ELYK-Workshop - Metoder

Laboratorier

Laboratorier

• Fra det naturvidenskabelige• Til det humanistiske til• Modus 2• Til Triple Helix • Til Q-Helix

Workshops

• Kurt Lewin og Osborne• Jungk• Modus 2: Zoner (Hybrid Fora jvf Gibbons)

• Modus 2 videnproduktion: Produced in the area of application (Usher)

• Særlige sprogspil..

Triple Helix

• Beskrivelse af modus to som domæne ”møde”

• Brugerne??• Fra slutbrugere til interessenter med forskellige koder

• Myndighed: Stat – Kommune• Skole: Ledelse, lærer - deltager• Virksomheder: Designere, sælgere it-folk

Q-Helix

Til Q-Helix

Så..

• Det neo-uddifferentierede samfund• Ændrede strukturelle koblinger• Og ny koder i relationerne• Konstituerer brugeren – som både et nyt ontologisk fænomen og epistemologisk entitet – eller omvendt?

Brugeren er en konstruktion

• En særlig udlægning af det moderne menneske –

• Derfor skal brugeren eksperimentere med brugeren i laboratoriet??

• Bliver individualiseret uden at blive individer - Hvis man sådan skal blive ”beck’sk”

• ”Eksperterne lægger deres modsigelser og konflikter for individets fødder med en velment opfordring til at bedømme det med hans eller hendes egne begreber” (Risikogesellschaft)

• ”Biografiske løsninger på systemiske modsætninger”

• Helhedsorienteret undervisning – eller ABT-fonden

Iagttagelsespositioner

• Hvad er forskellen på at iagttage på brugerens domæne (skolen eller virksomheden eller ”mellemrummet”) og iagttage i et laboratorium (fx workshop)

• Hvad er forskellen på deltagelsespositioner og iagttagelsespositioner?

Fra generiske metoder til metadesign

• Metadesign: Formgivelse af formgivelse, hvor brugeren, de lærende enables til at være med til ikke bare det initiale design, men også en stadig udvikling

Metadesign

• The development of the notion of metadesign can be categorized as critical and reflexive thinking about the boundaries and scope of design, aimed at coping with the complexity of natural human interaction made tangible by technology.

• Metadesign seeks to transform this complexity into an opportunity for new forms of creativity and sociability.(Fisher)

Design for:

• Diktonomien mellem producenter og forbrugere fra ”Fit” til:

• ”Prosumere” – rollen for digitale indfødte?

• Nye former for systemudvikling?

OK!

• Den metodiske tilgang 1 Teori Metodologi Metode

• Den metodiske tilgang 2 Teorier Metodologiske diskussioner metoder

Af flere grunde, men også fordi:• Vi befinder os i et miks af forskningsmæssige –

og udviklingsmæssige interesser, hvor vi nok ved, at nogle erkendelsesinteresser kræver en kvalitativ tilgang, mens andre lægger op til en rent kvantitativ tilgang.

• Men også, at der indenfor disse brede felter er tale om mangfoldigheder af tilgange, hvor den almindelige løsning, en kombinationer af forskellige tilgange i en slags multimetodisk og triangulerende metodik. – men den holder ikke nødvendigvis– når der skal tjenes flere herrer

Fremad

• Vi må anlægge en tilgang, der ser baglæns og går forlæns?

• Baglæns – at finde ”god praksis”• En iagttagelsesposition• Lead User – Hvis en sådan findes• ”Fit”• Forlæns: at skabe i samspil

FIT

• Christopher Alexander: • Goodness of fit• ”The Ultimate object of design is form”

• Forholdet mellem kontekst og form• ”Patterns” + Kræfter

Vores meta-design

The Lab

October 2010

20

Det læreren gør:

• Erfaringer – egen praksis, egen oplevelse af undervisning

• Uddannelse• Adgang til anden praksis• Kompleksitesreduktion

Etablere a ”Third Space”

• Selve mødet er en grænseregion, der qua de udfordringer, spørgsmål og forhandlinger – ”dialoger på tværs af (…) og inden for forskelle” (Muller 2007, 4.) - som foregår, rummer potentiale for gensidig læring parterne imellem samt en co-creation af begreber, normer, praksisser og fremtidige kollektive handlinger.

Materialiteten i innovationen

The Problem of Articulation

• At spørge eller endog iagttage aktører om noget de ikke ved

• Reifikation – understøtte meningstilskrivning –

• Forskellige meningstilskrivninger–• Forhandlinger om mening, at demarkere forskellige ontologier – og dermed ..

• Understøtte fælles, men ikke identisk meningstilskrivning

Artikulering

October 2010

25

Prototyper

• ”Grænseobjekter tillader forskellige vidensystemer at interagere ved at stille et delt referencepunkt, der er meningsfyldt indenfor begge systemer, til rådighed […] Støtte til interessefællesskaber må derfor facilitere gensidig læring gennem udviklingen, diskussionen og raffineringen af grænseobjekter, der tillader forskellige praksisfællesskabers vidensystemer at interagere.” (Fischer 2001).

Artifacts

October 2010

27

Hvor er vi her?

