets CFUer, der står bag den unikke streaming-service udviklet i samarbejde med Dantek A/S og AVU-medier. Det er første gang, at lærerne får adgang til en online-samling af denne størrelse og med så mange forskel-lige genrer.

Tv-udsendelsen ‘Ida är utfryst’

– om mobning til indsko-

lingen/mellemtrinnet og til

undervisning i nabosproget

svensk – en af de godt 100

pædagogiske vejledninger,

der frit kan hentes og bruges i

undervisningen.


TV i undervisningen

Det betyder, at læreren med få klik kan anvende et hav af undervisningsrelevante tv-udsendelser og forskel-lige typer fi lm i sin undervisning. Streaming-servicen in-debærer desuden en væsentlig forbedring af muligheden for at forberede undervisningen med fi lm og tv-udsen-delser. Man kan f.eks. hjemmefra nemt og hurtigt få et overblik over, om en udsendelse er relevant at inddrage i undervisningen.

Hent inspirationNår først de levende billeder er valgt til undervisningen, er der mere hjælp at hente. Fagkonsulenter fra landets CFUer har udarbejdet godt 100 pædagogiske vejled-ninger til en række af de udsendelser og fi lm, der kan streames – og fl ere vejledninger er på vej. Lærervejled-ningerne tager udgangspunkt i Fælles Mål og kan frit bruges som inspiration til, hvordan en bestemt fi lm eller udsendelse kan bruges i undervisningen.

Øget interesse for levende billederLærernes interesse for at bruge levende billeder i under-visningen er steget markant gennem de seneste år. I 2011 har CFU således distribueret over 79.000 tv-udsendelser og kort- og dokumentarfi lm til skolerne. I dag kan læ-rerne fi nde undervisningsrelevante udsendelser til stort set hvilket som helst emne, idet CFU optager fra omkring 40 danske og udenlandske tv-kanaler.

Få konkrete ideer til arbejdet med levende billeder inden for et bestemt tema eller fag. Se alle CFU’s pæda-gogiske vejledninger til en lang række tv-udsendelser og fi lm: www.cfufi lmogtv.dk.

CFUerne tilbyder også fortsat salg og udlån af dvd’er. Læs mere på dit lokale CFU’s hjemmeside. Man fi nder CFUerne her: www.cfu.emu.dk. ●

Tilmeld jer Batterikampagnen 2012

– og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier

VIND 10.000 KR. til klassekassen - og mange andre

gode præmier

Sæt batterier på skemaet i dansk, natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse:Kampagnen tilbyder tre undervisningsforløb, som er lige til at gå til.

Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte batterier bruges til, når de afleveres til genanvendelse.

DanskOpgaverne lægger op til at arbejde med

- skriftlig fremstilling - layout- debat og argumentation

Natur/teknikOpgaverne lægger op til at arbejde med

- kredsløb- den nære omverden- formidling af egne

undersøgelser- geografisk opgave om

udvinding af råstoffer

MatematikOpgaverne lægger op til at arbejde med

- statistik- grafisk fremstilling af data- formidling af resultater

Kampagnen afvikles i uge 37-39. Der er åbent for tilmelding frem tilonsdag den 5. september 2012.

Hent oplægget på www.batterikampagnen.dk


Sund Ven

Sundhedsindsats undervejs til skolenFor at forebygge at børn og unge får kræft senere i livet, gennemfører Sundhedsstyrelsen i 2013 sundhedsindsatsen ‘Sund ven’

Af Niels Sandø, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

I løbet af 2013 lancerer Sundhedsstyrelsen en sundhedsindsats i grundskolen. Den sætter fokus på sund livsstil, og hvordan sundhed kan støtte skolens

målsætninger om læring og trivsel. Indsatsen omfatter både undervisning i sundhed og arbejdet med at skabe sunde rammer i børnenes hverdag.

Indsatsen er et led i udmøntningen af Kræftplan III og har som langsigtet mål at styrke udviklingen af sund adfærd blandt børn og unge for at forebygge kræft senere i livet. Den primære målgruppe for indsatsen er elever i grundskolen, men indsatsen er samtidig rettet mod de voksne omkring de unge: lærere, pædagoger, skoleledere, skolebestyrelser, sundhedstjeneste og forældre.

Nemt og ligetil faghæfteOmdrejningspunktet for Sund Ven-indsatsen vil være hjemmesiden sundven.dk, der henvender sig til

både lærere, elever, sundhedstjenesten, forældre og skolebestyrelser.

- Hjemmesiden kommer til at indeholde en række let tilgængelige undervisningsvejledninger til sundhedsun-dervisningen på de forskellige klassetrin, der kan hjælpe med at opfylde de mål, der er fastsat i faghæfte 21. Des-uden vil der være konkrete forslag og inspiration til at tilrettelægge sundhedsundervisningen, temadage og te-mauger, både i de enkelte klasser og på tværs af klasserne, fortæller projektleder i Sundhedsstyrelsen, Anne Rygaard Hjorthøj.

Samarbejde om sundhedIndsatsen for at fremme børn og unges sundhed rækker videre end undervisningen, og derfor kommer der en guide til, hvordan skolens ledelse og øvrige personale kan

Indsatsens har fået navnet Sund Ven, fordi den tager udgangs-

punkt i forståelsen af, at sunde valg ikke er noget, der foregår

i et socialt vakuum, men tværtimod noget der sker i samspillet

med andre; kammerater, lærere og forældre.

Toptekst


arbejde med en sundhedspolitik, der involverer alle par-ter omkring skolen.

For eleverne og deres forældre vil der blive udviklet sjove test, informationer om sundhed og tips til en sun-dere hverdag. Desuden vil forældreindgangen også have fokus på, hvordan forældre kan være med til at sætte mere fokus på sundhed. For de ældre elever vil indsatsen have en Facebook-profi l og en app, der understøtter sund livsstil på en sjov måde.

Indsatsen kan tænkes ind i den enkelte skole/kom-munes egne planer efter behov. Det kan f.eks. være del af en kommunal sundhedsuge, eller som et længerevarende fokus. ●

Målgruppe: 7.-9. klasse Fag: tværfagligt og især samfundsfag

Materialet: 64 siders undervisningsbog og onlinetema med videoer, fotoserier, lærervejledning og elev aktiviteter på Red Barnets skolewebsite MEGAFONEN.

* Bogen er gratis. Betal blot porto. Priseksempel: 160 kr. for 30 stk.Bestil her www.redbarnet.dk/MEGAFONEN/ børn_har_ret

Børn har ret...til at kende deres rettigheder

Foto

: Ken

Her

man

n

Børn har ret … til at kende deres rettigheder klæder børn og unge på til at forstå, hvordan børns rettigheder kan bruges i deres egen hverdag, fx når de er på nettet eller på fritidsjobbet. I bogen kan man møde en lang række børn og unge, hvis rettigheder er blevet krænket, og der er gode råd til, hvor børn og unge kan søge hjælp. I bogen er der også positive historier om børn og unge, der kæmper for deres rettigheder. Både i Danmark og i udviklingslandene. Og der er forslag til, hvordan skoler kan fejre fødselsdag for børns rettigheder.

Vind 10.000 kr. til en fødselsdag for

børns rettigheder

7.-9. klasse Fag:tværfagligt og især

børns rettigheder

undervisningsbog Ny og GRATIS *


Det nytter med Tosprogs-Taskforce14 skoler skal i samarbejde med Tosprogs-Taskforcen medvirke i et særligt forsøgs- og udviklingsprojekt, der skal give ny viden om, hvad der virker i arbejdet med tosprogede elever


Lærere har med hjælp fra Tosprogs-Task-forcen haft succes med undervisning af tosproge-de elever, viser ny evaluering. Nu afsættes der 42

millioner kroner til 14 skoler med særlige udfordringer, og samtidig udbredes succesen til flere kommuner samt til dagtilbud og fritidsordninger.

Mange skolelærere føler sig ikke klædt på til at under-vise tosprogede elever i dansk som andetsprog. Det viser en undersøgelse blandt 120 skoler i 60 kommuner. 61 procent af lærerne i undersøgelsen føler sig enten i min-dre grad eller slet ikke klædt på til at undervise i dansk som andetsprog.

Med hjælp fra den særlige Tosprogs-Taskforce under Ministeriet for Børn og Undervisning er et stort flertal af lærerne på 16 skoler dog blevet klart styrket i deres

undervisning, viser en ny undersøgelse og evaluering fra Oxford Research og Danmarks Evalueringsinstitut. I 2009 følte 55 procent af lærerne sig i høj eller nogen grad klædt på til at håndtere udfordringen. I 2011 var det tal steget til 76 procent efter taskforcens støtte og undervis-ning på de 16 skoler fordelt på fem kommuner, viser den ny undersøgelse.

- Eleverne tages i mindre grad ud af klasseundervis-ningen og inkluderes i stedet i den normale undervis-ning. Skolerne tilrettelægger nu undervisningen, så den passer til den enkelte elevs individuelle behov – og sko-lens ressourcer udnyttes bedre, siger børne- og undervis-ningsminister Christine Antorini.

De gode erfaringer med Tosprogs-Taskforcens rådgiv-ning af kommuner og skoler medfører nu, at det arbejde

Fakta om Tosprogs-Taskforcen

•Tosprogs-Taskforcen hjælper skolerne med at styrke samarbejdet mellem dansk som andetsprogs-vejledere (DSA-vejledere) og faglærere, så alle lærere er klædt på til at inkludere tosprogede elever i deres un-dervisning. Tosprogs-Taskforcen har skabt bedre organisering på skolerne ved at yde kvalifi ceret sparring og rådgivning, skabt re-fl eksion på skolerne via åbne og nysgerrige spørgsmål og givet skolerne større viden om organiseringsformer.

•Tosprogs-Taskforcen blev oprettet i 2008 med satspuljeaftalen, som afsatte 8 mil-lioner kroner årligt til Tosprogs-Taskforcen fra 2008 til 2011 under initiativet ‘Lige mu-ligheder’. Ved satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat 40 millioner kroner til en forlæn-gelse og udvidelse af Tosprogs-Taskforcen til og med 2015. Udvidelsen betyder, at Tosprogs-Taskforcen fremover ud over kom-muner og grundskoler også rådgiver dag-tilbud og fritidsordninger om for eksempel udvikling af tosprogede børns sprog og for-ældresamarbejdet med tosprogede familier.

Indsatsen fra Tosprogs-

Taskforcen styrker lærernes

motivation til at undervise

to-sprogede elever, viser ny

evaluering.


Tosprogs-taskforce

nu udvides til at omfatte dagtilbud og fritidsordnin-ger – eksempelvis vugge-stuer og SFOer.

Særligt udviklingsprojektSom en særlig indsats afsæt-tes 42 millioner kroner til de 14 skoler med de største udfordringer. I samarbejde med Tosprogs-Taskforcen skal disse skoler være med til et særligt forsøgs- og udviklingsprojekt, der skal give ny viden om, hvad der virker i arbejdet med tosprogede ele-ver. Den nye viden vil komme alle skoler med tosprogede elever til gode.

At taskforcens indsats virker fremgår tydeligt af den evaluering, Oxford Research har lavet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut: Hele 83 procent af læ-rerne, der underviser i dansk som andetsprog, svarer, at samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen i høj eller nogen

grad har bidraget til at styrke undervisningen af tospro-gede elever på deres skole. 87 procent af dem svarer, at samarbejdet med taskforcen i høj eller nogen grad har bidraget til at øge motivationen i forhold til at styrke un-dervisningen af tosprogede elever. ●

UNICEF Danmarks nye undervisningsmateriale, Rune og Zambias helte, handler om nogle af de sejeste børn, jeg har mødt. På en rejse til Zambia med UNICEF har jeg besøgt fem klima-ambassadører, som danske børn kan lære meget af. Blandt andre Luyando, som planter træer, har en klimaklub på sin skole og rejser rundt i verden og holder taler om klimaforandringer, og Brighton, der med sin stemme alene kan få folk til at bekymre sig om naturen og miljøet i Zambia. Læs hvordan klimaforandringer påvirker børn i Zambia.

Hilsen Rune Klan

Rune Klan tryller og fortæller

Rune og zambias helte

Rune og zambias helte

Materialet, der er gratis, henvender sig til dansk og natur/teknik på mellemtrinnet og består af et elevhæfte og en dvd med fem film om Rune og børn i Zambia. Lærervejledningen kan downloades på www.unicef.dk Udgivet af UNICEF Danmark i 2012Rune og Zambias helte kan bestilles på www.unicef.dk og [email protected]

Ekspeditionsgebyr påregnes

Erik Kristensen, 12 år, fra Skjern og Peter Hüttl, 13 år, fra Flensborg har begge deltaget i Grænse-

foreningens udvekslingsordning.


Udveksling

Et møde med den anden side af grænsenSiden 2010 har Grænseforeningen i samarbejde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig tilbudt udveksling af skoleelever

På besøg hos hinanden en hel uge, hvor man deler dagligdag og skoledag. Det er prin-cippet i Grænseforeningens ordning med

elevudveksling, der foregår i uge 45 og 46 – først bor den sydslesvigske elev hos en dansk elev og går i samme klasse – den følgende uge omvendt. Man skal gå i min. 3. klasse for at deltage.

12-årige Erik Kristensen fra Skjern og 13-årige Peter Hüttl fra Flensborg er et godt eksempel på elevudvekslingen.

- Det har været rigtig godt, og Erik har en flink fa-milie, fortæller Peter, som prøvede at bo i Skjern og gå i dansk skole i en uge. Det fik ham til at tænke på nogle af de forskelle, der er mellem Danmark og Tyskland:

– Mange unge går rundt med fodboldtrøjer, især FCK-trøjer. Man ser ikke så mange fodboldtrøjer i Flens-borg, siger Peter.

Også Erik har fundet forskelle mellem Danmark og Tyskland:

- På min skole i Skjern må eleverne ikke være inde i frikvartererne. Det må man godt på Duborg-Skolen, og

det kunne jeg godt tænke mig, at man indførte på min skole, fortæller Erik.

