Une fête en C

imm

érie, 1964

, Musée départem

ental Matisse, Le C

ateau-Cam

brésis, Frankrig. © Succession H

. Matisse/billedkunst.dk 20

15

Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle tilbud på www.ordrupgaard.dk

Forløb: Matisse og eskimoerne

Målgruppe: 0.-4. og 6.-10. klasse

Mulige fag: Billedkunst, dansk, kristendomskundskab, geografi

Materialet består af tre dele:

Lærervejledning med- Information om udstillingen- Inspiration til opgaver

Opgaveark til 0.-4. klassetrin og 6.-10. klassetrin

Billeder til download og præsentation i klassen

I materialet kan du hente inspiration til et undervisningsforløb om kunstneren Henri Matisse og temaet Matisse og eskimoerne med fokus på portrætter, masker og undersøgelse af ’det fremmede’. Materialet tager udgangspunkt i Ordrupgaards særudstilling Matisse og eskimoerne. Et overset kapitel i kunsten, elevopgaver samt forslag til aktiviteter. Forløbet kan struktureres ud fra et før, under og efter museumsbesøget. Formålet er at åbne op for Matisses univers og give eleverne en indgang til at forstå hans kunst. Der vil især blive fokuseret på, hvordan Matisse ændrer sit formsprog og figurfremstilling, hvordan han påvirkes af Knud Rasmussens bøger og tilhørende fotos, og hvordan Matisse arbejder med inuitterne og deres kunst og kultur. Undervisningsmaterialet vil foreslå opgaver og spørgsmål, der kan bruges som inspiration til forberedelsen og under selve besøget på Ordrupgaard til både de små og større klassetrin.

1

Matisse og eskimoerneLærervejledning

Struktur:1. Forløbet introduceres i klassen af læreren2. På museet mødes I med en af museets kunstformidlere, der fortæller om udstillingens værker og gennem dialogbaseret undervisning og øvelser arbejder med Matisses kunst. 3. Besøget efterbehandles hjemme i klassen eller i museets værksted.

FØR – FORBEREDELSE1. Introducer Matisse for klassen ved at lade eleverne se på nogle af hans billeder.2. Download det medfølgende opgaveark og uddel til eleverne3. Tal om, hvilke forskellige funktioner masker kan have. Hvad, hvornår og hvorfor man bruger masker: Til udklædning? Til forklædning? Til at skræmme nogen? Til at skærme for noget?4. Som forberedelse kan I læse om maskers rolle i forskellige kulturer og forskellige steder i verden i f.eks. Masks from around the world – the collection of Robert J. Ibold udgivet af Lancaster Museum of Art eller Ib Geertsens Grønlandske masker. 5. Undersøg Knud Rasmussen, hvem er han? Hvad gjorde han? Hvorfor blev han idoliseret i samtiden? etc.

UNDER Besøget tager udgangspunkt i særudstillingen Matisse og eskimoerne. Et overset kapitel i kunsten og kan efterfølges af et værkstedsbesøg.

ForløbMed kunstformidleren bevæger I jer rundt i udstillingen, ser udvalgte værker og hører om Henri Matisses kunst, hans figurskildring og hans møde med det kolde nord gennem inuitmasker og portrætter af inuitter. Med udgangspunkt i undervisningsmaterialet kan I sammen med kunstformidleren undersøge, hvordan Matisse inspireres og påvirkes af inuitkulturen, og hvordan han eksperimenterer og ændrer sit formsprog og sine figurfremstillinger efter mødet med inuitterne. Eleverne kommer igennem forskellige øvelser, hvor de blandt andet skal undersøge udviklingen i hans portrætter og sammenligne værker og masker med henblik på blandt andet at lave komparativ analyse.

Undervisningen er dialogbaseret og tager så vidt muligt udgangspunkt i elevernes egen viden og referenceramme. Efter ønske kan undervisningen tilpasses, så den følger temaer i klassens aktuelle undervisning.

EFTER – tilbage på skolenHer finder du forslag og idéer til opgaver, der kan bruges som opsamling på museumsbesøget.

1. Med saksen som penselI den sidste del af sin levetid arbejdede Matisse især med papirklip, og han kaldte selv sine værker for ’malerier med sakse’. Dette tema kan danne udgangspunkt for et praktisk forløb i Ordrupgaards værksted.

