magasinet skolen, oktober 2012

skolen.MA

GA

SIN

ET

Nr.

5, o

ktob

er 2

012

PALS-programmet i praksisBedst med dialog om mobilreglerErgonomi i børnehøjdeNy Nordisk Skole

PALS-programmet i praksis

Stort tema om skolerejser og lejrskole

Tema om ungdomsuddannelse

59

Klik ind på NTSnet.dk og fi nd inspiration, netværk og det store overblik

Udviklingen løber hurtigt indenfor undervisnings-

området. Nye tiltag og buzzwords dukker op dagligt.

Nye muligheder åbner sig for dig, der underviser i

naturfag. Har du brug for et samlet overblik, så kig

indenfor på NTSnet.dk – dit vindue til en bedre

undervisning i natur, teknik og sundhed.

Samarbejde

med uformelle

læringsmiljøer

Temadage,

workshops og

events

Livslang

– læring

Emnebaseret udskoling

Nordisk Skole Ny læ

rer-

uddannelse

Udeskole

Skole-

virksomheds-

samarbejde

Kommunal

indsats

Sundhed og

naturfag

Efter-

uddannelse

www.cphhostel.dk [email protected] TLF 3311 8585

Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand.Bl.a. Hovedbanegården (ca. 900 meter), Strøget og Råd-huspladen ca. 5 minutter.

Som noget nyt kan der hop-pes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

Lækker morgenmadsbuf-fet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder de-suden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge.

Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer.

Alle værelser har eget bad og toilet.

L e j r s k o l e i K ø b e n h a v n

Magasinet Skolen Nr. 5, oktober 2012, 18. årgangForside: Colourbox

UdgiverByggeplads Danmark ApSSolvang 23, Postboks 1463450 AllerødTlf: 4817 0078www.skolemagasin.dk

RedaktionAnsvarsh. redaktør: Kim SejrE-mail: [email protected]

Redaktionssekretær: Tania ClausagerE-mail: [email protected]

Grafi sk tilrettelægning: Ian PetersenE-mail: [email protected]

AnnoncerSalg: Michael ØstergaardE-mail: [email protected]: 4813 1378

Annoncekoordinator: Lene Lykke CarlsenE-mail: [email protected]: 4813 1379

TrykScanprint A/S, Viby J.

AbonnementSeks årlige numreDKK 320 (eksl. moms)Løssalg DKK 50(eksl. moms og porto)

Magasinet Skolen er politisk og økonomisk uafhængigt og udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarier og skoleforvaltninger i hele landet. Journalistisk formidling af aktuel viden og debat om forhold i folkeskolen.

Artikler og billeder i magasinet Skolen må ikke benyttes kommercielt uden udgiverens tilladelse.

Trykt oplag: 3.400ISSN: 1901-1628

Indhold

Magasinet Skolen · 2012 nr. 5 3

Indhold

En god start på livetUddannelse bliver mere og mere vigtig. For at forstå sig selv og en ver-den, der hele tiden kommer tættere på via medierne – men først og fremmest for at få et job. Og naturligvis helst et godt job, der giver glæde og tilfredsstillelse og gør en i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Jobs, hvortil der ikke kræves uddannelse, er ved at forsvinde, og der-for er det helt afgørende, at folkeskolens elever kommer videre med en ungdomsuddannelse. Og det kniber desværre stadigvæk nogle steder, som det fremgår af vores tema om ungdomsuddannelser i denne udgave.

Kommunerne imellem er der stor forskel på, hvor mange af de unge der forventes at få en ungdomsuddannelse i fremtiden. Skiftende rege-ringer har haft som målsætning, at mindst 95 procent af en skoleårgang skulle have mindst én ungdomsuddannelse, men tallene viser desværre, at der i mange kommuner er omkring 20 procent af en skoleårgang, der ikke får en ungdomsuddannelse. Det er fi nt, at det er en topprioritet for regeringen at få hævet kvaliteten i erhvervsuddannelserne og få skaf-fet fl ere praktikpladser. I sidste ende drejer det sig om hårdt arbejde i et ambitiøst sam-arbejde mellem alle parter: forældre, lærere, skole, kommune, ungdomsuddannelser og virksomheder.

Kim Sejr, chefredaktør

4 Det vi lærer i dag, er ikke det, vi skal kunne i morgen ...

6 PALS – skoleudvikling med kompetenceløft

8 PALS i praksis – en tur i rutsjebanen …

10 Se om din klasse trives – sort på hvidt

12 Ungdomsuddannelser12 Stor forskel på unges

uddannelsesniveau13 Byggeri på skoleskemaet14 Anonym, digital vejledning er

populær16 Den praktiske vej til

uddannelse18 På udstilling med

ungdomsuddannelser

21 Skolerejser21 Finansiering af skolerejse er

faktisk frivillig24 Få mere lejrskole for pengene 26 Skientusiast blev rejsedirektør

28 Inspiration til et sabbatår30 Vulkaner og varme kilder32 Rejs til London eller Sydney

– eller et sted midt imellem ...34 Vejen til en vellykket skolerejse36 Ressourcecenter skal styrke

inklusion

40 Ergonomi og indretning40 Indretning og ergonomi i

børnehøjde42 Stærkt inventar til fl ittig brug44 Møbler til det sociale frikvarter46 Ergonomiske møbler til

klasseværelset48 De professionelle er afgørende50 Om at undervise i forståelse og

tolerance52 Generel tilfredshed med

skolernes mobilregler54 Danske skole elever ligger

middel i forhold til minimums-timetal

56 Frilæsning

- Værdier som kreativitet,

foretagsomhed, nysger-

righed, ansvarlighed og ini-

tiativ bliver langt vigtigere i

fremtiden, fremhæver Peter

Hesseldahl.

Magasinet Skolen · 2012 nr. 54

Fremtidens kompetencer

Det vi lærer i dag, er ikke det, vi skal kunne i morgen ...Fremtidens kompetencer kan udfordre selve den logik, der præger opdelingen af fag, brugen af undervisningsmidler og rollefordelingen mellem lærer og elev, mener fremtidsforsker Peter Hesseldahl

Af Peter Hesseldahl

Det 21. århundredes kompetencer er et stort emne, men man kan undersøge det ud fra en figur, der ikke er mere kompliceret, end

at den kan kradses ned på en serviet.Man tegner to kasser. Den ene kasse rummer det, vi

lærer i skolen i dag. Den anden kasse rummer det, vi skal kunne i morgen. De to kasser overlapper for det meste – selvfølgelig, det er jo ikke som om, at dagens skolesystem er fuldstændig uanvendeligt i forhold til fremtidens krav. Det interessante er snarere, hvor meget de to kasser er forskudte. I hvor høj grad er der forskel på det, vi lærer i dag og det, vi skal kunne i morgen? Og hvad kan vi gøre for at formindske det gab?

I første omgang handler det om at forstå, hvilke fremtidige kompetencer der ikke er dækket af nutidens skolesystem. Et kig på fremtidsudsigterne antyder, at de kommende årtier vil blive præget af omfattende og grundlæggende forandringer – teknologisk, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt.

Nye kompetencerPå det helt overordnede niveau er der især seks områ-der, hvor nye tider betyder, at vi får brug for nye typer af kompetencer:

Den fortsatte sammensmeltning af den fysiske og den virtuelle virkelighed. En ekstremt digitaliseret verden har andre spilleregler og byder på andre muligheder, og det er afgørende at kunne udnytte dem fuldt ud og ubesværet.

Den fortsatte globa-lisering ælter kulturer, økonomier og politik sam-men, hvad enten vi vil eller ej. Fokus og magt rykker væk fra USA og Europa, og kunsten bliver at bruge den større mangfoldighed som en ressource, snarere end en trussel.

Videnskabelige dis-cipliner og traditionelle faggrænser opløses og kombineres på nye må-der. Der vil være behov for forståelse på et mere overordnet og systemisk niveau for at kunne handle i forhold til mere sam-mensatte og komplekse problemstillinger.

De stadig mere påtræn-gende klima, miljø- og ressourceproblemer, vil fordre en form for ‘eco-litteracy’; en dyb forståelse for miljømæs-sige sammenhænge og størrelsesforhold, og ikke mindst for konsekvenserne af vores handlinger i forhold til dem.

Vi får større mulighed og dermed større ansvar for at holde os sunde. Indsigt og forståelse i ens egen krop og


velbefi ndende vil være en vigtig del af fremtidens velfærd – og det vil have stor økonomisk betydning.

SelvforståelseEndelig – og måske vigtigst – er der det, man kan kalde et mindset; individets indstilling og selvforståelse i for-holdet til samfundet. Det er en væsentlig men lidt overset funktion, at skolen socialiserer os. I netværkssamfundet bliver værdier som kreativitet, foretagsomhed, nysger-righed, ansvarlighed og initiativ langt vigtigere end i industrialderen

Uden de seks nævnte kompetencer, vil man få meget svært ved at trives i fremtidens samfund – men deres be-tydning vokser hurtigere end skolerne kan nå at tilpasse sig. Udfordringen er at få de typer af kompetencer inte-greret i undervisningen – og det er næppe den traditio-nelle undervisningsform, der er den mest eff ektive og eg-nede til dét. Det er en del af fremtidens kompetencer, at de udfordrer selve den logik, der har præget opdelingen af fag, brugen af undervisningsmidler og rollefordelingen mellem lærer og elev.

Hvis vi lige vender tilbage til fi guren på servietten igen, er det også interessant at undersøge feltet af emner, som vi lærer i dag, men som ikke er relevante fremover. Hvad kan vi undvære? Er der områder, der ikke er værd at bruge ressourcer på længere? Er der ligefrem viden, metoder og opfattelser, som er uhensigtsmæssige og fast-holder os i et forældet verdensbillede?

Figuren er simpel, men den er ekstremt vigtig. Viden og kompetence er Danmarks vigtigste ressource. Det er afgørende, at vi vedligeholder, styrker og fornyer den indsigt og innovationsevne, der er grundlaget for vores fremtidige velstand og velfærd. ●

I 2003 blev Peter Hesseldahl ansat i LEGO VisionLab som fremtidsforsker og teknologi-ekspert – med fokus på robotics, mobil kommunikation og elektroniske universer. I 2005 rykkede han til Danfoss Universe, og er i dag senior innovation specialist i Universe Fonden.

Fakta om PALS

• Gøye Thorn Svendsen er pro-gramleder for PMTO og PALS, aut. psykolog

• PMTO (Parent Management Training, Oregon modellen)

• PMTO er udviklet siden slutnin-gen af 1960erne på universi-tetet i Oregon. Det har siden 1999 også været brugt i Norge, hvor der løbende er sket tilpas-ning til nordiske forhold. PMTO har været brugt i Danmark siden2005.

• PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil)• PALS er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af

børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælp-ning af adfærdsproblemer.

- I kommuner, hvor PALS

er indført på specialsko-

ler, er konstateret stort

fald i antallet af fasthol-

delser, fremhæver Gøye

Thorn Svendsen.


PALS-programmet

PALS – skoleudvikling med kompetenceløftSkoleudviklingsprogrammet PALS imple-menteres på over 50 skoler i Danmark. Eva-lueringer peger på, at programmet både giver god effekt og større arbejdsglæde – også i en dansk skole-sammenhæng

Af Gøye Thorn Svendsen, aut. psykolog

Kravene om større inklusion, færre special undervisningsressourcer og øget fag-lighed er for mange forbundet med en be-

sparelsestænkning. Hvis man oven i dette kræver større arbejdsglæde og bedre trivsel for både ansatte og elever, kan det lyde som en urealistisk forestilling. Alligevel er det denne vision, der er opstillet for den skoleudvikling, 12 kommuner nu har iværksat ved implementeringen af PALS – Positiv Adfærd i Læring og Samspil.

I 2008 påbegyndtes pilotforsøg med PALS. I den efter-følgende tilpasning til dansk skolekontekst er danske ma-terialer under udarbejdelse, og til grund for tilpasningen foretog SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – en undersøgelse af de foreløbige resultater.

EvalueringsresultaterUndersøgelsen viser stor be-gejstring i personalet for pro-grammet. 67 procent af de ad-spurgte oplever et bedre eller

klart bedre skolemiljø. Det er bemærkelsesværdigt, at denne positive vurdering er markant højere blandt pæda-goger og andet skolepersonale. Lærergruppen giver også positive besvarelser, men på et lidt lavere niveau. Hele 86 procent af hele personalet oplever øget kompetence i håndtering af problemadfærd.

PALS omfatter hele personalegruppen. International forskning har påpeget, at det især er skolens fælles me-stringskompetence, der afgør om skolen klarer at hånd-tere de udfordrende elever og samtidig sikre udvikling af de sociale kompetencer for alle elever. Klasserumsledelse, socialfærdighedstræning osv. kan være vigtige elementer, men det er personalets fælles mestring, der er afgørende. På pilotskolerne svarede hele 94 procent, at udarbej-delsen og håndhævdelsen af fælles retningslinjer havde medvirket til udvikling af et forbedret skolemiljø.

Implementering tager tidPALS kræver nytænkning og udfordrer på en række punk-ter den pædagogiske vanetænkning. Det tager minimum tre-fire år at implementere PALS med et kompetenceløft af hele personalet, dybtgående drøftelser, ændringer af de konkrete handlinger samt en udvidelse af såvel forståelse som tilgang til adfærdsproblematikker.

Ikke overraskende blev de største ændringer konstate-ret, hvor implementeringen var stærkest. Skeptikere har ment, at arbejdet på et tydeligt vidensbaseret grundlag ville stride mod en dansk skolekultur. De foreløbige un-dersøgelser peger ikke på, at dette er tilfældet.

EffekterUndersøgelsen blev foretaget godt og vel midtvejs i im-plementeringsprocessen og omfatter derfor ikke under-søgelser af effekt på elevniveau (eleverne blev i pilotforsø-get inddraget 1-1½ år inde i processen). Det blev forsøgt evalueret, om der kunne peges på effekter f.eks. ved hen-visning til specialundervisning eller elevfravær. Forsøget mislykkedes. Der opsamles ikke tilstrækkeligt data på en sammenlignelig måde i de danske skoler. Her er brug for yderligere forskning og ændrede procedurer. Evaluerin-gerne fra de deltagende kommuner peger på positive ef-fekter. I kommuner, hvor PALS er indført på specialskoler, er der konstateret stort fald i antallet af fastholdelser. An-dre kommuner oplever en forøgelse af den reelle under-visningstid med over fem min. pr. time, hvilket stemmer overens med, at 73 procent i undersøgelsen oplevede en forbedring af læringsmiljøet. PALS implementeres med støtte fra Socialstyrelsen. ●

JEG VIL HAVE UDDANNELSE med personligeservices, der gørtingene enKlere

Bedre SERVICEBASERET

UDDANNELSE

digitalisering af uddannelsesseKtoren

Kom til gratis seminar om de digitale teknologier der forbedrer fremtidens uddannelsestilbud.

De offentlige institutioner er i dag udsat for et voldsomt pres på omkost-ningerne, der gør det nødvendigt at finde løsninger, som kan være med til at optimere og strømline deres workflows.

Derfor vil vi på dagen kortlægge, hvordan du kommer godt i gang med konkrete digitaliseringsprocesser.

Se eksempler på: www.konicaminolta.dk/uddannelseTilmeld dig på: www.konicaminolta.dk/arrangementer

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Ann_210x297_Seminar_Digitalisering.indd 1 17/09/12 14.59

- PALS bygger på et fundament

af positive forventninger, ele-

verne skal mødes af voksne,

der tror på dem og anerkender

dem, for det de er, fremhæver

Lone Boll Jørgensen.


Gennem PALS får man en række hjælpeværktøjer, der udfordrer vanetænkning og refleksion omkring løsning af problemer med uhensigtsmæssig adfærd, mener lærer og pædagog Lone Boll Jørgensen

Af Lone Boll Jørgensen, pædagog og lærer

Det var ikke med armene højt hævede over hovedet i jubel, at jeg tilbage i 2008 gik ind til mit første møde i PALS-teamet på Ikast

Østre. Ikke kun fordi en PALS-håndbog vejer tre kilo (skrevet

på norsk), men også fordi jeg anså mig selv for at være en ret habil lærer med gode pædagogiske kompetencer – og begreber som ‘evidens’ og ‘systematik’ pirrede til min for-nemmelse af indskrænket handlefrihed, og mine erfarin-ger med ‘at løfte i fl ok’ i andre sammenhænge kom ofte til at handle om ‘laveste fællesnævner’.

Det har været fi re års pædagogisk-procestur i en rut-sjebane, der går op og ned, har skarpe sving og enkelte loop, men hver gang vi er nået i mål, har jeg været klar på en ny tur. På opfordring vil jeg i det følgende fortælle om nogle af de ‘sving’, som sæt-ter de stærkeste spor i min PALS-praksis som ansat på Ikast Østre.

Fælles mestringDet er personalet, der i fæl-lesskab defi nerer de positive

forventninger, evt. fælles konsekvenser og ikke mindst, hvad der anses for problemadfærd på skolen. Det bety-der, at det der på én skole er forventet adfærd (ex. at gå på gangen), ikke nødvendigvis er det på en anden. PALS er altså lokalt forankret i samspil med skolens kultur og øvrige praksis. Når du har set én PALS-skole, har du altså kun set én.

Personalet har altså i fællesskab skabt ‘regelmatricen’ og lægger derved spor ud for eleverne i læring og sam-arbejde på skolen. De positive forventninger (kontekst-markører) tydeliggøres bl.a. gennem eff ektive beskeder og tydelig klasseledelse. På samme måde kan man sige, at PALS-håndbogen, -vejlederen, -tovholderen og -teamet lægger spor ud for personalet i det pædagogiske arbejde. Vi har udviklet et fælles sprog om forventet adfærd, om pædagogiske strategier, og når problemer opstår, har vi et fælles systemisk, løsningsorienteret afsæt: Det er ikke barnet, læreren, forældrene, klassen, der er problemet – det er problemet, der er problemet! Det giver mange veje ind i løsningen ...

Det er min klare overbevisning, at fælles mestring, både på kollegialt niveau og blandt eleverne, er det, der giver den mest markante forandring i læringsmiljøet.

Lone Boll Jørgensen

Lone Boll Jørgensen er ud-dannet pædagog og lærer og har arbejdet på Ikast Østre Skole siden 2003.

PALS i praksis – en tur i rutsjebanen …


PALS-programmet

Anerkendelse og rosPALS bygger på et fundament af positive forventninger, eleverne skal mødes af voksne, der tror på dem og anerkender dem, for det de er. Det er fundamentalt, at børn føler sig set, hørt og forstå-et. Sideløbende hermed skal børn gives retning i det sociale liv, i det arbejdsfællesskab som skolen er. Det gøres på en PALS-skole gennem positivt definerede forventninger, der er tillært børnene gennem bl.a. rollespil, med opmuntring, skulderklap og synlige tegn (PALS-kort) og milde forudsi-gelige konsekvenser. Når uhensigtsmæssig adfærd opstår, er det den, der her og nu skal løses, så vi kan komme videre med kerneopgaven – undervisning. Gode ideer til konfliktløsning opstår sjældent, mens konflikten står på (tænk bare på et hjemligt skænderi) – nye ideer opstår i fredstid, det er her eleven skal mødes på refleksionens domæne.