Positiv interesse- Vi har kun mødt positiv interesse for udvekslings-projektet. Alle forældre er enige om, at det er en fan-tastisk måde at lade deres børn komme ud og opleve noget nyt. Den store fordel er jo, at de ikke behøver at koncentrere sig om at skul-le kunne et andet sprog, fordi sydslesvigerne kan tale dansk. Men de møder det tyske sprog og græn-selandets historie og får en masse nye indtryk med hjem, fortæller Claus Jørn Jensen, der er Grænsefor-eningens leder af projektet.

- Eleverne skal naturligvis sættes sammen, så de pas-ser sammen i klassetrin. Vi glæder os meget over, at der fra Danmark allerede nu er løbet en del ansøgninger ind fra elever årgang 2002, hvilket er skønt, da vi har mange fra den årgang i Sydslesvig, fortæller Claus Jørn Jensen.

Erik og Peter har aftalt, at det ikke er sidste gang, de har besøgt hinanden. Og netop kammeratskabet er blandt årsagerne til, hvorfor så mange elever gerne vil deltage i elevudvekslingen, foruden at de oplever en hver-dag, hvor der også tales tysk. For skolerne giver det også en konkret lejlighed til at fortælle hele klassen den histo-riske baggrund for, at der bor danskere syd for grænsen.

Det er elevens forældre, der skal sende tilmeldings-formularen til Feriekontoret hos Grænseforeningen, men det er den enkelte skole, der skal give tilladelse til, at eleven kan deltage i udvekslingen – og dermed holde fri i uge 45 og få en kammerat med i skole i uge 46. ●

www.feriebarn.dk


DIALOG, LÆRING OG KREATIVITET

OMVISNING OG VÆRKSTEDSFORLØB I SKIFTENDE UDSTILLINGER

WWW.HEERUP.DK

KIRKESVINGET 1 • 2610 RØDOVRE • TLF. 36 37 87 00 • WWW.HEERUP.DK

Kom godt i gang med fundraising på tilskudsbasen.dk Danmarks største database med fondeog puljer fra DK, Norden og EU. Find tilskud til udvikling, kompetenceopbygning, pædagogik, IT, undervisningsmaterialer, nye former for læring og meget mere. Se vores favorable Startpakke tilbud til skoler www.tilskudsbasen.dk Har du også brug for hjælp til fundraising?Så kig ind på www.danskprojektraadgivning.dk

Dansk Projektrådgivning & TILSKUDSBASEN.DK

Åboulevarden 39, 8000 Aarhus CTlf. +45 70 27 12 25

[email protected]

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg!

Booking & information:www.goteborg.com/skolresan

[email protected]. +46(0)31-368 41 10

Universeum Nya Älvsborgs Fästning Liseberg

Måltider Overnatninger Lokaltrafi k

Pakke fra SEK 850/personI Skolresans økonomiske pakke indgår Göteborgs mest populære aktiviteter, indlogering på godt hotel eller vandrehjem, måltider på udvalgte restauranter og gratis lokaltrafik.

+Magasinet Skolen · 2012 nr. 434

Udveksling af skoleelever

Leg og læring ved indsamling af batterierPå baggrund af sidste års succes lancerer elretur igen i år en landsdækkende kampagne om indsamling og genanvendelse af batterier for elever i 3. – 6. klasse

Af Trine W. Larsen, kommunikationskonsulent

På blot tre uger indsamlede tre 6. klas-ser på Gyvelhøjskolen ved Skanderborg halv-anden ton husholdningsbatterier – hvilket

svarer til en tiendedel af den mængde, renholdningssel-skabet Renosyd indsamler på et helt år i sit opland.

Årsagen til elevernes ihærdighed var kollektivordnin-gen elreturs skolekampagne om indsamling og genanven-delse af batterier, som omkring 1.000 skoleklasser deltog i sidste år.

På baggrund af de mange positive tilbagemeldinger fra lærerne om børnenes store engagement fortsæt-ter elretur igen i år kampagnen, der løber frem til 28.

september. Kampagnen omfatter undervisningsmateriale i fagene dansk, matematik og natur/teknik, et online computerspil og mulighed for at vinde forskellige præ-mier – hvor hovedgevinsten er 10.000 kr. til klassekassen.

Undervisningsmaterialet – der er udarbejdet for ele-ver i 3. til 6. klasse – fokuserer bl.a. på, hvilke råstoff er batterier består af, hvor råstoff erne fi ndes, hvorfor det er vigtigt, at materialer i batterier genanvendes, og hvad der sker, hvis de efterlades i naturen. Materialet, der kan downloades fra elreturs hjemmeside, opfylder de na-tionale mål og delmål for undervisningen på de berørte klassetrin og fagområder.

Alt kan genanvendesOm baggrunden for kampagnen siger Peer Lund-Th om-sen, direktør i elretur:

- Vi bruger mange batterier i Danmark – omkring 3.600 ton årligt. Men kun ca. 40 procent bliver afl everet til genanvendelse, når de er udtjente. Smider man de brugte batterier i skraldespanden, kan det belaste natu-ren i form af forurening med sundhedsskadelige tungme-taller som kviksølv og bly. Desuden er der også tale om et stort resursespild, da alt materiale i batterier kan genan-vendes. Derfor er det vigtigt at skærpe miljøbevidstheden hos vores børn, som jo tit er rigtig gode ambassadører over for deres forældre, siger Peer Lund-Th omsen. Han

Fakta om elretur

elretur er en kollektivordning, der er dannet af producenter og importører af elektroniske produkter og batterier. elretur, der har ca. 1.000 medlemsvirksomheder, står for indsamling, miljørigtig bearbejdning og genanvendelse af størstedelen af elektronikaffaldet og udtjente batterier i Danmark.I Danmark er det bestemt ved lov (Miljøbeskyttelsesloven), at batterier skal genanvendes. Det betyder, at kommunerne skal sørge for at indsamle de brugte batterier fra borgerne, mens producenterne skal sørge for, at de indsamlede batterier bliver genanvendt.

–


Batteriindsamling

skønner, at 2.000 tons brugte batterier hvert år lander i dagrenovationen. Og det er især den andel, elretur håber at få fat i gennem kampagnen.

Egne batteriplakaterLærer i natur/teknik Jette Juhl Nilson på Gyvelhøjskolen ser frem til at deltage med sine nye 6. klasser, der bl.a. skal lave deres egen batterikampagne.

- Emnet er relevant på flere måder. Eleverne lærer, at de skal passe på naturen og får samtidig en forsmag på fysik, som de først skal have i 7. klasse, fordi batterier giver anledning til også at se på strøm og el-kredsløb. I år vil jeg især lægge vægt på, at vi laver en kampagne, hvor vi med vores egne plakater gør beboerne i byen opmærksomme på, at de kan aflevere deres batterier ved at putte dem i en frysepose og lægge dem oven på skral-despanden. Ved sidste års kampagne erfarede jeg nemlig, at mange af lærerne på vores skole ikke anede, at denne ordning fandtes, men at de i stedet samlede batterierne i krukker for senere at køre ud på genbrugsstationen med dem, siger Jette Juhl Nilson.

Fakta om batterikampagnen

• Der er åbent for tilmelding på Batterikampagnen.dk frem til 5. september 2012

• Den obligatoriske opgave kan løses i tidsrummet 10. til 28. september 2012

• De frivillige undervisningsopgaver kan downloades hele året

• Onlinespillet på Remixdinebatterier.dk er et supple-ment til kampagnen, hvor der hvermåned trækkes to vindere

• Vinderne af den obligatoriske opgave offentliggøres i uge 43 ●

www.batterikampagnen.dk www.remixdinebatterier.dk www.elretur.dk

Lyngsøe A/S, Omega 10, Søften, 8382 Hinnerup,Tlf. 70 206 141, Fax. 86 914 479, [email protected]

• Lyngsøe® har udviklet og designet flere serier af moderne cykeloverdækninger, der matcher fremtidens behov.

• Flexsiblemodulsystemersikrerdenønskedestørrelse.

• Defåsmedforskelligetagformerogibådeklassiske og moderne stilarter.

• Deerfremstilletafvarmgalvaniseretstål.

• Tagetbestårafen16mm3-lagsklartermoplade.

• Lyngsøe®giver15årsgarantimodrustangrebpåde varmgalvaniseredeoverfladerpåstålkonstruktionen.

• 15årsfabriksgarantipåtagpladermodgulning, tabafstyrkeogbrudforårsagetafklima.

• Lyngsøesprodukterercertificeretafdenanerkendte tyske organisation ”Tüv Nord”.

www.lyngsoe.dk

STYR PÅ CYKLERNE!

Mulighederne for online

lektiehjælp og interaktive

animationer kan blive større

efter nye midler til at styrke it

i folkeskolen.


IT og mobiltelefoni

Regeringen har i perioden 2012-2015 afsat i alt 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen

Siden juli i år har det været muligt for kommuner og skoler at få tilskud til at købe digitale læremidler til folkeskolen. Det kan ek-

sempelvis være til online lektiehjælp i matematik og til interaktive animationer, der kan bruges til at anskuelig-gøre naturvidenskabelige forløb, som ellers er van-skelige at illustrere.

Regeringen har i pe-rioden 2012-2015 afsat i alt 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen. Regeringen er i samarbejde med KL klar med en model for, hvordan pengene skal fordeles i 2012. I 2012 ud-møntes op til 50 millioner kr. fra puljen med fokus på digitale læremidler i fagene dansk, matematik, naturfag og engelsk. Dertil kommer, at kommunerne, for at få tilskud, skal medfinansiere et tilsvarende beløb.

De 50 millioner kroner fordeles uden ansøgning

med en trækningsret til hver af landets kommuner på baggrund af antallet af elever i kommunens folkeskoler. I juni offentliggøres en nærmere vejledning på ministeriets hjemmeside rettet mod kommuner og producenter af digitale læremidler.

- De digitale læremid-ler skal understøtte nye læringsmiljøer i folkesko-len. Der er brug for langt mere fleksible indkøb af læremidler end i dag. Vi ønsker f.eks. at kunne købe mindre dele af et lærings-program, som vi kender dette fra musikmarkedet i dag, hvor vi køber enkelte numre frem for hele al-bums, siger Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg. ●

Baggrund:

Regeringen har afsat 500 millioner kroner i perioden 2012-2015 til øget anvendelse af it i folkeskolen. Indsatsen er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2012-2012.

På folkeskoleområdet er målet, at:•støtte indkøb af digitale læremidler•alle elever har adgang til velfungerende it i undervisningen•have klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler

og læringsmål• forske i it-baserede læringsformer

Hovedparten af midlerne er afsat til at støtte kommunernes indkøb af digitale læremidler Kommunerne har samtidigt for-pligtet sig til at medfinansiere, hvad der mindst svarer til det statslige tilskud.Der er nedsat en styregruppe pr. 1. januar 2012. Styregruppen består af Ministeriet for Børn og Undervisning (formand), KL og Finansministeriet.

50 mio. kr. til digitale læremidler i 2012

- De digitale læremidler skal

give mulighed for at diffe-

rentiere undervisningen og

arbejde på tværs af fag, siger

chefkonsulent Anette Aunbirk

fra KL.


Støtte til digitale læremidler

Fremtidens læringsmiljø skal understøttes af itAlle børn skal lære mere. Deres kompetencer skal række ind i fremtiden. Og næsten alle børn skal lære i folkeskolens almenundervisning. Det er målet for Kommunernes Landsforening, KL

Af Chefkonsulent Anette Aunbirk, KL’s kontor for børn og kultur

Hvordan kan folkeskolen nå de ambitiø-se mål? For KL er det vigtigt at stå på viden. Forskning og undersøgelser peger på, at der

skal ske en målrettet udvikling af skolens læringsmiljø. Et læringsmiljø, hvor alle elever kan trives, udvikle sig og lære, skal være præget af:

• Balance mellem individuel læring og læring i fællesskaber

• Tilpas svære udfordringer for alle elever

• Tydelige læringsmål, der følges op hyppigt og konkret

• Autentiske læreprocesser, hvor eleverne bruger det, de skal lære, mens de lærer

• Læringsledelse i form af klare regler og rutiner

• Fysisk aktivitet

• Samspil med forældre, der er involverede i børnenes trivsel, udvikling og læring

Hvordan kan it fremme elevernes læring?Reflekteret brug af it i sko-lens læringsmiljø er et ud-viklingsområde i alle kom-muner. Mange skoler er i fuld gang med at gøre sig erfaringer med, hvordan brug af digitale læremidler bedst fremmer elevernes læring.

KL-undersøgelsen ’Digitale læremidler i folkeskolen’ viser, at kom-munale nøglepersoner, forskere med flere er enige om, hvad der skal til, når it-understøttet undervis-ning og læring skal bi-drage til at løfte kvaliteten

i folkeskolen. Undersøgelsen belyser status blandt kom-muner og skoler, der allerede har gjort sig mange erfarin-ger med digitale læremidler. Disse erfaringer er suppleret med overvejelser blandt forskere og læremiddelprodu-center. Undersøgelsen viser, at følgende er vigtigt, når brug af digitale læremidler skal støtte alle elevers læring:

• Teknikken, dvs. netforbindelse og teknisk support, skal fungere. De digitale læremidler skal være tilgæn-gelige på alle tidspunkter og fra alle tekniske plat-forme, så elever og forældre f.eks. også har adgang til dem derhjemme.

• De digitale læremidler skal give mulighed for at dif-ferentiere undervisningen og arbejde på tværs af fag. Digitale læremidler skal være meget fleksible. Lærerne skal kunne sammensætte undervisningsforløb, som de enkelte elever kan arbejde med på forskellig vis. Nogle læremiddelelementer er f.eks. fælles stof for hele elev-gruppen, mens andre er målrettet enkelte elever i for-hold til deres udfordringer

• Skoleledelsen skal spille en tydelig rolle i implemen-teringen af skolens digitale læringsmiljø og lærernes videndeling om brug af digitale læremidler skal foregå tæt på praksis, f.eks. i mindre faglige netværk.

Undersøgelsen Digitale læremidler i folkeskolen kan hen-tes på KL’s hjemmeside www.kl.dk ●

Det digitale

værktøj Mee-

book samler

og deler un-

dervisnings-

materiale og

opgaver læ-

rere og elever

imellem.