• ElevernekanligesomMatissearbejdemedpapirklip,collagerogsaksefremforblyanter og pensler. Ved hjælp af farvet papir og sakse kan eleverne udarbejde en collage ud fra en bestemt opstilling af en plante, frugtskål etc. Eleverne skal arbejde og eksperimentere med farver, former og kompositioner inspireret af Matisses værker og med udgangspunkt i de berørte værker under omvisningen.

• Matissevarmegetoptagetafdigtekunsten,oghanlæsteoftedigteommorgenen,før han begyndte på arbejdet. Han har illustreret flere digtsamlinger og romaner

2

af forskellige franske digtere. I 1947 afsluttede han sit største illustrationsprojekt, serien Jazz, hvilket var det første, der var baseret på papirklip. I undervisningen kan I udvælge et digt, som læses højt og illustreres af eleverne via collage og papirklip.

2. Portrættegning

Matisse var mest optaget af at male figurer frem for landskaber og natur. Mennesket var det centrale motiv for ham, og han har malet utallige portrætter, hvor han ekspe-rimenterede med at forenkle ansigtstrækkene så vidt muligt. Dette tema kan ligeledes danne udgangspunkt for et praktisk forløb i Ordrupgaards værksted.

• Portrættegning af klassekammerat: I klassen eller i museets værksted kan eleverne to og to arbejde med portrætkunst, og med så få streger som muligt, ved at tegne hinanden. Eleverne skal fokusere på de centrale ansigtstræk for at se, hvorledes man kan tegne et enkelt ansigt og samtidig få det til at ligne modellen, og hvorledes man kan indfange en klassekammerats karaktertræk/personlighed med få streger.

• Karikatur – selvportræt: Med udgangspunkt i Matisses forenklede og stiliserede figurer og ved hjælp af spejle kan eleverne udarbejde et karikeret selvportræt. Her kan eleverne arbejde med karikaturgenren, der overdriver og forvrænger ansigtstræk.

3. Lav din egen maskeMasker har spillet en større rolle for Matisse og hans kunst. Matisse blev fascineret af de mystiske inuitmasker fra det kolde nord og fandt inspiration i dem til sin egen kunst. Han eksperimenterede med formsprog og en fuldstændig forenkling af portrættet, så hans menneskeansigter endte med selv at blive masker.

• Elevenfårsomopgaveatskabesinegenmaske.Denkanf.eks.dekoreresmedmaling, fjer, pailletter eller genbrugsmaterialer. Masken skal udtrykke en bestemt følelse (vred, trist, glad, bange osv.), og eleven skal give den en bestemt funktion (til ceremoni, pynt, udklædning, ritual osv.). Eleven viser sin maske for klassen og fortæller om den – hvilken historie knytter der sig til den? Hvilken følelse udtrykker den og hvorfor?

• Ikanevt.klædejerudmedjeresmaskerogholdeetmaskebal.

Undervisningsforløbet lægger også op til, at I kan arbejde med udstillingen i et tværfagligt forløb og koble fag som geografi, historie, dansk eller kristendomskundskab på. Her kan I tage emner op som Grønland fra koloni til selvstyre, Arktis, inuitkultur, ikke-kristne religioner og klima. I kan for eksempel undersøge andre ritualer, myter, fester eller højtider fra eskimoisk religion og sammenstille med f.eks. kristendommens højtider.

Inspiration til længerevarende fagligt forløb

Introduktion:Henri Matisse var meget fascineret af eksotiske og fremmede kulturer. Interessen for det eksotiske var en stærk strømning i det 19. århundredes franske kunst. Matisse var inspireret af kunstneren Paul Gauguin, som drog til Tahiti for at komme væk fra den europæiske civilisation og dens fokus på materielle goder for i stedet at bo med det polynesiske folk på deres mere primitive og naturnære levevis. Her malede han det eksotiske landskab og de mange, fremmede mennesker, han mødte, ligesom han interesserede sig for deres skikke, traditioner og myter.

3

TILLYKKEI ER BLEVET UDVALGT TIL

AT REJSE PÅ EVENTYR

Matisse selv rejste til Algeriet og Marokko, hvor han indkøbte afrikansk kunsthåndværk som tekstiler og keramik. Der var i tiden et udpræget ønske blandt kunstnerne om at komme ud og opleve andre kulturer og forevige det i deres kunst.