Er den uhensigtsmæssige adfærd tilbagevendende, udfordres lærernes refleksion: Hvad er barnets intention? Hvad er konteksten? Er det samme tid/samme sted? Undtagelser? Hvad er vores rolle? Hvor kan vi sætte ind? Hvordan kan vi forebygge? osv. Her tilbyder PALS en række hjælpeværktøjer, som udfordrer vanetænkning og refleksion eks. problemløsningsmodellen og FAV (iagt-tagelsesværktøj), ligesom der er bud på konkrete tiltag, der hurtigt kan tages i anvendelse (tjek ind/tjek ud, skole/hjemkort, individuelt støtteteam).

Det er afgørende for et menneskes livsduelighed, at det har et minimum af social kompetence. Der kan være mange grunde til, at børn ikke har de nødvendige kom-petencer for ligeværdig deltagelse i fællesskabet, men der er ingen undskyldning for ikke fortsat at prøve at lære dem det. Vi skal anerkende den udfordring, de børn står overfor, og gøre vejen til mestring overskuelig og holde fokus på de, nogen gange små skridt, de tager i en positiv retning. Anerkendelse og ros er altså ikke et enten/eller, men et både/og – og det gælder alle.

Individuelle indsatserImplementeringen af PALS på et generelt niveau og et individuelt niveau har skabt ændringer i skolens or-ganisation. Det betyder bl.a. at skolens pædagogiske ressoursepersoner er samlet i et ressourseteam, der or-ganiserer alle individuelle tiltag, hvad enten det handler om eksempelvis AKT, specialundervisning eller coaching af lærere og team. Der kunne skrives en hel artikel om den fleksible organisering og de strenge, der tegner sig i samarbejdet med eksempelvis PPR, men for de ansatte betyder det, at de har én direkte vej til hjælp, og målet er, at der er gang i en eller anden form for indsats indenfor to dage. Der er altså hurtig hjælp at hente hos lokale res-soursepersoner og individuelle tiltag.

ImplementeringDer er i min optik ikke noget nyt i de pædagogiske ele-menter i PALS, det er sammensætningen og det store fælles fokus, i sær i de første år af implementeringen, der skaber forandringen. Den proces udfordrer personalets pædagogiske- og faglige overskud, energi der efterfølgen-de frigives, når der er skabt fælles sprog og hele skolen er på vej mod fælles mestring af et fundament af sociale og læringsmæssige kompetencer.

Vi er fortsat udfordret på systematik og evidens, så rutsjebaneturen fortsætter. Processer går op og ned – det er både vores skoles udfordring og styrke, og der er fort-sat brug for et PALS-team, der fastholder fokus på det, vi lykkes med og vedligeholder sporene, for det er fælles mestring, der rykker – og det er ikke det samme som at gå i takt. ●

❝Det er min klare overbevisning at fælles mestring, både på kollegialt niveau og

blandt eleverne, er det, der giver den mest markante forandring i læringsmiljøet.

TesTer vi skolen ihjel?Konference om folkeskolens fremtid d. 22.11.2012

med oplæg af Steen Hildebrandt, Hans Henrik Knoop, Per Fibæk Laursen og Lars Olsen.

Tilmeld dig på foredragogkonferencer.dk

- Det viser sig, at mange elever

tør melde klarere ud om pro-

blemer i en web-baseret un-

dersøgelse end ved snak med

en lærer, siger Bodil Jørgensen,

der er lærer og PALS-ansvarlig.


Se om din klasse trives – sort på hvidtWebbaseret værktøj kan give overblik og ny viden om de sociale relationer blandt eleverne i en klasse

Af Hanne Vammen, kommunikationsmedarbejder

Som lærer har du det på fornemmelsen. Der er en elev i din klasse, der ikke trives. Ele-ven virker nogle gange ked af det. Men du er

ikke sikker på, at det er i klassen, at årsagen skal fi ndes.Med det webbaserede værktøj, Klassetrivsel.dk, kan

du ved hjælp af eksempelvis sociogrammer, der blandt andet kan vise, om en elev står uden for fællesskabet få vished for, hvad der er galt.

Flere og fl ere danske skoler er begyndt at bruge værk-tøjet til at øge elevernes trivsel.

Bag Klassetrivsel.dk står fi rmaet Skolevisioner i Ry, som bliver drevet af de to tidligere folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen samt Kaare Linderoth, der er bachelor i informationsvidenskab. Sammen har de udviklet konceptet, hvis idégrundlag er: Trives den enkelte elev, trives hele klassen, og det smitter af på læ-ringen. Målgruppen er skoleledere, lærere og AKT-lærere i grundskolen, der ønsker overblik og ny viden om de so-ciale relationer blandt eleverne.

Klassetrivsel.dk kan blandt andet bruges til at gen-nemføre evalueringer som forberedelse til elevsamtaler, lave undersøgelser, der giver overblik og ny viden om de sociale relationer blandt eleverne og vise, hvilke elever der har sociale problemer.

- Jo større indsigt, du får i de udfordringer, du møder, desto fl ere handlemuligheder har du, lyder det fra de tre mænd bag Klassetrivsel.dk.

Sociogrammer afslører klikerMed sit UNI-Login kan læreren klikke sig ind på Klas-setrivsel.dk, hvor der er mulighed for at oprette forskel-lige undersøgelser med præfabrikerede spørgsmål til henholdsvis indskoling, mellemtrin, overbygning eller ungdomsuddannelse.

Emnerne er mange. Der kan blandt andet spørges ind til elevens netværk, elevens trivsel, kammeratskabet i klassen, dreng-pige relationer, sprogbrug og mobning.

Når læreren har valgt, hvilke undersøgelser han eller hun vil benytte i den enkelte klasse, og hentet elevlisterne fra UNI-Login, bliver der kvitteret med en personlig ad-gangskode til hver enkelt elev. Adgangskoden kan kun bruges én gang, når skemaet skal udfyldes af eleverne. Så det er ikke muligt at snyde.

Når eleverne besvarer spørgsmålene, har de mulighed for at uddybe deres svar. Når alle elever har svaret, kan resultatet med det samme ses. Udover grafer indgår der sociogrammer, der blandt andet kan fortælle, om der er grupperinger i klassen og, om der er elever, som er udenfor.

Bibliotek hjælper lærere på vejNår læreren har gen-nemført en undersøgelse med Klassetrivsel.dk, kan vedkommende hente inspi-ration og idéer til, hvordan han eller hun kommer videre i arbejdet med klassen.

På Klassetrivsel.dk fi n-des et bibliotek i form af en bank af artikler, der fortæl-ler, hvad andre lærere har forsøgt i arbejdet med for-skellige problemstillinger.

Med det webbaserede værk-

tøj, Klassetrivsel.dk, kan lære-

ren ved hjælp af blandt andet

sociogrammer se, om en elev

står uden for fællesskabet.

Dette sociogram er blevet til

ud fra spørgsmålet: Hvem er

du mest sammen med i fri-

kvarteret? Det viser, at eleven

Thomas gerne vil ind i en luk-

ket drenge-gruppe.


PALS-programmet

Der ligger også en lang række forskellige artikler, links og bogan-meldelser omkring arbejdet med trivsel og adfærd hos børn og unge.

Læreren kan også bruge Klassetrivsel.dk til at ud-regne nye pladser i en klasse eller danne nye grupper ved gruppearbejde. Udregningen sker ud fra de svar, eleverne har givet i undersøgelserne.

En del af PALSEngesvang Skole, der har 350 elever fordelt på 0.-9. klasse, har siden 2008 arbejdet med udviklingsmodellen PALS – Positiv Adfærd i Læring og Samspil – hvis mål er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Faktisk var Enges-vang Skole, der ligger i Ikast-Brande Kommune, én af de første skoler i Danmark, der begyndte at bruge PALS.

I skoleåret 2011-2012 indførte skolen det webbaserede værktøj Klassetrivsel.dk og fi k gode erfaringer med det.

- I PALS er der meget fokus på at styrke elevernes so-ciale kompetencer. På Engesvang Skole sætter vi sociale mål op for alle klasser og alle elever. Og i forhold til at arbejde meget med elevernes adfærd og trivsel, passer værktøjet godt, fordi vi lynhurtigt klarlægger elevernes sociale relationer. Viser en undersøgelse i en klasse, at der er elever, som ikke bliver valgt af andre børn, hver-ken i timerne eller i frikvartererne, så har du noget at skulle arbejde med. Du kan også have to drenge i en klasse, som der tydeligvis foregår et eller andet med. Men det kan være svært at se, hvad det er. Med Klas-setrivsel kan du konstatere, om de trives på skolen. Viser din undersøgelse, at det gør de, ja, så må det være på

hjemmefronten, den er gal siger Bodil Jørgensen, lærer og PALS-ansvarlig.

- Når vi har nogle elever, der er meget udadreage-rende eller ikke opfører sig, som vi gerne vil have det, så kunne vi, der arbejder med AKT-adfærd (Adfærd, kon-takt og trivsel), godt tænke os at få indarbejdet, at vi laver en undersøgelse om klassen forud for, at der bliver holdt et klassetemamøde. Så har vi noget konkret at tale ud fra på mødet, siger hun.

Bodil Jørgensen fortæller, at det har vist sig, at mange elever tør melde klarere ud om problemer i en undersø-gelse end ved en snak med en lærer.

- De udtaler sig ikke kun markant klarere om deres sociale liv men også om, hvordan det går fagligt i timer-ne, siger hun. ●

www.klassetrivsel.dkwww.skolevisioner.dk

Mellerup Skolehjem

Tlf. 78 47 84 00

Støvringgårdsvej 43, Mellerup8930 Randers NØ


Store forskelle

Stor forskel på unges uddannelsesniveauStore kommunale forskelle på, hvor mange der forventes at få en ungdomsuddannelse inden for de næste 25 år, viser ny fremskrivning

Der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange af de unge, der af-sluttede niende klasse i 2010, som forventes at

få en ungdomsuddannelse inden for de kommende 25 år. Det viser fremskrivninger i profi lmodellen for 2010.

I december 2011 blev den såkaldte profi lmodel 2010 off entliggjort. Profi lmodellen er en fremskrivning af, hvordan de unge, der afsluttede niende klasse i 2010, forventes at ville uddanne sig i løbet af de næste 25 år. De resultater er nu tilgængelige på kommunalt plan, og der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvordan de unge forventes at uddanne sig.

Stort spændResultaterne viser, at der er et spænd på 83 til 94 pro-cent af de unge, som forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Spændet er dog mindre end for de unge, som afsluttede niende klasse i 2009, hvor det for-ventes, at mellem 79 og 94 procent af de unge gennemfø-rer mindst én ungdomsuddannelse.

Det er særligt kommunerne nord for København og adskillige kommuner i Region Midtjylland samt Hjørring Kommune, der har en høj andel af unge, som forventes at opnå mindst én ungdomsuddannelse. Andelen er især lav i Københavns Kommune og forstadskommuner til

København. Også Bornholm og yderkommuner på Sjæl-land ligger lavt.

Selvom profi lmodellen viser, at fl ere og fl ere unge på landsplan gennemfører en ungdomsuddannelse, er børne- og undervisningsminister Christine Antorini be-kymret over de store forskelle kommunerne imellem.

- Det skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvad ens forældres baggrund er, om man får en ungdomsud-dannelse. Det er en topprioritet for regeringen, at alle børn og unge bliver løftet, så de kan klare sig videre i uddannelsessystemet. Det er derfor, vi har en reform af folkeskolen på vej, og det er derfor, vi netop har nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg, som skal se på, hvordan vi kan hæve kvaliteten i erhvervsuddannelserne og fi nde fl ere praktikpladser, siger Christine Antorini.

Forskellene er også store mellem kommunerne, når det drejer sig om, hvor mange der forventes at gennem-føre en videregående uddannelse. Her er spændet fra 39 til 72 procent. Der er desuden syv kommuner, der er over de 60 procent, som er regeringens målsætning fra 2020.

Profi lmodellens resultater er ikke et udtryk for det generelle uddannelsesniveau i kommunerne, men kun for de elever i niende klasse, som har gået i kommunens skoler. ●

Det er særligt kommunerne

nord for København og ad-

skillige kommuner i Region

Midtjylland samt Hjørring

Kommune, der har en høj

andel af unge, som for-

ventes at opnå mindst en

ungdomsuddannelse.

Fakta

Profi lmodellen 2010 viser, hvordan den ungdoms-årgang, der afsluttede 9. klasse i 2010, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis ud-dannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som i 2010.

Der blev lyttet intenst, da godt 70 elever fra 8-klasserne på Her-

lev Byskole ved en to timers introduktion blev præsenteret for

Young Skills.


Ungdomsuddannelser

Young Skills

Byggeri på skoleskemaetUdviklingsprojekt for eleverne i 8. klasse i Herlev skal forsøge at styrke erhvervs uddannelserne

Af Kim Sejr, journalist

Det er svært at overskue muligheder og vilkår, når man som 16-årig er klar til at for-lade Folkeskolen og skal vælge sig en bane i

livet, og vi håber, at vi med dette initiativ kan styrke de unge i deres valg.

Det er administrerende direktør Robert Mayer fra Jönsson a/s, der som initiativtager i samarbejde med Herlev Kommune og Herlev Byskole stiller skarpt på bag-grunden for iværksættelse af et udviklingsprojekt, der over det kommende skoleår sætter byggeri og håndværk på skoleskemaet for elever i 8.-klasserne.

- Som stor entreprenørvirksomhed med mange fag under eget tag har vi optimale muligheder for at give eleverne en dybgående introduktion til hverdagen og kar-rieremulighederne i byggeriet, og viften bredes yderligere ud via vort samarbejde JJW Arkitekter og ingeniørfir-maet Wessberg A/S, der deltager i projektet på sidelinjen, konstaterer Robert Mayer, mens viceskoleleder Helle Seliger fra Herlev Byskole supplerer:

- Det er et generelt problem, at mange elever i grundskolens afgangsklasser fravælger erhvervsuddan-nelserne til fordel for gymnasiet på grund af traditioner og manglende viden om de muligheder, erhvervsuddan-nelserne baner vej for. På den baggrund glæder vi os over muligheden for i tæt samarbejde med en af Herlevs store entreprenørvirksomheder at sætte uddannelserne inden for byggeri og håndværk i fokus gennem tværfaglige og projektorienterede undervisningsforløb kombineret med skemalagte besøg på virksomhedens byggepladser og værksteder, siger Helle Seliger.

Young Skills- Målet er således dels gennem en målrettet indsats i grundskolens afgangsklasser at styrke elevernes viden om viften af erhvervsfaglige muligheder, dels gennem et målrettet samarbejde med Jönsson a/s og Teknisk Skole at give eleverne et helt konkret og selvoplevet indblik i byggeriets hverdag, og dels at optimere forløbet i de er-hvervsfaglige uddannelser, så færre falder fra undervejs.

Helle Seliger fortæller videre, at 20 elever fra skolens 8.-klasser deltager i Young Skills, der gennemføres under overskriften ‘Young Skills’ som et udviklingsprojekt un-der folkeskolens målbeskrivelse ‘Fælles Mål’ og omfatter ca. 100 skemalagte lektioner, og viceskolelederen pointe-rer, at også Teknisk UU-Nord deltager i projektet.

Kvalificerede uddannelsesvalgHelle Seliger karakteriserer i øvrigt Young Skills som et skoleeksempel på, hvordan Folkeskole, Teknisk Skole og virksomheder gennem en fælles og koordineret indsats kan styrke erhvervsuddannelserne og hjælpe de unge til en god start på arbejdsmarkedet – en karakteristik, der bakkes op fra Skoleafdelingen i Herlev Kommune.

- Det gælder om at give de unge øget viden, så de kan træffe kvalificerede valg, og vi tvivler ikke på, at vi gennem Young Skills kan være med til at give de unge en bred viden om fagene, deres indhold og karrieremu-ligheder, så de både rammer den rigtige uddannelse i første forsøg og derefter gør uddannelsen færdig, konsta-terer Lisbeth Møller Kristensen, fagchef i Kommunens Skoleafdeling.

Socialt ansvar- Det handler om at træffe og fastholde et godt valg for sig selv og sit liv, men hvis man ikke ved, hvad fagene indeholder, kan man ikke træffe de rigtige valg, fortsæt-ter Robert Mayer fra Jönsson a/s og understreger nød-vendigheden af samarbejde om at styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne.

- Uddannelsen af vores unge er et fælles ansvar. Det kræver fælles indsatser i målrettede forløb, der involverer de unge i en tæt dialog. Ingen kan løfte opgaven alene. – På den baggrund ser vi i Jönsson a/s samarbejdet om Young Skills som en både naturlig og nødvendig videre-udvikling af firmaets sociale ansvar, og vi er stolte over som initiativtager og spydspids at gå foran i bestræbel-serne på at hjælpe de unge til en succesfuld introduktion på arbejdsmarkedet, fremhæver Robert Mayer. ●

- Læreren kan henvise til

eVejledning, som gerne går

i dialog med de unge om

deres tanker omkring uddan-

nelsesvalget, siger Elsebeth

Nygaard, vejledningsfaglig

koordinator, eVejledning.


Ungdomsuddannelser

eVejledning foregår anonymt – mange vejledningssøgende sætter stor pris på anonymiteten, som mange gange gør det lettere for den vejledningssøgende at få stillet sine spørgsmål

Af Elsebeth Nygaard, vejledningsfaglig koordinator, eVejledning

I januar 2011 åbnede Danmarks første digitale vejledningsenhed, eVejledning, på initiativ af Mi-nisteriet for Børn og Undervisning. eVejledning

vejleder bredt om valg af uddannelse og kan kontaktes på mail, chat, sms, telefon eller Facebook.

eVejledning har åbent 74 timer om ugen, fordelt på dag, aften og weekend. Mange vejledningssøgende sætter pris på, at de kan komme i kontakt med en vejleder f.eks. tirsdag aften eller lørdag eftermiddag.

Som lærer vil man ofte opleve, at eleverne fortæller om deres overvejelser omkring fremtiden. Her kan lære-ren henvise til eVejledning, som gerne går i dialog med de unge om deres tanker omkring uddannelsesvalget.