IT og mobiltelefoni

Meebook

Pædagogisk redskab til PC og iPadsMeebook er et helt nyt pædagogisk og didaktisk værktøj, som gør det lettere for lærere og elever at dele forlagsmateriale og andet indhold i undervisningen


Mange skoler efterspørger pædagogiske

redskaber til, hvordan man bruger computere og iPads optimalt i undervisningen. For ét er at inddrage it-systemer i undervisningen, men noget andet er, hvor-dan man får bedre læring ud af det.

Meebook er udviklet af fi rmaerne Konform og Version A, der begge har mange års erfaring med udvikling af webplatforme og digital læring. Ideen udsprang af en konkret udfordring hos gymnasielære-ren Jesper Rømer, der havde store vanskeligheder med, hvordan han digitalt kunne distribuere forlagsmateriale, videoer, billeder, PDFer og tekst til eleverne på en let og overskuelig måde.

Digital samling- Alle skoler og gymnasier har computere, og en del har efterhånden også købt iPads til deres elever, men når det handler om den daglige brug af it i undervisningen, er mange lærere i tvivl om, hvordan de helt konkret skal bruge det. Meebook repræsenterer en helt ny måde at samle og dele undervisningsmateriale og opgaver lærere og elever imellem. Samtidig gør Meebook det simpelt for lærere at diff erentiere undervisningsindholdet og kombi-nere læringsstile, så der kan tages hensyn til, hvordan den enkelte elev lærer bedst, siger Jesper Rømer.

- Meebook gør det simpelthen lettere for undervisere at sætte forlagsmateriale, tekster, billeder, videoer og an-dre digitale medietyper sammen til et samlet digitalt un-dervisningsforløb, der automatisk distribueres til elever-nes computer og iPad via f.eks. uni-login. Dokumenter og billeder tilføjes simpelt, og man kan hele tiden se, hvor-dan materialet tager sig ud hos eleverne. Billeder skaleres og beskæres automatisk, videoer fra f.eks. YouTube og Vimeo tilføjes enkelt. Alt materiale opdateres live, så un-derviseren også kan bruge det realtime i undervisningen, forklarer Jesper Rømer.

Udfordringen i undervisernes daglige arbejde er net-op en overskuelig adgang til digitalt forlagsmateriale.

- Som underviser skal man ofte søge rundt på mange forskellige websider for at få adgang til det forlagsmate-riale, ens institution har købt. På Meebook vil undervise-ren have et samlet overblik over forlagsmateriale, og man kan desuden kombinere det med egne opgaver, billeder, video m.m., siger Søren Adolph fra Version A.

Meebook er ved at forhandle aftaler i hus med forla-gene og forventer en samlet aftale i løbet af efteråret 2012

Deles ned på elevniveauEt vigtigt aspekt af udbredelsen af it i undervisningen er et konstant fokus på, hvordan man sikrer, at alle elever kan følge med i undervisningen. Med den øgede inklusi-on i folkeskolen i disse år er der et større pres på lærerne i forhold til at fi nde og uddele diff erentieret undervis-ningsmateriale til alle elever.

- Dette har vi prøvet at tænke ind i Meebook fra star-ten, så læreren kan bruge tid på didaktikken og ikke tek-nikken. Alt undervisningsmateriale kan deles helt ned på elevniveau og derudover har vi fokuseret på, at lærerne kan vidensdele med hinanden på en måde, der både er intuitiv og tidsbesparende. Kun på den måde kan vi få alle med, siger Jesper Rømer.

Meebook forventes at udkomme hos en række forlag i løbet af efteråret. ●

www.meebook.dk

39

Afgiv “Tal ordentligt”-løftet, så den hårde tone ikke smitter

den næste generation!

302.200,-302.200,-

Og for at starte et sted, har vi på forhånd lagt 250.000 kr. i puljen. Pengene går til projekter på folkeskoler og SFO’er, der vil sætte fokus på den gode tone.

Det starter med dig – så gå forrest i kampen mod den hårde tone. I ren begejstring giver vi 50 kr. pr. løfte til den nye tal ordentligt pulje.

Læs mere på talordentligt.dk

- Det vigtigste er, at man

tænker over sin tilgang til de

digitale medier og får skabt

en dialog omkring dem med

sit barn og gerne også med

andre forældre og lærere, si-

ger Maja Schurmann, projekt-

leder i kidsandmedia dk


IT og mobiltelefoni

Kidsandmedia

Brug af digitale medier uden frygt og chikaneBørns brug af digitale medier uden mobning, seksuel chikane, angst og afhængighed – det kræver bevidsthed om brug af medierne, mener kidsandmedia dk


Angst efter at have set voldsomme begi-venheder eller billeder på nettet eller TV. Rystet over at have oplevet seksuel chikane

på en chatside. Træthed og pjæk efter at have spillet på computer langt ud på natten. Eksempler fra elevers brug af medier i hverdagen – når man ser på den mere proble-matiske side af brugen.

Det er her non-profi t organisationen kidsandmedia dk ønsker at hjælpe. Med oplysning, råd og vejledning. Formålet for kidsandmedia dk er nemlig klart: At gøre børn til trygge, bevidste og glade mediebrugere.

- Vi arbejder ud fra FN’s børnekonvention, som lyder, at børn har ret til at bruge medierne og samtidig har krav på beskyttelse mod skadeligt indhold i medierne. Vi ønsker, at børn og unge skal være trygge og bevidste me-diebrugere, og det vil vi hjælpe med til, at de bliver, siger Maja Schurmann, projektleder i kidsandmedia dk.

Voksen usikkerhed- De voksne, såvel forældre som lærerne i skolen, er jo ikke selv vokset op i en digital tidsalder og kan derfor være lidt usikre på, hvordan de skal gribe børn og unges digitale hverdag an. For det første har antallet af medier og deres teknologiske muligheder jo udviklet sig kraftigt, og for det andet har medierne jo indtaget alle rum, hvad enten det er i hjemmet eller i skolen. Der er nærmest ikke længere nogle begrænsninger på, hvornår de digitale medier anvendes, og det er uanset, om det er i skoletiden eller i fritiden, fortæller Maja Schurmann.

- Et problem er f.eks. den digitale mobning. Mobning har jo altid eksi-steret, men nu er den ikke længere begrænset til sko-letiden, men fl ytter med over i fritiden via de digi-tale medier. Her kan der mobbes over sms eller so-ciale medier etc. En anden problematik er, at iPads og smartphones snart er ble-vet legetøj, som også helt små børn bruger – og her tænker voksne ikke altid over, at disse medier ofte har adgang til internettet og dermed adgang til sider, der udelukkende er egnet for voksne. Alene en trailer for en voldsom fi lm kan skabe angst og utryghed hos mindre børn, og desuden er der jo ofte sager om seksuel chikane af børn på diverse chatsi-der på nettet, hvor det især er vigtigt at diskutere sikker brug af internettet, anfører Maja Schurmann.

Vigtigt med dialog- kidsandmedia dk har ikke opskriften på, hvad der konkret skal gøres i enhver situation. I nogle tilfælde og situationer kan anvendelsen af fi ltre være en god løsning, men det vigtigste er, at man tænker over sin tilgang til de digitale medier og får skabt en dialog omkring dem med sit barn og gerne også med andre forældre og lærere, si-ger Maja Schurmann. Så man får udviklet et sundt fi lter i bevidstheden, tilføjer hun.

Trods fokus på de problematiske sider, pointerer Maja Schurmann, at kidsandmedia dk fokuserer på brugerglæde, og at de derfor er meget positive over for medieudviklingen.

-De digitale medier giver også mange nye muligheder for at lege og lære på andre måder, udvikle sig sprogligt, kognitivt, socialt osv., og det er en kvalitet, der ikke skal undervurderes, afslutter Maja Schurmann. ●

www.kidsandmedia.dk

Fakta om kidsandmedia.dk

Nonprofi t organisation, der har til formål at støtte og hjælpe forældre og voksne, der arbejder med børn og unge, med at være en del af børn og unges liv med digitale medier. Politisk og religiøst uafhængig. Målgruppen er forældre og voksne, der arbejder med børn og unge – f.eks. lærere, pædagoger, bibliotekarer mv. Blev oprettet i 2010. Protektor: Stig Rossen.En del af oplysningsvirksomheden hos kidsandmedia dk er bl.a. foredrag ude på skoler, hvor temaerne i øjeblikket er: sikker internetbrug, mobilviden, spil og digital mobning. På hjemmesiden er der anmeldelser af spil og fi lm – og svar på spørgsmål indsendt af forældre og pædagoger.

41Levende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikationLevende kommunikation

H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 • K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 • O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7 O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7

i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k i n f o @ a v c . d k • w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k w w w . a v c . d k • w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k

trådløs interaktivitet

en oplevelse, der udviklerEPSON har udviklet EB-475Wi, en interaktiv

projektor, der er skabt specifikt til undervisning

og derfor har præcist de egenskaber, der

forventes hertil. Projektoren er uhyre fleksibel og giver mange muligheder

for optimering af læringsprocessen. Kombinér f.eks. projektoren med iPads

og oplev eleverne blive draget ind i undervisningen på en kreativ og moti-

verende måde. EB-475Wi er en unik løsning i klasseværelset, da den er

nem at betjene for læreren, sjov og motiverende at bruge for eleverne og

alt i alt med til at udvikle undervisningen og optimere læringsprocessen.

Projektoren er meget fleksibel og kan monteres både på væg, loft, eller

skrivebord/bordplade. Slip fantasien løs med denne ultimative løsning og

gør undervisningen til en oplevelse!

iPad, projektor, avC - og diG!Når du handler med AVC, er du sikret det optimale udbytte af dit produkt.

Vi sætter nemlig fokus på dig og på dine behov! Vi tilbyder således en

række skræddersyede kurser, der introducerer dig for de mange mulighe-

der i den interaktive undervisning. Vi har tilbud til alle, både nybegyndere

og superbrugere og søger konstant at være i front med vore kurser, som

nu også omfatter brugen af iPad i undervisningen. Ring til AVCs kursusaf-

deling på tlf. 7562 4577, så finder vi sammen et kompetenceudviklende

kursus, der passer til lige netop dit behov.

specifikationer for pecifikationer for eB-475WiB-475Wi• ANSI lumens: 2600.ANSI lumens: 2600.

• Opløsning: WXGA.Opløsning: WXGA.

• HDMI-indgangHDMI-indgang.

• Kraftfuld 16W højtaler.

• Automatisk set-up og kalibrering.

• Nye, forbedrede interaktive penne.

• Dual-touch funktion tillader 2 aktive brugere samtidigt.

• Nem opkobling til flere projektorer fra samme enhed.

• Kan projicere på enhver overflade (whiteboard, tavle, bord, væg m.v.).

• Ultra shortthrow-optik betyder at projektoren projicerer fra kort afstand

og blænder derfor ikke brugeren. Brugen af denne type optik medvirker

også til den markante reduktion af skygger på det projicerede billede.

• Meget lav responstid og deraf optimalt flow med de nye, forbedrede

penne.

Oplev en inspirerende ny indgangsvinkel, der motiverer eleverne til at bidrage aktivt i undervisningen. kombinér EPSONs EB-475Wi interaktiveprojektor med iPads og optimer læringsprocessen med en trådløs og fleksibel undervisning!

◗◗◗ ◗◗◗

◗◗◗

kontakt osHør mere om de unikke egenskaber og mange muligheder ved

denne interaktive løsning. Kontakt os på 7562 4577 (Jylland og

Fyn) eller 4362 4777 (Sjælland) – naturligvis helt uforpligtende.

◗◗◗

!

kombinér interaktiv projektor med iPads- gør undervisningen motiverende, interaktiv og trådløs!

Pengene fra Call me går til en

pulje, hvor efterskoler, folke-

skoler og SFOer landet over

kan søge op til 10.000 kr. til et

Skøn Skole-initiativ, der har til

formål at fremme den gode

tone.


IT og mobiltelefoni

Call Me kampagnen

Teleselskabet Call me har for alvor taget kampen op mod den hårde tone og giver penge til en Tal-ordentligt-pulje, der skal fremme den gode tone i efterskoler, folkeskoler og på SFOer

Tidligere på året lancerede Call me kam-pagnen ‘Tal ordentligt, det koster ikke noget’. Udgangspunktet for kampagnen er en under-

søgelse, som viser, at 77 procent af danskerne oplever, at tonen er blevet hård i Danmark.

Siden lanceringen af kampagnen i januar har mere end 350.000 set den første kampagnefi lm på Youtube. For kort tid siden kom en ny fi lm, der sætter fokus på, at den hårde tone smitter, men at du kan ændre det ved at fi nde overskuddet frem og bekæmpe den verbale forurening. I den forbindelse fortsætter Call me og tager et nyt skridt ved at give penge til gengæld for at støtte op om den gode tone.

De første 10.000 støtter som afgives på talordentligt.callme.dk udløser 50 kr. pr. støtte, herefter giver Call me 5 kr. pr. støtte. Pengene går til en pulje, som efterskoler, folkeskoler og SFO’er landet over kan søge op til 10.000 kr. til et Skøn Skole initiativ, der har til formål at fremme den gode tone.

Sammenhold om værdier- Ideen er, at de unge gennem en uges workshop for-skønner deres eget lokale, fællesareal og lign. I denne proces får de italesat netop deres værdier, og hvordan de vil implementere den gode tone i hverdagen. Gennem processen kommer børnene tættere på hinanden, deres

Støtte til god tone i mobiltelefonen

43

Toptekst

forældre og lærer. Sammenholdet giver respekt, tillid og empati som sletter den hårde tone til fordel for glæde og fællesskab, siger Call me’s adm. direktør, Hanne Lindblad.

For at sikre at der er penge til så mange initiativer som muligt, lægger Call me 250.000 kr. i puljen til en start. Der er mulighed for at vælge tre forskellige former for skøn-skole-projekter.

- Den positive respons, som vi hidtil har fået på kam-pagnen, viser, at vi har fat i noget, som ligger danskerne på sinde, og at den hårde tone bliver opfattet som et pro-blem. Nu slår vi endnu et slag mod den hårde tone ved at donere penge til projekter, der direkte har til formål at understøtte den gode tone. Og kan vi skabe opmærksom-hed på efterskoler, folkeskoler og i SFOer har vi nået en meget vigtig målgruppe, siger Hanne Lindblad.

