medlemsblad for kreds Øst nr. 1/2012
DESCRIPTION
Øst møder vest i BankNordik / Fart over feltet / Banko går aldrig af mode / Beretning: Større gennemslagskraftTRANSCRIPT
Stem ja til overenSkomSten/2 ØSt mØder veSt i Banknordik/3 Fart over Feltet/4 Banko går aldrig aF mode/8 læSerBrev: hvorFor holde mØder i grØnland?/10 Beretning: StØrre gen-nemSlagSkraFt/14-21 et travlt år på alle måder/24
m e d l e m S B l a d F o r k r e d S Ø S t / e n F i n a n S k r e d S i F i n a n S F o r B u n d e t / m a r t S 2 0 1 2
overenSkomSt
2 / kredS ØSt / martS 2012
Kreds Østs bestyrelse anbefaler et ja i den igangværende uraf-
stemning
Det er tid til at stemme igen. Denne gang om vores vilkår
for den kommende overenskomstperiode på 2 år. Den samlede
kredsbestyrelse i Kreds Øst anbefaler at stemme JA til overens-
komstresultatet.
Løn og pension lever ikke helt op til de krav, vi havde stillet. Men
set i lyset af situationen i sektoren og alle de øvrige krav, som er
blevet en del af overenskomsten 2012, kan vi godt være tilfredse.
18 af kredsens krav er helt eller delvist forhandlet med i overenskomsten:• Pension af alle lønelementer
• Forhøjet udbetaling på kritisk sygdom i gruppelivsordningen
• Afskaffelse af udligning af 37 timer for merarbejde
• Aftale om udlevering af statistikker for over- og merarbejde
• Ret til flekstid
• Timebank
• Forenklede arbejdstidsregler
• Ekstra aflønning til alle ved fast lørdagsarbejde. Ikke kun for
pengeinstitutansatte.
• Erstatning ved oversøiske rejser på helligdage eller weekend
• Ret til kompetenceafklaring
Stem ja til overenSkomSten
• Tage højde for livsfaserne (eksempelvis børnedeltid)
• Registrerede partnere får samme vilkår ved barsel og
adoption
• Flere dage til forældre med syge børn
• Ekstra godtgørelse ved masseafskedigelser
• Outplacement til alle ved masseafskedigelser
• Sagsbehandleruddannelsen en forudsætning (pligt) for
tillidsmænd, der skal forhandle lokalt (og dermed indirekte
også en ret)
• Tillidsmænds deltagelse ved personsager
• Rettigheder som fællestillidsmand, hvis man er ene
tillidsmand i virksomheden.
Ud over vores krav, er der som beskrevet i den udsendte overens-
komstavis (”OK 2012 – Sådan ser din overenskomst ud”) mange
andre grunde til at stemme JA. Hvis I har spørgsmål til den nye
overenskomst, så kontakt jeres tillidsrepræsentant, som har været
til orienteringsmøder om den nye overenskomst. Din lokale tillids-
repræsentant vil også kunne fortælle, hvordan de virksomhedsin-
dividuelle aftaler er på lige netop din arbejdsplads.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte Kreds
Øst eller Finansforbundet.
Foto: Jasper Carlberg
kredS ØSt / martS 2012 / 3
konvertering
Man kan med rette sige, at BankNordik skiller sig ud fra andre
banker, da man nu er i gang med den 3. konvertering i løbet af 2
år. Denne gang er det den del af Amagerbanken, som BankNordik
overtog i sommeren 2011. Samtidigt har filialerne ændret udse-
ende og identitet, - fra den grønne Amagerbanken med den kendte
hollandske bonde, til blå/sorte farver og navnet BankNordik.
ØSt mØder veSt i Banknordik
Medio februar konverterede BankNordik den overtagne del af Amagerbanken ud af BEC og over på SDC. Dermed er BankNordiks filialer i vest endeligt samlet med filialerne i øst på en fælles IT platform. Konverteringsarbejdet har trukket store veksler på de medarbejdere, der i månedsvis har forberedt dette arbejde.
Af Kenneth M. Samuelsen
Banken er færøsk, og i næsten 10 måneder har mange færøske
medarbejdere, ikke som normalt, kørt i bil og bus på arbejde, men
hver uge fløjet frem og tilbage mellem Færøerne og Kastrup.
Disse folk har ikke bare ydet en stor indsats, men også haft et ikke
så lille afsavn, da de i 5 af ugens dage har været væk fra deres
familie og hjem. Og tit er weekenderne også gået med at arbejde
på Amagerbrogade. Med rette kan man sige, at deres arbejde har
været grænseløst i mere end én forstand.
Finalen indtraf medio februar, efter denne artikels deadline, hvor
stikket blev hevet ud fra BEC og koblet på SDC.
Aftale om udstationeringDer har været megen uddannelse af personalet, så de kan blive
fortrolige med SDC systemet. Kunderne er blevet godt informeret
og man tager ingen chancer. Cirka 30 medarbejdere fra henholds-
vis de jyske og de færøske afdelinger tager til København weeken-
den før konverteringen. En sand ”mandsopdækning”, hvor erfarne
kollegaer i SDC systemet, hjælper kolleger fra den overtagne
Amagerbanken på vej - i ugevis om nødvendigt.
En vigtig del, for at dette kan lade sig gøre, er, at der er lavet
aftaler mellem Personaleforeningen og bankens ledelse. En
udstationeringsaftale, der tager højde for afsavn, boligforhold,
frivillighed og ikke mindst økonomien for den enkelte, har været
noget, som vi har sat stor pris på. Det har givet også gjort, at det
har været forholdsvis let at rekruttere folk fra Færøerne til at tage
en hånd med i selve konverteringen. En lignende aftale er lavet i
Danmark af de fagligt aktive, som i nærmeste fremtid vil stifte en
dansk personaleforening i BankNordik.
Når konverteringen er overstået er alle BankNordiks kunder
samlet på SDC. Konverteringer er dyre og ikke mindst arbejds-
krævende og der er en del kolleger, der trænger til et hvil. Det skal
blive godt at få lagt talrige konverteringer bag sig, få en normal
hverdag og se fremad med fokus på forretningen.
4 / kredS ØSt / martS 2012
arBejdSpladSen
Den 25. november 1875 mødtes en række driftige lokale fore-
gangsmænd på Hotel Harmonien i Nakskov. De mente, Lolland
havde brug for et nyt pengeinstitut, og de stiftede ”Den lollandske
Landbostands Sparekasse”. I løbet af de første 100 år voksede
sparekassen, og kundegrundlaget ændrede sig. Fra primært at
være en sparekasse for landbruget gik man til at være en moderne
sparekasse, som henvendte sig til alle kundegrupper – private som
Fart over Feltet
Sparekassen Lolland er det klassiske eksempel på et lokalt pengeinstitut, der vil noget mere. En i mange sammenhænge prisværdig fremdrift, men også en ambition, der i starten af det nye årtusinde har givet nogle skram-mer i lakken
Af journal ist E l isabeth Teisen
erhverv. 100 års fødselsdagen fejrede man blandt andet ved at
give garantsparekassen et andet navn. Den blev nu til Sparekas-
sen Lolland. Og væksten tog til. Man flyttede til større lokaler, og
man åbnede filialer uden for Lolland – først på Falster og siden på
Sjælland.
Direktion og bestyrelse ønskede stadig at udvikle sparekassen
gennem vækst. En vækst, der ikke kunne ske i det oprindelige
Direktion og besty-relse har besluttet at udvikle sparekas-sen gennem vækst. Derfor holder man sig ikke længere til Lolland.
