Asasara atuartussaq

Ukioq takkukkiartuaaleqaaq (taarlu). Juulli ilorrisimaarfiusoq ulapaarfiusorlu qanillisoq malunnarpoq.

Ukiariaq MIO-mi ulapaarfiusimaqaaq. Atorfillit tallimaasut studentermedhjælperillu marluk, ullumikkut sulisuusut peqatigalugit sapinngisamik naammattumik atorpagut. Meeqqat inuusuttullu inuunerinnerulernissaat pillugu, suliaqarluni akisussaaffiup aamma pimoorussinissap misiginissaa piuminartuuvoq.

Maannamut Uummannamut, Ilulissanut, Maniitsumut, aamma Qaqortumut angalasima-vugut, tassani meeqqat inissinneqarsimasut aamma kommunini meeqqanut inuusuttunul-lu tunngasuni sullissisuusut apersoreersimavagut. Atuarfiit, ullukkut meeqqanik paaqqinnittarfiit aamma fritidshjemit arlalissuit pulaarpagut, meerarpassuilllu naapillugit.

Nuummi ASK-imi atuaqatigiiaat pingasut Suliniut Inuusamik sammisaqarneranni atuartit-sinermi peqataavugut – 10. klassimi atuartut atuarnerminnik naammassinningajalersut atuartinneqarnerat peqataaffigalugu, taanna soqutiginarlunilu unamminartuuvoq.

Inuusuttut ullut ilaanni angajoqqaajulernissaat, aalajangiisuulernissat, sulisitsisunngornis-saat aamma nalinginnaasumik innuttaaqataalernissaat pillugit eqqarsaaterpassuit takkutinngitsuunngillat. Inuiaqatigiinni inuuffigisatsinni unamminartorpassuit eqqar-saatiginanngitsuunngillat.

Siunissami suut inuussutissarsiutigissavagut? Kalaallit Nunaata suut siunissami ilisarnaatigissavai – nunatsinni naleqartitat suut ornippagut?

Ineriartorneq pilersinniarlugu ileqqut nutarterinerullu akuliutitilluarnissaat pisariaqartin-neqarpoq – inuusuttunit utoqqarnillu ilaanneeriarlutik eqqarsaatiminnik aamma isumassarsiaminnik imminnut ilaanni ileqimisaartortartuni. Inuusuttut inuiaqatigiinnut tunniussassaqaqaat – nutaamik isiginninnikkut, ajornartorsiutitsinnik nutaamik inaarsisarnikkut aamma allatut inooriaseqalernissatsinnut. Inuusuttut ilaat nunarsuarmi tamarmi siaruarsimasumi inuupput aammalu silarsuarnit marluusunit pitsaanerpaat pissusissamisuuginnartutut malittarlugit – ilitsoqqussat aamma nutaat malillugit, kalaallisut aamma nunarsuarmi tamarmeersut. Ajoraluartumilli aamma imminnut akisussaanermik tigusiuminaatsitsisut aamma inuiaqatigiinnut akuullutik peqataanissaminni ajornakusoortitsisut takusarpagut.

Siunissami silarsuarisassatta, ilisimasatta eqqarsaatittalu nassuiaaserneqarnissaat pillugit neriuuteqarlutalu sinnattoqarpugut. Ukioq manna unnummi kulturisiorfimmi saqqum-mersitaq Images of Greenland – Youth for future ammarneqassaaq, tassani inuusuttut Paamiunersut, Tasiilameersut Nuummeersullu sinnatutik aamma eqqarsaatitiik assiliarta-lersorpaat. Nittartagaq www.youth-for-future.gl saqqummernissaminut piareerpat, tamanna pillugu uani MIO-mit nutaarsiassani annertunerusumik atuarsinnaavutit.

Ajunnginnerpaamik kissaalluti.

Aaja Chemnitz Larsen

Meeqqat Illersuisuat

2/13

Kære læser

Nu begynder vinteren (og dens mørke) så småt at være over os. Man mærker, hvordan julen nærmer sig med al dens hygge og travlhed.

Efteråret hos MIO har været præget af megen travlhed. Vi kæmper virkelig med at nå så meget som muligt med de 5 ansatte og 2 studentermedhjælpere, vi er i dag. Det er ikke svært at føle ansvaret og engagementet tage over, når man arbejder for at skabe et bedre liv for børn og unge.

Vi har nu været i Uummannaq, Ilulissat, Maniitsoq og Qaqortoq og lave interviews med børn, der er anbragte og med kommunens sagsbehandlere på børne- og ungeområdet. Vi har været på en del skoler, daginstitutioner og fritidshjem og mødt en masse børn.

Vi har deltaget i undervisning på ASK i Nuuk, hvor vi har fulgt dukkeprojektet i tre klasser – det var interessant og udfordrende at være med i undervisningen af de 10. klasser, som jo er på vej ud i livet.

Man kan ikke undgå at gøre sig en masse tanker om, at de unge en dag bliver forældre, beslutningstagere, arbejdsgivere, arbejdstagere og helt almindelige borgere. At det er dem, som skal overtage styringen og driften af samfundet. Der får også en til at tænke over alle de udfordringer vores samfund står overfor.

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvad kendetegner fremtidens Grønland – hvilke værdier står vi for som land?

For at skabe udvikling er der behov for en god blanding af tradition og fornyelse – af unge og gamle, som nogle gange ryster på hovedet af hinandens tanker og idéer. De unge har meget at bidrage med til samfundet – nye måder at se tingene på, nye måder at løse vores problemer på og nye måder at leve på. Nogle unge lever i en verden, som er global, og tager naturligt det bedste fra begge verdener – det traditionelle og det nye, det grønlandske og det globale. Men desværre ser man også mange, for hvem det er svært at tage ansvar for sig selv og være en aktiv del i det samfund man lever i.

Vores håb og drømme for fremtiden defineres af vores verdensbillede, vores viden og vores tanker. Til kulturnatten i år åbnes udstillingen Images of Greenland – Youth for future, hvor unge fra Paamiut, Tasiilaq og Nuuk har sat billeder og ord på deres drømme og tanker. Når hjemmesiden www.youth-for-future.gl er klar til lancering, kan du læse mere om det her i MIOs nyhedsbrev.