- Det er almindeligt i vores branche at kommunikere om lave priser. Vi går en anden vej. Vi vil hellere skabe opmærksomhed ved at prøve at påvirke den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Og det er meget natur-ligt for os, når nu kommunikation er det, vi som telesel-skab lever af. Vi håber og tror på, at vi kan skubbe til en bevægelse i retning af en bedre tone i det off entlige rum, siger Hanne Lindblad.

Alle kan gå ind og søge om et skøn-skole-projekt. Her i august bliver de første penge uddelt, og derefter vil Call me løbende udvælge skolerne. Man ansøger om penge via talordentligt.dk, hvor de udvalgte projekter også vil blive off entliggjort til inspiration for alle. ●

www.talordentligt.dk

VOKAL bygger på de fælles trinmål og ligger

direkte i SkoleIntraLæs nærmere på

www.bureau2000.dk

Elevplaner der forenkler lærernes hverdag

og giver overblik


IT og mobiltelefoni

Post & Tele Museum sætter med udstillingen Telefonens Triumf fokus på kommunikationshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til nu

Af Andreas Diepeveen, kommunikationsmedarbejder

Da Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab (KTAS) i 1881 overtog de første danske tele-fonlinjer fra det amerikanske selskab Bell, var

det begyndelsen på en af de mest skelsættende begiven-heder i dansk kommunikationshistorie. Hvad der star-tede som 22 telefonforbindelser i det indre København, udviklede sig hastigt, og 18 år senere i 1900 havde selska-bet 25.000 kunder. Andre regionale telefonselskaber kom til og med undtagelse af perioderne med kobbermangel i kølvandet på de to verdenskrige, ekspanderede både te-lefonnettet og antallet af abonnenter voldsomt, helt frem til da mobiltelefonen i løbet af 1990’erme stod klar i kulis-sen til at tage over.

To revolutioner Alexander Graham Bells opfi ndelse fra 1876 kunne via telegrafernes kobberkabler transportere lyd over en kort afstand, hvilket skaff ede ham patentet på telefonen. Man kan næsten ikke overvurdere dens betydning for vores måde at kommunikere på. Morsetelegrafen havde tidligere gjort det muligt at sende skriftlige meddelelser på tværs af tid og rum, men med mikrofon og højtaler tilsluttet skabtes en nærhed, der kunne imitere det per-sonlige møde, og som i den grad revolutionerede menne-skets kommunikationsmuligheder.

Disse muligheder er igen blevet mangedoblet. Først med mobiltelefonen, da den danskproducerede

Telefonens triumf

www.klassetrivsel.dk skoleVisioner · Tel 21 21 90 56 · www.skolevisioner.dkTel 21 21 90 56 · www.skolevisioner.dk

ta’ elevernes blodtryk, før de tester dit!

er du på forkant med elevernes trivsel?Værktøjerne som ligger på klassetrivsel.dk kan bruges forebyggende, så du er på forkant med den sociale udvikling og kan være præcis med den forebyggende indsats. Det svarer lidt til at måle elevernes sociale blodtryk – før de tester dit!

Gratis prøve-periode

›››scan koden og se film om klassetrivsel.dk samt tilmelding med UNI-login

ToucheReklame.dk

Den danskproducerede mo-

bile telefon Stornomatic 900

blev lanceret i 1982, 11,5 kg.

tung og forbeholdt de få med

den svimlende pris på 17.000

kr. – milevidt fra nutidens ud-

bredte smartphones.

tung og forbeholdt de få med

kr. – milevidt fra nutidens ud-


Post- & telemuseum

Stornomatic 900 ramte butikkerne i 1982. 11,5 kg. tung og med et prisskilt på omkring 17.000 kr., var det dog en investering, der var de færreste forundt. Fem år senere i 1987, ringede Sovjetunionens præsident Gorbatjov fra Helsinki til Moskva med den første håndholdte mobilte-lefon, en Nokia Mobira Cityman 900. Ledninger og kas-sen var væk, og vægten var nu nede på 800 gram, men det var først i midten af 1990’erne, at mobiltelefonen for alvor blev hvermandseje.

Det var også på dette tidspunkt, at mobiltelefonen begyndte at konvergere med andre medier. Først med SMS og MMS, der lånte fra henholdsvis brevskrivningen og kameraet, og sidenhen har mobilen videreudviklet sig til smartphonen, der lader os benytte det meste af funk-tionaliteten fra vores computere i det nye, slanke telefon-design. Vi er online, spiller spil, skriver e-mails og kan et væld af andre ting med vores lommeformede vidundere foruden de normale telefonfunktioner, og hvad fremtiden bringer … ja, det kan man lære mere om på Post & Tele Museum.

RollespilMuseet tilbyder bl.a. også det IT baserede undervisnings-forløb, Medusas Døtre. I dette rollespil om computervi-rus, terrorisme og mediedækning i det moderne informa-tionssamfund, agerer deltagerne journalister på to aviser og en tv-station, og får testet deres evne til at arbejde og ikke mindst samarbejde under tidspres. Deres opgave er at producere avisforsider til Dagbladet og X-pressen og at lave et nyhedsindslag til tv-avisen Headline. På tre timer skal informationer indsamles, bearbejdes og formidles, og undervejs skal redaktionen pludselig forholde sig til nye begivenheder, og historien kan tage en ny drejning.

Undervisningsforløbet er rettet mod elever fra 8. klasse til 1. g.

Telefonens Triumf åbner den 22. august og indgår som en del af museets permanente udstilling. ●

- Med digitalisering frigives

ressourcer og tid, der kan

anvendes til bedre styring,

øget ledelse og mere læring

i folkeskolen, siger Merete

Lind-Nielsen, KMD.


Administrativ skoleløsning

KMD tilbyder total digital skoleløsningKMDs administrative skoleløsning samler alle oplysninger på børn og unge ét sted, med et fælles datagrundlag både centralt og decentralt i kommunen


KMD maler med hele paletten, når vi ar-bejder med skole-it. Vi dækker alt fra strate-gisk rådgivning om digitalisering af folkesko-

len over administrative løsninger til digitale læringsrum, der understøtter bedre forberedelse og undervisning – og dermed sætter vi elevernes læring i fokus. Den helheds-orienterede tilgang øger effektiviteten i hverdagen for både de administrative og de pædagogiske kræfter. Der-med frigives ressourcer og tid, der kan anvendes til bedre styring, øget ledelse og mere læring i folkeskolen, siger Merete Lind-Nielsen, der er med til at lede og udvikle KMDs aktiviteter inden for skole og uddannelse.

Nye webmoduler- KMDs administrative skoleløsning følger med tiden og sikrer den mest effektive digitale tilgang til alle roller i skoleverdenen med løbende udvikling af nye webmo-duler, som understøtter effektiviseringen af de ‘tunge’ arbejdsgange, hvor der kan være meget dobbeltarbejde. Vi sørger for, at første ‘mand’ i kæden indberetter oplys-ningerne og derefter genbruges de automatisk i skole-løsningen hele vejen igennem, som f.eks. indberetning af elevfravær.

Her har vi fulgt op på Undervisningsministeriets kampagne fra november 2011, ‘Det er bedst, når vi alle er her’ med elektronisk web-indberetning af fravær fra lærerens side. Vi vil gå endnu videre og arbejde med ud-vikling af Apps til understøttelse af netop denne og andre funktioner, fortæller Merete Lind-Nielsen.

Et andet eksempel er tekstopgivelser. Her er der ud-viklet et webmodul, så lærerne ikke skal ud og ind i flere systemer. Her kan læreren selv indberette tekstopgivel-serne, så skolesekretæren blot skal godkende indberet-ningen – når det passer i arbejdsdagen. Sekretæren bliver adviseret, når der er nye oplysninger at godkende. Hidtil

har skolesekretæren haft en opgave i at registrere de tekstopgivelser, som læ-rerne opgiver for egne prø-ver. Nu kan læreren klare det selv ved at logge på det nye webmodul via sit UNI-login til SkoleIntra. Heref-ter kan læreren indberette de tekster, der skal opgives til afgangsprøven for sine klasser/hold. Modulet for-udsætter, at skolen benyt-ter KMD Elev.

Andre udviklede webmoduler er f.eks.: Skoleindskrivning, Skole Valg(valg til skolebesty-relsen), Skole Karakter, Skole Udtalelser og Skole Lektionsfravær.

Nem indberetningNytteværdien for lærerne er ifølge Merete Lind-Nielsen, at man nemt kan indberette elevfraværet direkte i webmodulet både heldagsfravær og lektionsfravær, så man ikke først skal skrive det ind i en protokol eller fra-værsoversigt, for derefter at aflevere en samlet oversigt en gang pr. måned til sekretæren, der så skal indberetter fraværet i et centralt system.

- Nej, med web-modulet er der kun én indberetning hos læreren, og sekretæren kan se fraværet med det samme og på den måde kan skolelederen nemt følge med i elevernes fravær og være på forkant, hvis der skal


IT og mobiltelefoni

gribes ind med f.eks. en handleplan. Ligeledes kan forvaltningen få et samlet overblik over fravær til deres styring. Og sidst men ikke mindst, så lanceres et nyt modul til forældrene i august måned, hvor for-ældrene kan følge med i deres barns fravær, fortæl-ler Merete Lind-Nielsen videre.

Samlet ét sted- Fordelen ved KMDs ad-ministrative skoleløsning er, at alle oplysninger på børn og unge samles ét sted med et fælles data-grundlag både centralt og decentralt i kommunen. Skoleindskrivningsmodu-let i KMDs administrative løsning gør det nemt for både forældre, skolen og forvaltningen. Her kan for-ældrene via en hjemmeside indskrive deres barn til skole og SFO og løsningen har desuden en engelsk udgave af vejledningen til forældrene.

Desuden gør skoleind-skrivningen via web arbej-det omkring de nye elever nemt for skolens kontor, de kan følge med i indskriv-ningen og eneste arbejde for sekretæren er at fordele eleverne i klasser. Samtidig får forvaltningen sam-tidig et hurtigt overblik over hele kommunens sko-leindskrivning og dermed et godt styringsværktøj, understreger Merete Lind-Nielsen. ●

www.kmd.dk

VOKAL-elevplaner er et kortlægningsværktøj, der tager afsæt i de faglige trinmål for de enkelte

fag og klassetrin – her et eksempel fra matematik i 4. klasse.


IT og mobiltelefoni

Værktøj til evalueringenEt nyt kortlægningsværktøj er et bud på, hvordan underviseren i praksis kan løse opgaven med evaluering


Evalueringskulturen i folkeskolen skal styrkes …’. Det har været et udbredt slogan i fl ere år. Vi har for længst – i hvert fald i prin-

cippet – sagt farvel til den gammeldags sorte skole, hvor lærere og elever var underlagt et karakterræs. I stedet skal vi udvikle en evalueringskultur, hvor lærerne sam-men med den enkelte elev og forældrene i fællesskab fi nder ud af, hvordan man kan styrke og bakke op om undervisningen – med ud-gangspunkt i den enkelte elev.

- Det er tankegangen bag evaluering, der bl.a. ligger til grund for folke-skolelovens krav om elev-planer, der skal indeholde resultater af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Problemet er blot, at der ikke er så mange praktiske redskaber for den enkelte lærer, når vedkommende skal i gang med at løse denne opgave. Men det problem mener vi at have løst med redskabet ‘VO-KAL – elevplaner’, som er udviklet gennem de sidste to år i samarbejde med et norsk selskab, siger Niels Glavind fra Bureau 2000,

der i 25 år har arbejdet med evaluering og kvalitetsudvik-ling på daginstitutions- og skoleområdet.

- Som det er i dag, lægges der så at sige op til, at hver enkelt lærer skal opfi nde den dybe tallerken, når hun skal vurdere elevens udbytte og lave elevplaner. Det betyder, at kortlægningen tager uforholdsmæssig meget tid og la-ves på vidt forskellige måder, fremhæver Niels Glavind.

Med denne fi gur får man et

samlet overblik over elevens

færdigheder i de vigtigste fag

samt med hensyn til trivsel.


Evalueringsværktøj

KortlægningsværktøjetVOKAL–elevplaner er op-bygget omkring et kortlæg-ningsværktøj, der bygger på en række pejlemærker. De tager igen afsæt i de faglige trinmål for de enkelte fag og klassetrin, men er forenklet i forhold hertil.

- Formålet er at skabe data, der støtter eleverne og sikrer, at man ikke overser faglige huller. Altså at man kan besvare spørgsmål som, ‘hvad går godt?’, og ‘hvad kan der gøres for at hjælpe?’. De indsam-lede data skal være re-levante og skal kunne bruges til udvikling.

Den enkelte lærer kan udelade nogle af pejlemærkerne, hvis de ikke vurderes at være relevante i forhold til undervis-

ningsforløbet. På baggrund af kort-lægningen kan der herefter udskrives grafi ske oversigter over eleven i matematik.

- På samme måde kan lærerne i de andre fag kort-lægge elevens udbytte af undervisningen. Når det gælder elevens alsidige udvikling og trivsel, er det dog som regel eleven selv, der foretager kortlægningen, evt. sammen med forældrene – der kan også udskrives oversigter over basisfag og trivsel, siger Niels Glavind og tilføjer:

- Det giver en bedre forståelse af den enkelte elev og mulighederne for en forbedret indsats, hvis man på den måde kan sammenholde styrker og svagheder. Men læ-reren – eller en eventuel ny lærer – kan også danne sig et overblik over, hvor langt klassen er kommet i forhold til de mange delmål, siger Niels Glavind.

Kan bruges i team- Endelig kan systemet bruges til at understøtte det faglige samarbejde og skolelederens faglige ledelse og lærerteamet kan f.eks. få et overblik, som kan bruges som udgangspunkt for arbejdet i såvel fagteamet som i klasseteamet. Desuden kan skoleledelsen få et grundlag

for kvalifi ceret og informeret ledelse, samlet overblik over alle fag, mulighed for hele tiden at følge den enkelte klasse såvel fagligt som med hensyn til trivsel og læring. Eksempelvis giver systemet mulighed for særskilt at følge elever, der får særskilt tilrettelagt undervisning eller un-dervisning i dansk som andetsprog. Og dertil kan den kommunale forvaltning og det skolepolitiske udvalg få pejlemærker for fagligheden overordnet på skolerne og følge udviklingen generelt i forhold til elever med særligt tilrettelagt undervisning eller med dansk som andet-sprog, fremhæver Niels Glavind. ●

www.bureau2000.dk

Apps kan være en mulighed for at lægge videnskabelige instru-

menter i hænderne på flere elever, som derved kan undersøge

deres omgivelser i og uden for skolen.