I skal nu i klassen forestille jer, at I skal på en opdagelsesrejse sammen – Med jer har I både kunstnere, antropologer og biologer, som alle ønsker at opleve eller finde noget helt nyt. En så omfattende opdagelsesrejse kræver, at man kender og undersøger mange forskellige aspekter af det sted, hvor I håber at kunne gøre jeres opdagelser: Hvordan er klimaet, naturen og plantelivet? Hvordan er den lokale befolkning? Hvilke skikke og normer skal man vide noget om? Er der farligt og i så fald hvad er det, som er farligt? Og meget, meget mere.

Denne opgave er et forløb, hvor hele klassen inddrages i at planlægge deres egen ekspedition til Arktis eller et selvvalgt sted i verden. Det kræver elever, der er store nok til i høj grad selv at finde information på biblioteket og på internettet. Det anbefales, at forløbet køres over en hel dag eller over flere timer på en uge. Klassen skal opdeles i 4-6 grupper, som hver får et emne, de skal behandle. Alt efter hvor I vælger, rejsen skal gå hen, skal eleverne samle information om de landområder, rejsen går igennem. Elevernes opgave er at informationsøge, som skulle de planlægge en ekspedition.

RutenFør I går i gang med forløbet, skal I lægge en rute i fælleskab (eller læreren kan gøre det på forhånd). Der skal være et udgangspunkt, et slutmål og et udkast til en rute. Den nøjagtige rute vil blive fastlagt undervejs. Brug eventuelt Knud Rasmussens ruteplan over 5. Thuleekspedition (se bilag) som inspiration. Gennem forløbet skal eleverne have mulighed for at justere ruten på baggrund af den information, de finder. Vi anbefaler, at I har et kort med en ruteoptegnelse i snor eller noget andet flytbart materiale. På den måde bliver det lettere at justere undervejs.

SamarbejdeGrupperne bliver selvfølgelig nød til at samarbejde internt. De skal opdele emner inden for deres felt og selv (eller med lærers hjælp) beslutte, hvem finder hvad samt hvilke informationer, der er væsentlige og hvilke der er ligegyldige. Men de skal også lytte til hinanden på tværs af grupperne – højst sandsynligt sidder grupperne med information, som de andre skal eller kan bruge, og de vil blive nødt til at samarbejde og være gavnlige med deres nye viden.

Forløbets mål og slutning. Når forløbet er ved sin ende, skal klassen være blevet enige om følgende ting:

- Hvilken rute skal ekspeditionen følge? - Hvornår på året, skal I tage afsted? - Hvordan kommer I frem (transport)?

Ud over disse overordnede mål har hver gruppe en række individuelle mål, som kommer til at påvirke, hvordan den enkelte gruppe mener, at ekspeditionen skal planlægges. Hvis I arbejder med opslagstavle eller en anden form for visualisering, kan i sætte informa-tioner, billeder, de kunstneriske arbejder o. lign. op sammen med kortet. Dette produkt kan bruges som baggrund for, at hver gruppe holder et oplæg, hvor de fremlægger/forklarer en del af den information, de har fundet og fortæller hvor/hvornår, de mener, ruten skal lægges og hvorfor.

Gruppeinddeling

Biologerne: Biologien beskæftiger sig med jordens plante- og dyreliv. Det er biologernes opgave at samle en masse viden om den flora og fauna, de vil møde på ekspeditionen. Hvad kan man spise, og hvad er giftigt? Er der nogle farlige dyr i nærheden, som de skal passe på

4

eller gå udenom. Eller er der nogen truede dyrearter, som man skal passe på, eller som man kan lave videnskabelige optegnelser over? Hvornår på året er naturen mest medgørlig? Det er biologernes mål at sørge for, at ekspeditionen kommer sikkert frem og samtidig ikke ødelægger naturen. Forfatterne/kunstnerne: Det er forfatterne og kunstnerne, der skal berette om ekspeditionen til dem derhjemme. Det er deres opgave at udvælge, hvilke steder, seværdigheder, naturskønheder etc. som skal formidles og dokumenteres. Forfatterne og kunstnerenes information kan godt komme til at overlappe nogle af de andre grupper, men i stedet for at kigge på det ud fra et praktisk perspektiv, skal de anskue det ud fra et æstetisk perspektiv. Deres opgaver går ud på at finde steder, som de gerne vil dokumentere. De skal bestemme med hvilke midler, de bedst dokumenterer hvad. Gennem maleri, skrift, fotografi eller noget helt tredje. Det er forfatterne og kunstnernes mål at få optegnet den smukkeste eller mest særegne del af ekspeditionen.

