ARBEJDER. HISTORIEZ7

MEOOELELSER OM FORSKNING I ARBEJDERBEVÆGELSESN HISTORIEOKTOBER 1986Oktober 1986 - udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Rejsbygadel, 1759 København V - Redaktion: Gerd Callesen, Teglgårdsvej 341 st.tv., 3050 Humlebæk,

(02) 19 15 94; Niels Ole Højstrup Jensen, Maglehøjen 2, 4320 Lejre (02) 38 12 48; Steen Bille

Larsen, Åbenrå 33 l.th., 1124 København K, (01) 15 04 61 - Sats: Werks Fotosats ApS - Tryk:Werks Offset- ISSN 0107-8461. Articles appearing in this journal are annotated and indexed

in HISTORICAL ABSTRACTS

›

*e*'J '

Indholdsfortegnelse ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv

Artikler

Asger Rabølle Nielsen: Storlockouten 1899 og den

internationale solidaritet .............................................................. .. 3

B0 G. Ekelund/Stefán F. Hjartarson:Ordenes magt og handlingernes kraft ............................................ .. 17

RegistranterAthandlingsfortegnelser ................................................................... .. 42

Dokumentation

Ukendt Marx-brev fundet i Odense. Ved Ole Stender-Petersen ......... .. 46Var Louis Pio socialist hele sit liv? Ved Claus Larsen ......................... .. 49

Socialdemokrater, kommunister og

Security Police 1940-45 ..... ............................................................. .. 71

BeretningerSFAH generalforsamling 1986 ......................................................... .. 80

Anmeldelser...................................................................................... .. 83

Forskningsmeddelelser .................................................................... .. l 13

Index for nr. 1 - 15 findes i nr. 16

Forside: Tegning af Mitchell Siporin til minde om den blodige begivenhedpå Haymarket, Chicago, i 1886. (Fra Haymarket Scrapbook, redigeret af

Dave Roediger og Franklin Rosemont, Chicago. 1986).

Asger Rabølle Nielsen

Storlockouten 1899 og den internationale solidaritet

Storlockouten i 1899 har mærkværdigvis aldrig været udsat for en tilbund-

sgående undersøgelse, men dens forløb og ikke mindst dens resultat, Sep-temberforliget, har ikke desto mindre været udsat for en lang række for-

skelligartede vurderinger. At hovedinteressen har samlet sig om en vurde-

ring af Septemberforliget er ganske forståligt, når forligets betydning for

arbejderklassens kampbetingelser tages i betragtning. Men alligevel må det

undre, at der ikke har samlet sig større interesse om forløbet af en konflikt,der i datiden både i national og international henseende, var af hidtil usete

dimensioner. Omkring 40.000 danske arbejdere var i perioden fra d. 24. maj1899 til d. 5. september direkte berørt af lockouten - en lockout, der dermed

berørte ca. halvdelen af samtlige organiserede arbejdere indenfor De sam-

virkende Fagforbund (DSF) - en lockout, der var igangsat af Arbejdsgiver-foreningen, for at få den danske fagbevægelse til at acceptere et vidtgåenderegelsæt, indeholdende grundlæggende og principielle rammer, for den

fortsatte aftaleudvikling og regulering af kampen mellem arbejde og kapitali Danmark.

Lockouten udgjorde en voldsom trussel mod den organiserede arbejder-bevægelse i bl.a. økonomisk henseende. Konfliktunderstøttelsen var ikke

baseret på store opsparede strejkefonde, men på, at dem der arbejdede gen-nem pålignedebidrag understøttede de konfliktramte, samt at de konflikt-

ramte søgte sig alternative indtjeningsmuligheder så længe konflikten vare-

de. Men med en konflikt af så omfattende dimensioner som Storlockouten,ville det eksisterende system ikke kunne klare understøttelsen. Det var der-

for nødvendigt at se sig om efter andre og supplerende økonomiske kilder. I

det følgende vil jeg opsummere nogle af hovedtrækkene i DsF's arbejde for

at skaffe international hjælp under lockouten*

ErfaringsbaggrundenTrods en voksende forståelse i den internationale arbejderbevægelse for

3

nødvendigheden af et tættere samarbejde mellem de faglige organisationer,var det bestående samarbejde meget uformelt og i en opstartsfase. Motiver-

ne til et øget samarbejde og Opfattelserne af, hvad indholdet og omfanget af

dette arbejde skulle være var imidlertid forskelligartede og var i høj gradforbundet med den uensartede politiske og ideologiske udvikling i den in-

ternationale arbejderbevægelse, som den bl.a. også kom til udtryk i II. In-

ternationale.

Konflikterne i den internationale arbejderbevægelse ang. fagforenings-spørgsmål kan i vid udstrækning afledes af modsætningsforholdene inden-for II. Internationale. Opfattelserne af fagbevægelsens rolle kan opdeles i

tre hovedretninger - den tyske marxistiske, den franske syndikalistiske ogden konservative engelske tradeunionisme. På de internationale socialisti-

ske arbejderkongresser var faglige spørgsmål ikke de mest centralt placere-de, men var dog normalt genstand for kommissionsarbejde. Der blev da og-

så vedtaget resolutioner og taget beslutninger og disse kan synes meget vidt-

gående og ambitiøse, men de var til gengæld også holdt i meget generellevendinger. Når vedtagelserne var lidet detaljerede skyldtes det i høj grad en

Vidtstrakt uenighed om fagbevægelsens rolle og mål og midler i kampen.Det var en uenighed, der opstod på baggrund af de forskellige opfattelser af

forholdet mellem parti og fagbevægelse' Den tyske faglige leder Carl Legi-en gav i 1900 flg. vurdering af udviklingen:»Generelt er de internationale forbindelser indtil videre forblevet uden

væsentlig betydning. Årsagenligger i de næsten generelt utilstrækkeligenationale organisationer. Sålænge disse ikke omfatter en større pro-

centdel af arbejderne og er fuldstændig grundfæstet, må også den inter-

nationale organisation indskrænke sig til en funktion som Informa-

tionsbureau og må se bort fra faste overenskomster«.z

Før århundredeskiftet synes således erfaringsudvekslingen mellem fagligeledere, som deltog i de internationale socialistiske kongresser og andre for-

bindelser som var skabt, at have haft større praktisk betydning end de gene-

relle og vidtgåenderesolutioner på II. Internationales kongresser. Dog skal

det nævnes, at der i det internationale samarbejde var blevet oprettet en

,række såkaldte internationale fagsekretariater. I 1900 eksisterede 17 sådan-

ne sekretariater, der dog ikke omfattede alle lande og som for de flestes ved-

kommende stadig befandt sig på »nybegynder-stadiet«.3Den danske fagbevægelse havde gennem sin tilknytning til Socialdemo-

kratiet og nære »slægtskab« med den tyske og skandinaviske fagbevægelseikke overraskende relativt veludviklede forbindelser med fagbevægelsen i

disse lande. Samarbejdet mellem de skandinaviske fagbevægelservar end-

videre tæt udviklet gennem afholdelsen af de Skandinaviske Arbejderkon-gresser med jævne mellemrum fra 1886.*

De samvirkende Fagforbund var jo først blevet oprettet i 1898 og havde

som sådan ikke de store »selvstændige«internationale forbindelser. Krum-

tappen i DsF's internationale aktivitet var derfor fagforbundenes forbindel-

ser til broderforbund i udlandet. Omfanget af disse forbindelser svingede

4

dog en del fra forbund til forbund. Typograferne havde således - ikke over-

raskende - kontakt til stort set alle forbund i Europa samt USA, mens Ma-

lerforbundet og Arbejdsmandsforbundet kun havde forbindelser til Norgeog Sverige.5

Forbundenes internationale forbindelser suppleredes af Dst kontakt til

danske og skandinaviske arbejdere i udlandet, som var medlemmer af de

såkaldte »Skandinaviske Foreninger«, der primært havde selskabelige ogsociale formål.6

DsF havde altså ikke ved lockoutens start et fast etableret internationalt

kontaktnet, men dog en række muligheder for at opbygge et sådant.

DsF*s initiativ

Den 27.-28. maj 1899 afholdtes der i Bruxelles forberedelseskonference til

den internationale socialistiske kongres i Paris 1900. På denne forberedel-

seskonference deltog P. Knudsen fra Danmark. Deltagelsen i konferencen

og de ophold P. Knudsen gjorde undervejs gav mulighed for en første per-

sonlig orientering til nogle af de mest fremtrædende skikkelser i den inter-nationale arbejderbevægelse om storlockouten og behovet for økonomisk

og moralsk støtte.7 Både på udrejsen og hjemrejsen gjorde P. Knudsen op-hold i Berlin, hvor han orienterede ledende personligheder i det tyske soci-

aldemokratiske parti om situationen. Allerede fra starten af konflikten be-

gyndte man altså at udnytte de internationale forbindelser.

Allerede få dage efter lockoutens udbrud udsendte DsF cirkulærer og op-råb til fagforbund, presse og socialdemokratiske partier, samt andre forbin-delser i udlandet og anmodede om støtte. Disse opråb og cirkulærer afsend-tes i løbet konflikten i en kontinuerlig strøm efterhånden som et distribu-tionsnet udbyggedes. Oplagene på opråbene synes at have været ganske be-

tydelige. Der nævnes f.eks. i DsF's kassebog udgifter til trykning af 17.000

opråb, af 18.000 opråb osv. på tysk.8 Det er lidt uklart, hvor mange forskel-

lige opråb, der blev udsendt fra DSF, men der er mindst 10 forskelligeblandt DsF's arkivalier. Opråbene blev for de flestes vedkommende oversat

til tysk, engelsk og fransk og bl.a. Gerson Trier stillede sig til rådighed for at

oversætte til engelsk og fransk - vederlagsfrit. Opråbenes karakter ændrer

sig i løbet af konflikten. De første opråb havde ingen afgrænset målgruppeudover, at de henvendte sig til arbejderne i alle lande. Senere i konfliktenudsendtes opråb til specielle målgrupper.Selv om dette ikke indebar større

indholdsmæssigeændringer, men primært kom til udtryk i udformningenaf opråbene og cirkulærerne, må dette formodes at have forstærket appel-lernes gennemslagskraft. Eksempelvis afsendtes en lang række opråb af

nøjagtig samme indhold, men med forskellige afsendere og underskrifter påopråbene, alt efter hvilket forbund man henvendte sig til. Henvendelserne

til de udenlandske handskemagerforbund var således underskrevet af P.

Knudsen osv. DsF måtte givetvis forvente, at henvendelserne fra danske

broderforbundimåtte have større vægt end henvendelsen fra en centralorga-nisation. Devisen synes altså at have været »fagfæller støtter fagfæller« sna-

5

rere end »arbejderestøtter arbejdere« - omend det ene ikke udelukkede det

andet.

Allerede på et tidligt tidspunkt synes DsF at have været klar over, at det

ville styrke solidaritetsindsatsen i udlandet, hvis anmodningerne om støtte

blev fulgt op med direkte agitation. Det besluttedes allerede på et'forret-

ningsudvalgsmøde d. 1. juni at sende l á 2 agitatorer til henholdsvis Eng-land og Tyskland, for at tage kontakt med de derværende organisationer,arrangere møder 0sv.°

I første omgang sendtes K. M. Klausen til England for at få kontakt med

de store engelske fagforeninger. Efter ca. 1 måned rejste K. M. Klausen

hjem igen og erstattedes i slutningen af juli med typografen Lauritz Hansen.

Og i løbet af juli måned sendtes både Sigvald Olsen og C. M. Olsen fra

DsF°s FU til Tyskland. Afsendelsen af disse agitatorer til Tyskland vidner

om den betydning DsF tillagde agitationen i Tyskland, samt at der knytte-des store forventninger til solidariteten fra såvel Tyskland som England.Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund var imidlertid kommet DsF i

forkøbet. Næsten samtidig med at K. M. Klausen afrejste fra Danmark

modtog DsF brev fra A. C. Meyer og Niels Lundbye, der var sendt til Eng-land af DSMF, uden DsF's vidende. DSMF stod under hele lockouten

udenfor Dst understøttelsesvirksomhed og klarede sig selvstændigt. Den

dårlige kommunikation mellem DsF og DSMF gav anledning til nogen

utilfredshed i England, hvor man ikke fandt det rimeligt, at to organisatio-ner hver for sig søgte støtte. I det hele taget synes det ikke særlig heldigt, at

DsF og DSMF havde taget beslutning om, at DSMF kunne drive en selv-

stændig understøttelsesvirksomhed og i forbindelse hermed dyrke de inter-

nationale forbindelser hver for sig. I udlandet har det næppe gavnet solida-

ritetsarbejdet og blot skabt forvirring.loDet vil føre for vidt at gå i detaljer med en beskrivelse af de udsendte agi-

tatorers virksomhed. Men der er tale om et særdeles spændende bidrag til

lockoutens historie. Den væsentligste forskel på agitatorernes virksomhed i

England og Tyskland var, at agitatorerne i England primært brugte tid påat opsøge de enkelte fagforeninger og »fællesorganisationer«i de engelske

byer, og der mødtes med de lokale ledelser. I Tyskland forekom dette natur-

ligvis også, men den primære opgave var at deltage i massemøder med op til

5000 tilhørere. Det var en aktivitet, der ikke var problemfri og slet ikke på

prøjsisk territorium. Møderne var alle steder overvåget af politiet, og flere

gange blev der truet med udvisning, og der blev nedlagt forbud mod, at agi-tatorerne fik ordet, at der blev opfordret til indsamling, eller at agitatorerneoverhovedet viste sig på møderne. Agitatorernes virksomhed i Tysklandblev koordineret af Carl Legien, der ikke gav de udsendte tid til afslapning.På et tidspunkt var der i DsF's Fu nogen utilfredshed med agitatiosturné-en, og agitatorerne blev bedt om at overveje, hvorvidt deres aktivitet pri-mært var baseret på at skaffe penge, eller hvorvidt det var en agitation for

den tyske organisation.”Men uanset det var det ene eller det andet, eller en

kombination af begge dele, så var agitationen ikke uden betydning for soli-

6

Plakat fra solidaritetsmøde med de

kæmpende danske arbejdere i Elmshom

11. august 1899 med C.M. Olsen som ho-

vedtaler.

daritetens omfang. Og den progagandamæssigeværdi synes at have været

lige stor, hvad enten massemødeme blev gennemført eller de måtte aflyses

pga. politiforbud. Carl Legien havde klogeligt ladet agitatorerne starte de-

res agitation i det sydlige Tyskland for så derefter at lade agitatorerne bevæ-

ge sig nordpå. Dermed skulle det sikres, at der afholdtes så mange møder

som muligt inden en eventuel udvisning. Frygten for en udvisning var ikke

ubegrundet. Den 11. august blev C. M. Olsen ledsaget til den dansk-tyske

grænse af det prøjsiske politi og erklæret uønsket på prøjsisk territorium.

Generelle træk vedr. solidariteten›

På trods af, at DsF ikke før konflikten havde et tæt net af internationale

forbindelser, der blot skulle aktiveres, så lykkedes det at skabe kontakter i

de fleste europæiske lande. I økonomisk henseende gav dette som resultat,

at der oversendtes næsten 700.000 kroner til den danske fagbevægelse fra

udlandet i forbindelse med konflikten. Dette svarer til ca. % af de samlede

udgifter fagbevægelsen havde under lockouten.12 Naturligvis gik der en tid

inden den internationale støtte slog igennem. Men nogle få tal kan give et

indtryk af støttens betydning under lockouten. I hele juli måned udgjorde

bidragene fra indlandet (planmæssigeog frivillige strejkebidrag, indsamlin-

ger osv.) ca. 331.000 kr., men faldt i august måned med ca. 35.000 kr. til ca.

296.000 kroner. Beløbet for juli måned er inclusive 87.000 kr. i lån fra for-

skellige organisationer og foreninger. DsF's gældsætning var betydelig og

spørgsmålet var, hvor længe der var indenlandske kilder nok at øse af. I

denne situation var støtten fra udlandet af afgørende betydning, og den steg

da også fra ca. 84.000 i juli til ca. 193.000 i august måned. Det betød dels, at

faldet i de indenlandske bidrag rigeligt blev opvejet, og at det ikke var nød-

7

vendigt for DsF at optage yderligere lån. At en del af støtten fra udlandet

først nåede frem til DsF efter lockouten var afsluttet betød blot, at DsF

kunne afvikle en stor del af den gæld, der var oparbejdet i begyndelsen af

konflikten'3

Et andet led i DsF's internationale aktivitet under lockouten var også en

række initiativer til at skaffe de lockoutede alternativ beskæftigelse i udlan-

det så længe lockouten stod på - således at en del af presset på understøttel-seskasserne lettedes. For de udenlandske organisationers vedkommende

var der i den forbindelse ikke tale om nogen direkte solidaritetsaktion - ud-

over det der lå i at give meddelelse om, hvor der var arbejde at få og at de

udelukkedes tilstedeværelse accepteredes af de berørte fagforeninger. Dader ikke eksisterer præcise tal for antallet af udrejste, må betydningen af

denne aktivitet tages med visse forbehold. Men på baggrund af presseoplys-ninger, oplysninger i fagforeninger og forbund må det anslås, at ca. 1/5 af de

oprindeligt udelukkende var udrejste.” Det betyder sammenholdt med op-

lysningerne om, at en fjerdedel af alle fagbevægelsens lockout-udgifterdækkedes af økonomisk støtte fra udlandet, at op mod halvdelen af den

økonomiske belastning til understøttelse via den internationale aktivitet

fjernedes fra DSFS skuldre.

Den økonomiske støtte fra udlandet var altså stor, men indkom dog na-

turligvis ikke i lige store mængder alle steder fra - ligesom typen af bidragy-dere var forskellig fra land til land. Fra USA og Schweiz er det typisk dan-

ske immigrant-arbejdere, der organiserer indsamlinger og nok også står for

den største del af bidragene. Men der var dog også tale om støtte fra andre

nationaliteter, især tyskere og øvrige skandinavere. For disse lande var det

altså i mindre grad den organiserede arbejderbevægelse, der stod for ind-

samlingen. I USA er det således først og fremmest Sophus Nebles indsam-

ling via hans blad »Den danske Pionér«,ls der er sværvægteren - nemlig med

ca. halvdelen af det samlede bidrag fra USA på mellem 68 og 69.000 kroner.

Blandt de øvrige indbetalere af bidrag bemærkes forskellige afdelinger af

Socialist Labor Party (De Leon°s parti) og forskellige immigrant-fagfore-ningsafdelinger. Materialet tyder på en forsvindende interesse i de »rene«

amerikanske fagforeninger.'

For de europæiske landes vedkommende er der med undtagelse af

Schweiz tale om, at det er den organiserede arbejderbevægelse eller dele

deraf, der er primus motor i indsamlingen. Fagbevægelsens initiativer og

indsamling understøttes og suppleres derudover i nogen grad af de danske

arbejdere i de pågældende lande. Og jo mere den organiseredearbejderbe-vægelse satte sig i bevægelse for at styrke solidariteten desto større blev re-

sultatet. På grund af den traditionelt tætte forbindelse mellem den danske,tyske, norske og svenske fagbevægelse kan det ikke undre, at netop disse

lande var de største bidragsydere på det europæiske kontinent. Men de sto-

re bidrag fra disse lande skyldes især også, at fagbevægelsenpå alle niveauer

arbejdede aktivt og kontinuerligt med at styrke solidariteten.

Anderledes forholdt det sig med England og' Frankrig. Især England var

Iogiltor Nr. 577/ 1007.hg fm. ⁄ ⁄ "97.

,Lookout for the hacked out in Denmark'uw..

Programme

Entevtinmierit vand Ball

PROSPEOT HALL. Iu n A

SUNDAV. SEPTEMBER 3rd. $99, .B O'CLOGK.

. UN 71/1:* I'll wh:RECITATION« . M1 A

'Åhqu'm2 smmun soerg-rv›

n NA.

RECITA'HONV . nu. uma-gu. 'rumme-- .. 'ru 'alalrvlulllinx J annuum.

w, Nr." Int-Ii A.., I\'|›\›4›

var arm-row.cumc ”mn-mm.

.4.1m

class/mmm ..... H

cownnmx .

rmxmrr . . .

HARIÆK um. . .

A mvnA munkAN EXPIH-Z'öSMAN

*BAK-L.Mum' ;w I'MIA' v [MMC/m'

lndbydelse til støttearrangement for de- il CENTS.

lockoutede danske arbejdere i Prospect›.

TIM Krull/177272.

, , Hall, Brooklyn, New York, 3. september/

1899.

omstridt og længe DsF's »smertensbarn«. I sidste ende lykkedes det Eng-land at placere sig som næststørste indbetaler af bidrag efter Tyskland og

før USA. Men det er karakteristisk, at langt de fleste penge fra Englandførst indkom efter at konflikten var afsluttet. Bitterheden i DsF var længe

meget stor, og det går igen gang på gang i korrespondancen mellem Jens

Jensen og de udsendte agitatorer hhv. K. M. Klausen. og Lauritz Hansen.

F .eks. i et brev d. 19. aug. til Laurits Hansen: »... gør endelig de gode eng-

lændere begribeligt, at de i al menneskehedens navn må træde til nu og gøredet for alvor. Små lande som Holland, Norge og Sverige er jo langt forud

for det store verdensriges sønner, - den skandale kan de dog ikke lade sidde

på sig.«16

Langsommeligheden i den engelske solidaritetsaktion kan delvis henfø-

res til den engelske fagbevægelses »pure and simple«- karakter. Men den

mest umiddelbare grund var dog en yderst bureaukratisk og formalistisk

beslutningsprocedure og manglen på en central ledelse, der havde myndig-hed og autoritet til at igangsætte en indsamling eller sikre, at der blev bevil-

liget bidrag. Når der først blev taget personlig kontakt eller rettet en officiel

og formel henvendelse til de engelske fagforeningsafdelinger viste disse sigofte særdeles imødekommende. Eksempelvis havde Boiler Makers and Iron

Ship Builders i Newcastle i længere tid haft 200 E liggende parat til de lock-

outede i Danmark, men havde ikke afsendt dem, fordi de ikke havde fået

nogen anmodning fra DSF.”'

Alt synes at pege på, at det havde en afgørende betydning for indsam-

lingsresultatet, at der i de enkelte lande var en betydelig organisering af ind-

9

samlingsaktiviteten, og at resultatet først blev føleligt når centrale ledelser,forbund eller andre landsdækkende organiseringer igangsatte en målrettet

indsats. Derudover spillede det en væsentlig rolle om den danske fagbevæ-

gelse allerede inden lockouten havde nære forbindelser til de pågældendelandes arbejderbevægelse, og om der hos disse var internationalistiske tra-

ditioner. Endelig må det ikke glemmes, at de politiske forhold i de pågæl-dende lande også spillede en stor rolle. Støtten kunne på forhånd ikke for-

ventes særlig omfattende i det tilbagestående Sydøsteuropa og det zaristi-

ske Rusland, hvor censuren og forfølgelsen havde »godekår«. Støtten fra

Italien var også minimal, hvilket skyldtes undertrykkelsen af den italienske

socialistiske bevægelse efter Milano-opstanden i maj 1898. Naturligvis hav-

de det også en betydning, hvis der var større konflikter i andre lande, eller

sådanne netop var overstået og dermed svækkede mulighederne for at ydestøtte. Havnearbejderforbundet i Hamborg var således stadig tynget af gæléden fra den store havnearbejderstrejke i 1896-97. På samme måde var sven-

skernes indsats i en del af lockoutperioden hæmmet af opmærksomheden

omkring Sundswall-konflikten.

Politisk/ taktisk betydningDen internationale solidaritet havde naturligvis anden betydning end den

rent økonomiske. Solidariteten havde også en stor betydning for kampmo-ralen og propagandaen i Danmark.

DsF og den socialdemokratiske presse udnyttede den internationale soli-

daritet til at illustrere for den danske arbejderklasse, at internationalismen

var en nødvendighed, og at netop den gik styrket ud af kampen'8 Hver dagbragte Social-Demokraten beretninger om indsamlingen i udlandet. Her-

med skabtes også det billede i offentligheden at brede dele af befolkningen i

udlandet var indignerede og oprørte over de danske arbejdsgiveres »uhørtei

brutalitet«. Det styrkede altså billedet af, at den danske arbejderbevægelsevar sagesløse ofre for et uretfærdigt overgreb fra arbejdsgivernes side. De

daglige meddelelser i Social-Demokraten om støtten fra udlandet havde

endvidere som mål at styrke de lockoutedes tillid til, at DsF var istand til at

klare konflikten økonomisk og altså, at der var sikkerhed for understøttel-

sen, ligesom det må have givet et kraftigt moralsk rygstød at vide, at hele

verdens blik var rettet mod Danmark, og at der vistes en kontant solidari-

tet. Overfor arbejdsgiverne har det næppe været uden betydning, at den in-

ternationale solidaritet voksede fra dag til dag.Den moralske og propagandamæssigebetydning af den internationale

solidaritet får særlig vægt, når den ses i sammenhængmed arbejdsgivernesforsøg på at alliere sig med deres kolleger i det nærmeste udland. Allerede

tidligt i konflikten havde de danske arbejdsgivere taget kontakt til arbejds-giverorganisationer i Sverige, Norge og Tyskland. Målet med henvendel-

serne var at sikre, at danske lockoutede arbejdere ikke søgte og opnåedealternativ beskæftigelsei disse lande så længe lockouten varede. Arbejdsgi-verforeningens initiativ bragte i nogen grad resultater, men som helhed må

10

det nok konstateres, at det i vidt omfang lykkedes de danske arbejdere at

omgå denne boykot.Mere alvorligt for Arbejdsgiverforeningen var det imidlertid, at alliance-

forsøgene med især de tyske arbejdsgivere gav alvorlige propagandamæssi-ge tilbageslag. Den socialdemokratiske presse og fagbevægelsen udnyttedebehændigt den danske nationalisme og den tyskfjendtlige stemning i be-

folkningen til et voldsomt propagandamæssigt slag mod Arbejdsgiverfore-ningen. Hele den liberale presse og selv dele af den konservative presse måt-

te tage afstand fra Arbejdsgiverforeningens forsøg på samarbejde med de

tyske arbejdsgivere. At der samtidig var et opsving i von Köllers'9 udvis-

ningspolitik og forfølgelse af dansksindede slesvigere gjorde ikke situatio-

nen mere behagelig for de danske arbejdsgivere.Den internationale solidaritet med de lockoutede kom også til udtryk i

demonstrationer i både Schweiz og Norge, samt ved massemøder i flere an-

dre europæiske lande. Den 22. juni gik således 10.000 mennesker i demon-

strationstog i Oslo for at udtrykke nordmændenes solidaritet med de lock-

outede i Danmark og Sverige (Sundswall-konflikten).Men hvad betød det for fagbevægelsens taktik under konflikten, at man

fik en så overvældende international solidaritet som opbakning? Det er fak-

tisk lidt vanskeligt at aflæse, men det synes egentlig kun at have haft betyd-

Formanden for arbejdsgi-verforeningen Kaspar Ro-

strup og den preussiskeoverpræsident von Köller

rækker hianden hånden i

kampen mod de danske

arbejdere, på trods af at

von Köller forstærker un-

dertrykkelsen af det dan-

ske mindretal i Slesvig.(Satirisk tegning fra Rav-

nen 25. juni 1899).

ll

ning i det omfang de økonomiske resourcer spillede en rolle for taktikvalgetog

- udviklingen. Støtten blev givet uden der knyttedes betingelser til den. I

korrespondancen er der kun få eksempler på, at der gives kommentarer tilDsF's taktikvalg. Og da DsF indgik Septemberforliget var der ikke tegn på,at den internationale solidaritet ville blive mindsket, omend den næppekunne fastholdes på lang sigt. DsF valgte at føre en lang og udmattende

konflikt, fremfor at satse på en hurtig afslutning af konflikten ved at kon-flikte indenfor transport, renovation, gasværker 0.1ign. sektorer. Uvishe-den om konsekvenserne af en sådan udvidelse af konflikten samt den social-demokratiske ledelses modstand mod »aggressive« forholdsregler og støt-ten til denne linje fra flertallet i DSF-ledelsen afgjorde, at der førtes en de-fensiv taktik. Uden den internationale solidaritet ville DsF være blevetknust økonomisk på et tidligt tidspunkt i konflikten. Og uanset om DsF

havde valgt en anden taktik, så ville den internationale solidaritet have væ-

ret uundværlig.

Følgerne - efter lockouten

På et hovedbestyrelsesmøde i DsF d. 1. december 1899 diskuteredes erfarin-

gerne fra lockouten og herunder spørgsmål vedrørende den internationalesolidaritet. Det blev besluttet at pålægge repræsentantskabet at sørge for, at

der ved den forestående internationale socialistkongres i Paris blev tagetunder overvejelse, hvorledes der kunne sikres en international støtte under

kampe som den, der havde fundet sted i Danmark.20 Det er lidt uklart, hvadDsF rent faktisk foretog sig i denne sammenhæng, men lockouten optog en

stor del af pladsen iden faglige beretning fra DsF til den internationale soci-

alistiske kongres i Paris 23.-28. september 1900. I beretningen siges der dogintet konkret om et nærmere samarbejde. Blot udtrykkes der håb om, at

kongressen vil finde veje og midler

»til at gøre det muligt for arbejderne i det frembrydende århundrede, bå-de at slå de angreb tilbage, der rettes mod dem fra organiserede såvelsom fra uorganiserede kapitalister, og tilvejebringe en samfundsorden, i

hvilken klassekampen er overflødiggjort,fordi den kapitalistiske udbyt-ning da er blevet et overvundet standpunkt«.2'

Som nævnt tidligere var der imidlertid visse problemer med at få det inter-

nationale samarbejde til at fungere. I Carl Legiens beretning til kongressen i

Paris fremhæves erfaringerne med de positive forbindelser mellem den ty-ske Generalkommission og fagbevægelsen i Danmark og Østrig. Samtidigbeklages de dårlige forbindelser til England. Særlig fremhæves et beslut-

ningsforslag fra den afholdte Trade Union Congress i Plymouth i 1899.Med 428.000 stemmer afvistes følgende forslag:»Kongressen bemyndiger den Parlamentariske Komité til at foranledigeudveksling af beretninger fra de forskellige organisationer. Kongressenser heri et middel til at slutte verdens arbejdere tættere sammen, til at

udbrede udførlige informationer om deres situation og forhold og til om

muligt at understøtte afholdelsen af internationale konferencer for de

12

forskellige fag. Endvidere også generelt fremme internationale forbin-

delser for arbejdet«.22Nedstemningen af dette forslag illustrerer nogle af de problemer der var for-

bundet med at igangsætte et tættere samarbejde. Men faktisk havde tysker-ne i lang tid selv blokeret for et nærmere samarbejde på det faglige område.Dette hang i nogen grad sammen med tyskernes uvilje mod at tage fagfore-ningsteoretiske spørgsmål op til debat på de internationale socialistiske

kongresser og med modsætningerne i den tyske arbejderbevægelse mellem

parti og fagbevægelse.Efter århundredskiftet kom der dog yderligere skred i udviklingen af det

internationale fagforeningssamarbejde. I forbindelse med den skandinavi-

ske arbejderkongres i 1901 i København afholdtes der et møde mellem re-

præsentanter fra fagbevægelsen i Norge, Sverige, Tyskland, England, Fin-

land, Belgien og Danmark, hvor det besluttedes at afholde internationale

fagforeningskonferencer.23 På konferencen i 1902 i Stuttgart besluttedes det

at oprette et internationalt fagforeningssekretariat. Men dermed var uenig-hederne ikke ophørt. Franskmændene søgte således i forbindelse med den

4. konference i Amsterdam i 1905 at få spørgsmål om antimilitarisme, gene-

ralstrejke og 8-timersdag på dagsordenen, men det blev afvist af tyskerne,der fremsatte en resolution, hvori det bl.a. hed:

»Udelukket fra drøftelserne er alle teoretiske spørgsmål og sådanne,som angår strømningerne og taktikken i de enkelte landes fagbevægel-se«

og videre_

»Førstnævnte må behandles på de internationale arbejderkongresser.Sidstnævnte afgøres af de nationale kongresser«.24

Det Internationale Fagforeningssekretariat og de internationale fagligekonferencer fik således næsten udelukkende informativ karakter.25 1 den s0-

cialistiske Internationale var lederne mere optaget af den politiske og parla-mentariske og strategiske udvikling af socialismen, mens lederne af de na-

tionale fagforeningssammenslutninger, ofte fikseret på den dagsaktuellekamp, sjældent var tilbøjeligetil at tage hensyn til den internationale bevæ-

gelse, fordi de frygtede, at det ville være til ulempe for den nationale bevæ-

gelse.Hvis DsF havde forventet, at det var muligt at opnå en sådan grad af

samarbejde, at der uden større problemer kunne pålæggesde internationale

forbindelser at støtte en arbejdskamp - ja så må det anses for at have været

en ret illusorisk tankegang. At der mellem enkelte forbund kunne oprettesgensidighedsaftaler var en anden sag. Selv med frivillige gensidighedsafta-ler nåede man ikke altid det ønskede resultat. I oktobernummeret af For-

mernes Fagblad fra 1899 skrives der således om konflikter i Frankrig, som

af franskmændene blev brugt som undskyldning for den ringe støtte til de

danske lockoutede:

»Lad os håbe, at det vil lykkes den internationale formerkongres i Paris

næste år at lægge et fast grundlag for gensidig understøttelse under

13

fremtidige kampe; vi har nu måttet føle, at der ved frivillighed klæberden store skavank, at den indbefatter retten til ikke at give«.26

Indenfor Snedkerforbundet havde man også med baggrund i lockouten ta-

get hul på diskussionen om gensidighedsaftaler med udenlandske træarbej-

derorganisationer. På kongressen i oktober 1899 besluttedes det således at

optage forhandlinger med de tyske, norske og svenske broderforbund om

muligheden af gensidighedsaftaler.27Men uanset gensidighedsaftaler eller ej - så kunne både den danske og

den internationale arbejderbevægelse drage mange erfaringer af det inter-

nationale solidaritetsarbejde i forbindelse med konflikten. Vel havde der

tidligere været eksempler på internationalt solidaritetsarbejde - således i

forbindelse med lockouten af havnearbejderne i Hamborg i 1896/ 97 og lock-

outen indenfor metalindustrien i England i 1897 - men ikke i forbindelse

med en konflikt, der truede den samlede fagbevægelse i en nation. Derud-

over var der i udlandet en vis interesse for de erfaringer den danske fagbe-vægelse havde gjort med hensyn til den administrative og organisatoriskeafvikling af konflikten. Eksempelvis blev formanden for den svenske land-

sorganisation, Frederik Sterky, sendt på studietur til Danmark i lockoutens

afslutningsfase for at drage lære af de danske erfaringer med styringen af en

så omfattende konflikt.28

Undersøgelsen af de internationale aspekter ved lockouten i 1899 har

vist, at selvom det næppe var arbejdsgivernes mål at knuse den danske fag-bevægelse organisatorisk, så ville DsF ganske givet have været knust orga-

nisatorisk midt under konflikten, hvis det ikke var lykkedes at skaffe en så

massiv international solidaritet som det var tilfældet. Men den internatio-

nale solidaritet var ikke noget DsF fik foræret. På trods af, at internationa-

lismen var en central bestanddel af arbejderbevægelsens politiske teori, så

skulle det internationale støttearbejde først udviklet i praksis -

og blev det.29

* I mit speciale »Nationale og internationale aspekter ved storlockouten

1899« har jeg bl.a. undersøgt den internationale solidaritet under lockou-

ten.

Noter

1. Se nærmere herom i Ina Hermes: Gegen Imperialismus und Krieg. Gewerkschaften in der

11. Internationale 1889-1914. Köln 1979. Endvidere henvises til Søren Federspiels Fagfor-

eningsinternationalen og DSF til 1914, i Årbogfor arbejderbevægelsenshistorie. 1978. p.

6-54.

2. Carl Legien i Neue Zeit 1900 bd. 1 p. 534.

Ina Hermes p. 130.

4. Jvf. Skandinaviske Arbejderkongresser. Beslutninger og resolutioner. Kristiania (Oslo)1906.

5. Jvf. DsF's arkiv. Sager vedr. storlockouten 1899. Sag D reg.nr. 184-315. I DsF's liste over

forbund i udlandet, som der sendtes henvendelse til under lockouten forekommer der 91

navne og adresser på forbund. Heraf havde DsF dog skaffet sig en del adresser og forbin-

delser udenom forbundene (DsF's arkiv Sag D reg.nr. 1213 og reg.nr. 72, 72, 74 »Cirku-

lærer og opråb«).

3*'

14

F”

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

Skandinaviske Foreninger. Dst arkiv. Sag D reg.nr. 109 (17. juni).Blandt deltagerne var Singer og Liebknecht, Tyskland; Troelstra, Holland; Allemand ogVaillant, Frankrig; Dino Rondani, Italien; Brocklehurst og Hyndmann, England; Plecha-

nov, Rusland og Adler, Østrig. (Social-Demokraten 31. maj 1899 og 3. juni l899 udg. A)DsF's Kassebog 31. juli, 18. august 1899.

DsF's forhandlingsprotokol 1. juni 1899.

Jvf. DsF's arkiv korrespondancen fra England Sag Gl

Bl.a. DsF's forhandlingsprotokol 25. juli 1899. Modsætningerne i Tyskland mellem de

faglige og politiske ledelser synes iøvrigt at have generet de to agitatorer en del. Det frem-

går ikke af materialet hvordan dette konkret kom til udtryk og om det havde konsekvens-er for solidaritetsarbejdet. Sigv. Olsen skriver hjem: »Vanskeligter det, og ikke mindst i

Hamborg, at balancere rigtigt mellem deres faglige og politiske ledelse, der hersker i den

retning noget stygt her, som vi vanskeligt kan forstå hjemme«.(Sigv. Olsen 11. juli 1899

Sag Gl. reg.nr. 857).J vf . J . Jensen og C. M. Olsen: Oversigt over fagforeningsbevægelren i Danmark i tiden fra1871 til 1900. Kbh. 1901. p. 15] ff. Af de ca. 700.000 kr. modtog DsF de 490.000, mens

DSMF tegnede sig for 143.000.

Jvf. DsF's Kassejournal 1899.

Tallet svinger naturligvis i løbet af lockouten.

Jvf. Jens Bjerre Danielsen: Den politiske og faglige organisering blandt danske og skandi-naviske immigranter i USA fra 1870'erne til 1920'erne. En oversigt, i Arbejderhistorie nr.

24, april 1985.

DsF's kopibog 1899. J. Jensen til Laurits Hansen 18. august 1899.

DsPs arkiv Sag Gl reg.nr. 758 L. Hansen 27. august 1899.

Jvf. feks. Social-Demokraten 24. august 1899.von Köller, Ernst Matthias (1841-1928) var preussisk overpræsident i Schleswig-Holstein1897-1901. Kendt for sin ihærdige kamp mod danskheden og sine talrige udvisninger.DsF's forhandlingsprotokol 1. december 1899.

Congrex Socialiste International 1900. (Reprint) Geneve 1980. p. 518.Samme p. 447.

Ina Hermes p. 126 og Social-Demokraten 22. august-28. august 1901.Ina Hermes p. 127.

Der er i denne artikel kun antydet nogle af udviklingstendenserne indenfor det internatio-nale fagforeningssamarbejde. For en mere præcis og omfattende beskrivelse af udviklin-

gen henvises til Søren Federspiels artikel (jvf. note 1) da denne diskuterer udviklingenfrem til 1914.

Formemes Fagblad nr. 28 12. oktober 1899.

Social-Demokraten 22. oktober 1899. (Endnu i august 1900 forhandles med det tyske træ-arbejderforbund om en gensidighedsaftale.) Snedkernes Fagforening i Odense. Forhand-

lingsprotokol 31. august 1900. Desværre har jeg ikke fulgt op hvad slutresultatet blev.DsF's arkiv Sag Gl reg.nr. 1056 6. september 1899.Med baggrund i erfaringerne fra det internationale støttearbejde under storlockouten stil-lede DsF på den internationale fagforeningskonference i 1909 i Paris forslag om at for-stærke kampen for 8-timersdagen. Via velorganiseret international støtte skulle det som

konsekvens af DsF's forslag muliggøres at bruge den gamle omgangsskrue-taktik på in-ternationalt plan. (jfr. Søren Federspiels artikel samt Hans Nobert Lahme (red.). P.

Knudsen - Bidrag til hans politiske biografi. Odense 1983 p. 52.

15

Abstract. Nielsen, Asger Rabølle. - Die Grosse Aussperrung 1899 und

die internationale Solidarität, Arbejderhistorie. 27, (1986).

1899 waren etwa 40.000 dänische Arbeiter in einer Periode von 15

Wochen direkt von einer Aussperrung in der Baubranche und der

Metallindustrie betroffen. Unter Berücksichtigung der Einwohner-

zahlen Dänemarks war dies der umfassendste Arbeitskonflikt der

Zeit. Durch eine energische Arbeit gelang es dem dänischen Gewerk-

scháftsbund (DsF) sich eine umfassende internationale Unterstützungzu sichern. Umgerechnet bedeutete diese Solidarität, dass etwa die

Hälfte der ñnanziellen Belastung durch den Konflikt von der auslän-

dischen Arbeiterklasse getragen wurde. Ohne diese internationale So-

lidarität wäre der Gewerkschaftsbund organisatorisch zerstört wor-

den. Der Artikel untersucht die Initiativen des DsF, um sich dieser

Solidarität zu versichern. Obgleich der Internationalismus ein zen-

traler Bestandteil der politischen Theorie der Arbeiterbewegung war,

musste die Solidaritätsarbeit erst praktisch entwickelt werden.

16

B0 G. Ekelund og Stefán F. Hjartarson*

Ordenes magt og handlingemes kraft

Forskellige former for modstand mod fascistiske og nazistiske ideologier

Undersøgelsesobjekt og ideologibestemmelseI den seneste tid har medierne peget på, hvorledes det yderste højre, nynazi-sterne, i forskellige lande har vokset sig stadig stærkere. Det bedste eksem-

pc] er Le Pen i Frankrig, som endog valgtes ind i Europarådet med over

10% af stemmerne bag sig.1 Endnu større sensation vækker det når disse

ideer flyttes fra parlamentariske sammenhænge ud på gaden, hvor de rette-

lig synes at høre hjemme, og når det sprog, som tales, er nævernes snarere

end agitationens. Racististiske optøjer i fredelige Danmark har vundet op-mærksomhed. For Sveriges vedkommende har vi haft ballade i Växjö i

april 1985, hvor hundredvis af menneskeri alle aldre jog det fåtal nynazisteri Nordiska Rikspartiet bort, som skulle holde møde. Det er muligt, at mas-

semedierne ved deres blotte nærværelse bidrog til den lynchstemning som

opstod, men den skabtes sikkert ikke på denne måde. Lad os se nærmere påbilledet af den ældre kvinde, som er i færd med at slå nynazisten i hovedet

med sin taske.

Det kan se ud som om hun gør dette spontant, men ved nærmere eftertankekan det konstateres at historien leveri hende. Hendes baggrund (hun havde

været i tysk koncentrationslejr) gør handlingen forståelig. Den blotte tilste-deværelse af nynazister er for hende en krænkelse, som ikke kan lades upå-agtet. Læren fra fortiden tvinger hende til at handle. Hun kan ikke nok en

gang lade som om intet er ved at ske. Ved handlingen bekræftes hendes ide-

ologi, nynazisterne måtte fjerne sig på trods af at de havde fået tilladelse til

mødet.

Et menneske, som får sit ideologiske syn bekræftet på denne måde, behø-ver som oftest ikke at tænke over hvorvidt det har ret. Men selv uden mate-

riel bekræftelse kan en ideologi leve videre når den er vel etableret: jeg har

* Forfatterne er tilknyttet Historiska institutionen, Uppsala universitet.

17

Nynazisterne angribes af beboerne i Växjö med alt fra æg til håndtasker. (DagensNyheter, 14. april 1985).

ret selv om jeg ikkefår ret. Da det blev opdaget, at en tysk delstatsminister

var tidligere nazist, forsvarede han sin fortid med ordene: »Det som var rig-tigt dengang kan ikke være forkert nu«. Historiens gang efter 1945 har vist,han havde uret, men han vægrer sig ved at indse dette i 70'erne. Pointen med

dette ræsonnement er at menneskers handlinger, om end de må forekomme

»spontane«, baserer deres forhistorie på en ideologisk stillingtagen, hvor

det individuelt legitime står over lovbestemmelser. Samtidig kan man med

dette knytte handlinger til ideologibegrebet. Thi på trods af 'at mennesker

ikke udsteder programerklæringer før de handler, kan man ikke sige at de

står uden en ideologisk formet subjektivitet. Vi kan ikke reducere menne-

skenes handlingsincitament til processer der står uden for ideologien. Den-

ne er en helhed, som aldrig kan forstås uden sin materielle kraft, dvs. hand-

ling. Ideologifunktionen er årsag til forståelse og forklaring af menneskets

søgen efter kundskab. Ideologi er et for mennesket nødvendigt instrument

for at kunne begribeliggøre virkeligheden og klare den. Ideologien fortæl-ler, hvad der har været, hvad der er (virkelighedsbeskrivelse) og hvad der er

muligt og ønskværdigt.2Dermed har vi konstateret at ideologi ikke behøver

at være et falsk billede af virkeligheden, selv om den kan være det.

Et ideologisk system kan erstatte den forudsætningsløse søgen efter

kundskab og fortælle mennesker hvordan virkeligheden ser ud og vil kom-me til at se ud. Et begreb som indbefatter dette aspekt og som også i øvrigter oplysende er ideologisk forventningssystem.3 Vi ved endvidere, at der fin-des klassebestemte ideologier - altså ideologier på en venstre-højreskala.Ogdet er ikke tilfældigt, hvor forskellige mennesker i grove træk placerer sig påSkalaen. Klassetilhørsforholdetstyrer tilfældet.

Ideologibegrebet i vores fremstilling gælder samfundsmæssige spørgs-

18

mål. De ytringer i form af aktiviteter, som har til hensigt at forandre, påvir-ke og bekræfte samfundsudformningen, er udtryk for ideologi, og de kan

være både aktioner og gennemarbejdede tekster. Disse udtryk for ideologi-en kan vi faktisk udtale os om, og det er årsagen til at vi sætter dem i cen-

trum for vor ideologiundersøgelse.Den tankeverden, som for hvert menneske går forud for handling og tale,

er dermed taget i betragtning. Vi mener at tekst og handling formes og ak-

kumuleres i individets tanker om samfundet med udgangspunkt i dets sam-

lede erfaring. Denne tankeverden er i praksis aldrig noget »logisk sammen-

hængende system af ideer«, men kan analytisk opdeles i en diskursiv og en

ikke-diskursiv sfære, hvor den første består i formuleringen og omformule-

ringen af gjorte erfaringer, hvorigennem den viden dannes som bestemmer

fortsat handling, og den anden betegner dannelsen af de erfaringer, som lig-ger til grund for ny viden. Denne opdeling mener vi er nødvendig, men den

er samtidig af begrænset teoretisk interesse.

Når vi går til det empiriske niveau foretager vi en opdeling mellem tekst

og handling. Den operationelle opdeling er altså gjort efter formen på de

observerede fænomener, og er i visse henseender utilfredsstillende, eftersom

det er let at fastslå at handlinger og skriftlige aktiviteter kan overlappe hvad

angår funktionen. Det vil sige at en handling, som f.eks. at rive et flag ned,såvel som en tekst, f.eks. en leder som angriber samme flag, tjener en ren

signalfunktion. Man må her skelne mellem en handling, som først og frem-

mest er beregnet på at føre til materiel forandring, og en handling hvis funk-

tion og hensigt er at udgøre en meddelelse - at påvirkemenneskers bevidst-

hed gennem at bibringe dem viden. For at eksemplificere: Når man ser påden betydning, den proklamerede handelsboykot af tyske varer fik 1933,kan man pege på to formål. Det ene var at boykotten var symbolskabendeog bevidsthedshævende vigtig uanset den økonomiske virkning den skulle

få. Det andet var at Tyskland rent faktisk kunne lammes økonomisk gen-nem boykotten. Tysklands afhængighed af eksporten blev anset for at være

så stor, at samfundet ikke ville kunne fungere hvis muligheden for at afsætte

varer ophørte.

_Undersøgelsesobjektet er her den ideologiske modstand mod fascisme og

nazisme, og fremtrædelsesformerne, som tages op til behandling, er netopaktioner mod nazismen og publikationer rettet mod nazismen.

Når man analyserer bidragene til kamp mod fascistiske tendenser i sam-

fundet, er det nyttigt at holde de opinionsdannende ude fra de, som angårbekræftelsen af et ideologisk syn. Derfor bliver denne skelnen et af vore un-

dersøgelsesmomenter.'

Ved at betragte ideologi som en helhed, som analytisk kan deles op i det

diskursive og det ikke-diskursive bliver det muligt empirisk at klargøre

samspillet mellem handlingernes kraft og ordenes magt. Udviklingen i forti-

den som tilsyneladende virker usammenhængende, bliver lettere at struktu-

rere når man betragter konkrete handlinger som udtryk for ideologien.Hensigten med denne artikel er at fremhæve tidligere ukendte og under-

19

kendte fakta om den antifascistiske modstand i Norden på baggrund af det

kontinentale historieforløb.4 Derved ydes et bidrag til spørgsmålet om

hvorfor det ikke lykkedes for fascismen at få varigt fodfæste i vort samfund.