IT og mobiltelefoni

Apps til naturvidenskab

Apps forvandler mobilen til et lomme-laboratoriumOm få år bliver smartphones og tablets inddraget som en normal del af den naturvidenskabelige undervisning, spår forsker fra Københavns Universitet

Af Jonas Salomonsen, journalist, NTS-centeret

Måske er du én af de lærere, der mener, at mobiltelefoner mest af alt er et forstyr-rende element i skolen.

Det kan skyldes, at du ikke har fået øjnene op for, at de nye smartphones kan bruges som en aktiv del af undervisningen, mener Robert Evans, der er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Han forsker i brug af såkaldte apps, der er små pro-grammer til smartphones og tablets, i den naturvidenska-belige undervisning, og han mener, at lærere bør opfor-dre eleverne til at hive mobiltelefonerne op af lommen i stedet for at gemme dem væk.

Videnskabelige apps udnytter nemlig telefoner-nes indbyggede sensorer og computerkraft, så de kan

supplere eller erstatte sko-lernes traditionelle viden-skabelige instrumenter.

- Der er ofte et begræn-set udvalg af udstyr på sko-lerne, og nogle gange er der kun et par eksemplarer af hvert apparat. Instrumen-terne er dyre, de kan være svære at bruge, og eleverne må ikke tage dem med hjem. Vi mener, at apps er en mu-lighed for at lægge viden-skabelige instrumenter, der er billige, nemme og sjove at bruge, i hænderne på flere elever, som derved kan undersøge deres omgivelser både i skolen og uden for skolen, siger Robert Evans.

Foretag eksperimenter på vej til skoleHan nævner som eksempel app’en Decibel 10, der gratis kan downloades til iPhone og iPad. Programmet forvand-ler mobiltelefonen til en lydtryksmåler, og på telefonens skærm vises en graf over støjniveauet målt i decibel.

Da eleverne selv ejer deres smartphone, kan de tage det videnskabelige instrument med hjem og f.eks. få som opgave at foretage decibelmålinger på vej til skole.

Forskerens fem favorit-appsFysik: Vernier Video Phy-sics – Optag video af f.eks. hoppende basketball og analyser boldens bane, fart og meget andet.

Fysik: Decibel 10 – Lad eleverne måle støjniveauet i deres nærmiljø.

Biologi: Response Timer – Test klassens reaktions-hastighed under forskellige forhold.

Kemi: Molecules – Udforsk molekyler i 3D med et fingerstrejf.

Geografi: iSeismometer – Mål og analyser rystelser.

PRØV MEEBOOK GRATIS I 60 DAGE

DIGITALISERING I SKOLEN. DET SKAL HANDLE OM DIDAKTIK OG IKKE TEKNIK!

Nyt brugervenligt værktøj til undervisere. Du kan bl.a.:

• Sammensætte undervisningsforløb af tekst, billeder, opgaver, PDF’er, fi lm og forlagsmateriale.

• Dele og differentiere undervisningsforløb direktemed elever på web eller iPad via Uni-login

Nyt brugervenligt værktøj til undervisere. Du kan bl.a.:

• Sammensætte undervisningsforløb af tekst, billeder, opgaver, PDF’er, fi lm og forlagsmateriale.

• Dele og differentiere undervisningsforløb direktemed elever på web eller iPad via Uni-login

PRØV NU PÅMEEBOOK.COM

App’en Decibel 10, der gratis

kan downloades til iPhone

og iPad. Programmet for-

vandler mobiltelefonen til en

lydtryksmåler.

51

- Det kan være lidt svært for folkeskoleelever at forstå, hvad decibel er. Men når de har deres eget instrument, kan de lege med det, og de kan se og føle, hvad det er, og de kan måske endda gennem ob-servationer opdage, at de-cibelskalaen er logaritmisk og ikke lineær, siger Robert Evans.

Unøjagtige apps kan være en fordelDet er dog ikke problem-løst at bruge apps i under-visningen, understreger forskeren.

- Ikke alle har en smartphone, så man skal være op-mærksom på, at de elever, som ikke har én med i lom-men, når de går hjem, ikke har ulemper eller har det dår-ligt. Der er måder, som lærere kan komme omkring det på, f.eks. ved at lade eleverne arbejde i grupper, siger han.

En anden udfordring, som Robert Evans nævner, er, at iPhone og Android apps er af svingende kvalitet og ofte ikke er helt så nøjagtige som et dedikeret videnskabeligt instrument. Men det kan vendes til en fordel ved at bede eleverne om at undersøge programmernes nøjagtighed, mener han.

- Det er en perfekt måde at tage hul på snakken om videnskabelige instrumenters troværdighed på. Man siger: Vi har brug for en app, vi kan bruge til at måle deci-bel her i klassen. Der er fem til Android og fi re på iTunes. Lad os bruge en time på at fi nde ud af, hvilken vi bedst kan stole på, og så vælger vi den, siger Robert Evans.

Apps indtager skolelokalerne om få årSelvom det ikke er mange lærere, der endnu udnytter elevernes mobiltelefoner til at foretage decibelmålinger eller andre eksperimenter, så er Robert Evans sikker på, at apps i løbet af få år helt naturligt vil blive en del af un-dervisningen i takt med, at fl ere elever får smartphones med adgang til internettet.

- Det er ligesom med YouTube, der i nogle år mest var underholdning, men nu bruger mange lærere YouTube til at illustrere, demonstrere, motivere og provokere om nærmest alt, de underviser i. Jeg kan ikke forestille mig, at apps ikke fortsætter med at blive mere udbredt, så jeg tror, at de bliver en normal del af de fl este skolelokaler, siger Robert Evans.

Han forsøger selv sammen med sine kolleger at ud-brede kendskabet til undervisningsegnede apps via Face-book-gruppen ‘smartphone teaching’.

Du kan også fi nde tips til gode apps og dele dine er-faringer med andre lærere på www.ntsnet.dk i gruppen ‘Apps til undervisning’. ●

Mere tid til børnene…

Iportalen gør det nemt

Fordi tiden er vigtig...

Mere tid til pædagogisk arbejde

Iportalen giver

Tidsbesparende og brugervenligt

Iportalen indeholder blandt andet

Iportalen bidrager til at minimere det administrative arbejde og forenkle pædagogernes arbejdsrutiner, så der bliver mere tid til børnene.

Mindre administration og papirarbejdeOverblik over aktiviteter, ferie- og sygemeldingerNemmere kommunikation med forældre

Iportalen er tilpasset pædagogernes behov, både i forhold til brugervenlighed og funktionalitet.

StamkortoplysningerAfkrydsning af børnArrangementskalender og ugeplanKontaktinformationer til alle forældrePersonlig opslagstavle

Kontakt os, så vi kan fortælle dig, hvordan iportalen kan bidrage til at gøre hverdagen lettere i din institution.

Iportalen.dk Tlf. 33 24 14 04

[email protected] portalenoverblik tryghed tid

overblik tryghed tid

portalen

portalen

portalenoverblik tryghed tid

portalen

Et simpelt mindmap skabt med MindManager. Indbygget i

MindManager er også et brainstorming-modul, som hjælper

med til at udvikle ideer enten på tid eller ved hjælp af de ind-

byggede funktioner, der hjælper med inspirerende billeder, il-

lustrationer og ide-søgende spørgsmål.


IT og mobiltelefoni

Datavisualisering

Visualisering af data forvirrer mindreNyere forskning tyder på, at en måde at undgå at blive overbelastet af data er ved at præsentere det visuelt snarere end med tekst eller tal, pointerer firma inden for specialsoftware


Forestil dig, at du sidder i klasseværel-set eller ved dit skrivebord midt på dagen, end-nu en e-mail-meddelelse popper op i hjørnet af

skærmen, der dækker de tal, du forsøger at fordøje i det komplicerede regneark, du har foran dig.

Din bærbare er åben på skrivebordet ved siden af dig med endnu et sæt tal, du har brug for – alt i mens du febrilsk bladrer igennem forskellige dokumenter på hovedskærmen. Du har undervisning om 20 minut-ter, og pludselig føler du det, som om du svømmer i et hav af uigennemtrængelige data, og du begynder langsomt at synke sammen i skrivebordsstolen ... En

hverdagssituation beskrevet af Dennis Johansen fra Scan-dix software, der rådgiver om og forhandler specialsoft-ware til bl.a. skoler

- Når vi bliver oversvømmet med e-mails, Twitter, Facebook, sociale medier, søgemaskiner som Google osv., er det som om, vi forventes at vide mere, end vi rent faktisk gør. Og vi kan slet ikke huske alt den information, vi bombarderes med. Når vi så bliver overvældet, så be-gynder vi at udsætte beslutninger, fordi vi udsættes for ’Information Overload’, et nyt men meget relevant be-greb. Hvordan et sådan problem løses kan meget vel be-stå i, hvordan informationer præsenteres og struktureres, fremhæver Dennis Johansen.

- Der er foretaget videnskabelige undersøgelser for at teste om visuelle oplysninger i form af mindmaps i stedet for traditionelle tekst-baserede dokumenter og soft-wareløsninger gør en forskel, og resultaterne var yderst interessante. Enkeltpersoner og grupper fik deres hjerne-bølger overvåget, da de afsluttede opgaver ved hjælp af visuel mindmapping software, som så blev sammenlignet med de traditionelle muligheder, fortæller Dennis Johan-sen og opremser: »

Post & Tele Museum havde sidste år mere end 1.100 grupper på besøg, der legede, lærte og lyttede sig igennem 400 års kommunikationshistorie.

Købmagergade 37 · 1150 København K • Tel. 33 41 09 00 Åbent alle ugens dage kl. 10-16

Se hvad vi kan tilbyde jer på

www.ptt-museum.dk

53

KMD sætter fokus på liv og læring – med vores effektive administrative skoleløsning

Det kan godt være, at administrativ it ikke er det første, du forbinder med liv og læring i skolen. Men omvendt: It kunne hurtigt suge livet ud af en hverdag, der helst skal handle om vigtigere ting. Og det var jo ikke meningen.

Derfor er vores skoleløsninger bygget op omkring brugervenlighed, sammenhæng og overblik. Du får let tilgængelige oplysninger, sammenhæng imellem dem og overblik på alle niveauer. Også til at styrke indsatsen for liv og læring på din skole.

www.kmd.dk

Mindmapping med MindManager kan kort sagt sammenlignes

med et whiteboard, hvor læreren eller eleven samler alle sine

notater, dokumenter, ideer og vigtige oplysninger. MindMa-

nager er fuldt integreret med Microsoft Offi ce og Project for

både importerende og eksporterende fi ler.

54

IT og mobiltelefoni

Datavisualisering


• De personer der arbejdede med visuelle mindmapping teknikker anvendte i gennemsnit 19 procent mindre kognitive ressourcer.

• Testpersonerne var 17 procent mere produktive, og 4,5 procent fandt det lettere at sammenkoble detaljerne.

• Grupper, der arbejdede sammen om et projekt brugte i gennemsnit 10 procent mindre kognitive ressourcer.

• Grupperne havde en stigning i produktiviteten på 8 procent og var i stand til at genoprette hele 6,5 pro-cent fl ere data.

Mindmapping øger produktivitetenScandix Software tilbyder selv softwareløsninger inden for mindmapping, såsom programmet MindManager.

- MindManager bruges til at tage notater, udvikle strategier, forenkle komplekse projekter og ikke mindst til at visualisere de vigtige forhold og pointer i undervis-ningen eller – for eleven – både i indlæringsprocessen, den kreative proces og i selve præsentationen ved hjælp af mindmaps, slideshows og Gantt kort, fremhæver Den-nis Johansen. ●

www.skolesoftware.dk

LEJRSKOLE I SYDSLESVIG

Det gamle danske hertugdømme byder på seværdigheder som Danevirke, Hedeby, Istedløven og den charmerende handelsby Flensborg. Oplev også naturfænomenet sort sol.

I kan besøge det danske mindretals skoler og tale med lærere og elever om, hvordan de lever med både dansk og tysk sprog og kultur. Det danske mindretal har også gymnasier, kirker, sportsklubber, biblioteker m.v.

Få god rejsevejledning af en gratis gæstelærer fra Grænse- foreningen, som tager ud til alle skoler i Danmark.

Vælg mellem 5 lejrskoler med attraktive faciliteter.

Læs mere: http://www.graenseforeningen.dk/lejrskole.htmlSkolekonsulent Claus Jørn Jensen:[email protected] eller tlf. 21 72 13 35

LEJRSKOLE I SYDSLESVIG

Det gamle danske hertugdømme byder på seværdigheder som Danevirke, Hedeby, Istedløven og den charmerende handelsby Flensborg. Oplev også naturfænomenet sort sol.

I kan besøge det danske mindretals skoler og tale med Få god rejsevejledning af en gratis gæstelærer fra Grænse-

- Vi arbejder løbende på at

udvikle Novelleundervisning.

dk. Blandt andet er vi ved

at undersøge, om skolerne

ønsker apps, og jo mere feed-

back vi får fra skolerne, jo

bedre kan vi jo rette produk-

tet til, siger Vivian Lee Chrom.

55Magasinet Skolen · 2012 nr. 4

Novelleundervisning

Moderne novelle-undervisning foregår nu via nettetNaturlig udvikling at novelleundervisning nu kan foregå via nettet, fremhæver Novelleforlaget.dk

Det lille forlag, Novelleforlaget.dk, har specialiseret sig i at tilbyde noveller til undervisning via internettet. Konceptet er, at

skolen køber klasselicenser via siden www.novelleunder-visning.dk, der giver adgang til en lang række noveller af både etablerede forfattere og forfattere fra vækstlaget. På den måde kan eleverne lære en lang række forskellige forfattere at kende.

- Det er en naturlig udvikling at tilbyde novelleunder-visning via nettet. Samtidig løser vi en masse problemer for skolerne. De skal hverken bruge plads på at opbevare eller administrere bøgerne. Ligesom de heller ikke mister bøger, fordi de går i stykker eller bliver væk, siger direk-tør i Novelleforlaget.dk, Vivian Lee Chrom

Novellerne sælges med gennembearbejdet undervis-ningsmateriale opdelt i tilgange som stilistik eller percep-tionsæstetik etc., som passer til den enkelte novelle. Det-te undervisningsmateriale er lavet i samarbejde med en række erfarne folkeskolelærere og kommer ikke mindst nyuddannede lærere til gavn.