Foto: Stig Stasig
kredS ØSt / martS 2012 / 5
markedsområde, fordi den økonomiske udvikling på Lolland på
grund af faldende befolkningstal og indkomstgrundlag gik lidt
trægt.
Man vendte blikket mod København, hvor man fik kontakt
til den norske forsikringskoncern Storebrand, som ejede ”Den
Københavnske Bank”. Forsikringskoncernen ønskede at trække
sig ud af detailbankmarkedet i Danmark. Kontakten til Storebrand
resulterede i, at Sparekassen Lolland købte detailkunderne og byg-
ningen på Strøget, hvor ”Den københavnske Bank” holdt til i huset,
der tidligere var rammen om Hirschsprungs cigarfabrik - med
mahogni-paneler og hele pibetøjet. Storebrand etablerede sig i
Kalkbrænderihavnen med sine formuende kunder og skiftede navn
til Finansbanken. Fire år senere købte sparekassen også Finans-
banken, og gjorde den til et datterselskab. Sideløbende etablerede
sparekassen filialer i både Roskilde og Køge, og i 2007 blev man et
aktieselskab. Alt så indtil videre fornuftigt ud. Fra 2007 ændredes
logoet til Spar Lolland, og dette navn bruges nu i daglig tale.
En måned før krakket i Lehman Brothers i september 2008
åbnede man også i Vordingborg. Det var ikke åbningen i Vording-
borg, der startede den negative udvikling, men banken, og især
datterselskabet i Kalkbrænderihavnen fik i lighed med mange
andre pengeinstitutter problemer.
Finansbanken i problemer”Helvede brød løs”, og vores omkring 3.000 formuende kunder i
Finansbanken blev hårdt ramte af krisen. Aktiekurserne faldt som
sten, og ejendomsmarkedet frøs til. I 2009 måtte vi tage stilling
til, om Finansbanken skulle skilles ud og overføres til Finansiel Sta-
bilitet, eller om den skulle fusioneres ind,” fortæller direktør Lynge
Thang Jørgensen, der har stået i spidsen for sparekassen siden
1994 og sætter en ære i ikke at stikke noget under stolen, men at
tage fortjente øretæver.
Han fortæller åbent om beslutninger, der i det mindste i bag-
klogskabens klare lys tager sig mindre fiffige ud.
”Købet af ejendommen på Strøget var helt klart en bedre for-
retning end at købe banken. Vores moral holdt ikke til at løbe fra
ansvaret i Finansbanken, så i 2010 fusionerede vi den ind i Spar
Lolland. Og det var nok baggrunden for, at vi i oktober 2010 fik en
henvendelse om at kigge på de grønne dele af Eik Bank. Vi havde
lige været igennem øvelsen med en fusion”, fortæller Lynge Thang
Jørgensen.
Forhandlingerne gik i gang, og søndagen før jul var handlen en
realitet. Det var især det store indlån på 5,3 milliarder kroner samt
kundedatabasen på 80.000 kunder i Eik Bank, der var perspek-
tivrigt for Spar Lolland. Med i handlen for 168 millioner kroner fik
man tillige et udlån på 2,4 milliarder kroner, og godt 80 medarbej-
dere. Spar Lolland havde, som stort set hele den danske finanssek-
tor, oparbejdet en ubalance mellem ind- og udlån, en ubalance der
blev farlig, da kreditmarkederne frøs til. Den 28. februar 2011 var
fusionen med Eik en realitet og balancen genoprettet.
”Der er en rigtig god dialog. Der bliver lyttet, og vi bliver taget med på råd”, siger fællesstillids-mand Finn Christensen.
Foto: Stig Stasig
arBejdSpladSen
6 / kredS ØSt / martS 2012
”Personalemæssigt fik vi et løft, som også var yderst gavnligt.
Vi fik tilført specialister i at drive netbank, men også andre spe-
cialister har vi draget nytte af - ikke mindst i lyset af den megen
regulering, der siden krisen vælter ned over os”, siger Lynge Thang
Jørgensen.
De ”gamle” Eik Bank-medarbejdere flyttede ved fusionen ud
i Kalkbrænderihavnen, hvor de deler adresse med den tidligere
Finansbank - nu filial af Spar Lolland. Efter fusionen og IT-kon-
vertering har den tilkøbte ”grønne” del af Eik Bank fået navnet
FinansNetBanken.
Underskud på 100 millionerLidt tungere var det, da man besluttede sig for en aktieemission
for at få lidt mere sul på kroppen.
”Vi syntes jo, vi havde en god forretningscase og mente, tids-
punktet var godt for at udvide kapitalgrundlaget. Målet var ny
kapital på 220 millioner kroner. Men ganske kort tid efter vores
beslutning krakkede Amagerbanken, og en uge inden emissionens
udløb krakkede Fjordbank Mors, så vi måtte nøjes med 140 mil-
lioner kroner”, siger Lynge Thang Jørgensen.
Han vælger dog at se tingene fra den lyse side og hæfte sig ved,
at havde man ventet et par uger længere var der ikke kommet en
krone.
”At fortryde kan ikke bruges til noget, og jeg synes, vi har fået
skabt en spændende virksomhed med 310 medarbejdere og 14
filialer. Vi har øget forretningsomfanget, og vi har skabt grundlag
for nogle meget velfungerende stabsfunktioner.”
Det siger han, selvom sparekassen i 2011 kommer ud med et
underskud på 100 millioner kroner.
”Det er ikke et tab, der pludselig er væltet ud af skabet, men
vi har lyttet os til, at Finanstilsynet fremadrettet vil forlange, at
man nedskriver hurtigere, end vi har gjort tidligere. Nu er øget
indtjening den eneste vej frem”, siger Lynge Thang Jørgensen, der
er overbevist om, at der er en fremtid for Spar Lolland.
Og målet om øget indtjening er i høj grad det, der skal skabe
den fælles referenceramme for alle de sammenbragte medarbej-
dere.
”Vi har selvfølgelig haft professionelle konsulenter til at hjælpe
os med integrationen, holdt teambuilding-dage osv., men vi har
ikke brugt meget tid på at danse om juletræet med hinanden i
hånden. Der er ikke en speciel ”Spar Lolland” kultur, som vi med
vold og magt vil have injiceret i alle. Medarbejderne må godt være
forskellige. Bare de arbejder sammen og kender retningen”, siger
Lynge Thang Jørgensen.
”At fortryde kan ikke bruges til noget, og jeg synes, vi har fået skabt en spændende virksomhed med 310 med-arbejdere og 14 filialer”, siger direktør Lynge Thang Jørgensen.
Foto: Stig Stasig
kredS ØSt / martS 2012 / 7
Fyringsrunder Fusionerne kostede job, men den faglige personaleforening blev
hørt og fik indflydelse på forløbet på en måde, som er karakteri-
stisk for Spar Lolland.
At fusioner koster job, har også medarbejderne i Spar Lolland
måttet sande. 11 kolleger blev fyret i forbindelse med Finans-
bankfusionen og Eik Bank-fusionen kostede 17 medarbejdere
jobbet. Yderligere valgte man at sætte et så godt som tilsvarende
antal medarbejdere ned i løn.
