medlemsblad for kreds Øst nr. 2/2007
DESCRIPTION
PBS-ansatte utrygge ved at flytte over til IBM / Skibet er ladet med lån / Yngste kreds kom godt fra startTRANSCRIPT
konflikt på færøerne/3 pBS-anSatte utrygge ved at flytte over til iBM/4 SkiBet er ladet Med lån/8 yngSte kredS koM godt fra Start/10 få hjælp til karrieren/15
MedleMSBlad for kredS øSt / en finanSkredS i finanSforBundet / juni 2007
2 / kredS øSt / juni 07
leder
Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.
“Vi sikrer den menneskelige kapital”
Udgiver:Kreds Øst
Applebys Plads 5
1411 København K
Telefon 32 96 46 00
Telefax 32 96 12 25
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.kredsoest.dk
(ISSN nr. 1902-0015)
Redaktion:Laila Busted (ansv.)
Kirsten L. Madsen
Frank A. Olsen
Kommunikation, Finansforbundet
Design og produktion:Datagraf AS
Forsidefoto:Stig Stasig
Oplag:8.000
giv dig tid til at grine Med kollegerne
Så er det snart sommerferietid. Ahhh. Tid til at tage den lidt med
ro, tid til refleksion.
Og det trænger vi vist alle sammen til.
Arbejdslivet er blevet meget hektisk. Det går hurtigere og hur-
tigere derude på vores arbejdspladser.
Nu kan det da snart ikke gå stærkere, tænker vi. Men det
tænkte vi jo også for fem år siden!
Så vi må nok indstille os på, at det ikke kommer til at gå mindre
stærkt.
Dette hektiske tempo er usundt for mange, for nogle bliver det
til sygdom, og for få ender det desværre helt galt.
Når man bliver ramt af stress, har der været et langt forløb
inden, hvor kroppen har forsøgt at sige fra. Men der er mange, der
vælger at overhøre disse signaler - desværre nogle gange med
en fatal udgang. Min opfordring til dig er derfor; hvis du mærker
nogle af disse signaler fra din krop, så stop op og sig fra, før det er
for sent.
Hvis du ser en kollega, der tydeligt viser tegn på begyndende
stress-symptomer, så tag fat i kollegaen og gør vedkommende
opmærksom på, at du kan se, at der er noget galt!
Vi er hinandens arbejdsmiljø, så vær tålmodige, fleksible og
opmærksomme på hinanden i hverdagen, så det ikke er her, stres-
sen får grobund.
Et godt grin med gode kollegaer, lidt smalltalk ved printeren er
nogle af de gode ting, der kan dæmme op for stressen. Så det
SKAL der være tid til.
Finansforbundet har netop gennemført en medlemsundersø-
gelse om krav og ønsker til overenskomsten 2008 fra alle med-
lemmerne. Vi er den eneste fagforening, der på denne måde går
ud og spørger samtlige medlemmer om deres mening. Det er en
stor styrke og en måde at komme tæt på medlemmerne på. Det
giver kravene legitimitet i forhandlingerne.
Kreds Øst vil samle resultaterne op, og sammen med Kredsens
tillidsmænd vil vi i juni måned afholde en miniaftalekonference. Her
vil vi indsamle resten af jeres krav til overenskomsten.
Så bliver det jo spændende at se, om I ønsker mere og andet
end løn.
Husk, at en højere løn er en omkostningsforhøjelse for virksom-
heden, og omkostningsforhøjelser medfører som regel, at I skal
løbe stærkere!
Derfor ville det være dejligt, hvis nogle af forbedringerne til
overenskomsten kunne hjælpe med at få stresstilfældene til at
falde, og at flere kan få en bedre balance i arbejdslivet.
Så vær innovativ, og giv din tillidsmand m/k de gode ideer med
til kredsens miniaftalekonference.
Kreds Øst prioriterer og udtager de endelige krav til august.
Laila BustedFormand
kredS øSt / juni 07 / 3
SaMMenBrud
konflikt på færøerne Trods et rekordstort afkast på 500 millioner kroner og en årlig økonomisk vækst på ni procent for Færøerne er arbejdsgiverne ikke indstillet på at efterkomme Finans-forbundets krav om en reallønsstigning på 1,5 procent om året
Af Kenneth M. Samuelsen
I dagene 17.-19. april var der overenskomstforhandlinger i den
finansielle sektor på Færøerne. Parterne på arbejdstagersiden er:
Eik (tidligere Føroya Sparikassi), Elektron (edb), Tryggingarfelag
Føroya (forsikring), og sammen har disse valgt at organisere sig
sammen i en slags overbygning, der hedder YFF. Den anden halv-
del af arbejdstagersiden er Føroya Banki, som ikke ønsker at være
en del af YFF.
Det skal dog ikke hindre os i at ville forhandle sammen - det har
vi gjort før, men denne gang skulle vi forhandle hver for sig, idet
der opstod lidt uenighed om, hvem der skulle lede forhandlingerne.
YFF forhandlede først, og den 18. april om morgenen var der
enighed om en fireårig overenskomst med en samlet økonomisk
ramme på 11,32 procent.
Til vores forhandlinger beder vi om en toårig overenskomst med
en ramme på 8,96 procent. Det skal ses i lyset af, at den færøske
inflation de sidste 12 måneder er på 2,9 procent og at vi i 2005
forhandlede en overenskomst i hus med en samlet lønramme på
1,85 procent. Det viser sig, at inflationen har været langt højere
i perioden, hvilket arbejdsgiverforeningen AFF også indrømmer.
Ergo er vi “bagud på point” i forhold til forhandlingerne i 2005.
Dette vil vi have rettet op på, men vi ønsker også en realløns-
stigning i denne overenskomstperiode. Det har vi ikke haft siden
2003.
Den finansielle sektor på Færøerne oplever en storhed i øjeblik-
ket, som ikke er set mage.
Det har i første omgang givet et rekordstort afkast på 500 mil-
lioner til pengeinstitutterne.
Et andet faktum er, at Færøerne oplever en årlig vækst på 9
procent.
Stejle konjunkturer
Arbejdsgiverforeningen fremlagde en kopi af det resultat, som var
indgået med YFF dagen før vores forhandlinger. Bevares, der var
flyttet lidt rundt på tallene, men rammen var stadig 11,32 procent
over fire år.
Personaleforeningen i Føroya Banki har meget svært ved at se,
hvordan situationen på øerne er om fire år. Dette skal ses i lyset af,
at konjunkturerne på Færøerne er meget stejle, og at der er kort
imellem dem. Derfor vil vi ikke have en overenskomst på fire år,
medmindre der følger en lønregulerings-klausul med. Men dette
vil arbejdsgiverne ikke. De vil have, at vi skal tage den fulde risiko i
perioden. Det er helt uacceptabelt.