- Ideen til Novelle-undervisning stammer fra vores oprindelige fi rma, Novelleforlaget.dk. Her kunne vi se, at mange lærere besøgte siden, og på den måde fandt ud af, at der var et marked, siger Vivian Lee Chrom.

Nye og etablerede navneNovelleundervisning har nu eksisteret siden 2010, og som med alt andet digitalt er sitet i en rivende udvik-ling. Sitet har både novel-ler af etablerede forfattere som Jan Sonnergaard og Henriette Rostrup, men også nye forfattere, der er ved at slå igennem.

- Vores erfaring med siden er, at det ikke betyder noget for eleverne, hvem der har skrevet novellen, så længe den er godt skrevet

og har aktualitet i forhold til det, klassen i øvrigt arbejder med. Derfor er forfatteren fra vækstlaget ligeså relevant som den etablerede forfatter, siger Vivian Lee Chrom.

Endelig er der klassi-kerne som H.C. Andersen og Herman Bang, som jo både har en litterær og hi-storisk plads i det litterære univers, og derfor er disse også en del af udvalget på Novelleundervisning.

Undervisnings diff erentieringUndervisningsmaterialet er delt i 3 niveauer:

• lette spørgsmål

• middelsvære spørgsmål til 8. og 9. klasser

• svære spørgsmål, der kan bruges i de ældste klasser el-ler på andre institutioner

På den måde kan lærerne diff erentiere undervisnin-gen i den enkelte novelle alt efter elevernes individuelle niveau, ligesom de kan vælge noveller ud fra forskellige temaer, de vil fokusere på.

Novellerne kan læses på skærm, e-bogslæser eller mobiltelefon, ligesom mange af novellerne også kan fås som lydfi ler. Dette giver en særlig støtte til de læsesvage elever, og novellerne kan også læses med læseprogram-met CD-ord.

- Vi arbejder løbende på at udvikle Novelleundervis-ning.dk. Blandt andet er vi ved at undersøge, om skolerne ønsker apps, og jo mere feedback vi får fra skolerne, jo bedre kan vi jo rette produktet til, siger Vivian Lee Chrom.

Novelleundervisning.dk kan både bruges på folkesko-ler, efterskoler, tekniske skoler eller specialskoler. ●

www.novelleundervisning.dk

FaktaNovelleundervisning.dk in-deholder over 40 forskellige noveller inklusiv de klassi-ske noveller. Udbuddet ud-vides løbende. Normalpri-sen for et årsabonnement er 850 kroner pr. klasse. Et abonnement giver adgang til samtlige noveller og undervisningsmateriale. Novellerne kan fra efteråret også købes enkeltvis med undervisningsmateriale via Materialeplatformen.dk.


Klasseledelse

Er klasseledelse et modefænomen?Er klasseledelse i Danmark et manualiseret og konceptualiseret modefænomen, lyder det retoriske spørgsmål fra cand.pæd.soc Peter Andersen, der i denne artikel analyserer begrebet

Af Peter Andersen, cand. pæd.soc

Visse iagttagere ser klasseledelse som en tidstypisk modebevægelse og en form for ‘konceptpædagogik’, der kan trækkes ind som

en anden ‘mirakelkur’ uanset, hvad den pædagogiske pro-blemstilling måtte være. Dette skulle så være årsagen til, at klasseledelse er så meget ‘i vælten’, som tilfældet er nu.

I samme forbindelse nævnes klasseledelse også som en managementteori sammen med pædagogiske pro-grammer som bl.a. LP-modellen eller Cooperative Lear-ning, hvis fare angiveligt skulle være en øget instrumen-talisering og manualisering af pædagogikken (Szulevicz, 2012). Ovenstående misforståelse har nærværende artikel som formål at udrede.

Hvordan kan klasseledelse forstås?Klasseledelse kan forstås på mange måder, jf. indlednin-gen, hvorfor det er nødvendigt, at vi er præcise i forhold til, hvad vi taler om, og hvilke begreber vi bruger. Taler vi om det samme, når vi bruger begrebet ‘klasseledelse’? Det tror jeg ikke nødvendigvis altid, at vi gør. Derfor er der brug for en begrebsafklaring ikke bare af ‘akademisk interesse’, men også fordi de forskellige betydninger har konsekvenser for den praktiske pædagogiske udførsel af klasseledelse.

Klasseledelse består af to elementer, som naturligvis hænger sammen:

• Adfærdsledelse – i forståelsen ledelse af elevernes adfærd/opførsel. Det handler om betydningen af fæl-les sociale regler for samværet. Det handler også om, hvordan vi forebygger uro i klassen, og hvad vi gør, hvis den alligevel opstår.

• Læringsledelse – i forståelsen ledelse af elevernes faglige læring. Det handler om, hvordan vi bedst

understøtter elevens faglige læring. F.eks.: Hvordan giver vi optimal feedback? Hvordan sørger vi for, at målene er tilpas udfordrende?

Klasseledelse ses i denne artikel som en samlet beteg-nelse for både adfærdsledelse og læringsledelse, men ofte forstås og bruges klassele-delse primært i forståelsen adfærdsledelse (Andersen, 2012ab). Nuvel, klassele-delse har oprindeligt rod i den behavioristiske ind-læringspsykologi med sin betoning af straf og beløn-ning som styringsteknik af elevernes adfærd (Evertson og Weinstein, 2006). Deraf kommer navnet også – classroom-management – med de betydninger i retning af styring, inter-vention og kontrol, som management giver i mod-sætning til leaderships betydninger i retning af at involvere, rammesætte, motivere og uddelegere. Desværre fører det også til fejlslutninger om, at klas-seledelse udelukkende er en managementteori.

Produktivt læringsmiljøMan skal ikke være bleg for at indrømme, at der i al form for undervisning

Peter Andersen

Peter Andersen er forlags-chef på Dafolo Forlag. Han er uddannet lærer, PD i Al-men Pædagogik og cand.pæd.soc. (med speciale om klasse- og læringsle-delse). Han er desuden ph.d. studerende (med emnet ledelse af under-visningskommunikation) på LSP (Laboratorium for forskningsbaseret skole-udvikling og pædagogisk praksis), Institut for filo-sofi og Læring, Aalborg Universitet.


»

og opdragelse er et element af behaviorisme. Når det så er sagt, så tages der selv i den angelsaksiske traditions forståelse af klasseledelse afstand fra, at der udelukkende er tale om at ‘slå ned på’ forstyrrende adfærd, idet der snarere er brug for at skabe et produktivt læringsmiljø, hvor et nøgleord er forebyggelse mere end intervention, kontrol og disciplinering (Evertson og Weinstein, 2006). Evertson og Weinstein (Ibid, p. 5) slår fast, at ‘…classroom management is a multifaceted endeavor that is far more complex than establishing rules, rewards, and penalties to control students’ behavior.’ og videre: “…managerial strategies relying on external reward and punishment are not optimal for promoting academic and social-emotional growth and self-regulated behavior.’ (Ibid, p. 12).

Mujis og Reynolds (2011) skelner ligefrem mellem ad-færdsledelse, som de kalder Behaviour Management, og læringsledelse, som de kalder Classroom Management for nu at gøre begrebsforvirringen endnu større!

Konklusionen er, at klasseledelse handler lige så me-get om, hvordan læreren rammesætter elevens læring, som hvordan regler og samværsformer organiseres og besluttes. Klasseledelse skal forstås bredt som noget, der inden for en demokratisk ramme mere udføres sam-men med eleverne end på eleverne. Således praktiseres klasseledelse også i de danske klasseværelser (Andersen, 2012ab), hvorfor risikoen for instrumentalisering, ma-nualisering og ‘konceptpædagogik’ i denne sammenhæng primært er skrivebordspekulation.

Danske lærere er for kloge til den slags, og de lader sig inspirere mange steder fra. Man skal passe på med – som med spøgelser – at se ‘konceptpædagogik’ og ma-nualer over alt, idet man så kan nærme sig den position, som Qvortrup (2012) kalder for anti-metodisk. I denne position ses lærerjobbet som en profession, hvor hvert nyt undervisningsmøde mellem lærer og elev er unikt,

hvorfor man ikke kan sige, at det er formålstjentligt at lære sig bestemte undervisningsmæssige kompetencer (f.eks. klasseledelse), fordi der alligevel altid sker noget andet i selve nu’et.

Hvorfor fokus på klasseledelseAf primært de fi re følgende årsager er der stort fokus på klasseledelse:

1. Uro i undervisningen er et stigende problem2. De danske elevers middelmådige faglige resultater3. Øget fokus på evidens i uddannelsesforskningen og

praktiske kompetencer i lærergerningen4. I et hypermoderne samfund får læreren ikke

automatisk autoriteten tildelt.

Ad 1) I ‘den sorte skole’ håndterede læreren evt. uro ved hjælp af streng disciplinering og korporlig afstraf-felse. Dette blev der heldigvis gjort op med via 1970ernes reformpædagogik, men det gjorde desværre også, at urolige elever i mange år blev lidt af et tabu på skolerne. Man talte ikke om urolige elever, da man i disse år med

Mellerup Skolehjem

Tlf. 78 47 84 00

Støvringgårdsvej 43, Mellerup8930 Randers NØ


Klasseledelse

datidens parole om ‘barnets/elevens lyst i centrum’ ofte så på urolige elever som et resultat af en undervisning, der ikke var inspirerende nok for eleven.

Problemerne var der dog alligevel, og når man så talte om problemet, var det måske for sent. Derfor var det kærkomment, da den daværende konservative ud-dannelsesordfører Frank Dahlgaard i 1996 ‘legaliserede’ problematikken og gjorde den offentlig ved at rejse en forespørgselsdebat om temaet i Folketinget, hvilket så førte til den såkaldte uro-undersøgelse i 1997.

Undersøgelsen viste, at uro er et stort problem – især i de mindre klasser, hos drenge og relativt nyuddan-nede lærere (Egelund og Foss Hansen, 1997). Denne undersøgelses resultater er siden blevet bekræftet af bl.a. PISA-undersøgelserne. Ja, uanset hvem man spørger, så fremhæves uro som en af skolens store udfordringer. En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening (2010) viser f.eks., at halvdelen af undersøgelsens 400 adspurgte læ-rere på 30 år eller yngre angiver urolige elever som deres største udfordring. Ligeledes angives elevernes opførsel i andre undersøgelser tit som en forklaring på læreres ud-brændthed og manglende tilfredshed med jobbet.

Derfor er interessen for klasseledelse udsprunget af en særdeles konkret og grundlæggende præmis for læ-ring, som næppe nogensinde ‘går af mode’: At der skal være et acceptabelt niveau med hensyn til ro, orden og disciplin.

Ledelse af adfærdUro-problematikken har siden cirka år 2000 i Danmark især ført til interesse for den del af klasseledelse, der kal-des adfærdsledelse.

Ad 2) Uanset hvordan vi vender og drejer det og f.eks. forsøger at forklare andre landes uddannelsesmæs-sige succeser med særlige nationale eller kontekstuelle forhold, så kommer vi ikke uden om det faktum, at den danske folkeskole leverer middelmådige faglige resultater (jf. PISA-undersøgelserne). Det er godt, at vi udvikler selvstændige, glade og demokratisk kompetente elever, men dette er blot endnu et argument for, at vores faglige resultater burde være bedre. Netop elevernes faglige udbytte er der i disse år meget opmærksomhed på, da uddannelse mere end nogensinde er et internationalt konkurrenceparameter.

Derfor er der fra politisk side krav om, at de tildelte ressourcer skaber tilfredsstillende faglige resultater. Elevens læringsudbytte udgør dermed også en del af interessen for den side af klasseledelse, der omhandler den gode undervisning (se f.eks. Helmke, 2009), kaldet

læringsledelse. I debatten om klasseledelse er begrebet dog som tidligere nævnt meget blevet set som adfærds-ledelse mere end læringsledelse (Andersen, 2012ab), som om klasseledelse og god undervisning ikke var to sider af samme sag. Karakteristika for god klasseledelse og ditto undervisning er ellers meget overensstemmende. Netop i dette perspektiv, hvor klasseledelse og god undervis-ning ses i tæt sammenhæng med hinanden, mener jeg, at der er et stort udviklingspotentiale, hvilket jeg uddyber afslutningsvis.

Evidensbaseret uddannelseAd 3) Der er netop indgået politisk forlig om en ny lærer-uddannelse, der træder i kraft om et år. To af de væsent-ligste elementer i reformen er, at uddannelsen skal være evidensbaseret og professionsrettet. Sammenligner vi os med andre lande som Singapore, Canada og Finland, der alle i de internationale undersøgelser er i top i forhold til

Den gode klasseleder:• Sikrer effektive overgange i undervisningen, da det tit er

mellem aktiviteterne, at uroen opstår

• Arbejder bevidst med ‘forstyrrelsesprævention’: Det vil sige, at læreren sørger for at klare alle de praktiske og organisatoriske ting (kopiering, teknik, gruppedannelser, overgange etc.), der kan klares inden timen.

• Sikrer at der i klassen og lærerteamet er klare regler og rutiner

• Har grundigt planlagt undervisningen, men er samtidig klar til at agere situationsafhængigt. Den grundige plan-lægning kan sjældent følges til punkt og prikke, men planen gør, at de valg, man træffer i situationen, er mere kvalificerede.

• Er i klassen, når det ringer og har på klassen fælles op-start og afslutning

• Sikrer at eleverne ved times opstart ved, hvad de skal lære i dag – ikke kun hvad de skal lave – og hvordan de skal nå derhen

• Evaluerer og samler løbende op og korrigerer undervejs forløbet

• Sikrer indholdsmæssig sammenhæng mellem de enkelte lektioner: Læreren opsummerer ved timens start, hvad vi lærte sidst, og hvordan dette hænger sammen med, hvad vi skal lære i dag.