”Det er selvfølgelig beslutninger, vi i den faglige personalefor-
ening helst havde været foruden”, siger Finn Christensen, der er
fællestillidsmand, medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen og
med i SU, ”men når det er sagt, må vi også sige, at det er foregået
så ordentligt, som det er muligt. Fusioner vil næsten altid skabe
overlap i nogle jobfunktioner, og det må en ansvarlig ledelse for-
holde sig til. I SU må vi så være med til at sikre, at de afskedigede
får hjælp til at komme videre. Her har ledelsen håndteret fyringer
ordentligt og yderligere givet ekstra godtgørelser. Så vi synes ikke,
der er noget at sætte en finger på. Der har i organisationen været
bred forståelse af, at det var nødvendigt”.
Frie rammer til fagligt arbejdeFinn Christensen har som fællestillidsmand og MAB’er været med
til alle de dramatiske beslutninger og omvæltninger. Alt i alt har
han kun godt at sige om samarbejdet med ledelsen i Spar Lolland.
”Der er en rigtig god dialog. Der bliver lyttet, og vi bliver taget
med på råd. Vi er med på banen, og noget af det bedste er, at der
en meget stor tillid til, at vi selv organiserer det faglige arbejde og
tager ansvar. Der er meget frie rammer”, siger Finn Christensen.
I efteråret satte den faglige personaleforening sig sammen med
repræsentanter fra Finansforbundet og diskuterede igennem,
hvordan man bedst kunne indrette det faglige arbejde. Nu er der
oprettet tre tillidsmandsområder, lavet en ny arbejdsmiljøorgani-
sation og regler for, at øvrige faglige repræsentanter skal komme
både fra region Nord og Syd.
”Vi har skabt en ligeværdig organisation med repræsentanter fra
både nye og gamle virksomheder, og vi har indført valgregler, som
sikrer en fornuftig geografisk spredning”, siger Finn Christensen.
Han er glad for det boost, det faglige arbejde har fået med
fusionerne.
”Før var vores organisation lidt smal på tillidsmandssiden med
kun to tillidsmænd. Nu er vi seks, og der er aldrig diskussion om, at
vores møder kræver lidt mere tid og kørsel”, siger Finn Christen-
sen.
Foto: Stig Stasig
traditioner
8 / kredS ØSt / martS 2012
Der stilles jo ofte spørgsmålstegn ved, om man skal fortsætte
traditioner. Men når vi ser, hvor mange medlemmer der trofast
møder op hvert år, når Kreds Øst afholder deres bankoafte-
ner i København og Næstved, så ville det være en skam ikke at
fortsætte denne tradition. Glem teorien om, at det kun er for de
ældre medlemmer, for når man ser, hvor mange yngre kolleger der
møder frem og hygger sig gevaldigt, så ved man, at bankoafte-
nerne bruges til at skabe netværk, hygge sig med nuværende og
evt. tidligere kolleger, høre status og det sidste nye fra kredsens
formandskab, uanset alder.
2012 blev derfor ikke anderledes end tidligere år. Den 24.
januar mødtes 400 medlemmer på Hotel Radisson Blu Scandinavia
i København, og selv om arrangementet først begyndte kl. 18.00,
dukkede de første op allerede kl. 16.30.
Efter en god middag og et glas vin eller to, var tiden så kommet
til det faglige islæt på aftenen. Kredsens formand Laila Busted stod
for dagens tale, der selvfølgelig for en stor del stod i krisens tegn,
og de på det tidspunkt kommende overenskomstforhandlinger.
Ledelserne skal tage ansvar”Vi har mærket krisen direkte i kredsen, idet tre af kredsens
bestyrelsesmedlemmer er ansatte i virksomheder, der har mærket
krisen på tæt hold. I, vores medlemmer, medarbejderne, har
mærket krisen direkte i form af afskedigelser, I har mærket krisen
enten på egen krop eller ved at en kollega mistede sit arbejde”,
sagde Laila Busted.
Desværre er der stadig problemer i sektoren, og derfor savner
vi også at ledelserne tager ansvar, sagde formanden.
”Det er de samme ledelser, der sidder rundt om bordene i direk-
tionerne. De kunne måske også trænge til at mærke krisens alvor,
ved i det mindste at påtage sig et ansvar for den krise, der først
og fremmest opstod af grådighed. Og for at forhindre, at tingene
gentager sig selv”, sagde hun.
Derefter talte Laila Busted kort om overenskomstforhand-
lingerne, men da parterne havde pålagt hinanden tavshedspligt
Banko går aldrig aF mode
Næsten 500 medlemmer deltog i Kreds Østs bankoaftener i København og Næstved i januar og februar
Af Ulf Dahl in
Foto
: Col
ourb
ox
under forhandlingerne, og da disse var i fuld gang på tidspunktet,
kunne der ikke oplyses meget. Men det blev nævnt, at det var
svære betingelser at forhandle under, så medlemmerne skulle ikke
forvente høje lønstigninger som resultat af forhandlingerne.
Efter formandens indlæg og således at have fået de faglige per-
spektiver på plads, var tiden kommet til underholdningen. Først et
amerikansk lotteri på indgangsbilletten, og derefter 9 spil banko,
med flotte præmier både til vinderne og de heldige naboer, og vin-
deren med fuld plade i sidste spil, havde svært ved at få armene
ned, da præmien blev overrakt.
Cirka 100 deltagere på Menstrup KroTirsdag den 7. februar var turen så kommet til det sydsjælland-
ske, hvor Kreds Øst afholdt banko på Menstrup kro. Kredsens
formandskab var repræsenteret ved næstformændene. Efter
middagen og et fagligt indlæg ved Kirsten L. Madsen, muntrede de
cirka 100 fremmødte sig med det traditionelle bankospil.
Desværre må vi konstatere, at vores medlemmer vest for
Storebælt ikke har samme lyst til en aften i
selskab med kollegerne over bankopladerne.
Efter et forsøg sidste år i Middelfart,
prøvede vi i år at holde et banko i Aarhus,
men pga. manglende tilslutning, måtte vi
aflyse dette arrangement.
Der skal fra kredsens bestyrelse
lyde en stor tak til alle jer der deltog,
og tak for jeres gode humør, og vi
håber, at vi kan ses til banko igen
næste år.
kredS ØSt / martS 2012 / 9
Foto
: Fra
nk A
. Ols
en
Når der holdes banko i Kreds Øst, mødes gamle kolleger på kryds og tværs i sektoren.
Et par af aftenens værter glæder sig over det pæne fremmøde.
Forventningerne til aftenens arrangement er store ved indskrivningen på Menstrup Kro
Al snak forstummer, og koncentrationen tændes, når de opråbte numre flyver gennem luften.
læSerBrev
10 / kredS ØSt / martS 2012
Banksektoren er i krise. Vel nok den værste sektoren nogen sinde
har været i. Det kan derfor virke voldsomt provokerende på mig,
og meget ude af trit med den virkelighed som jeg og formentlig
også Finansforbundets øvrige medlemmer befinder sig i, at se
Finanskreds Øst’s bestyrelse drage 13 personer til Grønland for at
komme tættere på medlemmerne i Nordatlanten.
Jeg kan læse på forsiden på Finanskreds Østs hjemmeside at vi
i kredsen er over 8.000 medlemmer. Efter min løse sammentæl-
ling befinder der sig maksimalt 75 medlemmer af Finansforbundet
i Nuuk. Jeg under selvfølgelig mine kollegaer i det nordlige at de
kommer tættere på Finansforbundet. Men derfra til at sende
en 13 mands stor bestyrelse til Nuuk er efter min vurdering for
meget. Mindre kunne gøre det.