Som lærer kan man også opleve, at der i undervisnin-gen må bruges tid på vejledning. eVejledning har lavet forskellige forslag til undervisningsforløb, som er at finde på vores hjemmeside. De giver tips til eleverne om at søge information om uddannelser på nettet. Desuden vil de lære, hvornår og hvordan eVejledning kan bruges. Undervisningsforløbene er lavet, så de kan bruges di-rekte. Der er arbejdsark til eleverne, der er instrukser til lærere og der er præsentationsmateriale. Materialerne

kan findes på www.ug.dk/eVejledning/Artikler/Til-laeereogvejledere.aspx

Medierne og eVejledningNæsten halvdelen af de vejledningssøgende star-ter en chat. Chatten er et medie, som særligt unge er vant til at bruge. Den er uafhængig af sted og har en uforpligtende karakter. De unge kan stoppe, når de vil og vende tilbage, når de har tid og behov. De kan gemme deres chat og dermed de tanker, de har været omkring i deres overvejelser. Kun ganske få benytter sms. Mail og tele-fon derimod bruges hver af omkring en fjerdedel af de

Anonym, digital vejledning er populær

Eksempler på mails

til eVejledning

Eksempler på mails

til eVejledningHejJeg skal til at vælge, hvilken vej jeg skal

gå. Jeg vil gerne to ting. De to ting er

landmand og kosmetolog. Jeg ved godt,

det er to forskellige ting. Men jeg kan vir-

kelig ikke fi nde ud af det. Jeg håber, du

kan hjælpe mig!! da jeg er desperat efter

at fi nde ud af, hvilken vej jeg vil gå.

Venlig hilsen XX

Hej eVejleder!Jeg vil gerne vide, om det er klogest at tage en HHX, HG eller STX, hvis jeg gerne vil arbejde med idé-udvikling og reklamer?Håber på et hurtigt svar.Venlig hilsen X


Uddannelse i Centrum

vejlednings-søgende.

Facebook er et nyt me-die for eVej-ledning. Det blev taget

i brug i januar 2012. eVejled-nings offi cielle Facebook-profi l kan ses på www.facebook.com/eVejledning. Langt de fl e-ste brugere af

profi len er unge i grundskolen. De kommenterer på eVejlednings opdateringer, spørger om ting på væggen,

kommenterer andres indlæg eller sender beskeder med spørgsmål til uddannelse eller andet.

Hvem bruger så eVejledning?

. vejledtEfter halvandet år har eVejledning vejledt knap 135.000 vejledningssøgende. De vejledningssøgende har kontaktet eVejledning med spørgsmål om enten ungdomsuddan-nelse, videregående uddannelse eller voksenuddannelse og kommer fra alle dele af samfundet og alle aldersgrup-per. Også mange forældre bruger eVejledning, når deres barn skal vælge uddannelse. Spørgsmålene har enten været konkrete eller handlet om tvivl og bekymring i for-bindelse med valg af uddannelse.

eVejledning foregår anonymt. De vejledningssøgende sætter stor pris på anonymiteten, som mange gange gør det lettere for den vejledningssøgende at få stillet sine spørgsmål. ●

[email protected]

Er dinE ElEvEr klar til uddannElsE?Frie Fagskoler er til unge, som vil lære livspraktiske og erhvervsrettede fag inden de starter på en ungdoms-uddannelse. Hos os lærer eleverne praktiske daglige livsstilskompetencer – alt lige fra at kunne stå op om

morgenen til at have styr på privatøkonomien. Samti-dig forbereder eleverne sig til en bestemt erhvervsud-dannelse eller vælger en 10. klasse med en praktisk-kreativ profil.

MOdErnEFaGskOlE

den praktiske vej

dEn PraktiskE vEJ

til uddannElsE,

arBEJdE & liv

Frie Fagskoler har lavet en

opsamling og formulering af

sine styrker i konceptet ‘Parat

til Erhvervsuddannelse’, som

fremover vil være en hjørne-

sten i skoleformens tilbud.


Ungdomsuddannelser

- Frie Fagskoler er en moderne kostskoleform, som vil være trædesten for praktisk interesserede unge på deres vej fra grundskolen til ungdomsuddannelse og erhverv, siger den nyvalgte formand for foreningen, Jette Rønne


Jeg ser en fremtid, hvor Frie Fagskoler er det naturlige valg for unge, der lærer bedst med hænderne og ønsker at starte på en erhvervsud-

dannelse, men stadig har brug for at blive parate. Frie Fagskoler er kostskolealternativet for de praktisk oriente-rede unge i en 10. klasse til at modnes og blive afklarede, inden de går videre til job, uddannelse eller liv, siger Jette Rønne, formand for foreningen.

Praktisk orienteret- Det er vigtigt for især de praktisk interesserede unges motivation og læringslyst, at undervisningen så vidt muligt sættes i en anvendelses- og erhvervsorienteret

kontekst. De boglige fag bliver langt mere meningsfulde og relevante for eleverne, når fagene anskueliggøres ved konkrete gøremål, fordi eleverne herved begriber de bog-lige problemstillinger langt bedre. De praktiske færdig-heder er yderst værdifulde for samfundet, og de bør an-erkendes og opprioriteres overalt i uddannelsessystemet, fremhæver Jette Rønne.

Frie Fagskoler fokuserer på praktisk gøremålsun-dervisning, der tæt forener teori og praksis. På den Frie Fagskole i Skårup har man gode erfaringer med at fu-sionere de boglige og praktiske fag, og skolen er i år gået længere end nogensinde før. I år er næsten halvdelen af matematiktimerne lagt ud i værkstedstimerne for at gøre

Den praktiske vej til uddannelse

Fakta

Frie Fagskoler er en samling af 12 traditionsrige kost-skoler, som nytænker høj-skoletraditionen i Danmark. Skoleformen fokuserer livs-praktisk og erhvervsrettet gøremålsundervisning, der styrker faglighed og sociale kompetencer. Skolernes to centrale tilbud er Parat til Erhvervsuddannelse og 10. klasse for praktisk interes-serede unge.


Frie fagskoler

undervisningen anvendelsesorienteret, så eleverne kan få øjnene op for, at matematik er et nødvendigt redskab for den gode tømrer eller kokken i et storkøkken, oplyser lærer Anne Hjortenberg, der er lærer på skolen.

Brugsen frem for Burger KingJette Rønne ser alvorligt på tabet af praktiske færdigheder blandt børn og unge.

- Jeg ser unge, der ikke ved, hvad der er op og ned på en kartoffelskræller, hvad en karklud er, eller for hvem det er mere fremmed at gå i Brugsen end på Burger King, alt imens privatøkonomien løber løbsk. Men man kan ikke lære alt fra en bog – man bliver ikke automatisk sund af at have læst en bog om sundhed, men først ved at lære at leve sundt i praksis. Praktisk livsstilsundervisning er en af vores fornemmeste opgaver, siger Jette Rønne.

Frie Fagskoler har lavet en opsamling og formulering af sine styrker i konceptet ‘Parat til Erhvervsuddannelse’, som fremover vil være en hjørnesten i skoleformens tilbud.

- Vi mener nemlig, at alt for mange uafklarede unge havner på erhvervsuddannelserne, hvor de falder fra i stort antal. Det er forfejlet at tro, at afklaringen skal finde sted på erhvervsuddannelsen, det er alt for sent. De unge potentielle erhvervsskoleelever har behov for at blive ordentligt forberedte på, hvad der venter dem, inden de starter på EUD, forklarer Jette Rønne og tilføjer:

- Der er behov for radikal nytænkning af de unges vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, hvis frafalds-problemerne skal løses. Frie Fagskoler mener, at svaret på manglende motivation og frafald blandt unge på ung-domsuddannelserne er mere målrettede afklaringsforløb, som både understøtter de unges evner til at leve et selv-stændigt liv og samtidigt rækker konkret frem mod ud-dannelse og job, siger Jette Rønne. ●

UDDANNELSE

I CENTRUM

præsenterer

Uddannelsesmesse for 20.000 unge fra 7. – 10. klasse og andre, der skal i gang med en ungdoms-uddannelse.

20. – 23. november

Forum CopenhagenJulius Thomsens Plads 1

1925 Frederiksberg

På uddannelse-i-centrum.dk kan lærere og UU-vejledere booke tid til deres klasser. Her kan man ligeledes se Messens aktiviteter og deltagere.

Mød alle uddannelserne! Lærer-lounge med inspiration.Mød Skills Denmark på Balkonen.

2011 i Forum

www.uddannelse-i-centrum.dk� www.genvej.nu

UICUge 47

2012 i

FORUM

eVejledning

»Magasinet Skolen · 2012 nr. 518

Ungdomsuddannelser


Også i år afholdes ‘Uddannelse i Centrum’ i Forum København den 20.-24. november for at forbedre skoleelevernes valg af ungdomsuddannelse

Af Klaus Mygind, konsulent, Københavns Kommune

Uddannelsesmessen Uddannelse i Cen-trum er en fast og tilbagevendende aktivitet for skoleelever i København og omegn. Messen

skal give eleverne indblik i uddannelsesmulighederne efter niende klasse og skabe grundlag for, at de kan prak-tisere det velovervejede uddannelsesvalg. Messen skal også inspirere og opdatere deres læreres viden om ung-domsuddannelserne, og de udfordringer Danmark står som uddannelsesland.

To versioner af virkelighedenNiende klasse eleverne i Hovedstaden praktiserer det velovervejede uddannelsesvalg. Det sker på baggrund af, at de har deltaget i mange forskellige UEA-aktiviteter gen-nem hele deres skoletid, som en integreret del af under-visningen i fagene på skolen, i projekter og temaforløb, hvor eleverne har arbejdet udenfor skolen på virksomhe-der, som skolen samarbejder med. Det har givet eleverne viden om uddannelsesmuligheder, erhvervsliv og deres egne interesser og ressourcer.

Det lyder for godt til at være sandt. Måske er virkelig-heden for de fl este skoleelever nærmere således:

Uddannelse – Uddannelse – Uddannelse. Begreberne svirrer i luften – udmeldingerne svirrer i luften fra rege-ringen, fra naboen, fra uddannelsesvejlederen, fra mor og far. ‘Nu skal du videre, du har pligt til at uddanne dig. Realiser dine ideer, ta’ nu ansvar. Du skal ikke falde fra, når du først har valgt, så fanger bordet. Du skal være

fl eksibel, rustet til det omskiftelige arbejdsmarked, til globaliseringen.’

‘Ved jeg nok? Kan jeg vælge nu? Skal jeg ikke bare stikke hovedet i busken?’

Vores udfordring – vores missionUoverskueligheden er stor for alle dem, der skal vælge uddannelse, uanset om man går i niende klasse, eller man er 20 år og er droppet ud, eller man som voksen er blevet arbejdsløs og skal skifte spor. Derfor er udfordringen for alle, der arbejder med uddannelsesvalget: Hvordan gør vi uddannelsesvalget overskueligt? Hvordan skaber vi mu-lighed for det grundige velovervejede uddannelsesvalg?

Hvad styrer de unges valg?Forældrenes holdning og forældrenes uddannelses-

mæssige baggrund er stadig en afgørende faktor. Selvføl-gelig skal forældrene være engagerede i valget, men når 40 procent af de unge siger, at forældrenes mening om uddannelsesvalget er afgørende, så er der brug for fl ere input både til forældre og elever.

Samfundets behov styrer – ja, men samfundets behov er ikke en entydig størrelse. ‘En af de vigtigste opgaver for regeringen er at løfte prestigen omkring erhvervsuddan-nelserne’, siger børne- og undervisningsminister Chri-stine Antorini, men samtidig er gymnasieuddannelserne blevet udbygget, så op mod 71 procent af en ungdoms-årgang vil begynde i gymnasiet i Hovedstadsområdet de kommende år.

På udstilling med ungdomsuddannelser

www.evejledning.dk - 70 22 22 07Dag - Aften -Weekend

Vejledning om uddannelse efter skolen

Et tilbud til dig og dine forældre

chatsms telefon emailfacebook

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Magsinet-skolen2012-3mm.pdf 1 08-10-2012 10:54:42

Det er Uddannelse i Cen-

trum’s mission at være med

til at udvikle det veloverve-

jede uddannelsesvalg, der

kombinerer elevens evner,

lyst og interesser med sam-

fundets behov.


Ungdomsuddannelser


Hvad med evner, lyst og interesse – styrer de? Forhå-bentlig – evner, lyst og interesse er jo afgørende for mo-tivation og engagement i uddannelsen og dermed også afgørende for gennemførelsen. Men hvordan fi nder man ud af, hvad man har interesse for og evner til? Måske er svaret helt enkelt – ved at få kendskab til muligheder på en engagerende og udfordrende måde, ved at diskutere uddannelsesmuligheder med kammerater, familie og fag-personer, der ved, hvad det drejer sig om. Ved at se, hvad uddannelse kan føre til, ved at skabe fremtidsperspektiver og ambitioner. Den bold har Uddannelse i Centrum taget på sig.

Det er Uddannelse i Centrums mission at være med til at udvikle det velovervejede uddannelsesvalg, der kombinerer elevens evner, lyst og interesser med samfun-dets behov. Eleverne i 7.-10.klasse er messens målgruppe,

men messen er også rettet mod forældre, så de kan få viden om uddannelsesvalget og mod lærerne, så de kan få inspiration til det videre arbejde med det velovervejede uddannelsesvalg.

Lærerens udbytte af messenUddannelsesmessen vil præsentere ungdomsuddannel-serne. Messen vil inspirere lærerne gennem samtaler med eksperter og kolleger, gennem information om nye tiltag. Messen vil anskueliggøre, hvad det er for udfordringerne eleverne får i ungdomsuddannelserne, hvad der forventes af dem. Messen vil vise mangfoldigheden i de muligheder, der fi ndes, så læreren i sin vejledning kan åbne for nye overvejelser.

Vidste du, at man nu kan tage 10. klasse på en er-hvervsskole f.eks. på Hotel- og Restaurant-skolen?

Vidste du, at EUX på erhvervsskolerne kombinerer håndværk f.eks. tømrer med HF fag?

Vidste du, at der er en Lærerlounge, hvor der er oplæg og debat målrettet undervisere? Vidste du, at 60 procent af de unge i Schweiz tager en erhvervsuddannelse, og kun 20 procent en gymnasialuddannelse? Vidste du, at der kommer til at mangle 15.000 faglærte i 2020 i Hoved-stadsområdet? ●

www.uddannelse-i-centrum.dk

På CPH WEST er vi stolte af at være en del af Ministeriet for Børn og Undervisnings projekt Ny Nordisk Skole.

På CPH WEST udbyder vi de tre gymnasiale uddannelser hhx, htx og stx samt erhvervsuddannelserne frisør, kosmetiker, fitnessinstruktør, hg, smed, beklædningshåndværker, tandklinikassistent og elektriker. Vi har afdelinger i Ishøj, Taastrup, Ballerup og København.

- En dEl af ny nordISK SKolE

De kommende 5 år vil vi i samarbejde med projektets øvrige deltagere være med til at

• Udfordre alle børn og unge, så de bliver sådygtige, de kan.

• Mindske betydningen af social baggrundi forhold til faglige resultater.

• Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelsermed respekt for professionel viden og praksis.

CPH WEST


Skolerejser

Finansiering


Det hænder, at der opstår gnidninger med forældrene, når der arrangeres lejrskole eller skolerejse – især omkring betalingen.

Derfor er det vigtigt at have det økonomiske grundlag i orden som en del af forberedelsen til en lejrskole.

Reglerne herom fi ndes bl.a. i Folkeskolelovens § 50, og kommunalbestyrelsen kan også have vedtaget regler, som siger noget om, hvad der evt. gælder for lejrskoler og skolerejser i pågældende kommune. Derudover kan skolebestyrelsen på den respektive skole have udarbejdet principper for afholdelse af skolerejser m.v. Endeligt så har Undervisningsministeriet udarbejdet en vejledning: ‘Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser i folkeskolen’. Desuden fi ndes der på Undervisningsmini-steriets hjemmeside www.uvm.dk nogle retningslinjer herom.

Del af undervisningenOverordnet kan man sige, at ekskursioner (endagsar-rangementer) og lejrskoler (med overnatning) er en del

Finansiering af skolerejse er faktisk frivilligLejrskole og skolerejser er højt værdsatte aktiviteter blandt elever og lærere – men det er vigtigt at have det økonomiske grundlag i orden

af undervisningen, og der er mødepligt for eleverne. Kommunen skal dække alle udgifter på nær for-plejning. Skolerejser (med overnatning) er normalt ikke et led i den daglige undervisning, og det er frivilligt for eleverne at deltage. Kommunalbesty-relsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. I dag ca. 70-80 kr. pr. dag.

Hovedreglen er, at for-ældrene ikke er pligtige til at bidrage økonomisk i for-bindelse med deres børns »

Ljøratunet AS og FulufjelletAlpinsenter

Vi tilbyder ophold, skikort og skiudstyr for danske skoleklasser vinteren 2013.

Eleverne bor samlet i 8-sengs hytter med mulighed for hel eller delvis selvhusholdning.

Det er mulighed for fællesamlinger og bespisning i vor restaurant med konferencesal.

Alpinanlæg i nærheden med alle vanskelighedsgrader, varmestue og cafeteria. 70 km med langrendspor.

Mulighed for skiskole.

Ankomst søndag ettermiddag og afrejse lørdag formiddag.

Overnatning, skikort og leje af udstyr kr. 350,- pr. person pr. døgn (ved køb af 5-dages kort).

Vi tilbyder gratis ophold ved eventuelt besøgsrejse af lærere.

Vor reference Vagn Skov Hansen.

Kontakt oss på mobil 46 82 08 30.

www.ljoratunet.nowww.fulufjellet.no

mail: [email protected]

Velkommen!

- Lejrskoler er en del af un-

dervisningen og ikke en ferie-

rejse. Derfor gælder det om

at finde et rejsemål som giver

mening i forhold til fagene

og undervisningen i den på-

gældende klasse. En lejrskole

til Grækenland behøver ikke

være bedre end en lejrskole i

Grenaa, fremhæver Benedikte

Ask Skotte, formand for for-

eningen Skole og Forældre.


Skolerejser

Finansiering

deltagelse i en ekskursion, lejrskole eller skolerejse. Økonomiske bidrag udover forplejningen er frivillige. Derfor kan forældrene jo godt via en klassekasse fri-villigt bidrage til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde, når skolerejser arrangeres. Det er vigtigt at fremhæve, at en elev ikke kan udelukkes fra deltagelse i ekskursio-ner, lejrskoler eller skolerejser, fordi elevens forældre ikke har bidraget til udgifterne hertil. Det gælder både for betalingen for elevens forplejning og for medvirken til en eventuel frivillig fællesopsparing/indsamling.

Ikke for dyrt- Det er ganske rigtigt, at kommunen skal dække alle udgifter på nær forplejning, men skolen kan bede for-ældrene om tilskud til kost. Men hvis forældrene ikke kan eller ikke vil betale kostpenge, har barnet stadig

krav på at deltage i eks-kursioner og lejrskoler jvnf. stk 9 i paragraf 50, siger Marianne Just, der udover at være afdelings-leder på Stokkebækskolen i Svendborg Kommune også er formand for Dansk Lejrskoleforening.

- Det fælles bidrag f.eks. via klassekasse må ikke gå til selve lejrskolen, men kun noget ‘ekstra’

– eksempelvis godter, tur i svømmeland mm. I vejled-ningen benævnes det som ‘biograftur eller teatertur, der ligger uden for lejrskolen undervisningsmæssige formål. Altså bør dette beløb heller ikke være for stort, idet nogle forældre kan føle sig pressede både af skolen men også af de øvrige forældre, fremhæver Marianne Just.