Seneste nyt
75 timers forhandling om en ny overenskomst for medarbejderne
i Føroya Banki under ledelse af forligsmændene Alfred Petersen og
Jógvan Amonsson endte uden resultat natten til tirsdag den 22.
maj. AFF ønskede ikke at imødekomme Finansforbundets krav om
en årlig reallønsstigning på 1,5 procent.
Dermed trådte den varslede konflikt i kraft onsdag den 23. maj
ved normal arbejdstids begyndelse.
Du kan læse nyt om OK-situationen på Færøerne på finansfor-
bundet.dk/færøerne.
Foto
: Frank A
. Olse
n
4 / kredS øSt / juni 07
pBS-anSatte utrygge ved at flytte over til iBM
outSourcing
Det var med blandede følelser, de næsten 100 medarbejdere i
PBS’ it-drift den 8. marts modtog beskeden om, at de fleste af
dem skulle outsources til IBM med virkning allerede fra 1. april.
Nærmere bestemt 71 skulle over til it-giganten, mens 20 af
deres kolleger skulle blive tilbage i PBS for at kontrollere de ydelser,
de nu forhenværende kolleger fremover skal levere i IBM’s regi.
”Der var dage, hvor det meste af tiden blev brugt til snak i kro-
gene. Vi var enormt utrygge og frusterede over pludselig at blive
præsenteret for nogle realiteter, vi overhovedet ingen indflydelse
havde på. Hvid slavehandel var det begreb, der faldt mange ind”,
husker it-controller Jørgen Rasmussen, der har været 17 år i PBS.
”Det blev jo heller ikke bedre af, at størstedelen af de outsour-
cede medarbejdere har været i PBS i 15-20 år. Det er betroede
medarbejdere, som har nået en kritisk alder. Mange er over 50
år. De går ikke bare ud og finder et andet job. Følelsen af at være
tvunget til at acceptere noget, man ikke har haft indflydelse på,
øger naturligt nok frustrationerne”, siger afdelingsleder Torben
Keimling, der selv har været i PBS i 14 år.
På den anden side var det af stor betydning, at folk i det mind-
ste fik forklaringer, de kunne forstå, når det nu ikke kunne være
anderledes, vurderer han.
Nemlig at hvis forretningen PBS skal udvikles, er det vanske-
ligt også at have fokus på it-drift. I princippet er forretningen og
it-drift to forskellige verdener, som der bruges alt for mange res-
sourcer på at få til at samarbejde. Og hvis PBS fortsat skulle drive
it, ville det være nødvendigt med mange nye investeringer i både
hardware, software og medarbejdere.
Kombinationen af, at PBS faktisk gjorde sig umage med at
forklare, og dygtige HR-folk i IBM, der greb overgangen meget
professionelt an, gjorde, at snakken i krogene hurtigt begyndte at
ændre karakter.
Flere karrieremuligheder i IBM
”Fordommene blev hurtigt punkteret”, vurderer Torben Keimling:
”Der blev holdt gode fællesmøder, der blev holdt sociale ”hyg-
gemøder”, og der blev hurtigt taget fat på én til én-møder for
samtlige medarbejdere, hvor den enkelte kunne formulere sin
frygt og sine frustrationer, hvor der virkelig blev lyttet, og hvor
IBM’s folk gjorde meget ud af at fortælle om de muligheder, der er
i virksomheden”.
Jørgen Rasmussen anfører, at IBM griber nogle ting betydeligt
mere professionelt an, end man er vant til fra PBS.
”IBM er klart en værdistyret virksomhed, og man får det ind-
tryk, at der er betydeligt flere karriere- og udviklingsmuligheder
end i PBS. Jeg glæder mig til at blive målt på mit arbejde, og jeg
glæder mig til, at målsætningen for mit arbejde bliver sammen-
holdt med, hvilke kompetencer og øvrig udvikling det kræver. Den
udvikling af medarbejderne er ikke grebet nær så systematisk an
i PBS. Jeg har for eksempel ikke været til en egentlig medarbej-
derudviklingssamtale i mine 17 år i PBS”, siger han, og han har
uforbeholden ros til den måde, IBM har håndteret overdragelsen.
”Flot gået. Professionelt”, er ordene.
To it-medarbejdere fra PBS taler ud om at blive ufrivilligt outsourcet til IBM. De frygter at miste overenskomstgoder næste år, men er positive over for de karriere- og udviklingsmuligheder, IBM kan tilbyde
Af journa l ist E l i sabeth Teisen
kredS øSt / juni 07 / 5
Med hensyn til karriere- og udviklingsmuligheder er Jørgen Ras-
mussen og Torben Keimling altså helt trygge. Og de mere sociale
arrangementer har også vist, at IBM’ere er helt menneskelige.
”Ja det er faktisk hyggelige folk, og de har også forskellige
aktivitetsklubber, sommerhuse og andre personalegoder, som
er mindst lige så gode, som dem vi kender fra PBS”, konstaterer
Torben Keimling.
Frygter at miste overenskomst
Men overenskomstforholdene foruroliger dem begge.
”Hvad bliver der af os den 1. april 2008, hvor overenskomsten
med Finansforbundet udløber?
Jeg har jo så at sige kunnet outsource alle problemer om mine
løn- og ansættelsesforhold til Finansforbundet. Det bliver jeg
måske nødt til at insource igen, hvis det ikke går, som vi alle
ønsker, at Finansforbundet fornyer overenskomsten med IBM”,
siger Jørgen Rasmussen.
Torben Keimling er enig:
”Finansforbundet har været meget dygtig til at forhandle gode
forhold hjem til os. Overenskomsten sikrer os, at vi kan holde fri
to dage, når vores børn er syge. Vi har omsorgsdage, feriepenge,
overtidsbetaling og automatiske lønreguleringer. Hvad bliver der
af alt det”?
”Der er ingen tvivl om, at forholdet til Finansforbundet er det
store issue. Vi vil være meget kede af at miste vores forhold til
forbundet, så jeg håber, vi får kæmpet en overenskomst igennem.
Nu må vi jo i første omgang over og hverve nogle flere medlem-
mer. Og det er min vurdering, at den lille andel af de outsourcede,
der ikke var medlem af Finansforbundet, i hvert fald nu er på vej
ind”, siger Torben Keimling.
Indtil videre er hverken Jørgen Rasmussen eller Torben Keimling
fysisk flyttet til IBM. Jørgen Rasmussen skønner, der for hans
vedkommende kan gå fire-fem måneder, mens Torben Keimling
ved, at han bliver én af dem, der først bliver overført i slutningen
af det, der er døbt transitionstiden – overførselstiden, der formo-
dentlig varer endnu 16-18 måneder.
Den 8. marts offentliggjorde PBS, at virksomheden havde outsour-
cet sin it-drift til IBM med virkning fra 1. april.
71 medarbejdere skal flyttes til IBM. 20 medarbejdere fra
it-drift bliver i PBS. Deres funktion bliver fremover at kontrollere
ydelserne fra IBM.
