medrivende gospel og medmenneskeligt ansvar. fordi … · allé gennem absalonsgade og istedgade -...

16
KRIGSRÅBET FRELSENS HÆRS MÅNEDSMAGASIN | NR. 10 | NOVEMBER 2017 | PRIS: 20 KR. MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI VI KAN KOM.RÅDGIVER, RULLE GRABOW SIDE 4-7

Upload: others

Post on 05-Oct-2020

3 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

KRIGSRÅBETFRELSENS HÆRS MÅNEDSMAGASIN | NR. 10 | NOVEMBER 2017 | PRIS: 20 KR.

MEDRIVENDE GOSPELOG MEDMENNESKELIGTANSVAR. FORDI VI KANKOM.RÅDGIVER, RULLE GRABOW SIDE 4-7

Page 2: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

KRIGSRÅBETUdgives af: Frelsens Hær i DanmarkFrederiksberg Allé 91621 København VTlf. 33 31 41 92E-mail: [email protected]

Landsleder:Oberst Hannelise Tvedt

Redaktør:Ansv. redaktør, major Levi GiversenTlf. 30 17 94 45E-mail: [email protected]

Redaktion:Frelsens Hær - RedaktionenVed Anlæget 207100 Vejle

Om Frelsens Hær:Frelsens Hær er en international bevæ-gelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination.

Abonnement og ekspedition:Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr.Bladet udkommer 11 gange årligt.131. årgang. ISSN 2244-9760

Bidrag:Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank:reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568.

Trykt på genbrugspapir:Paritas Gruppen

Internationalt hovedkvarter:Salvation Army101 Queen Victoria StreetLondon EC4FP, England

Verdensleder:General André Cox

Grundlægger:General William Booth

AF CHEFSEKRETÆRANTHONY COTTERILLOBERSTLØJTNANT

I 1978 hørte jeg for første gang en kinesisk frelsesofficer tale. Det skete under en international jubilæumskongres i London, der markerede 100-året for navneskiftet til ’Frelsens Hær’. Fra 1865 til 1878 var organisationen kendt som ’Den kristne mission’ og ’Østlondons kristne mission’. Men i takt med at det, der begyndte som et lokalt missionsarbejde i Østlondon, fik større udbredelse til flere lande rundt om i verden, antog man i 1878 navnet ’Frelsens Hær’. William og Catherine Booth, Frelsens Hærs grundlæggere, havde en helt forun-derlig vision, en stor vision, der kunne opsummeres i få ord: ’Verden for Kristus’. De var ikke til halve løsninger eller et halvfærdigt arbejde.

For nylig læste jeg med interesse om, hvordan William Booth kort før sin død, bad sin søn og arvtager, Bramwell, love ikke at glemme Kina, hvor Frelsens Hær endnu ikke var etableret. William Booth døde i 1912, og i 1916 blev ’ilden åbnet’ i Kina, hvor Frelsens Hær skabte et stort arbejde og opnåede stor udbredelse. Desværre blev Frelses Hær som følge af kommunistpartiets magtovertagelse i 1949 og den senere kulturrevolution tvunget ud af Kina, ligesom kontakten til de kinesiske salvationister blev afbrudt. Mange af dem blev forfulgt, fængslet og sendt i arbejdslejre på grund af deres kristne tro.

Mirakuløst fik en ældre kinesisk officer i 1978 mulighed for at komme til London, hvor han kunne dele sin historie under den internationale kongres. Som en ung student lyttede jeg opmærksomt til fortællingen om, hvad han havde været udsat for. Hvordan han i årevis udholdt det ubarmhjertige liv i en arbejdslejr. Hvor-dan både han og andre blev mishandlet og tvunget til hårdt arbejde i lejrens stenbrud. Han fortalte om, hvordan han til tider forsøgte at sakke bagud, når de om aftenen vendte tilbage fra stenbruddet og for sig selv sang et gammelt omkvæd: Hver en time, hver en dag, vilje, kræfter, Herre, tag. Hver en attrå i min sjæl, alt og ikke blot en del - nu er dit, min Gud. Mens han talte, måtte jeg spørge mig selv: Hvis denne kinesiske officer under disse grufulde omstændigheder var i stand til at fastholde sådan en hengivelse til Gud, burde jeg så ikke overveje at gøre det samme?

I denne måneds udgave af Krigsråbet har du blandt andet mulighed for at læse om Frelsens Hærs indsats over for de gentagne katastrofer, verden har set i de seneste måneder. Grufulde omstændigheder, der opleves så mange steder i verden. Vi læser om en Hær, der fortsat mobiliserer for at vise Guds omsorg og kærlighed i ord og handling for at række evangeliet om Jesus Kristus til andre i såvel Danmark som resten af verden. Ofte må kærligheden have meget lange arme. På en særlig måde glæder det mig at kunne læse om, hvordan Frelsens Hær nu er officielt anerkendt i Kina, der udgør omkring en fjerde-del af verdens befolkning. William Booth ville havde delt denne glæde, og det samme ville den trofaste kinesiske officer, der for længst er gået hjem til Gud, og som fik indflydelsepå mit liv i 1978. Halleluja!

Kaldt på kinesisk

Page 3: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

SIDE 3

INDHOLD

04

Indhold04 GOSPEL 'OPEN AIR' OG 'ON AIR' FOR DANMARKS UDSATTE Målet var opmærksomhed om Frelsens Hærs indsamling til Danmarks udsatte. Midlet var gospel- sang på Vesterbro og i Go'Aften Danmark. Missionen fuldført med 200 glade sangere, en veloplagt dirigent i front og en velkendt spin- doktor bagerst. Mød sidstnævnte her.