Antropologerne: Antropologien beskæftiger sig med mennesker og kulturer. Det er antro-pologernes opgave at undersøge, hvilke folkeslag ekspeditionen kommer til at møde. Det er vigtigt at finde ud af, hvilke sprog, der tales, hvad de lokale skikke er, og om de er venligt stemt overfor fremmede. Det kan desuden være nyttigt at kende lidt til områdernes historie. Måske er der to lande eller folkeslag, som tidligere eller stadig bekriger hinanden. Det kan have stor indflydelse på ruten, hvem der bor eller ikke bor der, så det er vigtigt at have antropologer med på ekspeditionen. Det er antropologernes mål at sørge for, at ekspeditionen tager hensyn til de lokale.

Geograferne: Geografien beskæftiger sig med jordens overflade. Alt fra klima, til nærlæsning af kort og bestemmelse af rutens højdedrag og dale. Det er geografernes opgave at klarlægge, hvordan naturforholdene er langs den rute, som er blevet lagt. Hvor er der bjerge, hvilken type? Hvor er der vand, kan det drikkes? Geograferne skal blandt andet undersøge klimaet for at finde ud af, hvornår vejret er bedst til at rejse i. Foreslå hvilke transportmidler som vil være bedst at benytte i forhold til både vejrforhold og jordforhold. Geografernes mål er at undersøge klode- og klimaforhold, så ekspeditionen kan være så effektiv som mulig.

Logistikkerne: Det er logistikkernes opgave at planlægge alt det praktiske omkring ekspedi-tionen og det kræver nøje sans for detaljer. Logistikkerne skal finde ud af, hvad der skal bruges på ekspeditionen, og hvordan det skal transporteres frem. Det kan være nyttigt at finde ud af, om der tidligere har været andre ekspeditioner i nærheden og i så fald, hvordan de har gjort. Det er især vigtigt, at logistikkerne lytter til, hvad de andre grupper har behov for og så vidt som muligt imødekomme det, men omvendt er det også logistikkernes job at sige til, når ting overhovedet ikke kan lade sig gøre. Desuden kræver logistikkernes arbejde også, at de spørger grupper med ekspertise omkring et felt til råds. Det er logistikkernes mål at sørge for at samle grupperne og være realistiske, så ekspeditionen rent faktisk kan lade sig gøre.

Faglige målVed at undersøge Matisses portrætter er det målet at lade eleverne opleve, hvordan Matisse eksperimenterer med form og indhold. Det er ligeledes målet, at eleverne ved at sam-menligne værker opnår færdigheder i at analysere forskellige billedelementer, og at den faglige terminologi udvides og nuanceres. Eleverne opnår kundskaber i at beskrive, fortolke, perspektivere og reflektere over billedkunst som udtryksform – ud fra en umiddelbar oplevelse og analytisk forståelse.

5

Materialet kan understøtte følgende målsætninger i Forenklede Fælles Mål:

Billedkunst

(1.-2. klasse): Eleven opnår evner i at samtale om egne og andres billeder ved at undersøge billedelementer og billedopbygning. Eleven opnår evner i at formulere sig visuelt og udtrykke sig i billeder.

(3.-5. klasse): Eleven opnår gennem praktisk arbejde og billedfremstilling evner i at anvende farver og formers virkemidler, at sammensætte billedelementer og at udtrykke sig gennem billeder og at bruge og forstå billedsprog som kommunikations- og udtryksmiddel.

(6.-10. klasse) Eleven kan opleve, analysere, fortolke og vurdere billeder og andre visuelle udtryk. Eleven kan formidle iagttagelser, information, tanker og holdninger om billedformer til andre. Det er målet, at eleven gennem billedanalyse får kendskab til genrer, stilarter og udtryksmidler, og at faglig terminologi udvides og nuanceres.

Dansk

(6.-10. klasse): Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Det er målet, at eleven udvikler analytisk, fortolkende og kritisk bevidsthed over for tekster og andre udtryksmidler. Eleven kan udtrykke sig klart, forståeligt og varieret, sætte ord på oplevelser og fremlægge noget indholdsmæssigt for andre til vurdering. Kristendomskundskab

(7.-10. klassen): Eleven stifter bekendtskab med ikke-kristne religioner og livsopfattelser og får kendskab til centrale grundbegreber som symboler, myter, vaner og ritualer. Eleven kan forholde sig til og diskutere værdier bag andre livsopfattelser og sammenholde med kristendommen.(Eleverne skal reflektere over, hvordan masker bruges og er blevet brugt i forskellige kulturelle sammenhænge).