Overgangstiden er sat til 16 til 18 måneder. Endnu er kun gan-
ske få medarbejdere fysisk flyttet til IBM.
De 71 medarbejdere er omfattet af Finansforbundets overens-
komst indtil 1. april 2008.
outSourcing af pBS’ it-drift til iBM
Jørgen RasmussenTorben Keimling
Foto
: Stig
Stasig
� / kredS øSt / juni 07
ok-2008
der Skal et godt forSpil til …
Overenskomstforhandlingerne 2008 for Finansforbundets medlemmer her i Danmark er allerede i fuld gang. Også her gælder det, at et godt forspil er hemmeligheden bag et tilfredsstillende klimaks
Den allerførste indledende manøvre til forhandlingerne er den
store medlemsundersøgelse, som 2.721 af Kreds Østs medlem-
mer har svaret på. Den har givet os en masse data, som bliver
analyseret og inddraget i arbejdet med at samle og sikre de vigtig-
ste krav fra medlemmerne i netop vores kreds.
Ved indsamlingen af overenskomstkrav blandt medlemmer og
tillidsmænd har Kredsen en af sine absolut vigtigste opgaver. Frem
til den 7. juni indsamles, bearbejdes og prioriteres overenskomst-
kravene, således at kredsen inden den 23. august kan sende dem
til de centrale forhandlinger, der senere skal foregå mellem Finans-
forbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Du kan som medlem selv - eller via din tillidsmand - indsende
krav til Kredsen. På Kredsens hjemmeside kan du i TM-dialog for
april måned finde et skema, som kan udfyldes og sendes ind. Husk
at argumentere for kravene, da krav uden en grundig begrundelse
ikke lever længe i forhandlingerne. Kravene skal helst være ind-
sendt inden den 6. juni.
Miniaftalekonference
Den 7. juni afholder Kreds Øst en såkaldt miniaftalekonference
på Kobæk Strand Konferencecenter, hvor kredsens tillidsmænd
bearbejder og prioriterer de indkomne krav.
De prioriterede overenskomstkrav fra miniaftalekonferencen vil
efterfølgende blive bearbejdet og prioriteret yderligere af kreds-
bestyrelsen. Den koordinerer med de andre finanskredse for at
understøtte krav, som vi eventuelt kan være fælles om, og senest
den 23. august afleverer vi kravene til forbundets forhandlingsaf-
deling.
Herfra går kravene igennem flere behandlinger i Forhandlingsud-
valget og Hovedbestyrelsen, og på den store aftalekonference i
forbindelse med Finansforbundets Repræsentantskab til oktober
vil de endelige krav over for FA blive fastlagt.
I slutningen af oktober spilles der så op til dans med FA, for
vores krav mødes selvfølgelig af modkrav fra vores aftalepartner.
Via arbejdsgrupper mellem FA’s og FF’s forhandlere bliver en del af
kravene pudset til og midlertidigt aftalt.
Uoverensstemmelser og fastsættelsen af rammen for OK 2008
gemmes til de endelige forhandlinger ved ”det store bord” i januar
måned, og i slutningen af januar skulle vi gerne nå klimakset, hvor
der kan indgås en ny overenskomst. Hvis ikke – så bliver tangoens
kærlige favntag afløst af konflikt! Men det er en helt anden histo-
rie - og med et helt nyt forspil.
Af Frank A . Olsen
følg Med
På www.kredsoest.dk kan du følge udviklingen i processen
omkring overenskomsten. Du kan finde skemaet til indsamlingen
af krav, og du kan finde køreplanen for OK 2008.
I TM-dialog vil vi jævnligt bringe artikler om forløbet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du bliver løbende adviseret
med de nyeste nyheder.
kredS øSt / juni 07 / 7
en StorM i et glaS vand
Anklagen er vanvittig og langt fra virkeligheden, siger tillidsmand Ulla Nielsen fra Vordingborg Bank om sagen, hvor Konkurrencerådet beskylder syv banker for at have brudt konkurrenceloven ved at have dannet et kartelsamarbejde
”Jeg tror, der er en, der har fået noget helt galt i halsen i Konkur-
rencerådet. Men som medarbejder er det drønirriterende. Vi er
også kede af det, som rådgivere kan vi jo ikke lade være med at
tage det personligt, og vi føler det meget uretfærdigt”.
Sådan siger tillidsmand og erhvervsrådgiver Ulla Nielsen, Vor-
dingborg Bank, som ikke fatter, at sagen er kommet så langt.
Møns Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lol-
lands Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken og DiBa Bank blev af
Konkurrencerådet sidst i marts fundet skyldige i at have brudt
konkurrenceloven ved at have dannet et kartelsamarbejde.
Afgørelsen lyder på, at bankerne har delt markedet mellem sig,
blandt andet ved at aftale ikke at etablere filialer i de byer, hvor
bankerne hver især har hovedsæde og ved ikke aktivt at jagte
hinandens kunder.
Priser er helt forskellige
”Det er en storm i et glas vand. Anklagen er vanvittig og langt fra
virkeligheden”, siger Ulla Nielsen og tilføjer:
”Vi har tilsammen en meget lille procentdel af markedet, og den
del kan ikke styre et marked. Vores priser er helt forskellige, vi får
kunder fra hinanden, og de store spillere i markedet, Danske Bank,
Nordea og Jyske Bank, er også her i Vordingborg. Det er primært
her, konkurrencen kommer fra. Og det er ikke til at begribe, at det
skulle være ulovligt at have et erfa-samarbejde, hvor man snakker
sammen med ligesindede kolleger. Det gør man da inden for alle
erhvervsgrupper”.
I en fælles udtalelse fra de syv banker hedder det, at ’der er
meget alvorlige faktiske fejl og mangler i de beregninger og
kartelanklage
analyser, som Konkurrencestyrelsen har udarbejdet. Styrelsens
konklusioner er derfor baseret på fejlagtige og helt udokumente-
rede forudsætninger’.
De bliver bakket op af direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz,
der anfører, at de syv lokalbanker sidder på under én procent af
det samlede detailmarked herhjemme.
”Banker skal naturligvis overholde loven, og i Finansrådet tager
vi klart afstand fra indbyrdes konkurrencebegrænsende aftaler
om både priser og filialetableringer. Men i dette tilfælde er det
indlysende, at man ikke kan tale om en konkurrencebegrænsning,
som har en mærkbar effekt. Og derfor er den helt grundlæggende
betingelse for at kunne anvende konkurrenceloven ikke til stede”,
siger han.
Nyt om sagen til september
Bankerne har nu anket Konkurrencerådets afgørelse til Konkur-
renceankenævnet. De mundtlige forhandlinger i hovedsagen er
berammet til den 5. september 2007 kl. 14.15. Susanne Winther-
Nielsen fra Konkurrenceankenævnet forventer, at der kommer en
kendelse hurtigt derefter.