08 AKTUELT Aktuelle nyheder fra Frelsens Hær i Danmark og udlandet.

14

09 FRELSENS HÆR ANERKENDT I KINA Et tålmodig samarbejde med myndigheder og kirkelige aktører de seneste 30 år har nu ført til officiel anerkendelse af Frelsens Hær i to kinesiske provinser. Et historisk nybrud med glimt af håb.

12 VELGØRENDE VELLYD I ROSKILDE Repertoiret var bredt, da Valby Musikkorps i selskab med Kurt Ravn bød på god underholdning og et budskab om livsforvandlende kærlighed i Roskilde Domkirke.

14 OVERVØMMELSER OG ORKANER - IGEN Harvey, Irma, Maria, Katia, Jose... Vi har hørt disse navne igen og igen i løbet af efteråret. Kan FN's kommende klimakon- ference mon føre til et 'aldrig igen'? Svaret berører millioner.09

Page 4: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

- Jeg har været FDF'er det meste af mit liv. Det er der, min tro er formet og i det frivillighedsmiljø, mit syn på samfundssind og personligt ansvar

har rod, siger Rulle Grabow.(Fotos: Levi Giversen).

SIDE 4

INTERVIEW

Page 5: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

GOSPELSANG 'OPEN AIR' OG 'ON AIR' FOR UDSATTE

SIDE 5

Af Levi Giversen

"Hva’ så Vesterbro, er I der?" gjalder det ud over Halmtorvet. Fra ladet af en trailer mellem to højtalere har gospel-koryfæet Hans Christian Jochimsen et godt over-blik over folkehavet, der bevæbnet med balloner og bannere går gennem det solbeskinnede brokvarter.

Musikken er høj, og det samme er stem-ningen, da det vandrende gospelkor bryder ud i en flerstemmig proklamation: 'We can move mountains', mens forbipasserende forsynes med info-materiale om baggrun-den for den mobile gospelkoncert. Målet med gospelmarchen er nemlig mere end blot at levere smittende smil og medrivende moves på gadeplan en sensommer-onsdag eftermiddag.

Under sloganet, 'Pengene… eller vi synger', ønsker sangerne - der har taget turen fra Frelsens Hær på Frederiksberg Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel for Danmarks udsatte.

Let’s join handsDer smiles varmt, mens budskabet over-bringes rytmisk og poetisk: 'We can do anything. Let’s join hands and let’s begin - changing the world with love'. Håbet er at kunne forvandle publikum til deltagere og sammen forenes om

søndagens aktion - både som indsamlere og bidragydere. Sidste stop på ruten er Go’Aften Danmarks studie i Tivoli, hvor de letbenede ildsjæle har fået lov at synge et sidste vers i aftenens udsendelse lige inden nyhederne. I hjertet af den stemningsfyldte forlys-telsespark har Hans Christian Jochimsen udskiftet traileren med en af Tivolis klas-siske grønne bænke. Fra sit interimistiske podie dirigerer han her de 200 korsangere til et fængende crescendo, der spreder glæde blandt parkens gæster - og med en håndsrækning fra tv-værten Jes Dorph - spredes videre til de mange seere. - Dejlig musik. Husk, at Frelsens Hær samler ind på søndag, blev således pro-grammets sidste ord.

Fra 'Open air' til 'on air'En af sangerne, Rulle Grabow, smiler for sig selv, mens hun hæver et af de farverige bannere. Nærmest som en sigende de-talje står hun diskret placeret helt bagerst i optoget, hvorfra hun betragter den vel-lykkede optakt på indsamlingen. Mens Hans Christian Jochimsen uden beregning har svinget dirigentstokken og afholdt workshops i ugerne op til fremstø-det, har hun ligeledes som frivillig virket bag kulisserne for at bringe gospelmar-chen videre fra 'open air' til 'on air'. - Man marcherer jo ikke bare ind på nationalt tv i primetime lige før landets mest sete nyhedsudsendelse uden på forhånd at have sikret sig en aftale. - Go'Aften Danmark har 700.000 seere, hvilket gør det til et rigtig godt sted at være, hvis man ønsker opmærksomhed. Men det kræver lidt kontakter og overta-

lelsesevner, bemærker Rulle Grabow, som mange vil kende som analytiker i DR2-programmet, 'Jersild minus spin'. Andre husker hende måske også som spindoktor for den tidligere landbrugs- og fødevareminister Henrik Høegh (V), samt andre markante roller i det danske medielandskab. Mindre kendt er det givetvis, at den hurtigtsnakkende kommunikationsrådgiver i en årrække har været tilknyttet The Gospel Fellowship, der torsdag og søndag holder øvelser og gudstjeneste i Frelsens Hærs lokaler på Frederiksberg Allé. Den selvsamme kirke, som med Hans Christian Jochimsen i front har organiseret dagens musikalske happening - og altså med Rulle Grabow i baggrunden.

Troen på en Gud, der vil mig det godt, ligger dybt i mig.

Målet var opmærksomhed om Frelsens Hærs indsamling til Danmarks udsatte. Midlet var gospelsang på Vesterbro og i Go'Aften Danmark. Missionen fuldført med 200 glade sangere, en veloplagt dirigent i front og en velkendt spindoktor bagerst. Mød sidstnævnte her.