Geografi

(7.-9. klasse): Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold. Eleven kan designe, gennem-føre og evaluere undersøgelser i geografi, herunder blandt andet demografiske undersøgelser af befolkning og deres levevilkår og undersøgelse af vejr og klima og deres betydning for levegrundlaget og indflydelse på lokale og globale forhold. Eleven opnår evner i at indsamle og vurdere naturfaglige data.

Kilde: http://ffm.emu.dk/

6

Relevant litteratur:

Udstillingskataloget Patrice Deparpe, Anne-Birgitte Fonsmark et al. , Matisse og eskimoerne. Et overset kapitel i kunsten, Ordrupgaard, København, 2015

Kaare Øster, Lande omkring Nordpolen - natur, miljø og mennesker i Arktis, Forlaget Meloni, 2010

Knud Rasmussen, Den store slæderejse, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, 1932

Ib Geertsens, Grønlandske masker, Rhodos, 1994

Robert A. Ibold et al., Masks from around the world – the collection of Robert A. Ibold, Lancaster Museum of Art, 2002 Forskningsbaseret viden om Arktis til rådighed for udskolingstrinnetwww.detnyearktis.dk

Videnskab, klima og polarforskning til de ældste klasserwww.isarkiv.dk Grønlandspakken (samling af dokumentarfilm om Grønland til brug i undervisningen)http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/groenlandspakken

Om Henri Matisses arbejde med papirklip og collager:http://www.moma.org/interactives/exhibitions/2014/matisse/the-cut-outs.html

7

Henri Matisse var en berømt fransk kunstner. Han blev født 31. december 1896 i Nordfrankrig og var oprindeligt uddannet jurist, men opgav juraen til fordel for kunsten. Det skete efter en operation for blindtarmsbetændelse, hvor Matisse var sengeliggende i lang tid. Her fornøjede han sig med at tegne og male og blev så bidt af det, at han måtte gøre det til sin levevej. I løbet af 1890’erne flyttede han til Paris og søgte ind på det franske kunstakademi École des Beaux-Arts, hvor han fik symbolisten Gustave Moreau (1826-1898) som lærer.

I 1894 fik Matisse datteren Marguerite med en model, Caroline Joblau. I 1898 giftede han sig med Amélie-Noellie Parayre, og sammen opfostrede de Marguerite samt to fælles sønner Jean og Pierre, som de fik i 1899 og 1900.

Matisse stod i spidsen for den gruppe kunstnere, der i dag kaldes fauvisterne. Fauvismen (af fransk fauves: vilde dyr, rovdyr) betegner den stil, som Matisse og de andre kunstnere udførte deres malerier i: De gjorde brug af klare, ublandede farver og kontrastfarver, rene, simple linjer, dristige kompositioner og temperamentsfulde penselstrøg. Gruppen fik øgenavnet ”fauvister” eller ”de vilde dyr” af en kunstkritiker efter en udstilling, som vakte stor skandale, i 1905 i Paris.

Matisses kunst er præget af farvestærke portrætter, landskaber, stillebener og dekorative interiører med eksotiske kvinder. Da han var yngre, havde han taget tegnekursus sammen med tekstildesignere, og her tilegnede han sig fascinationen af dekorative og farvestrålende mønstre. Portrættet var især et yndet motiv for Matisse, og han malede mange af dem gennem sin kunstneriske karriere. I 1906 mødte Matisse kunstneren Pablo Picasso, som blev en nær ven for ham. I 1907-1911 havde Matisse sin egen kunstskole i Paris, Académie Matisse, hvor han underviste unge kunstnere. Matisse havde tidligere rejst til Algeriet for at studere afrikansk kunst og ’primi-tivisme’. Der var tidligt opstået en interesse for det eksotiske og fremmede kulturer hos ham, en interesse, han delte med Picasso, og i Algeriet købte han blandt andet afrikanske tekstiler og keramik med hjem. Efter Matisse havde skilt sig af med kunstskolen, rejste han også til Marokko, hvor han opholdt sig i syv måneder. De dekorative omgivelser, han oplevede på disse rejser, inspirerede ham til senere at male haremskvinder i eksotiske interiører.