Inden jeg kommer til den endelige konklusion er det rart at få
fakta på plads. Jeg vil derfor opfordre kredsbestyrelsen i Kreds Øst
til i det næste blad at trykke regnskabet for turen til Nuuk.
Gerne opsplittet i følgende poster:
• Flybilletter
• Hotelophold
• Mad, drikke og repræsentation
• Den yderligere omkostning for Finanskreds Øst ved at tage
weekenden med
• Hvert enkelt kredsbestyrelsesmedlems investering ved at
tage weekenden med
• den samlede udgift for hele turen
Når jeg har fakta på plads omkring økonomien, kan jeg vurdere om
min umiddelbare konklusion omkring pamperi holder stik.
PS: På hjemmesiden kan jeg læse at Finanskreds Øst’s tillids-
mænd har været i Bruxelles for at få viden og indsigt i, hvordan
vejen til indflydelse i EU foregår. Jeg kan ikke umiddelbart finde
koblingen mellem tillidsmandsarbejdet i Finanskreds Øst og vejen
til indflydelse i EU. Når jeg får indsigt i den kobling og sammenhol-
der det med økonomien omkring turen vil jeg også omkring dette
punkt overveje min overskrift.
Med venlig hilsenMartin Andersen
Svar:Kære Martin
Det er rigtig dejligt, at du med interesse læser vores blad, det
syntes jeg er rigtig positivt. Det er jo aldrig rigtig til at vide som
bestyrelse, om bladet bare bliver smidt ud eller om det virkelig
har medlemmernes interesse? Bladet er jo også en af de store
omkostninger i vores regnskab.
Du har en del bekymringer omkring kredsbestyrelsens arbejde,
og du antyder også pamperi m.m.
Det gør mig rigtig ked af det.
Vi er nemlig en bestyrelse, som arbejder meget for at forbedre
hverdagen for vores medlemmer og lægger mange timer ud over
arbejdstiden i dette arbejde. Derfor er det rigtig ærgerligt, hvis det
ikke bliver værdsat af medlemmerne, og endnu mere ærgerligt,
hvis det samtidig bliver opfattet og omtalt negativt !
Så vil jeg nok fremadrettet få endnu sværere ved at rekruttere
bestyrelsesmedlemmer til kredsen. Og derved få løst opgaver til
glæde for vores medlemmer.
Du spørger en del til turen til Grønland.
Jeg vil derfor gerne oplyse dig om at turen er blevet præsenteret
og godkendt af generalforsamlingen i Kreds Øst i april 2011. Det
fremgår også af referatet fra generalforsamlingen.
hvorFor holde mØder i grØnland?
Martin Andersen finder det forkert, at Kreds Østs bestyrelse rejser til Grønland for at holde møder
kredS ØSt / martS 2012 / 11
Her fortalte bestyrelsen generalforsamlingen om vores planer
for det kommende år, blandt andet om at vi ønskede at besøge
diverse medlemsvirksomheder i kredsen, herunder også Grøn-
landsbanken og BankNordik.
Vi opfordrede samtidig medlemmerne på generalforsamlingen
til at kommentere på disse planer under debatten på generalfor-
samlingen, men der var kun positive tilkendegivelser fra general-
forsamlingen over, at vi valgte at være mere proaktive overfor
virksomhederne i kredsen.
Vi oplyste generalforsamlingen om, at vi ville tage til Grønland
og afholde vores årlige seminar for kredsbestyrelsen, og samtidig
at vi ville holde medlemsmøder i Grønlandsbanken og BankNordik,
og ikke mindst holde møder med tillidsmændene. Vi har ikke A-og
B-medlemmer i kredsen, heller ikke selv om de bor langt væk.
Der bliver forhandlet egen overenskomst for Grønland, så de er
ikke en del af vores standardoverenskomst i Finansforbundet. Det
er derfor også vigtig for kredsen at være tæt på tillidsmændene
deroppe og hjælpe dem med udfordringerne i den forbindelse.
Vi valgte også at fortælle generalforsamlingen om vores ”politi-
ske uddannelse” for tillidsmændene i kredsen, som var en slags ”3
trins raket”.
Først en temadag der omhandlede politik i hverdagen. Herefter
en temadag på Christiansborg om det at skabe politisk indflydelse
hos vores lovgivere. Og sidst - men ikke mindst- en tur til Bru-
xelles med et fantastisk program, hvor vi mødte parlamentarikere
og kommissionsfolk m.m. for at lære om, hvor indflydelsesvejene
til direktiverne ligger henne!
Det er jo 80 procent af lovgivningen, der kommer fra EU , der-
for er dette yderst relevant for vores tillidsmænd.
Også dette blev drøftet på generalforsamlingen med stor
opbakning fra deltagerne.
Efterfølgende blev budgettet lagt åbent frem til generalforsam-
lingen, og budet blev accepteret uden debat.
Jeg finder derfor din bemærkning om pamperi meget forkert,
for hvad kan man ellers gøre som formand og bestyrelse end at
lægge tingene frem til medlemmerne til åben debat, inden man
træffer den endelige afgørelse!
Havde du deltaget på generalforsamlingen, havde du også kendt
til alt dette, og vi har i øvrigt også løbende bragt artikler om begge
emner, både i vores blad og på vores hjemmeside.
Vi har på ingen måde noget at skjule.
Du er meget velkommen på vores generalforsamling i 2012,
hvor du tillige skal være velkommen til at spørge ind til posterne
under gennemgangen af regnskabet.
Jeg håber, dette har givet dig svar på dine bekymringer.
Med venlig hilsenLaila BustedFormand for Kreds Øst
12 / kreds øst / marts 2012
Fritagelse for pensionsafkastskat
Siden 2010 har der været fritagelse for betaling af pensionsafkastskat – pal – for personer som ikke er skattepligtige til danmark.Så hvis du har en af følgende ordninger i danmark:•pension med løbende udbetaling (livsvarende og
ophørende livrente)•ratepensionsordninger•kapitalpensionsordninger• indeksordninger•visse selvpensionskonti•Sp-konti– og har bopæl i udlandet, eksempelvis grønland, kan der søges om fritagelse for afkastskatten hos Skat.der skal udfyldes et ansøgningsskema og vedlægges dokumentation for det nye hjemland.ansøgningen fremsendes til Skattecenter maribo. hvis der er spørgsmål til denne mulighed, må du gerne kontakte mig på mail [email protected]/ niels anton nielsen
medarbejdere er glade for opkøb
Basisbanks navn har flere gange i det seneste års tid optrådt på de lister over kriseramte pengeinstitut-ter, som dagspressen har publiceret. men med nyheden tirsdag 17. januar om, at Bokredit a/S køber den internetbaserede bank og skyder aktiver og passiver ind svarende til en kapitaludvidelse på 70 millioner kroner, styrkes Basisbank så væsentligt, at snakken om solvensproblemer og krise med stor sandsynlighed vil forstumme.medarbejderne i Basisbank modtog da også nyheden med glæde, fortæller tillidsmand lise hannibal.”Bokredits opkøb skaber ro på arbejdspladsen, og det er vi glade for. når man ser og hører om andre pen-geinstitutter, der bliver lagt ind under Finansiel Stabilitet, kan det ikke undgås, at man ind i mellem frygter, at ens egen arbejdsplads kan risikere det samme. men nu ser vi lyst på fremtiden, også fordi vi har fået en klar udmelding fra ledelsen om, at man ikke forventer afskedigelser”, siger lise hannibal.den nye Basisbank vil have mere end 30.000 private bank- og finansieringskunder og cirka 50 medarbej-dere. omkring 20 medarbejdere kommer fra Bokredit, og det kan godt give lise hannibal personligt mere at lave som tillidsmand.”hidtil har Bokredit ikke været medlem af Finanssektorens arbejdsgiverforening, men det bliver de nu. Forhåbentlig vil det få alle medarbejderne derfra til at melde sig ind i Finansforbundet. jeg vil i hvert fald opfordre dem til det”, siger hun med et smil./ Carsten jørgensen
kort nYt grØnland
kort nYt danmark
ok-forhandlinger begynder nu
overenskomsten mellem grønlands arbejdsgiver-forening og Finansforbundet udløber den 31. marts 2012. overenskomsten skal derfor genforhandles og forbundsformand kent petersen har sammen med forhandlingskonsulenterne Svend kronborg kristensen og marianne kjær været i grønland for at udveksle krav med grønlands arbejdsgiverforening den 25. januar. i denne forbindelse blev der afholdt et medlemsmøde for medlemmer fra både Banknordik og grønlands-Banken, da det er første gang, der skal indgås overens-komst samlet for alle medlemmer i grønland.Selve forhandlingerne starter den 13. marts og forven-tes afsluttet i løbet af to til tre dage.da grønland ikke har været ramt af finanskrisen og kun i mindre omfang af den globale krise – samt det faktum, at de to banker præsterer særdeles tilfredsstillende re-sultater – er det forventningerne fra medlemmerne, at forhandlingerne udmøntes i et tilfredsstillende resultat, så reallønnen som minimum kan fastholdes./ niels anton nielsen
Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet.generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.