God fornøjelse med nyhedsbrevet!

De bedste hilsner

Aaja Chemnitz Larsen

Børnetalsmand

3/13

Facebook-gruppe MIO’p nittartagaata www.mio.gl-ip ammarneranut atatillugu aamma facebookikkut qupperneq mio.gl atulersinneqarpoq. MIO’p facebookikkut qupperneq aqqutigalugu sapinngisamik soqutiginnittut amerlasuut anguneqarnissaat siunertaraa, taamaalilluni meeqqat inuusuttullu pillugit paasissutissat inuiaqatigiinni sapinngisamik amerlasuunut anngunnissaat pisinnaaniassammat. Tassa Meeqqat Illesuisuata meeqqat inuusuttullu nipaasa inuiaqatigiinni ersarinnerusariaqarneri siunertarimmagu.

Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatiginnittarfiata Meeqqanut Siunnersuisoqatigiit suliassanik tulleriiaarinera naapertorlugu meeqqat atugaat pillugit ilisimasanik katersinissaq suliassaraa, taassuma ataani suliat piviusut aamma ilisimatusarneq. Taamaattumik MIO’p facebookimi qupperneq aqqutigalugu tikinneqarsinnaanera takussaanissaalu eqqanaarumavaa, tassa quppersagaq tassaassammat ilisimasat pillugit katersinermi attaveqaqatigiiffiusussaq, ilisimasanik agguaassiffiusussaq aamma oqalliffiusussaq. Facebookimi qupperneq assersuutigalugu oqariartuutit pillugit inunnit katersuuffiusinnaavoq aamma/imaluunniit oqariartuutinik siaruarteriffiusinnaalluni.

Aammattaaq quppersakkap www.mio.gl-ip saniatigut Meeqqat Illersuisuata suliai Aaja Chemnitz Larsen-ip twitterimi tweets-iini malittarineqarsinnaapput.

Facebook-gruppe Samtidigt med at MIOs hjemmeside www.mio.gl gik i luften, blev facebook-siden mio.gl også lanceret. MIOs mål med facebook-siden er at nå så mange interessenter som muligt, således relevant information om børn og unge når så langt ud i samfundet som muligt. Børnetalsmandens mission nemlig er at være en synlig stemme for børn og unge i samfundet.

Børnerettighedsinstitutionen har til opgave efter Børnerådets prioritering at indsamle viden om de forhold børn lever under, herunder viden fra konkrete sager og fra forskning. Derfor vil MIO med facebook-siden sikre tilgængelighed og synlighed, idet hjemmesiden vil være den primære kommunikationskanal for vidensindsamling, kanal for informationsdeling og kommunikationsplatform. Facebook-siden kan f.eks. samle folk om et budskab og/eller at sprede et budskab.

Foruden hjemmesiden www.mio.gl og facebook-siden er det ligeledes muligt at følge Børnetals-mandens arbejde via Aaja Chemnitz Larsens tweets på twitter.

4/13

IMAGES OF GREENLAND – YOUTH FOR FUTURE Af Anette Molbech, journalist & Tina Enghoff, fotograf

I 2010 og 2011 gennemførte fotograf Tina Enghoff og journalist Anette Molbech to workshops i henholdsvis Paamiut og Tasiilaq. Projektet opstod oprindeligt som en del af projektet ”Paamiut Asasara”. Et projekt, der i korthed går ud på at løfte en by videre ved hjælp af den styrke, som befolkningen i byen selv har – men skal coaches og støttes til at udfolde.

Formålet med workshops’ene var at få en gruppe unge til at udtrykke deres håb, drømme og tanker om fremtiden i den by, de bor i. Metoden var at holde uges workshop, som involverede de unge i at tage foto og skabe tekster om deres liv. Produkterne blev: diasshow, udstilling, bog og postkort.

Formålet med workshops’ene var desuden at få de unge til at reflektere og portrættere deres ungdomsliv – herunder både det smukke og det smertefulde, glæden og sorgen, kærligheden og savnet, håbet og drømmene og frustrationerne og tvivlen. Alt det som er en del af et (ungdoms)liv.

Projektet

Projekt ”Images of Greenland” startede med en foto/tekst workshop á en uges varighed, hvor et hold på 15 unge fra Piareersarfik, Nuuk, fik undervisning i at skildre/dokumentere deres liv i byen i foto og ord. Denne workshop skulle være med til at nuancere udtrykket med perspektiver fra unge i Grønlands største by.

Resultatet af workshoppen i Nuuk klippes sammen med billederne fra de to diasshow, der blev lavet fra tidligere workshops fra Paamiut og Tasiilaq. Det vil sige, at out-put fra workshoppen i Nuuk bliver en del af et større diasshow, som samler foto og tekster fra i alt tre workshops.

Det endelige diasshow vil bestå af omkring 250 udvalgte foto, som eleverne i de tre byer selv har taget. Diasshow vil indeholde musik,

foto og tekster. Det samlede diasshow vil være et enestående ungdomsperspektiv, som samlet set vil vise forskelle og ligheder i mellem ungdomsliv i tre forskellige byer i Grønland.

Diasshowet vil blive vist på gavlen af Grønlandsbanken i forbindelse med Kulturnatten den 26.januar og de følgende to aftener. Projiceringen i centrum af Nuuk vil være et opsigtsvækkende kulturprojekt, som kan sætte fokus på de unges kreativitet, tro og håb for fremtiden og samtidig vise sammenhængskraft og skabe dialog mellem kommunens unge fra tre byer, der geografisk er adskilt, men her forbindes i ét kreativt udtryk.

Som afslutning vil udstillingen ”Images of Greenland – Youth for Future” foregå i Nuuks Kunstmuseum. Ca. 50 foto fra de tre workshops i Paamiut, Tasiilaq og Nuuk vil blive ophængt i udstillingslokalerne i tilbygningen, hvor 3 diasshow vises samtidig på væg/i rum.