• Sikrer gennemsigtighed i undervisningen med tydelige mål, et tydeligt indhold, en gennemskuelig proces og en klar rollefordeling. Lærerens hhv. elevens rolle er i nutidens skole med fleksible arbejdsformer som gruppe- og projektarbejde ikke så entydig som tidligere, hvor klasseundervisning mere eller mindre var den eneste undervisningsform.

• Sikrer en tilpas balance mellem struktur og variation i undervisningen, hvor især strukturen betyder meget (Nordahl m.fl., 2010).

59

»

elevernes læringsudbytte, er der to forhold, der springer i øjnene:

At vi Danmark i modsætning til de andre lande pri-mært læser normativ-filosofisk litteratur og ikke evidens-baseret litteratur om uddannelse, pædagogik og læring (Rasmussen et al. 2010).

At den teoretiske viden på læreruddannelsen ikke kombineres med konkrete forslag til praktisering af f.eks. klasse- og læringsledelse (og refleksioner herover). Dan-ske lærere lærer ikke konkrete teknikker på læreruddan-nelsen. Dette understøttes også af en undersøgelse, som undertegnede har foretaget (Andersen, 2012a).

Den manglende evidensbasering og professionsret-tethed gør, at metodevalget og syntesen mellem teori og praksis overlades til den enkelte lærerstuderende og lærer. Med planerne om at ændre på dette stiger op-mærksomheden om praksisnære discipliner som under-visningsdifferentiering, evaluering (vurdering for læring) og ja, klasseledelse. Og apropos evidens: Så fremhæves klasseledelse gang på gang som en af de væsentligste lærerkompetencer

Ad 4) Sidst, men ikke mindst, skal man som lærer nu til dags ‘gøre sig fortjent til’ at være en autoritet. Man får den ikke længere ‘gratis’ foræret som en del af den respekt, der tidligere naturligt omgav skolen og lærer-jobbet. Ledelsesrummet skal i dag indtages og skabes af læreren, hvilket også er en af de meget konkrete forkla-ringer på, at klasseledelse er kommet på dagsordenen.

Hvor er klasseledelsen på vej hen?Der er ingen tvivl om, at de aktuelle inklusionsbestræbel-ser i vel snart alle kommuner vil føre til øget heteroge-nitet i klasserne og dermed sætte yderligere streg under nødvendigheden af klasseledelse. Ikke mindst tror jeg, at klasseledelse fremover også skal ses som et didaktisk og læringsmæssigt anliggende. I dag omhandler klassele-delse meget pædagogikkens form med fokus på generelle og almenpædagogiske forholdemåder og knap så meget indhold og didaktik.

I en del af den hidtidige forskning, ikke mindst den angelsaksiske, er læringsbegrebet fraværende (Szulevicz, 2012, p. 64). Dette gælder også senest det meget omtalte review om klasseledelse fra The Campbell Collaboration (Oliver et al., 2011), hvor klasseledelsens positive be-tydning for elevens læringsudbytte, problemadfærd og læringsmiljøet slås fast med syvtommersøm. Det er dog en bestemt form for klasseledelse, der er målt på, nemlig adfærdsledelsen, da man bevidst og helt fair har sorte-ret undersøgelser vedrørende instructional classroom

Ta’ sundhed med i din undervisning

Den nye landsdækkende indsats ’Sund ven’ er nu i luften! Målet er på en enkel måde at inspirere fagpersoner og ledere til at tage sundhed med i undervisningen og arbejde med at skabe sunde ram-mer på skolen.

Indsatsens omdrejningspunkt er hjemmesiden sundven.dk, der henvender sig både til lærere, elever, sundhedstjeneste, forældre og skolebestyrelser. Den del, der henvender sig til fagpersoner, er nu åbnet og fyldt med spændende materialer.

Faghæfte 21 – på den nemme mådeFor lærerne hjælper sundven.dk med at opfylde de mål, der er fastsat i faghæfte 21. På sundven.dk findes konkrete vejledninger til at integrere sundhedsundervisningen i en række fag. Desuden findes forslag til at involvere klassen eller hele skolen i et fælles sundhedsprojekt fx som en temauge eller dag - uanset om fokus er kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, sex eller sol. Alt er nemt og lige til at gå til!

Frem mod skoleårets start vil elev- og forældredelene af hjemme-siden blive tilgængelige, lige som der kommer en sundheds app og en Facebook side til de ældre elever.

Tilmeld dig nu!Tilmeld dig de løbende nyheder og få direkte besked, når de øvrige aktiviteter i indsatsen sættes i gang.

www.sundven.dk/tilmelding

TA’ SUNDHED MED I DIN UNDERVISNING

Den landsdækkende indsats ’Sund ven’, som var planlagt til efteråret 2012, er blevet udsat til 2013.

Målet er fortsat på en enkel måde at inspirere fagpersoner og skoleledere til at tage sundhed op i undervisningen og arbejde med at skabe sunde rammer på skolen.

På hjemmesiden sundven.dk vil der komme materiale, der henvender sig både til lærere, elever, sundhedstjeneste, foræl-dre og skolebestyrelser.

Faghæfte 21 – på den nemme mådeSundven.dk er en hjælp til at opfylde de mål, der er fastlagt i faghæfte 21. På hjemmesiden kan man fra 2013 hente vej-ledning, om hvordan man integrerer sundhedsundervisningen i en række fag. Der vil også være forslag til at involvere klas-sen eller hele skolen i et fælles sundhedsprojekt, fx som en te-mauge eller dag - uanset om fokus er kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, sex eller sol. Alt materialet er let at gå til!

Hjemmesiden Sundven.dk vil indeholde områder både for elever og for forældre. Der kommer en gratis sundhedsapp og en Facebookside særligt til de ældre elever.

Få besked - tilmeld dig nu!Tilmeld dig allerede nu på hjemmesiden, så får du besked og nyheder, så snart ’Sund ven’ går i gang:

www.sundven.dk/tilmelding

120502_SV_Folkeskolen_93x261_LBred9aug12.indd 1 10-08-2012 12:41:39


Klasseledelse

procedures fra, hvilket vil sige undervisningens didakti-ske elementer.

Anden forskning (Helmke, 2009) betoner dog i sti-gende grad, at nuvel er ro (og dermed adfærdsledelse) en betingelse for øget læring, men er adfærdsledelsen nok? Er det ikke også et spørgsmål om ledelse af hele under-visningskommunikationen, også læringsledelsen? Dette aspekt er interessant og kan med fordel undersøges nær-mere de kommende år.

Helmkes forskning kan være en interessant brobygger mellem adfærdsledelse og læringsledelse, da han siger, at dybest set kan læring og adfærd ikke styres direkte.1 Det er i den læringspsykologiske forståelse (Qvortrup, 2012), som en del af forskningen om klasseledelse bygger på, en præmis, der siger, at der er en kausalitet mellem lærerens ledelse og elevens sociale og faglige læring. Helmke siger derimod fra sin undervisningskommunikative position, at læring er noget, der opstår i den enkelte elev, men det er noget, som eleven som selvrefererende system selv bestemmer. Undervisningen bliver ikke mindre vigtig af den grund, men den har ikke direkte adgang til eleven, men den kan højst rammesætte elevens læring og positivt forstyrre og ‘prikke til denne’. Derfor bliver et fremtidigt interessant perspektiv ledelse af undervisningskommuni-kation, hvori der også optræder didaktiske begreber.

Svaret på artiklens overordnede spørgsmål, om klas-seledelse i Danmark er et manualiseret og konceptuali-seret modefænomen, er opsummerende et nej. Godt nok vil interessen for klasseledelse sikkert de kommende år gå op og ned, men ligesom farven sort aldrig går helt af mode, men altid er et stilsikkert, om end traditionelt valg af farve på f.eks. trøjen, ja så er klasseledelse et så grund-læggende element i den gode undervisning, at ‘helt af mode’ går begrebet nok ikke. Om end klasseledelse frem-over også vil være noget andet end, hvad forskningen og debatten om emnet hidtil har budt ind med. ●

1) Man kan derfor også argumentere for, at undervisningsledelse er en mere nøjagtig betegnelse end klasse- eller læringsledelse (Andersen 2012b), da man kan spørge, hvordan man kan lede andres læring, jf. begrebet lærings-ledelse? Man kan vel ikke andet end at opstille de optimale undervisnings-mæssige rammer, således eleven lærer sig noget. Tilsvarende kan begrebet klasseledelse virke lidt som en anakronisme, når der i den moderne skole er mange andre organisatoriske enheder at lede som lærer; f.eks. gruppen, hjemområdet etc. Klasseledelse giver også associationer i retning af alene en forståelse af begrebet som adfærdsledelse. Alligevel er klasseledelse valgt som begreb i denne artikel, da begrebet er det mest anvendte.

Litteratur:

Andersen, Peter (2012a): Hvordan forstår og praktiserer danske lærere klasseledelse? I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 1, februar, side 68-74.

Andersen, Peter (2012b): Undervisningsledelse – læreren som leder, I: Madsen, Claus (red.): Grundbog i pædagogik til lærerfaget, side 221-242, Aarhus: Forlaget Klim.

Danmarks Lærerforening (2010): Undersøgelse af unge læreres oplevelser i arbejdet som lærer. København: Danmarks Lærerforening.

Egelund, Niels og Kim Foss Hansen (1997): Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser. København: Undervisningsministeriet.

Evertson, Carolyn M. og Carol S. Weinstein (red.) (2006): Handbook of Classroom Management. Research, Practice, and Contemporary Issues. Mahwah, New Jersey og London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers.

Hattie, John (2012): Visible Learning for Teachers. Maximizing Impact on Learning. New York: Routledge. (Bogen udkommer februar 2013 på dansk på Dafolo Forlag).

Helmke, Andreas (2009): Unterrichtsqualität und Lererprofessionalität. Diagnose, Evaluation und Verbesserung des Unterrichts. Seelze-Velber: Klett. (Bogen udkommer foråret 2013 på dansk på Dafolo Forlag).

Muijs, Daniel og David Reynolds (2011): Effective Teaching. Evidence and Practise. 3. udgave. London: Sage.

Nordahl, Thomas, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margreth Aasen og Anne Kostøl (2010): Uligheder og variationer. Danske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer. Rapport til skolens rejsehold. Høgskolen i Hedmark og University College Nordjylland. København: Undervisningsministeriet.

Oliver, Regina M., Joseph H. Wehby og Daniel J. Reschly (2011): Teacher classroom management practices: effects on disruptive or aggressive student behavior. Campbell Systematic Reviews. Oslo: The Campbell Collaboration.

Qvortrup, Lars (2012): Læreruddannelsens lærebøger – den læringspsykologiske og den undervisningskommunikative position, I: PAIDEIA, pp. 39-.53.

Rasmussen, Jens, Martin Bayer og Marianne Brodersen (2010): Komparativt studium af indholdet i læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland og Singapore. Rapport til Regeringens Rejsehold. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Szulevicz, Thomas (2012): Hvis klasseledelser er svaret, hvad er så spørgsmålet? I: DPT, nr. 1, 2012)

Toptekst


Vær med I

dÅSerYddereN 2012

Så ruller Dåserydderen igen!Kan I godt lide sjove og seje spil, hvor I samtidig lærer noget om miljø? Så gå ind på dåsefabrikken.dk, hvor I kan spille og vinde en dejlig udflugt til klassen.

Til efteråret kan I være med i Dåserydderen, Dansk Retursystems skolekampagne. Her arbejder I med miljø og samler dåser og flasker ind i naturen. Samtidig kan I deltage i konkurrencen om at vinde 3.000 kroner til klassekassen.

Tjek dåserydderen.dk


Børne bogen Hvabe HarenSelvom et højt selvværd, er en nøg-le til at ha’ det godt, er der mange børn der kommer af sted med en selvværdsrygsæk, der ikke er fyldt tilstrækkeligt godt op til at forme en god og tilfredsstillende teen-ager- og voksentilværelse. Hvor-dan kan vi af fl ere og nye veje fylde mere selvværd i børnenes rygsæk, og hvordan kan vi så fl ere ‘Ha’ det godt-frø’, der kan spirer og give børnene en ople-velse af at være mere i balance med livets udfordringer? Det er en del af formålet med en ny børnebog: ‘HvabeHaren og dyrene i Ha’ det godt-skoven’. ●

‘HvabeHaren og dyrene i Ha’ det godt-skoven’

Forfatter: Th omas WiblingISBN (tryk bog): 978-87-995219-0-6ISBN (e-bog): 978-87-995219-1-Forlag: Forlaget Ha’ det godtPris: Kr. 149,- (inkl. moms)

Sådan begyndte verdenEn fortælling i børnehøjde om, hvordan verden blev til – fra BIG BANG til i dag – fortalt for børn.F.eks. da kæmpehavet på jorden var fyldt med blågrønne alger, der spiste og spiste og spiste – og derefter bøvsede luftbobler op, nok til at fylde himlen med ilt, så den blev blå og klar, som vi kender den i dag.

Sådan begyndte verden er en højtlæsningsbog, som forhåbentlig vil gøre børn klogere på og smitte dem med interesse og beundring for naturens fantastiske verden. ●

Sådan begyndte verden

Forfatter: Maren Weischer og Julie Andkjær OlsenIsbn: 9788711409282

MatematiKan

MatematiKan til brug i hverdagenog ved folkeskolens afgangsprøver“Kom godt i gang“ bøgerne for hen-holdsvis begyndertrin, mellemtrinog ældste trin giver eksempler på,hvordan MatematiKan virker oggiver forslag til, hvordan elevenkan arbejde med MatematiKan.

Få en kommuneaftaleLæs mere og tilmeld dig på www.dkmat.dkØnsker I en særlig introduktion på jeres skole eller i jereskommune, kommer vi gerne, hvis I er mindst 10 lærere samlet.

Forlaget Matematikwww.dkmat.dk

Forbereddine elever tilfremover atbruge PC tilafgangsprøvernei matematik.MatematiKaner et godtbud!