Hans Christian Jochimsen i front forgospelmarchen fra ladet af en trailer.

Page 6: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

SIDE 6

Under sloganet 'Pengene… eller vi synger' gik sangerne fra Frelsens Hær på Frederiksberg Allé gennem Vesterbro for at gøre opmærksom på indsamlingen til fordel for Danmarks udsatte.

underviste unge medlemmer på et lejr-sted ved Ødsted udenfor Vejle. Her formidlede den lokale præst et levende, rummeligt og omsorgsfuldt gudsbillede, som Rulle Grabow fortsat hviler i mange år senere. - Troen på en Gud, der vil mig det godt, ligger dybt i mig. 'I know that my Rede-emer liveth,' som det synges i Händels Messias, smiler hun. Mere end en kæk bisætning Selvom hun med egne ord "ikke føler et enormt behov for at rende rundt med et stort kors om halsen," oplever hun, at gospelmarchen har været en god anledning til at introducere mennesker i sit netværk til den mere åndelige del af sin tilværelse. - For mange er troen jo et stort tabu, og der er bestemt nogle blandt mine venner, som har mindre forståelse for det larmende gospelkor, jeg synger i. Derfor valgte jeg at invitere dem med til gospelmarchen - hvor alle kan deltage, uanset hvad man tror. - Når det er sagt, er det nok næppe så nemt at synge lovprisning til Herren, hvis man har et anstrengt forhold til ham. Men uanset tænkte jeg, at det var godt for dem - og samtidig en anledning til at gøre noget godt for andre.

- Det er 10 år siden, jeg begyndte at synge i koret, og fraregnet perioder med stort arbejdspres har jeg sunget gospel on-off de sidste otte år. - Jeg nyder meget at være en del af et fællesskab og en gudstjenesteform med plads til engagement og indlevelse, for-tæller Rulle Grabow, som imidlertid også er flittig kirkegænger i Folkekirken.

Tro, engagement og indlevelseNår hun vælger at supplere søndagens højmesse med gospelgudstjeneste, hæn-ger det sammen med, at netop elementer som engagement og indlevelse minder meget om den praktisering af kristen-dommen, hun husker fra sin tid i FDF. - Jeg har jo været FDF'er det meste af mit liv. Det er der, min tro er blevet for-met og i det frivillighedsmiljø, mit syn på samfundssind og personligt ansvar har rod, forklarer Rulle Grabow, som var aktiv i FDF, helt til hun var omkring 30 år. Formelt trak hun i den blå uniformstrøje som 15-årig. Men allerede da hun var 10, tog hun forskud på livet i den folkekirkelige børne- og ungdomsorganisation ved at tage med en veninde på sommerlejr. Kirke og kristendom var ikke temaer, der fyldte meget i barndomshjemmet i Odense. Men mødet med andagt og kirke-gang gav alligevel mening for den unge pige, som siden har bevaret såvel troen som nære venskaber fra det uniforme-rede fællesskab helt til i dag. - Værdifællesskaber har det jo med at blive hængende, smiler den nu 45-årige kvinde, hvis tro på en særlig måde blev forankret på de mange påske- og efter-årslejre, hvor hun senere som FDF-leder

Ikke mindst det sidste er en grund-holdning, der på et personligt plan har ført til, at hun gennem årene som frivillig har haft mange kasketter på i organisations- og foreningsdanmark. Dette blev også antydet i et fyldigt facebook-opslag til vennerne forud for marchen, hvor hun skrev: "For tiden klarer mine andre ulønnede opgaver sig glimrende selv, så nu er det tid til, at I skal med mig ud i verden og larme lidt. Jeg har sagt ja til at lave frivilligt arbejde, fordi jeg kan, og fordi Frelsens Hær gør et uundværligt stykke arbejde for Danmarks udsatte børn og familier." Som et menneske med en liberal tilgang til tilværelsen er begrundelsen 'fordi jeg kan' mere end blot en kæk bisætning. For hende er det selve det brændstof, frivillige ildsjæle er gjort af og afspejler hendes holdning til en personlig forpligtelse overfor civilsamfundet.

Et medmenneskeligt ansvarEfter mange år med krævende jobs og en overfyldt kalender besluttede Rulle Gra-bow, der er delemor til to, sig således for seks år siden for at blive selvstændig og samtidig skære ned på arbejdstiden. En beslutning, der både har givet mere tid til

Rulle Grabow Westergaard er 45 år, magister i Nordisk Filologi og Medie-videnskab fra Københavns Universitet og indehaver af bureauet Grabow Kommunikation.Især kendt i offentligheden for sin medvirken i det politiske magasin, ’Jersild minus spin’ på DR2 og som tidligere særlig rådgiver for ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.Hun har en fortid som kommunika-tionsrådgiver, direktør og redaktør.Bor på Frederiksberg og er delemor til en datter på 14 og en søn på 10 år.www.grabowkommunikation.dk

RULLE GRABOW

Page 7: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

SIDE 7

Der smiles varmt, mens budskabet overbringes rytmisk og poetisk: 'We can do anything. Let’s join hands and let’s begin - changing the world with love'. (Fotos: Levi Giversen).

børnene og til frivilligt arbejde, især med kommunikative opgaver. - Man bør bidrage med det, man er god til. Selv er jeg ret dårlig til at hækle og har ikke lyst til at brygge kaffe. Derfor forsøger jeg at gøre noget, jeg er dygtig til, og som andre kan bruge til noget.