Først når Konkurrenceankenævnet har afsagt kendelse, tager
direktøren i Konkurrencestyrelsen stilling til, om hun vil melde
bankerne til politiet. Det er i givet fald statsanklageren for økono-
misk kriminalitet, der skal tage stilling til, om det, der er foregået
i lokalbankerne, ikke blot er ulovligt, men også strafbart – og
dermed behæftet med bøder.
Af journa l ist E l i sabeth Teisen
8 / kredS øSt / juni 07
Man er ikke i tvivl om, at det handler om skibe, skibe og atter
skibe, når man træder ind i den smukke bygning på Sct. Annæ
Plads i København tæt på havnen. Gange og kontorer er smykket
af den ene imponerende skibsmodel efter den anden.
”Det er jo et ret ensidigt produkt, vi handler med. Det er lån
til skibe. Vores eneste mulighed for risikospredning er at yde lån
til mange forskellige typer af skibe”, fortæller Lisbeth Navntoft
Pedersen.
Gode år for dansk søfart
Ingen enkelt skibstype må ligge til sikkerhed for mere end 33 pct.
af bruttoudlånene.
Så låneporteføljen fordeler sig på forskellige typer container-
skibe, olietankere, kemitankere, tørlastskibe, færger m.fl. Kun
krydstogtsskibe ligger uden for feltet, som Danmarks Skibskredit
er parat til at finansiere.
Det er gode år for dansk søfart, fortæller Lisbeth Navntoft
arBejdSpladS
SkiBet er ladet Med lån
For enden af gangen hænger en skibsklokke i messing. Den bliver
der ringet på, hver gang en kunde accepterer et lånetilbud. Det er
ikke, fordi det sker så tit. Men når det sker, handler det om mange
penge. Rigtig mange penge.
Lisbeth Navntoft Pedersen har været ansat i Danmarks
Skibskredit A/S siden 1998, og hun fortæller med glæde om sin
arbejdsplads, der er en af de 167 meget forskellige virksomhe-
der i Kreds Øst. Hun har været tillidsmand for sine kolleger de
sidste fem år. I alt er der 60 medarbejdere i Danmarks Skibskredit.
Omkring halvdelen er medlemmer af Finansforbundet.
Det er en meget broget flok. En del er bankuddannede med
forskellige supplerende uddannelser, andre er cand.polit.er, skibs-
ingeniører, forsikringskyndige m.m. Der er account managers, der
har kontakten til kunderne, kreditfolk, der analyserer regnskaber,
finansfolk, der skaffer pengene, og analytikere, der analyserer
markederne. Selv kom hun fra en stilling som intern revisor i Dan-
ske Bank og er nu assistant account manager.
Danmarks Skibskredit A/S er en af de 167 meget forskellige virksom-heder placeret i Kreds Østs geografiske område. Her er 60 medarbejdere beskæftiget med at yde lån til mange forskellige typer skibe
Af journa l ist E l i sabeth Teisen
vidSte du, at• Danmarks Skibskredit blev dannet i 1961 som en udsplitning af BRF.
• Det er den største udsteder af skibslån i Danmark, og målet er at være en af verdens førende fem udlånere inden 2010.
• I 2005 blev selskabet omdannet til aktieselskab.
• Blandt storaktionærerne er A.P. Møller, Danmarks Nationalbank, Danske Bank, Nordea og Odense Stålskibsværft.
• Der er 60 ansatte.
• Udlånene var i alt 37,75 milliarder kroner i 2006.
• Resultatet før skat var 606 millioner kroner i 2006.
kredS øSt / juni 07 / �
Pedersen. Man skulle være et skarn, hvis man ikke glædede sig
over det – det er et af Danmarks førende eksporterhverv. Men
for forretningen betyder det faktisk, at der ikke bliver lånt helt så
mange penge ud, som man kunne ønske, selvom priserne på skibe
stiger gevaldigt.
Mange redere flyder nærmest i penge, så de har ikke behov for
at låne. Til gengæld yder Danmarks Skibskredit i højere og højere
grad lån til skibe i hele Europa, i USA og i Asien. Det er den største
udsteder af skibslån i Danmark, og målet er at være en af verdens
førende fem udlånere inden 2010.
I alt var der i 2006 udstedt lån for 6,73 mia. dollar. Pengene
til udlånene kommer blandt andet ved, at Danmarks Skibskredit
udsteder obligationer.
Ananas året rundt
Skibsfarten er globaliseringens nervebaner. Det er takket være
de store containerskibe, at vi kan spise ananas året rundt, og det
er takket være dem, at det er mere eller mindre ligegyldigt, hvor
i verden man producerer varerne. Dermed kan man lige så godt
producere dem der, hvor det er billigst.
Men det betyder også, at det er hele verdens økonomi, der skal
under luppen, når analytikerne skal vurdere fremtidsudsigterne for
skibsfarten og dermed forretningsmuligheder og risici for Dan-
marks Skibskredit. Hvilke varer skal fragtes til og fra hvilke lande,
og hvad vil eventuelle økonomiske op- og nedture i de forskellige
lande betyde? Hvad betyder en Irak-krig, et udbrud af fuglein-
fluenza, eller at Putin skruer ned for gassen? Hvor meget stål,
jernmalm og olie vil lande som Kina og USA im- og eksportere?
Det kræver nøje granskninger af landenes økonomier, udvikling i
valutakurserne og politiske signaler om udvikling i byggeri, infra-
struktur og produktion.
Samtidig er havet en farlig medspiller. Kræfterne er kolossale.
Skibe kan synke og gå under med mand og mus. De kan sejle ind i
broer, i isbjerge eller i hinanden. Forsikringerne skal være i orden.
Men ikke bare katastroferne skal der tages højde for. Saltvand
tærer, og det får lynhurtigt konsekvenser, hvis skibet ikke bliver
vedligeholdt efter forskrifterne.
Et øje på hver finger
Her kommer skibsingeniøren ind i billedet. Han rejser verden rundt
for at inspicere de skibe, skibskreditfonden har pant i. Han tjekker
skrog, maskiner og tanke.
Bliver de passet godt, bliver maskinerne smurt, og skrogene
malet, bliver tankene bestrøget og præpareret? Kommer de på værft
med de foreskrevne intervaller? Bliver alle procedurerne overholdt på
tankskibene, så man undgår oliekatastrofer og arbejdsulykker?
Det er risikabel business. Man skal have et øje på hver finger.
Der er ikke meget ved et pant, der ligger på bunden af havet.
Men på denne forårsdag er der ingen nerver på højkant. Roen
hersker over de stilfulde kontorer. Vi hilser og trykker hånd, når
vi møder nogle på gangen på vej til Lisbeth Navntoft Pedersens
kontor. Det oser af den lille arbejdsplads’ intimitet.
Vores eneste mulighed for risikospredning er at yde lån til mange forskellige typer af skibe”, fortæller Lisbeth Navntoft Pedersen.