Faglig mening- Lejrskoler er en del af undervisningen og ikke en ferie-rejse. Derfor skal det ikke handle om at finde et eksotisk

- Forældrenes evt. bidrag via

klassekasse bør ikke være

for stort, idet nogle forældre

kan føle sig pressede både af

skolen men også af de øvrige

forældre, fremhæver Mari-

anne Just, formand for Dansk

Lejrskoleforening.

23

rejsemål, men om at fi nde et rejsemål som giver mening i forhold til fagene og undervisningen i den pågældende klasse. En lejrskole til Grækenland behøver ikke være bedre end en lejrskole i Grenaa. Det er vigtigt, at der er fokus på formål og indhold frem for rejsemålet, siger Benedikte Ask Skotte, formand for foreningen Skole og Forældre.

- Skolebestyrelserne skal tage en grundig snak om mål og formål med lejrskoler og lave principper, som gør det muligt for skolen at arrangere lejrskoler, så de ikke bliver en belastning for forældrenes økonomi, men bliver god læring både fagligt og socialt for eleverne, siger Bene-dikte Ask Skotte og tilføjer:

- Hvis klassen ønsker en lejrskole, som koster mere, end skolen budgetterer med, er det rigtig god læring for eleverne eksempelvis at arrangere bankospil eller salg af juletræer, så klassen kan tage af sted uden at belaste for-ældrenes økonomi. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er en balance mellem elevernes og forældrenes indsats for at samle penge ind og selve udbyttet af at tage på lejrskole, fremhæver Benedikte Ask Skotte dog. ●

Det siger loven:

Folkeskoleloven, § 50:

Stk. 5. Kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler efter § 16, stk. 5, jf. dog stk. 8.

Stk. 6. Kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser efter § 16, stk. 6.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser.

Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.

Stk. 8. Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 6-8. Kommunen kan dække øvrige udgifter.

Stk. 9. Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16, stk. 5 og 6, kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse

- Forældrenes evt. bidrag via

klassekasse bør ikke være

for stort, idet nogle forældre

kan føle sig pressede både af

skolen men også af de øvrige

forældre, fremhæver Mari-

anne Just, formand for Dansk

til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser.

Connseb Travels

Connseb Travelswww.connseb.eu

Medlem af rejsegarantifonden nr. 1961

Connseb Travels

- Jeg tror, at man kan bevare

det meste af længde, tid og

indhold på lejrturene, hvis

man er villig til at omstille sig

lidt, siger Jakob Hansen.


Skolerejser

Billigere lejrskole

Ved at tænke lidt kreativt og økonomisk kan man måske helt undgå diskussioner om at fravælge eller forkorte lejrturen, siger Jakob Hansen, lejrskolebestyrer

Af Jakob Hansen, bestyrer, Skovly H lejrskole, Ribe

Kan det passe, at en gammel tradition som lejrskole så småt er ved at forsvinde ud af vores folkeskole? Det er, hvad jeg har på

fornemmelsen, men jeg forstår blot ikke hvorfor. Det må da have en værdi, at lærerne og eleverne i en given tid for

alvor bruger tid sammen, så der kan opbygges nogle relationer, der ellers ikke ville have været muligt, og hvor man møder hinanden i nye og andre situationer, end man er vant til, siger Jakob Hansen, bestyrer af Skovly lejrskole i Ribe.

- Det er i hvert fald helt sikkert, at ungerne er glade for lejrskole. Dem oplever jeg jo hvert år om somme-ren, og jeg ser dem ankom-me med åbent sind og suge til sig af oplevelser i løbet af ugen og på afrejsedagen er de glade, meget trætte

og mætte af en stor oplevelse. De forstår muligvis ikke, at de har udviklet sig på den uge, de har været sammen med deres klassekammerater og været med til at lære på en helt anden social måde end i hverdagen, og de har måske for første gang været hjemmefra og stået på egne ben og oplevet den udfordring og nye følelse, der er herved, og som hører med til modningen af en personlighed, siger Jakob Hansen.

Økonomisk begrænsning- Økonomien spiller jo nok desværre en del ind, så der er fl ere begrænsninger end før i tiden. Førhen var det nor-malt at tage på lejrskole mandag til fredag. Så var der tid til at falde til, hvor man boede og tid til at give eleverne det frirum, så de kunne geare lidt ned. Nu ser jeg ofte, at skolerne kun bruger tre dage inklusiv rejsetid, som normal tager en dag samlet. Efter min bedste vurdering fungerer de korte ophold ikke optimalt. Jeg ser stress hos børnene, og deraf smitter det af på lærerne. Man vil nå det hele, men når ikke noget alligevel. Resultatet er, at læ-rerne har brugt meget energi på planlægningen og udfø-relsen af opholdet, samtidig med at de har haft et meget højt stress niveau gennem forløbet. Det gør muligvis, at

Få mere lejrskole for pengene …

+45 32963000 • www.canaltours.dk

Grand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand TourGrand Tour 50 % skolerabat fra Gammel Strand (Gratis med Copenhagen Card)

25

nogle ikke finder, at indsatsen står i forhold til udbyttet. Og det kan måske på sigt lægge en dæmper på indsatsen, når man skal forsvare vigtigheden af børnenes lejrtur i fremtiden overfor spareknivens næste snit, siger Jakob Hansen.

Søg billigere løsning- Man kan naturligvis vælge helt at fravælge lejrturen, så er prioriteringen jo lagt fast, men det ville da være synd. Men man kunne jo også forsøge at være lidt kreativ og

arbejde på en løsning uden at give op på forhånd ved udsigt til de magre budget-ter. Jeg tror, man kan beva-re det meste af længde, tid og indhold på lejrturene, hvis man er villig til at om-stille sig lidt, siger Jakob Hansen og kommer med en række forslag:

- Spørg til prisen, få nogle tilbud hjem fra flere lejrskoler og sammenlign pris og kvalitet. Ofte vil man kunne få et nedslag i prisen eller få en overnat-ning gratis, særlig hvis man kun har ‘råd’ til fire dage.

Ingen lejrskole, kan leje en enkelt dag ud alligevel i den uge. Vælg en lejrskole, som har aktiviteter på stedet, så kan man spare en udflugt eller to. Lav maden selv og ind-drag børnene i madlavningen, i stedet for den dyre løs-ning med færdiglavet mad. Lav en aftale med en lejrskole om, at afholde alle lejrturene der for en periode, typisk et til to år. Det vil være en fordel for lejrskolen og deraf give et bedre tilbud. Det gælder særligt, hvis man har små klasser, da det kan være svært at forhandle pris, hvis man ikke er særlig mange elever, der skal af sted, lyder det fra Jakob Hansen. ●

Skovly 4H

4H arvede i 1997 Jens Hansens bondegård Skovly i Faurholt ved Ribe. Jens Hansen var i mange år aktiv i 4H, og han tes-tamenterede sin fædrene gård til foreningen. 4H skulle sørge for, at gården blev stillet til rådighed for børn og unge og samtidig udbrede kendskabet til landbrug i Danmark. Derfor ombyggede 4H i 2003 gården til et topmoderne lejr- og kur-suscenter med kursusbygning og den unikke stald, hvor bør-nene kan opleve dyrene på allernærmeste hånd.

4H er en landsdækkende almennyttig forening for børn, unge og voksne på landet og i byen. Formålet med foreningen er at skabe interesse for naturen, dyr, jord og mad.

www.skovly.nu

Connseb Travels

Connseb Travelswww.connseb.eu

Medlem af rejsegarantifonden nr. 1961

Consebb Travels fokuserer på, at der er adgang til et oversku-

eligt skiområde, hvor eleverne ikke bliver væk, men hvor der

også er udfordringer til såvel begyndere som øvede.


Connseb Travels


Vinteren 1997 fik Patrick Schlüter Jacob-sen en idé. Efter at have været entusiastisk ski-instruktør for et hollandsk rejseselskab i et par

måneder, syntes han, at der var mange ting, man kunne gøre bedre. Så da hans familie kom ned for at besøge ham i vinterferien, spurgte han sin far, om han ikke ville være med til at lave et rejseselskab med henblik på skolegrup-pe-rejser til ski-destinationer i Østrig. Som Forstander for Sportsefterskolen SINE, kunne faderen, René Jacobsen godt se mulighederne. Han havde selv været arrangør af skirejser i 15 år, og vidste, at der var mange ting, rejsebu-reauerne ikke altid tog hensyn til.

- Så den skiferie blev brugt på at udforme konceptet, tage kontakt til i forvejen kendte skihoteller, skiskoler og skiudlejningssteder, og inden ugen var overstået, var be-slutningen om et familieejet anpartsselskab taget. Navnet blev Connseb Travels, fortæller Patrick, der ved siden af sit HA studie havde taget relevante uddannelser indenfor bestilling/booking af fl yrejser.

Connseb konceptet- Konceptet var fra starten klar. Vi skulle lave grupperej-ser for skoler og efterskoler, hvor man fi k et godt hotel

eller vandrerhjem, god mad og et overskueligt skiområde, hvor eleverne ikke blev væk, men også med udfordringer til både begynder som skihaj. De første destinationer var Axam-Lizum på hotel Olympia, og JUFA vandrehjem-mene i Murau, Steinach og Montafon, fortæller Patrick og fortsætter:

- Hotel Olympia, der drives af Ulli, en utrolig sød og hjælpsom dame, har plads til 500 gæster, hvilket er nød-vendigt, når en af landets største efterskoler BGI skal af sted samlet på ski. Med en beliggenhed lige på bjerget og op til 60 km varieret piste, er det et perfekt sted for større skolegrupper. Men også JUFA har vandrehjem beliggende lige på bjerget med plads til op til 250 gæster. Og her er både værelser og kosten af meget høj kvalitet, fortæller Patrick.

Det første år havde Connseb fem skolegrupper af sted, og her fem år efter er fi rmaet oppe på 30 grupper, hvoraf de fl este er gengangere. Det er gruppestørrelser fra 45 til 450 deltagere. Derfor har man også udvidet samarbejde med en anden stor udbyder af vandrerhjem i Østrig, som

Skientusiast blev rejsedirektørPatrick Schlüter Jacobsen gik så meget op i skisport, at han startede sit eget rejseselskab med fokus på skolerejser

STUDIEREJSEREuropa eller oversøisk.

Storbyer eller historiske rundrejser.Lad os hjælpe med logistikken.

For uforpligtende tilbud på skræddersyede studierejser. - Kontakt Ole SørensenIndivuelle rejser, også for grupper.

Rejsecenter Djursland ApS - tel. 7027 5270

Rejsecenter Djursland


Skolerejser

giver adgang til endnu fl ere destinationer med adgang til langt fl ere km pister så som Zell am See.

Sikkerheden skal være i orden- Det har hele tiden været et mål at lave gennemsigtige priser til grupperne. Derfor er priserne også med alt inkl. Hvilket betyder, at der er morgenmad, når man ankom-mer og aftensmad inden hjemturen, fremhæver Patrick.

- Man kan vælge at have skiene med hjemmefra, da Connseb ligger inde med op mod 1.000 nyere ski, af bedste kvalitet. Skiene og støvler prøves af hjemmefra et par uger før afgang. Dette gøres sammen med sam-arbejdspartneren Dirk Nissen GmbH i Flensborg, som sørger for sikker transport frem og tilbage mellem DK og Østrig. Der bliver lavet sikkerhedskontrakt med alle busser, og som alle chauff ører er indforstået med. Hvis en bus brænder sammen undervejs, har vi samarbejdsaftaler med selskaber hele vejen ned gennem tyskland, så en bus kan skiftes ud inden for to timer.

Denne vinter har fi rmaet, sammen med Dansk Ski-forbund lavet et koncept til rejser for alle skolegrupper, hvor fokus bliver lagt på skisporten. Der bliver givet ski

sikkerhedskurser til skolerne inden afgang, men rejserne slår sig heller ikke op på pub-crawl og lignende alkohol-kultur. Det skal handle om skiløb først og fremmest.

Også kulturrejserHvor det de første fi re år kun var skirejser, der blev ud-budt, har Connseb udvidet aktiviterne til også at være andre grupperejser. Der kan laves busture til hele Europa og også oversøiske rejser har været lavet til et par skoler. Sidste år rejste grupper med Connseb til så eksotiske steder som Bangkok – New York – Atlanta – Barcelona – London – Beijing. En blanding af skole- og kulturrejser, men også sportsrejse r har været en del af programmet. ●

Vinteren 1997 fi k Patrick

Schlüter Jacobsen idéen til at

starte sit eget rejseselskab

sammen med sin far.

Hotelpension Verona ligger midt i Sandvig by i nærheden af Hammerknuden med dens storslående natur. Hammershus slotsruin, det arbejdende stenbrudsmuseum “Moseløkken”, helleristninger og kun 300 m til fin sandstrand.

Vi har plads til 125 pers. Alle vores værelser er med bad og toilet. Til den veltilberedte aftensmad er der salatbar. Stor gårdhave med bordtennis og fodboldspil.

Henv. 5648 0980 eller [email protected]. www.verona.dk

Mens vi venter på Loch Ness-

uhyret. Fra en ungdomstur til

Skotland og Loch Ness søen,

arrangeret af STA Travel.

- I stedet for en færdigpakke

skræddersyer og sammen-

sætter vi gerne et forslag som

matcher gruppens ønsker,

siger Martin Bjerg, salgschef

hos STA Travel Danmark.


Studie- og ungdomsbilletter

Vi oplever at flere og flere unge er i tvivl om, hvad de skal bruge tiden på, når de har færdiggjort folkeskolen og gymnasiet/

handelsskolen, og mange af dem kontakter os for at få inspiration til et kortere eller længere sabbatår i udlan-det. Nogle rejser ud i verden uden at have en plan for, hvad der skal ske, og tager tingene som de kommer, mens andre gerne vil have en kyndig rejserådgivning og faste rammer med i bagagen, fortæller Martin Bjerg, salgschef hos STA Travel Danmark og tilføjer:

- Fælles for dem alle er, at de ofte kommer tilbage og rejser med os, når de påbegynder en videregående ud-dannelse, hvor vi også kan hjælpe dem med et semester i USA eller Australien eksempelvis. Og skal klassen på en studietur, falder det dem naturligt at kontakte os for et uforpligtende tilbud, siger Martin Bjerg.

Ungdomsbilletter- Et af vores kerneområder er de såkaldte studie- og ung-domsbilletter, specielt for unge og studerende. Billetterne er oftest billigere end almindelige billetter, og samtidig er de fl eksible, hvilket betyder, at det er muligt at ændre da-toen på billetten, og i fl ere tilfælde ruten. Mange af disse billetter er eksklusive for STA Travel. Med en gyldighed på op til 12 måneder er disse ideelle for studerende, der tager 1-2 semestre i udlandet, men de bruges også i vid udstrækning til jorden rundt-rejser og almindelige tur/retur-billetter. Som noget helt unikt tilbyder vi prisga-ranti på vores rejser, så skulle vi mod forventning være dyrere end vores kollegaer i branchen, matcher vi prisen, fortæller Martin Bjerg.

STA Travel tilbyder også overnatninger langt de fl este steder i verden med et udvalg af såvel hoteller, hostels, lejligheder, guest houses, bed & breakfasts mm. og med

et bredt udvalg af forskel-lige værelsestyper. Tillige kan der arrangeres hjælp med transfer fra lufthavn til hotel og retur, sightsee-ing, hjælp til oplevelser mm.

Skræddersyer gerne ture- Vi tilbyder selvfølgelig også specielle ungdoms-, studie- og voksenforsikrin-ger via vores samarbejde med Gouda Rejseforsik-ring. Forsikringerne dæk-ker såfremt uheldet skulle være ude – og forsikringer kan laves til både eleverne

og lærerne, siger Martin Bjerg og fortsætter:

- Behovene er altid individuelle fra gang til gang, så i stedet for en færdigpakke skræddersyer og sammensætter vi gerne et forslag, som matcher gruppens ønsker. Gennem tiden har vi håndteret alt fra vandreture på den kine-siske mur, frivilligt arbejde i Sydafrika til de helt klas-siske studieture til London, Paris og New York. En stu-dietur er for os ikke blot en opgave, der skal løses hurtigst muligt, men en spændende proces der sikrer lærere og elever den bedst mulige rej-seoplevelse og service. Derfor tager vi også meget gerne med i lufthavnen på rejsedagen for at sikre en god start på turen, siger Martin Bjerg.

- STA Travel er verdens største rejsebureau for unge og studerende med mere end 450 butikker fordelt på over 90 lande. Vi har over 30 års erfaring med at arrangere rejser af forskellige længder, og alle vores rådgivere har rejst i størstedelen af verden. Vi har en lang tradition for at arrangere skole og studie ture for folkeskoler, gym-nasier og videregående uddannelser. På vores kontor i København sidder vi til daglig og håndterer henvendelser fra individuelle rejsende, grupper og organisationer. Man har tilgang til rejsehjælp 24/7, uanset hvor i verden man befi nder sig, slutter Martin Bjerg. ●

www.statravel.dk

Inspiration til et sabbatår

Et af kerneområderne hos STA Travel er studie- og ungdoms-billetter, ofte billigere end almindelige billetter og samtidig fleksible med hensyn til at ændre dato og i flere tilfælde ruten


Skolerejser

Faciliteter på Skovly

• Boldbaner, beachvolley

• Stor Bålhytte• Naturlegeplads• Stalden, med kaniner,

geder, får, grise og heste

• Ridning • Skov og marker• Se køerne blive

malket af en robot mm. (guidede tur inkl. i prisen)

Beliggende tæt på:• Ribe by

(Ribe Domkirke)• Vikingecentret• Vadehavscentret

KontaktoplysningerSkovly Lejrskole 4HBakkevej 546760 Ribee-mail [email protected] Mobil: 2427 4857

Skovly Lejrskole

www.skovly.nu

Husk, der er plads til alle

ISLANDSKOTLANDENGLANDIRLANDLæs mere på www.ice-travel.dk eller ring 3335-9995

ICE TRAVEL SKRÆDDESYR REJSEN SÅ DEN

PASSER TIL DINE ØNSKER!

ESBJERGVEJ 289 - HARTE - 6000 KOLDINGTLF 3332-9995 - [email protected]

SKOLEREJSERSTUDIEREJSERPERSONALEREJSER

R L I N

FOKUS PÅ...