- Efter 20 år i krydsfeltet mellem medier, politik, interesseorganisationer og erhvervsliv er det primært her, jeg kan gøre en forskel - eksempelvis for at få en tv-redaktør til at bide til bolle eller et tv-hold til at dække en gospelmarch. Foruden Frelsens Hær er de orga-

Could be one of usI Go'Aften Danmarks tv-studie har Jes Dorph haft selskab af Frelsens Hærs infor-mationschef Lars Lydholm og Københavns kulturborgmester Carl Christian Ebbesen, som også deltog i gospelmarchen. Mens de træder ud af studiet i Tivoli i den lune sensommeraften, giver sangerne et sidste dacapo med kraftfulde stemmer og ord - om netop at se sig selv som for-bundet og forpligtet til et større fællesskab: More than a million lives we can touch. One in a million could be one of us.

nisationer og foreninger, Rulle Grabow har tilbudt sin tjeneste, typisk mindre organisationer og foreninger, som ellers let bliver overset i mediebilledet. Et eksempel er BørneBasketFonden, som en aktivistisk og uselvisk træner i datterens basketklub for få år siden tog inititativ til for at skabe basket-tilbud til børn i udsatte kvarterer. Her hjalp hun initiativet på vej med en kommunikativ håndsrækning i opstartsfasen. - Generelt kan jeg godt savne en større gensidig forpligtelse på et personligt an-svar. En forpligtelse til at se ud over sig selv. Ingen er forpligtet ud over sine evner. Men vi kan blive bedre til at sige: Du kan godt. - Det gælder i forhold til ensomme og ældre, der savner et besøg eller måske blot en snak på bænken. Det gælder også i forhold til socialt udsatte og hjemløse, der har brug for mad og en seng at sove i. Det er ikke kun det offentliges, men også et medmenneskeligt ansvar.

Man bør bidrage med det, man er god til.

Frelsens Hærs informationschef Lars Lydholm sammen med Københavns kultur-borgmester Carl Christian Ebbesen.

Mens marchen blev til ved en ulønnet indsats, gav hver sanger 95 kroner for at deltage - som bidrag til Frelsens Hærs indsamling for Danmarks udsatte.Det er stadig muligt at støtte indsamlingen på MobliePay: 2222.Scan QR-koden her og se et kort videoklip fra gospelsangen i Tivoli.

Page 8: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

SIDE 8

AKTUELT

Foruden politikere deltog også re-præsentanter for andre organisationer som Red Barnet og Kirkens Korshær ved arrangementet.

Kæmper for udsatterådInitiativtager til vælgermødet hos Frel-sens Hær i Nakskov, som afholdes den 1. november, er socialrådgiverstuderende, Susanne Ejrup Jensen, der appellerer til, at det kommende byråd opretter et udsatteråd i kommunen. Ved at danne parløb med Frelsens Hær håber hun, at især udsatte og bru-gere af sociale væresteder vil slutte op om mødet og benytte anledningen til at stille spørgsmål til de lokale politikere. - Den målgruppe ville næppe møde op, hvis mødet fandt sted i teatersalen. Derfor er jeg glad for aftalen med Frelsens Hær, siger hun til ugeavisen Extra Posten. Kandidater fra otte partier vil være repræsenteret. Foruden en god debat er målet for arrangøren også, at deltagerne

fornemmer, at deres stemme har betyd-ning for byrådets sammensætning - og for oprettelsen af et udsatteråd.

Vælgermøde på HørhusetI København findes ganske vist et ud-satteråd. Men da det kun i begrænset omfang inddrager udsatte og hjemløse i debatten, har Frelsens Hærs herberg, Hørhuset på Amager, taget initiativ til et vælgermøde den 2. november. Ordstyrer vil være tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, og kandidater fra seks partier har sagt ja til at deltage. Forstander på Hørhuset, Dorrit Bruun Olesen, håber især på fremmøde af beboe-re, brugere og personale på hovedstadens øvrige herberger, som på egne vegne kan stille spørgsmål om eksempelvis manglen på boliger og herbergspladser. Alle andre er naturligvis også velkomne. Der afholdes kommunal- og regions-rådsvalg tirsdag den 21. november.

Som mødested formidler Frelsens Hær kontakt mellem lokalpolitikere og udsatte. Samtidig er det håbet, at udsatte vil bruge deres stemme ved kommunalvalget i november.

Frelsens Hær værterfor vælgermøder om og med udsatteForud for kommunal- og regionsrådsvalget i november lægger Frelsens Hær i hen-holdsvis Sønderborg, Nakskov og Køben-havn matrikel til lokale vælgermøder. Som mødested formidler Frelsens Hær således kontakt mellem politikere og so-cialt udsatte, mens socialpolitiske emner bringes ind i valgkampen.

Fokus på udsatte familierI Sønderborg blev der allerede den 24. oktober i Hærens lokaler sat fokus på de udfordringer, udsatte familier kæmper med. Et område, Frelsens Hær og kom-munen aktuelt har påbegyndt et tæt og forpligtende samarbejde omkring. Samlingen i den sønderjyske hovedby formede sig som et helaftensmøde, hvor flere kandidater til kommunalvalget var repræsenteret, og hvor borgmester Erik Lauritzen (S) var vært med aftensmaden.