Foto
: Stig
Stasig
10 / kredS øSt / juni 07
yngSte kredS koM godt fra Start
Kreds Øst vil ses og høres, og det bliver den, konstaterede kredsformand Laila Busted i sin beretning til 171 delegerede på Kreds Østs generalforsamling fredag 30. marts
generalforSaMling
”Det betyder noget at være stor, kan man konstatere, når man
godt kan huske, hvordan det var at komme fra en lille kreds. Men
det forpligter også. Det første år har lært os, at man skal være
godt rustet, når man vil spise kirsebær med de store”.
Kredsen er med sine omkring 7.600 medlemmer fra i alt ca.
165 virksomheder på vej mod at blive Finansforbundets næst-
største kreds.
Kreds Øst er kommet godt fra start, kunne kredsens formand,
Laila Busted, konstatere på generalforsamlingen i Finansforbundets
yngste kreds.
”Vi har skullet finde vores ben i det år, der er gået, siden vi
fusionerede Kreds 1 og Sjællandskredsen, og det føles rart at stå
her i dag og fortælle jer, at vi allerede står godt fast. Med begge
ben solidt plantet i det politiske arbejde”, sagde Laila Busted i sin
beretning. Kredsen vil sætte dagsorden. Den vil høres og ses. Og
det bliver den.
Af journa l ist E l i sabeth Teisen
kredS øSt / juni 07 / 11
Markant støtte til at arbejde med stress
Et af de områder, der ligger kredsen meget på sinde, er stress.
”Stress er jo noget, vi alle sammen mærker en snert af indi-
mellem i vores fortravlede hverdag. Men hos den enkelte kan
det desværre udvikle sig til en kronisk og dødsensfarlig sygdom,
hvis stressen fortsætter og bliver overhørt eller ignoreret af den
enkelte. Så stress er i høj grad noget, vi i Kreds Øst har fokus på”.
Og en hurtig pejling med små elektroniske ”stemmedimser”
blandt de 171 delegerede viste, at kredsen prioriterer rigtigt. 155
af de 171 delegerede var enige i, at kredsen fortsat skal sætte
fokus på stress.
Næstformand Lauritz Ehlers kunne i sin del af beretningen stolt
fortælle, at tre af kredsens virksomheder har taget ca. 25 pct.
af de personer, der er med i integrationsprojektet. Til gengæld
vurderede han, at kredsens medlemmer er presset af krav om at
sælge.
”Når man kigger i stillingsannoncer, er det typisk rådgivere, der
søges i vores virksomheder. Til gengæld er mange af de aktivi-
teter, der foregår ude i virksomhederne, salg. Har sektoren et
problem her? Og hvordan påvirker det jer medlemmer?”, spurgte
han og fortsatte:
”Vi må aldrig sættes i den situation, at vi ikke kan se vore kunder
i øjnene, fordi vi har følt os tvunget til at sælge produkter, som
kunderne ikke havde behov for”.
Her var tilbagemeldingerne fra de delegeredes stemmedim-
ser dog knap så entydige. På spørgsmålet: ”Føler du dig mest
som rådgiver eller sælger i det job, du har i dag”, angav 92, at
spørgsmålet ikke var relevant, 23 følte sig som rådgivere, 25 som
sælgere, og 42 følte sig som både og.
Mange it-medlemmer i kredsen
Den store andel, der ikke mente, at spørgsmålet var relevant, er
muligvis påvirket af, at Kreds Øst har mange aktive it-medlemmer.
I relation til dem kunne næstformand Frank A. Olsen glæde sig
over, at strukturen i it-klubben nu endelig er faldet på plads.
”Med ca. 4.500 it-medlemmer i Finansforbundet, hvoraf mere
end en fjerdedel er ansat i virksomheder tilknyttet Kreds Øst, er
Finansforbundet også et it-forbund”, sagde han.
”Det piner os at se en del eksempler på, at outsourcing i sek-
toren sender medlemmer til virksomheder, der i høj grad arbej-
der uden fornuftige overenskomster eller uden velfungerende
samarbejdsstrukturer. Kreds Øst støtter bestræbelserne på at
få overenskomstdækket disse virksomheder, og her tænkes der
selvfølgelig ikke kun, men heller ikke mindst, på IBM”.
Den skarpeste debat affødte regnskabet, der viste et under-
skud på 1,2 millioner kroner. Efter nogen diskussion af prioritering
af aktiviteter iblandet røster, der tog det roligt og støttede, at
pengene ikke stod inaktivt hen - og suppleret med forklaringer
på ekstraordinære fusionsomkostninger - endte også regnskabet
med at blive godkendt.
Foto
s: Nan
a Re
ime
rs
12 / kredS øSt / juni 07
generalforSaMling
paS på jer Selv
Også for Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, var
stress et vigtigt tema på generalforsamlingen. ”Pas på jer selv!”,
var hans vigtige budskab.
”Først og fremmest vil jeg sige tillykke til jer. Tillykke med jeres
rekordresultater. Der bliver virkelig knoklet for dem, og I er en del
af en sektor, der er verdensmestre i produktivitet.
I er også verdensmestre i at blive syge af jeres arbejde … og
alligevel gå på arbejde”.
Michael Budolfsen refererede til Finansforbundets arbejdslivsun-
dersøgelse fra 2006, der viste, at sektorens medarbejdere bliver
I er en del af en sektor, der er verdensmestre i produktivitet. I er også ver-densmestre i at blive syge af jeres arbejde og alligevel gå på arbejde, sagde Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen
Af journa l ist E l i sabeth Teisen
kredS øSt / juni 07 / 13
mere og mere stressede.
”Der stilles kolossale krav til jer. Det er ikke længere et spørgs-
mål om at overgå rekordresultatet fra sidste år. Nej, nu er det
væksten, der skal være større end sidste år. Nogle gange kan man
spørge sig selv – hvornår er det nok?”
Det bragte ham videre til rekrutteringsmønstrene i sektoren.
Rekrutteringsmønstret har ændret sig. Det ansættes ikke kun
elever og finansøkonomer, men også akademikere og rigtig mange
kontor- og butiksuddannede.
”Det er sundt for sektoren. Det er sundt at få nye impulser
fra andre uddannelser og andre sektorer, hvor de gør tingene
anderledes … Men vi har en forpligtelse til at uddanne disse
medarbejdere, så de kan videreuddanne sig i det finansielle uddan-
nelsessystem og bevæge sig videre i sektoren. Mange har fået
et såkaldt ”turboforløb”, så de alene er uddannet til den funktion,
de skal varetage lige nu. De sidder yderst på rækken, hvis der på
et tidspunkt skal ske nedskæringer … Det kan vi simpelt hen ikke
være bekendt. Vi er så stor en sektor, der tjener så mange penge.
Vi vil ikke acceptere en overklasse og en underklasse”.
Og Finansforbundets næstformand kunne fortælle, at en
uddannelse til dem er klar.
”Men det er ikke nok. Det er op til de lokale samarbejdsudvalg
at sikre, at de nye, som I ansætter her i kredsen, får tilbuddet om
en god uddannelse”.