Oftest er spørgsmål om fascistiske bevægelser blevet stillet ud fra facit:

hvorfor kom der fascisme på kontinentet'.”

Uden at ville kritisere tidligere forskning vil vi påstå, at inden spørgsmå-let om hvorfor facismen ikke fik nogen fremgang i Norden kan besvares, måmodstanden i det daglige og den ekstraordinære modstand i samfundslivet

undersøges. Det er ikke nok blot at undersøge hvorledes den fascistiske

trussel ryddedes af vejen på det parlamentariske plan, selv om dette er cen-

tralt. Hvad vi tilsigter er at fuldstændiggøre billedet af de processer, som

udgjorde styrken i demokratiet. Det gør vi primært ved at behandle hæn-

delser som er faldet uden for den politiske analyse netop på grund af at de er

blevet betragtet som irrelevante. Vi vil derfor gøre rede for et antal foran-

'staltninger som alle havde relation til kampen om nazismens udbredelse ef-

ter Hitlers magtovertagelse, samt beskrive hvorledes viden om nazismens

gerninger spredtes for at frembringe netop sådanne skridt.

Efter rigsdagsbranden i Berlin i begyndelsen af 1933 kom det uundgåeligespørgsmål op om hvem de ansvarlige var. I forbindelse med dette, og med

de følgende repressive nazistiske gerninger mod arbejderbevægelsen og de

intellektuelle, mobiliseredes kræfter, som afslørede naziregimets metoder

og bekæmpede dets ideologiske væsen. Den skjulte hovedorganisator var

tyskeren Willi Münzenberg, en stadig kilde til nye strategier i nye situatio-

ner, med stadig flere medhjælpere. Han handlede stort set loyalt, om end

selvstændigt, i forhold til Komintern (i det mindste frem til 1938). Han toginitiativ til en offentlig modproces i London, den første af sin slags, vendt

mod den nazityske justits. I forvejen var takket være ham udkommet en

bog, hvis propagandistiske virkning er uovertruffen, den såkaldte Brun-

bog.6 Om hvorledes alt dette kom til at spille en stor rolle for diskussionerne

og handlingerne omkring det lovlige og retfærdige i på en eller anden måde

at hindre nazismens indflydelse, handler denne artikel.

Hvorfor ikke fascisme i Norden?

I 1930'erne foregik der en successiv udbredelse af totalitære bevægelser.

Mange udmærkede forsøg er gjort for at forklare, hvorfor fascismens og

nazismens udbredelse på kontinentet blev som den blev.7 For Nordens ved-

kommende har Ulf Lindstrøm med sin afhandling fra 1983, Fascism in

Scandinavia, givet en god beskrivelse af den politiske ændring i partiernesprogramerklæringcr,og, ligesom Rolf Torstcndahl, af hvorledes parlamen-tarismen som et grundlæggende element i demokratiopfattelsen fik sit ende-

lig gennembrud gennem forlig mellem socialdemokratierne og bondefor-

bundene.

Samtidig er Lindströms bog behæftet med fejl. Den er trods sine fortjene-ster utilstrækkelig i sin anskueliggørelse af de politiske partiers tilpasning til

dele af nazismens ideologi, f.eks. bevarelsen af racerenheden og hadet mod

20

kommunismen. Kriseforligene i 1933 i Sverige, Danmark og Norge (nogetsenere) mellem de socialdemokratiske partier og bondepartierne gives en

forklarende status. Men fejlen består i at Lindström ser bort fra de udenom-

parlamentariske begivenheder og organisationer som på deres side kan ha-

ve påvirket partierne til forlig. Vi skriver kan indtil videre. Det er som om

Lindström ikke er bevidst om og er uinteresseret i det, som skete uden for de

politiske institutioner. At gøre opmærksom på, at det forskningsmæssigtikke har været muligt for ham at finde andre faktorer, havde i alt fald vist,at han havde tilskrevet andre begivenheder en mulig forklaringsværdi. Det

er ikke tilfældet. Nils Arne Sørensen har i en kort anmeldelse af bogen sagt,at titlen på afhandlingen er »misvisende« og at »det vigtige spørgsmål, han

søger at besvare, er: hvorfor kom der ingen fascistiske/ nazistiske partier,endsige regimer af betydning i Skandinavien i mellemkrigstiden.«Lindström svarer ikke på denne kritik i sit modindlæg.

Louise Drangel har i sin afhandling, Den kämpande demokratin, under-

søgt den antinazistiske opinionsbevægelse 1935- 1945, dvs. tiden fra folke-

frontsperioden. Hendes afhandling viser hvor uinteresseret det svenske s0-

cialdemokrati var i frontorganisationer, som betragtedes som kommuni-

sternes instrument for øget indflydelse. Derfor var det magtpåliggende for

socialdemokraterne selv at fremstå som den bedste garant mod nazismen

og de modarbejdede derfor kommunisternes virksomhed ved at advare

svenske socialdemokratiske arbejdere mod at deltage i disse organisatio-ners aktiviteter.8

Ideologiens ikke-diskursive side°

Demonstrationer mod hagekorsetIntet mærke symboliserede nazismens ideologi mere end netop hagekors-flaget. Hvorledes reagerede folk, når de blev konfronteret med dette flag oghvilke handlinger blev der opfordret til?

Kommunisterne anså det for at være helt legitimt at rive dette symbolned, uanset om det indebar lovovertrædelser. Socialdemokraterne beskrev

flaget på lignende vis, men direkte opfordringer til, hvordan man skulle for-

holde sig, er ikke at finde i materialet. De tre pile, emblem for den socialde-

mokratiske kamporganisation Jernfronten i Tyskland, skabtes dog som et

direkte svar på hagekorsets udfordring.'° Kampen førtes på det symbolske/verbale plan fordi socialdemokratiet per definition var en parlamentariskog dermed legal bevægelse.Dette blev yderligere forstærket af valgfrem-gangen i Norden på dette tidspunkt. Her bør dog noteres at socialdemokra-

ter har beskrevet en ofte voldsom modstand fra ungdomsorganisationernesside. Dette gælder Sven Anderssons skildringer fra Göteborg og Torsten

Nilssons erindringer fra sin tid som SSU-ordførende.'l

Vi vil nu flytte læseren over Atlanten et øjeblik, nærmere bestemt til Is-

land, og behandle et juridisk problem, som retten dér skulle afgøre. Den

tyske nazistiske regering besluttede at give nazipartiets fane officiel status,

stillet lige med den gamle rigsfane, den 12. marts 1933. Denne beslutning

21

måtte for at få retslig status i de forskellige lande komme til de udenlandske

myndigheders kundskab. Til Island kom beslutningen den 6. december

1933.

Forinden havde en række krænkelser fundet sted mod hagekorset uden

for det tyske vicekonsulat fra d. 6. august til d. 1. december i Akureyri1933.'2 Politiet fandt ikke ud af hvem der stod bag. En af de to gernings-mænd blev interviewet sommeren 1983 og heraf fremgik det, at hans parti,det kommunistiske, ikke havde givet ordre til en sådan aktion. Faktisk var

det hans eget initiativ, opstået som følge af, at d. 1. december var Islands

selvstændighedsdag (fra Danmark 1918). Den aktuelle dag udløste hos ham

en reaktion mod det vajende »forbryderflag«, som fandtes ikke langt fra

hans hjem.”De borgerlige aviser antydede, at kommunisterne stod bag for-

brydelsen, og det var ikke uden grund. I september havde en gruppe menne-

sker i byen Siglufjördur samlet sig om hagekorsflaget og revet det ned. De

fire mest aktive viste sig at være kommunister og blev anklaget.Deres forsvarsindlæg er bevaret og viser at de ved retssagen i Højesteret

brugte Brunbogens'4 fremstilling af nazismens karakter. Tiden mellem ned-

rivningen og retssagen gav de anklagede lejlighed til at læse sig til ny viden -

lære sig nye argumenter for at forklare det »gode«i handlingen. Men ikke

nok med det. De ville have eventuelle fremtidige nedrivninger sanktioneret,for at arbejderne kunne slippe for at skulle tåle hagekorset. Derfor var de

arrogante og gav kun dommeren ringe mulighed for at være tolerant, for

uanset om dommen ville frikende eller domfælde dem, kunne den få sin

plads i deres ideologiske forventningssystem.”Dømtes de, var det et udtrykfor rettens volds- og klassekarakter, og frikendtes de, så var det en følge af

domstolens (og overklassens) frygt for folkets mening om fascismen.

Naturligvis ønskede de at blive frifundet for i fred at kunne fortsætte de-

res aktioner i den arbejdende klasses tjeneste. Og naturligvis blev de dømt,

men ikke på et overbevisende juridisk grundlag. I dommen står, at de »bur-

de have sagt sig selv«, at hagekorsflaget måtte have samme status som den

gamle rigsfane, når det fandtes ved et tysk konsulat. I Danmark var Aksel

Larsen blevet frifundet for præcis samme handling; således var der et fortil-

fælde, som ikke blev fulgt.

Mødeuroligheder

Växjöoptøjeme har direkte forgængere i trediverne, skønt eksempelvis Fu-

rugårdere og Lindholmere dengang ikke behøvede at lægge deres møder li-

ge efter kommunistmøder for at fremkalde en voldsom reaktion. At fascis-

teme overhovedet holdt møder oplevedes ofte som en provokation i sigselv, og disse provokationer blev resolut imødegået.Det skal betones, at det

normalt gik roligere til end i Växjö - den fredelige moddemonstration synes

at have haft overvægt som modstandsform - men stenkastning og slagsmål

og regulære angreb - »Rød storm over Lidingö«, som Dagens Nyheter i et

tilfælde udtrykker det - blev afslutningen på mere end et nazistmøde.

Ved læsning af Ny Dag fra 1933 ser man, at opvartninger fra arbejder-

22

hold ved nazistsammenkomster var utallige. Foruden et antal intermezzoer

i byerne Stockholm, Göteborg, Trondheim og Esbjerg indeholder en kort-

fattet liste over demonstrationer og voldsomme møder steder som Linkö-

ping, Säffle, Ronneby og Gävle, Kristianssund, Narvik, Sarpsborg, Sauda

og Haugesund samt Kolding og Horsens."5 Ny Dag og kommunistiske avi-

ser i det hele taget havde ganske givet særlig interesse i at rapportere om

hændelser af denne type, og selv om man tager mængden med et gran salt

bliver relevansen i disse avisobservationer tilbage, og for øvrigt er avisernes

rapporter undertiden meget fornøjelig læsning: om et nazimøde i Göteborg

hedder det at »cirka 1.500 arbejdere havde indfundet sig der, som hele tiden

underholdt taleren med Internationale«,17og en overskrift lyder: »Nazist-

møde i örebro vedtog resolution mod fascismen og sluttede med Interna-

tionale«.” Men det var som sagt ikke altid kun sang som stod på program-

met, en lystigere dans kunne tage over, og her er det måske rimeligt ikke at

tage Ny Dags vidnesbyrd for gode varer, om at nazister med stave altid var

de første som bød op. Sådan skal det have gået til en gang på Stortorget i

Stockholm, men hedder det, »Fascisterne fik imidlertid arbejdernæverne at

føle«.'9

Skal man dømme efter de retslige konsekvenser, må en batalje i Borås i

maj have været i det mindste Sveriges værste - elleve arbejdere men ingen af

nazisterne blev tiltalt - men de anklager om klassejustits som både Ny Dagog Folkets Dagblad fremlagde turde vist i dette tilfælde være med godgrund.20 Den stolthed arbejderbladene lagde for dagen over demonstratio-

nerne modiñceredes i nogen grad af rent taktiske ræsonnementer om, hvor-

vidt man ikke hellere skulle tie nazisternes sammenkomster ihjel snarere

end at gøre opmærksom på dem ved hele tiden at følge i hælene på dem.

Arbejdernes praksis påvirkedes dog ikke af disse udlægninger.I en islandsk højreavis fortælles sarkastisk at kommunisteme, efter et

møde, hvor Halldör Kiljan Laxness og Einar Olegeirsson holdt tale vendt

mod oprettelsen af rigspoliti på Island og mod Hitler, demonstrerede foran

det tyske konsulat. Lidt senere kom kommunisteme i slagsmål med nogleunge som, ifølge avisen, vandt duellen. Underforstået: kommunisteme kan

besejres med fysiske magtmidler men ikke med ord. Trods det påståede tab

afsluttede kommunisteme dagens »happening«med at råbe »Ned med Hit-

ler«. For at gøre grin med disse råb og vise at de var råb i ørkenen slutter

notitsen som følger: »Mon ikke Hitler bliver skrækslagen når han får at vide

at »stormagterne« H. K. Laxness, Einar Olgeirsson & C0. er mod ham«.21 Vi

får anledning til at vende tilbage til nazityskernes reaktion på de islandske

forfatteres aktiviteter, som viser, at råbene ikke lod de tyske myndighederuberørte.

ArbejdsnedlæggelserKollektivt ytrede modstanden mod den tyske nazisme sig i form af de så-

kaldte hagekorsstrejker, som var et fænomen der vakte opmærksomhed i

sommeren 1933. Disse politiske strejker i nordiske havne rettede sig mod -

23

Nazimøde i Akureyri, Island, 1933 med kommunistisk moddemonstration i bag-grunden.

tyske skibe som anløb med hagekorsflaget i masten, og opstod tilsyneladen-de som en spontan, og vi mener da en ikke i forvejen organiseret handling. I

nogle tilfælde afbrød arbejderne strejken efter ordre oppefra, og i et tilfælde

løstes det hele på den måde at losningen foregik om natten, efter at flagetvar taget ned.22 En undersøgelse af disse arbejdsnedlæggelser findes endnu

ikke?3 men det kan konstateres, at de skabte betydelig opmærksomhed i

pressen, og det er unægtelig interessant, at man på denne måde greb til et

fagligt kampmiddel i protest mod symbolet på den stik modsatte ideologi.Set fra samfundets side var strejkerne overenskomststridige og dermed

ulovlige aktiviteter, men de oplevedes åbenbart af arbejderne som en legi-tim måde at reagere på, og der må være opstået en rendyrket konflikt mel-

lem legalitet og legitimitet når man af sin egen organisation beordredes til at

genoptage arbejdet. Den mest omfattende aktion af denne type var efter alt

at dømme den som fandt sted i Åbenrå i Danmark den 8. august, hvor det

endte med generalstrejke i hele byen.24En i denne sammenhængstor ar-

bejdsnedlæggelse fandt også sted ved Follefoss træmassefabrik i Norge.Dette overenskomstbrud blev trukket for arbejdsretten af arbejdsgiversi-den.” Samme skæbne fik danske aktioner i Nakskov i juni og i Nyborg i juli,og store bøder blev idømt.26 Noget lignende skete ikke i Sverige, hvor de to

tilfælde, som blev taget op på forbundsniveau, blev afskrevet uden at man

foretog sig noget.27 Dette gjaldt Kalmar i juni og Kalix i september hvor ar-

24

bejdet tilsyneladende blev genoptaget temmelig omgående efter ønske fra

Transportarbejderforbundet.28 Interessant er en rapport i Folkets Dagbladom en hagekorsstrejke i Råå havn i begyndelsen af september, hvor det om-

tales, at arbejderne vendte tilbage til arbejdet, så snart det var blevet påpe-get for dem, at den svenske regering havde anerkendt hagekorsflagets sta-

tus.29 En legalitet bestemte her aktionens illegitimitet mens en anden, nemligstrejkens karakter af aftalebrud, tydeligt nok ikke havde gjort noget ind-

tryk.Til slut skal vi nævne den »vellykkede« strejke som gennemførtes af ar-

bejderne ved AB Nafta-syndikat i Stockholm. Her blev svastikaen taget ned

efter mere end en dags strejke, og det faktum at virksomheden solgte sovjet-russiske petroleumsprodukter kan have spillet ind, når denne strejke slapfor videre tiltale fra arbejdsgiverside, ligesom det gav socialdemokrater ogKilbomkommunister anledning til mange hib til de sillénkommunistiske ar-

bejdere som strejkede mod sovjetrussiske interesser ved at sætte sig imod

nazisymbolet.30 Begivenheden berørtes også i den artikel i Transportarbej-deren som fremlagde Transportarbejderforbundets officielle syn på hage-korsstrejkerne. Her røbedes en forståelse for motiverne bag disse, men af-

visningen var ikke desto mindre utvetydig og baseredes først og fremmest

på de katastrofale økonomiske følger som en eventuel retssag kunne medfø-

re.

BoykotHvad foretog arbejderbevægelsens organisationer sig? Ved fagforeningsin-ternationalens sjette ordinære kongres i Bruxelles 30. juli - 3. august 1933

vedtog de 19 tilstedeværende landsorganisationer en enstemmig beslutningom en handelsboykot rettet mod Nazi-Tyskland.

Trods uenighed i den svenske LO-ledelse udsendte landssekretariatet 5.

september et cirkulære, i hvilket alle medlemmer anmodedes om at støtte en

sådan boykot. Under den diskussion som gik forud for cirkulæret, henviste

repræsentantskabet til hagekorsstrejker i Norge og Danmark som eksempelpå, hvad der kunne ske hvis man ikke oppefra besluttede en eller andenform for aktion, og i cirkulæret fremhævedes udtrykkeligt »at der ikke er

tale om transportblokader eller andre aktioner, som kan stille svenske virk-

somheder i umiddelbare vanskeligheder«.32Et sigte med boykotten var helt

tydeligt at sluse reaktionerne ind i den legale fold og derigennem fratage an-

dre aktioner deres legitimitet i medlemmernes øjne.Hvorvidt arbejderne oplevede boykotten som tilstrækkelig eller ej, og

hvorvidt den var en medvirkende årsag til den bemærkelsesværdige ned-

gang i importen fra Tyskland, kan vi ikke give svar på her, men det kan kon-

stateres at den fik en meget blandet modtagelse. Det svenske kommunist-

parti beskrev den i partiorganet Ny Dag som en gestus, beregnet på at for-

hindre arbejderaktionerne mod fascismen, mens de faglige organisationerifølge LO-skribenten Casparsson hilste meddelelsen med stor tilfredshed.33

På den anden side skabte boykotten ondt blod idet svenske socialdemokra-

25

ti, som i udenrigsminister Rickard Sandlers skikkelse udtrykkelig fordømteden.34 Til gengæld var der udelt glæde over beslutningen om boykot i Arbe-

taren, syndikalisternes blad i Sverige. »Det burde (...) falde naturligt for den

internationale arbejderbevægelse,at rette sit modangreb netop mod det fas-

cistiske kraftcenter Tyskland. Det mest effektive våben er her uden tvivl den

internationale boykot«.” Denne aktion blev ikke blot af symbolsk betyd-ning, men den påførte ydermere fjenden et mærkbart økonomisk tab.

Om end syndikalisterne glædede sig over beslutningen, så mente de dan-

ske, svenske og norske kommunister, at det var* utilstrækkeligt. Og hvad

værre var - aktionen var reformisternes måde at styre de antifascistiske

strømninger ind i kontrollerbare baner på. I anklagen lå, at aktionen kun

var et middel til at komme kritik for manglende handlinger i forkøbet og

ikke primært beregnet til at slå effektivt til mod nazismen. Nøgleordene i

kritikken var »afledning«og »vildledning«.Amsterdamresolutionerne var

»en række tandløse resolutioner«.36 De danske kommunister forsøgte at lat-

terliggøre aktionen - den var en »sovepude«.37Under alle omstændigheder kan man iagttage, at arbejderpartierne i den

alarmerende situation (behandlingen af socialdemokrater, kommunister,jøder og fagforeningsfolk i Tyskland) rivaliserede indbyrdes. Rækkeviddenaf de øvriges opførsel kritiseredes. Socialdemokraterne, den betydeligt stør-re og stærkere part, mente at kommunisterne var upålidelige og anvendte

ulovlige metoder. Naturligvis forbedrede denne strid ikke ligefrem kamp-vilkårene, men på den anden side ændredes, og måske forbedredes, valg af

argumenter og handlinger i og med at man holdt øje med hinandens opfør-sel.

Regeringsansvar - muligheder og begrænsninger

Manøvremulighederne for Socialdemokratiet i Danmark, Norge og Sveri-

ge både øgedes og mindskedes, paradoksalt nok, på en og samme tid. Valg-

fremgangen og regeringsansvaret tillod socialdemokraterne på en helt an-

den måde end tidligere at påvirke samfundsudviklingen (at rykke arbejder-klassens positioner frem). Lovgivningen lå nu i deres hænder, f .eks. var det

muligt at indføre uniformsforbudet i Danmark og Sverige.38På Island stille-

de to medlemmer af Fremskridtspartiet (et bondeparti) forslag om uni-

formsforbud. Det opfattedes som direkte vendt mod nationalisterne. Sagenblev overgivet til regeringen og kom aldrig til afstemning.39Indskrænkningen bestod i sådanne forhold, som bladet Arbetaren, tiltalt

for æreskrænkelser af Göring, skrev om under overskrifter som »Göring og

hans svenske lakajer« og »Regeringenstvangssituation«.Bladet skrev:

»Indgårman i en regering, så sælger man sig selv. Det, som tidligere betrag-tedes som hæderligt, betragtes nu pludselig som noget uhæderligt og straf-

bart. Sådan er politik! En socialdemokratisk politiker bliver pludselig såforbandet samfundsbevarende, så snart han bliver regeringsmedlemm*oKort sagt kommer realpolitik til at indebære indrømmelser, som går stik

imod den ideologiske overbevisning, uanset hvilken.

26

Hvorledes beskrev kommunisterne i Norden den fascistiske trussel? Sva-

ret kan bedst gives ved at se på den situationsrapport, som blev afgivet ved

den antifascistiske konference i København i april 1933, hvor bl.a. stifteren

af Clartébevægelsen Henri Barbusse deltog. Under overskriften Fascismen

i Skandinavien refererede det kommunistiske Arbejderbladet deltagernesbeskrivelsen*l Alle, undtagen Norge, betonede at nazisterne ikke havde no-

gen større udbredelse i deres respektive lande. Således siger islændingen Ar-

sæll Sigurdsson at »nogen udtalt fascisme findes ikke på Island, men der

findes forskellige ungdomsorganisationer med nationalt anstrøg, og disse

kan med kort varsel omdannes til fascistiske bander«.42 Oprettelsen og udvi-

delsen af rigspolitistyrker blev i de fleste lande anset for at udgøre en fasci-

stisk trussel. Norges repræsentant sagde at »vi må gøre klart, at en Hitlerpe-riode også vil komme til Norge«. Danskeren Kjær pegede på den nazistiske

trussel, som fandtes i grænseegnen Sønderjylland. Det var netop derfor

Åbenrå i denne del af landet havde så stor betydning for kommunisteme.

Konferencerapporterne viste hvor meget kommunisterne var på vagt; men

viste samtidig det overdrevne skematiske billede, de havde af socialdemo-

kraterne.

En begivenhed, som passede godt ind i dette forenklede billede, var da de

skandinaviske regeringer lod sig repræsentere ved de nazistiske partidage i

Nürnberg. Dette affødte voldsom kritik, og undskyldninger blev givet un-

der henvisning til at man ikke havde vidst at f .eks. Frankrig og Storbrittani-

en ville unddrage sig. Åbenbart oplevedes disse diplomatiske repræsenta-tioner af regeringerne som en ren formel handling. I og med at andre lande

trak sig, blev den tomme gestus med ét i højeste grad tydelig, og det kunne

tolkes som legitimering af naziregeringen. I lyset af dette blev man tvungettil undskyldninger over for oppositionen. At regeringens stilling tvang soci-

aldemokraterne til at gå på akkord med deres egen ideologi ses også af ek-

semplet Stauning nedenfor. Som parlamentarisk valgte regeringer var man

de facto legalitetens værn og dermed havde man frakendt sig en del af sin

ideologiske manøvrefrihed. Handlingerne kunne hermed ikke altid leve optil det man ellers i ord havde forpligtet sig til. Med dette skal vi vende os

mod den side af ideologien som fremtræder i tekst.

Den diskursive ideologiDoktrinære programerklæringerNår man vil undersøge ideologier, kan det gøres på »traditionel« maner ved

at studere partiprogrammerne. Der fremtræder doktrinerne i deres reneste

form. Værdien af denne fremgangsmåde ses ikke mindst i H. Tingstens, R.

Torstendahls, U. Lindströms og K. Lindkvists arbejder.43 F. Claudin har,med fokus på Komintemorganisationens målsætning,undersøgt årsagen til

at den ophørte med at eksistere.“

David Pike har i sin bog om eksiltyskeres skæbne i Sovjetunionen præ-

senteret en interessant tese. Når Komintern havde påbudt de tyske kommu-

nister at gå til angreb mod socialdemokraterne (som havde været fortalere

27

for samarbejde med vest og ikke med øst) og dermed havde set bort fra trus-

len fra nazisterne, så skyldes det to samvirkende faktorer. Den ene var at

Sovjetunionens udenrigspolitiske interesser (som følger et konventionelt

statspolitisk mønster) dikterede taktikken hos de tyske kommunister. Den

anden var, at Stalin i sin udlægning af marxisme-leninisme overså nazis-

mens irrationelle, nu kendte islæt.”

Den forandring, det lykkedes Münzenberg-kommunisterne at afsted-

komme sammen med borgerlige »fellow-travellers«, varslede' afslutningendels på kommunisternes angreb mod socialdemokraterne, der tidligere var

blevet beskyldt for at være bindeleddet mellem de arbejdende masser og ka-

pitalisterne, og dels på formuleringen om at de borgerlige demokratiske in-stitutioner bare var en farce. Hagekorstruslen skrinlagde disse angreb indtil

videre. Machtübernahme-begivenheden gav, som ovenfor beskrevet, såle-des stødet til kampformer som ikke tidligere var blevet anvendt. De første

tegn på den kommende folkefrontstaktik kunne øjnes.

Pressen

Den person, som i Nordisk Tidsskrift 1927 blev beskrevet som en »højtbe-gavet tænker«, »folkeligdjærv« og som »fortjener pladsen blandt sit folks

mest begavede skribenter«,“6skulle i 1933 og 1934 imødegå den tysknazisti-ske ideologi på en sådan måde, at det tyske udenrigsministerium så sig nød-saget til at gribe ind i islandsk indenrigspolitik. Thörbergur Thördarsonskrev Nazisternes sadisme, en artikelserie]7 baseret på oplysninger fra

Brunbogen, men også på Torgny Segerstedts kendte angreb mod nazismen

i Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning.Islands statsminister henvendte sig til redaktøren af den socialdemokrati-

ske avis Althydubladid med ønske om at stoppe den fortsatte publicering af

serien. Redaktionen vægrede sig og det blev en opgave for domstolen at be-

handle pressefrihedssagen.Indblandingen var ikke noget særegent for Island, f.eks. blev den danske

statsminister Stauning af sin udenrigsminister anmodet om at tale med re-

daktionen af Social-Demokraten med det formål at dysse kritiske røster

ned. Endvidere blev Stauning tvunget til at gøre noget ved den kommunisti-

ske folketingsmand Aksel Larsens hagekorsnedrivning.”8Den begivenhedhavde fået for stor opmærksomhed til at kunne ignoreres. Hans folketings-immunitet blev ophævet og han blev anklaget, men Aksel Larsen frikend-

tes. Det blev Thördarson ikke. Ganske vist frikendtes han i underretten for

sine skriverier, efter at han havde redegjort for sine kilder og det stod klart,at han i artikelserien havde skelnet skarpt mellem det tyske folk og natio-

nalsocialisterne, men han blev idømt bøder af højesteret, bl.a. fordi det ikke

i hans kilder kunne anses for bevist, at det tyske naziregime bevidst organi-serede terror.

Hvad var det så i Thorbergur Thordarsons fremstillingsmåde, som irrite-

rede en fremmed magt på den anden side af Atlanten så utroligt? Det var

hans understregning af, hvad han anså for at være ubestridelige fakta, sag-

28

ligheden i fremstillingen og den største nøjagtighed i beskrivelserne, som

gav artikelserien dens overbevisende karakter, og som blev gjort mulig af

det materiale Thérdarson hentede fra Brunbogen. Han satte ikke spørgs-

målstegn ved bogens vurderinger. Den bestod i ræsonnementer, bygget påindicier, hvoraf var draget skråsikre slutninger. Mere om dette nedenfor.

Når han kaldte Hitler sadist, uden at henvise til nogen kilde (det lovede han

at gøre i den »sidste« artikel i serien), så var det dråben der fik bægeret til at

flyde over. Avisen blev anklaget. Det snedige var, at så længe Thördarson

lovede at offentliggøre sine kilder og fortsatte med at skrive serien, kunne

han forhale publiceringen af kilderne (og dermed øge spændingen), uden at

det var ulovligt. En anden indholdsmæssigpointe i Thördarsons redegørel-se var at tage eksempler på tortur af socialdemokratiske ledere op (feks.byrådsmedlemMarie Dankowski) og dermed fravige det af Komintern ind-

prentede syn på socialdemokraterne som socialfascister. Det var ikke den

tidstypiske kommunistiske propaganda, Thördarson anvendte. Dommen

vakte stor opmærksomhed for til trods for at højesteret efter loven havde

»ret«, så fik også den socialdemokratiske avis året« i og med sin moralske

sejr.

Mediernes betydning som kanal for kendte forfatteres skriverier påvirke-de det daglige klima. Dog kan man ikke tilskrive denne faktor et eget liv, formedierne er en afspejling af de politiske kræfters faktiske styrke. At kommetil orde i sin »egen« avis behøver ikke være svært, men at gøre sig gældende iandre aviser er at forcere en vanskelig barriere. Det lykkedes Thordarson at

påvirke højreblade ved at tvinge dem til at reagere på hans synspunkter.Ganske vist gjorde de dette for at påvise, at det drejede sig om fejl og at per-sonen Thördarson var et mistænkeligt talerør, men alligevel måtte de finde

sig i at fremlægge hans synspunkter.

Pamfletter

De mindre skrifter, som findes, kan næsten uden undtagelse rubriceres som

kampskrifter. Den politiske agitation har befundet sig bedst i denne formsiden trykpressen blev taget i brug. En mængde pamfletter fra tiden lige ef-ter nazisternes magtovertagelse findes f.eks. i Arbetarrörelsens Arkiv iStockholm. De ligner alle hinanden af udseende og indhold, hvor sidst-nævnte oftest kan sammenfattes i en eller to sætninger og hvor adressat, af-sender og formål fremgår umiddelbart.

Deres rolle er at betragte som bekræftende: der skal ikke herske nogentvivl om disse spørgsmål. På den måde kan de ses som supplement til tidli-

gere ideologiske udtalelser såsom partiprogrammer etc. Med andre ord kan

de siges at formidle en stadig aktualisering af den virkelighedsbeskrivendekomponent. Pamfletter er for en stor del retorik. Retorikken består i at man

på en rammende måde omformulerer allerede givne sandheder i læserens

forestillingsverden og får ham revet med af ordenes rytme. At f ascismen var

et særlig taknemmeligt emne til befæstelse af en arbejderideologi skyldesdens klassebestemmelse sammenholdt med de overideologiske elementer

29

som kunne befæstes og bevidnes med nazisternes grusomheder som eksem-

pel.Pjecerne fokuserede på nazisternes voldelige fremfærd og på de personer,

som støttede det tredje rige, med speciel interesse for det abnorme.49 En

pamflet af sidstnævnte type, Göring inför domstol, var nærmest et svar fra

bladet Arbetaren, efter at det lige som Ny Dag var blevet tiltalt for ære-

krænkelse af Göring. Netop Göring blev i Sverige ofte den centrale skikkel-

se i det nye tyske hieraki, undertiden endog på bekostning af Hitler, p. g.a.

Görings svenske kontakter,50 og hans herostratisk berømte artikler om sit

ophold på Långbro sindssygehospital blev offentliggjort i de svenske arbej-derblade og blev også udførligt omtalt i Brunbogen.Sl

Skønlitteratur

Digterens betydning for bekræftelse af en ideologi kan let overvurderes pågrund af den ydre glans, der omgiver skønlitteraturen i kulturlivet som hel-

hed. Ikke desto mindre må man regne med to vigtige aspekter ved litteratu-

ren ved dannelsen af kollektiv og privat subjektivitet. For det første spillerde kendte forfattere traditionelt en rolle i den almene bevidsthed, som altid

er overdimensioneret i sammenligning med den faktiske udbredelse af deres

værker. At bruge en forfatter i ideologisk øjemed bliver derfor, som

Münzenberg indså, ikke så meget et spørgsmål om at udnytte hans værker

som at bruge hans navn i den rette sammenhæng. Det gælder om at sætte

forfatteren i modsætning til en bestemt ideologi, for at skabe ligningen kul-

tur : modstand mod denne ideologi.52Den kunstnerisk opbyggede og nuanceret fortolkede stillingtagen, som

findes i litterære værker, har ikke denne enkle slagkraft i massebevidsthe-

den - de fleste tager den lige vej til kundskaben. Dermed være ikke sagt at

det litterære værk i sig selv savner ideologisk funktion. Det spiller ganske

givet, mere eller mindre direkte, rent ideologisk en rolle, som har sin stærke-

ste virkning ved at bekræfte den enkelte læsers egen ideologi. Sådan virkede

uden tvivl bøger som Bödeln (1934) af Pär Lagerkvist og It can't HappenHere (1935) af Sinclair Lewis. Hvorledes de tyske myndigheder opfattedede forfattere, hvis navne florerede i de antifascistiske tidsskrifter, belyses

godt gennem Thomas Manns dagbøger fra 1933 til 1936. Han vidste, at bare

det faktum at hans navn fandtes på en liste over medarbejdere i tidsskriftet

Die Sammlung, kunne komme til at betyde ubehageligheder for ham: »For

også den passive modstand mod regimet udlægges og opfattes som aktiv, og

spørgsmåleter om jeg med min enestående stilling, ikke at forveksle med

andre skæbner, har ret til at mane verden til kamp mod en tysk regeringsom bliver siddende og kan blive stærkere, eftersom der ikke er noget som

kan træde i dens sted«.53 Dagbøgerne er et godt eksempel på en kendt forfat-

ters dilemma når behovet for kamp mod den systematiske terror føles

stærkt, men hvor et skridt i den retning resulterer i at der ikke længere er

nogen vej tilbage. Mange forfattere behøvede i den situation et skub for at

30

overvinde deres betænkeligheder. Lad os se på den person, som satte denne

proces i gang.At Münzenbergs mobilisering af europæiske kulturpersonligheder skulle

omfatte forfattere er en selvfølge. Han forstod også at maximere slagkraf-te'n ved at gøre den ideologiske appel entydig og ensrettet, dvs. mod fasci-

sterne. Så kunne forfatterne være kommunister, socialdemokrater, alment

radikale eller til og med kulturkonservative som Selma Lagerlöf - mod fas-

cismen stod de i al fald på den rigtige side. Som Arthur Koestler, tidligereMünzenbergs medarbejder, formulerede det: »Det synes næsten umuligt at

mobilisere offentlige følelser for en ideologisk to-fronts krig«,En typisk or-

ganisation i denne sammenhæng var Forfatternes internationale Forbundfor Kulturens Forsvar, 1935, hvor kulturen som sådan forsvares, med tyde-lig adresse til nazismen, men med skjult afsender: Willy Münzenberg.

Forskningen har mere og mere interesseret sig for eksiltyskernes forsøgpå at påvirke deres egen skæbne. I Gisela Berglunds analyse i Deutsche Op-position gegen Hitler in Presse und Roman des Exils undersøgtes mod den

historiske baggrund den tyske intelligentsias opposition i Tyskland og i ek-

sil i henseende til presse og litteratur. En udmærket videreførelse af hendes

arbejde (som dog ikke gør opmærksom på hendes resultat) er David Pikes

German Writers in Soviet Exile 1933-1945.54 Begge omtaler den om ikke

ukendte så i al fald upåagtede modstand fra tyskere mod nazismen. Nu gi-ver det ingen mening i sig selv at undersøge en sådan modstand, hvis man

kan fastslå, at den hverken var særlig omfattende eller særlig betydnings-fuld. Men hvis et arbejde som Brunbogen får det ry at den »havde den stør-

ste politiske indflydelse nogen pjece har haft siden Tom Paines Common

Sense«, så er kriteriet om det betydningsfulde opfyldt.

Eksemplet BrunbogenVi søger altså svar på spørgsmålet om, hvorledes Tysklands legale regeringblev gjort illegitim i nordiske arbejderes øjne, og da har vi al mulig grund tilat se på den såkaldte Brunbog, som et af de bedste eksempler på hvorledesdet kunne gøres. Denne bog gjorde det til sin opgave ikke blot at berøve

nazisterne deres slidte kappe af legitimitet men også at afføre dem legalite-tens mere intime klædningsstykker. Ved at afsløre Hitlerregimet som for-

bryderisk løses her problemet med dets legale magtovertagelse.»Brunbogenom rigsdagsbranden og Hitlerterror« blev udgivet i Sverige

og i tyve andre lande i 1933, ifølge en oplysning i sammenlagt over 600.000

eksemplarer,56 og i Sverige blev andet oplag trykt allerede efter et par måne-

der. Bag bogen stod altså Willi Münzenberg, en mand som kaldtes »en pro-

pagandaens mesterorganisator« såvel som »den røde kapitalist«. På dagentil rigsdagsvalget den 5. marts 1933 publicerede NSDAP's avis et billede af

Münzenberg ved siden af den påståedebrandstifter van der Lubbe. Associa-

tionen var klar: redskabet Lubbe og organisationen bag ham, kommunist-

partiet i Münzenbergs skikkelse. Opfordringen til læseren var krystalklar.

31

»Giv disse gemene forræddere svar den 5. marts. Enhver ærlig tysk arbejderstemmer på Hitlerliste 1«.57

Det kan ikke undre, at Münzenberg kastede sig ud i kampen som aldrigfør; her fandtes både den klare politiske overbevisning og den personligeinteresse i at overleve.58 Da Münzenberg flygtede fra Tyskland efter rigs-dagsbranden, efterlod han sig en hel koncern af medieforetagender og en

næsten 10-årigvirksomhed som den kommunistiske bevægelses good- will-

forvalter. Takket være de kontakter, han havde skaffet sig rundt om i Euro-

pa, .kunne han dog på fransk jord fortsætte en ufortrøden propagandakampmod fascismen, bl.a. med forlaget Editions de Carrefour som ñnansieredes

gennem den svenske bankier Olof Aschberg.” Brunbogen blev det første re-

sultat af forlagets virksomhed, en Virksomhed som kom til at omfatte over

tredive bøger, præget af de propagandistiske ideer som blev udviklet af

mange års erfaring og som senere blev formuleret i Münzenbergs »testa-

mente«, Propaganda als Waffe.60

Brunbogen behandler altså dels den tyske rigsdagsbrand, og udpeger i

den sammenhæng nazi-ledelsen som mordbrænderne, dels den terror som

efter magtovertagelsen blev udøvet mod arbejderbevægelsen, jøder og intel-

lektuelle. Ordet dokumentation indtager en nøgleposition i bogen og gang

på gang betones den dokumentariske hensigt: at renvaske de kommunister

som blev anklaget for branden og fremlægge materiale til en dobbelt ankla-

ge mod nazisterne - for mordbrand og for efterfølgende terror. Med en så-

dan anklage underkendes naziregeringens stilling som legal regering.Münzenberg lader denne tilsyneladende dokumentariske, ikke-propagan-distiske hensigt forankre i de to organisationer som står for forord og efter-

skrift: Verdenskomiteen for Hitlerfascismens Ofre og Den internationale

juristkommission til undersøgelse af Branden i den tyske Rigsdagsbygning.Hvad de fleste læsere ikke vidste var, at Münzenberg havde haft en fingermed i spillet ved dannelsen af dem begge.Følgende opfattelse af Brunbogen forekommer ofte (hvis den overhove-

det nævnes) og får en til at tro, at bogen har fået den behandling klassiske

værker ofte får: mange udtaler sig om værket uden at have læst det. Sådan

skriver D. Caute: »Hele foretagendet viste sig at være umådelig effektiv pro-

paganda, så meget mere som at de beviser Brunbogen skaffede mod nazi-

sterne var ubestridelige og sandsynligvis reddede Dimitrov's liv. Münzen-

bergs publikationer undgik omhyggeligt kommunistisk frasemageri«.6'

Cautes udsagn tyder på at han tager dokumentet »at its face value« (for

gode varer), men citatet indeholder to svagheder. Fraseologien i Brunbogenvar ikke fri for at være kommunistvenlig og kapitalistfjendtlig,på trods af

at der gjordes hæderlige anstrengelser for at skjule forbindelsen til kommu-

nismen. Bogen er heller ikke et uangribeligt historisk dokument når det dre-

jer sig om at påvise nazisternes skyld.62Den melodi, som ofte hørtes i den

periode fra kommunisterne, genfandtes i Brunbogen. Socialdemokraterne

tilskrives en afgørende rolle for nazisternes magtovertagelse.63 Det var den

gængse kommunistiske forestilling om Socialdemokratiet som banebryder

32

DendanskeBrunbog

3nationakøocialiemcne

belvcbcHele Mllerlnlet om: Rindlg'bnndan, Kon-

eontntlonllelrem, Jødelorfllgelumo, Den

brune Terror, K, t, u. A.

104 Sider.32 Heleldeu

fotografier.

Annonce for den danske

udgave af Brunbogen, ud-

sendt på forlaget Frem,1933.

for nazismen på grund af dets fejhed imod højre og dets fjendtlighed mod

kommunisterne, som gengives i bogen. At Brunbogen trods denne ankla-

gende ordliste blev modtaget som en saglig om end lidenskabelig doku-

mentsamling viser endnu tydeligere, hvor let det var at lade sig rive med af

den almene tone i teksten.

Når man så går teksten efter i sømmene, finder man, at der også er et an-

det sigte end dokumentationen af nazistiske onde gerninger, nemlig at frem-

stille den kommunistiske bevægelse som et alternativ til den illegitime nazis-

tiske ideologi. For at sikre læserens opfattelse af nazismens illegalitet, hvor-

ved modpolen dvs. kommunismen legitimeres, tillader Brunbogens forfat-

tere sig at hjælpedokumentationen lidt påvej, ved med overtalende sprogli-ge midler at forvandle indicier til beviser og sandsynligheder til fakta. Dette

kunne ske ved med gentagelser at befæste en mistanke. Under overskriften

»Hvorledes kom brandmaterialet ind i rigsdagsbygningen?«finder man så-

ledes på halvanden side udtrykket »Görings hus« ikke mindre end fjortengange.

Det sidste afsnit tåler at blive citeret, også for at man her kan se tanke-

skiftet fra tænkeligmulighed til uimodsigeligt faktum: »Görings hus havde

en nøgleposition for angrebet mod rigsdagen. Den, som havde Görings hus

til sin disposition, kunne foretage sig hvad han ville mod rigsdagsbygnin-

33

gen. Görings hus var brohovedet, hvorfra mordbrænderkolonnen begyndtesin storm. I Görings hus opmagasineredes deres brandmateriel. Göringshus var den sikre havn, hvortil de kunne flygte efter veloverstået gerning«.Eksemplet er kun et blandt mange

- der findes i Brunbogen, en meget be-

vidst udnyttelse af sprogets manipulerende muligheder, som går hånd i

hånd med billedmaterialet i bogen. Med samme midler fremstår kommu-nismen som eneste egentlige alternativ til nazismen, omend med en vis for-

sigtighed - Münzenberg var som sagt altid omhyggelig med at undgå slags-ordskommunisme i sin propaganda. At denne linje gav bonus kan ses af den

modtagelse Brunbogen fik i Sverige og ligeledes i andre lande.

ModtagelsenDen første uge i september var Brunbogen forsidestof i svenske aviser, en

sensation som havde ligget i luften i en længere periode af spredte hentyd-ninger. Det Münzenbergske stykke propaganda forlod den journalistiskeslagmark med vajende faner og med banen ryddet til den vigtigere dyst som

ventede ved rigsdagsbrandsprocessen i Leipzig. Det konservative slagskibSvenska Dagbladet havde i en leder indrømmet, at bogens anklager var op-mærksomhed værd, og den liberale Göteborgs Handels- og Sjöfartstidninghavde taget dem helt ad notam. I forbindelse med Leipzigprocessen kom

der en anden tone i argumenterne i Svenska Dagbladet“ og i for eksempelDagens Nyheter, hvad der muligvis kan henføres til det faktum, at man nu

kendte værkets oprindelse.Lige meget: på avissiderne var Brunbogens må-de ideologisk at appellere til en enorm læserskare allerede etableret.

Ved det intensive propaganda-fremstød som Münzenberg og modproces-sen i London satte i gang påvirkedesden igangværende tyske proces i Leip-zig. Dimitroff kunne ved hjælp af skrifterne sørge for, at relationen mellem

anklager og anklagede under retssagen på en måde blev vendt om. For nu

måtte anklageren modbevise eller gendrive Brunbogens anklager eller som

Brunbogen ville have formuleret det: forsøge at føre bevis for fakta. Det

turde være hævet over enhver tvivl at bevisførelsen i Brunbogen havde en

sådan gennemslagskraft at Dimitroffs, Popoffs og Taneffs liv blev reddet

derved.”

LegitimeringenVi har beskrevet nogle af de fremtrædelsesformer modstanden mod fascis-

men fik og nogle af de kilder, som man kunne øse af for at give denne mod-

stand, i netop disse former, legitimitet. Til en vis grad prægedes modstan-

den af illegalitet og endog af vold, og selv om vi nu kan konstatere, at de

illegale aktioner var undtagelsen, og at udviklingen i Skandinavien i tredi-

verne udmærkede sig ved parlamentariske løsninger, så være dermed ikke

sagt at den udenomparlamentariske modstand, vi har behandlet, var uden

betydning: eftersom den fandtes, havde den forudsætninger og årsager -

hændelserne er meddelelser til efterverdenen om bevægelser under overfla-

den, og med den rette metode kan de tolkes.

34

Hvis vi nu siger, at arbejderklassens situation historisk set skaber en

modstandstradition, er det ingen nyhed. I kampen for løn, arbejdsvilkårog

reproduktionsvilkårudvikles kampformer og et beredskab. Med andre ord

findes selv i tider med ro på arbejdsmarkedet en latent modstandsressource,en klassekampens handlingsreserve. Når nu den nazistiske bevægelses

handlinger blev formidlet i aviser, pjecer og bøger i de rendyrkede former

brand og terror, fik disse ideologiske signaler svar i form af aktiv modhand-

ling. Når dette skete eller når reaktionerne standsede inden man overskred

grænsen til handling, fornyedes det ideologiske forventningssystem i og

med at modstanderen/ angriberen manifesterede sig på en ny måde, nemlignazismen. En effekt af dette var at modsætningsforholdet til det yderstehøjre skærpedes både for arbejdere og radikale borgerlige, og i dette ideolo-

giske klima virkede de konkrete handlinger legitime, af hvad slags de end

var. Det er helt sikkert, at der lå stor sprængkraft under de gløder som kan

iagttages. At det aldrig kom til en eksplosion kan forklares med det hjemli-ge yderste højres svaghed og det skandinaviske socialdemokratis evne til at

tøjle denne kraft og anvende den i varmestuens stille kakkelovn.

Heri adskiller Skandinavien sig fra kontinentet. Lad os et øjeblik vende

tilbage til Leipzig og se på baggrunden derfor: Som vi har set frikendtes de

anklagede kommunister i rigsdagsbrandsprocessen, og ved hjælp af Brun-

bogen og den såkaldte modproces lykkedes det i det hele taget at vaske

kommunismen ren.“ Ved denne meget overvurderede propagandasejr skete

der en omvæltning: Siden 1917 og verdenskrigens revolutionære efterdøn-

ninger var »bolsjevismen«i Europa blevet betragtet som den mest omvæl-

tende trussel mod den herskende orden. Nu blev denne ikke særlig attrå-

værdige rolle i de borgerlige demokratier givet til fascismen og nazismen.

Det yderste venstre var med et slag et mindre onde end det yderste højre. De

politiske konsekvenser af dette blev bestemt af de givne styrkeforhold: i

Frankrig blev kommunisterne optaget i Folkefronten blandt demokratiets

forsvarere.

I de skandinaviske lande, hvor Socialdemokratiet var meget stærkere,blev »folkefronten« en politik, hvor kun kommunistpartierne ensidigt un-

_derordnede sig, mens den parlamentariske base blev flyttet længere mod

højre, i forlig mellem socialdemokrati og bondepartier.