I tidsrummet fra den 1. november til den 1. december er det muligt at søge om julehjælp hos Frelsens Hær. Julehjælpen er et tilbud til økonomisk trængte familier, der har behov for en håndsrækning til at kunne fejre en god jul med alt, hvad der hører til. Det er muligt at søge om julehjælp

direkte via Frelsens Hærs hjemmeside, hvor alle relevante oplysninger indtastes i et skema. Har man spørgsmål om julehjælpen, er det naturligvis også muligt at henvende sig i et af Frelsens Hærs korps og centre. Find ansøgningsskemaet på adressen: www.frelsenshaer.dk

I november har økonomisk trængte familier mulighed for at søge julehjælp

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) gav aftensmad hos Frelsens Hær.

Page 9: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

SIDE 9

REPORTAGE

Indtil 1958 husede denne ejendom hovedkvarteret, officersskolen og centralkorpset for Frelsens Hæri Beijing. (Foto: Niels Peter Arskog).

Af Levi Giversen

Siden kommunistpartiet efter borger-krigen kom til magten i Kina i 1949, har skiftende politiske vinde afgjort vilkårene for trosfrihed og kristendom i landet. Men fra tider med strid modvind har der siden midten af 1980’erne for Frelsens Hær blæst gradvist mildere vinde over tjene-sten blandt det kinesiske folk.

Vilkårene for religionsudøvelse i Kina kan fortsat variere en del fra region til region. Men med den aktuelle officielle aner-kendelse af Frelsens Hær i Kunming og

og indflydelse på det religiøse liv i Kina, der blev mødt med restriktioner og udvisning af kristne ledere og missionærer. Dette fik blandt andet konsekvenser for den danske oberstløjtnant Gudrun Svendsen, der som sygeplejerske gjorde tjeneste i 15 år på Frelsens Hærs hospi-taler og lægeklinikker i Kina, indtil også hun i 1951 måtte forlade landet. Med til historien hører i øvrigt, at Gudrun Svendsen, der døde som 102-årig i 2009, helt til hun var midt i 90'erne fast-holdt kontakten med sin officerskolleger i Kina og blandt andet sendte mere end 40 julebreve på kinesisk hvert år.

Chengdu, der er hovedbyer i henholdsvis Yunnan- og Sichuan-provinsen, synes en ny epoke for Hærens arbejde i ’Landet i midten’ langsomt at åbne sig.

Trofast tjeneste trods skiftende vilkårHvor den grundlæggende opfattelse i det kinesiske kommunistparti historisk har været, at kristendommen er en vestlig opfindelse, der ikke hører hjemme i det kinesiske samfund, kan nybruddet ses som udtryk for et positivt politisk omslag. I det første årti efter Mao Zedong ud-råbte Folkerepublikken Kina, var det såle-des primært den udenlandske indblanding

Mange vendepunkter har i over 100 år præget Frelsens Hærs vilkår for at virke i Kina. Et tålmodig samarbejde med myndigheder og kirkelige aktører de seneste 30 år har nu ført til officiel anerkendelse i to kinesiske provinser. Et historisk nybrud med glimt af håb.

FRELSENS HÆR OFFICIELT ANERKENDT I KINA

KINAFRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

Page 10: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

SIDE 10

Oberstløjtnant Ian Swan ser anerkendelsen både som en mulighed og en forpligtelse.

For Frelsens Hær i Kina var den første markante konsekvens således især, at for-bindelsen til den internationale Frelsens Hær blev afbrudt. Ikke blot forbindelsen til det internationale hovedkvarter i London, men også til hovedkvarteret i Hong Kong, som den gang var under britisk styre. Når man officielt opgør Frelsens Hærs første periode i Kina til årene 1916-1949, er det således sandt, men ikke hele sandheden, idet kinesiske salvationister - trods stigende modstand - opretholdt arbejdet i Hærens to territorier i landet i

næsten et årti, frem til 1958, hvor en ny restriktiv religionslov trådte i kraft. Det var således først i 1958, Frelsens Hærs hovedkvarter, officersskole og cen-tralkorps i Beijing blev eksproprieret af staten, og Frelsens Hær som selvstæn-digt trossamfund blev forbudt. Kulminationen indtraf for alvor med kul-turrevolutionen, der i tiåret fra 1966-1976 udmøntede sig i omfattende forfølgelse af troende, og hvor mange kristne - også officerer og medlemmer af Frelsens Hær - blev sendt i genopdragelseslejre.

Gradvist bredere virkefeltSiden Maos død i 1976 blev forholdene for de troende efterhånden lempeligere, og for Frelsens Hær opstod en mulighed for et comeback i 1985, idet myndighederne i Yunnan-provinsen bad Hæren om at bistå med katastrofehjælp og genopbygning. Dermed åbnede døren sig snart for yderligere projekter omkring sundhed, hiv/aids-behandling, undervisning og fattigdomsbekæmpelse. Et virke, der gradvist har givet Hæren større anerken-delse og større geografisk udbredelse. Konkret betyder den nylige officielle anerkendelse i provinshovedstæderne, Kunming og Chengdu, at Frelsens Hær har juridisk tilladelse til at yde nødhjælp, udvikle socialt arbejde, bistå med lokalud-vikling og oprette uddannelsestilbud. Hertil får Hæren med Provincial Chri-stian Councils velsignelse mulighed for at samarbejde med lokale menigheder om kirkelige tilbud.

Større muligheder og forpligtelserFor Frelsens Hærs øverstansvarlige i Hong Kong, oberstløjtnant Ian Swan, er det pro-gressive nybrud ikke blot et resultat af de seneste 30 års tjeneste, men bør også ses som indledningen på de næste 30 år.