Delegerede og stemmeretdet er kun delegerede, som har stemmeret. den faglige repræsentant er ansvarlig for valg og tilmel-ding af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. er du ledig og ønsker at blive delegeret, afholder vi valg kl. 17.00 blandt alle fremmødte ledige.
Dagsordenen ifølge Kreds Øst´s vedtægter1. valg af dirigent 2. valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det
forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
og decharge samt fremlæggelse af budget for det kom-mende år
5. indkomne forslag: a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. valg af: a. Formand (i lige år) b. indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år c. indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 år d. 2 interne revisorer for 1 år e. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. eventuelt
Kandidater til valg og andre forslag hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til kreds Øst senest fredag den 23. marts 2012. modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen.
generalForSamlingkreds Øst holder ordinær generalforsamling fredag den 20. april kl. 17.30 i Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S.
Senest to uger før generalforsamlingen kan du se følgende på vores hjemmeside:
• Endeligdagsorden• Indkomneforslag• detreviderederegnskab• kandidatertilvalgene.
efter generalforsamlingen byder vi på middag. under-holdning efter middagen bliver en cocktail bestående af en times live musik af henholdsvis lis Sørensen og peter ag. vi forventer at slutte aftenen senest kl. 24.00.
hvis du ikke er delegeret, tilmelder du dig på via vores hjemmeside www.kredsoest.dk eller til linda kabels [email protected]. Sidste frist for tilmelding er den 18. marts 2012. har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte linda kabels tlf. 3266 1381 eller jette petersen tlf. 3266 1434.
Med venlige hilsnerKredsbestyrelsen
Peter A. G. Nielsen og Lis Sørensen optræder efter generalforsamlingen og efter middagen.
Beretning - FormandSSkaBet
14 / kredS ØSt / martS 2012
Det, vi valgte at samle os om i 2011, var ”Den politiske tillids-
mand”, der blev den ”røde tråd” for kredsens arbejde. Det blev
en tur gennem hele det politiske system, lige fra hverdagen i
virksomheden, over den nationale politik til internationale organer
med særligt fokus på EU. Det blev lidt af en dannelsesrejse for
os og for de mange tillidsmænd, der valgte at følge os. Blandt
andet var omkring 100 tillidsmænd med i Bruxelles, hvor vi fik
et interessant indblik i, hvordan man kan øve indflydelse også på
europæisk plan.
Selvom det kan virke tungt og uoverskueligt, kan det lade sig
gøre at påvirke, og det bliver mere og mere vigtigt at gøre det.
Med det fokus, der er på den finansielle sektor, er det vigtigt, at
medarbejderinteresser også bliver inddraget.
Desværre har vi også i det forgangne år måttet bruge mange
ressourcer på krisen. Kreds Øst er nok den kreds, der er hårdest
ramt af fyringer og virksomhedslukninger. Krisen har ramt helt ind
i bestyrelsen, idet vi har nogle bestyrelsesmedlemmer fra krise-
ramte og lukkede banker, hvis fremtid fortsat er uafklaret.
Og krisen ser ikke ud til at være slut, så vi må desværre for-
vente, at vi også i det kommende år må bruge ressourcer på det
StØrre gennemSlagSkraFt
sværeste, man som tillidsvalgt kommer ud for: virksomhedslukninger
og massefyringer.
Men vi må ikke glemme at have det sjovt sammen. Derfor fort-
satte vi vores tradition med banko, som i 2011 slog alle rekorder
med ca. 410 deltagere alene i København. Heldigvis også mange
unge og andre, som ikke udgør det traditionelle ”banko-segment”.
Det blev en god aften, hvor man kunne hygge sig med kolleger og
netværke i lidt bredere cirkler. Noget nogle faktisk har fået glæde af i
jobmæssig sammenhæng.
Vi har også helt konkret arbejdet med synlighed ved blandt andet
at være den første kreds på Facebook, og vi bestræber os på at
komme ud på virksomhederne – blandt andet holder vi hvert andet
kredsbestyrelsesmøde ude på en virksomhed, og endelig var vi i
2011 på besøg i Nuuk, hvor vi mødte både tillidsmænd og medlem-
mer på hjemmebane. I 2013 håber vi på tilsvarende at møde tillids-
mænd og medlemmer på Færøerne.
Vi snakker om kompetence i mange sammenhænge. I 2011 var vi
i formandskabet selv på en politisk lederuddannelse sammen med de
øvrige formandskaber i kredsene, og dette faldt godt i tråd med det
arbejde, vi allerede er i gang med.
Øvelsen for os har været at samle kræfterne og øge synligheden af vores arbejde for på den måde at få større opmærksomhed om, hvad vi laver og forhåbentligt også større gennemslagskraft
Finansforbundets formand Kent Petersen var med i Folketinget for at tale om politisk påvirkning. Her ses han sammen med kredsfor-mand Laila Busted og næstformand Kirsten L. Madsen.Fo
to: F
rank
A. O
lsen
Beretning - Sektorvilkår og regulering
kredS ØSt / martS 2012 / 15
Som efterhånden nævnt et par gange, har Kreds Øst i det seneste
år haft fokus på den politiske tillidsmand, vores ”røde tråd”. For
at give Kreds Øst’s tillidsvalgte en øjenåbner blev der lavet en
tretrinsraket:
1. Temadag om den politiske tillidsmand
2. Tillidsmandsdag på Christiansborg
3. Tillidsmandsseminar i Bruxelles
Tilbagemeldingerne fra tillidsmændene har været positive, og
flere har givet udtryk for, at vores ”røde tråd” har været en stor
hjælp til forståelse af, hvordan EU-regulering har betydning for
tillidsmanden i Korsør, Torshavn eller i Nuuk.
Sektorvilkår og reguleringer er et politisk ansvarsområde i
Finansforbundet og fra Kreds Øst har Kenneth Samuelsen og Niels
Anton Nielsen deltaget i kredsteamet.