Det ser ud som om vi igen står og banker på den dør, som skulle lede os

forbi de parlamentariske løsningers primat som svarer på spørgsmålet fas-

cisme eller ej, men det er netop ved at åbne den dør på klem, at vi har fået

øje på uroligheder, overenskomststridige strejker, nedrivninger af flag og

anden ekstraordinær modstand. Flertalsparlamentarismen i Norden pådette tidspunkt er som facaden på et hus med mange værelser, og vi er ikke

villige til at sige at facaden er huset. Ulf Lindströms teser er ikke forkerte

men utilstrækkelige for et helhedssyn på, hvorledes det gik til at »vaccine-

ringen« mod fascismen virkede. Vist spiller politik en vigtig rolle, men den

løsning, som fremkommer, er resultatet af mange faktorer hvor de ideologi-

35

ske hos mennesker, modideologier, er en væsentlig forudsætning og forkla-

ring som ikke må forkastes ved fiksering på det parlamentariske.De ideologiske signaler kunne dog ikke i længden legitimere handlinger

som af de politiske og faglige magthavere oplevedes som ikke ønskeligep. g.a. deres illegalitet. Det meget bevidste ønske om at slå den hjemlige fas-

cisme og den økonomiske krise med et parlamentarisk smæk kan påvisesved et møde i den svenske socialdemokratiske partiledelse, hvor GeorgBranting og Elof Lindberg foreslog ekstraordinære skridt mod 'de fascis-

tiske strømninger og den skærpede højreagitation, men hvor majoriteten,med Per-Albin Hansson i spidsen, med fortrøsning fastslog at en løsning påkriseproblemerne ville løse alt.67 En vellykket socio-økonomisk politik ville

ødelægge betingelserne for det yderste højres fremmarch og dermed for det

radikale venstres hærgen. Socialdemokraterne betragtede ofte de to forete-

elser som forenede i en symbiotisk eksistens.68 På samme måde tog man vin-

den ud af sejlene på de spontane aktioner i de faglige farvande ved LO-boy-kotten. I det svenske partiorgan Social-Demokraten står at læse: »Denne

taktik indebærer også den fordel, at den ikke fremkalder konflikter angåen-de legaliteten af de trufne foranstaltningem69Så hvis der nu fandtes personer som fandt det for godt at gå udover lo-

vens grænser i deres reaktion mod nazismen, og dette beroede på at andre

med sproglige midler netop søgte at opnå den effekt, så var kanaliseringenaf aktionsviljen ind i faglig legalisme og politisk parlamentarisme alligevelen bevidst ideologisk manøvre. Det interessante er måske at disse manipu-lationer ikke udelukkende modvirkede hinanden, men at oppiskningen af

de anti-fascistiske stemninger i det første tilfælde bidrog til at styrke for-

meringen bag legalisme og parlamentarisme. Det legitime blev det legale og

intet andet.

Konklusion

Konklusionen kan måske bedst anskueliggøres ved at spørge -ikke læseren,men os selv: hvad vil vi have frem med denne analyse? Artiklen har haft til

hensigt at fremdrage hændelser, som er blevet forsømt eller ikke er blevet

sat i den rette sammehæng. Denne mangel har vi rådet bod på ved at betrag-te handlinger som bevidste udtryk for ideologi, i teksten benævnt ideologi-ens ikke-diskursive side. Herigennem er sporadiske begivenheder, som pådet pågældende tidspunkt virkede usystematiske, blevet forklaret med en

sammenhægende struktur. Det gælder handlinger lige fra den person i den

islandske havneby Akureyri, som på selvstændighedsdagen besluttede at ri-

ve hagekorsflaget ned, til de havnearbejdere i Danmark, Norge og Sverige,som kollektivt vægtede sig ved at have med hagekorsvarer at gøre. Det gæl-der demonstrationer, som undertiden udmundede i uroligheder. Ingen af

disse begivenheder er uafhængige af den anden side, af ideologien: den

kamp der førtes i tekst.

Mangt og meget var retoriske slagord, beregnet på at give korte rammen-

de opfordringer til handling. De mest almindelige kategorier var pamfletter

36

og aviser. Avisernes gengivelse af synspunkter og de meningsforskelle, der

fandtes med antagonister, var ofte toneangivende. Udslagsgivende var dogde politiske partiers programmer, som for bladene var de ydre ideologiskegrænser, man havde at holde sig indenfor. Ved propagandistisk krigsførel-se, hvor fremvisningen af moralske ressourcer var et led iden almene strate-

gi for kulturel hegemoni (overherredømme), blev de forskellige forfattere

og videnskabsmænd, som allierede sig med den antifascistiske front, til stor

nytte. For almenbevidstheden var det ofte nok at de pågældendepersonlig-heder blev associeret med den »rette sag« for det betragtedes som en point-sejr. Kun få propagandaaktioner er det lykkedes at skabe så megen op-

mærksomhed om som Brunbogen og den samtidige modproces i London.70

De overbeviste de skeptiske og drev et ændret syn frem på begivenheder(branden) og fænomener (kommunismen). For dem, som allerede var over-

beviste om nazismens menneskefjendtlige karakter, blev den et bekræften-

de element for den handlingsstruktur som allerede fandtes omkring hage-korssymbolet. Relationen mellem ordenes magt og handlingers kraft åben-

bares med disse eksempler.Mennesket bevæger sig ikke rundt i historien i blinde på trods af at det

ikke udfærdiget skriftlige deklarationer om samfundsdannelsens mål og

midler. Ideologi udskilles i flere former end disse. Mennesker handler kun i

samspil med andre og i samfundet. Det sociale og politiske netværk af rela-

tioner, som vi har berørt, indeholdt to funktioner: at forstærke bevidsthe-

den om nazismens væsen og bekæmpe dens manifestationer. Opdelingenovenfor i den diskursive og ikke-diskursive ideologi er ikke en teoretisk

konstruktion for disse elementer eksisterer som en helhed, som man kun

bør og kan skille ad metodisk. Det er en metode til empirisk at samle tilsy-neladende spredte handlinger.

Afslutningsvis bør opmærksomheden atter vendes mod billedet af kvin-

den med tasken i Växjö. Handlingen i sig selv bør principielt være mulig at

fortolke. Hendes erfaring og viden bør være det forklarende bånd til hand-

lingen. Erfaringen behøver ikke være direkte personlig men Viste sig i empi-rien at være det: hun have været i koncentrationslejr. Växjökvindens volds-

udøvelse viser den overbevisning, der ligger bag handlingen, for det kræver

også beslutsomhed at betræde illegalitetens jord. Med andre ord: der kræ-

ves en anden omkostningstolerance når man krænker retsapparatets regler.Lovens bogstav havde og har magt, fordi det er i lovens forlængelse den mo-

nopoliserede vold ligger.Netop derfor er den ideologiske helhed, som evner at yde modstand selv

under sådanne juridiske forhold, et særdeles tydeligt historisk vidnesbyrd,ikke kun og udelukkende noget man kan observere, men noget som er åbent

for fortolkning og som kræver en forklaring.(Oversættelse: Anne-Marie Smith)

37

Noter

1.

38

Se de forskellige bidrag i tidsskriftet Res publicas nummer 2/85 om de nynazistiskestrømninger. Hans Lindquists bog, Fascism i dag. Förtrupp eller efterslämrare, (Sth1979) er stadig aktuel når det gælder en oversigt over fascistiske organisationer rundt om i

Europa.En vigtig inspirationskilde for dette ræsonnement har været Therborn, G, Maktens ideo-

logi och ideologiens makt. Malmö 1981. Se også Liedman, S-E, Om ideologi,s 5 ff. I: Om

ideologi och ideologianalys. Liedman, S-E. et al. Göteborg 1984. I projektet Socialt med-

vetande och politisk aktivitet under mellankrigstiden i Uppsala har Stefán F. Hjartarsonog Peter Knutar explict arbejdet med disse tanker. Se Delrapport 1984. Kan erhverves fra

Historiska institutionen i Uppsala. ⁄

Udtrykket som sådan hidrører nærmest fra Umberto Eco, Den frånvarande strukturen.

Introduktion till den semiotiska forskningen. Lund 1971, s. 178.

I og med at forfatterne er mest fortrolige med svenske og islandske forhold bliver Dan-

mark og Norge noget stedmoderligt behandlet. Rettere sagt tager vi et overblik over disse

lande. Finland falder desværre uden for denne fremstilling - af bl.a. historiske grunde(borgerkrigens betydning etc).Den litteratur omhandlende den antifascistiske modstand og højre i Europa i mellem-

krigstiden, som hovedsageligt har bidraget til denne artikel, er følgende: Caute, D. The

Fellow- Travellers. A Postscript to the Enlightenment. Birkenhead 1973; Poulantzas, N.

Fascism och diktatur. Sth 1973; Tingsten, H. Nazismens och fascismens idéer. Sth (1936under titlen Den nationella diktaturen) 1965; Torstendahl, R, Mellan nykonservatism och

liberalism. Idébrytningar inom högern och bondepartierna 1918-1934. Uppsala 1969;

Lindström, U, Fascism in Scandinavia 1920-1940. Umeå 1983, (også i bogform, Lund

1985); Lindström, K. Program och parti, Principprogram och partiideologi innom den

kommunistiska rörelsen i Sverige 1917-72. Lund 1982; Drangel, L. Den kämpande demo-

kratin. En studie i antinazistisk opinionsrörelse 1935-1945. SUAV afhandling. Uddevalla

1976.

Der er, så vidt vi ved, ikke publiceret noget værk som systematisk behandler Brunbogen

og derfor er den en af vores hovedkilder. Bruna boken om riksdagsbrand och Hitlerterror.

Clartés forlag 1933. Litteraturen om Münzenberg er så meget desto større, på trods af at

f.eks. hverken Britannica eller American Encyclopaedia har fundet det nødvendigt at ha-

ve en notits om ham. Følgende litteratur har vi fundet nyttig for vores fremstilling: Schlei-

mann, J. The Organisation Man. I: Survey, nr. 55, 1965; Cheesman, R. och Khyn, C.

Medvetande, Masskommunikation, Offentlighet. I: Masskommunikation och medvelan-

deproduktion. København 1975; Thollander, L. Tillfrågan om WiIIi Münzenberg. i: Ze-

nit 1973, nr. 5; Gross, B. Willi Münzenberg, Eine politische Biographie. Mit einem Vor-

wort von Arthur Koestler. Schriftenreihe der Vierteljahreshefte für Zeitgeschichte Num-

mer 14/ 15. Stuttgart 1967; Koestler, A. «Invisible writing. Autobiography. Years 1932-

1940. London (1954) 1969. Babette Gross var Münzenbergs hustru og sekretær, Koestler

var hans medarbejder.Det føles overflødigt at anføre de væsentligste bidrag her. Det må være tilstrækkeligt at

nævne den bibliografiske henvisningi Karlsson, I. og Ruth, A. Samhället som teater (Ud-devalla 1984) og antologien Terror och förhoppningar (red: Svensson, Bo og östling,B.)hvori findes en udførlig kommenteret tekst.

Nils Arne Sørensen og Ulf Lindström (præsentation og svar til Sørensen om Fascismen i

Skandinavien). I: Bokbox, nr. 86 januar 1986, s. 33-39; Drangel, L. Den kämpandedemo-

kratin. Passim.

Afsnittet nedenfor bygger på forskellige typer af kildemateriale; nogle nordiske aviser,

kongresmateriale og officiel norsk, dansk og svensk LO-historik: Bertolt, 0. Christian-

sen, E. og Hansen, P. En bygning vi rejser. København 1975; Casparsson, Ragnar LO

under fem årtionden. Sth 1951; Ousland, G. og Skar, A. Fagorganisasjonen i Norge, 4

bind. Oslo 1949. Også Edvard Bulls Norsk fagbevegelse. Gjøvik 1968, giver en god over-

sigt. Aviserne og tidsskrifterne er 3) Danmark: Arbejderbladet, Kommunistisk Tidskrift,

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

b) Sverige: Social-Demokraten, Ny Dag, Arbetaren, Folkets Dagblad, Dagens Nyheter,

Transportarbetaren, Clarté. 0) Norge: Arbeidet, Arbeiderbladet, Mot Dag og d) Island:

Albyåublaöiö, Albyumaâurinn, Morgunblaöiá, Sigljiråingur.

Tschachotin, S. Trepil mod Hagekors. I: Mot Dag nr. 11, 1933. En notits om dette findes

også f.eks. i den islandske avis ALby'öumaöurinn,3/ l 1934. I det svenske Arbetet den 31/7. 1933 tales der om behovet for at føre »skånselsløs kamp mod nazistbarbariet«. Frederik

Ström betonede i en tale i Spånga Folkets park det ideelle ved Socialdemokraters kampmod nazismen: Vore fjender vil gøre arbejderklassens frihedskamp til alene en strid for

bøf og pilsner og blokaderet. (...) Vi må højere end nogensinde løfte ideernes banner i vo-

res strid og stræben«, Social-Demokraten 4/ 9. 1933.

Andersson, Sven. På Per Albins tid. Sth 1980, s. 112 f, Nilsson, T. Lag eller näve. Kristi-

anstad 1980. s. 70 ff.

Disse byer er livfuldt skildret i Albert Engströms rejseminder fra 1913, Åt Häcklejjäll.

Sth. 1913.

Stefan F. Hjartarson, Hakakrossinn og verkalyöurinn. Vinnan, 5. tbl. 1984.

Bruna boken om riksdagsbrand och Hitlerterror. Clartés forlag, 1933; Bruna boken del

II: Dimitroff contra Göring. Sth. 1934.

Vi har haft adgang til de tiltaltes forsvarspapirer ved rettergangen på Island. Papirernepræges af spotsk selvsikkerhed mod domstolen. Försvarshandlingar fra den 12. maj 1934,

Siglufjöröur.Ny Dag: Stockholm - feks. 3⁄5, 20⁄5, Göteborg - 12/ 5, Trondheim - 25/ 7, Esbjerg - 3 / 5,

og (i Social-Demokraten) 6⁄9, Linköping - 13/5, Säffle - 10/ S, Ronneby - 26/ 7, Gävle -

27/ 7, Kolding, Horsens, Kristianssund, Narvik og Haugesund - 3/ 5, Arbeidet: Sarpsborg

10/7. - Sauda 25/7. - Follafoss 23/ 11. Alle 1933.

Ny Dag 12/5. 1933.

Ny Dag 7/3. 1933.

Ny Dag 20⁄5. 1933.

Ny Dag 28/5. og Folkets Dagblad 7/7. 1933.

Sigljiröingur 8/ 4. 1933. I konsekvensens navn gik redaktøren over til den nazistiske bevæ-

gelse i juni samme år. Om Laxness kan man også læse i Arni Sigurjonssons afhandling,Den politiska Laxness. Den ideologiska och estetiska bakgrunden till Salka Valka och

fria män. Sth. 1984. Til trods for titlen gøres der meget ud af hans politiske gerninger. En

kort oversigt findes på siderne 118-124.

Arbeiderbladet 21 / 8. 1933.

Bo G. Ekelund ved Historiska institutionen i Uppsala med en afhandling som behandler

nogle lokale hagekorsstrejker.Aabenraa Havnearbejdere i Strejke mod Hagekorsflaget. I: Arbejderbladet 8/ 8. Se ogsålederen 11/8. med overskriften Aabenraa: Social-Demokrater: og Ny Dag 10/ 8. 1933.

Social-Demokraten 1 1/ 8. 1933.

Social-Demokrater: 19⁄8. 1933.

Transportarbetatförbundets årsberättelse 1933.

Svenska Transportarbetareförbundets styrelsesprotokoll År 1933, I. 12⁄9., s 622; 26⁄9., s.

636. Social-Demokraten 22/ 6. og 6⁄9. 1933.

Folkets Dagblad 4/ 9. 1933.

Social-Demokraten, Folkets Dagblad og Ny Dag 17/8. 1933.

Transportarbetaren nr. 4 1933, s. 22.

Casparsson, Ragnar, LO under fem årtionden, s. 325.

Ibid.

Björk, K. Ett 30-tal. Minnesbilder. Kristianstad 1984, s. 52.

Bojkott mot Nazityskland. Leder i Arbetaren l/ 7. 1933. Karl Molin har undersøgt SAC's

moralske ængstelse over for muligheden for en krig mod Tyskland. Antimilitarism och

antifascism. Svensk syndikalism inför det fascistiske hotet 1935-42. 1: Meddelanden från

Arbetarrörelsens arkiv och bibliotek. Nr. 14-15, 1980, s. 62-69.

Arbeidet 4/8. 1933. Se ligeledes lederen fra 11/8. Ord og handling.

39

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

40

Arbeiderbladet 8/8. 1933.

Se den fortolkning den danske kommunist Helge Holm gav udtryk for i Kommunistisk

Tidskrift; uniformsforbudet var i lige høj grad rettet mod kommunisterne som mod nazi-sterne. Det nationale Spørgsmål i Sønderjylland. I: KT, Nr. 3, 1933, s. 14-23. Se også Sven

0. Anderssons højevurdering af denne foranstaltning i På Per Albins tid, 5. 112 f: »Gen-nem uniformsforbudet undgik vi en voldsperiode i svensk politik, som var blevet en uund-

gåelig følge hvis uniformerede grupper havde fået lov til at optræde«,ÅsgeirGuömundsson, Nazismi á islandi. Saga 1976, s. 26.

Arbetaren 11/7. 1933.

Arbejderbladet 19/ 4. 1933.

Socialdemokraternes kamp mod kommunister om hegemonien over arbejderbevægelsenpå Island gav sig udtryk i splittelsen af kommunistdominerede fagforeninger (eksempelvisi Akureyri og Siglufjördur), lavere lønkrav for at få arbejdersgivemes anerkendelse osv.

(man bedes bemærke at dette var kommunisternes fortolkning og selv om det var ren fik-tion så eksisterede den i alt fald). Også de islandske kommunister af år 1933, betragtedesocialdemokraterne på Island som socialfascister. Dette til trods for at socialdemokrater-ne eksempelvis var mod oprettelsen af rigspoliti.Se udførligere fortegnelse i note 4 ovenfor.

Claudin, F. Krisen inom den kommunistiska rörelsen. Surte 1980, passim.Pike, D. German Writers in Soviet Exile 19334945. 1982, s. 19 f. E. H. Carr har i sin bogfra 1951 peget på socialdemokraternes afstandstagen fra økonomiske og politiske forbin-delser med Sovjetunionen. Se German-Soviet relations between the two world wars 1919-

1939. Baltimore 1951, specielt s. 106 ff.

Åsmundsson Brekkan, Fr. Islandsk skönlitteratur. I: Nordisk tidsskrift 1927, s. 106.På islandsk: Kvala_borsti nazista. Artikelserien bestod af 12 afsnit og strakte sig over pe-rioden 6/ 1.-24/ 2. 1934. Højrebladet Morgundblaöiö (se februar 1934) skrev at alle disse

niddingberetninger kunne få svære økonomiske følger, for handelen (exporten) med

Tyskland kunne kompliceres hvis skriverierne ikke blev bragt til ophør. Pérbergur svare-

de på denne kritik der var »under lavmålet« i AIIJy'åublaåiö 3. og 5. marts 1934 under

overskriften »Maöur, sem enginn tekur mark á« (Overs.: Mand, som ingen tager notits af)hvilket er et citat fra Morgunblaöiö. Han konstaterer at denne økonomiske fixering af-

spejler en tilsvarende moralsk bankerot.

Jepsen, H. L. Stauning. En biografi. Viborg 1979, s. 316.

Nordin, F. Göring inför domstol. Sth. 1933; Kellerman, O. Skal] vi tillåta? Sth. 1933; Fa-

scismens skräckvälde i Tyskland. Uden forfatterangivelse. Sth. 1933; 33 nazistledare.

Uden forfatterangivelse. Sth. 1933; flere andre skrifter f.eks. i Arbetarrörelsens arkiv, Sth.

Se herom Fontander, B. Göring och Sverige. Kristianstad 1984.

Historisk uvidenhed kan åbenbare sig på flere forskellige måder som f.eks. hos journali-sten ved Dagens Nyheter, som år 1984 under overskriften »Unikke dokumenter om Her-

man Göring: Han er gal og farlig« skrev, at havde man 1933 kendt til Görings sindssyg-dom og behandling i Sverige havde det været en politisk bombe. Historikeme burde må-

ske erklære krig mod sådanne journalistiske salgskneb. Se Dagens Nyheter 29/ 11. 1984.

I dette fik de velvillig hjælp af nazisterne selv som med deres bogbrændinger for altid

brændemærkede sig i den udenlandske opinions øjne. »Denne bog-brænding har oprørtverden mere end alle mord«. Citat fra Arbejderbladet 22/ 5. 1933.

Mann, T. Dagböcker [933-34. Uppsala 1980; Dagböeker 1935-36. Värnamo 1984.

Berglund, G. Deutsche Opposition gegen Hitler in Presse una' Roman des Exils. Sth.1972; Pike, D. German writers in Soviet Exile 1933-1945. North Carolina Press, 1982.

Koestler, A. a-a, s. 243.

Caute, D. har opgivet dette tal i Fellow- Travellers. A Postscript to the Englightenment, s.

134. Opgivelserne herom varierer helt fra titusinde til to millioner eksemplarer.Gross, Babette WiIIi Münzenberg. Eine politische Biagraphie. Mit einem Vorwort von

Arthur Koestler. Schriftenreihe der Vieneljahreshefte für Zeitgeschichte Nummer 14/ 15.

Stuttgart 1967, s. 257.

58.

59.

61.

62.

63.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

I Bruna boken nævnes Münzenbergs navn i forbindelse med en tale af Göring i radioen

den 1. marts 1933 (s. 54). Åbenbart var Münzenberg sammen med kommunistpartiet 'pu-blic enemy number one'.

Aschberg, 0. Gryningen till en ny tid. Ur mina memoarer. Sth. 1961. s. 105.

Bogen publiceredes første gang 1937. Den skal Goebbels efter sigende have læst. Et nyt

oplag kom fra forlaget Suhrkamp 1972.

Caute, D. da, 5. 134.

Kaj Björk, bror til Leif, oversætteren af Brunbogen har skrevet, at hvis bogen var løgn, så

var der tale om en nyttig sådan. »At nazisterne muligvis var uskyldige i rigsdagsbrandenhindrede ikke at de var og kunne blive skyldige i alle tænkelige skurkestreger«.Björk, K.

da., 5. 48.

Bruna boken om riksdagsbrand och Hitlerterror. Clarté forlag, Sth. 1933, s. 29 og 31.

1973 udkom en faksimileudgave på Röderberg-Verlag, Frankfurt/ Main.

Avisen viste sin aversion mod de nazistiske metoder trods det at den værdsatte de økono-

miske fremskridt og ordenen. Se f.eks. i Svenska Dagbladet 24/ 8. 1933.

Koestler har, med henvisning til Ruth Fischer (tidligere kommunist, siden antikommu-

nist) antydet, at Stalin og Hitler allerede havde aftalt en forhandlingsløsning, som sikrede

Dimitroffs frigivelse og frit lejde til Moskva uanset dommen. Som Koestler selv påpegerfindes der ingen sikre beviser på dette eventuelle tidlige »samarbejde« mellem diktaturer-

ne. Koestler, A. a.a., s. 248.

Koestler, a.a., s. 245 f.

Nyman, O. Svensk parlamentarism 1932-1936. Uppsala 1947, s. 99. Idet norske Arbeider-bladet den 29⁄5. 1933 står der i en leder under overskriften Kampen morfascismen: »Detbedste middel er effektivt at råde bod på arbejdsløsheden, gældsbyrden og al anden elen-

dighed som skyldes det borgerlige vanstyre«.Se f.eks. synet på disse spørgsmål i glimt i Szende, S. Mellan våld och tolerans. Minnen

med företal av Willy Brandt. Kristianstad 1975, s. 169 f.; den socialdemokratiske avis Alt-

h jdumadurinn i Akureyri gav ofte udtryk for dette synspunkt, f.eks. 9/ l. 1934; i Sverigekan anføres Social-Demokraten, 9/ 9. 1933.

Social- Demokralen 10/ 9. 1933.

Den propagandistiske fornyelsesværdi i denne offentlige tribunal bør ikke undervurderes:Jfr. Bertrand Russel-tribunalen, Chile-tribunalerne m.m. Koestler skriver: »En offentligskygge-tribunal af denne type var en nyhed for vesten og vandt verdensomspændende op-mærksomhed. Münzenberg havde fået ideen da han, på jagt efter et nyt propagandatrick,var kommet i tanke om zartidens russiske revolutionæres »hemmeligedomstole«. Koest-

ler, a.a., s. 244.

Abstract: Bo G. Ekelund and Stefán F. Hjartarson (University of

Uppsala): Power of Words and Actions. Different types of oppositionto nazi and fascist ideologies. Arbejderhistorie 27 (1986).

Based on studies of anti-nazi manifestations in 1933 in Sweden, Ice-

land and Denmark and the impact of the »Braun-book« the article

presents a theory of the connection between ideology and action. The

conclusion is, that actions and protests in the working-class -legal as

well as illegal- were an important part of the capability of the Nordic

countries to avoid fascism in the 1930*es.

41

Aibandlingsfortegnelser

Afhandlinger under udarbejdelseNedenstående er modtaget som svar på det spørgeskema, som fast bringes i

hvert nummer af Arbejderhistorie. Numrene refererer til skemaets spørgs-

mål: 1. Navn, 2. Adresse, 3. Projektets titel (arbejdstitel), 4. Nærmere be-

skrivelse af projektet, 5. Projektets art, 6. Hvornår påbegyndtes og forven-

tes projektet afsluttet.

PPS-"NI".APNT'

P'

FPN."93-"

9*

FPN:-P'

42

Abiel, Rami

Postboks 2795 Elverhøy, N - 9001 Tromsø

Marcus Thrane and his Times

Biografi av Marcus Thrane på engelskOkt. 1986 - febr. 1990?

Basse, FlemmingMatthæusgade 36, 1666 Kbh. V. 01 - 31 40 97

En AOF bibliograñEn registrant over AOF udgivelser fra 1924 - ? udarbejdet hovedsageligt med baggrund i

ABA's materiale mm.

Hovedopgave ved Danmarks Biblioteksskole

Maj 1986 -juni 1987

Busk, IngerByvejen 92, Gummerup, 5620 Glamsbjerg, 09 - 72 21 50

Bogense garveri - garveriet i Bogense 1935 - 1978

Garveriarbejderne i arbejde og fritid. Interviews med tidligere ansatte. Spørgeskemaunder-

søgelse

Speciale i Historie, Odense Universitet

Efterår 1985, forventes afsluttet efterår 1986

Egetoft, Annette

Østerbrogade 33.3.th., 2100 København Ø

Kampen om miljøetKritik af kapitalens naturanvendelse; miljøproblemer - hvad er det? Hvem fører miljø-

kamp? - Hvor står fagbevægelsen i miljøkampen? Samarbejde miljøbevægelser-fagbevæ-gelse er det muligt? Sammenligning med engelske forhold vil blive forsøgt. Specialet om-

handler både ydre og indre forhold.

Speciale, Københavns universitet '- Geografisk institut

Efterår 1985 -januar 1987

FPN?P'

:Ål-"Pt"P'

FPN!-PML"

QPPPNT"

P'

Feder, JørgenNørrebro 17, 5900 Rudkøbing, 09 51 20 30

Frederik Madsen som dramatiker og journalistMed kildemateriale fra familie og fra Martin-Andersen-Nexø-arkivet skildres Fr. Madsensvirke som en af Danmarks første arbejderdramatikere og hans arbejdsvilkår som venstre-

radikal journalist på Langeland.Artikel

(1977) 1985 o 1986

Hagen Simonsen, Ellen

Novembervej 9.st.th., 2730 Herlev

En undersøgelse af Socialdemokratiets trykte præsentationsmateriale i forbindelse med

politiske valgEn analyse af Socialdemokratiets valgmateriale ved folketingsvalgene 1971 - 84. Valgpro-grammer, valgaviser etc. vil blive brugt, ligeledes inddrages valgplakaterHovedopgave ved Danmarks Biblioteksskole, sektion 1

Apr. 1986 - april 1987

Kane Nielsen, Svend

Dalstrøget 61, 2860 SøborgDemokrati › et retsgode eller politisk redskab

Retshistorisk undersøgelse af arbejderbevægelsens historie og førte retssager mod arbej-derledere og tillidsmænd

Licentiatafhandling ved Københavns universitet

Apr.-juni 1986 - 1989

Kruse Sørensen, Erik

Køgevej 287, 4700 Næstved

Den kolde krig i Danmark

Den kolde krig var i høj grad antikommunisme, jeg vil undersøge aspekter af denne i social-

demokratiske og andre publikationerModul 2 projekt, historie RUC

Maj 1986

Schiifer, Allan

Morbærhaven 6-4, 2620 Albertslund

Marx/ Engels - bibliografiRetrospektiv bibliografi vedr. danske udgaverSpeciale Danmarks Biblioteksskole

Medio 1985 - april 1986

Stald, Gitte

Østerbrogade 122.st.tv., 2100 København Ø

Ny kommunikations/ medieteknik og kulturpolitik (Analyse af fagbevægelsens »situa-

tion«)

Fagbevægelsens er efter min mening det sted kraften og muligheden for at påvirke udvik-

lingen a.f - arb.titel (se ovf.) - og vende det såkaldte 'informationssamfund' i en retning der

tjener befolkningens interesser. Desuden anser jeg begrebet 'kommunikation' for at være et

nøgleord i dag.Konferensspeciale Litteraturvidenskab Københavns Universitet

Dec. 1985 - nov. 1986

43

Sørensen, Søren

Ellekrogen 28, 2950 Vedbæk

Det skandinaviske arbejdermøde 1886

artikelVPN:-

Oversigt over utrykte afhandlinger indgået i ABA

Ved Dorte Ellesøe Hansen

Andersen, Anne-Grete

Betingelser for byudvikling på baggrund af den cykliske udvikling i den industrielleextraktive sektor (fiskeri) og den statslige intervention i Nordjylland / [af] Anne-Grete Andersen og Gert Lüdeking. - Århus,1976. - 2. bd. (167 s.). Speciale ved Arki-tektskolen i Århus,afd. for fysisk/ økonomisk planlægning.Bendtsen, Nich

Fagbevægelse og effektivisering: en analyse af DsF”s rationaliserings- og effektivise-

ringspolitik samt reaktionerne i arbejderklassen med hovedvægten lagt på udviklin-

gen fra 1945 til 1960 / [at] Nich Bendtsen, Gert Pedersen. - [Århus],1983. - 2 bd.

(215, XV s.). Speciale ved Århus Universitet, Historisk Institut.

Bloch, Lars

Godsejerne i det danske samfund o. 1870-1900: godsdriften - landarbejderspørgs-målet - socialismen / [af] Lars Bloch, Henrik Juul Hansen, Ole Wintoniak. - [Ål-borg], 1985 - 2 bd. (383 spalter). Speciale i historie ved ÅlborgUniversitetscenter.

Deppe, Ralf_

Exil in Dänemark 1933-1948. - Hamburg, 1984. - 2 bd. (144, 22 s.). Wissenschaftli-che Hausarbeit zur Erlangung des akademischen Grades Magister Artium.

Hvitved, Hans Jørgen

Landarbejderen mellem landbrugssamfundet og Landarbejderforbundet 1918-1934: en undersøgelse af landarbejderens placering i landbrugssamfundet og dettes

indflydelse på landarbejdernes, specielt tjenestefolkenes bevidsthedsdannelse og

motivering for en faglig organisering i Landarbejderforbundet. - Århus,1985. - 1 1 l,3 s. Speciale ved Århus Universitet, Historisk Institut.

Højriis Jensen, Anita.

Venstrefløjen af det britiske Labour parti. - Kbh., 1985. - 76 s. Speciale ved Handels-

højskolen i København.

Jensen, Mogens.LO°s og Socialdemokratiets ØD-forslag: nogle problematikker omkring fagbevæ-gelsen og den centrale fond. - Århus, 1979. - 3 bd. (211 5. + bilag). Hovedopgavecand.merc. erhvervs- og samfundsbeskrivelse ved Handelshøjskolen.Jørgensen, Claus Bo

Tyske arbejderforeningeri København i perioden fra 1850'erne til den 1. Verdens-

krig. - [Odense], 1985. - 107 s. Speciale ved Historisk Institut, Odense Universitet.

Mathiasen, Hans

Økonomisk demokrati i historisk perspektiv: en analyse af udviklingen i dansk ar-

bejderbevægelsessyn på økonomisk demokrati. - Kbh., 1986. - 2 bd. (132 s.). Speci-ale ved Københavns Universitet, Økonomisk Institut.

44

Modsætninger mellem SID og Metal / [af] Henning Hornekær [et al.]. - [Roskil-de], 1985. - 2 bd. (582 spalter). Speciale i historie og samfundsfag ved Roskilde Uni-

versitetscenter.

Moos, Knud

Borgerligkonñrmations historie i Danmark med særlig henblik på 19201erne og

1930'erne. - [Kbh.], 1977. - IV, 126 s. Speciale ved Århus Universitet, Institut for

Kirkehistorie.

Nielsen, Lizette

Børns arbejde i dansk industri 1872-1914. - [Kbh.], 1985. - 2 bd. (104 s.) Speciale i

Historie ived Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie.

Rabølle Nielsen, AsgerNationale og internationale aspekter ved storlockouten 1899. - [Odense], 1985. - 115

s. Speciale ved Historisk Institut, Odense Universitet.

Refsager, MogensArbejdersangens betydning for den danske arbejderbevægelsei dens første fase frem

til 1914 og arbejderbevægelsens kulturpolitiske indflydelse på det danske samfund

fra 1914 til midten af 1930'erne. - [Kbh.], 1985. - 18, [7] s. Historieopgave ved

K.D.A.S.

Wichmann, Anne Marie

Den amerikanske fagbevægelse i 1980'erne: med specielt henblik på direkte og indi-

rekte angreb på fagbevægelsens eksistens, navnlig i relation til fabriksarbejdere in-

den for den private produktionssektor. - Kbh., 1985. - 84, [19] s. Speciale ved Han-

delshøjskolen i København.

45

DOKUMENTATION ,

Ukendt Marx-brev fundet i Odense

Ved Ole Stender-Petersen

ABA har fra museumsinspektør Finn Grandt-Nielsen, Møntergården under Odense

Bys Museer, modtaget xerox-kopier af nogle breve fra Møntergårdens arkiv. Det

drejer sig om nogle stykker i den flittige samler »th. Hvidgarver, Partikulier L. Chr.

Petersens Autografsamling, testamenteret til Fyens Stiftsmuseum«. Der er tale om

et brev af 29. december 1847 fra Heinrich Heine til moderen Betty Heine, et brev,dat. Berlin 23. december 1862 fra Ferd. Lassalle og et fra Wilh. Liebknecht, dat.

Leipzig 22. november 1868. Det er blot enkelte af de breve, L. Chr. Petersen købte

på auktioner 1919-21.

For os er dog et brev fra Karl Marx af særlig interesse. Af L. Chr. Petersens egen

fortegnelse kan ses, at han købte brevet for 10 kr. den 24. oktober 1921, et år, hvor

han udgav i alt kr. 450,30. for ikke uvigtige breve, et dengang ret så anseligt beløb.

Men nu til brevet. Det lyder i transskription og oversættelse:

Londres 12 Mai, 1873

Cher citoyen,L,adresse de M. Roy est toujours Café Richelieu, place de Quinconce, Bor-

deaux. C'était la faute de la compagnie par laquelle je lui avais envoyé la

derniére livraison allemande, qu'il ne Pa pas reçu[e] en temps opportun.

D'aprës ce que j'ai stipulé avec lui, je vous autorise á lui envoyer 200 francs.

Votre tout dévoué

Karl Marx

Kære borger.Hr. Roys adresse er stadig Café Richelieu på Quinconce-pladsen, Bor-

deaux. Grundet en fejl fra kompagniets side, gennem hvilket jeg havde

sendt ham sidste tyske levering, har han ikke modtaget den i rette tid. Jegbemyndiger Dem efter aftale med ham til at sende ham 200 fr.

Deres altid hengivneKarl Marx.

46

Den i brevet omtalte Monsieur Roy er Joseph Roy, den franske oversætter af 1.bind af »Kapitalen«og af L. Feuerbachs værker. Brevadressaten er sikkert den fran-

ske, progressive forlægger, deltager i Pariserkommunen Maurice Lachâtre, - tiltale-

formen »Kære borger« anvendte Marx normalt i breve til just ham,l - som Marx i

februar 1872 havde sluttet kontrakt med om udgivelse på fransk af »Kapitalen«s l.

bind.2 Det i brevet nævnte »kompagni«er sikkert netop forlaget Lachâtre & Co.

Ifølge forlagskontrakten skulle »Kapitalen« på fransk udkomme i leveringer å et

trykark. Fra 1872 til november 1875 udkom værket da som levering I-IX.3 l begyn-delsen af maj 1872 modtog Marx i London fra den parisiske trykker de første kor-

rekturark til de første leveringer,4 og 28. maj 1872 kunne Marx sende N. Fr. Daniel-

son i St. Petersborg de første leveringer af oversættelsen.s

r-

\\Q... WH W

i

T*

lsçldqx.. NULW “

“i

I.

i

''

-. I 3"

i

IL .

. .

.

-

.\

I

i, 4

i''

›

I

ÆL⁄ , '(11 Q'”,Marx-brevet fra L. Chr.'

-

-'

"

,3 Petersens Autografsam-I

u . ."

4

a 0-441, ,u

L. Chr. Petersen daterede selv det nyfundne Marx-brev til 1872. Det er svært at

tyde årstallet, men som de sovjetiske granskere ved Institut for Marxisme-Leninis-

me i Moskva (IML) vil jeg læse det som 1873.6

Den »tyske levering«,brevet drejer sig om, må være en af de ni leveringer, hvori 2.

tyske udgave af »Kapitalen«s 1. bind fra juni 1872 til maj 1873 udkom på Otto

Meissners forlagi Hamburg. Den til grund for den franske udgave liggende original-tekst var netop 2. tyske udgave, men grundet sit eget store revisionsarbejde med den

franske korrektur kunne Marx hævde, at den franske udgave »besidder en videnska-

belig værdi uafhængig af originalen«7Marx var ikke tilfreds med Roys oversættelse, han klagede i breve over, at Roy

47

trods stort sprogkendskab oversatte for ordret, hvorfor Marx var nødt til at omskri-

ve hele passager, ja ganske omarbejde hans manus.8 Offentliggørelsen af den IV og V

franske levering blev stærkt forsinket,9 dels grundet Marx' revisionsarbejde og dels

grundet visse uheld som berørt i publicerede breve - roderi fra forlagets side, - men

også fordi Lachâtre insisterede på, at et portræt af Marx skulle bringes i 1. levering, -

den tsaristiske regering havde nedlagt veto mod dette i den russiske udgave, men

ellers ikke modsat sig publicering. Forfærdigelsen af portrættet og omskrivningsar-bejdet forsinkede arbejdet.lo

I efterordet til den franske udgave bemærkede Marx direkte, at miseren var, at

Roy havde søgt at give en så nøje og ordret oversættelse som vel muligt, »men netophans pinlige nøjagtighed har tvunget mig til at ændre formuleringen for at gøre den

mere tilgængeligfor læserne«.“

Trods alle vanskelighederne skred det store arbejde dog frem, og i maj 1874 vente-

de endnu kun tre leveringer af oversættelsen på offentliggørelsen'z Men først i no-

vember 1875 kunne publikum tage den komplette franske udgave i hænderne.

Det nyfundne brev er fra den periode, hvor Marx var meget optaget af oversættel-

sesarbejdet med »Kapitalen«og grundet det frygtelig overarbejdet. Det kaster yder-ligere lys over hans arbejdsproces.”

Noter

l. Leningrad-arkæologen D. Fonjakov i lang artikel i Leningradskaja Pravda 11. marts

1986 s. 3 om brevet, der i xeroxkopi af Grandt-Nielsen blev overrakt den ledende Lenin-

grad- arkæolog dr.phil. Anatolij Kirpisjnikov under dennes studieophold i Danmark (ivf.denne i kort meddelelse i Pravda 12. marts 5. 6).Marx til forlaget Lachâtre i Paris, London 9. februar 1872 (MEW 33 Briefe, Berlin/ DDR

1966, s. 399).MEW 33, s. 728 n. 123.

Jenny Marx til LudwigøKugelmann,[London] 3. maj 1872 (ib. s. 700).Marx til Danielsen, London 28. maj 1872 (ib., s. 477).Den franske udgave bygger på 2. tyske udgave, der begyndte at »løbe« fra juni 1872, hvor-

for brevet, der omtaler en af de tyske leveringer, dårligt kan være fra allerede maj s.å.

7. MEW 33, Briefe, s. 773, n. 406. Marx” efterord til den franske udgave, dat. London 28.

april 1878 (MEW 23, Berlin/DDR 1970, s. 31 f.).8. Marx til Danielsen 12. maj 1874 (som n. 5), til Fr. Ad. Sorge 1872-12-21 (ib., s. 552), til M.

Lachâtre 10. juli 1873 (ib., s. 626).9. Marx til Just Vernouillet, leder af forlaget Lachâtre & Co., [London] 1873-07-10 (ib., s.

595).10. Jenny Marx til Ludwig Kugelmann 3. maj 1872 (som n. 4).11. MEW 23, s. 31 f.

12. Marx til Lachâtre, [London] 12. maj 1874 (MEW 33, s. 626).13. Smlg. om Lachâtre's forlag og om Joseph Roy nu Bert Andreas, Jacques Grandjonc og

Hans Pelger (udg.): Unbekanntes von Friedrich Engels und Karl Marx. Teil I: 1840- 1874,Schriften aus dem Karl-Marx-Haus, 33. Trier 1986, hvor udgiverne i forbindelse med et

brev fra Marx til J. Vernouillet udførligt kommer ind på disse forhold. Er først blevet

denne artikels forfatter bekendt efter artiklens afslutning.

.N

.QP'PP'

48

Var Louis Pio 'Socialist hele sit liv?

To ukendte tekster fra tiden i Chicago

Ved Claus Larsen

I Indledning1.

I arkivkasse l i Louis Pios arkiv i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv ligger et

stilehefte, der har tilhørt Pio. På dets omslag står med Pios velformede håndskrift:

T0 the lovers of books. Sandsynligvis hører det til blandt Pios efterladte papirer,bøger og genstande, som hans datter Sylvia hjembragte og testamenterede til den

danske arbejderbevægelse ved sin død i 1932.'

Heftets indhold er meget blandet. Dels indeholder det afskrifter fra bøger, dels

kladder til artikler og breve, dels praktiske oplysninger om navne og adresser - alt-

sammen i en tilsyneladende tilfældig og uordnet rækkefølge. Alting blandes, vendes

og krydses mellem hinanden uden hensyn til art, emne og tid. Kun én ting har virva-

ret til fælles: samtlige tekster stammer fra Pios år i USA, d.v.s. fra tiden mellem 1877

og 1894.

De ældste dele, der er afskrifter fra bøger på engelsk om børnearbejde og familie-

forhold, kunne være allerede fra 1870'ernes slutning. Bøgerne, han citerer fra, er alle

fra 1860'erne og l870”erne, og den smukke og »oprejste«håndskrift, han benytter sigaf, minder om skriften i brevene fra hans allerførste år i Chicago. De yngste dele

synes at stamme fra de sidste år, inden han døde i 1894. I et udkast til et brev taler

Pio om, at han nu i »over 15 Aar har boet hér i Landet«, og hans skrift er nu mere

»flydende«som i brevene fra 1890'ernes begyndelse.

2

Mellem heftets blandede indhold af tekster skiller to af dem sig klart ud fra de øvri-

ge. Begge er længere stykker, der tilsyneladende har fundet deres endelige form med

kun få rettelser og tilføjelser, og begge har et indhold, der har at gøre med Pios virk-

somhed som arbejderleder og socialist. Den ene er kladden til et større arbejde, som

vil forklare betydningen af ordet socialisme. Det er et ord, skriver han, der »for Øje-blikket er saa misbrugt og misforstaaet«, og han har ikke »hidtil set en Forklaring af

det, der kommer Sandheden nogenlunde nær«. Som teksten er disponeret, kunne

det se ud til, at den var tænkt udgivet som pjece - en form, han som bekendt ofte

foretrak, vel for at nå ud til så mange mennesker som muligt.2 Om teksten eller pje-

49

cen, der i stileheftet fylder 12 sider, nogensinde er blevet offentliggjort, vides ikke.

Den anden tekst, der skiller sig ud, indeholder to episoder af en tilsyneladendefiktiv beretning om en »Kaptajn St. Aubain«, der præsenteres som »en berømt Re-

volutionist og Arbejderfører«. Den ene episode foregår i et kælderlokale i Paris,hvor St. Aubain deltager i et hemmeligt møde sammen med to andre fremstående

revolutionære. I den anden episode mødes de samme tre personer »ved et Bord i »In-

ternationales« Klublokale i Genf«. Også hér sker spændende ting, hvor vi bringes i

selskab med franske kommunarder, undslupne russere og mørklødede spaniere.Tidspunktet for disse dramatiske hændelser kan med sikkerhed bestemmes til året

efter Pariserkommunen, hvor Pio som bekendt selv opholdt sig i Geneve. Helt præ-cist fra de sidste dage af december 1871 frem til midten af februar 1872 færdedes han

i dette revolutionære og konspiratoriske miljø, der på godt og ondt var samlingsste-det for en stor del af disse års politiske avant-garde i Europa.3 Der kan ikke være

tvivl om, at i hvert fald episoden i Geneve bygger på Pios egne erindringer, skønthan ikke selv direkte optræder. Som det vil fremgå, skjuler han sig imidlertid efter al

sandsynlighed bag navnet St. Aubain, ligesom han beskriver personer, der kan gen-

kendes, og som han med sikkerhed stiftede bekendtskab med under opholdet i

Geneve. Altså et eksempel på den litterære genre, der nu til dags kaldes »dokumen-

tarisme«,

De to episoder fylder 8 sider i stileheftet og udgør tydeligvis kun dele af en længere

historie; men om han nogensinde har fortsat sin fortælling eller gjort den færdig el-

ler blot fået offentliggjort de to episoder, der hér foreligger, vides desværre heller

ikke.

Spørgsmålet om, hvornår Pio har nedskrevet kladderne til de to tekster, kan ikke

besvares med absolut sikkerhed. At dømme efter skriften ser de ud til at være nogen-

lunde samtidige, og begge er de båret af den samme skepsis overfor de socialistiske

idéers muligheder i virkelighedens verden. Ikke blot mener Pio, at størstedelenaf

den nuværende generation er for slaveagtig og uvidende til at kunne realisere de høje

idealer; heller ikke lederne er af den rette menneskelige støbning. På den anden side

synes han at have bevaret troen på det rigtige eller »Sandheden« i de socialistiske

idéer, specielt i sin pjece om socialismen, hvor fremtidens idealsamfund skitseres.

Kort sagt kan hans forhold til socialismen beskrives som pessimistisk, men trofast.

3.

Hvis man skulle stole på den foreliggende litteraturs opfattelse af Pios politiske ud-

vikling efter ankomsten til Chicago, måtte vi på denne baggrund tidsmæssigt place-re hans to tekster indenfor det allerførste år i USA.4 Kun så længe, påstås det nemlig,forblev han tro mod socialismen og arbejderbevægelsen; derefter måtte han især af

økonomiske grunde opgive sine politiske ambitioner og koncentrere hele sin kraft

om sin families og sin egen overlevelse.

Selvfølgelig har man også, men i anden række, tillagt hans mange skuffelser i dis-

se år stor betydning. Først det delvise nederlag ved Gimle-kongressen i 1876, deref-

ter den voksende kritik indenfor partiet af hans »stormester«-manérer, så den ho-

vedkulds afrejse til USA i 1877 og Kansas-koloniens korthusagtige sammenbrud og

endelig hans mislykkede forsøg på at skabe sig en position indenfor Chicagos arbej-derbevægelse i efteråret 1877 og foråret 1878. Denne stribe af nederlag, lagt oveni

hverdagens ubønhørlige krav om mad på bordet, skulle efter den gængse opfattelsehave ført ham bort fra socialismenog ud i en apolitisk opportunisme. Så vidt skal

han have bevæget sig, at han i begyndelsen af 1880'erne tilsluttede sig Det demokra-

50

tiske Parti, men vel at mærke udelukkende for at skaffe sig en vellønnet og sikker

stilling indenfor den kommunale forvaltning i byen. Med denne opfattelse af Pios

politiske »afvikling«måtte man altså nødvendigvis tidsfæste de to tekster til det før-

ste år efter ankomsten til Chicago.Men allerede den skrift, teksterne er skrevet med, tyder på en noget senere date-

ring. Som nævnt indeholder stileheftet sandsynligvis tekststumper fra hele den pe-

riode, Pio levede i USA, selvom rækkefølgen og dateringen ikke altid er helt klar.

Men det står fast, hvad hans korrespondance fra disse år demonstrerer, at hans

håndskrift, der i 1870'erne havde været »oprejst«og »gotisk«præget, op gennem

1880'erne udvikler sig i stadig mere »flydende«og »amerikansk« retning. Sandsyn-

ligvis kan man derfor henføre den skrift, han benytter sig af i sine to tekster, til

1880*erne - muligvis endog til tiårets sidste halvdel.

For den samme datering taler også nogle eklatante »amerikanismer«, som Pio i de

første år synes fuldstændig fri for. F.eks. skriver han i den ene af de to episoder, at

selskabet »ordrede en frisk Forsyning«, hvad han næppe havde gjort i slutningen af

1870”erne. Endelig er der, hvad det indholdsmæssige angår, nogle oplysninger, der

ligeledes antyder en senere datering. l pjecen om socialisme skriver Pio, at arbejder-ne »gjørStrejker og bruger Dynamit«.Og også i den fiktive fortælling gøres der me-

get ud af dynamitten som middel i den politiske kamp.Er dette en hentydning til den »historiske« bombe i den amerikanske arbejderbe-vægelses udvikling - bomben, der blev kastet på Haymarket i Chicago den 4. maj1886, da byens anarkister havde indkaldt til strej kemøde? I det år havde hele foråret

været præget af voldsomme arbejdskampe, og anarkisterne havde åbenlyst anbefa-

let og retfærdiggjort brugen af dynamit i kampen mod klassefjendenf Ikke på noget

tidspunkt i 1880'erne blev spørgsmålet for eller imod bomber så brændende diskute-

ret og- den 4. maj - så konkret aktualiseret som i 1886. Er Pios socialisme-pjece,

hvori han tager klart afstand fra brugen af dynamit, derfor et indlæg i denne debat

og en reaktion på bombesprængningen den 4. maj? Noget kunne tyde på det.