Bag projektet står Tina Enghoff, som er fotograf og leder af fotoworkshoppen og ansvarlig for projiceringen i Nuuk.

Anette Molbech, som er journalist, er ansvarlig for udarbejdelsen af teksterne sammen med eleverne under fotoworkshoppen.

Michael Daugaard, klipper, har det tekniske ansvar for projicering i Nuuk. Michael har klippet dvd-show fra de to workshops i Paamiut og Tasiilaq, 2010 og 2011.

Gruppen har i projektet arbejdet tæt sammen med skoleledere fra Piareersarfik; Susanne Møller fra Nuuk, Peter Røddik fra Paamiut og Eli Abelsen fra Tasiilaq. Desuden er der udvalgt tre unge fra Nuuk, Paamiut og Tasiilaq, som er udstilling- og talspersoner for alle eleverne på Piareersarfik.

5/13

IMAGES OF GREENLAND – YOUTH FOR FUTURE Anette Molbech, Tusagassiortoq & Tina Enghoff, Assiliisoq

2010-mi aamma 2011-mi assiliisoq Tina Enghoff aamma tusagassiortoq Anette Molbech marloriarlutik suleqatigiissitsipput, Paamiuni aamma Tasiilami. Suliniut aallaqaataanit suliniummut “Paamiut Asasara”-mut ilaatinneqarluni pinngorpoq. Naatsumik oqaatigalugu suliniummi illoqarfimmi innuttaasut namminneq nukii aqqutigalugit illoqarfiup siuarsarnissaa/ uummarissarnissaa siunertarineqarpoq – pisinnaasat nittarsaannissaannut sungiusaasoqassaaq aamma tapersersuiso-qassaaq.

Suleqatigiissitsinermi siunertarineqartoq tassaavoq, inuusuttut eqimattat illoqarfik najugartik pillugu siunissamut neriuutiminnik, sinnattuminnik aamma eqqarsaatiminnik saqqummiussinissaat. Periuseq tassaavoq sapaatip akunneranik suleqatigiissitsineq, tassani inuusuttut peqataasut inuunertik pillugu assiliillutillu allaaserinnipput.Inaarneri tassaapput: diasshow, saqqummersitsineq, atuagaq aamma postkortit.

Saniatigut aamma suleqatigiissitsinerni, inuusuttut inuusuttutut inuunerminnut qisuariartinneqarnissaat aamma allaatiginninnissaat siunertarineqarpoq– taassuma ataani inuunermi kusanartut, annernartut, nuannaarneq aamma aliasunneq, asanninneq aamma maqaasineq, neriunneq aamma sinnattut aammalu neriuutaarunneq aamma nalornineq. Tamaasa (inuusuttutut) inuunermut ilaatillugit.

Suliniut

Suliniut ”Images of Greenland” sapaatip akunnenik ataatsimik sivisussusilimmik assiliineq/ allanneq pillugit suleqatigiissitsinermik aallartippoq, tassani inuusuttut 15-it Nuummi Piareersarfimmeersut illoqarfimmi inuunertik pillugit assit oqaatsillu atorlugit oqaluttuarnissaminnut ilinniartinneqarput. Suleqatigiissitsinerup tamatuma inuusuttut Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaanneersut isikkiviannik ersersitseqataassaaq.

Diasshowit Nuummi suleqatigiissitsinerup inaarneri siusinnerusukkut Paamiuni aamma Tasiilami suleqatigiissitsinernit assinut ilanngullugit katiterneqarput. Tassa Nuummi suleqatigiissitsinermi outputit, diasshowimi anginerusumi suleqatigiissitsinernit pingasunit, assinik aamma oqaasertanik katersisumi ilaalissapput.

Diasshowimi naammassisami assit 250-it missaat, illoqarfinni pingasuni inuusuttut nammin-neq assilisimasaannik imaqartinneqassaaq. Diasshowi nipilersuutinik, assinik aamma allaaserisanik imaqarpoq. Diasshowimi tamarmiusumi inuusuttut isiginninnerat immikkut illuinnartoq takutinneqassaaq, tamaasa takugaanni Kalaallit Nunaanni illoqarfinni pingasuni inuunerisa assigiinngissusii aamma assigiiffii takuneqarsinnaassallutik.

Diasshowi 26. januar unnunnilu tulliuttuni marlunni Unnummut kulturisiorfimmut atatillugu Grønlandsbankip isuani taku-tinneqassaaq. Nuup illoqarfittut qeqqani sarsuatitsineq kulturikkut suliniutini uissuumminartuussaaq, inuusuttut siunissaq pillugu nutaaliorsinnaanerannik, isumaannik aamma neriuutaannik qitiutitsisoq peqatigitillugulu inuusuttut illoqarfinnit assigiinngitsuneersut, inissisimanermikkullu avissaarsimasut nukittuumik ataqatigiissinnaanerannik uanili nutaaliornermik ataatsimik ataqatigiinnermik takutitsisoq.

Saqqummersitsinerup Images of Greenland – Youth for Future-p naggataarneqarnera Nuuk Kunstmuseum-imi pissaaq. Paamiuni, Tasiilami Nuummilu suleqatigiissitsinernit assit 50-it missaat illup allissutaani inini saqqummersitsivinni nivinngar-neqassapput, peqatigitillugulu diasshowit pingasut iikkami/inimi takuneqarsinnaassallutik.

Tina Enghoff, assiliisuussoq, assiliineq pillugu suleqatigiissitsinermi aqutsisuusoq aammalu Nuummi ilusilersuimut akisus-saasuusoq suliniummik ingerlatsisuuvoq.

Anette Molbech, tusagassiortuusoq, assiliinermi suleqatigiissitsinermi atuartut peqatigalugit oqaasertalersuinermi akisusaasuuvoq.

Michael Daugaard,katiterisoq, Nuummi ilusilersuinermi teknikikkut akisussaasuuvoq. Michael Paamiuni aamma Tasiilami 2010-mi aamma 2011-mi suleqatigiissitsinernit marluusunit takusassiat dvd-iinngorlugit takusassiat katiternikuuai.