En af de positive ting, der er kommet ud af den politiske påvirk-
ning både nationalt og internationalt, er indførslen af en whistle-
blower-ordning i forbindelse med revision af MiFID-direktivet, der
handler om finansielle instrumenter og markeder.
Direktivet indeholder bl.a. en formulering om, at landene skal
indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte anonymt kan
indberette lovbrud i deres virksomheder til myndighederne. Det er
meget positivt og var ikke kommet i stand uden lobbyarbejde på
dansk og europæisk plan.
Kredsteamet har det seneste år, udover regulering, arbejdet
med sektorens image, sektorens udvikling og konsolidering og
senest med sektorens fremtid i et scenarie 2020.
Ellers har finanskrisen og den globale krise fyldt rigtig meget
i arbejdet i kredsteamet, og næsten hver gang vi mødtes, havde
endnu et dansk pengeinstitut smidt håndklædet i ringen, så det
har været et hårdt år – også for SVOR.
i kriSenS tegn
Finanskrisen og den globale krise fylder meget i ansvarsområdet Sektorvilkår og regulering
Tillidsmænd til temadag om den politiske tillidsmand på Christiansborg.Foto: Frank A. Olsen
Foto
: Fra
nk A
. Ols
en
Beretning - arBejdSliv
16 / kredS ØSt / martS 2012
Stress og trivsel er yderpolerne i det moderne arbejdsliv, og for
ansvarsområdet Arbejdsliv har det været de helt centrale temaer
i det forgangne år. Vi har set på, hvad der giver medarbejderne
stress, og hvilke betingelser der er for, at de trives? Samtidig
har det været vigtigt for os at koble det på en undersøgelse af,
hvordan arbejdsgiverne håndterer virksomhedernes sociale kapital,
medarbejderne. De omsiggribende massefyringer er bestemt ikke
en god måde at gøre det på, snarere er der tale om, at arbejdsgi-
verne nedbryder produktionsapparatet.
Der er andre måder, også i en krisetid. For eksempel har ATP
forbilledlig vist, hvordan det kan gøres bedre, ved blandt andet at
bruge trivselsmålingerne aktivt. I sidste ende viser det sig ofte, at
omsorg for medarbejderne viser sig positivt på bundlinjen.
En anden stor udfordring er det grænseløse arbejde. Det
grænseløse arbejde giver muligheder, både for medarbejdere og
arbejdsgivere. Men nogle grænser skal der være, måske blot nogle
andre end de vante. En betingelse for, at nye muligheder kan blive
et vilkår, der giver mere medindflydelse, større ansvar for den
enkelte og bedre balance mellem familie og arbejde, er, at der
bliver sat grænser, som den enkelte selv har afgørende indflydelse
paS på medarBejderne
Det grænseløse arbejde og stress er i fokus i ansvarsområdet Arbejdsliv
Grænseløst arbejde – fri af tid og rum – så hvorfor ikke arbejde i det fri, som næst-formand Kirsten L. Madsen?Foto: Frank A. Olsen
på. Uden pauser og arbejdsfri perioder til afkobling, leg og sociale
aktiviteter brænder vi ud. Arbejdslivet skal ikke have lov til at kolo-
nisere hele vores liv.
Da de tekniske muligheder hele tiden flytter grænserne for, hvad
der kan lade sig gøre, er grænseløsheden også noget, vi vil fokusere
på i 2012. Faktisk har vi valgt at gøre det til temaet for 2012 med
medlemsmøder, temamøder for tillidsmænd og som et jævnligt
tilbagevendende punkt på bestyrelsens dagsorden.
Foto
: Fra
nk A
. Ols
en
Beretning - kompetenCe
kredS ØSt / martS 2012 / 17
Uddannelse, uddannelse, uddannelse har vi ofte prædiket. Det
handler om at gøre sig uundværlig på arbejdsmarkedet, så man
kan bruges på trods af organisationsændringer, strukturtilpas-
ninger og konsolidering - i sektoren eller uden for. Ikke mindst
finanskrisen har gjort det fantastisk vigtigt.
Vi har holdt temadag for tillidsmændene med emnet personlig
gennemslagskraft, vi har sendt en pjece ud til alle tillidsmænd om
kompetenceudvikling: ”Hvor sikker er du på dine kompetencer”, og
også Kreds Øst’s bestyrelse har selv været på uddannelse. Kravet
gælder hele vejen rundt.
Kompetenceudvikling og kvalitet i jobbet er fremtidens konkur-
renceparametre.
I Kreds Øst vil vi blive ved med at skærpe alles opmærksom-
hed på, hvor vigtigt det i vores sektor er at holde sig i gang og at
udvikle sig. Pjecen, vi har sendt ud, er målrettet medlemmerne.
Den skal gøre dig opmærksom på dine rettigheder og muligheder,
så du som medarbejder kan sætte vægt bag dine ønsker og behov,
når du med din chef taler om planer for din fremtid i jobbet.
Du har nemlig ret til at få afklaret dine kompetencer og aftalt en
uddannelsesplan, så du sammen med din virksomhed tilrettelæg-
gØr dig uundværlig
Kompetenceudvikling og kvalitet i jobbet er fremtidens konkurrenceparametre
ger en udvikling, hvor der fortsat er brug for dig og dine kompeten-
cer.
Og du ikke skal være bange for at bede om at komme på kursus,
selvom du i din hverdag har travlt og føler dig presset. På langt sigt
gavner du ingen ved at lade være, og det er aftalt i vores overens-
komst, som din arbejdsgiver selv har været med til at godkende, at
der er penge til det.
Hvis ikke du allerede har set pjecen ”Hvor sikker er du på dine
kompetencer”, kan du finde den på Kredsoest.dk i nederste højre
hjørne.
Et andet centralt tema har været at få gjort realkompetencerne
synlige.
Det er vigtigt at få noteret sine realkompetencer, det vil sige hvad
man for eksempel har lært via sidemandsoplæring, men ikke har
eksamensbeviser på.
En realkompetencebeskrivelse kan oprettes via Realkompetence-
forening.dk .
Du skal altid være velkommen til at kontakte Kreds Øst, Kate
Makienok, eller en anden i kredsbestyrelsen, hvis du mangler hjælp.
Kate Makienok, Kreds Østs ansvarlige for kompetenceudvikling, læser på lektien.Foto: Frank A. Olsen
Foto
: Fra
nk A
. Ols
en
Beretning - medlem og ForBund
18 / kredS ØSt / martS 2012
Kredsens ”røde tråd” i 2011, den politiske tillidsmand, har natur-
ligvis også involveret de bestyrelsesmedlemmer, der har siddet i
ansvarsområdet MOF. Også herfra må vi sige, at det har været et
rigtig godt forløb, som vi med stolthed kan konstatere har inspire-
ret andre kredse. Vi vil ubeskedent fremhæve, at vi med den røde
tråd har været trendsættere.
Et andet vigtigt tema, der på sigt kan få stor betydning for
Finansforbundet, har været drøftelsen af talentudvikling for til-
lidsmænd og bestyrelsesmedlemmer.
Der stilles større og større krav til tillidsmændene, og det er
vigtigt, at de er rigtigt gode. For Finansforbundet vil det være
værdifuldt at kunne spotte talenterne for på den måde at sikre
fødekæden op gennem det faglige system, præcis lige som de gør
det i virksomhederne. Og her er en af hurdlerne. Faktisk er vi ofte
i konkurrence med virksomhederne, der forsøger at kapre vores
veluddannede tillidsmænd til lederposter.