At vi imidlertid, hvad selve dateringen angår, med sikkerhed skal op midt i eller

sidst i 1880'erne, ses af en anden oplysning i socialisme-teksten. Et sted skriver Pio

Politiet skyder ind i demonstration arrangeret af anarkister påHaymarket i Chica-

go 4. maj 1886. Forinden var kastet en bombe mod politiet.

51

nemlig, at »Herberth Spencer omtaler S(ocialismen) som »det kommende Slaveri«, -

og misforstaar sit Emne«, Dette udtryk lancerede den berømte engelske liberalist i

foråret 1884. I en artikelserie i tidsskriftet Contemporary Review kritiserede han

visse parlamentsmedlemmers - som han så det - fejlagtige trang til at lade staten in-

tervenere, hver gang et samfundsproblem opstod. De værste var i så henseende soci-

alisterne, hvis planer for fremtiden ville udvikle sig til »det kommende slaveri«, Ud-

trykket slog straks an i den offentlige debat i England, men fik yderligere medvind,da Spencer samme år udgav artiklerne i bogform under titlen The Man versus The

State.6 Med andre ord kan Pio umuligt have skrevet sin artikel før 1884.

Alt i alt må der altså foreløbig kunne konkluderes, at de to tekster fra Pios hånd

med sikkerhed stammer fra tiden efter 1883 og med sandsynlighed fra midten af

1880'erne.

4.

Men hvordan kan det hænge sammen, at Pio, der efter sigende allerede i 1878 brød

med arbejderbevægelsen og dens idéer, endnu flere år efter åbenbart stadig var så

optaget af socialismen, at han udarbejdede en længere artikel om den? Var der med

andre ord slet ikke tale om det markante og definitive brud i 1878? Holdt han i virke-

ligheden i en vis forstand fortsat fast, men fra nu af muligvis blot på en anden måde

end hidtil? De to tekster må i hvert fald give et fingerpeg i den retning.Rigtigt er det, at Pio i maj 1878 blev »gået«fra sin ledende stilling på det socialde-

mokratiske ugeblad Den nye Tid. I nogle måneder havde han sammen med den nor-

ske partiveteran Marcus Thrane redigeret bladet, der udtrykkeligt havde tilsluttet

sig Socialist Labor Party.7 Selv forklarer Pio, at hans afsked skyldtes »Meningsfor-skelle i enkelte Bispørgsmaal«, mens andre har ment, at han ikke længere var »radi-

kal« nok.8 Sikkert er det imidlertid, at Pio blev tvunget bort fra bladet.

Rigtigt er det også, at Pio derefter i juni 1878 startede sit eget månedsblad Tilsku-

eren, der hidtil er blevet opfattet som vendepunktet i hans politiske liv siden 1871. I

hvert fald i én henseende brød han hermed uomtvisteligt med den fortid, som ind-

ledtes med hans indmeldelse i Internationalen syv år tidligere.° I sin præsentations-artikel skriver han nemlig, at Tilskueren ikke »tilhører noget Parti« - altså heller

ikke det socialdemokratiske parti, som Den nye Tid ville være talsmand for. »Den

har ikke«, fortsætter Pio, »solgt sig med Hud og Haar og Sjæl og Krop til de Bedra-

gere, der for Øjeblikket har Magten, eller til de Kjæltringer, der er i Færd med at

erobre den«.'° At de påståede»Kjæltringe« ikke blot var folk fra Det demokratiske

Parti, der endnu var i opposition til det republikanske bystyre, men også hans gamlevenner på Den nye Tid og i Socialist Labor Party, kan der ikke være tvivl om. Netopi disse år var socialdemokraterne i Chicago i så kraftig fremgang, at en magtoverta-

gelse ved borgmestervalget i 1879 ikke var helt usandsynlig." Den kraftige under-

stregning af Tilskuerens uafhængighed af alle partier kan altså kun betyde, at Pio nu

havde brudt med den organiserede socialdemokratiske arbejderbevægelse. Parti-so-

cialist eller socialdemokrat ville han tydeligvis ikke længere være - men opfattedehan ikke desto mindre stadig sig selv som socialist?

Desværre vides stort set intet om de sikkert ganske få numre af Tilskueren, der

nåede at udkomme. Dog ser det ud til, at Pio skrev mindst én artikel om sin tid som

arbejderleder i Danmark.12 Endnu mindre vides om de mange aviser og blade, han i

de følgende år startede, redigerede eller skrev til.” Lidt mere vides ganske vist om de

forskelligartede bøger, han indenfor den samme periode enten forfattede eller over-

satte, men de er tilsyneladende alle blottet for et direkte politisk indhold. " Under sin

52

“åen mye äiñ"nbgaat lunt 86th”.

o

'læriim er, timeout! $oftvotto:3 maanebcr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 80.50

5 “number .................. 1.00

1 Kor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 2.00

lur til Europa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.00'

ult'i Eorilub.

Bbmic:

”fem nye Sit,”87 gifih Woman,

Ch'mo, Minis.

öil'mqubding for Gbimoo;

289 milmanke Sociale.

n' [amter IMM omtalt ; liberale Setinucliet

.

tlibnbel. .

In- lboncnur fra Bank! 52ch min: 5mm Annonce for det dansksprogede »Den

5' Q 9°! mv 5011"” 06 5*” cu” :'11- nye Tid«, udsendt i Chicago. Bladet blev

_ redigeret af Loms Pio-

kamp for at overleve i en hård og nådesløs verden synes derfor den politiske Louis

Pio hurtigt at forsvinde ud i anonymitetens mørke.

5.

Men et par lysglimt er der nu alligevel. Et af dem har længe været kendt, men er

tilsyneladende blevet overset i den hidtidige litteratur om Pio i USA. Det stammer

fra Emil Wiinblad.

I hans og Alsing Andersens Det danske Socialdemokratis Historie fra 1921 er der

allerbagerst i bogen nogle afsnit om den socialdemokratiske bevægelse på Færøerne

og Island samt blandt de danske udvandrere i Nordamerika. I det sidstnævnte berø-

rer Wiinblad Pios skæbne efter udvandringen og hans mulige betydning for den

amerikanske arbejderbevægelse. I de første mange år, skriver han, var Pio politiskpassiv; »først i 1886«,fortsætter han, »lod han høre fra sig ved i Chicago at udgive en

Bog betitlet »ArbejdetsRiddere««.ls At Wiinblad ikke blot viderebringer et forly-dende, men faktisk sidder med bogen foran sig, fremgår klart af sammenhængen.Han refererer og citerer direkte fra bogen, som var stilet til »de skandinaviske Arbej-dere i De forenede Stater«. I bogen lovprises Arbejdets Riddere, der kaldes den

mægtigste og talrigste arbejderorganisation i verden. Den voksede med 175.000

medlemmer om året og talte i sine loger »Rigsdagsmænd, Borgmestre og undertiden

hele Byraad«. Organisationens vigtigste fagpolitiske krav skulle i den aktuelle situa-

tion være gennemførelsen af en otte timers arbejdsdag.Desværre har det ikke været muligt at finde den pågældende bog eller blot oplys-

ninger om den, hverken hér i landet eller i USA. Men Wiinblads referat må være et

53

tungtvejende indicium for, at Pio flere år efter flugten til Amerika stadig var eller

muligvis igen var engageret i arbejderbevægelsen.

Organisationen, Pio nu orde reklame for, Arbejdets Riddere eller Knights of

Labor, var ikke tilknyttet Socialist Labor Party. Den var bygget op som et systemaf hemmelige loger med mystiske ritualer og symboler, og øverst oppe præsiderededen magtfulde »stormester«. Alligevel blev den opfattet som socialistisk. Den var

stiftet i 1869, og efter en langsom start udviklede den sig fra slutningen af 1870'erne

med stor fart. I 1886, hvor den talte omkring 700.000 medlemmer, var Knights of

Labor så langt den største arbejderorganisation i Nordamerika. En årsag hertil var,

at den Var åben ikke blot for de faglærtearbejdere - som de andre fagorganisationerkoncentrerede sig om -

, men også for de ufaglærte, indvandrerne, de sorte og kvin-

derne. Det var endvidere »ridderne«, der sammen med andre i 1880'erne rejste kra-

vet om en otte timers arbejdsdag, og det var også dem, der i hvert fald lokalt stod

bag den omfattende strejkebevægelse i foråret 1886. Skønt organisationen direkte

tog afstand fra brugen af vold i Chicago i 1886, blev den 4. maj alligevel det negativevendepunkt for »ridderne«. Sammen med alle andre arbejderoganisationer i USA

blev Arbejdets Riddere ofre for den antisocialistiske reaktion, der satte ind med

voldsom kraft i kølvandet på bombesprængningen,og allerede i 1890'erne havde

den mistet sin betydning.HsDa bogen om Arbejdets Riddere udkom i 1886, stod organisationen altså på høj-

den af sin magt. At også Pio lod sig tiltrække, forekommer umiddelbart forståeligt.Under alle omstændigheder kunne forskellige sider af hans fortid i Danmark tydepå, at han - i dobbelt forstand - følte sig hjemme blandt »ridderne«. Alene storme-

stertitlen må have fået det til at gibbe i ham, men også blandingen af mystik og poli-tik i eksklusive broderskaber kan have virket dragende på ham.'7

Louis Pio skrev en bog om organisatio-,

r '_ nen »Knights of Labor«. Knights of La-« bor var omgivet af mystik med hemmeli-

ge loger, ritualer og symboler. Her intro-duceres stormesteren Terence Powderly, .Å (i midten) ved en kongres i 1886.

Det andet lysglimt, der skulle oplyse om Pios politiske standpunkt i 1880'erne, er

en beretning af journalist Walther Baueh.” Den er nedskrevet senest i 1915 og skulle

fortælle om »den bekendte danske Socialdemokrat Louis Pio's Liv og Arbejde i

Amerika«. Oprindelig var den tænkt som en føljeton i Aftenbladet, men desværre er

54

kun den første del af manuskriptet bevaret, og historien nåede heller aldrig at kom-

me i bladet.19

Walther Bauch fortæller, at han i 1883 traf Pio i Chicago, hvor de i de følgende år

skulle have været meget sammen. På den tid, fortsætter han, var Pio engageret i »det

vældige Agitationsarbejde fOr det store Arbejderforbund »Knights of Labor«, der

netop den Gang paa Grund af Præsidentskiftet dreves med fuld Kraft«. Pios mål

var, hedder det videre, »at danne en skandinavisk Underloge af Forbundet med

mindst et Par Tusinde Medlemmer«, Han agiterede ihærdigt blandt Chicagos skan-

dinaviske arbejdere; det foregik ved »Møder rundt om i større Forenings- og For-

samlingslokaler, og ved dem alle talte Pio med den samme flydende Tungefærdig-hed, som jeg havde hørt ham omtalt og beundret for hjemme i Danmark. Hans Ta-

ler, som jeg ofte overværede, var altid klare og koncise J ævnlig var de ogsaa vitti-

ge og fyldt med bidende Udfald mod Kapitalisterne og det ved Magten værende re-

publikanske Parti«. Imidlertid gik det ikke helt, som Pio vist havde tænkt sig. Bauch

beretter, at »da den Loge, han kæmpede for at faa dannet, endelig startedes, valgtedens Medlemmer ikke ham til Formand, men derimod en helt anden, og Pio blev

kun dens Næstformand, samtidig med at han beklædtes med en saakaldt »Speakers«eller Talerepræsentants Værdighed«. Alligevel fik han dog noget ud af sin ulejlig-hed. Da Det demokratiske Parti havde sejret både ved kommunevalget i Chicago og

præsidentvalget, blev Pio som tak for hjælpen indsat »i en ganske vellønnet Stillingsom Inspektør ved Chicagos Kommunehospital«,

Beretningen som helhed rummer enkelte faktuelle oplysninger, der må være fejl-huskede, men også andre, der bekræftes af sikre kilder. Det i denne sammenhæng

afgørende må imidlertid være selve meddelelsen om, at Pio i disse år arbejdede til

fordel for Knights of Labor. På det punkt synes Bauch ikke at huske forkert. Den

præsidentvalgkampagne, han omtaler, der skulle være anledningen til det store agi-tationsarbejde, fandt sted i løbet af 1884, og det magtskifte, han ligeledes omtaler,var den demokratiske præsidentkandidat Clevelands valgsejr samme efterår. Ende-

lig, hvad de direkte oplysninger om Pio angår, er det netop på dette tidspunkt, det

med sikkerhed vides, at Pio fik ansættelse som hospitalsinspektør i Chicago.”0Efter alt at dømme har vi altså hér endnu et vægtigt indicium for, at Pio langt op i

1880'erne bevarede nogle af de standpunkter, han havde kæmpet så brth for hjem-me i Danmark. I hvert fald i tre år ser det tilmed ud til, at han ikke blot tænkte, men

også handlede i overensstemmelse med, hvad han politisk anså for rigtigt. I det

mindste fra 1883 til 1886 må han have været organiseret og aktivi Knights of Labor,selvom de nærmere detaljer om, hvor meget eller hvor lidt det blev til, endnu er få og

usikre. Men medi kampen var han - uanset de mere eller mindre selviske motiver,der også kan have drevet ham. Den gængse påstand om, at Pio allerede i 1878 solgtesig selv og brød definitivt med socialismen og arbejderbevægelsen, må følgelig tages

op til revision.En datering af de to tekster til midten af 1880”erne, hvad der umiddelbart måtte

virke overraskende, forekommer på denne baggrund yderligere underbygget. For-

modentlig har Pio arbejdet med St. Aubains oplevelser og med socialismens indhold

i den periode, hvor det nu med sikkerhed vides, at han var engageret i Knights of

Labor.

6.

De to tekster gengives nedenfor så tæt på kladderne i stileheftet som muligt. Når ord

er overstregede, skrives de i en skarp parentes, f .eks. [overstregetz logisk Udvikling];

55

når de ved en åbenlys skrivefejl er faldet ud, anbringes de i en rund parentes, f.eks.

(sandsynligvis: ikke-existerende). Stavemåden, stavefejlene, brugen af store og små

bogstaver, forkortelserne og tegnsætningen følger i alle tilfælde så vidt muligt origi-nalen. Henvisningerne til forklarende noter og litteratur, der bryder teksten, er ind-

ført i en rund parentes, f.eks. (27).

H To tekster af Louis Pio

1.

Det hemmelige Møde var forbi. En for en med en Minuts Mellemrum for-lod de maskerede Deltagere Salen gjennem den massive Dør, som Selska-bets ligeledes maskerede Dørvogter aabnede et Øjeblik for dem. Tilsidst gikogsaa denne, og den ene af de tre Ledere, som blev tilbage, lukkede Døren iLaas efter ham og skjød en massiv Jernstang for, efter først ogsaa at havesikret Husets Yderdør. Saa gik han hen og satte sig ved Bordet mellem de to

andre.

De tre Mænd tog Maskerne af.

»Vi har hørt Beretningerne fra de forskjellige Lande, hvor vort Samfunder organiseret«, tog den ene af dem Ordet, »og vi har set deraf, at de Ideer,som vi anerkjender, har vundet betydeligt Terræn i Befolkningens Massesiden vort sidste Halvaarsmøde. Et enkelt Sted, i Spanien, synes det endogsom om Arbejderne er modne for en Omvæltning,og da Forholdene er saa-

ledes, at det ikke vil være muligt ret længe at holde et Udbrud tilbage, er

Spørgsmaalet egentlig kun om vi skal lade det ske tilfældigt og uordnet, el-ler om vi skal paatage os Ledelsen gjennem vore derværende Medlemmer.Hvad mener de andre Herrer?«.21

Den Talende var en høj, bredskuldret Mand med et mægtigt graat Skjæg,der hang ham langt ned paa Brystet. Han saa ud til at være henimod de 70,og et dybt Ar paa Kinden tillige med hans hele Væsen tydede paa, at han var

eller havde været Militær?2

Af de to andre var den ene en midaldrende Mand med et udpræget jødiskFysiognomi. Han saa ud som en Lærd, men hans raske Bevægelser ogskarpe, livlige Øjne vidnede om, at han ogsaa kunne interessere sig for Ting,der laa udenfor de tørre Bogstudier.23 Den anden var en ung, rank Mand

paa ca. 30 Aar med blond Haar og Skjæg. Hans regelmæssigeAnsigtstrækbar i Øjeblikket et stærkt Præg af Træthed.24

Den midaldrende Leder tog først Ordet for at svare.

»Det forekommer mig uforsigtigt«,sagde han, »hvis vi vilde prøve vortSamfunds Styrke i et enkelt Land, naar Vi dog maa indrømme, at de politi-ske Forhold andetsteds gjør en Fællesoptræden af Arbejderpartiet i de nær-

liggende Lande umulig eller dog højst usandsynlig. Selv her i [overstregetzSchweitz] Paris er Stemningen aldeles ikke forberedt, og England er endnualdeles uimodtagelig for vore Ideer. Italien og Tyskland har gjort godFremgang, men Klerikalismen i det førstnævnte og Militarismen i det sidst-

56

nævnte Land er slemme Fjender at kjæmpe mod. Hvad mener De?« spurgtehan henvendt til den Yngste af Selskabet.

»Jeg skal erklære min Mening uden Forbehold«, sagde denne, idet der

kom Liv i hans Ansigt og han rejste sig op. »Der har, siden jeg for et Par Aar

tilbage blev Medlem af dette Samfund, arbejdet sig mere og mere en Idé

frem hos mig, som jeg føler det min Pligt at udvikle for Dem, særligt da der -

uden F ortjeneste fra min Side - er blevet vist mig den Ære, at jeg er blevet en

af de tre Ledere. Det forekommer mig for det Første, at det Formaal, vi har

sat os: ved hvilke som helst Midler at fremkalde en umiddelbar Omvæltningaf det Bestaaende i den store, undertrykte Masses Interesser, er uopnaaeligien overskuelig Fremtid -idet mindste i vor Levetid. Dernæst tror jeg, at der

ikke vil være stort vundet selvom vi kunne bevirke en Omvæltning, da vi vel

maa erindre, at en saadan ikke er ensbetydende med en Forbedring. Vi kan

ikke lave et virkelig frit Samfund af - Slaver. Og Slaver er vi alle, De og jeg,mine Herrer, ikke undtaget. Vi kan ikke lave et frit Samfund ud af Afguds-dyrkere. Og Afgudsdyrkere er ogsaa baade De og jeg. Vel sandt: vi bøjer os

ikke for Fyrster eller Adel eller Rigdom; vi tilbeder ikke Guder eller Djævle;men er dette nok? Har vi ogsaa brudt med Videnskabens Humbug eller

Kunstens Humbug eller Familielivets Humbug eller tusinde andre af de

Straadukker, som den barnagtige Menneskehed har leget med i Aartusin-der? Hvad har, naar det kommer til Stykket, denne Forestilling iaften været

andet end en ny Maade at lege paa, en ny Maade at lave Slaver paa, et nytAlter oprejst for Folk at tilbede ved? Vi tre Ledere, der for Øjeblikket hol-

der et Tusind Menneskers, vore Medlemmers, Liv i vore Hænder, vi, derkan befale dem under Dødsstraf at myrde en af vore Fjender, vi, der kan

sidde her og dekretere en blodig Opstand i et eller andet Land, er vi saa me-

get forskjellige fra de Konger eller Kejsere, som vi paastaar at afsky? Eller

naar vi forlanger, at de Theorier, som vi anerkjender for rigtige, skal sættes

igjennem i Praksis nu, strax, længe før blot en Tusindedel af Menneskehe-den fatter og anerkjender dem, er da vore Hensigter bedre en hin gamle Af-

gudsdyrkers, Karl den Stores, da han drev Sackserne med Spydodden tilDaaben«?

»Maaske vor unge Ven til være saa god til en Afvexling at sige os, hvadhan ikke anser for Humbug?«bemærkede den graahærdede Revolutions-mand tørt. »Det kan aabenbart ikke udgjøre nogen lang Liste«.»Nej, vidtløftig er Listen ganske vist ikke. At fremtræde for Publikum

uden Maske« - og her svingede den unge Mand sin lange sorte Silkemaske

frem og tilbage - »for at erklære Samtiden, at dens Civilisation er falsk ogumoralsk fra Ende til anden, og opfordre den til at se med Mistillid paa hver

eneste Ting, hvert eneste Forhold, som er godkjent af den offentlige Me-

ning, - det vil jeg være med til«.

»Og hvor mange Minutter tror De, at De fik Lov til at tale uden at blive

arresteret og sendt til et Fængsel eller et Galehus?« spurgte hans midaldren-

de Kollega med et Smil.

»Nuvel, saa maatte denne Sag gribes an i et Land, hvor der er virkelig

57

Tale- og Skrivefrihed, f.Ex. i de Forenede Stater. Det er jo ivor Tid ligegyl-digt, hvor Begyndelsen sker«.

»Jeg skulde lide at diskutere dette Spørgsmaal lidt nærmere«, sagde nu

den Gamle, som i den sidste Minut havde syntes at lytte efter noget; »men

da jeg frygter, at vi har ubudne Gjæster udenfor Døren, er det bedst at vi

foreløbig bryder af og fortsætter Mødet om otte Dage paa vort andet Sam-

lingssted«.Han tændte roligt en Blændlygte og slukkede det enlige Talglys, som hav-

de brændt paa Bordet. Alle tre lyttede efter. Der hørtes nu tydelig en Lydsom af et Brækjern paa den yderste Dør.»Vi har mindst ti Minutter at forsvinde i«,sagde den Gamle, »og saalæn-

ge vil alene denne Dør holde ud, hvis de da ikke bruger Dynamit til at

sprænge den med. Men lad os lige saa gjerne gaa strax«.

Han gik hen i en Krog af Værelset og stak en lang, tynd Kniv ind tilsyne-ladende i et Hul lige i Vinklen, som de to Vægge dannede. Rummet, som

Mødet var blevet holdt i, var i Virkeligheden et Kjælderrum under et Vare-

hus; Væggen bestod af røde Mursten og havde ingen anden synlig Aabningend den, der tillukkedes af den svære Dør.

Da Kniven blev stukket ind i Væggen, rullede et Stykke af den Mur, der

dannede den ene Side af Hjørnet, ind bag ved den anden ligesom en SlagsSkydedør og fremviste en smal Aabning med en Trappe af nogle faa Trin,der førte nedad.

I samme Øjeblik lød et Brag.»Hurtig, mine Herrerl« raabte den Gamle. »De bruger vor egen Medicin

til os! Vi har kun et Minut tilbage«De to andre forsvandt ned ad Trappen, medens den Gamle i Hast tog en

paa Bordet staaende lille Kasse, befæstede en Lunte ved den, som han tænd-

te med Lyset i Blændlygten, satte Kassen midt paa Gulvet og dukkede ned i

Aabningen. Murstykket gled tilbage i sin Plads, og da det ikke var skarptsafskaaret, men havde en skæv Kant, der fulgte langs Fugerne i Murstenene

var det umuligt at skjelne denne Revne fra de andre, der fandtes paa for-

skjellige Steder i Kjælderens Vægge.Der lød et Par stærke Slag paa Døren til Rummet, og da ingen Svar paa-

fulgte, blev den sprængt ved en Dynamitpatron. Da Røgen og Støvet trak

bort, trængte et Par Politiofficerer ind i det tomme Værelse fulgt af en Ska-

re Betjente; men et Øjeblik efter lød et nyt Brag og nogle af de indtrængende

begravedes under en Del af Loftet, der styrtede ned, medens andre slynge-des mod Siderne af Kjælderen ved Lufttrykket.

Det var Revolutionisternes Afskedshilsen til Forfølgerne.

Ved et Bord i »Internationales« Klublokale i Genf sad otte Dage senere et

Selskab bestaaende af en Dame og to Herrer. Damen var en livlig lille Blon-

dine, som engang maatte have været meget smuk, men til Trods for Smin-

ken traadte Rynkerne nu ,temmelig stærkt frem og antydede, at hun var paa

den skyggefulde Side af de tredive Aar - eller maaske de fyrre. Dog, da hun

58

var en Spanierinde af det »blaa« Blod, - nedstammende fra de blonde G0-

ther, og da hun efter Manerer og Udseende at dømme havde ført et bevægetLiv, kan det jo være, at hun var lidt yngre end hun saa ud til. Damerne bli-

ver tidligt gamle paa Cids solrige Halvø.”De to Herrer var de to ældste af de tre Ledere, som vi omtalte i foregaaen-

de Kapitel.Samtalen mellem de tre drejede sig hovedsagelig om Udsigterne til en fo-

restaaende Omvæltning i Spanien; men den førtes med stor Ugenerthed,skjønt Lokalet var fuldt af Folk, der stod i Grupper og snakkede højrøstetom de seneste politiske Begivenheder eller sad ved Borde med en Flaske af

den røde eller hvide Landvin foran sig, som Byens Omegn præsterede og

som her solgtes til 25 Centimer._

Det var et saa broget Publikum som man endog sjelden ser det i det kos-

mopolitiske Amerika. Der var Flygtninge fra Frankrig, som ivrigt gestiku-lerende fortalte om deres Bedrifter paa Barrikaderne i Kommunens sidste,blodige Dage. Der var langhaarede Russere, som med Nød var undsluppetfra Fængselscellerne under Nevaen eller endog fra Sibirien, og der var

smukke Russerinder, studerende iZürich eller Medlemmer af den hemmeli-

ge Propaganda. Der var tyske og skandinaviske Arbejdere fra Fabrikkerne

eller Værkstederne i Genf. Der var spanske »Caballeros«, alle Adelsmænd

naturligvis, men af et Ydre der ville vække ubehagelige Forestillinger om

deres Haandværk hos en vagtsom Person, hvis han mødte dem paa en »en-

som Aftenvej«. Der var endelig en stor Del af Byen Genfs egen Arbejder-stand, hele Familier, der kom herhen for at træffe ligesindede Venner oghøre paa Taler af bekjendte udenlandske Socialister.

»De havde nok et ganske livligt Eventyr i Belgien, Kaptejn«, sagde den

ældste af Herrerne til den spanske Donna. »Jeg hørte, at De kun med Nød

og Næppe slap over Grænsen?«.

»J a«, svarede den adspurgte, »jegfandt det endog en varmere Affære, end

da jeg med mit af Kampen decimerede Regiment var omringet af Preusser-

ne paa en Kirkegaard i Sydfrankrig og maatte hugge mig igjennem Pikkel-

huernes Skarer for at forene mig med Resten af Garibaldis Armeekorps.Men værre end Kuglerne, som de sendte efter mig, var dog de fordømte

Moser paa Belgiens Grænser. Til Trods for min Mandsdragt og mine langeStøvler var det den besværligste Marsch jeg har foretaget i hele mit Liv. Jegvandrede afsted hele Natten med en trofast Vejviser; det øsregnede og vi

maatte mange Gange forlade Landevejene og søge ud i Moserne for at und-

gaa Forfølgerne. Men De kan ikke forestille Dem, General Thalborg«, ved-

blev hun, »hvor stor en Skræk jeg havde opnaaet at indjage den fejge belgi-'ske Regjering. Der var, som De ved, Strejke i Lüttich, da jeg ankom dertil,og mine Taler gjorde Arbejderne til Helte. De besatte Raadhuset og tvangPolitiet til at holde sig rolig. I to Dage herskede jeg uindskrænket i Byen.Saa sendte Regjeringen fire Batailloner Infanteri og en Afdeling Artilleri

imod mig, og da Modstand imod denne Styrke vilde have været Galskab

hos en uordnet, slet bevæbnet Hob forlangte de alle, at jeg skulle flygte«.

59

Generalen lo højt.»Fire Batailloner Infanteri og et Par Batterier var temmelig flot at sende

mod en enlig Dame«, sagde han, »selv om hun, som De, har været en af de

tapreste Kaptejner i Garibaldis Armé. Men hvorledes gik det Dem i Tysk-land? Doktoren her fortalte mig, at De havde gjort hans Landsmænd i

Rhinprovinserne aldeles vilde af Begejstring«.»J a«, sagde den kvindelige Kaptejn efter at have tømt et stort Glas Vin,»jegdrog fra den ene By til den anden og holdt Taler - oprørske, socialisti-

ske naturligvis, - til Arbejderne ved deres Møder og satte dem saa mangeFluer i Hovedet, at de virkelig ikke var langt fra at gjøreOprør. Og det aller-

morsomste var, at de ulykkelige Politichefer ikke kunde blive enige med sigselv om, hvad de skulde gribe til i Anledning af min Optræden. Det var ikke

forefaldet tidligere i deres Praxis, at en Dame drog om og prædikede Oprør.Saa raporterede de til Berlin, til Bismarck, og udbad sig Instruktioner, ognaar de saa fik dem, var Fuglen fløjet. Men i Frankfurt am Main naaede

min Skæbne mig. Jeg blev arresteret, mine Papirer blev beslaglagt, og da jegkun fik Valget imellem at udleveres til Belgien, hvor jeg sidst kom fra, eller

forlade Tyskland inden 24 Timer, valgte jeg fornuftigvis det sidste og for-

langte at føres til Grænsen af Schweiz. Og saaledes kom jeg her«.26Den krigeriske Dame drak paany sit Glas ud og tændte sig en Cigaret.»Apropos, Dr. Müller«, spurgte Generalen henvendt til den anden Herre,»ved De, om Kaptajn St. Aubain er ankommet herti1?«.

»Jeg tror, at jeg i dette Øjeblik saa et Glimt af ham i den anden Sal«, sva-

rede Doktoren. »Jeg vil se efter, om det var ham. Formodenlig leder han

efter os«.

Han rejste sig og gik ind i den tilstødende Sal, hvorfra han et Minut sene-

re kom tilbage ledsaget af den tredie af det hemmelige Selskabs Ledere.

Generalen trykkede varmt den nyankomnes Haand og sagde derpaa:»Tillad mig at forestille de to Kaptejner for hinanden. Dette er Kaptejn

St. Aubain, en berømt Revolutionist og Arbejderfører; dette er KaptejnMinna Puccinelli, udnævnt til denne Værdighed af vor ædle italienske Ka-

merat og Meningsfælle, General Garibaldi«.

Selskabet slog sig til Ro paany, ordrede en frisk Forsyning af Vin, og

Samtalen blev almindelig. Æmnet var Dagsbegivenhederne i Genf og særligden af Politichefen efter russisk Opfordring foretagne Husundersøgelse hos

en Udgiver af et fransk Arbejderblad, en Russer, der paastodes at være

Falskmøntner.27

»Det er mærkeligt«, sagde Doktoren, »at den russiske Regjerings Agenterikke omsider kan opfinde et andet Paaskud end netop det forslidte Falsk-møntneri.

2.

Forord

Der findes næppe for Øjeblikket saa misbrugt og misforstaaet et Ord som

60

»Socialisme«. Skjønt dets klare Begreb som det absolut modsatte af Indivi-

dualisme skulde synes at gjøreDefinitionen forholdsvis let, har jeg ikke hid-til set en [overstregetz logisk Udvikling] Forklaring af det, der kommer

Sandheden nogenlunde nær.

Herberth Spencer omtaler S. som »det kommende Slaveri«, -

og misfor-

staar sit Emne.28 Arbejderne gjør Strejker og bruger Dynamit og kalder det

Socialisme - og misforstaar Sagen. Undertrykte Folkeslag rejser sig mod

Tyrannerne eller Udsugerne og kalder det Socialisme -

og misforstaar Situ-

ationen. Forfattere skriver realistiske Bøger, anbefaler og praktiserer den

frie Kjærlighed og priser det som Socialisme -

og misforstaar Ideen.

Jeg har i de følgende Linier søgt at give en logisk Udvikling, saa kortfat-

tet som muligt.

Socialismen bestaar af følgende tre Hovedlærdomme: En ny Religion, en

ny Moral, og en ny Samfundsøkonomi. Selvfølgelig afhænger egenlig hver

af disse Dele af de andre, eller med andre 0rd, de kan ikke adskilles, de be-

tinger hverandre, man kan ikke anerkjende den ene Part uden at anerkjendealle tre.

Religionen antager et enkelt Ophav, der er hævet over alle Betegnelser ogkun kan antydes ved, hvad Det ikke er. Vi kunde kalde Det »det sociale Be-

greb«, Indbefatningen af alt, baade det existerende og det (sandsynligvis:ikke-existerende). Men da dette Begreb bevisligt ligger uden for den menne-

skelige Fatteevne og dets Betegnelse udenfor vort Sprogbrug, vilde det være

latterligt at spekulere videre over det. Kun den Del af dette Alt, der findes i

omskiftende Form, som Liv, interesserer os nærmere. Den danner den san-

selige Verden og eventuelt en oversansellig Verden.

Som Part af denne sidste er vi Mennesker en Part af Guddommen, af Al-

tet, af Ophavet. Og da der i den synlige, existerende Verden overalt er Liv,da Liv og Verden er identisk, og da vi, baade i Henseende til Legeme ogAand er en Part af Verden, vil vi, saalænge Verdenslivet overhovedet existe-

rer, ogsaa have at existere, dvs. at leve. Og det naturlige Formaal for Livet-ikke alene vort Liv men Livet paa ethvert Punkt - maa være at tilegne sig,tage Del i, identificere sig med Livet paa alle dettes Punkter, det endelig Re-sultat altsaa at hvert enkelt Livsgnist bliver lig med alle de andre Livsgni-ster, bliver ens med dem alle og omfatter dem alle - at al F orskjel svinder.Det individuelle er saaledes det ufuldkomne, det onde, det, der skal tilintet-

gjøres.Det Sociale er det fuldkomne, det gode, det, der skal stræbes heni-

mod som Resultat.

Til Religionen hører ogsaa Antagelsen af, at der foruden den Verden, der

kan høres, ses, lugtes, smages og føles, - kort sagt sandses af os, eller som

vilde kunne sandses af os hvis vore Sandser blev af en saa stor Skarphedsom nødvendigt til at gjennemsandse hele det levende, - existerer Tilværel-

ser og Livsformer, som er lige saa virkelige som de for os sandselige, men

som kun kan opfattes af Væsener - endnu stærke (sandsynligvis: stærkere)Individer - der har andre Opfattelsesorganer til Raadighed. Og til disse,

61

som Individer svagere, som Socialvæsener stærkere Existenser forvandles

vi ved Døden. De lavere Sanser med deres Underlag, Legemet, opløses og

dør bort, hvorefter der af Kimen, som forbliver, lig en Slags Kvintessens af

dette Livs Udvikling, udvikler sig nye kraftigere Sanser med et ædlere Un-

derlag, det fuldkomne Legeme med færre individuelle Fornødenheder og et

større Anlæg for social Tilværelse. En Kommunikation mellem den lavere

og højere Existens er utænkelig, da det lavere ikke er indrettet til at fatte det

højere, hvorimod det er ikke alene sandsynligt, men logisk nødvendigt, at

det højere vil fatte det lavere. De Afdøde vil saaledes være i Stand til baade

at erindre deres egen tidligere Tilstand og følge med (sandsynligvis: i) de la-

vere, saakaldte »levende« Menneskers Gjøren og Laden.

Spørgsmaalet om hvorvidt der under Menneskehedens gradvise Udvik-

ling kan udvikle sig nye Sanser hos Individerne, er ikke til at afgjøre; men

saadanne ukendte nye Sanser vil i hvert Fald ikke kunne være saadanne,som er bestemt for en hel ny Tilværelse og altsaa ikke oprette nogen Forbin-

delse med den.

Udviklingen i Livet, som det kjendes af os, dets Moral eller Formaal er,

efter det Foregaaende, en Stræben hen mod Tilintetgjørelsen af det ufuld-

komne, det onde, Individualiteten, og Styrkningen af det fuldkomne, det

gode, det sociale. Alle Tendenser eller »Egenskaber«, der har »Selvets« Ud-

vikling til Formaal paa »Altets« Bekostning, er derfor kun »Drifter«, der

skal holdes nede, medens de Tendenser eller Egenskaber, der tilsidesætter

Selvet til Bedste for Altet, er saadanne, der er i Overenstemmelse med Livs-

planen for Menneskeheden.

Historiens Udvikling anerkjender dette. Selvkjærligheden var den Vil-

des, det primitive, dyriske Menneskes Grundkapital. Den forvandlede sigtil Moder- og Faderkjærlighed, Familiekjærlighed, Stammekjærlighed,

Fædrelandskjærlighed - alle i jævnt stigende Grad mindre ufuldkomne - og

ender gjennem Menneskekjærlighed i Kjærlighed til alt det »skabte«. Dyr,Planter, hele Naturen, kort sagt Verden, og det ubekjendte udenfor Verde-

nen.

Socialismens Moral er altsaa Altkjærlighed. Den kunde derved synes at

falde sammen med den originale »Kristendom«; men der er dog væsenlige

Forskjelligheder. Denne sidste inskrænkede sig hovedsagelig til Menneske-

heden med sin Kjaerlighed, hvorimod Socialismen udvider denne til at om-

fatte hele Naturen, hele Livet, og ved »Livet« forstaaende baade den organi-ske og den uorganiske Del af Verden, den levende og den med Urette saa-

kaldte »livløse« Del af den. Og dernæst begrunder den ikke Fordringen om

Kjærlighed paa noget Løfte om »Belønning«i dette eller et andet Liv. Den

paaviser, at Mennesket maa nære denne Følelse, denne Alkjærlighed for at

være i Overensstemmelse med sit Livs F ormaal med sit Livs Plan. En Kjær-

lighed paa Basis af en Belønning fremfor andre er umoralsk, er usocialis-

tisk, er en til det højeste drevet Selvkjærlighed. Og endelig er Socialismen

grundforskjellig fra Kristendommen derved, at denne sidste antager en

Dobbelthed i Tilværelsens F ormaal - en Udvikling til det absolut Gode og

62

til det absolut Slette, til Salighed for nogle og Fordømmelse for andre, til

Himmerig og Helvede. Herved viser Christendommen sin Afstamning fra

og Slægtskab med de gamle asiatiske Tyranreligioner. Socialismen antageren Udvikling af Alt uden Undtagelse henimod det fuldkomne.

Udført i det økonomiske Liv vil Socialismens væsenlige F ormaal i Har-

monie med det tidligere udviklede blive at bevirke det største gode for det

største Antal. Hvorledes dette skal ske er det næste Spørgsmaal. Hertil kan

strax svares, at ingen Love i og for sig kan fremkalde en Forandring i det

bestaaende. Hovedsagen maa blive en forandret Synsmaade hos hvert en-

kelt Individ. Hvis alle nærede den højeste, altomfattende Kjærlighed, vilde

nogle Loves Existens eller ikke-Existens ikke spille nogen Rolle. Men nu er

der kun en ringe Del Socialisme hos Flertallet af Menneskene, - hos noglelidt mere, hos andre lidt mindre, -

og det bliver derfor af praktisk Betyd-ning, at pege ud for dem, hvilke Skridt, der bør tages først, for at udvikle og

styrke denne Følelse og bringe det til Individets Bevidsthed, at denne

Stump Følelse, som han maaske endog skammer sig ved, fordi der »ikke er

noget i den« efter Selviskhedens Idé, i Virkeligheden bør plejes og udvikles

som Grundprincippet for hans Tankegang og Liv. Og her skiller Spørgsmå-let om hvad der kan gøres sig strax i to Hovedafdelinger: Hvad kan der gø-res for den kommende, ufødte Slægt og hvad for den existerende?

Det vil strax indses, at det første Spørgsmål er det vigtigste baade fra So-

cialismens Standpunkt og i Omfang (theoretisk og praktisk). Socialismen iden nuværende Slægt bør sige: det er ligemeget med os, hvis blot vi bevir-

ker, at den kommende Generation opnaar ved vore Bestræbelser en højereUdvikling. Det vil sige, hver enkelt bør erklære, at det er ligemeget om han

gaar til Grunde individuelt, hvis han kan blot i mindste Maade derved jæv-ne Vejen for talrige ufødte Slægter. Og da nu et større Resultat kan bevirkesi en hel ny Slægt end i en gammel, vil Opdragelsen af den ny Generationderfor staa højest paa Dagsordenen.

Men det kan, socialistisk taget, ikke være det enkelte Individ ligegyldigt,om hans samtidige Medmennesker, unge og gamle, faar mere eller mindre

Kjendskab til det efter hans Mening rigtige Livsprincip eller ej. Og da nu

Socialismen i Følge sin Natur ikke kan have noget med Tvang at bestille, daden ikke sætter Spor af Pris paa, at f.Ex. en socialistisk Samfundsordenblev indført, hvis denne ikke var Følgen af Flertallets Overbevisning, ogstøttedes af dets virksomme Sympathi, - ellers vilde den nemlig virke [over-streget: reaktionær] misrekommanderende -, saa kan den kun [overstregetzvirke gennem] benytte Argumenter og Agitation.

M. H. Til Soc. praktiske Form i Hverdagslivet, da vil det være hensigts-mæssigt at se først, hvorledes den vilde tage sig ud, hvis helt gennemført,altsaa i det fuldkomne soc. Samfund. Dernæst ved hvilke gradvise Refor-

mer af det bestaaende denne Forandring burde kunde ske.

Samfundsordenens Hovedopgaver er: at opdrage den kommende Slægt,

63

sætte i Arbejde den nuværende Slægt af arbejdsdygtige, forsørge og [over-streget: underholde] more den afgaaende Slægt.

l. Opdragelsen. Ethvert Barn, der er født, er berettiget til at faa tilstræk-

kelig Pleje og Føde til at uddanne dets Legeme, og en passende Undervis-

ning til at uddanne dets Aand. Naar det træder ind i den voxne, arbejdsdyg-tige Alder, maa det være med fuldt og harmonisk udviklede Evner. Men da

Barndomstiden tillige er den Tid, da Mennesket finder Glæden billigst og

samtidigt mest,” maa Opdragelsen sørge for, at Børnenes Omgivelser er saa

muntre som muligt, at Udviklingen foregaar som i en Leg, og at de Smaa

paa ethvert Punkt føler Kjærligheden, føler at det ikke er en Pligt men en

Glæde for de Voxne, at de'existerer.

En Opdragelse af denne Natur maa baade fra et pekuniært økonomisk ogæsthetisk rationelt Følelses-Standpunkt være en fælles Opdragelse. Men

Børnene vil ikke herved komme til at savne Moderkjærligheden, der nu

med Rette skattes saa højt. Den vil blive erstattet af en mere omfattende

men ligesaa eller endnu mere intensiv Følelse, nemlig hele Samfundets og

de enkelte Individers Kjærlighed til alle Børn. Ethvert Barn vil føle sig som

hvert enkelt Individs Barn, enhver Voxen, gift eller ugift, vil føle Fader- el-

ler Moderkjærlighed overfor hvert enkelt Barn.

Den samlede Menneskehed besidder endog under de nuværende For-

hold, hvor Arbejdet er usystematisk, ødselt og tildels uproduktivt eller rui-

nerende, en enorm Produktionskraft. Hvis den samlede Kraft bliver organi-seret og ledet, saa at intet gaar til spilde, vil den være tilstrækkelig til alle

fornuftige Formaal. Der vil saaledes ingen økonomisk Vanskelighed ind-

træde ved at give alle Børn den bedst mulige Opdragelse, især da dette vil

betale sig efter den første Børneslægts Opvoxen.Opdragelsens Formaal vil blive at uddanne Børnene til harmoniske Men-

nesker; ingen Ensidigheder i deres Udvikling vil blive understøttet, men

snarere modarbejdet, da det ikke er Meningen at producere Vidundere ien-

kelte Kunster, Videnskaber eller Haandværk, men derimod give dem et

Indblik i Livets og Naturens vexlende Former, lære dem at bruge baade

Hænder og Hoved, forsyne dem med et moderat Kvantum af Kundskaber,

og fremfor alt belære dem om deres Pligter mod hverandre og holde dem til

at betragte hverandre som kjærlige Brødre og Søstre.

Naar Børnene er modne nok, vilde overgaa til den Klasse der i nogle en-

kelte Timer om Dagen tager Del i Samfundsarbejdet. Det herved indvund-

ne Udbytte vil de derefter faa overgivet og de vil ved dets Hjælp enten kunne

se dem om i Verden eller dyrke specielle Studier eller more sig paa anden

Maade. Under hele Opvæxten er naturligvis Lege og Legemsøvelserforeta-

get stadigt til Afvexling med deres anden Beskæftigelse, og jævnlige selska-

belige Ture sammen med Forældre og andre er blevet arrangerede.Fuldt udviklede og fuldt udrustede staar de saa omsider rede til at bidra-

ge deres Part til det nødvendige Samfundsarbejde. Enhver Dreng eller Pigevil have lært at udføre almindeligt Arbejde under Opvæxten og en Del saa-

dant vil under alle Omstændigheder blive fordret af dem som voxne. Men

64

ved Concentreringen af alt Arbejde, der udfordres til F ornødenhedernes

Tilfredsstillelse, er det »grove« Arbejde reduceret til det mindst mulige. Det

kvalificerede Arbejde ordnes, saavelsom det grove, under Samfundets

Overtilsyn, dog saaledes at det mest mulige Hensyn tages til de unge Men-

neskers Forkjærlighed for den ene eller den anden Branche. Dog betragtesalt Arbejde som lige vigtigt og lige kostbart. Hvis det ad sikker Vej kan

godtgøres, at forskjellige Slags Haand- eller Hovedarbejde forbruger en

større eller mindre Masse af Legemets Stoffer, vil det intensivere, mere ud-

mattende Arbejde blive regnet lig med en tilsvarende større Længde af det

lettere Arbejde; men Maalestokken for alt Arbejde og dermed al Værdi vil

blive en Times ukvalificeret Arbejde.Der kan i Virkeligheden ikke tænkes større Vanskeligheder for Ordnin-

gen af Samfundsarbejdet end der er for Ordningen af Arbejdet i en Fabrik,

og en regulær Styrelse af Forplej ningen for en Samfundsgruppe vil kun væ-

re en Udvidelse af en Armés eller en Flaades Intendantur. Med en intelli-

gent Klasse af Mennesker baade som Arbejdere og Styrere, baade som For-

brugere og som Forsynere eller Udleverere, vil et passende System arbejdesig frem og dog stadigt være tilgængeligt for de nødvendige Forandringer

og F orbedringer.Den store nuværende Procentandel af Samfundet, der er Dagdrivere, Ty-

ve, Falsknere, Røvere etc. vil i det væsentlige falde bort med Grundene for

disse Abnormiteter: slet Opdragelse, slet Omgang, Fattigdom, Lejlighed til

Udskejelser, Samfundsfordomme og lignende. Skulde Tilfælde af saadan

Art indtræde hos Personer, hvor ingen Undskyldning er tilstede, vil de være

at behandle i Hospitalerne ligesom andre Sygdomme.Hvis ikke hver Dyreart havde haft et vist Kvantum Livskraft i sig, som

paa den ene Side har holdt dem fra at uddø og paa den anden Side sat en vis

Grænse for Formerelsen, vilde nogle enkelte af de nulevende Dyreracer for-

længst have drevet de andre ud af Existens. De saakaldte »Forverdenens

uddøde Dyreformer« er intet Bevis herimod, da disse er ødelagte ved atmos-

færiske og klimatiske Forandringer. En lignende naturlig Grænse existerer

rimeligvis for Menneskehedens Formerelse. I hvert Fald kan imidlertid J or-

den endnu rumme det hundreddobbelte Antal, og da Videnskaben formo-

denlig i en ikke fjern Fremtid vil formaa at erstatte den i Planter og Dyrforegaaende kemiske Stofforandring ad kunstig Vej, vil Menneskeheden,selv om den er nok saa talrig, kunne faa Næring nok uden at skulde tyggeGræs eller slagte Dyr. Der er saaledes ingen særlig Grund til at frygte, at den

lettede Børneforsørgelse vil forstærke Produktionen i en for Samfundet far-

lig Grad, eller at den sundere Opdragelse og den bedre Forsørgelse vil holde

Generationerne forlænge i Live til at der kan blive Mad og Plads til alle. En

saadan Frygt vilde i hvert Fald først være paa sin Plads, naar Overfyldnin-

gen var forestaaende, og at afværge det allerede paa Samfundets nuværen-

de Stadium ved Fosterfordrivelser, Krige, dræbende Samfundsforhold,

unaturlige Laster og bethlehemitiske Barnemord er forbryderisk.Det ægteskabelige Forhold mellem Mand og Kvinde vil ikke være udsat

65

for de Ubekvemmeligheder, som det nu er. Den almindelige Grund til Ind-

gaaelsen af det vil blive gjensidig Tilbøjelighed.Saalænge denne varer, vil

Samlivet vedblive; skulde den ophøre, er Forholdet i Virkeligheden umo-

ralsk, og det kan ophæves lettere end nu, hvor Hensyn til Forsørgelsen,Børnene eller Samfundets Fordomme holder det sammen som en SlagsForsmag paa det antike, d.v.s. kristelige Helvede.