Ingerlatsisut taakku suliniutip ingerlanneqarnerani atuarfinni pisortaasut, Nuummi Piareersarfimmi Susanne Møller, Paamiuni Peter Røddik aamma Tasiilami Eli Abelsen qanittumik suleqatigaat. Saniatigut aamma Nuummiit, Paamiuniit aamma Tasiilamiit inuusuttut pingasut Piareersarfinni atuartut saqqummersitsinermi oqaasertaalersorneranilu inuusuttunut sinniisaapput.

6/13

Ulloq ataaseq inuusuttuulluni anaanaaneq aamma ataataaneq Allaffeqarfimmi pisortaq Lone Nukaaraq Møller

Meeqqanut inuusuttunullu pinaveersaartitsinermi suliniutit misissorneqarnerannut atatillugu, Meeqqat Illersuisuat MIO-milu sulisut sap.ak. 43 aamma 44 Nuummi ASK-imut pulaarput, tassani Suliniutinik ataqatigiissaarisoq Birgit Hansen PAARISA-meersoq 10. klassini pingasuni suliniummik Inuusamik ingerlatsivoq.

Sulinuimmi Inuusami siunertarineqartoq tassaavoq, inuusut-tut angajoqqaajunerup suunera pillugu namminneq timi-mikkut maluginninnissaat, taamanna aqqutigalugu qaqugu meerartaarumaarnissamik pilersaarusiornissaa pillugu ilisi-maarininnissap pingaaruteqassusia ilisimaarinerulernias-sammassuk. Tamanna aqqutigalugu meeqqanik kissaatigi-neqartunik naartunissap aamma kissaatiginagu siusissukkut naartulertarnerup pinaveersaartinneqarnissaa aammalu inusuttut kinguaassiuutitigut atoqatigiinnermut peqqissu-mut aamma akisussaassuseqartumut atatillugu iliuuseqar-sinnaassusiisa siuarsarnissaat pingaarnertut siunertarine-qarput. Kissaatigineqartoq tassaavoq inuusuttut angajoq-qaatut inissisimanermut isummernissaat aammalu kin-guaassiuutitigut peqqissuunerminnut akisussaalernissaat.

Suliniut ulluni marlunni – pingasuni ingerlanneqartarpoq, tassanilu angajoqqaatut inissisimaneq aamma meeraaqqe-rineq ilaatinneqarput, taassuma ataani angajoqqaanngor-nermi inuunerup allanngornera aammalu meeqqap nammi-neq inuunermut allanngortitsinera pillugit oqallinnerit. Atuartisinermi angajoqqaatut inissisimanerup pingaarute-qassusia pillugu paasinnilernermik aamma nassatarisaanik akisussaaffiup annertussusianik paasinnilerneq pilersinne-qassaaq.

Atuartitsineq aallaqqaaserneqareermat inuusat elektronis-kiusut agguaanneqarput. Atuartut inuusap atissaa nammin-neq aalajangissavaat, kisiannili angajoqqaajusuusaarneq pitsaanerpaamik ingerlakkumallugu suiaassusianut aamma isikkuanut sunniuteqassanngillat. Inuusat tamarmik meeqqat atisaannik, kissumiaammik, nanginik marlunnik miluffimmillu nassataqarput. Naalungiarsuittullu inuusat pukusummikkut pakkersimaarneqassapput, taamaaliunngik-kaanni tamanna nalunaarsorneqassaaq. Inuusaq ”amigaate-qaraangami” qialertarpoq, taavalu angajoqqaajusup suna amigaatigineraa paasiniassavaa. Inuusap pisariaqartitani naammassineqaraangata qiajunnaartarpoq takutinniarlugu-lu ”nuannaarpaluttumik” nipiliortarpoq. Inuusat taamalillu-tik naalungiarsuup pisariaqartitaasa ilai aamma pisariaqarti-taasa naammassiniarneranut atatillugu suliap annertussusia

assiliartalersortarpaat. Inuusap paarineqarnini kingusinne-rusukkut takuneqarsinnaanngorlugu nalunaarsortarpai.

Naggataarutaasumik inuusap nalunaarsugai atuarneqareer-neranni, kinguaassiuutit aamma naartunaveersaatit pillugit atuartitsineq aallartippoq. Tamanna ingerlaannaq aallartit-tarpoq, tassa atuartut meerartaarnissaminnut piareersi-mannginnertik ersarissumik oqaatigisarmassuk. Kinguaas-siuutit aamma naartunaveersaatit pillugit atuartitsineq ilinniartitsisup aamma atuartut oqaloqatigiinnerannik tunngaveqartinneqarpoq. Atuartitsineq aamma sammititat tassani ilaatinneqartut atuartut akornanni inuusuttut pisinnaatitaaffii, suiaassuseq aamma kinguaassiuutitigut atoqartiinneq pillugit, naartunaveersaatit pingaaruteqar-nerinik aamma aarlerinanngitsumik atoqatigiinneq pillugit eqqarsalersitsissaaq.

Suliniut piffissami matumani nalilersorneqarpoq, mianersor-tumik eqqoriaanerit naapertorlugit suliniutip aallartinneqar-neraniit inuusuttuaqqat angajoqqaanngortartut ikilisimasu-tut isikkoqarput.

7/13

Ung mor og far for en dag Af Sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller

Som led i MIOs undersøgelse af forebyggende tiltag rettet mod børn og unge var Børnetalsmanden og medarbejdere fra MIO i uge 43 og 44 på besøg på ASK i Nuuk, hvor projekt-koordinator Birgit Hansen fra PAARISA kørte dukkeprojektet i tre 10. klasser.

Målet med dukkeprojektet er, at eleverne mærker på egen krop, hvad det vil sige at være forældre, så de bliver mere bevidste om vigtigheden af at planlægge, hvornår man vil have børn. Det overordnede formål er dermed at fremme graviditeter med ønskebørn og undgå uønskede tidlige graviditeter samt at øge de unges handlekompetencer i forhold til et sundt og ansvarligt seksualliv. Ønsket er at få de unge til aktivt at tage stilling til forældrerollen samt tage ansvar for deres seksuelle sundhed.