Måske skal det også være et overenskomstkrav, var Michael
Budolfsen inde på.
Hvor meget har du råd til at stige i løn?
Til gengæld gjorde Michael Budolfsen sit til at lægge en dæmper
på lønforventningerne med sit spørgsmål: ”Hvor meget har I råd til
at stige i løn?”
At sektoren har råd til lønstigninger, er ikke mange i tvivl om,
men som næstformanden gjorde rede for:
”I ved jo godt, hvem der skal tjene den lønstigning ind igen: Det
skal I selv. I har vel også hos jer et nøgletal, der hedder I/O – ind-
tægter i forhold til omkostninger? I kommer til at løbe stærkere
for at tjene omkostningerne ind igen. Så hvor meget har I råd til
– Hvor meget kan I holde til?”, spurgte Michael Budolfsen.
”Når I skal stille overenskomstkrav gennem tillidsmandssyste-
met, skal I spørge jer selv om, hvordan I vil tilbringe resten af jeres
arbejdsliv? I skal tænke jer godt om. Vi kan ikke nedbringe stress
og udbrændthed i sektoren, hvis det eneste, I ønsker, er mere i
løn”, var Michael Budolfsens klare udmelding.
Foto
s: Nan
a Re
ime
rs
14 / kredS øSt / juni 07
huManiSt Med SanS for tal
to nye i kredSBeStyrelSen
Tanja Bregninge Itenov, 35 år, har været tillidsmand i DLR (Dansk
Landbrugs Realkredit) i 3½ år. Hun sidder også i virksomhedens
bestyrelse som medarbejderrepræsentant.
Tanja Bregninge Itenov kom til DLR med en noget utraditionel
baggrund. Hun er bachelor i Østeuropastudier og ”Kvinder og
kønsforskning” fra Københavns Universitet. Et studium, hun arbej-
der videre med, idet hun netop nu er ved at skrive en opgave om
kønskvotering i virksomhedsbestyrelser.
For fem år siden satte hun for første gang sine ben i DLR. Hun
havde fået et vikariat. Det blev efter få måneder til en fastansæt-
telse i regnskabsafdelingen. Her er hendes primære opgaver at
bogføre og kontrollere bogføring – både for DLR og LR (Lands-
bankernes Reallånefond).
”Jeg kom hurtigt ind i det faglige arbejde, fordi politik interes-
serer mig. Den finansielle sektor har jo en utrolig central placering i
samfundet, og jobbet i DLR var en øjenåbner for mig, der kom fra
en helt anden verden. Lige nu er det specielt ligestillingspolitikken,
der tænder mig, og jeg er gået ind i kredsbestyrelsesarbejdet for
at bruge den viden, jeg har tilegnet mig på studiet om kvinder og
kønsforskning”, siger Tanja Bregninge Itenov.
I sin fritid sejler Tanja Bregninge Itenov i Hvidovre Sejlklub. Hun
startede sidste år og er i gang
med at tage duelighedstegn.
Når ryggen er øm, bliver det
også til en hurtig løbetur.
Tanja Bregninge Itenov bor
i Valby med mand og tre
sammenbragte teenage-
drenge.
koMMer Med erfaringerKate Makienok, 47 år, har været i Max Bank det meste af sin kar-
riere. Hun var elev i Danske Bank i slutningen af 1970’erne. I 1979
kom hun til Max Bank, og der har hun været siden.
De sidste 6-7 år har hun slået sine folder
i filialservice, hvor hun har travlt med
at opdatere investeringskreditter og
kontrollere udenlandske fonds. Men
inden da fik hun prøvet lidt af hvert.
Blandt andet har hun siddet i en lille
filial i 11 år.
Kate Makienok har været medar-
bejderrepræsentant i samarbejds-
udvalget i de sidste to år, og sidst
i 90’erne sad hun i bestyrelsen
som medarbejderrepræsentant.
”Jeg har altid syntes, at det
politiske arbejde er spæn-
dende, og da jeg aldrig har
været bange for at sige min mening, har jeg været med i mange
ting. Selvfølgelig har jeg også fået nogle tæsk indimellem”.
Kate Makienok havde dårligt sat sine ben i den ældste søns
børnehave, før hun var valgt ind i forældrerådet, og sådan er det
gået slag i slag. I dag er hun også formand for bestyrelsen i bolig-
foreningen.
”Det, der især ligger mig på sinde, er, hvordan vi har det i
hverdagen. Jeg har altid interesseret mig for mine kolleger, og jeg
synes, det er vigtigt, at vi har et godt arbejdsliv. Der skal være
gode arbejdspladser med plads til forskelligheder, hvor alle føler sig
godt tilpas”.
Ved siden af sit job og alle sine bestyrelsesposter har Kate
Makienok en lille virksomhed, der sælger aloe vera-produkter, så
traditionelle fritidsinteresser er der ikke rigtig plads til. Men hun
nyder at være sammen med sine to store drenge på 17 og 21. De
bor hjemme endnu, og den ældstes kæreste er også lige flyttet
ind, så Kate Makienok har nok at se til.
kredS øSt / juni 07 / 15
få hjælp til karrieren
MedleMSService
Finansforbundet tilbyder medlemmer rådgivning om deres karriere
Af Mar lene Holm
Er du nervøs for, om du kan fastholde dit job? Eller føler du tværti-
mod meningsløsheden brede sig, fordi du kun får lov til at udfolde
et minimum af de kompetencer, du indeholder?
Hvis du er i tvivl om, hvad du vil rent jobmæssigt, er du måske
moden til en karrieresnak med dit forbund.
Jeg har som kredsbestyrelsesmedlem i Kreds Øst, via mine
kreds-ansvarsområder, arbejdsliv og intern kommunikation, set
nærmere på, hvad et karriererådgivningsforløb typisk indeholder.
Finansforbundets to arbejdsmarkedskonsulenter, Morten Stick
og Steen Jensen, modtager i gennemsnit tre-fire henvendelser
dagligt fra medlemmer med spørgsmål om karriere og uddannelse.
Groft kan henvendelserne opdeles i to typer.
Den første type af henvendelser er fra medlemmer i krise – de
kan for eksempel være bange for, at deres jobfunktion bliver
overflødig. Her er en snak omkring relevante kurser og eventuel
efteruddannelse ofte udgangspunktet, men nogle gange er det
også nødvendigt at afdække jobmuligheder uden for sektoren.
Den anden type henvendelser er fra medlemmer, der mangler
udfordringer i arbejdslivet. Her kan det ofte være relevant med
en uddybende karriereafklaring via forskellige ”værktøjer” og en
efterfølgende samtale med en af arbejdsmarkedskonsulenterne.
Ofte foregår samtalerne i Finansforbundets hus, men konsu-
lenterne har også mulighed for at møde medlemmerne i Århus,
Aalborg og Odense.