Ordningen af Husholdningen: Fællestilberedningenaf Maden, Lethedenaf Indkjøb fra Fællesvarehusene, Fællesopdragelsen af Børnene o.s.v. vil

give saavel Manden som Konen Tid og Lejlighed til at følge Yndlingsstudi-er eller dyrke de skjønne Kunster og Selskabeligheden efter en langt andenMaalestok end nu. Den Tomhed i Samlivet, som ofte paafølger Hvede-

brødsdagene, især for Konerne i vor Tid, vil derfor være forsvundet, ogKjærligheden blive varigere.

Om nogen egenlig affældig Alderdom vil der under saadanne Forhold

næppe kunne blive Tale. Med en sund Opdragelse, et sundt og naturligt æg-teskabeligt Samliv, en passende Beskjæftigelse, stadig Sindsligevægtog Fri-hed for Næringssorger samt sunde Spiser, Klædedragt og Boliger, vil der

hverken kunne være Tale om alvorlige Sygdomme eller en væsenlig Affæl-

dighed. Desuagtet er det baade fornuftigt og rigtigt, at der efter en vis Ræk-ke Aars Deltagelse i Samfundsarbejdet gives Individerne Frihed til helt ogholdent at beskæftige sig med, hvad de føler særlig Lyst til. Der er ingenGrund til at vente, at Samfundet vil tabe noget herved. Arbejdet er i og for

sig saa langt fra at være en Forbandelse, som Biblen paastaar, at det tverti-

mod, drevet paa rette Maade, er Menneskehedens største Velsignelse. De

Gamle i Samfundet vil derfor ikke ophøre at være nyttige, fordi de befries

fra Forpligtelsen; men det er Samfundets Tak til dem for deres tidligere Ar-

bejde, eller det er rettere deres opsparede velerhvervede Kapital, at de kan

leve som de har Lyst, eller, hvis de ønsker det, deltage i Styrelsen af forskjel-lige Samfundsdepartementer.

A1 Arv af Produktionsmidler bortfalder, hvorimod Sager, der kun har

Affektionsværdi, kan arves. Da intet kan erhverves ved andres Arbejde, ef-

tersom det offentlige er eneste Arbejdsgiver, vil store Formuer slet ikke

kunne ophobes. Paa den anden Side vil ingen mangle Livets almindeligeBekvemmeligheder. Hvis nogen ikke vil udføre det for ham foreskrevne

nødvendige Samfundsarbejde, behandles han som syg eller abnorm og sen-

des paa Hospitalet. Forbrydelser af alvorlig Natur straffes ligeledes ved

Indlægning paa særskilte Hospitaler og ved Ophævelse af eller Forbud. mod

deres Giftemaal.

Invalider, Syge, Gale o.s.v. betragtes som Samfundets Myndlinge og be-handles med den største Omhu.

Da alt Arbejde betales ens, og da alles Arbejdstid for Samfundet er ligelang, vil en Opsamling af Værdier kun kunde finde sted ved formindsket

Forbrug. Den saaledes ved Afsavn opsparede Sum er imidlertid ubrugeligsom Anlægskapital i dette Ords nuværende Forstand. Den kan kun anven-

des i et eller andet specielt Øjemed: til Rejser, Indkjøb af Gaver til andre,

66

Forskjønnelsen af Boligerne, Anstillelse af Experimenter ell.l. Samfundet

selv har Bibliotheker, Universiteter, Laboratorier, Observatorier og Sam-

linger, Museer etc., der staar til fri Afbenyttelse for alle.

Administrationen af Samfundet betragtes som ethvert andet Arbejde,men Medlemmerne vælges af alle voxne Borgere og Borgerinder. Da Syste-met i Hovedsagen er givet, udfordres ingen ualmindelige Egenskaber til P0-

sterne.

lll Noter og litteraturhenvisninger1.

2.

HPV'

10.

11.

12.

13.

Brevveksling herom i Pios arkiv, kasse 7, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

(ABA).

Hjemme i Danmark er det berømteste eksempel naturligvis Socialistiske Blade I og H fra

forsommeren 1871, men adskilligt flere fulgte efter. I USA udgav han med sikkerhed

mindst to, der havde et politisk indhold. Den ene udkom i eftersommeren 1877 og var en

opfordring til de skandinaviske arbejdere i USA om at organisere sig (original i Det kgl.Bibliotek). Den anden udsendte han i 1886, og den handlede om arbejderorganisationenArbejdets Riddere (se nedenfor).Niels Finn Christiansen: Socialismens historie. Fra kapitalismens gennembrud til 1. ver-

denskrig, Kbh. 1976, ss. 92 og 102, og Jens Engberg: Til arbejdet! Liv eller død! Kbh.

1979, s. 141 ff.

Oluf Bertolt: Pionerer, Kbh. 1938, s. 210 f., Niels Finn Christiansen: Louis Pio, Dansk

biografisk Leksikon, Kbh. 1982, s. 390 f., Jens Bjerre Danielsen: Den politiske og fagligeorganisering blandt danske og skandinaviske immigranter i USA fra 1870'erne til 1920'er-

ne. En oversigt, Arbejderhistorie 24, Kbh. april 1985, s. 7 f., og Engberg, ss. 323 og 332.

Bessie L. Pierce: A History of Chicago, New York 1957, 1). III, s. 260 ff.

Herbert Spencer: The Man versus The State, London 1884, s. 18ff.

Annonce for Den nye Tid i byens tysksprogede arbejderugeblad Vorbore, d. 16.3.1878

(The New York Public Library).Korrespondance fra Chicago i den danske avis Morgenbladet, d. 2.6.1878 (Universitets-biblioteket, UB) og en norsk typografs erindringer i Ugebladet, d. 22. og 29.6.1922, der

udkom i Chicago (The State Historical Society of Wisconsin).Louis Pio: Erindringer fra Redaktionskontoret og Fængslet, Kbh. 1877, s. 13, og Der

Vorbote fra juni 1871, der blev udgivet af Internationalens sektion i Geneve under Johan

Philipp Beckers redaktion.

Korrespondance fra Chicago i Morgenbladet. d. 3.7.1878 (UB).Pierce, s. 353 f.

Morgenbladet, d. 3.7.1878 (UB).,

Med sikkerhed har han efter 1878 arbejdet på Den christelige Talsmand (indtil 1880),Scandinavia (1883-85) og Samfundet (1889-90). 111g.norsk-amerikaneren Johannes Wist

(Norsk-Amerikansk Festskrift, Minneapolis 1914, ss. 82 ff. og 184) har han derudover

skrevet til Dagbladet (1889) og Norden (1890-91), mens han iflg. Thomas Graae (Moder-ne Proñler,Kbh. 1892, s. 136 f.), der i 1884 boede i Chicago, yderligere bidrog til Folkets

Avis. Grand Fork Tidende, Nordvesten, Den danske Pioneer og Skandinavien. Ialt 23

blade og tidsskrifter skal han have haft forbindelse med i USA. Iflg. The Chicago Times, ,

d. 2.7.1894, har han også forsynet den engelsksprogede presse med et stort antal artikler

(kopi af nekrolog i Pios arkiv, kasse 4, ABA). Endelig skrev han fra 1891 til 1894 artikler

hjem til Politiken og Illustreret Familie Journal (UB). Alligevel er dette sikkert kun top-

pen af isbjerget. I et brev af 29.7.1880 til den norsk-amerikanske sprogmand, professor R.

B. Anderson, hævder Pio, at han indtil da havde »skrevet adskillige - over hundrede -

oversatte Artikler til herværende Ugeblade« (original i The State Historical Society of Wi-

sconsin). Og en af hans bekendte i Chicago, den danske journalist Walther Bauch, fortæl-ler mange år senere, at det i 1886-87 var »en sand Syndflod af Artikler, Opsatser og novel-

67

14.

15.

16.

17.

18.

19.

29.

21.

22.

68

listiske Skitser, de talrige dansk-norske Organer overalt i de Forenede Stater modtog fra

hans (Pios) Haand« (beretning i Pios arkiv, kasse 4, ABA). Et stort, men så godt som

ukendt kildemateriale til Pios livshistorie må ligge og vente.

lflg. det i note 13 nævnte brev af 29.7.1880 har Pio »i de sidste 1% Aar udarbejdet, 'fabri-

keret'eller oversat - uden Assistance af Andre, - følgende Bøger: »FuldstændigLovbog forHvermand, Pragtudgave af Bun yans Værker (engelsk kristen- puritansk forfatter fra det

17. årh.). F yrsten af Davids Hus. Ildstøtten, Livets Storme og Kongens Tjenere, alle af

Hesben Stratton (religiøs forfatter fra midten af det 19. årh.), Den lille Amerikaner og

Chicagos Historie, og Beskrivelse. »Desforuden en 3 a 4 mindre Bøger. For Øjeblikket har

jeg under Oversættelse en større illustr. Bog: »Bibelske Nattescener« og under Udarbejdel-se: »Parlamentariske Regler« og en »Bibelgeograñ«.m.fl.«. Om de sidstnævnte er udkom-

ne vides ikke. Efter 1880 udgav han Praktisk Iärebok i engelska språket (1881), Norsk-

dansk Sproglære til Skolebrug 0g Selvstudium (1882), Praktisk lærebog i det engelskeSprog med fuldstændig Udtalebetegnelse (1883), Minnesotas Historie (1884), New and

complete Chicago and World's Fair Guide (1893) og Østkysten af Florida. Dens Klima,Jordbund og Produkter (1893). Endelig fik han i 1892 på J. L. Wulst forlag hjemme i

København genudsendt Cyprianus (1. udg. kom i 1870) med en længere »Fortale til anden

Udgave«, der er dateret Chicago, d. 1.12.1890.

Wiinblad og Andersen, 5. 353. Kun Jens Bjerre Danielsen (Arbejderhistorie 24, april 1985,s. 24) har bemærket Wiinblads oplysning, men tillægger den åbenbart ikke den store be-

tydning i sin ellers fortræffelige oversigtsartikel. Desuden tager Danielsen sikkert fejl, nårhan formoder, at Pio kun sympatiserede med Arbejdets Riddere i spørgsmåletom dannel-

sen af én stor arbejderorganisation, men ikke kunne lide »deres holdning til strejker og

politisk aktivitet«. Danielsen mener vist nok med dette , at »ridderne« var imod strejker ogikke ønskede tilknytning til noget politisk parti. Det sidste er korrekt, men med hensyn til

strejker, var de lokale loger ofte særdeles aktive, mens den centrale ledelse med »stormes-

teren« Terence V. Powderly i spidsen for det meste var imod (Foner, b. 11, s. 50 ff). Hvad

Pios synspunkter - hér i midten af 1880'erne - angår,viser hans socialisme-tekst, at han nu

var imod strejker og altså støttede Powderly. Endvidere kan han meget vel have bevaret

den mistillid til de politiske partier, herunder også Socialist Labor Party, han så utilsløret

gav udtryk for, da han i 1878 præsenterede Tilskueren for publikum (se ovenfor). Også i

disse to spørgsmål synes Pio altså at have været enig med Arbejdets Riddere.

Philip S. Foner: History of the Labor Movement in the United States, New York 1955, b.

11, ss. 47 ff. og 145 ff.

I oktober 1871 antog Pio stormestertitlen og forsøgte længe at skjule sin identitet. Endnu

så sent som ved Gimlekongressen i juni 1876 stillede han forslag om en bestyrelse eller et

»Opsigtsraad«på ni medlemmer, af hvilke de syv skulle være hemmelige. Efter forslagetskulle rådet kun kontrollere formanden, d.v.s. Pio, der dermed ville sikre sig en udstrakt

handlefrihed på partiets vegne. Dette »monarkiske Princip«,som oppositionen kaldte det,blev afvist af kongressen (Bertolt, s. 200 ff., og Engberg, s. 279 H)

Originalen i Pios arkiv, kasse 8 (ABA).

Manuskriptet er afleveret i 1960'erne af Wilhelm Jensen. Han skriver, at han fik papirerneaf Walther Bauch i 1915, »... og jeg ventede at faa Resten efter hans Død, det lykkedesikke desværre«. Fra 1910 til 1914 optræder Bauch under pseudonymet Montbars i Aften-bladet, men artikelserien om Pio ses ikke at være offentliggjort.Illustreret Ugeblad, der udkom i Chicago, oplyser d. 21.3.1884, at »Hr. Louis Pio er blevet

udnævnt til Inspektør for den nye County Hospitals Bygning«(UB).1 Spanien var den sidste del af kong Amadeos treårigeregeringsperiode præget af politiskog social uro, der kulminerede i februar 1873 med udråbelsen af republikken. Såvel Baku-

nins anarkister som Marx' socialister var begyndt at spille en vis, omend beskeden rolle

'(R. Carr: Spain 1808-1939, Oxford (1966) 1970, ss. 319 ff. og 439 ff., og L. Gomez Lloren-

te: Aproximacion a la historia del socialisme español, Madrid 1972, s. 58 ff.).Denne person, der senere i teksten kaldes general Thalborg, må være den centrale person i

det socialistiske miljø i Geneve: Johan Philipp Becker. I 1872, da Pio traf ham, var han 63

23.

24.

år gammel og bar et stort gråt skæg. Under det revolutionære røre i Europai 1848-49 ud-

mærkede han sig under kampene i Sydtyskland og blev udnævnt til general i frihedshæ-

ren. Efter reaktionens sejr flygtede han til Geneve i Schweiz, hvor han fra 1860'ernes be-

gyndelse satte gang i organiseringen af såvel de schweiziske som de udenlandske håndvær-

kere foruden de talrige politiske flygtninge, der i den helvetiske republik havde fundet et

fristed. Han deltog i 1864 i oprettelsen af Internationalen i London og blev fra nu af en

trofast, men ikke betingelsesløs tilhænger af Marx og Engels. I 1867 blev han valgt til le-

der af den tysksprogede sektion af Internationalen i Geneve, og det var som sådan, han

kom til at indtage sin betydningsfulde plads i den europæiske arbejderbevægelses gen-

nembrudsår. Strategisk velplaceret i det neutrale Schweiz formidlede han mange vigtigekontakter imellem de nationale partier, og via månedsbladet Der Vorbotte påvirkedehan

afgørende den socialistiske udvikling ikke blot i Schweiz, men også i Tyskland og - gen-nem Lorents Petersen og Louis Pio - i Danmark (Hans-Norbert Lahme: Lorents Petersen

og den danske arbejderbevægelse,Årbogfor arbejderbevægelsenshistorie, Kbh. 1974).Becker døde i 1886 (F. Engels: Johann Philipp Becker, nekrolog i Der Socialdemokrat, d.

17.12.1886, MEW, b. 21, ss. 319-324, gengivet i Socialdemokraten, d. 30. og 31.12.1886).For Pio var Becker både en beundret ven og politisk vejleder. Det var til ham, Pio skrev i

foråret 1871 for at indmelde sig i Internationalen, og efter hans eget udsagn indledte de

derefter en korrespondance. Og det var ham, Pio besøgte, da det i december 1871 lykke-des den udkørte Stormester at skaffe penge til en udlandsrejse. Om opholdet hos Becker

skriver Pio taknemmeligt både i den biografiske skitse fra 1873 og i erindringsbogen fra

1877. Allermest sigende er dog hans takkebrev til Becker efter hjemkomsten til Køben-

havn. »For det første skynder jeg mig at sige«,skriver han den 23. febr. 1872, »at jeg aldrigkan glemme deres venlighed, hver aften har jeg det som om jeg måtte gå til Temple unique,men desværre! Vejen er for lang«(kopi i Pios arkiv, kasse 2; original i Institut for Marxis-

me-Leninisme i Moskva). Efter opholdet opretholdt Pio brevkontakten med Becker, ogda han i 1875 slap ud af fængslet, overvejede han en rejse til Geneve for at besøge sin gamleven (Børge Schmidt: 80 Louis Pio breve, Kbh. 1950, s. 39 f.).Senere i teksten præsenteres denne person som Dr. Müller, og der tales om »hans Lands-

mænd i Rhinprovinserne«. Skulle den midaldrende herre med »et udpræget jødisk Fy-siognomi« mon være et portræt af Karl Marx, som Pio havde truffet i London i foråret

1876? Ganske vist var Marx ikke i Geneve, mens Pio boede der, men personens alder,hans særlige familiemæssigebaggrund, hans akademiske grad, hans fødested og hans le-

derstilling i Internationalen leder tanken i den retning. Til gengæld må der så ses bort fra,at Marx aldrig deltog i konspiratoriske aktiviteter af den karakter, der skildres i de to epi-soder; faktisk har han adskillige gange direkte taget afstand fra enhver slags hemmelig-hedskræmmeri og pseudorevolutionær virksomhed, ikke mindst i sin kritik af Bakunin oghans anarkister (M. Rubel: Marx without Myth, Oxford 1975, ss. 256 og 270). Af litteræ-

re grunde kunne man dog forestille sig, at Pio har Set et formål i at bringe de to personlig-heder sammen, der var de mest fremstående i 1870'ernes arbejderbevægelse,og som han

begge havde haft forbindelse med.

Alderen, udseendet og trætheden (om sidstnævnte se Pio, 1877, s. 22, og Engberg, s. 142

f.) passer præcist på Pio selv i vinteren 1872. Også Pio havde, mens han opholdt sig i Ge-

nêve,været på »en lille Rejse ind i Frankrig i et hemmeligt Øjemed« (Pio, 1877, s. 27). Ogden politiske pessimisme, den unge mand gør sig til talsmand for, ligner Pios efter flugtentil Amerika. Endvidere oplyses det senere, at personen hedder St. Aubain, at han var kap-tajn, og at han kun havde været medlem af »Selskabet« i »et Par Aar«; også Pios navn var

jo fransk, også han havde en militær uddannelse, og også han havde kun været med i kort

tid. Noget kunne altså tyde på, at Pio anbringer sig selv i Internationalens ledelse, endogsammen med giganterne Becker og Marx -ihvertfald i ñktionens verden. Eller er det mon

en litterær omskrivning af bemærkningen i erindringsbogen om, at han »i Forening med

adskillige Meningsfæller i Genf havde lagt en Plan for en langt mere omfattende og betyd-ningsfuld Virksomhed i Sagens Interesse, end den, som Forholdene herhjemme kunne til-

byde mig«?Desværre tvang situationen i Danmark ham til at sige fra og rejse hjem (s. 27).

69

25.

26.

27.

28.

'7.9.

70

Af en eller anden grund kaldes denne person senere ved sit rette navn, nemlig Minna Puc-

cinelli. I erindringerne fra 1877 beskriver Pio hende som »en lille vever Kvinde paa heni-

mod 30 Aar med et smukt Ansigt, temmelig store, mørkeblaa Øjne og guldgult Haar« (s.

25). At den smukke spanierinde har betydet noget for Pio, ses også af takkebrevet til Bec-

ker (se note 22). »Hvordan går det med Minna?«, spørger han, »Er hun endnu i Gem?

Skriv snart, jeg længes meget efter breve fra Genf«. Har hun mon ikke svaret på Pios bre-

ve?

Også om Minna Puccinellis eventyrlige liv fortælles detaljeret i erindringeme, hvor de hér

beskrevne begivenheder ligeledes nævnes (s. 24 f.).Den pågældenderusser er utvivlsomt Nikolai Utin eller Outine. Han omtales i Pios erin-

dringer og får også en hilsen i brevet til Becker (se note 22), hvor Pio beder om artikler fra

ham. Outine, der var flygtet til Schweiz i 1863, var medlem af Intemationalen, hvor han

stod på Marx' side i kampen mod landsmanden Bakunin. Fra 1870 til -72 udgav han i

Geneve det fransksprogede blad Egalité (Rubel, s. 358).Den 1. dec. 1876 bestilte Pio Herbert Spencers Study ofSocioIogy fra 1872i Høst's bog-handel i København (Schmidt, s. 49). Dog findes udtrykket »det kommende Slaveri« som

nævnt først i The Man versus The State fra 1884.

Ordet er ulæseligt.

Abstract. Larsen, Claus. - Did Louis Pio remain a Socialist all of his.life? Two unpublished texts from his time in Chicago. Arbejderhisto-rie, 27, (1986).

On the basis of two documents - one an unñnished ñctive short story,the other a theoretical essay

- which have survived among Louis Pio”s

papers, the editor examines Pio's attitude to the labour movement in

the years after his break with the Social- Democratic weekly »Den

Nye Tid« in Chicago. By means of an approximate dating of the ma-

nuscripts, and by references to Pio's relationship with the »Knights of

Labor« in the first half of the 18805, the editor reaches a far more dif-

ferentiated interpretation of Pio's attitude to the Socialist movement

than the one that has predominated till now.

Socialdemokrater, kommunister og Security Police. De

danske søfolks organisation i England 1940-45. En debat

mellem Børge Møller, Therkel Stræde og Christian Tortzen

De danske søfolk, der sejlede i de allieredes tjeneste under 2. Verdenskrig, kan be-

tragtes som de første frihedskæmpere. Alligevel varede det længe, før deres indsats

blev gjort til genstand for en historikers behandling. Måske hænger det sammen

med, at danske søfolk, - uanset deres eminente betydning for landets økonomi -

altid var en marginaliseret gruppe, langt borte fra magtens sfære. Og det er kampenom magten, der fremfor noget har interesseret de historikere, der har skrevet om »de

fem onde år«. Christian Tortzen: Søfolk og skibe 1939-45. Den danske handelsfiå-des historie under anden verdenskrig er et forsøg på at give søfolkene deres plads i

historien. De fire bind (af hvilke de to første forsvaredes for den filosofiske doktor-

grad) udkom 1981, 1982, 1983 og 1985. De blev anmeldt i Arbejderhistorie nr. 18,20, 23 og 26 af Therkel Stræde (se også Historisk tidsskrift bd. 86, hft. 2, 1986). En

del af grundlaget for Søfolk og skibe er interviews med forhenværende krigssejlere,organisationsfolk m.v. En af organisationsfolkene, matros Børge Møller, reageredepå anmeldelsen af bind 3, og det kom der den følgende brevveksling ud af, der hand-

ler om vilkårene for de menige søfolks faglige organisering i det krigsførende Eng-land, særlig socialdemokraternes, kommunisternes og det hemmelige politis rolle.

Samtidig viser debatten, hvorledes historien kan se forskellig ud, alt efter om syns-vinkelen er aktørens, historikerens eller anmelderens.

Børge Møller, der døde den 22. marts 1986 77 år gammel, var i årene før 2. Ver-

denskrig fællesrepræsentant for sømændenes og søfyrbødernes forbund i Antwer-

pen. Efter den tyske invasion af Belgien flygtede han i maj 1940 til England. Et partusinde danske søfolk var på det tidspunkt strandet i britiske havne. De havde ingenforbindelse hjem, ingen organisationer eller ledere og var i det hele taget i en meget

vanskelig situation på grund af Danmarks tvivlsomme politiske stilling. Men eng-

lænderne havde brug for dem og deres skibe.

I England kom Børge Møller hurtigt i forbindelse med folk fra det Internationale

Transportarbejderforbund (ITF), fra Norsk Sjømannsforbund (som allerede før 9.

april havde forberedt overførslen af sit hovedkontor til London), og fra det britiske

sømandsforbund, National Union of Seamen (NUS). Disse organisationer ønskedeat oprette en Danish Section af NUS, som kunne optage danske matroser, fyrbøde-re og restaurationsfolk. Børge Møller accepterede posten som forretningsfører.

Newcastle-on-Tyne var blevet valgt til »hjemby« og »pool« for danske søfarende i

britisk tjeneste, og i september 1940 blev Danish Section flyttet hertil fra London.

71

Den 1. juli 1941 blev den danske afdeling af NUS omdannet til en helt selvstændigorganisation: De Sammensluttede Danske Sømandsorganisationer (DSDS) - det

eneste frie danske fagforbund under besættelsen. Forud var gået flere medlemsmø-

der. Et møde den 3. juni 1941 vedtog lovene for den nye forening, der skulle samle

medlemmerne fra tre forbund, som hjemme i Danmark ikke havde kunnet finde ud

af at gå sammen. Børge Møller ønskede, at dette fællesskab skulle fortsætte i efter-

krigstiden. I Newcastle vidste man ikke meget om, hvordan det gik moderorganisa-tionerne i København, men man ventede, at de ville blive knust under det nazistiske

herredømme. Derfor lød en del af DSDSs formålsparagraf: »at anvende alle Kræft-

er paa at opbygge en saa stærk og økonomisk velfunderet Organisation, at denne

kan havde Mulighed for efter Krigen at overflyttes til Danmark og der optage i sigResterne af ovennævnte tre Organisationer«.

Kun de søfarende, som var i land, kunne naturligvis deltage i medlemsmøderne.

Disse 5-10% var ikke repræsentative, men rummede et forholdsvist overtal af ikke-

professionelle søfolk, som var taget ud i vinteren 1939-40 for at tjene en meget højhyre (krigstillæg).Nogle af dem blev i en mødeudtalelse i juni 1942 kaldt »splittelses-mænd«. DSDSs ledelse havde mange vanskeligheder at kæmpe med, arbejdsbyrdenvar tyngende, og Børge Møller var flere gange syg af overanstrengelse.

Da han kom hjem i sommeren 1945, blev han mødt med kulde i de danske moder-

forbund. De havde faktisk bjærget sig nogenlunde helskindet gennem besættelsen

og brød sig aldeles ikke om DSDSs formålsparagraf. For Sømandsforbundets le-

der, Thomas Laursen, var Møller en rival til formandsposten. I 1947 vendte BørgeMøller tilbage til Antwerpen som leder af Dansk Statsforhyrings- og Mønstrings-kontor, men i 1951 måtte han fratræde på grund af et nervesammenbrud. Derefter

fik han beskæftigelse i rederiet J. Lauritzens velfærdstjeneste. Siden midten af

1970*erne har Børge Møller givet en meget værdifuld støtte til arbejdet med Søfolk

og skibe 1939-1945. Hans død skyldtes utvivlsomt senvirkninger af krigsårenes be-

lastninger.Brevvekslingen gengives her noget forkortet. Vore tilføjelser står i skarpe paran-

teser.

Christian Tortzen, Therkel Stræde

I.

Skovlunde, den 18. novbr. -84.

Redaktionen af »Arbejderhistorie«,att. hr. Therkel Stræde

Efter at have haft lejlighed til i »Arbejderhistorie«nr. 23 at læse Deres an-

meldelse af Christian Tortzen: Søfolk og skibe 1939- 45, Bd. 3, vil jeg gerne

tillade mig at henlede Deres opmærksomhed på nogle af de fejl og misfor-

ståelser, som forekommer i Deres behandling af 11. kapitel.De skriver (s. 97): »Børge Møller (var) socialdemokrat, tidl. funktio-

nær i den Internationale Transportarbejderføderation«. Ingen af delene er

korrekt og fremgår heller ikke af CTs fremstilling. Jeg har aldrig væretfunktionær i I.T.F. og jeg har aldrig været medlem af det socialdemokrati-

ske parti. Det sidste kan De måske fejlagtigt have sluttet Dem til, fordi CT

et sted har skrevet, at jeg havde en socialdemokratisk indstilling; dette er

hans vurdering, der ikke indebærer nogen angivelse af, at jeg var partimed-

72

lem. Faktisk tilhørte jeg det store antal af menige søfarende, som gik ind for

den skarpest mulige adskillelse mellem partipolitik og fagpolitik, fordi vivar lede og kede -

og utrygge - ved de evindelige partipolitiske kævleriermellem socialdemokrater og kommunister.

De skriver endvidere: »Det lykkedes at opnå sikkerhedspolitiets tilladelse

til at danne en selvstændig organisation« og senere: »hans (Børge Møl-

lers) valg til forretningsfører var det britiske sikkerhedspolitis betingelse forat tillade organisationen« Dette er en misfortolkning af CTs fremstilling.Det engelske sikkerhedspoliti gav sig ikke af med at stille den slags for-

håndsbetingelser,det var fortrinsvis et kontrollerende organ. Men N.U.S.

og I.T.F. var erfaringsmæssigt af den opfattelse, at man kun kunne føle sigsikker på, at sikkerhedspolitiet ikke ville gribe ind overfor dannelsen af en

selvstændig dansk organisation, dersom Børge Møller blev den ansvarligeleder.

De påpeger det interessante forhold, at det i det fremmede lykkedes at

samle Sømænd, søfyrbødere og sørestaurationspersonale i en fælles organi-sation. Organisatorisk stod sømænd og fyrbødere i forvejen hinanden nær,

medens restaurationsfolkene stod noget fjernere. For at forsøge at knyttesidstnævnte nærmere til den fælles organisation, ønskede jeg at få en restau-

rationsmand med i ledelsen; i Deres fortolkning fremstår dette, som om jegikke ønskede Gorm Nielsen valgt, fordi han var kommunist, hvilket altså er

ukorrekt. I den forbindelse kan jeg iøvrigt nævne, at Gorm ikke opnåedegenvalg ved det 1943-44 først afholdte valg af tillidsmænd i DSDS (se Bd. 3,side 567).

Og De skriver: »Arbejds- og hyrevilkår bestemtes i krigstidens Englandsuverænt af regeringen efter samråd med arbejdsgiverne« Her er ordet ar-

bejdsgiverne forkert, der skulle have stået Board of Trade, der bl.a. omfat-

tede såvel arbejdsgivernes som arbejdstagernes repræsentanter.Det kan oplyses, at der ved valget af D. V. Aagaard som redaktør af

[DSDS' fagblad] »Kurer« (AH 23 s. 98) var indeholdt en aftale om, at han

skulle have sekretariatets godkendelse førend trykning af fagpolitisk 0g/ el-

ler partipolitisk materiale. Denne aftale overholdt redaktøren ikke, hvilketundertiden prægede bladet.

Som et eksempel på, at førkrigstidens politiske modsætninger levede vi-dere i bedste velgående i DSDS, anfører De styrmand Geislers vurdering af

forretningsførerens forhold til den politiske opposition med et citat, løsre-vet fra sin sammenhæng. CT indleder sin fremstilling af det citerede med:

»... styrmand Geisler var godt nok en kyndig iagttager, men også stærkt en-

gageret i de modsætningsforhold (blandt andet vedrørende diciplin), der

var mellem officerer og menige« [C T3 s. 552] Her er altså i virkelighedentale om fagpolitiske, ikke partipolitiske spørgsmål.

I Bd. 3, s. 518 oplyser CT: »Børge Møller, som læser og kommenterer he-

le manuskriptet til »Søfolk og skibe«« I Deres anmeldelse skriver De:

»(C Ts ) fremstilling virker som værende stærkt afhængig af Børge Møller«...Dette er at tillæggemig alt for stor indflydelse og forekommer helt urime-

73

lig overfor forfatteren. Det kan oplyses, at jeg i et brev af 23. jan. 1983 til CT

skrev: jeg selvsagt afholder mig fra selv at kommentere Deres fremstil-ling, analyser og konklusioner om min person«.

Jeg tillader mig at gå ud fra, at De i »Arbejderhistorie«vil bringe en kor-

rektion i overensstemmelse med ovenstående.

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Børge Møller

II.

28. 1 1 .84

Københavns Universitet

Historisk Institut

Kære Børge Møller,De skal have tak for Deres reaktion på min anmeldelse. Noget af det, der

gør det så spændende at arbejde med samtidshistorisk stof er jo, at øjenvid-ner og sågar hovedpersoner selv kan blande sig i debatten.

I det omfang, De har gjort mig opmærksom på unøjagtigheder i min an-

meldelse, skal det selvfølgelig rettes. På nogle punkter har De også meddelt

mig supplerende oplysninger, som er interessante, men som Tortzen ikke

har med i sin bog, og som jeg derfor ikke kunne tage hensyn til i anmeldel-

sen. Endelig kommenterer De et par spørgsmål, hvor vurderinger snarere

end kendsgerninger er det, der udgør forskellen på Deres og min fremstil-

ling. Grundlæggende er min rolle som anmelder delt i to: jeg skal kommen-

tere/ gengive historien (»det, der virkelig skete«) i meget grove træk, og jegskal kommentere forfatterens måde at fremstille denne på. De kender »det,

der virkelig skete« - den del af det, som De har været med til. Jeg kender kun

det samme igennem Tortzens beskrivelse.

På grund af presserende arbejdsopgaver er det mig ikke muligt nu at sva-

re på Deres kritik - det vil ske ifbm. min anmeldelse af bind 4. Følgende vil

jeg dog gerne kort kommentere med det samme:

1. Jeg skriver, at Børge Møller var socialdemokrat. Det er et referat af, at

Tortzen skriver, at Børge Møller havde en socialdemokratisk indstilling.Jeg skriver ikke, at Børge Møller var medlem af det socialdemokratiske

parti. Er Tortzens beskrivelse korrekt, eller opfattede De Dem selv udeluk-

kende som fagforeningsmand, måske som syndikalist?De har beredvilligt stillet Deres arkiv til rådighedfor Tortzen og været

behjælpelig med samtaler oglkommentarer. Idet udsagn, de anker over, lig-ger der ikke antydning af, at De skulle have øvet noget tryk eller nogen di-

rekte endsige usaglig indflydelse på Tortzens fremstilling. Men der formule-

res det spørgsmål, om det forhold, at der fra Deres side forelå et stort og

fortrinligt kildemateriale, mindre derimod fra Deres med- eller modspille-res side, kan have bevirket en skævhed i fremstillingen. Formentlig er ker-

74

nen i sagen, at et ord som afhængighed mellem historikere har en anden be-

tydning end i daglig tale.

Indholdsmæssigt er sagen jo den, at Tortzen i bind 1 beskriver de store

modsætninger mellem kommunister og socialdemokrater, som fandtes i de

menige søfolks organisationer før krigen, mens samarbejdet i DSDS i bind

3 beskrives som ret harmonisk. Det fremgår af bind 3 og af Deres brev til

mig, at De personlig ønskede og arbejdede for et samarbejde på tværs af de

partipolitiske modsætninger. Men var der enighed om dette mål i DSDS?

Jeg har i bind 3 fundet nogle begivenheder, der synes at pege på, at modsæt-

ningerne levede videre, og at en del af medlemmerne (kommunisterne?) må-ske ikke delte Deres mål. Hvorfor skulle man ellers forelægge Aagaard en

»håndfæstning« som betingelse for hans valg til redaktør af »Kurer«? Det

kunne interessere mig at erfare Deres direkte svar på spørgsmålet:levede de

fag- og partipolitiske modsætninger videre i DSDS, eller sluttede man »vå-

benstilstand« indtil krigen var forbi?

Med venlig hilsen

TherkeI Stræde

III

Skovlunde, den 7. decbr. -84

Kære hr. Therkel Stræde

Mange tak for Deres brev af den 28.1 I.

Jeg må medgive, at jeg har læst anmeldelsen på tilsvarende måde, som jeglæser hr. Tortzens fremstilling, hvor der jo er lagt vægt på at skrive i et jævnt

og for de fleste letforståeligt sprog. Men det er da naturligt, at De i et tids-

skrift som Arbejderhistorie fortrinsvis henvender Dem til historikeme påen måde, som disse vil forstå og som altså indebærer en forskellig meningmed »afhængighed«fra den, jeg har opfattet. Og tilsvarende med »socialde-

mokrat«, der vel almindeligvis betegner en person med tilknytning til parti-et til forskel fra den, der »kun« har en socialdemokratisk indstilling.På Deres direkte spørgsmål kan jeg svare, at jeg ikke var partipolitisk in-

teresseret og således ikke var noget med -ist, altså heller ikke syndikalist;mine interesser var det fagpolitiske arbejde men uden afvisning af det ved

givne lejligheder hensigtsmæssigei at samarbejde med det socialdemokrati-

ske parti.Endvidere spørger De, om der i DSDS var enighed om et samarbejde på

tværs af partipolitiske modsætninger; det mener jeg, at der i høj grad var,

men næsten selvsagt var der enkelte, spredte tilfælde af uenighed, nok ikke

så meget fra egentlige kommunister men fortrinsvis fra den slags folk, som

principielt altid er modstandere af mest muligt, men de var uden betydningog indflydelse på DSDSs arbejde, endog i spørgsmål vedrørende disciplin.

I hr. Tortzens 4. bind vil der antagelig komme en omtale af to urafstem-

ninger om valg af tillidsmænd indenfor DSDS, hvor de fåtallige stemmeaf-

75

givninger på mine modkandidater vel kan betragtes som en slags målestokfor bl.a. i hvor ubetydelig grad, »modsætningerne levede videre«. Det kan

siges, at målsætningen om at samarbejde med alle, der ville være med til at

bekæmpe nazismen, vandt udstrakt tilslutning blandt medlemmerne, udenat der blev sluttet nogen aftale om »våbenhvile«.

Redaktør Aagaards »håndfæstning«var en for os at se logisk følge afhans tidligere virke som redaktør af »På Tørn«* sammenholdt med, at »Ku-

rer« ville blive underkastet den gældende britiske censur, hvor over forDSDS i sidste ende ville blive holdt ansvarlig.

Med venlig hilsen

B. Møller

IV

Kbh. K. 28.12.85

Kære Børge Møller!

Udgivelsen af Tortzens bind 4 blev noget forsinket, mit arbejde med at an-

melde det ligeså. Derfor hører De først fra mig nu. Jeg skal hermed kom-

mentere de indvendinger mod min anmeldelse af bind 3, De rejste i Deresbrev af 18. nov. 1984.

.

1. Det er ikke korrekt og fremgår heller ikke af CTs fremstilling, at De -

som jeg anførte i anmeldelsen - skulle have været funktionær i den Interna-

tionale Transportarbejderføderation. Derimod fremgår det af Tortzens

bind 1 og 2, at De som fællesrepræsentant i Antwerpen for sømændenes og

søfyrbødernes forbund arbejdede i nær forbindelse og overensstemmelse

med ITF, og at samarbejdet yderligere udbyggedes efter Deres ankomst til

England i 1940. Om ITF skriver CT (bd. 1 s. 683): »Som en socialdemokra-tisk internationale var I TF stærkt antikommunistisk og betragtede kom-

munisterne som en fare for de allieredes sikkerhed. Danske fyrbødere var

særligt i søgelyset«.2. Det er ikke forkert, at De var socialdemokrat i betydningen havde en

socialdemokratisk indstilling. Jvf. de foregående breve.

3. De hævder, at det er en mistolkning af CTs fremstilling, når jeg i an-

meldelsen skriver, at »det lykkedes at opnå sikkerhedspolitiets tilladelse til

at danne (DSDS)«, og at »(Børge Møllers) valg til forretningsfører var det

britiske sikkerhedspolitis betingelser for at tillade organisationen« Tortzen

skriver i bind 2 s. 206, »at Security Police havde et afgørende ord at skulle

have sagt, da den selvstændigeDSDS blev oprettet«, og bind 3. s. 533 f medkilde i protokollen fra det stiftende medlemsmøde: »Hvad Børge Møllers

egen stilling angik, så kunne han meddele, at I TF havde godkendt DSDS

og' pålagt ham at tage hvervet som forretningsfører. »Det var ikke mit per-

*[»Paa Tørn« udkom 1936-41 og var det officielle organ for Den Skandinaviske Sømandsklub

i USA, som i Søfolk og skibe bd. 1 s. 165 ff beskrives som syndikalistisk prægetl.

76

sonlige Ønske, men Politiet har vist sit 0rd at sige«, tilføjede han«. Det er

disse udsagn fra Tortzen og flere af samme indhold, jeg har refereret i an-

meldelsen. Hvis ordene på medlemsmødet er faldet som anført i protokol-len, er det svært at Se, at medlemmerne kunne få andet indtryk, end at BørgeMøller som forretningsfører var et ufravigeligt krav fra sikkerhedspolitiet.

4. Tortzen fortsætter sin beskrivelse af medlemsmødet: »(Børge) Møller

opfordrede til, at man valgte en restauratør som andenmand i Newcastle.

Han skulle ligesom han selv beklæde stillingen (...) så længe krigen varede.

Man kunne da få en fyrbøder som repræsentant i New York, hvor der snart

måtte oprettes en afdeling. På den måde ville alle tre kategorier af menigesøfarende være repræsenteret i ledelsen. Security Police havde henstillet, at

man traf en sådan ordning« Medlemmerne ville det imidlertid anderledes,og efter en lang debat, hvor (med CTs ord) »den bitre modsætning mellem

kommunister og socialdemokrater også kom op til overfladen«, valgte de

med stort flertal søfyrbøder Gorm Nielsen. Når man ved, at politiske kam-

pe i fagbevægelsen ofte udkæmpes under dække af organisatoriske argu-

menter, kan man ikke lade være at spørge, hvorfor den lille (traditionelt so-

cialdemokratiske) gruppe af sørestaurationspersonale skulle favoriseres påbekostning af den langt større kategori af fyrbødere, der så i en ubestemt

fremtid måske kunne få repræsentantposten på den anden side Atlanten,hvis den da blev oprettet? Var det alene faglige interesser eller også ITFs og

sikkerhedspolitiets ønske om at holde kommunisterne nede, der lå bag?Faktisk skrev jeg om Gorm Nielsen ikke andet, end at han var kommunist,og at De ikke ønskede ham valgt - ikke noget om årsagen hertil.

5. På et medlemsmøde 1. aug. 1943 blev det besluttet fremover at afholde

årlige valg af tillidSmænd og det ved urafstemning - hvilket ITF var megetutilfreds med. Som resultat af urafstemningen blev Gorm Nielsen afløst afbådsmand Arne M. Hansen, som CT iøvrigt intet oplyser om. Desværre

skuffer CT ved i bind 4 at behandle urafstemningerne temmelig kortfattet.

Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvor høj grad de politiske modsætninger le-vede videre i DSDS er altså stadig ubesvaret. De beskriver i Deres andetbrev uenighederne som begrænsede af omfang, og nok snarere båret afkværulanter end af egentlige kommunister. CT har valgt ikke at sætte

spørgsmålstegnved denne vurdering, og har ikke haft beretninger eller an-

det kildemateriale fra Deres modpart eller modparter. Jeg kan som anmel-

der kun opfordre til, at nogen tager fat der, hvor CT slipper, så DSDS' ud-

vikling kan blive analyseret til bunds, også for så vidt angår de sidste krigs-år. I anmeldelsen anførte jeg forskellige indicier, bl.a. citatet af styrmandGeisler, på, at ikke alt var så modsætningsningsfrit og samarbejdsprægetindenfor DSDS og blandt de menige danske søfolk i England i det hele ta-

get, som CTs fremstilling - ihvertfald i hovedsiden - lader forstå. Min kritik

af CT er altså, at der er bestemte spørgsmål, han ikke har stillet (trods det,at han i bind 1 lægger op til dem) og følgelig heller ikke undersøger. Som

anmelder er det min opgave at bore en tvivlens og kritikkens pegefinger ind

77

overalt, hvor der forekommer at være en øm plet på fremstillingen, argu-

mentationen og den logiske struktur.

6. Hvad angår krigstidens engelske hyre- og arbejdsvilkår havde det væ-

ret rigtigst at skrive, at de suverænt fastsattes af handelsministeriet (Boardof Trade) efter høring 'i redemes og søfolkenes fællesråd, National Mariti-

me Board. (Jvf. CT bd. 1 s. 318).

Med de bedste hilsner

Therkel Stræde

21.1.86

Kære hr. Therkel Stræde

Tak for Deres brev af 28.12.1985. Som afslutning fra min side på vores de-

bat vil jeg gerne sige følgende:ad 3. Det er vigtigt at forstå, at Security Police ikke forhandlede direkte

med den danske organisation i Newcastle og ikke gav os direktiver. Jeg vid-

ste ikke, hvem der var S.P.s repræsentant i Newcastle. Vore forbindelser giktil National Union of Seamen og I.T.F. eller til Danish Merchant Navy Re-

serve Pool og det var disse organisationer, som havde kontakt med SecurityPolice og sikrede sig politiets billigelse af deres dispositioner. Vi ansøgte ik-

ke S.P. om noget.ad 4. Min begrundelse for forslaget om en sørestauratør som kasserer

var, at restaurationsfolkenes kandidat, Svend Aage Rasmussen, var regn-

skabskyndig. Fra min side var der ikke andet motiv inde i billedet. Jeg ac-

cepterede senere en kommunist som redaktør af fagbladet »Kurer«, fordi

han var den bedst egende. Via I.T.F. godkendte Security Police strukturen

og de valgte. Enhver nyvalgt tillidsmand i England skulle godkendes af S.P.- Jeg kan billige hr. Tortzens karakteristik af mødet: »den bitre modsætningmellem kommunister og socialdemokrater kom også op til overfladen«Men netop kun lige til overfladen. Der var ikke tale om organiserede grup-

per. Først og fremmest arbejdede vi alle sammen for det ene mål: Danmarks

frihed. Det har altid stået for mig som en overraskelse, men samtidig som et

udtryk for søfolks realitetssans, at de danske søfarende i England begrave-de gammelt nag og forenedes i en samlet indsats. Dette til trods for, at de

følte sig som samfundets stedbørn, der ikke skyldte deres land og deres kon-

ge særligtmeget, jfr. hr. Tortzens fremstillingi bind 1. Stridigheder, som De

savner redegørelse for i »Søfolk og skibe«,eksisterer kun på et efterrationa-

liseringsplan.ad 5. Som det fremgår af ovenstående, er det min opfattelse, at de politi-

ske modsætninger ikke levede videre. Newcastletiden var en helt ekstraordi-

nær situation. Yderligere forskning vil ikke føre til noget andet resultat.

Styrmand Geisler tænker på de disciplinære forhold på skibene (og drager

78

mig til ansvar for noget, som det dog snarere var hans kolleger, der skulle

tage var på). Han taler ikke om politiske modsætninger.

Med venlig hilsen

Børge Møller

V1

3. april 1986

Forfatterens kommentarer:

Om de tre hovedpunkter i debatten mellem aktøren og anmelderen kan følgende bemærkes:A. Sikkerhedspolitiets rolle. Forskellen i Børge Møllers og Therkel Strædes opfattelse ligger

kun i deres forskellige udgangspunkt: Børge Møller er den forhenværende aktør, som denganghelt og holdent accepterede vilkårene i det krigsførende England. Vilkårene for danske, som i

modsætning til nordmænd, hollændere, ja, alle andre, ikke havde nogetsomhelst »at handle

med« (bortset fra hver enkelt mands indsats). På den baggrund var Sikkerhedspolitiets indfly-delse særdeles rimelig og let at affinde sig med. Anmelderen lægger mere vægt på den ekstraor-

dinære situation, hvor danske fagforeningsfolk i princippet var underlagt en politimyndighedsforgodtbeñndende.

B. De politiske modsætninger. Børge Møller oplevede den stemning af solidaritet og alt-er-

muligt, som herskede under krigen, ikke mindst i England. Jeg tror dog, at han i sit billede afforholdene ikke tager hensyn til perioden før Sovjets indtræden i krigen den 22. juni 1941 (oghan tænker heller ikke på tiden efter maj 1945). Det stiftende medlemsmøde fandt sted den 14.

maj 1941. Det fremgår af referatet, at Børge Møller havde flere vigtige argumenter af fagfore-ningsmæssig karakter for, at man valgte en restauratør i Newcastle (jvf. Børge Møllers brev af18. nov. 1984 afsn. 4) og en fyrbøder i New York (i en meget vanskelig stilling over for DenSkandinaviske Sømandsklub). Han argumenterede ikke partipolitisk, og en kommunist i NewYork var givetvis heller ikke I.T.F.s, det engelske Sikkerhedspolitis (eller B.M.s egen) livret.Der deltog 58 i mødet, af dem øjensynligt 9 restaurationsfolk. 40 stemte på kommunistenGorm Nielsen; det har været matroser og fyrbødere. De havde formentlig fagpolitiske motiver,omend partipolitik selvfølgelig ikke kan udelukkes. De bitre modsætninger, som korn op til

overfladen, blev kun direkte udtrykt en gang, nemlig af Gorm Nielsen, som sagde: »Det var

socialdemokraterne. som spillede magten over til Hitler ved at kaste deres stemmer paa Hin-

denburg, som tog Hitler op«. Therkel Stræde har historikerens kontinuitetsforestilling i blo-

det, og det er naturligt for ham at søge en sammenhæng til førkrigstidens og efterkrigstidenspolitiske modsætninger. Det kan også nok være berettiget, når det gælder forhold, som lå før22. juni 41.

C. Forfatterens afhængighed af Børge Møller. Dette forhold er det naturligvis svært for migat tage stilling til. Jeg kan kun sige, at jeg dog har benyttet et betydeligt materiale, som ikkestammer fra Børge Møller: Mødereferater, diverse iagttageres vurderinger, det meste af l4-da-

ges bladet »Kurer«. Men jeg læggeri mange forhold vægt påMøllers stilling som aktør. Hertil

kommer, at jeg foreløbig ikke har magtet at føre historien om Newcastle længere frem end til

sommeren 1943. Først efter fremstilling af de sidste par år kan den endelige vurdering gives, og

jeg vil prøve i endnu højere grad end hidtil at gøre mig klan, at der er et afhængighedsproblem.

Christian Tortzen

79

BERETNINGER

Generalforsamling i SFAH den 14. februar 1986

Forsainlingen valgte Niels Senius Clausen til dirigent og Hannah Lindén til

referent. Herefter aflagde selskabets formand Henning Grelle bestyrelsensberetning for året 1985.