Projektet foregår typisk over 2-3 dage og der indgår under-visning i forældrerollen og spædbarnspleje, herunder diskussion om hvilken omvæltning det er at blive forældre, og i hvilken grad et barn ændrer ens liv. Undervisningen skal være med til at skabe en forståelse for betydningen af forældrerollen og omfanget af det medfølgende ansvar.

Efter den indledende undervisning udleveres de elektroniske dukker. Eleverne vælger selv barnets navn, men har ingen indflydelse på køn og udseende, for at simulere

forældreskabet bedst muligt. Til hver dukke medfølger børnetøj, bæresele, to bleer og sutteflaske. Ligesom hos et rigtigt spædbarn, skal dukkens nakke støttes, og manglende hovedstøtte registreres. Når dukken ”mangler noget” begynder den at græde, og det er så op til forælderen at finde ud af, hvad dukken mangler. Når dukkens behov opfyldes, stopper den med at græde og udsender en ”glad” lyd som tegn herpå. Dukkerne giver hermed et billede af nogle af de behov, som et spædbarn har, samt omfanget af det arbejde, der er i forhold til at udfylde disse behov. Dukken registrerer pasningen til senere aflæsning.

Efter den afsluttende aflæsning af dukkerne, startes seksual- og præventionsundervisning. Dette sker ofte helt automa-tisk, idet eleverne typisk giver meget klart udtryk for, at de ikke er klar til at få børn endnu. Seksual- og præventions-undervisningen baseres på dialog mellem underviser og elever. Undervisningen og de aktiviteter, som indgår deri, lægger op til refleksion blandt eleverne blandt andet om unges rettigheder, normer om køn og seksualitet, nødven-digheden af prævention og sikker sex.

Projektet ved at blive evalueret, men de første forsigtige bud lyder på, at antallet af teenageforældre er faldet siden starten på projektet.

8/13

Børnekonventionens 23 års fødselsdag d. 20. november

Børnerettighedsinstitutionen MIO, Bedre Børneliv (MIBB) og NanuBørn er gået sammen i et stærkt samarbejde om at sætte fokus på FNs Konvention om Barnets Rettigheder. Det gøres med forskellige aktiviteter i dagene op til d. 20. november, hvor Børnekonventionen har fødselsdag. Der sættes i år specielt fokus på vold i hjemmet og seksuelle overgreb mod børn.

Børnekonventionen har til formål at beskytte barnet, herunder mod vold og seksuelle overgreb. To artikler sætter specielt fokus på dette. Artikel 19 skal sikre, at barnet bliver beskyttet mod mishandling, herunder fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb, mens artikel 34 skal sikre, at barnet bliver beskyttet mod seksuelle overgreb.

MIO, NanuBørn og MIBB har forskellige aktiviteter i dagene op til d. 20. november. I Sermitsiaq vil man blandt andet kunne læse en kronik omkring barnets rettigheder med speciel fokus på vold og seksuelle overgreb. Derudover har vi planer om en stille demonstration i Inatsisartut. Alle som ønsker at støtte op om arbejdet for at stoppe vold og seksuelle overgreb opfordres til at tænde lys i vinduet d. 20. november.

20. november Meeqqat pillugit isumaqatigiissutip ukiut 23-nngorlugit inuuissiornera

Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatiginnittarfiat MIO, Meeqqat Inuunerissut aamma NanuBørn FN’p Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutaa qitiutillugu piukkunnarluartumik suleqatigiilerput. Novemberip 20-at, tassaasoq Meeqqat pillugit isumaqatigiissutip inuuissiorfia, tungaanut assigiinngitsunik sammisaqartitsisoqassaaq. Ukioq manna angerlarsimaffimmi persuttaasoqartarnera aamma meeqqanik kinguaassiuutitigut atornerluisarneq qitiutinneqassapput.

Meeqqat pillugit isumaqatigiissummi meeqqat illersorneqarnissaat siunertarineqarpoq, taassuma ataani persuttaanermut aamma kinguaassiuutitigut atornerlunneqarnermut. Imikkoortut marlut taakku immikkut qitiutinneqarput. Immikoortoq 19 malillugu meeqqap persuttarneqarnissamut illersorneqarnissaa eqqanaarneqassaaq, taassuma ataani timikkut tarnikkullu persuttarneqarneq aamma kinguaassiuutitigut atornerlunneqarneq, aammalu immikkoortoq 34 malillugu meeqqqat kinguaassiuutitigut atornerlunneqarnissamut illersorneqarnissaat eqqanaarneqassaaq.

Novemberip 20-ata tungaanut MIO, NanuBørn aamma MIBB assigiinngitsunik sammisaqartitsissapput. Ilaatigut Sermitsiami persuttaasarneq aamma kinguaassiuutitigut atornerluisarneq immikkut qitiutillugit meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit allaatigisaq atuarneqarsinnaavoq. Saniatigut aamma Inatsisartuni nipaatsumik akerliussutsimik takutitsinissaq pilersaarutigaarput. Persuttaasarnerup aamma kinguaassiuutitigut atornerluisarnerup unitsinneqarnissaanik suliaq tapersorsorusukkukku, 20. november unnukkut igalaami naneruummik ikitsinissannut kaammattorpatsigit.

9/13

Chatfunktionen MIO har på hjemmesiden www.mio.gl oprettet en mulighed for børn og unge for at chatte, hvis de har spørgsmål eller søger rådgivning. MIOS medarbejdere står klar til at svare på henvendelserne. Chatten vil på sigt suppleres med en live-chat.

Der søges pt. om sponsorat til at opstarte en SMS-rådgivning, således at børn og unge kan chatte via SMS. Mere om dette initiativ i et andet nyhedsbrev.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Chatti MIO nittartakkami www.mio.gl –imi, meeqqanut inuusut-

tunullu arlaannik apequtissaqarunik imaluunniit siunner-

sortikkumagunik chatternissamut periarfissamik pilersit-

sinikuuvoq. MIO-mi sulisut saaffiginnittunut akissuteqar-

nissaminnut piareersimapput. Chat-i kingusinnerusukkut

Live-Chat-mik ilajumaarpoq.