- Gud har rigt velsignet vor indsats og vor længsel efter at tjene det kinesiske folk. Vi har nu større muligheder for at opbygge et arbejde på dette fundament, men også forpligtelser til at skabe gode resultater i de næste 30 år til gavn for nye generationer, erklærer han. Territoriallederen forklarer, at der gen-nem de seneste 30 år er skabt gensidig tillid gennem et åbent og tålmodigt sam-arbejde med myndigheder, kristne råd og andre organisationer. En proces, der har involveret mange aktører. Frugtbare drøftelserDen officielle anerkendelse af Frelsens Hærs tilstedeværelse og indsats i Kina er blandt andet opnået som følge af

Besøget af Frelsens Hærs verdensledere i marts 2016 førte til frugtbare drøftelser med den kinesiske regering og kristne råd, heriblandt Beijing Christian Council, der i dag har til huse i Frelsens Hærs tidligere hovedkvarter. Billedet her er taget foran denne bygning.

Gud har rigt velsignet vor ind- sats og vor længsel efter at tjene det kinesiske folk.

Page 11: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

SIDE 11

sin officersudnævnelse som ung. Samtidig gav han et personligt indblik i et liv, rigt på udfordringer, men også et ukueligt håb for Frelsens Hærs fremtid i landet. Med udsigt til en ny epoke for Hæren i Kina, næres således håbet om, at den eneste nulevende udnævnte officer i landet ikke behøver blive den sidste.

Foruden info fra Frelsens Hærs interna-tionale hovedkvarter om arbejdet i Kina har journalist, kinakender og tidligere frelsesofficer Niels Peter Arskog bidraget med baggrundsviden til artiklen.

frugtbare drøftelser mellem Frelsens Hærs verdensleder, general André Cox, den kinesiske regering og flere kristne råd under sit og kommandør Silvia Cox’ besøg i Kina i marts sidste år. Besøget, der blot er det tredje af en aktiv Frelsens Hærs general på posten som verdensleder, strakte sig over seks dage og kom i stand efter en invitation fra The China National Christian Council, som faciliterede den konstruktive dialog. Med ved drøftelserne var repræsen-tanter for The State Administration for Religious Affairs of the People’s Republic of China (ministeriet for religiøse anliggender, red.) og Beijing Christian Council. Sidstnævnte har i dag til huse i den ejendom i Beijing, som i sin tid udgjorde Frelsens Hærs hovedkvarter i dens nord-østlige territorium. En bevæget rundvis-ning i de tidligere rammer blev arrangeret og var med til at understrege besøgets historiske dimension. Et centralt emne for drøftelserne var modsætningen mellem den gældende regi-streringslovgivning og Frelsens Hærs mu-ligheder for at udvide sit virke. Drøftelser, der i januar 2017 førte til nye lovændringer i Hærens favør - og en officiel anerken-delse af Hærens tilstedeværelse.

Udfordringer og et ukueligt håbTo andre højdepunkter under besøget gav ligeledes anledning til håb for fremtiden og taknemlighed for trofasthed i fortiden. Flere end 1000 mennesker overværede således to gudstjenester i Beijings stør-ste kirke, The Chong Wen Men Church, oprindeligt en metodistkirke fra 1870,

hvor general André Cox var indbudt som gæsteprædikant. Generalen opmuntrede de fremmødte til at leve troens liv, og mange søgte ved gudstjenesternes slutning frem til per-sonlig forbøn og indvielse. Selv blev general André og kommandør Silvia Cox stærkt opmuntret over mødet med den eneste nulevende frelsesofficer,som er ordineret i Kina, løjtnant Li Yao Wen. Han var under besøget 97 år og har således kun oplevet Frelsens Hær internationalt anerkendt i landet i en tredjedel af sit liv. Ved besøget viste han et billede fra

Frelsens Hær hedder "Jiu Shi Jun" på kinesisk. Fra 1916-1949 havde Frelsens Hær et omfattende arbejde i Kina hhv.i et sydvestligt territorium med hoved-kvarter i Hong Kong og et nordøstligt territorium med hovedkvarter i Beijing.Udenlandske officerer blev udvist i 1951, hvorefter flere sanktioner mod arbejdet fulgte frem til den endelige suspendering af arbejdet i 1958.På kinesisk anmodning har Frelsens Hær på ny udført et arbejde i Kina siden 1985. Dette ledes fra Hong Kong.Med en officiel anerkendelse i 2017 udvides Frelsens Hærs mulighed for at gøre tjeneste i Kina nu yderligere.

JIU SHI JUN

General André og kommandør Silvia Cox blev stærkt opmuntret over mødet med den eneste nulevende frelsesofficer, som er blevet ordineret i Kina, den 97-årige løjtnant Li Yao Wen.

KINA

CHENGDU

KUNMING

BEIJING

Page 12: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET JULEHJÆLPKONCERT

Ekstra stole måtte hentes frem for at skaffe siddepladser til alle ved velgørenhedskoncerten i Roskilde Domkirke. (Fotos: Valby korps).

Repertoiret var bredt, da Valby Musikkorps i selskab med Kurt Ravn bød på god underholdning og et stærkt budskab om livsforvandlende kærlighed i Roskilde.

Frelsens Hær siden 2012 har arbejdet i Grønland.