Formandens beretning: Bestyrelsen afholdt her i januar måned det årligefællesmøde med medlemmerne af redaktionerne og de forskellige udvalg.Her diskuterede man bl.a. den aktuelle forskningssituation og arbejderhi-storieskrivning 0g SFAH's virksomhed i forhold til dette. Man kan desvær-

re konstatere, at der er en dalende interesse for at beskæftige sig med arbej-derbevægelsen blandt de studerende på universiteterne landet over. Denne

mærkbare nedgang opvejes lidt af den voksende interesse for arbejderhisto-rieskrivning mere generelt. Man kan konstatere en fortsat større interesse

herfor i arbejderbevægelsen og i lokalsamfundene.

Med beklagelse måtte det konstateres, at SFAH medlemsmæssigt har

haft en tilbagegang. Fra 1982-85 har medlemstabet været på 9% - SFAH

har nu ca. 650 medlemmer, hertil skal lægges 100 abbonnementer på årbo-

gen og ca. 60 påArbejderhistorie. Man forventede dog at komme op på 700

efter en rykning. Geografisk er tabet pænt fordelt, og det er først og frem-

mest en nedgang i de personlige medlemmer. At konkludere der skulle være

en sammenhæng mellem de studerendes dalende interesse og nedgangen i

medlemstallet er nok for enkel en konklusion. Det er vigtigt at analysere,hvorfor vi mister medlemmer på et tidspunkt, hvor interessen for arbejder-historie vokser i bredere kredse.

Vi må erkende, at vi ikke har været gode nok til at sælge vores budskab i

det forgangne år. 85-brochuren kom ikke langt nok ud, og den havde den

uheldige egenskab, at den agiterede for medlemskab samt for en nyudgivel-se. Sidstnævntes pris blev ændret drastisk, hvorved brochuren næsten med

det samme var forældet. Endvidere er lokalhistorie-pjecen »Kend din histo-

rie« blevet forsinket og først kommet dags dato. Ud over pjecens konkrete

formål skulle den også bidrage til at skabe øget interesse om SFAH.

Trods medlemstabet har selskabets økonomi aldrig været bedre - det

skyldes, at vi har været heldige (dygtige) til at få tilskud og til at sælgebøger.I november 1985 udgav vi Jens Engberg's bog »Den Internationale Arbej-derforening«, som blev præsenteret ved en reception på ABA -

og først op-

lag på 700 stk. er udsolgt. Bogen kostede kun 95 kr. som følge af tilskud fra

LO og SHF. Salget af de øvrige udgivelser går dog ikke så godt- mange af

dem er for »gamle«,der sælges dog lidt ved de årlige udsalg.Hvad angår nyudgivelser er følgende på vej: Steen Bille Larsen: Mod

80

strømmen - som omhandler de kommunistiske oppositionsgrupper i 30”er-

nes Danmark. Endvidere ligger der et manuskript om den tidligere arbej-derbevægelses historie frem til ca. 1880 af Niels Finn Christiansen - den en-

delige beslutning om udgivelse af denne er endnu ikke taget. Hertil må næv-

nes at flere manuskripter ligger til vurdering.Hvad temaet for årbog 86 bliver er endnu ikke fastlagt, hvorimod temaet

for årbog 87 bliver: Arbejderbevægelsen og skolen.

Bestyrelsen har endvidere behandlet projektet om arbejderbevægelsenshistorie ca. 1870-1980, som en nedsat arbejdsgruppe har lavet et oplæg om.

Principielt er alle i bestyrelsen for at dette projekt gennemføres, men der er

forskellige ønsker om indholdet, hvilket har resulteret i at projektet har lig-get stille indtil fællesmødet her ijanuar, hvor man nu er blevet enige om at

arbejde videre med projektet snarest.

Selskabets seminar i 85 blev både fagligt og socialt vellykket. Emnet var

arbejdererindringer og arbejderhistorie og havde 60 deltagere. Der er udgi-vet en rapport fra seminaret med gengivelse af oplæg og foredrag, som er

blevet udsendt til deltagerne.SFAH har ikke afholdt mødeaftener i 85 - det er beklageligt, men en så-

dan aktivitet er uhyre arbejdskrævende. Men der er nu nedsat et udvalg, der

skal komme med forslag og arbejde med disse.

Det i 85 planlagte nordiske seminar på Island, der blev aflyst p.g.a. mang-

lende økonomiske støtte bliver gennemført den 22.-26. juni i år.

SFAH deltog i den årlige ITH-konference med 4 deltagere. Temaet for

86-konferencen bliver: 1. Arbejdermigration og arbejderbevægelse som hi-

storisk problem og 2. forskning i folkefrontsregeringer i Spanien, Frankrigog Chile i 30,erne.

Formanden sluttede sin beretning med at understrege, at den kommende

bestyrelse skal arbejde på at vende medlemsudviklingen til fremgang. Der

er problemer med at drive et selskab, der først og fremmest publicerer og

lægger vægt på grundforskning og formidling af denne. Der er ingen tvivl

om, at denne grundforskning kan formidles bedre og mere forståeligt, såman tiltrækker fiere - de brede kredse hvor interessen for arbejderhistoriefindes. SFAH har en forpligtelse til at udbrede litteratur om arbejderbevæ-gelsen, der kan bruges i store kredse: i HF og gymnasiet - i fagbevægelsen -

på tekniske skoler og på arbejderhøjskoler mm. Vi må sælge budskabet -

støtte grundforskning og formidling af denne. Dette kræver en mere aktiv

indsats fra alle, hvis vi skal undgå,at for mange falder fra i de kommende

år. Den efterfølgende diskussion af formandens beretning beskæftigede sigisær med selskabets økonomi og medlemstal- om hvordan man tilgodeserde nye interessegrupper i fremtiden - skal SFAH satse på grundforskning,og skal vi fortsat havde to publikationer der beskæftiger sig med grund-forskning. Hvad angik årbog 86 oplystes det at temaet ville blive: Arbejder-bevægelsen og udviklingstrategier (arbejdstitel).

Formandens beretning blev herefter enstemmigt vedtaget.Selskabets regnskab for 1985.' Kasserer Erik Strange Petersen gennemgik

81›

regnskabet og fortalte at for første gang kunne den likvide beholdning beta-

le det nye års første kvartals regninger. Det fine regnskab skyldes Engbergsbog, p.g.a. tilskuddene gav salget et pænt overskud.

Regnskabet blev herefter godkendt enstemmigt.Fastsættelse af kontingent: Bestyrelsens forslag om uændret kontingent -

175 kr. - blev enstemmigt vedtaget.Indkomne forslag: Niels Ole Højstrup Jensen og Gerd Callesen havde

indsendt et forslag til resolution, hvor generalforsamlingen pålægger besty-relsen at arbejde for at man i SFAH's regi udgiver en generel indføring i dendanske arbejderbevægelseshistorie. Forslagsstillerne mente, at det falden-de antal studerende samt det nedadgåendemedlemstal bevirker, at vi måfinde nye målgrupperog publicere en generel indføring i arbejderbevægel-sens historie. Bestyrelsen tilsluttede sig det principielle i resolutionen ogkom med ændringsforslag til samme. Diskussionen mundede ud i at resolu-

tionen blev vedtaget med bestyrelsens ændringer. Resolutionen lyder:Generalforsamlingen pålæggerbestyrelsen at arbejde for, at der i SFAH*s

regi udsendes en generel indføring i den danske arbejderbevægelseshistorie.

Bogen skal primært henvende sig til deltagere i Los tillidsmandskurser ogtilsvarende. Bogen skal være en indføring i hele den danske arbejderbevæ-gelses historie og integrere resultaterne af de mange nye forskningsområ-der, som de seneste ca. 15 år har opvist.

Fra Niels Rosendal var der forslag om at emnet for selskabets seminar

blev - 30-året for 1956, samt forslag om at selskabet afholdt offentlige mø-der med foredrag. Man skulle få udenlandske foredragsholdere til landet,da det er vigtigt at det internationale aspekt kommer frem. Bestyrelsen sva-

rede, at man allerede havde 4-5 forslag til dette års seminar, men at det nye

forslag selvfølgeligville komme med i puljen, når beslutningen skulle tages.Hvad det andet forslag angik mente bestyrelsen ikke at offentlige møder i

traditionel forstand var det bedste. Man mener, at det er vigtigere at satse

på, at vi tager ud og ser på de ting som vi beskæftiger os med f.eks. fællesar-

rangement med Arbejdermuseet: SiD - arbejdsmandens historie; Brede -

HK's erindrings indsamling m.m.

Diskussionen endte med at forslagene nu indgår på linje med de øvrigeforslag som bestyrelsen arbejder med.

Valg til bestyrelse: Følgende ni blev opstillet: Henning Grelle, Erik Stran-

ge Petersen, Karen Jansson, Annette Eklund Hansen, Steen Bille Larsen,Therkel Stræde, Keld D. Larsen, Peter Thorning og Margaret Nielsen. De

syv førstnævte blev indvalgt til bestyrelsen mens de to derpå følgende er

suppleanter.'

Valg af revisorer: Arne Larsen genopstillede ikke, så forsamlingen gen-

valgte Karen Pedersen og nyvalgte Tue Magnussen. Som revisorsupplean-ter valgtes Thomas Verner Hansen og Hannah Lindén.

Eventuelt: Da ingen ønskede at fremføre noget under dette punkt afslut-tede dirigenten hermed generalforsamlingen, og formanden takkede for fint

fremmøde. . Hannah Lindén

82

ANMELDELSER

. Sv. Aage Andersen: Salt og brød gør kinden rød. Arbejderliv i Århus 1870-1940.

Udgivet af Århus byhistoriske udvalg, Universitetsforlaget i Århus 1985, 227 5., kr.

145,15

Bogen er en forkortet og bearbejdet udgave af Sv. Aage Andersens licentiatafhand-

ling ved Institut f. Litteraturhistorie på Århus Universitet (1982). Undersøgelsens

nøglebegreb er begrebet arbejderkultur, hvorved forstås »arbejderklassens samlede

livsmønster og erfaringsverden«(s. 201). Arbejderorganisationernes og arbejderbe-vægelsens historiske udvikling viger her pladsen for en analyse af hverdagslivet, som

det levedes i Århus i perioden 1870-1940, dog med tyngdepunkt i årene 1870-1914

(selve industrialiseringsfasen). Arbejderkultur er skildret nedenfra, altså fra den

anonyme arbejders synsvinkel. Kildematerialet til undersøgelsen har været: a) tryk-te arbejdererindringer (fra bøger til korte skitser), b) utrykte arbejdererindringer(121 stk. indsamlet af Nationalmuseet i årene 1951 ff.), c) interviews med ældre ar-

bejdere (35 stk. foretaget af forfatteren selv 1980-81), d) kvantitativt kildemateriale

(kommunale folketællinger m.m.), e) diverse kildetyper (festskrifter, fotografier,skønlitterære værker m.m.). Forfatteren har især trukket på kildegruppe a) og b) og

er sig de kildemæsige problemer ved anvendelsen af sådanne »retrospektivt anlagteberetninger« (s. 10) bevidst, ligesom han også gennem hele bogen tager forbehold

for den skævhed, der fremkommer i analysen i og med, at det fortrinsvis er arbejderemed »en vis succes i livet«, der har produceret livserindringer - andre har tiet. Aspek-ter af arbejderkulturen er derfor blevet underbelyst, også fordi de var tabuemner

(seksuallivet) eller blev anset for uinteressante (kvindernes arbejde i hjemmet). Læ-seren stifter i øvrigt gennem hele bogen i udpræget grad bekendtskab med disse erin-

dringer ved fyldige citatudsnit, som på bedste måde illustrerer analysens konklusio-

ner og bibringer læseren en fornemmelse af at være nær de mennesker, der er bogenshovedpersoner.

Sv. Aage Andersens hovedkonklusion må nok siges at være, at arbejderklassens»kultur kun i en vis udstrækning udgør en selvstændig særkultur (arbejderkultur),men i høj grad også må anses som udformet i samspil med andre samfundsmæssigekulturformer« (s. 201), hvorfra mange træk indgår i arbejderkulturen. Der tænkes

her på førindustriel håndværkerkultur, bonde- og almuekultur og borgerlig kultur.

Arbejderkulturen opfatter Sv. Aage Andersen ikke som en uforanderlig størrelse i

den behandlede periode - der er tale om delkulturer (fagarbejder-, arbejdsmands- og

arbejderkvindekultur og om kultur i konstant udvikling. Denne deles op i 3 faser: l)Udstødthedsperioden ca. 1870-94 (hvor arbejderne var og følte sig som »en ringeag-tet pariakaste uden for samfundet« (s. 195) med et liv fyldt af resignation og dagligeksistenskamp) 2) Politiserings- og bevidstgørelsesperiodenca. 1895-1919 (hvor ar-

bejderne begyndte at kæmpe for forbedringer og samfundsindflydelse samt overta-

ge elementer fra borgerlig livsstil). 3) Integrationsperioden ca. 1919-40 (hvor Speci-

83

fikke arbejderkulturtræk i stadig højere grad udviskes, og hvor arbejderkulturenmere og mere går op i den samfundsmæssige helhedskultur, hvad der så end forstås

herved!).Disse overordnede konklusioner når Sv. Aage Andersen frem til gennem en ana-

lyse, opdelt på 7 kapitler: En arbejderklasse bliver til, arbejdsliv, arbejderkvartererog boligforhold, familie- og hjemmeliv, fritidsliv, arbejderens livscyklus, arbejder-kultur i Århus (kapiteloverskrifter). Det billede, der tegnes af de århusianske arbej-deres livsmønster og erfaringsverden, forekommer mig i al væsentlighed at væredækkende og velfunderet og til og med serveret i et sprog, der gør læsningen til en

lyst og bogen udbytterig for mange andre end »de få indviede«. Det er ikke her mu-

ligt at komme ind på detaljer, men et par (ret tilfældige) forhold skal dog nævnes: a)det traditionelle billede af arbejderkulturen som præget af fællesskabsfølelse og gen-sidig hjælpsomheddokumenters, men modificeres samtidig: forholdet mellem fag-lærte-ufaglærte,mandlige-kvindelige arbejdere, svende- lærlingeog de normfølgen-de-ikke normfølgende arbejdere var langtfra altid solidarisk. b) den borgerlige kul-

turs betydning for arbejderkulturen udredes. Den var dels noget efterstræbelsesvær-

digt, men samtidig noget, man var i opposition til.

Man savner den redegørelse for forskningssituationen, som ved udgivelsen af li-

centiatafhandlingen er gledet ud, og ligeledes nogle betragtninger over, i hvor højgrad den århusianske arbejderklasse var repræsentativ for danske forhold i almin-

delighed. Ærgerligt er det, at der i bogen ikke findes et Stikordsregister og en littera-

turliste.

Samlet må man sige, at vi her præsenteres for et stykke solidt forskningsarbejdepå en sådan måde, at mange vil kunne have glæde heraf, ikke mindst på de gymnasi-ale uddannelser, hvor interessen for bogens emne traditionelt er stor.

Svend Erik Schmidt

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: Årsskrift 1985. ABA, København 1986,48 s., kan rekvireres fra ABA, Rejsbygade l, 1759 V mod indsendelse af 6. kr. i fri-

mærker

Det er anden gang, ABA udgiver sit årsskrift, der tilgår en bred kreds af kulturpoli-tisk interesserede i arbejderbevægelsen.Årsskriftet synes allerede at have fundet sin

form som et godt eksempel på videnskabelig formidling og med en tiltalende layout.I anledning af 50-året for den spanske borgerkrigs udbrud er omslaget prydet af en

udtryksmæssigt stærk plakat- en forsmag på ABA,s og Arbejdermuseets udstillingaf spanske revolutionsplakater i dette efterår. Endvidere bringes en nyttig bibliogra-fi over dansksproget litteratur om den spanske borgerkrig ved Hannah Lindén.

ABAs daglige leder Børge Pedersen beretter muntert om arbejdet i en studiekreds

»bestående af 10-12 afgåede 'forbundspampere'«,der arbejder med at skrive erin-

dringer og har sat sig det formål at få det at fortælle erindringer til at brede sig i

pensionist- og efterlønsklubberne.

Arbejderbevægelsensinternationale majdag fejredes første gang for netop 100 årsiden. Hovedkravet var 8 timers arbejdsdag. I Chicago blev demonstrationsmødet

.påHaymarket den 4. maj 1886 overfaldet af bevæbnet politi, der skød påmængden.Der blev også kastet dynamitbomber - man ved ikke af hvem. Men 7 revolutionære

arbejdere blev fængslet og de fire af dem hængt efter en helt skandaløs proces. Såvel

indenrigs- som udenrigspolitisk er USAs historie badet i blod. De 7 var anarkistereller betragtedes ihvertfald som sådanne, og det stillede det danske Socialdemokrati

84

i et dilemma. I en artikel med titlen Mellem klassesolidaritet og politisk kritik: S0-

CIAL-DEMOKRA TEN 0g mordene i Chicago 1886-87 undersøger Gerd Callesen

avisens reaktion: på den ene side var behandlingen af de 7 et hårrejsendeeksempelpå kapitalistisk klassejustits, som måtte fordømmes, på den anden side var det vig-tigt for det unge Socialdemokrati at forebygge enhver mistanke om, at partiet sym-

patiserede med ikke- parlamentariske eller det, man i dag kalder terroristiske mid-

ler. Gerd Callesens referat af »Social-Demokratens« artikler om sagen og om arbej-derbevægelsen i USA er ret kortfattet og skematisk, og fremstillingen præges af ani-

mositet mod anarkisterne.

Eva Christiansen skriver engageret om sin bedstefars, den kommunistiske parti-formand og senere socialdemokratiske udenrigsminister u.p. Ernst Christiansens

(1891-1974) arkiv, som nu er afleveret til ABA. Det er især efterkrigstiden, der bely-ses ved arkivet, herunder Ernst Christiansens mærkesager udenrigspolitikken, FN

og Danmarks Radio.

Henning Grelle gør rede for et spændende fund i fhv. minister C. N. Hauges

(1870-1940) arkiv, som også er tilgåetABA: ministermødeprotokollen for det første

socialdemokratiske ministerium i Danmark 1924-26, som Hauge førte (omend der

ikke synes at have været tale om nogen formel udpegelse af referent). Man har hidtil

måttet klare sig med landbrugsminister Kr. Bordings dagbøger (udgivet 1976). Ved

smagsprøver viser Henning Grelle, at Hauges referater er en enestående kilde, som

forhåbentlig - det nævnes ikke - er under udgivelse.Max Harvøe, ABAs bestyrelsesformand, indleder årsskriftet med en Provokation

- en personligt præget opfordring til at deltage aktivt i arbejderbevægelsen og den

kulturpolitiske kamp. Afsluttende i skriftet bringes fortegnelser over faglige og poli-tiske jubilæumsskrifter 1984-85 og over afleveringer til ABA i 1985, herunder speci-aler og andre utrykte afhandlinger. Fra Københavns Bymuseum har man fået hele

65 gamle fagforeningsfaner til den efterhånden store samling. F ortegnelserne er ud-

arbejdet af Hannah Lindén, Henning Grelle og Karen Pedersen.

Børge Pedersens beretning om virksomheden 1985 vidner om en dynamisk udvik-

ling med mange nye initiativer og tiltrængt forbedring af de fysiske rammer i arki-

vet. Af beretningen fremgår, at ABA har besluttet at gøre årskriftet til en fast tilba-

gevendende begivenhed. Det kan man kun glæde sig over.

Therkel Stræde

Erik Bartram Jensen (red.): Vi er også historie - 6 arbejdere fortæller, AOF Viborg1985, 135 s., kr. 80.

Vi er også historie - 6 arbejdere fortæller, består af erindringer fortalt af ældre arbej-dere i Viborg. Bogen er et resultat af et »grav, hvor du står« projekt, startet på initia-

tiv af AOF i Viborg i 1983. Den endelige redigering er foretaget af Erik Bartram

Jensen.

De 6 arbejdere, 3 mænd og 3 kvinder, er født mellem 1891 og 1916, hvilket bety-der at interviewene dækker en periode på henved 100 år.

Alle fortæller om deres barndom, men ellers giver beretningerne et varieret billede

af, hvorledes arbejdernes liv i Viborg formede sig. Fortællernes arbejdsliv afspejlerligeledes provinsbyens brede sammensætning af erhverv fra maskinarbejderen og

arbejdsmanden, plejeren på statshospitalet til kvindernes arbejdspladser på tobaks-

fabrikken, æggepakkeriet, som syerske eller ved rengøring.Interviewene giver dertil et godt indblik i arbejderfamiliens daglige tilværelse gen-

85

nem de sidste tre generationer. Her fremgår det bl.a., hvorledes de forbedrede leve-

vilkår kommer børnene tilgode.Men ændringerne kommer ikke af sig selv. Flere fortæller om de vanskeligheder,

der var med at få gennemført selv mindre forbedringer på arbejdspladserne. Situa-

tionen krævede ofte både snuhed og taktiske manøvre. Til gengæld udartede kon-

flikterne sig praktisk taget ikke til egentlige strejker.Interviewene og redigeringen er udførtmed nænsom hånd, i nogle tilfælde for

nænsomt, idet visse sætninger og sammenhænge nærmest bliver uforståelige.Selv

om man som historiker er glad for at modtage kilderne på første hånd, er det et pro-

blem, når erindringerne gengives som direkte båndudskrifter. Talesprog lader sigvanskeligt gengive på tryk uden en omskrivning til skriftsprog. Når dette gøres for-

svarligt, taber kilden ikke i værdi, til gengæld bliver teksten mere læsevenlig.Der er visse passager i bogen, hvor læseligheden er temmelig forringet, og det er

synd, både for de mennesker, der fortæller, og for de, der skal læse bogen. Navnligda den vel er tænkt til en bred læserskare af historisk interesserede. Derudover me-

ner jeg, at erindringssamlingen fint vil kunne bruges i undervisningssammenhænge.

Anvendeligheden styrkes her af en detaljeret indholdsfortegnelse, der gør det muligtat udvælge temaer, som barndom, ungdom, arbejdsliv o.s.v. Alt i alt er »Vi er ogsåhistorie« et fint bidrag til belysning af arbejderklassens hverdagshistorie.

Anette Eklund Hansen

Johannes M. Becker (11g.): Das französisehe Experiment. Linksregierung in Frank-

reich 1981 bis 1985. Mitarbeit: Frank Deppe und Lothar Peter, Dietz, Bonn 1985,256 5., 16.80 DM.

Lothar Peter: Zwischen Reformpolitik und Krise - Gewerkschaften in Frankreich

1980 bis 1985, Institut für Marxistisehe Studien und Forschungen, Frankfurt/ Main

1985, 139 s.

Selvom de to vesttyske bøger om den franske venstre-regering og arbejderbevægel-sen kom i 1985, altså inden venstrepartiernes nederlag ved valget i marts 1986, fun-

gerer de udmærket som en første status over venstre-regeringens og arbejderbevæ-

gelsens indsats i perioden 1981 til 1985.

De supplerer og overlapper hinanden i den forstand, at Lothar Peters bidrag om

fagbevægelsen i Beckers antologi er identisk med flere kapitler i hans bog om fagbe-vægelsen mellem 1981 og 1985.

I Beckers bog kommer man vidt omkring. Han står sammen med Lothar Peter for

hovedparten af artiklerne, der er bemærkelsesværdige ved stor politisk åbenhed og

total mangel på sekterisme eller bagklogskab overfor et politisk eksperiment, som

blev gennemført under vanskelige betingelser, ikke mindst hvad angår den interna-

tionale baggrund.Det er vesttyske socialdemokrater og kommunister, der står bag bogen, og social-

demokrater og kommunister fra både Frankrig og Vesttyskland deltager også i en

afsluttende »rundbords-samtale« om venstre-regeringen som model for en alternativ

politik. Overvejelserne her og de øvrige bidrag i bogen i det hele taget burde være

pligtlæsning for deltagerne i de danske diskussioner om et arbejderflertal, dets mu-

ligheder og opgaver.

Bogens nytte udvides yderligere af en dokumentsamling i slutningen af bogen, der

tematisk knytter an til de enkelte kapitler.

86

Lothar Peter tager sig i Beckers bog af afsnittene om fagbevægelsen og den øko-

nomiske politik. Disse afsnit går som nævnt igen i hans egen bog.I kapitlet »Mellem reformpolitik og kapitalistisk modernisering« refererer Lothar

Peter i høj grad kommunisternes og den faglige landsorganisation CGTs, kritik af

regeringens økonomiske politik. Peter understreger de internationale konjunktur-ers betydning og fremhæver, at venstre-regeringens ekspansive økonomiske politikfra 1981 bl.a. byggede på forventninger om et beskedent internationalt opsving, der

udeblev. Men han bebrejder også stærkt regeringen, at den overfor vanskeligheder-ne med øget udenlandsk gældsætning og handels- og betalingsbalance-problemerførst og fremmest giver dens egen økonomiske politik skylden. En del af problemer-ne var politisk bestemt, ikke mindst grundet i arbejdsgivernes manglende investerin-

ger. Hans dom over den »realistiske« økonomiske politik, der er fulgt siden 1982, er

derfor hård, og Peter mener, at den lettest kan sammenfattes som traditionel borger-

lig nedskæringspolitik.I et langt afsnit om venstre-regeringens indenrigspolitik lykkes det Johannes Be-

cker at give en mere nuanceret vurdering af det franske arbejderflertals indsats, bl.a.

ved en gennemgang af den vidtrækkende reformpolitik, der er gennemført.Her kan

nævnes det sociale område med gennemførelsen af en vigtig pensionsreform, ar-

bejdstidsforkortelse og ekstra ferie med fuld lønkompensation samt en ny arbejds-

markeds-lovgivning, der i vid udstrækning imødekommer arbejderbevægelsenskrav. Men det lykkes ikke Becker at forklare regeringens stadig svagere politiskeopbakning mellem 1981 og 1985. Han henviser kort til den økonomiske politik efter

1982, der på mange måder rammer venstrepartiernes og især kommunisternes egne

kernevælgere. Men disse aspekter fortjener yderligere analyser, for også her er situa-

tionen mere nuanceret. Trods nedskæringspolitikkenvedblev f .eks. de lavest lønne-

de at nyde godt af regeringens politik, men undersøgelser af vælgeradfærd viser, at

de alligevel undlod at støtte den. Ikke nødvendigvis ved at stemme på højre, men

oftest ved ikke at stemme.

Becker kommer også ind på de stigende vanskeligheder mellem socialister og

kommunister, og henviser bl.a. til diskussionerne mellem de to partier om udenrigs-og Sikkerhedspolitikken. Becker bruger debatten om opstilling af nye amerikanske

krydsermisiler i Europa som udgangspunkt. Præsident Mitterrand og hovedpartenaf socialistpartiet støttede opstillingen ud fra en samlet vurdering af det atomare

styrkeforhold i Europa, mens PCF gik imod.

Det lykkes her Becker at redegøre for de franske socialisters udenrigspolitik og

især for baggrunden for den. I andre afsnit sætter han denne udenrigspolitik, som

gav anledning til undren blandt f.eks. vesttyske og britiske socialdemokrater, ind i

en fransk socialistisk efterkrigstradition, ligesom han ser den i sammenhæng med

det ideologiske og politiske klima i Frankrig i halvfjerdserne.Lothar Peters bog, Zwischen Reformpolitik und Krise - Gewerkschaften in

Frankreich 1980 bis 1985, er ikke alene en god introduktion til de faglige forhold og

problemstillinger i perioden. Ud over en gennemgang og analyse af de faglige lands-

organisationers holdning til regeringens politik, deres optræden i en for dem uvant

situation, nemlig overfor en regering udgået af arbejderbevægelsenspartier, og de-

res indbyrdes forhold, giver Lothar Peter også en udmærket gennemgang af de en-

kelte organisationers faglige strategier og deres interne udvikling.Spændende er især hans analyse af CFDT, ikke mindst fordi Lothar Peter formår

at trække linierne tilbage til proudhonistiske traditioner i fransk arbejderbevægelse.

Han er stærkt kritisk overfor CFDTs på én gang meget klare afvisning af politisk

87

engagement og CFDTs samtidige forsøg på at spille en politisk rolle. Peter viser, at

CFDT netop i de seneste år har forsøgt at definere sig som et alternativ til det eksi-

sterende venstre. »La deuxiême Gauche«, Det andet venstre, hedder netop en af de

nyere bøger om CFDT. Fra kravet i begyndelsen af halvfjerdserne om selvforvalt-

ning (autogestion) har CFDT i takt med forværringenaf krisen gradvis knyttet an tilbløde vækstteorier, accept af stram økonomisk politik og ideer om fagbevægelsensom socialt idekatalog i højere grad end klassisk kamporganisation. Som Peter ud-

trykker det: CFDT har i de seneste år stået mellem »forandringspatos« med ud-

gangspunkt i bevægelsernes aktivitet på den ene side og en defensiv pragmatisme påden andent Resultatet har været rivende tilbagegang siden 1981, i de første år i takt

med CGTs tilbagegang, i de seneste to år langt alvorligere.Et større afsnit er helliget »arbejderklassensomstrukturering« og »arbejderbevæ-

gelsens krise««,hvor Peter i høj grad forklarer den tilsyneladende krise for fagbevæ-gelsen med de problemer, arbejdsløsheden og de store omstruktureringer af indu-

strien og dermed også arbejderklassen, giver. Dette afsnit er centralt for forståelsen

af fransk arbejderbevægelses udvikling i de seneste år, og alene det gør Lothar Pe-

ters bog til et vigtigt bidrag til studiet af fransk arbejderbevægelsesnyeste udvikling.

Michael Seidelin Hansen

Nils Beyer: Den unge Hjalmar Branting, Norstedt, Stockholm 1985, 223 s., skr ca.

150:-

Nils-Olof Franzén: Hjalmar Branting och hans tid. En biografi, Bonnier, Stock-

holm 1985, 375 s., skr ca. 175:-

1928/ 29, tre-fyra år efter Hjalmar Brantings död, utgav Zeth Höglund sin hel-

täckande levnadsskildring i två delar (på tillsammans drygt 1100 sidor), och 1975

utkom till 50- årsjubileet av Brantings bortgång en uppsatssamling med bidrag till

»Bilden av Branting« (red. Jan Lindhagen). Jubileumsåret 1985 (125 år efter Bran-

tings födelse och 60 efter hans död) har begåvatsmed två biografiska verk om Bran-

ting: Nils-Olof Franzéns helhetsbiografi på drygt 350 sidor text och Niels Beyers del-

biografi som behandlar åren fram till 1886, når Branting genom redaktörskapet för

»Social-Demokraten« tar ett viktigt steg på vägen till sin ledande position inom den

socialdemokratiska rörelsen. Det år den generande magra »bilden av Branting« på

biografiområdet.Naturligtvis finns det en mängd olika bidrag till Brantings biografii jubileums- och minnesartiklar, memoarer, biografiska samt inte minst i de veten-

skapliga bearbetningar som behandlar svensk politik och arbetarrörelse samt

aspekter av den internationelle politiken (främst den socialistiska internationalen

och NF) från 1880- till 1920-talen. Men det som fortfarande saknas är en bred och

rejäl sammanfattning av dessa spridda bidrag och forskningsresultat samt en omfat-

tande biografisk framställning, ett försök till en helhetsbild som utgår ifrån det dia-

lektiska förhållandet mellan personligheten och den omgivande historisk-konkreta

verkligheten. Det är mycket förvånande och på något sätt oförklarligt att det inte

finns en Brantingforskning och mer biografiskt interesse för Branting hår i Sverige -

och det står i orimlig kontrast till den enastående betydelse som Hjalmar Brantingändå har haft för svensk arbetarrörelse och samhällsutveckling. Man kan lägga till

denna mörka bild att det inte finns någon egentlig Brantingbibliograñ och att den

bibliografiska sammanställning över Brantings produktion som Höglund har publi-cerat (i Brantings »Tal och skrifter« XI) med anspråk på att omfatta »allt väsentligtav hans produktion« är mer än ofullständig och bristfällig. Bortsett från det värde-

88

fulla urvalet av Brantings »tal och skrifter« (11 band, utgivna av Höglund) och ett

fåtal begränsade dokumentationer föreliggerdessutom inga källutgåvor (framförallt Brantings brevsamling skulle utgöra en rik källa). Och till råga på allt så är Bran-

tings arkiv på Arbetarrörelsens arkiv i Stockholm inte helt ordnat än (i förbigåendesagt en uppgift som jag bl.a. försöker att slutföra).

Beyer och Franzén har skrivit två mycket läsbara böcker som är goda journalisti-ska produkter - det är alltså inte fråga om vetenskapliga arbeten. De är även illustre-

rade på ett mycket tilltalande sätt. Förtjänstfullt finns korta källhänvisningar och

litteraturförteckningar samt personregister. Beyer anger som ett mål att slå hål på»de helgonlegender och söndagsskoleberåttelser« som dominerar i »den socialdemo-

kratiska historieskrivningen« om Branting, och han tillerkänner sin bok i den

bemärkelsen en »polemisk tendens« (förordet). Franzén har inget förord och

därmed i boken inte redogjort för sina syften. Men han har sagt att hans avsikt har

varit b1.a. att skriva en biografi för dagens generation som inte vet särskilt mycketom Branting och den avgörande period i svensk nutidshistoria som han levde i och

var med och präglade. En recensent har också med all rätt karakteriserat Franzéns

bok som »en lättläst och hederlig folkbok«. Franzén närmar sig sitt undersöknings-objekt med respektfull vördnad (fast inte alls i den hagiografiska Höglundska to-

nen), och det har jag full förståelse för men jag saknar lite av den uppfriskande re-

spektlöshet som bitvis utmärker Beyers framställning.Beyer framhåller i sitt förord att Branting var »förtegen om sitt privatliv« och att

bristen på »skriftliga meddelanden« - förmodligen menar han personliga anteckni-

gar - gör det svårt eller nästan omöjligt att skriva en Branting-biografi som även

behandlar »människan bakom verket«. Flere tidningsrecensenter övertog dette på-stående och citerade också Beyers förklaring att han därför »efter flere års studier

gett upp hoppet att kunna teckna en bild av Branting i helñgur«,Det är en dåligförklaring för den valda begränsningen på den »unge« Branting som knappast behö-ver »försvaras«, tvärtom, för en intensiv studie av en viss period i Brantings liv och

verksamhet har självfallet sin berättigade betydelse. Beyers påstående är dessutom i

grunden felaktigt. Det är riktigt såtillvida att det inte finns dagboksanteckningaroch att många av anteckningarne i Brantings arkiv är kvarlevor från den offentligaverksamheten (utkast till tal och artiklar, protokollsanteckningar m.m.). Och Bran-

ting har inte heller skrivit memoarer som har präglat hans bild inför eftervärldenvilket exempelvis August Palm har gjort. Men Branting har efterlämnat »skriftligameddelanden« av ett betydande källvärde: breven och korten till hustrun Anna

Branting (bortåt 600), även till barnen Sonja och Georg, och räkenskapsböckernasom omfattar åren 1885-1924. Dessutom föreligger en hel del - delvis mycket svår-forcerade - anteckningar av olika slag, ibland t.0.m. av dagbokskaraktär om än

bara för mycket begränsade tidsperioder. Privatbreven är en utomordentligt värde-full källa där privata ting och personliga bedömningarexempelvis av den politiskavardagen och »det offentliga« omedelbart blir gripbara. Beyers påstående blir än

mer förvånande när man upptäcker att han är medveten om deras vikt (»breven hem

säger det väsentliga«, s. 190) och flitigt stöder sig på dessa brevs personliga vitt-

nesbörd för att skildra förhållandet mellan Hjalmar Branting och Anna. Breven un-

der de år som Beyer skriver om handlar mest om denna privata sfär., Men breven

från senare perioder där Hjalmar Branting spelar sin politiska roll innehåller justden intressanta blandingen av uppgifter ur det privata och det offentliga och funge-rar nästan som dagboksanteckningar, ja i än högre grad än dagboksanteckningar är

präglade av en omedelbarhet och autenticitet. Åven Franzén utnyttj ar privatbreven

89

- han och Beyer är egentligen de första som gör detta - men på något sätt utnyttj as de

inte som en central informationsbärare utan mest då och då som en slags illustra-

tion. Räkenskapsböckema (inkl. andra räkenskapshandlingar) och de nämnda an-

teckningarna använder varken Beyer eller Franzén (Franzén hänvisar åtminstone

illustrativt en gång till räkenskapsnoteringar,s. 138). Dessa är knappast lättilgängli-ga, och det är inte så lätt att destillera fram information. Men de innehåller en hel

del ny kunskap - och inte bara såsom räkenskapsmaterialet om Brantings eller en

persons i hans samhällsskikt privatekonomi vilket förresten också vore en intressant

forskningsuppgift._

Beyer skildrar Hjalmar Brantings föräldrar och föräldrarhem, uppväxt- och skol-

tiden, studentåren i Uppsala och kontakten med det radikala 1880-ta1et, den första

journalistiska och politiska verksamheten samt utförligast förhållandet till och

äktenskapet med Anna (von Kraemer). De bästa avsnitten är de som behandlar

föräldrarna och förhållandet till Anna. Vad Brantings harn- och ungdom beträffar

så vill Beyer »skingra något av mytbildningen om hans lyckliga föräldrarhem«(förordet). Franzén förmedlar en lite positivare bild och utgår framför allt ifrån

förhållandet till modern. Beyer har även i kapitlet »Vad kärleksbreven berättar« in-

direkt en »polemisk tendens«, förmodligen i huvudsak dels mot Höglund där Hjal-mars och Annas första gemensamma år inte behandles närmare utan bara beteck-

nas som »en lycklig och glad tid« (1, s. 182), dels mot Anna Brantings idylliserandeskildring i hennes memoarer (Min långa resa. Boken om Hjalmar och mig, 1945).Beyer tar fasta på konfliktema i det tidiga förhållandet och förmedlar därigenom en

mänsklig bild, en bild av människan Hjalmar och Anna Branting. Den stora äkten-

skapskrisen 1899/ 1900 som är känd sedan Henry Olssons uppsats från 1972 (om-tryckt 1984) ligger utanför hans period men antyds. Den skildras utförligt av

Franzén som dock annars är både rätt så kortfattad och mycket återhållsam vad det

rent personliga planet beträffar.

Beyer besvarar sin inledande fråga, hur det kom sig att Branting, »mönstergosse«och uppvuxen »i ett gediget borgerligt överklasshem« blev »den svenske arbetarklas-

sens store ledare« (förordet), bara indirekt genom att helt enkelt beskriva Brantingsutveckling fram til 1886. Uppror »mot fadersauktoriteten« (s. 48), intrycken från ut-

1andsresorna 1878 och 1882 (Ryssland, Tyskland, Frankrike, Schweiz), »nihi-

listgänget« i Uppsala, den genom läsning förvärvade politiska orienteringen och

bl.a. kunskapen om socialismen (s. 76-79), kontakten med arbetarrörelsen (via ett

arbetarmöte i juni 1883 med August Palm som talare) och framför allt den j oumali-

stiska insatsen i den liberala tidningen och senare fackföreningsorganet»Tiden«,det

är några av de stationer Beyer nämner. Men sedan står Branting nästan helt plötsligt- på sista sidan - som »ensam herre på rörelsens flaggskepp« (= »Social- Demokra-

ten«) och »skulle bli socialdemokratins ledare« (s. 202).Franzén använder samma beskrivande metod. Och det är onekligen ett bättre sätt

än att tilgripa schablonartade förklaringar, t.ex. av den typen att Brantings»rättskänsla säkert i lika hög grad som hans förnuft drivit honom till arbetarrörel-

sen« (Höglund I, s. 189). Franzén som f.ö. skriver lika omfattande som Beyer om

perioden fram till 1886 år annars mycket utförligare och distinktare än Beyer i sin

framställning av dessa kända stationer i Brantings utveckling fram till »karriären«

som politisk journalist och arbetarrörelsespolitiker. Han framhåller särskilt en på-verkan genom »en radikalism med franska förtecken« (s. 23) och en »förankring i

borgerlig radikalism« (s. 63). Han bestämmer de första »starkaste sympatier för so-

cialism«, främst förvärvade genom bok- och tidningsläsning (se s. 22f., 27, 331),

90

tidsmässigt till 1878-1879 och menar att man med fog skulle kunna beteckna Bran-

ting som »den förste socialdemokraten« (»avden tyska skolan« men också med »ett

mäktigt franskt inslag«) »här hemma i Sverige«(s. 33). »övertygadsocialist« var han

enligt Franzén sedan omkring 1882. Franzén sammanfattar också maktkampeninom Stockholms socialdemokrati och om August Palms skapelse »Social-Demo-

kraten« där han bl.a. hänvisar till Ivar Sundviks utmärkta arbete »Branting eller

Palm? Ledarstriden 1885-1887« (1981) som inte har lämnat spår hos Beyer trots att

den redovisas i hans litteraturförteckning. överhuvudtaget- och det är en styrka

gentemot Beyers privatlivsorientering - ger Franzén genomgåenderikhaltig bak-

grundsinformation, skissartade idéhistoriska utblickar och skildringar av den poli-tiska samtiden, även karakteristiker av medkämpar och motspelare. Han ordnar påså sätt in sin Branting-bild i ett större sammanhang och förmedlar - helt enligt sitt

syfte (se också titeln) mycket historisk kunskap. I vissa fall är dock dessa orienteran-

de rundblickar inte riktigt i höjd med forskningsläget, t.ex. förhållandet till Strind

berg, rösträttsproblematiken inkl. strejkfrågan, Andra internationalen. Med detta

intryck förorsakas kanske eller förstärks förmodligen genom författarens ambition

att försöka greppa för mycket i komprimerad form. Det blir för många glimtar eller

antydningar, och de år ofta alltför allmänna och ibland halvriktiga.Otillfredsställande är Franzéns beskrivning av marxismen, »det marxistiska

evangeliet« (s. 91, se t.ex. s. 62 f., 69, 108, 116, 167f., 179, 201ff., 234), och på den

punkten släpper han t.o.m. lite av den återhållsamhet som annars präglar hans

framställning. Bl.a. är han alltför ensidigt beroende av Tingstens med all rätt kritise-

rade tolkningar. Därmed blir också en av hans grundläggande teser knappast över-

tygande, nämligen att Branting egentligen var en borgerlig radikal från 1880-talet

och livet ut var »trogen« sin »allmänradikala syn« (s. 185) samt att han bara »i ord,men aldrig i gärning, kunde inta attityder som ganska nära anslöt till rent marxisti-

ska tankegångar«(s. 207). Det senare tonades dessutom efter hand ner under realite-

ternas tvång.Reformpolitiken och förbättringarna för medborgarna blev »mer ock

mer« för Branting »mycket viktigare än marxismens rent socialistiska budskap, det

blev själva den konkreta kärnan i hans ideologi. Verkligheten blev viktigare än dog-men« (5. 179). Socialismen som »ett avlägset mål« fanns enligt Franzén visserligenkvar även hos Branting men förlorade sig alltmer »i ett avlägset fjärran« - »verklig-heten var alltför mäktig, alltför komplicerad och oberäknelig« (s. 352). Utifrån des-

sa premisser pekar Franzén på en »dubbelhet« hos Branting (se t.ex. s. 179, l67f.,352). Det är visserligen riktigare än de tidigare skönmålande föreställningama om

en helgjutenhet och en orubblig kontinuitet hos Branting som Franzén dock inte

heller helt år fri ifrån. Men det är knappast så Tingstenskt enkelt som blott en verk-

lighetens seger över ideologin utan frågan om ett komplicerat dialektiskt växelspelmed många påverkande faktorer inblandade. Detta och Brantings mångdubbelhetsamt sammansattheten i de ideologiska och taktiska positionerna som självfallethar

förändrats och utvecklats under en 40-årigverksamhet hade egentligen förtjänat en

klarare utredning. 4

Franzéns bok är kronologiskt upplagd. Det är ett naturligt angreppssätt för en

biografisk framställning. Men å ena sidan är viktema ojämnt fördelade. På nästan

200 sidor behandlas tiden fram till 1890-talet, som vi redan har mest kunskap om.

De följande viktiga årtionden då socialdemokratin blir en maktfaktor och - så

Franzén för åren 1910-1920 som han betecknar som »kanske det viktigaste decen-

niet i svensk 1900- talshistoria« - »ingenenskild svensk spelade en viktigare roll« än

Branting (s. 248) skildras ojämförligt mera glimtvis och bitvis lite väl allmånt. I

91

korthet behandlas de kända stationerna: t.ex. rösträttsfrågan, storstrejken, bonde-

tåget, världskriget, koalitionsregeringen och de Brantingska ministären, NF. Andra

områden berörs knappast eller inte alls, exempelvis det interparlamentariska arbe-

tet, Brantings insats inom internationalen, aktivismen. Mest engagemang ådagaläg-ger Franzén i skildringen av partistriden där Branting på olika sätt försökte att »to-

na ner motsättningar«(s. 227) och företrädde »sammanhållningenssynspunkt« (s.264) tills partisplittringen blev oundviklig. Framställningen av partioppositionenoch oppositionsmännen (framför allt Höglund och Lindhagen) blir dock utifrånden tidigare antydda Tingstenska utgångspunkten alltför negativ och delvis scha-blonartad. Å andra sidan hade jag önskat mig tematiska kapitel, särskilt på de om-

råden där Franzén kommer med en hel del nytt, exempelvis Branting som agitatoroch propagator på »Social-Demokraten (t.ex. s. 97ff., llfo., 183ff., 333) och på agi-tationsresorna (s. lSOff., 2l7ff., 250). Nu får man samla ihop informationerna i oli-ka avsnitt, och dessa informationer är tyvärr bara glimtar. Det hade kunnat bli en

spännande ny Branting-bild om Franzén på allvar hade använt den helt riktiga tesen

som infallsvinkel att Branting »var och förblev talaren, riksdagspoltikern och sistmen inte minst journalisten« (s. 333).Franzén har skrivit en mycket värdefull bok om Hjalmar Branting där en hel del

ny kunskap förmedlas och det kända sammanställs till en läsvärd modern biografi.Men han har knappast skrivit »den stora moderna biograñn om hela Hjalmar Bran-

tings liv och hans tid« vilket förlaget vill göra gällande. Hans grundläggande beroen-de av en Tingstensk tolkningsmodell, det bristande modet att vidareutveckla riktigaoch viktiga iakttagelser och den avtagande bredden och fördjupningenunder avgö-rande lQOO-talsårtiondena gör att sammanställningen av det kända, mindre kända

och okända i Brantings liv och samtid inte blev så nyanserat och spännande som det

hade kunnat bli. Tillsammans med Beyers mere begränsade biografiska skiss harFranzén på ett utmärkt sätt bidragit till att utöka kunskaperna om Branting resp.att föra in Branting i vår generations medvetande.

Martin Grass

Hans Björkegren: Ryska posten. De ryska revolutionärema i Norden 1906-1917,Bonniers, Stockholm 1985, 382 5.

De russiske revolutionæres illegale aktiviteter før oktoberrevolutionen rakte langtuden for Ruslands egne grænser. En del af arbejdet blev organiseret og støttet af

exilrussere, som opholdt sig i nabolandene. Især Sverige benyttedes som udgangs-punkt fordi det lå så tæt på det russiske rige og havde den finsk-svenske landegrænsesom fælles grænse til riget. Også i Danmark var blandt de lande, exilrusserne arbej-dede fra.

Dette meget spændende og farverige emne blev i 1963 behandlet af englænderenMichael Futrell i bogen »Northern Underground«, som især beskæftigede sig med

de illegale ruter og forbindelseslinier. Futrell skrev sin bog på et tidspunkt, hvor

mange arkiver endnu var lukkede og det var derfor ret indlysende, at en større un-

dersøgelse af samme emne måtte komme før eller siden.En sådan bog foreligger nu. Hans Björkegren har haft adgang til et betydeligtstørre kildemateriale. Dette omfatter først og fremmest den svenske og finske sik-

kerhedstjenestes arkiver og rapporter om personer, udvisninger, passagerlister, ef-

terlysninger og meget andet. Desuden har det været en stor fordel for Björkegren,at

han kan russisk, og han har derfor kunnet udnytte sovjetisk materiale. Sovjetisk hi-

92

storieskrivning har efter Stalins død været præget af nogen åbenhed, og der er bl.a.

skrevet en del om bolchevikkernes kontakter til finske socialister og nationalister.Desuden har Björkegren trukket på de biografiske artikler og bøger, som vanligviser kommet om de tidlige revolutionære, efterhånden som de er blevet rehabiliteret

efter Stalintiden. Dette har givet et stort materiale til identifikation af de russiske

revolutionære, som opholdt sig i eller passerede gennem Skandinavien.

Bogen er koncentreret om tre emner: de illegale ruter og deres kurerer, arbejder-fredskongressen i Stockholm 1916 (og sagen mod danskeren Alfred Kruse) samt Le-

nins rejse fra Schweiz til Rusland i den »plomberedejembanevogn«. Det svenske

sikkerhedspoliti gjorde sig store anstrengelser for - og havde stort held med - at af-

sløre de illegale aktiviteter. Arkiverne viser, at politiet var ganske velinformeret.

Ganske vist lykkedes det ikke altid at afsløre russernes rigtige navne, f.eks. var Le-

nin flere gange i Sverige, uden at politiet identificerede ham under hans rigtige navn.