BERLINBERLIN

DIN EKSPERT I SKOLEREJSER

BERLIN • LONDON • AMSTERDAM • HAMBORG • PRAG • OXFORD BRUXELLES • LIVERPOOL • OSLO • KRAKOW • PARIS • BUDAPEST • ROM ATHEN • DUBLIN • REYKJAVIK • FIRENZE • LISSABON • BARCELONA MADRID • MALAGA • SEVILLA • ISTANBUL • NEW YORK • BEIJING

Ring GRATIS 8020 8870 [email protected] Se alle rejsemål www.alfatravel.dk

“Berlin er et supergodt rejsemål til studierejser. BERLIN “Berlin er et supergodt rejsemål til studierejser. BERLIN “Berlin er et supergodt rejsemål til studierejser. “Berlin er et supergodt rejsemål til studierejser. “Berlin er et supergodt rejsemål til studierejser. Byen har masser at byde på indenfor historie, arkitektur, Byen har masser at byde på indenfor historie, arkitektur, Byen har masser at byde på indenfor historie, arkitektur, naturvidenskab, medier og virksomhedsbesøg. Turen til naturvidenskab, medier og virksomhedsbesøg. Turen til naturvidenskab, medier og virksomhedsbesøg. Turen til naturvidenskab, medier og virksomhedsbesøg. Turen til Berlin er kort, og derfor er byen også oplagt at besøge Berlin er kort, og derfor er byen også oplagt at besøge Berlin er kort, og derfor er byen også oplagt at besøge i forbindelse med helt korte ophold. Kontakt mig idag i forbindelse med helt korte ophold. Kontakt mig idag i forbindelse med helt korte ophold. Kontakt mig idag for en snak om mulighederne for en rejse til jeres klasse.”for en snak om mulighederne for en rejse til jeres klasse.”for en snak om mulighederne for en rejse til jeres klasse.”Lise S. Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchenLise S. Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchenLise S. Pedersen, mere end 10 år i rejsebranchen

AlfA Travel er et privatejet dansk rejsebureau, som har specialiseret sig i gruppe- og studierejser for undervisningssektoren. Vi arrangerer hvert år mere end 750 indholdsrige skolerejser. Vi har intet rejsekatalog men laver “rejser efter mål...”. Det betyder, at vi for hver enkelt gruppe laver tilpassede tilbud og rejser.

Hos AlfA Travel er gode rejseoplevelser ikke noget vi håber på. Dem planlægger vi!


Island

… og varme kilderIgennem 12 år har vi hos ICE Travel arrange-

ret og er specialister i skole-, studie- og personale-rejser til Island. Vi har arbejdet sammen med mange

danske skoler på alle niveauer og i tæt samarbejde med skolens rejseleder, så har vi altid fundet frem til en spæn-dende og tilpassende løsning, siger Arngrimur MacKen-zie-Baldursson, adm. dir. hos ICE Travel ApS.

- Vi skræddersyer ture til alle budgetter og på grund af vores kendskab til destinationerne og et langt samarbejde med vores partnere i destinationen, så har vi altid kun-net finde frem til den bedste løsning. I Island har vi en lokal afdeling, som tager sig af grupperne og sørger for, at alt går som planlagt. Island er en fascinerende desti-nation for skolerejser med storslået natur med vulkaner

og varme kilder, gletsjere og høje bjerge, vandfalde og smukke søer, flot kystlinje og så den berømte saga, som fortæller om vikingernes bosættelse af landet. Island by-der på mange aktiviteter for de unge, som opvarmede fri-luftsbade, rideture, bjergvandreture og ture til vulkaner, siger Arngrimur MacKenzie-Baldursson og tilføjer:

- Vi byder på indkvartering i turisthoteller og van-drehjem, som alle er sikkerhedsgodkendte, og vi kender grundigt og har godkendt selve. Vi har forbindelser til spisesteder som laver specielle menuer for vores grupper til meget gode priser. ●

www.ice-travel.dk

Ice Travel ApS arrangerer

skole-og studieture til Island

med en storslået natur og fæ-

nomener som varme kilder.

Vulkaner

Deltag i debatten om skolen – inspirér dine kolleger med nye erfaringerMagasinet Skolen modtager gerne indlæg fra læserne – det kan være debatindlæg eller indlæg om erfaringer med undervisning, pædagogik eller andet du som underviser gerne vil dele med dine kolleger. Eller måske du som leder vil dele dine erfaringer omkring skolens ledelse – til gavn for andre.

Skriv til redaktionen på magasinet SkolenIndlæg leveres i Word-format, fotos i jpeg-format, høj opløs-ning. Skriv til [email protected] – eller ring for en snak om en idé du har til et indlæg – 4813 1373. Tal med redaktør Kim Sejr.


Skolerejser

SkoleRejser

Læs mere på www.skoleungdomsrejser.dkTlf. 87 231 245 • [email protected] • Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg

Tema og kultur

Storby

Ski

Action og friluft

Tilmeld digvores nyhedsbrev påwww.skoleungdomsrejser.dk

- og vær opdateret!

Magasinet Skolen 176x130mm indrykkes udg. 5_oktober 2012 .indd 1 9/20/2012 1:17:47 PM

Bemærk: På Bornholm er frisk luft og højt humør obligatorisk

Man skal lige vænne sig til livet på en ø

Tag Færgen til en historisk og uforglemmelig skolerejse til Bornholm. Kun 3 timer fra København - og så en helt anden verden.


Skolerejser

London eller Sydney?

Af Charlotte Boes, salgs- og marketingkoordinator

Alle kender Big Ben og Eiffeltårnet og selvfølgelig skal man se disse seværdigheder, når man er i de pågældende byer. Vores motto

‘Mere end rejser’ betyder, at man kan forvente en rejse, der går dybere end de kendte attraktioner.

Vi har lokale samarbejdspartnere i de fleste storbyer. Med deres ekspertise kan vi sammen med dig udarbejde et program af kulturel, faglig og oplevelsesmæssig karak-ter, som man ikke umiddelbart kan læse sig til i brochu-rer og på internettet.

Lad skolebøgerne blive til konkrete stederHvis du som lærer virkelig vil give eleverne en for-nemmelse af historiske begivenheder, skal de være der, hvor begivenhederne foregik. Det kan være på D-dagskysten eller i udryddelseslejrene Auschwitz og Bir-kenau. Unitas Rejser foreslår også følgende temarejser: Bruxelles: Nato og EU. Israel: Den israel-ske og palæstinensiske konflikt samt treklangen kristendom, jødedom og islam. Frankrig:

Atomkraftværk og vandkraftværk. London: Musical med workshop

En action- eller friluftsrejse er også en god mulighed for at styrke sammenholdet. Med Unitas Rejser kan man bl.a. klatre på bjergvægge, vandre, prøve at rappelle, ride, gå på reb over en kløft og køre mountainbike.

Unitas Rejser har skiture til både Norge, Sverige, Tjekkiet og Østrig – pister til alle niveauer, lækkert klima og oplevelser for både den øvede og nybegynderen. Ski-skolen giver mulighed for, at alle kan stå på ski, inden turen er slut. ●

www.unitasrejser.dk

En action- eller friluftsrejse er også en god mulighed for at

styrke sammenholdet

Historiske steder indgår

i en del af skolerejserne

– bl.a. mindesteder fra

D-dagen i Normandiet.

Rejs til London eller Sydney – eller et sted midt imellem ...

33

STA_annonce_1:1_side.pdf 1 21/09/12 09.21

- Ved sammenligning af tilbud skal man ikke se på prisen alene,

men også på de forskelle der kan være på rådgivning og ser-

vice, fremhæver Jeanette S. Christensen fra Alfa Travel.


Skolerejser

Få overblik over, hvor langt budgettet rækker til forskellige rejsemål, lyder et af rådene fra Alfa Travel

Af Jeanette S. Christensen, Alfa Travel

Der er ikke én rigtig måde at planlægge en skolerejse, men der er en række for-hold, som du som rejseansvarlig vil kunne

drage fordel af at vide om processen. Nedenfor har vi samlet en række gode råd, som du kan benytte dig af i planlægningen.

Hvorfor booke rejsen gennem et rejsebureau? Det kan faktisk være billigere at gøre brug af et rejsebureau end at arrangere rejsen selv. Ofte har rejsebureauet forhandlet

sig til bedre priser og betingelser, end man selv vil kunne gøre.

Når du som arrangør entrerer direkte med hotel, fl y-selskab eller busselskab er det dig, der står med risikoen for et evt. tab i forbindelse med konkurs, forsinkelse eller overbooking. Når rejsen er booket som en pakke gennem et rejsebureau, er du dækket af pakkerejseloven, og det er bureauets opgave at holde gruppen skadesfri og at fi nde alternativ indkvartering eller transportmulighed.

Alle rejseudbydere i Danmark skal være registreret i Rejsegarantifonden, og denne sikrer jeres pakkerejse og penge i tilfælde af, at rejsebureauet skulle gå konkurs.

Som privatperson er det ærgerligt at miste 2.000 kroner for en rejse booket på nettet, men det vil være en næsten uoverskuelig omkostning at miste 100.000 kroner for en hjemmestrikket skolerejse med 50 deltagere …

Vejen til en vellykket skolerejse

tlf. +45 3698 1939 tel. +49 (0)30 3100 4464 email: [email protected] 56, 14057 Berlinvm-rejser.dk


Vellykket rejse

Defi nér rammerneDefi nér rammerne for grupperejsen. Ofte er skolens rammer bestemmende, men der skal tages stilling til de økonomiske rammer, de faglige og de tidsmæssige. Hvor-når skal rejsen foregå? Hvor mange forventes at deltage? Hvor længe skal I være af sted? Har studierejsen faglige mål – hvilke? Hvad er budgettet pr. person?

Overvej rejsemålUd fra de overordnede rammer, som rejsen skal ar-rangeres indenfor er det blevet tid til at overveje, hvilke rejsemål der kunne være relevante for jeres gruppe. Det er muligt at sikre sig et overblik over, hvor langt bud-gettet rækker ved at undersøge studierejsebureauernes vejledende priser. Vi har samlet en oversigt over det vej-ledende prisniveau for en række rejsemål. http://www.alfatravel.dk/budget.html

Du kan også ringe til din skolerejsearrangør, hvis du er i tvivl om, hvor langt budgettet rækker.

Specielt når man rejser med fl y, kan der være mange penge at spare ved at bestille rejsen i god tid. Flyselska-berne har kun et begrænset antal pladser til grupper til

lave priser. Valgmulighederne i forhold til indkvartering og faglige programmer som f.eks. foredrag eller virksom-hedsbesøg vil også være større, hvis man er tidligt ude.

Når du sammenligner de indhentede tilbud, er det ikke prisen alene, du skal vurdere tilbuddet ud fra. Det er også vigtigt at tage rejsebureauets rejsebestemmelser i betragtning. Der er f.eks. ofte stor forskel på størrelsen af depositum samt betingelserne for afbestilling af delta-gere. Der kan også være stor forskel på den rådgivning og service, som bureauerne tilbyder.

Husk rejseforsikringNår man rejser med skoleelever, er det rart at have helt styr på deltagernes forsikringsforhold, så man ved, hvor man skal gå hen, hvis uheldet skulle være ude. Hos Euro-pæiske Rejseforsikring er der mulighed for at tegne en skole- og ungdomsrejseforsikring, og her er præmien helt ned til 26,- pr. for en rejse på 4 dage! ●

www.alfatravel.dk

Oplev skolerejseeventyr i Göteborg!

Booking & information:www.goteborg.com/skolresan

Tlf. +46(0)31-368 41 10Universeum Paddan Sightseeing Liseberg

Måltider Overnatninger Lokaltrafik

Pakke fra SEK 850/personI Skolresans økonomiske pakke indgår Göteborgs mest populære aktiviteter, indlogering på godt hotel eller vandrehjem, måltider på udvalgte restauranter og gratis lokaltrafik.

Professor Susan Tetler er

udpeget som formand for

praksis- og videnspanelet i

det nye Nationale Ressour-

cecenter for Inklusion og

Specialundervisning.


Nyt ressourcecenter

»

Ressourcecenter skal styrke inklusionNyt nationalt ressourcecenter skal sikre mere viden om inklusion og specialundervisning, der kan anvendes i kommuner og skolers praksis


Hvilken ny viden kan støtte lærernes arbejde i klasseværelserne med at skabe inklu-derende læringsmiljøer og god specialunder-

visning? Og hvilken form for viden vil være særligt brug-bar – eff ektforskning, praksisnær udvikling eller konkrete redskaber? Det skal det nye Nationale Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning, der nu begynder sit arbejde, afdække.

På den baggrund skal centret sætte gang i initia-tiver, der støtter kommunernes og skolernes arbejde med et inkluderende undervisningsmiljø og en styrket specialundervisning.

Ressourcecentret er forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning, men Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini har også nedsat et panel af ni prak-tikere og ni forskere, som skal rådgive ressourcecentret. Praksis- og videnpanelet får professor Susan Tetler som formand. Hun vurderer, at ressourcecentret og panelet har en vigtig rolle i forhold til, at fl ere elever inkluderes

i den almindelige undervisning.

Praksis og videnEt centralt element i res-sourcecenterets virke er praksis- og videnspanelet. Panelets primære opgaver er:

- at drøfte, inden for hvilke områder, der særligt er behov for viden i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer og god specialundervisning

- at pege på hvilken form for viden, der er behov for – eff ektforskning, vejledninger eller praksisnær udvikling.

Panelet består af i alt 18 personer, heraf ni prakti-kere fra skoler og kommuner og ni videnspersoner fra

Toptekst


Studier viser, at allerede når en lærers stemme har passeret tredje række i klas-sen, er der risiko for at ca. halvdelen af talen ikke bliver hørt. Følgerne af dette i undervisningssammenhæng er store.

På det internationale Sound Education seminar, der afholdes i København den 29. november 2012, vil både internationale og nationale talere diskutere for-skellige fakta om lydmiljøet i skolerne, og hvilke konsekvenser det har for lærere og elever. Seminaret er et af 4, hvoraf de øvrige afholdes i London, Stockholm og München. Få mere information om seminaret og talerne på www.soundeducation.tv Tilmelding til seminaret kan ske til Ecophon på telefon: 36 77 09 09 – senest den 19. november.

Vi skal også nå 4. række– vejen til et bedre lydmiljø i skolerne

Præsenteret af Ecophon


Nyt ressourcecenter

videncentre, professionshøjskoler og forskningsinstitu-tioner. Medlemmerne er personligt udpeget af børne- og undervisningsministeren på baggrund af deres faglige indsigt og erfaring med inkluderende læringsmiljøer og/eller specialundervisning i folkeskolen.

De væsentligste interessenter inden for inklusi-ons- og specialundervisningsområdet har bidraget til udvælgelsen.

Praksis- og videnspanelet skal her i efteråret 2012 have færdiggjort et oplæg til de væsentligste temaer for bedre inkluderende læringsmiljøer i kommuner og skoler og en god specialundervisning. ●

Panelets medlemmer

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef i VIA University College

Ane Stallknecht, fagcenterchef børn- og familie, Kalundborg Kommune

Annette Volfi ng Højager, lærer ved Isefjordsskolen i Holbæk

Charlotte Højholt, lektor ved institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitets Center

Christian Quvang, videncenterkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, UC Syddanmark

Jan Kirkegaard, chef for PPR i Aarhus Kommune

Karen Leth, skoleleder på Katrinedals skole, Vanløse

Lise-Lotte Mathiasen, afdelingsleder for specialskoleafdeling på folkeskolen, Sydbyskolen i Næstved

Lone Johansen, inklusionsrådgivningen, Ministeriet for Børn og Undervisning.

Marianne Heilskov Hansen, forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem på Vestermarksskolen i Aars

Marianne Horsdal, professor, dr.phil. i almenpædagogik, Syddansk Universitet

Niels Egelund, professor i specialpædagogik og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.

Peter Rodney-Jensen, psykolog og inklusions-konsulent, Institut for Blinde og Svagsynede

Søren Hybel, lærer på Ørskildskolen i Svendborg

Thomas D. Nielsen, faglig koordinator for specialpædagogik i Guldborgsund Kommune

Tobias Kleis Jensen, sekretariatsfrivillig i Danske Skoleelevers sekretariat

Vibe Larsen, udviklingskonsulent, professionshøjskolen UCC.

Susan Tetler er panelets formand

Center skal støtteDet Nationale Ressourcecenter for Inklusion og specialunder-visning er oprettet for at støtte kommunernes omstilling til øget inklusion og sikre kvaliteten af specialundervisningen.øget inklusion og sikre kvaliteten af specialundervisningen.

Ressourcecentret skal medvirke til, at den eksisterende viden om organisering og pædagogisk tilrettelæggelse af specialundervisning og inklusion gøres anvendelig for kom-munerne og skolerne. Ressourcecentret får også til opgave at sætte ny forskning og udvikling i gang, så kommuner og skolers medarbejdere får brugbar viden inden for specialundervisning og inklusion.

Ressourcecenterets aktiviteter skal være praksisorienterede og tage afsæt i lærernes behov. Ressourcecentrets målgruppe er de fagpersoner, som er lærernes primære adgang til viden; lærerteams, ressourcepersoner, skoleledere og kommunale kon-sulenter mv.

Derudover indbydes professionshøjskoler og forskningsin-stitutioner til at indgå i et netværk, der skal afdække kommu-nernes igangværende projekter og erfaringer med inklusion og nernes igangværende projekter og erfaringer med inklusion og specialundervisning i praksis.

Praksis- og videnspanelet skal i efteråret udarbejde et op-læg til de væsentligste temaer for bedre inkluderende lærings-miljøer i kommuner og skoler og en god specialundervisning. Processen danner grundlag for ressourcecenterets arbejdspro-gram i 2013.

Endelig skal ressourcecenteret følge op på regeringen og kommunernes målsætning om, at fl ere elever skal undervises i den almindelige undervisning i folkeskolen.

Der er afsat seks millioner kroner om året til ressourcecenteret.


Alt indenfor drikkevandsløsninger findes hos Waterlogic

Skolernes foretrukne valg, nu mere end 1000 kølere placeret på danske skoler

I hele 2012 vil der ved køb/leje medfølge 100 drikkedunke gratis

Hver måned i 2012 vil vi trække lod blandt de skoler som indgår en aftale med os, således at én skole vil få mulighed for at få en drikkevandskøler gratis fra Waterlogic

Kontakt os og få et fantastisk tilbud til netop jeres skole

Waterlogic DK . Industrivænget 12 . 7400 Herning

Post & Tele Museum havde sidste år mere end 1.100 grupper på besøg, der legede, lærte og lyttede sig igennem 400 års kommunikationshistorie.

Købmagergade 37 · 1150 København K • Tel. 33 41 09 00 Åbent alle ugens dage kl. 10-16

Se hvad vi kan tilbyde jer på

www.ptt-museum.dk

Kom godt i gang med fundraising på tilskudsbasen.dk Danmarks største database med fondeog puljer fra DK, Norden og EU. Find tilskud til udvikling, kompetenceopbygning, pædagogik, IT, undervisningsmaterialer, nye former for læring og meget mere. Se vores favorable Startpakke tilbud til skoler www.tilskudsbasen.dk Har du også brug for hjælp til fundraising?Så kig ind på www.danskprojektraadgivning.dk

Dansk Projektrådgivning & TILSKUDSBASEN.DK

Åboulevarden 39, 8000 Aarhus CTlf. +45 70 27 12 25

[email protected]


Vi bygger skolerne for eleverne og til eleverne, men glemmer ofte at høre deres meninger og idéer, fremhæver Rasmus Challi, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)

Af Rasmus Challi, specialkonsulent

Det er altid spændende, når en skole ny-bygges, ombygges eller der skal indrettes nye lokaler. Man skal have nye borde og stole, og

der skal måske friskes op på væggene. Men hvem tager beslutningerne, og hvem skal inddrages i processen?