I 1917 flyttede han med sin familie til bydelen Cimiez nær Nice i Sydfrankrig, hvor han forblev resten af sit liv.

I 1923 giftede Matisses datter, Marguerite, sig med arkæologen og forfatteren Georges Duthuit, som Matisse var blevet ven med nogle år forinden.

I 1932 ansatte Matisse Lydia Delectorskaya som assistent, husholderske og model. Hun var immigreret fra Sibirien til Nice. Hun blev hos ham til hans død. I 1939 søgte Amélie skilsmisse grundet Matisses tætte forhold til Lydia.

I januar 1941 gennemgik Matisse en kompliceret operation for tarmkræft, men kom sig mirakuløst, og han betegnede det som en ekstra gave, at han havde fået et andet og nyt liv. Operationen gjorde dog, at han var sengeliggende eller bundet til sin kørestol, og det gjorde det sværere for ham at stå og male foran staffeliet. Han genoptog dog sit arbejde allerede juni samme år, og i den sidste del af sit liv fik han hjælp fra assistenter med at færdiggøre sine værker.

Bilag 1Introduktion til kunstneren Henri Matisse

I 1943 flyttede Matisse ind i Villa le Rêve i den franske by Vence. Han begyndte samme år at arbejde med papirklip til det, der senere blev til hans mest berømte serie Jazz, en illustreret bog der udkom i 1947. Han begyndte at arbejde med papirklippet som selvstændig kunstform, hvor ansigter og masker udgjorde en vigtig del af motivkredsen, hvilket man også kan se i hans samtidige tegninger og grafiske arbejder.

I 1946-48 malede han en række billeder fra hjemmet i Vence, hvoraf nogle blev hans sidste oliemalerier. I 1947 påbegyndte Matisse arbejdet med at indrette og udsmykke kapellet i Vence, som endte med at blive et af hans hovedværker. Samme år begyndte Matisse arbejdet med at illustrere svigersønnen Georges Duthuits bog Une fête en Cimmérie (En fest i Cimmeria).

Denne bog var et stort prosadigt, der handlede om Duthuits tid i New York fra 1939-45, hvor han strandede i ufrivilligt eksil under 2. Verdenskrig. I bogen sammenlignede Duthuit sin tid i New York med eskimoernes daglige kamp for at overleve i et koldt og umenneskeligt miljø. Han var nemlig fascineret af inuitternes liv og kultur, som han havde stiftet bekendtskab med gennem besøg på det naturhistoriske museum i New York og gennem Knud Rasmussens bog Across Arctic America, som han læste. Duthuit indkøbte også antropologiske genstande og ’primitiv’ kunst, f.eks. inuitmasker, som han efter krigen tog med tilbage til Frankrig og viste frem i sit atelier.

Matisse blev kontaktet af sin datter Marguerite for at lave illustrationer til bogen Une fête en Cimmérie, og inspirationen til illustrationerne fandt han i Knud Rasmussens bog og i de inuitmasker, som Georges Duthuit havde indsamlet. I tre år arbejdede Matisse på illustrationerne, der blev til 31 portrættegninger af inuitter. Denne serie af eskimotegninger er betydningsfuld, idet Matisse her har udforsket og eksperimenteret med portrættet og figurfremstillingen.

I 1963 kom 1. udgave af Une fête en Cimmérie med tegninger af Matisse på gaden, og året efter udkom den billigere 2. udgave med reproduktioner af Matisses forberedende tegninger til projektet.

Matisse arbejdede med udsmykningen af Kapellet i Vence indtil 1951, hvor det blev indviet.Matisse døde d. 3. november 1954 som 84-årig.

Knud Rasmussen blev født i Jakobshavn på Grønland i 1879. Han havde en dansk far og en mor med grønlandske aner. Som 12-årig blev han sendt til Danmark på kostskole og blev student i 1900, men han havde store drømme om at komme tilbage til Grønland. Den mulighed fik han, da han blev ansat som journalist på Kristeligt Dagblad. Hér mødte han forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen, og de delte sammen interessen for Grønland. De indledte sammen i 1902 Den litterære Grønlandsekspedition til Kap York-eskimoerne, og de opholdt sig hos dem i to år. Rejsen blev et vendepunkt for Knud Rasmussen, der ville lære af eskimoerne og skrive om dem, og her opstod drømmen om at besøge alle de eskimoiske grupper på en rejse gennem Nordamerikas egne. I 1906-08 opholdt han sig igen blandt eskimoerne. I 1909 blev en missionsstation oprettet nord for Kap York af Den Grønlandske Kirkesag, og dette blev anledning for Knud Rasmussen til sammen med forfatteren Peter Freuchen at oprette en handelsstation samme sted. Den fik navnet Thule. Her blev der solgt skind, og indtægterne kom til at skabe det økonomiske grundlag for gennemførelsen af de fleste Thuleekspeditioner.