Analyse af styrke og begrænsninger
Min egen karrieresnak tog udgangspunkt i en Person-Profil–Ana-
lyse, som jeg besvarede pr. mail inden min samtale med arbejds-
markedskonsulent Steen Jensen.
Besvarelsen af profilanalysen går på gentagne gange at vælge
det udsagn af fire givne, der passer henholdsvis mest og mindst på
en. Besvarelsen tager cirka 10 minutter.
Den færdige person-profil-analyse tager udgangspunkt i mit
jeg-billede – hvilken type er jeg, hvordan er min adfærd i arbejds-
situationen og min adfærd under pres.
Hvad motiverer og styrer mig. Hvor dominerende/fredelig er
jeg, hvor udadvendt/eftertænksom, hvor afslappet/utålmodig,
hvor tilpasset/uafhængig.
Analysen kommer med et (rigtig godt!) bud på mine styrker
og begrænsninger og giver også helt konkrete bud på, hvad jeg
adfærdsmæssigt set er egnet til at beskæftige mig med.
Både selve resultatet af selvtesten og den efterfølgende kar-
rieresnak har været meget givende og har givet mig stof til efter-
tanke. Går du og overvejer din jobsituation, kan jeg kun anbefale
dig at tjekke Finansforbundets jobportal, finasjob.dk, og eventuelt
tage kontakt til Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter.
Marlene Holm i snak med Finansforbundets arbejds-markedskonsulenter Steen Jensen og Morten Stick.
Foto
: Kirste
n L
illem
or M
adse
n
1� / kredS øSt / juni 07
kluMMe
jeg er træt af at høre oM StreSS
Jeg skriver denne klumme, fordi jeg
er blevet træt. Træt af at høre ordet
stress, træt af at alle bruger dette ord
i flæng.
Selv min søn på 12 år har fået stress
- han kan efterhånden ikke gå ud med
skrald, uden at han får stress.
Man tager fat i en avis, og efterhån-
den er den også malet ud med ordet
stress. Fjernsynet får vi også stress af, vi zapper rundt og bliver
helt stressede af alt det, vi ikke når at se.
Sig mig engang: Har vi fået stress på første klasse? Er stress
blevet hverdagskost, som flere af os har på menuen lidt for ofte?
Er der noget om snakken?
Jeg var for nylig så heldig at være med til ”Store stressdag” - en
konference for alle, som havde for travlt til at deltage. Dagen blev
holdt på Hotel D’Angleterre i København.
Vi havde besøg af forskellige foredragsholdere, som alle havde
et bud på, hvad stress er, og hvorfor får vi det? Hvad sker der i
nervesystemet og hjernen, når vi bliver stressede? Hvad gør vi,
når vi bruger vores hjerne 100 procent for at slappe af?
Kan vi kontrollere vores stress, eller bestemmer den over os?
Har kærligheden til jobbet taget magten? Hvad er psykologien bag
stress, og kan vi lære at forstå vores indre fjende?
6.000 langtidssygemeldte
En af foredragsholderne var stresskonsulent Thomas Milsted,
forfatter og leder af Center for Stress. Han gav et kvalificeret bud
på, hvor mange stresstilfælde der er blevet anmeldt:
• Cirka 30.000 mennesker var blevet indlagt
• Cirka 500.000 besøger egen læge
• Cirka 2.800 mennesker bliver førtidspensionister
• Cirka 6.000 langtidssygemeldt
• Cirka 1.400 mennesker døde af stress.
Man kan så spørge sig selv, om det er mange og over hvilken
periode. Dette fangede jeg ikke, men det giver dog en mening om,
at der er mange, for hvem stress er et stort problem. Jamen, hvad
kan vi gøre ved det, spørger jeg. Og hvordan kan jeg vide, om jeg
har stress eller har travlt eller bare er rigtig ked af mit liv?
Thomas Milsted sagde, at der var nogle helt basale ting, som
man lige måtte forholde sig til:
Er man vred, irritabel, præget af manglende koncentrations-
evne? Har man evindelige bekymringer, føler sig rastløs, sover
dårligt, har ingen appetit? Har man hjertebanken, er tør i munden,
har svedeture eller hyppig hovedpine?
Det kan alle være symptomer på stress.
Alle har en forsvarsmur, som han sagde! Der er bare meget stor
forskel på, hvor tyk den er.
Derfor er der nogle mennesker, som kan klare 10 bunker, og
andre fem. Men stress kan måles hos en læge. Man måler stress-
hormoner i kroppen via urinprøve, spytprøve eller blodprøve.
Ordet stress hænger klummeskribenten ud af halsen. Alligevel rapporterer hun her fra ”Store stressdag” på Hotel D’Angleterre og kommer med bud på, hvordan vi kan slippe af med stress
Af Susanne Larsen
kredS øSt / juni 07 / 17
Fjern stress, eller lev med den
Når du så har været ved en læge, så sæt dig ned, og prøv og find
ud af, hvad der gør dig stresset. Prøv at sætte ord på stresskilderne.
Hvad er det, der gør dig stresset i hverdagen. Er det jobbet eller
familien eller noget helt andet? Hvad gør du ved det, eller hvad vil
du gøre ved det?
Vi er nødt til at ændre det, som gør os stressede. Væk med den,
eller lev med den, alt efter hvor voldsom den er. For man kan klare
stressen for en periode, men ikke for evigt. At leve med det kan
faktisk nogle gange få ens stress til at forsvinde. Lad mig give et
eksempel: En bilkø. Det kan give stress, men hvis man vender det
til noget positivt, at sidde i kø, så forsvinder stressen, fordi man
alligevel ikke kan gøre noget ved det.
Næste foredragsholder på banen var Chris MacDonald. Fysiolog
og underviser på Institut for Idræt på Københavns Universitet.
Han har endvidere en baggrund som eliteroer på det amerikanske
landshold. Han sagde, at vi alle kunne formindske vores stress ved
motion og sund kost. Sundhed giver energi. Og det har vi brug for,
således kan vi gøre vores forsvarsmur tykkere.
En af hans pointer er: Lær at spise sundt - indtag masser af
grøntsager, frugt og vand, og drik meget lidt alkohol og kaffe.
Mine børn kan stresse mig
Alt det, som vi alle sammen godt ved, men som vi glemmer i vores
travle hverdag. Der var flere foredragsholdere den dag, men jeg
har blot plukket de to ud fra en rigtig god og spændende dag. Jeg
gik derfra med masser af energi.
Konklusionen må nok være: Stress har altid været der, men lær at
skelne mellem, hvad der er stress, og hvad der er travlhed.
Skal vi til at have en lovgivning på dette område ligesom i Sve-
rige? Jeg ved ikke, om det er en god ide. Jeg er i hvert fald blevet
træt af ordet stress og synes, det er synd, at ordet bliver brugt så
ofte. For dem, som virkelig har stress, kan det til tider koste meget
dyrt -nemlig have dødelig udgang.