Piffissami matumani SMS aqqutigalugu siunnersuisartup aallartinnissaanut aningaasaliisoqarnissaanut qinnute-qaateqarpugut. Aallartinniagaq tamanna nutaarsiassami allami annertunerusumik sammineqassaaq.

10/13

Konferencer

ADHD og Autisme Af Jane Justsen, IPIS

IPIS afholdt i dagene 1.-4. oktober 2012 et kursus om ADHD og Autisme for forældre og fagfolk samt en efterfølgende fagkonference i dagene 5.-7. 2012 i Ilulissat.

Emnerne på kurset om ADHD og Autisme var omfattende, og kursisterne engagerede. Der var emner som ”Hvordan læger og psykologer diagnosticerer”, ”medicinering” samt om ”kostens betydning”.

Derefter fik vi sat diagnoserne i et socialpædagogisk perspektiv, hørte om PPR’s rolle, om fremstilling af piktogrammer og dagsprogrammer, vigtigheden af struktur og klarhed og forudsigelighed for personer med disse diagnoser, om skolevæsnet og om lovgivningen. Desuden var der et emne om holdninger og kultur omkring handicappede i grønlandsk kontekst. Behovet for at have tiltag i forlængelse af folkeskolen og muligheden for uddannelse blev debatteret livligt. Deltagerne fik også mulighed for at finde inspiration fra de tiltag, der er i gang i Danmark.

Der var i alt knap 130 deltagere, som deltog som kursister, oplægsholdere, videnspersoner og debattører. Der var overvældende stor tilslutning til kurset, og behovet for mere viden omkring de to diagnoser er åbenlyst. Desværre kunne der ikke blive plads til alle, som ønskede at deltage, så derfor planlægger IPIS at tilbyde et kursus i 2013, som primært er målrettet de forældre og fagfolk, som fik afslag i år.

Under fagkonferencen blev der taget udgangspunkt i kursisternes tilbagemeldinger og der blev udarbejdet en ”Redegørelse om opfølgning på kursuskonferencen”.

IPIS står nu tilbage med en masse materiale, som vi er i færd med at analysere til brug i planlægningen af det fremtidige arbejde på området.

Ny velfærdsmodel? Af Lone Nukaaraq Møller

I dagene 7.-8. november blev NORA konferencen ”The North Atlantic Way” afholdt i Reykjavik. Emnerne var den nordiske velfærdsmodel og de udfordringer som er i NORA regionen med spredte små og store bosteder fordelt på et geografisk stort område. Selv om Grønland har meget tilfældes med NORAs øvrige lande, Island, Færøerne og Kystnorge, så har vi udfordringer i større grad grundet vores logistiske udfordringer.

Der var meget at let at finde inspiration fra de andres erfaringer både på sundheds-, social- og uddannelsesområdet. Noget som gik igen i konferencen var fokus på frivilligt arbejde, som en hjælp til velfærdsmodellen. Ved frivilligt arbejde var der flere muligheder for at styrke disse områder til gavn for de svageste i samfundet.

Inden for uddannelsesområdet blev e-learning diskuteret. Islands udkantsområder har gode erfaringer med ungdomsuddannelser taget via e-learning. Dette er en mulighed for Grønland, men samtidigt en udfordring, idet internetpriserne er høje og internetforbindelserne er svingende især i de små steder, hvor e-learning kunne give bedst mening. Uddannelsesmulighederne for de børn og unge, som bor i bygder i Grønland, ville dog kunne forbedres betragtelig, hvis e-learning var en del af hverdagen.

Fra Selvstyret deltog blandt andre Departementschef Ann Birkekjær Kjeldsen og Afdelingschef Daniel Gottrup, som begge præsenterede de udfordringer, der er på sundheds- og uddannelsesområdet.

11/13

Ataatsimeersuarnerit

ADHD aamma Autisme Jane Justsen, IPIS

IPIS ulluni 1.-4. oktober 2012 Ilulissani ADHD aamma Autisme pillugit angajoqqaanik aamma tamanna pillugu suliaqartunik, kingornalu ulluni 5.-7. oktober 2012 sammisaq pillugu ilisimasalinnik pikkorissartitsivoq.

Pikkorissaanermi ADHD aamma Autisme pillugit sammisat annertuujupput, pikkorissartullu pimoorussipput. Sammitinne-qartut ilaatigut tassaapput ”Nakorsat aamma tarnip pissusaanik ilisimasallit qanoq nappaammik suussusersisarpat”, ”nakor-saasersuineq” aamma ”nerisarisat pingaaruteqarnerat”.

Tamatuma kingorna nappaammik suussusersinerit isuma-ginninnermi perorsaanermiit isikkivilersorpagut, PPR’p inissisimanera pillugu, oqaatsinik isummanilluunniit takutit-sisunik aamma ullut ingerlasarnissaannut pilersaarusiorpugut, inunnut taama suussusersiffigineqarsimasunut ilusilersuinerup ersarinnerunissaasa pingaaruteqarnerat aamma siumut nalunanngereersut pingaaruteqassusii, atuarfeqarfik aammalu sammisaq pillugu inatsisit pillugut paasitinneqarpugut. Aammattaaq Kalaallit Nunaannut atatillugu innarluutillut pillugit isummat aamma kulturikkut ataqatigiittoqarnera pillugit sammisaqartitsisoqarpoq. Meeqqat atuarfiata naammas-sinerata kingorna talliliilluni suliniutissaanik pisariaqartitsineq aamma ilinniagaqarnissamut periarfissaat eqqummaarissumik oqallissigineqarput. Aamma peqataasut Danmarkimi suliniutit ingerlanneqartut pillugit isumassarsiornissaminnut periar-fissinneqarput.