En stærk fagforening har brug for, at en karrierevej i fagligt regi
er lige så attraktiv som karrieremulighederne i virksomhederne.
Det skal vi drøfte videre og udfolde mere i løbet af den kommende
periode.
Karrierevej eller ej, så skal den enkelte tillidsmand efterhånden
honorere mange krav. Hun skal kunne klare et stort pres. Han skal
vi Skal appellere til de BedSteTalentudvikling for tillidsmænd og bestyrelsesmedlemmer har været på dagsordenen i ansvarsområdet Medlem og forbund
kunne indgå lokale aftaler. Og Finansforbundet ønsker politisk
tænkende tillidsmænd, der med udgangspunkt i medlemmernes
behov kan tænke dem ind i politiske handlingsplaner, så medlem-
merne kan se gode og stærke resultater af medlemskabet.
Desuden har vi konstant fokus på hvervning, og den første
hverve-handlingsplan er allerede ved at blive revideret med
udgangspunkt i de erfaringer, kredsene indtil videre har gjort sig.
Uden massiv repræsentation i virksomhederne bliver Finansfor-
bundet svækket som forhandler.
Det er også én af grundene til, at vi i Kreds Øst nu har oprettet
tre grupper i bestyrelsen, som hver især har ansvar for kontakt til
et antal virksomheder, en kontakt, der skal synliggøre kredsen og
sikre, at de fagligt valgte i virksomhederne tager hverveopgaven
alvorligt.
I den forbindelse er vi da stolte af, at der er et medlem fra Kreds
Øst, der er blandt vinderne af konkurrencen om en tur til New
York i marts. En konkurrence der netop gik ud på at hverve nye
medlemmer. Men vi må også indrømme, at der i vores omkring
140 virksomheder fortsat er alt for mange, der endnu ikke er
medlemmer af Finansforbundet. Så den positive vinkel må være, at
potentialet fortsat er stort.
Tillidsmænd fra Færøerne og Grønland, som deltog i kredsens studietur til Bruxelles.
Foto
: Kirs
ten
L. M
adse
n
Beretning - virkSomhedSkontakt
kredS ØSt / martS 2012 / 19
kontakt til virkSomhederne
Som omtalt i forrige nummer af kredsbladet har to medlemmer
af bestyrelsen i nu et par måneder systematisk taget kontakt til
kredsens virksomheder. Konkret er formålet at øge organisations-
procenten i kredsens 140 virksomheder. Specielt er akademikerne
i kikkerten ud fra en vurdering af, at der vil komme flere og flere af
dem i sektoren.
Mange af disse akademikere føler sig mere knyttet til mere
”standsmæssige” fagforeninger, men det skal ikke sløre det fak-
tum, at det er Finansforbundet, der har forhandlingsretten i den
finansielle sektor, og at den forhandlingsposition bliver svækket,
hvis store grupper unddrager sig medlemskabet.
Derfor kontakten fra kredsen til virksomhedernes faglige
repræsentanter for at tale om og give ideer til, hvordan man bedst
tager fat på hvervningen af denne – og andre – grupper.
Det har vist sig at være en rigtig stor opgave. Det er ikke sam-
taler, man klarer på en studs, og det er samtaler, der skal følges
op på, både én og flere gange. Det er kommet lidt bag på de to
telefonerende bestyrelsesmedlemmer, hvor mange dages arbejde,
der faktisk lå i opgaven.
Det gør ikke opgaven mindre, at Kreds Øst er en meget sam-
mensat kreds med rigtig mange forskellige typer virksomheder,
der også har en større personaleudskiftning end gennemsnittet for
sektoren.
Udfordringerne til trods har resultatet af deres arbejde båret frugt,
selvom der fortsat er et stykke vej til, at kredsen har opfyldt det
centralt fastsatte mål for nye medlemmer.
Fremover skal kontakten til virksomhederne vedligeholdes af tre
nedsatte grupper blandt Kreds Øst’s bestyrelsesmedlemmer.
Kredsbestyrelsen har oprustet kontakten til virksomhederne – blandt andet med henblik på hvervning af nye medlemmer
Susan Brogaard og John Skafte tager systema-tisk kontakt til virksomhederne i kredsen.
Foto
: Fra
nk A
. Ols
en
Beretning - BeSkæFtigelSe og velFærd
20 / kredS ØSt / martS 2012
Noget af det centrale vil fortsat være ligeløn og flere kvinder
i ledelserne. Og langsomt, langsomt ser vi små grønne spirer.
Kvinderne dukker hist og her op på ledelses- og bestyrelsesniveau.
Men vi er kede af, at der fortsat ikke er ligeløn i sektoren.
Faktisk ser det ud som om, at de kvinder, der har mandlige
chefer og mange mandlige kolleger, har bedst chancer for at få
samme løn som kollegerne af hankøn. Generelt er der fortsat
lønforskelle på omkring 6 procent, som ikke kan forklares med
rationelle argumenter som forskelle i job, anciennitet, uddannelse
m.v.
I årets løb har vi også set på betingelser og udviklingstendenser
i det moderne arbejdsliv. Outsourcing, offshoring og insourcing i
form af løst tilknyttede konsulenter. Men faktisk har det vist sig,
at medlemmerne i Kreds Øst ikke i bekymrende omfang er ramt af
de modernistiske tendenser. Offshoring bliver kun brugt af de helt
store pengeinstitutter. Til gengæld har vi jo i så mange år i kredsen
oplevet outsourcing af IT-opgaver til datacentrene, at det ikke
længere er noget nyt for os. Det er blevet en del af hverdagen,
som vi har vænnet os til og lært at leve med.
Noget, vi til gengæld ikke har lært at leve med, er de mange
afskedigelser. Hver gang der sker en masseafskedigelse, er kred-
vi viSte vejen
Kreds Øst har sat ligestillingen på dagsordenen i Finansforbundet, og det har nu resulteret i, at der er vedtaget en ligestillings- og mangfoldighedsstrategi, som vi er stolte af. Nu har vi nogle retningslinjer for, hvordan vi vil adressere de spørgsmål i hverdagen
sen involveret, og vi er en del af Finansforbundets beredskabsplan.
Lige nu evaluerer vi, om beredskabet for fyrede kan blive endnu
bedre.
Under alle omstændigheder vurderer vi, at det er en meget
stor fordel for afskedigede medlemmer, at der nu er ved at være
kutyme for outplacement-ordninger, der hjælper de afskedigede
på vej. I den forbindelse er det også godt, at Finansforbundet har
formuleret retningslinjer for god outplacement og har indgået et
samarbejde med Mercuri Urval om forløb med kvalitet. En ordning,
vi meget vil opfordre til at benytte, hvis det skulle komme dertil i
jeres virksomhed.
Flere medlemmer end nogensinde har set Finansforbundets bygning på Applebys Plads, men det skyldes desværre, at de har haft brug for hjælp i forbindelse med fyringer.
Foto
: Fra
nk A
. Ols
en
Beretning – it-kluBBen
kredS ØSt / martS 2012 / 21
Kreds Øst er den kreds med flest IT-medlemmer, og det er derfor
naturligt, at kredsen lægger et stort arbejde i Finansforbundets
centrale IT-klub. Kreds Øst stiller her med to bestyrelsesmedlem-
mer og en formand for IT-klubben.
Og det betaler sig at lægge arbejdet her. Her bliver der udveks-
let erfaringer på tværs af virksomhederne, og det er et vigtigt
forum til at finde ud af, hvad der bredt rører sig på IT-fronten.