Min egen erfaring er, at det, som kan give mig stress, blandt
andet er mine børn. Når de har konflikter med hinanden, og der
bliver for meget uro på hjemmefronten, så kan jeg mærke, at jeg
stresser. Der er måske en årsag til, at småbørnsfamilier arbejder
meget. De orker simpelthen ikke at være for meget sammen med
deres børn.
En anden ting, som stresser mig, er, hvis jeg i mit job ikke kan se
en mening med det, jeg laver.
Er guldkorn og gulerødder vejen frem til mindre stress? Tænk
over hvordan du lever – husk at fylde din dag med liv og ikke dit
liv med dage!
Foto
: Scan
pix
18 / kredS øSt / juni 07
BeStyrelSen
den nye kredSBeStyrelSeKreds Øst’s generalforsamling er overstået og opgaverne er nu fordelt på bestyrelsesmedlemmerne.
anSvarSoMråde hveM deltager deltager kun internt
Arbejdsliv : Marlene Holm (primær)Susanne LarsenStig Vestergård
Laila Busted er HB ansvarlig
Merværdi til medlemmer(MTM) Susanne Larsen (Primær) Laurits EhlersKate MakienokJohn Skafte
Kommunikation (KOP) Kirsten L. Madsen (Primær) Frank OlsenMarlene Holm Tonny BorgstrømStig Vestergård
Sektorvilkår (SOR) Kenneth Samuelsen (Primær)Tanja Bregninge ItenovNiels NielsenLaila Busted
Beskæftigelse og velfærd (BOV) Elisabeth Rydahl (Primær)Tonny BorgstrømTanja Bregninge ItenovLauritz Ehlers
Profession tillidsvalgte John Skafte (Primær) Kirsten L. MadsenPer LaursenFrank OlsenTonny Borgstrøm
Kompetanceudvikling Per Laursen (Primær)Elisabeth RydahlKate Makienok
Lauritz Ehlers er HB ansvarlig
I tabellen herunder kan I se hvem der sidder i hvilket ansvarsområde.
Fra venstre ses Kate Makienok, Lauritz Ehlers, Niels A. Nielsen, Marlene Holm, Stig Vestergaard, Tanja B. Itenov, Frank A. Olsen, Per Laursen, Kirsten L. Madsen, Elisabeth Rydahl, John Skafte, Laila Busted, Susanne Larsen. Tonny Borgstrøm og Kenneth Samuelsen var fraværende, da billedet blev taget.
kredS øSt / juni 07 / 1�
Fik du aldrig betalt til efterlønnen, har du nu muligheden for at fortryde – hvis du bliver 47 år den 1. juli 2007 eller senere, hvis du har været medlem af a-kassen siden 1. januar 1997, eller fra du blev 24 år
Den nye fortrydelsesordning giver dig nemlig
mulighed for, at du alligevel kan komme på
efterløn, når du bliver 62 år. Efterlønssatsen vil
blot blive lidt mindre end ved den almindelige
efterløn, og det samme gælder ved udbetaling
af skattefri efterlønspræmie.
Alligevel er det en rentabel ”forretning” at
tilmelde sig den nye efterløn ”Fortrydelsesord-
ningen”.
Tilmelder du dig ordningen, nogle måneder før
du bliver 47 år, kommer du til at betale efter-
lønsbidrag i 15 år og 2 måneder, hvilket svarer
til ca. kr. 74.436 kroner, som kan trækkes fra i
skat. Til gengæld kan du få helt op til 648.778
kroner i efterløn. Beløbet vil være forskelligt
fra person til person, fordi det vil være påvirket
af den opsparede pension vil. Til gengæld kan
efterlønsbeløbet og præmien blive højere, jo
tidligere du starter indbetalingen til fortrydel-
sesordningen, og jo senere du går på efterløn.
Fortrydelsesordningen adskiller sig fra den
ordinære efterløn, ved at efterlønssatsen
nedsættes med to procent for hvert år, du
manglede at betale efterlønsbidrag set ud
fra efter de almindelige efterlønsregler – det
samme gælder for udbetaling af den skattefrie
præmie, den reduceres med fire procent for
hvert manglende år.
Dem der kan benytte fortrydelsesordningen,
er personer der er født fra den 1. juli 1960.
Dem der er født før 1. januar 1973, skal have
været medlem af en a-kasse senest fra 1.
januar 1997, og personer der er født efter 1.
januar 1973, skal være medlem af en a-kasse
fra sit 24 år.
Desuden kræves det, at du tilmelder dig
ordningen senest 15 år før din efterlønsalder
– det vil sige, inden du fylder 47 år, samt at du
ikke kan få ret til den ordinære efterløn.
Hvis du er i tvivl, om fortrydelsesordningen er
noget for dig, kan du kontakte FTF-A Kontak-
ten i Finansforbundet, og vi vil rådgive dig ud
fra din situation.
FTF-A’s medlemmer kan tilmelde sig fortrydel-
sesordningen på www.ftf-a.dk under punktet
Netservice, på E-mail: [email protected]
eller pr. post til FTF-A, Snorresgade 15, 2300
København S. /Tina Aistrup
fortrød du afmeldingen af efterløn?
På www.kredsoest.dk er ordet
frit, hvis du ønsker at debattere
med din Kredsbestyrelse, de
tillidsvalgte og andre medlem-
mer i kredsen. Her kan du finde
aktuelle nyheder fra kredsen,
og du kan finde fakta om og
kontakter til Kreds Øst og kreds-
bestyrelsen.
kom i dialog med din kreds
kort nyt
Med udgangspunkt i Arbejdsliv 2006-under-
søgelsen, hvor 2.819 medlemmer deltog, har
Finansforbundet for nylig udgivet et tema-
hæfte om balancen mellem arbejde og fritid
i ”Smil du er på”-serien. Her kan man blandt
andet læse, at børnefamilierne i den finan-
sielle sektor ikke er markant mere stressramte
end andre, at medarbejderne overordnet set
har nogle familievenlige ordninger på deres
arbejdsplads, og at langt hovedparten har gode
muligheder for at flekse med arbejdstiden.
Smil du er på – temahæfte om balance mellem
arbejde og fritid - kan downloades eller bestil-
les på finansforbundet.dk. Klik på henvisningen
Arbejdsliv under Løn & Arbejde.
Balance mellem job og fritid
B7 3 6 281 4 7
1 5924 2 5 7
3 9 7 8386 7
8 3 7 69 254
5 1 4 7
2851 95
3 8 541 8
39 657 5 1
8 4 34 2 5
689
Den lette
Den svære
Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks
med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9
Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er
løsningen i både den lette og den svære.
Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.
Send løsningen senest den 29. juni 2007 til: [email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5 Postboks 1960, 1411 København K
Vindere fra sidste
Sudoku-konkurrence
Lis Brygmann Munkholm, Værdipapircentralen, og Morten Hansen, Multidata A/S
Hjerteligt tillykke til vinderne. Præmierne er fremsendt.