Pikkorissartut, oqallissaarutinik saqqummiisut, ilisimasallit aamma oqalliseqataasut katillut 130-ngajaat peqataapput. Pikkorissaanissamut peqataarusuttoqaraluarpoq aamma nap-paammik suussusersinerit pillugit ilisimasanik ilisimasaqar-nerorusunneq erseqqareqaaq. Ajoraluartumik peqataanissa-minnik kissaateqartut tamarmik inissaqartinneqarsimanngillat, taamaattumik IPIS-ip 2013-imi pikkorissaanermik neqeroorute-qarnissani pilersaarutigaa, taanna pingaarnertut angajoqqaanut sammisamilu suliaqartunut, ukioq manna peqataanissaminnut itigartinneqarsimasunut tunaartaqartinneqassaaq.

Ilisimasallit ataatsimeersuarneranni pikkorissartut akissutaat aallaavigineqarput aammalu ”Pikkorissaalluni ataatsimeersuar-nermut malittarinnilluni nalunaarusiaq” suliarineqarpoq.

IPIS maanna atortussarpassuaateqalerpoq, taakkulu siunissami sammisap iluani sulinissatsinni atorneqartussanngorlugit misisoqqissaarlugit aallartereerpagut.

Atugarissaarneq nutaaq? Lone Nukaaraq Møller-imit

Ulluni 7.-8. November NORA-mi ataatsimeer-suarneq ”The North Atlantic Way” Reykjavikimi ingerlanneqarpoq.

Nunani avannarlerni atugarissaarnermut ilutsit aamma immikkoortumi NORA’p atuuffiani najugaqarfiit minnerit anginerillu nunami anner-toorujussuarmi siaruarsimanerat peqqutigalugu unamminartut qulequtaritinneqarput. Kalaallit Nunaat NORA-mi nunanut allanut, Islandimut, Savalimmiunut aamma Norgep sineriaanut assin-gugaluaqisoq, uagut aaqqissuussinerup tungaati-gut annertunerujussuarnik unammisassaqarpu-gut.

Peqqinnissaqarfiup, inunnik isumaginninnerup aamma ilinniagaqarnerup tungaasigut isumas-sarsiornissaq piuminartorujussuuvoq. Ataatsi-meersuarnermi nammineq piumassutsimik sulineq atugarissaarnermut ilutsimut ikiuutaa-soq arlaleriarluni eqqaaneqartarpoq. Nammineq piumassutsimik sulinerup inuiaqatigiinni san-ngiinnerpaanut iluaqutaasussamik nukittorsarnis-saanut periarfissat arlaliupput.

Ilinniagaqarnermut tunngatillugu e-learning oqallissigineqarpoq. Islandimi nunap immikkoor-tuini avinngarusimasuni e-learning atorlugu inuusuttut ilinniagaqartinneqarnerat misilittaga-qarfigineqarluarpoq. Tamanna Kalaallit Nunaan-nut periarfissaavoq, peqatigitilluguli unamminar-tuulluni, tassa internetimut akigitinneqartut qaffasissuummata aammalu internetikkut attaveqarniarneq allanngorartuummat, pingaar-tumik piffinni mikisuni e-learningip pitsaaner-paamik atorneqarsinnaaffigigaluagaani. Kisianni e-learning ulluinnarmut ilaatinneqaraluaruni meeqqanut inuusuttunullu Kalaallit Nunaanni nunaqarfinni najugaqartunut ilinniagaqarnissa-mut periarfissat annertuumik pitsanngortinne-qarsinnaagaluaput.

Naalakkersuisoqarfimmit peqataasut Ann Birke-kær Kjeldsen aamma Allaffissornermut pisortaq Daniel Gottrup, taakku peqqinnissaqarfimmi ilinniaqqinnermullu tunngasut ilisaritippaat.

12/13

Sapaatit akunnerini kingul-lerni arlalinni maani MIO-mi suliniut Inuusaq qanittumik malinnaaffigisimavarput. Suliniut Inuusaq pinaveer-saartitsinissamut suliniutaa-voq, Kalaallit Nunaanni illoqarfinni amerlanerni in-gerlanneqartoq, tassanilu inuusuttut qaqugu meerar-taarumaarnissaminnut iliuu-seqarlutik isummertinne-qarnissaat siunertarineqar-poq. Inuusuttut 9. aamma 10. klassimi atuartut inuusamik mekaniskiusumik tunineqar-tarput, inuusaq nererusu-leraangami, nangilerneqassa-gaangami imaluunniit tuppal-lersarneqassagaangami naalungiarsuittut qiasarpoq.

Atuartitsinermi naartunaveer-saatit kisimik sammine-qarneq ajorput, aammali aningaasaqarneq, pisussaaf-fiit aamma akisussaaffik. Inuusuttunut amerlasuunut ajornakusoorpoq, uangalu ”piviusumut” pisimallunga misigilluinnarpunga. Siusin-nerusumut naleqqiullugu ilinnartitsisut ulloq naallugu atuartitsereeraangamik sooq qasullutik angerlartarnerat, sooq taama amerlatigisut ilinniakkaminnik unitsitsiin-nartarnerat allatut paasiler-pakka, aammalu suliassap tigusimasama siusinneru-sukkut isumagisimasannit

annertunerujussuunera paa-sivara.

Sioqqutsilluni puffassimaaler-nissaq, utoqqalinissaq aamma neriuutaarunnissaq tamatigut paarineqartussaapput, kisian-ni klassimi ikittuinnaat sinnat-tuminnik oqaatiginnipput, piumallerlunilu aneqattaar-fiusoq aamma iseqattaarfiu-soq takuara. Tunngaviusumik piumasaqaatit atuutinngip-pata ilinniartitsisup ilikkartit-siniarnerata ajornakusoor-sinnaanera paasinarluarpoq. Atuartut piffissaq eqqorlugu aggerneq ajorput, akulikitsu-mik ippassaammat unnukkut kingusissukkut innarsimallutik imaluunniit nal. 9.30 sioq-qullugu nerisimanatik, tassani pommes fritesitortarput imaluunniit iffiorfimmiit wienerbrødinik nerisarlutik.