Det dobbelte kærlighedsbudPå grund af koncertens formål havde musikkorpset valgt, at temaet for deres musik skulle bygge på det dobbelte kær-lighedsbud i Matthæusevangeliet kapitel 22,37-40: "Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker. Det er det største og fornemmeste bud. Der er også et andet

bud, som er lige så vigtigt: Du skal elske din næste som dig selv." (Bibelen på hverdagsdansk). Den kæmpe domkirke var fyldt, og ekstra stole måtte hentes frem til de tilhørere, som købte billet ved indgangen. Musikkorpset havde udfærdiget et pro-gram, uddelt til alle ved indgangen, som beskrev musikken, og via bibelhenvisnin-ger koblede det til temaet, ligesom det også beskrev musikkorpset, dets mission, og Frelsens Hær.

Af Niels Silfverberg

Valby Musikkorps optrådte 1. oktober i Roskilde Domkirke sammen med skuespil-ler og sanger Kurt Ravn ved en stor velgø-renhedskoncert til fordel for et Blå Kors-projekt i Grønland for børn af alkoholise-rede forældre.

Koncerten var arrangeret af Roskilde Y Mens and Womens Club. Musikkorp-sets deltagelse var meget passende, da

VELGØRENDE VELLYDI ROSKILDE DOMKIRKE

SIDE 12

Page 13: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

Måske koncertens største bifald kom efter Benja Thomas’ solosang 'Your Grace still amazes me'. Teksten til denne bygger på Efeserbrevet kapitel 3,14-17: "Når jeg tænker på storheden og visdommen i Guds frelsesplan, må jeg bøje mine knæ for Faderen i taknemmelighed og lovpris-ning. Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans kærlighed, så I kan forstå, hvor bred og lang og høj og dyb den er." Arrangementet er lavet specielt til Benja og hendes smukke altstemme, og sangen gjorde stort indtryk på alle. Musikkorpsets sidste nummer var igen et arrangement som udnyttede kir-kens akustik til fulde, og som matchede projektet på Grønland - et arrangement

Musikkorpsets repertoire varafstemt efter kirkerummetsflotte akustik, som blev udnyttet til fulde.

Musikken var valgt med hensynta-gen til kirkens akustik og publikum, men musikkorpset var blevet anmodet om at åbne koncerten med en march. Herefter var første halvdel af pro-grammet lagt i Kurt Ravns hænder, og han underholdt med en række elskede sange, blandt andet Spillemændenes sang som kendes fra Matador og Benny Andersens 'Se, hvilken morgenstund'. Mange nynnede med, ikke mindst på Anne Linnets 'Tusind stykker'. Anden halvdel af koncerten var musik-korpsets. Ganske passende, med tanke på de næsten 40 konger og dronninger, som ligger begravet i kirken, var det første nummer 'Coronation Fanfare and Intrada' (Kronings-fanfare og intrada), som blandt andet indeholder salmen 'Kron ham med harpers klang,' og som henviser til, at Je-sus ofte i Bibelen beskrives som Konger-nes konge.

Musik med både spørgsmål og svarProgrammet var meget varieret og inde-holdt for eksempel et arrangement af Andrew Lloyd-Webbers smukke sang 'Love changes everything' fra musicalen Aspects of Love, men også to solonumre. En storslået cornet solo 'The Victory Cry'. Den kærlighed, Gud viser os men-nesker, kom stærkest til udtryk gennem Jesu død på korset. Temaet i soloen er en påskesang, og titlen stammer fra tekstens sidste linie, som er Jesu ord på korset: "Det er fuldbragt". Lige netop dette er vores sejrsråb, for med Jesu død har alle fået en mulighed for et nyt liv.

af sangen: 'Lord, there are times when I have to ask 'Why?' (Herre, der er tidspunk-ter hvor jeg må spørge: 'Hvorfor?'). Vi oplever alle tidspunkter, hvor vi spørger Gud: Hvorfor, hvor, hvad, hvordan? Tidspunkter, hvor vi oplever, at Gud er langt væk eller er ligeglad; hvor vi ikke kan se hans kærlighed. Det er indholdet af sang-teksten, som slutter med en bøn i tro om Guds hjælp til at klare livets udfordringer. Da publikum skulle forlade koncerten, spillede musikkorpset et smukt arrange-ment af 'Abide with me' (Vær du mig nær). Mange stoppede op og kom tilbage til deres pladser og lyttede. Godt underholdt og mødt af et nærværende budskab om kærlighed, der kan forandre alt.

Skuespiller og sanger Kurt Ravn underholdt med både nye og gamle sange fra den danske populærmusik, hvilket lejlighedsvis forvandlede solosang til fællessang.

'Your Grace still amazes me', var titlen på et arrangement med Benja Thomas som solist.

SIDE 13

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

Page 14: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

Sammen med andre organisationer og myndigheder indgår Frelsens Hærs hjælpeteams i det beredskab, der søger at undsætte ofre og pårørende, når naturens destruktive kræfter raser og rammer. Men også her ønskes det repeterede minusord retoucheret ud af nyhedernes vokabular - eller koblet til et plusord. Kaptajn Christa Bryan, der har ansvar for Frelsens Hærs arbejde på den tidligere danske ø, St. Thomas i Caribien, udtrykte det således, da øen den 19. september fik besøg af Maria med vindstød på over 260 kilometer i timen - blot få dage efter et tilsvarende besøg af Irma: - Vores lille ø kan ikke klare endnu en orkan. Selv en lille storm vil overstige, hvad vor sårbare infrastruktur kan magte. Hvad der før var frodigt og grønt, er nu goldt og gråt. Bygninger er kollapsede, træer og elmaster væltede. Jeg ønsker aldrig at opleve noget lignende igen.