Ved nybygning, ombygning eller bare ved indkøb af nyt inventar nedsættes der ofte en styregruppe med råd-givere, skolens ledelse, servicepersonalet og nogle lærere. Når en styregruppe fungerer godt, kan den generere rig-tig meget viden, men hvor er eleverne henne i denne pro-ces? Vi bygger skolerne for eleverne og til eleverne, men glemmer ofte at høre deres meninger og idéer, og der er forskel på, hvordan vi som voksne ser, forstår og oplever rum, og hvordan de samme rum opleves, når man går i 4. klasse.

Dermed ikke sagt at alt skal være børnestyret, for vi skal også læne os op ad den forskning og de erfaringer, der er skabt gennem mange års godt skolebyggeri. Men ved aktivt at inddrage børnene i eksempelvis en styre-gruppe om indretningen af nogle lokaler, er der chance for, at man opnår en vinkel og meget vigtig viden, man som voksen i sine vante rammer ikke selv havde kunnet fremskaffe.

Tænk holistiskEt godt undervisningsmiljø stiller blandt andet krav til de fysiske rammer, indretning og ergonomi. Det fysiske

miljø skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men det skal også understøtte elevernes læ-ring og udvikling.

Når man ser på selve indretningen og brugen af forskellige rum, ville det være spændende, hvis man på skolerne turde tænke mere holistisk. Det vil sige, at man ikke kun skal tænke på indretningen og brugen af et rum, men også se på hvad rummet skal kunne i forhold til de andre rum på skolen. På den måde vil man kunne bevæge sig over mod en mere differentieret programmering af skolens rum og lokaler. Det er ikke alle rum, der behø-ver at kunne det samme, og det er heller ikke alle elever, som trives og fungerer lige godt i alle typer af rum med samme indretning og med samme møbler.

Selve indretningen bør altid besluttes på baggrund af pædagogiske principper om, hvordan man gerne vil drive skolen og undervisningen. Den traditionelle indretning kan somme tider virke selvforstærkende for undervis-ningsformen og forholdet mellem lærer og elever. En intelligent indretning kan endvidere påvirke lokalets in-deklima positivt. Hvis nogle lokaler eksempelvis har pro-blemer med for dårlig efterklangstid, kan placeringen af inventar samt materialer positivt påvirke den lydmæssige oplevelse af rummet. Dette vil både kunne være gælden-de ved udsmykningen af vægge, samt valg af tavler, borde og stole samt andet inventar i lokalet. Noget lignende vil være gældende i forhold til eksempelvis lys i et lokale, her skal inventar og materialer igen placeres, så de ikke spær-rer for lyset eller reflekterer det uhensigtsmæssigt.

Indretning og ergonomi i børnehøjde

- En intelligent indretning kan påvirke lokalets

indeklima positivt, siger Rasmus Challi, special-

konsulent hos DCUM.


Ergonomi og indretning

Variation i arbejdsstillingerI forhold til møblerne er behovet her mindst lige så varieret, som det er for forskellige arbejds- og undervisningsmuligheder. Der fi ndes ingen er-gonomisk perfekt stol, som kan dække alle ele-ver i en klasse en hel dag.

Hvis man ser på, hvor store forskelle der kan være på højde og drøjde mel-lem eleverne i en enkelt klasse, så vil det i sig selv stille krav om en møb-lering, der ikke er ensrettet. Når det handler om ergonomi er gode og tilpassede møbler naturligvis cen-tralt, men det er også meget vigtigt at tilrettelægge undervisningen, så bevægelse og variation i arbejds-stillinger indgår naturligt. At bruge kroppen og skifte arbejdsstillinger kan være medvirkende til, at man undgår belastninger, som giver ri-siko for skader.

Ergonomisk er det vel stadig gæl-dende, at den bedste siddestilling er den næste. Og det er vel ok at vippe på sto-len, hvis man kan koncentrere sig imens?

Man kan med fordel se de fysiske rammer, inven-taret og møblementet fungerende som aktivt under-støttende for de pædagogiske principper. Fremadret-tet bliver det spændende at følge med i, hvordan den hurtige udvikling af elektroniske hjælpemidler stiller nye krav til indretningen af skolen. De traditionelle

borde og stole kan til nød også bruges, når der skal arbejdes på en bærbar computer, men i

dag hvor fl ere og fl ere elever arbejder på tab-lets, kan det stille nye krav til indretningen, som i fl ere tilfælde kan tænkes mere frit. ●

Rasmus Challi er specialkonsulent i fysisk og æstetisk børnemiljø og undervisningsmiljø, dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Desuden dansk projektleder for REBUS, et EU-projekt for et bedre undervisningsmiljø i Kattegat-Skagerak-regionen.

KONTAKT EN AF VORES INDRETNINGSARKITEKTER:

Skabsinventar til alle formål.

Vi hjælper med indretning af faglokaler, lockers, garderober mv.

TLF.: 46 42 08 00WWW.KOLONSKAB.DK

25 ÅRS GARANTI PÅ VORES

KOLON HÆNGSEL I RUSTFRI STÅL

Teknologisk institut har testet

Kolon hængslet til at modstå

en belastning på 75 kg. Her

på et korpus med overfl ade i

linoleum.


Stærkt inventar til fl ittig brugEt hængsel i rustfrit stål, der kan tåle

en belastning på 75 kilo og er gennemboltet i låge og korpus siger noget om hvor seriøst be-

grebet robusthed tages hos Kolon SkabssystemerNår det faste inventar i faglokalerne – fysik, kemi, bil-

ledkunst, natur og teknik, hjemkundskab samt lockers, bliver brugt fl ittigt af mange mennesker hver dag, stiller det store krav til funktionalitet og slidstyrke, og det har Kolon Skabssystemer indrettet sig efter.

- Kolon Skabssystemer har egen produktion i Dan-mark af fast inventar og bordplader, og de fl este er stødt på vore kendte hængsler, som er ekstremt robuste. Tek-

nologisk institut har testet Kolon hængslet til at modstå en belastning på 75 kg. Hængslet er gennemboltet i såvel låge som korpus og udført i rustfrit stål, hvilket man ikke fi nder andre steder. Desuden yder vi 25 års garanti, når inventaret med Kolon hængslet er monteret af vore montører. Fronter fremstiller vi i højtrykslaminat eller linoleum med indlagt massiv trækant, fortæller Anders Mads Jensen.

Uden fi ngeraftrykLinoleum er ifølge Kolon Skabssystemer igen blevet rig-tig trendy. Især fordi det er et naturprodukt som bliver fremstillet af vedvarende råstoff er som linolie, harpiks, træ og kork.

- Som basismateriale anvendes bomuld, og selve farvestoff erne er af naturlige og til dels endda organisk oprindelse. Også med henblik på klimaet er produktet bæredygtigt. Linoleum er stort set CO2-neutralt, så det passer perfekt ind i tidsånden. Kolon har valgt også at arbejde med dette materiale, fordi det udover den fasci-nerende fl øjlsagtige matte overfl ade, man bare har lyst til at røre og det kan man roligt gøre, da linoleum i vid udstrækning er uimodtageligt for snavs, så det er umuligt at sætte sit fi ngeraftryk på lågen. Samtidig er linoleum jo antistatisk, så støv har svært ved at afl ejre sig på over-fl aden, hvilket er en fordel i forhold til allergiproblemer, siger Anders Mads Jensen.

- Produktionsmæssigt er vi i stand til at indrette os efter specielle ønsker, og vi har mange års erfaring med

www.efgbondo.dkTlf. 44 500 900

EFG Classroom er en række møbler, som er specielt ud-viklet til nutidens og fremtidens skole. Den fleksible møbel-serie tilgodeser alle indretningsbehov. Fås i et stort udvalg af farver - så hvert klasselokale kan få sit eget udtryk.

For et levende skolemiljøNyhed! EFG Classroom

Kolon Skabssystemer leverer robust inventar til skolernes

faglokaler.

Friskolers selvevaluering godkendtDansk Friskoleforenings selvevalueringsmodel er blevet godkendt af Kvalitets- og Tilsyns-styrelsen. Der fi ndes nu to godkendte selveva-lueringsmodeller, som alle de frie grundskoler kan vælge at benytte. En model fra Dansk Friskoleforening og en model fra Danmarks Privatskoleforening.

Det er forældrekred-sen og bestyrelsen på den fri grundskole, som beslutter, hvilken tilsynsform, der skal anvendes på skolen. Skolen kan således vælge enten at benytte en af de to godkendte selv-evalueringsmodeller el-ler vælge en certifi ceret

tilsynsførende som tilsynsform.

Ved brug af en af de to selvevalueringsmodel-ler bliver der fokus på skolens evalueringsme-tode, skolens resultat af evalueringen og skolens fremtidige handleplaner. Begge modeller inde-holder oversigtsark og undersøgelsesværktøjer, der tilsammen giver sko-lerne overblik over eva-lueringsprocessen og gør det nemt for skolerne at sikre hele evalueringen.

Når en skole har be-sluttet, hvilken tilsyns-form den vil benytte, skal den give Kvalitets og Tilsynsstyrelsen be-sked om dette.



indretning af f.eks. skolekøkkener og andre faglokaler. Vi har fl ere Indretningsarkitekter MDD, som også har en fortid som folkeskolelærer. De giver gerne råd omkring indretning af faglokaler, valg af materialer og tegner de ideer vi i fællesskab kommer frem til, fremhæver Anders Mads Jensen. ●

Levende kommunikation

H o r s e n s 7 5 6 2 4 5 7 7 • K ø b e n h a v n 4 3 6 2 4 7 7 7 • O d e n s e 7 5 6 2 4 5 7 7

i n f o @ a v c . d k • w w w . a v c . d k • w w w . a v c i n f o s y s t e m . d k

Præsentér, del og samarbejdPræsentér, del og samarbejdPræsentér, del og samarbejdPræsentér, del og samarbejdPræsentér, del og samarbejdPræsentér, del og samarbejd

dele det med andre på deres medie, eller gemme det til senere brug. Informa-

tionen deles således på kryds og tværs uden barrierer og giver fremviseren

mulighed for at kalde enhver deltagers skærmbillede op på hovedskærmen og

dermed inddrage deltagerne i præsentationen og få skabt den udviklende inter-

aktive kommunikation. DisplayNote er det eneste værktøj,

der tillader fremviser og deltager at mødes på en hvilken

som helst platform (bl.a. Android og MacOS) og på et hvilket

som helst medie! Kontakt os på 7562 4577 (Jylland og Fyn)

eller 4362 4777 (Sjælland) og hør mere om DisplayNotes

egenskaber og fordele - naturligvis helt uforpligtende.

◗◗◗

Samarbejd på tværs af ethvert medie og enhver platform!

Hent, kommentér, del og gem. Så enkelt er det faktisk! DisplayNote er det

manglende led i den interaktive præsentation. Det har hidtil ikke været muligt

for en deltager at deltage i eller bidrage interaktivt til en præsentation - men

den mulighed byder sig nu! Med DisplayNote skabes den eftertragtede interak-

tive kommunikation mellem fremviser og deltager eller deltagere indbyrdes.

DisplayNote gør det muligt for en deltager at hente fremviste slides fra hoved-

skærmen til sit eget medie (pc, iPad, tablet eller smartphone) for derefter at

kommentere indholdet, sende det tilbage på hovedskærmen,

Hent, kommentér, del og gem. Så enkelt er det faktisk! DisplayNote er det

manglende led i den interaktive præsentation. Det har hidtil ikke været muligt

Møbler til det sociale frikvarter

Med sin lukkede form danner

Loop en række selvstændige

øer, som man kan sidde på.

Her Loop i orange.

Med udgangspunkt i møblets runde former udvikler børnene

deres helt egne lege. Her Loop Arc i violet.



Børn bruger møbler. Men afhængig af alder, aktivitet og klassetrin bruger børn møblerne på forskellig måde til social interaktion – såvel inden for som uden for

At hænge sammen. Og hænge ud sammen. Det er noget af det, som børn på alle skolens trin bruger frikvarteret til. På forskellig måde,

alt efter hvilken aldersgruppe de tilhører.Møbler kan øge mulighederne for interaktion. Også

i skolen. Nogle af disse møbler er Loop og Loop Arc fra den danske virksomhed Out-sider A/S.

- Når vi er rundt i landet, kan vi se, at eleverne i ind-skolingen nærmest bruger Loop som et element, der er med til at øge deres muligheder for aktiviteter. De leger i, på og omkring det. Med udgangspunkt i møblets runde former udvikler børnene også deres helt egne lege. Vi kan også se, hvordan eleverne på skolens mellemste og ældste trin klumper sig tæt sam-men i Loops cirkelform. På den måde er møblet med til at opfylde alderstrinnets helt naturlige ønske om at opleve at høre sammen med flokken og dermed et møbel, som kan være med til at øge frikvarterets gode sociale interaktioner, siger Ib Mogensen, stifter af out-sider A/S.

Både Loop og Loop Arc kan flyttes rundt på sko-lens arealer. Når man har fundet placeringen i sko-legården, kan elementerne fyldes med enten sand eller vand. Så står de helt fast. Og når de skal placeres et nyt sted, kan de tømmes, flyttes og atter fyldes med vand eller sand.

Som indendørs møbel, for eksempel i skolens aula, er det muligt at lade møblerne stå uden fyld. Dermed er de så lette, at de giver mulighed for, at ele-verne selv kan flytte rundt

på dem og selv skabe rammerne for både lærings- og fritidsmiljøer.

- Med sin lukkede form danner Loop en række selv-stændige øer, som man kan sidde på. Derimod giver Loop Arc mulighed for at skolen og dens mennesker selv kan finde nye former og placeringer. Helt afhængig af klassetrin, fysiske muligheder og rammer og ønsker har vi set Loop Arc formet som en stor cirkel, et ‘C’, som en slange. Eller som et spørgsmålstegn. Det er skægt, og det glæder os at se de mange former. Igen – det er lige præcis sådan, møblet er tænkt, siger Ib Mogensen. ●

Out-sider A/S blev etableret i 2007. Virksomheden er især blevet kendt for sit byrumsinventar med farverige møbler, og mellem 25 og 30 skoler har allerede placeret de farvestrålende møbler, Loop og Loop Arc i deres fællesarealer.

www.out-sider.dk


Lyngsøe A/s, OmegA 10, søften, 8382 Hinnerup, tLf. 70 206 141, mAiL@LyngsLyngsL Oe.dk, www.LyngsLyngsL Oe.dkDansk design kvalitet & produktion

styr pÅ CykLerne!

eAgLe

Lp9 eLipse

• Flexsible modulsystemer sikrer den ønskede størrelse.• Flexsible modulsystemer sikrer den ønskede størrelse.• Fremstillet af varmgalvaniseret stål.• Taget består af 16 mm 3-lags termoplade.

GENERATION i er en non-profi t forening, der arbejder for at øge forståelsen for forskelligheder i Danmark.

Se fi lmen på GENERATION i’s hjemmeside og få Frank Hvams skæve defi nition af forståelse og tolerance.

GRATIS undervisningsmateriale til UDSKOLINGEN. Downloades på WWW.GENERATIONI.ME

”... det er noget sværere at være et pragtfuldt menneske og en guttermand, når man står i lort til halsen...”

FRANK HVAMkomiker

EFG Classroom har hele 39 farver til bordene og stolene har vari-

erende siddedybde for at passe til elever i alle aldre.

Et solidt og mobilt opbevaringsmøbel i serien EFG Classroom.



Ergonomiske møbler til klasseværelsetStole med hæve/sænke funktion og skrivepulte med lyddæmpende linoleum er en del af EFG Bondos serie Classroom

Med den nye serie EFG Classroom vil møbelfirmaet EFG Bondo forbedre det fy-siske miljø med en helt ny indretning eller i

kombination med skolens nuværende indretning.- EFG Classroom er en serie af stole, skolepulte, borde

og opbevaring skabt til de behov, der er på en travl skole. Der er tænkt i ergonomi til unge i voksealderen, hvor sto-lene f.eks. har hæve/sænke funktion og bordene fås i flere højder, så både høje og små elever kan følge med i under-visningen. De runde borde gør det let at komme rundt i klassen og hurtigt at sætte sig i grupper til gruppearbej-de, så der både bliver rum til pædagogik og interaktion, fortæller Henriette Lundgaarde, markedskoordinator hos EFG Bondo A/S.

- Støjniveauet er altid en udfordring på skoler, og der-for kan borde og skrivepulte i serien fås med overflader

af lyddæmpende linoleum. Stolene har varierende sid-dedybde for at passe til elever i alle aldre og fås også med fodstøtte, så selv eleverne i de små klasser kan sidde ved høje borde, der giver eleverne og ikke mindst lærerne en bedre ergonomisk arbejdsstilling, siger Henriette Lund-gaarde og tilføjer:

- Farver stimulerer hjernen, og derfor har EFG Class-room utallige farvemuligheder – faktisk hele 39 farver til bordene, så de enkelte klasselokaler og lærerværelset kan få deres helt eget udtryk. EFG Bondo kan levere alt fra helhedsløsninger, hvor hele skolen indrettes fra gangarea-ler, kantine, lærerværelse, loungeområder samt admi-nistration og helt ned til det enkelte møbel, som skaber trivsel, siger Henriette Lundgaarde. ●


Har dit lærerteam brug for et løft?Vores konsulenter skaber positive forstyrrelser i et udfordrende felt:

•Teamsamarbejdeogfællesstrategier•Flerfaglighed,teamforståelseoginklusion•Fagligautoritetsomforudsætningforteamsamarbejdet•Detselvledendeteam.

Fåflerekursusoplysningerpå:www.skolensputnik.dk,ellerkontaktSkolenSputnikskompetencecenterFOKUSpå:[email protected].

Annonce_FOKUS_A5-format.indd 1 26-09-2012 12:08:21

Klik ind på www.bhd.dk – og bestil lodder online allerede i dag. Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen.

Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller har I måske lyst til at holde en stor fest? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Julelotteri.

Det er gratis at være med – og I kan altid returnere usolgte lodder!

Salgsperioden er 31. oktober til 24. december 2012.

Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

SCOR KASSENTIL KLASSENMangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller har I måske lyst til at holde en stor fest? Så kan I nu tjene lette penge ved at

SCOR KASSENTIL KLASSEN

en stor fest? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Julelotteri.

Det er gratis at være med – og I kan altid returnere usolgte lodder!

en stor fest? Så kan I nu tjene lette penge ved at

Salgsperioden er 31. oktober til 24. december 2012.

Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark.

Tjen 8,50 kr. for hvert lod, I sælger til en rund tyver!

Andreas Rasch Christensen

Velkommen tilny nordiskskole


Ny Nordisk Skole

Af Andreas Rasch Christensen

Det særlige ved Ny Nordisk Skole er overordnet to forhold. Den koncentrerer sig om ganske få centralt fastsatte målsætninger,

og den sætter de professionelle i centrum for udvikling af børn og unges læringsmiljøer. Forholdene hænger sam men. Målsætningerne skal skabe retning, men også plads og tillid til, at de professionelle gennem ud-nyttelse af deres fulde potentiale lærer børn og unge mere – både fagligt og socialt. Det er afgørende, fordi de professionelle har potentiale, men det udnyttes ikke altid. Målsætningen, om at alle skal blive så dygtige, som de kan, er ingen uenig i. Men den forandring, der skal lede frem til målsætningen, skabes af lærere, pædagoger og deres ledere.