Kom godt i gang med 8.0

Gratis i4. kvartalI hele 4. kvartal 2012er det muligt at fåMatematiKan gratis påprøve for alle skoler,der blot har tilmeldten enkelt klasse tilDanmarks Matematik-lærerforenings storeevent, MatematikkensDag. Det koster ikkenoget at deltage.Læs mere ogtilmeld skolen påwww.dkmat.dk

Kom godt i gang

Mellemtrinnet

Kom godt i gangMellemtrinnetKom godt i gangMellemtrinnet


Frilæsning

Træning af ordlæsefærdighederI grundskolen stilles hele tiden krav til, hvor godt eleverne skal kunne læse, men i undervisningen er der sjældent tid til mere end den helt basale undervisning. Læsestrategen er en ny serie træningsmaterialer, som er henvendt til elever i de små klasser. Serien er udviklet til at træne læsefærdigheder på en sjov måde. Der er udkommet to hæfter, og fl ere er på vej i løbet af efteråret.

I hæfterne er der en kort instruktion til hvert afsnit, som læreren kan demonstrere og indlede med. Bagefter kan ele-verne arbejde videre selv, f.eks. i små læsegrupper. Opgaverne er opbygget på en måde, så eleverne gradvist kan arbejde mere selvstændigt og øve sig videre derhjemme, når der ikke er tid i skolen.

Elementær ordlæsning 1 fokuserer på basale lydstrategier i ordlæsning og træner i lydrette ord op til tre bogstaver, bl.a. med opgaver i bogstavernes standardlyd, genkendelse af hyppige funktionsord og læsning af korte sætninger.

Elementær ordlæsning 2 har fokus på strategier til lydnære ord og træner i ord på op til seks bogstaver, bl.a. med opgaver i alternative bogstavlyde, stavelsesdeling, to konsonanter før og efter vokal og endelserne -e, -en, -er.

Hæfterne er i farver og illustreret med sjove tegninger. ●

Elementær Ordlæsning 1

Forfatter: Lene MøllerHogrefe Psykologisk Forlag A/SISBN 978-87-715-000-5Pris: 2 kr. + moms

Elementær Ordlæsning 2

Forfatter: Lene MøllerHogrefe Psykologisk Forlag A/SISBN 978-87-715-001-2Pris: 2 kr. + moms

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S

k

aBc dEfghij Lene Møller

1l

opqr

sTuv

xyzøæåN

Elementær ordlæsning

m Læ

sestrateg

en

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S

ø å

k

aBc dEfghij Lene Møller

2l

opqr

sTuv

xyzøæåN

mElementær ordlæsning

Læ

sestrateg

en

Viborg

Århus

RandersGrenå

Aalborg

FrederikshavnBlokhus

HirtshalsSkagen

Thisted

Skive

SilkeborgHerning

Ringkøbing

Kom helt tæt på dyrene...Viborg

Århus

RandersRandersGrenåGrenå

Aalborg

FrederikshavnFrederikshavnBlokhusBlokhus

HirtshalsSkagen

ThistedThisted

Skive

SilkeborgHerning

Ringkøbing

Kom helt tæt Kom helt tæt på dyrene... på dyrene...

2 overnatninger fra kr. 85,-

Super fed lejrskoleNår overnatningen er betalt, har I fri adgang til et hav af oplevelser. Bl.a. vandland, fiskesø, tennis, badminton, squash, fodbold, bordtennis og par3golf.

Super fed lejrskole



Når Parken er åben, har I også fri adgang hertil.Ellers kan I besøge Jungle-land med 4D-biograf, Zoo og Tarzansti.Andre ting skal I betale for: Bl.a. bowling, lasergame, minigolf, skoletjeneste mv.

Se åbningstider og flere idéer på jesperhus.dk

Jesperhus FerieparkHer har I alt på ét sted!

BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉEREn udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CENTER FORBOLIGSOCIALUDVIKLING

Forskerantologi om dysleksiHvordan fi nder man de elever¨, som har eller er i risiko for at udvikle alvorlige læsevanskeligheder? Og når vi har fundet dem, hvad skal vi så gøre? Kan de ‘helbredes’, eller er det et livslangt handicap? Er der forskel på elever med dysleksi og elever med an-dre vanskeligheder? Spørgsmål stillet af Lis Pøhler, Master i spe-cialpædagogik i forordet til bogen ‘Dysleksi – en fælles nordisk udfordring’. En række forfattere med forskerbaggrund bidrager med en række indlæg, de forsøger at besvare disse spørgsmål. ●

Dysleksi – en fælles nordisk udfordring

Landsforeningen af Læsepædagoger i DanmarkAntologi med bidrag fra Lis Pøhler (red.), Erna Árnadóttir, Carsten Elbro, Jørgen Frost, Turid Helland, Guðmundur Kristmundsson, Pekka Niemi, Renate Valtin og Ulrika Wolff ISBN: 978-87-747-04-9Pris: kr. 195,00 (inkl. moms)

Dysleksi– en fælles nordisk udfordringRedigeret af Lis Pøhler

ST

Dysleksi – en fælles nordisk udfordring

Redigeret af Lis Pøhler

Dysleksi– en fælles nordisk udfordringHvordan finder vi de elever, som har eller er i risiko for at udvikle alvorligelæsevanskeligheder? Og når vi har fundet dem, hvad skal vi så gøre? Kan de”helbredes”, eller er det et livslangt handicap? Skal vi skelne mellem elevermed dysleksi og elever med andre læsevanskeligheder?

Forskerne Carsten Elbro, Jørgen Frost, Turid Helland, Erna Árnadóttir ogGuðmundur Kristmundsson, Pekka Niemi, Ulrika Wolff og Renate Valtinbidrager hver især med bud på svar på nogle af spørgsmålene. Tilsammenskaber artiklerne en bred forståelsesramme for både elevernes og lærernesudfordringer.

Dysleksi – en fælles nordisk udfordring anbefales til lærere i grundskolerog ungdomsuddannelser samt til grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere.

Bogen udgives af Landsforeningen af Læsepædagoger i Danmark. Den er blevet til på initiativ af Lis Pøhler i samarbejde med de øvrige nordiskelæsepædagogiske foreninger. De nordiske forfattere er blevet bedt om at skrive på dansk, norsk eller svensk. På den måde håber vi, at bogen delsvil bidrage til at styrke det nordiske samarbejde, dels vil blive læst i alle de nordiske lande.

STISBN 978-87-7473-043-9


Frilæsning

Lektiecaféer gør en forskel i boligsociale områderDer er siden 2003 oprettet mere end 400 lektiecaféer ud over hele landet. En ny un-dersøgelse har kigget på de lektiecaféer, der ligger i boligsociale områder.

Undersøgelsen viser, at de unge ofte står med faglige udfordringer, som lek-tiecaféerne er med til at tage hånd om. 86 procent af eleverne svarer, at de ofte eller altid har svært ved at lave lektier alene, og 77 procent mener, at de får lavet fl ere lektier end før, de kom i lektiecafeen.

Indsatsen består først og fremmest i den faglige støtte, men for mange elever er støtten lige så meget i forhold til øget selvværd og positiv voksenkontakt.

Undersøgelsen viser også, at der er tilfredshed blandt projektlederne, lektie-hjælpere og folkeskolelærerne med det faglige udbytte. Det er de professionelles indtryk, at der er en sammenhæng mellem elevernes motivation for at lave lektier og de succesoplevelser, de får i skolen.

Lektiecafeernes beliggenhed har ifølge undersøgelsen stor betydning. Når den

ligger midt i boligområdet, er det nem-mere at tiltrække de unge.

Det er ‘Brug for alle unge’ under Mi-nisteriet for Børn og Undervisning, der opretter og udvikler lektiecafeer i bo-ligsociale områder. ●

Boligsociale lektiecaféer – En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder, maj 2012

Center for Boligsocial UdviklingForfattere: Mette Fabricius Madsen, projektlederFrederik Mühldorff SigurdLasse KjeldsenKasper Krog PedersenISBN: 978-87-92798-07-7Udgivelsen kan frit hentes på www.cfbu.dk.

65

www.cphhostel.dk [email protected] TLF 3311 8585

Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand.Bl.a. Hovedbanegården (ca. 900 meter), Strøget og Råd-huspladen ca. 5 minutter.

Som noget nyt kan der hop-pes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

Lækker morgenmadsbuf-fet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder de-suden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge.

Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer.

Alle værelser har eget bad og toilet.

L e j r s k o l e i K ø b e n h a v n

Oftest ringer lærerne til forældre. De oplever, at problem-

stillinger bedst løses mundtligt, men de ringer også, når noget

går godt.


FrilæsningFrilæsning

Skole-hjem-samarbejde med udsatte forældreNy rapport om det gode skole-hjem-samarbejde giver inspiration til samarbejdet med forældre i udsatte positioner


I en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut peges der på en række faktorer, der kendetegner et velfungerende skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner. For eksempel bør ledelse og lærere have en fælles forståelse for målet med skole-hjem-samarbejdet, være bevidste om rammerne/grænserne for forældrenes deltagelse og lave forventningsafstemning med forældrene.

Undersøgelsen går tæt på, hvad seks udvalgte skoler, der alle er stærke på feltet, gør for at skabe en god relation til udsatte forældre. Den bygger også på knap 400 skolelederes svar om praksis i skole-hjem-samarbejdet. Alle deltagende skoler har en-ten en høj andel af tosprogede elever eller en høj andel af elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet.

Forældre vigtige for elevens skolegangLedere og lærerne på de seks skoler tilpasser samarbejdet med forældrene fra gang til gang – afhængigt af den enkelte forælder og den specifikke problemstilling. Lærerne finder andre måder at møde forældre på, når de traditionelle samarbejdsflader som forældre-møder og skole-hjem-samtaler og kommunikation via skolens intranet ikke fungerer. F.eks. fordi forældre dårligt læser dansk, ikke har en pc eller mangler socialt overskud.

Når lærerne i så høj grad differentierer forældresamarbejdet, er det fordi, de ønsker en god relation med forældrene og ser dem som vigtige samarbejdspartnere, der kan give noget posi-tivt til børnenes skolegang. På 80 procent af skolerne arbejder lærerne særligt med det grundsyn, at alle forældre, også udsatte forældre, kan bidrage til deres børn skolegang. På de seks skoler, som i særlig grad er gode til at omsætte denne tilgang til foræl-dre i praksis, selv når samarbejdet er rigtig svært, vælger lærerne i praksis en uformel, ligefrem og mundtlig kontaktform. Oftest

ringer lærerne til forældre. De oplever, at problemstillinger bedst løses mundtligt, men de ringer også, når noget går godt, og ar-bejder bevidst på at skabe en god relation løbende – de sætter ‘i banken til svære tider’.

Vedholdende lærereLærerne på de seks skoler går langt i deres bestræbelser på at involvere og engagere forældre, og de er vedholdende, selv når samarbejdet er under pres. Indsatsen kan handle om alt fra at sms’e til forældre for at sikre, at en elev kommer i skole, ringe til forældre for at minde om aftaler (meget udbredt på 41 procent af skolerne) eller kigge forbi efter skoletid hos en forælder. Halvde-len af skolerne (51 procent) hjælper i særlig grad forældre til at støtte deres børns lektielæsning, f.eks. ved at undervise forældre i regnemåder.

MetodeUndersøgelsen baserer sig på en forundersøgelse, en spørgeske-maundersøgelse blandt skoleledere og interview på seks skoler. Forundersøgelsen identificerede en række faktorer, der ifølge forskning kendetegner velfungerende skole-hjem-samarbejde. Faktorerne er afsæt for spørgeskemaundersøgelsen blandt skoler og for udvælgelsen af de seks skoler. Dvs. de seks skoler er nøje udvalgt ud fra, hvordan skolelederne besvarer spørgeskemaet, og hvordan de på skolen indfrier faktorerne. Spørgeskemaun-dersøgelsen blev sendt til knap 700 skoler med en høj andel af tosprogede elever og/eller en høj andel af elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet. Knap 400 skoleledere besvarede spørgeskemaet.

Udsatte forældreBegrebet udsatte forældre dækker her over forældre som af vidt forskellige grunde kan være udsatte, dvs. på grund af sociale, sproglige, kulturelle, økonomiske eller tidsmæssige forhold. F.eks. at de ikke læser dansk, er analfabeter, har dårlige ople-velser fra egen skoletid, som de overfører til barnets situation. Det kan også være ordblindhed, mangel på socialt overskud eller misbrug af alkohol eller stoffer, der gør forældre udsatte i en el-ler anden grad. ●

Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner

2012 Danmarks Evalueringsinstitut40,- kr. inkl. momsISBN 978-87-7958-671-0Kan downloades gratis på www.eva.dk

67

Klik ind på NTSnet.dk og fi nd inspiration, netværk og det store overblik

Udviklingen løber hurtigt indenfor undervisnings-

området. Nye tiltag og buzzwords dukker op dagligt.

Nye muligheder åbner sig for dig, der underviser i

naturfag. Har du brug for et samlet overblik, så kig

indenfor på NTSnet.dk – dit vindue til en bedre

undervisning i natur, teknik og sundhed.

Samarbejde

med uformelle

læringsmiljøer

Temadage,

workshops og

events

Livslang

– læring

Emnebaseret udskoling

Nordisk Skole Ny læ

rer-

uddannelse

Udeskole

Skole-

virksomheds-

samarbejde

Kommunal

indsats

Sundhed og

naturfag

Efter-

uddannelse

Skole

Skole

Skole

Danmarks største kæde af fotospecialbutikker udvider vores sortiment med konceptet Skole PhotoCare.

I samtlige PhotoCare butikker finder du engagerede og dygtige medarbejdere, der igennem mange år har oparbejdet en solid erfaring i samtlige facetter af fotograferingen.

Den erfaring vil vi nu bruge på at give jer Danmarks bedste skolefotos

Vi er lokale og tæt på jer, det giver mange muligheder

og en fleksibilitet som ingen andre kan tilbyde.

Samarbejde, fleksibilitet fleksibilitet & kvaliteter nøgleordene i Skole PhotoCare.

Samarbejde betyder, at vi sammen finder den bedste løsning – for jeres skole. Det kan vi gøre, fordi vi er tæt på og er fagfolk der kan afdække jeres behov.

jer Danmarks bedste skolefotos

Vi er lokale og tæt på jer, det giver mange muligheder

fleksibilitet fleksibilitet

Samarbejde betyder, at vi sammen finder den bedste løsning – for jeres skole. Det kan vi gøre, fordi vi er tæt på og er

Det er

nemtat samarbejdemed Skole PhotoCare

Velkommen

Find din lokale skolefotograf på www.photocare.dk

magasinet skolen, august 2012

Documents