Björkegren har sat sig som mål at give et nyt billede af den russiske revolutionsforhistorie og gøre op med nogle af myterne herom. Det lykkes alene af den grund,at han giver et meget detaljeretbillede af de enkelte personers aktiviteter. Han viser,hvor omfattende og sammensat den illegale modstand mod tsardømmet var. Denne

detaljeringsgrad har dog også sine ulemper i fremstillingen. Björkegren har benytteten biografisk tilgang til emnet. Det betyder, at vi person for person får opremsnin-ger af deres samlede livsforløb, hvilket virker trættende. Til gengæld kan læseren

drage nytte af den store viden om personerne, idet bogen slutter med en omfattendenavneliste med biografiske oplysninger om skandinaviske og russiske revolutionæ-

re.

Af særlig interesse for danske forhold er forgreninger, som rakte videre til Køben-havn. Efter 1. verdenskrigs udbrud begyndte den tyske regering at yde finansiel støt-

te til nationale og revolutionære bevægelser i Rusland med det formål at omstyrtetsardømmet. Disse penge kunne naturligvis kun ydes ad omveje. Centralt i disse

operationer stod bl.a. J akub Hanecki-Fürstenberg og Alexander Helphand-Parvus,der med København som centrum skulle »kanalisere tyske penge« videre til russiske

illegale aktiviteter. Denne tyske infiltration via København var omfattende og støt-tede sig bl.a. på en tyskvenlighed i det danske socialdemokrati. Som en særlig facethar Björkegren i et 60 siders langt afsnit endnu en gang endevendt den mere end 70år gamle sag om danskeren Alfred Kruse, som af svenske og russiske socialister var

blevet beskyldt for at have faldet den revolutionære bevægelse i ryggen ved at skullehave videregivet oplysninger om en arbejderfredskongres i 1916 i Stockholm til detsvenske politi. Sagen var tragisk for Kruse fordi det betød hans udelukkelse af denkommunistiske bevægelse for altid. Björkegren har som den første nu haft adgangtil politiakterne om denne sag og kommer frem til samme konklusion, som Futrellallerede nåede til i 1963: at Kruse var uskyldig.Björkegrenstandser dog ikke her, men har i politiarkiverne prøvet at finde ud af,

hvem der så var det svenske politis kilde. Han når frem til at den ansvarlige må væreden svenske socialist Karl Kilbom, som »lækkede« oplysninger under et forhør.

Denne konklusion er interessant, idet Kilbom mere end nogen anden modarbejde-de, at Komintern skulle give Kruse oprejsning. Kruse blev dog renset for beskyld-ningerne i en erklæring i 1936, men Kilbom fastholdt stadig beskyldningerne mod

Kruse, da han skrev sine memoireri 1954. Kilbom havde tilsyneladende brug for en

syndebuk.Det har allerede været nævnt, at bogen er for personcentreret. Dertil kommer en

anden svaghed, nemlig at Björkegren ofte er uhistorisk i sin behandling af stoffet og

93

mangler indlevelsesevne i betingelserne for illegalt arbejde. Han paralleliserer begi-venheder op til 1917 med senere begivenheder under andre betingelser. F.eks. mener

han, at en intern undersøgelse mod Alfred Kruse i 1916, hvor også russere var ind-

draget, var en forsmag på Stalins Moskvaprocesser i l930-erne. Denne opfattelseblev viderebragt, da dagbladet Politiken i november 1985 omtalte bogen under

overskriften »Moskvaproces i København«. Dette er naturligvis forkert, da Stalins

Moskvaprocesser udsprang af en helt anden politisk situation.

Trods sin kildemæssige tyngde, savner man flere gange analytisk dybde, fordi

»opgøreti med myterne« blot består i flotte sammenligninger, som man ikke helt har

tiltro til. Det skal dog ikke frakendes bogen, at den er meget velskrevet og indehol-

der et stort stof, som burde inspirere til videre undersøgelser af ihvertfald danske

forhold.

Steen Bille Larsen

Rudolf Boch: Handwerker-Sozialisten gegen Fabrikgesellsehaft. Lokale Faehverei-

ne, Massengewerkschaft und industrielle Rationalisierung in Solingen 1870 bis

1914, Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 1985, Kritische Studien zur Geschichts-

wissensehaft Bd. 67, 382 s., 74.-DM.

Noget af det første man læser i Rudolf Bochs bog er, at dissertationen, som den er en

forkortet og bearbejdet version af, i 1985 blev præmieret med »Hans-Böckler Kreis'«

l. pris (Hans Böckler var den første DGB (LO) formand), som den bedste nyere

fremstilling af den tyske arbejderbevægelses historie.

At dette arbejde skal stilles kvalitativt højt, skal der heller ikke rejses tvivl om. Om

det så er en god idé, at stille fremstillinger om arbejderbevægelsens historie i kon-

kurrence med hinanden, er et andet spørgsmål. Implicit bliver der i denne sammen-

hæng imidlertid kastet et spørgsmål op, som absolut ikke er overflødigt, nemlig hvil-

ken metode der er den »bedste«, når det drejer sig om at skrive arbejderbevægelses-historie for en historiker.

De sidste ca. 10 års forskning i arbejderbevægelsens historie, der har sat fokus på

arbejdernes hverdagsliv, har jo oftest direkte vendt sig imod organisationshistorien(»legitimationshistorien«)og benægter, at den skulle være den bedste metode til at

komme på sporet af arbejderbevægelsens/- klassens historie.

Derfor er det på en måde spændende, at der med denne bog nu igen er kommet »et

bidrag til (tysk) fagforeningshistorie«- vel at mærke »set nedefra« - for som et sådant

betragter Rudolf Boch selv sin undersøgelse og analyse af de tidligste faglige sam-

menslutninger i tysk arbejderbevægelse.Arbejdets grundighed kan bl.a. aflæses af noteapparatets omfang og intensitet.

Over 60 sider (i småtryk) af en 300 sider omfattende tekstdel er ikke så lidt - og kan

være lidt svære at fordøje for læseren. Dette indtryk af grundighed bekræftes også af

litteratur- og kildefortegnelsen, de overordentligt anskuelige statistiske oversigter,

og ikke mindst af eksistensen af et register, der som redskab endnu ikke altid er en

selvfølgelighed i denne form for fremstillinger.Rudolf Boch undersøger, for perioden 1871-1914, de lokale sliberforbund iden af

Solingens jern- og stålvareproduktion næsten monopoliserede fremstilling af skære-

redskaber af enhver art (knive, sakse m.m.), slibemes særlige evne og styrke til fagligsammenslutning, og deres kriseagtige opløsning i den store, centrale metalarbejder-forening, Deutscher Metallarbeiterverband, DMV.

For slibeme at se var den »nye type« fagforeninger, de »store« fagforeninger, som

94

DMV, et tilbageskridt, der ville betyde mindre demokrati og større bureaukratise-

ring, samt en svækkelse i kampsituationer. Således f.eks. gennem masseudelukkel-

ser fra fabrikanternes side, hvorved de højtkvaliñcerede erhvervs arbejdskampsmu-ligheder ville blive indskrænket. Bortset fra perioder med fredelig sameksistens mel-

' lem sliberforbund og DMV, gav de strejker, sliberne førte over for de større fabri-

kanter, og som udløstes af en langsom opløsning af en eksisterende korporativ for-

bindelse mellem arbejde og kapital, som på sin side byggede på identiske interesser

hos de »gamle« fabrikanter (men altså ikke længere hos fabrikanteme af den »nye

type«) og hos sliberne for en bevarelse (på løn og prisområdet)af status quo - ja, sågav disse strejker anledning til en opblussen af konflikterne. Set med slibemes øjneudnyttede DMV strejkerne til at bryde status quo, og til at »indfange«sliberfor-

bund, der var økonomisk svækkede efter strejker. I sådanne situationer opstod be-

synderlige koalitioner mellem store fabrikanter og DMV på den ene side og sliber-

forbund på den anden.

Slibernes fagforeninger var fra begyndelsen til de opløstes et organiseret udtrykfor erhvervet (her som mange andre steder spores lavstraditionen), hvis tilknyttedearbejdere det var fagforeningernes opgave at repræsentere. Således var fagforenin-gerne heller ikke organer for socialdemokratisk politik - selv om både ledelsen og

størsteparten af deres medlemmer opfattede sig selv som socialdemokrater.Rudolf Boch konstaterer en »uvilje«mod en fast partistruktur og i stedet en til-

slutning til en politisk form, der tog gestalt af »folkeforsamlinger«.Enhver der del-

tog i de socialdemokratiske forsamlinger -

og der var altid stor tilslutning -tilhørte»partiet«,på samme måde som enhver sliber i Solingen automatisk var en del af

»fagforeningerne«.Rudolf Boch finder grunden til slibemes tidlige og stærke evne til faglig organise-

ring, og grunden til at de kunne overleve så længe (de opløstes først i det første årti

før 1. verdenskrig) i deres arbejdssituation. For det første var det ikke maskinerne,men den samlede håndværksmæssigearbejdsproces, der skabte arbejdsbetingelser-ne. Det, der konstituerede den af Rudolf Boch opstillede arbejdertype, Solingensslibere tilhørte, og som Rudolf Boch finder eksistensen af i andre industrigrene og -

områder, var altså deres evne til at kontrollere hele arbejdsprocessen, fordi deres

håndværksmæssigefærdigheder ikke kunne erstattes. Denne længe holdte uerstat-

telighed var vel at mærke et resultat af fagforeningsmæssighandling. For det andet,mener Rudolf Boch, at den selvstændige håndværksmæssigearbejdsform, der kræ-vede en individuel arbejdsdiciplin, der igen forudsatte en vis evne til selvbestemmel-

se, også havde betydning for slibemes særlige evne til faglig sammenslutning. Sliber-ne var ikke hjemmearbejdere - tværtimod arbejdede de op til hundrede sammen islibeværksteder. Uden fabriksleder måtte der dagligt træffes beslutninger i fælles-

skab, hvilket krævede en naturlig gruppesolidaritet. På denne måde -tolker RudolfBoch - skabte arbejdssituationerne og den selvstændige status gunstige betingelserfor en faglig sammenslutning af sliberne til varetagelse af deres fælles økonomiske

interesser som lønarbejdere.Rudolf Boch tildeler de tidlige sliberforbund, deres arbejds- og livsorden en histo-

risk egen-værdi, så at der i den periode han undersøger faktisk fremstår to strømnin-

ger i den tyske arbejderbevægelse.Han beskriver slibemes historie - opløsningen af

deres principper for såvel faglig som politisk organisering - som en konfliktfyldtkamp, og fremhæver så samtidigt sit syn på udviklingen af arbejderbevægelsens hi-

storie, som værende en konfrontation af hinanden-afløsende socio-økonomiske

. sammenhænge, og ikke en strømlinet udvikling eller en langsom modningsproces.

95

Hermed distancerer han sig fra den del af den hidtidige fagforeningshistorieskriv-ning, der blot betragter de tidlige, lokale fagforbund som »forløbere« for den egent-

lige fagbevægelse, der således alene tildeles fortjenesten for at have medvirket til og

påvirket udviklingen af det moderne industrisamfund.

Rudolf Boch viser også med sine undersøgelser, at fagforeningerne ikke er en ho-

mogen blok med samstemmende holdninger og positioner - hvilket ellers er den im-

plicitte begrundelse hos »hverdagshistorikerne«for ikke at beskæftige sig med fag-foreningshistorie. .

I sit forsøg på at skrive fagforeningshistorie »nedefra« tager Rudolf Boch et lokalt

udgangspunkt: en lokalt og socialt afgrænset gruppe gør det da ogsåmuligt for ham,ikke blot at trække »oversete«, lokale fagforbund frem i lyset, og vise disse gruppers

sejlivede selvstændighedog historiske egen-værdi,men også - og det ikke mindst via

en sensibilitet over for kildematerialet - skildre hvorledes traditionelle holdnings-mønstre og værdinormer bredt havde rod i disse gruppers basis (ikke kun i deres

top), og hvorledes de slog igennem som en meget radikal kritik af udviklingstenden-serne i den tyske fagforeningsbevægelse i forrige århundrede.

Med disse resultater »korrigeret« Rudolf Boch således den fagforeningshistorie,man med rette kunne kalde legitimationshistorie, ved at demonstrere arbejderklas-sens heterogenitet, sådan som den organisatorisk kom til udtryk.

Derfor må det siges, at han er kommet langt med det, der var hans hensigt: med et

perspektivskift - der ikke fortsætter de socialhistoriske problemstillinger, men som

tager udgangspunkt i erhvervsspecifikke, lokale fagforeninger - at aktualisere fag-foreningshistorieskrivningen på en videnskabeligt frugtbar måde. Så derfor vil man

nok også udover i DGB-nære kredse finde hans arbejde prisværdigt.

Karen Jansson

Der Bund der Kommunisten. Dokumente und Materialien, Band 3: 1851-1852, re-

digeret af Herwig Förder, Martin Hundt, Jefim Kandel, Sofia Lewiowa, Dietz Ver-

lag, Berlin 1984, 655 s., Mark 38.80

Så er det tredje og sidste bind i dette stort anlagte dokumentationsværk omsider

kommet. Bind 1, der udkom allerede i 1970, omhandler tidsrummet fra 1836 til 1849

og dokumenterer »Kommunisternes Forbunds« (»Bund der Kommunisten«, fremo-

ver: BdK) grundlæggelse og dets virke under den europæiske revolution, men inklu-

derer også Bsz umiddelbare forløber »Bund der Geächteten« og »Bund der Ge-

rechten« (»De Retfærdiges Forbund«). Andet bind kom først tolv år senere, nemlig i

1982. Det blev, lige som det første, anmeldt iArbejderhistorie 21 (1983), s. 40-42 af

Erik Gamby. Det omhandler tiden fra august 1849 til 1851, d.v.s. perioden fra Bsz

reorganisering efter revolutionens nederlag, indtil centralbestyrelsen i Köln opgav

sit virke. Det sidste bind dækker tiden fra maj 1851 til november 1852. Det doku-

menterer forberedelserne til og gennemførelsenaf den famøse Kölner retssag mod

kommunisteme i 1852 (jfr. feks. dokument 630, hvori der skildres et par tilfælde af

husundersøgelser hos kommunister), og derudover Marx, og Engels' forsvarsaktio-

ner for de anklagede (jfr. feks. dok. 664, Marx erklæring om to BdK-medlemmers

arrestation). Bogen indeholder ligeledes en række uddrag af de anklagedes forsvars-

taler og dokumenter, der skildrer de fængslede kommunisters vilkår (se f.eks. dok.

640, 653 og 722). Desuden bliver de anstrængelser belyst, som det prøjssiske politigjorde for at forhindre udgivelsen af Marx' kampskrift »Enthüllungen», ligesåvel

96

som Marx og Engels (og andre Bdk- medlemmers) hjælpeforanstaltninger til fordel

for de fængsledesfamilier (jfr. f.eks. dok. 746).Også det såk. »Sonderbunds« virke bliver dokumenteret i dette bind. Dette »Son-

derbundç (eller: »Bund der Kommunisten - Fraktion Willich-Schapper«, et af dets

fremtrædende medlemmer var danskeren Niels Lorents Petersen, jfr. f .eks. bind 2, s.

543 ff.) havde i 1850 skilt sig ud fra den Marx-Engelske fløj i BdK, fordi dens ledere

August Willich og Karl Schapper, i modsætning til Marx og Engels, regnede med en

snarlig genopblussen af revolutionen. De revolutionære hændelser, som de ventede

på,ville de udnytte til at påbegyndeden væbnede kamp imod de reaktionære kræft-

er, der skulle slås én gang for alle. Marx og Engels, der var nået til den erkendelse, at

den europæiske revolution foreløbigt havde lidt et nederlag, misbilligede Willich-

Schapper-fraktionens voluntaristiske konception som noget farligt og skyndte sig at

flytte Bsz centralledelse til Köln, hvor deres tilhængere var stærkere repræsenteretend Willichs og Schappers, der havde deres højborg i London. Hvor bitter kampenmellem disse to fraktioner undertiden blev ført, og hvor skadelig den var, især med

henblik på kommunistprocessen i Köln, skildres bl.a. i dok. 697.

Sluttelig indeholder bind 3 en del dokumenter, der belyser såvel enkelte forbund-

smedlemmers virke i tiden efter Bsz ophør, som Bsz eftervirkninger i det 19. år-

hundredes arbejderbevægelse (»I« og »II. Internationale«), f.eks. Bebels velkomstta-

le på SPD-kongressen i Köln i 1893 (dok. 831).De tre bind udgør en helhed. Dokumenterne er fortløbende nummerede fra 1. til

3. bind (i alt 834), og 3. bind indeholder et centralt register for alle tre bind.

Tilsammen er de tre bind et fremragende hjælpemiddel for alle, der beskæftigersig med den tidlige europæiske arbejderbevægelse, det være sig »Bund der Gerech-

ten« eller »Bund der Kommunisten«, Det er ikke alene dokumenterne, der gør dette

trebindsværk så uundværligt for historikeren, men også det nævnte register med

person- og stednavne, og sidst - men ikke mindst - den fremragende annotation, hvis

fyldighed gør værket til en sand »guldgrube« for historikeren.

At en stor del af dokumenterne er aftrykt i forkortet form, hænger formentligtsammen med, at de, for så vidt som det drejer sig om breve til og fra Marx og Engels,udgives parallelt og i deres fulde længde i MEGA bind III / 4, der, ligesom Bund der

Kommunisten, 1.2.3., er et produkt af samarbejdet mellem institutterne for marxis-

me-leninisme i Moskva og Berlin/ DDR.

Hans-Norbert Lahme

Tom Bøgeskov: Folkefront mod fascisme og krig - den Kommunistiske Intematio-

nales 7. verdenskongres, Tiden, København 1985, 115 5., kr. 100,-Lad det være sagt med det samme: Det er en interessant og god bog Tom Bøgeskovhar skrevet om Kommunistisk Internationales (Kl) 7. verdenskongres i juli-august1935. Den er på mange måder en nyskabelse i dansk litteratur om den kommunisti-

ske bevægelse.

I-bogens 1. del skildrer Tom Bøgeskov tilblivelsen af KIs nye kurs. Han opregner

kursændringens forudsætninger, særlig det franske kommunistiske partis banebry-dende erfaringer, og analyserer Dimitrovs særlige bidrag til dens udarbejdelse. Ogsåkursændringens hovedspørgsmålgås efter. Det bliver til et nuanceret billede af den

komplicerede omstillingsproces, der resulterede i vedtagelsen af enheds- og folke-

frontspolitikken mod krig og fascisme på Kls 7. verdenskongres. I den forbindelse

sættes der også navn på tilhængere og modstandere af den nye kurs.

97

I 2. del behandles selve kongressen. I centrum står Dimitrovs beretning »Fascis-mens offensiv og [(15 opgaver i kampen for arbejderklassens enhed mod fascismen«

og Togliattis beretning »Forberedelsen af en ny imperialistisk verdenskrig og [(15

opgaver«. Hovedspørgsmålene i begge beretninger analyseres. Her opregner Tom

Bøgeskov tillige åbent og uden omsvøb de forældede eller fejlagtige opfattelser, som

kongressen overvandt: proletariatets diktatur som umiddelbar opgave i de kapitali-stiske lande, den forkerte opfattelse af Socialdemokratiet som »socialfascistisk« ogenhedsfronttaktikken som manøvre for Socialdemokratiets nederlag. Samtidigklargør han de spørgsmål, som kongressen ikke løste til bunds, førstog fremmest, at

den opretholdt tesen om den væbnede opstand som den eneste mulige vej til proleta-riatets diktatur, der tillige kun kunne tage form af sovjetmagt.

Hvori består da det nye i Tom Bøgeskovs bog?Efter min mening for det første i fremdragelsen af et kildemateriale, der indtil nu

har været ukendt i den danske litteratur. Det giver mulighed for nærmere at kort-

lægge den kollektive erkendelsesproces, der fandt sted i KL og forholdet mellem de

enkelte sektioner, særlig PCF, og Eksekutivkomiteen (EKKI) heri. På det grundlagkan Tom Bøgeskov desuden på velbegrundet måde afvise opfattelser, der ser kurs-

ændringen som dikteret af Sovjetunionen og dens udenrigspolitik: Han viser nemligkonkret, hvordan den nye kurs stødte på modstand og skepsis fra fremtrædende

sovjetiske kommunister - Losovskij, Knorin og Stalin.

For det andet den klare og præcise fremstilling af det nye i KIs politik, af den nyekurs' hovedelementer. Her tænker jeg på:

- karakteristikken af fascismen ved magten som »det åbne terroristiske diktatur af

ñnanskapitalens mest reaktionære, chauvinistiske og imperialistiske elementer«,som »en afløsning af den ene statsform for bourgeoisiets klasseherredømme - det

borgerlige demokrati - med en anden form - med det åbne terroristiske diktatur«.

- bestemmelsen af enhedsfronttaktikkens udgangspunkt og hovedindhold: »For-

svaret af arbejderklassens umiddelbare økonomiske og politiske interesser, arbej-derklassens forsvar mod fascismen«, og dens metode: »at tilstræbe aftaler om fæl-

les aktioner med de arbejdendes organisationer af forskellige politiske retninger i

bedrifts-, lokal-, distrikts- og landsmålestok« d.v.s. enhed på alle niveauer.- påpegning af arbejderklassensforbundyælleri kampen mod fascismen: landbru-

gerne, småborgerskabet i byerne og de intellektuelle, og nødvendigheden af at

inddrage dem og deres organisationer i en folkefront til forsvar af demokratiet.- den nye forståelse af kampen for forsvaret af demokratiet som forudsætning for

kampen for socialismen og opfattelsen af enheds- eller folkefrontsregeringen som

en mulig overgangsform til den proletariske revolution.- analysen af det internationale aspekt af fascismens offensiv - den voksende krigs-

fare - og karakteristikken af den tyske fascisme som fascismens »mest aggressiveafart«, som »hovedkrigsbrandstifter«og »hovedfjende«for alle kræfter interesse-

ret i fred.- muligheden af at forhindre krigen allerede under kapitalistiske forhold gennem

dannelsen af den bredeste fredsfront: Sovjetunionen, arbejderklassen i den kapi-talistiske verden, de arbejdende socialdemokratiske masser, de store pacifistiskemasser, katolikker, kvinder, unge, truede nationale mindretal og deres organisa-tioner, de små nationer og de borgerlige regeringer, der har en øjeblikkelig inter-

esse i at opretholde freden.,

- indsigten i en kommende verdenskrigs sammensatte karakter og muligheden af

98

»en retfærdig krig, en forsvarskrig« ført af Sovjetunionen i tilfælde af imperiali-stisk aggression og af progressive, »nationale befrielseskrige«ført af en række

mindre stater og nationer mod en fascistisk aggressor.

Alt i alt kan anmelderen erklære sig enig med alle væsentlige konklusioner i bogen.Kun på et punkt har han en bemærkning at gøre, nemlig i spørgsmålet om Togliattisanalyse af de mellemimperialistiske modsætninger:Således tilslutter Tom Bøgeskov sig den italienske historiker Giuliano Procacci,

der hævder, at den »operationsmargin«Togliatti lader stå åben, forekommer »tem-

melig snæver«, og at han udelader den mulighed, at »de imperialistiske stormagter,der var interesseret i bevarelsen af status quo, kunne indtage en konsekvent antityskholdning og fremfor alt, at deres aktuelle modsætning til Tyskland kunne slå om i en

politisk modsætning mellem demokratiske lande og fascistiske lande«.

Til det første kan man vel, som også Tom Bøgeskov gør det, sige at den historiske

udviklings »operationsmargin«faktisk viste sig temmelig snæver: Det var ikke mu-

ligt at forhindre krigens udbrud, netop p. g.a. de negative momenter i Englands poli-tik, som Togliatti nævner.

Og til det andet: Togliatti taler direkte om »en differentiering i de imperialistiskestormagters politik, hvoraf nogle er interesseret i forsvaret af status quo og i et mid-

lertidigt, betinget forsvar af freden«. Det skaber netop grundlag for at inddrage dis-

se stormagter og deres regeringer i den kampfront for freden, som KI tilstræbte. At

dette grundlag måtte være imperialistiske interesser i status quo var ikke alene en ny

og dristig erkendelse, men tillige yderst realistisk: Det var ikke mindst disse interes-

ser, der skabte forudsætninger for krigskoalitionen mellem Sovjetunionen, USA og

England. Men det var tillige dem, der gav anledning til de konflikter, som ligeledesoptrådte indenfor Antihitlerkoalitionen.

Togliattis store fortjeneste består, som jeg ser det, netop i at have afdækket de

langsigtede tendenser i de mellemimperialistiske relationer - erkendelser som under

den »løjerlige«krig gik i glemmebogen -

og derigennem skabte det teoretiske grund-lag for en hidtil uset bred forbundspolitik i fredskampen. Heri indgår tillige hans

imponerende forudsigelse af en mulig negativ udviklingsretning i de internationale

forhold.

Men som sagt: Det er en god bog Tom Bøgeskov har skrevet, der fortjener at blive

læst, ikke mindst af hensyn til nutidens kampe.

Michael Kjeldsen

F. 1. Dan: Pis'ma, 1899-1946. Otobral, snabdil primeêenijami i oêerkom politiëeskoj

biografii Dana Boris Sepir - Russian Series on Social History vol. 3 - Stichting ln-

temationaal lnstituut voor Sociale Geschiedenis, Amsterdam 1986, 736 s., DM 190,-I et stort 12-bindsværk med titlen V. I. Lenin: biografisk krønike (Moskva, 1975-85)er hver dag og hver time i Lenins liv blevet registreret. Fra januar måned 1921 kan

man et sted læse følgende; »Lenin har læst Dan's brev Har på konvolutten note-

ret: Dan's brev (i arkiv)«.Dette brev var ikke stilet til Lenin, men til Dan's egne partifæller. Åbenbart havde

Ceka'en (det hemmelige politi) opsnappet brevet, som siden endte på Lenins skrive-

bord.

For Lenin var det ikke noget moralsk problem at læse sådanne uvedkommende

99

breve, heller ikke de, der på ovennævnte facon faldt i hans hænder. Enhver hand-

ling, som fremmede proletariatets sag, var på forhånd moralsk set retfærdiggjort. Idette tilfælde kunne det være af betydning for proletariatet at vide, hvad men'sevik-

ken Dan havde at sige om Lenin's politik.Hvem var da denne Dan, og hvad fik Lenin til at vise interesse for hans breve til

helt tredje personer?Efter at det russiske social-demokrati i 1903 var blevet splittet op i to blokke afbol”§evikker og men'sevikker, kan man, trods en senere midlertidig tilnærmelse mel-lem de to parter, tale om eksistensen af to social-demokratier. Men'ëevikkernes lede-re var P. Aksel'rod, Ju. Martov, A. Potresov og F. Dan (1871-1949).

Fedor Dan, hvis egentlige navn var Gureviö, levede et langt liv og efterlod sig en

omfattende samling breve. Dan's breve til forskellige personer, - heriblandt Lenin,K. Kautsky, Ju. Martov, Otto Bauer - er nu blevet udgivet af Stichting Internatio-naal Instituut voor sociale Geschiedenis. Værket er på 700 s. og indeholder 339 afDan's breve i udvalg. Bogen er forsynet med et interessant og oplysende forord pårussisk, kommentarer og et fyldigt navneindex. Det store arbejde, som ligger til

grund for denne udgivelse, i form af årelang søgen i utallige arkiver, sammenstyk-ning af begivenheder og oplysninger, dechifrering af kryptonymer og pseudonymet,er udført af Boris Sapir - den sidste russiske men'sevik. Sapir har udført dette arbej-de ikke alene med stor videnskabelig kompetance, men også med dybt personligtengagement. I øvrigt ville det nok have overrasket Dan en del, dersom han havde

vidst, at netop Sapir skulle blive den, der forestod udgivelsen af hans breve. Dan og

Sapir tilhørte nemlig to fjendtlige fløje af men'sevik- partiet, og Dan er i mange afsine (udgivne) breve ikke tilbageholdende i anvendelsen af skældsord rettet mod den

fløj af partiet, som Sapir tilhørte. Men herom senere.

En partileders breve til sine meningsfæller hører til partihistoriernes mere intime

sfærer. De belyser den del af partivirksomheden, som er forbundet med forberedel-sen af kongresser og konferencer, med udgivelsen af aviser, tidsskrifter og blade,med parti-taktik og fraktionskampe, med virksomheden »bag kulisserne«, og ikke

med den officielle side af partiets virksomhed og ledelse.

Tilmed er Dan's første breve en del af det russiske social-demokratis forhistorie,skrevet som de blev i forvisning i guvernementet Vjatsk. Partiet som sådan eksistere-

de på det tidspunkt endnu ikke, kun en kreds af meningsfællerog den marxistiske

teori. Iforvisning studerendes, somdet fremgår af Dan ”sbreve, tysk partilitteratur: W.

Liebknecht, Rosa Luxemburg, E. Bernstein. Brevene fortæller også om de forvistes

dagligdag: lediggangen, melankolien, umuligheden i at kæmpe aktivt for »sagen«Den tids forvisning adskilte sig fundamentalt fra vore dages: de forviste blev ikke

tvunget til at arbejde, og staten ydede dem sågar et vist månedligtbeløb. Lediggan-gen var derfor de forvistes lod - og også deres største problem. Dan fik dog megen

tid til at gå med oversættelser.

Efter forvisningen rejste Dan udenlands og sluttede sig her aktivt til arbejdet for

dannelsen af et social-demokratisk parti. Fra 1903 blev han en af men'åevikkernesledere og som sådan er hans breve en uhyre værdifuld kilde til belysning af dennesocial-demokratiske retnings historie. I 1905 nærmede han sig for en kort periodeTrotskij, om hvem hani øvrigt i et af sine breve skriver, at han led at storhedsvanvid.Hvad angårLenin, som Dan stod næri 1903, viser Dan's breve fra den efterfølgendetid, hvor uforenlige modsætningerne var mellem Dan og bol'ëevikkerne i hoved-

spørgsmåleneomkring socialdemokratisk strategi og taktik i Rusland. Lenin hade-

100

de faktisk Dan og regnede ham for at være den onde ånd i den men'sevikkiske lejr(til sin gamle ven Ju. Martov forholdt Lenin sig langt mildere).

Kampen mellem de to retninger antog efter 1917 en noget speciel karakter. På den

ene side fordømte men ,sevikkerne uforbeholdent bolisevikkernes metoder og dikta-

tur i det hele taget. På den anden side mente de ikke, at det var bol'sevikkerne, der

først og fremmest udgjorde en fare for den sociale revolution, der var startet i landet

og dens skæbne, men snarere de »højreorienterede«og »kontrarevolutionære«. I

kampen mellem »røde« og »hvide« valgte men'sevikkerne derfor at støtte de »røde«

og opfordrede alle partimedlemmer til sammen med bol'sevikkerne at bekæmpe de

kræfter, der ville »genindførekapitalismen« Ikke alle i partiet delte denne holdning,men netop for Dan var den så karakteristisk. Han kendte udmærket til, hvordan

men'sevikker efter borgerkrigen udsattes for repressalier, nu hvor de »hvide« ikke

længere udgjorde nogen trussel. Men alligevel var han sikker på, at den revolutio-

nære proces ville fortsætte, at arbejderbevægelsen ville påvirke bol'sevikkerne i rig-tig retning, i retning af en demokratisering af styret. Dan emigrede i 1922, men end-

og i 30ierne insisterede han fortsat på rigtigheden af dette synspunkt. Faren kom

forsat »fra højre«For mange eksisterede der næppe nogen mere »højreorienteret«end Stalin, men

for Dan udgjorde »kapitalisterne og godsejerne« stadig den største trussel. Denne

holdning var ikke populær blandt men'sevikkerne i 30'erne, for dem var det stalini-

stiske regime ganske uacceptabelt. Derfor blev Dan i slutningen af 30'erne tvungettil at forlade sine poster i de centrale organer i det parti, han sålænge havde været

leder af. Han begyndte at søge meningsfællerblandt franske kommunister og ven-

strefløjs-socialister. Ved hans død standsede udgivelsen af hans tidsskrift, og hans

nærmeste medarbejder og meningsfælle gik nu over til utilsløret at samarbejde med

bol'sevikkerne. Dan's hovedidé i hans sidste år havde været at skabe en syntese mel-

lem bol'sevisme og men'sevisme. Dette lykkedes ikke for ham.

Der er nu gået 40 år siden Dan døde, og spørgsmålet er, om hans idé ikke bliver

realiseret nu. Jeg tænker med disse ord på det italienske kommunistparti, skønt dets

ledere næppe kender noget til Dan.

Den udgivne samling af Dan's breve er således en værdifuld kilde i studiet af det

russiske socialdemokratis historie. Desværre er ikke alle hans breve tilgængelige.Som f.eks. det brev, Lenin læste og sendte i arkiv, hvor det fortsat gemmer sig. Bre-

vene er udgivet i deres originale version, d.v.s. nogle på russisk, andre på tysk.

Boris Weil

Jens Engberg: Den Internationale Arbejderforening for Danmark. Aktstykker til

belysning af statsmagtens kamp mod den tidlige arbejderbevægelse i Danmark fra

august 1871 til slaget på Fælleden i maj 1872 - SFAH skriftserie 16 - SFAH, Køben-havn 1985, 428 s., kr. 275 (for medlemmer kr. 95)I 1979 udsendte Jens Engberg Pie-biografien »Til arbejdet, liv eller dødl«, - en vel-

skrevet og meget spændende bog, populæri ordets allerbedste betydning, bla. fordi

den ikke er belemret med dét tunge note-apparat, der ellers hører sig til i videnskabe-

lige værker.

Og nu har Engberg suppleret »Til arbejdet ...« med kildesamlingen »Den Interna-

tionale Arbejderforening for Danmark«, der dokumenterer væsentlige sider af bio-

grañen, nemlig stiftelsen af Danmarks første socialistiske parti og de begivenheder,som førte til partiforbud og indespærring af partiets ledere.

101

»Den Internationale Arbejderforening for Danmark« (i det følgende DIAFD) be-

står af en række kommenterede aktstykker, en redegørelse for udgivelsesprincipper- d.v.s. kildekritiske overvejelser m.v. -, diverse registre og bibliograñ, samt en kort-

fattet redegørelse for den Internationale Arbejderforenings hektiske historie.

DIAFD udmærker sig ved at være forsynet med et usædvanligvelanbragt note-

apparat, som er trykt på selve tekst-siden, og ikke som fodnote, men derimod som

selvstændig spalte i egen typografi. Dette fif gør den store, tunge bog på godt 400

sider rimeligt håndterlig,også for læsere, der almindeligvis vil gå i den helt store bue

udenom et værk af denne karakter.DIAFD fortjener virkelig en bred læserskare, først og fremmest blandt de menne-

sker, der er bekymrede ved udsigten til stadig større (omend også i nogen grad mere

raffineret!) statslig magtudfoldelse, og derfor også til stadig grovere tilfælde af

»magtfordrejning«,som fænomenet jo hedder på juridisk, og som kaldes magtmis-brug i daglig tale. DIAFD afdækker nemlig statsmagtens paranoia og dens terror

mod dét, den opfattede som en social revolution under udvikling.Statsmagtens problem var imidlertid, at heller ikke 1866-Straffeloven indeholdt

paragraffer, hvorefter »socialistisk agitation« og ditto (politisk) organisering kunne

rammes. Derimod omfattede den naturligvis en oprørs-paragraf, den berygtede § 85

eller »skafot-paragraffen«, som omhandlede anslag mod statsforfatningen.For treenigheden politi, anklagemyndighed og domstole gjaldt det derfor om at

konstruere en situation, hvorefter kriminalisering af den Internationale Arbejder-forenings aktiviteter og ledere kunne »legaliseres«.Og i praksis kunne man benytte

sig af enten en straffelovsrevision eller af en dom.

Man valgte den sidstnævnte løsning, fordi regeringen fandt denne fremgangsmå-de politisk klogest. Partiets ledere blev fængslet, organisationen forbudt, den røde

fane forbudt.

Men forud for forbudene og for ledernes lidelser »under hætten« i Vridsløselille

Forbedringshus, blev der ført en mere eller mindre hemmelig krig mod den sociali-

stiske bevægelse, og netop den hemmelige krig belyses meget nøje i denne kildesam-

ling.At dokumenterne overhovedet er bevaret, hænger delvist sammen med deres rela-

tivt høje alder. De opfattes ikke længere som ømtålelige, skønt de altså nøje doku-

menterer det politiske politis kamp mod »den indre fjende«,her i skikkelse af et lov-

ligt politisk parti. Tilsvarende kildemateriale vil næppe kunne fremlægges nogensin-de, hverken fra 1917-20 eller fra besættelsesårene, - også i den forstand var 1984

passe på forhånd.Men aktstykkerne i DIAFD stammer desuden fra før telefonen og bilen, fra en tid

hvor meldinger blev nedskrevet i hånden, ofte af en skriver, der havde fået diktat fra

sin foresatte, som så igen modtog skriftlig svar, eventuelt direkte fra den perosn,

hvortil han henvendte sig, og det var næppe til et tyende.Der er mao. aflejret et fyldigt skriftligt kildemateriale, frembragt af begivenheder-

nes nøglepersoner. Så fyldigt, at vi i dag - som fremhævet af Engberg - kan følge

f .eks. slaget på F ælleden nærmest time for time. Oven i købet kan man gennem flere

måneder følge en politistikkers om jeg så må sige arbejde, læse stikkerbrevene, hvori

der også bedes om klingende mønt. Og selvfølgelig blev stikkeren betalt, hvortil

kommer, at det politiske politi tillige kendte til og anvendte bestikkelse.

I DIAFD påvises det, hvordan den første socialistiske partidannelse systematiskblev bagvasket i den kommercielle presse. Hvordan dens mødevirksomhed og pres-

se blev chikaneret, og hvordan det politiske politi arrangerer den provokation, som

102

muliggør frontalangrebet og forbudet. Det påvisesogså hvordan ledelsen blev infil-

treret og dens bestyrelse buret inde på absurde anklager for forbrydelser, hvis straf-

ramme omfattede halshugning med håndøkse.

DIAFD er derfor en meget tankevækkende bog, desuden en meget flot bog rent

udstyrsmæssigt. Det er støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd og fra LO,der har muliggjort udsendelsen. Mon ikke de to institutioner også engang vil finan-

siere den udgivelse af forhørsprotokollerne over de politiske fanger Pio, Brix og Ge-

leff, som Engberg rumler med i indledningen?

Harding Sonne

Kurt Klotzbach: Der Weg zur Staatspartei. Programmatik, praktische Politik und

Organisation der deutschen Sozialdemokratie 1945 bis 1965, Verlag J. H. W. Dietz

Nachf. Berlin/Bonn 1982, 656 s., DM 68,-.Med den foreliggende bog har Klotzbach givet en udførlig fremstilling af SPD's hi-

storie i efterkrigstiden frem til Forbundsdagsvalget i 1965. Det var en begivenheds-rig og afvekslende periode, der ledte op til at SPD gennem den Store Koalition i

1966 for første gang kom til magten i Forbundsrepublikken. Klotzbach skildrer ind-

gående og informativt de forskellige stadier i den udvikling: hvorledes SPD for-

vandlede sig fra et alternativt oppositionsparti op til 1953 via Bad Godesberg-kon-gressen i 1959, der gjorde SPD til et reformistisk folkeparti, til det statsparti, der fra

ca. 1960 som det »bredre parti« stod parat til at overtage regeringsmagten i For-

bundsrepublikken. Denne udvikling fra et traditionelt socialdemokratisk arbejder-klasseparti til et moderne og bredere folkeparti bliver af forf. vurderet positivt, idet

den bragte SPD til magten. 0g bogen fremstår da også som en fremstilling af SPD's

udvikling skrevet inden for rammen af partiets selvforståelse, således som den var

fremherskende efter 1960. '

Bogen er på mange måder organisationshistorie, når den er bedst, den skildrer

grundigt og vidende partiets programmatiske, politiske og organisatoriske historie i

efterkrigstiden. Da bogen som anført placerer sig inden for partiets selvforståelse,fremstår den i mine øjne dog som noget ukritisk. For folk, der beskæftiger sig med

den vesttyske arbejderbevægelseshistorie, har bogen stor brugsværdi. Alene den

omstændighed, at Klotzbach har kunnet anvende en del materiale - bl.a. fra afdøde

og endnu politisk aktive socialdemokrater og fra partiet selv -, der hidtil ikke har

været tilgængeligt for forskningen, gør bogen yderst central. Så må man se stort på,at nogle af Klotzbachs vurderinger er mere kontroversielle.

Karl Christian Lammers

Peter Nordendort' Olson: Fredspolitisk Folkeparti. Et pacifistisk forsøg påopnåelseaf folketingsrepræsentation, Odense Universitets forlag, Odense 1985, 86 5., kr.

97.60

Denne lille bog er et - forkortet - speciale fra Odense Universitet, der i forvejen har

udgivet andre bøger om danske politiske sekter og småpartier, i hvert fald Dansk

Folkefællesskab og »Frø af ugræs ...« (Om DNSAP).Bogen skildrer Fredspolitisk Folkepartis korte optræden på den politiske scene,

og giver en gennemgang af partiets stiftelseshistorie og af dets centrale politiske per-

sonligheder.Fredspolitisk Folkepartis program bestodaf 14 punter, som udgjorde sidste kapi-

103

tel af Aage Berthelsens bog »Her er dit våben«, som udkom i 1962, og som var en

slags pacifistisk manifest. De vigtigste punkter var nedrustning mhp. afrustning, ud-

meldelse af NATO, støtte til atomvåben-fri zoner, samt stigende økonomisk støtte

til FN i takt med de faldende rustningsudgifter. Derimod omfattede punkterne ikke

den socialistisk inspirerede anti-militarismes element af aktivisme i form af civil

ulydighed etc.

Fredspolitisk Folkeparti opstillede til folketingsvalget i 1964, det fik ingen man-

dater og ikke engang stemmer nok til ét. Men formentlig medvirkede dets opstillingtil den svækkelse af Det radikale Venstre (et tabt mandat, fra 11 til 10), der medfør-

te, at den smallest mulige radikal-socialdemokratiske regering måtte gå af. I første

omgang til fordel for socialdemokratiske mindretalsregeringer, herunder det første

»arbejderflertal«.Men Fredspolitisk Folkeparti gav også anledning til en stramning af valgloven,

hvorefter løsgængere i Folketinget ikke kan anmelde nye partier, dvs. at alle nye

partier altid skal samle underskrifter svarende til et mandat, uanset at de repræsen-

teres af én eller flere løsgængere.

Fredspolitisk Folkeparti har således trods sin lidenhed og ubetydelighed sat sig

spor. Men det var også kun en sekt, knapt et politisk parti. Dette primært p. gr. af sit

meget mangelfulde program, der kun omfattede forsvars-, sikkerheds- og udenrigs-politiske spørgsmål. »Partiet« manglede fuldstændig et økonomisk og socialt pro-

gram.

Det er en mangel ved bogen, at forf. tilsyneladende ikke har gjort sig tanker om

specielt dette forhold (mellem sekt og parti). En sådan teoretisk ramme havde forø-

get dens værdi meget. Desuden forekommer den mig ret så personcentreret, hvilket

nok er en følge af det manglende begrebsapparat. Og jeg synes også, det ville have

været et plus, hvis Fredspolitisk Folkeparti var blevet behandlet i en international

ramme (hvad er det for en Verden, partiet vil påvirke?).Det havde været naturligt, hvis partiprogrammet var blevet bragt i sin helhed som

bilag til fremstillingen.

Harding Sonne

Klaus Novy og Michael Prinz: Illustrierte Geschichte der Gemeinwirtschaft. Wirt-

schaftliche Selbsthilfe in der Arbeiterbewegung von den Anfu'ngen bis 1945, Dietz,

Berlin/ Bonn 1985, 239 s., DM 30.-

Kooperationen er et stærkt forsømt område i historieskrivningen om arbejderbevæ-

gelsen. Det er der sikkert grunde til. Ikke mindst den, at kooperationsideen er blevet

betragtet med en vis skepsis af mange socialister. De praktiske resultater stod heller

ikke altid mål med forventningerne hos igangsætterne. Mange kooperative virk-

somheder har i tidens løb måttet dreje nøglen om.

Derimod kan mængden og variationen af kooperative foretagender næppe be-

grunde den beskedne historiske interesse. Denne karakteristik kan gælde for koope-rationen både i Danmark ogi Tyskland, som talen her er om. Den foreliggendeillu-

strerede historie bidrager sit til at råde bod på den ringe historiske interesse.

Den behandler hundredåret fra 1848 til 1945, der opdeles i tre perioder. Den før-

ste går frem til og med 1. verdenskrig. Den anden dækker mellemkrigstiden til 1933,hvor nazisternes magtovertagelse markerer overgangen til tredie og sidste periode.Første periode var karakteriseret af de tidlige produktionskooperativer, og op

mod første verdenskrig af konsum- og byggekooperation. I mellemkrigstiden ople-

104

'vede kooperationen en koncentration i større og mere kapitalstærke virksomheder.

Det førte bl.a. til oprettelse af egne banker og forsikringsselskaber.Med nazisternes magtovertagelse i 1933 blev der gjort en brat ende på arbejderko-

operationen tilknyttet den socialistiske arbejderbevægelse. Nazisterne opstillede det

såkaldte folkefællesskab som alternativ til klassesolidariteten. Mange af de tidligerekooperative foretagender blev overtaget af »Deutsehe Arbeitsfront«, det nationalso-

cialistiske modsvar til fagforeningerne.Som det fremgår af titlen, drejer det sig om en illustreret historie. Billederne ind-

tager således en fremtrædende plads. De er ikke alene mange, men også flotte. Især

de farverige plakakter. Derudover finder man et væld af fotografier, der belyser bå-

de dagligdag og mere festlige begivenheder i kooperationens historie. Alt i alt for-

midler illustrationerne et interessant og overraskende billede af kooperationensmangfoldighed.

Søren Federspiel

Karen Pedersen og Therkel Stræde (red.): Anarki og arbejderhistorie. Festskrift for

Carl Heinrich Pedersen, Tiderne Skifter, København 1985, 259 5., kr. 180.-

Selv om CHPs produktion iflg. bibliografien (s. 252-59) er mangfoldig, betegnerhan sig selv som »et bevidst arbejdssky element«, men her synes han at gøre en dyd af

nødvendigheden (se Jens Engbergs levnedsrids, s. 13).I sin artikel om »Anarkiets internationale tradition« finder Knud Knudsen en af

dets rødder i anti-jacobinske strømninger i l790*erne som Babeufs og »Ligemænde-nes selskab«. Men just Babouvisterne kom fra jacobinernes venstrefløj. Her er der

forvirring! Ellers har forf. det væsentlige med - Godwin, Proudhon, Bakunin, Kra-

potkin. Han afviser den individuelle, »by-guerilla-agtige« terror, nogle anarki-

ster forsøgte i 1880”erne og 90'erne. Men anarkisterne forstod - i og for sig bedre - at

udvikle en bonde-guerillastrategi. Det skete år senere i Ukraines bondekrig. Kede-

ligt bogen mangler det annoncerede bidrag af Bent Johannesen og hin friskarekrig.Interesserede henvises til P. Arschhinoffs »Gesch. der Machno-Bewegung 1918-21«

(1929 gentryk Berlin 1969), som CHP faldbød i 1972. Man savner også afsnit om

Spaniens store anarkistbevægelse, om den fremtrædende russisk/ amerikanske

anarkist Emma Goldman o.a. Til gengæld hører Jens Christensens i øvrigt gode,arkivalske bidrag om »Jernkonflikten i Århus 1895« ikke ret ind i sammenhængen.

Ejner Friis Pedersen har i sit afsnit om Bakunin ctr. Marx/ Engels fat i nogle godeender, men hans resumé af sidstnævntes revolutionsopfattelse er alt for unuanceret

og summarisk. Engels skulle i 1840°erne og 50'erne have vendt sig »imod de slaviske

folks ret til at være frie«, da de var kontrarevolutionære. Og det er rigtigt, at slaviske

bondesoldater lod sig befale til at slå ikke alene revolutionen i Wien 1848, men ogsåKossuths friskarekrig 1849 ned. Det lå bag Engels' standpunkt. Marx/ Engels skulle

også have støttet »den tyske militarisme« i krigen mod Frankrig. Derpå tyder ingen-lunde Bebels og Wilh. Liebknechts afstemninger om (mod) krigskreditterne i den

nordtyske rigsdag 1870 og Engels' forsvar i »Pall Mall Gazette« af franc-tireuferne i

den fransk-tyske krig - i øvrigt spiren til læren om »folkekrig«.Med marxismens læ-

re om antiimperialisme i 20. årh. skal Bakunin have sejret (s. 49 f.). Inspirationen var

en anden. 1915 skrev Lenin: »'Et folk, der undertrykker andre, kan ikke emanciperesig selv” (Marx og Engels). Et proletariat, som tolererer den mindste vold mod andre

nationer fra sin 'egen' nation, kan ikke være socialistisk«.'

Lars Qvortrup behandler Otto Rühle og den tyske rådsbevægelse uden at komme

105

ind på de divergerende opfattelser af novemberrevolutionens klassekarakter. Råds-

teoretikeren Rühle var en interessant revolutionær, der søgte at forbinde marxisme

og Alfred Adlers individualpsykologi. Han stod for den tendens i det 1918/ 19 dan-

nede kommunistparti (KPD), der forkastede valg- og fagforeningsdeltagelse og

prægede KPD til ind i 1920. Fløjens eksklusion førte til dannelsen af Kommunisti-

sche Arbeiterpartei (KAPD) 4.-5. april 1920. Det burde være nævnt, at dette store

parti »uden forbehold« vedtog at stå på Kominterns (KIs) og proletariatets diktaturs

grund. KPDs ledelse frygtede dets optagelse i KI. KAPDs program var nok så me-

get præget af A. Pannekoek og Hermann Gorter end af Rühle, der ej heller var så

stor en teoretiker som de.2 Rühle-gruppen ekskluderede's af KAPD 30.-31. oktober1920. Ellers er forf.s udredning af KAPDs og dens »fangrenings«-bevægelse,Rühles »hjertebarn«,Allgemeine Arbeiter-Unions udvikling til faktisk »opløsning«op mod 1931 korrekt.