I 1912 ledede Knud Rasmussen Den 1. Thule-ekspedition, hvor han sammen med Peter Freuchen krydsede indlandsisen til Danmark Fjord for at finde spor efter det forsvundne makkerpar Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen fra Alabama-ekspeditionen. I 1916-18 indledtes Den 2. Thule-ekspedition til Nordgrønland, i 1919 Den 4. Thule-ekspedition til Østgrønland og i 1921-24 Den 5. Thule-ekspedition, som skulle blive hans største og mest betydelige, hvor de berejste hele nordkysten af det amerikanske kontinent, og hvor samtlige grupper af eskimoer blev videnskabeligt beskrevet. Efterfølgende i 1931-33 indledtes Den 6. og 7. Thule-ekspedition til Østgrønland, hvor Rasmussen dog endte med at blive syg på den 7. ekspedition og måtte afbryde og vende hjem. Knud Rasmussen døde af sygdom 54 år gammel d. 21. december 1933.

Fordi Knud Rasmussen havde grønlandsk baggrund kunne han vinde befolkningens tillid på de mange rejser. Han talte sproget flydende, var en god slædekører og under sine rejser levede han blandt andet sammen med grønlænderne og de andre inuitter som en af deres egne. Han kunne derfor få indgående kendskab til dem og studere deres liv og kultur.

Den 5. Thuleekspedition slog for alvor Knud Rasmussens navn fast i Danmark såvel som i den internationale forskningsverden. Under ekspeditionen fik han med sine medrejsende indsamlet 20.000 genstande, hvoraf 3.100 af dem var etnografiske objekter og 11.100 arkæologiske objekter. De resterende var af geologisk, zoologisk og botanisk art. De blev alle fordelt på forskellige museer. Af videnskabelige resultater findes både de rejsendes egne bøger, såvel som afhandlinger fra andre forskere, der har behandlet det hjembragte materiale.

Knud Rasmussen blev en vigtig kilde for Henri Matisse. Formålet med 5. Thule-ekspedition var at undersøge eskimokulturens oprindelse og påvise fællestræk, der kunne forbinde eskimosamfundene langs de arktiske kyster fra Grønland til Stillehavet. Om denne lange rejse og sine oplevelser udgav Knud Rasmussen i 1925-26 beretningen Fra Grønland til Stillehavet i to bind. Den forkortede, engelske version fra 1927 kom til at hedde Across Arctic America, og den blev en international bestseller og regnes for en klassiker inden for polarlitteratur. Da Matisse skulle illustrere Georges Duthuits bog Une fête en Cimmérie, blev den primære kilde om eskimoerne Knud Rasmussens bog, som landede i Matisses hænder. Han havde aldrig mødt en eskimo selv, men så i bogen fotografier af eskimoerne, som han valgte at tegne i flere forskellige udgaver til Duthuits bog.

Bilag 2Introduktion til Knud Rasmussen og Thuleekspeditionerne

Fester og masker

Knud Rasmussens opgave var at indsamle og studere myter, skikke og traditioner hos de eskimoer, han besøgte. Under ekspeditionerne blev der indsamlet en masse genstande, heriblandt masker fra eskimoerne. Maskerne blev brugt til forskellige ceremonier og ritualer. Eskimoerne havde stor respekt for naturen og var afhængige af dens magter og kræfter. De troede, at der var åndelige kræfter, der bestemte deres hverdag og sikrede god fangst til dem, og de troede, at alle dyr og al natur besad en sjæl. Derfor var det utroligt vigtigt at opretholde gode relationer til fangstdyrenes sjæle, som man ikke måtte fornærme. Hvis man gjorde det, kunne det betyde dårlig eller ingen fangst, uvejr og sygdom. Åndemaneren, Angakokken, havde overnaturlige evner og kunne sætte sig i forbindelse med ånderne. For at holde sig på god fod med ånderne, holdt man fester for dem, og her indgik maskerne altid. Maskerne repræsenterer ånder i dyre- eller menneskeskikkelser eller en kombination af de to. Det er gennem maskerne, at det sande, åndelige væsen åbenbares.