Betyder det færre krav til nye nordiske skoler og insti-tutioner? Nej, men det drejer sig ikke så meget om, hvad de skal gøre. Her er de professionelle eksperterne. Der stilles derimod krav til, hvad skoler og institutioner skal kunne. Børn og unge skal gennem skolernes og institutio-

nernes egne projekter rent faktisk blive dygtigere, og de professionelle skal hele tiden refl ektere over, om de bliver det.

Velfungerende lærerteamHvis man som institution/skole ønsker at være med til at realisere visionen om en Ny Nordisk Skole be-tyder det blandt andet, at man kan prioritere:

At være undersøgende: Dvs. at gøre lærernes/pædagogernes arbejde med og re-fl eksion over den daglige pædagogiske praksis til en be-tydningsfuld og prioriteret aktivitet i hverdagen. Den helt afgørende forudsætning, for at de professionelle har mu-lighed for at lære børn og unge mere, er, at det undersø-gende og eksperimenterende arbejde med undervisning og pædagogik – herunder tilegnelse af og inddragelse af ny viden – gøres til en del af det daglige arbejde. Det sker ved, at man dagligt har mulighed for at bringe sin ekspertise i spil ved at refl ektere over og fortsat udvikle det pædagogiske arbejde i samarbejde med involverede kolleger. I velfungerende lærerteam kan lærerne sammen drøfte årsager til problemer i klasserne, og hvordan der kan sættes ind over for dem.

I Ny Nordisk Skole fungerer et lærerteam kun, hvis det har en dagsorden, der vedrører skolens pædagogiske praksis. Og inddragelse af de faglige ressourcepersoner, forældrene og eksterne støtteapparater fungerer kun, hvis det relaterer sig til, hvordan de kan bidrage til at fremme elevers faglige og sociale læring. Endelig er det afgørende, at teamet inddrager den nyeste viden på feltet.

De professionelle er afgørende

ORGANISATIONEN KIDSANDMEDIA DK ER:- Din guide ti l børns digitale liv- Foredrag på skoler og i insti tuti oner i hele landet- Viden om digital mobning, mobil, internet, spil og fi lm

LÆS MERE PÅ KIDSANDMEDIA.DK ELLER RING 87 26 35 36

”kidsandmedia dk er din digitale cykelhjelm,” siger sanger Sti g Rossen om projektet.

2012_Skolen_annonce_v2.indd 1 01/10/12 17.23

49

Temasamarbejdet må ikke ske på trods af hverdagen, men skal være en ledelsesprioriteret og -anerkendt del af hverdagen. Derfor er skoleledelsen også vigtig. Skolele-deren skal være i stand til at organisere samarbejdet på tværs af lærerkollegiet, så forskellige kompetencer brin-ges i spil og supplerer hinanden. De faglige ressourceper-soner skal bruges på tværs af klasser og lærerteam, så de-res ekspertise udnyttes. Endelig skal skolelederen kunne bruge sin ledelseskompetence ved at coache, sparre og vejlede de professionelle.

Læring i fokusAt sætte læring i fokus: Dvs. at arbejde for at alle børn – uanset forudsætninger – mødes med de rette lærings-udfordringer. Målet for de professionelle er at sætte det intentionelle arbejde med børn og unges læring og ud-vikling i fokus. Det handler blandt andet om en faglig og pædagogisk ekspertise i at tænke udover de vante ram-mer og sikre, at alle børn mødes med ambitiøse, opnå-elige og ikke mindst relevante læringsudfordringer.

Det handler om at sikre en frugtbar udveksling mel-lem børn og unges forskellige styrker og at lade børn, unge og professionelle møde udfordringer, hvor de er-farer, at den bedste løsning opnås gennem samarbejde, hvor alle bidrager med deres særlige forudsætninger. Hver enkelt elev er aktiv deltager og bidrager til at define-re fællesskaber, indgå i dem og udvikle dem. Sådan styr-kes den enkeltes evne til at tage vare på eget liv, og sådan udvikles de kompetencer, som danske medarbejdere er kendt for globalt: Selvstændighed i opgaveløsning, evnen til at udtænke nye løsninger samt evnen til at overskue helheder.

Mangfoldigt fællesskabHvad betyder dette så for det fælles nordiske dannelses-ideal? Ny Nordisk Skole skabes af dygtige professionelle, som uanset hvor de befinder sig i uddannelsessystemet og uanset hvilken børne-/ungegruppe, de arbejder med, er optagede af at bringe deres ekspertise i spil, og dermed at ville noget med relationen til de børn og unge, som de har ansvar for. I Ny Nordisk Skole er det at ville noget forbundet med et dannelsesideal om, at børn og unge skal bringes i læringssituationer, som kan gøre dem livsduelige. Det betyder, at de blandt andet skal lære at være en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor man har tillid til hinanden, og hvor det ikke er ligegyldigt, om man møder op eller ej, ligesom de skal lære at håndtere de udfordringer og konflikter, som er forbundet med at fungere, lære og lege sammen med andre mennesker. De skal lære om sig selv og om de andre, så man kan forstå den verden, man er en del af, og ikke mindst skal man lære at være med til at ændre verden ved at kunne tænke og gøre nyt. ●

Andreas Rasch Christensen er forskningschef hos VIA University College og medlem af dialoggruppen for Ny Nordisk Skole.

Forlaget Matematik www.dkmat.dk

Nu er LO’erne landet!Tag godt imod dem- de er ganske gratis

Gave til skolerneLektiehjælp ellerlæring?

- Gå på jagt i

StjernehimlenPå www.matematikkensunivers.dk/stjerner.html kan du på“Stjernehimlen“ finde Danmarks Matematiklærerforeningsnye læringsobjekter til mellemtrinnet, 4.-6. klassetrin.

Læringsobjekterne er sammensat sådan, at de kan brugestil træning for den enkelte elev, forud for at de nationaletest i matematik gennemføres på 6. klassetrin. Det kan skealene eller i samarbejde med elevens lærer eller forældre.

Læringsobjekterne er udarbejdet af foreningens medlemmeri et fælles projekt med @ventures, Videncenter fore-læring og med støtte fra Tips- og lottomidlerne.

Klik på stjernerne og find læringsobjekterne:Vinkler, Køb og salg I og II, Brøker og decimaler, Lignings-løsning, Geometriske grundbegreber, Målestoksforhold,Parallelforskydning, Kend koordinatsystemet, Fra tal tildiagram og fra diagram til tal, Drejning, Decimaltal,Spejling, Geometriske konstruktioner, Måleværktøjer,Rumlige figurer, Organisering af data, Areal og overflade,Rumfang og rumlige figurer, Negative tal.

Der er fire tilgange til at lære det enkelte matematiskeområde. Læringen understøttes af billeder og simuleringer.Det betyder, at eleverne altid kan finde en indgang, hvorde kan finde ud af det. Princippet er, at alle stier giver densamme matematiske viden, men serveret sådan som denenkelte bedst tilegner sig stoffet. Rigtig god fornøjelse!

Sif Neldeborg, stud.mag i

Litteraturvidenskab

Pernille Bigum, projektleder,

Generation i


Om at undervise i forståelse og toleranceFor at fungere i det minisamfund en skoleklasse er, må elever og undervisere indgå i et ‘socialt forståelses og tolerancesamarbejde’, mener Pernille Bigum fra foreningen Generation i

Af Sif Neldeborg, s tud.mag i Litteraturvidenskab og Pernille Bigum, projektleder, Generation i

Vi ved det godt. Jo flere sprog vi kan, jo bedre bliver vi til grammatik. Jo fl ere men-nesker vi taler med, jo fl ere mennesker kan vi

forstå. Men hvad får os egentlig til at forstå og tolerere?- Det er ikke engang sikkert, du kan få folk til at forstå, hvad de vil sige, bare tænk på hvordan fi losoff er har diskuteret forståelse i hundrede år og en katastrofe. Så-dan lyder svaret fra Prof. dr. phil. Vincent F. Hendricks på Københavns Universitet, hvis vi spørger til udsko-lingselevernes sociale forståelseskompetencer, og han siger videre: - Der er ingen tvivl om, at det er en del af grundskolens skjulte dagsorden at sociale kompetencer skal indlejres.

Fremtidens topkompetencerMedmenneskelig forståelse er en kompetence og et red-skab, som alle mennesker skal have i deres værktøjskasse ved siden af tolerance og evnen til at læse og skrive.

Vi skal derfor hele tiden rykke med mediernes udvik-ling for at sætte forståelse og tolerance på skoleskemaet i elevernes daglige univers, så elevernes nyerhvervede vi-den bliver lettere at implementere. Det ansvar som ledere og undervisere hver dag tager landet over i samspil med forældrene skal bunde i at uddanne eleverne til præcis det samfund, de skal agere i. Det er ikke nok at uddanne de unge i det deres forældres generation skulle kunne.

Elever og undervisere i udskolingen skal arbejde i nye tidssvarende rammer. Den ramme vi sætter gennem vores undervisningsmaterialer lader både elever og un-dervisere føle de mekanismer og systemer, vi er underlagt i daglig ageren med hinanden. Forståelses- og tolerance-konfl ikterne kickstarter disse mekanismer og bringer dem frem i lyset, når elev eller underviser spørger: Hvor-dan ser vi på hinanden? Hvorfor ser vi anderledes på tin-gene? Hvad kan vi gøre ved det?

Samarbejde om forståelse og toleranceFor at fungere i det minisamfund en skoleklasse er, må elever og undervisere indgå i et forståelses- og tolerance-samarbejde. Det kræver benhårdt sisyfosarbejde.

Genreration i

Generation i blev for to år siden stiftet for at sprede det gode budskab om forståelse og tolerance. Projektet er skabt af erfarne mediepersonligheder som ved, hvordan et budskab skal skæres. Alle medvirkende i Generation i’s UV-materialer har medvirket gratis, fordi de tror på det gode budskab. Vi skal blive bedre til at forstå hinanden, før vi misforstår. Det kræver hårdt arbejde at forstå og tolerere hinanden og der-ved opbygge et bæredygtigt samfund. Det gælder både, når samfundet hedder 7.b, og når det hedder Danmark. Vi skal na-vigere udenom destruktive misforståelser og ind i et farvand, hvor vi bygger på mangfoldighed og rummelighed, om det så er mormor eller et ukendt menneske vi skal forholde os til. Det kræver sørme forståelseskompetencer.


Forståelse og tolerance

Eleverne skal spørge sig selv og hinanden, hvad de gør for at forstå andre, og hvad de fremover kan gøre bedre. De store elever skal gennem opgaver, som tvinger dem til at se på sig selv i forhold til andre, blive bedre til at tackle hinanden. Derfor har vi bl.a. udviklet undervisningsma-terialet Den Gode Vikartime. Materialet er klar til brug og kræver ingen forberedelsestid. Det er udviklet som et godt alternativ i situationer, hvor en vikar kastes for løverne i ‘9.a’, som ‘da ikke har noget for i denne uge’, eller ‘ikke har bøgerne med’.

Generation i’s undervisningsvision går ikke ud på, at vi skal tale om vores fordomme om hinanden og dyrke dem. Vi skal tale om dem, fordi det er det eneste som bringer os tættere på en forståelse af hinanden. Vores mål er at sætte forståelse på skemaet i Folkeskoleloven.

Som Vincent F. Hendricks og Pelle Guldborg Hansen skriver i Oplysningens Blinde Vinkler (2011), er der uen-delig stor forskel på information og viden. Elever skal

opfordres til at tage stand-punkter, men et stand-punkt er ikke interessant i og for sig, påpeger Vincent Hendricks. Det er derimod forudsætningerne for at have et standpunkt, som

er interessant. Han ser alle fag i folkeskolen og gymna-siet som kvalifi ceret informationsindsamling. ‘Det er en mængde redskaber til at destillere, hvad der er informa-tion, og hvad der er viden.’ Grundskolen skal med andre ord fylde elevernes bagage med en universel evne til at sortere informationer fra viden.

Sværere at forstå end at misforståDet ligger implicit i grundskolens to formålsparagrafer, at eleverne skal rustes med redskaber til at løse både faglige og menneskelige udfordringer. Den allervigtigste udfordring er at skille viden og forståelse ud fra den store informationsmasse vi lever i. Vi tror på, at den moderne underviser kan bruge vores uddannelsesmaterialer til at sætte fokus på forståelse og medmenneskelig tolerance i et tidssvarende internetunivers. ●

www.generationi.me

❝Generation i’s undervisningsvision går ikke ud på at vi skal tale om vores

fordomme om hinanden og dyrke dem. Vi skal tale om dem fordi det er det eneste som bringer os tættere på en forståelse af hinanden

Der findes adskillige undervisningssystemer til faget kristendomskundskab/religion, og de kommer som regel vidt omkring i beskrivelsen af andre religioner end den evangelisk-lutherske. Til gengæld forbigås ateismen næsten altid, til trods for at meget tyder på, at ateisme er den livsanskuelse, der har flest til-hængere i Danmark.Derfor har Ateistisk Selskab lavet et gratis undervisningshæfte om ateisme, der kan bruges sammen med alle undervisningssystemer.Med dette hæfte tilføjer vi en dimension til begrebet trosfrihed i Danmark – nemlig frihedentil ikke at tro.

Det gratis hæfte ’Tro eller ikke tro’ kan bestilles som klassesæt på [email protected] mrk. ’skoletjeneste’.Hæftet kan også downloades som PDF-fil på www.ateist.dk.

ELLER IKKE TRO... et ateistisk supplement til religionsundervisningen

TRO


Mobilregler

Syv ud af ti danske forældre er godt tilfredse med skolernes retningslinjer for brug af mobiltelefoner, viser en ny undersøgelse

Af Mikkel Berg, konsulent og Kim Sejr, journalist

Det er ikke altid let for skolerne at stille forældrene tilfredse. Men når det gælder regler for mobilopkald, sms’er eller Angry

Birds, ser det ud til at lykkes. I hvert fald hvis man spør-ger en stor del af de danske mødre og fædre. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Userneeds for Telenor.

Ifølge undersøgelsen er syv ud af ti forældrene til-fredse med reglerne for børnenes omgang med mobilte-lefoner, mens mindre end hver tiende mener, at reglerne ikke er klare nok.

Det er imidlertid ikke kun i skoletiden, at det er vig-tigt at kunne håndtere mobiltelefonen. I SFOen er det for eksempel vigtigt, at børnene lærer at være tilgængelige på mobilen, så der kan laves aftaler, og det kan være en lige så stor udfordring. For nylig kunne man således læse,

at børnene glemmer at tænde mobilen, så de er svære at komme i kontakt med for forældrene.

Hos Skole og Forældre glæder man sig over nyheden. Ifølge landsformand Benedikte Ask Skotte tyder det på, at skolerne er blevet gode til at lave klare regler. Samtidig peger hun på, at reglerne for mobiltelefoni er op til den enkelte skole.

- Det er vigtigt, at reglerne tager udgangspunkt i kul-turen på den enkelte skole. Skolerne er helt forskellige, for eksempel når det kommer til at bruge mobiltelefoner i undervisningen. Det giver ikke mening at lave centrale regler for alle skolerne, siger Benedikte Ask Skotte.

Forskel på reglerOg der er forskel på skolernes regler, fremgår det af for-ældrenes svar. Lidt under halvdelen af skolerne giver bør-nene lov til at have mobilen med fra første klasse, mens

Generel tilfredshed med skolernes mobilregler

- At forbyde brug af mobil-

telefoner er en kamp, der er

tabt på forhånd. Derfor er det

vigtigt, at skolerne tager en

dialog med eleverne og laver

regler, man er enige om, siger

Vera Rosenbeck, formand for

Danske Skoleelever (DSE).

53

den anden halvdel af skolerne tillader børnene at have mobiler med fra 2., 3. eller 4. klasse.

- Vi ved fra undersøgelsen, at forældrene er engagere-de i spørgsmålet om børns forhold til mobilen. Det gæl-der ikke mindst i skolen, som jo er en stor del af børnenes liv. Og næsten alle svarer da også, at de kender skolernes regler. Det er vigtigt, at der er en dialog om emnet mel-lem børn, forældre og skole, siger Mathias Ringqvist, Markedsdirektør Privat i Telenor.

I Danmarks Lærerforening oplever man, at skolerne har fået langt bedre kontrol med brugen af mobiler.

- For nogle år siden hørte vi tit historier om, at bør-nene brugte mobilerne til at mobbe ved at tage billeder, og at de sad og sendte sms’er i timerne. Den slags histo-rier hører vi næsten ikke mere. Det tyder på, at skolerne har haft en god diskussion om emnet og har fået defi -neret nogle klare regler, siger Bjørn Hansen, formand for Skole- og Uddannelsespolitisk udvalg, Danmarks Lærerforening.

- Skolelederforeningens generelle tilgang er, at sko-lebestyrelsen på den enkelte skole fastsætter princip-per for elevers brug af mobiltelefoner i skoletiden, og at skolelederen på denne baggrund udarbejder retnings-

linjer, der bør fremgå af skolens ordensreglement. Her har skolelederen den nødvendige hjemmel til at håndtere uhensigtsmæssig anvendelse af mobiltele-foner i skoletiden gennem et ordensreglement, siger sekretariatsleder i Skolele-derforeningen, Poul Krog-strup og tilføjer:

- Det er min person-lige vurdering, at mange skoler ofte vælger en ikke-restriktiv og anerkendende tilgang i erkendelse af, at mobiltelefoner brugt på en hensigtsmæssig måde kan være et relevant supple-ment til skolens it- under-visningsmidler i øvrigt.

Dialog vigtigIfølge elevernes organisa-tion er dialog vejen frem.

- En mobiltelefon er for størstedelen af alle børn og unge, lige så vital som ilt, så at forbyde dem fuldstændig er en kamp, der er tabt på forhånd. Derfor er det vigtigt, at skolerne tager en dialog med eleverne om brug af mobilen i timerne, og på den baggrund laver regler som både lærere og elever er indforståede med. Det kan vi se, at mange skoler har gjort, og det er yderst positivt, siger Vera Rosenbeck, Formand for Danske Skoleelever (DSE). ●

Ved deltagelse i konkurrencen kan vindes kr. 3.000 til klassekas-sen. Første konkurrence løber fra 1/9-12 – 31/12-12 og anden kon-kurrence fra 10/1-13 – 31/5-13.

kurrence fra 10/1-13 – 31/5-13.

kurrence fra 10/1-13 – 31/5-13.

kurrence fra 10/1-13 – 31/5-13.

»Vi har lært om hvilke opvarm-

ningsformer, der er gode for

vores miljø« ElEv i 7. klassE

Vil du sætte fjernvarme på skemaet?

Fjernvarmeskolen.dk - et gratis undervisningsmateriale målrettet 7.-9. klasse.