Globalisering, outsourcing og offshoring er de store temaer.
Blandt andet er der iværksat en analyse og kortlægning af den
globale arbejdsdeling i den finansielle sektor, herunder outsour-
cing- og offshoring-tendenser i den danske del af sektoren. Ana-
lysen er foretaget af Oxford Research. IT-klubben arbejder også
internationalt og har deltaget i møder i UNI ICTS. Her blev der
blandt andet udvekslet erfaringer om, hvordan man bedst hverver
IT-medarbejdere, som jo i organisationssammenhænge er en lidt
udfordrende gruppe.
Et internationalt samarbejde var der også tale om, da Finansfor-
bundet og en række andre fagforeninger i juni 2011 underskrev
et charter – ”Global Union Alliance at IBM”, der skal arbejde for
arbejdstagerrettigheder på tværs af grænser i IBM.
Den verdensomspændende virksomhed opererer som få andre
virksomheder på tværs af grænser. På den måde har den været
arBejde på tværS aF grænSer
Globalisering, outsourcing og offshoring er de store temaer i IT-klubben
med til at sætte nye standarder, nye praksisser og ikke mindst nye
faglige udfordringer. Hvordan sikrer man rimelige arbejdsvilkår for
alle medarbejdere i en sådan organisation? Og hvordan sikrer man,
at virksomheden ikke udnytter, at faglige organisationer fortsat
primært er struktureret efter landegrænser og kun så småt er ved
at blive gearet til at håndtere globaliseringens udfordringer?
Charteret skal som det første skridt tage globaliseringens
udfordringer op i IBM. Også for IT-klubben har det været centralt
at arbejde for større synlighed. Det er en af grundene til, at mange
gå-hjem-møder bliver lagt ude på virksomhederne. Samtidig
arbejdes der fortsat på at udvide tilbuddene til Finansforbundets
IT-medlemmer.
Finansforbundet er partner i CFIR-projektet, som har fokus på
at udvikle vækst og innovation i krydsfeltet mellem finanssektoren
og IT-sektoren. Der gennemføres fyraftensmøder og temamøder
mindst en gang om måneden.
Det undersøges fortsat, om Finansforbundet kan give sine
IT-medlemmer merværdi ved at udvide samarbejdet med Dansk
IT og PROSA. Desværre er heller ikke IT-medarbejdere gået fri af
krisen, selvom de sammenlignet med deres kolleger i mere tradi-
tionelle pengeinstitut-job fortsat ligger forholdsvis lunt.
IT-klubben har blandt andet arbejdet for mere brug af videomøder.
Foto
: Fra
nk A
. Ols
en
FaSthold din energi !
mød erhvervsmand, iværksætter og forfatter Lars Ko-lind og ekspert i sund livsstil Chris MacDonald og hør deres bud på udfordringer, og hvordan du fastholder energien!
lars kolind vil tegne et billede af fremtidens finan-sielle virksomhed; hvem der kommer til at lede den og hvordan lederen vil arbejde. kolind vil også give sit bud, på hvad fremtidens medarbejder skal lægge vægt på, og hvordan man håndterer et større pres for at skabe værdi.
Chris macdonald vil i sit oplæg fokusere på velvære og performance. hvordan bliver vi bedre til at håndtere udfordringer i en tid med stor arbejdsbyrde, hvor græn-sen mellem arbejde og privatliv ofte flyder sammen? hvordan fastholder vi den gode energi?
medlemsmøderne begynder med buffet fra kl. 17.30 –
18.00. Selve mødet starter klokken 18.00, hvor du bliver budt velkommen af en af finanskredsenes formænd. mødet forventes at slutte klokken 21.30.
møderne henvender sig til finanskredsenes medlem-mer. du tilmelder dig det møde, som geografisk passer dig bedst, online via din kreds’ hjemmeside. har du ikke adgang til online-tilmelding, tilmelder du dig ved at kontakte dit kredskontor.
tilmeldingsfristen er 14 dage før hvert møde. der er et begrænset antal pladser til hvert møde, så hurtig tilmel-ding tilrådes!
Såfremt der er for få tilmeldinger til mødet, forbehol-der vi os ret til at aflyse det.
Med venlig hilsenKreds Øst, Kreds Syd og Kreds Nord
indBYdelSe til medlemSmØde
Kom til medlemsmøde og bliv udfordret, inspireret og bliv bedre rustet til de krav, du bliver stillet over for i dit arbejde, og dets indflydelse på dit privatliv.
tid og Sted:26. martS: menstrup kro, menstrup Bygade 29, 4700 næstved8. maj: Østergaards hotel, Silkeborgvej 94, 7400 herning9. maj: radisson Blu Scandinavia hotel, amager Boulevard 70, 2300 københavn S14. maj: Comwell kolding, Skovbrynet 1, 6000 kolding
Tryk: Buwi Grafisk ApS
Forsidefoto:Stig Stasig
Oplag: 8.000
Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.
“Vi sikrer den menneskelige kapital”
Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)
Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank OlsenUlf DahlinAnn Baldus-KunzeKommunikation, Finansforbundet
Design:Rikke Skovgaard, Finansforbundet
23 / kredS ØSt / martS 2012
Sudoku
Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9. Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er løsningen i både den lette og den svære.
Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.
Send løsningen senest den 11. april 2012 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K
Vindere af konkurrencen i december-nummeret er:
Susanne Dithmar, BEC
Anni Backhausen, Pensionist
Hjertelig tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.
Svær SudokuLet Sudoku
6 1 7
6 7 5
2
1 2 7 9 8
4 3
5 6 9 1 4
8
3 7 9
4 8 3
7 6
1 2 3 9
1 6 9 3
8 3 9
4 2 5
1 5 4 6
5 7 8 3
4 7
Kredsformand Laila Busted
et travlt år på alle måder
leder
Kære medlem
Så gik der endnu et år. Og sikke et år. Mon den krise snart er slut?
Det håber vi alle på.
Du sidder nu med kredsens beretning for 2011 i hånden.
Her har vi fra kredsbestyrelsen forsøgt at fortælle lidt om, hvad vi har brugt
vores tid og kræfter på i 2011.
Det har været et vanvittig travlt år på alle måder.
Både for kredsen i det centrale arbejde, kredsens lokale arbejde, men også
for kredsbestyrelsesmedlemmernes arbejdspladser har der været pres på for
at få kredsbestyrelsesmedlemmerne til at arbejde effektivt. Alle hiver i os.
Vi har forhandlet med ledelser om afskedigelser, afbødeforanstaltninger,
holdt beredskabsmøder, holdt medlemsmøder og haft 100 tillidsmænd
gennem en politisk uddannelse.
Og så har vi forhandlet en central
overenskomst på plads. Tjah, når jeg
kigger tilbage, kan jeg godt blive helt
forpustet.
Så der har været nok af ting at se til
for kredsbestyrelsen, nogle af tingene
kan du læse lidt mere om inde i bladet,
og/eller du kan komme til kredsens
generalforsamling den 20. april 2012
og høre meget mere om vores arbejde.
For eksempel om vores røde tråd eller tema for 2012, som er ”Det græn-
seløse arbejde - lær at leve med det”.
Vi håber på at se dig til vores arrangementer i 2012.
” vi har Forhandlet med ledelSer om aFSkedigelSer, aFBØdeForan-Staltninger, holdt BeredSkaBS-
mØder, holdt medlemSmØder og haFt 100 tillidSmænd gennem en
politiSk uddannelSe”