Festen for Havets Moder

Denne festlighed fandt sted ved midvinter. Myten handler om Havets Moder eller havkvinden, som hun også blev kaldt. Langt nede på havets bund bor Havets Moder, som har kontrol over havets fangstdyr. Myten fortæller, at hun som ung ikke ville giftes og derfor blev smidt over bord af sin far. Hun klamrede sig til skibets ræling, og han skar derfor fingrene af hende. De afhuggede fingre blev forvandlet til sødyr, og kvinden sank ned på havets bund. Hvis man ikke behandlede fangstdyrene ordentligt og med respekt, ville der sætte sig skidt i havkvindens hår, og så kunne dyrene ikke komme ud af hendes hus, eller også kunne de selv komme til at sidde fast i hendes hår. Derfor må åndemaneren via en ånderejse tage ned til havets bund og rense havkvindens hår, så dyrene kan komme ud i havet igen og sikre en god fangst for eskimoerne.

Masker til konebytningsleg

Konebytningsleg eller lampeslukningsleg som den også blev kaldt, skulle sikre dyrenes frugtbarhed. Det foregik blandt andet under dans, hvor en mand og en kvinde, hvis ansigter var skjult af masker, dansede foran bopladsens tilskuere. Mens kvinden revsede publikum med sin stok, udvalgte manden en kvinde blandt publikum, som hviskede hans navn. Sammen forlod de kredsen for at gå i seng sammen.

Maske til ulvedans

Man spiste ikke kødet fra de to rovdyr ulven og jærven. Til gengæld blev deres fine pels flået af og brugt til at smykke eskimoernes dragter af rensdyrskind. Det var svært at fange de farlige dyr, og de jægere, som det lykkedes for, blev berømte. Man takkede for, at ulven lod sig blive fanget, og det gjorde man ved en hyldestfest med dans, der skulle underholde ulvens sjæl. Man troede nemlig, at sjælen stadig befandt sig i det hus, hvor ulven var blevet flået. Man måtte ikke smile, for ellers kunne ulvens sjæl blive mistænksom og

Bilag 3Introduktion til Knud Rasmussen og Thuleekspeditionerne

tro, at man skar tænder ad den. Om sommeren var ulvedansen et tilbagevendende optrin ved de store handelsstævner, hvor mange forskellige danse blev opført, og hér blev denne maske brugt. I den forbindelse var danserens ansigt skjult af ulvemasken.

Maske til Budbringerfesten

På Nunivak Island i Alaska holdt man Budbringerfest. Disse masker stammer fra sådan en fest. Her blev folk fra andre byer inviteret, og handelsvarer, som skulle uddeles, blev indsamlet. Uden for festhuset blev gæster modtaget af værterne, der bar håndholdte dansestave med påsatte figurer af de nedlagte dyr. Inde i huset skulle man som deltager iføre sig masker, som var blevet skåret til lejligheden, og alle blev vist på én gang. Nogle masker symboliserede åndemanerens hjælpeånder, ånder, der fungerede som beskyttere eller rådgivere. Andre masker sym-boliserede pattedyr, fisk og planter. Danseren skulle med sine bevægelser efterligne den art, som masken symboliserede, og jo mere man koncentrerede sig og gjorde sig umage, jo mere smigret blev dyret eller plantens sjæl. Derfor ville den nu med større glæde opfylde forsamlingens ønsker og bringe bytte med sig og sikre god jagtsæson.

Maske med hvalrosansigt fra Budbringerfest

Denne maske skulle sørge for god jagtsæson ved at skaffe hvalrosser til eskimoerne. Hvalrosånden blev også brugt som skræmmebillede i børneopdragelsen og som led i overgangsriter.

Maske, flynderfisk fra Budbringerfest

Flynderånderne kan sikre flere fisk til jagtsæsonen, men som regel ikke andre byttedyr. Flynderens væsen hér er en sæl, som man kan se i midten af masken.

Kilder:

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Eskimoisk_religion/Havkvinden

Gulløv, Hans Christian, ”Knud Rasmussen og den 5- Thuleekspedition 1921-24” i Matisse og eskimoerne, Ordrupgaard, København, 2015.