Energi og forsyning fylder både på den globale politiske dagsorden og på undervis-ningsplanerne for folkeskolen. Derfor tilbydes nu et gratis undervisningsmateriale, der:

Beskriver forskellige energikilder

sætter energien i et miljøperspektiv

Giver indblik i CO2 og global

opvarmning

Gør eleverne klogere på, hvad fjernvarme er

Forklarer, hvordan fjernvarme bliver produceret

lærer eleverne at bruge energien fornuftigt

Opfylder specifikke trinmål i naturfagene for 7.-9. klasse

Materialet kan gennemgås på to måder: et kort forløb på 2 lektioner; et tværfagligt forløb på 12-14 lektioner. Desuden er der indlagt filmklip, øvelser, quiz og spil/konkurrence.

FIF Marketing, Merkurvej 7, 6000 Kolding, tlf. 76308000, fif-marketing.dk


OECD rapport

Danmark er fortsat blandt de OECD-lande, der bruger flest penge på uddannelse. Internationalt set er vi imidlertid gennemsnitlige eller derunder, når det gælder antallet af minimumstimer i grundskolen


Ifølge OECD bruger Danmark samlet set 7,9 procent af sit BNP på uddannelse. Dermed lander vi på en tredjeplads på OECDs årlige opgørelse i ‘Education at a Glance 2012’, der samler et bredt udsnit af internationale uddannelses-indikatorer på tværs af OECD-landene.

På grundskoleområdet ligger Danmark med denne opgørelsesmetode nummer to sammen med Irland – kun overgået af Island. I alt brugte Danmark 3,4 procent af sit BNP i 2009 til grundskole og voksenuddannelse på grundskoleniveau. OECD foretager også en købekrafts-korrigeret opgørelse af udgifterne i grundskolen pr. elev. Her ligger Danmark på en tredjeplads blandt OECD-landene for 1.-6. klassetrin og en ottendeplads for 7.-10. klassetrin. Begge er noget over OECD-gennemsnittet.

Opgørelserne skal dog tolkes med visse forbehold og er baseret på udgifterne pr. elev tilbage i 2009, gør Børne- og Undervisningsministeriet dog opmærksom på.

For sent i gangBørne- og undervisningsminister Christine Antorini hæfter sig i rapporten ved høj uddannelsesaktivitet i Danmark sammenlignet med de øvrige lande:

- OECDs opgørelser viser endnu engang, at Dan-mark ligger helt i top i forhold til at tage en uddannelse. Det er helt afgørende, hvis vi på sigt skal klare os i den globale konkurrence. Vi kommer dog generelt for sent i gang med at uddanne os – ikke mindst på erhvervsud-dannelserne. Vi har en målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have mindst en ungdomsuddannelse, og vi er derfor i fuld gang med at fi nde løsninger, så endnu

Danske skole elever ligger middel i forhold til minimums-timetal

www.klassetrivsel.dk skoleVisioner · Tel 21 21 90 56 · www.skolevisioner.dkTel 21 21 90 56 · www.skolevisioner.dk

ta’ elevernes blodtryk, før de tester dit!

er du på forkant med elevernes trivsel?Værktøjerne som ligger på klassetrivsel.dk kan bruges forebyggende, så du er på forkant med den sociale udvikling og kan være præcis med den forebyggende indsats. Det svarer lidt til at måle elevernes sociale blodtryk – før de tester dit!

Gratis prøve-periode

›››scan koden og se film om klassetrivsel.dk samt tilmelding med UNI-login

ToucheReklame.dk

55

fl ere unge gennemfører en uddannelse, siger børne- og undervisningsministeren.

Internationalt tyder rapporten på, at Danmark har forholdsvis få obligatoriske timer til eleverne i grundsko-len. Særligt for de små klasser i grundskolen ligger Dan-mark under OECD-gennemsnittet. Eksempelvis opgøres antallet af minimumstimer til danske elever i 1.-2. klasse til i alt 701 timer årligt mod gennemsnitligt 774 timer i OECD. For de større klasser (6.-8. klassetrin) ligger Dan-mark omtrent på gennemsnittet. Tallene viser også, at lærerne i Danmark har færre direkte undervisningstimer end gennemsnittet i landene i OECD.

- Det lave timetal i folkeskolen og lærernes færre undervisningstimer sammenlignet med andre lande er noget af det, som vi vil se på i forbindelse med den kom-mende reform af folkeskolen. Som det fremgår af rege-ringsgrundlaget, vil vi give lærerne mere tid til at under-vise, siger Christine Antorini.

Forsigtig tolkningPå grundskoleområdet giver de danske lærere med OECDs opgørelsesmetode i gennemsnit 650 direkte undervisningstimer uanset klassetrin mod et OECD-gennemsnit på henholdsvis 782 og 704 for henholdsvis 1.–6. og 7.–8. klassetrin. Det er ikke kun i folkeskolen, at lærerne har færre undervisningstimer. Det er også til-fældet på gymnasierne. Her ligger Danmark helt i bund med 377 direkte undervisningstimer om året pr. lærer. Til sammenligning er OECD-gennemsnittet på 658 timer. Det bekymrer børne- og undervisningsministeren:

- Rapporten viser, at gymnasielærerne i Danmark underviser under en fj erdedel af arbejdstiden. Vi skal dog være varsomme i forhold til at tolke på internationale sammenligninger, da de dækker over forskellige opgørel-sesmetoder. Statsrevisorerne har på baggrund af en rap-port fra Rigsrevisionen i april 2012 ligeledes bemærket, at gymnasielærernes undervisningstid er meget lav, anfører ministeren.

I overensstemmelse med OECDs defi nition på under-visning omfatter opgørelserne udelukkende undervisning defi neret som ‘nettoundervisning’ i snæver forstand. Tidsforbrug til for eksempel eksamen, retning samt indi-viduel vejledning er således ikke medregnet. OECDs op-gørelser over lærernes undervisningstimer skal generelt tolkes varsomt, og specifi kt for de danske gymnasielære-res undervisningstid bemærkes det, at de ikke kan sam-menlignes over tid på grund af ændrede opgørelsesmeto-der efter 2005. ●

Sammenlignet internationalt

viser ny OECD-rapport, at

Danmark har forholdsvis få

obligatoriske timer til ele-

verne i grundskolen. Særligt

for de små klasser i grund-

skolen ligger Danmark under

OECD-gennemsnittet.

Målgruppe: 7.-9. klasse Fag: tværfagligt og især samfundsfag

Materialet: 64 siders undervisningsbog og onlinetema med videoer, fotoserier, lærervejledning og elev aktiviteter på Red Barnets skolewebsite MEGAFONEN.

* Bogen er gratis. Betal blot porto. Priseksempel: 160 kr. for 30 stk.Bestil her www.redbarnet.dk/MEGAFONEN/ børn_har_ret

Børn har ret...til at kende deres rettigheder

Foto

: Ken

Her

man

n

Børn har ret … til at kende deres rettigheder klæder børn og unge på til at forstå, hvordan børns rettigheder kan bruges i deres egen hverdag, fx når de er på nettet eller på fritidsjobbet. I bogen kan man møde en lang række børn og unge, hvis rettigheder er blevet krænket, og der er gode råd til, hvor børn og unge kan søge hjælp. I bogen er der også positive historier om børn og unge, der kæmper for deres rettigheder. Både i Danmark og i udviklingslandene. Og der er forslag til, hvordan skoler kan fejre fødselsdag for børns rettigheder.

Vind 10.000 kr. til en fødselsdag for

børns rettigheder

7.-9. klasse Fag:tværfagligt og især

børns rettigheder

undervisningsbog Ny og GRATIS *


Læsning kan lykkesBogen Læsning der lykkes – inklusion af elever med opmærksom-hedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen har sit fokus rettet mod læse- og skriveundervisning af de elever, der har særlige vanskeligheder. Udgangspunktet er, at de er en del af en differentieret undervisning i den almindelige klasse.

Gruppen af elever med opmærksomhedsforstyrrelser skal være aktive deltagere i undervisningen i klassen og dermed inkluderes i læringsfællesskabet. Nøgleordet i den forbindelse er struktur – men struktur på en særlig måde.

I bogen er der konkrete eksempler på, hvordan læreren kan hjælpe eleverne med at læse og skrive, hvilke opgaver eleverne kan få, og hvordan de konkret er udformet. Bogen bygger på rele-vant empiri og forskning, men med den praktiske planlægning og gennemførelse af læse- og skriveunder-visningen for øje.

Bogen er anden udgivelse i serien Inkluderende læringsfællesskaber.

Læsning der lykkes

Forfattere: Sofi a Esman og Laura EmtoftUdgiver: Dafolo Forlag siderISBN: 7-7-72-72-

SolstormForfatteren og katastrofeforskeren Rasmus Dahlberg viser i ro-manen Solstorm med skræmmende klarhed, hvad der sker, når katastrofen skræller det tynde lag af civilisation væk og slipper vildskaben og uforudsigeligheden løs i vores moderne danske samfund. Hvem hjælper naboen? Hvem hamstrer mælk og gær i supermarkedet? Og hvad sker der, når politiet ikke længere er der til at holde de kriminelle væk, og når ingen svarer på alarmcentralen?

Man ved, at solstorme indtræffer med jævne mellemrum. Og man ved, at disse udladninger af magnetisme fra Solen nogle gange er så kraftige, at de kan forstyrre al elektronik på jorden. En sådan særlig kraftig solstorm frygtes at indtræffe omkring årsskiftet 2012/2013. Hvad nu hvis vi lader som om katastrofen sker? ...

Solstorm

Forfatter: Rasmus DahlbergUdgiver: Lindhardt og Ringhof2 siderISBN: 7-7-3-03-3Pris: 2,5 kr.

Evalueringsrapport

10. klasse − på vej mod ungdomsuddannelseAnden del af evalueringen af 10. klasse


Frilæsning

Veje ind og ud af kriminalitetDenne bog giver et indblik i tidligere kriminelles egne historier om deres veje ind og ud af kriminalitet. Bogen bygger på en un-dersøgelse, som NIRAS har lavet for Socialstyrelsen. Undersøgel-sen er bygget op omkring livshistorieinterview med 20 tidligere kriminelle. Analysen af fortællingerne fokuserer på det, som de tidligere kriminelle tillægger betydning og lægger vægt på i de-res fortællinger

Analysen viser, at noget helt centralt for både vejene ind og ud af kriminaliteten er tilhørsforhold og anerkendelse. De unge lægger meget vægt på sociale fællesskaber og identitet i forhold til at være nogen og noget. Herudover spiller institutioner samt vold og stoffer også en afgørende rolle i mange livshistorier. Dis-se forhold vil være en rød tråd i bogen, hvor de vil blive udfoldet i forhold til de forskellige situationer, som de tidligere kriminelle befi nder sig i.

Veje ind og ud af kriminalitet

Forfatter: NIRAS konsulenterneUdgivelsesår: 2023 siderISBN: 7-7-20-52-

10. klasse og ungdomsuddannelseEvalueringen af 10. klasse sætter fokus på, hvilken betydning 10. klasse har for, at unge starter på en ungdomsuddannelse. I december 2011 viste første del af evalueringen, at 10. klasse vælges af mange forskellige typer elever, og at der er stor forskel på elever, der vælger 10. klasse på hhv. folkeskoler og efterskoler.

Denne anden del af evalueringen sætter fokus på, hvilke 10.-klassetilbud der fi ndes, og hvilke faktorer der har betydning for at øge elevernes motivation til ungdomsuddannelserne.

10. klasse – på vej mod ungdomsuddannelse

Udgiver/forfatter: Danmarks EvalueringsinstitutUdgivelsesår: 2023 siderISBN: 7-7-75-77-2Pris: 0 kr.

LEJRSKOLE I SYDSLESVIG

Det gamle danske hertugdømme byder på seværdigheder som Danevirke, Hedeby, Istedløven og den charmerende handelsby Flensborg. Oplev også naturfænomenet sort sol.

I kan besøge det danske mindretals skoler og tale med lærere og elever om, hvordan de lever med både dansk og tysk sprog og kultur. Det danske mindretal har også gymnasier, kirker, sportsklubber, biblioteker m.v.

Få god rejsevejledning af en gratis gæstelærer fra Grænse- foreningen, som tager ud til alle skoler i Danmark.

Vælg mellem 5 lejrskoler med attraktive faciliteter.

Læs mere: http://www.graenseforeningen.dk/lejrskole.htmlSkolekonsulent Claus Jørn Jensen:[email protected] eller tlf. 21 72 13 35

LEJRSKOLE I SYDSLESVIG

Det gamle danske hertugdømme byder på seværdigheder som Danevirke, Hedeby, Istedløven og den charmerende handelsby Flensborg. Oplev også naturfænomenet sort sol.

I kan besøge det danske mindretals skoler og tale med Få god rejsevejledning af en gratis gæstelærer fra Grænse-

Nyt om fag-og skønlitteratur, analyser og rapporter sendes til redaktionen: [email protected]


Frilæsning

En muslimsk kvindes frigørelsePerkussionisten Simona Abdallahs beretning om livet i et arabisk ghettomiljø i Århus, præget af streng social kontrol over pigerne, om mod og målrettethed, og glæden og omkostningerne ved at bryde med det sociale mønster. En fascinerende fortælling om en ung muslimsk kvindes kamp for at leve sit liv, som hun vil, og om at have modet til at vælge sin egen vej og følge sit hjerte og sine drømme på trods af familieforventninger, religiøse og kulturelle traditioner. Til inspiration for andre muslimske kvinder i samme situation.

Simona Abdallah er barn af en palæstinensisk fl ygtningefamilie med et strengt og traditionelt moralkodeks og er opvokset i Gel-lerupparken i Aarhus. Som helt ung bliver hendes dybe ønske om at spille på tromme begrænset af en kultur, der kun tillader mænd at spille på den traditionelle arabiske darbuka-tromme, som hun kastet sin kærlighed på.

Den eneste mulighed for komme væk fra pigeværelset og løsne op for familiens snærende bånd er tilsyneladende gennem

ægteskab. Så selvom hun aldrig har haft følelser for mænd, gifter hun sig som 17-årig for at opnå mere frihed. Men efter fi re forlovel-ser og to skilsmisser står det klart for hende, at ægteskab langt fra er vejen til det frie liv, hun ønsker sig som menneske og kunstner. Nu, 13 år efter, er Simona Abdallah en anerkendt perkussionist, der har spillet med internationale navne som Natacha Atlas og Cheb Khaled, danske kunstnere som Lis Sørensen og Aura Dione.

Lykkens Brud

Forfatter: Simona Abdallah og Minna GroossUdgiver: Informations Forlag 202Hæftet , siderISBN: 7-7-75-327-

Læreplaner i praksisEvalueringen ‘Læreplaner i praksis’ undersøger, hvilken betyd-ning pædagogiske læreplaner har for det pædagogiske arbejde og for børnenes kompetencer ved skolestart. Evalueringen viser blandt andet, at pædagogiske konsulenter og børnehaveklas-seledere oplever, at børnene særligt på det sproglige område har opnået bedre kompetencer efter dagtilbuddene er begyndt at arbejde med læreplaner.

Evalueringen viser dog samtidig forskelle i de to faggruppers vurdering af, om børnenes kompetencer ved skolestart styrkes af planerne. Således vurderer de pædagogiske konsulenter over-ordnet, at børnene opnår bedre kompetencer end tidligere, også indenfor andre læreplanstemaer end de sproglige. Omvendt har børnehaveklasselederne i evalueringen en mindre positiv vurde-ring af udviklingen af børnenes kompetencer end de pædagogi-ske konsulenter. Halvdelen af børnehaveklasselederne mener, at der i dag er færre børn, der er skoleparate, end der var for fem-otte år siden. Begge faggrupper er dog enige om, at der er sket mindst med børnenes kompetencer indenfor områderne natur og naturfænomener, kultur og krop og bevægelse.

Evalueringen bygger på to spørgeskemaundersøgelser: Én blandt alle kommunernes pædagogiske konsulenter, hvor 93 ud af 106 personer besvarede spørgeskemaet, og én blandt børne-haveklasseledere, der har mere end otte års erfaring i jobbet. Ud af 1.510 adspurgte, svarede 915 personer. Endelig indgår fi re kommuner af forskellig størrelse som casestudier, hvor der er ble-vet gennemført interview med dagtilbudschefen, pædagogiske konsulenter, ledere og pædagoger.

Læreplaner i praksis

Udgiver: EVA, Danmarks EvalueringsinstitutAntal sider: siderUdgivelsesår: 202ISBN: 7-7-75--7Pris: 0 kroner

E-noveller med undervisningsmateriale

• Ladelevernebrugee-novelleridanskundervisningen.• NovellerneertilgængeligetiliPad,smartphone,computeren

ellerprint.• Fåadgangtilallenovellerne,incl.UV-materiale,udvalgtelyd-

filerogkopiretforetheltskoleårfor825kr.pr.klasse.• Læsmerepåwww.novelleundervisning.dk

Sendosenemailpåinfo@novelleforlaget.dk.Denskalindeholdeskolensogkontaktpersonensnavn,antallicensklasser,instutions-ogevt.EAN-nummer.

på www.novelleundervisning.dk

59

Klik ind på NTSnet.dk og fi nd inspiration, netværk og det store overblik

Udviklingen løber hurtigt indenfor undervisnings-

området. Nye tiltag og buzzwords dukker op dagligt.

Nye muligheder åbner sig for dig, der underviser i

naturfag. Har du brug for et samlet overblik, så kig

indenfor på NTSnet.dk – dit vindue til en bedre

undervisning i natur, teknik og sundhed.

Samarbejde

med uformelle

læringsmiljøer

Temadage,

workshops og

events

Livslang

– læring

Emnebaseret udskoling

Nordisk Skole Ny læ

rer-

uddannelse

Udeskole

Skole-

virksomheds-

samarbejde

Kommunal

indsats

Sundhed og

naturfag

Efter-

uddannelse

www.cphhostel.dk [email protected] TLF 3311 8585

Danhostel Copenhagen City ligger centralt i København med mange muligheder indenfor gåafstand.Bl.a. Hovedbanegården (ca. 900 meter), Strøget og Råd-huspladen ca. 5 minutter.

Som noget nyt kan der hop-pes af/på kanalrundfart lige uden for døren.

Lækker morgenmadsbuf-fet hver morgen mellem 07.00 - 10.00

Vores køkken tilbyder de-suden mulighed for lunch packs og aftensmad til grupper.

Vores værelser er indrettet med 4, 6 eller 8 senge.

Hertil har vi lærerværelser med plads til 1-2 personer.

Alle værelser har eget bad og toilet.

L e j r s k o l e i K ø b e n h a v n

skolen.MA

GA

SIN

ET

Nr.

5, o

ktob

er 2

012

PALS-programmet i praksisBedst med dialog om mobilreglerErgonomi i børnehøjdeNy Nordisk Skole

PALS-programmet i praksis

Stort tema om skolerejser og lejrskole

Tema om ungdomsuddannelse

magasinet skolen, oktober 2012

Documents