Dansk anarko-syndikalismes primus inter pares var Chr. Christensen. Han ad-

skiller sig fra Rühle ved - fx ved dannelsen af »Kommunistisk Føderation« 1920 og i

»Moskva og Syndikalismen« 19213 - at hylde Moskva-teseme af 1920 og bekæmpeden anarkistiske tendens ved foreningen af syndikalister og kommunister. Det næv-

nes hverken af Paul Smith i hans social-psykologiske studie af CC eller Strædes be-

tydelig givtigere gennemgang af hans seksual-oplysende virke 1910-18.'

CC møder vi også allerede i Socialistisk Ungdomsforbunds militante fredskamp1903-08, godt behandlet. (s. 100-12) af Jørgen Würtz Sørensen, mens Erik Bertram

Jensen specielt behandler Viborgs syndikalister 1918-22.

Med særlig interesse læses dog Steen Bille Larsens afhandling (s. 208-23) om in-

ternationalisten Alfred Kruse (1885-1958), der via en »omvej«- KFUM -i 1910 kom

til socialismen/ kommunismen. A.K. virkede som socialistisk journalist i Norden og

optoges 1915 i kredsen af bolsjevikiske emigranter i Stockholm og var kurér for dem

til Petrograd 1915-16. 1916 udvistes han efter »De unges arbejderfredskongres« Bil-

le berører den regulære »proces«, der i aug. 1916 førtes mod A.K. i en lejlighed påLykkesholms Allé ved de gamle venner fra Stockholm, Bukhárin og Uritski. A.K.

anklagedes for at have været politistikker. Først 1935 blev A.K. af KIs 7. kongresrenset for disse anklager. Endnu 1932 var A.K. mere stalinistisk end trotskijst, førstunder Moskva-processerne nærmede han sig trotskismen.

Bille berører ikke A.K.s forb. m. Lenin i Schweiz 1916. Sammen med G. Trier

tilhørte A.K. på »natkongressen« 30. sept. 1916 mindretallet. Trier skrev et brev til

Stauning af 30. sept. 1916, og dette brev sendte så A.K. til »Berner Tagewacht«, hvor

Lenin så det. Lenin byggede også på materiale fra A.K. - »korrespondenten for

Berns socialistiske avis« -i sin artikel »Hele 10 socialdemokratiske ministre« (i »Sot-sial-Demokrat« 6. nov. 1916).* A.K. støder vi også på i Morten Things artikel om

tidlig kommunistisk kulturpolitik, hvor hovedmændene dog er Bertel Budtz Müller

og Konrad Simonsen.

Besættelsestidshistorikeren H. E. Avlund Frandsen har en spændende analyse af

Hans Kirks dobbeltroman »Djævelenspenge« og »Klitgård& Sønner« (1951), hvori

Hans Kirk tilbageprojicerede DKPs venstredrejning fra 1948 til perioden efter

1944/45. Hans Kirk bedømte her både kapitalister og socialdemokrater moralsk -

tiltagende forfald. Det kan næppe bebrejdes ham. Herdal gjorde det samme i sin

dobbeltroman om Socialdemokratiets top »Skyede sommerdage« og »Jammers-

minde« (1952-53), som Hans Kirk ikke var glad for, mest fordi også den interne

DKP-kritik af reformismen fra 1944/45 her fik litterær form.

Relevant er Børge Trolles bidrag om det socialistiske alternativ i modstandsbevæ-

106

gelsen, revolutionære socialistiske grupper, - her var CHP selv med, - der udgav ille-

gale blade, b1.a. april 1944 et alternativt marxistisk program5 til »Naar Danmark

atter er frit«, nok så aktuelt lidt senere under forligsforhandlingerne mellem friheds-

råd og politikere med DKP- deltagelse. Men Trolle er noget hård ved sin medkam-

merat Poul Moth, der fremstilles som fantast. I al fald udgav Moth 1941 i eget navn

en større pjece »nasjonalist eller verdensborger?« og også (anonymt) »Vor stilling til

di nasjonale bevægelser hos di undertrykte folk«, april 1941, med socialistisk per-

spektiv.6Men i det store og hele handlede de af Trolle omtalte grupperinger i overensstem-

melse med de teser, 4. Internationale på en illegal konference febr. 1944 »et sted i

Europa« udsendte: det europæiske proletariat måtte ikke slå sig til tåls med bourge-oisiets nationale slogans, men føre sin egen revolutionære politik og forberede den

europæiske socialistiske revolution. Intemationalen anerkendte massemes nationa-

le kamp, men det gjaldt om at kombinere den med den revolutionære for socialis-

men (som i Jugoslavien) og arbejde særlig i de partisanstyrker, der da opstod under

den sociale differentieringsproces -trods KP- ledemes modstand i nogle lande - og

omfattede proletariske lag og fattigbønder som på Balkan, i Polen, Hellas, FTP i

Frankrig, Norge, overhovedet udvikle spirerne til arbejdermagt (proletariske parti-sanbrigader, militser, komiteer 0.1.) og derved hindre rekonstruktionen af kapita-liststaten og -hæren ved nationalbourgeoisiets agenter.7 Ses bort fra de burmesiske

kommunistpartisaner (1945 »Rødt Flag»-guerilla, bekendende sig som trotskistisk,men aldrig fremhævet af 4. Internationale) var særlig den hollandske trotskistgrup-pe - Radikale socialistiske Arbejderparti - aktiv - i den hollandske frihedskamp; 8

ledere med H. Sneevliet i spidsen henrettedes 12. april 1942.

I et bidrag af Uffe Østergaard står Orwell i centrum. Han betegnes som »sandsyn-

ligvis den vigtigste politiske tænker fostret i massepolitikkens århundrede«, hver-

ken mere eller mindre. En gennemgang ved en ekspert af den anarkistiske(surrea1i-stiske) filmkunst, der har præsteret det helt store, ville have været betydelig givtige-re. Ruddi Welzel har i et essay lidt anarkistisk hverdagsfilosofi.

Ole Stender- Pedersen

Noter

1. V.I. Lenin Werke 21, Berlin/ DDR 1960, s. 318. Lenin citerer en art. af Engels i »Volks-

staat« 17.6.1874 (MEGA I, 24, Berlin/DDR 1984, s. 370).2. Se især Gorter: »Offener Brief an den Genossen Lenin, eine Antwort auf Lenins Broschüre:

Der Radikalismus, eine Kinderkrankheit ...«, Berlin [1920] og »Die kommunistische Arbei-

ter-Internationale«, Berlin 1923, genoptrykt 1972 af Det Internationale Kommunistiske

Parti (IKP).3. Genoptrykt 1968 af IKP.

4. Triers brev trykt i »Socialisten« 14 årg.,no. 4, okt. 1916, s. 59 f., i øvrigt fulgt af art. af A.K.

[Gg. Moltvedz] »Alfred Kruse« (i: Quatrieme Internationale 16. årg. 2, Paris 1958, s. 95).Lenins art. i Lenin Werke 23, Berlin/ DDR 1957, s. 132 ff., jvf. om den Kai Moltke: Penge-

magt og Ruslandspolitik I, Kbh. 1953, s. 73-76.

I uddrag i »minavisen« 30. juni 1973.

6. Opført i »Besættelsestidens illegale blade og bøger«, Kgl. Bibl. 1954, som nr. 232, s. 185, og

nr. 431, s. 195.

7. M. Pablo: »Vingt ans de la IVe Internationale« (Quatrieme Internationale 16. årg.4, 1958,s. 76 f.).

.V'

107

Tidens Kvinder. 0m kvinder i mellemkrigstiden. Redigeret af Hilda Rømer Chri-

stensen og Hanne Rimmen Nielsen, Håndbibliotekets Veninder, Århus 1985, 208 s.,

kr. 125, (i kommission hos Husets forlag)Nærværende antologi om mellemkrigstidens kvinder er udgivet af »Håndbibliote-

kets Veninder«, der er en Støtteforeningopståeti tilknytning til Håndbiblioteket for

kvindeforskning i Århus. Støtteforeningen skal sikre formidlingen og udbredelsen

af kvindeforskningens resultater. Antologien er foreningens første udgivelse.Antologien er blevet til som opfølgning af et møde, der blev holdt på Århus Uni-

versitet i foråret 1984, om den kvindehistoriske forskning i mellemkrigstidens Dan-

mark.

Antologien består af 8 artikler, der behandler forskellige aspekter af kvinders liv

og arbejde i perioden. Emner der bliver taget op er moderskab og børnebegræsning,ungpigekultur i provinsen, kvinder og boligplanlægning, forsørgerbegrebet i mel-

lemkrigstiden, samt husassistenternes vilkår i perioden. Endvidere behandler én ar-

tikel metodiske problemstillinger, og én behandler formidling af kvindehistorie i

gymnasiet.Desuden består en trediedel af bogen af en meget omfattende kommenteret bib-

liografi, som giver et overblik over dansk litteratur om kvinders forhold i Danmark i

perioden 1918-1940. Bibliografien, der er udarbejdet af Hanne Rimmen Nielsen, af-

spejler den stigende interesse for kvindehistorie, idet virkelig mange artikler og spe-cialer daterer sig fra nyeste tid, d.v.s. slutningen af 1970'erne og frem. Denne biblio-

grafi giver bogen håndbogskarakter, et nyttigt værk at have stående for enhver, der

ønsker at beskæftige sig med kvindehistorie på et eller andet plan.Mellemkrigstiden som perioden er valgt, fordi udgiverne mener, at det netop er

her kimen til et nyt kvindebillede blev lagt, nemlig billedet af den økonomiske uaf-

hængige og seksuelt frigjorte kvinde. Man søger at give et bredt billede af kvindeliv i

mellemkrigstiden, og antologien beskæftiger sig med kvindeliv over en bred vifte,hvilket efter min mening kommer til at betyde, at bogen klassemæssigt set bliver lidt

udflydende. Den beskæftiger sig i flæng med arbejderkvinder, mellemlagskvinder,borgerskabets kvinder og småborgerskabets kvinder.

Flere af bogens artikler rummer hver især spændende historiske analyser, men

der er ingen samlet linie i bogen. Eksempelvis havde det været givtigt, hvis de meto-

diske overvejelser i Hanne Caspersens artikel havde været diskuteret i forhold til de

konkrete empiriske analyser i de øvrige artikler.

Det kildemateriale der ligger til grund for mange af artiklerne er de mere traditio-

nelle kildetyper, så som lovtekster, lovforslag, bestemte interesseorganisationersforslag til lovgivning på forskellige områder, debat i fagblade, etc., mens andre ar-

tiklers kildemateriale udelukkende består af erindrings- og interviewmateriale.

Et eksempel på anvendelsen af et lovgivningsmateriale er Kirsten Geertsens arti-

kel om forsørgerbegrebet i mellemkrigstiden. Hun viser her, hvordan staten via sin

lovgivning indtager en modsætningsfyldt holdning til forsørgerbegrebet. Selv in-

denfor de samme love kan man konstatere modsatrettede tendenser, idet ægtefællermed Ægteskabsloven af 1925 stilles lige i forsørgelsen af familien med indførelsen af

den gensidige forsørgelsespligt, hvor husarbejdet anerkendes på lige fod med udear-

bejdet. Men samtidig fastholdes den gifte mand som den egentlige forsørger, en sta-

tus som han også har både på arbejdsmarkedet, hvor mange mænd som en del af

deres løn modtager forsørgertillæg og i forbindelse med sociale ydelser.Kirsten Geertsen søger i sin artikel en teoretisk afklaring af forsørgerbegrebet i

specielt lønarbejderfamilien, idet hun markerer en klar skelnen her mellem forsør-

108

gerbegrebets anvendelse i lønarbejderfamilien og i den borgerlige og småborgerligefamilie. Denne teoretiske diskussion er en forkortet udgave af, hvad Kirsten Geert-

sen tidligere har fremlagt i sine bøger om Arbejderkvinder i Danmark, nemlig at

husarbejdet i lønarbejderfamilien, i modsætning til i den borgerlige og småborgerli-ge familie, er værdiskabende, hvilket fører hende frem til den konklusion, at arbej-derkvinden, selv om hun gik hjemme og passede hus, mand og børn, ikke blev for-

sørget. Hun karakteriserer da forholdet mellem mand og kvinde i den klassiske løn-

arbejderfamilie som værende et arbejder/ arbejdsgiverforhold, og altså ikke et for-

sørger/ forsørget forhold.

Jeg har svært ved at følge Kirsten Geertsen i denne konstruktion, det forekommer

mig ikke umiddelbart indlysende, hvilken indflydelse denne teoretiske diskussion

har på hendes beskrivelse af de faktiske forhold og på hvilken måde den bidrager til

en bedre forståelse af forholdet mellem mand og kvinde i arbejderklassen.En anden artikel i bogen som er væsentlig i kvindeforskningssammenhæng er Le-

ne Mørk Hansens artikel om husassistenternes vilkår, arbejde og organisering i pe-rioden.

Hun belyser her modsætningsforholdet mellem husmødre og husassistenter, oghele diskussionen om husassistenternes uddannelse og de modsatrettede interesser,der var involveret her. Hun påviser bl.a., hvordan husassistenternes egen fagfore-ning, som i øvrigt kun et fåtal var organiseret i, indtager en modsætningsfyldt hold-

ning til uddannelse. På den ene side bør alle kvinder gøre deres pligt og tage en hus-

lig uddannelse -

og på den anden side bør de kræve deres ret som frie lønarbejdere.Hanne Caspersen slår i sin artikel til lyd for en subjektiv metode, der inddrager

den kvindelige forskers egne erfaringer og personlige baggrund. Samtidig mener

hun også, at kvindeforskningen skal inddrage et utraditionelt kildemateriale, som

f.eks. interviews og erindringer, for heri ligger der en synliggørelse af kvinder, som

ikke findes i det gængse historiske kildemateriale.

Hilda Rømer Christensens analyse af ungpigekulturen i provinsen kan ses som

eksempel på anvendelsen af denne metode, idet hendes artikel bygger på interviewsmed kvinder, der var unge i mellemkrigstiden. Hilda Rømer Christensen mener, hunud fra 15 interviews kan belyse ungpigekulturens særlige karakter. Gennem disseinterviews får man en omfattende viden om, hvordan de interviewede kvinder opfat-ter sig selv, men det er nok tvivlsomt, i hvor høj grad man kan generalisere ud fradisse 15 interviews til hele generationen af unge piger. Jeg ser dog repræsentativitets-problemet som mindre betydningsfuldt, for det er spørgsmålet om anvendelsen afinterviewmetoden overhovedet kan føre frem til væsentlige historiske problemstil-linger?

Erindringer og interviews er enkeltstående beskrivelser af enkeltindivider -

og kan

derfor aldrig blive det bærende element i historieforskningen, og for den sags skyldheller ikke i historieundervisningen. Materialet kan kun anvendes i lyset af noglesamfundsmæssigeanalyser, ellers bliver det bare tilfældige »skæbner«, som det er

svært at se en sammenhæng ud fra.

Det er oplagt, at kvinders historie har været et forsømt og underprioriteret områ-de i historieforskningen, og flere af bogens bidrag er gode eksempler på, at histori-

ske kilder anvendes på en ny måde ved at der stilles kvindespecifikke spørgsmål til

dem. Derimod aner man gennem andre af artiklerne en tendens til at begrænse sig til

psykologiske forklaringsmåder i de historiske analyser. Der er efter min meningbrug for en placering af og afgrænsning af disse metoders anvendelse i forsknings-

109

processen. Det er derfor ærgerligt, at metodediskussionen står så svagt i denne

bog.

Bodil Redder

Asger Uhd Jepsen: Arbejdsmandens historie i 100 år, Bind 3: Transport, Fremad,København 1985, 131 s., kr. 188.-

Specialarbejderforbundets store projekt om at få skrevet arbejdsmandens historie

har nu resulteret i den 3. af ialt 5 planlagte bøger.Asger Jepsen (AJ) står som forfatter til bogen om transportarbejdernes historie.

Bogen er blevet særdeles vellykket bl.a. fordi AJ har ladet mange lokalhistoriske

eksempler og mange arbejdsmandserindringer binde fremstillingen sammen. Der-

ved er der i meget høj grad blevet tale om arbejdsmandens historie på dette område -

en historie for, af og om transportarbejdere.Bogen er bygget op, så den historiske udvikling fra et middelalderligt landbrugs-

samfund til et højteknologisk industrialiseret samfund ses i transportarbejderper-spektiv. Således følges feks. daglejernes vandring fra landet ind til arbejdet i byenbl.a. som havnearbejdere i slutningen af forrige århundrede. Desuden illustreres

transportarbejdernes organisationshistorie med en nuanceret stillingtagen både til

det senere af den faglige venstrefløj så skarpt kritiserede Septemberforlig og til fag-oppositionens betydning for gennemførelsenaf bl.a. 8-timers-arbejdsdagen.

Der er ikke tale om en partiinñceret historieskrivning, men om en sagligt funderet

fremstilling, hvor solidariteten med transportarbejdeme - uden at virke befamlende

- er det grundlæggende. Man kan så mene, at AJ slipper lidt let om ved beskrivelsen

af de organisatoriske splittelser, der især var på chaufførområdet i 60'erne og 70'er-

ne, men måske vil den historie blive uddybet i det 5. og sidste bind om de mere gene-

relle forhold.

Transportarbejdets historie hænger naturligvis snævert sammen med den tekno-

logiske udvikling på området. Det er en af bogens store fortjenester, at denne sam-

menhæng ikke blot konstateres og beskrives, men at konsekvenserne for arbejder-nes organisatoriske og politiske styrke, for den indbyrdes solidaritet og for arbejds-

miljøet følges i udviklingsprocessen. Transportarbejderstrejken i forbindelse med

overenskomstforhandlingeme i 1956 er et lysende eksempel på transportarbejdernesnøgleposition i et mere effektivitetspræget og tekniñceret samfund. Omvendt har

den teknologiske udvikling efterhånden betydet, at transportarbejderne i deres ar-

bejdssituation i vid udstrækning er blvet isoleret fra hinanden uden direkte kontakt

til et solidaritetsskabende arbejdsfællesskab.En anden væsentlig ting ved bogen er, at den kommer fint omkring udviklingen i

de fleste af transportarbejdernes mangeartede arbejdsforhold, arbejdsmiljø, ar-

bejds/ arbejderkultur m.v. Her er det specielt, at de lokalhistoriske eksempler og de

forholdsvis lange erindringsuddrag gør bogen meget livfuld. Det samme gør sig iøv-

rigt gældende i de afsnit der viser, hvordan familie- og fritidsliv har udviklet sig for

denne arbejdsmandsgruppe gennem et århundrede, og hvordan denne del af livet

har været kædet sammen med arbejdslivet.Bogen må varmt anbefales til alle som et eksempel på, hvordan arbejderhistorie

kan formidles, så der bliver tale om både engagerende og underholdende historie-

skrivning. Selvfølgelig vil transportarbejdere nok føle den største glæde ved at se

deres fags udvikling så levende beskrevet. Forhåbentlig vil de ynre årgange af trans-

portarbejdere også kaste sig over bogen, for der er meget at lære om de forrige gene-

110

rationers erfaringer, der kan bruges selv om den teknologiske udvikling har ændret

arbejdssituationerne radikalt. Men bogen bør selvfølgeliglæses af alle fagligt og hi-

storisk interesserede ud over kredsen af transportarbejdere.

lars Stige]

Heinrich August Winkler: Der Schein der N ormalität. Arbeiter und Arbeiterbewe-

gung in der Weimarer Republik 1924 bis 1930, Verlag J .I-LW. Dietz Nachf. Berlin/Bonn 1985, 895 s. DM 80.-

Andet bind af Heinrich August Winklers monumentale fremstilling af den tyske ar-

bejderklasse og arbejderbevægelses historie i Weimarrepublikken har fået titlen

'Den tilsyneladende normalitet (Der Schein der Normalität)'. Titlen rummer en væ-

sentlig pointe, nemlig at den stabilisering eller normalitet, der kom i Weimarrepu-blikken oven på den urolige efterkrigs- og revolutionstid, i virkeligheden bedrog.Hverken økonomisk, politisk eller socialt var perioden særligt stabil. Det kom ogsåtil at påvirke den tyske arbejderklasses og arbejderbevægelses situation.

Bindet er delt op i 3 hovedafsnit. I første afsnit giver Winkler et helhedsoverblik

over arbejderklassens social- og kulturhistorie 1918-1933. Her skildres dens levevil-

kår, løn, boligforhold, men også den særlige og veludviklede tyske arbejderkultur,der ikke skulle overleve nazisternes undertrykkelse efter 1933. De to andre hovedaf-

snit omhandler arbejderbevægelsens plads og rolle i den politiske historie 1924 til

1930. Først skildres den borgerlige højreperiode 1924 til 1928, hvor arbejderbevæ-

gelsen var i opposition. Samtidig var arbejderbevægelsendog præget af dyb og vok-

sende uenighed mellem socialdemokrater og kommunister. Denne uenighed skær-

pedes efter 1928, da SPD igen kom til magten samtidig med at kommunisteme gikover til den såkaldte ultra-venstre taktik, der skærpede kampen mod socialdemo-

kratiet ('socialfascisme' - opfattelsen). Sidste afsnit omhandler den Store Koalition

1928 til 1930, hvor SPD sad i regering sammen med DVP, der langt hen repræsente-rede den tyske industri. Winkler skildrer udførligt denne krisefyldte periode i SPD's

historie, der var præget af problemer dels i regeringen, dels i forhold til venstrefløjeni partiet, der havde svært ved at sluge de kompromisser, som regeringssamarbejdetførte med sig. Således blev 28 rigsdagsmedlemmer fra venstrefløjen væk fra en til-

lidsafstemning i december 1929.

I marts 1930 faldt den Store Koalition. Winkler placerer hovedansvaret for den

sidste parlamentariske regerings afgang hos de borgerlige regeringspartnere. Men

han beklager, at SPD og fagbevægelsen ikke kunne mande sig op til at akceptere det

fremlagte kompromis. Og det er hans opfattelse, at SPD bedre ville have kunnet

sikre arbejderklassens interesser i regeringen end i opposition og at det helt afgjortmåtte have været SPD's opgave at hindre den højredrejning, der allerede aftegnedesigfør 27. marts 1930. Winkler hævder, at intet taler for at den tyske arbejderklasseså SPD's regeringsudtræden som en lettelse - i modsætning til hvad feks. venstreflø-

jen dengang hævdede. Det kan dog kun være en påstand - Winklers vurdering er helt

klart baseret på kendskab til hvad der skete efter marts 1930. Men i realiteten var

problematikkenfor SPD den samme i marts 1930 -ligesom i 1928 - og i september1930, da den nazistiske trussel blev overhængende, nemlig den klassiske socialde-

mokratiske problematik: at skulle vælge mellem statspolitik og interessepolitik for

arbejderklassen, mellem upopulær politik og partiets legitimering i arbejderklassen,idet kommunisteme var begyndt at drage fordel af SPD's statspolitiske linie.

Som første bind er dette bind også en guldgrube af oplysninger og viden. Winkler

lll

har fremlagt en imponerende sammenfatning af den omfattende forskning, der er

lavet om arbejderklassen i Weimarrepublikken. Og han evner at fastholde overblik-

ket i en velskrevet fremstilling. Et udførligt sags- og personregister letter læserens

vej gennem det omfattende stof. Men mine indvendinger er de samme som ved før-

ste bind: det er overvejende politisk historie med klar overvægt til SPD. Det social-

historiske perspektiv kommer for sjældent til sin ret.

Karl Christian Lammers

SPØRGESKEMA

ArbejderhistorieArbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

Rejsbygade 1

1759 København V

»Arbejderhistorie« vil med dette spørgeskema søge at skabe et overblik over

den forskning i arbejderbevægelsens historie, som finder sted for øjeblikket.Derved muliggøres en kontakt mellem folk, der arbejder med beslægtedeemner, således at erfaringer kan udveksles og dobbeltarbejde undgås.Skemaerne bedes sendt til Arbejderhistories redaktion og skemaets oplys-ninger vil blive bragt i næste numer.

NAVN

ADRESSE

PROJEKTETS TITEL (evt. arbejdstitel)

NÆRMERE BESKRIVELSE AF PROJEKTET

(problemstilling, kildemateriale etc.)

PROJEKTETS ART (speciale, artikel, monograñ etc.)

HVORNÅR PÅBEGYNDTES OG FORVENTES PROJEKTET

AFSLUTTET

F ORSKNINGSMEDDELELSER

Karl-Marx-Haus, Trier

I 1928 købte det tyske socialdemokrati, SPD, Karl Marx' fødehus,Brückenstr. 10 i Trier, for at indrette det til et Marx-Engels-Museum. Pla-

nen blev ikke gennemført før 1933, men der var dog allerede samlet en del

genstande og noget materiale bl.a. bøger, da huset blev stormet af nazister-

ne i marts 1933. Disse viste deres kulturelle mission ved at ødelægge det,huset blev iøvrigt beslaglagt og overtaget af nazisternes lokalavis.

SPD fik efter 1945 huset tilbage, og der blev indrettet et slags museum,

men først i 1968 kunne huset overgives til sit nye formål: at være museum og

forskningsinstitution. Den nye interesse for marxismen, som opstod i

1960,erne sammen med studenterbevægelsen, den nye historisk-kritiske

Marx-Engels- forskning og en vis åbenhed overfor den historiske arv i SPD

var medvirkende til at Friedrich-Ebert-Stiftung fik midler stillet til rådig-hed til udbygningen af museet. I 1981 blev museet udvidet med en forsk-

ningsinstitution/ et studiecenter med plads til bibliotek og forskerrum.

Karl-Marx-Haus har i dag 2 funktioner. Der er for det første et museum i

selve fødehuset - som familien Marx iøvrigt fraflyttede, da Karl Marx var et

år gammel -

og for det andet det egentlige videnskabelige arbejde.Efter en ombygning er huset i Brückenstr. 10 udelukkende museum,

d.v.s. her findes en udstilling om Marx' og Engels' liv og virke i deres sam-

tid. Museet har desuden samlinger af førsteudgaver af Det kommunistiske

manifest og Kapitalen på forskellige sprog udkommet indtil 1945. For beg-ge samlingers vedkommende tilstræbes fuldstændighed. I udstillingen vises

også forskellige originalmanuskripter og -dokumenter af hhv. vedr. Marx

og Engels. Museet har endvidere udarbejdet en vandreudstilling med et om-

fattende katalog om Marx og Engels, som har været vist i mange lande.

Studienzentrum Karl-Marx-Haus.

I dette, som ligger i umiddelbar nærhed af museet, foregår det videnska-

belige arbejde. Det har fået 3 opgaver:

1. at opbygge et specialbibliotek2. at fremme Marx-Engels-forskning på historisk-kritisk grundlag og ud-

give resultaterne i en skriftserie og

_ 3. at pleje internationalt videnskabeligt og kulturelt samkvem.

113

Biblioteket - her i landet ville man kalde det et forskningsbibliotek - har for

tiden ca. 40.000 bind, 65 afsluttede og omtrent 100 løbende aviser og tids-

skrifter. Biblioteket har nogle specialsamlinger, f.eks. en stor fotosamling,en samling plakater og også noget arkivmateriale. Biblioteket samler udgi-velser om socialisme, kommunisme, marxisme, social og økonomisk histo-

rie i det 19. årh. Men det har naturligt specialiseret sig endnu mere: det sam-

ler især alle tidlige udgivelser af Marx og Engels på de forskellige sprog, for

således at kunne påvise reciperingen af Marx og Engels og den marxistisketeoris udbredelse i den internationale arbejderbevægelse.Desuden samles

de udgivelser, der hidrører fra Marx' og Engels* medarbejdere og samtidige.I deres skrifter og forskningsresultater kan man ofte se resultaterne og be-

tydningen af Marx' og Engels' arbejde.Endvidere samles alle udgivelser, som bevisligt har været brugt - læst,

studeret, citeret, lavet uddrag af etc. - af Marx og Engels. Denne delsam-

ling, der omfatter ca. 15.000 bind - deraf 2/3på ikke-tyske sprog -, er søgtanskaffet i originaludgaver, d.v.s. udgaver Marx og Engels kunne have

brugt (selvfølgeliger biblioteket også interesseret i bøger fra Marx* og En-

gels' egne biblioteker, og det har da også nogle bind fra disse). Samlingenomfatter alle slags udgivelser, d.v.s. inklusive skønlitteratur, statistik,

dokumentsamlinger o.s.v. Der er hermed skabt et meget nyttigt arbejdsred-skab til studiet af marxismens opståen og udvikling.

Studiecentrets forskning er ganske omfattende og har opnåetvæsentligeresultater og også fået udgivet centrale kilder, som f.eks. Deutsche Brüsse-

ler Zeitung (se AH 19 s. 61-62). Hovedvægten i dette arbejde ligger på årene

1840-1848, hvor den nye emancipationsbevægelse,den demokratiske inter-

nationalisme, udvikledes under væsentlig indflydelse af Marx og Engels.Dette arbejde består i et samarbejde mellem den nu afdøde Bert Andreas,Karl-Marx-Haus' leder Hans Pelger og Jacques Grandjonc, Aix-en-Pro-

vence, og har resulteret i forskellige studier, hvoraf flere er udgivet som bind

af »Schriften aus dem Karl-Marx-Haus«. Det drejer sig b1.a. om bidrag til

Bund der Geächtetens historie ved J. Grandjonc/ M. Werner (bd. 21), om

en dokumentation vedr. Marx' udvisning fra Bryssel i 1848 ved Bert André-

as (bd. 22) og sammes bibliografi »Karl Marx/ Friedrich Engels. Das Ende

der klassischen deutschen Philosophie«(bd. 28). I serien vil der i løbet af

1986 udkomme yderligere to bind, nemlig et katalog over udgivelserne af

Marx, og Engels' værker i Rusland og Sovjetunionen (bd. 33) og et bind

med 30 nye tekster hhv. ukendte tekster af Marx og Engels (udg. af Andr6

éas, Pelger og Grandjonc). Endelig er det planen at Erik Gamby skal udgive

Edgar Bauers indberetninger til det danske politi om den radikale emigra-tion i London mellem ca. 1850-1860 (en mindre del af disse har været be-

handlet i festskrift til Johan Hvidtfeldt).Som en slags indledning til disse omfangsrige indberetninger udkom i

april 1986 Erik Gambys Edgar Bauer-biografi (bd. 32 i skriftserien: EdgarBauer. Junghegelianer, Publizist und Polizeiagent. Mit Bibliographie der

E. Bauer-Texte und Dokumentenanhang, 102 s.). Edgar Bauer har stået i

114

skyggen af sin mere kendte bror Bruno, men uden tvivl er det berettiget, at

hans biografi nu er skrevet. Fra at have været en radikal unghegelianer i

1840,erne, som så proletariatet som det nye/ kommende samfunds bærer (s.19), blev han i emigrationen til en politiagent, som skrev flere 1000 sider

indberetninger til det danske politi om det radikale miljø i London. Senere

blev han på en måde dansk betalt agent i Berlin - hjalp bl.a. de politisk uer-

farne danske parlamentarikere fra Nordslesvig i den første periode - og var

sidenhen redaktør/ skribent ved hannoveranskoppositionelle aviser. Et

konstant træk hos ham var åbenbart oppositionen mod Preussen, selvom

han også selv blev kristelig-konservativ fra slutningen af 1860'erne. Man

kan imødese udgivelsen af hans indberetninger med spænding. De vil helt

givet indeholde nyt om især Marx idet Engels jo i disse år hovedsagelig op-

holdt sig i Manchester.

Tidligere er blevet udgivet studier af Jacques Grandjonc om den tyskeemigrationspresse i Frankrig i 1840'erne, Bert Andreas har udgivet doku-

menter fra Bund der Kommunisten og Hans Pelger har genudgivet »Filoso-ñens elendighed« med en udførlig og omhyggelig kommentering. På forsk-

ningscentret arbejdes i fortsættelse heraf med en dokumentation om Marx -

Proudhon, der efter sigende vil omfatte en række væsentlige nye dokumen-

ter.

Et nyt projekt - hvor det første delresultat er udkommet som bd. 23 i

skriftserien - er en dokumentation og analyse af den tyske kommunistiske

arbejderoplysningsforening i London fra 1840 og frem. Dette projekt for-

ventes først at være afsluttet om nogle år.Der er i årenes løb kommet en række spændende undersøgelser fra forsk-

ningscentret, som dog ikke alene er produceret af stedets medarbejdere,men som regel i samarbejde med andre forskere fra Frankrig til Sverige.Det er dermed lykkedes centret at placere sig centralt i udforskningen af

især den tidlige periode af Marx' og Engels' arbejde.Centret har igennem nogle år udviklet et intensivt samarbejde med bl.a.

østeuropæiske tilsvarende forskningsinstitutioner og har på den baggrundkunnet arrangere udstillinger om marxismens udbredelse via Marx' og En-

gels' værker som den ovenfor anførte om Rusland/ Sovjetunionen. Forud

for denne har man i 1983 vist en tilsvarende udstilling om Kina - udstillin-

gens katalog med relevante indledninger og en bibliograñ blev udgivet som

bd. 31 i skriftserien. Disse udstillinger er blevet suppleret med andre, som er

i god overensstemmelse med centrets målsætning om at se og forstå Marx

og Engels ud fra deres samtid og i forbindelse med andre: der har således

været vist udstillinger om Heinrich Heine og Georg Büchner. Den sidste ud-

stilling i foråret 1986 var en udstilling om naturvidenskab og teknik i det 19.

århundredes Tyskland. Den var udarbejdet i samarbejde med Deutsches

Museum i München. Som en del af udstillingen fandtes dokumenter vedr.

Marx' og Engels' studier om teknologi bl.a. skitser, artikler og beretninger.Forskningscentret arrangerer derudover løbende seminarer og konferen-

cer, mest kendt blev nok den internationale kongres i marts 1983 »Karl

115

Marx i Afrika, Asien og Latinamerika« hvor bl.a. repræsentanter for disseverdensdele holdt foredrag om marxismens betydning i deres lande. Nogleaf foredragene fra denne kongres er udgivet i skriftserien »Marx on Indone-

sia and India« (bd. 30).Efter forskellige udvidelser i begyndelsen af 1980”erne er stedets arbejds-

muligheder blevet forbedret betydeligt og kan især pga. biblioteket ogsåbruges med fordel af udefra kommende forskere. Karl-Marx-Haus har såle-

des efterhånden fået en fremtrædende plads i Marx-Engels-forskningen og i

populariseringen af denne forskning.

Gerd Callesen

3. Runde om »Tysk Arbejdersport 1893-1933«I begyndelsen af 70°erne udkom der på få år i BRD adskillige pionerværkerom den tyske arbejdersport.' Indtil da havde Deutsche Hochschule für

Körperkultur i Leipzig, DDR så godt som været ene om at beskæftige sigmed emnet, men det satte bl.a. studenteroprøret, men hvad deraf fulgte af

nytænkning, heldigvis en stopper for. 70'ernes værker var stort set centreret

om det politiske hundeslagsmål indenfor arbejdersportsbevægelsenmellem

socialdemokrater og kommunister og var et svar på den ensidige glorifice-ring af den revolutionære opposition, som man havde været vidne til fra

DDR's side.'

Resultatet var da også en meget mere nuanceret fremstilling af den inter-

ne magtkamp indenfor arbejdersportsbevægelsen i Weimarrepublikken,som resulterede i splittelsen i 1928. Arbejdersportsbevægelsens organisato-riske historie, kampen med myndighederne i opstartsfasen (1893) og frem

til 1. verdenskrig og kampen mod den borgerlige gymnastik og sportsbevæ-gelse blev også grundigt gennemgået.

Men man kom ligesom aldrig om bag arbejdersportsbevægelsen. Man

fandt aldrig ud af hvilke teoretiske overvejelser, der lå bag bevægelsens/ le-

dernes handlinger: Hvordan opfattede de sporten i det kapitalistiske sam-

fund? Hvad kunne sporten bruges til? Fandtes der egentlig alternative ad-

færdsformer indenfor arbejdersportsbevægelsen? Hvordan var forholdet

mellem teori og praksis? Hvilke overvejelser gjorde de enkelte arbejder-sportsudøvere sig om deres tilhørsforhold etc. etc.

Det ser ud som om 80,erne delvis vil råde bod på alt dette. Årtiet indledtes

med udgivelsen af 2 vigtige arkivfortegnelser:Bärhausen/ Meyer/Zimmerman: Arbeitersportbewegung. Ein Bestands-

verzeichnis der Bibliothek des Archivs der sozialen Demokratie (Friedrich-Ebert-Stiftung), Bonn 1981 (genoptrykt og udvidet med den afdøde forhen-

værende sekretær for Arbeiter Turn- und Sportbund Herbert Dass” privat-arkiv, 1985).Fritz-Hüser-Institut für deutsche und ausländische Arbeiter-Literatur

(udg.): Information 27/ 80. Arbeiter-Sport und Kulturbewegung, Dort-

mund 1980.

116

Dernæst genoptryktes som led i debatten om forholdet mellem arbejder-kultur og arbejderbevægelseskulturen gammel disputats fra 1922 af FritzKühn: Die Arbeitersportbewegung. Ein Beitrag Zur Klassengeschichte der

Arbeiterschaft, i 1981. Værket er bl.a. interessant, fordi Kühn ikke var en-

gageret i arbejdersportsbevægelsen og aldrig blev det, og fordi han i et de-

tailstudie af Arbeiterturnverein »Vorwärts« i Kiel fremkommer med stati-

stisk materiale omkring antallet af arbejdersportsfolk og antallet af arbej-dere, som dyrkede sport indenfor den borgerlige sportsbevægelse.

I 1983 udgav Fritz-Hüser-instituttet et udstillingskatalog: Diethelm

Blecking (udg.): Arbeitersport in Deutschland 1893-1933. Dokumentation

und Analysen. Kataloget, som er i stort format, indeholder 25 plancher med

billeder og tekst af og om bevægelsen - mere eller mindre repræsentative -

men da man ikke er forvænt med billedmateriale udover den gamle DDR-

udgivelse: Bilder und Dokumente aus der deutschen Turn- und Sportge-schichte, Berlin 1956, er det i sig selv rart at se noget nyt. Derudover inde-holder kataloget tre mindre artikler: Gertrud Pñster: Die Frau im Arbeiter-

Turn-und Sportbund in der Weimarer Republik, Herbert Dierker: Theorieund Praxis des Arbeitersports in der Weimarer Republik, Diethelm Bleck-

ing: Widerstandsformen der Arbeitersportsbewegung gengen den National-sozialismus.

Der er tale om tre forfattere, som ved utrolig meget, om det de skriver, ogdet skal de så forsøge at formidle på 10-15 sider, hvilket altid er svært. Mende har løst opgaven fremragende, og man sidder bare og ønsker, at de snart

hver især får skrevet en bog om deres emner.

I forbindelse med de gamle arbejdersportsfolks årligemøde/ træf i 1983 -

90-året for arbejdersportsbevægelsensorganisatoriske dannelse - blev der

udgivet en bog: Nitsch/ Fischer/ Stock (udg.): 90 J ahre Arbeiterport, som

ganske vist først udkom i 1985. Der er tale om en blandet landhandel af me-

get forskellig kvalitet. Bogen er delt i 4 afdelinger: l) Festveranstaltung,som på nær et enkelt indlæg af Jürgen Fischer »-Aus der Sportpraxis - Ge-schichte des Arbeitersports« vist rolig kan oversættes med »festforestilling«.2) Diskussionsforum, hvor der er spændende indlæg om foreningspraksis(Fischer), om gamle film (Teichler), om forholdet mellem organisation ogfraktion (Dierker) mm. 3) Materialien, hvor der ikke er noget særligt at

hente og 4) Ausstellung, som er en affotografering af et plancheudstillings-projekt om foreningspraksis indenfor arbejdersporten ledet af Jürgen Fi-

scher. Jeg elsker billeder!I 1985 kom så Arnd Krüger/ James Riordan (udg.): Der internationale

Arbeitersport. Der Schlüssel zum Arbeitersport in 10 Ländern i serien

»Sport-Arbeit- Gesellschaft« hos Pahl-Rugenstein Verlag i Köln. I denne

beskrives 10 landes (DDR, Sovjet, Frankrig, Østrig, Jugoslavien, England,Sverige, Norge, Canada og Israel) arbejdersportshistorie af de enkelte lan-

des kapaciteter indenfor området (i hvert fald de 5 af dem jeg har kendskab

til), og det bindes sammen af et indlæg om den internationale arbejder-sportsbevægelse. Et helt igennem prisværdigt initiativ. Men som det ofte

ll7

w

sker med den slags værker, stiller forfatternes divergerende måder at skrive

på og forskellige indfaldsvinkler sig hindrende i vejen for læsernes forståel-

se. Men vil man vide noget specifikt om f.eks. J ugoslaviens arbejdersports-bevægelses historie, er der her for første gang en mulighed, hvis man hører

til dem der ikke læser serbo-kroatisk. Vil man vide noget om Dansk Arbej-der Idræts historie skal man imidlertid finde et andet værk, for Danmark er

slet ikke nævnt.

Sidste værk er en rigtig godbid for fanatikere (læs: forskere) på området.Det drejer sig om Hans Joachim Teichler (red.): Arbeiterkultur und Arbei-

tersport, DVS-Protokolle Nr. 19, Clausthal-Zellerfeld 1985. Der er tale om

en redigeret udgave af indlæggenepå den 9. fagkongres for Deutsche Verei-

nigung für Sportwissenschafts sportshistoriesektion. Der var 5 hovedtema-

er: 1)Arbejderbevægelsen, arbejderkultur og arbejdersport. 2) Mål, organi-sation og praksis. 3) Den internationale arbejdersport. 4) Knægtelse og ens-

retning. 5) Indsamlings- og offentliggørelsesvirksomheden omkring arbej-dersportsmateriale.

Fra de fire første temaer vil jeg fremhæve et indlæg fra hver uden dermed

at miskreditere de andre. 1) Peter Friedemann: Rolle und Funktion des Ar-

beitersports in der Arbeiterbewegung, 2) Hajo Bernett: Das Problem einer

alternativen Sportpraxis im deutschen Arbeitersport - untersucht am Bei-

spiel der Leichtathletik, 3) Herbert Dierker: Die Beziehungen zwischen Lu-

zerner Sportintemationale/Sozialistischer Arbeiterspart-Internationaleund Roter Sportinternationale (1920/ 21 - 1928/ 29), 4) Hans Joachim

Teichler: Ende des Arbeitersports 1933? 5. tema indeholder 3 vejledninger i

brugen af tre biblioteker og arkiver: 1. Bibliothek des Archivs der sozialen

Demokratic/ Friedrich- Ebert-Stiftung (Zimmermann), 2. Institut zur Ge-

schichte der Arbeiterbewegung an der Ruhr-Universität Bochum (Friede-mann) og 3. Der Arbeitersport im Fritz-Hüser-Institut für deutsche und

ausländische Arbeiterliteratur in Dortmund. Det er vigtige og nyttige op-

lysninger og informationer til videre forskning, der gives her.

Til allersidst vil jeg nævnte to artikler af Hans Joachim Teichler, beggefra tidsskriftet »Sportwissenschaft«.Den ene er en fantastisk god forsk-

ningsoversigt og den anden en virkelig udførlig litteraturfortegnelse. I

Sportwissenschaft 4/ 1984 (s. 325-437) udkom »Arbeitersport - Körperkul-

tur - Arbeiterkultur? Kritische Anmerkungen zu einem längst überfälligen

Aufarbeitungsprozess«. Litteraturoversigten udkom i samme tidsskrift nr.

1/ 1985 (s. 83- 94) med titlen »Eine Literaturzusammenstellung zum Thema

'Arbeitersport - Körperkultur - Arbeiterkultur'«.

Teichler har også skrevet afsnittet »Arbeitersportals soziales und politi-sches Phänomen im wilhelminischen Klassenstaat« i Horst Ueberhorst

(udg.): Geschichte der Leibesübungen bd. 3 / l: Leibesübungen und Sportin Deutschland von den Anfängen bis zum Ersten Weltkrieg, 1980, s.

443-484.

Sammenfattende om første halvdel af 80'ernes forskning kan man sige:

118

- at materialet er blevet samlet og struktureret på en måde så det er rimeligttilgængeligtfor alle.

- at man begynder at se forholdet/ misforholdet mellem teori (ledernes) og

praksis (de menige medlemmers).- at man nærmer sig en forståelse af arbejdersportens rolle, funktion og

placering i Weimar-samfundet.- at man begynder at kunne skelne enkeltindividerne indenfor bevægelsen,

bl.a. ved hjælp af interviewundersøgelsver.2

Nu mangler vi egentlig bare et par sammenhængende fremstillinger. Hvis

man er uden forkundskab i emnet vil kun Krüger/ Riordan: Der internatio-

nale Arbeitersport og Blecking: Arbeitersport in Deutschalnd 1893-1933

havde umiddelbar interesse. De vil til gengæld også kunne bruges i under-

visningssammenhæng- for HF og gymnasiet dog nok bedst i oversat stand.

Peter Arenlzen

Noter

l. Heinz Timmermann: Geschichte und Struktur der Arbeitersportbewegung 1893-1933,Marburg/ Lahn 1969. Horst Ueberhorst: Frisch, frei, stark und treu. Die Arbeitersportbe-wegung in Deutschland 1893-1933, Düsseldorf 1973. J. Fischer & P.-M. Meiners: Proleta-

rische Körperkultur und Gesellschaft. Zur Geschichte des Arbeitersports, Giessen 1973

(Anmeldt af Ole Lange i Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsenshistorie nr. 8).Helmuth Wagner: Sport und Arbeitersport, 1931, genoptrykt 1973; Paul Franken: Vom

Werden einer neuen Kultur - Aufgaben der Arbeiter- Kultur und Sportorganisation, Berlin

1930, genoptrykt 1981.

2. Herbert Dierker har udgivet eller udgiver snart en afhandling om bl.a. forholdet mellem

teori og praksis, hvori der indgår en interviewundersøgelse af små 100 forhenværende ar-

bejdersportsfolk.

119

ADRESSEFORTEGNELSE FOR BESTYRELSES-, REDAKTIONS-

0G FASTE UDVALGSMEDLEMMER I SFAH, februar 1986

BestyrelsesmedlemmerHenning Grelle (formand), Olesvej 9, 2830 Virum ................................ .. 02 85 33 38

Erik Strange Petersen, Frederiksdal Allé 39, 7800 Skive ....................... .. 07 52 60 40

Therkel Stræde, Andreas Bjørnsgade 25, 2.tv., 1428 København K ....... .. 01 95 18 72

Karen Jansson, Tyge Brahesvej 25 st., 9000 Aalborg ............................ .. 08 13 52 23

Anette Eklund Hansen, Kirkebjergalle 156, 2600 Glostrup ................... .. 02 45 04 16

Peter Thorning, Paltholmterr. 81 E, 3520 Farum ................................. .. 02 95 52 06

Keld D. Larsen, Søndergade 14, 8560 Kolind ....................................... .. 06 39 20 65

Steen Bille Larsen, Åbenrå 33,1, 1124 Kbh. K ...................................... .. 01 15 04 61

Margaret Nielsen, Küchlersgade 25, 1774 København V ...................... .. 01 24 89 44

ÅrbogsredaktionSvend ÅgeAndersen, Hørmarks Allé 24, 8240 Risskov ........................ .. 06 17 57 50

Niels Finn Christiansen, Lindehøjen 5, 2720 Vanløse ........................... .. 01 74 63 33

Lars Torpe, Nørretrandersvej 38, 9000 Ålborg ..................................... .. 08 13 95 07

Hannelene Toft Jensen, Dronningensvej 23, 2000 Kbh. F. .................... .. 01 87 49 96

Hilda Rømer, Ny Munkegade 70,2, 8000 Århus C ................................ .. 06 12 89 07

Hanne Caspersen, Lauritz Sørensensvej 25, 402, 2000 Frederiksberg .... .. 01 87 78 52

ArbejderhistorieGerd Callesen, Teglgårdsvej341,st.tv., 3050 Humlebæk ....................... .. 02 19 15 94

Niels Ole Højstrup Jensen, Maglehøjen 2, 4320 Lejre ........................... .. 02 38 12 48

Steen Bille Larsen, (s.o.)

FagforeningshistorieudvalgKeld D. Larsen (s.o.)Peter Thorning (s.o.)Lars Stigel, Østre Strandalle 17, 8240 Risskov ..................................... .. 06 17 77 23

Hilda Rømer, (5.0.)Erik Bartram Jensen, Slesvigsgade 13.1., 8800 Viborg .......................... .. 06 62 96 02

Anette Eklund Hansen (5.0.)

Udvalget for international arbejderhistorieKnud Knudsen, Geskevej 28, 9000 Aalborg ......................................... .. 08 18 29 61

i'i

120