Udkast/Skitse PrototypeInspirativ BeskrivendeForeslående TestendeUdforskende FinjusterendeTentativ Specifik

Batterier

• Idéudviklende:- Modeller, der gør det muligt at se de fremmede i det kendte – og det kendte i det fremmede

• Iagttagelser: Antropologiske, pædagogiske antropologiske m.fl.

• Translationer af iagttagelser: Oversættelse af iagttagelser til rapporter, narrativer (cases), konfigurationer (personas), kontektualiseringer (assamblager)

• Reifiktioner– ting: skitser – prototyper• Evalueringer – Tips• Konstruktioner: Nye tiltag – ny praksis

Brugerne

Brugerne som konstruktioner

En tentativ model

Møder i grænselandet

• Møder mellem bruger og designer foregår i et grænseland mellem de to aktørers miljøer, erfaringer og rationaler. Disse møder kan ses som third spaces, der er rum, hvor forhandling og nye meningstilskrivninger opstår og håndteres i dialog mellem de involverede parter

• Third spaces er rum med særligt innovationspotentialer?• Grænseobjekter skaber nødvendige fælles referencer i et heterogent

interessefællesskab• Bevægelse i og på tværs af brugerens og designeres

arbejdskontekster er med til at skabe nye erfaringsdannelser for begge parter

• Brugeren forstås, repræsenteres og inddrages i sin diversitet. Der findes ikke én, men mange brugere

• At inddrage et bredt spektrum af brugere, herunder også ikke-brugere, er med til at sikre forankring af de udviklede produkter i praksis

• Brugeren inddrages fra start til slut som stabilisering i den iterative proces

Design Based Research& didaktisk design

Over til KG

• Designbaseret forskning, hvor forskere aktivt medvirker i forbedring, vurdering og re-design af artefakter og de kontekster, hvor læringen skal udfolde sig. Den designbaserede tilgangs udgangspunkt er: at bruge designeksperimenter som afsæt for forskning og uvikling.

Didaktisk design

• Hmm..• Men er det ikke didaktik med didaktik på??

Referencer

Beck, Ulrich (1986) : Risikogesellschaft. Auf dem Weg in eine andere Moderne. Suhrkamp, Frankfurt a.M.

 

Bhabha, K. H (1994). The Location of Culture. Routledge. London, UK.

 

Cuban, Harry (2001). Oversold and Underused, Harvard University Press 2001. Cambridge, Massachusetts, USA

 

Dewey, John (1929). John Dewey. The Quest for Certainty: A Study of the Relation of Knowledge and Action. GP Putnam´s Sons, New York, USA.

 

Ehn, P. and Kyng, M. (1987). The Collective Resource Approach to Systems Design. In Computers and Democracy (Bjerknes, G. et al, eds.). Avebury. Aldershot, UK.

 

Hansen J. J. (2006). Mellem design og didaktik. Om digitale læremidler i skolen, Ph.d.afhandling www.humaniora.sdu.dk/phd/afhandlinger.html

 

Heidegger, Martin (1927), Sein und Zeit, Gesamtausgabe Volume 2. Max Niemeyer Verlag, Halle, Germany.

 

Heller, Agnes (1976). A Theory of Need in Marx, London: Allison and Busby, London, UK.

 

Muller, J. M. 2007: ”Participatory design: The third space in HCI”(revised),J. Jacko and A. Sears (eds.), Handbook of HCI 2nd Edition. Erlbaum. Mahway NJ USA:

 

Peters, Otto (1998). 998  Learning and Teaching in Distance Education. Kogan Page. London. UK.

 

Journals

 

Ingold, Davis (2010). The Materiality of Making. Cambridge Journal of Economics 2010, 34, 91–102

 

McDermott, R. (1999). Learning across teams: The role of communities of practice in team organizations. Knowledge Management Review, May/June 1999. 1-6.

 

von Hippel, Eric (1986) "Lead Users: A Source of Novel Product Concepts," Management Science 32, no. 7 (July):791-805.

 

Halonen, Jari(ed.) (2010). Research Framework and Methods Overview for User Driven Open Innovation. www.flexibleservices.fi/files/file/.../UDOI_B_deliverable_310410_final.pdf

 

Helms, Niels Henrik and Klausen, Maja (2010). BIDL mellem genetic og kompleksitet. Læremiddeldidaktik Nr. 4 oktober 2010. 39-49.

 

Conference paper or contributed volume

 

Fischer, G., 2001: “Communities of interest: Learning through the interaction of multiple knowledge systems”, 24th Annual Information Systems Research Seminar In Scandinavia (IRIS'24), Ulvik, Norway, pp. 1-14

 

Lemmergaard, Jeanette; Gersbo-Moller, Christopher; and Povlsen, Line Bodker, "The Scandinavian School Revisited: A Case Study on New Roles in the ISD Process" (2005). ECIS 2005 Proceedings. Paper 93.http://aisel.aisnet.org/ecis2005/93. ECIS 2005, Regensburg, Germany

 

Muller, J. M. 2001: ”Layered Participation Analysis: New development in the CARD technique”, Proceedings of CHI ’2001. Seattle: ACM.