Meeqqat atuarfianni 2012-mi 10. klassimi atuartuusut pillugit assiliaq takusara, qaammatini tulliuttuni atuar-titsinernut amerlanerusunut malinnaajartorlunga pulaar-tarnikkut allanngortikkusul-luinnarpara.

Klassit pingasut pikkorissu-mik pimoorussilluartumik ilinniartitsisullit malittaris-sallugit toqqarsimavagut, Birgit Hansen ilinniartit-sisuusoq ilaatigut juumuutut ilinniagaqarpoq sineriammilu tamani tamaani angalalluni

atuartitsisarsimalluni. Tamatta naammattunik su-liassaqaratta tamatalu alla-mut nikilaarsinnaaniassagatta toqqaanerput isumatusaarneruvoq.

Assigiinngitsorujussuarnik ilikkagaqarput, kisiannili pin-gasuulluta silattuallassimal-luta immaqalu aamma arlat-sinnut qiit amerlanerulaar-tut puttussuupput. Kisianni ilisi-masanik, siunissami ”Atuarfit-sialaap” atiminut tulluunneru-lernissaanut pitsaasunik, ataqatigiissillugit kinguneqar-tussamik sinnersuuteqar-nissamut atorumaakkatsinnik pissarsiaqarpugut.

Immaqa naalakkersuinermi suliaqartut atuartitsitinnissaat soqutiginartuusinnaavoq?

Illit qanoq isumaqarpit? Meeqqat atuarfiata ineriar-tortinneqarneranut pitsaa-sunik siunnersuutissaqarpit/ isumassarsiaateqarpit ima-luunniit nammineq meeqqat atuarfiat pillugu oqaatigeru-suttaqarpit misilittagaqarpit, taava una aqqutigalugu allaffigisigut mio@mio.gl imaluunniit facebookimi quppernitsinnut pulaarit www.facebook.com/mio.

Tusarfiginissat qilanaaraarput

Piviusumut tikilluarit!

Aaja

Chemnitz

Larsen

Oktoberi

13 Meeqqat illersuisuat

Namminersorlutik Oqartussat

isornartorsiorpaa

17 Inuusuttet

inatsisartuisa ataatsimiinnissaannut

peqataanissamut soqutiginnilluarput

18

Røde Korsip inuusuttut meeqqallu

atugarliortut ikiorniarpai

21

Inuusuttut tarnimikkut annertuumik ikiligaanikut

22

Million-donation til børn og unge

23

Meeqqat ajornartorsiutillit

perorsaasut suliariuminaatsippaa

26

Inuusuttut paaqqutarilluartariaqar

pagut

Inuusuttuaqqat soqutigisaqanngitsut

pisiniartitsisut

30 Meeqqat

Siunnersuisoqatigiivi pilersinneqarput

Kalaallit meerartaat

killilersorneqarusupput

Vi har igennem de sidste par uge her på MIO fulgt dukkeprojektet på nært hold. Dukkeprojektet er et forebyggende projekt, som kører i de fleste byer i Grønland og har til formål at gøre de unge klar til at tage aktiv stilling til, hvornår de vil have børn. De unge i 9.-10. klasse får udleveret en mekanisk dukke, som græder som en rigtig baby, når den skal have mad, skiftes eller trøstes.

Undervisningen handler ikke kun om seksuel prævention, men også om økonomi, forpligtelser og ansvar. For mange af de unge var det svært, og jeg følte virkelig, at jeg var landet ude i ”virkeligheden”. Jeg forstår, på en anden måde end før, hvorfor lærerne er trætte, når de kommer hjem fra en skoledag, jeg forstår, hvorfor der er så mange, der dropper ud af uddannelser og jeg forstår, at den opgave jeg har påtaget mig er langt større end jeg først havde troet.

Nu skal man jo altid passe på med at blive sur, gammel og frustreret før tid, men jeg mødte en klasse, hvor få gav udtryk for de drømme de havde og hvor man kom og gik, som det passede en. Man kan godt forstå, at det er svært at lære fra sig som lærer, når de grund-læggende forudsætninger ikke er til stede. Når elever ikke kommer til tiden, ofte er kommet meget sent i seng aftenen før eller ikke får spist før 9.30, hvor den står på pommes frites eller wienerbrød fra bageren.

Jeg vil rigtig gerne have nuanceret mit billede af folkeskolens 10. klasse anno 2012 ved at komme rundt og følge med i mange flere undervisningstimer de kommende måneder.

Vi havde valgt at følge tre klasser sammen med den samme dygtige og engageret underviser i form af Birgit Hansen, som bl.a. er uddannet jordemoder og været hele kysten rundt og undervist. Et meget prag-

matisk valg, fordi vi har meget at se til og så kunne vi ligesom alle sammen komme lidt omkring.

Vi lærte meget forskelligt, men er alle tre blevet klogere og for nogle af os er de grå hår måske lidt tættere på at pible frem. Men det giver os viden, som vi vil bruge systematisk og konstruktivt til i fremtiden at komme med gode forslag til, hvordan ”Den gode skole” kan leve op til sit navn.

Måske var det noget med at få politikere ud til undervisning?

Hvad siger du? Har du nogle gode forslag/idéer til hvordan man kan udvikle folkeskolen eller egne erfaringer fra folkeskolen du gerne vil dele, så skriv til os på mio@mio.gl eller besøg os på vores facebook side www.facebook.com/mio.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Velkommen

til

virkeligheden!

Aaja

Chemnitz

Larsen

Oktober

13

Børneombudsmanden kritiserer Selvstyret

17

Stor interesse for ungdomsparlamentet

18

Røde Kors vil hjælpe udsatte børn og unge

21

Nutidens unge er mere psykisk skadede

22

Million-donation til børn og unge

23

Pædagoger har svært ved at takle problembørn

26

Vi skal tage hånd om de unge

Ligeglade teenagere bag kassen

30

Naalakkersuisut nedsætter børneråd

Grønlandske børn efterlyser grænser