Aldrig igenSpørgsmålet, der trænger sig på, er så, om et ord som ’aldrig’ på sigt kan kobles til det konstante ’igen’. Eller sagt på en an-den måde, om det er muligt i fremtiden at forhindre eller forebygge mod katastrofer frem for fortsat symptombehandling. Ifølge FN er svaret ja - for verden har intet andet valg. Mens orkaner i kategori fem i efteråret har berørt tilværelsen for millioner af men-nesker i Caribien, samt Nord- og Sydame-rika, har rekordhøje oversvømmelser gjort

livsgrundlaget usikkert for 40 millioner mennesker i Bangladesh, Indien og Nepal. Hertil har 20 lande i Afrika i halvandet år været ramt af tørkekatastrofer, som berører et enormt antal mennesker.

Meldingen fra FN’s udviklingsprogram (UNDP) er derfor, at omfanget af klima-forandringer sætter verden i en situation, hvor både reducering af katastrofe-risici og investeringer i klimatilpasning er påkrævet. Ikke alene ud fra et humant perspek-tiv, men fordi denne vej er økonomisk fordelagtigt, fremfor stigende omkostnin-ger ved at genopbygge igen og igen.

Klima- og katastrofer på dagsordenenHer i november samles verdens ledere til FN’s klimakonference i Bonn. Da skal det vise sig, om årsagsbehandling vil afløse symptombehandling - og om ordene ’aldrig igen’ i denne sammenhæng på sigt vil kunne indgå i den samme sætning. Ifølge oplægget er en styrket indsats for at integrere håndteringen verdens klima- og katastrofeudfordringer sat på dagsordenen. Mon den også vil være at finde på slutdokumentet?

Af Levi Giversen

Igen. Et lille ord, som i løbet af efteråret har indgået hyppigt, når nyhedsmedier - ligeledes hyppigt - har rapporteret om naturkatastrofer i Nord- og Sydamerika, Caribien og Asien. Som et trist deja-vu meldes der om orkaner, jordskælv og oversvømmelser - igen.

Scenariet er forudsigeligt og genkendeligt. Voldsomme vandmængder. Hærgede huse. Tilværelsen ødelagt for tusinder. Den mest iøjnefaldende forskel begrænses efter-hånden til de stadigt nye navne, der føjes til listen af voldsomme vejrfænomener. Harvey, Irma, Maria, Katia, Jose…

Harvey, Irma, Maria, Katia, Jose... Vi har hørt disse navne igen og igen i løbet af efteråret.Kan FN's kommende klimakonference mon føre til et 'aldrig igen'? Svaret berører millioner.

ORKANER, JORDSKÆLVOG OVERSVØMMELSER

REFLEKSION

Jeg ønsker aldrig at opleve noget lignende igen.

SIDE 14

Page 15: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15SIDE 15

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET

SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET

JULEAF-TEN

INFOFRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

AKTUEL REJSEPLAN FORFRELSENS HÆRS LEDELSEOberst Hannelise Tvedt: Los Angeles, USA onsdag den 1. - lørdag den 11. november (General Consultative Council). Frederiksborg Slotskirke tirsdag den 28. november (Folkekirkens Nødhjælps donormøde). Næstved lørdag den 2. december (125-års jubilæum).

Oberstløjtnanterne Anthony og Gillian Cotterill: Valby søndag den 19. november. Baptistkirken Købnerkirken søndag den 26. november. Aarhus søndag den 3. december (barneindvielse).

FLERE LEDERPOSTER SKIFTER HÆNDERFra årsskiftet skifter flere lederposter hænder på henholdsvis hovedkvarteret og i hovedstaden. Fra 1. januar 2018 tiltræder major Bobby West-moreland som ny chefsekretær for Frelsens Hær i Danmark og Grønland, mens kaptajn Anne West-moreland forfremmes til major og bliver territorial sekretær for Frelsens Hærs kvindearbejde. En post, der kommer i tillæg til hendes nuværende ansvar for Frelsens Hærs børne-, unge- og familiearbejde. Fra samme dato bliver major Steven Thomas (billedet herunder) nye programchef. Han har de se-neste fire år været korpsleder i Frelsens Hær i Valby. Denne post overtages af major Camilla Thomas.

INFO OM NÆRMESTEFRELSENS HÆRFrelsens hær har korps (menigheder), varmestuer, genbrugsbutikker og andre institutioner i hele landet. Hvis du ønsker oplysninger om Frelsens Hærs tilbud nær dig, er du velkommen til at ringe på tlf. 33 31 41 92. Yderligere informationer kan også findes på adressen: www.frelsenshaer.dk

SIDE 15

IGEN

Page 16: MEDRIVENDE GOSPEL OG MEDMENNESKELIGT ANSVAR. FORDI … · Allé gennem Absalonsgade og Istedgade - at gøre opmærksom på Frelsens Hærs indsamling den følgende søndag til fordel

FRELSENS HÆR | KRIGSRÅBET

Frederiksberg Allé 9 1621 København V

FARVELMØDE for Frelsens Hærs souschefpar, oberstløjtnanterne

ANTHONY OG GILLIAN COTTERILLOnsdag den 6. december kl. 19.30 i Templet korpsKaffe og æbleskiver i Templets hallfra kl. 19.00

Mødeleder: Oberst Hannelise TvedtTalere:OberstløjtnanterneAnthony og Gillian CotterillMusik:Valby Sangkor ogValby Musikkorps

ALLE ER VELKOMNE!